Pædagogiske udfordringer - FORENINGEN FOR TOSPROGEDE ...

tosprog.dk

Pædagogiske udfordringer - FORENINGEN FOR TOSPROGEDE ...

Pædagogiske udfordringer

- samarbejde om børns overgang

fra børnehave/§4a til skole og fritidsinstitution

- et inspirationshæfte


Indhold

Forord 3

Indledning 4

Bøger bygger bro mellem institution, skole og bibliotek 7

Den afsluttende samtale i børnehaven 10

Samarbejdet mellem Sortedamskolen og børnehave kan mærkes på børnene 12

Besøg hinanden! 16

Pædagogisk kontinuitet i overgang fra børnehave til skole og fritidshjem 20

Tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering i §4a 24

Børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse 28

Børn, der har påkaldt forældres og pædagogers særlige opmærksomhed 31

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 33

Tilbud til børn med særlige behov 34

Litteraturliste 35

Adresser og webadresser 36

Bilag 37

2


Forord

Vi kan alle huske første skoledag, og hvor nervøse vi var. Hvis man fx har været på besøg allerede eller fået besøg i

sin børnehave, er det allerede mere trygt. Denne tryghed kan et lokalt samarbejde være med til at skabe.

Børn bliver store, når de går ud af børnehaven og begynder i skole og fritidsinstitution. De fl este er både forventningsfulde

og glade for skiftet. Andre er nervøse, og for nogle bliver det et problem at komme ind i den nye og

fremmede verden med anderledes rammer og krav end de vante. De har brug for en mere tryg overgang og for

voksne, både forældre og ansatte, der er forberedt på at give dem en særlig hjælpende hånd.

Mange børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner arbejder allerede sammen. Det er vigtigt. Og i de kommende år

sætter vi fokus på at underbygge det; således som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget

har besluttet på fællesmødet den 26. maj 2004. Et af resultaterne er, at der nu i forbindelse med hver

skole etableres et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave til skole/ fritidsinstitution.

Dette hæfte vil forhåbentlig inspirere og medvirke til et godt samarbejde mellem børnehave og skole og fritidsinstitution.

Inspirationshæftet er udarbejdet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sammen med Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen i dialog med de faglige organisationer.

Per Bregengaard Bo Asmus Kjelsgaard

Uddannelses- og Ungdomsborgmester Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester

3


Indledning

Dette hæfte er et inspirationshæfte om, hvordan man bedst muligt samarbejder om børns overgang fra børnehave/

§4a-ordning til skole/institution. Hæftet henvender sig til ansatte i børnehaver, §4a-ordninger, fritidshjem/KKFO

og folkeskoler samt privatskoler. Udover ideer til samarbejde præsenteres politiske beslutninger og lovstof, som

danner grundlag for samarbejdet.

I Københavns Kommune har politikerne både i Uddannelses- og Ungdomsudvalget og i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

gennem de senere år haft fokus på børns overgang fra børnehave/ §4a-ordninger til skole og

fritidshjem/KKFO. Udvalgene har hver især vedtaget målsætninger og pædagogiske planer, hvoraf det fremgår, at

man lægger vægt på samarbejde i forbindelse med overgangen. Forældrene er centrale i overgangsfasen. På et fælles

udvalgsmøde for de to udvalg vedtog man den 26. maj 2004:

at der omkring hver enkelt skoles indskrivningsteam etableres et lokalt samarbejde om børns overgang

fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution.

at den afgivende institution har ansvar for at understøtte sårbare børns overgang til fritidsinstitution/

skole ved - under forudsætning af forældrenes accept - at overdrage relevante informationer til mod-

tagende institution/skole.

Det er det lokale indskrivningsteam, der har ansvaret for, at der etableres et samarbejde. Af indstillingen fremgår

det, at indskrivningsteamet nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det lokale skoledistrikts

• børnehaver

• §4a-ordninger

• fritidsinstitutioner

• skoler

Gruppen aftaler rammer og indhold for samarbejdet. En oversigt over de pågældende områders børnehaver kan ses

på www.kk.dk/daginstitutioner.

I beslutningerne skelnes således mellem et samarbejde af mere generel karakter og et samarbejde om enkelte børn.

Det fremgår desuden af overordnede love og bekendtgørelser, at der skal samarbejdes i overgangsfasen.

Københavns Kommune lægger vægt på, at alle børn får en god start i skole/fritidsinstitution og mener, det bedst

sker i et samspil mellem forældre, børnehave/§4a-ordning og skole/fritidsinstitution.

I Københavns Kommune er der en række eksempler på et velfungerede lokalt samarbejde. I dette inspirationshæfte

er der eksempler på, hvordan det lokale samarbejde kan etableres.

Derudover er der bud på, hvordan der kan samarbejdes om børn, som af forskellige grunde stiller krav om særlige

udfordringer til undervisningens og de pædagogiske aktiviteters tilrettelæggelse.

I forbindelse med arbejdet for at lette barnets overgang fra børnehave/§4a-ordning til fritidshjem/KKFO og skole

har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Udannelses- og Ungdomsudvalget sat fokus på samarbejdet mellem de

to forvaltninger.

4


Som medarbejder bør man kende til de tilbud til børn med særlige behov, der fi ndes i de respektive forvaltningers

regi.

Udvalgenes beslutning fra maj 2004 om samarbejde præciserer, at det altid er børnehaven/§4a-ordningens personale,

der har ansvaret for i samarbejde med forældrene at vurdere, hvilke oplysninger der skal gives videre.

I hæftet fi ndes en litteraturliste samt henvisning til en række web-adresser.

I forbindelse med vedtagelsen om samarbejdet har FAFs og UUFs direktioner udarbejdet to notater om

• at forbedre samspillet mellem de to forvaltninger

• børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse.

Begge notater vedlægges som bilag.

5


Bøger bygger bro mellem institution,

skole og bibliotek

Af Sus Dreyer, leder af Østerfælled Børnehus

Østerfælled Børnehus er en integreret institution, som består af vuggestue og børnehave.

Østerfælled Børnehus samarbejder med Randersgades skole og Østerbro bibliotek om et bogprojekt. Børnene

mødes på tværs for at læse op af bøger, vise dem frem og anmelde dem.

I Østerfælled børnehus laver vores ældste børn bøger. Inspirationen får de gennem besøg i Randersgades skole. Når

bøgerne er færdige, samles hele børnehuset med blandt andre skolebibliotikar Grete Lisbjerg fra Randersgade skole.

Her læser de børn der har lyst op fra deres bog med hjælp fra pædagogen. Børnene kaldes frem enkeltvis og får en

laurbærkrans på hovedet, hvorefter de udnævnes til forfattere.

Vi har kørt bogprojektet gennem tre år i samarbejde med Randersgade skole og Østerbro bibliotek.

For at få samarbejdet til at fungere har vi haft en hovedansvarlig fra henholdsvis Østerfælled børnehus, Randersgade

skole og Østerbro bibliotek. Vi lagde ud med stormøder med et tema, som dannede et fælles pædagogisk afsæt.

Her deltog indskolingen, hele daginstitutionen og de implicerede fra biblioteket.

Besøger hinanden

Vi blev enige om, at det var vigtigt at se hinandens arenaer uden børn, da mange af os ikke helt havde en fornemmelse

af, hvad der forgik hos hinanden. Herefter besøgte repræsentanter fra de forskellige institutioner hinanden.

Børnehuset havde en del lærere og bibliotekarer på besøg, ligesom pædagoger besøgte skolen og biblioteket.

Børnehusets førskolegruppe blev herefter inviteret med i børnehaveklasserne til en temauge, hvor børnene skulle

lave deres egne bøger. Førskolebørnene og pædagoger deltog på lige fod med børnehaveklasserne, og her fi k pædagogerne

inspiration til, hvordan vi i Børnehuset fremover kunne arbejde med bogproduktion.

Førskolebørnene fi k senere udstillet deres bøger i glasmontre på biblioteket. Biblioteket arrangerede særlige begivenheder

med ”den blå heks” for alle børnene. ”Den blå hesks” læser op på Østerbro bibliotek iført heksetøj.

Børnehuset fi k herefter besøg af en 3. klasse, som stolt kom med hver sin bog under armen, og de blev fordelt ud på

seks stuer, hvor forventningsfulde vuggestuebørn og børnehavebørn ventede. Her oplevede vi, at nogle skolebørn,

som havde svært ved at læse op, blev båret frem og motiveret af de mindre børn, som klappede af dem hver gang,

de havde læst en linje. Det var en meget positiv oplevelse for alle børnene.

Børnehavebørnene besøgte senere Randersgades skole, hvor de hørte boganmeldelser i både børnehaveklassen og i

1. klasse. Børnene fra børnehuset var med til at give feedback til boganmelderne.

Fortsætter samarbejdet

Børnehuset har siden hen haft pædagoger i skolen, som har lavet fælles handleplaner om et forløb imellem de to

institutioner. Handleplanerne udarbejdes efter en metode, vi har lært af Randersgade Skole.

Vi fortsætter samarbejdet med skolen og biblioteket og vil også i fremtiden lave bøger. Det næste skridt bliver, at

børnehavebørnene skal anmelde bøger, som de låner på børnehusets eget lille bibliotek.

Her i Børnehuset kalder vi det ”Hent dit barn og lån en bog”.

7


Læring i dagtilbud

”Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skole.”

Kilde: Bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner §1. stk.3.

Samarbejde mellem børnehave, skole og fritidshjem

Samarbejde mellem dagtilbud og fritidshjem/skole skal give større helhed og sammenhæng i børns liv

og lette overgangen fra den ene institutionstype til den anden for det enkelte barn.

Det kan ske ved, at en gruppe børnehaver og en skole, der ligger i samme område, etablerer et tæt

gensidigt samarbejde. Børn går videre på mange forskellige skoler i København, så det bliver ikke

nødvendigvis den skole, der samarbejdes med, som alle børnene kommer til at gå videre på. Men det

enkelte barn kan få et indblik i, hvad der foregår på en skole.

Samarbejdet mellem dagtilbud og fritidshjem/skole må bygge på tillid og respekt for hinandens faglighed.

En sådan dialog bygger på ligeværdighed mellem alle samarbejdsparter med det formål at inspirere og

højne den pædagogiske kvalitet i Københavns Kommune. Et større kendskab til samarbejdsparternes

målsætninger og metoder kan bidrage til, at overgangen mellem daginstitution og skole sker til fordel

for, og med udgangspunkt i, det enkelte barn.

Overgang mellem dagtilbud og skole/fritidshjem

I forbindelse med udarbejdelsen af Pædagogisk Perspektivplan er der blevet påpeget et problem med

mangel på sammenhæng og helhed i børns liv - særligt i overgangen mellem dagtilbud og fritidshjem/

skole. Overgangen mellem dagtilbud og fritidshjem/skole kan af nogle børn opleves som vanskelig. Det

skyldes blandt andet de mange nye krav og forventninger, der stilles til dem i skolen. Formålet med

dette udviklingsperspektiv er - gennem lokalt samarbejde mellem institutioner og skoler - at skabe

større helhed og sammenhæng i børnenes liv i forbindelse med deres skolestart.

Mål

At der etableres et formelt lokalt samarbejde i alle bydele mellem skoler og dagtilbud.

Kilde: Pædagogisk Perspektivplan side 24-26.

8


Den afsluttende samtale i børnehaven

Allerede i dag afholder de fl este børnehaver en samtale med forældrene om det enkelte barns trivsel, udvikling og

om barnets parathed i forhold til nye udfordringer før barnet begynder i skole og fritidsinstitution. Denne samtale

skal medvirke til at forældrene kan træff e det rigtige valg i forhold til deres barns skolestart. Det vil fremover være

obligatorisk for institutionerne at tilbyde forældrene en samtale når forældrene overvejer skolestart for deres barn.

10


Samarbejdet mellem Sortedamskolen og

børnehaverne kan mærkes på børnene

Af Tina Jørgensen, lærer på Sortedamskolen

På Sortedamsskolen har man i fl ere år arbejdet med overgangen fra børnehave til skole. Det kan mærkes på de

børn, der kommer fra børnehaver, hvor man har haft mulighed for at afsætte ressourcer til samarbejdet.

På Sortedamskolen samtænker vi på to niveauer - ét med fritidshjemmene og ét med børnehaverne. Derfor har vi i

de foregående to år afsat arbejdstid til en tovholder, som har stået for samarbejdet med børnehaverne.

Fra børnehavernes side har der været en tovholder, som ligeledes har stået for samarbejdet med skolen - dog uden

ekstra afsat tid. De to tovholdere har stået for koordinering, planlægning, afholdelse af møder, opfølgning på alt

hvad samarbejdet indebærer og den videre udvikling af samarbejdet.

Det sikrer mulighederne for, at samarbejdet kan leve og fungere.

Målet er:

• At skabe større sammenhæng og helhed i børnenes verden ved at skabe en bedre overgang fra børnehave til skole

(det manglende samarbejde mellem børnehave og skole betyder som hovedregel, at børnehavebørnene overdrages

som ”ubeskrevne blade”, når de starter i skole).

• At undgå for tidlig skolestart og dermed omgængere.

• At skabe mulighed for at lærere og pædagoger kan bruge hinandens kompetencer og kvalifi kationer på en mere

hensigtsmæssig måde i forhold til de børn, vi har ansvaret for og i forhold til den virkelighed, vi navigerer i.

Det fremtidige samarbejde

I det kommende skoleår (2004-2005) har vi planlagt fi re møder - to formiddagsmøder og to aftenmøder (for at

tilgodese de forskellige arbejdstider). Vi håber, at denne organisering skaber brugbare rammer for et kontinuerligt

videre samarbejde, hvor vi kan mødes og videreudvikle samtænkningen.

Håbet er, at en repræsentant fra hver af børnehaverne med tiden møder op til samtænkningens møder, så vi i samarbejde

får mulighed for at skabe en god dagligdag for de børn, der starter på Sortedamskolen. Til glæde for alle

parter - børnene, forældre og personale.

Vi regner med, at to børnehaver vil begynde arbejdet med ”portefølje” for de børn, der skal starte i skole i året

05/06, og vi glæder os til at følge op på det i skolen.

Vi planlægger besøgsdage på skolen i foråret, så børnehavebørnene får et begreb om, hvad en skole er:

• Hvad er et klasseværelse?

• Hvordan er skolegården?

• Hvordan kan en lektion foregå?

Vi arbejder på, at samtlige børnehaver i vores distrikt kan deltage i disse arrangementer.

De sidste to år har vi i oktober måned holdt informationsmøder for forældre til kommende skolebørn. Det har

været en succes.

På disse møder er vi repræsentanter fra både børnehaver, fritidshjem og skole. En børnehaveklasseleder og en lærer

holder først et lille oplæg om, hvad det vil sige at gå i skole, hvorpå vi alle i en dialog med forældrene prøver at give

et realistisk billede af, hvad det vil sige at være et skolebarn.

12


Vi sørger selvfølgelig for at placere disse informationsmøder umiddelbart før indskrivningen på skolen, så forældre,

der er meget i tvivl, kan blive mere afklaret omkring deres barns skoleparathed.

For at sikre, at klasserne bliver sat sammen på den bedste måde, vil Sortedamskolen og børnehaverne i distriktet

forsøge at samarbejde om klassedannelserne i skoleåret 2004-2005 (selvsagt med forældrenes samtykke).

Børnehaverne sidder inde med en viden om det enkelte barn, som kan være med til at sikre, at de nydannede klasser

får optimal mulighed for at blive gode og harmoniske.

Denne viden bliver i dag ikke brugt til noget, da klassedannelserne sker mere ud fra ”fornemmelser” og forældrenes

ønsker, hvilket ikke altid skaber de bedste klasser.

Evaluering

Det kan være vanskeligt at få et samarbejde op at stå, når nogle parters samarbejde mere eller mindre baseres på enten

frivillighed, eller skal tages ud fra et i forvejen stramt ressourcemæssigt budget (børnehaver), mens andre parter

(skole og fritidshjem) får dækket ressourceforbruget ind.

Konkret betyder det, at ikke alle har mulighed for at møde op til de planlagte samarbejdsmøder. Nogle børnehaver

vælger hverken at investere i ”Trin for trin”, eller kaste sig ud i ”portefølje”-idéen, og der er forældre, der ikke bliver

informeret om informationsmøderne etc..

Det er bestemt ikke fordi, intentionerne eller viljen ikke er til stede. Det er bare ikke altid muligt at tilføre de ressourcer,

det kræver at samarbejde på denne måde.

Eff ekten af vores samarbejde har ikke været så tydelig endnu - i og med det tager tid at få et sådant samarbejde til

at leve, og at forholdene i børnehaverne er meget forskellige. Men vi kan konstatere, at der hvor samarbejdet har

været mere seriøst, og hvor børnehave og skole har brugt tilnærmelsesvis ens metoder f.eks. arbejdet med ”Trin for

trin” er der en reel forskel at spore hos børnene.

Håbet er, at der med tiden vil opstå en synergieff ekt i kraft af alle vores forskellige kompetencer og kvalifi kationer.

En synergieff ekt, der vil være synlig og betydelig i børnenes hverdag og i overgangen fra børnehave til skole.

13


Fakta om Sortedamskolens samarbejde med børnehaver

Allerede fra bydelstiden var der etableret at solidt samarbejde mellem Sortedamskolen og de tilhørende

fritidshjem. Med udviklingsprogrammet ”Samtænkning” blev samarbejdet udvidet til også at rumme børnehaverne.

Sammen med fritidshjem søgte og fi k skolen et udviklingsprogram indenfor samtænkningen.

Året efter søgte de og fi k midler til at deltage i samtænkningsfasens anden del. Det betød, at to repræsentanter

fra børnehaverne kunne deltage på lige fod med skole og fritidshjem.

Der har både været repræsentanter fra fritidshjem, børnehave og skole på de efteruddannelseskurser, de har

deltaget i bagefter.

I det videre efteruddannelsesforløb på DPU (indskoling og skolestart), hvor deltagerne skal bestå to moduler

indenfor Den pædagogiske diplomuddannelse, er de ligeledes repræsenteret fra alle tre institutionstyper.

Det sikrer, at de i det videre forløb snakker sammen ud fra de samme præmisser - på trods af forskelligheden

i arbejdsforhold og kulturer.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler

og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til

den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og

tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Kilde: Folkeskoleloven §18

Elevernes udbytte

Eleverne og forældrene, (jf. §54) skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af

skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen

skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

Kilde: Folkeskoleloven §13

14


Besøg hinanden!

Af Anders Andersen, formand for skolebestyrelsen, Enghave Plads Skole

På Enghave Plads Skole medbringer de nystartede børn i børnehaveklassen sten, tegninger og lignende fra deres

tid i børnehaven. Børnene bruger de første dage i børnehaveklassen på at snakke om det, de har med. Senere

besøger de nye børn i børnehaveklassen deres gamle børnehaver. Det giver dem mulighed for at holde fast i deres

rødder samtidigt med, at det giver børnene i børnehaverne mulighed for at få et indtryk af, hvad det vil sige at

gå i skole.

Såvel børnehaver som skoler vil have glæde af simpelthen at tale sammen.

Begge steder gør man sig nogle forestillinger om, hvordan det er det andet sted, men hvis man ikke taler sammen,

fi nder man ikke ud af, hvor meget der er myter, og hvor meget der er virkelighed.

Bestyrelsen i en af børnehaverne på Vesterbro tog for nogle år siden initiativ til at indbyde alle institutioner og

skoler til et møde om en ”kuff ert” som en del af skolestarten. Mange udtrykte interesse for at deltage, men kun

nogle få fandt mulighed for det. Selvom tanken var at give børnene noget med fra børnehaven, var bare det at tale

sammen i sig selv det hele værd. Blandt andet kunne man opdage, at både skoler og børnehaver var anderledes, end

man troede - og i øvrigt i forandring.

Livets kuffert

”Kuff erten” udspringer af ideen bag den ”integrerende baggrund”, som vist især er noget, der forfølges i Italien.

Kort fortalt går ideen ud på at give børnene noget med fra børnehaven, som kan hjælpe dem til at huske og fortælle,

hvem de er, og hvor de kommer fra. Ambitionsniveauet kan være meget forskelligt.

På Enghave Plads Skole har man i nogle år begrænset sig til, at de nye elever har taget noget med at fortælle om i

de første dage i børnehaveklassen. Men det giver mere, hvis de har brugt noget tid til at samle det, og indsamlingen

rækker nogle år tilbage i tiden - længere end børnene umiddelbart kan huske.

En ”kuff ert” kan indeholde alle mulige ting - sten, tegninger, fotografi er, noget de har lavet, noget som kommer

hjemmefra etc.

Skolerne bør bruge det til at lade eleverne fortælle noget om sig selv, og hvad de har med. Det giver rum til det

enkelte barn og er med til at underbygge respekten for hinanden, fordi børnene skiftes til at fortælle og vise frem.

Man kan også vælge et højere ambitionsniveau og løbende fylde i ”kuff erterne”/mapperne som en del af arbejdet i

børnehaverne (og vuggestuerne).

Trivselsundersøgelser spotter de sårbare børn

På skolen har vi på fl ere forskellige måder spurgt til, hvordan børnene trives. Sidste år (2003) lavede vi lidt mere

statistisk på trivselen. Det gjorde det muligt at få et mere klart billede både af, hvordan det var at starte i børnehaveklassen

og hjalp også med til at få øje på de børn, som trivedes knap så godt. Sådanne undersøgelser skal bruges

varsomt. Både fordi det drejer sig om børn, hvor den aktuelle stemning i stor udstrækning spiller ind på deres

besvarelser, og fordi det i øvrigt ikke var funderet på nogen velunderbygget teori. Alligevel kan det bruges som et

støtteredskab.

16


Besøg hinanden

På Enghave Plads Skole inviterer vi de børn, som skal starte i skolen til at komme på besøg i foråret, hvor der bliver

gjort noget særligt ud af dem. Det giver dem en idé om, hvordan skolen er, og at det er et rart sted at være.

De børn, som er startet i børnehaveklassen, besøger deres gamle børnehave. Det fastholder lidt af deres rødder og

giver de børn, som stadig er i børnehaven et billede af, hvordan det er at starte i skolen.

Børnehavepædagogerne kan besøge de børnehaveklasser, de har sendt børn til, mens børnehaveklasselærerne kan

besøge børnehaverne og fortælle lidt om, hvordan det er at gå i skole.

På Vesterbro har både forældre og ansatte fra skolerne turneret rundt i børnehaverne for at præsentere folkeskolerne

for forældrene. Dermed får forældre til børn, der skal starte i skolen mulighed for at høre, hvordan det er fra nogle

forældre, der allerede har børn i skolen - frem for alene at høre det fra de professionelle.

På Enghave Plads Skole har vi desuden lavet en velkomstpjece, som efter vores mening er meget fi n. Den fortæller

blandt andet noget om, hvordan det er for børnene at starte skolen. På den måde er den med til, at forældrene - og

derigennem børnene - er bedre rustet til at støtte og forstå deres børn, når de starter.

Ældre venneklasser

Vi har indført venneklasser, som man har haft glæde af mange andre steder. Ideen er, at de større børn i 5. klasse får

et barn i børnehaveklassen, som de skal tage sig særligt af. Ud over at give ansvar og udvikle sociale kompetencer hos

5. klasserne skulle ideen også være, at de nye får nogle fl ere at støtte sig til i den nye svære verden, som en skole er.

17


Om børnehaveklassen

§ 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde

med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler

barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.

Stk. 2. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og

færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Stk. 3. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang

fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.

§ 2. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring

gennem leg og legelignende aktiviteter.

Stk. 2. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder,

viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.

Kilde: Bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen

Sammenhæng

For at sikre barnet mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo, og for at barnet i en rolig hverdag

kan blive fortrolig med sine egne styrkesider og svage sider og fi nde rum for både at lege og lære, er

det vigtigt at se barnets liv i en nær sammenhæng med de arenaer barnet færdes i: Hjemmet, skolen,

fritidsinstitutionen og barnets øvrige lokal- og interessemiljø.

At fritidsinstitutionen åbner sig over for omverdenen og inddrager den i det pædagogiske arbejde,

således at den bliver et vigtigt omdrejningspunkt for barnets liv i lokalsamfundet. Det er en fælles

opgave for fritidsinstitution og hjem at medvirke til at styrke et synligt og kontinuerligt netværkssamarbejde

med bl.a. skole, bibliotek, lokalcenter, beboerforeninger, børnehaver, klubber og idrætsforeninger.

Kilde: Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO’er

Overgange

Såvel i skolen som i fritidsordninger skal barnet have mulighed for at udnytte sine styrkesider, tilbydes

passende udfordringer, møde omsorg og føle sig set og værdsat hver dag.

Det er målet at befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, varieret,

righoldigt og godt barneliv.

Lærere og pædagoger skal samarbejde om at skabe gode overgange fra børnehave til skole og fritid,

og fra børnehaveklasse til resten af indskolingen.

Kilde: Målsætning 2000 for Folkeskolen

18


Pædagogisk kontinuitet i overgang fra

børnehave til skole og fritidsinstitution

Af Daniela Cecchin, cand. psych. Pædagogisk Udviklingskonsulent i BUPL

Overgangen fra børnehave til skole og fritidsinstitution er et felt, der i de senere år har fået stadig mere politisk og

pædagogisk interesse. Hvor skolestarten tidligere mest var en privat sag, hvor opgaven at forberede barnet til den

store begivenhed næsten udelukkende lå hos forældrene, er det i dag samtidig blevet til en pædagogisk opgave og

udfordring for de involverede institutioner.

Det er dette sidste aspekt denne artikel omhandler, altså overgangen set i et teoretisk pædagogisk og udviklingsmæssigt

perspektiv.

Forskning (Højholt 2001) viser, at børn ved skolestart er meget forskelligt forberedt og at de møder skolen ud fra

forskellige betingelser og forudsætninger, som hænger sammen med familiens sociale og kulturelle baggrund og

muligheder. Ved at de professionelle også indgår med deres bidrag til løsning af opgaven, kan de være med til at

udvide børnenes muligheder for bedre at kunne håndtere overgangen og skolestarten på en positiv måde.

Overgange og skift

Der er gode grunde til at beskæftige sig med overgange i børns liv. Overgange markerer et skift fra noget til noget

andet, og sådanne skift antager ofte karakter af brud. Det lille barn går fra hjemmets kendte og trygge miljø over

til vuggestuen eller dagplejen, hvor alting er nyt, uvant og fremmed. Her brydes med kendte lugte, genstande, vaner,

kontakter og mennesker, hvor nogle pludselig forsvinder og nye kommer til, og barnets livsverden udvides og

ændres med ét. Senere går barnet videre til børnehaven, hvilket også som oftest indebærer skift af fysisk og socialt

miljø, i et nyt sted med nye voksne og børn. Men barnets største skift må siges at være overgangen fra børnehaven

til skolen og fritidsinstitutionen.

Der er her nemlig tale om en form for institutionelt systemskrift, et skift mellem to forskellige verdener, pædagogiske

systemer og kulturer. Og hvor børnehaveklassen netop er tænkt at være bindeleddet i mellem de to verdener. De

fl este børn klarer overgangene og udvikler strategier til at kunne håndtere dem. Men der er også børn, som bliver

forstyrret og som får svært ved at komme over dem. Det ser ud til, at skiftet fra børnehave til skole, er det, der volder

vanskeligheder for nogle af børnene, udviklingsmæssigt, læringsmæssigt og socialt.

Manglende forbindelser

Det er vigtigt at slå fast, at skift og brud i børnenes liv jo ikke er problematiske eller dårlige i sig selv. Tværtimod at

bryde med noget uhensigtsmæssigt og skifte til noget andet og mere hensigtsmæssigt kan fremme et barns udvikling

og muligheder. Det, der antages at være problematisk for barnet er snarere en manglende mulighed for at kunne

forbinde “det gamle” med “det nye”, hvorfor det nye kommer til at fremstå som noget fremmed og adskilt i barnets

erfaring og tanker. Noget som barnet derfor kan få svært ved at orientere sig i, forholde sig til og håndtere.

Hvis der i børnehaven ikke skabes billeder af, hvad der skal ske i skole og fritidshjem, hvis barnet ikke får mulighed

for at blive bekendt med det nye, der venter, før det står midt i det, og skolen ikke formår at forbinde sig til den

pædagogiske virkelighed, barnet kender og kommer fra i børnehaven, står barnet reelt uden støttemuligheder for at

etablere følelsesmæssige og mentale forbindelser mellem det børnehavebarn det var, og det skolebarn som det skal

blive. Det er således op til barnet selv at skabe disse forbindelser.

20


To verdener, to kulturer

Daginstitutionen og skolen fremstår som to adskilte og på mange måder modsatrettede institutionelle verdener,

med forskellige logikker, regler og normer. For nogle børn kan dette for eksempel komme til udtryk ved, at noget

som barnet tidligere har oplevet at blive anerkendt for - som fx. virketrang, nysgerrighed, spørgelyst, evne til at lege

og fantasere - kan blive et problem i skolen. For skolen har andre krav og forpligtende mål overfor børnenes læring

og udvikling end daginstitutioner. Børn kan således risikere at stå midt i et erkendelsesmæssigt vakuum, fordi de

erfaringer, de kommer med, ikke umiddelbart kan bruges i skolens rum. Den manglende forbindelse mellem børnehave

og skole har således to retninger og to involverede parter: Børnehaven, der i kraft af manglende viden om og

indsigt i skolelivet ikke formår at rette sin virksomhed fremad, og skolen, der i kraft af manglende orientering mod

børnehavelivet, ikke formår at rette sin virksomhed bagud mod det liv, børnene kender til og som deres adfærd og

selvforståelse er forankret i.

Den måde, overgangen mellem daginstitutionen og skole forløber på, har stor betydning for, hvordan barnet

kommer til at opfatte sig selv som lærende individ. Jo bedre skolen er til at møde - og koble sig til de pædagogiske

processer, barnet kender fra børnehaven, desto større sandsynlighed er der for, at barnets syn på sig selv og sin nye

rolle som skoleelev vil udvikle sig i positiv retning. At det tør tro på sine egne evner, og udvikle en tillid til, at det

kan klare sig i skolemiljøet. Det, der synes afgørende i den forbindelse er, hvorvidt barnet formår at skabe en meningsfuld

sammenhæng mellem de erfaringer, det bringer med sig og det nye, det møder i skolen. Dette gælder især

udsatte børn og børn med særlige behov, der socialt set har et svagt udgangspunkt. Opgaven handler altså om at

skabe disse forbindelsesmuligheder mellem børnehave og skole - for barnet og for den pædagogiske og didaktiske

praksis.

Pædagogisk og didaktisk udfordring

Udfordringen handler i høj grad om at kunne håndtere overgangen ikke kun institutionelt-strukturelt fx i betydning

af ”at bygge bro”, men også og især pædagogisk-metodemæssigt. Det handler om at udvikle en slags overgangspædagogik,

som tager udgangspunkt i, at ”forberedelsen” til skolen ikke kun er en privat forældreopgave,

men også en institutionel og off entlig pædagogisk opgave, som de involverede faggrupper må tage på sig og være

fælles om at løse. En pædagogik, som tager højde for og medtænker børnenes behov og interesser, deres identitet

og historie, deres kompetencer og særlige potentialer – og ikke deres svagheder og mangler! Hvordan daginstitutionspædagogikken

og skolens didaktik kan mødes og arbejde sammen ved skolestart, ud fra deres særegenhed og

forskellighed, er en vigtigt fremtidsudfordring, der kræver partnerskaber om børns udvikling og læring på tværs af

fagligheder og kompetenceområder. Det er en udfordring, som rummer både personlige, sociale og samfundsmæssige

perspektiver i relation til børns udvikling, dannelse og kapaciteter, og mere bredt i forhold til at arbejde med

demokrati og forebyggelse, herunder mulighed for at kunne bryde den negative sociale arv. Forberedelsen betyder

ikke, at børnehaven skal overtage skolens undervisningsopgave, men at kunne dele med skolen – og fritidshjemmet

– udvalgte erfaringer og erkendelser, der udspringer af særlige betydningsfulde aktiviteter, projekter, historier og

begivenheder i børnenes (sidste) børnehavetid.

Pædagogisk kontinuitet

Opgaven i relation til overgangen er i høj grad en institutionel-pædagogisk opgave, der handler om at etablere

og udvikle konkrete forbindelsesveje og metoder til at viderebringe vigtige kompetencer, ressourcer, erfaringer og

potentialer fra børnenes børnehavehistorie. Med andre ord handler det om at udvikle en vis grad af pædagogisk

kontinuitet i overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, der giver børn mulighed for at skabe betydningsfulde

følelsesmæssige og kognitive forbindelser fra deres tid og liv som børnehavebørn, til den kommende tid som

21


skolebørn og fritidshjemsbørn. Hermed kan barnet og den voksne tage afsæt i - og bygge videre på kendte erfaringer,

viden og kunnen i opbygning af nye erkendelser og læring.

Hvordan en sådan pædagogisk kontinuitet konkret kan realiseres er noget, der skal overvejes og defi neres af de

involverede institutionelle parter i samarbejde med forældrene.

En overgangspædagogik med fokus på pædagogisk kontinuitet kræver en faglig kompetence ift. håndtering af

særlige pædagogiske metoder og redskaber, herunder metoder til iagttagelse, undersøgelse, planlægning, projektorganisering

og evaluering af den pædagogiske praksis. Men det kræver også strukturelle, institutionelle ordninger

i kommunen, som muliggør tættere og gensidigt forpligtende relationer og tilhørsforhold mellem bestemte daginstitutioner

og givne skoler. Det sidste er en vigtig og nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et fælles

pædagogisk-didaktisk grundlag og en faglig udvikling og videreudvikling på området.

Kilder:

Cecchin D.: Den ”Integrerende baggrund”. Hans Reitzel Forlag – Børn og Unge 1996

Cecchin D. & Larsen I. S.: Pædagogiske forbindelser - Kontinuitet mellem børnehave, skole og fritidsordning.

BUPL 2002

Højholt C.: Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis – Gyldendal 2001

22


Tosprogede børn, der har modtaget

sprogstimulering

Ifølge Folkeskolelovens §4a skal alle landets kommuner tilbyde sprogstimulering til tosprogede børn fra 3 til 6

år, hvis en sagkyndig vurdering viser, at de har behov for det.

Formålet med indsatsen er, at børnene tilegner sig dansk inden skolestart. I Københavns Kommune er opgaven delt

mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager opgaven i forhold til de 3-6-årige tosprogede børn, der ikke går

i daginstitution. Sprogstimuleringen gives i 15 timer om ugen. Den foregår i formiddagstimerne i fritidshjem og

varetages af pædagoger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen varetager opgaven i forhold til de tosprogede børn mellem 3-6 år, der går

i daginstitution. Sprogstimuleringen foregår i det enkelte barns daginstitution og varetages fortrinsvis af institutionens

pædagoger.

Sprogstimulering er fra 1. august 2004 obligatorisk, hvis en sagkyndig vurdering af det enkelte barns dansk-sproglige

udvikling viser, at barnet har behov for særlig sprogstimulering. Det er forældrene, der bestemmer i hvilket regi,

de ønsker, at deres barn skal sprogstimuleres.

Det betyder, at alle tosprogede børn skal sprogvurderes, men at kun en vis andel af børnene har behov for særlig

sprogstimulering. Det skal understreges, at det særlige samarbejde i forbindelse med overgangen fra børnehave/§4aordning

til skole/fritidsinstitution kun skal ske for de børn, der har modtaget sprogstimulering. Samarbejdet om

overgang for tosprogede børn, der ikke har modtaget sprogstimulering foregår som al samarbejde.

Ekstra indsats at lære to sprog

Tosprogede børn har som udgangspunkt de samme behov som alle andre børn, behov for kontakt, omsorg, fysisk

udfoldelse etc. Men det er nødvendigt at tage hensyn til, at de tilegner sig to sprog. Et særligt samarbejde i overgangsfasen

for tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering, skal altså ses i lyset af, at tosprogede børn gør

deres sproglige erfaringer dels på modersmålet dels på andetsproget dansk.

Børnene er i færd med at tilegne sig andetsproget dansk, og det har derfor betydning for starten og arbejdet i børnehaveklasse/fritidsinstitution,

at den modtagne part får kendskab til, hvilke temaer børnene har opnået kendskab til

enten i børnehaven eller i en §4a-ordning. Samarbejdet og oplysningerne er især relevante, når undervisning i dansk

som andetsprog i børnehaveklassen skal tilrettelægges. Børnehaveklasselederen får via oplysninger fra den afgivende

part mulighed for at tage udgangspunkt i kendte temaer i begyndelsen af skoleforløbet.

Organisering af samarbejdet

Den afgivne daginstitution/§4a-ordning har ansvaret og tager kontakt til forældrene og skole/institution, samt

indhenter evt. samtykkeerklæring fra forældrene.

24


Oplysninger, der videregives

Oplysninger om det enkelte barn falder ind under reglerne om tavshedspligt og kræver forældrenes skriftlige samtykke.

Det kan være oplysninger om barnets kompetencer (sproglige, sociale, emotionelle, motoriske m.v.). Når der

samarbejdes om tosprogede børn, fokuseres der ofte alene på barnets sproglige kompetencer. Men det er samtidig

vigtigt, at man ser på hele barnet og barnets generelle udvikling. Herunder barnets relation til voksne, barnets evne

til at skabe venskaber og ikke mindst barnets lyst til at indgå i lege og læringssituationer.

Udover oplysninger om det enkelte barn forslås det, at børnehaven/§4a ordningen oplyser skolen/institutionen om

hvilke sange, historier og temaer barnet har stiftet bekendtskab med.

Ideer til forældreinddragelse

Forældrene skal som nævnt give deres accept til, at der overdrages oplysninger om deres barn fra én institution til

en anden. I den forbindelse er det vigtigt at inddrage forældrene i hvilke oplysninger, der eventuelt skal overdrages

til institution/skole. Dette kunne f.eks. foregå i forbindelse med en forældresamtale omkring skoleindskrivningstidspunktet.

Ideer til samtalen:

• begrund overfor forældrene, hvorfor det er vigtigt for netop deres barns skolestart, at skolen/fritidsinstitutionen

får oplysninger om barnet

• fortæl forældrene, hvem der vil få oplysningerne, hvilke oplysninger der videregives og hvad oplysningerne vil

blive brugt til det pågældende sted

• Giv forældrene mulighed for selv at foreslå hvilke oplysninger, de fi nder relevante at overdrage

25


Samarbejde

”At der etableres et mere formelt samarbejde mellem børnehaveklasseledere og §4a pædagoger”.

Kilde: Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever fra maj 2001

Sprogstimulering

Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af

den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har

behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved

kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud

i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet

fylder 3 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det

skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens

egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 3 år, medmindre daginstitutionen

alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering.

Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4 samt om

betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis børnene efter den sagkyndige vurdering

som nævnt i stk. 1 har behov for sprogstimulering, har forældrene pligt til at lade børnene

deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. gælder tilsvarende ved sprogstimulering i hjemmet m.v. af sådanne børn.

Kilde: Folkeskoleloven §4a

Dansk som andetsprog i børnehaveklassen

Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen

og i 1. - 10. klasse. og modersmålsundervisning.

Kilde: Folkeskoleloven §5 stk. 7

26


Børn, der viser sig ikke at være

tilstrækkelig modne til at gå i

børnehaveklasse

Der er behov for sammen med forældrene at afklare situationen. Derfor kontakter børnehaveklasselederen i første

omgang forældrene for at afdække barnets situation og forældrenes ønsker.

Viser det sig, at forældrene ønsker en anden placering end børnehaveklassen, er det forvaltningernes ansvar hurtigt

at fi nde en placering til barnet.

Ansvaret er fordelt mellem de to forvaltninger således, at børn, der tidligere har været i dagtilbud, har Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for at omplacere. Konkret er det den pædagogiske konsulent i det lokalcenter

barnet hører til, der har ansvaret.

Hvis barnet har modtaget Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens tilbud om 15 timers sprogstimulering, er det

lederen af sprogstimulering, der står for at omplacere barnet.

Omplaceringen sker inden 1. oktober.

En eventuel omplacering tager alene udgangspunkt i barnets modenhed. Har barnet enten psykiske, sproglige eller

sociale vanskeligheder tilbydes hjælp via skolen i form af specialundervisning eller sprogstøtteundervisning.

Direktionerne i FAU og UUU har den 23. juni 2004 vedtaget et notat, hvori proceduren er fastlagt. Notatet er

vedlagt som bilag (side 37 - 38).

Rammerne for børnehaveklassen

Ifølge folkeskolelovens § 37, stk. 1, er det frivilligt for forældrene, om de vil lade deres barn gå i børnehaveklasse.

Hvis forældrene ønsker det, skal barnet optages i børnehaveklassen den 1. august i det kalenderår,

hvor det fylder 6 år. Der er mulighed for, at optagelsen kan ske et år tidligere, hvis barnet fylder 5 år

inden den 1. oktober, og hvis det skønnes, at barnet umiddelbart kan følge undervisningen i børnehaveklassen

og året efter kan begynde i 1. klasse.

Gennem adskillige år har andelen af børn, der starter skolen i børnehaveklassen, ligget på ca. 98 pct.

af en årgang. Børnehaveklassen er en del af folkeskolen og er dermed underlagt folkeskolelovens

generelle bestemmelser. Det betyder, at både forældrene og skolen fra starten af børnehaveklassen

har en række rettigheder og pligter, der sigter mod, at de to parter sammen skaber de bedst mulige

rammer for barnets personlige, sociale og faglige udvikling.

Ifølge folkeskolelovens § 11, stk. 1, skal undervisningen i børnehaveklassen overvejende gives i form

af leg og andre udviklende aktiviteter. Det betyder, at legen betragtes som en væsentlig del af undervisningen.

Aktiviteterne i børnehaveklassen skal tilrettelægges, så børnene i løbet af børnehaveklassen

bliver fortrolige med skolens daglige liv. Det betyder, at børnene i løbet af børnehaveklassen skal

tilegne sig viden og færdigheder, der ruster dem til de udfordringer, de møder i undervisningen på de

efterfølgende klassetrin.

Kilde: Fællesmål. Faghæfte 25 - børnehaveklassen.

28


Børn har ret til undervisning

I Danmark er der undervisningspligt. Ifølge folkeskolelovens § 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten

den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har

modtaget regelmæssig undervisning i 9 år.

Eftersom børnehaveklassen er frivillig, tæller undervisningen i børnehaveklassen ikke med i denne

sammenhæng. Det betyder, at et barn, fra det er 6-7 år, har ret til at blive undervist, og forældrene

har pligt til at sørge for, at barnet bliver undervist. Det kan være i folkeskolen eller i anden sammenhæng,

hvor undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Ifølge § 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke

godkende, at undervisningen udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er

begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan blive gjort betinget af, at barnet optages i en børnehave

eller en børnehaveklasse. Det betyder, at det ikke kun er et anliggende imellem barnets forældre

og børnehavens medarbejdere, børnehaveklasselederen eller skolens leder at træffe beslutning om,

hvorvidt et barn skal vente et år med at begynde i 1. klasse. Det betragtes som en så indgribende

beslutning i forhold til barnets ret til undervisning, at det er et anliggende for den kommunale skolemyndighed.

Ifølge § 40, stk. 1, er det kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at alle undervisningspligtige

børn i kommunen får den undervisning, de har krav på.

Kilde: Fælles Mål. Faghæfte 25. Børnehaveklassen

29


Børn, der har påkaldt forældres

og pædagogers særlige opmærksomhed

Forældre og pædagoger i børnehaven følger sammen det enkelte barns trivsel og udvikling. For de fl este børns vedkommende

er man enige om, at barnet trives og udvikler sig på en god måde. For enkelte børns vedkommende har

forældrene i større grad behov for at drøfte barnets udvikling med pædagogen, og pædagogen har ligeledes et større

behov for at tale med forældrene om barnet.

Dermed mener man ikke, at der nødvendigvis er behov for specialpædagogisk bistand eller andre særlige foranstaltninger.

I forbindelse med barnets overgang til skole/fritidsinstitution må børnehaven være særlig opmærksom på,

om der i forbindelse med barnets skift er behov for yderligere samtale med forældrene, og om der er behov for at

bringe særlige informationer videre.

31


Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR)

Specialpædagogisk bistand til småbørn

Retten til specialpædagogisk bistand til småbørn er fastsat i folkeskoleloven. Forældre har ret til at henvende sig

til PPR vedrørende specialpædagogisk bistand til deres barn, når de skønner, at barnet har brug for en særlig

indsats. Oftest vil en henvendelse om bistand ske i samråd med daginstitution, dagpleje eller andre instanser.

Den specialpædagogiske bistand ydes i henhold til bekendtgørelsen, hvis barnets udvikling kræver særlig hensyntagen

og støtte.

Formålet med bistanden er så tidligt som muligt at forebygge en fejludvikling hos barnet og/eller at begrænse virkningerne

af barnets handicap. F.eks. hvis barnet har en hørenedsættelse.

Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen skal yde specialpædagogisk bistand til børn med sprog- og talevanskeligheder,

og der kan ydes specialpædagogisk bistand til børn med andre udviklings- og funktionsnedsættelser.

Specialpædagogisk bistand til småbørn kan være:

• Rådgivning/vejledning til forældre

• Rådgivning/vejledning til pædagoger

• Individuel tale/sprogundervisning

• Sproggruppe

• Stammecenter

• Legetek

Bistanden ydes af PPR´s tale-hørelærere og psykologer. Tale-hørelærerens opgave er at undersøge og vurdere behovet

for en indsats i forhold til eventuelle tale/sprogvanskeligheder.

Psykologens opgave er at undersøge børn, der ud over tale/sprogvanskeligheder har andre vanskeligheder og at

vurdere behovet for specialpædagogisk bistand i forbindelse ved skolestart. Forældre, der er i tvivl om, deres barn

vil kunne klare de krav, der stilles i forbindelse med deres barns skolestart eller har andre overvejelser i forbindelse

med skolestarten, kan henvende sig PPR og få rådgivning.

Vedrørende småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand, oprettes en PPR journal. Journalen vil indeholde de

oplysninger om barnet, som danner grundlag for en beskrivelse af barnets behov. Denne beskrivelse er en løbende

proces, der hele tiden er i overensstemmelse med barnets udvikling og det informationsgrundlag, som man for

øjeblikket har.

Skolestarten for børn, der modtager specialpædagogisk bistand, bør være præget af koordinering og helhedsbetonet

planlægning. På baggrund af forældrenes accept videregiver PPR relevante oplysninger fra journalen om barnets

stærke og svage udviklingsområder til skolen, så man lige fra skolegangens begyndelse vil kunne tage højde for det

enkelte barns behov.

Specialpædagogisk bistand

§ 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk

bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,

undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen.

Kilde: Folkeskoleloven §4

33


Tilbud til børn med særlige behov

Tilbud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har dagtilbud til børn i 0-6 års alderen. Tilbud om hjælp til børn med

særlige behov, er primært placeret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 15 lokalcentre.

Tilbud fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har skole- og institutionstilbud til børn fra 0-18 år. Tilbud til børn med

særlige behov, er i Uddannelses- og Ungdomsfovaltningen primært placeret i PPR , eller formidles via de pædagogiske

konsulenter

Nedenstående skema illustrerer de hjælpemuligheder og tilbud, der er forankret i de to forvaltninger.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

• Distrikt NØ

• Distrikt NV

• Distrikt SV

• Distrikt Syd

• Amtsafdelingen

Tale-hørelærere Psykologer PPR-pædagoger

Opgaver

• Vurdere behov for specialpædagogisk bistand

• Give specialpædagogisk bistand til børn med

tale/sprogvanskeligheder

• Undersøge børn med vanskeligheder ud over

tale/sprogvanskeligheder

Tilbud

• Rådgivning/vejledning til forældre og pædagoger

• Individuel tale/sprogundervisning

• Sproggruppe, Stammecenter, Legetek

• Forslag om skoleplacering

• Henvisning til andre instanser fx ørelæge, halslæge,

• Børneklinik

Pædagogiske konsulenter fritidshjem og klub:

tilsyn, rådgivning, vejledning, udviklingsarbejde

Pædagogiske konsulenter folkeskole:

vejledning, rådgivning, udviklingsarbejde,

34

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

De 15 lokalcentre

Børnefamilie team

Støtte i enkelte sager, blandt andet bevilger støttepædagog

TA-team

Pædagogiske konsulenter:

tilsyn, vejledning, rådgivning, udviklingsarbejde de

enkelte dagtilbud

Serviceteam

Sundhedsplejerskerne

Rådgivning og vejledning af familier og institutioner

Central forvaltningen i FAF

8. kontor

Visitation af basis- og specialpladser til handicappet

børn

10. kontor

Visitation af basis og specialpladser til børn med

psykisk- sociale behov.

6. kontor

Visitation af basisdagpleje og basispladser til immunsvage

børn

Kommunallægerne (ind- og udskolingsundersøgelser)

De 4 Handicapcentre

Vejledning og støtte til familier med handicappede

børnBevilling af støttepædagog

Børnekliniken

Børn med høreproblemer og andre kommunikationsvanskeligheder


Litteraturliste

• Brostrøm, S. og Jette Schytte: ”Arbejdshefte ”overgangen mellem børnehave SFO/fritidshjem og skole”,

Dansk pædagogisk forum.2004

• Brostrøm, S. og Mads Hermansen, og Kirsten Krogh- Jespersen: ”En god start - det fælles grundlag” .

Klim. 2002

• Brostrøm, S.: ”Farvel børnehave - hej skole” Systime 2001

• Buhr, L: ”En kuff ert til rejsen: Børnehaveklassen - en del af helheden”. Krogs Forlag 2003

• Bøhm, B. og K. Sørensen: Leg og lær, lær og leg. Forlaget CVUvita 2004

• Ceccin , Dog Inge Schoug Larsen: ”Pædagogiske forbindelser - kontinuitet mellem børnehave, skole

og fritidsordning”, BUPL. 2002

• Fælles Mål. Børnehaveklassen. Faghæfte 25. Undervisningsministeriet

• Fælles Mål. Dansk som andetsprog. Faghæftet fi ndes på: http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag,

Dansksomandetsprog

• Hansen, M.: Skolens rummelighed ”Intelligenser, undervisning og læring”. Billesø og Baltzer. 2002

• Lovbekendtgørelse nr. 870 af 21102003

• Målsætning 2000 for folkeskolen i BR-København. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

• Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO’er. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 2003

• Rammeplan 2004. Aktivitetsplan for børnehaveklasser. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. 2004.

Findes www.kk.dk

• Tidlig Indsats - Nyt Temahæfte: http://www.kvis.org/nyheder/

• Socialministeriet og Undervisningsministeriet: ”Samarbejde mellem dagtilbud og skole”, 1998

• Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever. Uddannelses- og

Ungdomsforvaltningen. Vedtaget i BR Maj 2001

• Vejledning om obligatorisk sprogstimulering. Folkeskolelovens §4a. UVM. 2004

35


Adresser og webadresser

• Bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen: www.uvm.dk

• Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. www.sm.dk/laereplaner

• Familie- og Arbejdsmarkeds Forvaltningens Lokalcentre. Pædagogiske konsulenter. 33 17 33 17

• Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO - www.uufnet.kk.dk

• Målsætning 2000 for folkeskolen i København - www.kk.dk

Pædagogiske konsulenter skole og fritidshjem/KKFO Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Islands Brygge

37, 1. tlf. 33 66 33 66

• Pædagogisk Perspektivplan. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: www.kk.dk/kvalitetsudvikling

• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Islands Brygge 37, 1. tlf.

33 66 40 50

• På http://www.kk.dk/daginstitutioner fi ndes oplysninger om hvilke børnehaver, der er placeret i de enkelte skoledistrikter

• Regler for tavshedspligt og videregivelse af oplysninger: ”Samtænkning og tavshedspligten udsendt 1.06.03:

Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger samt underretningspligt” fi ndes på KK net> Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen>

Blanketter, cirkulærer og vejledninger

• Udvalgsmøde i FAU og UUU den 26. maj 2004: ”Børns overgang fra børnehave til skole og fritidshjem/

KKFO”

• www.kk.dk

• www.tosprogede.kk.dk

• www.uufnet.kk.dk

• www.uvm.dk

36


Bilag I

Notat af 230604 til direktionerne i FAU og UUU

Forbedre samspillet mellem de to forvaltninger

På det fælles udvalgsmøde for FAU og UUU 26.maj 2004 blev forvaltningernes indstilling vedr børns overgang fra

daginstitution/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution vedtaget. Som et led i beslutningen skal de to forvaltninger

• Forbedre samspillet mellem FAF’s og UUF’s ressourcepersoner, der skal sikre kvalitet og kontinuitet i støtten til

de børn, der har særlige behov

• Finde en løsning for børn der ikke er tilstrækkeligt modne til at gå i børnehaveklasse

Dette notat handler om den første bullit.

Samarbejdet mellem de to forvaltninger kan forbedres ved hjælp af en præcisering af opgave- og ansvarsfordeling

og en øget vidensdeling og information om tilbud.

De to forvaltninger skal ifl g udvalgsbeslutningen fra 26.maj sammen udarbejde et inspirationshæfte vedr børns

overgang fra daginstitution/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution. Målgruppen for inspirationshæftet er ansatte i

børnehaver, §4a-ordninger, fritidshjem samt skoler.

Generelt skal inspirationshæftet komme med forslag til organiseringen af det lokale samarbejde, så samarbejdet

bidrager til en god skolestart.

I forhold til børn med særlige behov skal det fremgå af inspirationshæftet, at det er den afgivende institution, der

har ansvaret for at overdrage relevante informationer til modtagende institution/skole.

Det er en central forudsætning for et velfungerende samarbejde om børn med særlige behov, at de faglige medarbejdere

på institutioner og skoler har overblik over støttemulighederne. Derfor skal inspirationshæftet indeholde

en oversigt over de mange tilbud om støttemuligheder for børn med særlige behov.

Der gøres en særlig indsats for at informere daginstitutionerne om PPR`s rolle og tilbud til førskolebørn.

Notatet har været sendt til udtalelse i forældre og personaleorganisationer. Københavns Lærerforening har afgivet

et positivt høringssvar. De øvrige organisationer har på et samarbejdsmøde udtrykt deres opbakning, men har ikke

indsendt skriftlige kommentarer.

37


Notat af 230604 til direktionerne i FAU og UUU

Børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse

På det fælles udvalgsmøde for FAU og UUU 26.maj 2004 blev forvaltningernes indstilling vedr børns overgang fra

daginstitution/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution vedtaget. Som et led i beslutningen skal de to forvaltninger

• Forbedre samspillet mellem FAF’s og UUF’s ressourcepersoner, der skal sikre kvalitet og kontinuitet i støtten til

de børn, der har særlige behov.

• Finde en løsning for børn der ikke er tilstrækkeligt modne til at gå i børnehaveklasse.

Dette notat handler om den anden bullit.

Forvaltningernes forslag til direktionerne:

Det viser sig hvert år, at enkelte børn, som er startet i børnehaveklassen, alligevel ikke er tilstrækkeligt modne til at

kunne følge undervisningen i børnehaveklassen. Det kan i sådanne enkeltstående tilfælde være påkrævet, at barnet

ophører i børnehaveklassen.

Hvis en børnehaveklasseleder får mistanke om, at et barn ikke burde være begyndt i børnehaveklassen, kontaktes

forældrene. Formålet med forældresamtalen er at få et større indtryk af, hvordan barnet har fungeret inden skolestart,

afklare om det tidligere dagtilbud kan bidrage med oplysninger om barnet og hvilke ønsker forældrene i givet

fald har om en anden placering af barnet. Vurderingen skal alene tage udgangspunkt i barnets modenhed. Børn

med psykiske, sproglige eller sociale vanskeligheder tilbydes hjælp via skolens specialundervisning eller sprogstøtteundervisning.

Såfremt det overvejes at barnet skal ophøre i børnehaveklassen og evt. fritidshjem, skal den pædagogiske konsulent

i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med fra starten i vurderingen af barnets behov og mulighederne for

et alternativt institutionstilbud. I vurderingen af alternativt institutionstilbud tages hensyn til barnets situation,

herunder forhold til kammerater og forældrenes ønsker. Barnets forældre skal være enige i at barnet ikke er tilstrækkeligt

modent til at fortsætte skolegangen i børnehaveklassen.

Det er forvaltningernes opfattelse at spørgsmålet om en anden placering skal afklares inden 1. oktober i det år

barnet er startet i skole.

Forvaltningerne foreslår derfor, at ansvaret for en hurtig placering af børn, der ikke er tilstrækkeligt modent til at

gå i skole fordeles mellem FAF og UUF således:

• For børn, der tidligere har været i dagtilbud, tillægges ansvaret for en hurtig placering FAF, ved den pædagogiske

konsulent i det lokalcenter, barnet hører til.

• For børn, der har modtaget UUF`s15 timers sprogstimuleringstilbud, tillægges ansvaret for en hurtig placering

UUF, ved leder for sprogstimulering.

Notatet har været sendt til udtalelse i forældre og personaleorganisationer. Københavns Lærerforening har afgivet

et positivt høringssvar. De øvrige organisationer har på et samarbejdsmøde udtrykt deres opbakning, men har ikke

indsendt skriftlige kommentarer.

38


KØBENHAVNS KOMMUNE

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Islands Brygge 37

2300 København S

www.kk.dk

A/S

Bogtrykkeri Glumsø Tryk: - Nybøll Lars Foto: - 0409-44 Ungdomsforvaltninge, og

KØBENHAVNS KOMMUNE

Uddannelses-

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bernstorffsgade 17

formgivning:

1592 København V

sk

www.kk.dk Grafi

More magazines by this user
Similar magazines