Teknik- og Miljøforvaltningen i Ny Næstved Kommune

12. udgave - juni 2007 rettet med navneændringer
Teknik- og Miljøforvaltningen i Ny Næstved Kommune
Det er en ny forvaltning, vi skaber
Udgangspunktet for vores tankegang er, at vi
skal i gang med noget helt nyt. Nemlig en ny
kommune. Det er en stor spændende opgave og
en kæmpe udfordring. Vi starter alle på et nyt
arbejde – samtidig. Med i den fælles rygsæk har
vi vores faglighed, erfaringer, metoder, holdninger,
kulturer, kollegaer og for nogle de fysiske
rammer, vi kender. Derfor kan nogle flirte
med tanken om, at det hele er som det plejer.
Men det er det ikke! Skal det store projekt lykkes,
er det vigtigt vi alle tænker og handler ud
fra at det er nyt, og hele tiden minder hinanden
om, at det er udgangspunktet. Det vi har i rygsækken
skal bruges, men vi skal bruge det i dialog,
lytte til hvad andre har med, give rum til
hinanden, og sammen finde og vælge det bedste
fra alle vores verdener. Så skaber vi noget nyt.
Værdibaseret ledelse
Arbejdet i den nye Teknik- og Miljøforvaltning
rummer et utal af situationer, som hver især er
komplekse, og det er umuligt at lave regler for
hver enkelt situation. Der skal derfor ledes ved
hjælp af værdier, som kan give medarbejderne
rammer til at fungere på arbejdet. Medarbejderne
vil være overladt til at handle på grundlag af
deres dømmekraft, som derfor skal være så
kompetent og afstemt med fællesskabet som
muligt.
Værdier handler om forholdet mellem mindst
to individer. Udfordringen ligger i at etablere og
vedligeholde et fagligt fællesskab, som bærer de
aftalte værdier. Bevidsthed om og sikkerhed i
forhold til etik og værdier, både organisationens,
kollegernes og borgernes er et væsentligt
element i den faglige analyse og proces.
I processen fremad vil der vil blive arbejdet
videre med fælles værdier, og vi skal sammen
opstille det fælles grundlag.
Stærk faglighed
Medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltningen
er generelt højt uddannede og har en høj faglighed,
er vant til at organisere selv og til at træffe
beslutninger. Udgangspunktet for vores arbejde
er altså en fastholdelse af den stærke faglige
profil, som vi hele tiden udvikler og vedligeholder.
Der skal derfor være mulighed for at etablere
et stort og nuanceret fagligt beredskab -
som enkeltperson og som gruppe. Det er derfor
vigtigt med kompetenceudvikling fra dag et, og
løbende udvikle den.
Det er oplagt at udnytte vores personalemæssige
profil til en høj uddelegering af ansvar og en
flad struktur.
Visioner
Vores vision for arbejdet i årene frem er kort,
men forpligtende:
Vi er den bedste Teknik og Miljøforvaltning
i Region Sjælland
Vi mener, at vi ud fra denne vision bedst opfylder
Ny Næstveds målsætninger om:
borgernes velfærd og medarbejdernes trivsel i
centrum, en stærk bosætningskommune, dialog
med og inddrager borgerne og kraftcenter for
en bæredygtig dynamisk erhvervsudvikling i
Region Sjælland.
Det at være bedst betyder altså, at alle niveauer
mener det. Både medarbejdere, ledere, politikere,
borgerne, vores samarbejdsparter, øvrige
kollegaer i hele Ny Næstved øvrige forvaltninger.
Vi vil fastsætte konkrete målbare mål, og præcisere
de nødvendige handlinger, der skal fortages
for at nå målet.
1

Det synes vi er vigtigt - principper
Internt som arbejdsmetode:
Vidtgående kompetencer og ansvar til den
enkelte.
Flad struktur.
Vi skaber og er en del af en enhedsforvaltning
i Ny Næstved.
Løbende optimering af de ressourcer vi har.
Vi skal kunne sætte ressourcerne ind og
omprioritere dem, hvor belastningen er
størst.
Tværgående arbejde både i vores egen forvaltning
og i forhold til hele Ny Næstved
Kommune.
Netværk internt og eksternt i kommunen,
regionalt og nationalt.
Åbenhed og dialog. Vi skal alle høres, men
vi forventer ikke at få ret hver gang.
Udviklingsprojekter opfattes som en helt
nødvendig arbejdsmetode.
Kompetencebevidsthed og kompetenceudvikling.
Kommunikation internt og eksternt.
I forhold til borgere og samarbejdsparter
God service.
Åbenhed.
Klare meldinger.
Accept af hinandens udgangspunkt.
Dialog og samarbejde.
I forhold til vore politikere
Vi skal afklare snitfladen mellem administrationen
og vore politikere blandt andet
delegationer.
Et gennemarbejdet, klart beslutningsgrundlag
for vore politikere.
Vi efterlever og udfører loyalt trufne beslutninger.
Høj delegation af kompetence og ansvar
Klare meldinger
Dialog og samarbejde
Redskaber
• Kvalitetsstyringsmodeller
• Tværgående arbejdsgrupper og teams
• Projektorganisering, med brug af standardiserede
projektbeskrivelser, hvor vi skelner
mellem projektets størrelse og karakter (vi
kalder ikke alt et projekt)
• IT – anvendelse af denne optimeres løbende
og er med til at skabe en rationelle og
serviceorienterede arbejdsgange
• Opdateret og kvalitetssikret administrationsgrundlag
• Klar vision – klare målsætninger, strategier,
handleplaner, servicedeklarationer og resultatkrav
i øvrigt
• Servicedeklarationer
• Værdier som fælles spilleregler
• Kommunikation, Kommunikation, Kommunikation
Samarbejde og dialog med borgerne
I Teknik- og miljøforvaltningen vil vi løbende
udvikle og udbygge vores dialog og samarbejde
med borgere og interesseorganisationer. Vi har
mange og forskellige erfaringer eksempelvis
med lokalplaner, sektorplaner, den grønne plan
og med Agenda 21. Det strækker sig over almindelig
dialog og information, input til planarbejdet,
til dialogplanlægning og til faste samarbejdsparter
som Agenda 21 Råd og borgergrupper.
Alle erfaringer skal bruges som afsæt
til at finde nye veje i samarbejdet. Vi tror på det
giver de bedste løsninger, det bredeste ejerskab
og sikrer stabilitet når løsningerne skal føres ud
i praksis.
En del af helheden
Medarbejderne i Teknik- og miljøforvaltningen
skal altid være bevidste om, at vi er en del af
den kommunale helhed. Vores faglighed er et
redskab for den samlede organisation. Vi vil
give klare faglige bud på bedste løsninger, men
også pege på ”godt nok” løsninger, når dette
ønskes.
Gennem projektorganiseret samarbejde vil vi
bistå andre forvaltninger med blandt andet anlæg
af institutioner og skoler. Gennem driftsaftaler
løser vi ren- og vedligeholdelsesopgaver,
gerne med decentral dialog om de praktiske
løsninger.
2

Udviklingen i Teknik- og miljøforvaltningen
skal ske i sammenhæng med den øvrige kommunale
forvaltning og være i overensstemmelse
med de fælles visioner. Vi vil derfor arbejde tæt
sammen med bland andet Udviklingsforvaltningen
og Fællessekretariatet om de generelle
udviklingstiltag.
Projektorganisering
Opfattes som et redskab til at nå de bredeste og
bedste løsninger både på kort og på lang sigt,
og som en god måde at forankre arbejdet på.
Et projekt kan være tværfagligt i egen afdeling
eller kontor. Et eksempel kan være en miljøhandlingsplan,
som vil kræve involvering af
flere kontorer i Plan og Miljøafdelingen. Et
projekt kan gå på tværs af afdelinger i Teknik-
og Miljøforvaltningen. Et eksempel kan være
indførelse af kvalitetsstyring i alle afdelinger
efter samme model. Et projekt kan også gå på
tværs af alle eller nogle forvaltninger i kommunen.
Eksempelvis hvis der skal vedtages en
ramme for, hvordan vi bygger bæredygtigt i
kommunen og hvilke krav det behøver. Her vil
der skulle deltage medarbejdere på tværs af
Ledelsessekretariatet, Drift og anlæg, Forsyningsselskaber
og Plan og Miljø, men der vil
også være brug for arbejdsmiljøkoordinator og
risikokoordinator, medarbejder fra Udviklingsforvaltningen
og måske institutionsrepræsentanter.
Ikke alt er et projekt. Der kan godt være flere
om at løse en opgave uden, det er et projekt.
Eksempelvis kræver flere typer planer inddragelse
af kontorer på tværs, men derfor er det
ikke et projekt. Et projekt er tidsbegrænset og
er løsning af en opgave med et defineret mål.
Et projekt er forankret i ledelsen, projektbeskrivelsen
godkendes her, og der er altid er en
kontaktperson i ledelsen, som er medansvarlig.
Et projekt vil altid fordre en projektbeskrivelse
og vi følger selvsagt den model, som Udviklingsforvaltningen
vælger.
Projektledelsen kan være forankret i Udviklingsforvaltningen,
i Teknik- og Miljøforvaltningens
ledelsessekretariat eller i den enkelte
afdeling eller kontor, afhængig af projektets
karakter. Men projektlederen skal have de nødvendig
forudsætninger enten ved at have deltaget
i kurset eller ved tidligere virke. Ligeledes er
det en forudsætning, at de ledere som afgiver
medarbejdere til et projekt ved, hvad det indebærer,
og det er afklaret hvad det betyder i forhold
til de faste arbejdsopgaver.
Når vi arbejder
Vores arbejdsmetode vil være hele tiden at vide
i hvilken retning og indenfor hvilken ramme vi
arbejder for at opfylde vores service. Vi skelner
mellem politiske, administrative og faglige mål,
men arbejder hele tiden ud fra skabelonen:
Mål
Visioner
Handleplaner
Resultatkrav
Her gennemgår vi et eksempel på hvordan vi
kan styre ved hjælp af vision, målsætning, handleplan
og resultatkrav. Udgangspunktet er vandløbsvedligeholdelse
og tilladelser til kanosejlads:
Vision
• Vilkårene for planter og dyr i naturområderne
forbedres
• Naturens mangfoldighed af bestande,
arter, naturtyper og landskaber bevares og
forbedres
• Vi skal sikre god miljøkvalitet i vandløb,
søer, fjorde, samt på jord og i luft
3

Mål
• at vedligeholdelse af vandløbene sker således,
at disse kan benyttes til afledning af
vand, navnlig overfladevand, spildevand
og drænvand
• at vedligeholdelsen medvirker til en forbedring
af vandløbskvaliteten
• at der sker en forbedring af de fysiske
forhold i vandløb og søer
• at beskyttelse af de samfundsværdier, der
er afhængige af en god og sikker kystbeskyttelse
foregår samtidig med, at de landskabelige,
geologiske, natur- og kulturhistoriske
værdier knyttet til kysten og kystlandskaberne
sikres mod unødvendig
kystbeskyttelse.
Handleplaner
Vandløb løber over administrative grænser; det
betyder bl.a. at vedligeholdelse af Suså deles
med andre kommuner. Tilsyn med vedligeholdelsen
sker årligt, og vedligeholdelsesarbejdet
udliciteres på en del af strækningerne. Restaurering
af vandløb og søer skal foretages, så målsætninger
om fysiske forbedringer kan opfyldes.
Endvidere varetages sagsbehandling i henhold
til vandløbsloven og kystbeskyttelsesloven,
samt tilsyn med de offentlige pumpelag, opdatering
af vandløbenes fysiske forhold og regulativrevision
samt endelig tilsyn med digelagene.
Endelig skal der gives tilladelse til sejladsen af
kanoer igennem Suså, samt vedligeholde tekniske
anlæg og servicere Suså-brugerrådet.
Resultatkrav
1. vedligeholdelsen af vandløbene skal
overholde tidsfrister og opfylde regulativkrav
til vandføringsevne
2. der etableres 1-3 restaureringsprojekter
pr. år som opfølgning af Regionplan2005
3. der udarbejdes en ny bekendtgørelse
om kanosejlads på Suså’en i 2006-2007.
Hvad arbejder vi med – eksempler på
mål
Næstved Kommunes planlægning vil sikre en
dynamisk og spændende udvikling, ved at:
• motivere til miljøvenlig og alternativ bosætning
i by og på land
• tilskynde til udvikling af et bæredygtigt og
dynamisk erhvervsliv
• bidrage til borgernes kulturliv, velfærd og
trivsel
• tilrettelægge en bæredygtig byudvikling og
infrastruktur
• foretage bæredygtighedsvurderinger af planer
• skabe dialog med og inddrage borgerne i
planer
Næstved Kommune vil prioritere natur og
sundhed højt, ved at:
• vilkårene for planter og dyr i naturområderne
forbedres
• naturens mangfoldighed af bestande, arter,
naturtyper, landskaber bevares
• den kulturhistoriske arv, som fortidsminder
og kulturmiljøer, bevares og formidles
• borgernes brug af naturen, mulighed for at
dyrke friluftsliv, samt naturforståelse styrkes
• samarbejde med interesseorganisationer,
• deltage i international samarbejde omkring
natur, miljø og Agenda 21
Næstved Kommune vil være forrest i beskyttelsen
af miljøet, ved at:
• sikre, at forureningen ikke udgør en trussel
mod borgernes sundhed,
• begrænse borgernes og virksomheders miljøpåvirkning
ved samarbejde, brug af renere
teknologi m.v.
• sikre rent drikkevand i hanerne, herunder at
vandværker, renseanlæg og kloakker holdes
i god stand
• sikre god miljø i vandløb, søer, fjorde, på
jord og i luft
• beskytte skove og strande mod forurening
og henkastet affald
• kommunen som virksomhed går foran for
at mindske forureningen af omgivelserne
4

Næstved Kommune vil have tilgængelighed,
fremkommelighed og sikkerhed på veje og stier,
ved at:
• sikre mulighed for attraktive "grønne" oplevelser
og rekreation,
• adgang til parker, naturområder og åbne
land bevares og udbygges
• sikre et velfungerende og trafiksikkert vejnet
med god service
• sikre en god vedligeholdelse af veje, stier og
rekreative områder
• etablere gode cykelstier langs alle kommunens
overordnede veje
• etablere cykel- og gangstier uafhængig af
biltrafik i nye udstykninger
• være i dialog med og inddrager borgere og
virksomheder
Hvordan tegner vi vores organisationsdiagram
og hvilke principper ligger bag?
Vores overordnede ramme er direktionens og
Sammenlægningsudvalget fælles opbygning af
forvaltninger. Udgangspunktet er, at vi skal
have en entydig ansvars- og rollefordeling. Vores
ledelsesstruktur og organisering skal fremme
den tværfaglige og helhedsorienterede tankegang.
Vores evne til at træffe hurtige, men velovervejede
og bæredygtige løsninger skal
fremmes, ligesom vi forventer effektiviseringsgevinster
ved den nye struktur.
Opdeling i myndighed (herunder plan), i drift og anlæg
og i det brugerfinansierede område
Dette er den bærende ide for hele forvaltningens
opbygning, som så vidt muligt søges gennemført.
Dette princip er indført at flere årsager.
Opdelingen er ny, hvilket vil medvirke til synliggøre,
at vi er en ny kommune, og det vil give
os mulighed for at opbryde arbejdsfunktioner
og opgaver. Samtidig vurderes det, at være den
bedste måde at være i stand til at håndtere en
række fremtidige statslige resultatkrav.
Opdelingen skal være med til at fremme den
tværfaglige tankegang, og sikre at der ikke sker
opdeling i sektorer, men at alt arbejde også sek-
torplaner sker ud fra en helhedsbetragtning og i
et tværfagligt samarbejde.
Arbejde med planer og strategier forventes med
denne opdeling at få den nødvendige ro til fordybelse
og faglighed. Og det er et klart krav i
dette arbejde, at viden og erfaringer fra driften
skal indbygges. Projektorganiseringen skal sikre
dette sker.
I enkelte situationer vil det være nødvendigt at
gå på kompromis med den stringente organisationsopdeling.
Vej og trafikområdet er holdt
sammen i en enhed for at fastholde og udvikle
fagområdet med en relativt lille stab af medarbejdere.
Det samme er tilfældet med affaldsområdet.
Kommunalreformen betyder, at kommunen
indenfor flere områder både driver anlæg, udfører
tilsyn og giver vilkår. Vi skal med organiseringen
klart signalere et skel mellem disse funktioner,
så vi modvirker uhensigtsmæssigt sammenfald
af interesser.
Endelig betyder opdelingen, at vi på bedste vis
er i stand til imødekomme forventede fremtidige
krav, eksempelvis om udlicitering og aftaler.
Der skal til den endelige placering af alle opgaver
laves en nøje gennemgang af de enkelte
områder for at finde den mest hensigtsmæssige
opgavefordeling ved plan, udbyder og bestiller
funktion. Der kan være store forskelle imellem
de enkelte områder.
Efterspørgselsstyring
Vi arbejder efter efterspørgselsstyring, en slags
BUM-model, hvorved forstås en skarp adskillelse
mellem en bestillerfunktion, som beskriver
de ønskede opgaver, og en udførerfunktion,
som leverer den ønskede ydelse. Modtageren er
borgere eller egne virksomheder.
Der indgås en juridisk bindende kontrakt mellem
bestiller og udfører i de tilfælde, hvor udføreren
er en privat virksomhed eller selvejende
institution. I tilfælde af at udføreren er en offentlig
driftsenhed, er kontrakten ikke juridisk
bindende og der er tale om aftalestyring eller
5

intern kontraktstyring. Det er udførerens opgave
at udføre opgaven på bedste og billigste måde.
Intern kontraktstyring eller aftalestyring:
Ved intern kontraktstyring forstås, at to parter
indenfor den samme kommune indgår en
driftsaftale om nærmere bestemte ydelser. Aftalestyring
og interne kontrakter er detaljeret mål
og rammestyring. Der er tale om nogle politiskadministrative
spilleregler, som ikke er juridisk
bindende og som indgås mellem en bestiller,
eksempelvis kommunen og en udførerenhed
som kan være en sektor, afdeling eller institution
i kommunen. Bestilleren definerer, hvad der
skal produceres, hvor meget der skal produceres,
til hvilken kvalitet og til hvem. Praktisk vil
det være politikkerne med assistance fra forvaltningens
ledelse. Der vil være mulighed for
stor dialog mellem bestiller og udfører, da parterne
arbejder indenfor det sammen kommunale
forvaltningsområde eksempelvis vej / parkafdeling.
Det er forudsat i aftalestyring og intern
kontraktstyring, at der er en klar adskillelse
af bestiller og udfører, samt at udføreren udelukkende
er en offentlig virksomhed.
Udlicitering (ikke privatisering):
Ved udlicitering overdrager bestiller udførelsen
af en opgave til udfører, hvad enten det er en
privat eller offentlig virksomhed. En udlicitering
foregår efter en udbudsrunde, og kontrakten
er juridisk bindende. Udlicitering og privatisering
er ikke det samme. Ved udlicitering har
kommunen det overordnede myndighedsansvar,
men ikke selve driftsansvaret for opgaveudførelsen.
Opgaven er bundet i kontraktperioden
og går tilbage til bestiller ved kontraktudløb.
Det betyder, at politikkernes råderum indskrænkes
i kontraktperioden. Kontraktforholdet
kan selvfølgelig forkortes ved betaling af erstatning
/ kompensation.
Selvforvaltning
Betyder at Byrådet ved en skriftlig aftale overlader
opgaveudførelsen til virksomhedsleder og
eventuelle brugerbestyrelser indenfor den af
byrådet budgetterede økonomiske ramme.
Eventuelt overskud kan overføres til brug efter-
følgende år. Selvforvaltningsaftalen ændrer ikke
ved, at det er Byrådet, som har det overordnede
myndighed, ansvar og eventuelle tilsynsforpligtelse.
Alle organisatoriske enheder med selvstændigt
budget har selvforvaltning. For Teknik-
og Miljøforvaltningen er det i øjeblikket
havn, Redningsberedskab, vandforsyning, elforsyning,
kloakforsyning, affald, vej, park og rengøring.
Ledelse
Vi benytter os som hovedregel af højst tre ledelsesniveauer:
Direktør, afdelingschef og kontorchef
henholdsvis driftschef for interne kontorer
henholdsvis eksterne virksomheder.
Chefgruppen for Teknik- og Miljøforvaltningen:
Består af 5 personer, direktør, vicedirektør, og
afdelingschefen for de tre afdelinger. Gruppen
har den strategiske ledelse og er ansvarlig for at
Teknik- og Miljøforvaltningen opfylder de opstillede
visioner, målsætninger, principper og
ikke mindst anvender de besluttede redskaber.
Det er også her det sikres, at den tværgående
tankegang og projektorganisering fungerer i
praksis. Chefgruppens arbejde skal signalere ud
i organisationen, at tankegangen er tværgående
og helhedsorienteret.
Direktøren
Direktøren er medlem af direktionen og derfor
det bindende led til direktionen og de beslutninger
der træffes her. Derudover er direktøren
det bindende led til blandt andet det politiske
niveau, udvalgsformænd.
Vicedirektør
Vicedirektøren er stedfortræder for direktøren
og leder af forvaltningens ledelsessekretariat. Er
ledelsens ”frie spiller” med ansvar for udvikling
og forvaltningens samarbejde og kompetencer.
Afdelingscheferne
Alle afdelingscheferne vil foruden det faglige
ansvar også skulle påtage sig tværgående ledelsesopgaver
for Teknik- og Miljøforvaltningen
som helhed Det kan eksempelvis være ansvaret
på forvaltningens vegne for IT, kommunikati-
6

on, HR, kvalitetsudvikling. Signalet skal være
klart: Der er tale om én samlet ledelse som på
ingen måde må nøjes med at tænke og agere
indenfor egen afdeling! Chefgruppen og afdelingslederne
skal prioritere kommunikation og
udvikling meget højt.
Kontorchef
Skal arbejde ud fra tankegangen om flad struktur
og høj grad af uddelegering af ansvar. Altså
være en sammenbindende, koordinerende og
støttende funktion, men aldrig være en hierarkisk
barriere. Den ledelsesmæssige faglighed er
forankret her, og vi vil tilstræbe, at også kontochef-
og driftschefniveauet skal have opgaver,
som går på tværs af et eller flere af de øvrige
kontorer. Hvilke opgaver må vi fastlægge i samarbejde
med lederne i løbet 2006.
Medarbejderne
Forventes at gå positivt og aktivt ind i det daglige
arbejde med alle personlige ressourcer både
faglige og sociale. Alle medarbejdere forventes
at efterleve de aftalte principper og værdier.
Udstrakt brug af projektorganisering og uddelegering
af kompetencer vil give den enkelte
medarbejder mulighed for at udvikle sin faglighed
og sine samarbejdsevner. Projektformen vil
desuden give den enkelte stor indflydelse på
løsningsmodel og færdigt resultat.
7

1:
2:
Ledelsessekretariat
Drift og udvikling
Udviklingsenheden
Sekretariatet
Organisationsdiagram - Teknik og Miljøforvaltning
Fysisk planlægning
Selvforvaltende driftsenheder 3: Selvforvaltende enhed
Selvstændig kommunalstyret
enhed
4:
Natur og vand
Miljø og affald
Byggesager
Brugerfinancierede
Selvforvaltende enhed
Se bilag 1 på side 10 for uddybning af arbejdsopgaver og funktioner under de enkelte kasser.
Vej og trafik
Direktør
Miljø og Plan Drift og anlæg Forsyning og Beredskab
Vejvæsenet
1
Parkvæsenet
Ejendomme
Ejendomme, drift
Rengøring
Næstved Havn
Brand & Redning
Vandforsyning
Elforsyning
1 2 3 4
Kloakforsyning
8

Processen frem mod d. 1.1.2007 og videre frem
Arbejdsopgaver
Arbejdet med organisationsplanen skal løbende
udbygges, blandt andet med specifikke mål,
strategier, handlingsplaner, servicemål, resultatkrav
i øvrigt samt værdigrundlag. Det er et fælles
projekt indenfor direktionens og sammenlægningsudvalgets
rammer!
Vi skal lave mere detaljerede beskrivelser af
opgave og jobfunktioner i de enkelte kontorer.
Vi skal etablere nye selvforvaltende driftsenheder,
hvor fusion af eksisterende organisation
skal finde sted. Det gælder eksempelvis på forsynings
og på vej- og parkområdet.
Vi skal lave handleplaner for, hvordan vi sikrer
en sikker drift pr. 1.1.2007 samtidig med, at
udviklingstiltag er i fokus allerede fra dag et i
forhold til såvel organisationen som helhed,
som for den enkelte medarbejder!
Fra d. 1.juli 2006 og frem til 1.januar 2007 skal
fastlægges alt det vigtige og nødvendige strukturelle,
faglige, fysiske og værdimæssige omkring
hver område og for den enkelte medarbejder.
9

Bilag1 – Opgaver i de enkelte afdelinger
Ledelsessekretariat
Som det fremgår af organisationsskitsen på side
7 har Ledelsessekretariatet (LS) i Teknik- og
Miljøforvaltningen en helt overordnet tværgående
funktion og vil derfor i tilgangen og løsningen
af opgaver være i berøring med alle afdelinger
som en fælles serviceenhed.
LS opdeles i 2 kontorer med opgaver henholdsvis
rettet mod udvikling, helhedsfocusering
og fornyelse (udviklingsenheden)og mod
sikker, ensartet administrativ drift og service i
forvaltningen (sekretariatet).
Selvom LS ikke er en faglig enhed i traditionel
forstand, vil der være faglighed omkring udvikling,
projektorganisering, opfølgning og forskellige
tværgående opgaver.
LS er ”den frie spiller”, der kan gå ind i en given
sammenhæng og skabe/understøtte nye
løsninger.
LS opgaver og bemanding vil blive tilpasset den
udvikling, der vil ske, når samarbejde mellem
Udviklingsforvaltningen, Fællessekretariatet og
forvaltningernes ledelsessekretariater fører til
udvikling og nye måder at løse opgaver på.
Udviklingsenheden
Opgaver:
Overordnet har udviklingsenheden følgende
hovedarbejdsopgaver:
• Bindeled mellem Udviklingsforvaltningen
og Teknik- og Miljøforvaltningen og de
overordnede beslutninger i Næstved Kommune,
som skal spredes ud i forvaltningens
afdelinger
• Yde support og fremme udvikling, kvalitetsstyring,
projektarbejde, strategiarbejde,
virksomhedsplan, værdigrundlag og meget
mere. Alt sammen med det formål at binde
Teknik- og Miljøforvaltningen sammen på
tværs af afdelinger og fremme, at vi er en
fælles forvaltning både i handling og i vores
selvforståelse.
• Udviklingsenheden har medarbejdere, som
har faste faglige udviklingsområder, som er
tværgående i forvaltningen og i kommunen.
Det drejer sig konkret om Agenda 21, GIS
og Grundkort, IT udvikling og koordinering,
kommunikation, Web og Jura. Områ-
10

der som alle afdelinger og kontorer vil
komme i berøring med.
Sammenhæng, helheder og udvikling
Udviklingsenheden er noget nyt i Teknik- og
Miljøforvaltningen. Det betyder, at vi sammen
på tværs af afdelinger og kontorer skal finde et
grundlag at fungerer på. Arbejdet i enheden skal
udvikles, så det passer til forvaltningens og
kommunens behov.
Som udgangspunkt skal Udviklingsenheden
sikre helheder og linier i det, vi gør. Den skal
hele tiden være i bevægelse og sikre, at der er
sammenhæng mellem det, vi gør i de enkelte
afdelinger, det ledelsen i Teknik- og Miljøforvaltningen
siger, vi gør, og den måde, hvorpå
vores forvaltning reagerer! Eksempelvis vil enheden
være primus motor i forhold til at sikre,
at tankegangen i dette organisationspapir også
bliver gjort til praksis i det enkelte led. Ikke
forstået på den måde, at afdelingen skal kontrollere,
men den tager initiativ til implementering
af ideer og giver aktiv sparring, kommer
med tilbud og anviser muligheder. Men vil også
være den, som kommer og spørger frækt, og
dermed sikrer den fortsatte udvikling af organisationen..
Eksempler på opgaver
Ansvar for, at de overordnede strategier,
der udarbejdes i Udviklingsforvaltningen eller
andre forvaltninger, implementeres både
administrativt og politisk i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Eksempler kan være bosætning,
landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling.
Kan være initiativtager og tovholder, når
nye tværgående projekter iværksættes. Det
kan være såvel i udvikling af overordnende
handleplaner som kommuneplanlægning,
og ved implementering af ny tværgående
lovgivning. Et eksempel kan være lovgivning
omkring miljøvurdering , men også
ved mere konkrete projekter eksempelvis
nye metoder til samarbejde omkring lokalplanlægning
og nye veje omkring Næstved.
Ansvar for intern og ekstern kommunikation
i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er
Udviklingsenheden, der vedligeholder
hjemmesiden for Teknik- og Miljøforvaltningen,
og hjælper med udarbejdelse af
pressemeddelelser, samt skriver, formulerer
og videreformidler nye ideer og strategioplæg.
Har ansvar for, at viden, gode ideer og politiske
beslutninger når ud i alle hjørner af
Teknik- og Miljøforvaltningen.
Bindeled til Direktionen eller Udviklingsforvaltningen,
når der opstår nye ideer eller
behov blandt medarbejderne i Teknik og
Miljøforvaltning
Layout og web-opgaver, kommunikation
både internt og eksternt i forhold til borgerne,
ledelsesinformation, GIS og grundkort
strategi og koordinering, Lokal Agenda
21 strategi og koordinering for hele kommunen,
Juridisk rådgivning af afdelinger,
og kvalitetssikring af mødesager, kvalitetssikringssystem
og projektstyrings- og HRudviklingsopgaver.
Sekretariatet
Opgaver:
Den vigtigste opgave er at sikre, at dagligdagen
fungerer for forvaltningen.
Emner kan være:
Udvalgsbetjening af stående udvalg ved dagsordens
fremstilling, mødeforberedelse, mødedeltagelse
samt opfølgning på beslutninger og protokol.
Tilsvarende for Nævn, Råd og Kommissioner
med faglig tilknytning til forvaltningen.
Post, journal, kvalitetsopfølgning på sagsbehandlingstider
m.m.
Superbrugeropgaver og undervisning i generelle
kontorsystemer og lign.
Inden for f.eks jura, økonomi, personalesager
og løn skal der sparres og ydes rådgivning til
forvaltningen,(bl.a. gennem deltagelse i projektarbejde,
hvor det giver mening).
11

Administration af boliger i samarbejde med
Ejendomsenheden og af vejarealer (eks.vis stadepladser)
i samarbejde med Vej- og Parkenheden.
Administration af Taxilovgivning. Borgerbetjening,
information og telefon i det omfang
forvaltningen måtte have behov for disse funktioner.
Intern service, bilpark, indkøb, betjentfunktion,
direktørpleje, o.v.s.
Opgaver vedr. KMD Ejendomme, Miljø og
Energi, d.v.s. BBR, ESR, Planregister, Krydsreferenceregister,
FAS og Indefrysning af ejendomsskatter
placeres som en funktion Sekretariatet.
Personale
Det er usikkert, hvor mange personer afdelingen
skal rumme - der er mange brikker, der
skal falde på plads. Men vi lægger ud med ca. 10
i Udviklingsenheden og ca. 20 i Sekretariatet. Vi
er sikre på, at nogle organisatorisk vil komme
fra andre forvaltninger i Næstved Kommune
eksempelvis Udviklingsforvaltningen og Fællessekretariatet,
og nogle være forankret i Teknik-
og Miljøforvaltningen. Men medarbejdere opfatter
jobrotation eller midlertidig udstationering
som en naturlig del af forandringsopgaven.
12

Drift og anlæg afdelingen
Kontoret for Vej og Trafik:
Myndigheds- og plandelen af dette område var
oprindeligt tænkt placeret i Plan og Miljøafdelingen.
Men efter vurdering er fundet, at der
primært på grund af det begrænsede antal medarbejdere
ikke vil være tilstrækkelig faglig tyngde,
hvis området opdeles.
Er kendetegnet ved at være bemandet med relativt
få specialister, som med egne ressourcer og
med hjælp fra rådgivende ingeniørfirmaer sikrer
kommunens udbygning af en effektiv, sikker og
harmonisk infrastruktur.
Kontoret bemandes med et antal ingeniører og
tekniske assistenter, som tilsammen vil kunne
leverer rådgivning og projektere nyanlæg og
ombygninger
Vej og trafik
Vejvæsenet
Parkvæsenet
Ejendomme
Ejendomme, drift
Rengøring
Opgaver
Specielt for dette kontor vil det være, at en række
myndighedsopgaver også løses her, primært
begrundet i at en opsplitning i 2 enheder ville
være til hinder for varetagelse af det brede
spekter af opgaver. Der forventes derfor en tæt
dialog med ”miljø/plan”, hvor kontoret vil
levere bidrag til ”blandede” myndighedsafgørelser,
dvs. afgørelser hvor vej/park området kun
er en del af en samlet afgørelse (f.eks. landzonesager).
Kontoret vil skulle stå for alle kommunens planer
og projekter for vej og parkområdet. Det vil
sig at ”rene” vej og parkprojekter planlægges,
projekteres og styringen af udførelsen sker på
dette kontor. Der vil blive brugt rådgivende
ingeniørbistand til større projekter og ved etablering
af broer og tunneller. Specialistopgaver
som signalanlæg vil også blive håndteret af rådgivere
på baggrund af oplæg fra kontorets egne
medarbejdere.
13

Opgaven vedrørende kollektiv trafik behandles
af kontoret for så vidt angår den løbende administration
af køre- og ruteplanlægning samt
trafik- og vejtekniske forhold som eksempelvis
tællinger, midlertidige omlægninger af trafikken,
GIS registrering af ruter og stoppesteder, samt
de derved relaterede borgerhenvendelser og
beregninger.
Kontoret er endvidere ansvarlig for udarbejdelse
af handleplaner for kollektiv trafik og indgåelse
af kontrakter med Trafikselskab Sjælland
om den konkrete kørsel på lokal- og regionalruter.
Kørselsomfanget og køreplaner fastlægges
ud fra behovsopgørelser, som udarbejdes i
samarbejde med kontoret for Fysisk planlægning.
Overordnet national og regional trafikudvikling
forudsættes varetaget af Udviklingsafdelingen i
samarbejde med Teknik- og miljøforvaltningen,
hvor både Fysisk Planlægning og Vej og Trafik
inddrages med deres ekspertise. Denne del af
opgaven forventes at ske i samarbejde med
Sjælland Syd eller tilsvarende regionale interesseorganisationer.
Det er ambitionen, at kontoret skal kunne levere
projektforslag i en detaljeringsgrad så der kan
tages politisk stilling til en eventuel gennemførelse
på baggrund af materialet vedrørende
mindre og mellemstore trafikomlægninger.
Projektmaterialet udføres med moderne GIS og
CAD udstyr/programmer og i en kvalitet, så
fornøden ekstern bistand kan arbejde videre på
det af kontoret udarbejdede projektgrundlag.
Kontoret skal stille projektmedarbejdere til
rådighed for både udviklings og bygge/anlægsprojekter,
ligesom ekspertisen på vej
og parkområdet forventes inddraget af ”miljø/plan”
og andre forvaltninger i forbindelse
med anden sektor- og fysisk planlægning og
administration af samme (f.eks. VVM og miljøvurdering
af lokalplaner).
Myndighedsopgaven forventes at omfatter forhold
som
• Administration af vejlovgivning og vejregler
• Administration og tilsyn med skilte og
nabo rets forhold
• Gravetilladelser og tilsyn med samme (i
samarbejde med driftsenheden)
• Diverse andre tilladelser, f.eks. kommerciel
udnyttelse af gadearealer
• Vejsyn på private fællesveje
• Indsamling og registrering af vejdata,
herunder trafik- og uheldsdata
• Deltagelse i sikkerhedskampagner
• Udpegning af ”sorte pletter”, handlingsplan
for trafiksikkerhed
• Samarbejde med politi og Vejdirektoratet
Flere af de ovennævnte opgaver vil også kræve
en stor indsats fra øvrige medarbejdere i kontoret,
navnlig ved de nederste 4 punkter. Ligeledes
er p-kontrol placeret her.
Ved større planlægningsaktiviteter som handlingsplaner
for trafiksikkerhed, overordnede
stiplaner eller kampagner, forventes behov for
inddragelse af eksterne ressourcepersoner og
rådgivere.
Driftsorganisationen på vej, park, grønne
områder, vandløb og natur:
Opgaver
Parkvæsenet forventes at få ansvar for de traditionelle
parker, grønne områder og stadions,
men flere opgaver vedr. vandløbsvedligehold
og naturpleje kommer til fra amterne. Udenoms
arealer ved skoler og institutioner forventes at
kunne blive en stor opgave for parkvæsenet.
Vejvæsenet får ansvar for de traditionelle drifts-
og vedligeholdelsesopgaver på alle befærdede
arealer samt de tilknyttede trafikregulerende
foranstaltninger som lysregulering, afmærkning,
skiltning mm.
Vinterberedskabet vil blive en stor udfordring,
og der forventes indledt et samarbejde med
14

Vejdirektoratet vedrørende udkald og koordinering
af indsats.
Organisation
Driftsorganisationen tegner sig for langt hovedparten
af personalet. To selvstændige driftsenheder
for vej og park og grønne områder.
Det to driftsenheder etableres med direkte reference
til drifts og anlægschefen på linie med
kontoret for Vej og Trafik. De får status af
selvforvaltende enheder og dermed selvstændigt
ansvar for blandt andet budget, personale, budget
og opgaver. Opdelingen sker for at holde
fokus på fagligheden, men der vil blive lagt stor
vægt på samarbejdet, da mange opgaver til kræve
koordineret indsats af begge enheder.
De 2 driftsenheder vil blive organiseret med
hver en hovedstation i Næstved og med formentlig
2 decentrale materialegårde som, afhængig
af en nøjere analyse, evt. suppleres med
nogle ”stillepladser” for at undgå unødig kørsel.
Der vil ske en specialisering af det samlede personale
og materiellet vil skulle omstilles til at
skulle varetage større opgaver på grund af den
geografiske udstrækning.
Der vil blive stillet krav til medarbejderne om
stor fleksibilitet, da målet vil være at der skabes
helårsbeskæftigelse til de fleste.
Nye opgaver vedrørende vandløbsvedligeholdelse
og naturpleje i Natura 2000 områderne vil
sammen med vinterberedskabet åbne for denne
mulighed. Til hjælp for ledelsen vil al aktivitet
blive planlagt og registreret ved hjælp af et GIS
baseret værktøj, som på enkel vis registrerer
opgaver og tidsforbrug for den enkelte medarbejder.
Systemet har været anvendt i en af
kommunerne i en årrække, og kan bl.a. danne
grundlag for fakturering til opgavestillere.
De to enheder ledes af en driftschef på vejområdet
og en stadsgartner på det grønne område.
De 2 chefer assisteres af et antal driftsledere
med ansvar for den direkte personaleledelse og
opgavevaretagelse. Driftsenhederne vil kunne få
ansvar for et geografisk område med tilhørende
kontakt til kommunale institutioner i området.
På vejområdet overvejes etableret en særlig
funktion til varetagelse af tilsyn med kommunens
ca. 100 broer og tunneller.
Lovgrundlag
• Færdselsloven
• Lov om offentlige veje
• Lov om private fællesveje m.m.
• Lov om vintervedligeholdelse og renholdning
af veje
• Vejregler
• Planloven
Kontoret for Ejendomme
Organisering
Kontoret for Bygninger er organisatorisk opdelt
i tre enheder:
• Bygningsvedligeholdelse og teknisk service
• Anlæg, projektledelse og projektering
• Rengøring
For hver af enhederne er der en leder, der refererer
til chefen for drift og anlæg.
Enheder for bygningsvedligeholdelse og
teknisk service
Opgaver
Enheden er en driftsenhed, der varetager udvendig
vedligeholdelse (klimaskærm) af samtlige
kommunale bygninger herunder kommunale
udlejningsejendomme.
Målet er at vedligeholdelsen sker på grundlag af
udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplaner.
Der udarbejdes vedligeholdelseskontrakter med
håndværkere og større opgaver udbydes.
Budget til opgaven er placeret under Teknik- og
Miljøforvaltningens område.
Herudover yder enheden teknisk service og
rådgivning til institutionerne for så vidt angår
indvendig bygningsvedligeholdelse, energistyring
m.v.
Til enheden er nyttet et antal tekniske service
medarbejdere, der varetager opgaver på kommunens
udlejnings ejendomme både boliger og
erhverv.
Enheden udfører også det lovpligtige tilsyn
med almene boligselskaber.
15

Enheden har tæt samarbejde med Enheden for
anlæg, projektledelse og projektering og med
pedeller.
Lovgrundlag
Byggeloven og gældende reglementer
Lov om almene boliger
Enheden for anlæg, projektledelse og projektering
Opgaver
Enheden yder bygherrerådgivning for byrådet,
stående udvalg m.v. og varetager det administrative
bygherreansvar.
Medarbejdere i enheden varetager projektlederopgaven
- fra ide til afslutning - ved alle anlægsopgaver
i Næstved kommune.
Ved større opgaver medvirker ekstern rådgiver.
Ved mindre opgaver udfører enheden selv projekteringen.
Enheden arbejder tværgående og arbejder tæt
sammen med Kontoret for Vej, Park og Trafik
sat enheden for bygningsvedligeholdelse og
teknisk service.
Lovgrundlag
Tilbudsloven
Regler for EU-udbud
Diverse tekniske love
Det kommunale rengøringsselskab
Organisering
Det kommunale rengøringsselskab er organiseret
som en enhed under ”Kontoret for Bygninger”.
Det kommunale rengøringsselskab ledes af en
rengøringschef. Kommunen opdeles i distrikter
med hver sin tilsynsførende. Herudover er der
et antal rengøringsassistenter. Antallet af assistenter
afhænger af omfanget af rengøringsopgaver.
Opgaver
Det kommunale rengøringsselskab forstår rengøring
af kommunale bygninger.
Grundlaget for rengøringen fastsættes på følgende
måde. Der fastsættes politisk en rengørings-
standard for alle kommunale bygninger.
På grundlag af en opmåling af arealer, indret-
ning, belægninger m.v. tildeles den enkelte
kommunale institution et rengøringsbudget.
Rengøringsopgaven udbydes via en beskrivelse
af opgaven af institutionerne for en periode af
mindst 3 – 4 år. Ud fra princippet bedst og
billigst tildeles opgaven.
Der vil blive lagt vægt på at rengøringen foretages
i små enheder, således at der for rengøringspersonalet
opnås en tilknytning og et ejerskab
til den enkelte institution.
Ligeledes vil der være mulighed for supplerende
serviceopgaver i institutionen, hvorved der sættes
fokus på jobudvikling og forståelse for
hvorfor det er vigtigt at tage ansvar for netop
denne faggruppe. Eksempler på disse opgaver
er affaldshåndtering, makulering, kopiopgaver,
klargøring af mødelokaler, varebestilling, køkken-
og kantinehjælp, håndtering af vasketøj,
vikardækning, postomdeling og postkørsel.
Målet for rengøringsselskabet er herudover en
højt professionalisme om opgaven, bedre udnyttelse
af materialer og maskine og fokus på
arbejdsmiljø.
Rengøringsområdet bygger grundlæggende på
modellen ”bestiller og udfører” og respekterer
principperne i selvforvaltningsaftalen.
16

Miljø og Plan afdelingen
Miljø- og Planafdelingen er tildelt de fleste
myndigheds- og planopgaver indenfor Teknik-
og Miljøforvaltningen. Vej- og Parkkontorets
myndighed og planopgaver er undtaget, da en
opsplitning her er vurderet at kunne føre til
manglende bæredygtig faglighed.
Afdelingen opdeles i en række parallelle kontorer
med delopgaver omkring fysisk planlægning,
byggesager, natur- og miljø-opgaver. Arbejdet i
afdelingen og dens kontorer tænkes til dagligt at
foregå i en række teams med udpræget uddelegering
og en flad beslutningsstruktur, men skal
også kunne foregå i tværgående projekter i hele
forvaltningen. Det er vigtigt at understrege, at
den formelle opbygning ikke må være en hindring
for samarbejdet med øvrige forvaltninger
og de øvrige afdelinger i Teknik og Miljøforvaltningen.
Det er tvært imod tanken, at der
skal være et tæt samarbejde om kommuneplanen
med f.eks. udviklingsforvaltningen, idet det
meste af det tekniske arbejde tænkes udført i
kontoret for Fysisk planlægning, ligesom der
skal være et direkte samarbejde mellem medarbejdere
der arbejder med forskellige aspekter af
sager om bl.a. kollektiv trafik! Kontorerne ledes
af hver sin chef, der indgår i afdelingens daglige
ledelse og vil alle få tildelt tværgående ledelsesopgaver
i afdelingen.
Kontoret for Fysisk Planlægning
Opgaver:
Kontorets vigtigste opgave er kommuneplanlægningen,
der jo består af en strategisk og en
fysisk del. Den strategiske del er placeret i Udviklingsforvaltningen.
Kontoret for Fysisk Planlægning
udarbejder de relevante bidrag omkring
fysisk planlægning til kommuneplanstrategien i
samarbejde med Udviklingsforvaltningen. Kontoret
for fysisk planlægning har derudover ansvaret
for den fysiske del af kommuneplanlægningen,
som består af en hovedstruktur og
17

ammer for lokalplanlægningen. Kontoret for
fysisk planlægning har ansvaret for koordineringen
af øvrige forvaltningers inputs til denne
fysiske del af kommuneplanen.
Ud over kommuneplanlægningen har kontoret
følgende opgaver Lokalplanlægning. Byudviklingsplaner.
Byomdannelse/byfornyelse. Bevaring
af bymiljøer, fredede og bevaringsværdige
bygninger, kulturmiljøer. Arkitekturpolitik og
arkitektonisk sagsbehandling af byggeprojekter.
Bidrag til byrumsprojekter og byggemodningsprojekter.
Bidrag til skilte og facadesager. Retningslinier
og rammer for planlægning af landsbyer
og øvrige anlæg i det åbne land samt administration
af landzonesager. Miljøvurdering af
planer i plan- og byggelovs regi. VVMredegørelser
og screeninger, samt planteknisk
bistand til sektorplaner i øvrigt. Fysisk planlægning
af åbent land og kystnærhedszone, sommerhusområder,
øvrige anlæg. Koordinering og
ikke udførelse vedrørende projekt Grøn Plan.
Varmeplanlægning og udarbejdelse af varmeplan,
kollektive varmeforsyningsanlæg og tilslutningspligter.
Endelig overordnede strategiske
forhold (i samarbejde med udviklingsforvaltningen)
vedrørende tog- og busdrift i forhold
til andre myndigheder, planlægning af opgaver
om kollektiv trafik i relation til byplanlægning.
Organisering
Området organiseres i et kontor med diverse
teams. Kontoret skal også kunne levere arbejde
til projektet om kommuneplanen som koordineres
af udviklingsforvaltningen. Desuden skal
kontoret koordinere en lang række eksterne
sager omkring kommunens udvikling, udføre
mange interne høringer samt indgå i en lang
række af kommunens tværgående projekter
såsom byggemodning, vejanlæg, Grøn Plan,
bosætning, landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling.
Lovgrundlag
Planloven (og diverse landbrugslove)
Byfornyelsesloven
Lov om fredede og bevaringsværdige bygninger
Varmeforsyningsloven
Kontoret for Byggesager
Det er specielt nødvendigt, at bygningsmyndigheden
kan køre både før og efter 1. jan. 2007.
Opgaver:
Kontoret skal forestå al byggesagsbehandling
og arbejde omkring byggesagsgebyrer, tilsyn,
matrikulære sager, adm. af skilte, oprettelse af
facaderåd, info-materiale samt have tætte forbindelser
til arbejdet med ejendomsregistre,
som BBR-registeret etc. Byggesagsbehandlingen
skal foregå med hensyn til berørte love som
planlov, bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven,
skovloven, miljøbeskyttelsesloven,
arbejdsmiljøloven, vejlove, jordforureningslov,
byfornyelseslov, lov om midlertidig regulering
af boligforhold, varmeforsyningslov, museumslov,
beredskabslov samt love om udstykning,
radiomaster og beskyttelsesrum. Dette vil dog
medføre behov for høringer og tæt samarbejde,
men modellen vil sikre en meget klar snitflade.
Organisering
Kontoret for byggesager skal etableres som en
stærk og effektiv myndighedsenhed, hvor der
skal ”sager fra hånden” fra allerførste dag. Dette
betyder, at der etableres en bemanding og en
struktur så der er styr på sagerne og deres behandlingsforløb.
Der skal sikres en elektronisk
scanning og arkivering fra første dag, samt
samkøring af et fælles byggesagsarkiv. Kontoret
kan evt. blive organiseret med sekretariat-
/register-enhed, hvor alle modtagne sager registreres,
både i ESDH, GIS og Byggesagsstyrings-system,
hvis der sikres et systemsamspil.
Forinden sager bliver oprettet i systemet, skal
de gennemgå en screening af et hold, der sikrer
den rette oprettelse af sagen med henblik på at
få skabt en sikker, rigtig og hurtig sagsgang.
Sagsbehandlere kan så f.eks. opdeles i 3-mandsteams,
med forskellige sagstyper - som ansvarsområde
(erhvervssager, nybyggeri, brandteknik,
etc.). Endvidere skal der sikres mulighed for
rokade mellem teams, så der skabes en fleksibel
bemanding, - i et godt samspil til Fysisk Planlægning
omkring eksempelvis landzonesager, og
de øvrige dele af forvaltningen med hensyn til
tværgående projekter. Der skal undersøges mu-
18

ligheder for at benytte Web-baserede løsninger i
byggesagsbehandling.
Lovgrundlag
Byggelove og bygningsreglement samt Erhvervs-
og Byggestyrelsens samlede lovvejledning.
Kontoret for Natur & Vand:
Opgaver
Kontorets opgaver er udlednings- og spildevandstilladelser
(se også Miljø og Affald) samt
det overordnede ansvar for spildevandsplanlægningen
også i det åbne land. Det betyder
konkret, at kloakforsyningsområdet udarbejder
den tekniske plan, eksempelvis renoveringsplaner,
angivelse af udgifter ved etablering og drift
af offentlige anlæg og afgrænsnings af kloak op
lande, udløbenes placering.
Kontoret for Natur og Vand sikrer, at planen er
i overensstemmelse med kommuneplanen eksempelvis
for byudvikling og anvendelse af
arealerne i det åbne land, samt indtil videre regionplan
og miljømålsloven (opnåelse af målsætninger
for vandløb og søer med tilhørende
indsats- og handleplaner).Arbejdet med spildevandsplaner
foregår i tværgående projekter.
Kontorets opgaver er endvidere vandforekomster,
indsatsplanlægning, vandforsyningsplanlægning
og udarbejdelse af en vandforsyningsplan
(se formulering omkring spildevand),
vandindvindings tilladelser, godkendelser efter
havmiljølov, beskyttelse af grundvand, lov om
miljømål (både vand- og naturdel), administration
af Natura 2000 plan, samt udarbejdelse og
realisering af handleplaner til miljømålslov.
Administration af natur-beskyttelseslovens beskyttelseslinier,
beskyttet natur, anlæg, reklamer,
adgang og fredninger, naturforvaltning og naturformidling,
lov om sommerhuse og campering,
museumslov og fortidsminder, landbrugslovsager,
CO-kontrol. Vandløbssager,
tilsynet, pumpe- og digelag, kystbeskyttelsesanlæg,
landbrugs-støtteordninger med MVJ rådgivning
og bistand til SFL-udpegninger, naturgenopretning-
og vandløbsprojekter, samt plan-
og VVM-arbejde. Og tilsyn samt afrapportering
omkring badevand.
Organisering
Området organiseres i et kontor med diverse
teams, hvoraf man arbejdsmæssigt kan deltage i
højst to. Kontoret skal kunne indgå i tværgående
genopretningsprojekter om f.eks. natur og
vandløb, Miljømål og den praktiske del af projekt
Grøn Plan, statens ”indsatsområde Suså”.
Der oprettes flere rådgivende råd omkring
Grundvand og Naturbeskyttelsen. Kontoret
skal kunne samarbejde med Statens Miljøcenter
i Nykøbing F. omkring opgaveudførelsen.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven,
Naturbeskyttelsesloven,
Vandløbsloven,
Vandforsyningsloven,
Havmiljøloven, Lov om miljømål,
Kontoret for Miljø & Affald:
Opgaver
Kontorets opgaver er administration af affaldsbortskaffelsen
og affaldsplanlægning, lov om
kemiske stoffer m.m. og indsamling af akkumulatorer.
Det vil således betyde både myndighedsarbejdet,
samt bestillerfunktionen (bestilling
af ydelser) - og kontrol med det udførte
arbejde. Det anden store område er godkendelse
og tilsyn med de forurenende virksomheder
(inklusiv Rovesta Miljø's opgaver), herunder
udledning af produktionsspildevand til kloaknettet
og ansvaret for koordinering af udledning
af produktspildevand til recipient, hvor
tilladelserne gives af Natur & Vand.
Derudover har kontoret opgaver vedrørende
risikovirksomheder, landbrugstilsyn, olietanke
(som koordineres med byggesager), slamudbringning
(som koordineres med Kloakforsyningen
vedrørende kommunens eget slam),
skadedyrsbekæmpelse og svømmebade. Dernæst
påbud om undersøgelse efter jordforureningsloven,
koordineringen med indsatsplanlægning,
behandling af anmeldelser og rådgivning.
Godkendelse og tilsyn efter råstofloven,
samt bistand omkring relevant planlovs- og
19

VVM-arbejde. Der skal således arbejdes sammen
med Region Sjælland på flere felter.
Organisering
Området organiseres i et kontor med diverse
teams, hvoraf man arbejdsmæssigt kan deltage i
højst to. Samarbejde med Beredskabs- og Forsyningsafdelingen
omkring grænsefladen vedr.
forsyningspolitik etc. og med de fælleskommunale
selskaber som I/S FASAN, I/S KAVO og
med Region Sjælland om opgaveløsninger.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven,
Råstofloven,
Jordforureningsloven
20

Beredskabs- og forsyningsafdelingen
Afdelingen formeres reelt med 5 underliggende
selvforvaltende enheder, nemlig Brand & Redning,
en vandforsyning, en kloakforsyning, en
elforsyning samt Næstved Havn. Havnen er
som kommunal selvstyrehavn jf. havneloven
formelt adskilt fra den kommunale administration,
men der er i andre sammenhænge udtrykt
ønske om, at afdelingens chef indtræder i de
ledelsesfunktioner i forhold til havnen, som i
nuværende Næstved Kommune varetages af
dennes tekniske direktør.
Hver af de 5 enheder ledes af en operativ chef,
som alle placeres på ledelsesniveau 4 i den nye
struktur for den kommende Næstved Kommune.
Brand & Redning
Opgaver:
Forestå udarbejdelse af og opfølgning på beredskabsplanlægningen
i den nye storkommune.
Næstved Havn
Brand & Redning
Vandforsyning
Elforsyning
Kloakforsyning
Drive en døgnbemandet vagtcentral samt med
eget mandskab udføre afhjælpende brandsluknings-,
rednings- og miljøopgaver i de dele af
kommunen, hvor det findes hensigtsmæssigt.
Udføre alt forebyggende arbejde som brandteknisk
byggesagsbehandling, brandsyn, tilsyn
med brandhaner og -damme samt sikre korrekt
skorstensfejning i hele kommunen. I krisesituationer
udføres stabstjeneste for kriseledelsen.
Organisering:
Brand & Redning organiseres med en central
stabsenhed, som inklusive drift af den døgnbemandende
vagtcentral forestår alt forebyggende
arbejde i hele kommunen. Det afhjælpende
brandsluknings-, rednings- og miljøberedskab,
som udføres af eget mandskab, placeres på en
hovedstation i Næstved samt på et antal decentrale
hjælpestationer. Indsatsledelsen udføres i
hele kommunen af en kommunal leder.
Lovgrundlag:
Beredskabsloven m.fl.
21

Elforsyningen:
Opgaver:
At indkøbe og videredistribuere el til privat- og
erhvervskunder i den del af Næstved By, som
er tildelt den kommunale elforsyning. Endvidere
at forestå driften af tilhørende elnet samt at
forestå anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysning
og gadesignalanlæg efter nærmere aftale
med Næstved Kommune. I tilknytning til netdelen
at tilbyde elforsyningens kunder energirådgivning.
Organisering:
Elforsyningen organiseres formelt i 4 aktieselskaber:
Et Næstved Holding A/S, der står som
ejer af 3 underliggende selskaber, nemlig NKE
- Elnet A/S, NKE - Service A/S og NKE -
Vejlys A/S. Reelt organiseres elforsyningen i en
netdel og i en driftsdel, som begge ledes af
driftschefen for elforsyningen. Formelt er chefen
for afdelingen direktør for holdingselskabet,
mens driftschefen er direktør i de 3
underliggende aktieselskaber.
Lovgrundlag:
Lov om Elforsyning
Bekendtgørelse om indtægtsrammer for
netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder
Stærkstrømsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om Energibesparelsesaktiviteter
m.fl.
Vandforsyningen:
Opgaver:
Forestå den brugerfinansierede tekniske planlægning,
projektering, anlæg og drift af kommunal
vandforsyning i den nye storkommune.
Organisering:
En central enhed som forestår planlægning,
projektering og anlæg (ved udlicitering kun udbud
og tilsyn) inden for den samlede kommunale
vandforsynings område. Centralt styret
men decentralt organiseret drift af de eksisterende
separate net, incl. vandværker, reservoirer,
ledningsnet og pumpestationer.
Lovgrundlag:
Vandforsyningsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Planloven
Regionplanerne
m.fl.
Kloakforsyningen:
Opgaver:
Forestå den brugerfinansierede tekniske planlægning,
projektering, anlæg og drift af bortskaffelse
af spildevand i den nye storkommune.
Samt takstfastsættelse, budget og regnskab.
Organisering:
En central enhed som forestår planlægning,
projektering og anlæg (ved udlicitering kun udbud
og tilsyn) inden for den samlede kloakforsynings
område. Driften opdeles i ledningsnet/
pumpestationer og renseanlæg, evt. opdelt efter
de eksisterende separate net. Driften styres centralt.
Lovgrundlag:
Miljøbeskyttelsesloven
Autorisationsloven
Tilbudsloven
Arbejdsmiljøloven
Byggeloven
m.fl.
Næstved Havn:
Opgaver:
Som kommunal selvstyrehavn på havnelovens
vilkår døgnet rundt at forestå sikker besejling
og betjening for erhvervsskibstrafikken, som
måtte ønske at omsætte gods på Næstved
Havn. Drive visse serviceydelser så som godshåndtering
og lagerfaciliteter. Administrere og
vedligeholde betydelige jord- og ejendomsbesiddelser
i Næstved og Karrebæksminde.
Organisering:
Havnens personale er forankret i kommunal
ansættelse og organiseret med en selvstændig
ledelse/administration. Medarbejderne er fordelt
på 2 primære enheder, en som betjener
havnens kunder samt ”Svingbroen”, samt en,
som betjener broen i Karrebæksminde.
22

Lovgrundlag:
Havneloven
Forsynings- og Beredskabschefen er ansvarlig
for udarbejdelse af og opfølgning på selvforvaltningsaftaler
eller lignende for alle enheder.
Forsynings- og Beredskabschefen er endvidere
formelt sekretær for beredskabskommissionen
og for havnebestyrelsen.
23