download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
ulletin<br />
# 84 /2011 NorDIsk koNservaTor ForbuND DaNmark<br />
INDkalDelse<br />
Til Generalforsamling<br />
købeNhavNs museum<br />
NkF- dk generalforsamling og arrangement<br />
blue shIelD<br />
et nyt initiativ<br />
50 år Gamle NyheDer<br />
Genoptryk<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
Leder - Har NKF-dk en politisk betydning? ........................ 3<br />
50 år gamle nyheder ....................................................... 4<br />
Foreningens nye hjemmeside ............................................ 6<br />
Generalforsamling og arrangement ................................... 7<br />
I højden med Thorvaldsen ............................................... 10<br />
Vedtægter for <strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong> - <strong>Danmark</strong> ..... 12<br />
NkF-dk bestyrelse<br />
Bulletin udkommer to gange om året.<br />
Næste deadline er 1. september 2011.<br />
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.<br />
Forsidefoto:<br />
Freskerne i rum 2 under behandling og dokumentation<br />
af Cand. Scient. Cons. Katrine<br />
Eltang og konserveringstekniker Salih Cengiz.<br />
Foto: BO KIERKEGAARD ApS<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Karen Borchersen<br />
Konservatorskolen<br />
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K<br />
kab@kons.dk<br />
ISSN nr. 0109-1859<br />
Karen Borchersen<br />
Formand<br />
kab@kons.dk<br />
Tlf. 33 74 47 05<br />
Information<br />
Maj Rygaard<br />
Næstformand<br />
majrygaard@hotmail.com<br />
Tlf. 22 63 73 11<br />
Maj Ringgaard<br />
Kasserer<br />
maj.ringgaard@natmus.dk<br />
Tlf. 21 40 43 76<br />
Oplag: 400<br />
Tryk: GP-TRYK A/S<br />
Korrektur:<br />
Signe Skriver Hedegaard<br />
Annoncer:<br />
Katja Storkholm<br />
katja@storkholm.eu<br />
Katja Storkholm<br />
Arrangementansvarlig<br />
katja@storkholm.eu<br />
Tlf. 2617 7506<br />
Husk at fortælle, at du har set annoncen i<br />
Bulletin, når du handler hos vores<br />
annoncører!<br />
Indlæg til Bulletin sendes uformateret<br />
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende<br />
redaktør.<br />
Forslag til ændringer af foreningens vedtægter ............... 13<br />
Blue Shield Denmark ...................................................... 14<br />
Ny i Bestyrelsen: Eva Vibeke Therkildsen .......................... 15<br />
Fuglsø-jomfruernes bekendelser ...................................... 16<br />
Møde i Klima- og Transportgruppen ............................... 17<br />
Abstracts fra Konservatorskolen ...................................... 18<br />
Eva Therkildsen<br />
Bestyrelsesmedlem<br />
therkildsen_eva@yahoo.dk<br />
Tlf. 30 28 66 34<br />
Suppleant:<br />
Karen Elise Henningsen<br />
Repræsentant i E.C.C.O.:<br />
Helle Strehle<br />
moeshs@hum.au.dk<br />
Revisorer:<br />
Filiz Kuvvetli<br />
Susan Ritterband<br />
Hjemmeside:<br />
www.nkf-dk.dk<br />
Henvendelser om medlemsskab skal ske til<br />
medlemmer af bestyrelsen<br />
Forbundsrådet<br />
Forbundsrådsordfører:<br />
Tina Lindgren<br />
Redaktør af<br />
Meddelelser om Konservering:<br />
Maj Stief Aistrup<br />
maj.stief@get2net.dk<br />
Fælles <strong>Nordisk</strong> hjemmeside:<br />
www.nordiskkonservatorforbund.org<br />
E.C.C.O.<br />
E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s<br />
hjemmeside: www.nkf-dk.dk<br />
2xx BULLETIN
leder<br />
Et stort emne i museumsverdenen vinteren<br />
2010-11 har været arbejdet med kortlægningen<br />
af det fremtidige Museumslandskab.<br />
Konservatorerne herunder NKF-dk blev indkaldt<br />
til dialogmøde med arbejdsgruppen<br />
omkring emnet ”konserveringscentrenes<br />
placering i det fremtidige museumslandskab”.<br />
Inden dette møde inviterede ODM til<br />
et formøde for alle konserveringscentrene,<br />
konserveringsafdelingerne for de statslige<br />
museer samt Konservatorskolen og NKF-dk.<br />
Resultatet af mødet mellem konservatorerne<br />
var, at det skulle meldes videre til arbejdsgruppen,<br />
at konservatorernes ønske for den<br />
fremtidige financiering af konservering er<br />
en kombination af fast tilskud fra staten<br />
suppleret med et mindre beløb direkte fra<br />
museerne for at fastholde deres interesse i<br />
deres konserveringscentre.<br />
Konservatorerne holdt et formøde for at<br />
klarlægge, hvor vi står i forhold til hinanden.<br />
I dag er der stor forskel på, hvordan konservering<br />
finansieres på de forskellige museer<br />
og konserveringscentre.<br />
Det var vigtigt for alle deltagerne på mødet,<br />
at vi prøvede at finde frem til en fælles<br />
model, som alle kunne leve med, og som så<br />
BULLETIN<br />
vidt muligt ville stille de forskellige centre<br />
ens. Lise Ræder Knudsen og Lars Brock<br />
Andersen havde før møderne gjort et stort<br />
arbejde med at kortlægge, dels hvordan<br />
konservering finansieres i dag, dels hvor<br />
mange penge der rent faktisk af staten<br />
bruges til konservering.<br />
Ved mødet med arbejdsgruppen kunne vi<br />
konstatere, at vores forberedende arbejde med<br />
at afstemme ønsker fungerede, så vi kunne<br />
koncentrere os om at formidle vores input til<br />
arbejdsgruppen. Desværre ser det dog ikke ud<br />
til at have indflydelse på det færdige arbejde.<br />
I løbet af december blev det annonceret, at<br />
Konservatorskolens rektorpost fremover skulle<br />
besættes af kulturministeren. NKF-dk blev<br />
sat på høringslisten af Konservatorskolen og<br />
fremkom med vores kommentarer i den anledning.<br />
I løbet af januar ændredes signalerne<br />
fra Kulturministeriet, og man foreslog nu, at<br />
Konservatorskolen blev en del i den allerede<br />
planlagte fusion mellem Kunstakademiets<br />
Arkitektskole og <strong>Danmark</strong>s Designskole.<br />
NKF-dk var igen på høringslisten og<br />
fremkom med vores ønsker om at fastholde<br />
Konservatorskolens autonomi og ønsker om,<br />
at faget blev repræsenteret tydeligt i den<br />
nye institutions bestyrelse.<br />
Konserveringslandskabet set fra www.bevaringscenter.dk<br />
har NkF-dk en politisk betydning?<br />
Af Karen Borchersen<br />
At det dog ikke er nødvendigt at være på<br />
høringslisten for at komme til orde – og<br />
blive hørt - har vi set meget tydelige eksempler<br />
på i denne høringsrunde.<br />
Selvom der var en meget kort høringsfrist<br />
i den anden runde, lykkedes det at få<br />
høringsindlæg fra hele verden, som støtter<br />
Konservatorskolens ønske om autonomi og<br />
fortsat højt forskningsniveau.<br />
Fra Ministeriets høringsnotat har jeg sakset<br />
følgende afsnit fra afsnittet om ”Fortsat<br />
autonomi og selvstændighed for konserveringsuddannelsen<br />
i den fusionerede<br />
institution”:<br />
”Kulturministeriet finder det væsentligt, at<br />
de fagområder og uddannelser, der indgår<br />
i fusionen, fortsat sikres en selvstændig<br />
profil og selvstændig mulighed for fortsat<br />
udvikling – nationalt og internationalt. Den<br />
konkrete organisering vil imidlertid være<br />
den kommende bestyrelses ansvar.<br />
Kulturministeriet finder dog – på baggrund<br />
af høringssvarene – anledning til at justere<br />
forslaget således, at det tydeligere fremgår,<br />
at de enkelte fags faglighed og profil skal<br />
bevares.”<br />
Det nytter altså!! n<br />
3
50 år gamle nyheder<br />
I anledning af det aktuelle lovforslag omkring fusion af Konservatorskolen med Arkitekt- og<br />
Designskolen - og som et input til vores fags historie - bringer vi igen artiklen om planerne<br />
om en ny studieretning på Kunstakademiet ”med restaurering som eksamensfag”.<br />
De 50 år gamle planer om en ”selvstændig studieretning” blev heldigvis til mere end blot<br />
en afdeling, de blev til en selvstændig og meget livskraftig skole.<br />
Også i 1961 var samarbejdet med aftagerinstitutionerne vigtigt. Tiden har jo vist at vi i<br />
kraft af videnskabeliggørelsen af vor profession ikke bare kan varetage håndværksmæssige<br />
opgaver men ikke mindst også forskningsbaserede problemløsninger.<br />
restaurering som eksamensfag uddannelsens tilrettelægning<br />
Kunstakademiet har i disse dage paa opfordring<br />
af Nationalmuseet taget det første<br />
skridt til oprettelsen af en ny studieretning.<br />
Det drejer sig om en kunstnerisk og praktisk<br />
forsvarlig uddannelse af de folk, der skal restaurere<br />
vore gamle kunstværker og bygninger,<br />
og den spæde begyndelse er gjort ved<br />
ansættelsen af nogle unge billedhuggere til<br />
at foretage forskellige restaureringsarbejder<br />
rundt om i landet.<br />
Mens man hidtil har kunnet klare sig med de<br />
faa restauratorer, der saa at sige havde det<br />
i sig, er behovet for egnede folk i de senere<br />
aar steget betydeligt. Og samtidig betyder de<br />
gamle haandværks forfald at færre og færre<br />
umiddelbart kan gaa ind i arbejdet. Paa den<br />
baggrund rettede inspektør, dr. Otto Norn fra<br />
Nationalmuseet en henvendelse til Kunstakademiet,<br />
hvor han straks mødte tilslutning.<br />
Blandt de professorer paa akademiet, der<br />
især har arbejdet med ideen, er Palle Suenson,<br />
Mogens Koch og Mogens Bøggild, og<br />
det er den sidste der over for Information gør<br />
rede for de foreløbige planer:<br />
De penge, vi foreløbig har faaet bevilget,<br />
strækker kun til ansættelsen af et par billedhuggere<br />
paa halvdagsjob. Alligevel betyder<br />
det et skridt i den rigtige retning - dels fordi<br />
det er en fordel for kunstneren at faa sit<br />
væsentlige levebrød gennem et arbejde,<br />
der har at gøre med hans kunst, og dels<br />
fordi jobbet i sig selv betyder en videreuddannelse.<br />
Der er ikke saa langt herfra til at<br />
restaurering kan blive et fag, der anerkendes<br />
som speciale, baade for arkitekter og<br />
billedhuggere. Og en skønne dag haaber vi<br />
at kunne oprette en helt selvstændig skole<br />
med selvstændig studieleder.<br />
- Hvordan kunne man tænke sig en egentlig<br />
restauratoruddannelse organiseret?<br />
- Man vil forvente, at de unge, der søger<br />
ind paa skolen, har en haandværksmæssig<br />
Caritas Springvandet - Dronningens fødselsdag 2010<br />
Foto: Susanne Trudsø<br />
Om forfatteren<br />
Else Sandvad er uddannet journalist<br />
og var ansat på avisen<br />
Information, hvor artiklen oprindelig<br />
blev trykt.<br />
Blandt hendes fagområder var<br />
blandt andet museumsverdenen<br />
og kunsthåndværket<br />
Ny studieretning paa kunstakademiet<br />
Else Sandvad - juli 1961<br />
læretid bag sig, og det bliver derefter akademiets<br />
opgave at give dem en teoretiskpraktisk<br />
uddannelse, der til dels vil kunne<br />
falde sammen med den, elever paa billedhuggerskolen<br />
eller arkitektskolen normalt<br />
faar. Den teoretiske del af uddannelsen kan<br />
4 BULLETIN
man vel karakterisere som en speciel linje<br />
med et klassisk grundlag.<br />
Dertil skulle saa knyttes et praktisk<br />
samarbejde med dem, der skal være deres<br />
arbejdsgivere senere: Nationalmuseet og<br />
andre instanser, der arbejder med restaureringsopgaver<br />
- hvert aar i sommermaanederne,<br />
først om rent manuelle opgaver, senere<br />
om større og mere selvstændige. Man<br />
har jo tidligere haft folk, der på grundlag af<br />
specialer af forskellig art, gennem personligt<br />
arbejde med en eller anden opgave over<br />
lange perioder naaede frem til at have det<br />
nødvendige overblik over helheden. Man<br />
kan pege paa Bindesbøll - se paa hans<br />
Bombebøsse paa Christianshavn: Huset er<br />
bygget i en af kunsthistoriens daarligste<br />
perioder, og alligevel formaar det fuldt ud at<br />
hævde sig i husrækken og glide fuldstændig<br />
naturligt ind i det historiske gadebillede.<br />
Eller Kaare Klint og hans arbejde med at<br />
bygge Frederiks Hospital om til Kunstindustrimuseum.<br />
Der findes stadig restauratorer,<br />
der mestrer kunsten, men de bliver færre og<br />
færre. Skal der skaffes efterfølgere til dem,<br />
maa det blive akademiets opgave gennem<br />
faa aars uddannelse at give de unge dels<br />
den nødvendige teori, dels et spejlbillede af<br />
det praktiske - og gøre det i samraad med<br />
dem, der har brug for arbejdskraften. Og<br />
skal det blive en uddannelse, man kan leve<br />
af, er det nødvendigt, at den ender med<br />
afgangseksamen.<br />
- Og hvilke opgaver venter saa de akademisk<br />
uddannede konservatorer?<br />
- Opgaverne bliver flere og flere, og de<br />
bliver af højst forskellig art.<br />
opgavernes art<br />
Som skoleopgave for arkitekter kunne man<br />
nævne indretningen af Assistenshuset til<br />
nutidig brug den dag, laanevirksomheden<br />
i huset slutter - uden at husets historiske<br />
værdi gaar tabt. Og for billedhuggerne<br />
overførelsen af reliefferne paa Frederiksborg<br />
Slot til de materialer, de oprindelig var lavet<br />
i: Sandsten. For øjeblikket er de attrapper af<br />
zink. Eller opgaven med a faa renæssancebrønden<br />
paa Københavns Gammeltorv ned<br />
paa jorden igen, hvor den hører hjemme.<br />
I øvrigt har akademielever været med i<br />
arbejde af den art tidligere, for eksempel<br />
ved restaureringen af Frelserkirken. Men det<br />
var i mindre organiseret form.<br />
Man kan maaske tale om, at konservatoruddannelsen<br />
kommer til at gaa imod tidens<br />
øvrige tendens: man vil uddanne folk til<br />
BULLETIN<br />
kunstnere, ikke til specialister. Og det vigtigste<br />
ved uddannelsen er lige ved at være, at<br />
konservatorerne lærer samarbejde. Baade<br />
paa den maade at de lærer af udlandet,<br />
hvor man i mange tilfælde stadig har de<br />
haandværk repræsenteret, som vi har glemt<br />
herhjemme - derfor burde sprogundervisning<br />
ogsaa lægges ind i timeplanen, først<br />
og fremmest italiensk - og paa den maade,<br />
at de lærer at gaa ind i et fælles arbejde<br />
for et fælles maal. Man kan nævne endnu<br />
en enkeltopgave, det kunne ligge lige for<br />
at tage fat paa: Rekonstruktionen af de<br />
gamle vandkaskader paa Frederiksborg<br />
Slot - det er C. Th. Sørensens ønskedrøm og<br />
er naturligvis først og fremmest en opgave<br />
for særuddannede havearkitekter. Men en<br />
saadan rekonstruktion ville betyde, at slottet<br />
fik væsentlig mere turistinteresse - og<br />
det betyder igen, at man maatte se større<br />
parkeringsproblemer i øjnene. Skal de løses,<br />
uden at byens særpræg gaar tabt, maa<br />
en byplanlægger med pietet drages ind<br />
i arbejdet. Og samtidig maa der gøres et<br />
oplysningsarbejde for at gøre Hillerøds faste<br />
indbyggere interesseret i sagen. Ringene<br />
breder sig. . .<br />
Det er ikke opgaver, man vil komme til at<br />
mangle. Men uddannelsen maa sættes i<br />
gang snarest, mens de sidste af de gamle<br />
eksperter endnu kan give traditionerne<br />
videre. n<br />
5
NkF-dk.dk<br />
Foreningens nye hjemmeside<br />
Lige omkring tidspunktet for udgivelsen af<br />
dette 3. nummer af Bulletin i det nye layout<br />
åbner vores nye hjemmeside.<br />
Lay-out og programmering har vi lagt i<br />
hænderne på Peter Broo som tidligere har<br />
lavet hjemmesider for Politiken med flere.<br />
Ud over en æstetisk opdatering er hjemmesiden<br />
også blevet mere overskuelig. Det<br />
er desuden blevet enklere at ændre og<br />
opdatere indholdet.<br />
Bestyrelsen glæder sig meget til at komme<br />
i gang med at udforske de nye muligheder<br />
og opfordrer hermed jer alle til at gå ind og<br />
være med!<br />
Vi vil sætte stor pris på alle tilbagemeldinger,<br />
både ris, ros og gode ideer.<br />
Der er på den nye hjemmeside gjort endnu<br />
mere plads til emnegrupperne.<br />
Vi vil kraftigt opfordre til at referater fra<br />
møder med mere bliver lagt ind på gruppernes<br />
sider.<br />
mailingliste og passwords<br />
Når den nye hjemmeside går i luften vil<br />
mailinglisten og adgang til hjemmesidens<br />
lukkede del fungere anderledes.<br />
Mails fra mailinglisten vil blive sendt til de,<br />
der er på mailinglisten i dag, men ønsker<br />
man at komme på mailinglisten – eller at få<br />
ændret mailadresse med mere, så skal det<br />
indtil videre ske med en mail til postmaster@nkf-dk.dk.<br />
For at få adgang til hjemmesidens lukkede<br />
del vil vi bede jer om at udfylde en<br />
formular på hjemmesiden. I denne formular<br />
www.nkf-dk.dk<br />
kan I desuden angive om I vil kunne findes<br />
i vores medlemsliste eller under ”find en<br />
konservator”, ved at sætte et hak i feltet<br />
”offentlig”.<br />
Vi har valgt at bede jer selv om dette, for at<br />
I kan tage det valg, om I ønsker at fremgå<br />
af medlemslisten.<br />
(I medlemslisten fremgår kun navn og<br />
mailadresse).<br />
Det vil dog kun være ordinære og ordinærplus<br />
medlemmer, der vil kunne vises på<br />
hjemmesiden. Men alle vores medlemmer<br />
kan få adgang til fora, jobbørs med mere.<br />
Hjemmesiden kan fortsat findes på<br />
www.nkf-dk.dk n<br />
6 BULLETIN
NkF-dk<br />
BULLETIN<br />
Avissælger foran Café Vladivostok i det jødiske kvarter omkring Vognmagergade, 1908<br />
Foto fra Udstillingen “At blive Københavner” på Københavns Museum<br />
Generalforsamling og arrangement<br />
Lørdag d. 7. maj 2011 kl. 11.00 i havesalen<br />
på Københavns Museum.<br />
Mødested Vesterbrogade 59, 1620<br />
København V.<br />
Dagen indledes med omvisning i<br />
museets udstilling: ”At blive Københavner”<br />
Udstillingen “At blive københavner” fortæller<br />
historien om København som indvandringsby<br />
og opfordrer dig til at tale med om<br />
identiteter i storbyen.<br />
Efter omvisning og diskussion er der frokost,<br />
som skal bestilles på forhånd ved mail til:<br />
majrygaard@gmail.com senest torsdag d.<br />
28. april. NKF-dk er vært.<br />
Generalforsamlingen starter kl. 13.30.<br />
Dagsorden ifølge vedtægterne som kan ses<br />
på side 12:<br />
1. Formandens beretning for det forløbne år<br />
2. Regnskabsaflæggelse og budget<br />
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plusmedlemmer<br />
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller<br />
medlemmer:<br />
a) Ændring af vedtægter for NKF-dk<br />
(se forslag til ændringer på s.13)<br />
b) Kontingentet fastholdes<br />
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus<br />
en eller flere suppleanter (jf. § 4)<br />
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant<br />
7. Orientering om fælles nordiske publikationer<br />
og hjemmeside<br />
8. Orientering om E.C.C.O.<br />
9. Eventuelt<br />
Generalforsamlingen er Den danske<br />
Afdelings højeste myndighed og ledes af<br />
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær<br />
generalforsamling afholdes hvert år inden<br />
udgangen af maj måned.<br />
Generalforsamlingen indkaldes med mindst<br />
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres<br />
skriftligt mindst fem dage før til bestyrelsen.<br />
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden<br />
hensyn til deltagerantal.<br />
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.<br />
Der kan stemmes ved fuldmagt<br />
– hver person kan kun medbringe en<br />
fuldmagt. n<br />
7
NkF-dk-regnskab 2010<br />
INDTægTER:<br />
Udgivelser<br />
KUAS<br />
ODM<br />
Kongres<br />
Administration<br />
UDgIFTER:<br />
Udgivelser<br />
Hjemmeside<br />
Medlemsaktiviteter<br />
Bestyrelsen<br />
Forbundsråd<br />
E.C.C.O.<br />
Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011<br />
Kontingent 2009 108.940,00<br />
Kontingent 2010 106.380,00 115.000,00 115.000,00<br />
Debitorer ultimo 10.050,00<br />
Debitorer primo -100.000,00<br />
Annoncesalg 4.100,00 7.000,00 6.000,00<br />
Salg af postprints og andre bøger 1.150,00<br />
Debitorer ultimo 1.600,00<br />
Debitorer primo -3.876,00<br />
Rejsetilskud 1.691,00 10.000,00 10.000,00<br />
Debitor ultimo 1.500,00<br />
Skyldig post primo 10.762,43<br />
Renter 0,00<br />
Indtægter i alt: 142.297,43 132.000,00 131.000,00<br />
Bulletin tryk 11.687,50 25.000,00 15.000,00<br />
Bulletin porto 12.408,00 10.000,00 15.000,00<br />
Meddelser tryk 33.400,00 34.000,00 34.000,00<br />
Nyt layout af Bulletin 10.150,00 10.000,00<br />
Abonnement og opdatering 3.795,00 5.000,00 5.000,00<br />
Ny hjemmeside 11.000,00 50.000,00 10.000,00<br />
Restbetaling 2011 33.000,00<br />
Medlemsarrangementer 565,00 1.000,00 1.000,00<br />
Arbejdsgrupper 0,00 2.000,00 8.000,00<br />
Generalforsamling 3.063,45 2.000,00 5.000,00<br />
ODM-undersøgelse 31.660,00 30.000,00 10.000,00<br />
Bestyrelsesmøder inkl. rejser 4.073,00 12.000,00 6.000,00<br />
Repræsentation 719,70 2.000,00 2.000,00<br />
Deltagelse i Fuglsø 4.258,00 5.000,00<br />
Fuglsø restbetaling 2011 5.200,00<br />
Fællesudgifter 2.112,80 5.000,00 5.000,00<br />
Deltagelse i forbundsråd 4.356,08 4.000,00 4.000,00<br />
E.C.C.O. kontingent 10.254,95 10.000,00 15.000,00<br />
Rejser 1.609,50 10.000,00<br />
68<br />
BULLETIN
Kongres<br />
Administration<br />
BULLETIN<br />
30% af overskud kongres 10.762,43<br />
Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011<br />
Kontorartikler 9.926,68 8.000,00 4.000,00<br />
Porto 963,00 2.000,00 2.000,00<br />
Gebyrer 3.694,40 1.000,00 2.000,00<br />
Udgifter i alt: 208.659,49 223.000,00 148.000,00<br />
Årets resultat (indtægter - udgifter) -66.362,06 -91.000,00 -17.000,00<br />
STATUS primo 2010<br />
AKTIVER<br />
Konto: 5092302 82.259,48<br />
konto: 10060311 91.916,49<br />
Debitorer (kontingenter) 100.000,00<br />
Debitorer (salg Af annoncer) 3.876,00<br />
Skyldig post (Overskud til forbundsrådet) -10.762,43<br />
i alt 267.289,54<br />
BALANCE<br />
Konto: 5092302 150.921,42<br />
Konto: 10060311 75.056,06<br />
Debitorer ultimo 2010<br />
For meget betalt Fuglsø 1.500,00<br />
Salg af annoncer 1.600,00<br />
Kontingenter 10.050,00<br />
Kontingenter 100.000,00<br />
aktiver i alt 239.127,48<br />
PASSIVER<br />
Egenkapital primo 2010 267.289,54<br />
Over- / underskud -66.362,06<br />
Gæld<br />
Deltagelse i Fuglsø 5.200,00<br />
Restbetaling til ny hjemmeside 33.000,00<br />
passiver i alt 239.127,48<br />
Ordinært medlemsskab 400 kr. pr. år<br />
Ordinært-Plus medlemsskab 400 kr. pr. år<br />
Associeret medlemsskab 350 kr. pr. år<br />
Institutionsmedlemsskab 550 kr. pr. år<br />
Medlemskategorier<br />
Pensionistpris 200 kr. pr. år<br />
Studenterpris 200 kr. pr. år<br />
79
NkF-dk arrangement 25. oktober 2010<br />
I højden med Thorvaldsen<br />
af Winnie Odder<br />
På en kold og blæsende efterårsdag var vi<br />
en flok konservatorer, der blev inviteret<br />
indenfor i varmen til den italienske farvepragt<br />
på Thorvaldsens Museum. I disse år foretages<br />
en stærkt tiltrængt restaurering af alle de<br />
bemalede lofter ved BO KIERKEGAARD ApS<br />
og han og de øvrige medarbejdere, anført<br />
af Katrine Eltang, holdt os indfanget under<br />
loftet i to timer med alle de spændende<br />
detaljer om dekorationernes tilkomst og<br />
liv igennem de seneste 160 år. Når der<br />
skrives ”under loftet”, skal dette forstås helt<br />
bogstaveligt. Vi entrede i tur og orden de to<br />
arbejdsstilladser opsat i hver sin ”køje” på<br />
sydsiden af stueetagen, og kunne ved disse<br />
to eksempler få et godt indblik i af den<br />
spændvidde, der er indeholdt i denne meget<br />
omfattende restaureringsopgave. 4000 m²<br />
udsmykkede lofter er en væsentlig del af det<br />
Eva Bøje Nilsen & Mette Midtgård Madsen, Foto: BO KIERKEGAARD ApS<br />
Gesamtkunstwerk, som udgør denne smukke<br />
bygning på Slotsholmen, der blev realiseret<br />
som en totaliscenesættelse af Thorvaldsen og<br />
hans kunst. Den ombyggede vognremise fra<br />
det andet Christiansborg stod færdig i 1848<br />
til at modtage alle Thorvaldsens skulpturer<br />
samt hans egen private kunstsamling og ikke<br />
mindst den Frie Borger, som efter Enevældens<br />
ophør nu skulle møde Kunsten og<br />
dennes karakterdannende påvirkning. Når vi<br />
her i 2010 tager for givet, at vi har uhindret<br />
adgang til både kunst og alverdens information,<br />
må vi huske, at før 1848 var tilgangen<br />
til kunsten kun forundt de meget få. Museet<br />
blev straks meget populært og <strong>Danmark</strong>s<br />
første offentlige museumsbygning må siges<br />
stadig at fuldføre sin opgave på bedste vis.<br />
Tidlige tiders brænde- og kulos samt nuti-<br />
dens syreregn plus bilos trænger sig ubarmhjertigt<br />
på i form af et kraftigt smudslag.<br />
Dertil kommer mange, nu i øjespringende,<br />
restaureringer og kompletteringer, som er<br />
foretaget på lofterne i tidens løb. Endvidere<br />
er huset født med en indre skævhed, som i<br />
tidens løb har arbejdet sig frem; idet husets<br />
indre vægge er svagere funderet end de ydre<br />
mure. Det giver sætnings- og revnedannelser,<br />
der ikke tager hensyn til de oprindeligt fint<br />
komponerede udsmykninger.<br />
Omkring 40 kunstnere var beskæftiget i<br />
årene1843-46 med at udføre disse udsmykninger,<br />
der tog sine kunstneriske udgangspunkter<br />
dels i skitser direkte fra bygningens<br />
unge arkitekt M. G. Bindesbøll, dels i de<br />
mange kobberstik-gengivelser fra antikkens<br />
rige formverden, som var disse kunstnere til<br />
10 12<br />
BULLETIN
hånde, bl.a. fra Kunstakademiets righoldige<br />
bibliotek, idet mange af kunstnerne var<br />
studerende ved Akademiet – tænk hvilken<br />
studieopgave at få!<br />
Dekorationerne er udført i fresko-teknik med<br />
kompletterende secco-detaljer. Endvidere<br />
findes dels støbte dels frit modellerede stukudsmykninger<br />
i kalkpuds. De skader, som<br />
i dag søges udbedret, stammer fra sætningsrevner,<br />
overfladesnavs og ikke mindst<br />
tidligere restaureringer! Yderst tankevækkende<br />
for nutidens konservatorer! Som da<br />
også omhyggeligt dokumenterer både skader<br />
og spor efter tidligere behandlinger og ikke<br />
mindst deres eget arbejde, som udføres ud<br />
fra en overordnet helhedstanke om at ”lade<br />
originalen være til stede på latent vis”.<br />
Ældre, gode reparationer fjernes således<br />
BULLETIN<br />
ikke, og dekorationen søges heller ikke bragt<br />
tilbage til en tænkt oprindelse. Arbejdet<br />
søges udført som en regulering af forfaldet,<br />
hvorved der genskabes en balance i hvert enkelt<br />
rum. Udsmykningerne i de enkelte rum er<br />
meget forskelligt bevaret, så der er en stadig<br />
dialog kollegerne imellem om hvilket niveau,<br />
der er det rette i det enkelte tilfælde.<br />
Selve arbejdet foregår, medens museet er<br />
åbent. Publikum kan frit passere under de<br />
opbyggede platforme i de mindre ”køjer”<br />
langs bygningens ydervægge, og den ene af<br />
disse er konstrueret, så man får et godt kig<br />
op lang loftets kanter og her kan følge konservatorernes<br />
arbejde. Arbejdet er beregnet<br />
til at være afsluttet ca. 2013. Det kommende<br />
halve års tid arbejdes der i korridoren mod<br />
den indre gård, og her opbygges arbejdsstil-<br />
ladser lidt anderledes uden indsyn.<br />
Vil I vide mere om denne spændende bygning,<br />
kan jeg meget varmt anbefale Bente<br />
Langes bog om Thorvaldsens Museum: Bygningen,<br />
Farverne, Lyset. Det er ren lystlæsning<br />
– og vi kan jo heldigvis selv komplettere<br />
afslutningen i denne bog fra 2002 med,<br />
at bygningens facader nu virkelig er blevet<br />
rensede, også ved BO KIERKEGAARD ApS,<br />
i årene 2001-08, så Museet atter smiler –<br />
snart også indendørs.<br />
Facaderestaureringerne publiceres i Meddelelser<br />
fra Thorvaldsens Museum, med<br />
forventet udgivelse i 2011. Lofternes restaurering<br />
forventes ligeledes publiceret samme<br />
sted. n<br />
Formidlingsstillads Foto: BO KIERKEGAARD ApS<br />
11
Foreningen NkF-dk<br />
vedtægter for <strong>Nordisk</strong> konservator-<br />
forbund - <strong>Danmark</strong><br />
senest ændret på generalforsamlingen maj 2010<br />
§ 1 Foreningens navn<br />
stk. 1. Foreningens navn er <strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong><br />
– <strong>Danmark</strong> (forkortet NKF-dk).<br />
På engelsk hedder foreningen Nordic Association<br />
of Conservators – Denmark.<br />
Dens formål er at fremme konservatorprofessionens<br />
interesser fagligt og politisk.<br />
Kendskabet til professionen fremmes gennem<br />
samarbejde med relevante interesseorganisationer<br />
og ved afholdelse og formidling<br />
af faglige sammenkomster, seminarer<br />
o.lign. samt fælles nordiske møder. NKF-dk<br />
er en del <strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong>.<br />
§ 2 Medlemmer<br />
Foreningen udgøres af følgende medlemskategorier:<br />
stk. 1. Ordinære medlemmer. Som ordinære<br />
medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet<br />
personale ved danske<br />
museer, arkiver, biblioteker eller lignende<br />
værksteder, der som minimum har en 3-årig<br />
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det<br />
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende<br />
anerkendt uddannelsesinstitution (jf.<br />
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements<br />
for Education in Conservation/Restoration).<br />
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant<br />
erhvervserfaring ved et eller flere<br />
anerkendte konserveringsværksteder.<br />
Personer med yderligere 2 års konserverings<br />
uddannelse (kandidater) kan optages som<br />
ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens<br />
ordinære medlemmer pr. 1. januar 2011<br />
overgår til ordinær-plus medlemskab.<br />
Personer med en ikke-konserveringsfaglig<br />
uddannelse, som har en udpræget faglig<br />
relation til konservator-faget kan på baggrund<br />
af en vurdering af vedkommendes<br />
indsats og erfaring ekstraordinært optages<br />
som ordinært medlem.<br />
Skriftlig ansøgning om ordinært medlemskab<br />
stiles til bestyrelsen 3 måneder inden<br />
generalforsamlingen. Ansøgningen skal<br />
indeholde oplysninger om ansøgerens<br />
uddannelse og erhvervserfaring. Bestyrelsen<br />
nedsætter et bredt sammensat fagligt<br />
udvalg, der træffer afgørelse om, hvorvidt<br />
ansøgeren opfylder optagelseskriterierne<br />
samt hvilke konserveringsværksteder og uddannelsesinstitutioner,<br />
der kan anerkendes.<br />
Generalforsamlingen godkender optagelsen<br />
på baggrund af optagelsesudvalgets indstilling.<br />
stk. 2. Associerede medlemmer. Som associerede<br />
medlemmer optages konservatorer<br />
under uddannelse, medhjælpere, museumsfolk<br />
og andre interesserede i konserveringsspørgsmål,<br />
såvel enkeltpersoner som<br />
institutioner.<br />
Associeret medlemskab giver ret til deltagelse<br />
i NKF’s arrangementer og til deltagelse<br />
i generalforsamlingen med taleret, men<br />
ikke med stemmeret.<br />
stk. 3. Æresmedlemmer. Til æresmedlemmer<br />
kan generalforsamlingen udpege personer,<br />
der på fortjenstfuld måde har bidraget til<br />
fremme af konserveringen i <strong>Danmark</strong>.<br />
Æresmedlemmer er kontingentfrie og har<br />
status som ordinære medlemmer.<br />
stk. 4. Det tillades kun ordinære medlemmer<br />
at titulere sig som medlem af NKF-dk.<br />
Misbrug kan medføre eksklusion.<br />
stk. 5. Et studentermedlemskab er et<br />
associeret medlemskab med reduceret<br />
kontingent. Dette gælder også for ordinære<br />
medlemmer, der ønsker at ændre status<br />
til studerende. Studerende med tidligere<br />
ordinært medlemskab vender automatisk<br />
tilbage til dette efter studenterstatus ophør.<br />
Ansøgning om studentermedlemskab samt<br />
dettes varighed behandles og besluttes af<br />
bestyrelsen.<br />
§ 3 Kontingent<br />
stk. 1. Medlemmerne betaler til de med<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong>s virksomhed<br />
forbundne udgifter et kontingent, som fastsættes<br />
af generalforsamlingen. Kontingentet<br />
betales forud for ét år ad gangen.<br />
Medlemmer, der pga. alder er uden for aktiv<br />
tjeneste, samt studerende betaler kontingent<br />
svarende til halvdelen af ordinært<br />
medlemskontingent.<br />
Den Danske Afdelings midler indsættes på<br />
bank-, sparekasse- eller giro-konto, hvorover<br />
der kan disponeres af kassen ifølge<br />
bestyrelsens beslutninger, dog mindst i forening<br />
med formanden eller næstformanden.<br />
§ 4 Bestyrelsen<br />
stk. 1. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen<br />
valgt bestyrelse, bestående af en<br />
formand og fire bestyrelsesmedlemmer.<br />
Formanden vælges for ét år ad gangen,<br />
genvalg dog tilladt. Af de øvrige bestyrelsesmedlemmer<br />
afgår hvert år to efter tur efter<br />
anciennitet, genvalg dog tilladt.<br />
Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære<br />
og ordinær-plus medlemmer. Bestyrelsen<br />
fastsætter selv sin forretningsorden, samt<br />
konstituerer sig med næstformand, kasserer<br />
og sekretær. Bestyrelsesmøde indkaldes af<br />
formanden, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer<br />
ønsker det.<br />
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når tre bestyrelsesmedlemmer<br />
deraf den ene formanden<br />
eller næstformanden, er mødt. Bestyrelsens<br />
beslutninger træffes med almindelig<br />
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er<br />
formandens stemme afgørende.<br />
Over bestyrelsens møder fører sekretæren et<br />
referat, der godkendes af de deltagende bestyrelsesmedlemmer<br />
på det næstkommende<br />
bestyrelsesmøde.<br />
I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden,<br />
indtræder i stedet en suppleant valgt af<br />
generalforsamlingen.<br />
§ 5 Regnskabet<br />
stk. 1. Regnskabsåret er 1. januar - 31.<br />
december. Regnskabet, der føres af kassereren,<br />
skal vare færdigt fra dennes hånd den<br />
efterfølgende 15. januar, og inden afholdelse<br />
af ordinær generalforsamling være<br />
revideret af revisorerne, både talmæssigt og<br />
kritisk.<br />
12 BULLETIN
§ 6 Ordinær generalforsamling<br />
stk. 1. Generalforsamlingen er Den Danske<br />
Afdelings højeste myndighed og ledes af en<br />
af forsamlingen valgt dirigent.<br />
Ordinær generalforsamling afholdes hvert<br />
år inden udgangen af maj måned med en<br />
dagsorden, der minimum skal indeholde<br />
følgende punkter:<br />
1. Formandens beretning for det forløbne år<br />
2. Regnskabsaflæggelse og budget<br />
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus<br />
medlemmer<br />
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller<br />
medlemmer<br />
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus<br />
en eller flere suppleanter (jf. § 4)<br />
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant<br />
7. Orientering om fælles nordiske publikationer<br />
og hjemmeside<br />
8. Orientering om E.C.C.O.<br />
9. Eventuelt<br />
BULLETIN<br />
Generalforsamlingen indkaldes med mindst<br />
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres<br />
skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen.<br />
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden<br />
hensyn til deltagerantal.<br />
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.<br />
Der kan stemmes ved fuldmagt<br />
– hver person kan kun medbringe en<br />
fuldmagt.<br />
Over forhandlingerne føres et referat, der<br />
bekræftes på førstkommende bestyrelsesmøde<br />
og som publiceres i foreningens blad.<br />
Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær<br />
generalforsamling, når en fjerdedel af medlemmerne<br />
skriftligt fremsætter ønske herom.<br />
Ved ekstraordinær generalforsamling er<br />
samme regler gældende som ved ordinær<br />
generalforsamling.<br />
§ 7 Ophævelse af foreningen<br />
stk. 1. Ophævelse besluttes ved generalforsamling<br />
med mindst tre fjerdedels stemmeflerhed.<br />
Der træffes samtidig bestemmelse<br />
om anvendelsen af de i foreningens kasse<br />
beroende midler.<br />
§ 8 Moderforeningen<br />
stk. 1. <strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong> - <strong>Danmark</strong>,<br />
er tilsluttet <strong>Nordisk</strong> <strong>Konservatorforbund</strong><br />
og underordnet dettes love (Stadgar).<br />
Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,<br />
hvoraf den danske afdelings formand er<br />
født medlem, bestyrelsen udpeger ét eller to<br />
medlemmer. n<br />
Forslag til ændringer<br />
af “vedtægter for <strong>Nordisk</strong> konservator-forbund - <strong>Danmark</strong>”<br />
Efter diskussionen på sidste års generalforsamling<br />
har vi valgt at foreslå, at studenter<br />
ikke længere kan have et særligt studentermedlemsskab,<br />
men at de ligesom pensionister<br />
opnår en rabat.<br />
Der har siden sidste generalforsamlings vedtagelse<br />
af den nye medlemstype ”Ordinært<br />
plus” været en del debat om niveauet af<br />
medlemskaber: ” – er der nu a- og b-medlemmer<br />
blandt de ordinære medlemmer?”<br />
Det er ikke bestyrelsens intention, at der skal<br />
være a- og b- medlemmer. Men vores ordinære<br />
medlemskab opfylder ikke E.C.C.O.’s<br />
kriterier om ordinære medlemmer. Vi valgte<br />
derfor at lave et ”E.C.C.O.”-medlemskab,<br />
som vi kaldte ”ordinært plus”. Men da<br />
dette kan give en del forvirring og usikkerhed<br />
har vi valgt at præcisere navnet til<br />
”ordinært+E.C.C.O”.<br />
I <strong>Danmark</strong> og i NKF i resten af Norden er alle<br />
ordinære medlemmer lige. I forbindelse med<br />
E.C.C.O. er det kun ordinært+E.C.C.O. der<br />
tæller, når vi skal opgøre vores medlemstal.<br />
Det vil også være hensigtsmæssigt,<br />
at foreningens E.C.C.O. delegat er<br />
ordinært+E.C.C.O.-medlem, - det er den<br />
eneste plads, som ikke kan varetages af et<br />
ordinært medlem.<br />
Vedrørende ændringsforslaget til §8<br />
udspringer forslaget af vedtagelsen af<br />
ændringsforslag til stadgar sidste år, om<br />
at formanden i de enkelte sektioner kan<br />
erstattes af et andet bestyrelsesmedlem.<br />
I § 1 indsættes nederst: NKF-dk anerkender<br />
E.C.C.O. Professional Guidelines (I): The<br />
Profession, (II): Code Of Ethics og (III):Basic<br />
Requirements for Education in Conservation-Restoration<br />
Medlemmer af NKF-dk anerkender ICOM’s<br />
Museumsetiske regler.<br />
I § 2 stk 1 Medlemmer slettes sætningen<br />
(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements<br />
for Education in Conservation/Restoration).<br />
I stk. 3. ændres sætningen ”Æresmedlemmer<br />
er kontingentfrie og har status som<br />
ordinære medlemmer. ”<br />
til ”Æresmedlemmer har status som ordinære<br />
medlemmer. ”<br />
I stk. 4 tilføjes ordinær+E.C.C.O.<br />
stk. 5. slettes<br />
§ 3 Kontingent<br />
I stk. 1. tilføjes nyt afsnit 2: Studerende kan<br />
søge om at betale studenterkontingent.<br />
Studenterkontingent svarer til halvdelen af<br />
ordinært medlemskontingent.<br />
I afsnittet ”Medlemmer der pga. alder er<br />
udenfor aktiv tjeneste , betaler kontingent<br />
svarende til halvdelen af ordinært medlemskontingent.”<br />
slettes ” samt studerende”<br />
Der tilføjes nyt afsnit: ”Æresmedlemmer er<br />
kontingentfrie”<br />
I § 4 stk. 1. ændres sætningen ”konstituerer<br />
sig med næstformand, kasserer og<br />
sekretær”<br />
til ”konstituerer sig med næstformand og<br />
kasserer.”<br />
Sætningen: “Over bestyrelsens møder fører<br />
sekretæren et referat”<br />
ændres til “Over bestyrelsens møder føres<br />
et referat.”<br />
I § 8 Moderforeningen ændres sætningen:<br />
”Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,<br />
hvoraf den danske afdelings formand<br />
er født medlem, bestyrelsen udpeger eet<br />
eller to medlemmer. ”<br />
til ”Der er indtil tre danske medlemmer i<br />
Forbundsrådet. Disse udpeges af bestyrelsen.”<br />
n<br />
13
Haiti 2010. Foto: Chuck Holton<br />
blue shield Denmark<br />
Af Søren la Cour Jensen, museumsinspektør, Industrimuseet Frederiks Værk, og Marlene Kloster Hedegaard, ODM.<br />
Den 12. januar 2010 blev Haitis hovedstad<br />
Port-au-Prince ramt af et altødelæggende<br />
jordskælv. 220.000 mennesker omkom og<br />
boliger, virksomheder og institutioner blev lagt<br />
i ruiner. Ifølge FN var jordskælvet i Haiti den<br />
værste naturkatastrofe, man nogensinde havde<br />
stået overfor.<br />
FN, Røde Kors, Læger uden Grænser, og en lang<br />
række andre organisationer rykkede hurtigt<br />
ind i landet og påbegyndte det livsnødvendige<br />
rednings- og nødhjælpsarbejde.<br />
Kernen i det haitianske samfund og dets<br />
bærende institutioner lå i ruiner. Ud over den<br />
umiddelbare menneskelige katastrofe var hele<br />
det civile samfunds grundlag, de administrative<br />
og historiske arkiver, regeringsbygninger,<br />
museer og biblioteker blevet ødelagt.<br />
Som respons til denne udfordring aktiverede<br />
den internationale organisation Blue Shield sit<br />
netværk og kunne kort efter jordskælvet sende<br />
fagfolk fra det meste af verden med ekspertise i<br />
konservering, faglig indsigt i genstande og arkivalier,<br />
bygningsarkæologi, historie m.m. til Haiti<br />
og der påbegynde det tilsyneladende umulige<br />
arbejde med at organisere indsatsen for at<br />
redde den haitianske kulturarv fra jordskælvets<br />
ødelæggelser.<br />
Blue Shields indsats i Haiti skal være med til at<br />
sikre genopbygningen af et totalt ødelagt samfund,<br />
sikre at Haitis kulturarv ikke går tabt, og<br />
at de administrativt nødvendige arkiver kommer<br />
i funktion igen.<br />
Altomfattende ødelæggelser som i Haiti<br />
er lykkeligvis sjældne. Men vores fælles<br />
kulturarv bliver jævnligt ramt eller truet af<br />
mere overskuelige trusler eller ulykker. Det<br />
kan være oversvømmelser, brand, sammenstyrtninger<br />
eller skader fra el- og vandinstallationer.<br />
Da er det vigtigt, at der findes<br />
et netværk, der kan hjælpe og støtte den<br />
enkelte institution med arbejdet for at sikre<br />
eller redde bygninger, genstande, bøger<br />
eller arkivalier, hvis skaden har et så stort<br />
omfang, at den enkelte institution ikke kan<br />
håndtere den selv.<br />
Der bliver nu blandt danske museumsfolk, knyttet<br />
til Organisationen Danske Museer, arbejdet<br />
aktivt for at etablere en national komité af Blue<br />
Shield i <strong>Danmark</strong>. Dette arbejde får fuld opbakning<br />
fra de nationale repræsentanter for de<br />
fire internationale organisationer, der stod bag<br />
grundlæggelsen af det internationale Blue<br />
Shield. De dækker arkiver, museer, biblioteker og<br />
den arkitektoniske kulturarv ved hhv. ICA,<br />
ICOM, IFLA og ICOMOS.<br />
Et Blue Shield Denmark skal med tiden blive<br />
aktiv i det forebyggende arbejde, kunne tilbyde<br />
mindre uddannelsesforløb, foredrag, netværksdannelser<br />
og kunne fungere som informations-<br />
og vidensbank i forhold til trusler mod vores<br />
fælles kulturarv.<br />
Foruden et lokalt dansk netværk og beredskab<br />
skal den danske komite også kunne bidrage på<br />
den internationale scene ved katastrofer som<br />
i Haiti, sammenstyrtningen af arkivet i Køln,<br />
oversvømmelser i Prag eller mindre lokale ulykker,<br />
hvor kulturarv er truet af naturens luner eller<br />
menneskeskabte forhold.<br />
Det kommende år vil der blive nedsat en arbejdsgruppe<br />
for Blue Shield Denmark. Arbejdet<br />
i startfasen vil bl.a. tage fat på oprettelsen af<br />
en hjemmeside og udarbejdelse af vedtægter<br />
med forventning om at kunne afholde stiftende<br />
generalforsamling i 2012. n<br />
LÆSETIPS!<br />
Læs mere om det internationale Blue<br />
Shield arbejde på:<br />
www.blueshield-international.org<br />
Du kan kontakte den danske initiativgruppe:<br />
blueshield@dkmuseer.dk<br />
14 BULLETIN
BULLETIN<br />
FAKTA<br />
Blue Shield er funderet i et samarbejde<br />
mellem de internationale kulturarvsorganisationer<br />
ICA, ICOM, IFLA, ICOMOS<br />
og CCAAA og arbejder med udgangspunkt<br />
i Haag-konventionen fra 1954<br />
om bevaring og beskyttelse af den<br />
nationale og internationale kulturarv.<br />
Blue Shields rolle er flerstrenget og<br />
søger bl.a. at arbejde for tættere samarbejde<br />
og informationsdeling mellem<br />
professionelle og myndigheder i bestræbelsen<br />
på at sikre den bedst mulige<br />
indgriben ved trusler mod kulturarven.<br />
• at bidrage til koordineringen af et<br />
nationalt netværk af fagfolk og institutioner,<br />
der arbejder med kulturarven.<br />
• at sikre hurtig og faglig assistance<br />
ved større trusler og ulykker, der<br />
involverer og skader den umistelige<br />
kulturarv nationalt som internationalt.<br />
• at støtte og bidrage i tilfælde af<br />
krige, menneske- og naturskabte trusler<br />
og katastrofer, der truer, skader eller<br />
har ødelagt den fælles kulturarv.<br />
eva vibeke Therkildsen<br />
Jeg blev valgt ind i NKF-dk’s bestyrelse som suppleant ved<br />
generalforsamlingen i 2010 og har deltaget i møderne siden.<br />
Ved sidste møde overgik jeg til at være fuldgyldigt medlem af<br />
bestyrelsen efter Elisabetta Bosettis udtræden. Jeg er uddannet<br />
fra Konservatorskolens kulturhistoriske linje og har skrevet<br />
speciale inden for konservering af tekstiler, som også er den<br />
genstandsgruppe, jeg har beskæftiget mig mest med både før<br />
og efter færdiggørelsen af kandidatstudiet. Jeg synes, NKF har<br />
Ordinært medlemskab<br />
Ordinære medlemmer har stemmeret<br />
og kan indvælges i bestyrelsen. For at<br />
blive ordinært medlem skal man som<br />
minimum have en 3-årig konserveringsfaglig<br />
uddannelse suppleret med<br />
ét års erhvervsarbejde på et anerkendt<br />
værksted.<br />
Kontingentet er pt. 400 kr.<br />
Ordinær-plus-medlemskab<br />
Ordinær-plus-medlemmer har udover,<br />
hvad der kræves som ordinært medlem,<br />
yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse<br />
- i alt fem års uddannelse og ét<br />
års erhvervserfaring.<br />
Kontingentet er pt. 400 kr.<br />
Associeret medlemskab<br />
Alle, der ønsker det, kan blive associeret<br />
medlem af foreningen, men har ikke<br />
stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.<br />
æresmedlemskab<br />
er kontingentfrie og har status som<br />
ordinære medlemmer.<br />
Ny i bestyrelsen<br />
NKF-dk Medlemskab<br />
Institutioner<br />
kan være medlemmer og har status som<br />
associerede medlemmer.<br />
Kontingentet er 550 kr.<br />
Pensionistkontingent<br />
er for medlemmer der pga. alder er uden<br />
for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat<br />
grænsen til 65 år).<br />
Kontingentet er det halve af ordinært<br />
medlemskab: 200 kr.<br />
Studentermedlemskab<br />
er et associeret medlemskab med<br />
reduceret kontingent. Studerende med<br />
tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab<br />
vender automatisk tilbage til dette<br />
efter studenterstatus ophør.<br />
Ansøgning om studentermedlemskab<br />
samt dettes varighed behandles og besluttes<br />
af bestyrelsen.<br />
Kontingentet er halvdelen af det ordinære:<br />
200 kr.<br />
en vigtig opgave i at tale vort fags sag i politiske sammenhænge,<br />
og mener desuden, at organisationen er meget væsentlig<br />
for sammenholdet og det sociale liv i en lille branche som vores.<br />
Derudover er NKF-dk de danske konservatorers vigtigste bindeled<br />
til kolleger i resten af verden. Jeg er glad for at have fået<br />
muligheden for at deltage i dette arbejde og vil gøre mit bedste<br />
for at bidrage hertil n<br />
15
Fuglsø 2010<br />
Fuglsø-jomfruernes bekendelser<br />
Af Maiken Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen<br />
Tre intense dages inspiration, faglige<br />
inputs og networking. Det var, hvad de to<br />
naturhistoriske konservatorstudiner Maiken<br />
Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen fik<br />
ud af ODMs kulturhistoriske årsmøde på<br />
Fuglsøcenteret, som førstegangsdeltagere i<br />
efteråret 2010.<br />
En kold november morgen begynder turen<br />
fra København mod Organisationen Danske<br />
Museers årsmøde på Fulgsøcenteret på<br />
Djursland. Stemningen er høj i den lille<br />
Toyata Yaris, da vi drager af sted mod Sjællands<br />
Odde. Tilmeldingen til mødet er nøje<br />
overvejet, da over 3000 kroner for cirka<br />
to dages møde er en stor udgift, som kan<br />
mærkes i økonomien, når man er studerende<br />
med begrænsede midler. Dette er dog også<br />
medvirkende til at motivationen er høj. Allerede<br />
på færgen får man en lille anelse om<br />
mødets størrelse, da det ser ud som om, alle<br />
kender hinanden på forhånd - så måske det<br />
ikke var så dum en idé endda at tage med.<br />
Den tilsendte deltagerliste viser da også,<br />
at der kommer knap 500 museumsfolk til<br />
mødet, og med det tætpakkede program<br />
får vi travlt de næste par dage. Programmet<br />
for den konserveringsfaglige gruppe starter<br />
første aften med fire naturhistorisk interessante<br />
oplæg efter hinanden – Ion Meyer<br />
fortæller om konserveringen af anatomiske<br />
voksafstøbninger, hvorefter de tre næste<br />
oplæg er af palæontologisk karakter. Først<br />
fortæller Zina Fihl om hvalkonserveringen<br />
i Bergen, dernæst fortæller Trine Sørensen<br />
om fossileringen, eller mangel på samme,<br />
af Gram lerets hajer. Frank Osbæck afslutter<br />
trekløveren med utrolig entusiasme og<br />
smittende glæde over præparationsfaget, så<br />
man ikke kan andet end at blive tryllebundet.<br />
Hver eneste foredragsholder bidrager med<br />
sine egne personlige indtryk og sin faglige<br />
ekspertise, hvorved man får en masse forskellige<br />
inputs at tage med sig hjem.<br />
Maden på Fuglsø har fortjent et afsnit for<br />
sig selv. Tre retters buffet til aftensmad kan<br />
være svært at styre. Dette måtte vi sande på<br />
egen mave, og vores medstuderende med,<br />
da han kom ned fra dessertkagebordet med<br />
et bjerg af fire forskellige kager og med<br />
panik i øjnene sagde, at han ikke kunne<br />
vælge. Det er godt Fuglsømødet bliver holdt<br />
i november, så har man hele vinteren til at<br />
tære på de depoter, man har opbygget her.<br />
På andendagen begynder vi at shoppe og<br />
se hvilke andre interessante oplæg der<br />
afholdes i de andre faggrupper. Her finder<br />
vi hurtig ud af, at der er mange måder at<br />
holde Fuglsømøde på. I de fem faggrupper<br />
Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi,<br />
Nyere tid, Konserveringsfaggruppen og<br />
Udstilling og design er der ikke to, som kører<br />
mødet på samme måde. Nogle grupper<br />
har inddelt dagene i temaer. For eksempel<br />
tager Nyere tid afsæt i Museumslovens<br />
fem ben: Indsamling, bevaring, registrering,<br />
forskning og formidling. Forhistorisk<br />
arkæologi har et tema for hver dag, først<br />
forskning og derefter grave og gravpladser.<br />
I sidstnævnte gruppe introduceres det i<br />
programmet, at de i år har indlagt længere<br />
oplæg, og dermed er der plads til færre.<br />
Med dette menes, at oplæggene i gennemsnit<br />
tager 10-20 minutter. Et er dog sikkert,<br />
der er ikke to måder, som er ens. Dog bliver<br />
der på sidstedagen i Konserveringsfaggruppen<br />
henholdt til, at der mangler tid<br />
til at diskutere faglige problemstillinger<br />
mellem oplæggene. Her varer oplæggene<br />
i gennemsnit 30-45 minutter og kører i<br />
en lind strøm efter hinanden i de to dage,<br />
mødet varer. Med oplæg af denne længde,<br />
når man at få en vis indføring i problemstillingen,<br />
og dermed ville det være brugbart<br />
med plads til diskussion efterfølgende, ikke<br />
mindst af, hvad man rent etisk kan tillade<br />
sig at gøre ved en given genstand, når man<br />
er konservator.<br />
For os handler mødet ikke kun om den<br />
faglige substans, men også om at møde<br />
nogle mennesker fra ”den virkelige verden”.<br />
Når man mest har sin gang på en uddannelsesinstitution,<br />
kan verden meget nemt<br />
gå hen og blive meget lille. Skolen opfordrer<br />
derfor også de studerende til at deltage i<br />
mødet og har lavet luft i skemaet, så der<br />
er mulighed for at komme af sted. Det er<br />
enormt inspirerende at høre fra mennesker,<br />
som har arbejde inden for det felt, vi en dag<br />
håber på at være en del af. Ikke mindst, er<br />
det spændene at høre, hvilke problemstillinger<br />
der er aktuelle netop nu. Fremtiden<br />
ser ikke helt lys ud, når snakken falder på<br />
den skrantende økonomi og stillinger, der<br />
ikke bliver genbesat efter fratrædelser.<br />
Bevidstheden omkring faget er i vores øjne<br />
uhyre vigtig, både internt i faget, men også<br />
i den øvrige museumsverden og resten<br />
af samfundet. Ved at gøre bevågenheden<br />
til faget høj, skabes en interesse, som<br />
forhåbentligt bevirker, at konservatorerne<br />
bliver uvurderlige eller i det mindste ikke<br />
glemmes, når der skal forhandles arbejdspladser.<br />
Arkæologerne, som ofte er de<br />
kulturhistoriske konservatorers nærmeste<br />
kollegaer, erkender efterhånden vigtigheden<br />
af konserveringsfaget. Vores opfattelse<br />
er, at dette endnu ikke altid er tilfældet<br />
for biologerne, som ofte er dem vi, som<br />
naturhistoriske konservatorer, kommer til at<br />
arbejde tæt sammen med. Som fagområde<br />
er naturhistorisk konservering en nyere<br />
disciplin, og dermed er vi ikke integreret på<br />
samme måde i museumsverdenen. Netop<br />
derfor er det enormt givende at deltage i<br />
et stormøde som ODMs møde på Fuglsø. Vi<br />
kan lære af de mere etablerede konserveringsdicipliner<br />
og samtidig blive synlige på<br />
”museums-scenen”.<br />
Efter den store fest torsdag aften og den<br />
sidste omgang overdådig morgenmadsbuffet<br />
presser vi igen fem voksne mennesker<br />
ind i Yaris for at tage turen tilbage til<br />
København. Vi kan varmt anbefale andre<br />
konservatorstuderende at tage til mødet og<br />
håber at der kan laves en løsning, som kan<br />
gøre det billigere for studerende at deltage.<br />
Så lover vi ikke at spise så meget, for det<br />
var bestemt ikke sidste gang vi har været<br />
med på Fuglsø - med alt hvad det indebærer.<br />
n<br />
16 BULLETIN
emnegrupper<br />
møde i klima- og Transportgruppen<br />
Af Sille Bræmer Enke<br />
Fredag d. 5. november 2010 på Den Arnamagnæanske<br />
Samling<br />
Under morgenmaden bliver der talt om<br />
forskellige emner som fotodokumentation,<br />
opbevaring af kompositte genstande, udvekslet<br />
erfaringer med forskellige digitale medier<br />
og problemer med ændringer af forskellige<br />
materialers kvalitet.<br />
Christina Krüger Henningsen fortæller om en<br />
netop modtaget samling. Den er placeret i et af<br />
KB’s magasiner og afgiver en ubehagelig lugt,<br />
som spreder sig til resten af magasinet. Vi taler<br />
om forskellige løsningsmuligheder f.eks. isolering<br />
af de enkelte genstande i æsker indtil en<br />
mere langsigtet løsning er fundet. Der foreslås<br />
også et samarbejde med Konservatorskolen.<br />
Ingegerd Marxen taler om Museumstjenesten<br />
og de nye ideer om at gøre det til et sted, hvor<br />
der, foruden indkøb fra Museumstjenestens<br />
eksisterende lager, f.eks. kan rettes forespørgelser<br />
om andre slags materialer og hvor<br />
ændringer af firmanavne kan holdes a jour.<br />
Vi hører lidt om Anna Tjelldéns arbejde med<br />
at klargøre Den Etnografiske Samling til<br />
flytningen til den nye museumsbygning på<br />
Moesgård Museum. Blandt andet om afrensning,<br />
emballering, samarbejdet med andre<br />
faggrupper, budgetter osv.<br />
BULLETIN<br />
Hazze Nystrøm fortæller om den igangværende<br />
renovering af Det Marmorerede Gemak<br />
på Rosenborg Slot. Projektet indebærer<br />
renovering af gulv, vægge og loftsmalerier og<br />
forventes afsluttet april 2012.<br />
Herefter går turen til læsesalen, hvor Michael<br />
Den nye museumsbygning på Moesgaard Museum<br />
Lerche Nielsen fra Afdeling for Navneforskning,<br />
fortæller om Instituttets Multispektralskanner<br />
og hvordan den anvendes til læsning<br />
af håndskrifter. Han gennemgår de væsentligste<br />
funktioner og demonstrerer hvordan skjult<br />
tekst på de gamle håndskrifter pludselig står<br />
helt tydeligt frem og atter kan læses. n<br />
Det Marmorerede Gemak på Rosenborg Slot<br />
17
konservatorskolen<br />
Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidat-afgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra de 5<br />
afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin.<br />
Jirí Vnoucek (grafisk linje)<br />
Defects and damage in parchment manuscripts<br />
An aid to visual examination of parchment<br />
for writing purposes<br />
This thesis describes the defects and damage<br />
of parchment that are to be found in<br />
parchment manuscripts. The different forms<br />
and types of defects and damage are categorised<br />
and described systematically, both<br />
as they have made themselves felt during<br />
the production of the parchment and the<br />
medieval book and later during the usage<br />
and storage of the manuscripts.<br />
They are documented with a large number<br />
of pictures which can be used as an aid to a<br />
visual examination of parchment for writing<br />
purposes. Some of the pictures document<br />
the results of experimental parchmentmaking<br />
that was carried out in order to<br />
be able to learn more about the origin of<br />
different types of defects and damage and<br />
Palmeblade fra det Kgl. Biblliotek. Foto: Kirsten Bresler<br />
abstracts fra konservatorskolen<br />
Kirsten Bresler (grafisk linje)<br />
Konservering af palmebladsmanuskripter<br />
med udgangspunkt i Det Kongelige Biblioteks<br />
samling<br />
Dette speciale giver en introduktion til<br />
palmebladmanuskripter, hvor de kommer<br />
fra, og hvorledes de er fremstillet. Palmebladenes<br />
opbygning, molekylestruktur og<br />
indholdsstoffer beskrives, og der gives et<br />
billede af, hvorledes bladene nedbrydes.<br />
Herefter gives en introduktion til Det Kgl.<br />
Biblioteks samling af palmeblade. Manuskripternes<br />
bevaringstilstand og tidligere<br />
konserveringer beskrives. Hovedproblemerne<br />
vedrørende oliering og udtørring af<br />
palmebladene gennemgås. Endelig afprøves<br />
forskellige konserveringsmetoder, og på<br />
baggrund af disse, gives forslag til hvordan<br />
samlingen af palmebladsmanuskripter på<br />
Det Kgl. Bibliotek bedst bevares.<br />
to compare and identify these more easily<br />
on the folios of the historical manuscripts.<br />
The results can be of use not only for the<br />
codicologists in enabling them to acquire<br />
a better understanding of the physical<br />
appearance of the parchment that is used<br />
as writing support in different forms of<br />
manuscript but also for the conservators,<br />
who are helped to avoid misinterpreting<br />
as damage traces of the manufacturing<br />
process of the parchment or its natural<br />
behaviour. Some of the defects and damage<br />
found in parchment manuscripts can serve<br />
as historical evidence about the manuscripts<br />
themselves and they should be preserved<br />
or documented so that they can also be<br />
studied in the future. A short, general introduction<br />
about parchment, its structure and<br />
the historical methods used in its production<br />
is also included. Different methods of<br />
visual examination of parchment and the<br />
ways in which these can be documented are<br />
described.<br />
18 BULLETIN
Johanne Velling (Kunstlinjen)<br />
Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget<br />
En undersøgelse af fagets teori og praksis<br />
Specialet analyserer måden, hvorpå konserveringsfagets<br />
faglige identitet er konstrueret<br />
af etiske normer og tværvidenskabelige<br />
begreber sammenholdt med en taktil<br />
tilgang til genstande. Selvom forholdet mellem<br />
objekt og konservator udfordres af tavs<br />
viden, har konservatorens optagethed for<br />
genstandene formået at afspejle materialiteten<br />
i fagets verbale kategorisering og<br />
selvforståelse. Konserveringsfagets metodologi<br />
og håndværksmæssighed håndterer<br />
en evne til at fjerne al opmærksomheden<br />
fra sig selv over på sit objekt, og har trods<br />
denne udøvelse af en usynlig praksis<br />
formået at konstituere en stærk intern<br />
samhørighed i konserveringsfagets praksis.<br />
Disse håndværksmæssige egenskaber<br />
må dog synliggøres til fordel for at kunne<br />
videreudvikle konserveringsfagets eksisterende<br />
viden og færdigheder og viderebringe<br />
disse til de næste generationer af konservatorer.<br />
En empirisk undersøgelse af 17<br />
besøgte konserveringsværksteder i <strong>Danmark</strong><br />
afslører politiske, juridiske og økonomiske<br />
faktorer, som har defineret fagets praksis i<br />
perioden fra 1970 og frem til 2010. Dette<br />
giver anledning til at beskæftige sig med<br />
strategier til at skabe klarhed over fagets<br />
vilkår i et eksternt perspektiv. Dette kræver<br />
en større kommunikativ indsats både internt<br />
i konserveringsfaget og til dets omverden,<br />
hvis løsninger hertil fortsat kan diskuteres.<br />
BULLETIN<br />
Laura Hesel Bonde (Kunstlinjen)<br />
Lamineringer med Plextol D360<br />
Med baggrund i bl.a. resultater fremkommet<br />
under arbejdet med en tidligere<br />
opgave, undertegnedes bacheloropgave,<br />
blev nærværende speciale udformet og<br />
planlagt. Rapporten omhandler overordnet<br />
holdbarheden af lamineringer på lærredsmalerier.<br />
Herunder en undersøgelse af tre<br />
klæbestoffer med henblik på erstatning af<br />
det i lamineringssituationer relativt ofte<br />
anvendte, men udgåede Plextol D360 fra<br />
Kremer Pigmente GmbH & Co. KG.<br />
En række empiriske undersøgelser blev<br />
foretaget for at afdække ovenstående.<br />
Først blev et større eksperimentelt arbejde<br />
med fire pilotforsøg og et endeligt forsøg -<br />
opdelt i tre serier - udført. I pilotforsøgene<br />
blev de valgte materialer bl.a. testet mht.<br />
deres fysiske egenskaber. Desuden blev det<br />
i forsøgene undersøgt, med hvilken metode<br />
en række planlagte lamineringsprøver i det<br />
endelige forsøg skulle fremstilles. Efterfølgende<br />
fremstilledes der i alt 144 lamineringsprøver<br />
til tre forsøgsserier i det endelige<br />
forsøg. Prøverne blev efterbehandlet på<br />
forskellig vis og derefter trækstyrketestet.<br />
Forsøgene afdækkede bl.a. fysiske forskelle<br />
mellem hørlærred og polyester sejldug og<br />
hvordan lamineringsprøverne reagerede<br />
på hhv. forskellige varmepåvirkninger og<br />
accelereret ældning.<br />
Empirien omfatter endvidere indtryk fra<br />
interviews med en privat konservator, en<br />
cand.scient.cons. samt en konserveringstekniker<br />
og en konservator ansat på Fælleskon-<br />
serveringen Vest omkring anvendelsen og<br />
kendskabet til Plextol D360. Med udgangspunkt<br />
i laminerede malerier behandlet<br />
på FKV i perioden 1975-1990 blev der<br />
afslutningsvis foretaget en evaluering af<br />
lamineringernes holdbarhed. Malerierne i<br />
evalueringen var alle, bortset fra et, laminerede<br />
med hørlærred og Plextol D360.<br />
Ida Haslund (Kunstlinjen)<br />
Nogle Noticer om Fresco-Maleri, En undersøgelse<br />
af Heinrich Eddeliens freskomalerii<br />
Chr. IV’s kapel, Roskilde Domkirke<br />
Specialet indeholder en undersøgelse af<br />
historiemaleren Heinrich Eddeliens (1802-<br />
1852) freskoudsmykning i Chr. IV´s kapel<br />
i Roskilde Domkirke. Maleriet blev udført i<br />
årene 1845-52, og er en af de få freskoudsmykninger,<br />
der blev til i <strong>Danmark</strong> det 19.<br />
århundrede.<br />
Undersøgelsen har fokus på maleriets<br />
teknik, og beskriver maleriets metoder og<br />
materialer, med henblik på at bidrage med<br />
informationer om freskomaleriets teknik i<br />
<strong>Danmark</strong> det 19. århundrede. Området har<br />
ikke tidligere været systematisk undersøgt,<br />
hverken i forbindelse med forskning indenfor<br />
konservering eller teknisk kunsthistorie.<br />
Undersøgelsen er baseret på de eksisterende<br />
primærkilder, som knytter sig til maleriets<br />
tilblivelse, dels i form af skriftligt materiale<br />
(regnskaber og noter) og dels i form af realia<br />
(udkast og kartoner). Endvidere baserer<br />
undersøgelsen sig på visuelle analyser af<br />
maleriets overflade samt på laboratorietekniske<br />
analyser (polarisationsmikroskopering<br />
og ATR FT-IR) af pudsprøver med tilhørende<br />
farvelag, udtaget fra maleriet. n<br />
19
ARKæOLOgI<br />
Jannie Amsgaard Ebsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Claus Bergs Gade 3<br />
5000 Odense C<br />
Tlf.: 6551 4683<br />
jae@odense.dk<br />
DIgITAL RØNTgEN<br />
Jannie Amsgaard Ebsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Claus Bergs Gade 3<br />
5000 Odense C<br />
Tlf.: 6551 4683<br />
jae@odense.dk<br />
FOTO<br />
Karen Brynjolf Pedersen<br />
Bevaringsafdelingen<br />
Nationalmuseet, Brede<br />
2800 Lyngby<br />
Tlf.: 3347 3551<br />
karen.brynjolf.pedersen@<br />
natmus.dk<br />
NKF-dk Emnegrupper<br />
KLIMA, UDSTILLINg Og TRANSPORT<br />
Maj Stief Aistrup<br />
Hellerupgårdsvej 3 st.<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf.: 3962 0945<br />
maj.stief@get2net.dk<br />
MAgASIN<br />
Lone Petersen<br />
Kulturhistoriske Museum<br />
Stemannsgade 2<br />
8900 Randers<br />
Tlf.: 8642 8655<br />
lp@khm.dk<br />
MODERNE MATERIALER Og<br />
SAMTIDSKUNST<br />
Louise Cone<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Sølvgade 48-50<br />
DK-1307 København K<br />
louise.cone@smk.dk<br />
MØBLER<br />
Anders Rørvig Abildgaard<br />
ABILDGAARD Konservering og Snedkeri<br />
Ved Klosteret 6, kld.<br />
2100 København Ø<br />
Tlf.: 20144330<br />
konservering.snedkeri@gmail.com<br />
PAPIR<br />
Pia Irene Berntsen<br />
Bevaringsfunktionen<br />
Odense Bys Museer<br />
Overgade 48<br />
5000 Odense<br />
piha@odense.dk<br />
RECENT METAL<br />
Bodil Tårnskov<br />
Bevaringsafdelingen<br />
Nationalmuseet, Brede<br />
2800 Lyngby<br />
bodil.taarnskob@natmus.dk<br />
SKULPTUR<br />
Eva Bøje Nielsen<br />
evaboejenielsen@gmail.com<br />
TEKSTILER<br />
Maj Ringgaard<br />
Bevaringsafdelingen<br />
Nationalmuseet, Brede<br />
2800 Lyngby<br />
maj.ringgaard@natmus.dk<br />
Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket<br />
udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne, mod<br />
at gruppen afleverer små eller større indlæg til<br />
Bulletin.<br />
20 BULLETIN
BULLETIN<br />
Glas- og dørteknik<br />
Indramningsartikler<br />
f.eks:<br />
Wire, wirelåse, tape, stifter.<br />
Nye og brugte rammesamlere,<br />
listeklippere, passe partoutmaskiner<br />
mm.<br />
Hansen Lellinge A/S<br />
Broenge 14<br />
2635 Ishøj<br />
Tlf. 43711640<br />
Fax 43711647<br />
Mail: info@oleh-lellinge.dk<br />
Web: www.oleh-lellinge.dk<br />
21
Beskytter det glas,<br />
du bruger til<br />
indramning,<br />
godt nok mod<br />
UV-stråling?<br />
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,<br />
hvor meget UV-stråling der<br />
slipper igennem til dine billeder?<br />
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,<br />
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister<br />
hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende<br />
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter<br />
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer<br />
og private hjem.<br />
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant<br />
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor<br />
til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .<br />
Fælleskonserveringen på<br />
Kronborg anbefaler, at<br />
man benytter glas, der<br />
filtrerer minimum 98%<br />
af den skadelige UVbestråling<br />
fra, hvis man<br />
vil beskytte det indrammede<br />
kunstværk eller<br />
foto mod blegning.<br />
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas<br />
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru<br />
Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede<br />
98% af UV-strålingen fra.<br />
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende<br />
glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre<br />
indrammede værdier godt nok.<br />
J&M Handel er grossist i <strong>Danmark</strong><br />
for Tru Vue ® -glas.<br />
For mere information eller<br />
bestilling af glas kontakt J&M Handel<br />
på telefon 70 15 36 20 eller send en<br />
e-mail til info@jmhandel.dk<br />
Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på<br />
det danske marked, der garanterer<br />
98% filtrering af UV-stråling på<br />
ikke-reflekterende museumsglas!<br />
Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver<br />
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent<br />
til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®<br />
end den officielt garanterede.<br />
SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en<br />
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission<br />
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter<br />
bl.a. Tru Vue ® :<br />
Produkt og producent UV Transmission Factor<br />
MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%<br />
ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%<br />
Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%<br />
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®<br />
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;<br />
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets<br />
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®<br />
officielt garanterer.<br />
Data for Tru Vue Museum Glass ®<br />
Light transmission 96<br />
Light reflection
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1<br />
BULLETIN<br />
Tegningsskabe<br />
til plancher, plakater<br />
og kalker<br />
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning<br />
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store<br />
komplette indretninger.<br />
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme<br />
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.<br />
STÅLREOLER ApS<br />
Storfagsreoler<br />
i et eller flere plan til<br />
opbevaring af store genstande<br />
Mobil-Reoler<br />
til malerier og<br />
arkivalier mm.<br />
Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse<br />
Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614<br />
E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk<br />
23
Ge<br />
Afsender<br />
NKF-DK<br />
att. Maj Ringgaard<br />
Nationalmuseet<br />
IC Modewegsvej<br />
2800 Kgs Lyngby<br />
24<br />
B Modtager<br />
GeNeralForsamlING oG arraNGemeNT<br />
7. maj 2011 kl 11 på københavns museum
Change language