7 6 0 6

Hørescreening
Undersøgelse sikrer hurtig hjælp til
børn med dårlig hørelse
læs mere side 12
Personaleblad Skejby Sygehus | 14. årgang nr. 2 | april 2005
Indstik
Strategi på Skejby Sygehus
Klædt på til at være patient 6
Fyssen kommer 0
Håndhygiejnen lever ikke op til standarderne 6
7
Kontaktkort
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Indhold
4 8
Stafetten med professor Niels Uldbjerg En dag i kompetanceudviklingens tegn
af oversygeplejerske Caroline Dalgaard
og chefsygeplejerske Vibeke Krøll
3
4
6
8
0
2
3
4
Kolofon
Leder
At spritte hænderne
– Hvorfor er det så svært
Stafetten
med professor Niels Uldbjerg
Klædt på til at være patient
Det nye A-hus og
de nye barselsafsnit
Fyssen kommer
Læserbrev og svar
Film om faglig ledelse
Høreundersøgelse til alle nyfødte
9
Det er ikke en snegl af naturvejleder Lars Bøgh
Håndhygiejnen på Skejby Sygehus
Det nye kontaktkort
En dag i kompetance-
udviklingens tegn
Det er ikke en snegl
Siden sidst
Jubilæer
Annoncer
Det nye layout
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk.| Ansvarshavende redaktør Sygehusdirektør Villy Helleskov | Redaktion informationschef
Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder Kit Krogh-Christensen tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar
Informationsafdelingen tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, sygeplejerske og journalist
Hanne Børresen Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949
5571, oldfrue Jane Kingo Perdersen Patienthotellet tlf. 8949 6926 | Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Sygehus | Sats og tryk
Grafisk Service | Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes
henvendelse til Informationsafdelingen | Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder | Artikler må
ikke gengives uden kildeangivelse.
6
7
8
9
20
22
23
24
Indstik
Se i midten
af bladet

At spritte hænderne
– hvorfor er det så svært ?
Vi ved det alle sammen. Vi har dokumenteret viden om, at smittespredning har stor
betydning for patienterne, og at det gør en stor forskel, at vi bruger 30 sekunder på at
spritte hænderne. Hvert år erhverver 100.000 patienter i Danmark en sygehusinfektion.
Det svarer til ca. 10 % af alle indlæggelser. Patienterne er i gennemsnit indlagt tre dage
mere, end hvis ikke de havde fået en infektion. Det betyder, at de sygehuserhvervede
infektioner koster det danske sygehusvæsen en milliard gode danske kroner. Og hertil
skal så lægges de menneskelige omkostninger.
Vi ved det jo godt
I dette nummer af InTryk vises resultaterne af en audit af håndhygiejne, der blev gennemført
i 2004. Og resultaterne vækker forundring, for på nogle punkter ser det ud til, at
standarden bliver ringere, jo mere vi sætter fokus på området. Men det ser også ud til,
at med alle de forskellige tiltag, der har været, så er vi på rette vej. Ting ta’r tid.
Vi har i det seneste år ikke undladt at gøre opmærksom på, at håndhygiejne betyder
noget. Der er udarbejdet en evidensbaseret klinisk retningslinie, der har været en håndhygiejnekampagne,
der har været gennemført flere audits, håndhygiejne indgår som en
del af den obligatoriske introduktion med det enkle budskab: Sprit dine hænder, smid
dine smykker, overhold uniformsetiketten. Og som det sidste er der udviklet et E-læringsprogram.
Så vi har haft stor fokus på det. Det vigtigste i resultaterne af de audits, der er
gennemført er også, at vi ikke bare bilder os ind, at det går godt eller skidt. Vi vil vide,
om det går godt eller skidt. Ellers ved vi ikke, om vi har et forbedringsområde.
Håndhygiejne som eksempel er et godt eksempel at diskutere ud fra. Når det ser ud til
at være så svært at trænge igennem med et enkelt budskab, som alle i forvejen ved, hvor
svært er det så ikke at få forandret andre ting, som kan være væsentligt mere komplekse ?
Implementering betyder at virkeliggøre ideer. At der er sammenhæng mellem det, vi siger,
vi vil gøre, og det vi gør. At vi er troværdige i forhold til den viden, vi har. Implementering
er at oversætte tanker, teorier eller andet til gøremål. Oversættelsen kræver dialog,
formidling, indsigt og meget mere. Den oversættelse er en væsentlig ledelsesopgave.
Implementering er et tema, som vi i sygehusledelsen vil sætte meget mere i fokus for at
blive klogere, for at lære og ikke mindst for at komme i dialog om, hvad der skal til, for at
en forandring flytter og nytter.
Vibeke Krøll Villy Helleskov Børge H. Jensen
Chefsygeplejerske Sygehusdirektør Cheflæge

tafetten
Samarbejdsstafetten er nået til
den sjette bidragsyder i rækken af
medarbejdere, der giver deres bud på
det gode samarbejde.
I denne udgave er det Professor Niels
Uldbjerg fra Afdeling Y, der tager
udgangspunkt i samarbejdet på
tværs af faggrænser.
Niels Uldbjerg har peget på Niels
Tønning fra Klinisk Biokemisk
Afdeling som næste skribent. Læs
hans bud på det gode samarbejde i
InTryk til juni.
Tidligere bidragsydere har været: Oldfrue Jane Kingo Sørensen > sygeplejerske i Røntgenafsnittet Leon Sørensen > sygeplejerske på
Intensiv Afdeling Lotte Frisk > afdelingslæge Charlotte Siggaard fra Børneafdelingen.
Foto Tonny Foghmar

Hvad er et godt samarbejde for dig? > Professor Niels Uldbjerg Afdeling Y > næste gang Niels Tønning Klinisk Biokemisk Afdeling
Spørg enhver overlæge, og han vil indrømme,
at han har lært meget om sit speciale
af ikke lægeligt personale. Personligt
ville jeg som yngre læge på fødegangen
ofte have været langt ude i tovene, hvis
ikke erfarne jordemødre havde hjulpet
mig. Da jeg var yngre anæstesilæge, var
jeg ret utryg uden en anæstesisygeplejerske
ved min side. Og jeg kunne blive ved.
Også i dag som 51-årig professor er jeg
dybt afhængig af mine samarbejdspartnere.
Jeg vil her give to eksempler på, hvorledes
sådant tværfagligt samarbejde
omkring uddannelsen af yngre læger er
blevet formaliseret. Begge tiltag har været
til endog megen stor glæde for lægerne.
Ultralydsscanning af gravide
I dag indgår der i den gynækologisk
obstetriske speciallægeuddannelse 4
– 6 fokuserede ophold af hver én uges
varighed på afdelingens ultralydsafsnit.
Her scannes gravide til daglig af skannesygeplejersker.
I undervisningsugerne
er der afsat ekstra tid til hver scanning,
således at den uddannelsessøgende læge
og scannesygeplejersken kan få tid til at
træne de enkelte elementer af det ret omfattende
uddannelsesprogram. Den første
undervisningsuge anvendes primært til at
lære lægen systematik. Erfaringen viser, at
læger af natur er nogle rodehoveder, der
skal disciplineres til systematik for ikke at
overse f.eks. tvillinger ved ultralydsscanning.
I de følgende uger trænes i gennemscanning
af de forskellige organer. Dette
uddannelsesprogram baseret på samarbejde
med sygeplejersker har medført, at
mange uddannelsessøgende gynækologer
i dag scanner langt mere kompetent end
deres overlæger.
Bekymring for rolleskift
Da jeg for seks år siden introducerede
tanken om denne formelle uddannelse
af læger ved sygeplejersker, opstod der
nogen bekymring vedrørende rolleskiftet
mellem læge og sygeplejerske. Bekymrin-
gen var klart størst blandt sygeplejerskerne:
„Skal vi nu undervise læger ? Er det
ikke dem, der skal undervise os ?“.
Der er vist kun en enkelt læge, som har
fundet det svært at acceptere, at jeg ved
forventningssamtalen pointerer, at det
er sygeplejersken og ikke lægen, der har
kommandoen på stuen. Konklusionen er,
at dette samarbejde har været en kanon
succes, og at det største problem i dag er,
at vi skal passe på ikke at drukne i succes.
Det er meget hårdt at undervise intensivt
syv timer i træk. Jeg undrer mig desuden
over, at sygeplejerskerne ikke får økonomisk
kompensation for deres indsats.
360º evaluering
I den nye speciallægeuddannelse fokuseres
der ikke blot på den traditionelle
„medicinske ekspert“, men også på andre
lægeroller som kommunikator, samarbejder
og leder. Disse kompetencer er svære
at evaluere og her kommer 360º evalueringen
ind i billedet. Den kan udføres
efter f.eks. ½-års ansættelse i uddannelsesstilling
og består af en rundspørge til
15–20 samarbejdspartnere, der har været
tæt på den uddannelsessøgende læge:
sygeplejersken på ambulatoriestuen,
overlægen på operationsstuen, kollegaen
på reservelægekontoret, sekretæren,
jordemoderen…
Da læger ofte arbejder hver for sig, vil
det i vid udstrækning være ikke lægelige
samarbejdspartnere, der kender den uddannelsessøgendes
„bløde kompetencer“
bedst. Det er derfor vigtigt, at de er villige
til at hjælpe med 360º evalueringen. Hver
af de 15–20 udpegede samarbejdspartnere
får tilsendt et simpelt afkrydsningsskema,
hvori de skal evaluere lægens kompetence
ud fra spørgsmål som Behandler
patienter høfligt og hensynsfuld, „Involverer
patienter i beslutninger om deres behandling“,
„Kontakter kollegaer ved behov for
diskussion om patientbehandling“, „Accepterer
kritik og er i stand til at reagere
konstruktivt“, „Varetager „papirarbejdet“
til tiden (f.eks. epikriser, breve)“. Kryd-
ser man af i utilfredsstillende, skal man
begrunde dette, ellers skal der blot sættes
et kryds for hvert spørgsmål. Disse 15–20
svarskemaer anvendes til en struktureret
samtale mellem den uddannelsessøgende
og hans vejleder. Jeg håber, at så mange
som muligt vil deltage i samarbejdet om
dette vigtige element i lægeuddannelsen.
Som uddannelsesansvarlig overlæge
siger jeg mange tak for samarbejdet.

Klædt på
til at være patient
Pleje og behandling af patienterne
forandrer sig og udvikles hele tiden.
Det skal vi forholde os til hver dag.
Denne artikel handler om patienttøj,
som vi i skyndingen glemte at få
med, da udviklingen tog fart.
En kvinde kommer til dagklinikken for at
få foretaget et kirurgisk indgreb i håndleddet.
Hun bliver bedt om at klæde om
til patienttøj: undertrøje, trusser, skjorte,
sokker og badekåbe. Dernæst skal hun gå
tilbage til venterummet, hvor der sidder
mange mennesker, kvinder og mænd med
et andet ærinde, i deres eget tøj. Denne
kvinde fortæller mig at hendes blufærdighedsgrænse
er overskredet og lidt til. Hun
føler sig nøgen og meget lille.
Dette eksempel er langt fra enestående;
der er sikkert utallige patienter, der har
lignende oplevelser på de danske sygehuse
hver eneste dag. Men vi har ikke
megen viden og dokumentation om dette
område.
Der findes utallige artikler om lægers
uniformer, og hvilken betydning patienter
tillægger dem. Det er til gengæld ikke lykkedes
mig at finde litteratur om, hvordan
patienter oplever at være iklædt patienttøj!
Jeg har derfor valgt at indvie læserne i
mine overvejelser om emnet.
I mange professionelle sammenhænge
tales om begrebet empowerment. Oversat
til dansk er det evnen og styrken til at
tage beslutninger, træffe valg som enkeltperson
eller som gruppe, som sætter personen
eller gruppen i stand til at forbedre
deres livssituation eller helbred.
Tekst sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation | Foto Tonny Foghmar
Patienters styrke
I en artikel om empowerment i sygepleje
opstiller forfatterne syv punkter, der skal
efterleves i sygeplejen, for at patienter
kan opnå denne evne og styrke.
1) Omgå mennesker ligeværdigt hvor man
inddrager menneskers erfaringer og
oplevelser.
2) Sikre individuelle plejeplaner udarbejdet
sammen med patienten.
3) Sygeplejersken lærer af patienten på
samme måde som patienten lærer af
sygeplejersken.
4) Sygeplejersken bør udvise empatiskforståelse
for at fremme empowerment
hos den enkelte patient.
5) Den enkelte patient oplever at have
kontrol af egen situation.

6) Den enkelte patient oplever selfefficacy,
altså tro på egen evne til at
organisere og udføre handlinger, som
er nødvendige for at mestre fremtidige
problemer.
7) Den enkelte patient oplever internalisering,
altså at kunne inkorporere holdninger,
værdier, normer i en selv som
bevidst eller ubevidst ledende princip
gennem læring og socialisering i forhold
til patientens egen livssituation.
Disse syv principper bør efter min mening
ikke kun være gældende i sygeplejen,
men i alle forhold omkring patienten, for
eksempel også når portøren eller lægen
har kontakt med vedkommende. Ellers
taber de i værdi og mening.
Tøjet afspejler humør
I hverdagen klæder vi os efter humør, efter
hvilken opgave vi skal løse eller hvilket
tøj, der ligger øverst i bunken. Vi kender
alle følelsen af at føle sig fysisk utilpas i
noget tøj. Kikset er ordet. Ikke fordi det
strammer, men fordi det alligevel ikke
lige var dagen, hvor den spraglede skjorte
eller røde kjole var et godt valg.
Sundhedspersonale har det nemt. De
finder ind i rollen, når de smutter i deres
uniform, og stiver sig af med den.
Født af sundhedsvæsnets hierarkiske
miljø dukker fortidens autoritet frem fra
gemmerne, når vi beder patienter klæde
om. Klædt om til at være patient bliver
man anonym. Karakteristiske kendetegn
forsvinder. Anonymiteten fratager ansvar.
Patienten Isabelle Schwartzbach
beskriver det med disse ord i en artikel i
Ugeskrift for Læger:
„Det er klart, at hvis jeg havde været
sød (klædt om til patienttøj og lagt sig
i sengen), ville jeg kunne have undgået
den næste halve times diskussioner, men
at være sød er ikke ligefrem en af mine
målsætninger i livet. Det er derimod at
bevare min identitet på sygehuset.
Når man er indlagt så meget, som jeg
er, kan man ikke tillade sig at fralægge
sig sin identitet igen og igen, for så bliver
man en anden – i værste fald bliver man
patient, også når man ikke er indlagt“.
Den nøgne patient
I det indledende eksempel beskriver en
kvinde sig som nøgen, trods det at hun
har tøj på, hospitalstøj. At være patient
er at være nøgen i mere end en forstand.
Blufærdighed er en individuel størrelse.
Den knytter sig til personen og karakteriserer
ikke en gruppe. Blufærdighed kan
ikke beskrives som en tilstand, der begynder
og slutter. Blufærdighed tager form
efter den situation, personen er i.
I kendte og trygge omgivelser vil den
vise sig på en måde. I ukendte omgivelser
er blufærdigheden i spil. Det er min
erfaring, at patientens nervøsitet og
angst ikke er ligefrem proportional med
indlæggelsesårsag, kirurgisk indgreb
eller behandling. Den afhænger i høj
grad af patientens psyke, livserfaring og
mestringsevner. Ønsker patienten at have
ansvar eller tage ansvar, har vi udmanøvreret
ham – afvæbnet ham – gjort ham sårbar,
mere end han er i forvejen. Samtidig
forventer vi, at patienten tager ansvar. Her
opstår en konflikt og signalforvirring.
Patienttilfredshedsundersøgelser viser,
at kommunikation mellem sundhedspersonale
og patienter er et omdrejningspunkt,
der får hårde ord med på vejen af
patienter og pårørende. Kommunikationen
kan måske i yderste konsekvens have indflydelse
på, om patienten bliver rask eller
får den rette behandling.
Patienttøj til børn
For år tilbage valgte man på børneafdelinger
at droppe kitlen og give plejepersonalet
farverig uniform i stedet. Ser man sig
omkring på en børneafdeling, har langt de
fleste børn eget tøj på. Her på SKS kan de
også vælge mellem røde, grønne og blå
joggingdragter. Patienttøjet til voksne er
imidlertid ikke fulgt med tiden, men fremstår
som en anakronisme. Materialerne har
skiftet, men modellerne er de samme som
i 1982, da jeg begyndte min uddannelse.
På årsmødet 2004 i Dansk Selskab for
Kvalitet i Sundhedssektoren opfordrede
ordførende direktør i Jyske Bank Anders
Dam til at materialisere bløde værdier til
hårde værdier. Og han nævnte blandt andet
patienttøjet som en væsentlig faktor i
forbedring af kvaliteten.
I sundhedsvæsnet bejler vi ikke til
kunderne. De kommer af sig selv, og
de har ikke andre steder at gå hen. Jeg
ser en sammenhæng mellem den bløde
værdi, empowerment, kommunikation
og patienttøj. Derfor synes jeg, det ville
være interessant og relevant at analysere
i hvilke situationer det er nødvendigt at
bruge hospitalstøjet og i hvilket omfang.
Umiddelbart må hygiejniske forhold
være den eneste vægtige grund til i nogle
situationer at kræve, at patienten har
patienttøj på. En operation i et håndled,
hånden på hjertet, kræver vel ikke
fuldstændig omklædning til hospitalstøj.
Vi ønsker at give patienten den bedst
mulige behandling. Men den bedst mulige
behandling omfatter i allerhøjeste grad
også patientens oplevelse af sit ophold og
sin situation.
Derfor må sygehusvæsnet analysere,
hvordan patienters individuelle behov
kan opfyldes – også når det handler om
påklædningen.
Kommentarer til emnet er velkomne på:
mpk@sks.aaa.dk
Litteratur:
1. Nyatanga, L.; Dann, K.L.;Empowerment
in nursing: the role of philosophical
and psychological factors. Nursing
Philosophy,3,pp.234-239. Blackwell
Science Ltd.2002
2. Zachariae, B.; Petersen, A.; Læge
– patientkommunikation i onkologisk
ambulatorium- en undersøgelse af
sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil,
patienttilfredshed og
ændringer i patientens stemningsleje
og oplevede evne til at mestre sygdom
og behandling. Delpublikation nr.4 i
skriftserie om „De mellemmenneskelige
relationer“.
3. http://www.m-w.com/dictionary.htm
4. Schwartzbach, I. 1001 hospitalsnat.
Ugeskrift for Læger 2001; 163:7213-
7217.

Det nye A-hus
A8
A7
Børneafdelingen bliver udvidet
med to nye afdelinger: A7 og A8.
Fordelingen af fagområder vil blive
omorganiseret, men afdelingen vil
fortsat have 91 senge.
Den nye Børneafdeling forventes at
blive en realitet 1. september 2005.
A1
• Neurologi, Center for Sjældne Sygdomme,
socialpædiatri, psykosomatik,
trivselsbørn og endokrinologi.
A2 •
• Akut pædiatri, infektioner, allergi,
luftvejssygdomme og cystisk fibrose.
• Akut modtagelse og observationspladser.
• Distriktspædiatri.
Tekst Kit Krogh-Christensen
A5
A6
A4
Klinisk Biokemisk Afdeling
Børneambulatoriet
A1
A3
• Hæmatologi og onkologi.
Dagafsnit og ambulatorium.
• Rheumatologi og immunologi.
Dagafsnit og ambulatorium.
A4
• Onkologi, hæmatologi, rheumatologi
og immunologi.
A5
• Intensiv pædiatri og neonatologi.
A3
A2
Fysioterapi- og
Ergoterapiafdelingen
A6
• Neonatologi.
Akut Børnemodtagelse
A7
• Kardiologi.
Døgnsenge og ambulatorium.
A8
• Nefrologi, urologi og gastroenterologi.
Døgnsenge og dagafsnit.

De nye barselsafsnit
De nye barselsafsnit er splinternye
og forventes at være klar til
indflytning den 1. juni. De kommer
til at bestå af Afsnit Y1 og Y2 samt
dagkirurgien, der organisatorisk
hører til Afdeling I.
Y1
• Der kommer 20 enestuer på afsnittet.
• Afdelingen tages i brug 1. juni.
1. sal
Y2
Y2
• Der kommer 20 enestuer på afsnittet.
• Afdelingen tages i brug 1. juni.
Stue
Y1
Kælder
Kælder
• Dagkirurgisk Afsnit.
• Der ansættes en funktionsledelse med
afdelingssygeplejerske og overlæge
omkring 1. maj.
• Afsnittet tages i brug 1. august.
• Afsnittet har fire operationsstuer.
• Der flyttes operationer fra K-OP og
afdeling Y´s dagklinik. Kar-kirurgisk
Sektion opererer
• Afsnittet finansieres gennem overflytning
af ressourcer fra eksisterende
afdelinger samt meraktivitet.
Tekst Kit Krogh-Christensen

Fyssen k

ommer
Nogen finder dem påtrængende.
Andre anser dem for et nødvendigt
onde. Men skal der styr på skavankerne,
kommer man altså ikke uden
om fysioterapeuterne. InTryk har fået
lov til at følge med et par af dem.
„Det går simpelthen bare godt. Jeg synes
næsten ikke, det var nødvendigt at
komme i dag,“ siger Andreas mor storsmilende,
mens hun forventningsfuldt hanker
op i liften med sin lille datter og følger
efter fysioterapeuten Mette Nørgaard ind
i den lune undersøgelsesstue.
Andrea er seks måneder gammel og
døjer med en såkaldt lejringsbetinget
hoveddrejning. Senen, der løber ned langs
halsen på venstre side, er for stram til, at
Andrea kan dreje hovedet ordentligt mod
venstre. Det er derfor, hun nu for tredje
gang er på besøg hos Mette.
Skæv i knolden
Problemet er langt fra usædvanligt,
og man oplevede en markant stigning
i tilfældene, da Sundhedsstyrelsen i
1990’erne anbefalede, at spædbørn bør
sove på ryggen for at mindske risikoen
for vuggedød.
„Spædbørns knogler er meget bløde,
og baghovedet bliver skævt, hvis man
konsekvent lader barnet hvile med hovedet
til en bestemt side. Er dét sket, kan
barnet ikke selv dreje hovedet den anden
vej, og derfor bliver senen stram,“ forklarer
Mette, mens hun tjekker Andreas
fremskridt.
Mette ruller den lille pige fra side til
side og lokker med lækre lyde fra rangler
og trælegetøj, der får en nysgerrig Andrea
til at dreje hovedet i den ønskede retning.
Vel at mærke uden at overkroppen følger
med. Det sørger Mettes faste hånd for.
Undervejs får Andreas mor tips og
råd til, hvordan de skal arbejde videre
derhjemme.
Efter en halv time har den unge dame
fået nok af fysioterapeuten. Hun vil hellere
have en tår vand og smage lidt på
legetøjet.
„Det ser rigtig godt ud, du skal nok
blive fin,“ konstaterer Mette, men hun
vil alligevel gerne se Andrea igen om tre
uger.
Lidt knotten er man vel altid
Nu skal Martin på fem måneder prøve
kræfter med Mette. Han er indlagt på A3,
fordi han har en byld i lungesækken. Men
i dag er det ikke derfor, at Mette har ham
på programmet.
Under indlæggelsen har fysioterapeuterne
nemlig opdaget, at Martin har svært
ved at strække benene, som han bør. Og
det skal der gøres noget ved.
Inden Mette går ind på stuen, sludrer
hun kort med Martins sygeplejerske. Det
går fint med Martin, så der er ikke noget,
der forhindrer Mette i at gå i gang.
Martin småsover og bliver ikke just
begejstret for fysioterapeutens ankomst.
Han bliver mildest talt rasende, da Mette
tager alvorligt fat på de nødvendige
strækøvelser.
Mettes hænder arbejder intensivt, mens
hun småpludrer med den rødglødende
hidsigprop. Samtidig udveksler hun oplevelser
af fremgang med hans mor. De er
enige om, at det går meget bedre.
Martin skal formentlig overflyttes til
hjemsygehuset samme dag. Mette skal
derfor have fat i den lokale fysioterapeut,
som skal arbejde videre med Martins ben.
Indtil da kan Martin puttes under dynen,
som han dog ret hurtigt får sparket af. Måske
for at vise, at han har fattet konceptet;
At strække ben.
En gammel kending
Det er sin sag at være ni år gammel, totalt
vild med sport og samtidig være plaget
af både gigt i knæene og stramme sener i
fodledene.
Morten er et af de 450 gigtbørn, der er
tilknyttet Skejby Sygehus. Han er kommet
hele vejen fra Fyn og har taget sin familie
med.
Mette er specialist i gigtbørn, og hun
og Morten kender hinanden rigtig godt.
„Hele hans liv handler om sport, og
derfor er det vigtigt, at han kan være med
på trods af gigten,“ forklarer Mette på vej
ind i „Kærnehuset“, hvor hun skal deltage
i en opfølgende lægesamtale med Morten
og hans familie.
Alt tyder dog på, at Morten er med helt
fremme, hvor tingene sker. Håret stritter
moderigtigt i alle retninger, og blå mærker
af nyere og ældre dato vidner om en
endog meget aktiv hverdag.
Erfarent smider han bukserne og indtager
briksen. Uden de store dikkedarer
placerer Mette begge hænder på Mortens
ene knæ og lægger vægten i. Han bliver
helt skæv i fjæset. Det er noget, der kan
mærkes.
Til gengæld er der ikke ende på begejstringen.
Der er nemlig ingen, der kan
huske, at Morten før har kunnet strække
så meget i knæledene. Den iværksatte
behandling virker, og Mette er tydeligt
tilfreds.
Tilbage i fysioterapien er det nu de
voksne, det handler om. Det er mandag.
Klokken er elleve, og:
„Skeden er en skydedør“
Det skorter ikke på billeder til det indre
lærred, når fysioterapeuten Katie Leaborn
underviser nybagte mødre i, hvordan man
bedst strammer understellet op efter en
fødsel. Det gør hun mandag, onsdag og
fredag.
Ud over den med skydedøren kan hun
blandt andet også en med tamponer.
„Det fremmer forståelsen for, hvilke
muskler der skal i arbejde,“ forklarer
Katie.
Ordene går rent ind hos de fem, der
denne mandag har taget imod tilbudet om
barselsgymnastik i fysioterapien.
Udmattede slanger de sig mere eller
mindre elegant på de grønne madrasser
rundt om på gulvet.
„Prøv så at stramme mavemusklerne
samtidig med, at I strammer bækkenbunden,
og hold den, mens I tæller til
tredive,“ lyder det muntert fra Katie.
Selv om det er svært, er det alligevel
også lidt skægt. Pigerne morer sig kosteligt
over Katies sproglige input i seancen,
der varer en lille time.
Mødrene er kommet på benene igen og
sætter kursen mod de nyfødte.
Katie kan lige nå en hurtig bid frokost,
inden eftermiddagens opgaver på Y.
Tekst Hanne Børresen | Foto Tonny Foghmar

Kantinen har gjort det igen!
Ja de fleste ved vel efterhånden hvad
der menes – nemlig at priserne endnu en
gang har fået et hak opad!
Jeg er efterhånden begyndt at tænke
over, om Kantinen skal have dækket et underskud
et andet sted, for med de priser
må pengene da gå til ét eller andet.
For bedst at illustrere det, så her et
uddrag af frokostmenuen fredag den
28/1–05. For det første så var personalekantinen
endnu en gang lukket, og ved
ankomst til kantinen klokken 12.25 var
det derfor de „sørgelige“ rester der var
tilbage. Udbuddet var da:
Sandwich med tomat og salat (og nej intet
andet): .........................................19,00 kr.
Sandwich med tunsalat:...............19,00 kr.
Ostepie/tærte: ..............................20,25 kr.
(1 tærteform delt i 8 dele)
Asparges suppe m/ 1 stk brød: ....16,50 kr.
Ellers var der salatbordet og pålægsbordet.
Selvfølgelig skal kantinen „løbe rundt“,
men prisen på aspargessuppe, tærten
eller sandwich med tomat og salat er
fuldstændig ude af proportioner efter min
mening. Så vidt jeg erindrer, var aspargessuppe
mv. noget af det jeg spiste i min
studietid i slutningen af måneden, når det
kneb med likvide midler, så produktionsprisen
kan vel ikke være ret høj.
Med venlig hilsen
Lars Jakob Pedersen
IT-afdelingen
Svar til Lars Jakob Pedersens indlæg
Kære Lars Jakob
Jeg vil selvfølgelig gerne kommentere dit
indlæg – „Kantinen har gjort det igen“.
Det forholder sig sådan, at kantinepriserne
– med godkendelse af sygehusledelsen
– skulle have være reguleret i efteråret
2004.
Af flere årsager fandt prisreguleringen
først sted i januar 2005.
Når man forsøger at drive forretning i regi
af Århus Amt er man underlagt visse reguleringer
– nemlig reguleringer af budgetterne
en gang pr. år.
I nedenstående skema fremgår reguleringen
i procent.
Regulering i % 2004 2005
Løn 2,8 % 2,5 %
Andre udgifter 2,0 % 1,7 %
Indtægter 2,5 % 2,2 %
Lad os se på eksemplet landgangsbrød:
Pris før januar 2005: ............. 18,50 kr.
Pris pr. januar 2005: .............. 19,00 kr.
Prisreguleringen udgør således 0,50 kr.
eller 2,7 % af en pris, der – og vel og mærke
dækker såvel løn såvel som varekøb.Jeg
mener ikke, at kunderne i kantinen har
grund til at føle, at prisernes himmelflugt
har set dagens lys.
Kantinen lukkes af og til i forbindelse
med større arrangementer, og her for
nylig på grund at intern eksamen. Disse
lukninger finder sted efter aftale med
Sygehusledelsen.
Vi anstrenger os dog meget, i samarbejde
med Drift- og Serviceafdelingen, i at minimere
generne mest muligt.
Såfremt det er mulig, anvender vi såvel
gæstekantinen og mødelokale 4 til bespisning
i forbindelse med større arrangementer.
Dette betyder, at kantinen lukkes
færre gange nu end tidligere set.
Jeg synes selvfølgelig, det er meget kedeligt,
at du ikke fandt udvalget i kantinen
særlig stort fredag den 28. januar 05.
Ikke for at undskylde det, men vi prøver
på – IKKE – at producere mere mad end
vi forventer at sælge – der bliver vi af
og til „snydt“ i forhold til vores „gæt på“
hvor mange, der ønsker de enkelte retter.
Det kan være årsagen til, at der kan være
udsolgt af nogle retter ind imellem.
Med venlig hilsen
Ole Hoffmann Sørensen
Cheføkonoma

Film
om faglig ledelse
I slutningen af februar var der
usædvanligt besøg på afdeling Y2.
Blandt patienter og personale sås
pludselig et filmhold fra Århus
Sygehus, og det fulgte en formiddag
afdelingssygeplejerske Trine Madsen,
hvor hun stod og gik.
Det var ikke fordi, Trine havde planer om
at gå til filmen – det var snarere filmen,
der gik til Trine. Og dét skyldtes en idé,
chefsygeplejerske Vibeke Krøll fik, da hun
sidste sommer var „i praktik“ på nogle af
sygehusets forskellige afdelinger.
„Da jeg besøgte afdeling Y2 og så
Trines måde at lede afdelingen på, opstod
der så mange spændende situationer,
at jeg fik en idé om at lave en kort film
om ledelse. Ikke fordi alle skal gøre, som
Trine gør det; ledelse afspejler et fagligt
og personligt kendetegn og varierer fra
person til person. Men Trine har en meget
spændende og meget tydelig ledelsesstil,
der kan give inspiration og rejse debat.
Det er dét, jeg er ude efter,“ siger Vibeke
Krøll.
Fluen på væggen
Filmholdet fra Århus Sygehus blev hyret til
opgaven, og arbejdet gik i gang i begyndelsen
af året. Da man ønskede at lave en
så ægte film som muligt, blev det aftalt, at
filmholdet skulle følge Trine på udkig efter
nogle bestemte situationer, men stadig
med mulighed for at uforudsete „gyldne
øjeblikke“ blev fanget på bånd.
Om fire timer med et kamera i hælene
og et andet i loftet, siger Trine Madsen:
„Det var hektisk, men det var egentlig
ikke så svært at opføre sig naturligt,
selv om der hele tiden var et kamera i
nærheden.“
Trine Madsen understreger, at hun ikke
kommer med nogen „facitliste“ på ledelse
i filmen.
„Jeg har ikke nogen opskrift på den
rigtige ledelse, og jeg kan da ofte være i
tvivl i hverdagen. Det er blandt andet også
det, filmen handler om. At lede i en udfordrende
hverdag, hvor der sker mange
uforudsete ting,“ siger Trine Madsen.
Filmens målgruppe er funktionsledere
på Skejby Sygehus og på andre sygehuse.
Den skal bruges i forbindelse med undervisning,
foredrag og kurser – og til at
skabe debat ude på de enkelte afdelinger.
Filmen forventes klar i løbet af april.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Nyt tilbud:
Høre undersøgelse
til alle nyfødte
Hvalp er helt ny. Han er så ny, at han
ikke har noget navn endnu. Hans forældre
– Simone Diam og Johannes Ludvigsen – fik
ham for fire dage siden, og de vil gerne
lære ham bedre at kende, før de beslutter
sig for et navn. Foreløbig kalder de ham
bare Hvalp.
Denne formiddag i februar er Hvalp
sammen med Simone og Johannes på vej
hen for at få undersøgt sin hørelse på
Patienthotellet på Skejby Sygehus. Det er
sidste dag, han har sammen med sin mor
på hotellet, før de skal hjem, så det passer
fint at få overstået undersøgelsen nu.
Alligevel er stemningen ikke i top. Da
Simone ruller Hvalp ind i undersøgelseslokalet,
giver han et vræl fra sig nede fra
gåvognen. Det tegner ikke lyst. Et vigtigt
element i undersøgelsen er, at barnet er
roligt, helst sovende, så hvis Hvalp ikke
snart slapper af, kan det blive svært at
gennemføre undersøgelsen.
Behov for behandling
Hvert år fødes omtrent 250 børn i
Danmark med behandlingskrævende
høretab. Det vil sige, at de har behov for
hjælpemidler eller operation for at kunne
høre og lære at tale. Det er afgørende for
indsatsen, at diagnosen bliver stillet hurtigt
efter fødslen, så man kan iværksætte
en behandling hurtigst muligt. På den
måde hjælper man bedst børnene med at
få en god tale- og sprogudvikling.
„For et barn kan et høretab betyde, at
det går glip af mange af de lyde, der er
med til at danne en nuanceret opfattelse
af verden. Det kan – ud over besværet
med at høre og tale – også have betydning
for barnets sociale udvikling, så det
er vigtigt, at vi hurtigt finder dem, der har
brug for hjælp“ siger sygeplejerske Anne-
Mette Espensen, som skal udføre Hvalps
undersøgelse.
Hvalp er et ud af i alt fire børn, der er
meldt til høreundersøgelse mellem klokken
11.30 og 12.30 denne onsdag. Anne-
Mette og hendes kollega sygeplejerske
Lizzi Strunge står for dagens undersøgelser,
og der er nok at se til. De er allerede
beskæftiget med to andre babyer, så Lizzi
opfordrer Simone og Johannes til at sætte
sig ned med Hvalp og vente. Simone har
taget Hvalp op af vognen, men han er
stadig urolig og klynker lidt. „Prøv at give
ham lidt bryst,” foreslår Lizzi. Simone
lægger Hvalp til rette og knapper op.
Undersøgelse af alle nyfødte
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
I forbindelse med finanslovsaftalen for
2004 besluttede de politiske partier, at
der skulle indføres høreundersøgelse
af alle nyfødte for at sikre, at børn, der
hører dårligt, får hurtig hjælp. Derfor fik
amterne penge til og pålæg om at tilbyde
høreundersøgelser til alle nyfødte. Undersøgelserne
er blevet mulige på grund
af den nyeste teknologi med pålidelige
måleapparater, som alle kan betjene efter
en kort og enkel oplæring.
I undersøgelseslokalet er Hvalp faldet
til ro og sover efter at have fået lidt mælk.
Anne-Mette er færdig med sin første undersøgelse
og kommer nu hen og hilser på
Simone og Johannes. Så er det Hvalps tur.
Anne-Mette sætter tre elektroder fast
på hans hoved, og så får han en lille, blød
øreprop i højre øre. Hun er forsigtig, så
hun ikke vækker ham. Når elektroder
og øreprop sidder som de skal, sendes

en række kliklyde ind i Hvalps øre via
øreproppen, og så studerer Anne-Mette
computeren for at se, om Hvalps øre
reagerer, som det skal.
20 undersøgelser om dagen
Skejby Sygehus begyndte at lave undersøgelserne
i januar 2005. Efter en lidt langsom
begyndelse bliver der nu undersøgt
gennemsnitligt 16 børn om dagen, hvilket
svarer til det forventede. Foreløbig har Patienthotellet
sendt 16 børn til en grundig
undersøgelse på Audiologisk Afdeling på
Århus Sygehus, fordi undersøgelsen ikke
har vist, at børnene hørte normalt.
„Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet
hører dårligt. Forklaringen kan være
ørevoks eller fosterfedt i øret på barnet.
Så i de situationer, hvor et barn sendes
videre, er det vores opgave at berolige
forældrene med, at deres barn ikke nødvendigvis
har høretab, samtidig med at vi
ikke lover for meget,“ siger Anne-Mette.
Foreløbig ser det ikke ud til, at Hvalp
skal sendes videre. En stor glad Smiley
viser sig på måleinstrumentets display og
markerer, at hørelsen på Hvalps højre øre
er glimrende. Anne-Mette tager proppen
ud af den stadigt sovende Hvalps øre, og
sætter en ny i det venstre øre.
Smiley er hurtigt tilbage på displayet.
Undersøgelsen er gået så godt som
muligt; intet tyder på, at der skulle være
noget galt med Hvalps ører.
En høreundersøgelse tager mellem fem
minutter og en halv time. Hvalps undersøgelse
hører til blandt de absolut hurtigste,
så det der begyndte med lidt bekymrede
miner, ender nu med glade og lettede
smil.
Hjælp i tide
Gennemsnitligt vil der på de fem undersøgelsessteder
i Århus Amt blive fundet 14
børn om året med høretab. Af de 16 børn
Patienthotellet foreløbig har sendt videre
til en grundigere undersøgelse på Audiologisk
Afdeling på Århus Sygehus har et af
disse fået diagnosticeret høretab.
„Naturligvis er det en trist nyhed for et
forældrepar. Men en tidlig diagnose gør,
at man kan give barnet rigtig god hjælp.
Det er hele pointen ved det her,“ siger
Anne-Mette Espensen, som er glad for den
nye opgave:
„Det er med til at gøre vores job afvekslende,
og det er meget selvstændigt
arbejde. Samtidig er forældrene glade for
tilbuddet, og vi kan finde de børn, der
har brug for hjælp. Det er en meningsfuld
opgave. Endelig har det været utroligt
spændende og udfordrende at være med
til at starte hele dette tilbud op fra bunden,“
siger hun. Simone og Johannes er
også tilfredse:
„Det er et fint tilbud. Jeg har ikke været
bekymret for, hvordan det skulle gå. Og
nu er jeg selvfølgelig bare glad for, at det
gik, som det skulle,“ siger Simone på vej
tilbage til sit værelse, hvor der skal pakkes
før hjemturen.
Nu kan hun og Johannes være sikre på,
at når de finder det helt rigtige navn til
deres søn, så kan han også høre det. Men
foreløbig er han „bare“ Hvalp. Og han
sover stadig trygt.
Børn med høretab
• I Danmark fødes hvert år cirka
250 børn med behandlingskrævende
høretab
• I Århus Amt fødes hvert år cirka
14 børn med behandlingskræven-
de høretab
• Fem sygehuse i Århus foretager
hørescreeninger
• Ordningen med at undersøge
nyfødte varer foreløbig til efterår
2006.
• Amterne har fået 25 mio kr. til
opgaven.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Håndhygiejnen på Skejby Sygehus
lever ikke op til standarderne
Der er tilsyneladende lang vej
endnu, før håndhygiejnen på Skejby
Sygehus lever op til de fastlagte
standarder. Det viser tre stikprøveundersøgelser
udført på sygehuset i
2004.
Cirka hver tiende patient bliver ramt af en
infektion i forbindelse med en behandling
på et dansk sygehus, og god håndhygiejne
er den bedste, enkeltstående måde at
forhindre smitte på. Derfor var håndhygiejnen
et særligt indsatsområde på Skejby
Sygehus i 2004, hvor der blandt andet blev
indført en klinisk retningslinie for almen
håndhygiejne og gennemført en kampagne
for bedre håndhygiejne. Alligevel har
personalet et godt stykke vej endnu, før de
lever op til de fastsatte standarder.
Undersøgelserne består af observationer
af de ansattes brug af smykker, brug
af handsker samt brug af hånddesinfektionsmiddel
før og efter en procedure.
Observationerne er udført i 2004 ved tre
stikprøver, hvor den ene lå før indførelsen
af den kliniske retningslinie for almen
håndhygiejne, den næste lå 1–2 måneder
efter indførelsen, og den sidste stikprøve
lå 3–4 måneder efter indførelsen af den
kliniske retningslinie.
Ingen forbedring
Stikprøverne viste ingen forbedring, når
det handler om brug af handsker og om
Resultater opgjort for de tre
stikprøver.
Viser observerede forskelle i
compliance for håndhygiejne
mellem plejepersonale og læger
4-5 mdr. efter indførsel af en
klinisk retningslinie i 2004 på
Skejby Sygehus.
brug af hånddesinfektionsmiddel. Til
gengæld er der mere positive takter, når
det handler om brug af håndsmykker.
Her er antallet af de observerede, der går
med smykker, faldet fra 31 procent i den
første måling til 15 procent i den sidste.
Men på trods af den positive tendens, er
der stadig langt, til man når den fastsatte
standard på to procent.
Hygiejnesygeplejerske Sussie Laustsen
mener dog, at udviklingen går i den
rigtige retning:
„De allerseneste målinger, vi har foretaget
i 2005 tyder på, at udviklingen er vendt,
så det går markant bedre. Det tager
simpelthen tid at ændre foks vaner, så en
kampagne slår ikke bare igennem øjeblikkeligt.
Den samme tendens har vi set
andre steder,“ siger hun.
Forskel på faggrupper
Stikprøverne viser også en forskel på faggruppernes
reaktion på indførelsen af den
kliniske retningslinie. I den første måling
og målingen 1–2 måneder efter indførelsen
af den kliniske retningslinie var der
ingen forskel på faggrupperne, men i den
sidste måling, havde plejepersonalet et
bedre resultatet end lægerne – om end
ingen af grupperne levede op til standarderne.
Der er dog usikkerheder ved tallet,
oplyser Sussie Laustsen:
„Hvis lægerne er blevet observeret med
et ur på en afdeling, er de blevet talt med.
Men det er ikke sikkert, at den pågældende
læge rent faktisk har patientkontakt.
På den måde kan tallet være højere,
end det rent faktisk er, fordi vi ikke har tal
på, om lægen for eksempel tager uret af
under stuegang. Men noget tyder på, at
lægerne endnu ikke har taget anbefalingerne
i retningslinierne helt til sig,“ siger
Sussie Laustsen.
Derfor anbefaler hun og resten af gruppen
bag undersøgelsen, at der uddannes
nøglepersoner blandt læger i oberservation
af håndhygiejne, ligesom der er blandt
plejepersonalet.
„Nøglepersonerne er vigtige. De er med
til at holde fokus på håndhygiejnen ude
på afdelingen, og hvis de selv har været
ude og observere håndhygiejne, får de
nogle redskaber, der kan være med til at
dokumentere udviklingen,“ siger Sussie
Laustsen.
Behov for fortsat indsats
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at
Skejby Sygehus fortsat skal yde en indsats
for at forbedre håndhygiejnen. Udviklingen
skal følges løbende ved at hygiejnenøglepersoner
på de enkelte afsnit og
afdelinger årligt udfører observationer,
der samles og bearbejdes i Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling.
Derudover foreslår observatørerne en
række indsatspunkter, hvoraf nogle af
dem allerede er sat i værk. For eksempel
Standarder (%) Før måling 1–2 mdr. efter måling 4–5 mdr. efter måling
Max 2 % bærer håndsmykker 131/427 = 31 % 192/816 = 24 % 90/607 = 15 %
Mindst 85 % anvender handsker
ved ikke rene procedurer
156/204 = 76 % 178/262 = 68 % 125/183 = 68 %
Før mindst 75 % rene procedurer
udføres hånddesinfektion
211/444 = 48 % 260/553 = 47 % 228/455 = 50 %
Efter mindst 75 % ikke rene procedurer
udføres hånddesinfektion
356/507 = 68 % 443/739 = 60 % 329/564 = 58 %
Måling 4-5 mdr. efter (standarder) Læger Plejepersonale
Brug af smykker (max 2 %) 50/132 = 38 % 40/286 = 14 %
Handsker ved ikke rene procedurer (min 85 %) 11/32 = 34 % 68/103 = 66 %
Hånddesinfektion før (min 75 %) 13/37 = 34 % 176/352 = 50 %
Hånddesinfektion efter (min 75 %) 16/31 = 52 % 235/398 = 59 %

er det bestemt, at personalet i fremtiden
kun skal have adgang til kortærmede
uniformer, og at der skal sættes flere
dispensere til hånddesinfektionsmiddel
op. Desuden er der udviklet et e-læringsprogram
om håndhygiejne.
Blandt øvrige forslag fra observatørerne
er at lave en mere omfattende stikprøve
af lægers håndhygiejne for at få et reelt
billede af håndhygiejnen blandt læger, og
at sætte flere ure op på afdelingerne.
Men vigtigst af alt er, at ledelse og personale
hele tiden har emnet i fokus:
„Det kræver en stor indsats. Selv når vi
opnår at leve op til standarderne, må vi
ikke foregøgle os selv, at nu er alt godt.
Det kan hurtigt gå den forkerte vej igen,
så vi må holde fast i dette emne og have
fokus på det. Hele tiden,“ siger Sussie
Laustsen.
Tekst Kit Krogh-Christensen
Kontaktkort
Århus Amtsråd har besluttet, at alle patienter på amtets sygehuse skal have tilknyttet
en sundhedsfaglig kontaktperson, som er hovedansvarlig for behandlingen.
En kontaktperson eller kontaktteam er defineret som en eller flere sygeplejersker
og/eller læger, som udgangspunkt på speciallægeniveau, der tilknyttes den enkelte
patient under indlæggelse og ved eventuel opfølgende ambulant behandling.
Kontaktpersonen eller teamet skal være tovholder for patientforløbet og have den
primære kontakt til patient og pårørende.
Princippet er, at ingen patient i et patientforløb skal efterlades i et „tomrum“
uden at vide, hvem hun/han kan kontakte. Patientforløb skal i denne sammenhæng
forståes som forløb, hvor en sygehuskontakt indgår og kun i sjældne tilfælde
efter endt forløb, da det her er praktiserende læge, som er kontaktperson.
Kontakten til sygehuset er således kun for patienter, som er i forløb på sygehuset.
Kontaktkort-ordningen bliver gennemført på følgende kliniske afdelinger på
Skejby Sygehus: Afd. A, B, C, K, T, Y, Q og I (intensiv) og træder i kraft ultimo
marts måned.
Kontaktkort med afdelingens navn, telefonnr, træffetid, kontaktpersonens/-teamets
navne m.v., udleveres i løbet af det første indlæggelsesdøgn. I forbindelse
med ambulante forløb fortsætter den samme kontaktperson/-team, som har
været tilknyttet patienten under indlæggelsen. Nogle afdelinger har dog valgt
at tilknytte nye kontaktpersoner i det ambulante forløb. Patienter, som kun er i
ambulant forløb, får udleveret kontaktkort ved første besøg.
Hvis patienten skønnes ikke at kunne administrere kontaktkortet, udleveres det
til pårørende, hvilket ligeledes sker ved patientens død.
Alle afdelinger har valgt en fast træffetid. Sekretær tager telefonen og viderevisiterer
henvendelser til rette kontaktperson/-team. Hvis kontaktperson ikke er
tilstede, og ikke andre i afdelingen kan besvare spørgsmålet, oplyses patienten
om, hvornår kontaktpersonen er tilstede. Ved opkald udenfor træffetid henvises
til træffetid. Opkald i forbindelse med kontaktkort-ordningen dokumenteres.
Patienter, som permanent overføres til anden afdeling såvel internt på sygehuset
som eksternt til andre sygehuse, overgår til ny kontaktperson/-team. Er der tale
om kortvarig ophold på anden afdeling, er kontaktpersonen/-teamet i stamafdelingen
fortsat tilknyttet. Der tages udgangspunkt i, hvad der kan betragtes som
stamafdeling for den pågældende patient.
Tekst Akkrediteringsansvarlig kvalitetskonsulent Henrik Kousholt

En dag i
kompetenceudviklingens tegn
Tekst Formand for Kompetencerådet, oversygeplejerske Caroline Dalgaard
og chefsygeplejerske Vibeke Krøll
Kompetencerådet lukkede
den 7. marts „vinduet op“ på en
temadag om kompetenceudvikling.
De indbød alle interesserede medarbejdere
og ledere på Skejby Sygehus
til at komme med input til videreudviklingen
af den måde, vi indtil
nu har arbejdet med kompetence
på i sygehuset. Godt 100 ledere og
medarbejdere deltog.
Der var bl.a. inspiration fra kompetenceudviklingschef
Christian H. Brosolat fra
Aalborg Portland A/S og fra direktør Poul
Blaabjerg, Center for Ledelse. Spørgsmålene
til de to var „Hvad er kompetenceudvikling?“
og „Hvad betyder det for
kultur, ledelse og organisation at sætte
kompetenceudvikling på dagsordenen?“.
Og så blev der arbejdet i workshops ud
fra spørgsmålene: Kompetenceudvikling
– hvad kræver det af ledelse? Kompetenceudvikling
og lønstrategi – hvordan hænger
det sammen? Kompetenceudvikling er
andet end kurser – hvilke muligheder er
der for kompetenceudvikling i hverdagen?
Hvordan vurderer og måler man kompetencer?
Vigtige fokusområder
Det er ikke nyt at arbejde med kompetenceudvikling
på Skejby Sygehus. I sygehusets
strategitræ indgår relevant kompetenceudvikling
og prioritering af det som
væsentlige fokusområder. Derfor er det
også væsentligt at se os selv i spejlet og
spørge, om vi kan gøre det endnu bedre,
end det vi gør i dag.
Kompetenceudvikling er en af forudsætningerne
for, at patienterne kan
modtage en sundhedsfaglig ydelse af høj
kvalitet. Derfor skal der selvfølgelig et
tydeligt ledelsesfokus på det.
Rådet fik mange gode input til det
videre arbejde. „Kompetenceudvikling er
kun et middel til at nå målene, det er ikke
noget i sig selv“. „At beskrive kompetencer
er faktisk ret kompliceret, måske ikke
alt lader sig beskrive“. „Men gør det nu
alligevel så enkelt, at det bliver til at arbejde
med“ – det var blot nogle af de råd,
der kom. Kompetencerådet vil nu „lukke
vinduet“ for en stund og studere alle anbefalingerne.
Vinduet åbnes, når der er et
mere færdigt forslag til videreudviklingen
af „konceptet“ på Skejby Sygehus.
Kompetencerådet er et tværfagligt
sammensat råd, som har til formål
at videreudvikle „konceptet“, så
Skejby Sygehus anvender samme
tilgang uanset faggruppe, og hvor
det arbejde, der skal udføres skal
sikre involvering af de medarbejdere
og ledere, der til daglig allerede nu
anvender det i praksis. Rådet skal
endvidere bidrage til, at kompetenceudvikling
bliver en integreret del af
dagligdagen (og ikke alene lønstrategi).
I arbejdet skal det bedste fra
det nuværende „koncept“ anvendes.
Læs mere om Kompetencerådet på
sygehusets intranet.
Hvordan vurderer og måler man kompetencer?
ved Chefsygeplejerske Vibeke Krøll
2 „Hvad betyder det for kultur, ledelse og
organisation at sætte kompetenceudvikling
på dagsordenen?“ ved direktør Poul Blaabjerg,
Center for Ledelse 3 „Hvad er kompetenceudvikling“
ved kompetenceudviklingschef
Christian H. Brosolat, Aalborg Portland A/S
4 Kompetenceudvikling – hvad kræver det
af ledelse? ved oversygeplejerske Caroline
Dalgaard Gruppearbejde 6 Pausegymnastik
ved Martin Ryberg
2 3 4
6

Før jul kunne jeg i avisen læse, at
Skejby Sygehus har fået et nyt vartegn
– en stor sneglehuslignende skulptur, som
netop på grund af ligheden med et sneglehus
har fået navnet „Nautilen“. En rigtig
flot skulptur, som man bestemt også får
øje på, når man kommer til sygehuset.
Nu er det bare sådan at en Nautil er en
blæksprutte og ikke en snegl.
Hvordan kunstnerens kobling mellem et
sneglehus og en Nautil er opstået må stå
hen i det uvisse. Ganske vist er de begge
skalklædte bløddyr (dyrene altså) og er
dermed også meget fjernt beslægtede.
Men „Nautilen“ må være en Nautil, fordi
den er en blæksprutte – ikke fordi den
ligner en snegl!
Vi kalder jo heller ikke en fisk for en
hval, selvom de begge er hvirveldyr.
Ældgammel slægt
Nautiler tilhører blæksprutterne og er en
ældgammel slægt. De har stort set ikke
ikke en snegl !
ændret udseende eller levevis de sidste
500 millioner år.
Vi kender ca. 3000 forskellige nautilusarter
fra forsteninger, men kun seks arter
af slægten lever stadig i dag, på dybt vand
i det sydvestlige Stillehav og i Det Indiske
Ocean. Dermed er nautiler en slags
levende fossiler.
Nautiler er relativt primitive sammenlignet
med deres nulevende slægtninge
inden for blækspruttefamilien. De er
f.eks. de eneste med en udvendig skal,
alle andre nulevende blæksprutter har
en indvendig skal. Nautiler har op til 90
arme, som de fanger byttet med, men de
har hverken sugeskiver eller kroge.
Nautiler er ikke de store jægere som de
fleste af deres slægtninge, men lever i vidt
omfang af ådsler på havbunden. De kan
dog også snuppe en krabbe i ny og næ. I
centrum mellem armene sidder et hornnæb,
som er særdeles effektiv til at knuse
skaller med.
Nautilernes ældste slægninge er i
øvrigt en anden blækspruttelignende sag,
en Orthoceratit. Den har en lang konisk
skal, som vi ofte kan se i marmorgulve og
-vindueskarme. Orthoceratitterne levede
for ca. 400 millioner år siden. De vættelys
man finder på stranden er også forstenede
blæksprutter, Belemnitter, og de levede
i de danske farvande i Kridttiden for sølle
65–150 millioner år siden.
At „Nautilen“ er en blæksprutte, må vel
også være helt på sin plads, når man ser
på institutionens mangeartede funktioner
– og med sneglefart går det da ikke!
Så „Nautilen“ er altså ikke et sneglehus,
men et blækspruttehus !
Tekst naturvejleder Lars Bøgh | Foto Tonny Foghmar

Siden sidst...
1. Terapiløbehjul til gigtbørn
Fysioterapi Nord har modtaget et specialfremstillet
terapiløbehjul til afprøvning
blandt gigtbørn.
Ved overdragelsen deltog fra Rotary
Esben Andersen og Jørgen Thaysen og fra
Fysioterapien Mette Nørgaard.
Med venlig hilsen
Mette Nørgaard
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar & John Kristensen
2
2. Ny kørestol har flere fordele
Skejby Sygehus’ nye kørestol har vist sig
at være velegnet til flere patientgrupper.
Siden den blev anskaffet i februar har den
været brugt flittigt til sygehusets kraftigste
patienter såvel som til andre patienter.
Chefportør Morten Møller oplyser, at
den også har vist sig gavnlig til patienter,
der af den ene eller den anden grund har
problemer med at sidde i en almindelig
kørestol. For eksempel er der en patient
med kræft, der får ondt i benet i en
almindelig kørestol, som nu bliver kørt i
den nye stol, hvor der er langt mere plads
til benene.
• Oven i købet kan kørestolen gøres til en
seng med et snuptag, så de patienter,
der har ondt ved at skulle op og sidde,
kan stille og roligt blive løftet over i
stolen, hvorefter vi gradvist kan rejse
dem op, siger Morten Møller.
Stolen kan klare 300 kilo.
3. Legetøj til A3
Mette Fisker fra medicinalfirmaet Pfizer
overrakte den 21. januar 10.000 kr. til
afdeling A3, som den kunne bruge til at
købe nyt legetøj for.
Med til overrækkelsen var også Alexia
Bertelsen, som havde peget på Børneafdelingen
som modtager af gaven.
Pædagog Gitte Strandgaard tog sammen
med patient Emma Andersen imod gaven
på vegne af hele afdelingen.
Infektions- og nyrepatienter
har fælles læge om natten
Infektionsmedicinsk Afdeling Q og
Nyremedicinsk Afdeling C har fået fælles
forvagt om natten. Det er forvagten på
Nyremedicinsk Afdeling C, der fra 1. marts
også tager sig af patienterne på Infektionsmedicinsk
Afdeling Q om natten.
Ordningen skal give Afdeling C mulighed
for at oprette en 8. lægestilling
i forvagtslaget. Desuden forventes det,
at de yngre læger i begge afdelinger får
bedre mulighed for læring, fordi de får
mere dagarbejdstid.
3

4
4. Ny prostata-behandling er populær
Patienter med forstørret prostata har taget
godt imod Urinvejskirurgisk Afdelings
nye behandlingstilbud. I begyndelsen af
marts havde 15 patienter været igennem
den såkaldte PLFT-behandling, og de næste
seks patienter var allerede booket.
Metoden går ud på, at mikrobølger
opløser forsnævringen omkring urinrøret,
og behandlingen har den store fordel, at patienterne
undgår operation og indlæggelse.
I første omgang tilbydes 30 patienter
behandlingen på Skejby Sygehus.
Den første midlertidige status tyder på,
at patienterne er glade for behandlingen.
Afdelingen har ringet til patienter tre
måneder efter behandlingen, og her har
hovedparten været tilfredse. Det endelige
resultat kan dog først gøres op seks måneder
efter behandling, hvor der er kontrol.
De første kontroller finder sted i maj.
6
5. Præmie til C2
Plejegruppen på Afdeling C2 fik torsdag
den 10. marts overrakt en præmie som
vinder af E-læringsprogrammet om håndhygiejne.
Der blev trukket lod blandt de 22 afsnit,
der var kommet igennem hele programmet,
og C2´s 12 sygeplejersker, tre sygehjælpere
og ene social- og sundhedsassistent
var de heldige vindere af et gavekort
til Nordisk Film.
På billedet overrækker projektleder
Dina Due prisen til Vivi Johansen, Annelise
Fabricius, Marianna Højholt, Jytte Hansen,
Lone Moeslund, Lotte Matthiassen og
Inge Mikkelsen.
6. Kan du se røgen?
Røgen fra el-kirurgi er væk på Gynækologisk
Operationsafsnit.
Overlæge Lone Kjeld Pedersen har sammen
med arbejdsmiljøkoordinator Helle
Lehmann og teknisk souschef Jan Pedersen
været med til at udvikle et håndtag,
der forener en god diatermi-kniv med et
effektivt røg-sug.
Kirurgerne har haft store krav til
instrumentet, men det ser ud til, at det
7
er lykkedes at lave et håndtag, der ligger
godt i hånden uden at skygge, så kirurgen
kan se, hvor han skærer.
Løsningen er installeret på Gynækologisk-Obstetrisk
Afdeling og godkendt af
Arbejdstilsynet. Nu vil udstyret også blive
installeret på de øvrige kirurgiske afdelinger
på Skejby Sygehus.
7. Masterplanen
Århus Amtsråd peger på ét sygehus
i Århus.
På et møde i Århus Amtsråd 1. februar
2005 besluttede amtsrådet en masterplan
for Århus Universitetshospital, der samler
de somatiske sygehusafdelinger i Skejby.
Regionsrådet i den kommende Region
Midtjylland skal – når det har afløst
amtsrådene i 2007 – have mulighed for
at drøfte planen sammen med en plan for
regionens samlede sundhedsvæsen.

Tillykke
Henriette Fynbo (maleri)
25 års jubilæer
40 års jubilæum
Den 1. februar 2005
fejrede ledende bioanalytiker
Bodil Graugaard, KIA,
40 års jubilæum
Udstilling i April
Den 1. februar 2005
fejrede afdelingssygeplejerske
Karin Buchardi Jensen, Q2,
25 års jubilæum
Den 1. marts 2005
fejrede sygeplejerske
Tinne Andrea Jensen, Afdeling I,
25 års jubilæum
Udstilling i Maj
Eduardo Soza og Hanne Stockholm Exe (blandform)
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Annonce
Festsange
personlige og sjove,
og de rimer, kan jeg love.
er det en TALE, du vil have,
kan jeg også en sådan lave.
Læser du dette, så giv mig et ring,
så jeg hurtigt kan komme i sving.
Pris: 225,- excl. opsætning
Max. 14 dages leveringstid
Jytte Halborg,
Tlf. privat 8746 0604
E-mail: JYH@udd.aaa.dk
Henriette Fynbo (skulptur)
www.sundhed.dk/info/sks-kunst

Annoncer
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,
solarium, bordtennis og dart
Henvendelse:
S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen
ved tværgang 6), tlf. lokal 6296
Mandag kl. 14.35 - 15.00
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse

InTryk har fået nyt
Personalebladet InTryk har fået
nyt layout. Med det nye A4-format
og den anderledes papirkvalitet er
bladet moderniseret og finjusteret,
så det i de kommende år fortsat kan
danne rammen om store og små
historier med betydning for alle os
på Skejby Sygehus.
De som husker hvordan det allerførste
InTryk så ud, vil måske huske bladets
daværende logo: Et blåt øje. Vi har i det
nye logo anvendt en stiliseret form af et
øje, øjet som symbol for de indtryk som
personalebladet er fyldt med. Det nye
logo vil på en gang være et fast og genkendeligt
element fra blad til blad – men
det vil også være et „levende“ logo, som
ændrer sig sammen de skiftende forsidefotos,
da der er hul igennem, så man kan
se hvad øjet ser.
Tekst og papir
Det nye papir vil lade fotografierne
komme til deres ret. Papirtypen er meget
mere glansfuld/glossy og det gør at man
bedre kan se hvad der står. Det er fordi
papiret ikke suger ret meget farve, når
der trykkes på det. Jo mindre papiret
suger, jo tættere er det på virkeligheden
fordi farverne ikke flyder sammen
Svanemærket er en garanti
for, at tryksagerne hører til de
mindst belastende for miljøet
og overholder en række miljøkrav
i alle faser af tryksagens
livscyclus fra produktion af
råvarer til bortskaffelse af
tryksagen. For at en tryksag
kan få påtrykt Svanemærket,
stilles der bl.a. krav til valg af:
Papir, trykfarve, færdiggørelse
og emballering.
Bladet skulle som sagt være mere moderne
og det har vi blandt andet gjort ved
at ændre typografien. Fra en meget brugt
og slidt type til en mere moderne slags,
der står tydelig frem i overskriften.
Brødteksten i bladet er også blevet anderledes.
For den med det gode øje, kan
man se at skrifttypen ikke er så avisagtig
som før og „fødderne“ er ikke så tydelige.
Det er en meget læsevenlig type, der
gør, at øjet har let ved at genkende ordene
og ikke bliver forstyrret af forstyrremde
elementer. – Vi har valgt denne skrifttype
ene og alene for jeres skyld.
Stramt og enkelt
I det nye blad har vi med det stramme
og enkle design, forsøgt at gøre bladet
så let aflæseligt som muligt. At layoutet
er enkelt behøver ikke at betyde at det
er kedeligt – jo mere stringent det er jo
mere spænding og liv kan man skabe ved
ind imellem at bryde linierne – uden at
give køb på overskueligheden.
For typografivalget som for det øvrige
layout er det spillet mellem de fnug/fjerlette
og de tunge/massive elementer som
udgør temaet.
Bladet er nu også svanemærket. Det vil
sige, at der er garanti for, at bladet hører
til de mindst belastende for miljøet.
Voila …
Værsgo – vi håber at det nye blad giver
jer lyst til at bidrage med indtryk, ideer,
historier og kommentarer. Hvad enten du
gerne vil skrive en artikel selv eller i samarbejde
med redaktionen, eller hvis du har
en idé til et emne, du synes, vi skal skrive
om, er du velkommen til at kontakte os på
sksinf@sks.aaa.dk.
Deadline for artikler er den første i
ulige måneder. Af hensyn til sammenhængen
i bladet og muligheden for at
præsentere artiklerne bedst muligt er den
maksimale længde 7500 anslag inklusive
mellemrum.