nr. 5/2009 - Brødremenighedens Danske Mission

bdm.dk.dk

nr. 5/2009 - Brødremenighedens Danske Mission

05/2009

166. ÅRGANG

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

BDM

NYT


BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X

Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing

Layout: Orla F. Møller, T: 3115 4890

Forsidebillede: Britta Andersen sammen med kvinder fra Mbeya.

Fotograf: Jens Vestergaard

Ansv. redaktør Vibeke V. Gravesen – T: 9732 3854

Formand Mogens Kappelgaard – T: 9732 3535

Landssekretær Sten Nielsen – T: 7456 2233

VI KAN IKKE LADE VÆRE MED AT TALE OM, HVAD

VI HAR SET OG HØRT

Ap.G. 4,20

Apostlene, Peter og Johannes, som citatet stammer fra,

skulle have mundkurv på, idet farisæerne og ypperstepræsterne

var arge modstandere af deres forkyndelse. Men

de to apostle lod sig ikke skræmme af øvrighedens modstand,

for det var ikke hvad som helst, de talte om. De talte

om opstandelsen fra de døde, om frelsen i Jesus Kristus og

om lydighed imod Gud.

Munden løb over med evangeliet om Jesus Kristus, og

det har munden siden hen gjort på de mange, der er gået

i Peters og Johannes´ fodspor.

Derfor er vi også flere tusinde, der ved fælles hjælp sender

mennesker til Albanien, Tanzania og Congo. Vi sender

MØDER:

Ønsker I et mere indgående kendskab

til BDMs arbejde i Albanien, Tanzania

og D.R. Congo, så henvend jer gerne til

sekretariatet på tlf. 7456 2233

Sten Nielsen:

05.05 kl. 19.30: Bedsted Lø IM

14.05 kl. 19.30: Brande IM

26.05 kl. 19.30: Uggerløse IM

28.05 kl. 19.30: Langeskov IM

03.06 kl. 19.30: Kolding IM

Brødremenighedens Danske Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

T: 74 56 22 33

bdm@dmr.org - www.bdm-dk.dk

Giro: (01) 400-6666

Bank: 9743 4672 131928

Generalsekretær Erik Baun – T: 7586 1395

missionærer, der ikke kan lade være med at tale om det, de

har set og hørt, og som har overbevist dem om evangeliets

kraft.

Og dem, vi sender, oplever igen, at albanere, tanzanianere

og congolesere bliver berørt af forkyndelsen og heller

ikke kan lade være med at tale om det, de har set og hørt.

Hver eneste dag året rundt bliver ordene fra Apostlenes

Gerninger til nutidig virkelighed: Mennesker kommer til

tro på Jesus Kristus, og får lov at opleve den Guds nåde,

det er, at de ikke kan lade være med at tale om det, som de

har set og hørt.

Keld B. Hansen

Erik Baun:

14.05 kl. 19.30: Kipili-Løsning IM

20.05 kl. 19.30: Give YM møde

27.05 kl. 19.30: Bolderslev IM

Af Vibeke V. Gravesen

BDMs næstformand

MISSION

OG FEST I

CHRISTIANSFELD

Fra tidligere missionsfest i BDM

Foto: Vibeke V. Gravesen

Ved den årlige missionsfest møder jeg hvert år en ældre

sønderjyde, ja, jeg tror godt, at jeg må kalde ham sådan.

Han er ualmindelig trofast til at møde op.

Med stor glæde hilser vi på hinanden og siger: ”Så er der

igen missionsfest i Christiansfeld”!

Han har fortalt mig, hvordan han siden han var en lille

knægt er kommet til Christiansfeld til missionsfest. Det var

årets store begivenhed!

Fra hestevogn til bil

De første mange år var det hestene, der blev spændt for og

af sted gik det pr. hestevogn, til de kom til den festpyntede

by med flagallé, har han fortalt. For mange år siden blev

hestekøretøjet naturligvis skiftet ud med bil, men trofastheden

har varet ved.

Jeg har før spurgt ham, hvorfor missionsfesten betyder

så meget for ham. Dertil har han svaret mig: ”Jo, det hører

sig ligesom til”!

Forventningens glæde

Jeg er spændt på, om vi også i år skal mødes til missionsfest.

Selv måtte jeg svigte sidste år, da mit store barnebarn blev

konfirmeret på netop denne dag. Men det var nu også fest!

De friske bøgeblade

Jeg har det selv lidt ligesom den ældre sønderjyde. Jeg

glæder mig også hvert år til missionsfest.

Når jeg sidder ved formiddagens gudstjeneste i Brødremenighedens

kirkesal og lytter til korets sang og dagens

prædiken og samtidig kaster mit blik rundt i kirken, ser jeg

kendte ansigter eller nakker, men samtidig de sædvanlige

store krukker med lysegrønne bøgeblade. Så er der missionsfest!

Gamle og unge

På vej til Christiansfeld melder spørgsmålene sig i mit hoved:

Hvad skal jeg lytte til? En god prædiken og kald til

mission?

Hvem skal jeg møde? Kommer nogle af de gamle missionærer?

Vil de unge hjemvendte volontører også møde

op? Hvor mange af BDMs uundværlige missionsvenner fra

fjern og nær vil møde op?

Lad os mødes igen i år til missionsfest!

3

BDMnyt 05/2009


4

BDMnyt 05/2009

Af Uffe Torm, Afdelingsleder

Dansk Missionsråds Udviklingsafd.

MISSION OG UDVIKLING

- I HVIS HÆNDER

Diakoni og udvikling har altid været en mere eller mindre

stor del af mission og evangelisering. Mission og udvikling

er to sider af samme sag. Ligesom kirken og kirkelige organisationer

i Danmark igennem århundreder har engageret

sig i diakonalt arbejde i det danske samfund, som staten

efterhånden delvist har overtaget, har missionsselskaber

og kirker engageret sig i sociale, humanitære og udviklingsmæssige

opgaver i den tredje verden, som de stedlige

regeringer endnu ikke har mulighed for at løfte.

Missionsselskaber og kirkers engagement i udviklingsarbejde

rejser imidlertid en række spørgsmål og problemstillinger,

som vi nødvendigvis må gennemtænke og forholde

os til – f.eks.:

Støtter vi sociale, humanitære og udviklingsmæssige

indsatser som et strategisk led i mission og evangelisering?

Eller er vores engagement i sådanne indsatser en

konsekvens af vores kristne tro og et kristent vidnesbyrd

uden bagtanke med hensyn til følgerne heraf?

De første missionærer var uenige herom. Men da mulighederne

for statslig støtte til missions-organisationernes

humanitære og udviklingsmæssige arbejde opstod i begyndelsen

af 1960’erne, blev det nødvendigt at forholde

sig konkret hertil, da staten ikke vil (eller skal) støtte missionerende

og evangeliserende arbejde – men gerne kon-

kret udviklingsarbejde indenfor f.eks. sundhed og uddannelse,

som missionsorganisationerne traditionelt har stået

for, især i Afrika, men også i dele af Bangladesh og Indien.

I Guds eller statens hænder?

I begyndelsen var de fleste missionsselskaber skeptiske

overfor det statslige udviklingsarbejde. Da Danida i

1980’erne begyndte at stille flere og flere ressourcer til

rådighed for udviklingsarbejde udført af private organisationer

(NGO’er), besluttede en række medlemmer af Dansk

Missionsråd at oprette en særlig Projektafdeling, nu kendt

som Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), med

henblik på at sikre flere statsmidler til det kirkelige udviklingsarbejde.

Dette er i høj grad lykkedes. Men samtidig

rejste det en række nye problemstillinger og spørgsmål,

f.eks.:

I hvilket omfang skal folkelige missionsorganisationer

og kirker gøre sig afhængige af statslig støtte, og hvilke

konsekvenser vil dette i givet fald få for deres arbejde? Ved

i første omgang at oprette et fælles fagligt og professionelt

kontor undgik medlemsorganisationerne direkte afhængighed

af den statslige bistandsorganisation, Danida.

Skal missionsorganisationerne lade arbejdet dirigere af

hvilke indsatser, som det er muligt at få offentlig støtte til?

Kvinde med barn på hospital i Tanzania

Uffe Torm

Har mere end 35 års erfaring med udviklingsarbejde

i henholdsvis Mellemfolkeligt Samvirke,

Danida, Folkekirkens Nødhjælp, Red

Barnet og Det lutherske Verdensforbunds

afdeling for mission og udvikling.

Han har de sidste godt 11 år stået i spidsen

for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

Hvis statslige midler til relevante og nødvendige humanitære

og udviklings- mæssige opgaver betyder, at der kan

frigøres private indsamlede midler til mission, evangelisering,

kirkeopbygning og teologisk uddannelse mv., så er

det vel en fordel for alle parter? Sådan lød argumentet for

20 år siden. Men er dette virkelig tilfældet i dag? Eller har

vi i praksis svigtet ved at overlade prioritering af missionsselskabernes

arbejde til statslige myndigheder?

I Guds eller givernes hænder?

Der er vel i dag også en tendens til, at missionsselskaberne

indsamler private midler primært til øremærkede sociale,

humanitære og udviklingsmæssige opgaver, dels fordi det

er lettere at få bidrag hertil, dels fordi sådanne bidrag kan

bane vejen for øgede offentlige tilskud.

Betyder dette, at det er adgangen til offentlige og private

midler i nord, der sætter dagsordenen for missions-

selskabernes og kirkernes støtte til samarbejdspartnerne

i Syd snarere end Sydpartnernes egne prioriteringer og

reelle behov?

De fleste traditionelle, folkekirkelige missionsorganisationer

har problemer med et vigende bagland. De folkelige

rødder visner i mange tilfælde i takt med, at de oprindelige

græsrodsbevægelser er blevet til stive foreninger og nu i

mange tilfælde til finansielle forretninger med alle mulige

kommercielle tilbud på hylderne. Genbrugsbutiksindtægter

fylder i mange tilfælde mere end gentagne individuelle

bidrag. Og fælles trofaste kredse er ved at blive afløst af

individuelle ”tro(s)løse” kunder.

Hvordan fastholder de enkelte missionsselskaber og

kirker et trofast bagland, der bare giver blindt i tillid til, at

deres valgte organisation, selskab eller kirke forvalter de

betroede midler bedst muligt i overensstemmelse med

Guds vilje, hvad enten det handler om missions- eller udviklingsarbejde

eller de nødvendige administrationsudgifter

hertil? Og hvordan forpligter vi de danske menigheder

på missionsbefalingen?

Ovenstående spørgsmål er nogle af de emner, som jeg håber

at få lejlighed til at drøfte, når vi mødes til BDM’s årlige

missionsfest den 17. maj i Christiansfeld.

5

BDMnyt 05/2009


6

BDMnyt 05/2009

Af Robert S. Andersen

missionær i Mbeya, Tanzania

UDDANNELSE

FOR LIVET

”Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal

du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til

også at undervise andre” (2.Tim 2,2). Sådan opfordrer Paulus

Timotheus til at videregive den kristne lære. Og i brevene

til Timotheus skinner Paulus’ bekymring igennem.

Vil nu den næste generation kristne stå fast i den sande

lære? Så længe apostlene selv kunne føre tilsyn, gik det

ok, men hvad med bagefter? Paulus’ omsorg for de kristne

rakte længere end hans eget livsløb.

Missionsselskaber sender stadig

Samme omsorg har gjort, at missionsselskaber bliver ved

med at sende missionærer længe efter, at de første lokale

kristne har overtaget kirkerne. Man står sammen. Omvendelse,

tro og dåb er ét skridt, men siden hen følger oplæringen.

Og som for Paulus må det være enhver kirkes ansvar

at sikre sig, at den kommende generation af kristne

står fast i den sunde lære.

Undervisning af alle

I Brødrekirken i Tanzania betyder dette, at man uddanner

i den kristne lære på alle niveauer. Ude i distrikterne bruger

man TEE (theological education by extension), som

er et studieprogram, der over flere år får lægfolk gennem

bibelundervisning, troslære, etik og meget andet vigtigt.

Her hjælper missionen endnu meget med, og der er også

lokale, der har set vigtigheden af dette. Vil man være evangelist,

kommer man på bibelskole et par år, f.eks. Lusangi

i Sikonge. Bliver man bedt om at være præst, går man så

videre med enten en certifikat- eller diplomuddannelse i

teologi. Har man evnerne, kan man komme videre til en

bachelor uddannelse på TEKU.

Kan selv og dog ...

Går man nogle år tilbage, var de fleste af lærerne på bibelskolerne

missionærer. Nu er der kun få missionærer tilbage

der. Går man lidt kortere tilbage, var der også mange missionærer

på TEKU. Det er der heller ikke længere. Hvorfor? I

stor grad fordi der er nok lokale, der nu har uddannelse nok

til at undervise på alle uddannelserne. Missionens støtte til

uddannelse gennem nogle generationer har båret frugt.

Teologien præget af Vesten og USA

Men der er en bekymring, som jeg og andre sidder tilbage

med. For den højere uddannelse, mange har fået, er ikke

sund. Mange har læst i Europa og USA og lært, at Bibelen

ikke er åbenbaring, blot menneskeværk. Mange har lært

den historisk-kritiske teologi, hvor Moses slet ikke er en

virkelig person længere. Det er desværre ved at blive hverdagsundervisning,

selv på bibelskolerne.

Fire elever fra TEKU. Foto: Robert S. Andersen

Modreaktion

Uddannelsesniveauet stiger i alle grene af samfundet. Derfor

må kirken følge med. Men internt i kirken kommer der

en reaktion på præster med bibel-kritisk teologi. Vækkelsesfolket

vender sig imod uddannelse, fordi de mener, at

uddannelse slukker det åndelige liv i præsterne. Så deler

kirken sig, og den sunde lære og dermed det åndelige liv,

begynder at forsvinde.

Gl. testamente og forfædredyrkelse

Et kritisk punkt er forfædredyrkelsen. Sunde kristne kirker

tager afstand fra den, men præster med usund teologi begynder

at integrere den i kirken. Hvorfor? Jo, fordi de har

lært, at Det gamle Testamente ikke er særlig åbenbaring,

det er blot jødernes gamle religion.

Forfædredyrkelsen er afrikanernes gamle religion, og

begge dele anser man så for at være forberedende for

Kristus, og dermed ikke noget, der skal gøres op med.

Bibel-kritisk teologi fra universiteterne siver derefter ned

gennem undervisningen på bibelskolerne og til sidst ud i

landsbyerne, hvor man ellers har set kristendommen som

et opgør med det gamle.

Bør man fortsat være til stede?

Derfor må BDM og Brødrekirkens andre samarbejdspart-

nere, f.eks. Luthersk Mission, spørge sig selv, hvor vidt det

er tid til at forlade den teologiske uddannelse på TEKU og

på bibelskolerne. Som partnere (ikke som kolonialister)

må vi vise, at man godt kan være kristen og højtuddannet

uden at være bibel-kritisk. At åndeligt liv og sund lære

hænger sammen.

Sund kristen lære

Gode kræfter i kirken og missionen må stå sammen om at

følge i Paulus’ spor og videregive en sund kristen lære, der

er til at leve af og på, ja, til endog at dø på. Faktisk viser det

sig, at eleverne på TEKU slet ikke gider den bibel-kritiske

linje, og mange af lærerne heller ikke. Det er bare det, de er

blevet oplært i og nu giver videre.

De elsker Jesus og vil, at flere skal lære ham at kende, og

det må vi støtte dem i.

Der ER stadig brug for BDM

Der er brug for, at BDM’s venner giver mange flere penge,

fordi mange penge betyder flere missionærer. Kan missionærerne

hjælpe til med at uddanne gode lærere og præster,

så spredes det sunde og gode som ringe i vandet.

Det arbejde er aldrig fuldført. Paulus gav det videre til

Timotheus. Vi står endnu i det. Enten ude som missionærer

eller hjemme som støtter.

7

BDMnyt 05/2009


8

BDMnyt 05/2009

Af Sten Nielsen

BDMs landssekretær

KRISE

HJÆLP

Det er et udtryk, man ofte forbinder med en ulykke, krisehjælp.

Når man er ramt og har vanskeligt ved at komme

videre, har man brug for krisehjælp fra psykologer, præster

og andre, der kan bringe en igennem krisen, så man kommer

videre.

BDM er i øjeblikket ramt og har brug for hjælp til at komme

videre: Vi mangler penge!

I tillid

2008 blev et fantastisk år for BDM! To nye missionærpar fik

vi lov til at sende ud: familien Moesgaard-Christensen til

Tirana i Albanien og familien Lauridsen til Kigoma i Tanzania.

Glæden er stor i Den Lutherske Brødrekirke i Tirana og

Brødrekirken i Kigoma. Begge steder har man længe ønsket

og bedt om at få et missionærpar – og Gud kaldte, og

Gud sender.

BDM har med glæde medvirket til at løse den opgave,

det altid er, når et missionærpar rejser ud: Løn, sprog, bolig,

arbejdsbeskrivelse og arbejdsudgifter, bil og alt det andet.

Og BDM har gjort det i fuld tillid til vennernes fulde opbakning

økonomisk og med forbøn.

Hele mennesket

Som missionsselskab er BDM kaldet til at udøve en tjeneste

for hele mennesket. Det betyder, at BDM støtter såvel for-

kyndelse og kirkelig undervisning som sundhedsprojekt,

spedalskhedsarbejde, bibelskole, håndværkeruddannelse

og meget, meget mere. Dét skal nævnes, når talen er om

økonomi og hjælp til at komme igennem en krise.

Den økonomiske krise kan hurtigt betyde, at nogle aktiviteter

må skæres ned eller helt fjernes. Og taberne – det er

de mennesker, der kommer til at mangle den indsats, BDM

er i gang med både i Tanzania, D.R. Congo og Albanien!

Vanskelig udfordring

BDM trækker i øjeblikket på alle ressourcer for at leve op

til sine forpligtelser og aktivitetsniveauet er samtidig stigende

– til glæde for vores samarbejdskirker. Men gaverne

følger ikke med.

Derfor beder vi med stor frimodighed om din hjælp: TAK

for din gave til BDMs arbejde på giro (01) 400-6666 eller

bank 9743 – 4672 131928.

TILLYKKE

Den 28. april bliver Svend Søe 70 år.

Den 11. maj bliver Kaj Bruun 75 år.

BDM ønsker tillykke og Guds velsignelse.

ØKONOMISØJLEN 2009

- hvordan går det gaveindtægterne?

Indsamlingsbudget i kroner:

3.600.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Indsamlet pr.

01.04.09

Kr. 529.300,-

BDM har i gennemsnit brug for 300.000 kr. per

måned. Tak for støtte.


10

BDMnyt 05/2009

Kirsten og Jens Vestergaard

forældre/bedsteforældre til

missionærfamilie

FAMILIEBÅND PÅ TVÆRS

AF KONTINENTER

Vi er skabt til fællesskaber. Søskende, ægtefælle, børn, forældre,

bedsteforældre, og mennesker omkring os, sådan

har vi alle brug for nogle at være sammen med.

Nogle gange kalder Gud Herren os ud af vores tætte

sammenhænge. Hører vi det og rejser, så er han med. Jesus

siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Og

Han svigter aldrig.

I familier kan der være bånd som bliver løsnede, men de

bliver ikke revet over. Vi ved at Gud er over alt, og vi kan i

vore tanker og med vore bønner være mange steder.

Bedsteforældre kan godt bruges

Vi har to gange brugt nogle måneder hos dem, som vi elsker

og savner, vore børn og børnebørn i Tanzania.

Bedsteforældre kan nemlig godt blive brugt.

I en sang står der. Gør det lille du kan gør det villigt og

glad.- Og mulighederne var der. Børnebørn har brug for

bedsteforældre, båndene er der, fællesskabsfølelserne, og

som følsomme mennesker kan der blive meget godt ud af

det.

Ingen børn kan lide at være alene, de har brug for os, og

vi har brug for dem. Der skal bæres, læres, synges, løbes,

gemmes, findes og meget mere. Jeg er vis på at bedsteforældre

altid kan bruges.

Når vi gør det, får vi lov til at kigge ind i en verden af

gode oplevelser som vi gerne deler med andre.

Seks uforglemmelige måneder

Første gang vi besøgte Britta, Robert, Dorthea Emilie, Jens

Christian, Eva Maria og Anne Sofia var i Sikonge.

Vi tog afsted for at være sammen med vore børn, for at

opleve og få et indblik i deres hverdag, med alle de udfordringer

det giver, at være missionær i den del af Tanzania.

Det blev til 6 uforglemmelige måneder. - Vi havde fået

stillet volontørhuset til rådighed, så på den måde fungerede

vi som havde det været i Danmark. Børnene kom” hjem”

til bedstefar og bedstemor på besøg. De kom for at spise

hos os, sove hos os, eller et af børnene kom for at være ene

sammen med en af os bedsteforældre. Der var ikke længere

end at de kunne løbe eller cykle hen til os.

Vi tilbragte også mange timer hos Britta og Robert, tog

del i mange af de daglige gøremål, dem er der mange af

når der er 6 daglige mennesker ++. Det er alle dem der lige

kom forbi.

Hodi

Mange gange i løbet af en dag lød der fra gårdspladsen et

“Hodi!” Det er Tanzanianernes måde at gøre opmærksom

på deres tilstedeværelse.

Det var enten en kone som ville sælge grønsager, eller

frugter. En dreng eller pige der solgte æg, eller en høne. Og

sådan fik den handlende et lille bidrag til familiens sultne

maver.

Der var nogle der solgte hjemmelavede postkort, små træfigurer

osv. for at tjene til livets ophold.

Det tog ikke mange dage efter vores ankomst før de handlende

havde fundet ud af vores tilstedeværelse.

Robert havde heldigvis givet os nogle få sætninger og

ord vi kunne prøve at gøre os forståelig med, så med ordlisten

i hånden forsøgte vi os så godt vi kunne. Tanzanianerne

er uhyre tålmodige og imødekommende når de ved

vi ikke kan snakke deres sprog, de vil gerne hjælpe.

Mon vi danske også møder den fremmede herhjemme

med samme imødekommenhed???

Det var også dejligt at vi kunne aflaste Britta og Robert

med børnene, så de kunne få et pusterum for dem selv. Gå

en tur uden børn, handle uden børn.

Robert og Britta er rigtig gode til at arrangere ture. Vi

var med på flere ture, den længste var 3 uger på tværs af

Tanzania. En uforglemmelig tur, hvor vi fik set en masse

fantastisk natur. Vi var i national parker, hvor vi så mange

forskellige dyr.

Vi mødte mange forskellige mennesker som de kendte fra

sprogskolen. En ting Britta og Robert også er gode til, er at

skabe relationer.

Vi nåede også at være med på en tur til Mbeya for at se

stedet, de skulle flytte til kort efter vi rejste hjem.

Senere har vi besøgt dem i Mbeya, og igen fik vi lov til at

være med i deres hverdag på forskellig måde.

Tæt på og dog langt væk

Alle disse fælles oplevelser gennem så lang tid, er med til

at gøre afstanden meget kortere til vore børn og børnebørn.

Vi ved så nogenlunde hvad de snakker om når de

fortæller, at i dag har vi besøgt de mennesker, været der

henne og så videre.

Når De er i Iringa, hvor børnene en gang om måneden er

sammen med andre børn i skoleundervisning og leg, kan

vi også fornemme hvordan de glæder sig til gensynet med

skolekammeraterne. Bilen kan næsten ikke nå at standse,

før alle 4 er smuttet afsted.

Vi kan i dag kommunikere gennem sms’er, Skype, og

chatte (snakke) sammen på computeren.

Vi udveksler somme tider opskrifter via mobile sms’er.

Alle disse ID “vidundere” gør at afstanden er blevet mindre,

er en hjælp når længselen dukker op.

Hermed også en stor tak til BDM, som gjorde det muligt

for os at tilbringe så lang tid hos vore børn.

Det kan kun anbefales bedsteforældre at rejse ud og være i

kortere eller længere tid sammen med børnene. I får noget

at være fælles om.

11

BDMnyt 05/2009


Afsender: BDM

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

OBERAMMERGAU

OG HERRNHUT I 2010

BDM har to rejser til Passionsspillet i Oberammergau

2010.

Rejserne kombineres med besøg i Herrnhut, hvor vi

skal besøge de historiske steder, der fortæller om Brødrekirkens

begyndelse i Herrnhut.

Den 20. – 27. juni 2010 er Astrid og Erik Baun rejseledere

på en tur med UNITAS Rejser.

Den 5. – 12. september 2010 er Connie og Mogens Kappelgaard

rejseledere på en tur med FELIX Rejser.

Oplysninger og bestilling hos:

UNITAS Rejser tlf. 87 23 12 40 eller

FELIX Rejser tlf. 75 92 20 22

Udgiveradresseret

Maskinel magasinpost

ID-nr. 42388

BDM

Brødremenighedens

Danske Mission

More magazines by this user
Similar magazines