FRIVILLIG Maj 2013 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

FRIVILLIG Maj 2013 - Beredskabsforbundet

Frøslevlejren

– vi må aldrig glemme

Den 4. maj var det 68 år siden, at BBC kom med meldingen om, at den tyske

hær havde kapituleret. Dagen bliver stadig fejret i Danmark ved, at man sætter

lys i vinduerne og minder hinanden om, at friheden ikke er noget, man

skal tage for givet. FRIVILLIG besøgte Frøslevlejren og deltog i mindedagen.

I Frøslevlejren ved Padborg holdes

der hvert år på denne dag et særligt

arrangement, hvor man samles

omkring mindestenen, synger samler

og mindes. Rundt om mindestenen

var der opsat fakler, og der var

fanevagt fra Frøslevlejren, beredskabet,

hjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet,

FN-veteranerne

og den lokale FN-veteranforening,

Det danske Spejderkorps og Frøslev

Efterskole.

Leif Nissen fra Frøslev Efterskole

bød velkommen og præsenterede

Frøslevlejrens formand, borgmester

Tove Larsen (S), Aabenraa, som

kunne fortælle om et begivenhedsrigt

år for lejren. Hun kunne blandt

andet berette om en ny bog om

Fårhuslejren, som lejren hed umiddelbart

efter krigen, hvor lejren

blev brugt som interneringslejr for

landssvigere.

Herefter blev der ved mindestenen

lagt kranse af Den selvejende institution

Frøslevlejren, Frøslevlejrens

Venner, Danske Kvinders Beredskab

Hjemmeværnsmuseet, Hjemmeværnet

Frøslev, Den Danske

Brigade, FN-Museet, FN-veteranernes

lokalafdeling Sønderjylland,

beredskabet samt Foreningen for

Nazitidens Forfulgte ved Ludwig

Hecker og Arbejdsgruppen Harreslev

Banegård ved Anke Spoorendonk.

Klokken 20.34 afspillede man

frihedsbudskabet, hvorefter flaget

blev hejst, ligesom det blev det i

1945. Pastor Maibritt Josephsen

Knudsen holdt en lille mindehøjtidelighed,

inden deltagerne blev

inviteret på kaffe og kage hos Frøslevlejrens

Efterskole.

6

Frøslevlejrens historie

Frøslevlejren blev bygget som tysk

interneringslejr i 1944 under den

tyske besættelse af Danmark og er

i dag en af Europas bedst bevarede

tyske fangelejre. I alt endte

ca. 12.000 danskere i lejren som

det tyske sikkerhedspolitis fanger

fra august 1944 til maj 1945. Selv

om Frøslevlejren blev bygget for at

undgå deportationer af danskere

til koncentrationslejre i Tyskland,

blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik

imod alle aftaler, sendt videre

til tyske koncentrationslej-res

rædsler. Efter besættelsen hed

lejren Fårhuslejren, hvor landssvigere

og medlemmer af det tyske

mindretal i Sønderjylland, der

havde samarbejdet med besæt-

More magazines by this user
Similar magazines