Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved

vordingborg.dk

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved

Miljørapport

med VVM-redegørelse og Miljøvurdering

Vindmøller ved Kostervig

Marts 2012

1


2

Forsidefotoet er en visualisering af

mølleprojektet set fra Kong Asgers Høj

ved Sprove vest for mølleområdet.

Vindmøller ved Kostervig

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering

Marts 2012

Udgiver:

Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Rapportskrivning, redaktion, foto og layout:

Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth)

Christian Achermann - Landskab og Planlægning

Bidrag vedr. WindPro-beregninger:

Siemens Wind Power A/S

Vestas Wind Systems A/S

Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser:

Marine Observers (biolog Jan Durinck)

Kort:

Vordingborg Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen


INDHOLDSFORTEGNELSE

IKKE-TEKNISK RESUMÉ .........4

1. INDLEDNING .................9

1.1. Baggrund. .....................9

1.2. Projektforslag og alternativer ......9

1.3. Hovedproblemer ...............11

1.4. Rapportens opbygning ..........11

1.5. Lovgivning og planlægning .......12

1.6. Planproceduren ................16

1.7. Hovedkonklusioner .............16

1.8. Den videre procedure ...........19

2. PROJEKTBESKRIVELSE ......20

2.1. Vindressourcer ................20

2.2. Anlægget .....................21

2.3. Aktiviteter i anlægsfasen .........23

2.4. Aktiviteter i driftsfasen ...........24

2.5. Sikkerhedsforhold ..............24

2.6. Retablering af areal. ............25

3. PÅVIKNING AF LANDSKABET ..26

3.1. Landskabets dannelse og form. ...26

3.2. Kulturlandskabet ...............27

3.3. Kulturhistoriske interesser. .......30

3.4. Visuelle forhold ................34

3.5. Samlet vurdering af

landskabelig påvirkning .............36

4. PÅVIRKNING VED NABOER ...88

4.1. Afstande og visuelle forhold ......88

4.2. Støj .........................95

4.3. Skyggekast ..................101

4.4. Reflekser ....................104

4.5. Samlet vurdering

af påvirkning ved naboer ...........107

5. PÅVIRKNING AF MILJØET

I ØVRIGT ....................108

5.1. Luftforurening og klima .........108

5.2. Ressourcer og affald ...........109

5.3. Geologi og

grundvandsinteresser. .............109

5.4. Naturbeskyttelse ..............111

5.5. Rekreative interesser ..........121

5.6. Samlet vurdering af

øvrige miljømæssige forhold ........121

6. ANDRE FORHOLD ..........123

6.1. Arealanvendelse ..............123

6.2. Lufttrafik. ....................127

6.3. Radiokæder. .................128

6.4. Ledningsoplysninger ...........128

6.5. Militære anlæg. ...............128

6.6. Socioøkonomiske forhold .......128

7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 129

7.1. Indledning ...................129

7.2. Reduktion af emissioner

fra kraftværker ...................129

7.3. Støjpåvirkning af

nabobeboelser ...................129

7.4. Skyggekastgener for

nabobeboelser ...................130

7.5. Overvågningsprogram. .........130

8. REFERENCELISTE ..........131

BILAG

Bilag 1 - Støjberegning

udendørs (Siemens). ............. 133

Bilag 2 - Støjberegning

lavfrekvent indendørs (Siemens) . . . . 136

Bilag 3 - Skyggekastberegning

(Siemens) ...................... 139

Bilag 4 - Støjberegning

udendørs (Vestas) ............... 146

Bilag 5 - Støjberegning

lavfrekvent indendørs (Vestas). ..... 149

Bilag 6 - Skyggekastberegning

(Vestas) ....................... 152

Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for

EF-Fuglebeskyttelsesområder . . . . . . . 154

Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for

EF-Habitatområder. ...............156

3


4

IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport,

som indeholder både VVM-redegørelse

for det konkrete vindmølleprojekt samt miljøvurdering

af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg

nr. 14 og lokalplan nr. V.12.01.01, der

skal muliggøre opstilling af vindmøller i området

ved Kostervig.

Projektet

Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt

i et projekt bestående af fem 3,0 MW

Siemens vindmøller med en totalhøjde på ca.

140-141,5 meter fra terræn til vingespids i topposition.

Møllernes navhøjde er ca. 83,5-85

meter over terræn og rotorens diameter er på

113 meter. Indenfor de beskrevne rammer i

projektforslaget vil der kunne opstilles tilsvarende

mølletyper, herunder Vestas-møller med en

installeret effekt på 3,0 MW. Disse møller vil ligeledes

have en totalhøjde på ca. 140-141,5

meter, men møllernes navhøjde vil være ca.

84-85,5 meter over terræn og rotordiameteren

er på 112 meter. Baggrunden for variationen i

møllernes navhøjde og totalhøjde er, at de fire

af møllerne placeres på hævede sokler i et lavbundsområde,

hvor der skal være mulighed for

at etablere et vådområde.

Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ,

som beskriver konsekvenserne af ikke at

gennemføre projektet.

Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på

348 meter på en række, som er orienteret fra

sydøst mod nordvest. Der anlægges en ca. fem

meter bred tilkørselsvej til møllerne, og ved

hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal

på op til ca. 1.500 m 2 . Herudover

skal der opføres et eller to fælles teknik-/kabelskabe

på op til 30 m 2 i forbindelse med vindmølleområdets

tilslutning til elnettet. Vindmøllerne

opstilles i et område med gode vindforhold,

og de fem nye møller vil årligt kunne forsyne

ca. 12.250 husstande med elektricitet i

mere end 20 år.

I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter

med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler

mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse

for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges

møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig

service på møllerne, som foregår med

person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der

kun undtagelsesvist være behov for kraner og

større lastbiler ved reparation af eventuelle

større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse

samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger

sikrer overensstemmelse med gældende

sikkerhedskrav, og med en afstand på

mere end 560 meter til beboelser og godt 140

meter til nærmeste offentlige vej, udgør møllerne

ingen væsentlig sikkerhedsrisiko.

Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften

indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg

blive fjernet og materialerne i videst muligt

omfang blive genanvendt. De anvendte arealer

vil kunne retableres til landbrugsformål.

Landskab

Vindmøllerne opstilles i kystnærhedszonen, der

omfatter størstedelen af Møn. Placeringen af

mølleområdet i kystnærhedszonen er funktio-

nelt begrundet med de særligt gode vindforhold,

og påvirkningen af kystlandskabet er belyst

med visualiseringer. Herudover er mølleområdet

ikke direkte omfattet af landskabelige interesser.

Størstedelen af projektområdet ligger på de relativt

flade og lavtliggende inddæmmede arealer

ved Kostervig, mens landskabet mod syd

består af mere komplekst terræn med morænebakker,

og mod nord er der relativt bløde, terrænmæssige

overgange i forbindelse med kysterne.

Arealerne omkring mølleanlægget er

præget af intensiv markdrift og fremstår relativt

åbne med få læhegn og begrænset beplantning.

I det omkringliggende landskab er markerne

mindre, og der er flere læhegn og afskærmende

beplantninger omkring bebyggelserne.

Syd for mølleanlægget er der spredte

skovområder.

Generelt fremstår møllerne som et harmonisk,

samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige

opstillingsprincip, samt møllernes ensartede

indbyrdes afstand. Der vil dog være et spring

på knap 5 meter i navhøjden på den sydøstligste

mølle i forhold til de øvrige møller, som er

placeret lavere i terrænet. Møllerne har desuden

en relativ stor rotor i forhold til navhøjden,

men vindmølleplanens retningslinje om et forhold

mellem 1:1,1 og 1:1,35 kan overholdes.

Set fra nærområderne omkring de nærmeste

fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af

de nærmeste landsbyer, vil møllerne fremtræde

meget synlige og markante i landskabet; som

for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke

og Sprove. Mange læhegn og småbevoksnin-


ger i området vil dog samtidig betyde, at møllerne

vil være delvist skjulte set fra en del af de

øvrige bebyggelser. Det vurderes, at møllerne

vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet i

forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor

møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give

et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt

kunne etableres afskærmende beplantning i

forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen.

De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed

set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige

øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord

mellem Sjælland og Stege, og de vil også være

tydeligt synlige henover vandfladerne set fra

Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege.

Gennemgående fremstår de nye møller fra

disse områder som et enkelt samlet anlæg,

som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab.

Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder,

at de nye vindmøller kan være synlige på relativt

store afstande, særligt vest for mølleområdet

mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring

Stege Bugt, uden at dette vurderes at have

større betydning for oplevelsen af kystområderne.

Der er kun få eksisterende mølle, som er placeret

indenfor vindmøllecirkulærets påvirkningsafstand

på 28 gange møllernes totalhøjde (svarende

til ca. 3,9 km). Det drejer sig om 3 mindre

mølle på 150 kW ved Sprove mod vest, og

en lidt større mølle på 500 kW ved Tjørnemarke

mod øst. Overordnet set vurderes det visuelle

samspil at være ubetydeligt, dog vurderes en

nedtagning af møllen ved Tjørnemarke at kunne

forbedre den landskabelige oplevelse af de

nye møller. Det visuelle samspil med Dronning

Alexandrines Bro vil fra enkelte punkter kunne

give et lettere rodet visuelt indtryk, men gennemgående

står anlæggene med god indbyrdes

afstand og passer skalamæssigt til hinanden.

Det visuelle samspil med de eksisterende

højspændingsledninger og øvrige mindre tekniske

anlæg vurderes ikke at have større betydning.

Mølleprojektet vil ikke berøre beskyttede diger

eller fredede fortidsminder, men der bør foretages

en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne

påbegyndes. Der er flere gravhøje

i det omkringliggende landskab, men på

grund af afstandsforholdene vurderes møllerne

ikke at have afgørende betydning for oplevelsen

af de mest markante gravhøje i området.

Vindmøllerne vurderes ikke have betydning for

indsynet mod Damsholte Kirke, men møllerne

vil være synlige fra den nordlige del af kirkegården

og herved påvirke oplevelsen af landskabet.

Samlet set vurderes møllernes visuelle betydning

for kirken at være ret begrænset, og tilsvarende

gælder for oplevelsen af herregårdsmiljøet

omkring Marienborg, hvor de mange

småskove og alléer afskærmer udsynet til møllerne.

Vindmøllerne vurderes heller ikke at have

større betydning for de rekreative interesser i

forbindelse med campingplads, sommerhusområde,

lystbådehavn mv. omkring Ulvsund mod

nord. På lidt længere afstand kan møllerne dog

virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af

de rekreative naturområder i det vestlige Stege/

Lendemarke.

Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme

nogen påvirkning af de landskabelige forhold

som følge af mølleprojektet.

Nabobeboelser

De planlagte vindmøller overholder lovgivningens

afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde

i forhold til de nærmeste nabobeboelser,

hvilket svarer til en afstand på op til 566 meter,

idet der er ca. 578 meter til nærmeste beboelse,

som ligger ved ejendommen Kostervig

nordvest for møllerækken, hvor en eksisterende

beboelse forudsættes nedlagt ved påstilling af

de planlagte møller.

For projektforslagets vindmøller er der beregnet

et samlet støjbidrag på 41,8 / 42,9 dB(A) ved

vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i

sekundet ved den nabobeboelse i det åbne

land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne

henholdsvis 42 dB(A) og 44 dB(A) for

udendørs opholdsarealer ved beboelsen. Ved

den nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende

500 kW mølle øst for Tjørnemarke er

der beregnet et støjbidrag på 46,6 / 48,5 dB(A),

men denne beboelse er ikke omfattet af de

fastsatte støjgrænser, idet der er tale om privat

beboelse for ejeren af den pågældende mølle.

Ved de nærmeste nabobeboelser i de samlede

bebyggelser Store Lind og Æbelnæs er der beregnet

et samlet støjbidrag på henholdsvis 37,0

/ 38,0 dB(A) og 36,7 / 37,5 dB(A) ved vindhastigheder

på 6 og 8 meter i sekundet. Disse bebyggelser

er omfattet af de skærpede støjkrav

med grænseværdier på henholdsvis 37 dB(A)

og 39 dB(A), som gælder for områder, der anvendes

til eller er udlagt til støjfølsom arealan-

5


6

vendelse.

Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til

14,4 / 13,2 dB ved vindhastigheder på henholdsvis

6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse,

som påvirkes mest. Grænseværdien

er 20 dB ved begge vindhastigheder. Ved den

nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende

500 kW mølle øst for Tjørnemarke er den

lavfrekvente støj beregnet til 23,0 / 24,6 dB,

men som tidligere nævnt er denne beboelse ikke

omfattet af de fastsatte støjgrænser, idet der

er tale om privat beboelse for ejeren af den pågældende

mølle.

For projektforslagets vindmøller er der beregnet

et skyggekast på 12 timer og 29 minutter pr. år

ved den nabobeboelse, som udsættes for mest

skyggekast. Der er tre andre nabobeboelser,

hvor der ligeledes er beregnet et skyggekast på

over 10 timer, som er den anbefalede grænseværdi,

der indgår som et krav i vindmølleplanen,

og ved yderligere ni nabobeboelser er der

beregnet et skyggekast på mellem 8 og 10 timer.

Der vil derfor blive stillet krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop på en eller

flere af møllerne for at sikre, at ingen af nabobeboelserne

påvirkes med skyggekast mere

end 10 tmer pr. år.

Møllevingerne overfladebehandles så de fremstår

med et lavt glanstal for at begrænse gener

med reflekser.

0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en

påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i

forhold til beboelser omkring Kostervig, men

der vil fortsat være en påvirkning i forhold til de

nærmeste naboer omkring de eksisterende

vindmøller ved Sprove mod vest og Tjørnemarke

mod øst.

Øvrige miljømæssige forhold

Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af

vedvarende energi uden udledning af blandt

andet kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og

kvælstofilter (NOx), hvilket medvirker til at reducere

luftforureningen og den globale opvarmning.

Eksempelvis vil projektforslagets møller

kunne reducere udledningen af CO2 med ca.

417.480 tons over en periode på 20 år i forhold

til, hvis den samme mængde strøm blev produceret

på traditionel vis (en blanding af fossile

og vedvarende energikilder).

Moderne vindmøller producerer mere end 35

gange mere energi, end der anvendes til deres

fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere

bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort

set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet.

Projektområdet ligger indenfor et område med

almindelige drikkevandsinteresser, og der er ca.

450 meter til det nærmeste område med særlige

drikkevandsinteresser. Møllerne opstilles

knap 1,5 km fra de nærmest beliggende indvindingsboringer,

som er omfattet af en beskytttelseszone

på 300 meter. Ved uheld vil der på

grund af automatisk overvågning hurtigt kunne

træffes de nødvendige foranstaltninger for at

forhindre jord- og grundvandsforurening. Møllerne

er desuden konstrueret således, at et

eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen,

og det planlagte mølleanlæg vurderes derfor ikke

at udgøre nogen væsentlig risiko for områdets

drikkevandsinteresser.

Der er udpeget flere internationale naturbeskyttelsesområder

i landskabet omkring vindmølleområdet.

De nærmeste områder er EF-Fuglebeskyttelsesområde

nr. 84 og 89 samt Ramsarområde

nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne

vil medføre en begrænsning for de svaner, gæs

og hjejler, som plejer at fouragere på markerne,

hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen

omfatter op til 10 % af Kostervigs

marker, men at de resterende marker vil være

tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer

at benytte området. De arter af andefugle, blishøns

og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår

i udpegningsgrundlagene for områderne,

plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder.

Flere undersøgelser har vist, at de fleste

fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og

møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig

kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk,

rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer

i området.

Bredøret flagermus og Stor vandsalamander

kan potentielt forekomme i projektområdet, men

herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget

for det nærmeste EF-Habitatområde

nr. 147 eller de øvrige omkringliggende

habitatområder.

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af

de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets

bilag IV. Der er registreret

mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf

Dværgflagermus forekommer hyppigst. De

fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger,

og de er således ikke særligt knyttet til

det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres.

Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis


kan ske tab af individer, men for at minimere

den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende

levende hegn fjernet indenfor en afstand

af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation

plantes nye levende hegn på større

afstand, og et eksisterende vandhul syd for

møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for

flagermus kan forbedres.

Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben

eller padder, herunder Stor vandsalamander,

i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede

arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes

ikke at forekomme i området.

I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have

en forstyrrende effekt på områdets pattedyr,

men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr

tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i

drift.

De omkringliggende arealer med beskyttet natur

i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 vil

ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til

den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der

kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse

og benyttelse af vejen skal der tages særlige

forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative

påvirkninger.

Vandløbet indgår i en økologisk forbindelse,

som således krydses af adgangsvejen til møllerne.

Mølleprojektet vil ikke berøre fredede

områder, regionale naturbeskyttelsesområder

eller vildtreservater, men møllerne vil dog kunne

påvirke bevægelesmønstre hos fugle fra det

nærmeste reservat omkring Ulvshale-Nyord.

Projektområdet ligger på stor afstand fra de

nærmeste udpegede regionale friluftsområder,

og møllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning

for oplevelsen af naturen og de rekreative

interesser i disse områder. Der er ligeledes

stor afstand til de nærmeste besøgscentre,

lystbådehavne og golfbaner, og den nærmeste

campingplads ligger ved Dronning Alexandrines

Bro. Møllerne vil kunne være synlig fra

de nævnte områder og anlæg, og fra de ride-,

vandre- og cykelruter, som er udpeget i det omkringliggende

landskab, men der vurderes ikke

at være væsentlige konflikter med interesserne i

forhold til turisme og fritid.

0-alternativet medfører ingen påvirkning af områdets

dyreliv. Der vil ikke ske nogen reduktion i

udledningen af blandt andet CO2, SO2 og NOx.

Andre forhold

Mølleområdet ligger indenfor et område, der er

udpeget som jordbrugsområde, men projektet

er ikke i konflikt med denne udpegning, idet der

fortsat vil kunne drives landbrug på de omkringliggende

arealer. Ved vindmølledriftens ophør

vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til

jordbrugsformål.

De fire af vindmøllerne opstilles inden for et

større lavbundsareal, som omfatter den inddæmmede

og tørlagte del af Kostervig. Møllerne

placeres derfor på hævede fundamenter, så

mølleanlægget ikke er til hinder for et eventuelt

fremtidigt naturgenopretningsprojekt, hvor der

genetableres et vådområde.Ved en eventuel

vandstandsstigning i området vil de tilhørende

adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i

fornødent omfang for vindmølleejernes regning.

Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre

eksisterende veje i området omkring Kostervig

vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang.

Mølleprojektet vil ikke påvirke interesser i forhold

til råstofindvinding, skovrejsning eller anden

arealanvendelse. Møllerne vil heller ikke

udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko i forhold

til det eksisterende tracé af højspændingsmaster

nordøst for anlægget.

Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes

med to faste, lavintensive røde lys, som

placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene

vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning

vurderes ikke at give gener for de

omkringboende.

Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet.

Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller

vil kunne påvirke ejendomspriserne på

grund af de påvirkninger, som møllerne medfører.

Alle gældende afstandskrav og grænseværdier

for støj og skyggekast vil kunne overholdes

i forhold til nabobeboelser, idet der forudsættes

afværgeforanstaltninger for at begrænse skyggekastet.

Opstilling af de nye vindmøller vil være

omfattet af den gældende lov om fremme af

vedvarende energi, der blandt andet fastsætter

regler for anmeldelse af krav om værditab på

fast ejendom og for udbud af vindmølleandele

for lokale borgere.

Sundhed og overvågning

Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen

af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil

7


8

være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes

udledning af CO2 medfører globale

klimaforandringer på grund af drivhuseffekten,

mens luftforureningen med SO2, NOx og partikler

mv. har lokale og regionale skadevirkninger

på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen

af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne

således til at begrænse skadevirkninger

som følge af luftforureningen.

Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller

overholder de gældende lovkrav ved alle nabobeboelser,

og tilsvarende vil de vejledende

regler for skyggekast fra vindmøller kunne overholdes,

idet der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop, så det

sikres, at ingen nabobeboelser bliver belastet

med mere end 10 timers skyggekast pr. år.

Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført

tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen

om støj fra vindmøller. Herudover

vil skyggekast indgå i overvågningsprogrammet

med henblik på at fastlægge det konkrete

behov for skyggestop på møllerne.

Den videre procedure

Efter at offentligheden har haft mulighed for at

kommentere indholdet af miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne

blive suppleret med en sammenfattende redegørelse

i forbindelse med den endelige vedtagelse

af kommuneplantillæg og lokalplan for

mølleområdet.


1. INDLEDNING

1.1. Baggrund

Koster Vind I/S, der er oprettet af lokale lodsejere,

har ansøgt om at opstille 4-5 vindmøller

ved Kostervig på Vestmøn.

For at projektet kan gennemføres, skal Vordingborg

Kommune udarbejde et kommuneplantillæg,

og der skal fremlægges en vurdering af

projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport.

Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse

(Vurdering af Virkningerne på Miljøet)

og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet

ved Kostervig.

Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed på den

vestlige del af Møn.

Vordingborg Kommune vil sideløbende udsende

et forslag til lokalplan for vindmølleområdet.

BASIS - Kort

1.2. Projektforslag og alternativer

I Vindmølleplan for Vordingborg Kommune (tillæg

nr. 5 til Kommuneplan 2009-2021) er der

udpeget ialt tre områder til opførelse af vindmøller

med en totalhøjde på mellem 100 og

150 meter, herunder området ved Kostervig.

For at de udlagte områder kan udnyttes, skal

der gennemføres særskilt planlægning med ud-

Vindmølle

Afstandskrav

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

arbejdelse Jesper af kommuneplantillæg Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com

med tilhøren-

Beregnet:

de VVM-redegørelse 14-02-2012 10:56/2.7.490 og lokalplan for hvert af

de tre områder, som således ikke skal betragtes

som alternativer.

Vindmølleplanen fastsætter en række generelle

retningslinjer for opstilling af vindmøller, og herudover

er der overordnede retningslinjer for de

enkelte områder. I forbindelse med den detaljerede

planlægning for konkrete projekter i de enkelte

områder, skal der fastlægges mere konkrete

retningslinjer om størrelse, udseende

Figur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med afstandskrav på 4 x totalhøjden.

9


10

samt placering af vindmøllerne.

For område V12.01 Kostervig fastsætter de

overordnede rammer i vindmølleplanen blandt

andet, at der maksimalt kan opstilles 7 møller

med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter

i en lige eller buet linje.

Det fremgår desuden af retningslinjen, at området

først kan udnyttes, når en eksisterende

vindmølle på 40 meter ca. 1,6 km sydvest for

området er taget ned. Denne mølle blev nedtaget

i november 2010. Herudover skal det undersøges

nærmere om tre eksisterende vindmøller

på 45 meter ved kysten ca. 2,5 km mod

vest og en vindmølle på 53 meter ca. 2 km mod

øst landskabsmæssigt kan opfattes som selvstændige

enheder i landskabet, og om den

samlede landskabsoplevelse bliver væsentligt

forringet. I så fald kan området først udnyttes,

når disse møller også er nedtaget.

Vindmølleområdet ligger indenfor et lavbundsareal,

og derfor skal der tages hensyn til natur-

og landskabsinteresser, herunder sikres mulighed

for eventuelle fremtidige naturgenopretningsprojekter.

På baggrund af en indledende dialog med initiativtagere

og jordejere i og omkring vindmølleområdet

samt forslag om opstilling af møller på

henholdsvis en øst-vestgående række og en

sydøst-nordvestgående række, besluttede Miljø-

og Klimaudvalget den 30. august 2011, at

der skulle arbejdes videre med sidstnævnte opstillingsmønster.

Begrundelsen herfor er, at

denne opstilling giver mulighed for at opstille

flere møller, idet en placering vinkelret på frem-

herskende vindretning bevirker, at møllerne kan

placeres tættere sammen uden at påvirke hinanden

væsentligt med turbulens. Herved tilgodeses

vindmølleplanens retningslinje om at der

skal planlægges for det samlede vindmølleområde

med henblik på en optimal udnyttelse af

området.

I efteråret 2011 indkaldte Vordingborg Kommune

idéer og forslag fra borgere og andre interessenter

til den videre planlægning og fastlæggelse

af VVM-redegørelsens indhold. I denne

forbindelse offentliggjordes et debat oplæg med

forslag til opstilling af fire eller fem vindmøller

med en totalhøjde på 140-150 meter. Det fremgår

af debatoplægget, at møllerne ønskes opstillet

i en ret linje i sydøst-nordvestgående retning

for at udnytte vindenergien i området

bedst muligt. Hvis der opstilles 5 møller, kan de

eventuelt stå i en buet linje.

I debatperioden indkom der to kommentarer,

der bl.a. indeholdt forslag om alternative opstillinger

af vindmøllerne i mølleområdet. Den ene

kommentar fra to lokale lodsejere omfatter et

konkret forslag om opstilling af 4 møller placeret

længere mod nord på en række orienteret

omtrent fra øst mod vest. Forslaget, der tager

udgangspunkt i 3,0 MW møller med en rotordiameter

på 101 meter og en totalhøjde på ca.

140 meter, ville betyde, at forslagsstillers matrikel

skulle anvendes til den østligste mølleplacering,

og en ejendom nordøst for møllerækken

skulle nedlægges som beboelse. Den ene af

møllerne i forslaget er iøvrigt placeret tæt på Vigenvej.

Den anden kommentar er fra Dansk Ornitologisk

Forening (DOF Storstrøm), der foreslår

en placering længere mod syd og med en

orientering fra nordøst mod sydvest for at reducere

forstyrrelseseffekten og barrierevirkningen

i forhold til områdets trækfugle. Der er ikke skitseret

en konkret placering, men af hensyn til afstandskrav

til nabobeboelser vil møllerne i

praksis skulle opstilles på en række orienteret

omtrent fra nord mod syd, og møllerækken vil

være placeret mellem de samlede bebyggelser

Store Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede

støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige

begrænsninger i forhold til møllerne.

Projektforslag

Bygherrens forslag omfatter enten fem Siemens-møller

eller fem Vestas-møller.

Siemens-møllerne har en installeret effekt på

3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 83,5 meter

over terræn, hvoraf synlig del af sokkel udgør

1 meter, en rotordiameter på 113 meter og

en totalhøjde på 140 meter fra terræn til vingespids

i topstilling. Årsagen til at en del af soklen

er synlig, er krav til harmoniforhold mellem navhøjde

og rotordiameter. Hertil kommer, at de fire

vestligste møller placeres på et fundament,

hvor soklen er hævet med op til ca. 2,5 meter

over eksisterende terræn af hensyn til et eventuelt

naturgenopretningsprojekt, hvor en del af

området kan sættes under vand. Herved vil enkelte

af møllerne kunne få en samlet totalhøjde

på op til ca. 141,5 meter over eksisterende terræn.

Møllerne opstilles på en ret linje med en

indbyrdes afstand på ca. 348 meter.

Vestas-møllerne har ligeledes en installeret effekt

på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på

84 meter, en rotordiameter på 112 meter og en

totalhøjde på 140 meter. Soklen på den østlig-


ste mølle vil ikke være synlig, da dette ikke er

nødvendigt af hensyn til harmoniforholdet mellem

navhøjde og rotordiameter. De fire vestlige

Vestas-møller vil imidlertid også have et hævet

fundament af hensyn til et eventuelt naturgenopretningsprojekt,

som nævnt under Siemensmøllerne,

dog kun op til 1,5 meter over eksisterende

terræn. Møllernes placering, indbyrdes

afstand og totalhøjde over terræn vil være den

samme som for Siemens-møllerne.

Alternativer

Mindre og/eller færre møller opstillet på en række

orienteriet omtrent øst-vest eller nord-syd,

som foreslået i debatperioden, vil ikke sikre en

optimal udnyttelse af vindressourcerne i det udpegede

vindmølleområde. På grund af krav fra

mølleproducenten til indbyrdes afstand mellem

møllerne og krav i lovgivningen om afstand til

nabobeboelser, er det ikke muligt at opstille flere

eller større møller. Det er endvidere ikke muligt

at anvende større vindmøller, da disse i sig

selv vil have en totalhøjde på ca. 150 meter, og

da fundamentet skal hæves med op til 1,5 meter

over terræn for de 4 vestligste møller, vil totalhøjden

herved blive over 150 meter. Bue-formen

er ligeledes fravalgt, da den ikke skaber

plads til yderligere møller, og da det endvidere

vurderes, at en opstilling på en ret linje visuelt

vil være lettere at opfatte og fremtræde mere

harmonisk i landskabet. Det er derfor valgt udelukkende

at undersøge det ansøgte projektforslag

med 5 møller med en totalhøjde på op til

ca. 141,5 meter samt et 0-alternativ.

0-alternativ

Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres,

beskrives som et 0-alternativ. De nye møl-

ler rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning

af området ved Kostervig. Der sker ingen

yderligere fortrængning af bl.a. CO2.

1.3. Hovedproblemer

Miljørapporten identificerer og undersøger de

problemstillinger, der må forventes forbundet

ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller,

og den ventede påvirkning af det omgivende

miljø.

For det første beskrives genevirkninger for de

omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder

gældende love, påvirker møllerne naboerne

i et vist omfang. Det gælder især støj- og

skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen

af områdets natur.

For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle

konsekvenser - både i nærområdet og

på større afstand, samt mølleprojektets samspil

med de nærmeste eksisterende og planlagte

mølleområder samt øvrige tekniske anlæg,

samt de mest markante kirker.

For det tredje beskrives mølleprojektets positive

sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger

strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører

miljømæssige fordele lokalt og globalt.

1.4. Rapportens opbygning

Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé

og indeholder herudover i alt otte kapitler: En

VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel

vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen,

og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen

(kapitel 7). Hertil kommer en oversigt

over referencer (kapitel 8).

Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning

og planlægning på området, samt rapportens

hovedkonklusioner.

Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet.

Desuden redegøres for aktiviteter i både

anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives,

hvordan området retableres efter møllerne er

udtjente og tages ned.

Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske

og landskabelige forhold, herunder den visuelle

påvirkning af omgivelserne, som opstilling

af vindmøllerne vil medføre. Der gengives

en række visualiseringer af vindmøllerne set fra

nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende

landskab.

Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer.

Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger,

og påvirkningen af de nærmeste naboers

boliger og udendørs opholdsarealer vurderes.

Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkning

af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft,

vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er

udelukkende positive, mens andre vil opfattes

som negative.

Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andre

emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik

samt en række andre hovedsageligt tekniske

aspekter.

Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektets

mulige påvirkning af menneskers sundhed og

11


12

redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre

projektet i et overvågningsprogram, så det og

i de kommende år vil overholde gældende love

og regler.

Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer.

Sidst i miljørapporten findes bilag i form af detaljerede

støj- og skyggekastberegninger samt

oversigt over udpegningsgrundlag for de nærmeste

internationale naturbeskyttelsesområder

(Natura2000-områder).

1.5. Lovgivning og planlægning

Planloven - Vurdering af virkninger på

miljøet

Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt

i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009),

herunder ‘Bekendtgørelse om vurdering af visse

offentlige og private anlægs virkning på miljøet

(VVM) i medfør af lov om planlægning'

(BEK nr. 1510 af 15/12/2010), som fastsætter,

at der, som forudsætning for opstilling af nye

vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/

eller opstilling af grupper af vindmøller med flere

end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer

med en redegørelse,

der indeholder en særlig vurdering af anlæggets

virkning på miljøet (VVM-redegørelse).

VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-,

natur- og miljømæssige konsekvenser,

herunder mulige gener for naboer, natur og

landskab. Derudover gives offentligheden mulighed

for at få kendskab til projektet og komme

med bemærkninger, som kan forbedre Kommu-

nalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der

tages endelig stilling til projektet.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen

skal indeholde oplysninger om anlæggets

fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov

under anlæg og drift samt

en beskrivelse af anvendte materialer og et

skøn over forventede reststoffer og emissioner i

forbindelse med driften.

Bygherrens valg af alternativ under hensyn til

virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med

en oversigt over de væsentligste alternativer,

som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige

alternativer og alternative placeringer,

som herudover har været undersøgt, herunder

0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet

ikke gennemføres.

De vigtigste grunde til planmyndighedens valg

af alternativ under hensyn til virkningerne på

miljøet skal ligeledes oplyses.

De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive

berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger

af omgivelserne skal beskrives, herunder

navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora,

jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af

transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske

og arkæologiske kulturarv, landskabet,

offentlighedens adgang samt socioøkonomiske

forhold.

Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede

og langsigtede virkninger som følge af påvirkning

af overflade- og grundvandssystemer,

luftforurening, støjbelastning, anvendelse af na-

turlige råstoffer, emission af forurenende stoffer,

andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald

samt en beskrivelse af anvendte metoder

til beregning af virkningerne på miljøet.

De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at

undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal

beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde

et ikke-teknisk resumé og en oversigt

over eventuelle mangler ved oplysninger eller

vurderinger.

Lov om miljøvurdering

Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan

for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering

jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

(LBK 936 af 24/09/2009). Der er valgt

at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i

denne miljørapport, da der i vidt omfang er

sammenfald med de emner, der skal behandles

i en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketekniske

resumé, som er indsat forrest i miljørapporten,

samt kapitel 7 om sundhed og overvågning

opfylder den samlede miljørapport kravene

til både VVM-redegørelse og miljøvurdering.

Ved den endelige vedtagelse af planforslagene

er der desuden krav om udarbejdelse af en

sammenfattende redegørelse.

Vindmøllecirkulæret

'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller' (CIR nr. 9295 af

22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Kommunalbestyrelsen

i kommuneplanens retningslinjer

for arealanvendelsen kan udpege et eller

flere områder til opstilling af vindmøller med en


totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen

for udbygningen med vindmøller skal der

tages omfattende hensyn til muligheden for at

udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse,

natur, landskab, kulturhistoriske værdier

og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom

forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land

skal vurderes.

Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse

end 4 gange møllens totalhøjde, og

ved planlægning for vindmøller nærmere end

28 gange totalhøjden fra eksisterende eller

planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget

belyse anlæggenes påvirkning af

landskabet.

I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af

22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved

planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser

ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer

om året, beregnet som reel skyggetid (dvs.

beregnet under hensyntagen til sandsynligheden

for skyggekast som følge af de meteorologiske

forhold).

Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning

for vindmøller nærmere end 28 gange

møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller

geologiske landskabselementer skal redegørelsen

for planforslaget så vidt muligt belyse den

visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn

for det pågældende landskabselement.

Der henvises endvidere til, at placeringen af

vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden

på de overordnede og vigtige

veje, således at vindmøller ikke placeres nær-

mere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og

således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje,

hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes

opmærksomhed fra vejen og dens

forløb. (Det fremgår af Oversigt over statslige

interesser i kommuneplanlægningen 2013, at

Vejdirektoratet har reduceret afstandskravet til

1,7 gange totalhøjden, dog mindst 250 meter.

Denne bestemmelse er i øjeblikket under yderligere

revision, og nye afstandskrav forventes

indføjet i såvel overordnet planlægning som i

kommuneplanerne i de kommende år.)

Lov om fremme af vedvarende energi

Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne

i Lov om fremme af vedvarende energi

(LOV nr. 1074 af 08/11/2011). Loven indeholder

bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning

og en grøn ordning, som har til formål at fremme

udbygningen med vindmøller.

Værditabsordning

Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet

af høringsfasen for det offentliggjorte forslag

til kommuneplantillæg med tilhørende

VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt

møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens

konsekvenser for de omkringliggende faste

ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen

påfører deres ejendom et værditab, skal

anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter

mødets afholdelse. Ejere af ejendomme,

som er beliggende i en afstand af mere end 6

gange højden af de planlagte møller, skal indbetale

et gebyr på 4.000 kr. for behandling af

kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse

om værditabets størrelse på baggrund af en

individuel vurdering, med mindre opstilleren af

møllerne og ejere af de pågældende ejendomme

indgår aftale om værditabets størrelse. Krav

på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør

mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet

kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren

af den faste ejendom har medvirket til tabet.

Køberetsordning

Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne

påbegyndes, skal der ved annoncering

udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer

med fast bopæl indenfor en afstand af højst

4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige

personer med fast bopæl i den kommune, hvor

møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at

afgive købstilbud, men kan kun købe andele

såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte

personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt

til en kost-pris beregnet ud fra en

produktion på 1.000 kWh pr. andel.

Bygherren har oplyst, at andelen af ejerandele,

som udbydes lokalt, vil blive øget til 30 %.

Grøn ordning

Loven fastsætter bestemmelser om en grøn

ordning, som giver Kommunalbestyrelsen mulighed

for at søge Energinet.dk om tilskud til

anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller

rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle

og informative aktiviteter i lokale foreninger

m.v. med henblik på at fremme accepten af

udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Der kan ydes tilskud med et beløb som

svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer,

hvilket indebærer, at projektforslagets 5

møller à 3 MW vil kunne opnå en samlet ramme

på 1.320.000 kr.

13


14

Støjbekendtgørelsen

Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets

bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr.

1284 af 15/12/2011).

I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen

fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder

på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier

på henholdsvis 42 og 44 dB(A) i det

mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer

højst 15 m fra nabobeboelse i det

åbne land.

I områder, der anvendes til eller i lokalplan eller

byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom arealanvendelse

(bolig-, institutions-, sommerhus- og

kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan

eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ

anvendelse er der fastsat grænseværdier på

henholdsvis 37 og 39 dB(A) i det mest støjbelastede

punkt.

Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller

må indendørs i beboelse i det åbne land eller

inddendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse

ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed

på 8 m/s og 6 m/s.

Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldes

til kommunen med dokumentation for

at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden

kan kræve, at der bliver udført kontrollerende

støjmåling, hvis forholdene taler herfor.

Teknisk godkendelsesordning

Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning

for konstruktion, fremstilling, opstilling,

vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK

nr. 651 af 26/06/2008) fastsætter bestemmelser

om typegodkendelse af vindmøller (herunder

komponent-typegodkendelse) og projektgodkendelse

på baggrund af et internationalt fastsat

regelsæt, som har til formål at sikre, at en

række sikkerhedsmæssige, energimæssige og

kvalitetsmæssige krav overholdes.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten

eller leverandøren er ansvarlig for, at der

inden idriftsættelse af en vindmølle foreligger

en på opstillingstidspunktet gyldig typegodkendelse

fra en certificeret virksomhed. Typegodkendelsen

er en forudsætning for udstedelse af

certifikat for projektgodkendelse. Det er ejeren

af vindmøllen, som er ansvarlig for, at der inden

idriftsættelse foreligger en gyldig projektgodkendelse.

Ejeren af vindmøllen er desuden

ansvarlig for, at der gennemføres regelmæssig

vedligeholdelse og service af en certificeret eller

godkendt virksomhed så længe møllen er i drift.

For vindmøller, der opstilles til brug for forsøg

og demonstration i forbindelse med udvikling af

nye mølletyper, er der fastsat særlige regler for

godkendelse, og tilsvarende gælder der særlige

regler for godkendelse til ombygning, flytning og

anvendelse efter udløb af godkendelse til forsøg

og demonstration. Nedtagne vindmøller, som

har udløst et skrotningsbevis, kan ikke tilsluttes

elforsyningsnettet i Danmark. Der er desuden

fastsat særlige krav og procedurer for vindmøller

med et rotorareal på 5 m 2 og derunder.

Naturbeskyttelsesloven og Internationale

beskyttelsesområder

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af

24/09/2009) beskytter naturtyper (§3-områder),

og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster,

skove og fortidsminder. Loven indeholder og

bestemmelser for administration af internationale

beskyttelsesområder, også kaldet Natura

2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder

og Ramsarområder).

Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke § 3-områder,

Natura 2000-områder eller anden form for natur

i - eller i nærheden af møllerne, er behandlet i

kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag

IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes

betydning for en række smådyr, herunder småflagermus,

odder, markfirben, padder m.fl.

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK

nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelser

om bortskaffelse af affald. I VVM-redegørelsen

omhandler det primært afsnittet om

retablering af arealet, når møllerne nedtages.

Okkerloven

Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe

okkergener i vandløb, søer eller havet.

Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af

24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse

må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning

i områder, der er klassificeret som

okkerpotentielle (klasse I, II og III).

Museumsloven

Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006)

sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning

af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv,

der skal beskyttes, omfatter spor af

menneskelig virksomhed, der er efterladt fra


tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner,

bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser,

flytbare genstande og monumenter og den

sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.

Herunder hører bevaring af fortidsminder samt

sten- og jorddiger.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

sten- og jorddiger, jf. § 29a, eller fortidsminder,

jf. § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse

med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles

i det omfang det berører fortidsmindet, jf.

§ 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det

nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer

om yderligere undersøgelser skal finde sted.

Landbrugsloven

Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet

af landbrugspligt.

Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser under kommune- og lokalplanlægning

mv. (CIR nr. 9174 af 19/04/2010) foreskriver

blandt andet, at lokalplaner, der udlægger

arealer til opstilling af en eller flere vindmøller

på en landbrugsejendom i landzone, der

fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige

formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes

egentlige opstillingsfelter svarende til mindre

arealer omkring den enkelte mølle afgrænset

af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen

kan dog også omfatte tilkørselsveje mv.

Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om

landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/

2010), kræves jordbrugskommissionens tilladelse

til opstilling af en vindmølle med et grundareal

på over 25 m 2 på en landbrugsejendom,

jf. §§3, 12 og 51 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme

(CIR nr. 94 af 22/11/2010).

Vejloven

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK

nr. 1048 af 03/11/2011) indeholder blandt andet

bestemmelser om adgangsforhold til offentlige

veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne

samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde

Vordingborg Kommune.

Luftfartsloven

Lov om luftfart (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastsætter,

at projekter til anlæg, der ønskes opført

i en højde af 100 meter eller mere over terræn,

skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen

af anlægget ikke må påbegyndes, før der

er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes

at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.

Attesten kan gøres betinget af afmærkning

eller af at højden nedsættes.

De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne

fremgår af afsnit 6.2.

Kommuneplanen

Tillæg nr. 5, Vindmølleplan, til Kommuneplan

2009-2021 for Vordingborg Kommune fastsætter

overordnede mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen

i kommunen.

Vindmøller skal placeres mindst 250 meter fra

overordnede og vigtige veje, og totalhøjden +

10 meter fra jernbaner. Gældende støjkrav skal

overholdes, og nabobeboelser må ikke udsættes

for mere end 10 timers skyggekast beregnet

som reel skyggetid pr. år. Vindmøllerne i en

gruppe skal være ens med hensyn til størrelse,

udseende, farve, materialevalg, omløbsretning

og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opsættes

i et let opfatteligt geometrisk mønster med

samme indbyrdes afstand, og sådan, at møllernes

nav skal ligge på linje. Forholdet mellem

rotordiameteren og navhøjden skal være

mellem 1:1,1 og 1:1,35. Møllernes overflader

skal være ikke-reflekterende, og der kan tillades

et mindre firma-logo på nacellen. Møllerne

kan have lysafmærkning, hvis det kræves af

hensyn til luftfarten. Møllernes indbyrdes afstand

i en gruppe skal som udgangspunkt være

3-4 gange rotordiameteren. Ved planlægning

for et konkret område skal området udnyttes

optimalt, og ved delvis realisering af et projekt

skal møllerne opsættes i en ubrudt rækkefølge.

Møllerne må som udgangspunkt ikke opstilles

nærmere overordnede naturgasledninger eller

højspændingsledninger end møllens totalhøjde.

Ved radiokæder foretages en konkret vurdering.

Ved planlægning for vindmøller i jordbrugs- og

beskyttelsesområder, i lavbundsarealer samt

i kystnærhedszonen skal der fremføres særlig

begrundelse, og VVM-redegørelsen skal belyse

forholdene. Det skal bl.a. sikres, at lavbundsarealer

kan sættes under vand. Der kan ikke

planlægges for møller i internationale naturbeskyttelsesområder,

regionale naturbeskyttelsesområder,

fredede områder, større uforstyrrede

landskaber, inden for strand- og fortidsmindebeskyttelseslinje

samt arealer disponeret til fremtidig

byudvikling. Opstilling af vindmøller beror

på en konkret vurdering, hvor der skal tages

væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn

til kirkernes omgivelser, økologiske forbindelser,

naturnetværk, samt natur- og landskabsværdier.

15


16

Området ved Kostervig - V12.01 - er et af tre

vindmølleområder i Vordingborg Kommune,

som Kommunalbestyrelsen har besluttet at

igangsætte planlægning for. For området gælder,

at der kan opsættes maksimalt 7 møller på

mellem 125 og 150 meter i totalhøjde. Én mølle

i nærområdet forudsættes fjernet, mens 4 andre

møllers påvirkning skal vurderes.

Indenfor en afstand af 28 gange de planlagte

møllers totalhøjde er der en eksisterende vindmølle

på 500 kW, som er placeret ca. 2 km

mod øst, samt tre eksisterende vindmøller på

150 kW, som er placeret ca. 2,5 km mod vest.

Dette indebærer, at det ved konkret vurdering

(VVM) og visualiseringer skal sandsynliggøre,

at samspillet mellem møllerne fremtræder harmonisk

i landskabet, og at det samtidig opfattes

som adskilte anlæg.

For at muliggøre opstillingen af vindmøller ved

Kostervig skal der udarbejdes et kommuneplantillæg,

som fastsætter konkrete kommuneplanrammer

for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer

for møllernes antal, størrelse, udseende

og placering.

Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget

for vindmølleområdet ved Kostervig,

offentliggøres en lokalplan for området,

hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets

udnyttelse bliver fastlagt.

1.6. Planproceduren

Offentlighedsfase og indsigelsesfrist

Kommuneplantillæg nr. 14 med tilhørende Miljørapport

med VVM-redegørelse og miljøvurde-

ring samt Lokalplan nr. V.12.01.01 offentliggøres

som forslag fra den xx. xxxxxx 2012 til den

xx. xxxxxx 2012. Inden for denne periode er

der mulighed for at komme med bemærkninger

og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således

være kommunen i hænde indenfor nævnte

periode. På baggrund af offentlighedsfasen

vil kommunen tage endelig stilling til projektet.

Anlægget må ikke opføres, før Kommunalbestyrelsen

har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen

kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne

for anlægget er endeligt vedtaget

af Kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen

kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Resultat af idéfasen

Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført

en idéfase i perioden 20. september til

20. oktober 2011, hvor borgere, interesseorganisationer,

foreninger, myndigheder og andre

interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg

med en kort beskrivelse af projektforslaget.

I den forbindelse er der foretaget høring af

berørte myndigheder for at fastlægge indholdet

af miljørapporten for kommuneplantillægget og

lokalplanen i henhold til lov om miljøvurdering

af planer og programmer.

Der er indkommet to kommentarer fra henholdsvis

to lokale lodsejere og DOF Storstrøm.

De to lokale lodsejere foreslår, at der placeres

4 møller i en mere øst-vestlig orientering, således

at den østlige mølle kommer til at stå på en

matrikel ejet af indsiger. Desuden beskrives forskellige

forhold omkring ejerforhold og udbud af

andele. DOF Storstrøm oplyser, at man generelt

anser vindmøller for gavnlige for klimaet og

fuglene, men principielt er man imod opstilling

af vindmøller i kystnære og fuglerige områder,

og man havde helst set, at møllerne indgik i

havmølleparken på Kriegers Flak. Det anføres,

at mulighederne for et potentielt naturgenopretningsprojekt

ved Koster Vig vil blive ødelagt, og

det foreslås, at møllerne placeres på betonfundamenter,

så Kostervig kan bruges til vandreservoir

for opsamling af regnvand. Herudover

foreslås en placering af møllerækken længere

mod syd med en orientering fra nordøst mod

sydvest for at reducere forstyrrelseseffekten og

barrierevirkningen i forhold til områdets trækfugle.

Der er ikke skitseret en konkret placering,

men af hensyn til afstandskrav til nabobeboelser

vil møllerne i praksis skulle opstilles på en

række orienteret omtrent fra nord mod syd, og

møllerækken vil være placeret mellem Store

Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede

støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige

begrænsninger i forhold til møllerne.

Kommentarerne i idéfasen har ikke ført til, at

der er udarbejdet egentlige alternativer til projektforslaget

i denne miljørapport. Der er foretaget

en række overordnede vurderinger af de

skitserede alternativer, men da der er tale om

fire møller frem for fem i projektforslaget, og da

de foreslåede møller er mindre end projektforslagets

møller samtidig med, at det ene alternative

forslags mølle 2 står meget tæt ved Vigenvej,

der går gennem området, og det andet alternative

forslags møller vil være væsentligt begrænset

af støjmæssige krav på grund af placeringen

mellem Store Lind og Æbelnæs, så

har Vordingborg Kommune besluttet, at der ikke

udarbejdes alternativer som foreslået i idéfasen.

Forslaget om at placere møllerne på be-


tonfundamenter, så de ikke er til hinder for, at

Kostervig kan benyttes som vandreservoir i forbindelse

med et eventuelt naturgenopretningsprojekt,

er indarbejdet i projektforslaget.

1.7. Hovedkonklusioner

Påvirkning af landskab

Fra mange punkter i det nære åbne land passer

det nye mølleanlæg på trods af sin størrelse

udmærket ind i det store, åbne landskabsrum

syd for Koster, og der vurderes ikke at være

større visuelt-landskabelige konflikter i forhold

til eksisterende vindmøller eller Dronning

Alexandrines Bro.

Set fra nærområderne omkring de nærmeste

fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af

de nærmeste landsbyer vil møllerne fremtræde

meget synlige og markante i landskabet; som

for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke

og Sprove. Mange læhegn og småbevoksninger

i området vil dog samtidig betyde, at møllerne

vil være delvist skjulte set fra en del af de

øvrige bebyggelser.

De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed

set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige

øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord

mellem Sjælland og Stege, og de vil også være

tydeligt synlige henover vandfladerne set fra

Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege.

Gennemgående fremstår de nye møller fra

disse områder som et enkelt samlet anlæg,

som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab.

Vindmøllerne vurderes ikke at have større be-

tydning for park- og herregårdsmiljøet omkring

Marienborg mod syd eller de rekreative interesser

i forbindelse med campingplads, sommerhusområde,

lystbådehavn mv. omkring Ulvsund

mod nord. På lidt længere afstand kan møllerne

dog virke en anelse forstyrrende for oplevelsen

af de rekreative naturområder i det vestlige Stege/Lendemarke.

Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder,

at de nye vindmøller kan være synlige på relativt

store afstande, særligt vest for mølleområdet

mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring

Stege Bugt, uden at dette vurderes at have

større betydning for oplevelsen af kystområderne.

Påvirkning af nabobeboelser

Den nærmeste beboelse ligger ca. 578 meter

fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet for de

aktuelle møller er mellem 560 og 566 meter i

henhold til vindmøllecirkulæret. Denne beboelse

er beliggende ved ejendommen Kostervig,

hvor en eksisterende beboelse er forudsat nedlagt

i forbindelse med opstillingen af møllerne.

Møllerne vil være visuelt dominerende i forhold

til flere af de nærmeste nabobeboelser, hvorfra

der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne,

men i nogle tilfælde vil orientering og placering

i forhold til bygninger og beplantninger sløre eller

afskærme udsynet. Det vurderes, at møllerne

vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet

i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor

møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give

et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt

kunne etableres afskærmende beplantning i

forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen.

Det største støjbidrag ved nabobeboelser og

udendørs opholdsarealer tæt ved beboelser i

det åbne land er beregnet til 41,8 / 42,9 dB(A),

hvor støjgrænserne er på 42 / 44 dB(A) ved

vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet.

Der er beregnet et støjbidrag på henholdsvis

37,0 / 38,0 dB(A) og 36,7 / 37,5 dB(A) ved de

nærmeste beboelser i Store Lind og Æbelnæs,

der er omfattet af de skærpede støjkrav på 37 /

39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6

og 8 m i sekundet, som gælder for områder,

der er udlagt til eller anvendes til støjfølsom

arealanvendelse.

Vindmøllerne kan ligeledes overholde de krav

til lavfrekvent støj indendørs, som indgår i bekendtgørelse

om støj fra vindmøller. Ved den

beboelse, som påvirkes mest, er der beregnet

et bidrag på 14,4 / 13,2 dB ved vindhastigheder

på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet, hvor

den fastsatte grænseværdi for lavfrekvent støj

er på 20 dB ved begge vindhastigheder.

Der er beregnet et årligt reelt skyggekast på 12

timer og 29 minutter ved den nabobeboelse,

som påvirkes mest. Der er beregnet et skyggekast

på over 10 timer ved yderligere tre nabobeboelser,

og herudover er der ni nabobeboelser,

hvor der er beregnet mellem 8 og 10 timers

skyggekast. For at sikre en overholdelse af Miljøministeriets

anbefalede grænseværdi på 10 timers

skyggekast om året, der indgår som et

krav i Vindmølleplanen for Vordingborg Kommune,

vil der blive stillet krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop på en eller flere

af møllerne.

17


18

Det vurderes endvidere, at vindmøllerne ikke vil

give anledning til væsentlige gener med reflekser

fra møllevingerne, idet disse overfladebehandles

så de fremstår med et lavt glanstal.

Påvirkning af natur

Projektområdet ligger nær EF-Fuglebeskyttelsesområde

nr. 84 og 89 samt Ramsar-område

nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne vil

medføre en begrænsning for de svaner, gæs

og hjejler, som plejer at fouragere på markerne,

hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen

omfatter op til 10 % af Kostervigs

marker, men at de resterende marker vil være

tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer

at benytte området. De arter af andefugle, blishøns

og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår

i udpegningsgrundlagene for områderne,

plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder.

Flere undersøgelser har vist, at de fleste

fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og

møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig

kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk,

rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer

i området.

Bredøret flagermus og Stor vandsalamander

kan potentielt forekomme i projektområdet, men

herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget

for det nærmeste EF-Habitatområde

nr. 147 eller de øvrige omkringliggende

habitatområder.

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af

de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets

bilag IV. Der er registreret

mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf

Dværgflagermus forekommer hyppigst. De

fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger,

og de er således ikke særligt knyttet til

det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres.

Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis

kan ske tab af individer, men for at minimere

den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende

levende hegn fjernet indenfor en afstand

af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation

plantes nye levende hegn på større

afstand, og et eksisterende vandhul syd for

møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for

flagermus kan forbedres.

Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben

eller padder, herunder Stor vandsalamander,

i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede

arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes

ikke at forekomme i området.

I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have

en forstyrrende effekt på områdets pattedyr,

men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr

tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i

drift.

De omkringliggende arealer med beskyttet natur

i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 vil

ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til

den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der

kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse

og benyttelse af vejen skal der tages særlige

forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative

påvirkninger.

Andre miljømæssige påvirkninger

En realisering af projektforslaget vil resultere i

en produktion af forureningsfri energi, svarende

til elforbruget i ca. 12.250 husstande i mere

end 20 år. Projektet vil medføre en stor reduktion

i udledning af luftforurening. Udledning af

CO2 kan forventes at blive reduceret med ca.

417.480 ton på 20 år, SO2 med ca. 69 ton, NOx

med ca. 314 ton, og slagger samt andet affald

med ca. 27.830 ton.

Møllerne vil i deres samlede levetid kunne producere

mere end 35 gange så megen energi,

som der medgår til deres fremstilling mv., og

ved skrotning af møllerne vil størstedelen af de

anvendte materialer kunne genanvendes.

Der er ikke nogen væsentlig risiko for jord- eller

grundvandsforurening i forbindelse med mølleanlægget,

og projektet vurderes ikke at påvirke

interesser i forhold til vandindvinding.

På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne

ikke at have væsentlig betydning for

de regionale friluftsområder, besøgscentre og

øvrige fritidsanlæg, som er udpeget i kommuneplanen.

Vindmøllerne opstilles i et område, der er udpeget

som jordbrugsområde, men møllerne vil

ikke være til hinder for, at de omkringliggende

arealer fortsat kan drives landbrugsmæssigt.

Ved ophør af vindmølledriften vil de anvendte

arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål.

Fire af de planlagte vindmøller opstilles inden

for et større lavbundsareal, som omfatter den

inddæmmede og tørlagte del af Kostervig.

Møllerne i dette område vil blive udført med

vede fundamenter, så mølleanlægget ikke

er til hinder for en eventuel fremtidig gennemførelse

af et naturgenopretningsprojekt, hvor der

genetableres et vådområde. Ved en eventuel


vandstandsstigning i området vil de tilhørende

adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i

fornødent omfang for vindmølleejernes regning.

Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre

eksisterende veje i området omkring Kostervig

vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang.

Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes

med to faste, lavintensive røde lys, som

placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene

vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning

vurderes ikke at give gener for de

omkringboende.

0-alternativ

0-alternativet medfører ingen øget visuel påvirkning

af landskabet eller støj- og skyggekast

fra vindmøller i området ved Kostervig. Kommunens

CO2-udledning nedbringes ikke som

følge af mølleprojektet.

1.8. Den videre procedure

Sammenfattende redegørelse

Efter at offentligheden har haft mulighed for at

kommentere indholdet af miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende

planforslag, skal der udarbejdes en

sammenfattende redegørelse i forbindelse med

den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg

og lokalplan for vindmølleområdet.

Den sammenfattende redegørelse skal indeholde

en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er

integreret i planerne og hvordan miljørapporten

og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen,

er taget i betragtning, samt hvorfor

den vedtagne plan er valgt på baggrund af de

rimelige alternativer, der har været behandlet.

Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes

beskrive, hvordan den fremtidige overvågning

af de væsentlige miljøpåvirkninger skal

foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår

af miljørapportens afsnit 7.5.

19


20

2. PROJEKT BESKRIVELSE

2.1. Vindressourcer

Vindressourcernes udbredelse i Danmark er

kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter

Risø i projekt ‘Vindressourcekort for

Danmark’ der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen

beskriver vindens energiindhold i 200 x

200 meter kvadrater dækkende hele landet, og

beregnes i fire forskellige højder, nemlig for

navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. I figur

2.1 gengives kort for både 70 m og 100 m,

idet navhøjden for de aktuelle vindmøller i projektforslaget

ligger midt imellem de to højder.

Der er anvendt samme skala i signaturen på de

to kort, og det fremgår således, hvordan vindressourcerne

øges væsentligt jo større højden

er over terræn. Det skal bemærkes, at på havet

og ved den jyske vestkyst er vindhastigheden

og dermed vindressoucerne generelt endnu

højere. Ved visse dele af Vestkysten kan der

således være middelvindhastigheder på omkring

10 meter pr. sekund i 100 meters højde.

De aktuelle vindmøller i projektforslaget er udviklet

til lavvinds- og middelvindsområder med

vindhastigheder på mellem 6 og 8,5 meter i sekundet.

I forbindelse med produktionsberegningerne

er middelvindhastigheden i navhøjden for

projektforslagets møller anslået til mellem 7,1

Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde målt i W/m 2 . Mølleområdet ved Kostervig er markeret med en hvid cirkel.


og 7,5 meter pr. sekund af henholdsvis Siemens

og Vestas, og den valgte mølletype i projektforslaget

er således velegnet til det udpegede

mølleområde ved Kostervig. Det fremgår

desuden af vindressourcekortene i figur 2.1, at

området på Møn hører til blandt de mest egnede

endnu ikke udnyttede områder til opstilling

af vindmøller i Vordingborg Kommune, når der

ses bort fra særligt beskyttede natur- og landskabsområder

som eksempelvis Møns Klint,

Ulvshale-Nyord og Knudshoved Odde, hvor der

ikke vil kunne gives tilladelse til opstilling af

vindmøller.

2.2. Anlægget

Projektforslagets møller

Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling

af 5 stk. Siemens 3 MW vindmøller med ca.

83,5 meter navhøjde og 113 meter rotordiameter,

svarende til en totalhøjde på ca. 140 meter.

Den angivne navhøjde og totalhøjde er i forhold

til terræn og gælder kun for den østligste af

møllerne, hvor det er forudsat, at fundamentet

hæves, så 1 meter af soklen er synlig for at opfylde

vindmølleplanens krav til harmoniforhold

mellem navhøjde og rotordiameter. Soklerne

ved de 4 vestligste møller skal hæves med op

til 2,5 meter i forhold til eksisterende terræn,

hvilket samlet set svarer til en navhøjde på op

til 85 meter og en totalhøjde på op til 141,5 meter.

Møllerne har dermed en større rotordiameter

end navhøjde. Forholdet mellem rotordiameter

og navhøjde er mellem 1:1,33 og 1:1,35,

hvilket er i overensstemmelse med vindmølleplanens

retningslinjer.

Projektforslaget kan også indeholde andre

tilsvarende mølletyper med samme placering,

fx 5 stk. Vestas 3 MW-møller med ca. 84 meter

navhøjde, 112 meter rotordiameter og ca. 140

meter i totalhøjde for den østligste mølle, hvor

der ikke vil være behov for at hæve soklen over

terræn af hensyn til harmoniforholdet mellem

navhøjde og rotordiameter. De 4 vestligste møller

skal ligesom Siemens-møllerne placeres på

vede sokler, dog skal de ikke hæves med

mere end op til 1,5 meter i forhold til eksisterende

terræn, hvilket svarer til en navhøjde

på op til 85,5 meter og en totalhøjde på op til

141,5 meter. Forholdet mellem rotordiameter og

navhøjde vil være mellem 1:1,31 og 1:1,33 for

disse møller.

Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber/kulfiber,

og nacellen (generatorhuset), som indehol-

Figur 2.2. Luftfoto med projektforslagets møller og permanente arbejdsarealer og adgangsveje.

21


22

der generator, gearkasse (ikke Siemens 3 MWmølle),

transformer mv., omsluttes af en skærm

af stål. Møllerne har koniske rørtårne af stål.

Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL

7035), og vingernes overflader er behandlet, så

de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger

og 30-40 for nacelle og tårn). Derved minimeres

risikoen for refleksioner.

Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighed

varierer fra 6 til maksimalt 13 omdrejninger

pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere

end på ældre, mindre vindmøller. Dermed

fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk

udseende.

Trafikstyrelsen har oplyst, at møllerne skal afmærkes

med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens

sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende

regler. Dette indebærer, at hver mølle på

nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper

med lavintensivt rødt lys, som skal være

aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt

lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket

svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5

W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset

fra møllerne som var det baglygterne på en bil

set på den givne afstand.

De 5 møller opstilles på en ret linje med en

ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på

ca. 348 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren.

Dette er i overensstemmelse

med møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken

er placeret i et jævnt terræn med koter på

ca. -2,5 til +3,5 meter. Fundamenterne på de 4

vestligste møller, som er lavest beliggende,

hæves så soklens overkant er i kote 0 / -1 ved

opstilling af henholdsvis Siemens- og Vestasmøller.

Den indbyrdes forskel i navhøjde vil således

være mindre end 5 meter mellem nabomøller,

hvilket er i overensstemmelse med

Miljøministeriets generelle anbefalinger [2.1].

Møllernes indholdsstoffer

I forbindelse med møllernes drift anvendes en

række forskellige kemikalier. Der er ca. 220 liter

hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger

og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder

ca. 365 liter olie, og møllens kølesystem

indeholder ca. 150 liter kølervæske (33 %

glycol). Møllernes transformer, som er placeret i

tårnet, indeholder ca. 1.200 liter olie. Møllernes

generator er direkte drevet uden gear, og Siemens-møllerne

i projektforslaget indeholder således

ikke gearolie bortset fra ca. 60 liter olie i

krøjegear. En tilsvarende mølletype med gear

indeholder ca. 4-600 liter gearolie.

Herudover anvendes mindre mængder af fedt

og smøremidler samt rengøringsmidler mv.

Møllernes forventede produktion

Møllernes produktion afhænger af flere forhold.

Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige

punkter til grund. For det første ser man på

Projektforslag Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt Produktion

Siemens 83,5-85 m 113 m 140-141,5 m 3 MW 9,8 mio. kWh

Figur 2.3. Projektforslagets møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle.

vindressourcerne i det pågældende område.

Dernæst vurderes de potentielle mølletyper,

som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst

vurderes om møllernes opstillingsform giver

mulighed for en fornuftig produktion.

På baggrund af vindressourcerne i området

samt den valgte mølletype og opstillingsform,

vurderes møllernes mulige produktion at være

særdeles god set i forhold til investeringer og

forventet afregning for produceret strøm.

Årsproduktionen for de 5 møller i projektforslaget

er beregnet til i gennemsnit ca. 9,8 mio.

kWh pr. mølle, eller i alt ca. 49 mio. kWh. Dette

svarer til årsforbruget af el i ca. 12.250 husstande

med et gennemsnitligt forbrug på 4.000

kWh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse

er 4.000-4.500 kWh pr. år og i lejligheder

er det 2.000-2.500 kWh i gennemsnit pr. år,

når der er tale om boliger uden elvarme. Møllerne

vil således kunne dække elforbruget i mere

end halvdelen af kommunens ca. 20.000 private

husstande.

Arealudlæg og vejadgang til møllerne

Til hver mølle vil der være behov for et areal

på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens

tårn. Fundamentet, der er ca. 20x20 meter,

etableres under terræn og størstedelen af fundamentet

dækkes af op til en meter tykt lag jord.

En stor del af arealet kan derfor efterfølgende

anvendes til almindelig landbrugsdrift.

I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for

et arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkring

hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal

kan fjernes efter møllebyggeriet er færdig-


gjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord

eller beplantes svarende til arealets tilstand før

byggeriet. I driftsfasen vil der dog være behov

for en permanent kørefast plads på ca. 800-

1.500 m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til

arbejdsområdet for en større kran, fastholdes

indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år.

Der skal anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej

til hver vindmølle. Vejene kan anlægges

med en overflade af stabilgrus og en bund

af sten og andet godkendt materiale. Alle veje

skal nyetableres, idet der ikke indgår eksisterende

markveje. Vejene vil efterfølgende kunne

anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse

med den landbrugsmæssige drift af

arealerne.

Møllernes nettilslutning

For at forbinde møllerne med elnettet fremføres

jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet

udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet

kendes først præcist, når elforsyningsselskabet

har behandlet en ansøgning om nettilslutning.

Elforsyningsselskabet sørger selv for

at udføre dette arbejde og håndtere de deraf

følgende problemstillinger, såsom udpegning af

tracé og tinglysning af ledningerne.

Der er ved opførelse af de store vindmøller intet

behov for bygninger til transformere, da de

placeres i selve møllen. Der behøves dog 1-2

teknik-/kabelskabe på op til ca. 30 m 2

pr. stk. til

betjening af hele mølleområdet. Nettilslutning af

møller til elnettet sker i samarbejde med elforsyningsselskabet

i henhold til gældende lovgivning

og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab.

2.3. Aktiviteter i anlægsfasen

Opmåling og afsætning af møllerne

For naboer og andre, som færdes i området, vil

de første synlige aktiviteter være landmålernes

opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene

til området og fastlæggelse af de nærmeste

nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold

til mølleplaceringerne. Denne opmåling

forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og

normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige

gener for hverken naboer eller andre i området.

Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye

tilkørselsveje sker typisk med træpæle.

Jordbundsanalyser

Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge

om jordbunden er stabil. Boringerne foretages

fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage.

Prøveboringer foretages sandsynligvis inden

der etableres veje i området.

Etablering af veje

I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser

efter møllefabrikantens anvisninger, så

vejanlægget har den fornødne bæreevne til både

transport af tunge køretøjer og kranopstilling.

Alle nye veje vil fremstå som markveje i

ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og

kranpladserne vil have en tilsvarende belægning.

Vejføringerne er vist på figur 2.2.

Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af, og jorden

lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst

bundsikres vejene, hvorefter de tromles,

for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus,

som afrettes og tromles. Den afrømmede jord

anvendes til sidst til udjævning af vejens rabat-

ter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes

i forbindelse med regulering omkring

møllefundamenterne eller køres i anvist depot.

Etablering af veje vil vare knap 1 uge for hver

projekteret mølle, svarende til ca. 1 måned,

men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På

grund af de forholdsvis store afstande mellem

arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes

ingen gener i form af rystelser og lignende,

men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner

og lastbiler.

Støbning af fundamenter

Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet.

Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte

mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes

arealerne rundt om møllerne og evt.

overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af

fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder.

Det forventes, at der skal anvendes ca. 100-

110 læs beton til hver af de 5 fundamenter.

Levering og opsætning af møllerne

Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet

bliver fastlagt, når valg er mølletype

er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager

møllefabrikanten og transportfirmaet en

kortlægning af transportvejen, hvor den mest

optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold

til møllekomponenternes oprindelsessted, samt

de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving,

skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande,

som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter.

Ved Kostervig er der flere muligheder for adgangsveje

fra det offentlige vejnet til mølleom-

23


24

rådet, som blandt andet kan nås fra motorvejen

ved frakørsel 41 eller 42. Ved skarpere sving

og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere

bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte

tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader,

hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et

sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter

anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren,

og områderne vil blive retableret umiddelbart

efter endt transport. Der skal påregnes 1 -

2 ugers transporttid til de forskellige komponenter.

I konstruktionsperioden udvides de permanente

vejes svingbaner - eventuelt med grus eller

jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier

mv., og tilsvarende udvides de permanente

kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt

med grus eller jernplader - til midlertidig lagring

af møllekomponenter, så de er klar til opstilling,

når kranen ankommer til området. Mølletårne,

naceller (generatorhuse) og vinger leveres med

lastbil så tæt ved hver placering som muligt.

Det forventes, at ca. 30 lastvognstræk kan levere

komponenterne til de 5 møller.

I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer

2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2

uger, monterer møllerne på fundamenterne.

Der forventes ingen væsentlige nabogener i

den forbindelse, men der må forventes en del

ekstra trafik til og fra området, ligesom større

lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i

kortere eller længere tid. Krandelene leveres på

ca. 18 lastvognlæs.

I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige

arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv.

Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter

endt mølleopstilling, og områderne retableres.

Kabelarbejder

Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels

mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet

til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet,

når selskabet har behandlet

ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil

tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen

i selve mølleområdet, men forsyningsselskabet

kan selv fastsætte et andet tidspunkt.

En stor del af kabelarbejdet vil foregå udenfor

mølleområdet, og arbejdet vil samlet set strække

sig over ca. 1 måned. Ud over kabel til

strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse

til hver enkelt mølle til overvågning og

fjernstyring.

2.4. Aktiviteter i driftsfasen

Indkøringsperioden

I indkøringsperioden er der behov for skærpet

tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere

møllernes drift, når de har kørt i en periode

med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde

afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde

være behov for at anvende større kraner

i forbindelse med denne optimering.

Daglig drift

Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved

hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og

der vil kun i særlige situationer være behov for

at besøge møllerne. Ud over almindelig service

på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der

ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer

eller materiel. Den almindelige service foregår

udelukkende ved hjælp af person- og varevogne.

Større skader

Ved større skader på materiellet kan der være

behov for at anvende kraner til at nedtage større

dele af møllen, ligesom der kan være behov

for, at større lastbiler fragter defekte dele væk

og kører nye dele til møllen. Større skader repareres

mest effektivt på jorden eller på værksted

f.eks. defekt generator eller vinger.

2.5. Sikkerhedsforhold

Sikkerhed i forbindelse med opførelse

Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i

forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser

forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende

overholdt i byggefasen.

Sikkerhed i forbindelse med drift

Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet

en driftsleder med ansvar for, at alt forløber

som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger

for drift af en vindmølle.

Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt

olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering

af maskindele i nacellen (generatorhuset).

I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes

i henhold til Energistyrelsens certificerings-

og godkendelsesordning inden de opstilles.

Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse

med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer,

mekanisk og strukturel sikkerhed,

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden

idriftsættelsen af vindmøllerne skal der des-


uden foreligge en gyldig projektgodkendelse,

og det er en betingelse for anvendelsen af møllerne,

at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse

og service af en certificeret eller

godkendt virksomhed. Type- og projektgodkendelse

er reguleret af bekendtgørelsen om teknisk

godkendelsesordning for konstruktion,

fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service

af vindmøller, som er nærmere omtalt i afsnit

1.5.

Isdannelser på møllevinger kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Is falder normalt lodret ned fra

vingerne i forbindelse med møllens opstart,

hvor vingerne drejer langsomt rundt. Det er ikke

sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger,

kan ramme beboelser eller biler. Afstanden er

over 560 meter til nærmeste beboelse, og der

er godt 140 meter til nærmeste offentlige vej,

som er Vigenvej, der går gennem mølleområdet.

2.6. Retablering af areal

Demontering af møller

Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren

af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet

forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg

i et omfang, som modsvarer de krav, som

lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje,

som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne

arbejdsarealer ved hver mølleplacering

fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes

forventes det, at møllefundamenterne fjernes

- mindst til en meter under terræn - hvorefter

arealerne retableres til landbrugsformål eller

andet relevant formål.

Møller og transformatorer kan nedtages og

skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan

knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende

krav til skrotning og genbrug af materialet

fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have

en levetid på 20-30 år og udviklingen indenfor

genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt

i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt

kan langt den overvejende del af vindmøllernes

komponenter indgå i genbrugssystemer

efter endt brug og der forskes i, at opnå en

100 % genanvendelse af alle mølledele.

25


26

3. PÅVIRKNING AF LAND-

SKABET

3.1. Landskabets dannelse og form

Størstedelen af selve mølleområdet ligger på

inddæmmede arealer, som tidligere har ligget

under vand. De nære omgivelser omkring mølleområdet

er derimod et let kuperet moræne-

landskab. Morænen er aflejringer fra ismasserne

under den sidste istid, Weichsel-istiden, og

har her, som i mange andre dele af landet,

skabt et overvejende leret jordunderlag. Under

den sidste istid var hele regionen dækket af is.

Efterhånden som isen smeltede, forsvandt og

trykket fra de store ismasser, og landmasserne

begyndte at hæve sig. Vandstanden steg dog

endnu hurtigere og skabte herved det midlerti-

Figur 3.1 Landskabskort over området, Per Smed [3.3]. Mølleområdet markeret med rød cirkel.

dige Litorinahav, også kaldet stenalderhavet,

som i en periode efter istidens ophør opdelte

Møn i flere mindre øer. Mølleområdet ved Koster

lå i denne periode under vand, og har siden

kun gradvist hævet sig og er blevet mere

landfast frem mod den endelig, kunstige inddæmning

i 1800-tallet.

Længere syd for mølleområdet ligger et mere


komplekst moræneterræn med rester af både

dødisrelief og mindre randmorænesektioner.

Begge er resultater af, at isens smeltning her er

foregået i et ujævnt tempo. De såkaldte dødisrelieffer

er skabt, hvor mindre gletchere er blevet

efterladt, efter hovedisen har trukket sig tilbage,

og smeltevandet fra disse er løbet mod

forskellige afløb og har skabt små lokale indsøer

og særlige bakkeformationer. Hele det sydvestlige

Møn bærer præg af et sådan komplekst

landskab og terræn. Enkelte steder her

ses også anslag af randmoræneformationer.

Disse er mere markante, langstrakte bakkestrøg,

som er opstået langs kanten af store ismasser,

som i en periode har rykket sig frem og

tilbage her og skubbet aflejringerne sammen til

kamme af højereliggende terræn.

Kysterne mod nord og vest har relativt bløde,

terrænmæssige overgang med antydninger af

marint forland flere steder. Det marine forland

ses i udpræget grad omkring Nyord og Ulvshale

mod nordøst; andre steder er overgangen fra

landfast moræne til hav mere brat, for eksempel

ved Tjørnemarke. Langs det sydlige Møn er

kysterne derimod præget af noget mere markante

kystskrænter. Her arbejder havet sig konstant

ind i den noget højereliggende landmasse

og har skabt bratte terrænmæssige overgange

mellem land og vand.

Det kuperede og komplekse moræneterræn

præger også landskaberne på længere afstand

af mølleområdet. Særligt på øerne i Ulvsund og

på det sydligste Sjælland er morænelandskaber

med dødisrelief fremherskende. På det østligste

Møn ses særligt markante randmoræneformationer

og kystskrænter.

3.2. Kulturlandskabet

Anvendelse og landskabelige interesser

Det åbne land omkring mølleområdet og de

omkringliggende områder anvendes overvejende

som intensive landbrugsarealer.

Der findes et mindre skovområde lige syd for

mølleanlægget samt flere spredte skovarealer i

områderne vest og syd for Damsholte, som an-

Figur 3.2. Overordnede landskabelige interesser.

vendes til skovdrift, men hvor der også er rekreative

interesser.

De rekreative interesser i de nære områder

knytter sig blandt andet til park- og naturområderne

omkring Marienborg mod syd. Der findes

en række sti- og cykelruter i dette område, som

også fører tæt forbi de nye møller og skaber rekreative

forbindelser mod Koster og Sjælland.

27


28

Herudover er det særligt i kystområderne, at

der findes rekreative interesser. Ift. til mølleanlægget

ved Kostervig vil det særligt sige Ulvsund

ved Kalvehave og Koster Land mod nord,

omkring Stege/Lendemarke og Stege Nor mod

øst samt ved Langø, Bogø og Stubbekøbing i

farvandene mod vest.

Kystnærhedszone

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er store

dele af Møn, herunder mølleområdet ved Koster,

udpeget som kystnærhedszone. I denne

kan der kun planlægges for arealer i landzone,

hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering.

Generelt kan de gunstige vindforhold i de kystnære

områder i sig selv siges at være en begrundelse

for opstilling af vindmøller; samtidig

er det gennem rekognoscering og visualiseringer

undersøgt, hvordan opstillingen af vindmøller

vil have betydning for oplevelsen af kystområderne,

herunder de kystnære arealer indenfor

kystnærhedszonen.

Jordbrugs- og beskyttelsesområder

Selve mølleområdet ligger på et areal udpeget

som jordbrugsområde i Vordingborg Kommuneplan

2009-2021.

Områderne rundt omkring det nye mølleanlæg

er derimod udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde.

Der må generelt ikke etableres

anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe

disse områders landskabs- og naturmæssige

værdier. Vindmøllernes betydning for oplevelsen

af det omgivende landskab er generelt be-

lyst gennem visualiseringer og vurderinger.

Geologiske interesseområder

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der

udpeget nationale og regionale geologiske interesseområder,

der omfatter værdifulde geologiske

profiler med stor betydning for oplevelsen

af og forståelsen for, hvordan landskabet oprindeligt

blev dannet. Mange geologiske landskabsdannelser

er samtidig meget iøjnefaldende

og har stor landskabelig værdi.

Det nærmeste udpegede geologiske interesseområde

ligger omkring Borrensbjerg ca. 2,5 km

vest for de planlagte møller. Alle øvrige interesseområder

ligger mere end 5 km fra mølleområdet,

og der er 15-20 km til det særligt værdifulde

nationale geologiske interesseområde

omkring Møns Klint, som tillige har international

betydning. Der er udarbejdet visualiseringer fra

Borrensbjerg og fra et større geologisk interesseområde

omkring Nyord og Ulvshale godt 7

km mod nord.

Regionale friluftsområder

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der

udpeget regionale friluftsområder. Ift. det nye

mølleanlæg ligger de nærmeste udpegede områder

omkring Stege Nor mod øst og langs den

østvendte kyststrækning nord for Kalvehave.

Gennem visualiseringer og vurderinger er det

generelt belyst, hvorvidt opstillingen af nye møller

kan have betydning for oplevelsen af disse

områder.

Nationalpark Møn

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er hele

det østlige Møn udpeget som søgeområde for

en Nationalpark eller en Regional Naturpark.

Opstillingen af vindmøller ved Kostervig kan

med deres synlighed have betydning for landskaberne

her, og gennem landskabsanalyser

og visualiseringer er det undersøgt, hvilke dele

af dette område, som kan blive visuelt påvirket

af det nye mølleanlæg.

Større uforstyrrede landskaber

Jf. Kommuneplanen er der ingen udpegninger

af større uforstyrrede landskaber i nærheden af

mølleområdet, som opstillingen af nye vindmøller

kan have betydning for.

Beplantning

Selve anlægsområdet ligger i et relativt fladt,

lavtliggende terræn. Nærområdet er præget af

intensiv markdrift med store dyrkningsfelter,

som ligger relativt åbent med få læhegn og begrænset

beplantning. Til gengæld er der en del

afskærmende beplantning omkring bebyggelserne

i det åbne land og landsbyerne, ligesom

læhegnene står lidt tættere mod sydøst langs

Sprove Husrække og i området syd for Koster,

da markstykkerne også er mindre her.

I de spredte skovområder syd for mølleanlægget

står beplantningen noget mere tæt; også i

de åbne rum mellem skovstykkerne, hvor der

en del spredte læhegn, allé- og kratbeplantninger,

som begrænser udsynet.

Fredskov

Der er ingen udpegede fredskovarealer omkring

selve vindmølleområdet. Det nærmeste er

et mindre areal i Store Lind godt 1 km mod

sydvest, og det nye mølleanlæg vil ikke have


etydning for denne arealudpegning.

Bebyggelse

De nærmeste naboer til de nye møller er de fritliggende

beboelser langs Kostervej lige nordøst

for mølleanlægget samt beboelser i bebyggelserne

Æbelnæs og Store Lind.

Set fra nærområderne omkring disse bebyggelser

vil møllerne fremtræde meget synlige og

markante i landskabet. Mange læhegn og småbevoksningerne

i området vil dog samtidig betyde,

at møllerne vil være delvist skjulte set fra

en del af selve ejendommene; særligt fra Store

Lind, hvor der ligger flere større kratbeplatninger

i den nordlige udkant. Møllerne vurderes at

fremtræde mest forstyrrende i forhold til den

nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer

vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt

indtryk.

Også de mindre landsbyer Koster, Tjørnemarke,

Neble, Ny Æbelnæs, Damsholte og Røddinge-Sprove

ligger alle relativt tæt på mølleområdet,

indenfor 1-2 km afstand. Set fra kanten af

disse bebyggelser eller hvor der i øvrigt er frit

udsyn mod mølleområdet, vil møllerne ligeledes

fremtræde markante i landskabet.

Der er medtaget visualiseringer fra nogle af de

nærmeste naboer og landsbyer for at illustrere

synligheden af det nye mølleanlæg set fra de

nære områder.

På lidt længere afstand ligger de større byer

Stege godt 4 km mod øst og Kalvehave ca. 4

km mod nordvest. Bogø By og Stubbekøbing

ligger noget længere væk, på henholdsvis ca.

Projekt:

Kostervig_Marienborg_05-02-2012 visual JN

10 og 12 km afstand fra de nye møller. Både

Stege og Kalvehave vender ud mod det åbne

kystlandskab, og de nye møller vil have en vis

synlighed henover vandet set fra det havneom-

rådet og den sydlige del af Kalvehave, samt fra

BASIS

kyststrækningen

- Kort

i det nordvestlige Stege. Fra

byerne på længere afstand må de nye møller

betragtes som uden væsentlig landskabelig be-

tydning, men Arkitektfirma de visuelle Mogens påvirkninger B. Leth af kyst-

Magnoliavej 16

landskaberne DK-7700 i farvandene Thisted mod vest er dog under

alle omstændigheder undersøgt.

Infrastruktur

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

15-02-2012 12:23 / 1

Brugerlicens:

Jesper Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

15-02-2012 12:21/2.7.490

Mølleområdet ligger omgivet af flere små lokalveje

mod syd og vest og den ene af disse, Vigenvej,

løber gennem selve mølleområdet i

Figur 3.3. Oversigtskort med skove, bebyggelser, veje og eksisterende møller omkring mølleområdet

ved Kostervig.

29


30

nordsyd-gående retning, godt 140 meter forbi

den nærmeste vindmølle.

Hovedvej 59 fra Sjælland mod Stege løber forbi

umiddelbart nord for mølleområdet på en afstand

af ca. 650 meter fra den nærmeste vindmølle.

Desuden løber Rute 287 mod Farø-broerne

forbi lige øst for mølleområdet, også på en

afstand ca. 650 meter fra den nærmeste mølle.

Generelt er visualiseringer udvalgt, så de og

giver indtryk af mølleanlæggets visuelle indflydelse

set fra nogle af de nærmeste og nogle af

mest trafikerede vejstrækninger.

Eksisterende møller

Der er flere eksisterende vindmøller i nærheden

af de nye møller. Mod vest står en gruppe med

3 ældre 150 kW møller, knap 3 km fra de nye

møller. Mod øst, ved Tjørnemarke, står en 500

kW mølle på en afstand af ca. 2,2 km fra de

nye møller. Der er ingen andre eksisterende

vindmøller i nærheden, dvs. indenfor en afstand

på 28 X totalhøjden, svarende til ca. 3,9 km. Se

beskrivelser af Vindmøllecirkulærets bestemmelser

herom i afsnit længere nede. En lille

200 kW mølle der stod på ca. 2,2 km afstand

mod sydøst, ved Spove, er nedtaget i 2010.

En højspændingslinje fra Sjælland og videre

mod det østlige Møn løber gennem den nordlige

del af mølleområdet med en afstand til de

nye møller på ca. 600 meter på den korteste

strækning. En mindre antennemast med en

højde på 30 m står i den nordlige del af mølleområdet

ved Vigenvej, tæt på rastepladsen

sydøst for Koster. Særligt fra de nære områder

vil ledning og mast kunne ses i visuelt samspil

med de nye møller; betydningen heraf fremgår

generelt af visualiseringer og vurderinger.

En landingsbane for små privatfly, Kostervig

Flyveplads, ligger på tværs i den nordlige del af

mølleområdet. Landingspladsen og anlægget

omkring har ikke i sig selv nogen landskabeligvisuel

betydning ift. opstillingen af nye, store

vindmøller. Flyvepladsen forventes at blive nedlagt

ved opstilling af de planlagte møller.

Dronning Alexandrines Bro ligger ca. 3 km mod

nordvest, og er i sig selv et markant bygningsværk

og eksempel på ingeniørkunst, se afsnit

om kulturhistoriske anlæg.

Planlagte vindmølleprojekter

De udlagte områder til fremtidige vindmølleprojekter

fremgår af Vindmølleplanen for Vordingborg

Kommune (marts 2011). Arealet ved Kostervig

det eneste udlagte mølleområde på

Møn, og der er stor afstand til andre planlagte

mølleprojekter. Det visuelle samspil med andre

planlagte store vindmøller vurderes derfor ikke

at have betydning for dette projekt.

3.3. Kulturhistoriske interesser

Den kulturhistoriske udvikling

I stenalderen har mølleområdet ved Koster ligget

under vand, og der findes ingen synlige/registrerede

fortidsminder her (www.miljoeportal.

dk). Derimod findes der en del historiske levn

fra oldtiden i de højereliggende terræner omkring;

særligt sydøst for mølleområdet, ud mod

kysten, ses en større koncentration af gravhøje.

Gennem vikingetiden og op gennem middelalderen

ligger mølleområdet ved Koster fortsat

delvist under vand og giver ikke mulighed for

landbrug eller bosætning. I de omgivende områder

har der derimod været livlig aktivitet i vikingetiden,

og sildefiskeriet frem mod 1500-tallet

giver gode lokale indtjeningsmuligheder.

Stege, og længere mod øst Borre, opstår som

købstæder i den tidlige middelalder, da de ligger

som centrale punkter for fiskeri og skibsfart.

Gennem middelalderen er landbruget i stigende

grad grundlaget for den regionale udvikling, efterhånden

som sildefiskeriet aftager. Det middelalderlige

feudalsamfund med fæstebønder

underlagt adel eller konge har også været udpræget

på Møn. På det vestlige Møn er omdrejningspunktet

Marienborg lige syd for mølleområdet,

og herregårdslandskabet omkring godset

begynder at tage form fra denne periode. Hvor

dyrkningen af jorden er velorganiseret med store

markfelter omkring godserne, er strukturen

derimod mere løs omkring de små landsbyer

spredt over resten af øen; her findes i stedet

mange små dyrkningsfelter og mange overdrev

udlagt til græsning eller høslet.

Fra sidst i 1700-tallet sætter landboreformerne

skub i landbruget med selvejende bønder i

spidsen for udviklingen i landområderne. Opdyrkningen

af nye landbrugsarealer tager fart,

efterhånden som nye redskaber og teknikker

kommer til, og store drænings- og opdæmningsprojekter

øger de dyrkede arealer væsentligt.

Mølleområdet ved Koster bliver således til

et lavtliggende, landfast landbrugsområde efter

opførslen af en dæmning 1872-1874. Industrialiseringen

fra sidst i 1800-tallet skubber yderligere

bag på den regionale udvikling, og befolkningstallet

vokser støt og skaber et efterhånden


et tætbefolket mønster af landsbyer og bebyggelser

omkring de gamle middelalderbyer og

færdselsruter, som det også ses i mange af

landområderne i dag.

Dyrkningen af sukkerroer bliver, som på Lolland

og Falster, også en væsentlig industri på Møn

-opbygget omkring sukkerfabrikkerne i Stege.

Derimod kommer de store jernbaneruter, som

gennem denne periode begynder at binde resten

af landet sammen, ikke til Møn, som endnu

ikke er landfast med Sjælland. Med undtagelse

af Stege med sin havn, sker der derfor

heller ikke den store udvikling af stations- og industribyer

her. Samtidig begynder skibsfartens

betydning for den lokale udvikling at aftage mere

og mere.

Kystområderne, naturen og den tætte struktur

Figur 3.4. Allé ved Marienborg.

af landsbyer skaber derimod et stigende grundlag

for turisme op gennem 1900-tallet. Det begynder

allerede omkring 1900 med Møns Klint

som et væsentligt udflugtsmål.

Veje og infrastruktur udbygges gennem den

sidste halvdel af 1900-tallet, og særligt opførslen

af Dronning Alexandrines Bro i 1943 skaber

en noget tættere kontakt til Sjælland. Det giver

både mulighed for bosætning og pendleraktivitet,

i dag helt op til hovedstadsområdet, og for

turisme den anden vej. Kyststrækningerne er

her blevet til et væsentligt aktiv med udbygningen

af lystbådehavne og flere større sommerhusområder,

for eksempel ved Ulvshale.

Kulturmiljøer

I den tidligere Møn Kommune blev i 2006 udarbejdet

en oversigt over kulturmiljøerne: Møn

Kulturarvsatlas. Disse udpegede kulturmiljøområder

og retningslinjerne for at sikre deres beskyttelse

er fastholdt i den gældende Vordingborg

Kommuneplan 2009-2021.

I nærheden af mølleområdet er der udpeget

værdifulde kulturmiljøer i området omkring Marienborg

Gods, den nærmeste del ligger omkring

1,5 km syd for møllerækken. På lidt længere

afstand ligger et kulturmiljøområde omkring

Damme-Askeby mod sydvest og i Stege/

Lendemarke mod nordøst.

Hvor kulturmiljøet omkring Marienborg særligt

handler om parkanlægget og det omgivende

herregårdslandskab, er Damme-Askeby området

mere kendetegnet ved dets særlige landsbymiljø

med en åben struktur og en række kulturhistoriske

byggerier fra den tidlige industriali-

sering og andelsbevægelser på landet omkring

år 1900. I Stege/Lendemarke findes flere forskelligartede

kulturmiljøer, for eksempel den

gamle købstad centralt i byområdet og sukkerfabriksarealerne

i det vestlige havneområde

ved Lendemarke.

Generelt for det åbne land gælder, at nye anlæg

og bebyggelser ikke må forringe kvaliteten

af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber

og værdifulde landskabselementer, herunder de

udpegede kulturmiljøer. Selv om møllerne ikke

opføres indenfor et udpeget kulturmiljø, kan deres

synlighed påvirkning godt have betydning

ind i et af de omkringliggende kulturmiljøområder.

Dette er derfor undersøgt gennem rekognoscering

og visualiseringer.

Fredede fortidsminder og arkæologiske

fund

Der er ingen synlige/registrede fortidsminder i

eller omkring mølleområdet; de nærmeste fortidsminder

(gravhøje) ligger ca. 2,2 km mod

sydvest. Kong Asgers Høj mod vest og Klekkendehøj

mod sydvest ligger begge ca. 3,5 km

fra mølleområdet og er eksempler på markante

gravhøje (jættestuer) med vis lokal synlighed,

og de er samtidig åbne for besøgende. De nye

møllers påvirkning af landskabet omkring højene

er undersøgt gennem analyse og visualiseringer.

I henhold til Kulturstyrelsens database [3.5] er

der ikke registreret arkæologiske fund i projektområdet,

men mod sydvest i området omkring

Store Lind er der bl.a. registreret en stenalderboplads

og flere sløjfede gravhøje samt enkeltfund

i form af lerkar, flinteøkser mv. Mod nord

31


32

ved Kostervej er der endvidere på baggrund af

luftfoto fra 2008 observeret en stjerneformet

skanse, som stammer fra krigene mellem Sverige

og Danmark-Norge i midten af 1600-tallet.

Skansen betegnes Karl X Gustavs skanse.

Forud for anlægsarbejdernes opstart bør der

foretages prøvegravning af de arealer og tracéer,

som berøres af vindmølleanlægget med

henblik på at vurdere bevaring og udstrækning

Beskyttet dige

Fredet fortidsminde

Beskyttelseslinje

Figur 3.5. Fredede fortidsminder, beskyttede diger og fredede områder.

af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden

igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale

museum kontaktes. Der henvises i øvrigt

til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven

i afsnit 1.5.

Diger

Der findes flere beskyttede diger omkring anlægsområdet,

som vist på figur 3.5. De to øst-

ligste møller vil blive opstillet relativt tæt på et

dige, som er placeret syd for disse møller. Den

korteste afstand fra den sydligste mølle til diget

er ca. 130 meter, og fra adgangsvejen mellem

møllerne vil der være en afstand på mindst 50

meter. På denne afstand vil anlægsarbejderne i

forbindelse med opbygning af fundamenter og

etablering af veje og arbejdsarealer mm., ikke

berøre de eksisterende diger.

Kirker

Der findes en enkelt kirke i nærheden af mølleområdet:

Damsholte Kirke ca. 2 km mod syd.

Kirken er fra midten af 1700-tallet; den er, som

den eneste landsbykirke i Danmark, opført i rokokostil

og ligger i forbindelse med de øvrige

anlæg og parkområder omkring Marienborg. De

høje, gulkalkede facader og det røde tegltag

Figur 3.6. Damsholte Kirke.


har en vis synlighed fra de nære områder, hvorimod

klokketårnet med løgformet kuppel mere

har karakter af et spir og giver kirken en begrænset

synlighed fra lidt længere afstande. De

nye møllers evt. visuelle påvirkning af kirken er

undersøgt gennem landskabsanalyse og visualiseringer.

Herudover er de nærmeste kirker beliggende

ved Gammel Kalvehave ca. 4,7 km mod nordvest

og i Stege ca. 5,5 km mod nordøst. Påvirkningen

af Kalvehave Kirke, der ligger med udsigt

over Ulvsund i retning mod mølleområdet,

er belyst med en visualisering, hvorimod Stege

Kirke ikke vurderes at blive påvirket på grund af

den omkringliggende bebyggelse.

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der

udpeget kirkeomgivelser, som omfatter den del

af landskabet, hvorfra kirken opleves som et

markant element, og hvorfra kirken har betydning

for det samlede landskabsbillede. Ved placering

af bl.a. tekniske anlæg inden for kirkeomgivelserne

skal det vurderes om samspillet

med landskabet visuelt sløres eller forringes.

Som det fremgår af figur 3.7, berøres de udpegede

kirkeomgivelser på ingen måde af mølleanlægget,

men møllerne vil dog kunne være

synlige fra områderne omkring kirkerne.

Herregårde og øvrige historiske bygninger

Omkring Marienborg ca. 1,7 km syd for mølleområdet

ligger et større historisk herregårdslandskab

med et parkanlæg omkring godset og

en række småskove, søer og beplantede alléer

Figur 3.7. Kirker med kirkeomgivelser. Figur 3.8. Portanlæg ved Marienborg.

33


34

i områderne omkring det centrale anlæg. Hovedbygningen

og de centrale anlæg har været

nedrevet og genopbygget flere gange, og den

seneste hovedbygning blev nedrevet i 1984.

Bygningerne består i dag derfor primært af lidt

blandede ældre og nyere avls- og ladebygninger,

som bruges dels til beboelse og dels til

moderne landbrugsdrift. Mølleanlæggets synlighed

fra områderne omkring Marienborg er undersøgt

gennem landskabsanalyse og visualiseringer.

Dronning Alexandrines Bro blev opført 1939-

1943 og afløste hermed færgeforbindelsen som

den primære kontakt til Sjælland. Broen blev

projekteret af ingeniør Anker Engelund, og kaldes

af mange et af hans mest vellykkede broprojekter

og et af de smukkeste broanlæg i

Danmark. Broen pryder i øvrigt den nye 500

Figur 3.9. Avlsbygninger ved Marienborg.

krone seddel. Den høje bærende bue midt på

broforløbet udgør sammen med det langstrakte

linjeforløb et markant landskabselement i området

omkring Ulvsund. Der er gennem landskabsanalysen

og valg af visualiseringer lagt

vægt på at få belyst et evt. visuelt samspil mellem

broen og de nye vindmøller syd for denne.

Fredede områder

Der er ingen fredede områder omkring selve

anlægsområdet. Udover Damsholte Kirke er det

nærmeste fredede område arealerne omkring

Marienborg ca. 1,7 km mod syd. Andre fredede

områder er jordbassinerne ved Stege godt 4

km mod øst, som i dag rummer et spændende

og varieret fugle- og naturliv, samt kystområdet

på vestsiden af Møn omkring fjordudmundingen

ved Røddinge, ca. 4 km vest for mølleområdet.

De fredede områder er vist på figur 3.6.

3.4. Visuelle forhold

Landskabsopdeling i afstandszoner

Vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter

vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne

og kan ses på stor afstand. Vindmøllens

påvirkning af landskabet aftager dog gradvist

i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt

at operere med forskellige konsekvenszoner.

Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt

i Miljøministeriets anbefalinger fra januar

2007 for opstilling af store vindmøller på land.

Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op

mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten

Store vindmøller i det åbne land udgivet af

Skov- og Naturstyrelsen [3.1]. I denne opstilles

tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone,

mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes

rækkevidde afhænger af møllernes

totalhøjde, for vindmøller med en totalhøjde på

ca. 140 meter er det hensigtsmæssigt at arbejde

med følgende definitioner:

Nærzonen er området fra 0 – 4,5 km omkring

selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger

blandt andet landsbyerne Store Lind, Koster,

Tjørnemarke, Neble, Damsholte-Æbelnæs

og Røddinge-Sprove, samt en del af Kalvehave

og den vestligste del af Lendemarke ved Stege.

I nærzonen vil møllerne opleves som markante,

og de vil fra mange områder være dominerende

i landskabet. Møllerne er væsentligt større

end andre landskabselementer, både naturlige

elementer såsom bakkeformationer og beplantning

men også bygningsværker som for eksempel

kirker og højspændingsledninger.

Mellemzonen er området fra 4,5 – 10 km. I

denne zone ligger blandt andet store dele af

Stege/Lendemarke og Kalvehave/Gl. Kalvehave.

Set fra mellemzonen vil møllerne generelt

være mindre dominerende end i nærzonen,

men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne

er synlige, vil de stadig optræde som markante

elementer. Der vil dog i højere grad være tale

om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne

og de øvrige elementer i landskabet, og

terrænforhold, læhegn og andre beplantninger

vil have stor betydning for møllernes synlighed

og landskabelige betydning.

Fjernzonen er områder, som ligger mere end

10 km fra projektområdet; på kanten til fjernzonen

kan nævnes Bogø, Ulvshale og Nyord og


lidt længere væk det østlige Møn og nordøstkysten

langs Falster. I fjernzonen opleves vindmøllerne

mest markant i klart og solrigt vejr. De

vil især være synlige set fra åbne områder

uden større beplantninger eller fra højdedrag i

det omgivende landskab. Når man i klart vejr

betragter landskaber med møller – især i direkte

medlys – kan store møller ses over meget

store afstande. Derfor kan man forvente, at

møllerne ved Kostervig er synlige på store afstande,

især hvis man befinder sig på højtliggende

punkter eller i de åbne kystområder. Det

vil under specielle forhold være muligt at se

møllerne endnu længere væk, men det forudsætter

meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning

mod baggrunden (himlen). Der findes

flere visualiseringer af de nye møller set fra

mere end 10 kilometers afstand, primært fra

kystområderne.

Møllevingernes rotation

Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende

bevægelse i sig selv en øget synlighed,

og møllerne er - særligt på længere afstande –

mere iøjefaldende i landskabet, når de kører,

end når de står stille.

Rotordiameteren er afgørende for den hastighed,

vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper

roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen

kan virke noget forstyrrende i et ellers

roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller

roterer derimod meget langsomt – for møllerne

i dette projektforslag helt ned til 6 omgange pr.

minut - og dette opleves som en rolig, ’afslappet’

bevægelse, som i sig selv virker meget lidt

forstyrrende i landskabsbilledet.

Andre vindmøller i området

’Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller’ fastlægger, at

der ved planlægning for vindmøller nærmere

end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller

planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes

påvirkning af landskabet, herunder oplyse

hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse.

Påvirkningsafstanden for møllerne ved Kostervig

svarer til ca. 3,9 km. Der er 3 ældre, eksisterende

møller i størrelsen 150 kW og én enkeltstående

mølle på 500 kW, der står indenfor

Figur 3.10. De tre eksisterende 150 kW møller i

landskabet vest for Kostervig set fra Kong Asgers

Høj med Dronning Alexandrines Bro i baggrunden.

denne afstand, de nærmeste på ca. 3 km afstand

fra de nye vindmøller. Da der er tale om

små, ældre vindmøller, er der er ikke lagt afgørende

vægt på det visuelle samspil mellem eksisterende

og nye møller i undersøgelsen her.

Dog er der ved valg af visualiseringspunkter

blandt andet fokuseret på at få den lidt større

500 kW mølle ved Tjørnemarke med.

Øvrige tekniske anlæg i området

Master, højspændingsledninger og andre tekniske

anlæg kan give anledning til et uheldigt visuelt

samspil med nye vindmøller. For mølleanlægget

ved Kostervig kan det især være relevant

ift. den højspændingsledning, der passerer

forbi umiddelbart nord for mølleområdet. Det visuelle

samspil mellem ledninger og møller

fremgår generelt gennem visualiseringer fra de

nære områder.

Også det visuelle samspil mellem de nye vindmøller

og Dronning Alexandrines Bro kan have

betydning, som beskrevet under afsnit om kulturhistoriske

elementer.

Visualiseringer

Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse

den visuelle påvirkning, som mølleprojektet

medfører. Visualiseringerne af projektforslaget

er gengivet sammen med det tilhørende foto af

de eksisterende forhold (0-alternativet). En

samlet oversigt over placering af fotopunkter og

afstandszoner fremgår af oversigtskortene på

de følgende sider (figur 3.11 og 3.12), og de efterfølges

af visualiseringerne, som hver især er

kommenteret.

35


36

Visualiseringsmetode

Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse

er der anvendt et digitalkamera med en brændvidde

svarende til ca. 50 mm. Det valgte objektiv

betegnes som et normalobjektiv, der gengiver

virkeligheden, som den opleves med det

menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand

for billederne i denne rapport vil være

ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende

A4-format). I nærzonen er tre af visualiseringerne

(billede 1, 3 og 4) udført som panoramaer

sammensat af flere billeder for at kunne

gengive en større del af mølleanlægget samlet,

hvilket svarer til et billede taget med vidvinkel.

Dette indebærer, at møllerne umiddelbart fremtræder

mindre på visualiseringerne, og billederne

er således ikke direkte sammenlignelige

med de øvrige visualiseringer. Den ovenfor anførte

betragtningsafstand er derfor ikke gældende

for disse billeder, hvor den optimale betragtningsafstand

vil være omkring 15-20 cm.

Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt

opmålt med GPS. Nøjagtigheden er

ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet

i programmet WindPRO 2.7 (Visual),

hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i

landskabet i forhold til beplantning og bygninger.

I visse tilfælde vil møllerne være helt eller

delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning,

og på nogle af visualiseringerne er det derfor

valgt at indplacere møllerne forrest i billedet

uden beskæring, for at vise møllernes position i

landskabet.

Mølleanlægget ved Kostervig er visualiseret

med 5 vindmøller med en navhøjde på 83,5 til

85 m og en rotordiameter på 113 m.

3.5 Samlet vurdering af landskabelig

påvirkning

Nærområdet og de nærmeste bebyggelser

De store møller vil være meget synlige og visuelt

markante i det åbne og flade terræn set fra

de omkringliggende nærområder, og fra de bebyggelser,

der ligger med udsyn mod mølleområdet.

Gennemgående fremstår de nye møller

som et harmonisk, samlet anlæg, og fra mange

punkter i de nære omgivende områder passer

mølleanlægget udmærket ind i det store, åbne

landskabsrum syd for Koster.

De fem møller på række er en helt enkel opstilling,

og møllernes størrelse, design og harmoniforhold

(størrelsesforhold mellem vinger og

mølletårn) giver ikke i sig selv anledning til

egentlige landskabelige konflikter.

Set fra nærområderne omkring de nærmeste

fritliggende ejendomme og bebyggelserne i

Æbelnæs, der vender ud mod mølleområdet, vil

møllerne fremtræde meget synlige og markante

i landskabet. Møllerne vurderes at fremtræde

mest forstyrrende i forhold til den nordlige del

af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe

hinanden og give et uroligt visuelt indtryk.

Mange læhegn og småbevoksninger i området

vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være

delvist skjulte set fra en del af de øvrige ejendomme;

særligt fra Store Lind, hvor der ligger

flere større kratbeplantninger i den nordlige udkant.

Set fra udkanten af de mindre landsbyer Koster,

Tjørnemarke, Neble, Ny Æbelnæs, Dams-

holte og Røddinge-Sprove vil møllerne ligeledes

fremtræde markante i landskabet.

Omgivende veje og trafikruter

Vigenvej løber lige gennem mølleparken med

vindmøller på begge sider af vejen, og herfra vil

trafikanter selvsagt kunne opleve mølleanlægget

helt tæt på, hvor møllerne vil synes ganske

store.

De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed

fra strækningen ad Rute 287 lige øst for

mølleområdet, fra Damsholte og mod nord, og

ikke mindst fra Rute 59, både når man ankommer

fra Stege i øst og fra Sjælland mod nord.

Møllerne vil også være tydeligt synlige på den

anden side af sundet, når man kører ad Rute

59 fra Langebæk og frem mod Kalvehave og

Dronning Alexandrines Bro.

Herudover vil møllerne være synlige i horisonten

fra flere af de store trafikveje vest for Møn,

Rute 59 henover Bogø og fra E47 ved Farøbroerne,

men betydningen heraf vurderes være

meget begrænset på de relativt store afstande.

Kirker og kulturhistoriske miljøer

Det nye vindmølleanlæg vil ikke have betydning

for indsynet mod Damsholte Kirke, da skov- og

allébeplantningerne skærmer næsten helt af for

både kirke og vindmøller set fra områderne

mod syd. Vindmøllerne kan virke en anelse forstyrrende

for oplevelsen af landskabet set fra

den nordlige kant af kirkeområdet, men samlet

vurderes møllernes visuelle betydning for kirken

som ret begrænset. Det samme gælder for oplevelsen

af parkanlæg og herregårdsmiljø omkring

Marienborg i det hele taget; fra de fleste


områder vil de mange småskove og allétræer i

området skærme helt af for udsynet mod mølleområdet

i nord. På grund af afstandsforholdene

vurderes møllernes påvirkning af øvrige kirker

og kulturhistoriske bygningsanlæg ikke at være

væsentlig.

Der ligger mange spredte gravhøje og jættestuer

rundt i det åbne land, særligt i områderne

syd, sydøst og vest for de nye vindmøller. Generelt

ligger de dog alle på lidt længere afstand

fra mølleområdet og det visuelle samspil med

mølleanlægget vurderes ikke at have afgørende

betydning for oplevelsen af kulturlandskabet;

heller ikke for to af de mest markante gravhøje

i området: Klekkendehøj og Kong Asgers Høj.

Særlige landskabs-, natur- og rekreative

områder

Mølleanlægget vil være synlige fra det geologiske

interesseområde mod vest omkring Borrensbjerg,

men det vurderes, at hverken de

forsknings- og undervisningsmæssige interesser

eller de mere generelle landskabelige og

rekreative interesser vil blive påvirket væsentligt.

De øverste dele af vindmøllerne vil stedvist være

synlige fra det fredede naturområde ved de

tidligere sukkerfabriksarealer i det vestlige Stege/Lendemarke,

og dette kan virke en anelse

forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet.

I landskabet omkring Stege Nor, som og

er udpeget som som friluftsområde, vurderes

vindmøllernes synlighed derimod som af noget

mere begrænset betydning; da her kun findes

meget få punkter med lettilgængelig adgang for

offentligheden.

Det nye vindmølleanlæg vil på gode vejrdage

være tydeligt synligt fra de helt åbne fredede

naturområder på Nyord, som desuden indgår i

et større geologisk interesseområde. De nye

møller vil herfra opleves som en del af fjordlandskabet

på lige fod med flere andre større

anlæg: Dronning Alexandrines Bro og de gamle

sukkerfabrikker i Stege, og vurderes ikke at have

egentlig negativ betydning for oplevelsen af

landskabet.

Set fra det østlige Møn, som er udlagt til potentiel

fremtidig nationalpark/naturpark, vil det nye

mølleanlæg generelt have meget begrænset visuel

betydning. Fra enkelte højdedrag vil anlægget

være synligt – i klart vejr – i landskabets

horisont mod vest, men møllerne vurderes ikke

at virke forstyrrende for landskabsoplevelsen

som helhed.

Af de nærmeste rekreative interesser ift. vindmølleområdet

vil de nye vindmøller særligt have

betydning for sti- og cykelforbindelserne fra

park- og naturområderne omkring Marienborg

mod syd forbi mølleområdet og op mod Koster

og Sjælland. De store vindmøller vil dominere

landskabsbilledet, når man bevæger sig forbi

området til fods eller på cykel; gennemgående

passer mølleanlægget dog udmærket ind i det

store, åbne landskabsrum omkring mølleområdet.

Længere mod nord vurderes vindmøllerne

ikke at have afgørende betydning for de rekreative

anlæg omkring campingpladsen nord for

Koster eller bymiljøet omkring havnen i Kalvehave.

Stege, Kalvehave og de øvrige kystområder

Det nye mølleanlæg vil være klart synligt set fra

store dele af det sydlige Kalvehave og Gl. Kalvehave,

hvor der er helt åben udsigt frem mod

Koster Vig og mølleområdet på den anden side

af sundet. Det samme gælder den vestvendte

kyststrækning langs Langelinie i det nordvestlige

Stege. Gennemgående fremstår de nye

møller som et enkelt samlet anlæg, som passer

udmærket i det flade, åbne kystlandskab, og

selv om de vil være markant synlige, vil de på

den lidt længere afstand (4-6 km) ikke virke

væsentligt dominerende i landskabsbilledet.

På samme måde vil de nye møller være markant

synlige fra områder med frit udsyn mod

Koster Vig fra småøerne i de omgivende farvande,

særligt Langø og Tærø. På dage med

gode vejrforhold kan mølleanlægget også være

tydeligt synligt fra kystområder, som ligger på

noget længere afstand, for eksempel fra dæmningen

mellem Møn og Bogø, fra Stubbekøbing,

fra det nordvestligste Bogø og fra Farøbroerne

samt fra Ulvshale/Nyord mord nordøst

og ved Stavreby på Sjælland. På de store afstande

vil møllerne dog gennemgående indgå

som en del af kulturlandskabet i baggrunden og

vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen

af kystområderne.

Andre vindmøller og tekniske anlæg

Der findes kun få eksisterende vindmøller i de

omgivende områder, og overordnet vurderes

opstillingen af nye vindmøller ikke at have

egentlig visuelt-landskabelig betydning i forhold

til de eksisterende vindmøller, som alle er relativt

små og af ældre dato og snart må forventes

nedtaget. 500 kW møllen ved Tjørnemarke må

37


38

dog forventes at blive stående i en del år endnu.

Det er den største af de eksisterende møller

i området, og det er desuden den mølle,

som oftest vil blive set sammen med de nye

møller. Det vurderes derfor at en eventuel nedtagning

af denne mølle vil kunne forbedre den

landskabelige oplevelse af de nye møller.

Af andre tekniske anlæg vurderes Dronning

Alexandrines Bro som den klart væsentligste ift.

det visuelle samspil med de nye vindmøller.

Selv om det ikke kan undgås, at bro og vindmøller

fra enkelte punkter vil stå tæt oveni hinanden

og give et lettere rodet visuelt udtryk,

står de to anlæg dog gennemgående med god

afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden

fra mange af de omgivende områder, ikke

mindst ved ankomsten til Møn fra Sjælland ad

Rute 59 frem mod Kalvehave.

Det visuelle samspil med de eksisterende højspændingsledninger

og mindre tekniske anlæg

vurderes ikke at have større betydning, da de

nye vindmøller langt overgå disse i størrelse og

skala.

0-alternativet

Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme

nogen visuel påvirkning af de landskabelige

forhold som følge af dette mølleprojekt.

11

Figur 3.11. Fotostandpunkter i nærzonen.

8

13

10

5

4,5 km

3

4

1

7

2

6

9

12

14


23

Figur 3.12. Fotostandpunkter i mellem- og fjern zonen.

22

20

18

19

16

15

10 km

4,5 km

21

17

24

39


40

Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Eksisterende forhold (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel


Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel

Fotoet er optaget lige ved en rasteplads ved Rute 59, hvorfra Vigenvej fører lige frem mod mølleområdet mod syd. Som det ses på visualiseringen, vil de nye vindmøller være markant synlige

på denne korte afstand, og møllerne vil langt overgå foranstående læhegn, skovbeplantninger og småbygninger i størrelse og skala. Fra denne vinkel vil møllerækken sprede sig over et ganske

stort landskabsrum, hvorfor kun de tre nærmeste møller er synlige i dette udsnit. De yderste møller i den vestlige og østlige ende af møllerækken vil være synlige i landskabsrummet henholdsvis

til højre og til venstre for fotooptagelsen, udenfor billedudsnittet. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 682 meter.

41


42

Billede 2 - Æbelnæs - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 2 - Æbelnæs - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Bebyggelserne langs Æbelnæsvej ligger som nogle af de nærmeste naboer til mølleanlægget, og fra en del af dem er der frit udsyn mod de nye møller lige vest for. Som det fremgår af visualiseringen,

vil de nye møller være væsentligt visuelt dominerende i det nære landskab mod vest og nå et godt stykke henover den foranliggende beplantning. Samtidig står den enkle opstilling

på række dog også tydeligt frem, og det store, flade landskabsrum giver god plads til et mølleanlæg af denne størrelse. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 732 meter.

43


44

Billede 3 - Koster - Eksisterende forhold (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel


Billede 3 - Koster - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel

Fotoet viser det nye mølleanlæg set fra Rute 59, i den sydlige udkant af Koster. Når man kommer fri af bebyggelse og beplanting, er der frit udsyn til mølleanlægget i det flade, halvåbne landskab

til højre for vejen. På visualiseringen ses de nye møller tydeligt, og de enkelte foranstående træer langs vejen giver ikke megen visuel afskærmning. Møllerne vil fremstå som betydelige

landskabselementer og klart overgå de omkringliggende bebyggelser og den tværgående højspændingsledning. Selv om vindmøllerne vil være markant dominerende i landskabet, vil den enkle

opstilling med fem møller på række dog samtidig fremstå som et samlet og velordnet anlæg set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.110 meter.

45


46

Billede 4 - Store Lind - Eksisterende forhold (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)


Billede 4 - Store Lind - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Sammensat panorama svarende til vidvinkel

I den nordlige del af Store Lind ligger en del skov- og kratbeplantning, som sammen med den tætte bygningsstruktur vil væsentlig mindske for udsynet mod de nye møller mod nord fra mange

dele af landsbyen. Der er dog også enkelte større, åbne arealer, som her ved Røddingevej, hvorfra dele af mølleparken vil være synlig. De tre midterste af møllerne vil reelt være skjult af den

foranliggende beplantning, men på visualiseringen er de vist uden beskæring for at angive deres placering. Den vestligste mølle vil være delvist synlig, og udsynet mod de roterende møllevinger

kan til en vis grad virke lidt forstyrrende for udsigten, set fra dette konkrete standpunkt. Den østligste mølle ses derimod helt frit i det åbne landskab nordøst for landsbyen. Møllen vil være

tydeligt synlig set herfra, men den står i sig selv udmærket i det flade, åbne omgivende landskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.301 meter.

47


48

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 5 - Sprove Husrække - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 5 - Sprove Husrække - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Fotoet er optaget fra vejen langs Sprove Husrække lige vest for det nye mølleanlæg, og i forgrunden ses et par af de nærmeste naboer til møllerne. Fra de naboer ved Sprove Husrække, som

har frit udsyn mod mølleområdet i øst, vil de nye møller virke væsentligt dominerende i det nære landskab og klart overgå alle andre elementer i størrelse og skala. Den enkle opstilling på en

ret linje fremgår tydeligt herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.496 meter.

49


50

Billede 6 - Tjørnemarke - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 6 - Tjørnemarke - Visualisering af projektforslag (nærzone)

På fotoet ses udsigten mod mølleområdet fra den vestlige udkant af Tjørnemarke. Hvor udsigten til møllerne vil begrænses af træer og bygninger i selve landsbyen, vil der derimod være frit

udsyn set fra den vestlige udkant af landsbyen, og når man kommer kørende ad Rute 59 i vestlig retning. Visualiseringen viser, hvordan møllerækken herfra vil stå meget tydeligt frem og klart

overgå foranliggende bebyggelser, beplantning og højspændingsanlæg. Vindmøllerne fylder hele landskabsrummet til venstre for vejen ud, men opstillingen på en ret linje stå samtidig meget

tydeligt frem. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.699 meter.

51


52

Billede 7 - Damsholte Kirke - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 7 - Damsholte Kirke - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Fra det nordlige hjørne af kirkeområdet er der udsyn mod nord, og et af eksemplerne på herregårdsmiljøets allé-beplantninger og småsøer ses i forgrunden. Fotoet er optaget fra en af områdets

gennemgående stier, som løber langs et stendige omkring kirkegården. På visualiseringen er de tre midterste møller vist uden beskæring for at angive deres placering i landskabet, men

fra det aktuelle betragtningspunkt vil de reelt næsten være skjult bag den foranstående allé af træer og læhegnsbeplantninger længere ude. Møllerne vil være klart synlige, hvor de står fri af

de foranstående træer. Møllerne virker knap så dominerende set herfra, da træerne foran virker mindst ligeså store, men samlet kan det dog ikke undgåes, at mølleanlægget vil virke en anelse

forstyrrende for dette landskabsbillede, som hidtil har været friholdt for møller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.957 meter.

53


54

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Eksisterende møller

(Tøvelde)

Billede 8 - Borrensbjerg - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 8 - Borrensbjerg - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Borrensbjerg, der er udpeget som geologisk interesseområde, er et markant, naturligt bakkedrag på det nordvestligste Møn, og herfra er der rigtig gode udsigtsmuligheder ud over mølleanlægget

og det omgivende landskab. Generelt giver Borren-området dog ikke mulighed for offentlig adgang, og fotoet er optaget fra et markstykke nær toppen af bakken. Visualiseringen viser

mølleanlægget, som står klart og tydeligt frem i det åbne landskabsrum i området syd for Koster. Set herfra fremstår det flade, åbne terræn som velegnet til opstilling af store vindmøller, og

landskabet giver god plads til en række med fem vindmøller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 2.385 meter.

55


56

Billede 9 - Frenderup - Eksisterende forhold (nærzone)

Dronning

Alexandrines Bro


Billede 9 - Frenderup - Visualisering af projektforslag (nærzone)

I områderne omkring Frenderup og Hjelm sydøst for mølleområdet ligger en del højdepunkter i det kuperede terræn med gode udsigtsmuligheder ud over det åbne land og mølleområdet ved

Koster. Et godt eksempel er højdedraget ved Nørre Frenderup, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra står møllerne tydeligt frem i baggrunden med det småbakkede landskab og spredte beplantninger

og bygninger i forgrunden. På denne afstand virker møllerne dog knap så dominerende og i rimelig balance med de omgivende landskabselementer; samtidig står opstillingen ganske

tydeligt frem, når man som her ser næsten lige ind langs møllerækken. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 2.884 meter.

57


58

Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Fra Dronning Alexandrines Bro har trafikanter, som ankommer til Møn, rigtigt god udsigt ud over Koster Land og det nye vindmølleanlæg. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være

markant synlige lige i vejens sigtelinje. I de flade, åbne omgivelser ses mølleanlægget i dets helhed, og den enkle opstilling på række står tydeligt frem med et stort frit rum omkring sig i det

udstrakte, horisontale landskab. Lysmasterne i forgrunden kan dog virke noget forstyrrende fra det konkrete standpunkt. De nye møller vil være et markant indslag i landskabet, og nærmest

fungere som et nyt vartegn ved ankomsten til Møn. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 3.096 meter.

59


60

Eksisterende møller

(Keldby)

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 11 - Kong Asgers Høj - Eksisterende forhold (nærzone)

Eksisterende møller

(Tøvelde)


Billede 11 - Kong Asgers Høj - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Højen er tilgængelig for offentligheden, og samtidig er udsigten fra toppen et af de lokale højdepunkter i områderne omkring Sprove, vest for mølleområdet. Set herfra står de nye møller meget

tydeligt frem i det åbne, kuperede landskab, og mølleanlægget fremstår med en klar og entydig orden i god balance med landskabets skala. De nye møller fremstår væsentligt større og

mere visuelt dominerende end nogen andre elementer i landskabsbilledet, og de vil derfor have en stor betydning for oplevelsen af landskabet, set i denne retning. Afstanden til den nærmeste

af de nye møller er 3.382 meter.

61


62

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Fotoet er optaget fra Rute 59 ved et af højdedragene vest for Stege, hvor vejen har retning direkte mod mølleområdet, og møllerne vil kunne ses forude. Længere inde i det vestlige Stege vil

møllernes synlighed derimod være meget begrænset af byelementer og terræn. På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller vil nå et godt stykke henover det foranliggende terræn og

beplantning, og en stor del af vinger og tårne vil være synligt. De to møller længst til venstre vil dog være godt dækket af husene foran, og det kan være en anelse forstyrrende for oplevelsen

af møllerne som et samlet, ordnet anlæg. Den eksisterende mølle ved Tjørnemarke ses længst til venstre i billedet, hvor kun vingerne er synlige. Det visuelle samspil med de nye møller vurderes

ikke at have større betydning for landskabsoplevelsen set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 3.756 meter.

63


64

Billede 13 - Klekkendehøj - Eksisterende forhold (nærzone)


Billede 13 - Klekkendehøj - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Klekkendehøj er en af de mere markante gravhøje, som der findes en del af i landområderne syd, øst og vest for mølleområdet. Højen er tilgængelig for offentligheden, men fra højen er møllernes

synlighed spærret af kratbeplantning. De nye møller har til gengæld en vis synlighed ved indsyn mod højen fra sydvest. Visualiseringen viser, hvordan de øverste dele af møllerne vil

være synlige henover den foranliggende beplantning. Kun vingerne og den øverste del af tårnet vil være synlige på den østligste mølle bag gravhøjen. Den vestligste mølle er placeret til venstre

udenfor billedfeltet. Fra det konkrete standpunkt kan synligheden af de roterende møllevinger virke en anelse forstyrrende for landskabsoplevelsen. Betydningen for oplevelsen af selve

gravhøjen er dog mere begrænset, da den ikke ligger helt frit i landskabet, men i forvejen er præget af spredte krat- og skovbeplantninger i baggrunden. Afstanden til den nærmeste af de nye

møller er 3.879 meter.

65


66

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Eksisterende forhold (nærzone)


Nye vindmøller

Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone)

Der er et større stisystem rundt i naturområdet ved de gamle sukkerfabriksarealer i den nordvestlige udkant af Stege. Fra en del steder i området, som her hvor fotoet er optaget fra, vil det

nye mølleanlæg være synligt henover beplantninger i forgrunden. Som det fremgår af visualiseringen vil kun vingespidser - og for enkelte møller den øverste del af tårnet - være synlige set

herfra. Møllernes synlighed vil til en vis grad virke forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet. Forskellen ift. de eksisterende forhold i dag er dog begrænset, da den eksisterende vindmølle

ved Tjørnemarke, som er placeret på noget kortere afstand til venstre i billedet, i forvejen er synlig herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 4.375 meter.

67


68

Dronning

Alexandrines Bro

Billede 15 - Kalvehave Kirke - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 15 - Kalvehave Kirke - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fra området omkring Kalvehave Kirke er der rigtig god udsigt mod syd, udover det lidt lavereliggende terræn langs kysten, ud over Ulvsund og Dronning Alexandrines Bro og videre frem mod

mølleområdet syd for Koster. På visualiseringen ses mølleanlægget tydeligt på den anden side af sundet, i visuelt samspil med Dronning Alexandrines Bro til venstre i billedet. De to anlæg

står med god afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden, dog med Dronning Alexandrines Bro som et lidt mere dominerende element i landskabsbilledet. De nye møller fremstår som et

klart og enkelt anlæg i det flade, åbne kystlandskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 4.811 meter.

69


70

Dronning

Alexandrines Bro

Billede 16 - Gammel Kalvehave - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 16 - Gammel Kalvehave - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fra den sydøstlige udkant af Gammel Kalvehave er der storslåede udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet og Dronning Alexandrines Bro, ikke mindst fra det højereliggende terræn mod

nord. På visualiseringen ses det nye mølleanlæg i samspil med Dronning Alexandrines Bro. De to anlæg står lidt oven i hinanden fra denne vinkel, og det kan virke en anelse forstyrrende for

enkeltheden, men ellers passer de to anlæg skalamæssigt godt til hinanden og til det omgivende åbne, flade landskab, hvor de nye møller står i god balance med de øvrige landskabselementer.

Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 5.526 meter.

71


72

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 17 - Langelinie i Stege - Eksisterende forhold (mellemzone)

Eksisterende møller

(Sprove)


Billede 17 - Langelinie i Stege - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fotoet er optaget fra parkeringspladsen ved det tidligere hotel, men næsten hele kyststrækningen i det nordlige Stege giver mulighed for udsyn henover bugten og frem mod mølleområdet

mod vest. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være klart synlige fra den anden side af bugten, henover alle foranliggende landskabselementer. Møllerne står tydeligt frem som et

samlet, enkelt anlæg på række. Mølleanlægget vil fremover have betydning for oplevelsen af landskabet mod vest set herfra, men i sig selv passer møllernes størrelse godt ind i det åbne, horisontale

kystlandskab. Den eksisterende vindmølle ved Tjørnemarke ses i billedet helt til venstre. Set herfra er det let at visuelt adskille de to mølleanlæg fra hinanden, og samspillet mellem

de to mølleanlæg vurderes ikke at have større betydning. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 5.703 meter.

73


74

Eksisterende mølle

(Tjørnemarke)

Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Eksisterende forhold (mellemzone)


Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Hvor Rute 59 mod Kalvehave kommer fri af skovområderne øst for Langebæk, er der langs det meste af strækningen særdeles gode udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet mod syd. Set

herfra vil de nye møller være tydeligt synlige henover terræn og skovbeplantninger på Møn og Langø. På denne afstand virker møllerne ikke så store, og de falder til en vis grad ind i det eksisterende

landskab uden at virke dominerende. Det nye mølleanlæg står næsten fri af terrænet, og den enkle opstilling på række fornemmes tydeligt. Afstanden til den nærmeste af de nye

møller er 6.330 meter.

75


76

Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Eksisterende forhold (mellemzone)


Nye vindmøller

Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fotoet er optaget lige efter dæmningen ved ankomst til Møn fra Bogø, hvor vejen drejer mod nordøst og næsten har retning mod mølleområdet. Visualiseringen viser, at møllernes synlighed

vil være begrænset herfra, da kun vingerne, og for enkelte af møllerne også den øverste del af tårnet, vil være synligt. Selv om det foranliggende landskab er ret fladt og åbent, vil terrænet i

mellemgrunden skærme væsentligt af for de nederste dele af mølleanlægget. Vingerne, som er noget smallere end mølletårnet, vil næppe være meget synlige på denne afstand og kun under

meget gode sigtbarhedsforhold. Samlet må den visuelle betydning af mølleanlægget set herfra betragtes som begrænset. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 8.008 meter.

77


78

Eksisterende møller

(Sprove)

Billede 20 - Bogø-dæmningen - Eksisterende forhold (mellemzone)

Eksisterende mølle Eksisterende mølle


Billede 20 - Bogø-dæmningen - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Nye vindmøller

Fotoet er optaget fra Rute 287 på de den vestlige del af dæmningen mellem Møn og Bogø. De nye møller ses i højre side af visualiseringen, og desuden ses flere af de eksisterende små møller

på det vestlige Møn. Den store åbne vandflade giver frit udsyn, og mølleanlægget vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning, og - under gode

vejrforhold – ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med et par af de eksisterende møller, som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede.

Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 9.324 meter.

79


80

Billede 21 - Nyord - Eksisterende forhold (mellemzone)

Dronning

Alexandrines Bro


Billede 21 - Nyord - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fotoet er optaget fra fugletårnet på Nyord, som giver en storslået udsigt ud over det fredede fugleområde og de omgivende kystlandskaber. På visualiseringen ses de nye møller i baggrunden,

og det helt åbne terræn og vandfladen giver frit udsyn næsten helt frem til selve mølleområdet. Selv om møllerne – under gode vejrforhold – vil være klart synlige henover Stege Bugt, vurderes

de dog ikke at have egentlig negativ betydning for oplevelsen af landskabet. De nye møller skal herfra ses i sammenhæng med flere andre større anlæg, Dronning Alexandrines Bro til højre

i billedet og de gamle sukkerfabrikker i Stege til venstre, og i den sammenhæng fremstår møllerne tydeligt som et samlet, selvstændigt anlæg med et stort visuelt frirum omkring sig. Afstanden

til den nærmeste af de nye møller er 9.579 meter.

81


82

Eksisterende mølle Eksisterende mølle

Billede 22 - Bogø - Eksisterende forhold (mellemzone)


Nye vindmøller

Billede 22 - Bogø - Visualisering af projektforslag (mellemzone)

Fotoet er optaget ved Rute 287 på det østlige Bogø, lige før dæmningen mod Møn. Fra det meste af den øvrige del af Bogø og fra Bogø By vil udsigtsmulighederne mod mølleområdet i øst

være meget begrænsede. De nye møller ses i venstre side af visualiseringen, og desuden er flere små eksisterende møller på det vestlige Møn også synlige i landskabsbilledet. Mølleanlægget

vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning og - under gode vejrforhold – ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med de eksisterende møller,

som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede. Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor

en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 9.674 meter.

83


84

Dronning

Alexandrines Bro

Billede 23 - Farø - Eksisterende forhold (fjernzone)


Billede 23 - Farø - Visualisering af projektforslag (fjernzone)

Nye vindmøller

Fra Farø er der generelt gode udsigtsforhold ud over kystområderne mod øst. Dette gælder særligt fra de højereliggende vejbroer og tilslutningsanlægget til E47, men også fra den helt åbne

østlige del af øen, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra vil de øverste dele af mølleanlægget være synligt bag terræn og beplantning på Tærø i mellemgrunden. Det er primært møllevingerne,

som vil være synlige herfra, og på denne store afstand vil de formentlig være svære at få øje på – selv under gode vejrforhold. Det nye mølleanlæg vurderes derfor ikke at have større betydning

for oplevelsen af kystlandskabet set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 12.843 meter.

85


86

Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Eksisterende forhold (fjernzone)


Nye vindmøller

Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Visualisering af projektforslag (fjernzone)

Generelt vil de nye møller være meget lidt synlige fra det østlige Møn, men fra enkelte højdedrag, som her Ålebæks Bakke 46 meter o.h., vil anlægget være synligt i horisonten mod vest.

På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller – i klart vejr – vil være synlige bag de høje bygninger i Stege. På denne afstand indgår mølleanlægget som en del af de øvrige landskabselementer

uden at virke egentligt forstyrrende for landskabsoplevelsen som helhed. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 13.460 meter.

87


Projekt:

88

4. PÅVIRKNING VED

NABOER

Kostervig_Marienborg

BASIS - Kort

4.1. Afstande og visuelle forhold

Beregnet:

Det er normalt kendetegnende for beboelser

omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer

får den største støjpåvirkning. Generelt vil

boliger henholdsvis vest og øst for møllerne på-

Vindmølle

4 x totalhøjde

virkes mest af skyggekast, mens naboer nord

Projekt:

for et mølleområde oplever Kostervig_Marienborg de største visuelle

gener, idet boligerne typisk er orienteret med de

udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle

betragtninger, som der altid er lokale afvigelser

fra. I det konkrete tilfælde er disse ge-

BASIS - Kort

nerelle betragtninger rimeligt dækkende.

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

14-02-2012 10:58 / 1

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com

14-02-2012 10:56/2.7.490

Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjden for projektforslagets ca.

140-141,5 meter høje møller.

0 250 500 750 1000 m

Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 704.918 Nord: 6.095.106

Ny mølle

Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må

Vindmølle

6 x totalhøjde

planlægges for opstilling WindPRO af version vindmøller 2.7.490 nærmere Sep 2011

Udskrevet/Side

nabobeboelser end 14-02-2012 4 x møllens 11:01 / 1 totalhøjde. Det

Brugerlicens:

vil for projektforslagets Arkitektfirma møller Mogens betyde B. Leth mellem

Magnoliavej 16

560 og 566 meter (vist DK-7700 på Thisted figur 4.1). Dette krav

er overholdt, idet der Jesper vil Kjær være Nygaard ca. / jesperknygaard@gmail.com

578 meter til

Beregnet:

den nærmeste nabobeboelse 14-02-2012 10:56/2.7.490 tilhørende ansøger,

og ca. 659 meter til nærmeste nabobeboelse,

som ikke er del af projektet. En beboelse

ved ejendommen Kostervig er forudsat nedlagt

Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjden for projektforslagets ca. 140-

141,5 meter høje møller.

0 250 500 750 1000 m

Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 704.918 Nord: 6.095.106

Ny mølle


i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne

(se figur 4.10).

I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang

af de nærmeste naboer og den påvirkning

møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold

til støj, skyggekast og visuel påvirkning. I

kapitel 3 om landskabelige forhold er der gengivet

visualiseringer fra de omkringliggende vejstrækninger,

hvor de nærmeste nabobeboelser

er beliggende. I forbindelse med vurdering af

værditab på omkringliggende ejendomme, vil

der blive foretaget en detaljeret visualisering af

møllerne set fra opholdsarealerne ved de naboer,

som anmelder krav om værditabserstatning.

(jf. lov om fremme af vedvarende energi). Visualiseringerne

vil blive forelagt disse naboer.

Der er ca. 30 nabobeboelser, som ligger indenfor

6 x møllernes totalhøjde svarende til 840-

849 meter (vist på figur 4.2). Heraf er 13 af nabobeboelserne

placeret i den samlede bebyggelse

Æbelnæs, men som det fremgår af støjberegningerne

i afsnit 4.2 vil møllerne kunne

overholde de skærpede støjkrav, som gælder

for beboelserne i dette område. Ejerne af ejendomme

indenfor 6 x møllernes totalhøjde vil

kunne anmelde krav om erstatning for værditab

uden at skulle indbetale et gebyr på 4.000 kr.

Naboer Kostervig

Naboer Store Lind

Nabo L

Beskrivelse af nabobeboelser

De nærmeste nabobeboelsers placering i forhold

til vindmøllerne og den mulige visuelle påvirkning

beskrives overordnet for de beboelser,

som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde, og

herudover beskrives enkelte øvrige nabobeboelser,

som er placeret ved Store Lind på større

afstand. Bogstavbetegnelser ved naboerne er Figur 4.3. Oversigtskort med placering af nabobeboelser, som er nærmere beskrevet.

5

Naboer Kostervej

4

3

2

1

Nabo O

Nabo P

Naboer Æbelnæs

89


90

de samme som i beregninger af støj og skyggekast.

Naboerne er vist samlet på oversigtskortet

figur 4.3 og på kortudsnit i figur 4.4 til 4.10, hvor

retningen mod den midterste af de planlagte

møller er markeret pile.

Naboer ved Kostervej

Nabo C til K, som er vist på figur 4.4, ligger

langs Kostervej nord for møllerækken. Nabo F

C

Figur 4.4. Naboer ved Kostervej.

D

ligger tættest på møllerne med en afstand på

ca. 659 m til mølle 4. Beboelserne og de udendørs

opholdsarealer ved disse ejendomme er

overvejende orienteret mod sydvest i retning

mod møllerne, der vil brede sig over en stor del

af synsfeltet. Ved nabo C, F og I er der dog

gårdspladser syd for beboelserne, som er omgivet

af driftsbygninger, der afskærmer udsynet.

Nabo F er desuden omgivet af markant be-

E

G

F

H

I

J

plantning, som især i sommerhalvåret kan sløre

udsynet til møllerne, når man opholder sig i den

omkringliggende have, og tilsvarende er der en

del beplantning i forbindelse med haverne ved

nabo D og K, som kan sløre udsynet fra beboelsen

og de udendørs opholdsarealer. Beboelsen

ved nabo K er i modsætning til de øvrige

ejendomme orienteret i sydøstlig retning, og således

kun i mindre grad i retning mod møllerne.

K


Udsynet til møllerne vurderes at være mest dominerende

fra beboelserne ved nabo E, G og

H, der ligger nord for Kostervej, idet der ikke er

driftsbygninger eller markant beplantning umiddelbart

omkring disse beboelser og deres sydvendte

udendørs opholdsarealer. Der vil således

kunne være frit udsyn til møllerne fra beboelserne

og haverne, dog vil beplantningen omkring

bebyggelserne syd for Kostervej kunne

afskærme udsynet til nogle af møllerne. Bebyggelsen

ved nabo J benyttes pt. udelukkende til

erhvervsformål, men der er opholdsarealer mod

nord, hvorfra møllerne vil være synlige.

Nabo L (Æbelnæsvej 37)

Nabo L, som er vist på figur 4.5, ligger nordøst

for møllerækken i en afstand af ca. 676 m fra

mølle 1, som er den nærmeste af de planlagte

L

møller. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer

i forbindelsen med haven er primært orienteret

mod sydøst og således ikke direkte i retning

mod de nye møller. I den sydlige og vestlige

del af haven er der markant beplantning,

som især i sommerhalvåret vil kunne afskærme

udsynet til møllerne fra haven og fra vinduerne

i beboelsens gavl. Umiddelbart vest for ejendommen

er der en mindre skov, som ligeledes

vil kunne begrænse udsynet til møllerækken.

Nabo O (Æbelnæsvej 41)

Nabo O, som er vist på figur 4.6, ligger øst for

møllerækken i en afstand af ca. 754 m fra nærmeste

mølle (mølle 1). Beboelsen ligger med

gavlen og udendørs opholdsarealer mod vest,

hvorfra der vil være frit udsyn i retning mod

møllerækken bortset fra mindre beplantninger

Figur 4.5. Nabo L. Figur 4.6. Nabo O. Figur 4.7. Nabo P.

O

på de mellemliggende arealer. Fra haven syd

for beboelsen vil udsynet til møllerne især i

sommerhalvåret være sløret af markant beplantning

i haven, og fra gårdspladsen nord for

beboelsen vil udsynet i retning mod møllerne

være afskærmet af driftsbygninger, som afgrænser

gårdspladsen mod vest og nord.

Nabo P (Æbelnæsvej 44)

Nabo P, som er vist på figur 4.7, ligger ligesom

nabo O øst for møllerækken, dog i en afstand

af ca. 717 m fra nærmeste mølle. Beboelsen er

orienteret med facaden mod vest i retning mod

den nærmeste del af møllerækken. Vest og syd

for beboelsen er der en åben have uden nævneværdig

beplantning, og der vil således være

frit udsyn til møllerne fra haven såvel som beboelsen.

P

91


92

AM

Figur 4.8. Naboer i Æbelnæs.

AO

AK

AI

AJ

AG

AF

AA

AH

AC

AE

AD

AB

Naboer i Æbelnæs

Nabo AA til AO, som er vist på figur 4.8, ligger

mod sydøst for enden af møllerækken, og i forhold

til disse beboelser vil møllerne være placeret

indenfor en begrænset del af synsfeltet, hvilket

vurderes at reducere møllernes visuelle dominans.

Til gengæld vil møllevinger, der roterer

på linje bag hinanden, give et uroligt indtryk og

derved tiltrække sig mere opmærksomhed, end

hvis møllerne ses ved siden af hinanden. De

pågældende boliger er overvejende orienteret

mod vest, og de vil derfor sandsynligvis opleve

visuelle gener.

Nabo AA er den af beboelserne ved Æbelnæsgade

i den nordligste del Æbelnæs, der ligger

tættest på møllerne med en afstand til mølle 1

på ca. 692 m. Beboelsen ved denne nabo er

orienteret mod syd, hvor der ligger en have.

Møllerne vil være synlige fra vinduer i beboelsens

gavl, hvor en mindre beplantning på den

modsatte side af Æbelnæsvej dog især om

sommerne kan sløre udsynet til møllerne. Møllerne

vil ligeledes kunne være synlige fra haven,

hvor der dog er markant beplantning, som

kan sløre udsynet til møllerne. Mod nord er der

en gårdsplads, som er omkranset af driftsbygninger,

der afskærmer udsynet i retning mod

møllerne. Tilsvarende forhold gør sig gældende

ved nabo AB, hvor bebyggelsen ved nabo AA

dog i væsentlig grad begrænser udsynet i retning

mod møllerne fra beboelsens gavl og haven

mod syd.

Beboelserne ved nabo AK, AM og AO, der alle

ligger vest for Æbelnæsvej, er ligeledes orienteret

mod syd. Ved nabo AK består de primære

udendørs opholdsarealer af en mindre have


mod vest, hvorfra møllerne vil kunne være synlige,

dog er der driftsbygninger mod nord, som i

nogen grad afskærmer udsynet. Nord for beboelsen

er der en mindre gårdsplads, hvor udsynet

afskærmes af driftsbygninger. Ved nabo

AM, som er den af nabobeboelserne i Æbelnæs,

der ligger tættest på møllerne med en afstand

på ca. 682 m, er der en større have mod

syd, hvorfra møllene vil kunne være synlige,

dog ikke fra de primære opholdsarealer i direkte

tilknytning til beboelsen. Beplantningen i haven

vil især i sommerhalvåret kunne sløre udsynet

til møllerne, mens der vil være frit udsyn

til møllerækken fra opholdsarealer vest for beboelsen.

Fra gårdspladsen nord for beboelsen

vil udsynet være afskærmet af driftsbygninger.

Ved nabo AO vil der være frit udsyn til møllerne

fra vinduer i beboelsens vestlige gavl. Fra haven

mod syd og nord vil udsynet især om sommeren

være sløret af beplantningen i haven, og

fra den lille gårdsplads umiddelbart nord for beboelsen

afskærmes udsynet af udhuse.

Beboelserne ved de øvrige naboer i den nordlige

del af Æbelnæs er overvejende orienteret

mod vest med opholdsarealer i forbindelse med

større eller mindre haver i retning mod møllerækken.

Møllerne vil således kunne være synlige

fra beboelserne og fra haverne, hvor beplantning

dog især om sommeren kan sløre udsynet.

I nogle tilfælde vil udsynet i et vist omfang

være afskærmet af den omkringliggende

eksisterende bebyggelse, hvilket bl.a. gør sig

gældende ved nabo AJ, hvor bebyggelsen ved

nabo AM er placeret mellem beboelsen ved nabo

AJ og møllerækken. Ved nabo AD og AF er

der gårdspladser øst for beboelsen, og ved flere

af de øvrige naboer er der ligeledes uden-

T

AQ

Figur 4.9. Naboer ved Store Lind.

S

R

Q

93


94

W

Figur 4.10. Naboer ved Kostervig.

Y

X

Beboelse

nedlægges

dørs opholdsarealer øst for beboelsen, men

herfra afskærmer bebyggelsen udsynet til møllerne.

Naboer ved Store Lind

Nabo Q, som er vist på figur 4.9 sammen med

de nærmeste naboer ved Store Lind, ligger ca.

838 m sydvest for mølle 3, som er den nærmeste

af de planlagte møller. Set fra denne nabo

og fra de øvrige naboer ved Store Lind vil møllerækken

brede sig over en stor del af synsfeltet.

Beboelsen ved nabo Q er dog orienteret

med de primære udendørs opholdsarealer i forbindelse

med haven mod sydvest i modsat retning

af møllerækken. Fra gårdspladsen nord for

beboelsen vil udsynet til den nordvestlige del af

møllerækken være afskærmet af udhuse, og

udsynet til den øvrige del af møllerækken vil

især om sommeren være sløret af beplantning

nord for gårdspladsen.

Beboelsen ved nabo S er orienteret mod vest,

hvor de primære udendørs opholdsarealer og

haven er placeret, men møllerne vil dog kunne

ses fra den vestlige del af haven. Der vil ligeledes

være udsyn til møllerne fra beboelsen og

opholdsarealer mod øst, hvor beplantning på

de mellemliggende arealer kun i begrænset

omfang vil kunne sløre udsynet til møllerne.

Beboelsen ved nabo R er ligeledes orienteret

med haven og de primære udendørs opholdsarealer

mod vest, og på grund af driftsbygninger

og skovbeplantning nord for beboelsen og

haven vil udsynet til møllerne blive afskærmet i

væsentlig grad.

Beboelserne ved nabo T og AQ er begge orien-


teret mod syd, hvor haverne er placeret. Ved

nabo T vil der være udsyn i retning mod den

sydøstlige del af møllerækken fra beboelsens

østvendte gavl, hvor skovbevoksningen dog vil

sløre udsynet. Nord for beboelsen er der en

gårdsplads, der er omkranset af driftsbygninger,

som vil afskærme udsynet til møllerækken. Ved

nabo AQ vil der være udsyn til den nordvestlige

del af møllerækken fra beboelsen og opholdsarealerne

nord for beboelsen, mens udsynet til

den sydøstlige del af møllerækken vil være afskærmet

af udhuset og skovbevokningen.

Naboer ved ejendommen Kostervig

Nabo W, X og Y ligger ved landbrugsejendommen

Kostervig, som er vist på figur 4.10. Ejendommen

ligger mod nordvest for enden af møllerækken,

og møllerne vil således være placeret

inden for en lille del af synsfeltet i forhold til

beboelserne, hvilket vurderes at reducere møllernes

visuelle dominans.

Den nærmeste beboelse er nabo X i en afstand

af ca. 578 m fra mølle nr. 5, idet en eksisterende

beboelse sydøst herfor forudsættes nedlagt

ved en realisering af mølleprojektet. Beboelsen

ved nabo X er beliggende i den nordlige ende

af en længe, der er orienteret med facaderne

mod øst og vest. Fra beboelsen og opholdsarelaerne

mod øst vil der være udsyn til møllerækken,

der kun i mindre grad vil være sløret af beplantningen

i haven mod øst.

Beboelsen ved nabo Y er orienteret mod gårdspladsen

mod syd og en have med udendørs

opholdsarealer mod nord. Møllerne vil kunne

være synlige fra beboelsen og gårdspladsen,

hvor længen mod øst med beboelsen ved nabo

X samt beplantningen på gårdspladsen dog i

nogen grad vil afskærme udsynet til møllerne.

Møllerne vil ligeledes være synlige fra dele af

haven nord for beboelsen, hvor beplantningen

mod øst især i sommerhalvåret vil sløre udsynet

til møllerne.

Beboelsen ved nabo W er orienteret mod syd,

hvor der er en mindre have med udendørs opholdsarealer

mod syd og øst. Mod nord er der

en mindre gårdsplads, som er omgivet af bygninger,

der ligeledes benyttes til beboelse, og

nord herfor er der en større have. Fra gårdspladsen

afskærmes udsynet af den omkringliggende

bebyggelse, og fra beboelsen og haverne

mod syd og øst såvel som mod nord vil udsynet

til møllerækken i væsentlig grad være afskærmet

af driftsbygningerne, som ligger mod

øst.

4.2. Støj

Støjniveau

Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB.

Ved måling af lydens styrke bruges en særlig

metode, som efterligner det menneskelige øres

følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes

måleenheden dB(A). En stigning på 3

dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpning

på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.

Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor

frekvensområdet 20-20.000 Hz og særlig

følsomt i området 2.000-5.000 Hz. Dybe toner i

frekvensområdet 10-160 Hz betegnes lavfrekvent

støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd

i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige

øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor

dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet

er højt nok, og den vil da ofte være generende.

En række undersøgelser har dokumenteret, at

niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt

under den normale høretærskel selv tæt på

møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes

derfor ikke som et problem.

Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden

til vindmøllerne, af de klimatiske forhold

(vindens retning, hastighed, temperatur,

lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske

forhold.

Beregninger

Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne

rundt om projektområdet. Beregningerne

er udført efter retningslinjerne i den gældende

bekendtgørelse om støj fra vindmøller med programmet

WindPRO (Decibel), som er specielt

udviklet til beregning af støjudbredelsen fra

vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt

og anvendt program til dette formål. I henhold

til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes

støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved

en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i

sekundet i 10 meters højde.

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter

grænseværdier på 42 dB(A) og 44 dB(A)

ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8

m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer

højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I

områder til støjfølsom arealanvendelse er

grænseværdierne fastsat til 37 dB(A) og 39

dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6

m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt.

Herudover fastsætter bekendtgørelsen om støj

95


96

fra vindmøller en grænseværdi på 20 dB for

lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs

for beboelse i det åbne land såvel som

indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse

ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s.

Støjudbredelsen fremgår af kortene på figur

4.11 - 4.14, hvor de enkelte naboer er markeret,

og hvor støjpåvirkningen af området er vist

som ovale figurer med forskellige farver. For

bedre at se placering og bogstav-betegnelse

for de nærmeste naboer henvises desuden til

figur 4.4 - 4.10. De beregnede støjværdier ved

de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaerne

figur 4.17 og 4.18, hvor støjbelastningen

er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs

opholdsarealer beliggende indtil ca. 15

meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne.

Støjberegninger fra WindPro er desuden

gengivet i bilag 1 og 2 til miljørapporten.

Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen,

og de enkelte møller kan justeres individuelt,

men en nedjustering af kildestøjen

medfører, at møllen producerer mindre strøm. I

projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt

i Siemens 3,0 MW med 113 meter rotor,

er der foretaget beregninger uden støjdæmpning

af de tre vestligste af møllerne, mens de to

østligste af møllerne (mølle 1 og 2), som er placeret

nærmest Æbelnæs, er forudsat støjdæmpet.

Som det fremgår af de uddybende bilag 1

og 2 til miljørapporten, hvor den samlede støj-

Figur 4.11. Kort over støjudbredelsen udendørs

ved vindhastighed på 6 meter i sekundet.


eregning er gengivet, er møllernes kildestøj

ved beregning af støjbidraget ved de udendørs

opholdsarealer fastsat til mellem 100,6 / 101,0

og 104,7 / 106,0 dB(A) ved vindhastigheder på

henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Ved beregning

af den lavfrekvente støj indendørs er

møllernes kildestøj fastsat til 90,5 / 88,8 dB og

92,0 / 90,1 dB for henholdsvis mølle 1 og 2,

mens kildestøjen for de tre vestligste møller

uden støjdæmpning er fastsat til 92,3 / 90,4 dB

ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter

pr. sekund. Det forudsættes generelt, at ingen

af møllerne udsender tydeligt hørbare toner

(rentoner), idet den beregnede støjbelastning

ved modtageren herved øges med 5 dB. Hvis

der skulle opstå rentoner på et senere tidspunkt,

skal fejlen rettes, så de fastsatte støjgrænser

kan overholdes. Dette vil almindeligvis

ske ved, at mølleproducenten udskifter den defekte

komponent, som forårsager rentonen, og i

visse tilfælde kan der eventuelt være behov for

at justere på møllens computerstyring af eksempelvis

generatorens omdrejningshastighed.

Vindmøllens indstilling kan kun ændres til højere

kildestøj, hvis Vordingborg Kommune godkender

ændringen.

Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten

på baggrund af støjmålinger på

tilsvarende møller, og producenten står inde for,

at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes

ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør bekendtgørelsen

om støj fra vindmøller er der en

Figur 4.12. Kort over støjudbredelsen udendørs

ved vindhastighed på 8 meter i sekundet.

97


98

samlet ubestemthed på +/- 2 dB(A) ved måling

af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget

ved naboer.

Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten

i takt med udvikling af nye komponenter,

og som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen

og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende

mølletyper kunne være aktuelle, når

projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes

kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang.

Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes

i forbindelse med mølleleverancen, som

vil være den gældende, og det vil her kunne vise

sig, at der er behov for større eller mindre

støjdæmpning af de pågældende møller. Der er

udført supplerende støjberegninger med Vestas

3,0 MW med 112 meter rotor, som er gengivet i

bilag 4 og 5.

Når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan

og en VVM-tilladelse til vindmølleprojektet,

skal der inden opstilling af møllerne indgives

anmeldelse til kommunalbestyrelsen med dokumentation

for, at støjgrænserne - uden hensyntagen

til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket

er en forudsætning for at opnå byggetilladelse.

Dokumentationen skal bl.a. omfatte en

rapport over målinger af støjudsendelsen fra et

eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype

samt beregninger af støjbelastningen,

herunder beregninger af den lavfrekvente

støj.

Figur 4.13. Kort over udbredelsen af lavfrekvent

støj indendørs ved vindhastighed på 6

meter i sekundet.


Støjbidraget fra de tre eksisterende 150 kW

møller mod vest ved Sprove og den eksisterende

500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke

indgår i beregningen af det samlede støjbidrag.

Ved beregning af støj ved de udendørs opholdsarealer

er der forudsat en kildestøj på

henholdsvis 97,8 / 97,8 dB(A) og 95,1 / 97,1

dB(A) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter pr.

sekund, og ved beregning af lavfrekvent støj indendørs

er der anvendt generelle data for ældre

vindmøller jf. bilag til Miljøstyrelsens vejledning

til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,

som har været sendt i høring i december 2011.

Det fremgår heraf at kildestyrken for den lavfrekvente

støj ved vindhastigheder på 6 og 8 meter

pr. sekund er 85,4 / 86,9 dB for møller på

100-300 kW og 90,4 / 91,9 dB(A) for møller på

300-600 kW.

Støjberegningerne for projektforslaget viser, at

den beregnede støj ved de nærmeste naboer,

herunder beboelserne i de samlede bebyggelser

i Æbelnæs, Store Lind, Koster og Tjørnemarke,

hvor der gælder skærpede støjkrav,

overholder gældende regler. Kommunen kan i

særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling,

når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel

efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne

ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne

støjdæmpes eller driften af vindmøllerne

indstilles. Støjgrænsen anses i denne

sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet

minus ubestemtheden overholder støjgrænsen.

Figur 4.14. Kort over udbredelsen af lavfrekvent

støj indendørs ved vindhastighed på 8

meter i sekundet.

99


100

Vurdering af støjforhold

Støj ved udendørs opholdsarealer

Det fremgår af kortene (figur 4.11 og 4.12) og

af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo,

som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i

bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse

i det åbne land vil blive udsat for mere end

de fastsatte grænser på 42 og 44 dB(A) ved

vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i

sekundet. Tilsvarende vil ingen områder, som

anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse,

blive udsat for mere end de fastsatte

grænser på 37 og 39 dB(A). Hermed er

lovkravene overholdt.

I projektforslaget er der beregnet et samlet støjbidrag

på 41,8 / 42,9 dB(A) ved nabo F, som er

den nabobeboelse i det åbne land, der udsættes

for den største støjpåvirkning. Projektforslaget

holder sig således lige under støjgrænserne

på 42 / 44 dB(A). Ved nabo AS, som ligger øst

for Tjørnemarke, er der dog beregnet et støjbidrag

på 46,6 / 48,5 dB(A). Denne beboelse betragtes

imidlertid ikke som nabobeboelse i henhold

til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,

idet der er tale om privat beboelse for ejeren af

den eksisterende 500 kW mølle ved Tjørnemarke.

Beboelsen er derfor ikke omfattet af de fastsatte

støjgrænser, og det vurderes endvidere,

at de planlagte møller ved Kostervig ikke øger

det samlede støjbidrag ved denne beboelse.

Vordingborg Kommune har på baggrund af en

konkret vurdering foretaget en afgrænsning af

de nærmeste samlede bebyggelser ved Æbelnæs,

Store Lind, Koster og Tjørnemarke. De afgrænsede

bebyggelser skal betragtes som områder

til støjfølsom areal anvendelse, og beboel-

serne i disse områder er således omfattet af de

skærpede støjkrav, som blandt andet gælder

for områder, der er udlagt eller anvendes til boligformål.

Der er beregnet et samlet støjbidrag på 37,0 /

38,0 dB(A) ved nabo AQ, som er den beboelse

i den afgrænsede del af Store Lind, der påvirkes

mest, og ved nabo AA, som er den beboelse

i Æbelnæs, der påvirkes mest, er der beregnet

et samlet støjbidrag på 36,7 / 37,5 dB(A).

Projektforslaget holder sig således lige under

de skærpede støjgrænser på 37 / 39 dB(A),

som er gældende for beboelser i disse område.

Ved de øvrige beboelser i Store Lind og Æbelnæs,

samt i de øvrige samlede bebyggelser

med støjfølsom arealanvendelse er støjgrænserne

overholdt med større margin.

I 0-alternativet vil støjpåvirkningen fra vindmøller

ligge langt under grænseværdierne ved

nabobeboelserne omkring Kostervig, og det

vil udelukkende være beboelserne omkring de

eksisterende møller ved henholdsvis Sprove og

Tjørnemarke, som påvirkes væsentligt af støj

fra vindmøller. Støjen ved disse nabobeboelsers

udendørs opholdsarealer vil ligge under grænseværdierne

bortset fra den private beboelse for

ejeren af 500 kW møllen ved Tjørnemarke.

Lavfrekvent støj indendørs

Det fremgår af kortene (figur 4.13 og 4.14) og af

de detaljerede støjberegninger ved hver nabo,

som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i bilag

2 til miljørapporten, at ingen nabobeboelser i

det åbne land vil blive udsat for mere end den

fastsatte grænse for lavfrekvent støj indendørs

på 20 dB ved en vindhastighed på henholdsvis

6 og 8 meter i sekundet. Støjgrænsen vil ligeledes

være overholdt indendørs i områder til

støjfølsom arealanvendelse.

I projektforslaget er den lavfrekvente støj

indendørs beregnet til 14,4 / 13,2 dB ved en

vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s ved

nabo F, som er den beboelse, der påvirkes

mest, når der ses bort fra de nærmeste naboer

til den eksisterende 500 kW mølle ved Tjørnemarke.

Den lavfrekvente støj indendørs er

således beregnet til 23,0 / 24,6 dB ved nabo

AS, der som tidligere nævnt ikke betragtes som

nabobeboelse i henhold til bekendtgørelsen

om støj fra vindmøller, idet der er tale om privat

beboelse for ejeren af den eksisterende 500 kW

mølle ved Tjørnemarke. Beboelsen er derfor

ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser. Ved

nabo AT, som er placeret i Tjørnemarke, er den

lavfrekvente støj indendørs beregnet til 13,0 /

14,3 dB. Den fastsatte grænseværdi på 20 dB

er således overholdt med meget stor margin

ved begge vindhastigheder ved alle nabobeboelser

bortset fra nabo AS, der er ejer af den

eksisterende mølle ved Tjørnemarke. På denne

baggrund vurderes projektforslagets vindmøller

ved Kostervig ikke at give anledning til væsentlige

gener med lavfrekvent støj.

Der er ikke foretaget beregninger af den lavfrekvente

støj i 0-alternativet, idet de eksisterende

møller ved henholdsvis Sprove og Tjørnemarke

er omfattet af en tidligere bekendtgørelse, hvor

der ikke var fastsat en særlig grænseværdi for

lavfrekvent støj. Det vurderes, at nabobeboelserne

omkring Kostervig kun i ubetydelig grad

påvirkes af lavfrekvent støj fra disse møller,

og at det udelukkende er beboelserne umid-


delbart omkring de eksisterende møller, som i

nævneværdigt omfang påvirkes af lavfrekvent

støj fra vindmøller. Den lavfrekvente støj indendørs

ved disse nabobeboelser vurderes at

ligge væsentligt under 20 dB(A) bortset fra den

private beboelse for ejeren af 500 kW møllen

ved Tjørnemarke.

4.3. Skyggekast

Indledning

En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet,

når solen skinner. Det sker, at denne skygge

rammer beboelser, og skyggen vil opleves som

blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens

stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal.

Der vil derfor være tre forhold, som afgør,

om der dannes generende skygger.

For det første skal solen skinne for, at der kan

dannes skygger, og der vil således ikke opstå

skyggekast i overskyet vejr.

For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille

eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund

kører møllens vinger ikke rundt, og der

dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger,

som giver anledning til gener.

For det tredje er vindretningen afgørende for

mængden af skyggekast. Hvis vindens retning

og solretningen er ens giver møllen maksimalt

Figur 4.15. Kort over udbredelse af skyggekast.

Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdi

for skyggekast på 10 timer pr. år beregnet

som reel værdi, der indgår som et krav i

Kommuneplan 2009-2021.

101


102

skyggekast, mens der stort set ikke dannes

skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen.

Alle disse tre forhold indgår, sammen med en

række andre tekniske forhold, i de beregninger,

som beskrives i det efterfølgende.

Der vil ydermere være konkrete lokale forhold,

som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast

ved nabobeboelser. Placering af bygninger

og beplantning samt terrænmæssige forhold

kan bevirke, at skyggekast minimeres eller

slet ikke opstår ved bestemte beboelser.

Lovgivning

Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til

regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet

anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret,

at nabobeboelser ikke påføres skyggekast

fra vindmøller i mere end 10 timer om året,

beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som

et krav i Kommuneplan 2009-2021 for Vordingborg

Kommune.

Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer

og det værst tænkelige. Forskellen mellem

de to opgørelser er, at den ene model tager

højde for, at skyggekast kun opstår, når solen

skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen

er sådan, at møllens rotor danner

skygger, mens den anden model udregner det

teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og

vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede

værdier en del lavere end det værst tænkelige,

men til gengæld burde det svare til de faktiske

værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat

for i gennemsnit over en årrække.

Beregninger

Skyggekast er beregnet med programmet

WindPRO (Shadow), som er specielt udviklet til

beregning af skyggekast fra vindmøller, og som

er et almindeligt anerkendt og anvendt program

til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret

forudsætter således, at dette program

anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle

statistiske data for sandsynligheden for

solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold

til forskellige vindretninger er i det aktuelle

tilfælde baseret på driftsdata for eksisterende

vindmøller indenfor en radius af 20 km omkring

vindmølleområdet. De anvendte data fremgår

af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen

forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader

over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde

vil være diffus, og af samme årsag forudsættes

mere end 20 % af solen at være dækket

af vingen.

Beregningen af skyggekast fra projektforslagets

møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur

4.15), hvor de enkelte naboer er markeret. For

bedre at se placering og bogstav-betegnelse for

de nærmeste naboer henvises desuden til figur

4.4 - 4.10. På kortet er vist de områder, som påføres

skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt

på mølleområdet man skal være for at have et

vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform"

angiver afgrænsningen af området, hvor

indenfor der kan forventes mere end 10 timers

skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives

med grøn farve afgrænsningen af områder med

mere end 5 timers skyggekast.

Som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen

og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre

tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved

projektets realisering. Da disse mølletyper vil

have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter

og totalhøjde, vil de generelt give anledning

til skyggekast i samme omfang eller lidt mindre

omfang end det, der er beregnet for den aktuelle

mølletype i projektforslaget (Siemens 3,0 MW

med 113 m rotor). Der er udført supplerende

skyggekastberegninger med Vestas 3,0 MW

med 112 meter rotor, som er gengivet i bilag 6.

Der er foretaget beregning af skyggekast ved

alle nabobeboelser omkring de nye møller i

forhold til en skyggemodtager, der er defineret

som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter

over terræn. Beregningen er foretaget med den

såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i

WindPRO. Denne metode tillader beregning

af skyggekast fra alle retninger samtidigt i

modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt

skyggemodtager, som hidtil har

været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk

set resultere i en lidt højere beregnet værdi for

skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.17 og

4.18 samt i bilag 3 til miljørapporten er skyggekastberegningen

indeholdende bl.a. antal skyggetimer

for hver enkelt nabobeboelse angivet.

For hver enkelt nabobeboelse er der herudover

foretaget supplerende beregninger, hvor det er

fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan

forekomme. Det er muligt at udskrive en meget

præcis optegnelse over, hvornår på dagen og

hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe

ved en given nabobeboelse under forudsætning

af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt.

Resultatet heraf er gengivet i grafisk form

for et repræsentativt udvalg af de nærmeste


Skyggekast ved nabo F (Kostervej 67).

Skyggekast ved nabo J (Vigenvej 2).

Skyggekast ved nabo S (St. Lindgade 10).

Skyggekast ved nabo V (Harevej 7).

Skyggekast ved nabo L (Æbelnæsvej 37). Skyggekast ved nabo X (Egholmvej 27).

Skyggekast ved nabo AA (Æbelnæsgade 7).

Skyggekast ved nabo AG (Æbelnæsgade 1).

Figur 4.16.Skyggekast ved et repræsentativt

udvalg af naboer vist som grafisk kalender, der

angiver tidspunkt på dagen og tidspunkt på

året, hvor der kan forekomme skyggekast. Farve

angiver hvilken mølle, der forårsager skyggekastet:

Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3

(blå), mølle 4 (grå) og mølle 5 (rød) ved Kostervig.

103


104

nabobeboelser i figur 4.16 og beregningerne for

alle naboerne i projektforslaget fremgår af bilag

3 til miljørapporten.

Skyggekast fra de tre eksisterende 150 kW

møller mod vest ved Sprove og den eksisterende

500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke

indgår ikke i beregningerne, idet der ikke vil

være nabobeboelser omkring de nye møller

ved Kostervig, som samtidigt påvirkes af skyggekast

fra de eksisterende møller.

Mulige foranstaltninger

Møllefabrikanterne har udviklet programmer,

som kan stoppe en mølle på de tidspunkter,

hvor gener med skyggekast ved bestemte

nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes

primært i de tilfælde, hvor projektets

beregninger viser, at det fastsatte maksimale

antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan

overholdes ved alle nabobeboelser.

Det fremgår af kommuneplanen for Vordingborg

Kommune, at boligejendomme ikke må belastes

med skyggekast fra vindmøller i mere end 10

timer om året. Dette krav vil ikke umiddelbart

kunne overholdes, da der er beregnet et skyggekast

på over 10 timer ved flere af nabobeboelserne.

Ved en realisering af projektforslaget

vil der derfor blive stillet krav om reducering af

skyggekastet ved hjælp af skyggestop i forhold

til de pågældende nabobeboelser. Der vil

således blive installeret teknik og software til

håndtering af skyggestop, så en eller flere af

møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang.

Vurdering af skyggekastforhold

I projektforslaget er der beregnet et reelt skyg-

gekast på 12 timer og 29 minutter pr. år ved

nabo AG i Æbelnæs sydøst for møllerækken,

som er den af de omkringliggende nabobeboelser,

der udsættes for den største påvirkning fra

de nye møller. Ved nabo AA og AF, der og

ligger i Æbelnæs, samt ved nabo L, der ligger

nordøst for møllerækken, er der ligeledes beregnet

et skyggekast på over 10 timer. Herudover

er der beregnet et skyggekast på mellem

8 og 10 timer ved yderligere ni nabobeboelser,

hvoraf de fire ligger i Æbelnæs, én ligger ved

Æbelnæsvej umiddelbart nord for Æbelnæs, to

ligger ved Kostervej mod nordøst og to ligger

mod vest ved Harevej. Ved alle de øvrige nabobeboelser

er der beregnet omkring 8 timers

skyggekast om året eller mindre.

Det fremgår af figur 4.16 og bilag 3 til miljørapporten,

at skyggekast ved nabo AG og de øvrige

nabobeboelser i den nordlige del af Æbelnæs

vil kunne forekomme om aftenen i sommerhalvåret,

mens der ikke vil være skyggekast

ved naboerne i den sydlige del af Æbelnæs.

Ved nabo L nordøst for møllerækken og ved de

øvrige naboer langs Æbelnæsvej nord for

Æbelnæs kan skyggekast forekomme sidst på

eftermiddagen og først på aftenen i vinterhalvåret.

Ved de nærmeste naboer mod sydvest

omkring Store Lind og længere mod vest vil

skyggekast kunne forekomme tidligt om morgenen

i sommerhalvåret, og ved ejendommen Kostervig

mod nordvest vil skyggekast kunne forekomme

om morgenen i vinterhalvåret. Ved naboerne

ved Kostervej mod nord vil skyggekast

kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret,

mens der ikke vil forekomme skyggekast

ved nabobeboelserne omkring Koster

længere mod nord.

Det vil være påkrævet at stille krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop på en

eller flere af møllerne for at sikre, at ingen af

nabobeboelserne påvirkes med skyggekast i

mere end 10 timer pr. år. På grund af usikkerheder

i de statistiske data, som ligger til grund

for beregningerne, vurderes der i praksis at være

potentiel risiko for et skyggekast på over 10

timer pr. år ved visse af de naboer, hvor der er

er beregnet et skyggekast på over 8 timer. Det

skal bemærkes, at den afskærmende virkning

af beplantning og bebyggelse ikke indgår i beregningerne,

og at det reelle antal skyggetimer

derfor også kan være mindre end beregnet.

Med de nævnte afværgeforanstaltninger i forhold

til de nabobeboelser, som påvirkes mest af

skyggekast, vil det være muligt at overholde

kravet om maksimalt 10 timers skyggekast, og

samlet set vurderes projektforslagets møller ikke

at medføre væsentlige gener med skyggekast

ved de omkringliggende beboelser.

I 0-alternativet er det kun nabobeboelserne

umiddelbart omkring de tre eksisterende 150

kW møller mod vest ved Sprove og den eksisterende

500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke,

som påvirkes af skyggekast, mens der ikke vil

være skyggekast fra vindmøller ved beboelserne

omkring Koster.

4.4 Reflekser

Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen,

som under særlige omstændigheder kan

virke generende for naboer til vindmøller. Problemet

opstår særligt ved visse kombinationer

af nedbør og sollys.

Moderne vindmøllevinger har en overfladebe-


Kostervig Projektforslag – 5 stk. 3,0 MW møller

Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast

dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer pr. år

Nabo A - Egholmvej 22 35,7 36,9 9,4 8,3 0:00

Nabo B - Egholmvej 15 35,4 36,6 9,2 8,1 0:00

Nabo C - Kostervej 73 40,0 41,3 13,0 11,8 3:56

Nabo D - Kostervej 71 41,5 42,7 14,2 12,9 7:05

Nabo E - Kostervej 70 40,8 42,0 13,7 12,5 5:56

Nabo F - Kostervej 67 41,8 42,9 14,4 13,2 8:06

Nabo G - Kostervej 66 41,2 42,4 14,1 12,9 7:40

Nabo H - Kostervej 64 41,2 42,3 14,0 12,8 6:55

Nabo I - Kostervej 65 41,5 42,7 14,2 13,0 7:29

Nabo J - Vigenvej 2 41,3 42,4 14,3 13,0 8:38

Nabo K - Kostervej 61 39,8 40,9 13,0 11,9 7:01

Nabo L - Æbelnæsvej 37 40,0 40,9 13,5 12,3 11:05

Nabo M - Æbelnæsvej 45 36,1 37,0 10,6 9,6 4:18

Nabo N - Æbelnæsvej 50 36,1 37,0 10,6 9,7 4:55

Nabo O - Æbelnæsvej 41 37,0 37,8 11,3 10,3 6:48

Nabo P - Æbelnæsvej 44 36,7 37,5 11,2 10,2 8:09

Nabo Q - Vigenvej 10 39,5 40,6 12,8 11,6 4:16

Nabo R - St. Lindgade 8 37,5 38,5 11,2 10,0 2:54

Nabo S - St. Lindgade 10 38,4 39,5 11,8 10,6 6:07

Nabo T - St. Lindgade 14 37,1 38,2 10,9 9,7 5:56

Nabo U - Harevej 3 35,3 36,4 9,1 8,0 8:04

Nabo V - Harevej 7 35,6 36,8 9,4 8,3 8:51

Nabo W - Egholmvej 28 38,8 40,1 11,8 10,6 4:49

Nabo X - Egholmvej 27 40,2 41,5 12,8 11,6 5:18

Nabo Y - Egholmvej 25 39,6 40,9 12,4 11,2 4:30

Figur 4.17. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i det åbne land omkring Kostervig.

105


106

Kostervig Projektforslag – 5 stk. 3,0 MW møller

Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast

dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer pr. år

Nabo Z - Egholmvej 13 34,4 ** 35,6 ** 8,6 7,4 0:00

Nabo AA - Æbelnæsgade 7 36,7 ** 37,5 ** 11,2 10,2 10:03

Nabo AB - Æbelnæsgade 6 36,2 ** 36,9 ** 10,8 9,8 8:34

Nabo AC - Æbelnæsgade 5 36,5 ** 37,3 ** 11,1 10,0 9:31

Nabo AD - Æbelnæsgade 4 36,0 ** 36,8 ** 10,6 9,6 8:40

Nabo AE - Æbelnæsgade 3 36,3 ** 37,1 ** 10,9 9,9 9:05

Nabo AF - Æbelnæsgade 2 35,9 ** 36,7 ** 10,5 9,5 10:47

Nabo AG - Æbelnæsgade 1 36,4 ** 37,1 ** 11,0 9,9 12:29

Nabo AH - Æbelnæsvej 38 35,8 ** 36,6 ** 10,5 9,4 7:41

Nabo AI - Æbelnæsvej 36 35,7 ** 36,5 ** 10,4 9,4 1:54

Nabo AJ - Æbelnæsvej 34 35,5 ** 36,3 ** 10,2 9,2 0:30

Nabo AK - Æbelnæsvej 33 36,2 ** 37,0 ** 10,8 9,8 3:27

Nabo AL - Æbelnæsvej 32 35,0 ** 35,8 ** 9,8 8,8 0:00

Nabo AM - Æbelnæsvej 31 36,4 ** 37,2 ** 11,2 10,1 1:15

Nabo AN - Æbelnæsvej 30 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00

Nabo AO - Æbelnæsvej 29 35,4 ** 36,2 ** 10,1 9,1 0:00

Nabo AP - Æbelnæsvej 23 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00

Nabo AQ - St. Lindgade 12 37,0 ** 38,0 ** 10,7 9,5 3:24

Nabo AR - Kostervej 41 35,8 37,7 12,8 14,2 0:00 ***

Nabo AS - Pejdervej 3 * 46,6 48,5 23,0 24,6 0:00 ***

Nabo AT - Kostervej 45 36,4 ** 38,2 ** 13,0 14,3 0:00 ***

Nabo AU - Kong Asgers Vej 2 41,3 41,4 11,0 12,3 0:00 ***

Nabo AV - Borrensvej 22 39,1 39,2 9,4 10,5 0:00 ***

Nabo AW - Borrensvej 18 38,5 38,6 9,1 10,1 0:00 ***

Nabo AX - Borrensvej 5 38,3 38,4 9,0 9,9 0:00 ***

Figur 4.18. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i samlede bebyggelser omkring Kostervig og i det åbne land nær de eksisterende møller.

* = privat beboelse for ejer af 500 kW mølle ved Tjørnemarke; ** = grænseværdi 37/39 dB(A); *** = skyggekast fra eksisterende møller ikke beregnet


handling, så de fremstår med et lavt glanstal på

ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede

eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes at

reducere generne.

Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende

overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer

eller redskaber til vurdering af påvirkningerne

ved refleksion af sollys i møllevinger.

4.5 Samlet vurdering af påvirkning

ved naboer

Vindmøllerne vil være visuelt dominerende i forhold

til flere af de nærmeste nabobeboelser.

Fra nogle boliger og udendørs opholdsarealer

vil der være mere eller mindre direkte udsyn

mod mølleanlægget; fra en del andre naboer vil

orientering og placering i forhold til bygninger

og beplantninger omkring ejendommene sløre

eller skærme af for udsynet mod møllerne. Det

vurderes, at møllerne vil fremtræde mest forstyrrende

i landskabet i forhold til den nordlige

del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil

overlappe hinanden og give et uroligt visuelt

indtryk. Der vil eventuelt kunne etableres afskærmende

beplantning i forbindelse med beboelserne

i denne del af bebyggelsen.

Gældende afstandskrav samt krav til påvirkning

med støj og skyggekast kan overholdes, idet

der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop i forhold til de nabobeboelser,

hvor der er beregnet mere end 10 timers

skyggekast om året. Møllerne vurderes ikke

at medføre væsentlige gener med infralyd

eller lavfrekvent støj.

0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen

påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser

i området omkring Kostervig.

107


108

5. PÅVIRKNING AF

MILJØET I ØVRIGT

5.1. Luftforurening og klima

Indledning

Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv

klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf

vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer

til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de

næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter

for at udnytte de rigelige vindressourcer

ikke kun i Danmark, men overalt på kloden.

I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere

og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne

skyde op mange steder til gavn for klimaet

på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en

øget produktion af vedvarende energi uden udledning

af drivhusgasser. Elektricitet produceret

af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle

kraftværker, hvor der overvejende

anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og

i mindre omfang olie.

Politisk er det både nationalt og internationalt et

mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen

af kuldioxid (CO2). Den største CO2

frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud

over CO2, der primært bidrager til global opvarmning,

fokuseres der desuden på svovldioxid

(SO2), der bidrager til forsuring af nedbøren

og på kvælstofilter (NOx). Opstilling af vindmøller

medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde

sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen

og leve op til de nye klimamål, EU har

fremsat i januar 2008. I VE-direktivet har EU

fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende

energi i 2020 for at reducere udlednin-

gen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden.

Danmark har i denne forbindelse forpligtet

sig til en målsætning om 30 % vedvarende

energi i 2020.

Når reduktionen af de nævnte forureningstyper

opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk,

samt produktionsberegninger for vindmøllerne

udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger,

dels ud fra en landskabsmæssig

ruhedsanalyse mm. i edb-programmet

WindPRO fra EMD International A/S. Der er be-

Emissioner til luft g/kWh

CO2 (Kuldioxid – drivhusgas) 426

CH4 (Metan – drivhusgas) 0,21

N2O (Lattergas – drivhusgas) 0,006

Drivhusgasser i alt (CO2 – ækvivalenter) 432

SO2 (Svovldioxid) 0,07

NOx (Kvælstofilter) 0,32

CO (Kulilte) 0,15

NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,04

Partikler 0,01

Restprodukter

Kulflyveaske 12,7

Kulslagge 1,8

Afsvovlingsprodukter 5,0

Slagge (Affaldsforbrænding) 6,7

RGA (Røggasaffald) 1,1

Bioaske 1,0

Radioaktivt affald (mg) 0,1

Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser

og affald set i forhold til almindeligt produceret

el leveret i Danmark [5.7].

regnet en samlet produktion på ca. 49 mio.

kWh pr. år for de 5 møller i projektforslaget.

Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til

forbrug i Danmark i 2011, som er anført i Energinet.dk's

Miljørapport 2011 [5.7], at én produceret

kWh medfører udledning af 426 g CO2,

0,07 g SO2, 0,32 g NOx og 28,4 g slagger, aske

og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis

af disse værdier er den positive klimaeffekt

af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende

afsnit redegøres for den reduktion i

udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne

medføre.

CO2-udledning

Projektforslagets møller vil medføre en reduktion

i udledningen af CO2 på ca. 417.480 ton på

de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold

til almindeligt produceret el (en blanding af

fossile og vedvarende energikilder).

Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag

til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt

kulfyret kraftværk udleder 773 g CO2 pr. produceret

kWh strøm. Antages de planlagte vindmøller

udelukkende at erstatte kul-baseret

strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen

af CO2 på ca. 757.540 ton i projektforslaget.

Til sammenligning skete der en årlig udledning

af CO2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 47,0

mio. ton i år 2010 [5.8].

SO2-udledning

Projektforslagets møller medfører en reduktion i

udledningen af SO2 på ca. 69 ton på 20 år.


Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag

til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt

kulfyret kraftværk udleder 0,09 g SO2 pr. produceret

kWh strøm. Antages de planlagte møller

udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion,

opnås en reduktion i udledningen af

SO2 på ca. 88 ton på 20 år.

NOx-udledning

Projektforslagets møller medfører en reduktion i

udledningen af NOx på ca. 314 ton på 20 år.

Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag

til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt

kulfyret kraftværk udleder 0,15 g NOx pr. produceret

kWh strøm. Antages de planlagte møller

udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås

en reduktion i udledningen af NOx på ca.

147 ton på 20 år.

Slagger og flyveaske

Projektforslagets møller reducerer mængderne

af slagger, flyveaske og andet affald med ca.

27.830 ton på 20 år.

Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag

til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt

kulfyret kraftværk udleder i alt 47,4 g affald inklusive

afsvovlingsprodukter pr. produceret kWh

el. Antages de planlagte møller udelukkende at

erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i

affaldsmængderne på ca. 46.450 ton på 20 år.

5.2. Ressourcer og affald

I driftsfasen anvendes forskellige kemikalier,

herunder olie, fedt og smøremidler, som nævnt

i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. I forbindelse

med møleproducentens eftersyn og service på

møllerne anvendes mindre mængder fedt og

smøremidler. Eventuelt brugt olie og opsamlet,

spildt olie returneres til mølleproducenten eller

godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om

kvaliteten af olie og øvrige vædsker opfylder

kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med

indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet

for olieskift. Eksempelvis skiftes gearolie og

hydraulikolie med et interval på ca. 5-8 år, mens

olie i transformere kun skiftes, hvis der opstår

fejl på transformeren.

Efter skrotning af en mølle kan stort set alle

dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele

/ kompositmaterialer genanvendes ikke i

væsentligt omfang i dag, men det forventes, at

det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de

næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden.

Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige

typer el-produktionsanlæg. Energibalancen

er den samlede vurdering af forholdet mellem

energiforbrug og energiydelse set over produktets

samlede levetid. Vindmøller har en meget

flot og positiv energibalance i forhold til andre

el-produktionsmetoder.

De nyeste undersøgelser viser, at en moderne

vindmølle i sin levetid (20 år) producerer mere

end 35 gange mere energi, end der medgår

til at fremstille den [5.2]. Under normale vindforhold

bruger en ny vindmølle, som opstilles

på land, kun ca. 6-8 måneder til at skabe den

energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling,

vedligeholdelse og senere bortskaffelse.

I projektforslaget anvendes Siemens 3,0 MW

møller, som må betegnes som moderne møller.

Produktionsberegningerne, der ligger til grund

for mølleprojektet, ligger over gennemsnittet for

møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil

resultaterne af de ovennævnte undersøgelser

være dækkende for de planlagte vindmøllers

energibalance.

5.3. Geologi og grundvandsinteresser

Okker

Projektområdet ligger delvist indenfor et større

lavbundsområde, og 4 af de 5 planlagte vindmøller

opstilles på lavbundsarealer. Området er

ikke af Dansk Jordbrugsforskning klassificeret

som lavbund med risiko for okkerudledning. Der

vurderes derfor ikke at være risiko for okkerudledning

i forbindelse med eventuelt behov for

grundvandssænkning ved støbning af fundamenter,

og der er derfor ikke foretaget yderligere

undersøgelser i forbindelse med denne miljørapport.

Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive

foretaget jordbundsundersøgelser, som kan

indgå i kommunens fremtidige dokumentationsmateriale

for området.

Grundvand og jordbund

Jordbunden i projektområdet består af lerjord

eller sandblandet lerjord, som yder en god beskyttelse

mod forurenende stoffer, som spildes

på jordoverfladen.

Projektforslagets Siemens 3,0 MW-møller er

uden gearkasse. Der vil derfor være mindre olie

109


110

i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er

ca. 400-600 liter olie i gearkassen på tilsvarende

møller. Der er dog ca. 60 liter olie i krøjegear.

Herudover indeholder møllerne ca. 220 liter

hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger

og bremser, ca. 365 liter olie i et svingningsdæmpningsmodul

og ca. 1.200 liter olie i

transformeren, samt ca. 150 liter kølervæske.

Særlige drikkevandsinteresser

Drikkevandsinteresser

Begrænsede drikkevandsinteresser

Indvindingsopland

Indvindingsboring

Beskyttelseszone (300 m)

Figur 5.2. Drikkevandsinteresser i området.

Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne

oliemængde kan havne på jorden. Risikoen

anses dog for at være minimal, og uheld vil på

grund af den automatiske overvågning hurtigt

blive opdaget, således at der kan træffes de

nødvendige foranstaltninger for at forhindre

jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne

er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt

oliespild vil blive opsamlet i nacellen (genera-

torhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i

bunden af tårnet.

Det vurderes derfor, at mølleanlægget samlet

set ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne

i området.

Vandindvinding

Mølleområdet ligger indenfor et område med almindellige

drikkevandsinteresser, og der er ca.

450 meter til det nærmeste område med særlige

drikkevandsinteresser, som ligger øst for

møllerækken. Der er herudover et mindre område

med særlige drikkevandsinteresser knap 2

km mod sydvest. De nærmest beliggende indvindingsoplandene

for større vandværker og industrianlæg

med krav om drikkevandskvalitet

ligger mod øst og sydøst i forbindelse med

henholdsvis Neble og Omegns Vandværk samt

Gammelsø Vandværk i Damsholte. Der er knap

1,5 km til de to nærmeste indvindingsboringer,

som ligger mellem Æbelnæs og Neble og mellem

Æblenæs og Damsholte. Disse boringer er

omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på

300 meter.

Herudover ligger den nærmeste vandforsyningsboring

i forbindelse med et markvandingsanlæg

ved Kostervej ca. 600 meter nord for

møllerækken.

På grund af afstanden vurderes der ikke at

være risiko for at de nærmeste eksisterende

vandforsyningsboringer påvirkes af mølleanlægget.


5.4. Naturbeskyttelse

Internationale beskyttelsesinteresser

EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder

Der ligger tre EF-Fuglebeskyttelsesområder på

og omkring Møn:

• Nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord, ca.

700 m fra nærmeste mølle

Figur 5.3. Nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområder.

• Nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og

Jungshoved Nor, ca. 700 m fra nærmeste mølle

• Nr. 90 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet

Område 89 er sammenfaldende med RAM-

SAR-område nr. 22.

Udpegningsgrundlaget for de tre EF-Fuglebe-

skyttelsesområder fremgår af bilag 7.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 90 ligger så langt

fra mølleområdet at det ikke vil kunne påvirkes

af møllerne. De nærmeste dele af Fuglebeskyttelsesområde

nr. 84 og 89 ligger tæt på mølleområdet.

De arter af andefugle, blishøns og vadefugle -

bortset fra hjejle - som indgår i udpegningsgrundlagene

for områderne, har normalt ikke

behov for et landbrugsområde, som det møllerne

tænkes placeret i. Svaner og gæs finder ofte

deres føde på land, hvor de foretrækker lavtliggende

engområder, og observationer har gennem

årene vist, at Kostervig besøges af mange

gæs og svaner. Rørhøg bruger også typisk

fjord nære engområder og forekommer givetvis

regelmæssigt, og havørn ses af og til i området.

Hjejle foretrækker store flade fjordnære enge

og marker som ved Kostervig og er talrigt forekommende

i området.

De nævnte EF-Fuglebeskyttelsesområder vil ikke

blive direkte påvirkede, men det kan ikke

udelukkes, at nogle af de fugle, der indgår i udpegningsgrundlagene

for disse områder, kan

blive påvirkede. På baggrund af bl.a. danske

undersøgelser (se efterfølgende redegørelse

om kollisionsrisiko) er det ikke forventeligt, at

møller vil forårsage ret mange dødsfald, men

man må regne med, at området nær møllerne i

en årrække ikke længere vil være brugbart for

svaner, gæs og hjejler. Den fortrængning, der

kan ske, vil dog omfatte en mindre del af de

lavtliggende områder, der findes på det vestlige

Møn. Der er skønsmæssigt mindst 1.000 ha

lavtliggende områder på Vestmøn, der kan ud-

111


112

nyttes af svaner, gæs og hjejler mm.

EF-Habitatområder

Der ligger seks EF-Habitatområder på og omkring

Møn:

• Nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø

Fjord og Grønsund, ca. 700 m fra nærmeste

mølle

Figur 5.4. Nærmeste EF-Habitatområder.

• Nr. 179 Stege Nor, ca. 3,5 km fra mølleområdet

• Nr. 208 Bøchers Grund, ca. 5 km fra mølleområdet

• Nr. 192 Busemarke Mose og Råby Sø, ca.

13 km fra mølleområdet

• Nr. 150 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet

• Nr. 207 Klinteskov kalkgrund, ca. 20 km fra

mølleområdet

Udpegningsgrundlaget for de seks EF-Habitatområder

fremgår af bilag 8.

Langt den største del af udpegningsgrundlagene

er habitater og plantearter, der ikke forekommer

på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes

opstillet. De snegle, insekter, sæler og fisk,

der er dele af udpegningsgrundlaget, vil heller

ikke forekomme på dyrkede marker. Selv om

område 147 ligger forholdsvis nær mølleområdet,

vil planter og habitater i området ikke blive

påvirket af nogen af mølleaktiviteterne, hverken

transport, opstilling, drift eller nedtagning. Alle

de andre områder er beskyttet imod mølleaktiviteterne

på grund af afstanden, og mølleprojektet

vil ikke få nogen påvirkning af marine

områder. De eneste arter i udpegningsgrundlagene,

der potentielt kan forekomme i mølleområdet

er Bredøret flagermus og Stor vandsalamander.

Bredøret flagermus jager oftest inden

for en kilometers afstand af herregårde og tilsvarende

større bygningskomplekser med store

gamle bygninger med meget træværk. De jager

oftest i og omkring skove og parker, men sjældent

i helt åbent terræn, og de er ikke tidligere

rapporteret fra den vestlige del af Møn [5.1]. Arten

er rapporteret fra skovene ved Møns Klint

[5.19], og de blev fundet i området i oktober

2011 under forarbejdet til denne rapport. Stor

vandsalamander er ret almindelig på Møn

[5.17], men de dyr, der findes i EF-Habitatområderne,

vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes

af vindmøllerne.

Der vil blive taget særlige forholdsregler der

skal sikre, at ingen miljøfremmede stoffer kan


ledes ud i fjordområderne via områdets vandløb.

Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive

påvirkede, og de dyr, planter og habitater, som

de skal beskytte, vil heller ikke blive påvirkede,

dog med Bredøret flagermus som en mulig

undtagelse. Denne miljørapport giver dog forslag

til afværgeforanstaltninger, der kan eliminere

risici for arten (se efterfølgende redegørelse

i afsnit om beskyttede arter på Habitatdirektivets

bilag IV).

Observationer af fugle i området

Der er ikke foretaget egentlige systematiske

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i

forarbejdet til denne miljøvurdering.

Følgende fugle blev observeret indenfor en radius

af ca. 2 km omkring de planlagte møller

ved besigtigelser d. 10. og 11. oktober 2011:

Skarv 39, Fiskehejre 2, Grågås 86, Gråand 4,

Spurvehøg 4, Rørhøg 1, Blishøne 1, Vibe 16,

Hjejle 55, Splitterne 2, Stormmåge 60, Natugle

2, Ringdue 35, Landsvale 174, Sanglærke 4,

Engpiber 4, Skovpiber 7, Gul vipstjert 24, Hvid

vipstjert 33, Solsort 2, Sangdrossel 4, Rødstjert

1, Jernspurv 4, Gransanger 7, Musvit 5, Blåmejse

1, Gråkrage 26, Sortkrage 1, Stær 1335,

Skovspurv 1, Stillits 2, Grønirisk 27, Tornirisk

90, Bogfinke 9 og Gulspurv 1.

Lokale ornitologers observationer

De lokale ornitologer Hakon og Bjarne Hemmingsen

har venligt stillet observationer til rådighed

fra de sidste 10 år, som gennemgås i

det følgende.

Gæs og svaner

De to lokale ornitologers observationer af gæs

og svaner fremgår af figur 5.5. De konkluderer,

at Kostervig er et vigtigt område for fouragerende

gæs. Hvilke marker gæssene fouragerer på,

er afgrødeafhængigt; høstede roemarker har

stor tiltrækning på alle nævnte gåsearter, men

også vinterafgrøder som raps, vinterbyg, vinterhvede,

rug og græsfrømarker har stor tiltrækning.

Sangsvaner er klart mest tiltrukket af

grønne marker, men fouragerer også på høstede

roemarker. Der er ofte en heftig trafik af fugle

i området, som skifter fourageringsområde til

nærliggende områder på grund af forstyrrelser,

eller som en del af skift mellem afgrøder.

Foranlediget af planlægningen for mølleprojek-

Art 1. prioritet 2. prioritet Maksimalt antal seneste 10 år

Grågås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1500

Sædgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 150

Blisgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 600

Canadagås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1200

Bramgås Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 7000

Sangsvane Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 120

Figur 5.5. Observationer af gæs og svaner ved Kostervig.

tet holdt de to lokale ornitologer i efteråret 2011

øje med lokale bevægelser af gæs, når de fløj

mellem overnatning og fouragering. De observerede

og noterede flugtlinjerne for flokke af

gæs, der fløj til og fra Kostervig fra de nærliggende

fjordområder. En del af flokkene bevægede

sig på tværs af den planlagte møllerække,

og fra andre undersøgelser ved man, at møller

kan virke som en barriere på fugle, som tager

en omvej omkring dem [5.10]. Selv om denne

lille undersøgelse må betragtes som et ”snapshot”

viser den, at møllerne kan forårsage, at

en del af de lokale fugle må flyve en omvej,

hvis møllerne opstiles.

Hjejle

Koster Vig området var igennem 1970'erne til

90'erne en af Østdanmarks kernelokaliteter for

rastende hjejler. Op til 5.000 fra ultimo 1970'erne

til primo 90'erne. Herefter er antallet faldet i

de seneste år til omkring 800.

Vandrefalk

Overvintrende vandrefalk har de seneste ca. 15

år brugt Dronning Alexandrines Bro som overnatningsplads.

De seneste ca. 5 år har der været

op til to fugle. Vandrefalkene benytter i nogen

grad området til fouragering, såvel overvintrende

som ynglefugle.

Havørn

Havørn ses af og til i området året rundt. Iagttagelser

af adskillige fugle formodes at bero på

fugle fra det nærliggende ynglepar på Tærø.

Blå kærhøg

Blå Kærhøg fouragerer regelmæssigt i området

i perioden ultimo oktober til primo marts.

113


114

Lokalitet Art Antal gange set I alt antal set

Kostervig Sølvhejre 1 2

Sangsvane 6 448

Bramgås 3 1.202

Rød glente 1 1

Trane 1 137

Hjejle 2 960

Koster Skestork 1 1

Pibesvane 4 54

Sangsvane 4 430

Bramgås 1

30 50.077

Rødhalset Gås 20 20

Rød glente 1 3

Havørn 6 6

Fiskeørn 1 1

Vandrefalk 1 1

Hjejle 2

7 4.690

Sorthovedet måge 1 1

Store Lind Ingen beskyttede arter Få observationer

Tranemose (vest for Tjørnemarke) Hvid stork 1 1

Bramgås 2 60

Rørhøg 1 1

Æbelnæs Sangsvane 1 90

Trane 1 1

Sprove Bramgås 3 142

Borren Sangsvane 3 69

Bramgås 1 3

Hjejle 1 750

Ulvsund Sangsvane 6 107

Havørn 1 1

Figur 5.6. Observationer af beskyttede arter i DOF-basen inden for ca. 3 km fra projektområdet [5.3].

DOF-basen

Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen)

[5.3] rummer en del observationer fra

lokaliteter inden for en afstand af ca. 3 km fra

mølleområdet, heriblandt adskillige observationer

af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag 1 og arter på den danske Rødliste. Disse

observationer fra DOF-basen fremgår af figur

5.6.

Fugle og vindmøller

Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring

Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt

være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen

for kollisioner under træk eller fuglenes daglige

aktivitet må vurderes at være lille. Denne

vurdering er fremkommet i en række undersøgelser

af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor

der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem

fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier

i Danmark, at fugle ofte vil flyve uden om

vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og

5.6]. Selv for større mølleparker sat op i områder

med et intensivt fugletræk er risikoen for

kollision vurderet til at være lille [5.14].

De planlagte møller har en tårnhøjde på 83,5 til

85 m, en rotordiameter på 113 m og en maksimal

vingespidshastighed på ca. 275 km/time.

Der er tale om noget større hastighed end ved

de møllerne i flere af de nævnte undersøgelser,

og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller

kan derfor være lidt større end de tidligere

beskrevne. På den anden side kan man måske

også forvente, at store møller i højere grad

skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås.

Observationer af fugle ved vindmøller i et stu-


die i Sydfrankrig [5.5] har vist, at langt de fleste

fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket

også underbygges af undersøgelser i Danmark

[5.6]. Navnlig i omfattende danske studie [5.6

og 5.13] sås det, at fuglene, herunder gæs,

holdt en sikker afstand til møllerne og under 1

promille af de observerede fugle kom så nær

møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke

observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald

på trods af 560 timers observation [5.6]. Det giver

grundlag for at antage at disse nye møller

ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare

for fugle. Undersøgelserne viser dog også, at

vindmøller kan udgøre en barriere som fuglene

flyver uden om [5.6 og 5.13] med den ekstra

anstrengelse og energiforbrug dette medfører.

Møllerne ved Kostervig kan få til følge at en del

af Kostervig-området (måske op til 10%) ikke

længere er attraktivt for gæs og svaner til at søge

føde ved og at de i nogle tilfælde må flyve

en mindre omvej for at komme til deres føde.

Den lille risiko, der kan være for kollision med

møller, kan for en stor del afhjælpes ved, at der

i hele møllernes levetid ikke dyrkes roer nærmere

end 200 m fra møllerne. Ejerne af jorden,

hvor møllerne er planlagt opstillet, har indvilget

i dette.

Klimaændringer udgør mange steder en trussel

mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store

reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes

indirekte at modvirke klimaændringerne.

Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind

for opstilling af vindmøller.

Sammenfattende tyder danske og internationale

erfaringer ikke på at vindmøller udgør en væ-

sentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde.

Observationer af andre dyr i området

Flagermus

Flagermus blev undersøgt indenfor en radius af

ca. 2 km omkring de planlagte møller ved hjælp

af flagermusedetektorer på aftener og nætter

med gode vejrforhold. Detektorer blev anvendt

både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt

både i de åbne områder, hvor møllerne

planlægges opstillet samt ved omkringliggende

læhegn og vandløb.

Gennemgang 2-3. oktober 2011

Bredøret flagermus 3

Dværgflagermus 91

Dværg-/Pipistrelflagermus 2

Troldflagermus 12

Vandflagermus 1

______________________________________

Ialt 109

Gennemgang 5. og 10. - 11. oktober 2011

Bredøret flagermus 11

Dværgflagermus 113

Dværg-/Pipistrelflagermus 43

Troldflagermus 27

Vandflagermus 9

Langøret flagermus 1

Pipistrelflagermus, sandsynlig 9

Sydflagermus 13

ubestemt flagermus 1

______________________________________

Ialt 227

Øvrige pattedyr

Området må antages at huse bl.a. rådyr, ræv

og hare.

Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at

pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under

driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr

tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde

[5.9, 5.11 og 5.13]. Olesen [5.12] redegør for

pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser

og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer

med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed

eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at

dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil

dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne

under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange

tilgængelige undersøgelser af vindmøllers

påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser

på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes

væsentligt [5.9, 5.11 og 5.18] af vindmøller i

drift.

Padder og krybdyr

På grund af årstiden er der ikke søgt efter padder

og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering,

men de arealer der berøres af mølleveje

og byggeaktiviteter vurderes ikke at have nogen

særlig betydning for disse dyregrupper.

Insekter

Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til

denne miljøvurdering

Habitatdirektivet, bilag IV

Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedr. strengt

beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende

arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus,

”småflagermus”, frøer, Strandtudse,

115


116

Grønbroget tudse, Stor vandsalamander, Markfirben,

vandkalve og guldsmede m.fl.

Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende

dyr fra området.

Odder

Odder er ikke fundet på Møn [5.17].

Hasselmus

Hasselmus er ikke fundet på Møn [5.17].

Birkemus

Birkemus er ikke fundet på Møn [5.17].

Flagermus

Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man på

Møn vil kunne finde Bredøret flagermus, Damflagermus,

Vandflagermus, Troldflagermus,

Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus

og Langøret flagermus [5.1].

Damflagermus jager over søer og åer og det

samme gør Vandflagermus, som også kan jage

ved skovkanter og store træer. Troldflagermus

jager mest ved skov med ældre løvtræer mens

Dværgflagermus jager oftest nær buske og træer

og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager

ofte højt og i helt frit rum og Sydflagermus jager

oftest langs skovkanter, haver med ældre træer

samt omkring enkeltstående træer. Bredøret

flagermus jager i eller ved gamle åbne løvskove

og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde

og Langøret flagermus jager oftest i og

omkring skove [5.1 og 5.17].

I forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport

blev der ledt efter flagermus tre gange.

Der blev registreret flagermus 336 gange, og

der blev fundet mindst seks arter. Den mest almindelige

art var Dværgflagermus (60,7%) hvor

der blev registreret lyde 204 gange. Dværgflagermusene

blev helt overvejende fundet langs

levende hegn og grøfter, og kun to gange hørtes

de på en afstand af 60-80 m fra grøfter og

hegn. Hertil skal måske lægges dværg/pipistrel-

flagermus (13,4%), som hørtes 45 gange, og

samtlige af disse blev fundet langs levende

hegn og grøfter. Troldflagermus udgjorde 11,6%

og hørtes 39 gange, i alle tilfælde langs levende

hegn eller beplantninger. Sydflagermus

(3,9%), Vandflagermus (3,0%) og sandsynligvis

Pipistrelflagermus (2,7%) fandtes også kun

langs levende hegn og grøfter. Bredøret flager-

Figur 5.7. Forslag til afværgeforanstaltninger med nedtagning og nyplantning af læhegn samt forbedring

af vandhul.


mus (4,2%) og Langøret flagermus (0,3%)

fandtes kun på en lokalitet syd for de to østligste

møller, hvor landevejen møder grøfter og

læhegn. På dette sted stod en automatisk optager

i flere timer ved hvert besøg, og den var

derfor bedre i stand til at opdage fåtallige arter.

Langs en 450 m lang grøft blev der aldrig fundet

flagermus og der blev i det hele taget fundet

meget få flagermus, hvor der ikke var læhegn

eller andre bevoksninger.

De fleste af de flagermus, der forekommer på

Møn, og de arter, der blev fundet under feltarbejde,

er således ikke særligt knyttet til det åbne

marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret

med undtagelse af Sydflagermus og måske

i mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger

generelt læ ved beplantninger, hvor insekter

samles, til at søge føde.

Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus

[5.16], og man kan lave forskellige tiltag for at

minimere denne risiko. Da langt de fleste flagermus

blev fundet langs levende hegn, kan

man nedlægge de hegn, der er nærmere møllerne

end 200 m, og derved overholde anbefalingen

fra EUROBATS [5.15]. Dernæst kan man

rejse andre levende hegn på sikker afstand af

vindmøllerne. Med accept fra de involverede

lodsejere foreslås det, at fjerne tre strækninger

af levende hegn med i alt ca. 1.160 m og i stedet

nyplante ca. 2.300 m læhegn på fem nye

strækninger, som vist på figur 5.7.

Desuden vil et vandhul syd for mølleområdet,

som vist på figur 5.7, blive oprenset efter behov,

og det vil blive sikret, at der kan falde sollys

ind fra syd for at forbedre produktionen af

insekter, der kan blive til føde for flagermus.

Det vil her sikres, at eutrofiering (overgødskning

med plantenæringsstoffer) bliver nedsat, at

fodring af vildt ophører, at tømmerflåde fjernes,

at brinkerne gøres mindre stejle og at der vil

blive fjernet Liden andemad, så der kommer lys

til bunden, samt at en udyrket bræmme mod

marken udvides. Disse tiltag vil bidrage til at

mindske risici for flagermus i forhold til vindmøllerne

og forbedre deres levevilkår i området.

Samlet set kan det ikke udelukkes, at der kan

ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte

vindmøller forventes ikke at få en væsentlig

negativ effekt på flagermuse-bestande. Mølleaktiviteterne

vurderes ikke at true kolonier,

dagopholdssteder eller vinteropholdssteder.

Krybdyr

Markfirben er fundet på alle dele af Møn [5.17].

Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets

påvirkning

Odder Ingen Odder lever ikke på Møn Ingen effekt

Flagermus Vandflagermus,, Troldflagermus,Dværgflagermus,

Sydflagermus,

Bred øret flagermus og

Langøret flagermus

Birkemus og Hasselmus

Damflagermus, Vandflagermus,

Troldflagermus,

Dværgflagermus, Brunflagermus,

Sydflagermus,

Bredøret flagermus og

Langøret flagermus

Ingen Birkemus og Hasselmus

lever ikke på Møn

Krybdyr (Markfirben) Ingen Markfirben er fundet på

alle dele af Møn

Padder Ingen Spidssnudet frø, Springfrø,

Grønbroget tudse og

Stor vandsalamander

Lejlighedsvis tab af individer

Ingen effekt

Ingen effekt

Ingen effekt

Insekter Ingen Ingen Ingen effekt

Figur 5.8. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter.

117


118

Padder

Ud af de otte danske paddearter, som findes på

Habitatdirektivets bilag IV, er fire af dem registreret

på Møn [5.17]:

• Klokkefrø er ikke fundet på Møn [5.17]

• Spidssnudet frø er fundet på alle dele af

Møn [5.17]

• Springfrø er fundet på alle dele af Møn

[5.17]

• Løvfrø er ikke fundet på Møn [5.17]

• Løgfrø er ikke fundet på Møn [5.17]

• Stor vandsalamander er fundet på alle dele

af Møn [5.17]

• Strandtudse er ikke fundet på Møn [5.17]

• Grønbroget tudse er fundet på centrale dele

af Møn [5.17]

Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige

vandhuller og påvirker formentlig ikke en art

som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller,

i nogen væsentlig grad. Opsætning og

drift af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager

ikke tab af habitater for padder og hele projektet

vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne.

Insekter

Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der

kun fundet Sort-plettet blåfugl på Møn og den

art er på grund af sin meget begrænsede udbredelse

kun relevant på nogle få arealer på

det østlige Møn [5.17].

Flora

Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser

i mølleområdet, for de arealer der bliver

berørt er kun dyrkede marker og levende hegn.

Beskyttede naturtyper (§3-områder)

Selve projektområdet rummer kun én naturtype,

som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens

§3, nemlig vandløb. I sydkanten af

Kostervig er et beskyttet vandløb på en afstand

af ca. 200 m fra møller, veje og arbejdsarealer

og afstanden beskytter dette vandløb mod påvirkning.

Mellem de to østligste møller ligger

endnu et beskyttet vandløb på en afstand af

Figur 5.9. Beskyttet natur (§ 3-områder) i nærheden af projektområdet.

mindst 100 m fra mølleplaceringer og arbejdsarealer,

men det krydses af den planlagte møllevej.

Det betyder at der skal tages særlige forholdsregler

ved anlæggelse og benyttelse af

vejen for at sikre vandløbet mod negative påvirkninger.

Hvis det bliver nødvendigt at fjerne

vand fra udgravningen af fundamenter, vil kvaliteten

af dette vand skulle kontrolleres og eventuelt

renses for at sikre, at der ikke ledes vand


af dårlig kvalitet ud til beskyttede vandløb.

Der er ikke noget tydeligt fald i terræn fra møllerne

ned til de beskyttede vandløb, men der

skal alligevel tages særlige forholdsregler for at

sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld

kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene

vil også modtage nøje instrukser

om ikke at bruge, betræde eller anvende disse

områder og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder

i driftsfasen. Områdets øvrige

beskyttede områder ligger på tilstrækkelig afstand

til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne.

Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje

og arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkede

arealer eller arealer med markdrift og levende

hegn, som ikke rummer beskrevne botaniske

værdier men som ikke rummer et beskyttet

vandløb omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven.

Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne

af møllerne er der lagt vægt på at minimere

indgreb i naturværdierne og møllerne og

deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for

beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte

på at påvirke så lidt som muligt.

Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser

Fredede områder

Det nærmeste fredede område, bortset fra

kirkefredninger, er Røddinge Bugt på en afstand

af ca. 3,8 km fra mølleområdet. Den eneste

påvirkning fra mølleprojektet er en landskabelig

påvirkning.

Vildtreservater

Det nærmeste vildreservat, Ulvshale-Nyord ligger

med sine nærmeste dele ca. 750 m nordøst

for mølleprojektet. Mølleprojektet vil ikke direkte

påvirke reservatet, men kan få indflydelse på

bevægelsesmønstre hos nogle af fuglene i

reservatet, når de flyver over land for at søge

føde.

Figur 5.10. Økologisk forbindelse.

Regionale naturbeskyttelsesområder

I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der

udpeget regionale naturbeskyttelsesområder,

som udgør kerneområderne i de udpegede

jordbrugs- og beskyttelsesområder, hvor de allervigtigste

natur- og landskabsinteresser er

koncentreret. Der gælder skærpede beskyttelsesretningslinjer

for disse områder, som indebærer,

at der ikke kan etableres nye anlæg el-

119


120

ler aktiviteter indenfor områderne uden vidtgående

hensyn.

De nærmeste dele af de udpegede regionale

naturbeskyttelsesområder ligger langs kysterne

600-700 meter nordvest og nordøst for møllerækken,

som således ikke berører de udpegede

områder.

Økologiske forbindelser

De økologiske forbindelser er korridorer i landskabet,

som bl.a. følger vandløbssystemer, levende

hegn og diger, hvor planter og dyr har

særligt gode muligheder for at sprede sig i

landskabet.

Området rummer en økologisk forbindelse, der

vil blive gennemskåret af møllevejen, som vist

på figur 5.10.

Lavbundsområder

De fire vestligste af vindmøllerne opstilles på

lavbundsarealer, hvor der i henhold til kommuneplanen

skal foretages en vurdering af muligheden

for en fremtidig naturgenopretning. I afsnit

6.1 er der nærmere redegjort for mølleprojektets

konsekvenser i forhold til mulighederne

for at genskabe Kostervig som et vådområde

ved delvist at genetablere den naturlige vandstand

i området. Forskellige scenarier for vandstandshævning

fremgår af figur 6.3 til 6.5.

Hvis der etableres en sø på Kostervigs marker,

vil det afgørende ændre på vurderingen af de

konsekvenser de planlagte møller kan medføre

på det lokale dyreliv.

Søen vil sandsynligvis dække arealerne om-

kring de fire vestligste møller og disse arealer

vil så ikke kunne anvendes som raste- eller

fourageringsområder for svaner, gæs eller hjejler.

Møllerne vil derfor ikke få den effekt, at disse

arter kan fortrænges fra en del af området,

muligvis med en undtagelse ved den østligste

mølle.

En ny sø vil sikkert kunne blive et rasteområde

Figur 5.11. Regionale friluftsområder.

for svaner og gæs på samme måde som fjorden

er det nu. Dertil vil der komme lappedykkere,

svømmeænder og blishøns i den nye sø og

disse fugle vil regelmæssigt foretage trækbevægelser

mellem søen og fjorden. Disse trækbevægelser

vil sandsynligvis ske ad den korteste

vej og i lav højde, hvorfor møllerne ikke vurderes

at komme til at udgøre en væsentlig risiko

for dette træk.


Det er mere vanskeligt at forudse de ændringer

en sø vil medføre for flagermus, men vandflagermus

vil rimeligvis benytte de fødemuligheder

en sø vil give og derfor komme til at flyve omkring

mølleplaceringerne.

5.5. Rekreative interesser

Regionale friluftsområder

I kommuneplanen er der udpeget regionale friluftsområder,

som er områder med særlige naturværdier,

der er specielt velegnede til naturbaserede,

rekreative interesser. Ved placering

af nye anlæg skal det sikres, at befolkningens

adgang til områderne og de naturbaserede rekreative

interesser ikke forringes.

Det nærmest beliggende friluftsområde er udpeget

omkring Stege Nor ca. 3,8 km øst for

mølleområdet. Der er ligeledes udpeget et større

friluftsområde langs Møns sydøstlige kyst på

strækningen fra Fanefjord Skov til Råbylille

Strand, hvoraf den nærmest beliggende del er

placeret ca. 4,2 km sydøst for de planlagte

vindmøller. Kyststrækningen nord for Kalvehave,

som ligger ca. 4,2 km fra mølleområdet, er

ligeledes udpeget som friluftsområde. Herudover

er der mere end 6 km til øvrige friluftsområder.

Møllernes placering i forhold til de udpegede

områder er vist på figur 5.11.

De rekreative interesser i friluftsområderne

knytter sig primært til oplevelsen af kyststrækninger

og skovområder. Møllerne vil på ingen

måde påvirke befolkningens adgang til de udpegede

friluftsområder, men møllerne vil kunne

være synlige fra åbne arealer i de udpegede

områder. Bortset fra de fjernest beliggende dele

af friluftsområdet omkring Stege Nor er kyst-

strækningerne i de udpegede områder ikke orienteret

mod mølleområdet, og møllerne vurderes

ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen

af naturen og de rekreative interesser.

Øvrige rekreative interesser

I kommuneplanen er der udpeget besøgscentre,

som skal medvirke til at tiltrække flere turister,

og større anlæg til udendørs sport, herunder

golfbaner og lystbådehavne. De nærmeste

besøgscentre er Kalvehave Labyrintpark, der

blev etableret i 2006, og som ønskes udviklet til

et større forlystelsessted, samt et område ved

Hårbølle Strand, hvor et skanseanlæg og kulturmiljøet

omkring industrivirksomheden Daneflint

ønskes anvendt til ferie- og fritidsformål. Afstanden

til disse områder er henholdsvis ca. 7

km og 9,5 km.

De nærmeste lystbådehavne ligger ved Kalvehave

ca. 3,5-4 km mod nordvest og ved Stege

/Lendemarke ca. 5,5 km mod nordøst. Den

nærmest beliggende golfbane ligger næsten 10

km mod øst ved Keldbymagle.

Ved Dronning Alexandrines Bro ca. 2,3 km

nordvest for de planlagte vindmøller ligger en

mindre campingplads.

Møllerne vil kunne være synlige fra flere af de

ovennævnte anlæg og områder, men herudover

vil der ikke være nogen væsentlig konflikt med

interesserne i forhold til turisme og fritid.

I kommuneplanen er der desuden udpeget en

række ride-, vandre- og cykelruter i det omkringliggende

landskab, herunder en cykelrute

ad Vigenvej, som passerer gennem mølleområ-

det. Vindmølleprojektet vil ikke medføre begrænsninger

i forhold til anvendelsen af disse

ruter eller offentlighedens adgang til naturen og

kysterne.

5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige

forhold

Luftforurening og klima

De positive effekter ved at der fortrænges forurening

fra traditionel el-produktion er væsentlig,

og samtidig er dette med til, at Danmark

kan leve op til de forpligtelser, som EU har pålagt

medlemslandene med hensyn til udbygning

af den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerheden

og reducere udledningen af blandt

andet CO2.

Ressourcer og affald

Møllerne har en meget positiv energibalance,

idet de i deres samlede levetid vil producere

mere end 35 gange så megen energi, som der

er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning

af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne

indgå i genbrugssystemet.

Geologi og grundvandsinteresser

Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk

niveauovervågning straks opdages, så afgravning

/ oprensning kan iværksættes. Risikoen

for grundvandsforurening er derfor lav, og

mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser

i området.

Naturbeskyttelse

På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets

miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttel-

121


122

sesinteresserne må det anses for sandsynligt,

at projektet, i en årrække vil medføre en vis begrænsning

for områdets svaner, gæs og hjejler.

Denne begrænsning vurderes kun at omfatte

op til 10 % af Kostervigs marker, og det er

sandsynligt, at de øvrige arealer vil være tilstrækkelige

for de fuglemængder, der plejer at

bruge området. Med baggrund i de foreslåede

afværgeforanstaltninger og forbedringer må

man antage, at mølleprojektet ikke vil medføre

væsentlige gener for områdets flagermus. Ingen

af de planlagte møller og arbejdsarealer

medfører indgreb i arealer, som er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3. Den planlagte adgangsveje

vil i en kort periode påvirke et §3-beskyttet

vandløb og den vil gennemskære områdets

økologiske forbindelseslinje.

Rekreative interesser

På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne

ikke at have væsentlig betydning for

oplevelsen af naturen og de rekreative værdier

i de nærmest beliggende regionale friluftsområder,

besøgscentre og øvrige fritidsanlæg, som

er udpeget i kommuneplanen. Møllerne vil dog

kunne være synlige fra flere af de pågældende

områder og anlæg.


6. ANDRE FORHOLD

6.1. Arealanvendelse

Jordbrugsområde

Møllerne opstilles indenfor et område, der i

kommuneplanen er udpeget, som jordbrugsområde,

mens de omkringliggende arealer er udpeget

som jordbrugs- og beskyttelsesområde.

Møllernes placering i forhold til de udpegede

områder fremgår af figur 3.2, og der er redegjort

for forholdet til de landskabelige interesser

i jordbrugs- og beskyttelsesområdet i kapitel 3,

og der er redegjort for de naturmæssige interesser

i afsnit 5.4.

Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene.

Det er dog også i disse områder,

at anlæg, der nødvendigvis må placeres i

det åbne land, fortrinsvist skal søges placeret.

Mølleområdets placering er således i overensstemmelse

med de overordnede målsætninger i

kommuneplanen.

Når der inddrages jordbrugsarealer til andre

formål end jordbrugsmæssig anvendelse, skal

arealforbruget begrænses medt muligt, og der

skal tages størst muligt hensyn til de berørte

landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold

samt bygnings- og kulturtekniske

investeringer.

Vindmølleanlægget berører dyrkede landbrugsarealer,

og de omkringliggende arealer vil fortsat

kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens

ophør vil de anvendte arealer

kunne tilbageføres til jordbrugsformål.

Lavbundsarealer og genopretning af

vådområder

Vindmølleområdet ligger delvist indenfor et

større lavbundsareal, der omfatter den inddæmmede

og tørlagte Kostervig, og fire af de

fem planlagte vindmøller opstilles indenfor dette

område, som vist på figur 6.1. Ved planlægning

for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer,

fastsætter kommuneplanen, at muligheden

VMP II områder (potentielle vådområder)

Lavbundsarealer

Figur 6.1. Lavbundsarealer og potentielle vådområder jf. Vandmiljøplan II.

for en fremtidig naturgenopretning skal vurderes

med henblik på at sikre nye økologiske

spredningskorridorer, og ved placering af byggeri

eller anlæg på lavbundsarealer, skal udformningen

tage hensyn til lavbundsarealet ved

f.eks. terrænregulering eller ved at anlægge veje

på broer.

I kommuneplanen er der desuden udpeget po-

123


124

tentielle vådområder, hvor der ikke må meddeles

tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre,

at det naturlige vandstandsniveau kan

genskabes. Området ved Kostervig indgår ikke

i disse udpegninger.

Det eksisterende terræn ved de planlagte mølleplaceringer

på lavbundsarealer ligger mellem

kote -1,65 og kote -2,15. Ved udformningen af

Figur 6.2. Kotekort for Kostervig.

vindmølleanlægget er der taget hensyn til en

eventuel fremtidig naturgenopretning ved at

hæve fundamenterne for de fire møller i lavbundsområdet,

så soklens overkant ikke placeres

lavere end kote -1, således som det er beskrevet

i kapitel 2 med projektbeskrivelsen. De

tilhørende teknik- og kabelskabe vil blive placeret

i forbindelse med den sydligste af de fem

møller, som ikke er placeret på lavbundsareal.

Herved er der mulighed for, at de omkringliggende

lavbundsarealer ved ekstensiv landbrugsdrift

kan overgå til vådområder eller vedvarende

afgræssede engarealer, som giver mulighed

for, at et naturligt plante- og dyreliv kan

indfinde sig, så området kan indgå i et sammenhængende

netværk af naturområder.

Såfremt det besluttes at gennemføre et natur-


genopretningsprojekt, mens møllerne er i drift,

vil man i denne forbindelse skulle hæve de tilhørende

adgangsveje og arbejdsarealer i fornødent

omfang. Kommunevejen Vigenvej og

eventuelt andre eksisterende veje i området

omkring Kostervig vil ligeledes skulle hæves i

fornødent omfang. Det vil i denne forbindelse

skulle sikres, at der ved rørlægninger eller lignende

sikres mulighed for vandgennemstrømning

under vejene. Det vurderes ikke at være

hensigtsmæssigt fra starten at hæve vejeanlæggene

for at forberede dem på en eventuel

øget vandstand, da dette bl.a. vil være til gene

for den nuværende landbrugsdrift. Det er endvidere

uvist om et naturgenopretningsprojekt i

det hele taget vil blive iværksat indenfor den

periode, hvor mølleanlægget er i drift, og i givet

fald i hvilket omfang.

Scenarier for vandstandsstigning

I forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten

har Vordingborg Kommune ønsket, at mølleprojektet

vurderes i forhold til et muligt fremtidigt

projekt, hvor dele af Kostervig reetableres

som vandområde. Denne miljørapport har ikke

til formål at afdække konsekvenserne ved et

naturgenopretningsprojekt i området, men alene

at vurdere konsekvenserne for mølleprojektet,

hvis der lukkes vand ind i vigen, og om det

vil være muligt, at forene disse projekter.

Der findes et detaljeret højdekurvekort over

området, som viser, at dele af området ligger

ca. 2,5 meter under dansk normalnul. Hvis digerne

nedlægges og vandstanden i Kostervig

hæves til kote 0, vil der fremkomme et ganske

betydeligt vandområde, som vist ved den stiplede

linje på figur 6.2.

I det følgende gennemgås 3 scenarier for vandstandsstigning

i den tidligere vig.

Scenarie 1

I det første scenarie oversvømmes kun de lavest

beliggende arealer. Derved fremkommer

en sø på ca. 60 ha, og vanddybden vil kun være

ca. 0,5 meter. I dette scenarie vil områdets

eksisterende veje fortsat være farbare, og møllerne

vil sandsynligvis ikke komme til at stå i

vandet, da arealerne omkring møllerne hæves

en smule. Vejføringen mellem mølle 2 og 3 og

mellem mølle 4 og 5 vil komme til at gå gennem

potentielt vandområde, men det er sandsynligt,

at der ikke vil være vandområde nordøst

for vejen mellem møllerne og øst for Vigenvej.

Møllevejen vil virke som et lille dige, selvom

vejen anlægges i terræn, da den normalt

hæves 0,2-0,5 meter og siderne afrettes med

overskudsjord.

Scenarie 2

I scenarie 2 hæves vandstanden til kote -2, og

her vil søens areal øges til ca. 110 ha. I dette

scenarie vil Vigenvej mellem mølle 2 og 3 stå

under vand på en kortere strækning. Møllerækken

og vejen mellem møllerne vil, som i foregående

scenarie, kunne etableres som nordøstlig

afgrænsning af søen, og derved reduceres søens

areal med ca. 1/3. Som ved foregående

scenarie forventes søens afgrænsning i østlig

retning at være ved Vigenvej, som hæves på

en kortere strækning.

Scenarie 3

I scenarie 3 hæves vandstanden til kote -1,5.

Der vil ikke være væsentlig forskel på vandfladens

størrelse i scenarie 2 og 3. Det samlede

Figur 6.3. Scenarie 1 med vandstandsstigning i Kostervig på ca. 0,5 meter.

125


126

Figur 6.4. Scenarie 2 med vandstandsstigning i Kostervig på 0,5-1 meter.

Figur 6.5. Scenarie 3 med vandstandsstigning i Kostervig på 1-1,5 meter.

vandareal på den sammenhængende sø omkring

møllerne vil være ca. 135 ha, og afsluttes

søen ved møllevejen, således at arealet mod

nordøst forbliver landbrugsjord, så vil arealet at

det tilbageblevne vandområde være ca. 90 ha.

Vigenvej vil være under vand på en større

strækning, men også vejen i den vestlige del af

vandområdet, Sprove Husrække, vil komme til

at ligge tæt på vandniveau på en mindre strækning.

Mølleanlæggets udformning

Ved alle tre scenarier vil møllernes fundamenter

blive placeret således, at deres topkote ligger

mindst 0,5 meter højere end vandspejlet. Ved

en maksimal hævning af vandstanden til kote

-1,5, svarende til scenarie 3, vil mølle 2-5 få en

fundamentkote på 0 ved opstilling af projektforslagets

Siemens-møller og -1 ved opstilling af

Vestas-møller. I byggefasen, og indtil der evt.

lukkes vand ind i området, vil møllerne fremstå

med forhøjede fundamenter.

Mølle 1 vil stå på højere beliggende arealer

omkring kote 3,5, og møllens fundament vil således

blive udført uden specielle hensyn til en

eventuel vandstandsstigning. Af hensyn til overholdelse

af vindmølleplanens krav til harmoniforhold

mellem navhøjde og rotordiameter, vil

soklen dog være hævet ca. 1 meter over terræn

ved opstilling af projektforslagets Siemensmøller.

Mølle 2 vil få et hævet fundament, således

at overkanten af soklen vil være placeret

ca. 1,65 / 0,65 meter over terræn ved opstilling

af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller. Mølle

3, 4 og 5 vil få hævet fundamenterne, så

overkanten af soklerne vil være op til ca. 2,15 /

1,15 meter over eksisterende terræn ved opstil-


ling af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller.

På grund af terrænbearbejdning i forbindelse

med udgravning til fundament og etablering af

arbejds- og vendeplads vil højst 2 meter af soklen

være synlig over færdigt terræn. For alle

møller gælder, at indgangsdøren til møllen er

placeret yderligere 2 meter oppe i forhold til

fundamentets topkote.

Adgangsvejene og arbejdsarealerne vil ligeledes

skulle hæves, således at de ikke oversvømmes

af vand. I anlægsfasen, og indtil området

evt. oversvømmes, vil alle veje og arbejdsarealer

være placeret i eksisterende terræn,

og først hvis det viser sig, at der skal gennemføres

et sø-projekt, vil veje og vigtigste arbejdsarealer

blive hævet. Da adgangsvejen til

hele mølleområdet er Vigenvej, vil den og

fortsat skulle kunne benyttes efter vandstandshævningen.

Det vil medføre en nyetablering i

form af en hævning over en strækning på op til

500 meter.

Kabel- og teknikskure i form af koblingskiosk og

scada-anlæg til forsyning og styring af møllerne

vil blive placeret ved mølle 1 eller eventuelt i

nærheden af mølle 2 på arealer, som ikke vil

blive sat under vand.

Nationalparker og naturparker

I kommuneplanen er der udpeget et søgeområde

for en Nationalpark eller en Regional naturpark

på den østlige del af Møn. En samlet udviklingsplan

med specificeret målsætning vil

skulle ske i form at et kommuneplantillæg. Udpegningen

skal bl.a. sikre og forbedre natur-,

kultur- og landskabsværdierne samt sikre mulighederne

for undervisning og friluftsliv.

Opstillingen af vindmøllerne vil ikke påvirke planerne

om udvikling af en Nationalpark eller en

Regional naturpark, idet mølleområdet ligger

udenfor det udpegede søgeområde, men møllerne

vil kunne være synlige fra dele af området.

Skovrejsning

Vindmøllerne opstilles i et område, hvor ny

skovtilplantning er uønsket i henhold til kommuneplanen.

Øst og vest for Gammel Dyrehave

ved Marienborg syd for mølleområdet, som er

den nærmeste større skov, er der ligeledes udpeget

større områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Det nærmeste område, der er udpeget

som skov rejsningsområde, ligger nord for Stege

ca. 7 km fra mølleområdet.

Skovrejsning i nærheden af vindmølleområder

udgør iøvrigt normalt ikke et væsentligt problem

for store vindmøller, da rotoren vil være placeret

over skovens højde.

Råstofindvinding

Der er ikke udpeget graveområder eller interesseområder

for indvinding af sand, grus, sten eller

ler i nærheden af vindmøllerne. De nærmeste

områder på Møn ligger ved Busemarke og

Borre mere end 15 km øst for mølleområdet.

Byudvikling

Der er ikke udlagt arealer til nye byvækstområder

i nærheden af mølleområdet. Opstillingen af

vindmøllerne vil således ikke være i konflikt

med byudviklingsinteresser på grund af afstanden

til eksisterende og planlagte byområder.

I Store Lind, der ligger ca. 1 km sydvest for

møllerækken og som er den nærmeste afgrænsede

landsby, kan der kun ske mindre udbygning

indenfor landsbyens afgrænsning.

Egentlig byvækst vil kunne ske i forbindelse

med den nordlige del af Kalvehave og den

nordøstlige del af Stege, som ligger henholdsvis

ca. 4 km og ca. 6,5 km fra mølleområdet.

Veje

Der er ikke planlagt udvidelse eller omlægning

af overordnede statslige eller kommunale veje i

nærheden af mølleområdet.

6.2. Lufttrafik

Der er ingen offentlige flyvepladser i Vordingborg

Kommune. Den eksisterende private flyveplads

ved Kostervig forventes at blive nedlagt

ved udnyttelse af vindmølleområdet og opstilling

af de planlagte vindmøller.

Da vindmøllerne er over 100 m høje er der

fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om

konkrete afmærkningskrav for de planlagte møller.

Trafikstyrelsen har oplyst, at alle møller skal

markeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensive

hindringslys skal opfylde specifikationerne

til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til

Bestemmelser om Civil Luftfart, BL-3-10. Lysmarkeringen

skal være aktiveret hele døgnet.

Den skal placeres øverst på generatorhuset

(nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingens

placering, være synlig 360 grader i et

vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning

af to lamper på møllen.

127


128

Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst

10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys,

og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære.

For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet

vil der i praksis blive monteret en

lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande

op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe,

svarende til baglygterne på en bil, mens den på

afstande over 1,5 km vil opleves som svag og

ikke have nogen væsentlig synlighed [6.1].

Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne

ikke vil give gener for de omkringboende

samt for mennesker og dyr, som færdes i området.

6.3. Radiokæder

Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter,

som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne

mellem sendemasterne. Der vi være forskellige

krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter

om punktet befinder sig midt mellem to master

eller det befinder sig tæt ved en af masterne.

En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil

i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

På baggrund af en søgning i Frekvensregistret

og Mastedatabasen, er der fremsendt konkret

forespørgsel til radiokædeoperatører, som er

registreret af Erhvervsstyrelsen. Der er ikke i

denne forbindelse fremkommet oplysninger om

radiokædeforbindelser i området.

6.4. Ledningsoplysninger

Der er ca. 600 m til et tracé af master med højspændingsledninger

nordøst for møllerækken.

På grund af afstanden til højspændingsanlæg-

get udgør opstilling og drift af vindmøllerne ingen

sikkerhedsmæssig risiko.

Herudover er der dræn i projektområdet, som

eventuelt skal omlægges i fornødent omfang,

dersom de berøres af jordarbejderne i forbindelse

med opstilling af vindmøllerne. Der er en

hovedledning til afvanding tæt på mølle 4.

6.5. Militære anlæg

Der findes ingen militære anlæg i nærheden af

mølleområdet.

6.6. Socioøkonomiske forhold

Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes

ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske

effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser,

råstofindvinding, land- og skovbrug eller

jagt og fiskeri.

Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke

udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i

ejendomspriserne i nærområdet på grund af

vindmøllernes påvirkning af omgivelserne.

Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret

gennem plan- og miljølovgivningen,

som fastsætter faste grænseværdier for blandt

andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere

vejledende grænseværdier for skyggekast.

For yderligere at forebygge væsentlige visuelle

gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand

mellem naboer og vindmøller.

Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side

er foretaget en afvejning mellem hensyn til en

rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side

og hensynet til de omkringboende på den

anden side. I forbindelse med dette projekt

overholdes samtlige lovpligtige og vejledende

grænseværdier samt afstand til beboelse.

Opstilling af vindmøller ved Kostervig vil være

omfattet af Lov om fremme af vedvarende

energi, der blandt andet fastsætter regler for

anmeldelse af krav om betaling for værditab på

fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt

regler for udbud af vindmølleandele for lokale

borgere. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit

1.5.


7. SUNDHED OG OVER-

VÅGNING

7.1. Indledning

Kravene til de emner, der skal behandles ved

en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering

af planer og programmer (LBK 936 af

24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende

med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse.

Ved en miljøvurdering er der dog

bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af

menneskers sundhed og en beskrivelse af de

påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning.

Disse emner behandles i det efterfølgende.

7.2. Reduktion af emissioner fra

kraftværker

I afsnit 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner

af bl.a. CO2, SO2 og NOx, som opstillingen

af de 5 vindmøller ved Kostervig vil medføre,

hvis vindmøllernes el-produktion erstatter

el produceret på eksisterende kraftværker. Det

fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til

en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende

stoffer fra kraftværkerne, hvilket bl.a.

vil være til gavn for befolkningens sundhed.

Der er foretaget forskellige undersøgelser af de

samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion,

dvs. omkostninger som ikke betales

direkte via elregningen [7.1]. EU’s generaldirektorat

for forskning har i 2001 offentliggjort

følgende opgørelse over de eksterne omkostninger

inkl. drivhuseffekt for el produceret i

Danmark:

Kul/brunkul 30-52 øre/kWh

Naturgas 15-22 øre/kWh

Biomasse 7 øre/kWh

Vind 0,75 øre/kWh

Det fremgår heraf, at el-produktion med vindkraft

har de laveste følgeomkostninger, mens et

kulkraftværk medfører de største omkostninger.

CO2-udledningen har global effekt gennem skader

på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer

pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen

med SO2, NOx, partikler mv. har mere

lokal og regional skadevirkning for mennesker,

dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne

på mennesker som følge af luftforureningen

vurderes at udgøre den største økonomiske belastning,

og disse omkostninger betaler den enkelte

borger enten direkte som personlige udgifter

eller indirekte over skatten til dækning af

øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler,

invalidepension mv.

Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål

gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige

omkostninger ved luftforureningen

fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis

har det stor betydning hvordan merdødelighed

i samfundet værdisættes. Emissioner i

tætbefolkede byområder medfører endvidere

flere skader på folkesundheden end emissioner

ude på landet, og kraftværkernes placering i

forhold til vindretning og byområder er derfor ikke

uden betydning.

Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold

til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der

endvidere stor forskel på, om der er tale om

fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret

kraftværk, eller om der er tale om fx

et ældre kulfyret værk.

DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne

i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget

Vestforbrænding lå på 26-47 øre/

kWh, mens sundhedsomkostningerne for det

moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som

er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i

den samme periode lå på 3-15 øre/kWh.

I en anden undersøgelse fra 2006 har Dansk

Energi og Ea Energianalyse foretaget en vurdering

af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt

kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker

og gaskraftværker. Nedenstående

opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et

højt estimat for skadesomkostningerne:

Nyt kulkraftværk 2-4 øre/kWh

Nyt gaskraftværk 0,25-1 øre/kWh

G.snit værker i dag 6-17 øre/kWh

7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser

Generende støj kan påvirke menneskers velvære

og på længere sigt deres sundhed.

I afsnit 4.2, samt i bilag 1 og 2 til miljørapporten,

er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne

beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne

i projektforslaget overholder de gældende lovkrav

i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer

såvel som lavfrekvent støj indendørs.

129


130

Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen

på baggrund af en vurdering af hvad

der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt,

herunder en afvejning mellem de

virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske

hensyn [7.2].

7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser

Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan og

vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende

til, at beboere i nærheden af vindmøller

føler sig utilpasse. Skyggekast, som falder ind

gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og

kan stresse beboerne. På længere sigt kan det

forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres.

Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen

dog i meget begrænsede tidsrum,

og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger

for at undgå væsentlige gener.

Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne

i form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkning

og dermed bliver det muligt at

tage sine forholdsregler.

I afsnit 4.3, samt i bilag 3 til miljørapporten, er

møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne

beskrevet. Det fremgår af beregningerne

for møllerne i projektforslaget, at den vejledende

grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år

er overskredet med op til 2 timer og 29 minutter

ved 4 naboer, og herudover er der beregnet

mellem 8 og10 timers skyggekast ved yderligere

9 naboer. Der vil derfor skulle etableres afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop i

forhold til de pågældende beboelser, så det sikres,

at den vejledende grænseværdi på 10 ti-

mer pr. år ikke overskrides.

7.5. Overvågningsprogram

I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen

udarbejdes en række beregninger,

som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet

er realiseret. For at sikre, at disse beregninger,

samt forudsætningerne for beregningerne

også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet

er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram.

I dette overvågningsprogram

kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold

der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres

samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser

skal have.

I forbindelse med opstilling af møllerne vil det

være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af

de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle

mølletyper vil kunne ændres som led i den

løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten,

fra denne rapports offentliggørelse til møllerne

forlader fabrikken og skal opsættes i området.

Kontrollen består i at genberegne støjudbredelsen,

på baggrund af data fra møllefabrikanten,

på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes.

Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen

af vindmølleanlægget blive udført efter de

almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om

støj fra vindmøller. Kommunen kan i VVM-tilladelsen

stille krav om, at der foretages støjmåling

på vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens

støjgrænser overholdes, når møllerne

er sat i drift. Herudover kan der stilles krav om,

at der foretages støjmålinger ved de mest støjbelastede

naboer ved ændringer på møllerne

og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt

tilsyn eller i forbindelse med behandling

af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen

anser dette for at være nødvendigt.

Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer,

vil kunne ændre beregningsresultatet

for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer

indgår som en parameter i EMD's

program WindPRO, og programmet opdateres

løbende. På baggrund af de beregnede værdier

for skyggekast, som i projektforslaget ligger

over den vejledende grænseværdi på 10 timer

ved flere af nabobeboelserne, og på baggrund

af usikkerheden i de statistiske data, som ligger

til grund for beregningerne, vurderes det, at der

vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne

i forhold til klimatiske ændringer.

Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop, hvor flere af møllerne

får installeret den nødvendige teknik og

software til at stoppe møllerne, så det sikres, at

ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast

fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et

år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil

derfor indgå i overvågningsprogrammet med

henblik på fastsættelse af det konkrete behov

for skyggestop. Det anbefales, at alle nabobeboelser,

hvor der er beregnet mere end 8 timers

skyggekast pr. år indgår i overvågningsprogrammet.


8. REFERENCELISTE

Generelt

Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk).

Kommuneplan 2009-2021 for Vordingborg

Kommune.

Kort- og Matrikelstyrelsens kortinformationer.

Retsinformation (www.retsinfo.dk).

Vindmølleplan. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

2009-2021 for Vordingborg Kommune.

Kapitel 2

[2.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det

åbne land - en vurdering af de landskabelige

konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 3

[3.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det

åbne land - en vurdering af de landskabelige

konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.

[3.2] Kulturarvstyrelsen: Møn Kulturarvsatlas,

2006.

[3.3] Smed, P. (1979-1982). Landskabskort.

Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse.

Geografforlaget.

[3.4] www.fredninger.dk

[3.5] www.kulturarv.dk

Kapitel 5

[5.1] Baagøe H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007:

Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.

[5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om

vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad

T4, juli 2010.

[5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database –

www.dofbasen.dk. Data er anvendt med tilladelse

fra DOF.

[5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I.

Clausager, 2001: Base-line investigations of

birds in relation to an offshore wind farm at

Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI

Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution

2000.

[5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov, 2009.

Study of bird movements at Energie Mistral

Windmill Park. Rapport fra DHI.

[5.6] Durinck J. & H. Skov, 2006: Undersøgelser

af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland

Havvindmøllepark. (Study of collision risk for

water birds at windmills placed in the sea, Danish

with an English summary). Print DHI-Water

and Environment, Denmark. 54 pp.

[5.7] Energinet.dk (2011): Miljørapport 2011

(www.energinet.dk).

[5.8] Energistyrelsen (2011): Energistatistik

2010.

[5.9] Hasslinger, 2004. Citeret i: Alpine Windharvest

An Interreg III B Alpine Space Programme

Work Package 9 - Impact on wildlife and

plant life Summary March 2005. Büro Trifolium

Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy.

[5.10] Laursen, K. 2006. Fugle reagerer fornuftigt

på havvindmøller. (http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2006/16/havvindmoeller/)

[5.11] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss

and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal

BACI and IG design studies in a wind farm

in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation,

14: 3289-3303.

[5.12] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv.

En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser

af større pattedyr.

[5.13] Petersen I.K., T.K. Christensen, J. Kahlert,

M. Desholm & A.D. Fox. 2006. Final results

of bird studies at the offshore wind farms at Nysted

and Horns Rev, Denmark. DMU rapport.

[5.14] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore

Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar.

[5.15] Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg-

Savage, J. Goodwin & C. Harbusch (2008):

Guidelines for consideration of bats in wind

farm projects. EUROBATS Publication Series

No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat,

Bonn, Germany, 51 pp.

[5.16] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström,

J. K. Larsen, J. Pettersson4 & M. Green. 2011.

131


132

Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss.

Naturvårdsverket rapport 6467.

[5.17] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007:

Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV

– til brug i administration og planlægning. Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

– Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://

www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

[5.18] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006:

Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus)

to Wind-power Development. The American

midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375.

[5.19] www.fugleognatur.dk

Kapitel 6

[6.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det

åbne land - en vurdering af de landskabelige

konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Kapitel 7

[7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om

vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske

værdi. Faktablad Ø1, juli 2007.

[7.2] www.mst.dk


Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.

DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.

Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden

beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til

eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller

kolonihaveformål eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:07 PM / 1

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:07 PM/2.7.490

Målestok 1:100,000

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

ETRS 89 Område: 33 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata

nominel af vindhastighed vindhastighed

ETRS 89 Område: 33 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 321,363 6,093,606 3.5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings -5dB NH83.5 6.0 100.6 8.0 101.0 Nej Ja

2 321,077 6,093,805 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings -1dB NH83.5 6.0 104.4 8.0 105.0 Nej Ja

3 320,792 6,094,003 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja

4 320,507 6,094,202 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja

5 320,222 6,094,400 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja

6 317,313 6,094,490 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)

7 317,294 6,094,423 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)

8 317,274 6,094,355 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)

9 323,383 6,094,536 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 USER Runtime input 6.0 95.1 8.0 97.1 Nej Generisk *)

*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 320,001 6,095,358 0.8 1.5 6.0 42.0 35.7 Ja

A 8.0 44.0 36.9 Ja

B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (108) 320,090 6,095,417 2.0 1.5 6.0 42.0 35.4 Ja

B 8.0 44.0 36.6 Ja

C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (109) 320,723 6,094,938 3.0 1.5 6.0 42.0 40.0 Ja

C 8.0 44.0 41.3 Ja

D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (112) 320,842 6,094,756 4.5 1.5 6.0 42.0 41.5 Ja

D 8.0 44.0 42.7 Ja

E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (113) 320,872 6,094,802 4.0 1.5 6.0 42.0 40.8 Ja

E 8.0 44.0 42.0 Ja

F Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (114) 320,953 6,094,666 4.3 1.5 6.0 42.0 41.8 Ja

F 8.0 44.0 42.9 Ja

G Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (115) 320,964 6,094,713 3.7 1.5 6.0 42.0 41.2 Ja

G 8.0 44.0 42.4 Ja

H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (116) 320,993 6,094,698 2.2 1.5 6.0 42.0 41.2 Ja

H 8.0 44.0 42.3 Ja

I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (117) 321,044 6,094,628 4.0 1.5 6.0 42.0 41.5 Ja

I 8.0 44.0 42.7 Ja

J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (118) 321,108 6,094,606 2.0 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja

J 8.0 44.0 42.4 Ja

K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (119) 321,320 6,094,596 0.8 1.5 6.0 42.0 39.8 Ja

K 8.0 44.0 40.9 Ja

L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (120) 321,636 6,094,208 0.0 1.5 6.0 42.0 40.0 Ja

L 8.0 44.0 40.9 Ja

M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (121) 322,039 6,094,239 2.8 1.5 6.0 42.0 36.1 Ja

M 8.0 44.0 37.0 Ja

N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (122) 322,104 6,094,043 3.0 1.5 6.0 42.0 36.1 Ja

N 8.0 44.0 37.0 Ja

O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (123) 322,032 6,093,927 2.5 1.5 6.0 42.0 37.0 Ja

O 8.0 44.0 37.8 Ja

P Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (124) 322,064 6,093,647 3.9 1.5 6.0 42.0 36.7 Ja

P 8.0 44.0 37.5 Ja

Q Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (125) 320,402 6,093,278 1.3 1.5 6.0 42.0 39.5 Ja

Q

Fortsættes næste side...

8.0 44.0 40.6 Ja

Projekt:

Kostervig_Marienborg

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.

Fortsættes næste side...

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:07 PM / 2

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:07 PM/2.7.490

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

R Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (126) 320,276 6,093,112 4.6 1.5 6.0 42.0 37.5 Ja

R 8.0 44.0 38.5 Ja

S Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (127) 320,250 6,093,239 1.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja

S 8.0 44.0 39.5 Ja

T Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (128) 320,110 6,093,167 3.3 1.5 6.0 42.0 37.1 Ja

T 8.0 44.0 38.2 Ja

U Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (129) 319,268 6,093,838 1.3 1.5 6.0 42.0 35.3 Ja

U 8.0 44.0 36.4 Ja

V Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (130) 319,294 6,093,894 -0.4 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja

V 8.0 44.0 36.8 Ja

W Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (131) 319,612 6,094,658 0.6 1.5 6.0 42.0 38.8 Ja

W 8.0 44.0 40.1 Ja

X Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (132) 319,747 6,094,701 1.6 1.5 6.0 42.0 40.2 Ja

X 8.0 44.0 41.5 Ja

Y Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (133) 319,725 6,094,738 1.5 1.5 6.0 42.0 39.6 Ja

Y 8.0 44.0 40.9 Ja

Z Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (134) 320,168 6,095,548 3.7 1.5 6.0 37.0 34.4 Ja

Z 8.0 39.0 35.6 Ja

AA Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (135) 322,016 6,093,425 7.2 1.5 6.0 37.0 36.7 Ja

AA 8.0 39.0 37.5 Ja

AB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (136) 322,064 6,093,407 8.1 1.5 6.0 37.0 36.2 Ja

AB 8.0 39.0 36.9 Ja

AC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (137) 322,007 6,093,359 8.3 1.5 6.0 37.0 36.5 Ja

AC 8.0 39.0 37.3 Ja

AD Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (138) 322,028 6,093,282 10.6 1.5 6.0 37.0 36.0 Ja

AD 8.0 39.0 36.8 Ja

AE Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (139) 322,015 6,093,335 9.2 1.5 6.0 37.0 36.3 Ja

AE 8.0 39.0 37.1 Ja

AF Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (140) 322,008 6,093,229 9.8 1.5 6.0 37.0 35.9 Ja

AF 8.0 39.0 36.7 Ja

AG Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (141) 321,982 6,093,278 9.8 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja

AG 8.0 39.0 37.1 Ja

AH Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (142) 321,969 6,093,164 10.6 1.5 6.0 37.0 35.8 Ja

AH 8.0 39.0 36.6 Ja

AI Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (143) 321,943 6,093,105 11.2 1.5 6.0 37.0 35.7 Ja

AI 8.0 39.0 36.5 Ja

AJ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (144) 321,933 6,093,061 11.2 1.5 6.0 37.0 35.5 Ja

AJ 8.0 39.0 36.3 Ja

AK Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (145) 321,905 6,093,146 11.3 1.5 6.0 37.0 36.2 Ja

AK 8.0 39.0 37.0 Ja

AL Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (147) 321,919 6,092,976 12.4 1.5 6.0 37.0 35.0 Ja

AL 8.0 39.0 35.8 Ja

AM Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (148) 321,865 6,093,122 11.6 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja

AM 8.0 39.0 37.2 Ja

AN Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (149) 321,915 6,092,943 12.4 1.5 6.0 37.0 34.8 Ja

AN 8.0 39.0 35.6 Ja

AO Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (150) 321,894 6,093,013 11.0 1.5 6.0 37.0 35.4 Ja

AO 8.0 39.0 36.2 Ja

AP Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (151) 321,868 6,092,903 11.7 1.5 6.0 37.0 34.8 Ja

AP 8.0 39.0 35.6 Ja

AQ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (152) 320,148 6,093,122 3.0 1.5 6.0 37.0 37.0 Ja

AQ 8.0 39.0 38.0 Ja

AR Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (153) 323,397 6,094,826 17.8 1.5 6.0 42.0 35.8 Ja

AR 8.0 44.0 37.7 Ja

AS Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (154) 323,464 6,094,535 20.1 1.5 6.0 42.0 46.6 Nej

AS 8.0 44.0 48.5 Nej

AT Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (155) 323,116 6,094,618 16.0 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja

AT 8.0 39.0 38.2 Ja

AU Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (156) 316,961 6,094,454 2.2 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja

AU 8.0 44.0 41.4 Ja

AV Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (157) 317,440 6,094,838 3.6 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja

AV 8.0 44.0 39.2 Ja

AW Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (158) 317,655 6,094,716 3.8 1.5 6.0 42.0 38.5 Ja

AW 8.0 44.0 38.6 Ja

AX Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (159) 317,758 6,094,356 1.7 1.5 6.0 42.0 38.3 Ja

AX 8.0 44.0 38.4 Ja

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

A 2220 1890 1570 1262 984 2825 2864 2905 3481

B 2214 1890 1579 1285 1026 2928 2968 3009 3409

C 1478 1187 938 767 735 3440 3468 3498 2690

D 1263 980 755 648 715 3539 3564 3591 2551

E 1293 1018 803 702 764 3573 3598 3626 2525

133


134

Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.

...fortsat fra sidste side

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

F 1137 870 683 644 778 3644 3667 3692 2434

G 1176 915 730 685 805 3658 3681 3707 2426

H 1153 897 723 694 826 3686 3709 3734 2396

I 1071 824 674 686 853 3734 3756 3780 2341

J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276

K 991 827 794 903 1115 4009 4030 4053 2064

L 661 689 868 1129 1427 4332 4347 4364 1778

M 926 1055 1269 1532 1824 4733 4749 4766 1377

N 860 1054 1313 1605 1916 4813 4826 4841 1371

O 742 963 1243 1550 1871 4753 4764 4778 1482

P 702 1000 1321 1653 1990 4826 4833 4843 1591

Q 1016 857 824 930 1137 3318 3312 3308 3236

R 1194 1059 1030 1114 1289 3268 3258 3250 3418

S 1172 1003 937 997 1162 3193 3185 3179 3391

T 1327 1158 1079 1108 1238 3095 3084 3075 3547

U 2108 1810 1533 1292 1108 2061 2059 2060 4174

V 2089 1786 1502 1252 1057 2069 2069 2072 4140

W 2043 1695 1350 1004 662 2306 2330 2358 3773

X 1952 1603 1256 909 562 2444 2469 2497 3640

Y 1991 1642 1295 948 601 2426 2452 2481 3663

Z 2280 1965 1666 1388 1149 3046 3087 3130 3370

AA 678 1013 1354 1697 2042 4823 4827 4833 1761

AB 728 1064 1405 1748 2092 4873 4877 4883 1736

AC 690 1032 1375 1721 2067 4829 4832 4837 1810

AD 740 1085 1431 1777 2124 4867 4870 4874 1846

AE 707 1050 1394 1740 2086 4843 4845 4850 1820

AF 747 1095 1442 1789 2136 4862 4863 4867 1897

AG 701 1047 1394 1741 2087 4824 4826 4830 1882

AH 750 1098 1445 1793 2140 4841 4841 4843 1970

AI 767 1114 1460 1807 2154 4833 4833 4834 2030

AJ 789 1134 1479 1826 2173 4836 4835 4835 2069

AK 710 1058 1404 1752 2098 4785 4785 4786 2029

AL 841 1182 1525 1870 2216 4849 4847 4846 2139

AM 697 1043 1388 1735 2081 4753 4752 4754 2075

AN 863 1203 1545 1889 2234 4856 4853 4852 2166

AO 796 1138 1482 1827 2173 4814 4812 4812 2130

AP 866 1200 1539 1881 2225 4824 4820 4818 2228

AQ 1307 1153 1091 1138 1280 3149 3137 3128 3530

AR 2372 2535 2732 2956 3203 6094 6116 6141 290

AS 2297 2496 2725 2976 3245 6152 6172 6193 81

AT 2024 2195 2404 2642 2902 5805 5826 5848 279

AU 4483 4167 3857 3555 3261 353 334 328 6422

AV 4112 3781 3455 3132 2816 371 440 510 5951

AW 3870 3541 3217 2898 2586 411 465 525 5731

AX 3682 3365 3055 2754 2465 465 469 484 5628

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:07 PM / 3

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:07 PM/2.7.490

Projekt:

Kostervig_Marienborg

DECIBEL - Kort 6.0 m/s

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:07 PM / 4

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:07 PM/2.7.490

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6.0 m/s

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Højde over havoverflade: 0.0 m

37.0 dB(A) 42.0 dB(A)


Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

DECIBEL - Kort 8.0 m/s

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:07 PM / 5

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:07 PM/2.7.490

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8.0 m/s

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Højde over havoverflade: 0.0 m

39.0 dB(A) 44.0 dB(A)

135


136

Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig

for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller

Støjberegningsmetode:

Danish 2011 Low frequency

The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the

Danish Environmental Agency.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden

beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller

i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller

kolonihaveformål eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind

speeds 8 and 6 m/s

The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner

Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 dB ved vindhastigheder på

6 og 8 m/s i 10 m højde

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012

Udskrevet/Side

15-03-2012 13:36 / 1

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Carl Jensen / cj@siemens.com

Beregnet:

15-03-2012 13:34/2.8.448

Målestok 1:100.000

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef

nominel af vindhastighed vindhastighed

ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 705.521 6.094.760 3,5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting -5 dB NH83,5 6,0 90,5 8,0 88,8

2 705.219 6.094.933 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting -1 dB NH83,5 6,0 92,0 8,0 90,1

3 704.918 6.095.106 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4

4 704.617 6.095.280 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4

5 704.316 6.095.453 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4

6 701.409 6.095.293 -0,1 570714700000002021: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b

7 701.396 6.095.225 0,5 570714700000002038: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b

8 701.382 6.095.156 -0,8 570714700000009426: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,7 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b

9 707.454 6.095.859 16,1 570714700000009808: 500 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -500 500 37,0 35,0 User Noise (1) 6,0 90,4 b 8,0 91,9 b

b) Generic from Danish Environmental Agency

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB] [dB]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704.019 6.096.404 0,8 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja

A 8,0 20,0 8,3 Ja

B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (162) 704.104 6.096.468 2,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Ja

B 8,0 20,0 8,1 Ja

C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) 704.781 6.096.037 3,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja

C 8,0 20,0 11,8 Ja

D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) 704.915 6.095.870 4,5 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja

D 8,0 20,0 12,9 Ja

E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) 704.933 6.095.915 4,0 1,5 6,0 20,0 13,7 Ja

E 8,0 20,0 12,5 Ja

F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) 705.032 6.095.792 4,3 1,5 6,0 20,0 14,4 Ja

F 8,0 20,0 13,2 Ja

G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) 705.028 6.095.829 3,7 1,5 6,0 20,0 14,1 Ja

G 8,0 20,0 12,9 Ja

H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) 705.073 6.095.823 2,2 1,5 6,0 20,0 14,0 Ja

H 8,0 20,0 12,8 Ja

I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) 705.140 6.095.761 4,0 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja

I 8,0 20,0 13,0 Ja

J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) 705.181 6.095.734 2,0 1,5 6,0 20,0 14,3 Ja

J 8,0 20,0 13,0 Ja

K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) 705.400 6.095.756 0,8 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja

K 8,0 20,0 11,9 Ja

L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) 705.747 6.095.397 0,0 1,5 6,0 20,0 13,5 Ja

L 8,0 20,0 12,3 Ja

M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) 706.151 6.095.460 2,8 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja

M 8,0 20,0 9,6 Ja

N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) 706.237 6.095.252 3,0 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja

N 8,0 20,0 9,7 Ja

O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) 706.176 6.095.133 2,5 1,5 6,0 20,0 11,3 Ja

O 8,0 20,0 10,3 Ja

P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) 706.231 6.094.859 3,9 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja

P 8,0 20,0 10,2 Ja

Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) 704.579 6.094.340 1,3 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja

Fortsættes næste side...

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig

for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller

WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012

Fortsættes næste side...

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

15-03-2012 13:36 / 2

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Carl Jensen / cj@siemens.com

Beregnet:

15-03-2012 13:34/2.8.448

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB] [dB]

Q 8,0 20,0 11,5 Ja

R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) 704.470 6.094.170 4,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja

R 8,0 20,0 10,0 Ja

S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) 704.436 6.094.285 1,0 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja

S 8,0 20,0 10,6 Ja

T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) 704.316 6.094.200 3,3 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja

T 8,0 20,0 9,7 Ja

U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) 703.400 6.094.803 1,3 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja

U 8,0 20,0 8,0 Ja

V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) 703.421 6.094.863 -0,4 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja

V 8,0 20,0 8,3 Ja

W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) 703.677 6.095.662 0,6 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja

W 8,0 20,0 10,6 Ja

X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) 703.803 6.095.719 1,6 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja

X 8,0 20,0 11,6 Ja

Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) 703.779 6.095.754 1,5 1,5 6,0 20,0 12,4 Ja

Y 8,0 20,0 11,2 Ja

Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) 704.172 6.096.605 3,7 1,5 6,0 20,0 8,6 Ja

Z 8,0 20,0 7,4 Ja

AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) 706.242 6.094.619 8,1 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja

AB 8,0 20,0 9,8 Ja

AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) 706.199 6.094.573 8,3 1,5 6,0 20,0 11,1 Ja

AC 8,0 20,0 10,0 Ja

AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) 706.223 6.094.486 10,6 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja

AD 8,0 20,0 9,6 Ja

AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) 706.208 6.094.537 9,2 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja

AE 8,0 20,0 9,9 Ja

AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) 706.211 6.094.437 9,8 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja

AF 8,0 20,0 9,5 Ja

AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) 706.175 6.094.481 9,8 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja

AG 8,0 20,0 9,9 Ja

AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) 706.177 6.094.368 10,6 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja

AH 8,0 20,0 9,4 Ja

AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) 706.140 6.094.296 11,2 1,5 6,0 20,0 10,4 Ja

AI 8,0 20,0 9,4 Ja

AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) 706.135 6.094.250 11,2 1,5 6,0 20,0 10,2 Ja

AJ 8,0 20,0 9,2 Ja

AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) 706.115 6.094.345 11,3 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja

AK 8,0 20,0 9,8 Ja

AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) 706.137 6.094.174 12,4 1,5 6,0 20,0 9,8 Ja

AL 8,0 20,0 8,8 Ja

AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) 706.040 6.094.318 11,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja

AM 8,0 20,0 10,1 Ja

AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) 706.138 6.094.135 12,4 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja

AN 8,0 20,0 8,6 Ja

AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) 706.105 6.094.199 11,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Ja

AO 8,0 20,0 9,1 Ja

AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) 706.095 6.094.092 11,7 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja

AP 8,0 20,0 8,6 Ja

AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) 704.345 6.094.160 3,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Ja

AQ 8,0 20,0 9,5 Ja

AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) 707.455 6.096.155 17,8 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja

AR 8,0 20,0 14,2 Ja

AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) 707.548 6.095.875 20,1 1,5 6,0 20,0 21,9 Nej

AS 8,0 20,0 23,5 Nej

AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) 707.169 6.095.924 16,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja

AT 8,0 20,0 14,4 Ja

AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) 701.046 6.095.222 2,2 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja

AU 8,0 20,0 12,3 Ja

AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) 701.511 6.095.666 3,6 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja

AV 8,0 20,0 10,5 Ja

AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) 701.731 6.095.564 3,8 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja

AW 8,0 20,0 10,1 Ja

AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) 701.877 6.095.208 1,7 1,5 6,0 20,0 9,0 Ja

AX 8,0 20,0 9,9 Ja

AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) 706.197 6.094.612 7,2 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja

AA 8,0 20,0 10,2 Ja

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

A 2227 1898 1578 1273 996 2836 2876 2917 3478

B 2219 1897 1586 1294 1037 2940 2979 3021 3404

C 1476 1187 941 774 747 3453 3481 3511 2679

D 1265 985 764 661 730 3553 3577 3604 2539


Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig

for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller

...fortsat fra sidste side

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

E 1296 1022 809 709 771 3578 3603 3631 2521

F 1142 879 695 659 792 3657 3680 3705 2423

G 1177 916 731 686 805 3658 3682 3707 2426

H 1154 901 733 709 843 3702 3725 3750 2381

I 1071 831 691 711 880 3760 3782 3806 2316

J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276

K 1004 842 809 916 1126 4017 4039 4062 2056

L 676 703 879 1136 1432 4339 4354 4371 1768

M 942 1071 1283 1545 1835 4744 4760 4778 1363

N 869 1067 1327 1620 1932 4828 4841 4855 1360

O 754 978 1258 1566 1887 4769 4780 4794 1470

P 717 1015 1336 1668 2005 4841 4848 4858 1580

Q 1031 872 838 941 1144 3310 3303 3299 3251

R 1205 1069 1038 1120 1292 3260 3250 3241 3428

S 1184 1016 952 1011 1174 3190 3182 3175 3403

T 1328 1163 1088 1121 1253 3105 3094 3086 3549

U 2121 1823 1548 1307 1123 2050 2048 2048 4189

V 2102 1799 1516 1266 1072 2057 2057 2060 4154

W 2053 1705 1359 1014 672 2298 2322 2350 3782

X 1967 1619 1272 924 578 2431 2457 2485 3653

Y 2005 1657 1310 962 615 2414 2441 2470 3676

Z 2286 1972 1674 1397 1161 3058 3100 3144 3365

AB 735 1070 1411 1754 2099 4879 4883 4889 1734

AC 703 1044 1388 1733 2078 4843 4847 4852 1797

AD 754 1099 1445 1792 2138 4881 4883 4887 1844

AE 722 1066 1410 1756 2102 4858 4860 4865 1816

AF 762 1109 1456 1803 2150 4877 4879 4882 1888

AG 711 1058 1404 1751 2098 4834 4836 4840 1880

AH 764 1113 1460 1807 2154 4856 4857 4859 1963

AI 773 1120 1466 1813 2160 4834 4834 4835 2042

AJ 798 1143 1488 1835 2181 4839 4838 4838 2080

AK 724 1072 1419 1766 2113 4800 4800 4801 2021

AL 850 1191 1535 1880 2225 4858 4856 4855 2138

AM 682 1026 1371 1718 2064 4732 4731 4732 2091

AN 878 1217 1559 1904 2249 4868 4865 4864 2169

AO 810 1151 1494 1839 2185 4821 4819 4818 2139

AP 880 1215 1554 1896 2240 4837 4833 4831 2229

AQ 1320 1167 1106 1152 1293 3147 3135 3126 3543

AR 2385 2548 2745 2970 3216 6106 6129 6154 296

AS 2314 2512 2740 2991 3259 6166 6186 6207 95

AT 2018 2187 2395 2632 2892 5794 5815 5837 292

AU 4498 4182 3873 3571 3278 370 350 342 6439

AV 4110 3779 3452 3129 2813 387 456 526 5945

AW 3874 3544 3219 2899 2587 421 477 537 5730

AX 3671 3353 3042 2740 2451 476 481 498 5614

AA 692 1030 1371 1716 2060 4836 4839 4845 1770

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012

Udskrevet/Side

15-03-2012 13:36 / 3

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Carl Jensen / cj@siemens.com

Beregnet:

15-03-2012 13:34/2.8.448

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig

for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.

DECIBEL - Map 6,0 m/s

Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012

Udskrevet/Side

15-03-2012 13:36 / 4

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Carl Jensen / cj@siemens.com

Beregnet:

15-03-2012 13:34/2.8.448

Støj [dB(A)]

0 250 500 750 1000 m

Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 704.418 Nord: 6.095.309

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

20

137


138

Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig

for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.

DECIBEL - Map 8,0 m/s

Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012

Udskrevet/Side

15-03-2012 13:36 / 5

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Carl Jensen / cj@siemens.com

Beregnet:

15-03-2012 13:34/2.8.448

Støj [dB(A)]

0 250 500 750 1000 m

Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 704.418 Nord: 6.095.309

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

20


Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Forudsætninger for skyggeberegning

Maksimal afstand for påvirkning

Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen

Se venligst mølletabellen

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3°

Dagstep for beregning 1 dage

Tidsskridt til beregning 1 minutter

Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0.13 0.22 0.32 0.40 0.42 0.46 0.42 0.49 0.39 0.29 0.18 0.10

Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling:

Terræn data 12 sektorer; Radius: 20,000 m (1)

Driftstid

N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt

299 412 540 650 731 491 707 1,098 1,341 1,140 595 340 8,344

Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve

For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning

før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende

forudsætninger

Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)

Lægivere ikke anvendt i beregning

Betragterhøjde: 1.5 m

Netopløsning: 10 m

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Målestok 1:100,000

Ny mølle Skyggemodtager

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 1

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

ETRS 89 Område: 33 Mølletype Skyggedata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr

nominel

ETRS 89 Område: 33 [m] [kW] [m] [m] [m] [Omdr]

1 321,363 6,093,606 3.5 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0

2 321,077 6,093,805 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0

3 320,792 6,094,003 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0

4 320,507 6,094,202 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0

5 320,222 6,094,400 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0

Skyggemodtager-Inddata

ETRS 89 Område: 33

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

A 320,002 6,095,373 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

B 320,096 6,095,451 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

C 320,732 6,094,948 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

D 320,852 6,094,768 4.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

E 320,874 6,094,812 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

F 320,962 6,094,680 4.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

G 320,961 6,094,717 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

H 321,005 6,094,707 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

I 321,065 6,094,642 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

J 321,108 6,094,606 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

K 321,328 6,094,611 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

L 321,643 6,094,226 0.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

M 322,057 6,094,250 2.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

N 322,119 6,094,041 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

O 322,048 6,093,926 2.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

P 322,078 6,093,648 3.9 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Q 320,395 6,093,265 1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

R 320,273 6,093,105 4.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

S 320,242 6,093,222 1.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

T 320,101 6,093,152 3.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

U 319,250 6,093,821

Fortsættes næste side...

1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

...fortsat fra sidste side

ETRS 89 Område: 33

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

V 319,279 6,093,885 -0.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

W 319,605 6,094,667 0.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

X 319,734 6,094,709 1.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Y 319,713 6,094,746 1.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Z 320,173 6,095,563 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AA 322,023 6,093,396 7.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AB 322,069 6,093,399 8.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AC 322,023 6,093,353 8.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AD 322,039 6,093,266 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AE 322,026 6,093,322 9.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AF 322,021 6,093,217 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AG 321,989 6,093,269 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AH 321,981 6,093,155 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AI 321,939 6,093,084 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AJ 321,931 6,093,040 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AK 321,918 6,093,137 11.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AL 321,925 6,092,966 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AM 321,843 6,093,122 11.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AN 321,924 6,092,926 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AO 321,896 6,092,994 11.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AP 321,878 6,092,881 11.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AQ 320,135 6,093,110 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AR 323,409 6,094,834 17.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AS 323,480 6,094,533 20.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AT 323,099 6,094,623 16.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AU 316,946 6,094,455 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AV 317,439 6,094,854 3.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AW 317,663 6,094,728 3.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AX 317,773 6,094,358 1.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Beregningsresultater

Skyggemodtager

Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år

[h/år]

A 0:00

B 0:00

C 3:56

D 7:05

E 5:56

F 8:06

G 7:40

H 6:55

I 7:29

J 8:38

K 7:01

L 11:05

M 4:18

N 4:55

O 6:48

P 8:09

Q 4:16

R 2:54

S 6:07

T 5:56

U 8:04

V 8:51

W 4:49

Fortsættes næste side...

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 2

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

139


140

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

...fortsat fra sidste side

Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år

[h/år]

X 5:18

Y 4:30

Z 0:00

AA 10:03

AB 8:34

AC 9:31

AD 8:40

AE 9:05

AF 10:47

AG 12:29

AH 7:41

AI 1:54

AJ 0:30

AK 3:27

AL 0:00

AM 1:15

AN 0:00

AO 0:00

AP 0:00

AQ 3:24

AR 0:00

AS 0:00

AT 0:00

AU 0:00

AV 0:00

AW 0:00

AX 0:00

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle

Nr. Navn Værste scenarie Forventet

[h/år] [h/år]

1 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162) 242:21 51:03

2 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163) 126:57 28:17

3 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164) 147:16 20:47

4 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165) 194:02 24:36

5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166) 201:30 35:16

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 3

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Tid

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

A: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (49)

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

C: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (51)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

E: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (53)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)

5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Tid

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 72

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

B: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (50)

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

D: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (52)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

F: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (54)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned


Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

G: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (55)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

I: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (57)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

K: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (59)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)

5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 73

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

H: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (56)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

J: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (58)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

L: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (60)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

M: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (61)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

O: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (63)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Q: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (65)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 74

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

N: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (62)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

P: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (64)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

R: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (66)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

141


142

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

S: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (67)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

U: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (69)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

W: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (71)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)

5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 75

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

T: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (68)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

V: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (70)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

X: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (72)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

Y: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (73)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AA: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (75)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AC: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (77)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)

5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Tid

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 76

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

Z: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (74)

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AB: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (76)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AD: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (78)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned


Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

AE: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (79)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AG: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (81)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AI: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (83)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 77

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

AF: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (80)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AH: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (82)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AJ: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (84)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

AK: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (85)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AM: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (87)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AO: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (89)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 78

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

AL: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (86)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AN: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (88)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AP: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (90)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

143


144

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

AQ: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (91)

10:00 PM

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Tid

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AS: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (93)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AU: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (95)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Vindmøller

1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)

2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 79

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

AR: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (92)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AT: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (94)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

AV: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (96)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

AW: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (97)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 80

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

AX: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (98)

Tid

8:00 PM

6:00 PM

4:00 PM

2:00 PM

12:00 PM

10:00 AM

8:00 AM

6:00 AM

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan

Måned


Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Kort

Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH

Beskrivelse:

Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program

og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,

da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.

De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger

fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.

Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage

forbehold for de anvendte værdier.

I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.

Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.490 Sep 2011

Udskrevet/Side

2/15/2012 12:27 PM / 81

Brugerlicens:

Siemens Wind Power A/S

Borupvej 16

DK-7330 Brande

Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens

Beregnet:

2/15/2012 12:25 PM/2.7.490

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,250 Nord: 6,094,080

Ny mølle Skyggemodtager

Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde

0 5 10 15

145


146

Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE

MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")

STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS

DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE

CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL

ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR

WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER

LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE

DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF

THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a

Støjberegningsmetode:

Danish 2011

The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the

Danish Environmental Agency.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden

beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller

i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller

kolonihaveformål eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind

speeds 8 and 6 m/s

The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:20 / 1

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 11:59/2.8.465

Målestok 1:100,000

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner

nominel af vindhastighed vindhastighed

UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej

2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej

3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej

4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej

5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 0 - LF - 106.5 dB - 10-2011 6.0 104.5 8.0 106.9 Nej

6 701,409 6,095,293 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej

7 701,396 6,095,225 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej

8 701,382 6,095,156 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej

9 707,454 6,095,859 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 95.1 8.0 97.1 Nej

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704,013 6,096,389 0.8 1.5 6.0 42.0 34.3 Ja

A 8.0 44.0 36.9 Ja

B Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (108) 704,097 6,096,455 2.0 1.5 6.0 42.0 34.0 Ja

B 8.0 44.0 36.6 Ja

C Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (109) 704,769 6,096,032 3.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja

C 8.0 44.0 41.0 Ja

D Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (112) 704,903 6,095,861 4.5 1.5 6.0 42.0 39.6 Ja

D 8.0 44.0 42.3 Ja

E Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (113) 704,929 6,095,909 4.0 1.5 6.0 42.0 38.9 Ja

E 8.0 44.0 41.6 Ja

F Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (114) 705,021 6,095,781 4.3 1.5 6.0 42.0 39.7 Ja

F 8.0 44.0 42.5 Ja

G Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (115) 705,028 6,095,828 3.7 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja

G 8.0 44.0 41.9 Ja

H Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (116) 705,058 6,095,816 2.2 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja

H 8.0 44.0 41.9 Ja

I Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (117) 705,115 6,095,751 4.0 1.5 6.0 42.0 39.4 Ja

I 8.0 44.0 42.2 Ja

J Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (118) 705,181 6,095,734 2.0 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja

J 8.0 44.0 42.0 Ja

K Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (119) 705,393 6,095,742 0.8 1.5 6.0 42.0 37.8 Ja

K 8.0 44.0 40.7 Ja

L Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (120) 705,741 6,095,383 0.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja

L 8.0 44.0 41.3 Ja

M Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (121) 706,140 6,095,448 2.8 1.5 6.0 42.0 34.7 Ja

M 8.0 44.0 37.7 Ja

N Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (122) 706,222 6,095,258 3.0 1.5 6.0 42.0 34.9 Ja

N 8.0 44.0 37.8 Ja

O Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (123) 706,160 6,095,137 2.5 1.5 6.0 42.0 35.9 Ja

O 8.0 44.0 38.8 Ja

P Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (124) 706,216 6,094,860 3.9 1.5 6.0 42.0 35.9 Ja

P 8.0 44.0 38.8 Ja

Fortsættes næste side...

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE

MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")

STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS

DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE

CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL

ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR

WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER

LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE

DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF

THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:20 / 2

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 11:59/2.8.465

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

Q Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (125) 704,591 6,094,350 1.3 1.5 6.0 42.0 37.5 Ja

Q 8.0 44.0 40.3 Ja

R Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (126) 704,480 6,094,174 4.6 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja

R 8.0 44.0 38.4 Ja

S Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (127) 704,443 6,094,298 1.0 1.5 6.0 42.0 36.5 Ja

S 8.0 44.0 39.3 Ja

T Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (128) 704,310 6,094,215 3.3 1.5 6.0 42.0 35.3 Ja

T 8.0 44.0 38.1 Ja

U Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (129) 703,413 6,094,811 1.3 1.5 6.0 42.0 33.8 Ja

U 8.0 44.0 36.4 Ja

V Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (130) 703,434 6,094,869 -0.4 1.5 6.0 42.0 34.2 Ja

V 8.0 44.0 36.8 Ja

W Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (131) 703,686 6,095,658 0.6 1.5 6.0 42.0 37.8 Ja

W 8.0 44.0 40.2 Ja

X Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (132) 703,817 6,095,712 1.6 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja

X 8.0 44.0 41.7 Ja

Y Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (133) 703,792 6,095,747 1.5 1.5 6.0 42.0 38.6 Ja

Y 8.0 44.0 41.1 Ja

Z Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (134) 704,164 6,096,592 3.7 1.5 6.0 37.0 33.0 Ja

Z 8.0 39.0 35.7 Ja

AA Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (135) 706,187 6,094,635 7.2 1.5 6.0 37.0 36.0 Ja

AA 8.0 39.0 38.9 Ja

AB Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (136) 706,236 6,094,621 8.1 1.5 6.0 37.0 35.4 Ja

AB 8.0 39.0 38.3 Ja

AC Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (137) 706,184 6,094,569 8.3 1.5 6.0 37.0 35.8 Ja

AC 8.0 39.0 38.7 Ja

AD Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (138) 706,211 6,094,494 10.6 1.5 6.0 37.0 35.2 Ja

AD 8.0 39.0 38.1 Ja

AE Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (139) 706,194 6,094,545 9.2 1.5 6.0 37.0 35.6 Ja

AE 8.0 39.0 38.5 Ja

AF Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (140) 706,196 6,094,439 9.8 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja

AF 8.0 39.0 38.0 Ja

AG Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (141) 706,166 6,094,486 9.8 1.5 6.0 37.0 35.6 Ja

AG 8.0 39.0 38.5 Ja

AH Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (142) 706,162 6,094,371 10.6 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja

AH 8.0 39.0 38.0 Ja

AI Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (143) 706,142 6,094,310 11.2 1.5 6.0 37.0 34.9 Ja

AI 8.0 39.0 37.8 Ja

AJ Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (144) 706,135 6,094,265 11.2 1.5 6.0 37.0 34.6 Ja

AJ 8.0 39.0 37.6 Ja

AK Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (145) 706,100 6,094,348 11.3 1.5 6.0 37.0 35.5 Ja

AK 8.0 39.0 38.4 Ja

AL Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (147) 706,129 6,094,179 12.4 1.5 6.0 37.0 34.1 Ja

AL 8.0 39.0 37.1 Ja

AM Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (148) 706,062 6,094,320 11.6 1.5 6.0 37.0 35.7 Ja

AM 8.0 39.0 38.6 Ja

AN Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (149) 706,128 6,094,146 12.4 1.5 6.0 37.0 33.9 Ja

AN 8.0 39.0 36.9 Ja

AO Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (150) 706,101 6,094,214 11.0 1.5 6.0 37.0 34.6 Ja

AO 8.0 39.0 37.5 Ja

AP Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (151) 706,084 6,094,102 11.7 1.5 6.0 37.0 33.9 Ja

AP 8.0 39.0 36.9 Ja

AQ Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (152) 704,352 6,094,173 3.0 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja

AQ 8.0 39.0 37.9 Ja

AR Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (153) 707,443 6,096,149 17.8 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja

AR 8.0 44.0 37.7 Ja

AS Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (154) 707,535 6,095,865 20.1 1.5 6.0 42.0 46.5 Nej

AS 8.0 44.0 48.5 Nej

AT Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (155) 707,181 6,095,918 16.0 1.5 6.0 37.0 36.1 Ja

AT 8.0 39.0 38.2 Ja

AU Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (156) 701,062 6,095,227 2.2 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja

AU 8.0 44.0 41.4 Ja

AV Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (157) 701,506 6,095,651 3.6 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja

AV 8.0 44.0 39.2 Ja

AW Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (158) 701,731 6,095,548 3.8 1.5 6.0 42.0 38.5 Ja

AW 8.0 44.0 38.6 Ja

AX Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (159) 701,864 6,095,198 1.7 1.5 6.0 42.0 38.2 Ja

AX 8.0 44.0 38.4 Ja


Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE

MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")

STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS

DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE

CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL

ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR

WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER

LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE

DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF

THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

A 2220 1890 1570 1262 984 2825 2864 2905 3481

B 2214 1890 1579 1285 1026 2928 2968 3009 3409

C 1478 1187 938 767 735 3440 3468 3498 2690

D 1263 980 755 648 715 3540 3564 3591 2551

E 1293 1018 803 702 764 3573 3598 3626 2525

F 1137 870 683 644 778 3644 3667 3692 2434

G 1176 915 730 685 805 3658 3681 3707 2426

H 1153 897 723 694 826 3686 3709 3734 2396

I 1071 824 674 686 853 3734 3756 3780 2341

J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276

K 991 827 794 903 1115 4009 4030 4053 2064

L 661 689 868 1129 1427 4332 4347 4364 1778

M 926 1055 1269 1532 1824 4733 4749 4766 1377

N 860 1054 1313 1605 1916 4813 4826 4841 1371

O 742 963 1243 1550 1871 4753 4764 4778 1482

P 702 1000 1321 1653 1990 4826 4833 4843 1591

Q 1016 857 824 930 1137 3318 3312 3308 3236

R 1194 1059 1030 1114 1289 3268 3258 3250 3418

S 1172 1003 937 997 1162 3193 3185 3179 3391

T 1327 1158 1079 1108 1238 3095 3084 3075 3547

U 2108 1810 1533 1292 1108 2061 2059 2060 4174

V 2089 1786 1502 1252 1057 2069 2069 2072 4140

W 2043 1695 1350 1004 662 2306 2330 2358 3773

X 1952 1603 1256 909 562 2444 2469 2497 3640

Y 1991 1642 1295 948 601 2426 2452 2481 3663

Z 2280 1965 1666 1388 1149 3046 3087 3130 3370

AA 678 1013 1354 1697 2042 4823 4827 4833 1761

AB 728 1064 1405 1748 2092 4873 4877 4883 1736

AC 690 1032 1375 1721 2067 4829 4832 4837 1810

AD 740 1085 1431 1777 2124 4868 4870 4874 1846

AE 707 1050 1394 1740 2086 4843 4845 4850 1820

AF 747 1095 1442 1789 2136 4862 4863 4867 1897

AG 701 1047 1394 1741 2087 4824 4826 4830 1882

AH 750 1098 1445 1793 2140 4841 4841 4844 1970

AI 767 1114 1460 1807 2154 4833 4833 4834 2030

AJ 789 1134 1479 1826 2173 4836 4835 4835 2069

AK 710 1058 1404 1752 2098 4785 4785 4786 2029

AL 841 1182 1525 1870 2216 4849 4847 4846 2139

AM 697 1043 1388 1735 2081 4753 4752 4754 2075

AN 863 1203 1545 1889 2234 4856 4853 4852 2166

AO 796 1138 1482 1827 2173 4814 4812 4812 2130

AP 866 1200 1539 1881 2225 4824 4820 4818 2228

AQ 1307 1153 1091 1138 1280 3149 3137 3128 3530

AR 2372 2535 2732 2956 3203 6094 6117 6141 290

AS 2297 2496 2725 2976 3245 6152 6172 6193 81

AT 2024 2195 2404 2642 2902 5805 5826 5848 279

AU 4483 4167 3857 3555 3261 353 334 328 6422

AV 4112 3781 3455 3132 2816 371 440 510 5951

AW 3870 3541 3217 2898 2586 411 465 525 5731

AX 3683 3365 3055 2754 2465 465 469 484 5628

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:20 / 3

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 11:59/2.8.465

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE

MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")

STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS

DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE

CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL

ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR

WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER

LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE

DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF

THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Map 6.0 m/s

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:20 / 4

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 11:59/2.8.465

Støj [dB(A)]

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011. Vindhastighed: 6.0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

32 dB(A)

37 dB(A)

42 dB(A)

47 dB(A)

52 dB(A)

147


148

Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE

MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")

STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS

DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE

CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL

ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR

WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER

LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE

DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF

THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Map 8.0 m/s

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:20 / 5

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 11:59/2.8.465

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011. Vindhastighed: 8.0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

Støj [dB(A)]

34

39

44

49

54


Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj

Støjberegningsmetode:

Danish 2011 Low frequency

The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the

Danish Environmental Agency.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden

beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller

i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller

kolonihaveformål eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind

speeds 8 and 6 m/s

The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner

Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 dB ved vindhastigheder på 6

og 8 m/s i 10 m højde

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:28 / 1

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

16/03/2012 11:29/2.8.467

Målestok 1:50,000

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef

nominel af vindhastighed vindhastighed

UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7

2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7

3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7

4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7

5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 0 - LF - 106.5 dB - 10-2011 6.0 92.6 8.0 96.1

6 701,409 6,095,293 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b

7 701,396 6,095,225 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b

8 701,382 6,095,156 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b

9 707,454 6,095,859 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 User Noise (1) 6.0 90.4 b 8.0 91.9 b

b) Generic from Danish Environmental Agency

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB] [dB]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704,019 6,096,404 0.8 1.5 6.0 20.0 9.2 Ja

A 8.0 20.0 13.5 Ja

B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (162) 704,104 6,096,468 2.0 1.5 6.0 20.0 9.0 Ja

B 8.0 20.0 13.3 Ja

C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) 704,781 6,096,037 3.0 1.5 6.0 20.0 12.8 Ja

C 8.0 20.0 17.2 Ja

D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) 704,915 6,095,870 4.5 1.5 6.0 20.0 13.9 Ja

D 8.0 20.0 18.4 Ja

E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) 704,933 6,095,915 4.0 1.5 6.0 20.0 13.5 Ja

E 8.0 20.0 18.0 Ja

F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) 705,032 6,095,792 4.3 1.5 6.0 20.0 14.2 Ja

F 8.0 20.0 18.8 Ja

G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) 705,028 6,095,829 3.7 1.5 6.0 20.0 13.9 Ja

G 8.0 20.0 18.4 Ja

H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) 705,073 6,095,823 2.2 1.5 6.0 20.0 13.7 Ja

H 8.0 20.0 18.3 Ja

I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) 705,140 6,095,761 4.0 1.5 6.0 20.0 14.0 Ja

I 8.0 20.0 18.6 Ja

J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) 705,181 6,095,734 2.0 1.5 6.0 20.0 14.0 Ja

J 8.0 20.0 18.7 Ja

K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) 705,400 6,095,756 0.8 1.5 6.0 20.0 12.9 Ja

K 8.0 20.0 17.5 Ja

L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) 705,747 6,095,397 0.0 1.5 6.0 20.0 13.4 Ja

L 8.0 20.0 18.1 Ja

M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) 706,151 6,095,460 2.8 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja

M 8.0 20.0 15.1 Ja

N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) 706,237 6,095,252 3.0 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja

N 8.0 20.0 15.2 Ja

O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) 706,176 6,095,133 2.5 1.5 6.0 20.0 11.4 Ja

O 8.0 20.0 16.0 Ja

P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) 706,231 6,094,859 3.9 1.5 6.0 20.0 11.3 Ja

P 8.0 20.0 16.0 Ja

Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) 704,579 6,094,340 1.3 1.5 6.0 20.0 12.6 Ja

Fortsættes næste side...

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj

Fortsættes næste side...

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:28 / 2

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

16/03/2012 11:29/2.8.467

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB] [dB]

Q 8.0 20.0 17.2 Ja

R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) 704,470 6,094,170 4.6 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja

R 8.0 20.0 15.6 Ja

S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) 704,436 6,094,285 1.0 1.5 6.0 20.0 11.6 Ja

S 8.0 20.0 16.3 Ja

T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) 704,316 6,094,200 3.3 1.5 6.0 20.0 10.7 Ja

T 8.0 20.0 15.2 Ja

U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) 703,400 6,094,803 1.3 1.5 6.0 20.0 8.9 Ja

U 8.0 20.0 13.2 Ja

V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) 703,421 6,094,863 -0.4 1.5 6.0 20.0 9.2 Ja

V 8.0 20.0 13.5 Ja

W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) 703,677 6,095,662 0.6 1.5 6.0 20.0 11.6 Ja

W 8.0 20.0 15.8 Ja

X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) 703,803 6,095,719 1.6 1.5 6.0 20.0 12.6 Ja

X 8.0 20.0 16.7 Ja

Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) 703,779 6,095,754 1.5 1.5 6.0 20.0 12.2 Ja

Y 8.0 20.0 16.3 Ja

Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) 704,172 6,096,605 3.7 1.5 6.0 20.0 8.3 Ja

Z 8.0 20.0 12.6 Ja

AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) 706,197 6,094,612 7.2 1.5 6.0 20.0 11.3 Ja

AA 8.0 20.0 16.0 Ja

AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) 706,242 6,094,619 8.1 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja

AB 8.0 20.0 15.6 Ja

AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) 706,199 6,094,573 8.3 1.5 6.0 20.0 11.2 Ja

AC 8.0 20.0 15.9 Ja

AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) 706,223 6,094,486 10.6 1.5 6.0 20.0 10.7 Ja

AD 8.0 20.0 15.4 Ja

AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) 706,208 6,094,537 9.2 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja

AE 8.0 20.0 15.7 Ja

AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) 706,211 6,094,437 9.8 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja

AF 8.0 20.0 15.3 Ja

AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) 706,175 6,094,481 9.8 1.5 6.0 20.0 11.1 Ja

AG 8.0 20.0 15.8 Ja

AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) 706,177 6,094,368 10.6 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja

AH 8.0 20.0 15.3 Ja

AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) 706,140 6,094,296 11.2 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja

AI 8.0 20.0 15.2 Ja

AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) 706,135 6,094,250 11.2 1.5 6.0 20.0 10.3 Ja

AJ 8.0 20.0 15.0 Ja

AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) 706,115 6,094,345 11.3 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja

AK 8.0 20.0 15.7 Ja

AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) 706,137 6,094,174 12.4 1.5 6.0 20.0 9.9 Ja

AL 8.0 20.0 14.6 Ja

AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) 706,040 6,094,318 11.6 1.5 6.0 20.0 11.4 Ja

AM 8.0 20.0 16.1 Ja

AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) 706,138 6,094,135 12.4 1.5 6.0 20.0 9.7 Ja

AN 8.0 20.0 14.4 Ja

AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) 706,105 6,094,199 11.0 1.5 6.0 20.0 10.2 Ja

AO 8.0 20.0 14.9 Ja

AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) 706,095 6,094,092 11.7 1.5 6.0 20.0 9.7 Ja

AP 8.0 20.0 14.4 Ja

AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) 704,345 6,094,160 3.0 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja

AQ 8.0 20.0 15.1 Ja

AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) 707,455 6,096,155 17.8 1.5 6.0 20.0 12.7 Ja

AR 8.0 20.0 14.8 Ja

AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) 707,548 6,095,875 20.1 1.5 6.0 20.0 21.9 Nej

AS 8.0 20.0 23.6 Nej

AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) 707,169 6,095,924 16.0 1.5 6.0 20.0 13.0 Ja

AT 8.0 20.0 15.2 Ja

AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) 701,046 6,095,222 2.2 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja

AU 8.0 20.0 12.7 Ja

AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) 701,511 6,095,666 3.6 1.5 6.0 20.0 9.3 Ja

AV 8.0 20.0 11.4 Ja

AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) 701,731 6,095,564 3.8 1.5 6.0 20.0 9.0 Ja

AW 8.0 20.0 11.2 Ja

AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) 701,877 6,095,208 1.7 1.5 6.0 20.0 8.9 Ja

AX 8.0 20.0 11.2 Ja

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

A 2227 1898 1578 1273 996 2836 2876 2917 3478

B 2219 1897 1586 1294 1037 2940 2979 3021 3404

C 1476 1187 941 774 747 3453 3481 3511 2679

149


150

Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Main Result

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj

...fortsat fra sidste side

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9

D 1265 985 764 661 730 3553 3577 3604 2539

E 1296 1022 809 709 771 3578 3603 3631 2521

F 1142 879 695 659 792 3657 3680 3705 2423

G 1177 916 731 686 805 3658 3682 3707 2426

H 1154 901 733 709 843 3702 3725 3750 2381

I 1071 831 691 711 880 3760 3782 3806 2316

J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276

K 1004 842 809 916 1126 4017 4039 4062 2056

L 676 703 879 1136 1432 4339 4354 4371 1768

M 942 1071 1283 1545 1835 4744 4760 4778 1363

N 869 1067 1327 1620 1932 4828 4841 4855 1360

O 754 978 1258 1566 1887 4769 4780 4794 1470

P 717 1015 1336 1668 2005 4841 4848 4858 1580

Q 1031 872 838 941 1144 3310 3303 3299 3251

R 1205 1069 1038 1120 1292 3260 3250 3241 3428

S 1184 1016 952 1011 1174 3190 3182 3175 3403

T 1328 1163 1088 1121 1253 3105 3094 3086 3549

U 2121 1823 1548 1307 1123 2050 2048 2048 4189

V 2102 1799 1516 1266 1072 2057 2057 2060 4154

W 2053 1705 1359 1014 672 2298 2322 2350 3782

X 1967 1619 1272 924 578 2431 2457 2485 3653

Y 2005 1657 1310 962 615 2414 2441 2470 3676

Z 2286 1972 1674 1397 1161 3058 3100 3144 3365

AA 692 1030 1371 1716 2060 4836 4839 4845 1770

AB 735 1070 1411 1754 2099 4879 4883 4889 1734

AC 703 1044 1388 1733 2078 4843 4847 4852 1797

AD 754 1099 1445 1792 2138 4881 4883 4887 1844

AE 722 1066 1410 1756 2102 4858 4860 4865 1816

AF 762 1109 1456 1803 2150 4877 4879 4882 1888

AG 711 1058 1404 1751 2098 4834 4836 4840 1880

AH 764 1113 1460 1807 2154 4856 4857 4859 1963

AI 773 1120 1466 1813 2160 4834 4834 4835 2042

AJ 798 1143 1488 1835 2181 4839 4838 4838 2080

AK 724 1072 1419 1766 2113 4800 4800 4801 2021

AL 850 1191 1535 1880 2225 4858 4856 4855 2138

AM 682 1026 1371 1718 2064 4732 4731 4732 2091

AN 878 1217 1559 1904 2249 4868 4865 4864 2169

AO 810 1151 1494 1839 2185 4821 4819 4818 2139

AP 880 1215 1554 1896 2240 4837 4833 4831 2229

AQ 1320 1167 1106 1152 1293 3147 3135 3126 3543

AR 2385 2548 2745 2970 3216 6106 6129 6154 296

AS 2314 2512 2740 2991 3259 6166 6186 6207 95

AT 2018 2187 2395 2632 2892 5794 5815 5837 292

AU 4498 4182 3873 3571 3278 370 350 342 6439

AV 4110 3779 3452 3129 2813 387 456 526 5945

AW 3874 3544 3219 2899 2587 421 477 537 5730

AX 3671 3353 3042 2740 2451 476 481 498 5614

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:28 / 3

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

16/03/2012 11:29/2.8.467

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Map 6,0 m/s

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:28 / 4

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

16/03/2012 11:29/2.8.467

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

Støj [dB(A)]

17

20


Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

DECIBEL - Map 8,0 m/s

Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 12:28 / 5

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

16/03/2012 11:29/2.8.467

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082

Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område

Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

Støj [dB(A)]

17

20

151


152

Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Main Result

Beregning: Skygge

Forudsætninger for skyggeberegning

Maksimal afstand for påvirkning

Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen

Se venligst mølletabellen

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °

Dagstep for beregning 1 dage

Tidsskridt til beregning 1 minutter

Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0.13 0.22 0.32 0.40 0.42 0.46 0.42 0.49 0.39 0.29 0.18 0.10

Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling:

Site data 12 sectors; Radius: 20,000 m (1)

Driftstid

N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt

299 412 540 651 731 491 707 1,098 1,341 1,140 595 340 8,346

: Opstartsvindhastighed fra effektkurve

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 13:12 / 1

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 12:42/2.8.465

For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning

før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende

forudsætninger

Højdelinier anvendt: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)

Lægivere anvendt i beregning

Betragterhøjde: 1.5 m

Netopløsning: 10.0 m

Vindmøller

Ny mølle

Målestok 1:100,000

Skyggemodtager

UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Skyggedata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt,

nominel

Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr

UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m] [Omdr]

1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8

2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8

3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8

4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8

5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8

Skyggemodtager-Inddata

UTM WGS84 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

A 704,013 6,096,404 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

B 704,100 6,096,489 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

C 704,777 6,096,043 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

D 704,912 6,095,874 4.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

E 704,930 6,095,919 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

F 705,029 6,095,795 4.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

G 705,025 6,095,832 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

H 705,070 6,095,826 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

I 705,135 6,095,766 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

J 705,181 6,095,734 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

K 705,400 6,095,758 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

L 705,747 6,095,401 0.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

M 706,157 6,095,461 2.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

N 706,237 6,095,258 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

O 706,176 6,095,137 2.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

P 706,230 6,094,863 3.9 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Q 704,585 6,094,337 1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

R 704,477 6,094,167 4.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

S 704,437 6,094,281 1.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

T 704,302 6,094,199 3.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

U 703,397 6,094,793

Fortsættes næste side...

1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Main Result

Beregning: Skygge

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

...fortsat fra sidste side

UTM WGS84 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

V 703,420 6,094,859 -0.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

W 703,678 6,095,666 0.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

X 703,803 6,095,719 1.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Y 703,779 6,095,754 1.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Z 704,167 6,096,608 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AA 706,196 6,094,607 7.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AB 706,242 6,094,614 8.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AC 706,200 6,094,564 8.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AD 706,223 6,094,479 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AE 706,206 6,094,533 9.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AF 706,210 6,094,428 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AG 706,173 6,094,477 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AH 706,175 6,094,363 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AI 706,139 6,094,289 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AJ 706,135 6,094,244 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AK 706,114 6,094,340 11.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AL 706,136 6,094,170 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AM 706,040 6,094,318 11.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AN 706,138 6,094,130 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AO 706,104 6,094,195 11.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AP 706,096 6,094,081 11.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AQ 704,340 6,094,160 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AR 707,454 6,096,158 17.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AS 707,551 6,095,865 20.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AT 707,163 6,095,922 16.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AU 701,047 6,095,227 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AV 701,504 6,095,667 3.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AW 701,738 6,095,561 3.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

AX 701,879 6,095,201 1.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"

Beregningsresultater

Skyggemodtager

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

A 0:00 0 0:00 0:00

B 0:00 0 0:00 0:00

C 40:31 90 0:37 3:50

D 63:05 119 0:43 6:57

E 53:45 111 0:39 5:49

F 65:16 143 0:42 7:57

G 65:37 134 0:40 7:31

H 54:52 137 0:39 6:47

I 58:37 141 0:38 7:23

J 67:17 148 0:40 8:29

K 56:46 147 0:35 6:55

L 78:58 199 0:39 10:55

M 33:59 136 0:29 4:58

N 28:43 116 0:31 5:30

O 36:23 126 0:35 7:30

P 35:19 88 0:36 8:35

Q 13:57 61 0:27 4:11

R 9:53 41 0:22 2:52

S 19:46 82 0:22 6:04

T 19:16 82 0:22 5:55

U 30:12 124 0:25 8:57

V 33:35 138 0:26 9:45

W 29:03 67 0:39 4:49

Fortsættes næste side...

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 13:12 / 2

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 12:42/2.8.465


Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Main Result

Beregning: Skygge

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

...fortsat fra sidste side

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

X 35:41 66 0:46 5:15

Y 31:56 61 0:43 4:27

Z 0:00 0 0:00 0:00

AA 39:28 60 0:59 10:11

AB 33:35 57 0:53 8:41

AC 37:33 65 0:57 9:31

AD 35:06 77 0:46 8:35

AE 36:27 68 0:53 9:07

AF 43:57 92 0:39 10:43

AG 50:29 100 0:46 12:24

AH 31:27 68 0:37 7:38

AI 8:15 48 0:16 2:00

AJ 4:02 38 0:10 0:58

AK 14:07 54 0:24 3:25

AL 0:39 18 0:03 0:09

AM 5:27 42 0:12 1:19

AN 0:00 0 0:00 0:00

AO 0:52 20 0:04 0:12

AP 0:00 0 0:00 0:00

AQ 11:06 67 0:20 3:24

AR 0:00 0 0:00 0:00

AS 0:00 0 0:00 0:00

AT 0:00 0 0:00 0:00

AU 0:00 0 0:00 0:00

AV 0:00 0 0:00 0:00

AW 0:00 0 0:00 0:00

AX 0:00 0 0:00 0:00

Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle

Nr. Navn Værste scenarie Forventet

[h/år] [h/år]

1 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (182) 241:54 50:57

2 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (183) 132:49 29:11

3 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (184) 149:17 21:39

4 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (185) 210:54 28:56

5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (186) 201:54 35:32

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 13:12 / 3

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 12:42/2.8.465

Projekt:

Kostervig_Marienborg

SHADOW - Map

Beregning: Skygge

Beskrivelse:

DISCLAIMER

VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF

SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER

DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO

INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY

HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.

THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO

REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.

EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,

OR ANY OTHER LEGAL

THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,

SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT

OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.

THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.

Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000

Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.

Der er ikke foretaget verifikation i marken.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012

Udskrevet/Side

19/03/2012 13:12 / 4

Brugerlicens:

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42

DK-8200 Århus N

97 30 00 00

Beregnet:

19/03/2012 12:42/2.8.465

Hours per year,

real case

0 500 1000 1500 2000 m

Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 703,561 Nord: 6,094,909

Ny mølle Skyggemodtager

Flicker map level: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)

0

5

10

25

153


154

Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder

EF-Fuglebeskyttelsesområde 84 - Ulvsund, Grønsund og Farø

Fjord

Arter på bilag 1, jf.

artikel 4, stk.1

Arter, jf. artikel 4,

stk. 2

Trækkende/ynglende

i.h.t. DMU’s

database

Kriterier

Sangsvane T F2, F4

Fjordterne Y F1

Havterne Y F3

Knopsvane T F4, F7

Troldand T F4, F7

Toppet skallesluger T F4, F7

Stor skalllesluger T F4, F7

Blishøne T F4, F7

EF-Fuglebeskyttelsesområde 89 - Præstø Fjord, Nyord og

Jungshoved Nor

Arter på bilag 1, jf.

artikel 4, stk.1

Arter, jf. artikel 4,

stk. 2

Trækkende/ynglende

i.h.t. DMU’s

database

Kriterier

Pibesvane T F2, F4

Sangsvane T F2, F4

Bramgås T F2, F4

Havørn Y F1

Rørhøg Y F3

Vandrefalk Tn F2

Plettet rørvagtel Y F1

Klyde Y F1

Hjejle T F2, F5

Brushane Y F1

Splitterne Y F1

Fjordterne Y F1

Havterne Y F1

Dværgterne Y F1

Skarv Y / T F4

Knopsvane T F4

Grågås T F4

Pibeand T F4

Spidsand T F4

Skeand T F4

Troldand T F4

Hvinand T F4

Toppet skallesluger T F4

Stor skallesluger T F4

Blishøne T F4


Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder

EF-Fuglebeskyttelsesområde 90 - Klinteskoven

Arter på bilag 1, jf.

artikel 4, stk.1

Arter, jf. artikel 4,

stk. 2

Trækkende/ynglende

i.h.t. DMU’s

database

Hvepsevåge Y F3

Vandrefalk Y F1

Høgesanger Y F1

Rødrygget tornskade

Y F1

Kriterier

• T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

• Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

• Y: Ynglende art.

• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I

og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af

den nationale bestand.

• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag

I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for

talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i

internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark

er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal

arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi

forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af

spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade.

• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt

betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den

samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst

i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget

måger.

• F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi

forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i

Danmark.

155


156

Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder

EF-Habitatområde 147 - Havet og kysten mellem Præstø Fjord

og Grønsund

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)

Spættet sæl (Phoca vitulina)

Mygblomst (Liparis loeselii)

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

* Kystlaguner og strandsøer

Større lavvandede bugter og vige

Rev

Enårig vegetation på stenede strandvolde

Flerårig vegetation på stenede strande

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

Strandenge

Forstrand og begyndende klitdannelser

Hvide klitter og vandremiler

* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)

Kystklitter med havtorn

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

Fugtige klitlavninger

* Kystklitter med enebær

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng

Tørre dværgbusksamfund (heder)

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Bøgeskove på muldbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

EF-Habitatområde 150 - Klinteskoven

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)

Klinter eller klipper ved kysten

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Rigkær

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Bøgeskove på muldbund

Bøgeskove på kalkbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

EF-Habitatområde 179 - Stege Nor

* Kystlaguner og strandsøer

Strandenge

EF-Habitatområde 192 - Busemarke Mose og Råby Sø

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

* Kystlaguner og strandsøer

Flerårig vegetation på stenede strande

Strandenge

Forstrand og begyndende klitdannelser

Hvide klitter og vandremiler


Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder

* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

Kystklitter med havtorn

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

Rigkær

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

EF-Habitatområde 207 - Klinteskov kalkgrund

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Rev

EF-Habitatområde 208 - Brøchers Grund

Rev

157


158