Fuld rapport uden bilag, 107 s. - Sundhedsstyrelsen

fald i toppen af skeden angives fra 7–41 % (middelværdi 23 %) (13, 25, 26). Det er
interessant, at et studie fandt at praktiserende læger diagnosticerede 64 % af det samlede
antal tilbagefald (25). Af disse var størstedelen dog symptomatiske. Samlet vurderes
selvhenvendelse ved symptomer derfor i de fleste af de nævnte studier til at være den
mest effektive enkeltstående teknik til påvisning af tilbagefald.
3.2.4.2 Gynækologisk undersøgelse
Gynækologisk undersøgelses evne til at finde symptomfrie tilbagefald (detektionsraten)
er rapporteret i syv studier. Detektionsraten var mellem 23–65 % af diagnosticerede
symptomfrie tilbagefald (middelværdi 52 %) (13–15, 17, 19, 26, 28). Det er uklart
om visuel inspektion af skedetoppen eller fingerundersøgelse af skedetoppen eventuelt
har særskilt styrke, da de enkelte elementer af den gynækologiske undersøgelse ikke er
beskrevet. Det er klart, at detektionsraten vil være påvirkelig af eksempelvis antallet af
kontrolbesøg, idet flere kontrolbesøg alt andet lige giver flere muligheder for at finde
tilbagefald. Ser man på antallet af kontrolbesøg i de første tre år efter den primære
behandling, sammenholdt med antallet af fundne tilbagefald ved gynækologisk undersøgelse,
synes der dog ikke at være en sammenhæng. Et studie finder således 65 % af
de asymptomatiske tilbagefald ved gynækologisk undersøgelse på baggrund af ni kontrolbesøg
over de første tre år, hvor andre modsat finder 23 % på baggrund af 8–10
kontrolbesøg i samme periode (14, 19). Det er uafklaret hvor stor indflydelse erfaring
hos undersøgeren har på evnen til at detektere tilbagefald, men man må antage, at erfaring
har betydning.
3.2.4.3 Smearprøver
Smear fra toppen af skeden bidrager ikke væsentligt diagnostisk ved tilbagefald af kræft
i livmoderen. I alle de præsenterede studier indgik smear som en rutineundersøgelse
ved alle kontrolbesøg. Den rapporterede detektionsrate lå mellem 0–10 % (middelværdi
3 %). I fire af otte studier diagnosticerede smear ingen asymptomatiske tilbagefald
(13, 25–27). Den gennemgående antagelse er, at et tilbagefald i skeden skal have gennembrudt
skedetoppen for at give anledning til en positiv smear test og at det på det
tidspunkt vil være synligt ved den gynækologiske undersøgelse. Et studie undersøgte
specifikt værdien af smear med henblik på at detektere tilbagefald af kræft i livmoderen
(7). Studiet inkluderede 717 kvinder med kræft i livmoderen med median opfølgning i
46 måneder. 36 kvinder udviklede tilbagefald i skeden af deres sygdom. Af disse blev
31 (86 %) beskrevet som symptomatiske og/eller klinisk oplagte ved gynækologisk
undersøgelse. De sidste fem (14 %) blev fundet ved smear. Fem af 717 patienter blev
således diagnosticeret med tilbagefald baseret på smear. Dette svarede til, at 430 smearanalyser
var påkrævet for at finde ét symptomfrit tilbagefald i skeden. Tabel 3.3 viser
antallet af anvendte smear i forhold til fundne tilbagefald. Negative smear blev fundet
hos tre patienter, hvor samtidig biopsi fandt tilbagefald (13). Kun to studier anbefaler
fortsat anvendelse af smear. Begrundelsen herfor er muligheden for at diagnosticere
potentielt kurable tilbagefald i skedetoppen (24, 28). Teknikken er simpel at udføre og
at lære.
3.2.4.4 Ultralydsskanning
Ultralydsskanning er på trods af dens generelle tilgængelighed for gynækologer ikke
velundersøgt ved tilbagefald af kræft i livmoderen. Kun to undersøgelser har inkluderet
anvendelsen af ultralydsskanning af bughulen (13, 14). En undersøgelse udførte årlige
rutineultralydsskanninger af bughulen som medførte fundet af ét asymptomatisk tilbagefald
langs hovedpulsåren af i alt 351 kontrollerede patienter svarende til 4 % af de
asymptomatiske tilbagefald (13). En anden undersøgelse udførte fire årlige skanninger
de første to år og to årlige skanninger i den resterende kontrol og fandt med det inten-
44 Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter