COWIfeature nr. 2 2001 DK.pdf

Internationalt kundemagasin fra COWI nr. 2 januar 2001 

Økologisk 

byggeri 

har god 

økonomi 

Vandmanden 

Han arbejder på at redde Viktoriasøen

COWI er en fagligt førende rådgivningsvirksomhed, 

der er uafhængig 

af leverandører og entreprenører. 

Sundhed, sikkerhed, sociale 

forhold og miljø indgår naturligt 

i vores rådgivning, der finder 

sted over hele verden. COWI er 

en fondsejet, forretningsmæssig 

sund virksomhed med base i 

Danmark. 

KOLOFON 

Udgiver 

COWI 

Rådgivende Ingeniører AS 

Parallelvej 15, 2800 Lyngby 

Tlf. 4597 2211 

Fax. 4597 2212 

www.cowi.dk 

COWIfeature er et magasin, som bliver sendt til 

kunder og samarbejdspartnere. Det udkommer 

tre gange årligt på dansk og engelsk. 

Redaktion 

John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk 

Christina Tækker red. cht@cowi.dk 

Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk 

Jette Kingod 

Grafisk tilrettelægning 

Wandel & Carlsen 

Design & layout 

Josina W. Bergsøe 

Patrick Andresén 

Jytte Dowell 

Oplag 

8.000 

Internationalt kundemagasin fra COWI nr. 2 januar 2001 

Økologisk 

byggeri 

har god 

økonomi 

Vandmanden 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

Han arbejder på at redde Viktoriasøen 

Forside: Hydrauliker i COWI, Ross Warren 

Fotograf: Morten Larsen/Schiller 

Redaktionen sluttet 

12. 12. 2000 

Eftertryk 

Tilladt med kildeangivelse 

ISSN 1600-6186 

541 Tryksag 038 

4 

18 

INDHOLD 

4 Viktoriasøen i fare 

6 Vandmanden 

8 Nomader på jagt efter vand 

13 

9 Giftigt område bliver renset med damp 

10 Gamle renserigrunde truer sundheden 

13 Fart på karrieren 

17 Økologisk byggeri har god økonomi 

10 

18 Fra hjulspor til motorvej 

22 Byer er forskellige og alligevel ganske ens 

24 Danmarkshistorien er sikret mod 

jordskælv og brand 

26 Svinegylle gavner russisk landbrug 

30 Rejsende i fred 

33 Skjern Å slynger sig igen 

24 30 

33 26 

6 

17

Foto: Trygve Bølstad/ BAM 

Viktoriasøen i fare 

Vandkvaliteten i Afrikas største sø er 

blevet forringet. Nu skal et af de mest 

omfattende naturprojekter i den tredje 

verden opklare hvorfor 

lioner US dollars. 

4 

Viktoriasøen er 68.800 km 

5 

2 stor. Til sammenlig- 

Af Christina Tækker 

Over de sidste 40 år er vandkvaliteten i Viktoriasøen 

blevet forringet. Synlige blågrønne alger flyder langs 

bredden. Bunden af søen er flere steder død, og om- 

kring 100 naturlige fiskearter er så godt som uddøde, 

efter at afrikanerne har sat to nye arter i søen. 

De lokale frygter nu med god grund, at den for- 

ringede vandkvalitet vil få katastrofale følger for de tre 

lande, Kenya, Tanzania og Uganda, der grænser op til 

Viktoriasøen. Her er fiskeindustrien nemlig den dri- 

vende økonomiske faktor, hvor den samlede eksport 

årligt udgør 200.000 tons fisk. 

“Ingen ved præcist, hvorfor vandkvaliteten er for- 

ringet, men vi har mistanke til bl.a. globale klimaæn- 

dringer, nye fiskearter, der er sat i søen, og en større 

forurening med kvælstof,” siger projektleder i COWI 

Ross Warren, der nu skal være med til at opklare et af 

de mest omfattende naturprojekter i den tredie verden. 

Med økonomisk støtte fra Verdensbanken er de tre 

afrikanske lande gået i gang med at undersøge vand- 

kvaliteten i Viktoriasøen. Til det formål har de hyret 

COWI og DHI Vand og Miljø (Dansk Hydraulisk Institut) 

til at hjælpe med at finde ud af, hvorfor økosystemet 

har ændret sig og komme med forslag til, hvordan 

man kan rette op på problemet. 

Ændret økosystem 

Og der er flere ting, der peger på, at fiskene i søen 

kan have stor betydning. 

“Før 1970 var der en stor fiskeindustri, der var 

baseret på omkring 20 små forskellige arter, som le- 

vede af plankton og alger. I 1970 satte afrikanerne Ni- 

lens aborre og den lokale fisk Tilapia i søen, da man 

regnede med, at fiskene ville gavne fiskeriet. Men det 

var kun en midlertidig hjælp. Fangsten steg, men 

samtidig ændrede søens økosystem sig totalt. De nye 

fisk gik amok, og det siges, at de i dag næsten har 

udryddet op mod 100 arter,” fortæller Ross Warren. 

Da alger lever af kvælstof, har man også stærk 

mistanke til udledningen af kvælstoffet. I dag viser be- 

regninger, at 100.000 tons kvælstof kommer fra atmos- 

færen, 10.000 tons stammer fra udledning af kunst- 

gødning fra landbruget, mens 1.000 tons kommer fra 

byer og industri. Meget kunne altså tyde på, at regn- 

vandet indeholder langt større mængder af kvælstof 

end tidligere. 

Globale klimatiske forandringer kan også have 

forstærket effekten af, at vandet i søen er varmt for 

oven og koldt for neden, hvilket giver iltsvind ved sø- 

ens bund. Og endelig er der en sidste teori, der peger 

på menneskene selv. I løbet af de sidste 30-50 år er 

antallet af indbyggere i området vokset fra fem til 

20 millioner mennesker. Det kan have stor betydning 

for søen, der modtager alt spildevand. 

Fortsætter på egen hånd 

En af de største opgaver for COWI og DHI Vand og 

Miljø bliver at klæde afrikanerne på til at tage syste- 

matiske vandprøver og hydrauliske målinger fra søen. 

Det kræver ikke alene udstyr og både til at sejle ud på 

vandet. 

For at få et godt billede af udviklingen i Viktoria- 

søen, er det nødvendigt, at tage vandprøver hver måned 

det næste år og sammenligne dem med målinger, der 

ligger 40 år tilbage i tiden. Derudover skal COWI hjæl- 

pe med at finde ud af, hvor meget vand, der strømmer 

til søen fra bifloderne og bl.a. være med til at opklare, 

hvor meget forurening, der bliver ledt ud i søen fra by 

og industri. 

Projektet adskiller sig fra andre ved, at COWI og DHI 

Vand og Miljø ikke blot afleverer en rapport med for- 

skellige løsningsforslag, når de rejser hjem. Regering- 

erne i de lande, der støder op til søen og Verdens- 

banken har nemlig besluttet, at de tre lande selv vil 

gennemføre projektet og fortsætte på egen hånd, når 

kontrakten udløber januar 2002. 

Arbejdet bliver organiseret gennem Lake Victoria 

Environmental Management Project, der består af 

lokale kræfter fra Kenya, Tanzania og Uganda. Alle 

vandprøver bliver undersøgt på laboratorier i Kisumu, 

Mwanza og Entebbe, hvor afrikanerne analyserer van- 

det. Herfra skal man nu opklare, hvorfor algerne har 

taget overhånd og efterladt Viktoriasøen med åndenød. 

@ 

Projektleder Ross Warren, row@cowi.dk 

FAKTA OM PROJEKTET 

Projektet begyndte i 1997 og slutter i 2002. COWI er 

sammen med DHI Vand og Miljø rådgiver for klienten; 

Lake Victoria Environmental Management Project. 

COWIs kontrakt begyndte i august 2000, og aftalen 

løber i 18 måneder. Projektet bliver støttet med 77 

millioner US dollars. Verdensbanken og den globale 

miljøfond, Global Environment Facility ( GEF) finansie- 

rer projektet med hver 35 millioner US dollars, mens 

Kenya, Tanzania og Uganda bidrager med syv mil- 

ning er Danmark 43.000 km 2 . 

EQUATOR 

DEMOCRATIC 

REPUBLIC 

OF CONGO 

RWANDA 

SUDAN 

UGANDA 

Lake 

Victoria 

BURUNDI 

Kilimanjaro 

5895 m 

TANZANIA 

“ 

Ingen ved præcist, hvorfor vandkvaliteten 

i Viktoriasøen er forringet, 

men vi har mistanke til bl.a. 

globale klimaændringer, nye fiskearter, 

der er sat i søen, og en 

større forurening med kvælstof,” 

siger projektleder i COWI Ross 

Warren, der er med til at opklare 

problemet i Afrika. 

ETHIOPIA 

KENYA 

Mt Kenya 

5199 m 

Indian 

Ocean

Vandmanden 

Botniabanan er skønnet til 8,2 milliarder SEK, og vidden er 33 meter og kan øges helt op til 63 meter. 

6 

Unge kører dobbelt så meget som 

deres forældre 

den er planlagt at stå færdig i år 2006. 

Ingeniør Ib Blom Andersen, iba@cowi.dk 

7 

Vandets veje og vildveje er interessante 

for Ross Warren, når han skal forhindre 

oversvømmelser eller opklare iltsvind 


For hydrauliker Ross Warren er vand det mest spænd- 

ende, han overhovedet kunne forestille sig at arbejde 

med. Mens en ingeniør selv bestemmer, hvordan han 

vil bygge et hus og udvælge sine materialer, kan man 

aldrig blive totalt herre over vandets bevægelser. Man 

arbejder med naturens lov, og den kan ingen kontrollere. 

“Når du arbejder med vand, er der ikke nogen fir- 

kantede hjørner, man kan måle. Vand er et kompliceret 

element, og det fascinerer mig,” siger den 54-årige 

Ross Warren, der kommer fra Australien. 

Siden 1967, hvor han blev færdiguddannet fra uni- 

versitetet i Queensland, har han studeret vandet i søer 

og have. Han har været projektleder på utallige projek- 

ter i Australien, New Zealand, USA, Puerto Rico, Tysk- 

land, Tunesien, Marokko, Singapore, Malaysia, Hong 

Kong, Italien og Danmark, hvor emnerne har varieret 

fra oversvømmelse til vandkvalitet og kysterosion. 

Oversvømmelse i Venedig 

Som hydrauliker hos DHI Vand og Miljø (Dansk Hy- 

draulisk Institut) arbejdede han med et af sit hidtil 

største projekter i Venedig. I ti år undersøgte han så- 

ledes de miljømæssige konsekvenser af dæmnin- 

gerne ved lagunen, forekomsten af alger, vandkvalite- 

ten, tilsanding, erosion i lagunen og den berømte Lido 

strand. 

I dag er Ross Warren ansat i COWI, hvor han i øje- 

blikket undersøger vandstrømmene under den kom- 

mende Chacao bro i Chile. Desuden er han projektle- 

der på et af de største naturprojekter i den tredje ver- 

den, hvor han skal finde ud af, hvorfor vandkvaliteten 

er blevet forringet i Viktoriasøen de sidste 40 år, og 

hvordan man kan genoprette økosystemet. Et projekt, 

der fascinerer ham meget. 

Glødende engagement 

“ Jeg bliver altid personligt involveret i projekterne, og 

det gælder også opklaringen af vandkvaliteten i Viktoria- 

søen. På mine rejser gennem Tanzania, Uganda og 

Kenya, der støder op til Viktoriasøen, har jeg mødt 

afrikanernes store gæstfrihed og imødekommenhed. 

Afrikanerne er velkvalificerede, engagerede og arbej- 

der hårdt og målrettet for at få opklaret problemet 

med Viktoriasøen,” siger Ross Warren. 

Efter hans mening er det netop det glødende en- 

gagement, der er vigtigt for, om et projekt kan blive en 

succes eller ej. 

Foto: Morten Larsen/Schiller 

“Når du arbejder med vand, er der ikke nogen 

firkantede hjørner, man kan måle. Vand er et 

kompliceret element, og det fascinerer mig, ” 

siger hydrauliker i COWI Ross Warren. 

Nutidens unge kører langt mere i bil end deres 

forældre gjorde, da de var unge. Dermed er der 

tegn på, at trafikken fremover vil stige, selv om 

befolkningen bliver ældre. Det viser en under- 

søgelse, som COWI har foretaget for Vejdirek- 

toratet. 

Undersøgelsen peger på, at mens de 60-69- 

årige i gennemsnit kører ca. 20 km om dagen, 

kører de unge mellem 30 og 39 dobbelt så meget 

i bil. Det skyldes, at de yngre er vant til at køre 

meget, mens den ældre generation altid har haft 

et mindre transportbehov, også som yngre. 

Rapporten viser også, at indkomsten har en 

betydning for transportvanerne. En person, der 

har en indkomst, der er ti procent højere end en 

anden, forventes at køre mellem to og fire pro- 

cent mere i bil. Projektet er baseret på data fra 

transportvaneundersøgelser fra 1975-98. 

@ 

Projektleder Mikkel Egede Birkeland, 

meb@cowi.dk 

Foto: Henrik Saxgren/BAM 

Danskere skal bygge svensk bro 

Sammen med arkitektfirmaet Dissing+Weitling 

har COWI vundet en designkonkurrence om en ny 

brotype for en ny jernbanestrækning i det nord- 

lige Sverige fra Umeå og 190 km mod syd, 

Botniabanen. 

Botniabanan AB fik i 1997 af den svenske stat 

til opgave, i samarbejde med Banverket, at an- 

lægge en ny jernbane i de kystnære områder 

mellem Nyeland og Umeå. Anlægssummen for 

Cadmium i batterier og smykker 

Der bliver ophobet mellem 10 og 22 tons af tung- 

metallet cadmium i Danmark om året. Det viser 

en analyse, som COWI har udarbejdet for Miljø- 

styrelsen. 

Cadmium og de kemiske forbindelser, det ind- 

går i, kan være akut giftige for mennesker og dyr 

og kan være medvirkende til at udvikle knogle- 

skørhed og kræft. Derfor har undersøgelsens for- 

mål bl.a. været at give et overblik over forbruget 


Dissing+Weitling og COWIs vinderprojekt er 

baseret på et princip, der betyder, at man med 

brug af ganske få komponenter kan tilpasse bro- 

erne til en lang række landskabelige og bymæs- 

sige forhold. Konstruktionen er den enklest mu- 

lige med en smal central betondrager formmæs- 

sigt integreret med de slanke piller. Broernes 

store, svagt buede udkragninger er udformet 

som forfinede kassette-elementer. Normalspænd- 

@ 

og spredningen af cadmium herhjemme. Den stør- 

ste mængde cadmium stammer fra batterier. 

Men mens der er regler for, hvor meget cadmium, 

der må være i batterier, er der ingen regler for 

smykker. Danmark importerer hvert år op mod to 

tons af tungmetallet blandt andet i form af billige 

indiske smykker. 

Gruppeleder Thomas Drivsholm, tsd@cowi.dk 

@ 

Rapporten kan hentes på Miljøstyrelsens hjem- 

meside: www.mst.dk/publ/ 

Unge søger til COWI 

COWI trækker, når de unge skal vælge arbejds- 

plads efter endt uddannelse. Det viser en under- 

søgelse, som det svenske analysefirma Univer- 

sum i samarbejde med Børsens Nyhedsmagasin i 

efteråret har foretaget blandt 1.031 afgangsstu- 

derende fra syv danske uddannelsesinstitutioner. 

Blandt 490 kandidater med en videregående tek- 

nisk uddannelse ligger COWI nr. to på ranglisten 

med en andel på 20,20 procent. På førstepladsen 

ligger LEGO. 

@ 

@ 

Hrd-chef Ivan Jensen, ivj@cowi.dk 

Modelfoto: Dissing+Weitling

Nomader på jagt efter vand 

Tuaregerne i Niger 

får dansk hjælp til 

at overleve i naturbeskyttet 

område 

gøre det lettere for dem at bruge græsningsarealer, muligt at rejse frit i landet. I dag har nomaderne brug 

8 9 

hvor der ikke før var adgang til vand,” fortæller projekt- for al den støtte, de kan få,” siger Marianne Kress. 


I det nordlige Niger mellem bjergene i Aïr og sand- 

klitterne i lavlandet Tenéré lever nomadefolket tuare- 

gerne i et skrøbeligt samfund, der er afskåret fra 

sundhedsklinikker, uddannelse og transportmuligheder. 

Vand er altafgørende for, at de kan eksistere i Aïr 

Tenéré, der er udpeget som naturbeskyttet område. 

Men det lunefulde vejr, der er karakteristisk for klima- 

et syd for Sahara, er skyld i lange tørkeperioder efter- 

fulgt af pludselige regnskyl. Det gør det svært for tua- 

regerne at dyrke frugt og grøntsager i de små oaser 

og finde græs til deres geder og kameler. Samtidig 

har væbnede optøjer og lokale konflikter forhindret 

dem i at vandre frit i området gennem flere år. Men nu 

får de hjælp fra Danmark. 

“En væsentlig betingelse for at forbedre tuareger- 

nes levevilkår er at styrke den interne organisering og 

forvaltning af naturressourcerne. Man vil derfor arbejde 

på at bygge flere brønde, forbedre produktionsmetod- 

erne i oaserne, så nomaderne får et bedre udbytte, og 

leder i COWI Marianne Kress. 

Brug for støtte 

I et forsøg på at hjælpe tuaregerne med at afvikle 

fattigdommen og opretholde en bæredygtig udvikling, 

har COWI været med i forberedelsesfasen på et tre- 

årigt naturforvaltningsprojekt i tæt samarbejde med 

Danida og nomaderne. Projektet er stadig under udar- 

bejdelse, og Danida har endnu ikke taget endelig stil- 

ling til, hvordan tuaregerne skal hjælpes. 

Det er ikke første gang, at nomaderne får hjælp 

fra omverdenen. Allerede i 70erne begyndte den in- 

ternationale miljøorganisation The World Conserva- 

tion Union, IUCN, at arbejde for at beskytte naturen i 

området. Men arbejdet gik i stå i 1992 på grund af 

væbnede optøjer. Først efter freden sænkede sig over 

Aïr Tenéré i 94-95, fik de frivillige organisationer 

etableret kontakt med de lokale. 

“Niger har været et udsultet land med politisk 

ustabilitet. Siden optøjerne ophørte, er det igen blevet 

@ 

MALI 

Projektleder Marianne Kress, mrk@cowi.dk 

ALGERIA 

Agadez 

NIGERIA 

NIGER 

LIBYA 

Lake 

Chad 

CHAD 

Tuaregerne lever et isoleret liv i Aïr 

Tenéré, hvor man finder det næsten 

uddøde hjortelignede dyr addaxen. 

Der er desuden fundet hulemalerier, 

rester af ruiner og fossiler i området. 

Foto: Mark Edwards/BAM 

Giftigt område bliver 

renset med damp 

Ved hjælp af ny teknologi 

suger COWI giftige stoffer 

op af jorden i hjertet af 

Odense 


Ved hjælp af ny teknologi rydder de rådgivende ingeniører fra COWI 

op efter et renseri, der ligger i den centrale del af Odense. Projektet, 

der gik i gang i efteråret, er ganske særligt, da ingeniørerne tager 

hensyn til boligerne i området og ledninger i jorden. 

“Der er tale om en begrænset opvarmning af jorden ved en så- 

kaldt termisk behandling. En metode, som man nok ikke har set tidli- 

gere hverken herhjemme eller i USA i så tæt beboede områder,” siger 

projektleder Torben Jørgensen fra COWI. 

COWI henter bl.a. erfaringer til projektet fra et af landets største 

dampoprensningsprojekter i Hedensted ved Vejle, hvor COWI i sam- 

arbejde med NNC Danmark A/S er i gang med en oprensning på en 

industrigrund forurenet med klorerede opløsningsmidler. 

På grund af de mange forhindringer både over og under jorden i 

Odense kan COWI ikke anvende den traditionelle form for oprens- 

ning, hvor man graver den forurenede jord op. I stedet opvarmer 

COWI jorden med damp lige over grundvandsspejlet i seks til syv me- 

ters dybde, så varmen langsomt breder sig op gennem jorden og fri- 

giver de giftige stoffer, der ligger i de mere fintkornede dele af jorden. 

På den måde bliver stofferne frigivet til en gasform, der kan suges ud 

med lange jernrør. 

Vil løse indeklimaproblemer 

Oprydningsarbejdet i Odense stiller store krav til den gruppe, der si- 

den begyndelsen af 2000 har arbejdet intenst med den nye teknologi 

på Fyn. De skal nemlig både finde ud af, hvor meget varme beboere, 

lejligheder og ledninger kan tåle. 

“Selv om projektet tegner lovende, er vi selvfølgelig spændte på, 

om metoden virker efter hensigten. Men hvis alt går vel, vil vi være 

godt rustede til at påtage os flere opgaver af samme karakter i frem- 

tiden,” siger Torben Jørgensen. 

Det er Fyns Amt, der har bedt COWI om at finde den bedste me- 

tode til at rense jorden på den forurenede grund i Odense. I 1999 op- 

dagede amtet, at en utæt væskespildtank i et centralt renseri var år- 

sag til, at en stor del af den indre by var blevet stærkt forurenet. I dag 

har stofferne spredt sig til ti meters dybe og berørt flere hundrede 

lejligheder. Stofferne er sivet ned i grundvandet og videre til Odense 

Å, og giftige dampe er steget op i husene og givet indeklimaproble- 

mer for de nærmeste beboere. Problemet var så stort, at em- 

bedslægen i maj erklærede tre boliger for uegnede til mennesker. 

For at rense jorden og fjerne indeklimaproblemerne vil COWI ud 

over at opvarme jorden, grave spildtanken op og skyde 35 meter lan- 

ge drænrør af jern ind under husene i fire meters dybde. For enden af 

rørene sætter man et vakuum og suger den forurenede luft ud af rø- 

rene. Endelig pumper man grundvandet op for at fjerne resterne af 

giftstofferne. 

Forurening med rensevæske 

0 

5 

10 

12 

(m) 

1 

e 

2 

a c d 

b 

Sand 

Ler 

f 

1 Renseri 

2 Behandlingsanlæg 

a Temperatur overvåges i 

forskellige dybder 

b Forurening spredes med 

grundvand gennem brønd 

c Injektion med damp – opvarmning 

af jorden 

d Den forurenede luft suges ud 

af jorden 

e Oppumpning af grundvandet 

f Grundvandsspejl 

“Selv om projektet tegner 

lovende, er vi selvfølgelig 

spændte på, om metoden 

virker efter hensigten, ” 

siger projektleder 

Torben Jørgensen fra 

COWI. Projektet får 

støtte af Miljøstyrelsens 

Teknologipulje. 

Foto: Niels Nyholm

Gamle renserigrunde 

truer 

sundheden 

Tidligere var olie, tjære og benzin de 

værste miljøsyndere, men nu har 

man fundet ud af, at udledningen af 

rensevæske siden 30erne har forurenet 

op mod tre fjerdedele af landets gamle 

renserigrunde 

Foto: Stig Stasig/BAM 

11

Foto: Stig Stasig/ BAM 


Hvor olie og benzin for 15 år siden var de største miljøsyndere, viser 

erfaringer fra tidligere års undersøgelser nu, at renserier ofte har væ- 

ret årsag til en kraftig forurening af jord- og grundvand ved at udlede 

rensevæsker, der indeholdt klorerede opløsningsmidler. Opløs- 

ningsmidler, der har vist sig ikke at kunne nedbrydes naturligt, og 

som har stor fare for sundheden såvel som grundvandet. 

Mens mange af olie- og benzingrundene i dag er renset, er an- 

tallet af forurenede renserigrunde blot steget i takt med, at amterne 

12 13 

siden 80erne begyndte at kortlægge de mulige forurenede renseri- 

grunde. I dag vurderes det, at op mod tre fjerdedele af landets gamle 

renserigrunde er forurenede. Alene på Fyn har amtet kortlagt om- 

kring 50 forurenede grunde, men langt fra alle er undersøgt. 

“I begyndelsen havde myndighederne ikke mistanke til rense- 

rierne. De koncentrerede sig om at lokalisere gamle lossepladser, 

gasværker, forurenede tankstationer og virksomheder til træimpræg- 

nering, da de troede, at det største problem var tjære-tungmetaller, 

olie- og benzinstof. I stedet har det vist sig, at olie og benzin nedbry- 

des langt lettere end de klorerede opløsningsmidler,” siger ingeniør 

Torben Jørgensen fra COWI i Odense. 

Plettede renserier 

Han har tidligere været med til at lave jord- og grundvands- 

undersøgelser i forbindelse med oprensning af renserier, benzin- 

grunde, lossepladser og andre forurenede grunde. Men hvor Torben 

Jørgensen enten har kunnet lugte eller se udslip fra benzin- og olie- 

grunde med det blotte øje, har renserierne ligget som små, uplettede 

virksomheder. 

“Hvor man tidligere troede, at renserierne bestod af små og uskyl- 

dige butiksrenserier med en eller to ansatte, har man inden for de sid- 

ste ti år fundet ud af, at de slet ikke er så uplettede. De er faktisk et 

stort problem,” fastslår Torben Jørgensen. 

Men det er ikke renserierne, der alene står for udledningen af de 

klorerede opløsningsmidler. Ligesom renserierne bruger den giftige 

rensevæske, anvender også metalvirksomheder og støberier de klo- 

rerede opløsningsmidler til at affedte metallet med. Forureningen 

stammer fra udledning af opløsningsmidler i kloakken, men også fra 

utætte maskiner og beholdere, nedgravede tanke til opbevaring af 

rensevæsker og gulvafløb. 

Kommuner fører tilsyn 

Forureningen af opløsningsmidlerne har fundet sted siden be- 

gyndelsen af 30erne, hvor den første renserimaskine baseret på klo- 

rerede kulbrinter blev introduceret. Men forureningen er med stor 

sandsynlighed fortsat helt op til 80erne og 90erne, fordi man ikke har 

været klar over, hvilken fare, der var ved at udlede klorerede opløs- 

ningsmidler. 

I dag ved man, at ud over at forurene grundvandet, kan de klore- 

rede opløsningsmidler i luftform nemt trænge ind i husene og ind- 

åndes af beboerne. Opløsningsmidlerne er bl.a. årsag til indeklima- 

problemer og er mistænkt for at kunne fremkalde kræft. 

“Det største problem med renserierne er, at de ofte ligger i tæt 

bebyggede områder i byerne. Hvis uheldet skulle være ude, og der 

skulle sive rensevæske op fra en sådant renseri, vil det hurtigt kunne 

påvirke mange menneskers hverdag,” siger Torben Jørgensen. 

Kravene til renserierne er derfor blevet skærpet. Siden 1992 er 

der sket en markant udvikling i teknologi, renseprocesser og miljøbe- 

lastning. Det har bl.a. betydet, at renserierne hovedsageligt benytter 

lukkede anlæg, der minimerer udslip af klorerede opløsningsmidler. 

Som en ekstra kontrolforanstaltning skal kommunerne godkende de 

enkelte virksomheder og føre tilsyn med dem. 

Ingeniør Torben Jørgensen, tjr@cowi.dk 

@ 

www.amtdepot.dk. 

Klorerede opløsningsmidler som f.eks. trichlorethylen, tetrachlor-ethylen 

og trichlorethan er mobile og flygtige og kan give grundvandsforuren- 

inger og indeklimaproblemer. I luftform trænger de klorerede opløs- 

ningsmidler nemt ind i beboelsesejendomme, hvor de indåndes af 

beboerne. Klorerede opløsningsmidler er mistænkt for at være kræft- 

fremkaldende. 

Kemisk tøjrensning blev indført i Danmark omkring 1870 som 

servicefunktion på garderobefarverier. Udviklingen af selvstændige 

renserier tog fart fra begyndelsen af 1930erne, og omkring 1940 var 

der et renseri i enhver by med 5.000 indbyggere eller derover. I dag 

skønner Dansk Renseri Forening, at antallet af renserier er på om- 

kring 300. 

Renserier er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Rensning af 

tekstiler er en proces, hvorved snavs bestående af f.eks. støv, sved, 

fedt og pletter (olie, blod etc.) opløses i en rensevæske under manuel 

eller mekanisk bearbejdning, og afledes med den brugte rense- 

væske. I modsætning til vask af tekstiler, hvor rensevæsken hovedsa- 

gelig består af vand med tilsætning af vaskemidler, sæbe etc., består 

rensevæsken ved kemisk rensning hovedsageligt af organiske opløs- 

ningsmidler. 

@ 

FAKTA OM RENSERIER 

Kilde: Amternes Videnscenter for jordforurening 

Foto: Stig Stasig/ BAM 

Fart på karrieren 

Flere og flere kvinder i COWI bliver udstationeret, og enkelte 

tager manden med. I dag handler det nemlig om at realisere 

sig selv 


De er kvinder i deres bedste alder. De er ingeniører, 

humanister, jurister og sociologer, og deres arbejds- 

pladser ligger så forskellige steder som Oman, 

Tanzania, Burkina Faso, Benin, Filippinerne, Sydafrika, 

Albanien, Malaysia, Kina og Nicaragua. Fælles for dem 

er nemlig, at de står med fødderne solidt plantet i en 

karriere. Men de har valgt at realisere sig selv i udlan- 

det. 

Hvor der for ti år siden ikke var nogen kvinder i 

COWI, der arbejdede i udlandet, er der i dag 13 ud af 

70 udstationerede, der lever og arbejder over hele 

verden. Og antallet af kvinder, der rejser af sted på 

korttidsmissioner, er endnu større. Mens nogle af 

kvinderne rejser af sted alene, har andre både mænd 

og børn med på opholdet. 

“Hvor det før drejede sig om at få anerkendelse, 

er vi ved at nærme os et stadie, hvor det handler om 

selvrealisering. Det handler om at gøre, hvad man 

Foto: Stig Stasig 

selv har lyst til. Og den tendens vil være endnu mere 

udtalt i fremtiden,” siger cand.scient.pol. Anne-Marie 

Dahl fra Instituttet for Fremtidsforskning. 

Hun mener, at den store interesse for at rejse ud 

og arbejde skyldes, at vi har fået spændt et mulig- 

hedernes rum ud under os. Der er frit valg på alle hyl- 

der, og det gælder bare om at vælge. 

“Vi bevæger os mod en tid, hvor vi vil være enkelt- 

personer, der ikke længere har bestemte karakteri- 

stika. Vi vil ikke sættes i bås, men være unikke per- 

sonligheder på den måde vi lever, indretter os og også 

den facon, vi tilrettelægger et livsforløb på,” siger 

Anne-Marie Dahl. 

Hopper ud og ind af roller 

Der er altså en tilbøjelighed til, at vi lever i en cirkulær 

udvikling, hvor der ikke er logik i de ting, vi beskæf- 

tiger os med. Vi hopper ind og ud af roller og livsfaser. 

Og den udvikling adskiller sig fra tidligere, hvor man 

nærmest kunne forudse, hvad en 60-årig person ville 

arbejde med, hvis man kendte til vedkommendes sko- 

legang og interesser. 

“I dag er det muligt at zappe fra det ene til det an- 

det, fordi vi lever i et rigt og udviklet samfund, men 

også fordi, det er accepteret. I gamle dage ville mænd, 

der fulgte i hælene på hustruen, være nogle pjok. Men 

det er de ikke i dag. Nu er det helt legalt for manden 

at hive tre år ud af kalenderen. Det er ikke længere et 

spørgsmål om enten eller. Manden kan sagtens vende 

tilbage til erhvervslivet på et senere tidspunkt,” fast- 

slår Anne-Marie Dahl.

Rollemodel for 

afrikanske kvinder 

Birte Torp Pedersen er faldet godt til i Afrika, hvor hun bor sammen 

med en burkinabé og deres fælles barn. Efter en treårig udstatione- 

ring for FN i Burkina Faso og tre års arbejde på korttidsmissioner i 

14 

Afrika for COWI er hun nu udstationeret som sociolog i Burkina Faso 

15 

“ Set fra et afrikansk synspunkt, er kvinden langt mere 

menneskelig end manden. Kvinder er nemmere at komme 

i kontakt med, de er bedre til at kommunikere på tværs af 

kulturer, og de er slet ikke så farlige som mænd,” siger 

sociolog i COWI Claudia Heim, der har været udstationeret 

i Tanzania i tre år. 

Da sociolog i COWI, Claudia Heim, blev spurgt om hun 

ville arbejde som community management adviser i 

Tanzania, sprang hun til med det samme. For det før- 

ste havde hun altid ønsket sig at arbejde i et udvik- 

lingsland i længere tid for at supplere sin erfaring fra 

korttidsmissioner, og for det andet havde hun fuld op- 

bakning fra hjemmefronten. Hendes mand sagde sim- 

pelt hen sit job op og rejste med hende til Afrika i tre 

år, hvor han brugte tiden til at rejse rundt på egen 

hånd og blive klogere på afrikansk levevis. 

“Der var ikke tale om, at min mand skulle opgive 

en fantastisk karriere i Danmark for at rejse med mig, 

ellers havde det nok været svært at få ham med,” ind- 

rømmer Claudia Heim, der i dag er tilbage på kontoret 

i Danmark. 

Set med skandinaviske øjne ville enhver kvinde 

nok være misundelig på Claudia Heim, men i Tanzania 

vakte det flere steder bekymring, at konen arbejdede, 

mens manden gik hjemme. 

“ I Tanzania er det svært for mænd at acceptere, at 

kvinder tager beslutninger og spiller en rolle i det of- 

fentlige liv. Men omvendt oplevede jeg også, at jeg 

blev en slags rollemodel for de kvinder, jeg mødte, og 

mændene fandt ud af, at verden ikke gik under, fordi 

kvinder “selv kan””, siger den 44-årige Claudia Heim. 

Hun mener, at mandlige rådgivere i Tanzania bli- 

ver mødt med alt for meget respekt. Det skaber stor 

afstand, som ikke fremmer en ligeværdig dialog. Men 

dette er ikke tilfældet med kvindelige rådgivere, fordi 

de “kun” er kvinder, mener Claudia Heim: 

“Set fra et afrikansk synspunkt, er kvinden langt 

mere menneskelig end manden. Kvinder er nemmere 

at komme i kontakt med, de er bedre til at kommuni- 

kere på tværs af kulturer, og de er slet ikke så farlige 

som mænd.” 

tæk 

@ 

Sociolog Claudia Heim, cgh@cowi.dk 

Faglig fordybelse i 

Burkina Faso 

på et Danida-finansieret vandprojekt. Udstationeringen giver hende 

mulighed for at fordybe sig fagligt, men den betyder også, at hun er 

langt væk fra familien. 

“Jeg har naturligvis gjort mig mine overvejelser over de mange- 

årige ophold i udlandet. Først og fremmest med hensyn til mit barns 

skolegang. I det hele taget får barnet ikke den kontakt til den danske 

familie, som jeg godt kunne ønske. Men Internettet giver mig mulig- 

hed for at kommunikere med familien derhjemme,” siger Birte Torp 

Pedersen. Selv om hun er godt integreret i det afrikanske miljø, ind- 

rømmer hun, at det kan være et problem, at være udstationeret som 

kvinde i et mandsdomineret samfund. 

“Det kan være en svær balancegang at begå sig som kvinde i et 

afrikansk samfund. Hvis man er for ivrig og idealistisk, bliver man 

ikke nødvendigvis taget alvorligt. Der vil også ofte være en vis skep- 

sis, indtil du virkelig viser, at du kan udføre dit arbejde tilfredsstil- 

lende,” siger den 37-årige Birte Torp Pedersen. 

Hun mener, at kvinder i stigende grad godt tør kaste sig ud i et 

længerevarende ophold i udlandet, fordi de allerede har rejst under 

fremmede himmelstrøg som studerende. Men de kvindelige udstatio- 

neringer har også en bagside. 

“Jeg har set mange eksempler på unge par, hvor kvinden arbej- 

der i udlandet, og manden følger med. Men der er desværre også 

mange af disse forhold, som ikke overlever dette, efter traditionel for- 

stand omvendte kønsrollemønster,” fortæller Birte Torp Pedersen. 

tæk 

@ 

Sociolog Birte Torp Pedersen, birte@fasonet.bf 

Foto: Yannick Pradelles 

Det kan være en svær balancegang at begå sig som 

kvinde i et afrikansk samfund, mener sociolog i COWI 

Birte Torp Pedersen, der arbejder i Burkina Faso i Afrika. 

Hvis man er for ivrig og idealistisk, bliver man ikke nødvendigvis 

taget alvorligt.

Den omvendte verden 

Miljøtilpasset boligbyggeri betaler sig. Det 

16 17 

Ingeniør Helle Dybro blev tilbudt arbejde på COWIs kontor 

i Oman i 1993. Udstationeringen faldt på et tidspunkt, 

hvor hendes mand lige var blevet færdig med sine studier. 

Han tog derfor chancen og rejste med til Mellemøsten, 

hvor han i dag er i gang med et forskningsprojekt. 

Foto: Creative Eye 

Livet i Oman er blevet hverdag for ingeniør Helle Dybro, 

der har været udstationeret på COWIs kontor i hoved- 

staden Muscat siden 1993. I dag arbejder hun som 

afdelingsleder og har fuld fart på karrieren i Mellem- 

østen. Men der gik fire måneder, før hun sendte bud 

efter manden. 

“I første omgang tog jeg alene til Oman for at se, 

om det var værd at slæbe min mand med herud. Og 

det var det,” fortæller den 34-årige Helle Dybro. Ud- 

stationeringen passede fint med, at hendes mand var 

færdig med sine studier og alligevel skulle til at finde 

et arbejde. Så han tog chancen og rejste med til 

Oman. I begyndelsen gik han arbejdsløs, men er i dag 

i gang med et forskningsprojekt om traditionelt land- 

brug, mens deres fireårige datter går i den lokale bør- 

nehave. 

“Man kan måske godt sige, at det er den om- 

vendte verden. Men der har ikke været nogle sure mi- 

ner fra familiens side. Det skyldes nok, at det var et 

godt tidspunkt, at jeg blev udstationeret. Hvis min 

mand havde haft et arbejde, havde det sikkert været 

sværere at få det til at gå op i en højere enhed,” ind- 

rømmer Helle Dybro. 

Efter syv år i udlandet kan hun godt snart tænke 

sig at vende næsen hjemad, men ikke for længe. Der 

skulle gerne være udsigt til en ny udstationering i ho- 

risonten. Med både mand og barn. 

tæk 

@ 

Ingeniør Helle Dybro, 

cowioman@omantel.net.om 

Foto: Privat 

Foto: Privat 

Økologisk byggeri 

har god økonomi 

viser en evaluering af et forsøgsbyggeri 

Af Jette Kingod 

Økologiske huse behøver ikke nødvendigvis have ler- 

stampede gulve og halmtag. Man kan sagtens tænke 

økologi ind i industrielt fremstillet, alment boligbyg- 

geri. Byggeudgifterne bliver ganske vist en anelse hø- 

jere, men pengene er hurtigt tjent ind igen. Faktisk er 

det billigere at bo i et miljøtilpasset byggeri end i et 

traditionelt, fordi energi- og vandforbrug er lavere. Og 

så er det samtidig sundere for miljøet både på kort og 

lang sigt. 

Det glade budskab fremgår af en netop afsluttet 

evaluering af forsøgsbyggeriet Økohus 99 i Kolding. 

Bag husene står en projektgruppe med blandt andre 

COWI og arkitektfirmaet Nielsen, Nielsen og Nielsen, 

som var en af de to vindere af en konkurrence, ud- 

skrevet af By- og Boligministeriet i 1996. Et af målene 

med forsøgsbyggeriet var at afprøve mulighederne for 

at forene økologisk tankegang med industrielt byg- 

geri. Et andet mål var at foretage et måleprogram og 

en så grundig evaluering af byggeriet, at alle fordele 

og ulemper blev afdækket. 

Omtanke og information 

Evalueringen af byggeriets første leveår er i gang, og 

der ses allerede mange fordele. Byggeriet er billigt i 

drift på grund af bl.a. bedre isolering end i traditionelt 

byggeri, etablering af solvægge i hver bolig, behovs- 

styret ventilation, opsamling af regnvand til tøjvask i 

fælles vaskeri, affaldssortering, fælles fjernvarmein- 

stallation samt lave omkostninger til vedligehold. 

“Med byggeriet har vi fået afprøvet et af de stør- 

ste solvægsprojekter i Danmark,” fortæller civilinge- 

niør Jens Eg Rahbek, COWI. 

Forsøgsbyggeriet Økohus 99 i Kolding er 

en nyskabelse, hvor hver bolig har sydvendte 

solvægge, som bl.a. opvarmer 

ventilationsluften. 

Der er tale om en nyskabelse, hvor hver bolig har syd- 

vendte solvægge, som opvarmer ventilationsluften. 

Desuden er solvæggene tilsluttet et specielt udviklet 

varmesystem i væggene, der lagrer varmen fra om 

dagen til om aftenen. Det viser sig, at solvæggene vir- 

ker godt som supplement til opvarmning via fjern- 

varme, og at der er god økonomi i dem. Energiforbru- 

get til rumvarme ser ud til at være næsten en femtedel 

lavere end bygningsreglementets krav. 

Der er også god økonomi i at tænke sig grundigt 

om, når man udstyrer boligerne med køleskabe og 

andre energislugere. Elforbruget er væsentligt lavere 

end i almindeligt byggeri. Det samme gælder vandfor- 

bruget, bl.a. på grund af regnvandsopsamling. 

Merinvesteringen ved at tænke økologisk var ca. 

1000 kr./m 2 . Det svarer ved den aktuelle finansiering 

med indexlån til en årlig kapitaludgift på 40 kr./m 2 , 

men driftsbesparelsen er beregnet til ca. 95 kr./m 2 , hvil- 

ket viser en klar samlet økonomisk fordel. 

“De økologiske løsninger ses også i valget af sun- 

de materialer med en lang levetid og mulighed for 

genanvendelse,” fortæller projektleder Jakob Maag, 

COWI. 

“Ud fra livscyklusvurderinger, målinger og økono- 

miske beregninger kan vi konkludere, at der med Øko- 

hus 99 er vist brugbare veje til, hvordan man kan 

tænke miljøet ind i projektering af store byggerier.” 

@ www.bm.dk 

Civilingeniør Jens Eg Rahbek, jgr@cowi.dk 

@

Fra hjulspor til motorvej 

18 19 

Istiden er første skridt på vejen, når 

Anne Eiby vurderer, hvilke virkninger 

et projekt kan have på miljøet. For 

tiden undersøger hun to alternative 

vejstrækninger, der begge krydser den 

enestående Funderådal ved Silkeborg 

Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus

ikke undersøgt i detaljer, da den anlægsteknisk og trafikalt blev vur- 

COWI rådgiver klienten om eventuelle miljøproblemer og foreslår al- 

20 21 

deret som mindre hensigtsmæssig. 1998 blev der lavet en linievalgsternative 

løsninger. Men selve beslutningen er overladt til politikerne. 

Når Anne Eiby skal vurdere, 

hvilke konsekvenser et 

projekt kan have på miljøet, 

kigger hun bl.a. på luftfotos 

og historiske kort for at 

se, om der er værdifulde 

landskaber, som ikke bør 

ødelægges. 


Anne Eiby er på en spændende, men vanskelig opgave. Som projekt- 

leder og VVM-specialist hos COWI skal hun vurdere konsekvenserne 

for miljøet af en mulig ny motorvejsstrækning mellem Låsby og 

Bording. 

Her skal hun undersøge to alternative strækninger, der begge 

krydser den enestående Funderådal. En dal med lyngklædte skræn- 

ter, hvor regnvandet har eroderet furer og efterladt såkaldte falske 

bakker. Fra dette skønne landskab kan motorvejen enten gå gennem 

Silkeborg eller nord om byen, hvor den vil skære igennem de natur- 

fredede landskaber i Gudenådalen. 

“Firkantet sagt betyder projektet, at motorvejen enten bliver til 

gene for mange mennesker, eller også kommer den til at gå gennem 

et af vore højst estimerede naturområder, der er fredet og omfattet af 

international naturbeskyttelse. Men selvfølgelig er der også den mu- 

lighed, at vejen slet ikke bliver opført,” siger Anne Eiby. 

Når hun står nede i Gudenåen i Silkeborg med vandet rislende 

rundt om gummistøvlerne, er det svært for hende at forestille sig, at 

strømmen af biler en dag kan komme til at forstyrre det unikke land- 

skab. Foran hende ligger Gudenåen i en af Danmarks mest impone- 

rende smeltevandsdale. Dalen er kendetegnet af terasseformer, der 

vidner om forskellige stadier i afsmeltningen, og af de mange slugter 

og sidedale, som regnvandet har eroderet gennem tiderne. Ådalen 

udgør et vigtigt rekreativt område, hvor der er store kulturhistoriske 

værdier, som bopladser, gravhøje, hulveje og historiske veje som 

Pramdragerstien. En motorvej vil komme til at forringe hele oplevel- 

sen af landskabet, mener Anne Eiby. 

Gravhøje og bopladser 

Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus 

Når hun foretager en VVM-undersøgelse, foregår det altid sammen 

med mange andre faggrupper, bl.a. biologer. Mens biologen kigger 

FAKTA OM PROJEKTET 

Folketinget vedtog i 1990 en projekteringslov om en ny motorvej 

mellem Herning og Århus. I 1991/92 blev der gennemført under- 

søgelser af tekniske, økonomiske, trafikale og miljømæssige forhold 

for at kunne udpege mulige linieføringer for en ny vej. Som en del af 

beslutningsgrundlaget for det endelige valg af linieføring gennem- 

førte COWI undersøgelser af miljømæssige forhold mellem Herning 

og Låsby i 91/92. Miljøundersøgelsen pegede den gang på, at den 

mindst konfliktfyldte løsning miljømæssigt set ville være at føre mo- 

torvejen over Gudenådalen i Gødvad-linien. Denne løsning blev dog 

undersøgelse, hvor Gødvad-linien blev undersøgt mere detaljeret, og 

der blev arbejdet med andre tekniske løsninger, som f.eks tunnel- 

lægning af vejstrækninger osv. Linievalgsundersøgelsen har været be- 

slutningsgrundlag for Trafikministeren, som har udpeget to alternative 

løsninger for en ny motorvej. COWI udarbejder VVM for strækningen. 

Undersøgelserne vil være færdige i 2002. Herefter skal Trafikmi- 

nisteriet og Folketinget træffe beslutning om valg af linieføring. 

på dyr og planter, er det Anne Eibys opgave at se på udviklingen i 

landskabet. Hun studerer luftfotos og historiske kort for at se, om der 

kan være værdifulde landskaber, som ikke bør ødelægges. Levende 

hegn, ådale, skrænter eller jorddiger gennem en mark kan have be- 

tydning for landskabet, ligesom søer og moser, der er afvandet, kan 

blive bevaringsværdige i fremtiden. For at få et overblik er det vigtigt 

for hende at vide, hvordan hele landskabet er dannet. Hvad er det for 

et landskab, vi har, og hvordan har vi valgt at udnytte det gennem 

tiderne? 

“Jeg begynder som regel med istiden, hvor de fleste landskaber 

primært bliver formet. Ved at kende landskabsdannelsen kan jeg se, 

hvilke jordbundsforhold, der er. Det hænger i øvrigt ofte sammen med 

den natur, der er i området. Er det ensartet landskabsmæssigt, er det 

også ensartet naturmæssigt,” siger Anne Eiby. 

Næste skridt er at kigge på den kulturgeografiske udvikling. 

Hvordan ligger landsbyerne i forhold til hinanden, er der gamle ejen- 

domsstrukturer, der kan tage skade, eller herregårdslandskaber, der 

bliver ødelagt? Er der gravhøje, bopladser eller landbrugsstrukturer, 

som har en fortælleværdi for landskabet? 

Stor mediebevågenhed 

Siden barnsben har hun været fascineret af naturen og landskabet. 

Hun uddannede sig som naturgeograf med speciale i klimatologi og 

satellitbilledeanalyse med en drøm om at finde et job, hvor hun kunne 

arbejde med aktuelle miljøsager. Og den drøm er gået i opfyldelse. 

Siden COWI ansatte Anne Eiby i 1994, har hun primært arbejdet 

med miljøkonsekvensvurderinger på strategisk og konkret niveau. I 

dag står hun i spidsen for VVM-undersøgelsen ved Silkeborg. En under- 

søgelse, der gennem de seneste år har været udsat for stor medie- 

bevågenhed. 

Det er nemlig ikke første gang, at COWI foretager en VVM-undersøg- 

else på motorvejsstrækningen mellem Herning og Århus. Allerede i 

1993 udførte COWI den første undersøgelse, der pegede på en løs- 

ning, der gik nord om Silkeborg. Løsningen blev forkastet primært af 

trafikale årsager, og hele projektet blev afvist, da Folketinget mente, 

at det var uhensigtsmæssigt, at anlægge en motorvej gennem et fredet 

område. 

Som loven foreskriver, har borgerne været inddraget i den omfat- 

tende VVM-undersøgelse ved en offentlig høring. Borgerne bliver gen- 

nem pressen løbende orienteret om undersøgelserne og projektet, og 

når miljøvurderingen er udarbejdet blive de hørt igen. 

“Der er ingen tvivl om, at en udbygning af den eksisterende og 

meget trafikerede vej gennem Silkeborg vil være et væsentligt ind- 


Siden barnsben har Anne Eiby været 

fascineret af naturen. I dag arbejder 

hun som naturgeograf i COWI, hvor 

hun primært arbejder med miljøkonsekvensvurderinger. 

greb for befolkningen, også selvom vejen bliver overdækket på nogle 

strækninger. Det er således altid en afvejning mellem de forskellige 

interessekonflikter at nå frem til, hvor vejen mest hensigtsmæssigt 

kan forløbe,” fastslår den 40-årige Anne Eiby. 

Alternative løsninger 

“Der er ingen tvivl om, at en VVM-undersøgelse er en stor udfor- 

dring. Loven kræver, at man skal følge EU-direktivet, men undersøg- 

elsen er bestemt ikke et afkrydsningsskema. Der er ikke to under- 

søgelser, der er ens, og det er derfor overordentligt vigtigt at udvikle 

VVM-konceptet i forhold til projektet,” siger Anne Eiby. 

Alligevel er indførelsen af VVM i Danmark blevet kritiseret i medi- 

erne for ikke at have nogen stor effekt, fordi næsten alle projekter bli- 

ver ført ud i livet. Men det er Anne Eiby uenig i. Hun mener, at de få 

afvisninger skyldes, at undersøgelserne kommer i gang på et tidligt 

tidspunkt og allerede er miljøoptimerede, når de bliver fremlagt. Og der 

findes eksempler på projekter, der både er blevet afvist eller væsent- 

lig ændret som følge af VVM-undersøgelser. 

“Motorvejsstrækningen, som vi undersøger i dag, er et godt ek- 

sempel på, at et projekt kan blive afvist af miljømæssige årsager. At 

man i dag har genoptaget planlægningen, skyldes ikke mindst den 

store trafikvækst, som er et af dette århundredes største udfordring- 

er,” siger Anne Eiby. 

Naturgeograf Anne Eiby, ane@cowi.dk 

@ 

www.mem.dk/lpa/landsplan/praksis/lovforslag/vvm-vejledning/ 

@ 

vvm-vejledning.htm 

www.europa.eu.int/comm/environment/eia/home.htm 

FAKTA OM VVM 

VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. COWI har udarbejdet 

VVM siden begyndelsen af 90erne, efter at EU vedtog det første VVM- 

direktiv i 1985. Ifølge direktivet skal alle projekter, der kan have væs- 

entlige virkninger på miljøet, allerede på planlægningsstadiet under- 

kastes en miljøvurdering. VVM-direktivet indebærer også, at borgerne 

skal høres inden, der træffes beslutning. 

Formålet med VVM er at inddrage offentligheden, at overveje kon- 

sekvenserne af en beslutning, inden den tages, at undgå negative 

miljøpåvirkninger, at sammenligne alternativer og at indarbejde afvær- 

geforanstaltninger. VVM-undersøgelserne foregår typisk i et tværfag- 

ligt samspil med bl.a. biologer og ingeniører. 


Anne Eiby undersøger to 

alternative vejstrækninger, 

der begge krydser den 

enestående Funderådal 

ved Silkeborg. Funderådalen 

er kendetegnet 

med lyngklædte skrænter, 

græssende får og et fantastisk 

landskab.

ning, affaldshåndtering, skatteopkrævning og socialparation af taget, hvis det er utæt? I Danmark er vi bejder man med i Soweto? Hvem kan repræsentere 

22 23 

forvaltning forvaltes lokalt. I andre lande er decentra- vant til, at alle beboerne via ejerforeningen skal be- borgerne i et ekstremt boligområde med sin helt egen 

K R ON I K K E N 

Byer er forskellige og 

alligevel ganske ens 

På trods af byernes forskelligheder er der visse fælles træk. 

Byernes befolkning vokser i forhold til landbefolkningen, 

bystyret har voksende ansvar i forhold til staten og udlicitering, 

privatiseringer og anden privatsektor-deltagelse er et 

gennemgående træk 

“ I danske byer er der mange steder fortsat væsentlige 

miljøproblemer og ikke mindst store trafikale udfordringer,” 

siger projektchef Jacob Ulrich, der står i spidsen 

for et internt bynetværk i COWI. 

Foto: Tao Lytzen/ BAM 

Af projektchef Jacob Ulrich 

Byer har vidt forskellig størrelse, udformning og sjæl. 

Internt i kongeriget Danmark er der store forskelle 

mellem for eksempel København og Kerteminde, og 

hvis vi kigger ud over rigets grænser, tester byernes 

variation fantasiens grænser. 

En frysende kold minearbejderby i Sibirien minder 

ikke umiddelbart om det søde liv i Rom eller Paris. 

Manillas inferno af fugtig hede, biler og masser af 

mennesker leder ikke tankerne hen på den kølige og 

lidt provinsielle orden i Helsingborg. Og dog er der 

samtidig nogle udprægede fællestræk. Ikke blot kan 

man købe Coca-cola, ejerlejligheder og taxiture i stort 

set hvilken som helst by på denne jord, de mere grund- 

læggende udviklingsproblemstillinger og løsningsmo- 

deller har også klare fællestræk. 

For stort set alle lande gælder det, at byernes ind- 

byggertal stiger, indtil man har nået et mætnings- 

punkt. I Vesteuropa, USA og Japan bor nu næsten alle 

i byer, som ikke vokser meget længere, eftersom land- 

enes befolkningstilvækst er lav. I fattige lande bor en 

større del af befolkningen for tiden ude på landet, 

men tendensen er helt klar: folk flytter til byen. Inden 

for en overskuelig årrække vil over halvdelen af udvik- 

lingslandenes indbyggere være byboere. Urbanisering- 

en er således et globalt fænomen, og byerne fylder 

mere i landskabet overalt. 

Ligeledes sker der de fleste steder en decentrali- 

sering af magt og ansvar fra stat til kommune for at få 

beslutningerne tættere på borgerne. Denne udvikling 

er i Danmark ret fremskreden, skoler, veje, vandforsy- 

liseringen i fuld gang. Både i Danmark og udlandet er 

det en stor udfordring at identificere de bedste meto- 

der til at inddrage borgere i de lokale beslutnings- 

processer. Endelig er der globalt en fælles tro på, at 

brugen af udlicitering og privatisering kan skabe bedre 

og billigere serviceydelser for byboerne, og rådgivere 

hjælper tit til i processen. I Kiev i Ukraine hjælper 

COWI med at modernisere, reformere og rådgive om 

privatsektor, involvering i vandforsyning og spilde- 

vandssystemer for byens 2,6 millioner mennesker. I 

en række kommuner i Danmark rådgiver COWI om 

udlicitering af for eksempel madservice, dagrenova- 

tion, materielgårdens drift, rengøring og vejbelysning. 

På trods af alle forskellene mellem byer er der 

altså visse fællestræk, for så vidt angår slutmålet: 

lande, hvor befolkningerne overvejende bor i velfun- 

gerende byer, hvor bystyret har stort ansvar i forhold 

til staten, og hvor udlicitering, privatiseringer og anden 

privatsektor-deltagelse er et gennemgående træk. 

Vejen mod den velfungerende by er dog brolagt 

med store udfordringer, hvoraf nogle af de mest kom- 

plekse og omfattende er de miljømæssige. Luftforure- 

ning, støj, affald, trafikalt kaos, jordforgiftning og øde- 

lagt grundvand er velkendte fænomener i byer. Det 

hænger sammen med en bred vifte af faktorer, blandt 

andet økonomisk vækst, fattigdom, erhvervsudvikling, 

byplanlægning, befolkningstilvækst og koncentration, 

forvaltningens effektivitet, trafikplanlægning og lov- 

givning. Som følge af de indviklede problemstillinger 

bør ideerne til miljøforbedringerne oftest være multi- 

disciplinære for at fungere, og standardløsninger duer 

ikke. Der er behov for at tilpasse indsatsen til lige 

præcis den by, man befinder sig i. Det giver nogle 

spændende og udfordrende projekter for rådgivere: 

I Litauen var stort set alle boliger indtil for ti år siden 

kollektivt ejet. Så blev Litauen frigjort fra Sovjetunion- 

en, og næsten alle boliger blev privatiseret i løbet af 

meget kort tid. Det betød, at folk lige pludselig selv 

blev ansvarlige for vedligehold, isolering og reparatio- 

ner, hvilket der i den grad er brug for. De fleste bor i 

sovjetisk designede etageboliger af utidssvarende tek- 

nisk kvalitet. Men at tage ansvaret for egen bolig og 

bygning, etablere ejerforeninger og betale for repara- 

tioner og forbedringer er svært, når man ikke har 

prøvet det før. Hvem skal for eksempel betale for re- 

tale, men det er ikke en selvfølge i Litauen. Hvorfor 

skulle dem i stuen og på første sal have lyst til at be- 

tale for at løse problemer, som kommunen plejede at 

tage sig af, og som kun generer dem, der bor øverst 

oppe? Og hvad med ejendommens nedslidte varme- 

systemer? Hvis de betyder, at halvdelen af ejendom- 

men er for kold og den anden nogenlunde varm, hvor- 

for skal alle så deles om udgiften til renovering? Og 

hvad nu, hvis man så rent faktisk får etableret en ejer- 

forening og på fælles vis optaget lån til investeringer i 

ejendommen, og nogen af beboerne ikke kan eller vil 

tilbagebetale deres del? Skal resten af beboerne så 

spytte lidt ekstra i kassen? Skal synderne på tvangs- 

aktion eller hvad? Litauens lovgivning og praksis på om- 

rådet er af historiske årsager relativt ny og ukomplet. 

Alle disse problemer kræver skræddersyede løs- 

ninger. For at medvirke hertil har Verdensbanken og 

det danske By- og Boligministerium igennem flere år 

støttet et større projekt med COWIs assistance. 10 mil- 

lioner dollars er stillet til rådighed og lånes ud til bolig- 

ejere til energibesparelsesforanstaltninger og renove- 

ringer, hvis de organiserer sig i ejerforeninger. Fem 

rådgivningscentre med 20 ansatte, litauiske ingeniører, 

økonomer og jurister er blevet etableret i de største 

byer, og de hjælper boligejerne med processen. Det 

virker. Litauerne organiserer sig rent faktisk, og man- 

ge har med rådgivningscentrenes hjælp forbedret de- 

res boliger til gavn for dem selv og miljøet via lavere 

energiforbrug. Men det kræver en skræddersyet råd- 

givningsindsats, som får jura, økonomi, ingeniørkunst, 

organisation og lokalkendskab til at spille konstruktivt 

sammen. 

I Sydafrika er COWI også involveret i byudvikling. 

Finansieret af den danske Miljøstyrelse hjælper COWI 

Southern Metropolitan Local Council i Johannesburg 

med at gøre byforvaltningen mere grøn. Affaldshånd- 

tering, miljøplanlægning og drikkevandssystemerne for- 

bedres, og heller ikke her kan man anvende standard- 

løsninger. I Soweto må affaldshåndteringen og vand- 

forsyningen indtænke beboernes økonomiske begræns- 

ninger og en manglende samarbejdsvilje stammende 

fra fortidens racebetingede konfrontationer. De kan 

ikke bare betale fuld tarif, men har til gengæld mulig- 

hed for at lægge arbejdskraft eller andre ressourcer 

til, hvis blot det organiseres rigtigt. Men hvem samar- 

dynamik? En antropologisk/sociologisk forståelse kob- 

let med den tekniske er nødvendig for at finde opti- 

male løsninger. 

I danske byer er der mange steder fortsat væsent- 

lige miljøproblemer og ikke mindst store trafikale ud- 

fordringer. Men vi er gennemgående nået miljømæs- 

sigt videre og har råd til at beskæftige os med for ek- 

sempel støj, ligesom vi rutinemæssigt indarbejder mil- 

jøhensyn i alle dele af forvaltningen. Danske kommu- 

ner håndterer generelt miljøforvaltning ganske profes- 

sionelt. For eksempel hjælper COWI nu Århus Kom- 

En frysende kold minearbejderby i Sibirien minder ikke umiddelbart om det 

søde liv i Rom eller Paris. Manillas inferno af fugtig hede, biler og masser af 

mennesker leder ikke tankerne hen på den lidt provinsielle orden i Helsingborg. 

mune med udarbejdelse af en virksomhedsplan for 

Miljøkontorets 120 medarbejdere. Det indebærer ud- 

vikling af ledelsesarbejdet, medarbejderinvolvering, fast- 

læggelse af nye mål og arbejdsopgaver for organisa- 

tionen samt forankring af de politiske målsætninger i 

målbare indikatorer for forvaltningens arbejde. Også 

dette arbejde går på tværs af mange fagområder. 

Byernes rolle og behov for multidisciplinære råd- 

givningsydelser bliver formentlig større fremover, og 

det stiller nogle helt specielle krav til rådgiverne. Vi 

skal udnytte vores evne til både at levere spidskom- 

petencer og kombinere dem multidisciplinært. 

Til det formål har COWI netop etableret et internt 

bynetværk med repræsentanter fra alle de dele af fir- 

maet, der på en eller anden vis beskæftiger sig med 

byudvikling. I netværket sidder specialister i f.eks. en- 

ergi, trafikplanlægning, miljøledelse, forvaltning, vand 

og spildevand, bygge og anlæg, og alle udveksler er- 

faringer på tværs af organisation. Det vil forhåbentlig 

medvirke til, at COWI fortsat kan levere værdifuld 

multidisciplinær rådgivning om byudvikling. 

@ 

Projektchef Jacob Ulrich, ju@cowi.dk

Danmarkshistorien sikret mod jordskælv og brand 

24 25 

Rigsarkivets værdifulde kulturskat skal 

opbevares i en spændende arkitektonisk 

bygning, der er sikret mod brand, stærk 

blæst og jordskælv 


Med 330 kilometer reoler til opmagasinering af Dan- 

marks skrevne kulturarv, har det kommende Rigsarkiv 

naturligt nok været genstand for megen fokus om- 

kring sikkerheden. 

Som et af de få bygningsværker i landet er Rigsar- 

kivet derfor blevet undersøgt for påvirkninger fra jord- 

skælv, og har været udsat for vindtunnelforsøg, der 

viser, at bygningen kan stå imod en orkan med sam- 

me styrke, som den vi oplevede i Danmark i 1999. 

Endelig er der udført brandforsøg for at bevise arkivtår- 

nenes evne til at modstå en brand i 240 minutter. Et 

krav, der er ud over det sædvanlige på grund af den 

store mængde brandbare materiale, der bliver opma- 

gasineret i bygningen. 

Men Rigsarkivet gør sig ikke alene bemærket på 

grund af de store sikkerhedsforanstaltninger. Når 

bygningen står færdig med udgangen af år 2004, vil 

man opleve en markant arkitektonisk bygning med 

tårne, der står som fem forskudte kasser ovenpå hin- 

anden. Fra tårnene strækker sig en ca. 120 meter 

lang og tre etager høj kontorfløj, der balancerer på 17 

meter lange stylter. “Projektet har været en af de 

mest spændende udfordringer i mine snart 36 år i 

COWI,” konstaterer projektleder i COWI Knud Møller, 

der bl.a. har været projekteringsleder på Kastrup Sta- 

tion, Københavns Lufthavn og har en bred interna- 

tional erfaring fra Tanzania, Iran, Nigeria, Tyskland, 

Thailand og Zimbabwe. 

Svage rystelser på Amager 

Mens COWI er ansvarlig for den ingeniørmæssige del 

af projekteringen, vil det tyske arkitektfirma Behnisch, 

Behnisch & Partner forme Rigsarkivet til en arkitekto- 

nisk smuk bygning. 

Og der er ingen tvivl om, at bygningen har været 

en udfordring. På grund af byggeriets størrelse, dri- 

stige arkitektur og et sandt skattekammer med doku- 

menter tilbage til Absalons tid, er bygningen ikke i 

fuldt omfang dækket af de generelle regler i Byg- 

ningsreglementet. Derfor blev det allerede tidligt be- 

sluttet, at nedsætte en risikogruppe bestående af et 

hold specialister i risikoanalyse, beregning af brand- 

modstandsevne og vurdering af brandforhold. 

“Normalt ville man ikke gøre sig konstruktive over- 

vejelser om påvirkning af jordskælv på bygninger i 

Danmark. Men da Rigsarkivet bliver placeret i en re- 

gion, hvor der gennem årene er observeret svage 

jordskælv, blev det besluttet som en ekstra sikkerhed 

at udføre en grundig undersøgelse af det historiske 

kildemateriale om jordskælv,” fortæller Knud Møller. 

De dokumenterede målinger strakte sig tilbage til 

1929. Men undersøgelsen gik endnu videre og omfat- 

tede beretninger fra danskere, der havde oplevet ry- 

stelserne på nært hold. 

“Folk fortæller, at vinduer har klirret, eller døre er 

sprunget op. Vi taler altså om rystelser i den lave ende 

af Richterskalaen, og der er ingen grund til at frygte, 

at vi vil opleve jordskælv af den størrelsesorden, som 

vi har set i Tyrkiet på det seneste,” siger Knud Møller. 

Rigsarkivet kan modstå orkan 

På grund af Rigsarkivets geometriske udformning, der 

giver mulighed for, at vinden bliver presset sammen i 

korridorer, og for at opnå et så realistisk beregnings- 

grundlag som muligt, bliver Rigsarkivet også bygget til 

at kunne modstå de kraftigste vindpåvirkninger, som 

vi kan opleve i Danmark. 

På Dansk Maritimt Institut (DMI) byggede man 

derfor en minimodel af Rigsarkivet, som blev udsat for 

Modelfoto: Behnisch, Behnisch & Partner 

Som et af de få bygningsværker i Danmark er det kommende 

Rigsarkiv blevet undersøgt for påvirkninger fra 

jordskælv, og har været udsat for vindtunnelforsøg, der 

viser, at bygningen kan stå imod orkan. Endelig er 

der udført brandforsøg, der beviser, at arkivtårnene kan 

modstå en brand i 240 minutter. Til venstre ses Rigsarkivet 

fra syd og til højre fra vest. 

vindstyrker op til orkan. På den måde kan man doku- 

mentere, hvordan vinden vil påvirke de enkelte byg- 

ningsdele, hvordan tunge snemasser vil fordele sig 

omkring Rigsarkivet, og hvordan vinden vil belaste 

ventilationen i huset. 

Endelig satte risikogruppen krav om at gennem- 

føre et brandforsøg med vægelementerne, der beskyt- 

ter stålkonstruktionen, dækkene i tårnene og reoler- 

nes stabilitet. Dansk Brandteknisk Institut byggede 

reoler, vægge og gulve op i fuld skala og udsatte dem 

for påvirkninger, der svarer til en rigtig brand. 

Forsøgene viste, at de brandtekniske krav vil blive 

overholdt, hvis det utænkelige skulle ske, at der ud- 

brød en brand i Rigsarkivet. 

@ 

Projektleder Knud Møller, knm@cowi.dk 

@ 

www.behnisch.de 

Tegning: WES & Partner. 

FAKTA OM RIGSARKIVET 

Kulturministeriet udskrev i 1996 en international arki- 

tektkonkurrence om en ny bygning til Rigsarkivet og 

Landsarkivet. Konkurrencen vandt det tyske arkitekt- 

firma Behnisch, Behnisch & Partner og COWI. COWI 

er ansvarlig for projekteringen af ingeniørarbejderne. 

Bygherre er Slots- og Ejendomsstyrelsen og WES & 

Partner er den tyske havearkitekt. 

Rigsarkivet vil være klar til indflytning i 2004 og 

kommer til at ligge på en grund i Ørestad vest for 

Amager Fælledvej og direkte nord for Grønjordskolle- 

giet. Bygningen skal rumme arkiverne for Sjælland, 

Lolland-Falster og Bornholm. Bygningen omfatter 

53.000 kvadratmeter etageareal, der senere kan ud- 

vides i etaper til et samlet etageareal på 90.000 

kvadratmeter.

Svinegyllen benyttes nu til gødning af markerne i stedet for var lille. 

26 27 

kunstgødning. Dermed er faren for forurening af floder og vandløb og Skepsis blev først vendt til begejstring, da hele projektet bestod 

Svinegylle gavner 

russisk landbrug 

Den danske vandmiljøplan har båret 

frugt. Også i Rusland, hvor et gylleprojekt 

på en svinefarm har forbedret 

både miljø og høstudbytte 

Foto: Tao Lytzen/ BAM 

Af Jette Kingod 

Erfaringerne fra den danske vandmiljøplan med opbygning af gyl- 

letanke og fornuftigt brug af svinegylle er blevet genbrugt i Pskov- 

regionen i Rusland. Et projekt på en privatiseret svinefarm, som 

Danmark har støttet med 8,5 mio. kr., er netop afsluttet efter syv års 

intensiv indsats. Resultatet taler for sig selv. 

i sidste ende Østersøen nedbragt, høstudbyttet er fordoblet, og yder- 

ligere øgning ventes. Vandforbruget pr. svin er faldet fra 25 liter til 

fem liter per dag. Den russiske skepsis er vendt til en tro på, at en 

bæredygtig udvikling er mulig, også i Rusland, og nu ønsker Pskov- 

regionen yderligere dansk bistand. Denne gang drejer det sig om 

hjælp til miljøet i en kyllingefarm. Kyllingernes forhold skal forbedres, 

og gødningen skal gøres salgbar. 

Gylle strømmede ud i floden 

Det hele startede i begyndelsen af 90erne, da den danske regering 

afsatte midler til at hjælpe Østeuropa med miljøet. Som andre 

rådgivende virksomheder gik COWI på jagt efter egnede projekter, og 

landede i Pskov-regionen, hvor opdæmmet gylle fra en farm med 

25.000 fedesvin netop havde forårsaget en miljøkatastrofe. Dæm- 

ningen var brudt sammen, og gyllen strømmet ud i floden Velikaja, 

hvorfra Pskov City’s 210.000 indbyggere får deres drikkevand. 

Pskovs styre var velmotiveret for miljøforbedringer. 

Projektleder i COWI Kaj Juhl, der tidligere havde arbejdet med et 

projekt på en svinefarm på Malta, allierede sig med Dansk Land- 

brugs Rådgivningscenter. Efter indledende besøg i Pskov og på 

Pskov Svinefarm blev der udarbejdet et projekt, som Miljøstyrelsen 

og Fødevareministeriet godkendte med nogle tilpasninger. Dermed 

var vejen banet for projektet, der skulle lære russerne at bruge svine- 

gyllen til gødning. Den skulle erstatte et stort forbrug af kunstgød- 

ning, som var blevet stadig mere kostbart, fordi det ikke længere blev 

støttet økonomisk af regeringen. 

Skepsis blev overvundet 

“ På Pskov Svinefarm var de ikke særlig imponerede over vort projekt,” 

fortæller Kaj Juhl. Russerne havde selv kæmpe projekter på tegne- 

brættet med renseanlæg og store laguner. Sådanne gigantprojekter 

uden jordforbindelse ser man ofte i Rusland. Hvis de en sjælden gang 

bliver gennemført, sætter de høje driftsudgifter ofte en stopper for 

anvendelsen. 

Svinegylle benyttes nu til gødning på de russiske marker i 

stedet for kunstgødning. Dermed er faren for forurening af 

floder og vandløb og i sidste ende Østersøen nedbragt. 

Nedsatte vandforbruget 

Farmens øverste ledelse blev mere positivt stemt efter et besøg i 

Danmark, men til stadighed mødte man den holdning, at det nok ikke 

kunne lade sig gøre: Gyllen i Rusland var anderledes, fordi svinene fik 

anderledes foder. Der var mange indvendinger, og tiltroen til projektet 

sin praktiske prøve. Det viste sig, at gyllen faktisk kunne strømme i 

rørsystemet fra staldene til den 8.000 kubikmeter store gylletank 

uden brug af ret meget vand. Med de danske slæbeslanger kunne 

markerne sprøjtes med gylle på det helt rigtige tidspunkt, uden at de 

spæde planter blev ødelagt. I nogle af staldene blev installeret høj- 

tryksrensere, som sænkede vandforbruget til rengøring kraftigt, og 

rustfri rør og drikkekopper erstattede de tærede, utætte installa- 

tioner. Tilsammen nedsatte det vandforbruget så meget, at gyllen 

ikke længere var det rene vandsjask, men gødede så effektivt, at det 

slog markant igennem på høstudbyttet. Faktisk var der allerede 

første år tale om en fordobling. 

Gødningsplan på computer 

“ 

Der hører 2.200 hektar dyrket jord til svinefarmen,” fortæller Kaj 

Juhl. En dansk landmand, der blot har 100 hektar jord, får udarbejdet 

en gødningsplan på computer. Med projektet fik Pskov Svinefarm 

også en computer, og heldigvis havde man lige ansat en nyuddannet 

agronom, som var begejstret for udstyret. Han er nu i gang med sin 

fjerde gødningsplan, og han forventer et kornudbytte på 4,0 ton pr. 

hektar. Andre steder i området er det 1,0-1,5 ton pr. hektar. Det 

forøgede høstudbytte skyldes bedre udnyttelse af gylle kombineret 

med forbedret dyrknings praksis. Det årlige merudbytte på farmens 

1000 hektar med korn, som alene skyldes forbedret anvendelse af 

gylle, er på ca. 1 tons per ha, dvs. i alt 1000 tons til en værdi af 1 

million kroner. 

Et lokalt filmselskab udarbejdede et videoprogram om projektet, 

som blev godt modtaget i store dele af Rusland, fordi det var konkret, 

sammenhængende og resultatsøgende. 

“Det er ikke kun russerne, der har haft glæde af projektet,” siger 

Kaj Juhl. Som danskere har vi slået vor miljø- og landbrugsekspertise 

fast, og vi har med alt det danske udstyr, der er installeret på svine- 

farmen i Pskov, skabt et udstillingsvindue for dansk industri. 

Der er udsendt omkring 200 eksemplarer af videoen, som stadig kan 

bestilles hos COWI på russisk eller engelsk. Henvendelse: Kaj Juhl. 

@ 

Projektleder Kaj Juhl, kj@cowi.dk

Bud efter banebrydende vejkoncept 

Efter at COWI i efteråret fremlagde et banebry- 

dende vejkoncept på et Verdensbank-seminar i 

Amman i Jordan, er der skabt stor interesse for 

de nye arbejdsmetoder. Konceptet består i hoved- 

træk af ældningsresistent bitumen, som bruges 

til et tyndt lag genbrugsasfalt, der er lagt ud på 

et slaggestabiliseret bærelag af lokalt sand. 

Derved kan man bygge mere holdbare veje i den 

tredje verden og samtidig spare 10-20 procent af 

anlægsomkostningerne. 

28 

“Både Verdensbanken og flere af de indbudte 


29 

specialister var interesserede i vores vejkoncept. 

Bl.a. har flere vejeksperter givet udtryk for et 

fremtidigt samarbejde, mens der er udsigt til, at 

vi kan holde nye seminarer i andre regioner, hvor 

Verdensbanken og FN yder støtte til udvikling af 

infrastrukturen,” siger ingeniør i COWI Erik Larsen. 

@ 

Øresundsbroen får international pris 

Øresundsbroen har vundet den britiske bygge- 

industris pris for bedste internationale projekt i 

år 2000. 

Ingeniør Erik Larsen, eel@cowi.dk 

Udmærkelsen Construction Industry Award 

går til projektets deltagere, det vil sige Sundlink, 

Øresundskonsortiet og Ove Arup. 

Foto: Øresund billedarkiv/ 

Miklos Szabo 

COWI var med til at tænke de første konkrete 

tanker for forbindelsen over Øresund i 1991. Sam- 

men med det svenske rådgiverfirma SWECO har 

COWI været rådgiver for entreprenørkonsortiet 

Sundlink fra tilbudsperioden i 1994 og frem. 

Nyt kollektivt trafiksystem 

Det nyoprettede Hovedstadens Udviklingsråd 

( HUR), Københavns Amt og Trafikministeriet øn- 

sker at vurdere effekten af at indføre et bedre og 

mere effektivt kollektivt trafiksystem på Ring 3 

mellem Lyngby og Glostrup. En opgave, der bety- 

der, at man undersøger mulighederne for at ind- 

føre metro, letbane, sporbus eller bus, der kører i 

egne baner. 

“Et nyt og mere effektivt kollektivt trafiksy- 

stem betyder, at man kommer hurtigere frem 

end tidligere. Desuden vil trafiksystemet være 

mere præcist, fordi de trafikløsninger, vi under- 

Alternative transportvaner som 

inspiration 

Mellem 23 og 41 procent af COWIs medarbejdere, 

der har medvirket i en intern undersøgelse om 

transportvaner, er interesserede i at benytte 

miljøvenlige alternativer til personbilen for at 

komme på arbejde. Det viser en undersøgelse, 

som COWI gennemførte i efteråret. Ud af COWIs 

ca. 900 medarbejdere i Lyngby medvirkede ca. 

600 i undersøgelsen. Undersøgelsen viste bl.a., at 

94 personer var interesserede i en delebilsord- 

søger, kører i egne baner. Der bliver altså ikke 

tale om, at sidde fast i lange morgenkøer,” siger 

projektleder i COWI Preben Vilhof. 

@ 

Foto: Scanpix Nordfoto 

Sammen med Europlan Arkitekter, Semaly fra 

Frankrig og Banestyrelsen Rådgivning som under- 

rådgivere er COWI i gang med at løse projektet. 

Til at løse opgaven bruger de rådgivende inge- 

niører bl.a. deres erfaring fra en nyligt afsluttet 

opgave om indførelse af et sporvognssystem i 

Århus. 

@ 

Projektleder Preben Vilhof, pv@cowi.dk 

ning til firmakørsel mindst en gang om måneden. 

Næste trin er at gennemføre forslag, der kan på- 

virke transportvanerne. Hele projektet udføres i 

samarbejde med den Grønne Guide i Lyngby Taar- 

bæk Kommune. COWI præsenterer erfaringerne 

på en konference til foråret, hvor andre virksom- 

heder kan bruge inspirationen. 

Projektleder Henrik Grell, hgr@cowi.dk 

Tænk energien ind i 

nye industriprojekter 

Tusinder af danske virksomheder kan spare 

penge ved at skære ned på energiforbruget 

Der er mange penge at spare, når en virksomhed skal udvide eller 

lægge sin produktion om. Blot ved at tænke i energibevidste baner. 

Da Aarhus Oliefabrik A/S planlagde at opføre nye hærdnings- og fil- 

treringslinjer, blev COWI sat til at energigranske de planlagte nye anlæg. 

I tæt samarbejde med virksomheden fandt COWI ud af, at anlægge- 

nes tryktab kunne formindskes såvel som at recirkulationstiderne 

kunne reduceres. Resultatet var, at to af fire planlagte hovedpumper 

kunne fjernes, og at Aarhus Oliefabrik A/S derved kunne spare 50 

procent af elforbruget i de nye anlæg. 

I dag kan mellem 3- og 4.000 danske virksomheder ofte hente 

besparelser i selve produktionsprocessen og i energiforbrugende 

hjælpeudstyr som køleanlæg, pumpeanlæg og større elmotorer. Når 

en virksomhed bygger en ny fabrik, kan sådanne energibesparende 

ideer betyde en besparelse på over 30 procent af energiforbruget. I 

eksisterende virksomheder kan der spares mellem 10 og 15 procent 

ved at undersøge mulighederne for at skære ned på energiforbruget. 

“De fleste virksomhedsledere er overraskede over, at de kan spa- 

re mange penge på bundlinjen ved at skære ned på energiforbruget. 

Men da energiomkostningerne på en dansk virksomhed typisk ligger 

på tre procent af de samlede omkostninger, er det kun naturligt, at 

lederne ikke har haft energibesparelser højt på dagsordnen,” siger 

civilingeniør Peter Maagøe Petersen fra COWI. 

Tilskud til energirigtige ideer 

Han spår, at den energibevidste tankegang kan blive et fast element i 

den fremtidige planlægning af nye industrianlæg og i andre typer af 

anlægsprojekter, hvor de fremtidige omkostninger til energi er store. 

I dag er COWI frontløber i energibevidst projektering og har gen- 

nem de seneste år bl.a. hjulpet Chr. Hansen A/S, Pingvin Lakrids A/S, 

Danpo A/S, LK as og Aarhus Oliefabrik A/S med at optimere energi- 

forbruget i nye fabriksanlæg. 

Energistyrelsen giver i mindre og mellemstore virksomheder 50 

procent i tilskud til energigranskerens honorar, mens større virksom- 

heder højst kan få 30 procent. Desuden har Energistyrelsen sammen 

med Dansk Industri, Landbrugsrådet og Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører ( F.R.I.) udgivet en række brochurer om energibevidst pro- 

jektering, hvor danske virksomheder kan hente inspiration. 

@ 

Civilingeniør Peter Maagøe Petersen,pmp@cowi.dk 

www.ens.dk, www.energibevidst.dk @ www.energiledelse.com, www.energioplysningen.dk 


Aarhus Oliefabrik A/S, der producerer specialfedtstoffer til fødevare-, kosmetik- 

og medicinalindustrien, har sparet 50 procent af elforbruget i nye hærdnings- 

og filtreringsanlæg efter COWI energigranskede det planlagte projekt.

30 31 


Rejsende i fred 

Strategisk tankegang i det internationale samfund 

er nødvendigt for at opnå fred og stabilitet i verden. 

Det mener Cecilia Ljungman, som har været med 

til at analysere, hvordan man forhindrer, at nye konflikter 

blusser op 


Hun er opvokset i Indien og Kenya. Hun har rejst i det krigshærgede 

Kosovo og arbejdet i det borgerkrigsramte Burundi i Afrika. Hun var i 

Rwanda få måneder før, krigen mellem hutuerne og tutsierne brød 

ud, og måtte flygte hovedkulds ud af landet. Hun har oplevet granater 

flyve om ørerne og har mistet kolleger, der blev skudt af soldater. 

Men Cecilia Ljungman, der er rejsende i internationalt hjælpearbejde, 

har ikke opgivet håbet om at bidrage til en bedre verden. 

“Det er ikke enhver forundt at leve i en verden med fred og stabi- 

litet. Men håbet om fred findes hos alle. Mennesket har en evne til at 

komme over selv de værste situationer, og derfor er det aldrig for sent 

at opbygge et samfund igen,” siger den svenske projektleder i COWI 

Cecilia Ljungman, der nu bor i København. 

Efter at have arbejdet og boet 11 år i udviklingslande har hun stor 

erfaring med internationalt hjælpearbejde specielt fra konfliktområder 

i Afrika og Europa. Hun har således arbejdet i græsrodsbevægelser, 

som førstesekretær i det svenske udenrigsministerium og været ud- 

sendt af FN som leder af informations- og kommunikationssektionen 

i Burundi og Rwanda. Det var derfor også lidt af en omvæltning for 

hende, da hun rejste fra det urolige Rwanda til Stockholm i et frede- 

ligt hjørne af verden. 

“Der gik næsten et år, før jeg vænnede mig til, at de høje brag i 

gaderne ikke stammede fra eksplosioner, men fra glade og opstemte 

personer, der fyrede fyrværkeri af. Det er klart, at det påvirker én at bo 

i krigsramte områder i så lang en periode, og derfor nyder jeg også, 

at kunne slappe af i Danmark,” siger den 31-årige Cecilia Ljungman, 

der er uddannet fra Oxford Universitet i England med en master i poli- 

tik, filosofi og økonomi. 

Efter at have arbejdet og boet 11 år i udviklingslande har 

projektleder i COWI, Cecilia Ljungman, stor erfaring med internationalt 

hjælpearbejde. I dag er hun med til at analysere, 

hvordan internationale hjælpeorganisationer kan forbedre 

hjælpeindsatsen i voldelige konflikter. 

Analyserer ikke konflikten 

På opfordring af det danske Udenrigsministerium har Cecilie Ljungman 

i samarbejde med Center for Udviklingsforskning og en canadisk 

samarbejdspartner udarbejdet en rapport, der analyserer, hvordan 

internationale organisationer kan forbedre hjælpeindsatsen i volde- 

lige konflikter og forhindre, at nye konflikter blusser op. 

Ved at studere de voldelige konflikter i Angola, Kosovo, Østtimor, 

Mozambique, Etiopien, Guatemala, Burundi og Afghanistan og inter- 

viewe en lang række folk fra FN, Verdensbanken og akademiske in- 

stitutioner, fandt analyseholdet en række problemer, der udsprang i 

manglende viden. De opdagede nemlig, at man ofte sender nødhjælp 

af sted uden at have analyseret konflikten eller sat sig ind i oprindel- 

sen til stridighederne. 

“Hjælpeorganisationer må basere deres hjælp på erkendelsen af, 

at alle former for hjælp potentielt kan medvirke til enten en fortsæt- 

telse af volden eller en fredelig afslutning. For eksempel var udvik- 

lingsstøtten til Rwanda før folkedrabet ikke den direkte årsag til kon- 

flikten, men på den anden side hjalp den heller ikke med til at dæmpe 

modsætningerne i samfundet, og var måske endda med til at gøre 

konflikten værre,” siger Cecilia Ljungman. 

Strategisk samarbejde 

Problemet er, at hjælpeorganisationerne ikke tænker langsigtet, og 

ikke sætter fred og stabilitet i centrum for nødhjælpen, mener Cecilia 

Ljungman. Udviklingsorganisationerne betragter ofte konflikter som 

et led i en udvikling, hvorimod de humanitære organisationer fokuse- 

rer på at yde hjælp og støtte i den akutte konfliktsituation.

32 33 

“ Hvis man ikke straks kommer i gang med at genop- 

bygge et samfund som Kosovo, der er ved at komme 

op til overfladen efter krigen, kan man let havne i en 

konfliktsituation igen. Men det kræver strategisk og 

politisk samarbejde,” fastslår Cecilia Ljungman. Hun 

peger også på, at der er for få midler til at støtte et 

samfund, der overgår fra nødhjælp til udviklingsbi- 

stand. Og endelig skal man i en fredsopbyggende 

fase tage hensyn til, at der ofte ikke findes et rets- 

system til at beskytte borgerne. 

Mangler ofte et retssystem 

“ Beskyttelse, sikkerhed, retfærdighedssystemer og men- 

neskerettigheder har ikke fået nok støtte fra hjælpe- 

organisationerne. For eksempel er behovet for beskyt- 

telse i lande som Angola stort set ikke blevet imøde- 

kommet. Ligesom kompetenceopbygningen inden for 

retssystemet med bl.a. uddannelse af dommere og 

assistenter får for lidt opmærksomhed. For eksempel 

var der før kuppet i Burundi i 1996 muligheder for at 

støtte retsvæsenet og politisystemet, men donorerne 

støttede dem næsten ikke. Og det på trods af, at det var 

nødvendigt med et effektivt retsvæsen for at beskytte 

de basale menneskerettigheder,” siger Cecilia Ljungman. 

@ 

Hun mener, at det manglende effektive retsvæsen 

også tillader korruption og kriminelle aktiviteter at trives 

i for eksempel Kosovo, hvor kriminelle har været invol- 

veret i handel med narko, smugling og handel med 

kvinder og børn. 

“Arbejdet med menneskets sikkerhed er relativt nyt 

for hjælpeorganisationerne. De mangler derfor erfaring 

om, hvordan de skal udføre tingene og systematisere 

metoderne. Initiativerne mangler på dette område tit et 

langsigtet perspektiv, og er således ofte svære at føre 

ud i livet,” siger Cecilia Ljungman. 

Foto: WFP/T.Haskell 

Projektleder Cecilia Ljungman, cml@cowi.dk 

“ 

Hvis man ikke straks kommer i gang 

med at opbygge et samfund som 

Kosovo, der er ved at komme op til 

overfladen efter krigen, kan man 

let havne i en konfliktsituation igen,” 

siger Cecilia Ljungman. 

FAKTA OM RAPPORTEN 

Rapporten “The Multilateral Aid Response to Violent 

Conflict: More than Linking Relief and Development” 

er udarbejdet for det danske Udenrigsministerium, 

som afholder et internt arbejdsseminar om rapport- 

ens konklusioner og anbefalinger i januar 2001. 

Ved at studere voldelige konflikter i 

bl.a. Kosovo, fandt et analysehold 

bestående af COWI, Center for Udviklingsforskning 

og en canadisk 

samarbejdspartner ud af, at man 

ofte sender nødhjælp af sted uden 

at have analyseret konflikten. 

Foto: WFP/T.Haskell 

Skjern Å slynger sig igen 

Foto: Bert Wiklund 

Tykke rapporter, høringer 

og talrige diskussioner 

har præget arbejdet med 

Skjern Å, der skal slynge 

sig som for 40 år siden 


Den næsten meterhøje stak af arbejdsnotater, konsulentrapporter og 

beregninger, der er stillet til skue på udstillingen “Alletiders Å” i 

Skjern, taler for sig selv. Selv om bunken af papirer kun er en lille bit- 

te del af alle de rapporter, der er blevet udarbejdet omkring Nord- 

europas største naturgenopretningsprojekt, giver den et godt billede 

af de sidste 11 års diskussioner og to års intense gravearbejde. 

“Arbejdsmæssigt har Skjern Å været et af de største miljøprojekt- 

er, som vi har beskæftiget os med. Siden 1987, hvor vi har været in- 

volveret i Skjern Å, har 25 medarbejdere arbejdet på projektet,” siger 

biolog i COWI Hans Henning Riber. 

Siden Folketinget besluttede at genoprette Skjern Å for en kvart 

milliard kroner, har COWI fungeret som bygge- og anlægsrådgiver 

kombineret med miljørådgivning. Det har involveret udarbejdelse af 

projektforslag og udbudsmateriale, tekniske undersøgelser samt miljø- 

vurderinger efterfulgt af offentlige høringer med borgerne. En op- 

gave, der betyder, at Danmark nu får genskabt et internationalt værdi- 

fuldt naturområde. 

Genskabe naturområde 

Det var derfor en stor begivenhed, da danskerne i oktober var vidne 

til, at prins Joachim indviede den første strækning af Skjern Å. 

Når den sidste del officielt bliver åbnet om to år, vil åløbet endelig 

frit kunne slynge sig igen og skabe grobund for et bedre plante- og 

dyreliv. Desuden håber man på at udvikle Skjern Å-dalens værdi for 

friluftsliv og turisme og forbedre vandmiljøet i Ringkøbing Fjord. Men 

der er gået mange og lange diskussioner forud for denne første etape. 

For at sikre landbrugsproduktionen bedst muligt, var der indtil 

60erne et flertal i Folketinget og befolkningen for at afvande store 

områder i landet. Skjern Ås slyngede vandløb blev fra 1962 til 68 af- 

løst af lange, lige kanaler omkring Tarm og Skjern. Danmarks største 

afvanding var dermed gået i gang, og 4.000 ha fugtige enge og sum- 

pe blev omdannet til agerjord.

Konsekvenser for miljøet 

Men projektet fik store konsekvenser for naturen og vandmiljøet. 

Bl.a. forringede den snorlige å livsbetingelserne for en række truede dyr 

og planter. Uden de bugtede åløb havde Skjern Å svært ved at fungere 

som et naturligt rensningsanlæg. Op gennem 70erne blev miljøtil- 

standen i Ringkøbing Fjord dramatisk forværret af bl.a. næringsstoffer 

og okker, som kom fra landbrug, dambrug og brunkulslejre ved 

Skjern Å. Til sidst blev hele fjorden så forurenet, at et flertal i Folke- 

tinget krævede, at Skjern Å skulle føres tilbage til sine vante snoninger. 

Den vilde laks tilbage 

forbedre vandmiljøet herhjemme. Med Folketingets vandmiljøplan er 

34 35 

I dag er den politiske situation ændret, og Folketinget har besluttet, at 

det i dag hensigten at genskabe flere vådområder, som kan opfange 

Uden de bugtede åløb havde 

Skjern Å i 60erne svært ved at 

fungere som et naturligt rensningsanlæg. 

I dag føres løbene 

derfor tilbage, som de var for 

40 år siden. 

Skjern Å før og nu 

I 60erne blev Skjern Å afvandet, og de bugtede åløb blev 

forvandlet til en snorlige motorvej. I 1998 vedtog 

Folketinget en anlægslov for genopretning af den nedre 

del af Skjern Å-systemet. Den første etape af Skjern Å 

Naturprojekt blev taget i brug den 30. oktober 2000. Et 

naturprojekt, der alene på denne strækning gør Skjern Å 

tre km længere, og som har omfattet udgravning af 1,6 

millioner kubikmeter jord for ca. 11 kilometer hovedvandløb 

og tre kilometer ekstra fjordudløb. Første fase 

omfatter området mellem Skjern-Tarm landevejen og 

Ringkøbing Fjord. De resterende to etaper omfatter udgravning 

af 1,2 mio. kubikmeter jord for ca. 20 kilometer 

vandløb i området øst for landevejen, og disse dele af åen 

vil blive taget i brug i henholdsvis oktober 2001 og 2002. 

Anlægsarbejdet på Skjern Å Naturprojekt består hovedsageligt 

af jordarbejder, tre brobygninger, faunapassager, 

vejændringer, ledningsomlægninger og nedrivning af 

bygværker fra det gamle afvandingsprojekt. Jordarbejderne 

består især af fjernelse af gamle diger, gravning af nye 

åløb, tildækning af gamle afvandingskanaler samt 

forstærkning af diger og brofundamenter, der i fremtiden 

bliver udsat for åvandets kræfter. 


dyre- og plantelivet skal beskyttes i en del af ådalen, og vandkvalite- 

ten skal forbedres i hele Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Projektet om- 

fatter ca. 2200 ha, hvilket er lidt over halvdelen af det område, der 

blev afvandet i 60erne. Resten skal fortsat udnyttes til landbrug. 

Planen er, at ådalen igen skal blive oversvømmet ved højvande, 

og åen vil finde tilbage til sine gamle slyngninger. Det nye vandløb vil 

genskabe Skjern Å-dalen som et åbent naturområde med våde enge, 

1968-99 

Fra 2001 

Tegninger: Mogens Boisen 

søer, rørskove, overdrev og slyngede vandløb. De naturligt forekom- 

mende oversvømmelser i ådalen vil resultere i en øget tilbageholdelse 

af næringssalte, kvælstof, fosfor og jern, der svarer til ca. fem pro- 

cent af den samlede kvælstofbelastning og ni procent af fosforbelast- 

ningen i Ringkøbing Fjord. 

I dag har genopretningsprojektet bevirket, at odderen allerede er 

vandret tilbage fra Midt- og Nordvestjylland, og man håber på, at den 

vil øge bestanden, ligesom genskabelsen af gydebanker vil få flere 

laks til at yngle. 

Skjern Å Naturprojekt er dog kun det første skridt på vejen til at 

nitrat fra dyrkede områder, så det ikke siver ud i fjorde, søer og 

vandløb. Dermed er Skjern Å kun begyndelsen til en lang række pro- 

jekter til gavn for det danske miljø. 

@ 

Biolog Hans Henning Riber, hhr@cowi.dk 

Projektleder Teddy Pedersen, tp@cowi.dk 

@ 

www.sns.dk/natur/netpub/skjernaa 

FAKTA OM SKJERN Å 

Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og afvander et område på 

250.000 ha. Skjern Å omfatter en restaurering af de nederste 2.200 

ha af ådalen inden udløbet til Ringkøbing Fjord. Det svarer til 1 pro- 

cent af det samlede opland. Projektområdets størrelse svarer til ca. 

4.000 fodboldbaner. 

Der skal samlet flyttes 5,6 mio. tons jord, hvilket svarer til 278.350 

lastvognstog med en samlet længde på ca. 3.340 kilometer eller af- 

standen fra Skjern til Sahara. 

Den samlede projektsum forventes at blive ca. 254 mio. kr. Nogen- 

lunde det samme beløb, som man brugte til at afvande ådalen i 

60erne. COWI er rådgiver for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 


Foto: Bert Wiklund

36 

Han bygger gode 

broer af skrot 

Den selvlærte ingeniør Toni Rüttimann 

har bygget over 100 broer af affald. Det 

har udløst en pris fra de professionelle 

brobyggere 


En bro kan betyde alt for mennesker, der bliver afskåret fra omverde- 

nen. Det har 32-årige Toni Rüttimann fra Schweiz lært. Uden inge- 

niøreksamen har han i dag bygget over 130 fodgængerbroer og der- 

med forbedret levevilkårene for en halv million mennesker i Latin 

Amerika. På den baggrund modtog han i september æresprisen fra 

bro- og konstruktionsforeningen International Association for Bridge 

and Structural Engineering (IABSE). 

“Toni Rüttimann har formået at anvende ingeniørarbejdet kon- 

kret, og dermed løst nogle af menneskehedens pludselige opståede 

problemer. På den måde har han medvirket til at bygge en bedre ver- 

den og gøre ingeniørarbejdet mere meningsfuldt,” siger administre- 

rende direktør i COWI Klaus H. Ostenfeld, der er præsident for IABSE. 

Genbrug af kabler og rør 

Det var ødelæggelserne efter jordskælvet i Ecuador i 1987, der satte 

sig på nethinden af den dengang 19-årige Toni Rüttimann, da han så 

katastrofen på TV. Som nybagt student forlod han sit hjemland og 

rejste til Ecuador med få tusinde dollars, som han selv havde ind- 

samlet til at hjælpe de nødstedte. I Ecuador så han, at de lokale både 

havde svært ved at komme på hospitalet, i skole og på markedet på 

grund af ødelæggelserne, og for første gang gik det op for ham, hvad 

en bro kan betyde for et folk i nød. 

Siden har den selvlærte ingeniør bygget over 130 hængebroer til 

fodgængere. Broerne bliver typisk opført i løbet af tre dage med 

hjælp fra lokalbefolkningen og er bygget med genbrug af kabler og 

rør fra olieindustrien. Materialerne får han doneret gratis fra store 

olieudvindingsfirmaer i bl.a. USA, mens transporten er skænket af 

United States Air Force og rederier i vidt omfang. 

@ 

www.iabse.ethz.ch 

De lokale i Ecuador kan i dag krydse 

Pastazo floden ved at gå over en 

fodgængerbro. I dag bygger 

schweizeren Toni Rüttimann lignende 

broer i Latin Amerika. Dermed 

har han forbedret levevilkårene for 

en halv million mennesker. 

Foto: Image Tony Stone Bank

COWIfeature nr. 2 2001 DK.pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?