download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
ulletin
# 84 /2011 NorDIsk koNservaTor ForbuND DaNmark
INDkalDelse
Til Generalforsamling
købeNhavNs museum
NkF- dk generalforsamling og arrangement
blue shIelD
et nyt initiativ
50 år Gamle NyheDer
Genoptryk
1
Indholdsfortegnelse
Leder - Har NKF-dk en politisk betydning? ........................ 3
50 år gamle nyheder ....................................................... 4
Foreningens nye hjemmeside ............................................ 6
Generalforsamling og arrangement ................................... 7
I højden med Thorvaldsen ............................................... 10
Vedtægter for Nordisk Konservatorforbund - Danmark ..... 12
NkF-dk bestyrelse
Bulletin udkommer to gange om året.
Næste deadline er 1. september 2011.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Forsidefoto:
Freskerne i rum 2 under behandling og dokumentation
af Cand. Scient. Cons. Katrine
Eltang og konserveringstekniker Salih Cengiz.
Foto: BO KIERKEGAARD ApS
Ansvarshavende redaktør:
Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K
kab@kons.dk
ISSN nr. 0109-1859
Karen Borchersen
Formand
kab@kons.dk
Tlf. 33 74 47 05
Information
Maj Rygaard
Næstformand
majrygaard@hotmail.com
Tlf. 22 63 73 11
Maj Ringgaard
Kasserer
maj.ringgaard@natmus.dk
Tlf. 21 40 43 76
Oplag: 400
Tryk: GP-TRYK A/S
Korrektur:
Signe Skriver Hedegaard
Annoncer:
Katja Storkholm
katja@storkholm.eu
Katja Storkholm
Arrangementansvarlig
katja@storkholm.eu
Tlf. 2617 7506
Husk at fortælle, at du har set annoncen i
Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende
redaktør.
Forslag til ændringer af foreningens vedtægter ............... 13
Blue Shield Denmark ...................................................... 14
Ny i Bestyrelsen: Eva Vibeke Therkildsen .......................... 15
Fuglsø-jomfruernes bekendelser ...................................... 16
Møde i Klima- og Transportgruppen ............................... 17
Abstracts fra Konservatorskolen ...................................... 18
Eva Therkildsen
Bestyrelsesmedlem
therkildsen_eva@yahoo.dk
Tlf. 30 28 66 34
Suppleant:
Karen Elise Henningsen
Repræsentant i E.C.C.O.:
Helle Strehle
moeshs@hum.au.dk
Revisorer:
Filiz Kuvvetli
Susan Ritterband
Hjemmeside:
www.nkf-dk.dk
Henvendelser om medlemsskab skal ske til
medlemmer af bestyrelsen
Forbundsrådet
Forbundsrådsordfører:
Tina Lindgren
Redaktør af
Meddelelser om Konservering:
Maj Stief Aistrup
maj.stief@get2net.dk
Fælles Nordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
E.C.C.O.
E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk
2xx BULLETIN
leder
Et stort emne i museumsverdenen vinteren
2010-11 har været arbejdet med kortlægningen
af det fremtidige Museumslandskab.
Konservatorerne herunder NKF-dk blev indkaldt
til dialogmøde med arbejdsgruppen
omkring emnet ”konserveringscentrenes
placering i det fremtidige museumslandskab”.
Inden dette møde inviterede ODM til
et formøde for alle konserveringscentrene,
konserveringsafdelingerne for de statslige
museer samt Konservatorskolen og NKF-dk.
Resultatet af mødet mellem konservatorerne
var, at det skulle meldes videre til arbejdsgruppen,
at konservatorernes ønske for den
fremtidige financiering af konservering er
en kombination af fast tilskud fra staten
suppleret med et mindre beløb direkte fra
museerne for at fastholde deres interesse i
deres konserveringscentre.
Konservatorerne holdt et formøde for at
klarlægge, hvor vi står i forhold til hinanden.
I dag er der stor forskel på, hvordan konservering
finansieres på de forskellige museer
og konserveringscentre.
Det var vigtigt for alle deltagerne på mødet,
at vi prøvede at finde frem til en fælles
model, som alle kunne leve med, og som så
BULLETIN
vidt muligt ville stille de forskellige centre
ens. Lise Ræder Knudsen og Lars Brock
Andersen havde før møderne gjort et stort
arbejde med at kortlægge, dels hvordan
konservering finansieres i dag, dels hvor
mange penge der rent faktisk af staten
bruges til konservering.
Ved mødet med arbejdsgruppen kunne vi
konstatere, at vores forberedende arbejde med
at afstemme ønsker fungerede, så vi kunne
koncentrere os om at formidle vores input til
arbejdsgruppen. Desværre ser det dog ikke ud
til at have indflydelse på det færdige arbejde.
I løbet af december blev det annonceret, at
Konservatorskolens rektorpost fremover skulle
besættes af kulturministeren. NKF-dk blev
sat på høringslisten af Konservatorskolen og
fremkom med vores kommentarer i den anledning.
I løbet af januar ændredes signalerne
fra Kulturministeriet, og man foreslog nu, at
Konservatorskolen blev en del i den allerede
planlagte fusion mellem Kunstakademiets
Arkitektskole og Danmarks Designskole.
NKF-dk var igen på høringslisten og
fremkom med vores ønsker om at fastholde
Konservatorskolens autonomi og ønsker om,
at faget blev repræsenteret tydeligt i den
nye institutions bestyrelse.
Konserveringslandskabet set fra www.bevaringscenter.dk
har NkF-dk en politisk betydning?
Af Karen Borchersen
At det dog ikke er nødvendigt at være på
høringslisten for at komme til orde – og
blive hørt - har vi set meget tydelige eksempler
på i denne høringsrunde.
Selvom der var en meget kort høringsfrist
i den anden runde, lykkedes det at få
høringsindlæg fra hele verden, som støtter
Konservatorskolens ønske om autonomi og
fortsat højt forskningsniveau.
Fra Ministeriets høringsnotat har jeg sakset
følgende afsnit fra afsnittet om ”Fortsat
autonomi og selvstændighed for konserveringsuddannelsen
i den fusionerede
institution”:
”Kulturministeriet finder det væsentligt, at
de fagområder og uddannelser, der indgår
i fusionen, fortsat sikres en selvstændig
profil og selvstændig mulighed for fortsat
udvikling – nationalt og internationalt. Den
konkrete organisering vil imidlertid være
den kommende bestyrelses ansvar.
Kulturministeriet finder dog – på baggrund
af høringssvarene – anledning til at justere
forslaget således, at det tydeligere fremgår,
at de enkelte fags faglighed og profil skal
bevares.”
Det nytter altså!! n
3
50 år gamle nyheder
I anledning af det aktuelle lovforslag omkring fusion af Konservatorskolen med Arkitekt- og
Designskolen - og som et input til vores fags historie - bringer vi igen artiklen om planerne
om en ny studieretning på Kunstakademiet ”med restaurering som eksamensfag”.
De 50 år gamle planer om en ”selvstændig studieretning” blev heldigvis til mere end blot
en afdeling, de blev til en selvstændig og meget livskraftig skole.
Også i 1961 var samarbejdet med aftagerinstitutionerne vigtigt. Tiden har jo vist at vi i
kraft af videnskabeliggørelsen af vor profession ikke bare kan varetage håndværksmæssige
opgaver men ikke mindst også forskningsbaserede problemløsninger.
restaurering som eksamensfag uddannelsens tilrettelægning
Kunstakademiet har i disse dage paa opfordring
af Nationalmuseet taget det første
skridt til oprettelsen af en ny studieretning.
Det drejer sig om en kunstnerisk og praktisk
forsvarlig uddannelse af de folk, der skal restaurere
vore gamle kunstværker og bygninger,
og den spæde begyndelse er gjort ved
ansættelsen af nogle unge billedhuggere til
at foretage forskellige restaureringsarbejder
rundt om i landet.
Mens man hidtil har kunnet klare sig med de
faa restauratorer, der saa at sige havde det
i sig, er behovet for egnede folk i de senere
aar steget betydeligt. Og samtidig betyder de
gamle haandværks forfald at færre og færre
umiddelbart kan gaa ind i arbejdet. Paa den
baggrund rettede inspektør, dr. Otto Norn fra
Nationalmuseet en henvendelse til Kunstakademiet,
hvor han straks mødte tilslutning.
Blandt de professorer paa akademiet, der
især har arbejdet med ideen, er Palle Suenson,
Mogens Koch og Mogens Bøggild, og
det er den sidste der over for Information gør
rede for de foreløbige planer:
De penge, vi foreløbig har faaet bevilget,
strækker kun til ansættelsen af et par billedhuggere
paa halvdagsjob. Alligevel betyder
det et skridt i den rigtige retning - dels fordi
det er en fordel for kunstneren at faa sit
væsentlige levebrød gennem et arbejde,
der har at gøre med hans kunst, og dels
fordi jobbet i sig selv betyder en videreuddannelse.
Der er ikke saa langt herfra til at
restaurering kan blive et fag, der anerkendes
som speciale, baade for arkitekter og
billedhuggere. Og en skønne dag haaber vi
at kunne oprette en helt selvstændig skole
med selvstændig studieleder.
- Hvordan kunne man tænke sig en egentlig
restauratoruddannelse organiseret?
- Man vil forvente, at de unge, der søger
ind paa skolen, har en haandværksmæssig
Caritas Springvandet - Dronningens fødselsdag 2010
Foto: Susanne Trudsø
Om forfatteren
Else Sandvad er uddannet journalist
og var ansat på avisen
Information, hvor artiklen oprindelig
blev trykt.
Blandt hendes fagområder var
blandt andet museumsverdenen
og kunsthåndværket
Ny studieretning paa kunstakademiet
Else Sandvad - juli 1961
læretid bag sig, og det bliver derefter akademiets
opgave at give dem en teoretiskpraktisk
uddannelse, der til dels vil kunne
falde sammen med den, elever paa billedhuggerskolen
eller arkitektskolen normalt
faar. Den teoretiske del af uddannelsen kan
4 BULLETIN
man vel karakterisere som en speciel linje
med et klassisk grundlag.
Dertil skulle saa knyttes et praktisk
samarbejde med dem, der skal være deres
arbejdsgivere senere: Nationalmuseet og
andre instanser, der arbejder med restaureringsopgaver
- hvert aar i sommermaanederne,
først om rent manuelle opgaver, senere
om større og mere selvstændige. Man
har jo tidligere haft folk, der på grundlag af
specialer af forskellig art, gennem personligt
arbejde med en eller anden opgave over
lange perioder naaede frem til at have det
nødvendige overblik over helheden. Man
kan pege paa Bindesbøll - se paa hans
Bombebøsse paa Christianshavn: Huset er
bygget i en af kunsthistoriens daarligste
perioder, og alligevel formaar det fuldt ud at
hævde sig i husrækken og glide fuldstændig
naturligt ind i det historiske gadebillede.
Eller Kaare Klint og hans arbejde med at
bygge Frederiks Hospital om til Kunstindustrimuseum.
Der findes stadig restauratorer,
der mestrer kunsten, men de bliver færre og
færre. Skal der skaffes efterfølgere til dem,
maa det blive akademiets opgave gennem
faa aars uddannelse at give de unge dels
den nødvendige teori, dels et spejlbillede af
det praktiske - og gøre det i samraad med
dem, der har brug for arbejdskraften. Og
skal det blive en uddannelse, man kan leve
af, er det nødvendigt, at den ender med
afgangseksamen.
- Og hvilke opgaver venter saa de akademisk
uddannede konservatorer?
- Opgaverne bliver flere og flere, og de
bliver af højst forskellig art.
opgavernes art
Som skoleopgave for arkitekter kunne man
nævne indretningen af Assistenshuset til
nutidig brug den dag, laanevirksomheden
i huset slutter - uden at husets historiske
værdi gaar tabt. Og for billedhuggerne
overførelsen af reliefferne paa Frederiksborg
Slot til de materialer, de oprindelig var lavet
i: Sandsten. For øjeblikket er de attrapper af
zink. Eller opgaven med a faa renæssancebrønden
paa Københavns Gammeltorv ned
paa jorden igen, hvor den hører hjemme.
I øvrigt har akademielever været med i
arbejde af den art tidligere, for eksempel
ved restaureringen af Frelserkirken. Men det
var i mindre organiseret form.
Man kan maaske tale om, at konservatoruddannelsen
kommer til at gaa imod tidens
øvrige tendens: man vil uddanne folk til
BULLETIN
kunstnere, ikke til specialister. Og det vigtigste
ved uddannelsen er lige ved at være, at
konservatorerne lærer samarbejde. Baade
paa den maade at de lærer af udlandet,
hvor man i mange tilfælde stadig har de
haandværk repræsenteret, som vi har glemt
herhjemme - derfor burde sprogundervisning
ogsaa lægges ind i timeplanen, først
og fremmest italiensk - og paa den maade,
at de lærer at gaa ind i et fælles arbejde
for et fælles maal. Man kan nævne endnu
en enkeltopgave, det kunne ligge lige for
at tage fat paa: Rekonstruktionen af de
gamle vandkaskader paa Frederiksborg
Slot - det er C. Th. Sørensens ønskedrøm og
er naturligvis først og fremmest en opgave
for særuddannede havearkitekter. Men en
saadan rekonstruktion ville betyde, at slottet
fik væsentlig mere turistinteresse - og
det betyder igen, at man maatte se større
parkeringsproblemer i øjnene. Skal de løses,
uden at byens særpræg gaar tabt, maa
en byplanlægger med pietet drages ind
i arbejdet. Og samtidig maa der gøres et
oplysningsarbejde for at gøre Hillerøds faste
indbyggere interesseret i sagen. Ringene
breder sig. . .
Det er ikke opgaver, man vil komme til at
mangle. Men uddannelsen maa sættes i
gang snarest, mens de sidste af de gamle
eksperter endnu kan give traditionerne
videre. n
5
NkF-dk.dk
Foreningens nye hjemmeside
Lige omkring tidspunktet for udgivelsen af
dette 3. nummer af Bulletin i det nye layout
åbner vores nye hjemmeside.
Lay-out og programmering har vi lagt i
hænderne på Peter Broo som tidligere har
lavet hjemmesider for Politiken med flere.
Ud over en æstetisk opdatering er hjemmesiden
også blevet mere overskuelig. Det
er desuden blevet enklere at ændre og
opdatere indholdet.
Bestyrelsen glæder sig meget til at komme
i gang med at udforske de nye muligheder
og opfordrer hermed jer alle til at gå ind og
være med!
Vi vil sætte stor pris på alle tilbagemeldinger,
både ris, ros og gode ideer.
Der er på den nye hjemmeside gjort endnu
mere plads til emnegrupperne.
Vi vil kraftigt opfordre til at referater fra
møder med mere bliver lagt ind på gruppernes
sider.
mailingliste og passwords
Når den nye hjemmeside går i luften vil
mailinglisten og adgang til hjemmesidens
lukkede del fungere anderledes.
Mails fra mailinglisten vil blive sendt til de,
der er på mailinglisten i dag, men ønsker
man at komme på mailinglisten – eller at få
ændret mailadresse med mere, så skal det
indtil videre ske med en mail til postmaster@nkf-dk.dk.
For at få adgang til hjemmesidens lukkede
del vil vi bede jer om at udfylde en
formular på hjemmesiden. I denne formular
www.nkf-dk.dk
kan I desuden angive om I vil kunne findes
i vores medlemsliste eller under ”find en
konservator”, ved at sætte et hak i feltet
”offentlig”.
Vi har valgt at bede jer selv om dette, for at
I kan tage det valg, om I ønsker at fremgå
af medlemslisten.
(I medlemslisten fremgår kun navn og
mailadresse).
Det vil dog kun være ordinære og ordinærplus
medlemmer, der vil kunne vises på
hjemmesiden. Men alle vores medlemmer
kan få adgang til fora, jobbørs med mere.
Hjemmesiden kan fortsat findes på
www.nkf-dk.dk n
6 BULLETIN
NkF-dk
BULLETIN
Avissælger foran Café Vladivostok i det jødiske kvarter omkring Vognmagergade, 1908
Foto fra Udstillingen “At blive Københavner” på Københavns Museum
Generalforsamling og arrangement
Lørdag d. 7. maj 2011 kl. 11.00 i havesalen
på Københavns Museum.
Mødested Vesterbrogade 59, 1620
København V.
Dagen indledes med omvisning i
museets udstilling: ”At blive Københavner”
Udstillingen “At blive københavner” fortæller
historien om København som indvandringsby
og opfordrer dig til at tale med om
identiteter i storbyen.
Efter omvisning og diskussion er der frokost,
som skal bestilles på forhånd ved mail til:
majrygaard@gmail.com senest torsdag d.
28. april. NKF-dk er vært.
Generalforsamlingen starter kl. 13.30.
Dagsorden ifølge vedtægterne som kan ses
på side 12:
1. Formandens beretning for det forløbne år
2. Regnskabsaflæggelse og budget
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plusmedlemmer
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller
medlemmer:
a) Ændring af vedtægter for NKF-dk
(se forslag til ændringer på s.13)
b) Kontingentet fastholdes
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus
en eller flere suppleanter (jf. § 4)
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant
7. Orientering om fælles nordiske publikationer
og hjemmeside
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt
Generalforsamlingen er Den danske
Afdelings højeste myndighed og ledes af
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden
udgangen af maj måned.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres
skriftligt mindst fem dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden
hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Der kan stemmes ved fuldmagt
– hver person kan kun medbringe en
fuldmagt. n
7
NkF-dk-regnskab 2010
INDTægTER:
Udgivelser
KUAS
ODM
Kongres
Administration
UDgIFTER:
Udgivelser
Hjemmeside
Medlemsaktiviteter
Bestyrelsen
Forbundsråd
E.C.C.O.
Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011
Kontingent 2009 108.940,00
Kontingent 2010 106.380,00 115.000,00 115.000,00
Debitorer ultimo 10.050,00
Debitorer primo -100.000,00
Annoncesalg 4.100,00 7.000,00 6.000,00
Salg af postprints og andre bøger 1.150,00
Debitorer ultimo 1.600,00
Debitorer primo -3.876,00
Rejsetilskud 1.691,00 10.000,00 10.000,00
Debitor ultimo 1.500,00
Skyldig post primo 10.762,43
Renter 0,00
Indtægter i alt: 142.297,43 132.000,00 131.000,00
Bulletin tryk 11.687,50 25.000,00 15.000,00
Bulletin porto 12.408,00 10.000,00 15.000,00
Meddelser tryk 33.400,00 34.000,00 34.000,00
Nyt layout af Bulletin 10.150,00 10.000,00
Abonnement og opdatering 3.795,00 5.000,00 5.000,00
Ny hjemmeside 11.000,00 50.000,00 10.000,00
Restbetaling 2011 33.000,00
Medlemsarrangementer 565,00 1.000,00 1.000,00
Arbejdsgrupper 0,00 2.000,00 8.000,00
Generalforsamling 3.063,45 2.000,00 5.000,00
ODM-undersøgelse 31.660,00 30.000,00 10.000,00
Bestyrelsesmøder inkl. rejser 4.073,00 12.000,00 6.000,00
Repræsentation 719,70 2.000,00 2.000,00
Deltagelse i Fuglsø 4.258,00 5.000,00
Fuglsø restbetaling 2011 5.200,00
Fællesudgifter 2.112,80 5.000,00 5.000,00
Deltagelse i forbundsråd 4.356,08 4.000,00 4.000,00
E.C.C.O. kontingent 10.254,95 10.000,00 15.000,00
Rejser 1.609,50 10.000,00
68
BULLETIN
Kongres
Administration
BULLETIN
30% af overskud kongres 10.762,43
Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011
Kontorartikler 9.926,68 8.000,00 4.000,00
Porto 963,00 2.000,00 2.000,00
Gebyrer 3.694,40 1.000,00 2.000,00
Udgifter i alt: 208.659,49 223.000,00 148.000,00
Årets resultat (indtægter - udgifter) -66.362,06 -91.000,00 -17.000,00
STATUS primo 2010
AKTIVER
Konto: 5092302 82.259,48
konto: 10060311 91.916,49
Debitorer (kontingenter) 100.000,00
Debitorer (salg Af annoncer) 3.876,00
Skyldig post (Overskud til forbundsrådet) -10.762,43
i alt 267.289,54
BALANCE
Konto: 5092302 150.921,42
Konto: 10060311 75.056,06
Debitorer ultimo 2010
For meget betalt Fuglsø 1.500,00
Salg af annoncer 1.600,00
Kontingenter 10.050,00
Kontingenter 100.000,00
aktiver i alt 239.127,48
PASSIVER
Egenkapital primo 2010 267.289,54
Over- / underskud -66.362,06
Gæld
Deltagelse i Fuglsø 5.200,00
Restbetaling til ny hjemmeside 33.000,00
passiver i alt 239.127,48
Ordinært medlemsskab 400 kr. pr. år
Ordinært-Plus medlemsskab 400 kr. pr. år
Associeret medlemsskab 350 kr. pr. år
Institutionsmedlemsskab 550 kr. pr. år
Medlemskategorier
Pensionistpris 200 kr. pr. år
Studenterpris 200 kr. pr. år
79
NkF-dk arrangement 25. oktober 2010
I højden med Thorvaldsen
af Winnie Odder
På en kold og blæsende efterårsdag var vi
en flok konservatorer, der blev inviteret
indenfor i varmen til den italienske farvepragt
på Thorvaldsens Museum. I disse år foretages
en stærkt tiltrængt restaurering af alle de
bemalede lofter ved BO KIERKEGAARD ApS
og han og de øvrige medarbejdere, anført
af Katrine Eltang, holdt os indfanget under
loftet i to timer med alle de spændende
detaljer om dekorationernes tilkomst og
liv igennem de seneste 160 år. Når der
skrives ”under loftet”, skal dette forstås helt
bogstaveligt. Vi entrede i tur og orden de to
arbejdsstilladser opsat i hver sin ”køje” på
sydsiden af stueetagen, og kunne ved disse
to eksempler få et godt indblik i af den
spændvidde, der er indeholdt i denne meget
omfattende restaureringsopgave. 4000 m²
udsmykkede lofter er en væsentlig del af det
Eva Bøje Nilsen & Mette Midtgård Madsen, Foto: BO KIERKEGAARD ApS
Gesamtkunstwerk, som udgør denne smukke
bygning på Slotsholmen, der blev realiseret
som en totaliscenesættelse af Thorvaldsen og
hans kunst. Den ombyggede vognremise fra
det andet Christiansborg stod færdig i 1848
til at modtage alle Thorvaldsens skulpturer
samt hans egen private kunstsamling og ikke
mindst den Frie Borger, som efter Enevældens
ophør nu skulle møde Kunsten og
dennes karakterdannende påvirkning. Når vi
her i 2010 tager for givet, at vi har uhindret
adgang til både kunst og alverdens information,
må vi huske, at før 1848 var tilgangen
til kunsten kun forundt de meget få. Museet
blev straks meget populært og Danmarks
første offentlige museumsbygning må siges
stadig at fuldføre sin opgave på bedste vis.
Tidlige tiders brænde- og kulos samt nuti-
dens syreregn plus bilos trænger sig ubarmhjertigt
på i form af et kraftigt smudslag.
Dertil kommer mange, nu i øjespringende,
restaureringer og kompletteringer, som er
foretaget på lofterne i tidens løb. Endvidere
er huset født med en indre skævhed, som i
tidens løb har arbejdet sig frem; idet husets
indre vægge er svagere funderet end de ydre
mure. Det giver sætnings- og revnedannelser,
der ikke tager hensyn til de oprindeligt fint
komponerede udsmykninger.
Omkring 40 kunstnere var beskæftiget i
årene1843-46 med at udføre disse udsmykninger,
der tog sine kunstneriske udgangspunkter
dels i skitser direkte fra bygningens
unge arkitekt M. G. Bindesbøll, dels i de
mange kobberstik-gengivelser fra antikkens
rige formverden, som var disse kunstnere til
10 12
BULLETIN
hånde, bl.a. fra Kunstakademiets righoldige
bibliotek, idet mange af kunstnerne var
studerende ved Akademiet – tænk hvilken
studieopgave at få!
Dekorationerne er udført i fresko-teknik med
kompletterende secco-detaljer. Endvidere
findes dels støbte dels frit modellerede stukudsmykninger
i kalkpuds. De skader, som
i dag søges udbedret, stammer fra sætningsrevner,
overfladesnavs og ikke mindst
tidligere restaureringer! Yderst tankevækkende
for nutidens konservatorer! Som da
også omhyggeligt dokumenterer både skader
og spor efter tidligere behandlinger og ikke
mindst deres eget arbejde, som udføres ud
fra en overordnet helhedstanke om at ”lade
originalen være til stede på latent vis”.
Ældre, gode reparationer fjernes således
BULLETIN
ikke, og dekorationen søges heller ikke bragt
tilbage til en tænkt oprindelse. Arbejdet
søges udført som en regulering af forfaldet,
hvorved der genskabes en balance i hvert enkelt
rum. Udsmykningerne i de enkelte rum er
meget forskelligt bevaret, så der er en stadig
dialog kollegerne imellem om hvilket niveau,
der er det rette i det enkelte tilfælde.
Selve arbejdet foregår, medens museet er
åbent. Publikum kan frit passere under de
opbyggede platforme i de mindre ”køjer”
langs bygningens ydervægge, og den ene af
disse er konstrueret, så man får et godt kig
op lang loftets kanter og her kan følge konservatorernes
arbejde. Arbejdet er beregnet
til at være afsluttet ca. 2013. Det kommende
halve års tid arbejdes der i korridoren mod
den indre gård, og her opbygges arbejdsstil-
ladser lidt anderledes uden indsyn.
Vil I vide mere om denne spændende bygning,
kan jeg meget varmt anbefale Bente
Langes bog om Thorvaldsens Museum: Bygningen,
Farverne, Lyset. Det er ren lystlæsning
– og vi kan jo heldigvis selv komplettere
afslutningen i denne bog fra 2002 med,
at bygningens facader nu virkelig er blevet
rensede, også ved BO KIERKEGAARD ApS,
i årene 2001-08, så Museet atter smiler –
snart også indendørs.
Facaderestaureringerne publiceres i Meddelelser
fra Thorvaldsens Museum, med
forventet udgivelse i 2011. Lofternes restaurering
forventes ligeledes publiceret samme
sted. n
Formidlingsstillads Foto: BO KIERKEGAARD ApS
11
Foreningen NkF-dk
vedtægter for Nordisk konservator-
forbund - Danmark
senest ændret på generalforsamlingen maj 2010
§ 1 Foreningens navn
stk. 1. Foreningens navn er Nordisk Konservatorforbund
– Danmark (forkortet NKF-dk).
På engelsk hedder foreningen Nordic Association
of Conservators – Denmark.
Dens formål er at fremme konservatorprofessionens
interesser fagligt og politisk.
Kendskabet til professionen fremmes gennem
samarbejde med relevante interesseorganisationer
og ved afholdelse og formidling
af faglige sammenkomster, seminarer
o.lign. samt fælles nordiske møder. NKF-dk
er en del Nordisk Konservatorforbund.
§ 2 Medlemmer
Foreningen udgøres af følgende medlemskategorier:
stk. 1. Ordinære medlemmer. Som ordinære
medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet
personale ved danske
museer, arkiver, biblioteker eller lignende
værksteder, der som minimum har en 3-årig
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende
anerkendt uddannelsesinstitution (jf.
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements
for Education in Conservation/Restoration).
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant
erhvervserfaring ved et eller flere
anerkendte konserveringsværksteder.
Personer med yderligere 2 års konserverings
uddannelse (kandidater) kan optages som
ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens
ordinære medlemmer pr. 1. januar 2011
overgår til ordinær-plus medlemskab.
Personer med en ikke-konserveringsfaglig
uddannelse, som har en udpræget faglig
relation til konservator-faget kan på baggrund
af en vurdering af vedkommendes
indsats og erfaring ekstraordinært optages
som ordinært medlem.
Skriftlig ansøgning om ordinært medlemskab
stiles til bestyrelsen 3 måneder inden
generalforsamlingen. Ansøgningen skal
indeholde oplysninger om ansøgerens
uddannelse og erhvervserfaring. Bestyrelsen
nedsætter et bredt sammensat fagligt
udvalg, der træffer afgørelse om, hvorvidt
ansøgeren opfylder optagelseskriterierne
samt hvilke konserveringsværksteder og uddannelsesinstitutioner,
der kan anerkendes.
Generalforsamlingen godkender optagelsen
på baggrund af optagelsesudvalgets indstilling.
stk. 2. Associerede medlemmer. Som associerede
medlemmer optages konservatorer
under uddannelse, medhjælpere, museumsfolk
og andre interesserede i konserveringsspørgsmål,
såvel enkeltpersoner som
institutioner.
Associeret medlemskab giver ret til deltagelse
i NKF’s arrangementer og til deltagelse
i generalforsamlingen med taleret, men
ikke med stemmeret.
stk. 3. Æresmedlemmer. Til æresmedlemmer
kan generalforsamlingen udpege personer,
der på fortjenstfuld måde har bidraget til
fremme af konserveringen i Danmark.
Æresmedlemmer er kontingentfrie og har
status som ordinære medlemmer.
stk. 4. Det tillades kun ordinære medlemmer
at titulere sig som medlem af NKF-dk.
Misbrug kan medføre eksklusion.
stk. 5. Et studentermedlemskab er et
associeret medlemskab med reduceret
kontingent. Dette gælder også for ordinære
medlemmer, der ønsker at ændre status
til studerende. Studerende med tidligere
ordinært medlemskab vender automatisk
tilbage til dette efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab samt
dettes varighed behandles og besluttes af
bestyrelsen.
§ 3 Kontingent
stk. 1. Medlemmerne betaler til de med
Nordisk Konservatorforbunds virksomhed
forbundne udgifter et kontingent, som fastsættes
af generalforsamlingen. Kontingentet
betales forud for ét år ad gangen.
Medlemmer, der pga. alder er uden for aktiv
tjeneste, samt studerende betaler kontingent
svarende til halvdelen af ordinært
medlemskontingent.
Den Danske Afdelings midler indsættes på
bank-, sparekasse- eller giro-konto, hvorover
der kan disponeres af kassen ifølge
bestyrelsens beslutninger, dog mindst i forening
med formanden eller næstformanden.
§ 4 Bestyrelsen
stk. 1. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen
valgt bestyrelse, bestående af en
formand og fire bestyrelsesmedlemmer.
Formanden vælges for ét år ad gangen,
genvalg dog tilladt. Af de øvrige bestyrelsesmedlemmer
afgår hvert år to efter tur efter
anciennitet, genvalg dog tilladt.
Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære
og ordinær-plus medlemmer. Bestyrelsen
fastsætter selv sin forretningsorden, samt
konstituerer sig med næstformand, kasserer
og sekretær. Bestyrelsesmøde indkaldes af
formanden, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer
ønsker det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når tre bestyrelsesmedlemmer
deraf den ene formanden
eller næstformanden, er mødt. Bestyrelsens
beslutninger træffes med almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Over bestyrelsens møder fører sekretæren et
referat, der godkendes af de deltagende bestyrelsesmedlemmer
på det næstkommende
bestyrelsesmøde.
I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden,
indtræder i stedet en suppleant valgt af
generalforsamlingen.
§ 5 Regnskabet
stk. 1. Regnskabsåret er 1. januar - 31.
december. Regnskabet, der føres af kassereren,
skal vare færdigt fra dennes hånd den
efterfølgende 15. januar, og inden afholdelse
af ordinær generalforsamling være
revideret af revisorerne, både talmæssigt og
kritisk.
12 BULLETIN
§ 6 Ordinær generalforsamling
stk. 1. Generalforsamlingen er Den Danske
Afdelings højeste myndighed og ledes af en
af forsamlingen valgt dirigent.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert
år inden udgangen af maj måned med en
dagsorden, der minimum skal indeholde
følgende punkter:
1. Formandens beretning for det forløbne år
2. Regnskabsaflæggelse og budget
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus
medlemmer
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller
medlemmer
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus
en eller flere suppleanter (jf. § 4)
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant
7. Orientering om fælles nordiske publikationer
og hjemmeside
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt
BULLETIN
Generalforsamlingen indkaldes med mindst
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres
skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden
hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Der kan stemmes ved fuldmagt
– hver person kan kun medbringe en
fuldmagt.
Over forhandlingerne føres et referat, der
bekræftes på førstkommende bestyrelsesmøde
og som publiceres i foreningens blad.
Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær
generalforsamling, når en fjerdedel af medlemmerne
skriftligt fremsætter ønske herom.
Ved ekstraordinær generalforsamling er
samme regler gældende som ved ordinær
generalforsamling.
§ 7 Ophævelse af foreningen
stk. 1. Ophævelse besluttes ved generalforsamling
med mindst tre fjerdedels stemmeflerhed.
Der træffes samtidig bestemmelse
om anvendelsen af de i foreningens kasse
beroende midler.
§ 8 Moderforeningen
stk. 1. Nordisk Konservatorforbund - Danmark,
er tilsluttet Nordisk Konservatorforbund
og underordnet dettes love (Stadgar).
Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,
hvoraf den danske afdelings formand er
født medlem, bestyrelsen udpeger ét eller to
medlemmer. n
Forslag til ændringer
af “vedtægter for Nordisk konservator-forbund - Danmark”
Efter diskussionen på sidste års generalforsamling
har vi valgt at foreslå, at studenter
ikke længere kan have et særligt studentermedlemsskab,
men at de ligesom pensionister
opnår en rabat.
Der har siden sidste generalforsamlings vedtagelse
af den nye medlemstype ”Ordinært
plus” været en del debat om niveauet af
medlemskaber: ” – er der nu a- og b-medlemmer
blandt de ordinære medlemmer?”
Det er ikke bestyrelsens intention, at der skal
være a- og b- medlemmer. Men vores ordinære
medlemskab opfylder ikke E.C.C.O.’s
kriterier om ordinære medlemmer. Vi valgte
derfor at lave et ”E.C.C.O.”-medlemskab,
som vi kaldte ”ordinært plus”. Men da
dette kan give en del forvirring og usikkerhed
har vi valgt at præcisere navnet til
”ordinært+E.C.C.O”.
I Danmark og i NKF i resten af Norden er alle
ordinære medlemmer lige. I forbindelse med
E.C.C.O. er det kun ordinært+E.C.C.O. der
tæller, når vi skal opgøre vores medlemstal.
Det vil også være hensigtsmæssigt,
at foreningens E.C.C.O. delegat er
ordinært+E.C.C.O.-medlem, - det er den
eneste plads, som ikke kan varetages af et
ordinært medlem.
Vedrørende ændringsforslaget til §8
udspringer forslaget af vedtagelsen af
ændringsforslag til stadgar sidste år, om
at formanden i de enkelte sektioner kan
erstattes af et andet bestyrelsesmedlem.
I § 1 indsættes nederst: NKF-dk anerkender
E.C.C.O. Professional Guidelines (I): The
Profession, (II): Code Of Ethics og (III):Basic
Requirements for Education in Conservation-Restoration
Medlemmer af NKF-dk anerkender ICOM’s
Museumsetiske regler.
I § 2 stk 1 Medlemmer slettes sætningen
(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements
for Education in Conservation/Restoration).
I stk. 3. ændres sætningen ”Æresmedlemmer
er kontingentfrie og har status som
ordinære medlemmer. ”
til ”Æresmedlemmer har status som ordinære
medlemmer. ”
I stk. 4 tilføjes ordinær+E.C.C.O.
stk. 5. slettes
§ 3 Kontingent
I stk. 1. tilføjes nyt afsnit 2: Studerende kan
søge om at betale studenterkontingent.
Studenterkontingent svarer til halvdelen af
ordinært medlemskontingent.
I afsnittet ”Medlemmer der pga. alder er
udenfor aktiv tjeneste , betaler kontingent
svarende til halvdelen af ordinært medlemskontingent.”
slettes ” samt studerende”
Der tilføjes nyt afsnit: ”Æresmedlemmer er
kontingentfrie”
I § 4 stk. 1. ændres sætningen ”konstituerer
sig med næstformand, kasserer og
sekretær”
til ”konstituerer sig med næstformand og
kasserer.”
Sætningen: “Over bestyrelsens møder fører
sekretæren et referat”
ændres til “Over bestyrelsens møder føres
et referat.”
I § 8 Moderforeningen ændres sætningen:
”Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,
hvoraf den danske afdelings formand
er født medlem, bestyrelsen udpeger eet
eller to medlemmer. ”
til ”Der er indtil tre danske medlemmer i
Forbundsrådet. Disse udpeges af bestyrelsen.”
n
13
Haiti 2010. Foto: Chuck Holton
blue shield Denmark
Af Søren la Cour Jensen, museumsinspektør, Industrimuseet Frederiks Værk, og Marlene Kloster Hedegaard, ODM.
Den 12. januar 2010 blev Haitis hovedstad
Port-au-Prince ramt af et altødelæggende
jordskælv. 220.000 mennesker omkom og
boliger, virksomheder og institutioner blev lagt
i ruiner. Ifølge FN var jordskælvet i Haiti den
værste naturkatastrofe, man nogensinde havde
stået overfor.
FN, Røde Kors, Læger uden Grænser, og en lang
række andre organisationer rykkede hurtigt
ind i landet og påbegyndte det livsnødvendige
rednings- og nødhjælpsarbejde.
Kernen i det haitianske samfund og dets
bærende institutioner lå i ruiner. Ud over den
umiddelbare menneskelige katastrofe var hele
det civile samfunds grundlag, de administrative
og historiske arkiver, regeringsbygninger,
museer og biblioteker blevet ødelagt.
Som respons til denne udfordring aktiverede
den internationale organisation Blue Shield sit
netværk og kunne kort efter jordskælvet sende
fagfolk fra det meste af verden med ekspertise i
konservering, faglig indsigt i genstande og arkivalier,
bygningsarkæologi, historie m.m. til Haiti
og der påbegynde det tilsyneladende umulige
arbejde med at organisere indsatsen for at
redde den haitianske kulturarv fra jordskælvets
ødelæggelser.
Blue Shields indsats i Haiti skal være med til at
sikre genopbygningen af et totalt ødelagt samfund,
sikre at Haitis kulturarv ikke går tabt, og
at de administrativt nødvendige arkiver kommer
i funktion igen.
Altomfattende ødelæggelser som i Haiti
er lykkeligvis sjældne. Men vores fælles
kulturarv bliver jævnligt ramt eller truet af
mere overskuelige trusler eller ulykker. Det
kan være oversvømmelser, brand, sammenstyrtninger
eller skader fra el- og vandinstallationer.
Da er det vigtigt, at der findes
et netværk, der kan hjælpe og støtte den
enkelte institution med arbejdet for at sikre
eller redde bygninger, genstande, bøger
eller arkivalier, hvis skaden har et så stort
omfang, at den enkelte institution ikke kan
håndtere den selv.
Der bliver nu blandt danske museumsfolk, knyttet
til Organisationen Danske Museer, arbejdet
aktivt for at etablere en national komité af Blue
Shield i Danmark. Dette arbejde får fuld opbakning
fra de nationale repræsentanter for de
fire internationale organisationer, der stod bag
grundlæggelsen af det internationale Blue
Shield. De dækker arkiver, museer, biblioteker og
den arkitektoniske kulturarv ved hhv. ICA,
ICOM, IFLA og ICOMOS.
Et Blue Shield Denmark skal med tiden blive
aktiv i det forebyggende arbejde, kunne tilbyde
mindre uddannelsesforløb, foredrag, netværksdannelser
og kunne fungere som informations-
og vidensbank i forhold til trusler mod vores
fælles kulturarv.
Foruden et lokalt dansk netværk og beredskab
skal den danske komite også kunne bidrage på
den internationale scene ved katastrofer som
i Haiti, sammenstyrtningen af arkivet i Køln,
oversvømmelser i Prag eller mindre lokale ulykker,
hvor kulturarv er truet af naturens luner eller
menneskeskabte forhold.
Det kommende år vil der blive nedsat en arbejdsgruppe
for Blue Shield Denmark. Arbejdet
i startfasen vil bl.a. tage fat på oprettelsen af
en hjemmeside og udarbejdelse af vedtægter
med forventning om at kunne afholde stiftende
generalforsamling i 2012. n
LÆSETIPS!
Læs mere om det internationale Blue
Shield arbejde på:
www.blueshield-international.org
Du kan kontakte den danske initiativgruppe:
blueshield@dkmuseer.dk
14 BULLETIN
BULLETIN
FAKTA
Blue Shield er funderet i et samarbejde
mellem de internationale kulturarvsorganisationer
ICA, ICOM, IFLA, ICOMOS
og CCAAA og arbejder med udgangspunkt
i Haag-konventionen fra 1954
om bevaring og beskyttelse af den
nationale og internationale kulturarv.
Blue Shields rolle er flerstrenget og
søger bl.a. at arbejde for tættere samarbejde
og informationsdeling mellem
professionelle og myndigheder i bestræbelsen
på at sikre den bedst mulige
indgriben ved trusler mod kulturarven.
• at bidrage til koordineringen af et
nationalt netværk af fagfolk og institutioner,
der arbejder med kulturarven.
• at sikre hurtig og faglig assistance
ved større trusler og ulykker, der
involverer og skader den umistelige
kulturarv nationalt som internationalt.
• at støtte og bidrage i tilfælde af
krige, menneske- og naturskabte trusler
og katastrofer, der truer, skader eller
har ødelagt den fælles kulturarv.
eva vibeke Therkildsen
Jeg blev valgt ind i NKF-dk’s bestyrelse som suppleant ved
generalforsamlingen i 2010 og har deltaget i møderne siden.
Ved sidste møde overgik jeg til at være fuldgyldigt medlem af
bestyrelsen efter Elisabetta Bosettis udtræden. Jeg er uddannet
fra Konservatorskolens kulturhistoriske linje og har skrevet
speciale inden for konservering af tekstiler, som også er den
genstandsgruppe, jeg har beskæftiget mig mest med både før
og efter færdiggørelsen af kandidatstudiet. Jeg synes, NKF har
Ordinært medlemskab
Ordinære medlemmer har stemmeret
og kan indvælges i bestyrelsen. For at
blive ordinært medlem skal man som
minimum have en 3-årig konserveringsfaglig
uddannelse suppleret med
ét års erhvervsarbejde på et anerkendt
værksted.
Kontingentet er pt. 400 kr.
Ordinær-plus-medlemskab
Ordinær-plus-medlemmer har udover,
hvad der kræves som ordinært medlem,
yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse
- i alt fem års uddannelse og ét
års erhvervserfaring.
Kontingentet er pt. 400 kr.
Associeret medlemskab
Alle, der ønsker det, kan blive associeret
medlem af foreningen, men har ikke
stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.
æresmedlemskab
er kontingentfrie og har status som
ordinære medlemmer.
Ny i bestyrelsen
NKF-dk Medlemskab
Institutioner
kan være medlemmer og har status som
associerede medlemmer.
Kontingentet er 550 kr.
Pensionistkontingent
er for medlemmer der pga. alder er uden
for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat
grænsen til 65 år).
Kontingentet er det halve af ordinært
medlemskab: 200 kr.
Studentermedlemskab
er et associeret medlemskab med
reduceret kontingent. Studerende med
tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab
vender automatisk tilbage til dette
efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed behandles og besluttes
af bestyrelsen.
Kontingentet er halvdelen af det ordinære:
200 kr.
en vigtig opgave i at tale vort fags sag i politiske sammenhænge,
og mener desuden, at organisationen er meget væsentlig
for sammenholdet og det sociale liv i en lille branche som vores.
Derudover er NKF-dk de danske konservatorers vigtigste bindeled
til kolleger i resten af verden. Jeg er glad for at have fået
muligheden for at deltage i dette arbejde og vil gøre mit bedste
for at bidrage hertil n
15
Fuglsø 2010
Fuglsø-jomfruernes bekendelser
Af Maiken Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen
Tre intense dages inspiration, faglige
inputs og networking. Det var, hvad de to
naturhistoriske konservatorstudiner Maiken
Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen fik
ud af ODMs kulturhistoriske årsmøde på
Fuglsøcenteret, som førstegangsdeltagere i
efteråret 2010.
En kold november morgen begynder turen
fra København mod Organisationen Danske
Museers årsmøde på Fulgsøcenteret på
Djursland. Stemningen er høj i den lille
Toyata Yaris, da vi drager af sted mod Sjællands
Odde. Tilmeldingen til mødet er nøje
overvejet, da over 3000 kroner for cirka
to dages møde er en stor udgift, som kan
mærkes i økonomien, når man er studerende
med begrænsede midler. Dette er dog også
medvirkende til at motivationen er høj. Allerede
på færgen får man en lille anelse om
mødets størrelse, da det ser ud som om, alle
kender hinanden på forhånd - så måske det
ikke var så dum en idé endda at tage med.
Den tilsendte deltagerliste viser da også,
at der kommer knap 500 museumsfolk til
mødet, og med det tætpakkede program
får vi travlt de næste par dage. Programmet
for den konserveringsfaglige gruppe starter
første aften med fire naturhistorisk interessante
oplæg efter hinanden – Ion Meyer
fortæller om konserveringen af anatomiske
voksafstøbninger, hvorefter de tre næste
oplæg er af palæontologisk karakter. Først
fortæller Zina Fihl om hvalkonserveringen
i Bergen, dernæst fortæller Trine Sørensen
om fossileringen, eller mangel på samme,
af Gram lerets hajer. Frank Osbæck afslutter
trekløveren med utrolig entusiasme og
smittende glæde over præparationsfaget, så
man ikke kan andet end at blive tryllebundet.
Hver eneste foredragsholder bidrager med
sine egne personlige indtryk og sin faglige
ekspertise, hvorved man får en masse forskellige
inputs at tage med sig hjem.
Maden på Fuglsø har fortjent et afsnit for
sig selv. Tre retters buffet til aftensmad kan
være svært at styre. Dette måtte vi sande på
egen mave, og vores medstuderende med,
da han kom ned fra dessertkagebordet med
et bjerg af fire forskellige kager og med
panik i øjnene sagde, at han ikke kunne
vælge. Det er godt Fuglsømødet bliver holdt
i november, så har man hele vinteren til at
tære på de depoter, man har opbygget her.
På andendagen begynder vi at shoppe og
se hvilke andre interessante oplæg der
afholdes i de andre faggrupper. Her finder
vi hurtig ud af, at der er mange måder at
holde Fuglsømøde på. I de fem faggrupper
Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi,
Nyere tid, Konserveringsfaggruppen og
Udstilling og design er der ikke to, som kører
mødet på samme måde. Nogle grupper
har inddelt dagene i temaer. For eksempel
tager Nyere tid afsæt i Museumslovens
fem ben: Indsamling, bevaring, registrering,
forskning og formidling. Forhistorisk
arkæologi har et tema for hver dag, først
forskning og derefter grave og gravpladser.
I sidstnævnte gruppe introduceres det i
programmet, at de i år har indlagt længere
oplæg, og dermed er der plads til færre.
Med dette menes, at oplæggene i gennemsnit
tager 10-20 minutter. Et er dog sikkert,
der er ikke to måder, som er ens. Dog bliver
der på sidstedagen i Konserveringsfaggruppen
henholdt til, at der mangler tid
til at diskutere faglige problemstillinger
mellem oplæggene. Her varer oplæggene
i gennemsnit 30-45 minutter og kører i
en lind strøm efter hinanden i de to dage,
mødet varer. Med oplæg af denne længde,
når man at få en vis indføring i problemstillingen,
og dermed ville det være brugbart
med plads til diskussion efterfølgende, ikke
mindst af, hvad man rent etisk kan tillade
sig at gøre ved en given genstand, når man
er konservator.
For os handler mødet ikke kun om den
faglige substans, men også om at møde
nogle mennesker fra ”den virkelige verden”.
Når man mest har sin gang på en uddannelsesinstitution,
kan verden meget nemt
gå hen og blive meget lille. Skolen opfordrer
derfor også de studerende til at deltage i
mødet og har lavet luft i skemaet, så der
er mulighed for at komme af sted. Det er
enormt inspirerende at høre fra mennesker,
som har arbejde inden for det felt, vi en dag
håber på at være en del af. Ikke mindst, er
det spændene at høre, hvilke problemstillinger
der er aktuelle netop nu. Fremtiden
ser ikke helt lys ud, når snakken falder på
den skrantende økonomi og stillinger, der
ikke bliver genbesat efter fratrædelser.
Bevidstheden omkring faget er i vores øjne
uhyre vigtig, både internt i faget, men også
i den øvrige museumsverden og resten
af samfundet. Ved at gøre bevågenheden
til faget høj, skabes en interesse, som
forhåbentligt bevirker, at konservatorerne
bliver uvurderlige eller i det mindste ikke
glemmes, når der skal forhandles arbejdspladser.
Arkæologerne, som ofte er de
kulturhistoriske konservatorers nærmeste
kollegaer, erkender efterhånden vigtigheden
af konserveringsfaget. Vores opfattelse
er, at dette endnu ikke altid er tilfældet
for biologerne, som ofte er dem vi, som
naturhistoriske konservatorer, kommer til at
arbejde tæt sammen med. Som fagområde
er naturhistorisk konservering en nyere
disciplin, og dermed er vi ikke integreret på
samme måde i museumsverdenen. Netop
derfor er det enormt givende at deltage i
et stormøde som ODMs møde på Fuglsø. Vi
kan lære af de mere etablerede konserveringsdicipliner
og samtidig blive synlige på
”museums-scenen”.
Efter den store fest torsdag aften og den
sidste omgang overdådig morgenmadsbuffet
presser vi igen fem voksne mennesker
ind i Yaris for at tage turen tilbage til
København. Vi kan varmt anbefale andre
konservatorstuderende at tage til mødet og
håber at der kan laves en løsning, som kan
gøre det billigere for studerende at deltage.
Så lover vi ikke at spise så meget, for det
var bestemt ikke sidste gang vi har været
med på Fuglsø - med alt hvad det indebærer.
n
16 BULLETIN
emnegrupper
møde i klima- og Transportgruppen
Af Sille Bræmer Enke
Fredag d. 5. november 2010 på Den Arnamagnæanske
Samling
Under morgenmaden bliver der talt om
forskellige emner som fotodokumentation,
opbevaring af kompositte genstande, udvekslet
erfaringer med forskellige digitale medier
og problemer med ændringer af forskellige
materialers kvalitet.
Christina Krüger Henningsen fortæller om en
netop modtaget samling. Den er placeret i et af
KB’s magasiner og afgiver en ubehagelig lugt,
som spreder sig til resten af magasinet. Vi taler
om forskellige løsningsmuligheder f.eks. isolering
af de enkelte genstande i æsker indtil en
mere langsigtet løsning er fundet. Der foreslås
også et samarbejde med Konservatorskolen.
Ingegerd Marxen taler om Museumstjenesten
og de nye ideer om at gøre det til et sted, hvor
der, foruden indkøb fra Museumstjenestens
eksisterende lager, f.eks. kan rettes forespørgelser
om andre slags materialer og hvor
ændringer af firmanavne kan holdes a jour.
Vi hører lidt om Anna Tjelldéns arbejde med
at klargøre Den Etnografiske Samling til
flytningen til den nye museumsbygning på
Moesgård Museum. Blandt andet om afrensning,
emballering, samarbejdet med andre
faggrupper, budgetter osv.
BULLETIN
Hazze Nystrøm fortæller om den igangværende
renovering af Det Marmorerede Gemak
på Rosenborg Slot. Projektet indebærer
renovering af gulv, vægge og loftsmalerier og
forventes afsluttet april 2012.
Herefter går turen til læsesalen, hvor Michael
Den nye museumsbygning på Moesgaard Museum
Lerche Nielsen fra Afdeling for Navneforskning,
fortæller om Instituttets Multispektralskanner
og hvordan den anvendes til læsning
af håndskrifter. Han gennemgår de væsentligste
funktioner og demonstrerer hvordan skjult
tekst på de gamle håndskrifter pludselig står
helt tydeligt frem og atter kan læses. n
Det Marmorerede Gemak på Rosenborg Slot
17
konservatorskolen
Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidat-afgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra de 5
afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin.
Jirí Vnoucek (grafisk linje)
Defects and damage in parchment manuscripts
An aid to visual examination of parchment
for writing purposes
This thesis describes the defects and damage
of parchment that are to be found in
parchment manuscripts. The different forms
and types of defects and damage are categorised
and described systematically, both
as they have made themselves felt during
the production of the parchment and the
medieval book and later during the usage
and storage of the manuscripts.
They are documented with a large number
of pictures which can be used as an aid to a
visual examination of parchment for writing
purposes. Some of the pictures document
the results of experimental parchmentmaking
that was carried out in order to
be able to learn more about the origin of
different types of defects and damage and
Palmeblade fra det Kgl. Biblliotek. Foto: Kirsten Bresler
abstracts fra konservatorskolen
Kirsten Bresler (grafisk linje)
Konservering af palmebladsmanuskripter
med udgangspunkt i Det Kongelige Biblioteks
samling
Dette speciale giver en introduktion til
palmebladmanuskripter, hvor de kommer
fra, og hvorledes de er fremstillet. Palmebladenes
opbygning, molekylestruktur og
indholdsstoffer beskrives, og der gives et
billede af, hvorledes bladene nedbrydes.
Herefter gives en introduktion til Det Kgl.
Biblioteks samling af palmeblade. Manuskripternes
bevaringstilstand og tidligere
konserveringer beskrives. Hovedproblemerne
vedrørende oliering og udtørring af
palmebladene gennemgås. Endelig afprøves
forskellige konserveringsmetoder, og på
baggrund af disse, gives forslag til hvordan
samlingen af palmebladsmanuskripter på
Det Kgl. Bibliotek bedst bevares.
to compare and identify these more easily
on the folios of the historical manuscripts.
The results can be of use not only for the
codicologists in enabling them to acquire
a better understanding of the physical
appearance of the parchment that is used
as writing support in different forms of
manuscript but also for the conservators,
who are helped to avoid misinterpreting
as damage traces of the manufacturing
process of the parchment or its natural
behaviour. Some of the defects and damage
found in parchment manuscripts can serve
as historical evidence about the manuscripts
themselves and they should be preserved
or documented so that they can also be
studied in the future. A short, general introduction
about parchment, its structure and
the historical methods used in its production
is also included. Different methods of
visual examination of parchment and the
ways in which these can be documented are
described.
18 BULLETIN
Johanne Velling (Kunstlinjen)
Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget
En undersøgelse af fagets teori og praksis
Specialet analyserer måden, hvorpå konserveringsfagets
faglige identitet er konstrueret
af etiske normer og tværvidenskabelige
begreber sammenholdt med en taktil
tilgang til genstande. Selvom forholdet mellem
objekt og konservator udfordres af tavs
viden, har konservatorens optagethed for
genstandene formået at afspejle materialiteten
i fagets verbale kategorisering og
selvforståelse. Konserveringsfagets metodologi
og håndværksmæssighed håndterer
en evne til at fjerne al opmærksomheden
fra sig selv over på sit objekt, og har trods
denne udøvelse af en usynlig praksis
formået at konstituere en stærk intern
samhørighed i konserveringsfagets praksis.
Disse håndværksmæssige egenskaber
må dog synliggøres til fordel for at kunne
videreudvikle konserveringsfagets eksisterende
viden og færdigheder og viderebringe
disse til de næste generationer af konservatorer.
En empirisk undersøgelse af 17
besøgte konserveringsværksteder i Danmark
afslører politiske, juridiske og økonomiske
faktorer, som har defineret fagets praksis i
perioden fra 1970 og frem til 2010. Dette
giver anledning til at beskæftige sig med
strategier til at skabe klarhed over fagets
vilkår i et eksternt perspektiv. Dette kræver
en større kommunikativ indsats både internt
i konserveringsfaget og til dets omverden,
hvis løsninger hertil fortsat kan diskuteres.
BULLETIN
Laura Hesel Bonde (Kunstlinjen)
Lamineringer med Plextol D360
Med baggrund i bl.a. resultater fremkommet
under arbejdet med en tidligere
opgave, undertegnedes bacheloropgave,
blev nærværende speciale udformet og
planlagt. Rapporten omhandler overordnet
holdbarheden af lamineringer på lærredsmalerier.
Herunder en undersøgelse af tre
klæbestoffer med henblik på erstatning af
det i lamineringssituationer relativt ofte
anvendte, men udgåede Plextol D360 fra
Kremer Pigmente GmbH & Co. KG.
En række empiriske undersøgelser blev
foretaget for at afdække ovenstående.
Først blev et større eksperimentelt arbejde
med fire pilotforsøg og et endeligt forsøg -
opdelt i tre serier - udført. I pilotforsøgene
blev de valgte materialer bl.a. testet mht.
deres fysiske egenskaber. Desuden blev det
i forsøgene undersøgt, med hvilken metode
en række planlagte lamineringsprøver i det
endelige forsøg skulle fremstilles. Efterfølgende
fremstilledes der i alt 144 lamineringsprøver
til tre forsøgsserier i det endelige
forsøg. Prøverne blev efterbehandlet på
forskellig vis og derefter trækstyrketestet.
Forsøgene afdækkede bl.a. fysiske forskelle
mellem hørlærred og polyester sejldug og
hvordan lamineringsprøverne reagerede
på hhv. forskellige varmepåvirkninger og
accelereret ældning.
Empirien omfatter endvidere indtryk fra
interviews med en privat konservator, en
cand.scient.cons. samt en konserveringstekniker
og en konservator ansat på Fælleskon-
serveringen Vest omkring anvendelsen og
kendskabet til Plextol D360. Med udgangspunkt
i laminerede malerier behandlet
på FKV i perioden 1975-1990 blev der
afslutningsvis foretaget en evaluering af
lamineringernes holdbarhed. Malerierne i
evalueringen var alle, bortset fra et, laminerede
med hørlærred og Plextol D360.
Ida Haslund (Kunstlinjen)
Nogle Noticer om Fresco-Maleri, En undersøgelse
af Heinrich Eddeliens freskomalerii
Chr. IV’s kapel, Roskilde Domkirke
Specialet indeholder en undersøgelse af
historiemaleren Heinrich Eddeliens (1802-
1852) freskoudsmykning i Chr. IV´s kapel
i Roskilde Domkirke. Maleriet blev udført i
årene 1845-52, og er en af de få freskoudsmykninger,
der blev til i Danmark det 19.
århundrede.
Undersøgelsen har fokus på maleriets
teknik, og beskriver maleriets metoder og
materialer, med henblik på at bidrage med
informationer om freskomaleriets teknik i
Danmark det 19. århundrede. Området har
ikke tidligere været systematisk undersøgt,
hverken i forbindelse med forskning indenfor
konservering eller teknisk kunsthistorie.
Undersøgelsen er baseret på de eksisterende
primærkilder, som knytter sig til maleriets
tilblivelse, dels i form af skriftligt materiale
(regnskaber og noter) og dels i form af realia
(udkast og kartoner). Endvidere baserer
undersøgelsen sig på visuelle analyser af
maleriets overflade samt på laboratorietekniske
analyser (polarisationsmikroskopering
og ATR FT-IR) af pudsprøver med tilhørende
farvelag, udtaget fra maleriet. n
19
ARKæOLOgI
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
DIgITAL RØNTgEN
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
FOTO
Karen Brynjolf Pedersen
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@
natmus.dk
NKF-dk Emnegrupper
KLIMA, UDSTILLINg Og TRANSPORT
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 0945
maj.stief@get2net.dk
MAgASIN
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
MODERNE MATERIALER Og
SAMTIDSKUNST
Louise Cone
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
DK-1307 København K
louise.cone@smk.dk
MØBLER
Anders Rørvig Abildgaard
ABILDGAARD Konservering og Snedkeri
Ved Klosteret 6, kld.
2100 København Ø
Tlf.: 20144330
konservering.snedkeri@gmail.com
PAPIR
Pia Irene Berntsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense
piha@odense.dk
RECENT METAL
Bodil Tårnskov
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
bodil.taarnskob@natmus.dk
SKULPTUR
Eva Bøje Nielsen
evaboejenielsen@gmail.com
TEKSTILER
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket
udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne, mod
at gruppen afleverer små eller større indlæg til
Bulletin.
20 BULLETIN
BULLETIN
Glas- og dørteknik
Indramningsartikler
f.eks:
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partoutmaskiner
mm.
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Fax 43711647
Mail: info@oleh-lellinge.dk
Web: www.oleh-lellinge.dk
21
Beskytter det glas,
du bruger til
indramning,
godt nok mod
UV-stråling?
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,
hvor meget UV-stråling der
slipper igennem til dine billeder?
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister
hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer
og private hjem.
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor
til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .
Fælleskonserveringen på
Kronborg anbefaler, at
man benytter glas, der
filtrerer minimum 98%
af den skadelige UVbestråling
fra, hvis man
vil beskytte det indrammede
kunstværk eller
foto mod blegning.
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru
Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede
98% af UV-strålingen fra.
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende
glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre
indrammede værdier godt nok.
J&M Handel er grossist i Danmark
for Tru Vue ® -glas.
For mere information eller
bestilling af glas kontakt J&M Handel
på telefon 70 15 36 20 eller send en
e-mail til info@jmhandel.dk
Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på
det danske marked, der garanterer
98% filtrering af UV-stråling på
ikke-reflekterende museumsglas!
Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent
til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®
end den officielt garanterede.
SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter
bl.a. Tru Vue ® :
Produkt og producent UV Transmission Factor
MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%
ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%
Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®
officielt garanterer.
Data for Tru Vue Museum Glass ®
Light transmission 96
Light reflection
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1
BULLETIN
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk
23
Ge
Afsender
NKF-DK
att. Maj Ringgaard
Nationalmuseet
IC Modewegsvej
2800 Kgs Lyngby
24
B Modtager
GeNeralForsamlING oG arraNGemeNT
7. maj 2011 kl 11 på københavns museum
Change language