Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

Valg af krukker

Græsser må aldrig drukne i vand. Sørg for at krukken er udstyret

med store huller i bunden, så overskydende vand kan

ledes væk fra rødderne. Sørg for at krukken er så stor, at din

prydgræsplante kan være der. Dvs. at den skal være så stor, at

rodklumpen ikke presses ned i krukken, men plantes i krukkemuld

i krukken. Desuden er det særdeles vigtigt, at du planter i

frostsikre krukker, så de ikke sprænges om vinteren.

Vand og gødning

Store græsser vokser meget og kræver forholdsvis meget

vand. De har kraftige rødder, der hurtigt selv kan klare vandforsyningen,

men det er vigtigt at fortsætte med vandingen i

perioder med tørt vejr det første år efter plantningen. Mindre

græsser kan tage skade af for meget vand. Deres rødder er

meget fine og rådner let, hvis de kommer til at stå under vand.

Mindre græsser skal vandes nænsomt. Både store og små

græsser kvitterer for en let forårsgødskning.

Beskæring

Mange græsser er vintergrønne, men får svidningsskader, der

om foråret ser kedelige ud. Da græsserne vokser ”indefra”, er

det en fordel at klippe alle visne plantedele af tidligt om foråret,

inden nyvæksten kommer. Når man har elefantgræsser, kan

en tætkammet rive ofte fjerne sidste års nedvisnede blade og

blomsteraks.

Græsser som krukkeplanter

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke græsser,

der kan plantes i krukker. Lad den hvislende

lyd af aks, der bevæger sig i vinden, flytte

helt ind på terrassen. Brug dem enkeltvis eller

lav små krukkefamilier med forskellige græsser.

Lav en grøn væg eller hæk med kraftige

elefantgræsser, eller brug de lidt sartere græsser

sammen med andre blomstrende stauder

og sommerblomster i sammenplantninger.

SÅDAN LYKKES DU MED GRÆSSER

Jordblanding

Krukkens bund fyldes med godt drænende materiale. Det kan

være store perlesten, lecakugler, knuste potteskår eller andet

ikke vandsugende materiale. De fleste græsser er dyrket i en

spagnumblandet jord, hvor pH niveauet er kalket op, så det

passer de enkelte prydgræssers behov. Den jord, du skal plante

i, skal ligeledes tilpasses behovet hos de enkelte græsser.

Anbefales en lerholdig jord, skal du iblande ler. Anbefales en

muldrig jord, skal du plante i spagnum, og anbefales en sandet

jord, skal du blande sand i jorden.

Plantningen

Gennemvand planten og fjern plastpotten. Placér planten i

krukken, så overfladen kun lige dækkes af pottemulden.

Vanding og gødskning

Vand godt til, så hele krukken er vandmættet. Vær opmærksom

på, at tør pottemuld har svært ved at blive gennemvandet, så lad

aldrig dine krukker med prydgræsser tørre ud – det dør de af! Gød

med gødningsbolcher hvert forår. I dit havecenter kan du få vejledning

i, hvor mange gødningsbolcher du skal bruge til din krukke.

Beskæring

Lad toppen og de afblomstrede blomsteraks sidde på planten

vinteren over. Nyd rimfrostens dekorative indslag og vent med

at fjerne visne skud til tidligt forår. Nogle græsser er nemme at

klippe tilbage, mens især de kraftige græsser er lidt sværere.

Her kan en smal rive være et brugbart værktøj. ”Red” græstoppen

igennem på kryds og tværs til de visne plantedele er væk.

HAVEGLÆDER 7

More magazines by this user
Similar magazines