Dyrk Din EgEn maD - Økologisk Landsforening

okologi.dk

Dyrk Din EgEn maD - Økologisk Landsforening

mennesker, mad og miljø

ForårsopskriFter

med byg

TesT af

Grillpølser

Tip Til diT køkken:

Guide Til sæsonens

råvarer

MedleMsMagasin for økologisk landsforening / nr. 14 forår 2011

Tema:

økologiske

haver

Frank Erichsen brænder for det simple liv:

Dyrk Din EgEn maD

forår 2011 / økologisk 1


Grøn Balance er en ny serie produkter til dig, der passer godt på dig selv og miljøet.

Alle Grøn Balance fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller

det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Der findes

også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede

i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel,

Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-Allergi

Danmark

Enkelte butikker fører begrænset sortiment.

Ha’ en grøn dag!

Grøn Balance forhandles hos


FÅ JORDFORBINDELSE

I DIN EGEN HAVE

AF PAul Holmbeck, DirEkTØr i Økologisk lanDsForEning

Har du en indre bonderøv eller en gartner i maven? Bliver

du glad af at få jord – en lille del af Jorden – under

neglene og skabe sunde, rene fødevarer eller økologisk

haveæstetik? Så er du præcis som flere og flere andre

danskere, der ønsker jordforbindelse.

Økologisk giver dig i dette nummer en smagsprøve

på økologisk havebrug, fx med praktiske råd til at

dyrke bønner, kartofler og gulerødder. Du kan hente

endnu mere viden og inspiration hos vores venner i

foreningen Praktisk Økologi, i Den Økologiske Have og

på bybi.dk, hvor du kan plukke inspiration til at blive

city-biavler. Aarstiderne har også succes med Haver til

Maver – skoleundervisning i øko-haver. Et koncept de

er ved at udvide til Odense og Odder.

Haver er giftig politik

Der er også politik i danskernes baghaver. Giftig politik.

Havefolket spreder hvert år over 70 tons pesticider og

mosmidler. En del af de giftige midler kan ende i grundvandet,

fordi de siver nemt ned gennem bl.a. flisearealer

og gårdspladser med grus. Det kan du

også læse mere om her i magasinet.

Der skal noget til for, at jeg vil blande mig i, hvad

andre gør i deres have, fx da naboen bankede sin kone

(ikke nogen af mine nuværende naboer, skal jeg skynde

mig at sige). Men brugen af sprøjtegift er en fælles sag,

og jeg er på helt linje med Danmarks Naturfredningsforening

(DN), vandværkernes organisation Danva og

flere andre: Mange af midlerne skal forbydes.

Miljøminister Karen Ellemann mener, at EU ikke vil

tillade et forbud. Det burde Danmark arbejde for. I mellemtiden

har Det Økologiske Råd et godt forslag: Havebrugere,

som ønsker at bruge sprøjtegift, skal gøre det

samme som konventionelle landmænd: Tage et kursus!

De skal også – vil jeg tilføje – undervises i alternativer

til sprøjtegift. Gerne betalt via en ny, tårnhøj afgift på

gift og kunstgødning til de private haver.

Tjek Det Økologiske Danmarkskort

Sammen med DN har Økologisk Landsforening også

lanceret Det Økologiske Danmarkskort, som du finder

på forsiden af www.okologi.dk. Her kan du bl.a. se,

hvordan det står til med din kommunes brug af sprøjtegift

på sine landbrugsarealer. Du kan også se, hvordan

den prioriterer økologi i den offentlige bespisning. Vi

og DN tilbyder gratis rådgivning til kommuner, der vil

omlægge deres bespisning eller landbrugsarealer

til økologi. Giv derfor meget gerne din mening

til kende hos din kommune: Det giver god

medvind til arbejdet for økologien.

Vælg havevejen

Du kan også vælge at gå direkte i haven og

komme i tættere kontakt med den levende

jord, og de skiftende årstider, ved at spise fødevarer,

du selv har sået, passet og høstet.

Det vil også give dig indblik i nogle af de

udfordringer, økologiske landmænd

bokser med i det daglige, eksempelvis

ukrudt, skadedyr, sortsvalg

og opbygning af jorden.

Og måske er du endda en

af dem, der kan spare

udgiften til et dyrt

stresskursus.

REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Louise Nyvang, lny@okologi.

dk. Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. Julie Hey/Mad&Mere, info@madogmere.dk/www.madogmere.dk. FOTOGRAFER: Martin

Dam Kristensen (forside), www.martindamkristensen.dk. Sofie Amalie Klougart, www.sak-photo.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest,

christina@vildskud.dk. Jesper Glyrskov, www.glyrskov.dk. Uggi Kaldan (leder), kaldan.dk. ILLUSTRATION (s. 12-13): Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. LAYOUT: Rikke

Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i magasinet er naturligvis miljømærket. Oplag: 30.000 styk. ANNONCER:

DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 32 27 00.

Medlemskab: 250 kr. for resten af 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 15 udkommer 27. juni 2011.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

forår 2011 / økologisk 3

Foto: uggi kalDan


Dyrk økologien på Din altan eller i Din have:

TEma om HaVEr:

6 Familien er ankeret i min have – portræt af Frank Erichsen

10 Bonderøvens bedste bønner – Frank Erichsens råd om tre bønnesorter

12 Kickstart en økologisk køkkenhave

14 Peters praktiske paradis – reportage fra en kartoffel-fan

16 Iben giver planterne et økologisk liv – besøg i en farverig kolonihave

20 Guide: Dyrk den gode smag på din altan

22 Havefolkets pesticider truer grundvandet

maD og opskriFTEr:

26 Test: To pølseeksperter smager grillpølser

30 Økologernes hofretter: Lars Skyttes rabarber

38 Tre opskrifter med den kernesunde kornsort byg

44 Sæsonguide: Tip til asparges, mango, radiser, spinat og spirer

DEbaT, nyT og ViDEn:

24 Nyt & noter

20

Guide: Dyrk den

gode smag på

din altan + mere

viden om økologiske

haver.

6 Portræt af Bonderøven,

det populære alternativ

til Søren Ryge.

34 Politisk debat om offentlige indkøb

42 Økologisk undersøger: Kan der være e-numre i økologiske varer?

48 Foreningens sider – bl.a. om den genvalgte formand Evald Vestergaard

51 5 hurtige til miljøminister Karen Ellemann (V)

16

Besøg Iben Vorgaards kolonihave,

hvor der er plads til

blomster, mad og vilde dyr.

30

rendyrket rabarberglæde

Læs om gartner Lars Skyttes

rødglødende passion for de

røde stænger – og få hans

bedste rabarberopskrift.

Indhold

26

Test af grillpølser

Økologisk pølsemand og

ditto slagter har smagt

på pølser, du nemt kan

finde i handlen. Deres

dom: Der er gode økoråvarer

til din grill.


ARLA HAMONIE ® ARLA HARMONIE ØKOLOGISK MÆLK.

® ØKOLOGISK MÆLK.

På et økologisk landbrug må må man man ikke ikke bruge bruge sprøjtemidler og kunstgødning og kunstgødning på mar- på

kerne. markerne. Og det Og har det sine har fordele. sine fordele. For eksempel For eksempel er der fundet kan der 30% være ere vilde 30% plantearter flere vilde

og plantearter sommerfugle og sommerfugle omkring en på økologisk en økologisk mark mark og 8 gange og 8 gange så mange så mange regnorme regnorme i jorden.

i jorden. Økologiske Økologiske malkekøer malkekøer får udelukkende får 100% økologisk foder fra foder økologiske året rundt. landbrug. Så jo mere Så jo

mere økologisk økologisk mælk mælk du drikker, du drikker, jo mere jo mere kan kan du være du være med med til at til gavne at gavne naturen. naturen.

Læs mere på arla.dk/harmonie

Vidste du, at der er fundet 8 gange så så mange regnorme på på en en økologisk mark?

GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN.

forår 2011 / økologisk 5


Portræt af Bonderøven

familien er ankeret i min have

Forventningens

glæde forsvinder

med supermarkedet,

og at alt er

tilgængeligt fra

drivhuskomplekser

i Sydspanien.

- frank erichsen

Ud over 600 ha køkkenhave har

Frank Erichsen dyr som geder

og gæs på sin gård. Hans første

bog udkommer i maj og handler

bl.a. om at holde gæs.

6

økologisk / forår 2011


Frank Erichsen gik til have, da han var dreng, på sin blå mandag

var han i botanisk have, og nu er han i fuld gang med at plante

sin vildtvoksende glæde for selvforsyning i sine egne børn.

Ordene strømmer ud af Frank. Havehistorierne

er begyndt undervejs i retning af Kastaniegården

forbi snedækkede februar-marker. Den 27-årige

selvforsyner har netop afleveret sin søn Johan

på to år i vuggestuen i en forblæst djurslandsk

stationslandsby og samlet journalisten op i bilen.

Frank – eller Bonderøven, som DR2 har døbt

ham – har taget hul på sine barndomsminder.

Hovedparten af minderne involverer en have,

et værktøj eller en krop i udendørs arbejde.

- En rigtig have? Det var sådan en som min

mors eller min mosters i Sønderjylland. De havde

70 centimeter mellem kartoffelrækkerne, så der

væltede ukrudt op. Hele sommeren gik de og

hakkede, hakkede og hakkede med lugejernet.

Det var vist ikke altid en stor fest for dem at gå i

haven, men på den anden side var det også for

galt at lade noget gå til spilde, beretter Frank.

Trods fuldtidsarbejde holdt hele familien stædigt

fast i den selvforsyningsånd, der var en del

tekst: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: marTin Dam krisTEnsEn og soFiE amaliE klougarDT

af deres opdragelse – og den kultur, Frank voksede

op i. Så meget, at Frank kom til at hade jordbær

med fløde. For hele familien dyrkede dem.

- Nu kan jeg jo ikke få jordbær nok, og mit udgangspunkt

er også et helt andet. Jeg skal trives

med det, jeg laver. Og det gør jeg. Alt, hvad jeg

laver, har noget med selvforsyning at gøre, siger

han med lige dele glæde og stolthed i stemmen.

opdraget i selvforsyningsånden

Frank har nu bænket sig ved stuebordet på

Kastaniegården. Her når han kun at sidde et kort

øjeblik, før hans kone Theresa parkerer deres fire

måneder gamle datter Alma hos ham. Med Alma

i favnen udstråler Frank lidt ekstra af den store

begejstring for livet, han er brændt så pokkers

godt igennem med i programmerne på DR2.

Datteren spiller måske en større rolle for den

bundløse haveglæde, end man lige skulle tro. Det

kommer den kendte tv-vært selv tilbage til.

Franks beDste

havetip

pardans mellem løg og gulerødder

Frank har haft stort held med at plante løg

og gulerødder side om side. Det har store

økologiske fordele: løgene forvirrer nemlig

gulerodsfluen med deres kraftige duft, og

guleroden forstyrrer løgfluen. Samtidig

bruger planterne ikke hinandens gødning,

fordi guleroden henter sin næring dybt

nede, mens løget tager, hvad det skal

bruge, i jordens øverste lag. Frank anbefaler,

at plante tæt mellem rækkerne, så der

ikke kommer så meget ukrudt. Sørg også

for at høste fra en ende af – og husk at

dække hullerne til, evt. med kaffegrums.

Figentræ i toget

- Det er en stående joke blandt tv-folkene fra DR,

at jeg gik til have, da jeg var dreng. Jeg var

nemlig aktiv i 4H – en bondeforening for børn på

landet, hvor vi blev undervist og tegnede vores

egne haveplaner. Der kom også en konsulent

ud og så på mit havestykke to gange om året,

fortæller Frank om en af de utallige begivenheder,

der har hjulpet ham med at skubbe sig selv

ind på selvforsyningens hylde.

I folkeskolen fastholdt Frank og en af hans

venner den atypiske haveglæde godt hjulpet

af deres lærerinde i bl.a. biologi og sløjd.

- Det var altafgørende for, at vi ikke blev

slugt af strømmen og begyndte at spille håndbold

i stedet. For eksempel var vi på lejrtur til

Bornholm. Min ven og jeg købte figentræer, som

vi syntes, var helt fantastiske. Vi ville selvfølgelig

slæbe dem med hele vejen hjem i toget til

Jylland. Vores lærerinde bakkede os fuldt op i

forår 2011 / økologisk 7


Portræt af Bonderøven

det, og så sad vi der med træerne strittende ud

i togvognen, husker Frank, der i samme åndedræt

lige får nævnt, at han brugte en pæn del

af sin blå mandag i Botanisk Have i Århus for

at se på træer og planter, alt imens skolekammeraterne

var i Tivoli Friheden.

mødet med seymour

Helt afgørende var den 11-årige Franks opdagelse

af John Seymour’s ”Håndbog i selvforsyning”,

som han snublede over på skolebiblioteket.

- Tegningerne på omslaget tiltrak mig, og da

jeg åbnede Seymour’s bog, viste en hel verden

af nye muligheder sig foran mig. Det ti minutters

frikvarter viste sig hurtigt at være alt for kort,

så det var nødvendigt at låne den. Da der jo ikke

var andre, der bestilte bogen, blev det – som jeg

husker det – nogle meget lange lån.

Dengang var processer helt centrale for

8

mit kød

Er god smag til

spisEbordEt

Venlig hilsen

To af Frilands engagerede landmænd

økologisk / forår 2011

Frank. Så han læste Seymour lige som sine Anders

And-blade: Han kiggede på billederne og

konkluderede så bagefter historien ud fra dem.

- John Seymour har på alle måder været et

forbillede for mig. Hans evne til i alt, hvad han

skriver, at inddrage store perspektiver, egne

eventyr og humor, gør hans værk så forståeligt.

sæsontanken og the hungry gap

Selv om Frank i næsten ekstrem grad har båret

barndommens selvforsyningsånd med sig, så er

”spild” ikke en synd i hans have. Tværtom.

- Om sommeren bugner frugttræerne af overskud,

og så plukker vi det, vi kan bruge – og lader

resten falde ned. Jeg nyder æblernes forfald, og

at nogle fugle eller rådyr rydder op, siger Frank

og må lade Theresa overtage en utilfreds Alma

med en ble, der er langtfra stadig er ren.

- Vi kan også tillade os stor ødselhed om sommeren.

Vi har fx så mange tomater, at vi kan lave

en hel bradepande – kun med de allerbedste.

Til gengæld har vinteren det, Frank kalder the


hungry gap – i gamle dage det tidspunkt på vinteren,

hvor dyrene ude på landet begyndte at

spise af stråtagene på grund af fodermangel.

- Vi er ikke fundamentalister og køber da lidt

ekstra om vinteren, for eksempel er der havnet

øko-tomater fra supermarkedet i vores vindueskarm

derovre. Men afsavn er nu altså ingen skade

til. Glæden over, at det er forår lige om lidt. Den

forventningens glæde forsvinder med supermarkedet,

og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser

i Sydspanien.

planterne giver børn ballast

Sæsonforståelsen er ”hel central” for Frank og

Theresas husholdning, hvor ord som ”genbrug”,

”godt udbytte” og ”egne frø” er på mode.

- Jeg tror på, at det giver mine børn en stor

ballast at have set, hvor tingene kommer fra,

og at se deres forældre blive helt vilde, når de

spiser årets første jordbær af egen høst, siger

Frank med ekstra begejstring i stemmen.

Ved køkkenbordet har Theresa været ganske

fordybet i at bage en kage med vinterens sidste

hengemte gulerødder fra haven. Nu kigger hun

fra det åbne køkken hen mod Frank.

- Børnene fanger hurtigt det med haver. Det

er bare så magisk for os – og efterhånden også

for Johan - at et lille frø kan blive så stor en

plante i løbet af bare én sommer, siger Theresa.

Frank er helt enig. Han vender tilbage til den

rolle, som Alma og resten af familien har fået for

hans haveglæde.

- For mig er det bedste anker og den største

opmuntring til selvforsyning min familie. At kaste

sig ud i et sådan livsprojekt, uden at andre

end en selv fik glæde af det, ville være meningsløst.

At gøre det for dem giver mening.

Skee Ismejeri & Irma modtager Børsens Fødevarepris

Skee Ismejeri, som udelukkende producerer Fairtrade is, er

blevet hædret med Børsens Fødevarepris, der gives til produkter

af en særlig høj kvalitet.

Jerseyødeis i fem varianter; chokolade, hindbær, hyldeblomst,

jordbær og vanilje. 500 ml. I Irma fra kr. 35,-

Den Fairtrade-certicerede Vanilje is fra Skee Ismejeri blev et

af de ni produkter, der blev hædret med Børsens Fødevarepris

2010-11. Dommerne var imponerede over isens kvalitet og

det faktum, at den scorede højt på bæredygtighedsparametre

som Økologi og Fairtrade.

kastaniegården,

DjurslanD

Frank og Theresa tilstræber at være selvforsynende

– i hvert fald med frugt og grønt.

Den ca. 600 ha økologiske køkkenhave omkring

gården forsyner dem med kartofler,

grønkål og gulerødder mm. Fra drivhusene

flyder bl.a. tomater ind i husholdningen, når

sæsonen tillader det. Se mere på www.dr.dk/

bonderoeven. Frank Erichsens program er nu

flyttet fra DR2 til DR, hvor årets første episode

blev sendt onsdag 23. marts kl. 20. Det

kører otte uger i træk frem til midt i maj. De

næste otte udsendelser kommer i efteråret.

Dagbladet Børsen skriver:

”Den rene smag var også et afgørende element, da Skee Ismejeri

k diplom for sin tindrende, rene vanilleis. Den er helt og holdent

uden tilsætningsstoer, hvilket er uhyre sjældent. Isen indeholder

ganske enkelt kun økologisk mælk, øde og æg, samt Fairtradecerticeret

vanilje og rørsukker. ”

Skee Ismejeri har produceret is siden 1999 og er verdens

første isproducent, der udelukkende producerer Fairtrade is.

forår 2011 / økologisk 9


Ny bog i maj: ”Det enkle liv”

Bonderøvens bedste bønner

Frank Erichsen springer sidst i maj ud som forfatter, når ”Det enkle liv – skridt på vejen mod

selvforsyning” udkommer. Et af bogens kapitler handler om at dyrke bønner. Her får du

gode råd om tre bønnesorter, Frank har haft både smagsglæde og stort udbytte af at dyrke.

3

1

2

buskbønner

Den bønnetype, vi får mest ud af i vores køkkenhave. Buskbønner

er meget følsomme over for kulde. De kan derfor ikke sås udenfor,

før jorden er 12-14 grader varm, hvilket vil sige i sidste halvdel

af maj. Jeg sår næsten altid inde, men kender flere, der sår ude,

og som får fine resultater på bønner, der er sået så sent som

sidst i juni. Jeg planter/sår mine bønner i en rækkeafstand på ca.

50 cm og med 30 cm mellem planterne. Så skal du ikke luge mere

end et par gange, før planterne lukker af for lyset. I løbet af en

sæson kan du høste flere gange, før bønnerne bliver for store.

De må ikke få for store kerner. Høsten fra de cirka 30 buske får

enderne nipset af, hvorefter de blancheres og fryses. For så

at dukke op flere gange om ugen til vinterens aftensmåltider.

Hestebønner

En meget hårdfør bønnetype. Du kan anvende de friske skud, de

små bælge og frøene som både rå og tørret. Så dem ude, så snart

jorden er bare nogenlunde klar. Jeg har sået frø så tidligt som først

i marts, før den sidste frost var ovre. Hemmeligheden er at så frøet

dybt, helt ned til 15 cm kan fint gå. Jeg sår mine hestebønner med

en rækkeafstand på 30-40 cm og en afstand mellem planterne på

10-15 cm. Efterhånden som bønnerne vokser, skal der luges. Og så

skal de bindes op, da de ellers bukker under for blæst. Vi synes, at

de modne bønner er bedst og høster derfor først, når bælgene er

store. Derefter koger vi bønnerne og smutter frøet ud af dens skal.

Vi spiser dem med smør på eller stegt i olie med hvidløg.

stangbønner

Da vi ikke har været så gode til at få det store udbytte brugt, er det

ikke hvert år, at stangbønnerne finder vej til min have. Buskbønnerne

står nemlig i fuld bæring samtidig. Stangbønnen er en klatreplante,

som skal have noget at vokse op ad. Enten et enkelt skelet, som pil,

bambus eller andet træ. Et hegn, legehus eller snore fra tagudhænget

kan også bruges. Gør sig bedst ved at blive sået indenfor i marts/april.

Plant dem ud i maj med en rækkeafstand på 60-70 cm og en afstand

mellem planterne på ca. 25 cm. Efterhånden som bønnerne kommer

frem, skal du plukke dem. Bliver bønnerne for store, bliver de meget

træge og kan derfor lige så godt blive hængende, indtil du sidenhen

kan høste frøene inden i bælgene. Dem kan du så tørre og gemme.

Frank om sin FØrsTE bog

- Efterhånden har jeg afprøvet meget af det, der står

i John Seymour’s bog om selvforsyning. Derfor føler

jeg nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer

og endda afkræfte noget af det, Seymour har skrevet.

Min bog er også en konsekvens af et ønske om

at komme mere til bunds, end jeg kan på tv. For de

seere, der måske har fået en øjenåbner, har bogen

en række brugbare tips, som de kan bygge videre på.

10 økologisk / forår 2011

Altså blot nogle retningslinjer, der kan sætte dem i

gang. Bogen har seks kapitler: Et om at dyrke æbler,

et om bønner, et om drivhuse, et om gæs, et om økser

og et om hø. At alt om dyrehold, jordbrug og

håndværk endnu ikke er beskrevet, er et udtryk for,

at jeg ikke ønsker at skrive om noget, jeg endnu ikke

har nok erfaringer med. Bogen er da forhåbentlig

også ”blot” den første i en lang række af bøger.

redigeret AF: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: soFiE amaliE klougarT

1

3

Ifølge Frank Erichsen har bønner en fantastisk egenskab: Via en symbiose med nogle bakterier, er de i stand

til at binde luftens kvælstof. I en økologisk have kan bønner derfor berige din jord med næring udefra.

2


½ MØMS

½ MØMS på økologien. Det er

DISCOUNT på en ny måde. I KIWI minipris får du Danmarks største udvalg af økologiske varer til

discountpris. Og du sparer endda det halve af momsen på dem alle

sammen. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis

discount på en ny måde det, når du handler – så får du rabatten med det samme.

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

15591_220x280_halv_moms.indd 1 14/03/11 10.56


kicksTarT din køkken

Her er en overkommelig haveplan, hvor du højst skal

kigge til planterne en gang om ugen for at luge lidt, når

alt er anlagt. Den økologiske have har fire kvadratiske

bede på 125 x 125 cm samt et lille bed til krydderurter.

3 træffere

Milepæle – årets gang

12 økologisk / forår 2011

i

en økologisk

have

Hvert år roterer du afgrøderne fra bed til bed. Der skulle

gerne gå fire år mellem, at der står kål, kartofler, ærter og

bønner samme sted. Sådan en rotationsordning kaldes for

sædskifte. Det er med til at opbygge jorden samt at hjælpe

dig med at undgå skadedyr, sygdomme og jordtræthed.

Du bruger ingen sprøjtemidler. Får dine tomater utøj, så bekæmper

du det i stedet med rovmider, du fx kan købe via

nettet. En fuglekasse i et træ er også godt mod skadedyr.

Kunstgødning bruger du heller ikke. Ekstra næring til jorden

kommer fra naturlige kilder: En god kompostbunke,

gerne mikset med et par spande dyremøg. Dyrk også gerne

ikke-spiselige planter som fx rødkløver, der er god til at fiksere

næringsstoffer fra luften. Graves ned før blomstring.

februar/marts:

frøkatalogerne er udkommet. Tid

til at drømme. Begynd at forspire

– det er en fordel. læg fx kartofler

et lyst sted uden direkte

sol. vindueskarmens sol reserverer

du til små (spagnum-)potter med

frø fra fx gulerødder og porrer.

tekst: pETEr norDHolm anDErsEn illustrAtion: louisE pommEr lykkEgaarD

beD 1: Nye kartofler + rucola.

En tidlig kartoffelsort som

Hamlet eller Solist lægges i begyndelsen

af april. De bør dog

forspire indendøre, da det forkorter

væksttiden. Læg dem i

tre rækker med 38-50 cm mellem

rækkerne og mindst 25 cm

mellem knoldene. Dæk bedet

med plast, indtil planterne rører

ved den. Derefter fiberdug. Så

gerne rucola mellem rækkerne

i kampen mod ukrudtet. Efter

kartoflerne kan du så buskbønner

eller sene sommerblomster.

beD 4: Spidskål + sætteløg +

rødbeder. Fire spidskål udplantes

bagest i bedet i april. Lad de

nederste blade stå, når hovedet

høstes – så får du nye hoveder.

Foran kålene er der plads til fem

rækker med skiftevis løg og rødbeder.

Sættes også i april med

15-20 cm mellem rækkerne.

april/maj:

så-og plantetid! Giv gerne

jorden kompost m. hønsemøg,

nogle uger før du sår og

planter ud. det giver dine

planter ekstra næring.


have

beD 1

beD 4

beD 2

beD 3

Juli/august:

høsttid! i løbet af forsommeren har du

med jævne mellemrum luget, hyppet dine

kartofler og givet drivhuspeberne lidt

ekstra næring, fx brændenældeudtræk.

får dine kartofler skimmel, så fjern

toppene, så snart du får øje på den.

Pilene viser, at afgrøderne får

nyt bed hvert år. At rotere afgrøderne

kaldes sædskifte.

urtezonen

september/oktober:

forbered foråret. fyld fx kompostbeholderen med naturens

genbrugsmaterialer, så komposten bliver klar til

næste sæson. fyld den gerne på én gang. du må gerne

vende den 1-2 gange, da det genaktiverer en varmeproces,

hvor mange ukrudtsfrø dræbes. findel sejt eller

groft materiale med spade eller kompostkværn.

Haveplan over økologisk køkkenhave

beD 2: Spinat + porrer + gulerødder.

Spinat sås så tidligt som muligt

og høstes i løbet af maj. Først

i juni laver du skiftevis rækker

med udplantede porrer og såede

gulerødder. Du kan forspire porrer

i en bakke fra sidst i marts

eller købe udplantningsplanter.

Overdæk med fiberdug/bionet

mod duer og generende insekter.

beD 3: Ærter + salat. Længst

væk fra middagssolen sås en

dobbeltrække ærter på hegn

først i april. Foran er der plads

til tre rækker med forskellige

salatsorter, som er forspiret til

2-4 cm høje planter. Sæt gradvist

nye, små forspirede salatplanter,

efterhånden som du høster.

Når ærterne er høstet i juli,

kan du også udplante ny salat.

urtezonen med persille, dild

osv. får et lille bed for sig selv.

Du kan oftest se på frøpakkerne,

hvornår du evt. skal forspire, og

hvornår de kommende smagsforstærkere

skal i jorden.

læs mere på havelyst.Dk

Ideen til denne haveplan stammer fra

Peter Norris, der har sin egen havedagbog

på www.havelyst.dk. Opret

en gratis profil i 30 dage eller meld

dig ind i øko-haveforeningen Praktisk

Økologi, der står bag websiden. Søg

på ”Norris Intensiv”. Nede i kommentarerne

(15. februar 2011) har redaktør

Peter Nordholm Andersen fået Peter

Norris til at forenkle sit udspil, som

du ser frugten af her på siderne.

forår 2011 / økologisk 13


Havereportage fra Ølstykke tekst: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: annE FaigH ryDEll og pETEr norDHolm anDErsEn

Peters praktiske paradis

35 økologiske bede med alt

fra broccoli til ærter. Peter

Norris rådyrker sammen med

sin kone Lisbet råvarerne til

de helt store spiseoplevelser,

ikke mindst smagen af de

første kartofler.

Havepassionen blusser for alvor op, da Peter

Norris nævner sine forårskartofler. Hans store

veltrænede fingre samler sig nænsomt om usynlige

små knolde med sårbar skræl, mens han en

solrig junidag sidder på sin terrasse og øser af

sin store havelyst til vordende havefolk.

- Gør, hvad du kan for at få kartofler tidligt på

året. Efter en lang vinter er du sulten efter noget

nyt, siger han indtrængende.

Allerede midt i februar sætter lysten efter

friske knolde Peter Norris i gang med at forspire

kartofler indendørs. Omkring 1. april ryger de i

jorden med lidt møg omkring i et par af bedene.

Beskyttet af drivbænke af isolerende plast, som

holder på varmen og fremmer planternes vækst.

knolde, smør, salt - og intet andet

Cirka midt i maj griber Peter Norris greben og

graver længselsfuldt den første grønne top op

med knoldestørrelser fra valnød til hønseæg.

- Når de står kogte på spisebordet, bliver byttet

nøje afmålt mellem Lisbet og mig: ”Èn til dig.

Én til mig.” Vi spiser dem med skræl, smør og

lidt salt – intet andet. Og med stor andægtighed.

14 økologisk / forår 2011

Peter Norris virker som om, at han et kort øjeblik

sidder og smager intenst på forårets første kartoffelhøst.

Så kommer han til sig selv:

- For en havedyrker er det virkelig en spidsoplevelse.

1675 kvadratmeter havelyst

Kartoflerne er langtfra det eneste, haven byder

på. Den har et omfang, der viser stor havelyst.

Omkring parcelhuset har Peter og Lisbet

skabt Ølstykkes pragtstykke. Det er delt op i

hønsegård, frugt-, pryd- og nyttehave. En parcel

på 1675 m2 , der aldrig har set en giftsprøjte.

I nyttehavens 35 højbede står rækker af

saftspændte planter. Løg med sine himmelstræbende

toppe. Grøn og rød salat på række. Ærter

klar til at blive spist fra bælgen i bare tæer.

Mens den nuværende efterlønner og tidligere

børnepsykolog viser rundt, udpeger Peter Norris

de velsmagende venner i hans velvoksne spisekammer.

Den pegende negl med en jordrand,

som sikkert er frisk det meste af sommeren.

- De seneste 20 år har vi stort set ikke købt

grønt og frugt. Det giver mig stor livskvalitet at

Peter Norris har specialiseret

sig i at dyrke sin køkkenhave

intensivt - bl.a. ved at plante

løbende samt tæt i sine bede.

dyrke mine egne grøntsager. Det føles grundlæggende

meningsfuldt at producere sin egen mad,

både for mig personligt, og også i en større miljømæssig

sammenhæng, siger Peter Norris.

Første år gav 140 kilo gulerødder

Det første spadestik til haveglæde a la Norris

blev taget i 1983. Både Peter og Lisbet havde

ganske vist læst en del i ”Den selvforsynende

have” af John Seymour, men som bekendt er

der ofte et langt stykke fra teori til praksis.

- Vi havde stort set ingen haveerfaring, da vi

gik i gang med at grave bede. Og vi havde heller

ikke begreb om, hvad vi egentlig kunne lide at

spise, fortæller Peter Norris.

Måske tog antallet af frøposer lidt overhånd,

i hvert fald blev første års gulerodshøst på over

140 kilo. Selv om parret spiste og spiste for at

følge med, anede de til sidst ikke, hvad de skulle

gøre med så mange gulerødder.

- Lige siden har vi eksperimenteret med, hvad

vi kan lide. For eksempel kan vi ikke døje smagen

af aubergine, mens tomater smager skønt. Lige

præcis i dag har jeg plukket sommerens første


Et træ skygger for aftensolen

i familien Norris’

køkkenhave. Ifølge Peter

vil det være bedst for

udbyttet at fælde træet,

men Lisbet vil fortsat

gerne nyde synet af det.

bøftomat, som jeg glæder mig til at sætte tænderne

i aften, siger Peter Norris.

De kunne havne i en tomatsalat med hvidløg,

forårsløg og en dressing af olivenolie, balsamico

og basilikumpesto.

En overdådig spinathøst har også ført til, at

ægteparret i løbet af foråret 2010 har afprøvet

cirka 25 forskellige retter med spinat.

Peters spinat-favorit er bagte æg ”florentine”,

en ”herlig og hurtig frokostret”: Lav en rede af

smørdampet spinat i små portionsskåle. Slå et

æg ud i fordybningen, og kom et par skefulde

creme fraiche ovenpå. Krydr med salt, peber og

revet ost. Giv det 20 min. i ovnen ved 175 grader.

start med en lille have

Peter Norris bruger et avanceret system på sin

iPhone for at holde styr på bedene og de over 40

forskellige afgrøder, som dyrkes hvert år. Han

har også sin månedlige havekalender, hvor opgaver

lige fra at så forårsløg til at komme vinterdække

over gulerødderne sirligt er listet op.

Planlægningen fører til, at parcellens køkken

hele året har adgang til en stor vifte af afgrøder,

Fakta om Familiens have

Peter og Lisbet Norris deler et hus og grund på i alt

1672 m2 . Alt dyrkes økologisk. Haven er opdelt i en

prydhave tæt på huset, en køkkenhave på ca. 300

m2 i midten, og bagest et større areal med frugthave,

høns og bistader. Haven er lang og smal, ca.

20 x 80 meter. Huset ligger i den ene ende og i den

modsatte ende løber Værebro Å. Ud over havelysten

har parret også fundet tid til at få fem børn, der alle

er flyttet hjemmefra. Peter Norris har også været

aktiv i Landsforeningen Praktisk Økologi, der arbejder

for at fremme økologisk dyrkning og levevis.

fordi høsten er delt op i faser. Fx har Peter tre

bede med ærter, en tidlig forspiret sort, som

plantes i jorden samtidig med, at resten af

bedet tilsås. Derudover sår han to andre bede

med senere sorter med en måneds mellemrum.

Så er der høst fra sidst i juni til september.

Kompliceret? Ja, og Peter afviser også, at så

stor en haveplan er noget for en begynder.

- Start med et lille areal, som du inddeler i

fire bede, så du får styr på sædskiftet – så kan

du altid bygge videre, siger Peter Norris, der

har udtænkt haveplanen på side 12-13.

grej-tip fra peters have:

brug bionet

Peter Norris dækker nogle af sine

bede af med bionet. Porrerne

beskyttes mod porremøl. Gulerødderne

mod gulerodslarverne. Og

kålene mod kålsommerfuglens

larver. – Det er 100 procent effektivt,

og du kommer problemerne

med skadedyr til livs. Men husk,

at nettet skal dække helt, så ingen

åbninger inviterer eksempelvis en

sommerfugl ind, siger Peter.

Salat er en af de afgrøder, Peter og Lisbet er glade

for. Husets fordør sender et klart signal om, at her

bor folk, der i det hele taget er glade for haver.

Hans vigtigste tip er dog at tage udgangspunkt i

det grønt, du og familien bedst kan lide – og det

må gerne være nye kartofler, grønne bønner, salat

og ærter, som er dyre at købe.

Igen kommer Peter ind på sin kæphest.

- Afgrøderne smager i øvrigt overraskende

meget bedre, når de er helt friske, konstaterer

han og kommer i tanke om en begivenhed.

- Vi havde nogle bekendte til aftensmad,

som er vant til supermarkedets blomkål. Da de

smagte dem fra vores have, kunne de ikke tro

deres egne smagsløg.

forår 2011 / økologisk 15


Havereportage fra Odense

iben giver planterne

et økologisk liv

Blomster, salater, urter,

vilde dyr og ikke mindst

Iben Vorgaard får masser

af økologisk næring i en

lille kolonihave, der giver

hende stor livskvalitet.

Solen stråler ned fra en koboltblå sommerhimmel

på 400 m2 kolonihave, der putter sig imellem

dannebrogsflag og veltrimmede hække.

Sollyset blander sig med et velduftende væld

af højbede, farvestrålende blomster, en mindre

køkkenhave og et drivhus.

En grøn oase dyrket på økologi og lyst, fortæller

Iben Vorgaard, mens hun viser rundt i haven,

hvor hun bor med sin mand om sommeren.

- Haven er et helle. Da vi købte den for ti år

siden, havde jeg aldrig arbejdet med haver før.

Men jeg opdagede, at det er afstressende for

mig. Det er svært at beskrive, men jeg oplever

det som meditativt at ordne mine bede, at så,

luge og følge planternes vækst. Det manuelle

arbejde giver mig ro i sindet. En aften kan jeg

også stå og lave mad i det lille køkken. Hmm. Så

mangler jeg lige nogle friske krydderurter, og så

kan jeg bare gå ud og hente dem. Det kan virkelig

give mig en lykkefølelse, fortæller Iben.

Deler sin kål med sommerfuglene

I samme afslappede ånd praktiserer Iben en ud-

16 økologisk / forår 2011

tekst: annE FaigH ryDEll / pETEr norDHolm anDErsEn Foto: pETEr norDHolm anDErsEn

videt form for dyrevelfærd. Eksempelvis hænger

der et sommerfuglehus på husgavlen, der skal

lokke de små, flaksende væsener til. Dog er hendes

spidskål samtidig slået fejl denne sæson. Det

mislykkedes nemlig at bekæmpe sommerfuglenes

larver, der i bogstaveligste forstand havde

bidt sig fast i kålen.

- Jeg tager ikke sommerfuglehuset ned af

den grund. Der skal være plads til sommerfugle

i min have, for der bliver færre og færre af dem

i naturen. Det gør mig glad at dyrke haven på

naturens præmisser, og så er udbyttet fra haven

sekundært. Jeg må dog indrømme, at jeg blev

ærgerlig over, at det mislykkedes med kålene,

men så handler det om at tænke nyt og finde

frem til en bæredygtig løsning, siger Iben.

Som en mulighed nævner hun et meget fintmasket

bionet, der spændes ud over bedet og

kan holde insekterne væk på en naturlig måde.

Dræbersnegle var dråben

Iben har dog en grænse for, hvilke dyr, der er velkomne.

En sæson var den fynske haveforening

Arbejdet i haven løfter Iben Vorgaard ind i en

meditativ stemning, hvor hun kobler helt af.

slemt plaget af de slimede dræbersnegle.

- Vi var virkelig hårdt angrebet, og jeg kunne

ikke undgå at træde på dem hele tiden. Det er

slet ikke rart med bare tæer. Dengang var jeg

meget fristet til at bruge et sneglemiddel eller

andre skrappe sager – men jeg har læst på Naturstyrelsens

hjemmeside, at kemiske bekæmpelsesmidler

kan gå ud over andre snegle. Jeg

kan også forestille mig, at det kunne gøre skade

på de mange pindsvin og fugle, der kommer i

haven. Så den slags bruger jeg ikke af princip,

understreger Iben.

I stedet samler hun hver enkelt dræbersnegl

op i en spand og hælder kogende vand på dem.

- Så dør de hurtigt og forholdsvist smertefrit.

Derefter graver jeg dem ned, fordi lugten af

døde snegle kan tiltrække nye.

Problemet med dræbersneglene er dog til

dels gået i sig selv igen, i hvert fald i og omkring

Ibens haveforening.

- Og det siger mig, at naturen på en forunderlig

måde ofte finder en metode at regulere sig

selv på, filosoferer Iben.


Sneglehegnet omkring

salatbedet har stået distancen

i Ibens have. Det

holder nemlig sneglene

og deres slimede spor

væk fra den lækre salat.

Finder naturlig balance

Ibens nøglemission er netop at finde en balance,

hvor dyr, mennesker og dyrkede planter kan trives

side om side. I drivhuset nyder hun lyden af

tudser og kvækkende frøer, der har slået sig ned.

Hun sørger for, at de altid har adgang til vand i

bunden af drivhuset, til gengæld hjælper de med

at æde insekter. Alligevel er der nu gået spindemider

i nogle af hendes planter. For at løse den

udfordring på en naturnær måde, har hun bestilt

nogle rovmider, der kan rette op på ubalancen.

De naturlige virkemidlers kunst dyrkes også

andre steder i haven. I skyggen bag kolonihavehuset

står en beholder med en tyktflydende væske

af vand og brændenælder, Iben har plukket

i et moseområde ”fri for bilos og sprøjtegifte”.

Væsken er et alternativt supplement til hendes

krukker og særligt næringskrævende planter,

som fx de grønne pebre i drivhuset.

- Jeg blander først én del gødning med ti dele

vand, inden jeg vander, og det virker faktisk godt.

Det er et tip, jeg har fået via foreningen Praktisk

Økologi, som jeg er medlem af. På deres hjem-

oDense

ibens have i roerskov haveforening

Det meste af sommeren bor Iben Vorgaard med sin

mand i kolonihavehuset på ca. 35 m2 . Det er ulovligt

at bruge sprøjtemidler i haveforeningen, der ligger

oven på arealer, der forsyner Odense med vand.

Deres have på i alt 400 m2 ligger tæt på et moseområde,

så Iben har ofte besøg af fasaner, pindsvin

og egern. Hun fodrer også et væld af fugle og synes,

at det er fantastisk, at der kan være sådan et dyreliv

med Odense lige om hjørnet.

mesider oekologi.dk og havelyst.dk har jeg ofte

fundet gode råd og tips, siger hun.

ikke alt er født økologisk

Nethandel har været en stor åbenbaring for

Iben, der er begyndt at købe økologiske frø på

websider som solsikken.dk, fuglebjerggaard.dk

samt urtegartneriet.dk. Alligevel har det ikke

været muligt at skaffe alle frø og planter økologisk.

Eksempelvis er Ibens stauder, der dominerer

store dele af haven, født konventionelle.

- Haven er et blomstrende åndehul, og derfor

vil jeg ikke undvære mine mange blomster,

grej-tip fra ibens have:

byg et sneglehegn

Omkring Ibens salatbed vogter et omtrent 15

cm høj hegn af galvaniseret stål. Hegnet har

hindret dræbersnegle i at sætte deres slimede

spor på salaterne, som dermed bliver uspiselige.

Hegnet er købt via www.nytognyttigt.dk.

Her er set en startpakke med 10 meter hegn

inklusive hjørner til 699 kr. Oven i prisen

kommer eventuel forsendelse.

Det er ikke lykkes Iben at finde økologiske varianter

af alle hendes frø og blomster som denne akeleje.

Hun garanterer dog, at alle hendes planter får en

økologisk tilværelse i haven, hvor insekter og

sommerfugle også har et frirum.

som bier og insekter får til at summe af liv.

Til gengæld har hun beriget jorden med økologisk

hønsegødning for at tilføre sine planter

og blomster ekstra næring.

Iben smiler.

- På den måde giver jeg blomsterne

et økologisk liv.

Siden magasinet Økologisk besøgte Iben i juni 2010

er haven udvalgt til at være en af de flotteste i den

fynske hovedstad – den har nemlig fået kolonihaveprisen

Odense Bys Ærespræmie 2010.

forår 2011 / økologisk 17


Havereportage fra Odense

18 økologisk / forår 2011

Jeg kan bruge lang tid på

at sidde og se på biernes

færd fra blomst til blomst.

De kan have imponerende

nektar- og pollenmængder

på deres ben og bagkrop.

Jeg tænker ofte, at det er

utroligt, at de stadig kan

flyve. Jeg er jo i det hele

taget betaget af bier.

- iBen vorgaard

En humlebi summer i én af Ibens

farvestrålende buske. Et væld

af røde, tragtlignende blomster

lyser op på det, der enten er en

rødklokke- eller dronningebusk.

Iben er lidt usikker, da busken

stod i kolonihaven, da hun og

manden overtog den.


- et naturligt valg


Guide: Kom i gang med økologien

dyrk den gode sMag På altanen

Du behøver ikke store arealer for at få glæde af friske krydderurter

og grøntsager. Nogle krukker på en solrig altan er nok til at

forsyne dig med tomater, chili, salater og radiser. Her er tips til

altan, bøger og websteder, der kan udvide din øko-horisont.

sTarT cHili inDE

Chiliplanten kræver varme og lys. Derfor er det en god

ide at starte den indenfor i en såbakke. Den skal helst

have 24-26 grader for at spire, så du kan fx sætte den

i vindueskarmen over radiatoren eller et andet varmt

sted. Når planten har vokset sig stor, plantes den over i

en 5-10 liters spand eller krukke, som kan sættes på altanen.

Den skal mindst have 16-17 grader for at vokse, men

tager ikke skade af, at temperaturen falder yderligere i

en kortere periode. Tag den gerne ind om natten.

bliV klogErE på nETTET

www.solsikkEn.Dk og www.urTEgarTnEriET.Dk er eksempler på netbutikker med et bredt udvalg af økologiske frø inden for grøntsager, krydderurter og

blomster. På www.oEkologi.Dk, webside for Landsforeningen Praktisk Økologi, finder du en stor linksamling om havebrug. I kalenderen kan du se, hvornår

der afholdes fx økologiske havekurser. Foreningen driver også www.HaVElysT.Dk. Den Økologiske Have i Odder åbner havelågerne til påske: På www.EcogarDEn.Dk

kan du følge med i besøgshavens arrangementer. Fx er der plantebyttedag 30. april, hvor du kan gøre en god handel med stauder, urter og buske.

20 økologisk / forår 2011

FriskE urTEr på alTanEn

Krydderurter som timian, purløg, oregano, basilikum

og rosmarin er nemme at holde og kan

klare sig på en solrig altan, så snart risikoen for

frost er drevet over. Kom dræn som lecanødder

eller potteskår i bunden af potten eller altankassen.

Planterne kan drukne, hvis du ikke dræner

potter eller altankasser, fordi overskydende

vand ikke kan løbe fra. Klip gerne blomsterne af

urterne - det hjælper planten med at trives.

planT om - uDEn aT planTEn opDagEr DET

En spagnum- eller en såkaldt Jiffypotte kan

give dine planter en god start. Potten er 100

procent nedbrydelig, og rødderne kan vokse ud

gennem pottevæggen. Det vil sige, at du kan

plante hele potten ud, fx i en spand eller krukke

på altanen. Derved undgår du at slå planten

ud af potten og give den et omplantningschok.

God til større frø som agurk, tomat og græskar.

Set på www.solsikken.dk under Tilbehør.

3

tekst: louisE nyVang

goDE bØgEr om

Øko-HaVEr:

”DET ØkologiskE DriVHus”

aF lars lunD (2008).

Få tips til at vælge den rigtige type

drivhus, også til altanen og den lille

grund, når du vil dyrke økologiske

grøntsager. Gyldendal, 137 s., vejl.

pris: 299 kr.

”DEn nyE komplETTE HånDbog

i sElVForsyning” aF JoHn

sEymour (2010).

Den klassiske bog, der første gang

blev udgivet i Danmark i 1980, er lidt

af en bibel for mange havefolk. Den

er skrevet af en legende inden for

selvforsyning og bl.a. anbefalet af

Bonderøven. Gyldendal, 307 s., vejl.

pris: 299,95 kr.

”isabEllas sTorE bog om

kØkkEnHaVEn” (2011).

Få tips til planlægning af en smuk og

anvendelig køkkenhave, og lær mere

om både planter, økologi og have-

arbejdets udfordringer og triumfer.

Politiken, 252 s., vejl. pris: 300 kr.

OBS!

www.bogprisEr.Dk Har buD på, HVor Du FinDEr bØgEr billigsT

muligT. Fx Er sEymour’s bog sET Til 239,96 kr. inkl. lEVEring.


smike.dk

De fl este hudplejemærker

roser sig selv.

Vi lader andre om det.

Der er hele tre uvildige mærker der siger god for Derma Eco: Svanemærket,

Astma-Allergi Danmarks mærke og det økologiske Ecocert mærke. Hvor meget

det kræver at få disse 3 mærker kan du læse mere om på www.derma.dk

FOR FREMTIDENS SKYLD

forår 2011 / økologisk 21


Baggrund: Sprøjtegift i haverne

havefolkets sPrøjtegifte

TruEr DrikkEVanDET

22

økologisk / forår 2011

Danskerne brugte i 2009 næsten 75 tons pesticider i

deres haver. Stofferne siver nemmere ned til grundvandet

fra blandt andet flise- og grusarealer. Sprøjtegiftene

forurener derfor nemmere grundvandet, end når en

landmand bruger dem på sin mark. Alligevel vil miljøministeren

stadig ikke forbyde havefolkets giftforbrug.

Endelig. Forår. Planter og ukrudt spirer frem.

Også i indkørslen og på flisegangen, hvor hver

tredje haveejer tyr til pesticider for at smide de

ubudne gæster på porten. Det viser i hvert fald

en undersøgelse fra 2009 i syv kommuner på

Københavns Vestegn.

Tal fra Miljøstyrelsen viser også, at havefolket

samme år købte i alt 74,2 tons pesticider. Dermed

faldt forbruget lidt i forhold til 2008, men

efter flere års stigning. Og selv om havefolket

kun står for to procent af det samlede pesticidforbrug,

så kan netop deres forbrug vise sig at

have ekstra store konsekvenser.

Direkte ned i grundvandet

Flere eksperter, Økologisk har talt med, har

samme vurdering: Der kan være stor risiko for at

forurene grundvandet, når fru Hansen sprøjter

med pesticider på sin terrasse og i indkørslen.

En af eksperterne er seniorforsker Walter

Brüsch fra GEUS, der forsker og rådgiver i geovidenskabelige

spørgsmål.

– Selv om landbruget står for 98 procent af

pesticidforbruget, så finder vi lige så ofte pesticider

i grundvandet under byerne – ofte endda

i højere koncentrationer. Vores resultater tyder

på, at især brug på flise- eller grusbelagte indkørsler

og terrasser kan være problematisk. Her

siver giftstofferne lettere ned i grundvandet,

fordi der mangler en rodzone, som stofferne kan

binde sig til, forklarer Walter Brüsch.


GlyphosaT i

GrundvandeT

En rapport fra GEUS viste i januar, at der

i ni ud af 635 prøver var fund af pesticidet

glyphosat i grundvandet. Vel at

mærke i mængder over den tilladte

grænseværdi. Glyphosat er det aktive

stof i bl.a. sprøjtegiften Roundup.

unødig risiko at tage

Også hos Danmarks Tekniske Universitet er man

bekymret over h avefolkets forbrug af pesticider.

– Der er en øget risiko for at forurene grundvandet,

hvis man doserer forkert og bruger midlerne

på grus eller fliser, hvor der er hurtigere

nedsivning til dybere lag i jorden, siger Hans

Jørgen Albrechtsen, forsker ved DTU Miljø.

Han mener, at der slet ikke er behov for at

bruge pesticider i private haver.

– Når der oven i købet er risiko for at forurene

grundvandet, så skal man gøre sig nogle grundige

overvejelser, inden man finder giften frem. Det

mest fornuftige ville være at begrænse det mest

muligt, lyder det fra Hans Jørgen Albrechtsen.

Han påpeger dog, at forureningen af grundvandet

under byerne også skyldes det offentliges

brug af pesticider. Det er dog faldet fra 28,8

tons aktivt stof i 1995 til 5,1 tons i 2006, hvor

seneste opgørelse blev lavet. Altså mindre end

en sjettedel af, hvad havefolket brugte i 2009.

Tjekker ikke på fliser

Undersøgelserne fra GEUS har fået Miljøstyrelsen

til at reagere. Dog er ukrudtsmidler som for

eksempel Roundup - der er fundet rester af i

grundvandet - stadig tilladt til privat brug.

Miljøstyrelsen risikovurderer hvert enkelt

pesticid ud fra bestemte retningslinjer og ud fra

undersøgelser, som virksomhederne indsender.

– Vi har også et varslingssystem, der tester

pesticiderne på landbrugsjord, men dog ikke på

eksempelvis fliser og grusbelægninger, forklarer

biolog Steen Marcher fra Miljøstyrelsen.

Ifølge styrelsens retningslinjer er der overordnet

set ikke risiko for forurening af grundvandet

fra de bebyggede områder. Og når man

hidtil ikke har lavet risikovurderinger her, så er

begrundelsen, at områderne typisk er for små.

– Der kan være et problem, men vi har ikke set

tilstrækkelig dokumentation for, at grundvandet

er mere sårbart under bebyggelse. På baggrund

af GEUS’s udtalelser har vi dog sat gang i nye

undersøgelser. De skal belyse risikoen for nedsivning

af pesticider og fastlægge årsagen til fund

af glyphosat i grundvandet. Vi griber ind, hvis

bestemte anvendelser skulle vise sig at udgøre

et problem for grundvandet, siger Steen Marcher.

Forbyd private at sprøjte

Behovet for nye undersøgelser undrer sekretariatsleder

hos Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Han har i flere år argumenteret for et forbud

mod havefolkets pesticidforbrug.

– Der er fri passage for pesticider ved brug

på grus og fliser. Det er der ikke nogen tvivl om.

Derfor er der større grund til være opmærksom

på de privates forbrug, siger Christian Ege.

Han mener, at også haveejerne skal bidrage

til, at vi har et rent miljø, men at det ”selvfølgelig

ikke må skygge for de 98 procent af pesticidforbruget,

som kommer fra landbruget”.

Det synspunkt deler Carl-Emil Larsen, direktør

i Danva, interesseorganisationen for alle, der

arbejder professionelt med vand og spildevand.

– Vi så også gerne et forbud. Selvom der står

på etiketten, hvordan stoffet skal blandes og

doseres, så er der stor risiko for, at private haveejere

tænker: Lidt er godt, meget er meget godt.

Og dermed udleder langt flere gifte, end det er

nødvendigt, siger Carl-Emil Larsen.

miljøministeren vil ikke lave forbud endnu

Det rokker dog ikke ved holdningen hos miljø-

tekst: louisE nyVang

minister Karen Ellemann (V). Hun vil endnu ikke

lave et forbud mod et eneste af stofferne.

– Jeg har noteret mig, at Christian Ege mener,

at det bør forbydes lige her og nu. Den kritik er

jeg lydhør overfor, men min tilgang til forbud

er, at jeg først skal have dokumentationen fuldstændig

i orden. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen

lave en samlet undersøgelse, forklarer

Karen Ellemann over for Økologisk.

Hun oplyser, at Miljøstyrelsen rent faktisk skal

se nærmere på haveejeres brug af glyphosat,

som er aktivstoffet i blandt andet Roundup.

– Der kan være en bekymring over de fund,

som er under byerne. Det har jeg også noteret

mig. I den samlede undersøgelse, som Miljøstyrelsen

foretager, er hensigten også at få viden

om haveejernes brug på blandt andet indkørsler

og på terrasser, siger Karen Ellemann.

Hun nævner også, at Miljøministeriet i løbet

af foråret laver en informationskampagne, der

skal vise havefolket nogle grønne alternativer

til sprøjtemidler som Roundup.

Ege: Forbud er muligt via Eu

Det får dog ikke Christian Ege fra Det Økologiske

Råd til at læne sig tilfreds tilbage i stolen.

– Vi vil fortsætte med at presse på, så kommunerne

kan få lov til at forbyde pesticider til

privat brug. Sidste år påstod regeringen, at det

var EU-stridigt, når en kommune ville forbyde

pesticider i private haver. Det er dog muligt at

gøre på måder, som EU vil acceptere. For eksempel

ved at kræve en uddannelse som betingelse

for at måtte sprøjte.

MilJøsTyrelsen advarer Mod pesTicider

• ”Pesticider er giftstoffer og skal bruges med omtanke, for erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af sprøjtemidlerne

havner i grundvandet. Så – hvorfor bruge sprøjtemidler i haven, når du kan bekæmpe ukrudt

og skadedyr effektivt med naturens egne midler.”

• ”Alle pesticider skal godkendes i Miljøstyrelsen, inden de må bruges i Danmark. Det sker kun, hvis der

ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø, når midlet anvendes. Det kan dog ikke fuldstændig

udelukkes at sprøjtemidler på lang sigt kan have en effekt på miljøet, man i dag ikke kender til bunds.”

Kilde: www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/Pesticidfri_have (5. marts 2011)

forår 2011 / økologisk 23


Nyt & noter

Morgenmad på dørtrinnet

Aarstiderne kan fremover bringe din morgenmad til døren. Kassen

indeholder mejeriprodukter, brød, frugt og bl.a. firkornsmysli,

fransk æblejuice, biodynamisk minimælk og maltrugbrød fra Emmerys.

Du får også opskrifter med i kassen, der har et indhold,

som passer til 2 personer i en uges tid. Eller til 3-4 dage for en

familie på 4 personer. 295 kr. Se www.aarstiderne.com.

kartofler, grønne babyer og madspild

Politikens Forlag udgiver i april

Kille Ennas ”Kartofler på bordet”

med 80 lækre opskrifter med kartofler,

168 s., 250 kr. Samme forlag

står bag ”Kræs – førstehjælp til

familier med kræsne børn”, hvori

Lone Spliid og Pernille Skjødt uddeler

tips, tricks og 50 nemme

24 økologisk / forår 2011

opskrifter, 152 s., 200 kr. Lindhardt

og Ringhof har også en ny udgivelse,

der papiret lyder spændende:

I ”Vild med hverdagen” præsenterer

Louisa Lorang 70 lette og

lækre hverdagsretter, der kan

laves i en fart, 160 s., 250 kr. Endelig

er også Gyldendal aktuel

kemikAlier

går i Arv

med ”Stop Spild Af Mad – en kogebog

med mere”. Den har gode råd

om at undgå madspild, og hvordan

du dermed kan hjælpe til med at

skåne miljøet, 191 s., 299 kroner.

Apropos spild: Du finder ofte

bøgerne billigere end den vejl.

pris via www.bogpriser.dk.

PLEJ HÅRET

med avocado

Ny svanemærket hårplejeserie fra

Zenz Organic Hair med naturlige

ingredienser som økologisk, koldpresset

avocadoolie og aloe vera,

som ifølge producenten giver et

sundt hår. Det kan du købe dig til

hos alle Zenz frisørsaloner og via

zenz.dk. Men det er ikke gratis:

Vejl. priser fra 198 kr. Find nærmeste

salon på zenzorganic.com.

De forureningsstoffer som en kvinde Philippe Grandjean var forskningsleder

optager gennem hele livet - altså ikke på projektet og er professor i miljø-

blot under graviditeten - vil overføres medicin ved Syddansk Universitet.

til et foster, når hun bliver gravid. Det - Ophobningen af forurening kan

viser ny dansk forskning, hvor man har en kvinde faktisk kun komme af med

indsamlet prøver fra 100 nyfødte og ved at blive gravid. Og det er meget

deres mødre. Forskerne sporede hele uheldigt, da fosteret er særligt sårbart

87 kemikalier i kvinderne og deres for skadelige påvirkninger under den

børn – blandt andet pesticidrester. tidlige udvikling, påpeger forskeren.


Forhandles i helsekostbutikker

Tema om amaranth

“Inkaernes vidunderkorn”

nye lækre amaranthprodukter

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nye produkter og lækre opskrifter, tilmeld dig på

www.helios.dk


Test: Pølser til grillen

oksekrydderpølse fra

hanegal

Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for pakke

med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.

26 økologisk / forår 2011

Økologisk

tester

Økologisk har blindtestet seks forskellige økologiske grillpølser. Niveauet er højt, lyder

smagsdommen fra vores smagsdommere, der begge er bidt af en gal pølse. De var

især vilde med pølserne med urter. Hver pølse kunne få op til seks Ø-mærker.

SPEGEPØLSE-SMAG

claus: Den ser meget mørk ud, men det kan

også betyde, at den er meget kødfuld. Uha,

den er overdænget af hvidløg og noget

stærkt chili-lignede krydderi. Smagen

er sådan lidt spegepølse-agtig.

Jens: Den ser meget tør ud. Kunne godt

virke som en pølse, der smuldrer. Den smager

også lige så tør, som den ser ud. Det

kan dog skyldes, at der er meget kød i, og

det er positivt. Skindet virker sejt, og jeg

bryder mig ikke så meget om smagen, som

er meget domineret af hvidløg. Den er lidt

kedelig, men der er ikke en finger at sætte

på kødet, og den mætter garanteret.

Dom: fra begge smagsdommere

holder en høj standard

grillpølse med spinat og

broccoli fra defco

Fås i Føtex og Bilka til 39,95 kr. for pakke med 400 gram.

Kilopris: 99,88 kr.

GUF TIL GRILLEN

claus: Flot farve, dejlig mørk i det, hvor det

grønne (fra spinat/broccoli, red.) giver spil.

Smagen er meget nuanceret. Man kan virkelig

smage råvarerne. Det er også en meget

mager pølser, og det giver plus i min bog.

En lækker pølse at grille en sommeraften.

Jens: Den ser spændende og lækker ud. Det

ser ud som om, at der er masser af urter i,

og det smager også sådan. Jeg elsker den

her smag, det fungerer rigtig godt, og der er

heller ikke meget fedt i den. Eftersmagen er

dog noget syrlig – hen ad eddike. Det trækker

lidt ned for mig.

Dom: / (Claus/Jens)

fjerkræspølse med ramsløg

fra hanegal

Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for

pakke med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.

VELLYKKET VOKSENPØLSE

claus: Har en fin brun farve, og igen skinner

det grønne (ramsløg, red.) igennem.

Det får den til at se spændende ud. God

tykkelse. Umiddelbart måske en anelse

for pebret, men det skaber samtidig en

god eftersmag. Tilpas saltet. Dejlig saftig.

Jens: En god voksenpølse, sådan en rigtig

lækker allround-pølse. Den har en eftersmag

af krydderier på en meget behagelig

måde. Det er næsten sådan, at urterne

skygger for kødsmagen, men det gør ikke

så meget. Jeg tror, at den er lavet på fjerkræ,

og det er altså ikke nemt at lave en

god kylligepølse.

Dom: fra begge

smagsdommere


Vores smagsdommere

claus christensen er uddannet

i ernæring og indtil videre

Danmarks eneste økologiske

pølsemand. Vognen holder

lige ved Rundetårn i det indre

København. Claus’ favoritpølse

til grillen er en sønderjysk

ringriderpølse med masser

af stærk sennep til. Læs

mere om hans øko-pølsevogn

i Økologisk nr. 11, s. 14-17. Det

finder du i magasinarkivet

på www.okologi.dk/okologisk.

Jens slagter er manden

bag Slagteren på Kultorvet i

København, som kun sælger

økologisk kød, samt restauranten

Kultorvet No. 5. Hans

egen yndlingspølse til grillen

er lavet af lam, okse og

tomat, som han spiser med

groft brød til. Pølsen er fra

egen produktion, og du kan

købe den i Jens’ butik. Tjek

www.kultorvet.dk.

Middagspølse på svin og okse

fra friland

Fås i Irma til 39,95 kr. for pakke med 360 gram.

Kilopris: 110,97 kr.

LIGE TIL UNGERNE

claus: Får en flot brun farve på grillen, som er

lidt mørkere end en klassi sk pølse. Virker som

en kvalitetsvare, men den er lidt for gummi-

agtig i knækket og smager overraskende tørt.

Jens: Jeg synes, at den er for tynd, men den er

lige til ungerne - en skidegod børnepølse. Den

har en behagelig røgsmag, og den overrasker

faktisk meget positivt. Kødet er meget finthakket,

men der er faktisk bid i. Den bliver ikke for

svampet.

Dom: / (Claus/Jens)

-

tekst: annE FaigH ryDEll Foto: pETEr norDHolm anDErsEn

oksekødspølse m. ramsløg fra aalbæk specialiteter

Fås i Føtex til 45 kr. for pakke med 400 gram. Kilopris: 112,50 kr.

KVALITETSPØLSE MED SPRØDT SKIND

claus: Ser god ud, når den ligger på grillen. Det grønne (ramsløg, red.) giver ligesom

et andet spil, og den smager virkelig lækkert. En kedelig pølse er fuld af

salt, og det er den her ikke. Den har også en god, appetitvækkende duft.

Jens: God og fyldig smag. Man kan smage, at det er kvalitetskød, og at den ikke

er fyldt med mel og vand. Løgsmagen fungerer også godt, ligesom i stort set alle

pølser. Skindet er dejligt sprødt, og konsistensen er saftig uden at være vandet.

Dom: fra begge smagsdommere

frankfurter fra aalbæk specialiteter

Fås i Føtex til 45 kr. for pakke med 400 gram. kilopris: 112,50 kr.

FRANKFURTER MED KLASSE

claus: Den smager rigtig godt. Jeg vil gætte på, at den er lavet

med en blanding af okse og svin. Konsistensen er også tilpas,

ikke for fin og slet ikke sej. Jeg er meget positiv – og da særligt

over, at den er så sprød i skindet.

Jens: Den ligner en rigtig, traditionel frankfurter, og den smager

rigtig fint røget. En traditionel pølsevognspølse med klasse.

Den er slet ikke tør, hvilket også har noget at gøre med dens

tykkelse. Tykke pølser har let ved at bevare saften.

Dom: / (Claus/Jens)

forår 2011 / økologisk 27


Test: Pølser til grillen

FoTo: siF mEinkE

Rene RåvaReR · Ren foRnøjelse

28 økologisk / forår 2011

3 skArPe

Til claus cHrisTEnsEn

HVilkEn pØlsE Fra TEsTEn oVErraskEDE Dig mEsT?

Kvaliteten er overraskende god i næsten alle de produkter, vi har prøvesmagt. Det

har ellers knebet for industrien at lave noget håndværksmæsssigt godt. Pølserne

med ramsløg og urter er jeg særligt positiv stemt overfor. Når der findes pølser som

dem, vi har smagt i dag, er der slet ingen grund til at købe ikke-økologiske pølser.

THIse vesTeRHavsosT

en berømthed

1

Hvis du ikke allerede har smagt og oplevet den premierede

Vesterhavsost fra Thise Mejeri, er det vist din egen skyld.

Osten har gået sin sejrsgang over hele landet og bliver

nydt hele døgnet. Fra det hastige morgenbord

over frokosten til døgnets allersidste bid eller

som afslutning på gourmetmiddagen.


2 HVaD Er bEDsT aT sErVErE 3

HVorFor Er Økologi VigTigT For Dig som

sammEn mED grillpØlsEr?

pØlsEmanD?

Der er så mange lækre råvarer om

sommeren, så kast dig ud i at lave

salater med nye danske grøntsager

og bær, fx spidskål med hindbær. Min

yndlingsopskrift er en let og lækker

kartoffelsalat, som jeg har hugget fra

Tina Scheftelowitz og hendes kogebog

”Kaffeslabberas”. Du skal bruge

1 kilo nyopgravede kartofler, som du

koger møre. Rist så 2 spsk. sesamfrø,

indtil de er let gyldne. Dernæst snitter

du et bundt forårsløg, presser et

fed hvidløg og hakker ca. 125 gram

Kalamata-oliven. Til sidst laver du

en dressing af reven skal fra en økocitron,

2 spsk. citronsaft, 2 spsk.

olivenolie samt havsalt og peber. Det

hele blendes sammen i en skål. Og

så er der mums til fire personer.

Det er sund fornuft. At se på økologi som noget

elitært er underligt, og det er også derfor, jeg har

min pølsevogn. Pølsen trækker automatisk et smil

frem på læberne, fordi det vel ligger dybt i den

danske kultur, at vi skal have en pølse en gang

imellem. På min egen måde prøver jeg at vise

mine kunder, at økologi er for alle. Det hører ingen

steder hjemme, at der kan være pesticider i maden.

forår 2011 / økologisk 29


Økologernes hofretter

Rendyrket

rabarberrenæssance

30 økologisk / forår 2011

Rabarberen har haft et ry som en djævelsk sur spise, men det knokler

Lars Skytte for at lave om på. Den økologiske gartner fra Fyn gravede med

egen spade 10 lastbilscontainere rabarber af en sød sort op i 1990’erne,

som siden er blevet populær blandt forbrugere og gourmetkokke.

skyTTEs garTnEri

I Dømmestrup på Midtfyn høster Skyttes

Gartneri årligt ca. 50.000 bundter á otte

stængler rabarber. Mange bliver solgt i

bundter til Coop’s forretninger, andre ryger

til en lille produktion på Strynø, hvorfra

de kommer tilbage på glas som rabarberchutney

og rabarberkompot. Rabarbersaft

og -brændevin fremstilles også hos små,

lokale samarbejdspartnere. De forarbejdede

produkter kan købes hos fynske specialbutikker

eller via www.skyttes.com. På

gartneriet, der omfatter 30 ha, dyrker Lars

Skytte også navnlig frilandssalater samt

asparges, bladselleri, fennikel og porrer.

Rabarberstænglerne er i marts kun 10 cm høje

og langt fra salgsklare endnu. Alligevel kan Lars

Skytte ikke længere holde sig væk. Han må bare

ud på marken for at beundre sin kommende høst.

– Jeg trækker faktisk nogle af de allermindste

op. Jeg kan slet ikke lade være. De smager lidt

bedre, er lidt mere sprøde, men endnu for små

til at sælge. Der er en utrolig glæde ved at spise

sæsonens allerførste rabarber, fortæller Lars

Skytte, der tabte sit hjerte til den syrlige grøntsag

for knap 20 år siden.

– Rabarberen er jeg jo bidt af. Den er noget

helt særligt, og det er der rigtigt mange grunde

til. Nok især fordi det er sæsonens allerførste

grøntsag. Der sker simpelthen et eller andet:

Wauw, lærken synger, viben er kommet, og de

her planter, der ligner knyttede næver, springer

lynhurtigt op af jorden, forklarer Lars Skytte

om sin fascination.

Ti lastvognscontainere

Det stod ikke skrevet i rabarberblade, at Lars

Skytte skulle blive en af Danmarks tre rabarber-

avlere med salg af stængler, saft, kompot, chutney

og brændevin. Faktisk var det noget af en

tilfældighed, at økologen blev ramt af rabarberfeberen.

Og det var endda en feber, som var

ved at slå ham helt ud, inden han for alvor

kom i gang med produktionen.

– I begyndelsen af 1990’erne så jeg en annonce,

hvori Svansø Marmeladefabrik søgte

en økologisk rabarberavler. Sammen med en

kollega købte jeg Svendborg Vinrabarber på

Tåsinge. Vi gravede dem alle sammen op med

spade og fyldte over ti lastvognscontainere. Det

var ved at tage livet af mig, husker Lars Skytte.

Til trods for knokleriet var interessen fra

Svansø i mellemtiden pludselig dalet voldsomt,


og de nyudsprugne rabarberavlere stod uden

kunder at sælge de mange vognlæs rabarber til.

god til grillpølsen

Men siden fik rabarberen sin renæssance. Først

kom interessen fra gourmetkokke og madskribenter

og senere fulgte en bredere interesse i

befolkningen, som Lars Skytte er glad for.

– Først fra år 2000 kom der rigtigt gang i

salget. Men så har jeg også været heldig med

at ride på en bølge af interesse, fortæller Lars

Skytte, der er stolt af sit eget produkt.

– Svendborg Vinrabarber har jo den her helt

fantastiske røde farve. Når den er så rød, kan vi

ikke høste så meget af den, men det vinder vi til

Vidste du at ...

Rabarberplanten stammer fra Kina og Rusland og findes i

over 70 forskellige sorter. Planten er flerårig, og derfor kan

du høste på den i 5-10 år. Den behøver en kold sæson for at

blomstre, hvilket gør den ideel til det nordlige klima. Lars

Skytte høster sine rabarber fra midt i april til Skt. Hans, derefter

skal planten have ro og samle kræfter til næste sæson.

gengæld ind på kvaliteten. Den er meget frisk

og sprød, og den er ikke trevlet, forklarer Lars

Skytte.

I hans eget køleskab står der altid rabarberchutney

på egen vinrabarber, fordi den både kan

bruges til kød-, fiskeretter og ost. Sågar til en

grillpølse om sommeren.

– Rabarber spiser jeg naturligvis tit. Jeg har

faktisk lige drukket et glas rabarbersaft. Den har

en blød og afrundet smag, selv om der er syre i.

Den smag bliver jeg aldrig træt af.

tekst: louise nyvAng Foto: cHrisTina DamgaarD-sylVEsT

Lars Skytte har her

en opskrift til dig, som

med hans egne ord

”er meget, meget lækker”.

rabarbErkagE mED

manDlEr og kokos

500 g rabarber

100 g sukker

1

/2 tsk vanilje

50 g mandler

50 g mel

1

/2 tsk bagepulver

150 g sukker

125 g kokosmel

125 g smør

1 æg

Rabarberne snittes i 2 cm’s stykker og

lægges på et smurt fad. Bland sukker,

vanilje og smuttede, groft hakkede

mandler. Hæld massen over rabarberne.

Bland mel, bagepulver, sukker og kokosmel.

Smuldr smør i, tilsæt ægget, rør let

sammen, og fordel nu massen over de

to andre lag. Gør det hurtigt, så smøret

ikke når at blive blødt og varmt, så får

du en mere knasende topdej. Giv kagen

ca. 25 min. i ovnen ved 200 grader.

Overfladen på kagen skal være gylden.

Servér gerne med flødeskum eller

creme fraiche på toppen.

Flere

rabarberopskrifter

www.dk-kogebogen.dk

- søg på rabarber

forår 2011 / økologisk 31


Det er hårdt at tjene penge.

Få mest muligt ud af dem.

Alle skal ha’ råd til økologi


Politik: Øko-debat på generalforsamlingen

kan ØkologiEn VinDE VED ValgET?

Der var smidt økologisk krudt i den politiske trykkoger, da fødevare minister Henrik Høegh

(V) mødte oppositionens fødevareordførere på årets ØLF-generalforsamling. Slaget stod

især om offentlige køkkeners indkøb af økologi, hvor de to politiske blokke er helt uenige.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) har fået

ordet og præsenterer sit udspil ”Økologi-vision”.

- Vi har gjort os mange tanker, og så er det

altid spændende at komme ud og prøve dem af.

Og det får han så sandelig mulighed for. For

ved siden af ham sidder et panel af fødevareordførere

fra Christiansborg i valgkampshumør. Pia

Olsen Dyhr (SF), Bjarne Laustsen (S), Christian

Hansen (Fokus) og René Christensen (DF). Og foran

ham ca. 130 medlemmer af Økologisk Landsforening

med store ambitioner for økologien.

Fødevareministeren oplyser, at der sammen

med økologi-visionen følger 100 millioner kr.

2011-2015. Og at han også har sat 2,4 milliarder

kr. af i den landbrugspolitiske strategi Grøn

Vækst. En strategi, der skal fordoble det økologiske

areal inden år 2020. Det går imidlertid

trægt med at udvide arealet, og oppositionen har

– ligesom ØLF – meldt ud, at hans økologi-vision

har gode elementer, men er for slap.

Høegh vil ikke tvinge økologien ind ...

Så kommer Henrik Høegh til ”det vi nok ikke

bliver enige om lige med det samme”, som han

præsenterer den offentlige indkøbspolitik, der

årligt omfatter mere end fire mia. kroner.

- Økologien skal kunne sælge sig selv. Jeg vil ikke

tvinge folk til at købe den. Det synes jeg faktisk

er lidt nedværdigende. Jeg vil gerne lave rammerne,

men det er mig inderligt imod at sige

til folk: ”Nu SKAL I købe”. Jeg vil hellere være

med til at overbevise ledelsen i børnehaven eller

byrådet om, at de selv skal vælge det til – er de

overbeviste, så er det den rigtige vej, siger han.

... men det vil oppositionen

Pia Olsen Dyhr (SF) er slet ikke enig.

- Henrik Høegh går galt i byen, når han kun

vil gå frivillighedens vej. Vi ved, at økologien er

det rentable landbrug – hvorfor skal vi så støtte

det andet så massivt? Derfor skal vi kigge på,

hvordan vi kan øge efterspørgslen gennem det

offentlige. Som en målsætning foreslår vi derfor,

at 60 procent af de offentlige madindkøb bliver

økologiske varer, siger Pia Olsen Dyhr.

34 økologisk / forår 2011

Bjarne Laustsen (S) har tidligere meldt ud, at et

mål på 50 procent skal være nået 4-5 år efter en

vedtagelse i Folketinget. Og pengene skal komme

fra en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så

kommunerne kan betale regningen. Der kommer

dog ingen konkrete tal fra ham under debatten.

Fokus - økologiens vagthund

Christian Hansen har stiftet partiet Fokus, der

”har økologi som mærkesag og mission”, som

han formulerer det, da han får ordet.

- Vi skal have 70 procent økologiske fødevarer

i de offentlige køkkener over en 4-årig periode.

Og de sidste 30 procent i den næste, siger

Christian Hansen, mens duften af stegt valgflæsk

breder sig. Til salens fryd dog af øko-varianten.

Christian Hansen understreger også, at han

vil agere som en slags vagthund for økologien.

- Jeg vil love jer, at jeg vil fastholde S og SF

i deres økologi-løfter, hvis Fokus er i Folketinget.

skarpe skud fra salen

Efter runden gennem panelet er der tid til

spørgsmål fra salen. Ét af dem er fra Søren

Larsen. Han fortæller i den trådløse mikrofon, at

han tidligere leverede øko-varer til det offentlige.

tekst og Foto: pETEr norDHolm anDErsEn

- Men deres budget er nu så presset, at økologiske

varer ikke længere er en mulighed for dem.

Hvad vil I gøre ved det?

Som svar på spørgsmålet nøjes fødevareministeren

i store træk med at konstatere:

- Jeg ved godt, at jeg er i fjendeland med

mine principper. Men dem holder jeg altså fast i.

Pia Olsen Dyhr (SF) siger først, at hun nu

”gerne vil sige noget kontroversielt”.

- Jeg tror ikke, at vi kun skal have økologi i

Danmark, for enten er man økolog, eller også

er man industri-landmand. I dag er det et miskmask,

men vil man eksempelvis producere svin

i højhuse, så vil vi regulere det som en industri,

siger Pia Olsen Dyhr.

Og så slår hun igen fronterne på plads: Staten

bør gå foran i de offentlige indkøb.

- Jeg tror ikke på, at vi skal overlade det til

markedet – eller Gud, for den sags skyld. Staten

skal styre det.

Det var 3. år i træk, at Økologisk Landsforening

holdt generalforsamling på Hotel Svendborg i

marts. Ca. 29 timer med et virvar af debatter,

udvalgsmøder og en fest, hvor 30-året for den

økologiske foreningsbevægelse blev beskålet.


Vox pop

hvad fik du ud af debatten?

mArtin mortensen,

pædagogstuderende og

uddannet økologisk landmand

Debatten flyttede ikke så

frygteligt meget på mine

holdninger. Den største

overraskelse var Christian

Hansen, som gjorde et godt

indtryk. Hans parti, Fokus,

kendte jeg ikke i forvejen.

Under debatten opfordrede

én fra salen politikerne til

at føre signalpolitik på økologi-området.

Jeg er meget

enig. Det er vigtigt, at politikerne

viser vejen, fx i de

offentlige indkøb, og ikke

bare lader markedet styre.

Jeg har tidligere stemt på

SF, men jeg synes, at politikerne

lefler for meget for

vælgerne og giver køb på

deres holdninger. Så der er

jeg ved at rykke over mod

Enhedslisten, der går 100

procent ind for økologi –

også selv om deres politik

måske ikke er så realistisk

som de andre partiers.

36 økologisk / forår 2011

mAnnA silvA,

studerer international

miljøpolitik på RUC

Jeg kan love dig, at jeg ikke

stemmer på Henrik Høegh.

Det er ikke nok bare at lade

markedet bestemme. Det

er ikke forbrugerne, der

skal bestemme, om vi skal

have rent drikkevand. Politikerne

i panelet sagde alle,

at økologi er vigtig, men

graver man lidt dybere, så

er der altså kæmpestore

forskelle på de to politiske

blokke. Regeringen siger

ganske vist, at de vil fordoble

det økologiske areal

inden 2020, men de er

langt bagefter delmålene.

De siger ét, men handler

ikke efter det. Jeg har et

konkret forslag til politikerne,

der kan hjælpe økologien:

Indfør et mærke på

sprøjtede, konventionelle

varer, der siger: ”Kan indeholde

pesticidrester”. Ligesom

på appelsiner, som er

overfladebehandlede.

Lige efter den økologipolitiske debat på generalforsamlingen spurgte vi

fem tilfældige medlemmer, hvad det gav dem at lytte til Henrik Høegh

og folketingspolitikerne – og om argumenterne rykkede noget hos dem.

kirsten

moeslund sivertsen,

køkkenchef i Region Sjælland

På hospitalerne i Region

Sjælland har vi de sidste to

år oplevet effektiviseringer.

I køkkenerne havde vi tidligere

et mål om 50 procent

bæredygtige varer som fx

økologi-, fair trade- og frilandsmærker.

Det kan vi

ikke holde længere. Der

bruges kun økologiske råvarer,

hvis de ikke er dyrere

end de konventionelle. Så

vi kan ikke gå den frivillighedens

vej med økologien,

som regeringen opfordrer

til. Hvis folketinget vedtog

en politisk målsætning om

60 procents økologi i de

offentlige køkkener, så ville

vi også føre den ud i livet.

Men kommer kravet uden

medfølgende midler, så har

vi et problem, når vi er ude

i en økonomisk krise som

nu. Vores økonomi er hårdt

presset, og vi har altså et

stort ansvar for, at den

hænger sammen.

Folmer Pedersen,

økologisk landmand/

Stenagergård

Jeg har været økolog siden

1982, så jeg kender det

økologi-politiske landskab

ret godt. Debatten var præget

af, at der snart er valg.

Hvis bare en tiendedel af

det, de siger, bliver til noget,

så er det højt sat. Min

bekymring er: Skal vi fordoble

det økologiske areal,

så er det ikke sikkert, at

forbrugerne kan følge med

og efterspørge økologiske

varer nok. Jeg vil også

helst gå frivillighedens vej,

lige som regeringen. Men

skal arealet fordobles, så

bliver vi nødt til at have de

offentlige indkøb med. Den

borgerlige regering har

ikke lavet meget på området,

men ministerens vision

er god. Endelig er der kommet

noget godt fra regeringen,

og det skal de prises

for. Jeg synes, at det lyder

ambitiøst – så nu må vi se

efter valget.

tekst og Foto: pETEr norDHolm anDErsEn

kirsten ForsingdAl,

landmandskone/Kroagergård

Tidligere stemte jeg på

Venstre, men det er slut.

De har ikke gjort det godt,

og fx er det for dårligt, at

de ikke lader til at kunne

gennemføre de mål for

økologien, de har sat i Grøn

Vækst. Målene er ellers

gode, så dem skulle de

have holdt fast i. SF gjorde

det godt i denne debat. De

vil det samme som os, der

brænder for økologien. Fx

fordele EU-midlerne på en

anden måde, så det fremmer

et grønnere og mere

økologisk landbrug. Da jeg

blev født, var stort set alle

landmænd økologer uden

at vide det. I løbet af min

barndom så jeg en dag den

første landmand køre med

sprøjten. Han var helt gul

af sprøjtemidlerne – og han

levede i øvrigt heller ikke

så længe. Dengang vidste

man ikke bedre. Men i dag

er vi altså blevet klogere.


Økologiske

originaler.

Stadig fuld

af kampgejst.

Tilbage i 1972 gik Urtekram foran i kampen for økologien. Og

vores kampånd hænger stadig ved. Kald os bare økologiske

originaler, men vi vil have en bæredygtig verden og udvikle

produkter, der tager stilling. Hvert år sætter vi for eksempel

nye ambitiøse mål for, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug.

Vi vil have varme fra halmballer og el fra vindmøller

og vandkraft. Og vi betaler vores medarbejdere for at cykle

på arbejde. Læs mere på www.urtekram.dk.

Økologiske originaler


Opskrifter

brug byg

- og byg Forårsstemningen oP

Kornsorten byg har fået nyt liv med den nordiske

bølge, som er skyllet ind i vores gourmetkøkken. Her

er tre opskrifter med en duft af byg og forår, der kan

gøre gourmetretter til hverdagsmad. Til fire personer.

38 økologisk / forår 2011

ForårsbygoTTo

mED pErlEbyg

3 dl perlebyg

2 små skalotteløg

1 fed hvidløg

3 spsk. smør

1 dl hvidvin

6-8 dl hønsebouillon

8 (nye) kartofler, kogte

1 bundt asparges

100 g sukkerærter/ friske ærter

1 bundt karotter

1 bundt forårsløg

50-70 g fastmodnet ost, fx parmesan

eller Høost fra Naturmælk

Salt og peber

Friske krydderurter, fx løvstikke,

dild og persille

TiD: 50 min.

Skyl perlebyggen godt i koldt vand. Pil skalotteløgene,

og hak dem fint. Gnid panden med hvidløget,

smelt smørret, og tilsæt hakket skalotteløg.

Steg skalotteløgene let, tilsæt perlebyg, og

vend det i smør og løg. Tilsæt hvidvin, og lad det

koge ind. Tilsæt bouillonen lidt af gangen, og lad

det koge ind efterhånden. Det tager ca. 30

minutter. Tilsæt evt. mere bouillon om nødvendigt.

Knæk den nederste del af aspargesene,

hæld dem over med kogende vand, og skær dem

i mindre stykker. Skyl og rengør resten af grønsagerne,

og skær dem i mindre stykker. Riv osten

i perlebyggen, og smag til med salt og peber.

Vend grønsagerne i din bygotto, og varm igennem

i et par minutter. Pynt med krydderurter

og servér bygottoen direkte fra panden.


karToFFElrösTi mED byg og rygEosT

500 g kartofler

1 løg

1/2 fed hvidløg

1 æg

3 spsk. bygmel

1 tsk. stødt spidskommen

Salt og kværnet peber

Ca. 2 dl rapsolie

100 g rygeost

1 dl yoghurt naturel

1 bundt radiser

1 agurk

Karse

TiD: 30 min.

Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres væden fra kartoflerne,

evt. ved at lægge dem i et rent viskestykke og

vride det. Pil løget, og riv det fint. Pil hvidløget, og pres

det. Bland løg med kartofler, og vend det med æg, bygmel,

spidskommen, salt og peber. Varm rigeligt med rapsolie

på panden, og kom et par skefulde kartoffelblanding

på panden. Form dem til små flade kartoffelkager, og steg

dem ved middel varme i 3-5 minutter på hver side. Lav

3-4 kartoffelrösti af gangen, og læg dem på en rist. Rør

rygeost med yoghurt, og smag til med salt og peber. Rens

og skyl radiser og agurk, og skær dem i tynde skiver med

en kartoffelskræller. Anret de lune kartoffelrösti med

rygeostcreme og skiver af radiser og agurk.

oPskriFter og styling: JuliE HEy, maD&mErE Foto: JEspEr glyrskoV

forår 2011 / økologisk 39


Opskrifter

FarVErig JomFrusalaT

2 1/2 dl Jomfrubyg

5 dl vand

1/2 blomkål

1/2 broccoli

1 bundt radiser

2 æbler

2 appelsiner

40

økologisk / forår 2011

Kværnet peber

1 bakke spirer,

evt. rødbedespirer

1/2 dl knækket byg

TiD: 60 min.

Skyl jomfrubyggen godt i koldt vand. Kom jomfrubyggen i en gryde med vand, kog

den i 20 minutter, og lad den trække i gryden med låg på i yderligere 20 minutter.

Skær små buketter af blomkål og broccoli, og hæld dem over med lidt kogende vand.

Skyl efter med iskoldt vand. Rens radiserne, og skær æbler og radiser i mindre skiver.

Skær fileter ud af appelsinerne med en skarp kniv over en skål, så saften opsamles.

Køl den kogte jomfrubyg ned, og vend den med grønsager, æbler, appelsinfileter og

-saft. Smag salaten til med kværnet peber, og pynt med rødbedespirer og knækkede

bygkerner. Du kan også vende salaten i økologisk hørfrøolie og drysse med hørfrø.

Tip!

Du får en lækker grød ved

at lade jomfrubyggen koge i

længere tid. I salater og som

tilbehør er den bedst, når

der er lidt bid i.

Her skaffer du byg

Du finder perlebyg, jomfrubyg

og bygmel i de fleste helsekostbutikker.

Aurion, Mejnerts

Mølle, Mørdrupgård, Skærtoft

Mølle og Urtekram har økologiske

bygprodukter i deres sortiment,

som du også finder hos

bl.a. Irma eller de fleste større

Coop-butikker, som fx Kvickly.


Hvorfor skal ALT være så

firkantet og ENS?

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor

har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde

at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt,

håndblandet og hånddekoreret.

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK

til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at

vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert

stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne

helt automatisk får en rå, grov form, der

danner en elegant kontrast til smagen af den

udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige

ingredienser er også de bedste af de bedste.

Og vi bliver ved med at eksperimentere med

nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle

sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med

CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske

chokolader,

som vi bruger vores

hverdage på. Vi håber,

du nyder dem med

lige så stor fornøjelse.

CHOK O BLOK

med ægte lakrids

fra Calabrien vandt

Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi

ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at

lakrids og chokolade slet, slet ikke passede

sammen.

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så

meget til, hvad andre siger…

Økologisk kvalitet

Dansk håndlavet økologisk kvalitetschokolade

Forhandler anvises.

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe

passer perfekt sammen. Derfor har vi knust

nogle økologiske espressobønner, blandet

dem med hele bønner og rørt dem i hvid og

lys økologisk chokolade.

CHOK O BLOK Chili & Orange

er fremstillet af mørk økologisk

chokolade med 70 % kakaoindhold.

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk

chili og orange, som på én gang giver en frisk

og eksotisk smagsoplevelse.

Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk


Det handler om mere end penge

www.merkur.dk

42 økologisk / forår 2011

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing


tekst: louisE nyVang Økologisk undersøger

KAN DER VÆRE E-NUMRE

I ØKOLOGISKE VARER?

Ja, for de 49 tilladte e-numre i økologiske varer

er harmløse. Mange tror, at et stof er farligt,

hvis det har et e-nummer. Sådan er det nu langtfra.

Et e-nummer er et tilsætningsstof, der har

fået en fælles, europæisk kode – et nummer. I

stedet for et kompliceret kemisk navn som fx

termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og

diglycerider af fedtsyrer hedder det blot E479b.

Tilsætningsstoffer påvirker blandt andet

fødevarers næringsværdi, holdbarhed, farve og

smag. Og e-numre finder du også i økologiske

produkter. Det oplyser ernæringsekspert og

forfatter til E-nummerbogen, Orla Zinck.

- De e-numre, du kan finde i økologiske varer,

er ganske uskadelige stoffer, siger Orla Zinck.

Fuldmægtig Robert Langberg Lind fra Fødevarestyrelsen

har den samme vurdering.

- Opfattelsen er generelt, at alle e-numre er

slemme, men sådan er det ikke nødvendigvis. De

e-numre, der er tilladte i økologiske fødevarer,

er harmløse og nødvendige. I økologien stræber

man efter at komme så tæt på de rene varer

som muligt. Men selv økologiske varer har behov

for visse e-numre. Det nytter jo for eksempel

ikke noget, hvis man skal smide en fødevare

ud efter tre dage, siger Robert Langberg Lind.

Ét af de 49 tilladte stoffer i økologiske varer

er E440, der udvindes af citron- og appelsinskaller.

Fortykningsmidlet bruges i økologisk

marmelade for at forbedre konsistensen, så

marmeladen ikke bliver vandet. Et andet eksempel

er E300 fra askorbinsyre, der findes i frugt

og grøntsager. E300 tilsættes

mel for at forbedre dets evne

til at hæve.

- Betænkelige antioxidanter

og phthalater er ikke tilladte

i økologiske produkter.

De 49 tilsætningsstoffer,

der er tilladte i økologiske

produkter, er alle blevet

vurderet meget grundigt af

myndighederne, lyder bedømmelsen

fra Orla Zinck.

I konventionelle fødevarer

er 370 e-numre tilladte,

og man bruger eksempelvis

tilsætningsstoffer for at få

den ”rigtige” farve frem.

I den økologiske forarbejdning

må man ikke bruge

farvestoffer, ligesom man heller

ikke må bruge kunstige aromaeller

sødestoffer.

Visse e-numre, der er tilladte i konventionelle

fødevarer, mistænkes for at være allergifremkaldende

og hormonforstyrrende. Risikoen

for kræft har også været diskuteret indgående

ifm. konserveringsmidlerne nitrit (E249, E250)

og nitrat (E251, E252), antioxidanterne BHA og

BHT samt sødestoffet saccharin. Fødevaredirektoratet

har dog vurderet, at de lave mængder,

som er tilladte i de konventionelle varer, er acceptable

for forbrugerne. I økologiske produkter

”Betænkelige antioxidanter

og phtha-

later er ikke tilladte

i økologiske produkter.

De 49 tilsætningsstoffer,

der er

tilladte i økologiske

produkter, er alle

blevet vurderet

meget grundigt”.

- orla Zinck,

EkspErT i E-numrE

er ingen af de omdiskuterede stoffer tilladte.

En undtagelse er dog nitrit, som er blevet

godkendt af EU-reglerne for økologi.

Selv om nitrit er tilladt efter EU’s økoregler,

så har de økologiske producenter i

Danmark indgået en brancheaftale om ikke at

bruge stoffet. Robert Langberg Lind oplyser

således, at Fødevarestyrelsen aldrig har givet

tilladelser til at bruge det omstridte stof i

danskproducerede, økologiske varer.

forår 2011 / økologisk 43


Sæsonguiden

44 økologisk / forår 2011

Få det allerbedste ud

af foråret

Asparges – de sunde spyd

Grøn asparges skal modsat den hvide ikke skrælles,

og den kraftigere smag kan vi bl.a. takke

indholdet af asparaginsyre og flere sukkerstoffer

for. En god asparges giver en let knagen fra sig

samt en behagelig duft, når du trykker på den.

Så lad endelig indskrumpede og syrligt duftende

asparges blive på supermarkedets eller din grønthandlers

hylder under den korte sæson fra midten

af maj til omkring Skt. Hans.

Dampede asparges er guld: Bind dem gerne

sammen i bundter á 8-10 stykker. Stil dem oprejst

i en gryde, så den nederste del koges og toppene

dampes. Du får et bedre resultat med en aspargesgryde.

Servér dem med hollandaise- eller

smørsauce, gerne sammen med forårets urter,

kogte grønne linser, røget fisk eller kød.

Prøv også en kraftig forårsurtesalat med god,

tørsaltet bacon: Skær bacon i tynde skiver eller

tern, steg dem gyldne på en varm pande, og læg

dem på fedtsugende papir. Vend aspargesene i

olivenolie med salt og peber, og steg dem på en

pande eller på en grill ved høj varme i 1-2 minutter.

Bland nu dine asparges med bacon, kogte grønne

linser, finthakket skalotteløg, blandede salater og

spæde urter, som fx skvalderkål, bittesmå, lyse

mælkebøtteblade eller fine bøgeblade. Riv evt.

parmesan ud over, og servér straks.

Hold på den friske smag ved at vikle et vådt

klæde om dine sommerbebudere, og opbevar dem

i køleskabet. Du kan også fryse dem ned. De friske

asparges skal blot skylles og så direkte i fryseren.

Smid dem i gryden, så snart du tager dem op igen.

Kokken Christina Damgaard har set

nærmere på sæsonens aktuelle råvarer.

Her er hendes tips til at tilberede dem.

spinat – god til indisk karry

Frisk spinat er i sæson fra april til oktober og skal

skylles godt i flere hold vand, så du fjerner jordbakterier,

især hvis du vil bruge bladene i en salat. Rens altid

rigeligt. Spinat falder meget sammen, når den varmes

op - en stor skålfuld bliver blot til en lille knold i gryden.

Du får en god dybde i smagen med en dejlig hot

indisk spinatkarry. Til retten skal du bruge: 100 g gule

eller røde linser, 1 l vand, 6 spsk. olie, 2 løg, 2 cm frisk

ingefær, 4 fed hvidløg, 500 g helbladet spinat, 1 håndfuld

kogte kikærter, 1 ds flåede, hakkede tomater, 100

g ærter, 1 tsk. stødt gurkemeje, 1 tsk. chili-pulver eller

cayennepeber, 2 tsk. stødt koriander og 1 tsk. salt.

Sådan gør du: Bring linserne i kog i vandet, og

lad dem simre under låg, indtil de er møre – ca.

40 min. for gule linser og 20 min. for røde.

Skyl spinaten grundigt, og hak den meget

groft. Pil løg og hvidløg, og hak dem

fint. Ingefæren skrælles og rives fint.

Varm olien i en gryde eller dyb pande

og svits løg, hvidløg og ingefær, til alt

er blødt. Tilsæt de øvrige krydderier

og grønsagerne, og lad

det svitse kort, inden de

kogte linser inkl. kogevand

hældes i sammen

med de kogte kikærter.

Lad retten simre for svag

varme ca. 30 min. Tilsæt

evt. mere vand undervejs.

Smag til og servér.

Opbevar din spinat køligt, helst

ved 2-3 grader. Læg gerne en fugtig

papirserviet ned i din spinatpose i køleskabet,

så holder den op til en uges tid.


mango – tropernes vitaminbooster

Mango byder ikke kun på et højt indhold af B- og

C-vitamin, men også på et af de højeste indhold af

A-vitamin, du finder i en frugt. Ikke så underligt,

at den er en vigtig del af kosten i mange tropiske

lande. En god mango skal være både syrlig og sød.

Når den er tilpas moden, giver skallen efter for et

let tryk, og du kan fornemme den karakteristiske

duft af mango, når du snuser til den.

Den friske frugt er bedst – og kan bruges til

meget. Prøv mango skåret i fine tern i boller- eller

kylling i karry. Det giver et eksotisk strejf.

Mangoens syrlige sødme er også god til en flødeis.

Til ca. 1/2 l is skal du bruge: 1 moden mango, 1

lille håndfuld citronmelisseblade, 2 bægre pasteuriserede

æggeblommer = 4 stk., 75 g sukker, 2 1/2

dl piskefløde, 100 g græsk yoghurt, 10 %.

Sådan gør du: Skræl mangoen, og fjern stenen.

Hak frugtkødet groft, og blend det sammen med

citronmelissen med en stavblender, indtil massen

er jævn. Pisk æggeblommer og sukker hvidt

og skummende – ca. 5 minutter med håndmikser.

Pisk derefter fløden til tyk skum. Tilsæt yoghurt,

og pisk indtil cremen er ensartet. Vend forsigtigt

flødecremen med æggemassen og den blendede

mango. Si cremen ned i en form eller skål. Dæk til,

og frys i mindst 4 timer. Tag isen ud af fryseren, og

lad den stå i ca. 20 minutter, inden du serverer.

tekst og Foto: cHrisTina DamgaarD-sylVEsT

radiser giver god bitterhed på tungen

Formen på radiser varierer fra kuglerund til aflang,

og i farven fra helt rød til rød og hvid. Den sidste er

mest udbredt i Danmark, og den skønne og skarpe

smag skyldes sennepsolier.

Radiser er gode som et skarpt indspark på rygeost

og i en kartoffelsalat. Eller hvad med en supersund

og knasende kimchee, altså mælkesyre-gærede

grønsager med radise? Googl ”kimchee” og

”radiser”, så finder du en opskrift på DR’s webside.

Radiser er også gode at dampe. Det giver dem

en skøn, lyserød farve og bevarer deres sprødhed.

De må dog ikke få mere end et par minutter under

låg. Vend et ordentligt bundt dild, et lille skvæt tyk

fløde og et nip sukker i gryden med radise. Kog

lynhurtigt op for høj varme og servér med en grøn

salat til sprøde falafler eller koldt kød.

Smagen er ofte mest koncentreret i eksemplarer

på 1-2 cm i diameter, og de skal være faste og

sprøde, når du køber dem. Derefter kan de holde

sig 5-6 dage i køleskabet.

forår 2011 / økologisk 45


Sæsonguiden

10.03.2011

Lad foråret spire

I mange helsekostbutikker finder du spirebakker, spireskåle

eller spireposer, alle med udførlige brugsanvisninger på hjemmeavl.

Du vil opdage, at vitaminbomben i vindueskarmen kan

bringe foråret ind i dit køkken. Over 40 sorter lige fra frø, korn

og kerner med skaller er spirebare. Da enzymer og en stor del

af vitaminerne i spirer og grønsager går tabt ved opvarmning

over 42 grader, er der fornuft i at spise spirer som raw food,

altså at anvende spirerne i deres rå tilstand. Omvendt kan

næringsindholdet i spirede frø, korn, linser og bønner bedre

optages, når du spiser dem kogte - så prøv gerne begge dele.

Spirerne kan bruges i mange retter. Kikærtespirer giver

fx en god mættende bund i krydderurte-salater, og fnuggede

lucernespirer giver tiltrængt lethed og en smule bitterhed til

en rødbedesalat. På www.friskespirer.dk finder du opskrifter

på sunde spire-bomber. En af dem er ”5-farvet bombe”. Du skal

bruge: 1 kop spiret quinoa, 1/2 kop spirede grønne linser, 1 stor

håndfuld blandet babysalat, 1/2 gul peberfrugt, 1 revet gulerod,

2 cocktailtomater, ca. 5 cm agurk. Til dressing: 2 tsk. økologisk

mandel- eller valnøddeolie smagt til med et presset fed

hvidløg, salt og peber. Sådan gør du: Skær alle ingredienser,

undtagen spirerne, i mindre dele. Bland det hele grundigt, hæld

dressingen over. Færdig! Nyd de smukke farver under måltidet.

2

3a

3b

1

SPIRE-

TIP!

København: pure shop, sundform og Basho • Esbjerg: Beauty by Uth • Århus: Greenhouse, Parfumeri PD og Naturskøn

Huden opstrammes, repareres og fugtes i dybden

med sukí skin cares økologiske 4-trins anti-age serie

1

2

3a

3b

4

Rens - renser i dybden og gør huden blød

Toner - fugter og tilfører antioxidanter

Bio-C serum - super aktiv anti-ageing e ekt

Serum - nærer, fugter i dybden og reparerer

Dagcreme - opstrammer og ensarter hudtonen

opstrammer binder fugten reparerer ensarter huden

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri

i Grønnegade og få gode råd tilpasset din hudtype

færre rynker hos 92%

Butikker: Grønnegade 31 & 36 • Kbh. K • Tlf. 33 17 00 70 • • • Postordre: Fragtfrit ved køb over 500 kr. • pureshop.dk

4


vind

en madoplevelse

Vælg økologi når du spiser ude

- og vind en middag hos verdens bedste kok

Vind en helt unik oplevelse: En middag for to på Restaurant Geranium i København, som drives af verdens bedste kok:

Bocuse D’or-vinderen Rasmus Kofoed. For at være med skal du slå et slag for Øko, når du spiser ude. Du kan f.eks.:

• Foreslå økologisk kaffe eller frugt på jobbet

• Ønske økomælk i dine børns skolebod

• Fortælle din kantine, at der er tips til at omlægge til øko uden

merudgift på www.okocater.dk

• Spørge efter det økologiske spisemærke, når du spiser ude

• Hente ideer til økomad i daginstitutionen på www.okobarn.nu

• Finde øko-restauranter på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Find flere ideer på www.iloveøko.dk. Der kan du også se, hvordan du er med i konkurrencen.

Konkurrencen løber indtil 31. december 2011. Vinderen får direkte besked.

www.okologi.dk

Finansieret med tilskud under

Innovationsloven fra Fødevareministeriet


Foreningens sider

48 økologisk / forår 2011

Nyd

foråret

30 år med økologi

i danmark

7. marts 1981 blev foreningen Økologisk Jordbrug

stiftet. Det blev startskuddet til en økologisk bevægelse

i dansk landbrug. Foreningen skiftede senere

navn og fusionerede med andre til det, vi i dag kender

som Økologisk Landsforening. Milepælene siden

1981 er mange. I 1987 fik Danmark verdens første

økologilov, og to år senere blev det røde Ø-mærke

lanceret. I 1993 fik økologien sit kommercielle gennembrud,

da Super Brugsen som den første kæde

lavede en kampagne for økologisk mælk. Siden har

øko-sektoren aldrig oplevet tilbagegang i salget.

- Som det var tilfældet hos de første pionerer for

30 år siden, så drives økologien fortsat frem af viljen

og lysten til i fællesskab at videreudvikle en miljø-,

natur- og dyrevenlig fødevareproduktion, siger Evald

Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

evald vestergaard

genvalgt som formand

På generalforsamlingen i marts blev

Evald Vestergaard genvalgt for

femte gang som formand.

- Intet er givet, når man er på valg. Jeg er glad for valget

og tager det som en tillid til det, jeg vil arbejde for.

Og det arbejde har tre fokuspunkter: 1. En omlægning af

EU’s landbrugsstøtte, så ca. 35 % skal gå til miljø og natur.

2. Tættere samarbejde med andre grønne organisationer.

3. At involvere og gøre medlemmerne mere synlige.

Minister vil væk fra

bulk-varer i landbruget

Nye vinde blæste fra fødevareminister

Henrik Høegh under verdens

største økologiske fødevaremesse

Biofach i februar. Ved den danske

stand – som markedsafdelingen i

Økologisk Landsforening stod for –

meldte han ud, at dansk landbrug

ikke længere skal fokusere på pris

og stordrift. Det næste, der kan øge

indtjeningen, er fokus på smag og

sundhed, vurderede han. Netop

kvalitet, velsmag og sundhed er

kerneværdier i den økologiske produktion

og årsager til dens vækst.

Eksporten af danske øko-varer er

tredoblet fra 2005 til 2009, og

også inden for landets grænser går

det godt: Danmark er det land i hele

verden, hvor der sælges mest økologi

pr. indbygger.


sløve

kommuner

får

hjælp

Kun seks ud af 98 kommu- en målsætning om mininer

har styr på økologien. mum 30 procent økologi i

Det viser et økologisk den offentlige bespisning.

Danmarkskort, som ØLF - Erfaringer fra de

har lavet i samarbejde grøn ne kommuner viser,

med Danmarks Naturfred- at det sagtens kan lade sig

ningsforening. På www. gøre at omlægge til miniokologi.dk/det-oekologimum

30 procent økologi,

ske-danmarkskort.aspx uden at det bliver dyrere.

kan du ved at køre pilen Det handler om at komme

over kortet se detaljer fra i gang, og det vil vi gerne

din kommune. Kun i Al- hjælpe kommunerne med,

bertslund, Fredericia, Is- siger Paul Holmbeck, der

høj, Ballerup, Allerød og er direktør i Økologisk

København opfylder man Landsforening.

nye retningslinjer for tøj og pleje produkter

Tekstil- og kosmetikprodukter kan

ikke længere smide om sig med betegnelsen

Økologisk”. En vejledning

fra Forbrugerombudsmanden

stiller øgede krav til virksomheders

brug af budskaber om miljø, klima,

bæredygtighed mm., når de markedsfører

deres produkter. Økologisk

Landsforening har deltaget i

arbejdet med vejledningen og har

krævet mere klare retningslinjer for

anprisningen ’Økologisk’ på tekstiler

og kosmetik, herunder sæbe og

hudplejeprodukter. Se vejledningen

på www.forbrugerombudsmanden.

dk – søg på ”etik i markedsføringen”.

se køernes

forårsdans

17. april – palmesøndag – slippes alle

økologiske køer ud på græs. Køerne

har glædet sig til at komme på græs

igen, siden de blev lukket ind sidste år

i november. De løber, springer og hopper

derfor ofte, når de lukkes ud præcis

kl. 12 over hele landet. De økologiske

gårde åbner for besøg fra kl. 10 – find

én nær dig på www.økodag.dk.

Foreningens sider

Annonce

Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj

Fair Trade smykker og accessories

LOVE

OF

GREEN

Se vores bæredygtige udvalg online

www.loveofgreen.dk

forår 2011 / økologisk 49


Produktguide

www.petersis.dk

...nyhed !

Smagfuld gourmetis med ekstra bid!

Irma · Irmatorvet.dk · Føtex Food · Liva Stormarked · Salling Super · Kvickly Ry og Grenå · Frost SuperBest

Viborg · Gemüsen Højbjerg · Slagter Munck Skagen · Slagter Vollstedt Haderslev · Slagteren i Strib ·

Gårdbutikken Møllegården Skanderborg · Carla & Frida Lynge · Slagter Adolfsen Fårevejle · Penny Lane Ålborg

DK-ØKO-200

Økologiske

Safter & Juice

fra Svane

Svane´s Økologiske sortiment

består af 10 forskellige varianter,

fremstillet af de bedste

økologiske råvarer.

www.svanetrading.dk

ØKOLOGISK


Karen Ellemann (V) har været miljøminister siden 23.

februar 2010. Ifølge ministeriets hjemmeside viderefører

hun ”regeringens overordnede mål … om at føre en aktiv og

ambitiøs miljøpolitik”. Uddannet lærer i 2004 og har også

arbejdet som journalist. Mor til Olivia (12) og Robert (11 år).

Født i 1969. Datter af Uffe - (V) og Hanne Ellemann-Jensen.

Hurtige

Til karEn EllEmann

tekst: pETEr norDHolm anDErsEn

1. hvor vigtig er økologien for dig?

Meget vigtig. Vi skal have mere økologi, fordi gift er unaturligt – og i forkerte

mængder også usundt. Det skal være lettere at være og blive økologisk landmand,

fordi danskerne er interesserede i økologiske varer. Og ikke kun danskerne:

Der er et stort eksportpotentiale i økologien. Derfor har vi i regeringen

fremsat en økologi-vision med 18 konkrete initiativer til at fremme

omlægningen til økologisk drift. Det er primært fødevareministerens udspil,

men jeg synes i høj grad, at vi gør meget for at vifte med det danske råvareflag.

Jeg har tidligere undervist i hjemkundskab og fx eksperimenteret med,

om der er forskel på en økologisk og en ikke-økologisk kylling. Da jeg stod

med dem, kunne jeg se, at de jo ser forskellige ud. Slutproduktet var også forskelligt.

Brystet fra den økologiske kylling var mere kødfuldt og saftigt, og kødet

mættede flere maver. Det kan godt betale sig at vælge den dyrere løsning.

3. hvordan kunne du gøre det bedre?

Det vil jeg ikke begynde at rulle op lige nu og her,

men i hvert fald konstatere, at Miljøministeriet

ikke bruger pesticider. Det er også en vej, vi har

lykkes rigtig godt med i forhold til kommunernes

drift af de offentlige arealer. Gennem oplysning,

og ved at vise vejen, har kommunerne kvitteret

med et markant fald i brugen af pesticider.

2. Miljøministeriet råder over ca. 40 procent af al

offentlig landbrugsjord, eller omtrent 27.100 ha.

kun ca. 20 procent af styrelsens jord dyrkes økologisk.

hvorfor ikke skrue andelen op til 100 procent?

På alle Miljøministeriets arealer bruges der stort

set ingen pesticider. Det gælder både på vores

landbrugsarealer og i vores skove. Her er naturpleje

vores vigtigste opgave, og så vidt muligt

bruger vi også økologiske dyr til afgræsning.

Men med certificeret økologi på ca. 20 procent af

vores landbrugsareal, så er der plads til forbedring.

4. Med en omlægning til økologi

havde i fuldstændig garanti for,

at der ikke bruges pesticider.

hvad siger du til det?

Det er et meget fornuftigt ønske.

5. der er gjort flere fund af pesticider i grundvandet end nogensinde

før. flere organisationer, bl.a. landbrug & fødevarer peger

på økologi som et aktivt redskab til at beskytte grundvandet.

hvad siger du til den vurdering?

Jeg anerkender redskabet. Omlægning til økologisk landbrug er

altid godt, men man skal ikke tvinge den enkelte landmand til at

lægge om. Det skal ske ud fra en overbevisning om, at den her

form for landbrugsdrift er den mest bæredygtige for mennesker

og miljø. Når vi taler om grundvandet, så vil jeg stramme op ved at

lave et seks gange så stort areal omkring vandboringerne, som er

dyrkningsfrit. Hvad angår glyphosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup,

så laver vi nu en samlet undersøgelse. Den skal afklare, hvorfor

stoffet er fundet i ni boringer. Alle analyser i forhold til at godkende

brugen af det dokumenterede ellers, at der ikke skulle være

nogen som helst risiko for, at det kunne løbe ned til grundvandet.

forår 2011 / økologisk 51


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

ElskEr Du også Øko?

så meld dig ind i økologisk landsforening

Vær med

resten af året for

kun 250 kr.

1

2

3

Du støtter vores arbejde

for mere økologi

Du får det gode magasin

Økologisk tilsendt fire

gange om året med tips,

lækre opskrifter og

reportager.

Du får bogen ”Rigtige

oste starter med Ø – Kille

Ennas 25 overraskende

opskrifter”. Du får også et

bæredygtigt indkøbsnet

og din egen ”I love

Øko”-tatoo.

mElD Dig inD på

www.okologi.Dk/bliVmEDlEm

More magazines by this user
Similar magazines