Untitled - Policy Network

policy.network.net

Untitled - Policy Network

Temapolitisk

program


Indhold

2 Teampolitisk program

Indledning 3

Den danske model 5

Regionalpolitik 8

Demokrati og foreningsliv 13

Miljø 18

Sundhed og forebyggelse 20

Prostitution 25

Medlemmerne af arbejdsprogramudvalget:

Henrik Sass Larsen, politisk ordfører (formand); Nick Hækkerup, næstformand; Lars Midtiby, partisekretær; Hans Jørgensen,

region Syddanmark; Jette Buus Gravesen, region Midtjylland; Inge Kjær Andersen, region Nordjylland; Bjarne Kaspersen

Hansen, region Hovedstaden; Connie Bente Stølås, region Sjælland; Erik Nielsen, KL; Ulla Astman, Danske Regioner;

Morten Bødskov, folketingsgruppen; Peter Hummelgaard Thomsen, DSU.


Indledning

3 Teampolitisk program

Socialdemokratiet bygger i dag – som vi har gjort det igennem hele vores historie

– på værdierne frihed, lighed og solidaritet.

Frihed betyder, at vores mål er at give alle danskere mulighed for at få så meget indflydelse

som overhovedet muligt på deres eget liv.

Lighed betyder, at målsætningen om at alle skal have indflydelse på deres eget liv ikke kun

gælder for de mest privilegerede og ressourcestærke, men for alle.

Og solidaritet betyder, at vi ved, at samarbejde og sammenhængskraft er nødvendig for at

skabe et samfund, hvor friheden ikke kun er for de få.

Frihed, lighed og solidaritet er ikke hinandens modsætninger, men derimod forudsætninger for

hinanden. I det socialdemokratiske verdensbillede hænger de uløseligt sammen, og man kan

ikke begrænse dem i forhold til én gruppe, uden at det skader hele samfundet.

I dette arbejdsprogram har vi valgt især at se på uligheden og give en række bud på, hvor den

er uacceptabel stor, og hvor vi derfor især vil gøre en indsats. Det gør vi ikke, fordi lighed er

vigtigere end frihed eller solidaritet. Det gør vi, fordi vi har oplevet en markant øget ulighed i

det danske samfund siden årtusindskiftet, og fordi det er en udvikling, som er direkte modsat

den, som Socialdemokratiet ønsker og vil arbejde for.

Det drejer sig om økonomisk ulighed, hvor et stigende antal børn i Danmark fx vokser op i

fattigdom. Men den moderne ulighed drejer sig om meget andet end økonomi.

Der er den kulturelle ulighed, hvor store grupper bruger de mange offentlige kulturtilbud, men

hvor der også er et stort mindretal, der aldrig får del i dem. Der er den demokratiske ulighed,

hvor dele af befolkningen står udenfor både foreningslivet og det politiske liv og aldrig deltager

i brugerråd og lignende. Der er den geografiske ulighed, hvor store dele af den offentlige

service er ved at forsvinde fra dele af landet.

Man kan nævne mange andre områder, men billedet er klart. Den danske befolkning bliver i

stigende grad delt op i et A- og et B-hold.

Den udvikling vil Socialdemokratiet bekæmpe. Vi har altid stået på de svages side. Fællesskab giver

styrke, og kernen i Socialdemokratiets styrke har altid været, at vi har bygget på de fælles interesser

mellem samfundets underprivilegerede mennesker. Vi vil alle tabe, hvis vi tillader, at et stort mindre

tal i vores samfund bliver kørt ud på et sidespor. Vi ved fra udlandet, at det kun fører til mere

kriminalitet, større frygt mellem borgerne, mere egoisme og et samfund i opløsning.

Socialdemokratiet er garanten for, at det ikke kommer til at ske i Danmark. I dette program

sætter vi fokus på en række temaer, hvor der er behov for en konkret indsats mod uligheden.

Vi kunne have valgt flere temaer, men udvælgelsen betyder ikke, at vi er blinde for andre områder.

Kampen mod ulighed er ikke noget, der kan begrænses til enkelte områder eller bestemte

perioder. Historien har lært os, at den altid er aktuel, og at kampen aldrig er ovre.

Og derfor er der altid brug for et stærkt Socialdemokrati.


Den danske model

Gennem de sidste 15 år har Danmark oplevet en næsten mirakuløs udvikling på det danske

arbejdsmarked med faldende ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Den positive udvikling

begyndte med Nyrup-regeringens ”Ny Kurs”-plan, der kickstartede dansk økonomi og fik bugt

med årtiers kronisk høje arbejdsløshed.

Generelt har det betydet, at Danmark har klaret sig langt bedre end vore nabolande, når det

gjaldt beskæftigelsen. I 2007 var 77,1 procent af den voksne, danske befolkning i beskæftigelse,

hvilket var rekord i EU og også højere end i USA.

Det er ikke nogen tilfældighed. Den væsentligste forklaring er arbejdsmarkedets organisering

med en omfattende partsinddragelse.

Det fleksible danske arbejdsmarked har sit udgangspunkt i den såkaldte flexicurity-model,

der er en gylden trekant, som forenklet består af tre elementer:

Arbejdsgiverne har mulighed for relativt let at hyre og fyre arbejdskraft.

Lønmodtagerne har et forsikringssystem i a-kasserne, som varetages af de faglige organisation -

er som hidtil, hvilket sikrer trygheden, hvis man mister jobbet.

Det offentlige har via den aktive arbejdsmarkedspolitik et ansvar for at hjælpe folk i arbejde –

herunder at sikre gode rammer omkring efteruddannelse, så de ledige kan blive opkvalificeret

til morgendagens udfordringer.

En anden væsentlig faktor er den omfattende partsinddragelse, hvor beskæftigelsen er et fælles

ansvar mellem arbejdsmarkedets parter og det offentlige.

Det gælder i de store centrale aftalekomplekser om voksen- og efteruddannelse samt globalisering.

Det gælder i lokalsamfundet, hvor kommunen samarbejder med lokale virksomheder og

fagbevægelsen om beskæftigelsespolitikken. Og det gælder ikke mindst på den enkelte arbejdsplads,

hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab finder løsninger og løfter et samfundsmæssigt

ansvar bl.a. gennem integrationsindsatser og indslusning af de svageste lønmodtagere

på arbejdsmarkedet.

Den danske model er grundstenen i arbejdsmarkedspolitikken for Socialdemokratiet. Og det er

en af nøglerne til at bringe danske lønmodtagere bedst muligt igennem den nuværende økonomiske

krise. VK-regeringen har imidlertid sat den danske model under et større og større pres

ved at anfægte centrale elementer i den. Det betyder bl.a., at vores høje organisationsprocent

der er hele forudsætningen for modellen, har taget et bekymrende dyk i de senere år.

Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer den grundlæggende solidaritet, som den danske arbejdsmarkedsmodel

bygger på, helt at forsvinde. Det vil koste de danske lønmodtagere dyrt.

Socialdemokratiet vil derfor styrke den danske model i de kommende år, så Danmark også i

fremtiden har et velfungerende og konkurrencedygtigt arbejdsmarked med ordentlige lønog

arbejdsforhold.

Teampolitisk program 4


Flexicurity i balance

Stærke faglige organisationer, der organiserer en meget stor del af arbejdsstyrken, er fundamentet

i den danske model og afgørende for lønmodtagernes velstand og velfærd.

Socialdemokratiet vil derfor understøtte initiativer, der kan bidrage til at øge organisationsprocenten,

og sideløbende er det et centralt mål, at tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed øges

markant, så flere bliver medlem af en a-kasse.

For at sikre en aktiv og velfungerende arbejdsmarkedspolitik er det centralt for Socialdemokratiet, at

vi udnytter de særlige styrker, som henholdsvis jobcentre og a-kasser har. Desuden skal den aktive

arbejdsmarkedspolitik tilpasses den økonomiske situation, så instrumenterne varierer afhængigt af

ledighedens størrelse - fx med mere uddannelse til ledige i perioder med høj ledighed.

A-kasserne har et indgående kendskab til deres egne medlemmer og de arbejdspladser, som medlemmerne

arbejder på, og en meget værdifuld erfaring med at støtte den enkelte ledige i en tidlig

indsats. Kommunerne har et nært kendskab til lokalområdet og stor erfaring i at løfte tunge administrative

opgaver effektivt. En effektiv arbejdsmarkedspolitik skal derfor bygge på en samlet indsats

fra A-kasser og kommuner, hvor vi kombinerer de kommunale jobcentres viden om lokalområderne

med de fagligt funderede a-kassers viden om medlemmerne og det samlede

arbejdsmarked.

For at styrke de faglige organisationer, gøre det mere attraktivt at være medlem af en a-kasse

og sikre større bredde i a-kassernes opgaver foreslår Socialdemokraterne følgende:

En offentlig oplysningskampagne om fordelene ved at forsikre sig mod ledighed.

En fastholdelse af lønmodtagernes mulighed for at trække arbejdstagerudgifter som befordring,

fagforening og a-kasse fra i skat.

En modernisering af dagpengesystemet som bl.a. indebærer en højere kompensationsgrad.

En flytning af udbetalingen af ledighedsydelse og fleksydelse til a-kasserne. Derfor skal A-kasserne

tilbyde et særligt medlemsskab, som skal være en betingelse for at kunne modtage disse ydelser.

For at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik og forpligte a-kasserne og kommunerne til en stærk

beskæftigelsesindsats foreslår Socialdemokraterne følgende:

Det første halve år i ledighed skal forsikrede ledige kun være tilknyttet a-kassen, og ved længerevarende

ledighed skal kommunen løfte nogle af opgaverne. Det første halve år i ledighed vil der med

den arbejdsfordeling være fokus på folks faglige udgangspunkt frem for deres geografiske. Denne

arbejdsdeling vil også forhindre dobbeltarbejde. Det betyder bl.a. at:

A-kasserne skal stå for kontakten til deres medlemmer de første 6 måneder.

Opgaven med jobformidling samt udarbejdelse og godkendelse af jobplaner flyttes fra jobcenteret

til a-kassen for deres egne medlemmer.

Finansieringsrammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik skal indrettes således, at uddannelsesaktivering

indgår som en betydelig del af aktiveringsperioden. På den måde opkvalificeres ledige til

nye job i stedet for dem, som Danmark mister i globaliseringen. Målet gælder både for aktiveringen

af forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Den udstrakte benyttelse af 2.aktører skal gøres til genstand

for en nøje evaluering og effektmåling. For at sikre det kvalitative indhold skal de faglige organisationer

involveres i udarbejdelsen af de konkrete tilbud til ledige.


6 Teampolitisk program

Finansieringen af dagpengene skal primært ligge i staten, så velfærden i kommunerne ikke sættes

over styr ved stigende ledighed. De økonomiske rammer for driften af jobcentrene og

A-kasserne skal revurderes, således at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at sikre en målrettet

og effektiv indsats af høj kvalitet og værdi for virksomhederne og den enkelte ledige.

Et omfattende afbureaukratiseringsprojekt i både a-kasser og på jobcentre skal sikre mod dobbeltarbejde

og på længere sigt effektivisere beskæftigelsesindsatsen.

A-kasser og kommuner skal forpligtes til målbare resultater i beskæftigelsesindsatsen.

Ikke alle jobcentre dækker i dag et tilstrækkeligt stort arbejdskraftopland. Det skal sikres, at de bliver

bæredygtige – fx igennem forpligtende former for samarbejde – så målretningen af aktiverings

indsatsen i forhold til afgrænsede grupper af ledige, der har samme karakteristika, bliver lettere.

Partsinddragelse

Arbejdsmarkedets parter har fingeren på pulsen i forhold til situationen på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne kan vurdere den fremtidige beskæftigelsessituation og hvilke typer arbejdskraft,

der er behov for, mens fagforeningerne kender deres medlemmers kompetencer, ønsker og behov.

Denne unikke indsigt skal udnyttes for at sikre arbejdsmarkedspolitikkens legitimitet.

Det bliver i de kommende år en afgørende udfordring at bevare arbejdsmarkedets parters

helhjertede engagement i arbejdsmarkedspolitikken. Kommunernes rolle er styrket, men hvis der

ikke tages hensyn til parternes indsigt og interesser, kan det være en meget dyrekøbt landvinding.

Derfor må der findes måder, der sikrer, at parterne fortsat vil bakke op om arbejdsmarkedspolitikken.

Det er afgørende at sikre et tilstrækkeligt ejerskab og partnerskab omkring løsningen af nationale

og lokale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Derfor skal arbejdsmarkedets parter sikres reel

indflydelse på udviklingen, og derfor vil Socialdemokratiet arbejde for, at parterne får en stærkere

politisk placering i arbejdsmarkedspolitikken.

På nationalt plan skal Beskæftigelsesrådet have medansvaret for udarbejdelsen af den danske

arbejdsmarkedspolitik. Rådet skal have de overordnede kompetencer til formulering af den nationale

strategi og overvågning af de regionale og lokale indsatser. Parterne skal sammen med ministeren

tage ansvaret for udformningen af strategiske udviklingsmål og gennemførelsen af store

reformer, der har indflydelse på arbejdsmarkedet. Det gælder fx, når udfordringen med at

få flere unge til at tage en uddannelse skal løses, og når der skal gennemføres arbejdsmarkedsreformer.

På regionalt plan skal de regionale beskæf tig elsesråd tildeles større indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken.

Det regionale niveau skal styrkes, hvis det danske arbejdsmarked også skal være fleksibelt

i fremtiden. Lønmodtagerne opererer på et arbejdsmarked, der er meget større end kommunerne,

så en optimal beskæftigelsespolitik kræver forpligtende samarbejde og koordinering på

regionalt niveau. Socialdemokraterne ønsker den danske model i en styrket udgave med et strategisk

regionalpolitisk fokus.


Regionalpolitik

7 Teampolitisk program

Danmark er på mange måder et homogent land, men alligevel er der ganske store forskelle fra

område til område i forhold til uddannelse, indkomst, offentlig service mv. Og på nogle områder

bliver forskellene større. Vi har i de senere år set en ganske dramatisk vandring fra land til by,

der betyder et forøget antal indbyggere i landets store bycentre, mens stadig større dele af

vores landområder til gengæld har færre og færre indbyggere.

Det er en udvikling, som nødvendiggør en række politiske beslutninger. Dels for at undgå

uacceptable uligheder mellem forskellige dele af landet, og dels for at sikre, at hele Danmark

fortsat er et godt sted at bo. Vi kan ikke sikre de samme vilkår overalt, men vi vil sikre gode vilkår

til alle danskere, uanset hvor i landet de bor. Og vi vil ikke acceptere, at der er dele af landet, der

kun har åbent i turistsæsonen.

Debatten om den geografiske udvikling af vores samfund indeholder en række dilemmaer, som

vi skal erkende og diskutere åbent. Det handler bl.a. om dilemmaet mellem kvalitet og nærhed –

på den ene side vil vi have sygehuse, der har en tilstrækkelig størrelse til, at fagligheden er i top,

men på den anden side vil vi også gerne have lokale sygehuse, hvor patienterne ikke skal rejse

langt for at blive behandlet. Tilsvarende er der et dilemma mellem på den ene side vores ønske

om at sikre alle danskere en velfærd, der kvalitetsmæssigt er i orden, og på den anden side

ønsket om at overlade så mange beslutninger som muligt til det lokale demokrati. Der er ikke

noget enkelt svar på disse dilemmaer, men det er vigtigt, at de klart beskrives, så de politiske

beslutninger tages på så oplyst et grundlag som muligt.

Under alle omstændigheder er der behov for et fornyet fokus på regionalpolitikken og en

indsats indenfor en lang række forskellige politikområder, hvor vi efterfølgende gennemgår de

vigtigste.

Ungdomsuddannelse

Socialdemokratiet har en målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en uddannelse.

Hvis den målsætning skal nås, er der mange ting i uddannelsessystemet, der skal ændres,

men en af de vigtigste faktorer for de unge er tilstedeværelsen af relevante og attraktive uddannelser

i lokalområdet.

Efter at ungdomsuddannelserne generelt blev gjort til selvejende institutioner med taxameterfinansiering

i forbindelse med strukturreformen, har styring gennem incitamenter holdt sit indtog

på området. Hvis incitamenterne kun handler om økonomi, vil de resultere i en række uheldige

konsekvenser. Det er ikke en markedsstyring af vores ungdomsuddannelser, vi har brug for.

Derfor skal spredningen og den geografiske tilgængelighed også med, når de økonomiske

rammer for institutionerne skal aftales.

Socialdemokratiet ønsker konkret, at der opbygges stærke, regionale centre på ungdomsuddannelsesområdet,

hvortil der kan knyttes decentrale satellitter i de forskellige lokalområder. Samtidig vil

vi sikre, at ungdomsuddannelses-institutionerne motiveres til at tilbyde uddannelser i lokalområder,

hvor der ikke allerede findes sådanne tilbud. Derudover vil vi motivere de forskellige dele af

ungdomsuddannelsessystemet til at samarbejde på tværs, så man opnår en volumen, der gør det

rentabelt at opretholde ungdomsuddannelser også i mindre bysamfund. Der skal gives en uddannelsesgaranti,

så alle unge sikres at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset om der


8 Teampolitisk program

mangler praktikpladser. Samfundet skal stille de nødvendige praktikkompenserende uddannelsespladser

til rådighed ved mangel på ordinære praktikpladser.

I de områder af landet, hvor det ikke er muligt at tilbyde lokale ungdomsuddannelser, vil vi målrettet

styrke den kollektive trafik, så det bliver så let og hurtigt som muligt for de unge at rejse

mellem hjem og uddannelsessted.

Konsekvent vurdering af ny lovgivning

Mange af de reformer, der er blevet gennemført i de senere år (fx stukturreformen, politireformen,

domstolsreformen og sygehusplanen), har enten medført eller vil medføre en væsentlig

centralisering af den offentlige service i Danmark. Mange mindre bysamfund har oplevet at

miste en politistation, et rådhus, et sygehus osv.

Isoleret kan der være gode argumenter for hver enkelt beslutning om at centralisere den offentlige

service, men samlet har udviklingen betydet, at en stor gruppe danskere i dag oplever, at

deres adgang til det offentlige er blevet væsentligt forringet, fordi mange tilbud er flyttet meget

langt væk. Og samtidig breder mismodet sig i mange områder af landet, fordi lukningen og

udflytningen af service ses som et klart signal til både erhvervsliv og potentielle tilflyttere om, at

det ikke er her, man skal placere sig, hvis man vil være en del at et dynamisk lokalsamfund.

Det er ikke muligt at tilbyde alle former for offentlig service i alle lokalområder – det lokale

hensyn skal altid afvejes med bl.a. kvaliteten af de tilbud, der gives til borgerne. Men det lokale

hensyn skal indgå som et element i den samlede vurdering, når store reformer af den offentlige

sektor fremover skal diskuteres og besluttes.

Socialdemokratiet vil derfor sikre, at alle fremtidige lovgivninger med potentielle konsekvenser

for den geografiske placering af de offentlige tilbud skal vurderes ud fra lokal- og regionalpolitiske

hensyn på linje med fx de miljøvurderinger, som ny lovgivning allerede underkastes i dag.

Derved vil vi kunne forudse eventuelle negative konsekvenser og tage politisk handling i forhold

til at opveje dem.

Trafik

En velfungerende kollektiv trafik er forudsætningen for, at det er muligt for alle at bosætte sig,

hvor i landet de har lyst til. Det skal ikke være nødvendigt at have egen bil for at kunne bo

udenfor de større byer, og derfor er der brug for landspolitisk ikke kun at se på den fremtidige

udvikling af hovedårerne på trafikområdet men også på det net af lokal og regional trafik, der

skal dække landet. Erfaringerne viser, at det er et område, som vi ikke kan overlade til markedskræfterne,

uden at det får særdeles negative konsekvenser for mange danskere.

Socialdemokratiet vil derfor i samarbejde med regioner og kommuner udvikle en række målsætninger

for den lokale og regionale kollektive trafik, der sikrer et rimeligt kollektivt trafiktilbud

også i de tyndere befolkede områder. Samtidig vil vi udvikle en model for den statslige støtte på

området, der motiverer regionerne og kommunerne til at leve op til de fælles målsætninger.

Samtidig skal den kollektive trafik udvikles, så vi får en bredere vifte af forskellige tilbud, der

enkeltvis eller i kombination kan bruges til at sikre den bedste og billigste kollektive trafik over

hele landet. Mange kommuner eksperimenterer allerede med tele-busser, fleksible køreplaner,

gratis lokaltrafik mv. og det er en udvikling, vi vil accelerere og udbrede til større dele af landet.

Det skal samtidig gøres mere attraktivt for de mange pendlere at skifte over til den kollektive


9 Teampolitisk program

trafik også med det formål at få nedbragt CO2-udledningen. Der skal derfor sikres gode og

attraktive afgange med fx netopkobling og lignende i busserne, så transporttiden kan udnyttes

effektivt af pendlerne.

Erhvervsudvikling

Den traditionelle form for regional erhvervsudvikling med forskellige støtteordninger til allerede

eksisterende virksomheder, hvis de vælger at slå sig ned i bestemte områder af landet, har kun haft

begrænset succes. For det første er der andre – og vigtigere – parametre end et kontant tilskud,

når en virksomhed skal beslutte, hvor den skal placere sig. Og for det andet forsvinder mange

virksomheder igen, når støttemulighederne på et tidspunkt stopper.

Det betyder imidlertid ikke, at vi blot vil acceptere, at betydelige dele af landet udvikler sig til

bosætningsområder og/eller turistområder uden permanente private arbejdspladser. Og derfor

er der brug for en ny og mere innovativ form for erhvervsudvikling, hvor det er iværksættere og

mindre virksomheder indenfor andre sektorer end den traditionelle industriproduktion, der er i

fokus.

For at understøtte en sådan udvikling vil Socialdemokratiet styrke og målrette den lokale erhvervsrådgivning

i udkantsområderne i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Rådgivningen skal

især beskæftige sig med hjælp til iværksættere, etablering af netværk mellem mindre virksomheder

samt kontakt mellem virksomheder og relevante videregående uddannelsesinstitutioner.

Samtidig vil vi sikre, at den nødvendige ”infrastruktur” er til stede, når det gælder kommunikationsteknologi,

finansiering, regnskabsassistance mv.

Det er væsentligt, at der sikres sammenhæng og udvikling i hele landet, og her spiller samarbejdet

mellem forsknings- og vidensinstitutionerne, erhvervslivet samt de regionale vækstfora og

væksthuse en stor rolle. Det er vigtigt, at regionerne får bedre mulighed for en hurtigere og

mere fleksibel tilrettelæggelse af deres indsats, der i højere grad afspejler de regionale behov.

De overordnede rammebetingelser for væksten skal være til stede i form af bl.a. uddannelsesmuligheder,

infrastruktur og teknologi. Det er nødvendigt for at sikre en reel fremtidssikret udvikling og

ikke bare kompensation for fortidens manglende udvikling.

Styrkelse af det lokale kulturliv

Et af de vigtigste elementer i forhold til at holde liv i tyndt befolkede lokalområder er et varieret

og velfungerende kultur- og foreningsliv. Derfor skal den fremtidige kulturpolitik også tage

lokal- og regionalpolitiske hensyn, så adgangen til kulturelle oplevelser ikke begrænses til de

større byer.

Fx er vi stærkt bekymrede over de mange bibliotekslukninger, som kommunernes stramme

økonomi har medført i de senere år. Kombineret med skolelukninger og en fortsat koncentration

af indkøbs- og service-muligheder efterlader de mange mindre bysamfund som tomme

”skaller”, hvor folk godt nok stadig bor, men hvor størstedelen af den lokale aktivitet er

forsvundet.

Vi vil derfor formulere en samlet politik for de mindre bysamfund og landdistrikterne, der

giver rammer for et fortsat levende kulturliv – også selv om skolen, biblioteket mv. bliver lukket.

En sådan politik skal bygge på en høj grad af borgerinddragelse og selvorganisering, og den

vigtigste samarbejdspartner bliver derfor det lokale foreningsliv.


10 Teampolitisk program

Stærkere regioner

Strukturreformens konsekvenser er efterhånden blevet tydelige på en række områder, og for

Socialdemokratiet står det klart, at vi på en række områder mangler en stærkere regional politisk

instans, der kan skabe de nødvendige rammer på tværs af kommunegrænserne. De fem regioner

har næsten udelukkende sygehusområdet som arbejdsfelt, og selv om det er et vigtigt

område, er det ikke nok til for alvor at få befolkningen til at interessere sig for regionernes

arbejde. Samtidig viser det sig stadig tydeligere, at de økonomiske vilkår, som kommunerne

har fået fra staten, gør det svært for dem at løfte en række overordnede opgaver uden en mere

formaliseret form for samarbejde.

Socialdemokratiet ønsker derfor at styrke regionerne ved at give dem kompetence og medansvar

i forhold til en række opgaver, der i dag udelukkende ligger i kommunerne. Nogle af de

mest oplagte opgaver er handicappede børn og voksne, socialpsykiatri, ungdomsuddannelser,

miljøgodkendelser og -planer, regional planlægning og trafik samt større regionale kulturpolitiske

satsninger. Endvidere skal regionerne have en ”kommunalfuldmagt”, så de på samme måde

som kommunerne og de tidligere amter kan medvirke til en række udviklingstiltag, der i dag

bremses af en unødig stram lovgivning. Samtidig vil vi styrke det demokratiske element i

regionerne ved at indføre borgmestre og udvalg her på samme vis, som vi kender det fra

kommunerne.


Demokrati og foreningsliv

11 Teampolitisk program

Foreningslivet er en grundlæggende del af det danske demokrati. Det er her, at vi mødes på

tværs af uddannelse, arbejde og sociale skel for på demokratisk vis at foretage os noget sammen.

Netop i en tid, hvor globaliseringen og medieudviklingen truer med at fragmentere det

danske samfund, er det mere vigtigt end nogensinde før, at vi holder fast i, udvikler og styrker

vores foreninger og organisationer. Det kræver, at vi skaber synlighed og prestige i forhold til

det at være aktiv i en eller flere foreninger.

Danmark blev op igennem det tyvende århundrede folkestyrets og foreningernes Danmark med

et vidtforgrenet netværk af foreninger med mangfoldige formål og for alle grupperinger i samfundet.

Folkeoplysning og folkelig medleven og medbestemmelse er nøgleord til forståelse af

den udviklingskraft, som bragte Danmark fremad gennem krig, krise, besættelse, koldkrig og ind

i globaliseringens tidsalder.

Det danske samfund var ved indgangen til det 21. århundrede det mest decentralt styrede samfund

i denne verden og havde dermed et solidt grundlag for fortsat udvikling af det danske folkestyre.

Nu er det demokratiske Danmark i defensiven; stadig flere beslutninger træffes udenfor

det politiske rum. Ingen er blevet spurgt om den udvikling, og ingen har haft muligheden for at

sige til eller fra.

Lokalstyret i kommuner og regioner er svækket, og en række lokale og regionale beslutninger er

gået fra brede borgerbeslutninger i kommunalbestyrelser til snævre brugerbeslutninger i institutionsbestyrelser.

Samtidig træffes de helt store og overordnede beslutninger af grundlæggende

betydning for lokal- og regionalstyret i stadig flere tilfælde i regeringskontorerne og i

Folketinget frem for i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Foreningslivet har altid været et afgørende element i bekæmpelsen af politisk og kulturel

ulighed i Danmark og i at sikre folkelig indsigt og deltagelse i de vigtige samfundsbeslutninger.

Den rolle er der mere brug for i dag end meget længe set.

Det danske foreningsarbejde er kendetegnet ved en udbredt grad af frihed. Det offentlige har

traditionelt stillet økonomi og andre ressourcer til rådighed men har ellers valgt at holde sig

på afstand og lade medlemsdemokratiet i den enkelte forening råde. Det vil vi også gøre i fremtiden,

men vi vil samtidig lægge op til et tættere samarbejde på udvalgte områder mellem

foreningslivet og det offentlige, fordi et sådant samarbejde indeholder store muligheder for

begge parter.

Selv om mange danskere er medlemmer af og aktive i en eller flere foreninger, er der desværre

også mange, der ikke er med i dette fællesskab. Det er i sig selv bekymrende, når man tænker på

den centrale rolle, som foreningerne har i vores samfund, men det er endnu mere bekymrende,

at deltagelsen i foreningsarbejde har en stærk social slagside. Der er relativt få foreningsaktive

blandt dem, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, blandt de socialt udsatte og blandt de

etniske minoriteter. Det er en uholdbar situation, som der må sættes ind overfor.


12 Teampolitisk program

Desværre har vi i de senere år set markante nedskæringer på støtten til især det folkeoplysende

foreningsarbejde. Det betyder, at færre danskere mødes med hinanden for at udvikle egne

kompetencer og diskutere fælles anliggender. Det er en udvikling, der er til skade for både den

enkelte og samfundet, og derfor skal den vendes.

Vi ønsker at støtte det folkeoplysende foreningsarbejde, så flere danskere kan mødes med hinanden

for at udvikle egne kompetencer og diskutere fælles anliggender til gavn for både den

enkelte og samfundet.

De politiske partier har igennem mere end 100 år spillet en afgørende rolle i at sikre folkeligheden

i det danske demokrati, men de er også blevet svækket i de senere år. Færre melder sig ind

i partierne, og store dele af den politiske debat er efterhånden overtaget af lobbyister, kommentatorer

og andre professionelle frem for partimedlemmerne.

Konkret vil Socialdemokratiet arbejde med følgende punkter for at styrke det danske foreningsliv

og dermed det danske demokrati:

Styrkelse af de politiske partier

Socialdemokratiet ønsker en styrkelse af de politiske partier som en vigtig del af det folkelige

danske demokrati. Når vi sammenligner situationen i Danmark med de fleste andre europæiske

lande, er det tydeligt, at partierne de fleste andre steder spiller en langt mere markant rolle i den

politiske debat og idéudvikling, end de gør i Danmark.

Det skyldes først og fremmest, at partierne i Danmark har meget små midler at arbejde med, og

at de derfor i vidt omfang er overladt til private sponsorer, der i stigende grad forventer meget

konkrete politiske modydelser for deres tilskud. Det er en uholdbar situation, og vi vil derfor

igangsætte en debat om, hvordan det folkelige demokrati i Danmark kan styrkes – og hvor

mange ressourcer vi vil bruge på det. I første omgang skal der sikres større åbenhed om de

private bidrag til partierne, så vælgerne har indsigt i, hvem der finansierer deres virksomhed.

Samtidig skal der især sættes fokus på at involvere unge i det partipolitiske arbejde. Det skal

bl.a. ske gennem undervisning i medborgerskab både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne

og ved at sænke valgretsalderen til 16 år – i første omgang til kommunal- og regionsvalgene

men på længere sigt gennem en ændring af den generelle valgretsalder,

så unge kan stemme til alle valg og folkeafstemninger, fra de fylder 16 år.

En samlet foreningslov

Danmark har aldrig haft en samlet foreningslov. I stedet har de forskellige foreningsområder ligget

under forskellige ministerier i forskellige lovgivninger. Vi mener, at tiden nu er inde til en

samlet foreningslov, der definerer foreningslivets grundlæggende rettigheder og vilkår i det

danske samfund, og som samtidig angiver en række principper for samarbejdet mellem det

offentlige og foreningerne. En sådan foreningslov vil også kunne være med til at afværge, at foreningerne

spilder gode kræfter på unødigt bureaukrati.

En samlet foreningslov skal angive rammerne for samarbejdet mellem de lokale foreninger og

kommunerne. Fx skal den sikre, at foreningerne får direkte adgang til dialog med politikere og

forvaltning gennem et foreningsudvalg eller lignende for alle foreninger hjemmehørende i

kommunen.


13 Teampolitisk program

Foreningsloven skal så vidt muligt undgå at stille krav til foreningerne, da formålet med den

netop er at sikre det frie foreningsarbejde, men den skal dog indeholde et helt grundlæggende

krav om, at foreningerne skal bygge på demokrati og respekt for det enkelte medlem og

menneske for at få adgang til lovens rettigheder.

Anerkendelse af frivilligt arbejde

Der er brug for en større anerkendelse og skulderklap til de mange hundredetusinde danskere,

der hver dag gør en frivillig indsats, og dermed uden at få løn for det bidrager til at få vores

samfund til at hænge sammen og fungere.

Flere og flere private virksomheder arbejder efterhånden med konkrete programmer, hvor medarbejdere

opmuntres til at udføre forskellige former for frivilligt arbejde. Vi vil motivere og inspirere

til udbredelsen af sådanne ordninger, og samtidig vil vi sørge for, at de også vinder indpas i

den offentlige sektor.

Vi vil også give foreningslivet en mere central placering indenfor uddannelses- og forskningsverdenen,

og vi vil gøre det lettere for studerende at kombinere studierne med frivilligt arbejde

– fx ved at sidestille frivilligt arbejde med et ekstra valgfag på ungdomsuddannelserne.

Gennemsigtige tilskudsordninger

Langt de fleste dele af det danske foreningsliv er afhængige af økonomiske tilskud fra det offentlige,

men vilkårene er meget forskellige fra område til område. Det kan der være fornuftige forklaringer

på, men vi ønsker en større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem tilskuddene til

forskellige foreninger.

I de senere år er der i mange offentlige tilskudsordninger blevet fokuseret mere og mere på

konkret opgaveløsning og mindre og mindre på det egentlige og oprindelige foreningsarbejde.

Det er ikke længere nok ”bare” at lave et godt og solidt foreningsarbejde for sine egne medlemmer

– foreningerne skal ”producere” en konkret ydelse, som kan måles og vejes, for at få del i tilskuddene.

Det er en farlig udvikling, fordi det reducerer foreningslivet til at være en billig leverandør

af offentlige serviceydelser, hvilket igen ødelægger både de frivilliges motivation og det

interne medlemsdemokrati.

Derfor vil vi arbejde for tilskudsordninger til foreningslivet, der sikrer det nødvendige økonomiske

grundlag for den daglige drift i foreninger, og som overlader alle beslutninger om foreningens

virksomhed til medlemmerne. Sådanne driftstilskudsordninger kan så suppleres med målrettede

tilskud i forhold til løsningen af konkrete opgaver, men det skal være som et supplement

og ikke som en erstatning.

For at sikre ensartethed og sammenhæng i det offentliges tilskud til foreningslivet, vil vi oprette

et fælles tilskudssekretariat, der på tværs af ministerierne og i samarbejde med foreningslivet

kan sikre gennemskuelige og brugbare regelsæt.

Partnerskaber mellem det offentlige og foreningslivet

I de senere år er flere og flere kommuner begyndt at indgå partnerskabsaftaler med en enkelt

eller en gruppe foreninger om løsningen af en række konkrete opgaver. Udviklingen har især

taget fart efter strukturreformen, idet de større kommuner ofte har medvirket til en formalisering

af det samarbejde mellem kommunen og foreningerne, der tidligere foregik mere uformelt

mange steder.


14 Teampolitisk program

Vi støtter fuldt ud et øget samarbejde mellem det offentlige og foreningerne, eftersom det både

kan hæve kvaliteten af en række offentlige ydelser, og det samtidig kan give inspiration og

udvikling til begge parter. Men det er vigtigt, at partnerskaberne bygger på en gensidig respekt

og en forståelse af forskellene mellem partnerne, og at de ikke sættes i stedet for de mere generelle

tilskudsordninger til det lokale foreningsliv.

Vi vil derfor arbejde for en mere systematisk indsamling af erfaringer med partnerskaber mellem

det offentlige og foreningslivet og for en styrket formidlingsindsats, så den enkelte kommune

får et bedre vidensgrundlag at basere sin indsats på.

Kommunal frivillighed

Stadig flere kommunale institutioner er begyndt at rekruttere ”egne” frivillige uden om det lokale

foreningsliv. Det gælder fx mange plejecentre, hvor både pårørende og andre fra lokalområdet

opfordres og opmuntres til at påtage sig forskellige konkrete arbejdsopgaver på centret.

Men det er en udvikling, som breder sig til næsten alle dele af den kommunale sektor i disse år.

I sig selv er der ikke noget galt i at bruge frivillige indenfor den kommunale verden. Det kan

være en fin måde at involvere borgerne mere i de kommunale opgaver, men der er en række

faldgruber, som skal undgås. De frivillige må fx ikke bruges som billig arbejdskraft til erstatning

af lønnet personale, og den kommunale indsats skal heller ikke direkte eller indirekte konkurrere

med foreninger, der allerede arbejder med lignende indsatser. Hvis en eller flere foreninger allerede

arbejder med at løse opgaver på de relevante områder, bør kommunen derfor søge et

samarbejde med dem frem for at opbygge et eget ”korps” af frivillige.

Socialdemokratiet vil derfor arbejde for at definere et samlet sæt spilleregler for den offentlige

sektors brug af frivillige, som opstiller klare regler for, hvornår og hvordan det kan og bør ske.

Rekruttering af foreningsaktive

Rekruttering af nye medlemmer og aktive er selvfølgelig i sidste ende den enkelte forenings

ansvar og udfordring. Men overordnet har vi en klar målsætning om, at flere danskere skal opleve

det hverdagsdemokrati, som foreningerne udgør. Derfor vil vi styrke foreningernes egne

muligheder for at rekruttere nye medlemmer.

Der sker allerede gode tiltag fra det offentliges side mange steder i landet. Nogle kommuner

udsteder klippekort til børn og unge fra udsatte familier, så det i hvert fald ikke er kontingentet,

der afholder dem fra at melde sig ind i en lokal forening. Nogle kommuner arbejder med frivilligformidlinger,

hvor man forsøger at skabe ”match” mellem foreningernes behov og enkelt -

personers ønsker om at gøre en indsats.

Vi vil skabe en samlet viden om effekten af disse mange forskellige tiltag, og derefter vil vi i samarbejde

med foreningslivet definere en række konkrete indsatsområder, hvor den offentlige sektor

kan spille en positiv rolle i forhold til at få flere til at blive foreningsaktive. Vi er samtidig klar

til at investere de ressourcer, det måtte kræve, fordi vi ved, at et stærkt og bredt lokalt foreningsliv

er en forudsætning for et levende og demokratisk lokalsamfund.

Ligestilling


15 Teampolitisk program

Der er generelt for lidt fokus på ligestilling, der er stadig ikke reel ligeløn i Danmark, og der er

stadig gravide kvinder, som fyres, og virksomheder, der ikke ønsker at ansætte kvinder i den

fødedygtige alder. Ligeledes er det fortsat typisk kvinder, der afholder langt det meste af

barselsorloven.

Socialdemokratiet vil aktivt arbejde for og understøtte en udvikling, der fremmer ligestillingen

mellem mænd og kvinder – både internt i partiet, men også på alle niveauer i det danske samfund.

Det skal eksempelvis ske ved gennemførelse af kravet om mindst 40 pct. repræsentation

af det underrepræsenterede køn i bestyrelser og ved indførelse af barselsorlov øremærket til

mænd.

I forhold til etnisk ligestilling står vi også overfor en række udfordringer. Derfor vil

Socialdemokratiet arbejde for, at der igen i Danmark bliver oprettet et videnscenter for ligestil -

ling, således at beslutningerne og udviklingen indenfor området hele tiden følges, og så der kan

ske en vidensopsamling og vidensdeling.

Endvidere skal der oprettes et ligestillingsudvalg i Folketinget, der kan følge lovgivningsarbejdet

tæt.


16

Miljø

At skabe en udvikling og en levevis, der er bæredygtig – ikke alene for os selv men også for fremtidige

generationer – er en af de største udfordringer, som vi står overfor i dag. Det er en udfordring,

som vi kun kan møde, hvis vi handler på alle niveauer.

Som individer er vi nødt til at tilpasse vores levevis, så den belaster omverdenen og fremtiden

mindst muligt. Det betyder ikke, at vi skal leve dårligere eller fattigere, men at vi skal leve smartere.

Som lokalsamfund er vi nødt til at tage miljøhensyn med i alle de beslutninger, som vi træffer. Det

lokale demokrati, der er så udbredt i Danmark, er nødt til at tage sin del af ansvaret gennem beslutninger,

der tager vidtgående hensyn til miljøet. Som samfund må vi sørge for ikke alene at leve op

til vores internationale forpligtelser men også at gå foran og vise andre dele af verden, hvordan

velfærd, velstand og bæredygtighed kan kombineres. Og som verdenssamfund må vi træffe de

nødvendige valg i dag, der sikrer, at vores børn og børnebørn ikke står tilbage med uoverstigelige

og uløselige problemer.

Der er kort sagt brug for at tænke miljø og bæredygtighed ind på alle niveauer og i alle sektorer af

vores samfund – ikke som en detalje men som en helt grundlæggende præmis for alle beslutninger,

der har betydning for vores fælles fremtid.

En forureningsfri tilværelse

Det er paradoksalt, at jo mere vi lærer om, hvordan det omgivende miljø påvirker vores krop og

sjæl, desto mere udbredt bliver allergi og høfeber. En stor del af forklaringen er, at vi i vores hverdag

omgiver os med stadigt flere produkter, der er baseret på eller tilsat alle mulige forskellige

former for kemikalier.

Socialdemokratiet mener, at det er en menneskeret at leve en forureningsfri tilværelse. Derfor vil vi

gøre op med denne stadige forurening af vores nære miljø med kendte og ukendte kemikalier. Vi

vil vende bevisbyrden om, så industrien og landbruget fremover skal bevise, at nye kemikalier, som

de ønsker at bruge i deres produkter, ikke udgør nogen risiko for mennesker. Hverken enkeltvis

eller i kombination med andre kemikalier, der bliver brugt.

Samtidig vil vi udvikle og udvide forbrugeroplysning og mærkningsordninger, så det bliver lettere

for forbrugerne at gennemskue, hvad de reelt køber, og hvilken risiko der er forbundet med det

enkelte produkt.

Prisbillig økologi

Økologiske fødevarer har fået et godt tag i danskerne, men der er stadig lang vej tilbage, før pesticider

mv. er udryddet i dansk landbrug. Der er derfor brug for nye tiltag, der kan styrke de økologiske

varers position.

Derfor vil Socialdemokratiet arbejde for en afgiftsstruktur, der tilgodeser de økologiske fødevarer,

så de prismæssigt kommer på niveau med de konventionelt producerede.

Vedvarende energi

Danmark er et af de lande, hvor den største del af vores energiforbrug kommer fra vedvarende

energikilder. Det skyldes i høj grad de initiativer, der blev iværksat under de socialdemokratisk ledede

regeringer i 1990’erne, og også i fremtiden vil vi sikre en fortsat udvikling og udbygning af den

vedvarende energi, så den laden-stå-til holdning, der har præget VK-regeringen, bliver afløst af en

ambitiøs og visionær energipolitik.


Målet er indenfor en 40-årig periode at blive helt uafhængige af fossile brændstoffer, både fordi det

vil gavne miljøet, men også fordi det vil give os maksimal politisk handlefrihed. Men det kræver

både forsat udvikling af ny teknologi og konsekvent anvendelse af teknologien, efterhånden som

den bliver tilgængelig. Derfor vil Socialdemokratiet investere langt mere i forskning i vedvarende

og bæredygtig energi, og samtidig vil vi støtte omlægningen af vores energiforbrug.

Vi vil også skabe ordninger, hvor staten og lokale fællesskaber kan samarbejde om at skabe den

nødvendige udvikling, som vi kender det fra indførelsen af vindkraft. Området er for vigtigt til alene

at overlade til eksperter og politikere – den folkelige vilje til at skabe forandring skal mobiliseres, for

at de gennemgribende men nødvendige forandringer kan gennemføres, og det vil vi gøre gennem

en blanding af oplysning og støttemuligheder.

Renere trafik

Trafikken er en af de største belastninger af vores miljø i dag, og derfor er det et af de områder, hvor

vi er nødt til at skabe forandringer. Socialdemokratiet vil udbygge den kollektive trafik og samtidig

sikre, at lave priser gør den til et attraktivt alternativ for alle. Flere kommuner eksperimenterer allerede

med gratis lokal busdrift, og det er initiativer, som vi vil følge nøje og udbrede til hele landet.

Samtidig skal afgifterne på biler lægges om, så de får en mere direkte sammenhæng med graden

af forurening. Det skal bl.a. ske gennem indførelsen af road-pricing, hvor specielt kørsel i centrum

af de større byer skal koste, og gennem en omlægning af registreringsafgiften, hvor energivenlig

teknologi belønnes frem for at blive straffet. I det hele taget vil vi sikre, at motivationen til at vælge

miljørigtige biler bliver langt større i fremtiden, end den er i dag, bl.a. ved at sikre gode vilkår for

el-biler og andre miljøvenlige alternativer.

Miljøhensyn i den offentlige sektor

Den offentlige sektor bør gå forrest i kampen for et bedre miljø og en bæredygtig udvikling bl.a.

gennem en konsekvent indkøbspolitik og gennem omlægninger af driften. Det kræver imidlertid

investeringer, og specielt kommunerne har som bekendt været sat i en økonomisk spændetrøje af

VK-regeringerne.

Socialdemokratiet vil løfte investeringsstoppet i kommunerne, når det handler om investeringer,

der har et klart miljømæssigt sigte, og samtidig vil vi formulere et samlet bud på, hvordan den

kommunale drift kan gøres bæredygtig. Vi vil også se på, hvordan bloktilskuddene fra staten til

kommunerne kan bruges til at fremme en bæredygtig udvikling.

Det globale klima

Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at menneskeskabte klimaforandringer er en af de største

udfordringer, som menneskeheden står overfor – selv VK-regeringen lader til at have indset det.

Derfor er der nu brug for, at vi går fra erkendelse til handling.

Socialdemokratiet ønsker, at Danmark skal presse på for at få gennemført så ambitiøse internationale

målsætninger som overhovedet muligt, men vi ønsker samtidig, at Danmark skal gå videre

end disse målsætninger. Det er vigtigt, at vi som et af verdens rigeste lande viser vejen, som vi

også gjorde det på udviklingsbistands-området under de socialdemokratisk ledede regeringer i

1990’erne. Vores mål er derfor, at Danmark i år 2028 er verdens første CO2-neutrale land.

På det hjemlige plan vil vi indføre et årligt klima-regnskab, der offentliggøres sammen med statens

regnskaber, så det bliver tydeligt for alle, om udviklingen i Danmark går i den rigtige retning.

Tilsvarende vil vi stille krav om, at alle større virksomheder redegør for deres indsats på klima- og

miljø-området som en del af deres årlige regnskabsaflæggelse.

17 Teampolitisk program Teampolitisk program 17


Sundhed og forebyggelse

18 Teampolitisk program

At være sund og rask er et vigtigt element i et godt liv. Derfor er en god og effektiv sundhedspolitik

et afgørende element i skabelsen af et godt velfærdssamfund. Desværre går det langt fra

tilfredsstillende på dette område i Danmark.

Vi halter langt bagefter de fleste af vores nabolande, når vi ser på den gennemsnitlige levetid,

og samtidig er uligheden stor internt i den danske befolkning. En 30-årig mand uden uddannelse

kan således forvente at leve 5 år kortere end en mand med en længerevarende uddannelse.

En så massiv ulighed er uacceptabel for Socialdemokratiet, og den kan kun ændres ved en

koordineret indsats på mange forskellige områder, hvor ikke mindst forebyggelsen kommer i

centrum.

Det skal gøres lettere, billigere og sjovere at leve sundt end usundt, og de, der ønsker at lægge

deres livsstil om til et sundere alternativ, skal have støtte og opmuntring. Samtidig skal udhulingen

af det offentlige sygehusvæsen gennem ublu og ulige konkurrencefordele til de private

sygehuse stoppes. Vi ønsker fortsat et sygehusvæsen præget af kvalitet og lige adgang

uafhængigt af pengepungens størrelse.

Videnscenter for sundhedsfremme og forebyggelse

Vi ved meget om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Men de hidtidige kampagner for at

oplyse om denne viden har kun haft begrænset effekt, bl.a. fordi de har været ukoordinerede og

tidsbegrænsede. Samtidig har rådene nogle gange været diffuse eller ligefrem modstridende,

hvilket selvsagt ikke gør det lettere at gennemskue, hvad der skal til for at leve et sundt liv.

Derfor vil Socialdemokratiet oprette et Videnscenter for Sundhedsfremme og forebyggelse, der

både skal indsamle og systematisere den tilgængelige viden på området, og som samtidig skal

have ansvaret for formidlingen af den til befolkningen. Endvidere skal centret også have en rådgivende

funktion i forhold til det politiske system, så politikere på alle niveauer får ideer til, hvordan

sundheden kan fremmes gennem lovgivning og nye indsatser fra det offentliges side.

Sundhedsfremme gennem afgifter

Vi ved, at prisen på henholdsvis usunde og sunde varer har en betydning for, hvor meget de

bliver købt og brugt. I dag ligger Danmark lavt sammenlignet med resten af Europa, når det

handler om priser på fx alkohol og tobak, hvilket tydeligt afspejles i vores forbrug af disse varer.

Det er en uheldig udvikling, som vi vil gøre op med i fremtiden. En vares pris skal også afspejle

de skadevirkninger, som den potentielt har både overfor den enkelte kunde og samfundet som

helhed.

Der skal især gøres en indsats overfor børn og unge, hvorfor salg af alkohol og tobak til unge

under 18 år skal forbydes. Samtidig vil vi stramme op i forhold til salg af slik, så det bliver lettere

for børnefamilier at undgå denne fristelse.


19 Teampolitisk program

Motion i skolen og på arbejdspladsen

De fleste danskere motionerer for lidt, og erfaringerne viser, at opfordringer til at motionere i

fritiden kun har begrænset effekt. Derfor skal motionen integreres som en del af hverdagen i

uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, så den bliver en lige så naturlig del af vores dag

som frokost- eller kaffepausen.

I uddannelsessystemet skal idrætsundervisningen styrkes, så den udgør fire timer om ugen i folkeskolen,

og der skal sikres både fysiske og tidsmæssige rammer, der gør det muligt for eleverne

at få rørt sig i løbet af skoledagen. På de offentlige arbejdspladser vil vi udbygge mulighederne

for at motionere i løbet af arbejdsdagen, og indenfor job med en særlig risiko for nedslidning –

fx plejeområdet – vil vi give de ansatte ret til at motionere et vist antal timer i arbejdstiden.

Samtidig vil vi stille krav til de private arbejdsgivere om at give deres medarbejdere mulighed

for at motionere i arbejdstiden.

Indsatsen på motionsområdet skal også styrkes overfor de grupper, der er udenfor arbejdsmarkedet.

Ældregymnastik er allerede i dag en stor succes mange steder i landet, men tilbuddene –

også til andre grupper end ældre – skal udbygges og systematiseres.

Årligt sundhedstjek

Jo tidligere de fleste sygdomme bliver opdaget, desto større chance er der for, at de kan

behandles hurtigt og effektivt. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en ret til et årligt, gratis

sundhedstjek for alle danskere over 45 år hos en sundhedsfaglig person. Tjekket skal både

bruges til at screene for en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme, forhøjet

blodtryk mv. og til at få en dialog om, hvordan man kan leve et sundere liv, og hvilke tilbud om

hjælp man kan få adgang til.

Hver især har vi et ansvar for at tage aktivt del i vores egen sundhed, og tilbuddene må gerne

forpligte os til selv at gøre en indsats. Samtidig skal det ikke glemmes, at der er behov for fra

sundhedsfaglig side at have særlig opmærksomhed rettet mod mennesker med kroniske lidelser,

fysisk eller psykisk syge, lavtuddannede grupper og andre, der kan have behov for mere

hjælp, støtte og vejledning til at leve et sundere liv. Sundhedspolitikken på arbejdspladser,

skoler, kommunale tilbud og i de frivillige foreninger skal tage udgangspunkt i de konkrete

sundhedsproblemer, der gør sig gældende for målgruppen. Kommuner og regioner skal gives

bedre muligheder for at prioritere den forebyggende indsats og tilbyde ”sundhedspakker” til

dem, der har særlig brug for hjælp til at komme i gang med en sundere livsstil.

Nej til private sundhedsforsikringer

Lige og gratis adgang til behandling er et grundlæggende princip i det danske velfærdssamfund,

men desværre er det et princip, der er blevet udvandet i de senere år. De private sygehuse

vinder frem på bekostning af de offentlige, fordi regeringen har valgt at forgylde dem med

lukrative afregningsordninger, og fordi de private vælger kun at tilbyde nogle få, lukrative

behandlinger. Samtidig har mange danskere fået en privat sundhedsforsikring, der giver dem

mulighed for at springe eventuelle køer til behandling over, fordi arbejdsgiverne har fået

mulighed for at trække betalingen for sådanne forsikringer fra i skat.

I Socialdemokratiet vil vi gøre op med denne udvikling, fordi den undergraver solidariteten i det

danske sundhedsvæsen og dermed i sidste ende kvaliteten af den behandling, der tilbydes til

danskere uden mulighed for selv at betale.


20 Teampolitisk program

Vi accepterer, at der findes privathospitaler som et supplement til de offentlige, men når det

offentlige køber ydelser af dem, skal det ske til realistiske priser, der også tager hensyn til de

ekstra forpligtelser, som de offentlige hospitaler har. Samtidig vil vi afskaffe fradragsretten for

sundhedsforsikringer, så det ikke er skatteyderne generelt, der er med til at betale for, at de

velstillede kan springe køen over.

Sideløbende vil vi investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen

ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt.

Behandlingsgaranti

Indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg på 1 måned er af den borgerlige regering solgt til

danskerne som et velfærdsgode, men i bund og grund er det primært en støtte til opbygningen

af et privat sundhedsvæsen. Det har medført en enorm vækst i betalingen til de private sygehuse

fra 90 millioner i 2002 til over 1 milliard kroner i 2008. Nok så væsentligt ser det ud til, at det

på nogle områder ikke har medført behandling af flere patienter men blot flyttet behandlingen

fra offentligt til privat regi og påført regionerne en væsentlig øget udgift, der betyder forringelser

på bl.a. det medicinske område.

Det ønsker Socialdemokratiet ikke at medvirke til, og derfor vil vi indføre en intelligent og fuldt

finansieret behandlingsgaranti på 2 måneder, der sikrer, at de mest syge patienter og dem, der

har ventet længst, bliver behandlet først. Det skal igen være patientens sygdom, der bestemmer

behandlingen og behandlingstidspunktet, og ikke en påtvunget lovgaranti, som kun har til formål

at undergrave den lige og frie adgang.

Investering i sundhed og arbejdspladser

Socialdemokratiet vil investere de nødvendige midler i de offentlige sygehuse, så behandlingen

ikke kun er gratis men også i top kvalitetsmæssigt. Der er behov for en massiv investering i det

danske sundhedsvæsen, hvis talen om et sundhedsvæsen i verdensklasse ikke blot skal være en

tom kliché. Det er nødvendigt ikke blot for at sikre danskerne det sundhedsvæsen, som de med

rette forventer, men samtidig kan det være med til at fastholde og rekruttere sundhedspersonale

i fremtiden.

En af de alvorligste trusler i sundhedsvæsenet er manglen på personale. Der er behov for ikke

bare at se på lønniveauet i det offentlige sundhedsvæsen men også på mulighederne for til

stadighed at tilbyde faglig udvikling og deltagelse i attraktive forsknings- og udviklingsprojekter.

Arbejdstilrettelæggelsen skal også kigges efter i sømmene, organiseringen i sundhedsvæsenet

skal være mere smidig, og medarbejderne skal sikres indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen.

Der skal ligeledes for alvor ske en flytning af opgaver mellem de enkelte faggrupper, så vi

bruger det rigtige personale til de rigtige opgaver.

Det kan vi opnå ved, at regionerne arbejder målrettet med nye organisationsformer og bedre

ledelsesværktøjer, og at regionerne samtidig får den økonomiske ramme, der skal til for sikre, at

patientbehandlingen kan finde sted på et højere niveau end i dag. Bl.a. skal de have mulighed

for at øge normeringerne på de sygehusafdelinger, hvor der er mange komplekse patientforløb

og meget pleje- og behandlingskrævende patienter.

Det offentlige sundhedsvæsen skal igen gøres til en attraktiv arbejdsplads, hvor der rettes fokus

på medarbejdernes trivsel, arbejdsglæde og udviklingsmuligheder. Ligeledes skal der gøres en

ekstra indsats for at øge optaget på sundhedsuddannelserne og få flere unge kvinder og mænd

med anden etnisk oprindelse til at søge ind på området.


21 Teampolitisk program

Sundhedsvæsenet skal tilbage til en klar politisk styring hos de folkevalgte i regioner og

kommuner og ikke dikteres af såkaldte ekspertudvalg eller markedskræfterne. Det skal være den

enkelte patients sygdom, der bestemmer behovet for behandling, samt hvornår behandlingen

skal finde sted.

Akut hjælp

Hvis man pludselig bliver syg eller kommer til skade, skal den akutte hjælp begynde med det

samme. Det er vigtigt at huske på, at hurtig hjælp er kvalificeret hjælp. Derfor skal indsatsen

inden patienten når frem til hospitalet – også kaldet det præhospitale område – i de kommende

år være bredere og af højeste kvalitet, ikke mindst fordi der bliver længere til sygehuse med

akut modtagelse. 112-opkald om sygdom og tilskadekomst skal fremover modtages af

sundhedsfagligt personale, der dels kan vurdere behovet for hjælp og dels give vejledning til

pårørende eller andre, indtil hjælpen når frem.

I dag består den præhospitale indsats af mange forskellige sundhedsfagligt baserede ordninger

som fx akut-lægebiler, enmandsbemandede udrykningskøretøjer med eksempelvis anæstesi -

sygeplejerske eller paramediciner, specialkøretøjer til overførsel af kritisk syge børn og voksne

mellem sygehusene. Der er endvidere en lægehelikopterordning på vej. Det betyder, at der er

behov for både en sundhedsfaglig afgørelse af, hvilken hjælp der skal sendes, og at hele området

generelt gentænkes i de kommende år for at sikre, at samfundsressourcerne bruges rigtigt.

Det gælder, uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske lidelser.

Regioner og kommuner skal sikre en bedre sammenhæng i forhold til akut hjælp.

Kassetænkning må ikke hindre, at borgerne sikres hurtig og kvalificeret hjælp. Derfor skal der

arbejdes med et tættere samarbejde mellem lægevagt, hjemmepleje, akutstuer på fx ældrecentre,

ambulanceberedskaber og sygehuse. Det er vigtigt, at ambulance eller helikopter kan nå

frem til et skadested indenfor en rimelig tidshorisont, men det er også vigtigt, at det er den rigtige

hjælp, der når frem. Patienterne skal opleve en tryghed, når det går galt, og det kræver den

rette blanding af nærhed og ekspertise, så den rigtige behandling kan iværksættes ikke kun på

sygehuset, men også inden patienten når frem til sygehuset.

Det er de lokale forhold, der må afgøre, hvordan den konkrete indsats skal sammensættes. En

mulighed kan fx være at oprette mindre akut-klinikker, der betjenes af sygeplejersker i samarbejde

med vagtlæge/praktiserende læger, og hvor der er tilbud for behandling af mindre alvorlige

skader tættere på borgerne.

Vi skal alle kunne hjælpe!

Mange steder opsættes hjertestartere, men udstyret gør det ikke alene. Der er brug for, at vi alle

sammen bliver bedre til at hjælpe. Der er mange, der holder sig tilbage med at begynde på

førstehjælp, og derfor skal der etableres et bedre samarbejde mellem sundhedsvæsenet og de

frivillige organisationer for at sikre, at mange flere bliver uddannet i førstehjælp og i brug af

hjertestartere. Tilsvarende skal førstehjælp og genopfriskningskurser være en fast del af såvel

folkeskolens som ungdomsuddannelsernes undervisning.


Prostitution

22 Teampolitisk program

Igennem hele verdenshistorien har prostitution været et moralsk og praktisk anliggende for

enhver civilisation. Forskellige civilisationer har valgt forskellige svar og løsninger på denne

problemstilling – lige fra det totale forbud og dertil hørende markante straffe til den totale

legalisering, hvor prostitution er en accepteret del af samfundslivet.

Der har aldrig samlet sig en verdensomspændende konsensus om én rigtig løsning – skikke og

vaner ændres over tid ligesom samfundets opfattelse af retsfølelse og social forståelse. Intet

samfund kan imidlertid i længden holde til ikke at forholde sig til problemstillingen – dertil er

de sociale, økonomiske og kriminelle konsekvenser for betydelige. I store dele af den vestlige

verden er der derfor taget politiske initiativer til at imødegå de problemstillinger, der knytter sig

til prostitution.

I Socialdemokratiet mener vi, at det også er på tide, at Danmark får en samlet og ny politik på

dette område.

Ved at se på andre lande kan vi lære af forskellige erfaringer og løsningsmodeller og udlede

forskellige moralske positioner i debatten. Navnlig det sidste aspekt – det moralske – er oftest

det mest debatterede og det sværeste at konkludere præcist på. Fundamentale spørgsmål, som

hvorvidt det overhovedet skal være tilladt at drive prostitution eller at være sexkunde, rejser

ofte en heftig debat, som de fleste helst ville være fri for at skulle tage, men hvor de også erkender,

at det næppe vil være muligt at afskaffe prostitution helt indenfor en overskuelig fremtid.

Der er klare eksempler på, at samfund, hvor man straffer prostitution selv med dødsstraf, alligevel

har prostituerede. Alle nylige tiltag har derfor som fælles udgangspunkt, at man udmærket

er klar over, at man ikke afskaffer prostitution, uanset hvad man gør, men at tiltagene må have

som formål at begrænse enten omfanget og/eller de sociale og økonomiske uretfærdigheder

forbundet med prostitutionen.

Det er også socialdemokratiets udgangspunkt for en ny politik på området.

For der er store og for den enkelte katastrofale menneskelige følger af prostitution – også den

der drives i Danmark. Mennesker – oftest kvinder – der får ødelagt deres liv som følge af at

arbejde og blive misbrugt som prostitueret. Der findes entydige sociale undersøgelser, som

viser, at mange kvinder aldrig får et normalt og velfungerende liv efter at have været

prostituerede.

Og for mange kvinder er livet som prostitueret ikke et valg. De er tvunget ind i det af kyniske

bagmænd, som endda scorer hovedparten af fortjenesten. Det gælder både danske og udenlandske

kvinder, men problemet er særligt stort for udenlandske kvinder, som bliver narret til

landet under andre påskud og ikke har andet valg end at prostituere sig, hvis de vil overleve.

Det er en oprørende tilstand, som kalder på politisk handling.


23 Teampolitisk program

Men også mange danske kvinder oplever, at de ikke kan slippe ud af prostitutionen, selvom de

ønsker det. Bagmænd kontrollerer og udnytter dem, enten fordi de har gæld, eller fordi de er

afhængige af fx narko, hvor det kræver uhyrlige summer hver dag at skulle finansiere misbruget.

De kriminelle miljøer har altid været flittige misbrugere og organisatorer af prostitution, hvor de

som følge af, at samfundet ikke har en klar politik og retstilstand på området, udnytter kvinder,

som står rettighedsløse, hvis de ønsker at bryde med deres bagmænd. Det udgør i sig selv en

vigtig opgave at få løst det problem.

For socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi gennemfører en ny politik, der giver svar på,

hvordan vi løser eller i hvert fald betydeligt mindsker disse uretfærdigheder. Der er brug for

både en retspolitisk og en socialpolitisk indsats, der går hånd i hånd, som vi allerede kender det

i Danmark, hvor afkriminaliseringen af de prostituerede har været med til at gøre det lettere for

de sociale myndigheder at komme i kontakt med dem. Vi ønsker bl.a. at prostituerede tilbydes

langt bedre livsvilkår med muligheder for offentlig beskyttelse.

Hvad er vores løsningsmodel til disse spørgsmål?

Allerførst er det vigtigt at slå følgende fast. Uanset hvilken løsningsmodel, man foretrækker,

er der tale om forskellighed i valg af metode – ikke i valg af mål. Vi ønsker alle at begrænse de

negative sociale, menneskelige og økonomiske konsekvenser af prostitution – men der findes

ingen mirakelløsning, som vil eliminere al prostitution.

Forbud mod køb af sexydelser

På baggrund af ovenstående problemer og erfaringer fra udlandet vil Socialdemokratiet arbejde

for et forbud mod køb af sexydelser. Det betyder, at vi vil kriminalisere kunden og ikke den prostituerede.

Socialdemokratiet er fuldt vidende om, at et forbud mod køb af seksuelle ydelser rejser væsentlige

retssikkerhedsmæssige problemstillinger. I praksis vil krav til efterforskning og bevisførelse

vanskeliggøre strafforfølgning og domfældelse.

Ligeledes vil et forbud mod køb af seksuelle ydelser kræve tilførsel af store ressourcer til politi,

anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg. Prioriteringerne af dette vil skulle indgå i

Socialdemokratiets øvrige prioriteringer og behovet for udbygning af velfærden.

Men målsætningen er, at den potentielle sex-kunde vil tænke sig meget grundigt om, førend

han eller hun køber sexydelser hos en prostitueret. Hermed begrænses antallet af mennesker,

som benytter sig af købesex potentielt, ligesom kriminaliseringen vil gøre det yderligere socialt

forkasteligt at benytte sig af prostitution. Samtidig skal rufferi straffes hårdere end i dag.

Denne metode er gældende i Sverige, Norge og Island, og et forbud vil dermed bringe Danmark

på linje med de øvrige skandinaviske lande.


Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk

Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2009

More magazines by this user
Similar magazines