Psykiatrien har brug for nye historier - Landsforeningen bedre psykiatri

bedrepsykiatri.dk

Psykiatrien har brug for nye historier - Landsforeningen bedre psykiatri

Recovery

Dine vigtigste samarbejdspartnere er de pårørende, uanset om du er

bruger, medarbejder eller politiker. Forskning viser, at seriøs inddragelse

af pårørende på alle planer lønner sig.

En højlydt summen fra mange forskellige stemmer møder mig, da jeg træder ind i den store

mødesal på Dalum Højskole i Odense. Rundt om otte store rundborde sidder i alt cirka 90

mennesker og snakker ivrigt. De er alle deltagere på BEDRE PSYKIATRIs weekendseminar i

april måned. Tilsammen repræsenterer de 42 lokalafdelinger fra alle egne af Danmark.

De er alle pårørende og samlet for at få input om recovery-tankegangen som et fremtidigt

værdigrundlag for psykiatrien”.

■ AF ANN-CHARLOTTE KLITGAARD

En helt anden hjælp

Psykiatrien har

At de pårørende og deres syge har savnet en anderledes

hjælp og inddragelse i sygdoms- og helbredelsesprocessen,

er tydeligt dokumenteret i Pernille Jensens bog, ”En helt

anden hjælp”, skrevet på baggrund af projekt Recovery-ori-

entering 2006. Og selv om vi nu skriver 2008, efterlyser på-

rørende stadig en bedre hjælp. Deres ønske er fortsat, at den

etablerede psykiatri åbner sig for nye måder at se sygdom og

helbredelse på. Det vidnede de tilbagevendende spørgsmål

til oplægsholderne, forfatter Pernille Jensen og Jørn Eriksen,

forstander på botilbuddet Slotsvænget i Lyngby, på.

brug for nye historier

Mange pårørende udtrykte fortvivlelse og afmagt over at

blive mødt med den enstrengede medicinske behandling og

en urokkelig videnskabelig diagnose, som ikke levner håb,

når den fx lyder skizofreni. De pårørende gav udtryk for, at

de selv måtte i gang med både at finde egnede alternative

støttemuligheder og hjælp, når de oplever deres nærmeste

isolere sig og ”forsvinde ind i diagnosen” og dermed leve op

til de manglende fremtidshåb i den kroniske diagnose. Ikke

mindst var der meget få, der havde oplevet, at nogen i både

10 og 20 år havde spurgt til deres eget velbefindende som

pårørende og oplyst dem om hvilken hjælp, de kunne få.

2008 | nr. 2 | bedre psykiatri |


Recovery

Skizofreni og psykoser = periodiske lidelser

”Hvad ville forskellen ikke blive, hvis man på hospitalet for-

talte, at din datter/søn har fået en periodisk forstyrrelse og

kan komme sig, frem for at sige at det drejer sig om en livslang

kronisk lidelse?” spørger Pernille Jensen i sit oplæg.

Pernille Jensen henviser bl.a. til de 25 års international forsk-

ning i skizofreni i WHO-regi, ”International Study of Schi-

zophrenia”. Undersøgelsen viser, at skizofreni er ”periodiske

forstyrrelser”, som gennemsnitlig 50 procent kommer sig helt

eller delvist fra og altså ikke nødvendigvis en kronisk lidelse.

”Med den viden kan vi ikke længere tillade os at sige, at de har

fået en livslang lidelse,” siger Pernille Jensen og fortsætter:

”Denne opfattelse vil ikke kun befri patienterne, men også de

ansatte i psykiatrien fra kronicitetsparadigmet.”

Psykiatere er ikke spåmænd

Jørn Eriksen fra botilbuddet Slotsvænget kunne med sine egne

erfaringer som forstander heller ikke se det konstruktive i at

8 | bedre psykiatri | nr. 2 | 2008

fratage mennesker deres håb for fremtiden og sluttede op om

budskabet om forventningens kraft, både den positive og den

negative.

”Hvis alle dine initiativer bliver mødt med skepsis og afvis-

ning, så kommer du heller ingen vegne. Det er vigtigt at bakke

håbet op,” siger Jørn Eriksen og kommer med et par eksempler

på, at hans beboere er blomstret spontant:

”På fire måneder ændrede en beboer sig. Stemmerne for-

svandt, hun trappede seks præparater ned og flyttede i egen

bolig og har nu ikke været syg i tre år,” fortæller Jørn Eriksen

og undrer sig over, at psykiatrien ikke er mere åben over for

fænomenet recovery:

”Hvorfor ikke hylde, at behandlingen hjalp, i stedet for at sige

at patienten nok alligevel ikke havde været skizofren?” spørger

Jørn Eriksen.

Den etablerede psykiatri har ifølge forstanderen svært ved at

udvikle sig hurtigt nok. I Japan har man afskaffet diagnosen

skizofreni. I Danmark har man svært ved at anerkende den

gode nyhed, at 46-68 procent kommer sig fra svær sindsli-

delse. I stedet sidder man ofte fast i den kroniske tankegang,

som brugeren og de pårørende fortsat løber panden imod.

”Brugerens kritik er den samme som for 30 år siden, på trods

af omfattende reformer,” fortæller Jørn Eriksen og henviser i

den sammenhæng til en undersøgelse af Helle Hardy-Hansen

m.fl. fra 2001.

Papagøjeterapi eller krisehjælp?

”Er du udsat for en traumatisk hændelse på dit arbejde, står

der senest dagen efter en krisepsykolog parat til at tage sig af

dig. Hvorfor sker det ikke, når det handler om psykisk sygdom,

som også er et sammenbrud?” spørger Jørn Eriksen og lægger

sig dermed op af principperne fra Åben dialog, hvor hurtig

krisehjælp er et af de vigtigste elementer i at komme sig. Vest-

lapland-modellen foreskriver et akutmøde, som iværksættes

inden for 24 timer med den, det handler om, læger samt på-

rørende for at lægge en plan.

Jørn Eriksen beklager, at psykiatrien stadig hellere ser på

symptomerne og prøver at dæmpe fx stemmer med en pille

i stedet for at se symptomerne som en reaktion på stress og

problemer. Marius Rommes (hollandsk professor og psykiater

med stemmehøring som speciale) pointerer at vi som men-


nesker reagerer forskelligt på kriser, og det er disse forskellige

reaktioner som fejlagtigt bliver forvekslet med psykiske syg-

domme. Han tror ikke på diagnoserne, men forsøger at bygge

bro mellem dem, der ser sindslidelser som reaktioner på pro-

blemer, og dem, der opfatter psykiske sygdomme som ”bio-

logiske sygdomme”. Fx reagerer nogle med kamp og udvikler

borderline. Andre reagerer med skyld og udvikler depression.

Nogle udvikler flugtmekanismer og senere disassociative lidel-

ser, mens dem, der vender det hele indad, bliver diagnostise-

ret som skizofrene.

”Dæmpes fx stemmer med piller og papagøjeterapi, hvor du

som medarbejder igen og igen gør brugeren klart, at stem-

merne kun eksisterer i hans eget hoved, efterlader du den syge

med angst og isolation i stedet for at gå ind i, hvad det er for

en livskvalitet eller mangel på samme, som brugeren reagerer

på”, mener Jørn Eriksen.

Recovery ikke en bestemt metode

Recovery og åben dialog kan danne et værdifuldt udgangs-

punkt for psykiatriens fremtidige værdigrundlag. Og det er

vigtigt at understrege, at recovery ikke er en bestemt metode

eller program, men en tilgang til forståelsen af sygdom og hel-

bredelsesproces.

”Mange forskellige behandlingsmetoder og støtteprogrammer

kan fremme recovery-processen. Tidlig intervention, hjælp til

at blive fastholdt i arbejde eller uddannelse, inddragelse af

familie og netværk og psykosocial rehabilitering er alle reco-

very-orienterede måder at tackle psykisk sygdom på,” forkla-

rer Pernille Jensen og henviser til lande som Australien, New

Zealand og Finland.

”Det vil tage tid at få psykiatriens grundlag udviklet,” siger

Pernille Jensen og peger bl.a. på Århus Kommune, som er gået

i gang med en Masterplan. En plan der bl.a. gennem de næste

par år sender psykiatriens ansatte på et grundkursus, Care-

basisuddannelsen, som tager udgangspunkt i recovery-tan-

kegangen.

You can do it. We can help.

”I en recovery-orienteret helbredelsesproces indgår hjælp til

at forfølge drømme, udvikle empowerment og modstandskraft

over for sårbarhed,” fortæller Pernille Jensen, der også efterly-

ser kontinuitet og dermed forebyggelse, så brugeren kan blive

ved med at have det godt.

”Hjælpen skal gives som dialog og forhandling – og derfor skal

medarbejderstaben genuddannes,” mener Pernille Jensen.

De ansatte i psykiatrien skal lære at lytte til dem, der er i re-

covery-processen. Det er dem, der skal fortælle, hvad de har

brug for,” siger Pernille Jensen og henviser til et amerikansk

princip: ”You can do it. We can help”.

Som bare et enkelt eksempel kunne man som sygdomsramt

allerede på den psykiatriske skadestue møde brugerstyrede

støtteprogrammer.

”Recovery bør være omdrejningspunktet i psykiatrien. Vi må

nedbryde fordomme og skabe viden om recovery for at udvikle

en brugerstyret psykiatri med håb, sammenhæng og tilgænge-

lighed,” lyder Pernille Jensens håb.

2008 | nr. 2 | bedre psykiatri |

More magazines by this user
Similar magazines