Ser du noget? Gør du noget? - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Ser du noget? Gør du noget? - Det Kriminalpræventive Råd

© Foto: Heidi Maxmilling,SCANPIX-Denmark

Overgreb

mod

børn

Ser du noget? Gør du noget?


Overgreb mod børn

Udgivet december 2007

Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19, 2.

2600 Glostrup

Telefon 43 44 88 88

Telefax 33 43 01 39

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

Redaktion:

Charlotte Vincent

Laila Stein Andersen

Birk Nielsen

Ulla Skov

Pia Elkjær Rasmussen

Layout:

Ulla Skov

Tryk:

Prinfo Køge

Forsidefoto:

Heidi Maxmilling, SCANPIX

Tak til alle børn, der har tegnet til

bogen.

6. udgave 1. oplag

20.000 eksemplarer

Kopiering tilladt med kildeangivelse.

Bogen findes også på www.dkr.dk

og opdateres løbende, bl.a. mht.

lovstoffet.

DKRnr: 07-401-0259

ISBN: 978-87-88789-80-5


Overgreb

mod

børn

Ser du noget? Gør du noget?


Indhold

Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Truede.børn.-.i.fortid,.nutid.og.fremtid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Børns.signaler..bilag.1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Kort.overblik.over.”børnelove”.gennem.100.år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Vi.får.kun.én.barndom.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33.

Seksuelle.overgreb.mod.børn.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.

It-relaterede.seksuelle.overgreb.mod.børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Lægelige.aspekter.ved.overgreb.mod.børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Tværfagligt.samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Muligheder.i.lovgivningen.for.at.beskytte.børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

Domstolsafgørelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Relevant.lovstof. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139


Forord

Børns og unges trivsel er et barometer

for, hvordan et samfund fungerer.

I første omgang er det naturligvis

forældrene, der har ansvaret

for denne trivsel, men alle andre

voksne, hvad enten de arbejder

professionelt med børn eller ej, har

et medansvar for at alle børn sikres

en god og tryg opvækst. Derfor er

det væsentligt at forebygge overgreb

mod børn. Denne holdning er

internationalt anerkendt, og Danmark

har blandt andet tilsluttet sig

FN’s børnekonvention, som opstiller

mål for varetagelsen af børns

interesser og pålægger landene at

beskytte børn og sikre dem en tryg

opvækst.

Det Kriminalpræventive Råd har

som prioriterede mål for de næste

tre år at forebygge seksuelle krænkelser,

vold og utryghedsskabende

forhold for bl.a. børn og unge. Derfor

satser rådet på at opbygge og

formidle viden om overgreb mod

børn, da viden på dette område er

en forudsætning for at kunne

iværksætte tiltag og handle på den

rette måde.

Det Kriminalpræventive Råd har siden

99 udsendt publikationen

”Overgreb mod børn”. Publikationen

er i de forløbne år genoptrykt

og revideret i takt med ændringer i

lovgivningen og ændrede behov.

I 005 gennemførte Det Kriminalpræventive

Råd en brugerevaluering.

Formålet med undersøgelsen

var at give Det Kriminalpræventive

Råd mulighed for i endnu højere

grad at tage hensyn til brugernes

ønsker og behov. På denne baggrund

har rådet derfor taget initiativ

til en ny og mere gennemgribende

revision, herunder udvidet

med en artikel fra det lægefaglige

område.

Bogen er en antologi skrevet af flere

sagkyndige på området, der

hver især præsenterer deres fagli-

Anne Karina Nickelsen

Sekretariatschef

ge vinkel på overgreb mod børn, i

et tværfagligt perspektiv. Denne

udgave har inddraget ny viden på

området om børn, der har været

udsat for overgreb, såvel psykologisk,

lægefagligt som den socialfaglige

til forståelse og forebyggelse

af overgreb mod børn. En vigtig

del af arbejdet med overgreb mod

børn er desuden at have kendskab

til lovgivningen på området. Bogen

indeholder en grundig gennemgang

af love og bestemmelser der

har betydninger for beskyttelse af

børn, samt domme.

Rådet håber, at den viden, der her

præsenteres, vil bidrage til at forebygge

og afdække overgreb, og til

at undgå sager, hvor der rejses

uberettiget mistanke.

Rådet takker arbejdsgruppen vedrørende

overgreb mod børn samt de

mange personer og institutioner,

der så beredvilligt har hjulpet med

at gøre indholdet endnu bedre.


Truede børn - i fortid, nutid og fremtid

Af Margit Harder, socialrådgiver og ph.d. i socialt arbejde

Margit.Harder.er socialrådgiver fra

97 med praksiserfaring hovedsageligt

fra børnepsykiatrien, men

også fra frivilligt arbejde med unge

og fra kriminalforsorgen.

Siden 978 har hun været medlem

af og kontaktperson for Gruppen til

forebyggelse af omsorgssvigt/børnemishandling

i Nordjyllands amt. I

perioden 98 - 996 desuden medlem

af planlægningsgruppen for de

nordiske seminarer om børnemishandling

og omsorgssvigt.

Siden 98 har Margit Harder været

ansat på Aalborg Universitet

som underviser og forsker. Undervisningen

har især omfattet socialrådgivning

(inkl. socialt arbejde i internationalt

perspektiv), psykiatri

samt praktik- og projektvejledning.

Forskningen har især koncentreret

sig om marginaliserede børn og

deres familier, herunder overgreb

mod børn samt komparative undersøgelser

af europæisk socialpolitik,

specielt i forhold til børnebeskyttelse.

Forfatter til en række bøger og

artikler.

Resumé.af.artiklen.

Overgreb mod børn har formentlig

altid eksisteret. Et fagligt perspektiv

på problemet blev derimod først

for alvor anlagt i Danmark fra midten

af 970’erne og frem. Artiklen

indledes derfor med et overblik

over den historiske viden om overgreb

mod børn, med særligt fokus

på de sidste ca. 0 års udvikling.

Specielt i den sidste del af perioden

har nogle ’sager’ – herhjemme

og i udlandet – givet anledning til

en særlig bevågenhed og debat i

massemedierne og politisk. Sagerne

har hver for sig medvirket til at

øge opmærksomheden på, at børn

kan udsættes for overgreb på mange

måder og på mange arenaer.

Derfor præsenteres definitioner på

et formodet omfang af overgreb

mod børn. Overvejelser om omfanget

bygger på eksisterende undersøgelser,

som dog udviser store

variationer.

Samfundet har pligt til intervention/

forebyggelse i forhold til børn, som

mistrives. Interventionsmuligheder

og forebyggelsestiltag præsenteres

og overvejes i artiklen.

Artiklen afsluttes med en oversigt

over mulige barrierer for erkendelse

af overgreb mod børn – barrierer,

som kan stå i vejen for, at udsatte

børn får den assistance, de

har behov for og ret til.

5


6

Truede børn - i fortid, nutid og fremtid

Overgreb mod børn har fundet

sted gennem hundredvis af år.

Derimod er det faglige fokus på

området af relativ ny dato, idet faglig

viden om overgreb, muligheder

for at identificere de børn, der måtte

være i farezonen og metoder til

indgriben først for alvor har udviklet

sig siden midten af 970’erne. I

de senere år har en række ulykkelige

enkeltsager, som har fundet

sted både i og uden for familiesfæren,

givet anledning til en stadigt

stigende offentlig og politisk debat.

Dette kapitel indledes med et kort

historisk tilbageblik. Det er væsentligt

i behandlingen af aktuelle sociale

problemer at kaste et blik

mod fortiden - bl.a. for at kunne

bedømme, om der er tale om nye

problemer eller om problemer, der

ser nye ud. Desuden præsenteres

udviklingen i de forklaringer, der

specielt gennem de sidste årtier er

taget i anvendelse for at forstå årsagerne

til overgreb mod børn.

Forskellige typer af overgreb defineres,

ligesom de konsekvenser,

overgrebene formodes at have for

barnet, skitseres. Skøn over omfanget

af overgreb anslås. Samfundet

har pligt til intervention, når der

er tale om overgreb mod børn (eller

risiko herfor). Effektiviteten af

denne debatteres, og mulige barrierer

for hensigtsmæssig intervention

og forebyggelse overvejes.

Historisk.tilbageblik

Viden om fysisk vold/mishandling

af børn og vanrøgt blev introduceret

i den vestlige verden, først i

USA, i perioden fra . verdenskrig

og fremefter. Der var ikke tale om

et nyt fænomen, idet overgreb

mod børn utvivlsomt altid har fundet

sted. Der findes således kildemateriale

helt tilbage fra år 00

(Soranus, græker, refereret i Lynch

985), som i forbindelse med anvisninger

til mødre om valg af

amme blandt andet nævner, at ammens

personlige egenskaber som

fx selvkontrol og en sympatisk og

følelsesfuld væremåde kunne minimere

risikoen for overgreb på barnet.

Omkring år 900 beskriver Rhazes

(op.cit.) skader på ganske små

børn i Baghdad’s haremmer og

nævner, at nogle af skaderne ser

ud til at være påført børnene forsætligt.

Begge disse tidlige forfattere

er læger.

Også dansk historie bærer mange

vidnesbyrd om overgreb på børn.

Det fremgår således allerede af

den tidligst nedskrevne lovgivning i

00-tallet, at forbud mod (for voldsom)

fysisk vold mod børn har været

nødvendig. Lige så tidligt i Danmarkshistorien

kan vi læse om

forbudet mod seksuelt misbrug af

børn, men her er det kirken, der

formulerer forbudet (Nielsen 99 ).

Fysisk vold hørte således dengang

under verdslig lov, mens seksuelt

misbrug var et kirkeligt anliggende.

Det har ændret sig siden. Om aktuel

dansk lov: se Birgit Sommer’s

kapitel 9 i denne publikation.

I 900-tallet skærpedes den faglige

opmærksomhed først fra 970’erne

og fremefter, selv om der eksisterer

tidligere rapporter, først og

fremmest produceret af læger og

psykiatere, om både fysisk mishandling

og seksuelt misbrug (at

viden er tilgængelig, er jo ikke ensbetydende

med, at den anvendes).

I 97 udsendte Socialstyrelsen en

pjece, som understregede alle borgeres

pligt til at informere de lokale

myndigheder om udsatte børn.

Det var især fysiske overgreb mod

børn (vold og mishandling), som

dengang var i fokus, og specielt i

forhold til børn, som blev udsat for

overgreb i deres egne familier. Senere

i 970’erne blev den første

forebyggelsesgruppe etableret

(Nordjylland 978). Den blev hen

over 980’erne efterfulgt af lignende

tværfagligt sammensatte grupper

i næsten alle danske amter.

Også disse grupper beskæftigede

sig i de første år alene med fysisk

vold/mishandling. Opmærksomheden

på fysiske overgreb mod børn

var på det tidspunkt et fagligt og

ikke alment anliggende.

I 980’erne blev viden om seksuelt

misbrug af børn introduceret i fagli-

Erkendelsen af de øvrige overgrebstyper er af senere dato - se afsnit “Afgrænsning”.

Forebyggelsesgrupperne bestod af fagpersoner med særligt kendskab til overgreb mod børn og til det offentlige interventionssystem.

De søgte sammen på frivillig basis. De underviste og rådgav professionelle og institutioner. De fik formentlig væsentlig betydning

for udviklingen af opmærksomheden på udsatte børn. I de senere år er der etableret offentligt forankrede og lovregulerede

tværfaglige grupper, som delvist har ‘erstattet’ forebyggelsesgruppernes oprindelige arbejde. Forebyggelsesgrupperne kunne

indtil januar 007 ses som et rådgivende supplement og som vidensproducenter via tilbud om undervisning og udgivelse af publikationer,

men deres placering i de kommende regioner er endnu ikke besluttet.


ge kredse. Erkendelsen af, at børn

kunne blive seksuelt misbrugt

(også i deres egne familier), var

langt vanskeligere end erkendelsen

af, at børn kunne blive udsat

for fysisk vold/mishandling. En del

af forklaringen på dette skal formentlig

findes i den historiske baggrund:

fysiske overgreb på børn

har inden for visse grænser været

kulturelt og lovgivningsmæssigt alment

accepteret helt op til vor tid,

mens seksuelle forhold blandt forældre

og børn, såvel som mellem

søskende og mellem andre blodbeslægtede,

igennem århundreder

har været forbudt, og at tale om

det tabuiseret. At seksuelle overgreb

har været betragtet som en

yderst alvorlig forbrydelse, fremgår

f.eks. af Danske Lov af 68 , som

foreskriver dødsstraf - for begge

parter. Det faglige fokus på seksuelt

misbrug af børn trak i nogen

grad opmærksomheden væk fra fysisk

vold/mishandling, hvilket kunne

være et udtryk for, hvor følelsesmæssigt

vanskeligt det var for

faggrupperne inden for børne-/familieområdet

at overskride denne

erkendelsesbarriere.

I 98 fandt det første nordiske seminar

om børnemishandling og

omsorgssvigt sted. Flere hundrede

mennesker fra adskillige faggrupper

fra hele Norden deltog. Seminarerne

blev siden en fast institution.

Behovet for internordisk og

interfaglig kommunikation var overvældende.

Der er næppe tvivl om,

at stor mediedækning af seminarerne

har bidraget til, at kendskab

til overgreb mod børn blev formidlet

ud til en bredere offentlighed.

990’erne var med hensyn til overgreb

mod børn karakteriseret af

stærk samfundsmæssig interesse.

Det afspejlede sig i ny lovgivning

på både social- og sundhedsområ-

det, og også i Socialministeriets

iværksættelse af en række forsøgsprojekter

(f.eks. Socialministeriet

998, Kabel 998) samt i adskillige

forskningsrapporter. Socialministeriets

intention var: “at udvikle et

endnu tættere sikkerhedsnet, så

det sikres, at ingen børn eller børnefamilier

falder igennem” (Socialministeriet

998). 990’erne var

også det årti, som for alvor engagerede

offentlighedens interesse i

forebyggelse af og intervention

over for overgreb mod børn.

Starten af dette årtusinde er præget

af et stadigt større fokus på

problemet. Stærkt medieomtalte

sager, som f.eks. ”Tønder-sagen”,

har understreget offentlige myndigheders

problemer med at op-

fange og forebygge overgreb mod

børn.

Konkrete.sager

Der skal her i kronologisk rækkefølge

specielt nævnes fem “sager” -

de fire fra Danmark og en fra England

- med tydelig offentlig bevå-

genhed.

Den første er “Roum-sagen”: To

søskendes (den ene med alvorlige

indlæringsvanskeligheder) psykologiske

behandlingsforløb førte til en

retssag, hvor familiemedlemmer

og naboer blev anklaget for seksuelle

overgreb mod børnene. Seks

personer blev dømt i sagen i 990.

Året efter blev sagen appelleret til

den Særlige Klageret, som i 995

ændrede dommen (én blev dømt).

Nordiske seminarer bliver nu afholdt gennem Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt (NFBO) – hjemmeside:

www.nfbo.com

7


8

Den udbredte faglige og offentlige

debat om denne sag kan ses som

en “backlash”-reaktion . I tiden efter

afgørelsen blev det hyppigt debatteret,

om sagen havde medført,

at de sociale myndigheder var blevet

mere tilbageholdende med at

anmelde seksuelt misbrug af børn

til politiet.

Den anden er “Rødovre-sagen”.

Den vedrørte vanrøgt i en familie

med fire børn, hvoraf politiet fandt

det ene i en sørgelig forfatning.

Områdelederen i den sociale forvaltning

blev i 99 anklaget for

ikke at have opfyldt sine forpligtelser

i forhold til familien. Områdelederen

blev frifundet ved to retsinstanser,

blandt andet med henvis-

ning til, at den sociale forvaltning

havde ydet hjælp til familien, og at

lederen havde informeret det sociale

udvalg om familiens vanskeligheder.

Denne sag understregede

socialt arbejdes dilemma i valget

mellem frivillige og tvangsmæssige

foranstaltninger til familier med

behov for social assistance. Den

pegede desuden på mulige interessekonflikter

mellem børns og

forældres behov, ligesom den betonede

vanskelighederne ved fortolkning

af “børneparagrafferne” i

den sociale lovgivning.

Den tredie er “James Bulger-sagen”

fra Liverpool. To 0-årige

drenge bortførte, torterede og

dræbte i 99 den -årige James.

Det var ikke første gang, børn havde

myrdet børn (Smith 995), men

bortførernes alder og gerningens

tilsyneladende tilfældige præg gjorde

dybt indtryk. De to drenge blev

anbragt. I 00 blev de som 8-årige

frigivet, men med dækidentite-

ter for at undgå repressalier imod

dem (Information 6.6. 00 ). Sagen

åbnede offentlighedens øjne

for, at børn kan skade børn.

Den fjerde er “Vadstrupgaard-sagen”.

I 997 blev en ansat i en daginstitution

i en sjællandsk kommune

anholdt på grund af mistanke

om seksuelle overgreb mod omkring

0 af institutionens småbørn.

Sagen bragte atter overgreb mod

børn i fokus i Danmark. Denne

gang handlede debatten om, at

børn i forbindelse med deres ophold

i daginstitutioner eller i fritidsordninger

kunne risikere at blive

udsat for overgreb, begået af ansatte

eller frivillige. Der fulgte adskillige

lignende sager i kølvandet

på denne 5 . Det må anses for sandsynligt,

at debatten blev særlig intens,

fordi der var tale om mange

børn, og fordi selve konstruktionen:

offentlig eller privat pasning

af/tilsyn med børn uden for hjemmet

jo hviler på forældres tillid til,

at børn herigennem udvikler sig

positivt og får gode oplevelser.

“Vadstrupgaard-sagen” rokkede

desuden betydeligt ved den hidtidige

socialfaglige og offentlige opfattelse

af overgreb som et overvejende

intrafamiliært anliggende.

Den opfattelse havde været dominerende

til trods for, at især udenlandske

undersøgelser havde påpeget,

at de fleste seksuelle over-

greb mod børn sker extrafamiliært

og til trods for, at andre vestlige lande

(se f.eks. Pringle 997 & 998 6 )

forlængst havde indset dette.

Opmærksomheden blev nu rettet

imod risikoen for, at overgreb mod

børn kan finde sted i alle de sammenhænge,

hvori de færdes.

Erkendelsen af børns udsathed

skærpedes.

Den femte og aktuelle sag er ”Tønder-sagen”,

hvor en 0-årig og muligvis

en 8-årig pige af deres forældre

blev udlejet med seksuelt for-

mål til diverse ’købere’. Der er af-

sagt domme over en række impli-

cerede. Det er stadig uklart, hvilke

offentlige myndigheder, der havde

eller burde have haft mistanke om/

kendskab til overgrebene. Som tidligere

nævnt markerer denne sag

især, hvor vanskeligt det kan være

for offentlige myndigheder at opdage,

at børn udsættes for overgreb,

og at handle relevant i forhold til

det. Desuden viser sagen, at tavshed

og hemmeligholdelse blandt

de implicerede udgør et stærkt

værn mod opdagelse.

Samlet må det konstateres, at

overgreb i og uden for familien har

“Backlash” er udtryk for en stærk modreaktion i forhold til en politisk eller social udvikling (Myers 99 ). I denne forbindelse kan

det . være et tegn på, at erkendelsesprocessen i forhold til seksuelt misbrug af børn er forløbet meget hurtigt og således ikke

har været tilstrækkeligt integreret, . at de overgreb, der blev formidlet til offentligheden, indebar aspekter, som mange opfattede

som vanskelige at tro på, eller som de ikke ønskede at tro på, og . at der i medierne blev stillet mange kritiske spørgsmål i forbindelse

med de implicerede faggruppers håndtering af sagen.

5

Det er ikke den første sag af den art i Danmark (Sygeplejersken 5/99), men den første, der har medført en langvarig offentlig debat.

6

Pringle giver følgende eksempler på personer uden for kernefamilien: perifere familiemedlemmer, venner af familien, naboer, andre

i (lokal)samfundet samt personer med særligt ansvar for barnet (i samfundsinstitutioner eller i fritidsordninger).


været et livsvilkår for mange børn

både i historisk tid og i vor egen.

Igennem de sidste tre-fire årtier

har der fundet en trinvis udvikling

sted, som også er velkendt fra andre

(nord)vestlige lande: fra erkendelse

af, at børn kunne blive udsat

for fysisk vold/mishandling/vanrøgt

i deres hjem til, at dette også kunne

omfatte seksuelle overgreb, til

en påtrængende erkendelse af, at

overgreb mod børn kan finde sted i

sammenhænge uden for hjemmet,

hvor børn er emotionelt knyttet til

andre voksne. Det skal i denne forbindelse

anføres, at børn (og voksne)

naturligvis kan blive overfaldet,

blive voldtaget og på andre måder

forulempet/skadet i mange sammenhænge.

Det specielle i denne

publikation og i anvendelsen af udtrykket

“overgreb mod børn” er, at

der i dette er indlagt en dimension,

som beskriver et særligt tilknytningsforhold

mellem barnet og

overgriberen. Når et barn overfaldes

af en fremmed et fremmed

sted, vil der oftest klart være tale

om et traume, som barnet frit kan

fortælle om til de vigtige personer i

barnets liv. Det er langt mere følelsesmæssigt

kompliceret, når overgriberen

ikke kan defineres som en

“fjende”, men netop er en af de

vigtige personer.

Undervejs i processen har der været

perioder med et vist fokus på

andre overgrebsområder. Psykisk

vold/mishandling og strukturel vold

er eksempler på dette. Det er områder,

som er særligt vanskelige at

håndtere. Psykisk vold/mishandling

kan ganske vist teoretisk defineres

7 , men er i praksis problematisk

at bestemme. Som Egelund ( 998)

formulerer det: ”..forskningen om

psykisk mishandling har svært ved

at afgrænse, hvad der er børns psykologiske

problemer, og hvad der

er psykologisk mishandling”. Struk-

turelle overgreb handler om den

måde, vi har indrettet vort samfund

på, og er således dels et omfattende

begreb, dels er det på mange

felter yderst vanskeligt at “følge”

betydningen af overordnede strukturelle

forhold til de udslag, de måtte

få i forhold til et givet barn.

Det ser ud til, at det er enklere både

at se og handle i forhold til overgreb

mod børn, jo mere konkret situationen

opfattes i sig selv - med

hensyn til barnet (dets reaktioner

på overgrebet) og til skadevolderen

(at det kan sandsynliggøres, hvem

det er). Det må huskes, at opfattelsen

af, hvornår børn er genstand for

overgreb, ikke er statisk. Samfundets

opfattelse af den ikke-acceptable

adfærd over for børn skifter gennem

tiderne. Den er normbestemt

og derfor foranderlig i takt med tidens

holdninger og kundskaber.

Det ses bl.a. i de forsøg, der er

blevet gjort på at forstå og forklare

baggrunden for overgreb mod

børn.

Årsagsforklaringer.hvorfor.det?

De mest anvendte årsagsforklaringer

8 følger til dels den tidligere

nævnte erkendelsesproces.

Årsager.hos.individet

De børn, der efter nyere tids opmærksomhed

på området blev erkendt

som udsatte for overgreb,

var fysisk mishandlede i alvorlig

grad. Det var børn med iøjnefaldende

fysiske skader i et omfang, som

bragte dem på hospitalet eller måske

dræbte dem. Skadevolderne

blev genstand for undersøgelser i

håb om, at det kunne begribes,

hvorfor de kunne handle så voldsomt

over for oftest små børn. Undersøgerne

var typisk læger, kriminologer

og psykologer. De ledte

efter årsager hos individet, altså

hos skadevolderen. Og de fandt

dem. Nogle tidlige danske undersøgelser

så således: “... psykisk abnorme,

navnlig intellektuelt underlødige,

primitive og umodne indi-

vider...” (ref. i Goll/Harder 986) og

“... karaktertræk og egenskaber af

overvejende karakterafvigende

art...” (ref. i op.cit.). Inddragelse af

sociale forhold syntes ikke at kunne

uddybe forklaringen, idet skadevoldere

med de beskrevne karakteregenskaber

kunne findes i alle

samfundslag 9 . Derimod blev der i

disse og lignende undersøgelser

lagt nogen vægt på skadevolderens

egen barndom. Det viste sig, at

skadevolderen ofte selv som barn

havde været udsat for overgreb.

Også inden for andre overgrebstyper

(end fysisk vold/mishandling)

peger flere forfattere på denne

sammenhæng: at skadevolderen

ofte bærer på egne barndomstraumer.

F.eks. oplyser Hildebrand/Gregersen

( 99 ), at “det er kendt fra

klinisk arbejde med voksne mænd,

der har krænket børn seksuelt, at

mange af disse har været udsat for

seksuelle overgreb som børn”. Der

er dog ikke enighed om denne

gentagelsestvang (på det konkrete

niveau). Således anfører Herman

( 99 ) ud fra sit kliniske arbejde

med overgrebsofre: “Der er meget

større risiko for, at folk, der har været

udsat for overgreb i barndommen,

selv bliver ofre eller gør sig

selv fortræd, end at de misbruger

andre”. De tilsyneladende modstridende

opfattelser kan skyldes den

synsvinkel, der anlægges. Således

er der den væsentlige forskel mellem

de to forudgående citater, at

Hildebrand/Gregersen har kontakt

med dem, man ved, har begået

overgreb, og at det ved tilbageblik

(retrospektivt) gennem krænkernes

liv ofte ses, at de selv har været

7

Se definition i et senere afsnit.

8

For de, der nærmere ønsker at studere forskellige forklaringsmodeller for overgreb mod børn, henvises f.eks. til kapitel i Egelunds

doktorafhandling ( 997) samt til kapitel IV i Goll & Harder ( 986).

9

Om end de underprivilegerede grupper i samfundet altid har været særlig udsat for ”opdagelse”.

9


0

udsat for overgreb i barndommen.

Herman derimod har kontakt med

ofrene, har kendskab til, hvad de

tidligere har gjort/ikke gjort, og vurderer

den aktuelle og fremtidige risiko

(prospektivt) for deres muligheder

for at blive krænkere.

Den individualiserede forståelse af

skadevolderen som et karakterafvigende

menneske med en belastet

barndom fik konsekvenser for forebyggelsesinitiativer

inden for området.

De bestod i oplysning til befolkningen

og specielt til fagperso-

ner for at sætte især de sidste i

stand til at genkende bestemte karaktertræk/signaler

hos de implicerede

for derved at kunne gribe ind.

Årsager.i.miljøet

Efterhånden blev stadigt flere faktorer

inddraget i forståelsen. Der

blev lagt vægt på det sociale miljø

(miljømodellen). Man ledte efter

udvalgte belastningsindikatorer i

de sociale livsomstændigheder. De

individuelle karakteristika blev dog

oftest bibeholdt som en delforklaring.

Belastningsindikatorer kunne

være skadevolderens (beskedne)

uddannelses- og erhvervsbaggrund,

tilknytning (og især mangel

på samme) til arbejdsmarkedet,

særlige problemer i familien, herunder

det overgrebne barns egenskaber/adfærd.

Der lægges i sådanne forklaringsmodeller

vægt på samspillet mellem

det enkelte menneske, dets

nære miljø og de samfundsmæssige

stress-faktorer. Det betyder

også, at sådanne modeller i princippet

byder på flere handlemuligheder,

idet der er flere lag, som

kan blive genstand for påvirkning.

Synsvinklen kalder bl.a. på mind-

skelse af samfundsmæssigt

stress, f.eks. via øgning af det generelle

uddannelsesniveau, indsats

i forhold til arbejdsløshed og lavindkomster

samt generelt øget støtte

til børnefamilier/børneinstitutioner.

Årsager.i.samfundet

Desuden har der været forsøg på at

forklare overgreb mod børn ud fra

en (kritisk) strukturmodel (Goll/Harder

986). Det er først og fremmest

en teoretisk forståelsesmodel,

d.v.s. at den ikke er empirisk baseret

0 , som de foregående er. I

Brückners ( 976, ref. i op.cit.) strukturelle

forklaringsmodel søgte han

at forstå fysisk vold/mishandling i

forhold til samfundets væsen (han

talte om Tyskland) og ikke som et

udslag af afvigende individer. Han

argumenterede for, at samfundet i

sin indretning producerer særlige

betingelser for vold/mishandling og

fremhævede forhold som den generelle

accept af korporlig afstraffelse

af børn (som også gjaldt i Danmark

på det tidspunkt), samfundets

børnefjendtlighed (forstået som generel

manglende hensyntagen til

børn og deres udfoldelsesmuligheder)

og den mellemmenneskelige

konkurrence om knappe samfundsgoder,

f.eks. arbejde. Han så vold

mod børn som en måde at udlade

den aggression, der ophober sig

hos den enkelte på grund af samfundets

indretning. Egelund ( 997)

præsenterer en amerikaner: Gil,

som fortaler for en strukturel model.

Også han pegede på sit samfunds

tvetydige forhold til korporlig

afstraffelse og på samfundsbetingelser,

der negativt påvirker mange

børns udviklingsmuligheder.

I Danmark havde strukturmodellen

kun kortvarig gennemslagskraft og

0 Empiriske undersøgelser handler om, hvad man konkret har erfaret sig til.

kun i afgrænsede faglige miljøer.

Det betyder ikke, at modellen er

uden forklaringsmæssig kraft i forhold

til at begribe eksistensen af

overgreb mod børn, men snarere,

som tidligere antydet, at forklaringer,

der sætter spørgsmålstegn ved

samfundets inderste væsen, i et

konsensus-søgende land er svære

at forholde sig til og i den konkrete

praksis er vanskelige at håndtere.

Den tilgang, som er den mest udbredte

i Danmark, er formentlig

den tidligere nævnte miljømodel,

selv om bedømmelsen af individuelle

karakteregenskaber også ser

ud til at have en plads. Som det senere

vil fremgå, ses der aktuelt en

politisk tendens til at lægge særlig

vægt på forældreegenskaber.

Afgrænsning

I det følgende afgrænses feltet:

overgreb mod børn, hvorefter de

enkelte områder defineres.

Overgreb mod børn omfatter i dette

kapitel følgende områder:

• Fysisk/psykisk vold og mishandling

• Fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt)

• Seksuelt misbrug/overgreb

Der kan være tale om direkte (aktive)

handlinger eller undladelseshandlinger

(passive).

Overgrebet foretages af forældre

eller andre med kortere- eller længerevarende

ansvar for barnet. Barnet

skades og/eller hæmmes i sin

fysiske og/eller psykiske udvikling i


en sådan grad, at Danmarks love

om børns rettigheder overtrædes

(Goll/Harder 986).

I andre afgrænsninger kan strukturel

vold være inkluderet. Om strukturel

vold - se senere.

Definitioner

Fysisk/psykisk.vold.og.

mishandling

Vold = angreb på en anden persons

legeme eller psyke. Dvs. at

vold har en såvel fysisk som psykisk

side.

Mishandling = groft misbrug af

overlegen stilling over for en mere

eller mindre værgeløs. Mishandling

omfatter samme handlinger som

vold, men der er oftest tale om

grov vold eller vold, som har varet

over nogen tid. Der henvises til Birgit

Sommer’s kapitel 9, som refererer

retsafgørelser til illustration af

domstolenes opfattelse af grænsen

mellem vold og mishandling.

De fleste vil med hensyn til fysisk

vold/mishandling formentlig direkte

associere til slag, spark, rusk , forbrændinger,

kvælningsforsøg og

lignende angreb. Nogle børn udsættes

desuden for indirekte overgreb,

som består i, at de, der har

ansvar for barnet, på overbevisen-

de måde beretter om (ikke-eksisterende

eller forsætligt fremkaldte)

symptomer hos barnet, hvilket kan

føre til, at det udsættes for unødvendige,

oftest lægelige undersøgelser

og behandlinger (Münchhausen

by proxy ). Det antages, at

den voksnes motiver for handlingen

ikke nødvendigvis er rettet

mod barnet som person, men mod

egne ubevidste behov for at være i

fokus.

Definitionerne af fysisk vold og

mishandling er i overensstemmelse

med Straffeloven. De følgende

overgrebsområder refererer derimod

til behandlingsorienteret anvendelse

af begreberne.

Med hensyn til psykisk vold/mishandling

beskriver Garbarino et al.

( 986) fem former:

. Afvisning - den voksne anerkender

ikke barnets værdi og dets

behov.

. Isolation - barnet afskæres fra almindelige

sociale erfaringer, f.

eks. venskaber. Barnet får opfattelsen

af at være alene i verden.

. Terrorisering - barnet angribes

verbalt, præges af frygt, lærer at

opleve verden som fjendtlig.

. Ignorering - barnet berøves nødvendig

stimulation og kontakt

med det resultat, at dets følelsesmæssige

og intellektuelle

udvikling hæmmes.

5. Demoralisering - barnet socialiseres

uhensigtsmæssigt, stimuleres

til antisocial adfærd, og får

derfor vanskeligheder i forhold

til almindelige sociale erfaringer.

Garbarino tilføjer, at disse former

for psykiske overgreb er basalt skadelige

i forhold til barnets almindelige

udvikling, samt at de også typisk

findes i forbindelse med fysisk

vold/mishandling og seksuelt misbrug

af børn. Overbeskyttelse af

børn i et omfang, der afskærer

dem fra at udfolde sig/lære af egne

erfaringer, kan henføres under første

punkt - manglende anerkendelse

af barnets behov.

Vanrøgt

Vold/mishandling er udtryk for aktive

handlinger. Er der derimod tale

om passive (undladelses-) handlinger,

betegnes det som vanrøgt eller

omsorgssvigt 5 . Vanrøgt betyder

mangel på omsorg eller pleje.

Også her kan der være et fysisk og

et psykisk udtryk. Den fysiske

form kan f.eks. omfatte utilstræk-

Der skal i den forbindelse mindes om, at Danmark i 99 ratificerede De Forenede Nationers Konvention om Barnets Rettigheder

(af 0. november 989). Konventionen fastsætter en række borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

som tager særligt sigte på børn. Medlemslandene, og derfor også Danmark, redegør hvert femte år for Konventionens integration

i dansk lovgivning.

Angreb’ er det strafferetlige begreb (’legemsangreb’) for vold i tre former eller grader (ordinær vold § , kvalificeret vold § 5

og særlig grov vold § 6). Det fælles element er aggressionen mod en andens legeme (Waaben 999). Ifølge tidligere statsadvokat

Ole Stigel falder udtalte psykiske følgevirkninger ind under ’skader på helbred’ i § (Stigel 979).

Med hensyn til rusk er der for nogle år siden (atter) gjort opmærksom på de ruskede spædbørn - “Shaken Baby Syndrome” (Lund

m.fl. 998 samt Leth 000). Syndromet er lægeligt svært at diagnosticere. Rusken (hvor barnets hoved falder frem og tilbage) har

oftest alvorlige konsekvenser. Det rammer sædvanligvis børn yngre end et år og ofte yngre end 6 måneder (Leth 000). De mindste

børn gribes om brystkassen, hvilket kan give ribbensbrud. De lidt større om overarme og skuldre, som bl.a. kan medføre

trækpåvirkning af knoglen. Når hjernen roterer i hjernekassen, som det er typisk ved rusk, sker der større skade end ved fx fald

(lineær bevægelse) (op.cit.). Det skønnes, at en tredjedel dør, en tredjedel overlever med svære handicaps, og en tredjedel fungerer

tilsyneladende normalt (med hensyn til denne sidste tredjedel forudses eventuelt senere neuropsykologiske defekter) (Lund

m.fl. 998).

I dag benyttes især betegnelsen ”Pediatric disorder by proxy” – se desuden Bodil Moltesen’s kapitel 5.

5 Der er tendens til, at omsorgssvigt-begrebet af mange (f.eks. Killén 99 ) bruges som overbegreb for hele området. Forfatteren

til dette kapitel er af den opfattelse, at “svigt” er et passivt ord, og har derfor valgt at reservere dette begreb til undladelseshandlinger.


kelig eller uhensigtsmæssig ernæring,

påklædning, hygiejne, lægeundersøgelser,

opsyn, mens den

psykiske form kan handle om utilstrækkelig

eller uhensigtsmæssig

følelsesmæssig kontakt, manglende

imødekommelse af behov,

voksnes manglende kendskab til

børns udvikling. Børn kan være fysisk

velpassede, men psykisk vanrøgtede.

Eller omvendt.

Seksuelt.misbrug

Seksuelt misbrug er fysisk eller

psykisk overgreb på et barns eller

en ungs seksuelle integritet. Det

begås af en mere erfaren person 6 ,

som barnet/den unge står i et afhængighedsforhold

til (Goll/Harder

986) 7 . Dette er en bred definition

og kan som sådan kritiseres. Der

findes en række definitioner af seksuelt

misbrug/incest i litteraturen.

Mange er ligeså brede. Det er

blandt andet denne bredde, der

gør det vanskeligt at sammenligne

forskellige undersøgelser. Ordet

“seksuelt misbrug” er anvendt for

at undgå at præcisere slægtskabs-

forholdet mellem krænker og barn,

idet afhængighedsforholdet uanset

biologiske familieforhold anses

som centralt (incest betyder blodskam

og må som sådan reserveres

til overgreb begået af biologisk beslægtede

i lige linie). Nielsen

( 99 ) tager afstand fra anvendelse

af ordet “misbrug”, idet hun mener,

at der i dette ligger en implicit

antydning af, at seksuelt “brug”

kan være i orden. Her har hun

utvivlsomt en pointe. Ikke desto

mindre anvendes her udtrykket

“seksuelt misbrug”. Se desuden

Kirsten Moesgaard’s kapitel .

Strukturel vold defineres af Michelsen

m.fl. ( 985) som “samfundets

vold” mod børnene. Som eksempler

nævnes blandt andet: ulige

fordeling af samfundets ressourcer,

forurening, urimelige trafikforhold,

utilstrækkelig institutionsdækning

(i dag ville for lidt plads og

for megen støj i institutionerne formentlig

også blive nævnt), dårlig

boligindretning.

Der kan hertil føjes, at børn i forbindelse

med offentlige myndigheders

undersøgelse af, om overgreb

finder sted, kan blive udsat for omfattende,

gentagne og langvarige

undersøgelsesforløb, førend der

tages endelig beslutning om intervention.

Michelsen m.fl. (op.cit.)

nævner også tortur af børn og/eller

deres forældre, børnearbejde under

umenneskelige former, krigshandlinger.

Disse eksempler omtales

her, ikke fordi det kunne

forventes at forekomme i Danmark,

men fordi dele af befolkningen

(flygtninge) kommer til Danmark

med en sådan baggrund.

Signaler

Bilag i slutningen af kapitlet indeholder

en oversigt over de signaler

eller symptomer, som børn, der er

udsat for overgreb, kan udsende/

bære. Det kan diskuteres, om signallister

er hensigtsmæssige. På

den ene side kan sådanne lister

give en mulig forklaring på symptomer

hos barnet, som omgivelserne

6 En mere erfaren person’ kan både være en voksen og et barn.

7 Om straffelovens definition: se Birgit Sommer’s kapitel 9. Bemærk desuden, at kapitel (dette kapitel) alene beskæftiger sig med

de overgreb, hvor der eksisterer en særlig tilknytning mellem barn og overgriber. Børn kan desuden misbruges seksuelt og på anden

måde af fremmede.


undrer sig over. Og de kan skærpe

opmærksomheden på børn, der har

problemer. Men kun ganske få signaler

kan med rimelighed siges at

være direkte tegn på overgreb. Oftest

signaleres snarere, at et barn

har vanskeligheder, men ikke nødvendigvis

på grund af overgreb. På

den anden side er der en række

børn og unge, der ér udsat for overgreb,

men som ikke afgiver disse

signaler. En signalliste kan derfor

medvirke til, at børn med behov for

hjælp bliver overset. Der kan skabes

en falsk tryghed for de voksne

omkring barnet, netop fordi signallister

ikke dækker alle børns adfærd.

Aktuel.viden.om.børns.

trivsel.generelt.og.om.

overgreb.mod.børn

I det følgende formidles viden om

omfang af overgreb mod børn, typer

af overgreb, om hvem der begår

overgrebene og om konsekvenserne

for barnet. “Aktuel

viden” betyder i denne sammenhæng

først og fremmest kundskaber,

som stammer fra dette og det

foregående årti.

Men først: hvordan befinder børn

sig generelt i Danmark?

Børns.trivsel.generelt.

I begyndelsen af 990’erne iværksatte

Det Tværministerielle Børneudvalg

8 en undersøgelse (Jørgensen

m.fl. 99 ) for at få indblik i vore

børns livsvilkår. En af rapportens

konklusioner var, at langt de fleste

børn i Danmark havde gode eller

meget gode opvækstvilkår med god

livskvalitet. En stor minoritet (omkring

5%, som endda var et forsigtigt

skøn 9 ) delte imidlertid ikke disse

gode betingelser. Rapporten opdelte

denne mindre gruppe i tre:

. Børn med særlige behov.

. Truede børn.

. Problembørn.

Gruppen af børn med særlige behov

var vanskelig at størrelsesbestemme,

da problemerne ofte sås

som værende af forbigående karakter.

Den omfattede børn, som i

deres udvikling blev udsat for forskellige

psykosociale belastninger,

men som ikke var i stand til (i hvert

fald på det tidspunkt, de indtraf) at

reagere hensigtsmæssigt på dem.

Belastningerne kunne være midlertidige

kriser i familien, socialt opbrud

eller dramatiske ændringer i

relationer. Det skønnedes, at mange

børn i denne gruppe ved egen

og omgivelsernes hjælp overkom

belastningerne.

De truede børn (ca. 5% af samtlige

børn) og problembørnene (ca. %

af alle børn) var de børn, der ikke

inden for en kortere periode klarede

at overkomme belastningerne,

og som derfor ville få længerevarende

eller permanente symptomer.

Forskellen mellem de to grupper

sås i bedømmelsen af vanske-

lighedernes sværhedsgrad og va-

righed. Vanskelighederne kunne

være knyttet til dårlig social og kulturel

integration (specielt de truede

børn), eller dreje sig om personlighedsmæssig

dysfunktion (problembørnene

bar oftest begge typer af

vanskeligheder). Rapporten skelnede

desuden mellem de truede

børn og problembørnene i forhold

til mulighederne for succesfuld

hjælp til dem, idet det ansås for

muligt at hjælpe en stor del af de

truede børn til et bedre liv, om end

nogle kunne udvikle mere dybtgående

problemer. Derimod fandtes

der i gruppen af problembørn, som

tidligt i deres liv og i omfattende

grad havde været udsat for en række

belastende forhold, børn og

unge, der mere permanent måtte

anses for at være marginale i samfundet,

og hvis livsbetingelser havde

medført varige præg på deres

personlighed. For at øge problembørnenes

livskvalitet ansås en

langvarig behandlingsmæssig indsats

for nødvendig.

Børn, der er udsat for overgreb, vil

formentlig kunne findes i rapportens

gruppe (truede børn) og

gruppe (problembørn). Børn, der

har været udsat for flere og omfattende

overgreb, må forventes at

tilhøre gruppe og dermed anses

for at have behov for en særlig intensiveret

hjælp.

Senere undersøgelser angiver lignende

tal for mistrivsel hos børn

(Jørgensen 00 ). Børnerådets undersøgelse

fra 998 (ref. i ’Børnekonventionen

– hvad kan vi bruge

den til?’ 999) viste desuden, at

5% af børn i alderen - 5 år

mobbes mange gange i løbet af et

skoleår. I Den Alternative Velfærdskommissions

rapport konstaterer

Per Schultz Jørgensen (ref. i Social

Kritik nr. 0 / 006), at de offentlige

indsatser over for de udsatte børn

ikke synes at have nedbragt antallet

af børn i mistrivsel. Særligt udsatte

børn er ifølge PSJ børn i flygtninge-

og asylcentre og børn (både

danske og udenlandske) af forældre

på kontanthjælp. PSJ skønner,

at ca. 0.000 børn i Danmark lever

i langvarig/permanent fattigdom

med de materielle og emotionelle

konsekvenser, fattigdom fører med

sig. Socialminister Eva Kjer Hansen

konstaterer derimod (i Nordjyske

Tidende den . august 006),

at der ifølge en undersøgelse (ikke

nærmere angivet) fra Red Barnet

er under 0 danske børn, som er

8 Dette udvalg blev nedlagt ved regeringsskiftet i 00 (Jørgensen 006).

9 Der blev taget forbehold for dette skøn, dels på grund af manglen på tilstrækkeligt repræsentative og metodisk holdbare undersøgelser,

dels på grund af tidsmæssig forskydning blandt de anvendte resultater, og endelig fordi det anvendte materiale var baseret

på børn i forskellige aldre.


elativt fattige gennem hele barndommen.

Kendskab.til.omfang.af.overgreb.

mod.børn

De 0-1årige børn - fysiske/psykiske

overgreb og undladelseshandlinger

Der findes kun enkelte nyere danske

undersøgelser af omfanget af

børn, der har været udsat for overgreb.

Den mest omfattende undersøgelse

herhjemme var en landsdækkende

undersøgelse

(Christensen 99 ). Børnenes forhold

blev undersøgt via sundhedsplejersker,

som kommer hos stort

set alle børn i Danmark. Det betyder,

at rapporten især præciserede

forholdene for de op til -årige. Det

blev vurderet, at 0% af de 0-årige

havde uopfyldte sociale behov, og

at mindst % var udsat for overgreb

(dvs. fysiske/psykiske overgreb

eller undladelseshandlinger -

seksuelt misbrug indgik ikke i

undersøgelsen). Fordelingen på

overgrebsformer var således: “ %

er udsat for aktivt fysisk omsorgssvigt,

% for passivt fysisk omsorgssvigt,

% for aktivt følelsesmæssigt

omsorgssvigt og % for

passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt”.

Som det fremgår af disse

procenter, var flere børn udsat for

flere former for omsorgssvigt/overgreb

samtidig. Det fremgår også,

at der for de ganske små børn først

og fremmest var tale om passive

former (undladelseshandlinger),

fulgt af aktive psykiske overgreb,

og at aktive fysiske overgreb var

mindst udbredt. Desuden påpegede

rapporten, at omfanget så ud til

at være omtrent lige stort i by og

på land.

Det skal huskes, at netop de ganske

små børn ydes særlig opmærksomhed

i samfundet. Der er specielle

støttemuligheder, f.eks.

kurser hos jordemoder, barsels- og

forældreorlov, sundhedsplejerskebesøg

etc. for denne børnegruppe

og deres familier. Det kunne derfor

forventes, at de helt små børn i

mindre omfang var udsat for overgreb.

På den anden side betyder,

familiært set, især det første barn i

en familie en stor omvæltning i familiens

liv, og glæde over barnet

kan derfor blive iblandet en oplevelse

af barnet som en (måske

ekstra) stress-faktor.

I Else Christensens undersøgelse

besøgte sundhedsplejerskerne

(stort set) alle hjem med små børn.

Det må forventes, at der findes flere

børn på denne måde, end når

rapporteringer til myndighederne

om børn, hvor det formodes eller

vides, at de har problemer, lægges

til grund for skøn over omfanget af

overgreb.

I en senere undersøgelse vedrørende

fysisk vold (baseret på litteraturstudier)

konstateres det, at et

samlet tal ikke kan angives, men at

der ikke har kunnet påvises et ændret

omfang af børn, udsat for fysisk

vold, inden for en 0-årsperiode.

Det må desuden forventes, at

risikoen for fysisk mishandling stiger

efter det første leveår (Christensen

& Pedersen 00 ).

Året forud havde Socialministeriet

iværksat en kampagne for at standse

vold mod børn (Socialministeriet

00 ). Denne efterfulgte en UNI-

CEF-rapport om børnemishandling i

OECD-landene. Det fremgik heraf,

at 8 børn under 5 år i gennemsnit

blev slået ihjel i Danmark, af deres

forældre eller stedforældre. Siden

har FN offentliggjort sin første globale

rapport om vold mod børn (FN’s

rapport om vold mod børn 006).

Fysiske, psykiske og seksuelle

overgreb

I Københavns Amt blev der i 99

via spørgeskemaer til socialforvaltninger

m.fl. 0 om antallet af “nye,

sikre og mistænkte tilfælde af fysisk,

psykisk og seksuel vold” (Riis

m.fl. 998) fundet et omfang vedrørende

alle kategorier på ,7 promille,

dvs. ca. 5 børn i 99 . Rapportens

forfattere anslog, at dette

svarede til, at der på landsplan rapporteredes

mellem .000 og .000

nye tilfælde årligt af fysisk, psykisk

og seksuel vold mod børn. De fandt

desuden, at der var store variationer

mellem kommunerne, idet antallet

af underretninger varierede mellem

0 og 5 . Der sås en sammenhæng

mellem levekår og den rapporterede

forekomst af overgreb mod

børn, dvs. jo lavere indkomst, jo flere

underretninger om overgreb.

Men det var også klart, at der var

tale om underrapportering, idet der

i mange tilfælde slet ikke blev foretaget

underretning. Med hensyn til

overgrebstyper var der langt flest

tilfælde af psykisk vold, dernæst

fulgte fysisk vold og endelig seksuelle

overgreb.

Forskellen på anslået forekomst af

overgreb mod børn afhængig af dataindsamlingsmetode

er iøjnefaldende.

Der er langt mellem %

(Christensen 99 ) og ,7 promille

(Riis m.fl. 998). De % ligger betydeligt

nærmere på det skøn, som

Jørgensen m.fl. foretog ( 99 ).

Forskellen kunne tyde på, at for

hver gang et barn af det offentlige

ses som udsat for overgreb, er der

- børn, som ikke kommer til

de sociale forvaltningers kendskab.

Man kunne sætte spørgsmålstegn

ved, om alle disse børn får assistance

på anden måde. Man kunne

også spørge sig om årsagerne

til, at de offentlige sociale myndigheder

ikke kender til børnene (se

senere om barrierer).

Fysisk vold mod kvinder og børn i

familien

Fabricius m.fl.’s undersøgelse af

998 fokuserede på fysisk vold i familien,

især mod kvinder og børn.

Den koncentrerede sig om henvendelser

til skadestue, Retsmedicinsk

0 Spørgeskemaundersøgelsen var anonym og indeholdt tre spørgsmål: forekomst af nye sikre og mistænkte tilfælde af . fysisk

vold, . psykisk vold, . seksuel vold. Målgruppen var 8 socialforvaltninger, en skole, en praktiserende læge og en ledende sundhedsplejerske

- alle i Københavns Amt. Manglende svar (bortfald) betød, at materialet dækkede 77% af amtets 0- 7-årige.


Institut og politiet, alle i Århus. Den

lå i forlængelse af tidligere lignende

undersøgelse samme sted og sammenlignede

forekomsten i følgende

år: 98 -8 , 987-88 og 99 -

9 . Vold mod kvinder i familien

varierede gennem perioden (henholdsvis

,7 - ,9 og ,9 promille).

Derimod var omfang af den registrerede

vold mod børn (under 5

år) i familien uændret gennem registreringsperioderne:

0, promille.

% af de berørte børn i 99 /9 -

undersøgelsen var under skolealderen.

Drenge var i klart overtal. Ca.

/ var af anden etnisk herkomst

end dansk. Mod 6% af børnene

var der anvendt våben i form af

stumpt redskab, kniv, flaske eller

pistol. Alkoholpåvirkning oplystes i

mange tilfælde (over halvdelen) at

have været en medvirkende faktor.

Forfatterne satte med hensyn til

vold mod kvinder (ikke ved vold

mod børn på grund af et mere be-

skedent datamateriale) spørgsmålstegn

ved undersøgelsens afspejling

af virkeligheden, idet

skadestuer forventes kun at modtage

“toppen af isbjerget”.

Det må huskes, at børn i familier,

hvor der forekommer vold, oftere

end forældrene tror, overværer volden.

En del af børnene følger desuden

med moderen i de tilfælde,

hvor hun opsøger et krisecenter.

Danmarks Statistiks Omnibus-undersøgelse

( 995/ 996) om

voldsofre blandt 6-7 -årige i Danmark

viste, at promille af alle 6-

7 -årige inden for de seneste

måneder havde været udsat for

vold fra nuværende eller tidligere

partner mindst én gang. Dette svarer

til, at knap . 00 kvinder i Danmark

årligt oplevede fysisk vold eller

trusler om vold fra partneren.

Hyppigheden var størst blandt 5-

-årige og blandt enlige mødre

(Helweg-Larsen & Sørensen 000).

Senere undersøgelser af vold mod

kvinder har vist, at promille af

alle voksne kvinder i løbet af et år

har oplevet fysisk vold, der har ført

til anmeldelse til politiet og/eller

behandling på sygehus (i ca. halvdelen

af tilfældene blev volden udøvet

af nuværende eller tidligere

partner), mens % (når befolkningen

spørges) har været udsat for

vold – for ca. halvdelens vedkommende

’let vold’. I befolkningsundersøgelsen

(de %) handlede det

om partnervold for to tredjedels

vedkommende (Helweg-Larsen &

Kruse 00 ).

Af Omnibus-undersøgelsen i 005

(gentagelse af 995-undersøgelsen)

fremgår af rapporten ”Volden i Danmark

– 995 og 005”, at risikoen for

hele befolkningen ( 6-7 -årige) for at

blive udsat for vold var stort set den

samme i 005, som den var i 995.

5


6

Der er tale om en voldsofferundersøgelse.

Ses der på kønsfordeling,

viser det sig, at mænd har 50%

større risiko end kvinder for at blive

udsat for vold. Der er her tale om

personer. Hvis man i stedet for ser

på handlinger, dvs. hvor mange

voldshandlinger personerne har været

udsat for, er der ikke forskel på

antallet for mænd i årene 995 og

005, mens antallet af voldshandlinger,

rettet mod kvinder, fordobledes.

Det er særligt interessant, at denne

fordobling tilskrives vold i forbindelse

med arbejde. Derimod er gerningsmanden

i langt de fleste tilfælde

en mand. Forfatterne bemærker,

at denne undersøgelse formentlig

underrapporterer vold, forøvet af nuværende

og tidligere ægtefæller/

samlevere/kærester og henviser her

i stedet til den undersøgelse, der refereres

herunder (Balvig & Kyvs-

gaard 006a).

Den handler om den danske del af

en international undersøgelse (også

voldsofferundersøgelse) af vold

mod kvinder – IVAWS (International

Violence Against Women Survey),

der blev gennemført i 00 og var

baseret på telefoninterviews med

ca. .500 kvinder (svarprocent ca.

55). Den påpeger, at danske kvinder

har mindre risiko for at blive udsat

for overgreb fra en partner end kvinder

i mange andre lande. Det kunne

bl.a. handle om magtforskelle mellem

mænd og kvinder, som i Danmark

ses som mere ligeligt fordelt.

Med hensyn til overgreb fra fremmede

ligger danske kvinder derimod

på niveau med eller endda højere

end kvinder i andre lande. I

forhold til det sidste kunne en mulig

forklaring ifølge forfatterne være, at

kvinder i DK oftere færdes i ’fremmede

miljøer’. Unge kvinder har betydeligt

større risiko for fysiske

overgreb end ældre. Der er ofte tale

om gentagen vold. Det skønnes, at

omkring 9.000 kvinder i alderen 8-

70 år udsættes for hustrumishandling

(Balvig & Kyvsgaard 006b) .

Seksuelle overgreb

Seksuelt misbrug af børn er et område,

som er endnu mindre præciseret

end fysisk vold med hensyn

til omfang. Der henvises til forskellige

undersøgelser, bl.a. en retrospektiv

dansk undersøgelse (Leth

m.fl. 988), som på baggrund af

spørgeskemaer til statistisk udvalgte

personer anslog, at omfanget

af seksuelle overgreb mod

børn under 8 år var minimum

0% - i og uden for familien. Der

var dobbelt så mange kvinder som

mænd, der angav at have været

udsat for seksuelle overgreb.

I forbindelse med Regeringens

Børneudvalgs beslutning om en

forstærket indsats mod seksuelt

misbrug af børn søgte Statens Institut

for Folkesundhed ud fra en

række kilder at kortlægge omfanget

(Helweg-Larsen 000). Rapporten

kom frem til et forsigtigt skøn

på, at mindst % af børnebefolkningen

i løbet af barndommen vil

blive udsat for et seksuelt overgreb.

Desuden anførtes i Helweg-

Larsen’s rapport, at der foretages

politianmeldelse for ca. 0/00 af

alle børn mellem 0- år, men at

dette tal inkluderer blufærdighedskrænkelser

og anmeldelser, der

ikke skønnes at kunne forfølges.

Den tværministerielle arbejdsgruppe

om en forstærket indsats mod

seksuelt misbrug af børn (Juli

000) konstaterede bl.a. på baggrund

af ovennævnte rapport, at et

skøn “alene baseret på udenlandske

undersøgelser” var en forekomst

på 5%. “Baseret på nye

danske oplysninger fra registre, tilgængelige

oplysninger i kommunerne

og information fra en række

fagforbund er forekomsten imidlertid

langt mindre. Der foreligger dog

ikke data, der med sikkerhed tillader

at vurdere udviklingen i problemets

omfang” (op.cit.). Arbejdsgruppen

foreslog blandt meget

andet, at der blev foretaget en befolkningsundersøgelse

blandt unge

for at skaffe mere viden. Det skete

i 00 , hvor Statens Institut for Folkesundhed

foretog en undersøgelse

blandt 6.000 elever i 9. klasse

(Helweg-Larsen & Larsen 00 ).

Rapporten konkluderede blandt andet,

at en ”betragtelig del af de

unge i barndommen har haft seksuelle

erfaringer, der er strafbare efter

dansk lovgivning, og at en mindre

andel selv vurderer, at det drejede

sig om seksuelle overgreb”.

Det skal i øvrigt anføres, at mange

har søgt at vurdere omfanget

blandt andet ud fra egne faglige erfaringer.

Og at skønnene varierer

fra promiller til procenter.

Seksuelle overgreb - udenlandske

fund

Sammenligner vi med udenlandske

fund, bliver det ikke nemmere.

Som et eksempel er udviklingen i

Finland inden for dette område måske

karakteristisk for den nordiske

proces. I 970’erne mente man, at

seksuelt misbrug af børn i Finland

var stort set ikke-eksisterende. I

980’erne begyndte man at få øje

på det, og i 990’erne ansås seksuelt

misbrug af børn for at være et

problem af en størrelsesorden, der

gjorde, at det blev opfattet som et

af de mest alvorlige problemer på

børneområdet. Omfanget blev i

Finland i 990 anslået til 0%. Det

anførtes, at majoriteten af børnene

blev udsat for seksuelle overgreb i

- 6 års alderen, mens koncentrationen

i Sverige til sammenligning

var i aldersgruppen 8- 0 år (Tuomisto

& Vuori-Karvia 997). Uden for

Denne undersøgelse er omfattet af ’Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder’ (Balvig & Kyvsgaard 006).

Ved regeringsskiftet i 00 blev også dette udvalg nedlagt (Jørgensen 006).


Norden har Finkelhor et al. ( 990 -

ref. i Pringle 997) anslået et omfang

på 0% i USA, mens Kelly et

al. ( 99 - ref. i op.cit.) i England

mener, det er langt højere: %.

Finkelhor ( 99 - ref. i Pringle 998)

undersøgte desuden omfanget af

seksuelle overgreb mod børn i en

række europæiske lande. Han konkluderede

blandt andet, at det registrerede

omfang så ud til at være

uafhængigt af, hvilket land der var

tale om, mens det derimod syntes

at hænge nøje sammen med undersøgelsesmetodernes

præcision

og pålidelighed.

Alt i alt må man vel sige, at det er

yderst uklart, hvor mange børn der

udsættes for seksuelt misbrug.

Der er utvivlsomt store mørketal.

Hvor store, ved ingen.

Et problem i indkredsningen af det

seksuelle misbrugs omfang er desuden,

at der anvendes forskellige

definitioner. Der er tilbøjelighed til

at bruge udtrykkene: seksuelt misbrug

eller seksuelt overgreb på vidt

forskellige måder. Det får naturligvis

betydning for de mange skøn

og opgørelser inden for feltet. Nielsen

( 99 ) siger således, at hvis

alle kategorier af seksuelle handlinger

(fra seksuelle ytringer til samlejer

gennemført med anvendelse af

vold) inddrages, og hvis “familie”

desuden defineres som nære og

fjernere slægtninge og bekendte,

er et omfang på 5- 5% (kvinder)

formentlig realistisk. Anvendes alene

straffelovens bestemmelser

vedrørende samleje eller anden

kønslig omgængelse og indsnævres

“familien” til biologiske forældre,

stedforældre eller adoptivforældre,

er det realistiske tal (indtil

videre) mellem og 5%.

Erkendelsesproces for fysiske og

seksuelle overgreb

Endelig er der endnu et væsentligt

element i differentieringen mellem

fysisk vanrøgt/vold/mishandling og

seksuelt misbrug, som handler om

de forskellige erkendelsesprocesser

og specielt “aktørerne” i dem.

Fysiske overgreb mod og vanrøgt

af børn kan resultere i besøg hos

praktiserende læger og skadestuer

samt hospitalsindlæggelser. Læger

var derfor meget tidligt i historien

repræsenteret i undersøgelser inden

for dette felt. Lægefaget har

historisk set været domineret af

mænd (selv om kønsfordelingen

aktuelt er mere ligelig).

Det seksuelle misbrugs historie er

anderledes. Nyere tids engagement

i dette har sit udspring i feministiske

kredse. Udgangspunktet (i

970’ernes USA) var, at kvinder fokuserede

på voldtægt og mishandling

- af kvinder. Det førte uundgåeligt

til opmærksomhed på seksuelt

misbrug af børn (Brittasdotter &

Stövling 98 , Herman 995, Nielsen

99 ).

En proces med udgangspunkt i en

politisk/feministisk bevægelse udvikler

sig på en anden måde (end

det har været tilfældet for fysisk

vold/mishandling, hvor

(læge)faglige interesser har været

udgangspunktet). Det er da også

tydeligt, at magtrelationer har været

i centrum for forståelsen af

seksuelle overgreb: relationen

mand/kvinde, voksne/børn og (det

mandsdominerede) samfund. Behandling

af konsekvenser af seksuelle

overgreb domineres af behandling

i grupper, mens

behandling af fysiske overgreb

især har et individuelt/familiært udgangspunkt.

Gruppesamværet finder

ofte sted uden for det offentlige

regi, i hvert fald når misbruget

erkendes i ungdoms-/voksenalde-

7


8

ren (der er mange, ofte private/frivillige

grupper for tidligere seksuelt

misbrugte). På børneområdet debatteres

hensigtsmæssigheden af

fængselsstraf for “krænkeren” på

et mere intenst niveau, end det

gælder for gerningsmænd til fysisk

vold/mishandling, se f.eks. Nielsen

( 99 ). Den feministiske magtorienterede

synsvinkel kan kritiseres

for (Egelund 997) ikke at forklare

kvinders overgreb mod børn. Ganske

vist er der næppe tvivl om (viser

engelske og amerikanske undersøgelser

over det sidste tiår

- ref. i Pringle 997), at de, der begår

seksuelle overgreb, altovervejende

er mænd (90%), men de sidste

0% er altså kvinder. På områ-

det fysisk vold/mishandling ser det

ud til, at mænd som overgribere

dominerer, om end i beskedent

omfang, mens forholdet på området

psykisk vold/mishandling skønnes

at være anderledes - at lidt flere

kvinder end mænd registreres

inden for denne form for overgreb

(ref. i op.cit.). På alle områder skal

det igen understreges, at undersøgelser

i sagens natur alene baserer

sig på de kendte tilfælde. Ingen

ved, hvordan billedet for de ikke-erkendte

ser ud.

Psykiske/fysiske.

konsekvenser.af.overgreb

Konsekvenserne kendes kun for de

børn, som er “registreret” som udsat

for overgreb. Den mest centrale

konsekvens af at have været udsat

for (i hvert fald gentagne) overgreb,

er formentlig, at barnets nødvendige

tryghed og tillid til den

voksne læderes i større eller mindre

omfang, afhængig af, hvornår i

barnets udvikling overgrebene finder

sted, og hvor følelsesmæssigt

væsentlig en person overgriberen

er for barnet . Etableres der ikke

tillid til de nærmeste, problematiseres

muligheden for at skabe tillidsfulde

forhold til andre og til at

tro på sit eget værd, ligesom omverdenen

i øvrigt opfattes og fortolkes

i lyset af disse negative erfaringer.

Det er også rimeligt at mene,

at der i barnet er en sorg over tabet

af kærlige voksne, ligesom

angst og aggression kan antage

overvældende dimensioner (Killén

99 ) . Herman ( 995) redegør for

den centrale forskel på voksendommens

og barndommens traumer

således:

“Gentagne traumer i voksenlivet

nedbryder den allerede formede

personligheds struktur, men gentagne

barndomstraumer former og

deformerer personligheden”.

Hun siger endvidere, at det barn,

der udsættes for overgreb, står

over for formidable tilpasningsopgaver:

Det er tvunget til at finde en udvej

til at bevare en følelse af tillid til

folk, der ikke er til at stole på, sikkerhed

i en situation, der er usikker,

kontrol over tingene i en situation,

der er frygtelig uforudsigelig,

styrke i en situation, hvor barnet er

hjælpeløst”.

Til dette kan føjes, at et sådant opvækstmiljø

fremtvinger et konstant

alarmberedskab hos barnet, men

også en udvikling af usædvanlige

evner, både kreative og destruktive.

Barnet udvikler en række forsvarsmekanismer

for at kunne bevare en

mening med tilværelsen, idet alternativet

er håbløs fortvivlelse.

En form for forsvar er at afskære

overgrebene fra bevidstheden, eller i

hvert fald at bagatellisere, efterrationalisere

og undskylde dem. Barnet

prøver at holde misbruget/overgrebet

skjult, også for sig selv (Herman

995). Denne mekanisme er formentlig

en af forklaringerne bag det

store mørketal på dette felt. Børnene

siger sjældent noget. De voksne

omkring dem opdager det ligeledes

sjældent, sandsynligvis på grund af

lignende forsvarsmekanismer.

Når børn er nødt til at anvende så

megen psykisk energi for at klare

sig gennem tilværelsen/opvæksten,

er det til at forstå, at mange

undersøgelser peger på, at børn,

der har været udsat for overgreb,

ofte har f.eks. sproglige problemer

og indlæringsvanskeligheder. Der

er ikke tale om, at de er dårligere

begavet, snarere, at de har været

nødt til at udvikle andre dele af deres

begavelse end den, der typisk

måles i f.eks. skolesystemet.

Med hensyn til børns reaktioner på

seksuelle overgreb findes der én

nyere dansk undersøgelse (Moesgaard/Sardemann

996) 5 . Den omfatter

9 børn, svarende til ca. 0%

af de børn, der i en femårsperiode

var indlagt på børneafdelingen og

derigennem henvist til psykologisk

undersøgelse. Der sås både fysiske,

psykosomatiske og psykiske

symptomer hos børnene. Fysiske

symptomer var især koncentreret

om urinveje og tarme. Hos børn

med kroniske lidelser (f.eks. epilepsi

og sukkersyge) sås større anfaldshyppighed.

Især mindre børn

havde problemer med renlighed,

mens større børn havde symptomer

som hoved- og mavepine. Enkelte

børn fungerede intellektuelt

langt under, hvad der ud fra deres

begavelse kunne forventes. Alle

Der findes adskillige beretninger fra mennesker, som har været udsat for overgreb. En af de senere - og intense - er “Det bliver

sagt” af K.D. Jensen 00

Se i øvrigt f.eks. Killén ( 99 ) kapitel 5 og Herman ( 995) kapitel 5 for en betydeligt mere nuanceret fremstilling af konsekvenser

for børn af overgreb.

5 Undersøgelsen blev foretaget på børneafdelingen, Amtssygehuset Roskilde i perioden 988- 99 . 87 børn blev henvist til psykologisk

undersøgelse, hvoraf de 9 ( piger og 6 drenge) var blevet seksuelt misbrugt. 8 børn blev henvist på grund af somatiske

klager, som viste sig at have en baggrund i overgreb. Forfatterne peger på, at seksuelle overgreb må overvejes som forklaring,

når der er tale om uklare sygdomsbilleder, ændret adfærd og indlæringsproblemer.


ørn havde følelsesmæssige problemer

i form af kontakt-, koncentrations-,

indlærings- eller adfærdsvanskeligheder.

Over halvdelen af

børnene var under 8 år. Forfatterne

anså børn i alderen til 8 år som

en særligt udsat gruppe. Se også

Kirsten Moesgaards kapitel .

Med hensyn til fysiske skader - se

også Bodil Moltesens kapitel 5.

I øvrigt henvises til Dyregrov

( 998), som beskæftiger sig med

traumer (af alle typer) hos børn.

Specielt skal her nævnes hans observationer

af kønsforskelle. Piger

reagerer oftere på traumer med

ængstelse, depression, subjektive

klager. Drenge oftere med adfærdsforstyrrelser,

uro og konflikter

med omgivelserne. Piger ser ud til

at reagere kraftigere end drenge.

Til gengæld søger de mere hjælp

hos venner og forældre. Piger er

generelt mere tilbøjelige til at betro

sig, mens drenge hellere fortæller

associerede historier, f.eks. om

dyr, der kommer til skade. Det er

vigtigt at være opmærksom på disse

kønsforskelle. Man kan spørge

sig, om behandlingssystemet i

særlig grad er indrettet på at imødekomme

pigers (kvinders) reaktionsmønstre.

Modstandsdygtighed

Begrebet “modstandsdygtighed”

er relativt nyt. Modstandsdygtighed

er evnen til at klare sig på konstruktiv

vis til trods for yderst vanskelige

forhold. I Skandinavien be-

skriver Cederblad (ref. i Jørgensen

m.fl. 99 ) de modstandsdygtige

børn som aktive, selvstændige, udadrettede,

begavede, fantasifulde,

samarbejdsvillige og med positiv

selvoplevelse. Desuden er de i

stand til at søge støtte hos andre.

Wahlsten (ref. i op.cit.) finder, at

modstandsdygtige børn evner at

reducere stress, at benytte kon-

struktive strategier og at tro på

egen indflydelse på situationen.

Der er ikke tale om, at nogle børn

er usårlige. Snarere, at “der er et

kontinuum mellem at bukke under

for stress og at kunne klare stress”

(Schaffer 990). Modstandsdygtighed

er et begreb, der må ses i

sammenhæng med sårbarhed, belastningsfaktorer

og beskyttende

faktorer i opvæksten. Dvs. at sårbare

børn med vanskelige livsomstændigheder

og med beskedne

beskyttende faktorer i opvæksten

(som f.eks. en mormor eller en

nabo, der har givet det speciel opmærksomhed

og anerkendelse),

formentlig udgør en ringe andel af

de modstandsdygtige børn.

Mulige konsekvenser af fysisk

vold/mishandling kan desuden

være, at barnet psykisk eller fysisk

skades, måske livsvarigt, på grund

af overgrebet. Nogle børn dør.

Intervention.i.familier,.

hvor.overgreb.mod.børn.

kan.forekomme

Udviklingen gennem forrige århundrede

og begyndelsen af dette har

på væsentlige punkter været bestemmende

for den måde, hvorpå

overgreb mod børn i dag forstås,

og også for den måde, hvorpå

samfundet har søgt at løse eller

formindske problemet. Bilag viser

i kort form ’børnelovgivningerne’

gennem 00 år. Det fremgår, at

der er tale om påfaldende få ændringer

igennem perioden.

Desuden kan det med hensyn til

anbringelse konstateres, at det ser

ud til at være vanskeligt at etablere

nødvendig kontinuitet i barnets liv,

dels fordi barnet ofte mister eller

udtynder kontakten med de biologiske

forældre og det øvrige netværk,

dels fordi selve anbringelseskontinuiteten

svigter. En række

børn oplever ikke blot at blive anbragt,

men genanbragt, heraf omkring

en tredjedel flere gange (Andersen

989, Hestbæk 998). Det

er vanskeligt at hævde, at alle anbragte

børn til nu har været hjulpet

overbevisende ved anbringelsen.

Årsagerne ligger næppe i anbringelsen

alene, snarere i kombinationen

af svær opvækst og et diskontinuerligt

anbringelsesforløb, som

medvirker til barnets/den unges

problemer (Harder 997). Egelund

( 998) giver udtryk for skepsis med

hensyn til, om anbringelse gør nogen

forskel eller overhovedet gavner

børnene. Hun henviser blandt

andet til Vinnerljungs undersøgelse

( 996). Her konstateres det bl.a.

på baggrund af et studie af søskende,

hvoraf nogle forblev i hjemmet,

andre blev anbragt udenfor, at der

“återstår inga statistiskt signifikanta

skillnader mellan fosterbarn och

hemmabarn”. Hestbæk ( 998) siger

herom, at “resultaterne er provokerende,

fordi de tvinger os til at

9


0

genoverveje, hvornår det er bedst

for et barn at blive fjernet fra hjemmet,

og hvornår det - tilsyneladende

- er lige så godt for barnet at blive

i hjemmet”. Det hører med til

dette billede, at mange voksne, der

har været anbragt som børn, giver

udtryk for, at anbringelsen var en

nødvendighed, og at den gav dem

positive muligheder, som de ellers

ikke ville have haft.

Anbringelser:.Omfang.

Anbringelser af børn uden for

hjemmet har gennem de sidste ca.

50 år og indtil for nylig haft et ret

konstant omfang, idet det igennem

den tid har svinget omkring

% af alle 0- 9 årige (Hestbæk

997). Inge Bryderup anfører, at

det faktisk gjaldt helt tilbage til Børneloven

i 905 (Bryderup 005).

Forholdet mellem frivillige og

tvangsmæssige anbringelser har

derimod varieret. Således fordobledes

andelen af tvangsanbringelser

i tiåret 985-9 (Hestbæk 997). I

005 (Danmarks Statistiks senest

opgjorte optællingsår) udgjorde det

samlede antal anbragte børn den

. . 00 .9 5 børn, heraf var

9 % frivilligt anbragt. For de helt

små børn (0- år) steg andelen af

nye tvangsanbragte fra 986- 996

fra 9% af alle tvangsanbragte til

% (Hestbæk 998). Med hensyn

til børn fra etniske minoritetsgrupper

så det for nogle år siden ud til

(Ertmann 99 ), at anbringelsesraten

for disse børn var på samme

niveau som for majoritetsgruppens

børn (= den dominerende kulturs

børn). Det billede ser ifølge Skytte

( 997) ud til at have ændret sig siden,

således at en relativ større andel

af børn af anden etnisk oprindelse

end dansk nu bliver anbragt

uden for hjemmet. Hun henviser

desuden til tal fra Sverige og Norge,

som viser overrepræsentation

af disse børn i anbringelsesstatistikker.

I den forbindelse skal det

huskes, at etniske minoritetsgrupper

i Danmark er materielt betydeligt

dårligere stillede end majoritetsbefolkningen.

En væsentlig

årsag er forældrenes arbejdsløshed.

Det anslås (SFI’s undersøgelse

om “Etniske minoritetsbørn i

Danmark - det første leveår” (ref. i

‘Børnekonventionen - hvad kan vi

bruge den til ?’ 999)), at “ / af

de etniske minoritetsbørn vokser

op i familier med en række materielle

og sociale afsavn på grund af

pengemangel, mens tilsvarende

kun gælder / af de danske børn”.

Den aktuelle “opstramning” af anbringelsespraksis

giver anledning

til at se på hidtidige erfaringer med

anbringelser og på spørgsmålet

om anbringelsers påvirkning af stabiliteten

i børns opvækst. Specielt

tre undersøgelser skal nævnes:

Christoffersen 99 , Kildedal 995,

Christensen 998. De to vedrører

børn, der tidligere har været anbragt

uden for hjemmet, den tredie

børn, som er anbragt på undersøgelsestidspunktet.

Læsere henvises

til selv at studere nuancerne i

de nævnte undersøgelser.

Anbringelser.og.særlig.

bistand.til.børn:.Økonomi

I det foregående er der hovedsageligt

skitseret én type samfundsintervention

i forhold til børn med

vanskelige livsbetingelser - anbringelse

uden for hjemmet. Det er

den økonomisk “tungeste” foranstaltning.

Ved udgangen af 005

modtog 8.800 børn og unge bistand,

og ca. halvdelen af disse i

form af forebyggende foranstaltninger

(Danmarks Statistik - se anbringelsestallene

i foregående afsnit).

Udgifterne på børne- og

ungeområdet steg i årene 99 -

005 med 56%. Allerede i 00

gjorde Socialministeriet opmærksom

på, at tilvækstsstigningen burde

bremses - ifølge Socialministeriets

’kulegravning’ af området for

særlig støtte til børn og unge (Socialministeriet

00 ).

Fra.tilbud.til.tvang

Bevægelsen fra tilbud til tvang

fremgår af Servicelovens ‘børneparagraffer’.

Der ses her en tredeling

i loven (se desuden Birgit Sommers

artikel i denne publikation):

. Mulighed for gratis familieorienteret

rådgivning til løsning af

vanskeligheder i familien (SEL §

). Af SEL § 0 fremgår desuden,

at enhver borger uanset

alder har ret til rådgivning. Råd-


givning skal kunne ydes anonymt.

. I SEL § 7a er oplistet en række

tilbud, som kan ydes til familier,

hvor barnet eller den unge har

særligt behov for støtte. Et af

punkterne er anbringelse af barnet

uden for hjemmet med samtykke.

I øvrigt indgår i paragraffen

en række støtte- og behand-

lingsmuligheder.

. Først i SEL § 9 anføres den

række af kriterier, der skal være

opfyldt, hvis en anbringelse af

børn uden for hjemmet og imod

familiens vilje skal kunne gennemtvinges.

Der vil altså i mange familier være

tale om en indsats, der enten direkte

iværksættes af familierne selv

(§§ 0 eller ), eller som af de sociale

myndigheder tilbydes til familierne.

I det sidste tilfælde kan familierne

selv have henvendt sig, de

kan have fået vejledning om mulighederne

f.eks. gennem barnets institution,

eller offentligt ansatte, der

er i kontakt med familierne, kan

have henledt den sociale forvaltnings

opmærksomhed på barnets

behov for særlig støtte. Anbringelse

af børn imod forældremyndighedsindehaverens

ønske (§ 9) forbeholdes

til situationer, hvor tvangskriterierne

er opfyldt, og det vurde-

res, at problemerne ikke kan løses i

hjemmet. Det er ikke lovens hensigt,

at alle § 9’s tilbud skal være

forsøgt før evt. tvangsanbringelse.

Men det skal altid overvejes før anbringelse,

om en mindre indgribende

foranstaltning er tilstrækkelig til

at løse problemerne 6 .

Forebyggende.

foranstaltninger

Med hensyn til forebyggende foranstaltninger

på et bredere niveau er

det tidligere i dette kapitel anført, at

såvel Regeringens Børneudvalg

(tværgående ministerudvalg om

børn) som det parallelle Tværministerielle

Børneudvalg (embedsmænd,

der varetog koordineringen

af regeringens børnepolitik), blev

fjernet ved regeringsskiftet i 00 .

Per Schultz Jørgensen er stærkt kritisk

overfor nedlæggelsen af disse

udvalg samt reduktionen af tilskud

til f.eks. Børnerådet (Jørgensen

006). Børnerådet blev nedsat i

99 som forsøgsordning og permanentgjort

i 998. Børnerådet er

tværfagligt sammensat og uafhængigt

7 . Opgaverne er blandt andre at

sikre børns rettigheder, at informere

om børns forhold i samfundet, at

rådgive myndighederne om spørgsmål

vedrørende børn, at være opmærksom

på forholdet mellem

børns vilkår og Børnekonventionen,

at inddrage børns synspunkter i arbejdet

og være høringsinstans i forbindelse

med ny lovgivning, der berører

børns og unges vilkår.

§ 8 i Serviceloven vedrørende offentlig

støtte til frivillige sociale organisationer

og foreninger og udvidet

samarbejde mellem myndig-

heder og det frivillige område kan

desuden ses som en styrkelse af

det forebyggende arbejde. Der kan

dog også sættes spørgsmålstegn

ved offentlige økonomiske tilskuds

påvirkning af det frivillige arbejdes

egenart (f.eks. Pringle/Harder

999, Harder 006, 000).

Intervention.i.andre.

sammenhænge,.hvor.børn.

udsættes.for.overgreb

Som tidligere nævnt har der i de

senere år været afsløret en række

tilfælde, hvor børn og unge har været

udsat for seksuelle overgreb af

mennesker med midlertidigt ansvar

for dem (i daginstitutioner og i

forskellige offentlige og private fritidstilbud).

Afsløringerne er i nogen

grad faldet sammen med øget opmærksomhed

på seksuel udnyttelse

af andre landes børn (turistindustrien)

og den lette adgang til

børneporno via internettet (se desuden

Steen Hansens/Kuno Sørensens

kapitel 6). Senest er børnepornografiske

netværk i

Skandinavien, og også i Danmark,

under optrævling.

Om de nævnte afsløringer er udtryk

for, at børn nu i højere grad er

blevet et seksuelt mål for voksne

mennesker (eller ældre børn/unge),

eller om børn altid er blevet seksuelt

udnyttet i private og offentlige

pasningsordninger, skoler, fritidsaktiviteter

etc., men at det blot ikke

er erkendt i større omfang tidligere,

er vanskeligt at sige.

Danmark er først betydeligt senere

end andre nordeuropæiske lande

blevet opmærksom på, at børn kan

udsættes for seksuelle overgreb (og

sandsynligvis også andre former for

overgreb) i formentlig alle de sammenhænge,

de indgår i 8 . Denne

sene erkendelse og dermed det

manglende handlingsberedskab afspejler

sig i de senere års politiske

og offentlige debat. Reaktionerne efter

afsløringen af især Vadstrupga-

6 Med hensyn til anbringelser generelt (både frivillige og tvangsmæssige) anfører Hestbæk ( 997), at for knap 0% af de anbragte

børn og unge er anbringelsen den første foranstaltning. Hun mener, at dette må give anledning til overvejelse, “især set i lyset af,

at der i den socialpolitiske debat er sat så stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats”.

7 Børnerådet har syv voksne medlemmer. Socialministeren udpeger Børnerådets formand og medlemmer. udpeges efter indstilling

fra valgforsamlinger, der består af organisationer med opgaver på børneområdet. Alle Børnerådets medlemmer sidder i rådet

med et personligt mandat.

8 Der henvises her til den tidligere afgrænsning af feltet: overgreb mod børn, som inddrager, at vi her alene taler om f.eks. seksuelle

overgreb i situationer, hvor de udøves af andre med midlertidigt eller længerevarende ansvar for barnet. Overgreb foretaget af

fremmede indgår således ikke i denne publikation.


ard-sagen medførte mange forslag

med den hensigt at undgå sådanne

sager i fremtiden. Et af forslagene

var krav om fremvisning af straffeattest

ved ansættelse i (nogle) stillinger,

der indebærer kontakt med

børn. Straffeattest skal nu indhentes

for alle, der har arbejdsmæssig kontakt

med børn op til 5 år. I en periode

blev der desuden fokuseret på

forholdet mellem f.eks. idrætstrænere

og børn. Spejderbevægelsen

udbeder sig stadigt oftere straffeattest

fra de voksne, som vejleder

børnene. Sådanne forslag vil formentlig

kunne besværliggøre overgriberes

adgang til børn, men kan

næppe forhindre seksuelle overgreb

mod børn i det offentlige rum. I konsekvens

af debatten om straffeattester

er der siden blevet indført regler

om registrering af seksuelle

afgørelser. Heraf fremgår bl.a., at

ansættelsesstedet ved indhentning

af straffeattest i forbindelse med ansøgninger

modtager orientering om

alle sager vedrørende seksuelle

overgreb, herunder også sager, der

tidligere ville være blevet slettet på

grund af forældelsesfrister. Nærme-

re regler samt oplysninger om konkret

indhentning af straffeattester

fremgår af Birgit Sommers kapitel 9.

Hvordan fremtiden i samfundsinstitutionerne

og de private fritidsordninger

kommer til at forme sig i lyset

af den nu erkendte viden om

risikoen for overgreb på børnene,

er det vanskeligt at forudse. Dog

må det forventes, at en del forældre,

som registrerer, at deres barn

ændrer adfærd i negativ retning, vil

være opmærksomme på dette. Det

må også forventes, at en del børn

vil blive informeret af hjemmet om,

hvordan voksne må og ikke må

handle i forhold til barnet. Endelig

er det også at forvente, at institutionspersonale

vil være mere opmærksomt

på dagligdagens forløb i

institutionerne, hvordan børnene

befinder sig i forhold til de enkelte

ansatte, og på forældrenes informationer

om barnets befindende.

Barrierer.for.indgriben

Overgreb mod børn har som tidligere

nævnt formentlig et faktisk

omfang, som står i skærende kontrast

til antallet af børn, som kommer

til de sociale myndigheders eller

politiets kendskab (selv om

underretningspligten er klar). Hvordan

kan det være? Findes der barrierer

for at se børnene, eller findes

der barrierer for at handle? Der er

næppe tvivl om, at der faktisk er

barrierer mod både at se og handle.

Barriererne findes i vor kulturelle

arv, i lovgivningen, i samfundets

institutioner og i os selv.

Kultur.og.traditioner..

Danmark har, som andre vestlige

lande, en traditionsbunden opfattelse

af familiens (tidligere slægtens)

autonomi. Denne opfattelse

er relativt upåvirket af, at samfundet

i realiteten på en lang række

områder har væsentlig indflydelse

på familiers liv - ligesom mennesker

har på samfundet. Selv om

samfundet gennem nogle århundreder

i stadigt større omfang har

påtaget sig et (med)ansvar for børnene

- gennem samfundets institutioner

for børn: den sekundære socialisering

- ligger det indforstået i

vor kultur, at forældrene har hovedansvaret

for omsorg og opdragelse

(den primære socialisering). Der

kan absolut sættes spørgsmålstegn

ved denne fordeling i praksis,

idet det er blevet stadigt mere almindeligt,

at den primære og sekundære

socialisering fungerer

samtidigt (dobbeltsocialisering) 9 .

Den kulturelle arv om familiens

autonomi kan ses som én barriere

mod at blande sig i familiers forhold.

Med hensyn til overgreb mod

børn kan der peges på en anden

mulig kulturel barriere: visse former

for overgreb har faktisk været

accepteret langt op mod vor tid.

Først i 967 forsvandt retten for lærere,

pædagoger og andre “opdragere”

uden for familien til at slå an-

9 Med hensyn til mennesker af anden etnisk herkomst end dansk (f.eks. flygtninge og indvandrere) kan man desuden tale om tertiær

socialisering (Jerlang/Jerlang 996), som blandt andet omfatter, at den primære og sekundære socialisering, som er etableret i

hjemlandet, udbygges med dansk kultur, sprog, adfærd etc.


dres børn, og endnu senere, i 997,

forsvandt forældres ret til blandt

andet fysisk afstraffelse af deres

børn. Da det faktisk har været tilladt

at udøve vold (om end ikke for

voldsom) over for børn indtil for så

kort tid siden, må det forventes, at

den del af vor kulturelle baggrund

kan gøre det vanskeligt at finde

den aktuelle grænse for, hvad børn

må udsættes for. Den kulturelle

langmodighed gælder ikke for seksuelt

misbrug af børn, idet dette

tværtimod både nu og tidligere har

været forbundet med afstandtagen,

fordømmelse og straf.

Lovgivning

Et lands kultur afspejles (i hvert

fald i vor del af verden) i dets lovgivning.

Som det fremgår af de

nævnte ’børneparagraffer’ i Serviceloven

(og tidligere lovgivninger),

har samfundet gennem årtier respekteret

familiers autonomi. Fx

kan tilbudstanken ses som et udtryk

for anerkendelse af den kulturelle

arv: at børn hører sammen

med deres forældre, og at samfundet

kun i helt særlige tilfælde intervenerer

direkte i familiers liv uden

deres eget ønske og samtykke.

Men samtidig ses der igennem de

senere år en tendens, som synes

at pege i en noget anden retning.

Således fremgår det af Socialministeriets

’kulegravning’ af området

for særlig støtte til børn og unge

(Socialministeriet 00 ) blandt andet,

at ”Tolerancen eller tålmodigheden

med familier, som ikke anses

for at kunne leve op til ’de

alment accepterede forældreegenskaber’

er således mindsket …”.

Anbringelsesreformen af 005 indskrænker

på nogle felter forældrenes

rettigheder, mens børnenes

retssikkerhed udvides. Anbringelsesreformen

understreger dog

også muligheden for at anbringe

barnet i dets egen familie eller hos

familiens venner. Netværksplejefamilier

forventes kun i særlige tilfæl-

de at skulle modtage løn i form af

tabt arbejdsfortjeneste.

I december 005 blev lovforslaget

”Styrkelse af forældreansvaret”,

fremsat af socialministeren. Det

blev vedtaget i april 006. Det indebærer,

at kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om ’forældrepålæg’,

når et barns eller en ungs

udvikling er i fare, og når dette vurderes

at hænge sammen med, at

”forældremyndighedsindehaveren

ikke lever op til sit forældreansvar”.

Pålæg skal være konkrete og kan

indebære at følge barnet til og fra

skole, til og fra fritidsaktiviteter,

sørge for, at det er hjemme på bestemte

tidspunkter, at forældrene

deltager i møder om barnets problemer,

og at forældrene skal deltage

i forældreprogrammer. Hensigten

hermed er

holdningsændring hos forældrene.

Forældreprogrammerne skal have

karakter af kursusforløb samt indeholde

rådgivning og supervision i

forhold til forældrerollen. Overholdelse

af pålæg er en betingelse for

at modtage børnefamilieydelse.

Desuden udkom i slutningen af

005 en betænkning om retssikkerhed

i anbringelsessager (betænkning

nr. 6 ). Betænkningen

indeholder blandt andet forslag om

tvangsadoption af børn, især for de

helt små - både i form af ’almindelige’

og ’åbne’ adoptioner (den

sidste form giver mulighed for begrænset

samvær mellem biologiske

forældre og barn).

Der er altså aktuelle signaler fra regering

og folketing om, at børnenes

forældre ikke længere er det

vigtige fokus for den socialpolitiske

indsats, men at det nu handler om

børn og deres ’normalisering’. Et

stort spørgsmål er, om ”Styrkelse

af forældreansvaret” skaber bedre

forældre, eller om det tværtimod

bidrager til (eventuelt yderligere)

barrierer mellem forældre og børn.

I hvert fald kan det forventes at bidrage

til (de ikke-disciplinerbare)

forældres fattigdom (Harder 006).

Tine Egelund mener, at lovforslaget

formentlig er rettet mod etniske

minoritetsforældre, og at det

repræsenterer den overbevisning,

at forældre er de næsten enerådende

årsager til deres børns

antisociale udvikling. Hun bemærker

desuden, at det er de udadrettede

børn (og deres forældre), forslaget

retter sig imod, men ikke

mod de ’stille, selvskadende og

psykisk skrøbelige’, samt at strukturelle

problemskabende faktorer

ganske udelades af lovforslaget

(Egelund 006).

Underretningspligten

Servicelovens § 5 vedrører offentligt

ansattes underretningspligt

til kommunalbestyrelsen ved formodning

om, at et barn eller en

ung har behov for særlig støtte (det

betyder, at man kan underrette

uden familiens samtykke og uden

at have informeret den, men også,

at kommunalbestyrelsens efterfølgende

kontakt til familien oftest vil

have karakter af tilbud). SEL § 5

forpligter enhver borger til at underrette

ved kendskab til, at børn

udsættes for vanrøgt eller nedværdigende

behandling eller lever under

forhold, der bringer dets sundhed

eller udvikling i fare. Her er der

ingen tvivl om, at vi befinder os i

de helt særlige tilfælde, hvor samfundsintervention

kan finde sted

uden familiens ønske og vilje.

Disse paragraffer er ganske klare. Vi

har alle en lovgivningsmæssig pligt

til at handle, når vi har kendskab til

børns uacceptable livsbetingelser i

eller uden for hjemmet, mens offentligt

ansatte har en udvidet underretningspligt.

Men underretning

sker langtfra i alle tilfælde. En barriere

kan være, at man ikke ser, at

barnet har vanskeligheder (se senere).

En anden barriere kan være, at


den almindelige borger ikke kender

til pligten. En tredje kan være ulysten

mod at blande sig i det hele taget,

og især mod at blande sig i andre

menneskers liv (ad den

kulturelle arv). En fjerde kan bestå i

den enkeltes usikkerhed i forhold til

egne formodninger om eventuelt

overgreb, og en femte i manglende

tro på det offentlige sociale systems

muligheder for at intervenere

på en hensigtsmæssig måde

(Mehlbye/Harder 99 ). Måske ved

man heller ikke, hvordan og hvem

man konkret skal underrette 0 .

Institutionelle.barrierer

På det institutionelle niveau kan

nævnes den barriere, at de offentlige

institutioners opbygning i sig

selv kan virke hæmmende på muligheden

for at yde hensigtsmæssig

assistance til familier. Her spiller

de kommunale økonomiske

muligheder formentlig en rolle. I

forhold til institutionsopbygning

kan man spørge sig, om den sociale

forvaltning, som typisk er bureaukratisk

opbygget, er specielt

velegnet til at varetage dette sårbare

område . Bureaukratier er

bedst egnede til varetagelse af rutineprægede

og regelorienterede

opgaver. Det kan arbejdet med

børn, der er udsat for overgreb, bestemt

ikke kaldes. Tværtimod vil

indsatsen snarere kræve dybdeviden

på området, indlevelse i det

enkelte barn og omstændighederne,

fleksibilitet (herunder hurtige

beslutningsprocesser) og kreativitet.

Det kræver tid at kunne fordybe

sig. Tid er oftest en mangelvare

i de sociale forvaltninger. Men det

kræver også (blandt andet) lokalpolitisk

vilje og bevillingsmæssige

rammer, der modsvarer arbejdets

karakter; klare mål for arbejdet; for-

mulerede succes- og evalueringskriterier;

konsistens mellem arbejdsbyrde

og kvalitetskrav; kom-

petencedelegering, der står i rime-

ligt forhold til arbejdets karakter

(Goll 999). Det betyder ikke, at

godt arbejde ikke kan foregå i de

sociale forvaltninger i forhold til

børn, der er udsat for overgreb, i

familier eller i institutioner, men at

der i strukturen er indlejret barrierer,

og at det gode arbejde finder

sted på trods af disse.

Faglige.barrierer

Viden er en væsentlig forudsætning

for at kunne forebygge/intervenere

i overgreb mod børn. Man

kan sige, at der efterhånden findes

megen tilgængelig viden. Det betyder

ikke nødvendigvis, at den viden

er direkte omsættelig i forhold til

den situation, personen står i. Til

dette kræves, at man kan formulere

for sig selv og andre, hvilke observationer,

der er gjort, hvordan

de tolkes, hvilken faglig baggrund

de fortolkes på, hvor alvorlig situationen

opfattes, hvilke handlemuligheder

der konkret eksisterer etc.

Den enkelte må desuden være bevidst

om sin egen rolle i forhold til

barnet, barnets familie og egen institution

og de barrierer, der kan

eksistere i kraft af sådanne skiftende

perspektiver. Bistand i form af

supervision eller kollegial samtale

er værdifuld.

Tværfaglige.barrierer

Det tværfaglige/tværsektorielle

samarbejde er et positivt ladet udtryk.

Det kan ses som en metode,

hvor flere faggrupper/organisationer

samarbejder om at formulere

og løse problemstillinger. Det kan

være kendte problemstillinger og

kendte løsninger. Det kan være

nye løsninger af kendte problemstillinger.

Og det kan være nytænkning

i form af etablering af ønskede

situationer i stedet for bortskaf-

felse af problemer (Blæhr 990).

Tvær-samarbejde, når det fungerer,

har den underliggende forventning,

at det giver større muligheder for

problemløsning end enkeltpræstationer

sammenlagt.

Men samarbejde på tværs er også

vanskeligt. Institutionerne i tværsamarbejdet

er forskellige, også historisk

og ideologisk. De har varierende

primære målsætninger og

funktioner. Der gælder forskellige

lovregler for dem hver især. De har

altså uens muligheder og begrænsninger.

Hver institution dækker således

visse aspekter (Killén 99 ,

000). Det giver på den ene side

rige muligheder for bredspektret

problemløsning, på den anden side

indebærer det risikoen for uenighed/konflikt

mellem samarbejdsparterne,

hvilket kan betyde en barriere

for hensigtsmæssig handling. Der

er dog også en række erfaringer for,

at nøje planlægning og indbyrdes

respekt fører til gode resultater.

Personlige.barrierer

Den tidligere nævnte opfattelse af

familien som den private og, for de

fleste, trygge base, er indlejret via

kulturen i de fleste mennesker. Det

gør det faktisk vanskeligt at tro, at

familien i sig selv ikke nødvendigvis

rummer en garanti for overgreb

mod børn. Børns ophold i daginstitutioner,

skoler og fritidsordninger

er ikke omgærdet med den samme

arkaiske arv, men stadig med

en tillid til, at samfundsinstitutioner

for børn ikke alene er en nødvendighed

på grund af den måde, vi

har indrettet vort samfund på, men

også er et positivt bidrag og sup-

0 I mange kommuner findes retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når de har formodning om eller kendskab

til, at børn udsættes for overgreb. Borgere i almindelighed skal henvende sig til Kommunalbestyrelsen.

Egelund ( 998) peger på, at “..kontakten mellem sagsbehandlere og familier sjældent har karakter af en behandlingsmæssig proces,

men af regelforvaltning og kontrol med forsørgelsesydelser”.


plement til familiens omsorg for

børnene. I realiteten er det erkendelsen

af, at det ikke altid er sådan,

som har været vanskeligst - eller i

hvert fald er kommet senest .

Men også på det personlige niveau

optræder en lang række forhindringer.

At arbejde med - eller på anden

måde være sammen med -

børn, der kan blive, er eller har

været udsat for overgreb, aktualiserer

dybe følelser i mennesker.

Det er følelser, som knytter sig til

vor socialisering i samfundet som

sådan, til vor egen opvækst og

eventuelt til egen forældrerolle.

Mange har oplevet, at arbejdet

med disse børn virker angstprovokerende.

Der er eksempler på, at

voksne på grund af følelsesmæssig

modstand mod at bringe egne oplevelser

frem i lyset, ikke har “set”

børn, som på mange måder har

formidlet til omgivelserne, at der

var noget galt.

Afslutning.

Det er yderst vigtigt - for barnet,

familien og samfundet - at overgreb

mod børn forebygges eller i

det mindste standses så tidligt

som muligt. Konsekvensen for

barnet, der er udsat for overgreb,

kan være langvarig eller livsvarig

skade. Jo før der gribes ind, jo

mindre skade kan man håbe på,

der sker. Overgriberne (ældre

børn, unge eller voksne) begår oftest

overgrebene på grund af egne

førtidige eller aktuelle svære vanskeligheder.

Mange af overgriberne

kan ved en social indsats hjælpes

til en mere acceptabel og

mere overskudspræget hverdag.

Mange skal have assistance til at

håndtere konflikter på en mere

hensigtsmæssig måde.

Det er nødvendigt til stadighed på

samfundsniveauet at udbygge tilbud

til og muligheder for børn og

voksne (forebyggelse). Det er nødvendigt

at stille viden og ressourcer

til rådighed for at søge at sikre

børnene og deres relationer i samfundet.

Men det er også nødvendigt at erkende,

at man må se, før man kan

handle. Der må altså være et krav

om (gennem uddannelserne og

gennem de institutioner/organisationer/foreninger,

der ansætter medarbejdere),

at mennesker, der har

med børn at gøre, til stadighed udvider

deres egen viden og selvforståelse

for at kunne erkende, at

barnet og dets familie trænger til

assistance. Der må være retningslinjer

på den enkelte arbejdsplads/

forening for, hvordan dette kan

ske. Der findes meget materiale

(fra Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen

f.eks.) om den konkrete

fremgangsmåde. Da sådant materiale

sjældent er almen viden, vil

det være hensigtsmæssigt, at der

findes lokale og hurtigt overskuelige

retningslinjer i hver enkelt kommune/institution/organisation/forening.

Det skal huskes, at der er

mange hensyn at tage, uanset om

det handler om overgreb i eller

uden for familien. Men først og

fremmest drejer det sig om beskyttelse

af barnet.

Der findes efterhånden megen litteratur om metoder til indgriben i forhold til børn, der udsættes for overgreb i hjemmet. I lyset af

den seneste udvikling er der desuden opstået et behov for at udvikle metoder, når børn udsættes for overgreb i institutionerne.

Således har folkeskolelærere og andre faggrupper udgivet vejledninger til brug for medlemmer i sådanne situationer.

5


6

Litteratur:

”Anbringelsesreformen” af 005

Andersen,.B .H .:

”Anbringelsesforløb - en registerundersøgelse

af børns og unges

anbringelser uden for hjemmet”,

rapport 89: , Socialforskningsinstituttet

989.

Balvig,.F ..&.Kyvsgaard,.B .:

”Volden i Danmark – 995 og

005”, Københavns Universitet, Justitsministeriet,

Det Kriminalpræventive

Råd, Rigspolitichefen, januar

006 (a).

Balvig,.F ..&.Kyvsgaard,.B .:

”Vold og overgreb mod kvinder”

dansk rapport vedrørende deltagelse

i International Violence Against

Women Survey (IVAWS), KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets

Forskningsenhed, februar 006

(b).

Betænkning om de retlige rammer

for indsatsen over for børn og

unge, afgivet af udvalget om de

retlige rammer for indsatsen over

for børn og unge, Betænkning nr.

, 990.

Betænkning om retssikkerhed i

anbringelsessager, Betænkning nr.

6 , 005.

Blæhr,.M .:

”Tværfaglighed - hvorfor og hvordan

?” i ”Tværfaglighed - en kreativ

vej til samarbejde i det offentlige”,

red. af Lind, B. & Blæhr, M.,

Dafolo Forlag, 990.

Britasdotter,.Å ..&.Stövling,.B .:

”Incest - Dotterrätt mot patriarkatet”,

Wahlström & Widstrand Stockholm,

98 .

Bryderup,.I .M .:

”Børnelove og socialpædagogik

gennem hundrede år”, Klim, 005.

Børnerådet:

“Debatoplæg Seksuelt misbrug af

børn - Børnerådets forslag til national

strategi”, december 999

Rapport fra Børnerådets årsmøde

den . november 999 “Børnekonventionen

- hvad kan vi bruge

den til ?”.

Christensen,.E ..&.Pedersen,.D .A .:

”Vold mod børn”, arbejdspapir

: 00 , Socialforskningsinstituttet,

00 .

Christensen,.E .:

”Anbringelser af børn - En kvalitativ

analyse af processen”, rapport

98: , Socialforskningsinstituttet,

998.

Christensen,.E .:

”Omsorgssvigt ? - En rapport om

de 0- -årige baseret på sundhedsplejerskers

viden”, rapport 9 :7, Socialfoskningsinstituttet,

99 .

Christoffersen,.M .N .:

”Anbragte børns livsforløb”, rapport

9 : , Socialforskningsinstituttet,

99 .

Danmarks.Statistik:

Den tværministerielle arbejdsgruppe

om en forstærket indsats mod

seksuelt misbrug af børn “Redegørelse

om en forstærket indsats

mod seksuelt misbrug af børn”, Socialministeriet,

000.

De.Forenede.Nationers.Konvention

om Barnets Rettigheder af 0.

november 989.

Dyregrov,.A .:

”Børn og traumer”, Reitzel, 998.

Egelund,.T .:

”Styrkelse af forældreansvaret”,

Social Kritik nr. 0 , 006.

Egelund,.T .:

”Mere af det samme - nye børneregler

i Danmark” i Nordisk Sosialt

Arbeid nr. , 998.

Egelund,.T .:

”Beskyttelse af barndommen - Socialforvaltningers

risikovurdering

og indgreb”, Hans Reitzels Forlag,

997.

Ertmann,.B .:

”Tvangsfjernelser - En analyse af

samtlige tvangsfjernelser i Københavns

kommune 990”, Kroghs Forlag

A/S, 99 .

Eskilinen,.L ..&.Koch,.A .:

”Samspillet mellem den enkelte

borger og socialforvaltningen”, AKF

Rapport, Amternes og Kommunernes

Forskningsinstitut, 997.

Fabricius,.S ..m .fl .:

“Vold i familien”, Ugeskrift for Læger

nr. 9, . juli 998.

Garbarino,.J ..et.al:

”The Psychologically Battered

Child”, Jossey-Bass Publishers,

987.

Goll,.A .:

”Udvalgte skrifter”, Munksgaard,

9 0.

Goll,.O ..&.Harder,.M .:

”Handling eller mishandling ? -

forebyggelse af og indgriben i mishandling

af børn”, Aalborg Universitetsforlag,

986.

Goll,.O .:

”Om monopolisering af anbringelser”

i Socialrådgiveren nr. 5, 999.

Hansen,.H .:

”Fokus på enlige mødre”, CASA,

005.

Harder,.M .:

”Anerkendelsesstrategier – som de

udøves af foreninger til støtte for

forældre til anbragte børn”, Institut

for Sociologi, Socialt arbejde og

Organisation, Aalborg Universitet,

januar 006.

Harder,.M .:

“Strategier for forandring - rådgiverindsats

i foreninger til støtte for

familier med anbragte børn”, Aalborg

Universitetsforlag, 000.

Harder,.M .:

”Samfundsmagt/Forældremodstand

- Foreninger til støtte for familier

med anbragte børn”, Aalborg

Universitetsforlag, 997.

Helweg-Larsen,.K ..&.Kruse,.M .:

”Mænds vold mod kvinder”, udført

for Minister for Ligestilling, Det Nationale

Voldsobservatorium i Kvinderådet

og Statens Institut for Folkesundhed,

november 00 .

Helweg-Larsen,.K ..&.Larsen,.H .

B .: ”Unges trivsel år 00 : en undersøgelse

blandt 9. klasses elever

med fokus på seksuelle overgreb i

barndommen”, Statens Institut for

Folkesundhed, 00 .


Helweg-Larsen,.K ..&.Sørensen,.

H .C .:

“Hvad ved vi om omfanget af vold

mod kvinder i Danmark?”, Ugeskrift

for Læger / 000.

Helweg-Larsen,.K .:

“Seksuelle overgreb mod børn i

Danmark”, Statens Instiut for Folkesundhed,

000.

Herman,.J ..L .:

”I voldens kølvand - om psykiske

traumer og deres heling”, Hans

Reitzels Forlag, 995.

Hestbæk,.A-D .:

”Tvangsanbringelser i Norden - en

komparativ beskrivelse af de nordiske

landes lovgivning”, Rapport

98: 5, Socialforskningsinstituttet,

998.

Hestbæk,.A-D .:

”Når børn og unge anbringes - En

undersøgelse af kommunernes

praksis i anbringelsessager”, Socialforskningsinstituttet

97:6, 997.

Hildebrand,.E ..&.Gregersen,.C .:

”Drenge og seksuelle overgreb”,

Hans Reitzels Forlag, 99 .

Jensen,.K ..D .:

Det bliver sagt”, Gyldendal, 00 .

Jerlang,.E ..&.Jerlang,.J .:

”Socialisering og habitus - Individ,

familie, samfund”, Socialpædagogisk

Bibliotek Munksgaard Rosinante,

996.

Jørgensen,.P .S ..m .fl .:

”Risikobørn. Hvem er de - hvad

gør vi ?”, Socialministeriet/Det

Tværministerielle Børneudvalg,

99 .

Jørgensen,.P .S .:

”Børnevelfærd – og manglende

børnepolitisk konsekvens”, Social

Kritik nr. 0 , 006.

Jørgensen,.P .S .:

”Risikobørn i Danmark – status

over en 0-årig indsats”, Social Kritik

nr. 8 , 00 .

Kabel,.S .:

”Erfaringer med metodeudvikling

af specialtilbud i forhold til de svagest

stillede børn og unge”, Udvik-

lings- og Formidlingscentret for

Fyn og Sønderjylland, 998.

Kildedal,.K .:

”En menneskelig opvækst? - Om

voksnes oplevelse af at være anbragt

i familiepleje og/eller institution

i barndommen. En kvalitativ undersøgelse”,

Den sociale Kandidat-

uddannelse, Aalborg Universitet/

Nordjyllands Amt, 995.

Killén,.K .:

“Barndommen varer i generationer”,

Reitzel, 000.

Killén,.K .:

”Omsorgssvigt er alles ansvar”,

Hans Reitzels Forlag, 99 .

Leth,.I ..mfl .:

“Seksuelle overgreb mod børn og

unge”, Nordisk Psykologi nr. 0,

988.

Leth,.P .M .:

“Shaken Baby Syndrome”, Ugeskrift

for Læger 7/ 999.

”Lov om ændring af lov om social

service og lov om en børnefamilieydelse”

(Styrkelse af forældreansvaret),

006.

Lov om forebyggende sundhedsordninger

995

Lund,.A ..M ..m .fl .:

”Shaken Baby Syndrome - ruskede

børn”, Ugeskrift for Læger nr. 6 af

9. november 998.

Lynch,.M ..A .:

”Child Abuse Before Kempe: A Historical

Literature Review”, Child

Abuse & Neglect, Vol. 9, pp. 7- 5,

985.

Løkke,.A .:

”Vildfarende børn”, Socpol, 989.

Mehlbye,.J ..&.Harder,.M .:

”Barrièrer for identifikation og indgriben”

i ”Overgreb mod børn - ser

vi det? gør vi noget? - en håndbog”,

Det Kriminalpræventive Råd, 99 .

Michelsen,.N ..m .fl .:

”Børn i Nød I: Handling og behandling

- den konkrete virkelighed”,

Mentalhygiejniske Meddelelser ,

Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut/Mentalhygiejnisk

Forlag, 985.

Moesgaard,.K ..&.Sardemann,.H .:

”Forekomst af seksuelt misbrug

hos børn henvist til en børneafdeling

over en femårsperiode”, Ugeskrift

for Læger 58/ , 999.

Mortensen,.E .V .:

“Ny sociallovgivning 00 ”, Forlaget

JURAinformation, 00 .

Myers,.J .E .B ..(ed):

”The Backlash - Child Protection

Under Fire”, Sage Publications, 99 .

Nielsen,.B .G .:

”Seksuelle overgreb mod børn i familien

- et offerperspektiv på straffesystemet”,

Aarhus Universitetsforlag,

99 .

Nordjyske.Stiftstidende . august

006, . sektion side 8

“Omsorgssvigt - en vejledning”,

Nordjyllands Amt, Sektoren for

Børn og Voksne, 00 .

Pringle,.K ..&.Harder,.M .:

”Through Two Pairs of Eyes: A

Comparative Study of Danish Social

Policy and Child Welfare”, Aalborg

University Press, 999.

Pringle,.K .:

”Children and Social Welfare in

Europe”, Open University Press,

998.

Pringle,.K .:

”Child Protection in England and

Wales” in Harder, M. & Pringle, K.

(eds) ”Protecting Children in Europe:

Towards a New Millenneum”,

Aalborg University Press, 997.

Riis,.L ..m .fl .:

”Forekomst af omsorgssvigt mod

børn og børnemishandling i Københavns

Amt”, Ugeskrift for Læger nr.

7, 7. september 998.

Schaffer,.H ..R .:

”Beslutninger om børn”, Reitzel,

990.

Skytte,.M .:.

”Etniske minoritetsfamilier og socialt

arbejde”, Hans Reitzels Forlag,

997.

Smith,.D .J .:

“Når fornuften sover - Om James

Bulger-sagen”, Klim, 995.

7


8

Socialministeriet (pressemeddelelse)

”Forstærket indsats mod

seksuelle overgreb mod børn”,

00 .

Socialministeriet ”Rapport om kulegravning

af særlig støtte – området

børn og unge”, 00 .

Socialministeriet.”Handlingsplan

mod børnemishandling”, 00 .

Socialministeriet ”Idéer til debat

om ændring af servicelovens regler

om særlig støtte til børn og

unge”, oktober 998.

“Socialrådgiveren” nr. 5/ 00 .

Stigel,.O .:

”Vold over for børn” i Juristen og

Økonomen 979 (s. 97- 05).

”Sygeplejersken”, tidsskrift for sygeplejersker,

nr. 5, 999.

Tuomisto,.R ..&.Vuori-Karvia,.E .:

”Child Protection in Finland” in

Harder, M. & Pringle, K. (eds) ”Protecting

Children in Europe: Towards

a New Millenneum”, Aalborg University

Press, 998.

Vinnerljung,.Bo:

”Fosterbarn som vuxna”, Ystad, Arkiv,

996.

Waaben,.K .:

”Strafferettens specielle del, 5. udgave”,

Thomson GADJURA, 999.


BILAG 1

Signalliste

Børns.signaler

Små.og..

mindre.børn

Psykiske.overgreb Seksuelle.overgreb

Apati - hyperaktivitet

Gråd - iriritabilitet

Alm. mistrivsel

Uharmonisk forhold til foræl-

dre

Større.børn Lav selvtillid

Mistillid til omverdenen

Forsinket udvikling

Angst eller aggressiv adfærd

Angste børns symptomer

(indadreagerende):

Selvdestruktion

Psykiske forstyrrelsr/psyko-

somatiske klager

Suicidaltanker

Passivitet

Aggressive børns symptomer

(udadreagerende):

Ukoncentration

Hyperaktivitet

Manglende selvkontrol

Voldelig adfærd

Teenagers Samme mønster som større

børn, men forstærket.

Angste børn:

Suicidalforsøg

Psykiske lidelser

Isolationstilbøjeligheder

Aggressive børn:

Kriminalitet

Løben væk

Autoritetsopgør

Asociale tilhørsforhold

Samme symtomer som ved psykiske

overgreb.

Desuden symtomer som fx:

Irritation/blødninger ved kønsorganer

eller endetarmsåbning

Ubehag ved vandladning eller afføring

Seksuel nysgerrighed (i en grad, der

ligger ud over alderstrinnet)

Kønssygdomme

Samme symptomer samt

tidlig graviditet

tidlig abort

Fysiske.overgreb

Samme symtomer som ved psykiske over-

greb.

Desuden fysiske skader som fx:

Ikke aldersopdelt:

Mærker efter slag

(med hånd eller redskab)

Skader efter rusk, kast eller spark

Forbrændinger

Mærker efter kvælningsforsøg

(fingermærker eller snørefurer)

Knoglebrud

(ben, arme, kranium)

Tegn på tidligere skader

OBS!.Vær opmærksom på, at signaler/karakteristika yderst sjældent er éntydige. Signalerne viser ikke nødvendigvis, at et barn udsættes

for overgreb, men nok at barnet ikke trives tilfredsstillende.

9


0

BILAG 2

Kort overblik over ”børnelove” gennem 100 år

Børneloven.af.1905

I et kort tilbageblik gennem de sidste

ca. hundrede år tages udgangspunkt

i Børneloven af 905.

Loven blev til efter et langvarigt

kommissionsarbejde og efter inspiration

fra norsk lovgivning. Kommissionen

havde som opgave at

søge at forebygge de dengang omfattende

samfundsproblemer med

kriminelle børn (Goll 9 0, Løkke

989). Børnene stjal først og fremmest

på grund af fattigdom. Fattigdom

var et livsvilkår for mange familier

dengang og langt op i århun-

dredet (som det også var i en ræk-

ke forudgående århundreder) .

En væsentlig grundsætning for Børnelovskommissionens

arbejde var,

at børn skulle forblive i deres hjem,

med mindre helt særlige omstændigheder

talte imod. Der blev bygget

institutioner til samfundsopdragelse

af de børn, som ikke kunne

forblive i hjemmet. Samfundet (staten)

manifesterede i forbindelse

med Børnelovens ikrafttræden således

en tydelig forpligtelse over for

børn, som signalerede, at de eller

deres familier (af forskellige grunde)

ikke kunne imødekomme almene

samfundsnormer om acceptabel adfærd.

Til Børneloven og senere lovgivninger

(inkl. den nugældende) var

knyttet tvangsinterventionsbeføjelser

for samfundet. Graden af tvang

har dog varieret gennem perioden,

idet tvangen var yderst omfattende i

første halvdel af forrige århundrede

5 , derefter dalende, og i det seneste

tiår har andelen af tvangsanbragte

børn igen været stigende.

Børnelovens grundsætning om, at

børn skal bo sammen med deres

forældre, hvis det overhovedet er

muligt, har stadig en betydelig plads

i dansk kultur og lovgivning. Det har

samfundets ret og pligt til intervention

i (nogle) børnefamilier også.

Børneloven udløste både faglig og

offentlig debat om børns opvækst

og samfundets ansvar for den. Det

er en debat, der har været gentaget

flere gange siden da. Der har

været en tydelig tendens til at udpege

bestemte børn med et forventet

særligt behov for statsomsorg.

Værgerådsloven.af.1923

Der blev med denne lov lagt større

vægt på forebyggelse. Interventionen

i børnefamilier blev af mere

pædagogisk og social karakter. Og

det første socialministerium blev

oprettet i 9 .

Socialreformen.af.1933

Ved Socialreformen af 9 blev

børnegrupper med særlige behov

udpeget som (eksempelvis) børn

født uden for ægteskab, børn af forældre

på offentlig bistand, adopterede

børn. Og tilsynet med disse

blev øget, bl.a. via grundige undersøgelser

af børnenes forhold i

hjemmet. Desuden kunne børn og

deres mødre nu modtage bistand

uden de negative retsvirkninger, der

tidligere var forbundet med modtagelse

af offentlig bistand. I slutningen

af perioden (”grødeperioden” –

som startede i 958) begyndte

tilbud til børnefamilierne (frem for

tvang) at træde i forgrunden.

Lov.om.børne-.og.ungdomsforsorg.af.1961.og.1964

Da de nævnte ”behovs-grupper”

blev overført uden ændringer til

Lov om børne- og ungdomsforsorg

i 96 , virkede det yderst provokerende

på faggrupper, som længe

havde sat spørgsmålstegn ved indkredsningen

af hovedsageligt lavindkomstfamilier

som særlige risikogrupper.

Det blev derfor med

96 -ændringerne i stedet understreget,

at der skulle tilbydes rådgivning

og vejledning på frivillig basis

til familier med særligt behov

herfor. Disse familier blev defineret

som: familier med én forælder, familier

med alvorlige sygdomme af

fysisk eller psykisk karakter, familier

med fængslede familiemedlemmer,

familier med arbejdsløshed,

familier på bistandshjælp, familier

med misbrugsproblemer.

Bistandsloven.af.1976

Bistandsloven, som trådte i kraft i

976, fastholdt vægten på frivillig

vejledning, rådgivning og indsats

(blandt andet) i forhold til børnefamilier.

Kommunerne blev pålagt

særlig pligt til at motivere familier

for en sådan indsats, når det måtte

antages, at barnet havde særligt

behov for bistand. Det blev desuden

understreget, at offentligt ansatte

(samt praktiserende læger)

havde en specifik pligt til at underrette

kommunen om børn i den situation.

Var der derimod tale om, at

barnets vilkår medførte eller kunne

medføre alvorlig skade på sundhed

eller udvikling, var der offentlig

pligt til at gennemtrumfe hjælpe-

Fattigdom er stadig et vilkår for udsatte børnefamilier. CASA finder, at der blandt eneforsørger-familier er en del, som må karakteriseres

som fattige (Hansen 005).

5 Indtil 958 medførte anbringelse af børn blandt andet også tab af forældremyndighed.


foranstaltninger. Når tvangsmæssige

foranstaltninger kom i anvendelse,

var hjælpeforanstaltningen

typisk anbringelse af barnet uden

for hjemmet.

Betænkning.nr ..1212.af.1993

I 99 blev der i forbindelse med

“Graversen-betænkningen” (nr.

) indført øget retssikkerhed for

forældre og børn, partsstatus til

børn fra 5 år og opefter samt høringsret

til børn fra år, ret til advokatbistand

samt krav om handleplan

og informeret samtykke (om

disse begreber – se desuden Birgit

Sommers artikel).

Serviceloven.af.1998

Ved sociallovs-revisionen blev Bistandslovens

“børneparagraffer”

overført stort set uændrede til Serviceloven.

Men allerede i oktober

998 udgav Socialministeriet et de-

batoplæg med den hensigt at forstærke

indsatsen for “at få brudt

den sociale arvs onde cirkel... for

børn, der vokser op i familier præget

af omsorgssvigt og manglende

støtte”. Familierne blev indkredset

som “familier, hvor forældrene har

alvorlige alkoholproblemer, tager

narkotika, er voldelige eller slet

ikke magter at vise deres børn omsorg”.

I april 999 forelå udkast til

lovforslag (“Styrkelse af den særlige

støtte til børn og unge”) til ændring

af en række af Servicelovens

paragraffer vedrørende børn og unge.

De trådte i kraft . januar 00

og indeholdt øget og tidligere assistance

til børn og unge, hjælp til

forældrene og mulighed for i højere

grad at inddrage børnenes private

netværk. De indeholdt også øgede

tvangsmuligheder. Fra nogle for-

ældres perspektiv vil det forment-

lig blive opfattet som et overgreb

- på dem, idet en del forældre, hvis

børn anbringes mod deres vilje, allerede

opfatter det hidtil eksisterende

omfang af samfundstvangsindgriben

som stort 6 . Det blev un-

derstreget i kommentarer til lovfor-

slaget, at hensigten ikke var at

lægge op til flere anbringelser på

bekostning af den forebyggende

indsats generelt, men at sikre stabile

forløb for børn 7 .

Anbringelsesreformen.af.2005.

Anbringelsesreformen – som ændrer

visse dele af Servicelovens

’børneparagraffer’ – trådte i kraft i

januar 006. Hensigten er at skabe

holdningsændringer i synet på

børn og på indsatsen for dem.

Kommunerne forpligtes til at udarbejde

en sammenhængende børnepolitik

inkl. forebyggelse og tidlig

opsporing af børn i mistrivsel.

6

Der henvises til Harder ( 997, 000, 006) om familiernes synspunkter, som de udtrykkes af deres fortalere: foreninger til støtte

for anbragte børns familier.

7

Men faktisk er omfanget af anbringelser steget. Initiativer til fremtidig nedbringelse af omfanget må forventes.


Vi får kun én barndom

Af sundhedsplejerske Asta Bisgaard

Asta.Bisgaard har fra 999 til

007 repræsenteret Dansk Sygeplejeråd

i Udvalg for Kriminalpræventiv

Orientering.

Er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske

og procesorienteret

familierådgiver. Har i sine 0 års

ansættelse som sundhedsplejerske

arbejdet med forældreuddannelse,

familiebehandling, tidlig

mor/barn tilknytning og anonym familierådgivning,

været sundhedsfaglig

konsulent i daginstitutioner

og skoler, og ikke mindst arbejdet

med ganske almindelig sundhedspleje.

Har været med i udvikling og

kvalitetssikring af det faglige og

tværfaglige samarbejde.

Resumé.af.artiklen

Sundhedsplejersker, pædagoger,

lærere og andre professionelle kan

spille en vigtig rolle for forældre,

der har brug for at udvikle deres

forældrekompetence.

En god forældre-barn relation er en

beskyttelse mod afvisning og andre

overgreb på børn gennem hele

barndommen, og elementerne i at

være ”gode-nok-forældre” beskrives

ud fra Kari Killéns bog: ”Barndommen

varer i generationer”.

Tillid og kontakt til forældrene er

de vigtigste forudsætninger for, at

man som professionel kan være

med til at udvikle forældrenes sensitivitet

over for deres børn. Man

skal kunne opfatte forældrene som

de er, engagere sig positivit følelsesmæssigt,

have empati og realistiske

forventninger til forældrenes

mestring og kompetenceudvikling.

Målet er at mobilisere familiens

egne ressourcer. Artiklen giver et

bud på en strategi, der kan styrke

forældrenes livsmod, robusthed og

evne til at håndtere problemer.


Vi får kun én barndom

Alle forældre vil deres børns bedste,

men vi har forskellige forudsætninger

for at varetage forældrerollen.

Måden vi er forældre

på, er i praksis afhængig af, hvilke

livserfaringer vi har høstet, og i

hvilket omfang vi er blevet set,

hørt og anerkendt gennem vores

egen barndom. Eksempelvis:

krænkeren der fortæller om, hvordan

han er blevet seksuelt misbrugt

gennem sin barndom, og

undrende stiller spørgsmålet,

”Hvordan skulle jeg vide, at det

ikke var rigtigt”, eller forældrene

der bruger afstraffelse som opdragelsesmetode,

med begrundelsen

”Jeg er selv blevet slået, hvad

skal jeg ellers gøre”. For at undgå

overgreb mod børn er det afgørende,

at professionelle tidligt i

forældreskabet opbygger kontakt

og tillid til forældrene, for at kunne

guide til et bedre forældre-barn

samspil og tilknytning, idet det er

bevist, at en god forældre-barn relation

er en beskyttelse mod afvisning

og andre overgreb på børn

gennem hele barndommen. (Madsen

000).

Forældreskabet

“Forældreskabet er den proces,

hvor forældrene (eller andre omsorgsgivere)

engagerer sig i barnet,

og giver det fysisk og følelsesmæssig

omsorg, ernæring og be-

skyttelse. Det drejer sig om at

dække de fysiske og følelsesmæssige

behov, som barnet har i for-

hold til sin alder og sit udviklingsniveau.

Det handler om at skabe en

situation i hjemmet, i daginstitutio-

nen og i skolen, hvor barnet føler

sig trygt og forstået og bliver trøstet,

når det er nedtrykt og oplever

smerte, uanset om den er fysisk

eller psykisk” .

Forældre, der er “gode-nok-forældre”,

magter at dække barnets forskellige

behov, men det er nemmere

at være “gode-nok-forældre”,

hvis ens egen barndom har været

præget af forældre, som har accepteret

os, så forskellige og unikke

som vi er, uden at gøre os “forkerte”.

Forældre, som har kunnet tåle

at være sammen med os, når vi

var urimelige, klynkende, dummede

os og allermest havde brug for

deres uforbeholdne loyalitet og

støtte. Dette betyder nemlig, at vi

som voksne har en stærk følelse af

at være ok, og ikke er bange for at

vedkende os de svage sider, vi

også har. Vores egen barndom er

grundlaget for, hvordan vi selv bliver

som forældre, og jo mere vi

tror på vores egne evner og værd,

jo nemmere er forældreskabet

at indrette.

Modsat vil ansvaret for forældreskabet

blive besværligt at takle,

hvis vold, konflikter, alkohol og

misbrug var hverdagen for os som

børn. Vi kan som forældre have

svært ved at videregive noget til

børnene, som vi ikke selv har fået.

I de situationer er forældre afhængige

af en langvarig læring i at

være “gode-nok-forældre”, hvor de

professionelle, som de møder, (jordemoderen,

sundhedsplejersken,

dagplejeren, pædagogen og læreren)

i stort omfang må vedkende

sig ansvaret som rollemodeller.

Kari Killén, Barndommen varer i generationer, side .

Tænk engang - om små børns bevidsthed, viden og læring, Alison Gopnik, m.fl.

“Gode-nok-forældre”.

For at være “gode-nok-forældre”

kræver det, at man:

• Kan.opfatte.barnet,.som.det.er

Et barn, der nuanceret og uden

forbehold bliver accepteret og

elsket, som det nu engang er,

uden at skulle forstille sig og

uden at skulle gætte sig til eller

tage hensyn til forældrenes

dagshumør og -temperament,

har gode forudsætninger for i

fred og ro at udvikle sin egenart

og selvaccept.

• Kan.engagere.sig.positivt.

. følelsesmæssigt.i.barnet.

Det mest afgørende, som skete

for os, da vi var børn, var, at

der var kærlige øjne, som så os.

Så os med glæde og varme.

Ikke fordi vi havde de og de

gode egenskaber, men bare fordi

vi var til”. Ordene stammer fra

Johannes Møllehave, og tydeligere

kan det vel ikke siges.

• Kan.udvise.empati

En af forskellene på at være et

barn under år og en voksen er

evnen til at tilsidesætte sine behov.

Børn under reagerer og

udtrykker deres følelser - positive

eller negative - her og nu,

uden hensyn til om udbruddet

er passende eller ej .

“Gode-nok forældre” har talent

for at sætte deres egne behov til

side frem for barnets. Et barn på

to måneder har brug for, at forældre

undersøger, hvad barnet

føler og har brug for, hvis det


græder. Der er ingen læring for

barnet i at skulle græde formålsløst

i 0 minutter for f.eks. at få

mad.

At kunne sætte sig ind i hvad et

andet menneske føler eller har

brug for, sætte ord på og handle,

er empati.

Børn, der har oplevet empati fra

deres omsorgsgivere, har en

sund selvopfattelse og kan opnå

konstruktiv kontakt med andre.

De evner at sætte grænser og

sige ja og nej helhjertet. Det at

være mobber kan bl.a. udspringe

af manglende evne til empati.

• Har.realistiske.forventninger

. til.barnets.mestring

Selv om børn ofte kan 50%

mere end forældrene forventer,

er dette udsagn afhængigt af

barnets alder. Spædbørn kan fx

ikke styre en familie eller drille.

Skolebørn indtil års alderen

kan f.eks. ikke selv organisere

deres sengetid, valg af fritidsaktiviteter,

være ansvarlige for

madpakke og skolevej. De har

brug for ansvarlige voksne, der

er tydelige og anerkendende,

der accepterer modstand og følelser

uden bedømmelse. Børn

har brug for forældre, der kan

hjælpe med at strukturere, beskytte

og sætte grænser. Børn,

der bliver mødt med realistiske

forventninger, slipper for frygten

for ikke at kunne mestre. Børn

har nemlig brug for at lære at

mestre. Forældreskabet spænder

over et kontinuum fra ”gode

nok” til ”for dårlig”. Forældre bevæger

sig frem og tilbage i denne

skala. De fleste forældre er

”gode nok”. De færreste er bedre

end ”gode nok”. Erfaringerne

med den omsorg og hjælp vi har

fået gennem vores egen barndom,

og den livssituation vi befinder

os i, er fundamentet for

måden, vi er forældre på.

Moderskabskonstellationen, Daniel Stern.

Alle.børn.og.forældre.er.

forskellige.

Børn har meget individuelle adfærdsmønstre

fra fødslen. Temperamentsskalaerne

er tydelige fra

fødslen. Varierende fra aktive, robuste

børn med tydelige signaler,

der bare maser på, med meget lidt

tålmodighed - til passive, robuste

børn, der er opmærksomme, tålmodige

og afventende. Fra følsomme,

aktive børn, der er urolige,

sanser alt uden at sortere, og som

er svære at trøste - til passive, følsomme

børn, der udviser meget

små signaler på, hvad de har brug

for, er stille og kan passe sig selv.

Med dette brede spekter af temperamenter

hos det nyfødte barn,

stilles der meget forskellige krav til

forældrenes sensitivitet, d.v.s. forældrenes

evne til at opfatte og tolke

barnets tilknytningssignaler, det

adfærdsmønster, der behager barnet,

øger dets velvære og mindsker

dets fortvivlelse.

Ofte sammenligner forældre deres

små børn. De forældre, der føler

størst succes, er måske de, der

har det robuste, passive barn, som

er tålmodigt og afventende, typisk

det barn, der smiler, spiser og sover.

Forældrene har masser af

overskud – børn ingen hindring.

Derimod er der langt mellem de

succeshistorier, som forældrene til

det aktive, følsomme barn høster -

det barn, der er uroligt, sanser alt,

og som kun en mor kan trøste, på

trods af, at forældrene har en veludviklet

sensitivitet over for barnet.

(Hart 006).

Forholdet mellem børn og forældre

er således en meget forskelligartet

størrelse. Forældrene udgør to personer

med hver deres forskellige

barndomserfaringer at være “godenok-forældre”

på, og barnet er afhængigt

af, at forældrene rimeligt

hurtigt kan tune sig ind på dets

egenart, temperament og behov.

Mød.forældrene.dér,.

hvor.de.er

For professionelle omsorgspersoner

er tillid og kontakt forudsætningerne

for at kunne støtte forældrene

i deres visioner, tanker og ønsker

for deres barns barndom.

Spørgsmål som “Hvad er vi værd

som forældre?” og “hvad skal vi

gøre?”, er den knivsæg, som professionelle

skal evne at balancere

på, når vi påtager os at støtte forældrenes

arbejde med at være

“gode-nok-forældre”. Samtidig er

det også de spørgsmål, professionelle

selv skal være afklarede om,

for at kunne opnå forældrenes tillid

og kontakt.

For som professionel at kunne lykkes

i arbejdet med at udvikle forældrenes

sensitivitet over for deres

børn, skal vi evne at være “godenok-omsorgsgivere”,

dvs. opfatte

forældrene, som de er. Vi skal kunne

engagere os positivt følelsesmæssigt

i forældrene, have empati

og have realistiske forventninger

til forældrenes mestring (det er tilladt

at sammenligne med komponenterne

i “gode-nok-forældre”).

Daniel Stern beskriver betydningen

af de professionelles arbejde således:

“Hovedkomponenten i vellykket

intervention med henblik på at

fremme forældre-barn-tilknytningen

bliver således kvaliteten af den

professionelles forhold til forældre

og barn” .

Styrkelse.af.

forældrekompetence

Synonymer for forældrekompetence,

er empowerment, myndiggørelse,

at forældrene tager ansvaret.

(Alexander 997).

Udvikling af forældrekomptence er

ikke noget professionelle kan gøre

5


6

for forældrene. Det skal gøres

sammen med forældrene.

Udvikling af forældrekomptence er

at hjælpe på en måde, så forældre

selv bliver i stand til at kunne håndtere

hverdagen og livets mange

forskellige udfordringer. Arbejdet

består i at hjælpe forældre til at se

muligheder og mening i en situation,

og være støttende i de valg de

beslutter sig for. Metoden til at udvikle

forældrekompetence er at

være oprigtig nysgerrig efter, hvem

forældrene er eller ønsker at være,

hvad der er vigtigt for dem, deres

værdier og holdninger, hvordan de

opfatter deres liv og de muligheder,

de ser. På den måde får vi et

billede af deres opfattelse og bevæggrunde

for at agere, som de

gør. Populært sagt, at samle et fælles

puslespil. Ved at bruge denne

”empowermentstrategi” bliver forældrene

hovedaktører i opgaven

med at få familien til at fungere

bedre.

Målet er, at forældrene oplever sig

som eksperterne i deres liv og os

som eksperter i noget helt andet.

Det eksistentielle spørgsmål for

alle mennesker er til enhver tid,

hvad er jeg værd? At anerkende og

respektere de stærke kræfter, der

er knyttet til menneskets følelser

og identitet .

Den professionelles opgave er at

være lidt ærbødig over for andre,

som udviser den tillid at blotlægge

dele at deres privatliv.

Det er nødvendigt, at vi som professionelle

kasserer vores skjulte

dagsorden eller tillærte forforståelser,

og bliver optaget af det, vi sanser

i samværet her og nu, og reagerer.

Forældrekompetencen styr-

kes ved at tage udgangspunkt i

det, forældrene lykkes med, ved at

arbejde med de drømme og visioner

forældre har for deres opgave

Sundhedsfremme i teori og praksis, Jensen og Johnsen.

5 Familierådgivning, Jepser Juul.

og ansvar, ved - gennem dialog og

ligeværdighed sammen med forældrene

- at mobilisere familiens ressourcer,

ved at træne, udvikle og

styrke disse ressourcer, så familien

igen kan genvinde kontrollen over

tilværelsen 5 .

Principperne.i.forældre-

kompetenceudvikling

Helt konkret handler det om, at

man som professionel er lydhør

over for familiens ønsker. Det gælder

om at:

• tage familiens egen formulering

af situationen alvorligt

• respektere familiens forslag til

løsning

• støtte familiens initiativer til forbedring

af situationen

- modstykket til denne synsvinkel

er deficit-modellen, som vægter familiens

svagheder og mangler. Her

vil familien blive klient, og systemet

belønner klientrollen ved at tildele

ydelser efter et rimelighedsskøn

- og dermed i virkeligheden

belønner familien for at demonstrere

sin egen utilstrækkelighed.

Opgaven er, at forældrene forbliver

problemejere, og at den professionelle

har tillid til, at mennesker

grundlæggende kan finde ressourcer

til at klare sig, hvis de får et

kærligt skub med på vejen.

Forældrene skal opleve, at det rent

faktisk hjælper at tale om de følelser

og tanker, der ellers kører i

ring, når man undlader at dele dem

med nogen. For de professionelle

gælder det om ikke at være løsningsorienterede.

At give sig tid til

at høre alt det forældrene har

tænkt igennem, fordi de har tænkt

en masse ting om den situation,

de er i. Det er vigtigt at være nysgerrig.

Nysgerrig efter at forstå et

andet menneske på dette menneskes

præmisser. Man bliver nødt til

at forstå, hvad de forstår og begynde

der. (Roug 00 )

Gennem denne guidning finder familien

ofte selv den løsning, der er

bedst for dem. Vi kan så med vores

faglighed være med til at strukturere

og organisere forældrenes

vilje til forandring og udvikling.

Dermed hjælper vi med til at mobilisere

ressourcer - hos forældrene

selv, i deres netværk og i det offentlige

system.

Umiddelbart kan dette lyde meget

simpelt, men professionelle omsorgspersoner

har overvejende deres

faglighed baseret i at finde problemer,

straks løse dem og ind-

kassere roser for, hvor dygtige og

effektive de er.

Empowermentstrategien.

kræver

- at man har “is i maven”, har tålmodighed

og venter, på processen

i udviklingen, at forældrene kan påtage

sig ansvaret, suppleret med

vores faglighed, hvor vi åbent fortæller

familierne, hvordan vi ser, at

deres valg af livsstil og levevilkår

påvirker børnene og deres liv. (Dafolo

000).

De professionelles ansvar er at

bruge deres faglighed og gribe ind,

hvis forældrenes evne til at være ”

gode nok” ikke svarer til børnenes

behov for forandring og udvikling.

Case:

Familien.Peter.og.Marianne.har.sendt.

bud.efter.sundhedsplejersken,.da.deres.søn.Sigurd.på.1.år,.er.ved.at.drive.

dem.til.vanvid ..Nu.er.de.begyndt.at.

skændes.højlydt.om,.hvis.skyld.det.er,.

at.Sigurd.er.blevet.så.umulig ..Han.falder.først.omkuld.klokken.23.hver.aften,.og.det.er.ikke.til.at.holde.ud,.når.


de.skal.tidligt.op.næste.morgen ..Nu.

har.de.den.sidste.uge.bare.slukket.lyset.sagt.godnat.og.ladet.ham.skrige.til.

han.faldt.i.søvn ..Det.tager.efterhånden.

kun.en.times.tid,.så.har.de.ro,.men.naboerne.er.begyndt.at.komme.med.bemærkninger.om,.hvorfor.han.dog.græder.så.meget.hver.aften

..”Hvad.skal.vi.

gøre?”.er.indgangsbønnen .

For at illustrere, hvordan Peter og

Mariannes forældrekompetence og

oplevelse af at være ”tilstrækkelig

gode forældre” kan styrkes, vil jeg

bruge Antonovskys salutogene

tanke 6 om følelse af sammenhænge.(Antonovsky

006).

Antonovsky.mener,.at:

Følelse.af.sammenhænge.giver.handlekompetence.og.livsmod

.

“Følelse af sammenhænge er en

global indstilling, der udtrykker den

udstrækning, i hvilken man har en

gennemgående, blivende, men

også dynamisk følelse af tillid til, at

de stimuli, som man får fra det indre

og det ydre miljø, er strukturerede,

forudsigelige og forståelige;

der står tilstrækkelige ressourcer

til rådighed for én til at klare de

krav disse stimuli stiller; og disse

krav er udfordringer, der er værd at

engagere sig i” 7 .

Antonovskys udgangspunkt er, at

spændinger, lidelse, tab, sygdom

og død altid er en del af livet. Så

det handler først og fremmest om

at mobilisere ”det positive tilskud”,

der gør folk robuste over for den

slags tilskikkelser. ”Det positive tilskud”

hjælper folk til at klare sig

igennem spændinger, udfordringer,

problemer og kriser af mange

slags, uden at det ødelægger helbred

eller livsmod. ”Det positive

tilskud” er den robusthed, handlekompetence

og det livsmod, der

udspringer af en stærk følelse af

sammenhæng, dvs. en stærk følelse

af begribelighed, håndterbarhed

og meningsfuldhed. Denne følelse

af sammenhæng skabes gennem

læreprocesser livet igennem, der,

hvor folk lever.

Følelse.af

Sammenhænge.............Læreprocesser

Begribelighed...............Forudsigelighed

Håndterbarhed.......Belastningsbalance

Meningsfuldhed....................Deltagelse

Begribelighed

Begribelighed handler om, i hvilken

udstrækning man oplever indre og

ydre stimuli som fornuftsmæssige

og begribelige, dvs. som information,

der er ordnet, sammenhængende

og struktureret modsat kaotisk,

tilfældig og uventet.

De.professionelle.kan.hjælpe.med.at.

styrke.forældrenes.forudsigelighed,.så.

de.oplever.verden.som.“begribelig” .

I Sigurds familie kan man lytte til

forældrenes billede af, hvorfor Sigurd

ikke bare lægger sig til at

sove. Hjælpe familien til at se si-

tuationen med Sigurds øjne, styrke

deres empati og finde deres positive

indstilling til drengen, og fokusere

på, hvad de realistisk kan forvente

af en -årig.

Håndterbarhed

Håndterbarhed handler om, i hvilken

udstrækning man oplever, at

man har ressourcer til at møde de

krav, som stilles af de stimuli, man

bombarderes af, samt om man kan

finde støtte og assistance hos andre,

typisk personer man kender

godt og stoler på. En person med

en stærk følelse af håndterbarhed

føler sig ikke som offer for omstændighederne

og synes ikke, at

6 Salut =sundhed. Sundhed der defineres ved, hvordan personen forholder sig til bl.a. sig selv,

sit helbred, sine omgivelser og vilkår – ikke om helbredet, omgivelserne og vilkårene i sig selv.

7 Helbredets mysterium, Antonovsky 7.

livet behandler vedkommende

uretfærdigt.

Man.kan.hjælpe.med.at.styrke.forældrenes.belastningsbalance,.så.de.bliver.

bedre.til.at.håndtere.problemer.ved:

At kunne tåle at høre på forældrenes

frustrationer og opgivenhed, at

reagere på deres kropssprog og

sætte ord på, hvordan det er at lytte

på dem. At Marianne og Peter

oplever at blive mødt, hørt og set

uden vurdering og bedømmelse.

Være nysgerrig efter, hvordan de

plejer at håndtere stressede situationer,

hjælpe dem med en tydelig

kommunikation til hinanden, hvad

de hver især gerne vil have den anden

til at gøre, og hvad de kan få.

At begge forældre tager ansvar for

deres egne følelser, og tager mod

til at fortælle den anden, hvad de

ikke vil være med til. At hjælpe forældrene

med at acceptere, at der

ikke altid er en løsning, men de er

nødt til at gøre det, så godt de kan,

med respekt for Sigurds behov for

tryghed.

Med til at styrke familiens håndterbarhed

er også at finde ressourcerne

i familiens netværk.

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed handler om, i hvilken

udstrækning man finder, at livet

- eller i det mindste en del af

de problemer og krav, som livet

stiller èn overfor - er værd at investere

energi i, værd at engagere

sig i.

Problemerne opfattes som udfordringer

snarere end byrder.

Meningsfuldheden er motivationsfaktoren.

Man kan delagtiggøre forældrene,

så de oplever meningsfuldhed:

7


8

I Sigurds familie skal man styrke

Mariannes og Peters oplevelse af

at være “gode-nok-forældre” og

“gode-nok-kærester”. At hjælpe

dem til at tage ansvar og sætte

kærlige grænser. At de begge har

værdi og har brug for hinanden til

at guide Sigurd, så han får en bedre

oplevelse, når han skal i seng,

og at kommunikationen i familien

bliver mere respektfuld.

Det.er.lettere.at.undgå.overgreb.

og.at.få.en.god.barndom.når

- ens forældre trives og opfatter

sig selv som ok, når dagligdagen

opfattes som forudsigelig, håndterbar

og meningsfuld. Når ens

forældre føler stor livsglæde og

livsmod, og har oplevelsen af at

kunne håndtere livets udfordringer.

Forældre, der oplever, at der

er balance mellem krav og ressourcer

og en høj grad af sammenhæng

i deres liv. Ligeledes

oplever de, at det er muligt at

finde hensigtsmæssige løsninger

på udfordringer, og at de kan

håndtere de situationer, som de

møder. Følelser disse forældre

ofte vil reagere med er bedrøvelse,

frygt, smerte, vrede, skyld,

sorg, bekymring, som motiv til

handling

Der.er.større.risiko.for.overgreb,.

og.det.bliver.sværere.at.få.en.

god.barndom.når

- ens forældre oplever, at kravene

er større end ressourcerne; og

når dagligdagen opleves som

uforudsigelig, uhåndterbar og

uden mening, så mistes livsmodet

og livs-gnisten. Når ens forældre

oplever en ubalance mellem

krav og ressourcer, og ikke

kan se nogen sammenhæng i

deres liv.

Forældrene bliver handlingslammede,

og de forsøg, de gør for

at takle situationerne, bedrer

ikke deres situation. De følelser,

disse forældre ofte vil reagere

med, er angst, raseri, skam, fortvivlelse,

forladthed, forvirring.

Motivet bliver handlingslammethed.

PS! - og hvordan gik det med Sigurds

aftensøvn? – han sover allerede.


Litteratur

Antonovsky,.A . ( 006) Helbredets

mysterium Hans Reitzel.

Alexander,.T . ( 997): ’Empowering

Parents: Families as the Foundation

of a Learning Society’. Tilgængelig

på: http://www.parenting-forum.

org.uk/publications/empowering_

parents_text.htm

Algotsson,.B . ( 00 ): Når mænd

bliver fædre. En undersøgelse af

svangerskabskultur, køn og konjugalitet

belyst med couvadebegrebet.

Specialeafhandling til kandidateksamen.

Institut for antropologi,

Københavns Universitet.

Bowlby,.J . ( 000): At knytte og

bryde nære bånd. Det Lille Forlag.

Brodèn, M.B. ( 99 ): Mor og barn i

ingenmandsland. Hans Reitzels

Forlag.

Brodèn,.M .B . ( 99 ): Barnet viser

vejen – hvis det bliver set. Hans

Reitzels Forlag.

Brodèn,.M .B . ( 99 ): Psykoterapeutiske

interventioner under

spædbarnsperioden. Trelleborg,

Förlagshuset Swedala.

Brodèn,.M . ( 00 ): Graviditetens

muligheder. Akademisk Forlag.

Christensen,.E ..&.Pedersen, D.A.

( 00 ): Vold mod børn. Arbejdspapir

. Socialforskningsinstituttet.

Dafolo ( 000) Empowerment på

dansk.

Dalsgaard,.L ..( 00 ): Du bestemmer

– en anderledes sundhedsvejledning

– for voksne. Ringkøbing

Amts sundhedsfremmeafdeling.

Dalsgaard,.C.m .fl . ( 00 ): Forvandling;

Værdsættende samtale i

teori og praksis Psykologisk forlag.

Gerhardt,.S ( 006): Kærlighed gør

en forskel – kærlige følelser former

barnets hjerne Dansk Psykologisk

Forlag.

Halse,.J . ( 006): Dilemmaet i den

moderne familie Hans Reitzel..

Hammerich,.E ..m .fl . ( 006): Konflikt

og kontakt : om at forstå og

håndtere konflikter Hovedland, i

samarbejde med Center for Konfliktløsning.

Hansen,.J .,.Hammershøi,.A ..&.

Bossi-Andersen,.G . ( 00 ): Tidlig

indsats overfor særligt sårbare gravide

og spædbørnsfamilier – en

rapport udarbejdet af UFC Børn og

Unge for indenrigsministeriet.

Hart,.S . ( 006): Betydning af samhørighed

Hans Reitzel..

Hwang.P( 00 ): Spædbarnets

psykologi.

Frydenlund.Jensen,.T .K ..&.Johnsen,.T

.J . ( 006): Sundhedsfremme

i teori og praksis. Philosophia.

Jensen,.U ..Andersen,.P ( 005):

Sundhedsbegreber - filosofi og

praksis, Forlaget Philosophia.

Juul,.Jesper ( 007): Dit kompetente

barn, Schønberg.

Juul,.Jesper ( 006): Kunsten at

sige nej med god samvittighed,

Apostrof.

Juul,.Jesper ( 007): Livet i familien,

Apostrof.

Killen,.K . ( 006): Barndommen varer

i generationer. Hans Reitzels

Forlag.

Killen,.K.&.Olofsson,.M .(red.)

( 00 ): Sårbare børn. Børn, forældre

og rusmiddelproblemer. Akademisk

forlag.

Killen,.K . ( 006): Omsorgssvigt alles

ansvar Hans Reitzel.

Madsen,.S .Aa . ( 000): Bånd der

brister. Bånd der knyttes, Hans

Reitzels Forlag.

Madsen,.S .Aa,.Lind.D ..&.Munck,.

H . ( 00 ): Fædres tilknytning til

spædbørn. Hans Reitzels Forlag.

Rosenberg,.M ..( 00 ): Ikke voldelig

kommunikation – girafsprog

Borgens forlag.

Roug,.P . ( 00 ): Marte Meo i praksis

– bedre samspil ved egen kraft.

Gyldendal.

Sommer,.D . ( 00 ): At blive en

person. Hans Reitzels Forlag.

Stern,.D . ( 005): Det nuværende

øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv,

Hans Reitzel.

Stern,.D . ( 005): Et spædbarns

dagbog, Hans Reitzel.

Stern,.D . ( 00 ): Moderskabskonstellationen,

Hans Reitzel.

Stern,.D .N .,.Bruschweiler-Stern,.

N ..&.Freeland,.A . ( 00 ): En mor

bliver til. Hans Reitzels Forlag.

Sundhedsstyrelsen ( 006): Sunde

børn.

Hafstad.R,.Øvreeide,.H . ( 00 ):

Forældrefokuseret arbejde med

børn, Systime Forlag.

Øvreeide,.H ( 00 ): At tale med

børn: samtalen som redskab i børnesager,

Hans Reitzel.

9


Seksuelle overgreb mod børn

af klinisk børnepsykolog Kirsten Laila Moesgaard

Kirsten.Laila.Moesgaard er cand.

psych. fra Københavns Universitet

98 . Hun er specialist i psykoterapi

og børnepsykologi og supervisor

på specialistniveau. Hun er ansat

på børneafdelingen på Universitets

hospitalet Roskilde og tilknyttet det

medicinske fakultet på Københavns

Universitet som klinisk lærer

i psykologi for medicinstuderende.

Derudover har hun siden 00 været

formand for Nordisk Forening

mod Børnemishandling og omsorgssvigt.

Igennem de sidste 0 år har hun

undervist på politiskolen vedr. seksuelle

overgreb mod børn, ligesom

hun i mange andre sammenhænge

har undervist på kurser afholdt af

bl.a. Advokatsamfundet og Domstolsstyrelsen.

Hun har været medlem af Børnerådets

afklaringsgruppe vedr. seksuelt

misbrug af børn 999, ”Følgevirkninger

af seksuelle overgreb”og

af arbejdsgruppen, der har udarbejdet

betænkning til justitsministeren

i 00 vedr. afhøring af børn i forbindelse

med seksuelle overgreb.

Her har hun udarbejdet et notat,

som er vedlagt betænkningen.

Kirsten Moesgaard er desuden forfatter

til flere artikler bl.a. vedr. undersøgelse

over en femårig periode

af seksuelle overgreb mod børn,

indlagt på børneafdelingen på Universitetshospitalet

Roskilde ( 996),

ligesom hun er medforfatter til artikel

vedr. genfundne erindringer

( 00 ).

Resumé.af.artiklen

Børn, som har været udsat for seksuelle

overgreb, vil blive hæmmet i

deres naturlige udvikling og vil bl.a.

ofte have svært ved at indgå forpligtende

følelsesmæssige relationer

med andre mennesker. Artiklen

beskriver de symptomer, man som

professionel skal være opmærksom

på i forbindelse med børn, der

har været udsat for overgreb. Desuden

beskrives to grundholdninger

til børns troværdighed samt en

række empiriske undersøgelser af

børns påvirkelighed og perception

af forskellige begivenheder.

Artiklen peger også på den modsætning,

der kan være mellem de

krav, det strafferetlige system stiller

ved behandling af sager, og barnets

mulighed for at opfylde disse

krav.


Seksuelle overgreb mod børn

Et.barn,.der.har.været.udsat.for.seksuelt.overgreb,.kan.komme.videre.i.livet.

-.med.den.rette.behandling.og.støtte ..

Et.barn.er.andet.end.et.barn,.der.har.

været.udsat.for.seksuelle.overgreb .

Indledning

Seksuelle overgreb og krænkelser

mod et barn vækker vrede og afsky

hos de fleste mennesker. Det

er en kriminel handling, som kan

skade barnets udvikling kognitivt,

emotionelt og socialt og give barnet

varige mén.

De fleste dokumenterede overgreb

er begået af mænd både over for

piger og drenge, men også kvinder

begår seksuelle overgreb (Elliott,

M) ( 997).

Alle børn kan blive ofre for seksuelle

overgreb, men udsatte børn er

ofte de børn, der er de letteste

ofre for krænkeren. Seksuelle overgreb

foregår både i og uden for familien.

De fleste overgreb sker i familien.

Undersøgelser redegør for, at også

børn og unge under 8 år begår

overgreb mod børn, og at de ofte

fortsætter deres seksuelle krænkelser

som voksne. (Långström, N.

( 000), Strange M. ( 00 ), Svedin,

C.G. ( 00 ).

En rapport til Justitsministeriet beskriver,

at % af de voksne, der

har begået voldtægt mod kvinder,

tidligere har misbrugt børn seksuelt.

( 000).

Inden for de seneste år har der

også været fokus på organiserede

overgreb, hvor børn sælges som

handelsvare, og udnyttelse af børn

via chat på Internettet. Til organiserede

overgreb mod børn hører:

Sexringe, børneprostitution, børne-

pornografi og rituelle overgreb.

Bibby P ( 996).

Hvad.er.et.seksuelt.overgreb/krænkelse.af.et.barn?

I et hvert seksuelt overgreb indgår

altid en seksuel krænkelse. I en

seksuel krænkelse indgår der ikke

altid et seksuelt overgreb. Når der

tales om seksuelle krænkelser, er

der ikke nødvendigvis tale om fysisk

berøring, som der er i seksuelle

overgreb, men det handler om

psykiske overgreb. Det kan bl.a.

være verbale ytringer (herunder tlf.

sex), beluringer, blotning af kønsdele,

mimik og signaler, der antyder

seksuel adfærd, visuelle præsentationer

af seksuelle handlinger fx billeder

og pornofilm, samt skriftlige

krænkelser fx på Internettet.

Der eksisterer mange forskellige

definitioner af seksuelle overgreb

og krænkelser af et barn.

Internationalt er den mest refererede

definition på seksuelle overgreb

mod børn givet af Schechter, M.D.

& Roberge L. ( 976).

De.definerer.seksuelle.overgreb.som.

inddragelse.af.børn.i.seksuelle.handlinger,.som.barnet.ikke.forstår,.og.som.det.derfor.ikke.har.mulighed.for.at.giver.samtykke.til,.og.som.er.et.brud.på.

de.sociale.normer.og.rollefordelinger.

inden.for.familien .

I de fleste definitioner på seksuelle

overgreb er indeholdt flere sammenfaldende

komponenter:

• Den voksne udnytter barnets

tillid.

Det seksuelle overgreb krænker

barnets integritet.

Det er en handling, som barnet

ikke kan forstå eller misforstår,

og som barnet ikke er modent til

at give sit samtykke til.

Det seksuelle overgreb er udtryk

for den voksnes behov - og

foregår/sker på den voksnes betingelser.

Finkelhor, D og Korbin, J ( 988) har

foreslået en bredere og mere omfattende

definition: Seksuelle overgreb

er alle seksuelle kontakter

mellem en voksen og et seksuelt

umodent barn (defineres både socialt

og psykologisk), hvor hensigten

er at tilfredsstille den voksne

seksuelt, eller alle seksuelle kontakter

med et barn, som får barnet

til at medvirke via vold, trusler eller

ved at lokke et barn til at medvirke,

eller en seksuel kontakt som barnet

er umodent til at give sit samtykke

til på grund af alder, forskellen

i magtforholdet eller pga. rela-

tionen til den voksne.

I denne artikel vil følgende definition

blive brugt:

Seksuelt.overgreb.eller.en.seksuel.

krænkelse.af.et.barn.defineres.som.

alle.handlinger.passive.som.aktive,.

hvor.den.voksne.inddrager.barnet.i.

seksuelle.relationer.eller.kontakter.

uden.tanke.for,.om.barnet.lider.overlast.og.uden.tanke.for,.hvordan.barnet.

opfatter.og.forstår.overgrebet .

I de fleste tilfælde kender barnet

krænkeren.


Seksuelt overgreb er ikke en klinisk

diagnose, et syndrom eller en sygdom,

men en oplevelse som barnet

i langt de fleste tilfælde deler

alene med krænkeren, og som kan

være en traumatisk og stigmatiserende

1 oplevelse, en oplevelse af

svigt, magtesløshed og hjælpeløshed,

som er hæmmende for barnets

potentielle udvikling.

Seksuelle overgreb er et internationalt

problem.

WHO betragter seksuelle overgreb

som børnemishandling, hvor børnemishandling

defineres således:

Omsorgssvigt af børn indeholder

alle former for fysisk og/eller følelsesmæssig

mishandling, seksuelt

overgreb, forsømmelse, ligegyldig

og/eller nedværdigende behandling,

kommerciel eller anden form

for udnyttelse, som kan skade barnets

sundhed, overlevelse, udvikling

eller værdighed

Seksuelt overgreb er en raffineret

form for børnemishandling, idet

bevisbyrden som oftest beror alene

på barnets oplevelse, en oplevelse,

der deles med den, der

krænker barnet – og jo mindre barnet

er – jo vanskeligere er det at

sandsynliggøre, at barnet er/har

været offer for seksuelle overgreb.

I Børnekonventionen, som Danmark

tilsluttede sig 99 , står der i

artikel : Barnet skal beskyttes

mod seksuelle overgreb og udnyttelse,

herunder prostitution og

medvirken i pornografi.

På FN´s børnetopmøde den . maj

00 i New York for forbedring af

børns vilkår, godkendtes en handlingsplan

for de næste 0 år med

et særligt punkt 6, som vedrører

beskyttelse af børn mod alle former

for seksuel udnyttelse.

Stigmatiserende = fastholdende i en rolle

Iflg. dansk straffelov kan man straffes,

hvis en person over 5 år har

seksuelt samvær med et barn under

5 år. Hvis barnet er ”betroet”

den voksne er aldersgrænsen 8

år. Dette gælder for adoptivforældre,

stedforældre, plejeforældre og

personalet på institutioner. Seksuelt

samvær mellem børn og forældre

og børn og bedsteforældre og

mellem søskende er altid strafbart.

Begrebet incest, som ofte anvendes

vilkårligt og fejlagtigt i forkerte

sammenhænge, er et specifikt juridisk

begreb, der anvendes, hvis

der foregår seksuel aktivitet mellem

børn og forældre eller børnebørn

og deres bedsteforældre eller

mellem søskende (straffelovens §

0). Betegnelsen ”incest” anvendes

i øvrigt ikke i straffeloven. Iflg.

Straffelovens § 9 blev forældelsesfristen

vedr. seksuelle overgreb

mod børn ændret i 000 til at gælde

0 år fra barnets fyldte 8 år.

Dvs., hvis barnet har været udsat

for seksuelle overgreb, da det var 6

år, er sagen forældet efter år for

tidspunktet for overgrebet.

Alvoren af seksuelle krænkelser er

varierende, ligesom den kontekst/

sammenhæng hvori de foregår, er

det. Mange krænkelser er resultatet

af emotionel manipulation fra

krænkerens side, mens andre gennemføres

under tvang, trusler og/

eller fysisk vold. Et andet kontinuum

strækker sig fra enkeltstående

krænkelser begået af en fremmed

efterfulgt af relevant hjælp og voksne

omsorgspersoner - til kontinuerlige

intrafamiliære krænkelser over

mange år, hvor begge forældre er

aktive krænkere, som derudover

sælger deres barn til pædofile.

Mistanke.og.

afdækningsfasen

Børns reaktioner og følgevirkninger

af overgrebene afhænger af bar-

nets biologiske alder, udviklingsalder

og køn, ligesom det er afhængigt

af:

• Hvor længe - over tid - barnet

har været udsat for overgreb.

• Hvor overgrebet fandt sted.

• Barnets tilknytning til krænkeren.

• Barnets egne ressourcer.

• Om vold eller andre omstændigheder

var involveret i det seksuelle

overgreb.

• Om der var flere om overgrebet.

• Barnets omsorgspersoner og

netværk.

Ofte fortæller barnet ikke om de

seksuelle krænkelser til omsorgspersonerne,

men til en kammerat,

som følgende eksempel illustrerer:

Case:.En.pige.på.12.år,.Sofie,.fortæller.

en.veninde,.Louise,.at.hun.gennem.et.

stykke.tid.har.været.offer.for.farbroderens.seksuelle.krænkelser,.som.er.endt.

med.gennemførelse.af.samleje ..Farbroderen.og.Sofies.far.har.en.forretning.sammen.og.bor.i.samme.by..Veninden.Louise.fortæller.sin.far,.hvad.

Sofie.har.fortalt ..Da.Louises.far.møder.

Sofies.far,.fortæller.han,.hvad.hans.

datter.har.fortalt.til.sin.datter ..Sofies.

far.anmelder.sagen.til.politiet ..Sofies.

argumentation.for.ikke.at.have.fortalt.

forældrene.om.det.seksuelle.overgreb.

var.dels,.at.hun.var.bange.for.at.miste.

farbroderens.kone.og.deres.fælles.

barn,.som.hun.var.meget.knyttet.til,.

og.dels.at.beskytte.forældrene ..Fordi.

de.havde.haft.så.mange.problemer.

med.storesøsteren.og.til.sidst,.at.faren.

arbejdede.sammen.med.farbroderen.

og.hun.var.bange.for,.at.faren.mistede.

sit.arbejde ..

Sagen.kom.i.byretten,.hvor.farbroderen.blev.dømt..Han.ankede.til.landsretten,.hvor.han.blev.frikendt

..

Sofie.mistede.kontakten.med.farbro-


derens.kone.og.barn ..Faren.mistede.sit.

arbejde,.og.Sofie.blev.psykisk.syg.og.

måtte.indlægges.efter.landsrettens.

dom ..I.dag.flere.år.efter.fortryder.hun,.

at.hun.fortalte.om.overgrebet .

Den ovennævnte case betyder ikke

en anbefaling af, at man ikke skal

fortælle om seksuelle overgreb,

men skal illustrere hvor vanskelige

disse sager er.

Mange børn, der har været udsat for

seksuelle krænkelser, har ofte levet

med oplevelserne i flere år, inden de

beslutter at fortælle om dem. De

fortæller ofte om overgrebene, når

de kommer i puberteten og begynder

at få følelser for det modsatte

køn. Når de fortæller om overgrebene,

er det ofte neutralt uden mimik

og ændring af tonelejet.

Børnene har levet med hemmeligheden

- i en spændingstilstand -

igennem så lang tid, hvilket betyder,

at de, når de afslører de sek-

suelle overgreb, ofte har vænnet

sig til smerten og ubehaget, og

derfor ikke er i stand til at give udtryk

for det emotionelt.

Der eksisterer ikke entydige tegn

og signaler fra et barn, der har været

udsat for seksuelt overgreb.

Aldersperspektivet har en betydelig

indflydelse på, hvordan et barn

viser tegn på at have været udsat

for overgreb.

Faller, K ( 005) har beskrevet tegn

hos børn, som beviseligt har været

udsat for seksuelle overgreb, hvor

den mistænkte har erkendt det

seksuelle overgreb.

Kendall, et al ( 99 ) undersøgte i

et empirisk studie følgerne af seksuelt

misbrug af børn og fandt, at

ét enkelt symptom ikke er karakteristisk

hos flertallet af børn, da

børn på forskellige udviklingsniveauer,

reagerer på mange forskellige

måder. Dog understregede de,

at seksualiserende adfærd er en

reaktion, som er gennemgående

hos de fleste børn, der har været

udsat for seksuelle overgreb uanset

alder.

Finkelhor, D. beskriver i sin model

( 995) “The Traumagenic Dynamics

Model of Child Sexual Abuse”, at

børn, der har været udsat for seksuelle

overgreb, specifikt er prægede

af tidlig seksualiserende adfærd,

og at de i deres adfærd er

prægede af svigt i langt større udstrækning

end de børn, der har været

udsat for omsorgssvigt uden

seksuelle overgreb. Han omtaler

derudover stigmatisering, hjælpeløshed

og magtesløshed som udprægede

reaktioner.

Manahon C. ( 996) beskriver mere

specifikt aldersperspektivets betydning

for barnets reaktioner på

seksuelle overgreb.

Børn.fra.2½.år.til.6.år

• Barnet viser påfaldende interesse

for egne og andres genitalier

og rører ved dem på upassende

og ofte aggressiv måde.

• Demonstrerer voksen seksuel

adfærd og viser viden gennem

adfærd.

• Intens masturbation.

• Pludselig angst for bestemte

personer og steder.

• Erindringer om seksuelle overgreb

kan komme til udtryk i adfærd

eller leg.

• Større børn kan give udtryk verbalt

eller via tegninger.

Børn.fra.6.år.til.11.år

• Er seksuelle i deres kontakt

både over for børn og voksne.

• Beskriver verbalt erfaring med

seksuel adfærd.

• Anvender ord som antyder seksuel

kontakt.

• Er påfaldende optaget af genitalier

og voksen seksuel adfærd.

• Pludselig specifik angst og mistillid

over for bestemte personer.

• Upassende viden om voksen

seksuel adfærd.

Børn/unge.fra.11.år.til.18.år

• Seksuelt udadreagerende eller

aggressiv interaktion med yngre

børn.

• Seksuel promiskuitet eller total

afvisning af seksuelle interesser.

• Løber hjemmefra.

Ud over de allerede omtalte reaktioner

hos barnet, når det har været udsat

for seksuelle overgreb, skal resumeres

reaktioner og adfærd, som er

resultatet af mange undersøgelser.

Det skal bemærkes, at mange af

disse reaktioner er fælles med reaktioner

på omsorgssvigt, eller når

et barn ikke trives. Der eksisterer

ikke et egentlig specifikt seksuelt

overgrebssyndrom.

. Ændring af adfærd.

. Suicidalforsøg og selvmutilering

(selvskadelig adfærd).

. Psykosomatiske klager og reaktioner

fx mavepine, hovedpine,

gentagne urinvejsinfektioner,

lammelser, spiseforstyrrelser.

. Mareridt og søvnløshed.

5. Regression (gå tilbage til et tidligere

udviklingsniveau).

6. Manglende koncentration - indlæringsproblemer.


7. Ufrivillige taktile reaktioner

(kropslige reaktioner) - compulsive

reaktioner (tvangsreaktioner).

8. Manglende selvværdsfølelse.

9. Tildækning af krop. Barnet/den

unge forsøger at tildække så

meget af kroppen som muligt,

og foretrækker at beholde

overfrakken på, selvom det er

varmt.

0. Dissociation stammer fra Pierre

Janét, som sidst i 880´erne

beskrev, at man ofte så dissocierede

tilstande hos børn og

voksne, der i deres barndom

havde været udsat for seksuelle

krænkelser eller fysiske overgreb

(Hart, Susan 006). Barnet

mister evnen til at gen-

nemarbejde almindelige kon-

flikter, og dets evne til at fast-

holde trøstende og belønnende

erfaringer begrænses.

Børn kan udvise et af disse oven

for beskrevne symptomer uden, at

der er grund til at bekymre sig om

seksuelle overgreb. Det er først,

når flere af disse indikatorer optræder

samtidig, at man kan overveje,

om seksuelle overgreb kan være

en mulig forklaring.

Det kan ikke bevises, hvordan et

barn havde udviklet sig, hvis det

ikke havde været offer for seksuelle

overgreb. En ophobning af negative

oplevelser i barndommen menes

dog at have betydning for,

hvordan den enkeltes voksenliv

former sig. Jo flere negative belastninger

eller omsorgssvigt og

mishandling et barn udsættes for,

desto større statistisk risiko er der

for, at den enkelte får psykiske og/

eller sociale problemer.

Salg.af.sex.for.forbrugsgoder

I sommeren 006 koncentrerede

medierne sig meget om, at børn

og unge var begyndt at sælge sex

for forbrugsgoder.

Børn, der bytter sex for forbrugsgoder,

er dog ikke nyt.

En.11-årig.pige.fortalte.i.terapi.for.10.år.

siden,.at.hun.fik.en.ostemad.og.en.

kop.chokolade.efter.skoletid.af.sin.

bedstefar,.der.til.gengæld.fik.lov.til.at.

beføle.hende.seksuelt ..Hun.var.ensom.

og.emotionelt.omsorgsvigtet.af.begge.

sine.forældre,.der.aldrig.var.hjemme ..

En.pige.på.14.år.fortalte,.da.hun.blev.

indlagt.på.børneafdelingen.pga ..mavesmerter.og.hovedpine,.at.hvis.hun.rørte.ved.sin.fars.penis,.fik.hun.lov.til.at.

blive.hjemme.fra.skole.og.købe.tøj .

”Jeg.udnyttede.det,.fordi.jeg.ikke.kunne.undgå.det”,.fortalte.hun

..Moren.var.

psykisk.dårlig.og.indlagt.i.perioder .

Det, der er nyt er, at unge selv opsøger

kontakt og tilbyder sex til

fremmede for forbrugsgoder. Børneprostitution

i Danmark er ikke

ukendt, det er et gråzoneområde.

Personale på døgn- og behandlingsinstitutioner

kan bekræfte, at

de i hverdagen er i kontakt med

både piger og drenge som modtager/har

modtaget betaling for sex.

I presseomtalen bliver man ikke informeret

om, hvilke børn det handler

om. Man kan kun formode, at

undersøgelsen primært handler

om unge under 5 år, der selv har

oplevet mishandling, omsorgssvigt,

manglende kontakt, seksuelle

overgreb og ydmygende behandling.

Fra Reden i København ved vi, at

mange prostituerede har været udsat

for seksuelt overgreb i barndommen.

Et andet aspekt må dog

også tages med i forklaringen på

denne handlemåde hos de unge

nemlig, at de seksuelle grænser

bliver mere og mere udvidede.

Bl.a. kan man se seksuelle billeder

og nøgne kroppe på Internettet.

(En svensk undersøgelse viste, at

97,6% af drenge mellem og 0

år og 76, % af piger i samme alder

har set porno). Og også formidlingen

på TV og andre medier er med

til at almengøre seksuelle krænkelser

både af verbal og visuel karakter,

da der næsten ingen grænser

er for, hvad man kan se, vise og

sige, Medierådet ( 006). Dette påvirker

de helt unges grænsesætning,

som de i forvejen er usikre

på. Det skal anføres, at aldersgrænsen

er alt for bred i den svenske

undersøgelse og derfor ikke

særlig informativ, men den giver

en antydning af, i hvilken retning

udviklingen går.

Strafferetslig er det kriminelt, hvis

man betaler for sex, når barnet eller

den unge er under 8 år uafhængigt

af, hvordan kontakten opstår.

Emotionelt har det interpersonelle

følgevirkninger, hvis en pige/dreng

på år sælger sig selv for sex, da

det kan betyde, at de sandsynligvis

afskærer sig selv fra at få et afslappet,

sundt og godt forhold til sex

og kommer i offerrollen samtidig

med, at de selv udser sig et offer.

Børns.seksuelle.aktivitet

Ingbeth Larsson ( 00 ) har i sit retrospektive

studie spurgt 69 studenter

mellem 8- 0 år ( 7 drenge

og piger) om deres seksu-

elle erfaringer før års alderen,

både hvad angår egen aktivitet, aktivitet

sammen med kammerater,

samt aktiviteter som de opfattede

som uønskede og tvungne. 90%

oplyste om seksuel aktivitet i barndommen.

Flertallet af de unge opfattede

deres barndomsoplevelser

som normale. Piger havde flere oplevelser

sammen med samme køn

end med drenge. Der var forskelle

mellem piger og drenge i flere tilfælde,

bl.a. følte piger i højere grad

skyld for deres aktiviteter, og de

rapporterede flere tvungne aktiviteter.

Ca. /5 af de unge havde været

med til en eller anden form for påtvungen

seksuel aktivitet med et

andet barn. 6% havde haft en uøn-

5


6

sket seksuel oplevelse sammen

med nogen, som var 5 år ældre.

Hun konkluderer, at mange børn

har haft en oplevelse af en eller anden

form for påtvungen seksuel

aktivitet i barndommen, men at

seksuel aktivitet før -års alderen

er normal.

I en undersøgelse af 85 (89 piger

og 96 drenge) førskolebørn mellem

to og seks år, finder hun også, at

seksuel aktivitet mellem børn er almindelig

både i hjemmene og institutionerne.

Der var forskelle mellem drenges

og pigers adfærd på flere områder.

Flere drenge masturberede, de rørte

oftere ved deres egne genitalier

både hjemme og offentligt, og de

klædte sig ud som piger. Pigerne

gned deres kroppe/genitalier mod

objekter og andre mennesker. Ved

5 års alderen var den seksuelle adfærd

øget for begge køn. Drenge

på 6 år kiggede oftere på billeder

af nøgne, forsøgte at røre ved deres

fars penis, undgik at være nøgne

og blev oftere lokket til at lege

sexlege med andre børn end de

yngre drenge. Piger på 6 år viste

oftere end yngre børn deres genitalier

til andre børn. Meget få børn

i undersøgelsen havde alvorlige adfærdsproblemer

( %).

0% af førskolebørnene havde rørt

farens penis i førskolealderen.

Fem reaktioner var meget usædvanlige

hos % af børnene i denne

alder: Berøring af genitalier hos

voksne kvinder, forsøg på at få

voksne til at røre barnets genitalier,

forsøg på at klæde andre børn af,

imitering af samleje med dukker,

og begyndende seksuel leg med

kammerater.

Seksualitet.mellem.børn

Børn har en seksualitet, og seksuelle

lege mellem børn er et led i de-

res udvikling. Det afgørende er, at

det nysgerrige, det kærlige og det

gensidige er de bærende følelser.

Seksuelle lege mellem børn af

samme køn er ingen indikation for

senere homoseksuel udvikling.

Seksuel aktivitet mellem søskende,

hvor der i juridisk forstand er

tale om incest, er ikke nødvendigvis

et seksuelt overgreb. Man må

vurdere den seksuelle aktivitet og

relationen mellem børnene, og

hvilke omstændigheder det er foregået

under.

For at afgøre dette spørgsmål skal

man tage udgangspunkt i:

• Aldersforskel og køn.

• Magtforholdet mellem børnene.

• Om der er trusler med i legen.

• Om der er sadistiske elementer

i den seksuelle relation.

• Om der er krav om hemmeligholdelse.

• Indholdet af den seksuelle aktivitet

i forhold til barnets alder.

Børns.reaktioner.på.

seksuelle.overgreb

Børn, der har været ofre for seksuelle

overgreb, siden de var spædbørn

og den første del af barndommen,

kan ikke skelne mellem seksuelle

overgreb og anden form for

adfærd og berøring på grund af

manglende erfaringer. De er ikke i

stand til at differentiere mellem

omsorgskontakt og seksuel kontakt.

De fortæller ofte først om

overgreb, når overgrebet medfører

smerte, eller når de får erfaringer

fra jævnaldrende børn om, at det

ikke er almindeligt med en seksuel

kontakt. Mindre børn kan reagere

med psykosomatiske symptomer,

angst eller ændret adfærd.

Undersøgelser vedr. PTSD (post

traumatic stress disorders) viser, at

jo yngre barnet er, når det oplever

en traumatisk begivenhed, jo større

er sandsynligheden for, at barnet

får kroniske vanskeligheder

med at regulere følelser fx vrede,

angst og seksuelle impulser. Stimuli

kan udløse farereaktioner,

selvom de ikke direkte er relateret

til den traumatiske begivenhed.

Barnet mister evnen til at fokusere

på relevante stimuli, får opmærksomhedsproblemer

og kan ikke

hæmme sine impulser, når de først

udløses (van der Kolk, 987).

Børn, der tidligt har været udsat

for traumatiserende oplevelser,

bliver hurtigt retraumatiseret, når

de udsættes for hændelser, der

minder om de oprindelige traumatiserende

hændelser. De kommer

i den samme psykiske og mentale

tilstand som dengang, hvor de var

hjælpeløse og uden flugtmuligheder.

Den hjælpeløshed, som barnet

engang var udsat for, afskærer

det fra at søge anden støtte, og

måske vil det søge en person, der

minder om krænkeren. Det, som

er genkendeligt, er mere tiltrækkende

end det ukendte. (Hart S.

006).

(Feiring, C. et al., 999) mener at

kunne konkludere i sine undersøgelser,

at større børn (unge), der

har været udsat for seksuelle overgreb,

sammenlignet med mindre

børn, i højere grad har depressive

reaktioner, negativ adfærd over for

andre og dårligere selvværd, sociale

problemer og seksuel ængstelse.

Finkelhor ( 995), der har forsket i

traumer efter seksuelle overgreb,

skelner mellem lokaliserede reaktioner

og udviklingsreaktioner.

Inden omtale af Finkelhor´s beskrivelse

af reaktioner, beskrives hvad

et traume er.


Den oprindelige betydning af

”traume” er ”læsion” og anvendes

i forbindelse med både fysiske og

psykiske tilstande. I forbindelse

med seksuelle overgreb tales der

primært om traume som den psykiske

reaktion på en for barnet belastende

begivenhed, men det kan

også handle om en fysisk belastende

begivenhed - om det er traumatisk

kan ofte først konstateres

retrospektivt. Det er således ikke

selve situationen eller oplevelsen

heraf, der er traumet, men barnets

reaktion på det seksuelle overgreb.

Overordnet bliver PTSD betragtet

som en alvorlig psykisk forstyrrelse,

som i diagnostiske systemer er

blevet rubriceret under hovedkategorien:

angstforstyrrelser. Karakteristisk

for denne lidelse er bl.a. introvertsive

(indadvendt, vender alt

mod sit eget selv) fænomener, følelsesmæssig

lammelse, nedsatte

kognitive evner, øget alarmberedskab,

vagtsomhed og tilpasningsproblemer.

Lokaliserede reaktioner henviser til

almindelige PTSD-symptomer, der

er relativt kortvarige og kan komme

lang tid efter den traumatiske

oplevelse.

Primært påvirker sådanne symptomer

adfærd, der er knyttet sammen

med barnets erfaring. De kan give

sig udtryk i fx angst for at vende tilbage

til stedet, hvor overgrebet

fandt sted, ængstelse over for en

person, der kan minde om krænkeren

(fx, hvis personen lugter eller

rører ved barnet, ligesom krænkeren)

og undvigelse af bestemte situationer.

Iflg. Finkelhor viser større

børn, der har været udsat for seksuelle

overgreb, i større grad PTSDsymptomer

end mindre børn.

Iflg. Wolfe ( 99 ) skulle piger sammenlignet

med drenge være i større

risikogruppe for udvikling af

PTSD (Wolfe 99 ).

Udviklingsreaktioner beskrives som

mere omfattende og går dybere

end de lokaliserede reaktioner, og

har indflydelse på vigtige personlighedsfaktorer

som udviklingen af

selvværd og emotionel regulering.

Det menes, at behovet for at forsvare

selvet mod langvarig skam fører

til depression med to forskellige

udtryksformer, primært hjælpeløshed

hos pigerne og raseri hos drengene.

Piger er mere tilbøjelige til at

opleve skam i situationer, hvor de

opfatter, at de har brudt en regel eller

ikke levet op til deres egne eller

andres forventninger. Årsagen hertil

er, at skam er et mere gennemgående

træk hos piger og bunder i, at

de er mere tilbøjelige til at påtage

sig skylden og ansvaret for, hvad

der sker. Når de bliver ofre for seksuelle

overgreb, har de følelsen af

magtesløshed og hjælpeløshed og

af, at det er deres egen skyld. I

mange tilfælde lader de passivt

overgrebet ske og forsøger i situationen

at mestre det ved at lade som

om, det ikke er dem, der er ofre for

overgreb. De foretager en dissociation,

så det seksuelle overgreb ikke

bliver integreret. Først senere i livet

kan oplevelsen om det seksuelle

overgreb dukke op i bevidstheden

som genfundne erindringer.

Undersøgelser viser, Schaaf, K.K. &

McCanne,T.R. ( 998), at følgevirkningerne

forstærkes, når der samtidig

med et seksuelt overgreb foregår

vold. De alvorligste følgevirknin-

ger af et seksuelt overgreb, er til-

fælde hvor moren er tilskuer, mens

faren seksuelt misbruger barnet.

I en opgørelse over suicidalforsøg

med tabletter hos piger mellem -

5 år indlagt på Børneafdelingen i

Roskilde i perioden 00 - 006 havde

/ været udsat for seksuelle

overgreb (Moesgaard, K.L. 006 -

under udarbejdelse).

Barnets motivation for at fortælle

om seksuelle overgreb og krænkel-

ser er ønsket om, at de holder op.

Men det kan tage flere år at omsætte

denne motivation til handling,

fordi barnet – ligesom krænkeren

– skal overvinde flere hæm-

mende faktorer, før det kan afsløre

overgrebet. Hvor stærke disse

hæmmende faktorer er, afhænger

af, hvem, der har misbrugt barnet,

barnets kronologiske alder, og om

barnet har en følelse af, at der er

en person, det kan stole på, og

som vil tro på det.

For.at.afsløre.et.seksuelt.

overgreb.skal.barnet.overvinde.

følgende.hæmninger

. Overvindelse af skam- og skyldfølelsen.

Skam vedrører barnets

væren og udvikles før skyldfølelsen

og er en forudsætning for,

at skyldfølelse udvikler sig. Fordi

barnet har vanskeligt ved at adskille

tanker fra handlinger, kan

det få skyldfølelse over sine tanker

og handlinger. Mange børn

føler, at overgrebet skyldes dem

selv, og at de kunne have forhindret

det. Ofte konkluderer de, at

hvis de undlader at fortælle om

overgrebet, vil alt udadtil være

som tidligere inden overgrebet.

Barnet tager ansvar for overgrebet

og har en irrationel følelse af

skam og skyld. Skyldfølelse udvikles

først efter, at barnet har

tilegnet sig sprog.

. Overvindelse af indre angst. Barnet

er angst for, hvilke repressalier

krænkeren vil anvende, hvis

barnet afslører overgrebet, især

hvis han er kommet med trusler

om at skade barnet og/eller barnets

familie.

. Overvindelse af angst og tvivl

overfor omgivelsernes reaktioner.

Børn er afhængige af de

voksnes reaktioner og adfærd,

når de afslører seksuelle overgreb.

Tvivlen og angsten hos

barnet, om de voksne, der omgi-

7


8

ver barnet i hverdagen, vil stole

på barnet, er en alvorlig hæmning

for afsløringen af overgrebet.

Ofte har krænkeren sået

tvivl om omgivelsernes reaktioner.

Hos langt de fleste børn

skal denne tvivl overvindes.

. Overvindelse af eksistentiel

angst. Afslører barnet, at det har

været udsat for seksuelle overgreb

fra en tilknytningsperson,

oplever barnet, at dets eksistens

er truet både fysisk og psykisk.

Barnet stille ofte spørgsmål om

konsekvenserne af en afsløring:

hvem det skal bo hos, hvor det

skal få mad fra, hvem der skal

holde dets konfirmation etc.

Derfor er overvindelsen af den

eksistentielle angst afgørende,

specielt når det handler om seksuelle

overgreb fra omsorgs- eller

tilknytningspersonerne.

Hvorfor.er.seksuelt.overgreb.

specielt.belastende.for.barnet.

udvikling?

Det er veldokumenteret, at seksuelle

overgreb mod børn kan have

alvorlige konsekvenser for barnets

udvikling.

I ethvert udviklingsforløb er tilknytning

og relationsdannelse centralt.

Et menneske kan ikke udvikles

uden tilknytning. Omsorgssvigt

rammer dobbelt, når det begås af

de primære omsorgspersoner.

Relationsforstyrrelser forekommer,

hvis omsorgspersonens oplevelse

og handling ikke er i overensstemmelse

med barnets behov og tilstand,

da et barn udvikles gennem

omsorgspersonens psykiske tilgængelighed

og handlinger. Er relationen

mellem barnet og forældrene

forstyrret, som ved

seksuelle overgreb, er der en betydelig

forøget risiko for, at barnet

bliver skadet i sin sundhed og udvikling.

Ved forstyrrede relationelle traumer

udvikler barnet mestringsstrategier

imod traumer, som får indflydelse

på personlighedsstrukturen livet

igennem, som fx mentalisering.

Fonagy P. ( 00 ) mener, at manglende

evne til at mentalisere (d.v.s

evnen til at forstå egne og andres

følelser) kan skabe en diffus angst

for psykisk sammenbrud. Barnet

fanges i følelsesmæssige tilstande,

som det ikke selv kan regulere sig

ud af. Barnet har vanskeligt ved at

forudsige andres adfærd, idet det

har svært ved at adskille, hvilke følelser,

der tilhører barnet selv, og

hvilke der tilhører andre, og hvad

der er sandt eller falsk. Dv.s. at barnets

indlevelsesevne og realitetsevne

forstyrres.

Udsættes et barn for en traumatisk

oplevelse, fx seksuelle overgreb,

dannes svage indre repræsentationer

af barnets mentale tilstand, og

når krænkerens aktuelle mentale

tilstand blandes sammen med barnets,

opstår der en projektiv identifikation,

hvilket giver barnet vanskeligheder

med at adskille for-

skelle i indre tilstande. I den pro-

jektive identifikation bringes de

affektive erfaringer, der ikke er blevet

symbolsk kodet, og som endnu

ikke kan kommunikeres verbalt, ind

i barnets senere relationer, Sørensen,

L. J. ( 005).

Iflg. Stern D. ( 99 ) udvikler barnet

selvet gennem subjektive erfaringer

og forskellige oplevelser af interpersonelle

sammenhænge.

Gentagne erfaringer får barnet til

at udvikle en hensigtsmæssig/

uhensigtsmæssig adfærd og følelser,

som er grundlæggende for selvets

udvikling.

Bowlby, J ( 969) mener, at barnets

behov for tilknytning er en overlevelsesfunktion,

og at børn vil til-

knytte sig uanset kvaliteten af forældre-barnrelation.

Foretages de seksuelle overgreb af

barnets tilknytningspersoner, er der

ingen beskyttelse, ingen trøst, ingen

omsorg og ingen hjælp at hente.

Det forstyrrer barnets sundhed

og udvikling af selvet og de interpersonelle

relationer. Barnet udvikler

manglende tillid til sig selv og

omverdenen og har problemer med

tilknytning til andre mennesker.

Der er forældre, som benytter deres

overmagt til at få barnet til noget,

som barnet instinktivt føler

ubehag ved. Der kan være tale om

overtalelse og forførelse, hvilket

betyder, at den voksne får barnet

til at medvirke til noget, der føles

ubehageligt for barnet. Forældrene

indtager barnets vilje, og dette resulterer

i en forvirring hos barnet

med hensyn til, hvem der ønsker

den seksuelle aktivitet. Barnet kan

ikke gøre så meget andet end at

give efter, realiteterne og magtforholdene

taget i betragtning, også

selvom det kan mærke, at noget er

forkert. Når krænkeren er en omsorgsperson,

er tilknytningen ikke

god, men den bedste barnet har.

Barnet er, når det er omsorgspersonen,

der udsætter barnet for seksuelle

krænkelser, overladt til sig

selv, sine oplevelser og ensomhed.

Fortæller barnet om overgrebet, bliver

det mange gange ikke troet på,

og undersøgelser viser, at børn ofte

er tavse om seksuelle overgreb.

Nogle børn har levet med oplevelser

af seksuelle overgreb og krænkelser

i lang tid (måske hele barndommen)

uden at have fortalt om

dem. Fra undersøgelser ved man,

at det kan påvirke barnets intellektuelle,

kognitive funktioner som

koncentration, opfattelsesevne, begrebsforståelse

og almen viden i

forhold til, hvad der kan forventes

på det pågældende alderstrin.


Senfølger.af.seksuelle.overgreb

i.barndommen

Der eksisterer formodentligt ikke

et egentligt seksuelt overgrebssyndrom,

men det betragtes som en

generel risikofaktor for psykiatriske

lidelser. Iflg. traumeforskningen tales

der om PTSD fx i form af mareridt,

flashbacks og søvnforstyrrelser,

lavt selvværd, indlært hjælpe-

løshed, depression, angst, selv-

destruktiv adfærd, misbrug, per-

sonlighedsforstyrrelser, seksuelle

og andre relationsproblemer, som

nogle af de problemer, der forekommer

med høj overrepræsentation

hos voksne, der som børn var

udsat for seksuelle overgreb, (Neumann,

D. A. ( 996), Tremblay, C. et

al ( 000).

Det lykkedes for Linda M. Williams

( 99 ) at få kontakt med og interviewe

9 kvinder mellem 8 og

år ud af en population på 06 piger,

hvor det var dokumenteret, at de

havde været ofre for seksuelle overgreb.

De havde alle været indlagt på

en børneafdeling i USA, og der var

ført omhyggelig journal. På tidspunktet

for overgrebene var kvinderne

mellem 0 måneder og år.

Overgrebenes karakter varierede

fra samleje til berøring og kærtegn.

I 60% af tilfældene blev seksuel penetration

rapporteret, og der havde

været fysisk magtanvendelse i 6 %

af tilfældene. I % af sagerne var

det et medlem af familien, som

blev angivet som krænker, i % en

ven af barnet og i 5% en fremmed.

Der var synlige tegn på fysisk

vold i % af tilfældene - hos 8%

var der tegn på mild til alvorlig beskadigelse

af genitalier.

Den interviewede gruppe var repræsentativ

for hele den oprindelige

gruppe.

I interviewet indgik der spørgsmål

om barndomsoplevelser med sex,

og om de havde været udsat for

seksuelle overgreb. 8% eller ca.

hver tredje kvinde, der blev interviewet,

kunne ikke huske det dokumenterede

seksuelle overgreb.

Det så ud til, at jo tættere relationen

var til krænkeren, og jo yngre

pigerne var, da de var ofre for seksuelle

overgreb, jo større var sandsynligheden

for, at de ikke kunne

huske det seksuelle overgreb.

På trods heraf adskilte de kvinder,

der ikke kunne huske overgrebene,

sig ikke fra de kvinder, der huskede

overgrebene. Hos næsten alle 9

fandtes en vifte af psykiske problemer

med emotionel tilknytning,

seksuelle problemer, manglende

selvværd, alkohol- og stofmisbrug

og overrepræsentation af depressioner

og fysiske klager.

Det skal omtales, at iflg. nyere undersøgelser

om neuroimaging (undersøgelser

af, hvordan hjernen påvirkes)

tyder det på, at hjernen kan

skades af psykologiske traumer.

Dette er bl.a. påvist hos voksne, der

har været udsat for forskellige former

for emotionelle traumer, herunder

seksuelle overgreb, social deprivation

og omsorgssvigt (Hull, A.M.

( 00 ) (Genfundne erindringer,

Dansk Psykolog Forening ( 00 ).

Krænkerens.reaktionsmønstre.og.dynamik

Viden om børns generelle udvikling,

adfærd og reaktioner er afgørende

for at kunne forstå og handle

på de signaler og informationer,

børn giver, men også viden og ind-

9


50

sigt i en krænkers reaktionsmønster

og dynamik er nødvendig, når

man skal udrede disse sager.

Seksuel interesse for børn er langt

mere udbredt, end man forestiller

sig. Få mennesker erkender dette,

men ser man på antallet af de personer,

der bruger tid på at finde

børnepornografi på Internettet, giver

det os mulighed for at fornemme

interessen.

I den almindelige debat bruges betegnelsen

pædofil om alle, der begår

seksuelle overgreb mod børn.

Denne opfattelse er en stereotypi,

som står i kontrast til undersøgelser,

der viser, at pædofile ikke nødvendigvis

begår seksuelle overgreb,

men at de er potentielle krænkere,

fordi deres seksuelle energi er rettet

mod børn. De tænder på børn

seksuelt, fantaserer om dem og har

vanskeligt ved at opnå seksuel tilfredsstillelse

ved seksuel kontakt

med ligestillede voksne. De kan

derimod opnå seksuel tilfredsstillelse

ved at iagttage børn på legepladser,

i svømmehaller og på sportspladser

etc. uden forsøg på seksu-

elle overgreb. Pædofili er, når den

voksnes interesse er rettet mod

børn op til puberteten, mens pæderasti

er, når interessen fortrinsvis er

rettet mod børn i puberteten. Det

overordnede begreb for seksuelt afvigende

adfærd kaldes parafili.

For fuldstændighedens skyld skal

det pointeres, at ikke alle, der begår

seksuelle overgreb mod børn,

er pædofile. Ofte er de, der begår

overgreb mod børn, seksuelt aktive

med en ligestillet voksen.

Iflg. Statens Institut for Folkesundhed

er 89% af krænkerne uden for

familien, mens % er inden for familien

( 000). Dette tal er dog meget

lavt i forhold til andre udenlandske

og danske undersøgelsesresul-

tater, hvilket undersøgelsen også

selv påpeger. Dette kan skyldes, at

det var børn i 9. klasse, der blev

spurgt. Rigshospitalet fandt i deres

undersøgelse, at / af alle krænkerne

skulle findes inden for familien.

Hvis potentielle krænkere ikke kender

børnene, søger de kontakt med

barnet gennem arbejde med børn i

daginstitutioner, skoler, svømmehaller

eller ved at deltage i sport eller

andre fritidsaktiviteter, hvor børn

befinder sig. Krænkeren kan også

indlede bekendtskaber med voksne,

som har børn. Det drejer sig

specielt om enlige forældre, der

gerne vil have en fridag, hvor krænkeren

tilbyder at passe barnet.

I en undersøgelse af krænkere påstår

de, at de er specielt gode til at

udse ”sårbare” og godtroende

børn - børn, der fx er omsorgssvigtede,

ensomme eller kontaktsvage,

men også børn, der er tillidsfulde

og stoler på voksne. Når de har

fundet et offer, starter tilrettelæggelsesprocessen,

som ender i seksuelt

overgreb. Mange krænkere

beskriver dette som en bevidst og

planlagt proces (Conte, J.R. et al

( 989). De fortæller, at de først oparbejder

et forhold til barnet ved at

tale med det og være sammen

med det i forskellige situationer,

hvor de hele tiden prøver barnets

grænser af. Hele tiden vurderer de

barnets reaktioner.

Iflg. D. Finkelhor ( 98 ) indgår der i

enhver seksuel krænkelse af et


arn en ”groomingproces”, som

muliggør overgrebet. En sådan proces

begynder, når den potentielle

krænker vælger et barn.

Grooming er en form for manipulering,

overtalelse og forførelse af et

barn, hvor grænserne med tiden bliver

mere og mere udvidede, og barnet

bliver i tvivl om, hvad det oplever.

Det kan starte med, at kræn-

keren ”tilfældigt” f.eks. under leg

beføler barnet i skridtet. Barnet bemærker

det, men siger ingenting,

da det måske plejer at lege og tumle

med krænkeren. I en periode sker

der ingen befølinger, det får barnet

til at ”glemme” og tvivle på dets

egen oplevelse. Men efter en tid be-

gynder befølingerne igen, nu er de

bare blevet mere direkte og ikke til

at afvise. Krænkeren beføler fx barnet

i skridtet, og de efterfølgende

gange lader han en finger gå inden

for trussekanten, berører barnets

bryster, kysser med tungekys og viser

en pornofilm for barnet. Krænkeren

forfører således både sig selv

og barnet. Grænserne bliver udvidede

både for offer og krænker.

En.pige.på.13.år.udtrykte.efter.at.være.

”manipuleret.”.på.denne.måde.af.sin.

onkel:.”Han.havde.skiftet.ble.på.mig.

som.lille,.så.jeg.skubbede.hele.tiden.

det,.han.gjorde.væk ..Jeg.sagde.til.mig.

selv,.at.det.nok.var.mig,.der.misforstod.

det.hele ..Jeg.var.glad.for.ham.og.betragtede.ham.som.en.voksen,.jeg.altid.

har.kunnet.stole.på ..Jeg.fortalte.ham.

mange.ting,.som.jeg.ikke.talte.med.

mine.forældre.om ...Selvom.jeg.vidste,.

at.der.var.noget.galt,.og.at.det.var.forkert,.vedblev.jeg.at.sige.til.mig.selv,.at.

det.ikke.var.rigtigt,.det.jeg.oplevede ..

Da.han.overtalte.mig.til.samleje,.gik.

jeg.i.sort,.jeg.blev.først.mig.selv,.da.jeg.

gik.på.toilettet.og.blødte ..Han.passede.

mig,.når.mine.forældre.var.i.byen ..Det.

hele.stod.på.lidt.over.et.år.-.måske.fra.

jeg.var.spæd,.tænker.jeg” ..

Seksuelle overgreb af børn er i

langt de fleste tilfælde ikke et resultat

af en impulsiv handling eller

en pludselig tilskyndelse.

D. Finkelhor har allerede for tyve år

siden ( 98 ) beskrevet, hvilke overvejelser

og betingelser, han mener,

der må være til stede hos den potentielle

krænker forud for gennemførelsen

af et seksuelt overgreb.

Han har udviklet en model, hvori

indgår fire forhåndsbetingelser.

Hans forståelsesmodel beskriver

både de psykologiske og dynamiske

processer i den potentielle

krænker og selve overgrebsprocessen,

som kan give en forståelse for

den proces, den potentielle krænker

sandsynligvis gennemgår, samt

de overvejelser og tanker, der er til

stede. Den kan også anvendes i sager,

hvor der er mistanke om seksuelt

overgreb, og man skal forsøge

at finde frem til, hvad der er sket på

det konkrete plan.

Betingelse.nr ..1 ..Motivation:.

For at begå et seksuelt overgreb

mod et barn, må krænkeren

have en indre motivation, som

driver ham, og som blokerer for

alternative muligheder for at

opnå seksuel tilfredsstillelse.

Krænkerens motivation handler

primært om, at seksuel kontakt

med et barn skal opfylde emotionelle

behov hos krænkeren

som magt, nærhed eller opfyldelse

af seksuelle behov.

Betingelse.nr ..2 ..Overvindelse.af.

de.indre.forhindringer:.

Det er ikke tilstrækkeligt, at den

potentielle krænker er motiveret,

han skal også kunne overvinde

sine egne forhindringer for

at omsætte motivationen til

handling. Ligegyldigt hvor stærk

den seksuelle interesse i børn

er, så vil han ikke kunne gennemføre

et seksuelt overgreb,

hvis han lader sig hæmme.

Årsagen til denne manglende

hæmning kan skyldes, at han

selv har været udsat for seksuelt

overgreb, omsorgssvigt, ydmygende

behandling mm. og der-

for ikke har lært adækvate copingstrategier.

Det kan også

skyldes interpersonelle, kognitive

og sociale vanskeligheder,

der bl.a. kan medføre kognitive

fortrængninger, manglende impulskontrol

og manglende empati

og dissociation.

Når hæmningerne fjernes, gives

der plads til motivationen. Motivationen

er således en forudsætning

for, at et seksuelt overgreb

kan finde sted. En person,

som mangler motivationen, vil

ikke krænke et barn seksuelt,

selvom han ikke lader sig hæmme.

At fjerne eller overvinde

hæmninger har betydning i forståelsen

af seksuelle overgreb

mod børn og i behandlingen af

krænkeren.

Betingelse.nr ..3 ..Overvindelse.af.

de.ydre.forhindringer:.

Mens de to første forhåndsbetingelser

beskriver krænkerens

indre tilstand, omhandler de næste

to forhåndsbetingelser krænkerens

omgivelser og barnet.

Det har betydning for, om krænkeren

krænker barnet seksuelt

og i givet fald, hvilket barn han

krænker.

De ydre forhindringer, der kan

begrænse den potentielle krænker,

er omgangskreds, naboer,

samfundsmæssige sanktioner

og normer og helt konkret krænkerens

muligheder for at komme

i kontakt med børn.

Er barnet fx under konstant opsyn

og overvågning af voksne, er

det vanskeligere at få kontakt til

barnet. Iflg. litteraturen har det

vist sig, at utilstrækkeligt opsyn

med børn er en bidragende faktor

til, at seksuelt misbrug kan

finde sted (Weber, G.M. ( 00 ).

Ydre forhindringer mod at gennemføre

seksuelt misbrug af

børn kan let overvindes, hvis der

gives krænkeren mulighed for at

være alene med barnet uden, at

5


5

andre voksne følger med i, hvad

der foregår.

Gregory M. Weber ( 00 ) giver

et godt råd til forældre: “Please

talk to your children. Teach them

to recognize grooming behaviour.

Teach them to be wary of

any physical contact initiated by

an adult. And teach them to

trust you with their problems

and their pain. The safest child is

the child who knows he can

bring his problems and concerns

to parents and adult caregivers

without reproach or retaliation.”

Der skal bemærkes, at børn

også kan være ofre for groomingprocessen

fra forældre.

Betingelse.nr ..4 ..Overvindelse.af.

børns.modstand:

Barnets modstand skal overvindes

for, at det seksuelle overgreb

kan finde sted.

Modstanden skal undermineres

eller overvindes. Det kan ske

enten ved tvang, trusler eller

manipulering og bestikkelse.

Dog har jeg erfaring fra flere tilfælde,

hvor børn har fortalt om, hvordan

de har undgået seksuelle overgreb.

En dreng på 7 år fortalte om

forsøg på et seksuelt overgreb,

hvor han skreg og løb og fortalte

det til den første voksne han mødte.

Krænkeren, som drengen kendte,

befølte hans penis og forsøgte

at få ham til at røre ved sin penis.

Men der er også eksempler på, at

selvom børn siger fra og gør modstand,

kan krænkeren tvinge barnet

til tavshed ved hjælp af magt,

trusler og vold. F.eks. kan truslen

være, ”Jeg slår din mor ihjel, hvis

du fortæller om det”. Jeg havde en

sag, hvor truslen lød: Jeg slår din

mor ihjel. Da stedfaren, som havde

krænket barnet seksuelt, skubbede

moren ned at trapperne og moren

døde, tog den -årige datter ansvaret

for morens død, selvom hun

intet havde fortalt om overgrebet.

Andre trusler kan være trusler, som

nedbryder barnets selvværd. ”Ingen

vil tro på dig, jeg vil sige, at du

lyver, og de vil stole mere på mig

end på dig, fordi jeg er voksen - og

så vil du komme på børnehjem.”

Eller ”Hvis du fortæller noget, bliver

hele familien splittet op”.

Det handler også om, hvilken mening/begrundelse

krænkeren giver

barnet. Fx ”Det er fordi jeg elsker

dig.” ”Fordi vi to har noget ganske

særligt sammen.” ”Fordi jeg gerne

vil lære dig, hvordan man gør, så

du ikke bliver forskrækket”, og som

en karatetræner sagde til en dreng,

da han misbrugte ham i anus, ”dit

numsehul vil blive større, og så bliver

du god til karate”.

Når det seksuelle overgreb bearbejdes,

er det vigtigt, at barnet

ikke får følelsen af at have været

hjælpeløs og passiv. Det skal gøres

klart og tydeligt for barnet, at barnet

i den givne situation ikke havde

andre handlemuligheder og strategier

end dem, det anvendte, så

barnet får en oplevelse og følelse

af, at det har forsøgt at kæmpe

imod overgrebet. Får barnet opfattelsen

af at have været hjælpeløs,

og at det ikke nytter at gøre modstand,

kan det få konsekvenser

fremover i andre situationer. Dette

betegnes som indlært hjælpeløshed

(jeg kan intet gøre for at ændre

en situation, så derfor forbliver

jeg passiv). Indlært hjælpeløshed

kan medføre depressive tilstande

(Seligman, M. ( 995).

Krænkerens.kognitive.

fortrængning

De fleste krænkere afviser beskyldninger

om seksuelle overgreb

mod børn. Det er næsten altid barnets

udsagn mod den mistænktes.

Beviserne kan dog være af en sådan

karakter (dna prøver etc.), at

krænkeren erkender sig skyldig, eller

i mange tilfælde erkender han

oftest en del af de seksuelle kræn-

kelser, men på trods heraf forsøger

han at fralægge sig ansvaret for

overgrebet og placerer skylden et

andet sted.

”Jeg gjorde det, fordi jeg elskede

dem så meget”, sagde en far, der

erkendte sig skyldig i misbrug af

sine tre børn i forskellige aldre.

”Jeg ville vise dem, hvad man gør,

når man elsker hinanden”. Den

mindste af børnene var 5 år, da

han begyndte misbruget, som endte

med gennemført samleje, da

hun var 8 år gammel. De ældste af

børnene var to drenge.

”Hun lokkede mig og provokerede

mig hele tiden, jeg troede, at hun

gerne ville”, sagde en far til en 7årig

pige.

Krænkeren forsøger at retfærdiggøre

og bagatellisere misbruget af

barnet. Han mangler følelse for, at

han kan have skadet barnet for livet.

Ved sine forklaringer forsøger

han at gøre misbruget mere ”acceptabelt”.

Psykologisk.undersøgelse.

af.barnet

Inden der foretages behandling og

intervention i sager ved mistanke

om seksuelle overgreb, bør der altid

foretages en psykologisk undersøgelse

og vurdering af barnet.

Det skal understreges, at en tidlig

behandling er ønskelig, da det kan

have en forebyggende effekt, så

barnet ikke udvikler senskader. En

tidlig indsats kan også mindske

barnets traumatiske oplevelse, så

det kan fungere bedre i dagligdagen.

Derudover forebygger en tidlig

indsats også gentagelser.

Når der henvises til psykolog, skal

problemstillingen være nøje beskrevet,

da en psykologisk undersøgelse

altid skal foretages på bag-


grund af en formuleret problem-

stilling (iflg. Dansk Psykolog Fore-

nings etikregler samt lov om psy-

kologer). Psykologen bør aldrig

foretage blindtestning (uden at

vide hvad problemstillingen er).

Er en børnepsykolog terapeut for

et barn, hvor der er mistanke om

seksuelt overgreb, bør hun/han

ikke samtidig foretage en psykologisk

udredning og undersøgelse af

barnet, da der er tale om to forskellige

roller.

Psykologens rolle må være defineret

på forhånd, så man undgår, at

der opstår etiske dilemmaer i form

af brud på fortroligheden til barnet.

Foretager psykologen en undersøgelse

af barnet, kan hun/han, når

undersøgelsen er færdig og rapporten

skrevet, fortsætte som terapeut

og behandler af barnet.

Undertiden sker det, at mistanke

om seksuelle overgreb opstår, når

et barn er henvist til psykologisk

udredning/behandling pga. andre

årsager. Det bør så nøje overvejes,

hvordan det videre forløb skal foregå.

Bl.a. afhænger det af, hvordan

relationen og fortroligheden er mellem

barnet og terapeuten, og over

hvor lang tid kontakten har varet.

Målet med psykoterapi efter seksuelle

overgreb er dels, at barnet

kan få bearbejdet og integreret oplevelsen

på en sådan måde, at det

ikke fremover får psykiske og/eller

sociale problemer. På kortere sigt

er det at mindske smerten.

Behandlingen kan også indeholde

et andet aspekt – nemlig en præventiv

virkning, således at barnet

som voksen ikke foretager seksuelt

overgreb mod andre og kan beskytte

sine børn mod seksuelle

overgreb.

Længden af terapien kan variere alt

afhængig af, om det er barnets

omsorgspersoner, der har krænket

barnet og af barnets reaktioner.

Selvom krænkeren ikke kommer

for en domstol, eller bliver frikendt

af domstolene, er det ikke ensbetydende

med, at barnet ikke har

været udsat for seksuelle overgreb

og må derfor tilbydes psykologisk

behandling/støtte.

Der er vigtigt, at der iværksættes

en tidlig behandling, idet det antages,

at en tidlig indsats kan have

en profylaktisk effekt i forhold til

udvikling af senskader og recidiv.

En psykologisk undersøgelse indebærer,

at børnepsykologen er så

objektiv som mulig. Der er et begrænset

antal konsultationer. Formålet

er ikke at bearbejde, men at

udrede og vurdere, om undersøgelsesresultaterne

af de psykologiske

tests, barnets reaktioner og

adfærd, giver anledning til bekymring,

der kan forbindes med seksuelle

overgreb. Der skal altid tages

hensyn til rivaliserende hypoteser,

når konklusionen foreligger.

Psykologen skal ikke ud fra undersøgelsens

resultater dømme eller

bevise, at barnet har været udsat

for overgreb, men ud fra psykologfaglige

overvejelser redegøre for,

hvis der er indicier, der peger på

mistanke om seksuelle overgreb.

Forud for en psykologisk undersøgelse,

bør der indhentes så mange

anamnestiske informationer som

muligt. Formålet med undersøgelsen

og årsagen til den skal præciseres.

Den psykologiske undersøgelse

kan på baggrund af under-

søgelsens resultater klarlægge

barnets udviklingsprofil, barnets

personlighedsstruktur, intellektuelle

og emotionelle ressourcer og

sociale kompetencer.

Den psykologiske undersøgelse

strækker sig over et begrænset antal

konsultationer. Hvis undersøgelsen

strækker sig over flere, er der

risiko for, at undersøgeren og barnet

bliver for tæt knyttede, og un-

5


5

dersøgeren bliver terapeut for barnet.

Metoden i den psykologiske

undersøgelse er standardiserede

og strukturerede tests, lege, observationer,

tegninger, interview og

samtale alt afhængig af barnets alder

og udviklingsniveau (Leth, I.

( 990), Moesgaard, K. ( 996). Metoden

er således tilpasset barnet.

Legetøjet i rummet er begrænset,

og kun relevant legetøj og materiale

er til stede i forhold til formålet

med undersøgelsen.

For meget legetøj kan virke overvældende

for barnet og forstyrre

undersøgelsen.

Efter undersøgelsen udarbejdes en

erklæring, som almindeligvis sendes

til de sociale myndigheder eller

til den, der har anmodet om undersøgelsen,

i de fleste tilfælde

socialforvaltningen, som har ansvaret

for det videre forløb. En sådan

erklæring kan rekvireres af politiet

til brug for en straffesag.

En psykolog skal i princippet ikke

foretage en anmeldelse af seksuelle

overgreb til politiet, men underrette

de sociale myndigheder. Der

kan dog være undtagelser, hvis de

sociale myndigheder ikke reagerer/

anmelder det, eller hvis der er overhængende

fare for barnet.

Den psykologiske undersøgelse kan

på baggrund af resultaterne og vurderingen

klarlægge barnets udviklingsressourcer,

og om behandling

kan anbefales og i givet fald, hvilken

form for behandling. Hvilke symptomer,

det er nødvendigt at fokusere

på først, og hvilken indflydelse resultatet

af undersøgelsen vil have

for familien (specielt, hvis det er en

omsorgsperson, der har foretaget

overgrebet), Bonner,B ( 006).

I forbindelse med politiets udredningsproces

kan en psykologisk undersøgelse

være til hjælp. De retsli-

ge krav til beviset kan imidlertid

kollidere med den psykologiske undersøgelses

resultater. Rettens opgave

er at fastslå, om der er bevis

for en forbrydelse og uden nogen rimelig

tvivl udpege en gerningsmand.

Psykologens opgave er at

udrede med henblik på en terapeutisk

indsats, hvis mål er at hjælpe

barnet. De to målsætninger udelukker

ikke gensidigt hinanden, men

skal psykologisk viden og udredning

bistå politiet i efterforskningen, stilles

der store krav både til den psykologiske

undersøgelse og dens

metode og til efterforskningen.

Forældres.psykoedukation.og.

hjælp.til.barnets.nærmeste

Har barnet været offer for seksuelle

overgreb uden for familien er det

vigtigt, dels at støtte forældrene til

at hjælpe barnet igennem forløbet,

og dels at hjælpe dem til at skelne

mellem deres egne følelser og barnets

traumereaktioner. Denne terapeutiske

relation med forældrene

betegnes som psykoedukation.

Når det seksuelle overgreb afsløres,

kommer familien og specielt

forældrene i krise. At skulle erkende

som forældre, at man ikke magter

at hjælpe sine børn, fordi man selv

er psykisk oprevet over det passerede,

er problematisk, og her er det

erfaringen, at man ved afdækningen

af disse sager skal være aktiv i

forhold til familien for at sikre, at de

får hjælp (Leth, I ( 006).

Familien oplever skyld, smerte,

vrede og sorg. De anklager sig selv

for ikke at have set tegn på, at deres

barn har været udsat for overgreb.

De er bekymrede for deres

barns fremtid. Bekymrede for, om

overgrebet vil skade for livstid. De

isolerer sig ofte socialt. Uden at ville

det, kan forældre forstærke

hemmeligholdelsen om seksuelle

overgreb på grund af deres egen

fortvivlelse og skyldfølelse.

Krisen skal betragtes som alle andre

kriser, og familien skal derfor

behandles ud fra almindelige kriseteoriers

principper. Det er vigtigt at

understrege, at det er hele familien,

der kommer i krise. Krisehjælpen

skal derfor ikke kun gives til offer

eller krænker, men til resten af

familien, som også indbefatter søskende

og i nogle tilfælde også

bedsteforældre.

Som terapeut kan man hjælpe forældrene,

evt. familien, så de ikke

føler sig hjælpeløse og magtesløse,

så de forstår, at det er vigtigt,

at de beskytter barnet mod gentagelse,

f.eks. ikke lader barnet gå i

svømmehallen alene mm. (afhængig

af barnet alder), at de viser barnet,

at det er elsket, at de stoler på

det og ikke er vrede, og at de overbeviser

barnet om, at det ikke har

ansvaret for overgrebet.

Har barnet derimod været udsat

for seksuelle overgreb i hjemmet/

familien, er behovet for støtte noget

anderledes, men de oven for

beskrevne grundprincipper er de

samme. Der henvises til afsnittet

om familieterapi, hvor det er en

mulighed at få krænkeren med i en

familiebehandling, hvis omstændighederne

taler for, at dette er

løsningen.

Der henvises i øvrigt til BUP Vasas

”Verktygslåda” Almebäck, M. et al.

( 005), der giver inspiration og anviser

forskellige slags værktøjer,

som kan anvendes i behandling af

børn, unge og deres familier, når

der er mistanke, eller når det seksuelle

overgreb bliver bekræftet.

Børns.hukommelse,.sprog.

og.perception

En forudsætning for at kunne forstå

og tale med et barn i fagligt

øjemed er dels, at man har viden

om, hvordan børn - og specielt


mindre børn - husker, opfatter og

udtrykker sig og dels, at man kan

foretage en analyse af det, barnet

siger og ikke mindst være i stand

til at analysere barnets kropslige

udtryk fx i videoafhøringer.

Van der Kolk ( 987) skriver: Hukommelsesspor,

der ikke kan integreres

på et semantisk/lingvistisk

niveau, organiserer sig på et mere

primitivt niveau, som fx visuelle billeder

eller somatiske sansninger.

Det lille barn mangler en organiseret

kognitiv kapacitet til at give

traumatiske oplevelser mening. I

stedet fastholdes oplevelserne i

den implicitte hukommelse, uden

at barnet er i stand til at bearbejde

erindringerne i bevidstheden.

Interessent er det, når vi ser på

denne opfattelse i forhold til det

mindre barn. Det betyder nemlig,

at selv om det mindre barn, spædbarnet,

ikke forstår et seksuelt

overgreb og ikke kan give udtryk

for det hverken sprogligt eller kognitivt,

kan det reagere med kropslige

reaktioner og ubehag, hvis man

rører ved det, eller det kan reagere

med ubehag og angst, hvis det visuelt

sanser noget, der minder om

den traumatiske oplevelse.

Hukommelse

Terr, L ( 997) udtrykker, at det er

langt mere interessant, hvad det er

børn husker, end hvordan de husker.

Hun har foretaget en undersøgelse

af 0 børns hukommelse,

hvor hun konkluderer, at børn under

år har vanskeligt ved at indkode,

lagre og gengive begivenheder,

mens børn over år er i stand

til at give sammenhængende, verbale

tilbagemeldinger.

Når man taler om børns hukommelse,

er det vigtigt at være informeret

om, at børn ikke som voksne

primært anvender genkaldelses-

strategier, men genkendelsesstra-

tegier som vi kender fra Memory

spil, hvor børn i de fleste tilfælde er

langt bedre end voksne til at huske.

Genkaldelsesstrategier er dels

afhængige af udviklingen af symbolfunktionen

og dels af udviklingen

af erindringsstrategier (som

bygger på erfaringer), der først udvikles

i alderen 6- år.

Genkaldelsesstrategier er abstrakte

og kræver reproduktion af hukommelsen,

hvorimod genkendelsesstrategierne

hovedsageligt byg-

ger på visuelle associationer. Man

skal være opmærksom på, at mindre

børns metahukommelse, metaforståelse

og metakognitive bevidsthed

ikke er udviklede. Dette

betyder, at børn ikke er bevidste

om, at der er noget, de kan huske

og noget, de ikke kan huske. At de

ikke har evnen til at kunne kontrollere

deres egen forståelse, og at

de ikke er bevidste om, at der er

noget de ved og noget, de ikke

ved. Det betyder, at de ikke er bevidste

om, at der er noget de ikke

kan forklare (ex. hvorfor hedder farven

blå?), og noget de ikke kan

svare på. Stiller den voksne fx

spørgsmålet ”Hvad er størst mælk

eller vand”? så vil de fleste mindre

børn svare på spørgsmålet, da de

ikke kan forestille sig, at den voksne

stiller dem et spørgsmål, de

ikke kan svare på.

Ofte genkender/husker barnet traumatiske

begivenheder, som ikke

kommer til udtryk verbalt, men

gennem følelser, tanker og taktile

reaktioner. Genkendelse af sanseindtryk

som lugt, lyd, syn, smag og

berøring kan associeres til seksuelle

overgreb. Fx kan et barn, der har

været udsat for seksuelt overgreb,

reagere på en lærer, der lugter ligesom

den, der har udsat det for

seksuelle krænkelser. Når børn beretter

om seksuelle overgreb, er

det ofte, at de har haft oplevelsen

af, at krænkeren fik mærkelige

øjne, og de er på vagt, når de oplever

andre med samme udtryk i øjnene

(se lokaliserede reaktioner).

Ud fra viden om, at det er en proces

at huske, både hos børn og

voksne, kan vi hjælpe barnet med

at huske ved at tale med det flere

gange i et begrænset tidsrum i det

samme rum med den samme person.

Det er i øvrigt det, der sker,

når der bliver foretaget en psykologisk

udredning af barnet. Legehuset

kan bl.a. hjælpe barnet til at

erindre, hvad der er sket.

Børn i det psykologiske rum fortæller

langt mere detaljeret og uddybende

om, hvad der er sket, end de

gør hos politiet, da dukkehus mm.

hjælper barnet til at huske/genkende,

hvad der er sket. Når erindringsprocessen

aktiveres mere eller mindre

bevidst, kan detaljer dukke frem

fra bevidstheden. Det kender vi

også som voksne, når vi ikke lige

kan komme i tanke om, hvilken for-

55


56

fatter, der har skrevet en bog eller

huske navnet på en gade, en film

eller et musikstykke. Det samme

gælder for børn. Erindringer kan

dukke op lang tid efter, at et spørgsmål

er stillet.

Christianson, S.Å.( 996) mener, at

vi skal hjælpe børn med at hente

erindringerne frem, da børn oplever

verden i fragmenter og har vanskeligt

ved at drage sammenhænge,

som umiddelbart virker logiske

for voksne.

Hukommelsen kan ikke betragtes

isoleret, men må opfattes i sammenhæng

med barnets alder og

mentale udvikling, som hænger

sammen med perception, det expressive

og impressive sprog og

den kognitive og emotionelle forståelse

af årsagssammenhænge.

Perception

Barnet imiterer allerede fra de første

måneder moderens ansigtsudtryk.

Rækker tunge, smiler og ser

bekymret ud (Stern, D. ( 99 ). Fra

barnet er ganske få uger gammelt,

kan vi tale om objekt konstans. Et

nyfødt barn leder ikke efter sin sut,

da det ikke har erfaring med en sut,

men hvis barnet får erfaring med

en sut, skal det bare være få uger

gammelt, før end det begynder at

lede efter sutten med munden. Det

vender munden og søger efter objektet

(sutten) Hedin, M. ( 000).

Når man taler med et barn eller afhører

et barn, er det vigtigt at vide,

at børn perciperer og gengiver ud

fra deres erfaringer og forudsætninger

og ikke ud fra det, den voksne

finder relevant og interessant.

Eksempel:.En.fireårig.pige.havde.overværet.et.mord,.hvor.en.kvinde.blev.

kvalt ..Da.politiet.i.efterforskningen.af.

sagen.spurgte.pigen,.om.hun.havde.

set.kvinden.blive.blå.i.ansigtet,.kunne.

hun.ikke.svare.på.spørgsmålet,.men.

gav.politiet.en.mulig.forklaring.ud.fra.

den.erfaring,.hun.havde.med.at.blive.

blå.i.hovedet ..Hun.mente.forklaringen.

måtte.være,.at.der.var.nogle.børn,.der.

var.kommet.forbi.og.havde.malet.

kvinden.blå.i.ansigtet ..Hun.forstod.

ikke,.hvad.der.blev.spurgt.om.og.opfattede.ikke.sammenhængen.mellem.

oplevelsen.og.det,.at.kvinden.blev.blå,.

men.forsøgte.at.finde.en.logisk.forklaring

..Christianson,.S ..Å ..(1999) ..Sven.

Åke.Christianson.referer.endvidere.til.

en.femårig.dreng,.der.havde.været.udsat.for.seksuelt.overgreb.i.en.lejlighed

..

Da.politiet.ville.have.drengen.til.at.fortælle,.hvad.der.var.i.lejligheden,.kunne.

barnet.ikke.komme.i.tanke.om.noget ..

De.kørte.en.tur.i.omegnen.med.drengen.for.at.få.ham.til.at.genkende.et.eller.andet..Drengen.pegede.på.en.højspændingsmast,.som.han.genkendte.

som.en.genstand,.han.mente,.var.i.

krænkerens.lejlighed ..Senere,.da.politiet.fandt.krænkeren,.var.der.en.model.

af.Eiffeltårnet.i.lejligheden .

Sprog

Der er en verden til forskel mellem

det voksne sprog og det mindre

barns sprog, hvor ordforrådet er

langt mindre og bruges forskelligt

fra det store barns og den voksnes

sprog. (Walker A. G. ( 995).


Hun har udarbejdet en checkliste

over, hvordan man stiller spørgsmål

til børn, og hvad børns evner er på

de forskellige alderstrin. De fleste

børn på år kan sætte ord sammen

korrekt og identificere ca. fire kropsdele.

Hos et barn på fem-seks år er

basissproget etableret, det har et

ordforråd mellem 500- 500 ord,

men det er dog stadig langt fra den

voksnes, hvis ordforråd er ca.

60.000 ord. Hun mener, at der er

en fare for, at voksne/professionelle

ikke forstår, når børn fortæller fx om

mishandling og seksuelle overgreb

på grund af manglende indsigt og

forståelse for barnets udtryksmåde

og anvendelse af ord.

Der er stor forskel på, hvilken viden

og erfaring et barn har. Dette

er helt afgørende for, hvilke oplysninger

barnet er i stand til at give.

Ofte betragtes børn som små

voksne uden, at man tænker på, at

deres ordforråd er begrænset, og

at de ikke er bekendt med og trænede

i at give verbale udtryk.

Børns.troværdighed

Empiriske.undersøgelser

I det følgende afsnit omtales nogle

af de empiriske undersøgelser, der

ofte henvises til i litteraturen, når

man ønsker at dokumentere børns

påvirkelighed og troværdighed eller

mangel herpå.

Cesi, S.J. and Bruck, M. ( 999)

fandt i deres undersøgelser, at

børn mellem tre og fire år efter

gentagne interviews, let kunne påvirkes

til at tro på, at imaginære

begivenheder var sande, og at børnene

ofte tilføjede detaljer til de

ikke eksisterende begivenheder.

En undersøgelse, der ofte henvises

til i litteraturen, er forsøget

med musefælder, hvor barnet - efter

at være blevet interviewet flere

gange - troede på, at det havde

klemt fingeren i en musefælde. Til-

med fortalte barnet, at det var

kommet på hospitalet, havde fået

bind på fingeren mm., selvom episoden

aldrig havde fundet sted.

Forsøget viste samtidig, at ældre

børn mellem fire og seks år var

mere uimodtagelige over for påvirkninger

end de yngre børn.

Rawls,.J ...(1996).New.Zealand.undersøgte.30.børn.på.4.år

..Formålet.med.

undersøgelsen.var.at.se,.hvor.præcist.

børn.beskriver.begivenheder,.som.de.

har.oplevet ..Der.var.en.voksen.mand,.

der.legede.”klæde.ud”-leg.med.hvert.

af.de.30.børn ..Han.og.barnet.tog.forskellige.slags.ting.på.og.af.såsom.

smykker.og.hatte ..Alle.legene.blev.videooptaget

..Der.var.ingen.berøring.af.

barnet ..Legen.gentog.sig.fire.gange.

med.hvert.barn ..Hvert.barn.blev.derefter.interviewet.om.alle.mulige.begivenheder

.

Resultatet.af.undersøgelsen.var,.at.

23%.af.børnene.fortalte.om.berøring ..

Børnenes.fejl.dukkede.frem.gennem.

interviewene .

Mange.nye.fejl.blev.skabt,.når.et.billede.af.kropsdele.blev.vist.for.børnene,.

og.de.skulle.pege,.hvor.de.var.blevet.

rørt.ved ..Lukkede,.suggestive.spørgsmål.som.”Rørte.han.dig.på.……

.?”.

skabte.flest.fejl ..Åbne.spørgsmål.som.

”Hvad.skete.der.så?”.gav.en.nøjagtighed.på.32%

.

Undersøgelsesresultatet.illustrerer,.

hvordan.spørgeteknikken.har.afgørende.betydning.for.børnenes.svar.snarere.end.børnenes.evne.til.at.beskrive.

begivenheder,.de.har.oplevet ..

Poole, D.A. ( 999) kom til et lignende

resultat i sin undersøgelse om

børn, der fortæller om imaginære

begivenheder. Hun undersøgte

børn mellem tre og otte år. Hun lod

dem udføre nogle enkle videnskabelige

eksperimenter.

Tre måneder senere blev forældrene

bedt om at læse historier for

deres børn, som dels beskrev nogle

af de begivenheder, som børnene

deltog i under undersøgelsen,

og dels nogle af de begivenheder,

som børnene ikke deltog i. Resultater

var, at 5% af børnene fortalte

om mange af de imaginære begivenheder

i historierne, som om

det var deres egne oplevelser.

Steward M.S. et al. ( 996) kom til

en ganske anden konklusion end

det oven for omtalte, da de gennemførte

en undersøgelse i et pædiatrisk

ambulatorium med 0

børn mellem og 6 år. Undersøgelsen

blev gennemført parallelt med

en række rutinemæssige somatiske

undersøgelser af barnet, der passede

til barnets somatiske tilstand.

Straks efter undersøgelsen blev

børnene tilfældigt inddelt i fire

grupper og interviewet om deres

oplevelser. Dette blev gentaget

henholdsvis en måned og seks

måneder efter undersøgelsen.

Børnene blev interviewet af forskellige

interviewere de tre gange.

Alle interviewene blev videooptaget.

På basis af videooptagelserne,

børnenes informationer og tilbagemeldinger

og interviewerens stil,

kropssprog, stemmeføring mm.,

når de interviewede børnene, blev

børnenes udsagn vurderet mht.

nøjagtighed og helhed.

De overordnede resultater af denne

undersøgelse var, at børnenes tilbagemeldinger

om kropsberøring var

meget nøjagtige lige efter undersøgelsen,

men at nøjagtigheden blev

dårligere med tiden. Brugen af anatomiske

dukker, fotografier og computermetoder

kunne støtte hukommelsen,

men jo yngre børnene var,

jo mindre tilbøjelige var de til at fortælle

om undersøgelsen.

Konklusionen af denne undersøgelse

var, at under passende omstændigheder

er børns tilbagemeldinger

om kropsberøring forholds-

vis nøjagtige.

57


58

Denne konklusion stemmer overens

med andre undersøgelser,

(Terr, L. ( 997), Jones, D.P.H. &

Krugmann, R.D. ( 986), som konkluderer,

at selv mindre børn i visse

tilfælde er i stand til at tilbagemelde

om begivenheder med en

acceptabel grad af nøjagtighed.

I et feltstudie beskriver Jones &

Krugmann ( 986) en sag, hvor en

pige på tre år blev bortført. Tre

døgn senere blev pigen fundet i en

wc-cisterne i et fritidsområde. Hun

havde bl.a. været udsat for seksuelle

overgreb. En uge senere var

hun i stand til at beskrive oplevelserne

i detaljer samt at identificere

manden ved en fotokonfrontation.

Ved senere fotokonfrontationer pegede

hun konsekvent på den samme.

Ved en fotokonfrontation, hvor

billedet af gerningsmanden ikke

var der, selvom forhørslederen påstod

det, nægtede pigen at udpege

nogen. Da manden senere tilstod,

viste det sig, at pigen huskede rigtigt,

både mht. gerningsmandens

tøj, udseende og handlinger.

Orstein, P.A. et al ( 997) har gjort

opmærksom på, at når et barn i alderen

tre til syv år udspørges om,

hvad det husker fra et lægebesøg,

finder man variationer, idet børne-

nes viden om, hvordan en lægeundersøgelse

foregår, påvirker deres

iagttagelser og erindringer.

Resultatet af flere undersøgelser

viser, at yngre børn kan påvirkes til

at fortælle om hændelser og episoder,

der ikke har fundet sted, og at

der er klare aldersmæssige forskelle

i børnenes præstation, idet ældre

børn husker mest og giver flest

detaljer. Men når vi ser nærmere

på disse resultater, bør vi samtidig

være opmærksomme på, at undersøgelserne

vedrører neutrale hændelser,

ikke hændelser som børnene

selv har været direkte udsat for.

I et flertal af Goodmann, G.S. ( 99 )

og hendes medarbejderes undersøgelser

har man klarlagt konsekvenserne

af forskellige typer af spørgsmål

og fundet, at børn ikke er så

letpåvirkelige, som man tidligere

havde troet. Børns modstandskraft

mod ledende spørgsmål er varierende

afhængig af alder, men variationerne

er relaterede til, når barnet

udelader informationer eller ikke

svarer på spørgsmål, snarere end til

fejlagtige svar og opfundne, falske

informationer. Man finder bl.a., at

yngre børn er mindre påvirkelige af

spørgsmål, der vedrører følelsesla-

dede handlinger og følelsesladede

detaljeinformationer.

I en undersøgelse viser Goodmann,

G.S. et al ( 99 ) endvidere,

at børn viser modstand mod ledende

spørgsmål, der vedrører handlinger,

som kan forbindes med seksuelle

overgreb.

I en undersøgelsessituation skulle

hvert enkelt barn i 0 minutter være

alene med en voksen i en campingvogn.

De skulle tage tøj af og

på, klæde sig ud som klovne, holde

hinanden i hænderne og fotografere

hinanden.

Forældre og forsøgsleder kunne

følge legen via en videoskærm

udenfor.

To uger efter spurgte man børnene,

hvad de kunne huske fra legen

(fri gengivelse).

(Man havde aftalt med forældrene,

at de inden interviewet ikke skulle

tale med børnene om legen). Der-

efter stillede man ledende spørgsmål,

der antydede fysiske og seksuelle

overgreb. F.eks. “Kyssede

han dig”? “Han tog dit tøj af, gjorde

han ikke? Han tog vel ikke på

dig vel?” “Puttede han noget i

munden på dig?”

Svarene ved interviewet viste, at

kun en af de syvårige svarede ukorrekt

i forhold til det, der var foregået

(dvs. et forkert svar på 5

spørgsmål).

Hos de fireårige svarede 95% af

børnene korrekt på spørgsmålene,

som antydede seksuelle overgreb,

og de samtykkede i fejlagtige

påstande.

De fleste gav ikke et eneste ukorrekt

svar til spørgsmålene, der antydede

seksuelle overgreb. På det

mest kritiske spørgsmål: Han klæd-


te dig af, gjorde han ikke? svarede

alle børnene korrekt (benægtede). I

de tilfælde, hvor barnet svarede

ukorrekt på spørgsmålene, der antydede

seksuelle overgreb, samtykkede

de ved at nikke med hovedet

og uden at ville give nogen detaljer.

En anden undersøgelse af Goodmann

et al ( 99 ) bekræfter mindre

børns manglende påvirkelighed

over for vildledende spørgsmål. To

forskellige aldersgrupper af børn fik

taget blodprøve og blev vaccineret i

et børneambulatorium. 0 børn var

mellem tre og fire år, og 8 børn var

mellem fem og seks år. Efter lægeundersøgelsen

bad man børnene

fortælle, så meget de huskede (fri

genkendelse). Derefter fik de stillet

en række ledende spørgsmål om situationer,

der reelt var foregået. Til

sidst fik børnene stillet en række

vildledende spørgsmål, der antydede,

at der var foregået et eller andet

af seksuel karakter, som i eksemplet

oven for med campingvognen.

Næsten alle børnene afviste de vildledende

spørgsmål, som antydede

seksuelt overgreb. Kun et enkelt

barn (i gruppen - år) svarede ja til,

at lægen kyssede hende.

Davies, M. og Westcott, L. ( 999)

mener udfra interviews med børn:

- at kvaliteten af børns spontane

erindring (free recall) tiltager

med alderen,

- at spontane erindringer - almindeligvis

- er meget nøjagtige,

- at nøjagtighed i rapporteringen

ikke forandrer sig med alderen

og,

- at udeladelse af detaljer er meget

mere almindelige end at tilføje

falske.

Sammenligner vi resultatet af disse

undersøgelser, vil nogle forskere

primært lægge vægt på, at børn er

påvirkelige af vildledende spørgsmål,

og at de er i stand til at fortælle

om overgreb, der ikke har fundet

sted, mens andre forskere vil lægge

vægt på, at selv yngre børn ikke i

større udstrækning lod sig vildlede

af manipulerende og ledende

spørgsmål.

Den videnskabelige psykologis

grundlag er empiriske undersøgelser,

der bygger på undersøgelser

af menneskers reaktioner og adfærd,

men der bør altid tages forbehold,

når konklusioner på baggrund

af empiriske undersøgelses-

resultater direkte overføres til trau-

matiske oplevelser uden at tage

hensyn til menneskets emotionelle

reaktioner.

Fantasi.–.påvirkninger

Ud fra psykologiens teorier (Freud,

S. 985), hænger fantasier nøje

sammen med de faktiske oplevelser,

et barn har. Fantasier er en afspejling

af barnets virkelighed. Noget

andet er de fantasier, der har

temaer som mestring og beherskelse,

og som let lader sig skelne

fra virkeligheden (f.eks. ønsket om

at være prinsesse, Batman, spise

frokost med en krokodille i en flyvemaskine

etc.).

Opfattelsen af, at barnet skulle

have fantasier, der indeholder ønsker

om at blive udsat for et seksuelt

overgreb, bliver afvist af de fleste

forskere inden for feltet.

I øvrigt er voksne langt mere tilbøjelige

end børn til at tilføje detaljer

til en begivenhed. Børn har oftest

ikke evnen, på grund af deres

manglende erfaringer, til at foretage

associationer til en genstand eller

person. F.eks. kan en voksen,

når de ser en person klædt i sort,

der græder, sammenkæde det

med dødsfald.

Selv små børn vil ofte være i stand

til at formidle væsentlige livserfaringer

uden fantasier.

Forhindringen ligger som regel i de

voksne selv, f.eks. når politiet skal

afhøre et barn som led i en efterforskning,

eller en anden professionel

skal tale med barnet.

Skal man tale med et barn, må

rammerne nødvendigvis tilpasses

og tilrettelægges, så det fremstår

neutralt for barnet. Man skal være

opmærksom på og tage hensyn til,

at børn er langt mere kontekstbundne

(afhængige af omgivelserne)

end voksne, og at de personer,

der skal indgå i en samtale med

barnet, bliver en vigtig del af denne

kontekst. Derfor skal et undersøgelsesrum

ikke være præget af et

skrivebord med private billeder af

undersøgerens familie sammen

med sodavandsflasker, kaffekopper

og rod af papirer.

Rummet skal være præget af neutrale

ting, der er genkendelige fra

barnets hverdag, som tegneredskaber

og legeting.

Børn forsøger at tilpasse sig efter

de konkrete relationer, det indgår i,

fordi børn forstår sig selv ud fra de

reaktioner, som det får. Fx hvis barnet

har været udsat for et seksuelt

overgreb, vil det være præget af

denne relation og reaktion, når det

kommer i situationer, der kan minde

om oplevelsen af et seksuelt

overgreb.

På samme måde vil barnet lade sig

præge direkte af de reaktioner, det

modtager i en afhørings-/undersøgelsessituation.

Hvis man ikke kommer

barnets egen forståelse og

dets egne emotionelle oplevelser

og reaktioner i situationen i møde,

mister man muligheden for at etablere

en god kontakt med barnet.

59


60

Man må gerne stille spørgende,

nysgerrige, uddybende spørgsmål

og være opmærksom på, at det barnet

har sagt, ikke altid svarer til den

forestilling, man har af situationen.

En.lille.pige.fortalte,.at.hun.legede.tog.

med.sin.far,.når.han.lagde.hende.i.

seng.om.aftenen ..Min.forestilling.var.

et.yndigt.farvet.trætog,.der.kørte.

rundt.på.dynen ..Det.viste.sig,.efter.jeg.

havde.stillet.spørgsmål.om,.hvordan.

og.med.hvad.de.legede.tog,.at.toget.

var.faderens.penis,.som.han.trak.ind.

og.ud.af.munden.på.pigen .

Man skal give barnet mulighed for

at forklare det, det gerne vil fortælle.

Hjælpemidler som papir og blyant

og dukker gør det mange gange

nemmere for barnet at vise,

hvad det mener med det, vi umiddelbart

ikke forstår.

Det er ikke alene viden og sproglig

begrænsning, der er afgørende for

pålideligheden af et barns vidneudsagn,

men ofte barnets selvopfat-

telse, som er/bliver påvirket af rela-

tionen og reaktionen fra den voks-

ne. Børns egne beretninger om

seksuelle overgreb er meget sjældent

opdigtede. Problemet er snarere

at få dem til at fortælle om det.

Jones and McGraw ( 987) viste i

en undersøgelse, at ud af 576 anklager

om seksuelle overgreb, der

kom fra børn, havde kun fem vist

sig at være falske. Fire af disse

børn havde tidligere været udsat

for overgreb.

Oftest afslører større børn over

år tidligere seksuelle overgreb, når

de fortrængte følelser bliver aktiverede,

f.eks. i forbindelse med en

følelsesladet diskussion eller i forbindelse

med en film, teaterstykke

eller lignende. Disse afsløringer er

næsten altid velbegrundede. Et eksempel

på fortrængte følelser, der

aktiveres, er den gravide kvinde,

der “kommer i tanke om” et seksuelt

overgreb, når hun skal føde.

Årsagen til, at de unge har haft

svært ved at fortælle om overgrebene,

kan blandt andet bero på, at

de tidligere ikke har været bevidst

om rækkevidden af de handlinger,

de er blevet udsat for, og at de, når

de afslører misbruget, kan se bag

krænkerens trusler om hemmeligholdelse.

Et.klassisk.forløb.

En.13.1/2.årig.pige.begyndte.umotiveret.at.græde.i.en.diskussion.om.følelser.

og.kærlighed ..Hun.fortalte,.at.hun.havde.været.udsat.for.seksuelle.overgreb.

fra.hun.var.9-12.år ..Det.var.et.familiemedlem.i.den.nære.familie,.der.havde.

misbrugt.hende ..Pigen.var.vred.på.moderen,.som.hun.boede.hos

..Moderen.

forlangte,.at.hun.vedblev.med.at.besøge.familien.og.overnatte.alene,.selv.om.

hun.mange.gange.havde.nægtet.det,.

og.sagt.at.krænkeren.var.ulækker.mm ..

Sagen.blev.anmeldt.til.politiet ..Forældrene,.som.levede.adskilt,.stolede.på.

hende ..Familien.blev.splittet,.hun.mistede.bedsteforældre,.kusiner.og.fætre,.

som.hun.var.meget.knyttet.til,.fordi.de.

ikke.troede.på.hende ..Da.det.gik.op.for.

hende,.at.en.del.af.familien.ikke.troede.

på.hende,.tog.hun.piller,.blev.indlagt.og.

overvejede.at.trække.anklagen.tilbage,.

hvilket.dog.ikke.skete ..

Bedsteforældrene.ønskede,.at.hun.

skulle.trække.anklagen.tilbage.og.lovede,.at.alt.ville.blive.som.før

.

Pigen.fik.oplevelsen.af,.at.krænkerens.

ord.var.mere.værd.end.hendes,.men.

det.kunne.også.tænkes,.at.bedsteforældrene.ville.beskytte.krænkeren,.selv.

om.de.måske.troede.på.pigen,.fordi.

det.ville.være.for.provokerende.og.

angstfyldt.at.kende.sandheden .

Autonomi = vil være selvstændig, bestemme selv.

Separation = adskillelse - lære at være en selvstændig person.

Individuation = selvets midning, den proces, der fører til udvikling af en selvstændig person.

5 Hypermnesi = forstærket hukommelse.

Et.år.efter.hun.havde.anmeldt.sagen.til.

politiet,.blev.det.besluttet.at.rejse.tiltale.mod.onklen

..Ventetiden.havde.været.

lang ..Hun.havde.kæmpet.med.skyldfølelse.over.at.have.afsløret.overgrebet,.natlige.angstanfald.og.mareridt,.manglende.koncentration,.depression.og.

angst.for.at.blive.konfronteret.med.

ham,.der.havde.misbrugt.hende .

I.tre.år.havde.hun.været.udsat.for.kontinuerlige.seksuelle.overgreb,.tilpasset.

sig,.følt.sig.hjælpeløs.og.magtesløs.og.

taget.ansvaret.for.misbruget.ved.ikke.

at.fortælle.om.det.og.bringe.kaos.i.familien

.

I.1.1/2.år.efter.misbruget.stoppede,.

hvor.det.ikke.mere.var.en.trussel,.forsøgte.hun.at.leve.med.det,.skubbede.

det.væk,.fortrænge.det.og.levede.et.

almindeligt.liv ..Da.hun.endelig.afslørede.det,.følte.hun,.at.det.var.hende,.der.

mistede,.fordi.nogle.af.dem,.som.hun.

holdt.mest.af,.ikke.stolede.på.hende ..

I.Byretten.fik.onklen.en.dom.på.8.måneders.fængsel

..Dommen.blev.anket.

til.Landsretten,.hvor.den.blev.stadfæstet

..Da.var.der.gået.næsten.2.år.siden.

pigen.havde.fortalt.om.overgrebet.

Det skal bemærkes, at påstanden

om, at børn aldrig lyver ikke er korrekt,

men løgnen har en anden karakter,

og den hænger sjældent

sammen med følelsesladede begivenheder

og stress, hvor barnet

selv har været i centrum. Løgnen

skal snarere ses i sammenhæng

med et barns autonomi i forbindelse

med separation og individuation

i en normal udviklingsproces,

hvor barnet gør de første

spæde forsøg på adskillelse fra forældrene,

på at få sit eget liv og

tanker, uden at de voksne kan kontrollere

det.

Fx når små børn har taget den sidste

småkage eller det sidste styk-


ke chokolade, og siger “Det er ikke

mig”, selv om krummerne og chokoladen

stadig er om munden.

Afhøringer.af.børn

I 00 besluttede Justitsministeriet,

at videoafhøringer af børn under

år kan anvendes som bevis i

retten i sager, hvor der er mistanke

om seksuelt overgreb, og at en afhøring

kun bør ske en gang. (Betænkning

0).

En afhøring kan i mange tilfælde

være det eneste bevis i disse sager,

og derfor er en god afhøring af

et barn særdeles betydningsfuldt.

Men selvom afhøringens kvalitet

har været god, tilbagestår analysen

af videoafhøringen. En sådan analyse

bør foretages sammen med

en børnesagkyndig.

Christianson, S.Å. ( 999) mener, at

der er mange misforståelser i forbindelse

med afhøringer af børn.

Det er en udbredt opfattelse, at

man kun skal afhøre barnet én

gang. Han uddyber dette og udtrykker,

at det er forkert og et misforstået

hensyn, når anklageren

kun ønsker ét forhør, for at barnet

ikke skal komme til at genopleve

det skete mere end én gang. Det

er, tilføjer han, logik ud fra en juridisk

betragtning, men forkert ud

fra en psykologisk betragtning.

Man kan ikke forvente, at børn vil

fortælle en fremmed om det mest

smertefulde og krænkende, de har

været udsat for, første gang de

mødes. Børn har brug for tid, tillid

og tryghed. Et rutinemæssigt forhør

duer ikke - og man kan ikke

miskreditere børns troværdighed,

hvis børn først i andet eller tredje

forhør fortæller, hvor groft f.eks. en

fars seksuelle overgreb har været.

Når man forsøger at aktivere erindringen

hos et barn i en samtale,

så fortsætter denne erindringsproces

mere eller mindre bevidst, efter

at samtalen er afsluttet, og detaljer

kan dukke frem i bevidsthe-

den. Erindringer kan således dukke

op hos barnet lang tid efter spørgsmålet

er stillet.

Fivush, R. og Schwarsemueller, A.

( 995) og Poole, D.A. & White, L.T.

( 995) peger derimod på betydningen

af hypermnesi 5 , når erindringer

forsøges fremkaldt.

Loftus, E.F. ( 000) peger på, at

gentagne spørgsmål og spørgemåden

kan være med til, at barnet fabrikerer

detaljer, og at erindringen

forvrænges, eller der kan dannes

6


6

falske erindringer, og at der må udvises

forsigtighed med tolkningen

af barnets vidneudsagn.

Hukommelse er, siger hun, ikke en

videomaskine, der optager og senere

kan spole tilbage og fortælle

præcist, hvad der er sket.

Erindringer mistes og erstattes af

nye erindringer. Nogle erindringer

bevares, skifter med tiden og bliver

en bleg imitation af den originale

erindring.

“Memories don´t just fade, as the

old saying would have us believe,

they also grow. What fades is the

initial perception, the actual experience

of events. But every time we

recall an event, we must reconstruct

the memory, and with each

recollection the memory may be

changed – colored by succeeding

events, other people´s recollections

or suggestions, increased understanding,

or a new context”.

Memon, A og Vartoukian, R. ( 996)

undersøgte, hvilken påvirkning

gentagne spørgsmål havde på

børns vidneudsagn.

børn mellem fem og otte år deltog

i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen

var hos børn fem år og

syv måneder. ( 0 piger og drenge).

Hos de resterende 0 børn var

gennemsnitsalderen syv år og fire

måneder ( piger og 9 drenge).

En mand ( ) kom ind i klasseværelset

med sin fløjte. Han blev præsenteret

af læreren som en student,

der var kommet for at spille

en melodi for børnene.

Mens han spillede, bankede en

kvinde ( ) på døren og brasede ind

i klasseværelset med en taske og

en paraply og begyndte at diskutere

med ( ) om, hvorfor han ikke

havde ventet på hende ved busstoppestedet.

Hun bad om et glas

juice og noget at spise. Efter yder-

ligere uenighed mellem ( ) og ( ),

læste ( ) et digt op, mens ( ) spillede

fløjte. Derefter forlod de klasseværelset.

Episoden varede ,5

minutter og blev videooptaget.

Fem minutter efter, at assistenterne

var gået, blev der stillet individuelle

spørgsmål til hvert af børnene af en

kvindelig interviewer. Interviewet

begyndte med, at hun bad barnet

fortælle så meget, det kunne huske

af begivenheden i klasseværelset

(fri genkaldelse). Interviewet blev

videooptaget. Hvert barn blev derefter

stillet nogle spørgsmål om begivenheden.

Det blev forklaret for

dem, at hvis de ikke kunne svare på

et spørgsmål, betød det intet. De

skulle ikke være kede af, hvis der

var noget, de ikke kunne huske,

men de skulle ikke finde på et svar.

Halvdelen af børnene blev desuden

gjort opmærksomme på at nogle af

spørgsmålene blev stillet flere gange,

men det var ikke fordi, de havde

svaret forkert.

Der blev stillet 0 spørgsmål om begivenheden

til hvert af børnene. Der

var åbne og lukkede spørgsmål. Ti

af spørgsmålene blev stillet flere

gange. Hvert interview varede mellem

seks og ti minutter. Resultatet

viste, at gentagne, åbne spørgsmål

ingen dårlig påvirkning havde på børnenes

svar. Børnene gav korrekte

informationer uden at formindske

nøjagtigheden af svarene.

Der var en tendens til øget nøjagtighed

i de åbne, gentagne spørgsmål

i forhold til de spørgsmål, der ikke

blev gentaget, men den var ikke

signifikant. I modsætning hertil var

der tendens til, at børn blev mindre

præcise i deres svar, når man stillede

gentagne, ledende spørgsmål.

Der var ingen nævneværdige forskelle

på de to aldersgruppers korrekthed

og antal af informationer.

Disse resultater er i overensstem-

melse med andre undersøgelser,

der har undersøgt betydningen af

gentagne spørgsmål for børns svar.

(Poole, D.A and White, L.T. 99 ).

(De oplevelser, som børnene havde,

var ikke af traumatisk karakter).

Davies, M. og Westcoot, H.L.

( 998) udtaler, at man i større udstrækning

skal tage mere hensyn

til barnet og være mere fleksibel i

afhøringsmetoderne af børn: “The

main implication of the research

outlined here is a move away from

a single prescribed questioning

style toward a more flexible approach

based upon broad principles

of interviewing, taking account

of children’s age, state and abilities,

their social and cultural background

and the nature of the allegations”.

“It would also protect

interviewers from being legally impaled

on what many defence lawyers

continue to perceive as “the

rules” of the existing. Memorandum

can while still allowing the

courts to reject improper interviews.

This approach also has implications

for training, which again

would require greater insight on

the part of the trainee and less adherence

to formulae.”

Fergusson, D.M. og Mullen, P.E.

( 999) konkluderer ud fra en gennemgang

af flere undersøgelser

vedrørende børns påvirkelighed, at

omhyggelige og støttende interview

kan fremme nøjagtig gengivelse

af oplevelser. Suggestive og

påståelige afhøringer kan fremme

forstillede forklaringer.

Spørgeteknik

Faller, K. ( 996) giver eksempler på

forskellige måder, man kan stille

spørgsmål til børn:

Almindelige spørgsmål (åbne

spørgsmål).


Fokuserende spørgsmål (centrerede

spørgsmål).

Multiple-choice spørgsmål.

Ja- nej spørgsmål - (lukkede

spørgsmål).

Ledende spørgsmål og manipulerende

spørgsmål.

Endvidere har Faller sammen med

Friedrich udviklet nogle kriterier,

som hun mener skal være til stede

som dokumentation i sager, hvor

der er mistanke om overgreb.

Specielt i retslige sammenhænge

er det interessant, i hvilken udstrækning

børns erindringer påvirkes

af ledende spørgsmål.

Mange undersøgelser viser (Goodmann,

G.S. et al ( 99 ), at førskolebørn

er i stand til at fastholde begivenheder,

situationer og oplevel-

ser, de kender noget til. Men det er

langt vanskeligere for dem at fastholde

en persons identitet, fordi de

blander identiteterne sammen. Antal

gange, tidspunkter mm. er ikke

virkelige for mindre børn.

Kommer der vildledende oplysninger

fra en troværdig kilde om noget,

barnet ikke har kendskab til fra

sin egen hverdag, er barnet mere

påvirkeligt. Det samme gælder i

øvrigt for voksne. Anvendes et ord

i afhøringen, som barnet ikke kender,

vil barnet blive vildledt og resultatet

af afhøringen kan dermed

blive vildledende. Barnet svarer

nemlig på noget andet, end den

voksne spørger om.

Det er utopi at tro, at man, når

man undersøger eller afhører børn,

kan undgå at komme med ledende

spørgsmål. Men det er vigtigt ikke

at stille gentagne, ledende, værdiladede

spørgsmål.

Det.strafferetslige.og.

det.sociale.system

Det strafferetslige system (politi,

domstole mm.) skal ikke varetage

barnets eller familiens interesser.

Det skal varetage samfundets interesser

og få en forbryder straffet,

men skal samtidig sikre, at uskyldige

går fri. Det skal sørge for borgernes

retssikkerhed. Det arbejder ud

fra nogle love og bestemmelser,

der primært tager udgangspunkt i

den voksnes retsstilling. Barnet

skal tilpasses disse love og bestemmelser,

men det er umuligt,

da specielt det mindre barn under

8 år ikke har de erfaringer, viden og

sprog, der danner grundlag for lovene.

I modsætning hertil er den

psykologiske metode, der tilpasser

metoder efter barnets kognitive og

psykiske udvikling. Inden en afhøring

af et barn ville det være ønskeligt,

at der eksisterede en udviklingsprofil

af barnet, dvs. en børne-

psykologisk vurdering af barnets

intellektuelle og emotionelle ressourcer

i forhold til alderen, barnets

sociale kompetencer og barnets

personlighed. Det ville kunne lette

politiets arbejde og være med til at

sikre barnet og den mistænkte. Bli-

ver en sag henlagt på grund af bevisets

stilling, skal det sociale system

træde til og beskytte barnet.

Det sociale system skal dog ikke

blot tage hensyn til og udgangspunkt

i barnet, men i hele familien

ud fra devisen om, at et barn har

ret til to forældre ifølge FN’s konvention

om børns rettigheder. I sager

om intrafamiliære seksuelle

overgreb kan dette blive yderst

problematisk, da barnet af statsamtet

kan tvinges til samvær med

den forælder, der muligvis har misbrugt

barnet, og nu er det ingen

ret, men en pligt.

Det kan betyde, at barnet bliver udsat

for gentagne psykologiske/psy-

6


6

kiatriske undersøgelser. Og der kan

gå år, før en sag kan blive afsluttet.

Det endelige ord har Familiestyrelsen,

der kan ændre den beslutning,

Statsforvaltningen har truffet.

Gennemgang.af.en.sag:

Et.femårigt.barn.bliver.psykologisk.undersøgt.af.en.specialist.i.børnepsykologi..Konklusionen.er,.at.det.er.sandsynligt.pga

..undersøgelsesresultatet.

og.klinikken.(barnets.reaktioner.og.

adfærd).i.undersøgelsessituationen,.at.

barnet.har.været.udsat.for.et.seksuelt.

overgreb ..Det.er.faderen,.der.er.den.

mistænkte ..Forældrene.bor.ikke.sammen

..Der.er.et.mindre.barn.på.2.år,.

som.man.ligeledes.har.mistanke.om,.

at.faderen.har.misbrugt ..Sagen.bliver.

henlagt.af.politiet.på.grund.af.bevisets.

stilling ..Statsamtet.beslutter,.at.barnet.

skal.have.samvær.med.faderen .

Da.faderen.skal.hente.barnet,.skriger.

det.og.nægter.at.gå.med.ham ..Mode-

ren.vil.ikke.udlevere.barnet ..Fogeden.

bliver.tilkaldt ..Han.nægter.at.udlevere.

barnet.med.tvang.til.faderen ..Fogedretten.kræver.en.fornyet.psykologisk.

undersøgelse.og.vurdering ..Det.nye.

undersøgelsesresultat.er.det.samme.

som.det.første ..På.trods.heraf.beslutter.statsamtet,.at.barnet.skal.se.sin.

far ..Situationen.gentager.sig ..Denne.

gang.henviser.statsamtet.til.en.børnepsykiatrisk.undersøgelse

..Resultatet.af.

denne.undersøgelse.er.det.samme.

som.de.to.forrige ..Dette.gentager.sig.

endnu.en.gang ..Barnet.er.nu.8.år ..

Statsamtet.beslutter.efter.fjerde.børnepsykologiske/psykiatriske.undersøgelse,.at.faderen.ikke.skal.have.samvær.med.barnet

..Faderen.klager.til.

Civilretsdirektoratet,.der.beslutter,.at.

barnet.skal.psykologisk.undersøges.

og.vurderes.endnu.en.gang.-.femte.

gang ..Udfaldet.af.den.femte.undersøgelse.er.det.samme.som.de.fire.tidligere

. Civilretsdirektoratet.træffer.beslutning.om,.at.barnet,.der.nu.er.10.år,.

ikke.skal.se.sin.far ..Samtidig.besluttes.

det,.at.han.skal.have.samvær.med.det.

andet.barn,.som.nu.er.7.år ..Man.kan.

undre.sig.over,.at.de.forskellige.børnepsykologer.og.børnepsykiatere.accepterede.at.genundersøge.barnet

.

Det kunne være interessant at

have kendskab til, hvilke overvejelser,

der lå til grund for de trufne

beslutninger.

Kunne det måske være, fordi man

på grund af stereotype fordomme

og uvidenhed postulerer, at børn

fantaserer og opfinder seksuelle

overgreb, at man ikke kan stole på

dem, og at de er upålidelige som

vidner?

Barnet er prisgivet og afhængigt af

den voksnes analyse, viden og

handlemåde, når det beretter om

seksuelle overgreb.

At være udsat for seksuelle overgreb

er en traumatisk oplevelse.

Det er en følelse af gennemgribende

svigt og et tillidsbrud, som barnet

kan være præget af resten af livet.

Skal barnet derudover igen-

nem flere psykologiske og retsme-

dicinske undersøgelser og konfron-

tationer for at overbevise den vok-

sne om, at det taler sandt, er der

tale om strukturel vold både fra de

sociale myndigheder, men også fra

de børnesagkyndige, der kan nægte

at medvirke til fornyet undersøgelse,

når der i forvejen foreligger

en relevant undersøgelse.

Følgerne af seksuelle overgreb kan

være alvorlige psykiske forstyrrelser

i voksenlivet. Voksnes analyse

og vurdering af barnets troværdighed

afhænger i høj grad af, om den

voksne lytter, forstår og opfatter de

signaler og informationer, barnet

giver. Det er de voksne, der har ansvaret.

Afslutning

Det er ikke psykologer, der i straffesager

skal bedømme, om et


arns udsagn er troværdigt, men

det kunne måske hjælpe politiet,

hvis der inden en afhøring foreligger

en udviklingsprofil af barnet,

som redegør for, hvilke kognitive,

emotionelle og sociale ressourcer

barnet har. Ligesom psykologer vil

kunne hjælpe politiet med at analyserer

videoafhøringer af børn.

Der bliver stadig talt meget om,

hvor mange børn, der bliver udsat

for seksuelle overgreb, hvor stort

omfanget er. Det eksakte tal for

problemet kender vi ikke, det afhænger

af, hvilke definitioner og

metoder, der anvendes, og hvor-

dan spørgsmålene stilles i undersøgelserne.

Fra mange undersøgelser

og kliniske eksempler ved

vi, at seksuelle overgreb er et alvorligt

problem og almindeligt udbredt

i alle lande i verden, og følgevirkningerne

kan medføre alvorlige

psykiske lidelser.

Problemet er imidlertid ikke, hvor

stort omfanget af seksuelle overgreb

er, men hvordan vi forebygger

og reducerer udbredelsen. I mange

år har vi talt om, at gårsdagens

offer kan blive morgendagens

krænker. Omsorgssvigt og mishandling

i barndommen kan gøre

ofret til krænker, det er derfor nød-

vendigt, også at være opmærksom

på, at de børn, der er udsat for omsorgssvigt,

mishandling og/eller

ydmygende behandling, kan blive

fremtidens krænkere.

Indsatsen kan kun lykkes, hvis de

forskellige faggrupper er lydhøre

over for hinandens viden og erfaringer,

og sidst, men ikke mindst

lydhøre over for de informationer,

børn giver os.

En god videoafhøring er ikke tilstrækkelig,

det kræver også en god

analyse af afhøringen.

65


66

Litteratur:

Almebäck,.M .,.Citron,.C .,.Nordenstam,.C

.,.Zachrison,.E ..(2005):.

BUP Vasas Verktygslåda. 005

Stockholm.

Andreassen,.M .,.Lajer,.M .,.Lau,.

M .,.Moesgaard,.K ..L,.Poulsen,.S .,.

Ramsing,.P ..(2004): Genfundne

erindringer.

Betænkning.1420.(2002):.afgivet

af Justitsministeriets arbejdsgruppe

vedr. Gennemførelse af straffesager

af seksuelt misbrug af børn.

Bibby,.P ..(1996):.Definitions and

Recent History. In: Organised Abuse.

Arena.

Bonner,.B ..(2006): Treatment of

Sexually Abused Children and

Children with Sexual Behaviour

Problem – a Cognitive Behavioural

Approach.

Bowlby,.J ..(1969): Attachment and

Loss: Attachment. London.

Bowlby,.J ..(1994): En sikker base.

København Det lille forlag.

Ceci,.S ..J.and.Bruck,.M ..(1999):

Jeopardy in the Courtroom. Washington.

Conte,.J ..R .,.Wolf,.S ..and.Smith,.

T ..(1989): What Sexual Offenders

Tell Us About prevention strategies.

Child Abuse and Neglect, volume

. p 9 - 0 .

Christianson,.S ..Å ..(1999): Traumatiske

erindringer. Hans Reitzels

forlag, København.

Dansk.Psykolog.Nyt ( 00 nr. ).

Davies,.M ..and.Westcott,.H .L ..

(1998): Police Research Series Paper.

5 Interviewing Child Witnesses

under the Memorandum of

Good Practice: A Research Review.

Elliott,.M ..Ed ..(1997): Female Sexual

Abuse of Children. The Ultimate

Taboo. Wiley & Sons.

Faller,.K .C ..(2005): False Accusations

of Child Maltreatment: A Contested

Issue. Child Abuse & Neglect

9. p. 7- .

Faller,.K .C ..(1996): Intervention

and Treatment Issues. U.S. Department

of Health and Human Services.

Feiring,.C ..et.al.(1999): Age and

Gender Differences in Children’s

and adolescents adaptation to Sexual

Abuse. Child Abuse and Neglect.

Volume / .

Finkelhor,.D ..(1979): Sexually victimized

Children. Free Press.

Finkelhor,.D ..(1984): Four Conditions

a model. Child Sexual Abuse.

New Theory and Research. New

York Free Press.

Finkelhor,.D ..and.Korbin,.J.

(1988): Child Abuse as an International

Issue.

Child Abuse and Neglect. Volume

.

Finkelhor,.D ..(1995):.The Traumatic

Dynamics Model of Child Sexual

Abuse.

Fivush,.R ..and.Schwarsenueller,.

A ..(1995): “Say it once again”. Effects

of Repeated Questions on

Children’s Event Recall. Journal of

Traumatic Stress.

Freud,.S ..(1985): Afhandlinger om

seksual teori. Hans Reitzels forlag.

Fogany,.P ..et.al.(2004): Affect Regulation,

Mentalization and the Development

of the Self. London.

Furgusson,.D .M ..and.Mullen,.P .E ..

(1999): Childhood Sexual Abuse an

Evidence Based Perspective. Sage

Publications, Inc. California.

Goodman,.G .S ..et.al ..(1991):

Children Memory for Stressful

events. Merrill-Palmer quarterly 7.

Goodman,.G .S ..and.Boittoms,.B .

L ..(1994): Child Witnesses. Understanding

and Improving Testimony.

New York.

Hart,.S ..(2006): Betydningen af

samhørighed. Hans Reizels forlag.

Hedin,.M ..(2000): Artikel i “Børn

som informanter” side 9- 69.

Hull,.A .M ..(2002): Neuroimaging

findings in Post Traumatic stress

disorder.

British.Journal.of.Psychiatry .

8 : p. 0 - 0.

Jones,.D .P .H ..and.Krugermann,.

R .D ..(1986): Can a three-year-old

bear witness to her Sexual Assault

Attempted Murder? Child Abuse

and Neglect. Vol 0 p. 5 - 58.

Jones,.D .P .H ..and.McGraw,.J ..M ..

(1987): Reliable and Fictitious Accounts

of Sexual Abuse to

Children. University of Colorado

School of Medicine.

Larsson,.I ..(2001): Children and

Sexuality. ”Normal” Sexual Behaviour

and Experiences in Childhood.

Leth,.I ..(1990): Erfaringer med legeobservation

af mindre børn ved

mistanke om seksuelt overgreb. I

Børn og Terapi. Universitets børnepsykologiske

klinik. 0 år.

Leth,.I ..(2006): Psykologisk behandling

af mindre børn og deres

familier efter seksuelle overgreb.

Loftus,.E .F ..(2000): Eyewitness Testimony.

London.

Långström,.N ..(2000): Unga som

begår sexbrott. Stockholm. En

forskningsöversikt. Socialstyrelsen.

Kendall.el.al .(1993):.The Impact of

Sexual Abuse on Children. Psychol.

Bull. .

Manahon,.C ..(1996):.Children and

Trauma.

Medierådet ..Koll.på.porr.(2006):

Utbildnings- och kulturdepartementet,

Stockholm. ( 006).

Memon,.A ..and.Vartoukian,.R ..

(1996): The Effects of Repeated

Questioning on Young Children’s

Eyewitness Testimony. British Journal

of Psychology 87, p. 0 - 5.

Moesgaard,.K ..L ..(2006): Suicidalforsøg

hos unge indlagt på børneafdelingen

i perioden 00 - 006.

Under udarbejdelse.

Oplæg.på.NFBO`s (Nordisk Forening

mod Børnemishandling og

Omsorgssvigt) konference i

Malmø, Sverige ( 006).

Moesgaard,.K ..L ..(2001): Notat.

Afhøring af børn. En psykologfaglig

belysning af problemstillingen.

I Betænkning nr. 0 afgivet af

Justitsministeriets arbejdsgruppe

vedr. Gennemførelse af straffesager

om seksuelt misbrug af børn.

Moesgaard,.K ..L ..(2000): Artikel i

Det kriminalpræventive Råd:


”Overgreb mod børn - Ser du noget?

Gør du noget?”.

Moesgaard,.K ..L ..(1996): Forekomst

af seksuelle misbrug af

børn, der blev indlagt på en børneafdeling.

( 996). Videnskab og

praksis. Ugeskrift for læger nr. . .

Neumann,.D .A ..(1996): The Longterm

Sequels of Abuse in Childhood

Sexual Woman. Child Maltreatment

( : - 6).

Ornstein,.P .A ..(1997): In: D.P. Peters

(Red): The Child Witness in

Context. The Netherlands.

Poole,.D .A ..(1999): Effects of no

suggestive techniques, parental

coaching and leading questions on

reports of no experienced events.

Journal of Experimental Child Psychology.

Poole,.D .A ..and.White,.L .T ..

(1991): Effects of Question Repetition

on the Eyewitness Testimony

of Children and Adults.

Rawls,.J ..(1996): In Alan Samson:

Five-years-old and the Truth. New

Zealand.

Rapport.til.Justitsministeriet

vedr. forsøgsordning om en forstærket

behandlingsindsats overfor personer,

der er dømt for seksualforbrydelser

( 000). Justitsministeriet,

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Schaaf,.K .K ..and.McCannw,.T .R ..

(1998):.Relationship of Childhood

Sexual, Physical and Combined

Sexual and Physical Abuse to Adult

Victimization and Posttraumatic

Stress Disorder. Child Abuse and

Neglect. Vol / .

Schechter,.M .D ..and.Roberge,.L ..

(1976): Sexual Exploitation. In: Definitoner

och förekomst. 999). Socialstyrelsen.

Sverige.

Seligman,.Martin ..(1995): Indlært

hjælpeløshed.

Statens.Institut.for.folkesundhed

..(2000): Seksuelle overgreb

mod børn i Danmark. ( 000).

Stern,.D ..(1991): Barnets interpersonelle

Univers. Hans Reitzel, København.

Steward,.M .S ..et.al ..(1996): Inter-

viewing Young Children about Body

Touch and Handling. Child Development

6 .

Strange,.M ..(2002): Unge krænkere.

København. Socialforskningsinstituttet.

Svedin,.C .G .,.Christina.Back ..

(2003): Varför berätter de inte? Rädda

Barnen. Red barnet, Sverige.

Svedin,.C .G ..&.Banck,.L.(2002):

Sexuella övergrep mot flickor och

pojker. Lund.

Sørensen,.L .J ..(2005): Traumer, tilknytning

og psykisk sygdom.

Dansk Psykologisk Forlag.

Terr,.L ..(1997):.Unchained Memories.

New York.

Tremblay,.C .,.Herbert,.M .,.Piche,.

C ..(2000):.Type I and Type II. Posttraumatic

Stress Disorder in Sexually

Abused Children. Journal of

Child Abuse and Neglect. 000 Vol.

9 (9) p-65-90.

van.der.Kolk.(1987): Psychological

Trauma. Washington. American

Psychiatric Press.

Walker,.A .G ..(1999): A Handbook

on Questioning Children. A Linguistic

Perspective .nd edition ABA

Centre on Children and Law.

( 999).

Weber,.G ..M ..(2003): Grooming

Children for Sexual Molestation.

Wisconsin. USA.

Williams,.L .: Recall of Childhood

trauma: A prospective study of Women’s

Memories of Child Sexual

Abuse. J. Consult Clinical Psychology

99 . 6 (6): 67- 76.

Wolfe,.D ..(1994): Factors Associated

with Development of Post

traumatic Stress Disorder among

Child Victims of Sexual Abuse. Child

Abuse and Neglect. Volume 8.

67


It-relaterede seksuelle overgreb mod børn

Af psykolog Kuno Sørensen

Kuno.Sørensen er psykolog og

har siden 00 arbejdet som programkoordinator

i Red Barnet.

Hans hovedansvarsområde er seksuelle

overgreb mod børn, med

særlig fokus på de it-relaterede

problemstillinger. Kuno Sørensen

har som psykolog arbejdet med fokus

på familie- og børneområdet

gennem ansættelser inden for det

offentlige, herunder som leder af

Københavns Amts børne- og familierådgivning

i slutningen af

990’erne.

Resumé.af.artiklen

Artiklen sætter fokus på den moderne

informationsteknologis rolle i

forhold til seksuelle overgreb og

krænkelser af børn og unge. Artiklen

er en opdatering og viderebearbejdning

af ”internettet og overgreb

mod børn” som politiassistent

Steen Hansen skrev i 00 udgaven

af denne publikation.

Artiklen falder i to hovedafsnit. Den

første del handler om de forhold,

hvor voksne optager og distribuerer

billeder eller film af børn med seksuelt

eller erotisk indhold, såkaldt

børnepornografi. Udnyttelsen af internettet,

og mulighederne for at

bekæmpe eller begrænse distributionen

af de ulovlige billeder bliver

gennemgået, ligesom artiklen kommer

med nogle bud på, hvem ger-

ningsmændene er på dette område.

Andet hovedafsnit sætter fokus på

børns og unges egen anvendelse

af den moderne informationsteknologi,

og de risici i forhold til seksuelle

krænkelser, der er forbundet

med at være online, som f.eks.

chat, netmødesteder og messenger.

Derefter gennemgås begrebet

grooming, som beskriver den manipulerende

og forførende proces,

hvor den voksne opbygger et venskabsforhold

til et barn med henblik

på seksuel kontakt. Chatmærkeordningen,

der skal gøre netmø-

desteder for børn og unge mere

sikre, bliver omtalt, og artiklen slutter

af med nogle gode råd til de

voksne, der dagligt har ansvar for

børns og unges sociale liv online.

69


70

IT-relaterede seksueller overgreb mod børn

Seksuelle.overgreb.og.

informationssamfundet

Den moderne digitale kommunikations-

og billedteknologi har for alvor

gjort sit indtog i hverdagen hos

os alle. Voksne har vanskeligt ved

at forestille sig en hverdag uden

computeren og mobiltelefonen.

Børn kan slet ikke. Desværre kan

den teknologiske udvikling også

bruges som et redskab til seksuel

udnyttelse af børn. Der er to hovedområder,

hvor man skal være

opmærksom på, at den nye teknologi

kan misbruges.

Det ene område er billedteknologien,

hvor den moderne digitale billedteknik

sammen med internettet

har betydet en væsentlig vækst i

antallet af billeder af seksuelle

overgreb på børn, også kaldet børnepornografi.

Billederne indgår både

i private samlinger og som varer

der udstilles, udveksles og sælges

via internettet og andre digitale

netværk. Produktion og distribution

foregår ikke kun i kommercielle

sammenhænge i udlandet, men

indgår oftere og oftere i de almindelige

sager om seksuelle krænkelser

og overgreb på børn.

Bag hvert enkelt foto eller filmoptagelse

er et konkret barn, som har

lagt krop til, og ofrene for de seksuelle

overgreb bliver i større eller

mindre grad mærket for livet. Ydermere

må de seksuelt udnyttede

børn leve med, at de krænkende og

ulovlige billeder til evig tid flyder

rundt i cyper-space og bliver brugt

til at ophidse og tilfredsstille voksne

med seksuelle interesser i børn.

Dette er en yderligere krænkelse af

barnet.

Det andet område er it-teknologien

som kommunikationsmiddel. Altså

redskaber til at etablere, fastholde

og videreudvikle en relation til andre,

men i dette tilfælde til et barn,

med det formål at forføre og manipulere

barnet til at medvirke i seksuelle

aktiviteter. Under dette hører

brugen af chatrum, netmøde-

steder, communities, messenger,

e-mail og mobiltelefoner.

Internettet er et tveægget sværd,

som også kan afsløre hvem, der

beskæftiger sig med ulovligt materiale,

hvor børn er sexobjekter, eller

hvem der skaber kontakt med børn

for at udnytte dem. Mange netværk

er netop blevet optrevlet på

grund af, at personerne bag har sat

elektroniske fingeraftryk. Derfor

ved vi i dag også meget mere om,

hvordan voksne med seksuelle interesser

i børn gebærder sig, og at

det drejer sig om en meget broget

sammensat gruppe af mennesker.

Seksuelle overgreb på børn i sammenhæng

med it-teknologi er ikke

alene et nationalt problem. På

grund af internettets natur og det

globale informationssamfund skal

problemerne ses og løses i et internationalt

perspektiv.

Ansvarlige voksne er nødt til at

sætte sig ind i, hvordan internettet

og de digitale medier fungerer, og

hvordan børn anvender ny teknologi.

Børn skal lære at begå sig i cyperspace,

ligesom de lærer at begå

sig i trafikken. Der skal være en

balance mellem, at voksne på den

ene side er opmærksomme på og

blander sig i børns brug af internettet,

og de farer der er forbundet

med det, samtidig med at børn på

den anden side på egen hånd skal

have adgang til de informative sider

på nettet, have muligheder for

at skabe og udvikle netvenskaber

og sunde sociale kontakter.

Pornografi.med.børn.-.

hvad.er.det?.

Ordet børneporno er blevet en del

af hverdagssproget, men det kan

give en forkert opfattelse af ordets

egentlige betydning. For børneporno

er ikke ligesom børnesang eller

børnetøj noget, der er lavet for bør-


nenes skyld. De pornografiske billeder

med børn skal tilfredsstille

voksnes lyster og behov på bekostning

af børnene. Samtidig betegner

ordet pornografi noget lovligt,

når afbildningerne er seksuelle

aktiviteter mellem voksne. Også

her kan ordet børneporno give anledning

til misforståelser. Når børn

under 5 år er med på de pornografiske

billeder, er billederne strafbare

i dobbelt forstand. Dels er det

ulovligt at have seksuel aktivitet

med børn under den seksuelle lavalder,

og dels er det strafbart at optage

billeder af den slags.

Det fremgår af den offentlige debat

og af faglitteraturen , at børn

kan tage skade af at se den hårde

porno, som i rigt mål findes på internettet.

Børn risikerer således at

få en fejlagtig opfattelse af, hvad

sex og erotik drejer sig om (herunder

fx ømhed, kærlighed samt opmærksomhed

på andres behov),

og resultatet kan blive, at børnene

senere får vanskeligheder med at

agere hensigtsmæssigt og naturligt

i intime situationer. Derfor er

det problematisk, at børn har så let

adgang til pornografisk materiale.

Pornografi med børn er noget andet

end almindelig pornografi, hvor

voksne bliver fotograferet og filmet.

Det vil derfor være mere korrekt

at bruge betegnelsen ’billeder

af seksuelle overgreb på børn’ i

stedet for børneporno. Udtrykket

er dog ikke særlig mundret, så i

det meste af teksten vil udtrykket

’pornografiske billeder med børn’

eller ’pornografi med børn’ blive

brugt som en samlet betegnelse

for materialet.

Der er en anden kategori af billeder

af børn, som ikke er direkte pornografiske,

men som tydeligt har til

formål at vise børnene som seksuelle

objekter. Disse billeder kan be-

tegnes som erotiske poseringsbilleder.

Børnene er tydeligt blevet

klædt ud i særligt tøj, har fået lagt

makeup og er blevet instrueret i at

posere på en erotisk måde. Tidligere

var besiddelsen af erotiske billeder

med børn ikke ulovlig, idet kun

besiddelsen af de grovere billeder

var kriminaliseret. Ved den seneste

lovændring i 00 blev der åbnet

for, at også besiddelsen af erotiske

billeder med børn er ulovlig, når den

seksuelle fokusering er tydelig nok

på billederne.

Dermed lever Danmark op til FN’s

Børnekonvention, som i den særlige,

frivillige protokol, der særligt

omhandler pornografi med børn,

definerer dette som: ”enhver form

for gengivelse af et barn involveret i

en virkelig eller simuleret tydelig

seksuel aktivitet eller enhver form

for gengivelse af et barns kønsdele

af overvejende seksuelle årsager” .

En anden tilgang til at belyse brugen

af billeder med børn til seksuel

stimulation er at se på, hvilke billeder

de seksuelle krænkere selv

samler på (Taylor & Quayle, 00 ).

Det viser sig, at de billeder, der bliver

gemt, strækker sig fra billeder

af påklædte børn, nøgne børn i tydelige

erotiske poseringer til billeder

af direkte seksuelle overgreb.

Noget tyder derfor på, at et hvilket

som helst billede af børn kan stimulere

fantasierne hos voksne

med seksuel interesse i børn. Det

betyder, at udvælgelsen af billeder

blandt voksne, der samler på billeder

af børn ud fra en seksuel interesse,

ikke kan bruges til en afgrænsning

af, hvilke billeder, der

bør være ulovlige.

I Danmark definerer straffeloven

og dens bemærkninger, hvornår

der er tale om ulovligheder. Den

børnepornografi, som er ulovlig,

omtales i lovteksten som ”utugtige

fotografier eller film, andre

utugtige visuelle gengivelser eller

lignende med personer under 8

år”. Denne formulering indeholder

tre vigtige definitioner:

. Billederne skal være utugtige,

hvilket i bemærkningerne til loven

uddybes med, at ved vurderingen

af, om det pågældende

materiale er utugtigt, må hovedvægten

lægges på, om billedet

viser et barn, der deltager i et

kønsligt forhold, eller et barn,

overfor hvem der i øvrigt i forbindelse

med optagelsen må antages

at være foretaget en groft

krænkende handling, f.eks. ved

at anvende barnet som model

for fotografering af kønsdele eller

af seksuelt prægede berøringer.

Almindelige nøgenbilleder

af børn, eksempelvis under leg

på stranden, falder derimod

uden for det strafbare område .

. Andre visuelle gengivelser, tager

højde for den nye tekniks muligheder

for at skabe realistiske billeder,

uden at involvere et barn

fysisk. Den såkaldte ”fiktive”

børnepornografi er med denne

formulering omfattet af bestemmelsen,

hvis der er tale om realistiske

visuelle afbildninger, der

fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis

samme måde

som fotografier mv. Malerier,

håndtegninger eller lignende,

der ikke fremtræder som identiske

med faktiske afbildninger,

samt litterære værker vil derimod

falde uden for bestemmelsens

anvendelsesområde

. Loven omfatter alle personer under

8 år, og trækker dermed

ikke grænsen ved den seksuelle

lavalder på 5 år, som det ellers

tidligere har været tilfældet. Dog

Fx Helmer.Bøving.Larsen i Karin Helweg-Larsens, Seksuelle overgreb mod børn i Danmark, Statens institut for Folkesundhed,

000, side ff.

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 5. maj 000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution

og børnepornografi.

Børnepornografi på internettet, Noridsk Ministerråd 000: 8

7


7

er der den særlige bemærkning,

at besiddelse af billeder ikke

skal være strafbar i de tilfælde,

hvor den person, der er gengivet

på billedet, er fyldt 5 år på tidspunktet

for gengivelse og har givet

sit samtykke til besiddelsen.

Loven sikrer dermed, at fx et

kærestepar, hvor den ene eller

begge er 5 til 7-årige ikke kriminaliseres,

selvom de har taget

billeder af seksuel karakter af

hinanden, så længe de er enige

om at tage billederne og kun anvender

dem til private formål.

Straf

I straffeloven skelner man mellem

produktion, distribution og besiddelse.

Strafferammen for at producere

utugtige billeder af børn er

normalt år, under skærpende omstændigheder

op til 6 år, og strafferammen

for distribution er tilsvarende.

Strafferammen for besiddel-

se er bøde eller fængsel indtil år.

Et almindeligt besøg på en hjemmeside,

som indeholder ulovlige

billeder af seksuelle overgreb på

børn er ikke ulovligt. Først når man

mod betaling eller ved en aktiv

handling gemmer billederne, bliver

besiddelsen ulovlig. (Se straffelovens

§ 0 og 5).

Endelig kan der i nogle tilfælde

være tale om blufærdighedskrænkelser

i forbindelse med fotograferingen.

Dette kan ske ved, at børnene

fotograferes i situationer, som

kan have direkte eller indirekte seksuelle

implikationer. Det er navnlig i

denne sammenhæng, det kan være

nødvendigt at se billederne i en

større sammenhæng eller som del

af en hel billedserie. Når en krænker

fx gennemfører et samleje med

et barn, eller hvis barnets blufærdighed

krænkes ved beføling, er de

færreste i tvivl om alvorligheden af

forbrydelsen – eller at den har fun-

det sted. I de tilfælde, hvor overgrebet

alene består i fotografering, vil

nogle muligvis mene, at overgrebet

har en mindre alvorlig karakter, idet

barnet i situationen måske ikke er

bevidst om, hvad der foregår, hvilke

bagtanker fotografen har - eller

hvad billederne vil blive brugt til. Når

barnet imidlertid bliver bevidst om

disse ting - herunder at billederne

for altid vil eksistere - kan det medføre

en alvorlig psykisk belastning,

og i strafferetlig henseende kan der

være tale om blufærdighedskrænkelse,

uanset om barnet beføles eller

alene fotograferes. Der kan vel

at mærke være tale om blufærdighedskrænkelse,

uanset om barnet i

den pågældende situation oplever

ubehag ved det eller ej.

Produktion.og.distribution.

af.ulovlige.billeder

Internettet har gjort det lettere at

distribuere ulovligt materiale, her-


under også ulovlige billeder og

film. Man kan meget hurtigt og

umiddelbart meget skjult overføre

billeder fra en person til en anden

– uanset hvor i verden de opholder

sig. Men billederne og filmene skal

produceres, og i forbindelse hermed

sker overgrebene i form af fysiske,

seksuelle overgreb eller blufærdighedskrænkelser.

Rigspolitiets særlige enhed for ITkriminalitet

modtog indtil 998 årligt

under 50 anmeldelser om distribution

og besiddelse af porno-

grafi med børn i forhold til danske

borgere. Siden da er tallet steget

og toppede i 00 med over 00

anmeldelser, hvoraf der blev rejst

77 sigtelser. Tallet for 005 er 8

anmeldelser og 09 sigtelser. Samtidig

med dette modtager Rigspolitiet

årligt flere tusinde anmeldelser

af f.eks. ulovlige hjemmesider. Det

er dog yderst sjældent, at disse

ulovlige sider på internettet opbevares

hos udbydere i Danmark eller

selskaber med tilknytning til

Danmark, og oplysningerne videresendes

derfor til Interpol. Tilsvarende

modtager Red Barnet via sin internethotline

flere tusinde anmel-

delser årligt af hjemmesider med

billeder af seksuelle overgreb. Oplysningerne

bliver efter aftale med

Rigspolitiet enten videregivet til

Rigspolitiet eller videresendt til

medlemmerne i INHOPE (Association

of Internet Hotline Providers ),

et verdensomspændende netværk

af civile hotlines, der bekæmper

udbredelsen af børnepornografisk

materiale på internettet. Netværket

er støttet af EU-kommissionens

Safer Internet Programme.

Mange ulovlige hjemmesider fortsætter,

trods myndighedernes indsats.

Enten fordi de ligger i lande,

hvor politiet ikke har den fornødne

it-viden, eller udbyderne anvender

de smuthuller og skjulesteder in-

www.inhope.org

ternettet også giver mulighed for.

Derfor har både Rigspolitiet og Red

Barnet kunnet konstatere, at bestemte

hjemmesider med ulovligt

indhold ikke blev stoppet, trods

myndighedernes kendskab til dem.

Der er eksempler på, at en hjemmeside

med ulovligt indhold har

kunnet eksistere siden 999 og

fortsat gør det, fordi den befinder

sig et sted på internettet, hvor de

relevante myndigheder ikke griber

ind. En mulighed for at begrænse

udbredelsen af billeder fra disse

hjemmesider er derfor at spærre af

for dem, så siderne ikke kan vises.

Siden slutningen af 005 har de

danske internetudbydere været tilsluttet

en filter- eller blokeringsløsning

i forhold til disse hjemmesider

med børnepornografisk indhold.

Rigspolitiet vedligeholder og udbygger

en database over udenlandske

domænenavne f.eks. ”www.

kidsporn.com” eller ”www.boysex.ru”

(opdigtede eksempler),

hvor billedindholdet tydeligt er

ulovlige, erotiske og seksuelle billeder

af børn. Red Barnets hotline

supplerer hele tiden Rigspolitiets

database med de anmeldelser om

ulovlige hjemmesider, som hotlinen

modtager. Derefter udsender

Rigspolitiet med jævne mellemrum

den opdaterede liste til de danske

internetudbydere, som indgår i aftalen.

Databasen indeholder mere

end 5000 domænenavne, som alle

er udenlandske hjemmesider med

børnepornografisk materiale.

Når en bruger forsøger at klikke sig

ind på en af de hjemmesider, som

er omfattet af blokeringen, vil der i

stedet for den ønskede side komme

en såkaldt ”stop side” op, som

fortæller abonnenten, at Rigspolitiet

har informeret internetudbyderen

om, at denne hjemmeside kan

indeholde materiale, der vil kunne

anses for børnepornografisk. Inter-

netudbyderen har derfor valgt at

blokere for adgangen.

Udover at udveksle billeder via

hjemmesider, kan det også ske

gennem nyhedsgrupper. Nyhedsgrupper

kan egentlig bedst sammenlignes

med et sæt opslagstavler,

som man via sit e-mailprogram

vælger at kigge på. Udbyderen opsætter

en stor mængde nyhedsgrupper,

som den enkelte bruger

derefter kan vælge. Når der kommer

nye indlæg i nyhedsgruppen,

kan hver tilmeldte bruger se det direkte.

Brugerne kan selv oprette

og tilmelde nye nyhedsgrupper, og

det er derfor op til udbydernes moral

og etiske værdisæt at sætte en

umiddelbar grænse for, hvad man

inviteres til at deltage i. Til gengæld

er det meget svært for udbyderne

at følge med i de uendeligt mange

indlæg, der cirkulerer i nyhedsgrupperne.

I Danmark har internetudbyderne,

i et samarbejde med Red

Barnet, valgt at blokere for adgangen

til de nyhedsgrupper, som

åbenlyst indeholder udveksling af

ulovlige billeder med børn.

Endelig foregår der en større udveksling

af ulovligt materiale, så som

musik, edb-programmer og ulovlige

billeder gennem fildelingsprogrammer

som Kazaa, E-donkey og Napster.

Brugerne af disse programmer

lægger materiale til rådighed for andre

brugere, som kan downloade

materialerne til eget brug.

Politiet i Danmark har gennem koordinerede

aktioner beslaglagt

computere hos internetbrugere,

som har udvekslet ulovlige billeder

gennem fildelingsprogrammer eller

hos internetbrugere, som har anvendt

kreditkort til at købe sig adgang

på hjemmesider med ulovlige

billeder. En del af disse sager frembringer

nye oplysninger, som kan

lede til andre distributører, eller

7


7

som kan afsløre, at gerningsmanden

også fysisk misbruger børn.

Det er meget vanskeligt at vurdere

problemets kvantitative omfang,

men en erfaren efterforsker i politiet

udtrykker det således: ”Det er

ligesom at forsøge at optrevle et

tæppe, du ikke kender størrelsen

på. Den tråd du hiver i, den bliver

bare længere og længere”.

Gerningsmændene

Også når det gælder den it-relaterede

kriminalitet, er det forkert at

forestille sig, at gerningsmændene

ser ud på en bestemt måde, eller

kommer fra bestemte sociale lag.

Tværtimod repræsenterer de et

bredt spektrum af befolkningen.

Der har således i medierne været

eksempler på, at gerningsmanden

har været lærer, jurist, læge, pædagog,

politimand, dommer, medlem

af et menighedsråd, spejderleder,

idrætsleder med videre.

Ved nogle seksuelle overgreb på

børn bliver internettets muligheder

mere eller mindre direkte udnyttet.

Der har været danske og udenlandske

eksempler på, at seksuelt misbrug

af et barn er blevet filmet og

udsendt i en direkte transmission

via internettet til en snæver gruppe

af personer. Videooptagelserne bliver

distribueret via nettet eller med

traditionel post efter forudgående

kontakt via nettet. Enkeltbilleder

fra disse film lægges herudover ud

på nettet på samme måde som andre

pornografiske billeder. Mange

af disse hjemmesider har en betalingsfunktion,

så man ved betaling

med kreditkort kan få adgang til en

større billeddatabase med ulovlige

billeder.

Ved andre overgreb vælger krænkeren

måske også at tage billeder

eller filme forløbet, men ikke med

det formål at distribuere billederne.

Først på et senere tidspunkt vælger

krænkeren at videresende eller

bytte billederne med andre, fordi

han bliver bevidst om markedsværdien

af billederne.

Børnepornografiske billeder kan indeholde

de samme seksuelle situationer,

som man finder med voksne

aktører. Men det specielle er i sagens

natur, at det er børn, der på

den måde udsættes for overgreb.

Det kan være børn i alle aldre - også

spædbørn. Desuden ser man også

eksempler på, at de seksuelle billeder

med børn bliver anvendt af

krænkeren i forsøgene på at få et

barn til at medvirke frivilligt i de seksuelle

aktiviteter. Det kan ske ved, at

krænkeren viser billederne til barnet

med det formål at overbevise barnet

om, at det er helt normalt at børn og

voksne er sammen seksuelt.

Der er forskel på, hvordan gernings-

mændene får fat i det børnepornografiske

materiale. De fleste indsamler

billeder og udveksler dem

ofte også med andre – fx via Internettet,

mens det er et mindretal,

der selv forgriber sig fysisk på børnene

og f.eks. tager billeder af det.

Et eksempel er en dansk sag fra

998, hvor en -årig dansk mand

koordinerede udvekslingen af ulovlige

billeder til mere end 50 mennesker

i 9 lande. Sagen blev kendt

som Guldlok-sagen, fordi han udvekslede

billederne under dette

dæknavn. Politiet fandt også videofilm,

der viste, hvordan han seksuelt

misbrugte det ene af sine tre

børn – en syvårig pige. Han havde

dog ikke sendt disse billeder ud på

internettet.

I 00 afslørede dansk politi en

omfattende international børnepornografiring.

På et billede, hvor et

barn blev seksuelt udnyttet, kunne

man se et dansk firmalogo hos

den voksne mand, der deltog. Politiet

identificerede manden, og det

viste sig, at han var med i et internationalt

fællesskab af voksne med

seksuelle interesser i børn, hvor

især medlemmernes egne børn

blev misbrugt som modeller. Den

anholdte havde misbrugt sin egen

steddatter. Politi fra ti lande var involveret

i sagen, der blev kendt

som operation Hamlet. 6 er dømte

og mere end 5 misbrugte børn

er identificerede.


Der er andre eksempler på, at der

blandt de mennesker, der samler

på billeder af overgreb, ligefrem

kan være prestige i eller fordele

ved at kunne tilbyde billeder, som

er attraktive for andre. I sager fra

såvel Danmark som Tyskland har

gerningsmænd således fortalt, at

de var nødt til at producere billeder

for at blive accepteret i det pædofile

miljø på internettet, så de kunne

komme til at udveksle billeder med

ligesindede. Ligeledes har gerningsmænd

fortalt, at de egentlig

ikke brød sig om de grove billeder

de modtog, men samlede på dem,

fordi de kunne bruges som bytteobjekt

for den type billeder gerningsmændene

selv foretrak.

Nogle personer har over for politiet

forsøgt at forklare tilstedeværelsen

af børnepornografisk materiale på

deres computer med, at de ville

hjælpe politiet ved at sikre beviser,

at de hentede billederne ned ved

et uheld, eller at de ligefrem forsøgte

at efterforske selv. Ingen af

delene skal man gøre, da det er

strafbart.

Gerningsmændenes syn på deres

egne udfoldelser spænder også

vidt. De har dog det fælles træk, at

de mangler respekt for barnet og

forståelse for dets behov. 5 Nogle af

dem hævder, at børnene selv lægger

op til seksuelle aktiviteter - eller

i det mindste ikke har noget imod

det - og disse gerningsmænd giver

derfor udtryk for, at de ikke angrer

deres handlinger. Selve det, at se

mange billeder, hvor børn er seksuelt

aktive sammen med voksne, er

med til at flytte nogle grænser og

”normalisere” disse handlinger, så

krænkerne efterhånden kan opfatte

det som normalt. Andre har tilsyneladende

følt en så stor skam eller

ydmygelse, at de ikke kan leve med

det, når deres handlinger afdækkes.

Således har et antal personer i for-

skellige lande begået selvmord, efter

de er blevet opdaget.

Online.kommunikation

Netmødesteder.og.chat.på.internettet

Børn elsker at kommunikere og

ved ofte mere om de nye medier

end mange voksne. Børn bruger

medierne intuitivt og lærer af deres

kammerater, hvordan man søger

på internettet, installerer programmer,

og downloader musik. De lærer

ikke ved at læse manualer, men

ved at se, hvordan deres kammerater

gør, og i skoleklassen kan der

være en væsentlig status forbundet

med at være internetkyndig.

Internettets muligheder for at kommunikere

er overvældende, og det

er væsentligt at forstå børns og unges

fascination af de nye medier,

og mediernes betydning for børnenes

aktiviteter og sociale liv.

Chat er særligt populært blandt

børn og unge og er indbegrebet af

kommunikation på internettet. Det

engelske ”to chat” betyder på

dansk ”at snakke” (eller sludre).

Det er ”her og nu”, børnene bestemmer

selv, hvad kommunikationen

skal handle om, og det er en

privat verden i fred for de voksne.

Her kan børn og unge have flygtige

og uforpligtende møder uden indblanding.

Måske er det netop derfor,

at chatkommunikationen passer

så godt ind i nutidens børns

tilværelse, hvor de er en del af

mange forskellige sammenhænge

og relationer (Børnerådet, 00 ).

Børn betragter ofte sig selv som

mere erfarne internetbrugere end

voksne – og ofte med rette.

For at tiltrække og fastholde børn

på chathjemmesiderne, har udbyderne

udvidet indholdet på hjemmesiderne,

så man nu taler om et

netmødested (”community”, fæl-

lesskab eller univers). Dette er meget

centralt, når man vil forstå,

hvordan og hvorfor mange børn

bruger internettet. Et netmødested

er en hjemmeside, som henvender

sig til en speciel målgruppe f.eks. i

forhold til alder, køn eller interesse.

Et netmødested er ikke kun en

side, hvor man kan hente information

– det er også et sted, hvor

man er aktiv deltager, og hvor

kommunikation, interaktion og sociale

relationer er nøgleord. Sidernes

aktiviteter er bygget op omkring

børns interesser, så børnene

ikke behøver at bruge forskellige

hjemmesideadresser – de kan finde

det hele hos samme udbyder.

Der er også image og stil forbundet

med netmødesteder, og det

kan f.eks. i en skoleklasse være på

mode at have sin profil på en bestemt

hjemmeside. Netmødestederne

inviterer børnene til at udvikle

en netidentitet. I profiler og dag-

bøger kan børnene vælge, hvilket

billede han eller hun vil give af sig

selv, og profilerne er ofte udgangspunktet,

når børn og unge mødes

online. Mange børn og unge føler i

kortere eller længere perioder et

tilhørsforhold til et sådan netmødested,

hvor de dagligt bruger timer

på at kommunikere gennem debatfora,

konkurrencer, spil, chatrum,

profiler, gæste- og dagbøger. Fx

har både DR og TV store teenagenetmødesteder

på deres hjemmesider.

Netstationen og Habbohotel

er andre eksempler, men mest

kendt er nok Arto.dk, der har en

halv million danske brugere, overvejende

børn og unge.

De digitale netmødesteder vil

utvivlsomt få større og større betydning

for børns og unges sociale

liv og identitetsdannelse i de kommende

år. Især kan fænomenet

weblogs, eller blot ”blogs”, vise sig

at få stor betydning. Det er en

5 . Karin.Helweg-Larsen, Seksueller overgreb mod børn i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 000, side 5.

75


76

form for online dagbog, som dermed

lægger op til, at man også

skriver om mere personlige og private

forhold. For potentielle krænkere

vil det kunne udnyttes som en

indgang til at skabe kontakt med

mulige ofre.

Messenger

Messenger er et særligt chatprogram,

hvor man ikke skal ud på

hjemmesider for at chatte med andre.

Et messengerprogram skal installeres

særskilt. I Windows styresystem

følger MSN Messenger

automatisk med. Man vil ofte finde

et lille ikon i menulinjen, når messengerprogrammet

er installeret,

og hvor det fremgår, om programmet

er aktivt. Til forskel fra chat via

hjemmesider, så udarbejder man

en venneliste over de personer,

som også har messengerprogrammet

installeret, og som man gerne

vil chatte med. Når en person fra

vennelisten kobler sig på nettet,

kan man se, at han eller hun er online,

og man kan straks skabe kontakt.

Med et messengerprogram

kan man sende filer (dokumenter

og billeder), og man kan koble lyd

og billede på (webcam), så man

kan se og høre, den man kommunikerer

med. Webcamfunktionen

på messenger bliver af nogle brugt

til flirt eller vovede positurer over

for modtageren. Webcam bliver

også anvendt af krænkere, som

forsøger at overtale ofret til at klæde

sig af eller kærtegne sig selv,

og krænkeren kan f.eks. vælge at

klæde sig af eller onanere foran kameraet.

13.–.årig.truet.til.foto-sex

En.13-årig.pige.chattede.i.juli.2006.på.

netmødestedet.Artos.åbne.chatrum ..

Ved.en.fejl.sendte.hun.sin.mailadresse.

ud.i.det.åbne.chatrum.og.ikke.kun.til.

en.veninde ..Adressen.blev.bemærket.

af.den.26-årige.K,.som.selv.var.en.flittig.bruger.af.Arto

..K.skrev.derefter.en.

masse.flirtende.og.smigrende.e-mails.

på.hotmail.og.senere.også.på.sms.til.

pigen ..Han.udgav.sig.for.at.være.nogle.

år.ældre.en.pigen,.og.hun.følte.sig.

smigret.over.K’s.interesse.for.hende ..

Det.lykkedes.K.at.lokke.pigen.til.at.

sende.ham.et.webkamerabillede.af.

hendes.nøgne.bryst ..K.forlangte.derefter,.at.de.skulle.mødes.i.hans.lejlighed,.ellers.ville.han.sende.billedet.på.

internettet.og.fortælle.det.til.nogle.på.

hendes.skole ..Da.pigen.mødte.op.i.lejligheden,.blev.hun.presset.til.at.tage.tøjet.af.igen.med.truslen.om.at.billedet.ellers.ville.blive.offentliggjort..Pigen.klædte.sig.af,.og.K.tog.derefter.

billeder.af.den.afklædte.pige ..Disse.

billeder.blev.igen.brugt.til.at.presse.pigen.til.at.medvirke.til.samlejer.med.K

..

Deres.seksuelle.aktiviteter.blev.også.

filmet,.og.K.kunne.efterfølgende.true.

pigen.med.”jeg.har.en.video.med.os.

to.i.stuen!” ..K.havde.samlejer.med.pigen.over.cirka.en.måned

.

Forældrene.bemærkede.hen.over.sommeren,.at.pigen.blev.mere.indesluttet.

og.ked.af.det ..Selvom.forældrene.

spurgte.til.det,.sagde.hun.i.lang.tid.

ikke.noget.om,.hvad.der.foregik ..Først.

i.midten.af.august.brød.pigen.sammen.og.fortalte.sine.forældre.om.hvad.

der.skete ..K.blev.anholdt.af.politiet.og.

sat.på.fri.fod.efter.grundlovsforhør ..K.

erkender.at.have.haft.samlejer.med.pigen,.men.fastholder.samtidig,.at.pigen.deltog.frivilligt.i.de.seksuelle.aktiviteter,.og.at.han.ikke.anede,.at.hun.var.

mindreårig ..Pigens.alder.har.fremgået.

af.hendes.profil.på.Arto ..

Ekstra.Bladet.17 ..august.2006

E-mail

E-mail er fortsat et vigtigt redskab i

kommunikation på nettet. Selvom

Messenger og de direkte skrivemuligheder

i gæstebøger erstatter

nogle e-mails, så har de fleste børn

og unge mindst én, ofte flere forskellige,

e-mail adresser, som de

benytter sig af.

Mobiltelefoner

Den teknologiske udvikling betyder,

at vi ikke længere kan betragte

internet og mobiltelefoner som

uafhængige medier. Det ved de

fleste børn. I dag kan mange mobiltelefoner

kobles op til internettet,

sende e-mails til en e-mailkonto,

spille onlinespil og sågar funge-

re med mulighed for at lægge

billederne direkte ind på en hjemmeside.

Med mange mobiltelefoner

kan man derfor det samme,

som når man er på internettet, og

fordelen er, at mobiltelefonen hele

tiden er inden for rækkevidde.

Børn har allerede set mulighederne

i den mobile kommunikation. Børn

siger selv, at mobiltelefonen har

stor værdi for dem, og at de bruger

meget tid på at tale i den. Mobilen

er personlig og privat, og børn behøver

ikke spørge om lov til at bru-


ge den. På det faste internet på

hjemmecomputeren kan forældre

til en vis grad involvere sig, men

det kan de ikke, når det gælder

mobiltelefonen. Derfor bliver mobiltelefonen

også brugt, når det

kommer til nye venner fra internettet.

Når unge møder hinanden på

nettet, er det almindeligt, at de på

et tidspunkt udveksler telefonnumre

og sender sms’er til hinanden.

Mobilen giver mulighed for konstant

at være i kontakt med hinanden

– sms-kommunikation passer

ganske enkelt til det moderne univers.

Korte tekstbeskeder bruges

til at dele personlige oplevelser

med andre, lave sjov eller lave aftaler.

Men sms bruges også til at deltage

i konkurrencer og sende kommentarer

eller musikønsker til ung-

domsprogrammer på tv. For de

relativt få børn, som ikke har en

mobiltelefon, kan det give en følelse

af at være uden for.

Den teknologiske udvikling fortsætter,

og om få år vil der være nye

muligheder, som vi ikke kan forestille

os i dag. Det står klart, at de

risikomomenter, som internettet

indeholder, fremover også vil gælde

for mobiltelefoner. I dag er det

først og fremmest vigtigt at være

klar over, at mobiltelefonen kan

indgå i kommunikation med fremmede,

som børn har mødt på internettet.

Der er en kæde af kommunikationsmidler,

som går fra chat-

rum, messenger over e-mail og

mobiltelefon til møder i virkeligheden.

Her giver mobiltelefonen en

meget direkte adgang til et barns

private sfære.

Nye mobiler er også et digitalkamera.

Det allestedsnærværende

kamera skaber en ny situation,

hvor alle kan risikere at blive fotograferet

– hvor som helst, når som

helst. Det kan være praktisk og

sjovt, men det er nødvendigt, at

børnene forstår de negative sider

og lærer at respektere hinandens

grænser. Kameraet kan også bruges

af voksne med seksuel interesse

i børn, de kan rette kameraet

mod børnene på stranden, i svømmehallen,

badeland eller på legepladsen.

Konsekvensen heraf vil

være, at billeder af børn cirkulerer

på internettet uden børnenes og

forældrenes viden.

Men online kommunikationen bliver

også brugt til andre former for

ubehagelige oplevelser, krænkelser

og overgreb, som falder uden for

denne artikels emne. Det kan være

mobning, chikane, vold og trusler

fra kammerater eller uvenner. Læs

mere på www.sikkerchat.dk.

Online.grooming

På engelsk anvendes begrebet

grooming om den proces, hvori

krænkeren bearbejder, overtaler,

forfører og manipulerer et barn eller

en ung til at medvirke i seksuelle

aktiviteter på den voksnes præmisser.

Groomingprocessen kan

anvendes i alle menneskelige relationer

med henblik på at manipulere

med et menneske for egen vindings

skyld, men fokus vil her

være på børn og unge. Ordet

grooming dækker over flere aktiviteter,

og der findes ikke ét tilsvarende

ord på dansk, der dækker

denne mangfoldighed. Udtrykket

har desuden fundet udbredelse internationalt

især i forhold til krænkeres

bearbejdning af børn i online

kontakter. Derfor benyttes den engelske

betegnelse grooming i denne

artikel.

Groomingprocessen begynder allerede

første gang, krænkeren får

kontakt med det potentielle offer,

barnet eller den unge. Krænkeren

vil typisk have kontakt med flere

børn på én gang, for på den måde,

at udvælge de svageste – dem der

er lettest at manipulere ind i et

spindelvæv af løgne, tjenester og

falsk omsorg, så det senere vil

være muligt – uden fysisk vold eller

tvang – at forgribe sig på barnet

seksuelt.

I en artikel af Rachell O´Connell,

om forskellige former for it-relaterede

seksuelle udnyttelser af børn,

(O´Connell 00 ) skildres grooming,

som en del af den chatmåde,

der forekommer på nettet. Det

fremhæves her, at grooming er en

proces, der i høj grad kan udvikle

sig i de særlige sociale onlinemødesteder,

der er gjort tilgængelige i

kraft af den nye teknologi, såsom

chatrum og netmødesteder. Det er

blevet lettere for voksne med seksuelle

interesser i børn og unge at

få kontakt med disse og ubemærket

og anonymt skabe relationer til

børn og unge, for efterfølgende,

uden forældres og myndigheders

viden, at mødes fysisk med barnet

og udnytte dette seksuelt. Der er

tale om en lang og omfattende proces,

som kan være svær at identificere,

hvis ikke man har øje for de

små, men betydningsfulde detaljer,

som indikerer, at der er tale om, at

en groomingproces har fundet eller

finder sted. Forud for den egentlige

groomingproces, udvælger krænkeren

nøje det pågældende barn eller

børnene, ofret eller ofrene. Når

krænkeren gerne vil skabe kontakt

til et barn/en ung i et chatrum, er

der forskellige fremgangsmåder,

som denne benytter sig af.

Nogle krænkere opstiller en profil

af sig selv i netmødestedet, hvor

den pågældende person kan oplyse

navn, alder samt yderligere stikord,

som personen gerne vil fremhæve

i forhold til sin egen person.

Ofte vælger krænkere at være ærlige

vedrørende køn og alder, men

77


78

det hænder, at krænkere ikke er

ærlige om disse forhold, og udgiver

sig for at være et bestemt barn

i en given alder, for derved at tiltrække

et barn i samme alder og af

samme eller af modsatte køn. Når

den pågældende voksne har opstillet

en profil, går det for denne person

blot ud på at vente på, at et

barn responderer. Når et barn så

responderer, vurderer krænkeren,

hvorledes det pågældende barn reagerer

på enkelte undersøgende

spørgsmål, som krænkeren stiller

barnet. Det kan f.eks. handle om

hvorvidt barnet har gode venner, tit

er i konflikt med forældrene og

mangler en voksen at betro sig til.

Ud fra svarene vælger krænkeren

enten at slutte samtalen eller fortsætte,

afhængig, af hvor medgørlig

eller interesseret barnet umiddelbart

virker.

En anden mere aktiv fremgangsmåde,

som krænkere også benytter

sig af, går ud på, at krænkeren i

en periode overvåger et givent chat-

rum eller netmødested, og gennemgår

de forskellige profiler. Han

følger med i, hvilke børn, der deltager,

og hvad de er optaget af. Herefter

udvælger han så på et tidspunkt,

hvilket barn han vil forsøge

at skabe kontakt til. I groomingprocessen

indgår flere faser, som i de

fleste tilfælde kronologisk afløser

eller supplerer hinanden.

Efter et barn er blevet udvalgt af

den pågældende voksne, starter

venskabsfasen, som er den fase,

hvor krænkeren lærer det pågældende

barn at kende. Hvor længe

denne fase strækker sig, afhænger

af flere forhold, så som hvor hyppig

kontakten er, og hvor skeptisk

barnet er over for kontakten.

Derefter følger som regel den relationsskabende

fase, hvor krænkeren

ofte begynder at engagere sig i

barnet ved at vise interesse for og

spørge ind til de ting, der berører

barnet i dets daglige liv. Barnet begynder

at skabe en forestilling om,

at den voksne er barnets bedste

ven. Sideløbende med denne fase

forsøger krænkeren at få svar på

specifikke spørgsmål, hvormed

krænkeren kan vurdere risikoen for

at blive opdaget. Der er tale om, at

relationen nu også bevæger sig i risikovurderingsfasen,

som refererer

til den del af dialogen, hvor krænkeren

spørger ind til, hvilken lokalitet

den computer er, som barnet

benytter, samt hvem der ellers benytter

den. Med denne og lignende

former for information er det muligt

for krænkeren at vurdere, hvad

risikoen er for at blive opdaget af

andre personer.

Når krænkeren har kunnet foretage

en vurdering af risikoen i forhold til

at fortsætte kontakten med barnet,

bevæger processen sig ofte videre

til den-eneste-ene-fasen. I denne

fase bliver tempoet for processen

ofte sat betydeligt op. Krænkeren

benytter sig nu af vendinger såsom:

”Du kan tale med mig om

alt!” og ”Jeg forstår virkelig, hvor

slemt du har det!” På baggrund af

den mere intense kommunikationsmåde,

og ud fra hvad krænkeren

giver udtryk for, udvikles der i

relationen en større og større følel-

se af samhørighed og gensidighed.

En gensidighed, der forudsætter

og bevirker, at det, de to personer

har sammen, må forblive hemmeligt

for ikke at blive ødelagt. Følelsen

af og tanken om tillid bliver

ofte introduceret ved, at den voksne

spørger til, hvor meget barnet

stoler på ham. Her reagerer børn

ofte på denne taktik ved at sige, at

de stoler ubetinget på personen.

Indtil nu har krænkeren taktisk arbejdet

på, at relationen fremstår

yderst positiv for barnet og dette i

kraft af den omsorg, krænkeren har

vist, samt den gensidige tillid og

det unikke, der gennemsyrer forholdet.

Når relationen indtræder i

den seksuelle fase, vil krænkeren

langsomt begynde at kræve ydelser

fra barnet. I starten vil krænkeren

ofte gå langsomt frem, for at

barnet ikke skal trække sig tilbage.

Krænkeren vil begynde at stille

spørgsmål, der meget direkte berører

seksuelle emner, emner som

barnet ofte ikke er bekendt med at

tale om. På trods af det ukendte

emne, som samtalen drejer sig

om, og det at barnets grænser

presses eller overskrides, så vil barnet

ofte opleve det som ufarligt,

fordi barnet indtil nu blot har positive

erfaringer med relationen. Barnet

kan dog have svært ved at navi-


gere i denne situation, da det ikke

er vant til at tale om disse emner.

Krænkeren vil samtidig også løbende

minde barnet om det positive,

de har sammen, hvad der yderligere

vil understøtte barnets oplevelse

af det positive forhold og gøre det

svært for barnet at trække en grænse

og sige fra.

Denne groomingproces foregår

ikke blot gennem chatsamtaler,

men overføres og udvikles gennem

kommunikation gennem messenger

(med eller uden kamera), emails

og kontakt via mobiltelefon-

en (sms, samtaler og billedudveks-

ling). På et tidspunkt vil krænkeren

foreslå et fysisk møde. Afhængig

af, hvor vellykket groomingprocessen

er forløbet, vil det seksuelle

samvær foregå ved det første mø-

de, eller det første møde vil indgå i

den videre grooming af barnet, indtil

barnet er manipuleret nok til at

medvirke uden tvang.

En.tidligere.folketingsmand.blev.oktober.2005.straffet.med.fire.måneders.

betinget.fængsel ..Straffesagen.har.i.

høj.grad.drejet.sig.om.mandens.ivrige.

sexchat.på.nettet.med.drenge.og.unge.

mænd ..Det.var.under.chat-navnet.»45.

til.ung«.manden.søgte.efter.drenge.og.

unge.mænd.på.internettet.til.sex ...Han.

blev.fundet.skyldig.i.i.september.at.

have.haft.samleje.med.en.13-årig.

dreng,.som.han.havde.fået.kontakt.

med.på.internettet,.nærmere.betegnet.

via.chatsiden.på.Ofir .dk.-.og.de.skulle.

ifølge.sigtelsen.have.aftalt.at.mødes.

12 ..september ..Et.møde,.der.angiveligt.

fandt.sted.i.politikerens.hjem .

Domsmandsretten.i.Københavns.Byret.

mente,.at.han.uagtsomt.overtrådte.

straffeloven.ved.at.have.et.seksuelt.

forhold.til.et.barn.under.15,.da.han.

ikke.vidste,.at.drengen.kun.var.13.år ..I.

forbindelse.med.undersøgelsen.kom.

det.frem,.at.manden.skulle.have.haft.

andre.forhold.til.mindreårige,.men.i.de.

øvrige.fem.forhold.i.anklageskriftet.

blev.han.frifundet ..

Anklageren.havde.forlangt.en.straf.på.

mindst.halvandet.års.ubetinget.fængsel..Fra.sagens.begyndelse.har.manden.nægtet.sig.skyldig..Han.har.forklaret,.at.han.ikke.vidste,.at.drengen.var.

mindreårig ..Drengen.skulle.på.nettet.

angiveligt.have.præsenteret.sig.som.

15-årig ..Straffen.kan.nedsættes,.hvis.

man.har.troet,.at.vedkommende.var.

over.15.år,.hvilket.manden.altså.siger,.

at.han.troede.om.den.13-årige ..

De børn, som især er i risikozonen,

er de børn som har dårlige relationer

til både jævnaldrende og omsorgsfulde

voksne. Disse børn fascineres

ofte af, at en voksen plud-

selig giver dem opmærksomhed

og omsorg, sådan som det er beskrevet

i groomingprocessen. Når

først venskabet og ”den eneste

ene”-relationen er opbygget, vil

det være et stort tab for barnet at

afvise den voksne, hvis barnet ikke

har andre gode voksenvenner. Derfor

tolererer disse børn i høj grad,

at den voksne bliver seksuelt

grænseoverskridende, fordi en afvisning

vil betyde et tab af den

gode voksne. Jo mere barnet tolererer,

desto mere føler barnet sig

også medansvarlig og medskyldig.

Ofte vil krænkeren fremhæve barnets

frivillige medvirken for at styrke

barnets skyldfølelse, og dermed

kan krænkeren føle sig mere sikker

på, at barnet ikke vil sladre om

hemmeligheden.

I en sag fra Danmark chattede en

dreng med en mand, som udgav sig

for at være en jævnaldrende dreng.

Drengen udvekslede oplysninger

om interesser og fortalte herunder,

at han spillede fodbold i en bestemt

klub, ligesom han svarede på

”uskyldige” spørgsmål om sit udseende.

Drengen opdagede situationens

alvor, da manden en dag kontaktede

ham ved sportspladsen.

En anden sag fra Danmark kan

imidlertid belyse, at børn også kan

spille en anderledes og ret aktiv

rolle. En bekymret far til en dreng

ringede til politiet og oplyste, at

drengen en aften havde chattet på

Internettet, og herunder var han

blevet kontaktet af en person, der

havde fremsat seksuelle tilbud. Da

politiet talte med drengen, viste

det sig, at drengen og hans storebror

havde logget sig ind sammen

i chatrummet, og at den ældste

bror havde opfordret lillebroren til

at udgive sig for at være en mindreårig

dreng, som ønskede seksuel

kontakt med voksne mænd.

Selvom det var drengene, der havde

opfordret til den ulovlige seksuelle

kontakt, så er det fortsat forkert

af den voksne at respondere

og i sidste ende ulovligt, hvis det

gennemføres.

Krænkerne forstår også ofte at spille

på teenageres spirende interesse

og nysgerrighed i forhold til seksualitet.

Der er fokus på, at piger

kan være særligt sårbare, men

drenge kan også blive ofre. Fx har

vi i Danmark nu allerede eksempler

på, at chatmulighederne i forbindelse

med online kampspil bliver

brugt til at skabe kontakter

med seksuelt forløb.

En gruppe 5-årige danske drenge

blev kontaktet af en ukendt spiller i

deres yndlingskampspil på nettet.

Den fremmede henvender sig til

dem via spillets chat og tilbyder

dem at overføre gratis våben til deres

brugerprofiler, hvis de vil svare

på nogle få spørgsmål. Flere af

drengene siger ja tak, og svarer på

nogle spørgsmål om alder og interesser.

Manden henvender sig senere

til drengene igen og tilbyder

yderligere gratis våben, hvis de vil

svar på et spørgeskema han har.

Spørgeskemaet involverer spørgsmål

om sex, onani og seksuelle erfaringer.

Med spørgeskemaet som

indgang lokker den seksuelle krænker

én af drengene til at fortsætte

kommunikation om sex på Messenger.

Han overtaler også dren-

79


80

gen til at vise sig på webcam og

får ham til at udføre forskellige

seksuelle handlinger foran webcam.

Senere får den voksne også

drengen til at mødes med ham i

virkeligheden. Drengen fortæller til

sidst sin mor om hændelserne, og

sagen bliver anmeldt til politiet.

Straf

I visse lande, f.eks. Storbritannien,

har man ændret lovgivningen, så

det tydeligt fremgår, at en målrettet

grooming af et barn er en strafbar

handling. I Norge, Sverige og

Finland arbejdes i 007 med lovændringer

på dette område. Den

danske straffelov indeholder ikke

paragraffer, der specielt forholder

sig til dette, men loven giver mulighed

for at straffe ”handlinger som

sigter til at fremme eller bevirke

udførelsen af en forbrydelse” 6 . Det

debatteres for tiden, om denne formulering

er tilstrækkelig, eller om

6 Straffelovens § .

der er behov for en præcisering eller

udbygning på dette område.

Oplysning.om.børns.

færdsel.online

Da Internettet i sig selv blot er et

forum for formidling af tekst, billeder,

lyd, film, programmer og post,

kræver et overgreb over for et

barn, der sidder ved en computer,

normalt, at barnet selv foretager

sig noget. Det er derfor vigtigt, at

børn lærer nogle færdselsregler, så

de kan bevæge sig rundt på nettet

uden at komme til skade.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler,

at forældrene og andre voksne,

der giver børn adgang til Internettet,

lærer dem at færdes hen-

sigtsmæssigt. De skal have at

vide, hvad der er rigtigt, og hvad

der er forkert. Hvem kunne fx finde

på at sende sit barn ud i trafikken

uden at lære det at se både til høj-

re og til venstre, før det krydser vejen?

At surfe på Internettet er i

starten lige så nyt for barnet som

at færdes i trafikken. Det er derfor

vigtigt at bibringe børnene nogle

værdier, således at de bliver i stand

til at forholde sig kritisk til alle de

muligheder, som Internettet ellers

giver for at få tilfredsstillet både

nysgerrigheden og behovet for

spænding.

For at kunne give sådanne vejledninger,

bør forældre og voksne, der

arbejder med børn, logge sig ind i

de forskellige netmødester for børn

for at se, hvad der foregår. Hvert

sted har sit eget særpræg, da der

åbenbart dannes en egen børnekultur

de pågældende steder. Ofte vil

det være en god ide at lade barnet

være vejviseren i disse universer.

Det anbefales også at søge yderligere

informationer på www.sikkerchat.dk,

som Red Barnet har lavet i

samarbejde med Det Kriminalpræ-


ventive Råd. På denne hjemmeside

findes råd og vejledninger til både

børn, unge og voksne

De voksne må endvidere være meget

opmærksomme på børnenes

brug af Internettet – og ikke mindst

om de ændrer adfærd og/eller bliver

bemærkelsesværdigt optaget

af seksuelle emner.

Man må nemlig ikke glemme, at

børn er nysgerrige, og at de foran

computeren har en chance for at

ytre sig om ting, de ikke har mod

til, hvis de står ansigt til ansigt

med et andet menneske (i lighed

med mange voksne). Derfor kan

de let komme til at gå lidt længere,

end godt er, og voksne fra deres

nære, sociale cirkler må lære dem,

at det er mennesker, der sidder i

den anden ende, og at disse måske

har en skjult intention. For nogle

er det leg, da det let fremstår

som uforpligtende og upersonligt.

Men som den omtalte sag med

drengen, der spillede fodbold, viser,

kan det blive alvor. Også i de

tilfælde, hvor det ser ud som et positivt

venskab med en voksen, har

det desværre vist sig, at nogle få

havde helt andre, onde hensigter.

Børn har adgang til computere med

internetadgang mange andre steder

end i hjemmet. Derfor bør ansatte

på biblioteker, i internetcafeer, børnehaver,

på skoler og fritidsklubber

til stadighed forholde sig til, hvordan

de kan forhindre børn i uforvarende

at klikke ind på hjemmesider,

der ikke egner sig for børn. Som

voksen med ansvar for børn, er

man nødt til hele tiden at følge med

i Internettets udvikling og lære af

hinandens erfaringer.

Chatmærke.ordning

På grund af det stigende antal sager

om børn, der er blevet misbrugt

efter kontakter skabt i chatrum og

netmødesteder, har spørgsmålet

om en lovregulering i forhold til

chatudbydere været til debat i folketinget

i foråret 006. It- og Videnskabsministeren

konkluderede, at

han ikke mente, der var grund til at

gribe ind lovgivningsmæssigt, men

han opfordrede branchen til selv at

udarbejde et branchekodeks, som

kunne skabe mere sikkerhed hos

chatudbyderne. Arbejdet mundede

i december 006 ud i en mærkningsordning

kaldet Chatcheck. I løbet

af 007 forventes alle netmødesteder

for børn og unge at

tilslutte sig ordningen.

De elementer, der indgår som krav

til udbyderne af netmødester for

børn er:

Ignorer/bloker-funktion

Ejeren af et netmødested, skal sikre

mulighed for ved hjælp af en ignorer/blokérfunktion

for en profil/

bruger at udelukke kommunikation

med bestemte andre brugere. Hvis

bruger A blokerer bruger B, så kan

bruger B ikke længere kontakte eller

genere bruger A. Fra bruger B’s

synspunkt vil bruger A’s kommunikation

være usynlig. Denne funktion

er dog kun mulig, hvor brugeren

skal logge ind.

Ignorer/bloker-funktionen skal være

let at finde for brugerne.

Anmeldefunktion

Ejeren af et netmødested skal sikre,

at det ved hjælp af en anmeldefunktion

er muligt for en bruger at

anmelde andre brugere, hvis der er

mistanke om kriminel eller uetisk

adfærd. Anmeldefunktionen skal

være lettilgængelig for alle brugere.

Ejeren af et netmødested skal sikre,

at en anmeldelse af en bruger,

der vedrører chatkodeksets område,

bliver besvaret inden timer

efter modtagelsen af anmeldelsen.

Det skal klart fremgå, hvilke procedurer

og hvilke tiltag, der sker i for-

bindelse med en anmeldelse eller

henvendelse.

Logning

Ejeren af et netmødested skal logge

følgende per bruger/brugerkonto:

Alle brugergenererede tekster.

Alle anmeldelser fra andre brugere

imod denne bruger.

Alle anmeldelser foretaget af

denne bruger.

Alle Ip-numre anvendt af denne

bruger.

Alle cookies fra de computere,

som brugeren har anvendt.

Login tidspunkt og sidste aktive

tidspunkt.

Alle billeder.

Alle personlige oplysninger (eksempelvis

telefonnummer).

Alt logget data skal gemmes i

år. Et netmødested skal have indhentet

tilladelse fra Datatilsynet

til logningen. Det skal på webstedet

oplyses at logning foregår.

Maskinel.overvågning

Ejeren af et netmødested skal

etablere et system, der automatisk

overvåger chatten timer i døgnet.

Overvågningen af chatten skal

indeholde en funktion, hvorefter

der gives signal eller på anden

måde reageres, hvis der optræder

kommunikation eller handlinger,

der tyder på mulige seksuelle

krænkelser.

Den maskinelle overvågning skal

kontrolleres mindst en gang i døgnet

for at sikre, at der bliver handlet

på den viden, der foreligger om

mulige seksuelle krænkelser.

Ejeren af et netmødested skal,

8


8

hvis der er ansatte eller frivillige,

som har kontakt med børn og

unge på det pågældende netmødested,

indhente en børneattest for

disse.

Ordningen administreres af et særligt

udvalg under FDIM’s bestyrelse

med repræsentanter fra netmødestederne,

Red Barnet og Det

Kriminalpræventive Råd.

Gode.råd.til.voksne

Interessér.dig.for.børns.sociale.

liv.på.nettet.

Husk at tale med børn om deres

hverdag med internettet og mobilen.

Få børnene til at vise dig deres

yndlingssteder på nettet. Interessér

dig for deres kammerater på

nettet og respektér samtidig, at du

ikke får alt at vide (børn har også

ret til privatliv).

Lær.børn.at.være.kritiske

Lær børn at være kritiske over for

kontakter og indhold fra nettet. En

generel positiv holdning til nettet

er normalt den bedste måde at få

børnenes opmærksomhed. Lad

dem vide, at de altid kan betro sig

til dig, hvis de oplever noget ubehageligt.

Placer.computeren,.hvor.den.er.

synlig.for.andre

Du har god mulighed for at følge

med i børns sociale liv på nettet,

hvis computeren placeres på en

måde, så de ikke kan gemme sig

væk, med det de foretager sig.

Personlige.oplysninger.er.private

Oplysninger cirkulerer hurtigt via

mobiltelefoner og chatsteder. Og

børnene ved ikke altid, hvem de er

i kontakt med, når de kommunikerer

på nettet. Derfor skal de ikke

give for mange personlige oplysninger

om sig selv. Personlige oplysninger

er navn, adresse og mobilnummer.

Et billede af barnet

eller et link til barnets hjemmeside

er også personlige oplysninger.

Børn.skal.ikke.mødes.med.en.

ven.fra.nettet.uden.at.have.

nogen.med ..

Mange børn har lyst til at møde en

bekendt fra nettet i virkeligheden.

Husk, at deres ven fra nettet kan

være en anden, end han giver sig

ud for. Barnet skal fortælle, hvis

han/hun arrangerer at mødes med

en fra nettet. Barnet må aldrig gå

alene til et møde, og mødet bør

foregå på et offentligt sted. Barnet

skal ikke acceptere, at aftalen bliver

ændret i sidste øjeblik.

Lav.regler.for.god.etik.med.net.

og.mobil

Det kan være en god ide sammen

med børnene at diskutere og finde

frem til nogle regler for brug af internet

og mobil. Hvad er det OK at

bruge mobilen til? Hvornår skal de

voksne involveres? Hvad sker der

ved at lægge billeder af sig selv ud

på nettet? Find eksempler på holdningsarbejde

på www.sikkerchat.

dk under sektionen for fagfolk.

Vær.klar.over,.hvor.du.kan.

henvende.dig.

Få mere information om online sikkerhed

på www.sikkerchat.dk.

Hvis dit barn har været udsat for

noget, eller hvis du er bekymret

for dit barns adfærd med chat og

mobil, kan du henvende dig til Red

Barnet for at få rådgivning og yderligere

information.

Medierådet for børn og unge har ligeledes

relevante informationer på

www.medieraadet.dk Endelig har

EMU, Danmarks undervisningsportal,

informationer vedrørende sikkerhed

på nettet

www .emu .dk/webetik.


Litteratur og forslag til videre læsning

Nordisk.Råd: Børnepornografi på

internettet. Strafferetsekspertgruppens

rapport om Bekæmpelse af

børnepornografi på internettet Nordisk

Råd 00 : 8.

Red.Barnet: Fra kigger til krænker?

Om it-relaterede seksuelle overgreb

på børn, Red Barnet 006.

www.redbarnet.dk under emnet

”seksuelt misbrug”.

Red.Barnet.og.sikkerchat .dk

Det.Kriminalpræventive.Råd.

www .sikkerchat .dk.

Childnet.International.Safety.

tips:.(engelsksproget hjemmeside

med råd til både børn og voksne)

www.childnet-int.org.

Helweg-Larsen,.Karin: Seksuelle

overgreb mod børn i Danmark,

Statens Institut for Folkesundhed,

000.

Helweg-Larsen,.Karin: Unges trivsel

år 00 .

Larsen,.Helmer.Bøving:

Statens Institut for Folkesundhed,

000.

Taylor,.Max.&.Quayle: Ethel

Child Pornography, An Internet Crime.

Brunner-Routledge.2003

O’Connell,.Rachel:

A Typology of Child Cybersexploita-

tion and Online Grooming Practice,

University of Central Lancashire,

00 .

O´Connell,.Rachel: Emerging

trends amongst Primary School

Children´s use of the internet,

University of Central Lancashire

00 .

Børnerådet,.Red.Barnet.&.

Chat:.En del af børns virkelighed,

Det Kriminalpræventive Råd,

Børnepanel rapport Børnerådet

00 .

Medierådet.for.børn.og.unge:

SAFT – Safety, Awareness, Facts &

Tools, http://saft.medieraadet.dk

8


Lægelige aspekter ved overgreb mod børn

Af overlæge Bodil Moltesen

Bodil.Moltesen er speciallæge i

børnesygdomme og har de sidste

5 år specialiseret sig yderligere i

børn udsat for overgreb og omsorgssvigt

og børn med psykosomatiske

sygdomme og har deltaget

i nationale og internationale

konferencer. Hun er overlæge på

børneafdelingen i Glostrup, der har

socialpædiatri som satsområde.

Hun har tidligere bl.a. været ansat i

Team for Seksuelt Misbrugte Børn

på Rigshospitalet, hvor den første

rapport om opgørelse af aktiviteten

i Teamet blev udarbejdet. Er med i

Dansk Pædiatrisk Selskabs Arbejdsgruppe

vedrørende børn udsat

for seksuelt overgreb og deltager

i professionelle lægelige og

tværfaglige netværk både i Danmark

og internationalt. Underviser

i overgreb og omsorgssvigt ved

efteruddannelse af både speciallæger,

sygeplejersker og andre professionelle.

Resumé

Børn udsat for overgreb og omsorgssvigt

kan, udover de akutte

fysiske skader som følge af overgrebet,

også få psykiske og fysiske

sygdomme senere i livet, som følge

af den belastning de har været

udsat for. I begge tilfælde kan henvisning

til en specialiseret børnelæge

være nyttig for at afklare årsagen

til barnets symptomer. I akut-

te tilfælde er det vigtigt hurtigt at

henvise barnet til undersøgelse og

behandling og samtidig kontakte

socialforvaltningen. Indlæggelse på

en børneafdelingen kan være en

god idé både for at have tid til undersøgelse

og observation af barnet

og beskytte det mod yderligere

overgreb.

85


86

Lægelige aspekter ved overgreb mod børn

Spørgsmål.om.omsorgs-

svigt.og.overgreb.mod.

børn.hører.også.hjemme.i.

sundhedssektoren .

Børn udsat for alle former for overgreb

og omsorgssvigt har, udover

de akutte fysiske og psykiske skader,

også øget risiko for både psykisk

og fysisk sygelighed senere i livet.

Alvorlige traumer kan desuden

give neurobiologiske følger i hjernen

og forandringer svarende til en

hjerneskade. Ved scanning af hjernen

vil man kunne se formindsket

hjernestørrelse. Det øgede stressniveau

som følge af overgrebet giver

en påvirkning af flere områder i hjernen,

hvilket resulterer i udskillelse

af binyrebarkhormon og andre stoffer,

der påvirker kroppens reaktioner

(Putnam 00 , Campo 00 ).

Børn kan, ligesom voksne, der har

været udsat for større traumer få

PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder).

For børnene betyder disse

belastninger, at de har øget risiko

for at få tilbagevendende smerter

fx i hoved, mave, muskler og led,

samt for at få infektionssygdomme,

visse hud- og tarmsygdomme

samt hormonforstyrrelser. Børnene

har en øget hyppighed af adfærds-

og indlæringsproblemer samt depressioner,

selvmordsforsøg og

visse børnepsykiatriske sygdomme

(Seng 005). Derfor hører spørgsmål

om omsorgssvigt og overgreb

på børn også hjemme i sundhedssektoren

(Nelson 00 , Pediatrics

998). For børn, der har sympto-

www.acestudy.org

mer som følge af omsorgssvigt

gælder det, at deres omgivelser er

en del af den sygdom og den reaktion,

de henvender sig med hos

lægen. Det betyder, at man bliver

nødt til at inddrage familie, barnets

institutioner og øvrige netværk i

både udredning og behandling.

Undersøgelser (ACE-studies ) har

vist, at alle former for omsorgssvigt

og alvorlige psykosociale

traumer og belastninger i familien

også medfører øget risiko for fysisk

og psykisk sygdom i ungdom

og voksenalder Disse studier påviser

en direkte sammenhæng mellem

antal og type af belastninger

og risici for følger (Finkelhor 007,

Anda 006, Felitti 998).

Samtidig er det vigtigt at understrege,

at børn kan være udsat for

overgreb uden at have umiddelbare

fysiske og psykiske tegn herpå.

Børnene

Der kan være flere grunde til, at

børn, der er udsat for alle typer for

overgreb og omsorgssvigt, på et

tidspunkt bliver henvist til læge.

. Nogle henvendelser til læge

sker direkte på grund af viden.

eller.formodning.om.overgreb:

- Fysisk vold/overgreb og vanrøgt.

- Seksuelt overgreb og krænkelser.

- Psykisk overgreb og omsorgssvigt.

. Mange børn henvises med sygdomme.og.symptomer,

hvor

overgreb og omsorgssvigt senere

viser sig at være den belastning,

der har givet dem symptomet.

Det drejer sig om:

- Psykosomatiske.klager: Hoved-

pine, ondt i maven, ondt i muskler,

træthed, spiseforstyrrelser,

urenlighed, besvimelser mm.

- Dårlig.fysisk.trivsel: Proble-

mer med appetitregulering, og

forkert, for meget, for lidt mad.

- Selvmordsforsøg: Et ganske

stort antal børn på - 5 år ind-

lægges efter i selvmordsøje-

med at have taget en overdo-

sis Panodil.

- Selvskadende.adfærd: Børn,

der skader sig selv ved fx at

skære i sig selv.

- Akut.misbrug: Alkohol og

ecst acy og lignende.

- Kroniske.sygdomme: Diabe-

tes, astma og epilepsi, der kræ-

ver daglig behandling og særlig

levevis kan forværres pga. psykosocial

belastning. I en ressourcesvag

familie vil evnen til

at varetage den ekstra udfordring

som barnets sygdom ud-

gør, være en risiko for at barnets

behandling ikke gennemføres.

- Nogle børn kommer med

symptomer.fra.ydre.kønsor.

. ganer,.kløe,.svie,.udflåd.m .


De voksne bliver bange fo, at

der er tale om overgreb, ude -

lukkende fordi der er sympto-

mer fra kønsorganer, men hvor

der i øvrigt ikke er nogle oplys-

ninger, der kan støtte en mistanke.

I disse tilfælde er der

brug for en specialistundersø-

gelse, for at finde ud af årsa-

gen til symptomerne.

- Barnet.påføres.aktivt.sygdom

af mor/forældre, og /eller symptomer

opdigtes. I begge tilfælde

vil dette afstedkomme lægebesøg

og undersøgelser, og i sidste

instans kan barnet lide uoprettelig

skade og død. Denne til

stand er yderst sjælden. Den

blev tidligere kaldt ”Münchausen

by Proxy”, men I dag bruges

betegnelsen pediatric disorder

by proxy, kan oversættes med: I

barndommen påført sygdom

ved stedfortræder. (Meadow

977, Schreier, H. 99 ).

. Forældrene

I nogle tilfælde opdages børnene,

fordi forældrene har problemer,

der udgør en stor risiko

for barnets sundhed og udvikling.

Det drejer sig om børn af

forældre med:

- Psykisk.sygdom: Specielt al-

vorlig er psykoser, skizofreni

og paranoia. Forældrene er da

ustabile, uforudsigelige og fø-

lelsesmæssigt svært tilgænge-

lige for barnet. De kan desud-

en i deres forstyrrelse gøre

barnet skade (Blinkenberg

(red.) 00 ).

- Misbrugsproblematik: Hvis

voksne ikke kan tage vare på

sig selv, kan de heller ikke tage

vare på barnet. En særlig grup-

pe er kvinder med narkomis-

brug under graviditeten, hvor

børnene kort efter fødslen får

abstinenser som følge af mo-

derens misbrug. Alkoholmis-

brug under graviditeten fører til

alvorlige blivende skader hos

barnet, hvoraf de vigtigste er

for lille hjerne, adfærdsproble-

mer og psykisk sarthed.

- Voldelig.adfærd.i.familien:

Selv om det er moderen, der er

det umiddelbare mål for mis -

handlingen, er det at være vid-

ne til både fysisk og psykisk

vold yderst skadeligt for bar-

net. Det kommer i klemme

mellem forældrene og risikerer

at bruge sin energi på at forholde

sig til konflikten og den

angst, volden medfører i stedet

for at lege og udvikle sig (Ban-

croft 00 ). Disse børn vil ty-

pisk have de i indledningen be-

skrevne symptomer på stress

og belastning.

- Andre.psykosociale.belast-.

. ninger: Forældre, der ikke er i

stand til forstå deres børns be-

hov og handle derefter, ofte for-

di de selv har haft en belastet

opvækst med manglende rolle-

modeller. Dette kan medføre

både, at forældrene ikke giver

barnet den omsorg, det har

brug for, og der er risiko for at

de slår barnet, fordi de ikke kan

finde andre måder at tackle det

på. Forældre med udviklingsforstyrrelser

kan have svært

ved at stimulere deres barn på

de forskellige udviklingstrin

samt at finde brugbare løsninger

på problemer omkring børneopdragelse.

Case:

Et.forældrepar.henvises.til.børneafdelingen.med.en.seks.uger.gammel.baby.

pga.af.en.hudinfektion,.der.viser.sig.at.

være.resultat.af.dårlig.hygiejne ..Det.

bemærkes,.at.barnet.ikke.har.taget.på.

som.det.skulle ..Forældrene.er.vrede.

på.sundhedsplejersken,.fordi.hun.er.

bekymret.pga.den.manglende.vægtøgning

..Begge.forældre.er.passive.i.

forhold.til.barnet,.taler.ikke.til.det.under.puslingen.og.tager.det.kun.op,.når.

det.græder ..Barnet.er.trist.og.svært.at.

få.god.øjenkontakt.med ..Under.opholdet.på.børneafdelingen.lykkes.det.at.få.etableret.et.samarbejde.med.forældrene..Der.holdes.fællesmøde.med.socialforvaltningen,.og.familien.udskrives.til.et.seks.måneders.ophold.på.

familieinstitution.mhp ..at.øge.forældrenes.forældreevne

..Barnet.kommer.i.

god.trivsel.og.udvikler.sig.tilfredsstillende..Barnet.kommer.tidligt.i.vuggestue,.og.socialforvaltningen.følger.familien.tæt

.

. Endelig kommer nogle børn på

en børneafdeling med uklare.

. fysiske.og.psykiske.problem-.

stillinger, fordi ingen andre professionelle

ved, hvad de skal

stille op i en given sag. Det kan

være en week-end hvor forældre,

der er skilt skændes om

barnet og beskylder hinanden

for overgreb mod barnet. Barnet

kan da indlægges til aflastning i

den akutte situation, så det ikke

kommer til at stå midt i forældrenes

skænderier indtil socialforvaltningen

kommer på banen.

Forældrene synes ofte at denne

løsning er acceptabel, idet indlæggelse

til observation på en

børneafdeling er mere neutralt

end fx midlertidig anbringelse

på institution eller krisecenter.

Hvordan.gribes.det.an?

Børneafdelingens.rolle.

I langt de fleste tilfælde, hvor man

har formodning om, at barnet har

været udsat for overgreb, eller hvor

barnet har uafklarede symptomer,

som kunne være følge af overgreb

eller omsorgssvigt, bør det henvises

til en specialiseret børneafdeling.

I nogle tilfælde vil den praktiserende

læge, som kender fami-

lien, dog også kunne stå for det

videre forløb.

87


88

Ved den første kontakt til sundhedsvæsenet

skal modtagende

læge afklare, om der med baggrund

i de oplysninger lægen præsenteres

for er grundlag for akut

handling, hvilket først og fremmest

afhænger af sagens alvor. Dette betyder,

at lægen hurtigst muligt skal

underrette socialforvaltningen eller

den sociale døgnvagt i henhold til

Servicelovens § 5 . Socialforvaltningen

skal derefter beslutte, om

de udfra det lægen oplyser vil foretage

en politianmeldelse (Christensen

00 ). Hvis det er en skole eller

en institution, der kommer med

barnet, og forældrene ikke er til

stede ved den første henvendelse,

skal dette meddeles socialforvaltningen,

der i så fald sørger for kontakten

til forældrene. Børnelægen

kan, efter at have talt med barn og

voksne samt have undersøgt barnet,

telefonisk kontakte politi og/eller

socialforvaltning og drøfte sagens

principielle karakter. I nogle

tilfælde er problemstillingen så

uklar, at barn og familie tilbydes en

samtale med børnelæge og evt. andre

professionelle, og sammen tager

de stilling til, hvad der skal ske.

Det er i den undersøgende fase

vigtigt at friholde barnet for unødig

udspørgen og ikke at inddrage det

i de voksnes overvejelser.

Fordelen ved at modtage barnet på

en børneafdeling er, at der findes

specialuddannet personale til netop

at tage sig af børn, der har været

udsat for overgreb og omsorgssvigt.

Der findes en børnelæge

med viden om, hvilke undersøgelser

og evt. behandling, der er brug

for. Desuden har alle større børneafdelinger

tværfaglige teams, der

foruden børnelægen omfatter børnesygeplejerske,

socialrådgiver,

psykolog, pædagog, skolelærer og

sommetider børnepsykiater. Det

betyder, at alle aspekter ved omsorgssvigt

kan observeres under

samme tag, og man derved minimerer

risikoen for at miste fokus

på barnet pga koordineringsproblemer

mellem sektorerne.

Børneafdelingen har åbent timer

7 dage om ugen, og kan i en

krisesituation betragtes som et

midlertidigt neutralt fristed, hvis

der er tvivl om, hvad der foregår i

hjemmet. Forældrene har lettere

ved at acceptere observation på en

børneafdeling end anbringelse i institution.

Barnet er beskyttet mod overgreb

og/eller forældres krise, mens de

professionelle finder ud af, hvad

problemstillingen er. Under indlæggelsen

er der hyppig kontakt

til de forskellige professionelle, og

forældrene får derved mulighed

for hurtigere at få drøftet deres

mange spørgsmål og tvivl. Samtidig

har hospitalet en vis anonymitet,

således at både barn, familie

og personale er beskyttet mod

trusler og evt. påtrængende medier.

Nogle sager om børnemishand-

ling og specielt seksuelle overgreb

kan skabe meget drama i

omgivelserne.

Hvis børneafdelingen efter en henvendelse

vurderer, at barn/familie

ikke skal komme igen på børneafdelingen,

sikrer lægen sig telefonisk

og skriftligt, at socialforvaltningen

er orienteret og vil tage sig af

det videre forløb. I tilfælde, hvor

der er oplysning om en seksuel

krænkelse, der har fundet sted for

flere måneder siden, er der primært

er brug for psykologisk udredning

og behandling, som kommunen

skal sørge for efter Service-


loven § 50 (se Kirsten Moesgaards

artikel).

Akutte.seksuelle.overgreb

Ved akutte overgreb forstås i denne

sammenhæng, overgreb der har

fundet sted inden for de sidste

dage. Dette er den tidsramme, hvor

man har størst chance for at finde

fysiske tegn på, at overgreb har fundet

sted, idet sår i slimhinder ved

kønsorganer og andre steder heler

hurtigt. Retsmedicinske beviser i

form af DNA-prøver kan som regel

kun findes inden for timer.

Barnet skal i disse tilfælde undersøges

akut af en retsmediciner. Der

findes retsmedicinske institutter i

Århus, Odense og København. En

retsmedicinsk undersøgelse kan

kun begæres af politiet og det betyder,

at sagen skal politianmeldes.

Ved mistanke om akut seksuelt

overgreb skal man derfor straks

underrette socialforvaltningen, der

står for politianmeldelsen.

Som tidligere beskrevet er der i

mange tilfælde meget tvivl om vurderingen

af, hvad der er sket, og

det mest hensigtsmæssige er da

også at få kontakt til socialforvaltningen

så hurtigt som muligt. Barnet

kan i den situation indlægges

på børneafdelingen i en afklaringsfase,

samt til beskyttelse mod evt.

yderligere overgreb. Hvis de professionelle

ikke mener, der er

grundlag for en politianmeldelse,

hvilket fx kan være tilfældet, hvis

barnet blot har symptomer på

kønsorganerne kan børnelægen

foretage undersøgelsen, der er

den samme som ved mistanke om

seksuelt overgreb. Børnelæger

med speciale i socialpædiatri kan

denne undersøgelsesteknik.

Der er tale om en en udvendig un-

dersøgelse af de ydre kønsorganer

og det foregår ved hjælp af en forstørrelseslampe

med kraftigt lys

(kolposkop). Barnet er vågent og

kan følge med ligesom til almindelige

lægeundersøgelser.

Årsagen til symptomerne kan fx

være hudsygdomme, infektion med

streptococcer, børneorm. Nogle

gange kan børn komme med blødning

fra skridtet, fordi de er faldet

overskrævs på lege- eller gymnastikredskaber.

Undersøgelsen vil

da kunne vise et sår, der ser anderledes

ud, end det man sommetider

kan se ved seksuelt overgreb.

Ved almindelige fald skades jomfruhinden

ikke (Heger 00 , Adams

00 )).Det er vigtigt at vide, at

børn der har været udsat for seksuelt

overgreb stort set aldrig har

kønssygdomme (Nielsen et al

00 ), grunden hertil kendes ikke.

Case:

En.far.henvendte.sig.en.aften.kl ..22.på.

skadestuen.med.sin.seksårige.datte,.

der.havde.store.blå.mærker.på.balderne

..Faren.havde.vage.udsagn.om,.at.

stedfaren.havde.gjort.noget,.der.havde.

gjordt.ondt.i.numsen ..Skadestuen.

kontaktede.børnelægen .

Den.sociale.døgnvagt.blev.kontaktet.

mhp.politianmeldelse.samt.tilladelse.

til.indlæggelse.af.pigen.natten.over,.

uden.at.skulle.kontakte.moren ..Næste.

morgen.blev.der.taget.blodprøver,.og.

pigen.blev.undersøgt.af.retsmedicinere..Hun.var.yderligere.to.døgn.på.afdelingen.for.at.undgå.at.flytte.hende.flere.gange,.indtil.en.holdbar.løsning.

blev.fundet ..Pigen.og.hendes.bror.var.

kendt.i.kommunen.pga.flere.års.bekymring.for.deres.omsorgssituation

..

Den.biologiske.far.magtede.ikke.at.

have.pigen.boende.permanent ..Pigen.

var.skræmt,.og.faren.så.chokeret,.at.

han.ikke.vidste,.hvordan.han.skulle.

forholde.sig ..Faren.talte.med.personalet.og.var.dagen.efter.faldet.til.ro.og.kunne.støtte.barnet.i.de.undersøgelser,.der.skulle.foretages

..Han.kunne.

forklare.pigen,..hvad.der.skulle.ske.og.

fulgte.pigen.på.institution.efter.ud-

skrivningen..Samtidig.havde.børneafdelingen.haft.god.tid.til.at.undersøge. og.observere.pigen .

Ikke.akutte.overgreb.samt.

psykisk.mishandling.og.

fysisk.omsorgssvigt .

Et barn der har været udsat for

overgreb eller omsorgssvigt vil

som nævnt ofte reagere med psykosomatiske

symptomer (kroppens

reaktion på psykisk belastning).

Hvis barnet har symptomer

på sygdom fx hovedpine eller ondt

i maven, kan det indlægges til observation.

Børnelægen beslutter

hvilke undersøgelser, der er brug

for (fx røntgenbilleder, blodprøver,

scanning etc). En indlæggelse

strækker sig typisk over -7 hverdage

med involvering af det tværfaglige

team, der taler med både

barn og familie. Fordelen ved døgnindlæggelse

er, at man ved en

timers observation kan få et mere

detaljeret billede af barnets symptomer

og adfærd samt dets relation

til forældre og andre voksne,

end et ambulant besøg kan nå at

afdække (Campo 00 ). Som beskrevet

ovenfor, er det også her

vigtigt med en vurdering af barnet

psykomotoriske og kognitive færdigheder

i forhold til alderen. Handicappede

børn har større risiko for

at blive udsat for omsorgssvigt.

Disse børn følges ofte af en børnelæge,

der derfor bør være ekstra

opmærksom på symptomer på

omsorgssvigt oveni barnets kroniske

problemer.

I nogle tilfælde kan undersøgelsen

dog foregå ambulant.

Efter undersøgelser og observation

kontaktes socialforvaltningen med

henblik på opfølgning i form af fx

en undersøgelse af hele barnets

omsorgssituation (LOSS § 50), og

89


90

efterfølgende udarbejdes en plan

for behandlings/støtteforanstaltninger.

Barnet kan have behov for

psykologisk eller børnepsykiatrisk

behandling, samt fysioterapi. Der

kan også være behov for en ændret

skoleplacering, anbringelse på

ungdomspension eller behandlingsinstitution.

Fysisk.vold.og.overgreb

Det drejer sig om blå mærker, sår,

skoldninger og knoglebrud, hvor

man skal være opmærksom på,

om den historie, der fortælles, passer

med den skade, man ser. Dette

kan være svært for ikke professionelle.

Nogle gange kan praktiserende

læge eller skadestuelæge

afgøre tvivlen, ellers må barnet

hurtigst muligt henvises til en bør-

neafdeling, der vil foretage de nød-

vendige undersøgelser og vurdere,

om barnet skal indlægges til obser-

vation og behandling.

Traumer mod barnets hoved er de

vigtigste, idet det er de alvorligste,

og kan medføre blivende hjerneskade

og død. Skaden kan opstå

både ved direkte slag mod hovedet

eller ved at barnet rystes voldsomt.

Begge dele kan medføre hjerneblødning

og skader på hjernevævet.

Børn under et år er mest udsat

for disse skader, hvorfor den mindste

mistanke om vold i denne aldersgruppe

skal afstedkomme

henvisning til børneafdeling. Definitionen

af akut er mere usikker,

når det drejer sig om fysisk vold,

idet nogle skader kan konstateres

lang tid efter et overgreb. Det gælder

fx knoglebrud, visse hjernetraumer

samt større sår i huden,

som efterlader ar. Blå mærker og

mindre sår kan forsvinde på 7- 0

dage. Der kan blive tale om blodprøver,

røntgenundersøgelser,

scanning mm. Det er vigtigt, at

barnet undersøges af en børnelæge

mhp at udelukke andre syg-

domme som fx blødningssygdomme

og knogleskørhed som årsag til

symptomerne. Børnelægen kan

desuden vurdere barnets udvikling

i forhold til dets alder, hvilket altid

er vigtigt for at forstå et barns reaktion

og symptomer. Socialforvaltningen

underrettes altid samtidig.

Ved mistanke om nogle af de

nævnte mere alvorlige overgreb

gælder, at socialforvaltningen skal

forholde sig til spørgsmålet om

evt. politianmeldelse.

Børnepsykiatri

Nogle af de børn, der indlægges

med psykosomatiske sygdomme

på en børneafdeling, har også alvorlige

psykiske problemer som følge

af deres traumatiske oplevelser.

Det er derfor ofte nødvendigt også

at drøfte barnets problemer med en

børnepsykiater for at vurdere, om

barnet allerede er ved at udvikle en

psykisk sygdom eller om relevante

psykosociale foranstaltninger skønnes

at være tilstrækkeligt. Børn

med følelsesmæssige og adfærdsmæssige

forstyrrelser skal tilses af

en børnepsykiater med henblik på

en diagnostisk afklaring. Der kan

være tale om en gennemgribende

udviklingsforstyrrelse (Asperger, infantil

autisme etc) som væsentligste

grund til problemerne, og omsorgssvigtet

kan da være sekun-

dært. Barnet skal i så fald i børnepsykiatrisk

behandling samtidig

med, at de sociale foranstaltninger

iværksættes af socialforvaltningen.

Samarbejdet.med.andre.

sektorer

Ved alle typer overgreb gælder det,

at barnet oftest ikke afslører, hvad

der er sket, mens overgrebene

står på, specielt ikke, når det er familiemedlemmer,

der udøver volden

eller overgrebet, hvilket er

langt det hyppigste. Efter en afsløring

af overgreb, der er foregået i

hjemmet, er der risiko for, at barnet

udsættes for straf af familien

og dermed yderligere overgreb.

Derfor er det vigtigt, at de professionelle

sammen beslutter, hvordan

de beskytter barnet og skåner det

for unødige skift, også mens en

undersøgelse pågår.

I sager om kendt eller formodet

overgreb på børn aktiveres social-

og sundhedsvæsen, nogle gange

retsvæsen (efterforskning inklusive

retsmedicinsk undersøgelse og

retssag), samt skole/institution,

netværket omkring barnet og familien

og i nogle tilfælde også Statsforvaltningen.

Derfor er det tværfaglige

samarbejde afgørende, og

det er vigtigt, at alle involverede

koordinerer deres indsats og kender

deres ansvar. Hver gang et forløb

kompliceres, øges risikoen for

yderligere traumatisering af barnet.

Netværksmøder

Som det er beskrevet i de andre

kapitler i denne bog, er der mange

forskellige sektorer og professionelle

involveret, når et barn har været

udsat for overgreb. Der kan

være problemer med at koordinere

indsatsen i de forskellige sektorer

og holde barnet i fokus. Det er derfor

ofte en god idé at afholde netværksmøder

med alle involverede

professionelle og forældre, inden

en sag afsluttes i sundhedssektoren.

Hovedformålet med disse møder

er, at alle får den samme viden

og når til en fælles forståelse af

problemerne. Barnets og familiens

ressourcer kan afklares, og der kan

på den baggrund lægges en holdbar

plan for det videre forløb.

Barnet vil som regel blive fulgt ambulant

i en periode på børneafdelingen

for at sikre sig, at det får det

bedre og for at vurdere, om der er

behov for mere støtte.


Afslutning

Overgreb mod børn er ikke en

diagnose eller forstyrrelse hos barnet,

men en kompleks livsbegivenhed

af kortere eller længere varighed,

der har fysiske, psykiske og

sociale konsekvenser for barnet.

Lægen og børneafdelingen kan

være vigtige medspillere i undersøgelse,

behandling og beskyttelse

af barnet og dermed bidrage til, at

resultatet af indsatsen bliver det

for barnet bedst tænkelige. Vi ved,

at jo tidligere indsats i forhold til

barnet, jo større er dets mulighed

for en både fysisk og psykisk sund

udvikling.

9


9

Referencer

Adams,.J ..A: Medical evaluation of

suspected child sexual abuse. J

Pediatr Adolesc Gynecol,

00 ; 7( ): 9 -7.

Anda,.R ..Felitti,.V ..J ..et.al: The

enduring effects of abuse and related

experiences in childhood. Eur

Arch Psychiatry Clin Neurosci,

006; 56: 7 - 86.

APSAC: Handbook of Child Maltreatment,

Sage publications, 00 .

Bancroft,.L .,.Silverman,.J ..G:.The

Batterer as Parent. Sage Publications,

00 : 9-97.

Blinkenberg,.S ..(redaktion): Når

børn lever med psykisk syge forældre.

Psykiatrifondens forlag, 00 .

Campo,.J ..V: A management model

for pediatric somatization. Psychosomatics,

00 : : 67- 76.

Campo,.J .V ..et.al: Recurrent pain,

emotional distress, and health services

use in Childhood. Journal Pediatrics,

00 ; :76-8 .

Christensen,.E .,.Egelund,.T: Børnesager.

Socialforskningsinstituttet

(SFI), 00 .

Christensen,.E: Trængte familier.

SFI, 99 .

Christensen,.E:.7 års børneliv. SFI,

00 .

Dansk.Pædiatrisk.Selskab.2001:

Den pædiatriske indsats for børn

udsat for seksuelt overgreb

eller mistænkt herfor.

Felitti,.V ..J .,.Anda,.R ..F ..et.al: Relationship

of Childhood Abuse and

Hausehould Dysfunction to Many

of the Leading Causes of Death in

Adults. Am J Prev Med,

998: ( ): 5-58.

Finkelhor,.D .,.Ormrod,.R ..et.al:

Poly-victimization: A neglected

component in child victimisation.

Child Abuse and Neglect

007; :7- 6.

Graham-Bermann,.S ..A .,.Seng,.J ..

S: Violence exposure and traumatic

stress symptoms as additional

predictors of health problems in

high-risk children. Journal of pediatrics,

005; 6: 9-5 .

Heger.et.al:Children referred for

possible sexual abuse: medical findings

in 8 children.

Child Abuse and Neglect,

00 :6 5-59.

Lauritsen,.A ..K .,.Charles,.A ..V:.

Den retlægelige undersøgelse af

mindreårige børn udsat for seksuelle

overgreb. Ugeskrift for læger,

00 ; 6 / 8: 85-7.

Meadow,.R: Munchausen by Proxy.

The hinterland of child abuse.

Lancet, 977; : -5.

Moesgaard,.K .,.Sardemann,.H:

Forekomst af seksuelt misbrug hos

børn henvist til en børneafdeling

over en femårsperiode. Ugeskrift

for Læger, 996; 58/ : 7-5 .

Nelson: Textbook of Pediatrics:

6 th edition, 000: 09- 8.

Olesen.,T: Overgreb mod børn.

Ugeskrift for læger,

999; 6 / 5: 8 -6.

Pediatrics: 998 The Medical Necessity

of Hospitalization of abused

children.

Putnam,.F ..W:.Ten-Year Research

Update Review: Child Sexual Abuse.

J Am Acad Child Adolesc Psychiatry,

00 ; : 69-78.

Redegørelse om en forstærket

indsats mod seksuelt misbrug af

børn. Den tværministerielle arbejdsgruppe

om en forstærket indsats

mod seksuelt misbrug af

børn, 000.

Rigshospitalet.2003.+.2006: Rådgivning

og behandling af 0 børn

og deres familier, Team for Seksuelt

misbrugte børn.

Schreier,.H .,.Libow,.J: Munchausen

by proxy syndrome: A modern

pediatric challenge. Journal of Pediatrics,

99 ; 5:S 0-S 5.

Seng,.J ..S .,.Graham-Bermann,.S ..

A ..et.al: Posttraumatic stress disorder

an physical comobidity

among female children and adolescents:results

from service-use

data. Pediatrics, 005; 6:e767-76.

SISO,.UFC børn og unge - Statusrapport

00 .

Turner,.K ..H .A: Poly-victimization:

A neglected component in child

victimization. Child Abuse and

Neglect, 007; :7- 6.

Windham,.A .,.Rosenberg,.L: Risk

of mother-reported child abuse in

the first years of life.

Child Abuse and Neglect, 00 ; 8:

6 5-67.


Tværfagligt samarbejde

Af sundhedsplejerske Asta Bisgaard og afdelingschef Iver Iversen

Asta.Bisgaard har fra 999 til

007 repræsenteret Dansk Sygeplejeråd

i Udvalg for Kriminalpræventiv

Orientering.

Hun er uddannet sygeplejerske,

sundhedsplejerske og procesorienteret

familierådgiver. Har i sine 0

års ansættelse som sundhedsplejerske

arbejdet med forældreuddannelse,

familiebehandling, tidlig

mor/barn tilknytning og anonym familierådgivning,

været sundhedsfaglig

konsulent i daginstitutioner

og skoler, og ikke mindst arbejdet

med ganske almindelig sundhedspleje.

Har været med i udvikling og

kvalitetssikring af det faglige og

tværfaglige samarbejde.

Resumé.af.artiklen.

Alle professionelle har skærpet

pligt til at reagere og handle, hvis

børns/unges adfærd eller udvikling

vækker faglig bekymring. Samtidig

er kommunerne forpligtiget til politisk

at vedtage en sammenhængende

indsats på tværs af lovgivning,

administrative strukturer og

faglige kompetencer, altså at afstikke

rammerne for det tværfaglige

samarbejde. Artiklen belyser erfaringer,

og konkrete redskaber til

at udvikle og kvalitetssikre det

tværfaglige samarbejde.

9


9

Tværfagligt samarbejde

Fælles.viden.–.individuel.

styrke!

Tværfagligt samarbejde er en mangesidet

størrelse. Forudsætningen

for at løse mange af de problemer,

som knytter sig til overgreb mod

børn, er, at mange forskellige fagligheder

sættes i spil. Det er også

fastslået i Lov om Social Service,

at kommunerne skal gennemføre

en sammenhængende indsats på

tværs af lovgivning, administrative

strukturer og faggrænser. Men

tværfagligt samarbejde foregår

mellem mennesker med personlige

og faglige forskelle, og det vanskeliggør

arbejdet. Denne artikel

lægger op til en diskussion af de

udfordringer og muligheder tværfagligt

samarbejde giver.

Hvad enten man som professionel

er underlagt Politiloven Lov om Social

Service (eks. pædagoger, socialrådgivere,

familiekonsulenter) Sundhedsloven

(psykologer, sundheds-

plejersker, sygeplejersker, fysiotera-

peuter, ergoterapeuter, læger) eller

Folkeskoleloven (lærere, talepædagoger,

PPR-psykologer) har man

skærpet pligt til at reagere, hvis barnets/den

unges adfærd eller udvikling

vækker faglig bekymring. For

mange vil det opleves som vanskeligt

alene at give sig i kast med en

så omfattende opgave, som det er

at handle i en sådan situation. Vanskeligheden

kan dog mindskes betydeligt

eller helt fjernes ved at være

en del af et tværfagligt netværk.

En langsigtet gevinst ved det tværfaglige

samarbejde kan være, at

der samles viden og erfaring m.h.t.

målgrupper og handlemuligheder,

og at deltagerne bliver inspireret til

at tage initiativ til at arbejde forebyggende

m.h.t. overgreb og omsorgssvigt

overfor børn/unge.

Men selv et professionelt netværk

vil mangle en dimension til løsning

af opgaverne, hvis man ikke fra

starten inddrager forældrene til det

barn/den unge, der har vakt bekymringen,

undtaget er selvfølgelig,

hvis der er mistanke om overgreb

i familien.

Tværfagligt.samarbejde.er.

som.at.bygge.et.hus

Sammenligner vi det tværfaglige

samarbejde med det at bygge et

hus, er det bygherren, der koordinerer

den arkitekttegnede skitse.

Bygherren har dyb respekt og tro

på, at elektrikeren klarer alt det

elektriske, at VVS-manden sørger

for det, han er god til og så videre,

så huset bliver funktionsdygtigt og

trygt at bo i. Selvfølgelig indkalder

bygherren til byggemøder, hvor alle

(forældre er ligeså vigtige som arkitekten)

får et billede af, hvordan

huset ser ud, om grundens beskaffenhed

osv. Herefter bliver opgaverne

fordelt, og tidsfristerne aftalt.

Alle véd, hvad opgaven er, og

hvem der udfører hvad!

Kommunernes.børne-.og.

ungepolitik

Alle kommuner er lovmæssigt forpligtiget

til at udforme og politisk

vedtage en børne-ungepolitik, hvori

beskrives sammenhængen mellem

det generelle og det forebyggende

arbejde, og den målrettede indsats

overfor børn og unge med behov

for særlig støtte. En sammenhængende

indsats på tværs af lovgivning,

administrative strukturer og

faglige kompetencer ( Lov om social

Service § 9, stk. ).

Den sammenhængende børne-ungepolitik

skal bl.a. beskrive, hvordan

kommunen vil sikre sammenhæng

mellem de forskellige sektorer f.

eks. dagtilbud, skole, sundhedssektor,

den frivillige sektor, og den særlige

støtte til børn og unge. På samme

måde anbefales det at formu-

lere en ansvars- og kompetence-

beskrivelse af bl.a. de tværfaglige

grupper jævnfør § 9 og SSP-samarbejdet

specielt med fokus på:

• Tidlig indsats i forhold til børn og

unge med behov for særlig støtte.

• Inddragelse af forældremyndighedsindehaverne

og barnet under

hele indsatsen.

• Systematisk inddragelse af familie

og netværk.

• Opfølgning og evaluering af resultaterne

af den konkrete indsats

og afdækning af de særlige

forhold vedrørende den unge og

indsatsen i forhold til unge, der

er fyldt 5 år.

Det tværfaglige arbejde vil være en

naturlig del af beskrivelsen og være

med til at sætte yderligere lys på en


konkretisering af den enkelte kommunes

koncept for dette arbejde.

Sager om overgreb mod børn kan

være meget svære at håndtere.

Det vil derfor være en stor hjælp

for ansatte i daginstitutioner, skoler

og socialforvaltninger mv., at der i

forbindelse med udarbejdelsen af

den sammenhængende børnepolitik,

udarbejdes retningslinjer eller

et beredskab for håndtering af den

type sager, herunder underretning,

tilbud om behandling, anmeldelse

til politiet mv.

Forskellige.tværfaglige.

organisationsformer.

Monofaglighed tager udgangspunkt

i den faglighed, som den enkelte

er uddannet indenfor. I mange

tilfælde er egen faglighed

tilstrækkelig til løsning af et problem

– f.eks. vedrørende lærerens

faglige undervisning, påtale af urolige

elevers adfærd, socialrådgiverens

indstilling om bidrag osv. Men

nogle problemer er ofte så komplekse,

at en ren faglig indgangsvinkel

ikke slår til. Her må der samarbejdes

tværfagligt .

Et velfungerende tværfagligt samarbejde

i sager om overgreb mod

børn har betydning for resultatet af

indsatsen. Det stiller krav til rammerne,

organisering af arbejdet og

faggrupperne, der indgår i samarbejdet.

En af forudsætningerne er,

at man gør sig klart, hvilken type

tværfagligt samarbejde, man ønsker

at praktisere.

Ofte benyttes begrebet tværfaglighed

som betegnelse for en arbejdsform

på forskellige niveauer

og i forhold til forskellige arbejdsopgaver.

Lauvås & Lauvås benytter

i en arbejdsmæssig sammenhæng

udtrykket tværprofessionelt samarbejde,

om et samarbejde mellem

forskellige erhvervsgrupper, der

hver især har baggrund i professionelle

uddannelser og arbejdsmæssige

erfaringer (Lauvås 006):

a) det multidisciplinære team,

b) det interdisciplinære team og

c) det transdisciplinære team.

Det multidisciplinære team er kendetegnet

ved samarbejde mellem

forskellige faggrupper, hvor hvert

teammedlem varetager eget fagligt

område. Det enkelte teammedlem

har egne mål og rapporterer retrospektivt

(f.eks. på ugentlige konferencer)

om sine resultater til de øvrige

i teamet. Ingen teammedlem-

mer har i praksis overblik over bar-

nets/den unges eller familiens

udvikling som helhed, og er ikke en

aktiv part i målsætning og planlægning.

Teammedlemmerne betjener

sig af egne fagsprog, og der er ikke

tale om en fælles arbejdsproces.

Det interdisciplinære team forud-

sætter et tæt koordineret samarbejde

mellem teamets forskellige fagpersoner.

Disse arbejder mod på

forhånd aftalte fælles mål, som

også er klientens mål. Hvert teammedlem

søger at anvende egen

ekspertise m.h.p. at støtte klienten i

at nå disse mål. Der er tale om en

fælles arbejdsproces, hvor der planlægges

et struktureret program, formuleres

mål og evalueres i fællesskab.

Det forudsætter god forståel-

se faggrupperne imellem, hvilket

blandt andet kan tilvejebringes gennem

et fælles sprog og en fælles

forståelse for arbejdsprocessen.

Det transdisciplinære team bygger

på et integreret samarbejde mellem

teamets forskellige fagpersoner.

Samarbejdet udføres som fælles

forberedelse og evaluering af klientens

mål. Hvert teammedlem mestrer

flere faglige tilgange til den pågældende

klient. Det praktiseres

dels på et specialistniveau inden for

eget fagspeciale, dels understøttes

de øvrige fagspecialers arbejde på

95


96

generalistniveau superviseret af

specialisten. F.eks. vil læreren kunne

have støttesamtaler med barnet/

familien løbende med undervisningen

efter forudgående vejledning/

supervision/konsultation fra socialrådgiveren.

Eller pædagogen vil

kunne udføre motorisk træning superviseret

af børnefysioterapeuten.

Forudsætningerne for, at det inter-

og transdisciplinære samarbejde

kan fungere er:

) et højt informationsniveau,

) høj grad af uddelegeret ansvar

til de tværfaglige teams,

) en klar, gennemdrøftet og fælles

accepteret struktur,

) demokratiske, åbne beslutnings-

processer,

5) en høj grad af individuel faglighed/fagidentitet

og

6) erfaring.

At etablere en struktur, hvor ansvaret

for sagsbehandlingen er uddelegeret

til de fagpersoner, som befinder

sig tættest på klienten, kræ-

ver en dynamisk organisation, hvor

alle fagpersoner har indflydelse og

ansvar over for børn/unge og deres

familier og hinanden.

Den.tværfaglige.kunsts.

vilkår.

Tværfagligt samarbejde er umiddelbart

en selvfølgelighed i det sociale

arbejde, men mange erfaringer viser,

at det er en svær størrelse.

Ofte har konklusionen været at det

skyldes forskellighederne mellem

faggrupper og professioner.

Men Morten Ejrnæs (Ejrnæs 006)

har i sin undersøgelse ”Faglighed

og Tværfaglighed” en ganske over-

raskende konklusion. I sin undersøgelse

om vilkårene for samarbejdet

mellem pædagoger, sundheds-

plejersker, lærere og socialrådgi-

vere, påviser han, at forskellen i

faggruppernes holdning ikke er

særlig stor og derfor ikke kan være

skyld i de mange samarbejdsvanskeligheder,

der opstår i det tværfaglige

samarbejde. Uenighederne

er ifølge undersøgelsen, at der på

tværs af medarbejderne er forskellige

holdninger og uenigheder i relation

til faglige problemstillinger. I

undersøgelsen påvises det også,

at der ikke er stor forskel mellem

faggrupperne med hensyn til holdningen

til det tværfaglige samarbejdes

form og hvem, der skal deltage

i det tværfaglige samarbejde.

Uenighederne eller holdningsforskellene

mellem medarbejderne

har forskellig karakter, og holdningsforskellene

bør derfor også

håndteres forskelligt.

Morten Eirnæs´s hovedkonklusion

er, at det er et grundvilkår i socialt

arbejde, at der er uenigheder om,

hvad der bør gøres i forhold til børn

og familier med hensyn til enkelte

centrale spørgsmål, og hans forslag

er, at der er behov for en åben

og legaliseret diskussion af forskellighed

inden for faggruppen, fordi

det netop er de uudtalte og uerkendte

forskelligheder inden for

faggruppen, som er med til at forstyrre

etablering af et konstruktivt

tværfagligt samarbejde.

Den fælles linje i samtlige konklusioner

om, hvad der skaber det bedste

tværfaglige samarbejde er entydige.

De respektive kommun-

er/regioner skal konkretisere:

a) hvilken form for tværfaglighed

der satses på (multi-, inter- eller

transdisciplinær),

b) hvordan den skal organiseres -

og ikke mindst,

c) hvad forventes at opnå med

tværfaglighed og dermed også en

beskrivelse af en evalueringsmekanisme,

der kan måle effekten.

Hvornår.er.der.behov.for.et.

tværfagligt.samarbejde?.

• Når sagen er for kompleks til, at

en faglighed kan overskue og

håndtere situationen.

• Når den nødvendige ekspertise er

spredt hos flere nøglepersoner

Tværfagligt.samarbejde.

fungerer.optimalt,.når

• der først og fremmest er en høj

grad af faglighed hos den enkelte;

en faglighed som alle andre

deltagere i samarbejdet også

kan profitere af,

• det er engagerede fagfolk som

går sammen om at udføre en

opgave, som alle er bekendt

med og har accepteret (fælles

mål, fælles standarder og krav til

udførelse, standarder og krav til

arbejdsprocessen),

• kravene fra organisationen bevirker,

at alle er nødt til at være forpligtige

sig til alle målene for at

løse opgaven,

• der ikke findes et klart svar hos

en person,

• den samlede viden og kundskab

er nødvendig for at sikre succes,

• alle de forskellige faggruppers

analyse af problemet og forslag

til opgaveløsning er integreret i

beslutningerne,

• der skabes ny viden, nye holdninger

og nye synspunkter med

en synergieffekt, hvor + =5


• traditionelle bindinger i form af

egen organisationskultur eller

fagforeningssynspunkter kan

minimeres,

• alle deltagere får et helhedssyn

på såvel det aktuelle problem

som på fremtidige muligheder

for tværfaglige opgaveløsninger,

• deltagerne oplever et dynamisk,

foranderligt og udviklende samarbejde,

• der udvikles et fælles fagligt

sprog, så værdiladede og forskellige

“skolers” begreber ikke

slører det eksistentielle problem

og forhindrer eller skævvrider en

målrettet indsats.

• en række begreber, der fortolkes

forskelligt i forskellige personer/

kulturer, kan defineres entydigt i

den fælles brug.

Hvornår.skal.der.handles?

I de følgende afsnit beskrives forslag

til at udvikle en fælles begrebsramme

og standard for, hvornår

børns/unges adfærd og udvik-

ling er truet, og det er nødvendigt

at flere professioner arbejde på

tværs og sammen.

En af de største udfordringer i det

tværfaglige samarbejde er at opbygge

en fælles faglig forståelsesramme

for, hvornår et barn eller en

ung viser tegn på omsorgssvigt/

overgreb eller mishandling. Her har

vi valgt at præsentere to af de redskaber

som bruges i forskellige

tværfaglige sammenhænge i DK,

nemlig Børnelinialen og ”En oversigt

over indikatorer, når børn sender

signaler om, at noget er galt”.

Børnelinialen

Børnelinealen” (Egelund og Hillgaard

997) er et tværfagligt samarbejdsredskab

til en afgrænsning af,

hvilke børn og unge, der har særlige

behov, og bestemmelse af, hvilke

typer af ydelser og former for samarbejde,

der således er behov for.

Mange kommuner anvender linealen

til vurdering af, hvornår de enkelte

faggruppers kompetencer

træder i kraft i det forebyggende

arbejde omkring børn og unge.

(Roskilde 00 ).

Når.børn.sender.signaler.om,.at.

noget.er.galt

Er en oversigt over indikatorer, som

er baseret på viden om, hvad der

negativt kan påvirke barnets muligheder

for at opleve en værdig, re-

spektfuld og dermed god barndom.

Er tværfagligt redskab til i fællesskab

at definere en ordbog til det

tværfaglige samarbejde og få belyst

sin faglige bekymring.

En faglig bekymring er ofte baseret

på, at den professionelle oplever at

barnet/den unge ændrer adfærd eller

udviklingsmønster, eller på andre

måder viser, det har det skidt i

forhold til kammerater og forældre.

Indikatorerne kan enten være baseret

på interne vurderinger i egen

faggruppe – eller på det fælles

sprog i det tværfaglige samarbejde.

Den faglige bekymring er altid

baseret på et skøn, som gerne

skulle føre til en afklaring der igen

fører til handling, således at ingen

børn/unge over længere tid udsender

signaler på, at noget er galt

uden at få støtte eller hjælp

Indikatorer.hos.barnet.kan.f .eks ..

være:

• Hyppige sygdomsperioder.

• Belastende kroniske sygdomme.

• Hyppigt fravær fra institution eller

skole fra hvad?

97


98

• Motoriske problemer.

• Ikke alderssvarende udvikling.

• Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet.

• Stor overvægt eller ekstrem undervægt.

• Problemer med syn, hørelse eller

andre sanser.

• Mærker efter vold, misrøgt.

• Afhængighed af stoffer eller alkohol.

• Forsinket sprogudvikling.

• Belastende talefejl, opfattelsesproblemer.

• Intellektuelle vanskeligheder, retardering,

regressive træk.

• Psykiske afvigelser, markant

nervøsitet eller ængstelse.

• Følelsesmæssige forstyrrelser.

• Ekstremt påvirkelig af uro.

• Manglende koncentration/let at

aflede.

• Ændret adfærd.

• Kontaktproblemer, tilbagetrukkethed,

appellerende, krævende.

• Aggressivitet.

• Overansvarlighed.

• Kriminalitet.

Forstærkende.faktorer.kan.være:

• Fattigdom.

• Familier tilhørende en etnisk minoritet,

som er uden kontakt

med lokalsamfundet.

• Ressourcesvage forældre.

• Socialt isolerede familier.

• Psykiske sygdomme hos forældrene.

• Svagt begavede forældre.

• Karrierefamilier.

• Overbekymrede forældre.

• Familier, der flytter ofte.

• Forældrenes alder (gamle/unge).

• Kriminalitetsbelastede familier.

• Religiøs fanatisme.

• Handicap af forskellig art hos

barnet og/eller forældrene,

• Arbejdsløshed.

• Vold.

• Misbrug af f.eks. alkohol, stoffer,

medicin, spil.

Opsummerende.forhold,.som.begrunder.særlig.opmærksomhed:

• Svære kommunikationsproblemer

udadtil.

• Hyppige somatiske klager hos

et eller flere familiemedlemmer.

• Alene-forældre med ”tyndt netværk”.

• Generelt svagt familie- og netværksmiljø.

• Akutte kriser, død, ulykker i familien.

Indikatorerne er ikke en facitliste,

men faktorer, der kan være med til

at skærpe opmærksomheden hos

de professionelle, der beskæftiger

sig med børn og unge, (Ballerup

Kommune 005, Jørgensen 005,

Middelfart Kommune 007).

Ejerskab.af.den.fælles.

forståelsesramme

Uanset, hvilket ”navn barnet har”,

er det vigtigste i udviklingen af den

tværfaglige forståelsesramme dialogen

og den proces, der sker mellem

faggrupperne på det enkelte

arbejdssted i forbindelse med udarbejdelsen

og beslutningen.

For at et sådant redskab er anvendeligt,

skal alle faggrupper have en

oplevelse af ejerskab og indflydelse,

ellers er risikoen for, at det bliver

et skrivebordsskuffedokument,

alt for stor.


Den fælles forståelsesramme kan

have følgende formål

• at sikre den tværfaglige kvalitet

og koordineringen af særlig støtte

og hjælp til de børn, hvis adfærd

eller udvikling er truet,

• at styrke bevidstheden om faggruppernes

ansvars- og handlemuligheder,

når et barns adfærd

eller udvikling vækker faglig bekymring,

• at skærpe opmærksomheden på

mulighederne i det tværfaglige

samarbejde, så børn og forældre

får den nødvendige hjælp.

Alle professionelle har et ansvar for

at være særligt opmærksomme

over for de børn, der på en eller flere

måder udsender signaler om, at

de har problemer, som de behøver

hjælp til at få løst. Det forventes,

at medarbejderne kan opfange og

forstå de signaler, som børn med

problemer udsender. I samarbejde

med forældrene kan der henvises

til andre faggrupper, hvis det er

nødvendigt, for at barnet/den unge

og forældrene kan få den rigtige

hjælp. Enhver medarbejder er ansvarlig

for at reagere og handle på

egen bekymring. Ved tvivl søges

hjælp hos lederen (Knudsen 00 ,

Musett 00 , Nørrelykke 00 )

Hvad.gør.man.så.ved.sin.

faglige.bekymring?

Supervision, kollegial vejledning,

faglige udviklingsmøder er blandt

de metoder, der kan anvendes for

at dele den faglige bekymring med

kollegaer og ledelse. Her kan der

ske en afklaring og aftales, hvilken

strategi der skal igangsættes for at

hjælpe barnet.

Der kan indgås aftaler omkring

skriftlighed, strukturerede observationer,

målfastsættelse og deadli-

nes for evaluering, samt hvorledes

forældre og deres netværk inddrages

i arbejdet. Hvordan det helt

konkret kan ske, afhænger af kommunens

børnepolitik og de standarder,

der er udarbejdet for sagsbehandlingen

m.h.t. opgaver,

pligter og krav, som er udledt af de

gældende love og bekendtgørelser

på området.

Sådanne ”retningslinjer” skal være

tydeliggjorte og bekendtgjorte for

alle de professionelle, der har mulighed

for at indgå i et tværfagligt

samarbejde; også selv om retningslinjerne

alene er en tydeliggørelse

af lovens tekst.

Underretningspligt

Det skal både tidligt i forløbet og

undervejs overvejes, om barnets

vanskeligheder er af en sådan art,

at der er underretningspligt. I øvrigt

henvises til den lovpligtige,

skærpede underretningspligt, som

alle offentligt ansatte er underlagt.

Underretningspligten må aldrig tilsidesættes

– heller ikke, når der allerede

er et tværfagligt samarbejde

i gang omkring et barn.

Underretningen efter Lov om Social

Service § 9, 5 – 55 og 50

skal altid ske til ”Børnefamilieforvaltningen”.

Undlad ikke at underrette, når du

er bekymret.

Betragt underretningen som en

hjælp og ikke som en anmeldelse.

Er man selv eller faggruppen i tvivl

om underretning eller ikke underretning,

kan ”Børnefamilieforvaltningen”

kontaktes og sagen drøftes

anonymt. Et samtykke fra

forældrene kan dog åbne for et

tværfagligt samarbejde om barnet.

I det hele taget kræver etikken i

samarbejdet, at forældrene er be-

kendt med – og helst indforstået

med – at deres barns situation

drøftes tværfagligt. Hvad enten forældrene

deltager eller ej.

Det er ikke nok, at man har meddelt

sin mistanke eller viden til sin

leder; hvis der ikke sker mere! (Socialministeriet

005, 00 ).

Tavshedspligt

Hovedreglen er offentlighed i forvaltningen,

undtagelsen er tavshedspligt.

(Se Birgit Sommers artikel).

God etik ved videregivelse af oplysninger

om enkeltpersoners private

og fortrolige forhold omfatter bl.a.:

• Inddrag forældrene så meget og

så tidligt som muligt.

• Åben og ærlig kommunikation,

forhold dig konkret – fortæl,

hvad du ser.

• Sæt dig selv i familiens sted.

• Oplys kun det, du er blevet bedt

om.

• Informér forældrene om det, der

skrives.

Som hovedregel må der ikke videregives

oplysninger om personers

private forhold og andre fortrolige

oplysninger til uvedkommende. På

den anden side må tavshedspligten

ikke bruges som en undskyldning

for ikke at samarbejde.

Den skal alene tjene til at beskytte

borgerne. Men i underretningssager

skal man give de oplysninger

videre, som handler om barnets

trivsel, og som er en forudsætning

for, at ”Børnefamilieforvaltningen”

kan behandle sagen.

Dog må sagsbehandleren ikke

drøfte sagens indhold med udenforstående,

men kan til brug for

99


00

sagsbehandlingen indkalde oplysninger

om barnet fra andre relevante

myndigheder.

Der er stort set to typer oplysninger

om andre personer:

• Adfærden – altså helt konkret

det alle kan se. Oplysninger om

børns adfærd må som regel udveksles.

• Private og fortrolige forhold: sociale

forhold og problemer, misbrug,

helbredsforhold, seksuelle

forhold, strafbare forhold, religion,

hudfarve, politiske og foreningsmæssige

forhold.

Sådanne oplysninger må som hovedregel

ikke videregives uden tilladelse.

(Se Birgit Sommers artikel).

Denne tilladelse er ikke

nødvendig for de oplysninger, som

kommunen kan anmode om efter

Retssikkerhedsloven § .

Det.tværfaglige.møde

Enhver professionel er til enhver

tid velkommen til at indkalde til et

tværfagligt møde og sætte dagsordenen

for, hvad der skal udredes,

drøftes og træffes beslutning om, i

forhold til en bekymring for et

barn, som sender signaler om, at

noget er galt.

Målet med dette møde er, at flere

faggrupper sætter sig sammen, for

at:

• Afklare og afdække det akutte

problem i sin helhed.

• Danne en fælles viden.

• Give gensidig inspiration til det

videre arbejde.

• Opstille delmål for en indsats.

• Aftale ansvarsfordeling: d.v.s.

hvem gør hvad, hvornår .

Det første møde kan være af opklarende

og præciserende art og

kan foregå alene med professionelle

som deltagere, hvor forældrene

er informerede om, at mødet afholdes.

Ellers bør forældrene altid

være naturlige deltagere i møder,

der drejer sig om deres barn. Såfremt

de er forhindrede, skal de

orienteres om dagsordenen og efterfølgende

informeres om mødets

resultater.

Det er en faglig udfordring at invitere

forældrene med, men det kan

også spare tid, at forældrene er

med fra starten. En anden sidegevinst

er, at det styrker forældrenes

oplevelse af at kunne være medbestemmende

m.h.t. eventuelle indsatser

og dernæst medansvarlige

for, at indsatserne også følges op i

familien.

Dagsordenen.som.

styreredskab.i.det.

tværfaglige.samarbejde

Det kan lyde banalt, men en af

grundstenene i det tværfaglige

samarbejde er mødeafviklingen.

Inden et tværfagligt møde afholdes,

skal der sendes en dagsorden

– mindst en uge før – hvoraf det

fremgår:

• Hvad er baggrunden og formålet

med mødet.

• Hvem indkalder og har værtskabet.

• Hvem deltager.

• Hvor afvikles det.

• Hvem skal man henvende sig til

med eventuelle spørgsmål inden

mødet.

• Hvor lang tid er der afsat – at

alle møder præcist.

• Hvor skal eventuelle afbud sendes

til.

• Hvem er mødeleder.

• Hvem er referent.

• Hvad forventes omkring forberedelse

inden mødet.

Eksempel.på.opbygning.af.

en.dagsorden

Ud over de formelle dagsordenspunkter

som bl.a. valg af ordstyrer

og referent, gennemgang af referat

fra sidste møde mv., er der en række

punkter, som er væsentlige at

have med ved tværfaglige møder:

. Godkendelse.af.dagsordenen

At alle er indforstået med, hvad

dette møde skal omhandle.

. En.gennemgang.af.forløbet.

indtil.nu

Et oprids af, hvad vi ved om barnet

og sagsforløbet indtil nu. De

indbudte forældre og faggrupper

supplerer med relevant viden.

. Forståelse

En fælles vurdering af, hvordan

man på baggrund af den øjeblikkelige

viden vælger at forstå barnets

situation, dets ressourcer

og behov.

Ved en eventuel markant uenighed

kan det være nødvendigt at

søge supervision.

. Handleplan

En definition af de involveredes

roller i sagen og i forhold til hinanden.

Hvilket arbejde forventes gjort

af hver enkelt mødedeltager.

Hvad forventes i samarbejdet.

Hvordan skal samarbejdet konkret

udmøntes.

Hvem er tovholder.

Forventninger til, hvor indsatsen

skal føre hen.

Klare konklusioner på de beslut-


ninger, der er blevet truffet på

mødet.

5. .Evaluering/status

Dato for kommende møde/møder,

hvor arbejdet opsummeres

ved, at man følger op på de aftaler,

der blev indgået, og indsatsen

evalueres i forhold til de opstillede

mål.

6. Afslutning

Hvordan har det været at deltage

i mødet?

7. Efterbehandling

Hvornår udsendes referatet.

Hvem er ansvarlig for at gennemgå

referatet med forældrene.

Jo bedre dagsordenen er gennembearbejdet,

jo større effekt

har mødet.

Dagsordenen skal sikre, at enhver

indsats – til stadighed – er

genstand for en vurdering og

konklusion, (Middelfart Kommune

007).

Det.kontinuerlige.og.

udviklende.tværfaglige.

samarbejde

Kommuner, der har arbejdet med

udviklingen af det tværfaglige samarbejde

pointerer, at det øgede

personkendskab har været positivt.

Det har nedbrudt fordomme mellem

faggrupper og øget respekten

for andre faggruppers arbejde. Det

bliver nemmere at drøfte bekymringer

og handlemuligheder både

på møderne i de tværfaglige grupper

og i arbejdet omkring det enkelte

barn/unge og dets forældre.

Endvidere er der kommet større

kendskab til regler om tavshedspligt

og videregivelse af fortrolige

oplysninger; underretninger om

børn kommer til sagsbehandleren i

en tidligere fase end før, og de professionelle

tør kontakte forældrene

på et tidligere tidspunkt. Endelig

har det tværfaglige samarbejde resulteret

i, at der er udviklet nye initiativer

i kommunen. Samarbejdet

har dog ikke alle steder kun været

positivt, og enkelte grupper har

haft svært ved at se formålet med

arbejdet (Borup 00 ).

Det er samtidig interessant, at

selvom deltagerne i det tværfaglige

samarbejde kan have en opfattelse

af en forbedret indsats, er

det tilsyneladende vanskeligt at finde

dokumentation for effekten af

tværfagligt samarbejde. Specielt

set i lyset af, at der for tiden er så

meget fokus på begrebet tværfaglighed

inden for social- og sundhedsvæsenet,

og samtidig med, at

der aktuelt er meget lidt forskningsmæssig

evidens for, at tværfagligt

samarbejde forbedrer klient/

patient-outcome, så måske er det

på tide og nødvendigt med forskning

i, om et effektivt og velfungerende

tværfagligt samarbejde i realiteten

kan forbedre outcome.

Men det er vigtigt fortsat at holde

fokus på børnene, deres trivsel og

udvikling.

De får trods alt kun en barndom.

Tværfagligt samarbejde er arbejdslivets Rolls Royce

• Skal i højt grad håndlaves

• Er kostbar i drift

• En uovertruffen ydelse

Ankerhusgruppen

0


0

Litteraturliste:

Antologi om tværfagligt samarbejde

Redigeret af Margit Knudsen og