Praktiske oplysninger - Cultours

cultours.dk

Praktiske oplysninger - Cultours

Inspirationshaverne i Keukenhof skal ikke kun beundres, de skal også fungere som inspirationskilde til haveelskere

3. dag Denne morgen kører vi til området nord for Hague for at

opleve den nok mest kendte park i hele landet: Tulipanparken i

Keukenhof. På denne årstid oplever vi de allerbedste farver og

stemninger skabt af de over 10 millioner tulipaner under de

gamle trækroner. I sandhed en enestående oplevelse, som ikke

overgås noget sted i hele Europa.

På vej tilbage besøger vi det store planteskoleområde ved Boskoop,

hvor mange gartnerier ligger på nærmest flydende parceller

mellem de utallige kanaler.

4. dag I dag skal vi til Rotterdam for at opleve den anerkendte

botaniske have „Trompenburg“, som oprindeligt blev anlagt omkring

1820 til privat villa. Senere er den voldsomt udvidet og

rummer i dag over 2.500 sorter af især sjældne træer og buske.

I den larmende storby er her skabt en enestående charmerende

oase med en sjælden ro og harmoni. Dernæst oplever vi den

nok flotteste park i Holland : Clingendael i Hague. Oprindeligt

anlagt som klassisk barokhave i 1600-tallet, men senere omlagt

efter engelske haveidealer fra 1700- og 1800-tallet med snoede

stier og overraskende elementer. Efter den daværende baronesse

omkring 1895 besøgte Japan, hjembragte hun utallige

planter og stenmaterialer m.m. Efter en netop gennemført renovering

fremstår parken i dag i meget fin stand og regnes for den

bedste japansk inspireret parkdel i Vesteuropa.

På vej til hotellet laver vi stop i Delft for at opleve den fine porcelænsby

med tætte forbindelser både til den europæiske senmiddelalder

og til de eksotiske nederlandske kolonier i Ostindien,

Afrika og Amerika.

5. dag Denne morgen besøger vi det lille, men meget berømte

havecenter hos Piet Oudolf øst for Arnhem. Denne yngre haveentusiast

har gennem de sidste 15 år skabt sig et særdeles flot

ry som en af de allermest trendsættende havearkitekter med

utallige projekter i Holland – og ikke mindst i England. Efter en

række meget omtalte havebøger er Oudolf blevet bedt om at

tegne flere store og prestigefyldte projekter for bl.a. det engelske

haveselskab ved dets jubilæum. Oudolf er kendt for at bruge

mange og store stauder i stedet for buske.

Dernæst kører vi mod Danmark.

Portofino, smuk sen fransk tulipan i creme med rød flamme

Praktiske oplysninger

Rejsens pris pr person i dobbeltværelse kr. 6.585,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.300,-

Depositum ved tilmelding kr. 1.000,-

Prisen indbefatter

Busrejse i moderne langtursbus. Overnatning på flot 4-stjernet

centraltbeliggende hotel i Arnhem. Halvpension, dvs. morgenmad

og aftensmad. Alle udflugter og entréer. Dansk ekspert -

rejseleder.

CULTOURS.DK 3

More magazines by this user
Similar magazines