Den historiske legeplads - Dansk Legeplads Selskab

NR. 3–4 – NOVEMBER 2009 

DANSK LEGEPLADS SELSKAB 1959–2009

2 

LEGEPLADSEN 

ISSN 0907-9424 

Udgives af Dansk Legeplads 

Selskab 

Nr. 3–4 – november 2009 

Tidsskriftet udkommer 4 gange 

årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer 

af Dansk Legeplads Selskab 

og abonnenter. 

Oplag: 800 

REDAKTION 

Benny Schytte (ansvh.), 

Helle Nebelong 

Dina Ingerslev Heldt 

REDAKTIONENS ADRESSE 

Dansk Legeplads Selskab 

Klerkegade 10 B, 

1308 København K 

Tlf 20 20 63 70 

legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

LAYOUT 

Karen Hedegaard 

TRYK 

Kailow Graphic 

ABONNEMENT 

Pris 220 kr. pr. årgang 

Abonnement kan tegnes hos Dansk 

Legeplads Selskab 

DEADLINE 

Artikler, annoncer o.lign. skal 

være redak tionen i hænde senest 

1. februar 2010. 

WEBMASTER 

Martin Nebelong Henningsen, 

www.martinity.com 

ANNONCE EKSPEDITION 



E-mail: helle@sansehaver.dk 

Kopiering og citater kun tilladt med 

kildeangivelse. Artikler må kun bruges 

andre steder med tilladelse fra skriben - 

ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - 

lerne, er skribentens og deles ikke nød - 

vendigvis af redak tionen eller DLS. 

Legepladsen 3–4/2009 

Leder 

DLS 50 år 

– det er 

da noget! 

Stort tillykke til Dansk Legeplads 

Selskab og tak posthumt til de 

gamle drenge, C. Th. Sørensen, 

Jens Sigsgaard, Erik Mygind, John Bertelsen 

og Max Siegumfeldt, som for 50 

år siden så en mission i at stifte det lille, 

eksklusive selskab, hvor man fra 

starten skulle anbefales af mindst to 

andre medlemmer for at blive optaget i 

klubben. 

Sådan er optagelsesbetingelserne 

ikke længere. Hver og en, der interesserer 

sig for legepladssagen, kan blive 

medlem af Dansk Legeplads Selskab, 

dels som aktivt medlem og dels ved 

gennem sit medlemskab at støtte det 

frivillige arbejde for bedre legemuligheder. 

Organisationer, foreninger og selskaber 

må udvikle sig og følge med tiden. 

Ikke nødvendigvis ride åndløst 

med på bølgen, men være sig bevidst 

om, hvilken tid man eksisterer i. Have 

sin mission for øje og en vision som 

ledestjerne. 

Legepladssagen er i dag lige så aktuel 

som for halvtreds år siden. Dansk 

Legeplads Selskabs mission og formål 

har altid været at virke for bedre legemuligheder 

for børn, unge og voksne. 

Et formål, som i praksis søges gennemført 

ved at informere om og inspirere 

til oprettelse af: 

– legeområder der er med til at sikre 

børns ret til leg 

– legeområder der kræver børns egen 

aktive indsats for leg og udvikling 

– legeområder der appellerer til børns 

fantasi og eksperimentering 

– legeområder der giver børn mulighed 

for aktiv leg med og i naturen 

– legeområder der styrker samvær og 

oplevelser mellem børn, unge og 

voksne 

Foto: Amalie Nebelong 

Sådan står der i selskabets vedtægter, 

og legepladsbladet har udviklet sig til 

et fast forum og det naturlige medie, 

hvor teorier og praksis præsenteres, 

hvor alle, som interesserer sig for sagen, 

kan komme til orde og hente inspiration. 

Jeg er særlig stolt af dette udvidede 

dobbeltnummer af Legepladsen som giver 

en bred præsentation af legepladsbegrebet 

både historisk og aktuelt. Fra 

den første tumleplads af grus i Ør - 

steds parken til den usynlige eller over - 

sete allestedsnærværende legeplads i 

byrummet. Og så alle legepladserne 

imellem: den kunstneriske legeplads, 

den bæredygtige legeplads, byggelegepladsen, 

den urbane legeplads, den interaktive 

legeplads osv. Vi kommer hele 

vejen rundt takket være de mange 

flittige skribenter, som øser af og deler 

ud af deres store viden og engagement. 

Er det så gjort med det? Ork nej, 

der vil være masser at skrive om 

også i fremtiden. Legepladser 

og pladser til leg, you name it! Der er 

til stadighed brug for steder helliget 

børn, unge og voksnes leg. Det vil vi 

skrive videre om i det næste halve år - 

hundrede! 

Halvtreds år er ingen alder, siger 

man. Jeg synes, det er noget vrøvl. 

Halvtreds år, det er da noget! 


Formand for Dansk Legeplads Selskab 

PS. Jeg vil gerne benytte lejligheden 

til at sige tak for i år og på gensyn i 

2010 til vore samarbejdspartnere, 

annoncører m.fl.

Af Benny Schytte 

I1958 afholdtes i Stockholm i FN-regi 

et internationalt legepladsseminar 

med titlen Play-Ground Activities, 

Objectives and Leadership. Deltagerne, 

45 i alt fra 10 lande, var byplanog 

landskabsarkitekter, repræsentanter 

fra parkvæsen, børne- og ungdomsforsorgen 

samt ledere fra forskellige 

typer legepladser. 

Fra Danmark deltog stadsgartner 

Jacob Bergmann, inspektør for børneog 

ungdomsforsorgen Christine Søby, 

leder af skrammellegepladsen i Emdrup 

Agnete Vestereg samt arkitekt 

Max Siegumfeldt. Emnerne på seminariet 

omhandlede blandt andet legepladsens 

sociale funktioner i moderne 

boligbyggeri, legepladser til forskellige 

aldersgrupper, legepladsledernes uddannelse, 

kvalifikationer og arbejdsforhold 

samt planlægning og administration 

af legepladser. Seminariet afsluttedes 

med blandt andet følgende opfordringer: 

at nødvendige pengemidler til bygning 

af legepladsfaciliteter blev sikre, 

at der etableredes et samarbejde om 

le gepladser mellem planlæggere og 

so ciale og pædagogiske organisationer, 

at der skulle etableres en passende 

autoritet i hvert land til at sikre tilstrækkelige 

legepladser. 

Efter hjemkomsten fra Stockholm refererede 

Max Siegumfeldt om seminariet 

til forstander Jens Sigsgaard, Frøbel - 

seminariet, og sammen besluttede de 

Vignet, som i mange år prægede Dansk Legeplads Selskabs publikationer og brevpapir. 

Tegnet af Ib Spang Olsen 

Dansk Legeplads Selskabs 

historie 1959–2009 

at indkalde til et forberedende møde 

med henblik på at oprette en landdækkende 

legepladsorganisation i Danmark. 

Der eksisterede i forvejen flere 

lokale legepladsforeninger eller sammenslutninger, 

og formålet med en 

landsdækkende organisation skulle 

være at støtte disse samt at samle 

medarbejdere og repræsentanter for 

institutioner og myndigheder, der var 

engageret i legepladsvirksomhed. 

Organisationen skulle også henvende 

sig til boligselskaber og personer, 

der inden for boligsektoren, beskæftigede 

sig med børns legemuligheder. 

Perioden 1959–69 

DLS bliver stiftet i 1959 

På et selvbestaltet møde hos havearkitekterne 

Agnete og Erik Mygind, der 

foruden værtsparret bestod af forstander 

Jens Sigsgaard, havearkitekt Max 

Siegumfeldt, arkitekt Karen Klixbüll 

samt pædagogerne John Bertelsen og 

Birgit Bertelsen, blev det besluttet at 

indkalde til en stiftende generalforsamling 

og danne en landsdækkende 

legepladsorganisation. 

På mødet blev man endvidere enige 

om, at anmode skrammellegepladsens 

fader professor C. Th. Sørensen 

om at påtage sig formandsposten. Den 

stiftende generalforsamling blev afholdt 

d. 24 januar 1959 i Dansk Byplanlaboratoriums 

mødelokaler i 

København. Organisationen fik navnet 

Dansk legepladsselskab (tredelingen af 

navnet til Dansk Legeplads Selskab 

skete først i 1963) med følgende formålsparagraf: 

§ 1 Selskabets navn er Dansk legepladsselskab, 

og dets formål er at virke 

for bedre legemuligheder for børn, 

specielt for den legepladsform, der 

kendes under betegnelser som skrammellegeplads, 

huleby, byggelegeplads 

o.l., og som giver mulighed for at udvikle 

børns skabende evner. 

Selskabets første bestyrelse kom til at 

bestå af formand C. Th. Sørensen, sekretær 

Jens Sigsgaard, kasserer Erik 

My gind samt øvrige bestyrelsesmedlemmer 

John Bertelsen og Max Sie gum - 

feldt. De første år havde Dansk Le ge - 

plads Selskab ca. 25 medlemmer i alt. 

Iflg. Max Siegumfeldt var det på 

anbefaling af C. Th. Sørensen, at den 

nye legepladsorganisation blev en lille 

smule eksklusiv ved dels at kalde det 

et selskab, og dels ved at have en optagelsesprocedure, 

der krævede anbefaling 

af mindst to bestyrelsesmedlemmer 

for at blive optaget. Thi, som 

C.Th. Sørensen polisk antydede, “så får 

vi heller ikke så meget besvær med at hale 

kontingentet i land”. Derfor kom § 2 til 

at lyde således: 

§ 2 Selskabet optager kun personlige 

medlemmer og en betingelse for medlemskab 

er, at man tilslutter sig selskabets 

formålsparagraf, betaler det fastsatte 

kontingent og anbefales af to bestyrelsesmedlemmer. 

Da det hurtigt viste sig, at mange for - 


3

4 

DLS’ første formand C.Th. Sørensen besøger skrammellegpladsen i Emdrup. 

eninger, organisationer og kommuner 

var meget optaget af legeplads sagen, 

blev den paragraf om kun at optage 

personlige medlemmer og med anbefaling 

fra to bestyrelsesmedlemmer 

hurtigt ændret. 

I avisartikler, hæfter, bøger og ved 

konferencer forsøgte Dansk Legeplads 

Selskab at leve op til formålsparagraffen: 

at virke for bedre udendørs legemuligheder 

for børn. 

DLS var initiativtager 

til den internationale legeplads - 

bevægelse 

I 1961 tog DLS initiativ til den første 

internationale legepladskonference og 

efterfølgende samledes en mindre 

gruppe i Max Siegumfeldts sommerhus, 

hvor man blev enige om at starte 

IPA, International Playground Associa- 


tion. Interessen for legepladssagen og 

især “Childs right to play” kom til at 

brede sig til det meste af verden. 

Se mere på www.ipa.org 

Inspiration for mange 

DLS tilbød i de første mange år konsulentbistand 

til kommuner, boligselskaber, 

forældregrupper, “græsrødder” og 

mange andre landet over, som alle viste 

overordentlig stor interesse for le ge - 

pladssagen. Mange offentlige lege om - 

råder og udearealer blev stærkt forbedret, 

og der blev i denne periode oprettet 

mange byggelegepladser rundt om i 

Danmark. I 1970 var der registreret 

omkring 30 mere eller mindre permanente 

byggelegepladser med kommunale 

tilskud, mens der i en lang ræk ke 

boligområder opførtes bygge lege plad - 

ser af mere midlertidig ka rakter. 

Legepladsuge og 

legepladskampagner 

Som led i en aktualisering af legepladsspørgsmålet 

afholdt DLS i samarbejde 

med Børnehave- og Fritidshjemsseminariernes 

Fællesråd og en 

række forebyggende børneforsorgs - 

organisationer i 1962 en landsdækkende 

Legepladsuge. I den anledning blev 

der i hele landet arrangeret særlige aktiviteter 

på de offentlige legepladser, 

og andre steder indrettet interimistiske 

byggelegepladser, hvoraf en del 

senere blev gjort permanente. Danmarks 

Radio havde hele ugen daglige 

udsendelser om legepladsproblematikken, 

og på Københavns Råd hus var 

der udstilling og aftenforedrag om 

legepladser. 

Et tilsvarende arrangement afholdtes 

3 år senere i forbindelse med vedtagelsen 

af den nye lov om børne- om 

ungdomsforsorg, der gav bedre mulighed 

for oprettelse og drift af byggele - 

ge pladser. Hensigten med Legepladskampagnen 

var udover at sætte fokus 

på børns legemuligheder at benytte lejligheden 

til at oplyse og agitere således, 

at loven blev udnyttet bedst muligt 

og hurtigst. Med disse to manife - 

stationer skabt på initiativ af DLS var 

en ny og mere synlig agitationsform 

taget i anvendelse inden for legepladsbevægelsen. 

Lovgivning 

På det lovgivningsmæssige område 

var det svært at trænge igennem, men 

de såkaldte § 40 gader (legegader), inspireret 

af hvad der var sket i henholdsvis 

Stockholm, Amsterdam og 

Dansk Legeplads Selskabs 

formænd i 50 år 

1959–1964 C.Th. Sørensen 

1964–1982 Jens Sigsgaard 

1982–1987 Vagn Olsen 

1987–1989 Jørgen Andersen 

1989–1990 Dorrit Grytter 

1990–1993 Verner Storm 

1993–2002 Benny Schytte 

2004–2009 Helle Nebelong

Aktivitet på et af Dansk Legeplads Selskabs Lejrekurser 

London, blev indføjet i Færdselsloven, 

ikke mindst efter en utrættelig indsats 

af DLS’ næstformand Max Siegumfeldt, 

som var byplanlægger i Københavns 

Kommune. 

Det var også Max Sie gumfeldt. der 

i Københavns Kommune fik etableret 

mange såkaldte nærlegepladser for 

småbørn, tæt ved boligen og oftest til 

at overskue fra for ældrenes altaner eller 

vinduer. 

Perioden fra 1970–80 

Konferencer og oplysning 

I samarbejde med Boligselskabernes 

Landsforening (BL) afholdt DLS i denne 

periode (den første i 1976) en række 

legepladskonferencer på kursusejendommen 

Haraldskær ved Vejle. Og 

med økonomisk bistand fra BL blev 

DLS’ informations- og oplysningsarbejde 

intensiveret med en række forskellige 

pjecer, udgivelse af et kvartalsblad, 

deltagelse på messer og udstillinger 

med opfordring og inspiration til 

etablering af nye legepladser. I 1972 

udgav DLS den meget efterspurgte 

pjece Nærlegepladser med ideer og forslag 

til etablering af legeområder i boligområder. 

Lejre-kurser i næsten 30 år 

Det var også i det årti, at det, der siden 

hen skulle blive DLS’ traditionsrige 

Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter, 

startede. Det første kursus blev afholdt 

i 1976 på initiativ af DLS’ bestyrelses- 

medlem, seminarielærer Ulf Brammer. 

Ideen med kurset var, at give pædagoger 

og andre inspiration til aktiviteter 

på legepladserne med afsæt i de fire 

elementer: ild, vand, luft og jord. Gennem 

denne kursusvirksomhed blev 

kendskabet til DLS formidlet til kursisterne 

og en del blev mangeårige medlemmer 

af DLS. To personer som i 30 

år var primusmotor i disse Lejre-kurser 

var pædagogerne Lisbeth Kristensen 

og Verner Storm. 


Samarbejde mellem DLS og SBBU 

I begyndelsen af 1980’erne blev Jørgen 

Andersen, forstander for Socialt Boligbyggeris 

Ungdomsklubber (SBBU) 

indvalgt i DLS’ bestyrelse, og i 1987 

blev han valgt som formand. Efter en 

noget rolig periode i DLS’ historie i 

slutningen af 1970’erne kom der igen 

gang i DLS. Selskabet fik kontor i SB- 

BU’s lokaler i Tingbjerg med den meget 

dynamiske Helga Meinild Petersen 

som sekretær. Helga deltog aktivt i det 

internationale arbejde og var medlem 

af “council” under IPA. Gennem hendes 

internationale kontaktnet og gæstfrihed 

valfartede flere hundrede udenlandske 

gæster i den periode til Danmark 

for at høre om og studere byggelegepladsideen. 

I 1985 var der således 

gæster fra Sverige, Norge, Vesttyskland, 

Østrig, England, Italien, USA 

og Canada. 

Den store interesse for byggelege- 

pladsideen betød, at DLS fandt anledning 

til at udarbejde et inspirationsmateriale 

om byggelegepladsen i praksis. 

I 1980 udgav DLS således bogen ‘Byggelegepladser 

i Danmark’, som indeholdt 

eksempler på byggelegepladser 

fra hele landet, og i 1982 var der premiere 

på filmen ‘Barns ret til at lege’ 

med byggelegepladsen som et centralt 

omdrejningspunkt. Filmen blev med 

økonomisk støtte fra Kompan udgivet i 

en engelsk, tysk og fransk udgave og 

distribueret blandt andet gennem Statens 

Filmcentral. 

DLS og nye sikkerhedsstandarder 

I 1985 deltog DLS i det første møde 

under Dansk Standardiseringsråd i 

forbindelse med planerne om at udarbejde 

en Dansk Standard for legepladsredskaber. 

DLS var med i udvalgsarbejdet 

helt frem til den første 

udgivelse af de vejledende standarder 

for legepladsernes indretning og sikkerhed 

i 1990. 

I en kommentar til standarderne 

skriver bestyrelsesmedlem i DLS og 

formand for udvalget Christian Sonne 

i DLS’ medlemsblad : “Selvom det så 

godt som udelukkende har være formålet at 

gøre legepladserne sikrere, kan det desværre 

ikke samtidig undgås, at sådanne 

regler også virker pædagogisk begrænsede, 

hvilket er beklageligt, men næppe til at 

undgå”. Endvidere skriver han: “For 

fuldstændighedens skyld skal jeg dog pege 

på – som det fremgå af de generelle krav 

Del 1 – at standarden ikke gælder for byggeleg, 

hvor børnenes aktive medvirken indgår 

som et væsentligt pædagogisk element”. 

I mange år hed det sig, at DLS 

engagement i de nye sikkerhedsstandarder 

først og fremmest handlede om 

at sikre byggelegen og dermed byggelegepladserne 

fortsatte eksistens. 

Perioden fra 

1990–2000 

Ny interesse for legepladser 

I slutningen af 1980’er ne forlader det 

ellers så dynamiske par Jørgen Andersen 

og Helga M. Petersen DLS’ besty- 


5

6 

I anledning af 

50 års dagen for 

verdens første 

byggelegeplads 

– Skram - 

mellege pladsen 

i Emdrup – udgav 

DLS i 1993 

et særnummer. 


relse efter indbyrdes personlige uoverensstemmelser, 

og der går nogle år inden 

DLS kommer helt op i omdrejninger 

igen. Men i begyndelsen af 

1990’er ne kommer der nye kræfter til i 

DLS, og samtidig kan man spore en 

fornyet interesse for legepladser, og 

ikke mindst en kritik af de mange 

præfabrikerede legepladser, som efterhånden 

var placeret alle steder rundt 

omkring i Danmark. 

Denne udfordring tog DLS op, og 

fra 1994 og flere år frem afholdes en 

årlig tilbagevendende legepladskonference 

på Vejle Idrætshøjskole med emner 

som Naturlegepladser, Byggelegepladser, 

Dyr på legepladser, Skolens udearealer, 

Byens legepladser samt DLS’ 40 års jubilæumskonference 

i 1999 med temaet 

Dansk Legepladskultur – før, nu og i fremtiden. 

Endvidere fik DLS medlemsblad en 

ansigtsløftning og blev et tidsskrift ved 

navn Legepladsen – om leg og legemil - 

DLS 50 års historie – et udpluk af arrangementer og aktiviteter 

1959 DLS’ første love vedtages d. 24. januar 1959. 

1961 DLS tager initiativ til international konference, hvor International Playground Association (IPA) grundlægges. 

1961 Udgivelse af pjece om legepladser. 

1962 Initiativ til en landsdækkende Legepladsuge. 

1965 Initiativ til en landsdækkende Legepladskampagne. 

1965 C.Th. Sørensen udnævnes til æresmedlem i DLS. 

1966 Udgivelse af Jens Sigsgårds pamflet på engelsk, tysk og fransk: Legepladsen i moderne bebyggelser. 

1966 Filmen Skrammellegepladser får premiere på IPA’s konference i London. 

1972 Udgivelse af pjecen Nærlegepladser. 

1976 Den første af de årlige legepladskonferencer i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening. 

1976 Det første Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter. Hvert år frem til 2006. 

1981 Udgivelse af bogen Byggelegepladser i Danmark. 

1982 Premiere på filmen Barns ret til at lege med musik af Poul Kjøller. 

1984 DLS fejrer sit 25 års jubilæum med bl.a. en børnecirkusforestilling på Skrammellegepladsen i Emdrup. 

1991 Udgivelse af folder i samarbejde med Ungdomsringen om glæder og risici ved skateboard. 

1994 Den første af årlige konferencer på Vejle Idrætshøjskole. 

1994 Revision af DLS’ folder om Regler for dyr på legepladser og institutioner. 

1998 DLS er medarrangør af Nordisk konference om leg i Odense. 

1999 Afholdelse af 40 års jubilæumskonference på Vejle Idrætshøj skole. 

2000 Udgivelse af bog om bål og bålmad Skvalderkål og pandekager. 

2000 Udgivelse af plakat i forbindelse med DLS’ landsdækkende Huleuge. 

2001 Kursus Bål – nonstop i 24 timer. 

2004 DLS får sin hjemmeside: www.dansklegepladsselskab.dk 

2006 Afholdelse af den første ‘Legens dag’ i København. 

2006 Konference ‘Hvad skal vi lege?’ 

2009 Jubilæumskonference ‘Hvor skal vi lege?’

Workshop under en legepladskonference på Vejle Idrætshøjskole. Foto: Benny Schytte 

jø er. Samtidig afholdte Lejre-folket i 

DLS sædvanen tro deres velbesøgte 

lejrekurser. I 1994 udgav DLS en revideret 

folder om dyr på legepladser og 

institutioner, og i år 2000 udgav DLS i 

samarbejde med Frie Børnehaver og 

Fritidshjem en bog om bål og bålmad 

med titlen ‘Skvalderkål og pandekager’. 

Det var også i 2000, at DLS fik 

produceret en plakat i forbindelse med 

DLS’ opfordring til daginstitutioner, 

skoler m.v. om at afholde ‘en huleuge’ 

i hele landet. 

Disse succesrige konferencer, kurser, 

arrangementer og publikationer 

betød, at DLS fik mange nye medlemmer, 

og medlemstallet var på et tidspunkt 

i slutningen af 1990’erne på 

over 400. Det største medlemstal i selskabet 

glorværdige historie. 


DLS og professionelle 

medspillere 

Den store interesse for nyudvikling og 

nytænkning af legeplader, som kom til 

udtryk i midten af 1990’erne fortsatte 

ind i det nye årtusinde. Mange uddannelsesinstitutioner, 

firmaer, organisationer, 

kommuner og diverse kursusudbydere 

udviklede nye legepladskoncepter 

og indbød til kurser og konferencer 

om leg og legepladser. 

DLS som i flere år havde haft førertrøjen 

på i forhold til oplysning og inspiration 

omkring legepladser fik nu 

konkurrence fra mere professionelle 

medspillere. DLS’ konferencer og selv 

det traditionsrige Lejre-kursus fik fær - 

re og færre deltagere og medlemstallet 

begyndte at falde. Dette fik også indflydelse 

på DLS’ økonomi i starten af 

det nye årtusinde, og dermed også på 

muligheden for at udvikle nye ideer 

og projekter. 

DLS’s tidsskrift 

Hovedparten af DLS’ økonomi gik i 

flere år til finansiering af DLS’ flagskib 

Le ge pladsen. Denne beslutning om at 

fastholde Legepladsen, som en central 

del af DLS’ virksomhed har været et 

vigtigt mål for DLS. Det betyder, at der 

i dag findes et forum for oplysning og 

udveksling af ideer og problemstillinger 

om legepladsforhold, som er helt 

unik i forhold til alle andre lande, vi 

ellers kan sammenligne os med. Et 

tidssskrift som får mange roser, men 

som har for få abonnenter! 

Nye initiativer 

Det frivillige engagement, som er og 

altid har været fundamentet for DLS, 

har endnu engang overvundet en 

midlertidig krise. Nye og gamle kræfter 

har inden for de sidste 5-6 år taget 

en række spændende initiativer. En 

meget populær og årlig tilbagevendende 

begivenhed siden 2006 er Legens 

Dag, som med sponsorstøtte de 

første år fra OMO, afholdes i København 

i indre by forbindelse med Kulturnatten. 

De sidste to år med mange pædagogstuderende 

involveret. Ideen med 

Legens Dag har efterfølgende spredt sig 

til andre byer i Danmark. 

Endvidere har der i samarbejde 

med IPA, Denmark været afholdt legepladskonference 

i 2006 og en jubi læ - 

umskonference her i 2009. Sidst men 

ikke mindst har DLS de senere år haft 

en hjemmeside www.dansklegepladsselskab.dk, 

hvor interesserede kan gå 

ind og søge om oplysninger om DLS’ 

aktiviteter, se de tidligere numre af 

Legepladsen samt klikke sig frem til en 

indmeldelsesblanket til DLS – eller 

tegne et abonnement på Legepladsen. 

En støtte til DLS er en støtte til, at 

Dansk Legeplads Selskab bliver en 

fremadrettet medspiller i legepladsernes 

fremtidige historie. 

Kilder 

– DLS’ arkiv over samtlige numre af 

DLS’ medlemsblade/tidsskrifter. 

– Vagn Olsen: Dansk Legeplads Selskab 

i 40 år, Legepladsen nr. 2.1999. 

– Benny Schytte: Bidrag til legepladsernes 

historie. Speciale v/ Institut 

for kultursociologi, 1994. 

■ Benny Schytte 

er kultursociolog, 

tidligere formand 

for DLS. Redaktør 

af DLS’ tidsskrift 

Legepladsen. 

Forfatter, forsker 

og rådgiver vedr. 

udendørs lege- og 

læringsmiljøer, byrum m.v. 


7

8 

Den historiske legeplads 

Af Ning de Coninck-Smith 

Sandkassen kom til Danmark fra 

Tyskland, USA og England. Herhjemme 

var det lærer Hans Dragehjelm 

(1875– 1948), der tidligst fik 

øjnene op for det nye pædagogiske legeredskab. 

I 1907 blev en stor bunke 

sand placeret midt i Rådhushaven i 

København. 

Året efter blev den fjernet igen, 

hvilket fik Hans Dragehjelm til at fare i 

blækhuset. Byens børn havde i forvejen 

alt for få legemuligheder, og det 

blev ikke bedre af, at den meget søgte 

sandbunke blev taget væk, hvormed 

man forhindrede børn i at komme af 

med deres nævenyttighed. Eller som 

han selv formulerede det, så kunne: 

“... Børns tomme Hænder være til Ulejlighed 

baade paa Gade og i Skole. Jeg behøver 

blot minde om Gadedrengene med alle deres 

Unoder og alvorlige Forseelser, og Skolen, 

hvor mange “uartige” og “uopmærksomme” 

Børn har den ikke. Hvis Synd i 

Regelen kun er den, at de vil gøre de tomme 

Hænder “nævenyttige”. (Politiken 2. 

januar 1908). 

Dragehjelm vidste som lærer ved 

specialskolen på Marie Kirkeplads, 

hvad han talte om. Her havde han i 

årevis arbejdet med børn, der af psykiske 

og fysiske årsager havde svært ved 

Legepladsen ved Værneskolen paa Maria Kirkeplads 


at følge med i skolen, og der havde 

han bl.a. benyttet sig af en stor sandkasse, 

hvor børnene byggede landskaber 

og bymiljøer op. I sandkassen kunne 

børn få afløb for deres nysgerrighed, 

idet sandet “laante (nemlig) Ører til 

ethvert af Barnets Paahit”, som han 

skrev i bogen Barnets Leg i Sandet. Den 

udkom i 1909 og blev hurtigt en klassiker. 

Sandkassen stod således i stærk 

kontrast til datidens dyre legetøj, der 

knapt tålte at blive leget med – og som 

kun de færreste børn havde adgang til. 

Dragehjelm var hverken den første 

– eller den sidste – som så de pædagogiske 

potentialer i børns leg og som 

ønskede at give legen bedre vilkår. Kø - 

benhavns Legepladsforening fra 1891 

havde efter nogen kamp med Borgerrepræsentationen 

fået oprettet flere 

legepladser på det tidligere voldterræn 

og i brokvartererne. Som argument 

henviste foreningen til, at politiet alt 

for hurtigt greb ind, hvis børnene legede 

på gaden – eller tog bad i byens 

springvand, åer og kanaler. 

Den første sandkasselegeplads 

Det lykkedes Dragehjelm at samle en 

gruppe beboere på Christianshavn, der 

var med på ideen om at oprette Danmarks 

første sandkasselegeplads. Den 

lå på Elefantens bastion og åbnede i 

1908. Ideen spredte sig hurtigt til legepladser 

og børnehaver landet over. De 

første sandkasser var trærammer uden 

fast bund med legeborde i forskellige 

højde, placeret i sandet. 

Sandkassen var et stykke pædagogisk 

rigtigt legetøj, der på én gang tog 

udgangspunkt i børns traditionelle leg 

i gadens skidt og snavs og rendesten, 

samtidig med at denne leg blev lagt 

ind i nye hygiejniske og opdragende 

rammer. I sandkassen materialiseredes 

drømmen om at give et stykke af naturen 

tilbage til byens børn. For barndommen 

levedes nu engang bedst ude 

på landet. 

Motivet bag Dragehjelms indsats 

for byens børn var således med hans 

egne ord “Bevidstheden om min egen lykkelige 

og rige Barndom i Naturen”. Mere 

præcist var han vokset op i et garveri, 

midt inde i byen, samtidig med at han 

havde haft ubegrænset adgang til “Have, 

Mark, Eng, Skov og Aa”. Andre inspirationskilder 

var den tidlige idræt, 

og B.S. Ingemann’s romaner og naturromantiske 

digtning, som man f.eks. 

finder det i hans Morgen- og Aftensange 

skrevet i 1830’erne til de første asyler 

(børnehaver). 

Byens gadedrenge 

Det var som nævnt især byens gade - 

drenge, Dragehjelm havde i tankerne. 

Han så for sig, hvordan konstruktionslegen 

i sandet på sigt ville få håndværkeren 

og ingeniøren op i dem. Denne 

drøm delte han i øvrigt med C. Th. 

Sørensen (1893-1979), skrammellegepladsens 

fader. Sammen udviklede de 

i 1930’erne et projekt til en familie- og 

legepark, som skulle placeres der, hvor 

Bellevue ligger i dag. Sørensen anså 

Dragehjelm for noget af en fantast, 

men med hjertet på det rette sted. En 

karakteristik, der afspejlede, at Dragehjelm 

igennem årene var blevet en meget 

berejst herre, som havde tæt samarbejde 

med legeplads- og friluftsbevægelser 

i udlandet. Fra Tyskland rapporterede 

han begejstret om nazisternes 

vilje til at bruge idræt og friluftsliv 

i deres ungdomsarbejde. Sørensen selv 

delte – ligesom mange andre i samtiden 

– faktisk også (noget) af denne be-

Christianshavns Vold 

Sandkassedragt 

gejstring for tyske folkeparker, hvilket 

fremgår af billedsiden i hans bog om 

Parkpolitik i sogn og købstad fra 1931. 

Men det blev ikke byens gadedrenge, 

der fandt sig et blivende sted i 

sandkassen. Derimod blev den et yndet 

opholds- og legested for småbørn, 

og en aflastning for deres storesøstre, 

der ofte havde deres mindre søskende 

på slæb. 

Denne udvikling satte også sit 

præg på det særlige sortiment af sandkasselegeredskaber, 

der efterhånden 

dukkede frem. På den ene side finder 

vi resterne af ingeniøren, håndværkeren 

og den lille gartner i de mange arbejdsredskaber: 

trillebør, rive, spand, 

møller og skovle. På den anden side 

finder vi i de mange forskellige sandforme 

spor af pigernes og de mindstes 

univers. Formene har eksisteret i man- 

ge variationer fra kopier af gamle kageforme, 

søstjerner og gårdens dyr til 

figurer hentet fra reklamer og tegne - 

serier, som er kommet til i de senere år. 

Sandkasseredskaberne var oprindeligt 

i blik – og for formenes, sigterne og 

spandenes vedkommende formentlig 

taget direkte ud af køkkenskabene. 

Sandkassedragter 

Allerede Hans Dragehjelm mente, at 

børn skulle have særlige sandkassedragter, 

og i 1926 kunne et sådan kø - 

bes i Daells Varehus. Fra pædagogisk 

side kom nu et ønske om, at børn skulle 

lege ude året rundt. Det krævede 

praktisk og varmt tøj, der let kunne 

vaskes. Svaret var flyverdragten, opkaldt 

efter luftens nye helte. Under 2. 

Verdenskrig anbefalede pædagogerne 

mødrene, at sy flyverdragterne op i 

brunt sækkelærred. Det kunne skaffes, 

var slidstærkt og pletter synede ikke. 

Indtil midten af 1960’erne blev flyverdragter 

syet i blåt eller rødt bomuld eller 

poplin med flonelsfor. 

Disse dragter var mere vindtætte 

end varme. Ingen drømte dengang 

om, at helt små børn året rundt skulle 

transporteres mellem hjem og institution. 

Den udvikling tog fart i 1970’erne. 

Med dragter i bævernylon foret med 

teddybear var børnene rustede til at 

tage kampen op mod elementernes rasen. 

De nye dragter var næsten tørre 

inden de var ude af vaskemaskinen, 

som var blevet alle kvinders eje. Hvilket 

var en fordel – og en forudsætning 

– i en tid, hvor småbørnsmødrene for 

alvor var på vej ud på arbejdsmarkedet. 

Som sådan udgør sandkassens historie 

et kapitel i den lange fortælling 

om voksnes bestræbelser på at formgive 

børns leg, og de mange interesser 

som har været forbundet hermed. Fra 

velgørenhed, hygiejne og moral til nutidens 

beskyttelse og (voksen)bekvemmelighed. 

Referencer 

Denne artikel baserer sig på Ning de 

Coninck-Smith: Da det nævenyttige 

barn blev nævenyttigt, Arbejdspapir 

nr. 3, 1992, Humanistisk forskningscenter 

Menneske og Natur og Ning de 

Coninck-Smith m.fl. Sådan går dagen 

for lille Lise... og Oscar. Arbejdspapir 

nr. 14, 2000, Designstudier, Center for 

Kulturstudier samt Ning de Coninck- 

Smith’s kommende bog Arkitektur og 

barndom. Bogen forventes udgivet i 

2010. 

■ Ning de Con - 

inck-Smith er lektor 

på Danmarks 

pædagogiske universitetsskole, 

År - 

hus Universitet. 

Hun arbejder med 

barndoms- og uddannelseshistorie, 

har skrevet en 

række artikler og et par bøger. 


9

Den kunsthistoriske 

legeplads 

Af Dina Ingerslev Heldt 

Kreativiteten blomstrede i 1967, 

da Gladsaxe Kommune byggede 

et fritidshjem og en halvdagsbørnehave 

på Alsikemarken i 

Buddinge. På knap 4.500 kvadratmeter 

blev der skabt en legeplads til 80 børn. 

Legepladsen blev af samtiden beskrevet 

som fræk, festlig, fantasifuld, nyskabende 

og provokerende. 

Den unge maler, Palle Nielsen, havde 

hos stadsarkitekt Nilson fået opgaven: 

Lav en legeplads. Ud fra en meget 

rå skitse gik Palle Nielsen og andre 

kunstnere i gang. Sammen med gartnere, 

tømrere og murere blev legepladsen 

bygget stykke for stykke. Der blev 

bygget i stærke materialer som betonrør, 

træ, jord og planter. 

Steder blev skabt til den vilde og 

den stille leg. Der blev gjort plads til at 

eksperimentere og til at bygge videre. 

Legepladsens struktur var så enkel 

og stærk, at den, den dag i dag, stort 

Skitse af Palle Nielsen 

10 Legepladsen 3–4/2009 

set står uændret. Den vilde leg spredte 

sig gennem bølget terræn, der blev 

kædet sammen med hængebroer, udsigtstårne, 

klatretunneller og krat. Terrænet 

åbnede sig og gav plads til 

kælk ning, teltslagning, bål, rulleskøjteløb, 

boldspil og byggeleg. I store sandarealer 

var der tørt og vådt sand. 

Mæg tige betonrør med overløb gav 

mulighed for at lege med rindende 

vand. Der var dyrehus til geder og får. 

Der var katte og fugle, og lederens 

hund var med hver dag! Der var friluftsteater, 

udendørs dukkestue. Der 

var et maleplankeværk med skiftende 

resultater af børnenes kunstneriske udfoldelse. 

Legemuren 

Til legepladsen skulle der bygges et 

hus med plads til værksteder. Stads - 

arkitekten havde tegnet en læmur 

langs husets ene gavl, og muren skulle 

være traditionel, og holdt i gule sten i 

stil med huset. Og Palle Nielsen fik øje 

på murens muligheder. Ideer opstod. 

En murer blev spurgt til råds. I fællesskab 

fandt man ud af, at disse tanker 

ikke gjorde muren væsentlig dyrere 

end en traditionel mur. Palle Nielsen 

fik lov til at udforme muren. Han fik 

mulighed for at gøre muren til et sted 

og et element, der satte tanker og leg i 

gang. Mursten blev erstattet med 

kalksten og store og små betonrør og 

Planche fundet i kælderen under Alsikemarken. 

Foto er fra ca. 1967-69

dæksler blev føjet ind i muren. 

Lege muren blev punktvis malet i 

klare farver, gul, rød og blå. Farver, 

der også blev brugt på den omkringværende 

legeplads. Muren har haft sin 

historie! I 1967 var det provokerende 

at bygge med elementer, der hørte kloakmesteren 

til. Med en fin farvesætning 

skabte Palle Nielsen et stykke 

brugskunst. 

I løbet af 1990erne forsvandt mange 

af legepladsens betonelementer. Tilbage 

er de betonrør, der skærer sig gennem 

bakker som klatretunneler og så 

muren, naturligvis! I 2008 var muren i 

så dårlig en stand, at den stod til ned - 

rivning. Revnet og misfarvet stod muren 

og vidnede om mange års slid. Et 

utal af gange var muren blevet malet i 

nye dristige farvekombinationer. I ef - 

ter året 2008 var det svært at se muren 

som et kunstværk! 

Før renovering. Efterår 2008 

Renovering er næsten færdig. Foto 2009 

Legemuren genskabt 

i sin oprindelige form 

I foråret 2009 blev muren endelig renoveret. 

Kommunens ejendomsafdeling 

fik et bud på at sætte muren i stand og 

samtidig gøre den sikker at lege på. 

Svend Christensen fra Legepladsfirmaet 

Fantasileg bød ind. 

Trods erfaringer fra murerfaget var 

istandsættelsen en svær opgave. Ikke 

al farve lod sig afrense. Der måtte tænkes 

og afprøves... I dag er muren repareret 

og farverne er genskabt i Palle 

Nielsens oprindelige form. Trin er 

ændret, så de ikke længere rummer 

hovedklemfælder og enkelte mellemstore 

betonrør er aflukket med plexiglas. 

Faldunderlag af gummi og i en farve 

og med et spil som asfalt, er udlagt 

omkring muren. 

Institutionens leder har ønsket, at 

der fortsat er en malet linje i en meters 

højde. Linjen angiver, hvor højt børnenes 

fødder må komme. Der har endnu 

ikke været ulykker i forbindelse med 

leg på klatremuren. Det tror vi heller 

ikke der kommer! 

Tak fordi muren fortsat kan være 

os et minde om andre tider og andre 

tanker! 

Fotos: Dina Ingerslev Heldt 

■ Dina Ingerslev 

Heldt er landskabsarkitekt, 

ansat i Gladsaxe 

Kommune. Har 

siden 1994 rådgivet 

om og indrettet 

opholds- og 

legearealer ved boliger, 

institutioner 

og i det offentlige uderum. 


11

De første offentlige 

legepladser 

Af Annette Westermann 

For at fortælle historien om de offentlige 

legepladsers etablering i 

København skal vi tilbage til sidste 

halvdel af 1800-tallet. I 1840 boede 

der 115.799 personer inden for den 

gamle voldlinie, mens tallet i 1880 var 

131.641. Denne stigning i befolkningstallet 

fik naturligvis indflydelse på 

børnenes legemuligheder, da pladsen 

til leg blev væsentligt indskrænket. 

Alle åbne arealer, både private og 

offentlige blev bebygget for at give 

husrum til den stadig stigende befolkning. 

Gårdmiljøerne mistede deres 

rummelighed for at gøre plads til bagbygninger 

og småhaver og stalde og 

byens andre små grønne pletter, hvor 

børnene tidligere havde kunne finde 

plads til den fri leg, var også forsvundet. 

Ydermere var også legemuligheder 

indendørs blevet indskrænket, da 

pladsen til bevægelse var formindsket, 

fordi boligerne var blevet trangere, 

murene tyndere og loftarealer, som før 

var et yndet tilholdssted, var inddraget 

til pulterrum og aflåste tørrelofter. 

Voldanlægget som legested 

Heldigvis for børnene mistede fæstningsanlægget 

i denne periode sin betydning 

og selvom voldene (voldterrænet) 

og området ned til søerne (fæstningsterrænet) 

stadig frem til sidst i 

1850’erne var militært område, blev 

specielt voldanlægget et frirum, hvor 

børnene kunne lege. Denne mulighed 

blev dog i løbet af 1870’erne begrænset, 

da først området ned mod søerne 

og senere selve voldanlægget efterhånden 

blev bebygget. 

Københavns Kommune overtog i 

1869 voldterrænet, og selvom hele arealet 

ikke blev bevaret som et grønt 

sammenhængende parkbælte, som 

nogle havde ytret ønske om, udlagde 

Københavns Kommune dog et større 

areal til egentligt parkområde. Således 

blev anlæggelsen af den statsejede Botaniske 

Have og den kommunal ejede 


Den nyanlagte Ørstedpark ved Ahlefeldtsgade/Nr. Farimagsgade i København (1879) 

Østre Anlæg påbegyndt i 1871, mens 

Ørstedparken, anlagt af landskabsgartner 

H.A. Flint, blev påbegyndt i 1876. 

Det var i forbindelse med anlæggelsen 

af disse parker at København fik sine 

først offentlige legepladser. 

De første offentlige legepladser 

Egentlige offentlige legepladser i Kø - 

benhavn blev førte gang omtalt i november 

1876 hvor borgerrepræsentant 

og professor i statsøkonomi William 

Scharling (1837-1911) under en forhandling 

om Ørstedsparkens an læg - 

gelse, henstiller til magistratens overvejelser 

at: 

“Det vilde være ønskeligt, om der her 

ligesom i andre store Byer, navnlig i mere 

bebyggede Dele af Byen, kunne tilveiebringes 

offentlige fredede Legepladser for Børn, 

just ikke egentlige Parkanlæg, men dog beplantede 

Pletter. Savnet heraf var i visse 

Dele af Byen følelig”. 

Hvorvidt der i København var behov 

for egentlige pladser til leg var der 

i Borgerrepræsentationen uenighed 

om. Men forslaget om anlæggelse af en 

legeplads i Ørstedparken blev taget til 

efterretning og en måned senere – i december 

1876 – gjorde borgerrepræsentantsmedlem 

og arkitekt Ferdinand 

Meldahl opmærksom på, at behovet 

for legepladser var stort specielt i den 

del af byen, som lå op til Østerport, 

altså Nyboder, Borgergade og Adel - 

gade. 

Legeplads i Ørstedsparken 

og Østre anlæg 

Ferdinand Meldahl fulgte sin udtalelse 

om behovet for legepladser op med et 

direkte forslag til den første offentlige 

legeplads i Ørstedsparken. “I det nordvestlige 

hjørne oppe imod Frimagsgade og 

Ahlenfeldtsgade. Der stod her en Mængde 

ældre Træer, der strax vilde give Skygge, 

og den nævnte nyttige Anvendelse vilde 

ikke være til Skade for det landskabelige 

Anlæg”. 

Svaret til Meldahl var, at “Hvad 

Legepladser angik, var netop paatænkt at 

benytte det omtalte Hjørne”, og med dette 

svar var etableringen af Københavns 

første kommunale legeplads en realitet. 

Legepladsen der egentlig “bare” 

var en grusplads på 14 x 20 alen 

(267,74 m 2), blev endelig anlagt i forbindelse 

med Ørstedparkens an læg - 

gelse i 1876-1879. 

Nogenlunde samtidig med færdiggørelsen 

af Ørstedparkens legeplads, 

blev Københavns anden kommunale

legeplads taget i brug. Denne blev ligeledes 

placeret i forbindelse med et 

kommunalt anlæg, Østre Anlæg, men 

var fra begyndelsen betydelig større, 

hvilket resulterede i tilnavnet “den store 

legeplads”. Legepladsen, som også 

var en grusplads, gav på grund af sin 

størrelse mulighed for boldspil af forskellig 

art. 

Flere legepladser 

I perioden (1887-1892) kan man i “Kø - 

benhavns Borgerrepræsentations Forhandlinger” 

fornemme, at der var offentligt 

fokus på børns legemuligheder. 

Blandt andet på følgende udtagelse 

fra Ferdinand Meldahl fra oktober 

1887: 

“Det gjennem Forslaget reiste Spørgsmaal 

var i en række af Aar blevet fremdraget 

i Salen ved forskjellige Sagers Behandling 

og ligeledes blevet behandlet i Pressen 

i de sidste Aar. Det var naturligt, at det 

først var kommet frem i de senere Aar og 

gjorde sig stærkere og stærkere gjældende. 

Paa en Tid, da Byen var halv saa stor som 

nu, stakte der sig en Voldlinie Byen rundt, 

og paa dette Voldterrain og Glacierne var 

der rigelige Legepladser og Luftpladser for 

hele Befolkningen, Børnene indbefattede. 

Det var Steder, hvor Alle tyede hen, og 

hvor Masser af børn og Ammer i halve 

Dage kunde være i fri Luft. Nu er Størstedelen 

af Voldstrækningen nedlagt, uden at 

Den store legeplads i Østre Anlæg i København (1891) 

Kapelvejens legeplads (1890) 

der er givet Erstatning i den omhandlede 

Henseende”. 

I perioden fra 1890 øges mængden 

af legeområder og pladser. Brokvarterne 

får deres første legepladser – legepladsen 

på Kapelvej anlægges i 1890 

og legepladsen ved Enghavevej står 

færdig i 1892. Også i Ørstedparken og 

Østre Anlæg sker der udvidelser. I 

1892 for Ørstedparken sin anden legeplads 

og legemulighederne i Østre Anlæg, 

der i modsætning til Ørstedparken 

ikke var anlagt ud fra fuldt færdige 

planer, men blev etableret etapevis 

gennem perioden 1870-1895, blev udvidet. 

Ved afslutningen i 1895 har 

Østre Anlæg således tre legepladser. 

Det var ikke alene på kommunalt 

initiativ, at legemulighederne for de 

Københavnske børn blev forbedret. I 

Rosenborg Lysthave (Kongens Have) 

blev legevilkårene forbedret, idet havens 

anviste plads til leg i 1892 bliver 

udvidet med 1 td.land. 

I 1891 overdrog Krigsministeriet 

området Grønningen til en gruppe af 

legepladsforkæmpere med det formål 

at etablere en legeplads. Legepladsen 

Grønningen var anlagt på et areal stillet 

til rådighed af staten men anlagt, 

udstyret og drevet på det private initiativ 

og for indsamlede midler. 

Legeredskaber 

og organiserede lege 

Legepladsen Grønningen adskilte sig 

også på et andet væsentligt punkt. I 

modsætning til de første offentlige, 

åbne legepladser indeholdt denne legeredskaber 

såsom svinggynger, vipper 

og balancebrædder. Legepladsen 

var med sine legeredskaber forgænger 

i forhold til at ændre legepladserne fra 

tumlepladser med plads til leg, hvor 

børnenes fantasi var det vigtigste redskab 

og tiltroen til barnets natur og instinkter 

for leg var stor, til legepladser 

hvor legen skulle fremmes, og hvor 

det var et voksent ansvar at fremme 

barnets lyst til bevægelse og leg enten 

gennem opstillede legeredskaber eller 

gennem organiserede lege. 

■ Annette Westermann er uddannet cand. 

scient i idræt og har skrevet speciale om 

“de offentlige legepladsers etablering”. 

Legepladser, børns leg, bevægelse og motoriske 

udvikling har hendes interesse og er 

derfor også områder, som hun gerne beskæftiger 

sig med 

og forsøger at inddrage 

i både sit 

daglige arbejde som 

udviklingskonsulent 

i Dansk Bord- 

Tennis Union og i 

sit frivillige engagement 

i Dansk Le - 

ge plads Selskab. 


13

Den bæredygtige legeplads 

Af Marijke Zwaan 

En bæredygtig legeplads er et paradisisk 

legelandskab hvor planterne 

er helt centrale. Den er en 

naturrig lege- og læringshave, som også 

tager klima-aspektet alvorligt. Det 

handler derfor om at fjerne så stor en 

del af fliserne og asfalten som muligt. 

Jorden skal kunne ånde igen, regnvand 

skal kunne sive ned gennem jorden, 

og der skal være plads til planter. 

På denne måde kan der ske en genopretning 

af naturens kredsløb på legepladsens 

område. Planterne vil fordampe 

regnvand tilbage til naturens 

vandkredsløb, de kan rense luften, 

▼ En lergrussti forbinder to opholdsrum. 

På begge sider er der med sandkasser, spiselige 

planter, krat, vand, sand og græs. 

Stiens indgang markeres af en port lavet af 

krogede grene, hvorpå der klatrer en to - 

baks pibe og en stedsegrøn kaprifolie. Hen 

ad stien er der 3 buer med duftende, tornløse 

klatreroser ‘rosa multiflora’. Midt på 

legepladsen er der to græsklædte bakker, 

hvoraf den ene læner sig op mod nabofacaden. 

Bakkerne er forbundne med en træbro. 

Langs muren og plankeværket hen mod 

pergolaen er der krat. Bagved er der slyngplanter 

som sølvregn, klematis, stedsegrøn 

kaprifolie og alperanke. Slyngplanterne 

holdes på plads af et system af wires. 

Træet er en rødblomme. 


vandet og jorden på stedet, de kan lagre 

vand, CO 2 , næringsstoffer, og når 

planterne vokser og bærer frugt omsætter 

de solens energi til paradisisk 

frodighed. 

På en bæredygtig legeplads 

handler det om at 

Skabe naturrigdom, fordi nutidens 

børn ikke bare kan løbe ud og lege i 

naturen og mere eller mindre bevidst 

gøre sig de vigtige erfaringen som 

hører til der. 

Naturrige legepladser kan blive vigtige 

brikker i en samlet grøn struktur 

i byen og samtidig bidrage til håndtering 

af klimaproblemer, som høje 

temperaturer og kraftige regnskyl. 

Der skabes friskere og renere luft 

ved at fjerne asfalt og fliser og plante 

i stedet, fordi planter fordamper 

vand og filtrerer luften for fritsvæ - 

ven de skidt. Et sted med mange 

plan ter er køligere end et tilsvarende 

befæstet sted, fordi befæstelserne optager 

megen varme. Når planter optager 

og fordamper vand, forbruger 

de varme. 

Vandelementet – herunder regnvand 

– integreres. Synliggjort vand er vigtigt, 

især hvis det kan spille sammen 

med planter og jord og derved skabe 

synergieffekter, som forbedring 

af lokalklima, fremme biodiversite- 

ten, fremme det rekreative, herunder 

leg. 

Sanserne udfordres bl.a. via spiselige, 

duftende planter, via overvejende bløde 

arealer kombineret med stier som 

kan have forskellige belægninger. 

Motorikken udvikles ved at kupere 

terrænet, bruge kantninger, som der 

kan siddes på, bruges som borde, balanceres 

på, hoppes ned fra osv. 

Ethvert element skal have flere funktioner, 

hvilket er specielt vigtigt i en 

by med evig pladsmangel. 

Alle flader udnyttes til beplantning, 

herunder tage på udhuse og halvtage, 

samt husmure, hvor varme, sydvendte 

facader kan udnyttes til druer, 

figen og espalierede æbler og pærer. 

Skabe rum og en mere struktureret 

legeplads ved hjælp af beplantning, 

så flere børnegrupper kan lege samtidig, 

men uafhængigt af hinanden. 

Der anvendes genbrugsmaterialer og 

naturmaterialer, herunder holdbare 

træsorter, som ikke er imprægneret. 

Alle fra lokalområdet for at undgå 

for megen kørsel. 

▼ Foran yderdøren t.h. er der bygget 

et halvtag til sovende børn. Det er beplantet 

med græs og har huller til to ældre lindetræers 

stammer, som vokser igennem. 

Regnvand føres via tagrender til en 

vandtønde i et planteværksted under 

en pergola.

Der indgår hjemmehørende og spiselige 

planter, som er nemme at tage frø 

hhv. stiklinger fra og som kan spre de 

sig selv. Planterne skaffes fra planteskoler 

med sunde, økologiske planter. 

Børn, forældre og personale inddrages 

i planlægningsmøder og praktisk 

arbejde, som rydning af flisebelægninger, 

plantedage, eller workshops 

hvor der f.eks. kan laves mosaik eller 

højbede. 

Københavns Kommunes krav og anbefalinger 

beskrevet i “Miljø i Byggeri 

& Anlæg” overholdes. 

Legepladsens udformning og udførelse 

skal kunne tælle positivt med 

i institutionens miljøledelsesregnskab 

udformet af Københavns Kommunes 

Børn & Unge Forvaltning, 

samt overholde gældende sikkerhedsregler. 

Pasning og drift 

Der laves en driftsplan, som indebærer 

at græsafklip, grenafklip, overskud fra 

facadeplanter, blade m.v. beholdes så 

vidt muligt på grunden. Græs og blade 

komposteres, evt. sammen med frisk 

▼ Langs facader er der flere små græspletter, 

som bl.a. bruges til hængekøjer. De er 

hægtet op på to kroge fæstnet hhv. i murværket 

og i en stolpe. Her ses fra venstre 

en rose multiflora, små ribsbuske, i baggrunden 

rabarber, og ved trappen en figen. 

køkkenaffald, grene og kviste placeres 

bag krat og under redekasser, hvor det 

omsættes af legehavens mindste dyr til 

glæde for fuglelivet. Store grene bruges 

til leg. Til en organisation som Byhave- 

Netværket er der knyttet anlægsgartnere, 

som kan støtte op om hhv. varetage 

dele af denne drift nogle få timer om 

året og samtidig videregive be skæ - 

ringstips m.m. Et andet væsentligt 

driftsaspekt er, at kloaksystemet forenkles, 

idet en del af de ofte mange 

regnvandsbrønde på en legeplads kan 

fjernes, hhv. afproppes, fordi der ikke 

er brug for dem længere. Det skyldes, 

at regnvandet nu både siver ned i jorden 

og fordampes af planterne. Hvilket 

sparer vedligeholdelse af disse brønde. 

Et eksempel 

Vuggestuen Jagtvejens Asyls legeplads. 

Prinsesse Charlottes Gade 59 på 

Nørrebro. 22 børn fra 0 til 2 år/8 

måneder. Den blev færdig i juni i 2007. 

Legepladsen er kun 9 x 19 m. Hvor der 

før var en flad asfaltflade, som sjældent 

blev brugt, består den nye legehave 

af et blødt og grønt bakket landskab 

med mange spiselige planter. Der 

er druer, figner, bær, æbler og hasselnødder, 

en underbeplantning af krydderurter, 

jordbær og bregner, som kan 

kombineres med forårsløg. De to små 

pladser er befæstet med hhv. herre- 

gårdssten og græsarmeringssten, hvor 

regnvandet kan sive igennem ned i jorden. 

I stenenes huller vokser græsser, 

trædebregner og citrontimian. 

Pasningen varetages af personalet. 

Én til to gange årligt hjælper en gartner 

fra ByhaveNetværket et par timer 

med beskæring af buske og opbinding 

af slyngplanterne, og fortæller nærmere 

om hvordan anlægget kan udvikle 

sig efter hensigten. 

Fotos: Marijke Zwaan 

■ Marijke Zwaan 

er projektleder tilknyttet 

Byhave- 

Netværket, hvor 

man kan få hjælp 

til opstart og udførelse 

af bæredygtigelegepladsændringer. 

Se www.byhavenetvaerket.dk 

▼ Der er et planteværksted, som består af 

et råt bord af to egetræsplanker. Over bordet 

er der hylder. Til højre for bordet står 

en vandtønde, til venstre en kompostbeholder 

med rottesikret bund til både haveaffald 

samt kaffegrums og grønsagsrester fra 

køkkenet. Pergolaen står plantet i kummer 

muret op af genbrugsmursten. Heri står 

også fjerbregner og stedsegrønne kapri - 

fo lier. 


15

16 

Skolens legeplads 

Af Helle Nebelong 

Sidst jeg kom forbi Bagsværd 

Kost skole slog det mig, at skolegården 

ikke har forandret sig, siden 

jeg gik der i 1964–1973. Der er stadig 

væg-til-væg-asfalt, bænke langs facaderne, 

og så er der træerne: Store, 

gamle, bredkronede træer, som giver 

skygge om sommeren og årstidsvariation. 

Det største af dem alle er borte, 

det, som stod foran hovedbygningen 

og altid var fyldt med tavleklude, som 

eleverne smed ud af vinduerne fra 2. 

og 3. sal. De resterende træer står som 

levende billeder på naturen – det foranderlige 

og forgængelige – omgivet 

af lysegule bygningskroppe med hvid- 


malede flagvinduer og røde tegltage. 

Indenfor forkyndes kundskab for videbegærlige 

og legelystne børn. Så ringer 

klokken, og alle styrter ud af døren. 

Ærlig talt så husker jeg ikke meget 

fra frikvartererne i skolegården. Vi – 

mest pigerne! – hinkede, sjippede og 

hoppede i elastik, som for alvor blev 

populært i 5.–6. klasse. Vi følte os som 

både atleter og balletdansere, når vi 

elegant sparkede benet bagud og op i 

luften, så spidsen af foden fangede elastikken 

i højeste position, og vi kom 

helskindede over og landede oprejst 

på begge ben. Vi høstede stor beundring 

fra de yngre elever, men det var 

nu mest drengenes henkastede blikke, 

vi var interesserede i! Vi var endnu 

børn, men bevidstheden om køn og 

indtræden i de voksnes rækker trængte 

sig på. 

Få forbilledlige skolegårde 

Mine børns skolegårde var anderledes. 

Der var også asfalt, men i mindre 

mængder. De gik i Steinerskoler, og 

der er børnene selv med til at bygge 

legehuse, tårne og kunstneriske siddemøbler. 

Eller der er legebjerge og mas- 

Bagsværd Kostskoles skolegård, 

anno 1968 og 2008. 

Ikke meget har forandret sig... 

ser af sand! Og det er sådan Martin, 

min 27-årige søn svarer, når jeg lørdag 

aften via Messenger spørger, hvad han 

kan huske fra sine skolegårde: “Jeg 

kan huske legeborgene, de var sjove.. 

med broer osv. og ellers fra jeg var helt 

lille sandkasserne som var sjove at lege 

i. Da jeg blev større spillede vi boldspil 

i gården”. 

I dag ser jeg som landskabsarkitekt 

på skolegården med en blanding af bekymring 

og håb om qua mit fag at bidrage 

til at børn får spændende, udfordrende 

og smukke uderum. Jeg forundres 

igen og igen: Hvordan kan vores 

velfærdssamfund have så lav en 

standard for skolegårde? Mange skolegårde 

er ekstremt nedslidte og totalt 

forsømte. Hvad er det for signaler at 

sende de tusinder af børn, som kommer 

der dagligt barndommen igennem? 

Kun otte ud af 300 folkeskoler 

fandt vej gennem nåleøjet, da landskabsarkitekt 

Karen Attwell og kultursociolog 

Benny Schytte 1) i 2003–2005 

gik på jagt efter gode eksempler på 

skolers udeanlæg, som tjener til efterfølgelse. 

Med få primærkriterier, som 

kort fortalt handler om lege- og læ - 

ringsmiljøer, nærmiljøfunk tion og vedligeholdelsesstandard 

kom Blenstrup 

Skole, Bjedstrup Skole og Vittenberg - 

skolen i Jylland gennem kvalitetsfilteret 

sammen med Horbelev Skole på 

Falster og Holmegårdsskolen, Uglegårdsskolen, 

Asgård Skole og Skolen 

ved Bülowsvej, som ligger på Sjælland. 

Danmark er kendt i udlandet for kvalitet 

og godt design, men det gælder så 

sandelig ikke, når vi taler skolens legeplads. 

Her er det undtagelsen mere 

end reglen, at den er forbilledlig. 

Meteornedslag 

De seneste år er jeg blevet konsulteret 

af kommuner og har mødt skoleledere, 

lærere og SFO-ledere, der med stor opgivenhed 

har fremvist uderum, som 

ligner størknede asfaltlandskaber, områder 

ramt af meteornedslag eller 

fæng selsgårde med hårde, børnefjend- 

1) Attwell, Karen og Benny Schytte: Folkeskolens 

udeanlæg. Otte ek sempler. SBi 2006:15

Vittenbergskolen i Ribe. Foto: Benny Schytte 

ske materialer og en farveskala i grå - 

toner. Eksemplerne, jeg har set, skyldes 

enten, at der intet har været foretaget 

i årevis, eller at arkitekttegnestuer 

for nylig har designet noget, som de 

selv syntes var smart, men som viser 

sig at være ugennemtænkt og slet ikke 

lever op til børnenes behov. Hvis ikke 

ulykkerne sker i projekteringsfasen, 

går noget desværre ofte galt i udførelsesfasen. 

Generelt sættes der for få 

midler af til indretning og efterfølgende 

vedligeholdelse af skolernes uderum, 

hvilket formentlig er årsag til, at 

væg-til-væg-asfalt-løsningen er så udbredt. 

Den kræver ikke det store, når 

først den er rullet ud. 

Børn er et folk med en viden 

Hvorfor denne distance til barnet frem 

for imødekommenhed? Børn er børn 

og altså ikke små voksne, som bare er 

på vej til at blive ‘rigtige’ voksne. Det 

kan ikke nytte noget, at vi tilbyder 

dem udearealer, der er slidt ned eller 

som er skabt ud fra et voksenperspektiv 

på, hvad der nok vil være sjovt og 

spændende eller sejt for børnene. Børn 

er ikke født cool og seje. De er varme 

og formbare væsener, og vi voksne har 

et kæmpe ansvar for at lede dem på 

rette vej. Det gør vi bedst ved at lytte 

til dem. 

Når man indretter skolelegepladser 

for børn, er der fornuftigt i at inddrage 

dem i processen. Ikke alene får 

de ejerskab til projektet og øjnene op 

for, at de lever i et demokrati, hvor 

man rent faktisk kan få indflydelse. De 

ved også bedst selv, hvad der gør en 

skolegård til et rart sted at være. Spørger 

man børn, hvad de ønsker sig, så 

giver de ofte overraskende 

enkle 

svar. De ønsker 

sig træer til at klatre 

i, vand at lege 

med, blomster og steder, hvor de kan 

sidde med en ven eller veninde. De er 

ydmyge og kræver ikke meget af rammerne 

omkring frikvarteret, hvor det 

for dem handler om at puste ud og 

komme sig mellem undervisningstimerne, 

og hvor det allervigtigste er, at 

de står overfor hinanden i det sociale 

møde, med alle de muligheder og udfordringer, 

det åbner op for. Det handler 

om design og om helhed og kvalitet, 

men i høj grad også om, at de 

voks ne, som er ansvarlige på stedet, 

og om stedet i det hele taget signalerer 

åbenhed og hjerterum. 

Ildebrand og krokodiller 

En skole i Nordsjælland skulle have renoveret 

sine udearealer. Skolen er fra 

1970’erne og har 470 elever. Det er eleverne 

i 3.–9. klasse, som bruger skolegården. 

De små elever i 1.–2. klasse går 

i indskolingen, som ligger lidt derfra. 

På det første møde, jeg deltog i, var 

skoleledelse, lærere, elevråd og for - 

ældrebestyrelse repræsenteret. Elevrådsrepræsentanterne 

slog til lyd for, at 

der skulle være noget, man kunne klatre 

i og en sandkasse, hvortil skoleinspektøren 

sagde: “Nej, det kan I da ikke 

mene? Det er da for pattebørn!” Men eleverne 

svarede voksent og omsorgsfuldt, 

at vi skal passe på, at det ikke 

bliver for brat en overgang for de små 

elever, der kommer fra indskolingen, 

hvor de har en masse legeredskaber, til 

en skolegård uden ret mange legemu- 

Sydskolen – Rudolf Steiner skolen i Århus – anno 1996. 

ligheder. Fra en naturlegeplads til en 

asfaltørken. Der skal være plads til at 

“lege ildebrand” og “fange krokodiller”, 

der skal være en sandkasse og klatreting, 

fastholdt de. Mobning i skolen 

fik her for mig en helt ny betydning! 

Implicit i al leg er læring... 

Heldigvis har nogle kommuner sat 

skolen i centrum, men uderummene 

kommer altid i anden række. Der er 

naturligt nok stort fokus på læring i 

udviklingen af skolerne. Men efter min 

opfattelse er der stadig alt for lidt fokus 

på skolens uderum som lege- og 

læringsrum. Det er de voksne, som 

skal åbne døren og sige: “Kom, nu går 

vi ud!” Implicit i al leg er læring, og 

når det modsatte også bliver tilfældet, 

så er vi kommet langt. 

Fotos: Helle Nebelong 

■ Helle Nebelong 

er landskabsarkitekt 

MAA, MDL og 

Master of Public 

Management, 

MPM. Hun er indehaver 

af firmaet 

Sansehaver.dk, formand 

for Dansk 

Legeplads Selskab og forfatter til bogen 

Vi leger at... Tanker om leg, læring og indretning 

af le ge pladser og sansehaver for 

børn. (Dafolo 2008) 


17

Byggelegepladsen 

Af Frank Simonsen 

I1964 åbnede Rødovre sin første 

byggelegeplads, på initiativ af den 

daværende stadsarkitekt i Rødovre 

kommune, Børge Lorentzen, som havde 

set behovet for bedre legemuligheder 

for børnene i de mange nye sociale 

boligbyggerier, der skød op. Børnene 

havde i deres iver for at lege “lånt” 

byggematerialer på byggepladserne i 

området til deres hulebyggerier. Stadsarkitekten 

indgik aftaler med de forskellige 

entreprenører, om at de gav 

børnene nogle brædder og søm, så de 

kunne komme i gang med at bygge 

huse på et areal fødevarekoncernen Irma 

havde stillet til rådighed for børnene, 

i udkanten af Rødovre. 

Nuværende beliggenhed 

Efter et par år flyttede byggelegeplad- 


sen til den nuværende beliggenhed, på 

et areal Rødovre kommune stillede til 

rådighed. Byggelegepladsen befinder 

sig i et grønt område, i et område med 

sportspladser og haller i udkanten af 

et område med meget socialt boligbyggeri 

og en del parcelhuse. 

Mange dyr 

Rødovre Byggelegeplads er kendt for, 

som en af de første i landet at have 

mange dyr på en legeplads. Ud over 

de store dyr som heste, geder, grise og 

påfugle, har børnene selv dyr som 

høns, kaniner og tropefugle på de små 

parceller, som de har fået tildelt. Således 

er der aktivitet på området hele 

året med byggeri og pasning af dyr. 

Indendørs 

Indendørsarealet er på ca. 300 m 2, 

med fællesareal og forskellige værk- 

steder. I institutionens køkken har 

børnene mulighed for, sammen en 

voksen, at tilberede forskellige er næ - 

ringsrigtige bagværk og andre små - 

retter. 

Udendørs 

Mange af børnene er stadig optaget af 

at bygge. De fleste børn begynder deres 

byggeaktivitet med at bygge et kaninbur. 

Senere bygger de løbegård til 

deres kanin og større eller mindre huse. 

Ved bålpladsen er der opført en 

jern alderlandsby, hvor der er forskellige 

værksteder med smedning, pileflet, 

bagning og madlavning og andre bålaktiviteter. 

Ild, jord, vand og luft 

Tidligere talte man om, at børnene, på 

en byggelegeplads skulle have mulighed 

for at lege med ild, jord, vand og

luft. Disse elementer er stadigt aktuelle, 

men efterhånden som nye behov 

har vist dig er sporten blevet hverdag 

på Rødovre byggelegeplads. Til dette 

er der bl.a. indrettet en asfaltbane, der 

ud over at blive brugt til fodbold, tennis, 

også bruges til rullehockey. 

Heste 

En stor aktivitet på Rødovre Bygge - 

le geplads er hestene. En stor gruppe 

børn, hovedsaligt piger er dagligt optaget 

af pasning og pleje af hestene. 

Børnene har løbende mulighed for få 

undervisning i ridning. 

Antal medlemmer 

og andre brugere 

Der er tilmeldt i alt 230 børn i alderen 

7 til 18 år på Rødovre Byggelegeplads. 

Derudover bliver institutionen 

dagligt brugt af beboere, skoler, dag - 

plejere og institutioner i nærområdet. 

Ideen med at åbne institutionen ud 

mod det øvrige samfund bevirker at 

børnene på Rødovre byggelegeplads 

er meget åb ne over for legepladsens 

gæster, som de stolte og med stor ekspertise 

viser hvad “Byggeren” har at 

byde på. 

Rødovre byggerens venner 

...er forening for tidligere og nuværende 

forældre og for de unge der forlader 

byggelegepladsen når de fylder 18 

år. RBV har eksisteret i over 40 år og 

har derfor mange traditioner. 

Foreningen har en lang række aktiviteter 

blandt andet arrangerer de 

markeder i forbindelse med julen og 

Skt. Hans, hvor de indsamler penge, 

der går til forskellige behov, der ikke 

kan rummes i institutionens normale 

budget. 

Tre byggelegepladser 

i Rødovre kommune 

Der er tre byggelegepladser i Rødovre 

kommune. To kommunale og en selv - 

ejende. 

Rødovre Byggelegeplads er selv - 

ejende, mens Rønneholm Byggelegeplads 

og Broparkens Byggelegeplads 

er kommunale. 

Fotos: Frank Simonsen 

■ Frank Simonsen 

er pædagog på 

Rød ovre Bygge - 

legeplads og bestyrelsesmedlem 

i 

Dansk Legeplads 

Selskab. 

Rødovre Byggelegeplads 

Nyholms alle 49, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 37 93 93 

Hjemmeside: www.byggeren.dk 

e-mail: byggeren@byggeren.dk 

Åbningstid: 

Mandag til fredag 10.00–18.00 

lørdag – søndag og helligdage 11.00–16.00 

Rødovre Byggelegeplads kan besøges efter telefonisk 

aftale. 


19

Af Betinna Lamm 

Imin barndom i et forstadskvarter til 

København var vi en flok børn på 

vejen der legede på kryds og tværs. 

Når skolen sluttede, fandt vi sammen i 

forskellige legescenarier som blev til i 

miljøet omkring os: i villahaven opstod 

en hestespringbane, en by tog 

form i kridtstreger på vejen, cowboyer 

og indianere jagtede hinanden igennem 

haverne og ved et minikomfur på 

terrassen blev der kokkereret. Vejen og 

fem haver på række udgjorde vores 

samlede legelandskab, som vi frit kunne 

løbe ud og ind igennem. 

Et sådant børneliv, hvor leg finder 

sted adskilt fra institutionen og familien 

og i miljøer som børn kan bevæge 

sig omkring i på egen hånd, eksisterer 

stort set ikke længere. De fleste børn 

tilbringer det meste af dagen i institutioner 

og er, som deres forældre, først 

hjemme sidst på eftermiddagen. 

Et voksende byliv 

En anden markant ændring siden 

1970’ernes parcelhusliv er den voksende 

urbanitet. Hvor mange i 60’erne typisk 

flyttede til parcelhuskvarterer, når 

børnene kom, så er der i dag flere familier, 

der vælger at blive i byen for at 

nyde godt af et voksende kulturelt byliv 

og cafemiljø. Man kan kalde dem 

“cafe-latte” generationen, der også 

igennem voksenlivet har ønsket at be- 


Prenzenlauer Berg i Berlin 

Legepladsen som byrum 

vare tilknytningen til det urbane liv og 

til de oplevelseskvaliteter, som byen 

kan tilbyde. 

I dag har mindre børn sjældent mulighed 

for at komme på legepladser 

uden forældre, uanset om man bor i 

byen eller i et forstadsmiljø. En øget 

trafik og et mere institutionaliseret liv 

gør, at børnene sjældent begiver sig 

omkring på egen hånd. Til børnene bliver 

omkring ni år gamle er de afhængige 

af at komme til legemiljøer med 

deres forældre. Så derfor må legerummene 

følge med den demografiske og 

kulturelle udvikling, så de passer til 

samtidens livsformer. 

Et oplagt svar på den situation er at 

gøre legepladser og legeområder mere 

attraktive for forældrene, så de motiveres 

til oftere at tage med børnene. Hvis 

legepladsen også kan tilbyde de voksne 

et stimulerende urbant hænge-ud 

miljø, kan det være, at familierne får 

lyst til at bruge mere tid sammen på 

stedet. Jeg vil i det følgende præ sentere 

et par eksempler på steder til leg, som 

netop kan dette at både tilgodese børns 

og voksnes behov for fællesskaber omkring 

stimulerende udemiljøer. 

Bymiljøet som legerum 

Prenzenlauer Berg, som har tilhørt det 

tidligere Østtyskland, er i dag et af de 

mest børnerige områder i Berlin – ja 

faktisk i hele Tyskland. Her er flere 

legepladser tænkt ind i det urbane mil- 

jø, så de på en gang kan tilbyde børnene 

stimulerende legemiljøer og samtidig 

imødekomme forældrenes behov 

for en social urban oplevelse: drikke 

kaffe, møde venner og mærke byens 

puls. 

På en plads midt i den tætte bystruktur 

danner to organisk formede 

arealer i lyseblåt gummi ramme om et 

stort legeområde. Den ene figur rejser 

sig som et bakket landskab omkring 

en trampolin. Den abstrakte form gør 

miljøet åben for fortolkning og små - 

børn cykler, løber og kravler rundt i 

den bølgede form, mens forældrene 

hænger ud på de blå bakkedale kaffedrikkende, 

småsludrende og med - 

legende. Den anden figur danner en 

skålform med sand, der både fungerer 

som sandkasse og som faldunderlag 

for diverse legeredskaber. Forældre 

slår sig naturligt ned langs kanten, der 

nærmest fungerer som en omvendt 

strandbred, hvor børnene kan løbe til 

og fra. 

Et enkelt legeredskab er udformet 

så det udgør en udfordring for både 

børn og voksne. Tre stålstolper danner 

et tre meter højt tårn og helt oppe i toppen 

sidder der en klokke. Udfordringen 

består i at kravle op af den glatte 

stang og ramme klokken. Da jeg besøgte 

legepladsen havde en far og søn taget 

udfordringen op – og efter et par 

forsøg lykkedes det for dem begge. 

Legepladsen fungerer som et by-

Potsdam uden for Berlin 

rum med alt det liv og mangfoldighed 

det indbefatter og er derfor også attraktiv 

for forældrene, som kan få en 

hyggesnak med de andre voksne. I stedet 

for at sidde uden for legepladsen 

på en bænk ved hegnet, så er forældrene 

med midt i legeområdet. 

Cafémiljøet som legerum 

I Potsdam udenfor Berlin har man i den 

store Waldpark indrettet et legemiljø 

så det tilgodeser både børn og voksnes 

behov for kvalitet i uderummet. På 

mange legepladser står legeredskaber 

spredt løst og lidt tilfældigt på en flade. 

Her i Waldpark er et legeområde 

etableret som et sammenhængende hele, 

hvor elementerne indgår i et overordnet 

design, der rummer både æstetiske 

og legemæssige kvaliteter. 

Området er udformet som et fint 

lille haveanlæg med blomsterbede, 

græsarealer, forskellige vandelementer 

og en café. Det store vandspejl er også 

et badebassin med tømmerflåde, trædesten 

og ø, de skulpturelt udformede 

springvand giver vandløb til sandkassen 

og i det bølgede græstæppe er der 

både loungestole og klatrenet. Cafeen 

ligger med sin terrasse som et ud sigts - 

podie til legeområdet, der kommer til 

live gennem børnenes bevægelser og 

aktivitet. Stedet opleves på en gang 

som arkitektonisk helstøbt og som et 

inspirerende legemiljø. Man fornemmer 

at familier og institutioner på varme 

dage vælger at bruge mange timer 

sammen her. 

Byrumselemeter som 

legeredskaber 

Også de elementer som byrummet tra- 

ditionelt er indrettet med ændrer i disse 

år karakter, så de kan indgå i legende 

adfærd. På pladser kan fontæner og 

installationer åbne byen op for mere 

bevægelse, oplevelser og udfordringer. 

“Mor vil du prøve springevandet?” foreslog 

min søn på fire for nyligt, da vi 

krydsede Brønshøj Torv. For som så 

mange andre stede, så er fontænen her 

ikke et lukket kar, men består af vanddysser 

nedfældet belægningen. Springvandet 

udgøres af en serie vandstråler, 

der skyder fra fladen så man kan bevæge 

sig ind i og interagere med det. 

Det er et element, der på en gang kan 

rumme byrumsæstetiske kvaliteter og 

legeengagerende egenskaber. Og for 

min søn er det at prøve springvandet, 

som man prøver en gynge eller en 

rutschebane blevet en helt naturlig aktivitet. 

Det gode legemiljø må naturligvis 

appellere til børn og give mulighed for 

variation og mangfoldighed i legen. 

Men omgivelserne skal også virke tiltrækkende 

på forældrene gennem æs - 

tetik, byrumskvalitet og gode caféer. 

Frem for at tænke parallelle scener tilpasset 

de enkelte målgrupper, bør man 

skabe multifunktionelle steder, hvor 

både børn og voksne kan lide at være 

og har mulighed for at udfolde sig. 

Hvis stedet så også kan tilbyde et 

sundt måltid kan familien måske udskifte 

ulvetimen med en ekstra time 

god fælles legeoplevelse. 

Fotos: Bettina Lamm 

■ Bettina Lamm 

er landskabsarkitekt 

MAA MDL 

PhD og Lektor 

ved, Skov & Landskab, 

Københavns 

Universitet. Det 

primære forskningsområdeomhandler 

fysiske 

rammer om leg og bevægelse i det offentlige 

uderum, med særlig fokus på hvordan 

kunsten, arkitektur og digitale medier kan 

bidrage til at stimulere et socialt, aktiverende 

og performativt byrumsliv. 


21

Foto: Benny Schytte 

Den urbane legeplads 

Af Jacob Kamp 

Tidligere var pladsen foran Indre 

Bys Kulturhus mest af alt en 

mørk passage mellem Nansensgade 

og søerne. Et sted præget af graffiti, 

dunkle træer og slidte brosten. 


Men for fem år siden gik en gruppe 

lokale kræfter sammen om at skaffe 

penge til en renovering af pladsen, og 

det har givet helt nyt liv til Nansensgade-kvarteret. 

Den nye plads foran Kulturhuset er 

blevet et mødested for københavnere i 

Charlotte Amundsens Plads, København K 

Realiseret: 2008 

Bygherre: Københavns Ejendomme 

Arkitekt, projektledelse: Morgen Arkitektkontor 

Landskabsarkitekt: 1:1 landskab 

Ingeniør: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S 

Kunstner: Beatrice Hansson 

Entreprenør: NCC Råhus i partnering 

Foto: 1:1 landskab, Vibeke Holscher 

Fonde: Lokale- og Anlægsfonden, DONG Energy, Byudviklingspuljen, 

Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Kickstartpuljen, 

Økonomiforvaltningen Københavns Kommune samt København Kommunes 

Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste 

Tildelt Hovedstadens Forskønnelses Initiativpris 2008 

Nomineret til Bæredygtig Beton prisen 2009 

alle aldre, hvor graffiti og kirsebærtræer 

trives side om side. 

Mange af byens mødesteder er forbeholdt 

bestemte typer mennesker. Det 

er steder, man tager hen og møder 

folk, der er ligesom en selv. Vi ville 

gerne lave et demokratisk mødested, 

hvor folk i alle aldre og sociale lag 

kunne komme og møde folk, de ellers 

ikke ville møde. For at få det til at lykkedes 

har vi skabt muligheder for 

mange forskellige former for aktiviteter 

på pladsen, så man både kan spille 

basket, skate, lege i klatrestativ, spille 

petanque, eller bare sidde på en bænk 

i solen. 

Smuk hele døgnet 

Den nye plads er delt op i flere dele: 

en klassisk københavnerplads med 

chaussesten, en forsænket boldbane i 

sort asfalt, et legeområde med et sort 

gummiunderlag og et hvidt klippelandskab. 

På den klassiske københavnerplads 

kan man sidde og nyde ma-

den fra kulturhusets café, mens man 

ser ned på boldbanen, der er lagt ned i 

niveau med Søgade og afsluttes af en 

bred trappe op mod Nansensgade. Det 

hvide klippelandskab skaber en effektfuld 

kontrast til den mørke boldbane 

og kan bruges til at klatre, skate eller 

cykle på. 

Det var vigtigt for os at skabe en 

aktivitetsplads, som ikke var afhængig 

af aktiviteterne. Mange lignende plad- 

ser, både lege- og aktivitetspladser, ser 

nærmest ekstra-tomme ud, når der ikke 

er aktiviteter på dem. Vi ønskede 

med denne plads, igennem et bevidst 

æstetisk arbejde, at det skulle være et 

sted, som også var smukt om aftenen, 

når der er mennesketomt, og pladsen 

står for sig selv. 

Vi har derfor også bevidst ikke arbejdet 

med at indrette en del af pladsen 

med et decideret legeområde, men 

har tænkt leg og bevægelse for alle aldersgrupper 

ind i det arkitektoniske 

udtryk. Og det ser ud som om det virker, 

her er alt fra til de helt små, der 

finder udfordringer i at kravle på 

‘klipperne’, medens deres større søs - 

kende skater og cykler på livet løs, eller 

hænger ud i klatreskulpturen. Pladsen 

er simpelthen blevet mødested for 

alle kvarterets børn. 

Blomstrende træer 

For at skabe en kontrast til det meget 

grafiske sort/hvide udtryk i aktivitetsområdet 

er der valgt træer, som har 

bær eller blomstrer i stærke farver på 

forskellige tidspunkter om året. Samspillet 

mellem den rå street-kultur og 

klassiske havearkitektur har vakt meget 

opmærksomhed, og i december 

blev pladsen belønnet med en initia tiv - 

pris fra Foreningen til Hovedstadens 

Forskønnelse. 

I begrundelsen for prisen hed det 

blandt andet: “Ændringer i det be stå - 

ende kan være et problem i København. 

Men her er det anderledes: Det 

greb, der er brugt for at skabe pladsen 

mellem Nan sensgade og Nørre Søgade, 

er så indlysende rigtigt, så musikalsk, 

at det i al sin selvfølgelige funktionsduelighed 

er højst usædvanligt og 

meget vellykket”. 

Foreningen gik endda så vidt til at 

udråbe pladsen til et af Københavns 

bedste byrum med ordene: “Det er et 

usædvanligt helstøbt, by-smukt og 

menneskekærligt sted, vi i denne hårdt 

prøvede by har fået”. 

Foto: Tine Harden 

■ Jacob Kamp er 

uddannet landskabsarkitekt 

fra 

landbohøjskolen i 

København og Ecole 

Nationale Superieure 

du Paysage i 

Paris, han er medindehaver 

af tegnestuen 

1:1 landskab, som drives i samarbejde 

med landskabs arkitekt Trine Trydeman. 


23

Den oversete legeplads 

Af Finn Berggren 

Situationsbillede 1 

Jeg sidder i min bil ved et lille parkeringstorv 

i Slagelse og kikker fascineret 

på 4 drenge, der er dybt koncentreret 

i deres leg. Drengene springer 

rundt på de sten, der markerer af - 

grænsningen af parkeringspladsen. 

Der er ingen regler, men kun den 

umiddelbare udfordring at springe fra 

en sten til en anden. Der er en ubevidst 

progression i forløbet: fra et hop 

mellem to sten til et bevægelsesforløb, 

hvor der inddrager 4-5 markeringsstene. 

Drengenes hop og bevægelsesforløb 

er ikke ens, men turen tages igen 

og igen og ofte med en anerkendende 

kommentar, når en af dem udfordrer 

sig selv på en ny måde. 


En bænk i parken. Der sidder en ung 

mand på bænken. Han hviler helt i sig 

selv og for observatøren er det billedet 

på ro og hvile. Pludselig ændres billedet 

totalt. Bænken bliver til et udfordrende 

redskab, der hoppes over på 

tværs og på langs, der balanceres – for 

derefter at sidde stille på bænken igen. 

(Afslutningsscenen fra den danske dokumentarfilm 

City Surfers). 


Casino Royale. Skurken Mollaka forfølges 

i åbningsscenen af James Bond. 

Det foregår i et hæsblæsende tempo. 

James Bond har tilegnet sig et nyt 

“våben” – en bevægelseskunst inspireret 

af storbyernes undergrundskultur 

og græsrodsbevægelse. James Bond 

springer, hopper, klatrer og forcerer alle 

forhindringer uden at lade sig påvirke 

af form eller højde. I et æstetisk fysisk 

flow bevæger James Bond sig fra 

det ene høje bygningsstillads til det 

næste i sin jagt efter skurken. (filmen 

Casino Royale). 

Hvad har de tre 

situationsbilleder til fælles? 

Svaret er nutidens oversete legeplads. 


Og dog – vi kan ikke længere tale 

om begrebet overset legeplads. Det er 

måske den mest anvendte legeplads i 

dagens Danmark. Den har længe 

været overset, men børn og unge ved 

godt, hvad og hvor legepladsen er, når 

der tales om streetmovement eller 

parkour, der er de kendte danske betegnelser 

for den hurtigt voksende internationale 

græsrodsbevægelse. 

Situationsbillede tre afdækker 

imidlertid problemstillingen ved denne 

form for legeplads. Den kendte 

åbningsscene i Casino Royale har på 

én og samme tid været både positiv og 

negativ formidler af denne bevægelseskunst. 

Den sender signalet om, at 

der skal være ekstrem højde og store 

risici, hvilket kan få den uerfarne til at 

kaste sig ud i udfordringer, som vedkommende 

ikke magter – og netop 

dette budskab strider helt mod filosofien 

bag denne bevægelseskultur. 

De to første situationsbilleder afspejler 

i langt højere grad, at udfordringen 

ligger lige foran dig. I min 

kontakt til dette miljø har det gang på 

gang slået mig, hvorledes det var de 

enkle forhindringer eller gængse strukturer 

i bybilledet, der gav anledning til 

glæde og leg. Min oplevelse har været 

legesyge unge, der hoppede fra kantsten 

til kantsten og udfordrede trapper 

og gelændere af enhver karakter, og 

ikke macho-lignende spring og uovervejede 

stunts. 

De mange unge, der har taget denne 

aktivitetsform til sig, kan ganske 

enkelt ikke holde sig tilbage. Der skal 

lige hoppes over et stakit eller svinge 

sig i et motiverende stativ eller gadeskilt. 

En grå betonmur er ikke en trist 

forhindring men en udfordring, der 

kan overvindes. 

Hovedparten af denne bevægelseskunst 

er altså i gadehøjde og ikke i 

“skyhøjde”. Den gamle legeplads med 

sand og træstammer får pludselig ny 

mening, når man kikker på en gruppe 

unge streetmovement drenge, der leger 

Kongens efterfølger med en energi 

og behændighed, der kun frembringer 

beundring hos tilskueren. Endnu engang 

bliver man overbevist om, at det 

ikke er højden, der er afgørende, men 

bevægelsesglæde, legen og det fysiske 

flow. 

Subkultur med en 

bevægelseshistorie 

Selv om Parkour bliver omtalt som en 

ny bevægelseskultur er det faktisk det 

stik modsatte, der er tilfældet. Parkour 

handler snarere om at søge tilbage til 

kroppens naturlige måde at bevæge 

sig på. Parkour kommer af ordet “parcour 

du combattant”, der betyder soldatens 

gennemløb. I sin rene form drejer 

parkour sig om at komme hurtigt 

over forhindringer enten med det formål 

at flygte eller at fange. 

Parkour er ikke skabt af en enkelt 

person, men mange har bidraget til 

den bevægelsesform, der kendes i dag. 

De historiske linjer trækkes dog ofte 

tilbage til den franske soldat Raymond 

Belle, der var født i det daværende 

Indokina. Belle forfinede de nævnte 

bevægelsesmønstre under krigen i Vietnam 

i 50erne. I forbindelse med sin 

militære uddannelse i Frankrig blev 

han inspireret af et særligt struktureret 

fysisk og mentalt træningsprogram 

“Method Naturelle”, der bygger på 10 

grundlæggende bevægelsesformer, 

hvor ikke mindst løb, spring og balance 

genkendes i den nuværende 

parkour. 

Raymond Belle udnytter sine exceptionelle 

fysiske færdigheder som 

elite brandmand i det militære brandvæsen 

med ekspertise i at klatre på tage 

under farlige situationer. Raymond 

Belle påvirkede sin søn David Belle og 

dennes kammerat Sebastian Foucan 

(der senere blev skurken som James 

Bond jager i Casino Royale) til ikke 

kun en dedikeret fysisk træning men 

også til filosofiske overvejelser om bevægelsesformen. 

Ingen kunne forestille sig at ud - 

fordringerne på hustagene i den lille 

franske by, Lisses, som de to drenge og 

resten af Yamakasi gruppen legede

med, skulle udvikle sig på en måde, 

der sætter standarden for og inspira - 

tionen til en global græsrodsbevæ - 

gelse. 

Inspiration fra medierne 

Udviklingen af Parkour på verdensplan 

havde ikke været tilfældet, hvis 

ikke film og medieverdenen havde 

hjulpet godt på vej. Den mest berømte 

film Yamakasi – de moderne samuraier 

(2001) blev en milepæl i parkourens historie. 

Den blev senere fulgt op af en 

engelsk dokumentarfilm Jump London 

(2003) og i 2006 kommer bevægelsesformen 

for alvor i mediernes rampelys, 

idet store firmaer som Nokia, Canon, 

Adidas og Toyota udnytter aktiviteten 

i reklameøjemed. 

I Danmark blev filmen City Surfers 

fra 2007, der fortæller historien 

om fire streetmovement udøvere, 

valgt som årets danske dokumentarfilm. 

Den megen medieopmærksomhed 

skabte også baggrunden for splittelse i 

parkour miljøet i Europa. Som konsekvens 

af synligheden blev subkulturen 

splittet i forskellige fraktioner, der dog 

kan opsamles inden for to retninger: 

parkour og free running. Den danske 

bevægelsesform, som den fremtræder i 

Streetmovement, har elementer fra 

såvel parkour og free running, samtidig 

med at den rummer tricking, der 

er en mere æstetisk og ekspressiv 

stilart. 

Fra græsrodsaktivitet 

til undervisningsområde 

Det hurtigt voksende miljø og manglende 

forståelse for filosofien bag parkour 

og free running fik streetmovement 

gruppen og Gerlev Idrætshøjskole 

til at bygge den første træningspark 

i Europa i 2007, som samlingssted for 

det internationale parkourmiljø og 

som uddannelsessted af instruktører. 

Erfaringerne fra dette byggeri har 

bredt sig til en række aktivitetssteder i 

flere kommuner, og her i 2009 er der 

åbnet en offentlig parkour-park i Ørestaden. 

Tendensen er, at miljøet ikke læn - 

gere kun anvender “den oversete 

legeplads”, men gradvist er blevet en 

del af et officielt lege- og aktivitets - 

miljø. 

■ Finn Berggren, 

forstander, Gerlev 

Idrætshøjskole. Styregruppemedlem 

i 

HEPA Europe – the 

European Network 

for Health Enhancing 

Physical Activity/WHO 

Rome. 

Formand for foreningen 

UNG NU – Unges Trivsel. Formand 

for Cross Cultures Project Associa - 

tion/Open Fun Foot ball Schools. 


25

Interaktive legemiljøer 

Af Lise Specht Petersen 

Hvad skal en god legeplads kunne? 

Og hvad kan det interaktive 

legemiljø tilbyde den, der leger? 

I denne artikel sættes fokus på 

den leg, der udspiller sig i de interaktive 

legemiljøer i en dansk kontekst. På 

baggrund af en række observationer i 

forskellige interaktive legemiljøer i 

Danmark indkredses en foreløbig definition 

på, hvad virtuel leg er og kan, 

samt hvad der kendetegner legen i de 

interaktive legemiljøer i en dansk kontekst 

anno 2009. 

Legens indhold – hen imod en 

definition af virtuel leg 

Hvad er leg, og hvad er det, legemil jø - 

et bør kunne danne ramme om? I bestræbelsen 

på at definere legens indhold 

skelner jeg mellem 6 forskellige 

legetyper; 

1) fantasileg, hvor den legende “lader 

som om” og digter en historie og 

hvor der defineres en legeramme, 

indenfor hvilken rollerne fordeles 

og fiktionen udvikles. 

2) konstruktionsleg, hvor den legende 

skaber, former eller konstruerer noget 

(fx et sandslot, en hytte eller hus 

af pilekrat eller bjælker). 

3) højaktivitetsleg, der er karakteriseret 

ved at legen foregår i højt tempo, 

den består i motorisk behændighed 

og styrke og stimulerer den vestibulære 

samt den kropslig-kinæstetiske 

sans. 

4) kampleg med elementer af kamp, 

slåskamp, trussel eller slag, men vel 

at mærke uden, at der er tale om 

ægte slåskamp eller vold. 

5) bevægelsesleg er karakteriseret ved 

kropslig interaktion, der foregår 

mellem én eller flere interagerende 

kroppe i en fysisk verden styret af 

regler for denne interaktion (fx. kædetagfat, 

kongeløber, jonglering mv.) 

og endelig 

6) sportsaktiviteten, der til forskel fra 

bevægelsesleg er karakteriseret ved 

en “vind/tab kode”, en fastsat tidsramme 

og et “standard” spillerum. 

Disse forskellige typer af leg kan – og 


bliver ofte – kombineret, og der er således 

tale om kombinationsleg, hvori der 

indgår to eller flere legetyper. 

Men hvad er da virtuel eller interaktiv 

leg? Kan man tale om, at virtuel 

leg er en særlig legetype eller har den 

virtuelle leg blot “lånt” væsentlige elementer 

fra de legetyper, vi kender i 

forvejen? En foreløbig definition af 

den virtuelle leg kunne lyde noget i 

retning af: Leg, hvor interaktionen med 

det fysiske legemiljø foregår i redskaber 

med indbygget digital teknologi eller via 

legemedier, som man kan have med sig (fx 

en mobiltelefon udstyret med GPS, mv.). 

Denne definition indkredser imidlertid 

ikke, hvori legens indhold består, når 

den legende tager de interaktive (computerstyrede) 

legemiljøer i brug. Men 

hvordan tager legen da form i de interaktive 

legemiljøer? 

Læringsperspektiv på legen 

På den interaktive legeplads i Ørstedsparken 

udspiller der sig mange voksenstyrede 

legeaktiviteter. Typisk har 

en skoleklasse eller fritidsklub booket 

en tid på legepladsen i forvejen. Det 

der oftest sker, når gruppen ankommer 

til legepladsen, er, at legepladsens 

bemanding instruerer børnene i “hvad 

legen går ud på”, hvorefter pædagoger 

Ørstedsparken, København, maj 2008 

eller lærere tager over og sætter legeaktiviteterne 

i gang. 

Legene foregår oftest i meget korte 

sekvenser eller legeforløb. Conquest - 

erdore er ét af de bevægelsesspil, der 

findes i SmartUS programmet. Dette 

spil sætter hurtigt meget bevægelse i 

gang, men det er imidlertid kun i en 

forholdsvis afgrænset periode (ca. 1 ⁄2 

minuts varighed), at børnene hvirvler 

rundt imellem hinanden, indtil en af 

lærerne råber “vi har en vinder”. Legen 

har karakter af et bevægelsesspil 

med sportsaktivitetslignende træk i 

form af en vind/tab kode. Om legepladsen 

og legene siger børnene selv: 

“Det var sjovt, fordi man skulle løbe 

meget” (7-årig dreng), og “Vi vandt ikke 

en eneste gang” (7-årig dreng). 

I dyrepuslespillet, hvor legen går ud 

på at finde og hoppe hen på de rigtige 

dele af et dyr, (fx hale eller ører,) som 

er afbildet på felterne i den elektroniske 

hinkerude foran skærmen, er det 

karakteristisk, at lærerne kommenterer 

og værdisætter børnenes præstationer 

i legen. Fx spørger læreren det barn, 

der står for tur, “Hvad spiser ræven?”, 

eller “hvordan ser hundens hale ud?” 

og når barnet er lykkedes med at hoppe 

hen på det rigtige felt, tilkendegiver 

den voksne, at “det var meget fint, el-

Rosengårdskolen, Odense, april 2008 

ler meget flot”. Der er i høj grad tale 

om en leg-læringskode i disse lege. 

På Rosengårdsskolen i Odense findes 

mange forskellige legerum på skolens 

område, hvoraf de fleste er udstyret 

med interaktive redskaber. Det er 

såvel Kompans “ICON”, Lappset´s 

“SmartUs”, PlayAlives “Edderkop” og 

derudover findes et legerum specielt 

udviklet til kørestolsbrugere. Da jeg 

besøger legepladsen en solbeskinnet 

forårsdag har jeg 6 børn fra 3. klasse 

med, som gerne vil vise mig, hvad le - 

gepladsens forskellige redskaber kan. 

Som forsker er jeg mest interesseret i, 

hvilken legende interaktion, børnene 

giver sig i kast med i de enkelte legerum. 

Ved SmartUS redskaberne fortæller 

børnene, at de har glemt deres elektroniske 

lege(chip)kort denne dag, hvilket 

fortæller mig, at disse kort altså ikke 

er noget man bare må have på sig, 

når man skal ud at lege i fri kvarteret. 

Ved ICON opstillingen viser der sig at 

være forskellige barrierer for, at legen 

kan gå i gang. Bl.a. mener en af pigerne, 

at de er for få til, at legen kan fungere 

optimalt. “Problemet er, at man skal 

være 9 – og vi er kun 6. Der skal hele ti- 

den være nogen, der står og drejer den dér 

rundt, pointen er... ellers virker den ikke!” 

Hvis man spørger producenten bag 

ICON serien er dette ikke tilfældet, 

idet man godt kan spille spillet – uden 

at være så mange. Eksemplet viser 

derimod, at selvom børn hævdes at 

være hurtigere til at tilegne sig “teknologiens 

forunderlige verden” i form af 

computerspil og interaktive legemedier, 

idet de prøver sig frem, er der noget 

der tyder på, at de interaktive legemedier 

ikke bare genererer leg af sig 

selv, men derimod at der også her er 

behov for legemestre i form af andre 

børn eller voksne, der kan videregive 

lege eller spil på de interaktive legepladser. 

Også på Rosengårdsskolen træder 

læringsperspektivet i forgrunden. Børnene 

synes her at være meget bevidste 

om, at de har fået “en ganske særlig 

legeplads”, hvor de også skal lære – 

mens de leger. På spørgsmålet om det 

er en sjov legeplads siger en pige fra 3. 

klasse; “Ja, altså fordi man lærer meget 

mer´ og sådan... fordi vi har det jo sjovt på 

en måde, selvom vi skal lære noget. Der er 

faktisk også dansk og matematikspil jo, 

man lærer jo sådan at plusse og gange på 

den der!” 

Højaktivitetsleg dominerer 

På Copenhagen International School 

har mellemtrinnet et afgrænset skolegårds-område 

med redskaber fra Kompans 

ICON serie. I det store spisefrikvarter 

udspiller der sig stort set kun 

højaktivitetsleg blandt børnene i disse 

redskaber. Derimod er der ingen børn, 

der spiller eller leger de spil, som 

ICON-redskaberne faktisk rummer. 

Et af redskaberne fungerer ikke, og det 

viser sig da også, at der har været forskellige 

tekniske problemer med legeudstyret. 

Men redskaberne synes imidlertid 

at fungere på lige fod med et traditionelt 

klatreredskab eller en gammeldags 

karrusel, selvom de computerspil, 

der er indbygget, ikke bruges. 

BLOQX terningerne fungerer som et 

godt mødested for skolens børn, de er 

et godt sted at kravle op, at fortære sin 

frokost, hvorfra man kan “nyde udsigten” 

og være sammen med kammeraterne. 

En lærer fra Rosengårdsskolen giver 

udtryk for, at de interaktive lege- 


27

28 

Copenhagen International School, København, september 2008 

redskaber bliver brugt lige så meget 

som de andre legepladser. “Det er ikke 

fordi de vælger det her frem for noget af 

det andet, de vælger det her på lige fod 

med det andet. De vælger det her lige som 

de gode gamle rutschebaner”. 

Interaktive legemiljøer 

i fremtiden? 

Samlet set er der ingen tvivl om, at de 

interaktive legeredskaber appellerer til 

børn og unge i dag, og at det derfor er 

oplagte legemedier. De interaktive legemiljøer 

synes at appellere til legeaktiviteter 

som bevægelsesspil, hvor fysisk 

aktivitet og høj puls er i fokus, eller 

spil som er forbundet med læring. 

De interaktive legemiljøer bruges overvejende 

til højaktivitetsleg og bevægelse 

af kortere varighed, og der er for 

størstedelens vedkommende tale om 

lege med en vind/tab kode. Legene 

fordrer og træner børnenes evne til 

samarbejde, hvilket åbner op for flere 

muligheder, men i nogle tilfælde også 

er en barriere. Endelig er spillenes gennemførelse 

afhængig af, om teknikken 

virker. 

Hvis man betragter de interaktive 


legemiljøer ud fra det perspektiv, at legemiljøet 

bør tilgodese leg med meget 

forskelligt og alsidigt indhold, (hvilket 

er af særlig stor betydning i institutionen 

eller skolen, hvor børn opholder 

sig halve eller hele dage af gangen), så 

mener jeg, at der er behov for at “tænke 

bredere” i de interaktive legemiljøer, 

end det synes at være tilfældet i 

dag. For det første er der et stort behov 

for at skabe bedre muligheder for 

den legendes interaktion, hvilket indebærer 

at den legende selv kan agere og 

påvirke legens rammer og legens udfald 

i højere grad! 

Mulighederne for selv at interagere 

og udvikle nye spilleregler i legene er 

stadig meget begrænset, og det er nødvendigt 

at arbejde målrettet på den 

del, hvis legene skal være interessante 

i det lange løb. For det andet kunne 

man ønske sig, at der i udviklingen af 

de interaktive legemedier var mere fokus 

på fantasi- og konstruktionsleg – i 

takt med at dette bliver teknisk muligt! 

At fantasere og digte videre på det arkitektoniske 

oplæg samt at kunne bygge 

eller lave egne konstruktioner er 

stadig en afgørende del af børns liv. 

Disse legetyper synes at have svært 

ved at finde rum på de interaktive le - 

ge pladser, som de ser ud i dag. Det er 

derfor vigtigt, at man også formår at 

tænke i mere skulpturelle legerum i forbindelse 

med de interaktive legemil jø - 

er, således at der appelleres til flere legetyper 

og at der opnås en bedre balance 

i spændingsfeltet mellem de 

funktionelle legerum, der appellerer til 

at vi leger, det som “arkitekten har 

tænkt”, da hun indrettede legepladsen 

og de skulpturelle legerum, der i højere 

grad muliggør, at den legende selv 

finder på og inspireres til at bygge om 

og digte videre på “det arkitektoniske 

oplæg”. 

Fotos: Lise Specht 

■ Lise Specht Petersen, 

cand.scient i 

idræt, forsker i leg 

og legemiljø ved 

Center for forskning 

i Idræt, Sundhed 

og Civilsamfund 

v/ Syddansk 

Universitet.

Dansk Legeplads 

Selskabs jubilæums - 

konference maj 2009 

Af Lars Thorsen 

Imaj måned 2009 afholdt DLS i Kø - 

benhavn i samarbejde med IPA, 

Denmark sin 50 års jubilæumskonference 

om legepladser og legepladskultur: 

Hvor skal vi lege? Efter velkomst 

af formanden Helle Nebelong 

åbnede Pia Allerslev, fritids- og kulturborgmester 

i Københavns Kommune 

konferencen med et indlæg, hvor 

hun blandt andet omtalte Københavns 

Kommune satsninger på legeplads - 

området. 

Næste taler var historiker og lektor 

på Danmarks Pædagogiske Universitet, 

Ning de Coninck-Smith som mente, 

at gennem legepladsens historie 

spejles det omgivende samfund og de 

skiftende børnesyn, som har præget 

perioderne. Og fordi der findes grundlæggende 

forskellige syn på hvilken 

rolle legen har, findes der også flere 

idéer til, hvordan en legeplads skal 

være. Skal legen hjælpe børnene med 

at blive sociale væsener, skal børnene 

‘lege sig ind i arbejdet’ eller er formålet 

snarere at gøre dem til aktive medborgere 

i samfundet? 

Det sidste mente landskabsarkitekten 

Erik Mygind, som stod bag projektet 

omkring Hulebyen i Brede. På et 

fredet areal fik han i 1957 anlagt en huleby 

for børn, som selv skulle forvalte 

området, men det socialistiske eksperiment 

endte i kaos, slåskampe og grupper 

af børn i stenkast. En del af Erik 

Myginds inspiration stammede fra de 

såkaldte skrammellegepladser som en 

af dansk legepladshistories mest entreprenante 

skikkelser, C.Th. Sørensen, 

udviklede i Emdrup i 1943. Det var et 

område hvor børnene kunne få lov til 

at udnytte deres kreative evner til at 

bygge og lege med gamle biler, kasser 

og brædder. Det var det første af sin 

art i verden, og der gik ikke længe før 

omverdenen fik øjne for C. Th. Sørensens 

idéer. 

Ning de Coninck-Smith mente, at 

skrammellegepladsen er Danmarks bidrag 

til verdenshistorien. ”Nogle ville 

måske sige, at det er de ristede løg, 

men jeg vil mene at det er C.Th. Sørensens 

skrammellegeplads”. 

Plads til det spontane 

På grund af netop børnenes sprudlende 

fantasi i forhold til at udvikle nye 

lege, ligesom på skrammellegepladsen, 

understregede flere af oplægsholderne, 

at man er nødt til at understøtte dette 

på fremtidens legepladser. Under sø - 

gelser fra 1970’erne viser i den forbindelse, 

at børnene kun i en meget lille

del af tiden anvender legeredskaberne 

på den måde, som producenterne havde 

tænkt. Og det kan ikke komme bag 

på mange, at børnene er mere opfindsomme 

end de fleste producenter, og 

at selv om der ikke er noget galt med 

gynger o.lign., kan det bliver trist i 

længden. 

“På mange legepladser har man 

fornemmelsen af, at det bare er et areal 

som man har puttet legeredskaber ned 

i og tænkt, ‘nu har vi en fin legeplads’”, 

sagde landskabsarkitekt Bettina 

Lamm, og Danske Legeplads Selskabs 

formand erklærede: ”Det skal ikke 

være alt for oplagt, hvad man skal 

lave. Der skal være plads til det spontane”. 

Det kan f.eks. gøres med flytbare 

elementer, hvor børnene selv kan 

bygge legen og selv bestemme rammerne, 

eller med legeredskaber hvor 

formålet og funktionen ikke er givet 

på forhånd. 

Der går ikke længe fra et kunstværk 

indfinder sig i en offentlig park, 

før børnene indtager det og klatrer og 

bygger og gemmer sig. Det sagde 

landskabsarkitekt Bettina Lamm, der 

har rejst rundt for at finde steder, hvor 

legepladsen anvendes som byrum, og 

hvor legeredskabet i virkeligheden er 

en skulptur. 

Legepladsens små konger 

og prinsesser 

Et af de mest passionerede oplæg på 

konferencen kom fra forsker i pædagogik 

og institutioner Erik Sigsgaard. 

Hans glødende engagement i børnenes 

tarv var ikke til at tage fejl af. 

Han har på baggrund af forskning i 

perioden 1994–2002 udgivet bogen 

‘Skældud’ og har i sit arbejde med le - 

ge pladsens små konger og prinsesser 

opstøvet en lang række guldkorn, som 

præcist slår hovedet på sømmet i forhold 

til børn og læring. I gamle dage 

løb børnene blot ud og legede og kom 

hjem efter eget behov. De vidste, hvor 

de voksne var. I dag er det de voksne, 

som ved hvor børnene er, mens de 

små er ‘fanget’ i beskyttede områder 

uden anelse om, hvor forældrene er. 

Men ikke nok med, at vi nu har helt 

styr på børnenes placering. Den nye 

‘testkultur’ er også ved at indhente de 

mindste rækker. 

Erik Sigsgaard havde i en børnehave 

oplevet, hvordan en gruppe børn 

hoppede på trampolinen under vilde 

hyl, da en af pædagogerne kom ud og 

fortalte dem, at nu skulle de have ‘førdansk’. 

Altså undervisning som kunne 

forberede dem på deres kommende 

skolelivs krav. Børnene sagde ‘øv’ og 

gad ikke, men pædagogen fik venligt 

forklaret dem, at det skulle de altså. Så 

fik et af børnene en lys tanke. ‘Kom. Vi 

leger bare, at det er reklamer!’ Og så 

kunne flokken pludselig godt lokkes. 

”Der var simpelthen en reklamepause 

i livet. Men hvor lærer de mest 

dansk? På trampolinen eller sammen 

med pædagogen? Kan man forestille 

sig dem lege sammen på trampolinen 

uden at tale sammen? Nej. Kan man 

forestille sig dem have danskundervisning 

uden at sige et ord? Ja”, fastslog 

Erik Sigsgaard, der bekæmper forberedelsestanken, 

og som vil have de voksne 

til at anerkende den uformelle læ - 

ring frem for at se den som spildtid. 

Danmark et slaraffenland 

Som formand Helle Nebelong understregede 

er Danmark dog stadig noget 

af et slaraffenland, når det kommer til 

legepladser. Det var ekstra tydeligt, da 

Jan Frisenette fra Kompan, en af de 

fem inviterede legeredskabsproducenter, 

fortalte om de 40 legepladser, som 

virksomheden havde givet som gave 

til Sri Lanka. Her var legepladserne 

bagefter blevet omgivet af massive 

pigtrådshegn og vagter for at beskytte 

den flotte legeplads. 

Den slags ser vi nok ikke herhjemme, 

hvor tendensen nærmere går imod 

flere ‘uforpligtende’ legepladser, som i 

højere grad får præg af byrum og 

landskab, hvor de i højere grad er åbne 

for brugernes egne fortolkning. 

Fotos: Karen Hedegaard 

Artiklen er et uddrag af Lars Thorsens artikel 

om konferencen i Grønt Miljø 5/2009. 

Lars Thorsen er journalist på Grønt Miljø. 


31

Legens Dag 2009 

Af Helle Nebelong 

Lyden af bongotrommer og hammerslag 

fra sæbekassebilværkstedet 

brød med byens almindelige, 

trafikale hverdagsstøj, da Legens Dag 

for fjerde år i træk indtog et københavnsk 

byrum. Sammen med duften af 

bål og nybagte pandekager fik dagen 

et særligt indhold af sansestimulerende 

oplevelser. 

Med mere end hundrede 

pædagogstuderende, som 

sammen med Dansk Legeplads 

Selskab tryllede Ny torv 

om til en midlertidig legeplads, 

var der dømt leg og 

kreativ udfoldelse på pladsen 

foran Københavns Domhus 

fredag den 9. oktober. Det var 

samtidig den årligt tilbagevendende 

fredag, som mange 

ser frem til med forventning, 

hvor skolernes ef ter årsferie 

starter, og hvor Kulturnatten 

får Kø benhavn til at boble 

over af energi. 

Legens Dag blev et festfyrværkeri 

af farver 

og aktivitet, 

der holdt Ny - 

torv i kog fra kl. 

10 om formiddagen 

til kl. 23 

om natten. 

Hundredvis 

af forbipasserende 

blev fanget 

ind af den 

gode stemning 


og mange valgte at blive i timevis på 

byens nye, temporære legeplads. Flere 

forældre gav efter, og børnene fik lov 

til at lege hundrede procent igennem. 

Pædagoguddannelserne i Sydhavnen 

og på Frøbel/Hovedstaden fyldte 

pladsen med masser af fantasifulde og 

kreative indslag. Man kunne deltage i 

så forskellige aktiviteter som afrikanske 

hoppelege, faldskærmslege, kædetagfat, 

fang dragens hale, fangeleg 

med hulahopringe, 

bow ling, bordtennis, 

bolddart, 

finsk rundbold og 

høvdingebold. Eller 

man kunne lave 

ballonansigter, 

kastaniedyr, hallo - 

ween masker, 

frugtspyd, frottage 

og meget, meget 

mere. 

Der var masser 

af underholdning 

fra den lille medbragteteaterkulisse, 

hvor de studerende 

både opførte dra maer i form af 

dukketeater og som skuespil med rigtige, 

levende og ud klædte pædagogstuderende, 

der magtede at inddrage 

det unge publikum i udviklingen af teaterstykkerne. 

Dansk Legeplads Selskabs sæbekassebilværksted 

var igen en succes ligesom 

teltet, hvor man kan lave ansigtsmaling 

eller bare tegne en tegning. 

De studerende serverede Græs kar -

suppe, og Grantoften Byggelegeplads 

fra Ballerup lavede pandekagedej til 

over 200 pandekager, som folk selv 

kunne stege på de til lejligheden medbragte 

små stegepander med lange 

skafter. Sidst på dagen kom der gang 

i suppegryden, og det var ganske 

dejligt med en kop kogende varm 

grøntsagssuppe på den kølige oktoberaften. 

Seminarielærere fra Pædagoguddannelsen 

i Sydhavnen havde 

fået hele årgangen af førsteårsstuderende 

– 120 i alt – til som 

en bunden ugeopgave at stille 

op til Legens Dag og det i regi 

af de tre fag Natur & Teknik, 

Udtryk, musik og drama og 

Krop, sundhed og bevægelse. 

Fra Pædagoguddannelsen 

på Frø bel/Hovedstaden deltog 

en enkelt seminarielektor 

med en mindre gruppe af studerende 

på 8. semester, som 

selv havde valgt at deltage i 

Legens Dag og gennemføre 

deltagelsen som en del af en 

studieopgave. 

Københavns 

Kommunes naturvejledere 

var 

også med, og 

der blev gjort 

både store øjne 

og åbne munde, 

når den medbragtevinbjergsneglplankedebarberbladsklinken 

uden så meget som at få en lille rift på 

sin slimede underkrop. 

Miljøvirksomheden RGS90 sponsorerede 

levering og afhentning af det 

uundværlige sand til sandkassen, som 

har en særlig magnetisk tiltrækningskraft 

på de mindste børn. En enkelt lille 

dreng præsterede at lege i timevis i 

området med sand- og vandkasser. Til 

slut var hans tålmodige mor nødt til at 

tage videre ud i byen med ham for at 

købe tørt tøj til 

ham. Han faldt 

om gå ende og 

uden protest i 

søvn, da hun satte 

ham i klap vognen. 

Mørket sænkede 

sig over byen, 

men den gode 

stemning af leg og 

aktivitet forsatte 

på Nytorv indtil 

kl. 23 og med levende 

lys fra både 

bålgryder og 

græskarmænd. 

Fotos: Helle Nebelong 

■ Vil du være med til Legens 

Dag 15. oktober 2010? Som aktiv 

deltager eller som sponsor? 

Så send allerede nu en mail til 

Dansk Legeplads Selskab på 

legepladsen@mail.dk 


33

Leg og 

bevægelse 

Det vrimler med nye 

publikationer, der har fokus 

på leg og bevægelse. Inden 

for det seneste halve år har 

fire udgivelser set dagens lys. 

De kan alle downloades 

gratis på nettet. 

Mere bevægelse 

i byens rum 

– et idékatalog 

om byfornyelse 

og moderne 

legegader 

Indretningen af 

byens rum har 

stor betydning for 

menneskers fysiske 

aktivitet. En aktiv livsstil medvirker 

til at øge befolkningens generelle 

sundhed og mindske risikoen for overvægt 

og livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet 

skal derfor være en del af hverdagen. 

I 2007 afsatte Indenrigs- og Socialministeriet 

(det daværende Velfærdsministeriet) 

derfor midler til gennemførsel 

af en række forsøgsprojekter, 

med fokus på hvordan de fysiske rammer 

vi omgiver os med, og den måde 

vi indretter vores byer på, kan forbedre 

mulighederne for at være aktive. De 

meget trafikerede veje og indfaldsveje 

skaber udfordringer for eksempelvis 

aktiv udnyttelse af byen gader, deres 

indretning og de bløde trafikanters 

forhold. Spørgsmålet er altså, hvordan 

motion og bevægelse kan indtænkes i 

planlægningen og formgivningen af 

det offentlige rum, selv steder hvor biltrafikken 

er dominerende. 

Idékataloget er resultatet af for - 

søgs projektet ”Mere bevægelse i byens 

rum”. Idékataloget har et nyskabende 

fokus på, hvordan vi netop kan indtænke 

og implementere mere bevægelse 

i det offentlige rum set i relation til 

den trafikale infrastruktur, og viser 

idéer og inspirationsmateriale fra både 

ind- og udland. Kataloget kan endvidere 

være generelt anvendeligt for områdefornyelsesprojekter, 

da støtte til 

områdefornyelse kan anvendes til udvikling 

og fornyelse af gader, veje, tor- 


ve og pladser – og til at sætte kulturelle 

og sociale aktiviteter i gang. 

■ Idékataloget er forfattet af Benny Schytte 

og udgivet i 2009 af Indenrigs- og So - 

cialministeriet. Det kan downloades gratis 

på www.ism.dk/publikationer 

Aktiverende arkitektur og 

byplan læg ning – 50 eksempler 

på udvikling af attraktive og 

aktive byrum 

Formålet med kataloget er at give inspiration 

samt anbefalinger til hvordan 

der kan skabes attraktive forhold til 

bevægelse og fysisk udfoldelse i forskellige 

typer af byrum som f.eks. 

plad ser, parker, stisystemer, tagflader, 

boligområder, havneområder, er - 

hvervs områder, skolegårde mv. 

Inspirationskataloget indeholder 50 

eksempler fra ind- og udland på, hvordan 

eksisterende byrum kan omdannes 

til steder, hvor folk har lyst til at 

bevæge sig. 

I publikationen kan man bl.a. se et 

eksempel på etablering af en midlertidig 

boldbane i Siena i Italien, Urban 

Fitness under en motorvejsbro i Kina, 

inspirerende cykel- og gangforbindelser 

i Tingbjerg i København samt 

sportsbaner på japanske hustage. Gennem 

eksemplerne illustreres det, hvordan 

et rum i byen ved kreativ bearbejdning 

og brug af simple virkemidler 

kan transformeres til et attraktivt 

og aktivt byrum, der kan rumme en 

bred vifte af fysiske udfoldelser. 

Udover eksempler præsenterer kataloget 

nye planlægningsikoner, der 

kan anvendes som konkrete værktøjer 

i forbindelse med udviklingen af aktiverende 

arkitektur i byplan læg nin - 

gen. 

Målgruppen for inspirationskataloget 

er politikere, planlæggere, arkitekter, 

rådgivere, investorer og andre med 

interesse for at udvikle aktive og be - 

væ gelsesfremmende byrum. 

■ Kataloget er 

forfattet af Ras - 

mus B. Andersen, 

Center for Idræt 

og Arkitektur og 

udgivet i 2009 af 

Indenrigs- og So - 

cial ministeriet og 

Danmarks Idræts- 

Forbund. 

www.ism.dk/publikationer 

Rum der 

bevæger børn 

Lokale- og Anlægsfonden 

har 

udgivet en bog 

om børn og arkitektur. 

Bogen beskriver, 

hvordan 

børn kan inddrages 

i skabelsen af de rum og bygninger, 

de selv skal bruge og bevæge sig i. 

Bogen ”Rum der bevæger børn” viser, 

hvordan vi skal have mod til at 

skabe rum til børns idræt og bevægelse. 

Skabe rum, der er bygget i børnehøjde. 

Rum, hvor de voksne er trådt et 

skridt tilbage og har ladt rummet i sig 

selv være pædagogen, der udvikler 

børnenes fantasi, leg og udforskning. 

”Rum der bevæger børn” er skrevet 

af Jens-Ole Jensen, leder af Videncenter 

for Børn og Unges Kultur på VIA 

University College, der inddrager en 

række konkrete projekter fra ind- og 

udland, der kan inspirere til at bygge 

og indrette til, for og med børn. 

■ Bogen koster 60 kr. og kan bestilles på 

fonden@loa-fonden.dk eller på tlf. 3283 

0330. Den kan også downloades gratis på 

www.loa-fonden.dk/publikationer/boeger 

Indsigt i leg – guide til 

fremtidens legelandskaber 

Børns leg er i dag væsentlig mere fysisk 

passiv, end den var tidligere, og 

dermed mister de danske børn en stor 

bid af de daglige 60 minutters fysisk 

aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler 

til børn og unge under 18 år. Hvis 

dette skal ændres, er der brug for nye 

initiativer og samarbejde på tværs af 

fag og sektorer. Konsortiet for Fremtidens 

Idræts- og Legelandskaber har 

været på jagt efter nøglerne til mere 

leg og bevægelse de sidste 3 år. Mandag 

Morgen Innovation lancerer nu en 

rapport, der i en anvendelig form for 

første gang formidler viden om leg og 

om, hvordan den kan fremmes. 

’Indsigt i leg – Guide til fremtidens 

legelandskaber’ præsenterer legens 

grundmekanismer gennem fire af gø - 

rende indsigter, illustrerer dette via innovative 

eksempler og giver en række 

anbefalinger til at komme i gang. 

■ Publikationen er udgivet med støtte fra 

Realdania og kan enten bestilles til 150 kr. eller 

downloades gratis på www.mm.dk/default. 

asp?emne=&abonnement_id=140&rap=vis

SET&SKET 

Internationalt besøg 

Canadier Valerie Fronczek fra IPA’s bestyrelse 

var her i sommer i Danmark, 

hvor hun mødte repræsentanter fra 

DLS og blandt andet besøgte Emdrup 

Skrammellegeplads. Hun er i øjeblikket 

i færd med at skrive om IPA’s historie 

i anledningen af IPA’s 50 års jubilæum 

i 2011. Hun var utrolig glad 

for besøget i Danmark og udtrykte, at 

hun i sine mange år i IPA aldrig har set 

så interessante legepladser som vores 

bygge legepladser. 

Valerie Fronczek sammen med Skrammellegepladsens 

souschef Sussie Krøll Olesen th. 

Årets legeplads 2009 

i København 

I København har børn og unge stemt 

og har valgt, at Bredegrund Byggele - 

ge plads på Amager skal kåres som 

Årets Legeplads 2009. Torsdag den 10. 

september blev legepladsen kåret med 

tale af teknik- og miljøborgmester 

Klaus Bondam og med underholdning 

for børnene i form af sjov og gøgl og 

naturlege. 

Bredegrund Byggelegeplads er et 

meget særligt sted med en skøn atmo - 

sfære. Legepladsen er en af byens få 

offentligt tilgængelige byggelegepladser 

– eller skrammellegepladser, som 

de også bliver kaldt. Der er plads til at 

banke og skramle og prøve ting af, og 

dem der er til havearbejde kan plante 

blomster og jordbær i legepladsens 

nyttehave. 

Kilde: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/ 

GroenneOmraader/Legepladser.aspx 

Foto: ?? 

af Benny Schytte 

Fremtidens 

legepladser i Odense 

I 1996 afsatte Odense Kommune 56 

mil.kr. til renovering af kommunens 

legepladser og skolegårde. I den forbindelse 

blev der nedsat en Tænke - 

tank, der skulle komme med overordnede 

tanker og ideer som inspiration 

til fremtidens legepladser I Odense. 

Endvidere blev der udvalgt to pilot - 

legepladser – én i børnehave og én på 

en skole – som skulle udformes og 

indrettes efter Tænketankens ideer. 

Legepladsen og skolegården står nu 

færdig, og efterfølgende har kultur - 

sociolog Benny Schytte foretaget en 

evaluering af dem. 

Se mere om projekt Fremtidens le - 

gepladser i Odense samt præsentation 

og evaluering af pilotlegepladserne på: 

www.legeplads.odense.dk 

Naturlegepladsen 

i Valbyparken i 

fint selskab 

I et nyt 2-binds værk Encyclopedia of 

Play in Today’s Society af Rodney P. 

Carlisle (USA 2009) er Naturlegepladsen 

i Valby omtalt som “one of the bestdesigned 

playgrounds for children in the 

world”. Se mere på Google og søg på: 

“Nebe long” “Play in today’s”. 

Multibaner 

er en stor succes 

Lokale- og Anlægsfonden som støtter 

nyt idrætsbyggeri såvel indendørs som 

udendørs har foretaget en evaluering 

af de meget populære multibaner. Evalueringen 

af de 14 multibane-projekter, 

som indgår i undersøgelsen, viser, at 

multibanerne er et sted, hvor der altid 

er liv, og de anvendes af børn og unge 

fra tidlig morgen til sen aften. Banen 

bruges også af de børn, som normalt 

ikke dyrker idræt. 

Se mere om evalueringen på 

www.loa-fonden.dk under tværgående 

evalueringer: multibaner. 

DANSK LEGEPLADS 

SELSKAB 

Klerkegade 10B, 

1308 København K. 

Tlf. 20 20 63 70 

Giro nr. 4 14 00 60 

E-mail: legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

TELEFONTID 

Onsdage kl. 9–11 

Beskeder og bestillinger kan 

indtales på telefon svareren 

i løbet af ugen. 

BESTYRELSE 

Formand: 


Næstformand: 

Carsten Frederiksen 

Kasserer: 

Henny Green 

Bestyrelses medlemmer: 

Frank Simonsen 

Susse Mohr Markmann 

Vibeke Aagaard Glud 

Annette Westermann 

Bestyrelsessuppleanter: 

Lise Lamprecht 

Ning De Coninck-Smith 

SEKRETARIAT 

Klaus Nedergaard 

MEDLEMSKAB: 

Personligt medlemskab: 

200 kr. årligt 

Institutioner o.lign.: 


Studerende: 


Abonnement på Legepladsen 

for ikke-medlemmer: 

220 kr. for fire numre 

Henvendelse vedr. medlemskab 

til Dansk Legeplads Selskab 

IPA, DANMARK 

www.ipa-denmark.dk 


35

Dansk Legeplads Selskab 1959–2009 

Vi ønsker Dansk Legeplads Selskab til lykke med de første 50 år: 

IPA Denmark 

D A N S K E L A N D S K A B S A R K I T E K T E R 

THE ASSOCIATION OF DANISH LANDSCAPE ARCHITECTS 

Vi tager ansvar for dit affald og jorden 

www.rgs90.dk 


er glade for at kunne 

hjælpe Solkampagnen med 

at solbeskytte legepladser 

i Danmark.

Den historiske legeplads - Dansk Legeplads Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?