Landskab og visuelle forhold - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Landskab og visuelle forhold - Vejdirektoratet

E47 OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKøBING - RøDBY

LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD


Rapporten er udarbejdet for Vejdirektoratet.

Dato: 11.07.2011


INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Forord...........................................................

Metode og afgrænsning................................

EKSISTERENDE FORHOLD

Landskab og landskabselementer....................

Vejplantninger...............................................

Træer og terrænarbejder................................

Motorvejen - forløbet gennem landskabet.....

Rumlig analyse..............................................

OPGRADERING OG VIRKNINGER

Etablering af nødspor......................................

Regnvandsbassiner..........................................

Tilslutningsanlæg............................................

Støjskærme.....................................................

Samkørselspladser...........................................

Beplantning....................................................

FORSLAG

Koncept.........................................................

Målsætninger for beplantning........................

FORSLAG - VISUALISERINGER

Beplantning...................................................

Regnvandsbassiner.........................................

Tilslutningsanlæg...........................................

Støjskærme....................................................

Samkørselspladser..........................................

Tilvalgsforslag - virkninger..............................

Visualisering, TSA 46 Sakskøbing....................

Visualisering , TSA 47 Våbensted....................

Visualisering, TSA 48 Maribo...........................

Visualisering , TSA 49 Holeby...........................

Visualisering, Udvidelse af motorvejen,

nødspor og nødrabat.......................................

4

4

5

6

7

8

8

10

10

10

10

11

11

12

12

14

15

15

16

16

16

14

15

16

17

18


4

INDLEDNING

Forord

I forbindelse med en ny fast forbindelse mellem Tyskland

og Danmark skal der ske en opgradering af Sydmotorvejen,

E47, mellem Sakskøbing og Rødby. Som beslutningsgrundlag

for en opgradering af strækningen udarbejdes

en VVM redegørelse. Redegørelsen belyser flere forhold,

bl.a. trafiktekniske, æstetiske og miljømæssige forhold.

Denne rapport behandler de landskabelige og visuelle

forhold omkring motorvejen og belyser det landskab,

motorvejen forløber i, samt de landskabselementer der

findes omkring motorvejen. VVM-undersøgelsen skal

danne grundlag for politikernes og borgernes vurdering

af projektets virkning på miljøet samt sikre, at opgraderingen

bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne.

På strækningen er der karakteristiske vejplantninger.

Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th.

Sørensen i perioden 1942-51. Vejplantningerne fremstår

karakterfulde og er af stor kulturhistorisk værdi. Vejplantninger

vil derfor være et centralt emne i dette afsnit om

Landskab og visuelle forhold’.

Metode og afgrænsning

Til belysning af de landskabelige og visuelle forhold omkring

E47, Sydmotorvejen, mellem Sakskøbing og Rødby

er der foretaget registrering af motorvejsforløbet med

fokus på de visuelle og rumlige forhold omkring vejen

samt vejbeplantningen. Registreringen er foretaget både

set fra motorvejen, samt set fra landskabet. Registreringskort,

registreringfotos og luftfotos er efterfølgende brugt

til udarbejdelse af en landskabsanalyse og forslag til nye

vejplantninger.

RØDBY

RØDBYHAVN

Motorvejsstrækningen, analyse og forslag behandler.

SLUT

MARIBO

SAKSKØBING

START

nord


LANDSKABSDANNELSE

Flere landsbyer har røde kirker, der ses fra motorvejen. Grupper af vindmøller ses flere steder fra motorvejen. De fremstår som

markante landskabselementer, der fremhæver det flade landskab.

EKSISTERENDE FORHOLD

Landskab og landskabselementer

Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab,

dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig

udbredt på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen

forløber. Ved Sakskøbing og Maribo passerer motorvejen

smel-tevandsdale. Smeltevandsdalene henligger i dag

som eng og moseområde ved Sakskøbing og som et

større søområde ved Maribo.

Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet.

Flere steder forløber højspændingsledninger eller

andre ledninger langs vejen, og enkelte steder krydser

de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så

langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er

også mange vindmøller langs motorvejen. De står i grupper,

og der er flere steder udsyn til vindmøllegrupperne.

Af kulturhistoriske elementer er kirkerne i landsbyerne

markante elementer, som motorvejen passerer med

varierende afstand. Kirkerne er karakteristiske med røde

farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder

flotte kig til de røde kirker.

Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger,

mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing.

Ellers opleves landskabet som åbent med mindre

plantninger. Plantningerne knytter sig ofte til gårde eller

andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne

som små lunde.

5


6

EKSISTERENDE FORHOLD

Vejplantninger

Der er karakteristiske vejplantninger langs motorvejen. De

er planlagt og anlagt af havearkitekt C.Th. Sørensen og er

plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående

plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på

skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er

tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger

udført efter begge principper er anlagt som monokulturer,

dvs. plantningerne er udelukkende én træart. Flere af

plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende

og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske

landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige

plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er

efterhånden udtjente, og selvgroet opvækst i monokulturplantningerne

slører også udtrykket. Dog fremtræder

plantningsprincippet med monokulturer tydelig mange

steder.

Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk

værdi og er derfor registreret og vurderet i en

rapport for sig selv. Der henvises til rapporten ‘Vejplantninger

af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering’,

udarbejdet i 2010 af Thing & Wainø Landskabsarkitekter,

for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Rapporten

er et nærmere studie i de enkelte plantninger og

i, hvilke plantninger der er vellykkede og tilfører vejen karakter

her 60-70 år efter plantning. Erfaringerne opnået i

registreringsrapporten er brugt til udarbejdelse af forslag

i denne rapport.

Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige

blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne

er velkendte fra det danske landskab, men på denne

strækning, med plantninger af monokulturer, virker de

fremmede og slørende for karakterplantningerne.

Adskillige steder på motorvejen er der buskplantninger i

midterrabatten. Buskplantninger danner et smallere rum

om vejen og leder bilisten gennem en lav grøn korridor i

en mindre skala end motorvejens øvrige træplantninger.

Den mindre skala virker fremmed i forhold til skalaen ved

de større træplantninger. Busketterne hindrer udsigter til

landskabet på den modsatte side.

Ud over at have en høj æstetisk og kulturhistorisk værdi,

har de eksisterende vejplantninger også vigtige biologiske

egenskaber, idet de fungerer som ledelinjer for dyr.

Velfungerende vejplantninger af monokulturer - eksempler

Pil, Salix alba vitellina Birk, Betula verrucosa syn. pendula

Bøg, Fagus sylvatica

C.Th. Sørensens planteprincipper

Tværgående vejplantning

Ahorn (Ær), Acer pseudoplatanus

Langsgående vejplantning


Vejplantninger, der ikke bør genplantes

Der bør ikke genplantes, hvor vejen er i niveau med omgivende terræn.

Her bør udsigten friholdes over landskabet.

Plantninger i landskabet

Store og små skoveparceller. Allé nær ved Hillsted.

Enkelte steder er der blandede levende hegn. De skærmer for udsigt,

og det blandede artsvalg virker fremmed i forhold til konceptet med

monokulturer.

EKSISTERENDE FORHOLD

Træer og terrænarbejder

Den eksisterende bevoksning står overvejende på motorvejens

skråninger, hvor vejen ligger i afgravning eller på

dæmning. Ved opgradering af motorvejen med nødspor,

rabat og trug, vil der samtidig blive en regulering af skråningerne,

hvor den eksisterende bevoksning står.

Træer tåler ikke påfyldning af jord omkring stammen, da

det svækker træerne. Træerne tåler heller ikke omfattende

gravearbejder indenfor træernes dryplinje, da træernes

rødder kappes og træernes forankring derved svækkes.

Påfyldning af jord omkring træer og gravearbejder

indenfor træers dryplinie frarådes, da det skaber risiko for

stormfald.

7


8

EKSISTERENDE FORHOLD

Motorvejen – forløbet gennem landskabet

Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske

dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne, kun

begrænset hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på

motorvejen. Landskabsoplevelsen for trafikanterne veksler

mellem åbne og lukkede rum. Motorvejen hæver sig i

landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående

veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx

Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for udsigt

til landskabet med varieret beplantning og støjskærme.

Enkelte steder passerer motorvejen områder, der giver

kontrast og variation i forhold til de dyrkede marker. Det

gælder lavbundsområder og søer ved henholdsvis Sakskøbing

og Maribo. Beplantninger langs vejen skjuler

imidlertid visse steder disse områder.

Motorvejsplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem

udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer.

Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger

lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger

lukker flere steder af for værdifulde udsigter til landskabet.

Det gælder særligt de mange plantninger, der ikke er

vejplantninger fra det oprindelige planteprojekt af C.Th.

Sørensen.

RUMLIG ANALYSE

Signaturforklaring

49

156

-

by

skov / bevoksning

eksist. vejplantning, ikke C.Th. Sørensen

eksist. vejplantning, C.Th. Sørensen

landmark

kirke

vindmølle

støjskærm

højspændingsledning

særligt kig

rumlig afgrængning

levende hegn

kilometrering

tilslutningsanlæg

156

156

-

RØDBY

155

-

155

-

154

-

154

154

-

153

-

153

-

49

152

-

49

152

-

49

152

151

-

151

-

150

-

150

-

150

HOLEBY

149

-

149

-

HILLESTED

148

148

-

148

-

147

-

147

-

146

-

146

-

ca. 2 km

146

145

-

145

-

nord


131

138

135

136

137

139

140

134

132

133

142

144

141

143

145

146

131

46

47

48

-------

-------

-------

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-------

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-------

-------

-------

-------

-

-

EKSISTERENDE FORHOLD

9

MARIBO

SAKSKØBING

VÅBENSTED

132

134

136

140

142

46

47

48

138

144

146


10

OPGRADERING OG VIRKNINGER

Etablering af nødspor

Ved opgradering af motorvejen med nødspor, rabat og

trug vil der blive en regulering af skråningerne, hvor den

eksisterende langsgående bevoksning typisk står. De

langsgående plantninger af C.Th. Sørensen vil derfor blive

ryddet. Plantninger af stor kulturhistorisk værdi vil mistes,

og den rumlige virkning med vekslen mellem åbne og

lukkere rum omkring motorvejen vil forsvinde. Ligeledes

vil træernes virkning som integrerende elementer forsvinde,

og motorvejen vil flere steder blive mere synlig set

fra landskabet.

I diagrammet ‘Rydning, genplantning og bevaring’ gives

der et overblik over motorvejsstrækningen og vejplantningerne.

Det vises, hvor eksisterende plantninger står,

hvor det ønskes at bevare plantninger, samt hvor der skal

ryddes og genplantes.

En opgradering vil flere steder betyde indgreb i det nærliggende

landskab. Skråningsforløb vil blive reguleret, og

i den forbindelse vil markarealer blive inddraget i større

eller mindre omfang for at give plads til udvidede skråningsanlæg,

der opfylder vejtekniske krav vedr. motorvejsskråninger.

Regnvandsbassiner

I forbindelse med opgraderingen af motorvejen etableres

nye regnvandsbassiner. Nye regnvandsbassiner vil være et

tydeligt element i det flade lollandske landskab.

Tilslutningsanlæg

Opgradering af de fire tilslutningsanlæg vil medføre mindre

terrænregulerende indgreb i landskabet samt rydninger

af vejplantninger. Ved tilslutningsanlæg 46 ved Sakskøbing

vil dele af den omgivende skovbevoksning og

skulle ryddes. Udvidelse af tilslutningsanlægget vil ske på

arealer, der allerede fremstår som en del af vejanlægget.

Udvidelsen vil derfor ikke få større visuel betydning. Ved

tilslutningsanlæg 48 ved Maribo og 49 ved Holeby vil en

udvidelse af tilslutningsanlægget medføre, at anlægget

fysisk og dermed også visuelt vil få en større fremtoning i

landskabet.

Støjskærme

Eksisterende støjskærme ryddes, og der opføres nye.

Støjskærmene har betydning for bilistens oplevelse af

vekslen mellem åbne og lukkede rum omkring vejen. Udsigter

til åbne landskaber vil blive lukket. Set fra landskabet

vil støjskærme være synlige og dermed fortælle om

motorvejens tilstedeværelse.

RYDNING, GENPLANTNING OG BEVARING

Signaturforklaring

156

-

eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes

og genplantes.

eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen, ryddes

uden genplantning.

eksisterende beplantning, ikke C.Th. Sørensen,

ryddes og genplantes

eksisterende beplantning,

ikke C.Th.Sørensen, ryddes uden genplantning.

eksisterende beplantning, C.Th. Sørensen,

har stor visuel og kulturhistorisk værdi, ønskes bevaret.

eksisterende beplantning, tværgående, bevares.

156

-

156

RØDBY

155

-

155

-

154

-

154

-

154

153

-

153

-

49

152

-

49

49

152

-

152

151

-

151

-

150

-

150

-

150

149

HOLEBY

-

149

-

HILLESTED

148

-

148

-

148

147

-

147

-

146

-

ca. 2 km

146

-

145

-

146

nord

145

-

144

-----


146

-

146

145

-

144

-------

144

48

143

-------

48

142

-------

142

MARIBO

141

-------

140

--

--

--

-

140

139

--

--

--

-

138

138

--

--

--

-

47

47

137

---

--

--

VÅBENSTED

136

-------

136

135

-------

134

134

--

--

--

-

OPGRADERING OG VIRKNINGER

Samkørselspladser

Der etableres nye samkørselspladser, med ca. 40 nye

p-pladser på Nykøbingvej ved tilslutningsanlæg 46 ved

Sakskøbing, samt på vestre Landevej ved tilslutningsanlæg

48 ved Maribo. Nye samkørselsanlæg vil betyde

indgreb i landskabet. Der vil skulle foretages terrænregulering

og rydning af eksisterende beplantning.

Beplantning

Hovedforslaget omfatter rydning af beplantning, som

hindrer stopsigt i kurver. Ved rydning af beplantning i

midterrabatter forbedres udsynet for billisten. Der vil

samtidig blive bedre udsigtsmuligheder til det omkringliggende

landskab.

Langt hovedparten af den eksisterende vejbeplantning på

motorvejens sider vil blive ryddet pga. terrænregulering.

Det gælder de langsgående vejbeplantninger, mens de

tværgående beplantninger omkring broerne kan bevares.

Det eneste sted, hvor fældning bliver nødvendig, er ved

tilslutninganlæg 49, hvor der fortages en broudvidelse.

133

--

--

--

-

SAKSKØBING

132

-------

132

46

46

131 131

-------

11


12

FORSLAG

Koncept

Vejbeplantningen udgør i dag et særligt kulturhistorisk

element og bør genetableres. Den overordnede idé for

et æstetisk koncept for E47, Sydmotorvejen mellem

Sakskøbing og Rødby bygger derfor på det eksisterende

koncept.

Konceptet indebærer, at vejplantninger integrerer

motorvejen i det flade lollandske landskab. Placering af

vejplantninger styres af vejens forløb i landskabet og af

omgivelserne. Hvor vejen hæver eller sænker sig, plantes

egnstypiske plantninger for at sløre vejtekniske skråninger.

Ligeledes er vejplantninger placeret, så de styrer

udsigter til landskabets åbne flader og særlige udsigtpunkter,

fx kirker. Ud over vejplantningernes kulturhistoriske

og og rumlige virkning fremmer plantningerne

også flere biologisk hensyn, endnu et argument for at

reetablere dem.

Målsætninger for beplantning

• C.Th. Sørensens idé med langs- og tværgående plant-

ninger bør fastholdes og fremhæves.

• Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen

bør fremhæves.

• Udsyn til særlige elementer og naturtyper i landskabet

bør bevares eller etableres.

• Flere steder er der lave skråninger langs motorvejen.

Disse skråninger bør lægges ned gennem terrænregu-

lering, så der opnås udsigt til landskabet.

• Dialog med motorvejens naboer anbefales, så der

plantes efter C.Th. Sørensens principper.

• Der plantes træer, der skal danne ledelinier (‘hop-over’)

for dyr.

FORSLAG

Signaturforklaring

156

-

49

156

Landmark

Kirke

Vindmøller

Ledning

Særligt udsyn

Markant levende hegn

Kilometrering

Paddehegn

Flagermusskærm

Hop-over

Støjskærm

Tilslutningsanlæg

RØDBY

155

-

156

-

154

-

154

155

-

eksist. tværgående plant. C.Th.Sørensen

Ahorn, Acer psedoplatanus

Eg, Quercus robur

Bøg, Fagus sylvatica

Skovfyr, Pinus sylvestris

Bævreasp, Populus tremula

Birk, Betula verrucosa syn.

Spidsløn, Acer platanoides

Robinie, Robinia psedoacasia

Syren, Syringa vulgaris

Gråpoppel, Populus canescens

Hæg, Prunus padus

15

153

-

154

-

14

49

152

15. Gråpopel,

Populus canescens

Der genplantes på skråningerne med

gråpoppel. Gråpoppel vil danne en

markant og karrakterfuld korridor

omkring vejen.

-

49

151

-

Den eksisterende allé forlænges

mod motorvejen

for at danne hop-over.

150

152

Der åbnes for udsyn og en

tydeligere rytme mellem beplantningerne

på begge sider af

153

-

13

49

152

-

12

-

150

Se visualisering side

151

-

149

14. Eg, Quercus robur

Eksisterende beplantning ønskes

bevaret. Bliver den ryddet, genplantes

med eg. Broens vestlige side friholdes

for langsgående plantninger for at

fremhæve den tværgående plantning.

-

11

150

-

HILLESTED

10 148

148

-

149

-

11. Spidsløn,

Acer platanoides

Genplantning langs vejen. Der plantes

grupper med mulighed for udsigt til

landskabet.

147

13. Syren,

Syringa vulgaris

Der var oprindeligt tiltænkt et syrenhegn.

Det findes ikke i dag, men

genetableres.

-

148

-

9

146

-

146

147

-

145

-

146

144

-------

144

145

10. Hæg,

Prunus padus

Hæg var oprindeligt med som en del af

motorvejens beplantning. Det genskabes

som en enkelte sidet beplantning,

der skærmer af mod Hillested og

fremhæver udsynet til landskabet på

den modsatte side.

12. Skovfyr,

Pinus sylvestris

Genplantning på skråninger langs vejen.

Der plantes skovfyr, som vil fremstå som

en markant plantning, der vil skille sig

ud i forhold til de løvfældende plantninger.

-

8

-

48


145

-

8

144

-------

144

Se visualisering side

48

143

48

-------

9. Birk,

Betula verrucosa syn. pendula

Genplantning langs vejen. Der plantes

birk som i dag.

142

-------

142

MARIBO

7

141

-------

8. Bævreasp,

Populus tremula

Genplantning på skråninger langs vejen.

Der plantes bævreasp som i dag.

6

5

140

--

--

--

-

140

Her genplantes C.Th.plantningen

ikke. Der skabes afstand mellem

langsgående plantninger for at

skabe en tydelige rytmer.

139

--

--

--

-

7. Birk,

Betula verrucosa syn. pendula

Genplantning langs vejen. Der plantes

birk som i dag. Nye støjskærme

medfører, at den ny beplantning ikke

etableres i samme udstrækning som

den eksisterende beplantning.

4

138

138

--

--

--

-

3

Se visualisering side

47

47

137

---

--

--

VÅBENSTED

136

-------

6. Alm. bøg, Fagus sylvatica.

Beplantningen på vejens sydlige side

ønskes bevaret. Bliver der ryddet,

genplantes med bøg, der vil danne en

markant korridor.

2

136

3. Ahorn (Ær),

Acer Pseudoplatanus

Genplantning langs vejen for at afskærme

mod byen og for at fremhæve

udsigten mod landskabet.

135

-------

Der åbnes for

134

5. Ahorn (Ær),

Acer Pseudoplatanus

Eksisterende beplantning ønskes bevaret.

Bliver der ryddet, genplantes

med ahorn langs vejen for at afskærme

mod byen.

134

--

--

--

-

2. Alm. eg, Quercus robur

Den langsgående planting genplantes

og forlænges mod øst, så den fremstår

stærkere. Mod vest åbnes for udsigt til

Våbensted kirke.

133

--

--

--

-

SAKSKØBING

Hop over

Der plantes grupper

af træer og

buske

132

-------

132

4. Robinie,

Robinia pseudoacasia

Genplantes langs vejen. Plantning i

tætte grupper med mulighed for udsyn

til landskabet.

46

1. Alm. bøg, Fagus Sylvatika

Genplantning på skråninger. Der plantes

bøg for at skabe sammenhæng til

den omkringliggende bøgeskov.

Se visualisering side

46

1

131 131

-------

Naturtyper fremhæves.

Der åbnes for udsigt til eng og

mose. Øvrig bevoksning bevares for

at bibeholde artsvariationen.

ca. 2 km

nord

13


14

FORSLAG - VISUALISERING

I det følgende belyses forslag til de forskellige emner, der

blev beskrevet under ‘Opgradering og virkninger’. Samtidigt

vises motorvejsstrækningens fire tilslutningsanlæg

med fremtidige forhold.

Beplantning

I forslaget til nye langsgående plantninger er der taget

højde for C.Th. Sørensens oprindelige planteprojekt.

Arter, der er gået tabt, foreslåes genplantet. Ligeledes

er der valgt arter på baggrund af registreringen af de

eksisterende plantninger og træernes sundhedstilstand.

I de eksisterende plantninger er der både ask og hestekastanie.

Begge arter er angrebet af skadedyr. Da der

på nuværende tidspunkt ikke er fundet resistente sorter

af disse, er der ikke foreslået ask og hestekastanie. I

forslaget indgår også overvejelser om rytmen af åbne og

lukkede vejrum. Enkelte eksisterende plantninger af C.Th.

Sørensen forslåes ikke genplantet, eller blot genplantet i

kortere udstrækning for at opnå en tydeligere rytme.

Der etableres beplantning, for at skabe hop-over for

flagermus tre steder. Ved Sakskøbing, omkring km 132,

plantes træer og buske i sammenhæng med den eksisterende

bevoksning. Ved Fælleshavevej, omkring km 146,

plantes træer i sammenhæng med eksisterende levende

hegn, der forløber på tværs af motorvejen. Ved Binnitsevej,

omkring km 148, etableres trærækker i sammenhæng

med eksisterende trærækker.

Det foreslås, at nye vejplantninger etableres som brede

bevoskninger. Forskelligt udtryk i beplantningerne skal

opnås gennem efterfølgende pleje, eksempelvis åbne/

tætte lundplantninger, tætte skovplantninger samt

trærækker. Det er planteudtryk, der findes langs motorvejen

i dag.

Tværgående plantninger ved vejoverføringer behøver

ikke fældning i større omfang i forbindelse med opgradering

af motorvejen. Dog er flere af plantningerne

udtjente. De fremstår ikke som de karakterfulde plantevolumener,

som de er tiltænkt. Der er behov for nye vejplantninger

ved flere vejoverføringer. Nye plantninger bør

planlægges i sammenhæng med den øvrige beplantning

langs motorvejen for at sikre en helhed. De tværgående

plantninger er ikke yderligere behandlet i denne rapport.

Tilslutningsanlæg 46 Sakskøbing

Ny samkørselsplads.

Til- og frakørselsveje optimeres

og rudearealerne bliver større. Der

etableres skovplantning i rudeanlægget

for at skabe sammehæng

med nærliggende skove.

Holmeskov Dyrehave Med opgradering af motorvejen med nye nødspor

vil skråningerne skulle terrænreguleres,

og eksisterende beplantning må ryddes. Der

genplantes med en monokulturplantning, der

skjuler skråningerne. Der plantes en monokulturplantning

af bøg for at skabe sammenhæng

med Holmeskov Dyrehave, som bilisten

passerer efter til- og frakørselsanlægget.

Ombygning af rampekryds.

Bassin


Tilslutningsanlæg 47 Våbensted

Kanalisering i rampekryds.

Eksisterende karakterfuld

beplantning, en monokulturplantning

af poppel, bevares.

Med opgradering af motorvejen med nye nødspor vil

skråningerne skulle terrænregleres og eksisterende beplantning

må ryddes. Der genplantes med en monokulturplantning,

der skjuler de tekniske skråninger. Der

plantes en monokulturplantning af ahorn.

FORSLAG - VISUALISERING

Regnvandsbassiner

For at understrege den vejtekniske funktion, bør regnvandsbassiner

placeres og udformes, så de knytter sig

til motorvejen. Bassinerne bør udformes som præcise

geometriske former, så de fremstår som en del af motorvejsanlægget.

Tilslutningsanlæg

Ved opgradering af tilslutningsanlæg inddrages landskabet

i større eller mindre omfang, og anlæggene vil flere

steder få en større fremtoning i landskabet. Se visualiseringer

på side 14-17.

Tilslutningsanlæggene bør fremstå som integrerede elementer

i landskabet og der bør således terrænreguleres

og beplantes, så oplevelsen af indgrebene minimeres.

Anlæg i eksisterende skovbevoksninger bør beplantes

med skovpræget beplantning i sammenhæng med omkringliggende

skov. Anlæg i åbne dyrkningslandskaber

bør etableres med lav, urteagtig vegetation. Lav vegetation

vil danne en rumlig sammenhæng med det omkringliggende

dyrkningslandskab. Ligeledes sikrer lav vegetation

udsigt over til- og frakørelsesvejene samt de afskårne

arealer mellem vejene. Åben, lav vegetation vil samtidig

fremhæve de langs- og tværgående beplantninger og

mindske vejanlæggets dominans i det omkringliggende

landskab.

Ved nye skråningsanlæg langs nye til- og frakørselsveje

etableres lavt busket, der skjuler de tekniske skråninger,

samtidigt med at de muliggør udsyn til landskabet

og skalamæssigt ikke slører udtrykket fra de langs- og

tværgående plantninger ved motorvejen.

15


16

FORSLAG - VISUALISERING

Støjskærme

Nye støjskærme bør etableres med et ens design for

vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens

arkitektur. Gennemsigtige støjskærme vil sikre udsigt til

landskabet og fremstå mindre lukkede for bilisterne.

Samkørselspladser

Samkørselspladser skal fremstå åbne og overskuelige.

Plantningerne skal danne trygge rammer for billister, der

holder pause, således skal der etableres åben, lav beplantning.

Tilvalgsforslag - virkninger

Der er ingen virkninger af varianter og tilvalgsforslag

for tilslutningsanlæg og udbygning af rastepladser, som

afviger væsentligt fra de virkninger, der er beskrevet i

hovedforslaget. Der er derfor ikke udarbejdet supplerende

afværgeforanstaltninger for mulige varianter og tilvalg.

Tilslutningsanlæg 48 Maribo

Ny samkørselsplads.

Støj- og flagermusskærm. Etableres

i gennemsigtigt materiale,

så der skabes udsigt.

Ombygning af rampekryds,

evt. ny rundkørsel.

Nyt regnvandsbassin.

Eksisterende rampe fjernes og beplantning langs

vejen ryddes. Der skabes udsigt til landskabet og til

den tværgående beplanrtning ved Vestre Landevej.

Ny frakøselsrampe SV. Lav

busket på skråninger.

Eksisterende beplantning

ryddes. For at fremhæve

den tværgående plantning,

genplantes den langsgående

beplantning ikke.

Overdrevslandskab,

åben, lav vegetation,

Ny tilkøselsrampe NV.

Tværgående beplantning bevares.

Ny rundkørsel

Lav busket på

nye skråninger.

Vestre Landevej


Tilslutningsanlæg 49 Holeby

Ny tilkørselsrampe NØ

(eksisterende rampe fjernes).

Ny frakørselsrampe SØ

(eksisterende rampe fjernes).

Overdrevslandskab,

åben, lav vegetation.

Tværgående plantning bevares.

Overdrevslandskab,

åben, lav vegetation,.

Ny tilkørselsrampe SV.

Ny frakørselsrampe NV.

FORSLAG - VISUALISERING

17


18

OPGRADERING OG VIRKNINGER

Udvidelse af motorvejen - nødspor og nødrabat

Yderrarbat

Nødspor

Dobbeltsidet stålautoværn Nødspor Yderrabat

Nødrabat Nødrabat

More magazines by this user
Similar magazines