casestUdie i isHøj – v. fie HøyrUp
klippe og klipper det er det samme. der er bare mange flere. casestudie i ishøj: tosprogede elever og <strong>læseforståelse</strong> – v. fie Høyrup Læseforsker Ivar Bråten definerer <strong>læseforståelse</strong>, s<strong>om</strong> det: ”..å utvinne og skape mening ved at gjenn<strong>om</strong>søke og samhandle med skrevet tekst ”. (Bråten, 2007:45). Læseren skal således <strong>på</strong> én gang udtrække den mening, s<strong>om</strong> forfatteren har lagt ind i teksten og selv skabe mening med afsæt i egne kundskaber <strong>om</strong> både tekstens tema og viden <strong>om</strong> verden. Bråten udpeger en række k<strong>om</strong>ponenter, der alle har betydning for <strong>læseforståelse</strong>n: Ordafkodning, mundtligt sprog, kognitive evner, baggrundsiden, viden <strong>om</strong> skriftsprog, forståelsesstrategier og læsemotivation. Disse k<strong>om</strong>ponenter indgår i et k<strong>om</strong>plekst samspil, og Bråten peger <strong>på</strong> vigtigheden af, at lærere kender til disse for at kunne forstå og imødek<strong>om</strong>me individuelle forskelle hos eleverne i <strong>læseforståelse</strong>sk<strong>om</strong>petence. I denne artikel undersøges nogle af de undervisningstiltag læreren i projektet gør for at fremme <strong>læseforståelse</strong>, og hvordan disse tiltag har indflydelse <strong>på</strong> sproget i klasserummet. Projektet ønsker at belyse, hvordan arbejdet med udvalgte <strong>læseforståelse</strong>sk<strong>om</strong>ponenter afspejles i elevernes og lærerens sprogbrug. Udgangspunktet er et dynamisk sprogsyn, hvor <strong>læseforståelse</strong>sk<strong>om</strong>petence ses s<strong>om</strong> en del af elevens samlede sprogbeherskelse. Tiltagene bliver analyseret gennem et udvalg af undervisningssekvenser, s<strong>om</strong> kobles til aktuel forskning og til den kontekst de fungerer i. dataindsamlingsmetoden I løbet af to perioder, efterår 2009 og forår 2010, er der foretaget klasserumsobservationer i en 4. klasse <strong>på</strong> Vibeholmskolen i Ishøj. Dataindsamlingen er foregået i de dansklektioner, hvor dansklæreren har haft fokus <strong>på</strong> <strong>læseforståelse</strong>sarbejde. Indsamlingsmetoden har været videooptagelser dels af klassesamtalen og dels af fokuselever i interaktion med det formål at undersøge det mundtlige sprog i klassen. Endvidere er der foretaget skriftlige observationer i observationsskemaer til støtte for videooptagelserne. Endelig er der indsamlet skriftligt materiale, produceret af eleverne i de <strong>på</strong>gældende forløb. Formålet med de to analytiske niveauer: a) klassesamtalen og b) interaktion mellem elever c) er at undersøge, hvordan pædagogisk virks<strong>om</strong>hed rettet mod at øge elevers <strong>læseforståelse</strong> har indflydelse <strong>på</strong>, hvordan eleverne opfatter, lærer, samt konstruerer deres erkendelse. Ved at differentiere mellem de analytiske niveauer er der mulighed for at få øje <strong>på</strong>, hvordan lærerens arbejde med at styre undervisningen kan igangsætte læringsprocesser og sociale processer individuelt og mellem eleverne. Videooptagelser af de to interaktionstyper giver mulighed for at indfange det sprog, hvormed eleverne og læreren deltager i processer i klasserummet, og det bliver samtidig muligt at se <strong>på</strong> den sproglige viden, der produceres i interaktionerne. rammen <strong>om</strong>kring de to forløb i 4. klasse første forløb- efterår 2009 I projektets første forløb blev der taget afsæt i aktionsforskningens forståelse af udvikling af undervisning, hvor deltagerne i høj grad er med til at definere substansen af det, der udspiller sig i klasserummet 7 . Grundtanken var, at vi gennem en aktionsforskningsbaseret tilgang ville skabe et fælles projekt, s<strong>om</strong> deltagerne var med til at <strong>på</strong>virke og udvikle. Det indebar, at klassens lærer ved projektets start formulerede sin interesse i projektet s<strong>om</strong> en interesse i at få gruppen af tosprogede dygtige elever med hen over <strong>mellemtrinnet</strong>. Bag denne formulering ligger den lærererfaring, at mange tosprogede elever, der er gode læsere og meget skolemotiverede i indskolingen, løber ind i vanskeligheder <strong>på</strong> <strong>mellemtrinnet</strong>. Fæn<strong>om</strong>enet er velkendt af mange lærere, og <strong>på</strong> engelsk <strong>om</strong>tales dette s<strong>om</strong> 4 years slump (jf. Cummins). Dette ”slump” henviser til at der efter 4 års skolegang med progression i den tosprogede elevs læring, begynder at vise sig huller i elevens viden, og mange lærere oplever at elevens udvikling går mere eller mindre i stå. Den mest nærliggende forklaring er, at nye fag k<strong>om</strong>mer <strong>på</strong> banen <strong>på</strong> dette tidspunkt samtidig med, at fagsproget bliver stadigt mere k<strong>om</strong>plekst fra <strong>mellemtrinnet</strong> og frem. Det skaber udfordringer for den tosprogede elev, der skal tilegne sig de nye fagsprog <strong>på</strong> dansk samtidig med at han eller hun lærer dansk (Jf. Gibbons 2002). Læreren har mange års erfaring s<strong>om</strong> dansklærer, og hendes klasser har generelt haft gode læseresultater. Hun havde <strong>på</strong> forhånd valgt et undervisningsmateriale til danskfaget til forløbet, s<strong>om</strong> hun mente ville medvirke til at sætte fokus <strong>på</strong> <strong>læseforståelse</strong> <strong>på</strong> mel- 7 Jf. f.eks. Plauborg m.fl. 2007:Aktionslæring. Her defineres en aktion s<strong>om</strong> et eksperiment, der iværksættes med henblik <strong>på</strong> at udvikle praksis: ”Aktionen repræsenterer med andre ord en ny handling, noget man ikke har prøvet at gøre før <strong>på</strong> den måde, eller en handling, hvor man ikke tidligere bevidst har fokuseret <strong>på</strong> virkningen, men nu gør den til genstand for fokuseret observation og refleksion”( Plauborg m.fl. 2007:44) casestudie nummer i ishøj 9 v. | fie februar Høyrup 2011 45 3
Change language