Følg strømmen, og lær at spare på den - Elspare-stafetten - Forbruger

elsparestafetten.goenergi.dk

Følg strømmen, og lær at spare på den - Elspare-stafetten - Forbruger

Følg strømmen, og lær at spare den

Vi bruger rigtig meget strøm hver dag – både skolen og derhjemme. Men en del af det er slet ikke

nødvendigt. Heldigvis kan du og din klasse ændre det. Elspare-stafetten handler om, hvordan vi

bruger el i skolen og derhjemme – og hvordan vi bliver bedre til at spare den.

1 2


Elspare-stafetten undervisningsbog

© 2010 Elsparefonden

Udgiver: Elsparefonden

Redaktør: Birgitte Brange

Forfatter: Mette Lund

Fagkonsulenter: Gunnar Clausen

Henrik Nørregaard, fagkonsulent i natur/teknik ved Undervisningsministeriet

Klaus Fink, fagkonsulent i matematik ved Undervisningsministeriet

Illustrationer: Sara Koppel

Grafisk tilrettelæggelse: Sigurd Trolle Gronemann

Tryk og reproduktion: PrintDivision

ISBN 978-87-92080-92-9

Elsparefonden

Danneskiold-Samsøes Allé 55

1434 København K

Indhold

Vi bruger el fra morgen til aften – og hele natten med ........................................................ 2 – 3

Så meget el bruger vi i Danmark .................................................................................. 4 – 5

Bruger I meget eller lidt el derhjemme? ........................................................................... 6 – 7

Hvorfor løber elmåleren, når apparaterne står standby? ...................................................... 8 – 9

Hvordan sparer vi el derhjemme? ............................................................................... 10 – 11

Sådan bruger vi el skolen ....................................................................................12 – 13

El får det hele til at lyse, spille, køre, køle, varme ...........................................................14 – 15

Hvad er en kWh? ..................................................................................................16 – 17

Sådan laver vi el i Danmark .....................................................................................18 – 19

Vedvarende energi er ikke så langt ude i skoven ...........................................................20 – 21

Tjek jeres klasseværelse

www.elsparestafetten.elsparefonden.dk

1


Vi bruger el fra

morgen til

aften – og hele

natten med

Har du brugt el i dag? Selvfølgelig har

du det. Faktisk er det svært at forestille sig

en dag uden at bruge el. Hjemme ville

der være mørkt, ingen varm mad, intet

rent tøj og sort skærm computer og

tv. Ude ville der ikke være lys i gadelygterne

og trafiklysene. Og skolen ville

være mørk og lukket.

Vi bruger el fra vi står op, til vi går i seng

og hele natten med. El får en masse

forskellige apparater til at arbejde og gør

mange ting lettere for os.

Hvilke apparater bruger strømmen

hjemme hos dig?

Lav en liste over alle de elapparater,

din familie bruger en dag. Det er

sikkert mange flere, end du tænker

. Tænk eventuelt alle de forskellige

rum, I har derhjemme igennem.

Hvordan fordeler elforbruget sig?

Prøv at tegne et cirkeldiagram, der

viser fordelingen af elforbruget i

hjemmene.

Det bruger vi typisk

strøm til i hjemmene

It og elektronik

28 %

Lys

13 %

Madlavning

9 %

Køleskab

og fryser

18 %

Tøjvask

og opvask

18 %

Vandvarmer

og pumpe til

opvarmning

9 %

2 3

Andet

5 %


Så meget el bruger vi i Danmark

kWh om året

I Danmark bruger vi 9.700.000.000 kWh om året i vores huse og lejligheder. Det betyder,

at vi i alt betaler en elregning cirka 20 milliarder kroner hvert år.

Og det tal er mange gange større, hvis vi også regner fx skoler, sportshaller, fabrikker og

kontorer med. I alt har Danmark et elforbrug omkring 34.000.000.000 kWh om året.

Det svarer til 17 millioner tons CO 2 pr. år.

Strømtyvene bruger for mange penge hvert år

En familie kan spare flere hundrede kroner et

år bare ved at huske at slukke lyset. Det er rigtig

mange penge. Alligevel glemmer vi det tit. Men

det hjælper, hvis vi snakker om det og husker

hinanden det. Og så er det en stor hjælp at

vide, hvilke apparater der er de store strømtyve

derhjemme.

Det er nemt at spareog nemt at glemme

Det er ikke alt det el, vi bruger, der er nødvendigt. Nogle gange glemmer vi at slukke for lyset,

fjernsynet eller spillet, når vi ikke bruger det mere. Eller vi har gamle køleskabe og computere, der

bruger mere strøm end de nye modeller.

Top 3 over strømtyve

Så meget kan elapparaterne koste et år.

Spillekonsol

Brug: Tændt 12 timer pr. dag, resten standby

Fladskærmstv

Brug: Tændt 4 timer pr. dag, resten standby

Tørretumbler

Brug: Kører 5 gange om ugen

85 – 800 kWh pr. år

170 – 1.600 kr. pr. år

150 – 600 kWh pr. år

300 – 1.200 kr. pr. år

625 kWh pr. år

1.250 kr. pr. år

4 5

1.

2.

3.


Bruger I meget eller lidt el derhjemme?

Det er meget forskelligt, hvor meget el vi bruger derhjemme. Nogle familier har

mange elapparater. Andre har færre apparater. Nogle familier er gode til at slukke

for apparater og lamper. Andre lader dem være tændt.

Hvad er et fornuftigt elforbrug?

Elsparefonden peger 1.000 kWh pr. person

om året som et fornuftigt elforbrug. Hvis I er fire

i familien, kan I altså bruge 4.000 kWh om

året. Det er mindre, end de fleste bruger, men

de fleste kan komme i nærheden af det. Også

uden at de behøver at slukke for fjernsyn og

computer eller spise kold mad i mørke.

Et SparO-hvad-for-noget? Et SparOmeter!

Det er tit svært at se et apparat, om det

bruger meget eller lidt strøm. Derfor kan det

være en god ide at måle, hvor meget strøm

apparaterne bruger.

Et SparOmeter er en lille elmåler. Den kan

fortælle, hvor meget strøm et apparat bruger.

Både når apparatet er tændt, og når det står

standby. Du kan fx sætte SparOmeteret til din

computer. Så viser det, hvor mange watt den

bruger.

Når du ved, hvilke apparater der er

strømtyve, kan du sætte en stopper

for dem. Fx er det vigtigt at slukke for

spillekonsol og computer, når du går

fra værelset.

»

På www.elsparefonden.dk

ligger en liste over, hvor

meget de forskellige apparater

typisk bruger om året.

Gå ind under ’forbruger’ og

vælg ’forstå dit elforbrug’.

4.000

kWh om året

Det behøver ikke være kedeligt at

spare strømmen

Familien Strøm har besluttet, at de vil

spare strømmen. Lige nu bruger de

5.000 kWh om året. Deres mål er at

komme ned 4.000 kWh om året.

Her kan du se, hvad de har besluttet at

gøre – og det er da slet ikke så slemt

endda.

Sætte elsparepærer i 4 af deres

lamper. Sparer 160 kWh om året.

6 7

»

»

»

»

»

»

»

»

Skifte et gammelt køleskab ud med

et nyt køleskab med Elsparemærket.

Sparer 200 kWh om året.

Købe en bærbar computer i stedet

for den stationære pc med tyk

skærm. Sparer 200 kWh om året.

Vaske fire vaske om ugen ved

lave temperaturer (ingen halvfulde

vaske). Sparer 90 kWh om året.

Bruge en elspareskinne, der slukker

fx dvd og spillekonsol, når tv’et

slukkes. Sparer 70 kWh om året.

Hvor mange kWh sparer familien

Strøm i alt om året? Når de deres

mål?

Hvor mange penge svarer det til

elregningen, når en kWh koster

2 kr?

Hvad kunne familien ellers gøre for

at komme endnu længere ned?


Hvorfor løber elmåleren, når

apparaterne står standby?

Standby betyder at være passiv, men holde sig parat. Når et apparat er standby,

holder det pause, men er klar til at blive tændt. Tv’et er altså ikke rigtig slukket, men

bruger stadig strøm, selv om det ikke ser sådan ud.

Du kan typisk kende et apparat standby den lille rød lampe, der lyser. Den viser

dig, at fx tv og dvd er klar til at blive tændt med fjernbetjeningen. Men den fortæller

også, at apparatet står og bruger strøm, uden at du bruger det.

Er I standby hjemme hos dig?

» Hvor mange apparater står

standby hjemme hos jer?

» Hvor meget koster det jer om året?

» Hvilke apparater kunne I slukke for

at spare penge standby? Prøv

at regne ud, hvor meget I kunne

spare et år, hvis I slukkede

dem?

»

Et stort fladskærmsfjernsyn

med dvd,

spillekonsol og digital

modtager kan bruge

op til 50 watt

standby. Det svarer

til 750 kr. om året –

bare standby.

Standby er dyrt – og nemt at undgå

Det kan koste rigtig mange penge at have sine

apparater standby. Det kan være mange

hundrede kroner for en almindelig familie.

Heldigvis er det let at undgå at

betale unødvendigt til standby.

Du skal bare slukke direkte

apparaterne eller

stikkontakten. Så bruger

apparatet ikke strøm

og penge at

vente dig. De

fleste apparater

kan slukkes, uden

det betyder noget

for deres indstillinger.

Omkring 10 –15 % af den strøm, I bruger derhjemme,

går typisk til standby. Det svarer

til omkring 1.500 kr. til standby hvert år.

8 9

»


Hvordan sparer vi el derhjemme?

El er ikke gratis. De fleste familier betaler en elregning mange tusinde kroner hvert år.

En kWh koster omkring 2 kr. En familie fire bruger i gennemsnit cirka 5.700 kWh om året.

Det koster ca. 11.400 kr.

Du udleder CO 2, hver gang du tænder

kontakten

Det belaster miljøet, når vi fremstiller elektricitet.

Kraftværkerne udsender CO 2, når de bruger kul

og naturgas til at lave el. Det virker klimaet

og skaber global opvarmning. Heldigvis bliver

vi bedre og bedre til at fremstille miljøvenlig el.

Det kan fx være med vindmøller, solenergi eller

vandkraft.

Elsparemærket viser vej til de

bedste apparater

Vil I købe apparater, der bruger

mindst mulig el? Så vælg dem

med Elsparemærket . Elsparemærket

viser, at apparatet er

et af de mest energirigtige, du

kan købe. Fx kan de computere,

der bruger mindst strøm, få

Elsparemærket . Apparater

med Elsparemærket bruger

mindre el og sparer derfor

både penge og CO 2.

»

1. Sluk – og husk det så!

Vi kan sørge for, at apparaterne kun er tændt så

kort tid som muligt. Fx ved at huske at slukke for

tv og lys, når vi ikke bruger det mere. Det lyder

let, men vi glemmer det tit.

3. Undgå standby spild

Vi kan undgå, at apparaterne

står standby. Standby betyder,

at apparaterne holder

pause, men alligevel bruger

lidt strøm. Brug en elspareskinne,

der slukker fx dvd og

spillekonsol, når tv’et slukkes.

4. Læg en plan og fordel

opgaverne

Det er svært at huske at gøre de ting, der sparer

strømmen hver dag. Men det kan blive

lettere, hvis I har en plan i familien. Find først

ud af, hvad I vil gøre for at spare strømmen

hjemme hos jer. Fordel derefter opgaverne mellem

jer. Det kan fx være, at

du skal sørge for, at alt

lyset er slukket, når I

går hjemmefra.

Hvordan kan

vi spare

strømmen?

2. Find strømtyvene – og fang dem

Vi kan finde de apparater, der bruger mest strøm – og

skifte dem ud med energirigtige eller huske at slukke

dem. Brug fx en måler (SparOmeter) til at se, hvad

de enkelte apparater bruger. Eller se lister over,

hvad de forskellige apparater typisk bruger

www.elsparefonden.dk.

5. Køb energirigtige

10

11

apparater

Vi kan købe apparater, der bruger

mindst mulig el. Der er stor forskel ,

hvor meget el forskellige apparater

bruger. Fx kan en familie spare op til

400 kr. om året, hvis den skifter et

gammelt køleskab ud med ét, der er

mærket med A+ eller A++ og dermed

har Elsparemærket.

A++ A+ A

B

C

D

E

F

G


Sådan bruger vi el skolen

Næsten halvdelen af skolernes elforbrug går ofte til lys –

så der er god grund til at huske at slukke det. En anden

elsluger er ventilationsanlæggene, der sørger for frisk luft i

klasseværelserne. Skolerne bruger desuden en del el it

(fx computere og kopimaskiner) og i lokaler som sløjd og

hjemkundskab.

De fleste skoler kan spare omkring 25 % af elregningen.

Det svarer til i alt 100 millioner kr. alle Danmarks folkeskoler

tilsammen.

Der er stor forskel skolernes elforbrug

Der er stor forskel , hvor meget el skoler

bruger. Den mest elbesparende skole

bruger 7 kWh pr. m 2 om året, og den mest

elslugende skole bruger 60 kWh pr. m 2

om året. Gennemsnittet er 26 kWh.

Det svarer til, at en skole i gennemsnit

bruger 427 kWh om året pr. elev. Hvis

vi omregner til CO 2, betyder det, at vi for

hver elev udleder 214 kg CO 2.

»

427

kWh om året

214

kg CO 2 om året

Sammenlign skolers elforbrug

Skoler er meget forskellige i størrelsen. Vi kan

derfor ikke bare sammenligne deres forbrug i

kWh. Det er klart, at en skole med 700 elever

normalt bruger mere el end en skole med 200

elever. For at kunne sammenligne skolernes

elforbrug, skal vi derfor udregne deres elforbrug

pr. elev eller pr. m 2.

Skolens navn Lyshøjskolen i Kolding

Skolens areal 11.544 m 2

Antal elever 948 elever

Årligt elforbrug 369.249 kWh

Skolens navn Bavnehøj Skole i København

Skolens areal 8.182 m 2

Antal elever 367 elever

Årligt elforbrug 154.617 kWh

Hvor mange kWh bruger Lyshøjskolen

og Bavnehøj Skole pr. elev?

12

13

»

»

»

Hvor mange kWh bruger Lyshøjskolen

og Bavnehøj Skole pr. m2? Hvor ligger skolerne i forhold til

gennemsnittet 26 kWh pr. m2? Forslag til, hvad I kan gøre skolen

»

»

»

»

»

»

Slukke lyset og apparater i klassen

efter jer.

Vælge bærbare computere og

fladskærme.

Indstille it-udstyret til at spare

strømmen.

Sætte sodavandsautomater til at

slukke om natten.

Skifte til elsparepærer i lamperne.

Vælg en ny og energieffektiv

model, hvis I skal have køleskab i

klasseværelset.


14

El får det hele til at lyse, spille,

køre, køle, varme...

De fleste af os tænker strøm som noget, der kommer ud af stikkontakten.

Til daglig kalder vi det el eller elektricitet.

El får dine apparater til at arbejde

El får apparater til at gøre forskellige ting.

Den får lampen til at lyse, ovnen til at

varme, musikken til at spille, computeren til

at køre og køleskabet til at køle. Du kan

tænke el som den energi, apparaterne

bruger til at gøre deres arbejde.

Nogle apparater sparer – andre sluger el

Det er ret forskelligt, hvor meget elapparaterne bruger. Nogle

elapparater, som fx elkedel, hårtørrer og støvsuger, bruger

rigtigt meget el, når de er tændt. Dem bruger vi heldigvis

oftest kun kort tid. Andre apparater som fx tv, computer og

lamper bruger mindre el, når de er tændt. Til gengæld er de

ofte tændt lang tid ad gangen.

Det er også forskelligt, hvor meget el samme slags

af apparater bruger. Et gammelt køleskab bruger fx

mere el end et nyt, energirigtigt køleskab. Når vi vil

spare strømmen, er det derfor vigtigt at købe de

apparater, der bruger mindst muligt el.

Elmåleren viser, hvor meget el

I bruger

Elektriciteten kommer ind i huset

gennem en stor ledning. Først går

den gennem elmåleren. Den viser,

hvor meget el I bruger i huset eller

lejligheden. Tallet måleren

sendes en gang om året til jeres elselskab.

De bruger det til at regne

ud, hvor stor jeres elregning skal

være. En kWh koster cirka 2 kr.

15


Vaske en

maskinfuld

sportstøj

Have en 15 W sparepære

tændt 3 døgn

Hvad er en kWh?

1 kWh

Det kan du med én kWh

Bruge en bærbar

i 2½ døgn

Når det drejer sig om elforbrug, taler vi om, hvor mange kWh vi bruger. Sagt en

anden måde er kWh måleenheden for elforbrug. Elforbruget afhænger af apparatets

eller elpærens effekt og den tid, den er tændt.

Lave aftensmad

til din familie

Have køleskabet

tændt 2 døgn

En kWh er 1.000 watt-timer

Bogstavet k står for kilo, der betyder 1.000.

Bogstavet W står for Watt, der er måleenheden

for effekt. Det vil sige, hvor meget energi det

enkelte apparat bruger pr. tid. Bogstavet h står

for det engelske ord for time, nemlig hour.

Hvis en lampe med en 60 watt pære er tændt i

tre timer, kan vi regne ud, hvor mange kWh den

bruger. Effekt (watt) Det gør x tid vi ved (timer) at gange = Elforbrug effekt (watt-timer) med tid.

Det ser sådan ud:

Du kan selv beregne elforbruget

Det står ofte apparater og elpærer, hvor

mange watt de bruger. Måske kender du det

bedst fra elpærer, der fx er 60 watt eller

25 watt. En elpære 60 watt lyser kraftigt og

bruger derfor flere watt end den 25 watt.

Hvor mange kWh bruger I at

lyse klasseværelset op om dagen?

For at regne det ud skal I vide:

» Hvor mange watt er pærerne?

» Hvor mange lamper, har I i

klasseværelset?

» Hvor lang tid er lamperne tændt

en dag?

Nu ved I, hvor meget el I bruger

lys i klasseværelset om dagen. Kan

I så regne ud, hvor meget det er

et år?

16 17

Formel

60 watt x 3 timer = 180 watt-timer

Effekt (watt) x tid (timer) = Elforbrug (watt-timer)

» En kilowatt-time er det samme som 1.000

watt-timer. For at få tallet i kWh skal

Effekt vi derfor (watt) dividere x tid (timer)

60 watt x 3 timer det med = Elforbrug

= 180 1.000. (watt-timer)

watt-timer

Eksempel

»

60 watt x 3 timer = 180 watt-timer

En 60 watt pære, der er tændt i 3 timer,

bruger altså 0,18 kWh.


Når elværket arbejder, omdanner en ke-

del, en turbine og en generator energien

i brændslet til elektrisk energi.

»

Kedel Turbine Generator

Sådan laver vi el i Danmark

Det meste el bliver i Danmark fremstillet kraftværker. Kraftværkerne omdanner energien i

fx kul til elektricitet. De fleste kraftværker fyrer med kul, olie eller naturgas, men nogle steder

bruges andre former for brændsel. Det kan fx være biobrændsel som halm og affald.

Hvorfor er CO 2 et problem?

Når kraftværket brænder kul af,

dannes der blandt andet CO 2.

CO 2 er en gas, der sendes ud

af kraftværkets skorsten og op i

luften. Her blander den sig med

atmosfæren og er med til at

holde jordens varme. På den

måde er CO 2 med til at øge den

globale opvarmning.

El er dyrt i CO 2-regnskabet

Der går meget brændsel til at

fremstille el i Danmark – og vi

laver dermed meget CO 2. Af al

den CO 2, vi udleder, kommer

næsten 40 % fra produktionen af

el. Det skyldes især, at næsten

halvdelen af vores el fremstilles af

kul, der udleder mere CO 2 end

de fleste andre brændsler. Det

betyder, at vores el koster mere i

CO 2-regnskabet end i fx Sverige

og Norge.

Her kan du læse om

fremstilling og brug af

elektricitet i Danmark

Energistyrelsen

På www.ens.dk finder du en

masse om klima, forbrug og

besparelser.

Energitjenesten

www.energitjenesten.dk er fyldt

med spil, ideer og materiale

om energibesparelser og vedvarende

energi.

18 19

Energinet

På www.energinet.dk kan du

læse om elsystemet og elproduktionen.

Elsparefonden

På www.elsparefonden.dk får

du gode råd til at bruge mindre

el i skolen og derhjemme.


Vedvarende

energi er ikke

så langt ude

i skoven

Her i Danmark kommer langt det

meste af vores el fra kul, olie og

naturgas. Som vi har set, belaster det

miljøet at lave el den måde. Derfor

har vi i Danmark en plan om, at vi

skal til at bruge mere miljørigtig energi

til at lave el. Vi kalder det vedvarende

energi, og det er blandt andet vind-,

vand- og solenergi.

Vedvarende energi belaster ikke

miljøet og kaldes derfor CO 2-neutral

energi.

25

20

15

10

5

0

Brug 1 ton mindre CO 2

I Danmark udleder vi 10 tons CO 2 pr. indbygger

om året. Det kommer især fra vores fremstilling

og forbrug af varme, el, transport og mad.

Der er stor forskel , hvor meget CO 2 mennesker

i forskellige lande udleder. USA er det land

i verden, der udleder mest CO 2 – her udleder

de mere end 20 tons CO 2 pr. indbygger om

året. Afrika udleder under 1 ton CO 2 pr. indbygger

om året.

»

»

USA Danmark Kina Afrika

Hvorfor er der så stor forskel , hvor meget

CO2 de forskellige lande udleder?

Er det rimeligt, at nogle lande udleder mere

CO2 end andre?

20 21

Vindmøller

I Danmark har vi mere end 5.000 vindmøller.

Næsten 20 % af den el, vi laver, kommer fra

vindmøller. Vindmøllerne bliver større og større.

Og de kan stå enten land eller i store parker

havet. Verdens største vindmøllepark

havet ligger ved Horns rev i Nordsøen.

Solenergi

Selv om det tit er skyet i Danmark, er det og

en god ide at udnytte solens stråler her. Det gør

vi i solcelleanlæg, der opfanger solens stråler

og laver energien om til el og varme. I 2008

havde vi 30.000 solcelleanlæg, der ofte er

bygget ind i taget huse. Den energi, solen

stråler bare 1 m 2 i Danmark om året, svarer

til energien i 100 liter olie.

Vandkraft

Vandenergi produceres bedst ved vandfald i

store floder. Når vandet styrter ned, driver det

nogle turbiner, der laver el. Danmark har ingen

store floder. Men vi køber en del el fra store

vandkraftværker i Norge og Sverige. Ser vi

hele verden, er vandenergi den største vedvarende

energikilde, der leverer mere end 7 % af

al energiproduktion.

I 2020 skal 30 % af vores energi

komme fra vedvarende energi. I 2008

lå tallet lige under 19 %.