download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

nkf.dk.dk

download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

ulletin

# 84 /2011 NorDIsk koNservaTor ForbuND DaNmark

INDkalDelse

Til Generalforsamling

købeNhavNs museum

NkF- dk generalforsamling og arrangement

blue shIelD

et nyt initiativ

50 år Gamle NyheDer

Genoptryk

1


Indholdsfortegnelse

Leder - Har NKF-dk en politisk betydning? ........................ 3

50 år gamle nyheder ....................................................... 4

Foreningens nye hjemmeside ............................................ 6

Generalforsamling og arrangement ................................... 7

I højden med Thorvaldsen ............................................... 10

Vedtægter for Nordisk Konservatorforbund - Danmark ..... 12

NkF-dk bestyrelse

Bulletin udkommer to gange om året.

Næste deadline er 1. september 2011.

Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.

Forsidefoto:

Freskerne i rum 2 under behandling og dokumentation

af Cand. Scient. Cons. Katrine

Eltang og konserveringstekniker Salih Cengiz.

Foto: BO KIERKEGAARD ApS

Ansvarshavende redaktør:

Karen Borchersen

Konservatorskolen

Esplanaden 34, 1263 Kbh. K

kab@kons.dk

ISSN nr. 0109-1859

Karen Borchersen

Formand

kab@kons.dk

Tlf. 33 74 47 05

Information

Maj Rygaard

Næstformand

majrygaard@hotmail.com

Tlf. 22 63 73 11

Maj Ringgaard

Kasserer

maj.ringgaard@natmus.dk

Tlf. 21 40 43 76

Oplag: 400

Tryk: GP-TRYK A/S

Korrektur:

Signe Skriver Hedegaard

Annoncer:

Katja Storkholm

katja@storkholm.eu

Katja Storkholm

Arrangementansvarlig

katja@storkholm.eu

Tlf. 2617 7506

Husk at fortælle, at du har set annoncen i

Bulletin, når du handler hos vores

annoncører!

Indlæg til Bulletin sendes uformateret

på CD eller via e-mail til den ansvarshavende

redaktør.

Forslag til ændringer af foreningens vedtægter ............... 13

Blue Shield Denmark ...................................................... 14

Ny i Bestyrelsen: Eva Vibeke Therkildsen .......................... 15

Fuglsø-jomfruernes bekendelser ...................................... 16

Møde i Klima- og Transportgruppen ............................... 17

Abstracts fra Konservatorskolen ...................................... 18

Eva Therkildsen

Bestyrelsesmedlem

therkildsen_eva@yahoo.dk

Tlf. 30 28 66 34

Suppleant:

Karen Elise Henningsen

Repræsentant i E.C.C.O.:

Helle Strehle

moeshs@hum.au.dk

Revisorer:

Filiz Kuvvetli

Susan Ritterband

Hjemmeside:

www.nkf-dk.dk

Henvendelser om medlemsskab skal ske til

medlemmer af bestyrelsen

Forbundsrådet

Forbundsrådsordfører:

Tina Lindgren

Redaktør af

Meddelelser om Konservering:

Maj Stief Aistrup

maj.stief@get2net.dk

Fælles Nordisk hjemmeside:

www.nordiskkonservatorforbund.org

E.C.C.O.

E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s

hjemmeside: www.nkf-dk.dk

2xx BULLETIN


leder

Et stort emne i museumsverdenen vinteren

2010-11 har været arbejdet med kortlægningen

af det fremtidige Museumslandskab.

Konservatorerne herunder NKF-dk blev indkaldt

til dialogmøde med arbejdsgruppen

omkring emnet ”konserveringscentrenes

placering i det fremtidige museumslandskab”.

Inden dette møde inviterede ODM til

et formøde for alle konserveringscentrene,

konserveringsafdelingerne for de statslige

museer samt Konservatorskolen og NKF-dk.

Resultatet af mødet mellem konservatorerne

var, at det skulle meldes videre til arbejdsgruppen,

at konservatorernes ønske for den

fremtidige financiering af konservering er

en kombination af fast tilskud fra staten

suppleret med et mindre beløb direkte fra

museerne for at fastholde deres interesse i

deres konserveringscentre.

Konservatorerne holdt et formøde for at

klarlægge, hvor vi står i forhold til hinanden.

I dag er der stor forskel på, hvordan konservering

finansieres på de forskellige museer

og konserveringscentre.

Det var vigtigt for alle deltagerne på mødet,

at vi prøvede at finde frem til en fælles

model, som alle kunne leve med, og som så

BULLETIN

vidt muligt ville stille de forskellige centre

ens. Lise Ræder Knudsen og Lars Brock

Andersen havde før møderne gjort et stort

arbejde med at kortlægge, dels hvordan

konservering finansieres i dag, dels hvor

mange penge der rent faktisk af staten

bruges til konservering.

Ved mødet med arbejdsgruppen kunne vi

konstatere, at vores forberedende arbejde med

at afstemme ønsker fungerede, så vi kunne

koncentrere os om at formidle vores input til

arbejdsgruppen. Desværre ser det dog ikke ud

til at have indflydelse på det færdige arbejde.

I løbet af december blev det annonceret, at

Konservatorskolens rektorpost fremover skulle

besættes af kulturministeren. NKF-dk blev

sat på høringslisten af Konservatorskolen og

fremkom med vores kommentarer i den anledning.

I løbet af januar ændredes signalerne

fra Kulturministeriet, og man foreslog nu, at

Konservatorskolen blev en del i den allerede

planlagte fusion mellem Kunstakademiets

Arkitektskole og Danmarks Designskole.

NKF-dk var igen på høringslisten og

fremkom med vores ønsker om at fastholde

Konservatorskolens autonomi og ønsker om,

at faget blev repræsenteret tydeligt i den

nye institutions bestyrelse.

Konserveringslandskabet set fra www.bevaringscenter.dk

har NkF-dk en politisk betydning?

Af Karen Borchersen

At det dog ikke er nødvendigt at være på

høringslisten for at komme til orde – og

blive hørt - har vi set meget tydelige eksempler

på i denne høringsrunde.

Selvom der var en meget kort høringsfrist

i den anden runde, lykkedes det at få

høringsindlæg fra hele verden, som støtter

Konservatorskolens ønske om autonomi og

fortsat højt forskningsniveau.

Fra Ministeriets høringsnotat har jeg sakset

følgende afsnit fra afsnittet om ”Fortsat

autonomi og selvstændighed for konserveringsuddannelsen

i den fusionerede

institution”:

”Kulturministeriet finder det væsentligt, at

de fagområder og uddannelser, der indgår

i fusionen, fortsat sikres en selvstændig

profil og selvstændig mulighed for fortsat

udvikling – nationalt og internationalt. Den

konkrete organisering vil imidlertid være

den kommende bestyrelses ansvar.

Kulturministeriet finder dog – på baggrund

af høringssvarene – anledning til at justere

forslaget således, at det tydeligere fremgår,

at de enkelte fags faglighed og profil skal

bevares.”

Det nytter altså!! n

3


50 år gamle nyheder

I anledning af det aktuelle lovforslag omkring fusion af Konservatorskolen med Arkitekt- og

Designskolen - og som et input til vores fags historie - bringer vi igen artiklen om planerne

om en ny studieretning på Kunstakademiet ”med restaurering som eksamensfag”.

De 50 år gamle planer om en ”selvstændig studieretning” blev heldigvis til mere end blot

en afdeling, de blev til en selvstændig og meget livskraftig skole.

Også i 1961 var samarbejdet med aftagerinstitutionerne vigtigt. Tiden har jo vist at vi i

kraft af videnskabeliggørelsen af vor profession ikke bare kan varetage håndværksmæssige

opgaver men ikke mindst også forskningsbaserede problemløsninger.

restaurering som eksamensfag uddannelsens tilrettelægning

Kunstakademiet har i disse dage paa opfordring

af Nationalmuseet taget det første

skridt til oprettelsen af en ny studieretning.

Det drejer sig om en kunstnerisk og praktisk

forsvarlig uddannelse af de folk, der skal restaurere

vore gamle kunstværker og bygninger,

og den spæde begyndelse er gjort ved

ansættelsen af nogle unge billedhuggere til

at foretage forskellige restaureringsarbejder

rundt om i landet.

Mens man hidtil har kunnet klare sig med de

faa restauratorer, der saa at sige havde det

i sig, er behovet for egnede folk i de senere

aar steget betydeligt. Og samtidig betyder de

gamle haandværks forfald at færre og færre

umiddelbart kan gaa ind i arbejdet. Paa den

baggrund rettede inspektør, dr. Otto Norn fra

Nationalmuseet en henvendelse til Kunstakademiet,

hvor han straks mødte tilslutning.

Blandt de professorer paa akademiet, der

især har arbejdet med ideen, er Palle Suenson,

Mogens Koch og Mogens Bøggild, og

det er den sidste der over for Information gør

rede for de foreløbige planer:

De penge, vi foreløbig har faaet bevilget,

strækker kun til ansættelsen af et par billedhuggere

paa halvdagsjob. Alligevel betyder

det et skridt i den rigtige retning - dels fordi

det er en fordel for kunstneren at faa sit

væsentlige levebrød gennem et arbejde,

der har at gøre med hans kunst, og dels

fordi jobbet i sig selv betyder en videreuddannelse.

Der er ikke saa langt herfra til at

restaurering kan blive et fag, der anerkendes

som speciale, baade for arkitekter og

billedhuggere. Og en skønne dag haaber vi

at kunne oprette en helt selvstændig skole

med selvstændig studieleder.

- Hvordan kunne man tænke sig en egentlig

restauratoruddannelse organiseret?

- Man vil forvente, at de unge, der søger

ind paa skolen, har en haandværksmæssig

Caritas Springvandet - Dronningens fødselsdag 2010

Foto: Susanne Trudsø

Om forfatteren

Else Sandvad er uddannet journalist

og var ansat på avisen

Information, hvor artiklen oprindelig

blev trykt.

Blandt hendes fagområder var

blandt andet museumsverdenen

og kunsthåndværket

Ny studieretning paa kunstakademiet

Else Sandvad - juli 1961

læretid bag sig, og det bliver derefter akademiets

opgave at give dem en teoretiskpraktisk

uddannelse, der til dels vil kunne

falde sammen med den, elever paa billedhuggerskolen

eller arkitektskolen normalt

faar. Den teoretiske del af uddannelsen kan

4 BULLETIN


man vel karakterisere som en speciel linje

med et klassisk grundlag.

Dertil skulle saa knyttes et praktisk

samarbejde med dem, der skal være deres

arbejdsgivere senere: Nationalmuseet og

andre instanser, der arbejder med restaureringsopgaver

- hvert aar i sommermaanederne,

først om rent manuelle opgaver, senere

om større og mere selvstændige. Man

har jo tidligere haft folk, der på grundlag af

specialer af forskellig art, gennem personligt

arbejde med en eller anden opgave over

lange perioder naaede frem til at have det

nødvendige overblik over helheden. Man

kan pege paa Bindesbøll - se paa hans

Bombebøsse paa Christianshavn: Huset er

bygget i en af kunsthistoriens daarligste

perioder, og alligevel formaar det fuldt ud at

hævde sig i husrækken og glide fuldstændig

naturligt ind i det historiske gadebillede.

Eller Kaare Klint og hans arbejde med at

bygge Frederiks Hospital om til Kunstindustrimuseum.

Der findes stadig restauratorer,

der mestrer kunsten, men de bliver færre og

færre. Skal der skaffes efterfølgere til dem,

maa det blive akademiets opgave gennem

faa aars uddannelse at give de unge dels

den nødvendige teori, dels et spejlbillede af

det praktiske - og gøre det i samraad med

dem, der har brug for arbejdskraften. Og

skal det blive en uddannelse, man kan leve

af, er det nødvendigt, at den ender med

afgangseksamen.

- Og hvilke opgaver venter saa de akademisk

uddannede konservatorer?

- Opgaverne bliver flere og flere, og de

bliver af højst forskellig art.

opgavernes art

Som skoleopgave for arkitekter kunne man

nævne indretningen af Assistenshuset til

nutidig brug den dag, laanevirksomheden

i huset slutter - uden at husets historiske

værdi gaar tabt. Og for billedhuggerne

overførelsen af reliefferne paa Frederiksborg

Slot til de materialer, de oprindelig var lavet

i: Sandsten. For øjeblikket er de attrapper af

zink. Eller opgaven med a faa renæssancebrønden

paa Københavns Gammeltorv ned

paa jorden igen, hvor den hører hjemme.

I øvrigt har akademielever været med i

arbejde af den art tidligere, for eksempel

ved restaureringen af Frelserkirken. Men det

var i mindre organiseret form.

Man kan maaske tale om, at konservatoruddannelsen

kommer til at gaa imod tidens

øvrige tendens: man vil uddanne folk til

BULLETIN

kunstnere, ikke til specialister. Og det vigtigste

ved uddannelsen er lige ved at være, at

konservatorerne lærer samarbejde. Baade

paa den maade at de lærer af udlandet,

hvor man i mange tilfælde stadig har de

haandværk repræsenteret, som vi har glemt

herhjemme - derfor burde sprogundervisning

ogsaa lægges ind i timeplanen, først

og fremmest italiensk - og paa den maade,

at de lærer at gaa ind i et fælles arbejde

for et fælles maal. Man kan nævne endnu

en enkeltopgave, det kunne ligge lige for

at tage fat paa: Rekonstruktionen af de

gamle vandkaskader paa Frederiksborg

Slot - det er C. Th. Sørensens ønskedrøm og

er naturligvis først og fremmest en opgave

for særuddannede havearkitekter. Men en

saadan rekonstruktion ville betyde, at slottet

fik væsentlig mere turistinteresse - og

det betyder igen, at man maatte se større

parkeringsproblemer i øjnene. Skal de løses,

uden at byens særpræg gaar tabt, maa

en byplanlægger med pietet drages ind

i arbejdet. Og samtidig maa der gøres et

oplysningsarbejde for at gøre Hillerøds faste

indbyggere interesseret i sagen. Ringene

breder sig. . .

Det er ikke opgaver, man vil komme til at

mangle. Men uddannelsen maa sættes i

gang snarest, mens de sidste af de gamle

eksperter endnu kan give traditionerne

videre. n

5


NkF-dk.dk

Foreningens nye hjemmeside

Lige omkring tidspunktet for udgivelsen af

dette 3. nummer af Bulletin i det nye layout

åbner vores nye hjemmeside.

Lay-out og programmering har vi lagt i

hænderne på Peter Broo som tidligere har

lavet hjemmesider for Politiken med flere.

Ud over en æstetisk opdatering er hjemmesiden

også blevet mere overskuelig. Det

er desuden blevet enklere at ændre og

opdatere indholdet.

Bestyrelsen glæder sig meget til at komme

i gang med at udforske de nye muligheder

og opfordrer hermed jer alle til at gå ind og

være med!

Vi vil sætte stor pris på alle tilbagemeldinger,

både ris, ros og gode ideer.

Der er på den nye hjemmeside gjort endnu

mere plads til emnegrupperne.

Vi vil kraftigt opfordre til at referater fra

møder med mere bliver lagt ind på gruppernes

sider.

mailingliste og passwords

Når den nye hjemmeside går i luften vil

mailinglisten og adgang til hjemmesidens

lukkede del fungere anderledes.

Mails fra mailinglisten vil blive sendt til de,

der er på mailinglisten i dag, men ønsker

man at komme på mailinglisten – eller at få

ændret mailadresse med mere, så skal det

indtil videre ske med en mail til postmaster@nkf-dk.dk.

For at få adgang til hjemmesidens lukkede

del vil vi bede jer om at udfylde en

formular på hjemmesiden. I denne formular

www.nkf-dk.dk

kan I desuden angive om I vil kunne findes

i vores medlemsliste eller under ”find en

konservator”, ved at sætte et hak i feltet

”offentlig”.

Vi har valgt at bede jer selv om dette, for at

I kan tage det valg, om I ønsker at fremgå

af medlemslisten.

(I medlemslisten fremgår kun navn og

mailadresse).

Det vil dog kun være ordinære og ordinærplus

medlemmer, der vil kunne vises på

hjemmesiden. Men alle vores medlemmer

kan få adgang til fora, jobbørs med mere.

Hjemmesiden kan fortsat findes på

www.nkf-dk.dk n

6 BULLETIN


NkF-dk

BULLETIN

Avissælger foran Café Vladivostok i det jødiske kvarter omkring Vognmagergade, 1908

Foto fra Udstillingen “At blive Københavner” på Københavns Museum

Generalforsamling og arrangement

Lørdag d. 7. maj 2011 kl. 11.00 i havesalen

på Københavns Museum.

Mødested Vesterbrogade 59, 1620

København V.

Dagen indledes med omvisning i

museets udstilling: ”At blive Københavner”

Udstillingen “At blive københavner” fortæller

historien om København som indvandringsby

og opfordrer dig til at tale med om

identiteter i storbyen.

Efter omvisning og diskussion er der frokost,

som skal bestilles på forhånd ved mail til:

majrygaard@gmail.com senest torsdag d.

28. april. NKF-dk er vært.

Generalforsamlingen starter kl. 13.30.

Dagsorden ifølge vedtægterne som kan ses

på side 12:

1. Formandens beretning for det forløbne år

2. Regnskabsaflæggelse og budget

3. Optagelse af ordinære og ordinær-plusmedlemmer

4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller

medlemmer:

a) Ændring af vedtægter for NKF-dk

(se forslag til ændringer på s.13)

b) Kontingentet fastholdes

5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus

en eller flere suppleanter (jf. § 4)

6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant

7. Orientering om fælles nordiske publikationer

og hjemmeside

8. Orientering om E.C.C.O.

9. Eventuelt

Generalforsamlingen er Den danske

Afdelings højeste myndighed og ledes af

en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær

generalforsamling afholdes hvert år inden

udgangen af maj måned.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst

14 dages varsel. Forslag til denne indleveres

skriftligt mindst fem dage før til bestyrelsen.

Forsamlingen er beslutningsdygtig uden

hensyn til deltagerantal.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Der kan stemmes ved fuldmagt

– hver person kan kun medbringe en

fuldmagt. n

7


NkF-dk-regnskab 2010

INDTægTER:

Udgivelser

KUAS

ODM

Kongres

Administration

UDgIFTER:

Udgivelser

Hjemmeside

Medlemsaktiviteter

Bestyrelsen

Forbundsråd

E.C.C.O.

Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011

Kontingent 2009 108.940,00

Kontingent 2010 106.380,00 115.000,00 115.000,00

Debitorer ultimo 10.050,00

Debitorer primo -100.000,00

Annoncesalg 4.100,00 7.000,00 6.000,00

Salg af postprints og andre bøger 1.150,00

Debitorer ultimo 1.600,00

Debitorer primo -3.876,00

Rejsetilskud 1.691,00 10.000,00 10.000,00

Debitor ultimo 1.500,00

Skyldig post primo 10.762,43

Renter 0,00

Indtægter i alt: 142.297,43 132.000,00 131.000,00

Bulletin tryk 11.687,50 25.000,00 15.000,00

Bulletin porto 12.408,00 10.000,00 15.000,00

Meddelser tryk 33.400,00 34.000,00 34.000,00

Nyt layout af Bulletin 10.150,00 10.000,00

Abonnement og opdatering 3.795,00 5.000,00 5.000,00

Ny hjemmeside 11.000,00 50.000,00 10.000,00

Restbetaling 2011 33.000,00

Medlemsarrangementer 565,00 1.000,00 1.000,00

Arbejdsgrupper 0,00 2.000,00 8.000,00

Generalforsamling 3.063,45 2.000,00 5.000,00

ODM-undersøgelse 31.660,00 30.000,00 10.000,00

Bestyrelsesmøder inkl. rejser 4.073,00 12.000,00 6.000,00

Repræsentation 719,70 2.000,00 2.000,00

Deltagelse i Fuglsø 4.258,00 5.000,00

Fuglsø restbetaling 2011 5.200,00

Fællesudgifter 2.112,80 5.000,00 5.000,00

Deltagelse i forbundsråd 4.356,08 4.000,00 4.000,00

E.C.C.O. kontingent 10.254,95 10.000,00 15.000,00

Rejser 1.609,50 10.000,00

68

BULLETIN


Kongres

Administration

BULLETIN

30% af overskud kongres 10.762,43

Regnskab 2010 Budget 2010 Budget 2011

Kontorartikler 9.926,68 8.000,00 4.000,00

Porto 963,00 2.000,00 2.000,00

Gebyrer 3.694,40 1.000,00 2.000,00

Udgifter i alt: 208.659,49 223.000,00 148.000,00

Årets resultat (indtægter - udgifter) -66.362,06 -91.000,00 -17.000,00

STATUS primo 2010

AKTIVER

Konto: 5092302 82.259,48

konto: 10060311 91.916,49

Debitorer (kontingenter) 100.000,00

Debitorer (salg Af annoncer) 3.876,00

Skyldig post (Overskud til forbundsrådet) -10.762,43

i alt 267.289,54

BALANCE

Konto: 5092302 150.921,42

Konto: 10060311 75.056,06

Debitorer ultimo 2010

For meget betalt Fuglsø 1.500,00

Salg af annoncer 1.600,00

Kontingenter 10.050,00

Kontingenter 100.000,00

aktiver i alt 239.127,48

PASSIVER

Egenkapital primo 2010 267.289,54

Over- / underskud -66.362,06

Gæld

Deltagelse i Fuglsø 5.200,00

Restbetaling til ny hjemmeside 33.000,00

passiver i alt 239.127,48

Ordinært medlemsskab 400 kr. pr. år

Ordinært-Plus medlemsskab 400 kr. pr. år

Associeret medlemsskab 350 kr. pr. år

Institutionsmedlemsskab 550 kr. pr. år

Medlemskategorier

Pensionistpris 200 kr. pr. år

Studenterpris 200 kr. pr. år

79


NkF-dk arrangement 25. oktober 2010

I højden med Thorvaldsen

af Winnie Odder

På en kold og blæsende efterårsdag var vi

en flok konservatorer, der blev inviteret

indenfor i varmen til den italienske farvepragt

på Thorvaldsens Museum. I disse år foretages

en stærkt tiltrængt restaurering af alle de

bemalede lofter ved BO KIERKEGAARD ApS

og han og de øvrige medarbejdere, anført

af Katrine Eltang, holdt os indfanget under

loftet i to timer med alle de spændende

detaljer om dekorationernes tilkomst og

liv igennem de seneste 160 år. Når der

skrives ”under loftet”, skal dette forstås helt

bogstaveligt. Vi entrede i tur og orden de to

arbejdsstilladser opsat i hver sin ”køje” på

sydsiden af stueetagen, og kunne ved disse

to eksempler få et godt indblik i af den

spændvidde, der er indeholdt i denne meget

omfattende restaureringsopgave. 4000 m²

udsmykkede lofter er en væsentlig del af det

Eva Bøje Nilsen & Mette Midtgård Madsen, Foto: BO KIERKEGAARD ApS

Gesamtkunstwerk, som udgør denne smukke

bygning på Slotsholmen, der blev realiseret

som en totaliscenesættelse af Thorvaldsen og

hans kunst. Den ombyggede vognremise fra

det andet Christiansborg stod færdig i 1848

til at modtage alle Thorvaldsens skulpturer

samt hans egen private kunstsamling og ikke

mindst den Frie Borger, som efter Enevældens

ophør nu skulle møde Kunsten og

dennes karakterdannende påvirkning. Når vi

her i 2010 tager for givet, at vi har uhindret

adgang til både kunst og alverdens information,

må vi huske, at før 1848 var tilgangen

til kunsten kun forundt de meget få. Museet

blev straks meget populært og Danmarks

første offentlige museumsbygning må siges

stadig at fuldføre sin opgave på bedste vis.

Tidlige tiders brænde- og kulos samt nuti-

dens syreregn plus bilos trænger sig ubarmhjertigt

på i form af et kraftigt smudslag.

Dertil kommer mange, nu i øjespringende,

restaureringer og kompletteringer, som er

foretaget på lofterne i tidens løb. Endvidere

er huset født med en indre skævhed, som i

tidens løb har arbejdet sig frem; idet husets

indre vægge er svagere funderet end de ydre

mure. Det giver sætnings- og revnedannelser,

der ikke tager hensyn til de oprindeligt fint

komponerede udsmykninger.

Omkring 40 kunstnere var beskæftiget i

årene1843-46 med at udføre disse udsmykninger,

der tog sine kunstneriske udgangspunkter

dels i skitser direkte fra bygningens

unge arkitekt M. G. Bindesbøll, dels i de

mange kobberstik-gengivelser fra antikkens

rige formverden, som var disse kunstnere til

10 12

BULLETIN


hånde, bl.a. fra Kunstakademiets righoldige

bibliotek, idet mange af kunstnerne var

studerende ved Akademiet – tænk hvilken

studieopgave at få!

Dekorationerne er udført i fresko-teknik med

kompletterende secco-detaljer. Endvidere

findes dels støbte dels frit modellerede stukudsmykninger

i kalkpuds. De skader, som

i dag søges udbedret, stammer fra sætningsrevner,

overfladesnavs og ikke mindst

tidligere restaureringer! Yderst tankevækkende

for nutidens konservatorer! Som da

også omhyggeligt dokumenterer både skader

og spor efter tidligere behandlinger og ikke

mindst deres eget arbejde, som udføres ud

fra en overordnet helhedstanke om at ”lade

originalen være til stede på latent vis”.

Ældre, gode reparationer fjernes således

BULLETIN

ikke, og dekorationen søges heller ikke bragt

tilbage til en tænkt oprindelse. Arbejdet

søges udført som en regulering af forfaldet,

hvorved der genskabes en balance i hvert enkelt

rum. Udsmykningerne i de enkelte rum er

meget forskelligt bevaret, så der er en stadig

dialog kollegerne imellem om hvilket niveau,

der er det rette i det enkelte tilfælde.

Selve arbejdet foregår, medens museet er

åbent. Publikum kan frit passere under de

opbyggede platforme i de mindre ”køjer”

langs bygningens ydervægge, og den ene af

disse er konstrueret, så man får et godt kig

op lang loftets kanter og her kan følge konservatorernes

arbejde. Arbejdet er beregnet

til at være afsluttet ca. 2013. Det kommende

halve års tid arbejdes der i korridoren mod

den indre gård, og her opbygges arbejdsstil-

ladser lidt anderledes uden indsyn.

Vil I vide mere om denne spændende bygning,

kan jeg meget varmt anbefale Bente

Langes bog om Thorvaldsens Museum: Bygningen,

Farverne, Lyset. Det er ren lystlæsning

– og vi kan jo heldigvis selv komplettere

afslutningen i denne bog fra 2002 med,

at bygningens facader nu virkelig er blevet

rensede, også ved BO KIERKEGAARD ApS,

i årene 2001-08, så Museet atter smiler –

snart også indendørs.

Facaderestaureringerne publiceres i Meddelelser

fra Thorvaldsens Museum, med

forventet udgivelse i 2011. Lofternes restaurering

forventes ligeledes publiceret samme

sted. n

Formidlingsstillads Foto: BO KIERKEGAARD ApS

11


Foreningen NkF-dk

vedtægter for Nordisk konservator-

forbund - Danmark

senest ændret på generalforsamlingen maj 2010

§ 1 Foreningens navn

stk. 1. Foreningens navn er Nordisk Konservatorforbund

Danmark (forkortet NKF-dk).

På engelsk hedder foreningen Nordic Association

of Conservators – Denmark.

Dens formål er at fremme konservatorprofessionens

interesser fagligt og politisk.

Kendskabet til professionen fremmes gennem

samarbejde med relevante interesseorganisationer

og ved afholdelse og formidling

af faglige sammenkomster, seminarer

o.lign. samt fælles nordiske møder. NKF-dk

er en del Nordisk Konservatorforbund.

§ 2 Medlemmer

Foreningen udgøres af følgende medlemskategorier:

stk. 1. Ordinære medlemmer. Som ordinære

medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet

personale ved danske

museer, arkiver, biblioteker eller lignende

værksteder, der som minimum har en 3-årig

uddannelse fra Konservatorskolen ved Det

Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende

anerkendt uddannelsesinstitution (jf.

E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements

for Education in Conservation/Restoration).

Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant

erhvervserfaring ved et eller flere

anerkendte konserveringsværksteder.

Personer med yderligere 2 års konserverings

uddannelse (kandidater) kan optages som

ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens

ordinære medlemmer pr. 1. januar 2011

overgår til ordinær-plus medlemskab.

Personer med en ikke-konserveringsfaglig

uddannelse, som har en udpræget faglig

relation til konservator-faget kan på baggrund

af en vurdering af vedkommendes

indsats og erfaring ekstraordinært optages

som ordinært medlem.

Skriftlig ansøgning om ordinært medlemskab

stiles til bestyrelsen 3 måneder inden

generalforsamlingen. Ansøgningen skal

indeholde oplysninger om ansøgerens

uddannelse og erhvervserfaring. Bestyrelsen

nedsætter et bredt sammensat fagligt

udvalg, der træffer afgørelse om, hvorvidt

ansøgeren opfylder optagelseskriterierne

samt hvilke konserveringsværksteder og uddannelsesinstitutioner,

der kan anerkendes.

Generalforsamlingen godkender optagelsen

på baggrund af optagelsesudvalgets indstilling.

stk. 2. Associerede medlemmer. Som associerede

medlemmer optages konservatorer

under uddannelse, medhjælpere, museumsfolk

og andre interesserede i konserveringsspørgsmål,

såvel enkeltpersoner som

institutioner.

Associeret medlemskab giver ret til deltagelse

i NKF’s arrangementer og til deltagelse

i generalforsamlingen med taleret, men

ikke med stemmeret.

stk. 3. Æresmedlemmer. Til æresmedlemmer

kan generalforsamlingen udpege personer,

der på fortjenstfuld måde har bidraget til

fremme af konserveringen i Danmark.

Æresmedlemmer er kontingentfrie og har

status som ordinære medlemmer.

stk. 4. Det tillades kun ordinære medlemmer

at titulere sig som medlem af NKF-dk.

Misbrug kan medføre eksklusion.

stk. 5. Et studentermedlemskab er et

associeret medlemskab med reduceret

kontingent. Dette gælder også for ordinære

medlemmer, der ønsker at ændre status

til studerende. Studerende med tidligere

ordinært medlemskab vender automatisk

tilbage til dette efter studenterstatus ophør.

Ansøgning om studentermedlemskab samt

dettes varighed behandles og besluttes af

bestyrelsen.

§ 3 Kontingent

stk. 1. Medlemmerne betaler til de med

Nordisk Konservatorforbunds virksomhed

forbundne udgifter et kontingent, som fastsættes

af generalforsamlingen. Kontingentet

betales forud for ét år ad gangen.

Medlemmer, der pga. alder er uden for aktiv

tjeneste, samt studerende betaler kontingent

svarende til halvdelen af ordinært

medlemskontingent.

Den Danske Afdelings midler indsættes på

bank-, sparekasse- eller giro-konto, hvorover

der kan disponeres af kassen ifølge

bestyrelsens beslutninger, dog mindst i forening

med formanden eller næstformanden.

§ 4 Bestyrelsen

stk. 1. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen

valgt bestyrelse, bestående af en

formand og fire bestyrelsesmedlemmer.

Formanden vælges for ét år ad gangen,

genvalg dog tilladt. Af de øvrige bestyrelsesmedlemmer

afgår hvert år to efter tur efter

anciennitet, genvalg dog tilladt.

Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære

og ordinær-plus medlemmer. Bestyrelsen

fastsætter selv sin forretningsorden, samt

konstituerer sig med næstformand, kasserer

og sekretær. Bestyrelsesmøde indkaldes af

formanden, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer

ønsker det.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når tre bestyrelsesmedlemmer

deraf den ene formanden

eller næstformanden, er mødt. Bestyrelsens

beslutninger træffes med almindelig

stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er

formandens stemme afgørende.

Over bestyrelsens møder fører sekretæren et

referat, der godkendes af de deltagende bestyrelsesmedlemmer

på det næstkommende

bestyrelsesmøde.

I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden,

indtræder i stedet en suppleant valgt af

generalforsamlingen.

§ 5 Regnskabet

stk. 1. Regnskabsåret er 1. januar - 31.

december. Regnskabet, der føres af kassereren,

skal vare færdigt fra dennes hånd den

efterfølgende 15. januar, og inden afholdelse

af ordinær generalforsamling være

revideret af revisorerne, både talmæssigt og

kritisk.

12 BULLETIN


§ 6 Ordinær generalforsamling

stk. 1. Generalforsamlingen er Den Danske

Afdelings højeste myndighed og ledes af en

af forsamlingen valgt dirigent.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert

år inden udgangen af maj måned med en

dagsorden, der minimum skal indeholde

følgende punkter:

1. Formandens beretning for det forløbne år

2. Regnskabsaflæggelse og budget

3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus

medlemmer

4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller

medlemmer

5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus

en eller flere suppleanter (jf. § 4)

6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant

7. Orientering om fælles nordiske publikationer

og hjemmeside

8. Orientering om E.C.C.O.

9. Eventuelt

BULLETIN

Generalforsamlingen indkaldes med mindst

14 dages varsel. Forslag til denne indleveres

skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen.

Forsamlingen er beslutningsdygtig uden

hensyn til deltagerantal.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Der kan stemmes ved fuldmagt

– hver person kan kun medbringe en

fuldmagt.

Over forhandlingerne føres et referat, der

bekræftes på førstkommende bestyrelsesmøde

og som publiceres i foreningens blad.

Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær

generalforsamling, når en fjerdedel af medlemmerne

skriftligt fremsætter ønske herom.

Ved ekstraordinær generalforsamling er

samme regler gældende som ved ordinær

generalforsamling.

§ 7 Ophævelse af foreningen

stk. 1. Ophævelse besluttes ved generalforsamling

med mindst tre fjerdedels stemmeflerhed.

Der træffes samtidig bestemmelse

om anvendelsen af de i foreningens kasse

beroende midler.

§ 8 Moderforeningen

stk. 1. Nordisk Konservatorforbund - Danmark,

er tilsluttet Nordisk Konservatorforbund

og underordnet dettes love (Stadgar).

Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,

hvoraf den danske afdelings formand er

født medlem, bestyrelsen udpeger ét eller to

medlemmer. n

Forslag til ændringer

af “vedtægter for Nordisk konservator-forbund - Danmark

Efter diskussionen på sidste års generalforsamling

har vi valgt at foreslå, at studenter

ikke længere kan have et særligt studentermedlemsskab,

men at de ligesom pensionister

opnår en rabat.

Der har siden sidste generalforsamlings vedtagelse

af den nye medlemstype ”Ordinært

plus” været en del debat om niveauet af

medlemskaber: ” – er der nu a- og b-medlemmer

blandt de ordinære medlemmer?”

Det er ikke bestyrelsens intention, at der skal

være a- og b- medlemmer. Men vores ordinære

medlemskab opfylder ikke E.C.C.O.’s

kriterier om ordinære medlemmer. Vi valgte

derfor at lave et ”E.C.C.O.”-medlemskab,

som vi kaldte ”ordinært plus”. Men da

dette kan give en del forvirring og usikkerhed

har vi valgt at præcisere navnet til

”ordinært+E.C.C.O”.

I Danmark og i NKF i resten af Norden er alle

ordinære medlemmer lige. I forbindelse med

E.C.C.O. er det kun ordinært+E.C.C.O. der

tæller, når vi skal opgøre vores medlemstal.

Det vil også være hensigtsmæssigt,

at foreningens E.C.C.O. delegat er

ordinært+E.C.C.O.-medlem, - det er den

eneste plads, som ikke kan varetages af et

ordinært medlem.

Vedrørende ændringsforslaget til §8

udspringer forslaget af vedtagelsen af

ændringsforslag til stadgar sidste år, om

at formanden i de enkelte sektioner kan

erstattes af et andet bestyrelsesmedlem.

I § 1 indsættes nederst: NKF-dk anerkender

E.C.C.O. Professional Guidelines (I): The

Profession, (II): Code Of Ethics og (III):Basic

Requirements for Education in Conservation-Restoration

Medlemmer af NKF-dk anerkender ICOM’s

Museumsetiske regler.

I § 2 stk 1 Medlemmer slettes sætningen

(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements

for Education in Conservation/Restoration).

I stk. 3. ændres sætningen ”Æresmedlemmer

er kontingentfrie og har status som

ordinære medlemmer. ”

til ”Æresmedlemmer har status som ordinære

medlemmer. ”

I stk. 4 tilføjes ordinær+E.C.C.O.

stk. 5. slettes

§ 3 Kontingent

I stk. 1. tilføjes nyt afsnit 2: Studerende kan

søge om at betale studenterkontingent.

Studenterkontingent svarer til halvdelen af

ordinært medlemskontingent.

I afsnittet ”Medlemmer der pga. alder er

udenfor aktiv tjeneste , betaler kontingent

svarende til halvdelen af ordinært medlemskontingent.”

slettes ” samt studerende”

Der tilføjes nyt afsnit: ”Æresmedlemmer er

kontingentfrie”

I § 4 stk. 1. ændres sætningen ”konstituerer

sig med næstformand, kasserer og

sekretær”

til ”konstituerer sig med næstformand og

kasserer.”

Sætningen: “Over bestyrelsens møder fører

sekretæren et referat”

ændres til “Over bestyrelsens møder føres

et referat.”

I § 8 Moderforeningen ændres sætningen:

”Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet,

hvoraf den danske afdelings formand

er født medlem, bestyrelsen udpeger eet

eller to medlemmer. ”

til ”Der er indtil tre danske medlemmer i

Forbundsrådet. Disse udpeges af bestyrelsen.”

n

13


Haiti 2010. Foto: Chuck Holton

blue shield Denmark

Af Søren la Cour Jensen, museumsinspektør, Industrimuseet Frederiks Værk, og Marlene Kloster Hedegaard, ODM.

Den 12. januar 2010 blev Haitis hovedstad

Port-au-Prince ramt af et altødelæggende

jordskælv. 220.000 mennesker omkom og

boliger, virksomheder og institutioner blev lagt

i ruiner. Ifølge FN var jordskælvet i Haiti den

værste naturkatastrofe, man nogensinde havde

stået overfor.

FN, Røde Kors, Læger uden Grænser, og en lang

række andre organisationer rykkede hurtigt

ind i landet og påbegyndte det livsnødvendige

rednings- og nødhjælpsarbejde.

Kernen i det haitianske samfund og dets

bærende institutioner lå i ruiner. Ud over den

umiddelbare menneskelige katastrofe var hele

det civile samfunds grundlag, de administrative

og historiske arkiver, regeringsbygninger,

museer og biblioteker blevet ødelagt.

Som respons til denne udfordring aktiverede

den internationale organisation Blue Shield sit

netværk og kunne kort efter jordskælvet sende

fagfolk fra det meste af verden med ekspertise i

konservering, faglig indsigt i genstande og arkivalier,

bygningsarkæologi, historie m.m. til Haiti

og der påbegynde det tilsyneladende umulige

arbejde med at organisere indsatsen for at

redde den haitianske kulturarv fra jordskælvets

ødelæggelser.

Blue Shields indsats i Haiti skal være med til at

sikre genopbygningen af et totalt ødelagt samfund,

sikre at Haitis kulturarv ikke går tabt, og

at de administrativt nødvendige arkiver kommer

i funktion igen.

Altomfattende ødelæggelser som i Haiti

er lykkeligvis sjældne. Men vores fælles

kulturarv bliver jævnligt ramt eller truet af

mere overskuelige trusler eller ulykker. Det

kan være oversvømmelser, brand, sammenstyrtninger

eller skader fra el- og vandinstallationer.

Da er det vigtigt, at der findes

et netværk, der kan hjælpe og støtte den

enkelte institution med arbejdet for at sikre

eller redde bygninger, genstande, bøger

eller arkivalier, hvis skaden har et så stort

omfang, at den enkelte institution ikke kan

håndtere den selv.

Der bliver nu blandt danske museumsfolk, knyttet

til Organisationen Danske Museer, arbejdet

aktivt for at etablere en national komité af Blue

Shield i Danmark. Dette arbejde får fuld opbakning

fra de nationale repræsentanter for de

fire internationale organisationer, der stod bag

grundlæggelsen af det internationale Blue

Shield. De dækker arkiver, museer, biblioteker og

den arkitektoniske kulturarv ved hhv. ICA,

ICOM, IFLA og ICOMOS.

Et Blue Shield Denmark skal med tiden blive

aktiv i det forebyggende arbejde, kunne tilbyde

mindre uddannelsesforløb, foredrag, netværksdannelser

og kunne fungere som informations-

og vidensbank i forhold til trusler mod vores

fælles kulturarv.

Foruden et lokalt dansk netværk og beredskab

skal den danske komite også kunne bidrage på

den internationale scene ved katastrofer som

i Haiti, sammenstyrtningen af arkivet i Køln,

oversvømmelser i Prag eller mindre lokale ulykker,

hvor kulturarv er truet af naturens luner eller

menneskeskabte forhold.

Det kommende år vil der blive nedsat en arbejdsgruppe

for Blue Shield Denmark. Arbejdet

i startfasen vil bl.a. tage fat på oprettelsen af

en hjemmeside og udarbejdelse af vedtægter

med forventning om at kunne afholde stiftende

generalforsamling i 2012. n

LÆSETIPS!

Læs mere om det internationale Blue

Shield arbejde på:

www.blueshield-international.org

Du kan kontakte den danske initiativgruppe:

blueshield@dkmuseer.dk

14 BULLETIN


BULLETIN

FAKTA

Blue Shield er funderet i et samarbejde

mellem de internationale kulturarvsorganisationer

ICA, ICOM, IFLA, ICOMOS

og CCAAA og arbejder med udgangspunkt

i Haag-konventionen fra 1954

om bevaring og beskyttelse af den

nationale og internationale kulturarv.

Blue Shields rolle er flerstrenget og

søger bl.a. at arbejde for tættere samarbejde

og informationsdeling mellem

professionelle og myndigheder i bestræbelsen

på at sikre den bedst mulige

indgriben ved trusler mod kulturarven.

• at bidrage til koordineringen af et

nationalt netværk af fagfolk og institutioner,

der arbejder med kulturarven.

• at sikre hurtig og faglig assistance

ved større trusler og ulykker, der

involverer og skader den umistelige

kulturarv nationalt som internationalt.

• at støtte og bidrage i tilfælde af

krige, menneske- og naturskabte trusler

og katastrofer, der truer, skader eller

har ødelagt den fælles kulturarv.

eva vibeke Therkildsen

Jeg blev valgt ind i NKF-dk’s bestyrelse som suppleant ved

generalforsamlingen i 2010 og har deltaget i møderne siden.

Ved sidste møde overgik jeg til at være fuldgyldigt medlem af

bestyrelsen efter Elisabetta Bosettis udtræden. Jeg er uddannet

fra Konservatorskolens kulturhistoriske linje og har skrevet

speciale inden for konservering af tekstiler, som også er den

genstandsgruppe, jeg har beskæftiget mig mest med både før

og efter færdiggørelsen af kandidatstudiet. Jeg synes, NKF har

Ordinært medlemskab

Ordinære medlemmer har stemmeret

og kan indvælges i bestyrelsen. For at

blive ordinært medlem skal man som

minimum have en 3-årig konserveringsfaglig

uddannelse suppleret med

ét års erhvervsarbejde på et anerkendt

værksted.

Kontingentet er pt. 400 kr.

Ordinær-plus-medlemskab

Ordinær-plus-medlemmer har udover,

hvad der kræves som ordinært medlem,

yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse

- i alt fem års uddannelse og ét

års erhvervserfaring.

Kontingentet er pt. 400 kr.

Associeret medlemskab

Alle, der ønsker det, kan blive associeret

medlem af foreningen, men har ikke

stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.

æresmedlemskab

er kontingentfrie og har status som

ordinære medlemmer.

Ny i bestyrelsen

NKF-dk Medlemskab

Institutioner

kan være medlemmer og har status som

associerede medlemmer.

Kontingentet er 550 kr.

Pensionistkontingent

er for medlemmer der pga. alder er uden

for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat

grænsen til 65 år).

Kontingentet er det halve af ordinært

medlemskab: 200 kr.

Studentermedlemskab

er et associeret medlemskab med

reduceret kontingent. Studerende med

tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab

vender automatisk tilbage til dette

efter studenterstatus ophør.

Ansøgning om studentermedlemskab

samt dettes varighed behandles og besluttes

af bestyrelsen.

Kontingentet er halvdelen af det ordinære:

200 kr.

en vigtig opgave i at tale vort fags sag i politiske sammenhænge,

og mener desuden, at organisationen er meget væsentlig

for sammenholdet og det sociale liv i en lille branche som vores.

Derudover er NKF-dk de danske konservatorers vigtigste bindeled

til kolleger i resten af verden. Jeg er glad for at have fået

muligheden for at deltage i dette arbejde og vil gøre mit bedste

for at bidrage hertil n

15


Fuglsø 2010

Fuglsø-jomfruernes bekendelser

Af Maiken Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen

Tre intense dages inspiration, faglige

inputs og networking. Det var, hvad de to

naturhistoriske konservatorstudiner Maiken

Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen fik

ud af ODMs kulturhistoriske årsmøde på

Fuglsøcenteret, som førstegangsdeltagere i

efteråret 2010.

En kold november morgen begynder turen

fra København mod Organisationen Danske

Museers årsmøde på Fulgsøcenteret på

Djursland. Stemningen er høj i den lille

Toyata Yaris, da vi drager af sted mod Sjællands

Odde. Tilmeldingen til mødet er nøje

overvejet, da over 3000 kroner for cirka

to dages møde er en stor udgift, som kan

mærkes i økonomien, når man er studerende

med begrænsede midler. Dette er dog også

medvirkende til at motivationen er høj. Allerede

på færgen får man en lille anelse om

mødets størrelse, da det ser ud som om, alle

kender hinanden på forhånd - så måske det

ikke var så dum en idé endda at tage med.

Den tilsendte deltagerliste viser da også,

at der kommer knap 500 museumsfolk til

mødet, og med det tætpakkede program

får vi travlt de næste par dage. Programmet

for den konserveringsfaglige gruppe starter

første aften med fire naturhistorisk interessante

oplæg efter hinanden – Ion Meyer

fortæller om konserveringen af anatomiske

voksafstøbninger, hvorefter de tre næste

oplæg er af palæontologisk karakter. Først

fortæller Zina Fihl om hvalkonserveringen

i Bergen, dernæst fortæller Trine Sørensen

om fossileringen, eller mangel på samme,

af Gram lerets hajer. Frank Osbæck afslutter

trekløveren med utrolig entusiasme og

smittende glæde over præparationsfaget, så

man ikke kan andet end at blive tryllebundet.

Hver eneste foredragsholder bidrager med

sine egne personlige indtryk og sin faglige

ekspertise, hvorved man får en masse forskellige

inputs at tage med sig hjem.

Maden på Fuglsø har fortjent et afsnit for

sig selv. Tre retters buffet til aftensmad kan

være svært at styre. Dette måtte vi sande på

egen mave, og vores medstuderende med,

da han kom ned fra dessertkagebordet med

et bjerg af fire forskellige kager og med

panik i øjnene sagde, at han ikke kunne

vælge. Det er godt Fuglsømødet bliver holdt

i november, så har man hele vinteren til at

tære på de depoter, man har opbygget her.

På andendagen begynder vi at shoppe og

se hvilke andre interessante oplæg der

afholdes i de andre faggrupper. Her finder

vi hurtig ud af, at der er mange måder at

holde Fuglsømøde på. I de fem faggrupper

Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi,

Nyere tid, Konserveringsfaggruppen og

Udstilling og design er der ikke to, som kører

mødet på samme måde. Nogle grupper

har inddelt dagene i temaer. For eksempel

tager Nyere tid afsæt i Museumslovens

fem ben: Indsamling, bevaring, registrering,

forskning og formidling. Forhistorisk

arkæologi har et tema for hver dag, først

forskning og derefter grave og gravpladser.

I sidstnævnte gruppe introduceres det i

programmet, at de i år har indlagt længere

oplæg, og dermed er der plads til færre.

Med dette menes, at oplæggene i gennemsnit

tager 10-20 minutter. Et er dog sikkert,

der er ikke to måder, som er ens. Dog bliver

der på sidstedagen i Konserveringsfaggruppen

henholdt til, at der mangler tid

til at diskutere faglige problemstillinger

mellem oplæggene. Her varer oplæggene

i gennemsnit 30-45 minutter og kører i

en lind strøm efter hinanden i de to dage,

mødet varer. Med oplæg af denne længde,

når man at få en vis indføring i problemstillingen,

og dermed ville det være brugbart

med plads til diskussion efterfølgende, ikke

mindst af, hvad man rent etisk kan tillade

sig at gøre ved en given genstand, når man

er konservator.

For os handler mødet ikke kun om den

faglige substans, men også om at møde

nogle mennesker fra ”den virkelige verden”.

Når man mest har sin gang på en uddannelsesinstitution,

kan verden meget nemt

gå hen og blive meget lille. Skolen opfordrer

derfor også de studerende til at deltage i

mødet og har lavet luft i skemaet, så der

er mulighed for at komme af sted. Det er

enormt inspirerende at høre fra mennesker,

som har arbejde inden for det felt, vi en dag

håber på at være en del af. Ikke mindst, er

det spændene at høre, hvilke problemstillinger

der er aktuelle netop nu. Fremtiden

ser ikke helt lys ud, når snakken falder på

den skrantende økonomi og stillinger, der

ikke bliver genbesat efter fratrædelser.

Bevidstheden omkring faget er i vores øjne

uhyre vigtig, både internt i faget, men også

i den øvrige museumsverden og resten

af samfundet. Ved at gøre bevågenheden

til faget høj, skabes en interesse, som

forhåbentligt bevirker, at konservatorerne

bliver uvurderlige eller i det mindste ikke

glemmes, når der skal forhandles arbejdspladser.

Arkæologerne, som ofte er de

kulturhistoriske konservatorers nærmeste

kollegaer, erkender efterhånden vigtigheden

af konserveringsfaget. Vores opfattelse

er, at dette endnu ikke altid er tilfældet

for biologerne, som ofte er dem vi, som

naturhistoriske konservatorer, kommer til at

arbejde tæt sammen med. Som fagområde

er naturhistorisk konservering en nyere

disciplin, og dermed er vi ikke integreret på

samme måde i museumsverdenen. Netop

derfor er det enormt givende at deltage i

et stormøde som ODMs møde på Fuglsø. Vi

kan lære af de mere etablerede konserveringsdicipliner

og samtidig blive synlige på

”museums-scenen”.

Efter den store fest torsdag aften og den

sidste omgang overdådig morgenmadsbuffet

presser vi igen fem voksne mennesker

ind i Yaris for at tage turen tilbage til

København. Vi kan varmt anbefale andre

konservatorstuderende at tage til mødet og

håber at der kan laves en løsning, som kan

gøre det billigere for studerende at deltage.

Så lover vi ikke at spise så meget, for det

var bestemt ikke sidste gang vi har været

med på Fuglsø - med alt hvad det indebærer.

n

16 BULLETIN


emnegrupper

møde i klima- og Transportgruppen

Af Sille Bræmer Enke

Fredag d. 5. november 2010 på Den Arnamagnæanske

Samling

Under morgenmaden bliver der talt om

forskellige emner som fotodokumentation,

opbevaring af kompositte genstande, udvekslet

erfaringer med forskellige digitale medier

og problemer med ændringer af forskellige

materialers kvalitet.

Christina Krüger Henningsen fortæller om en

netop modtaget samling. Den er placeret i et af

KB’s magasiner og afgiver en ubehagelig lugt,

som spreder sig til resten af magasinet. Vi taler

om forskellige løsningsmuligheder f.eks. isolering

af de enkelte genstande i æsker indtil en

mere langsigtet løsning er fundet. Der foreslås

også et samarbejde med Konservatorskolen.

Ingegerd Marxen taler om Museumstjenesten

og de nye ideer om at gøre det til et sted, hvor

der, foruden indkøb fra Museumstjenestens

eksisterende lager, f.eks. kan rettes forespørgelser

om andre slags materialer og hvor

ændringer af firmanavne kan holdes a jour.

Vi hører lidt om Anna Tjelldéns arbejde med

at klargøre Den Etnografiske Samling til

flytningen til den nye museumsbygning på

Moesgård Museum. Blandt andet om afrensning,

emballering, samarbejdet med andre

faggrupper, budgetter osv.

BULLETIN

Hazze Nystrøm fortæller om den igangværende

renovering af Det Marmorerede Gemak

på Rosenborg Slot. Projektet indebærer

renovering af gulv, vægge og loftsmalerier og

forventes afsluttet april 2012.

Herefter går turen til læsesalen, hvor Michael

Den nye museumsbygning på Moesgaard Museum

Lerche Nielsen fra Afdeling for Navneforskning,

fortæller om Instituttets Multispektralskanner

og hvordan den anvendes til læsning

af håndskrifter. Han gennemgår de væsentligste

funktioner og demonstrerer hvordan skjult

tekst på de gamle håndskrifter pludselig står

helt tydeligt frem og atter kan læses. n

Det Marmorerede Gemak på Rosenborg Slot

17


konservatorskolen

Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidat-afgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra de 5

afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin.

Jirí Vnoucek (grafisk linje)

Defects and damage in parchment manuscripts

An aid to visual examination of parchment

for writing purposes

This thesis describes the defects and damage

of parchment that are to be found in

parchment manuscripts. The different forms

and types of defects and damage are categorised

and described systematically, both

as they have made themselves felt during

the production of the parchment and the

medieval book and later during the usage

and storage of the manuscripts.

They are documented with a large number

of pictures which can be used as an aid to a

visual examination of parchment for writing

purposes. Some of the pictures document

the results of experimental parchmentmaking

that was carried out in order to

be able to learn more about the origin of

different types of defects and damage and

Palmeblade fra det Kgl. Biblliotek. Foto: Kirsten Bresler

abstracts fra konservatorskolen

Kirsten Bresler (grafisk linje)

Konservering af palmebladsmanuskripter

med udgangspunkt i Det Kongelige Biblioteks

samling

Dette speciale giver en introduktion til

palmebladmanuskripter, hvor de kommer

fra, og hvorledes de er fremstillet. Palmebladenes

opbygning, molekylestruktur og

indholdsstoffer beskrives, og der gives et

billede af, hvorledes bladene nedbrydes.

Herefter gives en introduktion til Det Kgl.

Biblioteks samling af palmeblade. Manuskripternes

bevaringstilstand og tidligere

konserveringer beskrives. Hovedproblemerne

vedrørende oliering og udtørring af

palmebladene gennemgås. Endelig afprøves

forskellige konserveringsmetoder, og på

baggrund af disse, gives forslag til hvordan

samlingen af palmebladsmanuskripter på

Det Kgl. Bibliotek bedst bevares.

to compare and identify these more easily

on the folios of the historical manuscripts.

The results can be of use not only for the

codicologists in enabling them to acquire

a better understanding of the physical

appearance of the parchment that is used

as writing support in different forms of

manuscript but also for the conservators,

who are helped to avoid misinterpreting

as damage traces of the manufacturing

process of the parchment or its natural

behaviour. Some of the defects and damage

found in parchment manuscripts can serve

as historical evidence about the manuscripts

themselves and they should be preserved

or documented so that they can also be

studied in the future. A short, general introduction

about parchment, its structure and

the historical methods used in its production

is also included. Different methods of

visual examination of parchment and the

ways in which these can be documented are

described.

18 BULLETIN


Johanne Velling (Kunstlinjen)

Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget

En undersøgelse af fagets teori og praksis

Specialet analyserer måden, hvorpå konserveringsfagets

faglige identitet er konstrueret

af etiske normer og tværvidenskabelige

begreber sammenholdt med en taktil

tilgang til genstande. Selvom forholdet mellem

objekt og konservator udfordres af tavs

viden, har konservatorens optagethed for

genstandene formået at afspejle materialiteten

i fagets verbale kategorisering og

selvforståelse. Konserveringsfagets metodologi

og håndværksmæssighed håndterer

en evne til at fjerne al opmærksomheden

fra sig selv over på sit objekt, og har trods

denne udøvelse af en usynlig praksis

formået at konstituere en stærk intern

samhørighed i konserveringsfagets praksis.

Disse håndværksmæssige egenskaber

må dog synliggøres til fordel for at kunne

videreudvikle konserveringsfagets eksisterende

viden og færdigheder og viderebringe

disse til de næste generationer af konservatorer.

En empirisk undersøgelse af 17

besøgte konserveringsværksteder i Danmark

afslører politiske, juridiske og økonomiske

faktorer, som har defineret fagets praksis i

perioden fra 1970 og frem til 2010. Dette

giver anledning til at beskæftige sig med

strategier til at skabe klarhed over fagets

vilkår i et eksternt perspektiv. Dette kræver

en større kommunikativ indsats både internt

i konserveringsfaget og til dets omverden,

hvis løsninger hertil fortsat kan diskuteres.

BULLETIN

Laura Hesel Bonde (Kunstlinjen)

Lamineringer med Plextol D360

Med baggrund i bl.a. resultater fremkommet

under arbejdet med en tidligere

opgave, undertegnedes bacheloropgave,

blev nærværende speciale udformet og

planlagt. Rapporten omhandler overordnet

holdbarheden af lamineringer på lærredsmalerier.

Herunder en undersøgelse af tre

klæbestoffer med henblik på erstatning af

det i lamineringssituationer relativt ofte

anvendte, men udgåede Plextol D360 fra

Kremer Pigmente GmbH & Co. KG.

En række empiriske undersøgelser blev

foretaget for at afdække ovenstående.

Først blev et større eksperimentelt arbejde

med fire pilotforsøg og et endeligt forsøg -

opdelt i tre serier - udført. I pilotforsøgene

blev de valgte materialer bl.a. testet mht.

deres fysiske egenskaber. Desuden blev det

i forsøgene undersøgt, med hvilken metode

en række planlagte lamineringsprøver i det

endelige forsøg skulle fremstilles. Efterfølgende

fremstilledes der i alt 144 lamineringsprøver

til tre forsøgsserier i det endelige

forsøg. Prøverne blev efterbehandlet på

forskellig vis og derefter trækstyrketestet.

Forsøgene afdækkede bl.a. fysiske forskelle

mellem hørlærred og polyester sejldug og

hvordan lamineringsprøverne reagerede

på hhv. forskellige varmepåvirkninger og

accelereret ældning.

Empirien omfatter endvidere indtryk fra

interviews med en privat konservator, en

cand.scient.cons. samt en konserveringstekniker

og en konservator ansat på Fælleskon-

serveringen Vest omkring anvendelsen og

kendskabet til Plextol D360. Med udgangspunkt

i laminerede malerier behandlet

på FKV i perioden 1975-1990 blev der

afslutningsvis foretaget en evaluering af

lamineringernes holdbarhed. Malerierne i

evalueringen var alle, bortset fra et, laminerede

med hørlærred og Plextol D360.

Ida Haslund (Kunstlinjen)

Nogle Noticer om Fresco-Maleri, En undersøgelse

af Heinrich Eddeliens freskomalerii

Chr. IV’s kapel, Roskilde Domkirke

Specialet indeholder en undersøgelse af

historiemaleren Heinrich Eddeliens (1802-

1852) freskoudsmykning i Chr. IV´s kapel

i Roskilde Domkirke. Maleriet blev udført i

årene 1845-52, og er en af de få freskoudsmykninger,

der blev til i Danmark det 19.

århundrede.

Undersøgelsen har fokus på maleriets

teknik, og beskriver maleriets metoder og

materialer, med henblik på at bidrage med

informationer om freskomaleriets teknik i

Danmark det 19. århundrede. Området har

ikke tidligere været systematisk undersøgt,

hverken i forbindelse med forskning indenfor

konservering eller teknisk kunsthistorie.

Undersøgelsen er baseret på de eksisterende

primærkilder, som knytter sig til maleriets

tilblivelse, dels i form af skriftligt materiale

(regnskaber og noter) og dels i form af realia

(udkast og kartoner). Endvidere baserer

undersøgelsen sig på visuelle analyser af

maleriets overflade samt på laboratorietekniske

analyser (polarisationsmikroskopering

og ATR FT-IR) af pudsprøver med tilhørende

farvelag, udtaget fra maleriet. n

19


ARKæOLOgI

Jannie Amsgaard Ebsen

Bevaringsfunktionen

Odense Bys Museer

Claus Bergs Gade 3

5000 Odense C

Tlf.: 6551 4683

jae@odense.dk

DIgITAL RØNTgEN

Jannie Amsgaard Ebsen

Bevaringsfunktionen

Odense Bys Museer

Claus Bergs Gade 3

5000 Odense C

Tlf.: 6551 4683

jae@odense.dk

FOTO

Karen Brynjolf Pedersen

Bevaringsafdelingen

Nationalmuseet, Brede

2800 Lyngby

Tlf.: 3347 3551

karen.brynjolf.pedersen@

natmus.dk

NKF-dk Emnegrupper

KLIMA, UDSTILLINg Og TRANSPORT

Maj Stief Aistrup

Hellerupgårdsvej 3 st.

2900 Hellerup

Tlf.: 3962 0945

maj.stief@get2net.dk

MAgASIN

Lone Petersen

Kulturhistoriske Museum

Stemannsgade 2

8900 Randers

Tlf.: 8642 8655

lp@khm.dk

MODERNE MATERIALER Og

SAMTIDSKUNST

Louise Cone

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50

DK-1307 København K

louise.cone@smk.dk

MØBLER

Anders Rørvig Abildgaard

ABILDGAARD Konservering og Snedkeri

Ved Klosteret 6, kld.

2100 København Ø

Tlf.: 20144330

konservering.snedkeri@gmail.com

PAPIR

Pia Irene Berntsen

Bevaringsfunktionen

Odense Bys Museer

Overgade 48

5000 Odense

piha@odense.dk

RECENT METAL

Bodil Tårnskov

Bevaringsafdelingen

Nationalmuseet, Brede

2800 Lyngby

bodil.taarnskob@natmus.dk

SKULPTUR

Eva Bøje Nielsen

evaboejenielsen@gmail.com

TEKSTILER

Maj Ringgaard

Bevaringsafdelingen

Nationalmuseet, Brede

2800 Lyngby

maj.ringgaard@natmus.dk

Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket

udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne, mod

at gruppen afleverer små eller større indlæg til

Bulletin.

20 BULLETIN


BULLETIN

Glas- og dørteknik

Indramningsartikler

f.eks:

Wire, wirelåse, tape, stifter.

Nye og brugte rammesamlere,

listeklippere, passe partoutmaskiner

mm.

Hansen Lellinge A/S

Broenge 14

2635 Ishøj

Tlf. 43711640

Fax 43711647

Mail: info@oleh-lellinge.dk

Web: www.oleh-lellinge.dk

21


Beskytter det glas,

du bruger til

indramning,

godt nok mod

UV-stråling?

Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør,

hvor meget UV-stråling der

slipper igennem til dine billeder?

I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,

for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister

hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende

museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter

kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer

og private hjem.

Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant

tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor

til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue ® .

Fælleskonserveringen på

Kronborg anbefaler, at

man benytter glas, der

filtrerer minimum 98%

af den skadelige UVbestråling

fra, hvis man

vil beskytte det indrammede

kunstværk eller

foto mod blegning.

Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas

til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru

Vue ® , er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede

98% af UV-strålingen fra.

Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende

glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre

indrammede værdier godt nok.

J&M Handel er grossist i Danmark

for Tru Vue ® -glas.

For mere information eller

bestilling af glas kontakt J&M Handel

på telefon 70 15 36 20 eller send en

e-mail til info@jmhandel.dk

Tru Vue ® er det eneste glasprodukt på

det danske marked, der garanterer

98% filtrering af UV-stråling på

ikke-reflekterende museumsglas!

Tru Vue ® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver

filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent

til Tru Vue ® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass ®

end den officielt garanterede.

SCHOTT ® , en anden af verdens førende glasproducenter, har i en

nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission

factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter

bl.a. Tru Vue ® :

Produkt og producent UV Transmission Factor

MIROGARD ® plus (SCHOTT) approx. 16%

ARTCONTROL ® (FLABEG) 12,9%

Museum Glass ® (TRU VUE) 0,2%

Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue ® , som SCHOTT ®

testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;

nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets

UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue ®

officielt garanterer.

Data for Tru Vue Museum Glass ®

Light transmission 96

Light reflection


Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1

BULLETIN

Tegningsskabe

til plancher, plakater

og kalker

SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning

til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store

komplette indretninger.

Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme

rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.

STÅLREOLER ApS

Storfagsreoler

i et eller flere plan til

opbevaring af store genstande

Mobil-Reoler

til malerier og

arkivalier mm.

Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse

Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614

E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk

23


Ge

Afsender

NKF-DK

att. Maj Ringgaard

Nationalmuseet

IC Modewegsvej

2800 Kgs Lyngby

24

B Modtager

GeNeralForsamlING oG arraNGemeNT

7. maj 2011 kl 11 på københavns museum

More magazines by this user
Similar magazines