SKOLEBIBLIOTEKET - Grindsted Kost –og Realskoles Elevforening

SKOLEBIBLIOTEKET
2

11
Botanik.
5. KJ. (Fru Krogsgaard): Mundtl. Gennemg. af alm. Plantctypcr.
- 6. K lo (Pettersson): Som 5. Klo - 7. Kl. (PeItersson): Balslev
og Simonsen: Botanik, Planternes Bygning, Femtalsplanter
(frikroncdc-hc\kronede ), de nØgcnfqjede Frøplanter, B ladsporeplanterne.
- 8. KJ. (Pettersson) : Samme Bog, Planternes indre
Bygning, Planternes Ernæring og Vækst, Planternes Formering,
Femtalsplanter, TrelalspJantcr. - 9. KI. (Pettersson): Dc blad­
Ip!'oc Sporeplanter. Bogen repeteret.
Fysik.
6. Kl. (Fru Krogsgaard) :Magnetisme, clcklr. Grundfors0g, Elementer,
Elektromagnetisme, Strømmens kemiske Virkning, M aa­
Jing af Strømstyrke, Ringcappamt, Telegraf og Telefon. _ 7, KI.
(Fru Krogsgaard): Sundorph: f\kkanisk Fysik [ og II, Lydog
Lyslæren. - R. K1. ( Fru Krogsgaard) : Sundorph: Varme­
Iære, Magnetisme og Elektricitet. -- 9. Kl. (Krogsgaard): Sundorph:
Fysik f. Sem., Elektromotorer - Bogen ud. 'Bogen repeteret.
Aritmetik.
7. KJ. (Krogsgaaru) : Jul. Petersen: Aritm. og Algehra, Forfra til
Potenslæren. 8. K1. (Petersen): Samme Bog, fra Potellslæren
til Ligninger af 2. Grad. - 9. KJ. (Petersen): Samme Bog,
Lign. af 2. Grad - 11. Del ud. l- II repeteret. . '
Geometri.
6. KJ. (Krogsgaard): Jul. Petersen: Lærebog i den elem. Plangeometri,
Til Afhæn gigh. mellem relte Liniers Længde. - 7. KI.
(Krogsgaard): Samme Bog, Fra Konstruktion, Kongruens, Symmetri
til Polygoner. - 8. KJ. (Petersen): Samme Bog, Fra Polygoner
til Cirkelperileriens Længde. - 9. Kl. (Petersen) : Fra
Cirkelperiferiens Længde - Bogen ud. Bogen repeteret.
Regning.
l. K1. (Frk. Pedcrsen): Friis-Petersen og Jessen: KØbstadskarens
ny Regnebog l. - 2. KI. (Frk. Pedersen ): Samme Bog 11.
- 3. KI. (Krogsgaard): Samme Bog III. - 4. KI. (Krogsgaard ):
Samme Bog IV. - 5. KJ. (Petersen): Friis-Petersen og Jessen:
Mellemskolens ny Regnebog J. - 6. KI. (Petersen): Samme Bog-
11. - 7. Kl. (Fru Krogsgaard): Samme Bog III. - 8. KJ. (Fru
Krogsgaard ): Samme Bog IV. - 9. KJ. (Futtrup): Øvelser med
Eksa m em;opga veT.

lS
KJ. 24 var det Slut. Aftenen var helt igennem fornøjelig og
smuk.
SØndag den 27. April havde Skolen Besøg af el Hold Gymnaster
fra T arm Realskole. Gæsterne ankom herlil KI. 13 og
fordeltes str aks til Værterne. K!. 15 begyndte den traditionelle
Trænin gskamp paa Fodboldbanen; Kampen blev Tarms med
2 Maal mod O, men drejede sig ikke om Pokalen. Om Aftenen
fremvistes Gymnastik af 3 Hold. FØrste Hold var Grindsted
Drenge under Gymnastiklærerens Ledelse, andet Hold Grindsted
Piger, ledet al Fru Krogsgaard, og endelig Tarm Drenge, ledet
Ved Havet
af Lærer Uhre. Vi havde vcn tet et Hold fra Kolding Realskole ;
men det udeblev. Festen sluttede med Kaffe, Sang og Taler.
LØrdag den 3. M aj flyttede Kostskolen, til Vej rs. Tpmrer_
mester Hansen, Ansager, havde velvilligst overladt os sit Sommerh
us Lørdag-Søndag, og K1. 16 startede Bilen, fØrt af Hr.
Futtrup, mod Vest. Det voldte lidt Besvær at finde Huset i den
mennesketomme By, men endnu vanskeligere var det at kØre
den store Bil ad Vejen mellem Klitterne. Vi naaede Huset Kl.
ca. 20 og fik sna rt stillet den efterhaanden generende Sult.
Drengene sov om Natten i Telte, Pigerne og Lærerne j Huset.
søndagen gik ved Stranden og i Klitterne. Kl. 21 var Kostskolen
alter paa Plads.

Mandag den 30. Juni.
KI. 9: 8. Klo Naturhistorie. - 7. Kl. Regning.
KJ. 14: 6.' Kl. Dansk.
Kl. 16 Y2 : 8. Kl. Fransk.
Tirsdag den 1. Juli.
KJ. 9: 8. Kl. Dansk. - 7. KJ. Naturhist. - 6. Kl. Regning. -
5. Kl. Dansk.
KI. 14 : 8. Kl. Geografi. - 7. KI , Historie. - 6. KJ. Historie.
3.--4. Klo Dansk.
Onsdag den 2. Juli.
KJ. 9: 8. Kl . Fysik. - 7. KJ. Geografi. - 6. KJ. Tysk.
5. KJ. Engelsk. - 3.--4. KJ. Historie.
KJ. 14 : 8. K J. Historie. - 3.--4. Kl . Naturhist. - 1.- 2. KJ.
Naturhistorie og Geografi.
Torsdag den 3. Juli.
KJ. 9: 8. K1. Engelsk. - 7. K1. T ysk. - 5. KI. Regr ;ng. -
3.--4. KJ. Geografi.
KJ. 14: 8. KJ. Matematik. - 7. KJ. Matematik. - 6. KI. Fysik.
1.- 2. KJ. Dansk.
Fredag den 4. Juli.
KJ. 9: 8. Kl. Tysk. - 7. K J. Engelsk. - 6. Kl. En gelsk. _ .
5. K J. Histori e.
K J. 14: 3.--4. KJ. Regning. - 1.- 2. Kl. Regning.
Lørdag den S. Juli.
KJ. 14: Translokation, Sangprøve og Aarsmøde.
Elevernes Forældre, gamle Elever og andre interesserede
indbydes venligst til at overvære PrØverne, bese'
de fremlagte Arbejder samt deltage i AfslutningsmØdet.
Det nye Skoleaar begynder Tirsdag den 26. August
KJ. 10 %.
Grindsted Realskole, den 20. Maj 1930.
J ens Futtrup,
Skolebestyrer.
19

Grindsted Realskoles Elevforenings Bestyrelse
1929-30.
stud. theol. A l f r. B. P e d e r s e n, Formand.
stud. mag. K r. P e d e r s e n, Linnesgade 39 4 , KØbenhavn.
Kasserer.
Frk. S o f i e K l i t g a a r d, Frydensgade 34, Silkeborg.
Sekretær.
Læge S i g u r d N i e l s e n, KØbstads Sygehuset,
Randers.
stud. art. H e n n i n g B. N i e l s e n, Gymnasiet,
HØng.

Elevforeningens tiende Aar udsendelJ vi disse br,ogede
Blade fra Alverdens Kanter som en Hilsen
fra Kammerater til Kammerater. Vi ser, hvor fjernt
vore Veje ligger fra hinanden, og dog mØdes de alle
- i Grindsted; vi finder hver vor Plads i Livet; men
Elevforeningen knytter os sammen, Fællesskabet fra
Skolen strækker sig selv over de store Afstande.
Lad da dette Skrift bringe Bud fra Elevforeningen
og indbyde til Samvæ r ved 10 Aars F esten i Sommer.
Vel mødt i Grindsted.
B e s t y r e l s e n.
Vi præsenterer Aa rsskriftets Forfattere, idet vi dog forbigaar
visse gamle Kendinge:
O v e .L a u r i d s e n, Eksamen fra Skolen 1920. Dyrl ægeeksamen
1926. Nu praktiseren de Dyrlæge i Thyregod.
L a li r i d s N i c I s e 11, Eksamen fra Skolen 1Y22. Student
1925. Studerer nl1 Theologi i K Øbenhavn ..
K i r s tin e H er m a n sen, Eksamen fra Skolen 1921. Lærerindeeksamcll
1928. Virkede ved Skoleil 192 1- 25 og 1928-
29. Nu L ærerinde ved den danske Skole i Indien.
T h o rkil.d H aah r, Eksamen fra Skolen 1927. N l1 paa
Esbjerg Statsskole.
K r i s t i a n R i i s i Il g, Eksa men fra Skolen 1920. Har virket
som M ejerist dels i Danmark, dels i Holland, dels i Australien.
E d va r d A n d e r s e n, Eksamen fra Skolen 1926. Tid!.
Journalis t ved " T idern e" i Esbjerg, nu ved " Jydsk e Tidl'!Hle" i
Koldin g.

24 H a n s O I s c Il, Eksamen fra Skolen 1923. Har studeret Musi
k (Violin) hos Vitus Rathsach og i Holland. Underviser i Musik
i København.
,,0 n i s t c n" har begæret at være anonym. Dimitl cll(kr fra
omkring 192 1 vil dog nok genkende ham .
1920 - Elevforeningen - 1930.
Husker I, at det i Aar er ti Aar siden, E levforeningen
blev stifte"t ? Ja, for det er d et virkelig. O g naar
jeg nu kommer til at tænke paa det, gaar Tankerne
uvilkaarlig ti Aar tilbage, og Minderne myldrer frem.
Egentlig maa vi tilbage til 19 19, naar vi vil fp lge
Elevforeningen tilbage til dens fØrste Begyndelse; for
kan man ikke med Rette kalde K l u b b e n i ældste
Klasse Roden til Elevforeningen? Denne blev dannet
i Efteraaret 19 19 som et Udslag af den stærke KammeratskabsfØlelse
i Klassen og den deraf følgende
Trang til at komme sammen af og til ogsaa uden for
Skoletiden. Et af de fØrste praktiske Problemer, den
nystiftede Klub blev stillet overfor, var Fremskaffelse
af et K lublokale, hvilket lpstes paa den for os behageli
ge - Ol! billiee Maade. at Skolen elskværdigt overlod
os et af Klasseværelserne - opvarmet og oplyst -
hver Lprdag Aften. Kun maatte vi love at holde op
Kl. 10. Glade var vi. og saa samledes vi da hver LØrdag
Aften oppe i H til et Par festlige Timer. For festlige
var de. Hvor vi diskuterede! Ingen Rigsdagsmand
kan med større Nidkærhed forfægte sine Meninger,
end vi da forfægtede vore, det være nu, enten Diskussionen
gjaldt Alkoholproblemet eller Spprgsmaalet
om SØnderjylland. Enhver a f os havde sin fuldt færdige
og uforgribelige Mening om eth vert Spørgsmaal
og var parat til at forsvare den til det yderste. (At
de dengang saa uforgribelige og urokkelige Meninger
senere har vist sig knap saa grundmurede, som .man
dengang syntes, er en anden Sag. Hvem tænker sig
f. Eks. nu, at Henry Kudsk engang var yderliggaaende
konservativ, eller at Thulesen i hine Tider var Klassens

26
disse BesØg betydet meget. E fterhaanden som Aa rene
gik, og Klubben blev større og større, saa Sammenkomsterne
ikke mere kunde foregaa paa Værelserne
som fØr, men maatte farlægges til Grundtvigs Hus,
kneb det med Sammenholdet i den, fordi saa ma nge af
Medlemmerne ikke kendte hinanden. Men saa det end
til Tider lidt truende ud - Klubben levede besta ndig
op igen og eksisterer nu saa vel som fØr.
I Vinterens LØb forberedtes E l e v f e s t e n, hvor
Elevforeningen for fØrste Gang var Medindbyder, og
stor var Glæden, da vi ved Sommerferiens Begyndelse
kunde rejse til. Grindsted for at deltage i F esten. D et
var Fest igen at gaa omkring paa de k6tfclte Steder'
og slaa en Sludder af med gamle Ka mmerater - en
F est , man nyder lige intenst for hver Gang, ma n siden
e r stævnet mod Grindsted for at komme med til Elevfest.
For eet er sikkert - man kommer, saa sandt man
kan, og man kommer helst saa tidligt, at man faa r
det hele med - ogsaa Generalforsamlingen, der med
sine enorme Mæn gder af V rØvl efterhaanden er bleven
klassisk. O g saa er man ogsaa i H umØr R esten
a f Dagen. Selve F esterne ha r jo fo rmet sig a fvekslende,
og ma nge af Detaillerne er glemt. Men hvem
glemmer vel Morgensangen derude paa Bakken ved
Sd r. Omme-Vejen, naar Dagen g ryede ? Eller L ejrbaalet
i H aven ved Nattetid, mens Sa ngen og T alerne
lØd - og meget , meget andet . Morgenkaffen hos Fru
Dalgaard med de varme Rundst ykker til va r lige akkurat
den bedste Afslutning paa F est en, som tænkes
kunde. Ihukommende det gamle Ord : U den Mad og
Drikke o. s. v.
Ogsaa Elevfesten ha r faaet sine smaa Aflæggere,
idet der af og til er bleven holdt mindre F ester i
Aa rets LØb, hvortil gamle Elever er blevet ind budt.
Foruden Elevfesterne maa E l e v f o r e n i n g e n s
R e j s e r nævnes som en a f F oreningens gode I deer.
Vi rejser billigt , og vi rejser morsomt - hvad mere
vil man forlan ge? Men om R ejserne er der i T idens
L Øb skrevet saa meget , saa dem skal jeg ikke dvæle
ved. Men hver ny Ide, E levfo reningen faar - god Ide
da - glæder os alle, fordi den er et Udtryk for, at

21
den Forening. som vi alle holder af, og som binder os
sammen, er saa livskraftig som nogen Sinde fpr.
Ti Aar - ikke noget særlig langt Tidsrum ganske
vist; men for Elevforeningen som for os et særdeles
indholdsrigt Tidsrum. Vi er blevet voksne siden dengang
- og mon ikke vi bØr sige det samme om vores
Elevforening ? Mon ikke vi tør tro, at ogsaa den har
traadt sine BØrnesko og er kommen over BØrnesygdommene?
Den leve!
Ove Laurid sen.
Grindstedklubben i København.
Naar Grindsted Realskoles E levforening holder 10
Aars Jubilæum , er det Klubben i KØbenha vn en stor
Glæde at sende en Hilsen. Selvom K lubben ikke staar
i noget administrativt eller afhængigt Forhold til E levforeningen,
har vi altid fØlt os knyttet nær til denne
- meget naturligt, naar Medlemmerne og Formaalet
er det samme - vi vil ligesom Elevforeningen ved·
li geholde Forbindelsen med vor gam le Skole og med
hveran dr e indbyrdes.
I Lighed med de foregaaende Aar skal her g ives en
kort Oversigt over Aarets Begivenheder i Klubben.
Paa Grund af d en foregaaende Administrators Syg·
dom blev der ikke afholdt nogen Sammenkomst i Sep·
tember Maaned , og vi samledes fØrste Gang d . 20. Okt.
Stud. theol. H e j s e l b j e r g - p o u l s e n h oldt et
Foredrag om en Slesviger Aug. Jul. Langbehn. I et
anonymt Skrift " Rembrandt a ls Er·zieher" gpr L . sig
til T alsmand for en stejl Individualisme i L iv og
K unst. L., der var fØdt i H aderslev, levede sit Liv i
T yskland, m est i Miinchen og Dresden. Efter Kaffebordet
blev der u nder gemytlige. men lidet ordnede
Forhold afh oldt en Generalforsamling, da Administra·
tor Ønskede at fratræde : nyvalgt b lev undertegnede.
Jeg benytter her L ejligheden til paa Klubbens
Vegne at bringe min Forgænger stud. j ur. P a u 1
M a d s e n en Tak for hanst dyg tige Arbejde i " Grind·
stedaanden"s T jeneste.

29
Søndag d. 6. April læste stud. med. T h. W c a n g
to Noveller fra H enrik Pontoppidans " Skyer" , no!mIig
" Ilum Galgebakke" og " Den fprste Gendarm", begge
med Motiv fra Provisorietiden.
Th. Wrang har ogsaa lovet os i Maj at holde et Foredrag
om Gandhi. Desuden haaber vi i Aar at faa
realiseret en Tur til Kulien.
I den sidste Tid er Deltagernes Antal sunket en Del,
saa vi sædvanligvis kun er 14-15. Dette skyldes
imidlertid næppe manglende Interesse, men derimod
at en stor Del af vore gamle, trofaste Medlemmer er
rejst fra Byen. Men selvom vi i d en nærmeste Fremtid
vil miste flere af vore Medlemmer, tror jeg ikke,
der er nogen Fare for Kl ubbens Eksistens: jeg er sikker
paa, at den vil være mindst lige saa god med en
halv Snes Medlemmer som med 30. Klubben har jo
fpr prøvet at være nede i en BØlgedal, hvau Tilslul·
ning angik; men Sammenholdet og Kammeratskabet
fra Grindsted har altid sejret, og Kammeratskabet er
·det vigtigste for os, ikke Programmet. Derfor kan jeg
anbefale enhver fra Grindst ed Realskole, som kommer
til KØbenhavn, at søge ind i Klubben. Sandsynligvis
vil han der træffe nogle, som han kender fra Skolen
- i hvert Fald vil han træffe nogle, som byder ham
velkommen.
Klubben holder sine Sammenkomster paa G r u n d tv
i g S H u S, Studiestræde 38. Som Regel den anden
.søndag i hver Maaned.
L a u r. N i e l s e n,
Adm.
Elevforeningens U dsigtstaarn.
Redigeret af
ANT. PETERSEN og SV. AAGE PETTERSSON.
Siden sidst:
Jul. Plagborg (191!!) byggl'r i Aar eget Hus i Grindsted.
Arne Frejberg Jensen ( 1919) gift og bosat i Kjlbenhavn.
Ruth Christensen (1920) er blevet cand. pharm.
Anna Sofie Holt ( 1920) er blevet cand. pharm.

31
Han ne Lcvin Hansen ( 1925) er gaact til Farmacien hos Fade·
ren i Esbjerg.
Esther Nielsen er blevet gift Dalgas og er nu Kpbmandskone
i Grindsted.
Nanna MØller (1 925) er gaae! fra Kontor til Køkken.
Marie Frandsen (1926) er gaaet den modsatte Vej.
Edv. Andersen (1 926) er nu Journalist v. Jydskc Tidende
Kolding.
Pou l Henry Christiansen (1926) er nu udlært Manufa kturhandler.
Aage T m;borg (1 926) er nu udlæ rt KØbmand .
T homas Wrang Nielsen (1926) og
Henning Petersen ( 1926) har taget Studentereksamen.
Meta Jensen (1927) er paa et Landinspektprkontor i Skive.
Viggo Nprup ( 1927) er ansat som Fprstemejerisl i Smidstrup.
Einar Oehknschlæger (1927) er rejst til U. S. A.
Anna Jensen ( 1927) er paa Artiumskursus (HØng) .
Arne Andreasen (1929) læser til Student i Esbjerg.
Anders Lustrup (1929) læser til Student i Ribe.
Jens Str

32
Det er for saa vidt glædeligt. at det er saaledes. Vi
ved. hvor ofte vi tankelØst eller halvttænkencle synger
i Flok, uden at der kommer rct meget andet end en
Melodi ud af det. Vi ved. hvorledes andre Mennesker
kan forstyrre os, hvis det endelig lykkes os selv at
deltage i en F ællessan g paa den Maade, at dens Ord
bliver vore Ord. forstyrre os ved privat Optagethed
af helt andre Ting end dem , der bliver vore Ting, naar
vi synger sammen. Ja. det er ikke blot ærgerligt og
forstyrrende, hvis et Par Mennesker midt i en syn·
gende F lok fortsætter deres private Samtale uden at
ænseSangen omkring dem. Saadan noget er ogsaaKilde
til et Mismod af alvorlig Art: en Tvivlen om, at disse
Mennesker_s Deltagelse i Sangen, naar de saa deltager.
i d et hele taget betyder noget. Man bliver bange for,
at mange, mange gode Mennesker blot opfatter Fællessang
som en næsten tom Ceremoni, en Art Underholdning.
der ikke har noget med deres Sjæl at gøre.
Mon ikke mange Mennesker synger Salmer p

33
nighedspræst Karl Nielsen, der i " H Øjskolebladet" for
6. D ecbr. 1929 tog stærkt Afstand fra nogle af Sal·
mens Ord.
Dette offentlige Ordskifte og vistnok ogsaa de fleste
af de m ere private har drejet sig om de samme
Udtryk: "Sejrens palmestrp:ede Vej", " K æmpeskridt
vi gør opad", og Vandringen "under grønne Lind til
vor Herres Glæde ind".
Karl Nielsen siger i den nævnte Artikel: " Havde
der ikke været mere Sandhed i at synge: Sejrens tornestrøede
V ej? Saa havde. vi været paa Evangeliets
Grund. Ordene om " den snævre Vej" og "Korset s
Vej", ja, de er l i v s betoned e. Men ikke I y s t beton
ede./I " Det skulde være et mærkeligt Menneske, der
ikke gladeligt gik med t il noget saa fristende som
"Sejrens palmestrØede V ej" eller til dette "gaa som
under gr ønne Lind"."
Men dette lystbetoned e er ikke, hævder Karl Nielsen
og andre Indvendere, Kristnes Kaar. Saadanne
lystbetonede Ord er Udtryk for en stærk Optimisme,
der ikke rimer med, hvad der maa være Livets Vej for
kristne Mennesker.
Denne O ptimisme kulminerer i Udtrykket "Kæmpeskridt
vi gør opad". Jeg citerer atter Karl Nielsen,
der saa klart ud trykker d en typiske Form for Indvendingen
mod Salmens Ord. " Kæmpeskridt, mon det er
noget for Mennesker? Jesus Kristus er Kæmpen og
Kæmperen ... Men vi Mennesker tager aldrig Skridtene
her, hverken de store eller de smaa."
I ndvendingerne samler sig da i dette: Salmens Ord
er Udtryk for et Lyssyn, der ikke har med Virkeli gh
eden og Sandheden at gøre. Grundtvig og de, der
efter ham tager Salmens Ord i deres Mund , fØrer
uvederhæftig Tale.
Der el ogsaa Ting, der kunde tyde paa, at Grundtvig
selv direkte har vendt sig mod sin Salmes Old,
saaledes som de fOltolkes i de Indvendinger, der her
er anfØrt imod dem.
I 1811 udsendte Grundtvig "Nytaarsnat eller Blik
paa Klistendom og Historie". I dette Shift findes et
Digt "SorØ Kirke", som skildrer en Vandring blandt
Mindesmærkerne i denne Kirke. Under denne Van-

37
Alle Kristne vil kunne laane Tone til dette Salme·
billede.
Men saa kommer Salmens andet Motiv : Kongens
Vej er ogsaa vor Vej. Og her begynder Vanskelighederne
med at kunne give Salmen Tilslutning.
Den er og beredt for dig.
Det kan ikke være denne Linie, der volder Vanskelighed.
Vi kan godt tale om, at det er beredt saaledes,
at vi ska l fØlge Jesus efter. At Vejen er palmestrpet,
kan heller ikke faa os til at standse i Salmen, for det
var jo ikke for os, Palmerne blev strøet. Det er jo
K o n g e n s palmestrØede Vej, der er beredt for os.
Skal Vejen tillige være vor Vej, erkender vi ogsaa
Rigtigheden af Svælgets og Korsets Tilstedeværelse.
Korset staar maaske ogsaa for os netop der, hvor Synden
faldt. Ganske vist ser vi sjældent Synden falde
overvunden paa vor Vej; sker det, rejser den sig igen.
Men Korset var vel netop tungest for os. naar Synden
" faldt". Saadan er vi.
Vi erkender ogsaa Rigtigheden af det, som Salmen
t egner for os som Vejs Ende. Det er rigtigt, at der
bag Kors og Synd, der faldt, er en hellig Guds Stad
med vor Herres Glæde. For saa vidt volder Talen om
den grønne Lind heller ingen Vanskeligheder.
Men,. men - -
Salmen siger jo. at vi ogsaa g a a r V ejen, og det
endda med Kæmpeskridt. Her er det, at mange nægter
at synge med. Hvor " alt er lavt, og sent d et gaar,"
kan man ikke tale om Kæmpeskridt. Ja, nogle siger,
at det ikke engang "gaar sent". Det gaar slet ikke,
i hvert Fald ikke fremad. For vi vender Ryggen til
Korset og gaar den modsatte Vej.
Ja, disse Kæmpeskridt. Hvad kan dog Grundtvigs
Mening have været med dem?
J eg har i mange Aar sunget med paa Salmen og
ved Kæmpeskridtene tænkt paa Skridt, hvormed man
gaar kæmpende fremad ; hvem der har lært mig at
lægge den Mening ind i Ordet, ved jeg ikke. Men det
er en ret udbredt Opfattelse af Kæmpeskridtene. Min
Kone, der gik i Skole hos sin Bedstefar, lærte hos
ham, at Kæmpeskridt er kæmpende Skridt. En kirkesØgende
Mand her paa Egnen blev spurgt (det var

38
inden den offentlige Diskussion om Ordet begyndte i
Vinter): " Opfatter De Kæmpeskridtene i Salmen som
store Skridt?" " Det kunde aldrig falde mig ind," svarede
han. Under Diskussionen i " HØjskolebladet" og
"Menighedsbladet" i Vinter blev Opfattelsen ogsaa
fprt frem af flere.
Imidlertid kan det jo ikke nægtes, at Ordet Kæmpeskridt
i daglig Tale nu oftest vil blive forstaaet som
kæmpestore Skridt. Hvis en Foredragsholder vii give
Udtryk for, at vor Tids Udvikling paa Teknikkens
Omraade har fundet Sted under Form af vældige
Fremskridt, }can han udmærket sige: I/Paa Teknikkens
Omraade er Udviklingen foregaaet med Kæmpeskridt/log
han kan være nogenlunde sikker paa, at
alle hans TilhØrere. selv i en stor Forsamling, vil opfatte
dette som Udtryk for, at Udviklingen er foregaaet
med store Skridt, og det er tvivlsomt, om der i
det hele taget vil være nogle, som vil opfatte blot en
Bitane af det andet: Kæmpeskridt som kæmpende
Skridt.
Men det er altsaa nu. Hvorledes opfattedes Ordet
paa Grundtvigs Tid?
Hos en af Grundtvigs mest forstaaende Læsere, B.
S. Ingemann, mØder vi U dtrykket et Aar efter, at
Salmen " Op dog, Zion" fremkom. Det er i " LandsbybØrnene"."Den
store Postmester (gik) med Kæmpeskridt
op til Kontoret," skriver Ingemann. Der er ingen
Tvivl om, at " Kæmpeskridt" ogsaa i 1851 i almindelig
Tale betød store Skridt.
Alligevel kunde det jo godt være, at Grundtvig har
brugt Ordet i en anden Mening end den gængse. Ja,
J. Byskov siger endogsaa ( " Menighedsbladet" '.!f:l
1930), at det netop kunde ligne Grundtvig at gøre
dette.
Hvis " Kæmpeskridt" skal ta ges i den gængse Betydning,
er det et sammensat Ord, bestaaende af Navneordet
Kæmpe + Navneordet Skridt.
Opfattes Ordet som kæmpende Skridt, er det et
sammensat Ord, bestaaende af Udsagnsordet kæmpe
+ Navneordet Skridt.
Altsaa: Bruger Grundtvig "Kæmpe" som et Ud ­
sagnsord eller som et Navneord ?

39
Her kan det maaske lØnne sig at undersØge, hvor·
ledes Ordet indgaar i andre Sammensætninger hos
Grundtvig, og UndersØgelsen kan gøres paa den
Maade, at man prØver at erstatte " Kæmpe-" med
" Kamp-II, Ordet Kæmpeskridt i Betydningen kæmpende
Skridt vil jo sige Kampskridt. Saaledes er det
ogsaa opfattet af en af Deltagerne i Striden sidste
Vinter ('V. Poulsen, " Menighedsbladet" 2/3 1930).
Hvis vi i Sammensætninger med " Kæmpe- II kan Cfstatte
" Kæmpe-II med " Kamp-", vil Sammensætningens
Betydning ikke være: noget kæmpemæssigt stort.
PrØven kan gøres den omvendte V ej paa et Stykke
nyere Dansk. Troels-Lund skriver (Dagl. L. i N. XII,
216): "Det var allerede meget, naar man fik en Hustru,
der ikke var altid paa paa Kampfod ... " Det gaar
ikke an her at skrive "paa Kæmpefod", for Kamp betyder
her at kæmpe og indeholder ingen Hentydninger
til Hustruens Støvlenummer. En Kæmpehane er
stor; det behØver en Kamphane ikke at være; den er
en Hane. der kæmper.
Lad os saa se paa nogle af Grundtvigs Sammensætninger
med " Kæmpe-". Det vrimler med saadanne
Sammensætninger i hans Skrifter; men vi vælger bare
nogle enkelte Eksempler.
1809 udsendte Grundtvig sin Bog " Optrin a f Kæmpelivets
Undergang i Nord". Hvad betyder Sammensætningen
"Kæmpelivet"? Er det Kæm pernes L iv, de
storslaaede Menneskers Liv, eller er det de kæmpendes
Liv, altsaa Kamplivet ?
Ombytningen til Kampliv kan ikke fo retages. D et
er ikke de kæmpendes Liv, der er tænkt paa, men
derimod de storslaaede, herlige Menneskers Liv.
Tvivler vi, bekræfter Grundtvig det· selv for os. I
Fortalen til "Norners og Asers Kamptl (Udv. Skr. I
553) findes fØlgende Ord : " .. , at de maatte indse,
hvorledes Dvergelivet nu om Tide, ligesom K æmpelivet
fordum, mest ikkun er en tro Afbildning af L egemets
Vilkaar". Modstillingen med D vergelivet forhindrer,
at Betydningen skal være " Kamp_ti eller
" kæmpende".
Sammensætningen er afgjort : Navneord + Navneord.

41
Som det er med disse andre Sammensætninger med
" Kæmpe-II hos Grundtvig, er det ogsaa med Ordet
" Kæmpeskridt", naar han anvender dette.*)
Man kan mØde Ordet i Forbindelser, hvor det afgjort
betegner store Skridt, Syvmileskridt, som f. Eks.
i Indledningen til " Haandbog i Verdenshistorien"
(Udv. Skr. VI, 37): " Ogsaa i Tidsregningen kan vi
da gøre et Kæmpeskridt, blot ved at gaa ud af Studerekammeret
ind i det borgerlige Liv hos Jøderne og_
de Christne./J Her gaar det ikke an at sætte " Kampskridt"
i Stedet. Kæmpeskridtet her er overordentlig
mageligt at foretage.
Men man kan ogsaa mØde Ordet, hvor det tydeligt
betyder kæmpende Skridt, som f. Eks. i Fortalen til
anden Udgave af " Optrin af Nordens Kæmpeliv" (Udv.
Skr. I, 748): " .. . vilde og vovede HØinordens Stammer
ikke dette Kæmpeskridt ud af det Knudebjerg, hvori
Jetten har indespærret dem .... " Naar man· er indespærret
i et Bjerg, nytter lange Skridt ikke noget; man
maa kæmpe sig ud.
Mellem disse to Yderpunkter af Tydninger ligger
saa for " Kæmpeskridtenes" som for de andre nævnte
Sammensætningers Vedkommende en meget stor
Mængde Tilfælde, hvor man har Mulighed for at lægge
saavel den ene som den anden Tydning Grundtvig
i Munden. Salmen " Op dog, Zion" er et af disse Tilfælde.
Grundtvig kan nemlig meget godt have ment store
Skridt m ed K æmpeskridtene i Salmen. Han ved, at
paa " Livets Vej" (saaledes hedder Overskriften over
Salmen i " Dansk Kirketidende" 1851) er det ikke ved
vor egen Kraft, vi gør disse Kæmpeskridt. Det er
Kongen, hvis Vej vi vandrer, der laaner os Kræfterne
dertil. Dette taler Grundtvig tydeli gt nok om
andre Steder. Det er ham, der kan synge om, at "b;;tnet
Vejen er paa det jævne", og kalder han os Kæm-
*) For dem, der selv har Lyst til at foretage Sammenligninger,
noteres her nogle af Stederne, hvor Ordet forekommer 1
Grundtvigs Udv. Skrifter ( Begtrups Udgave): I 387, 748,
VI 36,37,264, 478,551,553,583, VII 21, 388, VIII 688, 720,
IX 70 if, X 349.

43
Mon ikke dette ogsaa er Tilfældet i Salmen " Op
dog, Zian"? Mon det ikke er saaledes, at Salmen ikke
blot har to Motiver: Kongen s Vej og vor Vej, men
at den ogsaa synges med to Stemmer: et lyst Fugle·
kor, der jubler over Kongens Sejrsgang og vore Kæmpeskridt
ved hans Kraft, og en mØrk Bas, der taler
om, at det for Kongen var en dy rekøbt Vandring, om
Kors og Lidelse og om vore egn e svage kæmpende
Skridt hen imod det at vinde ind paa Kongens Vej?
Det er ogsaa Grundtvig, der taler om "Menighedens
fulde Kor". I dette Kor er der flere Stemmer. Naar
Menighedens fulde Kor lyder, maa vi hØre baade
Fuglekoret og den mØrke Bas, og begge D ele hØres,
naar det er flOp d og, Zioo", der synges.
Og saa har de fleste af os det vel saaledes, at vi til
Tider bedst kan synge med i fØrste Stemme, mens vi
til andre Tider holder os til de mØrke Bastoner i Salmen.
J e n s F u t t r u p.
D en danske Skole i Indien.
I de sydindiske. blaa Bjerge, Nilgiri hills. ligger der
en smuk, lille B jerglandsby, som hedder Kotagiri
(Kotaernes B jerg). Det er midt i Troperne; men da
Stedet ligger ca. 6500 Fod over Havet, er der hele
Aaret fri sk Luft og behagelig Varme. Alle Vegne
dufter det af Eucalyptus fra de blaahvide T ræer, som
vokser paa mange af de blaa Bjerges Toppe og Skraaninger
; nu maa disse Træer dog mere og mere vige
Pladsen for Theplanter og SØlvege, saa Bjergene
mange Steder forandres fra Natur- til Kulturti1stand.
Fra mange Bjergtoppe har man den herligste Udsigt
til Lavlandet, der ligger dybt nede som et blØdt
Tæppe, hvorpaa F loder, Rismarker. Byer og Skove
danner de smukkeste Billeder . Om Morgenen vil man
ofte slet ikke kunne se Lavlandet, der er skjult under
et Skylag, som ligner nyfalden Sne. naar Solens
skarpe Straaler falder paa det. Efterhaanden splittes
Skymasserne ad og driver som Vattotter op gennem
Dalsænkningerne, til de forsvinder for den varme

44
Middagssol, der faar Menneskene til at søge skyggefulde
Steder, og man gaar helst fØrst ud i Solskinnet
igen, naar Himlen begynder at farves med tropisk
Farvepragt, og en blaa Dis lægger sig om Bjergtoppene.
Snart forsvinder Aftenhimlens vidunderlige
Farver, og Stjernerne straaler fra en dybblaa Himmel
med en Klarhed, som man kun ser det i Troperne,
mens sorte Kotaer og hvidklædte, lyse Badagaer skynder
sig i Smaatrav hjem til deres Landsbyer.
I disse smukke Omgivelser har mange Europæere
i det sidste Aarhundrede søgt Hvile efter et anstrengende
Arbejde i,det ophedede Lavland. Danske Missionærer
har ogsaa gennem mange Aar vundet nye
Kræfter ved en Ferie paa KotagirL De smaa BØrn,
som var blege og slØve af Varme, livede op og fik rØde
Kinder, som dog hurtigt forsvandt igen, naar de kom
ned i Lavlandet, og det var nØdvendigt at sende Børnene
hjem til Danmark i 6-7 Aars Alderen - en
næsten umenneskelig Adskillelse. Ofte talte Forældrene
om Muligheden af at faa en dansk Skole paa
Bjergene. saa de kunde beholde BØrnene i Indien til
Konfirmationsalderen. I tyve Aar var der blevet talt
om en saadan Skole, til den blev til Virkelighed Sommeren
1929.
Det ældste og bedste Bjerghus blev taget i Brug
til et Skolehjem, hvor to danske Damer, en Husmoder
og en Lærerinde, bor til Stadighed, og hvor BØrnene
ogsaa bor den halve Tid af Aaret, "Men nu er
paa al Ting vendt op og ned" - lad os begynde ved
Ferien, som falder i Aarets koldeste Maaneder, Dec.­
Jan. BØrnene er hjemme hos FQrældrene i Lavlandet
og nyder for en Tid lidt Varme. Til 1. Febr. rejser de
paa Bjergene igen for at gaa i Skole - for nogens
Vedkommende er det en Rejse paa flere DØgn med
Hurtigtog. Selvom Bjergluften straks virker forfriskende.
mærkes Virkningen af Lavlandsopholdet paa
BØrnene de fØrste U ger. Hovedpræget er dette, at de
tager alt med den stØrste Ro efter ægte indisk Skik
og Brug og synes at have mistet al Energi. Efterhaanden
forsvinder for en Del det sløve Præg, og de bliver
videbegærlige især efter at hØre om det herlige Hjemland.
Danmark, og alt, hvad der knytter sig dertil.

45
BØrn, der har levet den meste Tid i et fremmed Land.
er anderledes at undervise end andre danske BØrn.
Paa nogle Omraader staar de ganske uvidende, ja,
uforstaaende. men paa andre Omraader er de ti.! Gengæld
mere udviklede end BØrn paa samme Alder j
Danmark. D et sætter sit Præg paa dem, at de allerede
i 6 Aars Alderen skal paa Kostskole; men det ha r stor
Betydning, at de midt i Skoleaarct for kortere eller
længere Tid kan bo sammen med Forældrene. mens
d e holder Ferie paa Bjergene. Undervisningen foregaar
saa nøje i Overensstemmelse med dansk Mellemskoleundervisning
som muligt . Det er baade besvæ rligt
og dyrt at skulle have alle SkolebØger forskrevet
fra Danmark: men den Vanskelighed mærkes ogsaa
mest i Begyndelsen, og allerede nu efter ca. 1 Aars
ForlØb er Skolen i Besiddelse af mange dejlige. danske
BØger, som BØrnene tager paa med en ÆrbØdigh
ed, fordi det er danske BØger, saa man kan kan blive
helt rørt over det.
Den danske Skole i Indien er nu godt i Gang, men
e r dog forelØbig et ForsØg, til man ser, om BØrnene
kan taale at være i Troperne til 14-15 Aars Alderen,
og om de kan gaa jævnt over i Skoler i Danmark,
uden alt for meget Tab af Tid ved Forældrenes Udog
Hjemrejser.
Kotagiri, Marts 1930.
K i r s t i n e H e r m a n s e n.
Om Gymnastik og Idræt.
Som Kunsten har haft en Blomstringstid i Oldtiden,
en Forfaldstid i Middelalderen og en derpaa fØlgende
Renaissance, saaledes ogsaa Gymnastik og Idræ t.
Hovedrnomenterne' i den oldgræske Opdragelse
var som bekendt Musik og Gymnastik; men ligesom
Ordet Musik i Datidens Sprog var langt mere omfatt
ende end i moderne Sprog, var ogsaa Ordet Gymnastik,
idet det var Udtryk for Legemsøvelser i Almind
eli ghed: LØb, Kast. Spring, Brydning m. v., kort
sagt alle de LegemsØvelser, man nu til Dags henreg-

46
ner under Sport eller Idræt. Det var Idrætten, der
dyrkedes i den n ordiske Vikingetid, i Riddervæsenets
Tid ligeledes, og det var Idrætten, der med Guthsmuths
indvarslede en n y Tid for L egemskulturen.
Men I drætten har frem til vort Aarhundrede været
et Privilegium for de særlig udvalgte: for Oldtidens
Patricier, Middelalderens Ridder og videre.
Hvordan Legem skulturens D emokratisering udvikles
og fØrer til Nutidens Form for Idræt, er i denne
Forbindelse uvæsentligt , dertil har virket mange og
meget forskellige Faktorer: Forskolen til H æren, det
mere intense Skolearbejd e, som Tiden fØr te med sig,
og meget andet;' men optaget af denne Tilpasning
g'lemt e man Gymnastikkens og Idrættens egentlige­
Maal, man havde øje for L egemets Muskulatur, men
heller ikke meget for andet.
D en græske Gymnastik i dens gode Tid var mere
end Muskelsport og Rekorder. Den græske Kunst gav
Guderne Menneskelegemet i sin skØnneste Form til
Bolig, og at bygge denne Form, denne Gudebolig op
i sin egen Krop var enhver Grækers Pligt. Den græske
Idræt havde sin Kilde ikke blot i praktiske H ensyn,
men i det dybeste i Mennesket, i det religiØse. Og
fØrst ved at erkende dette faar man Forklaring paa
den H Øjde, Kropskulturen kunde naa i det gamle
Hellas. Kontrasten har Nutiden skabt i Sportsidioten,
hos hvem det sjælelige er den nødvendige Motorgas
for Sportsrekorderiet.
Maalet i Legemets Opdragelse er en harmonisk alsidig
Udvikling af Muskulaturen og det fuldkomne
H er redØmme over Bevægelsesapparatet . Dette i Forbindelse
med den sjælelige Opdragelse er Maalet for
saavel det enkelte Individ som for Nationen. Det Land,
d er kan opvise det største Antal aktive Idræt smænd,
staar hØj:;t i Legem skultur og ikke, som den gængse
Mening e!", det Land, der sidder inde med Rekorden .
Det maa naturligvis indrØmmes, at en hØj Standard
er at foretrække for en lav, og at d enne er virken1:ie
til Idrættens Udbredelse blandt den jævne Befolkning,
men kun for saa vidt det er Øvelsen, der gør
M esteren, kun saa længe Idrættens eget Væsen, Kappestriden,
er den drivende Kraft. Dette Moment i

49
ter ikke vort Slægtskab med de gamle Nordboer, selv om vor
Beretnin g virker lidt " sydlandsk" i Stemnin g og ikke er
Sagastil. A. B.
Vesterhavet, de tre Benknolde
og - Johs. V. Jensen.
Naar man fØrst cen Gang h a r set Solen komme frem
- subsidiært gaa i. Seng - bag et flammende Purpurtæppe--naar
man cen Gang har været gennemglØdet af en
inderlig Forvisning om kun at have Sand i Haaret -
naac man cen Gang med en uhyggelig, men dog kildrende
Gysen har set Formandens eller endnu værre
Kassererens Skæg antage BØrstedimensioner - - -
naar man een Gang er vaagnet KJ. 6 om Morgenen
med den salige Viden, at man nu kan vederkvæge sin
Person, sin Tanke, kort sagt sit alt i Havets forfriskende
KØlighed - for derpaa at vende sig om paa
den anden Side og sove videre - - -
naac man har haft den Oplevelse at spise HavregrØd,
der knaser som Tvebakker, og har nydt den
Glæde: med en vemodig, men mildt bebrejdende Stemme
at antyde overfor K,okken, at han har lavet Kaffen
af - Saltvand - - -
naar man har oplevet den særegne Stemning, det
giver, at staa Kl. 110m Aftenen paa Strandbredden
og skændes i 3 Kvarter, fØr man bliver enige om at
gaa til Fyrtaarnet - for derpaa at gaa en Tur paa
et Kvarter i modsat Retning - - -
naar man fØrst eet Aar har tilbragt nogle Dage ved
de tre Benknolde,
saa vil man for det fØrste gentage Turen hvert Aar;
men ikke nok med det, all e Fremtidens Sommerferier
faar med eet Slag en helt anden Kolorit, ja, man er
blevet et helt andet Menneske.
Hvordan vort Sommerparadis har faaet sit Navn.
ligger til Dags Dato uopklaret; om det er en Rest af
Hovedjægeriet, vides ikke; men hvad værre er, jeg har

50
endnu ikke truffet et Menneske, · der -ved, -hvor det
ligger. Da jeg det fØrste Aar bad RutebilchauffØren
holde ved " De tre Benknolde", gloede han dumt paa
mig. FØrst da jeg rædselsslagen havde gentaget Navnet
for ham tyve Gange, syntes der a t g3.3. et Lys op
for ham. Han gentog : " Aah! De trej BjænknoJd."
Hvorpaa han skyndsomst stoppede Bilen, pegede mod
V est og bad mig træde ud. J eg nærede i Forvejen en
svag Mistanke om, at det ikke var mod øst; men det
var ogsaa alt, hvad jeg vidste. Da jeg omsider naaede
ud til Stranden og fandt vore T elte, var mit fØrste­
Spørgsmaal, hvor de tre Benknolde var. Svarene var
mere eller mindre arrige. og Følgen var, at jeg resigneret
slog mig til Taals med, at d et enten maatte væ re
et uartigt Ord - eventuelt en ofte gentaget Vittighed
- eller ogsaa noget mystisk i F orbindelse med Elverpiger,
Aftenbaal og den Slags. .
T uren i Fjor var ganske usædvanlig. For det fØrste
kunde vi ikke finde de tre Benknolde, det kunde vi
h eller ikke de foregaaend e Aar. For det andet kom vi
til F yrtaarnet, men lad mig nu ikke foregribe Begivenhedernes
Gang. - Kun maa jeg tillade mig her at bemærke,
at Turen baade var et fortrinligt Bevis for
Johs. V. J ensens Udviklingsteori og en Illustration
til samme. -
Jeg skal nu begynde med at føre mme Læsere hen
paa et afsides Sted.
T ænk dig, oh min Læser, at du en varm J unidag
svæver i den solbagede Luft over en uhyre, hist og
her plantedækket Slette. - Mod V est ligger Havet
skjult af vilde, barbariske Klitter og mumler d en Sang,
det har sunget fra Tidernes Morgen. I nd i Landet
strækker sig mindre Klitter, hist og her besprængte
med Smaablomster, og gennem det hele snoer sig et
smalt, hvidt Baand. D et er uden Tvivl en Karavanevej.
T ys ! Man hØrer en sagte Dundren i det Fjerne, d et
lyder som H estehove; i det næste Øjeblik vil vi faa
en Flok Bed uiner at se. Sprængende kommer de hen
over Bakkerne, Hestene fraader og aftØrrer Bugens
Sved i det tørre, rislende Sand. her vil de svinge og
styrte ned til Havet og - men, oh Ræd sel, mærker du
Ørkenvinden ? Se hvor den bØjer de smaa Blomsters

53
Stammen for broget. J eg for mit Vedkommende følte
for hver hundrede Meter, vi kom Syd paa, min Hale
vokse med lige saa mange Millimeter, og jeg kunde
tydelig se paa mine Medstammerejsefællers urolige
Bevægelser, at de havde den samme Fornemmelse. Da
vi endvidere kom forbi et Vrag, var min Standhaftighed
forbi; med lukkede øjne hØrte jeg Havets Bas:
ABE, ABE! og Strandskadens fornærmede Diskant:
Abe, Abe! Turen blev absolut resultatløs. Efter at vi
havde opnaaet vor Menneskeværdighed igen, flyttede
vi mod N o r d, saa Fyrtaarnet og blev overvældet af
prægtige Solnedgange. -
'- Og der levede Stammen i Fryd og Giæde i mange
paa hinanden fØlgende herlige Dage og Nætter, til
sidst maatte ogsaa den gaa Støvets eller rettere Sandets
Vej og een efter een forlade dette kvægende,
fredfyldte Sted for at søge andre Græsgange. Da en,
delig ogsaa jeg bød Farvel, var det med en glad FØlelse
af at have fulgt det hellige K ald: a t f o rhindre
Udviklingen af en l ang kraftig.
H a I e h o s S t a m m e n s I n d v a a n e r e.
Thorkild Haahr.
Af en Globetrotters Dagbog.
'Mangt og meget leder Danskens Vej til andre
La nde, ud at lære og ud at se; for mig gik Vejen om
ad det .danske Mejeribrug, hvorfor min Rejselyst og
Lysten til at lære andre Forhold at kende fØr te mig
til Udlandet til nære og fjerne Egne . .
Efter 4 Aars Arbejde paa Mejerier (mest i det nordlige
Jylland) fik jeg AmtsunderslØttelse lil el Ophold
paa Ladelund Mejeriskole i Vinteren 1925-26. Dette
blev Anledningen til en Rejse i Udlandet (bl. a. Holland)
med StatsunderstØttelse. Over Esbjerg-Antwerpen
kom vi til Ostenes Fædreland - over det
stormfulde Vesterhav, til hvilket vi ofrede vor m este
Proviant. Tre Maaneder opholdt jeg mig paa en Ostefabrik
nær Horn og lærte af Hollænderne, stiftede Bekendtskab
med deres Sprog, deres Skikke og Landets

54
Natur . Landet ligger meget lavt. og naar man gaar
ude i Engene, kan man mærke, det gynger under' en;
alle Husene ligger op mod Landevejen, fordi Engene
ikke kan bære. Vejene gaar ikke op og ned som hjemme
; men Hollænderne gør dem lange ved at anlægge
dem i Zig-Zag. De fl este Steder har man Gasbelysning
: Gassen faas direkte fra Jorden, den opsamles
i en Beholder, man sætter en Ledning paa, saa er det
Gasanlæg færdigt. Kosten er unægtelig mange Steder
noget primitiv og ensformig: hver LØrdag laves en
stor Pande fuld af KØdstykker og Fedt, og det opvarmes
saa hver Dag gennem Ugen og serveres med forskellige
Grøntsager til.
Fra Holland gik Turen videre gennem Belgien og
Nordfrankrig til Paris - gennem disse krigshærgede
E gne, hvor de mægtige Kirkegaarde giver et ganske
særegent Indtryk. I Paris spiste vi en Dag Snegle til
Middag - da vi opdagede, hvad det var, tabte vi
mærkværdigvis A ppetitten. De parisiske ChauffØrer
maa man beundre - nok er Gaderne undertiden meget
snævre, men alligevel forstaar disse vævre Folk
paa en for mig ubegribelig Maade at komme uden om
hinanden; jeg tror aldrig, jeg ha r kørt saa stærkt som
der.
Kursen sattes nu mod Svejts. Vi rejste om Natten,
men opdagede, a t Gulvet i K upegangene var meget
lidt egnet til Natteleje. Selvfølgelig kØrte vi for langt,
og hvis vi ikke var blevet smidt ud ved den italienske
Grænse, havde vi vel faaet Rom at se.
M en Rejsen gaar videre. Vi havde Ret til at afbryde
Rejsen hvor som helst - og pludselig staar jeg af i
en lille By oppe mell em Bjergene. Det var en By, som
laa i sin aarhundredgamle Ro, omgivet af hØje Mure
med kun een Indgang. - Fra Svejts rejste vi lige
hjem uden Afbrydelser.
Efter et Aars Arbejde som Førstemejerist paa
Vejen Andelsrrtejeri rrteldte R ejselysten sig igen, og
denne Gang skl\lde det være Alvor; men - " Dengang
jeg drog af Sted, min Pige vilde med" - altsaa g iftede
vi os lige fØr Afrejsen til Sydaustralien, hvor jeg havde
Jaaet Ansættelse hos et stort Mejerifirma.
Atter fornyede jeg Bekendtskabet med Vesterhavet,

55
der altid synes at byde paa Storm, i det mindste havde
vi den værste Storm, jeg har kendt, og jeg blev rigtig
søsyg for fØrste (og jeg haa ber sidst e) Gang.
Efter to Dages Ophold i London, hvor vi saa en
forfærdelig Mængde Snavs og nogle faa pæne Ting,
kom vi om Bord paa " Ormonde", en Damper paa
14,000 Tons, som skulde fØre os til Australien. De først
e Dage saa vi ikke ret man ge af Passagererne. og vi
s ø s t re r k e fik Tid til at finde os lidt til Rette. Det
fØrste Anløbssted var Gibraltar, der ligger smukt op
ad Klipperne. I T oulon saa vi d en franske Middelhavsflaade
- vi talte over 70 Krigsskibe og Masser af
Flyvemaskiner. Vi hilser paa Napoleons Fødeø i F orbifarten.
men haster videre. Neapel v ar Rejsens største
Skuffelse ; jeg troede, at Grænserne for Snavset
var naaet i London ; men Neapel er m eget værre, støvet,
med forfaldne Bygninger og en Vrimmel af snavsede
BØrn. Vesuv var saa venlig at ryge lidt fo r os.
I M essinast rædet hilste vi paa Ætna, der lyste med
sin Kraterild paa Nattehimlen. Næste P lads er Port
Said. Indløbet til Suez er en lang, lige Kana l, der som
.et bredt Baand strækker sig gennem 9) rkenen, hist og
h er en Bolig for Kanaltilsynet. ellers Sand og Sand.
de t mest trØsteslØse 9)de, jeg nogensinde har set; af
og til ser vi nogle Arabere arbejde med at fjerne Sand,
der under Storme fyger i Kanalen - alt er g raat i
graat. Solen staar som en glødende Kugle paa en skyfri
Himmel ; de tre DØgn , det tager at sejle til Adcn.
er de varmeste, jeg har oplevet - Aden kaldes ikke
uden Grund Alverden s Bagerovn.
V i anløber Colombo, en rigtig pæn By med mange
Palmer og flotte H use og - Gadesælgere overalt, og
vi nærmer os R ejsens Maal.
Vi kommer til Fremantle - i Skolen syntes jeg. vi
lærte. at Byen hed Perth - men Perth ligger ikke
ved Vand et, saa Fremantle er H avnebyen og næsten
lige saa stor som Perth. Fremantle har brede. lige
Gader med flotte Butikker ; det bedste Sted for Emigranter
til Australien: Regeringen gør meget mere for
de nyankomne der end i n ogen af de andre Stater. -
Nu staar vi ved Rejsens Maal : Ade laide! D et fØr ste
Indtryk er daarligt; store Pakhuse og nogle faa. smaa

56
Butikker. Selve Byen ligger 4 danske Mil inde i Landet,
og det er en behagelig Overraskelse at finde en
smuk By, omgivet paa de tre Sider af Bjerge og paa den
fjerde af Havet. Byen er meget stor i Udstrækning,
m ed mange smukke Anlæg og brede, lige Gader. Selve
City er kun en Kvadrat-mile, omgivet af Ya mile Park,
udenfor er Forstæderne helt op til Foden af Bjergene.
Adelaide, set fra Bjergene, er et Syn, man aldrig vil
glemme. En af de mærkeligste Ting her er Luftens
K larhed, man kan se Skyggen af Træerne oppe paa
Bjergskraaningerne 3-4 danske Mil borte.
Her slutter da mine Rejser - dog næppe for bestandigt,
thi Rejselysten er stadig frisk.
K r i s t i a n R i i s i n g.
Den moderne Reportage.
Allevegne ser man ham. Altid er han blandt de forreste,
naar der foregaar noget. Rastløs er hans Færd,
og bestandig er han i Aktivitet : R e p o r t e r e n.
For ca. 100 Aar siden levede der i Boston en Jour.
naIist ved Navn Samuel Topliff. Han blev den moderne
Reportages Fader, id et han var den fØrste, der
gik ud e fter Nyhedern e, og ikke som tidIi·
gere lod disse komme til Bladet. D et blev dog den
amerikanske Bladkonge James Gordon Bennett, der
skulde sætte den store Reportage i System. Han var
en Mand, hvis Valgsprog var: Hver Dag sin Sensa·
tion, og det var ham, der ved at sende J ournalist
Henry Stanley ind i det mØrkeste Afrika skabte en ny
Epoke i Pressens Historie.
Siden er det gaaet frem med Stormskridt. Pressen
er blevet en Samfundsmagt, og dens Udvikling gen·
nem de senere Aar g rænser til det eventyrlige. Til
Journalistens Raadighed staar nu Vidundere af teknisk
Snille. Hvad der sker i Nat i London, Paris eller
Berlin, kan vi i Morgen tidlig finde en detailleret Be·
skrivelse af i vor Avis - samtidig med at vi ser radiooverfØrte
Billeder af det skete l

57
Ethvert af de større Dagblade ha r egn e Fotografer,
der pr. Motorcykle eller Bil i LØbet af ganske kort Tid
kan komme til Stede. For Pressefotografen gælder den
samme Regel som for Reporteren : at komme Begivenheden
saa nær ind paa Livet som muligt og d erefter
lynsnart vende hjem med Byttet.
Jeg skal her - uden dog at komme nærmere ind
paa egne Oplevelser - fortælle et lille Eksempel, som
efter min Mening er ganske interessant.
Vi havde paa Redaktionen af " Jydske Tidende'l
faaet oplyst. at Kaptajnen fra den saa meget omtalte
Skonnert "Ella Eff" med Englandsdamperen vilde ankomme
til E sbjerg en bestemt Aften og blive anholdt
ved Ankomsten. J eg blev saa tillige med en Fotograf
den paagældende Aften sendt til Esbjerg i Bladets Bil,
og da Damperen Klokken 10 % lagde til ved Bolværket,
stod vi kla r paa Kajen. Efter nogle Minutters
Ventetid kom den anholdte Kaptajn sammen med to
Kriminalbetjente gaaende paa Landgangsbroen, og vor
Fotograf snappede et Billede. Medens jeg nu pr. Telefon
sendte en Skildring af An holdelsen samt Interviews
med de forskellige, der havde med Sagen at
gpre. hjem til Bladet, sØr gede han for. a t Billedet blev
fremkaldt og reproduceret paa Byens R eproduktionsanstalt.
Halvanden Time efter - altsaa Klokken 12
- satte vi Kursen mod Kolding og ved at holde en
ret god Fart (der i Parantes bemærket langt overskred
det tilladelige) naaede vi til K olding ved godt l-Tiden.
Clicheen blev nu anbragt i Formen, og Klokken godt
2 kunde vi paa F orsid en foruden en udfØrlig Tekst
bringe et Billede af Anholdelsen. som var sket ca. 3 %
Time forinden!
Reporteren maa være i Besiddelse af en 6. Sans.
Han skal kunne s n u s e sig til. hvor der er noget i
Gære. Han maa have den Evne at kunne knytte gode
Forbinde lser, og Spørgsmaalet: Noget Nyt? ligger ham
altid paa Læben. H Ører han noget, er han der straks:
Hvor, hvad. hvem, hvorledes? Desuden maa han foruden
at være paalidelig og h urtig i Vendingen have
det fornØdne Overblik. Erfarer han et eller andet, ser
han straks for sig den passende Overskrift, Spalteiængde
og Øvrige Opsætning, saaledes at han kan be-

· 58
grænse Stoffet_og kun bringe det, der virkelig interesserer
Læserne.
Mange vægrer sig ved at give en Reporter Oplysninger.
Sæt det 'skulde slippe ud, at det var mig. der
ledte "Bladnegeren ll paa Sporet! Her kan man dog
være ganske rolig ; thi det er en J ournalists Ærespligt
ikke at opgive sin Kilde, og er han virkelig Journalist.
da er han tavs og tager selv a lle Konsekvenser.
Avisen er blevet. som Læserne vil have den. Man
griber fprst det Blad, der hurtigst og udfprligst brin­
'ge r Besked om det skete. Derfor har Reportagen udviklet
sig saa fantastisk, som Tilfældet er. Den haarde
Konkurrence har gjort det til en meget vanskeli g Opgave
at være Reporter nu til Dags. D et er, som enhver
vaskeægte R eporter vil udtrykke sig, e t H u n­
' -de li v - men sa mtidi g det eneste Liv,
der er værd at lev e!
E d var a A n d e r s e n .
. Ved Radiolampen en stormfuld
Vinternat paa Nordatlanten.
I J anuar Maaned 1929 afgik S/S M .... fra en lille,
tysk Havneby Nordenham med en Ladning Cainite
bestemt for Boston (U.S.A. ) . Vejrforholdene var ved
Afgangen temmelig gunstige; men at slippe over
Nordatlanten paa denne Aarstid uden Storme, var
der ingen af os. der ventede, og vore Anelser i saa
Henseende viste sig senere at være velbegrundede.
Den 21. Januar befandt vi os ca. 350 miles NordØst
for ljew Foundland ; da det om Formiddagen begyndte
at blæse op fra Vest og Barometret at falde stærkt,
tydede alt paa daarligt Vejr ; de meteorologiske Meddelelser
gennem Telegrafen var heller ikke gunstige,
bl. a. lovede Cape Race (New Foundlands Sydspids)
Orkan fra Vest. Udsigterne var altsaa alt andet end
lyse, og belært af sØrgelige Erfaringer ved lignende
Lejligheder tidligere, sØrgede jeg for at faa alle lØse
. Ting i Kammeret og T elegrafstationen bragt ni Si k-

59
kerhed". I LØbet af Dagen tiltag Vinden yderligere,
og henimod Aften blæste det en voldsom Orkan fra
V est-Nord-Vest. SØerne begyndte at slaa ind over
Skibet med voldsomme Brag, der fik hele Skibet til
at dirre. Vindstyrken forØgedes stadig, og til sidst
lod Skibet sig h eller ikke mere styre, dels paa Grund
af den orkanagtige Vind og dels den urolige Sø, og vi
maatte underdreje. d. v. s. vi vendte Agterstævnen mod
Vind og Sø og drev langsomt i modsat Retning af
vOrt Bestemmelsessted for at afven te Bedring af F orholdene.
Hele Dagen havde jeg været beskæfti get med at
opsnappe Vejrmeldingerne fra de forskellige Skibe
rundt omkring os, fo r at NavigatØrerne om muligt
kunde danne sig et SkØn over, i hvilken Retning Orkanen
havde T enden s til at gaa, samt Vindstyrke og
Vindretning paa de forskellige Steder, da pludselig
(omkr. K J. 20) et S.O.S. med al sin Uhygge tonede
klart og tydeli gt gennem Luften. efterfulgt af en An ­
modning om at standse al anden T elegrafering. I LØbet
af ganske kort Tid var Luften fuldstændig " tavs":
det nødstedte Skib viste sig at være en britisk Damper
" T ...... .I', som meddelte, at Redningsbaade og Luger
var blevet knuste og Skibet i synkefærdig Tilstand,
samt anmodede om øjeblikkelig Assistance. Af
T elegrammet frem gik det tydeligt. at Faren var overhængende,
og hurtig H jælp maatte fremskaffes, om
Besætningen skulde kunne reddes.
E fter Positionen befandt vi os ca. 300 miles Nord
for det nØdstedte Skib og kunde saaledes ikke være
til nogen N ytte ; iØvrigt havde vi tilstrækkelig MØ je
med at klare os selv. Der blev n u med lynende Hurtighed
udvekslet en Række T elegrammer mellem
SkibsfØrere paa Skibe, som befandt sig i Nærheden.
for at faa opklaret, hvem der bedst og hurtigst kunde
bringe H jælp. Kort efter ænd rede en engelsk og en
hollandsk Damper K urs mod det nØdstedte Skib un_
der forceret Fart, saa vidt det var muligt i den oprørte
Sø.
Den telegrafiske Korrespondance mellem de tre
Skibe blev stadig vedligeholdt med smaa Pavser : det
nØdst edte Skib holdt de tililende Dampere underret-

60
tet om Situationen. Af T elegrammerne kunde man
fo rstaa. at Forholdene forværredes Time for Time.
Efter en kort Pavse i Telegraferingen omkr. KJ. 23,30
var det ikke mere muligt for Hjælpedamperen at faa
T elegrafforbinrleIse med Skibet, mange Opkaldninger
blev forsØgt i de efte rfølgende Timer ; men uden H eld.
Den hollandske Damper havde allerede paa dette Tidspunkt
opgivet Redningsforspget, da den vilde komme
frcm langt senere end d en engelske Damper.
Engelskmanden naaede tidligt om M or genen frem
til den opgivne P osition. Efter at have gennemsejlet
Stedet i flere Timer uden at finde det mindste Spor,
hverken af Skib' elle r Besætning, udsendt e Skibet fØ lgende
Telegram: " H ar opgivet EftersØgningen og
fortsætter vor Rejse."
Denne korte, knappe Meddelelse fortalte os med
Sikkerhed, at det nØdstedte Skib var gaaet til Bunds
med hele sin Besætning.
Under Overværelsen af en saadan Tragedie paa
Havet g ribes man af inderlige FØlelser ved Tanken om.
at for blot nogle faa Timer siden maatte 28 Mennesker
li de Døden i det iskolde Nordatlanterhav, mens
Hjælpen kun befandt sig nogle faa SØmil borte. -
Man kan levende forestille sig, hvorledes Besætningen
paa det nødstedte Skib i mange Timer med fortvivlet
Energi har kæmpet for at holde det dØdsmærkede Skib
flydende. De har stirret mod H orisonten efter RØgen
fra Redningsmænden e, som det fØrste synlige Tegn
paa, at H jælp og Frelse var nær, mens det store
Spørgsmaal, der gjaldt Liv eller DØd for dem alle, har
været brændende: " Vil de komme tidsnok eller -?"
Menneskenes T eknik og Snille har atter lidt et Nederlag
i Kampen for at overvinde Naturkræfterne.
" G nisten · " .
En hollandsk Kunstnerby.
Laren er en By, der ligger mellem Amsterdam og
ZuidersØen, og fortjener nogen By at nævnes ved Navnet
" Kunstnerby", gør La ren det.

6 1
Lille og hyggelig er den. Malerisk skØn med smaa.
for det meste ret lave, straatækte Huse og BØndergaardc,
alt i en harmonisk Forening. Byen er paa alle
Sider omgivet af vidtstrakte H edefl ader, d er gennemkrydses
af utallige Gang- og Cyklestier. H eden er rigt
beplantet med Fyrretræer og Buske. Idyl er der over
det altsammen, der findes en egen Hvile for Sind og
Tanker, og vel netop ogsaa derfor er Laren blevet
dette - et Samlingssted for Kunstnere fra Ind- og
Udland, fo r Folk, der dyrker alle Grene af ædel Kunst:
Musikere. Malere, Billedhuggere o. s. v.
J eg kom til Laren en O ktobcrdag efter i nogen Tid
at have boet i R esidensbyen H aag (Den Haag-s'Gra­
venhage) og mit Opholdssted blev Hotel-P ension
R · . h "
" UlrnZIC t .
" Ruimzicht" er gammeldags og hyggeligt indrettet,
og man fØ ler sig uvilkaarlig straks hjemme der, Ja ,
Laren er en mærkelig By. Til den ene Side af " Ruimzicht"
ligger BØndergaarde. Disse Gaarde er ikke som
herhjemme bygget med Stueh us, Stald, Lade hver for
sig. Nej, Gaarden er en eneste lang, lav, straatækt
Bygning. I den ene Ende findes et stort Rum delt
saaledes, at Kreaturerne "bebor" den ene Ende. og i
den anden findes K økkenet. der t il Hverdag tjener som
Opholdsrum for Folkene. Mennesker og K reaturer
sammen. For Folkene der vel sagtens en skØn Forening.
En Sidevej fra Hovedlandvejen fØrer op til Larens
Mølle. Gammeldags Vinger med Sejl: men kØn er den,
for den er malet fra Fod til MØllehat. malet med fint
sammensatte Farver, som kun en Hollænder kan gøre
det i Kraft af hans medfødte Farvesans. O g saa kommer
vi op til de mange Sideveje, Her ligger det ene
Atelier ved Siden af det andet. Et Utal er her: Glashuse
beboet af K unstnere, typiske K unstnere, forskellige
af Udseende, i Klædedragt og ikke mindst i den
Kunst, de udØver.
Midt i Byen findes Torvet, et mægtigt Torv i Forhold
til Byens StØrrelse. En stor Trekant. beplantet,
og saa Gadekæret midt i det hele. og til h Øj re for dette
li gger det store, mondæne H otel " H amdorff", og her
er det , vi skal træffe Kunstnerne samlet. H er udfol-

62
der K unstnerlivet sig. Hver Eftermiddag ved 4-5-
Tiden samles Kunstens Udøvere r undt om det kolossalt
lange. massive Egetræsbord i den store Sal. De
bænkes alle og nyder deres " Genever", den ægte og
for de fleste af dem den uundværlige. Der diskuteres.
fortælles og spilles paa alle fo rskelligartede Strenge i
de sen e Eftermiddagstimer. Vi er midt i det hele og
betragter denne Samling Mennesker nærmere. H ver
især er, som man næsten kan tænke sig, en "e g e n"
Person, præget af sit eget Syn paa og sin Opfattelse
af Kunsten. For Bordenden sidder den halvgamle
Billedhugger med korte Benklæder, Sko med
store, brede Sølvspænder og langt H ovedhaar, der
bØlger ned over hans Skuldre. Hans Jakke er af Plys,
toradet, med forgyldte Knapper, og en bred Sølvkæde
spænder over hans maaske slunkne Mave. En middel·
a lderlig Skabning. Ved Siden af ham en y ngre Kunstmaler;
Knæbenklæder, Sixpence, siddende godt paa
skraa, trukket ned over hØjre Øre og i Munden hans
uundværlige Shagpibe. Smaa livlige Kunstmalerinder,
og midt imellem disse en ældre. mØrkhaaret Dame.
Vedkommende er Sprogforsker og har Elever i ikke
mindre end 7 forskellige Sprog, hvoriblandt Dansk.
Rundt omkring staar smaa, livligt diskuterende Klynger.
Diskussioner af aJle Arter og paa Alverdens
Sprog. I Sandhed en broget Forsamling, hvad saavel
Samtalerne som Udseendet bevidner.
Lige forbi " Hamdorff" løber Toget (Stoomtram)
efter Hilversum, Amsterdam og Bussum, ja, længere
endnu helt ud til Huizen, den lille Fisker- og Radioby
ved ZuidersØen, og her er Arbejdet under H øjtryk
med at faa Zuidersøen udtØrret.
Syd for Laren ligger en Mængde store Sandbanker.
De ligner nærmest K litter og bærer Navnet " de hvide
Bjerge". Beboerne ved disse fortæ ller stolt om, at her
findes Stenarter, de samme Arter som findes ved
Nord- og Sydpolen. I Tidens LØb skulde disse være
drevet hertil. " De hvide Bjerge" er helt omgivet af
store F yrreplantager. Idy lli sk li gger de som et lille
Sahara midt i Europa.
Netop disse ejendommelige, vidunderskØnne og ligesom
fredgivende Naturomgivelser om denne Kunst-

63
nerby er styrkende og inciterende for Kunstner og
Kunstnersind, hvorfor Laren er blevet til det internationale
Sted, hvor Mennesker helliger sig K unst.
hvor Kunst fremelskes og ydes.
H a n s O I s e n.
Saa vide om Land -
(E levforeningens Sommertur ).
H vorhen gælder R ejsen? J a, eft ersom cn vilde til
Bornholm, en anden til England. saa drager vi altsaa
til S v ej t s - ad d en gyldne Middelvej. Det bliver
d og T yskla n d, som vil præge T uren, her har vi de
fleste Kilomet re, og her vil vi tilbringe d e fl est e Da ge.
M en ipvrig t er Turen en hel Orienteringsrejse i Midteuropa.
Vi slaar FØlge med Rhinen langs d en franske
Grænse. I Basel (ca. ved Rhinknæet) vil vi staa paa
et internationalt H jØrne og "skue" ud over tre Lande.
Basel er vor Indfaldsport i Svejtserlandet . Ziirich vor
U dfaldsport - hvad der imellem skal ske. maa m ed
Rette betegnes som "spændende'1 - det er Turens