Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

lo.dk

Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO

1.2.1. Aktive arbejdsmarkedspolitikker

Nedenstående resultater vedr. ALMP er taget fra en nyere publikation fra ETUI-REHS

(Serrano Pascual 2004). Konvergerer ALMP i EU? Takket være EBS er aktive arbejdsmarkedspolitikker

i stigende grad er blevet vedtaget i lande, hvor de før sjældent

eller aldrig blev anvendt (Watt 2004). Dog er sprogbrugen i EBS, såsom tilpasningsevne,

beskæftigelsesegnethed, fleksibilitet, osv. vag og tvetydig. Hvert enkelt land kan

finde positiv brug af disse begreber i den nationale kontekst. De forskellige anvendelser

af begreberne i de enkelte lande, når de udmøntes i politikker, støtter ikke konvergenskravet.

Figur 1. Udgifter til arbejdsmarkedspolitik i 1999 og 2002

6

4

3

2

1

0

aktive 1999 passive

aktive 2002 passive

UK GR PT AT IT ES IE FI FR DE NL BE SE DK

(Kilde: Benchmarking Working Europe 2005

Figur 1 viser, at Danmark brugte flest penge på aktiv ALMP i 2002. Det kan også

konkluderes, at der stadig ikke er noget markant skift fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik

i EU’s medlemslande.

Hvordan ser EU på den "aktivering” af individer, som er en del af ALMP-paradigmet?

Man kunne definere dette som den proces, hvorved man hjælper enkeltpersoner til at

tilpasse sig nye økonomiske forhold. Den personlige omstillingsevne beskrives som

beskæftigelsesegnethed (personlig kompetence som sætter individer i stand til at tilpasse

sig til forskellige situationer). Der er dog fortsat stor usikkerhed omkring den

egentlige betydning af beskæftigelsesegnethed ifølge EBS. Hvad kræver det af den

arbejdsløse? Det kunne være den enkeltes evne til at finde hans/hendes niche på arbejdsmarkedet

(Jacobsson 2002). EU’s definition lægger større ansvar over på arbejdstageren

– på den enkeltes evne til at beholde et arbejde, skifte arbejde og til at

skabe sin egen karriere.

Dermed bliver arbejdsløsheden et individuelt problem i stedet for at være et samfundsproblem.

Rent faktisk at der ikke er nogen påvist makroøkonomisk sammenhæng

mellem kompetenceniveauet i befolkningen og den generelle arbejdsløshed (Lefresne,

2002, OECD 2004). Ikke desto mindre er uddannelse naturligvis vigtigt i forbindelse

med flaskehalsproblemer og i forbindelse med bedre at matche den jobsøgendes kvalifikationer

med virksomhedens behov. Desuden er videnstunge jobs, der kræver flere

More magazines by this user
Similar magazines