Tingbjerg og Utterslevhuse - en bydel i udvikling - Tingbjerg Forum

tingbjergforum.dk

Tingbjerg og Utterslevhuse - en bydel i udvikling - Tingbjerg Forum

Tingbjerg og Utterslevhuse

- en bydel i udvikling


2

2


Tingbjerg og Utterslevhuse

- en bydel i udvikling


Indhold

Forord .................................................................................................................................5

Mange aktører - en vision ............................................................................................8

Arkitekturen ...................................................................................................................18

Modernisering og nye boligtyper - Arkaderne og Højhuset ........................26

Ny aff aldshåndtering - Kvartermiljøstation og multiskure............................ 36

Grønne rum mellem husene - 24 haverum ........................................................39

Ruten, veje og pladser - Ophold, aktivitet og trafi ksikkerhed ..................... 46

Lys i Tingbjerg - Belysning .........................................................................................51

Velkommen til Tingbjerg og Utterslevhuse ........................................................55

En mangfoldig bydel: Gennemgående tekst i publikationen

Udgivet af boligselskaberne SAB og FSB med støtte fra Realdania.

Juni 2009

Tekst: WITRAZ arkitekter + landskab i samarbejde med

GHB Landskabsarkitekter a/s, Tegnestuen Bornebusch a/s,

FSB, KAB og Kuben Byfornyelse Danmark

Anmeldelser Lars Gemzøe og Niels Hesse

samt Tingbjergs beboere

Fotos: Luftfotos: Croma Media

Øvrige fotos leveret af Karen Z. Steen, Gøsta Knudsen og

Thomas B. Steen samt

Områdesekretariatet i Tingbjerg, Arkitektfi rmaet MW A/S,

GHB Landskabsarkitekter a/s, Tegnestuen Bornebusch a/s,

WITRAZ arkitekter + landskab, FSB og KAB

Layout: KAB

Tryk: CJGrafi k ApS

Oplag: 4.000 eks.

4


Forord

Vi kan her i sommeren 2009 fejre afslutningen

en omfatt ende renovering og udvikling

af Tingbjerg og Utt erslevhuse. En

renovering som bevarer og fremtidssikrer

Ting bjerg og Utt erslevhuse som en grøn og

familievenlig bydel i København. En arkitektonisk

perle, som nuværende beboere

har været med til at udvikle til et bedre

sted at bo, og som forhåbentlig mange forskellige

mennesker gennem de næste år

fl ytt er til, fordi den rummer varierede og

tidssvarende boliger, frodige haver mellem

husene og alsidige tilbud.

En bolig i Tingbjerg og Utt erslevhuse er

ikke en bolig hvor som helst, men en bolig i

en bydel som på en og samme tid er i rivende

udvikling og som bærer sin sjæl og histo-

rie med sig. Tingbjerg og Utt erslevhuse kan

noget særligt og har fornyet sig med afsæt i

en stærk lokal identitet. En lang tradition

for at organisere sig er videreført i en omfattende

beboerinvolvering gennem hele renoveringsprocessen,

og udviklingen af området

er sket med udgangspunkt i Tingbjergs

oprindelige arkitektur og grundlæggende

idé om at skabe en bydel, hvor mennesker i

alle aldre kan bo, leve og trives sammen.

Men udviklingen stopper ikke her. I de

kommende år fortsætt er processen med at

udvikle Tingbjerg og Utt erslevhuse mod

den omliggende by samt synliggøre bydelens

mange kvaliteter i tæt dialog med bydelens

beboere. Men allerede nu er vi nået

langt.

Så tillykke til Tingbjerg og Utterslevhuse

med

- de nye fl eksible gennemlyste familieboliger.

Boliger med god tilgængelighed

og høj bokvalitet, inddækkede altaner

med solstrejf og udsigt

- varierede haverum med løgplæner,

klatre net og picnictæpper og smukt formede

pladser til eft ertænksomhed,

møde og ophold

- gennemført belysning af gader, pladser

og indgangspartier

- en varieret og fremtidssikker beplantning,

som medvirker til trygge og oplevelsesrige

vejforløb

- at der er skabt et fundament for lokal

bæredygtighed både socialt og miljømæssigt

Ritt a Fischer Jensen Birthe Qasem

Formand Formand

Samvirkende Boligselskaber FSBbolig

5


6

Tingbjerg er eksemplet på et vellykket samarbejde

mellem arkitekt og havearkitekt. Husene

respekterer plantningerne og omvendt”.

Sådan skrev tidsskriftet Arkitekten i 1958 og

fremhævede ligeledes bydelen for dens høje

brugsværdi og mange oplevelsesmuligheder.

Fornyelse af udearealerne har videreført det

oprindelige vellykkede samarbejde mellem

arkitekt og landskabsarkitekt.

Som det fremgår af dett e oversigtskort, er der

gennemført en omfatt ende udvikling overalt i

Tingbjerg. Kig med indenfor i bydelen, når de

mange gennemførte projekter og hele renoveringsprocessen

beskrives på de følgende sider.


Tingbjerg er et godt eksempel på dansk

modernisme. Her fi nder vi ikke spektakulære

eller højtråbende bygningsudtryk, men en

nærmest beskeden og alligevel solid arkitektonisk

tradition, der holder vand - også når

årene er gået. Men robuste og rationelle

bygninger skal jo også vedligeholdes. Og her

ser vi, hvor nemt det er, når fornuftig tænkning

har stået bag den lykkelige forening af

tegl, beton og træ. Uanset hvor man bevæger

sig i bebyggelsen, får man indtryk af den gode

danske byggeskik, der gør brug af materialernes

evne til at skabe såvel sammenhæng som

adskillelse. Renoveringen af bygningerne på

Tingbjerg er blevet udført i respekt for denne

grundholdning. Det er en fornøjelse at se,

hvordan man har videreført stedets lavmælte

tone. Der er gudskelov ingen tiltag, der lige

skal præsentere en yngre kreativ arkitekts

signatur.

Niels Hesse, arkitekt MAA

Arbejder som arkitekt hos Kgl. Bygningsinspektør

Peter Holsøe. Niels Hesse anmelder

og skriver kommentarer om tidens arkitektur

i dagspressen bl.a. i tidsskriftet Tegl.

Tidsskriftets artikler handler om aktuelle

nye bygninger og bebyggelser og aktuelle

spørgsmål og problemstillinger af samfundsmæssig

art med fokus på arkitektur.

Niels Hesse interviewer ofte arkitekter, hvis

meninger kan have interesse for byggefagets

udøvere, både blandt arkitekter og

hånd værkere.

7


Mange aktører – en vision

Med afsæt i et lokalt ønske om udvikling

organiserede Tingbjerg Fællesråd, der tæller

lokale erhvervsdrivende, foreninger og

institutioner, boligorganisationerne FSB og

SAB/KAB og Københavns Kommune sig i

et partnerskab i 2001. Dermed indledte

parterne et forpligtigende og frugtbart

8

samarbejde centreret omkring løsning af

Tingbjerg og Utt erslevhuses udfordringer

og udvikling af bydelens mange ressourcer.

Det er sket gennem en omfatt ende renovering,

der handler om meget mere end gule

mursten og genopretning af nedslidte rammer.

Samarbejde og omfatt ende beboerinvolvering har

gjort renoveringen til en proces med mange forskellige

faser. Det har krævet mange ressourcer,

men har til gengæld skabt gedigne løsninger og

ejerskab.


Nye samarbejdsformer

Udviklingen af Tingbjerg og Utt erslevhuse

er realiseret gennem et unikt samarbejde

mellem lokalsamfundet i Tingbjerg og Utterslevhuse,

boligorganisationerne og Københavns

Kommune. Det er sket gennem

tværgående dialog, ikke blot mellem ovenstående

parter, men på tværs af beboergrupper

med hver deres behov og ønsker,

forvaltningsskel, faggrupper og parter med

forskellige tilgange til udvikling af bebyggelsen.

Det har krævet en fælles vision og

en forståelse for, at alle parter har kunnet

bidrage med noget særligt. Forudsætninger

som bl.a. er realiseret gennem nedsætt else

af tværgående udvalg og afvikling af en

række workshops og konferencer med deltagelse

af beboere, lokale igangsætt ere, administration

og rådgivere.

Tværgående udvalg har skabt tværgående dialog.

Traditionelle beslutningsprocesser og løsningsmodeller

er blevet udfordret til gavn for det endelige

resultat.

Det arkitektoniske løft i Tingbjerg og

Utterslevhuse er hovedsageligt fi nansieret

af midler fra Landsbyggefonden.

Herudover har Københavns Kommune,

Staten, FSB og SAB/KAB og K/S Butikscenter

Brønshøj bidraget.

Den omfattende udvikling af Tingbjergs

fysiske rammer har afsæt i en helhedsplan,

beboerne udviklede og vedtog i

2004. I 2007 udviklede og vedtog

be boerne endnu en helhedsplan med

overskriften ”Åben by”. Heri beskrives

visionerne for den videre udvikling af

bydelen. (Se kapitlet Velkommen til

Tingbjerg og striben En mangfoldig

bydel)

9


Beboere som drivkraft

Viljen til forandring er fra første færd kommet

fra Tingbjergs beboere, der indledte det

nye årtusinde med at igangsætt e en proces,

som skulle styrke en positiv udvikling af

deres boligområde. Beboerne organiserede

sig siden hen i en række tema- og arbejdsgrupper,

som arbejdede med at samle og

udvikle de mange idéer. På åbne bydelsmøder

blev idéerne debatt eret og prioriteret

for endeligt at blive formuleret i en helhedsplan.

Den eft erfølgende proces foregik i en

vekselvirkning mellem skitse- og projekteringsforløb

på den ene side og præsentations-

og justeringsmøder på den anden.

Da projekterne bevægede sig væk fra tegnebordene

og ud i byrummet, blev den brede

beboerinvolvering suppleret af specifi kke

byggeudvalg, hvor bl.a. repræsentanter fra

beboerdemokratiet fulgte byggesagerne på

tætt este hold.

En mangfoldig bydel

10

Arbejdsgrupper og byggeudvalg har fulgt renoveringsprocessen

tæt. Her debatt erer beboere de

forestående arbejder i Højhuset.

Cykelstier? Boldbane? Blomster? Stor bolig?…

Beboerne afl everede 218 idéer til Arkitema og

SLA på den første arbejdskonference i 2003.

Idéerne var udviklet i lokale arbejdsgrupper.

Næste skridt blev at prioritere idéerne og knytt e

dem sammen i en realiserbar helhedsplan.

Et godt sted at bo…

…ikke blot i kraft af alsidige byrum og

boliger, men også i kraft af alsidige

muligheder, tilbud og fællesskaber. En

vifte af indsatser er med til at udvikle

Tingbjerg og Utterslevhuse og synliggøre

bydelens forenings- og fritidsliv.


Beboermøde

2005 Lektiecafé 2007

Dialogmøder med processens mange aktører har

sikret debat, lokalt ejerskab og fælles visioner.

11


Fremtidssikker og livlig bydel! Den fysiske udvikling

af Tingbjerg og Utt erslevhuse er realiseret i

tæt samspil med det liv, der leves i bydelen i dag

og i fremtiden.

En mangfoldig bydel

12

Bedre belysning øger tryghed og tilgængelighed.

Tryg og varieret

Som den fysiske indsats handler den kulturelle og

sociale indsats om at skabe en tryg og varieret

ramme om hverdagslivet i Tingbjerg.

Det handler om at forene Tingbjergs status som

en by i byen med en dynamik, der dels tiltrækker

Helhed og synergi

Den fysiske udvikling af Tingbjerg og Utt erslevhuse

er tænkt og realiseret i tæt sammenhæng

med en fortløbende kulturel og

social udvikling af bydelen. Sammentænkningen

er sket med udgangspunkt i koordinerede

helhedsplaner, der er vedtaget og

igangsat af beboerdemokratiet. Det lokale

områdesekretariat har varetaget koordinering

og formidling af de mange projekter.

Det har betydet synergi, tyngde og helhed i

såvel proces som resultat. Beboerengagementet

på det ene område har bredt sig til

det andet, og indsatserne har forstærket

hinanden, så lokalsamfundet har de bedste

forudsætninger for at passe på de nye rammer

og give dem liv. Samspillet mellem de

to indsatser fremgår af ”En mangfoldig bydel”,

der løber som en stribe nederst i denne

publikation.

omverdenen og dels understøtter fællesskaber og

beboerbårne initiativer samt udvikler gode muligheder

for alle beboere. Indsatsen er fi nansieret af

Integrationsministeriet, Københavns Kommune,

boligorganisationerne og Landsbyggefonden. Den

nuværende bevilling løber frem til 2012.


Ejerskab og udsyn

Gennem hele processen har samspillet mellem

lokale beboere og eksterne rådgivere

været afgørende. Beboerne har bidraget

med et nært kendskab til hverdagen i boligområdet

og det særlige engagement, der

opstår, når man er knytt et til sin bydel, dets

hemmelige kringelkroge, skyggen under

det gamle træ og savnet af lige netop den

aktivitet eller boligforbedring, der gør en

forskel. Arkitekter, øvrige rådgivere og

admi nistrationen har bidraget med inspiration,

professionel viden og erfaring. Beboernes

erfaringer og ønsker har udfordret dem

til hele tiden at tænke i nye løsninger.

Tingbjerg på vej 2002.

Samarbejdet har betydet, at de mange idéer

har givet et kvalitetsløft med lokalt ejerskab.

Det har været en spændende og udbytt erig

proces med de udfordringer, der er, når et

så omfatt ende udviklingsprojekt skal gennemføres

over tid. Dynamik og engagement

er opretholdt gennem kontinuerlige aktiviteter,

demonstrationsprojekter og en formidlingsindsats,

der har synliggjort processens

mange faser og interessenter.

Stormøde for

beboere 2005.

En beboer ville have træer uden for vinduet,

så han kunne høre fuglene synge, en anden

ville have træerne væk… Løsningerne har

ikke altid peget i samme retning. Gennem

dialog mellem bydelens mange forskellige

beboere og mellem beboere og arkitekter

er det lykkedes at skabe løsninger, der

tilgodeser mange ønsker på samme tid.

13


Syrener? Kirsebær? Grillpladser? Klatrestativer? Hængekøjer? Også Tingbjergs 24 nyrenoverede

haverum er udviklet i tæt samarbejde mellem beboere og rådgivere.

En mangfoldig bydel

14

Egen festival

Festival, tøndeslagning og juletræsfest er blot

nogle af de begivenheder, der samler Tingbjerg og

Utterslevhuses mange ressourcer og skaber liv og

møde på tværs mangfoldigheden. På en tilbage-

Indfl ydelse kræver viden

Formidlingen af proces og vision har været

afgørende og er foregået på fl ere niveauer.

Dels gennem nyhedsbreve, hjemmeside og

projektaviser, dels gennem dialogmøder,

visuelle udstillinger og bydelsaktiviteter

som for eksempel en festival åben for alle.

Demonstrationsprojekter og modeller i bydelen,

studieture til andre bydele og fysiske

markeringer i byrummet har ligeledes medvirket

til at konkretisere projekterne og skabe

den vigtige debat og beboerinvolvering.

vendende festival omdanner foreninger, fritidsliv,

institutioner og beboere en kæmpe fodboldbane til

en summende festplads. Det giver oplevelser

indadtil og forbedrer bydelens image udadtil.


Tingbjerg Fritidscenter

viser, hvad de kan.

Tingbjerg Festival 2007.

På et heldagsseminar blev der diskuteret,

hvordan byggeprocessen kunne blive en

god og eff ektiv oplevelse for alle.

Tingbjergs beboere

markerer fællesskabet.

Hold i hånd dag 2004.

15


En mangfoldig bydel

16

Dans, musik og teater

for alle aldre på

Tingbjerg Festival.

Også Tingbjerg og Utt erslevhuses mange

børn har bidraget til udviklingen af deres

boligområde. Her sætt er børn og arkitekter

fokus på det fælles ansvar for at passe på

bydelen. Tingbjerg Festival 2007.

Tingbjerg

pensionistklub

arrangerer banko…

Tingbjerg Festival.

Demonstrationsprojekter er blevet etableret

i bydelen undervejs i processen. Det har

engageret og skabt debat. Samtidig har de

bidraget til at udvikle de helt rigtige løsninger

tilpasset lokale forhold.

Fastelavns- og juletræsfester

er et tilløbsstykke

blandt

bydelens beboere.


Renovering og mere til

Udvikling af Tingbjerg og Utt erslevhuse er

gennemført på en måde, der giver bydelen

ekstra kvalitet og værdi. Slidstærke materialer

og uderum fulde af aktiviteter giver nye

rammer for et meningsfuldt fritidsliv især

for bydelens mange børn og unge. Varierede

løsninger tilbyder oplevelser, plads og ro

til bydelens mange fællesskaber. Belysning

og trafi kregulering øger tilgængelighed,

tryghed og sikkerhed. De nye boliger og

renovering af byrum gør bydelen til et bedre

sted at bo, hvor de forskellige lejlighedsstørrelser

bidrager til en mere varieret beboersammensætning.

Endelig styrker helt nye

rammer om aff aldssortering lokal ansvarsfølelse

og miljøbevidsthed.

Månedens buket.

Godt naboskab

betyder meget!

Renoveringen har forbedret det eksisterende og

tilført bebyggelsen ekstra værdi. Her en ny fl eksibel

familiebolig i Arkaderne.

Trafi kregulering, tryghed, aktivitet og forskønnelse

på ”hovedstrøget” Ruten, hvor der blandt

andet er etableret boldbane og cykelsti.

Tingbjerg og Utterslevhuse

er en bydel med tradition for

at organisere sig i klubber og

foreninger. Her foreningen

Mødestedet for kvinder.

17


Arkitekturen

En mangfoldig bydel

18

Opførelsen af Tingbjerg

I 1950 udarbejdede Steen Eiler Rasmussen

en bebyggelsesplan for Tingbjerg med FSB

(Foreningen Socialt Boligbyggeri) og KAB

(Københavns Almindelige Boligselskab), og

senere også SAB (Samvirkende Boligselskaber)

som bygherrer.

Baggrunden for opførelsen af Tingbjerg var

den nye lov om boligsanering, der kom i

1939. I 1942 vedtog Københavns Borgerrepræsentationen

en saneringsplan, som betød

nedrivning af et meget stort antal boliger

i indre by. Dett e medførte et stort behov

for genhusningsmuligheder og var en del af

begrundelsen for, at kommunen i begyndelsen

af 1940’erne vedtog at opføre boliger på

arealerne nord for Vestvolden ved Utt erslev-

og Gyngemosen, med Steen Eiler Rasmussens

som arkitekt og i samarbejde med

landskabsarkitekten C. Th. Sørensen.

Tingbjerg 2002 Tingbjerg Kirke.


Tingbjerg blev bygget over to perioder, hvor

den første periode løb fra 1955 – 1958 med

start på den østlige del af byggegrunden. På

den vestlige del af arealet, som der tidligere

havde været kolonihaver på, begyndte opførelsen

i 1964 og afslutt edes i 1972. I 1996

blev Utt erslevhuse føjet til bydelen som en

selvstændig enhed i forhold til Tingbjerg.

Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) var

forfatter og en af sin tids førende arkitekter.

Steen Eiler Rasmussen var i en lang

årrække professor i bygningskunst ved

Kunstakademiet, hvor han underviste

blandt andre Jørn Utzon. Han står bag en

lang række off entlige bygninger samt

boliger og byplanlægninger. I off entligheden

er han mest kendt som skribent,

digter, foredragsholder og debattør.

Forskellige informationsmøder

afholdes for beboerne ved planlægning

af ombygninger og

renoveringer.

Tingbjerg

Kirke

Langhusvej

Midtfl øjene

Gavlhusvej

Arkaderne

Vestvolden

Skolesiden

Svømmehal

Ruten

Tingbjerghallen

Tingbjerg

Skole

Tårnhusstræde

Højhuset

Hækkevold

Bygårdsstræde

Helleborg

Ved Bygården

Hillerødmotorvejen

Åkandevej

Tingbjerg

Kollegiet

Terrasserne

Idrætsanlæg

19


En mangfoldig bydel

20

I alt omfatter TingbjergUtterslevhuse

2.740 boliger, der bortset fra kollegieboligerne

er ejet af boligselskaberne SAB og

FSB.

SAB ejer 49 % af boligerne og FSB ejer 51 %.

SAB har 1131 boliger i Tingbjerg og 211

boliger i Utterslevhuse.

FSB har 401 boliger i Tingbjerg I og 689

boliger inkl. enkeltværelser i Tingbjerg II.

I dette er der ikke medregnet institutioner

og erhverv.

Steen Eiler Rasmussens plan for

Tingbjerg

Steen Eiler Rasmussen var stærkt inspireret

af engelsk byplanlægning og hentede her

mange af de grundlæggende idéer til og

tanker om, hvordan bebyggelsen af Tingbjerg

skulle udformes. Hans bebyggelsesplan

for området indeholdt både byplanarbejde,

arkitektur og sociale elementer.

Intensionen var at skabe en bymæssig bebyggelse,

der nænsomt respekterede det

grønne landskab, var så økonomisk som

mulig og som kunne rumme et ’helt menneskeliv’.

Bebyggelsen skulle udgøre en selvstændig

byenhed med alle nødvendige fællesfaciliteter

- en ’by i byen’ - med vuggestuer,

butikker, institutioner mv. Tingbjerg

skulle være til beboere i alle aldre, et sted

hvor man kunne bo gennem hele livet med

alt, hvad det indebærer for at få den daglige

tilværelse til at fungere.

Steen Eiler Rasmussens bebyggelsesplan

indeholder en samling klare ensartede gule

murstensbygninger med vinduer og franske

altandøre med skodder i hvidt træ samt

tagpapbelagte saddeltage. Det eneste, der

skiller sig ud fra den gule sammenhæng, er

butikkerne langs Ruten samt kirken, der

blev opført i 1983. Det var fra kommunes

side et ønske, at bebyggelsen markerede sig

så lidt i landskabet som muligt, og derfor

højst mått e bygges i tre etager. Derfor blev

taghældningen på bygningerne gjort så fl ad

som muligt, og rækkehuse og institutioner

blev opført i kun én etage. Bebyggelsesplanen

indeholder optimal solorientering for

boligerne og friarealerne samt en overordnet

opdeling af bebyggelsen i overskuelige

enheder.


Utterslevhuse

Utt erslevhuse er som Tingbjerg nænsomt

placeret i et stort grønt område mod Vestvolden

og det smukke søområde ved Utt erslev

Mose. Arkitema tegnede Utt erslevhuse,

der var færdig i 1996. Bebyggelsen består af

fl ere slags bygninger med både familie- og

ungdomsboliger opført i gule mursten, der

fi nt markerer slægtskab og sammenhæng

med Steen Eiler Rasmussens Tingbjerg byggeri.

Bebyggelsen ligger som en vift eformet bydel

i forhold til Tingbjerg og er orienteret

mod syd mod de grønne områder omkring

Vestvolden og kanalen, som friarealerne har

forbindelse til. En række mindre uderum

langs det interne system af stier er indrett et

som nærlegepladser og opholdsarealer for

voksne og børn, og et stisystem går endvidere

direkte ned til Utt erslev Mose. Adgang

til Utt erslevhuse sker via hovedgaden Ruten

og er derved knytt et til Tingbjerg og de

faciliteter, der eksisterer i bydelen i form af

indkøbs- og torvemuligheder, skole og børneinstitutioner,

kirke, bibliotek, svømmehal

og fritidsfaciliteter.

21


Karakteristisk bebyggelse

Tingbjerg er kendetegnet ved den måde, de

større gennemgående veje ligger let krumt

omkring bebyggelsen, samtidig med at de

knytt er sig tæt til boligblokkene. Samtidig

har Tingbjerg en præcis afgrænsning i forhold

til de omkringliggende kvarterer, således

at man ikke er i tvivl, om man er inde i

eller uden for bebyggelsen. En anden særlig

karakteristik er placeringen i naturskønne

omgivelser, idet Tingberg og Utt erslevhuse

på alle sider er omgivet af grønne områder.

Mod nord og vest ligger Gyngemosen, mod

syd Vestvoldens anlæg, og mod øst ligger

Tingbjerg Idrætspark og Utt erslev Mose.

En mangfoldig bydel

22

Tingbjerg har Danmarks

længste rækkehus med

grønne haver bagved.

Utterslevhuse er en randbebyggelse

på 4 etager med altangange, fi re

punkthuse ligeledes på 4 etager samt

fællesbygninger på 1 og 2 etager. Der

er 196 almene familieboliger og 18

ungdomsboliger og 16 seniorboliger.

De fl este boliger er på 3 værelser og

ca. 85 kvm. Der er fællesfaciliteter i

form af selskabslokale, klublokaler,

fritidsforening og fællesvaskeri. Der er

altan og i stue etagen terrasser. I

bebyggelsen er der vaskeri, selskabslokaler,

klub- og værkstedslokaler,

legepladser samt materialegård.


Særegne materialer

Steen Eiler Rasmussens materialevalg for

Tingbjerg skaber en fi n karakter og særegenhed

til bebyggelsen. De gule mursten,

og vinduer med hvide karme og rammer -

og for familieboligernes vedkommende skydeskodder

ved de franske altaner - er med

til at give bebyggelsen karakter. De gule

bygninger strækker sig på lange rækker og

giver et harmonisk udtryk. Inde bag de forholdsvis

homogene facader er der dog en

god variation af forskellige boligtyper. Der

er i bygningernes fremtoning stor variation

over det samme tema; de gule mursten og

de hvide vinduesrammer og -skodder, og

dett e er med til at skabe stor kvalitet i oplevelsen,

når man bevæger sig rundt i bebyggelsen.

Højhuset, butikkerne og kirken skiller sig

ud fra det gule sammenhæng. Historien om

Højhuset er, at Steen Eiler Rasmussen

ønske de at kamufl ere den høje skorsten til

den oprindelige varmecentral, og derfor

blev der bygget et højhus. Højhuset står i

dag som et karakteristisk varetegn for Ting-

bjerg. Rækkehusene danner bebyggelsens

grænse mod vest og er med sin huslængde

på ca. 600 m blandt landets længste.

23


En mangfoldig bydel

24

Mange aktiviteter og tilbud i

Tingbjerg

Tingbjerg og Utt erslevhuse rummer en lang

række af forskellige aktiviteter og tilbud til

beboerne. Her er børnehave, vuggestue,

kollegium, plejehjem, pensionistklub, kirke,

butikker, skole, bibliotek, sportsklubber og

forskellige kulturelle og sociale foreninger.

Bydelen rummer således mange af de aktiviteter,

der skal til for at være en aktiv bydel,

og - som Steen Eiler Rasmussen formulerede

det - være ’en by i byen’.

Tingbjerg fritidscenter blev opført i den første

byggeperiode i det nordøstlige hjørne,

og fungerede i de første år som skole. Tingbjerg

Skole blev følgende bygget i 1969.

Skolen og børneinstitutionerne var tænkt

som en del af bebyggelsen fra starten, mens

plejehjemmet først indgik i sidste etape af

bebyggelsen og blev taget i brug i 1972, ligesom

Kollegiet. Skolen og institutionerne er

afstemt i den overordnede struktur for bebyggelsen

og består hoved sagelig af énetagers

bygninger.


C. Th. Sørensens haveplan

Det var havearkitekten, professor C. Th.

Sørensen, der i tæt samarbejde med Steen

Eiler Rasmussen udformede friarealerne for

Tingbjerg. Han var sin tids førende danske

landskabsarkitekt, og han rett ede mere end

nogen anden opmærksomheden på, at havearkitektur

skulle implementeres i forhold til

den sociale virkelighed og kontekst.

C. Th. Sørensens plan for Tingbjerg tog afsæt

i integrering af landskab og bygninger,

og de gedigne bygninger med de gule mur-

sten, der ligger langs de krumme gadeforløb,

føjer sig da også smukt ind i det kuperede

terræn. C. Th. Sørensen var optaget af,

at off entlige rum skulle kunne bruges til

sport og leg af borgere/beboere i stedet for

blot at stå som prydhaver. Disse tanker kan

ses i Tingbjerg bl.a. ved idéen om en byggelegeplads,

hvor børnene selv skulle bygge

det hele af overfl ødigt materiale fra byggepladserne.

C.Th. Sørensens idéer faldt fi nt i

tråd med Steen Eiler Rasmussens tanker

om, hvordan arkitek turen i Tingbjerg skulle

indpasses i land skabet.

Tingbjerg har gode, nære friarealer i rummene,

som dannes mellem boligblokkene.

Gårdrummene er dimensioneret sådan, at

der er sol både på friarealer og i alle boligerne

det meste af dagen. I næsten alle

gård rum er der indrett et lege- og opholdsarealer,

og langs en del af boligblokkene er

der private haver til boligerne i stueetagen.

25


Modernisering og nye boligtyper

Højhuset

Totalrådgivere: WITRAZ arkitekter + landskab

www.witraz.dk

Underrådgivere på konstruktioner og vvs:

Wissenberg

Underrådgivere på el-installationer:

ÅF – Hansen & Henneberg

Entreprenør: MT Højgaard

Arkadeblokkene

Totalrådgivere WITRAZ arkitekter + landskab

www.witraz.dk

Underrådgivere på konstruktioner og vvs:

Wissenberg

Underrådgivere på el-installationer:

ÅF – Hansen & Henneberg

Entreprenør: E. Kornerup

Byggeforretningsfører på renovering og

modernisering af Højhuset samt ombygning

af Arkadeblokkene: KAB

www.kab-bolig.dk

En mangfoldig bydel

26

Aktivitet for alle aldre

Sports-, ungdoms- og pensionistklubber. Aktiviteter

og tilbud til mange forskellige behov og

muligheden for at påvirke lokalmiljøet gør bydelen

attraktiv - også for børnefamilier.

Mangfoldighed! En del

har boet i Tingbjerg

gennem årtier, andre

vokser op sammen

med bydelens mange

andre børn og unge.


Arkadeblokkene

Arkadeblokkene ligger omtrent i midten af

Tingbjerg og Utt erslevhuse og er med sine

krumme karakteristiske bygningsforløb og

iøjnefaldende søjlefacader med til at skabe

et karakterfuldt gaderum med en byagtig

stemning. Haverummene til Arkadeblokkene

er for det meste udformet med et grønt

græsklædt fælles areal og med smukke kirsebærtræer,

der blomstrer lyserødt om foråret.

Her er der mulighed for ophold i eft ermiddagssolen

og en snak med naboen.

Arkadeblokkene med de iøjenfaldende søjlefacader,

der vender ud mod vejen Arkaderne.

Aktiviteter for hele familien!

Idéen med ombygningen

Arkadeblokkene kaldes også for familieboligerne,

og det er der en god grund til.

De oprindelige mange små lejligheder i

peri oden fra 2006 og frem til 2009 lagt rammen

til nye og større boliger, der kan rumme

de mange måder, man kan være familie

i dag.

27


Nye boligtyper

Lejlighederne blev i sin tid bygget som

1-værelses aldersrente-boliger med toilet

uden dagslys, et lille køkken, et enkelt opholdsrum

og integrerede plantekasser ved

de sydvendte vinduer – et element som var

tiltænkt som ’beskæft igelse’ for beboerne. I

dag har de oprindelige boliger været igennem

en gennemgribende ombygning og

renovering, så de fremstår som moderne

funktionelle boliger med fokus på tilgængelighed

og kvalitet. I dialog med byggeudvalget

er der ved renoveringen lagt vægt på

gode indretningsmuligheder, tilgængelighed,

lys, rummelig variation og kontakt til

de fælles havearealer. Den eksisterende arkadebebyggelse

indeholder allerede fra opførelsen

elevatorer, hvilket har haft stor betydning

for etablering af de tilgængelige

En mangfoldig bydel

28

Beboere og foreninger

realiserer deres idéer

gennem lokale puljemidler.

familieboliger, hvor familier med et gangbesværet

familiemedlem har mulighed for

at bo i de nye boliger. Alle boligerne er gennemlyste

og har adgang til fransk altan på

etagerne, og fra stueplan er der trapper

direk te til de grønne gårdrum.

Større boliger

De nye boliger varierer i størrelse, men de

fl este er 3-værelses lejligheder på omkring

96 m² brutt o. Alle lejligheder er indrett et

med åbent køkken placeret i et gennemlyst

stue/alrum. I stuen er der tilknytt et en alkove/niche,

der kan benytt es som f.eks.

arbejds rum, legerum, soveniche mv., og

som forøger beboernes mulighed for fl eksibilitet

alt eft er ønsker og behov. 1- og 2-

rums boligerne er alle indrett et med

rumme lig entré, bad og åbent køkken ved

stuen/opholdsrummet.

Arkaderne har været igennem en omfatt ende

ombygning og renovering, og resultatet er moderne

funktionelle boliger.

BLOK 27 har udgivet deres egen

rap-cd med sange fra Tingbjerg.


Der er skabt god udendørs kontakt ved, at stueboligerne

har direkte udgang til haverummene.

Udendørs kontakt

I stueboligerne er der direkte adgang til de

fælles haverum med de græsbeklædte arealer.

På den anden side af bebyggelsen ud

mod vejen er det tidligere gangareal langs

facaden blevet fl ytt et mod vejen, således at

arealet under altangangene har fået mere

privat karakter. I søjlegangen i stueplan er

der mulighed for, at udendørsarealerne kan

indrett es, således at beboerne kan skabe

hver deres ’grønne plet’ med krukker, planter

m.v. På altangangene på etagerne er der

opsat espalier, som kan tilplantes med klatreplanter

og på den måde afskærme for ophold.

29


En mangfoldig bydel

30

SAB’s og FSB’s afdelinger i Arkaderne

nr. 2-44 består af 70 store, lyse familieboliger

samt 10 solist-boliger.

Derudover fi ndes der servicearealer i

bebyggelsen.

Prøvelejligheden i Arkaderne viser

en moderne bolig med store lyse rum.


Højhuset

Ved indkørslen til Tingbjerg og Utt erslevhuse

ligger ’Højhuset’, der med sine 12

etager er fremtrædende i bebyggelsen og

med sin markante facade med chokgitt er

af beton udgør et særegent og fl ot vartegn

for Tingbjerg. I dag står huset fl ott ere end

nogensinde med bl.a. nyt indgangsparti,

inddækkede altaner og moderniseret elevator.

Højhuset står som Tingbjergs

smukke vartegn.

31


Idéen med ombygningen

Inden renoveringen havde huset en del betonskader,

og for at beskytt e betonen

vestfacaden af huset valgte man at inddække

de tidligere åbne altaner med glas. Altanens

nedbrudte betonværn er erstatt et af

nye glasværn i støbte elementer, der tillader

lyset at komme ind på altanen, samtidig

med at det skærmer for indblik. Herudover

er der monteret skyde/foldeglas, der giver

fl eksibilitet i forhold til, hvordan altanen kan

bruges, således at man kan have helt åbent

eller kun delvist, alt afh ængig af vejret. For

at fastholde den eksisterende materialekarakter

er betonkonstruktionerne mod

vest og nord inddækket med fi berbeton.

På Højhuset er der etableret inddækkede altaner

med skydedøre/foldeglas. Ved inddækningen er

der blevet skabt nye altanrum til beboerne, der

nu har mulighed for at nyde vejr, luft og lys fra

tidligt forår til sent eft erår.

En mangfoldig bydel

32

Boligerne i stueetagen er blevet afskærmet med

vævet stålnet, der arkitektonisk passer til huset

og skærmer beboerne i stueetagen for indblik.


Det nye indgangsparti binder trappeanlægget til Højhuset og pladsen sammen.

Bedre tilgængelighed

og nyt indgangsparti

I forbindelse med renoveringen er husets

tilgængelighed blevet kraft igt forbedret,

idet den ene af de to eksisterende elevatorer

er blevet ombygget. I dag er der stop på alle

hovedreposer modsat tidligere, hvor elevatoren

kun stoppede på mellemreposerne på

hver anden etage.

Indgangspartiet er blevet forbedret og byder

beboere og besøgende smukt velkommen

med et nyt trappeanlæg og lift , der

både sikrer bedre tilgængelighed, men og

forbedrer sammenhængen mellem pladsen

og Højhuset og gør adgangen til huset mere

att raktiv.

Boligerne i stueetagen er nu afskærmet med

et fi nt vævet stålnet, så der fra boligerne er

udsyn, men uden direkte indblik og adgang

fra pladsen, som der var tidligere. Dett e

giver mere tryghed for beboerne.

33


En historie fra en glad beboer:

Ekstra kvadratmeter i boligen

Pernille Høholt Larsen har boet 25 år i Tingbjerg, og

hun tager gerne 25 år mere! Hendes lejlighed er en af

de lejligheder, der er blevet udvidet, ved at skorstenen

er blevet inddraget til beboelse. Et stort vindue giver

dejligt lys til lejligheden, hvor fra der er udsigt til

grønne gårdrum og den nye kvartermiljøstation.

34

Indvendige arbejder og bolig i en

tidligere skorsten

I boligerne mod nord er der sket en hel del!

Den oprindelige varmecentral i Højhuset

har været nedlagt, siden der blev indført

fj ernvarme, og ved den øvrige renovering

af Højhuset opstod ideen med at inddrage

arealet fra skorstenen til de omkringliggende

lejligheder. Derfor har i alt 10 lejligheder

mod nord fået fl ere kvadratmeter og et nyt

rum, hvilket har givet et væsentlig løft til

boligerne. Hvor stuen førhen var ensidigt

belyst med kun et vindue mod vest, strømmer

der nu et dejligt lys ind fra de store vinduer

i den nye nordfacade. Mange beboere

har indrett et spisestue i det nye rum, men

der er også plads til at indrett e med sofa,

kontor eller andet i de nye 12 m², som lejlighederne

er vokset med.

De nederste etager i Højhuset er ikke blevet

inddraget i projektet med inddragelse af

skorstenen til bolig, idet den overdækkede

Pernille fortæller: ”Det er skønt med den ekstra plads,

når familien er på besøg fra Jylland. Og så er der

kom met ekstra radia tor, der kan give mere varme.

Alt i alt er det blevet en meget lysere og varmere

lejlighed med lys og luft mellem tingene”

Selvom Pernille synes, det var lidt hårdt med den

lange byggeproces med støv og larm, har det været

det hele værd. Om altanerne fortæller Pernille:

overgang mellem Højhus og varmecentral

ikke kunne nedlægges pga. den eksisterende

arkitektur.

”Jeg har selv været med til at bestemme inddækningstype

af altanerne og har deltaget i de indledende

møder, der er foregået i dialog med rådgivere. Ind -

dækningen af altanen har givet et løft til min lejlighed,

idet den skærmer for larm og holder på varmen.

Her har jeg fi n udsigt til grønne trækroner og kan

nyde naturens gang. Jeg har netop indkøbt urtepotter

og møbler, så jeg kan gøre altanen hyggelig”.


Renoveringen af Højhuset har og

omfattet etablering af bedre ventilation

i boligerne, nye hoveddøre,

ny belysning på svalegangene og

trapper, samt ny farvesætning af

trappe og svalegange.

Højhuset

Højhuset og omgivelserne umiddelbart heromkring

er blevet forbedret. Stedet præsenteres

smukt med sin nye forplads, hvor belægningen er

blevet enklere ved en omlægning. Herved formidles

en større homogenitet, der især kommer til

udtryk ved Højhusets østfacade, hvor det nye

glasoverdækkede indgangsparti eksponeres godt.

Trappen skaber fi n tilgængelighed op i huset og er

udført i en blanding af indfarvede betonfl iser og

fi berbeton. De forbedrede dagslysforhold til

boligerne er udført med fornuftige glasløsninger

både på den vestvendte altanfacade og på den

nordvendte tidligere skorsten. Grebet respekterer

den oprindelige arkitektur og er enkelt og vellykket.

Beboerne har fået en klart bedre bolig med

mulighed for en varieret udnyttelse af altanens

uderum i kraft af skydeglasset, som næsten kan

skabe fuld åbning ind til stuen.

Arkadeblokkene

Arkaderne er placeret centralt i bebyggelsen.

Også her er der sket tydelige forbedringer, navnlig

i kraft af lejlighedssammenlægningerne som har

givet helt nye muligheder for beboerne. Men og

arkitektonisk har husene, som tegner sig med

Tingbjergs mest karakterfulde gadebillede, fået

dette stilfærdige løft. Og fornyelserne rummer

relle forbedringer. De betonplinte, som man

husker fra Højhusets hovedindgang, fi nder vi

også her, hvor de tegner en slags sokkellinie langs

facaderne ud mod kørearealerne. Her opstår et

fi nt beskyttet sted op til husenes facader, hvor

fodgængere kan bevæge sig og opholde sig. Et

traditionelt, men aldeles kvalifi ceret fortov, hvor

der er lagt op til en venlig nænsomhed med

pletvis etablering af stålespaliers, spændt ud

mellem etagerne i husenes ydre facadelinie. De

fi ne, glatte betonplinte modtager terrænnets

bevægelser og skaber ro i gadens perspektiv. Og

de er gode at sidde på. Livet mellem husene er

intakt, og jo tættere man kommer på sin indgangsdør,

des mere beskyttet bliver det.

Niels Hesse, arkitekt MAA

35 35


Ny aff aldshåndtering

Totalrådgiver på kvartermiljøstationen samt

multiskure og containerafskærmninger:

Bornebusch Tegnestue a/s

www.bornebusch.dk

Landskabsarkitekt:

GHB Landskabsarkitekter a/s

www.ghb-landskab.dk

Ingeniør: HaCaFrø

Entreprenør: N.H.Hansen & Søn A/S

Entreprenør: Smedefi rmaet Schæbel ApS

Byggeforretningsfører: KAB

www.kab-bolig.dk

En mangfoldig bydel Pas godt på Tingbjerg

36

Optimering af beboerservice og ressourcer! Fælles

drift på tværs af SAB og FSB giver ejendomsfunktionærerne

endnu bedre forudsætninger for at passe

godt på Tingbjerg og Utterslevhuse. Også de to

beboerdemokratier arbejder tæt sammen om at

skabe trivsel og udvikling på tværs af de to boligorganisationer.


Kvartermiljøstation og multiskure

Med anlæggelsen af en arkitektt egnet og

funktionel kvartermiljøstation og etablering

af en række multiskure tænker Tingbjerg og

Utt erslevhuse grønt!

En ren bydel

På genbrugsstationen afl everer beboere og

ejendomsfunktionærer alt det aff ald, som

ikke må komme i den almindelige skraldespand

f.eks. PVC, metal og farligt aff ald. En

sortering, der styrker genanvendelse og gør

Tingbjerg til et rent og velholdt sted at færdes

og bo.

Gravet ind i en skrænt

Kvartermiljøstationen er gravet ind i en

skrænt og smukt indpasset i den eksisterende

arkitektur. Det gælder, hvad enten

man ser den i niveau eller ser ned på den

fra de lejligheder, der ligger omkring. Miljøstationens

græsklædte tag strækker sig som

et grønt tæppe i forlængelse af skrænten,

Solskin og bæredygtige visioner,

da Københavns tredje kvartermiljøstation

åbnede i Tingbjerg 2007.

Kvartermiljøstationen er afsæt

for udvikling af fremtidige

miljøtiltag i bebyggelsen.

Kvartermiljøstationen er udviklet i samarbejde

med beboere og ejendomsfunktionærer, der bl.a.

har gennemført en værdifuld registrering af,

hvor meget storskrald der håndteres i Tingbjerg

ugentligt og hvor det henstilles.

37


Strategisk placerede multiskure i bebyggelsen

gør det nemt at komme af med storskraldet og

bevare bydelen som et rent sted at bo.

og gule mursten samt mørke trælameller

spiller sammen med den øvrige bebyggelse.

Placeringen inde i skrænten sikrer ligeledes

optimal udnytt else af pladsen, overskuelig

opdeling af de forskellige funktioner og

gode tilkørselsforhold.

Byt til nyt

I kvartermiljøstationen fi ndes ogen byttecentral,

hvor beboere f. eks. kan afl evere

møbler, som andre kan få glæde af, eller

måske fi nde lige den lampe, de mangler.

Bytt ecentralen er velbesøgt og medvirker til

at gøre bydelens beboere opmærksomme på

kvartermiljøstationens eksistens og øge den

lokale miljøbevidsthed. Oft e aff øder et besøg

i bytt ecentralen nemlig en snak om sortering

af aff ald med de miljømiljømedarbejdere,

der bemander kvartermiljøstationen.

En mangfoldig bydel

38

Lokalt fokus på aff aldssortering

Det lokale fokus på aff aldssortering tog for

alvor fart i 2007, da kvartermiljøstationen

slog dørene op med et stort åbningsarrangement

eft erfulgt af en lokal kampagne for

aff aldssortering. Kvartermiljøstationen fungerer

også som omdrejningspunkt for lokal

undervisning i aff aldshåndtering.

Multiskure

Rundt om i Tingbjerg er der opført en række

multiskure, som med sine trælameller

har et let og genkendeligt udtryk, der refererer

til kvartermiljøstationen. I multiskurene

kan beboere, der bor langt fra kvartermiljøstationen,

afl evere storskrald, pap og

papir.


Grønne rum mellem husene

Totalrådgivere på haverum:

Bornebusch Tegnestue a/s

www.bornebusch.dk

Landskabsarkitekt :

GHB Landskabsarkitekter a/s

www.ghb-landskab.dk

Anlægsgartner: P. Malmos

Byggeforretningsfører på projektet

om fornyelse af haverummene: FSB

www.fsb.dk

Grøn bydel

Tingbjerg og Utterslevhuse er på alle måder en

grøn bydel. Beboernes mange altankasser og små

haver stimulerer det lokale initiativ og understreger

værdien af en bydel, der gror. Sammen med fornyelse

af de 24 haverum er der udviklet en grøn

vedligeholdelsesplan. Den sikrer, at beplantningen

får den rette pleje og vedligeholdelse, så Tingbjerg

og Utterslevhuse er en grøn og velholdt bydel

mange år frem.

39


24 haverum

Tingbjergs grønne haverum er smukt placeret

mellem bygningerne og giver rig mulighed

for ophold, leg og en snak med naboen!

Udgangspunktet for fornyelse af haverummene

er sket i respekt for det eksisterende.

Med brugerinddragelse undervejs er beboernes

ønsker blevet hørt og har været et vigtigt

element i udarbejdelsen af det endelige

projekt.

Respekt for det eksisterende

– Grøn Strukturplan

Der er udarbejdet en grøn strukturplan for

området, som et redskab til at forstå og bruge

de kvaliteter, der er i bebyggelsen og

beplantningen i en fremtidig planlægning.

Planen inddeler Tingbjergs uderum i primære

og sekundære elementer, hvor de primære

betragtes som bevaringsværdige og

afgørende for bebyggelsens kvalitet, mens

de sekundære er mindre væsentlige for hel-

En mangfoldig bydel

40

Der gror tomater på

Tingbjergs altaner.

heden. Denne strategi er benytt et ved renoveringen

af Tingbjergs 24 haverum.

De eksisterende haverum er indrett et således,

at boldspil er adskilt fra ophold, og at

der er åbne grønne plæner og terrænforskelle,

der konsekvent er benytt et til at adskille

de forskellige aktiviteter. Denne indretning

er benytt et logisk i renoveringen af

haverummene, idet der er bygget videre på

den oprindelige funktionsopdeling og tilføjet

nyt indenfor de givne rammer. Udgangspunktet

for renoveringen har dermed været

at tage afsæt i og respektere det eksisterende;

at genbruge det, der allerede fungerede,

og tilføje markante punktvise forbedringer

på udvalgte steder.

For at opnå en arkitektonisk sammenhæng

er der brugt en række elementer, som gentages

og varieres og er i materialer, farver

og former, der markerer sig i forhold til det

eksisterende.

Frodig fritid i

Tingbjergs

pensionisthaver.

Picnictæppet giver mulighed for individuelt

ophold. De er placeret i tilknytning til haverummene

eller i mere fredelige områder af haverne.

På alle måder en grøn

bydel! Beboerdrevne

altankurser og kåringer

af fl otteste altan og

have er med til at gøre

Tingbjerg grøn.


Individuelle opholdspladser - picnic

i det grønne

Beboernes ønske om fl ere steder til individuelt

ophold er blevet opfyldt med et såkaldt

’picnictæppe’, der er etableret i de

fl este af haverummene. Picnictæppet er en

cirkulær terrasse, hvor belægningen varierer

mellem klinker, gummiasfalt og poleret

beton. Kanten varierer mellem fl ad siddekant

og afsætningkant/bord.

Amfi teatret i et af gårdrummene

er en af de mange muligheder for

aktiviteter.

Et rigt børne- og ungeliv

Summercamp, 683 børnemalerier og egen rapgruppe.

Alsidige fritidsaktiviteter giver oplevelse,

leg og læring og støtter bydelens børn og unge i at

sætte ord og billeder på deres liv og tanker.

Summercamp giver

gode ferieoplevelser

41


En mangfoldig bydel

42

Tingbjerg og Utterslevhuses børn

slog rekord med 683 malerier. Nu

foreviget i børnenes rekordbog.

Aktiviteter til børn og unge

En stor del af renoveringen af haverummene

indeholder nye tilbud til børn og

unge. Tilbuddene er tilpasset forskellige

aldersgrupper og udarbejdet, så de supplerer

de eksisterende tilbud, og de robuste

elementer kan holde til daglig brug og leg

af mange børn.

For de mindste børn er der etableret cirkulære

sandkasser og buler i beton, gummi og

asfalt, og spredte blå øer med vandposter i

børnehøjde. For ældre børn i alderen 4-14 år

er de eksisterende legemuligheder supple-

Legestederne for mindre børn er alle steder

tæt knytt et til sidde- og opholdssteder for

voksne. Modsat er aktiviteterne for de unge

placeret på steder, hvor de virker mindst

mulig generende for de øvrige beboere.

ret med muligheder for aktivitet. Belægningerne

i asfalt, gummi og grus giver mange

muligheder for boldspil, rulleskøjteløb,

cykel baner mv. De nye boldbaner er enten

simple asfaltbaner med markante mål eller

røde kunststofb aner. De nye legepladser

indeholder gynger, klatrestativer, balancebomme,

ruchebaner, legehuse og boldbaner.

For de unge på 15 år og derover er der udvalgte

steder indrett et aktiviteter som klatrevæg,

kæmpe klatrenet, criket-pitch, hænge-ud-steder

med hængekøjer, bordfodbold

og boldbaner.

Det er dejligt at bo i Tingbjerg,

Tingbjergs børn har malet

deres fritidsliv.


I Tingbjerg fi nder du mange forskellige

planter, stauder, buske og træer. Du kan

f.eks. støde på kirsebær, æble, eg, syren

og guldregn. Ved de nye lunde af træer er

der etableret vildtgræs, en blanding af

græsser, grove stauder og løg. Vildgræsset

beskytter de nye træer mod plæneklipperen

og giver med sit naturpræg modspil til

de klippede plæner.

Planter og grønt i harmoni med

bebyggelsen

Den eksisterende struktur for beplantning

er bevaret, og ny beplantning er etableret

med respekt for det eksisterende med hovedsagelig

hjemmehørende planter.

Om foråret blomster planter, stauder og træer

og harmonerer smukt med bebyggelsens gule

facader og hvide vinduesrammer og skodder.

Fodbold, dans eller svømning,

der er mange muligheder. Her

lærer ældre elever yngre at spille

volleyball, Tingbjerg Skole.

43


Markante materialer til Tingbjerg

De gennemgående materialer, der er benyttet

under renoveringen i Tingbjerg, er dels

elementer, der harmonerer med bygningernes

enkle udtryk, og dels elementer, der

adskiller sig markant og signalerer noget

anderledes og moderne. Bygningernes enkle

udtryk med de gule mursten med detaljer

i lys grå eller hvidt bl.a. i form af betonoverliggere

over vinduerne og de karakteristiske

hvide vinduesskodder suppleres med de

nye hvide elementer, der består af plinte,

fl iser, trapper og cirkulære kantelementer.

De markante elementer består af stærke

røde og orange farver, der går igen på stort

set alle boldbaner og legepladser ogen

elegant måde viser en ny generation af arkitektur,

der ligger inden for rammerne af

Steen Eiler Rasmussens oprindelige Tingbjerg.

En mangfoldig bydel

44

Markante elementer føjer sig fi nt

til det eksisterende.


En snak med Tingbjergs børn

om haverne:

En lille fl ok børn er på tur med rundt i

Tingbjerg til en snak om haverum og

aktiviteter. Deres dom over de nye

legefaciliteter er positiv: ”Det er dejligt at

kunne gå ned i haverummene og lege

og slappe af. Vi spiller tit fodbold, og

er der nogle af de andre børn, der kigger

på. Det er også dejligt at kunne mødes

med de andre børn fra de andre gårde,

og nogen gange går vi andre steder hen

og leger”. Vi går videre, og på vores vej

når vi hen til det store klatrenet, der

ligger i gårdrummet bag kvartermiljøstationen

ved Højhuset. Nettet er markant

med sin røde farve og inviterer til udfordringer

i form af klatreture i højderne! En

af pigerne fortæller: ”Det er så sjovt at

klatre i det kæmpemæssige net, men

min mor siger altid, jeg ikke må klatre for

højt op, men det er altså bare, fordi hun

selv har højdeskræk. Jeg synes der er

rigtigt sjovt”.

45


Ruten, veje og pladser

Totalrådgivere på Ruten samt veje og

pladser: Bornebusch Tegnestue a/s

www.bornebusch.dk

Landskabsarkitekt:

GHB Landskabsarkitekter a/s

www.ghb-landskab.dk

Ingeniør: HaCaFrø A/S

Entreprenør: Zacho-Lind

Projektledelse på Ruten:

Kuben Byfornyelse Danmark A/S

på vegne af København Kommune

www.kubenman.dk

Byggeforretningsfører på projektet om

fornyelse af veje og pladser: FSB og KAB

www.fsb.dk og www.kab-bolig.dk

En mangfoldig bydel

46


Fartdæmpende foranstaltninger, etablering af

ophold og aktiviteter og sammenhæng til øvrige

funktioner kendetegner Ruten i dag.

Forud for udarbejdelsen af forbedringerne på

Ruten og de tre pladser har der været nedsat

arbejdsgrupper, hvor beboerne har kunnet komme

med forslag til forbedringer i forhold til mere

sikker færdsel.

Ophold, aktivitet og trafi ksikkerhed

Tingbjergs pladser og veje er ved renoveringen

blevet forvandlet og giver i dag en ny

oplevelse, når man bevæger sig rundt i bebyggelsen.

Der har bl.a. været et særligt

fokus på bedre trafi ksikkerhed, fartdæmpende

foranstaltninger og et æstetisk udtryk,

der er afstemt med de forbedringer,

der er sket i bebyggelsens øvrige friarealer.

Ankomsten til Tingbjerg

Når man ankommer til Tingbjerg og Utt erslevhuse,

mødes man af Ruten, der smukt

byder velkommen til bydelen. Ruten er

Tingbjerg og Utt erslevhuses overordnede

samlingspunkt med skole, butikker og handelsmuligheder.

På de tilstødende pladser

er der gode muligheder for ophold, en snak

med naboen eller mere fysiske aktiviteter

ud for skolen i form af skating eller en rask

basketballkamp!

47


Ruten og de tre nye pladser

Ruten har en længde på ca. 650 m og fungerer

som fordelingsgade til hele bebyggelsen.

Et markant bånd af træer løber fra Lille torv

til Tingbjerg Kirke langs Rutens nordlige

side. Det eksisterende græsbånd på den

nordlige side er blevet bredere og er blevet

suppleret med et nyetableret græsbånd på

den sydlige side, således at der er skabt et

harmonisk vejrum med gode betingelser for

de nyplantede træer. Træbeplantningen giver

endvidere en visuel indsnævring af

vejrummet, der sammen med vejbump er

medvirkende til, at bilister sænker farten.

Pladsdannelserne langs Ruten har forskellige

funktioner, men anvendes dog primært

til parkering. For at bryde den lange p-plads

på Centertorvet er der lavet mindre passager

til fodgængere med mulighed for ophold.

Ud for skolen er der som noget særligt

etableret et bilfrit område med aktiviteter,

og ved ankomsten til Tingbjerg og Utt erslev-

En mangfoldig bydel

48

huse er Lilletorv blevet mere åben og

indbydende.


Rundt i Tingbjerg mødes man af de hvide plinte.

De kan bl.a. benytt es til ophold og en sludder

med naboen.

Styrkede muligheder

En lokal jobvejledning tilbyder åben vejledning,

temamøder og computerværksted. Det betyder,

at fl ere beboere kommer i arbejde og uddannelse.

Bedre trafi ksikkerhed

– tryghed for cyklister ogende

Modsat tidligere har cyklisterne på Ruten

fået gode og sikre forhold ved etablering af

cykelstier, der er adskilt af vejen med et græsbånd.

Nu er skolevejen på cykel til Tingbjerg

skole blevet mere sikker! Udover de eksisterende

to fodgængerovergange er der etableret

yderligere en indsnævring med mulighed

for niveaufri passage og bedre sikkerhed for

de gående, der skal krydse vejen. Samtidig

giver de en variation i Rutens forløb.

Generelt er de trafi kdæmpende foranstaltninger

i bebyggelsen udførte som hævede fl ader

med brostensopkørsler. Desuden er der ved

overkørsler til sidevejene anvendt brosten,

som har en vis fartdæmpende eff ekt. I forbindelse

med fornyelsen af Ruten er busstoppestederne

renoveret med nye læskurer. Enkelte

stoppesteder på Ruten er fl ytt et for at give

plads til busafviklingen og for at skabe mere

sikre trafi kforhold.

Andre pladser og veje i Tingbjerg

Tingbjergs veje er som Ruten blevet forskønnet

med fokus på trafi ksikkerhed,

grønnere gader, bedre belysning og mulighed

for ophold. Som et væsentligt element

i forbedringerne er der fl ere steder indrettet

pladser med mulighed for møde og

ophold, primært i krydsningspunkter mellem

veje og ved diverse bygningsgavle. I

forbindelse med nogle af disse pladser er

der også etableret bump, der samtidig kan

benytt es som niveaufrie krydsninger af

vejene.

Forskellige elementer som beplantning,

fl isebelægning, ophold og plinte er benyttet

til at skabe harmoni og udnytt else af

pladserne. Ved Arkaderne er fortovet blevet

rykket, så der er skabt en halvprivat

zone ved indgangen til boligerne. Niveauspringet

mellem vej og fortov langs Arkadeblokkene

er smukt markeret af en plint,

der løber langs bebyggelsen.

49


Ophold og aktiviteter

De fl este af de nye pladser markeres af et

hvidt fl isefelt med plinte i forskellige kompositioner.

Pladserne er formet, så de indbyder

til, at man sætt er sig og snakker med

andre beboere, følger med i livet omkring

eller bare slapper af. Derudover er der plantet

træer på de forskellige pladser på en

måde, så de enkelte veje har sit eget udtryk.

Nye elementer i samspil med det

eksisterende

De hvide plinte i beton, der også ses i haverummene,

er et nyt gennemgående element

sammen med belysningen. Disse elementer

er i fi n harmoni med Steen Eiler Rasmussens

oprindelige byggeri og passer sammen

med de øvrige hvide elementer i byggeriet

såsom vindueskarme og -skodder.

Nyt og gammelt møder hinanden, hvor de nye

hvide plinte matcher det eksisterende hvide.

En mangfoldig bydel

50


Lys i Tingbjerg

Vejbelysning: GHB Landskabsarkitekter a/s

www.ghb-landskab.dk

Underrådgiver: Bjarne Schläger

Totalrådgiver, indgangsbelysning:

Bornebusch Tegnestue a/s

www.bornebusch.dk

Ingeniør på el-installationer: HaCaFrø A/S

Entreprenør: Zacho-Lind

Byggeforretningsfører på belysningsprojekt: FSB

www.fsb.dk

Sol over Tingbjerg

Sådan hedder Tingbjergs egen sang, der handler

om alt det gode Tingbjerg og Utterslevhuse byder

på; dyr, grønne plæner, venner og mangfoldige

kulturer. Når bydelen viser sig fra sin anden side,

står beboere sammen om at markere, at Tingbjerg

skal vedblive med at være et godt sted at bo.

Tingbjergs børn synger solen

op, Tingbjerg Festival, 2007

51


Belysning

Bedre lys og et nyt armatur specielt udviklet

til Tingbjergs arkitektur og behov!

Realiseringen af en omfatt ende belysningsplan

har næsten fordoblet antallet af armaturer

til belysning af bydelens veje.

Armaturer

med fælles udtryk

Den nye belysning gør det til en rar og

smuk oplevelse at bevæge sig gennem Tingbjerg

også om aft enen, hvor et behageligt

lys ikke blot synliggør byrummet, men og

selve armaturerne. Det specialudviklede

armatur refererer bl.a. til Tingbjergs oprindelige

vejarmatur med en lysende opalskærm.

Der er opsat nye master og vægarme

til belysning af vejene.

Ved indgangene er der monteret armaturer

i et design, der minder om de oprindelige

armaturer ved indgangene. Indgangsbelys-

En mangfoldig bydel

52

ningen underordner sig vejbelysningsarmaturerne

rent visuelt. Ringvejen og Ruten er

belyst med højere master end det øvrige

Tingbjerg, så de passer til de større rum. De

nye armaturers fælles udtryk binder bydelen

sammen og bidrager til dens identitet.

Pladser og stier frem i lyset

Tingbjergs nyrenoverede pladser er der

generelt benytt et master med to eller tre

armaturer. På pladserne langs Rutens sydside

er der derudover en særlig LED-belysning

i nogle af de opsatt e betonplinte. Enkelte

stier er belyst af pullertarmaturer,

ligesom den eksisterende vejbelysning

til Utt erslevhuse er blevet suppleret med

pullertarmaturer, der på en afdæmpet, men

eff ektiv måde øger tilgængeligheden og

knytt er Utt erslevhuse sammen med Tingbjerg.

Tag en aft entur gennem Tingbjerg! Ny

belysning gør det til en smuk oplevelse.

En væsentlig forbedring af belysningen

øger tryghed, sikkerhed

og tilgængelighed. Samtidig er

den afdæmpet og placeret i

smukt samspil med byrummet.


Et armatur udviklet specielt til Tingbjerg har

referencer til bydelens oprindelige armatur, men

i et nutidigt enkelt formsprog og tilpasset moderne

behov.

I kølvandet på uroligheder og negativ

pressedækning markerede Tingbjergs

beboere at de vil fred og ro. Beboere i

fakkeloptog 2009

Varmt og funktionelt

Lyset fra armaturerne er varmere end tidligere

og med væsentligt bedre farvegengivende

egenskaber. I disponeringen af den

nye belysning er der lagt vægt på at understrege

bydelens poetiske udtryk samt underordne

sig bygningernes arkitektur, men

samtidig øge funktionaliteten væsentligt

Trygt og sikkert

Den bedre belysning gør det ikke blot rarere

at færdes i Tingbjerg, den øger også trygheden

og sikkerheden. Således har både trafi

ksikkerhedsmæssige overvejelser samt

overvejelser omkring beboernes færden i

bydelen været retningsgivende for etableringen

af den nye belysning.

53


Tilpasset Tingbjergs behov

Der er foretaget en grundig analyse af bydelens

behov, rum og arkitektur forud for

etableringen af den nye belysning. Forskellige

armaturer og lyskilder har været afprøvet.

Først som demonstrationsprojekt og

senere som prøveopsætninger. Ligeledes

har der været afviklet en belysningstur til

andre områder i byen. Beboernes og byggeudvalgets

tilbagemeldinger har, sammen

med rådgivernes faglige ekspertise, medvirket

til den endelige løsning. Den belysning,

der blev monteret som demonstrationsprojekt,

er senere genanvendt i det nye projekt

– bl.a. ved børne- og ungeaktiviteter i nogle

haverum samt som markeringer af sidevejene

fra ringvejen ind i Tingbjerg.

54

Nyt blødt lys i Tingbjerg

Belysningen understreger bebyggelsens

helhedskarakter gennem anvendelse af de

samme grundelementer i belysningen

gennem hele bebyggelsen. Tingbjergs lyse

og luftige karakter understreges fi nt med

den nye belysning. Hierarkiet i bebyggelsens

vejstruktur understreges nænsomt med

højere master langs de store veje og mindre

master på de mindre veje samt belysningen

ophængt på facaderne på de små adgangsveje.

Et par større pladser med butikker og

andre funktioner har fået deres betydning

understreget med belysning med master

med tre armaturer. Alt sammen meget

enkelt, overskueligt og klart.

Pladser med lys

Hvor bebyggelsens lukkede gavle møder

den indre ”ringgade”, er der skabt små, lyse

pladser for ophold. Pladserne forekommer

måske lidt ensformige mht hvad, de kan

tilbyde brugerne, men har alle fået en venlig

belysning med en lav mast med et dobbeltarmatur,

helt nede i menneskelig skala.

Belysningen har en hjemlig karakter,

nærmest som en ”læselampe” ved sofaen.

De små pladser markerer overgangen fra

den indre ”ringgade” og til de små adgangsveje

til boligerne.

Parkeringspladserne langs boligerne er opdelt af

små lyse fl ader, der markerer indgangene. Disse

”indgangspladser” har hver den samme lave

dobbelt lampe, som ”gavlpladserne”, hvilket

understreger dem som små steder, samtidigt med

at de skaber plads til at man kan passere ind

mellem bilerne og op til boligernes indgangsdøre.

Belysningen som helhed forekommer meget

vellykket med en blød og venlig karakter. Man

føler sig velkommen her en sen sommeraften og

kontrasten til omgivelsernes markant ringere

belysning opleves tydeligt, når man bevæger sig

bort fra området og ind gennem bebyggelserne

langs Frederikssundsvej.

Lars Gemzøe, arkitekt MAA

Associeret partner i Gehl Architects APS, Urban

Quality Consultants (2001 -), hvor han har

arbejdet med projekter i Scandinavien, Storbritannien,

Irland, Canada, Guatemala, Jordan og

Australien. Gæsteprofessor ved universiteter i

N.Y., Montréal, Bogota, Rouen og Hannover.

Lars Gemzøe har forelæst ved konferencer og

på universiteter over hele verden. Artikler og

bøger om byens rum omfatter bl.a. ”Bedre

Byrum”, 1991, ”Byens rum - byens liv”, 1996.


Velkommen til Tingbjerg og Utterslevhuse

Plejeboliger

Rådgivende ingeniører: Dominia AS

Arkitekter: MW A/S

Byggeforretningsfører på ombygning

af plejehjemmet: KAB

www.kab-bolig.dk

Fælles beboerservice

Totalrådgiver: WITRAZ arkitekter + landskab

www.witraz.dk

Underrådgiver på konstruktioner, vvs og el:

Leif Hansen Engineering A/S

Byggeforretningsfører: FSB

Ressourcer i spil på nye måder

Tingbjerg og Utterslevhuses mange institutioner

er i rivende udvikling. På bydelens Heldagsskole

arbejder lærere og pædagoger sammen om at

give børn og unge et udbytterigt og sammen-

hængende skole- og fritidsliv. Heldagsskolen

styrker fagligheden og giver fl ere adgang til

bydelens attraktive fritidstilbud, fordi de nu er

gratis og integreret i skoledagen.

7.A på Tingbjerg Skole

fejrer titlen som vinder

af fi lmkonkurrencen

”Byens bedste skole”

2006. Tingbjerg Skole er

nu blevet heldagsskole

og endnu bedre.

55


Tingbjerg og Utterslevhuse

byder byen velkommen!

Det arkitektoniske og kvalitative løft af Tingbjerg

og Utt erslevhuse er ikke blot til glæde

for nuværende og kommende beboere – men

for hele København, der nyder godt af den

grønne og tilbudsrige bydel tæt på centrum.

Gennem de næste år fortsætt er processen

med at åbne Tingbjerg og Utt erslevhuse mod

den omliggende by og udvikle samt synliggøre

bydelens mange kvaliteter i tæt dialog

med bydelens beboere. Det sker gennem et

omfatt ende imagearbejde og udvikling af

øget tilgængelighed og variation i bydelens

boliger. Og det sker gennem forbedring af

områdets beboerservice og aktiviteter samt

etablering af att raktioner og kulturtilbud, der

tiltrækker besøgende og bidrager til en mere

varieret beboersammensætning. Indsatsen

understøtt es af et 5-årigt forsøg, der stopper

den sociale boliganvisning til området og

giver nytilfl ytt ere, som er i arbejde eller uddannelse,

fortrinsret til en bolig.

En mangfoldig bydel

56

Flere fl eksible familieboliger

Boligerne i Hækkevold (FSB Tingbjerg) og

Helleborg (SAB Tingbjerg) fremstår i dag

små og utidssvarende med indeliggende

toilett er og køkkener samt bad i kælderen.

Der arbejdes fortsat med at fi nde en løsning

på, hvordan disse boliger kan moderniseres,

så disse utidssvarende boligtyper ikke længere

eksisterer i Tingbjerg. Forslaget indeholder,

at der som minimum etableres bad i

boligerne, og at de små boliger bliver lagt

sammen, så de kan danne en fl eksibel ramme

om børnefamilier, unge studerende eller

det ældre ægtepar.

Kom og se vores bydel! Beboerne kan

være stolte af deres bydel og byder nye

beboere og besøgende velkommen.

Et rigt børne- og ungeliv, med

egen svømmehal, dyrelegeplads,

bibliotek og skole.

Heste grise, køer og

får….det fi ndes og

i Tingbjerg


Kulturhus, svømmehal og bibliotek

under et tag

Beboere, kommune og rådgivere har sammen

udarbejdet et skitseforslag til et kommunalt

drevet kulturhus i Tingbjerg. Et hus,

der styrker læring og socialt liv og derved

bidrager til integration og viden lokalt.

Huset skal udgøre den fælles ramme om

Tingbjergs fritids- og kulturliv, som bydelen

mangler, og dermed være med til at synliggøre

og aktivere allerede eksisterende ressourcer,

udvikle samarbejde og synergi.

Samtidig vil det tiltrække nye beboere og

besøgende fra det øvrige København, herunder

villakvartererne omkring Utt erslev

Mose. Visionen er, at kulturhuset skal ligge

i forbindelse med bydelens heldagsskole og

sportshal og integrere café, bibliotek og

svømmehal.

Et kulturhus i Tingbjerg har været diskuteret

i bydelen gennem mange år. Under

udarbejdelsen af helhedsplanen Åben by

(2007) fremkom Københavns Kommune

med et forslag om et kommunalt fi nansieret/drevet

kulturhus, der ikke medfører

huslejestigninger. Et forslag som blev vedtaget

i fi re afdelinger af et samlet fl ertal af

de fremmødte beboere. På baggrund af det

udviklede skitseforslag og de tildelte bevillinger

fra Landsbyggefonden og Københavns

Kommune arbejdes der nu på at få

den fulde fi nansiering af kulturhuset på

plads.

En tur i bassinet og udsigt til det grønne

- Tingbjerg har en fi n svømmehal.

Områdets daginstitutioner

udvikler sig i fællesskab med

fokus på bl.a. forældresamarbejde

og sprogstimulering.

Her fælles idrætsdag. Summercamp 2008.

57


En mangfoldig bydel

58

Sundhed og trivsel

Gode rammer med plads til fysisk udfoldelse går

hånd i hånd med sundhed og trivsel. I et

sundhedshus holder sundhedsplejersker åbent hus,

og en gruppe kvinder uddanner sig til

bydelsmødre”. Kvinderne taler forskellige sprog og

kan efterfølgende gå ud i lokale familier og rådgive

om f.eks. børneopdragelse, familieliv og sund kost.

En snak med en sundhedsplejerske

er guld

værd….

Et kulturhus i Tingbjerg vil bidrage

til at udvikle kulturlivet i

kanten af København og synliggøre

Tingbjerg som en del af

byen. I Tingbjerg og Utt erslevhuse

vil det binde bydelen sammen

og styrke læring, udvikling

og lokalmiljø.

Kulturhus Tingbjerg har mange

lokale interessenter. En omfattende

behovsanalyse blandt beboere

og igangsætt ere har defi neret,

hvilken type hus Kulturhus

Tingbjerg skal være.


Bydelsmødre styrker familiers

sundhed på tværs af kulturel

baggrund.

Arrangement i Tingbjerg

Pensionistklub.

59


Frem med de gode historier

78 % af Tingbjergs beboere er tilfredse eller

meget tilfredse med at bo i Tingbjerg, og

95 % hilser på hinanden. Det viser en trivselsundersøgelse

foretaget af Niras Konsulenter

(2008), der også kan dokumentere, at

tilfredsheden er steget eft er renovering og

udvikling af bydelen. Fortællinger som disse

bliver formidlet gennem en fortløbende

kommunikations- og imageindsats, der sætter

fokus på Tingbjerg og Utt erslevhuses

kvaliteter og udvikling. Det øger glæden og

stoltheden ved at bo i bydelen og bidrager

til at tiltrække nye beboere.

En mangfoldig bydel

60

En bydel i trivsel. Det viser en undersøgelse

foretaget af Niras Konsulenter i 2008.

En bydel fyldt med sport.

Her minikunstgræsbane

ved Brønshøj Boldklub.


Forankring

En fortløbende proces forankrer udviklingen i

områdets mange blivende institutioner og netværk.

Sportsklubber, foreninger og institutioner

arbejder sammen om at nytænke og udvikle tilbud

til beboerne, ligesom der eksisterer et godt og

forpligtigende samarbejde mellem lokale og

kommunale parter.

Der danses i Tingbjergog

det skal der blive ved med!

Københavns Kommunes

ungdomsskole er en vigtig

medspiller.

Vidste du, at Tingbjerg har en stor byggelegeplads?

Som en del af imageindsatsen

er der udarbejdet en folder, der viser alt

det Tingbjerg og Utterslevhuse tilbyder

sine beboere.

Vellykket samspil mellem ude og inde. Lys og

luft tæt på Rådhuspladsen. Lokalmiljø. Mangfoldighed.

Billige nyrenoverede boliger med høj

bokvalitet. Tingbjerg og Utt erslevhuse er en attraktiv

del af København.

61


Trivsel og tilgængelighed for alle

I Tingbjerg og Utt erslevhuse bor der mange

generationer. En del ældre har boet i Tingbjerg

hele livet, nogle fl ytt er til bydelen for

at tilbringe alderdommen i grønne omgivelser

– f. eks. i det velfungerende seniorbofællesskab

i Utt erslevhuse. Her nyder beboerne

ikke blot godt af en god bolig, men også af

fælles aktiviteter, madklub og tæt naboskab.

Bofællesskabet består af 16 lejligheder fordelt

på 2 opgange med fi re etager i hver og

udgør en vigtig drivkraft i udvikling af

lokal området – f.eks. sætt er de aktiviteter i

gang for områdets børn. Der arbejdes på at

fremtidssikre bofællesskabet med elevatorer,

så nuværende og kommende beboere

kan blive boende, selvom de bliver dårligt

ende. Også fremtidssikringen af Tingbjerg

Plejehjem er i fuld gang. Gennem

moder nisering, genopretning og tilbygning

etableres 55 tidssvarende og lyse 2-rums

ældreboliger. De nye boliger imødekommer

ældres varierede behov og genererer på en

En mangfoldig bydel

62

og sammen tid en tryg ramme om privatlivet

og nærhed til personalet.

Tingbjerg plejehjem ombygges til 55 tidssvarende

ældreboliger og tilhørende serviceareal.

Ombygningen forventes færdig i 2010.

Tingbjerg Bibliotek udgør

en stor lokal ressource og

drivkraft. Her eventyrkælderen,

der er til stor

glæde for bydelens børn.


Fælles drift skaber udvikling

Etableringen af fælles beboerservice i Tingbjerg

sker i tæt dialog med afdelingsbestyrelserne

for SAB Tingbjerg og FSB Tingbjerg.

Det skal stimulere samarbejde og

vidensdeling og optimere ressourcerne.

Beboerservice kommer til at rumme både

ejendomskontorer, beboerkontor og lejerforeningskontor

og får fælles mødelokaler.

Beboerservice har ligeledes fysisk forbindelse

til det områdesekretariat, som koordinerer

den fortsatt e udvikling af området.

Det højner service, engagement og gennemsigtighed,

bl.a. fordi beboerne kun behøver

at henvende sig et sted, når de har spørgsmål

omkring bolig og boligområde.

Åben svømmehal forankret

i nyt kulturhus? Det er en af

de visioner, der arbejdes

med gennem de næste år.

Forud for etableringen af fælles beboerservice går en lang

proces, hvor afdelingsbestyrelser og relevante lokale parter

har defi neret behov og udbygget samarbejdet på tværs.

63


En mangfoldig bydel

64

Erfaring, engagement og energi

Den gennemførte udvikling af Tingbjerg og

Utt erslevhuse har fornyet og forbedret bydelens

fantastiske rammer! Og så har den

vist viljen til forandring, udviklet erfaring,

engagement og energi samt etableret vigtige

samarbejder lokalt og organisatorisk. Det er

et vigtigt afsæt for de kommende år, hvor

nuværende og kommende beboere, rådgivere,

boligorganisationer og Københavns

Kommune fortsætt er den positive udvikling

i bydelen.


Steen Eiler ville have glædet sig

Det er interessant at se, hvordan betonrenoveringerne

i bebyggelsen mange steder har givet

plads for de smukke gule mursten, som altid

har præget hele Tingbjerg. Vinduesoverliggere

i beton er erstattet af tegl. Fornyelserne er

generelt udført i den ånd, som Steen Eiler og

Jens Chr. Thirstrup i sin tid ville det. Og selvom

renoveringerne i visse tilfælde har kaldt på nye

materialer, som f.eks. tilvalg af fi berbeton, har

det været med henblik på de samme ordentlige

løsningsmodeller, som hele Tingbjerg

hviler på.

Niels Hesse, arkitekt MAA

65


Litteraturliste

Andersson, Sven-Ingvar og Høyer, Steen

1993 C. TH Sørensen – En havekunstner

Dansk Arkitektforening

1958 Arkitekten

Københavns Kommune

2003 Tingbjerg og Utterslevhuse. Forudsætningsmateriale 2003.

Københavns Kommune/Niras Konsulenterne

2006 Trivselsundersøgelse Tingbjerg 2006

2008 Trivselsundersøgelse Tingbjerg 2008

Lind, Olaf

2008 Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. Gyldendal

Arkitektkonkurrence

Afrapportering maj 2008, Byfornyelse København

Nyhedsbrev

2008 Nyhedsbreve udgivet af Områdesekretariatet

Områdesekretariatet, Tingbjerg-Utterselvhuse

2003 Projektavis nr. 1

2004 Projektavis nr. 2

2005 Projektavis nr. 3

2007 Projektavis nr. 4

66

Områdesekretariatet, Tingbjerg-Utterslevhuse

2008 Landsbystemning i storbyen, profi lfolder

Rasmussen, Steen Eiler

1957 Om at opleve arkitekturen

Rasmussen, Steen Eiler

1963 Tingbjerg. Forklaring til en byplan

WITRAZ arkitekter

2008 Kulturhus Tingbjerg - program

2008 Jagten på viden – behovsanalyse Kulturhus Tingbjerg

Kvarter- og Helhedsplaner:

Kvarterplan Tingbjerg-Utterslevhuse på vej 2001

Helhedsplan Tingbjerg-Utterslevhuse på vej 2004

Helhedsplan Åben by 2007

Hjemmesider:

www.tingbjerg.com

www.utterslevhuse.dk

www.fsb.dk

www.sab-bolig.dk

www.tingbjergsab.dk

www.kab-bolig.dk

www.witraz.dk

www.ghb-landskab.dk

www.bornebusch.dk

www.kubenman.dk

More magazines by this user
Similar magazines