Undervisning i læseforståelse på mellemtrinnet - Viden om Læsning

scarborough, Hollis s. (2001): connecting early language and literacy
to later reading (dis)abilities: evidence, theory, and practice in
neumann and dickinson, Handbook of early literacy research. the
guilford press. new york and london: 98
Modellen er interessant fordi den på en overskuelig
måde illustrerer en opfattelse af hvordan læseren får
elementer i sprogforståelsen og elementer i ordafkodningen
til at spille sammen så der opnås kompetent
læsning (skilled reading).
Læseforståelse – i modellen kaldt text comprehension
– bestod i min sammenhæng følgelig af en række
sprogforståelseskomponenter som må samvirke med
hinanden og med en række ordafkodningskomponenter
for at der kan opnås kompetent læsning.
Et andet væsentligt træk ved modellen er at det
fremgår at læseren forbedrer ordafkodningen gennem
automatisering og sprogforståelsen gennem udvikling
af strategier. Altså to helt forskellige processer
som i undervisningssammenhæng vil kræve helt
forskellige tiltag og rammer. Sprogforståelsen, som vi
havde fokus på i dette projekt, fremmes ved udvikling
af strategier, og dette kræver eksplicit undervisning
som udfordrer metabevidstheden og desuden
har denne som genstand for undervisningen.
Ved metabevidsthed forstår jeg det at man kan
overvåge og styre sin egen forståelse – altså blive
klar over hvis der er manglende sammenhæng i teksten
således at forståelsen bryder sammen – og vide
hvilke strategier og hvilke vidensområder man kan
trække på for at opnå forståelse i forhold til veks-
lende læseformål. (Med inspiration fra Arnbak 2003,
Bråten 2008, Oakhill og Cain 2007).
En nærmere undersøgelse af komponenterne i
sprogforståelsen viser at fire af komponenterne er
vidensområder, mens den femte komponent er en
proces. Sproglig ræsonneren (verbal reasoning) er
en proces som anvendes for at læseren kan foretage
inferens og tolke det der læses. Denne komponent
må spille sammen med de vidensområder som de øvrige
komponenter udgør, for at læseren kan foretage
inferens. Ligesom udviklingen af strategier vil kræve
at der arbejdes bevidst med metabevidstheden i
undervisningen, vil også denne komponent kræve at
vi har opmærksomheden rettet mod selve forståelsesprocessen
og metabevidstheden i undervisningen.
Jane Oakhill har sammen med Kate Cain undersøgt
årsagssammenhænge mellem udvalgte komponenter
og læseforståelse i forbindelse med 7-11-årige
børns læsning (Oakhill og Cain 2007). De to forskere
har fundet at der er årsagssammenhæng mellem
læseforståelse og komponenterne inferensdragning
(inference-making), overvågning af forståelse
(comprehension monitoring) og forståelse af
tekststruktur (understanding text structure). Viden
om tekststrukturen vil kunne give læseren information
om hvad der kan forventes af teksten og
vil kunne hjælpe læseren med at aktivere relevant
baggrundsviden (Oakhill og Cain 2007: 50). Det er
min antagelse at dette kombineret med opmærksomhed
på læseformålet også vil kunne støtte valget af
relevante læseforståelsesstrategier. Oakhill og Cains
resultater vedrørende tekststruktur støttes af den
14 Undervisning i læseforståelse – rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og ishøj