Beretning 2003/06 - TAT

tat.dk

Beretning 2003/06 - TAT

Beretning 2003/06

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Delegeretmøde • Sørup Herregaard • 27. april 2006


Foreningen af tekniske og

administrative tjenestemænd

Niels Hemmingsens Gade 10

1153 København K

Telefon 33 76 86 96

Telefax 33 76 86 24

Giro 6 13 06 23

Oplag: 300 stk

Februar 2006

Grafisk tilrettelægning: OpenGate


Indholdsfortegnelse

Indledning

Afsnit 1 - Foreningens politiske ledelse

Afsnit 2 - Informationsvirksomheden

Afsnit 3 - Uddannelsesaktiviteter

Afsnit 4 - Lederaktiviteter

Afsnit 5 - Teknologi og arbejdsmiljø

Afsnit 6 - Sekretariatet

Afsnit 7 - Samarbejde med andre organisationer

Afsnit 8 - Medlemstal, lokalafdelinger og nye områder

Afsnit 9 - Medlemstilbud

Afsnit 10 - Aftaleforhandlinger 2005-2008

Afsnit 11 - Udvalgte sager

Afsnit 12 - Tanker om fremtiden

3

5

9

15

21

29

31

35

41

49

55

57

65


Indledning

Hermed fremlægger hovedbestyrelsen sin beretning om foreningens virksomhed i 2003-2006.

Vi har i forhold til de tidligere beretninger til repræsentantskabs- og delegeretmøderne denne

gang forsøgt at begrænse beretningens omfang. Det er sket på baggrund af den øgede anvendelse

af elektronisk kommunikation mellem foreningen og lokalafdelingerne og den løbende modernisering

af hjemmeside og medlemsblad.

På hjemmesiden – www.tat.dk. - kan interesserede nu løbende følge med i de sager, der behandles

i sekretariat og hovedbestyrelse, fordi referaterne af hovedbestyrelsens møder er lagt ud på hjemmesiden.

I medlemsbladet TAT’en gives der løbende en grundig orientering om foreningens fagpolitiske

synspunkter og på aktuelle emner, der har relevans for foreningens medlemmer.

På den baggrund er det hovedbestyrelsens opfattelse, at nærværende beretning – sammen med de

elektroniske referater af hovedbestyrelsens møder - giver et godt indtryk af det arbejde, som hovedbestyrelse

og sekretariatet har udført i den forløbne periode.

Beretningen er så vidt muligt ført frem til den afsluttende redaktion primo februar 2006.

På delegeretmødet, der finder sted tirsdag den 27. april 2006 på Sørup Herregaard ved Ringsted,

vil beretningen blive suppleret med en kort mundtlige beretning.

København, februar 2006

Lars Bonde Eriksen

formand

Beretning 2003-06

3


4

Beretning 2003-06


Afsnit 1

Foreningens politiske ledelse

Beretning 2003-06

5


6

Afsnit 1

Foreningens politiske ledelse

1. Delegeretmødet 8. april 2003

Det seneste delegeretmøde blev afholdt den 8. april 2003 på Dansk Folkeferies Feriecenter i Gilleleje.

Ved mødets begyndelse blev det ved navneopråb konstateret, at der var mødt 60 delegerede, der

tilsammen repræsenterede 782 af foreningens medlemmer. Det svarede til 70,7% af foreningens

aktive medlemmer pr. 1. januar 2003.

2. Hovedbestyrelsens sammensætning

På delegeretmødet 2003 indvalgtes følgende personer i hovedbestyrelsen:

Som formand genvalgtes uden modkandidat:

Fiskeriinspektør Lars Bonde Eriksen,

Fiskeriinspektorat Øst, Roskilde.

Som næstformand genvalgtes uden modkandidat:

Specialkonsulent Richard Madsbjerg Hanlov,

Finansstyrelsen, København.

Som kasserer genvalgtes uden modkandidat:

Stiftskasserer Ruth Holm,

Aalborg Stiftsøvrighed.

Som medlemmer af hovedbestyrelsen valgtes / genvalgtes i øvrigt følgende kandidater i nedennævnte

rækkefølge (med stemmetal i parentes):

(1) Økonomichef Susanne Winkler Hansen (623),

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, København,

(2) Ekspeditionssekretær Klavs Fremm (559),

Arbejdstilsynet, København,

(3) Regnskabskonsulent Henrik Leonhardt (524),

Beretning 2003-06


Beskæftigelsesministeriet, København, og

(4) Økonomi- og administrationschef Lars Ole Bech Petersen (458),

Teknisk Skole Ishøj.

Lokalafdelingen for Seniorer havde udpeget sin formand,

Erwin Keincke, Haslev

som sin observatør i hovedbestyrelsen.

Som suppleanter til hovedbestyrelsen blev valgt:

(5) Ekspeditionssekretær Poul Hansen (363),

Arbejdsskadestyrelsen, København,

(6) Afdelingsleder Maj-Britt Kent Hansen (292),

Udenrigsministeriet, København,

(7) Økonomi- og administrationschef Poul Erik Andersen (264),

Selandia, Slagelse, og

(8) Afdelingsleder Ingolf Lindmark Olsen (46),

Direktoratet for FødevareErhverv, København.

Der blev afgivet i alt 3.128 gyldige stemmer.


I forbindelse med, at Foreningen af Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet (MTA) med

virkning fra den 1. juni 2003 fusionerede med TAT, indtrådte foreningens formand, maskinmester

Lars Arly Rasmussen, som overtalligt medlem af TAT’s hovedbestyrelse, jf. vedtægternes § 53, stk. 3.

3. Hovedbestyrelsens møder og seminarer

I perioden fra den 8. april 2003 til 26. april 2006 er der afholdt i alt 24 hovedbestyrelsesmøder:

• 13. maj 2003 i TAT,

• 19. juni 2003 i TAT,

• 15.-18. september 2003 (inkl. seminar) på Bjerremark Kursuscenter, Sønderjylland,

• 23. oktober 2003 i TAT,

• 26. november 2003 i TAT,

• 13. januar 2004 i TAT,

Beretning 2003-06

7


8

• 4. marts 2004 i TAT,

• 20. april 2004 (i forbindelse med tillidsmandsmøde) på Gilleleje Feriecenter,

• 8.-9. juni 2004 i TAT,

• 14. september 2004 i TAT,

• 4.-6. oktober 2004 (inkl. seminar) på Ebeltoft Strand Hotel,

• 19. oktober 2004 i TAT,

• 25. november 2004 i TAT,

• 27. januar 2005 i TAT,

• 24. februar 2005 i TAT,

• 8. marts 2005 i TAT,

• 18. april 2005 (i forbindelse med tillidsmandsmøde) på Sørup Herregaard ved Ringsted,

• 7. juni 2005 i TAT,

• 1.-2. november 2005 (inkl. seminar) på KolleKolle Kursuscenter, Værløse,

• 7. december 2005 i TAT,

• 25. januar 2006 i TAT,

• 7. marts 2006 i TAT,

• 28. marts 2006 i TAT, og

• 26. april 2006 (i forbindelse med delegeretmødet og tillidsmandsmødet) på Sørup Herregaard

ved Ringsted.

4. Foreningens ny struktur

Foreningens hovedbestyrelse opererer efter omstruktureringen i 2000 ikke længere med interne

udvalg. Der arbejdes dog fortsat med de emner, der tidligere var henlagt til udvalgene. Der henvises

til en nærmere præsentation af emnerne andetsteds i beretningen.

Beretning 2003-06


Afsnit 2

Informationsvirksomhed

Beretning 2003-06

9


10

Afsnit 2

Informationsvirksomhed – hjemmesiden og TAT’en

1. TAT’s informationspolitik

En vital forudsætning for at opnå optimal faglig indsigt er adgangen til- samt formidling af information.

Den erkendelse er ikke ny for TAT – men gennem de senere år har information i højere

grad end tidligere været et væsentligt fokusområde samt et fundamentalt omdrejningspunkt for

foreningens arbejde og profilering. Baggrunden herfor er naturligvis også en konsekvens af de

styrkede teknologiske muligheder og en lyst fra hovedbestyrelsen til at gøre brug af dem. Der er

således eksempelvis sket meget på foreningens hjemmeside – både i forhold til indhold men i væsentlig

grad også i forhold til design og funktionalitet.

På informationsområdet har det været vores strategi at stimulere flere forskellige målsætninger:

• Sikre at medlemmerne – og i særdeleshed tillidsrepræsentanterne – altid har adgang til

korrekt, aktuel og relevant information.

• At hjemmesiden tat.dk er medlemmernes foretrukne kilde til information i det daglige

• Sikre at TAT som forening i højere grad profileres overfor interessenter

• At TAT i stigende grad markerer sig på den fagpolitiske bane

Ovenstående indebærer således, at vores informationsstrategi på den ene side skal tilgodese egentlig

medlemspleje og på den anden side have et mere udadvendt sigte i forhold til markedsføring

(hvervning) og profilering af TAT. Endvidere har det været vores vision, at TAT går forrest i forhold

til anvendelse af teknologi og hele tiden søger løsninger i forhold til digitalisering, hvilket

også fremgår af nedenstående indsatsområder.

2. TAT.dk – en hjemmeside med udvikling og perspektiv

Vores hjemmeside har udgjort og vil også i fremtiden udgøre foreningens væsentligste aktiv i forhold

til at kunne indfri målsætningerne på informations- og kommunikationsområderne. Der er

i perioden foretaget markante fornyelser af sidens opbygning og mission. Således bevæger vi os i

langt højere grad mod egentlig digitalisering i forhold til tidligere, hvor der reelt kun tidligere har

været tale om ensidig informationssøgning.

I første omgang er hensigten med hjemmesiden at stille relevante oplysninger til rådighed for

medlemmerne 24 timer i døgnet i erkendelse af, at mange medlemmer har en fortravlet hverdag

og dermed et udtalt behov for at kunne tilrettelægge tiden fleksibelt. Samtidig opnås en aflastning

af sekretariatet, når det enkelte medlem i forskellige sammenhænge bliver i stand til at betjene sig

selv via TAT.dk. Via e-mail-service kan medlemmerne endvidere sikre sig advisering, når der er

lægges nyheder på hjemmesiden, hvilket mange har glæde af. Med henblik på at få tilkendegivelser

fra medlemmerne om forskellige faglige spørgsmål, har vi taget et afstemningsmodul i anven-

Beretning 2003-06


delse. Det er vigtigt for såvel hovedbestyrelse som sekretariat at medlemmerne giver deres mening

til kende, for kun derigennem har vi mulighed for at justere foreningspolitikken i den retning,

som medlemmerne ønsker. Vi vil derfor opfordre medlemmerne til fortsat at være os behjælpelig

med at besvare de spørgsmål, som jævnligt skiftes ud. Hovedbestyrelsen vil følge op på de enkelte

afstemninger og senere anvende besvarelserne for at se, om der sker forskydninger i besvarelserne

over tid.

3. Design og layout

Hjemmesiden har rent visuelt fået en tiltrængt ansigtsløftning samt en mere overskuelig og brugervenlig

navigation. Som det fremgår af målsætningerne er det af stor betydning, at TAT også

markerer sig for en bredere kreds end vore medlemmer. Dette stiller krav til de informationer,

som vi lægger på siden – men i høj grad også til præsentationsform og lyrik. Strategisk anvendelse

af billeder i sammenhæng med korte verbale udmeldinger har langt større berettigelse på dette

medie end lange udredninger i notatform. At flere ikke-TAT’ere har tilkendegivet at de anvender

vores hjemmeside frem for deres egen – må vel være den største anerkendelse vi kan opnå på den

konto.

Beretning 2003-06

11


12

Med henblik på at skabe et fundament for yderligere dialogbaserede værktøjer er der nu tilknyttet

et såkaldt forum på hjemmesiden. Hensigten er at give medlemmerne mulighed for at ytre sig og

drøfte faglige spørgsmål med øvrige interessenter på forum. Der kan således oprettes forskellige

fora, som er specielt designede til en bestemt gruppe af medlemmer (eksempelvis en lokalforening)

eller et bestemt formål, som man måtte have tværgående interesse for. Forum er endnu i

sin vorden – men enkelte lokalforeninger har benyttet sig af muligheden og taget initiativ til at få

deres eget forum med henblik på at prøve funktionaliteten af.

4. Forum – hovedbestyrelsen og sekretariatet går forrest

Foreningens samlede ledelse har besluttet at al kommunikation foregår via et lukket forum til

formålet. Dette er ikke kun et udtryk for, at vi bør ”tage egen medicin” men snarere en erkendelse

af, at der med dette værktøj rent faktisk er nogle helt enestående muligheder for at bestyrelsen

samlet set er helt opdaterede – samtidig med, at der spares en del tid, fordi vi med initiativet er

sikret et fælles arkiv og en fælles historik, hvilket tidligere har påhvilet det enkelte HB-medlem at

styre. Efter at et par begyndervanskeligheder er ryddet af vejen – er det den samlede opfattelse, at

produktet har tilført væsentlig værdi for samarbejdet.

5. TAT’en – reelt et helt nyt blad

Der er naturligvis en rød tråd i den samlede informationsstrategi, som også afspejles i vores medlemsblad,

som har været genstand for væsentlig fornyelse såvel i forhold til design som til indhold

Beretning 2003-06


og journalistik. Sigtet er naturligvis, at give medlemmerne et appetitligt og professionelt blad, der

udover relevant information også leverer journalistik, som afspejler TAT’s holdninger, visioner og

værdier.

Rent markedsføringsmæssigt er det også hensigten at bladet ”plantes” de rigtige steder i forhold til

de interessenter, som foreningen har – både i relation til de øvrige medlemsorganisationer – men

også til den bredere fagpolitiske kreds af interessenter. TAT vil gerne bruge mere energi på at blive

mere synlig i gadebilledet og med de initiativer, som er skabt på såvel TAT.dk som i TAT’en har vi

et godt afsæt for, at dette kan realiseres.

Når vi lægger vægt på, at vi skal nå bredere ud – hænger det naturligvis sammen med, at vi jo ikke

bliver flere tjenestemænd, hvilket da også afspejles i medlemsantallet. Andre foreninger, som vi

kan sammenligne os med lider under de samme betingelser og må rette ind efter forholdene og

træffe beslutning om fremtiden. Vi er af den opfattelse, at vores forening har de bedste betingelser

for, at TAT også har en fremtidig berettigelse som selvstændig organisation, og at andre mindre

foreninger, som noget helt naturligt, vil kigge vores vej, når fusioner og samarbejder utvivlsomt

vil blive indgået. Vi har derfor også benyttet lejligheden til i den forgangne periode – meget konkret

– at sætte ord på de værdier og visioner, som vi har i TAT. Dette er der kommet en god og

informativ pjece ud af, som vi naturligvis også anvender strategisk i forhold til en udvidelse af

foreningen.

Det at satse på en mere aktiv og kvalitetsbetonet markedsføring af foreningen – reelt med henblik

på at sikre foreningens fremtid – har naturligvis sin pris. Det er bestemt ikke blevet billigere for en

forening som vores at producere et medlemsblad, og derfor må vi også hele tiden afstemme vores

ambitioner i forhold til bladet med foreningens økonomiske formåen. TAT’en indgår nu i langt

Beretning 2003-06

13


14

højere grad end tidligere som en markant og synlig post på regnskabet, hvilket dog ikke kun hænger

sammen med den nye kvalitet, som vi har lagt i bladet. Beslutningen om at fjerne portostøtte

var stærkt medvirkende til det øgede forbrug. Indtil videre er det vores overbevisning, at det er

bæredygtigt – men vi kan hurtigt komme i en økonomisk situation, hvor vi må indse nødvendigheden

i at sadle om.

Indtil videre undersøger vi forskellige muligheder for at nedbringe portoudgifterne - men en konsekvens

på sigt kunne meget vel være, at bladet i stedet kun produceres til hjemmesiden, hvorefter

det kan downloades af medlemmerne. Vi er naturligvis bevidste om værdien i at have et lækket og

indbydende ”magasin” med sig – og som kan læses hvor som helt – men vi er desværre – tvunget

af omstændighederne – nødt til at tænke i alternative løsninger.

Generelt i forhold til det spor, som vi følger på informations- og kommunikationsområderne

lægges der op til en mere markant profilering af foreningens holdninger i forhold til fagpolitik.

Dette indebærer, at vi på alle informationskanaler har forsøgt at forny os gennem skarpere synspunkter

samt en mere journalistisk tilgang til artikler med mere bid og tidssvarende sprogbrug. Vi

vil derfor fortsætte denne linie i den kommende periode – og heller ikke undlade at bruge pressen

i form af indlæg, pressemeddelelser mv., hvor det måtte give mening. De seneste års arbejde har

dokumenteret, at der et stort potentiale og en masse idéer, som vi skal arbejde videre med. Særligt

bør nævnes foreningens visioner i forhold til portalløsninger – også på lederområdet, hvor idéerne

er blevet så vel modtaget, at et samarbejde med store og velkendte aktører er i støbeskeen til

gavn for foreningen. Vi har vist i de senere år, at selvom man på papiret er en lille forening, er der

intet til hinder for, at vi også kan spise kirsebær med de store – og det har vi som forening grund

til at være stolte af. Derfor vil vi fortsætte en progressiv tilgang til information, kommunikation

og teknologi i den kommende periode.

Beretning 2003-06


Afsnit 3

Uddannelsesaktiviteter

Beretning 2003-06

15


16

Afsnit 3

Uddannelsesaktiviteter

1. Indledning

Hovedbestyrelsen besluttede i sit handlingsprogram for 2003 – 2006, at tillidsrepræsentanterne

skal have den fornødne uddannelse, så de kan bidrage til at løse problemerne på arbejdspladsen

på en professionel og kompetent måde.

Der findes en bred vifte af uddannelsesaktiviteter på såvel grundlæggende som videregående niveauer,

der henvender sig til medarbejdere i det offentlige. Det er foreningens strategi at følge med

i dette udbud af uddannelsesaktiviteter og at bruge denne viden som inspiration til at kunne udbyde

egne temadage for såvel tillidsrepræsentanter som medlemmer med ledelsesopgaver.

Nedenfor gives en kort beskrivelse af indholdet i de aktiviteter, der er gennemført i denne beretningsperiode.

2.0. Tillidsmandsmøderne i Gilleleje og på Sørup Herregaard

2.1. Tillidsmandsmøde i Gilleleje 8.-9. april 2003

Som noget nyt besluttede hovedbestyrelsen i 2003 at afholde kombineret delegeret- og tillidsmandsmøde

på Dansk Folke Ferie i Gilleleje den 8. og 9. april 2003.

Efter delegeretmødet den 8. april kom journalist og forfatter Georg Metz med et causeri med titlen

”Humor som overlevelse”.

Den 9. april blev det egentlige tillidsmandsmøde afholdt. Det havde hovedoverskriften: ”Forandrings-

og nedskæringstider i staten”.

Professor Henrik Holt Larsen, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i

København indledte mødet med et oplæg med titlen: ”Statens arbejdspladser – afvikling eller udvikling?”.

Herefter kom konsulent i CO II, Peter Hildebrandt, med et oplæg om CO II’s holdning til afskedigelserne

i staten.

Om eftermiddagen fortalte tidligere HR-chef hos DSB, Mette Langenge om, hvordan man greb

det an med de mange afskedigelser i DSB. Det blev fulgt op af en tillidsrepræsentant fra DSB,

Anita Kulas, der beskrev hvordan tillidsrepræsentanterne havde oplevet processen.

Beretning 2003-06


TAT’s næstformand, Richard Hanlov, fortalte om erfaringer fra Finansstyrelsen i forbindelse med

overdragelse af arbejdsområdet til Told og Skat – om tillidsmandens roller og frustrationer. Eftermiddagen

sluttede med en paneldebat med de tre oplægsholdere.

I tillidsmandsmødet deltog i alt 78 personer inkl. hovedbestyrelse og sekretariatsmedarbejdere.

2.2. Tillidsmandsmøde i Gilleleje 21.-22. april 2004

Tillidsmandsmøde blev for sidste gang holdt på Dansk Folke Ferie i Gilleleje i dagene 21. og 22.

april 2004. Det overordnede tema for tillidsmandsmødet var ”Os selv i fokus”.

Den 21. april startede med at hovedbestyrelsen gav en gennemgang af det handlingsprogram, der

var udarbejdet. Formanden fortalte om den nye strategi. Derefter orienterede de forskellige tovholdere

om handlingsplanerne for hver sit område. Klavs Fremm fortalte om arbejdsmiljø, Lars

Ole Bech Petersen og Henrik Leonhardt om handlingsplan for lederområdet, Susanne Winkler

Hansen og Lars Arly Rasmussen om uddannelsesområdet og Richard Hanlov om information.

Eftermiddagen startede med et scoop. Vi havde fået direktør Asger Aamund, NeuroSearch, til at

give en erhvervsleders syn på fagforeningers funktion og fremtid, herunder hvilke krav der skal

stilles til fremtidens medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Det var et meget spændende og inspirerende

oplæg.

Dagen blev sluttet med et oplæg fra journalist Trine Gregorius med emnet ”Hvis du forstår, hvad

jeg mener”.

Den 22. april blev startet med et oplæg fra direktør og konsulent Georg Ørskov, Ørskov Gruppen

med titlen ”Det ligger i ledelsen”.

Det blev fulgt op af et oplæg fra journalist Christine Antorini om ”Fagforeningers funktion, fremtid

og overlevelsesmuligheder”. Christine Antorini tog udgangspunkt i det nye handlingsprogram,

der var blevet gennemgået af hovedbestyrelsen dagen før. Hun kom med flere gode input, der efterfølgende

fik hovedbestyrelsen til at ændre handlingsplanen.

I tillidsmandsmødet deltog i alt 80 personer inkl. hovedbestyrelse og sekretariatsmedarbejdere.

2.3. Tillidsmandsmøde på Sørup Herregaard 19.-20. april 2005

Da der havde været flere ønsker om, at tillidsmandsmøderne skulle afholdes et nyt sted, blev det

besluttet forsøgsvis at afholde det på Sørup Herregaard. Det overordnede tema for mødet var ”Et

arbejdsliv i forandring”.

Den 19. april startede mødet med at de forskellige tovholdere i hovedbestyrelsen hver gennemgik

handlingsplanen for sit område samt præsenterede strategien for de kommende år.

Beretning 2003-06

17


18

Herefter havde erhvervspsykologisk rådgiver og forfatter Helen Eriksen et oplæg om ”Forandringer

på arbejdspladsen – hvorfor reagerer vi, som vi gør?”

Dagen sluttede med at Fabel & Faktum v/Peter Frederiksen og Tommy Nielsen, der begge er komikere

og arbejder med kommunikation i hverdagen, kom et oplæg om ”Kommunikation på den

fede måde”.

Den 20. april var der to meget forskellige oplæg. Det var lykkedes at få direktør Michael Christiansen,

Det kgl. Teater, til at fortælle om sine erfaringer med en arbejdsplads i konstant forandring.

Det var utrolig inspirerende. Herefter kom Carsten Mørch, der er tidligere jægersoldat og

”kanindræber” og fortalte om en kanindræbers bekendelser, når samfundet skal fungere.

Der deltog i alt 78 inkl. hovedbestyrelsen og sekretariatet. Deltagerne blev på evalueringsskemaet

bedt om at vurdere, om det havde været bedre at være på Sørup Herregaard end på Dansk Folkeferie

i Gilleleje. Hovedparten svarede, at det havde været en stor forbedring, hvorfor hovedbestyrelsen

efterfølgende besluttede, at det kombinerede delegeret- og tillidsmandsmøde i 2006 også

holdes på Sørup Herregaard.

3.0. Temadage

3.1. To sammenhængende temadage om forhandling af Ny Løn

Den 9. oktober og den 18. november 2003 afholdt vi to sammenhængende temadage om forhandling

af Ny Løn med forhandlingsrådgiver Søren Viemose som oplægsholder. Det var to meget

spændende temadage, hvor dagene var sammensat af oplæg fra Søren Viemose og inspirerende

forhandlingsøvelser.

Der var 50 deltagere, der alle gav en meget positiv evaluering af dagene.

3.2. Staten under forandring

Den 18. maj 2004 blev der afholdt en temadag, der henvendte sig både til tillidsrepræsentanter

og ledere. Overskriften for dagen var ”Staten under forandring”, og den handlede om statens nye

regnskabs- og budgetprincipper. Strategisk rådgiver Peter Hildebrandt, talte om ”staten som bestiller”.

Herefter fortalte økonomichef Henrik Leonhardt, Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter

(BAC), der tillige er hovedbestyrelsesmedlem, om regnskabsreformen i praksis. Efter

frokost var der et oplæg om erfaringer med de nye principper v/Peter Skærbæk, der underviser på

Copenhagen Business Scholl.

Temadagen, der havde i alt 26 deltagere, var meget vellykket og fik en flot evaluering af deltagerne.

Beretning 2003-06


3.3. Personlig power

Den 26. maj 2005 gennemførtes en temadag med emnet ”Personlig power” med erhvervspsykologisk

rådgiver Sebastian Nybo.

Deltagerne i temadagen fik stillet i udsigt, at de ved deltagelse i dagen bl.a. kunne opnå øget selvværd,

udstråling og livskvalitet, få styrket gennemslagskraften, få inspiration til at skabe nye og

konstruktive vaner, få teknikker til at bruge stress som en allieret i stedet for en fjende samt få inspiration

til at skabe nye og anderledes toppræstationer.

Temadagen havde 25 deltagere, og resulterede også i en meget flot evaluering.

3.4. Konstruktive forhandlinger

Den 25. oktober 2005 blev der gennemført en temadag som en overbygning på de to forhandlingstemadage

i 2005. Det var igen forhandlingsrådgiver Søren Viemose der kom med gode oplæg

og gennemførte sjove og inspirerende forhandlingsøvelser ud fra sin nye bog ”konstruktive forhandlinger

– på arbejdspladsen”, som deltagerne modtog. Det var en temadag som både henvendte

sig til deltagerne i de to temadage i 2003 og tillige til nye deltagere.

Der var desværre kun 19 deltagere i temadagen. Alle gav en flot evaluering af dagen.

3.5. Digital ledelse

Den 15. november 2005 blev der gennemført en temadag for lederne. Emnet var ”digital ledelse”.

Temadagen satte spot på den digitale ledelsesudfordring med baggrund i de enorme forandringer,

der sker forvaltningsmæssigt i disse år. Oplægsholderne var Michael Karvø og Troels Andersen fra

Center for Digital Forvaltning (CEDI) og Peter Hildebrandt fra Hildebrandt Consulting.

Igen kunne vi have ønsket flere deltagere, idet der kun var 18 inkl. sekretariatet. Men det blev en

god dag med pæn evaluering.

3.6. Ny Løn – Status og opfølgning

I 2002 afholdt foreningen to velbesøgte temadage om Ny Løn inden TAT overgik fra en forsøgs-

til en permanent ordning med virkning fra den 1. april 2003.

Da ikke alle lokalafdelinger endnu er overgået til Ny Løn, og da der er kommet en række nye områder

ind i foreningen, blev der afholdt en temadag den 24. november 2005 om Ny Løn. Sekretariatsleder

Hans-Jørgen Møllegaard gennemgik aftalen. TAT’s tillidsrepræsentant i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Peter Jørgensen, kom med sine erfaringer, specielt omkring udarbejdelse af lønpolitik

og procedurer for forhandling. Konsulent Lenette Ahle Alder, CO II, gennemgik forskellen

på gammelt og nyt lønsystem og afslutningsvis fortalte vicesekretariatschef Knud Vammen Filt,

CO II, om pensionsreglerne i forbindelse med Ny Løn.

Beretning 2003-06

19


20

Det var en god dag med meget debat. Der var 30 deltagere, der alle gav en god evaluering.

4.0. Brunchmøder

Som noget nyt har vi i perioden indbudt til brunchmøder. Det er møder for alle medlemmerne.

Man starter med en dejlig brunch, får et inspirerende oplæg fra en spændende oplægsholder og

slutter med en debat. Møderne varer fra 09.00 til 11.30. Der har været afholdt følgende brunchmøder:

• 4. februar 2004: Redaktør Lone Kühlmann med emnet ”Livet er livet værd”.

• 22. september 2004: Studievært Morten Løkkegaard med emnet: ”Tidspres og at samle trådene”.

• 17. februar 2005: Kunstneren Monica Ritterband med emnet: ”Til de rigtig voksne – om at

turde vælge og vove ” og

• 7. september 2005: Kommunikationskonsulent Karen-Marie Lillelund med emnet: ”Kommunikation

med humoren som forløser”.

• 28. februar 2006: Arne Nielsson, 10 x verdensmester i ener- og toer kano med emnet: ”Viljen

til sejr – harmoni mellem job, familie og fritid”.

Alle brunchmøderne har været meget populære. Der har været ca. 50 deltagere hver gang, som

har været meget glade for, at der også blev afholdt aktiviteter for ”almindelige medlemmer”.

Beretning 2003-06


Afsnit 4

Lederaktiviteter

Beretning 2003-06

21


22

Afsnit 4

Lederaktiviteter

På lederområdet har det været vores strategi, at stille skarpt på de vilkår og præmisser, der har

betydning for kredsen af ledere.

På ledelsesområdet har det været målsætningen, at fremme interessen for

• ledelsessamarbejde i regi af CO II

• fokus på nuet gennem temadage og TAT’en

• lederpejling

• aftalestruktur på undervisningsområdet

1. Ledelsessamarbejdet i regi af CO II

I august måned 2004 tiltrådte CO II’s hovedbestyrelse vedtægter og arbejdsgrundlag for CO II

Lederforum [CO II-LF]. Et lederforum, hvor også TAT er repræsenteret med sine ledere.

Lederforum har til formål, at styrke sammenholdet og samvirket mellem de forskellige ledergrupper

inden for CO II-LF.

CO II-LF skal endvidere styrke de tilsluttede ledergruppers fælles faglige, økonomiske, sociale,

ansættelsesmæssige og uddannelsesmæssige samt forhandlingsmæssige interesser gennem erfaringsudveksling.

CO II-LF skal synliggøre de tilsluttede organisationers ledere og deres vilkår i forhold til CO II’s

politiske organer.

CO II-LF arbejder for, at lederne på sigt deltager i basisorganisationernes forhandlingsdelegationer

i spørgsmål, der vedrører lederne.

Formålet tilgodeses ved, at CO II-LF:

• Synliggør de ledergrupper, der er tilmeldt CO II-LF

• Videregiver erfaringer om lederes vilkår og heraf afledte forslag til ændringer

• Varetager interesserne for samtlige ledere i CO II-LF i CO II’s hovedbestyrelse

• Rådgiver CO II’s politiske organer og de enkelte basisorganisationer i CO II-LF i spørgsmål,

der angår ledernes løn-, ansættelses– og arbejdsvilkår

• Fungerer som forum for idé- og erfaringsudveksling mellem ledergrupperne inden for CO

II-LF’s område

• Arrangerer kurser og konferencer for medlemsorganisationerne med emner af ledelsesmæssig

interesse.

Beretning 2003-06


TAT er repræsenteret i samarbejdet, hvor også Erhvervsskolelederne i Danmark [EiD], Foreningen

af Danske Kirkegårdsledere og lederne i Handelsskolernes Lærerforening [HL] deltager.

Lederforums arbejdsgrundlag skal motivere interessen for områderne:

• Friere lokal løndannelse

• Fast stillingsstruktur

• Højere pensionsniveau

• Optjening af uddannelsestid

En klar forudsætning for Lederforums gode fremtid er, at samarbejdet vises interesse og engagement

og i øvrigt gives rammer indenfor hvilke, der kan skabes reel indflydelse på ledernes vilkår.

Det er derfor meget centralt, at der fortsat lægges mange kræfter i, at fremme fælles interesser for

lederne – på tværs af de deltagne foreninger.

2. Fokus på nuet gennem temadage og TAT’en

Som omtalt i beretningens afsnit III om uddannelsesaktiviteter er der i perioden gennemført 2

særlige temadage for lederen, nemlig den 18. maj 2004 med emnet ”Staten under forandring” (26

deltagere) og den 15. november 2005 med emnet ”Digital ledelse” (18 deltagere).

I medlemsbladet TAT’en lanceredes fra nr. 2/2005 en særlig sektion for ”Leder i TAT” i form af

nogle lyserøde sider med emner, der antages at have særlig interesse for foreningens ledergruppe.

I nr. 2/2005 skrev økonomichef i Beskæftigelsesministeriets Administrationscenter (BAC) Henrik

Leonhardt, der er medlem af hovedbestyrelsen, en artikel om ”Omkostningsbaserede regnskaber

– forventninger”, der blev suppleret af et andet hovedbestyrelsesmedlem, Lars Ole Bech Petersen,

der er økonomi- og personalechef på TeSe, et ”tidsbillede” med titlen ”Når man må stort set alt …

indenfor rammer”, der også handlede om de omkostningsbaserede regnskaber.

I nr. 3/2005 skrev formanden om ”Digital ledelse i staten” og Henrik Leonhardt sammen med

Martin Spindler (der også er ansat i BAC) anmeldte uddannelsesforløbet ”Klar til ledelse” under

overskriften ”Er du klar … til ledelse?”, mens der i nr. 4/2005 blev givet en orientering om den

senest gennemførte FTF-undersøgelse ”LederPejling 5: Syv ud af ti ledere støtter sig til formelle

netværk”. I samme nummer skrev Marie Bjørg Nordlund, der er rådgiver inden for ledelse og kvalitetsudvikling,.

En artikel om ”God offentlig ledelse kræver selvrefleksion”.

3. Lederpejling

FTF har de senere år gennemført i alt 5 undersøgelser under overskriften LederPejling. Temaerne

har været skiftende lige fra

• Ledertræning

• Holdninger til strukturreformen

Beretning 2003-06

23


24

• Hvad gør lederjobbet attraktivt

• Lederne og deres netværk

Undersøgelse ”Hvad gør lederjobbet attraktivt”, blev gennemført i slutningen af 2004 og mere end

3.000 ledere medvirkede. TAT´s ledere deltog også – om end knap så ihærdigt som ønskeligt.

Der blev blandt andet spurgt ” Finder du dit lederjob nu, samlet set, attraktivt?” Undersøgelsen

afslører, at topledere generelt synes bedre om deres job end mellemledere og de ledere, der er placeret

længere ned i hierarkiet. Blandt toplederne finder 91 % deres job attraktivt, mod kun 78 %

af dem på det laveste niveau. Beslutningskraften, magten og indflydelsen er dermed næppe uden

betydning for vurderingen af jobbets attraktivitet.

De kvindelige ledere oplever deres lederjobs som attraktive i lidt mindre udstrækning end mændene,

nemlig 83 % over for 89 %. Hvis der tages højde for deres placering i stillingshierarkiet, så

viser det sig, at kvinderne stiller høje forventninger og krav, og måske er lidt utålmodige. Kvindelige

toplederne finder deres lederjob lidt mere attraktive end deres mandlige kolleger på samme

niveau. Men der er tendens til, at kvinderne holdninger til attraktiviteten dykker lidt på lavere

niveauer i hierarkiet.

Man skulle tro, at jo mere ledererfaring, desto bedre vil lederne finde deres job lige nu. Det er

imidlertid ikke tydeligt tilfældet. Sandsynligvis er lederjobbet så foranderligt, at man ikke varigt

og én gang for alle kan komme af sted med at lægge det i faste rammer. Delegering og samarbejde

er et spørgsmål, som skal tages op jævnligt, for at ledernes og medarbejdernes talenter og interesser

kommer til deres fulde ret.

Alderen har også en lille, men ikke afgørende indflydelse på vurderingen af lederjobbets attraktivitet.

Jo ældre man bliver, desto mere attraktivt opleves jobbet.

Besvarelsen for TAT’s egne ledere adskiller sig ikke synderligt fra gennemsnittet. Dog er det interessant

at observere, at det tilsyneladende er toplederne, der modsat mellemlederne, er mest tilfredse

med jobbet. Hele 25 % af TAT’s mellemledere finder ikke deres job særligt attraktivt.

Som i den generelle undersøgelse – tilkendegiver TAT’s kvindelige ledere – mindre tilfredshed end

deres mandlige kollegaer. Her skal det bemærkes, at der blandt TAT’s ledere – procentuelt er dobbelt

så mange kvindelige mellemledere som kvindelige leder på øverste niveau.

Generelt viser undersøgelsen, at indholdet af ledelsesfunktionerne er vigtige for attraktiviteten af

jobbet. Nedenstående figur sætter oplysninger sammen om ledernes vurdering af attraktiviteten

ved typiske hovedopgaver i lederjobbet og den tid, som de anvender på dem. Det ses, at lederne

bruger megen tid på opgaver, som de basalt set ikke finder særligt attraktive. De to søjler om det

administrative viser, den kategori af opgaver ikke får så mange point på attraktiviteten, men det

sluger megen tid. Omvendt ville lederne tilsyneladende gerne spendere en del mere opmærksomhed

omkring de strategiske opgaver, end der er mulighed for. Her er søjlen høj for attraktivitet og

lav for tidsforbrug.

Beretning 2003-06


Figur: Gennemsnitligt antal point ud af 100 for ”attraktivitet og tidsforbrug”

Krydderierne på lederjobbet

Om de vigtigste sider ved lederjobbet viser undersøgelsen:

• At lederne i meget høj grad vægter jobkendetegn som indflydelse, ansvar, selvstændighed, udfordringer

og samarbejdet med andre. I sammenligning hermed er karrieremuligheder, gode

fysiske rammer og seniorordninger af mindre betydning for et attraktivt lederjob.

• At samspillet med andre mennesker – opad og nedad – i organisationen betyder mest for ældre

på øverste niveau og for ledere i de modne alderskategorier.

• At kvinderne synes at være mere opmærksomme på jobkvaliteterne ved lederjobbet end deres

mandlige kolleger, og at de ”bløde” værdier er særligt vigtige for dem.

Lederne og deres netværk – en anden interessant lederpejling – blev gennemført i september måned

2005. Mere end 3.800 ledere medvirkede. Også her var TAT’s ledere inviteret, men desværre

valgte kun 30 % at deltage. Det kan gøres meget bedre næste gang.

Vi har analyseret undersøgelsen, der konkluderer følgende:

FTF’erne er aktive i netværk – men der er plads til mere

Langt hovedparten af FTF-lederne har et solidt netværk både internt i deres egen organisation

og eksternt med ledere uden for de formelle kontaktlinier. 71 pct. af dem deltager i formaliserede

ledernetværksgrupper – en ganske stor andel. Det kommer meget klar frem i undersøgelsen, at de

øverst placerede ledere er mere netværksaktive end de, som befinder sig længere nede i hierarkiet.

De øverst placerede ledere giver også i særlig grad udtryk for at kunne nyttiggøre deres netværk.

Kvinderne er mindre udfarende end mændene.

Beretning 2003-06

25


26

Der er så godt som ingen, der synes, at netværk tager overhånd. Alle så gerne deres netværk udvidet

og udviklet yderligere. Især er der efterspørgsel efter kontakter uden for de faste kommandolinier

og etablerede organisationer.

Netværk giver vitaminer til god ledelse

Ledernes netværk kan bruges som støtte og opbakning i forhold til næsten hele paletten af ledelsesopgaver

og i mange situationer. Man kan få gode råd om personalespørgsmål, drøfte nye

vinkler på det faglige, og få pudset sine opfattelser af lederrollen af. Netværk kan især yde en for

FTF-lederne uvurderlig følelsesmæssig støtte. Lederne har mange roser til den sparring, som deres

netværk giver dem – og det både de interne og de eksterne kolleger. I netværkene bidrager og

trækker lederne på en fælles fond af viden og kompetencer.

Men der er risiko for, at netværkene gør deres medlemmer en bjørnetjeneste ved at være for venlige

og konforme. En del af lederne efterspørger, at der gives mere ærlig, kritisk og konstruktiv

feedback. Der er også efterspørgsel efter, at netværkene i højere grad tager livtag med nogle af de

virkelig vanskelige strategiske emner. Netværk har således flere vitaminer i sig end deltagerne udnytter.

Sammenhænge og legitimitet med arbejdspladsens strategi

FTF-lederne er meget seriøse i deres netværksarbejde. De gør det for at blive bedre ledere og for

at løse deres opgaver optimalt. Det er ikke så sært, for der er også snæver sammenhæng mellem

deltagelse i gode netværk og trivsel i lederjobbet. I meget ringe grad spiller hensynet til ledernes

egne interesser og karrierer ind. Trods stor saglighed hænger netværksarbejde ikke desto mindre

kun i ringe grad sammen med arbejdspladsens bestræbelser inden for kompetenceudvikling, lederudvikling

og ledertræning. Man kan godt i noget omfang bebrejde lederne selv, at de er for lidt

opmærksomme på at få legitimeret deres netværk derhjemme og at få netværkets arbejde hægtet

op på vigtige udviklingsstrategier på deres arbejdsplads.

De nye ledere

Netværk kommer helt af sig selv, kunne man mene. Efterhånden som lederne blive ældre, og efterhånden

som de forfremmes, udvikler de også deres netværk. Men læring i netværk kunne godt

forceres. De unge ledere er med på det. De er parate til at matche – eller udfordre de ”old boys

clubs”, som har en tendens til at danne sig.

FTF’ernes netværk er relativt langtidsholdbare og lukkede om sig selv. Mange ledernetværksgrupper

tager slet ikke nye medlemmer ind. Man kan frygte, at det giver klaustrofobi og en faglig

tomgang i det lange løb – og at det er med til at forsinke de nye lederes adgang til nyttig ledelsesudvikling.

Beretning 2003-06


Lige børn leger (måske) bedst, men lærer ikke nødvendigvis mest

Undersøgelsen viser en tendens til, at FTF-lederne prioriterer netværk med medlemmer, der ligner

dem selv. Fra samme organisation. Fra identisk ledelsesniveau. Fra samme faglige område.

Det er især kvinder, nederst placerede ledere samt de med den laveste ledelsesanciennitet, som

foretrækker disse ”sammenbindende netværk”. De har da også store fordele. Man opbygger trygge

rammer for drøftelser af emner, som alle har en stor indsigt i. Man ved, hvor man har hinanden.

Der kan bygges stor fortrolighed og tillid op. De sammenbindende netværk har en reel berettigelse

under stabile omverdensvilkår og i situationer med behov for en solid faglig fokus.

Men der skal ofte brobyggende netværk til at give inspiration til nye former for udvikling. Netværk,

som er sammensat på tværs af organisationer, niveauer m.v., er mere besværlige, krævende

og risikofyldte, men de rummer potentialer. I betragtning af de ganske omfattende omlægninger

og udfordringer inden for FTF-ledernes arbejdsområder kunne der være god grund til at opfordre

lederne i højere grad at gå ind i brobyggende relationer.

Opkvalificering i aktivt netværksarbejde

FTF-lederne går ufortrødent ind i netværksarbejde også uden nødvendigvis at have gjort sig

mange overvejelser om, hvordan man bedst organiserer samarbejdet, kommunikerer og nyttiggør

den fælles fond af viden og erfaring. Konsulenter bruges relativt sjældent til opstart, processer og

vedligeholdelse. Mange af FTF-lederne peger på, at de mangler viden om at bygge og benytte netværk.

Lederne er selv villige til at tage fat på at opkvalificere sig inden for netværksarbejde. Men deres

faglige organisationer har en rolle at spille her. Lederne i denne undersøgelse inviterer deres faglige

organisation op til dans. FTF, som går på tværs af offentlig og privat sektor og på tværs af

mange fag, kan få en vigtig brobyggerrolle.

4. Aftalestruktur på undervisningsområdet

I tilknytning til aftaleforhandlingerne pr. 1. april 2005 blev der i Personalestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe,

der skulle fremkomme med en beskrivelse af ledelsesstrukturen inden for undervisningssektoren

for såvel administrativ som pædagogisk ledelse.

Efter anmodning fra CO II blev sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard udpeget til at indgå i

arbejdsgruppen, der fik til opgave at afdække aftalestrukturen på undervisningsområdet og fremkomme

med forslag til, hvordan denne struktur kunne forenkles. Arbejdsgruppen gennemførte

bl.a. en række fokusgruppeinterviews med nøglepersoner på forskellige institutionstyper og afgav

rapport til styregruppen i Personalestyrelsen den 9. november 2005.

Arbejdsgruppens organisationsrepræsentanter har været utilfredse med, at Personalestyrelsen

baserede sine konklusioner af undersøgelserne med udgangspunkt i en (enkelt) kompliceret institution

og bruger denne som argumentation for nødvendigheden af at gennemføre forenklin-

Beretning 2003-06

27


28

ger. Organisationsrepræsentanterne har tilkendegivet, at strukturen på området om end den er

kompliceret forvaltes stort set problemløst. Der peges på, at det er et problem, at forhandlingerne

omkring klassificering af stillinger m.v. i CVU’erne (Centrene for Videregående Uddannelser) går

meget trægt, for ikke at sige på det nærmeste står stille.

I forbindelse med aftalefornyelserne er der inden for TAT’s forhandlingsområde afsat et beløb

på 800.000 kr. til gennemførelse af justeringer på løn m.v. inden for ledelsesområdet på såvel

erhvervsskoler som andre skoler. Udvalgets rapport er også oversendt til bestyrelsen for Sammenslutningen

af TAT-medlemmer ved Erhvervsskolerne (STATE) med henblik på drøftelser og

indstillinger til TAT’s hovedbestyrelse om, hvordan man skal komme videre.

5. Lidt om fremtiden

Vender vi blikket fremad, vil ”ledernes tid” være i fokus. Portalen Leder.nu vil give lederen alt

hvad der er brug for – når man behøver det. Med andre ord skal der skabes bedre forudsætninger

for at kunne søge online-rådgivning.

Konceptet beror på at alt – produkter, præsentation, form og indhold – tænkes igennem – for at

give lederen mere tid. Det bliver det bærende analytiske udgangspunkt. Det betyder reelt, at der

ikke nødvendigvis tages udgangspunkt i TAT’s kerneprodukter, men målrettet i ledernes virkelighed

og verden.

Hvad efterspørger lederen i fremtiden?

Påstanden er, at de vil efterspørge én ting mere end noget andet – nemlig tid!!

De helt overordnede intentioner – at portalen skal kommunikere på en ny måde overfor og med

målgruppen. Nemlig ved at streame budskaberne. Rådgivning, kurser, netværk etc. skal optages

digitalt og være tilgængelig 24 timer i døgnet. Herved opnås optimale forudsætninger for, at lederne

til enhver tid kan rådføre sig gennem e-learning. Det er samtidig tanken, at der opbygges

et netværk af online-rådgivere, der efter en fast aftale, levere live-rådgivning – uafhængig af hvor

medlemmet befinder sig rent geografisk.

Streaming af indhold bliver fremtidens måde at kommunikere digitalt på, fordi budskab og informationer

brænder helt igennem.

Levende billeder - bringer levende budskaber.

Beretning 2003-06


Afsnit 5

Teknologi og arbejdsmiljø

Beretning 2003-06

29


30

Afsnit 5

Teknologi og arbejdsmiljø

Det er TAT’s holdning, at det i disse år er nødvendigt at skærpe opmærksomheden omkring problemerne

på arbejdsmiljøområdet.

Det er en sørgelig kendsgerning, at stressbetingede lidelser i stigende grad vinder indpas på arbejdspladserne,

og at store grupper på arbejdsmarkedet dagligt føler sig stressede over deres generelle

arbejdsvilkår.

Det drejer sig ikke kun om medlemmer af TAT, men for eksempel også om medarbejderne i Kriminalforsorgen

og Socialrådgiverforeningen og nu sidst i Danmarks Lærerforening, der klager

over deres arbejdsvilkår, de mange omstruktureringer og stigende arbejdsbyrder, der helt er ved at

slå benene væk under deres medlemmer

I lighed med tidligere har TAT’s tovholdere på arbejdsmiljøområdet forsøgt at overvåge og informere

om begivenheder af interesse for medlemmerne. Det er som sædvanlig sket gennem en lang

række artikler i TAT’en om et udsnit af de problemer, der for tiden er aktuelle på arbejdspladserne.

Der er således stadig en lang række traditionelle problemer i forbindelse med lys, ventilation

og støj, men som nævnt er især antallet af psykiske og stressbetingede lidelser stærkt stigende

– ikke mindst i forbindelse med den øgede brug af storrum. Det er gang på gang blevet fastslået,

at både arbejdskvaliteten og livskvaliteten lider under især støj, forstyrrelser, følelsen af overvågning,

problemer med varme/kulde og træk o.a. i forbindelse med arbejde i storrummene.

Hyppige omstruktureringer, måske med mangelfuld instruktion om de nye opgaver, generelle

nedskæringer og stigende arbejdspres bærer dog også en betydelig del af skylden.

Det er klart, at en konstruktiv indsats på arbejdsmarkedet må ske i samarbejde med arbejdsgiverne,

ligesom medarbejderne, i samarbejde med deres sikkerhedsrepræsentanter, selv skal gøre

en aktiv indsats for at opnå størst mulig indflydelse på deres egen arbejdssituation. Det har gang

på gang vist sig, at det netop er omfanget af denne indflydelse, der har afgørende betydning for

medarbejdernes arbejdsglæde og velbefindende.

Det er således vigtigt, at arbejdet med arbejdsmiljø i en bred forstand, herunder overvågning af

området og information til medlemmerne, fortsat prioriteres højt, da antallet og omfanget af problemer

desværre ikke bliver mindre for tiden.

Beretning 2003-06


Afsnit 6

Sekretariatet

Beretning 2003-06

31


32

Afsnit 6

Sekretariatet

1. Sekretariatet

I den treårige beretningsperiode er der ikke sket ændringer i sekretariatets lokaleforhold m.v.

Sekretariatet gennemgår en løbende teknologisk modernisering (se fx afsnit II om informationsvirksomheden)

således, at medarbejdernes arbejdsredskaber er fuldt up to date.

2. Sekretariatets bemanding

Der er ikke sket ændringer i sekretariatets bemanding siden september 1999. Sekretariatet har

følgende sammensætning:

• Sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard,

• Faglig sekretær Birthe Bendtsen,

• Sekretær Monica Kasandra Petersen, og

• Sekretær Anne-Lise Henriksen.

3. Sekretariatets opgaver

Sekretariatets arbejdsopgaver er mangeartede og kan sammenfattes i begrebet: ”at udøve aftale-

og forhandlingsret”, fordi sekretariatet indgår i løsningen af de opgaver, der er formuleret i

vedtægtens § 3: ”Foreningens formål er at varetage alle sider af medlemmernes faglige interesser

vedrørende ansættelses- og pensionsforhold”.

Sekretariatet er ”bindeleddet” mellem tillidsmænd / lokalafdelinger og foreningens hovedbestyrelse,

og sekretariatet er den ”serviceorganisation” som medlemmerne kan trække på.

Udover at løse medlemssager inden for de områder, der falder ind under rubrikken ”løn- og ansættelsesvilkår”,

er sekretariatet også beskæftiget med den daglige administration af foreningen og

at være sparringspartner for foreningens politiske ledelse m.fl.

4. Telefonekspedition

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd fik i forbindelse med indflytningen i Niels

Hemmingsens Gade fælles telefonnummer med Fællessekretariatet.

TAT’s telefonnummer er derfor identisk med Fællessekretariatets hovednummer 33 76 86 96. Når

du ringer til TAT vil telefonen i første omgang blive besvaret i Fællessekretariatets reception. Du

skal blot bede om tale med TAT, hvorefter du vil blive stillet igennem til Monica Petersen eller

Beretning 2003-06


Anne-Lise Henriksen i TAT’s sekretariat. Hvis der er optaget sørger Fællessekretariatets reception

for viderestilling eller tager mod telefonbesked.

Telefontiden i sekretariatet er daglig mellem kl. 09.00 og 15.00.

5. Tillidsrepræsentanternes kontakt med sekretariatet

Den daglige kontakt med tillidsrepræsentanterne sker oftest via telefon eller pr. e-mail.

Det er imidlertid altid rart at kunne sætte ”billede” på de ”stemmer”, som vi ofte kun kender fra

telefonen.

Vi håber derfor, at man benytter sig af muligheden for personlig kontakt.

Men af hensyn til jer selv er det en god idé at aftale tid i forvejen. Det vil jo være ærgerligt om den

medarbejder, som du har brug for at tale med, er optaget eller er til møde ude i byen.

6. TAT’s indberetning af kontingentbeløb til Skat m.v.

TAT har siden 1994 hvert år i januar udsendt brev til hvert enkelt medlem med oplysning om

størrelsen af det kontingent, der er indbetalt i det foregående år, og der er foretaget indberetning

herom til skattemyndighederne. Det skete sidste gang i 2005 med oplysninger om indbetalt kontingent

m.v. i 2004.

Som følge af ændringer i skattelovgivningen skal der fra 2006 ikke længere udsendes meddelelse

herom til hvert enkelt medlem, idet oplysninger om betalt kontingent fremkommer på den fortrykte

selvangivelse.

Det skal her præciseres, at medlemmer, der er med i den frivillige gruppelivsforsikringsordning, og

hvor præmien opkræves samtidig med kontingentet til foreningen, ikke kan fratrække forsikringspræmien

på selvangivelsen under fradrag for faglige kontingenter og arbejdsløshedsforsikring.

Det skal endvidere præciseres, at foreningen ikke yder tilskud til politiske partier m.v.

7. Medlemskartoteket

Foreningens medlemskartotek er en af ”nervelinierne” i foreningen, og det er vigtigt at medlemskartoteket

altid er ajourført.

Derfor skal sekretariatet (Monica Kasandra Petersen) have skriftlig meddelelse om alle ændringer

i medlemmernes foreningsrelevante forhold, d.v.s. ændringer i de oplysninger, der indgår i medlemskartoteket.

Beretning 2003-06

33


34

Husk altid at sekretariatet skal have skriftlig besked, når du

• får ny adresse på job eller privat,

• får nyt telefonnummer på job eller privat,

• skal have orlov uden løn, eller kommer tilbage,

• går på rådighedsløn, holder op med at arbejde, eller går på pension og vil være medlem af

Seniorgruppen i TAT,

• konstaterer fejl i forbindelse med opkrævning af kontingent og gruppelivspræmie m.v.,

hvis du er medlem af den frivillige gruppelivsordningen og/eller helbredsforsikringen.

8. Tillidsmandsoversigten

Fortegnelsen over tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner revideres løbende, og selve fortegnelsen

findes på foreningens hjemmeside.

Hvis du konstaterer fejl bedes dette straks meddelt sekretariatet, så fejlen kan rettes.

Sekretariatet foretager anmeldelse af lokale repræsentanter, tillidsrepræsentanter og –suppleanter

i hoved- og lokalsamarbejdsudvalg i henhold til Aftale af 29/5 2002 om samarbejde og samarbejdsudvalg

i statens virksomheder og institutioner således at deres status som foreningens repræsentanter

er dokumenteret over for de pågældende tjenestesteder.

Beretning 2003-06


Afsnit 7

Samarbejde med andre

organisationer

Beretning 2003-06

35


36

Afsnit 7

Samarbejde med og repræsentation i andre organisationer m.v.

1.0. Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II)

1.1. Repræsentantskabet

I denne beretningsperiode er der afholdt 2 repræsentantskabsmøder i CO II.

Ordinært repræsentantskabsmøde 10. november 2004

På mødet genvalgtes Tommy Agerskov Thomsen (Politiforbundet i Danmark) som centralorganisationens

formand og Jørn Rise (formand for Dansk Told- og Skatteforbund) som næstformand.

Som TAT’s repræsentanter i repræsentantskabsmødet deltog formanden, hovedbestyrelsesmedlem

Lars Ole Bech Petersen og sekretariatslederen.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 14. april 2005

Som følge af, at der med Finansministeren den 22. februar 2005 var indgået forlig om løn- og ansættelsesvilkår

m.v. for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008, skulle CO II’s repræsentantskab

på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 14. april 2005 tage endelig stilling til aftaleforliget.

Det skete med et markant flertal, hvor kun repræsentanterne for Handelsskolernes Lærerforening

stemte imod forliget.

Som TAT’s repræsentanter deltog formanden, sekretariatslederen og den faglige sekretær.

1.2. Hovedbestyrelsen

I kraft af foreningens medlemstal er vi direkte repræsenteret i centralorganisationens hovedbestyrelse

af TAT’s formand Lars Bonde Eriksen med næstformand Richard M. Hanlov som suppleant.

1.3.Arbejdmiljøudvalget i CO II (AmiCO)

CO II har nedlagt sit hidtidige Teknologi- og Arbejdsmiljøudvalg og erstattet det af et Arbejdsmiljøudvalg

(AmiCO). TAT har i beretningsperioden været repræsenteret i CO II’s AmiCO af faglig

sekretær Birthe Bendtsen.

1.4. SKAF – Stats- og kommunalt Ansattes Fællessekretariat

Efter flytningen fra Olof Palmes Gade til Niels Hemmingsens Gade er det hidtidige sekretariatsmæssige

samarbejde mellem TAT og CO II glidende blevet erstattet af et udmærket samarbejde

Beretning 2003-06


med Fællessekretariatets medarbejdere.

Som en nyskabelse blev der i efteråret 2004 etableret et forum for sekretariatspersonale i CO II’s

tilknyttede organisationer. Dette såkaldte CO II-S mødes uformelt cirka hver 5-6 uge og bliver

informeret om hvor langt man er nået i diverse forhandlinger med Finansministeriets Personalestyrelse,

og hvor de tilstedeværende sekretariatsmedarbejdere i øvrigt kan drøfte sager af fælles

interesse.

TAT’s sekretariatsmedarbejdere deltager i Fællessekretariatets sommerudflugt og julefrokost og

evt. andre arrangementer af social karakter i løbet af året.

1.5. Søfartsstyrelsens Skibstilsynsråd

Maskinmester Poul Grupe, Officersforeningen af 1949, er udpeget som CO II’s repræsentant i Søfartsstyrelsens

Skibstilsynsråd.

2. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

TAT’s formand Lars Bonde Eriksen er udpeget som en af CO II’s delegerede til FTF’s kongres og

som en af CO II’s repræsentanter i FTF’s repræsentantskab. Som suppleant er udpeget næstformand

Richard M. Hanlov.

Sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard blev i foråret 2004 af FTF indbudt til at deltage i et udredningsarbejde

omkring offentligt ansattes retsstilling, herunder den såkaldte meddeleret, og om

offentligt ansattes ytringsfrihed i det hele taget. Indbydelse fra FTF kom efter, at CO II’s sekretariat

havde meddelt, at man ikke havde ”tids og ressourcer” til at indgå i arbejdet. TAT’s sekretariatsleder

er således den eneste repræsentant for det statslige område, der i FTF-sammenhæng indgår i

det løbende arbejde omkring de offentligt ansattes retsstilling.

Det pågældende udvalg, der har FTF-advokat Helle Bang Hjorth som formand, foretog i september

2004 en studierejse til Stockholm, hvor man over et tæt pakket program over 3 dage besøgte

FTF’s svenske modstykke TCO og andre organisationer, der varetager privat- og offentligt ansattes

vilkår.

Sekretariatslederen er endvidere medlem af FTF’s juridiske netværk og af Medienetværket i FTF

(tidl. betegnet Klubben af Fagbladsredaktører i FTF).

Herudover deltager faglig sekretær Birthe Bendtsen i en række FTF-netværksgrupper omkring

følgende emner:

• Arbejdsmiljø,

• Ledervilkår,

• Socialpolitik

• Digitale organisationer og

Beretning 2003-06

37


38

• Samspillet mellem familieliv og arbejdsliv.

3. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (FTF-A)

Sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard er udpeget som delegeret af CO II’s valgforbund i FTF-

A med faglig sekretær Birthe Bendtsen som suppleant.

4. Samarbejdet omkring varetagelsen af løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i

Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)

I sommeren 2004 indstillede Københavns Kommunalforening efter mere end 100 år sit virke som

følge af, at medlemmerne langsomt var ”sivet” bl.a. ved, at lægesekretærerne var fusioneret med

Dansk Lægesekretærforening under HK, socialrådgiverne var blevet samlet i Dansk Socialrådgiverforening

m.v.

Til afløsning for den samarbejdsaftale, der var indgået mellem TAT og Københavns Kommunalforening

vedrørende løn- og ansættelsesvilkårene for kontor- og lægesekretærpersonale m.fl., herunder

administrative tjenestemænd, blev der indgået en samarbejdsaftale med HK-forbundet, der

løber indtil udgangen af december 2006.

For så vidt angår samarbejdsaftalen mellem TAT og Københavns Kommunale Maskinmesterforening

omkring maskinmestrenes løn- og ansættelsesvilkår, er denne fortsat i kraft; dog er der sket

en nedsættelse af TAT’s kontingentbetaling til maskinmesterforeningen med virkning fra den 1.

januar 2005.

TAT’s repræsentant i dette samarbejde er fortsat sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard.

5. Ministeriernes Børnehus og Vuggestue

Siden etableringen af Ministeriernes Vuggestue og Ministeriernes Børnehave, der i 1998 tog navneforandring

til Ministeriernes Børnehus, har TAT haft to repræsentanter i institutionernes bestyrelse.

Der er tale om to institutioner med fælles bestyrelse, og TAT’s medlemmer af bestyrelsen er

• Birthe Bendtsen, sekretariatet, og

• Lisbeth Garnum, Kirkeministeriets departement.

6.0. Forsikringsagenturforeningen for Tjenestemænd

Formand Lars Bonde Eriksen er TAT’s repræsentant i Forsikringsagenturforeningens repræsentantskab.

Beretning 2003-06


TAT’s ”forsikringstillidsmand” siden 1998 er afdelingsleder Bodil Hvalsøe Simonsen, der er ansat i

Socialministeriets departement.

Alle medlemmer har til enhver tid mulighed for at kontakte Tjenestemændenes Forsikring for at

få udarbejdet et personligt uforpligtende forsikringstilbud.

6.1. Overskudsafdeling J

I forbindelse med Forsikringsforeningens virksomhed opsamles et eventuelt overskud i en fond,

som de respektive tilsluttede foreningen kan disponere over efter særlige regler fastsat i Forsikringsforeningens

vedtægter.

For hver overskudsfond er der af de respektive foreninger udpeget en bestyrelse. Bestyrelsen for

TAT’s overskudsfond (Afdeling J) består af:

• Lars Bonde Eriksen (formand),

• Richard Madsbjerg Hanlov,

• Ruth Holm, og

• Hans-Jørgen Møllegaard

7. Pensionsrådet for Erhvervsskolerne

Foreningens repræsentant i Pensionsrådet for Erhvervsskolerne er sekretariatsleder Hans-Jørgen

Møllegaard.

8. Afsluttende bemærkninger

Foruden de ovenfor opregnede repræsentationer er TAT via sine tillidsrepræsentanter m.fl. repræsenteret

i en lang række udvalg og arbejdsgrupper på de enkelte tjenestesteder i kraft af den

forhandlingsret, der er en del af tillidsmandssystemet. På denne måde har medlemmerne direkte

mulighed for at øve indflydelse på de arbejdsvilkår, som de er omfattet af, ligesom det er med til

at styrke sammenholdet på de enkelte tjenestesteder.

Af dette afsnit fremgår også, at foreningen er involveret i mange aktiviteter, der bredt set er omfattet

af foreningens formålsparagraf.

I disse aktiviteter investeres der megen tid af sekretariatets medarbejdere, hovedbestyrelsesmedlemmer

og en lang række tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner landet over.

Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at dette aktivitetsniveau skal fastholdes for at sikre såvel medlemmernes

løn- og arbejdsvilkår, efter- og videreuddannelsesmuligheder som øvrige økonomiske

muligheder, lige som vi gerne ser samarbejdet udbygget til gavn og glæde for foreningens medlemmer.

Beretning 2003-06

39


40

Beretning 2003-06


Afsnit 8

Medlemstal, lokalafdelinger

og nye områder

Beretning 2003-06

41


42

Afsnit 8

Medlemstal, lokalafdelinger og nye områder

1. Udviklingen i medlemstal

Udviklingen i foreningens medlemstal har i den forløbne periode fra 1. januar 2003 til 1. januar

2006 været klart utilfredsstillende, selvom det ikke er gået helt så galt som spået af ”Fremtidsudvalget”

i den prognose, der bl.a. indgik i materialet til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde

i 2000. Det er der flere årsager til, se nedenfor.

Foreningen ”toppede” medlemsmæssigt den 1. januar 1990 med at have i alt 1.505 aktive medlemmer.

Udviklingen i medlemstallet kan aflæses af nedenstående figur:

De store ”hop” i medlemstallet skyldes dels, at Foreningen af Maskinmestre og Tjenestemænd i

Arbejdstilsynet pr. 1. juni 2003 fusionerede med TAT og en række medlemmer fra Statsansattes

Kartel med virkning fra den 1. januar 2005 blev overført til TAT. På grund af, at grænsedragningen

først kom på plads i maj måned, figurerer den sidstnævnte medlemsgruppe først i medlemsstatistikken

fra 1. april 2005.

















Med hensyn til kønsfordelingen kan det oplyses, at der over årene er sket en betydelig forskydning

i forholdet mellem mænd og kvinder. I midten af 1980’erne var cirka 2/3 af medlemmerne kvin-

Beretning 2003-06


der med en faldende tendens over årene; i perioden 2003-2006 er forholdet mellem kvinder og

mænd forrykket til en tilnærmelsesvis ligevægt mellem kønnene. På baggrund af medlemstallet

pr. 1. januar i årene 2003-2006 ser kønsfordelingen blandt de aktive medlemmer således ud:

Aktive 2003 % 2004 % 2005 % 2006 %

Mænd 489 44 538 47 582 53 516 48

Kvinder 617 56 596 53 512 47 553 52

Total 1.106 100 1.134 100 1.094 100 1.069 100


I efteråret 1999 udarbejdede den såkaldte ’Fremtidsgruppe 2’ bl.a. en prognose for udviklingen

i medlemstallet for den kommende 10-årige periode, der alene byggede på den kendsgerning,

at medlemmernes gennemsnitsalder er stigende og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder –

d.v.s. overgang til pension – typisk sker omkring det fyldte 64. år. Samtidig med, at der kun skete

en sporadisk tilgang af nye (yngre medlemmer), måtte vi konstatere, at ca. 100 medlemmer årligt

forlod foreningen som følge af død, skift til stillinger uden for foreningens forhandlingsområde,

helbredsbetinget afsked, stillingsnedlæggelser og pensionering. Da TAT pr. 1. januar 2000 havde

ca. 1.180 medlemmer ville være faldet til ca. 800 pr. 1. januar 2006, hvis der ikke var blevet tilført

nye medlemmer til foreningen.

Tendensen er dog i nogen grad blevet modvirket af, at den nuværende regering – efter det første

store ”rush” i december 2000 / januar 2001 med en lang række stillingsnedlæggelser – har indført

skærpede vilkår for fratræden og overgang til eksempelvis efterløn for de 60-62-årige.

Tilbagetrækningsalderen for foreningens medlemmer er formentlig flyttet en smule efter, at folkepensionsalderen

blev nedsat til 65 år for personer, der er født den 1. juni 1944 eller senere.

Hovedbestyrelsen har det håb, at Arbejdsformidlingskontorernes Tjenestemandsforening kort

efter TAT’s delegeretmøde træffer beslutning om at indgå i TAT som en ny lokalafdeling.

2. Udviklingen i antallet af lokalafdelinger

Antallet af lokalafdelinger er faldende. Det skyldes bl.a. at medlemstallet falder, og at der derfor

ikke er grundlag for at opretholde egentlige lokalafdelinger, men også at der som følge af ressortomlægninger

m.v. er foretaget ”sammenlægninger” af to eller flere lokalafdelinger til én.

3. Goddag til Nye områder – og farvel til andre

Som nævnt oven for er der optaget nye områder i TAT-familien.

Foreningen af Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet

Beretning 2003-06

43


44

Foreningen af Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet pr. 1. juni 2003 fusionerede med

TAT og forøgede derved medlemsbestanden med ca. 70 nye medlemmer.

MTA var tidligere en søsterorganisation i CO II.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Medlemmerne i Foreningen af Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og Havundersøgelsesskibene,

der var en organisation under Statsansattes Kartel, besluttede med udgangen af 2004 at

opløse Funktionærforeningen. Medlemmerne besluttede for nogens vedkommende at forblive i

Statsansattes Kartel, mens andre besluttede at lade sig overføre til Statstjenestemændenes Centralorganisation

II og dermed til at blive optaget i TAT med virkning fra den 1. januar 2005.

Fra den ophørte ’Funktionærforening’ blev der overført cirka 25 nye medlemmer i Fødevarestyrelsen

og 33 skibsansatte i Fiskeridirektoratet. De pågældende medlemmer blev ved en grænseaftale

mellem StK og CO II af 9. maj 2005 grænsedraget til TAT med virkning fra den 1. januar 2005.

De nye medlemmer i Fødevarestyrelsen blev inkorporeret i TAT’s hidtidige lokalafdeling i Fødevarestyrelsen.

De nye skibsansatte medlemmer i Fiskeridirektoratet etablerede en ny lokalafdeling, der fik navnet

Skibsansatte i Fiskeridirektoratet (SIF).

Det er hensigten, at Officersforeningen af 1949, der omfatter TAT’s officersmedlemmer i Fiskeridirektoratet,

og SIF snarest skal fusionere til én lokalafdeling omfattende samtlige medlemmer i

Fiskeridirektoratet.

For de nye medlemmer i Fødevarestyrelsen blev der holdt et møde omkring Ny Løn i Fødevareregion

Århus den 15. november 2004, og i forbindelse med optagelsen af de nye medlemmer blev

disse indbudt til orienterede møder med TAT. For medlemmerne i Fødevarestyrelsen fandt mødet

sted på Andelsskolen i Middelfart den 3. marts 2005, og for de nye medlemmer i Fiskeridirektoratet

samme sted den 12. april 2005.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Familiestyrelsen

Udover de overførte medlemmer fra Statsansattes Kartel, har vi modtaget medlemmer fra Politiforbundet

i Danmark som følge af, af det hidtidige Familieretsdirektorat flyttede fra Justitsministeriet

til det nyoprettede Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender.

Der er for en del af disse medlemmers vedkommende tale om et tilbageflytning af medlemmer,

der ved ændringerne i CO II’s struktur i 1988 blev flyttet fra TAT’s daværende område aftale- og

forhandlingsområde til Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening (PDT).


Beretning 2003-06


Herudover har TAT i beretningsperioden pr. 1. april 2004 taget afsked med medlemmer i Beredskabsstyrelsen,

der overflyttedes til Forsvarsministeriets ressortområde.

De pågældende medlemmer blev indbudt til en lille afskedssammenkomst i TAT’s sekretariat,

hvor de samtidig blev præsenteret for deres nye organisation, Forsvaret Civil Etat, der var repræsenteret

ved formand Arne Haugaard og sekretariatsleder Flemming de Lichtenberg.

Med virkning fra den 1. januar 2006 har vi taget afsked med de medlemmer i statsamterne, der er

beskæftiget med sessionsopgaver.

Det drejer sig om i alt 8 medlemmer, der den 1. januar 1988 var blevet overført til TAT, da Foreningen

af tjenestemænd i Udskrivningsvæsenet blev lagt sammen med TAT. Uden sammenhæng

med kommunal/strukturreformen har Forsvarsministeriet valgt at ’hjemtage’ sessionsopgaverne

og placere opgaven i den nye institution under Forsvarsministeriet ved navn Forsvarets Dag.

Denne overflytning har givet anledning til en del sagsbehandling mellem sekretariatet og Forsvarets

Personel Tjeneste, ligesom vi har haft et godt samarbejde med Forsvarets Civil Etat, der er de

pågældende medlemmers nye organisation.

I forbindelse med overflytningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet

opsagde et medlem i Statsamtet Århus sin stilling på grund af alder; et medlem ved Statsamtet

Sønderjylland, der i efteråret 2005 fyldte 60 år, søgte sin afsked som følge af en uønsket placering,

medens et medlem ved Statsamtet Nordjylland er meddelt afsked pr. 30. juni 2006 på grund af

alder (han fyldte 65 år i februar 2006, og stillingen kunne nedlægges, hvorved han fik sig en ekstraordinær

god fratrædelsesordning og ikke kom til at forrette tjeneste i Forsvaret).

4. Seniorgruppen i TAT

Som en konsekvens af ovenstående betragtninger kan det næppe undre, at Seniorgruppen er den

stærkest ekspanderende lokalafdeling i TAT.

Seniorgruppen mødes til arrangementer 3-4 gange i løbet af året.

Lokalafdelingen havde pr. 1. januar 2006 237 medlemmer.

5. Lokalafdelingernes rådighedsbeløb

Tillidsrepræsentanterne erindres om den gældende ordning, hvorefter hver lokalafdeling kan få

stillet et beskedent dispositionsbeløb til rådighed.

Rådighedsbeløbet beregnes på grundlag af medlemstallet pr. 1. januar i kalenderåret.

Rådighedsbeløbet udbetales med 50 kr. pr. medlem, dog minimum 300 kr. Minimumbeløbet

dækker således rådighedsbeløb på indtil 6 medlemmer.

Beretning 2003-06

45


46

Det er en forudsætning for udbetalingen, at der indsendes en skriftlig anmodning herom til sekretariatet.

Anmodningen om udbetaling af rådighedsbeløbet skal fremsendes inden for det kalenderår,

rådighedsbeløbet vedrører.

Lokalafdelinger fortaber deres ret til rådighedsbeløbet, såfremt anmodningen ikke er fremsat og

modtaget i sekretariatet inden kalenderårets udløb.

Der kræves ikke dokumentation for rådighedsbeløbets anvendelse.

Der udbetales ikke rådighedsbeløb til enkeltmedlemmer på et tjenestested. For så vidt angår lokalafdelinger,

der er landsdækkende, eller dækker geografisk spredte tjenestesteder, fx Sammenslutningen

af TAT-medlemmer ved Erhvervsskolerne og Lokalafdelingen for Statsamterne, udbetales

rådighedsløbet til lokalafdelingens kasserer.

6. Kontingentudviklingen

I Fremtidsgruppe II’s rapport, der på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i 2000 dannede

grundlag for den strukturændring, der gennemførtes, blev der som grundlag for de fremlagte

budgetoverslag taget udgangspunkt i et forventet gennemsnitligt medlemstal pr. 1. juli i hvert af

årene 2000-2003:

År 2000 = 1.231 medlemmer

År 2001 = 1.171 medlemmer

År 2002 = 1.111 medlemmer

År 2003 = 1.067 medlemmer

For så vidt angår foreningens driftsudgifter var der alene indregnet en almindelig løn- og prisudvikling

på 21⁄2% for hvert af årene 2001-2003.

Der var ikke i budgettet indlagt forhøjelse af kontingentet til foreningen, men hovedbestyrelsen

fik bemyndigelse til ”om nødvendigt, at forhøje kontingentet med en eller flere af de kontingentstigninger,

som udviklingen i nettoprisindekset måtte give mulighed for”.

Hovedbestyrelsen besluttede den 11. januar 2001 en kontingentforhøjelse på 9,00 kr. fra 293,00 kr.

til 302,00 kr. pr. måned med virkning fra den 1. april 2001.

Udviklingen i nettoprisindekset for januar 2002 gav mulighed for, at kontingentet kunne forhøjes

med 4,00 kr. pr. måned fra den 1. april 2002.

Hovedbestyrelsen besluttede på baggrund af det fortsat faldende medlemstal at forhøje kontingentet

til 306,00 kr. pr. måned pr. 1. april 2002 for at foreningen kunne oparbejde et rimeligt økonomisk

beredskab til at imødegå udgifter til et stigende antal medlemssager (afskedssager m.v.).

Beretning 2003-06


I den netop afsluttede periode har hovedbestyrelsen alene benyttet bestemmelsen i vedtægternes §

51, stk. 2 om at forhøje kontingentet pr. 1. oktober 2002 til 306,00 kr. pr. måned og pr. 1. oktober

2004 til 316,00 kr. pr. måned. Reguleringerne er foretaget med udgangspunkt i den af Danmarks

Statistik konstaterede stigning i nettoprisindekset.

Det kan oplyses, at forhøjelsen i 2002 skete på grundlag af indeks 103 [januar 2001 = 100,0], hvor

nettoprisindekset for juli 2002 var opgjort til 104,8. Den seneste regulering pr. 1. oktober 2004 er

sket på grundlag af indeks 109 [januar 2001 = 100,0], hvor nettoprisindekset for juli 2005 var opgjort

til 111,1.

Beretning 2003-06

47


48

Beretning 2003-06


Afsnit 9

Medlemstilbud

Beretning 2003-06

49


50

Afsnit 9

Medlemstilbud

Dette afsnit af beretningen bar tidligere overskriften ”Gruppelivsforsikringerne og Tjenestemændenes

Forsikring”. Da der er i perioden er sket en udbygning af det, man med et fint ord kalder

”periferiydelser”, har vi valgt at i stedet af omtale disse under overskriften ”Medlemstilbud”.

1. Feriehuse i Provence

Gennem årene har der ofte været forespørgsler om TAT har feriehuse, der kan lejes af medlemmerne,

og det svar har hidtil været: desværre ikke.

Men i 2005 tog hovedbestyrelsen skridtet til at undersøge, om der var basis for at købe nogle feriehuse,

som kunne stilles til rådighed for medlemmerne.

Vi leasede derfor for sommeren 2005 to ferieboliger i den franske feriepark Douce Quiétude ved

St. Raphaël ikke langt fra Nice ved den franske riviera. På baggrund af de positive tilbagemeldinger

fra mange af de medlemmer, der benyttede sig af tilbuddet, besluttede hovedbestyrelsen

i november 2005 at købe to feriehytter, således at vi fortsat kan tilbyde medlemmerne at leje en

feriebolig til en favorabel pris.

Begge feriehytter har aircondition, stor stue, 2 værelser med 5 sovepladser, separat toilet og badeværelse,

et veludstyret køkken med et stort køle/fryseskab, komplet inventar med dynetæpper og

puder, radio og tv. Sengelinned kan lejes på stedet. Der er terrasse med havemøbler. Lejeprisen er

inkl. turistafgift.

Douce Quiétude ligger placeret i en lund i Valescure ved foden af Esterel-bjergene – som nabo til

2 golfbaner – kun 4 kilometer fra badebyen Agay – og kun 4,5 kilometer fra St. Raphaëls gamle

havn og promenade. Det er en stor veletableret feriepark, hvor der tilbydes en række aktiviteter,

såsom swimmingpools, boblebad, tennis, minigolf, vandgymnastik, aerobic, petanque-baner, spillehal,

restaurant, pizzeria og nærbutik med egen bager. Der er dansktalende ansatte i ferieparken.

Man kan læse mere om feriehusene ved at gå ind på www.solferie.dk.

I perioderne 1/4 – 17/6 og 26/8 – 28/10 2006 kan hytterne lejes for 2.500,00 kr. pr. uge, og der kan

lejes en ekstra uge for kun 500,00.

I højsæsonen 18/7 – 25/8 er prisen 3.800,00 kr. pr. uge, og det er muligt også at leje hytterne 2

uger i højsæsonen (dog uden rabat).

Der kan læses mere om TAT’s feriehuse på www.tat.dk.

Beretning 2003-06


2. Den obligatoriske Gruppelivsforsikringsordning

Som en del af de aftaler, der er indgået mellem Finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer,

er der etableret en obligatorisk gruppelivsforsikringsordning, der finansieres af

arbejdsgiverne.

Denne gruppelivsforsikringsordning – Gruppelivsaftale 85034 mellem Finansministeriet og Forenede

Gruppeliv - blev pr. 1. oktober 1999 udvidet til også at omfatte udbetaling i forbindelse

med ”kritisk sygdom” for ansatte som allerede er omfattet af ordningen. Med virkning fra den 1.

april 2000 udgør udbetalingen i forbindelse med kritisk sygdom 100.000 kr.

Gruppelivspræmien, der i øvrigt kommer til udbetaling i forbindelse med et medlems dødsfald

før det fyldte 67. år, udgør pr. 1. april 2000 275.000 kr. Til børn under 21 år udbetales 15.000 kr.

Bemærk i øvrigt, at tjenestemænd, der er afskediget/afskediges med rådighedsløn/ventepenge til

fratræden 1. april 2000 eller senere skal have tilbud om fortsat medlemskab af gruppelivsordningen

under rådighedsløn/ventepenge.

Gruppelivsforsikringspræmien udgør 108,35 kr. pr. måned med virkning fra den 1. april 2005.

3. Den frivillige gruppelivsforsikringsordning

TAT tilbyder – sammen med en række andre CO II-organisationer - sine medlemmer en gruppelivsforsikring,

der sikrer en hurtig kontant hjælp til de efterladte, hvis et medlem afgår ved døden

inden det fyldte 67. år. De tilsluttede organisationer har valgt at tilbyde sine medlemmer en gruppelivsforsikring,

der i første række kommer efterladte efter yngre medlemmer til gode.

Siden 1. januar 2001 udbetales følgende beløb i tilfælde af et medlems dødsfald:

Fyldt alder under 50 år .......................................... 180.000 kr.

fyldt 50-57 år inkl. .................................................. 150.000 kr.

fyldt 58-62 år inkl. .................................................. 100.000 kr.

fyldt 63-66 år inkl. .................................................. 50.000 kr.

Fyldt alder 67 år ...................................................... 0 kr.

Ovennævnte summer gælder også for udbetalinger i 2006.

Præmien er fastholdt på 45,00 kr. pr. måned.

Opkrævning af månedspræmien sker sammen med kontingentet til TAT.

I årene 2003-2005 er der udbetalt et samlet erstatningsbeløb på 950.000 kr. til efterlevende efter

medlemmer, afgået ved døden.

Beretning 2003-06

51


52

Pr. 1. januar 2005 var i alt 590 CO II-medlemmer med i ordningen, hvoraf 300 er medlemmer af

TAT. Det betyder, at lidt mere end 50% af ordningens medlemmer er organiseret i TAT.

I TAT’s sekretariat administreres den frivillige gruppelivsordning af Monica Kasandra Petersen.

4. Tjenestemændenes Forsikring

TAT har i en lang årrække været medlem af Forsikringsagenturforeningen for Tjenestemænd, der

samarbejder med Tryg om forsikringer til tjenestemænd.

Forsikringsagenturforeningens generalforsamling består ifølge vedtægternes § 8, stk. 3 af 75 delegerede,

der fordeles blandt de 12 organisationer og –dannelser, hvis medlemmer skal have tegnet

forsikring i Tjenestemændenes Forsikring. TAT’s delegerede ved generalforsamlingen er formanden,

Lars Bonde Eriksen.

Overskuddet af forsikringsvirksomheden udloddes i en overskudsafdeling for hver af de deltagende

organisationer.

Som følge af det stigende antal medlemmer, der i de senere år har tegnet forsikringer gennem Tjenestemændenes

Forsikring, udgjorde dette overskud, inkl. forrentning af kapitalen, pr. 1. januar

2005 2.109.829 kr. Dette beløb er Forsikringsagenturforeningens ejendom, men 10% af beløbet

kan hvert år efter afdelingsbestyrelsens bestemmelser udloddes til sociale og uddannelsesmæssige

formål inden for organisationens medlemskreds.

Overskudsfonden har af sine disponible midler for 2003-2005 ydet følgende tilskud til TAT:

2003 - Tillidsmandsmøde og temadage ...................... 81.394 kr.

Andre uddannelsesformål ................................ 58.239 kr.

2004 – Tillidsmandsmøde og temadage ..................... 75.670 kr.

Andre uddannelsesformål ................................ 5.725 kr.

2005 – Tillidsmandsmøde og temadage ..................... 173.516 kr.

Andre uddannelsesformål ............................... 34.000 kr.

Udover de anførte beløb er der i 2005 ydet krisehjælp til 2 medlemmer i form af psykologbistand

(á 10 konsultationer).

Der skal afslutningsvis lyde en særlig tak til TAT’s ”forsikringstillidskvinde”, Bodil Hvalsøe Simonsen

– og sammen med hende de øvrige organisationers repræsentanter ud over landet – en stor

tak for indsatsen med at tegne forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring. Det er bl.a. overskuddet

af forsikringsvirksomheden der gør det muligt for TAT, at anvende en del af overskuddet til

uddannelsesmæssige og sociale formål, som det fremgår af oversigten ovenfor.

Beretning 2003-06


5. CO II-Helbredssikring (PFA)

CO II og TAT har i perioden 2003-2006 arbejdet med at etablere flere tilbud til medlemmerne

inden for CO II-familien, og med virkning fra den 1. april 2005 blev der etableret en helbredsforsikring

i PFA.

Formålet med forsikringen er at give de forsikrede medlemmer en hurtig behandling og helbredelse,

hvis de skulle blive ramt af sygdom.

Forsikringen tilbydes TAT’s medlemmer og deres ægtefælle/ samlever [i denne sammenhæng forstås

en samlever som en person, medlemmet kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab

med, og som har fælles folkeregisteradresse med medlemmet].

For 2005 og 2006 er præmien fastsat til 63,00 kr. pr. måned pr. person.

I TAT havde vi oprindelig planlagt at opkræve præmien sammen med kontingentet (lønindeholdelse),

men det viste sig at ville blive meget bekosteligt at håndtere præmiebetalingen maskinelt i

TAT’s edb-system hvorfor vi besluttede, at udsende opkrævninger via BG Bank / betalingsservice

kvartalsvis forud.

Selv med denne ”komplikation” viste det sig, at tilbuddet blev meget godt modtaget, og ca. 160

personer var med fra starten den 1. april 2005, og der er fortsat tilgang til ordningen.

Med virkning fra den 1. januar 2006 er helbredsforsikringen kollektivt udvidet med børnedækning

således, at medlemmets og eventuel samlevers børn, der har folkeregisteradresse hos medlemmet

er dækket af forsikringen ved, at medlemmets præmiebetaling er forhøjet med 4,00 kr. pr. måned.

6. MasterCard i CO II-Banken (Lån & Spar Bank)

Et tredje nyt tiltag er, at vi sammen med en række andre mindre organisationer, tilknyttet CO II, i

samarbejde med Lån & Spar Bank, kan tilbyde et gratis CO II-MasterCard til vore medlemmer og

deres ægtefæller.

Lån & Spar Bank, som TAT er aktionær i, har i de seneste år arbejdet med at skabe gode tilbud til

ejerkredsens medlemmer. Det har resulteret i, at der under Lån & Spar Bank er etableret en række

biselskaber som fx Politibanken, DTL-Bank, Officersbanken og nu også CO II-Banken, der bl.a.

tilbyder et MasterCard på fordelagtige vilkår.

MasterCardet giver adgang til en kredit på 30.000 kr. med lav rente, 50% rabat på stiftelsesprovision

på billån og øvrige udlån, 50% rabat på lånesagsgebyr på Lån & Spar Prioritet og Andelsprioritet

og intet lånesagsgebyr på BRF-lån via Lån & Spar Bank.

CO II har 2.12.2005 fremsendt materiale fra Lån & Spar Bank om muligheden for at udvide tilbuddet

til kunder i CO II-Banken, der har et MasterCard. Udvidelsen indebærer, at der kan etab-

Beretning 2003-06

53


54

leres en helårs rejseforsikring i tilknytning til MasterCardet for en pris på 395,00 kr. årligt. Tilbuddet

træder i kraft den 1. februar 2006. Hovedbestyrelsen tilsluttede sig, at udvide CO II-Bankens

MasterCard med denne facilitet.

Beretning 2003-06


Afsnit 10

Aftaleforhandlinger 2005-2008

Beretning 2003-06

55


56

Afsnit 10

Aftaleforhandlingerne 2005-2008

Aftalefornyelserne pr. 1. april 2005 – kort fortalt

I lighed med opspillet til aftaleforhandlingerne pr. 1. april 2002 udarbejdede en arbejdsgruppe

under CO II’s hovedbestyrelse under ledelse af TAT’s formand et katalog over emner, der kunne

inddrages i aftaleforhandlingerne pr. 1. april 2005. Dette ”katalog” blev bearbejdet af TAT’s sekretariat

og udsendt til lokalafdelingerne og dannede derved baggrund for de tilbagemeldinger, krav

og ønsker, som rørte sig i TAT’s medlemskreds.

Selvom foreningen havde fremsat en række specielle krav til aftalefornyelserne må vi efterfølgende

nøgternt konstatere, at resultatet – ud over de generelle lønforbedringer – blev en særdeles magert

TAT’s område.

Det eneste vi fik ud af anstrengelserne var, at der blev afsat 800.000 kr. på TAT’s område med henblik

på justeringer på ledelsesområdet inden for undervisningsinstitutionerne (såvel på undervisnings-

som kulturministeriets område), og at vi – uden at have stillet krav herom – fik forhøjet

basislønningerne på trin 1 i løngruppe 1 i aftalen om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende

ansatte inden for vort forhandlingsområde.

Hovedbestyrelsen finder ikke anledning til at uddybe resultatet af aftaleforhandlingerne for perioden

2005-08 yderligere.

I TAT’ens 14. årgang, nr. 2 (marts 2005), der kan læses på foreningens hjemmeside og hvortil der

henvises, blev der givet en mere detaljeret gennemgang af aftaleforliget i hovedtræk.

Hvad så næste gang ?

På baggrund af denne aftaleforhandling står det ganske klart, at vi må hvæsse pen og våben til

den næste holmgang i 2008. Vi må forvente, at den nuværende regering sigter på at fastholde regeringsmagten

ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i januar/februar 2009.

Vi må være parat til at stille krav af en hel anden kaliber, end den vi hidtil har opstillet, og det skal

være krav der i væsentlig højere grad end tidligere imødegår arbejdsgivernes krav om effektiviseringer,

rationaliseringer og individuel løndannelse uden de forhandlingsberettigede organisationers

indblanding. Vi må være klar over, at aftale- og forhandlingsretten her – cirka 110 år efter, at

det blev en grundsætning på det danske arbejdsmarked i 1899 – vil blive sat under voldsomt pres.

Det er den situation vil skal ruste os til at tage kampen op mod. I perioden frem til sommeren

2007 – og der er altså ikke ret længe til – må vi gå i tænkeboks og smøge ærmerne op for at finde

de krav m.v., der matcher vores modpart. Det er ikke let, men det skal ikke lades uforsøgt!

Beretning 2003-06


Afsnit 11

Udvalgte sager

Beretning 2003-06

57


58

Afsnit 11

Udvalgte enkeltsager m.v.

Dette afsnit er opbygget således, at der inden for hver af de behandlede sagsgrupper gives enkelte

eksempler på, hvordan sagerne blev løst eller afsluttet.

1. Generelt om sagsmængden

Når man betragter den nedenstående oversigt over udviklingen i antallet af selvstændigt journaliserede

sager i perioden 1992-2005, synes der at være tale om et fald på ca. 61% i forhold til 1992.

År Nye sager År Nye sager År Nye sager

1992 123 1997 83 2001 54

1993 112 1998 81 2002 74

1994 119 1999 57 2003 64

1995 90 2000 57 2004 51

1996 96 2001 54 2005 48

Men denne registrering er ikke entydig, fordi den kun registrerer sager med individuelt journalnummer

og ikke den store strøm af materiale i form af notater, referater m.v., der modtages fra

såvel hoved- som centralorganisation, eller de mange mails med spørgsmål, som sekretariatet

dagligt modtager fra medlemmer, tillidsrepræsentanter o.s.v.

Da vi i sin tid anskaffede en telefaxmaskine var vi skeptiske og fandt nok, at det ”ikke var noget

for os”, men måtte hurtigt konstatere, at det blev et uundværligt dagligt arbejdsredskab, der senere

afløstes af internetadgang og mail-program på én maskine (i Knabrostræde). Siden TAT flyttede

sammen med CO II i Olof Palmes Gade og senere i Fællessekretariatet er mængden af mails til

sekretariatet støt (og kraftigt) stigende.

På hjemmesiden www.tat.dk findes en funktion, hvor man i form af en e-mail kan stille spørgsmål

til sekretariatet. Vi bestræber os på at kvittere for spørgsmålene og så hurtigt som muligt at

svare på de rejste spørgsmål. Men man må have forståelse for, at man ikke altid får et prompte

svar, fordi en medarbejder kan være optaget og i gang med anden sagsbehandling.

2. Om afskedssager generelt

Sager om uansøgt afsked er klart den dominerende sagstype i foreningens sekretariat.

Det er klart, at afskedigelsessager altid skal have foreningens særlige bevågenhed, og sekretariatets

medarbejdere bruger derfor forholdsvis megen tid på at håndtere disse sager.

Beretning 2003-06


Nogle afskedssager er ukomplicerede (selv om de naturligvis berører det pågældende menneske);

det er sager om afsked på grund af indskrænkninger, besparelser, stillingsnedlæggelse o.l.

Gælder det sager, hvor den pågældende ikke er medlem af foreningen, indskrænker sagsbehandlingen

sig til en konstatering af, hvorvidt formalia er opfyldt, og ellers et standardsvar om at vi

”ikke har bemærkninger til den påtænkte afsked”.

For nogle medlemmers vedkommende kan afskedssagerne betegnes som ukomplicerede, men der

er altid kontakt mellem foreningen og den lokale tillidsrepræsentant eller det pågældende medlem

med henblik på at aftale eventuelle bemærkninger til afskedigelsen. Nogle sager kan afsluttes

med det ovenfor omtalte standardsvar, mens andre af forskellige årsager kræver en lidt mere udførlig

begrundelse, fx hvis en ansat ønsker sig fritstillet i opsigelsesperioden.

I et vist omfang – det kan ikke opgøres præcist – er der indgået aftaler om frivillig fratræden selv

om vilkårene er blevet skærpet som følge af regeringens krav om, at vi skal blive ”lidt længere på

arbejdsmarkedet”.

Det er meget sigende, at offentligt ansatte, der forlader deres stillinger i utide for at søge beskæftigelse

andetsteds (og evt. som selvstændig erhvervsdrivende) ofte anvender vendingen: ”da jeg

sagde fra” om dette jobskifte. Udsagnet dækker nok over mange frustrationer over omstruktureringer,

der aldrig gennemføres fuldt ud før en ny proces sættes i gang. Der tales meget om ”nedslidning

på arbejdsmarkedet”, og i TAT er vi bevidste om, at disse evindelige omstruktureringer

skaber stress og utryghed blandt medarbejderne og altså ofte er med til at skabe udstødelse på

arbejdsmarkedet og modvirker ønsket om at opretholde beskæftigelsen særligt for de ældre medlemmer.

Vi må konstatere, at de statslige styrelser m.fl. ikke har været lige heldige med proceduren omkring

afskedigelser. Det skyldes måske, at man ikke har særlige erfaringer med at gennemføre

afskedigelser af større omfang, og derfor har haft vanskeligheder med at finde sine ”egne ben”.

(Det er jo trods alt altid lettere at ansætte personer end at afskedige dem). Der er ofte tale om banale

procedurefejl, idet man ikke har fremsendt Finansministeriets udtalelse om den pågældende

tjenestemands krav på rådighedsløn og pension således som det er forudsat i tjenestemandslovens

§ 31, stk. 2. Et af de nyeste eksempler er, at Fødevarestyrelsen i en afskedigelsessag fra december

2005 med henvisning til forvaltningsloven anførte, at det kun var den ansatte, der havde krav på

at udtale sig om den påtænkte stillingsnedlæggelse. TAT bad CO II om at retlede styrelsen om, at

centralorganisationen i henhold til tjenestemandslovens § 31 har krav på at blive hørt – og komme

med en udtalelse – i forbindelse med en sindet afskedigelse.

Efter TAT’s opfattelse, skal alle oplysninger, der har betydning i den konkrete afskedigelsessag

foreligge, før vi kan tage stilling til afskedigelsesgrundlaget.

For god ordens skyld skal vi præcisere, at hovedformålet med høringen af den forhandlingsberettigede

centralorganisation (og basisorganisation) er at sikre, at det enkelte medlem får det opsigelsesvarsel

og de vilkår (ventepenge eller rådighedsløn) og efterfølgende pension, som det har krav

Beretning 2003-06

59


60

på. (Desværre) hverken mere eller mindre!

3. Manglende rådighedsløn til en ansat i fleksjob

IT- og Telestyrelsen nedlagde i 2004 en lang række stillinger på grund af bevillingsmangel, heriblandt

15 tjenestemandsstillinger. Den ene af de 15 tjenestemænd var ansat i et fleksjob. I første

omgang meddelte IT- og Telestyrelsen, at hun ville være berettiget til 3 års rådighedsløn i lighed

med de øvrige tjenestemænd. Man da man sendte sagerne til høring i Personalestyrelsen, meddelte

Personalestyrelsen efter lange overvejelser, at fleksjobberen ikke var berettiget til rådighedsløn,

da man ikke mente, at hun ville være i stand til at påtage sig et andet job.

Både TAT og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) protesterede imod denne afgørelse,

da vi ikke fandt, at IT-og Telestyrelsen havde forsøgt at anvise en anden passende stilling,

hvorfor de i henhold til tjenestemandslovens § 32 ville være pligtige til at yde 3 års rådighedsløn.

IT- og Telestyrelsen og Personalestyrelsen fastholdt imidlertid, at hun ikke var berettiget til rådighedsløn

og afskedigede hende med ordinær egenpension.

CO II finder sagen så principielt, at de har valgt at prøve sagen ved domstolene. Der er ved advokat

Karen-Margrethe Schebye indgivet stævning imod IT- og Telestyrelsen. Sagen kører p.t. ved

Østre Landsret.

I den efterfølgende periode er alle de medlemmer, der overvejet at få et fleksjob, blevet orienteret

om sagen. TAT råder stadig syge medlemmer – der bliver godkendt til et fleksjob - at tage imod

det, da det for de fleste giver en bedre livskvalitet at kunne arbejde, selvom det er i et mindre omfang

og da de fortsat optjenester pensionsanciennitet i fleksjobbet. Alternativet vil være en helbredsbetinget

afsked.

4. Om helbredsbetinget afsked

Som antydet ovenfor ser vi en stigende tendens i antallet af sager om helbredsbetinget afsked;

nogle sager har været ukomplicerede på den måde, at de er ”kørt efter bogen”, og der har været

dokumentation for, at de pågældende tjenestemænd ikke længere har været i stand til at udfylde

deres stillinger på grund af sygdom.

Disse sager er oftest afsluttet med, at de pågældende enten er blevet afskediget med ordinær eller

kvalificeret svagelighedspension.

Det er naturligvis trist at konstatere, at så mange medlemmer har måttet forlade deres arbejde

som følge af nedslidning eller sygdom.

Vi må konstatere, at der i forbindelse med den revision af førtidspensionslovgivningen, der trådte

i kraft ved årsskiftet 2002/2003 skete en række ændringer, der gør det vanskeligere at opnå forbedrede

pensionsvilkår for medlemmer, der afskediges på grund af sygdom eller nedslidning. Årsagen

hertil er, at der fremover skal stilles fokus på vurderingen af personens arbejdsevne i stedet for på

Beretning 2003-06


erhvervsevnetabet.

Problemet i den forbindelse er, at tjenestemandspensionslovgivningen opererer med et erhvervsevnebegreb,

og den sociale lovgivning med et arbejdsevnebegreb. I forbindelse med aftalefornyelserne

pr. 1. april 2003 blev det aftalt, at der skal gennemføres en ændring af tjenestemandspensionsloven

således, at Helbredsnævnet også skal tage stilling til, hvorvidt en tjenestemand er berettiget

til kvalificeret svagelighedspension. Det betyder, at tjenestemænd også fremover vil kunne opnå

kvalificeret svagelighedspension, selvom de kommunale myndigheder ikke visiterer til pension.

Foreningen må konstatere, at stort set alle sager om helbredsbetinget afsked før det 60. år efterhånden

også må rejses overfor de sociale myndigheder i de pågældende medlemmers bopælskommuner

med henblik på at opnå fleksjob eller social førtidspension. Det sker ved, at vi inddrager

FTF’s socialrådgiverordning (se nedenfor), som vi er medlem af, i sagsbehandlingen. Denne inddragelse

af socialrådgivere i sagsbehandlingen har ofte ført til, at afskedssagerne også i det sociale

system er resulteret i en førtidspension. I nogle tilfælde har denne del af sagsbehandlingen endvidere

ført til, at Helbredsnævnet har omgjort afgørelser om tilkendt ordinær svagelighedpension til

kvalificeret svagelighedspension, selv om der i tjenestemandspensionssystemet ikke er nogen formel

mulighed for at få genoptaget en sådan pensionssag.

5. Kvalitetssikring af foreningens arbejde

Hovedbestyrelsen besluttede i 2004, at der skal udsendes et spørgeskemaer til de medlemmer, der

havde fået en større sag behandlet i foreningens sekretariat. Der er også mulighed for at krydse af,

om en socialrådgiver eller arbejdsskadesagsbehandler har medvirket i sagens behandling. Hensigten

med spørgeskemaet er at få et billede af, om foreningens sagsbehandling lever op til de mål,

som hovedbestyrelsen arbejder efter. Medlemmerne bliver bedt om at evaluere den hjælp, som de

har modtaget, i et skema på skalaen 1-5, med 1 som særdeles tilfreds over til 5 som utilfreds. Så

godt som alle har givet en 100% besvarelse i rubrik 1 = særdeles tilfreds.

Hovedbestyrelsen er meget tilfreds med de tilbagemeldinger, som vi har modtaget siden ordningen

blev indført, og de viser klart, at medlemmerne er særdeles tilfredse med den hjælp, råd og vejledning,

som de har modtaget. Der er også mange rosende ord til sagsbehandlerne for deres måde at

håndtere sagerne på.

6. FTF’s socialrådgiverordning

TAT har været med i FTF’s socialrådgiverordning, siden den blev oprettet i 2001. Mange medlemmer

har haft stor glæde af socialrådgivernes kompetente hjælp i den mellemliggende periode. Socialrådgiverne

kører sagerne i samarbejde med en af sekretariatets sagsbehandlere.

I de spørgeskemaer, der er omtalt ovenfor under punkt 4, er de involverede medlemmer fremkommet

med kommentarer til ordningen:

• ”Jeg har oplevet sekretariatets og [socialrådgiverens] varetagelse af både min afskedssag og

Beretning 2003-06

61


62

min person som yderst respektfuld og kompetent.”

• ”I forbindelse med etablering af fleksjob har jeg haft en uvurderlig støtte af TAT’s sagsbehandler,

som jeg anser som værende særdeles kompetent. Endvidere har [socialrådgiveren]

været mig til stor støtte, både i forhold til mig personligt og i forhold til kommunen.”

• ”Det er af stor betydning, at TAT kan træde til i sådanne sager, hvor medlemmerne har

behov for professionel hjælp af faglig og social karakter. Personligt er jeg af den opfattelse,

at TAT har stor ære af disse tilbud.”

• ”Socialrådgiver […] har været helt fantastisk god – både fagligt og socialt; jeg er fuld af

beundring.”

• ”Mange tak for den kompetente og professionelle behandling af min sag; jeg har under

hele forløbet følt mig tryg ved at vide, at der var nogen, der stod bag mig og kunne træde

til og hjælpe.”

FTF’s socialrådgivere inddrages naturligvis ikke først i sagerne, når det handler om en afskedigelse,

men allerhelst på et tidligere tidspunkt, fx under et længerevarende sygdomsforløb.

I TAT’en nr. 2/2005 blev der i en artikel bl.a. gjort nærmere rede for, hvilken hjælp man kunne få

gennem socialrådgiverordningen. Der henvises til artiklen, der kan læses på foreningens hjemmeside.

7. FTF’s arbejdsskadeordning

TAT har siden 1998 haft en aftale med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

om, at TAT’s medlemmer kan få hjælp til behandling af evt. arbejdsskadesager.

Arbejdsskadeområdet er et meget vanskeligt område. Hvis man kommer til skade på arbejdet,

er der mulighed for at få en erstatning. Men der er mange regler, der skal tages højde for. Det er

f.eks. ikke alle skader, der anerkendes som arbejdsskade, og der er bestemte regler for, hvem der

skal anmelde, og hvordan det skal gøres.

Hvis et medlem bliver udsat for en arbejdsskade, skal der rekvireres et specielt indberetningsskema

i TAT’s sekretariat, da der er brug for mange oplysninger, for at kunne behandle en arbejdsskadesag.

Det udfyldte skema sendes til TAT sammen med anmeldelsen af arbejdsskaden, lægeerklæringer

og andet materiale, der er relevant for sagen. Sagen bliver sendt til en sagsbehandler

i FTF, der herefter forestår sagsbehandlingen, kontakt til Arbejdsskadestyrelsen samt evt. anke af

afgørelsen.

Nogle af de arbejdsskadesager, der har været behandlet gennem TAT/FTF, har været arbejdsskader

på grund af computerarbejde (museskader). Disse skader godkendes desværre ikke endnu. Men

Beretning 2003-06


det er vigtigt at få dem anmeldt, således at omfanget af denne type sager bliver kendt.


En af de afskedssager, som endnu løber i dette system er en sag, som vi ”arvede” fra Statsansattes

Kartel og ’Funktionærforeningen’, hvor et medlem ansat som tilsynsførende i Fødevareregion

Sønderjylland var blevet afskediget med ordinær egenpension.

Selve pensionssagen forløb rimeligt glat, og det lykkedes at få medlemmets bopælskommune til

at give den pågældende – der var ramt af posttraumatisk stresssymptom som følge af en arbejdsskade

– social førtidspension og få Helbredsnævnet til at ændre en ordinær svagelighedspension

til kvalificeret svagelighedspension.

Imidlertid var det pågældendes arbejdsskadesag – trods de bedste intentioner fra tillidsrepræsentanten

– grebet forkert an. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er ultimo 2005 anket.

8. Tjenstligt forhør

Som en udløber af Danmarks første ”korruptionssag” omkring en række kinesiske statsborgere,

der skulle have betalt bestikkelse til en række embedsmænd for at opnå opholds- og arbejdstilladelse

i Danmark, blev et af foreningens medlemmer inddraget i et såkaldt tjenstligt forhør på

grundlag af et udsagn fra en tidligere (nu sigtet) medarbejder i den samme styrelse.

TAT sørgede i den forbindelse for, at medlemmet blev udstyret med en juridisk bisidder, og advokat

Helle Bang Hjorth fra FTF påtog sig opgaven. Sammen med medlemmet og foreningens

sekretariatsleder deltog Helle Bang Hjorth i det tjenstlige forhør, der gennemførtes i form af afhøringer

af dels medlemmet, dels en række medarbejdere og ledere i styrelsen, i uge 33-35. Sagen

afsluttedes på baggrund af en indstilling fra forhørslederen med, at ministeriet tildelte medlemmet

en irettesættelse, der er den mildeste sanktion i henhold til tjenestemandslovens § 24.

9. Afsluttende bemærkninger

Ud over de sager, der er omtalt i dette afsnit af beretningen, har der selvfølgelig været mange andre

sager, som har krævet en stor indsats af sekretariatets medarbejdere.

TAT’s hjemmeside findes redigerede referater af hovedbestyrelsens møder, hvor en lang række

andre sager – i anonymiseret form – af både principiel og individuel karakter er omtalt. Når sagerne

er anonymiseret skyldes det naturligvis hensynet til de involverede medlemmer.

Lokalafdelinger og delegater har således mulighed for yderligere at orientere sig om foreningens

virke ved at læse referaterne af hovedbestyrelsens møder på hjemmesiden www.tat.dk.

Beretning 2003-06

63


64

Beretning 2003-06


Afsnit 12

Tanker om fremtiden

Beretning 2003-06

65


66

Afsnit 12

Tanker om fremtiden

Hovedbestyrelsen afsluttede sin beretning til delegeretmødet i 2003 således: ”Vi står overfor store

omvæltninger i fremtiden. Men vi vil konstant søge at skabe de rammer, der yder de bedste forhold

og den største indflydelse for medlemmerne.”

Denne profeti er på det nærmest gået i opfyldelse, helt uden at vi har hjulpet til. Der blev nedsat

en strukturkommission, der skulle kulegrave Danmarks administrative inddeling og komme med

forslag til en ny administrativ opdeling af landet. Som bekendt er kommunalreformen godt i vej:

273 kommuner bliver til 98 fra næste nytår, og denne reform har i meget stort omfang kunnet

gennemføres ved frivillige sammenlægninger af kommuner, og kun i få tilfælde har der været rigtig

blæst herom, fx i Farum , Værløse og på ”sydhavsøerne”. At amterne afskaffes og erstattes af 5

regioner er også i nogen grad sket uden sværdslag.

Disse store ændringer i kommunestrukturen og de ændringer der gennemføres som følge af en

ændret opgavefordeling mellem (amts)kommuner og staten giver også anledning til ændringer

på det personaleadministrative område. Staten overtog 1. juli 2005 hele skatteadministrationen,

og personale fra de kommunale forvaltninger skulle overføres til Told•Skat (der samtidig fik navneændring

til Skat). Alene det at få styr på de ansattes rettigheder i henhold til et sæt offentlige

overenskomster og aftaler på det kommunale område i forhold til et andet sæt overenskomster og

aftaler på det statslige område er en stor ”mundfuld”.

På skatteområdet blev der ført en lang og sej kamp om medlemmerne mellem organisationerne i

henholdsvis det kommunale og statslige område administrative, der resulterede i, at hovedparten

af det kommunale skattepersonale blev overført til Dansk Told- og Skatteforbund, der derved fik

en stor medlemstilgang.

At nå frem til en aftale mellem de forhandlingsberettigede organisationer og Personalestyrelsen

om hvilke vilkår, der er gældende for det personale, der flyttes fra det (amts)kommunale til det

statslige område har været en hård nød at knække; først på et meget sent tidspunkt før jul 2005

lykkedes det at nå frem til en aftale. I aftalen er der fastlagt retningslinier for, hvor langt de hidtidige

overenskomster og rettigheder i øvrigt rækker, og regler for, hvilke rettigheder den enkelte

tjenestemand eller overenskomstansatte har ved overgang til ansættelse i staten.

Om ikke samtidig med kommunalreformen, så dog nærmest parallelt med denne, har den af

statsministeren nedsatte Velfærdskommission arbejdet på en analyse af velfærdssamfundets tilstand

og mulighederne for at bevare og videreføre det i fremtiden set i relation til de befolkningsmæssige

og økonomiske vilkår vi lever under. Med en stigende levealder, store årgange der i de

allernærmeste år går på pension, den faldende fødselsrate o.s.v. er der mange problemer at tage

hensyn til.

Beretning 2003-06


I januar 2006 barslede Velfærdskommissionen med sin store betænkning med titlen ”Fremtidens

Velfærd – vores valg”, der bl.a. indeholder 43 forslag på forskellige områder.

Vi har via www.tat.dk igangsat en orientering om forskellige elementer i Velfærdskommissionens

betænkning og spurgt medlemmerne om deres syn på en række problemstillinger, fx efterløn m.v.

Det har været interessant at se, at medlemmerne i et pænt stort tal har bakket op om vore spørgsmål

og svaret på dem. Det har givet mulighed for, at hovedbestyrelsen kan danne sig et indtryk

af medlemmernes holdninger og synspunkter. Svarene fra jer danner baggrund for det videre

arbejde og vil blive bearbejdet til artikler på hjemmeside og i TAT’en. Tak for engagementet – og

bliv ved med at være så aktive. Det er en god støtte for hovedbestyrelsens arbejde.

Som udgangspunkt bygger TAT som organisation på administrativt personale i statsadministrationen

med hovedvægt på tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte.

Det er ikke ubekendt for medlemmerne, at finansministeren har sat punktum for tjenestemandsansættelse

under chefniveau (lønramme 37), senest reguleret i bekendtgørelsen af 17. december

2000 om brug af ansættelsesformer. Dette punktum kunne meget vel også komme til at danne

punktum for TAT’s – og andre tjenestemandsorganisationers – virke inden for en forholdsvis kort

årrække henset til den omstændighed, at gennemsnitsalderen er rykket nærmere den gennemsnitlige

”tilbagetrækningsalder”.

I TAT’s sekretariat opgjorde man den 20. januar 2006 medlemmernes aldersfordeling. På grundlag

af en bestand på 1.069 aktive medlemmer blev det blev konstateret, at

• 34% af medlemmerne er under 50 år

• 65% af medlemmerne er over 50 år og

• 18% af medlemmerne er over 60 år.

Som nævnt i afsnit VIII er der i beretningsperioden kommet cirka 150 nye medlemmer ind i

foreningen (Maskinmestre og Tjenestemænd i Arbejdstilsynet; overførte medlemmer fra Statsansattes

Kartel i Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet). Disse lokalafdelinger har en del yngre

medlemmer som (i beskeden grad) har medvirket til at ”forsinke” medlemskredsens stigende aldersgennemsnit.

Hvis ikke det lykkes for foreningen dels at forøge medlemstallet, fx ved at gå sammen med andre

CO II-organisationer eller ved at udvide ”forretningsområdet” med nye områder, vil man kunne

se frem til om ”føje år” at skulle standse sin virksomhed.

Det at drive en fagforenings arbejde fra ”køkkenbordet” er ikke længere gangbart. Med den øgede

decentralisering og individfiksering skal der ske en betjening, der ligger udover, hvad velmenende

og ihærdige tillidsfolk kan klare - ved siden af deres daglige job.

Fremtiden vil derfor føre til egentlige sammensmeltninger af flere organisationer til een eller til

etablering af faglige fællesskaber, hvor man sammen sørger for at deles om udgifterne og for at

Beretning 2003-06

67


68

skabe miljøer, hvor man kan fastholde dygtige faglige folk. Selvstændighed for en hver pris må

- og skal - vige for fornuften og en professionel servicering af medlemmerne til den rigtige pris.

Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at TAT er et godt alternativ til at indgå i sådanne faglige

fællesskaber.

Den 11. januar 2006 afsagde Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i den Haag dom i to

sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Dommen fastslog, at det var i strid med

menneskerettighederne, da to danskere blev tvunget ind i bestemte fagforeninger. Eksklusivaftaler

er således i strid med Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om foreningsfrihed.

Domstolen underkendte dermed den danske foreningsfrihedslov. Beskæftigelsesministeren

tog omgående dommen til efterretning og har efterfølgende taget skridt til, at sådanne eksklusivaftaler,

fx omkring tandlægers, advokater og andres pligtige medlemskab af Tandlægeforeningen

og Advokatsamfundet, også forbydes.

Fra de faglige organisationers side var der først stor undren over domstolens afgørelse, men et par

dage efter dommen besluttede Landsorganisationen i Danmark (LO) at ophæve alle eksklusivaftaler.

Det er vigtigt at pege på, at eksklusivaftaler alene fin des på det private arbejdsmarked, men det

kan næppe undgå at få konsekvenser for offentligt ansattes mulighed for at søge optagelse i andre

forhandlingsberettigede (fag)foreninger på det offentlige arbejdsmarked. Vi har i TAT fra tid til

anden fået henvendelser fra medlemmer fra andre organisationer, der har ønsket af skifte fra deres

medlemskab ud med et medlemskab af TAT. Det har faktisk ikke kunnet lade sig gøre, fordi vi

respekterer andre organisationers overenskomster og rettigheder – naturligvis i det salige håb, at

de også respekterer TAT’s rettigheder. Den omstændighed, at FTF har opsagt den såkaldte ”Borgfredsaftale”

med LO giver måske mulighed for, at vi også kan organisere medlemmer, der i dag er

omfattet af andre(s) overenskomster og aftaler. Det må tiden vise. Og det kunne være en af mulighederne

for at sikre foreningens overlevelse og videreførelse, når det oprindelige medlemsgrundlag

(tjenestemandsansættelsen) på et tidspunkt er helt ude af billedet for de stillinger, som vi i dag

har aftale- og forhandlingsretten for.

Selv med en større og større grad af individualisering af ansættelsesforholdene er der brug for at

have en forhandlingsberettiget organisation i ryggen, hvis man vil sikre sig og undgå at ”blive løbet

over ende” i et ansættelsesforhold.

Vi mener, at TAT er en naturlig partner for medlemmerne, og vi mener også at vi er rustet til at

løfte de opgaver, som mange af de elementer, der er omtalt i dette afsnit af beretningen, peger på.

Det er også klart, at den stigende individualisering og Finansministeriets vedvarende forsøg på at

afskære forhandlingsretten stiller store krav til organisationerne, uanset hvilket niveau der arbejdes

på.

Det synes som om, at den statslige arbejdsgiver personificeret i Personalestyrelsen presser hårdere

og hårdere på for at manøvrere de forhandlingsberettigede organisationer ud på et blindt side-

Beretning 2003-06


spor, som siden kan nedlægges med den konsekvens, at vi ikke kan komme tilbage om end ikke til

udgangspunktet så til hovedsporet. Det kan ikke være rigtigt, at Finansministeriet alene agerer ud

fra, hvad der kan skaffe point til opfyldelse af en direktør- eller styrelseskontrakt, uden at det sker

i et samarbejde og på samarbejdets præmisser.

Som nævnt i afsnit 10 om aftaleforhandlingerne skal der søges nye veje i den kommende tid for,

hvilke krav der skal stilles ved aftalefornyelserne i 2008. Her må vi tænke os godt om og stille krav,

der tilgodeser medlemmernes tarv og matcher arbejdsgivernes stigende trang til løsrivelse fra hovedaftalen,

hvorefter ansættelser i staten sker på forud definerede vilkår og ikke på et fuldstændigt

atomiseret arbejdsmarked, hvor der kun stilles krav til arbejdstageren og ikke til arbejdsgiveren.

Beretning 2003-06

69


70

Beretning 2003-06

More magazines by this user
Similar magazines