Tøndermagasin 2-2007.indd - Vodder Sogn

voddersogn.infoland.dk

Tøndermagasin 2-2007.indd - Vodder Sogn

4 NY TØNDER 2 · 2007

Tønder Festival:

Festivalen afvikles over 4 dage.

Festivalen sælger ca. 22.000

billetter.

Der er 4 scener på festivalpladsen.

Der er 7 scener rundt omkring i

byen.

Byens indbyggerantal er 3-doblet i

festivalweekenden.

Festivalpladsen er på ca. 40 ha.

(ca. 100 fodboldbaner).

Der er ca. 3500 campingenheder

på festivalpladsen.

www.tf.dk

www.millstream.dk

www.hagges.dk

Juleaften i august

Succesen bag Tønder Festival kan – blandt andet – beskrives på

denne måde: Hundredvis af entusiastiske musikere, tusindvis af

engagerede gæster og 1900 energiske frivillige.

Sidst i august forvandles Tønder. Festivalpladsen

fyldes med forventningsfulde

gæster og musikere, og festivalstemningen

breder sig over hele byen. Tønder Festival

er ikke bare landsdelens absolut største kulturbegivenhed,

den er også en af Europas

tre førende folkemusikscener.

Endnu en ting gør festivalen helt speciel:

Bortset fra arbejdet med lyd og lys udføres

alt andet arbejde før, under og efter festivalen

af frivillige.

Dinna Madsen var almindelig festivalgæst i

et par år.

- Men da jeg så flyttede hertil for fire år

siden, var jeg ikke et øjeblik i tvivl: Jeg ville

være frivillig.

Egen musikbutik

De, der ikke kender til folkemusik, tror

måske, at det udelukkende er noget med

ældre irske mænd, der synger om whisky.

Men folkemusikken – eller musik med

rødder – er meget andet. Der er et hav af

undergenrer som for eksempel bluegrass,

gospel, blues, cajun og countryfolk, og en

typisk musiker på scenen i Tønder er ofte

ca. 22 år, spiller elektrisk violin eller guitar

og ligner alle andre unge.

I 1986 startede festivalens eget dattersel-

skab, Millstream Records Aps, der i dag

ligger på Vestergade – sammen med festivalens

sekretariat og Hagge’s Musik Pub, der

ejes af Tønder Festivalens Venner.

Det er i musikbutikken, som under festivalen

flytter ned på festivalpladsen, Dinna

Madsen slår sine frivillige folder.

- Når jeg ikke er på vagt, er jeg ude og høre

musik, og i starten blev jeg meget overrasket

over, hvor mange unge mennesker, der

er blandt festivalens publikum.

Festivalstemning hele året

Festivalen har altid været i stand til at tiltrække

de musikalske fyrtårne – og samtidig

givet rum til spirende talenter. Flere af de

trofaste musikere kalder Tønder Festival for

juleaften i august.

- Mandagen efter festivalen er der altid fest

for de frivillige. Mange af musikerne bliver

og spiller, det er rigtig hyggeligt. Men tit

falder øjnene i tidligt på aftenen, for efter

fire festivaldøgn er man bare træt.

Resten af året kan Dinna Madsen stille sin

musikalske sult hos Millstream Records eller

på Hagge’s Musik Pub.

- Med musikbutikken og pub’en er der

faktisk lidt festivalstemning hele året her i

Tønder.


NY TØNDER 2 · 2007 5

Det gør Tønder

Festival også:

- For 6. år i træk planlægger og

afvikler Danish Music Awards

Folk, der 10. marts 2007 holdes

i Tønder

- samarbejder med elever og

lærere fra Det Fynske Musikkonservatorium

- holder skolekoncerter med

Tønder Festivals musikere

- støtter eksportinitiativet danish

roots…growing in the world for

at udbrede kendskabet til dansk

folkemusik

- er aktiv i Festival Danmark

– danske festivalers brancheorganisation


6 NY TØNDER 2 · 2007

Tønders bedste

beliggenhed!

Familien Vorting Skov har købt et fredet hus med

sjæl og historie fra 1742.

I halvandet år sendte Signe Vorting og

Søren Ebbesen Skov drømmende blikke

mod den tomme lægebolig på Frigrunden

7 i Tønder. En dag mødte de arvingerne,

og drømmen blev pludselig en realitet. I

sommeren 2003 overtog de det 500 m 2

store hus på den parklignende grund, og de

kunne næsten ikke tro deres eget held.

Men hvad får en børnefamilie på fire til at

flytte ind i et over 250 år gammelt hus med

udsigt til flere årtiers konstante restaureringer

og breve til og fra Kulturarvsstyrelsen?

- Vi har fået et hus med sjæl og historie. Det

er en livsstil. Jeg ser det som en detektivopgave

– en hobby, og andre bruger jo også

penge på en hobby, siger Søren, der er

skorstensfejer og aktiv i byrådet for Socialistiskfolkeparti.

- Det er også helheden. Vi har Tønders

bedste beliggenhed med et unikt miljø.

Tæt på gågaden og med udsigt til marsken.

Før boede vi 20 meter længere nede ad

vejen i et hus, der var blevet for småt.

Muligheden for at blive boende i området

gjorde udslaget, supplerer Signe og henviser

til, at deres tidligere hus ville kunne stå i

den nuværende spisestue.

Børnene har også taget den nyvundne plads

til sig.

- Da vi flyttede ind, kunne Sejer slet ikke

holde op med at løbe fra rum til rum,

fortæller Signe om sønnen på fem, mens

den seksårige Sigrid flagrer forbi i prinsesseudstyr

sammen med en veninde.

Man skal kunne bo i det

I løbet af de sidste tre år har familien prøvet

kræfter med de udfordringer, der følger

med et gammelt fredet hus. Blandt andet

en faretruende revne i en af de bærende

bjælker i kælderen og en tidskrævende

ansøgningsproces forud for ethvert tiltag.

Men det har på ingen måde svækket

gejsten.

- Det er da omstændeligt at skulle tage

stilling til alle detaljer, inden man ansøger,

men det er ingen hindring. Vi vil føre huset

tilbage til det oprindelige, og vi har et tidsperspektiv

på 25 år. Heldigvis mener

Kulturarvsstyrelsen også, at boligen skal

være tidssvarende, siger Signe, der er

skolelærer på Friskolen i Løgumkloster.

At der bor en moderne familie i huset

ses både i kælderen, hvor rørene til

centralstøvsugeren løber side om side

med støbejernsrørene, på fladskærmen i

køkkenet og på systemet til trådløs fjernbetjening,

som er installeret i hele huset.

Godt naboskab

Nabohuset er også fredet, og flere af

husene i kvarteret er bevaringsværdige.

Det skaber et særligt sammenhold blandt

beboerne.

- Vi er jo i samme båd og følger med i, hvad

hinanden laver. Det er godt at få gode råd

om håndværkere og materialer. Aldersmæssigt

er det et meget blandet kvarter og rigtig

hyggeligt. Her er både tradition for at slå

katten af tønden og gå på påskeægsjagt.

Så er der snaps og solæg til de voksne,

siger Søren med et smil.

En anden tradition fra kvarteret, som Søren

og Signe er overbeviste om, at de vil følge,

er at blive boende i huset, til de skal bæres

derfra.

- Huset og miljøet er fantastisk og noget,

som man ikke får mange andre steder.

Vi har været utroligt heldige, siger de

samstemmende.


NY TØNDER 2 · 2007 7

Fredede og

bevaringsværdige

bygninger

Der er godt 9.000 fredede

bygninger fordelt på 3.500

ejendomme i Danmark.

Bygninger fredes efter Bygningsfredningsloven,

når de betragtes

som et nationalt klenodie. Det er

staten, der tager sig af fredede

bygninger i Danmark.

Derudover kan kommunen

udpege bevaringsværdige bygninger

og fastlægge hvilken grad af

bevaringsværdi, de har.

Ejere af fredede bygninger kan

søge ’tilskud’ (forfald pr. år) hos

BYFO, foreningen af ejere og

brugere af fredede bygninger.

Kontakt evt. på 4557 1222


8 NY TØNDER 2 · 2007


Læ og liv i pilehaven

Pilefletter Jane Enemark og træskulptør Jan Jakobsen har åbnet deres

have for besøgende. Her vokser både pilehytter og hawaii-blomster.

Der er ikke langt fra Jane og Jans have til

den forblæste vestkyst. Alligevel står to

hawaii-blomster og lyser op midt i haven.

- Vi har mange planter, som ikke burde

kunne gro her. Det er fordi, der er læ,

fortæller Jane.

Parrets 7000 kvadratmeter store grund er

beskyttet af et højt, grønt bælte af popler og

piletræer. Derfor er her ingen vind, og såvel

danske frugttræer som sydamerikanske

slyngplanter trives i den jyske jord.

I den økologiske urtehave stikker kartofler

og porrer op i lange rækker. Den tre meter

høje buksbom har nok været en sød, lille

hæk, dengang husets ’nye’ længe blev bygget

- nemlig omkring 1860.

Jane er pilefletter og lever af at sælge sine

kurve og holde kurser. Hendes passion for

pil ses i hele haven. Man kan gå gennem

en buegang af levende pil eller sidde på en

bænk inderst i en skyggefuld pavillon bygget

af pilebundter. En hel labyrint af pil er

her også. Jane og Jan har da også erkendt,

at deres have ikke er en helt almindelig

Birkelev Naturkunst

v/Skærbæk

Jane og Jans have hedder Birkelev

Naturkunst. Den er åben kl. 12-17

tirsdag, torsdag og søndag fra

1. maj til 31. august.

Her kan du se haven og vinterhaven

eller besøge butikken, hvor

der sælges pileflet og trækunst.

familiehave. I 2003 åbnede de den for

besøgende. De første tre sæsoner er gået

godt.

- Det seneste, vi har bygget, er en vinterhave,

fordi vi måske vil åbne haven endnu

flere dage om ugen. Med vinterhaven er her

noget for enhver smag, fortæller Jane.

Der er et hjørne for børnene med små møbler

og legetøj. På terrassen står kaffe og te

til fri indtagelse, når man har betalt entreen

på 30 kroner.

Det skal være sjovt

Varmerekorden i vinterhaven er 46 grader,

og det trives nektarin, abrikos og ananaskirsebær

fint med. Sidstnævnte giver et lille

gult bær pakket ind i en hvid blomst.

Selvom haven er åben for andre, er det

vigtigste for Jane og Jan, at de selv har det

sjovt med den.

- Vi laver kun det i haven, som vi brænder

for. At noget er vældig populært og moderne

er sådan set ligegyldigt, hvis det ikke

er sjovt for os, smiler Jane.

NY TØNDER 2 · 2007 9

Gode haveråd

Man skal tage hensyn til vind, vejr

og jord, når man har have i

Tønder. Her er Janes gode råd

til en have tæt ved marsk og

vadehav.

Sørg for læ! Vestenvinden kan

tage livet af mange planter. Et

bælte af pil og poppel er godt,

hvis du har plads.

Hvis du ikke har plads til et

læbælte, kan du sætte et hegn

op. Men sørg for at vinden kan

blæse igennem det. Ellers vil det

vælte i hårdt vejr.

Pas på havgusen, hvis du bor tæt

på havet. Den kolde vind kan

få sommerblomster til at gå ud,

selv i juni. Plant dem i krukker,

stil dem i læ eller plant dem lidt

senere end du plejer.

Prøv planterne af, før du laver

de store investeringer. Lad være

med at købe for 5.000 kr. roser

fra starten. Køb en eller to og

se, hvordan de klarer sig. Hvis

de ikke går ud, kan du købe

resten.


10 NY TØNDER 2 · 2007

Vielser i

Tønder

Ca. 3000 udenlandske par vælger

hvert år at blive gift i Tønder pga.

tysk bureaukrati. Ét godkendt

papir kan nå at blive forældet,

inden det næste er klar.

Når parrene gifter sig i Tønder,

bor de her typisk i tre dage.

Derfor har både hoteller, bed &

breakfast, vandrerhjem, bondegårdsferier

osv. mange overnattende

brudepar. Også frisører,

smykkeforretninger, fotografer,

restauranter og turistmål nyder

godt af bryllupsturismen.

Se mere om vielser på

www.toender.dk

Tag til Højer

og sig ja

Romantik og bureaukrati sender

tyske brudepar til Højer.

Bruden er elegant i hvid buksedragt, og

gommen er ét stort smil. Familien er med,

og alle bærer blomsterbuketter med ind i

byrådssalen. Tidligere borgmester i Højer

Peter Christensen sludrer på tysk med

parret. Hvad arbejder de med? Har de været

på sightseeing i Højer? Er de sikre på, at det

skal være dem? Alle ler. Gommen svarer,

at ja, for ham er det ”ein Mal für das ganze

Leben.”

Lidt efter har de to sagt ja, og alle tørrer

øjne og skåler i champagne.

Brudeparret er ukrainsk, men bor i Tyskland.

Ca. 80 udenlandske brudepar vælger

hvert år at blive viet på rådhuset i Højer.

Det giver ofte en speciel stemning på

rådhuset. Assistent Inge Storck får da også

stukket et videokamera i hånden i dag, så

hele den ukrainske familie kan komme

med på optagelsen. Andre gange er her

afrikanske par i ens afrikanske dragter eller

spaniere, som har taget hele familien

inklusiv granfætre med.

- Mange, som bliver viet i Tønder, bliver gift

for at få opholdstilladelse til den ene

af parterne. Men sådan er det ikke altid i

Højer. Vi har landets eneste stråtækte

rådhus i en by med mange gamle huse, og

vi har en brudekaret. Når folk vælger Højer,

er det fordi de vil have romantik, fortæller

Peter Christensen.

Sådan er det også for brudeparret i dag.

- Vi ville have noget specielt. Vi hørte om

Højer gennem nogle bekendte, som blev

gift her. Derfor valgte vi at tage hertil.

Og det var en rigtig beslutning, smiler

gommen.


Erhvervslivets

Kirsten Giftekniv

AluCluster i Løgumkloster er et videns- og kompetencecenter,

der ønsker at fremme innovation ved at sætte forskellige

brancher sammen med unge arkitekter og ingeniører.

- Innovation sker ikke af sig selv. Derfor ser

vi det som en af vores opgaver at bringe

mennesker sammen, så mødet måske resulterer

i nye produkter eller nytænkning.

Leif Guldborg Høyerby er leder af Alu-

Cluster, som samler og spreder viden om

aluminium.

En række møbel- og aluminiumsvirksomheder

mødte en håndfuld arkitekter, og ud af

det møde kom blandt andet en vasketøjskurv,

designet af arkitekt Stinne Bjerre:

- Idéen med at sætte folk sammen på den

måde er rigtig god. Jeg ser det som en

spændende åbning i forhold til at få kontakt

med virksomhederne.

Skuffeprojekter

En af kongstankerne på AluCluster er netop

at designeren skal med fra start, når nye

produkter udvikles.

- Vi har en række skuffeprojekter liggende,

som for eksempel ingeniørstuderende er

velkomne til at kaste sig over. Også her vil

vi gerne skabe kontakt mellem studerende

og industrien, siger Leif Guldborg Høyerby.

NY TØNDER 2 · 2007 11

Alt om aluminium

Tønderområdet er det sted i

landet, der har flest aluminiumbearbejdende

virksomheder.

AluCluster kan meget mere end

at sætte folk i forbindelse med

hinanden.

På www.alucluster.com kan du

læse om videns- og kompetencecentrets

tilbud om kurser,

rådgivning, projekter og netværk.


12 NY TØNDER 2 · 2007

Golf i Ny Tønder

Se information om golfmulighederne

på www.nytoender.dk

Med ungerne på greenen

Familien Sørensen har haft golf som familiehobby,

siden sønnen Kasper var seks.

- Man er ude i naturen, man får masser

af motion, og det er langt fra fjernsyn og

computer. Både børn og bedsteforældre

kan være med. Golf er en rigtig god familiesport,

siger Sussi.

Hun er pædagog og mor i familien Sørensen,

som også tæller servicetekniker Peter

Sørensen, Camilla på 17 og Kasper på 15.

Familien bor i Toftlund med Brundtlandbanen

i baghaven. Det har givet mange

oplevelser med golf.

- Kasper og Peter startede med at spille, da

Kasper var seks. Et par år efter begyndte

Camilla og jeg også at spille. Vi tog på

banen, når vi havde tid og lyst, og spillede

sammen alle fire. Man går jo meget, og så

får man også snakket sammen på en anden

måde. Pludselig fortæller børnene om en

oplevelse, som man måske ellers ikke havde

hørt om, siger Sussi.

Kaspers interesse for golf har udviklet sig,

så han nu spiller på eliteplan. Han ligger nr.

12 på Faxe Kondi-ranglisten, og weekenderne

går med hans turneringer.

Men Sussi og Peter anbefaler alligevel golf

som en hyggelig hobby for hele familien.

- Børn kan starte fra 7-8 år. De finder

hurtigt ud af at føre et scorekort. Golf er en

gammel gentlemansport, og det lærer børnene

også noget af. Der er ikke noget med

at skyde vildt med bolde eller råbe og skrige

på banen, siger Peter.

Familien har mødt rigtig mange mennesker

gennem golf.

- Det har været det bedste, både for børnene

og os, siger Sussi.


Ålegræs mellem små fingre

Med naturguide, plastikposer og frikadeller på strandtur.

22 småbørn i regntøj og gummistøvler trimler

ud af den blå bus og er lige ved at blive

blæst omkuld. Vindstødene får hurtigt farvet

de runde børnekinder røde.

Nede i vandkanten går det løs med skovl og

spand.

En lille pige går rundt og samler tørt ålegræs;

efter hendes ansigtsudtryk at dømme

er det rart at nulre det mellem fingrene.

Også en af de voksne samler ålegræs. Det

skal med hjem sammen med sten, sand,

muslingeskaller, og hvad der ellers er at

finde på stranden.

- Sammen med børnene laver vi en lille

strand-udstilling, så vi fastholder oplevelsen.

Vuggestuen på Digevej i Tønder lægger vægt

på at give børnene gode oplevelser ude i

det grønne, og det er tredje gang i år, børnene

har en naturguide med sig på stranden

ved Hjerpsted.

Hun har taget plasticposer og en rulle snor

med, så børnene kan opleve, hvordan blæsten

rykker i de hjemmelavede drager.

Efter oplevelserne i vandkanten samles små

og store ved bussen. De hjemmelavede

frikadeller får ben at gå på, mens børnene

fordøjer indtrykkene.

NY TØNDER 2 · 2007 13

Det digitale kamera bruges

flittigt i vuggestuen. Når

forældrene henter deres

børn, kan de på en skærm

se, hvad børnene har

oplevet i løbet af dagen.

Far og mor kan også hente

billederne fra deres egen

computer.

Denne tirsdag er motiverne

fra Hjerpsted Strand i Højer.

Og selv de små vuggestuebørn,

der endnu ikke kan

udtrykke sig, kan via

billederne dele deres

oplevelser med forældrene.


14 NY TØNDER 2 · 2007

Hydro i Tønder

Hydro Aluminium Precision Tubing

Tønder a.s er et selskab under

Norsk Hydro og har mange internationale

søsterselskaber.

Virksomheden fremstiller

præcisionstrukne aluminiumsrør

og flerkammerprofiler til brug i

varmevekslere, køle- og klimaanlæg.

Det primære marked er den europæiske

bilindustri.

Hydro Aluminium Precision Tubing

Tønder a.s beskæftiger godt 400

medarbejdere.

De store og små samarbejder

Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder a.s smitter af på egnens

mindre virksomheder.

- Egnsansvar? Jo, det kan man godt sige, at

vi har.

Annelise Pedersen er personalesekretær i

Hydro Aluminium. Virksomheden har masser

af internationale relationer og er kendt

for at satse på innovation og udvikling.

Udviklingsafdelingen Hydro Alunova i

Løgumkloster tiltrækker kloge hoveder fra

nær og fjern, og virksomhedens tekniske

afdeling forventes at få ansvaret for et Proces

Teknisk Akademi for Precision Tubing

gruppens 12 søsterværker world wide.

- Men selv om vi er internationalt orienteret,

så er vi også solidt forankret i egnen og

samarbejder med mange mindre virksomheder.

Lokale erfaringer

Da Hydro Aluminium skulle opføre en

fabrik i Kina, var det med en gruppe lokale

virksomheder som samarbejdspartnere;

de havde nemlig den fornødne viden og

erfaring.

- Der er mange aluminiumsvirksomheder i

denne del af landet, og det kan ikke undgå

at præge den lokale erhvervsudvikling, siger

Annelise Pedersen, der befinder sig godt i

den dynamiske virksomhed.

- Den udvikling, der sker her hos os, smitter

af på mange af de mindre virksomheder.


Moderne eventyr

i Møgeltønder

En eventyrby med moderne beboere

– her er både slot, prinser og cafe latte.

At køre fra Tønder til Møgeltønder er som

at køre igennem en magisk skov og ud i et

eventyrland på den anden side.

Fra skovens mørke kommer man - larmende

og hoppende på grund af brostenene - ud

i en dukkeby, der har sit eget slot. Inde på

slotskroen er der kongekroner på det mørkeblå

gulvtæppe og små, violette blomster

drysset over salaten. I kirken blev en lille

prins døbt for nylig. Hovedgaden består af

små, røde huse med slyngroser på hver side

af de udskårne døre.

Men Møgeltønder er ikke en eventyrlig

illusion. Byen er en helt igennem nutidig

landsby. Schackenborg Slot drives som

et moderne landbrug. På Schackenborg

Slotskro kan man få cannelloni og cafe

latte. Prins Felix’s barnedåb i Møgeltønder

Kirke i 2002 blev transmitteret live i tv. Og

i butikkerne i hovedgaden kan man dyrke

tidens boligtrends og få en secondhand

sofa med hjem. Man kan endda købe den

over internettet.

Fredet hovedgade

Det ændrer ikke ved, at stemningen i

Møgeltønder er helt speciel. Hovedgaden

er fra 1700-tallet, og husene er fredet. Man

bor her ikke, medmindre man kan lide at restaurere

nænsomt og vedligeholde omhyggeligt.

Alle messinghåndtagene på de fine

indgangsdøre skinner.

Er man blevet sulten efter en gåtur i slotshaven,

så er der steder nok at blive mæt.

Disse tre tilbud skulle byde på noget for enhver

smag: Schackenborg Slotskro serverer

gourmetmad. Grillen overfor er for dem, der

er til fransk hotdog og kakaomælk. Og hvis

man er lækkersulten, så serverer Mormors

Lille Cafe midt på hovedgaden en isdessert,

der ifølge mormor selv er både ’vanvittigt

velsmagende’ og ’virkelig vanedannende’.

NY TØNDER 2 · 2007 15

Møgeltønder

Møgeltønder, blev oprindelig kaldt

for ’Store Tønder’ i den ældste

tid og er givetvis ældre end selve

Tønder. Landsbyen har en af de

bedst bevarede hovedgader med

gamle velholdte ’Frieserhuse’.

Det var Københavns forsvarer

under Svenskekrigen 1659,

Hans Schack, som på ruinerne af

middelalderborgen Møgeltønderhus

i årene 1664-67 opførte det

nuværende slot, som han efter sin

ophøjelse i grevestanden i 1671

gav navnet Schackenborg.

Det hvide slot, omgivet af de

gamle voldgrave, har lige siden

- også i den periode, da Sønderjylland

var under tysk styre

- været i slægtens eje. I 1990 blev

Schackenborg overtaget af det

danske Kongehus som residens

for Hans Kongelige Højhed Prins

Joachim.


16 NY TØNDER 2 · 2007

Der kommer sjællænderne!

Den sætning kan man ofte høre på Ryttergården i Toftlund, og det

handler ikke om en særlig hesterace, men om ægteparret Gitte og Jan

Møller Jensen, som tog springet fra Allerød til Toftlund.

- Hvorfor udlever I ikke jeres drøm? Sådan

spurgte sønnen Christian, efter at Gitte

og Jan i årevis havde snakket om at sælge

parcelhuset og få familiens heste under eget

tag på en idyllisk landejendom.

- Vi havde set på tre – fire ejendomme her i

området og var meget tæt på at købe, men

så dukkede dette sted op. Her havde vi den

rigtige mavefornemmelse og skrev under en

time senere, husker Gitte.

Forud for den hurtige handel var gået mange

år med overvejelser, og det sønderjyske

område var ikke med i planerne fra starten.

- Gennem de sidste fem år har vi besøgt

vores venner i Bredebro og hver gang talt

om, at der var dejligt, men langt til Sønderjylland.

En dag blev der en stilling ledig i mit

firma i dette distrikt, og så opstod ideen,

forklarer Jan, der arbejder som salgskonsulent.

At bo et sted med højt til himlen

Forventningerne om den landlige idyl er

til fulde blevet indfriet. Ægteparret oplever

også en række uventede gevinster ved

flytningen.

- Selvom vi begge arbejder som før, har vi

fået mere tid og ro på tilværelsen. Skiftet fra

byliv til landliv har betydet, at vi er mindre

stressede. Man kunne også godt føle sig lidt

klemt inde i parcelhuskvarteret, men her er

der masser af luft og plads, siger Gitte, som

kort tid efter flytningen fik arbejde som

social- og sundhedsassistent på et plejehjem

i Løgumkloster.

- Og så er der forholdet til naboerne. Her

kender man hinanden på en helt anden

måde end på Sjælland. Kort tid efter vi var

flyttet ind, kom nabokonen på velkomstbesøg

med kage og vin og inviterede os til

stor 70 års fødselsdag, og en anden nabo

inviterede os til efter-konfirmation. Og alle

hilser, når de kører forbi, fortæller Jan.

- Folk er utroligt imødekommende og hjælpsomme

her. Da vi ankom med hestene,

var den ene blevet dårlig under den lange

transport. Vi kendte ikke en sjæl, men inden

længe stod der en mand og sagde ”Jeg kan

godt hjælpe jer”. Han var opmærksom på

vores situation og fik hurtigt hjulpet os med

en løsning på problemet. Sådan noget gør

én tryg – så føler man sig ikke helt alene i

verden, supplerer Gitte.

Faldet til efter et halvt år

Gitte og Jan skulle lige vænne sig til stilheden

og den nye accent, alligevel er de ikke

i tvivl:

- Der skal meget til, før vi vender næsen

den anden vej, siger Jan, men kommer så i

tanke om, at han tidligere har sagt, at han

aldrig ville forlade Allerød, hvor han er født

og opvokset.

- Man kan selvfølgelig aldrig vide. Men indtil

nu har det været en utrolig positiv oplevelse,

og vi er glade for vores beslutning.


NY TØNDER 2 · 2007 17

Flytte-fakta

I 2005 flyttede i alt 2.626

personer til Tønder Kommune.

Der er altså cirka 17% chance

for, at du støder ind i en anden

tilflytter, når du er ude for at

handle ind eller tanke benzin.


18 NY TØNDER 2 · 2007

Atypisk forstander

Forstanderen på Toftlund Musik og Teaterhøjskole har med succes kombineret

sin baggrund som officer med højskolens mere bløde værdier.

- Hvorfor vil du bo så langt fra alting? Sådan

blev Karsten Dressø spurgt, da han flyttede

til Toftlund i 2004.

- Jeg synes, der er kort til alting. Toftlund

er utrolig centralt placeret både i forhold til

Tønder, Ribe, Esbjerg, Kolding og Haderslev.

Karsten Dressø kom fra en stilling i LEGO,

og familien sagde farvel til drømmehuset i

Varde gennem 20 år, da han fik jobbet som

forstander på Musik og Teaterhøjskolen i

Toftlund.

- Jeg var ikke i tvivl om, at her var der

muligheder for at skabe noget spændende,

og som altid bakkede min hustru og børn

mig op.

Karsten Dressø kendte oddsene. Hans primære

opgave var at skaffe elever. Missionen

er lykkedes, for højskolen er gået fra femten

til over tres elever i løbet af to år – og det

er rekord.

Karsten Dressø forklarer succesen som en

kombination mellem respekten for højskolens

værdier, en engageret personale- og

lærergruppe samt en forretningsmæssig

tilgang til tingene.

- Vi begyndte med at formulere vores vision

og mission. Dernæst handler det om ”walk

the talk”, altså gøre det, som vi har sagt, vi

ville gøre.”


Engageret lokalsamfund

Karsten Dressø kender godt til fordommene

om at bo i en lille by, men det kendetegner

ikke hans hverdag.

- Jeg synes, fordomme mange gange bygger

på manglende viden og et andet fokus. Det

er vigtigt at fokusere på den energi, som

mennesker bidrager med, og deres tilgang

til tingene. Det er min oplevelse, at her i

kommunen er der lydhørhed over for mulighederne

og stor opbakning.

Eksempler på det er byrådets og lokalbefolkningens

villighed til at støtte op om

højskolen, samarbejdet med det lokale

studenterkursus om bl.a. lærerstillinger og

ikke mindst, når to bestyrelsesmedlemmer

træder til for at passe højskolens telefon i

en presset ferieperiode.

- Man er selvfølgelig meget synlig i et lille

samfund. I 2006 fik jeg Nordeas initiativpris,

og jeg skal lige love for, at jeg blev overrasket,

da jeg blev ringet op af bankdirektøren

i Rødding. Men jeg tror, det kendetegner

mennesker her, at de ser muligheder frem

for begrænsninger. Da jeg øremærkede

de 25.000 kr., som fulgte med prisen, til

et cafe-projekt her i byen, stillede lokale

håndværkere sig til rådighed, og nogle gav

endda en pose penge. Sådan en opbakning

til fælles projekter tror jeg ikke man ser på

samme måde i Århus eller København!

NY TØNDER 2 · 2007 19

Din succes

afhænger af

din tilgang

Sådan lyder et af slagordene

fra Karsten Dressø, f. 1956.

Uddannet officer fra Hærens

officersskole i begyndelsen af

80’erne. Har mange års erfaring

fra erhvervslivet - senest otte

år i LEGOLAND parken med

overordnet ansvar for forskellige

afdelinger bl.a. frontlinepersonale,

underholdning, ledelses- og medarbejderudvikling.

Underviser i

livsanskuelse, personlig udvikling,

kommunikation m.m.

Se mere på www.musikogteater.dk


20 NY TØNDER 2 · 2007

Biobrændsel

Biobrændsel fremstilles af

foderprodukter til animalsk landbrugsproduktion,

bl.a. raps og

korn. Til fremstillingen udvindes

kun nødvendige stoffer som olie

eller stivelse, hvorefter produkterne

fortsat kan anvendes til

animalsk produktion

Planerne i Tønder omfatter en

bio-energipark med produktion

af tre former for biobrændsel,

nemlig bioethanol, biodiesel og

biogas. Samlet er der tale om

et anlæg med ca. 100 direkte

arbejdspladser og en investering

på ca. 160 mio. Euro.

Citat:

"Uden stabil

energiforsyning har

vi ingen velfærd!"

Tønder satser på grøn energi

Bio-energipark med op mod 100 direkte arbejdspladser er på vej i

Tønder - hvis politikerne tør.

Hvis de danske politikere er fremsynede

nok, vil der i Tønder i løbet af få år være

basis for et dansk biobrændsel-eventyr med

omkring 100 arbejdspladser.

Planerne for et stort fabriksanlæg til produktion

af miljøvenlig energi er klar til at blive

ført ud i livet. Også økonomien er stort set

på plads. Initiativtagere og investorer venter

blot på politikerne.

- Politikerne skal give os de nødvendige

rammebetingelser, dvs. træffe beslutning

om, at f.eks. benzin skal indeholde en vis

mængde bioethanol/biodiesel, fortæller

Peter B. Nissen, initiativtager til og leder af

det vestsønderjyske biobrændsel-projekt.

En række andre lande er længere fremme

end Danmark, bl.a. Sverige og Tyskland,

hvor der for længst er indført krav om tvungen

iblanding af biobrændsel.

- Derfor er det nu, vi skal i gang i Danmark,

hvis vi ikke skal sakke bagud. Selv om andre

lande er i gang med at producere biobrændsel,

er der stadig et stort marked. Men

det er klart, at jo flere andre lande, der får

opbygget en produktion, jo sværere bliver

det for os at opdyrke et marked. Desuden

kan vi heller ikke holde på vore investorer i

ubegrænset tid, siger Peter B. Nissen,

der i samarbejde med Sønderjyllands

UdviklingsRåd arbejder hårdt for at overbevise

politikerne.

- Det er også et spørgsmål om den teknologiske

udvikling., Hvis vi her i Danmark skal

være med til at udvikle fremtidens teknologi

på området, skal vi stå på toget nu.

Hvis det lykkes - og det tror Peter B. Nissen

på - så kan Tønder begynde at producere

bioethanol i slutningen af 2008.

Brænder for bioenergi

Peter B. Nissen brænder for bioenergi. Af

flere grunde:

- Biobrændsel er en miljøvenlig energiform,

som kan være med til at reducere CO2udslippet.

Dertil kommer forsyningssikkerheden.

Vore olielagre holder ikke evigt, og

spørgsmålet er, om vi vil være afhængige

af importeret biobrændstof eller gas fra

ustabile leverandører, eller om vi ønsker

at være delvis selvforsynende. Uden en

stabil energiforsyning har vi ingen velfærd.

Endelig kan projektet være med til at skabe

mange nye arbejdspladser.


Genbrugsbutik uden rod

Vennemose Antik og Genbrug i Abild er

indrettet som et rigtigt hus.

I stuen er det blanke mahogni-spisebord dækket op med blomstret, guldkantet porcelæn. I

soveværelset ligger en bolsterstribet hovedpude i en afsyret fyrretræsseng. Klædeskabet står

åbent, og underkjoler med hvidt mellemværk hænger drømmende derinde. I køkkenet står

Madam Blå på komfuret og muselmalede kopper i skabet.

Lasse Lundgård Lauritsen startede Vennemose Antik og Genbrug i en gammel tysk skole i

2004, som ligger i Abild ved Tønder. Han er ordensmenneske, og det ses i hele forretningen.

Alt er sorteret og stillet op, hvor det hører hjemme - bøger i husets bibliotek, plyssofaer i

stuen, kaffekander i køkkenet. Sammen med lyset fra de store vinduer gør det et besøg i

butikken til en oplevelse, der er meget lidt støvet og rodet. Hver eneste lille ting tager sig ud.

Genbrug for miljøet

Her er både antikviteter for samlere og genbrug, der kan benyttes i enhver husholdning. Skal

man møblere et kollegieværelse, kan man finde billige møbler i laden. Her er der støv, men til

gengæld også et stort udvalg af skabe, stole og borde. En spinderok eller et gammelt fuglebur

kan man også få.

For Lasse betyder det meget, at antik og genbrug også er genbrug af ressourcer. Han er uddannet

møbelsnedker.

- Men jeg blev træt af, at der skulle fældes et træ, hver gang jeg lavede et møbel. Jeg har det

bedre med at leve af en vare, som kun skal transporteres, og som ellers er miljøvenlig, siger han.

NY TØNDER 2 · 2007 21

Vennemose

Antik & Genbrug

Hvis du kører til Tønder eller

Abild, kan du ikke undgå at

se skiltene, der viser mod

Antik og Genbrug.

Der er åbent alle ugens dage

11.00 - 17.30.


22 NY TØNDER 2 · 2007

Brødrene

Hartmann A/S

En anden international virksomhed

i Tønder er Brødrene

Hartmann A/S. Virksomheden

producerer støbepapemballage til

bl.a. æg, frugt og elektronik og har

på verdensplan ca. 2300 ansatte.

Fabrikken i Tønder er Hartmanns

europæiske center for produktion

og virksomhedens største fabrik

med 650 ansatte.

Afdelingerne i Tønder tæller

bl.a. produktion, laboratorium,

produktionsplanlægning, logistik,

økonomi, administration, HR, IT,

kvalitetssikring, miljø og maskinkonstruktion.

Hartmann har planer om at starte

et trainee-program op.

www.hartmann.dk

Trainee hos ECCO

ECCO ansætter fem trainees om

året. Ansøgere skal være mellem

19 og 25 år og have en gymnasial

uddannelse. Ansøgere, som har

læst eller arbejdet i udlandet, foretrækkes.

I 2006 havde ECCO 130

ansøgere.

Forløbet tager tre år. Målet er

at give traineen en bred viden

fra hele virksomheden. 1. år er

‘hands on-experience’ på en

fabrik i udlandet. På 2. år får traineen

erfaring i hovedkvarteret fra

f.eks. design, salg eller logistik. 3.

år er mere fleksibelt, men oftest

bliver traineen udstationeret igen i

et salgsselskab.

Indtil nu er alle trainees blevet

tilbudt en fast stilling hos ECCO

efter endt trainee-forløb.

www.ecco.com

En trainee skal brænde fingrene

Som trainee hos ECCO fik Nicolaj den internationale og professionelle

uddannelse, han ville have.

Som 21-årig ville Nicolaj Løve Hansen ud

at rejse, og han ville arbejde med kvalitet.

Derfor søgte han ind som trainee hos

ECCO.

- Men det var først, da jeg mødte op det forkerte

sted til samtalen og blev ledt på rette

vej af en receptionist, at jeg tænkte: det her

vil jeg bare være en del af. Hun var topprofessionel,

men havde samtidig begge ben

på jorden. Det kendetegner for mig hele

ECCO, siger han.

Han startede med at ’fleshe’ huder - det

vil sige fjerne hår og fedt - på et af ECCO’s

garverier i Asien. På samme ECCO sko-fabrik

lærte han også at sy sko lige så hurtigt

som syerskerne.

- Det giver stolthed og en masse viden om

produktet, at man har lavet det selv, siger

han.

Som trainee har han været værkfører for

50 mand i Bredebro, besøgt hundredvis af

skobutikker i USA og været med til at starte

et nyt marked op i Mellemamerika. Samtidig

er han blevet markedsøkonom.

- Man kan få lige så meget ud af et traineeforløb,

som man vil. Hvis du har ideer og

vilje, er der ingen, der standser dig. Og det

er som trainee, man skal prøve noget af og

brænde fingrene om nødvendigt, siger han.

Han får stadig lov at udnytte sine muligheder

i flere af ECCO’s markeder.

Han er nu Project Manager i Internationalt

Salg.

Sammen med kæresten Lise og datteren

Dicte på et år bor han i Tønder.

- Byen har alt, hvad vi behøver, siger han,

- og første gang, jeg boede her, fik jeg en

fantastisk modtagelse. Jeg har stadig venner

fra den sportsklub, som jeg gik i dengang.


Fra IT-leverandør og medfølgende

hustru til galleriejer

Selvom byen ikke er nær så stor som andre europæiske byer,

Else- Pia Erz har boet og arbejdet i, har hun aldrig fortrudt, at hun

åbnede sit eget galleri i Skærbæk.

Da Else-Pia Erz i 2002 åbnede Galerie Erz i

Skærbæk, brød hun ikke kun med en lang

karriere med ansvaret som IT-leverandør til

nogle af verdens største tekstilvirksomheder.

Hun sagde også farvel til et liv i overhalingsbanen

i nogle af Europas største byer,

hvor kultur, oplevelser og udfordringer altid

var lige om hjørnet.

Alligevel har hun aldrig fortrudt sit valg.

Europa og resten af verden ligger stadig lige

om hjørnet, og at få en kunstnerisk karriere

er mindst lige så udfordrende, konstaterer

hun, der blandt andet har udviklet sit malertalent

på Kunstskolen i Sønderborg.

- Da min mand og jeg valgte at købe hus

i Skærbæk, gjorde vi det, fordi han fik

arbejde i Sønderjylland. Men at vi er blevet

boende, hænger sammen med åbningen af

mit galleri, fortæller hun, der i første omgang

regnede med, at galleriets kunder ville

være de knap to millioner turister, der hvert

år besøger Rømø.

- Men selvom turisterne også køber mine

billeder, har det vist sig, at sønderjyderne

er mine bedste kunder, fortæller hun, der

primært sælger egne værker i galleriet, men

også har gæsteudstillere på plakaten.

At bo og udfolde sit kunstneriske talent i

og omkring Skærbæk er, ifølge Else-Pia Erz,

både let og dejligt.

Naturen i området er en fantastisk inspirationskilde

for hende, og hun er aldrig løbet

tør for ideer.

Senest har hun valgt at fortolke de kendte

Skærbæk-tæpper, hvilket har resulteret i

en udstilling, der i øjeblikket hænger på

Skærbæk Museum, og som har givet hende

en masse positiv respons.

NY TØNDER 2 · 2007 23

Vadehavskunst

Else-Pia Erz’ forventninger til

områdets udvikling på kulturområdet

er store.

- Vi har et utroligt samarbejde

mellem erhvervslivet, politikere

og kunstverdenen. Og jeg tror på,

at vi ved fælles hjælp og indsats

kan få bygget et kunstnerhus i

Skærbæk. Et hus, der kan skabe

endnu mere kendskab til vores

dejlige område og give inspiration

i et levende og sprudlende miljø,

siger hun.

Else-Pia Erz er medlem af

foreningen: Kunst og kunsthåndværk

langs Vadehavet, se mere på

www.vadehavskunst.dk


24 NY TØNDER 2 · 2007

Afgang Hamburg

Byferie, teateroplevelser og storlufthavn

– det er slet ikke så langt væk fra Tønder.

180 kilometer.

Så står Allan og Lilli Christiansen i Fuelsbüttel Lufthavn i Hamburg.

200 kilometer – så står de i bymidten, iført nyeste dress og klar til at

se den sidste nye musical – nogle gange i selskab med et vennepar.

Det er bare over til Flensburg og så ned ad motorvej E45, som Allan

og Lilli siger det fra familievirksomheden ”Sæd Auto Service” - til

lyden af en spankulerende kompressor, duft af olie, en pop-tunet

transistor og udsigt over det fl ade sønderjyske marskland.

Vores udfl ugtsmål

- Nah mein freund. Wie geht es mit dir?, lyder det fra ekspedienten.

Sproget er en god blanding af sønderjysk, dansk, tysk og plattysk, og

grænsen er da også kun ganske få hundrede meter væk.

- Derfor har vi også altid brugt Hamburg som vores storby – til weekendture,

medarbejderudfl ugter – eller bare for at komme i teatret en

aften.

- Hvad vi har set?

- ”Mamma Mia” har vi set et par gange. Ja, og Disneys ”König der

Löwen”. Den var nu godt nok lidt speciel, kommenterer Allan Christiansen.

Vores storby

Allan og Lilli startede Sæd Auto Service tilbage i 1970.

Dengang kostede en liter diesel 36 øre i Danmark og 1,25 kr. i

Tyskland.

- Så du kan godt regne ud, at vi havde travlt. Og det tyske, vi ikke

kunne i forvejen, fi k vi hurtigt lært.

Derfor er sproget heller ikke noget problem – i teatret eller når Lilli,

Allan og vennerne tager til Hamburg. Kvinderne for at inspicere den

nyeste mode og mændene for at få en tår øl imens og nyde storbylivet.

Vores lufthavn

Med gode tysk-kundskaber og benhård konkurrence om kunderne

har Fuelsbüttel Lufthavn nord for Hamburg også udviklet sig til et

meget besøgt sted for Lilli og Allan Christiansen.

- De sidste fem år har vi stort set kun rejst fra Fuelsbüttel.

- Ja, vi skal faktisk til Mallorca dernedefra i morgen tidlig klokken 6,

fortæller Allan, mens han systematisk lader fi ngeren gå ned over

avisens bilannoncer i jagten på en brugt Mercedes til en af sine faste

kunder.

Hamburg har det hele

Billetterne er markant billigere fra Tyskland.

- Der er 180 km til lufthavnen, og vi kan parkere en uge i et lukket

område for 30 Euro. Det kan Billund ikke konkurrere med – og slet

ikke Kastrup med den pris, det koster at komme over Storebælt.

- Så selv om København er en rigtig dejlig by, kommer vi forholdsvis

sjældent derover. Hamburg har jo meget af det samme med Elben og

de gamle bykvarterer.

- Ja, og så har den altså sin helt egen puls med sine fem millioner

indbyggere. Sådan er det bare.


NY TØNDER 2 · 2007 25

Hamborg

Med sine 1,7 mio. indbyggere er

Hamborg en storby med alle de

tilbud, det indeholder.

For den almindelige turist er

der nok at foretage sig f.eks.

kanalrundfart, shopping eller det

berømte fjernsynstårn.

Koncerter og kultur finder man

i byens operahus, musikhus, de

mange museer og kirker – ligesom

der er afholdes store sportsbegivenheder

på stadion og i

sportsarenaen.

For børnefamilien er det værd at

besøge Tierpark Hagenbeck, en

stor og berømt zoo.

Forlystelsesparken DOM Market

er en tidligere markedsplads, der

har udviklet sig til et tivoli.

Den nærliggende lufthavn i

Lübeck giver også mulighed for

billige flyrejser, hvis man tager

køreturen sydpå.

På www.hamburg.de kan du se,

hvad der sker i Hamborg lige nu

af koncerter, udstillinger og

begivenheder. Her er også information

om byen, beliggenheden

for de forskellige tilbud og links

til relevante tilbud om hotel,

kurophold, restauranter og

meget mere.


26 NY TØNDER 2 · 2007

Skærbæks

velkomstgruppe

Anne Bundgård er med i

Skærbæks velkomstgruppe

og kan kontaktes på

telefon 7475 0844

eller via mail på:

anne@bundgaard-rejser.dk

Se kontaktinformation på

www.nytoender.dk

Et netværk af veninder

At flytte til en ny by betyder for mange et farvel til gamle venner.

I Skærbæk har otte kvinder taget sagen i egen hånd og lavet en klub.

Da Anne Bundgård for tre år siden flyttede

til Skærbæk for at overtage sine forældres

virksomhed, stod én ting fast:

Hun ville under ingen omstændigheder

risikere at sidde mutters alene efter arbejdstid.

Derfor tog hun en rask beslutning, tog

overtøjet på og gik op til byens præst og

hans hustru, der ligesom hun selv, netop

var flyttet til Skærbæk.

Ved præstegården ringede hun på – og da

døren gik op, lød det resolut fra Anne:

- Jeg er ny i byen – det er I også, skal vi

ikke finde ud af at lave noget sammen i ny

og næ!

For Laura Linneberg Stubkjær kom Annes

initiativ lige på rette tidspunkt. Som præstekone

i byen mødte hun godt nok mange

mennesker, men hun savnede alligevel en

veninde at snakke og gå i biografen med. Så

hun sagde ja tak til invitationen, og i løbet

af kort tid fandt de to kvinder frem til flere

tilflytter-piger, der savnede veninder.

I dag mødes otte af pigerne stadig, når tiden

tillader det.

De går i biografen, på cafe eller mødes

privat til en kop te. Og netværket har for

alle været med til at gøre flytningen lettere

og mere behagelig.

- Det handler ikke om, at man ved at etablere

en pigeklub får en ny bedste veninde

på rekordtid. Men man får en social kontakt,

der ellers kan være svær at få som tilflytter,

fortæller Anne, der sammen med Laura og

Anette Bruun Schmidt har sagt ja til at fortælle

andre om deres klub. For Anette siger:

- Det er de færreste, der tør tage et initiativ

som Anne. Men det er faktisk en rigtig god

ide.

Det er Laura enig i.

- Ved at danne ”klubben” fik vi mulighed

for at lave små spontane ting og møder i

hverdagen. Noget, man er vant til fra en

storby eller studieby, men som er svært at

få arrangeret, når man står uden netværk.


Man skal da vide,

at man er velkommen

Merethe Juul Thysen er en af dem, der banker på tilflytternes dør med

velkomstvin og middagsinvitation.

- Det kunne da lige passe andet. Når der

kommer nye beboere til Frifelt, skal de da

vide, at de er velkomne.

Sådan siger Merethe Juul Thysen om den

velkomstgruppe, som hun og andre af

Vodder sogns borgere siden slutningen af

halvfemserne har taget aktiv del i, for at

gøre det lettere for nye borgere at falde til i

området.

For det er ikke altid lige let at flytte til en

ny by – uden netværk og uden at kende

de mange muligheder, som området har at

byde på.

Derfor står Merethe klar med middagsinvitation

til fællesspisning, så snart hun hører,

at nye folk er flyttet til byen. For kun når

man lærer sine naboer og by at kende, kan

man blive bedre ”integreret”, lyder hendes

filosofi.

Vodder-vin og workshops

- Hvis man ikke kender en eneste og kun

befinder sig indenfor hjemmets fire vægge,

bliver det hurtigt lidt trist at være ny i et

område. Derfor fortæller vi tilflyttere om

foreningslivet, skolen, børnehaven og de

mange sociale arrangementer, vi har: fællesspisning,

kulturelle workshops, julehygge,

idræt og meget andet, pointerer hun, der i

foråret blev kåret til ”Årets Frifelter” for sin

store indsats for lokalområdet.

- At være med i velkomstgruppen handler

om at glæde andre og være med til at

støtte og udvikle sammenholdet i vores by,

erklærer hun.

Ud over at byde tilflyttere velkommen

udstyrer Merethe dem også med brochurer

og pjecer, der kort fortæller om områdets

erhvervsliv, indkøbsmuligheder, legepladser

og andre praktiske ting. Og sidst, men ikke

mindst giver hun dem det lille blad Ӯvle

Bævle” i hånden. Bladet fortæller om livets

gang i Vodder Sogn og bliver husstandsomdelt

fem gange årligt.

NY TØNDER 2 · 2007 27

Ny Tønders

velkomstgruppe

Merethe Juul Thysen

Hedebovej 1, St. Frifelt

Telefon 7475 7881 / 2028 5668

E-mail:mjr1@get2net.dk

For at give dig en så personlig

velkomst som muligt, har Tønder

Kommune nogle grupper af

mennesker, som står parate til at

hjælpe dig på plads i det lokale

samfund.

Velkomstgrupperne er personer,

som kender det lokale liv, lige

netop der hvor du har valgt at bo.

Du kan spørge om hvad som

helst, lige fra hvor du melder dig

til badminton, til hvor du får din

bil lavet, eller om der er en rideskole

for børn i nærheden.

Se kontaktinformationer om

velkomstambassadørerne i de

forskellige lokalområder i Tønder

Kommune på www.nytoender.dk


www.nytoender.dk

www.nytoender.dk

-et godt sted at være

More magazines by this user
Similar magazines