SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte - DDA Samfund ...

samfund.dda.dk

SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte - DDA Samfund ...

Institut for statskundskab Syddansk Universitet - Odense

Samfundsvidenskabelig Metode Forår 2007

SF - Fra arbejderparti til parti for offentlige ansatte


1. Indledning og SF’s historie 2

1.1 Indledning 2

1.2 SF’s historie 2

2. Problemstilling og Hypotese 4

2.1 Problemstilling 4

2.2 Hypotese 4

2.3 Definition af begreber 4

3. Undersøgelsens teoretiske baggrund 5

3.1 Anthony Downs – Fra class voting til issue voting 5

3.2 Velfærdskoalitionen 7

4. Undersøgelsens metode samt videnskabsteoretiske overvejelser 7

5. Operationalisering af variabler 9

5.1 Operationalisering af arbejdere i den private sektor 9

5.2 Operationalisering af arbejdere i den offentlige sektor 9

5.3 Operationalisering af andre grupper 10

6. Analyser 10

6.1 Frekvenstabeller 10

6.2 Z-test af offentlige ansatte 11

6.3 Diskussion af resultater 12

7. Konklusion 13

7.1 Undersøgelsens resultater 13

7.2 Kan hypotesen verificeres? 14

7.3 Fremtidig forskning 14

8. Litteraturliste 16

Samfundsvidenskabelig Metode 1


1. Indledning og SF’s historie

1.1 Indledning

Hvad gør de politiske partier, når samfundsstrukturen ændrer sig på en sådan måde, at partiernes

vælgergruppe forsvinder? Dette er et velkendt problem, for flere af folketingets partier. Venstre som

før havde størstedelen af deres vælgergruppe i landmændene, måtte ændre deres strategi i den

politiske dagsorden, i takt med at industrisamfundet gjorde sit indtog (Andersen og Bore (red.),

2001: 211). Det samme gælder andre af folketingets partier heriblandt SF. SF var et arbejderparti,

der stemte ud fra den sociale klasse som de tilhørte, men i takt med velfærdssamfundets udvikling

er de forskellige sociale klasser i højere grad smeltet sammen. På den måde er arbejderne blevet en

del af middelklassen, hvilket har medført at man er gået væk fra at stemme ud fra den sociale klasse

man tilhører, den såkaldte ”class voting”. I stedet sætter vælgeren nu sin stemme ud fra det parti,

som yder vælgeren størst nytte, bedre kendt som ”issue voting” (Downs: 1957). På denne måde er

en stor del af SF’s vælgergruppe forsvundet, men alligevel har SF opretholdt en forholdsvis stabil

stemmeprocent ved folketingsvalgene (www.sf.dk). I takt med at arbejderklassen forsvandt,

voksede den offentlige sektor, til den størrelse vi kender i dag (Rasmussen m.fl. 1995: 19). Kan der

være en sammenhæng imellem arbejderklassens forsvinden og den voksende offentlige sektor og så

SF’s stemmeprocent? Det vil jeg kigge nærmere på i denne opgave.

1.2 SF’s historie

SF er et udspring af Det Kommunistiske Parti (DKP) og blev officielt dannet af Aksel Larsen i

1959, efter flere års interne uenigheder i DKP. Uenighederne startede efter, at Nikita Khrusjtjov i

1956 afslørede de forbrydelser og den undertrykkelse, der havde fundet sted under Stalin. Det

dansk-sovjetiske forhold blev ikke bedre, da Sovjetunionen invaderede Ungarn i oktober 1956.

Dette fik Aksel Larsen, som dengang var partiformand for DKP, til at opfordre hele DKP’s

partiledelse til et reformskifte, der skulle gøre DKP selvstændigt i forhold til det sovjetiske styre, og

samtidig skulle der udarbejdes en demokratisk socialisme i Danmark. DKP’s ledelse var dog ikke

indstillet på den nye politiske linie, som Aksel Larsen præsenterede, hvilket fik DKP’s ledelse til at

ekskludere ham (Larsen, 1993: 536). Kort efter, den 24. november 1958, blev Socialistisk

Folkeparti (SF) anmeldt af Aksel Larsen i Folketinget med ham som partiets eneste

folketingsmedlem. SF fik hurtig tilslutning og i februar 1959, afholdte SF stiftende landsmøde. På

landsmødet blev det gjort klart, at SF betingede sig til en fredelig vej til socialismen, der ubetinget

skulle gå igennem det danske, parlamentariske demokrati. SF ville ændre landets politiske kurs ved

Samfundsvidenskabelig Metode 2


at øve indflydelse på Socialdemokratiet, så de sammen ville kunne skabe et ”arbejderflertal”.

Allerede det følgende år, i november 1960, fik SF sit parlamentariske gennembrud, da de ved

folketingsvalget fik 6,1 % af stemmerne og vandt 11 mandater (www.sf.dk).

Siden 1960 har SF’s vælgerandel gået op og ned. Man har måttet ændre på den politiske profil i takt

med, at tiderne og de politiske sager skiftede og derfor er SF et noget anderledes parti, end de var

det ved deres stiftelse tilbage i 1959. Dengang ville de appellere til arbejderne, men hvad med i dag

hvor arbejderklassen stort set er forsvundet, men SF alligevel har en stabil vælgerandel. Figur 1

illustrerer SF’s valgresultater ved folketingsvalgene fra 1960 – 2005 (www.sf.dk). Hvilken

vælgergruppe appellerer de til i dag? Hvilken vælgerandel har erstattet arbejderne? Jeg vil

undersøge om SF’s tabte vælgerandel af arbejdere, er blevet erstattet af folk ansat i den offentlige

sektor, hvilket dermed har ændret SF fra at være et arbejderparti til et parti for folk ansat i den

offentlige sektor.

SF’s valgresultater ved folketingsvalg fra 1960 – 2005

År Stemmer Andel af samtlige stemmer Mandater

1960 149.440 6,1 % 11

1964 151.697 5,9 % 10

1966 304.437 10,9 % 20

1968 174.553 6,1 % 11

1971 262.756 9,1 % 17

1973 183.522 6,0 % 11

1975 150.963 5,0 % 9

1977 120.357 3,9 % 7

1979 187.284 5,9 % 11

1981 353.373 11,3 % 21

1984 387.122 11,5 % 21

1987 490.176 14,6 % 27

1988 433.261 13,0 % 24

1990 268,795 8,3 % 15

1994 242.398 7,9 % 13

1998 257.406 7,6 % 13

2001 219.842 6,4 % 12

2005 201.047 6,0 % 11

Figur 1: SF’s valgresultater ved folketingsvalg fra 1960 – 2005.

Samfundsvidenskabelig Metode 3


2. Problemstilling og Hypotese

2.1 Problemstilling

Problemstillingen for denne opgave omhandler hvorvidt det er rigtigt, at andelen af SF’s vælgere, er

gået fra at være arbejdere til at være offentlig ansatte, i takt med at arbejderklassen er forsvundet

fordi arbejderne er blevet bedre stillet økonomisk og derfor er en del af middelklassen den dag i

dag. Jeg vil undersøge hvorvidt det er rigtigt at SF ikke længere er et arbejderparti, men i stedet et

parti for de offentlige ansatte.

2.2 Hypotese

Ud fra problemstillingen kan der opstilles en hypotese, som der skal undersøges og testes i denne

opgave. Hypotesen for problemstillingen kan opstilles således:

SF er gået fra at være et parti for arbejdere i den private sektor, til at være et parti for folk i den

offentlige sektor.”

Dermed er partivalg den afhængige variable, imens den uafhængige variabel er privat og offentlig

sektor. Derudover må det påregnes, at SF får stemmer fra andre grupper end arbejdere i den private

eller offentlige sektor, og den gruppe kunne dermed godt indgå i undersøgelsen, som en del af den

uafhængige variabel. Dette vil dog ikke være tilfældet i denne undersøgelse, da disse vælgere ikke

har nogen direkte indflydelse på, hvorvidt min hypotese kan verificeres. På trods af det vil de

alligevel fremgå i undersøgelsen, så man opnår et bedre overblik over samtlige vælgere, som

stemmer SF og ikke kun dem, som er tilknyttet henholdsvis den private og den offentlige sektor.

2.3 Definition af begreber

Inden undersøgelsens påbegyndelse er det vigtigt, at have skabt nogle klare definitioner på de

begreber, som der vil indgå i undersøgelsen. Der må ikke kunne spås tvivl om, hvad der menes med

de forskellige begreber, da det vil sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens troværdighed, og det vil

desuden ikke være muligt for andre forskere, at replicere undersøgelsen (Bryman 2004: 70).

Definitionen af begreberne kan ses i figur 2.

Samfundsvidenskabelig Metode 4


Definition af begreber

Arbejdere i den private sektor Lønmodtagere i den private sektor som stemmer SF.

Arbejdere i den offentlige sektor Lønmodtagere i den offentlige sektor som stemmer SF.

Andre grupper Vælgere der stemmer SF som ikke er lønmodtager i hverken

2. Undersøgelsens teoretiske baggrund

den private eller den offentlige sektor.

Figur 2: Definition af begreber.

Da SF blev stiftet gjorde man det meget klart, at partiets mål var at skabe øget socialisme i

samfundet, men det skulle ske fredeligt via det danske parlamentariske demokrati. Dermed var det

ikke svært at se, at SF distancerede sig fra DKP og det gjorde det nemmere for SF, at skabe en klar

politisk profil, der ikke lignede de andre partiers. Ved at have en målsætning om et samfund med

øget socialisme, appellerede de til arbejderne og de dårligst stillede i samfundet. Som årene er gået

har velfærdssamfundet udviklet sig, hvilket betyder at samtlige samfundsklasser har fået bedre

vilkår end tidligere. Grunden til dette er henholdsvis de politiske tiltag og fagforbundenes kamp for

bedre vilkår for landets lønmodtagere. Dette har medført, at den før så store arbejderklasse er

svundet ind og at størstedelen af arbejderne nu i stedet befinder sig i middelklassen. Dermed har SF

mistet en andel af sine vælgere og er derfor nødt til at appellere til en anden vælgergruppe eller med

andre valgløfter, hvis de som minimum fortsat skal beholde deres andel af vælgerne.

2.1 Anthony Downs – Fra class voting til issue voting

Ifølge Anthony Downs teori fra 1957 skal regeringen finde nogle ligheder imellem hvad vælgerne

gør og hvordan de stemmer. Årsagen til dette skal findes i, at hver enkel borger har et ønske om i

hvilke ret samfundet skal udvikle sig, hvilke goder de gerne vil have og det er regeringen nødt til at

have kendskab til, for at kunne vinde vælgernes stemmer. Det betyder, at begge parter skal handle

rationelt, hvis de skal have mest muligt ud af situationen (Downs: 1957).

De politiske partier har igennem årene oplevet en stigende turbulens i blandt deres vælgere, da

kernevælgerne ikke udgør en så stor andel af vælgerne som tidligere, og politikkerne er derfor nødt

til at yde noget ekstra for at vinde stemmer. Før i tiden stemte størstedelen af alle landmænd på

Venstre og Venstre kunne derfor forme deres politik ud fra dette. På samme måde stemte

størstedelen af arbejderne på et af partierne på vestrefløjen, hvoraf Socialdemokratiet var den største

Samfundsvidenskabelig Metode 5


stemmesluger. Det var klassebestemt hvilket parti folk stemte på, men med velfærdssamfundets

udvikling, er de forskellige klasser tæt på at være neutraliseret, så klasserne ligger væsentlig tættere

på hinanden end tidligere. Af samme grund besidder vælgerne heller ikke samme identitetsfølelse

hvad angår social klasse i dag, som de gjorde før i tiden og det er også grunden til, at der ikke

længere findes class voters.

I stedet for class voter er vælgerne nu blevet til issue voter i stedet. Issue voting består af to

forskellige modeller, nemlig nærhedsmodellen (proximity model) og retningsmodellen.

Nærhedsmodellen er den ældste af de to modeller og blev tilbage i 1957 fremlagt i Anthony Downs

bog: ”An Economic Theory of Democary”. Med nærhedsmodellen hævder Downs, at vælgerne er

rationelle og egennyttemaksimerende, hvilket får vælgerne til at stemme på baggrund af den politik

partierne har ført i den forgangne valgperiode og ikke den politik, som partierne lover at ville føre

så frem de kommer til magten. Det betyder, at vælgeren forestiller sig, at oppositionspartiet havde

været regeringsparti og så sammenligner det med det faktiske regeringsparti, for at finde ud af

hvilke af de to partier, som ville have klaret den forgangne valgperiode bedst. Hvis vælgerens

foretrukne parti ser ud til at have en chance for at vinde valget, stemmer vælgeren på dette parti. Er

der derimod kun en meget lille chance for at det foretrukne parti kan vinde valget vil vælgeren,

ifølge Downs, typisk vælge at stemme på det parti, som har bedst mulighed for at holde det parti

ude, som vælgeren afskyr mest. Skulle det ske, at vælgeren er fremtidsorienteret kan vedkommende

meget vel vælge at stemme på sit ynglingsparti i den henseende, at det vil åbne for nogle bedre

alternativer ved de kommende valg (Downs 1957).

Selvom Anthony Downs nærhedsmodel var banebrydende indenfor vælgeradfærd, så var der det

problem med nærhedsmodellen, at den primært var tiltænkt lande med et to-parti system, som for

eksempel USA. Derfor har Georg Rabinowitz og Stuart Elaine udviklet en alternativ model til

nærhedsmodellen., som er bedre egnet til lande der har et parlament med fler-parti system, som det

er tilfældet i Danmark. Modellen kaldes retningsmodellen (directional model) på baggrund af, at

vælgernes stemme har indflydelse på hvilken retning den politiske kurs skal trækkes i (Andersen &

Borre (red.) 2001: 238). Dette kan illustreres med et eksempel fra den danske politiske scene. Det

Radikale Venstre har igennem de seneste år søgt indflydelse på venstrefløjen og har peget på en

socialdemokratisk ledet regering. Det har de haft stor succes med, hvilket også kan ses i kraft af

resultatet fra det seneste folketingsvalg. Sidste år gik de, som et led i deres nye strategi, ud og sagde

Samfundsvidenskabelig Metode 6


at de hverken ville pege på Helle Thorning Smith eller Anders Fogh Rasmussen, men først vælge

side efter næste valg, når de vidste hvor de kunne få den største del af deres politik gennemført.

Dette medførte, at de ifølge meningsmålingerne, kun ville få halvt så mange stemmer som ved

seneste valg. Til gengæld gik socialdemokraterne frem i meningsmålingerne på bekostning af de

radikale, og det er en kraftig indikation på, at de danske vælgere mere eller mindre ubevidst

benytter retningsmodellen, når de skal stemme. Dengang de radikale pegede på socialdemokraterne,

var vælgerne ikke bange for at stemme på de radikale, for da vidste de, at de radikale kunne trække

socialdemokraterne og de andre støttepartier lidt mod højre og dermed opnå det bedst mulige

alternativ.

2.2 Velfærdskoalitionen

Den del af de danske vælgere, som har stort behov for velfærdssektoren, går under begrebet

velfærdskoalitionen (Mouritzen 2004: 77). Denne vælgerskare udgør i underkanten af to tredjedele

af samtlige vælgere, hvilket gør, at det ikke er så mærkeligt, at der er så stor interesse i

velfærdsstaten (Borre & Andersen 1997: 220). Det er netop på grund af velfærdskoalitionen og den

store interesse for velfærdssamfundet som gør, at jeg tror at SF er blevet til et parti for de offentlige

ansatte. Velfærdkoalitionens størrelse har indflydelse på hvor meget arbejdskraft der er behov for,

og når 66 % af danskerne ikke har noget imod den offentlige sektors størrelse, og vælgerne samtidig

er blevet issue voters i stedet for class voters, så vil det gavne den offentlige sektor og dermed også

chancen for at denne undersøgelses hypotese vil blive verificeret.

3. Undersøgelsens metode samt videnskabsteoretiske overvejelser

Undersøgelsen vil blive bygget på et komparativ research design, da min problemstilling går på, at

observere og sammenligne om der er sket ændringer i sammensætningen af SF’s vælgergruppe

(Bryman 2004: 56). Hvad angår undersøgelsens metode, så vil den bestå af en kvantitativ metode,

som er den mest tilgængelige metode for min opgave, men også den mest logiske at benytte. På

grund af, at min undersøgelse bygger på en komparativ analyse af et partis vælgergrupper i

henholdsvis 1971 og 2005, vil det være en vanskelig og tidskrævende proces, hvis undersøgelsen

skulle udføres via kvalitativ metode (Ibid: 266). Det ville være meget svært at finde frem til

respondenter, der kunne overholde kravene om, at skulle være lønmodtager i den private, eller

offentlige sektor og som samtidig stemte SF ved folketingsvalget i 2005. Endnu sværere ville det

være, at finde folk der opfylder de opstillede kriterier om at skulle være lønmodtager i den private

Samfundsvidenskabelig Metode 7


eller offentlige sektor og stemme SF ved valget i 1971. Det ligger 36 år tilbage, og med undtagelse

af kernevælgerne, vil der være stor risiko for, at vælgerne slet ikke kan huske hvad de stemte i

1971. Desuden vil det også være spild af ressourcer at forsøge at finde frem til de relevante

respondenter, da det kun er oplysningerne om partivalg og i hvilken sektor respondenterne

arbejdede i de pågældende år. Der er derfor ikke relevans for et dyberegående interview, og når de

oplysninger jeg skal bruge til min undersøgelse, er opført i statistiske undersøgelser, er der ingen

grund til at benytte en kvalitativ metode til at udføre undersøgelsen (Hansen & Andersen 2000: 97).

Eftersom jeg på forhånd har opstillet en hypotese, som jeg arbejder ud fra, er tilgangen til min

undersøgelse deduktiv (Gilje & Grimen 2002: 25). Den deduktive undersøgelse skal udføres på

baggrund af empirisk data, som er data, der er fremkommet ved observation. Igennem

valgundersøgelserne har man observeret respondenternes svar, der derefter kan bruges som

empirisk data (Ibid: 25). Den data vil så være grundlaget for at finde en kausal sammenhæng

imellem mine variabler. Epistemologisk tages der udgangspunkt i den behavioralistiske tradition,

som har haft til formål at studere folks adfærd både politisk, socialt og ideologisk (Marsh & Stoker

(red.): 2002: 53). Derudover anses behavioralismen også som værende begyndelsen på de

komparative analyser, som bliver meget benyttet i dag, og som jeg også skal bruge til min

undersøgelse (Pedersen, Goldmann & Østerud (red.): 2004: 20).

En anden epistemologisk tilgang er logisk positivisme, der udformer sig på den måde, at man skal

kunne efterprøve sine udsagn, og skal kunne verificeres, for at de kan anses for værende

meningsfulde. Hvis et udsagn hverken kan falsificeres eller verificeres, vil det stå som værende

meningsløst (Gilje & Grimen 2002). Jeg burde kunne undgå, at min hypotese vil fremstå som

meningsløs, eftersom jeg ved hvordan, jeg kan efterprøve min hypotese, og se om den kan

verificeres.

Som tidligere nævnt har jeg valgt at udføre min undersøgelse via kvantitativ metode. Jeg vil benytte

mig af sekundærdata i form af valgundersøgelserne fra henholdsvis 1971 og 2005, som er indhentet

fra Dansk Data Arkiv. Den første valgundersøgelse fra 1971-1981 er en sammenlægning af samtlige

valgundersøgelser fra 1971-1981, hvor 1971 var det år hvor den første registrerede

valgundersøgelse fandt sted. Fordelen ved at lægge valgundersøgelser sammen fra den periode er, at

der er et større antal respondenter hvilket gerne skulle give et mere fuldendt og nuanceret billede af

Samfundsvidenskabelig Metode 8


efolkningen og dens holdninger. Ulempen i forhold til min undersøgelse er, at perioden imellem de

to valgundersøgelser bliver mindre, hvilket gør det sværere at se udviklingen imellem de to

undersøgelser. Man må gå ud fra, at forskellen på samfundsudviklingen imellem 1971 og 2005 er

større end tilfældet er imellem 1971-1981 og 2005. Derudover var 70’erne præget af meget politisk

uro med jordskredsvalget i 1973 som højdepunkt. Dette vil naturligvis præge valgundersøgelserne,

og det vil være nødvendigt, at foretage analyser af samtlige valgundersøgelser, der er foretaget i

perioden 1971 til 2005, for at få et nuanceret billede. Dette vil være alt for tidskrævende, og derfor

har jeg valgt en anden metode. I undersøgelsen fra 1971-1981 vælger jeg at frafiltrere alle de

valgundersøgelser som ikke blev gennemført i 1971, men i et af de andre år. Derefter vil der være to

valgundersøgelser tilbage. En fra før valget og en fra efter valget. Her vælger jeg, at benytte mig af

valgundersøgelsen fra efter valget og frafiltrerer dermed valgundersøgelsen fra før valget.

Argumentet for at bruge valgundersøgelsen fra efter valget er, at respondenterne her ved hvem de

har stemt på, hvor de i undersøgelsen før valget ville kunne sige en ting, men alligevel nå at skifte

mening inden valgdagen.

4. Operationalisering af variabler

Ved at operationaliserer de anvendte begreber, sikrer jeg, at der måles på det, jeg ønsker at måle i

undersøgelsen. Sammen med den teoretiske definition af begreberne øges den definitionsmæssige

validitet, hvilket også vil få undersøgelsens troværdighed til at stige (Hellevik 2002: 53).

4.1 Operationalisering af arbejdere i den private sektor

Arbejdere i den private sektor kan operationaliseres på stort set samme måde, som de

begrebsmæssigt er defineret. Så når jeg ønsker at måle på arbejdere i den private sektor, så ønsker

jeg, at alle lønmodtagere i den private sektor, som stemmer SF, skal indgå i undersøgelsen (Bryman

2004).

4.2 Operationalisering af arbejdere i den offentlige sektor

Arbejdere i den offentlige sektor kan ligeledes operationaliseres på nogenlunde samme måde, som

de begrebsmæssigt er defineret. Derfor skal arbejdere i den offentlige sektor operationaliseres

således, at der måles på alle lønmodtagere i den offentlige sektor, som der stemmer SF (Bryman

2004).

Samfundsvidenskabelig Metode 9


4.3 Operationalisering af andre grupper

Selvom andre grupper ikke direkte optræder som en variabel, så skal den stadig operationaliseres,

da den trods alt indgår i undersøgelsen. Alle de folk som stemmer SF, men som hverken er ansat i

den private eller offentlige sektor, indgår i den gruppe, som jeg kalder ”Andre grupper”, og det er

dem jeg ønsker at måle, når der måles på ”Andre grupper”.

5. Analyser

5.1 Frekvenstabeller

Analyserne af mine data, der som tidligere nævnt består af valgundersøgelsen foretaget i 1971 og

2005, bliver foretaget i SPSS. Analysen vil primært bestå af deskriptivt statistik. Det skyldes, at jeg

benytter to forskellige valgundersøgelser i min analyse, hvilket gør det både besværligt og

unødvendigt at benytte mere avancerede former for statistik som f.eks. logistisk regression, for at

kunne finde de nødvendige resultater.

I valgundersøgelsen fra 1971 benytter jeg mig af to forskellige variabler, for at kunne køre

analysen. Den første variabel er V77, som spørger til hvilket parti, respondenten stemte på ved

seneste valg, imens den anden er V13, som omhandler hvilken beskæftigelsessektor respondenten

arbejder i. I V77 filtrerer jeg alle andre partier fra end SF. Herefter opdeler jeg V13 i tre grupper,

hvor den første gruppe indeholder respondenter i den private sektor, den anden indeholder de

respondenter, som arbejder i den offentlige sektor og den sidste gruppe indeholder alle de

respondenter, som hverken er beskæftiget i den private eller den offentlige sektor. Derefter

kombinerer jeg de to bearbejdede variabler, og får det resultat, som er anført i det følgende skema

også kaldet figur 3.

Valgundersøgelse 1971

Beskæftigelse Antal stemmer ud af mulige Stemmeandel i procent

Arbejder i den private sektor 30 / 81 37,0 %

Arbejder i den offentlige sektor 7 / 81 8,6 %

Andre 44 / 81 54,3 %

I alt 81 / 81 99,9 %

Figur 3: Resultater fra den deskriptive statistik af valgundersøgelsen fra 1971.

Samfundsvidenskabelig Metode 10


I valgundersøgelsen fra 2005 er fremgangsmåden meget lig den i 1971, bortset fra at de pågældende

variabler hedder noget andet. Den afhængige variabel som består af partivalg ved seneste

folketingsvalg er V16, imens den uafhængige variabel som omhandler beskæftigelsessektor, er

V346. Som med valgundersøgelsen fra 1971 filtrerer jeg variablerne, så SF bliver kombineret med

de tre beskæftigelsesgrupper. Resultaterne for valgundersøgelsen kan ses i figur 4 nedenfor.

Valgundersøgelse 2005

Beskæftigelse Antal stemmer ud af mulige Stemmeandel i procent

Ansat i den private sektor 36 / 148 24,3 %

Ansat i den offentlige sektor 52 / 148 35,1 %

Andre 60 / 148 40,5 %

I alt 148 / 148 99,9 %

Figur 4: Resultater fra den deskriptive statistik af valgundersøgelsen fra 2005.

For at få et bedre overblik over resultaterne af de to undersøgelser opstiller jeg en komparativ

analyse imellem valgundersøgelserne fra 1971 og 2005. I figur 5 fremgår det, hvorvidt der har

været en positiv eller negativ udvikling i de forskellige grupper.

Komparativ analyse imellem valgundersøgelserne fra 1971 og 2005

Beskæftigelse 1971 2005 Ændring

Privat sektor 37 % 24,3 % - 12,7 %

Offentlig sektor 8,6 % 35,1 % + 26,5 %

Andre 54,3 % 40,5 % - 13,8 %

I alt 99,9 % 99,9 % 0 %

Figur 5: Komparativ analyse af resultaterne fra valgundersøgelserne fra 1971 og 2005.

5.2 Z-test af offentlige ansatte

For at forøge både den interne og eksterne validitet foretager jeg en z-test, der består af en stor

tilfældig udvalgt stikprøve blandt respondenterne i undersøgelserne fra henholdsvis 1971 og 2005

(Agresti og Finlay, 1997: 219). Denne test vil kunne påvise, om der er flere offentlige ansatte i 2005

i forhold til 1971. Jeg har tidligere henvist til at den offentlige sektor er blevet større med tiden, men

Samfundsvidenskabelig Metode 11


ved at foretage en z-test, vil der kunne findes statistisk signifikans, såfremt det viser sig at være

rigtigt, at den offentlige sektor er vokset imellem 1971 og 2005.

Z-testen er udført som følgende:

H0 : Π2005 Π1971 (Andelen i 2005 er større end andelen i 1971)

Valgt signifikansniveau = ”alpha” = 0,05.

z =

ˆ π *

x 15

x 52

ˆ π 1971 = = = 0,

242 og ˆ π 2005 = = = 0,

351

n 62

n 148

( ˆ π − ˆ π )

( 1−

ˆ π )

⎛ 1

* ⎜

⎝ n

2005

− 0

1

+

n

1971

0,

351−,

242 0,

109

=

⎛ 1 1 ⎞ 0,

03287

0,

319*,

681*

⎜ + ⎟

⎝148

62 ⎠

2005 1971 =

=




x2005

+ x1971

52 + 15

Hvor ˆ π =

= = 0,

319

n + n 148 + 62

2005

1971

Kritisk værdi for z er lig med 0,95 - fraktilen = 1,645.

3,

316

Da z = 3,316 er større end kritisk værdi, så forkastes H0. Dermed er andelen af offentlig ansatte

større i 2005 end i 1971.

5.3 Diskussion af resultater

Resultaterne af de gennemførte analyser af valgundersøgelsen fra 1971 viser, at andelen af SF’s

vælgere som er ansat i den private sektor er 37 %, imens det kun er 8,6 % der arbejder i den

offentlige sektor i 1971 og dermed er der en markant forskel på de to vælgergrupper. Hvad der kan

overraske er, at disse to grupper tilsammen kun udgør 45,6 % af SF’s samlede antal vælgere. Det vil

sige, at SF henter over halvdelen af deres stemmer i den tredje gruppe, der betegnes som ”Andre”,

hvilket umiddelbart må anses for værende overraskende, da jeg som udgangspunkt har anset SF for

primært at være et arbejderparti.

Samfundsvidenskabelig Metode 12


I valgundersøgelsen fra 2005 ser vi derimod en ændring i fordelingen af stemmer imellem arbejdere

i den private sektor og arbejdere i den offentlige sektor. SF får nu kun 24,3 % af deres stemmer fra

arbejdere i den private sektor, hvilket kun er knap en fjerdedel af stemmerne hvor det i 1971 var

over en tredjedel af stemmerne. I den offentlige sektor er der ifølge resultaterne fra den deskriptive

statistik af valgundersøgelsen fra 2005 hele 35,1 %, som stemmer SF og arbejder i den offentlige

sektor. SF’s vælgerandel i det offentlige er altså gået fra at være knap en tiendedel til at være over

en tredjedel, hvilket betyder at SF har en væsentlig større andel af vælgere, som arbejder i det

offentlige i forhold til den private sektor. Det der dog er endnu mere interessant er, at det kun er en

lille del af den forhøjede stemmeandel i det offentlige, som kommer fra arbejdere ansat i den private

sektor. Resten af stemmerne kommer fra den tredje gruppe betegnet som ”Andre”, bestående af

arbejdsløse, pensionister mm. Når der ses på det skema med den komparative analyse skal det

bemærkes, at det kun er i den offentlige sektor, at SF har opnået fremgang i forhold til deres

stemmeandel. Det vil sige, at gruppen med offentlige ansatte, har taget SF-vælgere fra de to andre

grupper. Hvis der endvidere ses på resultatet af z-testen vil det kunne ses, at der findes et større

antal SF-vælgere i det offentlige i 2005 end det var tilfældet i 1971 og det er med til at understøtte

min hypotese.

6. Konklusion

6.1 Undersøgelsens resultater

Udgangspunktet for denne undersøgelse var at finde ud af hvor vælgerne der tilhørte

arbejderklassen søgte hen, da velfærdssamfundet udviklede sig, og arbejderne fik bedre økonomiske

vilkår, så de efterhånden kunne bevæge sig op i middelklassen. Samtidig var den offentlige sektor i

en rivende udvikling, og vælgerne begyndte at issue vote i stedet for class vote, som de ellers hidtil

havde gjort. Hvilken betydning havde det for et arbejderparti som SF?

Denne undersøgelse skulle klarlægge, om der i perioden fra 1971 til 2005 er sket et skred i SF’s

vælgerandel, i forhold til om vælgerne er beskæftiget i den offentlige eller den private sektor eller

ingen af delene. Den opstillede hypotese for undersøgelsen lød: ”SF er gået fra at være et parti for

arbejdere i den private sektor til at være et parti for folk i den offentlige sektor.”

Undersøgelsens resultater viste, at der i 1971 var en overvægt af SF-vælgere, som var beskæftiget i

den private sektor. Det var derimod kun en meget lille del af SF-vælgerne, som var beskæftiget i det

Samfundsvidenskabelig Metode 13


offentlige. Det overraskende var, at ca. halvdelen af SF-vælgerne kom fra den tredje gruppe, der

blandt andet indeholder folk på overførselsindkomster. I 2005 var situationen derimod vendt og nu

var den største andel af SF-vælgere ansat i den offentlige sektor, som dog også var blevet større

siden 1971, hvilket har gjort plads til flere lønmodtagere i det offentlige og dermed også til flere SF-

vælgere. Både gruppen af SF-vælgerne i den private sektor og dem i gruppen med ”Andre vælgere”

var mindre i 2005, end det var tilfældet i 1971.

6.2 Kan hypotesen verificeres?

Efter at have udført undersøgelsen kan det konstateres, at der var en højere andel af SF-vælgere i

den private sektor i 1971 end der var i 2005. Til gengæld var der en større andel der stemte SF i den

offentlige sektor i 2005, end det var tilfældet i 1971. Derfor må det kunne konkluderes, at hypotesen

kan verificeres og at man godt kan betegne SF som værende et parti der er gået fra at være et

arbejderparti til et parti for offentlige ansatte. Der er dog den ulempe, at der er så stor en andel, som

hverken er tilknyttet det offentlige eller det private arbejdsmarked. Derfor burde man nok have sat

en standard grænse for hvor stor en andel der skal arbejde i den offentlige sektor, før det kan

betegnes som et parti for offentlige ansatte.

6.3 Fremtidig forskning

Selvom hypotesen blev verificeret, er der stadig mulighed for at forske videre inden for dette

område. Det kunne være interessant at undersøge SF-vælgernes uddannelse og arbejde og ikke bare

om de arbejder i den private eller offentlige sektor. I denne forbindelse kunne man opstille en

hypotese, som skulle teste hvorvidt SF’ere er højt eller lavt uddannet.

Det kunne også være interessant, at undersøge den andel af SF’s vælgere, som hverken arbejder i

den private eller offentlige sektor, men som tilhører andelen ”Andre grupper”, som primært består

af folk på overførselsindkomst så som pension, efterløn, SU, dagpenge osv. eller er det ligefrem

selvstændige erhvervsdrivende som stemmer SF. Det lyder ikke særligt sandsynligt, set ud fra et

ideologisk perspektiv, men det kan jo ikke forkastes uden at være undersøgt.

Slutteligt skal det siges, at SF langt fra er det eneste parti, som er blevet påvirket af

samfundsudviklingen og har fået ændret på deres vælgersammensætning. Partiet Venstre er, som

Samfundsvidenskabelig Metode 14


jeg nævnte i starten, et af de partier som også er blevet påvirket af samfundsudviklingen. Det kunne

være interessant at se, hvordan deres vælgersammensætning ser ud.

Samfundsvidenskabelig Metode 15


7. Litteraturliste

Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997): “Statistical Methods for the Social Sciences”, Third ed.

New Jersey: Prentice-Hall.

Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.) (2003): ”Politisk forandring. Værdipolitik og nye

skillelinier ved folketingsvalget 2001”, Systime Academic.

Andersen, Jørgen Goul, Jacob Rathlev, David Hedegaard Andersen & Thomas Dejgaard Pedersen

(2005): ”Valgundersøgelsen 2005”, Aalborg Universitet.

Borre, Ole & Jørgen Goul Andersen (1997): ”Voting and Political Attitudes in Denmark”, Aarhus:

University Press.

Bryman, Alan (2004): “Social Research Methods”, 2 nd ed. New York: Oxford University Press.

Downs, Anthony (1957): “An Economic Theory of Democracy”, New York: Harper & Row

Publishers.

Dansk Data Arkiv (2007): “Danske valgundersøgelser 1971 – 1981”, arkivnummer DDA-0658.

www.dda.dk

Gilje, Nils & Harald Grimen (2004): “Samfundsvidenskabernes forudsætninger”, 2. oplag.

København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjort Andersen (2000): ”Et sociologisk værktøj. Introduktion til den

kvantitative metode”, København: Hans Reitzels Forlag

Hellevik, Ottar (2002): ”Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvitenskap”, Oslo:

Universitetsforlaget.

Jacobsen, Kurt (1993): “Aksel Larsen – en politisk biografi”, København: Vindrose.

Samfundsvidenskabelig Metode 16


March, David & Gerry Stoker (red) (2002): “Theory and Methods in Political Science”, 2 nd ed.

New York: Palgrave Macmillan.

Mouritzen, Poul Erik (2004): ”Spændinger I velfærdsstaten” i Jørn Henrik Petersen og Klaus

Petersen, ”13 udfordringer til den danske velfærdsstat”, Syddansk Universitetsforlag.

Pedersen, Mogens N. Kjell Goldmann & Øyvind Østerud (red.) (2004): ”Leksikon i

Statskundskab”, København: Akademisk Forlag.

Rasmussen, Erik m.fl. (1995): Fra forsørgerkultur til udviklingskultur – Debatoplæg om fremtidens

velfærdssamfund”, København: Ugebrevet Mandag Morgen.

www.sf.dk (2007): “SF’s historie (kronologisk oversigt)”.

Samfundsvidenskabelig Metode 17

More magazines by this user
Similar magazines