Prøvenummer 2002 - Outsideren

outsideren.dk

Prøvenummer 2002 - Outsideren

ser psyk" latnen "

indefra


Foreningen Tidsskriftet

OUTsideren

OUT

sideren

Bestyrelsesmedlemmer

Formand: Erik Olsen

Anse Leroy; Socialoverlæge*

ser psykiatrien mdefra

Benny Lihme; Redaktør, Social Kritik

Svend Balle; Regnskabsfører, OUTsideren

Michae l P. Krog; Ansvarshavende Redaktør, OUTsideren

Karlo Hansen; Journali st, OUTsideren

Hanne Sloth; Journali st, Dansk Journa listforbund

Suppleanter:

Jette Nielsen; Fotograf, OUTsideren

Medlemskab koster 150 kr. for et år incJ. 6 numre af OUTsideren.

Du kan bestille det på telefon 35 39 7 1 24.

Tidsskriftet OUTsideren er en privat humanitær og social

forening, der tilbyder frivilligt arbejde og uddannelse fortrinsvis til

mennesker med psykiatrisk patienterfaring. Dette sker ikke som led i

en social foranstaltning eller integration, men overvejende fordi disse

mennesker besidder en værdifuld viden og erfaringsbaggrund, som er

grundlaget for Tidsskriftet OUTsiderens virke.

Tidsskriftet OUTsideren er et tidsskrift om psykiatri og beslægtede

emner, hvilket betyder, at artikler i bladet overvejende har en

kritisk og nuanceret vinkel på psykiatrien.

Tidsskriftet O Tsideren har som mål at fremstå professionelt, sagligt

og seriost og drives ud fra retningslinier om god journalistik. Derfor

lægger vi stor vægt på uddannelse af medarbejderne, såfremt de ikke

i starten kan leve op til dette.

Vi har følgende formål:

- at være taleror for mennesker, der har eller har haft en psykisk lidelse,

så de får mulighed for at komme til orde.

- at skabe et blad, der informerer bredt om aktiviteter og tilbud til

mennesker med psykiske lidelser.

- at være et anderledes blad - en outsider, der tor kritisere de etablerede

holdninger og trykke ideer, der går på tværs af den " normale" virkelighedsopfattelse.

- at forsoge at påvirke samfundet til at indtage en mere humanistisk

holdning til psykiske lidelser gennem en bred dialog med alle interesserede

parter, såsom brugere, pårorende, behandlere og offentligheden

i almindelighed.

- at informere om nye behandlingsformer, der bl.a. rummer et helhedsorienteret

syn på mennesket.

OUTsideren

Prinsesse C harlottesgade 28.

2200 Kbh.

TI U Fax: 35 39 71 24 (kl. 10-1 6)

Pressekoordinator:

Michael P. Krog

Rin g: 28 24 10 50 Fax: 3965 71 44

Giro 1667 2246

Email : OUTsideren@email.dk

OUTsiderens hjemmeside:

,""ww.OUTsideren.dk

Redaktionsgruppen

Michael P. Krog; Ansv. red.

k011lortid: Tirsdag 10- /6.

Svend Balle; Regnskab

k011lortid: Fredag 10- / 6.

Anne Folker; Journalist

Dorthe Raffcnberg; Journalist

Jette Nielsen; Fotograf

Karlo K. Hansen; Journalist

Jorge Osorio; La yout

Frank Fog; Webmaster

Joan Remil; Journalist

Eksternt tilknyttet

Kenneth Sørensen; Pædagogisk og redakt

ionel konsulent

OUTsideren udkommer 6x å rligt.

Institutionsabonnement 225 kr.

Privatabonnement 100 kr.

Løssalg 25 kr.

Reklamer:

I side 1000 kr. 1/2 side 750 kr.

1/4 side 500kr. 1/8 side 250kr.

Tryk:

PE OlTset & Reklame AIS

Tømrervej 9

6800 Va rde

Telefon 76 95 17 17

OUTsideren får penge i år 2001

af Socialmin isteriet og Kbh. kommune

Indlæg og artikler udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder

sig rCl til al forkorte i de indsendte indlæg.

Artikler i O UTsideren kan citeres, når kilde

klart fremgAr af cita let. Kopiering er ikke tilladt

ifolge dansk lov om opha\'Srel, med mindre del

er aftalt med redaktionen.

forsidefoto: JCtlc Nielsen

Bagside: Jorge Osorio


Iv!ichuel P Krog

Regnskabsfon!r

Svend Balle

Konsulenl

Kenneth Sorensen r::;=---,

Karlo Hal/sen

Webmosler

Frank Fog

Joan Remi!

JOl/malist

Dorthe RaJfelldberg

Journalist

Anne Folker

F% graf

Jette Nielsen

LayolI/

Jorge Osorio

Indhold

OUTsideren - prøvenummer 2002

Outsideren Sønnenstern ...................... s.5

Friedrich Schroder-Sonnenstern blev med sine

fantastiske tegninger en af dette århundredes mest

kendte gale-malere. Hans billeder solgtes for tusindvis

af kroner, og dog blev han aldrig helt accepteret, dertil

var han for kontroversiel. Portræt af Karlo Hansen

Spiseforstyrret af incest ..................... s.15

Kristina blev som barn seksuelt misbrugt af sin far og

andre i familien. En hård opvækst med vold og misbrug

førte senere til en spiseforstyrrelse. Kristina har fortalt

OUTsideren sin historie.

Interview af Dorthe Raffenberg

Vi vil høres og ses... . .......................... ... .... s.4

Red. kommentar af ansvarshavende redaktør Michael P. Krog

Hvis psykiatrien bare regnede eksistentelle problemer for noget s. 9

Rune Tams har skrevet en bog om psykiatrien. Interview af Svend Balle

Stemmerne ....... . ....... . ......................... s.13

Steen Henrik Lind skriver om sine psykotiske oplevelser

Grafitti . ...... . ....... . . . .... . ...................... s.18

Når forurettelsen over en umenneskelig behandling udtrykkes kreativt.

Novelle af Bente Høeg

Ulven kommer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. s.20

Børn af psykisk syge lider ikke nødvendigvis overlast. Kronik af Hanne Sloth

Psykoseteams, psykiatrisk beton eller hjælp til de svage? . s. 23

Opsøgende psykoseteams er det hot eller not? Reportage af Svend Balle

Uddannelse i egen psyke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. s.26

For første gang integreres kognitiv terapi 100% i et psykiatrisk behandlingstilbud på Sankt

Hans. Interview af Dorthe Raffenberg.

Steen valgte pensionen .............. .. ............... s.29

Portræt afSind-fighteren Steen Moestrup. Af Helene Kemp.

Poesivinduet . .. ..................................... 5.31

Poesi fra læserne


Ser psykiatrien indefra

OUTsideren Sonnenstern

Friedrich Schroder-Sonnenstern blev med sine fantastiske tegninger en af dette århundredes

mest kendte gale-malere. Hans billeder solgtes for tusindvis af kroner, og dog blev han

aldrig helt accepteret, dertil var han for kontroversiel.

Pe>rtraet

af Karlo Hansen

Tyskeren Friedrich Schriider-Sonnenstern

(1892-1975) blev i et af sine sidste leveår skildret

i sit hjem af Virtus Schade som en næsten alt for

velkendt outsider:

- Overalt flød det med flere måneders affald - tomme

flasker, papirer, blade, tobakssmulder. En hånd kunne

knap finde hvile på et bord, en hylde eller blot en vandret

flade. Lejligheden i et af Berlins fattigkvarterer var

proppet til det yderste med synligt armod, forfa ld og

rod. Men rettede man blikket mod boligens indehaver

og lyttede til hans ord, kunne man let få det indtryk,

at man sad overfor en kamæleon, der kunne iklæde sig

de utroligste roller.

Det ene øjeblik kunne man som besøgende få den

overbevisning, at man sad over for en imbecil. øjnene,

ansigtet - ja hele kroppen formåede uden antydning af

bedragerisk skuespil at udtrykke "ubegavet sinke". I

det næste øjeblik blev man præsenteret for en "fandenivoldsk

samfundsrevser med glødende øjne", der havde

ordene i si n magt. I nden samtalen var forbi, havde

værten på mesterlig vis iklædt sig de besynderligste

roller, enten som en barnlig naivist, et undertrykt

menneske eller et menneske med storhedsvanvid.

Sonnensterns liv var fuldt af dramatiske modsætninger.

Han var undertrykt og messias, bondefanger og

anklager, forsumpet hjemløs, helbreder og sandsiger

og ikKe mindst en højt respekteret kunstner, der fik

adgang ti l de bonede gulve på Berlins Kunstakademi.

Det fundamentalt dobbeltsidede i hans personlighed

kom også til udtryk i hans billedverden, og den mytologi,

han anvendte, blev lige så kompliceret som hans

indholdsrige liv.

Jeg er verdens største maler

På det frem lagte visitkort med guldskrift fra 1930'erne

stod: "Geheimeråd, professor, dr. phil. Eliot Gnass

von Sonnenstern, fagpsykolog m. speciale i universitetsvidenskaber."

Uforbeholdent og uden omsvøb kom

det nu: -Jeg er verdens største maler.

til ham selv.

Ud over at kunne hente sin folkepension hos en

intetanende sagsbehandler, var han, i modsætning

til andre outsidere, i den situation, at han hos kunsthandleren

Sterm kunne hente ekstra midler til køb

af de våde varer.

Hans malerier hænger i storsamlinger hos private

og på museer verden over. Blandt hans kunder fandtes

Picasso og Hundertwasser. Von Karajan har dedikeret

ham en Beethoven-opførelse i radioen. Han har overalt

været til stor inspiration for kunstnere, og før sin død

blev han i årtier efterstræbt af samlere.

Mens han levede, kunne hans værker sælges for

over 100.000 DM samtidigt med, at man med spænding

så frem til hans snarlige død, fordi man ventede

på en flerdobling af værkernes værdi.

I l 960'erne blev Sonnenstern udråbt til en af Tysklands

største kunstnere, og hans værker opnåede

svimlende priser. Mens andre tjente formuer, nåede

hverken berømmelse eller penge helt at trænge igenem F% : Herber/ HoJ1/1/{//III.fra IIds/il/illgskataloge/ Oll/sidere.

Tidsskriftet OUTsideren 2002 5


Som 18-årig: fl ugt - lidt rek reation hjemme - så

landstryger. Et omrejsende cirkus ansætter mig som

staldk nægt. Man opdager et komedietalent hos mig

og lader mig indøve nogle små komikerroller. Efter

at være blevet selvstændig optræder jeg på kabareter.

Da mi ne penge er sluppet op, få r jeg arbejde på en

bondegård. Ma n fi nder tyvekoster under min stråmadras.

Jeg reagerer på det voldsomste. Da politiet

kommer, griber jeg efter ostekniven. Ma n binder mig

med en tørresnor.

Ga leanstalt, spændetrøje. Fem måneder senere

udskrives jeg som helbredt. Og j eg skrive r digte

om grundlaget for den sociale retfæ rdighed, om

civilisationens råddenskab. Jeg gør de offentl ige

institutioner til grin, idet jeg i ord og sk ri ft henvender

mig til alle befolkningslag.

Som 23 -årig i 1915 erklærer man mig for egnet

til kri gstjeneste ved fronten. Jeg protesterer, da

jeg jo er skør i hovedet og altså uegnet til at være

med i krigen. Jeg bliver bataljonens klovn. Lægerne

hvisker: nedarvet brist, idioti, åndssvaghed. Fritaget

for tjeneste, men ude afstand til at vente længere, får

jeg en ide. I kanti nen forsyner jeg mig med seks sild

og to meter ståltråd, som jeg vil lave slagterkroge

af. Næste dag løber jeg ti l kasernen, der er fuld af to

bata lj oner midt i eksercitsen. Med mine sild lister jeg

mig hen til gymnastikredskaberne og sætter sildene

fas t på stige rne med mine kroge. Så fi nder jeg en

stråmåtte og sætter ild ti l den. Jeg ler, jeg danser i

salen og erklærer: "Jeg er hr. Greve adjudant general,

leverandør af røgede si ld til detyske stridskræfter".

Efter fi re ugers videnskabelige undersøgelser slipper

man -mig løs igen, da man anser mig for at være en

uskadelig og uhelbredelig tosse. Og jeg slår mig ned

som kantinevært ved fronten og bl iver syg.

Som 26-årig river to gendarmer, to landbetjente

og to sygepassere mig bort fra mit ti lflugtssted.

Længe forstod jeg ikke, hvordan jeg, bevæbnet med

en bajonet med savtænder, kunne holde seks mand

stangen. Det var kun - nu ved jeg det nemlig - fordi

man havde drevet mig ti l mordets tærskel. Landsbyens

brand mænd giver mig en kold douche og hjælper

med at transportere mig til " Det stærke Hus", et

ildeberygtet hus, som er forbeholdt fa rlige gale. Der '

lader man mig klæbe papi rsposer sammen med syge

af roligt og svagt temperament. Her er jeg på nippet

til at skrumpe ind åndeligt.

Nogle måneder senere, overl ægen sarkastisk:

Interneret for livstid efter rettens kendelse, som gal,

farlig for stat og offentlighed, uhelbredelig.

Nu fører man mig frem for anstaltens direktør

Herr Schroder: De er nu helbredt og fra i dag at regne

for en fri mand . Jeg går hjem for at meditere.

Jeg anbri nges igen på en galeanstalt. Der stifter

jeg bekendtskab med en "gale-maler". På hans råd

Ser psykia'trien indefra

skaffer jeg mig materialer og begynder at tegne. Derpå

løsladelse. Jeg bliver dømt: krænkelse af loven om

lægemidler, bedragerisk udøvelse af den medicinske

profession, forfa lskning af medikamenter.

Som 57-årig: 1949 - jeg husker gale-maleren, der

gav mig mod . Jeg er på vej ind i en sit uation, der

tidligere va r ukendt for mig. Jeg har allerede lavet et

par hundrede fa rvetegninger, da jeg møder professor

Kubicek, der interesserer sig for mine arbejder og

studerer dem i seks uger. Galerie Springer køber mi ne

20 bedste tegninger og understøtter mig siden da.

De fl este af professorerne ved Kunstakademiet i

Vestberlin behandler mig med foragt. Man vil nægte

mig adgang til Akademiet under påsk ud af, at jeg

med mine taler og arbejder såede forvirring blandt

studenterne, desuden skulle de være pornografi ske.

Som 67-årig i 1959 - fina le ... I har knust mine håb,

bundet min ånd, pint min sjæl og nu, I stinkende kryb,

nu beder i mig stemme på jer - jeg stemmer på mig

selv.

Om "gale-kunst" og den indre nødvenlighed

I 1979 skrev Hugo Arne Burch om begrebet "galekunst":

-Med Louisianas udsti ll ing "Outsidere" i 1979

gjorde museet opmærksom på en kunst, der på næsten

all e områder adskiller sig fra de såkaldte normale

udtryksformer. Der er her tale om kunstneriske arbejder

skabt af personer, som ikke har en professionel uddannelse,

som er uvidende om kunstens hi storie, og for

hvem begreber som siil og æstetik er ubrugelige. De

er psykisk afvigende fra det normale, hvad enten det

skyldes egentlig sindssygdom eller blot en særhed, som

har holdt dem uden for det etablerede samfund. Disse

stærke individualister, socia le tabere og enegængere er

sig knap nok bev idste, hvad de har skabt. Deres billedskaben

er dikteret dem ud fra en indre nødvend ighed,

der som en mental sikkerhedsventi l få r sygdommen

eJler særheden til at udkrystallisere sig i en magisk,

mærkværdig og fantastisk bi lied verden.

Men det er heri de adskiller sig fra de naivisti ske

kunstnere, der beskæftiger sig med at reg istrere den

yd re verden, ofte meget charmerende, og for hvem

det er vigtigt at blive godtaget på lige fo d med de

professionelle.

Outsiderne, der også kunne kaldes for afvigere,

henvender sig ikke til et publikum, da de i fl ere henseender

både fysisk (på institutionerne) og ikke mindst

mentalt er lu kket inde og befinder 'sig i centrum af

deres eget indre univers.

Ikke underligt, at surrealisterne var stærkt optaget

af dem, da de før nogen var klar over at stå over for

kunstens råstof, eller som maleren og sa mleren Jean

Dubuffet kaldte det: Cart brut - den rå kunst.

Tidsskri ftet OUTsideren 2002 7


HØJSKOLEN - en bro til livet har siden 1998 udviklet et højskolemiljø, der fortrinsvis henvender

sig til psykisk sårbare mennesker og mennesker med en sindslidelse. Skolen er en selvejende

institution, der samarbejder med IT- Folkehøjskolen Snog høj ved Fredericia.

HØJSKOLEN - en bro til livet har 11Iet del i Socialministeriets 15 M-pulje. Med denne økonomiske baggrund arbejder

vi pli at udvikle et blivende højskolemiljø i egne bygninger.

FORARSKURSER

En, to eller tre måneder fra den 3. marts til

den 25. maj 2002

Hovedfag

Billedkunst, mediefag og skrivekunst.

Valgfag

Kristendom og andre religioner, IT/edb, litteratur,

ry1misk musik, motion og friluftsliv, drama/teater.

Fællesfag

Livsfilosofi, historie, samfund, sang og

fortælling, myter og eventyr, morgensang og

fortælling, cafearrangementer med musik, lyrik

og underholdning samt foredrag og ekskursioner.

SÆRLIGE KURSER

arranger.es efter interesse og behov. Ring

og hør nærmere.

EFTER ARS KURSER

En, to eller tre måneder fra den 1. sept. til

den 30. nov. 2002.

Fag og indhold som under forårskurser.

PLANLAGTE KURSER 2002

SOMMERHØJSKOLE

Fra den 27. juli til den 9. august 2002

Her kan der vælges mellem en eller to uger.

Fagene vil bl.a. være idræt, musik, drama/

teater, billedkunst, skrivekunst, journalistik,

livsfilosofi, samfundsfag, historie, natur, friluftsliv,

foto, byvandringer, krop og stemme,

gøgl, myter og eventyr.

Desuden tilbydes udflugter, højskoleaftener,

morgensang, fortælling og samvær.

UNGE pA HØJSKOLE

Undervisning - Vejledning - Fremtid

Højskolen tilbyder foruden undervisning også

støtte, vejledning og afklaring for psykisk

sårbare og sindslidende unge, der har særligt

behov for det. En afklaring, der retter sig mod

fremtiden, hvor det fx gælder valg vedr.

arbejde, uddannelse, undervisning, boformer

eller andet. Aldersgruppen vil hovedsagligt

være de 18- til 28-årige.

Ring og hør nærmere og få tilsendt

specialbrochure.

INFORMATIONSMØDER

Vi afholder informationsmøder og foredrag

over hele landet og tilbyder rundvisning og

informationsmøder på højskolen.

Livsglæde og arbejdsglæde

Kurset kan følges af alle interesserede, men henvender sig specielt til mennesker, der arbejder i psykisk

krævende job, eller mennesker, der af forskellige årsager har været eller befinder sig i psykisk krævende

livsopgaver. Det kan være personer fra social- og sundhedssektoren, pårørende og undervisere m.fl.

Tid: 27.- 31. maj 2002 - Ring og hør nærmere og få tilsendt specialprogram

HØJSKOLEN - en bro lIllIvel _ Abelonelundvej 40C - SI,ib _ 5500 Middelfart

Telefon: 64 40 00 54 _ E-mail: hoiskolen-enbrolillivel@mail.lele.dk _ www.hoiskole·enbrolillivel.dk

NY ADRESSE FRA 1. februar 2002

HØJSKOLEN - en bro til livet _ Højskolevej 9, Snoghøj _ 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 11 20 -

e-mail og hjemmeside uforandret


Ser psykiatrien indefra

Hvis psykiatrien bare regnede

eksistentielle problemer for noget

Psykiatere er alt for meget optaget af den medicinske synsvinkel og regner ikke patienternes

eksistentielle problemer for noget. Det fremgår af den bog, Rune Nikolaj Tamsfor nyligt har

fået udgivet på Amalie: »Om galskaben. Irrationaliteten og hedenskaben i dansk psykiatri«.

Interview

Af Svend Balle. Foto: Jette Nielsen

Jeg vil sige, det er et stort

problem, at den eksistentielle

synsvinkel mangler. Og det

er det, jeg har oplevet, at den

har gjort i psykiatrien igennem

mange år. At netop den synsvinkel

ingen genklang gav, når

man henvendte sig ti I en psykiater

og andre. Der bl ev jeg

hele tiden mødt med, at det er

nok bare nogle stoffer i hjernen,

som mangler. Og det er min forargelse

over den holdning, der

også har fået mig til at skrive

bogen, fortæller Rune Nikolaj

Tams og fortsætter:

-Når de eksistentielle problemer

bliver benægtet, og der bare

er en medicinsk forklaring på

det hele, så er det enormt angstprovokerende.

Hvis de historier,

der udgør historien om mig

selv, bare bliver benægtet og

kaldes psykoser og slet ikke får

lov til at blive taget alvorligt, så

kan mange som jeg blive enormt

angst og vred, siger han.

Rune Nikolaj Tams ser imidlertid

ikke kun sin bog som en

kritik af psykiatrien. Han ser

den også som et bidrag ti I en ny

teori om psyken og selvet. Dette

bidrag til en teori er bl.a. inspireret

af åndsvidenskaben, som

bl.a. RudolfSteiner har beskæftiget

sig med. Den åndsvidenskabelige

tilgang ser han som et

bidrag til at forstå psykoserne, som han mener, psykiatrien tilsyneladende

ikke vi l dybt nok ned i.

Hvem er tænkt som modtager afbagen? Filosoffer. psykiatere. patienter?

-Det er i høj grad de tre grupper, som du selv nævner. Patienter, psykiatere,

filosoffer, mennesker med en intellektuel interesse. Og så kan man sige,

selve overskriften: Galskaben, irrationaliteten, hedenskaben lægger jo vægt

på psykiatrien, men trykket bliver måske lagt en anelse forkert, hvis man

tror, at det her mest er en kritik af psykiatrien.

-Jeg har ønsket at sætte psykiatrien i forbindelse med moderne filosoffer,

at sammentænke Søren Kierkegaards tanker med den moderne systemteori

og fænomenologien. Psykiatrien er så at sige min anledning til at skrive

bogen.

Selvet, historier og identitet

Du taler i din bog meget 0111 selvet. Kan du kort/orklare, hvad et selv er?

Tidsskriftet OUTsideren 2002 9


Tidsskriftet OUTsideren

-Et selv er en aktiv ting. Og det vil

sige, at det ikke er nok, at man siger,

at selvet er ens billede af en selv. Det

er ens forholden sig til ens billede

af sig selv og andres billeder af en.

Det er selve den forholden, der ligger,

når man sammenligner billeder

af sig selv med andres billeder af

en. Det er selvet. D.v.s. selvet er en

dynamisk ting, det er ikke noget

enestående, det er noget, der så at

sige hele tiden griber ind, når vi

forholder os tilos selv og andres

billeder af os, så er selvet aktivt, og

det er dette aktive selv, som indvirker

på vores handlen i li vet. Det er

selvet.

-Man kan være mere eller mindre

i konflikt med sig selv og mere eller

mindre endt i det, som Kierkegaard

kalder fortvivlelse. Og det er jo

tesen i bogen, at meget af det, som

kaldes sygdom, er en dyb fortvivlelse

i Kierkegaards brug af ordet. Omslaget på RUlle Tallis Ilye bog

-Og på den måde kan man sige,

at man fortvivlet gerne vi l være

rask, fortvivlet gerne vil være sig

selv, eller man fortvivlet ikke vil

være sig selv og så leve med det

selv, man har.

-Selvet er også de historier om

os selv, som er blevet påduttet os af

andre, og som vi selv vælger, så det

er ikke kun den her forholde n sig.

Det er det også, men det er også de

her historier om os selv, som vi selv

tager på os, og som vi selv skriver

ind i vores krop, og som andre skriver

ind i ·vores krop.

Så selvet er også alle de historier,

vi bærer rundt på - og de historier,

vi udveksler sammen med andre.

-Med diagnosen bliver man gjort

til materielt objekt, som så kan

påvirkes med medicin og ad kemisk

vej.

Det fører til, at mange vælger at

eksperimentere med andre stoffer

også, efter de har eksperimenteret

med psykiatriens medicin, så det

hele bliver til stoffer.

-Ved at man bliver diagnosticeret,

fratages man sin identitet, sin

egen historie om sig selv.

10 Tidsskriftet OUTsideren 2002

Af Rune Nikolaj Tams

Men bogen handler alligevel ikke kun om os selv. Bogen handler i høj

grad om de ting, som andre gør iforhold til os selv, stemmer det ikke?

-Jo, fordi selvet har en social dimension også, som handler om de

historier, vi udveksler sammen med andre. Selvfølgelig har vi en historie,

men livet handler også hele tiden om historier. Vi handler hele tiden

med historier om os selv og andre.

Det kan også kaldes identitet, så selvet er også vores identitet, men

det er ikke kun vores identitet, det er ikke kun vores forholden os tilos

selv, det er på en måde begge dele. Jeg forsøger i min bog at beskrive,

hvordan de to sider af selvet hænger sammen.

Det erotiske

Du siger et sted, at selvets forholden til sig selv kan beskrives som

noget erotisk?

-Ved det at selvet er vores forholden tilos selv og de historier, vi udveksler

med andre. Men denne udveksling, denne forholden sig til sig selv,

. den er helt i sit grundlag noget erotisk, noget der er ladet med erotisk

energI.

Og det er det, som er tesen i bogen, det er selve den erotiske energi,

der egentlig er drivkraften for vores handlen i omverden, vores udvekslen

afselvbilleder og vores forholden sig tilos selv og til andre, det er denne

erotiske energi, som ligesom er drivkraften i det.

Psykoser og psykiatrien

Det er rigtigt, at din bog tager udgangspunkt i en række teoretiske

overvejelser, som du her har redegjort .for. Men som du også skriver,

får det også nogle praktiske konsekvenser for den patient, som feks.

bliver indlagt, er det ikke rigtigt?

-Jo, men praksis i psykiatrien kommer jeg ikke så meget ind på. Jeg prøver

at ski ldre, hvordan psykiatriens teori gør, at der opstår nogle problemer


-Problemet er, at psykiaterne i kraft af deres teori

også har et skæv vredet forhold til sig selv og til

de patienter, som de skal tage sig af, deres forhold

til næsten. Selvfølgelig har et system ikke et selv,

ligesom et menneske har et 'selv', men det har noget,

der minder om det.

Og hvis systemet ikke har en måde at forholde sig

til sig selv, så er det kørt af sporet. Og det er det, jeg

mener, at psykiatrien ikke rigtigt kan. På den måde

kan psykiatrien ikke behandle folk andet end på en

irrationel måde.

-Psykiatrien er blevet et isoleret system, der ikke

rigtigt udveksler med samfundets systemer, f.eks. det

kirkelige, socialvidenskaberne, psykologien og andre

ting.

-Men kunne man ikke sige. at andre

systemer har det samme problem,

blot at være øer i sig se/v?

-Jo, fordi alle systemer i den moderne

tidsalder, som vi lever i, er

en slags øer i sig selv.

-Men netop når de bliver øer i

sig selv, er det vigtigt, at de kan

udveksle sammen med andre for

at kunne indoptage nye ting, nye

ideer.

Og der er det, jeg mener, at der

er psykiatrien nået til en eller anden

mærkel ig isolation.

-Det skaber en kolossal angst,

og det gør, at psykiatrien ikke er i

stand til at forholde sig til, hvad vi

ellers forholder os til i vores samfund

og andre måder at se problemstillingerne

på. Det er et problem.

Psykiatriens isolation

-Hvad er årsagen ti! psykiatriens

isolation?

-Årsagen til det kan sikkert skyldes,

at der har været så mange teorier

på banen om psyken, og at

symptomerne har kunnet dæmpes

medicinsk.

Hertil kommer nok også, at

angst har det med at smitte, når den

skal undertrykkes, og det påvirker

selvfølgelig også hele systemet.

Psykiatrien er imidlertid i dag

blevet en ø, som ikke forstår at forholde

sig til andre af samfundets

systemer. Det gælder også rent juridisk.

-Psykiatrien har også været

12 Tidsskriftet OUTsideren 2002

Tidsskriftet OUTsideren

udsat for megen kritik. Og derfor har den ligesom

skærmet sin egen synsvinkel, den medicinske, så meget,

at de andre ideer, der har været der, er gået lidt tabt.

Det er de meget kraftige angreb, der har været på

psykiatrien, som måske har været med til at isolere

den, som fik den til at samle sig om den medicinske

synsvinkel hele tiden.

Og det er uheldigt, at der ikke har været sådan nogle

gode tværgående dialoger.

Det skulle man tro. at del' kunne have været med psykologien?

Der har jo ligesom været en krig, kamp imellem de

forklaringsmodeller, og det er det, som er voldsomt

uheldigt.

Støtte og Kontakt Centeret

Tlf. 3314 9841

Døgnrådgivning

Aben for personlig og telefonisk

kontakt alle årets dage for

sindslidende københavnere.

Personlig rådgivning, gratis og

anonymt alle dage 9-22.

Vi tilbyder juridisk, psykologisk

og socialrådgiver støtte.

Telefonisk rådgivning hele

døgnet.

Linnesgade 24 2

Cafe 24

Abent alle årets dage fra kl.

14-22. Vi serverer varm mad hver

dag k1, 18.00. Linnesgade 24.

Der er også mulighed for værksteder

og andre aktiviteter.

Støtte Kontakt Personer.

Du kan fa hjælp i hverdagen helt

anonymt og gratis.

1361 Kbh. K.


Ser psykiatrien indefra

Spiseforstyrret af incest

Kristina blev som barn seksuelt misbrugt af sin far og andre i familien. En hård opvækst

med vold og misbrug førte senere til en spiseforstyrrelse. Kristina har fortalt OUTsideren

sin historie.

Intervievv

Af Dorthe Raffenberg. foto Jette Nielsen

Hvornår fik du først fornemmelsen af, at du led af en

spiseforstyrrelse ?

-Da jeg var barn, var jeg meget tynd, men da jeg var

blevet 12- 13 år gammel og begyndte at få former, så

tog jeg pludselig IO -15 kilo på i løbet afet halvt år. Der

begyndte jeg at tænke: vejer jeg for meget, og hvad skal

jeg gøre ved det. Da jeg gik på efterskole i 1992, fandt

jeg ud af, at jeg kunne spise en masse og derefter kaste

det op. På den måde blev jeg ikke tung i maven, når jeg

skulle træne, og sådan opstod det.

Fik din e omgivelser ikke mistanke?

-Nej, ingen andre vidste, at jeg led af en spi seforstyrreise.

Jeg har selv fundet frem til det.

Da jeg boede på Stolpegården i 1995, begyndte jeg

først at fortælle om min spiseforstyrrelse. Der fik jeg

den første hjælp.

Hvad er Stolpegården ?

-Det er et dagcenter og behandlingscenter, hvor man

er fra mandag til fredag. Derefter tager man hjem i

weekenden og er sammen med sin familie eller i egen

lej lighed. Der er meget terapi. Hver dag er der gruppeterapi

og individuel terapi.

Havde du problemer med at acceptere, at du led af en

spiseforsty rrelse?

-Jeg har stadigvæk ikke accepteret det. Det sker stadigvæk,

at jeg kaster op, og det irriterer mig. Men jeg ved,

det er perioder i mit liv, og det må jeg så bare acceptere,

og så håber jeg at kunne få noget mere støtte fra en

god psykolog. Den psykolog, jeg går hos nu , er ikke

så meget inde i behandling af spiseforstyrrelser. Han

sagde til mig for fire år siden, dajeg startede hos ham,

at jeg bare skulle holde op med at kaste op og glemme

alt om det. Det gik bare ikke i længden at få et forbud

og så skulle overholde det.

Det var først da jeg startede i kropsterapi, at jeg følte,

jeg fik megen støtte og hjælp.

Hvad laver man i kropsterapi?

-Vi havde mange jordforbindende øvelser, f.eks. at

stå på jorden og "grounde". Så lavede terapeuten en

øvelse, som gik ud på, at hun klappede på min krop,

fordi jeg har den opfattelse, at jeg er to til fire meter

i diameter, altså meget stor.

Hvorfor tror du selv, at dufik en spiseforstyrrelse?

-Dels en dårlig opvækst, og i starten af puberteten

tog jeg som sagt 15 kilo på. Jeg var slet ikke forberedt

på at veje 65 kilo, da jeg var vant til at veje 49 kilo.

Desuden gik jeg på en idrætsefterskole, hvor man

skulle være meget tynd og veltrimmet. Lærerne

Modelfoto

Tidsskriftet OUTsideren 2002 15


Tidsskriftet OUTsideren

havde et stort ambitionsbehov over for os som idrætsudøvere. Vi

skulle dyrke idræt to-tre timer om dagen. Derudover skulle vi

have tiende klasses eksamen.

Nu går jeg måskefortæt på dig. Hvordan var din dårlige opvækst

ifamilien?

-Jeg er blevet seksuelt misbrugt af min far og fire andre venner

fra familien. Det har været en hård opvækst med megen vold

og misbrug fra min far, onkel, mormor og to venner. Og så var

der mine mindre søskende, der er 23 og 17 år i dag, som jeg

blev tvunget til at misbruge. Der var meget vold og afstraffelse,

hvilket var meget hårdt.

Slog de Jer?

-Ja, meget. Den dag i dag kan jeg ikke finde ud af, om det var

rigtigt eller forkert. Nogle gange er det, som om jeg oplever det

hele igen. Det er utroligt ubehageligt, og det gør så, at jeg får

lyst til at spise eller kaste op. Da det er en stor psykisk smerte at

sku lle gennemleve det igen. Jeg har også været utrolig destruktiv

mod mig selv. Jeg har skåret i mig selv, slået mig selv og slået

hovedet ind i væggen. Omkring alt det, der er sket, føler jeg en

stor skyld.

J dag kan du vel se, at det er dem, der har skylden?

-Jeg har stadig svært ved at se det, fordi jeg blev tvunget til at

misbruge mine mindre søskende. Dem har jeg stor skyld over for

i dag. Jeg føler, at jeg har svigtet dem meget. Det var først i 1989,

da jeg var 14 år gammel, jeg begyndte at fortælle min psykolog,

hvad der var sket. Og frem til maj 1993, hvor min far fik betinget

fængsel, så han kom ikke i fængsel.

Var du så glad, da han fik en straf for det, han ha vde gjort mod

jer?

-Jeg syntes ikke, at han havde fået strafnok. Han lever ikke i dag.

Min lillebror blev gal på ham for et stykke tid siden og opsøgte

ham for at få en undskyldning. Det eneste, min far kunne sige

til ham, var, at han vi lle slå min mor ihjel og i det hele taget var

ligeglad med mig. Så slog det klik for min lillebror, og han slog

ham ihjel. Han sidder nu oppe i Horserød og har 2Y, år tilbage.

Han skulle komme ud på halv tid i år.

Hvordan præger det dit liv i dag?

-Det er et helvede en gang imellem. Jeg kan ikke spise noget, og

så kan jeg gå og tænke: nu tager jeg to ki lo på; nu vokser jeg to

meter, og jeg kan ikke være i spejlet og vokser ud af spej let.

Jeg kan ikke spise mad som almindelige mennesker. Jeg spiser

i smug, da jeg ikke bryder mig om at spise sammen med andre

mennesker. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, og inde i

mit hoved skal jeg løbe op og ned af trappen eller gå en lang

tur. Men jeg er utroligt handicappet, da jeg har mange fysiske

problemer.

Det er tit, at når maden kommer ned i maven, så begynder den

at vokse. Så er maden et fremmedlegeme, der bare skal ud. Derfor

drikker jeg en masse vand, så jeg kan kaste maden op.

Jeg har også utroligt svært ved at se andre mennesker på

16 Tidsskriftet OUTsideren 2002

Mode//olO

stranden eller gaden, som er tynde og ikke

har for meget fedt og ser godt ud. Da jeg

selv fø ler, at jeg er meget tyk.

Men det er dujo ikke?

-Jeg kan ikke klare, hvis folk kommer med

hentydninger om: "er du ikke blevet lidt

tyk på det sidste" eller: "nåh skal vi gå en

tur tyk ke, fede, hvad så." Det sætter en

masse ting i gang. Det er ikke så længe

siden, at jeg fik at vide af en, at jeg var

blevet lidt kraftig her på det sidste. Det har

gjort, at jeg næsten ikke har kunnet spise

noget. Jeg har kastet op og snakket med

en om at gå på sultekur sammen, fordi

han også har sagt det til hende. Jeg er ikke

startet med sultekuren, men spiser så lidt

som muligt og så få gange som muligt,

men det har ikke rigtigt lykkedes. Det er

for svært.

Hvordan synes du selv, man kan hjælpe

en spiseforstyrret? .

-Jeg blev selv hjulpet meget ude på Stolpegården.

Jeg fortalte, at jeg havde en

spise forstyrrelse og kastede op efter hvert

måltid. Jeg spiste hele tiden og kastede

op hele tiden, hvilket foregik 6 - 8 gange

om dagen. Da hjalp det mig meget, at der

sad en vagt og snakkede med mig. Jeg

forta lte om de utroligt mange tanker og

følelser, som dukker op, når man har en

spiseforstyrrelse, og også med den opvækst,

jeg har haft. Nu har jeg haft et dårligt

forhold til mad i forvejen. Min far


Overgreb

At vokse

og gro

ja spire på ".1'

selv med overgreb

og itl/slået iii'

er sej - styrke

og håbets magt

mælkebotte burnets

SI/verælle kraft.

Christille Cellteret

var alkoholiker. Han kom tit fuld hjem og raserede

hj emmet og smed rundt med maden. Nogle gange

fik vi ikke lov til at spi se færdigt, fordi han var aggressiv,

og vi sk ulle ud afhuset. Såjeg har i forvejen

haft et meget forkert forhold til mad. Da det bare

skulle overstås hurtigt og ud af døren og væk fra

bordet.

Øllsker du stadig den dag i dag. at der sidder ell

vagt, når du har spist!

-Nogle gange kunne jeg godt bruge en vagt, en

støtte·kontakt person, der kunne sige: "Det er hårdt

Kristina, men det skal nok gå, for du bor her på

Slevnsgade 3·5

2200 Kø benhavn N

Tn. 30 32 97 77

Ser psykiatrien indefra

- er et aktivitetssted og en blød arbejdsplads for mennesker med

psykosocial problembaggrund, bistandsmodtagere, efterlønnere,

førtidspensionister m.R.

- er et hyggeligt, økologisk gartneri beliggende i den lille landsby,

Vadsby, tæt på Sengeløse og Taastrup. I egen minibus kJarer vi

transporten mellem Nørrebro og Vadsbyen til to gange om dagen

efter behov.

- er godt kammeratskab, jord under neglene, fYsisk aktivitet, højt

til himlen og masser af frisk luft.

- er også cykel- og busture til andre projekter og gartnerier.

Du kan også være med som:

• frivillig medarbejder * turdeltager * kunde * eller bare som

nysgerrig for at snuse lidt.

L __ _

behandlingskollektivet." Jeg opsøger selv medbeboere

for at få støtte. Det er ikke altid, at jeg kan fortælle dem,

hvad det lige er. Jeg spørger meget diskret, om han eller

hun ikke lige har tid til at være sammen med mig, eller

om vi kan sidde sammen og snakke.

Hvad er dille ønskerfor fi'ellltiden!

-Nu er jeg startet hos en dieti st. Hun siger, at jeg har

nogle utrolig gode spisevaner. Jeg spiser 5-6 gange om

dagen, ogjeg spi ser ikke for meget, men så er der nogle

gange, jeg går amok og tømmer f.eks . et halvt kilo sl ik

på en dag. Det er ikke så smart.

Jeg håber, at jeg kan hjælpe andre folk. Jeg har det

sådan, at når jeg føler, nogle har en spi seforstyrrelse, så

går jeg til dem og spørger, om de har brug for støtte, og

om de har det svært. Derved føler jeg, at jeg kan støtte

dem og hj ælpe dem.

Jeg tror aldrig, jeg selv bliver rask. Spiseforstyrrelsen

vil nok altid være der. For når der kommer en krise i ens

li v, vil man kaste op eller få lyst til at spise alt for meget.

Gå helt amok i mad, bare tømme køleskabet.

Kristina er et opdigtet lIavII af hensyn til hendes

anony mitet, men redaktionen kender hendes iden/itef.

Åbningsdage og tider

Åbningsdage og ·tider afhænger af

årstiden. Der er typisk åbent 4 dage

pr. uge om sommeren og 3 dage pr.

uge om vinteren.

Ring for at høre nærmere om de aktuelle

åbningsdage og -tider samt de

aktuelle aktiviteter.

eg Stats-

- kontrolleret

økologisk

Gartneri Offside,

Stevnsgade 3-5, 2200 N

T1f. : 2124 8755 143719917

-- - ------'

Tidsskriftet OUTsideren 2002 17


godt måtte ødelægges afmaling. For en stund glemte

hun tungsindet. Som skoletøser på gale streger sneg de

sig ud i mørket. Bevæbnet med tre dåser spraymaling

og godt med cigaretter. Humøret boblede. Endelig

skulle der tages ti I genmæle mod mange års undertrykkel

se.

Helt trygge ved situationen var de nu ikke. Trods

alt var ingen af dem vaneforbrydere, og selvom de

begge havde en kunstnerisk eller i hvert fald kreativ

åre, så ville andre måske have en helt anden opfattelse

af grafittimaleriets kunstneriske værdi og kalde det

hærværk. Men så måtte de jo tage en bøde eller sidde

bøden af i et fængsel. Fængselsstraffen kunne umulig

være værre end indespærri ngen bag den væg, de nu

skulle dekorere.

I bedste amerikanske gangsterstil enedes de

om at deles om opgaven. Hun skulle udsmykke

og forskønne det, som skjuler menneskelig

fornedrelse. Veninden holdt vagt. Og der

var masser at holde vagt for. De havde

regnet med, at det seneste vagts k i fte

var forbi. Men det formelig myldrede

med aftenvagter, der lettede kunne

forlade dårekisten. Veninderne

opførte en m i Idest talt besynderlig

adfærd. Knapt havde hun

fået gang i en spraydåse,

før et fløjt advarede om

muligheden for opdagelse.

Snart krøb de

begge i skjul, snart

gik de "naturligt

" rundt

og frem og

tilbage.

Spæn-

dingen

og morskaben

kunne ikke

være bedre. Efterhånden

lykkedes det

hende at få sprayet kon-

Ser psykiatrien indefra

turerne til et anseeligt vægmaleri. Jo, det kunne nok

blive godt. En firkantet hjerne, som eksploderede på

toppen af et ansigt med ører, hvor de indre stemmer

væltede ud af.

Bedre kunne hun ikke gøre det den aften. Så skulle

motivet farvelægges. Endnu en advarsel! Denne gang

nåede ingen af dem i skjul.

En vel- kendt plejer cyk lede langsomt

forbi og genkendte dem begge.

H o I y Shit. Spraydåserne

lod de ligge påjorden,

mens de ilede

af sted,

leende

oglidtforskrækkede.

Veninden

så, at plejeren

vendte cyk len og

returnerede til gern

i ngsstedet.

Samvittighedsfu Idt

samlede han spraydåserne

op, han bekymrede sig ikke

om de to svingdørspatienter,

som flakkede rundt i den frostklare

oktobernat.

Men bygningen reddede han fra

yderligere udsmykning. Hærværk på

statens institutioner, det var mere end han

kunne tolerere. Den hærværk, han selv er

med til at udøve på forsvarsløse sjæle bekymrer

ham næppe i samme grad.

En pi igtopfyldende mand, som givet rapporterer

nattens udskejelser på rette sted.

Nu venter de på efterspillet, hvis der altså kommer

noget. Men det ville da være yderst mærkværdigt,

da de begge sikkert vil blive anset for at have været

sindssyge i gerningsøjeblik ket.

Tidsskriftet OUTsideren 2002 19


Tidsskriftet OUTsideren

kommer!

Min påstand er, at langt de fleste børn af psykisk

syge j ar en måske sælpræget, men brugbar

barndom, som nok på nogle områder adskiller sig

fra den tilværelse, børn af »normale« forældre

(hvem det så er) fører, men til gengæld giver dem

en ballast og nogle kvaliteter, som »normale« børn

går glip af

Krc:>nik

a f Hanne S/o th

Onsdag eftermiddag er overskyet og smålummer. Vasketøjet

har hobet sIg op. Med vInduet på klem knokler Jeg

for at få styr på kludene: Pludselig kommer min syvårige søn

drønende for at tiltuske sig et kram i forbi farten. Uforvarende

rammer min venstre vasketøjssvingende arm ham på halsen.

Han stikker i et hyl, der må kunne høres Aere villaveje væk.

»Du slog mig!«, vræler han. Forbavset betragter jeg barnet,

der dramatisk tager sig til struben, mens tårerne vælter ud af

et par anklagende og dybt forundrede brune barneøjne. »Nej,

jeg slog dig ikke. Jeg kom til at ramme dig på halsen ved et

uheld«, bedyrer jeg brødebetynget.« Nej, du slog mig. Og du

har slået mig før!«, skingrer ungen. Alvorens blå alarmbhnk

går i omdrejninger, sjælens sirene hviner højlydt, koldsveden

springer. Fra stuen iler min mand til for at se, hvad der er på

fæ rde. Jeg gengiver stilfærdigt hændelsesforløbet, mens mIn

oprevne søn stædigt fastholder sin forklaring. Min mand kalder

ham ud i køk kenet til en stil fæ rdig snak om, hvor alvorhgt det

er at råbe »ul v« i utide - i hvert fald i vores fa milie.

"Risikobarn og risikomor"

Jeg er sikker på, at episoden er banal - at den slags sker .i d e

bedste familier, når fe riekulrede »møgunger« tager utradItIonelle

metoder i brug for at påkalde sig deres vasketøjs-fikserede

(hus)mødres splittede opmærksomhed. Men hos os kan ethvert

spontant optrin få skæbnesvangre følger. Min søn er nemlig

et »risikobarn«. Ikke at han fejler spor. Han er frISk som en

fi sk, alderssvarende, velstimuleret, kvik i pæren, fræk som

en slagterhund, hel og pæn, cha rmerende og populær. En

rask dreng i ordets bedste betydning. Han lider hverken af

20 Tidsskrift et O UTsideren 2002

DAMP eller depression og virker på ingen måde

»påfaldende«, hvilket børnebehandlerne i så fald

straks ville have bemærket. Alligevel må han

bære etiketten »risikobarn«, fordi hans mor er en

»risikomor«. Allerede som ung fi kjeg diagnosen

ma ni odepressiv - et fælt brændemærke, som

selv den skarpeste lud ikke kan skrubbe af igen.

En gang maniodepressiv, altid maniodepressiv.

Maniodepressiv sygdom - på psykiatrisk kaldet

»bipolar affektiv sindslidelse« - hører til gruppen

af »store sindssygdomme«, på linje med

skizofreni og anden ga lskab. l Danmark trives

myten om, at kronisk psyki sk syge pr. definition

er dårlige forældre. Mange mener endda, at

sindslidende ikke skulle have lov til at føde børn.

For blot 20 år tilbage var det ikke ualmindeligt,

at maniodepressive kv inder blev tvangssteriliserede,

ligesom vore åndssvage medsøstre måske

snart kan risi kere igen.

Diagnoser skaber skræmmebilleder

Den magiske maniodepressive diagnose skaber

skræmmebillede r i menigmands bevidsthed.

Billeder af mødre, der bider deres børn, begår

selvmord for øjnene af ungerne, spæner nøgne

og skrigende rundt på togskinner og stræder eller

ligger i sprit fra morgen til aften, mens de hælder

alt voksent ansvar i hovedet på deres stakkels

»voksne« småbørn , som naturligvis går for lud

og koldt vand, fysisk og psyki sk. Skræmmebilleder,

som beredvilligt bæres frem af behandlere,


Ser psykiatrien indefra

politikere og journalister, enten på gru nd af fordomme, uvidenhed

eller en objek tiv (økonomisk) interesse i at fastholde

et utidssvarende og unuanceret billede afsindslidendes børns

virkelighed og deres behov for kostbar professionel støtte.

Lægerne udpensler skrækscenarier

Hver sommer i agurket iden springer lægerne i de psykiatriske

udryk ningsteam i dagbladsspalterne for at udpe nsle

skrækscenarier om småbørn, som lades alene med svært

psykotiske og paranoide mødre, der, helt uden indblik i

ba rnets behov, vikler de sagesløse rollinge r ind i deres

afsindige vrangforestillinge r og hallucinationer. På den

måde hjælper journal isterne de trængte læger med at skaffe

penge til deres udryk ningsprojekter - og holder samt idig liv

i myterne. Behandlernes egne organer lægger heller ikke

fi ngrene imellem, når det gælder fagg ruppernes indbyrdes

kamp om at få fi ngre i de mange millioner, der i øjeblikket

tilfalder psykiatrien. Fagbladet

»Socialpædagogen« bragte i juni

i år et tema om »De små voksne«

og skrev blandt andet: »Madpakken

smører jo ik ke sig selv. Støvsugeren

fare r jo ikke hen over

g ul vet af sig selv, og lillebror

kommer ikke hjem fra børnehaven

af sig selv. Mor gør måske

ingen af delene, for hun er syg.

Psyk isk syg. Så storesøster må

gøre det, mens en hær af pro ­

fessionelle tager sig af mor, så

hun kan få det bedre.« Selv ser

jeg yderst sjældent støvsugeren

fa re hen over gulvet med min

IS-årige datter i hælene. Dertil

har hun fo r travlt med skolen,

vennerne, hestene og fritidsjobbet.

Hun overlader med ungdommelig

ansvarsløs glæde alt det

praktiske til si ne forældre, mens

hun fi ser omkring og vokser op.

Mor her er heller ikke omgivet af

»en hær afprofessionelle>normale« forældre (hvem

det så er) fører, men til gengæld giver dem en ballast

og nogle kvaliteter, som >>normale« børn går glip

af. I Danmark har vi efterhånden skabt en utopisk

drøm om, at barndommen skal være en dans på

torneløse roser, og at det er forældrenes opgave

at fje rne enhve r pe rlesten på podens vej. Ell ers

få r forældrene med myndi ghederne at bestille'

Men ligesom voksne, udvikler børn sig gennem

kriser og konfl ikter. De kan oven i købet overleve

naturkatastrofer, hvis vi vejleder dem i, hvordan de

kan håndtere tilværelsens tilskikkelser. Hvem siger,

35357344

Er aktiviterssted for mennesker med psykiske og sociale problemer,

førtidspensionister, bistandsmodtagere, efterlønnere o.a. Vi er et

hyggeligt sted, hvor du kan møde nye kammerarer omkring fælles

interesser.

I denne sæson tilbyder vi undervisning på følgende kurser:

Yoga, Svømning, EDB, Tekstilværksted, Tegning/maling, Astrologi,

Badminton, Kropsbevidsthed, Sang, Musik.

Vi har endvidere en ugentlig debatgruppe, og der arrangeres

foredrag, danseaften, udRugter o.a.

Kom ind og få et program - eller ring og hør nærmere.

Undervisning, aktiviteter og socialt samvær

Prinsesse Charlottesgade 28, 2200 Kbh. N.

Tidsskriftet OUTsideren 2002 21


at et barn ikke også kan vokse med den opgave,

det er at være »pårørende« til en syg forælder -

hvad enten sygdommen hedder kræft, depression,

afasi, sk lerose eller leddegigt - så længe vi voksne

viser dem, at vi mestrer eller i hvert fald forsøger

at mestre situat ionen?

Børn af psykisk syge, bomstærke

Hvis den maniodepressive mor eller fa r kender

sin sygdom, får den fornødne hjælp til at holde

balancen og tilbørlig behandli ng og omsorg, når

symptomerne blusser op, behøver børnene ikke

at bære hovedansvaret for stemningen i familien

- eller at udvikle sig til pukkelryggede »symptombærere«

for forældrenes sårbarhed. Tværtimod kan

det gøre børn bomstærke at omgås voksne, der,

trods lejlighedsvis indre orkan, formår at nav igere

på oprørt hav og i haj fy ldt farva nd. »Hajerne«

er de politikere, arbejdsgivere, journali ster og menigmænd,

der, trods mange års massiv oplysning

om psykiske lidelser, fortsat møder maniodepressive

mødre med fordømmelse, foragt og afstand .

»U lvene« er de autoriteter og behandlere, der lurer

i ku lissen, klar til at »gribe ind« og fj erne vores

børn, så snart nogen får en mistanke om vanrøgt eller

omsorgssvigt. En reel trussel, som ikke er blevet

mind re eft er regeringens nylige ændring af loven

om tva ngsfjernelser. En ændring, der medfører,

at børn uden videre kan blive revet væk fra deres

forældre alene på »begrundet formodning« om, at

barnets »sundhed og trivsel« står på spil. Frygten

for at miste børnene forhindrer mange psyki sk

syge - og andre udsatte forældre - i at søge hjælp,

når børnene får trivselsproblemer. Derfor lider

børnene ofte uh ørt længe, før nogen hører deres

tavse nødråb.

Børns isolation ikke forældres skyld

I modsætning til forskere i andre lande, som vi ikke

længere kan sammenlig ne os med, fordi de har

overhalet os indenom, fastholder danske forskere

og behandlere vrangforestillingen om, at det er

forældrenes skyld , hvis et barn lider under f.e ks.

isolation, indlæringsvanskeligheder, depression

eller spi seforstyrrelser. Hvis forældrene oven i

købet er psyki sk syge, mener myndighederne at

have fund et »en naturlig forklaring«, selvom børnenes

lidelse måske snarere skyldes omverdenens

uhensigtsmæssige reaktion på sygdommen end

selve sygdommen. Den amerikanske psykolog

Judith Ri ch Harris gør i sin bog »The Nurture

Assumption« (Myten om opdragel se) op med den

danske vrangforestilling. Harris løfter på befriende

og kvalificeret vis et åg af skyld og skam af de

kroni sk ank lagede forældres sk uldre, idet hun

22 Tidsskriftet O UTsideren 2002

Tidsskriftet OUTsideren

dels beskriver de arvelige fa ktorers betydning for børnenes

udvikling, dels betoner gruppens - kammeratskabets - afgørende

indflydelse på børns og unges trivsel. Kammeratskabet,

tilhørsforholdet til gruppen - eller rettere manglen på samme

- er det mest betydningsfulde - og oft e det svageste led i

»risikobarnets« virkelighed. Børn afpsykisk syge lærer tidligt

at dukke sig i skam over, at deres forældre ikke er som »de

andre«. At mor ikke går på arbejde, at hun spiser medicin,

som gør hende tyk, og at der er dage, hvor familien ikke

kan deltage i udadvendte løjer på lige fod med andre. Hvem

påfører mon børnene den belastende skamfølel se? Hvem

lægger myternes åg på deres skuldre? Forældrene? Kammeraterne?

Medierne? De professionelle?

Min datter mobbet gennem flere år

Min datter blev gennem fl ere år mobbet og frosset ud i

skolen - blandt andet på grund afmin psykiske sygdom. Når

vi deltog i fester og arrangementer på skolen, sad vi altid

ved et bord for os selv. Ikke fordi vi ikke søgte selskab -

tværtimod. Men »de andre« ville åbenbart ikke lege med os.

Stolene blev fj ernet fra vores bord, og de »normale« forældre

grupperede sig i sammenspiste kliker og så kun nødtvungent

ti l vores side. Senere har vi fået bekræftet, at der florerede

ryg ter på skolen - også blandt lærerne - om, at »hj emme

hos os va r vi psyki sk syge


Psykiater Per Vendsborg

Tidsskriftet OUTsideren

kunne han ikke svare nærmere på.

Det virkede ikke ligefrem, som om de fremmødte brugere og

pårørende stod i kø for at få tilbudt behandling efter denne model.

En bruger og medlem af Sind fort a lte, at i hendes lokalafdeling va r

de helst fri for modellen.

Per Ve ndsborg lagde også vægt på, at fri vill ighed va r et af

nøgleordene i forbindelse med modellen. På den anden side mente

han, at hvi s en del psyki sk syge skulle hjælpes godt nok, så måtte

tvangen ind. Spørgsmålet var nemlig for ham, hvor moti verende man

sk ulle være, når psykotiske ikke ønsker kontakt, protesterer eller

aktivt forsøger at undgå kontakt. Som han påpegede, så er det nu

sådan, at der er en hel del psykoti ske, som efter endt behandling ikke

møder op i di striktspsykiatrien. Der er også mange, som begynder

der, men senere fa lder fra. Måske skyldes det også, sagde han,

at en del psykoti ske har behov for noget helt andet end det, som

di striktpsykiatrien kan tilbyde.

Bare amerikansk kopi

I et spørgepanel sad Benny Lihme fra tid sskriftet Social Kritik og

. Erik Olsen fra LAP (Landsforeningen a f Psykiatribrugere), der

begge var inde på det besynderlige i, at Vendsborg m.fl . sku lle helt

til USA for at finde en model, som ikke var specielt god. De mente

begge, at den var både meget amerikansk, men også havde flere

mangler. Desuden fremhævede de bl.a. fo rsøg fra Finland og fra

Trieste i Italien som bedre. Fælles for de modeller er, at de lægger

mere vægt på den psykoti skes netværk. Benny Lihme bemærkede

også, at det, som nu skal ti l at hedde opsøgende psykosetea m herhjemme,

i USA faktisk direkte oversat til dansk hedder: Vedholdende

behandling i lokalsa mfundet. Det lød for ham som langt mindre

hospitalsagtigt end Vendsborg m.fl .s bud på en dansk udformning af

24 Tidsskriftet OUTsideren 2002

modellen (i bogen Opsøgende PsykoseteolII.

anmeldt i Outsideren nr. 27).

At det va r Per Vendsborg, der er en af

ophavsmændene ti l den danske model,

var måske årsagen til , at kritikken prellede

af på Vendsborg selv. Han henviste

desuden til den nye ove rsætt else

af ophavsmanden Steins bog, som han

mente ligefrem skulle være let at læse

i modsætning ti l ovennævnte bog, som

han havde hørt kritik af.

Det fik åbenbart hell er ikke lukket

munden på Benny Lihme, der i en efterfølgende

kommentar sagde:

-Vi er ovre i menneskerettighedsområdet.

Det drejer sig om den psykotiske

brugers rettigheder. Tva ng eller ej. Husk

også på, at i USA bruger man 'patient ',

hvor vi har ordet 'bruger'. Derovre fastholder

man også pengene, bistandshjælpen

i forhold til hvor samarbejdsvillig

'patienten' er til nu at tage si n medicindosis,

også selvom dosis er for høj.

Hvilket fik Lars Arredondo fra LAP

op af stolen. Han havde nemlig selv

siddet i den situation, at han ikke kunne

færdiggøre si t studium, fordi han fik

for meget medi cin. Hvis han nægtede

at tage den, ville ha n blive trukket i

si n pension, og derfor sti Ilede han nu

Vendsborg spørgsmålet, hvor han sku lle

henvende sig, hvis dosis var for høj.

Vendsborgs eneste kommentar til det

va r: -Desværre kræver samfundet noget

af os, for at vi kan følge en behandling.

Tvang og rettigheder

Den skudveksling sagde også noget om

temaet i det følgende, som dels handlede

om, hvordan man overfører en amerikansk

model til danske forhold, dels om

tvang og rettigheder. Et af de centrale

temaer var, hvo rvidt tvang nu sku ll e

ti ll ades i hjemmet. Jon Andersen fra

Folketingets ombudsmands kontor medvirkede

bl.a.

Det havde været fremme i debatten,

hvad der ville ske, hvis man som i USA

fik pårørende til at fungere som behandlere.

Det afviste Jon Andersen, idet

det kræver særlig autorisation at være

behandler. Det kunne formodentl ig også

give nogle konflikter, hvis de pårørende

sk ulle til at behand le dem, som de var

pårørende til. Han mente heller ikke, at


Tidsskriftet OUTsideren

Uddannelse i egen psyke

Afdeling M på Set. Hans hospital bliver landets største projekt for kognitiv behandling og

første gang i Danmark, at en psykiatrisk behandling baseres på kognitiv terapi. OUTsideren

har talt med lederen a(projektet, Irene Oestrich.

Intervievv

Af Dorthe Raffenberg. foto Jette Nielsen

Der er.f7ere afdelinger i landet. der arbejder med kognitiv

terapi. hvad er det specielle ved ard. M?

- Det specielle er nok , at man har besluttet at personalet deltager

og træner i behandlings-programmer sammen med patienterne,

og at patienterne, fra det øjeblik de bliver indlagt, begynder at

arbejde med deres tanker og følelser efter den kognitive model.

Hvad vil det sige helt konkret?

-Det betyder, at man indfører eller bygger det op således, at

indlæggelsen centreres om et behandlingsprogram. Personalet ·

gennemgår en uddannelse, både det tværfaglige personale (dvs.

læger og sygepleje/plejegruppen) og al le dem, der er mest

sammen med patientgruppen ude på afdelingen, men som ikke

nødvendigvis arbejder med individuel behandling afpatienterne.

De arbejder i miljøet sammen med patienterne. Personalet får på

den måde en uddannelse i, hvordan de kan bruge de forskellige

terapeutiske principper i miljøet. Og så'er der en anden gruppe,

som får en grunduddannelse - en psykoterapeutisk uddannelse,

nemlig lægegruppen, som lærer at anvende kognitiv terapi både

i miljøet, individuelt og i grupper. Så det er hele personalet, der

indgår i behandlingen.

Hvilke psykiatriske patienter kanfå glæde afajaelingen?

- De patienter, som vi har her, er en stor gruppe, der er dobbeltdiagnostiske.

Det vil sige, at de har et skadeligt misbrug

som det ene problem og som det andet, en psykiatrisk lidelse

f.eks. skizofreni. Den patientgruppe er traditionelt svær at

hjælpe, fordi deres voldsomme trang til stoffet hindrer dem i

at modtage den nødvendige psykologiske behandling. Derfor

bliver behandlingsprogrammet indrettet således, at man arbejder

med begge problemstillinger. Man kan f.ek s. ikke arbejde med

følel ser og nye færdigheder, før patienten holder op med at

misbruge.

Laver ilian en aftalepagt med patienten 0 111 at holde op lIIed

misbrugfør behandling?

-Det er rigtigt, men der skal mere end en aftalepagt til, og alle

skal være forberedt på tilbagefald.

stoffet?

-Det kommer an på, hvordan deres tilstand

er, men alle de patienter, som starter vores

behandling, indgår også en aftale, inden de

overhovedet kommer, hvor et a f målene er,

at de får et alternativ til at mi sbruge. Det

vi l sige, at de skal lære en hel masse angstreducerende

metoder og nye færdigheder.

Når de er ude af balance følelsesmæssigt,

så kender de kun løsningen: at dulme det

med alkohol og stoffer. Vi giver dem nogle

andre løsninger. Det er selvfølgelig ik ke så

let for patienten at gøre noget helt andet,

det k ræve r meget støtte.

To andre patientgrupper, der får gavn

af afdeling M, er patienter med psykiske

lidelser f.eks. sk izofrene og depressive

patienter, og en tredje gruppe er de hjerneskadede,

der er psyk isk syge i kraft afhjerneskadens

om fan g. Der er bestemt også

andre patientgrupper, der ikke har problemer

med misbrug, men har forskellige

Kommer patiente/'l1e på lukket afdeling så de holdes væk f;'a Psykolog Irene Oestrich

26 Tidsskri flet OUTsideren 2002


ting M sig/ra traditionelle afdelinger"

-Den adskiller sig meget, fordi traditionelle

afdelinger ikke har de strukturerede

programmer, som vi indfører her. Patienten

bli ve r her involveret aktiv t både i

målsætningen for behandlingen og i de

ad færdseksperi ment er, hj emmeopgaver

og aktiviteter, han eller hun skal deltage

i for at ændre adfærd. Samtidig skal der

ikke være nogen, der keder sig og ikke

foretager sig noget. De skal aktiveres som

. et led i behandlingspl anen. Hvert aktivitetsprogram

har en mening i forh old til

den enkeltes mål. Hvis man f.ek s. gerne

vil lære at være sammen med andre mennesker

uden at blive angst, så skal alle

aktiviteter i dagligdagen være med til at

træne dem i det. På den måde· bliver det

systematisk og struktureret på en måde,

som ikke ses ret mange steder.

Jeg kan ikke sige, om der er a ndre

afdelinger, der har indført noget lignende,

fordi mange psyk iatriske hospitaler og

distriktscentre er interesserede i kogniti

v terapi. Men det er første gang, at et

projekt er så omfattende. Her har vi en

patientgruppe på ca. 450 patienter og en

stor personalegruppe, der a lle kan profitere

af Center for Kognitiv Terapi. Det er

i sig selv meget spændende. I Fjordhus

på Sct. Hans Hospital bliver der plads

ti l 85 patienter, som skal have tilbudt et

kogniti vt behandlingsprogram. Hovedbehandlingen

bli ver kognitiv terapi, men

selvfølgelig e r der også e n medici nsk

behandling og psykiatrisk behandling.

Kognitiv terapi er dokumenteret

T il slut vil Ire ne Oestrich pointere, at

kognitiv miljøterapi ikke bare er en ny

ide taget ud af de n blå luft.

- Der er rigtig gode beviser for, at det

virker - i forsk ning og klinisk afprøvning

af metoderne - det vi kalder empiri.

Gennem mange undersøgelser er der virkeli

g gode erfaringer hos patiente rne.

Pe rsonalet bli ve r også tilfredse, så de

ha r større overskud til patienterne. Vi

ved, at denne form for behandling øger

li vskvaliteten, også selvom man lider af

en meget svær psyk isk sygdom. Det er

vigtigt for mange patienter, så man ikke

bli ver svingdørspatient og ikke skal ind

og ud af det psykiatriske system og føl e

det som et nederlag hver eneste

28 Tidsskriftet OUTsideren 2002

Tidsskriftet OUTsideren

gang.

-Det er meget opslidende ikke at kunne finde ud af, om man er

rask eller syg. Undersøgelse afeffekten afkogniti v terapi viser, at

de, der får det tilbudt, kommer hurtigere igennem de akutte fa ser,

og de får ikke så mange tilbagefald, fordi de har lært at hamle op

med symptomerne ude i dagligdagen.

-Målet er at lære at tænke positi vi om sig selv og beskytte sig

selv og deltage i aktiviteter der er gode for en selv, afslutter Irene

Oestrich med at sige.

Cafe Offside

arbejdsglæde - fællesskab - økologi

Brug cafeen:

Som frh1illig cafemedarhejder: SOlll kUllde:

Hvis du er førtidspensionist Kan du spise et sundt måltid

eller arbejdsledig, kan du blive varmt mad for 25 kr. , læse

frivillig caf.medarbejder. Vær dagens avis, få en sludder med

med til at drive en god naboen og nyde billederne i

cafe - du vælger selv arbejds- cafegallerier.

dage og -opgaver. Der kræves

Ingen forkundskaber. Ring Ca. en gang om må nede n er

og hør nærmere. Cafeen er fra der aftenåbent med musik,

1997 godkendt som økologisk foredrag og lign.

Cafe.

G;J 5tats-

- kontrolleret

økologisk

Priser: Åbningstider:

Dagens ret 25,- Mandag: 10-16

Kaffe 4,- Tirsdag: 10-16

Ostemad 8,- Onsdag: 10-16

Sobogaard vand 8,- Fredag: 10-16

Gronsagstærte 12,-

Stevnsgade 3-5 2200 Kbh N . - Telf. 35 370473


Ser psykiatrien indefra

Steen valgte pensionen

I årevis kæmpede den manio-depressive Steen Moestrup for at blive på et arbejdsmarked,

der kun gjorde hans sygdom værre

Port:raet:

af Helene Kemp

- Vi skal have et bord mere. Det ordner jeg.

Inden de to andre på standen ved den store udstilling

i Kolding kan nå at svare, er Steen væk. Et

øjeblik efter er han tilbage med bord, duge og

to kæmpe tulipanbuketter. Hurtigt sætter han

bordet op, arrangerer de 200 stykker kransekage,

som han har bagt i nat, hælder champagne op og

snakker ivrigt med den strøm af mennesker, der

besøger standen.

Til middagen om aftenen sidder de ved hovedarrangørens

bord i restauranten.

- Det var en god ide med champagne. Det fik

virkelig lok ket fo lk til , siger han ane rkendende

til Steen.

- Desværre havde jeg for travlt ti l at få noget

selv, tilføjer han med et smil.

Steen ser sig om og får øjenkontakt med en

tjener.

- Tjener en fl aske champag ne til bord I, siger

Steen og slår ud med armene.

SLAM. Steen smækker døren ti l lej ligheden op,

smider skoene på skohylden og løber ind i stuen.

- Jeg skal tale med min psykiater, næ rmest

råber han ind i telefonen.

- Det kan ikke lade sig gøre li ge nu, svarer

damen i den anden ende.

- Så kan det være lige meget, tænker han, knalder

røret på og dropper aft en medicinen.

En to tre, en to tre. Hæl tå, tå hæl. .. Valsende

rundt i stuen tænder Steen stearinlys overalt . Som

en kluntet bjørn danser han videre op ad trappen,

hvor de grønne slyngplanter hænger ud over

reposen, ind på arbej dsværelset, ned i køkkenet,

ud på badeværelset og ti lbage ti l arbejdsværelset.

Ha n tænder computeren, lægger et klæde over

skærmen, tæ nder to stearinlys, stiller dem oven

på klædet og sætter sig til at skrive. Fingrene

tramper hen over tastaturet , benene kører som Steell Moestrup

trommestikker under bordet. Inden lysene er brændt ned,

har ha n skrevet en artikel og sendt den over e-mailen.

Uden at fjerne klædet. Steen fø ler, at han faldt i søvn,

da han startede skrivningen og først vågnede 3-4 timer

senere

- Du skal tage din medicin .

Hans mor sidder over for ham med pille rne klar.

- Og så skal du sove, til føjer hun.

Han ad lyder og skyller pillerne ned med en kop beroligende

urtete.

Tidssk riftet OUTsideren 2002 29


En uge eft er. Steen ligger i sengen. Med tøjet på.

Han kigger på uret. Rejser sig. Tøffer ud i badeværelset.

Konstaterer at pl anten mangler va nd . Slæber sig

ud i køkkenet. Der er ikke fl ere rene glas i skabet, så

han tager et fra stablen ved siden af vasken. Drikker.

Og går i se ng.

- Jeg vil gerne søge inva lidepension.

Steen ser sin sagsbehandler i øjnene.

- Hvad med tlexjob, forsøger hun.

- Du er kun 35 år.

I et glimt passerer hans arbejdsliv revy. Fine titler

som regnskabschef og daglig leder. Chefer, der elsker

ham, så længe han kan styre sin mani . Så længe han

på stående fod kan alle deta lj erne fra regnskabet.

Så længe han arbejder på højtryk morgen, middag,

aften og den halve nat. Chefer, der vender det blinde

øje til det unaturl ig t høj e arbej dstempo, men som

tager luppen frem, når depressionen følger i maniens

kølvand . Chefer, der li ster hans personlige fejl op

i breve: " Din stædig hed og manglende vilje til at

løse problemerne ...... dine hyppige lægebesøg ... di ne

debitor rykkerhenvendelser pr. telefon præges stærkt

af, at du ønsker at undgå enhve r ubehagelig reaktion

..... du arbejder stærkt ukoncentreret og hører

ikke efter, hvad jeg siger. ..... Breve hvis eneste formål

er at nedbryde ham, så han selv siger op.

Arbejdsløshedspe ri oderne. Og ydmygend e jobsamta

ler til jobs, som han er overkvali ficeret til.

Civil økonom og en ikke færdiggjort cand. aud . står

der på hans datali ste.

- Han må da

kunne få et

bedre job,

tænker arbejdsgiverne

højt.

Tidsskriftet OUTsideren

Lykke lig - ul ykkelig. Syg - rask. Enten - ell er.

Hverken - ell er. Både - og.

I gestaltterapien arbej der han på at acceptere sig

selv, som den han er. Acceptere at all e fø lelser er

ve lkomne og rele va nte. Sidste gang havde han sit

forhold til sine forældre oppe at vende. De andre sad

i en rundkreds, mens Steen stod i midten for at tale

til en stol med to puder. Mor og far. Mens han så på

dem, mærkede han en vold som vrede stige op, men

der kom ingen ord. I stedet tog han de to puder, og bar

dem uden for døren. Da han kom hjem, bad han sine

forældre om at få lov til at være i fred, indti l han selv

ønskede at genoptage kontakt en.

For kort tid siden meldt e manie n sig igen. Steen

sad ved sin computer og skrev på en artikel til SIND

bladet. Tæt på deadline begyndte hjernen at vibrere

som en motor i tomgang. Med pendulet i hånden gik

han ud i badeværelset og spurgte:

- Skal jeg tage Lithium og sereanase ?

- Ja, svarede pendulet

- Y2 ?

- Nej.

- En hel ?

- Ja.

Og pendu let havde ret. Mani en fa ldt til ro uden

indlæggelse.

Den 4. September 2000 indvier personale, lokalpolitikere

og patientforeningen SIND to nye psyk iatriske

sengeafsnit på Frederikssund Sygehus. På talerstolen

har Steen som kredsformand for SIND i Frederiksborg

Amts talt sig

»1 et glimt passerer hans arbejdsl iv revy. Fine titler som

regnskabschef og daglig leder. Chefer, der elsker ham, så

længe han kan styre sin mani.

- Nej , jeg har

brug fo r pensionen, fastholder han.

Og med en sygejournal på størrelse med en stak

telefonbøger er han topkvalifi ceret.

Rugmelet drysser ned i dej skåle. Steen er ved at

bage sit eget brød uden hvede. Siden han fi k sin pension,

har han dyrket sin interesse for det alternative.

Og hvede er en af de ting, han med sikkerhed ikke

kan tåle. Sidst han af sociale årsager spi ste småkager,

var han sløv i to døgn efte r. I køkke nskabet over

ham står en fl aske perikumsnaps, som han selv har

fremstillet af havens urter. 10- 12 dråber, endelig ikke

mere, kan afværge en let depression, har han erfaret.

Fra højtalerne fl yder beroligende new age musik, og på

køkkeng ulvet spadserer den græske land skildpadde

Ru sse sig en tu r. På natbordet ligger Norman Vincent

Peales " Vær positi v og lev lykkeligt".

30 Tidsskriftet O UTs ideren 2002

varm .

- Vi ma ler og

får ro i sindet... i

et ku lø rt fæ ll esskab,

siger han og

k igger hen på det

billede, som SIND har malet og fo ræret sygehuset.

Også det farvestrålende dansepar malet a f Hans

Voigth Steffensen har SIND været med til at vælge. I

samarbejde med persona let.

I brystlommen på den noble tweedjakke har Steen

en lille buket blomster. Ikke bare en enkelt blomst.

Men en lille buket, for blomster spreder glæde og

bryder højtideligheden.

Med et ønske om at "de fa ste kunder til den nye

afdeling" kan gå uden om Hi llerød Sygehus og selv

lade sig ind lægge på de nye a fd eli nger, når de fø ler

det nødvendigt, slutter hah sin tale.

Lyset fra atriumgården falder skævt ind på amtsborgmesteren,

der står i fo rreste række. Et øjeblik er

alt stille. Så brager bifaldet løs.


, '

Deljeres

neature

mea mig

'[, er. nemlig

ne bloabrø

I

,

, I' I I I , ,

Grafik af J Osorio

More magazines by this user
Similar magazines