Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved

Miljørapport
med VVM-redegørelse og Miljøvurdering
Vindmøller ved Kostervig
Marts 2012
1

2
Forsidefotoet er en visualisering af
mølleprojektet set fra Kong Asgers Høj
ved Sprove vest for mølleområdet.
Vindmøller ved Kostervig
Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering
Marts 2012
Udgiver:
Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Rapportskrivning, redaktion, foto og layout:
Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth)
Christian Achermann - Landskab og Planlægning
Bidrag vedr. WindPro-beregninger:
Siemens Wind Power A/S
Vestas Wind Systems A/S
Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser:
Marine Observers (biolog Jan Durinck)
Kort:
Vordingborg Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE
IKKE-TEKNISK RESUMÉ .........4
1. INDLEDNING .................9
1.1. Baggrund. .....................9
1.2. Projektforslag og alternativer ......9
1.3. Hovedproblemer ...............11
1.4. Rapportens opbygning ..........11
1.5. Lovgivning og planlægning .......12
1.6. Planproceduren ................16
1.7. Hovedkonklusioner .............16
1.8. Den videre procedure ...........19
2. PROJEKTBESKRIVELSE ......20
2.1. Vindressourcer ................20
2.2. Anlægget .....................21
2.3. Aktiviteter i anlægsfasen .........23
2.4. Aktiviteter i driftsfasen ...........24
2.5. Sikkerhedsforhold ..............24
2.6. Retablering af areal. ............25
3. PÅVIKNING AF LANDSKABET ..26
3.1. Landskabets dannelse og form. ...26
3.2. Kulturlandskabet ...............27
3.3. Kulturhistoriske interesser. .......30
3.4. Visuelle forhold ................34
3.5. Samlet vurdering af
landskabelig påvirkning .............36
4. PÅVIRKNING VED NABOER ...88
4.1. Afstande og visuelle forhold ......88
4.2. Støj .........................95
4.3. Skyggekast ..................101
4.4. Reflekser ....................104
4.5. Samlet vurdering
af påvirkning ved naboer ...........107
5. PÅVIRKNING AF MILJØET
I ØVRIGT ....................108
5.1. Luftforurening og klima .........108
5.2. Ressourcer og affald ...........109
5.3. Geologi og
grundvandsinteresser. .............109
5.4. Naturbeskyttelse ..............111
5.5. Rekreative interesser ..........121
5.6. Samlet vurdering af
øvrige miljømæssige forhold ........121
6. ANDRE FORHOLD ..........123
6.1. Arealanvendelse ..............123
6.2. Lufttrafik. ....................127
6.3. Radiokæder. .................128
6.4. Ledningsoplysninger ...........128
6.5. Militære anlæg. ...............128
6.6. Socioøkonomiske forhold .......128
7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 129
7.1. Indledning ...................129
7.2. Reduktion af emissioner
fra kraftværker ...................129
7.3. Støjpåvirkning af
nabobeboelser ...................129
7.4. Skyggekastgener for
nabobeboelser ...................130
7.5. Overvågningsprogram. .........130
8. REFERENCELISTE ..........131
BILAG
Bilag 1 - Støjberegning
udendørs (Siemens). ............. 133
Bilag 2 - Støjberegning
lavfrekvent indendørs (Siemens) . . . . 136
Bilag 3 - Skyggekastberegning
(Siemens) ...................... 139
Bilag 4 - Støjberegning
udendørs (Vestas) ............... 146
Bilag 5 - Støjberegning
lavfrekvent indendørs (Vestas). ..... 149
Bilag 6 - Skyggekastberegning
(Vestas) ....................... 152
Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for
EF-Fuglebeskyttelsesområder . . . . . . . 154
Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for
EF-Habitatområder. ...............156
3

4
IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport,
som indeholder både VVM-redegørelse
for det konkrete vindmølleprojekt samt miljøvurdering
af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg
nr. 14 og lokalplan nr. V.12.01.01, der
skal muliggøre opstilling af vindmøller i området
ved Kostervig.
Projektet
Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt
i et projekt bestående af fem 3,0 MW
Siemens vindmøller med en totalhøjde på ca.
140-141,5 meter fra terræn til vingespids i topposition.
Møllernes navhøjde er ca. 83,5-85
meter over terræn og rotorens diameter er på
113 meter. Indenfor de beskrevne rammer i
projektforslaget vil der kunne opstilles tilsvarende
mølletyper, herunder Vestas-møller med en
installeret effekt på 3,0 MW. Disse møller vil ligeledes
have en totalhøjde på ca. 140-141,5
meter, men møllernes navhøjde vil være ca.
84-85,5 meter over terræn og rotordiameteren
er på 112 meter. Baggrunden for variationen i
møllernes navhøjde og totalhøjde er, at de fire
af møllerne placeres på hævede sokler i et lavbundsområde,
hvor der skal være mulighed for
at etablere et vådområde.
Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ,
som beskriver konsekvenserne af ikke at
gennemføre projektet.
Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på
348 meter på en række, som er orienteret fra
sydøst mod nordvest. Der anlægges en ca. fem
meter bred tilkørselsvej til møllerne, og ved
hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal
på op til ca. 1.500 m 2 . Herudover
skal der opføres et eller to fælles teknik-/kabelskabe
på op til 30 m 2 i forbindelse med vindmølleområdets
tilslutning til elnettet. Vindmøllerne
opstilles i et område med gode vindforhold,
og de fem nye møller vil årligt kunne forsyne
ca. 12.250 husstande med elektricitet i
mere end 20 år.
I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter
med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler
mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse
for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges
møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig
service på møllerne, som foregår med
person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der
kun undtagelsesvist være behov for kraner og
større lastbiler ved reparation af eventuelle
større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse
samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger
sikrer overensstemmelse med gældende
sikkerhedskrav, og med en afstand på
mere end 560 meter til beboelser og godt 140
meter til nærmeste offentlige vej, udgør møllerne
ingen væsentlig sikkerhedsrisiko.
Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften
indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg
blive fjernet og materialerne i videst muligt
omfang blive genanvendt. De anvendte arealer
vil kunne retableres til landbrugsformål.
Landskab
Vindmøllerne opstilles i kystnærhedszonen, der
omfatter størstedelen af Møn. Placeringen af
mølleområdet i kystnærhedszonen er funktio-
nelt begrundet med de særligt gode vindforhold,
og påvirkningen af kystlandskabet er belyst
med visualiseringer. Herudover er mølleområdet
ikke direkte omfattet af landskabelige interesser.
Størstedelen af projektområdet ligger på de relativt
flade og lavtliggende inddæmmede arealer
ved Kostervig, mens landskabet mod syd
består af mere komplekst terræn med morænebakker,
og mod nord er der relativt bløde, terrænmæssige
overgange i forbindelse med kysterne.
Arealerne omkring mølleanlægget er
præget af intensiv markdrift og fremstår relativt
åbne med få læhegn og begrænset beplantning.
I det omkringliggende landskab er markerne
mindre, og der er flere læhegn og afskærmende
beplantninger omkring bebyggelserne.
Syd for mølleanlægget er der spredte
skovområder.
Generelt fremstår møllerne som et harmonisk,
samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige
opstillingsprincip, samt møllernes ensartede
indbyrdes afstand. Der vil dog være et spring
på knap 5 meter i navhøjden på den sydøstligste
mølle i forhold til de øvrige møller, som er
placeret lavere i terrænet. Møllerne har desuden
en relativ stor rotor i forhold til navhøjden,
men vindmølleplanens retningslinje om et forhold
mellem 1:1,1 og 1:1,35 kan overholdes.
Set fra nærområderne omkring de nærmeste
fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af
de nærmeste landsbyer, vil møllerne fremtræde
meget synlige og markante i landskabet; som
for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke
og Sprove. Mange læhegn og småbevoksnin-

ger i området vil dog samtidig betyde, at møllerne
vil være delvist skjulte set fra en del af de
øvrige bebyggelser. Det vurderes, at møllerne
vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet i
forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor
møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give
et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt
kunne etableres afskærmende beplantning i
forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen.
De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed
set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige
øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord
mellem Sjælland og Stege, og de vil også være
tydeligt synlige henover vandfladerne set fra
Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege.
Gennemgående fremstår de nye møller fra
disse områder som et enkelt samlet anlæg,
som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab.
Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder,
at de nye vindmøller kan være synlige på relativt
store afstande, særligt vest for mølleområdet
mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring
Stege Bugt, uden at dette vurderes at have
større betydning for oplevelsen af kystområderne.
Der er kun få eksisterende mølle, som er placeret
indenfor vindmøllecirkulærets påvirkningsafstand
på 28 gange møllernes totalhøjde (svarende
til ca. 3,9 km). Det drejer sig om 3 mindre
mølle på 150 kW ved Sprove mod vest, og
en lidt større mølle på 500 kW ved Tjørnemarke
mod øst. Overordnet set vurderes det visuelle
samspil at være ubetydeligt, dog vurderes en
nedtagning af møllen ved Tjørnemarke at kunne
forbedre den landskabelige oplevelse af de
nye møller. Det visuelle samspil med Dronning
Alexandrines Bro vil fra enkelte punkter kunne
give et lettere rodet visuelt indtryk, men gennemgående
står anlæggene med god indbyrdes
afstand og passer skalamæssigt til hinanden.
Det visuelle samspil med de eksisterende
højspændingsledninger og øvrige mindre tekniske
anlæg vurderes ikke at have større betydning.
Mølleprojektet vil ikke berøre beskyttede diger
eller fredede fortidsminder, men der bør foretages
en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne
påbegyndes. Der er flere gravhøje
i det omkringliggende landskab, men på
grund af afstandsforholdene vurderes møllerne
ikke at have afgørende betydning for oplevelsen
af de mest markante gravhøje i området.
Vindmøllerne vurderes ikke have betydning for
indsynet mod Damsholte Kirke, men møllerne
vil være synlige fra den nordlige del af kirkegården
og herved påvirke oplevelsen af landskabet.
Samlet set vurderes møllernes visuelle betydning
for kirken at være ret begrænset, og tilsvarende
gælder for oplevelsen af herregårdsmiljøet
omkring Marienborg, hvor de mange
småskove og alléer afskærmer udsynet til møllerne.
Vindmøllerne vurderes heller ikke at have
større betydning for de rekreative interesser i
forbindelse med campingplads, sommerhusområde,
lystbådehavn mv. omkring Ulvsund mod
nord. På lidt længere afstand kan møllerne dog
virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af
de rekreative naturområder i det vestlige Stege/
Lendemarke.
Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme
nogen påvirkning af de landskabelige forhold
som følge af mølleprojektet.
Nabobeboelser
De planlagte vindmøller overholder lovgivningens
afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde
i forhold til de nærmeste nabobeboelser,
hvilket svarer til en afstand på op til 566 meter,
idet der er ca. 578 meter til nærmeste beboelse,
som ligger ved ejendommen Kostervig
nordvest for møllerækken, hvor en eksisterende
beboelse forudsættes nedlagt ved påstilling af
de planlagte møller.
For projektforslagets vindmøller er der beregnet
et samlet støjbidrag på 41,8 / 42,9 dB(A) ved
vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i
sekundet ved den nabobeboelse i det åbne
land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne
henholdsvis 42 dB(A) og 44 dB(A) for
udendørs opholdsarealer ved beboelsen. Ved
den nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende
500 kW mølle øst for Tjørnemarke er
der beregnet et støjbidrag på 46,6 / 48,5 dB(A),
men denne beboelse er ikke omfattet af de
fastsatte støjgrænser, idet der er tale om privat
beboelse for ejeren af den pågældende mølle.
Ved de nærmeste nabobeboelser i de samlede
bebyggelser Store Lind og Æbelnæs er der beregnet
et samlet støjbidrag på henholdsvis 37,0
/ 38,0 dB(A) og 36,7 / 37,5 dB(A) ved vindhastigheder
på 6 og 8 meter i sekundet. Disse bebyggelser
er omfattet af de skærpede støjkrav
med grænseværdier på henholdsvis 37 dB(A)
og 39 dB(A), som gælder for områder, der anvendes
til eller er udlagt til støjfølsom arealan-
5

6
vendelse.
Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til
14,4 / 13,2 dB ved vindhastigheder på henholdsvis
6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse,
som påvirkes mest. Grænseværdien
er 20 dB ved begge vindhastigheder. Ved den
nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende
500 kW mølle øst for Tjørnemarke er den
lavfrekvente støj beregnet til 23,0 / 24,6 dB,
men som tidligere nævnt er denne beboelse ikke
omfattet af de fastsatte støjgrænser, idet der
er tale om privat beboelse for ejeren af den pågældende
mølle.
For projektforslagets vindmøller er der beregnet
et skyggekast på 12 timer og 29 minutter pr. år
ved den nabobeboelse, som udsættes for mest
skyggekast. Der er tre andre nabobeboelser,
hvor der ligeledes er beregnet et skyggekast på
over 10 timer, som er den anbefalede grænseværdi,
der indgår som et krav i vindmølleplanen,
og ved yderligere ni nabobeboelser er der
beregnet et skyggekast på mellem 8 og 10 timer.
Der vil derfor blive stillet krav om afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop på en eller
flere af møllerne for at sikre, at ingen af nabobeboelserne
påvirkes med skyggekast mere
end 10 tmer pr. år.
Møllevingerne overfladebehandles så de fremstår
med et lavt glanstal for at begrænse gener
med reflekser.
0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en
påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i
forhold til beboelser omkring Kostervig, men
der vil fortsat være en påvirkning i forhold til de
nærmeste naboer omkring de eksisterende
vindmøller ved Sprove mod vest og Tjørnemarke
mod øst.
Øvrige miljømæssige forhold
Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af
vedvarende energi uden udledning af blandt
andet kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og
kvælstofilter (NOx), hvilket medvirker til at reducere
luftforureningen og den globale opvarmning.
Eksempelvis vil projektforslagets møller
kunne reducere udledningen af CO2 med ca.
417.480 tons over en periode på 20 år i forhold
til, hvis den samme mængde strøm blev produceret
på traditionel vis (en blanding af fossile
og vedvarende energikilder).
Moderne vindmøller producerer mere end 35
gange mere energi, end der anvendes til deres
fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere
bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort
set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet.
Projektområdet ligger indenfor et område med
almindelige drikkevandsinteresser, og der er ca.
450 meter til det nærmeste område med særlige
drikkevandsinteresser. Møllerne opstilles
knap 1,5 km fra de nærmest beliggende indvindingsboringer,
som er omfattet af en beskytttelseszone
på 300 meter. Ved uheld vil der på
grund af automatisk overvågning hurtigt kunne
træffes de nødvendige foranstaltninger for at
forhindre jord- og grundvandsforurening. Møllerne
er desuden konstrueret således, at et
eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen,
og det planlagte mølleanlæg vurderes derfor ikke
at udgøre nogen væsentlig risiko for områdets
drikkevandsinteresser.
Der er udpeget flere internationale naturbeskyttelsesområder
i landskabet omkring vindmølleområdet.
De nærmeste områder er EF-Fuglebeskyttelsesområde
nr. 84 og 89 samt Ramsarområde
nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne
vil medføre en begrænsning for de svaner, gæs
og hjejler, som plejer at fouragere på markerne,
hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen
omfatter op til 10 % af Kostervigs
marker, men at de resterende marker vil være
tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer
at benytte området. De arter af andefugle, blishøns
og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår
i udpegningsgrundlagene for områderne,
plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder.
Flere undersøgelser har vist, at de fleste
fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og
møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig
kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk,
rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer
i området.
Bredøret flagermus og Stor vandsalamander
kan potentielt forekomme i projektområdet, men
herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget
for det nærmeste EF-Habitatområde
nr. 147 eller de øvrige omkringliggende
habitatområder.
Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af
de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets
bilag IV. Der er registreret
mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf
Dværgflagermus forekommer hyppigst. De
fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger,
og de er således ikke særligt knyttet til
det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres.
Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis

kan ske tab af individer, men for at minimere
den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende
levende hegn fjernet indenfor en afstand
af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation
plantes nye levende hegn på større
afstand, og et eksisterende vandhul syd for
møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for
flagermus kan forbedres.
Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben
eller padder, herunder Stor vandsalamander,
i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede
arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes
ikke at forekomme i området.
I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have
en forstyrrende effekt på områdets pattedyr,
men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr
tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i
drift.
De omkringliggende arealer med beskyttet natur
i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 vil
ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til
den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der
kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse
og benyttelse af vejen skal der tages særlige
forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative
påvirkninger.
Vandløbet indgår i en økologisk forbindelse,
som således krydses af adgangsvejen til møllerne.
Mølleprojektet vil ikke berøre fredede
områder, regionale naturbeskyttelsesområder
eller vildtreservater, men møllerne vil dog kunne
påvirke bevægelesmønstre hos fugle fra det
nærmeste reservat omkring Ulvshale-Nyord.
Projektområdet ligger på stor afstand fra de
nærmeste udpegede regionale friluftsområder,
og møllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning
for oplevelsen af naturen og de rekreative
interesser i disse områder. Der er ligeledes
stor afstand til de nærmeste besøgscentre,
lystbådehavne og golfbaner, og den nærmeste
campingplads ligger ved Dronning Alexandrines
Bro. Møllerne vil kunne være synlig fra
de nævnte områder og anlæg, og fra de ride-,
vandre- og cykelruter, som er udpeget i det omkringliggende
landskab, men der vurderes ikke
at være væsentlige konflikter med interesserne i
forhold til turisme og fritid.
0-alternativet medfører ingen påvirkning af områdets
dyreliv. Der vil ikke ske nogen reduktion i
udledningen af blandt andet CO2, SO2 og NOx.
Andre forhold
Mølleområdet ligger indenfor et område, der er
udpeget som jordbrugsområde, men projektet
er ikke i konflikt med denne udpegning, idet der
fortsat vil kunne drives landbrug på de omkringliggende
arealer. Ved vindmølledriftens ophør
vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til
jordbrugsformål.
De fire af vindmøllerne opstilles inden for et
større lavbundsareal, som omfatter den inddæmmede
og tørlagte del af Kostervig. Møllerne
placeres derfor på hævede fundamenter, så
mølleanlægget ikke er til hinder for et eventuelt
fremtidigt naturgenopretningsprojekt, hvor der
genetableres et vådområde.Ved en eventuel
vandstandsstigning i området vil de tilhørende
adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i
fornødent omfang for vindmølleejernes regning.
Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre
eksisterende veje i området omkring Kostervig
vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang.
Mølleprojektet vil ikke påvirke interesser i forhold
til råstofindvinding, skovrejsning eller anden
arealanvendelse. Møllerne vil heller ikke
udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko i forhold
til det eksisterende tracé af højspændingsmaster
nordøst for anlægget.
Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes
med to faste, lavintensive røde lys, som
placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene
vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning
vurderes ikke at give gener for de
omkringboende.
Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet.
Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller
vil kunne påvirke ejendomspriserne på
grund af de påvirkninger, som møllerne medfører.
Alle gældende afstandskrav og grænseværdier
for støj og skyggekast vil kunne overholdes
i forhold til nabobeboelser, idet der forudsættes
afværgeforanstaltninger for at begrænse skyggekastet.
Opstilling af de nye vindmøller vil være
omfattet af den gældende lov om fremme af
vedvarende energi, der blandt andet fastsætter
regler for anmeldelse af krav om værditab på
fast ejendom og for udbud af vindmølleandele
for lokale borgere.
Sundhed og overvågning
Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen
af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil
7

8
være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes
udledning af CO2 medfører globale
klimaforandringer på grund af drivhuseffekten,
mens luftforureningen med SO2, NOx og partikler
mv. har lokale og regionale skadevirkninger
på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen
af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne
således til at begrænse skadevirkninger
som følge af luftforureningen.
Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller
overholder de gældende lovkrav ved alle nabobeboelser,
og tilsvarende vil de vejledende
regler for skyggekast fra vindmøller kunne overholdes,
idet der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop, så det
sikres, at ingen nabobeboelser bliver belastet
med mere end 10 timers skyggekast pr. år.
Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført
tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen
om støj fra vindmøller. Herudover
vil skyggekast indgå i overvågningsprogrammet
med henblik på at fastlægge det konkrete
behov for skyggestop på møllerne.
Den videre procedure
Efter at offentligheden har haft mulighed for at
kommentere indholdet af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne
blive suppleret med en sammenfattende redegørelse
i forbindelse med den endelige vedtagelse
af kommuneplantillæg og lokalplan for
mølleområdet.

1. INDLEDNING
1.1. Baggrund
Koster Vind I/S, der er oprettet af lokale lodsejere,
har ansøgt om at opstille 4-5 vindmøller
ved Kostervig på Vestmøn.
For at projektet kan gennemføres, skal Vordingborg
Kommune udarbejde et kommuneplantillæg,
og der skal fremlægges en vurdering af
projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport.
Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse
(Vurdering af Virkningerne på Miljøet)
og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet
ved Kostervig.
Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed på den
vestlige del af Møn.
Vordingborg Kommune vil sideløbende udsende
et forslag til lokalplan for vindmølleområdet.
BASIS - Kort
1.2. Projektforslag og alternativer
I Vindmølleplan for Vordingborg Kommune (tillæg
nr. 5 til Kommuneplan 2009-2021) er der
udpeget ialt tre områder til opførelse af vindmøller
med en totalhøjde på mellem 100 og
150 meter, herunder området ved Kostervig.
For at de udlagte områder kan udnyttes, skal
der gennemføres særskilt planlægning med ud-
Vindmølle
Afstandskrav
Arkitektfirma Mogens B. Leth
Magnoliavej 16
DK-7700 Thisted
arbejdelse Jesper af kommuneplantillæg Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com
med tilhøren-
Beregnet:
de VVM-redegørelse 14-02-2012 10:56/2.7.490 og lokalplan for hvert af
de tre områder, som således ikke skal betragtes
som alternativer.
Vindmølleplanen fastsætter en række generelle
retningslinjer for opstilling af vindmøller, og herudover
er der overordnede retningslinjer for de
enkelte områder. I forbindelse med den detaljerede
planlægning for konkrete projekter i de enkelte
områder, skal der fastlægges mere konkrete
retningslinjer om størrelse, udseende
Figur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med afstandskrav på 4 x totalhøjden.
9

10
samt placering af vindmøllerne.
For område V12.01 Kostervig fastsætter de
overordnede rammer i vindmølleplanen blandt
andet, at der maksimalt kan opstilles 7 møller
med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter
i en lige eller buet linje.
Det fremgår desuden af retningslinjen, at området
først kan udnyttes, når en eksisterende
vindmølle på 40 meter ca. 1,6 km sydvest for
området er taget ned. Denne mølle blev nedtaget
i november 2010. Herudover skal det undersøges
nærmere om tre eksisterende vindmøller
på 45 meter ved kysten ca. 2,5 km mod
vest og en vindmølle på 53 meter ca. 2 km mod
øst landskabsmæssigt kan opfattes som selvstændige
enheder i landskabet, og om den
samlede landskabsoplevelse bliver væsentligt
forringet. I så fald kan området først udnyttes,
når disse møller også er nedtaget.
Vindmølleområdet ligger indenfor et lavbundsareal,
og derfor skal der tages hensyn til natur-
og landskabsinteresser, herunder sikres mulighed
for eventuelle fremtidige naturgenopretningsprojekter.
På baggrund af en indledende dialog med initiativtagere
og jordejere i og omkring vindmølleområdet
samt forslag om opstilling af møller på
henholdsvis en øst-vestgående række og en
sydøst-nordvestgående række, besluttede Miljø-
og Klimaudvalget den 30. august 2011, at
der skulle arbejdes videre med sidstnævnte opstillingsmønster.
Begrundelsen herfor er, at
denne opstilling giver mulighed for at opstille
flere møller, idet en placering vinkelret på frem-
herskende vindretning bevirker, at møllerne kan
placeres tættere sammen uden at påvirke hinanden
væsentligt med turbulens. Herved tilgodeses
vindmølleplanens retningslinje om at der
skal planlægges for det samlede vindmølleområde
med henblik på en optimal udnyttelse af
området.
I efteråret 2011 indkaldte Vordingborg Kommune
idéer og forslag fra borgere og andre interessenter
til den videre planlægning og fastlæggelse
af VVM-redegørelsens indhold. I denne
forbindelse offentliggjordes et debat oplæg med
forslag til opstilling af fire eller fem vindmøller
med en totalhøjde på 140-150 meter. Det fremgår
af debatoplægget, at møllerne ønskes opstillet
i en ret linje i sydøst-nordvestgående retning
for at udnytte vindenergien i området
bedst muligt. Hvis der opstilles 5 møller, kan de
eventuelt stå i en buet linje.
I debatperioden indkom der to kommentarer,
der bl.a. indeholdt forslag om alternative opstillinger
af vindmøllerne i mølleområdet. Den ene
kommentar fra to lokale lodsejere omfatter et
konkret forslag om opstilling af 4 møller placeret
længere mod nord på en række orienteret
omtrent fra øst mod vest. Forslaget, der tager
udgangspunkt i 3,0 MW møller med en rotordiameter
på 101 meter og en totalhøjde på ca.
140 meter, ville betyde, at forslagsstillers matrikel
skulle anvendes til den østligste mølleplacering,
og en ejendom nordøst for møllerækken
skulle nedlægges som beboelse. Den ene af
møllerne i forslaget er iøvrigt placeret tæt på Vigenvej.
Den anden kommentar er fra Dansk Ornitologisk
Forening (DOF Storstrøm), der foreslår
en placering længere mod syd og med en
orientering fra nordøst mod sydvest for at reducere
forstyrrelseseffekten og barrierevirkningen
i forhold til områdets trækfugle. Der er ikke skitseret
en konkret placering, men af hensyn til afstandskrav
til nabobeboelser vil møllerne i
praksis skulle opstilles på en række orienteret
omtrent fra nord mod syd, og møllerækken vil
være placeret mellem de samlede bebyggelser
Store Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede
støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige
begrænsninger i forhold til møllerne.
Projektforslag
Bygherrens forslag omfatter enten fem Siemens-møller
eller fem Vestas-møller.
Siemens-møllerne har en installeret effekt på
3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 83,5 meter
over terræn, hvoraf synlig del af sokkel udgør
1 meter, en rotordiameter på 113 meter og
en totalhøjde på 140 meter fra terræn til vingespids
i topstilling. Årsagen til at en del af soklen
er synlig, er krav til harmoniforhold mellem navhøjde
og rotordiameter. Hertil kommer, at de fire
vestligste møller placeres på et fundament,
hvor soklen er hævet med op til ca. 2,5 meter
over eksisterende terræn af hensyn til et eventuelt
naturgenopretningsprojekt, hvor en del af
området kan sættes under vand. Herved vil enkelte
af møllerne kunne få en samlet totalhøjde
på op til ca. 141,5 meter over eksisterende terræn.
Møllerne opstilles på en ret linje med en
indbyrdes afstand på ca. 348 meter.
Vestas-møllerne har ligeledes en installeret effekt
på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på
84 meter, en rotordiameter på 112 meter og en
totalhøjde på 140 meter. Soklen på den østlig-

ste mølle vil ikke være synlig, da dette ikke er
nødvendigt af hensyn til harmoniforholdet mellem
navhøjde og rotordiameter. De fire vestlige
Vestas-møller vil imidlertid også have et hævet
fundament af hensyn til et eventuelt naturgenopretningsprojekt,
som nævnt under Siemensmøllerne,
dog kun op til 1,5 meter over eksisterende
terræn. Møllernes placering, indbyrdes
afstand og totalhøjde over terræn vil være den
samme som for Siemens-møllerne.
Alternativer
Mindre og/eller færre møller opstillet på en række
orienteriet omtrent øst-vest eller nord-syd,
som foreslået i debatperioden, vil ikke sikre en
optimal udnyttelse af vindressourcerne i det udpegede
vindmølleområde. På grund af krav fra
mølleproducenten til indbyrdes afstand mellem
møllerne og krav i lovgivningen om afstand til
nabobeboelser, er det ikke muligt at opstille flere
eller større møller. Det er endvidere ikke muligt
at anvende større vindmøller, da disse i sig
selv vil have en totalhøjde på ca. 150 meter, og
da fundamentet skal hæves med op til 1,5 meter
over terræn for de 4 vestligste møller, vil totalhøjden
herved blive over 150 meter. Bue-formen
er ligeledes fravalgt, da den ikke skaber
plads til yderligere møller, og da det endvidere
vurderes, at en opstilling på en ret linje visuelt
vil være lettere at opfatte og fremtræde mere
harmonisk i landskabet. Det er derfor valgt udelukkende
at undersøge det ansøgte projektforslag
med 5 møller med en totalhøjde på op til
ca. 141,5 meter samt et 0-alternativ.
0-alternativ
Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres,
beskrives som et 0-alternativ. De nye møl-
ler rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning
af området ved Kostervig. Der sker ingen
yderligere fortrængning af bl.a. CO2.
1.3. Hovedproblemer
Miljørapporten identificerer og undersøger de
problemstillinger, der må forventes forbundet
ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller,
og den ventede påvirkning af det omgivende
miljø.
For det første beskrives genevirkninger for de
omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder
gældende love, påvirker møllerne naboerne
i et vist omfang. Det gælder især støj- og
skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen
af områdets natur.
For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle
konsekvenser - både i nærområdet og
på større afstand, samt mølleprojektets samspil
med de nærmeste eksisterende og planlagte
mølleområder samt øvrige tekniske anlæg,
samt de mest markante kirker.
For det tredje beskrives mølleprojektets positive
sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger
strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører
miljømæssige fordele lokalt og globalt.
1.4. Rapportens opbygning
Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé
og indeholder herudover i alt otte kapitler: En
VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel
vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen,
og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen
(kapitel 7). Hertil kommer en oversigt
over referencer (kapitel 8).
Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning
og planlægning på området, samt rapportens
hovedkonklusioner.
Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet.
Desuden redegøres for aktiviteter i både
anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives,
hvordan området retableres efter møllerne er
udtjente og tages ned.
Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske
og landskabelige forhold, herunder den visuelle
påvirkning af omgivelserne, som opstilling
af vindmøllerne vil medføre. Der gengives
en række visualiseringer af vindmøllerne set fra
nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende
landskab.
Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer.
Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger,
og påvirkningen af de nærmeste naboers
boliger og udendørs opholdsarealer vurderes.
Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkning
af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft,
vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er
udelukkende positive, mens andre vil opfattes
som negative.
Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andre
emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik
samt en række andre hovedsageligt tekniske
aspekter.
Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektets
mulige påvirkning af menneskers sundhed og
11

12
redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre
projektet i et overvågningsprogram, så det også
i de kommende år vil overholde gældende love
og regler.
Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer.
Sidst i miljørapporten findes bilag i form af detaljerede
støj- og skyggekastberegninger samt
oversigt over udpegningsgrundlag for de nærmeste
internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura2000-områder).
1.5. Lovgivning og planlægning
Planloven - Vurdering af virkninger på
miljøet
Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt
i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009),
herunder ‘Bekendtgørelse om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på miljøet
(VVM) i medfør af lov om planlægning'
(BEK nr. 1510 af 15/12/2010), som fastsætter,
at der, som forudsætning for opstilling af nye
vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/
eller opstilling af grupper af vindmøller med flere
end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer
med en redegørelse,
der indeholder en særlig vurdering af anlæggets
virkning på miljøet (VVM-redegørelse).
VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-,
natur- og miljømæssige konsekvenser,
herunder mulige gener for naboer, natur og
landskab. Derudover gives offentligheden mulighed
for at få kendskab til projektet og komme
med bemærkninger, som kan forbedre Kommu-
nalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der
tages endelig stilling til projektet.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen
skal indeholde oplysninger om anlæggets
fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov
under anlæg og drift samt
en beskrivelse af anvendte materialer og et
skøn over forventede reststoffer og emissioner i
forbindelse med driften.
Bygherrens valg af alternativ under hensyn til
virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med
en oversigt over de væsentligste alternativer,
som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige
alternativer og alternative placeringer,
som herudover har været undersøgt, herunder
0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet
ikke gennemføres.
De vigtigste grunde til planmyndighedens valg
af alternativ under hensyn til virkningerne på
miljøet skal ligeledes oplyses.
De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive
berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger
af omgivelserne skal beskrives, herunder
navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora,
jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af
transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske
og arkæologiske kulturarv, landskabet,
offentlighedens adgang samt socioøkonomiske
forhold.
Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede
og langsigtede virkninger som følge af påvirkning
af overflade- og grundvandssystemer,
luftforurening, støjbelastning, anvendelse af na-
turlige råstoffer, emission af forurenende stoffer,
andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald
samt en beskrivelse af anvendte metoder
til beregning af virkningerne på miljøet.
De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at
undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal
beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde
et ikke-teknisk resumé og en oversigt
over eventuelle mangler ved oplysninger eller
vurderinger.
Lov om miljøvurdering
Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan
for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering
jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
(LBK 936 af 24/09/2009). Der er valgt
at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i
denne miljørapport, da der i vidt omfang er
sammenfald med de emner, der skal behandles
i en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketekniske
resumé, som er indsat forrest i miljørapporten,
samt kapitel 7 om sundhed og overvågning
opfylder den samlede miljørapport kravene
til både VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Ved den endelige vedtagelse af planforslagene
er der desuden krav om udarbejdelse af en
sammenfattende redegørelse.
Vindmøllecirkulæret
'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller' (CIR nr. 9295 af
22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Kommunalbestyrelsen
i kommuneplanens retningslinjer
for arealanvendelsen kan udpege et eller
flere områder til opstilling af vindmøller med en

totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen
for udbygningen med vindmøller skal der
tages omfattende hensyn til muligheden for at
udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse,
natur, landskab, kulturhistoriske værdier
og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom
forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land
skal vurderes.
Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse
end 4 gange møllens totalhøjde, og
ved planlægning for vindmøller nærmere end
28 gange totalhøjden fra eksisterende eller
planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget
belyse anlæggenes påvirkning af
landskabet.
I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af
22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved
planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser
ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer
om året, beregnet som reel skyggetid (dvs.
beregnet under hensyntagen til sandsynligheden
for skyggekast som følge af de meteorologiske
forhold).
Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning
for vindmøller nærmere end 28 gange
møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller
geologiske landskabselementer skal redegørelsen
for planforslaget så vidt muligt belyse den
visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn
for det pågældende landskabselement.
Der henvises endvidere til, at placeringen af
vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden
på de overordnede og vigtige
veje, således at vindmøller ikke placeres nær-
mere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og
således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje,
hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes
opmærksomhed fra vejen og dens
forløb. (Det fremgår af Oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen 2013, at
Vejdirektoratet har reduceret afstandskravet til
1,7 gange totalhøjden, dog mindst 250 meter.
Denne bestemmelse er i øjeblikket under yderligere
revision, og nye afstandskrav forventes
indføjet i såvel overordnet planlægning som i
kommuneplanerne i de kommende år.)
Lov om fremme af vedvarende energi
Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne
i Lov om fremme af vedvarende energi
(LOV nr. 1074 af 08/11/2011). Loven indeholder
bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning
og en grøn ordning, som har til formål at fremme
udbygningen med vindmøller.
Værditabsordning
Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet
af høringsfasen for det offentliggjorte forslag
til kommuneplantillæg med tilhørende
VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt
møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens
konsekvenser for de omkringliggende faste
ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen
påfører deres ejendom et værditab, skal
anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter
mødets afholdelse. Ejere af ejendomme,
som er beliggende i en afstand af mere end 6
gange højden af de planlagte møller, skal indbetale
et gebyr på 4.000 kr. for behandling af
kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse
om værditabets størrelse på baggrund af en
individuel vurdering, med mindre opstilleren af
møllerne og ejere af de pågældende ejendomme
indgår aftale om værditabets størrelse. Krav
på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør
mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet
kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren
af den faste ejendom har medvirket til tabet.
Køberetsordning
Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne
påbegyndes, skal der ved annoncering
udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer
med fast bopæl indenfor en afstand af højst
4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige
personer med fast bopæl i den kommune, hvor
møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at
afgive købstilbud, men kan kun købe andele
såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte
personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt
til en kost-pris beregnet ud fra en
produktion på 1.000 kWh pr. andel.
Bygherren har oplyst, at andelen af ejerandele,
som udbydes lokalt, vil blive øget til 30 %.
Grøn ordning
Loven fastsætter bestemmelser om en grøn
ordning, som giver Kommunalbestyrelsen mulighed
for at søge Energinet.dk om tilskud til
anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller
rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle
og informative aktiviteter i lokale foreninger
m.v. med henblik på at fremme accepten af
udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Der kan ydes tilskud med et beløb som
svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer,
hvilket indebærer, at projektforslagets 5
møller à 3 MW vil kunne opnå en samlet ramme
på 1.320.000 kr.
13

14
Støjbekendtgørelsen
Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets
bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr.
1284 af 15/12/2011).
I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen
fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder
på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier
på henholdsvis 42 og 44 dB(A) i det
mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer
højst 15 m fra nabobeboelse i det
åbne land.
I områder, der anvendes til eller i lokalplan eller
byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom arealanvendelse
(bolig-, institutions-, sommerhus- og
kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan
eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ
anvendelse er der fastsat grænseværdier på
henholdsvis 37 og 39 dB(A) i det mest støjbelastede
punkt.
Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller
må indendørs i beboelse i det åbne land eller
inddendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse
ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed
på 8 m/s og 6 m/s.
Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldes
til kommunen med dokumentation for
at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden
kan kræve, at der bliver udført kontrollerende
støjmåling, hvis forholdene taler herfor.
Teknisk godkendelsesordning
Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning
for konstruktion, fremstilling, opstilling,
vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK
nr. 651 af 26/06/2008) fastsætter bestemmelser
om typegodkendelse af vindmøller (herunder
komponent-typegodkendelse) og projektgodkendelse
på baggrund af et internationalt fastsat
regelsæt, som har til formål at sikre, at en
række sikkerhedsmæssige, energimæssige og
kvalitetsmæssige krav overholdes.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten
eller leverandøren er ansvarlig for, at der
inden idriftsættelse af en vindmølle foreligger
en på opstillingstidspunktet gyldig typegodkendelse
fra en certificeret virksomhed. Typegodkendelsen
er en forudsætning for udstedelse af
certifikat for projektgodkendelse. Det er ejeren
af vindmøllen, som er ansvarlig for, at der inden
idriftsættelse foreligger en gyldig projektgodkendelse.
Ejeren af vindmøllen er desuden
ansvarlig for, at der gennemføres regelmæssig
vedligeholdelse og service af en certificeret eller
godkendt virksomhed så længe møllen er i drift.
For vindmøller, der opstilles til brug for forsøg
og demonstration i forbindelse med udvikling af
nye mølletyper, er der fastsat særlige regler for
godkendelse, og tilsvarende gælder der særlige
regler for godkendelse til ombygning, flytning og
anvendelse efter udløb af godkendelse til forsøg
og demonstration. Nedtagne vindmøller, som
har udløst et skrotningsbevis, kan ikke tilsluttes
elforsyningsnettet i Danmark. Der er desuden
fastsat særlige krav og procedurer for vindmøller
med et rotorareal på 5 m 2 og derunder.
Naturbeskyttelsesloven og Internationale
beskyttelsesområder
Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af
24/09/2009) beskytter naturtyper (§3-områder),
og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster,
skove og fortidsminder. Loven indeholder også
bestemmelser for administration af internationale
beskyttelsesområder, også kaldet Natura
2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder
og Ramsarområder).
Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke § 3-områder,
Natura 2000-områder eller anden form for natur
i - eller i nærheden af møllerne, er behandlet i
kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag
IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes
betydning for en række smådyr, herunder småflagermus,
odder, markfirben, padder m.fl.
Miljøbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK
nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelser
om bortskaffelse af affald. I VVM-redegørelsen
omhandler det primært afsnittet om
retablering af arealet, når møllerne nedtages.
Okkerloven
Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe
okkergener i vandløb, søer eller havet.
Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af
24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse
må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning
i områder, der er klassificeret som
okkerpotentielle (klasse I, II og III).
Museumsloven
Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006)
sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning
af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv,
der skal beskyttes, omfatter spor af
menneskelig virksomhed, der er efterladt fra

tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner,
bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser,
flytbare genstande og monumenter og den
sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.
Herunder hører bevaring af fortidsminder samt
sten- og jorddiger.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
sten- og jorddiger, jf. § 29a, eller fortidsminder,
jf. § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse
med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles
i det omfang det berører fortidsmindet, jf.
§ 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det
nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer
om yderligere undersøgelser skal finde sted.
Landbrugsloven
Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet
af landbrugspligt.
Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige
interesser under kommune- og lokalplanlægning
mv. (CIR nr. 9174 af 19/04/2010) foreskriver
blandt andet, at lokalplaner, der udlægger
arealer til opstilling af en eller flere vindmøller
på en landbrugsejendom i landzone, der
fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige
formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes
egentlige opstillingsfelter svarende til mindre
arealer omkring den enkelte mølle afgrænset
af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen
kan dog også omfatte tilkørselsveje mv.
Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om
landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/
2010), kræves jordbrugskommissionens tilladelse
til opstilling af en vindmølle med et grundareal
på over 25 m 2 på en landbrugsejendom,
jf. §§3, 12 og 51 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme
(CIR nr. 94 af 22/11/2010).
Vejloven
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK
nr. 1048 af 03/11/2011) indeholder blandt andet
bestemmelser om adgangsforhold til offentlige
veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne
samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde
Vordingborg Kommune.
Luftfartsloven
Lov om luftfart (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastsætter,
at projekter til anlæg, der ønskes opført
i en højde af 100 meter eller mere over terræn,
skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen
af anlægget ikke må påbegyndes, før der
er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes
at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed.
Attesten kan gøres betinget af afmærkning
eller af at højden nedsættes.
De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne
fremgår af afsnit 6.2.
Kommuneplanen
Tillæg nr. 5, Vindmølleplan, til Kommuneplan
2009-2021 for Vordingborg Kommune fastsætter
overordnede mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen
i kommunen.
Vindmøller skal placeres mindst 250 meter fra
overordnede og vigtige veje, og totalhøjden +
10 meter fra jernbaner. Gældende støjkrav skal
overholdes, og nabobeboelser må ikke udsættes
for mere end 10 timers skyggekast beregnet
som reel skyggetid pr. år. Vindmøllerne i en
gruppe skal være ens med hensyn til størrelse,
udseende, farve, materialevalg, omløbsretning
og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opsættes
i et let opfatteligt geometrisk mønster med
samme indbyrdes afstand, og sådan, at møllernes
nav skal ligge på linje. Forholdet mellem
rotordiameteren og navhøjden skal være
mellem 1:1,1 og 1:1,35. Møllernes overflader
skal være ikke-reflekterende, og der kan tillades
et mindre firma-logo på nacellen. Møllerne
kan have lysafmærkning, hvis det kræves af
hensyn til luftfarten. Møllernes indbyrdes afstand
i en gruppe skal som udgangspunkt være
3-4 gange rotordiameteren. Ved planlægning
for et konkret område skal området udnyttes
optimalt, og ved delvis realisering af et projekt
skal møllerne opsættes i en ubrudt rækkefølge.
Møllerne må som udgangspunkt ikke opstilles
nærmere overordnede naturgasledninger eller
højspændingsledninger end møllens totalhøjde.
Ved radiokæder foretages en konkret vurdering.
Ved planlægning for vindmøller i jordbrugs- og
beskyttelsesområder, i lavbundsarealer samt
i kystnærhedszonen skal der fremføres særlig
begrundelse, og VVM-redegørelsen skal belyse
forholdene. Det skal bl.a. sikres, at lavbundsarealer
kan sættes under vand. Der kan ikke
planlægges for møller i internationale naturbeskyttelsesområder,
regionale naturbeskyttelsesområder,
fredede områder, større uforstyrrede
landskaber, inden for strand- og fortidsmindebeskyttelseslinje
samt arealer disponeret til fremtidig
byudvikling. Opstilling af vindmøller beror
på en konkret vurdering, hvor der skal tages
væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn
til kirkernes omgivelser, økologiske forbindelser,
naturnetværk, samt natur- og landskabsværdier.
15

16
Området ved Kostervig - V12.01 - er et af tre
vindmølleområder i Vordingborg Kommune,
som Kommunalbestyrelsen har besluttet at
igangsætte planlægning for. For området gælder,
at der kan opsættes maksimalt 7 møller på
mellem 125 og 150 meter i totalhøjde. Én mølle
i nærområdet forudsættes fjernet, mens 4 andre
møllers påvirkning skal vurderes.
Indenfor en afstand af 28 gange de planlagte
møllers totalhøjde er der en eksisterende vindmølle
på 500 kW, som er placeret ca. 2 km
mod øst, samt tre eksisterende vindmøller på
150 kW, som er placeret ca. 2,5 km mod vest.
Dette indebærer, at det ved konkret vurdering
(VVM) og visualiseringer skal sandsynliggøre,
at samspillet mellem møllerne fremtræder harmonisk
i landskabet, og at det samtidig opfattes
som adskilte anlæg.
For at muliggøre opstillingen af vindmøller ved
Kostervig skal der udarbejdes et kommuneplantillæg,
som fastsætter konkrete kommuneplanrammer
for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer
for møllernes antal, størrelse, udseende
og placering.
Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget
for vindmølleområdet ved Kostervig,
offentliggøres en lokalplan for området,
hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets
udnyttelse bliver fastlagt.
1.6. Planproceduren
Offentlighedsfase og indsigelsesfrist
Kommuneplantillæg nr. 14 med tilhørende Miljørapport
med VVM-redegørelse og miljøvurde-
ring samt Lokalplan nr. V.12.01.01 offentliggøres
som forslag fra den xx. xxxxxx 2012 til den
xx. xxxxxx 2012. Inden for denne periode er
der mulighed for at komme med bemærkninger
og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således
være kommunen i hænde indenfor nævnte
periode. På baggrund af offentlighedsfasen
vil kommunen tage endelig stilling til projektet.
Anlægget må ikke opføres, før Kommunalbestyrelsen
har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen
kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne
for anlægget er endeligt vedtaget
af Kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Resultat af idéfasen
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført
en idéfase i perioden 20. september til
20. oktober 2011, hvor borgere, interesseorganisationer,
foreninger, myndigheder og andre
interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg
med en kort beskrivelse af projektforslaget.
I den forbindelse er der foretaget høring af
berørte myndigheder for at fastlægge indholdet
af miljørapporten for kommuneplantillægget og
lokalplanen i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer.
Der er indkommet to kommentarer fra henholdsvis
to lokale lodsejere og DOF Storstrøm.
De to lokale lodsejere foreslår, at der placeres
4 møller i en mere øst-vestlig orientering, således
at den østlige mølle kommer til at stå på en
matrikel ejet af indsiger. Desuden beskrives forskellige
forhold omkring ejerforhold og udbud af
andele. DOF Storstrøm oplyser, at man generelt
anser vindmøller for gavnlige for klimaet og
fuglene, men principielt er man imod opstilling
af vindmøller i kystnære og fuglerige områder,
og man havde helst set, at møllerne indgik i
havmølleparken på Kriegers Flak. Det anføres,
at mulighederne for et potentielt naturgenopretningsprojekt
ved Koster Vig vil blive ødelagt, og
det foreslås, at møllerne placeres på betonfundamenter,
så Kostervig kan bruges til vandreservoir
for opsamling af regnvand. Herudover
foreslås en placering af møllerækken længere
mod syd med en orientering fra nordøst mod
sydvest for at reducere forstyrrelseseffekten og
barrierevirkningen i forhold til områdets trækfugle.
Der er ikke skitseret en konkret placering,
men af hensyn til afstandskrav til nabobeboelser
vil møllerne i praksis skulle opstilles på en
række orienteret omtrent fra nord mod syd, og
møllerækken vil være placeret mellem Store
Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede
støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige
begrænsninger i forhold til møllerne.
Kommentarerne i idéfasen har ikke ført til, at
der er udarbejdet egentlige alternativer til projektforslaget
i denne miljørapport. Der er foretaget
en række overordnede vurderinger af de
skitserede alternativer, men da der er tale om
fire møller frem for fem i projektforslaget, og da
de foreslåede møller er mindre end projektforslagets
møller samtidig med, at det ene alternative
forslags mølle 2 står meget tæt ved Vigenvej,
der går gennem området, og det andet alternative
forslags møller vil være væsentligt begrænset
af støjmæssige krav på grund af placeringen
mellem Store Lind og Æbelnæs, så
har Vordingborg Kommune besluttet, at der ikke
udarbejdes alternativer som foreslået i idéfasen.
Forslaget om at placere møllerne på be-

tonfundamenter, så de ikke er til hinder for, at
Kostervig kan benyttes som vandreservoir i forbindelse
med et eventuelt naturgenopretningsprojekt,
er indarbejdet i projektforslaget.
1.7. Hovedkonklusioner
Påvirkning af landskab
Fra mange punkter i det nære åbne land passer
det nye mølleanlæg på trods af sin størrelse
udmærket ind i det store, åbne landskabsrum
syd for Koster, og der vurderes ikke at være
større visuelt-landskabelige konflikter i forhold
til eksisterende vindmøller eller Dronning
Alexandrines Bro.
Set fra nærområderne omkring de nærmeste
fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af
de nærmeste landsbyer vil møllerne fremtræde
meget synlige og markante i landskabet; som
for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke
og Sprove. Mange læhegn og småbevoksninger
i området vil dog samtidig betyde, at møllerne
vil være delvist skjulte set fra en del af de
øvrige bebyggelser.
De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed
set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige
øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord
mellem Sjælland og Stege, og de vil også være
tydeligt synlige henover vandfladerne set fra
Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege.
Gennemgående fremstår de nye møller fra
disse områder som et enkelt samlet anlæg,
som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab.
Vindmøllerne vurderes ikke at have større be-
tydning for park- og herregårdsmiljøet omkring
Marienborg mod syd eller de rekreative interesser
i forbindelse med campingplads, sommerhusområde,
lystbådehavn mv. omkring Ulvsund
mod nord. På lidt længere afstand kan møllerne
dog virke en anelse forstyrrende for oplevelsen
af de rekreative naturområder i det vestlige Stege/Lendemarke.
Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder,
at de nye vindmøller kan være synlige på relativt
store afstande, særligt vest for mølleområdet
mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring
Stege Bugt, uden at dette vurderes at have
større betydning for oplevelsen af kystområderne.
Påvirkning af nabobeboelser
Den nærmeste beboelse ligger ca. 578 meter
fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet for de
aktuelle møller er mellem 560 og 566 meter i
henhold til vindmøllecirkulæret. Denne beboelse
er beliggende ved ejendommen Kostervig,
hvor en eksisterende beboelse er forudsat nedlagt
i forbindelse med opstillingen af møllerne.
Møllerne vil være visuelt dominerende i forhold
til flere af de nærmeste nabobeboelser, hvorfra
der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne,
men i nogle tilfælde vil orientering og placering
i forhold til bygninger og beplantninger sløre eller
afskærme udsynet. Det vurderes, at møllerne
vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet
i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor
møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give
et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt
kunne etableres afskærmende beplantning i
forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen.
Det største støjbidrag ved nabobeboelser og
udendørs opholdsarealer tæt ved beboelser i
det åbne land er beregnet til 41,8 / 42,9 dB(A),
hvor støjgrænserne er på 42 / 44 dB(A) ved
vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet.
Der er beregnet et støjbidrag på henholdsvis
37,0 / 38,0 dB(A) og 36,7 / 37,5 dB(A) ved de
nærmeste beboelser i Store Lind og Æbelnæs,
der er omfattet af de skærpede støjkrav på 37 /
39 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6
og 8 m i sekundet, som gælder for områder,
der er udlagt til eller anvendes til støjfølsom
arealanvendelse.
Vindmøllerne kan ligeledes overholde de krav
til lavfrekvent støj indendørs, som indgår i bekendtgørelse
om støj fra vindmøller. Ved den
beboelse, som påvirkes mest, er der beregnet
et bidrag på 14,4 / 13,2 dB ved vindhastigheder
på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet, hvor
den fastsatte grænseværdi for lavfrekvent støj
er på 20 dB ved begge vindhastigheder.
Der er beregnet et årligt reelt skyggekast på 12
timer og 29 minutter ved den nabobeboelse,
som påvirkes mest. Der er beregnet et skyggekast
på over 10 timer ved yderligere tre nabobeboelser,
og herudover er der ni nabobeboelser,
hvor der er beregnet mellem 8 og 10 timers
skyggekast. For at sikre en overholdelse af Miljøministeriets
anbefalede grænseværdi på 10 timers
skyggekast om året, der indgår som et
krav i Vindmølleplanen for Vordingborg Kommune,
vil der blive stillet krav om afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop på en eller flere
af møllerne.
17

18
Det vurderes endvidere, at vindmøllerne ikke vil
give anledning til væsentlige gener med reflekser
fra møllevingerne, idet disse overfladebehandles
så de fremstår med et lavt glanstal.
Påvirkning af natur
Projektområdet ligger nær EF-Fuglebeskyttelsesområde
nr. 84 og 89 samt Ramsar-område
nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne vil
medføre en begrænsning for de svaner, gæs
og hjejler, som plejer at fouragere på markerne,
hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen
omfatter op til 10 % af Kostervigs
marker, men at de resterende marker vil være
tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer
at benytte området. De arter af andefugle, blishøns
og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår
i udpegningsgrundlagene for områderne,
plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder.
Flere undersøgelser har vist, at de fleste
fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og
møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig
kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk,
rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer
i området.
Bredøret flagermus og Stor vandsalamander
kan potentielt forekomme i projektområdet, men
herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget
for det nærmeste EF-Habitatområde
nr. 147 eller de øvrige omkringliggende
habitatområder.
Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af
de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets
bilag IV. Der er registreret
mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf
Dværgflagermus forekommer hyppigst. De
fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger,
og de er således ikke særligt knyttet til
det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres.
Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis
kan ske tab af individer, men for at minimere
den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende
levende hegn fjernet indenfor en afstand
af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation
plantes nye levende hegn på større
afstand, og et eksisterende vandhul syd for
møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for
flagermus kan forbedres.
Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben
eller padder, herunder Stor vandsalamander,
i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede
arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes
ikke at forekomme i området.
I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have
en forstyrrende effekt på områdets pattedyr,
men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr
tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i
drift.
De omkringliggende arealer med beskyttet natur
i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 vil
ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til
den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der
kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse
og benyttelse af vejen skal der tages særlige
forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative
påvirkninger.
Andre miljømæssige påvirkninger
En realisering af projektforslaget vil resultere i
en produktion af forureningsfri energi, svarende
til elforbruget i ca. 12.250 husstande i mere
end 20 år. Projektet vil medføre en stor reduktion
i udledning af luftforurening. Udledning af
CO2 kan forventes at blive reduceret med ca.
417.480 ton på 20 år, SO2 med ca. 69 ton, NOx
med ca. 314 ton, og slagger samt andet affald
med ca. 27.830 ton.
Møllerne vil i deres samlede levetid kunne producere
mere end 35 gange så megen energi,
som der medgår til deres fremstilling mv., og
ved skrotning af møllerne vil størstedelen af de
anvendte materialer kunne genanvendes.
Der er ikke nogen væsentlig risiko for jord- eller
grundvandsforurening i forbindelse med mølleanlægget,
og projektet vurderes ikke at påvirke
interesser i forhold til vandindvinding.
På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne
ikke at have væsentlig betydning for
de regionale friluftsområder, besøgscentre og
øvrige fritidsanlæg, som er udpeget i kommuneplanen.
Vindmøllerne opstilles i et område, der er udpeget
som jordbrugsområde, men møllerne vil
ikke være til hinder for, at de omkringliggende
arealer fortsat kan drives landbrugsmæssigt.
Ved ophør af vindmølledriften vil de anvendte
arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål.
Fire af de planlagte vindmøller opstilles inden
for et større lavbundsareal, som omfatter den
inddæmmede og tørlagte del af Kostervig.
Møllerne i dette område vil blive udført med
hævede fundamenter, så mølleanlægget ikke
er til hinder for en eventuel fremtidig gennemførelse
af et naturgenopretningsprojekt, hvor der
genetableres et vådområde. Ved en eventuel

vandstandsstigning i området vil de tilhørende
adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i
fornødent omfang for vindmølleejernes regning.
Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre
eksisterende veje i området omkring Kostervig
vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang.
Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes
med to faste, lavintensive røde lys, som
placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene
vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning
vurderes ikke at give gener for de
omkringboende.
0-alternativ
0-alternativet medfører ingen øget visuel påvirkning
af landskabet eller støj- og skyggekast
fra vindmøller i området ved Kostervig. Kommunens
CO2-udledning nedbringes ikke som
følge af mølleprojektet.
1.8. Den videre procedure
Sammenfattende redegørelse
Efter at offentligheden har haft mulighed for at
kommentere indholdet af miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende
planforslag, skal der udarbejdes en
sammenfattende redegørelse i forbindelse med
den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg
og lokalplan for vindmølleområdet.
Den sammenfattende redegørelse skal indeholde
en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er
integreret i planerne og hvordan miljørapporten
og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen,
er taget i betragtning, samt hvorfor
den vedtagne plan er valgt på baggrund af de
rimelige alternativer, der har været behandlet.
Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes
beskrive, hvordan den fremtidige overvågning
af de væsentlige miljøpåvirkninger skal
foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår
af miljørapportens afsnit 7.5.
19

20
2. PROJEKT BESKRIVELSE
2.1. Vindressourcer
Vindressourcernes udbredelse i Danmark er
kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter
Risø i projekt ‘Vindressourcekort for
Danmark’ der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen
beskriver vindens energiindhold i 200 x
200 meter kvadrater dækkende hele landet, og
beregnes i fire forskellige højder, nemlig for
navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. I figur
2.1 gengives kort for både 70 m og 100 m,
idet navhøjden for de aktuelle vindmøller i projektforslaget
ligger midt imellem de to højder.
Der er anvendt samme skala i signaturen på de
to kort, og det fremgår således, hvordan vindressourcerne
øges væsentligt jo større højden
er over terræn. Det skal bemærkes, at på havet
og ved den jyske vestkyst er vindhastigheden
og dermed vindressoucerne generelt endnu
højere. Ved visse dele af Vestkysten kan der
således være middelvindhastigheder på omkring
10 meter pr. sekund i 100 meters højde.
De aktuelle vindmøller i projektforslaget er udviklet
til lavvinds- og middelvindsområder med
vindhastigheder på mellem 6 og 8,5 meter i sekundet.
I forbindelse med produktionsberegningerne
er middelvindhastigheden i navhøjden for
projektforslagets møller anslået til mellem 7,1
Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde målt i W/m 2 . Mølleområdet ved Kostervig er markeret med en hvid cirkel.

og 7,5 meter pr. sekund af henholdsvis Siemens
og Vestas, og den valgte mølletype i projektforslaget
er således velegnet til det udpegede
mølleområde ved Kostervig. Det fremgår
desuden af vindressourcekortene i figur 2.1, at
området på Møn hører til blandt de mest egnede
endnu ikke udnyttede områder til opstilling
af vindmøller i Vordingborg Kommune, når der
ses bort fra særligt beskyttede natur- og landskabsområder
som eksempelvis Møns Klint,
Ulvshale-Nyord og Knudshoved Odde, hvor der
ikke vil kunne gives tilladelse til opstilling af
vindmøller.
2.2. Anlægget
Projektforslagets møller
Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling
af 5 stk. Siemens 3 MW vindmøller med ca.
83,5 meter navhøjde og 113 meter rotordiameter,
svarende til en totalhøjde på ca. 140 meter.
Den angivne navhøjde og totalhøjde er i forhold
til terræn og gælder kun for den østligste af
møllerne, hvor det er forudsat, at fundamentet
hæves, så 1 meter af soklen er synlig for at opfylde
vindmølleplanens krav til harmoniforhold
mellem navhøjde og rotordiameter. Soklerne
ved de 4 vestligste møller skal hæves med op
til 2,5 meter i forhold til eksisterende terræn,
hvilket samlet set svarer til en navhøjde på op
til 85 meter og en totalhøjde på op til 141,5 meter.
Møllerne har dermed en større rotordiameter
end navhøjde. Forholdet mellem rotordiameter
og navhøjde er mellem 1:1,33 og 1:1,35,
hvilket er i overensstemmelse med vindmølleplanens
retningslinjer.
Projektforslaget kan også indeholde andre
tilsvarende mølletyper med samme placering,
fx 5 stk. Vestas 3 MW-møller med ca. 84 meter
navhøjde, 112 meter rotordiameter og ca. 140
meter i totalhøjde for den østligste mølle, hvor
der ikke vil være behov for at hæve soklen over
terræn af hensyn til harmoniforholdet mellem
navhøjde og rotordiameter. De 4 vestligste møller
skal ligesom Siemens-møllerne placeres på
hævede sokler, dog skal de ikke hæves med
mere end op til 1,5 meter i forhold til eksisterende
terræn, hvilket svarer til en navhøjde
på op til 85,5 meter og en totalhøjde på op til
141,5 meter. Forholdet mellem rotordiameter og
navhøjde vil være mellem 1:1,31 og 1:1,33 for
disse møller.
Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber/kulfiber,
og nacellen (generatorhuset), som indehol-
Figur 2.2. Luftfoto med projektforslagets møller og permanente arbejdsarealer og adgangsveje.
21

22
der generator, gearkasse (ikke Siemens 3 MWmølle),
transformer mv., omsluttes af en skærm
af stål. Møllerne har koniske rørtårne af stål.
Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL
7035), og vingernes overflader er behandlet, så
de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger
og 30-40 for nacelle og tårn). Derved minimeres
risikoen for refleksioner.
Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighed
varierer fra 6 til maksimalt 13 omdrejninger
pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere
end på ældre, mindre vindmøller. Dermed
fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk
udseende.
Trafikstyrelsen har oplyst, at møllerne skal afmærkes
med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens
sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende
regler. Dette indebærer, at hver mølle på
nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper
med lavintensivt rødt lys, som skal være
aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt
lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket
svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5
W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset
fra møllerne som var det baglygterne på en bil
set på den givne afstand.
De 5 møller opstilles på en ret linje med en
ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på
ca. 348 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren.
Dette er i overensstemmelse
med møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken
er placeret i et jævnt terræn med koter på
ca. -2,5 til +3,5 meter. Fundamenterne på de 4
vestligste møller, som er lavest beliggende,
hæves så soklens overkant er i kote 0 / -1 ved
opstilling af henholdsvis Siemens- og Vestasmøller.
Den indbyrdes forskel i navhøjde vil således
være mindre end 5 meter mellem nabomøller,
hvilket er i overensstemmelse med
Miljøministeriets generelle anbefalinger [2.1].
Møllernes indholdsstoffer
I forbindelse med møllernes drift anvendes en
række forskellige kemikalier. Der er ca. 220 liter
hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger
og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder
ca. 365 liter olie, og møllens kølesystem
indeholder ca. 150 liter kølervæske (33 %
glycol). Møllernes transformer, som er placeret i
tårnet, indeholder ca. 1.200 liter olie. Møllernes
generator er direkte drevet uden gear, og Siemens-møllerne
i projektforslaget indeholder således
ikke gearolie bortset fra ca. 60 liter olie i
krøjegear. En tilsvarende mølletype med gear
indeholder ca. 4-600 liter gearolie.
Herudover anvendes mindre mængder af fedt
og smøremidler samt rengøringsmidler mv.
Møllernes forventede produktion
Møllernes produktion afhænger af flere forhold.
Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige
punkter til grund. For det første ser man på
Projektforslag Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt Produktion
Siemens 83,5-85 m 113 m 140-141,5 m 3 MW 9,8 mio. kWh
Figur 2.3. Projektforslagets møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle.
vindressourcerne i det pågældende område.
Dernæst vurderes de potentielle mølletyper,
som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst
vurderes om møllernes opstillingsform giver
mulighed for en fornuftig produktion.
På baggrund af vindressourcerne i området
samt den valgte mølletype og opstillingsform,
vurderes møllernes mulige produktion at være
særdeles god set i forhold til investeringer og
forventet afregning for produceret strøm.
Årsproduktionen for de 5 møller i projektforslaget
er beregnet til i gennemsnit ca. 9,8 mio.
kWh pr. mølle, eller i alt ca. 49 mio. kWh. Dette
svarer til årsforbruget af el i ca. 12.250 husstande
med et gennemsnitligt forbrug på 4.000
kWh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse
er 4.000-4.500 kWh pr. år og i lejligheder
er det 2.000-2.500 kWh i gennemsnit pr. år,
når der er tale om boliger uden elvarme. Møllerne
vil således kunne dække elforbruget i mere
end halvdelen af kommunens ca. 20.000 private
husstande.
Arealudlæg og vejadgang til møllerne
Til hver mølle vil der være behov for et areal
på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens
tårn. Fundamentet, der er ca. 20x20 meter,
etableres under terræn og størstedelen af fundamentet
dækkes af op til en meter tykt lag jord.
En stor del af arealet kan derfor efterfølgende
anvendes til almindelig landbrugsdrift.
I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for
et arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkring
hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal
kan fjernes efter møllebyggeriet er færdig-

gjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord
eller beplantes svarende til arealets tilstand før
byggeriet. I driftsfasen vil der dog være behov
for en permanent kørefast plads på ca. 800-
1.500 m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til
arbejdsområdet for en større kran, fastholdes
indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år.
Der skal anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej
til hver vindmølle. Vejene kan anlægges
med en overflade af stabilgrus og en bund
af sten og andet godkendt materiale. Alle veje
skal nyetableres, idet der ikke indgår eksisterende
markveje. Vejene vil efterfølgende kunne
anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse
med den landbrugsmæssige drift af
arealerne.
Møllernes nettilslutning
For at forbinde møllerne med elnettet fremføres
jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet
udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet
kendes først præcist, når elforsyningsselskabet
har behandlet en ansøgning om nettilslutning.
Elforsyningsselskabet sørger selv for
at udføre dette arbejde og håndtere de deraf
følgende problemstillinger, såsom udpegning af
tracé og tinglysning af ledningerne.
Der er ved opførelse af de store vindmøller intet
behov for bygninger til transformere, da de
placeres i selve møllen. Der behøves dog 1-2
teknik-/kabelskabe på op til ca. 30 m 2
pr. stk. til
betjening af hele mølleområdet. Nettilslutning af
møller til elnettet sker i samarbejde med elforsyningsselskabet
i henhold til gældende lovgivning
og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab.
2.3. Aktiviteter i anlægsfasen
Opmåling og afsætning af møllerne
For naboer og andre, som færdes i området, vil
de første synlige aktiviteter være landmålernes
opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene
til området og fastlæggelse af de nærmeste
nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold
til mølleplaceringerne. Denne opmåling
forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og
normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige
gener for hverken naboer eller andre i området.
Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye
tilkørselsveje sker typisk med træpæle.
Jordbundsanalyser
Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge
om jordbunden er stabil. Boringerne foretages
fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage.
Prøveboringer foretages sandsynligvis inden
der etableres veje i området.
Etablering af veje
I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser
efter møllefabrikantens anvisninger, så
vejanlægget har den fornødne bæreevne til både
transport af tunge køretøjer og kranopstilling.
Alle nye veje vil fremstå som markveje i
ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og
kranpladserne vil have en tilsvarende belægning.
Vejføringerne er vist på figur 2.2.
Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af, og jorden
lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst
bundsikres vejene, hvorefter de tromles,
for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus,
som afrettes og tromles. Den afrømmede jord
anvendes til sidst til udjævning af vejens rabat-
ter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes
i forbindelse med regulering omkring
møllefundamenterne eller køres i anvist depot.
Etablering af veje vil vare knap 1 uge for hver
projekteret mølle, svarende til ca. 1 måned,
men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På
grund af de forholdsvis store afstande mellem
arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes
ingen gener i form af rystelser og lignende,
men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner
og lastbiler.
Støbning af fundamenter
Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet.
Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte
mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes
arealerne rundt om møllerne og evt.
overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af
fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder.
Det forventes, at der skal anvendes ca. 100-
110 læs beton til hver af de 5 fundamenter.
Levering og opsætning af møllerne
Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet
bliver fastlagt, når valg er mølletype
er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager
møllefabrikanten og transportfirmaet en
kortlægning af transportvejen, hvor den mest
optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold
til møllekomponenternes oprindelsessted, samt
de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving,
skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande,
som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter.
Ved Kostervig er der flere muligheder for adgangsveje
fra det offentlige vejnet til mølleom-
23

24
rådet, som blandt andet kan nås fra motorvejen
ved frakørsel 41 eller 42. Ved skarpere sving
og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere
bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte
tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader,
hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et
sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter
anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren,
og områderne vil blive retableret umiddelbart
efter endt transport. Der skal påregnes 1 -
2 ugers transporttid til de forskellige komponenter.
I konstruktionsperioden udvides de permanente
vejes svingbaner - eventuelt med grus eller
jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier
mv., og tilsvarende udvides de permanente
kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt
med grus eller jernplader - til midlertidig lagring
af møllekomponenter, så de er klar til opstilling,
når kranen ankommer til området. Mølletårne,
naceller (generatorhuse) og vinger leveres med
lastbil så tæt ved hver placering som muligt.
Det forventes, at ca. 30 lastvognstræk kan levere
komponenterne til de 5 møller.
I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer
2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2
uger, monterer møllerne på fundamenterne.
Der forventes ingen væsentlige nabogener i
den forbindelse, men der må forventes en del
ekstra trafik til og fra området, ligesom større
lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i
kortere eller længere tid. Krandelene leveres på
ca. 18 lastvognlæs.
I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige
arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv.
Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter
endt mølleopstilling, og områderne retableres.
Kabelarbejder
Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels
mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet
til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet,
når selskabet har behandlet
ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil
tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen
i selve mølleområdet, men forsyningsselskabet
kan selv fastsætte et andet tidspunkt.
En stor del af kabelarbejdet vil foregå udenfor
mølleområdet, og arbejdet vil samlet set strække
sig over ca. 1 måned. Ud over kabel til
strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse
til hver enkelt mølle til overvågning og
fjernstyring.
2.4. Aktiviteter i driftsfasen
Indkøringsperioden
I indkøringsperioden er der behov for skærpet
tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere
møllernes drift, når de har kørt i en periode
med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde
afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde
være behov for at anvende større kraner
i forbindelse med denne optimering.
Daglig drift
Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved
hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og
der vil kun i særlige situationer være behov for
at besøge møllerne. Ud over almindelig service
på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der
ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer
eller materiel. Den almindelige service foregår
udelukkende ved hjælp af person- og varevogne.
Større skader
Ved større skader på materiellet kan der være
behov for at anvende kraner til at nedtage større
dele af møllen, ligesom der kan være behov
for, at større lastbiler fragter defekte dele væk
og kører nye dele til møllen. Større skader repareres
mest effektivt på jorden eller på værksted
f.eks. defekt generator eller vinger.
2.5. Sikkerhedsforhold
Sikkerhed i forbindelse med opførelse
Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i
forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser
forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende
overholdt i byggefasen.
Sikkerhed i forbindelse med drift
Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet
en driftsleder med ansvar for, at alt forløber
som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger
for drift af en vindmølle.
Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt
olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering
af maskindele i nacellen (generatorhuset).
I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes
i henhold til Energistyrelsens certificerings-
og godkendelsesordning inden de opstilles.
Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse
med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer,
mekanisk og strukturel sikkerhed,
personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden
idriftsættelsen af vindmøllerne skal der des-

uden foreligge en gyldig projektgodkendelse,
og det er en betingelse for anvendelsen af møllerne,
at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse
og service af en certificeret eller
godkendt virksomhed. Type- og projektgodkendelse
er reguleret af bekendtgørelsen om teknisk
godkendelsesordning for konstruktion,
fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service
af vindmøller, som er nærmere omtalt i afsnit
1.5.
Isdannelser på møllevinger kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Is falder normalt lodret ned fra
vingerne i forbindelse med møllens opstart,
hvor vingerne drejer langsomt rundt. Det er ikke
sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger,
kan ramme beboelser eller biler. Afstanden er
over 560 meter til nærmeste beboelse, og der
er godt 140 meter til nærmeste offentlige vej,
som er Vigenvej, der går gennem mølleområdet.
2.6. Retablering af areal
Demontering af møller
Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren
af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet
forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg
i et omfang, som modsvarer de krav, som
lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje,
som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne
arbejdsarealer ved hver mølleplacering
fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes
forventes det, at møllefundamenterne fjernes
- mindst til en meter under terræn - hvorefter
arealerne retableres til landbrugsformål eller
andet relevant formål.
Møller og transformatorer kan nedtages og
skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan
knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende
krav til skrotning og genbrug af materialet
fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have
en levetid på 20-30 år og udviklingen indenfor
genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt
i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt
kan langt den overvejende del af vindmøllernes
komponenter indgå i genbrugssystemer
efter endt brug og der forskes i, at opnå en
100 % genanvendelse af alle mølledele.
25

26
3. PÅVIRKNING AF LAND-
SKABET
3.1. Landskabets dannelse og form
Størstedelen af selve mølleområdet ligger på
inddæmmede arealer, som tidligere har ligget
under vand. De nære omgivelser omkring mølleområdet
er derimod et let kuperet moræne-
landskab. Morænen er aflejringer fra ismasserne
under den sidste istid, Weichsel-istiden, og
har her, som i mange andre dele af landet,
skabt et overvejende leret jordunderlag. Under
den sidste istid var hele regionen dækket af is.
Efterhånden som isen smeltede, forsvandt også
trykket fra de store ismasser, og landmasserne
begyndte at hæve sig. Vandstanden steg dog
endnu hurtigere og skabte herved det midlerti-
Figur 3.1 Landskabskort over området, Per Smed [3.3]. Mølleområdet markeret med rød cirkel.
dige Litorinahav, også kaldet stenalderhavet,
som i en periode efter istidens ophør opdelte
Møn i flere mindre øer. Mølleområdet ved Koster
lå i denne periode under vand, og har siden
kun gradvist hævet sig og er blevet mere
landfast frem mod den endelig, kunstige inddæmning
i 1800-tallet.
Længere syd for mølleområdet ligger et mere

komplekst moræneterræn med rester af både
dødisrelief og mindre randmorænesektioner.
Begge er resultater af, at isens smeltning her er
foregået i et ujævnt tempo. De såkaldte dødisrelieffer
er skabt, hvor mindre gletchere er blevet
efterladt, efter hovedisen har trukket sig tilbage,
og smeltevandet fra disse er løbet mod
forskellige afløb og har skabt små lokale indsøer
og særlige bakkeformationer. Hele det sydvestlige
Møn bærer præg af et sådan komplekst
landskab og terræn. Enkelte steder her
ses også anslag af randmoræneformationer.
Disse er mere markante, langstrakte bakkestrøg,
som er opstået langs kanten af store ismasser,
som i en periode har rykket sig frem og
tilbage her og skubbet aflejringerne sammen til
kamme af højereliggende terræn.
Kysterne mod nord og vest har relativt bløde,
terrænmæssige overgang med antydninger af
marint forland flere steder. Det marine forland
ses i udpræget grad omkring Nyord og Ulvshale
mod nordøst; andre steder er overgangen fra
landfast moræne til hav mere brat, for eksempel
ved Tjørnemarke. Langs det sydlige Møn er
kysterne derimod præget af noget mere markante
kystskrænter. Her arbejder havet sig konstant
ind i den noget højereliggende landmasse
og har skabt bratte terrænmæssige overgange
mellem land og vand.
Det kuperede og komplekse moræneterræn
præger også landskaberne på længere afstand
af mølleområdet. Særligt på øerne i Ulvsund og
på det sydligste Sjælland er morænelandskaber
med dødisrelief fremherskende. På det østligste
Møn ses særligt markante randmoræneformationer
og kystskrænter.
3.2. Kulturlandskabet
Anvendelse og landskabelige interesser
Det åbne land omkring mølleområdet og de
omkringliggende områder anvendes overvejende
som intensive landbrugsarealer.
Der findes et mindre skovområde lige syd for
mølleanlægget samt flere spredte skovarealer i
områderne vest og syd for Damsholte, som an-
Figur 3.2. Overordnede landskabelige interesser.
vendes til skovdrift, men hvor der også er rekreative
interesser.
De rekreative interesser i de nære områder
knytter sig blandt andet til park- og naturområderne
omkring Marienborg mod syd. Der findes
en række sti- og cykelruter i dette område, som
også fører tæt forbi de nye møller og skaber rekreative
forbindelser mod Koster og Sjælland.
27

28
Herudover er det særligt i kystområderne, at
der findes rekreative interesser. Ift. til mølleanlægget
ved Kostervig vil det særligt sige Ulvsund
ved Kalvehave og Koster Land mod nord,
omkring Stege/Lendemarke og Stege Nor mod
øst samt ved Langø, Bogø og Stubbekøbing i
farvandene mod vest.
Kystnærhedszone
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er store
dele af Møn, herunder mølleområdet ved Koster,
udpeget som kystnærhedszone. I denne
kan der kun planlægges for arealer i landzone,
hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering.
Generelt kan de gunstige vindforhold i de kystnære
områder i sig selv siges at være en begrundelse
for opstilling af vindmøller; samtidig
er det gennem rekognoscering og visualiseringer
undersøgt, hvordan opstillingen af vindmøller
vil have betydning for oplevelsen af kystområderne,
herunder de kystnære arealer indenfor
kystnærhedszonen.
Jordbrugs- og beskyttelsesområder
Selve mølleområdet ligger på et areal udpeget
som jordbrugsområde i Vordingborg Kommuneplan
2009-2021.
Områderne rundt omkring det nye mølleanlæg
er derimod udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde.
Der må generelt ikke etableres
anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe
disse områders landskabs- og naturmæssige
værdier. Vindmøllernes betydning for oplevelsen
af det omgivende landskab er generelt be-
lyst gennem visualiseringer og vurderinger.
Geologiske interesseområder
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der
udpeget nationale og regionale geologiske interesseområder,
der omfatter værdifulde geologiske
profiler med stor betydning for oplevelsen
af og forståelsen for, hvordan landskabet oprindeligt
blev dannet. Mange geologiske landskabsdannelser
er samtidig meget iøjnefaldende
og har stor landskabelig værdi.
Det nærmeste udpegede geologiske interesseområde
ligger omkring Borrensbjerg ca. 2,5 km
vest for de planlagte møller. Alle øvrige interesseområder
ligger mere end 5 km fra mølleområdet,
og der er 15-20 km til det særligt værdifulde
nationale geologiske interesseområde
omkring Møns Klint, som tillige har international
betydning. Der er udarbejdet visualiseringer fra
Borrensbjerg og fra et større geologisk interesseområde
omkring Nyord og Ulvshale godt 7
km mod nord.
Regionale friluftsområder
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der
udpeget regionale friluftsområder. Ift. det nye
mølleanlæg ligger de nærmeste udpegede områder
omkring Stege Nor mod øst og langs den
østvendte kyststrækning nord for Kalvehave.
Gennem visualiseringer og vurderinger er det
generelt belyst, hvorvidt opstillingen af nye møller
kan have betydning for oplevelsen af disse
områder.
Nationalpark Møn
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er hele
det østlige Møn udpeget som søgeområde for
en Nationalpark eller en Regional Naturpark.
Opstillingen af vindmøller ved Kostervig kan
med deres synlighed have betydning for landskaberne
her, og gennem landskabsanalyser
og visualiseringer er det undersøgt, hvilke dele
af dette område, som kan blive visuelt påvirket
af det nye mølleanlæg.
Større uforstyrrede landskaber
Jf. Kommuneplanen er der ingen udpegninger
af større uforstyrrede landskaber i nærheden af
mølleområdet, som opstillingen af nye vindmøller
kan have betydning for.
Beplantning
Selve anlægsområdet ligger i et relativt fladt,
lavtliggende terræn. Nærområdet er præget af
intensiv markdrift med store dyrkningsfelter,
som ligger relativt åbent med få læhegn og begrænset
beplantning. Til gengæld er der en del
afskærmende beplantning omkring bebyggelserne
i det åbne land og landsbyerne, ligesom
læhegnene står lidt tættere mod sydøst langs
Sprove Husrække og i området syd for Koster,
da markstykkerne også er mindre her.
I de spredte skovområder syd for mølleanlægget
står beplantningen noget mere tæt; også i
de åbne rum mellem skovstykkerne, hvor der
en del spredte læhegn, allé- og kratbeplantninger,
som begrænser udsynet.
Fredskov
Der er ingen udpegede fredskovarealer omkring
selve vindmølleområdet. Det nærmeste er
et mindre areal i Store Lind godt 1 km mod
sydvest, og det nye mølleanlæg vil ikke have

etydning for denne arealudpegning.
Bebyggelse
De nærmeste naboer til de nye møller er de fritliggende
beboelser langs Kostervej lige nordøst
for mølleanlægget samt beboelser i bebyggelserne
Æbelnæs og Store Lind.
Set fra nærområderne omkring disse bebyggelser
vil møllerne fremtræde meget synlige og
markante i landskabet. Mange læhegn og småbevoksningerne
i området vil dog samtidig betyde,
at møllerne vil være delvist skjulte set fra
en del af selve ejendommene; særligt fra Store
Lind, hvor der ligger flere større kratbeplatninger
i den nordlige udkant. Møllerne vurderes at
fremtræde mest forstyrrende i forhold til den
nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer
vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt
indtryk.
Også de mindre landsbyer Koster, Tjørnemarke,
Neble, Ny Æbelnæs, Damsholte og Røddinge-Sprove
ligger alle relativt tæt på mølleområdet,
indenfor 1-2 km afstand. Set fra kanten af
disse bebyggelser eller hvor der i øvrigt er frit
udsyn mod mølleområdet, vil møllerne ligeledes
fremtræde markante i landskabet.
Der er medtaget visualiseringer fra nogle af de
nærmeste naboer og landsbyer for at illustrere
synligheden af det nye mølleanlæg set fra de
nære områder.
På lidt længere afstand ligger de større byer
Stege godt 4 km mod øst og Kalvehave ca. 4
km mod nordvest. Bogø By og Stubbekøbing
ligger noget længere væk, på henholdsvis ca.
Projekt:
Kostervig_Marienborg_05-02-2012 visual JN
10 og 12 km afstand fra de nye møller. Både
Stege og Kalvehave vender ud mod det åbne
kystlandskab, og de nye møller vil have en vis
synlighed henover vandet set fra det havneom-
rådet og den sydlige del af Kalvehave, samt fra
BASIS
kyststrækningen
- Kort
i det nordvestlige Stege. Fra
byerne på længere afstand må de nye møller
betragtes som uden væsentlig landskabelig be-
tydning, men Arkitektfirma de visuelle Mogens påvirkninger B. Leth af kyst-
Magnoliavej 16
landskaberne DK-7700 i farvandene Thisted mod vest er dog under
alle omstændigheder undersøgt.
Infrastruktur
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
15-02-2012 12:23 / 1
Brugerlicens:
Jesper Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com
Beregnet:
15-02-2012 12:21/2.7.490
Mølleområdet ligger omgivet af flere små lokalveje
mod syd og vest og den ene af disse, Vigenvej,
løber gennem selve mølleområdet i
Figur 3.3. Oversigtskort med skove, bebyggelser, veje og eksisterende møller omkring mølleområdet
ved Kostervig.
29

30
nordsyd-gående retning, godt 140 meter forbi
den nærmeste vindmølle.
Hovedvej 59 fra Sjælland mod Stege løber forbi
umiddelbart nord for mølleområdet på en afstand
af ca. 650 meter fra den nærmeste vindmølle.
Desuden løber Rute 287 mod Farø-broerne
forbi lige øst for mølleområdet, også på en
afstand ca. 650 meter fra den nærmeste mølle.
Generelt er visualiseringer udvalgt, så de også
giver indtryk af mølleanlæggets visuelle indflydelse
set fra nogle af de nærmeste og nogle af
mest trafikerede vejstrækninger.
Eksisterende møller
Der er flere eksisterende vindmøller i nærheden
af de nye møller. Mod vest står en gruppe med
3 ældre 150 kW møller, knap 3 km fra de nye
møller. Mod øst, ved Tjørnemarke, står en 500
kW mølle på en afstand af ca. 2,2 km fra de
nye møller. Der er ingen andre eksisterende
vindmøller i nærheden, dvs. indenfor en afstand
på 28 X totalhøjden, svarende til ca. 3,9 km. Se
beskrivelser af Vindmøllecirkulærets bestemmelser
herom i afsnit længere nede. En lille
200 kW mølle der stod på ca. 2,2 km afstand
mod sydøst, ved Spove, er nedtaget i 2010.
En højspændingslinje fra Sjælland og videre
mod det østlige Møn løber gennem den nordlige
del af mølleområdet med en afstand til de
nye møller på ca. 600 meter på den korteste
strækning. En mindre antennemast med en
højde på 30 m står i den nordlige del af mølleområdet
ved Vigenvej, tæt på rastepladsen
sydøst for Koster. Særligt fra de nære områder
vil ledning og mast kunne ses i visuelt samspil
med de nye møller; betydningen heraf fremgår
generelt af visualiseringer og vurderinger.
En landingsbane for små privatfly, Kostervig
Flyveplads, ligger på tværs i den nordlige del af
mølleområdet. Landingspladsen og anlægget
omkring har ikke i sig selv nogen landskabeligvisuel
betydning ift. opstillingen af nye, store
vindmøller. Flyvepladsen forventes at blive nedlagt
ved opstilling af de planlagte møller.
Dronning Alexandrines Bro ligger ca. 3 km mod
nordvest, og er i sig selv et markant bygningsværk
og eksempel på ingeniørkunst, se afsnit
om kulturhistoriske anlæg.
Planlagte vindmølleprojekter
De udlagte områder til fremtidige vindmølleprojekter
fremgår af Vindmølleplanen for Vordingborg
Kommune (marts 2011). Arealet ved Kostervig
det eneste udlagte mølleområde på
Møn, og der er stor afstand til andre planlagte
mølleprojekter. Det visuelle samspil med andre
planlagte store vindmøller vurderes derfor ikke
at have betydning for dette projekt.
3.3. Kulturhistoriske interesser
Den kulturhistoriske udvikling
I stenalderen har mølleområdet ved Koster ligget
under vand, og der findes ingen synlige/registrerede
fortidsminder her (www.miljoeportal.
dk). Derimod findes der en del historiske levn
fra oldtiden i de højereliggende terræner omkring;
særligt sydøst for mølleområdet, ud mod
kysten, ses en større koncentration af gravhøje.
Gennem vikingetiden og op gennem middelalderen
ligger mølleområdet ved Koster fortsat
delvist under vand og giver ikke mulighed for
landbrug eller bosætning. I de omgivende områder
har der derimod været livlig aktivitet i vikingetiden,
og sildefiskeriet frem mod 1500-tallet
giver gode lokale indtjeningsmuligheder.
Stege, og længere mod øst Borre, opstår som
købstæder i den tidlige middelalder, da de ligger
som centrale punkter for fiskeri og skibsfart.
Gennem middelalderen er landbruget i stigende
grad grundlaget for den regionale udvikling, efterhånden
som sildefiskeriet aftager. Det middelalderlige
feudalsamfund med fæstebønder
underlagt adel eller konge har også været udpræget
på Møn. På det vestlige Møn er omdrejningspunktet
Marienborg lige syd for mølleområdet,
og herregårdslandskabet omkring godset
begynder at tage form fra denne periode. Hvor
dyrkningen af jorden er velorganiseret med store
markfelter omkring godserne, er strukturen
derimod mere løs omkring de små landsbyer
spredt over resten af øen; her findes i stedet
mange små dyrkningsfelter og mange overdrev
udlagt til græsning eller høslet.
Fra sidst i 1700-tallet sætter landboreformerne
skub i landbruget med selvejende bønder i
spidsen for udviklingen i landområderne. Opdyrkningen
af nye landbrugsarealer tager fart,
efterhånden som nye redskaber og teknikker
kommer til, og store drænings- og opdæmningsprojekter
øger de dyrkede arealer væsentligt.
Mølleområdet ved Koster bliver således til
et lavtliggende, landfast landbrugsområde efter
opførslen af en dæmning 1872-1874. Industrialiseringen
fra sidst i 1800-tallet skubber yderligere
bag på den regionale udvikling, og befolkningstallet
vokser støt og skaber et efterhånden

et tætbefolket mønster af landsbyer og bebyggelser
omkring de gamle middelalderbyer og
færdselsruter, som det også ses i mange af
landområderne i dag.
Dyrkningen af sukkerroer bliver, som på Lolland
og Falster, også en væsentlig industri på Møn
-opbygget omkring sukkerfabrikkerne i Stege.
Derimod kommer de store jernbaneruter, som
gennem denne periode begynder at binde resten
af landet sammen, ikke til Møn, som endnu
ikke er landfast med Sjælland. Med undtagelse
af Stege med sin havn, sker der derfor
heller ikke den store udvikling af stations- og industribyer
her. Samtidig begynder skibsfartens
betydning for den lokale udvikling at aftage mere
og mere.
Kystområderne, naturen og den tætte struktur
Figur 3.4. Allé ved Marienborg.
af landsbyer skaber derimod et stigende grundlag
for turisme op gennem 1900-tallet. Det begynder
allerede omkring 1900 med Møns Klint
som et væsentligt udflugtsmål.
Veje og infrastruktur udbygges gennem den
sidste halvdel af 1900-tallet, og særligt opførslen
af Dronning Alexandrines Bro i 1943 skaber
en noget tættere kontakt til Sjælland. Det giver
både mulighed for bosætning og pendleraktivitet,
i dag helt op til hovedstadsområdet, og for
turisme den anden vej. Kyststrækningerne er
her blevet til et væsentligt aktiv med udbygningen
af lystbådehavne og flere større sommerhusområder,
for eksempel ved Ulvshale.
Kulturmiljøer
I den tidligere Møn Kommune blev i 2006 udarbejdet
en oversigt over kulturmiljøerne: Møn
Kulturarvsatlas. Disse udpegede kulturmiljøområder
og retningslinjerne for at sikre deres beskyttelse
er fastholdt i den gældende Vordingborg
Kommuneplan 2009-2021.
I nærheden af mølleområdet er der udpeget
værdifulde kulturmiljøer i området omkring Marienborg
Gods, den nærmeste del ligger omkring
1,5 km syd for møllerækken. På lidt længere
afstand ligger et kulturmiljøområde omkring
Damme-Askeby mod sydvest og i Stege/
Lendemarke mod nordøst.
Hvor kulturmiljøet omkring Marienborg særligt
handler om parkanlægget og det omgivende
herregårdslandskab, er Damme-Askeby området
mere kendetegnet ved dets særlige landsbymiljø
med en åben struktur og en række kulturhistoriske
byggerier fra den tidlige industriali-
sering og andelsbevægelser på landet omkring
år 1900. I Stege/Lendemarke findes flere forskelligartede
kulturmiljøer, for eksempel den
gamle købstad centralt i byområdet og sukkerfabriksarealerne
i det vestlige havneområde
ved Lendemarke.
Generelt for det åbne land gælder, at nye anlæg
og bebyggelser ikke må forringe kvaliteten
af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber
og værdifulde landskabselementer, herunder de
udpegede kulturmiljøer. Selv om møllerne ikke
opføres indenfor et udpeget kulturmiljø, kan deres
synlighed påvirkning godt have betydning
ind i et af de omkringliggende kulturmiljøområder.
Dette er derfor undersøgt gennem rekognoscering
og visualiseringer.
Fredede fortidsminder og arkæologiske
fund
Der er ingen synlige/registrede fortidsminder i
eller omkring mølleområdet; de nærmeste fortidsminder
(gravhøje) ligger ca. 2,2 km mod
sydvest. Kong Asgers Høj mod vest og Klekkendehøj
mod sydvest ligger begge ca. 3,5 km
fra mølleområdet og er eksempler på markante
gravhøje (jættestuer) med vis lokal synlighed,
og de er samtidig åbne for besøgende. De nye
møllers påvirkning af landskabet omkring højene
er undersøgt gennem analyse og visualiseringer.
I henhold til Kulturstyrelsens database [3.5] er
der ikke registreret arkæologiske fund i projektområdet,
men mod sydvest i området omkring
Store Lind er der bl.a. registreret en stenalderboplads
og flere sløjfede gravhøje samt enkeltfund
i form af lerkar, flinteøkser mv. Mod nord
31

32
ved Kostervej er der endvidere på baggrund af
luftfoto fra 2008 observeret en stjerneformet
skanse, som stammer fra krigene mellem Sverige
og Danmark-Norge i midten af 1600-tallet.
Skansen betegnes Karl X Gustavs skanse.
Forud for anlægsarbejdernes opstart bør der
foretages prøvegravning af de arealer og tracéer,
som berøres af vindmølleanlægget med
henblik på at vurdere bevaring og udstrækning
Beskyttet dige
Fredet fortidsminde
Beskyttelseslinje
Figur 3.5. Fredede fortidsminder, beskyttede diger og fredede områder.
af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden
igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale
museum kontaktes. Der henvises i øvrigt
til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven
i afsnit 1.5.
Diger
Der findes flere beskyttede diger omkring anlægsområdet,
som vist på figur 3.5. De to øst-
ligste møller vil blive opstillet relativt tæt på et
dige, som er placeret syd for disse møller. Den
korteste afstand fra den sydligste mølle til diget
er ca. 130 meter, og fra adgangsvejen mellem
møllerne vil der være en afstand på mindst 50
meter. På denne afstand vil anlægsarbejderne i
forbindelse med opbygning af fundamenter og
etablering af veje og arbejdsarealer mm., ikke
berøre de eksisterende diger.
Kirker
Der findes en enkelt kirke i nærheden af mølleområdet:
Damsholte Kirke ca. 2 km mod syd.
Kirken er fra midten af 1700-tallet; den er, som
den eneste landsbykirke i Danmark, opført i rokokostil
og ligger i forbindelse med de øvrige
anlæg og parkområder omkring Marienborg. De
høje, gulkalkede facader og det røde tegltag
Figur 3.6. Damsholte Kirke.

har en vis synlighed fra de nære områder, hvorimod
klokketårnet med løgformet kuppel mere
har karakter af et spir og giver kirken en begrænset
synlighed fra lidt længere afstande. De
nye møllers evt. visuelle påvirkning af kirken er
undersøgt gennem landskabsanalyse og visualiseringer.
Herudover er de nærmeste kirker beliggende
ved Gammel Kalvehave ca. 4,7 km mod nordvest
og i Stege ca. 5,5 km mod nordøst. Påvirkningen
af Kalvehave Kirke, der ligger med udsigt
over Ulvsund i retning mod mølleområdet,
er belyst med en visualisering, hvorimod Stege
Kirke ikke vurderes at blive påvirket på grund af
den omkringliggende bebyggelse.
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der
udpeget kirkeomgivelser, som omfatter den del
af landskabet, hvorfra kirken opleves som et
markant element, og hvorfra kirken har betydning
for det samlede landskabsbillede. Ved placering
af bl.a. tekniske anlæg inden for kirkeomgivelserne
skal det vurderes om samspillet
med landskabet visuelt sløres eller forringes.
Som det fremgår af figur 3.7, berøres de udpegede
kirkeomgivelser på ingen måde af mølleanlægget,
men møllerne vil dog kunne være
synlige fra områderne omkring kirkerne.
Herregårde og øvrige historiske bygninger
Omkring Marienborg ca. 1,7 km syd for mølleområdet
ligger et større historisk herregårdslandskab
med et parkanlæg omkring godset og
en række småskove, søer og beplantede alléer
Figur 3.7. Kirker med kirkeomgivelser. Figur 3.8. Portanlæg ved Marienborg.
33

34
i områderne omkring det centrale anlæg. Hovedbygningen
og de centrale anlæg har været
nedrevet og genopbygget flere gange, og den
seneste hovedbygning blev nedrevet i 1984.
Bygningerne består i dag derfor primært af lidt
blandede ældre og nyere avls- og ladebygninger,
som bruges dels til beboelse og dels til
moderne landbrugsdrift. Mølleanlæggets synlighed
fra områderne omkring Marienborg er undersøgt
gennem landskabsanalyse og visualiseringer.
Dronning Alexandrines Bro blev opført 1939-
1943 og afløste hermed færgeforbindelsen som
den primære kontakt til Sjælland. Broen blev
projekteret af ingeniør Anker Engelund, og kaldes
af mange et af hans mest vellykkede broprojekter
og et af de smukkeste broanlæg i
Danmark. Broen pryder i øvrigt den nye 500
Figur 3.9. Avlsbygninger ved Marienborg.
krone seddel. Den høje bærende bue midt på
broforløbet udgør sammen med det langstrakte
linjeforløb et markant landskabselement i området
omkring Ulvsund. Der er gennem landskabsanalysen
og valg af visualiseringer lagt
vægt på at få belyst et evt. visuelt samspil mellem
broen og de nye vindmøller syd for denne.
Fredede områder
Der er ingen fredede områder omkring selve
anlægsområdet. Udover Damsholte Kirke er det
nærmeste fredede område arealerne omkring
Marienborg ca. 1,7 km mod syd. Andre fredede
områder er jordbassinerne ved Stege godt 4
km mod øst, som i dag rummer et spændende
og varieret fugle- og naturliv, samt kystområdet
på vestsiden af Møn omkring fjordudmundingen
ved Røddinge, ca. 4 km vest for mølleområdet.
De fredede områder er vist på figur 3.6.
3.4. Visuelle forhold
Landskabsopdeling i afstandszoner
Vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter
vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne
og kan ses på stor afstand. Vindmøllens
påvirkning af landskabet aftager dog gradvist
i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt
at operere med forskellige konsekvenszoner.
Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt
i Miljøministeriets anbefalinger fra januar
2007 for opstilling af store vindmøller på land.
Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op
mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten
Store vindmøller i det åbne land udgivet af
Skov- og Naturstyrelsen [3.1]. I denne opstilles
tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone,
mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes
rækkevidde afhænger af møllernes
totalhøjde, for vindmøller med en totalhøjde på
ca. 140 meter er det hensigtsmæssigt at arbejde
med følgende definitioner:
Nærzonen er området fra 0 – 4,5 km omkring
selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger
blandt andet landsbyerne Store Lind, Koster,
Tjørnemarke, Neble, Damsholte-Æbelnæs
og Røddinge-Sprove, samt en del af Kalvehave
og den vestligste del af Lendemarke ved Stege.
I nærzonen vil møllerne opleves som markante,
og de vil fra mange områder være dominerende
i landskabet. Møllerne er væsentligt større
end andre landskabselementer, både naturlige
elementer såsom bakkeformationer og beplantning
men også bygningsværker som for eksempel
kirker og højspændingsledninger.
Mellemzonen er området fra 4,5 – 10 km. I
denne zone ligger blandt andet store dele af
Stege/Lendemarke og Kalvehave/Gl. Kalvehave.
Set fra mellemzonen vil møllerne generelt
være mindre dominerende end i nærzonen,
men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne
er synlige, vil de stadig optræde som markante
elementer. Der vil dog i højere grad være tale
om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne
og de øvrige elementer i landskabet, og
terrænforhold, læhegn og andre beplantninger
vil have stor betydning for møllernes synlighed
og landskabelige betydning.
Fjernzonen er områder, som ligger mere end
10 km fra projektområdet; på kanten til fjernzonen
kan nævnes Bogø, Ulvshale og Nyord og

lidt længere væk det østlige Møn og nordøstkysten
langs Falster. I fjernzonen opleves vindmøllerne
mest markant i klart og solrigt vejr. De
vil især være synlige set fra åbne områder
uden større beplantninger eller fra højdedrag i
det omgivende landskab. Når man i klart vejr
betragter landskaber med møller – især i direkte
medlys – kan store møller ses over meget
store afstande. Derfor kan man forvente, at
møllerne ved Kostervig er synlige på store afstande,
især hvis man befinder sig på højtliggende
punkter eller i de åbne kystområder. Det
vil under specielle forhold være muligt at se
møllerne endnu længere væk, men det forudsætter
meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning
mod baggrunden (himlen). Der findes
flere visualiseringer af de nye møller set fra
mere end 10 kilometers afstand, primært fra
kystområderne.
Møllevingernes rotation
Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende
bevægelse i sig selv en øget synlighed,
og møllerne er - særligt på længere afstande –
mere iøjefaldende i landskabet, når de kører,
end når de står stille.
Rotordiameteren er afgørende for den hastighed,
vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper
roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen
kan virke noget forstyrrende i et ellers
roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller
roterer derimod meget langsomt – for møllerne
i dette projektforslag helt ned til 6 omgange pr.
minut - og dette opleves som en rolig, ’afslappet’
bevægelse, som i sig selv virker meget lidt
forstyrrende i landskabsbilledet.
Andre vindmøller i området
’Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller’ fastlægger, at
der ved planlægning for vindmøller nærmere
end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller
planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes
påvirkning af landskabet, herunder oplyse
hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse.
Påvirkningsafstanden for møllerne ved Kostervig
svarer til ca. 3,9 km. Der er 3 ældre, eksisterende
møller i størrelsen 150 kW og én enkeltstående
mølle på 500 kW, der står indenfor
Figur 3.10. De tre eksisterende 150 kW møller i
landskabet vest for Kostervig set fra Kong Asgers
Høj med Dronning Alexandrines Bro i baggrunden.
denne afstand, de nærmeste på ca. 3 km afstand
fra de nye vindmøller. Da der er tale om
små, ældre vindmøller, er der er ikke lagt afgørende
vægt på det visuelle samspil mellem eksisterende
og nye møller i undersøgelsen her.
Dog er der ved valg af visualiseringspunkter
blandt andet fokuseret på at få den lidt større
500 kW mølle ved Tjørnemarke med.
Øvrige tekniske anlæg i området
Master, højspændingsledninger og andre tekniske
anlæg kan give anledning til et uheldigt visuelt
samspil med nye vindmøller. For mølleanlægget
ved Kostervig kan det især være relevant
ift. den højspændingsledning, der passerer
forbi umiddelbart nord for mølleområdet. Det visuelle
samspil mellem ledninger og møller
fremgår generelt gennem visualiseringer fra de
nære områder.
Også det visuelle samspil mellem de nye vindmøller
og Dronning Alexandrines Bro kan have
betydning, som beskrevet under afsnit om kulturhistoriske
elementer.
Visualiseringer
Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse
den visuelle påvirkning, som mølleprojektet
medfører. Visualiseringerne af projektforslaget
er gengivet sammen med det tilhørende foto af
de eksisterende forhold (0-alternativet). En
samlet oversigt over placering af fotopunkter og
afstandszoner fremgår af oversigtskortene på
de følgende sider (figur 3.11 og 3.12), og de efterfølges
af visualiseringerne, som hver især er
kommenteret.
35

36
Visualiseringsmetode
Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse
er der anvendt et digitalkamera med en brændvidde
svarende til ca. 50 mm. Det valgte objektiv
betegnes som et normalobjektiv, der gengiver
virkeligheden, som den opleves med det
menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand
for billederne i denne rapport vil være
ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende
A4-format). I nærzonen er tre af visualiseringerne
(billede 1, 3 og 4) udført som panoramaer
sammensat af flere billeder for at kunne
gengive en større del af mølleanlægget samlet,
hvilket svarer til et billede taget med vidvinkel.
Dette indebærer, at møllerne umiddelbart fremtræder
mindre på visualiseringerne, og billederne
er således ikke direkte sammenlignelige
med de øvrige visualiseringer. Den ovenfor anførte
betragtningsafstand er derfor ikke gældende
for disse billeder, hvor den optimale betragtningsafstand
vil være omkring 15-20 cm.
Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt
opmålt med GPS. Nøjagtigheden er
ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet
i programmet WindPRO 2.7 (Visual),
hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i
landskabet i forhold til beplantning og bygninger.
I visse tilfælde vil møllerne være helt eller
delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning,
og på nogle af visualiseringerne er det derfor
valgt at indplacere møllerne forrest i billedet
uden beskæring, for at vise møllernes position i
landskabet.
Mølleanlægget ved Kostervig er visualiseret
med 5 vindmøller med en navhøjde på 83,5 til
85 m og en rotordiameter på 113 m.
3.5 Samlet vurdering af landskabelig
påvirkning
Nærområdet og de nærmeste bebyggelser
De store møller vil være meget synlige og visuelt
markante i det åbne og flade terræn set fra
de omkringliggende nærområder, og fra de bebyggelser,
der ligger med udsyn mod mølleområdet.
Gennemgående fremstår de nye møller
som et harmonisk, samlet anlæg, og fra mange
punkter i de nære omgivende områder passer
mølleanlægget udmærket ind i det store, åbne
landskabsrum syd for Koster.
De fem møller på række er en helt enkel opstilling,
og møllernes størrelse, design og harmoniforhold
(størrelsesforhold mellem vinger og
mølletårn) giver ikke i sig selv anledning til
egentlige landskabelige konflikter.
Set fra nærområderne omkring de nærmeste
fritliggende ejendomme og bebyggelserne i
Æbelnæs, der vender ud mod mølleområdet, vil
møllerne fremtræde meget synlige og markante
i landskabet. Møllerne vurderes at fremtræde
mest forstyrrende i forhold til den nordlige del
af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe
hinanden og give et uroligt visuelt indtryk.
Mange læhegn og småbevoksninger i området
vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være
delvist skjulte set fra en del af de øvrige ejendomme;
særligt fra Store Lind, hvor der ligger
flere større kratbeplantninger i den nordlige udkant.
Set fra udkanten af de mindre landsbyer Koster,
Tjørnemarke, Neble, Ny Æbelnæs, Dams-
holte og Røddinge-Sprove vil møllerne ligeledes
fremtræde markante i landskabet.
Omgivende veje og trafikruter
Vigenvej løber lige gennem mølleparken med
vindmøller på begge sider af vejen, og herfra vil
trafikanter selvsagt kunne opleve mølleanlægget
helt tæt på, hvor møllerne vil synes ganske
store.
De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed
fra strækningen ad Rute 287 lige øst for
mølleområdet, fra Damsholte og mod nord, og
ikke mindst fra Rute 59, både når man ankommer
fra Stege i øst og fra Sjælland mod nord.
Møllerne vil også være tydeligt synlige på den
anden side af sundet, når man kører ad Rute
59 fra Langebæk og frem mod Kalvehave og
Dronning Alexandrines Bro.
Herudover vil møllerne være synlige i horisonten
fra flere af de store trafikveje vest for Møn,
Rute 59 henover Bogø og fra E47 ved Farøbroerne,
men betydningen heraf vurderes være
meget begrænset på de relativt store afstande.
Kirker og kulturhistoriske miljøer
Det nye vindmølleanlæg vil ikke have betydning
for indsynet mod Damsholte Kirke, da skov- og
allébeplantningerne skærmer næsten helt af for
både kirke og vindmøller set fra områderne
mod syd. Vindmøllerne kan virke en anelse forstyrrende
for oplevelsen af landskabet set fra
den nordlige kant af kirkeområdet, men samlet
vurderes møllernes visuelle betydning for kirken
som ret begrænset. Det samme gælder for oplevelsen
af parkanlæg og herregårdsmiljø omkring
Marienborg i det hele taget; fra de fleste

områder vil de mange småskove og allétræer i
området skærme helt af for udsynet mod mølleområdet
i nord. På grund af afstandsforholdene
vurderes møllernes påvirkning af øvrige kirker
og kulturhistoriske bygningsanlæg ikke at være
væsentlig.
Der ligger mange spredte gravhøje og jættestuer
rundt i det åbne land, særligt i områderne
syd, sydøst og vest for de nye vindmøller. Generelt
ligger de dog alle på lidt længere afstand
fra mølleområdet og det visuelle samspil med
mølleanlægget vurderes ikke at have afgørende
betydning for oplevelsen af kulturlandskabet;
heller ikke for to af de mest markante gravhøje
i området: Klekkendehøj og Kong Asgers Høj.
Særlige landskabs-, natur- og rekreative
områder
Mølleanlægget vil være synlige fra det geologiske
interesseområde mod vest omkring Borrensbjerg,
men det vurderes, at hverken de
forsknings- og undervisningsmæssige interesser
eller de mere generelle landskabelige og
rekreative interesser vil blive påvirket væsentligt.
De øverste dele af vindmøllerne vil stedvist være
synlige fra det fredede naturområde ved de
tidligere sukkerfabriksarealer i det vestlige Stege/Lendemarke,
og dette kan virke en anelse
forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet.
I landskabet omkring Stege Nor, som også
er udpeget som som friluftsområde, vurderes
vindmøllernes synlighed derimod som af noget
mere begrænset betydning; da her kun findes
meget få punkter med lettilgængelig adgang for
offentligheden.
Det nye vindmølleanlæg vil på gode vejrdage
være tydeligt synligt fra de helt åbne fredede
naturområder på Nyord, som desuden indgår i
et større geologisk interesseområde. De nye
møller vil herfra opleves som en del af fjordlandskabet
på lige fod med flere andre større
anlæg: Dronning Alexandrines Bro og de gamle
sukkerfabrikker i Stege, og vurderes ikke at have
egentlig negativ betydning for oplevelsen af
landskabet.
Set fra det østlige Møn, som er udlagt til potentiel
fremtidig nationalpark/naturpark, vil det nye
mølleanlæg generelt have meget begrænset visuel
betydning. Fra enkelte højdedrag vil anlægget
være synligt – i klart vejr – i landskabets
horisont mod vest, men møllerne vurderes ikke
at virke forstyrrende for landskabsoplevelsen
som helhed.
Af de nærmeste rekreative interesser ift. vindmølleområdet
vil de nye vindmøller særligt have
betydning for sti- og cykelforbindelserne fra
park- og naturområderne omkring Marienborg
mod syd forbi mølleområdet og op mod Koster
og Sjælland. De store vindmøller vil dominere
landskabsbilledet, når man bevæger sig forbi
området til fods eller på cykel; gennemgående
passer mølleanlægget dog udmærket ind i det
store, åbne landskabsrum omkring mølleområdet.
Længere mod nord vurderes vindmøllerne
ikke at have afgørende betydning for de rekreative
anlæg omkring campingpladsen nord for
Koster eller bymiljøet omkring havnen i Kalvehave.
Stege, Kalvehave og de øvrige kystområder
Det nye mølleanlæg vil være klart synligt set fra
store dele af det sydlige Kalvehave og Gl. Kalvehave,
hvor der er helt åben udsigt frem mod
Koster Vig og mølleområdet på den anden side
af sundet. Det samme gælder den vestvendte
kyststrækning langs Langelinie i det nordvestlige
Stege. Gennemgående fremstår de nye
møller som et enkelt samlet anlæg, som passer
udmærket i det flade, åbne kystlandskab, og
selv om de vil være markant synlige, vil de på
den lidt længere afstand (4-6 km) ikke virke
væsentligt dominerende i landskabsbilledet.
På samme måde vil de nye møller være markant
synlige fra områder med frit udsyn mod
Koster Vig fra småøerne i de omgivende farvande,
særligt Langø og Tærø. På dage med
gode vejrforhold kan mølleanlægget også være
tydeligt synligt fra kystområder, som ligger på
noget længere afstand, for eksempel fra dæmningen
mellem Møn og Bogø, fra Stubbekøbing,
fra det nordvestligste Bogø og fra Farøbroerne
samt fra Ulvshale/Nyord mord nordøst
og ved Stavreby på Sjælland. På de store afstande
vil møllerne dog gennemgående indgå
som en del af kulturlandskabet i baggrunden og
vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen
af kystområderne.
Andre vindmøller og tekniske anlæg
Der findes kun få eksisterende vindmøller i de
omgivende områder, og overordnet vurderes
opstillingen af nye vindmøller ikke at have
egentlig visuelt-landskabelig betydning i forhold
til de eksisterende vindmøller, som alle er relativt
små og af ældre dato og snart må forventes
nedtaget. 500 kW møllen ved Tjørnemarke må
37

38
dog forventes at blive stående i en del år endnu.
Det er den største af de eksisterende møller
i området, og det er desuden den mølle,
som oftest vil blive set sammen med de nye
møller. Det vurderes derfor at en eventuel nedtagning
af denne mølle vil kunne forbedre den
landskabelige oplevelse af de nye møller.
Af andre tekniske anlæg vurderes Dronning
Alexandrines Bro som den klart væsentligste ift.
det visuelle samspil med de nye vindmøller.
Selv om det ikke kan undgås, at bro og vindmøller
fra enkelte punkter vil stå tæt oveni hinanden
og give et lettere rodet visuelt udtryk,
står de to anlæg dog gennemgående med god
afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden
fra mange af de omgivende områder, ikke
mindst ved ankomsten til Møn fra Sjælland ad
Rute 59 frem mod Kalvehave.
Det visuelle samspil med de eksisterende højspændingsledninger
og mindre tekniske anlæg
vurderes ikke at have større betydning, da de
nye vindmøller langt overgå disse i størrelse og
skala.
0-alternativet
Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme
nogen visuel påvirkning af de landskabelige
forhold som følge af dette mølleprojekt.
11
Figur 3.11. Fotostandpunkter i nærzonen.
8
13
10
5
4,5 km
3
4
1
7
2
6
9
12
14

23
Figur 3.12. Fotostandpunkter i mellem- og fjern zonen.
22
20
18
19
16
15
10 km
4,5 km
21
17
24
39

40
Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Eksisterende forhold (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel

Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel
Fotoet er optaget lige ved en rasteplads ved Rute 59, hvorfra Vigenvej fører lige frem mod mølleområdet mod syd. Som det ses på visualiseringen, vil de nye vindmøller være markant synlige
på denne korte afstand, og møllerne vil langt overgå foranstående læhegn, skovbeplantninger og småbygninger i størrelse og skala. Fra denne vinkel vil møllerækken sprede sig over et ganske
stort landskabsrum, hvorfor kun de tre nærmeste møller er synlige i dette udsnit. De yderste møller i den vestlige og østlige ende af møllerækken vil være synlige i landskabsrummet henholdsvis
til højre og til venstre for fotooptagelsen, udenfor billedudsnittet. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 682 meter.
41

42
Billede 2 - Æbelnæs - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 2 - Æbelnæs - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Bebyggelserne langs Æbelnæsvej ligger som nogle af de nærmeste naboer til mølleanlægget, og fra en del af dem er der frit udsyn mod de nye møller lige vest for. Som det fremgår af visualiseringen,
vil de nye møller være væsentligt visuelt dominerende i det nære landskab mod vest og nå et godt stykke henover den foranliggende beplantning. Samtidig står den enkle opstilling
på række dog også tydeligt frem, og det store, flade landskabsrum giver god plads til et mølleanlæg af denne størrelse. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 732 meter.
43

44
Billede 3 - Koster - Eksisterende forhold (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel

Billede 3 - Koster - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel
Fotoet viser det nye mølleanlæg set fra Rute 59, i den sydlige udkant af Koster. Når man kommer fri af bebyggelse og beplanting, er der frit udsyn til mølleanlægget i det flade, halvåbne landskab
til højre for vejen. På visualiseringen ses de nye møller tydeligt, og de enkelte foranstående træer langs vejen giver ikke megen visuel afskærmning. Møllerne vil fremstå som betydelige
landskabselementer og klart overgå de omkringliggende bebyggelser og den tværgående højspændingsledning. Selv om vindmøllerne vil være markant dominerende i landskabet, vil den enkle
opstilling med fem møller på række dog samtidig fremstå som et samlet og velordnet anlæg set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.110 meter.
45

46
Billede 4 - Store Lind - Eksisterende forhold (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)

Billede 4 - Store Lind - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Sammensat panorama svarende til vidvinkel
I den nordlige del af Store Lind ligger en del skov- og kratbeplantning, som sammen med den tætte bygningsstruktur vil væsentlig mindske for udsynet mod de nye møller mod nord fra mange
dele af landsbyen. Der er dog også enkelte større, åbne arealer, som her ved Røddingevej, hvorfra dele af mølleparken vil være synlig. De tre midterste af møllerne vil reelt være skjult af den
foranliggende beplantning, men på visualiseringen er de vist uden beskæring for at angive deres placering. Den vestligste mølle vil være delvist synlig, og udsynet mod de roterende møllevinger
kan til en vis grad virke lidt forstyrrende for udsigten, set fra dette konkrete standpunkt. Den østligste mølle ses derimod helt frit i det åbne landskab nordøst for landsbyen. Møllen vil være
tydeligt synlig set herfra, men den står i sig selv udmærket i det flade, åbne omgivende landskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.301 meter.
47

48
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 5 - Sprove Husrække - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 5 - Sprove Husrække - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Fotoet er optaget fra vejen langs Sprove Husrække lige vest for det nye mølleanlæg, og i forgrunden ses et par af de nærmeste naboer til møllerne. Fra de naboer ved Sprove Husrække, som
har frit udsyn mod mølleområdet i øst, vil de nye møller virke væsentligt dominerende i det nære landskab og klart overgå alle andre elementer i størrelse og skala. Den enkle opstilling på en
ret linje fremgår tydeligt herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.496 meter.
49

50
Billede 6 - Tjørnemarke - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 6 - Tjørnemarke - Visualisering af projektforslag (nærzone)
På fotoet ses udsigten mod mølleområdet fra den vestlige udkant af Tjørnemarke. Hvor udsigten til møllerne vil begrænses af træer og bygninger i selve landsbyen, vil der derimod være frit
udsyn set fra den vestlige udkant af landsbyen, og når man kommer kørende ad Rute 59 i vestlig retning. Visualiseringen viser, hvordan møllerækken herfra vil stå meget tydeligt frem og klart
overgå foranliggende bebyggelser, beplantning og højspændingsanlæg. Vindmøllerne fylder hele landskabsrummet til venstre for vejen ud, men opstillingen på en ret linje stå samtidig meget
tydeligt frem. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.699 meter.
51

52
Billede 7 - Damsholte Kirke - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 7 - Damsholte Kirke - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Fra det nordlige hjørne af kirkeområdet er der udsyn mod nord, og et af eksemplerne på herregårdsmiljøets allé-beplantninger og småsøer ses i forgrunden. Fotoet er optaget fra en af områdets
gennemgående stier, som løber langs et stendige omkring kirkegården. På visualiseringen er de tre midterste møller vist uden beskæring for at angive deres placering i landskabet, men
fra det aktuelle betragtningspunkt vil de reelt næsten være skjult bag den foranstående allé af træer og læhegnsbeplantninger længere ude. Møllerne vil være klart synlige, hvor de står fri af
de foranstående træer. Møllerne virker knap så dominerende set herfra, da træerne foran virker mindst ligeså store, men samlet kan det dog ikke undgåes, at mølleanlægget vil virke en anelse
forstyrrende for dette landskabsbillede, som hidtil har været friholdt for møller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 1.957 meter.
53

54
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Eksisterende møller
(Tøvelde)
Billede 8 - Borrensbjerg - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 8 - Borrensbjerg - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Borrensbjerg, der er udpeget som geologisk interesseområde, er et markant, naturligt bakkedrag på det nordvestligste Møn, og herfra er der rigtig gode udsigtsmuligheder ud over mølleanlægget
og det omgivende landskab. Generelt giver Borren-området dog ikke mulighed for offentlig adgang, og fotoet er optaget fra et markstykke nær toppen af bakken. Visualiseringen viser
mølleanlægget, som står klart og tydeligt frem i det åbne landskabsrum i området syd for Koster. Set herfra fremstår det flade, åbne terræn som velegnet til opstilling af store vindmøller, og
landskabet giver god plads til en række med fem vindmøller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 2.385 meter.
55

56
Billede 9 - Frenderup - Eksisterende forhold (nærzone)
Dronning
Alexandrines Bro

Billede 9 - Frenderup - Visualisering af projektforslag (nærzone)
I områderne omkring Frenderup og Hjelm sydøst for mølleområdet ligger en del højdepunkter i det kuperede terræn med gode udsigtsmuligheder ud over det åbne land og mølleområdet ved
Koster. Et godt eksempel er højdedraget ved Nørre Frenderup, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra står møllerne tydeligt frem i baggrunden med det småbakkede landskab og spredte beplantninger
og bygninger i forgrunden. På denne afstand virker møllerne dog knap så dominerende og i rimelig balance med de omgivende landskabselementer; samtidig står opstillingen ganske
tydeligt frem, når man som her ser næsten lige ind langs møllerækken. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 2.884 meter.
57

58
Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Fra Dronning Alexandrines Bro har trafikanter, som ankommer til Møn, rigtigt god udsigt ud over Koster Land og det nye vindmølleanlæg. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være
markant synlige lige i vejens sigtelinje. I de flade, åbne omgivelser ses mølleanlægget i dets helhed, og den enkle opstilling på række står tydeligt frem med et stort frit rum omkring sig i det
udstrakte, horisontale landskab. Lysmasterne i forgrunden kan dog virke noget forstyrrende fra det konkrete standpunkt. De nye møller vil være et markant indslag i landskabet, og nærmest
fungere som et nyt vartegn ved ankomsten til Møn. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 3.096 meter.
59

60
Eksisterende møller
(Keldby)
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 11 - Kong Asgers Høj - Eksisterende forhold (nærzone)
Eksisterende møller
(Tøvelde)

Billede 11 - Kong Asgers Høj - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Højen er tilgængelig for offentligheden, og samtidig er udsigten fra toppen et af de lokale højdepunkter i områderne omkring Sprove, vest for mølleområdet. Set herfra står de nye møller meget
tydeligt frem i det åbne, kuperede landskab, og mølleanlægget fremstår med en klar og entydig orden i god balance med landskabets skala. De nye møller fremstår væsentligt større og
mere visuelt dominerende end nogen andre elementer i landskabsbilledet, og de vil derfor have en stor betydning for oplevelsen af landskabet, set i denne retning. Afstanden til den nærmeste
af de nye møller er 3.382 meter.
61

62
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Fotoet er optaget fra Rute 59 ved et af højdedragene vest for Stege, hvor vejen har retning direkte mod mølleområdet, og møllerne vil kunne ses forude. Længere inde i det vestlige Stege vil
møllernes synlighed derimod være meget begrænset af byelementer og terræn. På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller vil nå et godt stykke henover det foranliggende terræn og
beplantning, og en stor del af vinger og tårne vil være synligt. De to møller længst til venstre vil dog være godt dækket af husene foran, og det kan være en anelse forstyrrende for oplevelsen
af møllerne som et samlet, ordnet anlæg. Den eksisterende mølle ved Tjørnemarke ses længst til venstre i billedet, hvor kun vingerne er synlige. Det visuelle samspil med de nye møller vurderes
ikke at have større betydning for landskabsoplevelsen set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 3.756 meter.
63

64
Billede 13 - Klekkendehøj - Eksisterende forhold (nærzone)

Billede 13 - Klekkendehøj - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Klekkendehøj er en af de mere markante gravhøje, som der findes en del af i landområderne syd, øst og vest for mølleområdet. Højen er tilgængelig for offentligheden, men fra højen er møllernes
synlighed spærret af kratbeplantning. De nye møller har til gengæld en vis synlighed ved indsyn mod højen fra sydvest. Visualiseringen viser, hvordan de øverste dele af møllerne vil
være synlige henover den foranliggende beplantning. Kun vingerne og den øverste del af tårnet vil være synlige på den østligste mølle bag gravhøjen. Den vestligste mølle er placeret til venstre
udenfor billedfeltet. Fra det konkrete standpunkt kan synligheden af de roterende møllevinger virke en anelse forstyrrende for landskabsoplevelsen. Betydningen for oplevelsen af selve
gravhøjen er dog mere begrænset, da den ikke ligger helt frit i landskabet, men i forvejen er præget af spredte krat- og skovbeplantninger i baggrunden. Afstanden til den nærmeste af de nye
møller er 3.879 meter.
65

66
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Eksisterende forhold (nærzone)

Nye vindmøller
Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone)
Der er et større stisystem rundt i naturområdet ved de gamle sukkerfabriksarealer i den nordvestlige udkant af Stege. Fra en del steder i området, som her hvor fotoet er optaget fra, vil det
nye mølleanlæg være synligt henover beplantninger i forgrunden. Som det fremgår af visualiseringen vil kun vingespidser - og for enkelte møller den øverste del af tårnet - være synlige set
herfra. Møllernes synlighed vil til en vis grad virke forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet. Forskellen ift. de eksisterende forhold i dag er dog begrænset, da den eksisterende vindmølle
ved Tjørnemarke, som er placeret på noget kortere afstand til venstre i billedet, i forvejen er synlig herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 4.375 meter.
67

68
Dronning
Alexandrines Bro
Billede 15 - Kalvehave Kirke - Eksisterende forhold (mellemzone)

Billede 15 - Kalvehave Kirke - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fra området omkring Kalvehave Kirke er der rigtig god udsigt mod syd, udover det lidt lavereliggende terræn langs kysten, ud over Ulvsund og Dronning Alexandrines Bro og videre frem mod
mølleområdet syd for Koster. På visualiseringen ses mølleanlægget tydeligt på den anden side af sundet, i visuelt samspil med Dronning Alexandrines Bro til venstre i billedet. De to anlæg
står med god afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden, dog med Dronning Alexandrines Bro som et lidt mere dominerende element i landskabsbilledet. De nye møller fremstår som et
klart og enkelt anlæg i det flade, åbne kystlandskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 4.811 meter.
69

70
Dronning
Alexandrines Bro
Billede 16 - Gammel Kalvehave - Eksisterende forhold (mellemzone)

Billede 16 - Gammel Kalvehave - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fra den sydøstlige udkant af Gammel Kalvehave er der storslåede udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet og Dronning Alexandrines Bro, ikke mindst fra det højereliggende terræn mod
nord. På visualiseringen ses det nye mølleanlæg i samspil med Dronning Alexandrines Bro. De to anlæg står lidt oven i hinanden fra denne vinkel, og det kan virke en anelse forstyrrende for
enkeltheden, men ellers passer de to anlæg skalamæssigt godt til hinanden og til det omgivende åbne, flade landskab, hvor de nye møller står i god balance med de øvrige landskabselementer.
Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 5.526 meter.
71

72
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 17 - Langelinie i Stege - Eksisterende forhold (mellemzone)
Eksisterende møller
(Sprove)

Billede 17 - Langelinie i Stege - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fotoet er optaget fra parkeringspladsen ved det tidligere hotel, men næsten hele kyststrækningen i det nordlige Stege giver mulighed for udsyn henover bugten og frem mod mølleområdet
mod vest. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være klart synlige fra den anden side af bugten, henover alle foranliggende landskabselementer. Møllerne står tydeligt frem som et
samlet, enkelt anlæg på række. Mølleanlægget vil fremover have betydning for oplevelsen af landskabet mod vest set herfra, men i sig selv passer møllernes størrelse godt ind i det åbne, horisontale
kystlandskab. Den eksisterende vindmølle ved Tjørnemarke ses i billedet helt til venstre. Set herfra er det let at visuelt adskille de to mølleanlæg fra hinanden, og samspillet mellem
de to mølleanlæg vurderes ikke at have større betydning. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 5.703 meter.
73

74
Eksisterende mølle
(Tjørnemarke)
Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Eksisterende forhold (mellemzone)

Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Hvor Rute 59 mod Kalvehave kommer fri af skovområderne øst for Langebæk, er der langs det meste af strækningen særdeles gode udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet mod syd. Set
herfra vil de nye møller være tydeligt synlige henover terræn og skovbeplantninger på Møn og Langø. På denne afstand virker møllerne ikke så store, og de falder til en vis grad ind i det eksisterende
landskab uden at virke dominerende. Det nye mølleanlæg står næsten fri af terrænet, og den enkle opstilling på række fornemmes tydeligt. Afstanden til den nærmeste af de nye
møller er 6.330 meter.
75

76
Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Eksisterende forhold (mellemzone)

Nye vindmøller
Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fotoet er optaget lige efter dæmningen ved ankomst til Møn fra Bogø, hvor vejen drejer mod nordøst og næsten har retning mod mølleområdet. Visualiseringen viser, at møllernes synlighed
vil være begrænset herfra, da kun vingerne, og for enkelte af møllerne også den øverste del af tårnet, vil være synligt. Selv om det foranliggende landskab er ret fladt og åbent, vil terrænet i
mellemgrunden skærme væsentligt af for de nederste dele af mølleanlægget. Vingerne, som er noget smallere end mølletårnet, vil næppe være meget synlige på denne afstand og kun under
meget gode sigtbarhedsforhold. Samlet må den visuelle betydning af mølleanlægget set herfra betragtes som begrænset. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 8.008 meter.
77

78
Eksisterende møller
(Sprove)
Billede 20 - Bogø-dæmningen - Eksisterende forhold (mellemzone)
Eksisterende mølle Eksisterende mølle

Billede 20 - Bogø-dæmningen - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Nye vindmøller
Fotoet er optaget fra Rute 287 på de den vestlige del af dæmningen mellem Møn og Bogø. De nye møller ses i højre side af visualiseringen, og desuden ses flere af de eksisterende små møller
på det vestlige Møn. Den store åbne vandflade giver frit udsyn, og mølleanlægget vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning, og - under gode
vejrforhold – ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med et par af de eksisterende møller, som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede.
Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 9.324 meter.
79

80
Billede 21 - Nyord - Eksisterende forhold (mellemzone)
Dronning
Alexandrines Bro

Billede 21 - Nyord - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fotoet er optaget fra fugletårnet på Nyord, som giver en storslået udsigt ud over det fredede fugleområde og de omgivende kystlandskaber. På visualiseringen ses de nye møller i baggrunden,
og det helt åbne terræn og vandfladen giver frit udsyn næsten helt frem til selve mølleområdet. Selv om møllerne – under gode vejrforhold – vil være klart synlige henover Stege Bugt, vurderes
de dog ikke at have egentlig negativ betydning for oplevelsen af landskabet. De nye møller skal herfra ses i sammenhæng med flere andre større anlæg, Dronning Alexandrines Bro til højre
i billedet og de gamle sukkerfabrikker i Stege til venstre, og i den sammenhæng fremstår møllerne tydeligt som et samlet, selvstændigt anlæg med et stort visuelt frirum omkring sig. Afstanden
til den nærmeste af de nye møller er 9.579 meter.
81

82
Eksisterende mølle Eksisterende mølle
Billede 22 - Bogø - Eksisterende forhold (mellemzone)

Nye vindmøller
Billede 22 - Bogø - Visualisering af projektforslag (mellemzone)
Fotoet er optaget ved Rute 287 på det østlige Bogø, lige før dæmningen mod Møn. Fra det meste af den øvrige del af Bogø og fra Bogø By vil udsigtsmulighederne mod mølleområdet i øst
være meget begrænsede. De nye møller ses i venstre side af visualiseringen, og desuden er flere små eksisterende møller på det vestlige Møn også synlige i landskabsbilledet. Mølleanlægget
vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning og - under gode vejrforhold – ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med de eksisterende møller,
som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede. Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor
en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 9.674 meter.
83

84
Dronning
Alexandrines Bro
Billede 23 - Farø - Eksisterende forhold (fjernzone)

Billede 23 - Farø - Visualisering af projektforslag (fjernzone)
Nye vindmøller
Fra Farø er der generelt gode udsigtsforhold ud over kystområderne mod øst. Dette gælder særligt fra de højereliggende vejbroer og tilslutningsanlægget til E47, men også fra den helt åbne
østlige del af øen, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra vil de øverste dele af mølleanlægget være synligt bag terræn og beplantning på Tærø i mellemgrunden. Det er primært møllevingerne,
som vil være synlige herfra, og på denne store afstand vil de formentlig være svære at få øje på – selv under gode vejrforhold. Det nye mølleanlæg vurderes derfor ikke at have større betydning
for oplevelsen af kystlandskabet set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 12.843 meter.
85

86
Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Eksisterende forhold (fjernzone)

Nye vindmøller
Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Visualisering af projektforslag (fjernzone)
Generelt vil de nye møller være meget lidt synlige fra det østlige Møn, men fra enkelte højdedrag, som her Ålebæks Bakke 46 meter o.h., vil anlægget være synligt i horisonten mod vest.
På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller – i klart vejr – vil være synlige bag de høje bygninger i Stege. På denne afstand indgår mølleanlægget som en del af de øvrige landskabselementer
uden at virke egentligt forstyrrende for landskabsoplevelsen som helhed. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 13.460 meter.
87

Projekt:
88
4. PÅVIRKNING VED
NABOER
Kostervig_Marienborg
BASIS - Kort
4.1. Afstande og visuelle forhold
Beregnet:
Det er normalt kendetegnende for beboelser
omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer
får den største støjpåvirkning. Generelt vil
boliger henholdsvis vest og øst for møllerne på-
Vindmølle
4 x totalhøjde
virkes mest af skyggekast, mens naboer nord
Projekt:
for et mølleområde oplever Kostervig_Marienborg de største visuelle
gener, idet boligerne typisk er orienteret med de
udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle
betragtninger, som der altid er lokale afvigelser
fra. I det konkrete tilfælde er disse ge-
BASIS - Kort
nerelle betragtninger rimeligt dækkende.
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
14-02-2012 10:58 / 1
Brugerlicens:
Arkitektfirma Mogens B. Leth
Magnoliavej 16
DK-7700 Thisted
Jesper Kjær Nygaard / jesperknygaard@gmail.com
14-02-2012 10:56/2.7.490
Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjden for projektforslagets ca.
140-141,5 meter høje møller.
0 250 500 750 1000 m
Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 704.918 Nord: 6.095.106
Ny mølle
Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må
Vindmølle
6 x totalhøjde
planlægges for opstilling WindPRO af version vindmøller 2.7.490 nærmere Sep 2011
Udskrevet/Side
nabobeboelser end 14-02-2012 4 x møllens 11:01 / 1 totalhøjde. Det
Brugerlicens:
vil for projektforslagets Arkitektfirma møller Mogens betyde B. Leth mellem
Magnoliavej 16
560 og 566 meter (vist DK-7700 på Thisted figur 4.1). Dette krav
er overholdt, idet der Jesper vil Kjær være Nygaard ca. / jesperknygaard@gmail.com
578 meter til
Beregnet:
den nærmeste nabobeboelse 14-02-2012 10:56/2.7.490 tilhørende ansøger,
og ca. 659 meter til nærmeste nabobeboelse,
som ikke er del af projektet. En beboelse
ved ejendommen Kostervig er forudsat nedlagt
Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjden for projektforslagets ca. 140-
141,5 meter høje møller.
0 250 500 750 1000 m
Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 704.918 Nord: 6.095.106
Ny mølle

i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne
(se figur 4.10).
I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang
af de nærmeste naboer og den påvirkning
møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold
til støj, skyggekast og visuel påvirkning. I
kapitel 3 om landskabelige forhold er der gengivet
visualiseringer fra de omkringliggende vejstrækninger,
hvor de nærmeste nabobeboelser
er beliggende. I forbindelse med vurdering af
værditab på omkringliggende ejendomme, vil
der blive foretaget en detaljeret visualisering af
møllerne set fra opholdsarealerne ved de naboer,
som anmelder krav om værditabserstatning.
(jf. lov om fremme af vedvarende energi). Visualiseringerne
vil blive forelagt disse naboer.
Der er ca. 30 nabobeboelser, som ligger indenfor
6 x møllernes totalhøjde svarende til 840-
849 meter (vist på figur 4.2). Heraf er 13 af nabobeboelserne
placeret i den samlede bebyggelse
Æbelnæs, men som det fremgår af støjberegningerne
i afsnit 4.2 vil møllerne kunne
overholde de skærpede støjkrav, som gælder
for beboelserne i dette område. Ejerne af ejendomme
indenfor 6 x møllernes totalhøjde vil
kunne anmelde krav om erstatning for værditab
uden at skulle indbetale et gebyr på 4.000 kr.
Naboer Kostervig
Naboer Store Lind
Nabo L
Beskrivelse af nabobeboelser
De nærmeste nabobeboelsers placering i forhold
til vindmøllerne og den mulige visuelle påvirkning
beskrives overordnet for de beboelser,
som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde, og
herudover beskrives enkelte øvrige nabobeboelser,
som er placeret ved Store Lind på større
afstand. Bogstavbetegnelser ved naboerne er Figur 4.3. Oversigtskort med placering af nabobeboelser, som er nærmere beskrevet.
5
Naboer Kostervej
4
3
2
1
Nabo O
Nabo P
Naboer Æbelnæs
89

90
de samme som i beregninger af støj og skyggekast.
Naboerne er vist samlet på oversigtskortet
figur 4.3 og på kortudsnit i figur 4.4 til 4.10, hvor
retningen mod den midterste af de planlagte
møller er markeret pile.
Naboer ved Kostervej
Nabo C til K, som er vist på figur 4.4, ligger
langs Kostervej nord for møllerækken. Nabo F
C
Figur 4.4. Naboer ved Kostervej.
D
ligger tættest på møllerne med en afstand på
ca. 659 m til mølle 4. Beboelserne og de udendørs
opholdsarealer ved disse ejendomme er
overvejende orienteret mod sydvest i retning
mod møllerne, der vil brede sig over en stor del
af synsfeltet. Ved nabo C, F og I er der dog
gårdspladser syd for beboelserne, som er omgivet
af driftsbygninger, der afskærmer udsynet.
Nabo F er desuden omgivet af markant be-
E
G
F
H
I
J
plantning, som især i sommerhalvåret kan sløre
udsynet til møllerne, når man opholder sig i den
omkringliggende have, og tilsvarende er der en
del beplantning i forbindelse med haverne ved
nabo D og K, som kan sløre udsynet fra beboelsen
og de udendørs opholdsarealer. Beboelsen
ved nabo K er i modsætning til de øvrige
ejendomme orienteret i sydøstlig retning, og således
kun i mindre grad i retning mod møllerne.
K

Udsynet til møllerne vurderes at være mest dominerende
fra beboelserne ved nabo E, G og
H, der ligger nord for Kostervej, idet der ikke er
driftsbygninger eller markant beplantning umiddelbart
omkring disse beboelser og deres sydvendte
udendørs opholdsarealer. Der vil således
kunne være frit udsyn til møllerne fra beboelserne
og haverne, dog vil beplantningen omkring
bebyggelserne syd for Kostervej kunne
afskærme udsynet til nogle af møllerne. Bebyggelsen
ved nabo J benyttes pt. udelukkende til
erhvervsformål, men der er opholdsarealer mod
nord, hvorfra møllerne vil være synlige.
Nabo L (Æbelnæsvej 37)
Nabo L, som er vist på figur 4.5, ligger nordøst
for møllerækken i en afstand af ca. 676 m fra
mølle 1, som er den nærmeste af de planlagte
L
møller. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer
i forbindelsen med haven er primært orienteret
mod sydøst og således ikke direkte i retning
mod de nye møller. I den sydlige og vestlige
del af haven er der markant beplantning,
som især i sommerhalvåret vil kunne afskærme
udsynet til møllerne fra haven og fra vinduerne
i beboelsens gavl. Umiddelbart vest for ejendommen
er der en mindre skov, som ligeledes
vil kunne begrænse udsynet til møllerækken.
Nabo O (Æbelnæsvej 41)
Nabo O, som er vist på figur 4.6, ligger øst for
møllerækken i en afstand af ca. 754 m fra nærmeste
mølle (mølle 1). Beboelsen ligger med
gavlen og udendørs opholdsarealer mod vest,
hvorfra der vil være frit udsyn i retning mod
møllerækken bortset fra mindre beplantninger
Figur 4.5. Nabo L. Figur 4.6. Nabo O. Figur 4.7. Nabo P.
O
på de mellemliggende arealer. Fra haven syd
for beboelsen vil udsynet til møllerne især i
sommerhalvåret være sløret af markant beplantning
i haven, og fra gårdspladsen nord for
beboelsen vil udsynet i retning mod møllerne
være afskærmet af driftsbygninger, som afgrænser
gårdspladsen mod vest og nord.
Nabo P (Æbelnæsvej 44)
Nabo P, som er vist på figur 4.7, ligger ligesom
nabo O øst for møllerækken, dog i en afstand
af ca. 717 m fra nærmeste mølle. Beboelsen er
orienteret med facaden mod vest i retning mod
den nærmeste del af møllerækken. Vest og syd
for beboelsen er der en åben have uden nævneværdig
beplantning, og der vil således være
frit udsyn til møllerne fra haven såvel som beboelsen.
P
91

92
AM
Figur 4.8. Naboer i Æbelnæs.
AO
AK
AI
AJ
AG
AF
AA
AH
AC
AE
AD
AB
Naboer i Æbelnæs
Nabo AA til AO, som er vist på figur 4.8, ligger
mod sydøst for enden af møllerækken, og i forhold
til disse beboelser vil møllerne være placeret
indenfor en begrænset del af synsfeltet, hvilket
vurderes at reducere møllernes visuelle dominans.
Til gengæld vil møllevinger, der roterer
på linje bag hinanden, give et uroligt indtryk og
derved tiltrække sig mere opmærksomhed, end
hvis møllerne ses ved siden af hinanden. De
pågældende boliger er overvejende orienteret
mod vest, og de vil derfor sandsynligvis opleve
visuelle gener.
Nabo AA er den af beboelserne ved Æbelnæsgade
i den nordligste del Æbelnæs, der ligger
tættest på møllerne med en afstand til mølle 1
på ca. 692 m. Beboelsen ved denne nabo er
orienteret mod syd, hvor der ligger en have.
Møllerne vil være synlige fra vinduer i beboelsens
gavl, hvor en mindre beplantning på den
modsatte side af Æbelnæsvej dog især om
sommerne kan sløre udsynet til møllerne. Møllerne
vil ligeledes kunne være synlige fra haven,
hvor der dog er markant beplantning, som
kan sløre udsynet til møllerne. Mod nord er der
en gårdsplads, som er omkranset af driftsbygninger,
der afskærmer udsynet i retning mod
møllerne. Tilsvarende forhold gør sig gældende
ved nabo AB, hvor bebyggelsen ved nabo AA
dog i væsentlig grad begrænser udsynet i retning
mod møllerne fra beboelsens gavl og haven
mod syd.
Beboelserne ved nabo AK, AM og AO, der alle
ligger vest for Æbelnæsvej, er ligeledes orienteret
mod syd. Ved nabo AK består de primære
udendørs opholdsarealer af en mindre have

mod vest, hvorfra møllerne vil kunne være synlige,
dog er der driftsbygninger mod nord, som i
nogen grad afskærmer udsynet. Nord for beboelsen
er der en mindre gårdsplads, hvor udsynet
afskærmes af driftsbygninger. Ved nabo
AM, som er den af nabobeboelserne i Æbelnæs,
der ligger tættest på møllerne med en afstand
på ca. 682 m, er der en større have mod
syd, hvorfra møllene vil kunne være synlige,
dog ikke fra de primære opholdsarealer i direkte
tilknytning til beboelsen. Beplantningen i haven
vil især i sommerhalvåret kunne sløre udsynet
til møllerne, mens der vil være frit udsyn
til møllerækken fra opholdsarealer vest for beboelsen.
Fra gårdspladsen nord for beboelsen
vil udsynet være afskærmet af driftsbygninger.
Ved nabo AO vil der være frit udsyn til møllerne
fra vinduer i beboelsens vestlige gavl. Fra haven
mod syd og nord vil udsynet især om sommeren
være sløret af beplantningen i haven, og
fra den lille gårdsplads umiddelbart nord for beboelsen
afskærmes udsynet af udhuse.
Beboelserne ved de øvrige naboer i den nordlige
del af Æbelnæs er overvejende orienteret
mod vest med opholdsarealer i forbindelse med
større eller mindre haver i retning mod møllerækken.
Møllerne vil således kunne være synlige
fra beboelserne og fra haverne, hvor beplantning
dog især om sommeren kan sløre udsynet.
I nogle tilfælde vil udsynet i et vist omfang
være afskærmet af den omkringliggende
eksisterende bebyggelse, hvilket bl.a. gør sig
gældende ved nabo AJ, hvor bebyggelsen ved
nabo AM er placeret mellem beboelsen ved nabo
AJ og møllerækken. Ved nabo AD og AF er
der gårdspladser øst for beboelsen, og ved flere
af de øvrige naboer er der ligeledes uden-
T
AQ
Figur 4.9. Naboer ved Store Lind.
S
R
Q
93

94
W
Figur 4.10. Naboer ved Kostervig.
Y
X
Beboelse
nedlægges
dørs opholdsarealer øst for beboelsen, men
herfra afskærmer bebyggelsen udsynet til møllerne.
Naboer ved Store Lind
Nabo Q, som er vist på figur 4.9 sammen med
de nærmeste naboer ved Store Lind, ligger ca.
838 m sydvest for mølle 3, som er den nærmeste
af de planlagte møller. Set fra denne nabo
og fra de øvrige naboer ved Store Lind vil møllerækken
brede sig over en stor del af synsfeltet.
Beboelsen ved nabo Q er dog orienteret
med de primære udendørs opholdsarealer i forbindelse
med haven mod sydvest i modsat retning
af møllerækken. Fra gårdspladsen nord for
beboelsen vil udsynet til den nordvestlige del af
møllerækken være afskærmet af udhuse, og
udsynet til den øvrige del af møllerækken vil
især om sommeren være sløret af beplantning
nord for gårdspladsen.
Beboelsen ved nabo S er orienteret mod vest,
hvor de primære udendørs opholdsarealer og
haven er placeret, men møllerne vil dog kunne
ses fra den vestlige del af haven. Der vil ligeledes
være udsyn til møllerne fra beboelsen og
opholdsarealer mod øst, hvor beplantning på
de mellemliggende arealer kun i begrænset
omfang vil kunne sløre udsynet til møllerne.
Beboelsen ved nabo R er ligeledes orienteret
med haven og de primære udendørs opholdsarealer
mod vest, og på grund af driftsbygninger
og skovbeplantning nord for beboelsen og
haven vil udsynet til møllerne blive afskærmet i
væsentlig grad.
Beboelserne ved nabo T og AQ er begge orien-

teret mod syd, hvor haverne er placeret. Ved
nabo T vil der være udsyn i retning mod den
sydøstlige del af møllerækken fra beboelsens
østvendte gavl, hvor skovbevoksningen dog vil
sløre udsynet. Nord for beboelsen er der en
gårdsplads, der er omkranset af driftsbygninger,
som vil afskærme udsynet til møllerækken. Ved
nabo AQ vil der være udsyn til den nordvestlige
del af møllerækken fra beboelsen og opholdsarealerne
nord for beboelsen, mens udsynet til
den sydøstlige del af møllerækken vil være afskærmet
af udhuset og skovbevokningen.
Naboer ved ejendommen Kostervig
Nabo W, X og Y ligger ved landbrugsejendommen
Kostervig, som er vist på figur 4.10. Ejendommen
ligger mod nordvest for enden af møllerækken,
og møllerne vil således være placeret
inden for en lille del af synsfeltet i forhold til
beboelserne, hvilket vurderes at reducere møllernes
visuelle dominans.
Den nærmeste beboelse er nabo X i en afstand
af ca. 578 m fra mølle nr. 5, idet en eksisterende
beboelse sydøst herfor forudsættes nedlagt
ved en realisering af mølleprojektet. Beboelsen
ved nabo X er beliggende i den nordlige ende
af en længe, der er orienteret med facaderne
mod øst og vest. Fra beboelsen og opholdsarelaerne
mod øst vil der være udsyn til møllerækken,
der kun i mindre grad vil være sløret af beplantningen
i haven mod øst.
Beboelsen ved nabo Y er orienteret mod gårdspladsen
mod syd og en have med udendørs
opholdsarealer mod nord. Møllerne vil kunne
være synlige fra beboelsen og gårdspladsen,
hvor længen mod øst med beboelsen ved nabo
X samt beplantningen på gårdspladsen dog i
nogen grad vil afskærme udsynet til møllerne.
Møllerne vil ligeledes være synlige fra dele af
haven nord for beboelsen, hvor beplantningen
mod øst især i sommerhalvåret vil sløre udsynet
til møllerne.
Beboelsen ved nabo W er orienteret mod syd,
hvor der er en mindre have med udendørs opholdsarealer
mod syd og øst. Mod nord er der
en mindre gårdsplads, som er omgivet af bygninger,
der ligeledes benyttes til beboelse, og
nord herfor er der en større have. Fra gårdspladsen
afskærmes udsynet af den omkringliggende
bebyggelse, og fra beboelsen og haverne
mod syd og øst såvel som mod nord vil udsynet
til møllerækken i væsentlig grad være afskærmet
af driftsbygningerne, som ligger mod
øst.
4.2. Støj
Støjniveau
Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB.
Ved måling af lydens styrke bruges en særlig
metode, som efterligner det menneskelige øres
følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes
måleenheden dB(A). En stigning på 3
dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpning
på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.
Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor
frekvensområdet 20-20.000 Hz og særlig
følsomt i området 2.000-5.000 Hz. Dybe toner i
frekvensområdet 10-160 Hz betegnes lavfrekvent
støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd
i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige
øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor
dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet
er højt nok, og den vil da ofte være generende.
En række undersøgelser har dokumenteret, at
niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt
under den normale høretærskel selv tæt på
møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes
derfor ikke som et problem.
Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden
til vindmøllerne, af de klimatiske forhold
(vindens retning, hastighed, temperatur,
lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske
forhold.
Beregninger
Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne
rundt om projektområdet. Beregningerne
er udført efter retningslinjerne i den gældende
bekendtgørelse om støj fra vindmøller med programmet
WindPRO (Decibel), som er specielt
udviklet til beregning af støjudbredelsen fra
vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt
og anvendt program til dette formål. I henhold
til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes
støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved
en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i
sekundet i 10 meters højde.
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter
grænseværdier på 42 dB(A) og 44 dB(A)
ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8
m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer
højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I
områder til støjfølsom arealanvendelse er
grænseværdierne fastsat til 37 dB(A) og 39
dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6
m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt.
Herudover fastsætter bekendtgørelsen om støj
95

96
fra vindmøller en grænseværdi på 20 dB for
lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs
for beboelse i det åbne land såvel som
indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse
ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s.
Støjudbredelsen fremgår af kortene på figur
4.11 - 4.14, hvor de enkelte naboer er markeret,
og hvor støjpåvirkningen af området er vist
som ovale figurer med forskellige farver. For
bedre at se placering og bogstav-betegnelse
for de nærmeste naboer henvises desuden til
figur 4.4 - 4.10. De beregnede støjværdier ved
de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaerne
figur 4.17 og 4.18, hvor støjbelastningen
er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs
opholdsarealer beliggende indtil ca. 15
meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne.
Støjberegninger fra WindPro er desuden
gengivet i bilag 1 og 2 til miljørapporten.
Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen,
og de enkelte møller kan justeres individuelt,
men en nedjustering af kildestøjen
medfører, at møllen producerer mindre strøm. I
projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt
i Siemens 3,0 MW med 113 meter rotor,
er der foretaget beregninger uden støjdæmpning
af de tre vestligste af møllerne, mens de to
østligste af møllerne (mølle 1 og 2), som er placeret
nærmest Æbelnæs, er forudsat støjdæmpet.
Som det fremgår af de uddybende bilag 1
og 2 til miljørapporten, hvor den samlede støj-
Figur 4.11. Kort over støjudbredelsen udendørs
ved vindhastighed på 6 meter i sekundet.

eregning er gengivet, er møllernes kildestøj
ved beregning af støjbidraget ved de udendørs
opholdsarealer fastsat til mellem 100,6 / 101,0
og 104,7 / 106,0 dB(A) ved vindhastigheder på
henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Ved beregning
af den lavfrekvente støj indendørs er
møllernes kildestøj fastsat til 90,5 / 88,8 dB og
92,0 / 90,1 dB for henholdsvis mølle 1 og 2,
mens kildestøjen for de tre vestligste møller
uden støjdæmpning er fastsat til 92,3 / 90,4 dB
ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter
pr. sekund. Det forudsættes generelt, at ingen
af møllerne udsender tydeligt hørbare toner
(rentoner), idet den beregnede støjbelastning
ved modtageren herved øges med 5 dB. Hvis
der skulle opstå rentoner på et senere tidspunkt,
skal fejlen rettes, så de fastsatte støjgrænser
kan overholdes. Dette vil almindeligvis
ske ved, at mølleproducenten udskifter den defekte
komponent, som forårsager rentonen, og i
visse tilfælde kan der eventuelt være behov for
at justere på møllens computerstyring af eksempelvis
generatorens omdrejningshastighed.
Vindmøllens indstilling kan kun ændres til højere
kildestøj, hvis Vordingborg Kommune godkender
ændringen.
Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten
på baggrund af støjmålinger på
tilsvarende møller, og producenten står inde for,
at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes
ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør bekendtgørelsen
om støj fra vindmøller er der en
Figur 4.12. Kort over støjudbredelsen udendørs
ved vindhastighed på 8 meter i sekundet.
97

98
samlet ubestemthed på +/- 2 dB(A) ved måling
af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget
ved naboer.
Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten
i takt med udvikling af nye komponenter,
og som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen
og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende
mølletyper kunne være aktuelle, når
projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes
kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang.
Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes
i forbindelse med mølleleverancen, som
vil være den gældende, og det vil her kunne vise
sig, at der er behov for større eller mindre
støjdæmpning af de pågældende møller. Der er
udført supplerende støjberegninger med Vestas
3,0 MW med 112 meter rotor, som er gengivet i
bilag 4 og 5.
Når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan
og en VVM-tilladelse til vindmølleprojektet,
skal der inden opstilling af møllerne indgives
anmeldelse til kommunalbestyrelsen med dokumentation
for, at støjgrænserne - uden hensyntagen
til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket
er en forudsætning for at opnå byggetilladelse.
Dokumentationen skal bl.a. omfatte en
rapport over målinger af støjudsendelsen fra et
eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype
samt beregninger af støjbelastningen,
herunder beregninger af den lavfrekvente
støj.
Figur 4.13. Kort over udbredelsen af lavfrekvent
støj indendørs ved vindhastighed på 6
meter i sekundet.

Støjbidraget fra de tre eksisterende 150 kW
møller mod vest ved Sprove og den eksisterende
500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke
indgår i beregningen af det samlede støjbidrag.
Ved beregning af støj ved de udendørs opholdsarealer
er der forudsat en kildestøj på
henholdsvis 97,8 / 97,8 dB(A) og 95,1 / 97,1
dB(A) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter pr.
sekund, og ved beregning af lavfrekvent støj indendørs
er der anvendt generelle data for ældre
vindmøller jf. bilag til Miljøstyrelsens vejledning
til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,
som har været sendt i høring i december 2011.
Det fremgår heraf at kildestyrken for den lavfrekvente
støj ved vindhastigheder på 6 og 8 meter
pr. sekund er 85,4 / 86,9 dB for møller på
100-300 kW og 90,4 / 91,9 dB(A) for møller på
300-600 kW.
Støjberegningerne for projektforslaget viser, at
den beregnede støj ved de nærmeste naboer,
herunder beboelserne i de samlede bebyggelser
i Æbelnæs, Store Lind, Koster og Tjørnemarke,
hvor der gælder skærpede støjkrav,
overholder gældende regler. Kommunen kan i
særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling,
når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel
efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne
ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne
støjdæmpes eller driften af vindmøllerne
indstilles. Støjgrænsen anses i denne
sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet
minus ubestemtheden overholder støjgrænsen.
Figur 4.14. Kort over udbredelsen af lavfrekvent
støj indendørs ved vindhastighed på 8
meter i sekundet.
99

100
Vurdering af støjforhold
Støj ved udendørs opholdsarealer
Det fremgår af kortene (figur 4.11 og 4.12) og
af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo,
som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i
bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse
i det åbne land vil blive udsat for mere end
de fastsatte grænser på 42 og 44 dB(A) ved
vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i
sekundet. Tilsvarende vil ingen områder, som
anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse,
blive udsat for mere end de fastsatte
grænser på 37 og 39 dB(A). Hermed er
lovkravene overholdt.
I projektforslaget er der beregnet et samlet støjbidrag
på 41,8 / 42,9 dB(A) ved nabo F, som er
den nabobeboelse i det åbne land, der udsættes
for den største støjpåvirkning. Projektforslaget
holder sig således lige under støjgrænserne
på 42 / 44 dB(A). Ved nabo AS, som ligger øst
for Tjørnemarke, er der dog beregnet et støjbidrag
på 46,6 / 48,5 dB(A). Denne beboelse betragtes
imidlertid ikke som nabobeboelse i henhold
til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,
idet der er tale om privat beboelse for ejeren af
den eksisterende 500 kW mølle ved Tjørnemarke.
Beboelsen er derfor ikke omfattet af de fastsatte
støjgrænser, og det vurderes endvidere,
at de planlagte møller ved Kostervig ikke øger
det samlede støjbidrag ved denne beboelse.
Vordingborg Kommune har på baggrund af en
konkret vurdering foretaget en afgrænsning af
de nærmeste samlede bebyggelser ved Æbelnæs,
Store Lind, Koster og Tjørnemarke. De afgrænsede
bebyggelser skal betragtes som områder
til støjfølsom areal anvendelse, og beboel-
serne i disse områder er således omfattet af de
skærpede støjkrav, som blandt andet gælder
for områder, der er udlagt eller anvendes til boligformål.
Der er beregnet et samlet støjbidrag på 37,0 /
38,0 dB(A) ved nabo AQ, som er den beboelse
i den afgrænsede del af Store Lind, der påvirkes
mest, og ved nabo AA, som er den beboelse
i Æbelnæs, der påvirkes mest, er der beregnet
et samlet støjbidrag på 36,7 / 37,5 dB(A).
Projektforslaget holder sig således lige under
de skærpede støjgrænser på 37 / 39 dB(A),
som er gældende for beboelser i disse område.
Ved de øvrige beboelser i Store Lind og Æbelnæs,
samt i de øvrige samlede bebyggelser
med støjfølsom arealanvendelse er støjgrænserne
overholdt med større margin.
I 0-alternativet vil støjpåvirkningen fra vindmøller
ligge langt under grænseværdierne ved
nabobeboelserne omkring Kostervig, og det
vil udelukkende være beboelserne omkring de
eksisterende møller ved henholdsvis Sprove og
Tjørnemarke, som påvirkes væsentligt af støj
fra vindmøller. Støjen ved disse nabobeboelsers
udendørs opholdsarealer vil ligge under grænseværdierne
bortset fra den private beboelse for
ejeren af 500 kW møllen ved Tjørnemarke.
Lavfrekvent støj indendørs
Det fremgår af kortene (figur 4.13 og 4.14) og af
de detaljerede støjberegninger ved hver nabo,
som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i bilag
2 til miljørapporten, at ingen nabobeboelser i
det åbne land vil blive udsat for mere end den
fastsatte grænse for lavfrekvent støj indendørs
på 20 dB ved en vindhastighed på henholdsvis
6 og 8 meter i sekundet. Støjgrænsen vil ligeledes
være overholdt indendørs i områder til
støjfølsom arealanvendelse.
I projektforslaget er den lavfrekvente støj
indendørs beregnet til 14,4 / 13,2 dB ved en
vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s ved
nabo F, som er den beboelse, der påvirkes
mest, når der ses bort fra de nærmeste naboer
til den eksisterende 500 kW mølle ved Tjørnemarke.
Den lavfrekvente støj indendørs er
således beregnet til 23,0 / 24,6 dB ved nabo
AS, der som tidligere nævnt ikke betragtes som
nabobeboelse i henhold til bekendtgørelsen
om støj fra vindmøller, idet der er tale om privat
beboelse for ejeren af den eksisterende 500 kW
mølle ved Tjørnemarke. Beboelsen er derfor
ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser. Ved
nabo AT, som er placeret i Tjørnemarke, er den
lavfrekvente støj indendørs beregnet til 13,0 /
14,3 dB. Den fastsatte grænseværdi på 20 dB
er således overholdt med meget stor margin
ved begge vindhastigheder ved alle nabobeboelser
bortset fra nabo AS, der er ejer af den
eksisterende mølle ved Tjørnemarke. På denne
baggrund vurderes projektforslagets vindmøller
ved Kostervig ikke at give anledning til væsentlige
gener med lavfrekvent støj.
Der er ikke foretaget beregninger af den lavfrekvente
støj i 0-alternativet, idet de eksisterende
møller ved henholdsvis Sprove og Tjørnemarke
er omfattet af en tidligere bekendtgørelse, hvor
der ikke var fastsat en særlig grænseværdi for
lavfrekvent støj. Det vurderes, at nabobeboelserne
omkring Kostervig kun i ubetydelig grad
påvirkes af lavfrekvent støj fra disse møller,
og at det udelukkende er beboelserne umid-

delbart omkring de eksisterende møller, som i
nævneværdigt omfang påvirkes af lavfrekvent
støj fra vindmøller. Den lavfrekvente støj indendørs
ved disse nabobeboelser vurderes at
ligge væsentligt under 20 dB(A) bortset fra den
private beboelse for ejeren af 500 kW møllen
ved Tjørnemarke.
4.3. Skyggekast
Indledning
En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet,
når solen skinner. Det sker, at denne skygge
rammer beboelser, og skyggen vil opleves som
blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens
stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal.
Der vil derfor være tre forhold, som afgør,
om der dannes generende skygger.
For det første skal solen skinne for, at der kan
dannes skygger, og der vil således ikke opstå
skyggekast i overskyet vejr.
For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille
eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund
kører møllens vinger ikke rundt, og der
dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger,
som giver anledning til gener.
For det tredje er vindretningen afgørende for
mængden af skyggekast. Hvis vindens retning
og solretningen er ens giver møllen maksimalt
Figur 4.15. Kort over udbredelse af skyggekast.
Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdi
for skyggekast på 10 timer pr. år beregnet
som reel værdi, der indgår som et krav i
Kommuneplan 2009-2021.
101

102
skyggekast, mens der stort set ikke dannes
skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen.
Alle disse tre forhold indgår, sammen med en
række andre tekniske forhold, i de beregninger,
som beskrives i det efterfølgende.
Der vil ydermere være konkrete lokale forhold,
som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast
ved nabobeboelser. Placering af bygninger
og beplantning samt terrænmæssige forhold
kan bevirke, at skyggekast minimeres eller
slet ikke opstår ved bestemte beboelser.
Lovgivning
Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til
regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet
anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret,
at nabobeboelser ikke påføres skyggekast
fra vindmøller i mere end 10 timer om året,
beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som
et krav i Kommuneplan 2009-2021 for Vordingborg
Kommune.
Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer
og det værst tænkelige. Forskellen mellem
de to opgørelser er, at den ene model tager
højde for, at skyggekast kun opstår, når solen
skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen
er sådan, at møllens rotor danner
skygger, mens den anden model udregner det
teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og
vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede
værdier en del lavere end det værst tænkelige,
men til gengæld burde det svare til de faktiske
værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat
for i gennemsnit over en årrække.
Beregninger
Skyggekast er beregnet med programmet
WindPRO (Shadow), som er specielt udviklet til
beregning af skyggekast fra vindmøller, og som
er et almindeligt anerkendt og anvendt program
til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret
forudsætter således, at dette program
anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle
statistiske data for sandsynligheden for
solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold
til forskellige vindretninger er i det aktuelle
tilfælde baseret på driftsdata for eksisterende
vindmøller indenfor en radius af 20 km omkring
vindmølleområdet. De anvendte data fremgår
af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen
forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader
over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde
vil være diffus, og af samme årsag forudsættes
mere end 20 % af solen at være dækket
af vingen.
Beregningen af skyggekast fra projektforslagets
møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur
4.15), hvor de enkelte naboer er markeret. For
bedre at se placering og bogstav-betegnelse for
de nærmeste naboer henvises desuden til figur
4.4 - 4.10. På kortet er vist de områder, som påføres
skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt
på mølleområdet man skal være for at have et
vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform"
angiver afgrænsningen af området, hvor
indenfor der kan forventes mere end 10 timers
skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives
med grøn farve afgrænsningen af områder med
mere end 5 timers skyggekast.
Som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen
og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre
tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved
projektets realisering. Da disse mølletyper vil
have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter
og totalhøjde, vil de generelt give anledning
til skyggekast i samme omfang eller lidt mindre
omfang end det, der er beregnet for den aktuelle
mølletype i projektforslaget (Siemens 3,0 MW
med 113 m rotor). Der er udført supplerende
skyggekastberegninger med Vestas 3,0 MW
med 112 meter rotor, som er gengivet i bilag 6.
Der er foretaget beregning af skyggekast ved
alle nabobeboelser omkring de nye møller i
forhold til en skyggemodtager, der er defineret
som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter
over terræn. Beregningen er foretaget med den
såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i
WindPRO. Denne metode tillader beregning
af skyggekast fra alle retninger samtidigt i
modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt
skyggemodtager, som hidtil har
været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk
set resultere i en lidt højere beregnet værdi for
skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.17 og
4.18 samt i bilag 3 til miljørapporten er skyggekastberegningen
indeholdende bl.a. antal skyggetimer
for hver enkelt nabobeboelse angivet.
For hver enkelt nabobeboelse er der herudover
foretaget supplerende beregninger, hvor det er
fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan
forekomme. Det er muligt at udskrive en meget
præcis optegnelse over, hvornår på dagen og
hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe
ved en given nabobeboelse under forudsætning
af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt.
Resultatet heraf er gengivet i grafisk form
for et repræsentativt udvalg af de nærmeste

Skyggekast ved nabo F (Kostervej 67).
Skyggekast ved nabo J (Vigenvej 2).
Skyggekast ved nabo S (St. Lindgade 10).
Skyggekast ved nabo V (Harevej 7).
Skyggekast ved nabo L (Æbelnæsvej 37). Skyggekast ved nabo X (Egholmvej 27).
Skyggekast ved nabo AA (Æbelnæsgade 7).
Skyggekast ved nabo AG (Æbelnæsgade 1).
Figur 4.16.Skyggekast ved et repræsentativt
udvalg af naboer vist som grafisk kalender, der
angiver tidspunkt på dagen og tidspunkt på
året, hvor der kan forekomme skyggekast. Farve
angiver hvilken mølle, der forårsager skyggekastet:
Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3
(blå), mølle 4 (grå) og mølle 5 (rød) ved Kostervig.
103

104
nabobeboelser i figur 4.16 og beregningerne for
alle naboerne i projektforslaget fremgår af bilag
3 til miljørapporten.
Skyggekast fra de tre eksisterende 150 kW
møller mod vest ved Sprove og den eksisterende
500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke
indgår ikke i beregningerne, idet der ikke vil
være nabobeboelser omkring de nye møller
ved Kostervig, som samtidigt påvirkes af skyggekast
fra de eksisterende møller.
Mulige foranstaltninger
Møllefabrikanterne har udviklet programmer,
som kan stoppe en mølle på de tidspunkter,
hvor gener med skyggekast ved bestemte
nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes
primært i de tilfælde, hvor projektets
beregninger viser, at det fastsatte maksimale
antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan
overholdes ved alle nabobeboelser.
Det fremgår af kommuneplanen for Vordingborg
Kommune, at boligejendomme ikke må belastes
med skyggekast fra vindmøller i mere end 10
timer om året. Dette krav vil ikke umiddelbart
kunne overholdes, da der er beregnet et skyggekast
på over 10 timer ved flere af nabobeboelserne.
Ved en realisering af projektforslaget
vil der derfor blive stillet krav om reducering af
skyggekastet ved hjælp af skyggestop i forhold
til de pågældende nabobeboelser. Der vil
således blive installeret teknik og software til
håndtering af skyggestop, så en eller flere af
møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang.
Vurdering af skyggekastforhold
I projektforslaget er der beregnet et reelt skyg-
gekast på 12 timer og 29 minutter pr. år ved
nabo AG i Æbelnæs sydøst for møllerækken,
som er den af de omkringliggende nabobeboelser,
der udsættes for den største påvirkning fra
de nye møller. Ved nabo AA og AF, der også
ligger i Æbelnæs, samt ved nabo L, der ligger
nordøst for møllerækken, er der ligeledes beregnet
et skyggekast på over 10 timer. Herudover
er der beregnet et skyggekast på mellem
8 og 10 timer ved yderligere ni nabobeboelser,
hvoraf de fire ligger i Æbelnæs, én ligger ved
Æbelnæsvej umiddelbart nord for Æbelnæs, to
ligger ved Kostervej mod nordøst og to ligger
mod vest ved Harevej. Ved alle de øvrige nabobeboelser
er der beregnet omkring 8 timers
skyggekast om året eller mindre.
Det fremgår af figur 4.16 og bilag 3 til miljørapporten,
at skyggekast ved nabo AG og de øvrige
nabobeboelser i den nordlige del af Æbelnæs
vil kunne forekomme om aftenen i sommerhalvåret,
mens der ikke vil være skyggekast
ved naboerne i den sydlige del af Æbelnæs.
Ved nabo L nordøst for møllerækken og ved de
øvrige naboer langs Æbelnæsvej nord for
Æbelnæs kan skyggekast forekomme sidst på
eftermiddagen og først på aftenen i vinterhalvåret.
Ved de nærmeste naboer mod sydvest
omkring Store Lind og længere mod vest vil
skyggekast kunne forekomme tidligt om morgenen
i sommerhalvåret, og ved ejendommen Kostervig
mod nordvest vil skyggekast kunne forekomme
om morgenen i vinterhalvåret. Ved naboerne
ved Kostervej mod nord vil skyggekast
kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret,
mens der ikke vil forekomme skyggekast
ved nabobeboelserne omkring Koster
længere mod nord.
Det vil være påkrævet at stille krav om afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop på en
eller flere af møllerne for at sikre, at ingen af
nabobeboelserne påvirkes med skyggekast i
mere end 10 timer pr. år. På grund af usikkerheder
i de statistiske data, som ligger til grund
for beregningerne, vurderes der i praksis at være
potentiel risiko for et skyggekast på over 10
timer pr. år ved visse af de naboer, hvor der er
er beregnet et skyggekast på over 8 timer. Det
skal bemærkes, at den afskærmende virkning
af beplantning og bebyggelse ikke indgår i beregningerne,
og at det reelle antal skyggetimer
derfor også kan være mindre end beregnet.
Med de nævnte afværgeforanstaltninger i forhold
til de nabobeboelser, som påvirkes mest af
skyggekast, vil det være muligt at overholde
kravet om maksimalt 10 timers skyggekast, og
samlet set vurderes projektforslagets møller ikke
at medføre væsentlige gener med skyggekast
ved de omkringliggende beboelser.
I 0-alternativet er det kun nabobeboelserne
umiddelbart omkring de tre eksisterende 150
kW møller mod vest ved Sprove og den eksisterende
500 kW mølle mod øst ved Tjørnemarke,
som påvirkes af skyggekast, mens der ikke vil
være skyggekast fra vindmøller ved beboelserne
omkring Koster.
4.4 Reflekser
Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen,
som under særlige omstændigheder kan
virke generende for naboer til vindmøller. Problemet
opstår særligt ved visse kombinationer
af nedbør og sollys.
Moderne vindmøllevinger har en overfladebe-

Kostervig Projektforslag – 5 stk. 3,0 MW møller
Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast
dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer pr. år
Nabo A - Egholmvej 22 35,7 36,9 9,4 8,3 0:00
Nabo B - Egholmvej 15 35,4 36,6 9,2 8,1 0:00
Nabo C - Kostervej 73 40,0 41,3 13,0 11,8 3:56
Nabo D - Kostervej 71 41,5 42,7 14,2 12,9 7:05
Nabo E - Kostervej 70 40,8 42,0 13,7 12,5 5:56
Nabo F - Kostervej 67 41,8 42,9 14,4 13,2 8:06
Nabo G - Kostervej 66 41,2 42,4 14,1 12,9 7:40
Nabo H - Kostervej 64 41,2 42,3 14,0 12,8 6:55
Nabo I - Kostervej 65 41,5 42,7 14,2 13,0 7:29
Nabo J - Vigenvej 2 41,3 42,4 14,3 13,0 8:38
Nabo K - Kostervej 61 39,8 40,9 13,0 11,9 7:01
Nabo L - Æbelnæsvej 37 40,0 40,9 13,5 12,3 11:05
Nabo M - Æbelnæsvej 45 36,1 37,0 10,6 9,6 4:18
Nabo N - Æbelnæsvej 50 36,1 37,0 10,6 9,7 4:55
Nabo O - Æbelnæsvej 41 37,0 37,8 11,3 10,3 6:48
Nabo P - Æbelnæsvej 44 36,7 37,5 11,2 10,2 8:09
Nabo Q - Vigenvej 10 39,5 40,6 12,8 11,6 4:16
Nabo R - St. Lindgade 8 37,5 38,5 11,2 10,0 2:54
Nabo S - St. Lindgade 10 38,4 39,5 11,8 10,6 6:07
Nabo T - St. Lindgade 14 37,1 38,2 10,9 9,7 5:56
Nabo U - Harevej 3 35,3 36,4 9,1 8,0 8:04
Nabo V - Harevej 7 35,6 36,8 9,4 8,3 8:51
Nabo W - Egholmvej 28 38,8 40,1 11,8 10,6 4:49
Nabo X - Egholmvej 27 40,2 41,5 12,8 11,6 5:18
Nabo Y - Egholmvej 25 39,6 40,9 12,4 11,2 4:30
Figur 4.17. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i det åbne land omkring Kostervig.
105

106
Kostervig Projektforslag – 5 stk. 3,0 MW møller
Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast
dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s dB(A) 6 m/s dB(A) 8 m/s Timer pr. år
Nabo Z - Egholmvej 13 34,4 ** 35,6 ** 8,6 7,4 0:00
Nabo AA - Æbelnæsgade 7 36,7 ** 37,5 ** 11,2 10,2 10:03
Nabo AB - Æbelnæsgade 6 36,2 ** 36,9 ** 10,8 9,8 8:34
Nabo AC - Æbelnæsgade 5 36,5 ** 37,3 ** 11,1 10,0 9:31
Nabo AD - Æbelnæsgade 4 36,0 ** 36,8 ** 10,6 9,6 8:40
Nabo AE - Æbelnæsgade 3 36,3 ** 37,1 ** 10,9 9,9 9:05
Nabo AF - Æbelnæsgade 2 35,9 ** 36,7 ** 10,5 9,5 10:47
Nabo AG - Æbelnæsgade 1 36,4 ** 37,1 ** 11,0 9,9 12:29
Nabo AH - Æbelnæsvej 38 35,8 ** 36,6 ** 10,5 9,4 7:41
Nabo AI - Æbelnæsvej 36 35,7 ** 36,5 ** 10,4 9,4 1:54
Nabo AJ - Æbelnæsvej 34 35,5 ** 36,3 ** 10,2 9,2 0:30
Nabo AK - Æbelnæsvej 33 36,2 ** 37,0 ** 10,8 9,8 3:27
Nabo AL - Æbelnæsvej 32 35,0 ** 35,8 ** 9,8 8,8 0:00
Nabo AM - Æbelnæsvej 31 36,4 ** 37,2 ** 11,2 10,1 1:15
Nabo AN - Æbelnæsvej 30 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00
Nabo AO - Æbelnæsvej 29 35,4 ** 36,2 ** 10,1 9,1 0:00
Nabo AP - Æbelnæsvej 23 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00
Nabo AQ - St. Lindgade 12 37,0 ** 38,0 ** 10,7 9,5 3:24
Nabo AR - Kostervej 41 35,8 37,7 12,8 14,2 0:00 ***
Nabo AS - Pejdervej 3 * 46,6 48,5 23,0 24,6 0:00 ***
Nabo AT - Kostervej 45 36,4 ** 38,2 ** 13,0 14,3 0:00 ***
Nabo AU - Kong Asgers Vej 2 41,3 41,4 11,0 12,3 0:00 ***
Nabo AV - Borrensvej 22 39,1 39,2 9,4 10,5 0:00 ***
Nabo AW - Borrensvej 18 38,5 38,6 9,1 10,1 0:00 ***
Nabo AX - Borrensvej 5 38,3 38,4 9,0 9,9 0:00 ***
Figur 4.18. Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i samlede bebyggelser omkring Kostervig og i det åbne land nær de eksisterende møller.
* = privat beboelse for ejer af 500 kW mølle ved Tjørnemarke; ** = grænseværdi 37/39 dB(A); *** = skyggekast fra eksisterende møller ikke beregnet

handling, så de fremstår med et lavt glanstal på
ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede
eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes at
reducere generne.
Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende
overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer
eller redskaber til vurdering af påvirkningerne
ved refleksion af sollys i møllevinger.
4.5 Samlet vurdering af påvirkning
ved naboer
Vindmøllerne vil være visuelt dominerende i forhold
til flere af de nærmeste nabobeboelser.
Fra nogle boliger og udendørs opholdsarealer
vil der være mere eller mindre direkte udsyn
mod mølleanlægget; fra en del andre naboer vil
orientering og placering i forhold til bygninger
og beplantninger omkring ejendommene sløre
eller skærme af for udsynet mod møllerne. Det
vurderes, at møllerne vil fremtræde mest forstyrrende
i landskabet i forhold til den nordlige
del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil
overlappe hinanden og give et uroligt visuelt
indtryk. Der vil eventuelt kunne etableres afskærmende
beplantning i forbindelse med beboelserne
i denne del af bebyggelsen.
Gældende afstandskrav samt krav til påvirkning
med støj og skyggekast kan overholdes, idet
der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop i forhold til de nabobeboelser,
hvor der er beregnet mere end 10 timers
skyggekast om året. Møllerne vurderes ikke
at medføre væsentlige gener med infralyd
eller lavfrekvent støj.
0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen
påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser
i området omkring Kostervig.
107

108
5. PÅVIRKNING AF
MILJØET I ØVRIGT
5.1. Luftforurening og klima
Indledning
Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv
klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf
vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer
til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de
næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter
for at udnytte de rigelige vindressourcer
ikke kun i Danmark, men overalt på kloden.
I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere
og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne
skyde op mange steder til gavn for klimaet
på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en
øget produktion af vedvarende energi uden udledning
af drivhusgasser. Elektricitet produceret
af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle
kraftværker, hvor der overvejende
anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og
i mindre omfang olie.
Politisk er det både nationalt og internationalt et
mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen
af kuldioxid (CO2). Den største CO2
frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud
over CO2, der primært bidrager til global opvarmning,
fokuseres der desuden på svovldioxid
(SO2), der bidrager til forsuring af nedbøren
og på kvælstofilter (NOx). Opstilling af vindmøller
medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde
sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen
og leve op til de nye klimamål, EU har
fremsat i januar 2008. I VE-direktivet har EU
fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende
energi i 2020 for at reducere udlednin-
gen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden.
Danmark har i denne forbindelse forpligtet
sig til en målsætning om 30 % vedvarende
energi i 2020.
Når reduktionen af de nævnte forureningstyper
opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk,
samt produktionsberegninger for vindmøllerne
udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger,
dels ud fra en landskabsmæssig
ruhedsanalyse mm. i edb-programmet
WindPRO fra EMD International A/S. Der er be-
Emissioner til luft g/kWh
CO2 (Kuldioxid – drivhusgas) 426
CH4 (Metan – drivhusgas) 0,21
N2O (Lattergas – drivhusgas) 0,006
Drivhusgasser i alt (CO2 – ækvivalenter) 432
SO2 (Svovldioxid) 0,07
NOx (Kvælstofilter) 0,32
CO (Kulilte) 0,15
NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,04
Partikler 0,01
Restprodukter
Kulflyveaske 12,7
Kulslagge 1,8
Afsvovlingsprodukter 5,0
Slagge (Affaldsforbrænding) 6,7
RGA (Røggasaffald) 1,1
Bioaske 1,0
Radioaktivt affald (mg) 0,1
Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser
og affald set i forhold til almindeligt produceret
el leveret i Danmark [5.7].
regnet en samlet produktion på ca. 49 mio.
kWh pr. år for de 5 møller i projektforslaget.
Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til
forbrug i Danmark i 2011, som er anført i Energinet.dk's
Miljørapport 2011 [5.7], at én produceret
kWh medfører udledning af 426 g CO2,
0,07 g SO2, 0,32 g NOx og 28,4 g slagger, aske
og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis
af disse værdier er den positive klimaeffekt
af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende
afsnit redegøres for den reduktion i
udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne
medføre.
CO2-udledning
Projektforslagets møller vil medføre en reduktion
i udledningen af CO2 på ca. 417.480 ton på
de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold
til almindeligt produceret el (en blanding af
fossile og vedvarende energikilder).
Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag
til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt
kulfyret kraftværk udleder 773 g CO2 pr. produceret
kWh strøm. Antages de planlagte vindmøller
udelukkende at erstatte kul-baseret
strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen
af CO2 på ca. 757.540 ton i projektforslaget.
Til sammenligning skete der en årlig udledning
af CO2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 47,0
mio. ton i år 2010 [5.8].
SO2-udledning
Projektforslagets møller medfører en reduktion i
udledningen af SO2 på ca. 69 ton på 20 år.

Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag
til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt
kulfyret kraftværk udleder 0,09 g SO2 pr. produceret
kWh strøm. Antages de planlagte møller
udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion,
opnås en reduktion i udledningen af
SO2 på ca. 88 ton på 20 år.
NOx-udledning
Projektforslagets møller medfører en reduktion i
udledningen af NOx på ca. 314 ton på 20 år.
Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag
til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt
kulfyret kraftværk udleder 0,15 g NOx pr. produceret
kWh strøm. Antages de planlagte møller
udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås
en reduktion i udledningen af NOx på ca.
147 ton på 20 år.
Slagger og flyveaske
Projektforslagets møller reducerer mængderne
af slagger, flyveaske og andet affald med ca.
27.830 ton på 20 år.
Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag
til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt
kulfyret kraftværk udleder i alt 47,4 g affald inklusive
afsvovlingsprodukter pr. produceret kWh
el. Antages de planlagte møller udelukkende at
erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i
affaldsmængderne på ca. 46.450 ton på 20 år.
5.2. Ressourcer og affald
I driftsfasen anvendes forskellige kemikalier,
herunder olie, fedt og smøremidler, som nævnt
i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. I forbindelse
med møleproducentens eftersyn og service på
møllerne anvendes mindre mængder fedt og
smøremidler. Eventuelt brugt olie og opsamlet,
spildt olie returneres til mølleproducenten eller
godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om
kvaliteten af olie og øvrige vædsker opfylder
kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med
indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet
for olieskift. Eksempelvis skiftes gearolie og
hydraulikolie med et interval på ca. 5-8 år, mens
olie i transformere kun skiftes, hvis der opstår
fejl på transformeren.
Efter skrotning af en mølle kan stort set alle
dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele
/ kompositmaterialer genanvendes ikke i
væsentligt omfang i dag, men det forventes, at
det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de
næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden.
Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige
typer el-produktionsanlæg. Energibalancen
er den samlede vurdering af forholdet mellem
energiforbrug og energiydelse set over produktets
samlede levetid. Vindmøller har en meget
flot og positiv energibalance i forhold til andre
el-produktionsmetoder.
De nyeste undersøgelser viser, at en moderne
vindmølle i sin levetid (20 år) producerer mere
end 35 gange mere energi, end der medgår
til at fremstille den [5.2]. Under normale vindforhold
bruger en ny vindmølle, som opstilles
på land, kun ca. 6-8 måneder til at skabe den
energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling,
vedligeholdelse og senere bortskaffelse.
I projektforslaget anvendes Siemens 3,0 MW
møller, som må betegnes som moderne møller.
Produktionsberegningerne, der ligger til grund
for mølleprojektet, ligger over gennemsnittet for
møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil
resultaterne af de ovennævnte undersøgelser
være dækkende for de planlagte vindmøllers
energibalance.
5.3. Geologi og grundvandsinteresser
Okker
Projektområdet ligger delvist indenfor et større
lavbundsområde, og 4 af de 5 planlagte vindmøller
opstilles på lavbundsarealer. Området er
ikke af Dansk Jordbrugsforskning klassificeret
som lavbund med risiko for okkerudledning. Der
vurderes derfor ikke at være risiko for okkerudledning
i forbindelse med eventuelt behov for
grundvandssænkning ved støbning af fundamenter,
og der er derfor ikke foretaget yderligere
undersøgelser i forbindelse med denne miljørapport.
Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive
foretaget jordbundsundersøgelser, som kan
indgå i kommunens fremtidige dokumentationsmateriale
for området.
Grundvand og jordbund
Jordbunden i projektområdet består af lerjord
eller sandblandet lerjord, som yder en god beskyttelse
mod forurenende stoffer, som spildes
på jordoverfladen.
Projektforslagets Siemens 3,0 MW-møller er
uden gearkasse. Der vil derfor være mindre olie
109

110
i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er
ca. 400-600 liter olie i gearkassen på tilsvarende
møller. Der er dog ca. 60 liter olie i krøjegear.
Herudover indeholder møllerne ca. 220 liter
hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger
og bremser, ca. 365 liter olie i et svingningsdæmpningsmodul
og ca. 1.200 liter olie i
transformeren, samt ca. 150 liter kølervæske.
Særlige drikkevandsinteresser
Drikkevandsinteresser
Begrænsede drikkevandsinteresser
Indvindingsopland
Indvindingsboring
Beskyttelseszone (300 m)
Figur 5.2. Drikkevandsinteresser i området.
Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne
oliemængde kan havne på jorden. Risikoen
anses dog for at være minimal, og uheld vil på
grund af den automatiske overvågning hurtigt
blive opdaget, således at der kan træffes de
nødvendige foranstaltninger for at forhindre
jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne
er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt
oliespild vil blive opsamlet i nacellen (genera-
torhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i
bunden af tårnet.
Det vurderes derfor, at mølleanlægget samlet
set ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne
i området.
Vandindvinding
Mølleområdet ligger indenfor et område med almindellige
drikkevandsinteresser, og der er ca.
450 meter til det nærmeste område med særlige
drikkevandsinteresser, som ligger øst for
møllerækken. Der er herudover et mindre område
med særlige drikkevandsinteresser knap 2
km mod sydvest. De nærmest beliggende indvindingsoplandene
for større vandværker og industrianlæg
med krav om drikkevandskvalitet
ligger mod øst og sydøst i forbindelse med
henholdsvis Neble og Omegns Vandværk samt
Gammelsø Vandværk i Damsholte. Der er knap
1,5 km til de to nærmeste indvindingsboringer,
som ligger mellem Æbelnæs og Neble og mellem
Æblenæs og Damsholte. Disse boringer er
omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på
300 meter.
Herudover ligger den nærmeste vandforsyningsboring
i forbindelse med et markvandingsanlæg
ved Kostervej ca. 600 meter nord for
møllerækken.
På grund af afstanden vurderes der ikke at
være risiko for at de nærmeste eksisterende
vandforsyningsboringer påvirkes af mølleanlægget.

5.4. Naturbeskyttelse
Internationale beskyttelsesinteresser
EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder
Der ligger tre EF-Fuglebeskyttelsesområder på
og omkring Møn:
• Nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord, ca.
700 m fra nærmeste mølle
Figur 5.3. Nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområder.
• Nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og
Jungshoved Nor, ca. 700 m fra nærmeste mølle
• Nr. 90 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet
Område 89 er sammenfaldende med RAM-
SAR-område nr. 22.
Udpegningsgrundlaget for de tre EF-Fuglebe-
skyttelsesområder fremgår af bilag 7.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 90 ligger så langt
fra mølleområdet at det ikke vil kunne påvirkes
af møllerne. De nærmeste dele af Fuglebeskyttelsesområde
nr. 84 og 89 ligger tæt på mølleområdet.
De arter af andefugle, blishøns og vadefugle -
bortset fra hjejle - som indgår i udpegningsgrundlagene
for områderne, har normalt ikke
behov for et landbrugsområde, som det møllerne
tænkes placeret i. Svaner og gæs finder ofte
deres føde på land, hvor de foretrækker lavtliggende
engområder, og observationer har gennem
årene vist, at Kostervig besøges af mange
gæs og svaner. Rørhøg bruger også typisk
fjord nære engområder og forekommer givetvis
regelmæssigt, og havørn ses af og til i området.
Hjejle foretrækker store flade fjordnære enge
og marker som ved Kostervig og er talrigt forekommende
i området.
De nævnte EF-Fuglebeskyttelsesområder vil ikke
blive direkte påvirkede, men det kan ikke
udelukkes, at nogle af de fugle, der indgår i udpegningsgrundlagene
for disse områder, kan
blive påvirkede. På baggrund af bl.a. danske
undersøgelser (se efterfølgende redegørelse
om kollisionsrisiko) er det ikke forventeligt, at
møller vil forårsage ret mange dødsfald, men
man må regne med, at området nær møllerne i
en årrække ikke længere vil være brugbart for
svaner, gæs og hjejler. Den fortrængning, der
kan ske, vil dog omfatte en mindre del af de
lavtliggende områder, der findes på det vestlige
Møn. Der er skønsmæssigt mindst 1.000 ha
lavtliggende områder på Vestmøn, der kan ud-
111

112
nyttes af svaner, gæs og hjejler mm.
EF-Habitatområder
Der ligger seks EF-Habitatområder på og omkring
Møn:
• Nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø
Fjord og Grønsund, ca. 700 m fra nærmeste
mølle
Figur 5.4. Nærmeste EF-Habitatområder.
• Nr. 179 Stege Nor, ca. 3,5 km fra mølleområdet
• Nr. 208 Bøchers Grund, ca. 5 km fra mølleområdet
• Nr. 192 Busemarke Mose og Råby Sø, ca.
13 km fra mølleområdet
• Nr. 150 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet
• Nr. 207 Klinteskov kalkgrund, ca. 20 km fra
mølleområdet
Udpegningsgrundlaget for de seks EF-Habitatområder
fremgår af bilag 8.
Langt den største del af udpegningsgrundlagene
er habitater og plantearter, der ikke forekommer
på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes
opstillet. De snegle, insekter, sæler og fisk,
der er dele af udpegningsgrundlaget, vil heller
ikke forekomme på dyrkede marker. Selv om
område 147 ligger forholdsvis nær mølleområdet,
vil planter og habitater i området ikke blive
påvirket af nogen af mølleaktiviteterne, hverken
transport, opstilling, drift eller nedtagning. Alle
de andre områder er beskyttet imod mølleaktiviteterne
på grund af afstanden, og mølleprojektet
vil ikke få nogen påvirkning af marine
områder. De eneste arter i udpegningsgrundlagene,
der potentielt kan forekomme i mølleområdet
er Bredøret flagermus og Stor vandsalamander.
Bredøret flagermus jager oftest inden
for en kilometers afstand af herregårde og tilsvarende
større bygningskomplekser med store
gamle bygninger med meget træværk. De jager
oftest i og omkring skove og parker, men sjældent
i helt åbent terræn, og de er ikke tidligere
rapporteret fra den vestlige del af Møn [5.1]. Arten
er rapporteret fra skovene ved Møns Klint
[5.19], og de blev fundet i området i oktober
2011 under forarbejdet til denne rapport. Stor
vandsalamander er ret almindelig på Møn
[5.17], men de dyr, der findes i EF-Habitatområderne,
vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes
af vindmøllerne.
Der vil blive taget særlige forholdsregler der
skal sikre, at ingen miljøfremmede stoffer kan

ledes ud i fjordområderne via områdets vandløb.
Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive
påvirkede, og de dyr, planter og habitater, som
de skal beskytte, vil heller ikke blive påvirkede,
dog med Bredøret flagermus som en mulig
undtagelse. Denne miljørapport giver dog forslag
til afværgeforanstaltninger, der kan eliminere
risici for arten (se efterfølgende redegørelse
i afsnit om beskyttede arter på Habitatdirektivets
bilag IV).
Observationer af fugle i området
Der er ikke foretaget egentlige systematiske
optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i
forarbejdet til denne miljøvurdering.
Følgende fugle blev observeret indenfor en radius
af ca. 2 km omkring de planlagte møller
ved besigtigelser d. 10. og 11. oktober 2011:
Skarv 39, Fiskehejre 2, Grågås 86, Gråand 4,
Spurvehøg 4, Rørhøg 1, Blishøne 1, Vibe 16,
Hjejle 55, Splitterne 2, Stormmåge 60, Natugle
2, Ringdue 35, Landsvale 174, Sanglærke 4,
Engpiber 4, Skovpiber 7, Gul vipstjert 24, Hvid
vipstjert 33, Solsort 2, Sangdrossel 4, Rødstjert
1, Jernspurv 4, Gransanger 7, Musvit 5, Blåmejse
1, Gråkrage 26, Sortkrage 1, Stær 1335,
Skovspurv 1, Stillits 2, Grønirisk 27, Tornirisk
90, Bogfinke 9 og Gulspurv 1.
Lokale ornitologers observationer
De lokale ornitologer Hakon og Bjarne Hemmingsen
har venligt stillet observationer til rådighed
fra de sidste 10 år, som gennemgås i
det følgende.
Gæs og svaner
De to lokale ornitologers observationer af gæs
og svaner fremgår af figur 5.5. De konkluderer,
at Kostervig er et vigtigt område for fouragerende
gæs. Hvilke marker gæssene fouragerer på,
er afgrødeafhængigt; høstede roemarker har
stor tiltrækning på alle nævnte gåsearter, men
også vinterafgrøder som raps, vinterbyg, vinterhvede,
rug og græsfrømarker har stor tiltrækning.
Sangsvaner er klart mest tiltrukket af
grønne marker, men fouragerer også på høstede
roemarker. Der er ofte en heftig trafik af fugle
i området, som skifter fourageringsområde til
nærliggende områder på grund af forstyrrelser,
eller som en del af skift mellem afgrøder.
Foranlediget af planlægningen for mølleprojek-
Art 1. prioritet 2. prioritet Maksimalt antal seneste 10 år
Grågås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1500
Sædgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 150
Blisgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 600
Canadagås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1200
Bramgås Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 7000
Sangsvane Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 120
Figur 5.5. Observationer af gæs og svaner ved Kostervig.
tet holdt de to lokale ornitologer i efteråret 2011
øje med lokale bevægelser af gæs, når de fløj
mellem overnatning og fouragering. De observerede
og noterede flugtlinjerne for flokke af
gæs, der fløj til og fra Kostervig fra de nærliggende
fjordområder. En del af flokkene bevægede
sig på tværs af den planlagte møllerække,
og fra andre undersøgelser ved man, at møller
kan virke som en barriere på fugle, som tager
en omvej omkring dem [5.10]. Selv om denne
lille undersøgelse må betragtes som et ”snapshot”
viser den, at møllerne kan forårsage, at
en del af de lokale fugle må flyve en omvej,
hvis møllerne opstiles.
Hjejle
Koster Vig området var igennem 1970'erne til
90'erne en af Østdanmarks kernelokaliteter for
rastende hjejler. Op til 5.000 fra ultimo 1970'erne
til primo 90'erne. Herefter er antallet faldet i
de seneste år til omkring 800.
Vandrefalk
Overvintrende vandrefalk har de seneste ca. 15
år brugt Dronning Alexandrines Bro som overnatningsplads.
De seneste ca. 5 år har der været
op til to fugle. Vandrefalkene benytter i nogen
grad området til fouragering, såvel overvintrende
som ynglefugle.
Havørn
Havørn ses af og til i området året rundt. Iagttagelser
af adskillige fugle formodes at bero på
fugle fra det nærliggende ynglepar på Tærø.
Blå kærhøg
Blå Kærhøg fouragerer regelmæssigt i området
i perioden ultimo oktober til primo marts.
113

114
Lokalitet Art Antal gange set I alt antal set
Kostervig Sølvhejre 1 2
Sangsvane 6 448
Bramgås 3 1.202
Rød glente 1 1
Trane 1 137
Hjejle 2 960
Koster Skestork 1 1
Pibesvane 4 54
Sangsvane 4 430
Bramgås 1
30 50.077
Rødhalset Gås 20 20
Rød glente 1 3
Havørn 6 6
Fiskeørn 1 1
Vandrefalk 1 1
Hjejle 2
7 4.690
Sorthovedet måge 1 1
Store Lind Ingen beskyttede arter Få observationer
Tranemose (vest for Tjørnemarke) Hvid stork 1 1
Bramgås 2 60
Rørhøg 1 1
Æbelnæs Sangsvane 1 90
Trane 1 1
Sprove Bramgås 3 142
Borren Sangsvane 3 69
Bramgås 1 3
Hjejle 1 750
Ulvsund Sangsvane 6 107
Havørn 1 1
Figur 5.6. Observationer af beskyttede arter i DOF-basen inden for ca. 3 km fra projektområdet [5.3].
DOF-basen
Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen)
[5.3] rummer en del observationer fra
lokaliteter inden for en afstand af ca. 3 km fra
mølleområdet, heriblandt adskillige observationer
af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag 1 og arter på den danske Rødliste. Disse
observationer fra DOF-basen fremgår af figur
5.6.
Fugle og vindmøller
Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring
Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt
være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen
for kollisioner under træk eller fuglenes daglige
aktivitet må vurderes at være lille. Denne
vurdering er fremkommet i en række undersøgelser
af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor
der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem
fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier
i Danmark, at fugle ofte vil flyve uden om
vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og
5.6]. Selv for større mølleparker sat op i områder
med et intensivt fugletræk er risikoen for
kollision vurderet til at være lille [5.14].
De planlagte møller har en tårnhøjde på 83,5 til
85 m, en rotordiameter på 113 m og en maksimal
vingespidshastighed på ca. 275 km/time.
Der er tale om noget større hastighed end ved
de møllerne i flere af de nævnte undersøgelser,
og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller
kan derfor være lidt større end de tidligere
beskrevne. På den anden side kan man måske
også forvente, at store møller i højere grad
skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås.
Observationer af fugle ved vindmøller i et stu-

die i Sydfrankrig [5.5] har vist, at langt de fleste
fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket
også underbygges af undersøgelser i Danmark
[5.6]. Navnlig i omfattende danske studie [5.6
og 5.13] sås det, at fuglene, herunder gæs,
holdt en sikker afstand til møllerne og under 1
promille af de observerede fugle kom så nær
møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke
observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald
på trods af 560 timers observation [5.6]. Det giver
grundlag for at antage at disse nye møller
ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare
for fugle. Undersøgelserne viser dog også, at
vindmøller kan udgøre en barriere som fuglene
flyver uden om [5.6 og 5.13] med den ekstra
anstrengelse og energiforbrug dette medfører.
Møllerne ved Kostervig kan få til følge at en del
af Kostervig-området (måske op til 10%) ikke
længere er attraktivt for gæs og svaner til at søge
føde ved og at de i nogle tilfælde må flyve
en mindre omvej for at komme til deres føde.
Den lille risiko, der kan være for kollision med
møller, kan for en stor del afhjælpes ved, at der
i hele møllernes levetid ikke dyrkes roer nærmere
end 200 m fra møllerne. Ejerne af jorden,
hvor møllerne er planlagt opstillet, har indvilget
i dette.
Klimaændringer udgør mange steder en trussel
mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store
reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes
indirekte at modvirke klimaændringerne.
Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind
for opstilling af vindmøller.
Sammenfattende tyder danske og internationale
erfaringer ikke på at vindmøller udgør en væ-
sentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde.
Observationer af andre dyr i området
Flagermus
Flagermus blev undersøgt indenfor en radius af
ca. 2 km omkring de planlagte møller ved hjælp
af flagermusedetektorer på aftener og nætter
med gode vejrforhold. Detektorer blev anvendt
både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt
både i de åbne områder, hvor møllerne
planlægges opstillet samt ved omkringliggende
læhegn og vandløb.
Gennemgang 2-3. oktober 2011
Bredøret flagermus 3
Dværgflagermus 91
Dværg-/Pipistrelflagermus 2
Troldflagermus 12
Vandflagermus 1
______________________________________
Ialt 109
Gennemgang 5. og 10. - 11. oktober 2011
Bredøret flagermus 11
Dværgflagermus 113
Dværg-/Pipistrelflagermus 43
Troldflagermus 27
Vandflagermus 9
Langøret flagermus 1
Pipistrelflagermus, sandsynlig 9
Sydflagermus 13
ubestemt flagermus 1
______________________________________
Ialt 227
Øvrige pattedyr
Området må antages at huse bl.a. rådyr, ræv
og hare.
Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at
pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under
driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr
tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde
[5.9, 5.11 og 5.13]. Olesen [5.12] redegør for
pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser
og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer
med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed
eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at
dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil
dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne
under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange
tilgængelige undersøgelser af vindmøllers
påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser
på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes
væsentligt [5.9, 5.11 og 5.18] af vindmøller i
drift.
Padder og krybdyr
På grund af årstiden er der ikke søgt efter padder
og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering,
men de arealer der berøres af mølleveje
og byggeaktiviteter vurderes ikke at have nogen
særlig betydning for disse dyregrupper.
Insekter
Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til
denne miljøvurdering
Habitatdirektivet, bilag IV
Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedr. strengt
beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende
arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus,
”småflagermus”, frøer, Strandtudse,
115

116
Grønbroget tudse, Stor vandsalamander, Markfirben,
vandkalve og guldsmede m.fl.
Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende
dyr fra området.
Odder
Odder er ikke fundet på Møn [5.17].
Hasselmus
Hasselmus er ikke fundet på Møn [5.17].
Birkemus
Birkemus er ikke fundet på Møn [5.17].
Flagermus
Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man på
Møn vil kunne finde Bredøret flagermus, Damflagermus,
Vandflagermus, Troldflagermus,
Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus
og Langøret flagermus [5.1].
Damflagermus jager over søer og åer og det
samme gør Vandflagermus, som også kan jage
ved skovkanter og store træer. Troldflagermus
jager mest ved skov med ældre løvtræer mens
Dværgflagermus jager oftest nær buske og træer
og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager
ofte højt og i helt frit rum og Sydflagermus jager
oftest langs skovkanter, haver med ældre træer
samt omkring enkeltstående træer. Bredøret
flagermus jager i eller ved gamle åbne løvskove
og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde
og Langøret flagermus jager oftest i og
omkring skove [5.1 og 5.17].
I forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport
blev der ledt efter flagermus tre gange.
Der blev registreret flagermus 336 gange, og
der blev fundet mindst seks arter. Den mest almindelige
art var Dværgflagermus (60,7%) hvor
der blev registreret lyde 204 gange. Dværgflagermusene
blev helt overvejende fundet langs
levende hegn og grøfter, og kun to gange hørtes
de på en afstand af 60-80 m fra grøfter og
hegn. Hertil skal måske lægges dværg/pipistrel-
flagermus (13,4%), som hørtes 45 gange, og
samtlige af disse blev fundet langs levende
hegn og grøfter. Troldflagermus udgjorde 11,6%
og hørtes 39 gange, i alle tilfælde langs levende
hegn eller beplantninger. Sydflagermus
(3,9%), Vandflagermus (3,0%) og sandsynligvis
Pipistrelflagermus (2,7%) fandtes også kun
langs levende hegn og grøfter. Bredøret flager-
Figur 5.7. Forslag til afværgeforanstaltninger med nedtagning og nyplantning af læhegn samt forbedring
af vandhul.

mus (4,2%) og Langøret flagermus (0,3%)
fandtes kun på en lokalitet syd for de to østligste
møller, hvor landevejen møder grøfter og
læhegn. På dette sted stod en automatisk optager
i flere timer ved hvert besøg, og den var
derfor bedre i stand til at opdage fåtallige arter.
Langs en 450 m lang grøft blev der aldrig fundet
flagermus og der blev i det hele taget fundet
meget få flagermus, hvor der ikke var læhegn
eller andre bevoksninger.
De fleste af de flagermus, der forekommer på
Møn, og de arter, der blev fundet under feltarbejde,
er således ikke særligt knyttet til det åbne
marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret
med undtagelse af Sydflagermus og måske
i mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger
generelt læ ved beplantninger, hvor insekter
samles, til at søge føde.
Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus
[5.16], og man kan lave forskellige tiltag for at
minimere denne risiko. Da langt de fleste flagermus
blev fundet langs levende hegn, kan
man nedlægge de hegn, der er nærmere møllerne
end 200 m, og derved overholde anbefalingen
fra EUROBATS [5.15]. Dernæst kan man
rejse andre levende hegn på sikker afstand af
vindmøllerne. Med accept fra de involverede
lodsejere foreslås det, at fjerne tre strækninger
af levende hegn med i alt ca. 1.160 m og i stedet
nyplante ca. 2.300 m læhegn på fem nye
strækninger, som vist på figur 5.7.
Desuden vil et vandhul syd for mølleområdet,
som vist på figur 5.7, blive oprenset efter behov,
og det vil blive sikret, at der kan falde sollys
ind fra syd for at forbedre produktionen af
insekter, der kan blive til føde for flagermus.
Det vil her sikres, at eutrofiering (overgødskning
med plantenæringsstoffer) bliver nedsat, at
fodring af vildt ophører, at tømmerflåde fjernes,
at brinkerne gøres mindre stejle og at der vil
blive fjernet Liden andemad, så der kommer lys
til bunden, samt at en udyrket bræmme mod
marken udvides. Disse tiltag vil bidrage til at
mindske risici for flagermus i forhold til vindmøllerne
og forbedre deres levevilkår i området.
Samlet set kan det ikke udelukkes, at der kan
ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte
vindmøller forventes ikke at få en væsentlig
negativ effekt på flagermuse-bestande. Mølleaktiviteterne
vurderes ikke at true kolonier,
dagopholdssteder eller vinteropholdssteder.
Krybdyr
Markfirben er fundet på alle dele af Møn [5.17].
Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets
påvirkning
Odder Ingen Odder lever ikke på Møn Ingen effekt
Flagermus Vandflagermus,, Troldflagermus,Dværgflagermus,
Sydflagermus,
Bred øret flagermus og
Langøret flagermus
Birkemus og Hasselmus
Damflagermus, Vandflagermus,
Troldflagermus,
Dværgflagermus, Brunflagermus,
Sydflagermus,
Bredøret flagermus og
Langøret flagermus
Ingen Birkemus og Hasselmus
lever ikke på Møn
Krybdyr (Markfirben) Ingen Markfirben er fundet på
alle dele af Møn
Padder Ingen Spidssnudet frø, Springfrø,
Grønbroget tudse og
Stor vandsalamander
Lejlighedsvis tab af individer
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Insekter Ingen Ingen Ingen effekt
Figur 5.8. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter.
117

118
Padder
Ud af de otte danske paddearter, som findes på
Habitatdirektivets bilag IV, er fire af dem registreret
på Møn [5.17]:
• Klokkefrø er ikke fundet på Møn [5.17]
• Spidssnudet frø er fundet på alle dele af
Møn [5.17]
• Springfrø er fundet på alle dele af Møn
[5.17]
• Løvfrø er ikke fundet på Møn [5.17]
• Løgfrø er ikke fundet på Møn [5.17]
• Stor vandsalamander er fundet på alle dele
af Møn [5.17]
• Strandtudse er ikke fundet på Møn [5.17]
• Grønbroget tudse er fundet på centrale dele
af Møn [5.17]
Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige
vandhuller og påvirker formentlig ikke en art
som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller,
i nogen væsentlig grad. Opsætning og
drift af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager
ikke tab af habitater for padder og hele projektet
vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne.
Insekter
Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der
kun fundet Sort-plettet blåfugl på Møn og den
art er på grund af sin meget begrænsede udbredelse
kun relevant på nogle få arealer på
det østlige Møn [5.17].
Flora
Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser
i mølleområdet, for de arealer der bliver
berørt er kun dyrkede marker og levende hegn.
Beskyttede naturtyper (§3-områder)
Selve projektområdet rummer kun én naturtype,
som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens
§3, nemlig vandløb. I sydkanten af
Kostervig er et beskyttet vandløb på en afstand
af ca. 200 m fra møller, veje og arbejdsarealer
og afstanden beskytter dette vandløb mod påvirkning.
Mellem de to østligste møller ligger
endnu et beskyttet vandløb på en afstand af
Figur 5.9. Beskyttet natur (§ 3-områder) i nærheden af projektområdet.
mindst 100 m fra mølleplaceringer og arbejdsarealer,
men det krydses af den planlagte møllevej.
Det betyder at der skal tages særlige forholdsregler
ved anlæggelse og benyttelse af
vejen for at sikre vandløbet mod negative påvirkninger.
Hvis det bliver nødvendigt at fjerne
vand fra udgravningen af fundamenter, vil kvaliteten
af dette vand skulle kontrolleres og eventuelt
renses for at sikre, at der ikke ledes vand

af dårlig kvalitet ud til beskyttede vandløb.
Der er ikke noget tydeligt fald i terræn fra møllerne
ned til de beskyttede vandløb, men der
skal alligevel tages særlige forholdsregler for at
sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld
kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene
vil også modtage nøje instrukser
om ikke at bruge, betræde eller anvende disse
områder og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder
i driftsfasen. Områdets øvrige
beskyttede områder ligger på tilstrækkelig afstand
til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne.
Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje
og arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkede
arealer eller arealer med markdrift og levende
hegn, som ikke rummer beskrevne botaniske
værdier men som ikke rummer et beskyttet
vandløb omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven.
Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne
af møllerne er der lagt vægt på at minimere
indgreb i naturværdierne og møllerne og
deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for
beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte
på at påvirke så lidt som muligt.
Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser
Fredede områder
Det nærmeste fredede område, bortset fra
kirkefredninger, er Røddinge Bugt på en afstand
af ca. 3,8 km fra mølleområdet. Den eneste
påvirkning fra mølleprojektet er en landskabelig
påvirkning.
Vildtreservater
Det nærmeste vildreservat, Ulvshale-Nyord ligger
med sine nærmeste dele ca. 750 m nordøst
for mølleprojektet. Mølleprojektet vil ikke direkte
påvirke reservatet, men kan få indflydelse på
bevægelsesmønstre hos nogle af fuglene i
reservatet, når de flyver over land for at søge
føde.
Figur 5.10. Økologisk forbindelse.
Regionale naturbeskyttelsesområder
I Vordingborg Kommuneplan 2009-2021 er der
udpeget regionale naturbeskyttelsesområder,
som udgør kerneområderne i de udpegede
jordbrugs- og beskyttelsesområder, hvor de allervigtigste
natur- og landskabsinteresser er
koncentreret. Der gælder skærpede beskyttelsesretningslinjer
for disse områder, som indebærer,
at der ikke kan etableres nye anlæg el-
119

120
ler aktiviteter indenfor områderne uden vidtgående
hensyn.
De nærmeste dele af de udpegede regionale
naturbeskyttelsesområder ligger langs kysterne
600-700 meter nordvest og nordøst for møllerækken,
som således ikke berører de udpegede
områder.
Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser er korridorer i landskabet,
som bl.a. følger vandløbssystemer, levende
hegn og diger, hvor planter og dyr har
særligt gode muligheder for at sprede sig i
landskabet.
Området rummer en økologisk forbindelse, der
vil blive gennemskåret af møllevejen, som vist
på figur 5.10.
Lavbundsområder
De fire vestligste af vindmøllerne opstilles på
lavbundsarealer, hvor der i henhold til kommuneplanen
skal foretages en vurdering af muligheden
for en fremtidig naturgenopretning. I afsnit
6.1 er der nærmere redegjort for mølleprojektets
konsekvenser i forhold til mulighederne
for at genskabe Kostervig som et vådområde
ved delvist at genetablere den naturlige vandstand
i området. Forskellige scenarier for vandstandshævning
fremgår af figur 6.3 til 6.5.
Hvis der etableres en sø på Kostervigs marker,
vil det afgørende ændre på vurderingen af de
konsekvenser de planlagte møller kan medføre
på det lokale dyreliv.
Søen vil sandsynligvis dække arealerne om-
kring de fire vestligste møller og disse arealer
vil så ikke kunne anvendes som raste- eller
fourageringsområder for svaner, gæs eller hjejler.
Møllerne vil derfor ikke få den effekt, at disse
arter kan fortrænges fra en del af området,
muligvis med en undtagelse ved den østligste
mølle.
En ny sø vil sikkert kunne blive et rasteområde
Figur 5.11. Regionale friluftsområder.
for svaner og gæs på samme måde som fjorden
er det nu. Dertil vil der komme lappedykkere,
svømmeænder og blishøns i den nye sø og
disse fugle vil regelmæssigt foretage trækbevægelser
mellem søen og fjorden. Disse trækbevægelser
vil sandsynligvis ske ad den korteste
vej og i lav højde, hvorfor møllerne ikke vurderes
at komme til at udgøre en væsentlig risiko
for dette træk.

Det er mere vanskeligt at forudse de ændringer
en sø vil medføre for flagermus, men vandflagermus
vil rimeligvis benytte de fødemuligheder
en sø vil give og derfor komme til at flyve omkring
mølleplaceringerne.
5.5. Rekreative interesser
Regionale friluftsområder
I kommuneplanen er der udpeget regionale friluftsområder,
som er områder med særlige naturværdier,
der er specielt velegnede til naturbaserede,
rekreative interesser. Ved placering
af nye anlæg skal det sikres, at befolkningens
adgang til områderne og de naturbaserede rekreative
interesser ikke forringes.
Det nærmest beliggende friluftsområde er udpeget
omkring Stege Nor ca. 3,8 km øst for
mølleområdet. Der er ligeledes udpeget et større
friluftsområde langs Møns sydøstlige kyst på
strækningen fra Fanefjord Skov til Råbylille
Strand, hvoraf den nærmest beliggende del er
placeret ca. 4,2 km sydøst for de planlagte
vindmøller. Kyststrækningen nord for Kalvehave,
som ligger ca. 4,2 km fra mølleområdet, er
ligeledes udpeget som friluftsområde. Herudover
er der mere end 6 km til øvrige friluftsområder.
Møllernes placering i forhold til de udpegede
områder er vist på figur 5.11.
De rekreative interesser i friluftsområderne
knytter sig primært til oplevelsen af kyststrækninger
og skovområder. Møllerne vil på ingen
måde påvirke befolkningens adgang til de udpegede
friluftsområder, men møllerne vil kunne
være synlige fra åbne arealer i de udpegede
områder. Bortset fra de fjernest beliggende dele
af friluftsområdet omkring Stege Nor er kyst-
strækningerne i de udpegede områder ikke orienteret
mod mølleområdet, og møllerne vurderes
ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen
af naturen og de rekreative interesser.
Øvrige rekreative interesser
I kommuneplanen er der udpeget besøgscentre,
som skal medvirke til at tiltrække flere turister,
og større anlæg til udendørs sport, herunder
golfbaner og lystbådehavne. De nærmeste
besøgscentre er Kalvehave Labyrintpark, der
blev etableret i 2006, og som ønskes udviklet til
et større forlystelsessted, samt et område ved
Hårbølle Strand, hvor et skanseanlæg og kulturmiljøet
omkring industrivirksomheden Daneflint
ønskes anvendt til ferie- og fritidsformål. Afstanden
til disse områder er henholdsvis ca. 7
km og 9,5 km.
De nærmeste lystbådehavne ligger ved Kalvehave
ca. 3,5-4 km mod nordvest og ved Stege
/Lendemarke ca. 5,5 km mod nordøst. Den
nærmest beliggende golfbane ligger næsten 10
km mod øst ved Keldbymagle.
Ved Dronning Alexandrines Bro ca. 2,3 km
nordvest for de planlagte vindmøller ligger en
mindre campingplads.
Møllerne vil kunne være synlige fra flere af de
ovennævnte anlæg og områder, men herudover
vil der ikke være nogen væsentlig konflikt med
interesserne i forhold til turisme og fritid.
I kommuneplanen er der desuden udpeget en
række ride-, vandre- og cykelruter i det omkringliggende
landskab, herunder en cykelrute
ad Vigenvej, som passerer gennem mølleområ-
det. Vindmølleprojektet vil ikke medføre begrænsninger
i forhold til anvendelsen af disse
ruter eller offentlighedens adgang til naturen og
kysterne.
5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige
forhold
Luftforurening og klima
De positive effekter ved at der fortrænges forurening
fra traditionel el-produktion er væsentlig,
og samtidig er dette med til, at Danmark
kan leve op til de forpligtelser, som EU har pålagt
medlemslandene med hensyn til udbygning
af den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerheden
og reducere udledningen af blandt
andet CO2.
Ressourcer og affald
Møllerne har en meget positiv energibalance,
idet de i deres samlede levetid vil producere
mere end 35 gange så megen energi, som der
er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning
af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne
indgå i genbrugssystemet.
Geologi og grundvandsinteresser
Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk
niveauovervågning straks opdages, så afgravning
/ oprensning kan iværksættes. Risikoen
for grundvandsforurening er derfor lav, og
mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser
i området.
Naturbeskyttelse
På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets
miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttel-
121

122
sesinteresserne må det anses for sandsynligt,
at projektet, i en årrække vil medføre en vis begrænsning
for områdets svaner, gæs og hjejler.
Denne begrænsning vurderes kun at omfatte
op til 10 % af Kostervigs marker, og det er
sandsynligt, at de øvrige arealer vil være tilstrækkelige
for de fuglemængder, der plejer at
bruge området. Med baggrund i de foreslåede
afværgeforanstaltninger og forbedringer må
man antage, at mølleprojektet ikke vil medføre
væsentlige gener for områdets flagermus. Ingen
af de planlagte møller og arbejdsarealer
medfører indgreb i arealer, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Den planlagte adgangsveje
vil i en kort periode påvirke et §3-beskyttet
vandløb og den vil gennemskære områdets
økologiske forbindelseslinje.
Rekreative interesser
På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne
ikke at have væsentlig betydning for
oplevelsen af naturen og de rekreative værdier
i de nærmest beliggende regionale friluftsområder,
besøgscentre og øvrige fritidsanlæg, som
er udpeget i kommuneplanen. Møllerne vil dog
kunne være synlige fra flere af de pågældende
områder og anlæg.

6. ANDRE FORHOLD
6.1. Arealanvendelse
Jordbrugsområde
Møllerne opstilles indenfor et område, der i
kommuneplanen er udpeget, som jordbrugsområde,
mens de omkringliggende arealer er udpeget
som jordbrugs- og beskyttelsesområde.
Møllernes placering i forhold til de udpegede
områder fremgår af figur 3.2, og der er redegjort
for forholdet til de landskabelige interesser
i jordbrugs- og beskyttelsesområdet i kapitel 3,
og der er redegjort for de naturmæssige interesser
i afsnit 5.4.
Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene.
Det er dog også i disse områder,
at anlæg, der nødvendigvis må placeres i
det åbne land, fortrinsvist skal søges placeret.
Mølleområdets placering er således i overensstemmelse
med de overordnede målsætninger i
kommuneplanen.
Når der inddrages jordbrugsarealer til andre
formål end jordbrugsmæssig anvendelse, skal
arealforbruget begrænses medt muligt, og der
skal tages størst muligt hensyn til de berørte
landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold
samt bygnings- og kulturtekniske
investeringer.
Vindmølleanlægget berører dyrkede landbrugsarealer,
og de omkringliggende arealer vil fortsat
kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens
ophør vil de anvendte arealer
kunne tilbageføres til jordbrugsformål.
Lavbundsarealer og genopretning af
vådområder
Vindmølleområdet ligger delvist indenfor et
større lavbundsareal, der omfatter den inddæmmede
og tørlagte Kostervig, og fire af de
fem planlagte vindmøller opstilles indenfor dette
område, som vist på figur 6.1. Ved planlægning
for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer,
fastsætter kommuneplanen, at muligheden
VMP II områder (potentielle vådområder)
Lavbundsarealer
Figur 6.1. Lavbundsarealer og potentielle vådområder jf. Vandmiljøplan II.
for en fremtidig naturgenopretning skal vurderes
med henblik på at sikre nye økologiske
spredningskorridorer, og ved placering af byggeri
eller anlæg på lavbundsarealer, skal udformningen
tage hensyn til lavbundsarealet ved
f.eks. terrænregulering eller ved at anlægge veje
på broer.
I kommuneplanen er der desuden udpeget po-
123

124
tentielle vådområder, hvor der ikke må meddeles
tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre,
at det naturlige vandstandsniveau kan
genskabes. Området ved Kostervig indgår ikke
i disse udpegninger.
Det eksisterende terræn ved de planlagte mølleplaceringer
på lavbundsarealer ligger mellem
kote -1,65 og kote -2,15. Ved udformningen af
Figur 6.2. Kotekort for Kostervig.
vindmølleanlægget er der taget hensyn til en
eventuel fremtidig naturgenopretning ved at
hæve fundamenterne for de fire møller i lavbundsområdet,
så soklens overkant ikke placeres
lavere end kote -1, således som det er beskrevet
i kapitel 2 med projektbeskrivelsen. De
tilhørende teknik- og kabelskabe vil blive placeret
i forbindelse med den sydligste af de fem
møller, som ikke er placeret på lavbundsareal.
Herved er der mulighed for, at de omkringliggende
lavbundsarealer ved ekstensiv landbrugsdrift
kan overgå til vådområder eller vedvarende
afgræssede engarealer, som giver mulighed
for, at et naturligt plante- og dyreliv kan
indfinde sig, så området kan indgå i et sammenhængende
netværk af naturområder.
Såfremt det besluttes at gennemføre et natur-

genopretningsprojekt, mens møllerne er i drift,
vil man i denne forbindelse skulle hæve de tilhørende
adgangsveje og arbejdsarealer i fornødent
omfang. Kommunevejen Vigenvej og
eventuelt andre eksisterende veje i området
omkring Kostervig vil ligeledes skulle hæves i
fornødent omfang. Det vil i denne forbindelse
skulle sikres, at der ved rørlægninger eller lignende
sikres mulighed for vandgennemstrømning
under vejene. Det vurderes ikke at være
hensigtsmæssigt fra starten at hæve vejeanlæggene
for at forberede dem på en eventuel
øget vandstand, da dette bl.a. vil være til gene
for den nuværende landbrugsdrift. Det er endvidere
uvist om et naturgenopretningsprojekt i
det hele taget vil blive iværksat indenfor den
periode, hvor mølleanlægget er i drift, og i givet
fald i hvilket omfang.
Scenarier for vandstandsstigning
I forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten
har Vordingborg Kommune ønsket, at mølleprojektet
vurderes i forhold til et muligt fremtidigt
projekt, hvor dele af Kostervig reetableres
som vandområde. Denne miljørapport har ikke
til formål at afdække konsekvenserne ved et
naturgenopretningsprojekt i området, men alene
at vurdere konsekvenserne for mølleprojektet,
hvis der lukkes vand ind i vigen, og om det
vil være muligt, at forene disse projekter.
Der findes et detaljeret højdekurvekort over
området, som viser, at dele af området ligger
ca. 2,5 meter under dansk normalnul. Hvis digerne
nedlægges og vandstanden i Kostervig
hæves til kote 0, vil der fremkomme et ganske
betydeligt vandområde, som vist ved den stiplede
linje på figur 6.2.
I det følgende gennemgås 3 scenarier for vandstandsstigning
i den tidligere vig.
Scenarie 1
I det første scenarie oversvømmes kun de lavest
beliggende arealer. Derved fremkommer
en sø på ca. 60 ha, og vanddybden vil kun være
ca. 0,5 meter. I dette scenarie vil områdets
eksisterende veje fortsat være farbare, og møllerne
vil sandsynligvis ikke komme til at stå i
vandet, da arealerne omkring møllerne hæves
en smule. Vejføringen mellem mølle 2 og 3 og
mellem mølle 4 og 5 vil komme til at gå gennem
potentielt vandområde, men det er sandsynligt,
at der ikke vil være vandområde nordøst
for vejen mellem møllerne og øst for Vigenvej.
Møllevejen vil virke som et lille dige, selvom
vejen anlægges i terræn, da den normalt
hæves 0,2-0,5 meter og siderne afrettes med
overskudsjord.
Scenarie 2
I scenarie 2 hæves vandstanden til kote -2, og
her vil søens areal øges til ca. 110 ha. I dette
scenarie vil Vigenvej mellem mølle 2 og 3 stå
under vand på en kortere strækning. Møllerækken
og vejen mellem møllerne vil, som i foregående
scenarie, kunne etableres som nordøstlig
afgrænsning af søen, og derved reduceres søens
areal med ca. 1/3. Som ved foregående
scenarie forventes søens afgrænsning i østlig
retning at være ved Vigenvej, som hæves på
en kortere strækning.
Scenarie 3
I scenarie 3 hæves vandstanden til kote -1,5.
Der vil ikke være væsentlig forskel på vandfladens
størrelse i scenarie 2 og 3. Det samlede
Figur 6.3. Scenarie 1 med vandstandsstigning i Kostervig på ca. 0,5 meter.
125

126
Figur 6.4. Scenarie 2 med vandstandsstigning i Kostervig på 0,5-1 meter.
Figur 6.5. Scenarie 3 med vandstandsstigning i Kostervig på 1-1,5 meter.
vandareal på den sammenhængende sø omkring
møllerne vil være ca. 135 ha, og afsluttes
søen ved møllevejen, således at arealet mod
nordøst forbliver landbrugsjord, så vil arealet at
det tilbageblevne vandområde være ca. 90 ha.
Vigenvej vil være under vand på en større
strækning, men også vejen i den vestlige del af
vandområdet, Sprove Husrække, vil komme til
at ligge tæt på vandniveau på en mindre strækning.
Mølleanlæggets udformning
Ved alle tre scenarier vil møllernes fundamenter
blive placeret således, at deres topkote ligger
mindst 0,5 meter højere end vandspejlet. Ved
en maksimal hævning af vandstanden til kote
-1,5, svarende til scenarie 3, vil mølle 2-5 få en
fundamentkote på 0 ved opstilling af projektforslagets
Siemens-møller og -1 ved opstilling af
Vestas-møller. I byggefasen, og indtil der evt.
lukkes vand ind i området, vil møllerne fremstå
med forhøjede fundamenter.
Mølle 1 vil stå på højere beliggende arealer
omkring kote 3,5, og møllens fundament vil således
blive udført uden specielle hensyn til en
eventuel vandstandsstigning. Af hensyn til overholdelse
af vindmølleplanens krav til harmoniforhold
mellem navhøjde og rotordiameter, vil
soklen dog være hævet ca. 1 meter over terræn
ved opstilling af projektforslagets Siemensmøller.
Mølle 2 vil få et hævet fundament, således
at overkanten af soklen vil være placeret
ca. 1,65 / 0,65 meter over terræn ved opstilling
af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller. Mølle
3, 4 og 5 vil få hævet fundamenterne, så
overkanten af soklerne vil være op til ca. 2,15 /
1,15 meter over eksisterende terræn ved opstil-

ling af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller.
På grund af terrænbearbejdning i forbindelse
med udgravning til fundament og etablering af
arbejds- og vendeplads vil højst 2 meter af soklen
være synlig over færdigt terræn. For alle
møller gælder, at indgangsdøren til møllen er
placeret yderligere 2 meter oppe i forhold til
fundamentets topkote.
Adgangsvejene og arbejdsarealerne vil ligeledes
skulle hæves, således at de ikke oversvømmes
af vand. I anlægsfasen, og indtil området
evt. oversvømmes, vil alle veje og arbejdsarealer
være placeret i eksisterende terræn,
og først hvis det viser sig, at der skal gennemføres
et sø-projekt, vil veje og vigtigste arbejdsarealer
blive hævet. Da adgangsvejen til
hele mølleområdet er Vigenvej, vil den også
fortsat skulle kunne benyttes efter vandstandshævningen.
Det vil medføre en nyetablering i
form af en hævning over en strækning på op til
500 meter.
Kabel- og teknikskure i form af koblingskiosk og
scada-anlæg til forsyning og styring af møllerne
vil blive placeret ved mølle 1 eller eventuelt i
nærheden af mølle 2 på arealer, som ikke vil
blive sat under vand.
Nationalparker og naturparker
I kommuneplanen er der udpeget et søgeområde
for en Nationalpark eller en Regional naturpark
på den østlige del af Møn. En samlet udviklingsplan
med specificeret målsætning vil
skulle ske i form at et kommuneplantillæg. Udpegningen
skal bl.a. sikre og forbedre natur-,
kultur- og landskabsværdierne samt sikre mulighederne
for undervisning og friluftsliv.
Opstillingen af vindmøllerne vil ikke påvirke planerne
om udvikling af en Nationalpark eller en
Regional naturpark, idet mølleområdet ligger
udenfor det udpegede søgeområde, men møllerne
vil kunne være synlige fra dele af området.
Skovrejsning
Vindmøllerne opstilles i et område, hvor ny
skovtilplantning er uønsket i henhold til kommuneplanen.
Øst og vest for Gammel Dyrehave
ved Marienborg syd for mølleområdet, som er
den nærmeste større skov, er der ligeledes udpeget
større områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Det nærmeste område, der er udpeget
som skov rejsningsområde, ligger nord for Stege
ca. 7 km fra mølleområdet.
Skovrejsning i nærheden af vindmølleområder
udgør iøvrigt normalt ikke et væsentligt problem
for store vindmøller, da rotoren vil være placeret
over skovens højde.
Råstofindvinding
Der er ikke udpeget graveområder eller interesseområder
for indvinding af sand, grus, sten eller
ler i nærheden af vindmøllerne. De nærmeste
områder på Møn ligger ved Busemarke og
Borre mere end 15 km øst for mølleområdet.
Byudvikling
Der er ikke udlagt arealer til nye byvækstområder
i nærheden af mølleområdet. Opstillingen af
vindmøllerne vil således ikke være i konflikt
med byudviklingsinteresser på grund af afstanden
til eksisterende og planlagte byområder.
I Store Lind, der ligger ca. 1 km sydvest for
møllerækken og som er den nærmeste afgrænsede
landsby, kan der kun ske mindre udbygning
indenfor landsbyens afgrænsning.
Egentlig byvækst vil kunne ske i forbindelse
med den nordlige del af Kalvehave og den
nordøstlige del af Stege, som ligger henholdsvis
ca. 4 km og ca. 6,5 km fra mølleområdet.
Veje
Der er ikke planlagt udvidelse eller omlægning
af overordnede statslige eller kommunale veje i
nærheden af mølleområdet.
6.2. Lufttrafik
Der er ingen offentlige flyvepladser i Vordingborg
Kommune. Den eksisterende private flyveplads
ved Kostervig forventes at blive nedlagt
ved udnyttelse af vindmølleområdet og opstilling
af de planlagte vindmøller.
Da vindmøllerne er over 100 m høje er der
fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om
konkrete afmærkningskrav for de planlagte møller.
Trafikstyrelsen har oplyst, at alle møller skal
markeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensive
hindringslys skal opfylde specifikationerne
til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til
Bestemmelser om Civil Luftfart, BL-3-10. Lysmarkeringen
skal være aktiveret hele døgnet.
Den skal placeres øverst på generatorhuset
(nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingens
placering, være synlig 360 grader i et
vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning
af to lamper på møllen.
127

128
Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst
10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys,
og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære.
For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet
vil der i praksis blive monteret en
lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande
op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe,
svarende til baglygterne på en bil, mens den på
afstande over 1,5 km vil opleves som svag og
ikke have nogen væsentlig synlighed [6.1].
Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne
ikke vil give gener for de omkringboende
samt for mennesker og dyr, som færdes i området.
6.3. Radiokæder
Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter,
som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne
mellem sendemasterne. Der vi være forskellige
krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter
om punktet befinder sig midt mellem to master
eller det befinder sig tæt ved en af masterne.
En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil
i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.
På baggrund af en søgning i Frekvensregistret
og Mastedatabasen, er der fremsendt konkret
forespørgsel til radiokædeoperatører, som er
registreret af Erhvervsstyrelsen. Der er ikke i
denne forbindelse fremkommet oplysninger om
radiokædeforbindelser i området.
6.4. Ledningsoplysninger
Der er ca. 600 m til et tracé af master med højspændingsledninger
nordøst for møllerækken.
På grund af afstanden til højspændingsanlæg-
get udgør opstilling og drift af vindmøllerne ingen
sikkerhedsmæssig risiko.
Herudover er der dræn i projektområdet, som
eventuelt skal omlægges i fornødent omfang,
dersom de berøres af jordarbejderne i forbindelse
med opstilling af vindmøllerne. Der er en
hovedledning til afvanding tæt på mølle 4.
6.5. Militære anlæg
Der findes ingen militære anlæg i nærheden af
mølleområdet.
6.6. Socioøkonomiske forhold
Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes
ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske
effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser,
råstofindvinding, land- og skovbrug eller
jagt og fiskeri.
Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke
udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i
ejendomspriserne i nærområdet på grund af
vindmøllernes påvirkning af omgivelserne.
Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret
gennem plan- og miljølovgivningen,
som fastsætter faste grænseværdier for blandt
andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere
vejledende grænseværdier for skyggekast.
For yderligere at forebygge væsentlige visuelle
gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand
mellem naboer og vindmøller.
Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side
er foretaget en afvejning mellem hensyn til en
rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side
og hensynet til de omkringboende på den
anden side. I forbindelse med dette projekt
overholdes samtlige lovpligtige og vejledende
grænseværdier samt afstand til beboelse.
Opstilling af vindmøller ved Kostervig vil være
omfattet af Lov om fremme af vedvarende
energi, der blandt andet fastsætter regler for
anmeldelse af krav om betaling for værditab på
fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt
regler for udbud af vindmølleandele for lokale
borgere. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit
1.5.

7. SUNDHED OG OVER-
VÅGNING
7.1. Indledning
Kravene til de emner, der skal behandles ved
en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering
af planer og programmer (LBK 936 af
24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende
med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse.
Ved en miljøvurdering er der dog
bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af
menneskers sundhed og en beskrivelse af de
påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning.
Disse emner behandles i det efterfølgende.
7.2. Reduktion af emissioner fra
kraftværker
I afsnit 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner
af bl.a. CO2, SO2 og NOx, som opstillingen
af de 5 vindmøller ved Kostervig vil medføre,
hvis vindmøllernes el-produktion erstatter
el produceret på eksisterende kraftværker. Det
fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til
en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende
stoffer fra kraftværkerne, hvilket bl.a.
vil være til gavn for befolkningens sundhed.
Der er foretaget forskellige undersøgelser af de
samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion,
dvs. omkostninger som ikke betales
direkte via elregningen [7.1]. EU’s generaldirektorat
for forskning har i 2001 offentliggjort
følgende opgørelse over de eksterne omkostninger
inkl. drivhuseffekt for el produceret i
Danmark:
Kul/brunkul 30-52 øre/kWh
Naturgas 15-22 øre/kWh
Biomasse 7 øre/kWh
Vind 0,75 øre/kWh
Det fremgår heraf, at el-produktion med vindkraft
har de laveste følgeomkostninger, mens et
kulkraftværk medfører de største omkostninger.
CO2-udledningen har global effekt gennem skader
på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer
pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen
med SO2, NOx, partikler mv. har mere
lokal og regional skadevirkning for mennesker,
dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne
på mennesker som følge af luftforureningen
vurderes at udgøre den største økonomiske belastning,
og disse omkostninger betaler den enkelte
borger enten direkte som personlige udgifter
eller indirekte over skatten til dækning af
øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler,
invalidepension mv.
Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål
gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige
omkostninger ved luftforureningen
fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis
har det stor betydning hvordan merdødelighed
i samfundet værdisættes. Emissioner i
tætbefolkede byområder medfører endvidere
flere skader på folkesundheden end emissioner
ude på landet, og kraftværkernes placering i
forhold til vindretning og byområder er derfor ikke
uden betydning.
Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold
til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der
endvidere stor forskel på, om der er tale om
fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret
kraftværk, eller om der er tale om fx
et ældre kulfyret værk.
DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne
i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget
Vestforbrænding lå på 26-47 øre/
kWh, mens sundhedsomkostningerne for det
moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som
er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i
den samme periode lå på 3-15 øre/kWh.
I en anden undersøgelse fra 2006 har Dansk
Energi og Ea Energianalyse foretaget en vurdering
af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt
kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker
og gaskraftværker. Nedenstående
opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et
højt estimat for skadesomkostningerne:
Nyt kulkraftværk 2-4 øre/kWh
Nyt gaskraftværk 0,25-1 øre/kWh
G.snit værker i dag 6-17 øre/kWh
7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser
Generende støj kan påvirke menneskers velvære
og på længere sigt deres sundhed.
I afsnit 4.2, samt i bilag 1 og 2 til miljørapporten,
er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne
beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne
i projektforslaget overholder de gældende lovkrav
i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer
såvel som lavfrekvent støj indendørs.
129

130
Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen
på baggrund af en vurdering af hvad
der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt,
herunder en afvejning mellem de
virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske
hensyn [7.2].
7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser
Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også
vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende
til, at beboere i nærheden af vindmøller
føler sig utilpasse. Skyggekast, som falder ind
gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og
kan stresse beboerne. På længere sigt kan det
forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres.
Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen
dog i meget begrænsede tidsrum,
og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger
for at undgå væsentlige gener.
Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne
i form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkning
og dermed bliver det muligt at
tage sine forholdsregler.
I afsnit 4.3, samt i bilag 3 til miljørapporten, er
møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne
beskrevet. Det fremgår af beregningerne
for møllerne i projektforslaget, at den vejledende
grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år
er overskredet med op til 2 timer og 29 minutter
ved 4 naboer, og herudover er der beregnet
mellem 8 og10 timers skyggekast ved yderligere
9 naboer. Der vil derfor skulle etableres afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop i
forhold til de pågældende beboelser, så det sikres,
at den vejledende grænseværdi på 10 ti-
mer pr. år ikke overskrides.
7.5. Overvågningsprogram
I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen
udarbejdes en række beregninger,
som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet
er realiseret. For at sikre, at disse beregninger,
samt forudsætningerne for beregningerne
også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet
er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram.
I dette overvågningsprogram
kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold
der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres
samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser
skal have.
I forbindelse med opstilling af møllerne vil det
være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af
de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle
mølletyper vil kunne ændres som led i den
løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten,
fra denne rapports offentliggørelse til møllerne
forlader fabrikken og skal opsættes i området.
Kontrollen består i at genberegne støjudbredelsen,
på baggrund af data fra møllefabrikanten,
på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes.
Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen
af vindmølleanlægget blive udført efter de
almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om
støj fra vindmøller. Kommunen kan i VVM-tilladelsen
stille krav om, at der foretages støjmåling
på vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens
støjgrænser overholdes, når møllerne
er sat i drift. Herudover kan der stilles krav om,
at der foretages støjmålinger ved de mest støjbelastede
naboer ved ændringer på møllerne
og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt
tilsyn eller i forbindelse med behandling
af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen
anser dette for at være nødvendigt.
Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer,
vil kunne ændre beregningsresultatet
for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer
indgår som en parameter i EMD's
program WindPRO, og programmet opdateres
løbende. På baggrund af de beregnede værdier
for skyggekast, som i projektforslaget ligger
over den vejledende grænseværdi på 10 timer
ved flere af nabobeboelserne, og på baggrund
af usikkerheden i de statistiske data, som ligger
til grund for beregningerne, vurderes det, at der
vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne
i forhold til klimatiske ændringer.
Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger
i form af skyggestop, hvor flere af møllerne
får installeret den nødvendige teknik og
software til at stoppe møllerne, så det sikres, at
ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast
fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et
år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil
derfor indgå i overvågningsprogrammet med
henblik på fastsættelse af det konkrete behov
for skyggestop. Det anbefales, at alle nabobeboelser,
hvor der er beregnet mere end 8 timers
skyggekast pr. år indgår i overvågningsprogrammet.

8. REFERENCELISTE
Generelt
Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk).
Kommuneplan 2009-2021 for Vordingborg
Kommune.
Kort- og Matrikelstyrelsens kortinformationer.
Retsinformation (www.retsinfo.dk).
Vindmølleplan. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan
2009-2021 for Vordingborg Kommune.
Kapitel 2
[2.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det
åbne land - en vurdering af de landskabelige
konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Kapitel 3
[3.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det
åbne land - en vurdering af de landskabelige
konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.
[3.2] Kulturarvstyrelsen: Møn Kulturarvsatlas,
2006.
[3.3] Smed, P. (1979-1982). Landskabskort.
Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse.
Geografforlaget.
[3.4] www.fredninger.dk
[3.5] www.kulturarv.dk
Kapitel 5
[5.1] Baagøe H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007:
Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.
[5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om
vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad
T4, juli 2010.
[5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database –
www.dofbasen.dk. Data er anvendt med tilladelse
fra DOF.
[5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I.
Clausager, 2001: Base-line investigations of
birds in relation to an offshore wind farm at
Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI
Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution
2000.
[5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov, 2009.
Study of bird movements at Energie Mistral
Windmill Park. Rapport fra DHI.
[5.6] Durinck J. & H. Skov, 2006: Undersøgelser
af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland
Havvindmøllepark. (Study of collision risk for
water birds at windmills placed in the sea, Danish
with an English summary). Print DHI-Water
and Environment, Denmark. 54 pp.
[5.7] Energinet.dk (2011): Miljørapport 2011
(www.energinet.dk).
[5.8] Energistyrelsen (2011): Energistatistik
2010.
[5.9] Hasslinger, 2004. Citeret i: Alpine Windharvest
An Interreg III B Alpine Space Programme
Work Package 9 - Impact on wildlife and
plant life Summary March 2005. Büro Trifolium
Dominikanerplatz 35, 39100 Bozen, Italy.
[5.10] Laursen, K. 2006. Fugle reagerer fornuftigt
på havvindmøller. (http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2006/16/havvindmoeller/)
[5.11] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss
and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal
BACI and IG design studies in a wind farm
in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation,
14: 3289-3303.
[5.12] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv.
En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser
af større pattedyr.
[5.13] Petersen I.K., T.K. Christensen, J. Kahlert,
M. Desholm & A.D. Fox. 2006. Final results
of bird studies at the offshore wind farms at Nysted
and Horns Rev, Denmark. DMU rapport.
[5.14] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore
Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar.
[5.15] Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg-
Savage, J. Goodwin & C. Harbusch (2008):
Guidelines for consideration of bats in wind
farm projects. EUROBATS Publication Series
No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat,
Bonn, Germany, 51 pp.
[5.16] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström,
J. K. Larsen, J. Pettersson4 & M. Green. 2011.
131

132
Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss.
Naturvårdsverket rapport 6467.
[5.17] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007:
Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV
– til brug i administration og planlægning. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
– Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://
www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf
[5.18] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006:
Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus)
to Wind-power Development. The American
midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375.
[5.19] www.fugleognatur.dk
Kapitel 6
[6.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det
åbne land - en vurdering af de landskabelige
konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Kapitel 7
[7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om
vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske
værdi. Faktablad Ø1, juli 2007.
[7.2] www.mst.dk

Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
DECIBEL - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.
DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.
Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i
10 m højde)
1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden
beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:
a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til
eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål eller som rekreative områder:
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.
Vindmøller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:07 PM / 1
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:07 PM/2.7.490
Målestok 1:100,000
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
ETRS 89 Område: 33 Mølletype Støjdata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata
nominel af vindhastighed vindhastighed
ETRS 89 Område: 33 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]
1 321,363 6,093,606 3.5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings -5dB NH83.5 6.0 100.6 8.0 101.0 Nej Ja
2 321,077 6,093,805 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings -1dB NH83.5 6.0 104.4 8.0 105.0 Nej Ja
3 320,792 6,094,003 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja
4 320,507 6,094,202 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja
5 320,222 6,094,400 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! n... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 USER Standard Settings NH83.5 6.0 104.7 8.0 106.0 Nej Ja
6 317,313 6,094,490 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)
7 317,294 6,094,423 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)
8 317,274 6,094,355 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 User Noise (1) 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej Generisk *)
9 323,383 6,094,536 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK -... Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 USER Runtime input 6.0 95.1 8.0 97.1 Nej Generisk *)
*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger
Beregningsresultater
Lydniveau
Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]
A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 320,001 6,095,358 0.8 1.5 6.0 42.0 35.7 Ja
A 8.0 44.0 36.9 Ja
B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (108) 320,090 6,095,417 2.0 1.5 6.0 42.0 35.4 Ja
B 8.0 44.0 36.6 Ja
C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (109) 320,723 6,094,938 3.0 1.5 6.0 42.0 40.0 Ja
C 8.0 44.0 41.3 Ja
D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (112) 320,842 6,094,756 4.5 1.5 6.0 42.0 41.5 Ja
D 8.0 44.0 42.7 Ja
E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (113) 320,872 6,094,802 4.0 1.5 6.0 42.0 40.8 Ja
E 8.0 44.0 42.0 Ja
F Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (114) 320,953 6,094,666 4.3 1.5 6.0 42.0 41.8 Ja
F 8.0 44.0 42.9 Ja
G Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (115) 320,964 6,094,713 3.7 1.5 6.0 42.0 41.2 Ja
G 8.0 44.0 42.4 Ja
H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (116) 320,993 6,094,698 2.2 1.5 6.0 42.0 41.2 Ja
H 8.0 44.0 42.3 Ja
I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (117) 321,044 6,094,628 4.0 1.5 6.0 42.0 41.5 Ja
I 8.0 44.0 42.7 Ja
J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (118) 321,108 6,094,606 2.0 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja
J 8.0 44.0 42.4 Ja
K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (119) 321,320 6,094,596 0.8 1.5 6.0 42.0 39.8 Ja
K 8.0 44.0 40.9 Ja
L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (120) 321,636 6,094,208 0.0 1.5 6.0 42.0 40.0 Ja
L 8.0 44.0 40.9 Ja
M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (121) 322,039 6,094,239 2.8 1.5 6.0 42.0 36.1 Ja
M 8.0 44.0 37.0 Ja
N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (122) 322,104 6,094,043 3.0 1.5 6.0 42.0 36.1 Ja
N 8.0 44.0 37.0 Ja
O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (123) 322,032 6,093,927 2.5 1.5 6.0 42.0 37.0 Ja
O 8.0 44.0 37.8 Ja
P Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (124) 322,064 6,093,647 3.9 1.5 6.0 42.0 36.7 Ja
P 8.0 44.0 37.5 Ja
Q Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (125) 320,402 6,093,278 1.3 1.5 6.0 42.0 39.5 Ja
Q
Fortsættes næste side...
8.0 44.0 40.6 Ja
Projekt:
Kostervig_Marienborg
DECIBEL - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.
Fortsættes næste side...
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:07 PM / 2
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:07 PM/2.7.490
...fortsat fra sidste side
Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]
R Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (126) 320,276 6,093,112 4.6 1.5 6.0 42.0 37.5 Ja
R 8.0 44.0 38.5 Ja
S Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (127) 320,250 6,093,239 1.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja
S 8.0 44.0 39.5 Ja
T Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (128) 320,110 6,093,167 3.3 1.5 6.0 42.0 37.1 Ja
T 8.0 44.0 38.2 Ja
U Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (129) 319,268 6,093,838 1.3 1.5 6.0 42.0 35.3 Ja
U 8.0 44.0 36.4 Ja
V Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (130) 319,294 6,093,894 -0.4 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja
V 8.0 44.0 36.8 Ja
W Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (131) 319,612 6,094,658 0.6 1.5 6.0 42.0 38.8 Ja
W 8.0 44.0 40.1 Ja
X Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (132) 319,747 6,094,701 1.6 1.5 6.0 42.0 40.2 Ja
X 8.0 44.0 41.5 Ja
Y Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (133) 319,725 6,094,738 1.5 1.5 6.0 42.0 39.6 Ja
Y 8.0 44.0 40.9 Ja
Z Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (134) 320,168 6,095,548 3.7 1.5 6.0 37.0 34.4 Ja
Z 8.0 39.0 35.6 Ja
AA Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (135) 322,016 6,093,425 7.2 1.5 6.0 37.0 36.7 Ja
AA 8.0 39.0 37.5 Ja
AB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (136) 322,064 6,093,407 8.1 1.5 6.0 37.0 36.2 Ja
AB 8.0 39.0 36.9 Ja
AC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (137) 322,007 6,093,359 8.3 1.5 6.0 37.0 36.5 Ja
AC 8.0 39.0 37.3 Ja
AD Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (138) 322,028 6,093,282 10.6 1.5 6.0 37.0 36.0 Ja
AD 8.0 39.0 36.8 Ja
AE Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (139) 322,015 6,093,335 9.2 1.5 6.0 37.0 36.3 Ja
AE 8.0 39.0 37.1 Ja
AF Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (140) 322,008 6,093,229 9.8 1.5 6.0 37.0 35.9 Ja
AF 8.0 39.0 36.7 Ja
AG Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (141) 321,982 6,093,278 9.8 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja
AG 8.0 39.0 37.1 Ja
AH Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (142) 321,969 6,093,164 10.6 1.5 6.0 37.0 35.8 Ja
AH 8.0 39.0 36.6 Ja
AI Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (143) 321,943 6,093,105 11.2 1.5 6.0 37.0 35.7 Ja
AI 8.0 39.0 36.5 Ja
AJ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (144) 321,933 6,093,061 11.2 1.5 6.0 37.0 35.5 Ja
AJ 8.0 39.0 36.3 Ja
AK Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (145) 321,905 6,093,146 11.3 1.5 6.0 37.0 36.2 Ja
AK 8.0 39.0 37.0 Ja
AL Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (147) 321,919 6,092,976 12.4 1.5 6.0 37.0 35.0 Ja
AL 8.0 39.0 35.8 Ja
AM Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (148) 321,865 6,093,122 11.6 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja
AM 8.0 39.0 37.2 Ja
AN Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (149) 321,915 6,092,943 12.4 1.5 6.0 37.0 34.8 Ja
AN 8.0 39.0 35.6 Ja
AO Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (150) 321,894 6,093,013 11.0 1.5 6.0 37.0 35.4 Ja
AO 8.0 39.0 36.2 Ja
AP Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (151) 321,868 6,092,903 11.7 1.5 6.0 37.0 34.8 Ja
AP 8.0 39.0 35.6 Ja
AQ Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (152) 320,148 6,093,122 3.0 1.5 6.0 37.0 37.0 Ja
AQ 8.0 39.0 38.0 Ja
AR Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (153) 323,397 6,094,826 17.8 1.5 6.0 42.0 35.8 Ja
AR 8.0 44.0 37.7 Ja
AS Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (154) 323,464 6,094,535 20.1 1.5 6.0 42.0 46.6 Nej
AS 8.0 44.0 48.5 Nej
AT Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (155) 323,116 6,094,618 16.0 1.5 6.0 37.0 36.4 Ja
AT 8.0 39.0 38.2 Ja
AU Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (156) 316,961 6,094,454 2.2 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja
AU 8.0 44.0 41.4 Ja
AV Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (157) 317,440 6,094,838 3.6 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja
AV 8.0 44.0 39.2 Ja
AW Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (158) 317,655 6,094,716 3.8 1.5 6.0 42.0 38.5 Ja
AW 8.0 44.0 38.6 Ja
AX Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (159) 317,758 6,094,356 1.7 1.5 6.0 42.0 38.3 Ja
AX 8.0 44.0 38.4 Ja
Afstande (m)
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
A 2220 1890 1570 1262 984 2825 2864 2905 3481
B 2214 1890 1579 1285 1026 2928 2968 3009 3409
C 1478 1187 938 767 735 3440 3468 3498 2690
D 1263 980 755 648 715 3539 3564 3591 2551
E 1293 1018 803 702 764 3573 3598 3626 2525
133

134
Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
DECIBEL - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.
...fortsat fra sidste side
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
F 1137 870 683 644 778 3644 3667 3692 2434
G 1176 915 730 685 805 3658 3681 3707 2426
H 1153 897 723 694 826 3686 3709 3734 2396
I 1071 824 674 686 853 3734 3756 3780 2341
J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276
K 991 827 794 903 1115 4009 4030 4053 2064
L 661 689 868 1129 1427 4332 4347 4364 1778
M 926 1055 1269 1532 1824 4733 4749 4766 1377
N 860 1054 1313 1605 1916 4813 4826 4841 1371
O 742 963 1243 1550 1871 4753 4764 4778 1482
P 702 1000 1321 1653 1990 4826 4833 4843 1591
Q 1016 857 824 930 1137 3318 3312 3308 3236
R 1194 1059 1030 1114 1289 3268 3258 3250 3418
S 1172 1003 937 997 1162 3193 3185 3179 3391
T 1327 1158 1079 1108 1238 3095 3084 3075 3547
U 2108 1810 1533 1292 1108 2061 2059 2060 4174
V 2089 1786 1502 1252 1057 2069 2069 2072 4140
W 2043 1695 1350 1004 662 2306 2330 2358 3773
X 1952 1603 1256 909 562 2444 2469 2497 3640
Y 1991 1642 1295 948 601 2426 2452 2481 3663
Z 2280 1965 1666 1388 1149 3046 3087 3130 3370
AA 678 1013 1354 1697 2042 4823 4827 4833 1761
AB 728 1064 1405 1748 2092 4873 4877 4883 1736
AC 690 1032 1375 1721 2067 4829 4832 4837 1810
AD 740 1085 1431 1777 2124 4867 4870 4874 1846
AE 707 1050 1394 1740 2086 4843 4845 4850 1820
AF 747 1095 1442 1789 2136 4862 4863 4867 1897
AG 701 1047 1394 1741 2087 4824 4826 4830 1882
AH 750 1098 1445 1793 2140 4841 4841 4843 1970
AI 767 1114 1460 1807 2154 4833 4833 4834 2030
AJ 789 1134 1479 1826 2173 4836 4835 4835 2069
AK 710 1058 1404 1752 2098 4785 4785 4786 2029
AL 841 1182 1525 1870 2216 4849 4847 4846 2139
AM 697 1043 1388 1735 2081 4753 4752 4754 2075
AN 863 1203 1545 1889 2234 4856 4853 4852 2166
AO 796 1138 1482 1827 2173 4814 4812 4812 2130
AP 866 1200 1539 1881 2225 4824 4820 4818 2228
AQ 1307 1153 1091 1138 1280 3149 3137 3128 3530
AR 2372 2535 2732 2956 3203 6094 6116 6141 290
AS 2297 2496 2725 2976 3245 6152 6172 6193 81
AT 2024 2195 2404 2642 2902 5805 5826 5848 279
AU 4483 4167 3857 3555 3261 353 334 328 6422
AV 4112 3781 3455 3132 2816 371 440 510 5951
AW 3870 3541 3217 2898 2586 411 465 525 5731
AX 3682 3365 3055 2754 2465 465 469 484 5628
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:07 PM / 3
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:07 PM/2.7.490
Projekt:
Kostervig_Marienborg
DECIBEL - Kort 6.0 m/s
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:07 PM / 4
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:07 PM/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071
Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6.0 m/s
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Højde over havoverflade: 0.0 m
37.0 dB(A) 42.0 dB(A)

Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
DECIBEL - Kort 8.0 m/s
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament.
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:07 PM / 5
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:07 PM/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071
Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8.0 m/s
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Højde over havoverflade: 0.0 m
39.0 dB(A) 44.0 dB(A)
135

136
Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig
for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller
Støjberegningsmetode:
Danish 2011 Low frequency
The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the
Danish Environmental Agency.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i
10 m højde)
1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden
beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:
a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller
i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål eller som rekreative områder:
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind
speeds 8 and 6 m/s
The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner
Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 dB ved vindhastigheder på
6 og 8 m/s i 10 m højde
Vindmøller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012
Udskrevet/Side
15-03-2012 13:36 / 1
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Carl Jensen / cj@siemens.com
Beregnet:
15-03-2012 13:34/2.8.448
Målestok 1:100.000
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef
nominel af vindhastighed vindhastighed
ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]
1 705.521 6.094.760 3,5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting -5 dB NH83,5 6,0 90,5 8,0 88,8
2 705.219 6.094.933 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting -1 dB NH83,5 6,0 92,0 8,0 90,1
3 704.918 6.095.106 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4
4 704.617 6.095.280 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4
5 704.316 6.095.453 -1,0 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O!... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3.000 3.000 113,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90,4
6 701.409 6.095.293 -0,1 570714700000002021: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b
7 701.396 6.095.225 0,5 570714700000002038: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b
8 701.382 6.095.156 -0,8 570714700000009426: 150 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -150 150 24,6 32,7 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b
9 707.454 6.095.859 16,1 570714700000009808: 500 kW NORDTAN...Nej NORDTANK -500 500 37,0 35,0 User Noise (1) 6,0 90,4 b 8,0 91,9 b
b) Generic from Danish Environmental Agency
Beregningsresultater
Lydniveau
Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB] [dB]
A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704.019 6.096.404 0,8 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja
A 8,0 20,0 8,3 Ja
B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (162) 704.104 6.096.468 2,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Ja
B 8,0 20,0 8,1 Ja
C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) 704.781 6.096.037 3,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja
C 8,0 20,0 11,8 Ja
D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) 704.915 6.095.870 4,5 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja
D 8,0 20,0 12,9 Ja
E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) 704.933 6.095.915 4,0 1,5 6,0 20,0 13,7 Ja
E 8,0 20,0 12,5 Ja
F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) 705.032 6.095.792 4,3 1,5 6,0 20,0 14,4 Ja
F 8,0 20,0 13,2 Ja
G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) 705.028 6.095.829 3,7 1,5 6,0 20,0 14,1 Ja
G 8,0 20,0 12,9 Ja
H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) 705.073 6.095.823 2,2 1,5 6,0 20,0 14,0 Ja
H 8,0 20,0 12,8 Ja
I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) 705.140 6.095.761 4,0 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja
I 8,0 20,0 13,0 Ja
J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) 705.181 6.095.734 2,0 1,5 6,0 20,0 14,3 Ja
J 8,0 20,0 13,0 Ja
K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) 705.400 6.095.756 0,8 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja
K 8,0 20,0 11,9 Ja
L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) 705.747 6.095.397 0,0 1,5 6,0 20,0 13,5 Ja
L 8,0 20,0 12,3 Ja
M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) 706.151 6.095.460 2,8 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja
M 8,0 20,0 9,6 Ja
N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) 706.237 6.095.252 3,0 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja
N 8,0 20,0 9,7 Ja
O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) 706.176 6.095.133 2,5 1,5 6,0 20,0 11,3 Ja
O 8,0 20,0 10,3 Ja
P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) 706.231 6.094.859 3,9 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja
P 8,0 20,0 10,2 Ja
Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) 704.579 6.094.340 1,3 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja
Fortsættes næste side...
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig
for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller
WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012
Fortsættes næste side...
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
Udskrevet/Side
15-03-2012 13:36 / 2
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Carl Jensen / cj@siemens.com
Beregnet:
15-03-2012 13:34/2.8.448
...fortsat fra sidste side
Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB] [dB]
Q 8,0 20,0 11,5 Ja
R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) 704.470 6.094.170 4,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja
R 8,0 20,0 10,0 Ja
S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) 704.436 6.094.285 1,0 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja
S 8,0 20,0 10,6 Ja
T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) 704.316 6.094.200 3,3 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja
T 8,0 20,0 9,7 Ja
U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) 703.400 6.094.803 1,3 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja
U 8,0 20,0 8,0 Ja
V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) 703.421 6.094.863 -0,4 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja
V 8,0 20,0 8,3 Ja
W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) 703.677 6.095.662 0,6 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja
W 8,0 20,0 10,6 Ja
X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) 703.803 6.095.719 1,6 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja
X 8,0 20,0 11,6 Ja
Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) 703.779 6.095.754 1,5 1,5 6,0 20,0 12,4 Ja
Y 8,0 20,0 11,2 Ja
Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) 704.172 6.096.605 3,7 1,5 6,0 20,0 8,6 Ja
Z 8,0 20,0 7,4 Ja
AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) 706.242 6.094.619 8,1 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja
AB 8,0 20,0 9,8 Ja
AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) 706.199 6.094.573 8,3 1,5 6,0 20,0 11,1 Ja
AC 8,0 20,0 10,0 Ja
AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) 706.223 6.094.486 10,6 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja
AD 8,0 20,0 9,6 Ja
AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) 706.208 6.094.537 9,2 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja
AE 8,0 20,0 9,9 Ja
AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) 706.211 6.094.437 9,8 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja
AF 8,0 20,0 9,5 Ja
AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) 706.175 6.094.481 9,8 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja
AG 8,0 20,0 9,9 Ja
AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) 706.177 6.094.368 10,6 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja
AH 8,0 20,0 9,4 Ja
AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) 706.140 6.094.296 11,2 1,5 6,0 20,0 10,4 Ja
AI 8,0 20,0 9,4 Ja
AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) 706.135 6.094.250 11,2 1,5 6,0 20,0 10,2 Ja
AJ 8,0 20,0 9,2 Ja
AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) 706.115 6.094.345 11,3 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja
AK 8,0 20,0 9,8 Ja
AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) 706.137 6.094.174 12,4 1,5 6,0 20,0 9,8 Ja
AL 8,0 20,0 8,8 Ja
AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) 706.040 6.094.318 11,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja
AM 8,0 20,0 10,1 Ja
AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) 706.138 6.094.135 12,4 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja
AN 8,0 20,0 8,6 Ja
AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) 706.105 6.094.199 11,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Ja
AO 8,0 20,0 9,1 Ja
AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) 706.095 6.094.092 11,7 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja
AP 8,0 20,0 8,6 Ja
AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) 704.345 6.094.160 3,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Ja
AQ 8,0 20,0 9,5 Ja
AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) 707.455 6.096.155 17,8 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja
AR 8,0 20,0 14,2 Ja
AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) 707.548 6.095.875 20,1 1,5 6,0 20,0 21,9 Nej
AS 8,0 20,0 23,5 Nej
AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) 707.169 6.095.924 16,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja
AT 8,0 20,0 14,4 Ja
AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) 701.046 6.095.222 2,2 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja
AU 8,0 20,0 12,3 Ja
AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) 701.511 6.095.666 3,6 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja
AV 8,0 20,0 10,5 Ja
AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) 701.731 6.095.564 3,8 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja
AW 8,0 20,0 10,1 Ja
AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) 701.877 6.095.208 1,7 1,5 6,0 20,0 9,0 Ja
AX 8,0 20,0 9,9 Ja
AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) 706.197 6.094.612 7,2 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja
AA 8,0 20,0 10,2 Ja
Afstande (m)
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
A 2227 1898 1578 1273 996 2836 2876 2917 3478
B 2219 1897 1586 1294 1037 2940 2979 3021 3404
C 1476 1187 941 774 747 3453 3481 3511 2679
D 1265 985 764 661 730 3553 3577 3604 2539

Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig
for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller
...fortsat fra sidste side
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
E 1296 1022 809 709 771 3578 3603 3631 2521
F 1142 879 695 659 792 3657 3680 3705 2423
G 1177 916 731 686 805 3658 3682 3707 2426
H 1154 901 733 709 843 3702 3725 3750 2381
I 1071 831 691 711 880 3760 3782 3806 2316
J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276
K 1004 842 809 916 1126 4017 4039 4062 2056
L 676 703 879 1136 1432 4339 4354 4371 1768
M 942 1071 1283 1545 1835 4744 4760 4778 1363
N 869 1067 1327 1620 1932 4828 4841 4855 1360
O 754 978 1258 1566 1887 4769 4780 4794 1470
P 717 1015 1336 1668 2005 4841 4848 4858 1580
Q 1031 872 838 941 1144 3310 3303 3299 3251
R 1205 1069 1038 1120 1292 3260 3250 3241 3428
S 1184 1016 952 1011 1174 3190 3182 3175 3403
T 1328 1163 1088 1121 1253 3105 3094 3086 3549
U 2121 1823 1548 1307 1123 2050 2048 2048 4189
V 2102 1799 1516 1266 1072 2057 2057 2060 4154
W 2053 1705 1359 1014 672 2298 2322 2350 3782
X 1967 1619 1272 924 578 2431 2457 2485 3653
Y 2005 1657 1310 962 615 2414 2441 2470 3676
Z 2286 1972 1674 1397 1161 3058 3100 3144 3365
AB 735 1070 1411 1754 2099 4879 4883 4889 1734
AC 703 1044 1388 1733 2078 4843 4847 4852 1797
AD 754 1099 1445 1792 2138 4881 4883 4887 1844
AE 722 1066 1410 1756 2102 4858 4860 4865 1816
AF 762 1109 1456 1803 2150 4877 4879 4882 1888
AG 711 1058 1404 1751 2098 4834 4836 4840 1880
AH 764 1113 1460 1807 2154 4856 4857 4859 1963
AI 773 1120 1466 1813 2160 4834 4834 4835 2042
AJ 798 1143 1488 1835 2181 4839 4838 4838 2080
AK 724 1072 1419 1766 2113 4800 4800 4801 2021
AL 850 1191 1535 1880 2225 4858 4856 4855 2138
AM 682 1026 1371 1718 2064 4732 4731 4732 2091
AN 878 1217 1559 1904 2249 4868 4865 4864 2169
AO 810 1151 1494 1839 2185 4821 4819 4818 2139
AP 880 1215 1554 1896 2240 4837 4833 4831 2229
AQ 1320 1167 1106 1152 1293 3147 3135 3126 3543
AR 2385 2548 2745 2970 3216 6106 6129 6154 296
AS 2314 2512 2740 2991 3259 6166 6186 6207 95
AT 2018 2187 2395 2632 2892 5794 5815 5837 292
AU 4498 4182 3873 3571 3278 370 350 342 6439
AV 4110 3779 3452 3129 2813 387 456 526 5945
AW 3874 3544 3219 2899 2587 421 477 537 5730
AX 3671 3353 3042 2740 2451 476 481 498 5614
AA 692 1030 1371 1716 2060 4836 4839 4845 1770
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012
Udskrevet/Side
15-03-2012 13:36 / 3
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Carl Jensen / cj@siemens.com
Beregnet:
15-03-2012 13:34/2.8.448
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig
for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.
DECIBEL - Map 6,0 m/s
Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012
Udskrevet/Side
15-03-2012 13:36 / 4
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Carl Jensen / cj@siemens.com
Beregnet:
15-03-2012 13:34/2.8.448
Støj [dB(A)]
0 250 500 750 1000 m
Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 704.418 Nord: 6.095.309
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
20
137

138
Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig
for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning.
DECIBEL - Map 8,0 m/s
Beregning: 20120315 CJ 5 stk. SWT-3.0-113_83,5NH + eksisterende møller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.448 Beta mar 2012
Udskrevet/Side
15-03-2012 13:36 / 5
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Carl Jensen / cj@siemens.com
Beregnet:
15-03-2012 13:34/2.8.448
Støj [dB(A)]
0 250 500 750 1000 m
Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 704.418 Nord: 6.095.309
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
20

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Forudsætninger for skyggeberegning
Maksimal afstand for påvirkning
Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen
Se venligst mølletabellen
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3°
Dagstep for beregning 1 dage
Tidsskridt til beregning 1 minutter
Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0.13 0.22 0.32 0.40 0.42 0.46 0.42 0.49 0.39 0.29 0.18 0.10
Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling:
Terræn data 12 sektorer; Radius: 20,000 m (1)
Driftstid
N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt
299 412 540 650 731 491 707 1,098 1,341 1,140 595 340 8,344
Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve
For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning
før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende
forudsætninger
Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)
Lægivere ikke anvendt i beregning
Betragterhøjde: 1.5 m
Netopløsning: 10 m
Vindmøller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Målestok 1:100,000
Ny mølle Skyggemodtager
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 1
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
ETRS 89 Område: 33 Mølletype Skyggedata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr
nominel
ETRS 89 Område: 33 [m] [kW] [m] [m] [m] [Omdr]
1 321,363 6,093,606 3.5 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0
2 321,077 6,093,805 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0
3 320,792 6,094,003 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0
4 320,507 6,094,202 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0
5 320,222 6,094,400 -1.0 Siemens SWT-3.0-113, DD ... Ja Siemens SWT-3.0-113, DD-3,000 3,000 113.0 83.5 1,463 13.0
Skyggemodtager-Inddata
ETRS 89 Område: 33
Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode
over jord med uret hældning
[m] [m] [m] [m] [°] [°]
A 320,002 6,095,373 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
B 320,096 6,095,451 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
C 320,732 6,094,948 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
D 320,852 6,094,768 4.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
E 320,874 6,094,812 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
F 320,962 6,094,680 4.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
G 320,961 6,094,717 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
H 321,005 6,094,707 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
I 321,065 6,094,642 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
J 321,108 6,094,606 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
K 321,328 6,094,611 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
L 321,643 6,094,226 0.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
M 322,057 6,094,250 2.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
N 322,119 6,094,041 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
O 322,048 6,093,926 2.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
P 322,078 6,093,648 3.9 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Q 320,395 6,093,265 1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
R 320,273 6,093,105 4.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
S 320,242 6,093,222 1.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
T 320,101 6,093,152 3.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
U 319,250 6,093,821
Fortsættes næste side...
1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
...fortsat fra sidste side
ETRS 89 Område: 33
Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode
over jord med uret hældning
[m] [m] [m] [m] [°] [°]
V 319,279 6,093,885 -0.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
W 319,605 6,094,667 0.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
X 319,734 6,094,709 1.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Y 319,713 6,094,746 1.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Z 320,173 6,095,563 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AA 322,023 6,093,396 7.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AB 322,069 6,093,399 8.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AC 322,023 6,093,353 8.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AD 322,039 6,093,266 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AE 322,026 6,093,322 9.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AF 322,021 6,093,217 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AG 321,989 6,093,269 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AH 321,981 6,093,155 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AI 321,939 6,093,084 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AJ 321,931 6,093,040 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AK 321,918 6,093,137 11.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AL 321,925 6,092,966 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AM 321,843 6,093,122 11.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AN 321,924 6,092,926 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AO 321,896 6,092,994 11.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AP 321,878 6,092,881 11.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AQ 320,135 6,093,110 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AR 323,409 6,094,834 17.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AS 323,480 6,094,533 20.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AT 323,099 6,094,623 16.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AU 316,946 6,094,455 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AV 317,439 6,094,854 3.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AW 317,663 6,094,728 3.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AX 317,773 6,094,358 1.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Beregningsresultater
Skyggemodtager
Skygge, forventede værdier
Nr. Skyggetimer pr. år
[h/år]
A 0:00
B 0:00
C 3:56
D 7:05
E 5:56
F 8:06
G 7:40
H 6:55
I 7:29
J 8:38
K 7:01
L 11:05
M 4:18
N 4:55
O 6:48
P 8:09
Q 4:16
R 2:54
S 6:07
T 5:56
U 8:04
V 8:51
W 4:49
Fortsættes næste side...
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 2
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
139

140
Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Hovedresultat
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
...fortsat fra sidste side
Skygge, forventede værdier
Nr. Skyggetimer pr. år
[h/år]
X 5:18
Y 4:30
Z 0:00
AA 10:03
AB 8:34
AC 9:31
AD 8:40
AE 9:05
AF 10:47
AG 12:29
AH 7:41
AI 1:54
AJ 0:30
AK 3:27
AL 0:00
AM 1:15
AN 0:00
AO 0:00
AP 0:00
AQ 3:24
AR 0:00
AS 0:00
AT 0:00
AU 0:00
AV 0:00
AW 0:00
AX 0:00
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle
Nr. Navn Værste scenarie Forventet
[h/år] [h/år]
1 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162) 242:21 51:03
2 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163) 126:57 28:17
3 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164) 147:16 20:47
4 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165) 194:02 24:36
5 Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166) 201:30 35:16
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 3
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Tid
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
A: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (49)
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
C: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (51)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
E: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (53)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)
5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
Tid
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 72
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
B: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (50)
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
D: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (52)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
F: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (54)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
G: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (55)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
I: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (57)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
K: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (59)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)
5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 73
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
H: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (56)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
J: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (58)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
L: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (60)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
M: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (61)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
O: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (63)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Q: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (65)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 74
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
N: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (62)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
P: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (64)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
R: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (66)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
141

142
Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
S: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (67)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
U: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (69)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
W: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (71)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)
5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 75
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
T: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (68)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
V: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (70)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
X: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (72)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
Y: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (73)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AA: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (75)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AC: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (77)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
4: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (165)
5: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (166)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
Tid
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 76
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
Z: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (74)
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AB: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (76)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AD: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (78)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
AE: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (79)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AG: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (81)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AI: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (83)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 77
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
AF: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (80)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AH: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (82)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AJ: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (84)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
AK: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (85)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AM: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (87)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AO: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (89)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
3: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (164)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 78
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
AL: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (86)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AN: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (88)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AP: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (90)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
143

144
Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
AQ: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (91)
10:00 PM
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Tid
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AS: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (93)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AU: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (95)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Vindmøller
1: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (162)
2: Siemens SWT-3.0-113, DD 3000 113.0 !O! nav: 83.5 m (163)
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 79
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
AR: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (92)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AT: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (94)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
AV: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (96)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kalender, grafisk
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
AW: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (97)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Vindmøller
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 80
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
AX: Skyggemodtager: 1.0 × 1.0 Azimut: 0.0° Hældning: 90.0° (98)
Tid
8:00 PM
6:00 PM
4:00 PM
2:00 PM
12:00 PM
10:00 AM
8:00 AM
6:00 AM
Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan
Måned

Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Kort
Beregning: 5 stk. SWT-3.0-113-83,5NH
Beskrivelse:
Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program
og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal,
da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype.
De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger
fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier.
Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/EMD, hvorfor SWP må tage
forbehold for de anvendte værdier.
I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge.
Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament.
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Udskrevet/Side
2/15/2012 12:27 PM / 81
Brugerlicens:
Siemens Wind Power A/S
Borupvej 16
DK-7330 Brande
Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens
Beregnet:
2/15/2012 12:25 PM/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Kort25-0505_6100_700 6100_700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,250 Nord: 6,094,080
Ny mølle Skyggemodtager
Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde
0 5 10 15
145

146
Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE
MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")
STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS
DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE
CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL
ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR
WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER
LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE
DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF
THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a
Støjberegningsmetode:
Danish 2011
The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the
Danish Environmental Agency.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i
10 m højde)
1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden
beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:
a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller
i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål eller som rekreative områder:
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind
speeds 8 and 6 m/s
The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner
Vindmøller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:20 / 1
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 11:59/2.8.465
Målestok 1:100,000
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner
nominel af vindhastighed vindhastighed
UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]
1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej
2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej
3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej
4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 101.8 8.0 104.6 Nej
5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 0 - LF - 106.5 dB - 10-2011 6.0 104.5 8.0 106.9 Nej
6 701,409 6,095,293 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej
7 701,396 6,095,225 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej
8 701,382 6,095,156 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 97.8 8.0 97.8 Nej
9 707,454 6,095,859 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK -...Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 USER Oplyst af Vordingborg kommune 6.0 95.1 8.0 97.1 Nej
Beregningsresultater
Lydniveau
Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]
A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704,013 6,096,389 0.8 1.5 6.0 42.0 34.3 Ja
A 8.0 44.0 36.9 Ja
B Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (108) 704,097 6,096,455 2.0 1.5 6.0 42.0 34.0 Ja
B 8.0 44.0 36.6 Ja
C Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (109) 704,769 6,096,032 3.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja
C 8.0 44.0 41.0 Ja
D Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (112) 704,903 6,095,861 4.5 1.5 6.0 42.0 39.6 Ja
D 8.0 44.0 42.3 Ja
E Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (113) 704,929 6,095,909 4.0 1.5 6.0 42.0 38.9 Ja
E 8.0 44.0 41.6 Ja
F Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (114) 705,021 6,095,781 4.3 1.5 6.0 42.0 39.7 Ja
F 8.0 44.0 42.5 Ja
G Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (115) 705,028 6,095,828 3.7 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja
G 8.0 44.0 41.9 Ja
H Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (116) 705,058 6,095,816 2.2 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja
H 8.0 44.0 41.9 Ja
I Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (117) 705,115 6,095,751 4.0 1.5 6.0 42.0 39.4 Ja
I 8.0 44.0 42.2 Ja
J Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (118) 705,181 6,095,734 2.0 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja
J 8.0 44.0 42.0 Ja
K Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (119) 705,393 6,095,742 0.8 1.5 6.0 42.0 37.8 Ja
K 8.0 44.0 40.7 Ja
L Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (120) 705,741 6,095,383 0.0 1.5 6.0 42.0 38.4 Ja
L 8.0 44.0 41.3 Ja
M Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (121) 706,140 6,095,448 2.8 1.5 6.0 42.0 34.7 Ja
M 8.0 44.0 37.7 Ja
N Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (122) 706,222 6,095,258 3.0 1.5 6.0 42.0 34.9 Ja
N 8.0 44.0 37.8 Ja
O Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (123) 706,160 6,095,137 2.5 1.5 6.0 42.0 35.9 Ja
O 8.0 44.0 38.8 Ja
P Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (124) 706,216 6,094,860 3.9 1.5 6.0 42.0 35.9 Ja
P 8.0 44.0 38.8 Ja
Fortsættes næste side...
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE
MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")
STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS
DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE
CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL
ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR
WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER
LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE
DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF
THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:20 / 2
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 11:59/2.8.465
...fortsat fra sidste side
Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]
Q Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (125) 704,591 6,094,350 1.3 1.5 6.0 42.0 37.5 Ja
Q 8.0 44.0 40.3 Ja
R Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (126) 704,480 6,094,174 4.6 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja
R 8.0 44.0 38.4 Ja
S Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (127) 704,443 6,094,298 1.0 1.5 6.0 42.0 36.5 Ja
S 8.0 44.0 39.3 Ja
T Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (128) 704,310 6,094,215 3.3 1.5 6.0 42.0 35.3 Ja
T 8.0 44.0 38.1 Ja
U Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (129) 703,413 6,094,811 1.3 1.5 6.0 42.0 33.8 Ja
U 8.0 44.0 36.4 Ja
V Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (130) 703,434 6,094,869 -0.4 1.5 6.0 42.0 34.2 Ja
V 8.0 44.0 36.8 Ja
W Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (131) 703,686 6,095,658 0.6 1.5 6.0 42.0 37.8 Ja
W 8.0 44.0 40.2 Ja
X Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (132) 703,817 6,095,712 1.6 1.5 6.0 42.0 39.2 Ja
X 8.0 44.0 41.7 Ja
Y Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (133) 703,792 6,095,747 1.5 1.5 6.0 42.0 38.6 Ja
Y 8.0 44.0 41.1 Ja
Z Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (134) 704,164 6,096,592 3.7 1.5 6.0 37.0 33.0 Ja
Z 8.0 39.0 35.7 Ja
AA Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (135) 706,187 6,094,635 7.2 1.5 6.0 37.0 36.0 Ja
AA 8.0 39.0 38.9 Ja
AB Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (136) 706,236 6,094,621 8.1 1.5 6.0 37.0 35.4 Ja
AB 8.0 39.0 38.3 Ja
AC Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (137) 706,184 6,094,569 8.3 1.5 6.0 37.0 35.8 Ja
AC 8.0 39.0 38.7 Ja
AD Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (138) 706,211 6,094,494 10.6 1.5 6.0 37.0 35.2 Ja
AD 8.0 39.0 38.1 Ja
AE Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (139) 706,194 6,094,545 9.2 1.5 6.0 37.0 35.6 Ja
AE 8.0 39.0 38.5 Ja
AF Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (140) 706,196 6,094,439 9.8 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja
AF 8.0 39.0 38.0 Ja
AG Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (141) 706,166 6,094,486 9.8 1.5 6.0 37.0 35.6 Ja
AG 8.0 39.0 38.5 Ja
AH Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (142) 706,162 6,094,371 10.6 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja
AH 8.0 39.0 38.0 Ja
AI Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (143) 706,142 6,094,310 11.2 1.5 6.0 37.0 34.9 Ja
AI 8.0 39.0 37.8 Ja
AJ Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (144) 706,135 6,094,265 11.2 1.5 6.0 37.0 34.6 Ja
AJ 8.0 39.0 37.6 Ja
AK Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (145) 706,100 6,094,348 11.3 1.5 6.0 37.0 35.5 Ja
AK 8.0 39.0 38.4 Ja
AL Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (147) 706,129 6,094,179 12.4 1.5 6.0 37.0 34.1 Ja
AL 8.0 39.0 37.1 Ja
AM Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (148) 706,062 6,094,320 11.6 1.5 6.0 37.0 35.7 Ja
AM 8.0 39.0 38.6 Ja
AN Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (149) 706,128 6,094,146 12.4 1.5 6.0 37.0 33.9 Ja
AN 8.0 39.0 36.9 Ja
AO Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (150) 706,101 6,094,214 11.0 1.5 6.0 37.0 34.6 Ja
AO 8.0 39.0 37.5 Ja
AP Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (151) 706,084 6,094,102 11.7 1.5 6.0 37.0 33.9 Ja
AP 8.0 39.0 36.9 Ja
AQ Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (152) 704,352 6,094,173 3.0 1.5 6.0 37.0 35.1 Ja
AQ 8.0 39.0 37.9 Ja
AR Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (153) 707,443 6,096,149 17.8 1.5 6.0 42.0 35.6 Ja
AR 8.0 44.0 37.7 Ja
AS Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (154) 707,535 6,095,865 20.1 1.5 6.0 42.0 46.5 Nej
AS 8.0 44.0 48.5 Nej
AT Noise sensitive point: Danish 2007 - Residential areas (155) 707,181 6,095,918 16.0 1.5 6.0 37.0 36.1 Ja
AT 8.0 39.0 38.2 Ja
AU Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (156) 701,062 6,095,227 2.2 1.5 6.0 42.0 41.3 Ja
AU 8.0 44.0 41.4 Ja
AV Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (157) 701,506 6,095,651 3.6 1.5 6.0 42.0 39.1 Ja
AV 8.0 44.0 39.2 Ja
AW Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (158) 701,731 6,095,548 3.8 1.5 6.0 42.0 38.5 Ja
AW 8.0 44.0 38.6 Ja
AX Noise sensitive point: Danish 2007 - Open land (159) 701,864 6,095,198 1.7 1.5 6.0 42.0 38.2 Ja
AX 8.0 44.0 38.4 Ja

Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE
MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")
STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS
DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE
CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL
ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR
WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER
LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE
DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF
THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a
Afstande (m)
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
A 2220 1890 1570 1262 984 2825 2864 2905 3481
B 2214 1890 1579 1285 1026 2928 2968 3009 3409
C 1478 1187 938 767 735 3440 3468 3498 2690
D 1263 980 755 648 715 3540 3564 3591 2551
E 1293 1018 803 702 764 3573 3598 3626 2525
F 1137 870 683 644 778 3644 3667 3692 2434
G 1176 915 730 685 805 3658 3681 3707 2426
H 1153 897 723 694 826 3686 3709 3734 2396
I 1071 824 674 686 853 3734 3756 3780 2341
J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276
K 991 827 794 903 1115 4009 4030 4053 2064
L 661 689 868 1129 1427 4332 4347 4364 1778
M 926 1055 1269 1532 1824 4733 4749 4766 1377
N 860 1054 1313 1605 1916 4813 4826 4841 1371
O 742 963 1243 1550 1871 4753 4764 4778 1482
P 702 1000 1321 1653 1990 4826 4833 4843 1591
Q 1016 857 824 930 1137 3318 3312 3308 3236
R 1194 1059 1030 1114 1289 3268 3258 3250 3418
S 1172 1003 937 997 1162 3193 3185 3179 3391
T 1327 1158 1079 1108 1238 3095 3084 3075 3547
U 2108 1810 1533 1292 1108 2061 2059 2060 4174
V 2089 1786 1502 1252 1057 2069 2069 2072 4140
W 2043 1695 1350 1004 662 2306 2330 2358 3773
X 1952 1603 1256 909 562 2444 2469 2497 3640
Y 1991 1642 1295 948 601 2426 2452 2481 3663
Z 2280 1965 1666 1388 1149 3046 3087 3130 3370
AA 678 1013 1354 1697 2042 4823 4827 4833 1761
AB 728 1064 1405 1748 2092 4873 4877 4883 1736
AC 690 1032 1375 1721 2067 4829 4832 4837 1810
AD 740 1085 1431 1777 2124 4868 4870 4874 1846
AE 707 1050 1394 1740 2086 4843 4845 4850 1820
AF 747 1095 1442 1789 2136 4862 4863 4867 1897
AG 701 1047 1394 1741 2087 4824 4826 4830 1882
AH 750 1098 1445 1793 2140 4841 4841 4844 1970
AI 767 1114 1460 1807 2154 4833 4833 4834 2030
AJ 789 1134 1479 1826 2173 4836 4835 4835 2069
AK 710 1058 1404 1752 2098 4785 4785 4786 2029
AL 841 1182 1525 1870 2216 4849 4847 4846 2139
AM 697 1043 1388 1735 2081 4753 4752 4754 2075
AN 863 1203 1545 1889 2234 4856 4853 4852 2166
AO 796 1138 1482 1827 2173 4814 4812 4812 2130
AP 866 1200 1539 1881 2225 4824 4820 4818 2228
AQ 1307 1153 1091 1138 1280 3149 3137 3128 3530
AR 2372 2535 2732 2956 3203 6094 6117 6141 290
AS 2297 2496 2725 2976 3245 6152 6172 6193 81
AT 2024 2195 2404 2642 2902 5805 5826 5848 279
AU 4483 4167 3857 3555 3261 353 334 328 6422
AV 4112 3781 3455 3132 2816 371 440 510 5951
AW 3870 3541 3217 2898 2586 411 465 525 5731
AX 3683 3365 3055 2754 2465 465 469 484 5628
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:20 / 3
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 11:59/2.8.465
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE
MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")
STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS
DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE
CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL
ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR
WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER
LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE
DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF
THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Map 6.0 m/s
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:20 / 4
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 11:59/2.8.465
Støj [dB(A)]
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011. Vindhastighed: 6.0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
32 dB(A)
37 dB(A)
42 dB(A)
47 dB(A)
52 dB(A)
147

148
Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE
MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN.
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS")
STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS
DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE
CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL
ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR
WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER
LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE
DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF
THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Map 8.0 m/s
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:20 / 5
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 11:59/2.8.465
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011. Vindhastighed: 8.0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
Støj [dB(A)]
34
39
44
49
54

Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj
Støjberegningsmetode:
Danish 2011 Low frequency
The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the
Danish Environmental Agency.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i
10 m højde)
1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden
beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:
a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller
i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål eller som rekreative områder:
a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.
b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.
The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 dB indoor at wind
speeds 8 and 6 m/s
The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner
Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 dB ved vindhastigheder på 6
og 8 m/s i 10 m højde
Vindmøller
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:28 / 1
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
16/03/2012 11:29/2.8.467
Målestok 1:50,000
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef
nominel af vindhastighed vindhastighed
UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]
1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7
2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7
3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7
4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 7 - LF - Niebøl - 01-2012 (Mod. 160 Hz) 6.0 94.1 8.0 97.7
5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84,0 ... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 USER Level 0 - LF - 106.5 dB - 10-2011 6.0 92.6 8.0 96.1
6 701,409 6,095,293 -0.1 570714700000002021: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b
7 701,396 6,095,225 0.5 570714700000002038: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.5 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b
8 701,382 6,095,156 -0.8 570714700000009426: 150 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -150 150 24.6 32.7 User Noise (1) 6.0 85.4 b 8.0 86.9 b
9 707,454 6,095,859 16.1 570714700000009808: 500 kW NORDTANK...Nej NORDTANK -500 500 37.0 35.0 User Noise (1) 6.0 90.4 b 8.0 91.9 b
b) Generic from Danish Environmental Agency
Beregningsresultater
Lydniveau
Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB] [dB]
A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 704,019 6,096,404 0.8 1.5 6.0 20.0 9.2 Ja
A 8.0 20.0 13.5 Ja
B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (162) 704,104 6,096,468 2.0 1.5 6.0 20.0 9.0 Ja
B 8.0 20.0 13.3 Ja
C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) 704,781 6,096,037 3.0 1.5 6.0 20.0 12.8 Ja
C 8.0 20.0 17.2 Ja
D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) 704,915 6,095,870 4.5 1.5 6.0 20.0 13.9 Ja
D 8.0 20.0 18.4 Ja
E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) 704,933 6,095,915 4.0 1.5 6.0 20.0 13.5 Ja
E 8.0 20.0 18.0 Ja
F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) 705,032 6,095,792 4.3 1.5 6.0 20.0 14.2 Ja
F 8.0 20.0 18.8 Ja
G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) 705,028 6,095,829 3.7 1.5 6.0 20.0 13.9 Ja
G 8.0 20.0 18.4 Ja
H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) 705,073 6,095,823 2.2 1.5 6.0 20.0 13.7 Ja
H 8.0 20.0 18.3 Ja
I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) 705,140 6,095,761 4.0 1.5 6.0 20.0 14.0 Ja
I 8.0 20.0 18.6 Ja
J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) 705,181 6,095,734 2.0 1.5 6.0 20.0 14.0 Ja
J 8.0 20.0 18.7 Ja
K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) 705,400 6,095,756 0.8 1.5 6.0 20.0 12.9 Ja
K 8.0 20.0 17.5 Ja
L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) 705,747 6,095,397 0.0 1.5 6.0 20.0 13.4 Ja
L 8.0 20.0 18.1 Ja
M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) 706,151 6,095,460 2.8 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja
M 8.0 20.0 15.1 Ja
N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) 706,237 6,095,252 3.0 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja
N 8.0 20.0 15.2 Ja
O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) 706,176 6,095,133 2.5 1.5 6.0 20.0 11.4 Ja
O 8.0 20.0 16.0 Ja
P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) 706,231 6,094,859 3.9 1.5 6.0 20.0 11.3 Ja
P 8.0 20.0 16.0 Ja
Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) 704,579 6,094,340 1.3 1.5 6.0 20.0 12.6 Ja
Fortsættes næste side...
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj
Fortsættes næste side...
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:28 / 2
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
16/03/2012 11:29/2.8.467
...fortsat fra sidste side
Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?
Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj
[m] [m] [m/s] [dB] [dB]
Q 8.0 20.0 17.2 Ja
R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) 704,470 6,094,170 4.6 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja
R 8.0 20.0 15.6 Ja
S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) 704,436 6,094,285 1.0 1.5 6.0 20.0 11.6 Ja
S 8.0 20.0 16.3 Ja
T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) 704,316 6,094,200 3.3 1.5 6.0 20.0 10.7 Ja
T 8.0 20.0 15.2 Ja
U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) 703,400 6,094,803 1.3 1.5 6.0 20.0 8.9 Ja
U 8.0 20.0 13.2 Ja
V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) 703,421 6,094,863 -0.4 1.5 6.0 20.0 9.2 Ja
V 8.0 20.0 13.5 Ja
W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) 703,677 6,095,662 0.6 1.5 6.0 20.0 11.6 Ja
W 8.0 20.0 15.8 Ja
X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) 703,803 6,095,719 1.6 1.5 6.0 20.0 12.6 Ja
X 8.0 20.0 16.7 Ja
Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) 703,779 6,095,754 1.5 1.5 6.0 20.0 12.2 Ja
Y 8.0 20.0 16.3 Ja
Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) 704,172 6,096,605 3.7 1.5 6.0 20.0 8.3 Ja
Z 8.0 20.0 12.6 Ja
AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) 706,197 6,094,612 7.2 1.5 6.0 20.0 11.3 Ja
AA 8.0 20.0 16.0 Ja
AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) 706,242 6,094,619 8.1 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja
AB 8.0 20.0 15.6 Ja
AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) 706,199 6,094,573 8.3 1.5 6.0 20.0 11.2 Ja
AC 8.0 20.0 15.9 Ja
AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) 706,223 6,094,486 10.6 1.5 6.0 20.0 10.7 Ja
AD 8.0 20.0 15.4 Ja
AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) 706,208 6,094,537 9.2 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja
AE 8.0 20.0 15.7 Ja
AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) 706,211 6,094,437 9.8 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja
AF 8.0 20.0 15.3 Ja
AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) 706,175 6,094,481 9.8 1.5 6.0 20.0 11.1 Ja
AG 8.0 20.0 15.8 Ja
AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) 706,177 6,094,368 10.6 1.5 6.0 20.0 10.6 Ja
AH 8.0 20.0 15.3 Ja
AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) 706,140 6,094,296 11.2 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja
AI 8.0 20.0 15.2 Ja
AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) 706,135 6,094,250 11.2 1.5 6.0 20.0 10.3 Ja
AJ 8.0 20.0 15.0 Ja
AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) 706,115 6,094,345 11.3 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja
AK 8.0 20.0 15.7 Ja
AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) 706,137 6,094,174 12.4 1.5 6.0 20.0 9.9 Ja
AL 8.0 20.0 14.6 Ja
AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) 706,040 6,094,318 11.6 1.5 6.0 20.0 11.4 Ja
AM 8.0 20.0 16.1 Ja
AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) 706,138 6,094,135 12.4 1.5 6.0 20.0 9.7 Ja
AN 8.0 20.0 14.4 Ja
AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) 706,105 6,094,199 11.0 1.5 6.0 20.0 10.2 Ja
AO 8.0 20.0 14.9 Ja
AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) 706,095 6,094,092 11.7 1.5 6.0 20.0 9.7 Ja
AP 8.0 20.0 14.4 Ja
AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) 704,345 6,094,160 3.0 1.5 6.0 20.0 10.5 Ja
AQ 8.0 20.0 15.1 Ja
AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) 707,455 6,096,155 17.8 1.5 6.0 20.0 12.7 Ja
AR 8.0 20.0 14.8 Ja
AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) 707,548 6,095,875 20.1 1.5 6.0 20.0 21.9 Nej
AS 8.0 20.0 23.6 Nej
AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) 707,169 6,095,924 16.0 1.5 6.0 20.0 13.0 Ja
AT 8.0 20.0 15.2 Ja
AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) 701,046 6,095,222 2.2 1.5 6.0 20.0 11.0 Ja
AU 8.0 20.0 12.7 Ja
AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) 701,511 6,095,666 3.6 1.5 6.0 20.0 9.3 Ja
AV 8.0 20.0 11.4 Ja
AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) 701,731 6,095,564 3.8 1.5 6.0 20.0 9.0 Ja
AW 8.0 20.0 11.2 Ja
AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) 701,877 6,095,208 1.7 1.5 6.0 20.0 8.9 Ja
AX 8.0 20.0 11.2 Ja
Afstande (m)
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
A 2227 1898 1578 1273 996 2836 2876 2917 3478
B 2219 1897 1586 1294 1037 2940 2979 3021 3404
C 1476 1187 941 774 747 3453 3481 3511 2679
149

150
Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Main Result
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj
...fortsat fra sidste side
Vindmølle
SFO 1 2 3 4 5 6 7 8 9
D 1265 985 764 661 730 3553 3577 3604 2539
E 1296 1022 809 709 771 3578 3603 3631 2521
F 1142 879 695 659 792 3657 3680 3705 2423
G 1177 916 731 686 805 3658 3682 3707 2426
H 1154 901 733 709 843 3702 3725 3750 2381
I 1071 831 691 711 880 3760 3782 3806 2316
J 1032 801 681 724 910 3797 3819 3842 2276
K 1004 842 809 916 1126 4017 4039 4062 2056
L 676 703 879 1136 1432 4339 4354 4371 1768
M 942 1071 1283 1545 1835 4744 4760 4778 1363
N 869 1067 1327 1620 1932 4828 4841 4855 1360
O 754 978 1258 1566 1887 4769 4780 4794 1470
P 717 1015 1336 1668 2005 4841 4848 4858 1580
Q 1031 872 838 941 1144 3310 3303 3299 3251
R 1205 1069 1038 1120 1292 3260 3250 3241 3428
S 1184 1016 952 1011 1174 3190 3182 3175 3403
T 1328 1163 1088 1121 1253 3105 3094 3086 3549
U 2121 1823 1548 1307 1123 2050 2048 2048 4189
V 2102 1799 1516 1266 1072 2057 2057 2060 4154
W 2053 1705 1359 1014 672 2298 2322 2350 3782
X 1967 1619 1272 924 578 2431 2457 2485 3653
Y 2005 1657 1310 962 615 2414 2441 2470 3676
Z 2286 1972 1674 1397 1161 3058 3100 3144 3365
AA 692 1030 1371 1716 2060 4836 4839 4845 1770
AB 735 1070 1411 1754 2099 4879 4883 4889 1734
AC 703 1044 1388 1733 2078 4843 4847 4852 1797
AD 754 1099 1445 1792 2138 4881 4883 4887 1844
AE 722 1066 1410 1756 2102 4858 4860 4865 1816
AF 762 1109 1456 1803 2150 4877 4879 4882 1888
AG 711 1058 1404 1751 2098 4834 4836 4840 1880
AH 764 1113 1460 1807 2154 4856 4857 4859 1963
AI 773 1120 1466 1813 2160 4834 4834 4835 2042
AJ 798 1143 1488 1835 2181 4839 4838 4838 2080
AK 724 1072 1419 1766 2113 4800 4800 4801 2021
AL 850 1191 1535 1880 2225 4858 4856 4855 2138
AM 682 1026 1371 1718 2064 4732 4731 4732 2091
AN 878 1217 1559 1904 2249 4868 4865 4864 2169
AO 810 1151 1494 1839 2185 4821 4819 4818 2139
AP 880 1215 1554 1896 2240 4837 4833 4831 2229
AQ 1320 1167 1106 1152 1293 3147 3135 3126 3543
AR 2385 2548 2745 2970 3216 6106 6129 6154 296
AS 2314 2512 2740 2991 3259 6166 6186 6207 95
AT 2018 2187 2395 2632 2892 5794 5815 5837 292
AU 4498 4182 3873 3571 3278 370 350 342 6439
AV 4110 3779 3452 3129 2813 387 456 526 5945
AW 3874 3544 3219 2899 2587 421 477 537 5730
AX 3671 3353 3042 2740 2451 476 481 498 5614
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:28 / 3
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
16/03/2012 11:29/2.8.467
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Map 6,0 m/s
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:28 / 4
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
16/03/2012 11:29/2.8.467
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
Støj [dB(A)]
17
20

Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
DECIBEL - Map 8,0 m/s
Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 12:28 / 5
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
16/03/2012 11:29/2.8.467
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082
Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område
Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s
Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt
Støj [dB(A)]
17
20
151

152
Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Main Result
Beregning: Skygge
Forudsætninger for skyggeberegning
Maksimal afstand for påvirkning
Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen
Se venligst mølletabellen
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °
Dagstep for beregning 1 dage
Tidsskridt til beregning 1 minutter
Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
0.13 0.22 0.32 0.40 0.42 0.46 0.42 0.49 0.39 0.29 0.18 0.10
Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling:
Site data 12 sectors; Radius: 20,000 m (1)
Driftstid
N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt
299 412 540 651 731 491 707 1,098 1,341 1,140 595 340 8,346
: Opstartsvindhastighed fra effektkurve
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 13:12 / 1
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 12:42/2.8.465
For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning
før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende
forudsætninger
Højdelinier anvendt: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)
Lægivere anvendt i beregning
Betragterhøjde: 1.5 m
Netopløsning: 10.0 m
Vindmøller
Ny mølle
Målestok 1:100,000
Skyggemodtager
UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Skyggedata
Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt,
nominel
Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr
UTM WGS84 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m] [Omdr]
1 705,521 6,094,760 3.5 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8
2 705,219 6,094,933 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8
3 704,918 6,095,106 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8
4 704,617 6,095,280 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8
5 704,316 6,095,453 -1.0 VESTAS V112 LF 3075 11... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3,075 112.0 84.0 2,000 12.8
Skyggemodtager-Inddata
UTM WGS84 Område: 32
Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode
over jord med uret hældning
[m] [m] [m] [m] [°] [°]
A 704,013 6,096,404 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
B 704,100 6,096,489 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
C 704,777 6,096,043 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
D 704,912 6,095,874 4.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
E 704,930 6,095,919 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
F 705,029 6,095,795 4.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
G 705,025 6,095,832 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
H 705,070 6,095,826 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
I 705,135 6,095,766 4.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
J 705,181 6,095,734 2.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
K 705,400 6,095,758 0.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
L 705,747 6,095,401 0.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
M 706,157 6,095,461 2.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
N 706,237 6,095,258 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
O 706,176 6,095,137 2.5 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
P 706,230 6,094,863 3.9 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Q 704,585 6,094,337 1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
R 704,477 6,094,167 4.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
S 704,437 6,094,281 1.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
T 704,302 6,094,199 3.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
U 703,397 6,094,793
Fortsættes næste side...
1.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Main Result
Beregning: Skygge
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
...fortsat fra sidste side
UTM WGS84 Område: 32
Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode
over jord med uret hældning
[m] [m] [m] [m] [°] [°]
V 703,420 6,094,859 -0.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
W 703,678 6,095,666 0.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
X 703,803 6,095,719 1.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Y 703,779 6,095,754 1.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Z 704,167 6,096,608 3.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AA 706,196 6,094,607 7.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AB 706,242 6,094,614 8.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AC 706,200 6,094,564 8.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AD 706,223 6,094,479 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AE 706,206 6,094,533 9.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AF 706,210 6,094,428 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AG 706,173 6,094,477 9.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AH 706,175 6,094,363 10.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AI 706,139 6,094,289 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AJ 706,135 6,094,244 11.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AK 706,114 6,094,340 11.3 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AL 706,136 6,094,170 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AM 706,040 6,094,318 11.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AN 706,138 6,094,130 12.4 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AO 706,104 6,094,195 11.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AP 706,096 6,094,081 11.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AQ 704,340 6,094,160 3.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AR 707,454 6,096,158 17.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AS 707,551 6,095,865 20.1 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AT 707,163 6,095,922 16.0 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AU 701,047 6,095,227 2.2 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AV 701,504 6,095,667 3.6 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AW 701,738 6,095,561 3.8 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
AX 701,879 6,095,201 1.7 1.0 1.0 1.0 0.0 90.0 "Drivhustilstand"
Beregningsresultater
Skyggemodtager
Skygge, worst case Skygge, forventede værdier
Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år
pr. år timer pr dag
[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]
A 0:00 0 0:00 0:00
B 0:00 0 0:00 0:00
C 40:31 90 0:37 3:50
D 63:05 119 0:43 6:57
E 53:45 111 0:39 5:49
F 65:16 143 0:42 7:57
G 65:37 134 0:40 7:31
H 54:52 137 0:39 6:47
I 58:37 141 0:38 7:23
J 67:17 148 0:40 8:29
K 56:46 147 0:35 6:55
L 78:58 199 0:39 10:55
M 33:59 136 0:29 4:58
N 28:43 116 0:31 5:30
O 36:23 126 0:35 7:30
P 35:19 88 0:36 8:35
Q 13:57 61 0:27 4:11
R 9:53 41 0:22 2:52
S 19:46 82 0:22 6:04
T 19:16 82 0:22 5:55
U 30:12 124 0:25 8:57
V 33:35 138 0:26 9:45
W 29:03 67 0:39 4:49
Fortsættes næste side...
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 13:12 / 2
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 12:42/2.8.465

Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller)
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Main Result
Beregning: Skygge
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
...fortsat fra sidste side
Skygge, worst case Skygge, forventede værdier
Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år
pr. år timer pr dag
[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]
X 35:41 66 0:46 5:15
Y 31:56 61 0:43 4:27
Z 0:00 0 0:00 0:00
AA 39:28 60 0:59 10:11
AB 33:35 57 0:53 8:41
AC 37:33 65 0:57 9:31
AD 35:06 77 0:46 8:35
AE 36:27 68 0:53 9:07
AF 43:57 92 0:39 10:43
AG 50:29 100 0:46 12:24
AH 31:27 68 0:37 7:38
AI 8:15 48 0:16 2:00
AJ 4:02 38 0:10 0:58
AK 14:07 54 0:24 3:25
AL 0:39 18 0:03 0:09
AM 5:27 42 0:12 1:19
AN 0:00 0 0:00 0:00
AO 0:52 20 0:04 0:12
AP 0:00 0 0:00 0:00
AQ 11:06 67 0:20 3:24
AR 0:00 0 0:00 0:00
AS 0:00 0 0:00 0:00
AT 0:00 0 0:00 0:00
AU 0:00 0 0:00 0:00
AV 0:00 0 0:00 0:00
AW 0:00 0 0:00 0:00
AX 0:00 0 0:00 0:00
Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle
Nr. Navn Værste scenarie Forventet
[h/år] [h/år]
1 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (182) 241:54 50:57
2 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (183) 132:49 29:11
3 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (184) 149:17 21:39
4 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (185) 210:54 28:56
5 VESTAS V112 LF 3075 112.0 !O! hub: 84.0 m (186) 201:54 35:32
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 13:12 / 3
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 12:42/2.8.465
Projekt:
Kostervig_Marienborg
SHADOW - Map
Beregning: Skygge
Beskrivelse:
DISCLAIMER
VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF
SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER
DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO
INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY
HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS.
THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO
REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF.
EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY,
OR ANY OTHER LEGAL
THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT,
SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT
OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION.
THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS.
Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000
Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål.
Der er ikke foretaget verifikation i marken.
WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.8.465 Beta Mar 2012
Udskrevet/Side
19/03/2012 13:12 / 4
Brugerlicens:
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
DK-8200 Århus N
97 30 00 00
Beregnet:
19/03/2012 12:42/2.8.465
Hours per year,
real case
0 500 1000 1500 2000 m
Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 703,561 Nord: 6,094,909
Ny mølle Skyggemodtager
Flicker map level: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8)
0
5
10
25
153

154
Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder
EF-Fuglebeskyttelsesområde 84 - Ulvsund, Grønsund og Farø
Fjord
Arter på bilag 1, jf.
artikel 4, stk.1
Arter, jf. artikel 4,
stk. 2
Trækkende/ynglende
i.h.t. DMU’s
database
Kriterier
Sangsvane T F2, F4
Fjordterne Y F1
Havterne Y F3
Knopsvane T F4, F7
Troldand T F4, F7
Toppet skallesluger T F4, F7
Stor skalllesluger T F4, F7
Blishøne T F4, F7
EF-Fuglebeskyttelsesområde 89 - Præstø Fjord, Nyord og
Jungshoved Nor
Arter på bilag 1, jf.
artikel 4, stk.1
Arter, jf. artikel 4,
stk. 2
Trækkende/ynglende
i.h.t. DMU’s
database
Kriterier
Pibesvane T F2, F4
Sangsvane T F2, F4
Bramgås T F2, F4
Havørn Y F1
Rørhøg Y F3
Vandrefalk Tn F2
Plettet rørvagtel Y F1
Klyde Y F1
Hjejle T F2, F5
Brushane Y F1
Splitterne Y F1
Fjordterne Y F1
Havterne Y F1
Dværgterne Y F1
Skarv Y / T F4
Knopsvane T F4
Grågås T F4
Pibeand T F4
Spidsand T F4
Skeand T F4
Troldand T F4
Hvinand T F4
Toppet skallesluger T F4
Stor skallesluger T F4
Blishøne T F4

Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder
EF-Fuglebeskyttelsesområde 90 - Klinteskoven
Arter på bilag 1, jf.
artikel 4, stk.1
Arter, jf. artikel 4,
stk. 2
Trækkende/ynglende
i.h.t. DMU’s
database
Hvepsevåge Y F3
Vandrefalk Y F1
Høgesanger Y F1
Rødrygget tornskade
Y F1
Kriterier
• T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
• Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.
• Y: Ynglende art.
• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I
og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af
den nationale bestand.
• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag
I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for
talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i
internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark
er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal
arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.
• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi
forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af
spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget tornskade.
• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt
betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den
samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst
i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt
forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget
måger.
• F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi
forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i
Danmark.
155

156
Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder
EF-Habitatområde 147 - Havet og kysten mellem Præstø Fjord
og Grønsund
Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)
Spættet sæl (Phoca vitulina)
Mygblomst (Liparis loeselii)
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
* Kystlaguner og strandsøer
Større lavvandede bugter og vige
Rev
Enårig vegetation på stenede strandvolde
Flerårig vegetation på stenede strande
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand
Strandenge
Forstrand og begyndende klitdannelser
Hvide klitter og vandremiler
* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)
Kystklitter med havtorn
Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter
Fugtige klitlavninger
* Kystklitter med enebær
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
Brunvandede søer og vandhuller
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
Tørre dværgbusksamfund (heder)
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
Rigkær
Bøgeskove på morbund uden kristtorn
Bøgeskove på muldbund
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne
Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
EF-Habitatområde 150 - Klinteskoven
Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)
Klinter eller klipper ved kysten
Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
Rigkær
Bøgeskove på morbund uden kristtorn
Bøgeskove på muldbund
Bøgeskove på kalkbund
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
EF-Habitatområde 179 - Stege Nor
* Kystlaguner og strandsøer
Strandenge
EF-Habitatområde 192 - Busemarke Mose og Råby Sø
Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
* Kystlaguner og strandsøer
Flerårig vegetation på stenede strande
Strandenge
Forstrand og begyndende klitdannelser
Hvide klitter og vandremiler

Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder
* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
Kystklitter med havtorn
Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
Rigkær
* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
EF-Habitatområde 207 - Klinteskov kalkgrund
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
Rev
EF-Habitatområde 208 - Brøchers Grund
Rev
157

158