Uddrag af Tyvebanden fra Jyske Ås

tubakken.dk

Uddrag af Tyvebanden fra Jyske Ås

URBAN HANSEN

TYVE BANDEN

PAA JYDSKE AAS

HISTORISK SKILDRING FRA AARENE

OMKRING 1840 I VENDSYSSEL

DRONNINGLUND HERREDS BOGTR. DRONNINGLUND

MDCCCCX


Følgende citat er fra siderne 10-11 om Høstfesten på Langholt:

— Det er hen på efteråret 1841. Kornet er i hus, høsten er forbi. Men

hovfolkene på herregården har gået og snakket om, at det kunde være skønt at

komme sammen en gang, alle de, der sled sammen på Dybvad Hovmark i den

sommer, der gik. Og så holder de legestue en aften sammen med venner og

naboer, lørdag aften d. 30. oktober, og gildet står på Langholt.

Der er købt hid i fællesskab af både vådt og tørt, spillemanden er mødt med

fiolen i kalveskindsposen, tællelysene er hængt op i hjemmegjorte klemmestager

på væggene i storstuen, den store kobberkedel damper i køkkenet,

folkestuen er ekstra udstyret med borde og bænke, alt er rede til hovfolkenes

høstgilde.

Og de kommer alle sammen, undtagen Lars Hyt, Lars Thomsen, Hytten. Thi

det er fejl, hvad der fortælles, at det var ham, der var spillemand på Langholt

den aften.

„Jeg skulde ganske vist have været med," fortalte den kendte gamle mig en

gang, „men som jeg stod og skulde af sted, kom Manden fra Raunsholt og

pinte mig for at komme over til ham og spille til høstgilde, og til sidst måtte

jeg give efter. Ellers var jeg nok også kommen med til at tugte pakket, Skov-

Christian og Klog-Drengene, der ud på aftenen mødte som snyltegæster og

trængte sig på, var næsvise og nærgående, yppede klammeri, slukkede lysene

og trak knivene. Men hovfolkene lod sig hverken kyse eller kujonere. De gik

på med klem, og så vankede der til pakket, så at et par af dem døjede med at

kravle hjem."

— Et par dage før, onsdag den 28. oktober, indeholdt „Aalborg Stiftstidende"

— Nordjyllands eneste avis den gang — følgende redaktionsartikel, der tydelig

viser, at det var galt fat i Vendsyssel, specielt i Dronninglund Herred:

„En genstand, der mer og mer fanger opmærksomheden, er den i mange

landdistrikter som det synes tiltagende ejendomsusikkerhed, der på flere steder

vækker megen foruroligelse hos landboerne. Hvad enten nu roden til dette

onde ligger i en på sine steder for slap virksomhed fra vedkommende

landpolitimesters side eller i landpolitiets mangelfulde organisation, skal vi her

lade usagt, men i hvert tilfælde er det vistnok på høje tid, at der sættes

skranker for denne smitte, der lader til at ville gribe mer og mer om sig, og for

hvilken det vilde være en passende opgave for de nu om føje tid

sammentrædende landkommunalrepræsentationer at finde og berede den rette

lægedom.

Fra intet sted har vi hørt hyppigere klager i denne retning indløbe, end fra det

nærliggende Dronninglund Herred, hvor tyverier og indbrud næsten hører til

dagens orden og øves med den største frækhed, så at beboerne befinder sig i

bestandig ængstelse, og ved vagthold og på lignende måde må søge at værne


om deres ejendom.

Tyvenes dristighed er der endog gået så vidt, at man i ordets egentlige forstand

har bortstjålet hele huse, hvilket dog synes at være temmelig nærgående.

Følgende citat er fra afsnittet om Jens Pillerhus fra siderne 80-84:

Jens Pillerhus.

Pillerhuset lå ved Pajhede Skov vest for Brøndens Kro, og det ligger der

endnu. Og i Pillerhuset boede Jens og Karen, to sjæle, en tanke. Jens stjal

hveranden nat, og Karen hælede med alverden både dag og nat. Deres hjem

var et Hedehus Nr. 2, en forborgen rede, hvor alskens rovfugle søgte til, mest

af alle Erik-Svamp og Jakob Slettingen.

En aften, de var sammen, fortalte Jakob, at den gode Per i Torstendal havde et

hængeskab med mange flere grunker i, end i det i Bodensholt, der blev slæbt

til Slettingen.

Torstendal ligger oppe på Åsen, dér, hvor Jerslev-Dybvad vejen løber ned ad

skråningen mod øst, ned mod Brøndens Kro, dér, hvor, man har et af de

sælsomste bakke- og dalstrøg, der findes i Vendsyssel, kan hænde i det ganske

land.

En nat ved St. Hansdagstid sneg Jakob Slettingen sig hid mellem bakkerne

med en flaske brændevin i lommen. Han satte kursen mod Pillerhuset, hvor

Jens og Erik ventede ham, og noget efter sad de tre og rådslog, mens Jakob

skænkede og bød flittigt om. Selv nippede han kun til drammen og Jens bed

den over, men Erik drak som en svamp og blev „kuraasig".

— End om Per vågner, spørger Jens.

- Så piller vi af, mente Jakob.

— Fanneme om vi gør, siger Erik. Jen ska int ræj jen, når jen liar

si knyw. A ska prik ham.

Lidt efter er de på vej til Torstendal. Men det er snavs med lejligheden til at

slippe ind. Der er lukket og stænget alle vegne, kroget og haspet, og muren er

det besværligt at få hul på. Erik kryber op på taget og kigger i skorstenen, men

taber lysten til at forsøge sig ad den vej og kravler ned igen. Så finder han et

vindue, der kan pilles ud. Med sin tollekniv bøjer han sømmene fra, og da

vinduet er fjernet, hopper han ind og tænder lys, går ud i forstuen og åbner

gangdøren og byder sin gode ven Jens Pillerhus indenfor.

Jakob Forsigtigper holder sig udenfor, og så snart det første bytte, en bunke

blårlærred på 30 alen, er ham i hænde, stikker han af og laden de andre om

resten.

Inde i dagligstuen, hvor det efterstræbte skab hænger på væggen, fører en dør


ind til sovekammeret. Den står på klem, og det kan høres, at de ligger derinde

og rimer sig i søvne.

„Træk døren til dig, bitte Jens," siger Erik. „Det er skam at forstyrre Per i hans

nattero. Men hold godt ved, hvis han kommer på benene og vil herind. Ja så,

er der mer levendt," føjer han til og går hen over gulvet og lytter ved en anden

dør. „Ser vi det, her ligger også en og snorker, men ham lukker vi pænt af for.

Der er sat en krog på til det samme."

Han sætter krogen på anbringer lyset på bordet og giver sig i lag med skabet,

brækker låsen fra og fylder sine lommer med skuffernes indhold: Sedler og

sølvpenge, lommeure og hovedvandsæg, kæder og signeter, en sølvbeslået

merskumspibe og andre skønne ting.

Og da der ikke er mere at bjærge i dagligstuen, bryder han døren op til

storstuen, dirigerer Jens udenfor til at tage imod, og langer ud af et vindue: en

bøtte nykærnet smør og nogle oste, hvorefter han går tilbage den vej, han er

kommen, slukker lyset og lukker gangdøren efter sig.

Jens har imens sat vinduerne på plads og bøjet sømmene for. Ingen skal sige

dem på, at de ikke har båret sig pænt ad.

Ude ved havediget, hvor sagerne fra storstuen er bragt hen tilligemed en snes

æg, som Jens har fået fat i, løser Erik sine hosebånd og binder dem om

buksebenene, fylder sølvsagerne i permissionerne og fordeler de øvrige koster

mellem sig og Jens. Og så piller de af til Pillerhuset, hvor byttet deles. — Det

blev siden takseret til 60 rigsdaler, hvoraf 24 i kontanter. … … … ..

For resten kunde det nær have gået i Pillerhuset som det gik i Hedehuset [det

var der der blev uddelt tæsk med døden til følge]. Efter tyveriet i Torstendal

blev der nemlig af en del mænd lagt råd op om en ekspedition til rønnen ved

Pajhede Skov. Det var Peder Laursen, Torstendal, hans to søstersønner fra

Aalegaardsodde, Johan og Lars, og flere til.

En nat drog de op til Pillerhuset og lagde sig på lur for at se, hvem der gik ind

og ud, og for at overraske de formodede tyve, når de vendte hjem. Men

ekspeditionen mislykkedes. Der var nemlig stille ved rønnen den nat, både

inde og ude, så man måtte vende hjem med uforrettet sag.

Dog var sønnerne fra Aalegaardsodde henne og banke på; de var også inde og

snakkedes ved med Jens Pillerhus, men derved blev det. Ganske vist påstod

Jens siden hen, at Lars havde brugt kæppen mere end munden, men det sagde

Lars nej til og Johan holdt med ham.

Havde ekspeditionen imidlertid haft held med sig i at overraske tyvepakket, er

det måske et spørgsmål, om det ikke var bleven Pillerhuset i stedet for

Hedehuset, der var kommen til at lægge navn til lynch-justitsen på Jydske Ås.

— Kommissionen vurderede Jens's fortjenester til fæstningsarbejde på livstid

og hans kones hjælpsomhed til 4 års tugthus.

More magazines by this user
Similar magazines