download pdf: 2,1mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Fuglsø 2010
Fuglsø-jomfruernes bekendelser
Af Maiken Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen
Tre intense dages inspiration, faglige
inputs og networking. Det var, hvad de to
naturhistoriske konservatorstudiner Maiken
Ploug Riisom og Anne Marie Eriksen fik
ud af ODMs kulturhistoriske årsmøde på
Fuglsøcenteret, som førstegangsdeltagere i
efteråret 2010.
En kold november morgen begynder turen
fra København mod Organisationen Danske
Museers årsmøde på Fulgsøcenteret på
Djursland. Stemningen er høj i den lille
Toyata Yaris, da vi drager af sted mod Sjællands
Odde. Tilmeldingen til mødet er nøje
overvejet, da over 3000 kroner for cirka
to dages møde er en stor udgift, som kan
mærkes i økonomien, når man er studerende
med begrænsede midler. Dette er dog også
medvirkende til at motivationen er høj. Allerede
på færgen får man en lille anelse om
mødets størrelse, da det ser ud som om, alle
kender hinanden på forhånd - så måske det
ikke var så dum en idé endda at tage med.
Den tilsendte deltagerliste viser da også,
at der kommer knap 500 museumsfolk til
mødet, og med det tætpakkede program
får vi travlt de næste par dage. Programmet
for den konserveringsfaglige gruppe starter
første aften med fire naturhistorisk interessante
oplæg efter hinanden – Ion Meyer
fortæller om konserveringen af anatomiske
voksafstøbninger, hvorefter de tre næste
oplæg er af palæontologisk karakter. Først
fortæller Zina Fihl om hvalkonserveringen
i Bergen, dernæst fortæller Trine Sørensen
om fossileringen, eller mangel på samme,
af Gram lerets hajer. Frank Osbæck afslutter
trekløveren med utrolig entusiasme og
smittende glæde over præparationsfaget, så
man ikke kan andet end at blive tryllebundet.
Hver eneste foredragsholder bidrager med
sine egne personlige indtryk og sin faglige
ekspertise, hvorved man får en masse forskellige
inputs at tage med sig hjem.
Maden på Fuglsø har fortjent et afsnit for
sig selv. Tre retters buffet til aftensmad kan
være svært at styre. Dette måtte vi sande på
egen mave, og vores medstuderende med,
da han kom ned fra dessertkagebordet med
et bjerg af fire forskellige kager og med
panik i øjnene sagde, at han ikke kunne
vælge. Det er godt Fuglsømødet bliver holdt
i november, så har man hele vinteren til at
tære på de depoter, man har opbygget her.
På andendagen begynder vi at shoppe og
se hvilke andre interessante oplæg der
afholdes i de andre faggrupper. Her finder
vi hurtig ud af, at der er mange måder at
holde Fuglsømøde på. I de fem faggrupper
Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi,
Nyere tid, Konserveringsfaggruppen og
Udstilling og design er der ikke to, som kører
mødet på samme måde. Nogle grupper
har inddelt dagene i temaer. For eksempel
tager Nyere tid afsæt i Museumslovens
fem ben: Indsamling, bevaring, registrering,
forskning og formidling. Forhistorisk
arkæologi har et tema for hver dag, først
forskning og derefter grave og gravpladser.
I sidstnævnte gruppe introduceres det i
programmet, at de i år har indlagt længere
oplæg, og dermed er der plads til færre.
Med dette menes, at oplæggene i gennemsnit
tager 10-20 minutter. Et er dog sikkert,
der er ikke to måder, som er ens. Dog bliver
der på sidstedagen i Konserveringsfaggruppen
henholdt til, at der mangler tid
til at diskutere faglige problemstillinger
mellem oplæggene. Her varer oplæggene
i gennemsnit 30-45 minutter og kører i
en lind strøm efter hinanden i de to dage,
mødet varer. Med oplæg af denne længde,
når man at få en vis indføring i problemstillingen,
og dermed ville det være brugbart
med plads til diskussion efterfølgende, ikke
mindst af, hvad man rent etisk kan tillade
sig at gøre ved en given genstand, når man
er konservator.
For os handler mødet ikke kun om den
faglige substans, men også om at møde
nogle mennesker fra ”den virkelige verden”.
Når man mest har sin gang på en uddannelsesinstitution,
kan verden meget nemt
gå hen og blive meget lille. Skolen opfordrer
derfor også de studerende til at deltage i
mødet og har lavet luft i skemaet, så der
er mulighed for at komme af sted. Det er
enormt inspirerende at høre fra mennesker,
som har arbejde inden for det felt, vi en dag
håber på at være en del af. Ikke mindst, er
det spændene at høre, hvilke problemstillinger
der er aktuelle netop nu. Fremtiden
ser ikke helt lys ud, når snakken falder på
den skrantende økonomi og stillinger, der
ikke bliver genbesat efter fratrædelser.
Bevidstheden omkring faget er i vores øjne
uhyre vigtig, både internt i faget, men også
i den øvrige museumsverden og resten
af samfundet. Ved at gøre bevågenheden
til faget høj, skabes en interesse, som
forhåbentligt bevirker, at konservatorerne
bliver uvurderlige eller i det mindste ikke
glemmes, når der skal forhandles arbejdspladser.
Arkæologerne, som ofte er de
kulturhistoriske konservatorers nærmeste
kollegaer, erkender efterhånden vigtigheden
af konserveringsfaget. Vores opfattelse
er, at dette endnu ikke altid er tilfældet
for biologerne, som ofte er dem vi, som
naturhistoriske konservatorer, kommer til at
arbejde tæt sammen med. Som fagområde
er naturhistorisk konservering en nyere
disciplin, og dermed er vi ikke integreret på
samme måde i museumsverdenen. Netop
derfor er det enormt givende at deltage i
et stormøde som ODMs møde på Fuglsø. Vi
kan lære af de mere etablerede konserveringsdicipliner
og samtidig blive synlige på
”museums-scenen”.
Efter den store fest torsdag aften og den
sidste omgang overdådig morgenmadsbuffet
presser vi igen fem voksne mennesker
ind i Yaris for at tage turen tilbage til
København. Vi kan varmt anbefale andre
konservatorstuderende at tage til mødet og
håber at der kan laves en løsning, som kan
gøre det billigere for studerende at deltage.
Så lover vi ikke at spise så meget, for det
var bestemt ikke sidste gang vi har været
med på Fuglsø - med alt hvad det indebærer.
n
16 BULLETIN