Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

lo.dk

Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

Konklusioner

I forbindelse med optakten til midtvejsevalueringen af Lissabonstrategien i år har Barrosso-Kommissionen

truet med at nedtone den sociale søjle. Den har anfægtet udgangspunktet

for Lissabonstrategien, ifølge hvilken social og økonomisk reform er

gensidigt afhængige. I kontrast til dette har EU-Kommissionen argumenteret for, at vi

først bør indføre økonomiske reformer og dernæst, som følge af den øgede vækst vil

få råd til sociale reformer. Hvis dette er tilfældet, hvorfor topper de nordiske lande så

altid i sammenligner af efterlevelse af Lissabon-pejlemærkerne?

Det forholder sig rent faktisk sådan, at de nordiske lande siden Lissabon-processens

begyndelse i år 2000 har været kendt for deres relativt generøse sociale velfærdssystemer

i forhold til eurozonen. De nordiske lande topper indenfor alle parametre - det

være sig beskæftigelsesfrekvensen, arbejdsløshedsprocenten, produktivitetsvæksten

og/eller andre mere sofistikerede velfærdsparametre. Disse lande har høj vækst og høj

produktivitet og bruger flest ressourcer på social sikring og har en tradition for stærke

arbejsmarkedsinstitutioner. Til sammenligning har eurozonen træg økonomisk vækst.

Derfor lader stærk social samhørighed ikke til at være en hindring for vækst og jobskabelse.

Vi har også søgt at dokumentere, hvilke risici der er forbundet med at fremme rendyrket

arbejdsmarkedsfleksibilitet uden at samtidig at sikre kompensation i form at

sikkerhed for arbejdstagerne. En ensidig politik til fordel for mere fleksibilitet, hvilket

er kernebudskabet i BEPG, virker mod hensigten. Arbejdstagerne bliver tilbageholdende

overfor forandringer og foretrækker at opretholde status quo. Hvis de frygter forandring

til det værre, er det sandsynligt, at dette vil medføre større opsparinger på baggrund af

økonomisk forsigtighed. Dette lader til at medfør en faldende tillid til økonomien. Og

virksomheder vil for deres vedkommende være tøvende med at investere, eftersom indenrigsefterspørgselen

vil være svagere, og efter de ikke vil være sikre på at kunne afsætte

deres varer.

Hvordan kan man ændre denne onde cirkel, så den bliver til en god cirkel? Den

danske model er en god opskrift på, hvordan man kan tøjle frygten for forandring, og

hvordan man kan gøre folk både villige og parate til forandring. Modellen består af en

ringe grad af beskyttelse i ansættelse kombineret med en relativt høj grad af sociale

ydelser, hvilket giver den enkelte en vis grad af frihed. Effektive ALMP er del af løsningen.

Ydermere er arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og lokale myndigheder

involveret i det fælles projekt det er, at finde arbejde til de ledige. Til sammenfatning

kan man konkludere, at for at forhindre økonomisk opbremsning, bør man genetablere

balancen i Lissabonstrategien. Sociale reformer bør gå hånd i hånd med økonomiske

reformer.

Udover disse vigtige reformer er der et påtrængende behov for reform af EU’s makroøkonomiske

politikker. Som vi har set, er drivkraften i økonomien – indenrigsefterspørgselen

– svag. Og hvis der ikke er nogen jobskabelse, vil den ledige ikke finde

noget arbejde – uanset hvor effektive ALMP er. Det vi har brug for, er makroøkonomiske

politikker der stimulerer efterspørgsel og skabelse af nye jobs. Både monetære

og finanspolitiske stimuli er yderst påkrævede i flere af eurozonens medlemsstater.

Dette ville bryde den onde cirkel, og folk ville begynde at forbruge mere af deres indkomst

og dermed gøre det muligt at investere mere.

Vi foreslår, at ECB begynder at tage ansvar for beskæftigelsen. Hvis man skal tage

målsætningen om fuld beskæftigelse alvorligt, er det dog nødvendigt at reformere

ECB. Det er to muligheder for, hvordan man kunne foretage de nødvendige forandringer:

enten gennem intern reform – hvor man for eksempel gør inflationsmålsætninger-

44

More magazines by this user
Similar magazines