Årsberetning 2011 - Ligebehandlingsnævnet
Årsberetning 2011 - Ligebehandlingsnævnet
Årsberetning 2011 - Ligebehandlingsnævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12. BLIvER kvINdER FoRSkELSBEhaNdLET I aRBEjdSSkadESaGER?<br />
af fuldmægtig lene Mathiesen<br />
Offentlige myndigheder har en særlig pligt til at arbejde<br />
for ligestilling af kvinder og mænd både i rollen<br />
som arbejdsgiver for de ansatte, i forhold til myndighedsudøvelsen<br />
og ikke mindst i forhold til borgerne,<br />
herunder også når de træffer afgørelser.<br />
ligebehandlingsnævnet får jævnligt klager fra personer,<br />
der mener, at de er blevet udsat for forskelsbehandling<br />
på grund af køn eller etnisk oprindelse i<br />
forbindelse med myndighedernes sagsbehandling og<br />
afgørelser.<br />
nævnet har ikke mulighed for at ændre en myndigheds<br />
afgørelse, selvom nævnet vurderer, at ligebehandlingsprincippet<br />
er overtrådt i forbindelse med<br />
afgørelsen eller sagsbehandlingen. det antages dog<br />
i praksis, at myndigheden skal genoptage sagen og<br />
træffe en ny afgørelse, hvis nævnet vurderer, at en<br />
person har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.<br />
i <strong>2011</strong> tog nævnet stilling til en klage over angivelig<br />
forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse<br />
med arbejdsskadeerstatning til en kvinde, der var<br />
kommet til skade under sit deltidsarbejde som social-<br />
og sundhedshjælper.<br />
klager mente, at ankestyrelsens praksis for beregning<br />
af erstatning for tab af erhvervsevne til<br />
deltidsbeskæftigede er udtryk for ulovlig forskelsbehandling<br />
på grund af køn. klager henviste til, at der<br />
er tale om et rent strukturelt indirekte diskriminationsproblem,<br />
når det langt overvejende er kvinder,<br />
der arbejder på deltid.<br />
ligebehandlingsnævnet vurderede, at praksis ikke<br />
er udtryk for indirekte forskelsbehandling i strid<br />
med ligestillingsloven og det bagvedliggende<br />
direktiv.<br />
nævnet lagde vægt på, at den omstridte praksis<br />
medfører, at en person, der er kommet til skade<br />
under et deltidsarbejde, vil få erstatning på grundlag<br />
af fuldtidsbeskæftigelse, hvis pågældende i en<br />
blot midlertidig periode har arbejdet på deltid for<br />
eksempel for at passe mindre børn.<br />
hvis pågældende derimod må anses for mere<br />
varigt at have indrettet sin tilværelse på deltidsarbejde,<br />
vil erstatningen blive fastsat på grundlag af<br />
deltidsbeskæftigelse.<br />
nævnet traf derfor afgørelse om, at det ikke var i<br />
strid med ligestillingsloven, at ankestyrelsen ved<br />
den konkrete vurdering af retten til erstatning inddrog<br />
oplysninger om deltidsarbejde (j.nr. 2500282-<br />
10).<br />
selvom ligebehandlingsnævnet vurderede, at praksis<br />
om arbejdsskadeerstatning til deltidsansatte ikke er i<br />
strid med ligestillingsloven, viser sagen, hvor vigtigt<br />
det er, at myndighederne i hele deres virksomhed har<br />
ligebehandlingsprincippet for øje.<br />
25