Hjertestatistik 2004 / Heart Statistics 2004 - Statens Institut for ...

si.folkesundhed.dk

Hjertestatistik 2004 / Heart Statistics 2004 - Statens Institut for ...

2004

HjerteStatistik

Heart statistics

Udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde

med Statens Institut for Folkesundhed


2004

HjerteStatistik

Heart Statistics

Materialet er samlet af:

Compiled by:

Jørgen Videbæk

Forskningschef dr. med. Hjer te for enin gen

Head research department D.M.Sc F.E.S.C.

Danish Heart Foundation

Mette Madsen

Forskningsleder cand. stat. SIF De pu ty di rec tor, M Sc. (sta ti -

stics)

National Institute of Public Health


Denne tredje udgave af HjerteStatistik er grafi sk udført

af grafi sk designer Birger Gregers MGK, MDD, og trykt hos

Nørhaven Book.

HjerteStatistik 2004 er oversat til engelsk af statsautoriseret

translatør og tolk Anita Pontoppidan.

Indholdet i HjerteStatistik 2004 må anvendes, herunder

kopieres i forsknings-, undervisnings-, planlægnings- og

informationsøjemed. Dette forudsætter, at Hjerteforeningen

og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) nævnes

som kilder, samt at der ikke i forbindelse med brugen

tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse,

herunder specielt anvendelse af bogens data i markedsføringsøjemed

og elektronisk mangfoldiggørelse, kræver

forudgående skriftlig tilladelse fra Hjerteforeningen og

SIF.

Udgivet af Hjerteforeningen, Hauser Plads 10,

1127 København K, telefon + 45 33 93 17 88,

fax + 45 33 93 12 45, hf@hjerteforeningen.dk

i samarbejde med

Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5,

1399 København K, telefon + 45 39 20 77 77,

fax +45 39 20 80 10, sif@si-folkesundhed.dk

ISBN 87-98-0479-4-9

2 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


F O R O R D / P R E FA C E

Med denne 3. udgave af Hjertestatistik 2004 håber

Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed

at kunne opfylde det ofte gentagne ønske om

en opdatering af tal og oplysninger fra de tidligere

udgaver.

Redaktionsarbejdet har strakt sig over ca. 1 år og

vi har bestræbt os på at få seneste data med i publikationen.

Redaktionsarbejdet er slut 01. august

2004.

Nyt i denne udgave af Hjertestatistik er årets

tema, som handler om sociale faktorer i relation til

hjertekarsygdomme. Dette kapitel er blevet til i et

meget frugtbart samarbejde med cand.mag., MPH

Ingelise Andersen fra Institut for Sygdomsforebyggelse

H/S, Professor Finn Diderichsen, Institut for

Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,

seniorforsker Finn Tüchsen, Arbejdsmiljøinstituttet

samt læge Jeppe Nørgaard Rasmussen og Mette

Madsen fra Statens Institut for Folkesundhed samt

Jørgen Videbæk, Hjerteforeningen.

Begrundelsen for at fokusere på sociale faktorer

er at gøre kliniske kollegaer og administratorer opmærksomme

på den sociale gradient i forekomsten

af hjertesygdomme. Viden om den sociale gradient

er vigtig for tilrettelæggelsen af den forebyggende

og behandlende indsats over for sygdommen. Ved

diskussioner i de seneste år er det blevet klart for

redaktørerne, at den faktuelle viden om sociale

forholds indfl ydelse på hjertekarsygdomme ikke er

alment kendt.

Kapitel 1-3 er en opdatering af tidligere udgaver

af Hjertestatistik suppleret med udvalgte nye analyser.

I kapitel 1 beskrives dødeligheden af hjertekarsygdomme

med opdaterede tal fra 2000 og i

Kapitel 2 hospitalsindlæggelser med opdaterede tal

fra 2002.

Kapitel 3 omhandler specielt iskæmisk hjertesygdom,

med mere detaljerede oplysninger om

indlæggelse og dødelighed samt epidemiologiske

analyser af incidens, prævalens og overlevelse. Kapitel

4-5 er ligeledes struktureret som tidligere der

indledes med en gennemgang af det danske hospitalsvæsens

kapacitet til modtagelse af akutte medicinske

hjertekredsløbspatienter. Næste afsnit omhandler

den medicin som hjertekredsløbspatienter

anvender med oplysninger fra 2003. Næste afsnit

i kapitel 4 omhandler anvendelse af pacemakere

og ICD enheder, ligeledes med data fra 2003 og

With this 3rd edition of Heart Statistics 2004, the

Danish Heart Foundation and the Danish Institute of

Public Health hope to comply with an often repeated

wish for an update of fi gures and data contained in

previous editions.

The editorial work has stretched across a period of

approximately 1 year and we have made every effort

to include the most recent data into the publication.

The editorial work was completed on 1 August 2004.

This edition of Heart Statistics introduces a new

theme dealing with social factors and cardiovascular

diseases. The contents of the chapter in question are

based on constructive input from Ingelise Andersen,

MSc of The Institute of Preventive Medicine H:S, Professor

Finn Diderichsen, Institute of Public Health,

the University of Copenhagen, Senior Researcher

Finn Tüchsen, the National Institute of Occupational

Health and doctor Jeppe Nørgaard Rasmussen

and Mette Madsen, the National Institute of Public

Health and Jorgen Videbaek, the Danish Heart Foundation.

The rationale behind focusing on social factors is

to draw the attention of our clinical colleagues and

administrators to the social gradient in the prevalence

of heart diseases. Knowledge about the social

gradient is crucial to the planning of prevention and

treatment of the disease. Discussions held during

recent years have made it quite clear to the editors

that factual knowledge about how social factors may

affect cardiovascular diseases is not generally widespread.

Chapter 1-3 provides an update of previous editions

of Heart Statistics, including a selection of new

analyses. Chapter 1 provides an outline of cardiovascular

diseases, including an update of fi gures from

2000 and Chapter 2 describes hospitalizations, including

updated fi gures from 2002. Chapter 3 deals

with ischaemic heart disease in particular, including

more detailed information about hospitalisation and

mortality rates as well as epidemiological analyses

of incidence, prevalence and survival. The structure

of chapters 4-5 is similar to that of previous editions,

providing an introductory outline of Danish hospital

service capacity in relation to receiving acute medical

cardiovascular patients. The next section deals

with the medication taken by cardiovascular patients,

including data from 2003. The next section of

Chapter 4 describes the use of pacemakers and ICD-

Forord / Preface - 3


som noget nyt i sidste afsnit er der oplysninger om

det danske ambulancevæsens responstider på dels

kommune- dels amtsniveau med data fra 2003.

Kapitel 5 omhandler som de foregående år forekomsten

af risikofaktorer, således bl.a. det danske

tobaksforbrug i 2003 og information om den

danske kost i den udstrækning der foreligger nye

data. Fra Østerbroundersøgelsen 2001-2003 er

der oplysninger om blodtryk og kolesterolværdier

samt BMI (Body Mass Index). Der foreligger ikke

nye oplysninger om motionsniveau i forhold til den

sidste udgave.

Der har tidligere været et 6. kapitel der omhandlede

økonomi i forbindelse med behandling af hjertekarsygdomme,

dette vil på ny blive bearbejdet og

udgivet i en særlig publikation.

Det omfattende materiale som er anvendt i

denne bog har kun kunnet fremskaffes med hjælp

fra mange sider. Vi ønsker hermed at takke alle

for værdifuld hjælp til udarbejdelse af bogen. En

særlig tak til cand.scient. Søren Rasmussen og

cand.stat. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed

som har gennemført mange omfattende

analyser af dødelighed, hospitalsindlæggelser, epidemiologiske

mål for sygdomsforekomst og overlevelse.

Ligeledes en stor tak til Lægemiddelstyrelsen

for imødekommenhed og hjælp til fremskaffelse

af data før offentliggørelse. Yderligere takkes

cand.stat. Henrik Scharling og kontorchef Merete

Appleyard, Østerbroundersøgelsen for hjælp og

imødekommenhed vedrørende dataindsamling.

Denne publikation er blevet mulig da fi rmaer fra

medicinalindustrien har givet Hjerteforeningen

en donation til grafi sk bearbejdelse og trykning af

bogen. Bogen indhold har ikke på noget tidspunkt

været påvirket er vore sponsorer. Hjerteforeningen

takker mange gange for den imødekommenhed, vi

har mødt hos fi rmaerne Pfi zer A/S og AstraZeneca

A/S for økonomisk støtte.

August 2004

Mette Madsen og Jørgen Videbæk

4 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

units, and includes data from 2003. As a new feature

in the fi nal section, information is provided on the

response times of Danish ambulance and paramedic

services on a local as well as county level, including

data from 2003.

As in previous years, chapter 5 deals with the

prevalence of risk factors, i.e. Danish consumption

of tobacco in 2003 and information about Danish

food habits where new data are available. From the

Osterbro Study running from 2001-2003, information

exists on blood pressure and cholesterol values

as well as BMI (Body Mass Index). No new information

is available on exercise levels compared to the

last edition.

Previously, the publication included a Chapter 6

dealing with economy relating to treatment of cardiovascular

diseases; this theme will be subjected to

revision and released in a separate publication.

The material previously used in this book was

obtained from many sources. We would thus like

to thank all those who have been a valuable help to

us in the preparation of the book. Special thanks to

Søren Rasmusssen, MSc, and Knud Juel, statistician

at the National Institute of Public Health who have

conducted many analyses on mortality rates, hospitalisations,

epidemiological goals for disease prevalence

and survival.

We should also like to extend our gratitude to the

Danish Medicines Agency for its cooperativeness and

assistance in obtaining data prior to publication.

Also, we should like to thank Henrik Scharling, statistician

and Merete Appleyard, head of department

of the Osterbro Study for their help and cooperativeness

in relation to data collection.

Donations from pharmaceutical companies to the

Danish Heart Foundation rendered the graphical

layout and printing of this book possible. Our sponsors

have not at any time had any infl uence on the

contents of the book. The Danish Heart Foundation

would like to thank sincerely for the assistance provided

to us by Pfi zer A/S, and the fi nancial support

granted by AstraZeneca A/S.

August 2004

Mette Madsen and Jorgen Videbaek


I N D H O L D / C O N T E N T S

ÅRETS TEMA / THEME OF THE YEAR

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Social factors and cardiovascular diseases

0.1 Danmark socialt set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Denmark from a social perspective

0.2 Social position og dødelighed af hjertekarsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Social position and cardiovascular mortality

0.3 Indlæggelser og IHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Hospitalisations and IHD

0.4 Mulige årsager og mekanismer bag social ulighed i forekomst af hjerte-karsygdom . . . . . . . . . . . . . . . 48

Possible causes and mechanisms of social inequality in CVD

KAPITEL 1

Dødelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Mortality

1.1 Dødelighed og dødsårsager i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Mortality and causes of death in Denmark

1.2 Dødsårsagerne 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Causes of death, 2000

1.3 Dødeligheden af hjertekarsygdomme 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Mortality from cardiovascular diseases, 2000

1.4 Udviklingen i dødeligheden af hjertekarsygdomme i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Development in mortality from cardiovascular diseases in Denmark

1.5 Udviklingen i dødeligheden af iskæmisk hjertesygdomme i Danmark sammenlignet med andre lande . 87

Development in mortality from ischaemic heart diseases in Denmark compared with other countries

1.6 Dødeligheden af hjertesygdom i de danske amter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Mortality from heart diseases in Danish counties

KAPITEL 2

Indlæggelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Admissions

2.1 Hospitalsindlæggelser i Danmark 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Hospital admissions in Denmark in 2002

2.2 Hospitalsindlæggelser for hjertesygdom og karsygdom 2002 og udviklingen siden 1978 . . . . . . . . . . 101

Hospital admissions with heart diseases and vascular diseases in 2002 and development since 1978

2.3 Hospitalsindlæggelser for hovedgrupper af hjertekarsygdom og udviklingen siden 1978 . . . . . . . . . . 113

Hospital admissions for main diagnostic groups of cardiovascular diseases 2002 and development since 1978

2.3 Hospitalsindlæggelser for hovedgrupper af iskæmisk hjertesygdom 2002 og udviklingen siden 1978 125

Hospital admissions for main diagnostic groups of ischaemic heart disease in 2002 and development since 1978

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 5


2.4 Hospitalsindlæggelser for udvalgte diagnoser 2002 og udviklingen siden 1978 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

Hospital admissions for selected diagnostic groups in 2002 and development since 1978

KAPITEL 3

Akut myokardieinfarkt og angina pectoris – sygdomsforekomst og dødelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

Myocardial infarction and angina pectoris – incidence and mortality

3.1 Incidens og dødelighed af akut myokardieinfarkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Myocardial infarction – incidence and mortality

3.2 Udviklingen i incidens og dødelighed af AMI 1985-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Development of MI-related incidence and mortality rates, 1985-2000

3.3 Samlet forekomst af iskæmiske hjertesygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

Total ischaemic heart disease prevalence rates

KAPITEL 4

Behandling af hjertekarsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

Treatment of cardiovascular diseases

4.1 Behandlingskapacitet for hjerte sygdomme i det danske sygehusvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Treatment capacity of heart diseases in the Danish Hospital Sector

4.2 Farmakologisk behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

Pharmacological treatment

4.3 Invasive procedurer i kardiologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230

Invasive procedures in cardiology

4.4 Pacemakerbehandling i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238

Pacemaker treatment in Denmark

4.5 Responcetider ved akutte udrykninger, 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

Responce time with EMS call's, 2003

KAPITEL 5

Risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247

Risk factors in development of ischaemic heart disease

5.1 Tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249

Tobacco

5.2 Kostvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256

Food habits

5.3 Kolesterol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262

Cholesterol

5.4 Blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265

Blood pressure

5.5 Motion i fritiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271

Spare time physical activity

5.6 Body Mass Index (BMI) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277

Body Mass Index (BMI)

Bilag 1 / Appendix 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281

Bilag 11 / Appendix 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282

6 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Å R E T S T E M A

T H E M E O F T H E Y E A R

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme

Social factors and cardiovascular diseases

INGELISE ANDERSEN, FINN TÜCHSEN, FINN DIDERICHSEN,

JEPPE NØRGAARD RASMUSSEN, METTE MADSEN OG JØRGEN VIDEBÆK

Introduktion

Det er et velkendt faktum, at der er en stærk sammenhæng

mellem et individs sociale position og

risikoen for sygdom og død. Udtrykket „social ulighed

i helbred“ referer til forskelle i helbred mellem

mennesker med forskellig social position i samfundet.

Sammenhængen mellem social position og

sygelighed er ikke et statisk fænomen, men ændres

over tid. For et par generationer siden var risikoen

for hjerte-karsygdomme størst i de højere sociale

grupper, men inden for de seneste 50 år er der sket

et skift i sammenhængen, således at risikoen for

hjerte-karsygdomme nu er størst blandt de lavere

sociale grupper. En af grundene til at sammenhængen

mellem social position og hjerte-karsygdomme

har ændret retning, er tilskrevet ændring i individuelle

livsstilsfaktorer. Livsstilsfaktorerne forklarer

dog kun en del af det sociale mønster af iskæmisk

hjertesygdom. Social ulighed i helbred fi ndes

i mange typer af samfund og i forskellige historiske

perioder, men de sygdomme som skaber mønstret,

og de årsagsmekanismer der ligger bag varierer. I

dag har det sociale mønster i incidens af iskæmisk

hjertesygdom afgørende indfl ydelse på den sociale

ulighed i dødelighed.

Defi nition af social gruppe

Den sociale deling i et samfund indebærer, at

samfundet etablerer sociale positioner og tildeler

magt og velstand til disse. Samtidig tilkæmper

den enkelte borger sig en position i samfundshierarkiet

fx ved uddannelse, men også på andre måder.

Samspillet mellem positionens og individets

egenskaber bestemmer bl.a. helbredsforhold i de

forskellige sociale grupper.

Inddelingen af befolkningen efter sociale kendetegn

har forskellige benævnelser som socialgruppe,

klasser, socioøkonomisk status mv. Den

nomenklatur der anvendes, refererer både til en

politisk opfattelse af samfundet og til en specifi k

Introduction

It is a well-known phenomenon that there is a strong

correlation between the social position of an individual

and the risk in illness and death. The expression

“social inequality of health” refers to differences

in health between individuals of different social

position in society. The correlation between social

position and morbidity is not a static phenomenon,

but one changing over time. A few generations ago,

the risk of suffering from cardiovascular diseases

was most pronounced among the upper classes, but

within the past 50 years, this has changed and the

risk of suffering from cardiovascular diseases now

turns out to be most prevalent among the lower social

groups. One of the reasons why there has been

a change in correlation between social position and

cardiovascular diseases is the change in individual

lifestyle factors.

These factors, however, only explain a portion of

the social pattern associated with ischaemic heart

disease. Social inequality in health is found in many

communities and in different historic periods, but

the illnesses behind this pattern as well as the underlying

causal relationships vary. Today, the social

patterns related to the incidence of ischaemic heart

disease have a crucial impact on the social inequality

in mortality.

Defi nition of social groups

The social division of a society implies that the community

establishes social positions and assigns

power and wealth to these positions. At the same

time, the individual citizen will struggle for a position

in the social hierarchy, for instance in the form

of education, but also otherwise. The interaction between

the qualities of the position and the individual

determines, among others, the health conditions of

the various social groups.

The categorisation of the population by social categoties

is described under a number of terms such as

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 7


teoretisk tradition. I dette kapital anvendes begrebet

socioøkonomisk position (SEP)

De gængse parametre til beskrivelse af socioøkonomisk

position er:

• erhvervsbeskæftigelse

• uddannelse

• indkomst

De kriterier der anvendes bla. i Danmarks Statistik

til at beskrive SEP er: arbejdsstilling og antal

underordnede, samt uddannelse. Indkomsten

har derimod traditionelt ikke spillet en rolle for

indplaceringen i SEP. På trods af, at arbejdsstilling,

uddannelse og indkomst alle er udtryk for

social lagdeling, kan de tre parametre ikke erstatte

hinanden. Hver parameter belyser en dimension

af den sociale position, forskellig fra de øvrige.

Parametrene er dog associerede til hinanden i den

forstand, at uddannelsen er afgørende for stilling,

og stilling er afgørende for indkomsten.

Erhvervsbeskæftigelse

I Danmark har undersøgelser traditionelt opereret

med 5 socialgrupper, hvor socialgruppe I omfattede

„selvstændige i store fi rmaer og topfunktionærer“,

mens socialgruppe V omfattede „ikkefaglærte

arbejdere.“ Denne inddeling tog alene

udgangspunkt i den stillingsmæssige placering i

erhvervet og gav således en beskrivelse af den erhvervsmæssigt

beskæftigede del af befolkningen

i det danske industrisamfund. Med samfundets

udvikling ændres kriterierne for de sociale grupperinger

og et stadigt mere diversifi ceret samfund

beskrives ikke længere tilstrækkeligt nuanceret

ved hjælp af de 5 sociale statuslag.

Det afspejler sig blandt andet i de erhvervskoder,

der nu anvendes i Danmarks Statistik. Indtil 1996

har man anvendt en kodning, der tog hensyn til ansættelsesmåde

og position i erhvervet. Befolkningen

blev inddelt i følgende grupper: Selvstændige

(inkl. medhjælpende ægtefæller), Topledere og

højere funktionærer, Mellemfunktionærer, Lavere

funktionærer, Faglærte arbejdere og Ufaglærte

arbejdere.

Siden 1996 er inddelingen i socialgrupper ændret.

Det skyldes behovet for, dels at kunne give

en mere præcis beskrivelse af de danske arbejdsstillinger,

dels ønsket om at kunne sammenligne

danske arbejdsstillinger med internationale klassifi

kationer. En af de markante forskelle i den nye

gruppering er, at gruppen af faglærte og ufaglærte

arbejdere er forsvundet. Det nye erhvervskodesystem

er ikke kompatibelt med de erhvervskoder,

der anvendtes indtil 1996. Konsekvenser af denne

ændring er bl.a., at det ikke er muligt kontinuert at

angive udviklingen for hele perioden 1980-2002,

men at perioden skal deles i før og efter 1996.

8 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

social group, classes, socio-economic status, etc. The

nomenclature applied refers to a political perception

of society as well as a specifi c theoretical tradition.

This chapter applies the concept of socio-economic

position (SEP).

The standard parameters applied to describe a socio-economic

position are:

• occupation

• education

• income

The criteria used by, among others, Statistics Denmark

to describe SEP are: occupation and number of

employees as well as education. Income, on the other

hand, has traditionally not played any role to the

individual’s placement within SEP. Although occupation,

education and income are all expressions of

social stratifi cation, these three parameters cannot

replace each other. Each parameter illustrates a dimension

of the social status, different from the rest.

The parameters are, however, interlinked in the sense

that education is crucial to the individual’s occupation,

which in turn has an infl uence on income.

Occupational groups

In Denmark, social studies have traditionally been

operating with 5 social groups, under which social

group I included “executive business men and chief

offi cers”, whereas social group V included “unskilled

workers”. This classifi cation was only based on the

occupational placement and thus provided a description

of the commercially employed part of the

population in the Danish industrial community. In

the process of society’s development, the criteria for

social groupings change and an even more diversifi

ed society can no longer be suffi ciently described by

means of the 5 social status categories.

This is refl ected in the trade codes applied at

Statistics Denmark. Until 1996, the agency applied

codes that included mode of employment and position

in the trade. The population was divided into

the following groups: Self-employed (incl. assisting

spouses), top executives and high-ranking, mediumranking

and low-ranking salaried employees, skilled

workers and unskilled workers.

Since 1996, the various classifi cations of social

groups have changed. This is mainly due to the

need for conveying a more precise description of the

Danish job positions on the one hand, and a wish to

compare Danish jobs with international classifi cations

on the other. One of the marked differences in

the new categories is that the group of skilled and

unskilled workers has disappeared. The new job code

system is incompatible with the job codes applied

until 1996. The consequences of this change are,

among others, that it is not possible to account for

developments for the entire period from 1980-2002,


Socio økonomisk position efter erhverv

De sociale grupper, der i dag anvendes i Danmarks

og de fl este andre lande er:

• Selvstændige

• Medarbejdende ægtefælle

• Topledere i virksomheder, organisationer og den

offentlige sektor

• Lønmodtagere højeste niveau – fx arkitekt, læge,

jordemoder, advokat, journalist, musiker og

præst.

• Lønmodtagere mellemniveau - Som eksempler

kan nævnes laborant, programmør, fotograf,

skibsfører, sygeplejerske, ejendomsmægler, toldog

politibetjente.

• Lønmodtagere grundniveau - Gruppen omfatter

almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service

i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings-

og redningsarbejde, arbejde inden for

landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde

samt arbejde, der består i betjening og/eller

overvågning af mobile eller stationære maskiner.

• Andre lønmodtagere - er ofte personer beskæftiget

med manuelt arbejde. Som eksempel på

arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes

rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde

samt pakke- og transportarbejde uden brug af

maskiner.

• Lønmodtagere u.n.a. kan også kaldes uoplyst

niveau. Blandt lønmodtagerne i denne gruppe er

der en overrepræsentation af yngre mennesker

og af indvandrere. Andre karakteristika er, at

personerne ofte er ansat i virksomheder, der ikke

indberetter til lønstatistikken(private virksomheder

med under 10 fuldtidsbeskæftigede eller

virksomheder inden for landbrug og fi skeri) og

at personerne ligeledes ikke er forsikret i en akasse.

Denne gruppe kan være tilknyttet hvilken

som helst af de øvrige grupper, og optræder derfor

som en selvstændig gruppe i denne sammenhæng.

• Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: tidligere

arbejdsløse, som nu er i aktivering.

• Andre uden for arbejdsstyrken: studerende uden

arbejde eller kontanthjælpsmodtagere af andre

årsager.

• Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er overvejende

folk på efterløn.

• Pensionister omfatter alle former for social pension.

Socio økonomisk position efter uddannelse

Den erhvervsmæssige beskæftigelse angiver

placeringen i det sociale hierarki og indikerer

de uddannelseskrav som stilles i det aktuelle erhverv,

men angiver ikke nødvendigvis individets

egen uddannelsesmæssige baggrund. Skole- og

erhvervsuddannelse er i Danmark en parameter,

for which reason the period needs to be divided into

before and after 1996.

Socio-economic position by trade

The social groups applied in Denmark today and

most other countries are:

• Self-employed

• Assisting spouses

• Top executives in businesses, organisations and

the public sector

• Wage earners, max level – eg architect, doctor,

mid-wife, lawyer, journalist, musician and priest

• Wage earner, medium level – Eg lab technician,

programmer, photographer, ship master, nurse,

real estate agent, customs and police offi cers.

• Wage earner, basic level – This group includes

ordinary clerk jobs, customer service, personal

services, monitoring and rescue jobs, jobs within

the agricultural sector, gardening, craftsman’s

jobs and jobs of servicing and/or monitoring of

mobile or stationary machinery.

• Other wage earners – are often persons employed

in manual labour. Examples of jobs under this

main group include cleaning jobs, courier services,

security watch services and packing and transport

jobs without the use of machinery.

• Wager earners, undisclosed level. The group of

wage earners is overly represented by younger

people and by immigrants. These individuals are

often characterised by being employed in companies

that do not submit wage statistic reports (ie

private enterprises including less than 10 full-time

employees or companies engaged in agriculture

and fi shery), nor are these individuals registered

in an unemployment insurance fund.

• Temporarily unaffi liated with work force: previously

unemployed which are now under activation.

• Others outside the work force: students without

work or receiving cash benefi ts for other reasons.

• Withdrawn from the labour market are primarily

those who have retired prematurely at the age of

60 years.

• Pensioners include all kinds of social pension.

Socio-economic position by education

The job-related status indicates the status within

the social hierarchy and implies the educational

requirements made by that exact trade, but does not

necessary refl ect the individual’s own educational

background. School and business educations in Denmark

are parameters that can be used to compare

educational levels. Because of the homogeneity of the

Danish educational system, the 10 th grade level is by

and large the same, irrespective of whether this class

has been passed at a private or a public school, in the

city or in a smaller town. On the other hand, there

is a large difference in educational level among the

various age groups.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 9


der kan anvendes til at sammenligne uddannelsesniveauer.

På grund af homogeniteten i det danske

uddannelsessystem, er der ikke stor forskel på en

10. klasse eksamen uanset om denne eksamen er

afl agt på privat eller offentlig skole, i storbyen eller

i provinsen. Derimod er der i de forskellige aldersgrupper

stor forskel på, hvilket uddannelsesniveau

man har.

Når uddannelse anvendes til social gruppering

angives den højeste gennemførte uddannelse.

• 8-10 klasse refererer til de, der har gået i skole 10

år og mindre.

• De gymnasiale uddannelser omfatter alment

gymnasium, HF, HHX og HTX.

• De erhvervsfaglige uddannelser er fx HG og EFG

uddannelser.

• Korte Videregående Uddannelser (KVU) er fx markedsøkonom,

laborant, bygningskonstruktør.

• Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU)–

er fx sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger.

• Bachelorer er personer, der har afsluttet universitetet

efter 3 års fuldførte studier.

• Lange Videregående Uddannelser (LVU) – er de

akademiske uddannelser.

10 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

When education is used as a parameter for social

categories, the highest completed education is indicated:

• 8-10th grades refer to those who have gone to

school for 10 years or less.

• General upper secondary education, including the

“Gymnasium”, higher preparatory exam, higher

commercial exam, higher technical exam.

• Vocational and technical education.

• Short-cycle higher, non-university programmes

(such as market economist, lab technician construction

engineer).

• Medium-cycle university and non-university programmes,

such as nurses, school teachers, etc.

• Bachelors are individuals who have completed university

after 3 years’ education.

• Long-cycle university programmes – include academic

educational programmes.


Danmark socialt set

Denmark from a social perspective

Indledningsvis gives en beskrivelse af Danmark

socialt set, år 2001-2003, inddelt efter beskæftigelsesstatus,

arbejdsstilling, uddannelse og køn.

Her beskrives hele den voksne danske befolkning.

Der er i denne fremstilling ikke fokuseret på problemerne

der knytter sig til hjerte-karsygdomme

i relation til herkomst. Denne problemstilling vil

senere blive behandlet.

Figur 0.1.1. a-c viser udviklingen i den erhvervsmæssige

sammensætning i perioden 1950-2002.

Mest markant er kvindernes stigende erhvervsfrekvens,

som var særlig stærk i årene 1966-1980

og som fortsatte med at stige frem til 1990. I 1950

var 47 % af kvinderne og 96 % af mændene på det

offi cielle arbejdsmarked. I år 2000 var frekvensen

71 % for kvinder og 81 % for mændene. I 1950 var

70,9 % af den danske befolkning i aldersgruppen

20 – 69 år tilknyttet arbejdsmarkedet og det steg til

76,2 % i år 2000.

Figur 0.1.2.- 0.1.3. viser udviklingen i den erhvervsmæssige

sammensætning blandt mænd og

kvinder i perioden 1965-2002. Imidlertid sker der i

perioden store ændringer både i forhold til indsamling

af data og til klassifi cering af arbejdsstilling.

Udviklingstendenserne i fi gurene tegner derfor

blot et billede malet med den brede pensel.

Oplysningerne fra 1965-1970 bygger på folketællinger

og præsenterer derfor hovedsageligt

mandens arbejdsstilling, hvorimod oplysningerne

fra 1980 og frem er registerbaserede og inkluderer

begge køn. Ligeledes fra 1980 ændres funktionærgruppen

til tre grupper: højere, mellem og lavere

funktionærer. Igen i 1996 ændres den socioøkonomiske

klassifi cering, og har blandt andet til følge,

at gruppen faglærte arbejdere ikke længere eksisterer.

At kategorierne ikke er sammenlignelige

over tid kan eksemplifi ceres af gruppen beskæftigede

lønmodtagere u.n.a., som indtil 1970 inkluderede

husassistenter, men fra 1983 og frem fordeler

sig over alle erhvervsgrupper.

Det fremgår, at andelen af selvstændige og ikkefaglærte

arbejdere er faldende, hvorimod andelen

af funktionærer næsten er fordoblet.

Som det fremgår af fi gur 0. 1.3. sker kvindernes

tilgang til arbejdsmarkedet især inden for funktionærgruppen.

Tabel 0.1.4.- 0.1.7. giver et øjebliksbillede af den

danske befolkning fordelt på socialgrupper belyst

Initially, an outline is provided of Denmark from a

social perspective during the years 2001-2003 categorised

by employment status, occupation, education

and gender. This chapter describes the entire

adult Danish population. It does not focus on the

problems associated with cardiovascular diseases in

relation to origin. These problems will be dealt with

in a subsequent publication.

Figure 0.1.1a-c shows the development in the occupational

mix during the period from 1950-2002. The

most striking feature is the women’s increasing employment

rate, which was particularly predominant during

the years 1966-1980 and which continued to increase

up until 1990. The figure illustrates that in 1950, 47 %

of the women and 96% of the men were registered on the

offi cial labour market. In 2000, the rate was 71% for

women and 80% for men. In 1950, 70.9% of the Danish

population aged 20-69 years was registered on the labour

market. This rate had gone up to 76.2% in 2000.

Figures 0.1.2 – 0.1.3 show the development in the

occupational mix among men and women during the

period 1965-2002 However, during this period, major

changes occur in the collection of data and classifi

cation of job positions. The developments shown

in fi gure 0.1.2-3 therefore merely draw a picture of

what is considered to be the broad outline of trends.

The data from 1965-1970 are based on population

counts and therefore primarily present a family

structure, with the man’s occupation being that of interest,

when on the other hand, data from 1980 and

onwards are register-based and therefore include

both gender. Also from 1980, the group of salaried

employees changes and is divided into three groups:

higher, middle and lower salaried employees. Again

in 1996, socioeconomic classifi cations changed, one

of the results being that the group of skilled workers

was excluded. That the categories are not comparable

over time can be illustrated by the group of unspecifi

ed employed wage earners, which until 1970

only included housemaids, but from 1983 and onward

was distributed across all occupational groups.

Figure 0.1.2 clearly illustrates that the proportion

of self-employed and un-skilled workers has declined,

while the proportion of salaried workers has almost

doubled.

As it appears in fi gure 0.1.3 the female entry into

the labour market is primarily seen within the group

of salaried employees.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 11

0.1


ved arbejdsstilling. Tabellerne illustrerer dels

befolkningen i den erhvervsaktive alder 20-66 år,

dels hele den voksne befolkning. Som det fremgår

af tabel 0.1.4. er halvdelen af den erhvervsaktive

befolkning lønmodtagere på grund- eller mellemniveau.

Den største forskel på mænd og kvinder

er, at relativt fl ere mænd er selvstændige og

topledere/funktionærer på højeste niveau, hvorimod

relativt fl ere kvinder end mænd er lønmodtagere

på mellemniveau, ligesom der er relativt fl ere

kvinder på efterløn/pension.

Tabel 0.1.6.- 0.1.7. angiver fordelingen af befolkningen

i de enkelte amter. De mest markante forskelle

er, at de vellønnede grupper er dominerende

i hovedstadsregionen samt i Århus Amt, hvorimod

andelen af lønmodtagere på grundniveau er relativt

større i det øvrige Jylland. I forhold til hele

den voksne befolkning har især Storstrøms Amt og

Bornholms Regionskommune relativt fl ere pensionister

end landsgennemsnittet.

Tabel 0.1.8.-0.1.9. illustrerer sammensætningen

af befolkningen 20-69 år i forhold til højeste gennemførte

uddannelse. 30 % af befolkningen har op

til 10. klasse som højeste gennemførte uddannelse.

Den største forskel på mænd og kvinder er, at relativt

fl ere mænd end kvinder - 6,4 % mod 4,0 %

- har en lang videregående uddannelse, hvorimod

relativt fl ere kvinder end mænd har en mellemlang

videregående eller bacheloruddannelse.

Af tabel 0.1.9. fremgår det, at hovedstadsområdet

samt Århus Amt har en befolkning, hvor

andelen med lange videregående uddannelser ligger

over landsgennemsnittet. I de samme områder

ligger de mellemlange videregående uddannelser

over landsgennemsnittet. I resten af landet er specielt

andelen med en erhvervsfaglig uddannelse

over landsgennemsnittet.

Tabel 0.1.10 viser befolkningens højeste fuldførte

uddannelse og beskæftigelsesstatus. I tabellen

ses det, at andelen i beskæftigelse er højere jo

længere uddannelse, men det ses også, at andelen i

beskæftigelse for alle uddannelsesniveauer, undtagen

for de mellemlange videregående uddannelser,

er højere blandt mænd end blandt kvinder.

Tabel 0.1.11 viser indkomstfordelingen inden

for hver af de socioøkonomiske grupper i år 2002.

Blandt toplederne havde kun 2 % en indkomst under

kr. 200.000, mens 90 % af pensionisterne og 89

% af de arbejdsløse tjente mindre end kr. 200.000.

Den gennemsnitlige familieindkomst før skat var

319.900 kr. i år 2002.

12 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Tables 0.1.4 – 0.1.7 provide a snapshot picture of

the Danish population broken down by social groups

illustrated by occupation. The tables illustrate the

population in the job active age of 20-66 years on

the one hand, and the total adult population on the

other. As it appears in table 0. 1.4, half of the job

active population are wage earners on a basic or

medium level. The major difference between men and

women is that relatively more men than women are

self-employed and top executives/administrative offi

cers on the highest level. By contrast relatively more

women than men are wage earners on a mid-level,

and a relatively larger proportion of women avail

themselves of early retirement/pension.

Tables 0.1.6-0.1.7 indicate the distribution of the

population within each county. The most distinct

differences are that the high-salary groups make up

a dominant group in the Copenhagen region and

in Aarhus County. The share of basic level wage

earners on the other hand is relatively higher in the

remaining parts of Jutland. Compared to the entire

adult population, the County of Storstrom and the

regional municipality of Bornholm have relatively

more pensioners than the national average.

Tables 0.1.8-0.1.9 illustrate the population mix

from 20-69 years compared to the highest completed

education. 30% of the population have completed a

10th grade exam as the highest completed education.

The major difference between men and women is that

relatively more men than women – 6.4% compared

to 4.0% - have a long-cycle higher education, however

relatively more women than men have a mediumcycle

higher or bachelor education.

From table 0.1.9 it appears that the populations

of Copenhagen region and Aarhus County are the

areas, in which the proportion of those with long-cycle

higher education are above national average. In

these same regions and in the County of Funen, the

medium-cycle higher educations are above national

average. In the rest of the country, the proportion of

individuals with a basic vocational education lies

above national average.

Table 0.1.10 illustrates the highest completed

education and job status among the population. The

table also shows a correlation between employment

status and duration of education, but the table also

indicates that the number of employees within all

educational levels, except from the medium-cycle

higher education, is higher among men than among

women.

Table 0.1.11 shows the income distribution within

each of the socio-economic groups in 2002. Among

the top executives, only 2% earned an income under

DKK 200,000, whereas 90% of the pensioners

and 89% of the unemployed earned less than DKK

200,000. The average family income before taxes

was DKK 319,900 in 2002.


Antal (tusind) i erhverv blandt 15 til 69 årige mænd og kvinder i perioden 1950 til 2001

Number (thousend) at work among male and female age 15 to 69 years, 1950 to 2001















Figuren viser antal mænd eller kvinder mellem 15 og 69 år i arbejde.

Der ses fra 1960 til 1985 en fordobling i antal kvinder på

arbejdsmarkedet.

Kilde: Danmarks Statistik





The fi gure shows number of men or women at work form 1950

to 2001. There is from 1960 to 1985 a doubling of number of

women at work

Source: Statistics Denmark

Procent af aldersgruppe med tilknytning til arbejdsmarkedet, mænd i 1950 og 2000.

Percent of age group with connection to the labour market, men in 1950 and 2000.













Kilde: Danmarks Statistik





Source: Statistics Denmark



Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 13

Figur 0.1.1a

Figur 0.1.1b


Figur 0.1.1c

Figur 0.1.2

Procent af aldersgruppe med tilknytning til arbejdsmarkedet, kvinder i 1950 og 2000.

Percent of age group with connection to the labour market, women in 1950 and 2000.















14 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

Udviklingen i antal beskæftigede mænd, 20-69 år; 1965 til 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper.

Development in number of employed men 1965 to 2002, by socioeconomic group.













Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark


Udviklingen i antal beskæftigede kvinder, 20-69 år; 1965 til 2002 fordelt efter socioøkonomiske grupper.

Development in number of employed women 1965 to 2002, by socioeconomic group.













Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

Befolkningen i 2002, 20 – 66 år, fordelt på socialgrupper defi neret ved erhverv

Absolutte tal samt fordelt på procent.

The population distribution 2002 in social classes defi ned by degree of employment 20 – 66 years of age

Begge køn

Both gender

Mænd

male

Kvinder

female

Begge køn i %

Both gender in pct.

Mænd i %

male in pct.

Kvinder i %

Female in pct.

Selvstændig

og medhj.

ægtefæller

Self-employed

and

assisting

spouses

Topleder

og højere

funktionær

Top manageres

and

employees

at upper

level

Lønmodtagere


mellemniveau

Employees

at intermediate

level

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark



Lønmodtagere


grundniveau

og andre

løn-modtagere

Employees

at basic

level and

other employees

Lønmodtagere

uden

nærmere

angivelse

Employees

without

suffi cient

information

Arbejdsløse

og

midlertidigt

uden for

arbejdsstyrkeUnemployeedtemporary

or long

time

Øvrige

uden for

arbstyrke

Others outside

labor

force














Pensionist

og efterløn

Old age

pensioner

or early

retirement

pension

196.082 390.402 414.211 1.302.927 253.928 194.360 220.821 407.926 3.380.657

138.111 226.387 159.729 693.372 134.597 85.653 91.814 176.243 1.705.906

57.971 164.015 254.482 609.555 119.331 108.707 129.007 231.683 1.674.751

5,8 % 12 % 12 % 39 % 7,5 % 5,7 % 6,5 % 12 % 100 %

8,1 % 13 % 9,4 % 41 % 7,9 % 5,0 % 5,4 % 10 % 100 %

3,5 % 9,8 % 15 % 36 % 7,1 % 6,5 % 7,7 % 14 % 100 %

I alt

Total

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 15

Tabel 0.1.3

Tabel 0.1.4


Tabel 0.1.5

Befolkningen i 2002 over 20 år fordelt på socialgrupper defi neret ved erhverv

Absolutte tal samt fordelt på procent.

The population distribution in 2002 in social classes defi ned by degree of employment above 20 years of age.

Begge køn

Both gender

Mænd

male

Kvinder

female

Begge køn i %

Both gender in pct.

Mænd i %

male in pct.

Kvinder i %

Female in pct.

Selvstændig

og medhj.

ægtefæller

Self-employed

and

assisting

spouses

Topleder

og højere

funktionær

Top manageres

and

employees

at upper

level

Lønmodtagere


mellemniveau

Employees

at intermediate

level

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

16 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Lønmodtagere


grundniveau

og andre

løn-modtagere

Employees

at basic

level and

other employees

Lønmodtagere

uden

nærmere

angivelse

Employees

without

suffi cient

information

Arbejdsløse

og

midlertidigt

uden for

arbejdsstyrkeUnemployeedtemporary

or long

time

Øvrige

uden for

arbstyrke

Others outside

labor

force

Pensionist

og efterløn

Old age

pensioner

or early

retirement

pension

220.360 393.673 415.762 1.313.155 265.379 194.369 225.114 1.048.507 4.076.319

157.945 228.890 160.692 700.640 142.008 85.658 93.680 422.474 1.991.987

62.415 164.783 255.070 612.515 123.371 108.711 131.434 626.033 2.084.332

5,4 % 9,7 % 10 % 32 % 6,5 % 4,8 % 5,5 % 26 % 100 %

7,9 % 12 % 8,1 % 35 % 7,1 % 4,3 % 4,7 % 21 % 100 %

3,0 % 7,9 % 12 % 29 % 5,9 % 5,2 % 6,3 % 30 % 100 %

I alt

Total


Den procentvise fordeling af befolkningen 20 – 66 år fordelt på socialgrupper defi neret ved

erhverv fordelt på amter, mænd, 2002.

The percentage distribution of the population in social classes defi ned by employment 20 – 66 years of age,

by county, male, 2002.

Hele landet

Selvstændig

og medhj.

ægtefæller

Self-employed

and

assisting

spouses

Topleder

og højere

funktionær

Top manageres

and

employees

at upper

level

Lønmodtagere


mellemniveau

Employees

at intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Lønmodtagere

uden nærmereangivelse

Employees

without suffi

cient information

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

Arbejdsløse

og

midlertidigt

uden for

arbejdsstyrkeUnemployeedtemporary

or long

time

Øvrige

uden for

arbstyrke

Others outside

labor

force

Pensionist

og efterløn

Old age

pensioner

or early

retirement

pension

5,8 % 12 % 12 % 39 % 7,5 % 5,7 % 6,5 % 12 %

H:S område 4,6 % 15 % 13 % 31 % 9,4 % 6,0 % 12 % 8,7 %

Københavns Amt 4,9 % 15 % 15 % 35 % 7,6 % 4,7 % 6,7 % 11 %

Frederiksborg Amt 6,1 % 15 % 15 % 35 % 7,9 % 4,0 % 5,3 % 12 %

Roskilde Amt 5,4 % 13 % 16 % 39 % 7,3 % 4,2 % 4,7 % 11 %

Vestsjællands Amt 6,2 % 9,0 % 11 % 42 % 6,6 % 5,7 % 5,0 % 15 %

Storstrøms Amt 6,5 % 8,4 % 10 % 41 % 6,0 % 6,7 % 5,4 % 16 %

Bornholms Amt 7,7 % 7,8 % 8,5 % 39 % 6,5 % 9,5 % 4,8 % 17 %

Fyns Amt 5,6 % 9,9 % 11 % 40 % 6,9 % 6,8 % 6,3 % 14 %

Sønderjyllands Amt 6,8 % 9,2 % 10 % 42 % 6,9 % 5,5 % 5,1 % 14 %

Ribe Amt 6,4 % 8,8 % 11 % 44 % 7,1 % 5,3 % 5,3 % 13 %

Vejle Amt 5,6 % 9,6 % 12 % 43 % 7,1 % 5,8 % 5,3 % 12 %

Ringkøbing Amt 7,4 % 9,0 % 11 % 45 % 7,4 % 4,6 % 4,3 % 12 %

Århus Amt 5,3 % 12 % 13 % 37 % 8,1 % 6,7 % 7,3 % 11 %

Viborg Amt 7,9 % 8,8 % 9,9 % 45 % 7,3 % 4,5 % 4,2 % 13 %

Nordjyllands Amt 6,1 % 9,5 % 11 % 41 % 6,7 % 7,1 % 5,9 % 13 %

Fordelingen af socialgrupper i amterne.

Rød = signifi kant lavere end landsgennemsnit.

Blå = signifi kant højere en landsgennemsnit.

Distribution of Social Classes in Danish Counties.

Red = signifi cent lover than national mean.

Blue = signifi cent higher than national mean.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 17

Tabel 0.1.6


Tabel 0.1.7

Den procentvise fordeling af befolkningen over 20 år fordelt på socialgrupper defi neret ved erhverv

fordelt på amter, kvinder, 2002.

The percentage distribution of the population in social classes defi ned by employment above 20 years of age,

by county, female, 2002.

Selvstændig

og medhj.

ægtefæller

Self-employed

and

assisting

spouses

Topleder

og højere

funktionær

Top manageres

and

employees

at upper

level

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

18 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Lønmodtagere


mellemniveau

Employees

at intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Lønmodtagere

uden nærmereangivelse

Employees

without suffi

cient information

Arbejdsløse

og

midlertidigt

uden for

arbejdsstyrkeUnemployeedtemporary

or long

time

Øvrige

uden for

arbstyrke

Others outside

labor

force

Pensionist

og efterløn

Old age

pensioner

or early

retirement

pension

Hele landet 5,4 % 10 % 10 % 32 % 6,5 % 4,8 % 5,5 % 26 %

H:S område 4,1 % 13 % 11 % 27 % 8,3 % 5,1 % 11 % 21 %

Københavns Amt 4,4 % 12 % 12 % 29 % 6,6 % 3,9 % 5,6 % 26 %

Frederiksborg Amt 5,7 % 13 % 13 % 29 % 7,0 % 3,4 % 4,5 % 24 %

Roskilde Amt 5,2 % 11 % 14 % 34 % 6,6 % 3,7 % 4,1 % 22 %

Vestsjællands Amt 5,9 % 7,5 % 9,1 % 35 % 5,7 % 4,7 % 4,2 % 28 %

Storstrøms Amt 6,0 % 6,8 % 8,2 % 33 % 5,1 % 5,3 % 4,4 % 32 %

Bornholms Amt 6,9 % 6,2 % 6,7 % 31 % 5,4 % 7,4 % 3,8 % 33 %

Fyns Amt 5,3 % 8,2 % 8,9 % 33 % 5,9 % 5,6 % 5,2 % 28 %

Sønderjyllands Amt 6,8 % 7,6 % 8,3 % 35 % 5,9 % 4,5 % 4,3 % 29 %

Ribe Amt 6,0 % 7,3 % 9,0 % 37 % 6,2 % 4,4 % 4,5 % 26 %

Vejle Amt 5,3 % 8,1 % 10 % 36 % 6,2 % 4,8 % 4,5 % 25 %

Ringkøbing Amt 7,0 % 7,5 % 8,8 % 38 % 6,5 % 3,8 % 3,7 % 25 %

Århus Amt 5,0 % 10 % 11 % 31 % 7,1 % 5,7 % 6,3 % 23 %

Viborg Amt 7,5 % 7,2 % 8,0 % 36 % 6,3 % 3,6 % 3,4 % 28 %

Nordjyllands Amt 5,7 % 7,8 % 8,8 % 34 % 5,8 % 5,8 % 4,9 % 27 %

Fordelingen af socialgrupper i amterne.

Rød = signifi kant lavere end landsgennemsnit.

Blå = signifi kant højere en landsgennemsnit.

Distribution of Social Classes in Danish Counties.

Red = signifi cent lover than national mean.

Blue = signifi cent higher than national mean.


Befolkningen, 20-69 år, i forhold til højeste gennemførte uddannelse fordelt på køn.

Absolutte tal og procent i 2003.

The distribution of the population 20-69 years of age by highest educational level and gender.

Number and pct. in 2003.

Begge køn

Both gender

Mænd

male

Kvinder

female

Begge køn i %

Both gender in pct.

Mænd i %

male in pct.

Kvinder i %

Female in pct.

8.-10 klasse

Basic school

Gymnasial

uddannelse

Upper

secondary

school

Erhvervsfagliguddannelse

Vocational

education

Kortere

videregåendeuddannelse

Short-cycle

higher education

Mellemlang

videregåendeuddannelseMediumcycle

higher

education

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher education

Uddannelse

uoplyst

Education

unknown

1.018.076 308.462 1.287.064 148.100 464.687 191.277 96.536 3.514.202

485.273 141.852 715.600 80.980 177.588 116.727 50.360 1.768.380

532.803 166.610 571.464 67.120 287.099 74.550 46.176 1.745.822

29 % 8,8 % 37 % 4,2 % 13 % 5,4 % 2,7 % 100 %

27 % 8,0 % 41 % 4,6 % 10 % 6,6 % 2,8 % 100 %

31 % 9,5 % 33 % 3,8 % 16 % 4,3 % 2,6 % 100 %

I alt

Total

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 19

Tabel 0.1.8


Tabel 0.1.9

Den procentvise fordeling af befolkningen 20-69 år i forhold til højeste gennemførte uddannelse

fordelt på amter, 2003.

The percentage distribution of the population 20-69 years of age by highest educational level and county, 2003.

8.-10 klasse

Basic school

Gymnasial

uddannelse

Upper secondary

school

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

20 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Erhvervsfagliguddannelse

Vocational

education

Kortere videregående

uddannelse

Short-cycle

higher education

Mellemlang

videregåendeuddannelse

Medium-cycle

higher education

Langvarig videregående

uddannelse

Long-cycle

higher education

Uddannelse

uoplyst

Education unknown

Hele landet 29 % 8,8 % 37 % 4,2 % 13 % 5,4 % 2,7 %

H:S område 22 % 18 % 24 % 4,4 % 16 % 11 % 5,0 %

Københavns Amt 25 % 9,2 % 36 % 4,6 % 13 % 8,6 % 3,1 %

Frederiksborg Amt 24 % 7,5 % 38 % 5,0 % 16 % 8,0 % 2,5 %

Roskilde Amt 25 % 7,1 % 43 % 4,9 % 13 % 5,3 % 2,1 %

Vestsjællands Amt 34 % 5,4 % 41 % 3,8 % 12 % 2,8 % 2,3 %

Storstrøms Amt 35 % 5,1 % 41 % 3,4 % 11 % 2,5 % 2,2 %

Bornholms Amt 37 % 4,2 % 40 % 3,1 % 11 % 2,4 % 2,2 %

Fyns Amt 31 % 7,7 % 38 % 4,1 % 13 % 3,6 % 2,4 %

Sønderjyllands Amt 34 % 5,2 % 41 % 3,9 % 11 % 2,7 % 2,6 %

Ribe Amt 34 % 6,0 % 40 % 4,1 % 12 % 2,4 % 2,2 %

Vejle Amt 32 % 6,5 % 39 % 4,5 % 13 % 3,0 % 2,3 %

Ringkøbing Amt 34 % 6,6 % 40 % 3,7 % 11 % 2,4 % 2,1 %

Århus Amt 26 % 11 % 35 % 4,4 % 15 % 6,1 % 2,5 %

Viborg Amt 34 % 5,9 % 40 % 3,7 % 11 % 3,0 % 2,1 %

Nordjyllands Amt 33 % 7,4 % 38 % 3,6 % 12 % 3,7 % 2,3 %

Fordelingen af socialgrupper i amterne.

Rød = signifi kant lavere end landsgennemsnit.

Blå = signifi kant højere en landsgennemsnit.

Distribution of Social Classes in Danish Counties.

Red = signifi cent lover than national mean.

Blue = signifi cent higher than national mean.


Beskæftigelse af befolkningen 20-69 år i forhold til uddannelsesniveau, højeste gennemførte

uddannelse – år 2002.

Employment in relation to highest educational level, age 20-69 year.

Mænd

male

Beskæftigede

Employed

Arbejdsløse

Unemployed

Uden for arbejdsstyrken

Outside working force

Kvinder

female

Beskæftigede

Employed

Arbejdsløse

Unemployed

Uden for arbejdsstyrken

Outside working force

8.-10 klasse

Basic school

Gymnasial

Uddannelse

Upper secondary

school

Erhvervs-faglig

uddannelse

Vocational

education

Kortere videregåendeuddannelse

Short-cycle

higher

education

Mellemlang

videregående

uddannelse

Medium-cycle

higher

education

Langvarig

videregående

uddannelse

Long-cycle

higher

education

65 % 82 % 82 % 87 % 86 % 90 %

4,2 % 3,0 % 2,9 % 2,8 % 2,0 % 2,0 %

31 % 15 % 15 % 10 % 12 % 8,4 %

50 % 78 % 77 % 81 % 86 % 88 %

4,2 % 3,2 % 3,5 % 3,5 % 1,6 % 3,1 %

46 % 19 % 19 % 15% 12 % 9,0 %

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 21

Tabel 0.1.10


Tabel 0.1.11

Gennemsnitlig personlig indtægt i 2002 fordelt på socioøkonomisk position og køn.

Mean personal income in 2002, by social position and gender.

Selvstændig og medhjælpende ægtefæller

Self-employed and assisting spouses

Topleder og højere funktionær

Top manageres and emplyees at upper level

Lønmodtagere på mellem niveau

Employees at intermediate level

Lønmodtagere på grund-niveau og andre lønmodtagere

Employees at basic level and other employees

Arbejdsløse og midlertidigt uden for arbejdsstyrke

Unemployed temporary or long time

Pensionist og efterløn

Old age pensioners or retirement pension

Kilde: Danmarks Statistik Source: Statistics Denmark

22 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal

Number

Personindtægt

Personal wage

157.945 362.600 kr.

62.415 235.725 kr.

228.890 450.164 kr.

164.783 341.567 kr.

160.692 380.470 kr.

255.070 277.315 kr.

700.640 324.805 kr.

612.515 253.869 kr.

85.658 126.711 kr.

108.711 140.939 kr.

422.474 172.117 kr.

626.033 144.989 kr.


Fordelingen af middelfamilieinkomst i de 276 danske kommuner i 2002.

Distribution of mean family income in the 276 Danish municipalities, 2002.










Kilde: Danmarks Statistik




Source: Statistics Denmark

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 23

Figur 0.1.12


Figur 0.1.13

Den geografi ske fordeling af gennemsnitsfamilieinkomst i 2002, kommuner

The geographically distribution of mean family income in 2002, by municipalities.

Kilde Danmarks Statistik

24 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Source Statistics Denmark


Social position og dødelighed af

hjertekarsygdomme

Social position and cardiovascular mortality

Dødeligheden af hjerte-karsygdomme i Danmark

er faldet dramatisk de seneste 20 år. Det skyldes

både at færre får hjertesygdom, og ikke mindst at

fl ere af de der får hjertesygdom, overlever med sygdommen.

At færre får hjertesygdom kan tilskrives

primært forebyggende tiltag og større opmærksomhed

på risikofaktorer for hjertesygdom og ændret

livsstil i befolkningen. Men livsstilsfaktorerne

forklarer kun en del af dagens sociale mønster i

hjertesygdomme. En række andre faktorer har vist

sig at spille en rolle, og risikoen for at få hjertesygdomme

og for tidlig død er klart større blandt folk

med kort uddannelse og for folk i job med små muligheder

for udvikling og indfl ydelse. Risikoen for

at få hjertekar-sygdomme er således ikke ligeligt

fordelt over det sociale spektrum, og den faldende

hjertedødelighed har ikke ændret det billede.

Der er forskel i risikoen for hjerte-karsygdomme

mellem de forskellige arbejdsstillinger, men

også inden for de enkelte arbejdsstillinger er der

blandt fagene en stor variation i forhold til hjertekardødeligheden.

Som det fremgår af tabellerne

0.2.1.- 0.2.2 er dødeligheden for begge køn blandt

de højeste for mennesker der arbejder med „rengørings

- og renovations arbejde mv.“ For mænd er

dødeligheden højere end gennemsnittet i „transportsektoren“

herunder chauffører. Endvidere i

erhvervsgrupperne „manuelt arbejde i byg og anlæg“

samt „Ledelse i virksomheder med færre end

10 beskæftigede.“ For kvinder ligger dødeligheden

blandt de højeste i „service og omsorgsarbejde“.

Fag med den laveste dødelighed omfatter „undervisning“

og „akademisk arbejde.“

I tabellerne 0.2.4-8 beskrives dødeligheden,

dødelighed per 100.000 i gruppen samt standardiseret

dødelighedsrate for hjerte-karsygdomme

og for iskæmisk hjertesygdom alene. Tabellerne er

dels kønsopdelt, dels fordelt på socialklasse defi -

neret som enten erhvervsgruppe eller højeste uddannelsesniveau.

Særligt for uddannelsesniveau

er der en klar social gradient med en 2-3 gange

højere dødelighed blandt de kortest uddannede

i forhold til personer med lang videregående uddannelse.

Som det fremgår af fi gur 0.2.9 har antallet af

dødsfald pga. hjerte-karsygdomme blandt erhvervsaktive

været faldende siden 1980. Figur

0.2.10 viser udviklingen fra 1981-95 i den relative

Cardiovascular mortality rates in Denmark have

dropped dramatically during the past 20 years. The

reason is that fewer develop heart diseases – and not

the least - that those who contract a heart disease

survive with the disease. The fact that fewer individuals

suffer from heart disease is primarily attributable

to preventive measures and more focus on risk

factors related to heart disease and changed lifestyle

in the population. However, lifestyle factors only

explain a fraction of today’s social pattern of heart

diseases. A number of other factors have also proven

to play a role, and the risk of getting a heart disease

and suffering premature death is clearly higher

among people with a short-cycle education and people

in jobs with limited possibilities of development

and infl uence. The risk of suffering from cardiovascular

diseases is thus not evenly distributed across

the social spectre, and the declining heart mortality

rates have not changed that picture.

There is a difference in the risk of cardiovascular

diseases among the various profes sions, but within

these groups, i.e. among the various profes sions, major

variations in relation to cardiovascular mortal ity

rates exist as well. Tables 0.2.1-0.2.3 illustrate that

mortality rates for both genders are the highest for

the following professions: “clean ing and refuse collection,

etc”

For men mortality rates are higher than national

average in the “transport sector” ie. among drivers.

Further in the professions “Manual work in constructions

enterprises” and “Management in companies

with less than 10 employees” For women, mortality

rates are among the highest for “Services and professional

care”. Professions with the lowest mortality

rates include “teaching“and “academic work”.

Tables 0.2.4-7 describe mortality, mortality per

100,000 in the group and the standardised mortality

rates of cardiovascular diseases and ischaemic heart

disease alone. The tables are divided by gender and

by social classes defi ned as either occupational group

or highest educational level. Especially within the

educational level there is a distinct social gradient

with 2-3 times higher mortality rates among those

with a short-cycle education compared to people with

a long-cycle higher education.

As it appears from fi gure 0.2.8, the number of

deaths caused by ischaemic heart disease among the

job active has declined since 1980. The fact that this

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 25

0.2


isiko for at dø af hjertesygdom for seks stillingsgrupper.

Ætiologisk fraktion

Som ovenfor vist, har de overordnede funktionærer

den laveste risiko for at dø af hjerte-karsygdom,

både blandt mænd og kvinder. I fi gur 0.2.11 er

beregnet, hvor mange dødsfald, der kunne undgås,

såfremt alle erhvervsgrupper havde samme risiko

som overordnede funktionærer. Blandt mænd kunne

35 % af alle hjertedødsfald undgås, og blandt

kvinder 46 % af alle dødsfald.

Social ulighed i CVD i seks europæiske lande

Det fald, der er sket i risikoen for at få hjerte karsygdom,

er ikke kun et dansk fænomen. Ej heller er

det kun et dansk fænomen, at der er social forskel

i risikoen for hjerte-karsygdomme. Figur 0.2.12

viser forskellen i aldersstandardiserede dødsrater

pr 100.000 person-år blandt mænd 30-59 år i erhverv

i manual og non-manual jobs, i 1991-1995.

Som det fremgår, er forskellen mellem manual og

non-manual jobs størst i Finland og mindst i Torino

i Italien og i Danmark. 1

1 Mackenbach JP, Bos V, Andersen O, Cardano M, Costa

G, Harding S et al. Widening socioeconomic inequalities

in mortality in six Western European countries. Int J

Epidemiol. 2003;32:830-7.

26 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

decline has not been evenly distributed among all

occupational groups appears in fi gures 0.2.9. Figure

0.2.10 shows the development from 1981 –1995 in

the relative risk of dying of a heart disease for six occupational

groups.

Ethiological fraction

As established above, the top salaried employees

have the lowest risk of dying from cardiovascular

disease, men as well as women. Figure 0.2.11 shows

a calculation on how many deaths could be avoided if

all occupational groups had the same risk as the top

salaried employees. Among men, 35% of all cardiac

deaths could be avoided; among women, 46% of all

deaths could be avoided.

Social inequality in CVD in six European

countries

The drop in the risk of suffering from cardiovascular

disease is not only a Danish phenomenon. Nor is it

a particular Danish phenomenon that the risk of

cardiovascular diseases is related to socio-economic

status. Figure 0.2.12 shows the difference in agestandardised

death rates per 100,000 person years

among men aged 30-59 years in manual and nonmanual

jobs in 1991-1995. As it appears, the difference

between manual and non-manual jobs is most

distinct in Finland and least distinct in Turin in Italy

and in Denmark. 1

1 Mackenbach JP, Bos V, Andersen O, Cardano M, Costa G, Harding

S et al. Widening socioeconomic inequalities in mortality in six

Western European countries. Int J Epidemiol. 2003;32:830-7.


Dødelighed af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00 - I 99 + R 96 - R 98) sygdomme blandt mænd

1996 -1999, fordelt på erhvervsgrupper.

Mortality due to cardiovascular diseases (ICD 10: I 00 - I 99 + R 96 - R 98) among men 1996 – 1999,

by occupational group

DISCO 88

Arbejdsgruppe: nummer og beskrivelse

Occupational group: number and description

Antal i risiko

number at risk

Tilfælde

number of cases

Standardi seret

mortalitets rate

Standardized

mortality rate

95 %

konfi densinterval

Confi dence interval

91 Rengøring og renovation 75.087 235 149 130 - 168

83 Transport og anlæg 64.205 226 138 121 - 157

93 Manuelt arbejde byg /anlæg, transport 52.615 128 135 113 - 160

13 Ledelse < 10 ansatte 28.571 107 134 111 - 162

82 Industrimaskiner 64.611 124 123 103 - 147

92 Medarbejder ved landbrug og fi skeri 7.788 14 126 68 - 221

33 Undervisning & omsorg 13.625 30 118 79 - 168

74 Andet håndværk 18.673 44 105 76 - 140

72 Metal og maskinarbejde 137.256 251 101 88 - 113

52 Salgsarbejde 24.662 32 99 67 - 139

34 Salg fi nans service administration 84.573 197 98 85 - 113

24 Akad. samfundsvidenskab & humaniora 39.300 90 97 77 - 119

51 Service og omsorg 55.590 75 93 73 - 116

73 Præsicions håndværk, grafi sk arbejde 15.400 39 93 66 - 126

41 Internt kontorarbejde 10.499 13 89 47 - 152

42 Kontor m. kundebetjening 10.499 13 89 47 - 152

71 Råstof udvinding & bygningshåndværk 104.381 178 89 76 - 103

81 Stationære procesanlæg 10.573 21 86 53 - 132

1 Militært arbejde 25.695 16 76 43 - 122

11 Lovgivningsarbejde 6.919 19 73 43 - 113

32 Tekniker & biologisk arbejde 5.008 4 49 13 - 126

31 Teknikere ikke biologiske emner 51.553 89 80 64 - 98

61 Landbrug og fi skeri 52.052 137 78 66 - 92

12 Ledelse > 10 medarbejdere 45.295 109 73 60 - 88

23 Undervisning 51.795 98 71 58 - 87

22 Akad. medicin, biologi, jordemoder 21.214 37 63 44 - 86

21 Akad. naturvidenskab, datalogi, arkitekt 56.857 73 58 45 - 73

Tabellen angiver den relative dødelighed af hjerte-karsygdomme

for mænd 20 – 64 år i erhvervsgrupper opgjort i årene 1996-

1999. Middeldødeligheden = 100. Erhverv angivet med rødt

har signifi kant højere dødelighed end gennemsnit blandt danske

mænd, erhverv angivet med grønt tilsvarende lavere dødelighed.

Med sort er angivet erhvervsgrupper der ikke afviger fra middel.

Erhvervsinddelingen er DISCO 88.

Kilde: Arbejdsmiljø instituttet

In the fi gure above is given the relative mortality rate from cardiovascular

diseases for men age 20-64 years of age, by job

groups.Mean mortality rate form all men employed is 100. Job

groups in red has a signifi cantly higher mortality, and green

signifi cantly lover mortality. In black the large middle group of occupations

without risk of death from heart disease. Occupations

groups after DISCO 88.

Source: National Institute of Occupational Health.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 27

Tabel 0.2.1


Tabel 0.2.2

Dødelighedsindeks af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00 - I 99 + R 96 - R 98) blandt kvinder 1996 -

1999, fordelt på erhvervsgrupper.

Mortality index due to cardiovascular diseases (ICD 10: I 00 - I 99 + R 96 - R 98) among women 1996 – 1999, by occupational

group.

DISCO 88

Arbejdsgruppe: nummer og beskrivelse

Occupational group: number and description

28 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Antal i risiko

number at risk

Tilfælde

number of cases

Standardi seret

mortalitets rate

Standardized

mortality rate

95 %

konfi densinterval

Confi dence interval

91 Rengøring renovation 98.042 102 129 106 - 156

51 Service og omsorg 203.030 141 119 101 - 141

83 Transport og anlæg 2.835 3 158 33 - 462

71 Råstof udvinding & bygningshåndværk 3.802 2 150 18 - 543

82 Industrimaskiner 48.417 36 135 95 - 187

93 Manuelt arbejde byg/anlæg, transport 8.248 5 118 38 - 276

52 Salgsarbejde 48.248 33 115 79 – 162

41 Internt kontorarbejde 212.792 144 107 91 - 127

61 Landbrug og fi skeri 5.395 4 99 27 – 254

11 Lovgivningsarbejde 2.223 2 97 12 - 351

42 Kontor m. kundebetjening 30.614 17 93 54 - 149

24 Akad. Samfundsvidenskab & humaniora 27.376 15 91 51 - 151

73 Præsicision håndværk, grafi sk 6.826 3 88 18 - 256

34 Salg fi nans service administration 74.257 38 84 59 - 115

32 Tekniker biologisk 74.060 35 78 54 - 108

12 Ledelse m > 10 medarbejdere 6.894 4 74 2 - 191

92 Medarbejder ved landbrug og fi skeri 12.756 12 72 37 - 126

33 Undervis & omsorg 51.807 19 65 39 - 102

74 Andet håndværk 6.584 2 56 7 - 201

31 Teknikere ikke biologiske emner 24.308 6 53 19 – 115

13 Ledelse < 10 ansatte 12.792 5 51 17 - 120

21 Akad. naturvidenskab, datalogi, arkitekt 8.222 1 34 1 - 188

23 Undervisning 60.709 26 57 37 - 84

22 Akad. medicin, biologi, jordemoder, 25.473 10 54 26 - 99

Tabellen angiver den relative dødelighed af hjerte-karsygdomme

for kvinder 20 – 64 år i erhvervsgrupper opgjort i årene 1996-

1999. Middeldødeligheden = 100. Erhverv angivet med rødt

har signifi kant højere dødelighed end gennemsnit blandt danske

kvinder, erhverv angivet med grønt tilsvarende lavere dødelighed.

Med sort er angivet erhvervsgrupper der ikke afviger fra middel.

Erhvervsinddelingen er DISCO 88.

Kilde: Arbejdsmiljø instituttet

In the fi gure above is given the relative mortality rate from cardiovascular

diseases for men age 20-64 years of age, by job

groups.Mean mortality rate form all men employed is 100. Job

groups in red has a signifi cantly higher mortality, and green

signifi cantly lover mortality. In black the large middle group of occupations

without risk of death from heart disease. Occupations

groups after DISCO 88.

Source: National Institute of Occupational Health.


Eksempler på typiske erhverv i de enkelte fagklassifi kationer (DISCO-88 grupper).

Exampels of typical job’s in the occupational groups; ( ISCO-88).

DISCO

88

Grupper

groups

1 Konstabler Fastansat militært personale

11 Borgmestre

Minister

12 Administrerende direktører

Andre typer direktører

Rektor

13 Brugsuddeler

Caféindehaver

21 Astronom

Fysiker

Geolog

22 Biolog

Zoolog

Farmakolog

23 Gymnasielærer

Musikpædagog

Konservatorielærer

31 Byggetekniker

Elektrotekniker

Køletekniker

32 Skovtekniker

Skovfoged

Agrarøkonom

33 Børnehaveleder

Børnehavepædagog

41 Maskinskriver

Pc-assistent

Teleoperatør

Dataassistent

42 Billetassistent

Kasserer

Politimester

Styrelseschef

Produktionsdirektør

Entreprenør

Varehuschef

Hoteldirektør

Forpagter af langbrug

Depotbestyrer

Arkitekt

Bygningsinspektører

Svagstrømsingeniører

Skovridder

Langbrugskandidat

Økolog

Professor

Faginspektører

Produktionstekniker

Konstruktør

Maskintekniker

Miljøtekniker

Optiker

Tandplejer

Veterinærsygeplejerske

Småbørnskonsulent

Forsorgsassistent

Alment kontorarbejde

Sekretær

Kontorassistent

Regnskabsassistent

Inkassomedarbejder

Rejsebureauassistent

Erhverv

Job

Offi cer

Kommunaldirektører

Kredslæge

Socialinspektør

Proprietærer

Godsejer

Fabrikant

Lufthavnschef

Biludlejer

Teltholder

Statistiker

Byplanlægger

Patolog

Kirurg

Læge

Psykiater

Talepædagog

Folkeskolelærer

Telegrafi st

Lods

Skibsfører

Radiooperatør

Laborant

Jordbrugstekniker

Husholdningskonsulent

Økonoma

Vuggestueassistent Socialpædagog

Ungdomsleder

Tasteoperatør Driftsassistent

Postbud

Opsynsmand

Bankassistent

Receptionist

Partifunktionær

Forbundsformand

Foreningsformand

Postmester

Bestyrer

Hospitalsdirektører

Teaterdirektører

Bygmester

Møbelarkitekt

Landinspektør

Tandlæger

Dyrlæger

Apoteker

Amtsskoleinspektører

Studievejleder

Flynavigatør

Flylede

Trafi kfl yver

Pilot

Fysioterapeut

Apoteksassistent

Ergoterapeut

Sygeplejerske

Fritidsvejleder

Klubmedarbejder

Planlægningsassistent

Kontorbetjent

Bankbetjent

Portier

Telefonvagt

Telefonoperatør

52 Butiksmedarbejder Kommis Kasseassistent Togsteward

61 Frugtavler

Gartner

Gårdejer

72 Former

Støber

Svejser

Autoopretter

Pladesmed

Minkfarmer

Ægproducent

Rigger

Dykker

Smed

Værktøjsmager

Maskinsmed

Biavler

Fjerkræavler

Nitter

Skibsbygger

Metaltrykker

Telemekaniker

Ledningsmontør

Dambruger

Bundgarnsfi sker

Fisker

Automekaniker

Elektromekaniker

Edb-montør

Radio- og fjernsynsmekaniker

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 29

Tabel 0.2.3


DISCO

88

Grupper

groups

74 Pølsemager

Slagter

Bager

Konditor

Mejerist

82 Pladestøber

Jernbukker

Cementarbejder

Galvanisør

Industrilakerer

83 Chauffør i bus og lastbil

Taxachauffør -

91 Rengøring

Sanitør

92 Landbrugsmedhjælper

Frugtplukker

Møbelsnedker

Bødker

Trædrejer

Kurvemager

Børstenbinder

30 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Maskinsnedker

Savværksarbejder

Trykkeriarbejder

Serigrafi medhjælper

Bogbindermedhjælper

Fragtmand

Kranfører

Køkkenmedhjælper

Vinduespolerer

Gartnermedhjælper

Skovarbejder

Erhverv

Job

Vinkyper

Cigarmager

Væver

Hattemager

Skomager

Vulkanisør

Plastarbejder

Tekstilindustriarbejder

Garveriarbejder

Konservesfabrikarbejder

Skrædder

Buntmager

Sejlmager

Sadelmager

Tæppemontør

Skotøjsarbejder

Vodbinder

Slagteriarbejder

Mejerimedhjælper

Samlebåndsarbejder

Hyrevognschauffør Truckfører

Fører af entreprenørmaskiner

Budtjeneste

Gadefejer

Dambrugsmedhjælpe

Vagtarbejde

Renovationsarbejde

93 Jord- og Betonarbejder Havnearbejder Støberiarbejder Fyrbøder Fjernvarme

DISCO er den offi cielle danske version af ISCO-88, International

Standard Classifi cation of Occupations.

Kilde: Danmarks Statistik

Source: Statistics Denmark


Dødelighedsrate for årene 1996 – 1999 af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00-I 99) for personer 30-64 år

fordelt efter socioøkonomisk position.

Mean mortality and mortality rate in the years 1996 to 1999 of cardiovascular diseases (ICD 10: I00-I99) in persons

30-64 years of age, by socio-economic position.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Selvstændig

og medhjælpende

ægtefæller

Selfemployed

and assisting

spouses

Topleder og

højere funktionær

Top

managers and

employees at

upper level

Lønmodtagere


mellem

niveau

Employees at

intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

Arbejdsløse

Unemployed

Pensionist

og efterløn

Pensioner or

early

retirement

pension

121 113 83 374 77 743

81,2 62,2 81,9 100,6 152,3 327,1

0,63

(0,57-0,69)

0,48

(0,43-0,52)

0,64

(0,57-0,71)

0,80

(0,76-0,84)

1,15

(1,03-1,29)

1,79

(1,72-1,85)

19 17 25 106 30 376

29,1 18,4 21,5 32,3 50,3 117,5

0,58

(0,44-0,71)

0,37

(0,28-0,46)

0,42

(0,34-0,50)

0,65

(0,59-0,71)

0,96

(0,79-1,13)

1,55

(1,47-1,63)

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 31

Tabel 0.2.4


Tabel 0.2.5

Dødelighedsrate for årene 1996 – 1999 af Iskæmisk hjertesygdom(ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64

år fordelt efter socioøkonomisk position.

Mean mortality and mortality rate in the years 1996 to 1999 of ischeamic heart diseases (ICD 10: I20-I25)

in persons 30- 64 years of age, by socio-economic position.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Selvstændig

og medhjælpende

ægtefæller

Selfemployed

and assisting

spouses

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

32 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Topleder og

højere funktionær

Top

managers and

employees at

upper level

Lønmodtagere


mellem

niveau

Employees at

intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Arbejdsløse

Unemployed

Pensionist

og efterløn

Pensioner or

early

retirement

pension

71 60 51 221 44 401

47,7 33,7 50,9 59,6 87,6 168,5

0,66

(0,58-0,73)

0,45

(0,39-0,51)

0,70

(0,60-0,79)

0,85

(0,79-0,90)

1,17

(1,00-1,34)

1,71

(1,63-1,79)

6 5 6 35 11 165

10,0 7,1 5,3 11,1 17,9 45,5

0,50

(0,30-0,69)

0,31

(0,17-0,44)

0,29

(0,17-0,40)

0,58

(0,48-0,67)

0,86

(0,60-1,12)

1,57

(1,45-1,69)


Dødelighedsrate i årene 1996 – 1999 af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00-I 99) for personer 30-64 år

fordelt efter uddannelse

Mean mortality and mortality rate in the years 1996 to 1999 of cardiovascular diseases (ICD 10: I00-I99)

in persons 30-64 years of age, by education

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

8.-10.

klasse

Basic school

Gymnasial

uddannelse

Upper secondary

schoo

Erhvervs-

faglig uddannelse

Vocational

education

Kortere videregående

uddannelse

Short-cycle

higher

education

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

Mellemlang

videregåendeuddannelseMediumcycle

higher

education

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher

education

703 28 627 37 103 44

161,8 108,2 120,0 87,2 80,3 60,8

1,28

(1,23-1,32)

0,84

(0,68-0,99)

0,96

(0,93-1,00)

0,70

(0,58-0,81)

0,64

(0,58-0,70)

0,47

(0,40-0,54)

389 9 154 10 40 5

67,2 46,6 40,2 25,7 27,4 18,7

1,31

(1,24-1,37)

0,89

(0,60-1,17)

0,81

(0,75-0,87)

0,51

(0,35-0,67)

0,53

(0,45-0,61)

0,36

(0,20-0,51)

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 33

Tabel 0.2.6


Tabel 0.2.7

Dødelighedsrate for årene 1996 – 1999 af Iskæmisk hjertesygdom (ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64

år fordelt efter uddannelse

Mean mortality and mortality rate in the years 1996 to 1999 of Ischeamic heart disease (ICD 10: I20-I25)

in persons 30-64 years of age, by education

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

Antal dødsfald

pr. år

Number of death

per year

Dødsfald pr.

100.000

Death per 100.000

Standardiseret

mortalitets ratio

Standardized mortality

ratio

8.-10.

klasse

Basic school

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

34 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Gymnasial

uddannelse

Upper secondary

schoo

Erhvervs-

faglig uddannelse

Vocational

education

Kortere videregående

uddannelse

Short-cycle

higher

education

Mellemlang

videregåendeuddannelseMediumcycle

higher

education

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher

education

401 15 349 21 55 21

92,2 55,5 67,0 49,3 43,1 29,3

1,30

(1,24-1,36)

0,82

(0,61-1,03)

0,96

(0,91-1,01)

0,70

(0,55-0,85)

0,61

(0,53-0,69)

0,40

(0,31-0,48)

165 2 57 4 13 2

27,6 8,5 15,0 10,5 9,5 6,6

1,35

(1,25-1,45)

0,55

(0,17-0,93)

0,76

(0,66-0,85)

0,53

(0,26-0,79)

0,45

(0,33-0,57)

0,29

(0,06-0,53)


Dødelighedsrate for årene 1996 – 1999 af Iskæmisk hjertesygdom(ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64

år fordelt efter socioøkonomisk gruppe. 2000

Mortality rate in the years 1996 to 1999 of ischaemic heart diseases (ICD 10: I20-I25) in persons 30- 64 years of

age, by job groups. 2000








































Dødelighedsrate for årene 1996 – 1999 af Iskæmisk hjertesygdom(ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64

år fordelt efter efteruddannelse.

Mortality rate in the years 1996 to 1999 of ischaemic heart diseases (ICD 10: I20-I25) in persons 30- 64 years of

age, by education.









































Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 35

Figur 0.2.8a

Figur 0.2.8b

Note, næste side

Note, next page


Figur 0.2.9

Der ses en klar social gradient i de standardiserede dødsrater i

den undersøgte periode. I relation til socioøkonomisk gruppe ses

den laveste standardiseret mortalitets rate blandt topledere og

højere funktionærer, medens den højeste ses blandt lønmodtagere

på grundniveau og ufaglærte arbejdere, hvor den standardiserede

dødelighed er 2 gange raten blandt højere funktionærer.

Selvstændige erhvervsdrivende og faglærte arbejdere indtager

en mellemposition. I relation til uddannelse ses den højeste mortalitetsratio

hos personer med 8-10 års uddannelse, med gradvist

faldende mortalitet, og lavest hos personer med lang videregående

uddannelse. Der er en faktor 3 til forskel mellem laveste og

højeste mortalitetsratio.

Kilde SIF og Danmarks Statistik

Antal dødsfald af hjertekarsygdomme (ICD 10: I 00-I 59, I 70-I 99) pr år for begge køn i erhverv,

alder 20 – 64 år

Yearly number of death from cardio vascular disease among men and women in job, age 20 – 64 year.











Der ses et næsten lineært fald i det absolutte antal dødsfald af

hjertekarsygdomme over den 15 årige periode blandt mænd og

kvinder i arbejde i alderen 20-64 år. Faldet andrager 56 % i alt eller

knapt 4 % pr år. Arbejdsstyrken har i Danmark i denne periode

været ganske let stigende jævnfør fi g. 0.1.1.

Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsmiljøinstituttet

36 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



A clear social gradient is observed in the standardized mortality

rate in this period. In relation to socioeconomic groups, the lowest

standard mortality ratio is seen among top managers and employees

at upper level, contrary to highest mortality rate seen among

unskilled workers. They have mortality rate a two times that of top

managers. Self-employed and skilled workers constitute a middle

group. In relation to education, the highest mortality ratio is seen

among people with basic school as highest education. Lowest mortality

ratio is seen among people with long-cycle higher education.

There is a factor of 3 between lowest and highest mortality ratio. .

Source NIPH and Statistics Denmark

There is an almost linearly fall in number of death from cardio

vascular diseases, in this 15 year period among employed men

and women between 20 and 64 years of age. The fall amounts

to 56 % in total or nearly 4 % per year. The work force in Denmark

in this period shows a slight increase, as see in fi gure 0.1.1.

Source: Statistics Denmark and National Institute of Oecupational

Health.


Den standardiserede dødsratio af hjerte-karsygdomme (ICD 10 I00-I99 + R96-R98) for tre tidsperioder,

fordelt på socioøkonomiske grupper, mænd.

Standardized mortality rate from cardiovascular diseases (ICD 10 I00-I99 + R96-R98) in tree periods, by socioeconomic

classes, men.











Det observerede fald i dødeligheden af hjerte-karsygdomme vist

i fi gur 0.2.9. har ikke påvirket den sociale gradient af sygdom men.

Der ses intet mønster over den 15 årige periode fra 1981 til 1995

i retning af mindsket eller ophævet social gradient hverken for

mænd eller kvinder

Kilde Danmarks Statistik
















Den standardiserede dødsratio af hjerte-karsygdomme (ICD 10 I00-I99 + R96-R98) for tre tidsperioder,

fordelt på socioøkonomiske grupper, kvinder.

Standardized mortality rate from cardiovascular diseases (ICD 10 I00-I99 + R96-R98) in tree periods, by socioeconomic

classes, women.














The observed decline in mortality from cardiovascular diseases

shown in fi gure 0.2.9 has not changed the social gradient of the

disease. There is no pattern over the 15 year long period from

1981 to 1995, describing an attenuation of the social gradient,

neither in men nor women.

Source: Statistics Denmark













Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 37

Figur 0.2.10a

Figur 0.2.10b


Figur 0.2.11

Beregnede undgåelige dødsfald af hjerte-karsygdomme (ICD 10:I00-I99+R96-R98) i socialgrupperne,

hvis dødeligheden var som hos topledere og overordnede funktionærer, mænd og kvinder 1996-98.

Calculated avoidable number of death from ischaemic heart disease in social groups, calculated from the relative

risk among top managers and upper level employee, men and women 1996 to 98.
















De overordnede funktionærer har den laveste risiko for at dø af

iskæmisk hjertesygdom både blandt men og kvinder. Ovenfor er

beregnet hvor mange dødsfald der kan undgås hvis alle erhvervsaktive

har samme risiko som de overordnede funktionærer. Det

kan beregnes at i alt 1.016 dødsfald kunne være undgået ud af

de knapt 3.136 i aldersgruppen, med 782 blandt mænd og 234

blandt kvinder.

Kilde: Arbejdsmiljø instituttet

38 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



The upper level employees has the lowest risk of dying from ischaemic

heart disease, this apply both to men and women. The

fi gure shows the calculated avoidable death in the other social

groups if these classes have the same relative risk as upper level

employees.In total it is calculated that 1.016 deaths could be

avoided out of nearly 3.136 deaths in the age groups. There are

calculated 782 less death among men and 234 among women.

Source: National Institute of Oecupational Health.


Aldersstandardiserede dødsrater pr. 100.000 af hjerte-karsygdomme (ICD10: I00-I99) i perioden 1991-

95 blandt mænd 30-59 år i erhverv i manuelt og ikke-manuelt arbejde. Udvalgte europæiske lande.

Age standardized death rate per 100.000 of cardiovascular diseases (ICD 10: I00-I99) in the period 1991 to 1995

among men age 30 -59 yeas employed in manual or non-manual job’s. Selected european Countries.

















Dødsrater pr.100.000 af hjerte-karsygdomme i 6 europæiske lande

hos mænd mellem 30 og 59 år i henholdsvis manuelt og ikke

manuelt arbejde. Der er lavest social gradient i Italien efterfulgt af

Danmark, højest gradient i Finland og England.

Kilde: Mackenbach et al. IJE 2003;32:830








Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 39


Cardiovascular death rate per 100.000 in six European countries

among men between 30 and 59 years of age. Manual or nonmanual

workers. The lowest social gradient is seen in Italy and

Denmark, the highest in Finland and England.

Source: Mackenbach et al. IJE 2003;32:830

Figur 0.2.12


0.3 Indlæggelser og IHD

Hospitalisations and IHD

Tabel 0.3.1 og 0.3.2 viser standardiserede hospitaliseringsratioer

med iskæmisk hjertesygdom, for

mænd og kvinder i erhverv i perioden 1998-2001.

Der er signifi kante forskelle i risikoen for indlæggelse

for hjertesygdom mellem de forskellige

erhvervsgrupper. Som det fremgår af tabellerne

er indlæggelseshyppigheden højest for begge køn

blandt følgende fag: „Transport og anlæg, rengøring

- og renovations arbejde mv.“ og „Manuelt arbejde

bygning /anlægsarbejde, og industri.“

For mænd er „Ledelse i virksomheder med færre

end 10 beskæftigede“ også forbundet med øget

hospitalisering. For kvinder er hospitaliseringsgraden

endvidere blandt de højeste for „Betjening

af industrimaskiner“ og „Service- og omsorgsarbejde.“

Fag med den laveste hospitaliseringsgrad

omfatter „undervisning“ og „akademisk arbejde.“

Desuden hører for kvinder „Ledelse i virksomheder

med færre end 10 beskæftigede“ blandt fag med

den laveste hospitalisering.

I tabellerne 0.3.3 til 0.3.7 er hospitaliseringsgrad

for alle hjerte-karsygdomme samt for iskæmisk hjertesygdom

yderligere udbygget. Tabellerne beskriver

antal indlæggelser og antal indlagte personer, indlæggelser

per 100.000 i gruppen, samt standardiserede

indlæggelsesrater for både mænd og kvinder

fordelt efter erhvervsgruppe og uddannelsesgruppe.

Både for alle hjerte-karsygdomme og for iskæmisk

hjertesygdom er der en klar social gradient, med

indlæggelsesfrekvenser på mellem 1,8 og 2,5 gange

frekvenserne for de bedst stillede. Samtidigt viser

tabellen dog at hospitaliseringsgraden af naturlige

grunde for pensionister er væsentligt højere, end for

de personer der fortsat er i arbejde.

Indkomst og IHD

Ovenfor er beskrevet sammenhængen mellem risikoen

for hjerte- karsygdomme og hhv. erhverv og

uddannelsesniveau. En tredje væsentlig variabel

i beskrivelse af den sociale struktur er indkomst

og her bedst som husstandsindkomst. Figur 0.3.7

viser bruttoindkomsten for befolkningen inddelt i

deciler. Kurven viser at i den store midtergruppe af

danskere er der ingen sammenhæng mellem indkomst

og risiko for IHD, men risikoen øges for personer

med meget lave indkomster. Samtidig viser

fi guren, at der ikke sker et yderligere fald i risikoen

for IHD, når bruttoindkomsten overstiger 450.000

kr. / år i 1995 priser. 1

40 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Table 0.3.1 and 0.3.2. show standardised hospitalisation

ratios with ischaemic heart disease for men

and women in jobs during the period 1998-2001.

There are signifi cant differences in the risk of being

hospitalised due to a heart disease among the various

occupational groups. As it appears in the tables,

admission frequency rates are highest for both gender

within the following professions: “Transport and

construction, cleaning and refuse collection, etc. ”

and “Manual work, and industry”.” For men, the

group of “Management in enterprises with less than

10 employees” are also associated with increased

hospitalisation. For women, hospitalisation rates are

highest among the group of “Operation of industrial

machinery” and “Services and professional care”.

Professions with the lowest mortality rates include

“teaching” and “academic work”. Furthermore, the

women’s group of “Management in companies with

less than 10 employees” are among the professions

with the lowest hospitalisation rates.

Tables 0.3.3 to 0.3.7 elaborate on hospitalisation

rates for all cardiovascular diseases and for ischaemic

heart disease. The tables account for the number

of admissions and number of individuals admitted,

admissions per 100,000 in the group, and standardised

admission rates for men as well as women

broken down by occupational group and education

group. All cardiovascular diseases as well ischaemic

heart disease have a clear social gradient with admission

rates being 1.8 and 2.5 times the rates of the

more well-to-do. However, the table also shows that

hospitalisation rates for pensioners are signifi cantly

higher than for the persons still working.

Income and IHD

The sections above describe the correlation between

the risk of cardiovascular disease and the individual’s

trade and educational level. A third signifi cant

variable of describing the social structure is income,

ie household income. Often, income is used as a

parameter of social status. Figure 0.3.7 shows gross

income for the population broken down into deciles.

The fi gure illustrates that in the large centre group

of the Danish population, there is no correlation

between income and risk of IHD, whereas the risk

for those with very low income increases. The fi gure

also illustrates that the risk of IHD does not drop

any further, although gross income may exceed DKK

450,000/year in 1995 prices. 1


Hospitalsindlæggelser for iskæmisk hjertesygdomme blandt mænd 1998 - 2001, fordelt på

erhvervsgrupper.

Hospitals admissions due to ischemic heart disease among men 1998 – 2001, by occupational group.

DISCO 88

Arbejdsgruppe: nummer og beskrivelse

Occupational group: number and description

Antal i risiko

number at risk

Tilfælde

number of cases

Standardi seret

hospitaliserings

ratio

Standardized

hospitalisation

ratio

95 %

konfi densinterval

Confi dence

interval

83 Transport og anlæg 63.063 2.419 130 125 - 135

91 Rengøring renovation 65.331 2.229 128 123 - 133

82 Industrimaskiner 50.395 1.159 120 113 - 127

51 Service og omsorg 50.707 1.134 117 110 - 124

13 Ledelse < 10 ansatte 31.194 1.105 113 106 - 120

74 Andet håndværk 18.983 591 112 103 - 121

93 Manuelt arb. byg/anlæg, transport 42.127 116 112 105 - 118

41 Internt kontorarbejde 55.257 1.391 105 100 - 111

72 Metal og maskinarbejde 134.456 3.107 104 101 - 408

81 Stationære procesanlæg 6.683 227 112 98 - 127

52 Salgsarbejde 21.989 355 102 92 - 114

92 Medarbejder ved landbrug og fi skeri 7.841 155 101 86 - 118

34 Salg fi nans service administration 68.602 209 99 95 - 104

33 Undervisning og omsorg 14.696 328 98 88 - 109

32 Tekniker biologisk 4.619 84 94 75 - 116

1 Militært arbejde 27.739 244 93 82 - 105

42 Kontor m. kundebetjening 5.652 66 82 64 - 105

71 Råstof udvinding og bygningshåndværk 103.753 2.232 95 91 - 99

12 Ledelse m > 10 medarbejdere 35.060 1.286 94 89 - 99

31 Teknikere ikke biologiske emner 49.433 1.143 91 86 - 96

73 Præsionshåndværk, grafi sk arbejde 15.719 418 88 80 - 96

11 Lovgivningsarbejde 5.272 177 77 67 - 89

24 Akad. samfundsvidenskab og humaniora 39.316 868 77 72 - 83

61 Landbrug og fi skeri 55.602 1.353 75 71 - 79

23 Undervisning 48.216 1.086 70 66 - 74

21 Akad. naturvidenskab, datalogi, arkitekt 52.007 949 68 64 - 73

22 Akad.medicin, biologi, jordemoder 15.728 284 58 52 - 66

Tabellen angiver den relative hyppighed af hospitalsindlæggelser

for iskæmisk hjertesygdom for mænd 20 – 59 år fordelt efter

erhvervsgrupper, opgjort i årene 1998-2001. Middelindlæggelseshyppighed

= 100. Erhverv angivet med rødt har signifi kant højere

indlæggelseshyppighed end gennemsnit blandt danske mænd,

erhverv angivet med grønt tilsvarende lavere indlæggelseshyppighed.

Med sort er angivet erhvervsgrupper der ikke afviger fra

middel. Erhvervsinddelingen er DISCO 88

Kilde: Arbejdsmiljø instituttet

In the fi gure above is given the relative admission rate from

ischaemic heart diseases for men age 20-59 years of age, by

job groups. Mean admission rate form all men employed is 100.

Job groups in red has a signifi cantly higher mortality, and green

signifi cantly lover mortality. In black the large middle group of occupations

without signifi cant deviation in risk of death from heart

disease. Occupations groups after DISCO 88

Source: National Institute of Oecupational Health.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 41

Tabel 0.3.1


Tabel 0.3.2

Hospitalsindlæggelser for iskæmisk hjertesygdomme blandt kvinder 1998 - 2001, fordelt på

erhvervsgrupper.

Hospitals admissions due to ischemic heart disease among women 1998 – 2001, by occupational group.

DISCO 88

Arbejdsgruppe: nummer og beskrivelse

Occupational group: number and description

42 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Antal i risiko

number at risk

Tilfælde

number of cases

Standardi seret

hospitaliserings

ratio

Standardized

hospitalisation

ratio

95 %

konfi densinterval

Confi dence

interval

83 Transport og anlæg 2.794 45 177 129 - 237

93 Manuelt arb. byg/anlæg, transport 6.165 77 151 119 - 189

51 Service og omsorg 179.292 1.928 132 126 - 138

82 Industrimaskiner 44.384 483 131 120 - 144

91 Rengøring renovation 95.743 1.366 128 121 - 135

74 Andet håndværk 6.068 53 118 89 - 155

71 Råstof udvinding og bygningshåndværk 3.767 19 116 70 - 182

12 Ledelse m > 10 medarbejdere 4.221 54 109 82 - 143

13 Ledelse < 10 ansatte 17.986 200 104 90 - 119

72 Metal og maskinarbejde 1.984 10 104 50 - 192

81 Stationære procesanlæg 651 6 95 35 - 206

52 Salgsarbejde 54.184 413 94 85 - 103

11 Lovgivningsarbejde 2.004 22 85 53 - 129

73 Præsions.håndværk, grafi sk arbejde 6.674 36 82 58 - 114

41 Internt kontorarbejde 173.427 1.387 88 84 - 93

32 Tekniker biologisk 71.485 451 82 74 - 90

42 Kontor m. kundebetjening 22.664 150 81 69 - 96

33 Undervisning og omsorg 52.525 326 80 72 - 90

92 Medarbejder ved landbrug og fi skeri 13.948 175 79 68 - 92

34 Salg fi nans service administration 55.079 354 75 67 - 83

61 Landbrug og fi skeri 6.430 40 72 51 - 98

22 Akad. medicin, biologi, jordemoder, 18.674 121 67 56 - 81

24 Akad. samfundsvidenskab og humaniora 25.168 139 65 55 - 76

31 Teknikere ikke biologiske emner 24.894 94 60 49 - 74

23 Undervisning 55.558 328 55 49 - 61

21 Akad. naturvidenskab, datalogi, arkitekt 6.551 12 38 20 - 67

Tabellen angiver den relative hyppighed af hospitalsindlæggelser

for iskæmisk hjertesygdom for kvinder 20 – 69 år fordelt efter

erhvervsgrupper, opgjort i årene 1998-2001. Middelindlæggelseshyppighed

= 100. Erhverv angivet med rødt har signifi kant højere

indlæggelseshyppighed end gennemsnit blandt danske kvinder,

erhverv angivet med grønt tilsvarende lavere indlæggelseshyppighed.

Med sort er angivet erhvervsgrupper der ikke afviger signifi -

kant fra middel. Erhvervsinddelingen er DISCO 88

Kilde: Arbejdsmiljø instituttet.

In the fi gure above is given the relative admission rate from ischaemic

heart disease for women age 20-66 years of age, by

job groups. Mean admission rate form all men employed is 100.

Job groups in red has a signifi cantly higher mortality, and green

signifi cantly lover mortality. In black the large middle group of occupations

without signifi cant deviation in risk of death from heart

disease. Occupations groups after DISCO 88

Source National Institute of Oecupational Health.


Indlæggelsesrate for år 2000 af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00-I 99) for personer 30-64 år fordelt

efter socioøkonomiske grupper.

Admission rate in the year 2000 of cardiovascular diseases (ICD 10: I00-I99) in persons 30-64 years of age,

by socio-economic groups.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal indlæggelser

Number of

admissions

Antal indlagte personer

Number of persons

admitted

Indlæggelser pr.

100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Antal indlæggelser

Number of

admissions

Antal indlagte personer

Number of persons

admitted

Indlæggelser pr.

100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Selvstændig

og medhjælpende

ægtefæller

Selfemployed

and assisting

spouses

0,82

(0,80-0,85)

Topleder og

højere funktionær

Top

managers and

employees at

upper level

Lønmodtagere


mellem

niveau

Employees at

intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

Arbejdsløse

Unemployed

Pensionist

og efterløn

Pensioner or

early

retirement

pension

3.294 3.947 2.540 11.265 967 10.964

1.919 2.314 1.497 6.514 577 5.985

2.288 1.942 2.187 2.622 2.889 5.449

0,74

(0,68-0,79)

0,69

(0,67-0,71)

0,78

(0,75-0,81)

0,96

(0,94-0,98)

1,03

(0,96-1,09)

1,49

(1,46-1,51)

699 1.037 1.866 5.775 523 7.558

493 768 1.360 3.964 361 4.579

1.173 907 1.149 1.385 1.354 3.036

0,57

(0,54-0,61)

0,75

(0,71-0,78)

0,92

(0,90-0,95)

0,87

(0,79-0,94)

1,41

(1,38-1,44)

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 43

Tabel 0.3.3


Tabel 0.3.4

Indlæggelsesrate for år 2000 med iskæmisk hjertesygdom (ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64 år

fordelt efter socioøkonomiske grupper.

Admission rate in the year 2000 with ischaemic heart disease (ICD 10: I20-I25) in persons 30-64 years of age,

by socio-economic groups.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal indlæggelser

Number of

admissions

Antal indlagte personer

Number of persons

admitted

Indlæggelser pr.

100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Antal indlæggelser

Number of admissions

Antal indlagte personer

Number of persons

admitted

Indlæggelser pr.

100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Selvstændig

og medhjælpende

ægtefæller

Selfemployed

and assisting

spouses

0,86

(0,81-0,90)

0,66

(0,56-0,76)

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

44 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Topleder og

højere funktionær

Top

managers and

employees at

upper level

Lønmodtagere


mellem

niveau

Employees at

intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og

andre lønmodtagere

Employees

at basic level

and other

employees

Arbejdsløse

Unemployed

Pensionist

og efterløn

Pensioner or

early

retirement

pension

1.398 1.435 977 4.491 387 4.647

713 720 507 2.209 180 2.176

964 707 848 1.073 1.165 2.165

0,62

(0,59-0,65)

0,76

(0,71-0,81)

0,97

(0,94-1,00)

1,01

(0,92-1,12)

1,51

(1,46-1,55)

169 183 379 1.342 141 2.523

92 116 225 707 77 1.323

288 171 269 356 371 890

0,41

(0,35-0,47)

0,64

(0,58-0,71)

0,86

(0,82-0,91)

0,88

(0,74-1,04)

1,46

(1,41-1,52)


Indlæggelsesrate for år 2000 af hjerte-karsygdomme (ICD 10: I 00-I 99) for personer 30-64 år fordelt

efter uddannelse.

Admission rate in the year 2000 of cardiovascular diseases (ICD 10: I00-I99) in persons 30-64 years of age,

by education.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal indlæggelser

pr. år

Number of admissions

per year

Antal indlagte

personer pr. år

Number of

persons admitted

per year

Indlæggelser

pr. 100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Antal indlæggelser

pr. år

Number of admissions

per year

Antal indlagte

personer pr. år

Number of

persons admitted

per year

Indlæggelser

pr. 100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

8.-10.

klasse

Basic school

Gymnasial

uddannelse

Upper

secondary

schoo

Erhvervs-

faglig uddannelse

Vocational

education

Kortere videregående

uddannelse

Short-cycle

higher

education

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

Mellemlang

videregåendeuddannelseMediumcycle

higher

education

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher

education

13.117 806 15.084 1.373 2.871 1.279

7.412 479 8.654 727 1.682 777

3.331 2.247 2.753 2.728 2.025 1.515

1,20

(1,18-1,22)

0,80

(0,74-0,85)

1,01

(0,99-1,02)

0,98

(0,93-1,04)

0,74

(0,71-0,77)

0,55

(0,52-0,58)

9.472 394 6.125 515 2.182 350

5.993 269 4.148 340 1.567 248

1.935 1.142 1.440 1.116 1.140 890

1,24

(1,21-1,26)

0,73

(0,66-0,81)

0,94

(0,92-0,96)

0,72

(0,66-0,79)

0,74

(0,71-0,77)

0,54

(0,49-0,60)

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 45

Tabel 0.3.5


Tabel 0.3.6

Indlæggelsesrate for år 2000 af iskæmisk hjertesygdom (ICD 10: I 20-I 25) for personer 30-64 år

fordelt efter uddannelse.

Admission rate in the year 2000 of cardiovascular diseases (ICD 10: I20-I25) in persons 30-64 years of age,

by education.

Mænd

Male

Kvinder

Female

Antal indlæggelser

pr. år

Number of admissions

per year

Antal indlagte

personer pr. år

Number of

persons admitted

per year

Indlæggelser

pr. 100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

Antal indlæggelser

pr. år

Number of admissions

per year

Antal indlagte

personer pr. år

Number of

persons admitted

per year

Indlæggelser

pr. 100.000

Admissions

per 100.000

Standardiseret

indlæggelsesratio

Standardized

admission ratio

8.-10.

klasse

Basic school

Kilde: SIF og Danmarks Statistik Source: NIPH and Statistics Denmark

46 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Gymnasial

uddannelse

Upper

secondary

schoo

Erhvervs-

faglig uddannelse

Vocational

education

Kortere videregående

uddannelse

Short-cycle

higher

education

Mellemlang

videregåendeuddannelseMediumcycle

higher

education

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher

education

5.615 270 6.070 530 1.077 397

2.728 136 2.957 246 532 221

1,26

(1,23-1,29)

1.411 801 1.107 1.059 756 481

0,71

(0,62-0,79)

1,00

(0,98-1,03)

0,96

(0,88-1,04)

0,68

(0,64-0,73)

0,42

(0,38-0,47)

2.959 60 1.470 135 484 57

1.537 32 808 66 283 29

1,33

(1,28-1,38)

576 221 353 313 278 163

0,54

(0,41-0,68)

0,84

(0,80-0,89)

0,73

(0,61-0,86)

0,64

(0,58-0,70)

0,38

(0,28-0,47)


Den relative risiko for iskæmisk hjertesygdom som funktion af husstandsindkomst (1.000 kr.) i 1995,

begge køn.

The relative risk of ischemic heart as a function of household income (t. Dkr) in 1995, both genders












Figuren viser hasard ratio for iskæmisk hjertesygdom ved den gennemsnitlige

bruttohusstandsindkomst i 1995 priser. Iskæmisk hjertesygdom

er defi neret som førstegangs IHD (fatal eller ikke/fatal)

Indkomst er registerbaseret. Hasard ratio er beregnet på grundlag

af befolkningen inddelt i deciler. I 1995 var den gennemsnitlige

bruttohusstandsindkomst kr. 247.700

Kilde: Andersen et al 2003.

The fi gure shows the hazard ratio of ischaemic heart disease

by mean household income (1995) Ischaemic heart disease is

defi ned as incident cases (fatal or non-fatal). Household income

from public databases. The hazard ratio is calculated at decile

points of the population. In 1995 the mean household income

was 247.700 DKr.

Soarce: Andersen et al 2003.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 47

Figur 0.3.7


0.4 Mulige årsager og mekanismer bag social

ulighed i forekomst af hjerte-karsygdom

Possible causes and mechanisms of social inequality in CVD

Social ulighed i helbred refererer til forskelle i

helbred mellem mennesker i forskellige socioøkonomiske

positioner i samfundet. Spørgsmålet er

imidlertid, hvorfor der er disse sociale forskelle.

Tidligere forskning har vist, at rygning, fysisk inaktivitet,

hyperkolesterolæmi mv. øger risikoen for

iskæmisk hjertesygdom, og at disse risikofaktorer

er socialt skævt fordelt.

Den sociale fordeling af danskernes sundhedsadfærd

er belyst i SIF’s sundheds- og sygelighedsundersøgelse

19 . Resultaterne fra undersøgelsen

refereres i dette kapitel.

Man taler om, at de traditionelle risikofaktorer

er vigtige medierende årsager mellem social position

og risikoen for hjertesygdom, dvs. at sammenhængen

mellem social position og hjertesygdom

går via rygning, fysisk inaktivitet mv. Disse medierende

sygdomsårsager viser sig at indeholde to

forskellige mekanismer.

Den ene mekanisme skyldes differentiel eksponering,

som forklarer, at de socialt ringere stillede,

har større risiko for at blive syge, fordi disse grupper

i højere grad eksponeres for de aktuelle risikofaktorer

for iskæmisk hjertesygdom. For eksempel

er andelen af dagligrygere større blandt ikke-faglærte

arbejdere og blandt folk med kort skoleuddannelse

(tabel 0.4.6). Nogle undersøgelser tyder

på, at den sociale ulighed i akut myokardieinfarkt

for en stor del kan forklares af forskel i eksponering

for adfærdsmæssige risikofaktorer. 1,2 Andre

undersøgelser peger på, at andre typer af faktorer

som psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet, dårligt

socialt netværk osv. også spiller en stor rolle. 3 , 4

En anden mulig mekanisme er differentiel

sårbarhed. Denne mekanisme refererer til muligheden

af, at effekten af en given eksponering

er forskellig i forskellige socialgrupper, fordi de

virker synergistisk med andre årsager knyttet til

socialgruppe. Et eksempel: Effekten af rygning på

hjertesygdom er svagere i den japanske befolkning

end i den danske på grund af japanernes anderledes

kost. Hvis tilsvarende forskelle i kost fi ndes

mellem socialgrupperne i Danmark, således at de

bedrestillede grupper indtager en sundere kost, så

kan kosten være med til at skabe forskelle i sårbarhed

for rygningens effekter.

Det er således utvivlsomt, at de traditionelle

risikofaktorer er vigtige led i årsagskæden, men

48 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Social inequality in health refers to differences in

health among individuals in various socio-economic

positions of society. The question is, however, why

these social differences exist.

Previous research has shown that smoking, physical

inactivity, hypercholesterolaemia, etc increases

the risk of ischaemic heart disease, and that these

risk factors tend to be socially imbalanced.

The Danes health behaviour in socio-economic

context is described in NIPH’s report Sundheds- og

Sygelighed in Denmark 2000 19 The results form this

report is repeated in this chapter.

This means that the traditional risk factors are

important mediating causes between social position

and the risk of heart disease, ie the correlation

between social position and heart disease occurs via

smoking, physical inactivity, etc. These mediating

disease causes appear to encompass two different

mechanisms.

One mechanism is caused by differential exposure,

which means that the socially marginalised are more

at risk of becoming ill, because these groups, to a

higher extent, are exposed to the actual risk factors

of ischaemic heart disease. For instance, the proportion

of daily smokers is larger among un-skilled

workers and among people who have a short education

(table 0.4.6). Some studies suggest that the

social inequality related to AMI can be explained primarily

by the difference in exposure to behavioural

risk factors. 1,2 Other studies suggest that other types

of factors such as psychosocial factors in the working

environment, poor social network, etc. also play a

major role as well. 3 , 4

Another potential mechanism is differential vulnerability.

This mechanism refers to the possibility

that the effect from a given (mediating) exposure

is different in different social groups, because they

interact synergistically with other causes related to

social groups. An example: The effect of smoking on

heart diseases is not as pronounced in the Japanese

population as in the Danish due to the different dietary

habits in Japan. If the same difference in food

exists between social groups in Denmark, with the

well-to-do groups eating more healthy food, there is

every likelihood that food is the cause of differences

in vulnerability to the effects from smoking.

There is thus no doubt that the traditional risk

factors are important elements in the causal chain,


det hindrer ikke at andre årsager også kan spille en

væsentlig rolle. Fx har psykosocialt arbejdsmiljø

vist sig tilhøre en sådan vigtig medierende gruppe

5 6

af eksponeringer.

Den engelske Whitehall II undersøgelse viser, at

ovenstående livsstilsrelaterede risikofaktorer kan

forklare ca. en tredjedel af den sociale gradient for

nye hjerte-karsygdomme medens arbejdsrelaterede

risikofaktorer forklarer halvdelen af den sociale

gradient. 20

Arbejdsmiljøfaktorer

En række erhverv har vist sig at være forbundet

med mange tilfælde iskæmisk hjertesygdom. Det

gælder f.eks. støberiarbejdere, bus- og taxachauffører,

kokke, brandmænd, politi- og fængselspersonale,

bagere og hjemmehjælpere. 21 , 22

En række forskellige arbejdsbelastninger ligger

bag disse tal f.eks. termiske faktorer som ekstrem

varme og kulde, udsættelse for kulilte, bly, passiv

rygning og manglende kontrol over arbejdssituationen.

En væsentlig risiko faktor er arbejde på

skæve arbejdstider, der er forbundet med en moderat

øget risiko for iskæmisk hjertesygdom. 23 , 24

Det er således beregnet, at ca. 7 % af alle tilfælde

af hjerte-karsygdom ikke ville være opstået, hvis

der ikke var nogen som havde aften og nat arbejde

24 . I forbindelse med både primær forebyggelse

og rehabilitering har disse belastninger betydning.

Psykosocialt arbejdsmiljø

Ikke kun de traditionelle risikofaktorer, men også

de såkaldte psykosociale faktorer har vist sig at

forklare en del af de sociale forskelle i risiko for

hjerte-karsygdom.

I det psykosociale arbejdsmiljø har specielt faktorer

som indfl ydelse og krav vist sig at spille en

rolle. En teori, der er blevet testet i mange studier,

er Karasek-Theorells job-strain model, ifølge hvilken

kombinationen af lav indfl ydelse eller kontrol

og høje krav i arbejds-situationen øger risikoen for

7 8 9

hjerte-karsygdomme.

Figur 0.4.1 viser at en marginalt større andel

mænd end kvinder sjældent eller aldrig har indfl ydelse

på arbejdet. For begge køn er andelen størst

blandt arbejdere, især ikke-faglærte arbejdere. I

forhold til uddannelse - fi gur 0.4.2 - fi ndes den

største andel, der sjældent eller aldrig har indfl ydelse

på arbejdsopgaverne, blandt mænd med højst

10 års skolegang.

Krav-dimensionen er her belyst ved muligheden for

at nå arbejdsopgaverne i hverdagen. Af figur 0.4.4.

fremgår det, at en større andel mænd end kvinder

har svært ved at nå arbejdsopgaverne, og at andelen

er størst blandt topledere, og i forhold til uddannelse

grupperne mellemlange videregående uddannelser

og lange videregående uddannelser - figur 0.4.5.

Tabel 0.4.3 viser, at der i perioden 1990-2000

however it does not rule out that other reasons may

play a signifi cant role. For instance, the psychosocial

working environment has turned out to belong to

5 6

such an important mediating group of exposures.

The Whitehall II survey shows, that the above mentioned

lifestyle related risk factors can explain about

one third of the social gradient in the incidence of

cardiovascular diseases. This is in contrast to workrelated

risk factors, which can explain about half of

the social gradient. 20

Work environment factors

Some vocations is associated with a high number of

ischaemic heart disease. These jobs are foundering

workers, bus- and taxi drivers, cooks, fi re fi ghters,

police- and prison personnel, bakers and domestic

home care staff. 21,22

Different work place risk factors lies behind these

fi gures, i.e. thermal factors as extreme heat or cold,

carbon monoxide, lead, passive smoking or lack of

control of own works condition. One important risk

factor is shift working hours, which is associated

with a moderate increased risk of ischaemic heart

disease. 23,24 It can be calculated that 7 % of all cases

of heart disease among persons in active job’s, could

be avoided, if there were no evening or night shift. 24

In relation to both primary and secondary prevention

these risk factors has a consequence.

Psychosocial working environment

Not only the traditional risk factors, but also the

so-called psychosocial factors have turned out to

explain many of the social differences in the risks

of contracting a cardiovascular disease. In the psychosocial

working environment, certain factors such

as infl uence and demands have turned out to play a

role. A theory that has been tested in many studies is

the Karasek-Theorell job-strain model, according to

which the combination of low infl uence/control and

high demands in the job situation increases the risk

7 8 9

of cardiovascular diseases.

Figure 0.4.1 shows that a marginally larger proportion

of men than women rarely, or never, have

any infl uence on their jobs. For both gender, the

proportion is largest among workers, especially unskilled

workers. In comparison to their education

- fi gure 0.4.2 – the highest proportion with only little

or no infl uence on their jobs is found among men

with a maximum of 10 years’ school.

The demand dimension is here illustrated by the

possibility of completing ones tasks during the day.

From fi gure 0.4.4 it appears that a larger proportion

of men than women fi nd it diffi cult to complete their

tasks, and that this proportion is the highest among

top executives and in terms of education, thus involves

the groups of medium-cycle higher education

and long-cycle higher education - fi gure 0.4.5

Table 0.4.3 illustrates that during the period

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 49


er sket i fald i den andel af lønmodtagerne som

udsættes for lav job kontrol. Dette er undersøgt

som et index af tre spørgsmål, om tilrettelæggelse

af eget arbejde, repetitivt arbejde, og variation i

arbejdet. Såfremt man korrigerer for ændringer i

arbejdsstyrkens sammensætning, viser det sig, at

ændringen i lønmodtagere, der angiver at have lav

job kontrol skyldes ændringer i arbejdsstyrkens

sammensætning, således at faldet ikke er 16 % som

forskellene umiddelbar synes at vise, men derimod

3 %. Niveauet for job kontrol i de enkelte jobs, har

således ikke ændret sig væsentligt. 10

Socialt netværk og støtte

En anden vigtig psykosocial faktor er socialt netværk.

Undersøgelser tyder på, at personer med et

stærkt socialt netværk har lettere ved at holde sig

raske end folk med et svagt socialt netværk, og at

folk, der er blevet syge, kommer sig hurtigere, hvis

de har et stærkt socialt netværk. 11

Socialt netværk belyses ved forskellige typer af

spørgsmål, som hvor ofte man træffer familie eller

venner. I en tid hvor familie-strukturerne ændres

er det ikke nødvendigvis familien, der er nærmeste

pårørende. Imidlertid har det vist sig, at kvaliteten

af et netværk er mindst lige som vigtig som kvantiteten,

idet et stort socialt netværk kan være lige så

belastende som manglende netværk. Det er derfor

vanskeligt objektivt at vurdere de sociale netværk.

Oplysninger om dette er derfor ikke medtaget her.

Tobak

I gennemsnit ryger i år 2000, 34 % af den voksne

danske befolkning dagligt, 36,3 % af mændene og

31,8 % af kvinderne. Figur 0.4.6-7 viser, at der er

en klar forskel mellem socioøkonomisk position og

daglig rygning både i forhold til arbejdsstilling og

til uddannelsesniveau. Det er veldokumenteret, at

der er en sammenhæng mellem tobaksrygning og

risiko for hjerte-karsygdom, og rygevanerne har i

særlig grad vist sig at være socialt skævt fordelt. 12

Mennesker i de nederste socioøkonomiske positioner

har det største tobaksforbrug, og det er tillige

også dem, der har sværest ved at holde op med at

ryge. 13 , 14 Dette er yderligere med til at øge den sociale

ulighed i hjertedød.

Fysisk inaktivitet

En af de kendte risikofaktorer for hjerte-karsygdom

er fysisk inaktivitet. Arbejdslivet er blevet

stadig mere stillesiddende, og i år 2000 havde 36,9

% af de beskæftigede hovedsagligt stillesiddende

arbejde. Det er vigtigt at skelne mellem fysisk aktivitet

i arbejdslivet og i fritiden, fordi den fysiske

aktivitet i arbejdslivet både kan være ensidigt og

ikke nødvendigvis giver „sved på panden.“ Derimod

er den fysiske aktivitet i fritiden udtryk for, at

der arbejdes med kroppen for at opnå både kondi-

50 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

1990-2000, there was a drop in the share of wage

earners exposed to low job control. This was studied

as an index of three questions: organisation of own

work, repetitive work and job variation. When adjusting

for changes in the labour force mix, it turns

out that the change in wage earners reporting low job

control is explained by changes in labour force mix,

and the drop is not 16% as immediately established,

but 3%. The level of job control within the individual

jobs has thus not changed signifi cantly. 10

Social network and support

Another signifi cant psychosocial factor is the social

network. Studies suggest that individuals with a

strong social network stay more healthy than people

with a weak social network, and that people who

have become ill have a more speedy recovery if they

have a strong social network. 11

The issue of a social network is described via

various types of questions, such as how often the

respondent sees his/her family or friends. In times

when family structures change, the family need not

necessarily be the closest of kin. However, it turns

out that the quality of network is equally as important

as the quantity of it, given that a large social

network can be as diffi cult to handle as the lack of a

network. Therefore, it is diffi cult to assess social networks

objectively. Information about such networks

is therefore not described here.

Tobacco

In 2000, 34% of the adult Danish population were

smokers, of which 36.3% were men and 31.8% women.

Figures 0.4.6-7 illustrate that there is a distinct

difference between socio-economic position and daily

smoking in relation to occupation and educational

level. It is well-documented that there is a correlation

between smoking tobacco and the risk of cardiovascular

disease, and smoking habits have in particular

turned out to have a social imbalance. 12 Individuals

in lower socio-economic positions are the heaviest

smokers, and they are also the ones who fi nd it most

diffi cult to stop smoking. 13 , 14 This also contributes to

enhancing social inequality in cardiac death.

Physical inactivity

One of the known risk factors of cardiovascular disease

is physical inactivity. Occupational life today

is of a sedentary nature, and in 2000, 36.9% of the

workforce were primary employed in sedentary jobs.

It is important to distinguish between physical activity

at work and off work, because the physical activity

at work may be too uniform and not necessarily

generate “sweat on your forehead”. Physical activity

during leisure time, on the other hand, means

that the body is being activated to achieve fi tness,

strength and lenience. The preventive effect on cardiovascular

diseases is more extensive when the length


tion, styrke og smidighed. Den forebyggende effekt

på hjerte- karsygdomme er større, når længden og

intensiteten af den fysiske aktivitet øges. 15

Figur 0.4.8 viser, at en større andel mænd end

kvinder er inaktive i fritiden, og at andelen af inaktive

er størst blandt selvstændige og ikke-faglærte,

hvorimod der ikke er forskel mellem højere og

lavere funktionærgrupper. I forhold til uddannelsesniveauet

- fi gur 0.4.9 - falder andelen af fysisk

inaktive med stigende uddannelse for begge køn.

På landsplan er 12,9 % af den erhvervsaktive befolkning

fysisk inaktive i fritiden.

Overvægt

En stadig større del af den danske befolkning er

overvægtige med et body mass indeks (BMI) over

25 kg/m 2, som er den øverste grænse for normalområdet.

Ligeledes stiger andelen af personer

med BMI≥30 kg/m 2. I år 2000 havde 9,5 % af den

danske befolkning et BMI≥30 kg/m 2. Andelen er

steget fra 5,5 % i 1987 over 7,6 % i 1994. Stigningen

ses især blandt 16-24 årige mænd og blandt

25-44 årige kvinder. Undersøgelser tyder på - om

end ikke uimodsagt - at et BMI≥30 kg/m 2 er en

selvstændig risikofaktor for hjerte-karsygdomme

og dødsfald. 16 Risikoen er større blandt folk med

abdominal fedme end blandt folk med fedt omkring

hofter og lår. 17

Figur 0.4.10 viser, at en større andel mænd end

kvinder har et BMI≥30 kg/m 2. Den største andel

fi ndes blandt ikke-faglærte arbejdere og arbejdsløse.

Den mindste andel ses blandt topledere/højere

funktionærer.

Af figur 0.4.11 fremgår det, at den største andel af

personer med BMI ≥30 kg/m 2 findes i gruppen med

mindre end 10 års uddannelse. Den mindste andel

fi ndes i gruppen med lange videregående uddannelse.

Kost

Fra forskning i ernæringsepidemiologi sandsynliggøres,

at risikoen for hjerte-karsygdomme stiger

ved indtag af en kost med et højt indhold af mættet

og trans-umættet fedt. 18 Fødevaredirektoratet

har netop offentliggjort en analyse af variationer i

danskernes kostindtag, baseret på kostanalysen fra

1995. Det ses i tabel 0.4.12 at der ikke er markante

forskelle i indtaget af fedt og dermed fedt energi

% i relation til erhvervsgrupper. Der ses en beskeden

forskel i indtaget i frugt og grønt, med størst

indtag i de højeste lønningsgrupper. Tabel 0.4.13

viser de samme levnedsmiddelgrupper fordelt efter

uddannelse og her er der betydelige gradienter

med størst fedt indtag og lavest indtag af frugt og

grønt i den lavest uddannede del af befolkningen.

Af fi gurene 0.4.14-15, der kan tolkes som udtryk

for befolkningens kostbevidsthed, fremgår det, at

markant fl ere mænd end kvinder spiser salat og rå-

and intensity of physical activity increases. 15

Figure 0.4.8 illustrates that a larger share of men

than women are inactive during their sparetime,

with the share of inactive individuals being the highest

among the self-employed and the unskilled.

However, there is no difference between higher and

lower salaried employees. As regards educational

level – fi gure 0.4.9 – the share of physically inactive

individuals drops by higher education for both gender.

On a national level, 12.9% of the working population

are physically inactive during their sparetime.

Overweight

An increasing share of the Danish population is overweight

with a body mass index (BMI) of more than

25 kg/m 2, which is the upper limit of normal. Also,

the share of people with a BMI of ≥30 kg/m 2 increases.

In 2000, 9.5% of the Danish population had

a BM of ≥30 kg/m 2. The share increased from 5.5%

in 1987 to more than 7.6% in 1994. The increase is

seen particularly among the 16-24-year-old men and

among the 25-44-year-old women. Some studies suggest,

however not all agree, that a BMI ≥30 kg/m 2 is

an independent risk factor of cardiovascular diseases

and death. 16 The risk is more pronounced among

those with abdominal obesity than among those with

fat deposits around hips and thighs. 17

Figure 0.4.10 illustrates that a larger proportion of

men than women have a BMI≥30 kg/m 2. The highest

proportion exists among unskilled workers and the

unemployed. The lowest proportion exists among top

executives/higher ranking salaried employees.

From fi gure 0.4.11 it appears that the majority of

those with a BMI ≥30 kg/m 2 exists within the group

of persons with less than 10 years’ education. The

minority exists within the group of those with longcycle

higher education.

Diet

Research into nutritional epidemiology suggests that

the risk of cardiovascular diseases increases when

living on a diet with high contents of saturated and

trans-unsaturated fat. 18 The Danish Veterinary

and Food Administration just recently published

an analysis of variations in the Danes’ food intake,

based on the food analysis from 1995. Figure 0.4.12

illustrates that there are no distinct differences in

the intake of food and vegetables and consequently

the fat-to-energy-rate in relation to occupational

groups. A moderate difference is observed in the intake

of fruit and vegetables, with the highest intake

being observed in the highest salary groups. Figure

0.4.13 shows the same food groups distributed by education

and here it appears that there are signifi cant

gradients with the highest fat intake and the lowest

intake of fruit and vegetables seen among those with

the lowest education. Figures 0.4.14-15 refl ect the

population’s dietary consciousness and thus illus-

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 51


kost mindre end en gang/uge, og at bevidstheden

om sunde kostvaner er højere med længere uddannelse.

Størst andel, der spiser råkost eller salat

mindre end en gang/uge, ses blandt ikke-faglærte

og arbejdsløse. Undersøgelser har vist, at 12,4 %

af befolkningen spiser råkost dagligt, 9,6 % blandt

mændene og 15,1 % blandt kvinderne. I befolkningen

oplyser 44,3 %, at de dagligt spiser frugt.

Figur 0.4.16-17 er et billede af befolkningens

vaner med indtag af fedtstof. En markant større del

af mændene bruger smør på rugbrødet. Andelen,

der dagligt smører smør på rugbrødet er størst

blandt ikke-faglærte arbejdere og mindst blandt

topledere. For begge køn gælder det, at der ikke er

nævneværdige forskelle blandt grupper med kompetencegivende

uddannelser. I gennemsnit er det

29 % af den voksne befolkning, der ikke anvender

fedtstof på rugbrødet.

Noter

1 Hallqvist J. Socioeconomic differences in myocardial

infarction risk. Epidemiological analyses of causes and

mechanisms. 1998; Karolinske Institutet, Sundbyberg.

2 Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Strong mediators

of social inequalities in risk of ischaemic heart disease:

A six-year follow-up in the Copenhagen Male Study. Int J

Epidemiol 1997; 26:516-522.

3 Smith GD et al. Magnitude and causes of socioeconomic

differentials in mortality: further evidence from the

Whitehall Study. J Epidemiol Community Health 1990;

44:265-270.

4 Engstrom G. et al. Incidence of myocardial infarction

in women. A cohort study of risk factors and modifi ers of

effect. J Epidemiol Community Health 2000;43(2):104-7

5 Schnall PL, Landsbergis PA, Baker D. Job strain and

cardiovascular disease. Annu Rev Public Health 1994;15:

381-411.

6 Hemingway H,.Marmot M. Evidence based cardiology:

psychosocial factors in the aetiology and prognosis of

coronary heart disease. Systematic review of prospective

cohort studies. BMJ 1999;318:1460-7.

7 Karasek R, Baker D, Marxer F, Ahlbom A, Theorell T.

Job decision latitude, job demands, and cardiovascular

disease: a prospective study of Swedish men. Am J Public

Health 1981;71:694-705.

8 Theorell T, Tsutsumi A, Hallquist J, Reuterwall C,

Hogstedt C, Fredlund P et al. Decision latitude, job strain,

and myocardial infarction: a study of working men in

Stockholm. The SHEEP Study Group. Stockholm Heart

epidemiology Program. Am J Public Health 1998;88:

382-8

9 Hallqvist J, Diderichsen F, Theorell T, Reuterwall

Christina, Ahlbom A, SHEEP Study Group. Is the

effect of job strain on myocardial infarction risk due

to interaction between high psychological demands

and low decision latitude? Results from Stockholm

Heart Epidemiology Program (SHEEP). Social Science &

Medicine 1998;46:1405-15.

52 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

trate that signifi cantly more men than women eat

salads and raw vegetables less than once/week and

that the awareness of healthy food habits increases

by higher education. The majority of those eating

raw vegetables or salads less than once/week are

unskilled workers and the unemployed. Studies show

that 12.4% of the population eat raw vegetables on

a daily basis, 9.6% among men and 15.1% among

women. 44.3% of the population state that they eat

fruit on a daily basis.

Figures 0.4.16-17 illustrate the population’s habits

associated with intake of fats. A signifi cantly larger

share of the male population butter their bread. The

proportion of those buttering their bread is the highest

among unskilled workers and lowest among top

executives. For both gender it applies that there are

no noteworthy differences among the groups with

higher educations. On average, 29% of the adult

population do not butter their bread.

10 Burr H, Bjorner JB, Kristensen TS, Tüchsen F. Trends

in the Danish work environment in 1990-2000 and their

association with labor force changes. Scand J Work

Environ Health 2003;29:270-279.

11 Stansfeld, S. Fuhrer,R: Social relations and coronary

heart disease. Chp 5 in Stansfeld.S and Marmot,M Stress

and the Heart. Psychosocial pathways to coronary heart

disease. BMJ Books, 2002.

12 Marmot MG, Smith GD, Stansfeld S, Patel C, North,

Head J et al. Health inequalities among British civil

servants: the Whitehall II study. Lancet 1991;337:1387-

93.

13 Osler M, Holstein B, Avlund K, Damsgaard MT,

Rasmussen NK. Socioeconomic position and smoking

behaviour in Danish adults. Scand J Public Health

2001;29:32-9.

14 Albertsen K, Hannerz H, Borg V, Burr H. The effect

of work environment and heavy smoking on the

social inequalities in smoking cessation. Public Health

2003;117:383-8.

15 U.S.Department of Health and Human Services:

Physical activity and health. A report of the surgeon

general. Boston:U.S. Department of Health and Human

Services, 1996.

16 Jousilahti P, Tuomilehto J, Vartiainen E, Pekkanen J,

Puska P. Body weight, cardiovascular risk factors, and

coronary mortality. 15-year follow-up of middle-aged

men and women in eastern Finland. Circulation 1996;93:

1372-9.

17 Han TS, van Leer EM, Seidell JC, Lean ME. Waist

circumference action levels in the identifi cation of

cardiovascular risk factors: prevalence study in a random

sample. BMJ 1995;311:1401-5.

18 Hu FB, Willett WC. Optimal diets for prevention of

coronary heart disease. JAMA 2002;288:2569-78.


19 Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, og

udviklingen siden 1987. København, Statens institut for

Folkesundhed, 2002.

20 Marmot MG, Bosma H, Hemingway H, Bunner E,

Stansfi eld S. Contribution of job control and other risk

factors to social variations in coronary heart disease

incidence. Lancet 1997;350:235-239.

21 Tüchsen F, Andersen O, Costa G, Filakti H, Marmot

MG. Occupation and ischemic heart disease in the

European Community. A comparative study of

occupations at potential high risk. Am J Ind Med

1996;30:407-414.

22 Steenland K, Fine L, Belkic K, Landsbergis P, Schnall

PL, Baker D, Theorell T, Siegrist J, Peter R, Karasek RA,

Marmot M, Brisson C, Tüchsen F. Research fi ndings

linking workplace factors to CVD outcomes. Occup Med

2000;15:7-68.

23 Bøggild H, Knutsson A. Shift work and cardiovascular

disease – evidence and risk factors: an overview. Scand J

Work Environ Health 1998;25:85-99.

24 Steenland K, Fine L, Belkic K, Landsbergis P, Schnall

PL, Baker D, Theorell T, Siegrist J, Peter R, Karasek RA,

Marmot M, Brisson C, Tüchsen F. Research fi ndings

linking workplace factors to CVD outcomes. Occup Med

2000;15:7-68.

25 Olsen O, Kristensen TS. The impact of the work

environment on cardiovascular diseases in Denmark. J

Epidemiol Community Health 1991;450:40-10.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 53


Figur 0.4.1

Figur 0.4.2

Tabel 0.4.3

Andel, der sjældent eller aldrig har indfl ydelse på arbejdsopgaverne fordelt på arbejdsstilling

Percentage that rarely or never has infl uence on working tasks, by occupation
















Kilde: SIF 2000

54 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Andel, der sjældent eller aldrig har indfl ydelse på arbejdsopgaverne fordelt på uddannelse

Percentage that rarely or never has infl uence on working tasks, by education
















Kilde: SIF 2000


Udvikling i procentvis andel lønmodtagere 18-59 år der angiver at have lav job kontrol 1990 - 2000





Development in the percentage of employees, 18 – 59 years of age, indicating to have low job control 1999 - 2000

Lav job kontrol

Low job control

1990 1995 2000 Relativ ændring

22 % 20,1 % 18,4 % -16 %

Kilde/Source: Burr et al. Scand J Work Environ Health 2003;29:270-279.

Source: NIPH 2000

Source: NIPH 2000


Andel, der altid eller ofte har svært ved at nå arbejdsopgaverne fordelt på arbejdsstilling

Percentage that always or often have diffi culties in fulfi lling working task, by occupation










Kilde: SIF 2000








Andel, der altid eller ofte har svært ved at nå arbejdsopgaverne fordelt på uddannelse

Percentage that always or often have diffi culties in fulfi lling working task, by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000





Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 55

Figur 0.4.4

Figur 0.4.5


Figur 0.4.6

Figur 0.4.7

Andel dagligrygere blandt mænd og kvinder fordelt på arbejdsstilling

Percent daily smokers among men and women, by jobs










Kilde: SIF 2000









56 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Andel dagligrygere blandt mænd og kvinder fordelt på uddannelse

Percentage daily smokers among men and women by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000


Andel fysisk inaktive i fritiden blandt mænd og kvinder fordelt på arbejdsstilling

Percentage which are in leisure time physical inactive men and women, by occupation










Kilde: SIF 2000










Andel fysisk inaktive i fritiden blandt mænd og kvinder fordelt på uddannelse

Percentage which are in leisure time physical inactive men and women, by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000





Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 57

Figur 0.4.8

Figur 0.4.9


Figur 0.4.10

Figur 0.4.11

Andel med BMI ≥ 30 kg/m 2 blandt mænd og kvinder fordelt på arbejdsstilling

Percentage with a BMI ≥ 30 kg/m2 men and women, by occupation










Kilde: SIF 2000









58 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Andel med BMI ≥ 30 kg/m 2 blandt mænd og kvinder fordelt på uddannelse

Percentage with a BMI ≥ 30 kg/m2 men and women, by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000


Vigtige grupper af levnedsmidler i danskernes kost i 1995, fordelt efter erhverv

Important groups of food products in Danish food in 1995, by job groups

Fedt energi %

Fat energy %

Fedt g / dag

Fat g / day

Kød g / dag

Meat g / day

Fisk g / dag

Fish g / day

Frugt og grønt g /dag

Fruit and vegetable g / day

Øl ml. / dag

Beer ml. / day

Vin ml. / dag

Vine ml. / day

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Selvstændig

og

medhjælpendeægtefæller

Selfemployed

and assisting

spouses

Data fra Fødevaredirektoratet 2004 der med analyse af socioøkonomiske

og uddannelsesmæssige forhold beskriver forskelle

i danskernes kostindtag. Analyserne er baseret på kostundersøgelsen

1995. Fedt energi % er beregnet inklusiv alkoholindtag, og

er derfor nogle procentpoint lavere end tidligere opgørelser over

energiprocenten fra fedtstoffer. Der ses ikke i tabellen markante

sociale gradienter.

Topleder

og højere

funktionær

Top

managers

and

employees

at upper

level

Lønmodtagere


mellem

niveau

Employees

at intermediate

level

Lønmodtagere


grundniveau

og andre

lønmodtagere

Employees

at basic

level and

other

employees

Arbejdsløse

og

midlertidigt

uden for

arbejdsstyrkeUnemployed

temporary

or long

time

Pensionist

og efterløn

Pensioner

or early

retirement

pension

37,4 38,4 36,3 37 36,8 35,9

38,6 37,2 36,1 35,3 35,5

57 60 58 56 53 48

50 43 37 35 34

164 170 168 156 146 131

89 106 96 86 93

27 23 17 16 28 27

25 17 18 24 26

290 221 254 276 286 280

303 285 296 343 312

337 447 495 351 393 309

61 143 82 65 103

122 48 59 103 105 121

58 43 83 101 107

Figures form Danish Food Agencies 2004, which describes socioeconomic

and educational differences in the food intake in Denmark.

The analyses are based on food survey in 1995. Fat energy

% is calculated inclusive of alcohol intake, and is thus some pct.

point lower than earlier published data on energy % from fat.

There is no marked social gradient in the fi gures.

Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 59

Tabel 0.4.12


Tabel 0.4.13

Vigtige grupper af levnedsmidler i danskernes kost i 1995, fordelt efter højeste uddannelsesniveau

Important groups of food products in Danish food in 1995, by education

Fedt energi %

Fat energy %

Fedt g / dag

Fat g / day

Kød g / dag

Meat g / day

Fisk g / dag

Fish g / day

Frugt og grønt g /dag

Fruit and vegetable g / day

Øl ml. / dag

Beer ml. / day

Vin ml. / dag

Vine ml. / day

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

Mænd

Male

Kvinder

Female

60 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

8.-10.

klasse

Basic

school

Data fra Fødevaredirektoratet 2004 der med analyse af socioøkonomiske

og uddannelsesmæssige forhold beskriver forskelle

i danskernes kostindtag. Analyserne er baseret på kostundersøgelsen

1995. Fedt energi % er beregnet inklusiv alkoholindtag, og

er derfor nogle procentpoint lavere end tidligere opgørelser over

energiprocenten fra fedtstoffer. Der ses i tabellen en tydelig social

gradient i indtaget af fedt og kød, samt for mænd tillige øl. Der er

en modsatrettet gradient for frugt og grønt samt for vin.

Gymnasial

uddannelse

Upper

secondary

schoo

Erhvervs-

faglig uddannelse

Vocational

education

Kortere

videregåendeuddannelse

Short-cycle

higher

education

MellemlangvideregåendeuddannelseMedium-cycle

higher

education

Langvarig

videregåendeuddannelse

Long-cycle

higher

education

38,5% 35,5% 37,4% 36,3% 36,3% 34,9%

37,3% 35,6% 37,2% 35,7% 35,2% 35,2%

60 49 57 54 54 44

40 37 40 38 35 36

166 145 150 146 138 109

98 88 99 92 84 88

22 22 23 29 33 25

23 15 21 25 26 30

218 285 251 280 341 322

301 301 286 314 359 337

361 257 398 353 335 219

88 136 87 106 63 132

51 67 83 97 107 119

36 63 87 93 89 100

Figures form Danish Food Agencies 2004, which describes socio-economic

and educational differences in the food intake

in Denmark. The analyses are based on food survey in 1995.

Fat energy % is calculated inclusive of alcohol intake, and is

thus some pct. point lower than earlier published data on energy

% from fat. There is a clear social gradient in the intake

of fat and meat, and for men also bier. There is a opposite

gradient in the intake of fruit and vegetable and of vine.


Andel blandt mænd og kvinder, der spiser salat/råkost mindre end en gang pr. uge fordelt på arbejdsstilling

Percentage among men and women, that eats salad or raw vegetables less than once a week, by jobs










Kilde: SIF 2000










Andel mænd og kvinder, der spiser salat/råkost mindre end en gang pr. uge fordelt på uddannelse

Percentage among men and women, that eats salad or raw vegetables less than once a week, by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000





Sociale faktorer og hjerte-karsygdomme / Theme af the year - 61

Figur 0.4.14

Figur 0.4.15


Figur 0.4.16

Figur 0.4.17

Andel mænd og kvinder, der altid eller for det meste bruger smør på rugbrødet fordelt efter arbejdsstilling

Percentage among men and women, that always or generally use butter on rye bread, by occupation










Kilde: SIF 2000









62 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003




Andel mænd og kvinder, der altid eller for det meste bruger smør på rugbrødet fordelt efter uddannelse

Percentage among men and women, that always or generally use butter on rye bread, by education
















Kilde: SIF 2000

Source: NIPH 2000


Source: NIPH 2000


K A P I T E L 1

Dødelighed

Mortality

KNUD JUEL, SØREN RASMUSSEN, METTE MADSEN

Hvert år dør knapt 60.000 danskere og her er hjertekarsygdomme

årsag til en 1/3 af dødsfaldene. I

dette kapitel beskrives udviklingen i dødeligheden

af hjertekarsygdomme samt nogle hovedtræk i udviklingen

i danskernes generelle dødelighed. Der

indledes med et afsnit om den generelle dødelighedsudvikling.

Derefter følger et afsnit om dødeligheden

af hjertekarsygdomme i 2000 efterfulgt

af et afsnit om udviklingen i hjerte-kardødeligheden

i Danmark og en sammenligning med udviklingen

i andre lande. Endelig afsluttes kapitlet med

en kort beskrivelse af dødelighedsforskelle mellem

de danske amter.

Oplysningerne om dødelighed og dødsårsager

stammer dels fra SIF’s dødsårsagsregister, der omfatter

alle dødsfald i Danmark siden 1943, og dels

fra OECDs internationale database. Oplysninger

om dødsårsager før 1943 stammer fra Sundhedsstyrelsens

publikationer. Dødsårsagerne er kodet

efter den internationale sygdomsklassifi kation.

Der har igennem årene været anvendt forskellige

sygdomsklassifi kationer. Fra 1890-1930 blev benyttet

en dansk klassifi kation, fra 1931-40 en skandinavisk,

fra 1941-50 en international og siden

1951 er benyttet WHOs internationale sygdomsklassifi

kation. Der har været benyttet 4 forskellige

WHO klassifi kationer henholdsvis den 6., 7., 8. og

10. reviderede udgave. I hovedparten af de præsenterede

analyser er kun de to seneste klassifi kationer

blevet benyttet. Den 10. reviderede udgave er

taget i brug i Danmark fra 1994.

Each year, up to 60,000 Danes die, and 1/3 of these

deaths are caused by cardiovascular diseases. This

chapter describes the development in cardiovascular

disease mortality and some main features in the

development of overall mortality among the Danes.

The chapter begins with describing the development

in mortality in general. Then follows a section on

mortality and cardiovascular diseases in 2000 and

yet another section on the development in cardiovascular

mortality in Denmark compared with the

development in other countries. The chapter closes

with a brief description of inter-county variations in

mortality rates.

The information on mortality and causes of death

originates from NIPH’s Register of Causes of Death,

which includes all deaths in Denmark since 1943,

and from OECD’s international database. The information

on causes of death before 1943 originate

from the publications issued by the National Board

of Health. Causes of death are listed in accordance

with the international disease classifi cation system,

the ICD. Throughout the years, varying disease classifi

cations have been applied. From 1890-1930, a

Danish classifi cation system was used, from 1931-40

a Scandinavian, from 1941-50 an international and

since 1951, the WHO’s international classifi cation of

diseases has been used, including 4 different WHO

revisions: the 6th, 7th, 8th and 10th revisions. The

main parts of the analyses presented in this chapter

apply the two most recent classifi cation systems. The

10th revision (ICD10) has been used in Denmark

since 1994.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 63


1.1 Dødelighed og dødsårsager i Dan mark

Mortality and causes of death in Denmark

I dette afsnit beskrives nogle hovedtræk i udviklingen

i danskernes dødelighed og dødsårsager.

Afsnittet indledes med en sammenligning af

udviklingen i middellevetiden i Danmark og en

række andre europæiske lande. Derefter følger en

oversigt over dødsårsagerne i 2000, og afsnittet

afsluttes med en beskrivelse af udviklingen i dødsårsagerne

i Danmark i de sidste 60 år.

Middellevetiden

Middellevetiden er et ofte anvendt samlet mål for

dødelighedsforholdene i en befolkning. Middellevetiden

for personer i en given alder er et statistisk

mål, der angiver den forventede restlevetid. Middellevetiden

i Danmark er i de sidste 25 år sakket

bagud sammenlignet med andre industrialiserede

europæiske lande. Siden 1970 har kun østeuropæiske

lande haft en ligeså beskeden udvikling i

middellevetiden som Danmark. Udviklingen i Danmark

er i fi gur 1.1.1 sammenlignet med udvalgte

andre vesteuropæiske lande. I Danmark er middellevetiden

stagneret efter 1970, mens levetiden er

fortsat med at stige i de lande, vi sammenligner os

med. Efter 1995 ses dog igen en lille stigning for

både danske mænd og kvinder, men Danmark har

stadig den laveste middellevetid blandt de 7 lande

både for mænd og for kvinder. Kun fi nske mænd

har en middellevetid på niveau med Danmark. Når

Danmark sammenlignes med velhavende OECD

lande, som foruden vesteuropa også omfatter USA,

Canada, Australien og New Zealand, har danske

kvinder den korteste middellevetid blandt alle 20

lande og mænd har den 5. korteste. Til sammenligning

var Danmark placeret blandt de bedste i 1971-

1975, hvor danske mænd havde den 4. længste og

kvinder den 6. længste middellevetid.

Den dårlige udvikling i middellevetiden i Danmark

skyldes først og fremmest en alt for høj dødelighed

blandt de midaldrende.

(Juel K. Dødelighed i Danmark gennem 100 år. SIF 2004)

64 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

This section illustrates some main features in the

mortality and causes of death among the Danes. The

section starts by comparing the development in life

expectancy in Denmark with a number of other European

countries. Then follows a list of causes of death

in 2000, and the section closes by describing the development

in causes of death in Denmark during the

past 60 years.

Life expectancy

Life expectancy is often used as a common measure

for assessing mortality within a population. Life

expectancy for persons at a given age is a statistical

measure indicating the expected remaining lifetime.

During the past 25 years, Denmark has fallen

behind compared to other industrialised countries.

Since 1970, only the Eastern European countries

have experienced the same moderate development

in life expectancy as Denmark. Figure 1.1.1 shows

the development in Denmark compared with other

Western European countries. In Denmark, life expectancy

has stagnated since 1970, whereas average

life-time has continued to rise in countries, with

which we normally compare ourselves. After 1995,

however, there is again a moderate increase for Danish

men and women. Denmark has still the lowest life

expectancy among the seven selected countries. This

applies both for men and women. Only Finnish men

have a life expectancy on level with the Danish men.

When Denmark is compared with other affl uent

OECD countries, which besides Western Europe, also

include USA, Canada, Australia and New Zealand,

Danish women has the lowest life expectancy among

all 20 countries, and Danish men rank 16. In comparison

Denmark was ranked among the countries

with the longest life expectancy in 1971-1975, where

Danish men ranked 4 th and women 6 th.

The unfavourable development in life expectancy

in Denmark is primarily attributable to excessively

high mortality among the middle-aged


Middellevetid i udvalgte europæiske lande, 1970-2001, mænd

Life expectancy in selected European countries, 1970-2001, male



















Kilde: OECD Source: OECD















Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 65

Figur 1.1.1a


Figur 1.1.1b

Middellevetid i udvalgte europæiske lande, 1970-2001, kvinder

Life expectancy in selected European countries, 1970-2001, female














66 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003




Kilde: OECD Source: OECD


Dødsårsagerne 2000

Causes of death, 2000

Tabel 1.2.1 viser antallet af dødsfald for hovedgrupper

af dødsårsager og den relative fordeling

for alle dødsfald og for dødsfald blandt personer

under 75 år. Der er ofte usikkerhed forbundet med

dødsårsagsstatistikken. Dødsfaldene er klassifi -

ceret efter den tilgrundliggende dødsårsag, men

for gamle mennesker, som lider af fl ere sygdomme

samtidigt, kan det være svært entydigt at fastlægge

dødsårsagen ved hjælp af en enkelt tilgrundliggende

lidelse. Dødsårsagsstatistikken må derfor

antages at være mest pålidelig for dødsfaldene

under 75 år. Som det fremgår af tabellerne er hjertekarsygdomme

årsag til 36% af alle dødsfald og

24% af dødsfaldene under 75 år.

For 3,0% af dødsfaldene er dødsårsagen uoplyst.

Ved langt hovedparten af disse dødsfald er der tale

om pludselige dødsfald af ukendt årsag, eller personen

er fundet død uden at det har været muligt

at fastlægge dødsårsagen. En stor andel af disse

dødsfald må tilskrives hjertekarsygdomme. En

væsentlig årsag til dødsfald af ukendt årsag er den

lave autopsifrekvens, som i 1998 kun var på 11%.

Figur 1.2.2 viser fordelingen af dødsårsager for

mænd og kvinder. Totalt set er der fl ere dødsfald

af hjertekarsygdomme blandt kvinder end blandt

mænd, men i aldersklassen under 75 år er antallet

af hjertekardødsfald næsten dobbelt så højt for

mænd som for kvinder.

Figur 1.2.3 a og b viser udviklingen i udvalgte

dødsårsager siden 1920. Dødeligheden af hjertesygdomme

steg markant frem til slutningen af

1960’erne, især for mænd, men har siden da været

faldende, så dødeligheden nu er halveret sammenlignet

med 1970. Dødeligheden for kræft var

stigende i perioden 1950 til 1985 for mænd, men

er derefter stagneret. For kvinder har kræftdødeligheden

stort set været konstant siden 1920. Den

samlede kræftdødelighed dækker over en meget

forskellig udvikling for de forskellige kræftformer.

Dødeligheden af apopleksi og alderdomssvaghed

er faldet markant. Faldet skyldes til dels ændrede

koderegler. Knækket i 1945 var ledsaget af en tilsvarende

stigning i hjertesygdomme.

Voldsom død (ulykker, vold og selvmord) har

været næsten konstant siden 2. verdenskrig, men

er dog faldet de sidste 10-15 år, primært pga. et betydeligt

fald i hyppigheden af selvmord.

Infektionssygdomme er næsten forsvundet som

dødsårsag.

Table 1.2.1 show the number of deaths broken down

by cause of death category and the relative share for all

deaths and for deaths among persons under the age of

75. Statistics related to cause of death are not always

that reliable. Causes of death are classifi ed in accordance

with the underlying cause of death, but for old people,

who often fall victim to several illnesses at the same

time, it may be diffi cult to establish the death as being

caused by one specifi c disease. Statistics should therefore

be considered most reliable when related to deaths

under the age of 75. As it appears from the tables, cardiovascular

diseases ac count for 36% of all deaths, and

for 24% of the deaths in persons under the age of 75.

For 3,0% of the deaths, the cause of death has not

been reported. To a large extent, the causes of death

are unknown, or the person has been found dead without

it being possible to establish any cause of death. A

majority of these deaths are in all probability attributable

to cardiovascular diseases. A signifi cant reason

for the unknown causes of death is the low autopsy

rate which was a mere 11% in 1998.

Figure 1.2.2 shows the distribution of causes of

death for men and women. In total there is more death

from cardiovascular diseases among women than

men, but in the age group below 75 year the number of

death in men, from cardiovascular diseases, is nearly

twice that of women.

Figure 1.2.3 a and b shows the development in selected

causes of death since 1920. Mortality of cardiovascular

diseases increases pronounced up to the end of 1960’ies,

especially for men. Since then, the mortality has declined,

and the mortality is now half of the figure in 1970.

The mortality from malignant diseases has for men,

increased in the period 1950 to 1985, now the mortality

is stagnant. The mortality from malignant diseases

among women has been constant since 1920. The

mortality of all malignant diseases, cowers very different

developments in the different cancer diseases.

Mortality of apoplexies and senile decrepitude is

marked decreased in the period. This fall is caused in

part by changes in rules of coding. The sharp fall in

1945 was accompanied by an equivalent increase in

cardiovascular diseases.

Violent death (accidents, violence and suicide) has

been nearly constant since World War 2, but is declining

in recent year, mainly because of a decline in the

frequency of suicide.

Infectious diseases as causes of death is nearly disappeared.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 67

1.2


Tabel 1.2.1

Dødsfald i Danmark 2000 ef ter dødsårsagsgruppe

Number of deaths in Denmark, 2000, by cause of death category

ICD10

I00-I99 Hjertekarsygdomme

Cardiovascular diseases

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

68 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Dødsfald alle aldre

Dødsfald < 75 år

Number of death all age Number of death < 75 years

Antal / Number

20.531

C00-D48 Kræft

15.965

Cancer

J00-J99 Luftvejssygdomme

Respiratory diseases

V00-Y99 Skader og ulykker (incl. Selvmord)

Injuries and accidents (incl. suicide)

K00-K93 Sygdomme i fordøjelsesorganer

Diseases of the digestive system

E00-E99 Ernærings- og stofskiftesygdomme

Nutritional and metabolic diseases

F00-F99 Psykiske lidelser

Mental disorders

G00-G99 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer

Diseases in nervous system and sense organs

N00-N99 Sygdomme i urin- og kønsorganer

Diseases of the genito-urinary system

A00-B99 Infektionssygdomme

Infectious diseases

M00-M99 Muskel- og skeletsygdomme

Musculo-skeletal diseases

øvrige Øvrige dødsårsager

Other causes of death

I alt

Total

5.222

3.355

2.800

1.882

1.631

1.107

667

374

317

3.353

57.204

Pct.

35,9

27,9

9,1

5,9

4,9

3,3

2,8

1,9

1,2

0,6

0,6

5,9

100

Antal / Number Pct.

5.443

8.758

1.763

1.837

1.358

832

534

510

161

163

101

1.174

22.634

24,0

38,7

7,8

8,1

6,0

3,7

2,4

2,2

0,7

0,7

0,5

5,2

100


Dødsfald efter dødsårsagsgruppe 2000, alle aldre

Number of death by cause of death category in 2000, all age.



Dødsfald 2000 fordelt på dødsårsager, under 75 år

Number of death by cause of death category in 2000, under 75 year.


































Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.











Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 69

Figur 1.2.2a

Figur 1.2.2b


Figur 1.2.3a

Figur 1.2.3b

Dødeligheden af udvalgte dødsårsager 1920-2000 (aldersstandardiseret), Mænd.

Mortality of selected causes of death 1920-2000 (age standardized), Men



Dødeligheden af udvalgte dødsårsager 1920-2000 (aldersstandardiseret). Kvinder

Mortality of selected causes of death 1920-2000 (age standardized), Women



















Kilde: K. Juel SIF 2004. Source: K. Juel NIPH 2004

70 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Dødeligheden af hjer te kar syg dom me 2000

Mortality from cardiovascular diseases, 2000

I 2000 var der i alt 20.531 dødsfald som følge af

hjertekarsygdomme og dertil kom 1.712 dødsfald

med dårligt defi nerede dødsårsager primært

som følge af pludselig død af ukendt årsag eller

dødfundne, hvor dødsårsagen var vanskelig at

stadfæste. Det samlede antal dødsfald som følge af

hjertekarsygdom lå således i alt på mellem 20.531

og 22.243. Ser man kun på dødsfald blandt personer

under 75 år var de tilsvarende tal 5.443 hjertekardødsfald

og 623 dødsfald med dårligt defi neret

dødsårsag. I tabellerne i dette afsnit præsenteres

antal dødsfald for hovedgrupper af hjertekarsygdomme

samt tilhørende rater pr. 100.000 i befolkningen.

Tabel 1.3.1 og 1.3.2 er oversigtstabeller

over det samlede antal dødsfald og tabel 1.3.3

-1.3.7 viser antal dødsfald og dødelighedsrater i 5

års aldersklasser for henholdsvis mænd, kvinder

og totalt. Der præsenteres tabeller for alle hjertekarsygdomme

for hjertesygdom i alt og for iskæmisk

hjertesygdom. Endvidere for apopleksi og

for perifere karlidelser. For hver diagnosegruppe

præsenteres som supplement tal for dødeligheden,

hvis man inkluderer alle dødsfaldene med ukendt

dødsårsag.

Antallet af dødsfald af akut myocardieinfarkt er

steget fra 1998 til 2000, medens antallet af dødsfald

i gruppen „anden“ iskæmisk hjertesygdom er

faldet markant (tabel 1.3.2 a) Dette skyldes bla.

en ændring i kodepraksis i Sundhedsstyrelsen for

en gruppe af akutte hjertedødsfald med usikker

diagnose.

In 2000, a total of 20,531 people died from cardiovascular

diseases and another 1,712 died from illdefi

ned causes, primarily as a result of sudden death

for unknown causes or were found dead without it

being possible to specify the cause of death. Total

number of deaths caused by cardiovascular diseases

thus totalled between 20,531 and 22,243. When

considering the group of persons under the age of 75

only, the corresponding fi gures were 5,443 deaths

caused by cardiovascular diseases and 623 deaths

from unspecifi ed causes. The tables in this section

list the number of deaths for the main groups of cardiovascular

diseases and the corresponding mortality

rates per 100,000 inhabitants. Tables 1.3.1 and

1.3.2 are summary tables showing the total number

of deaths, and tables 1.3.3 -1.3.7 show the number

of deaths and mortality rates for 5-year age groups

of men, women and total. The tables include all cardiovascular

diseases, heart diseases and ischaemic

heart diseases. Further tables of stroke and peripheral

artery diseases. For each diagnostic group, supplementary

fi gures are shown for mortality when

including all unknown causes of death.

The number of death caused by acute myocardial

infarction is increased from 1998 to 2000, but in

the same period there is a pronounced fall in the

group«other« ischaemic heart disease (table1.3.2 a)

These changes is caused in part by a change in coding

rules in the National Board of Health for the group

of acute death from heart disease with uncertain

diagnosis.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 71

1.3


Tabel 1.3.1a

Antal dødsfald af hjertekarsygdomme 2000 (ICD10: I00-I99), alle aldre

Number of deaths caused by cardiovascular diseases 2000, all ages

ICD10

I 00-I 09 Rheumatisk hjertesygdom

Rheumatic heart disease

I 10-I 15 Hypertension

Hypertension

I 20-I 25 Iskæmisk hjertesygdom

Ischaemic heart disease

I 30-I 52 Andre hjertesygdomme

Other heart diseases

I 60-I 69 Cerebrovaskulære sygdomme

Cerebrovascular disease

I 70-I 79 Sygd. i arterier, arterioler mm.

Diseases in arteries

I 26-28, I 80-99 Sygd. i blodårer og lymfesystem

Diseases in vessel and lymph

I alt

Total

R 96-99 Pludselig død af ukendt årsag

Sudden death, cause unknown

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

72 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Mænd / Male Kvinder / Female

I alt / Total

Antal / Number Pct.

12

229

4.743

1.797

2.032

785

156

9.754

798

0,1%

2,3%

48,6%

18,4%

20,8%

8,0%

1,6%

100%

Antal / Number Pct.

11

272

4.368

2.081

2.962

858

225

10.777

914

0,1%

2,5%

40,5%

19,3%

27,5%

8,0%

2,1%

100%

Antal / Number Pct.

23

501

9.111

3.878

4.994

1.643

381

20.531

1.712

0,1%

2,4%

44,4%

18,9%

24,3%

8,0%

1,9%

100%


Antal dødsfald af hjertekarsygdomme 2000 (ICD10: I00-I99) blandt personer under 75 år

Number of deaths caused by cardiovascular diseases 2000, under 75 years

ICD10 Antal / Number

I 00-I 09 Rheumatisk hjertesygdom

Rheumatic heart disease

I 10-I 15 Hypertension

Hypertension

I 20-I 25 Iskæmisk hjertesygdom

Ischaemic heart disease

I 30-I 52 Andre hjertesygdomme

Other heart diseases

I 60-I 69 Cerebrovaskulære sygdomme

Cerebrovascular disease

I 70-I 79 Sygd. i arterier, arterioler mm.

Diseases in arteries

I 26-28, I 80-99 Sygd. i blodårer og lymfesystem

Diseases in vessel and lymph

I alt

Total

R 96-99 Pludselig død af ukendt årsag

Sudden death, cause unknown

Kilde: Dødsårsagsregistret, DIKE

Antal dødsfald af iskæmisk hjer te syg dom 2000 (ICD10: I20-I25), alle aldre

Number of deaths from ischaemic heart diseases 2000, all ages

Kilde: Dødsårsagsregistret

Mænd / Male Kvinder / Female I alt / Total

4

122

1.826

603

683

264

74

3.576

397

ICD10 Antal / Number

I 21-22 Akut myokardie infarkt

Myocardial infarction

I 25 Kronisk iskæmisk hjertesygdom

Chronic ischaemic heart disease

I 20, 23, 24 Andre iskæm. Hjertesygdomme

Other ischaemic heart diseases

I alt ischæmisk sygdomme

All ischaemic heart diseases

Pct. Antal / Number

0,1%

3,4%

51,1%

16,9%

19,1%

7,4%

2,1%

100%

3

60

725

321

539

145

74

1.867

226

Pct. Antal / Number

0,2%

3,2%

38,8%

17,2%

28,9%

7,8%

4,0%

100%

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H. and DICE

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

Pct.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 73

7

182

2.551

924

1.222

409

148

5.443

623

Mænd / Male Kvinder / Female

I alt / Total

2.453

2.257

33

4.743

Pct. Antal / Number

51,7%

47,6%

0,7%

100%

1.901

2.430

37

4.368

0,1%

3,3%

46,9%

17,0%

22,5%

7,5%

2,7%

100%

Pct. Antal / Number Pct.

43,5%

55,6%

0,8%

100%

4.354

4.687

70

9.111

47,8%

51,4%

0,8%

100%

Tabel 1.3.2b, næste side

Tabel 1.3.2b, next page

Tabel 1.3.1b

Tabel 1.3.2a


Tabel 1.3.2b

Tabel 1.3.3a

Antal dødsfald af iskæmisk hjer te syg dom 2000 (ICD10: I20-I25), blandt personer under 75 år

Number of deaths from ischaemic heart diseases 2000, under 75 years

ICD10 Antal / Number

I 21-22 Akut myokardie infarkt

Myocardial infarction

I 25 Kronisk iskæmisk hjertesygdom

Chronic ischaemic heart disease

I 20, 23, 24 Andre iskæm. hjertesygdomme

Other ischaemic heart diseases

Kilde: Dødsårsagsregistret

Dødeligheden af hjertekarsygdomme 2000, inkl. pludselig død af ukendt årsag. (ICD10: I00-I99 +

R 96-R99) Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from cardiovascular diseases 2000, sudden death included. Number of deaths and mortality rate

per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Kilde: Dødsårsagsregistret

I alt ischæmisk sygdomme

All ischaemic heart diseases

Antal / Number

74 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

7

7

12

30

41

82

157

264

496

608

923

1.346

1.959

1.941

2.679

10.552

Mænd / Male

pr.100.000

1,1

4,1

6,2

14

20

43

85

132

286

470

888

1.535

2.850

4.657

9.519

Mænd / Male Kvinder / Female

I alt / Total

1.106

708

12

1.826

Antal / Number

11

4

9

8

18

41

66

118

143

303

487

885

1.569

2.280

5.749

11.691

Pct. Antal / Number

60,6%

38,8%

0,7%

100%

439

280

6

725

Pct. Antal / Number

60,6%

38,6%

0,8%

100%

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

1,8

2,4

4,7

4,0

9,0

22

36

60

83

226

422

833

1.601

3.189

8.227

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

1.545

988

18

2.551

Begge køn / Both gender

18

11

21

38

59

123

223

382

639

911

1.410

2.231

3.528

4.221

8.428

22.243

Pct.

60,6%

38,7%

0,7%

100%

pr.100.000

1,4

3,3

5,5

9,3

14

33

61

96

185

346

643

1.150

2.116

3.730

8.598


Dødeligheden af hjertekarsygdomme 2000. (ICD10: I00-I99)

Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from cardiovascular diseases 2000. Number of deaths and mortality rate per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

4

5

9

19

27

64

132

234

439

548

845

1.250

1.848

1.836

2.494

9.754

Mænd / Male

pr.100.000

0,6

3,0

4,6

9,1

13

34

71

117

253

423

813

1.425

2.688

4.405

8.862

Antal / Number

9

2

8

6

17

34

56

98

124

275

431

807

1.442

2.122

5.346

10.777

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

1,5

1,2

4,2

3,0

8,5

18

31

50

72

205

374

760

1.471

2.968

7.650

Begge køn / Both gender

13

7

17

25

44

98

188

332

563

823

1.276

2.057

3.290

3.958

7.840

20.531

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

pr.100.000

1,0

2,1

4,4

6,1

11

26

51

84

163

312

582

1.061

1.973

3.497

7.998

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 75

Tabel 1.3.3b


Tabel 1.3.4a

Dødeligheden af hjertesygdomme 2000, inkl. pludselig død af ukendt årsag. (ICD10: I00-I25 + I30-I52 +

R96-99) Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from heart disease 2000, sudden death included. Number of deaths and mortality rate per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

Mænd / Male

pr.100.000

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

76 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

6

6

10

20

36

59

125

204

384

459

675

968

1.345

1.353

1.929

7.579

0,9

3,6

5,1

9,6

17

31

67

102

221

354

650

1.104

1.957

3.246

6.854

Antal / Number

9

4

4

6

6

20

34

66

87

205

318

576

1.025

1.458

3.828

7.646

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

1,5

2,4

2,1

3,0

3,0

11

19

34

51

153

276

542

1.046

2.039

5.478

Begge køn / Both gender

15

10

14

26

42

79

159

270

471

664

993

1.544

2.370

2.811

5.757

15.225

pr.100.000

1,2

3,0

3,6

6,4

10

21

43

68

136

252

453

796

1.421

2.484

5.873


Dødeligheden af hjertesygdomme 2000. (ICD10: I00-I25 + I30-I52)

Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from heart diseases 2000. Number of deaths and mortality rate per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

3

4

7

9

22

41

100

174

327

399

597

872

1.234

1.248

1.744

6.781

Mænd / Male

pr.100.000

0,5

2,4

3,6

4,3

11

22

54

87

188

308

575

994

1.795

2.994

6.197

Antal / Number

7

2

3

4

5

13

24

46

68

177

262

498

898

1.300

3.425

6.732

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

1,1

1,2

1,6

2,0

2,5

7,1

13

23

39

132

227

469

916

1.818

4.901

Begge køn / Both gender

10

6

10

13

27

54

124

220

395

576

859

1.370

2.132

2.548

5.169

13.513

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

pr.100.000

0,8

1,8

2,6

3,2

6,6

14

34

56

114

218

392

706

1.279

2.251

5.273

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 77

Tabel 1.3.4b


Tabel 1.3.5a

Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom 2000, inkl. pludselig død af ukendt årsag (ICD10: I 20-I 25 +

R 96-99) Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from ischaemic heart diseases 2000, sudden deaths included. Number of deaths and mortality rates per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

Mænd / Male

pr.100.000

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

78 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

3

3

5

13

27

43

86

156

297

357

513

720

1.012

970

1.336

5.541

0,5

1,8

2,6

6,2

13

23

46

78

171

276

494

821

1.472

2.327

4.747

Antal / Number

2

2

2

3

2

16

26

54

66

147

233

398

712

1.011

2.608

5.282

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

0,3

1,2

1,1

1,5

1,0

8,7

14

28

38

110

202

375

727

1.414

3.732

Begge køn / Both gender

5

5

7

16

29

59

112

210

363

504

746

1.118

1.724

1.981

3.944

10.823

pr.100.000

0,4

1,5

1,8

3,9

7,1

16

31

53

105

191

340

576

1.034

1.750

4.023


Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom 2000. (ICD10: I 20-I 25)

Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from ischaemic heart disease 2000. Number of deaths and mortality rates per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

1

2

2

13

25

61

126

240

297

435

624

901

865

1.151

4.743

Kilde: Dødsårsagsregistret

Mænd / Male

pr.100.000

0,6

1,0

1,0

6,2

13

33

63

138

229

419

711

1.311

2.075

4.090

Antal / Number

1

1

1

9

16

34

47

119

177

320

585

853

2.205

4.368

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

0,5

0,5

0,5

4,9

8,8

17

27

89

153

301

597

1.193

3.155

Begge køn / Both gender

1

3

3

14

34

77

160

287

416

612

944

1.486

1.718

3.356

9.111

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

pr.100.000

0,3

0,8

0,7

3,4

9,1

21

40

83

158

279

487

891

1.518

3.424

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 79

Tabel 1.3.5b


Tabel 1.3.6a

Dødeligheden af apopleksi 2000, inkl. pludselig død af ukendt årsag (ICD10: I 60-69 + R 96-99)

Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from stroke 2000, sudden deaths included. Number of deaths and mortality rates per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

Mænd / Male

pr.100.000

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

80 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

3

3

5

18

16

36

48

72

135

157

234

353

528

511

711

2.830

0,5

1,8

2,6

8,6

7,7

19

26

36

78

121

225

402

768

1.226

2.526

Antal / Number

2

2

4

3

12

22

30

52

57

104

178

299

538

767

1.806

3.876

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

0,3

1,2

2,1

1,5

6,0

12

17

27

33

78

154

281

549

1.073

2.584

Begge køn / Both gender

5

5

9

21

28

58

78

124

192

261

412

652

1.066

1.278

2.517

6.706

pr.100.000

0,4

1,5

2,3

5,1

6,9

15

21

31

56

99

188

336

639

1.129

2.568


Dødeligheden af apopleksi 2000 (ICD10: I 60-69) Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from stroke 2000. Number of deaths and mortality rates per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

1

2

7

2

18

23

42

78

97

156

257

417

406

526

2.032

Mænd / Male

pr.100.000

0,6

1,0

3,4

1,0

9,4

12

21

45

75

150

293

607

974

1.869

Antal / Number

3

1

11

15

20

32

38

76

122

221

411

609

1.403

2.962

Kvinder / Female

pr.100.000 Antal / Number

1,6

0,5

5,5

8,1

11

16

22

57

106

208

419

852

2.008

Begge køn / Both gender

1

5

8

13

33

43

74

116

173

278

478

828

1.015

1.929

4.994

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

pr.100.000

0,3

1,3

2,0

3,2

8,8

12

19

34

66

127

246

497

897

1.968

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 81

Tabel 1.3.6b


Tabel 1.3.7

Dødeligheden af sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 2000 (ICD10: I 70-79)

Antal dødsfald og mortalitetsrate pr. 100.000

Mortality from diseases in arteries 2000. Number of deaths and mortality rates per 100,000

Alder (år /age)

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85+

I alt / Total

Antal / Number

Mænd / Male

pr.100.000

Kilde: Dødsårsagsregistret Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H.

82 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

1

2

2

3

12

25

42

75

102

166

156

199

785

0,5

1,0

1,0

1,6

6,0

14

32

72

116

241

374

707

Antal / Number

2

4

5

8

11

16

33

66

94

170

449

858

Kvinder / Female

pr.100.000

1,0

2,2

2,8

4,1

6,4

12

29

62

96

238

643

Begge køn / Both gender

Antal / Number pr.100.000

2 0,5

1 0,2

2 0,5

6 1,6

8 2,2

20 5,1

36 10

58 22

108 49

168 87

260 156

326 288

648 661

1.643


Udviklingen i dø de lig he den

af hjer te kar syg dom me i Danmark

Development in mortality from cardiovascular diseases in Denmark

I dette afsnit beskrives udviklingen i dødeligheden

af hjertekarsygdom i Danmark siden 1970. Da

dødsårsagsstatistikken er behæftet med betydelig

usikkerhed i de ældste aldersklasser beskrives udviklingen

kun for de 35-75-årige. Antallet af dødsfald

af hjertekarsygdom blandt personer under

35 år er meget beskedent. Udviklingen beskrives

med aldersstandardiserede dødelighedsrater for

henholdsvis mænd og kvinder med aldersfordelingen

blandt danske mænd 1995 som standard.

Udviklingen vises for iskæmisk hjertesygdom, alle

hjertesygdomme, cerebrovaskulære sygdomme og

alle hjertekarsygdomme. Da antallet af dødsfald

af ukendt årsag er steget væsentligt i perioden,

og da en væsentlig del af disse dødsfald skyldes

hjertesygdomme, er der risiko for at fejlfortolke udviklingen.

I fi gurerne vises derfor dels udviklingen

for hjertesygdom, og dels udviklingen, når man

inkluderer de dårligt defi nerede dødsårsager. De

præ cise diagnosekoder i ICD8 og ICD10 fremgår af

bilag 1.

This section describes the development in deaths

caused by cardiovascular diseases in Denmark since

1970. Since cause of death statistics are vitiated by

some uncertainty in relation to the oldest age groups,

the tables only include persons between 35 to 75

years of age. The number of deaths from cardiovascular

diseases among persons under the age of 35 is

very moderate. The tables show age-standardised

mortality rates for men and women, the standard being

the age distribution among Danish men in 1995.

The tables include the development within ischaemic

heart diseases, all heart diseases, cerebrovascular

diseases and all cardiovascular diseases. Since unknown

causes of death have increased drastically

during the period, and since a signifi cant proportion

are attributable to heart diseases, there is a risk that

the development may be misinterpreted. Therefore,

the fi gures show the development in heart diseases

and the development when including ill-defi ned

causes of death. The precise diagnose codes in ICD 8

and ICD 10 appear from appendix 1.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 83

1.4


Figur 1.4.1a

Figur 1.4.1b

Dødeligheden 1970-2000 af hjertesygdom og pludselig død 35-74 år (ICD10: I00-I50+R96-R99)

(aldersstandardiseret), mænd

Mortality from heart disease and sudden death 1970-2000, male age 35-74 years (age-standardised)



Den aldersstandardiserede dødelighed af hjertesygdomme er for

35-74 årige mænd faldet med 44% fra 1990 til 2000, i de sidste

par år er mortaliteten faldet med mellem 7 og 8% pr år. Hvis de

dårligt defi nerede dødsfald inkluderes er faldet 46%, med et tilsvarende

højt fald pr. år i de seneste år. De tilsvarende tal for kvinder

er 32 og 35%, de seneste år med et årligt fald på 6-8% pr. år.

Kilde: SIF








84 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



For men age 35 and 74 years of age, the age standardized mortality

from heart disease has dropped with 44 % from 1990 to

2000. In most recent years the fall has been between 7 % and 8

% per year. When including ill-defi ned causes of death the fi gure

is 46 %, with a high fi gure for the most recent years. For women

the same fi gures are 32 % and 36 %, respectively, with a yearly

fall of 7-8 % per year.

Source: NIPH








Dødeligheden 1970-2000 af hjertesygdom og pludselig død 35-74 år (ICD10: I00-I50+R96-R99)

(aldersstandardiseret), kvinder

Mortality from heart disease and sudden death 1970-2000, female age 35-74 years (age-standardised)


Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom og pludselig død (ICD10: I20-I25+R96-R99) for 35-74 årige

mænd 1970-2000 (aldersstandardiseret)

Mortality from ischaemic heart disease and sudden death 1970-2000, male age 35-74 years (age-standardised)




















Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom og pludselig død (ICD10: I20-I25+R96-R99) for 35-74 årige

kvinder 1970-2000 (aldersstandardiseret)

Mortality from ischaemic heart disease and sudden death 1970-2000, female age 35-74 years (age-standardised)











Den aldersstandardiserede dødelighed af iskæmisk hjertesygdomme

er for 35-74 årige mænd faldet med 53 % fra 1990 til 2000, i

de sidste 6 år er mortaliteten faldet med 8 % pr år. Hvis de dårligt

defi nerede dødsfald inkluderes er faldet fra 1990 til 2000 i alt 54

%, tilsvarende høje fald pr. år i de seneste år. De tilsvarende tal for

kvinder er 43 og 44 %, de seneste år med et årligt fald på 6 % pr. år.

Kilde: SIF







Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 85

Figur 1.4.2a

Figur 1.4.2b




For men age 35 and 74 years of age, the age standardized mortality

from ischaemic heart disease has dropped with 53 % from 1990

to 2000. In most recent 6 years the fall is 8 % per year. When

including ill-defi ned causes of death the fi gure is 54 %, with a high

fi gure for the most recent years. For women the same fi gures are

43 % and 44 %, respectively, with a yearly fall of 6 % per year.

Source: NIPH


Figur 1.4.3a

Figur 1.4.3b

Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom (ICD10: I20-I25) 1951-2000 i forskellige aldersklasser – mænd

Mortality from ischaemic heart diseases 1951-2000 in men in four age groups



Figur 1.4.3 a og b viser udviklingen i dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom

i 10 års aldersklasser fra 1951-2000, dårligt defi nerede

dødsfald er ikke inkluderet. For mænd ses i alle aldersklasser en

stigning frem til slutningen af 70’erne og derefter et næsten parallelt

fald i alle aldersklasser. Dødeligheden bliver i alle aldersklasser fra

1970 til 2000 reduceret med mellem 68 og 73 %. For kvinder er

dødeligheden næsten konstant i alle aldersklasser frem til slutningen

af 60’erne. Derefter sker der lige som for mænd et fald i dødeligheden

på mellem 60 og 70 % i alle aldersklasser frem til 2000.

Kilde: SIF












86 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



Figure 1.4.3 a plus b shows the development in mortality from

ischaemic heart disease in 10-year age groups from 1951-2000,

ill-defi ned causes of death are not included. For the male population,

an increase is seen in all age groups up until the end of the 60s and

then an almost parallel drop in all age groups. Mortality in all age

groups diminishes with between 68 % and 73 % in all age groups

from 1970 to 2000. For women, the mortality is almost constant

in all age groups up until the end of the 60s. Following this period,

there is the same tendency as seen in the male group, ie. a decline in

mortality between 60 % and 70 % in all age groups up until 2000.

Source: NIPH





Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom (ICD10: I20-I25) 1951-2000 i forskellige aldersklasser – kvinder

Mortality from ischaemic heart diseases 1951-2000 in female in four age groups


Udviklingen i dø de lig he den af iskæmisk

hjer te syg dom i Danmark sam men lig net med

an dre lan de

The development in mortality from ischaemic heart disease in Denmark

com pa red with other countries

I dette afsnit beskrives udviklingen i dødeligheden

af iskæmisk hjertesygdom i Danmark siden 1951

sammenlignet med udvalgte vesteuropæiske lande.

Da antallet af dødsfald af ukendt årsag er meget

forskelligt i de lander der her sammenlignes, vises

kurverne for udvikling af iskæmisk hjertesygdom

inklusiv pludselig død af ukendt årsag. (fi gur 1.5.1

a+b). Som sammenligningslande er valgt de øvrige

nordiske lande samt Storbritannien, Holland

og Frankrig.

I begyndelsen af 1950’erne ses for mænd en

betydelig variation mellem landene, hvor Finland

har den højeste mortalitet af iskæmisk hjertesygdom.

Frankrig lå på dette tidspunkt tredje højest af

landene. Allerede i slutningen af 1950’erne faldet

dødeligheden i Frankrig, og der opstår efterhånden

et gab mellem Frankrig og de øvrige lande kaldet

„det franske paradoks“, idet der ikke var nogen

entydig forklaring på fænomenet. I Finland falder

dødeligheden tidligere og hurtigere end de øvrige

lande, og i slutningen af 1990’erne er mortaliteten

som det øvrige Europa. Samtidigt er størrelsen af

det „franske paradoks“ aftaget betydeligt – det er

næsten væk. De beskrevne lande har således år

2000 næsten samme dødelighed af iskæmisk hjertesygdom.

For kvinder er tendensen den samme, dog ses

ikke den samme stigning i dødeligheden i 50’erne

som for mændene.

This section describes the development since 1951 in

mortality from ischaemic heart disease in Denmark

compared with selected Western European countries.

Because the mortality fi gures from ill-defi ned and

sudden death are very different in the selected countries,

the diagram shows the development in mortality

from ischaemic heart disease including sudden

death. (Figure 1.5.1 a + b).

The chosen countries include the Nordic countries

as well as the UK, the Netherlands and France.

For men, there are considerable variations between

the countries in the beginning of the 50s,

where Finland has the highest mortality of ischaemic

heart disease. At that time France rank third among

the countries. Already at the end of the 50s there is

a fall in mortality in France, and eventually there is

recognized a gap between France and other Western

countries called the “French paradox”. There is no

evident explanation of this phenomenon. In Finland

the mortality falls earlier and more pronounced than

in the other countries, and in the end of the 90s the

Finnish mortality is at level of the other countries.

At the same time the magnitude of the French paradox

decreased considerably – it is almost gone. The

selected countries have in 2000 nearly same mortality

from ischaemic heart disease.

For women the tendencies are parallel, although

the increase in men’s mortality in the 50s is not seen

among women.

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 87

1.5


Figur 1.5.1a

Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom (ICD10: I20-I25+R96-R99) (inklusiv pludselig død) i udvalgte

lande 1950-2000. Mænd i aldersgruppen 35-74 år (aldersstandardiseret)

Mortality from ischaemic heart disease (inclusive sudden death), 1950-2000 in selected countries. Males in the age

group 35-74 years (age-standardised)















Kilde: Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004

88 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

















Source: Juel K. Dødelighed i Danmark gennem 100 år NIPH 2004


Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom (ICD10: I20-I25+R96-R99) (inklusiv pludselig død) i udvalgte

lande 1950-2000. Kvinder i aldersgruppen 35-74 år (aldersstandardiseret)

Mortality from ischaemic heart disease (inclusive sudden death), 1950-2000, in selected countries. Females in the

age group 35-74 years (age-standardised)















Kilde: Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004

















Source: Juel K. Dødelighed i Danmark gennem 100 år NIPH 2004

Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 89

Figur 1.5.1b


1.6 Dødeligheden af

hjertesygdom i de dan ske am ter

Mortality from heart diseases in the Danish counties

Dødeligheden af hjertesygdom varierer mellem

forskellige dele af landet. Figur 1.6.1a viser dødeligheden

af iskæmisk hjertesygdom blandt 35-74

årige i de enkelte amter i 1999 og 2000 sammenlignet

med 1994-95. I alle amter ses et markant

fald i dødeligheden . I 1999-2000 er dødeligheden

særlig lav i Københavns amt, Frederiksborg amt

og Århus amt. Når pludselig død af ukendt årsag

inkluderes (fi gur 1.6.1b) er variationen mellem øvrige

amter forholdsvis beskeden. Resultaterne fra

Bornholms amtskommune og Frederiksberg kommune

er behæftet med stor statistisk usikkerhed,

da beregningerne i disse områder er baseret på

mindre end 100 dødsfald.

90 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Mortality from heart disease varies between the various

parts of Denmark. Figure 1.6.1a shows mortality

from ischaemic heart disease among persons aged

35-74 years in the individual counties in 1999-2000

compared with 1994-95. In all regions there is a

marked fall in mortality I 1999-2000 the mortality

is especially low in Copenhagen county, Frederiksborg

county and Aarhus county.

If mortality from sudden death from ill-defi ned

causes is included (Figure 1.6.1 b) the variation between

counties is modest. The results from Bornholm

and Frederiksberg municipalities are encumbered

with uncertainties, because the calculations in these

small regions are based on less than 100 cases.


Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom 1999 og 2000 sammenlignet med 1994-95 i danske amter,

(aldersstandardiseret) aldersgruppe 35-74 år

Mortality from ischaemic heart disease 1999-2000 compared to 1994-95, in the Danish counties,

(age-standardised) age 35-74 years






















Kapitel 1 : Dødelighed / Mortality - 91

Figur 1.6.1a


Figur 1.6.2a

Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom inklusiv pludselig død af ukendt årsag 1999 og 2000

sammenlignet med 1994-95 i danske amter, (aldersstandardiseret) aldersgruppe 35-74 år

Mortality from ischaemic heart disease 1999-2000 compared to 1994-95, in the Danish counties,

(age-standardised) age 35-74 years


















92 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


K A P I T E L 2

Indlæggelser

Admissions

SØREN RASMUSSEN, METTE MADSEN

Hvert år indlægges mere end 600.000 danskere en

eller fl ere gange på sygehus, og de har tilsammen

mere end 1 mil lion indlæggelser og knapt 6 millioner

sengedage. Hjertekarsygdomme er årsag til

13 % af indlæggelserne og 15 % af sengedagene. I

dette kapitel beskrives hyppigheden af hospitalsindlæggelser

for hjertekarsygdomme i Danmark

2002 og udviklingen siden 1978 for hovedgrupper

af hjertekarsygdomme og for udvalgte enkeltdiagnoser.

Der ind ledes med en beskrivelse af diagnosemønstret

for samtlige indlæggelser.

Opgørelserne stammer fra Landspatientregistret,

hvor alle indlæggelser på sygehus bliver registreret.

Landspatientregistret blev oprettet i 1978.

Ved hver indlæggelse registreres en henvisningsdiagnose,

og når patienten udskrives registreres

desuden en eller fl ere udskrivningsdiagnoser. Der

registreres altid en såkaldt aktionsdiagnose, som

er den diagnose undersøgelser og behandling især

har været rettet imod. Desuden kan der registreres

en eller fl ere bidiagnoser. Diagnoserne blev fra

1978 til 1993 kodet efter WHOs interna tionale sygdoms-klassifi

kation ICD8 og fra 1994 efter den nyeste

klassifi kation ICD10. Fra 1978 til 1993 var der

mulighed for at supplere diagnosen med en såkaldt

modifi kationskode, som især blev benyttet, hvis

patienten var indlagt på mistanke om en lidelse,

som ikke kunne bekræftes efter de gennemførte

undersøgelser under indlæggelsen. Hvis der ikke

ved undersøgelsen fandtes en anden forklaring på

patientens symptomer, blev udskrivningsdiagnosen

suppleret med modifi kationskoden „obs pro“.

Øvrige modifi kationskoder er beskrevet i bilag 1.

Efter 1994 er modifi kationskoderne afskaffet, men

for enkelte diagnoser fx blodprop i hjertet er der

indført en særlig kode for observationstilfælde.

Ved opgørelserne benyttes aktionsdiagnosen,

dvs. patienter, der har været indlagt for andre sygdomme,

hvor der som bidiagnose er registreret en

Each year more than 600,000 Danes are admitted to

hospital one or more times and together they account

for more than 1 million admissions and nearly 6 million

patient days. Cardiovascular diseases account

for 13% of all admissions and 15% of all patient

days. This chapter illustrates the admission rates for

cardiovascular diseases in Denmark in 2002 and the

development since 1978 for main diagnostic groups

of cardiovascular diseases and for selected individual

diagnostic groups. This section starts by describing

the diagnostic pattern for all admissions.

The fi gures originate from the National Patient

Register, in which all hospital admissions are recorded.

The National Patient Register was established

in 1978. When a patient is admitted, a so-called

referral diagnosis is recorded, and when the patient

is discharged from hospital, either one or several

discharge diagnoses are added to the record. The patient

is always given a so-called primary diagnosis,

which is defi ned as the diagnosis, on which diagnostic

tests and treatment have been focused. Furthermore,

a number of secondary diagnoses may also be

registered. From 1978 and until 1993, the diagnoses

were coded according to WHO’s international classifi

cation of disease, ICD8, and from 1994, Denmark

has used the new ICD10 classifi cation system. From

1978 and until 1993, it was possible to supplement

the diagnosis with a so-called modifi cation code

which was applied in particular when the patient

was hospitalised on suspicion of a disorder, which

could not be confi rmed under the examinations

made during hospitalisation. If during examination

no other explanation was found to the patient’s

symptoms, the discharge diagnosis was supplemented

with the modifi cation code “obs pro”. Other

modifi cation codes are described in appendix 1. After

1994, the modifi cation codes were abolished, however

for some diagnoses such as myocardial infarction

a special code has been entered for observational cas-

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 93


hjertekarsygdom, er ikke medtaget. Denne metode

er valgt, fordi bidiagnoserne ikke anvendes systematisk,

og anvendelsen varierer meget mellem afdelinger.

For aktionsdiagnoser, hvor der er tilføjet

en obs pro modifi kation eller enkelte andre modifi -

kationsdiagnoser (se bilag 1), er indlæggelsen kun

talt med, hvis der er registreret en hjertekar diagnose

som bidiagnose. Hvis der fx er registreret aktionsdiagnosen

„akut myokardieinfarkt obs pro“ og

som bidiagnose „angina pectoris“ er indlæggelsen

talt med som en indlæggelse under diagnosen angina

pectoris. Defi nitionerne er nærmere beskrevet

i bilag 1. Endelig skal bemærkes, at når indlæggelserne

opgøres for de enkelte kalenderår, vedrører

det i virkeligheden udskrivninger det pågældende

år, da indlæggelsen først registreres, når patienten

udskrives.

Udviklingen i indlæggelseshyppigheden belyses

ved antal personer pr. 100.000 i befolkningen der

indlægges hvert år. Hyppighederne er standardiserede

i forhold til den danske befolkning pr. 1.

januar 2000.

94 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

es. The fi gures are a refl ection of the primary diagnosis,

meaning that patients who have been hospitalised

for other diseases, under which a cardiovascular

disease has been established as secondary, have not

been included. This method has been chosen, because

secondary diagnoses are not used systematically and

there are inter-departmental deviations in their use.

Primary diagnoses with an obs pro modifi cation or a

few other modifi cation diagnoses (see appendix) are

included only if a cardiovascular diagnosis has been

recorded as the secondary diagnoses. For instance, if

as the primary diagnosis “myocardial infarction obs

pro” has been recorded and as a secondary diagnosis

“angina pectoris”, the admission counts as an admission

under the diagnosis “angina pectoris”. The defi -

nitions are explained in detail in appendix 1. Finally,

it should be noted that when admissions are recorded

for each calendar year, the fi gures relate to the

number of discharges since a patient is not formally

registered until he/she has been discharged.

The development in admission rate is elucidated by

the number of individuals per 100,000 inhabitants

admitted each year. The rate is standardised by the

Danish population per January 2000.


Hospitalsindlæggelser i Danmark 2002

Hospital admissions in Denmark in 2002

De første tabeller giver en oversigt over alle hospitalsindlæggelser

i Danmark 2002 Der var i alt

1,1 million indlæggelser (tabel 2.1.1), hvoraf 12,7

% skyldtes hjertekarsygdomme. Der blev i alt

anvendt 5,8 million sengedage, heraf 14,9 % som

følge af hjertekar-sygdomme. Udviklingen i antal

indlæggelser pr. 100.000 siden 1994 er vist i fi gur

2.1.3. Der ses en vis stigning for hjertekarsygdom

og for luftvejssygdom og et fald for cancer. Tabel

2.1.4 viser indlæggelserne som følge af hjertekarsygdomme

fordelt på hovedgrupper. Iskæmisk

hjertesygdom er årsag til 1/3 af indlæggelserne for

hjertekarsygdomme.

The fi rst tables provide an overview of all admissions

in Denmark in 2002. There was a total of around

1.1 million admissions (table 2.1.1), of which 12.7%

were due to cardiovascular diseases. Patient days

accounted for a total of 5.8 million, of which 14.9%

were due to cardiovascular diseases. The development

in admissions per 100.000 since 1994 is shown

in fi gure 2.1.3. There is seen a modest increase from

cardio vascular and respiratory diseases and a fall

from cancer diseases. Table 2.1.4 shows admissions

caused by cardiovascular diseases broken down by

main diagnostic groups. Ischaemic heart disease is

the cause of 1/3 of the admissions for cardiovascular

diseases.

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 95

2.1


Tabel 2.1.1

Indlæggelser i 2002

Hospital admissions 2002

ICD 10

I00-I99

C00-D48

S00-T98

K00-K93

J00-J99

M00-M99

N00-N99

G00-H95

A00-B99

E00-E99

O00-O99

R00-R99

Z00-Z99

Hovedgruppe / Main diagnostic groups

Hjertekar sygdomme

Cardiovascular diseases

Kræft

Cancer

Læsioner, forgiftninger mv.

Trauma, poisonings etc.

Sygdomme i fordøjelses or ga ner

Diseases of digestive system

Luftvejs sygdomme

Respiratory diseases

Muskel og skeletsygdomme

Musculo-skeletal diseases

Urin og kønsorganer

Diseases of the genito-urinary system

Nervesystem og sanseorganer

Nervous system and sense organs

Infektionssygdomme

Infectious diseases

Ernærings- og stofskifte syg dom me

Nutritional and metabolic diseases

Svangerskab, fødsel og barsel

Pregnancy and delivery

Symptomer

Symptoms

Faktorer af betydning for sund he den

Certain causes of diseases

Øvrige sygdomme

Other diseases

I alt

Total

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF

96 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Indlæggelser / Admissions

Antal

Number

145.052

104.791

102.304

87.850

87.653

59.295

57.432

41.731

27.560

25.482

86.981

73.311

177.966

63.961

1.141.369

Procent

Pct.

12,7%

9,2%

9,0%

7,7%

7,7%

5,2%

5,0%

3,7%

2,4%

2,2%

7,6%

6,4%

15,6%

5,6%

100%

Antal

Number

862.128

660.639

529.772

422.529

450.336

383.581

227.956

216.627

139.444

158.996

287.860

234.725

855.301

369.890

5.799.784

Source: National Patient Register

Sengedage / Patient days

Procent Middel lig ge tid

Pct. Hospital stay

14,9%

11,4%

9,1%

7,3%

7,8%

6,6%

3,9%

3,7%

2,4%

2,7%

5,0%

4,0%

14,7%

6,4%

100%

5,9

6,3

5,2

4,8

5,1

6,5

4,0

5,2

5,1

6,2

3,3

3,2

4,8

5,8

5,1


Indlæggelser for udvalgte diagnoser i 2002

Admissions for selected diagnosis in 2002



Kilde: Landspatientregistret

Udvikling i indlæggelser pr. 100.000 indbygger for udvalgte diagnosegrupper. 1994 til 2002

Change in admission per. 100.000 inhabitant, 1994 to 2002, selected diagnosis






















Kilde: Landspatientregistret







Source: National Patient Register




Source: National Patient Register











Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 97

Figur 2.1.2

Figur 2.1.3


Tabel 2.1.4a

Indlæggelser for kardiovaskulære sygdomme, hovedgrupper 2002

Admissions for cardiovascular diseases, main diagnostic groups 2002

ICD 10

I 00-I 25 + Hjertesygdomme

I 30-I 52 Heart diseases

I 20-25

I 21-22

I 20

I 48

I 50

I 60-99 + I 26-28 Karsygdomme

+G45 Vascular diseases

I 60-69 + G45

I 70-79

Hovedgruppe

Un der grup pe

Indlæggelser Sengedage Middel liggetid

Main diagnostic group Subgroup Admissions Patient days Mean hospital stay

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

98 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Iskæmisk hjertesygdom

Ischemic heart disease

Akut myokardie infarkt

Acute myocardial infarction

An gi na pectoris

Angina pectoris

Atriefl agren/fl imren

Atrial fi brillation/fl utter

Hjertesvigt

Heart failure

Ce re bro va sku læ re sygd.

inklusive TCI episoder

Cerebrovascular diseases

inclusive TCI episodes

Perifere arterier lidelser

Periferal artery diseases

96.534

48.187

15.733

22.293

15.546

10.797

48.518

27.293

10.274

441.915 4,6

212.708 4,4

89.845 5.7

75.480 3,4

54.631 3,5

73.923 6,8

420.225 8,7

291.249 10,7

79.921 7,8


Ændringer i antal indlæggelser og sengedage for kardiovaskulær sygdomme, hovedgrupper 1996 til 2002

Changes in admissions and patients days for cardiovascular diseases, main diagnostic groups 1996 to 2002

ICD 10

I 00-I 24 + Hjertesygdomme

I 30-I 52 Heart diseases

I 20-25

I 21-22

I 20

I 48

I 50

I 60-99 + I 26-28 Karsygdomme

+G45 Vascular diseases

I 60-69 + G45

I 70-79

Hovedgruppe

Un der grup pe

Indlæggelser Sengedage Middel liggetid

Main diagnostic group Subgroup Admissions Patient days Mean hospital stay

Iskæmisk hjertesygdom

Ischemic heart disease

Akut myokardie infarkt

Acute myocardial infarction

An gi na pectoris

Angina pectoris

Atriefl agren/fl imren

Atrial fi brillation/fl utter

Hjertesvigt

Heart failure

Ce re bro va sku læ re sygd.

inklusive TCI episoder

Cerebrovascular diseases

inclusive TCI episodes

Arterie sygdomme

Diseases in arteries

+20.186

+9.580

+4.606

+1.724

+5.885

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

-112

+737

+1.148

+1.232

-14.460 -1,4

-1.125 -1,1

+6.348 -1,8

-9.722 -0,7

+9.385 -1,2

-27.170 -2,4

-168.750 -3,7

-157.222 -6,5

-29.254 -1,7

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 99

Tabel 2.1.4b


100 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Hospitalsindlæggelser for hjertesygdom og

karsygdom 2002 og udviklingen siden 1978

Hospital admissions with heart diseases and vascular diseases in 2002

and development since 1978

I dette afsnit præsenteres tabeller og fi gurer for

hjertesygdom, karsygdom og hjertekarsygdom i

alt. Tabellerne viser tal for 2002 og fi gurerne viser

udviklingen i antal personer der har været indlagt

siden 1978 i tre aldersklasser for henholdsvis

mænd og kvinder. I tabellerne anføres dels antal

indlæggelser (som mere præcist er antal udskrivninger),

antal personer der har været indlagt og

antal personer der indlægges for første gang (siden

1978), samt tilhørende rater pr. 100.000 personer i

befolkningen. De første tabeller er oversigtstabeller,

og i de følgende tabeller præsenteres tallene

fordelt på 4 aldersklasser (


Tabel 2.2.1a

Tabel 2.2.1b Indlæggelser for hjertekarsygdomme i 2002, mænd

Tabel 2.2.1c

Indlæggelser for hjertekarsygdomme i 2002

Admissions for cardiovascular diseases in 2002

Begge køn Hjertesygdomme Karsygdomme Hjer te kar syg dom me

Both gender Heart diseases Vascular diseases Cardiovascular diseases

ICD10

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal førstegangsindlæggelser

First-time admissions

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Admissions for cardiovascular diseases in 2002, male

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser for hjertekarsygdomme i 2002, kvinder

Admissions for cardiovascular diseases i 2002, female

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

102 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

I00-I25 + I30-I52

96.534

57.083

29.654

I26-I28 + I60-I99

48.518

35.938

23.622

I00-I99

145.052

90.149

43.481

Mænd

Hjertesygdomme Karsygdomme Hjer te kar syg dom me

Male Heart diseases Vascular diseases Cardiovascular diseases

ICD10

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal førstegangsindlæggelser

First-time admissions

I00-I25 + I30-I52

58.086

32.674

16.173

I26-I28 + I60-I99

24.206

17.644

11.485

I00-I99

82.292

48.747

22.445

Kvinder

Hjertesygdomme Karsygdomme Hjer te kar syg dom me

Female Heart diseases Vascular diseases Cardiovascular diseases

ICD10

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal førstegangsindlæggelser

First-time admissions

I00-I25 + I30-I52

38.448

24.409

13.481

I26-I28 + I60-I99

24.312

18.294

12.137

I00-I99

62.760

41.402

21.036


Indlæggelseshyppighed for hjer te kar syg dom 1978-2002 mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000

Admission rates for cardiovascular diseases 1978-2002 male. Admitted number of individuals per 100,000

























Indlæggelseshyppighed for hjer te kar syg dom 1978-2002 kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000

Admission rates for cardiovascular diseases 1978-2002 female. Admitted number of individuals per 100,000

















Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 103

Figur 2.2.2a

Figur 2.2.2b


Tabel 2.2.3a

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjer te kar syg dom me 2002 (ICD10: I00-I99)

Admissions and admissions rates for cardiovascular diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

104 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

4.209

3.118

2.441

178

132

103

54.624

33.352

18.433

2.466

1.506

832

36.321

21.171

9.037

8.701

5.072

2.165

49.898

32.508

13.570

13.146

8.565

3.575

145.052

90.149

43.481


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjer te kar syg dom me 2002, mænd (ICD10: I00-I99)

Admissions and admissions rates for cardiovascular diseases 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

2.136

1.539

1.206

35.444

20.558

10.931

21.920

12.373

4.850

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

178

128

100

3.170

1.839

978

11.219

6.333

2.482

22.792

14.277

5.458

16.216

10.158

3.883

Indlæggelser og indlæggelsesrater for hjer te kar syg dom me 2002, kvinder (ICD10: I00-I99)

Admissions and admissions rates for cardiovascular diseases 2002, female

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

2.073

1.579

1.235

19.180

12.794

14.401

8.798

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

179

136

107

7.502

1.749

1.166

684

4.187

6.485

3.962

1.885

27.106

18.231

8.112

11.341

7.628

3.394

82.292

48.747

22.445

62.760

41.402

21.036

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 105

Tabel 2.2.3b

Tabel 2.2.3c


Figur 2.2.4a

Figur 2.2.4b

Alle hjertekarsygdomme mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

All cardiovascular diseases, male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002











Alle hjertekarsygdomme kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

All cardiovascular diseases, female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002









106 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjertesygdomme 2002 (ICD10: I00-I25 + I30-I52)

Admissions and admission rates for heart diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

1.959

1.334

36.500

20.589

25.322

14.100

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

961

83

56

41

11.745

1.648

930

530

6.735

6.066

3.378

1.613

32.753

21.060

10.213

8.629

5.548

2.691

96.534

57.083

29.654

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 107

Tabel 2.2.5a

Tabel 2.2.5b+2.2.5c, næste side

Table 2.2.5b+2.2.5c, next page


Tabel 2.2.5b

Tabel 2.2.5c

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjertesygdomme 2002, mænd (ICD10: I00-I25 + I30-I52)

Admissions and admissions rates for heart diseases 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate /100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

108 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

1.178

795

586

98

66

49

25.627

13.901

7.584

2.292

1.243

678

15.730

8.495

3.741

8.051

4.348

1.915

15.551

9.483

4.262

11.064

6.747

3.032

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjertesygdomme 2002, kvinder (ICD10: I00-I25 + I30-I52)

Admissions and admissions rates for heart diseases 2002, female

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

781

539

375

67

47

32

10.873

6.688

4.161

991

610

379

9.592

5.605

2.994

4.319

2.524

1.348

17.202

11.577

5.951

7.197

4.844

2.490

58.086

32.674

16.173

38.448

24.409

13.481


Hjertesygdomme mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Heart disease, male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002















Hjertesygdomme kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002



Heart disease, female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002



















Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 109

Figur 2.2.6a

Figur 2.2.6b


Tabel 2.2.7a

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for karsygdomme 2002 (ICD10: I26-I28 + I60-I99)

Admissions and admission rates for vascular diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

110 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

2.250

1.814

1.539

95

77

65

18.124

13.422

9.081

818

606

410

10.999

7.883

4.899

2.635

1.888

1.174

17.145

12.819

8.103

4.517

3.377

2.135

48.518

35.938

23.622


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for karsygdomme 2002, mænd (ICD10: I26-I28 + I60-I99)

Admissions and admission rates for vascular diseases 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

958

765

654

9.817

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for karsygdomme 2002, kvinder (ICD10: I26-I28 + I60-I99)

7.118

4.904

Admissions and admission rates for vascular diseases 2002, female

80

64

54

878

637

439

6.190

4.370

2.677

3.168

2.237

1.370

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

7.241

5.391

3.250

5.152

3.836

2.312

24.206

17.644

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

1.292

1.049

885

111

91

76

8.307

6.304

4.177

757

575

381

4.809

3.513

2.222

2.166

1.582

1.001

9.904

7.428

4.853

4.144

3.108

2.030

11.485

24.312

18.294

12.137

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 111

Tabel 2.2.7b

Tabel 2.2.7c


Figur 2.2.8a

Figur 2.2.8b

Karsygdomme mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Vascular diseases, male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002























112 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



Karsygdomme kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Vascular diseases, female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002


Hospitalsindlæggelser for ho ved grup per

af hjer te kar syg dom 2002 og ud vik lin gen

siden 1978

Hospital admissions for main diagnostic groups of car di o vas cu lar diseases

2002 and development since 1978

I dette afsnit præsenteres tabeller og fi gurer for

hovedgrupper af hjertekarsygdom. Tabeller og

fi gurer svarer til det foregående afsnit. Tabellerne

viser tal for 2002 og fi gurerne udviklingen i antal

personer, der har været indlagt siden 1978 i tre aldersklasser

for henholdsvis mænd og kvinder. I tabellerne

anføres dels antal indlæggelser (som mere

præcist er antal udskrivninger), antal personer der

har været indlagt, og antal personer der indlægges

for første gang (siden 1978), samt tilhørende rater

pr. 100.000 personer i befolkningen. De første tabeller

er oversigtstabeller, og i de følgende tabeller

præsenteres tallene fordelt på 4 aldersklasser (<

35 år, 35-64 år, 65-74 år og 75+ år) for henholdsvis

mænd og kvinder. Figurerne viser antal personer

pr. 100.000 i befolkningen, der har været indlagt i

de enkelte år.

Blandt de i alt 57.000 personer, der har været

indlagt for hjertesygdom i 2002 har halvdelen

(godt 27.000) været indlagt med iskæmisk hjertesygdom,

mere end 5.000 har været indlagt med

hypertension og 28.000 med andre hjertesygdomme.

Mange har været indlagt fl ere gange, så

det samlede antal indlæggelser er mere end 48.000

for iskæmisk hjertesygdom og 42.000 for gruppen

af øvrige hjertesygdomme. Indlæggelseshyppigheden

for iskæmisk hjertesygdom har været faldende

blandt de ældre frem til år 2000, men er derefter

igen begyndt at stige. For de øvrige aldersklasse

har indlæggelseshyppigheden stort set været konstant.

Blandt karsygdommene dominerer de cerebrovaskulære

sygdomme med godt 23.000 indlæggelser

blandt mere end 17.000 personer. Hyppigheden var

næsten konstant frem til 1995, men steg der efter

i perioden 1996-2000 og er nu igen konstant eller

let faldende.

This section provides tables and graphs for main

diagnostic groups of cardiovascular diseases. The

tables and graphs are arranged in the same manner

as in previous section. The tables show admissions

in 2002 and the schematic fi gures illustrate the

development in the number of admitted individuals

since 1978 within three male and female age groups.

The tables state all admissions (which more precisely

refl ect all discharges), the number of individuals

admitted and number of fi rst-time admissions (since

1978) as well as the related rates per 100,000 inhabitants.

The fi rst tables are summary tables; the next

tables break down the numbers in 4 male and female

age groups (


Tabel 2.3.1

Tabel 2.3.2a

Indlæggelser for ho ved grup per af hjertekar-sygdomme 2002

Admissions for cardiovascular diseases 2002

ICD 10

I00-I09

I10-I15

I20-I25

I30-I52

I60-I69

I70-I79

I26-I28, I80-I99

Diagnose

Antal indlæggelser Antal personer Antal 1. gangs indlæggelser

Diagnosis All admissions Admitted individuals First-time admissions

Rheumatisk hjertesygdom

Rheumatic heart disease

Hypertension

Hypertension

Iskæmisk hjertesygdom

Ischaemic heart disease

Andre hjertesygdomme

Other heart diseases

Cerebrovaskulære sygd.

Cerebrovascular diseases

Sygd. i arterier, arterioler mv.

Diseases in arteries, ect.

Sygd. blodårer og lymfesystem

Diseases in blood and lymphatic vessels

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for iskæmisk hjertesygdom 2002 (ICD10: I20-I25)

Admissions and admission rates for ischaemic heart disease 2002

114 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

183

5.823

48.187

42.341

23.274

10.278

14.966

147

5.249

27.536

27.945

17.328

6.418

12.687

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

123

4.446

15.876

16.866

13.170

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

249

150

124

10,5

6,4

5,3

20.143

10.851

6.707

909

490

303

13.563

7.362

3.976

3.249

1.764

953

14.232

9.173

5.069

3.750

2.417

1.336

4.298

9.260

48.187

27.536

15.876


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for iskæmisk hjertesygdom 2002, mænd (ICD10: I20-I25)

Admissions and admission rates for ischaemic heart disease 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for iskæmisk hjertesygdom 2002, kvinder (ICD10: I20-I25)

Admissions and admission rates for ischaemic heart disease 2002, female

173

111

92

14

9,2

7,7

14.766

7.718

4.651

1.321

690

8.846

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

416

4.718

2.394

4.528

2.415

1.225

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

76

39

32

6,6

3,4

2,8

5.377

3.133

2.056

490

286

187

4.717

2.644

1.582

2.124

1.191

712

7.496

4.537

2.333

5.333

3.228

1.660

6.736

4.636

2.736

2.818

1.940

1.145

31.281

17.084

9.470

16.906

10.452

6.406

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 115

Tabel 2.3.2b

Tabel 2.3.2c


Figur 2.3.3a

Figur 2.3.3b

Iskæmisk hjertesygdom mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Ischaemic heart disease male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002
















Iskæmisk hjertesygdom kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Ischaemic heart disease female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002









116 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for andre hjertesygdomme 2002 (ICD10: I30-I52)

Admissions and admission rates for other heart diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

1.483

1.007

13.416

8.217

10.515

6.733

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

706

63

43

30

4.845

606

371

219

3.905

2.519

1.613

935

16.927

11.988

7.410

4.460

3.158

1.952

42.341

27.945

16.866

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 117

Tabel 2.3.4a

Tabel 2.3.4b+2.3.4c, næste side

Table 2.3.4b+2.3.4c, next page


Tabel 2.3.4b

Tabel 2.3.4c

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for andre hjertesygdomme 2002, mænd (ICD10: I30-I52)

Admissions and admission rates for other heart diseases 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for andre hjertesygdomme 2002, kvinder (ICD10: I30-I52)

Admissions and admission rates for other heart diseases 2002, female

118 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

905

611

440

75

51

37

9.369

5.609

3.184

838

502

285

6.361

4.001

2.229

3.256

2.048

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

1.141

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

578

393

266

50

34

23

4.047

2.608

1.661

369

238

151

4.154

2.732

1.676

1.871

1.230

755

7.620

5.316

3.257

5.422

3.782

2.317

9.307

6.672

4.153

3.894

2.791

1.738

24.255

15.537

9.110

18.086

12.408

7.756


Andre hjertesygdomme mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Other heart diseases male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002
















Andre hjertesygdomme kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Other herat diseases female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002






















Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 119

Figur 2.3.5a

Figur 2.3.5b


Tabel 2.3.6a

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for cerebrovaskulære sygdomme 2002 (ICD10: I60-I69)

Admissions and admission rates for cerebrovascular diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

120 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

377

248

220

16

11

9,3

6.685

4.684

3.748

302

211

169

5.553

4.106

3.061

1.330

984

733

10.659

8.290

6.141

2.808

2.184

1.618

23.274

17.328

13.170


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for cerebrovaskulære sygdomme 2002, mænd (ICD10: I60-I69)

Admissions and admission rates for cerebrovascular diseases, 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for cerebrovaskulære sygdomme 2002, kvinder (ICD10: I60-I69)

Admissions and admission rates for cerebrovascular diseases 2002, female

183

120

112

15

10

9,3

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

3.948

2.817

2.246

353

252

201

3.174

2.347

1.721

1.625

1.201

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

194

128

108

17

11

9,3

2.737

1.867

1.502

250

170

137

881

2.379

1.759

1.340

1.071

792

603

4.429

3.452

2.454

3.151

2.456

1.746

6.230

4.838

3.687

2.607

2.024

1.543

11.734

8.736

6.533

11.540

8.592

6.637

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 121

Tabel 2.3.6b

Tabel 2.3.6c


Figur 2.3.7a

Figur 2.3.7b

Cerebrovaskulære sygdomme mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Cerebrovascular dieases male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002














Cerebrovaskulære sygdomme kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Cerebrovascular dieases female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002







122 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 2002

(ICD10: I70-79)

Admissions and admission rates for diseases in arteries 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admission/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

112

79

68

4,7

3,3

2,9

3.117

1.961

1.312

141

89

59

3.229

1.970

1.251

774

472

300

3.820

2.408

1.667

1.006

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 2002, mænd

(ICD10: I70-79)

Admissions and admission rates for diseases in arteries, 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

43

30

25

3,6

2,5

2,1

2.043

1.263

854

183

113

76

1.932

1.166

744

989

597

381

634

439

10.278

6.418

4.298

1.808 5.826

1.165 3.624

816 2.439

1.286

829

581

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 123

Tabel 2.3.8a

Tabel 2.3.8b

Tabel 2.3.8c, næste side

Table 2.3.8c, next page


Tabel 2.3.8c

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 2002, kvinder

(ICD10: I70-79)

Admissions and admission rates for diseases in arteries, 2002, female

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

124 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

69

49

43

6,0

4,2

3,7

1.074

698

458

98

64

42

1.297

804

507

584

362

228

2.012

1.243

851

842

520

356

4.452

2.794

1.859


Hospitalsindlæggelser for ho ved grup per af

iskæmisk hjer te syg dom 2002 og ud vik lin gen

siden 1978

Hospital admissions for main di ag nos tic groups of is chae mic

heart disease in 2002 and development since 1978

I dette afsnit præsenteres tabeller og fi gurer for hovedgrupper

af iskæmisk hjertesygdom. Tabeller og

fi gurer svarer til det foregående afsnit. Tabellerne

viser tal for 2002 og fi gurerne udviklingen i antal

personer, der har været indlagt siden 1978 i tre aldersklasser

for henholdsvis mænd og kvinder. I tabellerne

anføres dels antal indlæggelser (som mere

præcist er antal udskrivninger), antal personer der

har været indlagt og antal personer der indlægges

for første gang (siden 1978), samt tilhørende rater

pr. 100.000 personer i befolkningen. De første tabeller

er oversigtstabeller, og i de følgende tabeller

præsenteres tallene fordelt på 4 aldersklasser (


Tabel 2.4.1

Tabel 2.4.2a

Indlæggelser for ho ved grup per af iskæmisk hjertesygdom 2002

Admissions for ischaemic heart diseases 2002

ICD 10

I21-I22

I20.0

I20

I23-I25

Diagnose

Antal indlæggelser Antal personer Antal 1. gangs ind læg gel ser

Diagnosis All admissions Admitted individuals First-time admissions

Akut myokardieinfarkt

Acute myocardial infarction

Ustabil angina pectoris

Unstable angina

Angina pectoris i alt

Angina pectoris

Anden iskæmisk hjertesygdom

Other ischaemic heart disease

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

126 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

15.733

4.096

22.293

10.161

10.994

3.194

15.171

7.881

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for myokardieinfarkt 2002 (ICD10: I21-22)

Admissions and admission rates for myocardial infarction 2002

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

8.919

2.835

9.736

5.809

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

75

43

42

3,2

1,8

1,8

5.518

3.552

3.111

249

160

140

4.072

2.748

2.213

975

658

530

6.068

4.651

3.553

1.599

1.225

936

15.733

10.994

8.919


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for myokardieinfarkt 2002, mænd (ICD10: I21-22)

Admissions and admission rates for myocardial infarction 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for myokardieinfarkt 2002, kvinder (ICD10: I21-22)

Admissions and admission rates for myocardial infarction 2002, female

51

33

33

4,2

2,7

2,7

4.308

2.765

2.395

385

247

214

2.606

1.757

1.370

1.334

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

899

701

3.144

2.338

1.705

2.237

1.663

1.213

10.109

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

24

10

9

2,1

0,9

0,8

1.210

787

716

110

72

65

1.466

991

843

660

446

380

2.924

2.313

1.848

1.223

968

773

6.893

5.503

5.624

4.101

3.416

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 127

Tabel 2.4.2b

Tabel 2.4.2c


Figur 2.4.3a

Figur 2.4.3b

AMI mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

MI male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002
























128 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003



AMI kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

MI female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for ustabil angina pectoris 2002 (ICD10: I20.0)

Admissions and admission rates for unstable angina pectoris 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

26

22

21

1,1

0,9

0,9

1.844

1.427

1.282

83

64

58

1.166

891

778

279

213

186

1.060

854

754

279

225

199

4.096

3.194

2.835

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 129

Tabel 2.4.4a

Tabel 2.4.4b+2.4.4c, næste side

Table 2.4.4b+2.4.4c, next page


Tabel 2.4.4b

Tabel 2.4.4c

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for ustabil angina pectoris 2002, mænd (ICD10: I20.0)

Admissions and admission rates for unstable angina pectoris, 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

130 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

16

13

12

1,3

1,1

1,0

1.286

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for ustabil angina pectoris 2002, kvinder (ICD10: I20.0)

988

888

Admissions and admission rates for unstable angina pectoris, 2002, female

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

10

9

9

0,9

0,8

0,8

115

88

79

558

439

394

51

40

36

715

545

473

366

279

242

451

346

305

203

156

137

553

444

391

393

316

278

507

410

363

212

172

152

2.570

1.990

1.764

1.526

1.204

1.071


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for al angina pectoris 2002 (ICD10: I20)

Admissions and admission rates for all angina pectoris 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

128

91

80

5,4

3,9

3,4

10.382

6.937

4.686

469

313

212

6.384

4.249

2.645

1.529

1.018

634

5.399

3.894

2.325

1.422

1.026

613

22.293

15.171

9.736

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 131

Tabel 2.4.5a

Tabel 2.4.5b+2.4.5c, næste side

Table 2.4.5b+2.4.5c, next page


Tabel 2.4.5b

Tabel 2.4.5c

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for al angina pectoris 2002, mænd (ICD10: I20)

Admissions and admission rates for all angina pectoris, 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

132 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

91

67

58

7,6

5,6

4,8

7.230

4.726

3.153

647

423

282

4.080

2.680

1.638

2.088

1.372

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for al angina pectoris 2002, kvinder (ICD10: I20)

Admissions and admission rates for all angina pectoris, 2002, female

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

838

2.817

1.958

1.147

2.004

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

37

24

22

3,2

2,1

1,9

3.152

2.211

1.533

287

202

140

2.304

1.569

1.007

1.038

707

453

1.393

816

2.582

1.936

1.178

1.080

810

493

14.218

9.431

5.996

8.075

5.740

3.740


Angina pectoris i alt og ustabil angina pectoris mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Angina pectoris total and unstable angina pectoris male 1978-2002


























Angina pectoris i alt og ustabil angina pectoris kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Angina pectoris total and unstable angina pectoris female 1978-2002



















Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 133




Figur 2.4.6a

Figur 2.4.6b


Tabel 2.4.7a

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for anden iskæmisk hjer te syg dom 2002 (ICD10: I23-I25)

Admissions and admission rates for other ischaemic heart disease 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

134 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

46

31

24

2,0

1,3

1,0

4.243

3.224

2.391

192

146

108

3.107

2.383

1.684

744

571

403

2.765

2.243

1.710

728

591

451

10.161

7.881

5.809


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for anden iskæmisk hjer te syg dom 2002, mænd (ICD10: I23-I25)

Admissions and admission rates for other ischaemic heart disease, 2002, male

Mænd

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Male Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

31

23

18

2,6

1,9

1,5

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for anden iskæmisk hjer te syg dom 2002, kvinder (ICD10: I23-I25)

3.228

2.450

1.799

Admissions and admission rates for other ischaemic heart disease, 2002, female

Kvinder

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Female Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

289

219

161

2.160

1.657

1.151

1.106

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

15

8,0

6,0

1,3

0,7

0,5

1.015

774

592

93

71

54

848

589

947

726

533

426

327

240

1.535

1.213

912

1.092

863

649

1.230

1.30

798

515

431

334

6.954

5.343

3.880

3.207

2.538

1.929

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 135

Tabel 2.4.7b

Tabel 2.4.7c


Figur 2.4.8a

Figur 2.4.8b

Anden iskæmisk hjertesygdom mænd. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Other ischaemic heart disease male. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002






















Anden iskæmisk hjertesygdom kvinder. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Other ischaemic heart disease female. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002


136 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Hospitalsindlæggelser for udvalgte

diagnoser 2002 og udviklingen siden 1978

Hospital admissions for selected di ag nos tic groups in 2002 and

development since 1978

I dette afsnit præsenteres tabeller og fi gurer for

udvalgte diagnoser. Tabeller og fi gurer er mindre

nuancerede end i de foregående afsnit. Tabellerne

viser tal for 2002 og for udvalgte diagnoser præsenteres

fi gurer, der viser udviklingen i antal personer

der har været indlagt siden 1978 (aldersstandardiseret)

for henholdsvis mænd og kvinder. I tabellerne

anføres dels antal indlæggelser (som mere

præcist er antal udskrivninger), antal personer der

har været indlagt og antal personer der indlægges

for første gang siden 1978, samt tilhørende rater

pr. 100.000 personer i befolkningen. De første

tabeller er oversigtstabeller, og i de følgende tabeller

præsenteres tallene fordelt på 4 aldersklasser

(


medfødt hjertesygdom, og de havde tilsammen

1.700 indlæggelser i 2002. Knap halvdelen af

indlæggelserne var blandt spædbørn, men 1/4 af

indlæggelserne var i voksenalderen. Fra 1978 ses

en stigning på ca. 30% blandt spædbørn, en mindre

stigning blandt de 1-4 årige og et fald blandt

de 5-19 årlige. Siden 1994 har hyppigheden stort

set været konstant. Der er ikke holdepunkter for at

disse fl uktuationer i diagnosehyppigheden skyldes

øget diagnosticering af ASD og Ductus, idet disse

diagnoser har været konstante siden 1994.

Næsten 3.700 personer blev indlagt med TCI episoder

(forbigående iltmangel episoder i hjernen),

lidt fl ere mænd end kvinder. Hyppigheden var

stigende fra 1978 til 1993. Den bratte stigning fra

1994 må antages at være påvirket af skiftet i klassifi

kationssystem. Herefter har hyppigheden været

konstant efter let faldende.

Næsten 15.000 personer blev i 2002 indlagt

med apopleksi. Indlæggelseshyppigheden er steget

jævnt fra 1978 frem til 2000, men er derefter

stagneret. Når man tager højde for aldersfordelingen,

er indlæggelseshyppigheden noget højere for

mænd end for kvinder.

4.000 personer blev i 2002 indlagt med perifer

aterosclerose. Hyppigheden var let stigende frem

til 1993. Ved skift i klassifi kationssystemet i 1994

skete der en brat stigning, men derefter har indlæggelseshyppigheden

været jævnt faldende.

138 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

almost 2,000 admissions in 1996. Almost half

of the admissions were babies, but 25% of the

admissions were adults.. An approximately 30%

increase in admissions is seen among babies up to

1994 followed by a fall. These changes in diagnostic

frequency seem not attributable to better diagnostic

possibilities of ASD and Ductus. These diagnoses

have been constant since 1994.

Almost 3,700 individuals were admitted with

TCI episodes, slightly more men than women. The

admissions rates increased from 1978 to 1993. The

steep increase in 1994 could in part be caused by the

change in classifi cation system.

In 2002 almost 15,000 persons was admitted

with apoplexies. The admission rate is gradually increased

from 1978 to 2000, but in the last two years

stagnated. Taking the age distribution into account,

the admission rate is slightly higher for men than for

women.

There were 4,000 persons admitted in 2002 with

peripheral atherosclerosis. The admission rate increases

up to 1993. In connection with change in

classifi cation system in 1994 there is seen an step

increase, but after this gradual fall in the rate of admission.


Indlæggelser for udvalgte diagnoser 2002

Admissions for selected diseases 2002

ICD 10 Diagnose

I 11.0, I 30,

I 50, P 29

Diagnosis

Hjertesvigt

Heart failure

I 42, I 43 Cariomyopati

Cardiomyopathy

I 33, I 38 Endocarditis

Endocarditis

I 48 Atriefl imren/fl agren

Atrial fl utter or fi brillation

I 05-I 08 I 34-I 37 Hjerteklapsygdom

Valvular heart disease

Q 20-Q 28 Medfødte

hjertelidelser

Congenital

heart diseases

I 26 Lungeemboli

Pulmonary embolus

I 71 Aorta aneurismer

Aortic aneurysms

G 45 TCI episoder

Trans. Ischaemic episode’s

I 46, R 96.1 Hjertestop

Cardiac arrest

I 46.0 Hjertestop med

genoplivning

Cardiac arrest with

resuscitation

I 10-I 15 Hypertension

Hypertension

I 15 Hypertension

sekundær

Secondary hypertension

I 61-I 64 Apopleksi

Stroke

I 70 Perifer aterosclerose

Peripheral atherosclerosis

Antal indlæggelser

All admissions

Antal personer

Admitted individuals

Antal 1. gangs

ind læg gel ser

First-time admissions

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Antal sengedage

Patiens days

11.067 8.307 6.225 75.989

1.002 707 514 5.543

592 313 283 9.835

16.546 11.206 7.089 54.624

3.522 2.047 1.590 22.242

1.718 951 560 8.740

1.671 1.390 1.242 13.817

1.925 1.200 1.046 12.969

4.019 3.683 3.319 14.243

563 525 522 2.854

122 107 107 1.177

5.823 5.249 4.446 22.594

256 215 180 1.495

18.913 14.810 12.140 237.554

6.045 3.930 2.545

54.776

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 139

Tabel 2..5.1


Tabel 2.5.2

Figur 2.5.3

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for hjertesvigt 2002 (ICD10: I11, I30, I50, P29)

Admissions and admission rates for heart failure 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

140 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

128

88

84

5,4

2.059

1.340

1.023

93

2.598

1.880

1.364

Hjertesvigt. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Heart faiture. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002











3,7

3,6






61

46

622

450

327

6.282

4.999

3.754

1.655

1.317

989



11.067

8.307

6.225


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for cardiomyopatier 2002 (ICD10: I42 + I43)

Admissions and admission rates for cardiomyopathies 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

120

64

42

5,1

2,7

1,8

Cardiomyopati. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Cardiomyopthies. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002














598

418

288

27

19

13

185

143

112

44

34

27

99

82

72

26

22

19


1.002


707

514

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 141

Tabel 2.5.4

Figur 2.5.5


Tabel 2.5.6 Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for endocarditis 2002 (ICD10: I33, I38)

Figur 2.5.7

Admissions and admission rates for endocarditis 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

142 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

39

20

16

1,7

0,9

0,7

Endocarditis. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Endocarditis. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002















243

114

100

11

5,2

4,5

145

80

74

35

19

18

165

99

93

44

26

25


592

313

283


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for atriefl agren-fl imren 2002 (ICD10: I48)

Admissions and admission rates for atrial fl utter and fi brillation 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

198

139

91

8,4

5,9

3,9

5.414

3.508

2.010

244

158

4.326

3.088

1.881

1.036

740

5.608

4.471

3.107

1.477

1.178

Atriefl agren-fl imren. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Atrial fl utter and fi brillation. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002


















91

451

819



16.546

11.206

7.089

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 143

Tabel 2.5.8

Tabel 2.5.9


Tabel 2.5.10

Figur 2.5.11

Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for rheumatisk- og anden hjerteklap sygdom 2002

(ICD10: I05-I08 + I34-I37)

Admissions and admission rates for rheumatic and other valvular heart diseases 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

144 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

89

61

43

3,8

2,6

1,8

Rheumatisk- og anden hjerteklap sygdom. Antal ind lag te personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret)

1978-2002

Rheumatic and other valvular heart diseases. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised)

1978-2002















1.040

568

415

47

26

19

1.086



595

467

260

143

112

1.307

823

665

344

217

175



3.522

2.047

1.590


Indlæggelser og ind læg gel ses ra ter for congenit hjer te li del se 2002 (ICD10: Q20-Q29)

Admissions and admission rates for congenital heart diseases 2002

Begge køn

0 år 1-4 år 5-19 år 20+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Congenit hjertelidelser. Antal indlagte personer pr. 100.000 1978-2002

Congenital heart diseases. Admitted number of individuals per 100,000 1978-2002









639

293

244

995

456

380






319

168

80

119

63

30

275

168

55

29

18

6

485

322

181

12

8

4





1.718

951

560

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 145

Tabel 2.5.12

Figur 2.5.13


Tabel 2.5.14

Figur 2.5.15

Indlæggelser og indlæggelsesrater for atrieseptum defekt og ductus arteriosus 2002

(ICD10: Q21.1 + Q25.0)

Admissions and admission rates for atrial septal defect and ductus arteriosus 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Antal indlæggelser og antal indlagte personer for atrieseptum defekt og ductus arteriosus 1994-2002

Number of admissions and admitted persons with atrium septum defect and ductus, 1994-2002












146 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

73

58

54

3,1

2,5

2,3



72

54

45

3,3

2,4

2,0

32

25

21

7,7

6,0

5,0

78

60

45

21

16

12

255

197

165


Indlæggelser og indlæggelsesrater for lungeemboli 2002 (ICD10: I26)

Admissions and admission rates for pulmonary embolie 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Lungeemboli. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Pulmonary embolie. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002










107

83

70

4,5

3,5

3,0






578

463

417

26

21

19

355

310

282

85

74

68

631

534

473

166

141

125



1.671

1.390

1.242

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 147

Tabel 2.5.16

Figur 2.5.17


Tabel 2.5.18

Figur 2.5.19

Indlæggelser og indlæggelsesrater for aorta aneurisme 2002 (ICD10: I71)

Admissions and admission rates for aortic aneurysm 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Aortaaneurismer. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Aortic aneurysm. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002














148 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

11

8

7

0,5

0,3

0,3



480

291

251

22

13

11

688

405

354

165

97

85

746

496

434

197

131

114



1.925

1.200

1.046


Indlæggelser og indlæggelsesrater for TCI i 2002 (ICD10: G45)

Admissions and admission rates for transient cerebral ischaemia 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

TCI episoder. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Transient cerebral ischaemia. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002











41

40

39

1,7

1,7

1,7






1.287

1.175

1.101

58

53

50

1.020

936

855

244

224

205

1.671

1.532

1.324

440

404

349



4.019

3.683

3.319

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 149

Tabel 2.5.20

Figur 2.5.21


Tabel 2.5.22

Figur 2.5.23

Indlæggelser og indlæggelsesrater for hypertension 2002 (ICD10: I10-I15)

Admissions and admission rates for hypertension 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Hypertension. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Hypertension. Admitted number of individuals per 100,000 (age-standardised) 1978-2002















150 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

216

184

155

9,1

7,8

6,6



2.859

2.542

2.171

129

115

98

1.205

1.087

911

289

260

218

1.543

1.436

1.209

407

378

319



5.823

5.249

4.446


Indlæggelser og indlæggelsesrater for apopleksi 2002. (ICD 10: I 61-64)

Admission and admission rates for apoplexi 2002

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

227

167

154

9,6

4.956

3.801

3.252

224

4.586

3.539

2.850

1.099

Apopleksi. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Apoplexies. Admitted number of individuals per 100.000 (age standardized) 1978-2002









7,1

6,5






172

147

848

683

9.144

7.303

5.884

2.409

1.924

1.550



18.913

14.810

12.140

Kapitel 2 : Indlæggelser / Admissions - 151

Tabel 2.5.24

Figur 2.5.25


Tabel 2.5.26

Figur 2.5.27

Indlæggelser og indlæggelsesrater for perifer aterosclerose 2002. (ICD10: I 70)

Admissions and admission rate for peripheral atherosclerosis 2002.

Begge køn

< 35 år 35-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Both gender Age Age Age Age Total

Antal indlæggelser

All admissions

Antal per so ner

Admitted individuals

Antal første gangs indlæggelser

First-time admissions

Indlæggelsesrate/100.000

Admission rate/100,000

Personer indlagt rate/100.000

Admitted individuals rate/100,000

Første gangs indlæggelsesrate/100.000

Rate of fi rst-time admissions/100,000

Kilde: Landspatientregistret, specialkørsler SIF Source: National Patient Register

Perifer aterosclerose. Antal indlagte personer pr. 100.000 (aldersstandardiseret) 1978-2002

Peripheral atherosclerosis. Admitted number of individuals per 100,000 (age standardized) 1978-2002
















152 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

10

10

10

0,4

0,4

0,4



1.758

1.164

745

79

53

34

1.873

1.211

741

449

290

178

2.404

1.545

1.049

633

407

276



6.045

3.930

2.545


K A P I T E L 3

Akut myo kar die in farkt og angina pec to ris –

syg doms fore komst og dødelighed

Myocardial infarction and angina pectoris – incidence and mortality

METTE MADSEN OG SØREN RASMUSSEN

Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er faldet

siden 1980 (jf. kapitel 1.3). Dødeligheden afhænger

dels af hvor mange nye sygdomstilfælde, der

opstår (incidensen), og dels af dødeligheden blandt

dem, der allerede har iskæmisk hjertesygdom.

Faldet kan derfor både skyldes en nedgang i antallet

af nye sygdomstilfælde pga. sundere levevaner

eller bedre levekår i befolkningen, eller en bedre

prognose som følge af et ændret spontant forløb af

sygdommen eller som følge af en bedre behandling.

I dette kapitel præsenteres tal for incidensen

af akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) 2000

og udviklingen i de seneste 15 år. Desuden belyses

dødeligheden blandt personer, der rammes af et

AMI og udviklingen i dødeligheden siden 1985.

Dødeligheden efter et AMI omfatter dels dødeligheden

udenfor hospital før indlæggelse, dels 28

dages dødelighed blandt patienter, der indlægges

med AMI og dødeligheden det første år efter indlæggelsen.

Desuden søges belyst, hvor mange personer,

der har hjerte-karsygdomme og det samlede antal

personer, der behandles på sygehus eller dør af

iskæmisk hjertesygdom 2000. Tallene baseres på

analyser af Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret

samt på tal fra befolkningsundersøgelser.

De benyttede befolkningsundersøgelser er SIF’s

interviewundersøgelser af befolkningens sundhed

og sygelighed, Østerbroundersøgelsen og befolkningsundersøgelserne

i Glostrup ved Forskningscenter

for Forebyggelse og Sundhed i Københavns

Amt.

Mortality from ischaemic heart disease have

dropped from 1980 (cf chapter 1.3). The mortality

rate depends on the number of new cases as well as

on deaths occurring among those who already have

an ischaemic heart disease. The drop may thus both

be caused by a decline in the number of new cases due

to healthier lifestyle or improved conditions of life

in the population or a better prognosis as a result of

a changed spontaneous course of the disease or as a

result of better treatment. This chapter states myocardial

infarction incidence fi gures in 2000 and the

development during the past 15 years. Furthermore,

the fi gures include mortality among patients with MI

as well as the development in mortality rates since

1985. Deaths caused by MI include: deaths among

patients who have not been admitted to hospital;

mortality rates among patients 28 days after admission

to hospital and mortality rates one year after

admission.

Furthermore, the analysis seeks to identify the

number of persons with cardiovascular diseases and

the total number of persons treated in hospitals or

dying from ischaemic heart disease in 2000. The

fi gures are based on analyses of the National Patient

Register and the Register of Causes of Death as well

as fi gures originating from population studies such

as NIPH’s interview studies on population health

and morbidity, the Copenhagen City Heart Studies

and the studies made on the populations in Glostrup

under the Research Centre for Preventive and Health,

Copenhagen County.

Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 153


3.1 Incidens og dødelighed af akut

myokardieinfarkt

Myocardial infarction – in ci dence and mortality

Incidens og dødelighed af akut myokardieinfarkt

(AMI) analyseres ved at sammenkoble oplysninger

fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret.

Antallet af personer, der for første gang får et

AMI i 2000, beregnes som antallet, der indlægges

med denne diagnose for første gang, eller som dør

med AMI som primær dødsårsag uden forudgående

indlæggelse. Tidligere indlæggelser identifi

ceres v.hj.a. Landspatientregistret. Da registret

først blev oprettet i 1978, kan der være enkelte

patienter, som har haft deres første infarkt før 1978

og får det næste tilfælde i 2000. Disse patienter vil

i opgørelsen tælle med som første gangs tilfælde.

Den beregnede incidens bliver derfor en anelse højere

end den sande incidens, men fejlen skønnes at

være uden betydning.

Tabel 3.1.1 viser antallet af dødsfald med AMI

som primær dødsårsag i 2000 og antal pr. 100.000

i befolkningen for henholdsvis mænd og kvinder.

Desuden beskrives den kumulerede fordeling af

dødsfaldene angivet som procentdelen af dødsfaldene,

der sker inden en given alder. Det samlede

antal dødsfald af AMI er godt 4.300, 2.450 blandt

mænd og 1.900 blandt kvinder. Som det fremgår af

tabellen, er dødeligheden i alle aldersklasser mere

end dobbelt så høj blandt mænd som blandt kvinder

med undtagelse af de ældste. Dødeligheden af

AMI blandt kvinder svarer til dødeligheden blandt

mænd, der er 10 år yngre. Af den kumulerede fordeling

fremgår, at knap 45 % af dødsfaldene blandt

mænd og 23 % af dødsfaldene blandt kvinder sker

før 75 års alderen. Antallet af dødsfald af akut

myokardieinfarkt er steget fra 1998 til 2000. Dette

skyldes blandt andet en ændring i kodepraksis i

sundhedsstyrelsen for en gruppe af akutte hjertedødsfald

med en mindre sikker diagnose.

Tabel 3.1.2 viser tilsvarende antallet af indlæggelser

med AMI som aktionsdiagnose i 2000. Aktionsdiagnosen

er, som beskrevet i kapitel 2, den

diagnose som undersøgelser og behandling under

indlæggelsen især har været rettet imod. Det fremgår

af tabellen, at 70% af indlæggelserne blandt

mænd og 47% af indlæggelserne blandt kvinder

sker før 75 års alderen.

Tabel 3.1.3 viser det samlede antal personer, der

i 2000 blev ramt af AMI. I alt fi k knap 12.600 personer

et AMI heraf 7.600 mænd og 5.000 kvinder.

Tabellen omfatter dels personer, der har været ind-

154 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Myoccrdial infarction (MI) incidence and mortality

rates are analysed by linking data from the National

Patient Register with the Register of Causes of Death.

The number of persons who have an MI for the fi rst

time in 2000 are calculated as the number of persons

admitted to hospital with this diagnosis for the fi rst

time plus persons who die from MI as the primary

cause of death without preceding hospitalisation.

Previous admissions are confi rmed via the National

Patient Register. Since the Register was not established

until 1978, there may be a few patients who

have had their fi rst infarction before 1978 and their

next heart attack in 2000. These patients are included

in the fi gures as fi rst-time admissions. The calculated

incidence may therefore appear a little higher

than the actual incidence, however this discrepancy

is considered without signifi cance.

Table 3.1.1 shows the number of deaths caused

by MI as the primary cause of death in 2000 and

number per 100,000 male and female respectively.

Furthermore, the fi gures include the cumulated distribution

of deaths stated as the percentage of deaths

occurring before a given age. The total number of

deaths caused by MI amounts to a little over 4,300:

2,450 among men and 1,900 among women. As it

appears from the table, mortality rates in all age

groups is more than twice as high among men as

among woman except for the oldest groups. A death

caused by MI among women equals the mortality

rate among men who are 10 years younger. From

the cumulated distribution it appears that almost

45% of the deaths among men and 23% of the

deaths among women occur before the age of 75. The

number of death caused by MI increased from year

1998 to 2000. This increase is among other thing,

caused by a change in coding practise in the National

Board of Health of acute death from heart disease

with a less obvious diagnosis.

Table 3.1.2 similarly shows the number of admissions

caused by MI as the main diagnosis in 2000.

As described in chapter 2, this diagnosis is defi ned as

the diagnosis on which hospital tests and treatment

have been based. It appears from the table that 70%

of the men and 47% of the women are admitted to

hospital before the age of 75.

Table 3.1.3 shows the total number of persons who

had an MI in 2000. A total of almost 12,600 persons

suffered from MI, of which 7,600 were men and


lagt med denne diagnose og dels pludselige dødsfald

af AMI uden for sygehuset. Blandt de 12.600

har 2.300 personer tidligere været indlagt med

AMI (efter 1978), mens 10.300 er 1. gangs tilfælde.

Tabel 3.1.4 og fi gur 3.1.5 viser antallet af 1.

gangs tilfælde af AMI samt incidensen beregnet

per 100.000 indbyggere.

Figur 3.1.6 viser incidensen af AMI beregnet med

tre forskellige defi nitioner af AMI, som de benyttes

ved internationale sammenligninger. Incidensen af

akut myokardieinfarkt afhænger af den defi nition

af akut myokardieinfarkt, der anvendes ved beregning.

Internationalt er der nu tre defi nitioner:

1) AMI som aktionsdiagnose eller som tilgrundliggende

dødsårsag.

2) er defi nition 1, suppleret med AMI som bidiagnose

ved indlæggelse eller som medvirkende

dødsårsag.

3) er defi nition 2, suppleret med dødsfald udenfor

sygehus, hvor den primære dødsårsag er iskæmisk

hjertesygdom

Figur 3.1.6 viser data for mænd og kvinder fra

Danmark i 2000 for de tre defi nitioner.

Tabel 3.1.7 viser dødeligheden blandt personer

med AMI i 2000. Tabellen viser, at blandt mænd

dør 23 % før de når at blive indlagt, og 18 % dør

inden et år efter indlæggelsen. Dødeligheden inden

for 28 dage efter en indlæggelse er i alt 11 %.

Dødeligheden varierer meget med alder. For de

yngste mænd er 28 dages dødeligheden 3 % og for

de over 75 årige mere end 17 %. For kvinder under

75 år er dødeligheden lidt højere end for mænd.

Tallene for kvinder i alderen 35-44 år er meget

usikkert bestemt, da antallet af AMI-tilfælde er

meget lille.

Tabel 3.1.8 viser dødeligheden efter indlæggelse

med AMI opgjort i procent af antal indlæggelser

med AMI. Blandt de indlagte overlever 76 % et år

efter indlæggelsen.

5,000 were women. The table includes persons who

have been admitted to hospital with this diagnosis

as well as sudden deaths caused by MI outside the

hospital. Among the 12,600, it turns out that 2.300

persons have previously been admitted with MI (after

1978), whereas 10.300 had an infarction for the

fi rst time.

Tables 3.1.4 and fi gure 3.1.5 shows the number

of fi rst time MI admissions calculated per 100,000

inhabitants.

Figure 3.1.6 shows the incidence of MI calculated

from three different defi nition of MI, as they are used

in international comparisons.The incidence of MI

depends of the defi nition used. Internationally there

are now three defi nitions:

1) MI as principal diagnosis or underlying cause

of death.

2) Defi nition 1, plus MI as secondary diagnosis

during admission or as contributory cause of death.

3) Defi nition 2, plus death outside hospital with ischaemic

heart disease as underlying cause of death.

Figure 3.1.6 shows data from males and females

in Denmark in 2000, with the three different defi nitions

Table 3.1.7 shows mortality rates for persons who

have had an MI in 2000. The table shows that among

men, 23% dies before they are admitted to hospital,

and 18% within one year after hospitalisation.

Mortality rates within 28 days after hospitalisation

is total 11%, however this fi gure varies a great deal

by age. For the youngest male patients the mortality

rates within 28 days after hospitalisation are 3%,

but for patients above the age of 75 the mortality

rate are more than 17%.

Mortality rates tend to be somewhat higher for

women younger than 75 years of age. The fi gures

for women, aged 35 to 44 year are estimated with

some uncertainty, because of the few cases in this age

group.

Table 3.1.8 includes mortality rates after an MI

in relation to the number of persons admitted to

hospital with MI. Among these patients 76% survives

one year after hospitalisation

Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 155


Tabel 3.1.1

Antal dødsfald og antal pr. 100.000 med AMI som primær dødsårsag 2000 (ICD10: I21-I22)

Number of deaths and number per 100,000 inhabitants with MI as the primary cause of death, 2000

Tabellen viser antallet af dødsfald med AMI som primær dødsårsag

i 2000 og antal pr. 100.000 i befolkningen for henholdsvis

mænd og kvinder fordelt over aldersgrupper. Desuden beskrives

den kumulerede fordeling af dødsfaldene angivet som procentdelen

af dødsfaldene, der sker inden en given alder.

Kilde: Dødsårsagsregistret

Mænd / Male

156 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Kvinder / Female

Alder

Antal Kummuleret Antal

Antal Kummuleret Antal

dødsfald dødsfald (%) pr. 100.000 dødsfald dødsfald (%) pr. 100.000

Age Number of Cumulated Mortality rate Number of Cumulated Mortality rate

deaths mortality % per 100,000 deaths mortality % per 100,000

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95+

I alt / Total

0

1

1

0

6

22

49

85

162

179

258

343

471

419

318

122

17

2.453

0

0,1

0,1

0,1

0,3

1,2

3,2

6,7

13,3

20,6

31,1

45,1

64,3

81,4

94,3

99,3

100,0

0

0,6

0,5

0

2,9

12

26

43

93

138

248

391

685

1.005

1.526

1.961

1.581

0

0

1

0

1

5

12

22

36

79

105

178

327

373

424

259

79

1.901

The table shows the number of deaths with MI as the primary

cause of death in 2000 and the number per 100,000 inhabitants

divided into male and female broken down by age groups.

Furthermore, the fi gures show the cumulated distribution of

deaths stated as percentage of deaths occurring before a certain

age.

Source: Register of Causes of Death, N.B.o.H and NIPH

0

0

0,1

0,1

0,1

0,4

1,0

2,2

4,0

8,2

13,7

23,1

40,3

59,9

82,2

95,8

100

0

0

0,5

0

0,5

2,7

6,6

11

21

59

91

168

334

522

922

1.348

1.696


Antal indlæggelser med AMI i 2000 og antal pr. 100.000 (ICD10: I21-I22)

Number of admissions to hospital with MI in 2000 and number per 100,000 inhabitants.

Mænd / Male

Kvinder / Female

Alder

Antal Kummuleret Antal

Antal Kummuleret Antal

indlæggelser %

pr. 100.000 indlæggelser

% pr. 100.000

Age Number of Cumulated Admissions rate Number of Cumulated Admissions rate

deaths admissions % per 100,000 deaths admissions % per 100,000

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95+

I alt / Total

0

3

10

38

98

240

367

720

828

879

959

1058

1011

767

348

122

11

7.459

0

0,1

0,2

0,7

2,0

5,2

10,1

19,8

30,9

42,7

55,5

69,7

83,3

93,6

98,2

99,8

100

Tabellen viser antallet af indlæggelser med AMI som aktionsdiagnose

i 2000 og antal pr. 100.000 i befolkningen for henholdsvis

mænd og kvinder fordelt over aldersgrupper. Desuden beskrives

den kumulerede fordeling af indlæggelserne angivet som procentdelen

af indlæggelser, der sker inden en given alder.

Kilde: Hjerteregistret SIF

0

1,8

5,2

18

47

126

198

360

477

679

923

1.206

1.471

1.840

1.669

1.961

1.023

Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 157

1

4

2

11

31

59

102

162

268

329

450

653

773

760

568

232

39

4.444

0

0,1

0,2

0,4

1,1

2,4

4,7

8,4

14,4

21,8

31,9

46,6

64,0

81,1

93,9

99,1

100

0,2

2,4

1,0

5,5

16

32

56

83

156

245

390

615

789

1063

1235

1207

837

The table shows the number of admissions to hospitals caused

by MI as the primary diagnosis in 2000 and the number per

100,000 inhabitants divided into male and female broken down

by age groups. Furthermore, the fi gures show the cumulated

distribution of admissions stated as percentage of admissions occurring

before a certain age.

Source: NIPH, Heart regestry

Tabel 3.1.2


Tabel 3.1.3

Antal personer med AMI 2000 og antal pr. 100.000 (ICD10: I21-I22)

Number of persons with MI in 2000 and number per 100,000

Tabellen viser det samlede antal personer, enten indlagte eller

døde, der i 2000 blev ramt af AMI samt rate pr. 100.000 fordelt

over aldersgrupper. Der er således i alt 12.580 AMI tilfælde i

2000. Tallet omfatter kun tilfælde med AMI som primær diagnose,

eller tilgrundliggende dødsårsag.

Kilde: Hjerteregistret SIF

Mænd / Male

158 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

Table 3.1.3 shows the total number of persons with MI either

admitted to a hospital or death outside hospital in 2000 and the

rate per 100,000 broken down by age groups. In total there were

12,580 cases of MI in 2000. The fi gure includes only cases of MI

as primary diagnosis or cause of death

Source: NIPH, Heart regestry

Kvinder / Female

Alder

Antal personer Antal pr. 100.000 Antal personer Antal pr. 100.000

Age Number of persons Number per 100,000 Number of persons Number per 100,000

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95+

I alt / Total

0

4

9

27

72

185

313

612

780

806

929

1.061

1.152

896

537

196

27

7.606

0

2,4

4,6

13

35

97

169

306

449

622

894

1.210

1.676

2.150

2.576

3.150

2.510

1

3

3

7

25

50

89

147

231

330

428

629

872

887

773

394

105

4.974

0,2

1,8

1,6

3,5

13

27

49

75

134

246

371

592

890

1.241

1.680

2.050

2.254


Incidensen af 1. gangs AMI 2000. Antal tilfælde og antal pr. 100.000 (ICD10: I21-I22)

Incidence of fi rst-time MI 2000. Number of cases and number per 100,000

Tabellen viser antallet af 1. gangs tilfælde, enten indlagte eller

døde, af AMI fordelt over aldersgrupper samt incidensen beregnet

pr.100.000 indbyggere. Der er således 10.257 nye tilfælde af AMI

i 2000. Tallet omfatter kun tilfælde med AMI som primær diagnose,

eller tilgrundliggende dødsårsag.

Kilde: Hjerteregistret SIF

Mænd / Male

The table shows the number of fi rst-time cases with MI either

admitted to a hospital or died outside hospital, broken down by

age group and the incidence calculated per 100,000 inhabitants.

In total there were 10,257 new cases of MI in 2000. The fi gure

includes only cases of MI as primary diagnosis or cause of death.

Source: NIPH, Heart regestry

Kvinder / Female

Alder

Antal 1. gangstilfælde Incidens pr. 100.000 Antal 1. gangstilfælde Incidens pr. 100.000

Age Number of fi rst-time cases Incidence per 100,000 Number of fi rst-time cases Incidence per 100,000

< 20

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95+

I alt / Total

0

4

9

26

69

172

286

537

668

671

741

805

837

656

413

158

22

6.074

0

2,4

4,6

12

33

90

154

269

385

518

713

918

1.218

1.574

1.981

2.539

2.046

Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 159

1

3

3

7

23

48

87

133

209

287

371

537

717

701

635

328

93

4.183

0,2

1,8

1,6

3,5

12

26

48

68

121

214

322

506

732

981

1.380

1.707

1.997

Tabel 3.1.4


Figur 3.1.5

Incidensen af Akut Myokardieinfarkt relateret til køn og alder 2000

Incidence of myocardial infarction in relation to gender and age 2000
















Kilde: Hjerteregistret SIF Source: NIPH, Heart reges try

160 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003


Incidensen af Akut Myokardieinfarkt med 3 forskellige defi nitioner af det akutte myokardieinfarkt,

mænd 2000

Incidence of myocardial infarction after three different defi nition of MI, male 2000





















Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 161

















Incidensen af Akut Myokardieinfarkt med 3 forskellige defi nitioner af det akutte myokardieinfarkt,

kvinder 2000

Incidence of myocardial infarction after three different defi nition of MI, female 2000












Incidensen af akut myokardieinfarkt afhænger af den defi nition af

akut myokardieinfarkt, der anvendes ved beregning. Internationalt

er der nu tre defi nitioner:

1) AMI som aktionsdiagnose eller som tilgrundliggende dødsårsag.

2) er defi nition 1, suppleret med AMI som bidiagnose ved indlæggelse

eller som medvirkende dødsårsag.

3) er defi nition 2, suppleret med dødsfald udenfor sygehus, hvor

den primære dødsårsag er iskæmisk hjertesygdom

Ovenstående fi gur viser data for mænd og kvinder fra Danmark i

2000 for de tre defi nitioner.


























The incidence of myocardial infraction depends of the defi nition

used. Internationally there are now three defi nitions:

1) MI as principal diagnosis or underlying cause of death.

2) Defi nition 1, plus MI as secondary diagnosis during admission

or as contributory cause of death.

3) Defi nition 2, plus death outside hospital with ischaemic heart

disease asunderlying cause of death.

These fi gures show data from males and females in Denmark in

2000, with the three different defi nitions.

Figur 3.1.6a

Figur 3.1.6b


Tabel 3.1.7a

Tabel 3.1.7b

Dødeligheden efter AMI 2000, mænd

Death after MI in 2000, male

Andel, der overlever mindst ét år efter et AMI

Percentage surviving at least one year

Andel, der dør af AMI uden indlæggelse

Deaths without hospitalisation

Andel der dør ≤365 dage efter en indlæggelse

Deaths ≤ 365 days after admission to hospital

Heraf andel der dør inden for 28 dage

Deaths ≤ 28 days after admission to hospital

Dødeligheden efter AMI i 2000, kvinder

Death after MI in 2000, female

Andel, der overlever mindst ét år efter et AMI

Percentage surviving at least one year

Andel, der dør af AMI uden indlæggelse

Deaths without hospitalisation

Andel der dør ≤365 dage efter en indlæggelse

Deaths ≤ 365 days after admission to hospital

Heraf andel der dør inden for 28 dage

Deaths ≤ 28 days after admission to hospital

Tabellen viser dødeligheden det første år efter et AMI. Tabellerne

er baseret på alle tilfælde af AMI 2000 (døde eller indlagte), med

en follow up periode på et år. Både andel af AMI der ikke når

indlæggelse og dødelighed indenfor de første 28 dage er meget

afhængig af alder.

I beregningerne indgår kun det første registrerede AMI i 2000.

Kilde: Hjerteregistret SIF

162 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

35-44 år 45-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Age Age Age Age Total

86,0%

9,0%

5,0%

3,1%

35-44 år 45-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Age Age Age Age Total

89,4%

5,3%

5,3%

2,7%

77,4%

14,8%

7,8%

5,0%

76,4%

13,6%

10,0%

6,3%

60,4%

20,2%

19,4%

11,8%

63,4%

17,1%

19,5%

12,9%

The table shows the mortality rate one year after MI. The tables

are based on all cases of MI in 1999 (dead or admitted), with a

follow-up period of one year. The number of MI patients dying before

hospitalisation and those dying within the fi rst 28 days after

hospitalisation depends to a large extent on age.

Only the fi rst registered MI in 2000 is used in the calculations.

Source: NIPH, Heart registry

38,3%

33,2%

28,5%

16,7%

38,0%

34,0%

28,0%

16,0%

58,7%

22,8%

18,5%

11,0%

50,3%

26,7%

23,0%

13,6%


Dødeligheden efter AMI blandt pa tien ter indlagt i 2000, mænd

Death after MI among patients admitted to hospital in 2000, male

Andel, der overlever mindst ét år efter et AMI

Percentage surviving at least one year

Andel der dør ≤365 dage efter en indlæggelse

Deaths ≤ 365 days after admission to hospital

Heraf andel der dør inden for 28 dage

Deaths ≤ 28 days after admission to hospital

Dødeligheden efter AMI blandt pa tien ter indlagt i 2000, kvinder

Death after MI among patients admitted to hospital in 2000, female

Andel, der overlever mindst ét år efter et AMI

Percentage surviving at least one year

Andel der dør ≤365 dage efter en indlæggelse

Deaths ≤ 365 days after admission to hospital

Heraf andel der dør inden for 28 dage

Deaths ≤ 28 days after admission to hospital

Tabellen viser dødeligheden det første år efter et AMI. Tabellerne

er baseret på alle indlagte tilfælde af AMI 2000 med en follow up

periode på et år. Dødeligheden er meget afhængig af alder.

I beregningerne indgår kun første indlæggelse med AMI i 2000.

Kilde: Hjerteregistret SIF

35-44 år 45-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Age Age Age Age Total

94,4%

5,6%

3,4%

90,8%

9,2%

5,8%

75,7%

24,3%

14,7%

The table shows the mortality rate one year after MI. The tables

are based on total number of persons admitted with MI in 2000

with a follow-up period of one year. Deaths caused by MI depend

on age. Only the fi rst admission with MI is used in the calculations

Source: NIPH, Heart registry

57,3%

42,7%

25,0%

76,1%

23,9%

14,3%

35-44 år 45-64 år 65-74 år 75+ år I alt

Age Age Age Age Total

94,4%

5,6%

2,8%

88,4%

11,6%

7,3%

76,5%

57,6%

76,5%

23,5% 23,5% 42,4% 42,4% 31,3% 31,3%

15,5%

24,2%

18,5%

Kapitel 3 : Akut myo kar die in farkt og angina pectoris /Myocardial infarction and an gi na pectoris - 163

Tabel 3.1.8a

Tabel 3.1.8b


3.2

Udviklingen i in ci dens

og dødelighed af AMI 1985-2000

Development of MI-related in ci dence and mortality rates, 1985-2000

Ved analysen af incidensen i 2000 var det muligt at

identifi cere tidligere infarkter siden 1978 dvs. i en

periode på 22 år før det aktuelle tilfælde. Ved analysen

af udviklingen i incidensen gennem de sidste

15 år er der kun taget højde for tidligere infarkter

7 år før det aktuelle tilfælde. Derved er det muligt

at belyse udviklingen i incidensen siden 1985. Ved

denne metode overvurderes incidensen lidt, men

udviklingstendensen antages at være korrekt. Hvis

man i 2000 sammenligner incidensen, hvor der tages

højde for de sidste 7 års indlæggelser, med den

mere korrekte incidens, hvor der tages højde for de

sidste 22 års indlæggelser, overvurderes incidensen

med 6,5%. Fejlen afhænger af køn og alder.

Fejlen er størst blandt de ældste og størst for mænd.

Udviklingen i incidensen er beskrevet i fi gur

3.2.1a for mænd og 3.2.1b for kvinder. Der ses

et tydeligt fald i incidensen både for mænd og

kvinder. Incidensen er faldet med mere end 1/3

for mænd og 1/4 for kvinder i alle aldersklasser.

I aldersklassen over 75 år er faldet ligeså stort for

kvinder som for mænd. Af fi gurerne fremgår, at faldet

har været særligt markant efter 1993. Det kan

hænge sammen med at der i denne periode har været

et stigende antal pludselige dødsfald af ukendt

årsag. Antallet heraf er dog faldet efter 1997. En

del af disse dødsfald må antages at være pludselige

hjertedødsfald (jf. kapitel 1). Det reelle fald i incidensen

er derfor måske mindre end fi gurerne viser,

men der er ikke tvivl om, at det generelle fald i

døde ligheden af akut myokardieinfarkt til dels kan

tilskrives et reelt fald i sygdomsforekomsten. Efter

1998 er incidensen igen begyndt at stige. Stigningen

kan dels skyldes indførelse af mere følsomme

diagnostiske markører (troponiner), men der kan

også være tale om en reel stigning i incidensen som

følge af stigning i klassiske risikofaktorer som type

2 diabetes og måske overvægt.

Udover den faldende incidens beskrevet ovenfor,

kan faldet i dødeligheden af akut myokardieinfarkt

også skyldes forbedret prognose for patienter der

får sygdommen. Den forbedrede prognose kan enten

skyldes en ændring af sygdommens spontane

forløb, eller den kan være en følge af en bedre behandling

af patienter med sygdommen. Figur 3.2.2

viser udviklingen i dødeligheden de første 28 dage

efter indlæggelse med første gangs AMI. Kurverne

viser den aldersstandardiserede dødelighed, hvis

164 - HjerteStatistik / Heart Statistics 2002-2003

When analysing incidences in 2000, it was possible

to identify infarctions dating back as early as in

1978, ie a period of 22 years prior to the current one.

When analysing incidence rates throughout the past

15 years, it has only been possible to consider infarctions

dating back 7 years prior to the current one.

As a result, it is possible to show the development

in incidence from 1985. In applying this method,

incidence is overestimated somewhat, however the

trends appear to be accurate. When comparing the

incidence of 2000 and allowing for admissions of

the past 7 years, with the more accurate incidence

that allows for admissions of the past 22 years, the

incidence rate is overstated by 6.5%. The deviation

depends on gender and age. The deviation is highest

among the oldest and is highest for the male population.

Incidence development is shown in fi gure 3.2.1a

for males and 3.2.1b for females. This graph shows a
<