Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

lo.dk

Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling

Indledning

De sidste 100 år har bragt Europas borgere betragtelige velfærdfærdsforbedringer: stabile

jobs, forbedret arbejdsmiljø, kortere arbejdstid, beskyttelse mod sociale risici og

overenskomstforhandlinger. Den vedvarende produktivitetsfremgang har været bærende

for denne udvikling, som har udbredt velfærdssamfundet til stadig flere mennesker.

Historisk set kan perioden efter anden verdenskrig beskrives som en “indhentningsprocess”.

Den europæiske industri led enorme tab på grund af ødelæggelserne

under Anden Verdenskrig. Den er blevet genopbygget og har tjent Europa godt i mange

årtier. Men tiderne skifter. Hvilke nye udfordringer står vi nu overfor og hvilke

politikker vil være de mest hensigtsmæssige at anvende?

EU har taget skridt til at ændre gamle industrielle strukturer og erstatte dem med moderne

arbejdsformer. Slagordet er at skabe et vidensbaseret samfund: mindre rutinearbejde

og flere jobs med højt vidensindhold. Det er tvivlsomt om dette er tilfældet for

de fleste jobs. Der er også en trend i medierne til at overvurdere de direkte konsekvenser

af globaliseringen. For eksempel er det overdrevet at tale om massiv udflytning af

arbejdspladser til tigerøkonomierne i Indien og Kina. Rent faktisk har de fleste industrialiserede

EU-lande en nettogevinst fra øget handel (OECD 2005a). Trods dette

uensartede billede er der store udfordringer forude i konkurrencen med de nyindustrialiserede

lavtlønslande. Udover tekstilindustrien (som ikke er en reel økonomisk trussel

for EU), er disse lande i nogle sektorer allerede banebrydende. Er EU klar til de forandringer

vi står overfor?

EU lancerede i år 2000 Lissabon strategien, som skulle forberede EU på globaliseringen.

Den består af tre søjler: økonomien, social samhørighed og miljøet. Formålet er

inden 2010 at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede

økonomi med bæredygtig økonomisk vækst, flere og bedre jobs og større social

samhørighed. De overordnede og langsigtede målsætninger for Lissabon-strategien er

konkurrencedygtighed, flere og bedre jobs og social samhørighed (HLG social policy

2004). Strategien er omfattende da den indebærer næste alle de områder, som EU opererer

på. Den dækker dermed alt lige fra gennemførelsen af det indre marked, arbejdsmarkedspolitik

og løst samarbejde omkring socialpolitik og pensionspolitik.

I marts 2005 var Lissabonstrategien på midtvejsstadiet. Dette var en lejlighed til at

vurdere første halvdel af perioden, fra 2000 til 2005. Kan Lissabonstrategien levere

varen? På positivsiden kan det bemærkes, at der er skabt mere end 6 mio. jobs i EU i

perioden 1999-2003. Lissabonstrategien har også den fordel, at den skaber større

sammenhæng mellem de forskellige politikker. Der er nu, i modsætning til tiden før

Lissabon, opstået en fælles forståelse for betydningen af emner som den enkeltes beskæftigelsesegnethed,

livslang læring, hvordan man bedst forener familie- og arbejdslivet

samt aktive arbejdsmarkedsprogrammer (ALMP).

Et andet aspekt af Lissabonstrategien er gennemførelsen af det indre marked, som har

til formål at mindske handelshindringer og på denne måde øge EU’s konkurrenceevne.

EU’s opgørelse over medlemslandendes evne til at reducere handelshindringer i det

indre marked er noget optimistisk. Hvis man måler Lissabonstrategien på dens evne til

at fjerne handelsbarrierer i det indre marked, har den vist sig at være effektiv. EU har

2

More magazines by this user
Similar magazines