Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune

PLAN 

& 

PROJEKTINFORMATION 

MAJ 2011

Plansamarbejde 1 - kommuneplan 

2 

PLAN- OG PROJEKTINFORMATION 

Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og 

projektinformationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning 

forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. 

Denne information har status pr. maj 2011 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, 

spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Plan- og Koordineringsgruppen: 

Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning 

Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning 

Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning 

Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling 

Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Miljøchef Michael Damm, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne 

Direktør Erik Ravn, Skole- og Kulturforvaltningen 

Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen 

Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 

For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven. 

Indhold 

Plansamarbejde 1 - Kommuneplan 

Overordnet fysisk planlægning 

Projekter 

Forsyningsplanlægning 

Plansamarbejde 2 - Erhverv og beskæftigelse 

Plansamarbejde 3 - Landdistriktet 

Plansamarbejde 4 - Miljø og bæredygtighed 

Ledige arealer til erhvervs- og boligformål 

Oversigt over lokalplaner 

2 

2 

5 

16 

18 

21 

24 

26 

28 

Borgmesterens Forvaltning 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 

Ældre- og Handicapforvaltningen 

Skole- og Kulturforvaltningen 

Sundhed- og Bæredygtig udvikling 

Forsyningsvirksomhederne 

PLANSAMARBEJDE 1 - KOMMUNEPLAN 

Overordnet fysisk planlægning 

Planstrategi 2011- 

Norddanmarks vækstdynamo 

Byrådet har den 9. maj 2011 godkendt planstrategien. 

Kommuneplanstrategi 2011 danner grundlag for en kommende 

revision af kommuneplanen og indeholder følgende 

6 afsnit: 

1. Norddansk vækststyrke, som omhandler ønsket om 

fokusering og mulighed for at skabe øget vækst med 

Vækstaksen som dynamo, i forhold til sikring af nødvendige 

forbindelser og infrastruktur, sikre en attraktiv 

storby samt sikre et godt sted at bo via attraktive boligområder 

såvel i storbyen som i landdistriktets byer. 

2. Vækstaksen, som rygrad i den kommende udvikling, 

og som grundlag for at fastholde momentum, gennem 

samling af udviklingen, forbedret service og infrastruktur, 

stærkere samarbejde på tværs. 

3. Nødvendige forbindelser, som i en stadig mere global 

verden skal sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne 

via en stærk infrastruktur rettet mod globalt samarbejde, 

øget udvikling bedre korridorer til oplandet, bæredygtig 

trafikfordeling og udnyttelse af nye muligheder. 

4. Den attraktive storby, der skal understøtte Aalborg 

som en attraktiv by med plads til et varieret byliv der er 

en storby værdig, via sikring af den overskuelige storby, 

et varieret byliv der skaber mangfoldighed, en tæt og 

bæredygtig by og en by hvor erhverv og kultur understøtter 

hinanden. 

5. Et godt sted at bo – hele livet, hvor hverdagslivet 

er omdrejningspunkt for nye bo - og boligformer som 

sikres gennem god planlægning uden for Aalborg, gennem 

multifunktionalitet i byer og bygninger, systematisk 

samarbejde, udviklingsplaner for landsbyer og ”Forstædernes 

Tænketank”. 

6. Ny Kommuneplan i 2013, skal gøre ambitionerne til 

virkelighed og bygge videre på de mange initiativer 

og muligheder der allerede eksisterer i den gældende 

Kommuneplan 2009. 

Maj 2011 

Udstilling og information. 

Fra den 10. maj til den 20. juni vil planstrategien blive 

præsenteret gennem en udstilling i Utzon Centrets Spidsgatterhal. 

Der vil være offentlige møder undervejs og information om 

strategien og aktiviteterne omkring den via hjemmesiden 

samt via et særligt mobilsite under hjemmesiden. 

Indsigelsesfrist mv. 

Indsigelser eller ændringsforslag skal være modtaget senest 

den 09. juli 2011.


Vindmølleplanlægning 

Testmøller ved Nordjyllandsværket 

Miljøministeriet arbejder på landsplan med at udpege 

arealer til opstilling af 40-50 testmøller - de såkaldte serie-0 

møller, der er den sidste test af møllerne før de går i produktion. 

Ministeriet arbejder i den forbindelse med området 

ved Nordjyllandsværket. Det forventes, at der medio 2011 

kommer en debat af områderne samt en nærmere vurdering 

af de miljømæssige konsekvenser ved at udpege de 

enkelte områder. De udpegede kommuner vil efterfølgende 

blive inddraget i arbejdet i forhold til en konkret planlægning. 

Ny vindmølleplan 

Arbejdet med at udarbejde en ny vindmølleplan for Aalborg 

Kommune er igangsat. Der er lavet en indledende screening 

af hele kommunen for at få et overblik over hvilke 

muligheder, der er for at opstille vindmøller i kommunen. 

Denne screening er med som en del af en fordebat, der 

afholdes i maj/juni, hvor et debatoplæg sendes i offentlig 

høring for at indkalde idéer, bemærkninger og forslag til 

den fremtidige vindmølleplanlægning i kommunen. En af 

de vigtige parametre i planlægningen er, at der sikres en 

sammenhæng mellem vindmølleplanen og den kommende 

klimastrategi. I klimastrategien fastsættes der målsætninger 

for, hvor stor en del af kommunens elforbrug der skal dækkes 

af strøm produceret af vindmøller. Disse målsætninger 

skal udmøntes i form af udlagte vindmølleområder i vindmølleplanen 

- dels ved opgradering af eksisterende vindmølleområder 

og dels ved udlæg af nye vindmølleområder. 

Biogasplanlægning 

Med lanceringen af Grøn Vækst i april 2009, blev der sat 

fokus på biogas i Danmark, i kraft af målsætningen om, at 

op til 50% af husdyrgødningen skal forarbejdes i et biogasanlæg 

i 2020. 

I juni 2010 er der indgået aftale mellem Kommunernes 

Landsforening og Miljøministeren om planlægning for fælles 

biogasanlæg. Aftalen indebærer, at kommunerne skal 

tilvejebringe 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger 

for større fælles biogasanlæg senest i 2013. 

Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion af biogas 

fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning 

fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en 

selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. 

Det forudsættes, at ”større fælles biogasanlæg” for langt 

størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 t husdyrgødning 

eller derover pr. døgn. 

Kommunen har påbegyndt et analyse arbejde med henblik 

på at udarbejde et kommuneplantillæg med miljøvurdering 

for biogasanlæg. 

Målet er, at der i Aalborg Kommunens kommuneplan, ud fra 

en helhedsvurdering, udpeges områder, hvor der sandsynligvis 

vil kunne placeres et eller flere biogasanlæg. En 

ansøgning om placering af et anlæg, vil efterfølgende skulle 

behandles/vurderes konkret ud fra anlægget og områdets 

bindinger, herunder udarbejdelse af Kommuneplantillæg 

med VVM-redegørelse og lokalplan. 

Status pr. maj 2011 

Den foreløbige tidsplan er, at der medio 2011 igangsættes 

en for-offentlighedsfase, ultimo 2011 igangsættes en 2. offentlighedsfase 

og primo/medio 2012 endeligt kan vedtages 

et kommuneplantillæg med Miljøvurdering til Kommuneplanen 

for biogasanlæg. 

Staten har pr. 1. januar 2010 nedsat et biogassekretariat, 

som yder bistand til løsning af opgaven i kommunerne. 

Østre Havn 

Det tidligere korn- og foderstofområde Østre Havn ligger 

centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og 

med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus 

området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre Havn 

er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs by- og 

havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde 

i kommuneplanen. Området skal medvirke til at 

styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på 

bylivet – især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. 

Hovedparten af området ejes af A. Enggaard og TK 

Development. 


I september 2010 godkendte byrådet en justering og 

præcisering af planprincipperne, herunder hvilke byggemuligheder 

man vil arbejde for i området. Planprincipperne 

danner grundlag for en igangværende lokalplanlægning af 

området. 

Lokalplanen får karakter af en samlet rammelokalplan for 

helheden - suppleret med detaljerede lokalplanbestemmelser 

for de delområder, hvor der er konkrete projekter 

på vej. Der arbejdes konkret med et boligprojekt ved 

havnefronten tættest på Musikkens Hus, ombygning af en 

silobygning til ”seniorressort”, ombygning af 3 silobygninger 

til ungdomsboliger og et nybyggeri i form af et kontorhus 

mellem havnebassinet og Nyhavnsgade. 

Lokalplanforslaget forventes fremlagt for byrådet i august, 

med henblik på endelig vedtagelse inden udgangen af 

2011. 

Sideløbende med planlægningsarbejdet er der god gang i 

udviklingen af en ny identitet for området. I det pakhus ved 

havnebassinet, som Enggaard har stillet gratis til rådighed 

– foreløbigt ind til udgangen af 2012, er ”Platform 4” 

stadig i fuld vigør. Unge kunstnere og teknologientusiaster 

arbejder her sammen om koncerter, udstillinger og udviklingsprojekter. 

Et andet initiativ i forhold til at sætte fokus på det særlige 

ved Østre Havn er, at Historisk Museum i samarbejde med 

Teknik- og miljøforvaltningen arbejder på formidlingsprojekt 

om områdets kulturarv. Fortællingen om ”den glemte industri” 

på Østre Havn udstilles på Utzon-centeret i oktober 



3


Detailhandel i City Syd 

I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde 

for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbygningsønsker, 

samt at få et samlet og opdateret plangrundlag 

for City Syd i overensstemmelse med Planloven og 

Kommuneplan 09. Formålet med en samlet planlægning 

er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastningscentret 

City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på 

regulering af omfanget af butikker, trafik og parkeringsforhold, 

grønne principper langs veje og på parkeringspladser, 

oplag, afledning af overfladevand samt skiltning. I alt 

udarbejdes fire lokalplaner der samlet set dækker hele 

aflastningscentret. Tre af planerne indeholder konkrete 

udbygningsønsker, der kan rummes indenfor kommuneplanens 

retningslinier for detailhandel i City Syd. 


Lokalplanerne for Bauhaus og Shoppen er vedtaget i oktober 

2010 og byggeriet er godt i gang begge steder. 

Lokalplanforslaget for den nordlige del af City Syd er vedtaget 

i marts 2011 og har været i offentlig høring. Lokalplanen 

rummer mulighed for en udvidelse af Aalborg Storcenter 

med 2.000 m 2 udvalgsvarebutikker, samt mulighed for at 

etablere et parkeringsdæk. Planforslaget ventes endeligt 

vedtaget i juni 2011. 

4 

Godsbanearealet 

Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på 

DSB’s arealer blev en byomdannelse for Godsbanearealet 

i sin helhed igangsat primo 2009. Godsbanearealet er 

udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde 

og arkitektonisk eksperimentarium i kommuneplanen. 

Med omdannelsen er det ønsket at få skabt et bæredygtigt 

og levende byområde med blandede byfunktioner, hvor 

Campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen 

bliver der mulighed for at styrke byens blå og grønne 

forbindelser ligesom der arbejdes med viden og oplevelse, 

mangfoldighed, byliv, kulturhistorie samt sammenhæng til 

nærliggende omdannelsesområder. 

Planerne for Godsbanearealet blev vedtaget i december 

2010. Som bilag til lokalplanen er der udarbejdet et kvalitetsprogram, 

som beskriver koncepter for bebyggelser, 

opholdsarealer, veje og stier. 

1. spadestik for studenterkurset 


Stykgodsterminalbygningen danner ramme om midlertidige 

aktiviteter for forskellige fritidsaktiviteter (Adapted 

Movements, Løvvangens Unicykelklub, Nordjyllands Inline 

Motionister og Aalborg Basket 2005, Indoor/Outdoor). Herudover 

har Musikforeningen indgået aftale med ejerne om 

at afholde en endagsfestival i stykgodsterminalen i løbet af 

sommeren. 

Byomdannelsen for området er i løbet af foråret blevet 

mere konkret. Bygninger er nedrevet og den 6. maj havde 

studenterkurset 1. spadestik. Byggeri for familie- og 

ungdomsboliger forventes at blive igangsat indenfor nær 

fremtid. 

AALBORG STUDENTERKURSUS 


Resultatcenter AK Arealer 

Siden 1. januar 2010 har resultatcenter ’AK-Areal’ eksisteret 

I Teknik- og Miljøforvaltningen som et særligt afgrænset 

budgetområde i forvaltningen. 

Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Arealer er 

at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens arealer, 

herunder at sikre størst mulig økonomisk effektivitet i anvendelsen 

og disponering af kommunens arealer. Et særligt 

fokus er kundeområdet med kommunens service omkring 

grundsalg og byggemodning. Som pendant til AK Arealer er 

ligeledes oprettet resultatcenter AK Bygninger under Borgmesterens 

Forvaltning. 

Resultatcenter AK Arealer varetager følgende opgaver: 

• Register over alle kommunens arealer og anvendelsen 

heraf. 

• Salg og køb af alle arealer. 

• Alle opgaver i relation til byggemodning. 

• Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold 

af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje, 

stier, vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser. 

• Udlejning og bortforpagtning af jordarealer. 


• Snitflader i grundejerforpligtigelser er under afklaring 

med øvrige forvaltninger og AK Bygninger. 

• Workshop om aktiv jordpolitik og langsigtet planlægning 

blev afholdt i maj 2010 og en ny afholdes den 24. 

juni 2011. 

• Fastlæggelse af opgavevaretagelse og organisering 

internt i Teknik- og Miljøforvaltningen pågår. 

• Opbygning af Arealregister pågår. 

• GIS-baseret sagsbehandlingsværktøj er indført. 

• Færdiggørelse af igangsatte byggemodninger med 

henblik på salg pågår. 

• Planlægning af markedsføringsstrategi og information 

er igangsat. Heri indgår ny hjemmeside til salg af kommunens 

ejendomme, og skitepolitik i samarbejde med 

AK Bygninger.


Parkeringsstrategi og P-huse 

Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 

2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien 

sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de 

kommende 10 år, og har blandt andet til formål at optimere 

antallet af parkeringspladser i den centrale midtby. Hensigten 

er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet 

om p-pladser og det faktiske behov. 

Parkeringsstrategiens målsætning er at samle parkering i 

midtbyen i større p-anlæg og helst i p-kældre, for dermed 

at minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal 

parkeringspladserne i midtbyen være forbeholdt korttidsparkering, 

mens langtidsparkering bør ske i periferien af 

midtbyen. Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes 

Trafik- og Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret 

med Kommuneplanens Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi 

2008-2011. 


Der er i marts-april 2011 gennemført udbud i totalentreprise 

af etablering af parkeringsdæk med ca. 358 parkeringspladser 

på Sauers Plads. Sideløbende med denne proces 

er lokalplan nr. 1-1-112 for området i offentlig høring. I maj 

2011 indgås aftale med totalentreprenør med henblik på 

etablering af parkeringsdækket inden udgangen af 2011. 

Projekter 


Aalborg Havnefront 

Den ekstraordinære lånemulighed i 2010, samt færdiggørelse og ibrugtagning af Havnehuset, Friis og Nordkraft, betyder 

færdiggørelse i 2011 af hele den centrale havnefront fra Limfjordsbroen til Rendsburggade. Der forventes afholdt indvielse 

af det samlede projekt i oktober 2011. 

Visionen er altså ved at gå i opfyldelse: 

Aalborg Havnefront begynder at blive opfattet som en sammenhængende strækning til rekreation og kultur, med gode 

forbindelser til den bagvedliggende by. 

Havnebadet 

Projektet for havnebad med vinterbadefaciliteter blev rettet til efter at licitationsresultatet i 2010 overskred det bevilligede 

beløb. Det forminskede projekt er pt. næsten færdigbygget. Projektet gennemføres med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden 

på 3 mio. kr. 


• Entreprenørfimaet CC-Design er i gang med de sidste arbejder. 

• Byggeriet af selve badet færdiggøres i maj 2011. Herudover skal der etableres yderligere sikkerhedsforanstaltninger. 

Da udformningen og omfang af disse skal afklares yderligere, er der ikke pt. fastsat en endelig færdiggørelsesdato. 

5


Jomfru Ane Parken 

På arkitekturens dag den 1. oktober 2010 blev Aalborg Kommune præmieret for Jomfru Ane Parken ”for et varieret oplevelsestilskud 

til byen, hvor der er opnået en fin balance mellem læ og nærhed til fjorden”. Det fremgår endvidere af 

begrundelsen at mangfoldigheden af aktiviteter er attraktivt for en bred målgruppe idet både unge, børnefamilier og ældre 

kan lide at opholde sig i parken. Der planlægges indvielse af hele Jomfru Ane Parken den 23. juni 2011. 


• Den grønne byhave og aktivitetsområdet er færdige og taget i brug. Det endelige slidlag bliver lagt og bemaling med 

mønster på aktivitetsområdets asfalt foretages i foråret 2011. 

• Havnehuset samt de private arealer i tilknytning hertil er færdigt og taget i brug. De offentlige arealer i tilknytning til 

Havnehuset, forpladsen og legeparken, er pt. færdiggjort. Legeparken henvender sig til små børn med forældre, bedsteforældre, 

dagplejemødre mv. 

• Arealet nord, øst og syd for den tidligere Rosdahls bygning er færdigt. De eksisterende slidte brosten fra området er 

genbrugt, og der er plantet træer og etableret belysning således at området kan bruges til udeservering og markedsfunktioner. 

Omdannelse af arealet vest for Rosdahls afventer etablering af offentlig parkering syd for Strandvejen. 

• Promenaden er færdig og taget i brug. Det er fremover ikke meningen at der skal køre eller holde biler på strækningen. 

Der bliver derfor uddelt parkeringsbøder, ligesom der snarest vil blive opsat hæve-/sænkepullerter beregnet til 

åbning for renovation og varelevering. 

Slotspladsen 

Slotspladsen bliver havnefrontens formelle plads; det er her Kongeskibet modtages og krydstogtskibe lægger til. Den forventes 

indviet sammen med havnepromenaden foran Utzon Center i oktober 2011. 


• Slotspladsen forventes færdiggjort i sommeren 2011. 

• Slotspladsen udføres som en grøn flade af græs med et grid af bordursten af granit og trappeanlæg og promenade 

mod vandet af sort asfalt. Der er efter aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen etableret et lavt metalhegn som afgrænsning 

mellem parken og pladsen, til erstatning for de bøgehække som fjernes. 

• Belysningen er færdiggjort og består, udover vejbelysningen der er udført som på resten af vejstrækningen, af projektører 

fra master i grupper, inderst på asfaltpromenaden, for at skabe en oplyst sti med forbindelse til de øvrige promenadestrækninger. 

6 

Musikkens Hus området 

Status pr. maj 2011 - Lokalplanlægning og grundsalg 

• Lokalplan 1-1-111 til afløsning af rammebestemmelserne 

i lokalplan 1-1-104 udsendes til 1. behandling i 

Teknik- og miljøudvalget den 9. juni 2011 med forventet 

endelig godkendelse i november 2011. Lokalplanen er 

byggeretsgivende for området vest for Musikkens Hus. 

• Det gennemførte offentlige udbud af områdets 5 ud- 

budsenheder har resulteret i aftaler for salg af 3 af 

enhederne, dels udbudsenhed 3 og 4 til Ejendomsselskabet 

af 23.02.2010 A/S til 19.000 m 2 undervisningsbyggeri, 

dels udbudsenhed 2 til Boligforeningen 

Himmerland til 6.600 m 2 ungdomsboliger og boligadministration. 

• Ungdomsboligbyggeriet ved Boligforeningen Himmerland 

med arkitektfirmaet Henning Larsen og ingeniørfirmaet 

COWI som rådgivere forventes påbegyndt 

vinteren 2011-12. Projektet blev efter udbuddet udvidet 

til 9.600 m² og går nu op til 14 etager. Den 11. april 

2011 godkendte byrådet på baggrund af den udarbejdede 

højhusredegørelse, at der arbejdes videre med 

lokalplanen for projektet. 

• Ejendomsselskabet af 23.02.2010 A/S har købt udbudsareal 

3 og 4 til undervisningsbyggeri. Også her 

er arkitektfirmaet Henning Larsen og ingeniørfirmaet 

COWI rådgivere. Byggestart forventes opstartet i vinteren 

2011/2012. 

• Udbud af grund til p-kælder vest for Musikkens Hus 

med mindst 200 offentlige p-pladser er under forberedelse 

med forventet udsendelse inden sommer 2011. 

• Grund til byggeri på hjørnet af Nyhavnsgade og Rendsburggade 

(udbudsenhed 5) forventes udbudt i løbet af 

2011 på baggrund af forslag til lokalplan 1-1-111. 

• På byrådsmødet den 11. april besluttede byrådet at det 


i lokalplan 1-1-104 oprindeligt planlagte højhus, udgår 

af den samlede plan for området. Denne ændring er 

indarbejdet i forslaget til lokalplan 1-1-111. 

• Det foreslås i lokalplanforslag 1-1-111, at der skabes 

mulighed for at etablere p-kælder med indkørsel fra Nyhavnsgade 

på den nuværende Kvægtorvsgrund. Dette 

nødvendiggør, at der i lokalplanen skabes mulighed for 

nedrivning af Kvægtorvet. Baggrunden er, at den planlagte 

tilkørsel til p-kælderen fra Stuhrsvej ikke er mulig 

pga. byggeriet af, Musikkens Hus og de mange, meget 

store fundamenter i undergrunden. 

Status pr. maj 2011 - Byggeriet af Musikkens Hus 

• 1. spadestik til Musikkens Hus blev taget den 31. maj 

2010. 

• Endelig byggetilladelse til Musikkens Hus blev givet 

den 10. september 2010. 

• Byggeriet er planlagt til ibrugtagning af musikuddannelserne 

i januar 2013 og musiksalen i sommeren 2013. 

Status pr. maj 2011 - Byrum og landskab i Musikkens 

Hus området 

• Afklaring af landskabsprojekt for Musikkens Hus 

området afventer afklaring af parkering og de øvrige 

byggerier. Udførelsen af landskabsprojektet skal følge 

byggerierne i området.


Utzonparken 

Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet 

i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park, der fungerer 

som en grøn fysisk og visuel forbindelse mellem byen og 

havnepromenaden. På den anden side af Nyhavnsgade for 

enden af Slotsgade er etableret det lille Slotstorv. Parken 

er udformet af Aalborg Kommune med CF Møller og COWI 

som rågivere på grundlag af Jørn Utzons ideer. 

Status pr. april 2011 

• Der er planlagt indvielse af parken og torvet den 10. 

juni 2011. 

• Byggerierne omkring Utzonparken er færdige og taget 

i brug. 

• I forbindelse med færdiggørelse af vejanlægget vil der 

vest for Utzon Center blive indrettet handicapparkering 

og ind- og udkørsel for taxaer til Utzon Center. 

• Kunstneren Tove Anderberg skulptur Favntag placeres i 

Utzonparken tæt på vandet. Stedet betegnes ”Kvindens 

Plads” svarende til den oprindelige plads som lå for 

enden af Rendsburggade. 

• Det spanske udemøbelfirma Escofet har i anledning 

af deres 125 år jubilæum, skænket et antal bænke 

designet til Sidneyoperaen af Jørn Utzon til opstilling i 

parken. 

Nordkraft 

Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og 

ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen 

har som plan- og bygningsmyndighed haft ansvar for 

lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af 

løsninger vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. 

Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver på 

dette projekt. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget 

oktober 2006. 


• Alle byggeafsnit blev færdiggjort med udgangen af 

2010. 

• Kjellerupstorv herunder indgangsparti til Nordkraft blev 

indviet sammen med Byggeafsnit B den 31. august 

2009. 

• DGI, teatrene og resten af funktionerne i Byggeafsnit C 

har overtaget lejlighederne ultimo 2010. 

• Udover ejerlejligheder til Skråen og DGI er der pt. 

solgt en enkelt lejlighed overfor Skråens foyer til is- og 

sandwichbod. 

• Baghuset er flyttet ind i kælderen i Kedelhallen. 

• Visit Aalborg har fået administration og offentligt kontor. 

• Der planlægges indvielse af hele komplekset incl. Teglgaards 

Plads i uge 42, 2011. 


Teglgaards Plads 

Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som et kommunalt areal der ligger som led i Karoline- 

lundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har med hjælp 

fra landskabsarkitekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads. I budgetforhandlingerne for 

2011 blev det besluttet at beskære projektet med 5 mio. kr. og det oprindelige projekt blev derfor revideret. 

Det er fortsat tanken at Teglgårds plads visuelt og funktionelt knyttes sammen med Nordkraft. Samtidig indgår området i 

en tæt sammenhæng med såvel havnefronten som den blå-grønne forbindelse fra Østerådalen frem til fjorden. 

Visionen med Teglgårds Plads er at skabe et byrum med muligheder for en lang række forskellige brugersegmenter. Pladsen 

tænkes indrettet som en fleksibel og multianvendelig plads (hvorfor en del af inventaret er flytbart), der danner rammen 

for mange forskellige og bevægelsesorienterede udfoldelser. Mod øst rummer pladsen to større elementer. Det ene 

er en scene med mulighed for optræden med musik, teater og idræt. Det andet er en bystrand der er etableret i det tracé 

hvor Østerå på sigt tænkes placeret. Mod vest er der tinglyst et serviceareal med plads til vareindlevering o.l. til Nordkraft 

ligesom der er brandvej. 


Jordarbejderne på Teglgårds plads blev påbegyndt den 4. april 2011. Pladsen forventes indviet i efteråret 2011. 

7


Karolinelund 

Karolinelunds æra som folkelig forlystelsespark gennem de 

sidste 64 år er forbi. Aalborg Byråd besluttede i december 

2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund og 

igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med 

en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev 

truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde 

forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med 

pligt til at drive forlystelsesparken videre. Byrådet besluttede 

samtidig, at forslag til områdets fremtidige anvendelse 

og indretning skal udarbejdes i et samarbejde mellem 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Skole- og Kulturforvaltningen 

og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. 

Udgangspunktet for omdannelsen vil være områdets beliggenhed 

i og i tilknytning til oplevelseszonen, vækstaksen 

og den grønne kile fra Østerådalen til Limfjorden, hvor også 

visionerne om en ren, åben Østerå gennem byen kan spille 

en central rolle. Men der kan være mange forskellige måder 

at anskue områdets anvendelse og indretning på, hvilket 

skal afklares i løbet af planprocessen. 

Områdets grønne profil med flotte og markante træer 

tænkes bevaret ligesom kulturhistoriske elementer som fx 

statuen af Tivoli Karolinelunds grundlægger Volmer Lind og 

den gamle scene. Indtil områdets fremtid er klarlagt bevares 

også bygningerne der huser ’Tæppeland’ og ’Påfuglen’. 

Sidstnævnte forventes at kunne danne rammen om midlertidige 

aktiviteter. Resten af bygningerne - herunder muren 

der omkranser Karolinelund - fjernes. 

Afviklingen af forlystelsesparken – som både indebærer 

salg af forlystelser og løsøre samt nedrivning, oprydning 

og reetablering – foregår i 2011. Karolinelund er derfor 

lukket for offentligheden i denne periode, men forventes at 

blive tilgængelig igen senest i foråret 2012. Her vil området 

kunne benyttes imens der debatteres og planlægges for 

dets fremtid. 

Karolinelund indgår i første omgang som et nedslag i planstrategien. 

Selve debatten om områdets fremtid forventes 

at blive igangsat i efteråret 2011. 

8 


Åbning af Østerå 

Byrådet godkendte i 2008 og 2009 at Østerå som perspektiv (når der bliver penge til det) skal føres i et selvstændigt forløb 

gennem Aalborg midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ændres så åen får sit eget 

åbne forløb fra området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden øst 

for Musikkens Hus. Grundlæggende for projektet er at Østerå gennem byen bliver en ren å som kan få en god økologisk 

tilstand, imødekomme klimaændringer og bidrage til at øge de bymæssige, rekreative kvaliteter. Ideen er at Østre og Vestre 

Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, dvs. at regnvand og spildevand fra Aalborg by fortsat ledes 

til den lukkede kanal som kan få en langt større kapacitet ved at gennemføre projektet. 


Byrådet godkendte den 22. november 2010 en anbefaling om en ændring af forløbet af det fremtidige åbne åforløb. Den 

ene ændring var i området ved Gabriel, og var foreslået både for at forenkle adgangsforholdene ved Godsbanearealet og 

for at imødekomme et ønske fra Gabriel. Den anden ændring var i tilknytning til Karolinelund og var foreslået, for at sikre 

en fleksibilitet i forhold til en fremtidig placering, nu hvor Karolinelund som forlystelsespark skal lukkes og området omdannes.


Nørregadeforbindelsen 

Formålet med Nørregadeforbindelsen er at skabe en attraktiv 

fodgængerforbindelse mellem gågaden og havnefronten. 

Samtidig er det målet at etablere en ny bebyggelse 

mod den ny passage og Nyhavnsgade i sammenhæng med 

ejendommene på den vestlige side af Løkkegade, samt at 

skabe bedre udearealer i forbindelse med biblioteket. 

Det var forudsat, at indtægterne fra salget skulle bruges i 

området til gennemførelse af fodgængerforbindelsen, herunder 

ændring af adgangsforholdene for bibliotekets busser. 

Imidlertid skabte salget ikke tilstrækkeligt økonomisk 

råderum for en realisering af det samlede projekt. I første 

omgang udføres derfor kun passagen nord for Østerbro 

samt adgangsforholdene for bibliotekets bogbusser. 


• Lokalplan 1-1-101 blev vedtaget endeligt den 26. april 

2010. 

• Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, 

restauranter mv. er afsluttet. Et projekt med ungdomsboliger 

udarbejdet af Nørre Sundby Boligselskab og 

Calum med arkitektfirmaet Kjær & Richter og ingeniørfirmaet 

Rambøll som rådgivere er udvalgt. 

• Forberedende anlægsarbejder forventes opstartet 

sommeren 2011. Byggeri af ungdomsboliger forventes 

påbegyndt herefter. 


Budolfi Plads-området 

Lejeaftalen vedr. udlejning af den kommunalt ejede grund Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10 udløber ultimo 2012. Herefter 

overdrages ejendommen inkl. eksisterende bygværk med p-dæk og dagligvarebutik til Aalborg Kommune. Teknik- & Miljøudvalget 

har på den baggrund gennemført en fordebat vedrørende idéer til områdets kommende omdannelse – debatten / 

processen skal herefter lede frem til en beslutning om hvilke visioner og rammer, der skal ligge til grund for en kommende 

renovering og gentænkning af området omkring Budolfi Plads. 

Omdannelsespotentialet skal vurderes i sammenhæng med dels det omgivende bykvarter – gaderum, bebyggelser, byliv/ 

erhvervsudvikling - dels i relation til midtbyens trafik- og parkeringsforhold. Der er derfor parallelt med fordebatten gennemført 

en sammenhængende trafik- og p-analyse for Budolfi Plads-området, set i sammenhæng med området vest for 

Vesterbro, mellem Kastetvej og banen. 


I debatperioden efteråret 2010 gennemførtes forskellige debatskabende aktiviteter, bl.a. debatcaféer med gåture / oplæg 

om bydelens historie og bygninger og opstilling af en debat-container på stedet - og det var muligt at deltage i debatten via 

facebook. 

De mange muligheder for at komme med idéer affødte både en stor mængde og en bred vifte af synspunkter, der peger i 

vidt forskellige retninger i forhold til en ønsket videreudvikling af Budolfi Plads-området. Sammenfattende er det et udbredt 

ønske, at der i forbindelse med omdannelsen er fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter. Med 

hensyn til parkering gav mange udtryk for, at det vil være attraktivt for bydelen at kunne bevare funktionen i et vist omfang, 

gerne skjult under terræn. Endelig fremhæves som et væsentligt fokusområde, behovet for at understøtte områdets særlige 

bygningsmæssige kvaliteter, specifikt domkirken. 

Der er ikke truffet beslutning om hvilke overordnede visioner og rammer, der skal ligge bag en kommende planlægningsproces 

for omdannelsen. 

9


Eternitten 

Med omdannelsen af Eternitten er det ambitionen at udnytte 

den centrale beliggenhed og „stedets særlige poesi“ 

optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal 

her skabes en optimal ramme for det moderne liv med dets 

glidende overgange mellem arbejde, fritid, bolig, indkøb 

og oplevelser. Eksperimenterende arkitektur og kreativ 

genbrug af industrihistoriske kulturspor skal være med til at 

skabe identitet i den nye bydel. 

Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kommuneplanen. 

I 2009 og 2010 vedtog byrådet lokalplaner for 

to store delområder og udmøntede derved intensionerne i 

kommuneplan- og byomdannelsesstrategi i konkret byggeretsgivende 

planlægning. S. Enggaard/Pape, Calum, FLS 

Real Estate og CV Obel er grundejere. Cembrit (tidligere 

Dansk Eternit) har bibeholdt en række lager- og kontoraktiviteter 

ved Sønderbro og Sohngaardsholmsvej. 


Byomdannelsen på Eternitten er for alvor blevet konkret i 

den seneste tid. De fleste af de industribygninger, der ikke 

skal bevares, er nedrevet og facaderne på de bevarede 

dele af Cementfabrikken Danmarks bygninger er ved at 

blive sat i stand. Det er en bevidst strategi fra ejerens side i 

forhold til at synliggøre de kvaliteter, som de gamle bygninger 

rummer. 

I kridtgraven er de første almene familieboliger blevet bygget. 

Med det boligprogram, som blev vedtaget ultimo 2010, 

ser det ud til at hele den nordligste del af kridtgraven kan 

blive gjort færdig inden for overskuelig tid med en blanding 

af støttede og ustøttede familieboliger, ejerboliger og ungdomsboliger. 

10 

På hjørnet af Sohngaardsholmsvej og Østre Allé kan der 

om kort tid indvies en ny Føtex med tilhørende p-hus. 

Føtex får Aalborgs første større grønne tagflade og bliver 

en del af et nyt bydelscenter omkring den centrale bygade 

”Alexander Foss Gade”. På den anden side af bygaden er 

der blandt andet en Netto-butik på vej. 

Ved siden af Føtex mod Østre Allé er et spektakulært 

kontorbyggeri under opførelse – tegnet på baggrund af et 

idéoplæg fra Marco Evaristti. Byggeriet er specialdesignet 

vil vidensvirksomheder med fælles kantine- og mødefaciliteter. 

Nørresundby Havnefront 

Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en 

større renovering af havnepromenade og kajkant godt på 

vej, inkl. højvandssikring af strækningen mellem de 2 broer. 

På de bagvedliggende arealer på den tidligere slagterigrund 

og ’kosangasgrunden’ er en række konkrete bygge- 

og anlægsprojekter under planlægning og gennemførelse, 

herunder Fremtidens Plejehjem og BOLIG+-projektet, hvor 

sidstnævnte er et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale 

etageboliger. 


Havnepromenade / højvandsikring 

Den 1. etape af anlægsprojektet vedr. etablering af højvandssikring 

og ledningsarbejder er nu gennemført - der 

er afsat midler til de resterende etaper vedr. etablering af 

havnepromenade og tilgrænsende opholdsrum i 2013 og 

frem. I alt er der afsat ca. 32 mio. kr. til renovering af havnefronten. 

Mens vi venter’ har lokale beboere bl.a. anmodet om 

mulighed for etablering af midlertidigt anlæg til vinterbadning. 

I den forbindelse igangsættes hen over sommeren en 

fornyet undersøgelse af områdets badevandskvalitet jf. nye 

grænseværdier. 

I samarbejde med Aalborg kommunes Kunstfond er der 

igangsat dialog med Lokale – og Anlægsfonden vedr. indretning 

af supplerende aktiviteter langs havnefronten. 

Der er indrettet et nyt område til sejlklubbens vinterbådoplag 

langs jernbanen,her pågår aktuelt dialog vedr. opførelse 

af bådhuse. 

BOLIG+ projektet 

I områdets syd-vestlige hjørne - ved jernbanebroen - arbejdes 

der på opførelse af et nyt energineutralt etagebyggeri 

BOLIG+, omfattende 60 boliger, i alt 7.000 m 2 . Som 

baggrund for byggeriet blev der i 2009 gennemført en 

projekt-konkurrence, konkurrencen blev vundet af TEAM+ 

v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Esbensen 

Rådgivende Ingeniører, Faktor 3, DONG Energy, Thornton 

Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How 

Danmark. BOLIG+ projektet er i projekteringsfasen, der 

forventes byggestart i løbet af 2011. Byggeriet vil komme til 

at rumme et mix af ejer- og lejerboliger. 

Fremtidens Plejehjem 

Nabo til BOLIG+ projektet er det besluttet at opføre Fremtidens 

Plejehjem. Byggeriet vil foruden 70 plejehjemboliger 

indeholde restaurant, aktivitetscenter, motionsrum m.m. 

Yderlige information om Fremtidens Plejehjem kan findes 

på hjemmesiden www.Fremtidensplejehjem.dk. Også her 

forventes byggestart i 2011. 

Øvrige byggerier i området 

I alt 3 af lokalplanens 7 delområder er nu udbygget med 

primært boliger, i et mix af ejer- og lejerboliger, inkl. knap 

100 ungdomsboliger. 

Ud over projekterne vedr. opførelse af BOLIG+-projektet og 

Fremtidens Plejehjem er der i delområdet umiddelbart vest 

for Føtex planer om opførelse af 110 ustøttede almene familieboliger 

– byggerierne gennemføres etapevis, de første 

indflytninger forventes i 2012. 

Maj 2011

lanvej 

Th. Sauers Vej 


Nyt Universitetssygehus 

Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune 

ønsket at samle sygehusfunktionerne i Aalborg i et 

nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst. Regionen har i november 

2010 modtaget foreløbigt tilsagn på i alt 4,1 mia. kr. 

fra Regeringen. I 2011 søger regionen om endeligt tilsagn 

på de 4,1 mia. kr. Region Nordjylland og Aalborg Kommune 

har igangsat den fysiske planlægning for udbygningen i 

Aalborg Øst. Planprocessen forventes at strække sig indtil 

2013 og vil indeholde kommuneplantillæg med forudgående 

høring, lokalplan og projektlokalplaner, samt tilhørende 

miljøvurderinger og VVM-redegørelse. Planarbejdet fokuseres 

omkring arealerne øst for Selma Lagerlöfs Vej i Universitetsområdet. 

Sideløbende med planlægningsarbejdet 

kan Regionen sætte gang i arkitektkonkurrence, udbud og 

efterfølgende anlægsarbejdet. 

Boliger 

Butikker og service 

Erhverv 

Universitetssygehus 

AAU, bybånd 

Sdr. Tranders Vej 

Grøn struktur, rammelagt 

Grøn struktur, lokalplanlagt 

Regnvandsbassin 

Universitetsboulevarden 

bussluse 


Der har været offentlig debat om Universitetssygehuset 

fra den 2. februar til den 31. marts 2011. I debatperioden 

modtog kommunen 11 indsigelser. På baggrund af debatten 

forventes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende 

miljøvurdering vedtaget endeligt af Aalborg Byråd i juni 

2011, hvorefter det planmæssige grundlag for en arkitektkonkurrence 

er tilstede. 

bussluse 

bussluse 

Egnsplanvej 

Strukturplan 

Universitetsområdet 

GISTRUP 

Aalborg Øst 

Område der lokal 

planlægges 

Hadsund Landevej 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

10. november 2010 

Stigsborg Brygge 

Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriks- 

området Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet 

kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg 

Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal 

og en svovlsyretank. 

I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret 

kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter 

med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende 

element. Den videre planlægning blev imidlertid 

stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev 

prioriteret højere. 

Egensevej 


Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på 

at opføre en ny bebyggelse på det tidligere NB-stadion 

og arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens administrationsbygning. 

Begge arealer er kommunalt ejet. 

Bebyggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere 

Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygningen. 

Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab og den gældende 

lokalplan udlægger området til primært kontorbyggeri. 

En omdannelse og bebyggelse af den tidligere Kemiragrund 

kræver en yderligere afklaring af jordforureningen. 

Der er igangsat en monitering af grundvandsspejlet, som 

forventes afsluttet i foråret 2011. Samtidig tilvejebringes der 

et bedre overblik over udbredelsen af forureningen med 

tungmetaller (kisaske), som er et restprodukt fra produktionen 

af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af 

denne forurening skal afklares med bl.a. Miljøcenteret. Lagerhallen 

ved Engvej forventes nedrevet i 2011, da hallen 

ikke findes egnet til indendørs aktiviteter. Der er igangsat 

en monitering af grundvandsspejlet, som forventes afsluttet 

i maj/juni måned 2011 


Aalborg Cykelby 

Aalborg Kommune gennemfører fra 2010-2012 en række 

initiativer for cyklister i Aalborg under projektet Aalborg 

Cykelby. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje til 

mere cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at skabe et højklasset 

cykelpendlernetværk og give Aalborg status af cykelby. 

For at opnå dette vil der i projektet blive gennemført 

ekstraordinære tiltag med fokus på Stor Aalborg, hvor der 

er det største potentiale for overflytning af bilture til cykel. 

Projektet fokuserer særligt på: 

• at øge fremkommeligheden for cyklister, 

• at forbedre trafiksikkerheden for cyklister og 

• at øge synligheden af tiltag for cyklister. 


Etablering af den første højklassede cykelpendlerrute mellem 

Aalborg Midtby og Universitetsområdet afsluttes i maj 

2011 med anlæggelse af cykelstier/forstærkede cykelbaner 

på Riishøjsvej og Hadsundvej. Anlægsarbejdet var forventet 

færdig etableret i december 2010, men er på grund af 

vinteren blevet udskudt og forventes færdiggjort i foråret 

2011. På ruten er opsat luftpumpe og cykeltæller med cyklistinformation 

(del af ARCHIMEDES projektet). 

Planlægningen af næste højklassede cykelpendlerrute 

mellem Aalborg Midtby og City Syd er igangsat. Anlægsarbejdet 

med etablering af cykelstier/forstærkede cykelbaner 

på Hobrovej mellem Over Kæret og Kong Christians Allé 

forventes igangsat i sensommeren 2011 med afslutning i 

efteråret 2011. 

Som led i projektet er der etableret ekstra cykelparkering 

i Aalborg centrum. Første etape med anlæggelse af cykelparkering 

til i alt ca. 100 cykler er i gang med at blive 

etableret. I efteråret 2011 etableres yderligere ca. 50 ekstra 

pladser til cykelparkering. 

Markedsføring af Aalborg Cykelby fortsætter med opdatering 

af hjemmeside, facebook og kampagneaktiviteter med 

det formål at skabe opmærksomhed på fordelene ved at 

cykle. 

11


Universitetskorridoren 

1. etape 

Aalborg Kommune har fået bevilget statslig støtte til realisering 

af et højklasset kollektivt tracé – Universitetskorridorens 

1. etape fra og med krydset Th. Sauers Vej/ Sohngårdsholmsvej 

til Universitetsområdet. Anlægsprojektet er 

et fælles projekt mellem Sundhed og Bæredygtig Udvikling 

samt Teknik- og Miljøforvaltningen og forventes at koste 60 

mio. kr. hvoraf 50 % er medfinansieret af Staten. 

Universitetskorridoren er 1. tape af den vigtigste kollektive 

trafikkorridor i Aalborg mellem Aalborg Midtby og Universitetet. 

En analyse af bussernes fremkommelig har vist at 

særligt på strækningen Sohngårdsholmsvej til Universitetet 

forekommer der store forsinkelser for bustrafikken afstedkommet 

af den tætte biltrafik. En busvej for den kollektive 

trafik vil være en væsentlig forbedring af fremkommeligheden 

for busserne og dermed et konkurrenceparameter 

overfor privatbilismen. 

Endelig vil busvejen spille en markant rolle i den trafikale 

afvikling af det kommende Universitetssygehus i Aalborg 

Øst. 

I tidsplanen for projektets ansøgning er det skitseret, at 

anlægsprojektet forventes gennemføret i 2012 med ibrugtagning 

af bus tracéet ultimo 2012. 

12 

Busvej 

Forud for anlægsarbejdet udarbejdes der en lokalplan for 

Universitetskorridoren med tilhørende kommuneplantillæg. 

I forbindelse med lokalplanarbejdet vil der i den 8 ugers 

offentlige høring være stor fokus på orientering og inddragelse 

af de berørte parter til busvejen. 

Grundet den stramme tidsplan foregår planarbejdet og 

skitseprojekteringen sideløbende, velvidende at offentlighedsfasen 

kan medføre ændringer til skitseprojektet og den 

senere detailprojektering af busbanen. 


Kommuneplantillæg har været i fordebat. Forslag til 

Kommuneplantillæg og lokalplan forelægges Teknik- og 

Miljøudvalget og byrådet i august/september 2011. Planforslagene 

sendes i offentlig høring i september til november 

2011. Planerne forventes vedtaget i februar 2012. 

Planarbejdet bevirker at anlægsprojektet først kan opstartes 

umiddelbart efter vedtagelse af kommuneplantillæg og 

lokalplanen for Universitetskorridoren. Kommer der væsentlige 

ændringsforslag til lokalplanen har det betydning 

for detailprojektet og dermed den forventede opstart af 

anlægsarbejdet. 

Dynamisk signalstyring på 

Østre Alle 

I forbindelse med byrådets vedtagelse af at omprofilere 

Nyhavnsgade og Strandvejen til en tosporet vej blev det 

besluttet at forbedre signalstyringen på Østre Alle med 

mere dynamisk signalstyring og hermed en forbedret trafikafvikling. 

Fra Nyhavnsgade til Sønderbro er der etableret et 

nyt signalstyringssystem i de 9 signalregulerede kryds på 

strækningen, der har som mål at begrænse kødannelser og 

give en bedre udnyttelse af kapaciteten. Systemet er etableret 

som en del af Archimedesprojektet og i forbindelse 

med etableringen af et nyt web-baseret overvågningssystem 

til alle kommunens signalanlæg. 

Det nye ”intelligente” styringssystem, kaldet SPOT, fordeler 

grøntiden mellem hoved- og sideretningen på grundlag 

af en løbende beregning af den ankommende trafik til de 

enkelte kryds og en prognose for det samlede trafikflow 

igennem systemet de næste to minutter. Grundlaget for beregningen 

er målinger af trafikken på 80 detektorer, der er 

fræset ned i kørebanen omkring krydsene på strækningen. 

Med andre ord skal de enkelte signalanlæg i højere grad 

end før etableringen tilpasse sig ændringer i trafikintensiteten 

i løbet af dagen, så trafikanterne samlet set får mindre 

ventetid – men ikke nødvendigvis sådan, at den enkelte 

trafikant vil opleve, at man kører i ”en grøn bølge”. 


Signalsystemet er taget i brug i marts 2011 og vil være i 

prøvedrift indtil maj. Der bliver i denne periode foretaget 

justeringer. Som grundlag for disse justeringer og for evaluering 

er der gennemført ”før og efter” køretidsmålinger, der 

nu analyseres. 


Dynamisk Trafikkort 

Vejdirektoratet og Aalborg Kommune har i fællesskab 

igangsat et ITS-projekt, Dynamisk Trafikkort. Det skal give 

trafikinformation til trafikanter i Aalborg-området i form af 

her-og-nu information om, hvor der er kø – eller kan forventes 

kø – på de mest belastede strækninger på det overordnede 

vejnet. Kortet skal i overensstemmelse med Trafik- og 

Miljøhandlingsplanen bidrage til at begrænse trængslen på 

vejene i kommunen. 

Ved hjælp af et kamerabaseret rejsetidsmålesystem 

indsamles løbende data om trafikken, der gør det muligt 

via det dynamiske kort på internettet (via PC, iPhone og 

lignende) at planlægge rejsetidspunkt og/eller rute bedre. 

Det dynamiske trafikkort vil endvidere blive et godt redskab 

for bl.a. radiostationer, til at videreformidle informationer om 

trafiksituationen i Aalborg til trafikanter under rejsen. 

Trafikinformationssystemet med det nye dynamiske trafikkort, 

er resultat af et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet 

og Aalborg Kommune, så information om trængsel gives 

for statsveje og kommuneveje i det samme system. Med de 

forventede positive effekter i form af mindre køkørsel, bedre 

trafikafvikling og bedre udnyttelse af vejnettet, vil systemerne 

også være til fordel for miljøet. 

Vejnettet på det dynamiske trafikkort kan ved supplering 

med flere kamerastationer udvides i en senere etape, fx 

med de overordnede veje i Aalborg Syd. 


Kamerasystemet til rejsetidsmåling er under etablering i 

marken og forventes at kunne levere data til computersystemet 

med det dynamiske trafikkort i løbet af maj 2011. 

Trafikkortet, der designes af Vejdirektoratet, forventes at 

Illustrationer kunne præsenteres på den fælles trafikportal, Trafikken.dk/ 

Nordjylland i juni 2011. 

Illustration. Forslag til, hvordan det nye ”Dynamisk Trafikkort” med trafiktilstande 

skal se ud. Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik og normal trafik. 

Illustration. Forslag til, hvordan det nye ”Dynamisk Trafikkort” med trafiktilstande skal se ud. 

Kortet viser hvor der er kø, tæt trafik og normal trafik.


ARCHIMEDES 

Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad angår 

bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og 

miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune, fortsat 

at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget 

og forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører 

Aalborg Kommune, sammen med 5 andre europæiske 

byer, ARCHIMEDES projektet indenfor CIVITAS Plus 

programmet. 

Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, 

øge andelen af biobrændstof og andre 

alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, 

øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af 

bæredygtige transportformer, og herved reducere transportens 

miljøeffekter. 

Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles og 

formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre 

byer i Europa af samme størrelse. 


• 50 bybusser kører på 10 % 2. generation biodiesel, 

lavet af slagteriaffald. 

• 40 varevogne og lastbiler hos Post Danmark kører på 

biodiesel. 10%, 15% eller 20% afhængig af årstiden. 

• 3 biodiesel tankanlæg er etablerede. 

• Den gratis Shuttlebusrute, der kørte mellem trafikknudepunkter, 

P-pladser og attraktioner i Aalborgs centrum 

i sommeren 2010, gentages i 2011. Ruten ændres til at 

betjene den nye havnefront. I 2011 vil bussen være en 

biodiesel bus, der kører på 30 % biodiesel. 

• Implementeringsarbejde er gennemført på Rejsekortet, 

og et pilotprojekt i ARCHIMEDES korridoren igangsættes 

den 16. maj 2011. 

• 2 nye trafikinformationshjemmesider med mulighed for 

opsætning af personlige sider med netop de trafikinformationer, 

der er vigtige for brugeren, er etablerede. 

www.NordjyllandsTrafikselskab.dk og www.trafikken.dk/ 

nordjylland. 

• Udbud er i gang for nyt P-info system, til implementering 

sommeren 2011. 

• Cykelkampagne på 17 skoler med brug af internettet 

og mobiltelefoner som nye kommunikationskanaler er 

gennemført i august til oktober 2010. En opfølgningskampagne 

køres i efteråret 2011. 

• Arbejdet med Grønne køreplaner er afsluttet hos 4 virksomheder, 

og arbejdet er igangsat hos 4 nye. Det har 

bl.a. andet medført indførsel af Pendler Elcykler hos 

Siemens og planer om Cykel Services på Universitetet. 

• Østerbro bag Nordkraft ombygges til at fungere på de 

svage trafikanters præmisser. Afslutningen af arbejdet 

har været forsinket af frost, men afsluttes dette forår. 

• 5 hastighedszoner med 30 og 40 km/h og hastighedsdæmpende 

foranstaltninger er indført i Vejgård. 

• En Højklasset Cykelpendlerrute er ved at blive gennemført 

mellem centrum og Universitetet. Omfatter 

fysiske ombygninger, serviceforbedringer for cyklister 

og nye ITS tiltag som ledelys til visning af grøn bølge 

for cyklister. Færdiggørelsen er forsinket af de lange 

frost perioder, men arbejdet afsluttes foråret 2011. 

• Et højkvalitets bycykelsystem med 137 bycykler og 19 


bycykelstationer blev indviet i 2009; blev udvidet til 200 

cykler og 20 stationer i 2010 og udvides med yderligere 

en bycykelstation i 2011. 

• Aalborgs Miljøzone blev indført februar 2009, og kravene 

til køretøjerne blev yderligere strammet i juli 2010. 

• To mobiltelefonapplikationer til Information om kollektiv 

trafik er udviklet. En ny mobil portal, og en ’Tag mig 

hjem’ funktion, der bruger mobiltelefonens GPS til at 

finde nærmeste bus er markedsført med bl.a. film på 

skærmene i bybusserne. 

• Informationsskærme i alle bybusser med information 

om destination, næste stoppested med realtid kombineret 

med trafikinformation, nyheder og reklame. Har 

været i fuld drift siden oktober 2010. 

• Indkøb af trængselsdata fra TomTom til et trængselsmoniteringssystem 

i Aalborg. Trængsel i- og udenfor 

myldretiderne vises på interaktive Google Maps på 

www.trafikken.dk/nordjylland. 100 TomTom-enheder til 

indsamling af yderligere data er installeret i vogne hos 

Aalborg taxa. 

• Adaptivt trafikstyring system – SPOT- er implementeret 

på del af Østre Alle. 

• ’Chaufførens dag’ er gennemført i november 2010, og 

kurser i øko- og sikker kørsel gennemføres for erhvervschauffører, 

i samarbejde med AMU. 

• Aalborg er blevet BYPAD certificeret primo 2010. Dvs. 

har fået gennemgået og vurderet processen omkring 

fastlæggelse og gennemførelse af kommunens cykelpolitik. 

13


Vedkommende byrum 

’Vedkommende byrum’ er et forsøgsprojekt jf. byfornyelseslovens 

pulje til forsøgs- og udviklingsmidler under temaet 

’tilgængelige byrum’. Projektet skal udvikle ny viden og 

gode eksempler på, hvordan man kan skabe vedkommende, 

anvendelige og tilgængelige byrum –’til andre og flere 

mennesker’. 

Projektet relaterer sig til kommuneplanens hovedstrukturtema 

’Byliv – parker og byrum’, og skal generelt udvikle en 

større forståelse og viden i forhold til forskellige tilgængelighedsaspekter. 

Projektet tager afsæt i et case-område omkring Godsbanearealet 

og Kanalstien, - det område, hvor kommunen har 

vedtaget en vision omkring fritlægning af Østerå. Projektet 

indeholder dels en generel vidensindsamling, dels en kortlægning 

af konkrete tilgængelighedspotentialer og barrierer 

i områderne – også relateret til beboersammensætningen. 

Der arbejdes med en udvidelse af tilgængelighedsbegrebet, 

hvor der også er fokus på områdernes ’mentale’ tilgængelighed 

og forskellige brugeres livssituation. Der gøres derfor 

forsøg med nye metoder i forhold til borgerinddragelse med 

henblik på at kunne italesætte så bredt et spekter af beboeres 

/ brugeres behov som muligt. Der er i løbet af projektperioden 

gennemført forskelligartede opsøgende aktiviteter 

i området: (g)å-ture, interviews med diverse beboer- og 

brugersegmenter, cykeltrial, bodystomp mv i stykgodsterminalen, 

samt modelworkshop med udvalgte brugersegmenter 

vedr. de fremtidige udviklingsperspektiv for Kanalstien. 

14 

Projektets viden og erfaring vil blive samlet i en publikation 

som vidensgrundlag for kommende byomdannelsesindsatser 

i forhold til aspekter vedr. tilgængelighed og social 

bæredygtighed. 

Forsøgsprojektet gennemføres i samarbejde med Metopos 

by- og landskabsdesign og forventes afsluttet i maj 2011. 


Der foreligger nu et endeligt udkast til projektrapport, som 

forventes publiceret inden sommerferien. Der arbejdes på 

at gennemføre et byrumsseminar til september i Aalborg, 

i samarbejde med Socialministeret. Seminaret vil udover 

’Vedkommende byrum’ også præsentere en række andre 

udviklingsprojekter omhandlende byens rum. 

Kort om 

inatum ame hacidiem iu vaturoreo Cata vigno. 

Si ta morum dem ordium quam delicatiam sentem 

none auctam furario essent? At dium patius? 

Opublicus nos etrem nihicio ntebem int? 

Cupplicaut in tatus ad istem ori patis, sedes 

horterora? que nimilictat, quidit. 

Decone nihilne alicis o intifecrit; nos ficereni 

sendem ia tridem incul consum comnit; nirmaxim 

furs num publicatris o elium et iam sa 

su quostra tilleri viverips, C. contem ditiam 

tant. Gracta tem optis. 

Tus vicitum pertum Pata deffre nonscrum, pat, 

vitra comaximiu inpra in vilii se tam ad perfentilla 

dientiae, nente, efatia peressi liciist 

ussedeo pes essicae te hus egeruderio, qua 

itili, dius hortum senampra eo hacchucon hendum 

ut venatud emquamere 

conscepost verist Cat. 

Maion tiam haedo, erterfinu suam conum. 

Nesignate, ver actudam nostiss ulincla idies 

con 

tam se pes in Ita tem praris potiemuntrae aut 

fui paturbe ridica nonducto mentid inim coentri 

buntra consima ionfin re, quit Cata, sertebus, 

consul terfint Caturor qui ses? iam 

publibeffre, con Etrit. Fuervig nonit; nula 

morem occhuct orudem acci tanum et vit, condius 

potam perehenat pecerestis. Habefat faci se 

fue et defacte rceremus; huitie nox senti prora 

clem intisque acit, nonsilium det ne corsult 

odicae omnequit, ca; ne cribunu lostia? 

Unt. Tam 

et rehemus, consupimil hala maio in tes adhum 

pre eris. Fuiti, nocci pote ina, cribus, niricep 

opublic ionit. Habefes sultiquam, que porio, 

consilius simus, Catra? At clum co iam 

dierist a nos aute, quas iam nor quam. Fulvit; 

novir ius esit; es con se ales in senihi, Casdam 

di, que ego ta te, con tum dementes faceriberei 

intris. 

As di, ut vistius pulia se fac foraverentem 

adeterte, noctu ex storum derdiceps, nondact 

urbemus lisse aut L. M. Vernius vit. 

Avolum, quis, su se int, quonsus, Catusquit 

victore conesent, peritaris erunum des oc 

facem adees verfeco mnesse terdius, Cas confirma, 

coentes hocchuc tem nonsuler auctus sidenscie 

condiem audem ocribus, coniquam nostri, 

pro, Ti. Serfecorit. Et ad consulicae 

quam tem nitatur quodie con tem ad 

me pat, C. Batus aut facipiore, signox ses 

fori senat, que am ius reti, es conloculem. 

Irtem oc fauc vis. Unteatus, Catuium pra nossupio, 

Castratudam 

ius, Ti. ca qui ta L. Paliu se anum mo patu 

sum nihicau detiess esigit noc rese, ducon issicienat. 

Sim maioraribus, sum tu iam. Furbitie 

te hin se tre no. Vasdam nos, cae quodium 

ad re ficaesultur pos es conosta bulvidi tratium, 

Caternius estabun trariu vivertum que 

consus? Cemum ad fectuus cri coni fErdiis; 

inc vehemus bondam, et venihilis converrae am 

pro inteat, tates imilicum manteme res ad cis 

liquonsullat ponstic istio, conihicut conc mus 

achuidi eremus rei trum. Apervistrum se cus, 

culerbis hosus. Maecon spessaterum norta, viveris. 

Vivenit, crimis vis; noc, firius. 

Bunum immoraet nosse, con strende ssedii turniquist 

nonvere caestem te estiusque pra at, 

sicaellat, quo idees reora inte, coniam untiuro 

cerfect ebatam hil ut Cuperis autem te adducondam 

nonfir labus, cemus. Grae con nonvesto 

erces hebus Maris 

ignonsulis, publis, orti, Catis rei ipio vas 

stum, que erum ad suppli serore dem sa Seroximius? 

Do, C. Itanum accienius, senihil lemus, 

scion hos antrum nos populi, es optinescrum 

poente, quod restio tariorius; neriussime intio 

iam tra int? Em senatrae 

Store investerin- de mange investeringer liv, uddannelse og 

ger i milliardklassen kan høstes. 

forskning, kultur og 

Shopping 

har målrettet omdannet Med STRAKKS-projektet kommune, skal udvik- 

Der findes en kombi- 

Aalborgs centrum til ønsker Aalborg Kommune le en fælles strategi 

nation af butikker, 

regionens absolutte at udvikle og udmønte for oplevelseszonen. 

såvel små butikker i 

centrum for oplevel- det store potentiale i På den måde skal der 

gågaderne og større 

ser. 

Aalborgs oplevelseszo- skabes medejerskab og 

butikscentre som Salne: 

Aalborg midtby og forankring hos byens 

ling og Friis. Butiks- 

I takt med industri- Havnefronten. 

aktører, så vi sammen 

livet fungerer i et 

byens forsvinden er 

får oplevelseszonen 

tæt samspil med café- 

Aalborgs centrum sy- Potentialet 

til at udfolde sig. 

miljøet og værtshusestematisk 

blevet isce- skal udnyttes 

ne i bl.a. Jomfru Ane 

nesat som en kulturel Aalborg er ikke læn- Det unikke ved områ- 

Gade. (mere fx også 

smeltedigel for alle gere en industriby, det er kontrasterne og 

værksteder og kunst- 

aldersgrupper i hele men en videns- og op- kompleksiteten - konhåndværk…) 

Norddanmark, men også levelsesby.Omdanneltrasten mellem travl- 

for byens mange intersen af den centrale heden i bykernen og 

nationale gæster. havnefront er et meget de fredelige åndehul- 

håndgribeligt symbol ler på havnefronten og 

Vestre 

Havnepromenade 

Med Musikkens Hus, på denne proces. Hvor de gamle bydele, mel- 

Nordkraft og hele hav- det tidligere handlelem naturens brutalinefronten 

har Aalde om at transportere tet ved Limfjorden og 

borg fået nye ram- varer, handler det nu bykernens beskyttende 

mer, som om få år er om at skabe attrakti- mure og mellem den rå 

helt i top, men indve byrum og steder til industriby og de moholdet 

kommer ikke af oplevelser, udfoldelse derne byggerier. Vi- 

sig selv. Det er nu, og ophold. 

sionen er at styrke og 

- læren af fortiden 

der skal følges op med 

udvikle synergien mel- 

aktiviteter og skabes Det er målet, at netlem de forskellige ty- 

En arkitektkonkurrence 

nye samarbejdsrelatioværk med repræsentanper af oplevelser i 

i 1989 startede udvikner, 

så frugterne af ter fra både erhvervs- zonen. 

lingen af Vestre Havnepromenade 

og området 

er i dag fuldt udbyg- 

Musikkens Hus 

- netværksskabelse og brugerinvolvering 

I Musikkens Hus området skal skitsering og 

projekteringen af landskabs/byrumsprojektet 

udbydes. 

Som grundlag for udbuddet skal der udarbejdes 

et program. Ideen er, at lade områdets 

mange kulturinstitutioner og øvrige 

Lillestrømbeboere 

fremkomme med deres tanker og krav 

til byrummene og samspillet med bygningerne. 

Samtidig kunne denne proces danne udgangspunkt 

for en etablering af netværk 

mellem områdets aktører. Et netværk som 

fremadrettet kunne sætte gang i bylivet i 

området. 

Formen tænkes at være en kombination af 

workshops og interviews. 

Aalborg 

get. Visionen for området 

var at skabe en 

mangfoldig og levende 

bydel med blandet an- 

Hvordan kan vendelse og attraktive 

byrum. Visionen og 

byens fysiske placeringen er på man- 

form bidrage ge måder sammenlignelig 

med Østre Havn. 

til dannel- STRAKKS forsøget handler 

om at blive klose 

af netværk gere på udviklingen af 

på tværs, vi- Vestre Havnepromenade 

bl.a. med henblik på 

densudveks at bruge resultaterne 

i planlægningen af 

ling og inno- Østre Havn. Der udarvation?bejdes 

en byrums- og 

bylivsanalyse og foretages 

interviews af en 

række brugere af området, 

men også af dem, 

der har fravalgt at 

flytte dertil. 

Med STRAKKS sættes 

fokus på byplanens 

betydning for 

relationerne mellem 

virksomheder, uddannelser 

m.fl. 

2011. Her fortælles om 

områdets historie og 

kulturarv og mere ge- 

Det urbane laboratorinerelt om hvordan man 

um på Østre Havn for- arbejder med kulturarv 

søger at understøtte i byudviklingen. 

den nye bydels særlige Senere er det tanken 

karakter og identitet at indarbejde kultur- 

ved at anvende stedets 

industrielle kulturarv 

som et tema som både 

ejere, kommunen og områdets 

øvrige aktører 

kan samles om. 

Mere konkret skal dette 

foregå først ved 

en grundig registrering 

af områdets kulturarv 

– både den fysiske 

(bygninger og 

genstande) og den ikke 

materielle (erindringer, 

arkivalier m.m.). 

arvselementer – byg- 

På baggrund af resulningsfragmenter,mataterne 

herfra opbygskindele 

og lignenede 

ges en udstilling som 

– i den kommende by- 

vil kunne ses i Utzon 

del, enten direkte i 

Center i maj – juni 

det nye byggeri – eller 

som objekter i byrummene. 

Alt dette skal foregå 

og udvikles i et tæt 

Østre Havn Historien 

Nærværet af middelalderbyens 

gadenet og 

- den gamle industri industriens som kulturarv udviklingsstrategi 

for en ny bydel medvirker til følelsen 

af historiens vingesus. 

Kultur 

Byen rummer et meget 

sammensat kulturliv, 

både i form af 

elitekultur, populærkultur 

og subkultur, 

og indenfor forskellige 

genrer som musik, 

billedkunst, teater 

og sport. Ikke 

mindst i det kulturelle 

kraftcenter omkring 

Nordkraft og 

Musikkens Hus er det 

målet at udvikle nye 

hybride kulturelle 

udtryksformer. 

Byen har undergået 

Godsbanearealet er 

(og undergår) en lø- 

et centralt område i 

bende transformation, 

Området omkring ’Bu- 

byen, hvor der er sat 

Eternitten 

og byens bygninger 

dolfi Plads’ har en 

gang i en omdannelse. 

og anlæg, de histori- 

stærk historisk for- 

Visionen er at skabe 

ske spor, - ’genbruges’ unik kulturarv 

ankring, og huser en 

et grønt, sundt og bæ- 

i nye sammenhænge og 

række væsentlige kulredygtigt 

byområde, 

til nye formål – ex. 

turinstitutioner. Det 

der skaber gode rammer 

Det tidligere Nordkraft. indu- De standehistorifra Eternit- 

er ressourcer, som er 

for videnbyen og det 

striområdeske fungerede brudflader tens skaber industrifortid 

markante medspillere 

aktive byliv. 

tidligere store som et muligheder vig- kan for være med til at 

i den fortsatte udvik- 

Det er samtidig intigt 

produktionssted 

at fortælle spændende skabe et helt særling 

af området som en 

tentionen, at Gods- 

for Cementfabrikken 

historier. ligt bymiljø. STRAKpulserende 

og innobanearealet 

bliver 

Danmark. I udviklin- KS-forsøget handler 

vativ bydel i Aalborg 

en transitzone mellem 

gen af området arbej- om, hvordan kommunen 

midtby. En bydel, hvor 

byen og det åbne land- re via en midlertidig Godsbaneareades 

der med to eks- spiller en aktiv rol- 

attraktive byrum skal 

skab med et netværk forbindelse, der genperimenter, 

som skal le som drivkraft og 

udgøre rammen for mø- 

af stier for cykler 

Aktørerne 

nem området forbinlet bliver en 

give ny inspiration fundraiser på kunstdet 

mellem mennesker - 

og gående. Flere udder den centrale by 

til, hvordan vi styrprojekter. skal være med som en scene for opledannelsesinstitutioner 

vigtig tran- 

med Østerådalen. Det 

ker videnbyen. 

velser og rekreation. 

forventes at etablere 

til at spotte 

er tanken at lokke nye sitzone – et 

Grunden Budolfi Plads Aalborg Kommune gen- 

sig i området som et brugere til via fysi- 

Village 21 

2/Vingårdsgade 10 er 

områdets mernemførte 

i 2010 en 

”campus”. Udfordringen 

grønt bydelta 

ske effekter - fx be- 

På Eternitten ar- 

kommunalt ejet og blev offentlig debat om 

er at skabe synergi lysning - kombineret 

bejder områdets tre 

værdi 

i 1960erne udlejet pladsens fremtidige 

mellem det folkelige med udstilling og in- 

forskellige ejere, 

mhp opførelse af par- anvendelses potentia- 

og uddannelsen. formation. Idéen om 

brugere og kommune 

keringsanlæg og dagler. STRAKKS forsøget på stiforbindelsen ud- 

sammen om at skabe en 

ligvarebutik.Lejemå- I STRAKKS-forsøget re- 

godsbanearealet går ud springer af forsøgs- 

ny ”lille by i byen” 

let udløber i 2012 og lateret til ’Budolfi 

på at undersøge, hvor- og udviklingsprojektet 

kaldet Village 21. 

Plads’ er det tanken 

vidt det er muligt at ’Vedkommende byrum’ 

Visionen er optimale 

Budolfi Plads 

at afholde en master- 

tiltrække nye bruge- (se mere på....) hvor 

rammer for det moderclass, 

rettet mod om- 

forskellige borgerne 

liv med fokus på 

- Innovativ og kreativ erhvervsudvikling - rådets vi erhvervs-akgrupper 

bl.a. har gi- 

arbejde, fritid, botører. 

Vi vil samle 

vet udtryk for ønsket 

Eternittens lig, indkøb og ople- 

samler eksperterne 

eksperterne omkring 

om en legal og tryg 

velser.STRAKKS-for- innovativ og krea- 

stiforbindelse gennem 

stærke aktøsøget skal belyse de 

tiv erhvervsudvikling 

området. 

drivkræfter, som er i 

for sammen at søge at 

rer har set spil, når private ak- 

identificere kravene 

potentialet i tører går ind i et 

til fremtidens levende 

partnerskab om udvik- 

og attraktive bymiljø. Godsbanen 

at udvikle et ling af en videnby. 

Erhvervs-masterclassen 

skal ses som et sup- - midlertidig 

koncept for Gammelt bras gir ny 

plement til den igang- 

identitet 

stiforbindelse 

videnbyen 

værende proces ved- 

Kunstværker, der tarørende 

afdækning af og brugerinddragelse 

ger udgangspunkt i 

områdets potentia- 

bevarede bygninger, 

ler og vil kvalificere 

landskabstræk og gen- 

den forestående udarbejdelse 

af nyt plangrundlag 

for områdets 

fremtidige anvendelse. 


STRAKKS – strategier for 

byudvikling i mellemstore nordiske kundskabsbyer 

Aalborg udvikler sig hastigt fra industriby til en viden- og oplevelsesby. Det stiller nye krav til måden vi planlægger og 

udvikler byen på. For at understøtte udviklingen af videnbyen Aalborg deltager Aalborg Kommune i udviklingsprojektet 

STRAKKS. Aalborg Kommune er Lead Partner i projektet, der også involverer Skedsmo Kommune (Lillestrøm ved Oslo) 

og en række andre nordiske samarbejdspartnere samt flere af byens aktører. Projektet er godkendt under INTERREG – 

programmet og afsluttes i 2012. 

STRAKKS handler om at tænke innovation og erhvervsudvikling sammen med byudvikling. STRAKKS sætter fokus på nye 

byudviklingsmetoder for mellemstore byer i Norden, hvor samarbejde og udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommuner 

og forskning er vigtige temaer, men hvor der også arbejdes med begreber som urban kapital, 4. stadsrum og spaghetti 

bystruktur. 

Det er målet at udvikle og sprede kompetencen til både ansatte i kommuner, erhvervsliv og forskningsmiljøer. Erfaringerne 

indsamles og formidles til gavn for andre nordiske byer. Det sker primært i regi af Nordic City Network. 


• Midtvejskonference i Lillestrøm med bred deltagelse af repræsentanter fra andre nordiske byer, efteråret 2010. 

• Udgivelse af 2 publikationer, efteråret 2010. 

• Afprøvning af nye metoder i seks urbane laboratorier: Vestre Havnepromenade (erfaringsopsamling), Musikkens Hus 

(netværksskabelse og brugerinvolvering), Budolfi Plads (innovativ og kreativ erhvervsudvikling), Godsbanearealet 

(midlertidighed og brugerinddragelse), Østre Havn (den gamle industri som udviklingsstrategi for en ny bydel) og Eternitten 

(den unikke kulturarv). 

• STRAKKS udstilling på Utzon Centret, forår 2011. 

• Ekskursion Gøteborg, forår 2011. 

• Etablering af hjemmeside: www.strakks.eu, foråret 2011. 

• Udvikling af oplevelseszonen for midtbyen/havnefronten, hvor netværk af byens aktører sammen udvikler en strategi 

for udfoldelse af oplevelseszonen. Igangsat foråret 2011 og nærmere beskrevet andensteds i materialet. 

• Løbende videnindsamling og analyser. 

På tværs af landegrænser afholdes der løbende tværgående arrangementer og udveksles erfaringer. Eksempelvis er der i 

foråret 2011 afviklet to workshops i Lillestrøm om henholdsvis aktørinddragelse og mental byomdannelse. 

Aalborgs oplevelseszone 

- vi vil gerne, at du bliver 5 minutter længere 

Nye 

udfoldelser 

og rekreation 

Der er skabt en mængde 

byrum med mulighed 

for nye typer udfoldelser 

og aktiviteter 

i byen, fx i form af 

boldspil, løb, badning 

og mere meditative 

rekreative aktiviteter 

såsom ophold 

ved vandet…


Almene boligområder 

Byrådet har i 2010 godkendt et omfattende boligprogram for 2011 til 2014. Gennem 45 almene byggeprojekter skal der 

over de næste 4 år opføres 3.246 almene boliger fordelt på 2.567 ungdomsboliger, 353 familieboliger og 326 ældreboliger. 

Den samlede anlægssum bliver på ca. 3.380 mio. kr. og den kommunale medfinansiering i form af grundkapitalindskud 

bliver på ca. 250 mio. kr. Heraf skal de 63 mio. kr. finansieres via kommunal grund- og ejendomssalg. 

Alle projekter blev godkendt af byrådet i 2010. En række byggerier har også fået godkendt projekt og anskaffelsessum 

efter afholdt licitation og flere byggerier er gået i gang. De øvrige er under projektering og forventes klar til igangsætning i 

løbet af 2011 og i starten af 2012. 

Byrådet ønsker, at de mange almene boliger og især ungdomsboligerne, hvor der skal konkurreres med andre universitetsbyer, 

skal være i særklasse hvad angår arkitektur, kvalitet, bæredygtighed og ikke mindst indretning i forhold til at 

dække de kommende beboeres behov. 

Kommunen skal også kunne tilbyde en central og god placering i forhold til uddannelsesstederne og bymidten. Som situationen 

er i øjeblikket er det også muligt at tilbyde attraktive placeringer langs fjorden og i de nye og spændende byomdannelsesområder. 

Et så omfattende byggeprogram, ikke mindst de mange ungdomsboliger, der svarer til ca. 70 % af det almene ungdomsboligbyggeri 

i Danmark de kommende fire år, forpligtiger også kommunen til at engagere sig aktivt i processen. Derfor er 

alle godkendelser betinget af, at kommunen skal godkende projekterne med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, inden 

de sendes i licitation. Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan og Byg, har derfor gennem de seneste måneder afholdt dialogmøder 

med de involverede boligorganisationer og deres rådgivere, hvor arkitektur og de forskellige forslag og muligheder 

for konkret at indarbejde bæredygtighed i projekterne er blevet drøftet. 

Der er i budgetperioden afsat 3 mio. kr. om året, i alt 12 mio. kr., til kommunal driftsstøtte til almene renoveringsprojekter. 

Den samlede anlægsinvestering for igangværende og kendte renoveringsprojekter, mange med boligsociale indsatser indarbejdet 

i projekterne, er vurderet til ca. 3,1 mia. kr., hvoraf Landsbyggefonden foreløbig har reserveret ca. 2,0 mia. kr. til 

støttede kreditforeningslån. Disse lån samt nødvendige ustøttede kreditforeningslån skal kommunen give lånegaranti for. 

Forstædernes 

tænketank – fremtidens forstad 

i det østlige Aalborg 

Aalborg Kommune deltager i Forstædernes Tænketank 

med et projekt, der skal skabe en strategi for bæredygtig 

udvikling af forstaden i det østlige Aalborg. 

Projektet sætter fokus på, hvordan de mange investeringer 

og interessenter kan spille sammen i en proces, der løfter 

hele forstaden, der i dag huser 15.000 mennesker. 

Sammen med områdets centrale aktører er det målet at få 

skabt en fælles vision for en bæredygtig forstad, Torpet der formår 

Hvorupgård 

at udnytte, at antallet af arbejdspladser fordobles i løbet af 

de kommende 10 år. Det er samtidig ambitionen, at projektet 

kan bidrage til nye innovative løsninger ved at tænke 

på tværs af de mange forskellige interesser i området og 

skabe grundlag for nye samarbejdsformer på tværs af offentlige 

og private aktører. 

Det er centralt for projektet at få kortlagt mulighederne for 

at integrere de store investeringer i lokalområdets udvikling, 

så de enkelte projekter ikke bliver indadvendte enklaver, 

men i stedet skaber sammenhæng og integration i området. 

Projektet vil bruge investeringerne i bydelen som løftestang 

for nytænkning. Nye samarbejder skal fremme en byudvikling, 

der understøtter og udnytter de mange investeringer. 

Kommunen vil både være samarbejdspartner og facilitator 

for den aktørinddragelse og netværksdannelse, der skal 

ske i bydelen. 

Hvad er eksempelvis mulighederne for, at projektet kan 

være med til at åbne hospitalet op, så det bliver en driver 

for byudviklingen? Hvad er bæredygtige og attraktive boformer 

i forstaden – kan man tænke sig ny boligformer mellem 

boligblokke og parcelhuse? Og hvordan kan der skabes 

øget synergi mellem universitetsområdet og boligområderne 

nord for Universitetsboulevarden? 

Projektet har sammenhæng med Planstrategi 2011, der 

sætter fokus på fornyelse af forstaden og bæredygtig udvikling. 

Det Østlige Aalborg indgår samtidig i vækstaksen. 


Mjels 

De indledende analyser af området og dets brugere er i 

gang. Der afholdes kick off seminar med fem centrale aktører 

før sommerferien. Efter seminaret arbejdes der videre 

med vision og strategi i tæt samarbejde mellem de centrale 

offentlige og private aktører. 

Vadum 


Projektet er støttet af Miljøministeriet og Realdania. Arbejdet 

er sammen med projekter i Horsens, Brøndby og 

Kerteminde kommuner tilknyttet Forstadens Tænketank, 

hvis medlemmer dækker de fleste aspekter i udviklingen 

af bæredygtige forstæder. Hver kommune arbejder med 

planlægning af et konkret forstadsområde og forventes 

at afprøve nogle af Tænketankens anbefalinger. Arbejdet 

forventes afsluttes ultimo 2011. 

Vestbjerg 

Hostrup 

Håls 

Vodskov 

Område i det Østlige Aalborg 

Lindenborg 

Komdrup 

15 

Kongerslev


Oliehavnen 

Aalborg modtager en stor mængde olie og andre flydende 

brændstoffer med skib, og på Oliehavnen ved Rørdalsvej 

ligger der flere anlæg med store lagertanke med brændstof 

og andre former for olie. Fra tankanlæggene distribueres 

produkterne med lastbil til et stort opland i den nordlige 

del af Jylland. Store tankanlæg med brændbare stoffer er 

såkaldte risikovirksomheder – det vil sige virksomheder, 

hvor der skal være særlig opmærksomhed på forebyggelsen 

af større uheld, samt mulighederne for at afværge og 

begrænse konsekvenserne, hvis et større uheld alligevel 

skulle indtræffe. 

Risikomyndighederne, dvs. Politiet, Kommunens Beredskabscenter, 

Arbejdstilsynet samt Kommunen som miljømyndighed, 

skal godkende den enkelte virksomheds 

beskrivelse af, hvilke risici virksomheden medfører for 

uheld, hvilke konsekvenser dette kan have for mennesker 

og miljø, samt hvad der skal gøres for at sikre mod at uheld 

sker, og mod at eventuelle uheld skader virksomhedens 

naboer eller andre. 


Arbejdet med risikovurderingerne på Oliehavnen nærmer 

sig en afslutning. Der er meddelt miljøgodkendelse incl. accept 

af sikkerhedsrapporterne for to af virksomhederne, og 

der forventes meddelt godkendelse til endnu en virksomhed 

i løbet af sommeren 2011. Sagsbehandlingen vedr. den 

sidste sikkerhedsrapport forventes at kunne afsluttes i løbet 

af vinteren. Der vil herefter ske en løbende opfølgning på 

virksomhedernes sikkerhedsrapporter i form af risikoinspektioner, 

og de enkelte virksomheder er lovmæssigt forpligtet 

til at opdatere deres sikkerhedsrapporter mindst hvert 5. år. 

Risikoforholdene på Oliehavnen kan have betydning for, 

hvordan forskellige arealer i nærheden kan anvendes, og 

dermed også på kommunens planlægning. 

De enkelte virksomheder på oliehavnen samarbejder i regi 

af Aalborg Havn om en forøgelse af brandslukningskapaciteten 

samt sikring mod udslip til Limfjorden i tilfælde af 

spild af olieprodukter til Limfjorden eller offentlig kloak. På 

længere sigt kan det blive aktuelt at flytte oliehavnen mod 

øst til området ved Grønlandshavnen, hvor afstanden til 

byområder og boliger er større, og hvor bl.a. også trafikforholdene 

er bedre end ved den nuværende placering. 

16 

Forsyningsplanlægning 

Varmeplan 

Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for en specifik 

periode, men revideres løbende i form af projektforslag 

udarbejdet efter varmeforsyningslovens bestemmelser. 

Der er i perioden 2010-2013 afsat midler til revision og opdatering 

af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg 

Kommune. 

Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret 

varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning 

over for borgerne, men alene være vejledende. Planen vil 

dog være et godt værktøj for kommunen i forbindelse med 

godkendelse af projektforslag samt til at påvirke udviklingen 

i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning. 


Arbejdet med revision og opdatering af varmeplanen er i 

gang. 

Fase 1 omfatter afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde 

og løber frem til ultimo 2011. Fase 1 vil bl.a. indeholde 

følgende elementer: 

• Kortlægning af lokale energiressourcer, herunder VEressourcer 

(Vedvarende Energi). 

• Fastlæggelse af varmebehov og områdegrænser. 

• Vurdering af muligheder for udvikling af det centrale 

kraftvarmeområde. 

• Vurdering af muligheder for sammenbinding af fjernvarmesystemer 

og konvertering af individuelle naturgasområder. 

De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører 

og øvrige interessenter i kommunen inddrages i arbejdet 

med revision og opdatering af varmeplanlægningen. 

Maj 2011


Vandforsyningsplanen 

Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. 

I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens 

borgere og virksomheder forsynes med vand, herunder 

blandt andet: 

• Hvordan sikrer vi rent drikkevand? 

• Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de 

almene vandværker samt muligheder for egen vandindvinding. 

• Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om 

sikkerhedsforbindelser, vandforsyning i det åbne land 

og grundvandsbeskyttelse? 


Byrådet har den 9. november 2009 vedtaget Vandforsyningsplan 

2009-2020. Der vil blive udarbejdet en ny vandforsyningsplan 

i løbet af 2013. 

Indsatsplaner for 

grundvandsbeskyttelse 

Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

i områder med særlige drikkevandsinteresser og i 

indvindingsoplande til almene vandværker. Områderne 

er tidligere udpeget i regionplanen og vil i fremtiden blive 

udpeget af Naturstyrelsen i Statens Vandplaner. 


Nordjyllands Amt har vedtaget indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

for OSD 1476 - Hvorup, for OSD 1472 - 

Vadum og for OSD 1475 - Hammer Bakker og Tylstrup. 

Aalborg Kommune har vedtaget delindsatsplaner for 

Drastrup, Aalborg Sydøst, OSD 1469 - Hals og delindsatsplan 

for Hammer Bakker Vandforsyningsplan. 

Aalborg Kommune er påbegyndt udarbejdelse af indsatsplan 

for OSD 1435 - Aalborg Sydøst, og forventer at påbegynde 

udarbejdelse af indsatsplan for OSD 1432 - Aalborg 

Sydvest ultimo 2011. 

Der følges op på indsatserne i indsatsplanerne. Der er bl.a. 

udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsatsplanen 

anvendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse 

med miljøgodkendelser af husdyrbrug. 

Arbejdet med at forhandle aftaler med lodsejerne, som er 

omfattet af delindsatsplanen i Aalborg Sydøst, om tinglysning 

af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet, 

er næsten færdigt. I løbet af 2011 opstartes der 

forhandlinger om tinglysning af dyrkningsdeklarationer med 

lodsejere omfattet af indsatsplan for Hvorup. 

Spildevandsplan 

Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. 

Byrådet har den 19. maj 2008 vedtaget en ny spildevandsplan 

for Aalborg Kommune, Spildevandsplan 2008-19. 

Med Spildevandsplan 2008-19 er der tilvejebragt et fælles 

grundlag for administrationen af spildevandsforhold i den 

ny sammenlagte kommune. 

Spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at 

målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg 

Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet 

i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen. 

Specielt nedenstående midler skal tages i anvendelse 

for at nå målet: 

• Centralisering af renseanlægsstrukturen. 

• Øget separatkloakering og øget kloaksanering/reduceret 

antal overløbsbygværker. 

• Forbedret spildevandsrensning i de udpegede forureningsfølsomme 

oplande i det åbne land. 

• Obligatorisk tømningsordning af slam fra bundfældningstanke 

i det åbne land. 


Spildevandsplanens initiativer er i fuld gang med at blive 

implementeret. 

Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat 

undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at 

forbedre forholdene for afledning af spildevand i sommerhusområdet 

ved Hals og Hou. Undersøgelserne er udført 

i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og 

Forsyningsvirksomhederne, og som resultat af samarbejdet 

foreligger rapporten ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”. 

Den fremtidige spildevandsafledning er herefter behandlet 

af Aalborg Byråd den 15. juni 2009. 


Med baggrund i byrådets behandling er arbejdet herefter 

fortsat. Arbejde foregår i et samarbejde mellem Sammenslutningen 

af fritidsgrundejerforeninger i Hals–Hou området, 

specifikke grundejerforeninger i området, Teknik- og 

Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne. 

I løbet af august-september 2010 har seks grundejerforeninger 

i et afgrænset pilotområde fremsendt redegørelser 

og løsningsforslag til afvandingsprojekter til vandløbsmyndigheden. 

Forbedring af afvandingsforholdene er en forudsætning 

for, at der etableres en spildevandskloakering. 

Den 28. marts 2011 besluttede Aalborg Byråd, at der skal 

udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen om spildevandskloakering 

af pilotområdet, samt at spildevandsplanen 

for den resterende del af sommerhusområdet Hals-Hou 

ændres, således at dette område angives som planlagt spildevandskloakeret, 

og at områdets status bibeholdes som 

nedsivningsområde, der administreres i henhold til Teknik- 

og Miljøforvaltningens administrationsgrundlag. Endvidere 

blev det besluttet, at der udpeges et nyt delområde, hvor 

arbejdet fortsættes efter samme model som for pilotområdet, 

samt at der skal findes langsigtede løsninger med 

henblik på at fremtidssikre sommerhusområdet i forhold til 

klimaforandringerne med øget nedbørsmængde, højere 

grundvandsstand og højere vandstand i Kattegat. 

Ændringerne af spildevandsplanen udarbejdes og offentliggøres 

mv. i 2011 med henblik på, at spildevandskloakeringen 

i pilotområdet kan igangsættes ultimo 2011. 

Spildevandsplan 2008-19 kan ses på www.forsyning.dk. 

17


Affaldsplan 

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Affaldsplan 

2008-2016 udarbejdet. Planen skulle sikre en 

harmonisering på affaldsområdet i de fire kommuner, der 

blev lagt sammen til Aalborg Kommune. Denne plan var 

ikke lovbestemt. Da initiativerne i denne plan fortsat var ved 

at blive implementeret, blev det besluttet, at den lovpligtige 

plan, der skulle være gældende fra 2010, skulle laves som 

et tillæg. Dette tillæg, sammen med Affaldsplan 2008-2016, 

udgør dermed den samlede affaldsplan for Aalborg Kommune. 

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde 

en ny affaldsplan minimum hvert sjette år. Fremover er der 

tale om en affaldshåndteringsplan, og den næste plan skal 

ifølge den pt. gældende affaldsbekendtgørelse vedtages 

senest den 1. januar 2013. 

Der sker p.t. en omfattende omorganisering af affaldssektoren. 

Den nye organisering vil på mange områder have stor 

betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæggelse 

af affaldshåndteringen. 

18 


Virksomhederne har fået adgang til genbrugspladserne 

den 1. januar 2010. Ligesom i 2010 skal opkrævning af 

gebyrer fra virksomheder i 2011 ske på baggrund af CVRregisteret. 

Der er sendt opkrævninger ud i april. Fra 2011 

skal opkrævningen for dagrenovation ligeledes opkræves 

via CVR-registeret frem for som hidtil via BBR- registeret. 

Der er vedtaget en administrationspraksis for, hvordan det 

skal foregå. 

Henteordningen og bestillerordningen er implementeret. 

Alle enfamiliehuse har fået en grå beholder til papir og pap. 

Placeringen af kuber/containere til papir og pap, flasker 

og glas samt til småt jern og metal optimeres løbende. På 

flaskekuberne monteres der en mini-kube til batterier og 

mobiltelefoner. 

I 2010 blev der udarbejdet to standardregulativer for hhv. 

husholdningsaffald og erhvervsaffald. Regulativerne er 1. 

behandlet og har været i offentlig høring. Imidlertid blev 

planarbejdet overhalet af ny lovgivning, og regulativerne er 

udsat til videre behandling i 2011, med planlagt ikrafttræden 

den 1. januar 2012. Affaldsplanen findes på www.skidt.dk. 

PLANSAMARBEJDE 2 - 

ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 


Aalborg Kommunes Erhvervsplan 

I januar 2011 godkendte Aalborg Byråd Erhvervsplan 2010-2014 med titlen Den globale erhvervsby, der er en samlende 

plan for kommunens strategi for en positiv erhvervsudvikling. Det er en bred plan i den forstand, at den omhandler flere 

områder end den direkte erhvervsudvikling. Planen beskriver også, hvordan kommunen vil arbejde for at skabe en god 

infrastruktur, en attraktiv by og sikre kvalificeret arbejdskraft, alt sammen til gavn for kommunens virksomheder. 

Erhvervsplanen er blevet til i samarbejde med alle relevante aktører, herunder flere af kommunens forvaltninger. Erhvervsplanen 

er koordineret med og refererer til mange andre strategier i Aalborg Kommune: Energivision og Energistrategi, 

Kommuneplan, Vejudbygningsplan, Bæredygtighedsstrategi, Landdistriktspolitik, Planstrategi, Turisme- og fritidsplan, 

Beskæftigelsesplan og Ungestrategi. 

Siden vedtagelsen af Erhvervsplanen i januar, er der gjort en række tiltag for at synliggøre planen og den nye vision om 

Aalborg som global erhvervsby: 

• Den 9. marts 2011 afholdt Erhvervsrådet morgenbriefing med lancering af Erhvervsplanen i Aalborg Lufthavn. Der deltog 

330 personer, primært fra private virksomheder. Morgenbriefingen bestod af en række korte oplæg og et projekttorv, 

hvor Erhvervsplanens satsninger blev visualiseret. 

• Samme dag blev et engelsk 32-siders magasin om Aalborg som erhvervsby offentliggjort. Magasinet hedder Aalborg 

– The Global Business Centre, og kan bruges til udenlandske gæster i Aalborg, og benyttes af lokale virksomheder i 

forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, investeringer mv.


• Den 13. april 2011 udkom Børsen med et 32-siders indstik om den globale erhvervsby Aalborg. Indstikket omhandler 

kommunens visioner for byen og præsenterer konkrete initiativer til udvikling af kommunens erhvervsliv. 


• Erhvervsplanen er udsendt pr. 1. februar 2011 og er gældende for perioden 2010-2014. 

• Der arbejdes løbende på at videreudvikle og gennemføre initiativer, der bidrager til Erhvervsplanens vision og satsninger. 

Erhvervsstrategi i Aalborg Samarbejdet 

I september vedtog Aalborg Samarbejdets bestyrelse en ny strategi for erhvervsområdet i Aalborg, Jammerbugt og Rebild 

Kommuner. Erhvervsstrategien ’Viden, vækst og vilje’ indeholder tre satsninger; Innovation, iværksætteri og oplevelser. 

Indenfor hvert af de tre indsatsområder er der udarbejdet strategiske målsætninger, der søges indfriet gennem udarbejdelsen 

af en handlingsplan for hvert område. De tre handlingsplaner har følgende temaer: 

Innovation 

• Identifikation af teknologiforspring og spidsteknologier. 

• Identifikation af klynger og etablering af netværk. 

• Afdækning af vidensniveauet i virksomhederne indenfor klyngerne. 

• Fokus på eksternt finansieret innovation. 

Iværksætteri 

• Synlighed og kultur. 

• Fokus på professionalisering, overlevelsesgrad, kompetencer og vækst. 

• Udvikling af erhvervslivet. 

Oplevelser 

• Oplevelseserhverv – nye vækstområder. 

• Fyrtårne – events, attraktioner og kulturinstitutioner. 

• Kulturliv, byplanlægning og erhverv. 

• Turismen som udviklingserhverv. 


• Erhvervsstrategien er udsendt pr. 1. januar 2011 og er gældende for perioden 2011-2014. 

• Der er udarbejdet handlingsplaner indenfor de tre indsatsområder Innovation, Iværksætteri og Oplevelser. 


Turisme som udviklingserhverv 

Et af temaerne i Aalborg Samarbejdets oplevelsesøkonomiske 

handlingsplan er indsatsen overfor turismen som 

udviklingserhverv. Der findes et uudnyttet potentiale indenfor 

turismeerhvervene i forhold til at sikre sammenhæng og 

indsigt på tværs af de planlægningsmæssige, erhvervsudviklingsmæssige 

og forretningsmæssige områder. Det skal 

udviklingsprojektet frem til den 1. marts 2012 medvirke til at 

råde bod på. Projektet består af udviklingsaktiviteter indenfor 

4 nordjyske turist- og oplevelsesområder: 

• Slettestrand, 

• Blokhus, 

• Rebild Bakker og Rold skov, og 

• Oplevelseszonen i Aalborg (Havnefront og centrale 

Aalborg). 

Udviklingsprocessen gennemføres som et konkurrenceforløb 

med et projektteam fra hvert af de 4 områder. Kulminationen 

er en konference, hvor visionsplanen for hvert 

område præsenteres for offentligheden, og hvor et hold af 

inviterede dommere ”eksaminerer” de 4 visionsplaner og 

kårer en eller flere vindere. Oplevelsesgruppen i Aalborg 

Samarbejdet forventer, at projektet kan bidrage til en målsætning 

om en generel vækstforøgelse indenfor området 

på 5-10 %. 


• Projektet igangsættes i løbet af maj 2011. 

• Organisationen, herunder projektteams, fastlægges i 

løbet af juni 2011. 

19


Digitalt Hotspot på 

Østre Havn 

Der er siden november 2007 arbejdet på at skabe en kreativ 

klynge indenfor digitale oplevelser i regi af Bretteville 

Hotspot og senere i samarbejdet om Platform4. Indenfor 

Bretteville fokuseres på netværk, fællesskab og iværksætteri 

i forhold til forskellige undersektorer, eksempelvis 

udvikling af computerspil og digitalt indhold. I huset eksisterer 

etablerede virksomheder side om side med nystartede 

virksomheder i et fælles kreativt miljø. 

Platform4 er et kreativt miljø for artistiske og teknologiske 

iværksættere. Lokalerne på Østre Havn indeholder AV-, 

lyd- og lysudstyr til brug for udviklingen af projekterne. 

Projekterne indenfor Platform4 etableres indenfor følgende 

områder: 

• Det elektroniske lydunivers. 

• Digital visualisering, kunst og æstetik. 

• Performativ arkitektur, design og kunst. 


• Bretteville lukker den 31. august 2011. Netværksaktiviteterne 

føres videre i det tværregionale Shareplay. 

• Platform4 fortsætter frem til udgangen af 2014. 

• Primo maj er en ny bygning taget i brug ved siden af 

den nuværende på Østre Havn. 

20 

Hub North - 

Nordjysk erhvervsnetværk 

Erhvervsnetværket Hub North har som mål at synliggøre, 

forene, udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri. 

Aktørerne er virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, 

direkte eller som underleverandører til større 

producenter. Nordjylland står stærkt som et af Danmarks 

og Nordeuropas førende centre for vindmølleindustrien. Arbejdskraften 

er skræddersyet til en klynge af virksomheder 

med vindenergi. Viden og erfaring fra landsdelens mange 

værfter og store industrier er bygget op gennem generationer 

og er også tilgængelig for nuværende og nye aktører. 

Aalborg Havn, Region Nordjylland, Aalborg Universitet, 

Dansk Industri i Nordjylland, Invest in Denmark og Aalborg 

Kommunes Erhvervsafdeling udgør netværkets bagland. 

Hub North vil arbejde for at forbedre rammevilkårene for 

vindmølleindustrien i det nordlige Danmark. Det betyder, at 

netværket vil samle og synliggøre de forhold og problemstillinger, 

som kræver politisk stillingtagen. 


• Netværket består af 93 virksomheder, hvoraf 80 har 

base i Nordjylland. De resterende medlemmer er spredt 

over hele landet og et enkelt medlem i Sverige. 

Netværk for Bæredygtig 

Erhvervsudvikling - NBE 

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) er et 

forpligtende grønt samarbejde mellem Aalborg Kommune, 

Aalborg Universitet og en række udvalgte virksomheder. 

Aalborg Kommune fungerer som tovholder og forestår den 

”daglige drift” af netværket. Netværket arbejder for at styrke 

de deltagende virksomheders konkurrenceevne ved at 

kombinere erhvervsudvikling og miljøforbedringer. 

For at deltage i netværket skal virksomhederne forpligte sig 

til at integrere miljøindsatsen i deres forretningsstrategi og 

i øvrigt udarbejde en handlingsplan for deres bæredygtighedsindsats 

- ”Plan for bæredygtig forretningsudvikling”. 

Netværkssamarbejdet indeholder følgende konkrete ting for 

den deltagende virksomhed: 

• En bæredygtighedsscreening af virksomhedens produktion 

og produkter i samarbejde med Aalborg Kommune 

og Aalborg Universitet. 

• En udpegning af prioriterede indsatsområder og mål, 

der sikrer det optimale udbytte for virksomheden. 

• Udarbejdelse af en handlingsplan (projektbeskrivelse), 

hvor virksomhedens indsats understøttes af samarbejdspartnere 

med de nyeste værktøjer og højt specialiseret 

viden. 

• Til at synliggøre indsatsen udarbejder virksomheden 

en ”Plan for bæredygtig forretningsudvikling”, som viser 

mål og resultater af indsatsen. Planen skal skabe 

synlighed i lokalsamfundet og på nationalt plan vise, at 

Aalborg Kommune og erhvervslivet er proaktive i bæredygtighedsindsatsen. 

Nyheder - Siden oktober 2010 

• Yderligere 1 virksomhed er kommet til - Aalborg Industries 

A/S. 

• Udvidelse af netværket til regional status er gennemført. 

• En projektansøgning til ekstern finansiering med EUmidler 

er i gang med at blive færdigudarbejdet. Indledende 

møde med KASK sekretatiatet er afholdt i april 


• Netværket udvides fremover gennem gennemførelse 

af ”bæredygtighedsspotting” på det almindelige miljøtilsyn. 



• Udarbejdelse af ”Plan for bæredygtig forretningsudvikling” 

er godt i gang. 

• Netværket bliver udvidet gennem bæredygtighedsspotting 

på 25 udvalgte virksomheder hos Virksomhedsafdelingens 

almindelige regelmæssige miljøtilsyn. 

Spotting udføres i løbet af 1. halvår 2011. 

• Udvidelsen af netværket til regional status er nu på 

plads – Hjørring Kommune deltager nu i netværket. 

Rebild Kommune har ligeledes ytret interesse for en 

fremtidig deltagelse. 

• Indledende møde med KASK sekretatiatet er afholdt i 

april 2011. 

KASK er et regionalt EU-støtteprogram til fremme af 

bl.a. bæredygtig erhvervsudvikling. Bevilliges der penge 

fra KASK til NBE betyder det, at Aalborg Kommune skal 

samarbejde med svenske og norske kommuner, vidensinstitutioner 

og virksomheder om udvikling og fremme 

af bæredygtig erhvervsudvikling i Danmark, Sverige og 

Norge.


Oplevelsesøkonomi - Aalborg Centrum/Havnefront 


Det er i efteråret 2010 endeligt besluttet, at den fortsatte udvikling af oplevelseszonen Aalborg Centrum/Havnefront skal 

ske i regi af STRAKKS-projektet. Det samlede STRAKKS-projekt er omtalt tidligere i materialet. 

I det videre arbejde med udviklingen af oplevelseszonen fokuseres der på at skabe netværk med repræsentanter fra både 

kommunen, erhvervsliv, uddannelse og forskning. Etableringen af netværk og nye samarbejdsformer skal bidrage til at 

udvikle og udmønte potentialet i området omkring Aalborg midtby og Havnefronten. 

Visionen er derfor at styrke og udvikle synergien mellem de forskellige typer af oplevelser og aktører i zonen. 

Der samarbejdes i udviklingsarbejdet med et konsulentfirma, der er ansvarlig for processen indtil udgangen af 2011. Som 

led i dette arbejde blev der ultimo april afholdt workshop for interne og eksterne interessenter med henblik på at skabe 

medejerskab og forankring hos byens aktører, så oplevelseszonen udfoldes i fællesskab. 

Parallelt med udviklingsarbejdet af oplevelseszonen, arbejdes der konkret på at igangsatte et eller flere pilotprojekter i 

området i sommerperioden. Disse pilotprojekter har til formål del at teste det netværksbaserede samarbejde, dels at skabe 

positiv opmærksomhed omkring projektet. 


PLANSAMARBEJDE 3 - LANDDISTRIKTET 

Landdistriktspolitik 

Landdistriktspolitikken 2010-2013 blev vedtaget august 

2010 og i den mellemliggende periode er der arbejdet 

videre med konkretisering af handleplaner for udmøntning 

af politikken. I forhold til større projekter er der planer om at 

igangsætte: 

• Udviklingsplaner 

• Projekt landsbyløft 

• Indsats mod forfaldne boliger 

• Oplevelseszonen Vest 

Udviklingsplaner 

Aalborg Kommune ønsker at gennemføre udviklingsværksteder 

i en række udvalgte lokalsamfund for derved at 

tydeliggøre lokalsamfundets styrker og udviklingspotentialer. 

Udviklingsplanerne skal synliggøre det enkelte lokalsamfunds 

fysiske og sociale værdier og beskrive lokalområdets 

nuværende styrker og udviklingspotentialer, og 

være retningsgivende for fremtidig udvikling i det konkrete 

lokalsamfund. 

Lokalbefolkningen skal være den primære drivkraft i 

udarbejdelsen af udviklingsplanerne, men det er samtidig 

vigtigt, at der er politisk og administrativt ejerskab for at 

sikre en realistisk forventningsafstemning i forhold til konkrete 

udviklingsønsker. Udviklingsplanerne skal endvidere 

sikre at fremtidige lokale såvel som kommunale initiativer 

understøtter udviklingen i den ønskede retning. 

Initiativet ”udviklingsplaner” vil være målrettet de dele af 

kommunen, hvor der er størst udfordringer i forhold til at 

skabe og fastholde en positiv udvikling. I 2011 planlægges 

det at lave udviklingsplaner for lokalområderne Kølby, 

Staun, Lundby, St. Ajstrup og Farstrup samt Gudum, Gudumlund 

og Gudumholm. 

Projekt landsbyløft 

Aalborg Kommunes landdistrikt rummer en bred vifte af 

byer af forskellig størrelse, udseende og beliggenhed. 

Fælles for byerne er, at de rummer fysiske kvaliteter, som 

skole, kirke, gadekær, forsamlingshus m.v., der kan styrkes 

yderligere. Ved at tage initiativ på forskellig vis kan kommunen 

i samarbejde med byerne sikre, at disse fremstår som 

attraktive og spændende bosætningsområder. 

Aalborg Kommune har i de sidste årtier anvendt byfornyelsesmidler 

til kvarterløft i Aalborg bys større boligkvarter. 

Kvarterløftsindsatsen kan suppleres med en indsats, der på 

lignende vis sætter initiativer i gang i landdistriktet – projekt 

Landsbyløft. Via helhedsplan for byerne skal der skabes 

rum for at byens byrum forbedres, såsom bygninger, opholdsarealer, 

centrale pladser, stiforbindelser mv. Samtidig 

forventes det at processen med byens borgere vil kunne 

sættes gang i nye spændende projekter til gavn for byens 

liv. 

Projekter kræver endvidere stor deltagelse både af de 

øvrige forvaltninger og af borgerne I de udvalgte byer, 

hvor engagement fra byens borgere er vigtig for at sikre, at 

de rigtige projekter sættes i gang. I landdistriktspolitikken 

2010-2013 er målet, at Projekt landsbyløft skal anlægges i 

mindst 3 byer i perioden. 

21


Indsats mod forfaldne boliger 

I Landdistriktspolitikken, som er formuleret bl.a. med baggrund 

i input fra konferencen i april 2010, er et af fokusområderne 

bosætning, hvorunder et af temaerne er, at 

igangsætte kortlægning af omfanget af forfaldne beboelsesejendomme 

i kommunens landdistrikt. 

Erfaringerne fra andre nordjyske kommuner siger, at der 

findes et antal beboelsesejendomme, der ikke er egnet til 

beboelse. Sekundært er en del af disse beboelsesejendomme, 

der står og forfalder, endvidere skæmmende for landsbyerne 

og det åbne land, og tjener ikke et bevaringsværdigt 

formål. Der er ikke på nuværende tidspunkt i Aalborg Kommune 

etableret et overblik over problemets omfang. 

Det overordnede formål med indsatsen er forskønnelse af 

landsbyer og det åbne land samt nedbringe omfanget af 

dertil knyttede sociale problematikker. Med registrering af 

beboelsesejendomme skabes et mere præcist overblik over 

antallet og graden af beboelsesejendommes forfaldenhed 

i kommunens landdistrikt, hvorved der kan udarbejdes en 

prioriteret liste for indsatsen. Ved registreringen og prioriteringen 

skabes et grundlag hvorpå en egentlig indsats kan 

opstartes. 

22 

Oplevelseszone vest 

Oplevelser i kommunens landdistrikter kan skabe både 

attraktive bosteder og arbejdspladser. Derfor er det vigtigt 

at synliggøre hvor disse oplevelser ligger og forstærke indsatsen 

for at få øget både kvalitet og kvantiteten af disse. 

I området syd og vest for Nibe findes en række natur- og 

kulturhistoriske perler, der tilsammen giver et grundlag for 

at arbejde målrettet med disse. Formålet er at tiltrække 

besøgende til området, både lokale men også turister. 

En tiltrækning af borgere vil kunne generere omsætning 

i serviceerhvervene, samt vise området som attraktivt for 

bosætning. 

Det valgte projektområde rummer mange muligheder for at 

lave spændende aktiviteter. Her kan blandt andet nævnes 

Huul Mølle, Halkær Mølle, Halkær Sø, vikingebopladsen 

ved Sebbersund, Sebber Kloster og De Himmerlandske 

Heder. Samtidigt rummer området en mangeartet natur der 

rummer gode muligheder for forskelligartet udfoldelse som 

cykling, vandring eller fiskeri. Området er desuden udpeget 

som vådområder i forbindelse med vandplanerne. Samtidigt 

er der et meget aktivt kulturelt miljø omkring Halkær 

og Halkær Kro. Dette er også udvidet til en fokus på lokale 

økologiske fødevarer. Alt i alt rummer området mange muligheder 

for at give forskellige oplevelser. 

Oplevelseszone 

Kattegatkysten 

Arbejdsgruppen der har arbejdet med oplevelseszone Kattegatkysten, 

har i foråret afleveret et statusnotat til Direktørgruppen. 

Statusnotatet indeholder en række anbefalinger 

indenfor 3 områder, som der arbejdes videre med. De 

tre områder er, udvikling af: 

• Grønne oplevelsesforbindelser. 

• Udvikling af havnemiljøer. 

• Udvikling af pakkeløsninger og netværk. 

Disse emner er også elementer som indgår i Visit Aalborgs 

EU-projekt vedrørende sæsonforlængelse på Kattegatkysten. 

Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 

er ansvarlig for udførelsen af de i notatet anbefalede tiltag. 

Disse udføres i tæt samarbejde med Visit Aalborg, som 

blandt andet arbejder på en analyse af oplevelsespotentialer 

i natur og havne i oplevelseszonen. Arbejdsgruppen 

bag oplevelseszone Kattegatkysten er hermed færdig med 

sit arbejde, men vil blive indkaldt ad hoc i forbindelse med 

arbejdet med anbefalingerne. 


Politik for Natur, parker og 

friluftsliv 

Park og Natur er i gang med at formulere forslag til politik 

for Natur, Parker og Friluftsliv. Udarbejdelsen af politikken 

skal klarlægge Aalborg kommunens overordnede politiske 

målsætning for hvad kommunen vil på de grønne områder. 

Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et 

redskab som angiver, hvad kommunen har af overordnede 

planer og intentioner for de grønne områder, og som er 

de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit 

daglige virke tager afsæt i. 

Politik for Natur, Park og Friluftsliv skal ses som en opdatering 

og uddybning af visionerne i Grønt Katalog fra 1999, 

Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005 og Aalborg kommunes 

Planstrategi 2007 og kommuneplan 2009. Desuden følges 

der op på Kommuneplan09 og visionerne i Aalborg kommunes 

landdistriktspolitik ligesom elementerne i den kommende 

klimastrategi indgår. 

Aalborg Kommune har med sin kombination af storby- og 

landkommune en helt unik baggrund for at tage vare om 

sine grønne områder og naturlandskaber. Landskabet med 

Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og 

ådalene er en væsentlig del af Aalborg kommunes identitet. 

Byernes borgere skal også have mulighed for tilgængelighed 

og plads til rekreative grønne områder og naturoplevelser. 

Den biologiske mangfoldighed er afhængig af en 

variation i levesteder og især de levesteder der gennem 

de senere år er blevet sjældne. Det er vigtigt, at bevare og 

beskytte disse levesteder. 

Inden politikken færdiggøres i Teknik- og Miljøudvalget skal 

den præsenteres i Det Grønne Råd.


Naturkvalitetsplanlægning: 

kortlægning af naturarealer i 

Aalborg Kommune 

Naturkvalitetsplanlægning er en metode til at vurdere naturarealers 

tilstand og kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på 

den baggrund at opstille målsætninger for naturarealerne. 

Med en naturkvalitetsplanlægning kan der i Kommuneplanen 

opstilles præcise mål for udviklingen af kommunens 

natur, og økologiske forbindelser, skovrejsningsområder, og 

indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et 

mere fagligt funderet grundlag, end i dag. 

Målet er, at alle beskyttede søer og øvrige naturarealer i 

Aalborg Kommune skal være kortlagt med udgangen af 

2012. Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger 

med års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens 

naturarealer meget præcist til gavn for kommunens borgere 

og den kommunale administration af disse arealer. Forventningen 

er desuden, at man gennem dialog og information 

målrettet de borgere, der ejer naturarealerne, på lang sigt 

vil kunne reducere mængden af overtrædelser af naturbeskyttelsesloven 

væsentligt. 


Der er ca. 8.500 beskyttede naturarealer i Aalborg Kommune, 

hvoraf ca. 1.800 er søer og vandhuller. Kortlægningsarbejdet 

blev påbegyndt i 2008. Pr. maj 2011 er der kortlagt 

ca. 1.350 søer og ca. 2.400 af de øvrige tørre naturarealer 

som fx heder, enge, overdrev og moser. Dertil kommer 

ca. 2.500 § 3 arealer, der ligger i kommunens 6 Natura 

2000-områder, hvor Staten har ansvaret for kortlægningen. 

Med udgangen af 2011 forventes at omkring 3/4 af kommunens 

naturarealer er kortlagt. 

Fri passage for fisk og folk 

ved Huulmølle 

Nu strømmer vandet igen helt naturligt ved Huulmølle i 

Binderup å efter ca. 600 år med en spærring for fiskenes 

frie vandring i vandløbet. Forhistorien er, at der har været 

en spærring ved Huulmølle siden ca. år 1400, hvor der blev 

etableret en opstemning i forbindelse med en vandmølle. 

Opstemningen i vandløbet har været på ca. 2 m’s højde og 

har forhindret fiskenes nødvendige vandring mod vandløbets 

opvækst- og gydeområder længere oppe i vandløbssystemet. 

I 1979 etablerede amtet en kammerfisketrappe 

og en modstrømsfisketrappe i træ, der ikke har fungeret 

efter hensigten. 

Aalborg Kommune og lokalforeningen Vokslev Samråd har 

samarbejdet om en række projekter ved Huulmølle i Vokslev 

ved Binderup å. I periode fra juni til september er der 

bl.a. foregået etablering af et vandløbsrestaureringsprojekt 

og en oprensning af mølledammen. Restaureringsprojektet 

har omfattet etablering af et omløbsstryg som består af et 

nyt vandløb på 160 m der går uden om den eksisterende 

mølledam. Omløbsstryget sikrer fiskenes vandring med 

et jævnt fald uden styrt i vandløbet og erstatter således 

fisketrapperne. 

Vandløbs- og sørestaureringen blev færdigetableret i 

oktober 2010, idet vandløbet nu igen løber naturligt på det 

nyetablerede omløbsstryg. Dette har været et stort mål 

for flere interessegrupper i mange år, idet den tidligere 

fisketrappe ikke har fungeret efter hensigten for vandløbets 

fauna. Efter åbningen af stryget er der nu endelig fri 

faunapassage ved Huulmølle til stor glæde for fisk, smådyr, 

lystfiskere etc. 

Status er, at der i november 2010 blev åbnet mulighed for 

at offentligheden frit kan færdes på diget mellem stryget og 

den oprensede mølledam. Her kan man nyde det unikke 

genskabte natur- og kulturmiljø med en blank og stillestående 

mølledam til den ene side og et brusende og klukkende 

vandløb til den anden side. Fra lokalbefolkningen 

lyder det, at området allerede har været velbesøgt af både 

fisk og folk! 

Efter vinterens to store tøbrud i januar og februar, skete der 

mindre skader langs vandløbets brinker, som endnu ikke 

helt havde nået at stabilisere sig. Skaderne blev udbedret 

i marts 2011. De sidste finpudsninger af vandløb, stier, 

bænke, information mm. vil ske i løbet af foråret. Der vil 

være officiel indvielse af hele projektet efter sommerferien. 


23


PLANSAMARBEJDE 4 - 

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED 

Lokal indsats for en bæredygtig udvikling 

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11 blev vedtaget i Aalborg Byråd den 23. juni 2008. Strategien indeholder 

en række mål og indsatser, der skal styrke arbejdet med at fremme en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling i 

Aalborg Kommune. Mål og indsatser er pt. under implementering og sker primært i de fagforvaltninger, der varetager de 

pågældende fagområder og forankres i deres relevante strategier og planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen 

har bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser indgået som grundlag for miljø- og bæredygtighedsvurderingen af 

kommuneplanen. 

På tilsvarende måde indgår flere af bæredygtighedsstrategiens mål også i konkrete byomdannelsesprojekter, fx på Godsbanearealet, 

hvor målsætningen er en bæredygtig og CO 2 neutral ny bydel. 


Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt implementeret ved udgangen af 2011 og erstattes af en ny Bæredygtighedsstrategi 

ved årets udgang. 

24 

Klimastrategi 

2011-2015 

Klimastrategien indeholder både en forebyggelsesdel og 

en tilpasningsdel. Forebyggelsesdelen indeholder mål og 

virkemidler vedr. forebyggelse af klimaforandringer gennem 

reduktion af udledningen af drivhusgasser. Tilpasningsdelen 

fokuserer på hvordan man i Aalborg Kommune bedst 

muligt tilpasser sig konsekvenserne af klimaændringerne i 

forhold til byudvikling, naturbeskyttelse, infrastruktur mv. 

Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag 

og forholdsregler indbygges og anvendes i den eksisterende 

varetagelse af kerneopgaverne i kommunen. Med 

udgangspunkt i en vision om en fossilfri Aalborg Kommune 

i 2050 (Energivision 2050” udarbejdet i samarbejde med 

AAU), fastlægger klimastrategien delmål og indsatser for 

reduktion af drivhusgasser. Strategien beskriver de kommunale 

handlemuligheder og disses forankring i eksisterende 

kerneopgaver. 

I udpegningen af handlemulighederne er der fokus på tiltag 

indenfor kerneopgaverne i Teknik- og Miljøforvaltningen og 

Forsyningsvirksomhederne som fx planlægning, myndighedsvaretagelse, 

forsyning, transport og samarbejde med 

erhvervslivet. 

Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne 

af klimaændringerne er undersøgt – herunder hvilke konsekvenser 

klimaændringerne vil få for Aalborg Kommune 

og hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig stigende 

vandstand i Limfjorden og Kattegat og mere ekstremt 

nedbør, specielt med fokus på påvirkninger af by-, vand- og 

naturområder og infrastruktur. Der er gennemført en oversvømmelsesscreening 

af kommunens samlede areal og en 

mere omfattende undersøgelse af 6 særligt oversvømmelsestruede 

områder. 

Som en del af kommunens klimastrategi er Aalborg Kommune 

blevet klimakommune i samarbejde med Dansk 

Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen har 

forpligtet sig til at reducere udslippet af CO 2 med 2 % pr. år 

i perioden 2010-2020 fra egne aktiviteter. Det vil bl.a. ske 

gennem energibesparelser i kommunes bygninger. 


Oplæg til Klimastrategi 2011-15 er sendt i ekstern høring 

hos kommunens interessenter og forventes vedtaget i Aalborg 

byråd i september 2011. 


Grønne Butikker i Aalborg – 

og måske en ”Grøn Gade”. 

De Grønne Butikker i Aalborg Kommune viser konkrete 

klimaresultater, og kan potentielt realisere en besparelse på 

ca. 680.000 kWh, ved miljøvenlig butiksdrift. Her i foråret 

overrækkes igen diplomer til de næste butikker, så der nu 

er 75 butikker som yder en frivillig indsats for klimaet og 

miljøet. Der er fortsat en jævnt tilstrømning af butikker som 

gerne vil tilslutte sig diplomordningen for Grøn Butik. 

Ud over butikkernes velvilje og interesse for at blive Grøn 

Butik har engagementet i det grønne netværk været 

afgørende for diplomordningens udbredelse. I netværket 

deltager Aalborg Industri- & Handelskammer, Aalborg City 

Forening og Aalborg Storcenter, som aktivt støtter ordningen 

og indgår i netværket sammen med Energicenteret og 

Energitjenesten sammen med Aalborg Kommune. Herudover 

deltager Nibe Handelsforening aktivt med introduktion 

af Grønne Butikker i Nibe. 


I foråret har der været fokus på synliggørelse af de Grønne 

Butikker. I forbindelse med introduktionen af Erhvervsplanen 

den 9. marts 2011 i Aalborg Lufthavn udstillede 

bl.a. Grøn Butik, som en del af den globale styrke position 

omkring ”Energi og Miljø” i forhold til erhvervssamarbejde. 

Der har efterfølgende været promovering af Grøn Butik i 

lufthavnens svingdør samt i bybusserne, samt i forbindelse 

forårskampagnen ”foråret ringer på”, hvor der som noget 

nyt blev etableret et internt samarbejde i Aalborg Kommune 

mellem Grøn Butik projektet, bycyklerne og Archimedes 

projektet, Sluk Lyset kampagnen (SBU) samt med Cityforeningen 

som ekstern part. Det resulterede bl.a. i et fælles 

telt på Gabels Torv med konkurrencer, uddeling af materialer 

m.v. 

Nibe Handelsforening har i løbet af foråret informeret om 

Grøn Butik på bestyrelses- og medlemsmøder, og ud over 

de to butikker i Nibe som allerede er Grøn Butik, så har p.t. 

8 butikker tilmeldt sig ordningen. 

Samlet set så kommer der stadig nye butikker til og med de 

nye diplomer der på vej, så der i alt er 75 Grønne Butikker. 

Der arbejdes i øjeblikket på, at opnå butikkernes tilslutning 

til en Grøn Gade i Gravensgade i Aalborg, hvor alle 

butikkerne i gaden tilbydes at være en del af Grøn Butik 

diplomordning. Målet er, at kunne realisere ”Grøn Gade” til 

september 2011.


Spildevandsforhold i 

kolonihaveforeninger 

Det er besluttet at der gennemføres pilot-projekter i tre kolonihaveforeninger 

Dalen, Fritiden og Draget, hvor Aalborg 

Kommunes vandforsyning har påpeget, at de ikke accepterer 

nedsivning af spildevand, da disse kolonihaveområder 

ligger indenfor bufferzonerne for vandværkernes indvindingsboringer. 

Den stigende brug af bl.a. skyllende toiletter udgør et 

miljømæssigt problem i form af udledt spildevand, som ikke 

er renset og enten føres direkte ud på jorden eller i ulovlige 

septitanke. Dette betyder, at der skal udarbejdes planer for, 

hvordan kolonihaver kan udlede spildevand fra husene, 

uden at det er til skade for miljøet. De erfaringer, som bliver 

gjort ved planlægningen i de 3 nævnte haveforeninger, anvendes 

i det videre forløb med de øvrige haveforeninger. 

Der skal foretages en principbeslutning om, hvorvidt nedsivning 

af spildevand i kolonihave områderne skal tillades. De 

udførte undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold 

har vist, at nedsivning af spildevand er problematisk. De 

eksisterende nedsivningsanlæg er ifølge gældende bestemmelser 

og den gældende spildevandsplan, at betragte som 

ulovlige installationer. 

Miljømyndigheden i Aalborg Kommune skal afklare, hvorvidt 

de vil påtale overtrædelser af de gældende regler og 

påbyde ændring af de eksisterende forhold, eller om der 

skal udarbejdes nye mere lempelige retningslinjer for nedsivning 

af spildevand i kolonihaveområderne. 

Kolonihaveforeningernes bestyrelse skal inddrages i processen 

med planlægning af fremtidige spildevandsløsninger. 

Der er et stort behov for at få mere viden om haveejernes 

ønsker og behov. 


Pilot projektet startes op pr. 1. maj 2011 i kolonihaveselskabet 

Dalen. Park & Natur skal sammen med Vandmiljøafdelingen 

kortlægge kolonihaveforeningen Dalens 131 haveparceller, 

og føre tilsyn og registrere spildevandssituationen 

både hvad angår det grå og sorte spildevand. 

Efterfølgende tages der fat på de 2 øvrige haveforeninger 

Fritiden og Draget. 

Statens Vand- og naturplaner 

De statslige vand- og naturplaner har nu været igennem 

en 6 måneders offentlig høring frem til den 6.april 2011. 

Aalborg Kommune har indsendt bemærkninger til planerne. 

Kommunens bemærkninger er godkendt af byrådet på et 

møde den 27. marts 2011. De endelige vand- og naturplaner 

forventes vedtaget af Naturstyrelsen sidst i 2011. 

Kommunen skal på baggrund af de godkendte vand- og 

naturplaner udarbejde, konkrete handleplaner til planerne. 

Handleplanerne skal være vedtaget senest 1 år efter planerne 

er vedtaget. 

Vandplaner 

Aalborg Kommune ligger inden for 2 vandplanområder: 

Limfjorden og Nordlige Kattegat og Skagerak. Vandplanerne 

angiver en lang række konkrete mål og tiltag som skal 

være nået senest i 2015. Det drejer sig især om reduktion 

af udledning af næringstoffer til Limfjorden og Kattegat, at 

opnå god økologisk tilstand i vandløb. 

De væsentligste kommentarer i Aalborg Kommunes høringssvar 

er: 

• Vandplanerne er forsinkede hvorfor det bliver urealistisk 

at nå målene inden 2015. Der er ikke afsat tilstrækkelige 

økonomiske midler til at gennemføre indsatserne. 

• Uafklaret hvordan Kommunen bliver kompenseret mht. 

ressourceforbrug til gennemførelse af planerne. 


• Væsentlige dele af vandplanens forudsætninger er stadig 

uafklarede idet Miljøministeriet har nedsat en række 

arbejdesgrupper som endnu ikke har afsluttet arbejdet. 

Det drejer sig om indsatser indenfor spildevand, vandløb, 

vandindvinding, markvanding og sørestaurering. 

• For Limfjorden mangler der at findes virkemidler til 63% 

af målet for kvælstofreduktionen. 

• Sikring af drikkevand (grundvandsbeskyttelse) er mangelfuld 

i planerne. 

Arbejdet med forundersøgelser til de 4 vådområdeprojekter 

som er udpeget i Aalborg Kommune er i gang. 

Naturplaner 

De største udfordringer i Aalborg Kommune i forhold til at 

gennemføre de kommunale naturplaner bliver at sikre en 

rig og varieret natur eller med habitatdirektivets ord ”Gunstig 

bevaringsstatus” for naturen i kommunens 6 Natura 

2000-områder. Staten har udmeldt, at indsatsen i disse områder 

frem til 2015 først og fremmest skal standse tilbagegangen 

for områdernes naturtyper og arter. Dette betyder 

konkret, at naturarealerne skal afgræsses for at forhindre 

tilgroning, at der skal genskabes naturlige vandstandsforhold, 

samt at isolerede og små naturarealer skal sammenbindes. 

Arbejdet med at gennemføre planerne er allerede 

igangsat i kommunens 6 Natura 2000-områder gennem en 

række pleje- og naturgenopretningsprojekter. Hovedpunkter 

i Aalborg Kommunes høringssvar til Natura 2000-planerne: 

• De langsigtede målsætninger for Natura 2000-områderne 

er generelt ambitiøse, hvilket Aalborg Kommune 

finder positivt. Dette gælder især for Lille Vildmose, 

hvor der allerede inden 2015 lægges op til store naturforbedringer. 

Dog er målsætningerne for fuglelivet 

generelt for uambitiøse i alle Natura 2000-områderne, 

hvilket er påpeget. 

• En del af den påkrævede indsats i Natura 2000-områderne 

skal ske gennem indsatsen i vandplanerne. Aalborg 

Kommune finder ikke, at indsatsen i vandplanerne 

er tilstrækkelig til at sikre en række af de fuglearter og 

naturtyper, der skal sikres i Natura 2000-områderne. 

• Kommunerne er forpligtet til at gennemføre de indsatser, 

som er beskrevet i Natura 2000-planerne. Indsatsen 

skal imidlertid ske gennem frivillige aftaler med 

berørte lodsejere. Dette finder Aalborg Kommune som 

udgangspunkt positivt, idet det skaber ejerskab og interesse 

for naturbevarelse. Det bliver dog en stor udfordring 

at sikre helhedsorientering i forvaltningen, samt at 

sikre, at alle relevante området bliver plejet. 

Limfjordsrådet 

Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem 

Limfjordskommunerne omkring en bæredygtig fjord. Sekretariatet 

er med en normering på 2,7 medarbejdere placeret 

i Aalborg Kommune. Ambitionen er, at kommunernes tiltag i 

videst muligt omfang tænkes sammen i bestræbelserne på 

at opfylde miljømålene fastsat i Internationale forpligtigelser. 

I 2011 er Limfjordsrådets kerneopgave vådområdeindsatsen 

i oplandet til Limfjorden. Som Vandoplandsstyregruppe 

har Limfjordsrådet til opgave at udarbejde en vandoplandsplan, 

der koordinerer vådområdeindsatsen imellem de 

18 kommuner med opland til fjorden. Vandoplandsplanen 

opdateres løbende og er vigtig i styringen af vådområdeindsatsen 

så, dennes samlede mål nås på tværs af limfjords- 

kommunerne og indenfor den af Staten afsatte beløbsramme. 

Limfjordsrådets Sekretariat er endvidere projektleder på 

mange af projekterne, der årligt skal sikre en kvælstoffjernelse 

på 415 ton N til Limfjorden. I den sammenhæng udvikles 

og gentænkes Rådets hjemmeside så netop vådområdeindsatsen 

fremstår tydeligere. Limfjordsrådet har også 

besluttet at styrke det strategiske samarbejde og målrette 

indsatsen i fællesskabet med et visionsarbejde, der forløber 

frem til ultimo 2011. Indsatserne er pr. maj 2011 alle godt i 

gang. 

25


26 

Kølby 

9 

Farstrup 

Stavn 

Løgstørvej 

Store Ajstrup 

Barmer 

Valsted 

Sebbersund 

Hvalpsundvej 

Limfjorden 

Bislev 

Aalborgvej 

Nibe 

Hobrovej 

Bjerrelund 

Nyrup 

Nørholm 

Nibevej 

Sønderholm 

Restrup Enge 

Ny Nibevej 

St. Restrup 

Frejlev 

Tostrup 

Svenstrup 

Godthåb 

10 

Egholm 

NordjyskeMotorvej 

Hobrovej 

Vadum 

Thisted Landevej 

11 

Ellidhøj 

Høvejen 

Tylstrup 

LandevejLandevej 

Hirtshalsmotorvejen 

Nørresundby 


Ferslev 

Volsted 

Visse 

1 

Gug 

Hjallerupvej 

Tylstrup 

Sulsted 

Hjørring 

6 

Vestbjerg 

Gistrup 

Nøvling 

Hammer Bakker 

Vodskov 


Halsvej 

Frederikshavmotorvejen 

5 

Grindsted 

Uggerhalne 


Klarup 

Fjellerad 

2 

Stae 

Sæbyvej 

Gudum 

Vaarst 

Langholt 

Omfartsvejen 

Vester Hassing 

Lillevorde 

8 

4 

Storvorde 

Sejlflod 

Gandrup 

Egensevej 

Gudumholm 

Gudumlund 

13 14 

Nørre Kongerslev 

Kongerslev 

Vildmosevej 

Lille Vildmose 

Mou 

3 


12 

Kystvej 

Ulsted 

Houvej 

Egense 

7 

Dokkedal 

Hals 

Strandvejen 

Hou 

Kattegat 

Ledige kommunale arealer 

til boligformål 

Parcelhusgrunde 

1 Hanebjælken, Vestbjerg... 6 grunde 

2 Kidholm, Langholt... 3 grunde 

3 Lucernehaven, Ulsted... 5 grunde 

4 Nåleøjet, Vester Hassing... 28 grunde 

5 Ribevej, Aalborg Øst... 2 grunde 

6 Kassandravej, Gug Sydøst... 20 grunde 

7 Søhesten, Hals Nord... 19 grunde 

8 Nørgaardsvej, Sejlflod... 1 grund 

9 Højageren, Farstrup... 6 grunde 

10 Asgården, Svenstrup... 3 grunde 

11 Stillekrogen, Ellidshøj... 2 grunde 

12 Remisevej, Dokkedal... 1 grund 

13 Marsvej, Kongerslev... 1 grund 


14 Gartnervænget, Kongerslev... 3 grunde 

Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde 

Se detaljer på 

www.aalborgkommune.dk


Kølby 

Farstrup 

Stavn 

Løgstørvej 

Store Ajstrup 

Barmer 

Valsted 

Sebbersund 

Hvalpsundvej 

Limfjorden 

22 

Bislev 


Nibe 

Hobrovej 

Bjerrelund 

Nyrup 

Nørholm 

Nibevej 

Sønderholm 

Restrup Enge 

Ny Nibevej 

St. Restrup 

Frejlev 

Egholm 

20 

Tostrup 

Svenstrup 21 

Godthåb 

NordjyskeMotorvej 

Hobrovej 

Vadum 

Thisted Landevej 

Høvejen 


Tylstrup 

LandevejLandevej 

Hirtshalsmotorvejen 

Visse 

Gug 

Hjallerupvej 

Hjørring 

Hammer Bakker 


Halsvej 

Frederikshavmotorvejen 

Klarup 

Sæbyvej 

Omfartsvejen Strandvejen 

Egensevej 

24 Nøvling 

23 

Gudumholm 

Mou 

Ellidhøj 

Nørresundby 

AK Arealer er i gang med en systematisk gennemgang af kommunens ejendomme, med henblik på at prioritere 

hvilke arealer, der er egnet til salg og hvornår. I dette arbejde ligger også en diskussion af, hvordan AK 

Arealer via aktive jordopkøb kan understøtte den ønskede udvikling, jf. kommunens fysiske planlægning. I 

præsentationen er der derfor lagt vægt på at vise, hvilke grunde AK Arealer er klar til at sælge ”nu og her”. De 

strategiske overvejelser om fremtidig salg vil blive introduceret i de kommende perioders Plan- og Projektinformation 

i takt med at den systematiske gennemgang giver resultater. 

3 

25 

17 

Ferslev 

Volsted 

14 

15 

1 

2 

Tylstrup 

Sulsted 

Vestbjerg 

Gistrup 

Vodskov 

11 

13 

Fjellerad 

Grindsted 

Uggerhalne 

9 

10 


12 

Stae 

Lillevorde 

Gudum 

Vaarst 

4 

Langholt 

5 

6 


7 

Storvorde 

16 

18 

19 

26 

Sejlflod 

Gandrup 

Gudumlund 

Nørre Kongerslev 

Kongerslev 

8 

Vildmosevej 

Lille Vildmose 



Ulsted 

Kystvej 

Houvej 

Egense 

Dokkedal 

Hals 

Hou 

Kattegat 

Ledige kommunale arealer 

til erhvervs- , center og 

offentlige formål 

1 Vestbjerg Erhvervscenter... ca 1,14 ha 

2 Jørgen Steins Vej, Vestbjerg... ca 0,98 ha 

3 Vadum Erhvervscenter... ca 0,71 ha 

4 Bjerget, Langholt... ca 0,23 ha 

5 Industrivej, Vester Hassing... ca 1,51 ha 

6 Aslundvej, Vester Hassing... ca 3,93 ha 

7 Hækken, Vester Hassing... ca 0,80 ha 

8 Teglvænget, Gandrup... ca. 0,17 ha 

9 Korinthvej Aalborg Øst... ca 9,14 ha 

10 Svendborgvej, Aalborg Øst... ca 4,25 ha 

11 Venøsundvej, Aalborg Øst... ca 1,58 ha 

12 Nørremarksvej, Klarup... ca 2,18 ha 

13 Selma Lagerløfsvej, Aalborg... ca 0,57 ha 

14 Pandoravej, Gug Øst... ca 0,34 ha 

15 Fortunavej, Gug Øst... ca 0,70 ha 

16 Industrivej, Storvorde... ca 1,11 ha 

17 Fiskene og Jomfruen... ca 1,64 ha 

18 Rødhøjvej, Storvorde... ca 0,015 ha 

19 Landholmvej, Storvorde... ca 2,36 ha 

20 Atletikvej, Svenstrup Nord... ca 0,63 ha 

21 Viedalsvej, Svenstrup... ca 0,70 ha 

22 Stenvej, Nibe... ca 0,04 ha 

23 Ellebæksmindevej, Mou... ca 1,98 ha 

24 Tingstedet, Svenstrup... ca 0,64 ha 

25 Flødalen, Svenstrup Syd... ca 20,00 ha 

26 Bizonvej, Kongerslev... ca 1,70 ha 

Anvendelse 

Center 

Erhvervsområder 

Offentlige formål 

Kortet viser lokaliteter med salgsklare grunde 

Se detaljer på 

www.aalborgkommune.dk 

27

Oversigt over lokalplaner 

Boliger, Strandgade i Nibe 10-1-104 

Bislev - lokalplan for hele byen 10-2-101 

Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 1-1-107 

Hotel og konferencefaciliteter, Aalborg Midtbyen 1-1-109 

Bolig og erhverv, Musikkens Hus- område, Aaborg Midtby 1-1-111 

Parkering, Sauers Plads, Aalborg Midtby 1-1-112 

Tømmerhandlengrunden, Nørresundby Midtby 1-2-105 

Østre Havn, Ø-gadekvarteret 1-4-106 

Boliger mm., Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret 2-1-101 

Varmecentral mv., Hjørringvej, Nørre Uttrup 2-2-104 

Butik- og erhvervsområde, Loftbrovej, Nørre Uttrup 2-2-105 

Boliger, Ferskenvej/Æblevangen/KFUM, Hasseris 3-3-106 

Annebergvej 181, Mølholm 3-4-101 

Erhverv og butikker, Aalborg Storcenter m.fl., City Syd, Skalborg 3-6-… 

28 

Erhverv og butikker, City Syd, syd for Vægten, Skalborg 3-6-107 

Boliger og kontor m.v., Hadsundvej 182-190, Vejgård 4-1-105 

Centerformål, Grønlands Torv, Grønlandskvarteret 4-2-108 

Trafikkorridor for kollektiv trafik, Grønlandskvarteret 4-2-109 

Butikker og boliger, Vissevej, Gug 4-3-101 

Universitetssygehus ved Selma Lagerlöftsvej, Rammelokalplan, … 

Kontor og let erhverv, Novi, Universitetsområdet 4-4-108 

Center og boligområde ved Tornhøjcenteret 4-5-102 

Siemens Windpower, Erhvervsområde, Erhvev Øst 4-8-101 

Institutioner, Hammer Bakker, Vodskov 5-2-106 

Boliger, Vodskov Enge, Vodskov 5-2-xxx 

Boliger, Stråtaget og Tagskægger, Vestbjerg 5-6-101 

Nordjyllandsværket, Landområde Nord 5-9-101 

Kommuneplantillæg, Olielager, Høvejen 80, Nørresundby, … 

Erhvervsområde Svenstrup Syd, Svenstrup 6-1-104 

Hammerværket, Godthåb 6-2-101 

Boliger vest for skolen, Frejlev 6-3-102 

Boliger ved Kærhavegårdvej, Klarupvj. Klarup 7-1-104 

Kommuneplantillæg, Vandindvinding, Lundby Krat, Landområde … 

Boligområde, Ved Søerne, Nørlund, Gandrup 9-2-102 

Ulsted Varmeværk 9-3-101 

Lagunen, Hals Strand Camping, Landsområde Hals 9-6-103 

LOKALPLANFASER 

Hvid: 

Prioriteret, men ikke tidsbestemt. 

Rød fase: 

Under udarbejdelse. 

Gul fase: 

Politisk behandling og 

offentlig høring af planforslag. 

Grøn fase: 

På vej til endelig vedtagelse. 

01-01-2011 03-03-2011 03-05-2011 03-07-2011 02-09-2011 02-11-2011 02-01-2012 03-03-2012 03-05-2012 03-07-2012 

Ventelisten: 

Lokalplannr Lokalplannavn 

10-1-xxx 

10-1-xxx 

10-6/7-xxx 

10-x-xxx 

1-1-105 

1-1-xxx 

1-1-xxx 

1-1-xxx 

1-2-xxx 

1-4-107 

1-4-xxx 

2-1-102 

2-4-102 

4-4-101 

4-4-106 

4-4-xxx 

4-8-xxx 

5-6-xxx 

5-9-103 

5-9-xxx 

5-9-xxx 

6-6-xxx 

7-1-103 

7-5-xxx 

7-xxx 

8-1-102 

9-1-xxx 

9-4-xxx 


Omdannelse af Sygehus Nibe, Nibe 

Nibe Havn og Lystbådehavn, Nibe 

Engdraget, Farstrup 

Erhvervsområde, Skalhuse 

Butikker og boliger, Lykkegade/Kjellerupsgade, 

Aalborg Midtby 

Karolinelund 

Boliger ved Sct. Hans Gade - Nørregadeforbindelsen 

Overdækning af Jomfru Ane Gade, Aalborg Midtby 

Boliger og erhverv, Stigsborg 

Erhvervsområde ved Stuhrs Brygge, Ø-gadekvarteret 

Boliger, kontorer mv. Nyhavnsgade/Stormgade 

Boliger og teknisk anlæg ved Jørgen Berthelsens 

Vej, Skansekvarteret 

Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm 

Boliger og erhverv, Steinbecks Park, 


Boliger og erhverv, Alfred Nobels Vej, 


Institutioner m.v. i Da Vinci Parken, 


Industriområde Øst ved Tranholmvej Erhverv Øst 

Dagligvarebutik, Irene Holms Vej, Vestbjerg 

Kommuneplantillæg, Autohandel og værksted, 

Sulsted Kirkevej 1, Hostrup, Landområde Nord 

LP forsøgsvindmøller, Nordjyllandsværket, 

Landområde Nord 

FC Solsiden, Landområde Nord 

Motorsportscenter, Dall, Landområde Sydvest 

Børneinstitution og boliger ved boldbanerne, Klarup 

Boeksperiment i Fjellerad 

Kommuneplantillæg, Volsted Plantage 

Institution ved Rødageren, Storvorde 

Erhvervsområde ved "Hækken", Aslundvej, 


Hals vest, erhverv, Hals

Teknik og Miljøforvaltning 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Fax 9931 2009 

www.aalborgkommune.dk 

teknik.miljoe@aalborg.dk

Plan- og projektinformation maj 2011 - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?