Årsmøde 2003 - FOA

F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E
Forbundet af Offentligt Ansatte
Statusrapport
Årsmøde 2003

Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson
Layout og indhold: Forbundet af Offentligt Ansatte
Oplag: 300
Tryk: FOAs trykkeri

- 3-
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD ..................................................................................................................................................................... 7
ET BROGET ÅR .......................................................................................................................................................... 7
DE SEKS INDSATSOMRÅDER 2002-2003 ............................................................................................................ 8
FREMTIDENS UDFORDRINGER ................................................................................................................................... 8
FØRSTE UDFORDRING: POLITISK – FRA VELFÆRDSTAT TIL MINIMALSTAT, HVOR DE BORGERLIGE HAR VUNDET
FØRSTE SLAG OM BEGREBERNE. ................................................................................................................................ 8
ANDEN UDFORDRING: KOMMUNER OG AMTER MED NY STRUKTUR OG STØRRE DECENTRALISERING. ....................... 9
HOVEDORGANISATIONERNE ..................................................................................................................................... 9
SUNDHEDSOMRÅDET MED FOKUS PÅ SYGEHUSENE................................................................................................. 10
DET GODE PATIENTFORLØB..................................................................................................................................... 11
TREDJE UDFORDRING: FAGBEVÆGELSENS OG FOA´S EKSISTENSBERETTIGELSE I DET INDIVIDUELLE SAMFUND. ... 12
FJERDE UDFORDRING: FREMTIDENS FORHANDLINGSSYSTEM.................................................................................. 13
FEMTE UDFORDRING: FOA´S STRUKTUR OG ORGANISATIONSUDVIKLING............................................................... 14
SYV SKRIDT ............................................................................................................................................................ 15
SJETTE UDFORDRING: PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER I FOA – HVORDAN ER ARBEJDSDELINGEN MELLEM
AFDELINGER OG FORBUND I FOA?.......................................................................................................................... 16
STRUKTUREN PRESSER SIG PÅ ................................................................................................................................. 17
DE NÆSTE SKRIDT................................................................................................................................................... 17
OVERENSKOMSTOMRÅDET.............................................................................................................................. 18
DET OFFENTLIGE OMRÅDE ...................................................................................................................................... 18
ARBEJDSTIDSAFTALER – SOSU .............................................................................................................................. 18
FORHANDLINGER SKAL SIKRE MOD LØNNEDGANG.................................................................................................. 19
VURDERINGER OG PERSPEKTIVER........................................................................................................................... 20
LØNUDVIKLINGEN PÅ DET OFFENTLIGE OMRÅDE .................................................................................................... 20
DET PRIVATE OMRÅDE............................................................................................................................................ 21
DET FRIE VALG ....................................................................................................................................................... 21
PORTØRER .............................................................................................................................................................. 21
OPSIGELSER............................................................................................................................................................ 22
MEDLEMMER .......................................................................................................................................................... 23
TILLIDS- OG SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER: ......................................................................................................... 24
GRÆNSEKONFLIKTER.............................................................................................................................................. 24
FOKUS PÅ UDVIKLING ........................................................................................................................................ 26
STORE DELE GENNEMFØRT...................................................................................................................................... 26
ARBEJDSPLADSUDVIKLING OG FAGLIGHED............................................................................................................. 26
FRA UDLICITERING TIL FRIT VALG........................................................................................................................... 27
FORUDSÆTNINGEN FOR FRIT VALG ......................................................................................................................... 27
MEDARBEJDERPORTALEN OG UDBUDSPORTALEN ................................................................................................... 29
UDLICITERINGSNETVÆRKET ................................................................................................................................... 29
ARBEJDSPLADSPULJEN............................................................................................................................................ 30
SAMARBEJDE MED DANSK SYGEPLEJERÅD............................................................................................................. 30
ETIK I ÆLDREPLEJEN............................................................................................................................................... 31
PÆDAGOGIK I DAGPLEJEN....................................................................................................................................... 31
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV – HVAD KAN DAGPLEJEN RUMME? ............................................................................. 32
ARBEJDSPLADSUDVIKLING PÅ KØKKEN OG RENGØRINGSOMRÅDET........................................................................ 32
UDDANNELSESOMRÅDET .................................................................................................................................. 34
BESPARELSER OG RATIONALISERING ...................................................................................................................... 34
KOMPETENT – GANSKE ENKELT .............................................................................................................................. 34

- 4-
KONFERENCER, PJECER OG FORSKNING................................................................................................................... 35
FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING (FVU)..................................................................................................... 35
REFORMEN AF ERHVERVSUDDANNELSERNE............................................................................................................ 36
ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE...................................................................................................................... 37
AUF ERSTATTES AF REVE ..................................................................................................................................... 37
SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ........................................................................................................................... 37
DIMENSIONERINGEN OPFYLDES IKKE...................................................................................................................... 38
UNDER PRES FRA INTEGRATIONSMINISTEREN ......................................................................................................... 39
OPSKOLING – ER DET EN SAGA BLOT! ..................................................................................................................... 39
EVALUERING AF SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE ..................................................................................... 40
RÅDET FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE NEDLAGT ............................................................................. 40
DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE .................................................................................................................................. 40
DEN PÆDAGOGISKE GRUNDUDDANNELSE ............................................................................................................... 41
KØKKEN- OG RENGØRING / TEKNIK- OG SERVICE – ERHVERVSUDDANNELSERNE .................................................... 41
PERSONALEPOLITIK ........................................................................................................................................... 42
PERSONALEPOLITISK FORUM .................................................................................................................................. 42
PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER .......................................................................................................................... 42
FASTHOLDELSE AF SOCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE........................................................................................... 42
PROJEKT ”HVORDAN BERIGES RENGØRINGSARBEJDET MED SERVICEFUNKTIONER I KOMMUNERNE”...................... 43
PROJEKT OM ” DET GODE PRAKTIKFORLØB”............................................................................................................ 43
BESKÆFTIGELSESPOLITIK............................................................................................................................... 45
NY BESKÆFTIGELSESREFORM: ”FLERE I ARBEJDE”................................................................................................. 45
HARMONISERING AF REGLER .................................................................................................................................. 45
FORENKLING OG HARMONISERING AF AKTIVERINGSREDSKABER ............................................................................ 46
NEDSKÆRINGER I KONTANTHJÆLPEN ..................................................................................................................... 46
FAGBEVÆGELSENS JOBFORMIDLINGSSYSTEM......................................................................................................... 47
REGERINGENS UDSPIL OM SYGEFRAVÆR................................................................................................................. 47
HB´S AD HOC UDVALG OM KURSSKIFTE I ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN ............................................................... 47
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE.............................................................................................................. 48
ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE OMRÅDEMØDER........................................................................................................ 48
DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD - RAR-KONFERENCER ............................................................................... 48
ARBEJDSLØSHEDEN ER STEGET BLANDT MEDLEMMER AF OAA.............................................................................. 49
DAGPENGEMODTAGERE I OAA – FORDELT PÅ SEKTORER....................................................................................... 49
ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE FORANSTALTNINGER FOR MEDLEMMER AF OAA ..................................................... 50
FORTSAT OVERLEDIGHED BLANDT INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE.................................................................. 51
SOCIALPOLITIK .................................................................................................................................................... 53
NYE REGLER FOR FØRTIDSPENSION......................................................................................................................... 53
PROJEKT SYGE LEDIGE ............................................................................................................................................ 53
DE SOCIALE KOORDINATIONSUDVALG.................................................................................................................... 53
MEDLEMMER AF DE SOCIALE NÆVN OG DEN SOCIALE ANKESTYRELSE .................................................................. 53
TEMADAG OM DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED.................................................................................................. 54
FØRTIDSPENSIONSUNDERSØGELSE.......................................................................................................................... 54
FLEKSJOBBERE I FOA OG PÅ LANDSPLAN ............................................................................................................... 54
ARBEJDSMILJØARBEJDET ................................................................................................................................ 57
DEN FREMTIDIGE STRUKTUR PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET ...................................................................................... 57
REGERINGENS REFORMUDSPIL FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ................................................................................... 57
HB’S UDVALG OM ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGEN MV............................................................................................. 58
TEMAMØDE MED ARBEJDSMILJØINSTITUTTET OM SAMMENHÆNGE MELLEM ARBEJDSMILJØ OG SYGDOM.............. 58
INDSATS FOR ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ..................................................................................................... 59
PSYKISKE ARBEJDSSKADER..................................................................................................................................... 59
ARBEJDSSKADER .................................................................................................................................................... 59
NY ARBEJDSSKADEREFORM .................................................................................................................................... 60
SUNDHEDSFREMME................................................................................................................................................. 60
FOA´S ARBEJDE I BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENE (BAR).................................................................................... 61

- 5-
FORSKNING............................................................................................................................................................. 62
FORBEDRING AF SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERES OG ASSISTENTERS ARBEJDSMILJØ INDENFOR ÆLDREOMRÅDET
............................................................................................................................................................................... 62
VOLD SOM UDTRYKSFORM...................................................................................................................................... 63
PROJEKT PARIS (PSYKISK ARBEJDSMILJØ PÅ ARBEJDSPLADSER MED RISIKO FOR VOLD) ....................................... 63
DET INTERNATIONALE OMRÅDE.................................................................................................................... 64
INTERNATIONALEN FOR STATS- OG KOMMUNALT ANSATTE (ISKA) ....................................................................... 64
EUROPEAN FEDERATION OF PUBLIC SERVICE UNIONS (EPSU)............................................................................... 64
KOMMUNALT ANSATTES NORDISKE SAMARBEJDE (KNS)....................................................................................... 65
TR-UDDANNELSE .................................................................................................................................................. 66
FOA´S NYE VÆRDIOPLÆG – EN GOD UDFORDRING ................................................................................................. 66
MÅLRETTET UDDANNELSE I FORHOLD TIL TR-INDSATSEN...................................................................................... 66
SPILLET ”KOMPETENCER I SPIL” ............................................................................................................................. 67
TR-KOORDINATIONSGRUPPEN I FORBUNDET........................................................................................................... 67
FÆLLESSKAB PÅ NETTET......................................................................................................................................... 68
E-LÆRING ............................................................................................................................................................... 68
TR-GRUNDUDDANNELSEN ...................................................................................................................................... 69
G4-KURSER............................................................................................................................................................. 69
ØVRIGE KURSUSAKTIVITETER................................................................................................................................. 70
FOAS PÆDAGOGISKE INSTITUT (FPI)...................................................................................................................... 70
ORGANISATIONSLEDERUDDANNELSEN ................................................................................................................... 70
BESTYRELSESKURSER............................................................................................................................................. 71
ØVRIGE AKTIVITETER ............................................................................................................................................. 72
DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF KOMPETENCEUDVIKLING I FOA .................................................................... 72
PC-KØREKORT FOR VALGTE OG ANSATTE ............................................................................................................... 72
E-LÆRERUDDANNELSEN ......................................................................................................................................... 73
PC-KØREKORT FOR TILLIDSVALGTE........................................................................................................................ 73
DET REGIONALE OMRÅDE ....................................................................................................................................... 73
FOA-FERIE ............................................................................................................................................................. 74
TR-FESTIVAL .......................................................................................................................................................... 75
FIU......................................................................................................................................................................... 75
FOA OG FIU-KURSER ............................................................................................................................................. 75
UNGDOMSARBEJDET .......................................................................................................................................... 77
FULD FART PÅ......................................................................................................................................................... 77
NY STRUKTUR ........................................................................................................................................................ 77
TEMAGRUPPERNE ................................................................................................................................................... 77
NYT UNGDOMSNETVÆRK........................................................................................................................................ 78
DEN TVÆRFAGLIGE UNGDOMSINDSATS................................................................................................................... 78
ELEVARBEJDET....................................................................................................................................................... 78
LANDSELEVBESTYRELSEN ...................................................................................................................................... 79
MEDLEMSUDVIKLINGEN................................................................................................................................... 80
FALD I MEDLEMSTALLET......................................................................................................................................... 80
IND- OG UDMELDELSER........................................................................................................................................... 81
FALDENDE ORGANISATIONSPROCENTER ................................................................................................................. 81
MEDLEMMERNES ALDERSFORDELING..................................................................................................................... 83
KØNSFORDELING .................................................................................................................................................... 83
MEDLEMMER MED ANDEN ETNISK OPRINDELSE ...................................................................................................... 84
INFORMATION OG PRESSE................................................................................................................................ 86
STYRKE OG SVAGHEDER ......................................................................................................................................... 86
NYE MULIGHEDER................................................................................................................................................... 86
FOA NET............................................................................................................................................................... 87
FOA-BLADET....................................................................................................................................................... 87

- 6-
IT ................................................................................................................................................................................ 89
IT I FOKUS............................................................................................................................................................... 89
OMSTILLINGS- OG STRUKTURPULJEN...................................................................................................................... 89
SIKKERHEDSPORTAL............................................................................................................................................... 91
DATAWAREHOUSE PÅ FOA NET........................................................................................................................... 91
FOA.DK.................................................................................................................................................................. 92
FIKS....................................................................................................................................................................... 92
NYUDVIKLING PÅ FIKS .......................................................................................................................................... 92
DATAKVALITETEN I FIKS....................................................................................................................................... 93
NY LØN................................................................................................................................................................. 93
WINDOWS 2000 ................................................................................................................................................... 93
NETVÆRK ............................................................................................................................................................... 93
ORGANISATIONEN ............................................................................................................................................... 94
HOVEDBESTYRELSEN PR. 28. JULI 2003 .................................................................................................................. 94
UDSKIFTNINGER I HOVEDBESTYRELSEN I KONGRESPERIODEN 2000-2003 .............................................................. 96
JUBILÆUMSAKTIVITETER........................................................................................................................................ 97
REGIONALE TEMADAGE OM SENIORPOLITIK OG SOCIALT KAPITEL .......................................................................... 98
LIGESTILLINGSARBEJDET........................................................................................................................................ 99
FOA’S FAGLIGE SENIORER...................................................................................................................................... 99
ÆLDRERÅD OG KLAGERÅD ................................................................................................................................... 100
FOA´S KLAGEINSTANS 2002................................................................................................................................. 100
FRITAGELSE FOR PARTIPOLITISKE BIDRAG ............................................................................................................ 100
FØLGEGRUPPE VEDRØRENDE STRUKTURKOMMISSIONENS ARBEJDE...................................................................... 101
HUMANITÆR STØTTE ............................................................................................................................................ 102
OPUS ................................................................................................................................................................... 102
REGNSKAB FOR 2002.......................................................................................................................................... 103
FORBUND OG A-KASSEADMINISTRATION .............................................................................................................. 103
FORDELING AF INDTÆGTER (MIO. KR.).................................................................................................................. 103
FORDELING AF UDGIFTER (MIO. KR.)..................................................................................................................... 104
FORBUNDETS AKTIVER (MIO. KR.)......................................................................................................................... 105
FORBUNDETS PASSIVER (MIO. KR.)........................................................................................................................ 106
STREJKEFONDEN................................................................................................................................................... 107
STREJKEFONDENS AKTIVER (MIO. KR.).................................................................................................................. 107
OFFENTLIGT ANSATTES ARBEJDSLØSHEDSKASSE................................................................................................. 108
UDBETALTE YDELSER (MIO. KR.) .......................................................................................................................... 108
BUDGETTER .......................................................................................................................................................... 109
BUDGETTET FOR 2003 .......................................................................................................................................... 109
BUDGETTEREDE INDTÆGTER (MIO. KR.)................................................................................................................ 109
BUDGETTEREDE UDGIFTER FORDELT PÅ FORBUND OG ARBEJDSLØSHEDSKASSE (MIO. KR.) .................................. 110
BUDGETTEREDE UDGIFTER I ALT (MIO. KR.).......................................................................................................... 110

FORORD
Et broget år
- 7-
Der var ting og begivenheder, som jeg gerne havde været foruden i det forløbne
år – jeg behøver blot at nævne problemerne omkring arbejdstidsregelsættet.
På den anden side har det bekræftet, at FOA stadig er en levende og dynamisk organisation,
hvor medlemmerne ikke finder sig i noget, heller ikke når det er os
selv som tillidsrepræsentanter, der begår fejlene.
Det er i sig selv et sundhedstegn.
Vi er derfor stadig en levende og aktiv organisation.
Samværet i en weekend sidst i august i år på FOA festivalen med hundredvis af
tillidsrepræsentanter – børn og voksne - gav alle deltagerne en varm følelse af
fællesskab, styrke og samhørighed, som lover godt i det videre arbejde.
Det tegnede et andet billede af vores organisation
Statusnotat giver et rigt og broget indtryk af en del af de mange aktiviteter, som
har fyldt året umiddelbart før vi går ind i selve kongresåret.
Vi har taget de første skridt på vejen i forberedelserne hertil.
Vi har taget del i arbejdet omkring skabelsen af ”Nyt LO” og vi har drøftet
KTO´s fremtid.
Skulle nogen have glemt det, har vi forsat en borgerlig regering, som daglig retter
anslag mod fagbevægelsen og velfærdssamfundet.
Alt dette stiller store krav til FOA i det næste års tid. Jeg er overbevist om, vi vil
være i stand til at løfte opgaverne.
Jeg ser derfor frem til kongressen med stor optimisme.
Dennis Kristensen
Forbundsformand

- 8-
DE SEKS INDSATSOMRÅDER 2002-2003
Fremtidens udfordringer
På årsmødet i 2002 blev der forsøgt sat nogle fyrtårne op, så FOA havde en række
pejlemærker at sejle efter frem til kongressen i 2004.
Disse pejlemærker blev samlet i 6 udfordringer, som løbende og i mange forskellige
fora er blevet behandlet i årets løb.
I det følgende søges gjort status over, hvordan det er gået med arbejdet hen mod
disse fyrtårne.
Er udfordringerne således blevet samlet op.
Første udfordring: Politisk – fra velfærdstat til minimalstat, hvor de borgerlige
har vundet første slag om begreberne.
Regeringen har netop offentliggjort det supplerende regeringsgrundlag ”Vækst,
Velfærd - Fornyelse II”, som skal være udgangspunktet for indsatsen i den sidste
del af regeringsperioden. En del af forslagene er genbrug, andre er nyskabelser,
som vil præge de næste 2 års debat.
Det er fortsat begreber som frihed og frit valg, som er i centrum fra regeringens
side.
Begreber som ”noget for noget” optræder også. Det vil vi komme til at høre mere
om.
”Mere af det samme” hed fortidens løsninger. I dag skal vi lære af det bedste,
uanset hvilken sektor, de tilhører, hedder det tillige.
På den måde søger regeringen atter at generobre initiativet i velfærds- og værdidebatten.
FOA har i det forløbne år været en aktiv deltager på mange forskellige planer i
diskussionen om de mange begreber, som fylder dette emne.
FOA har i hovedbestyrelsen taget debatten op f.eks. omkring Kjeld Møller Petersen
rapporten om fremtidens sygehusvæsen og i tilgift udarbejdet sit eget sygehuspolitiske
udspil.
Der har været debatter om velfærden i hovedbestyrelsen og et debatoplæg om tilkøbsydelser
og fritvalgs-ordninger. Sammen med DREAM-gruppen under Finansministeriet
har forbundet fået foretaget en række fremskrivninger over udgifterne
til hjemmehjælp, plejehjem og sygehuse set i forhold til fremtidens pensioner
og pensionister. Derfor hilser forbundet det også velkommen, at der nu
nedsættes en Velfærdskommission, og forudsætter i den sammenhæng samtidig,
at også de offentligt ansattes ekspertise på velfærdsområdet bliver direkte
repræsenteret i Kommissionen.

- 9-
Et strukturudvalg under hovedbestyrelsen har løbende drøftet en evt. kommunalreform,
og herunder især opgavefordelingen, som er så vital for velfærdssamfundets
opbygning.
Andre steder i arbejderbevægelsen og i organisationsverdenen har FOA også taget
del i debatten. Det gælder f.eks. i forhold til KL’s velfærdsoplæg.
Alt i alt er der i et bredt spekter fulgt op på den første udfordring, som den tegnede
sig på sidste årsmøde.
Anden udfordring: Kommuner og amter med ny struktur og større decentralisering.
Regeringen nedsatte i efteråret 2002 en strukturkommission, som skal afgive betænkning
inden udgangen af 2003.
Kommissionen har fået til opgave at vurdere, hvilke kriterier, herunder hvilke
kommune- og amtsstørrelser, der fremover bør lægges til grund for en kommunal
og amtskommunal inddeling. Kommissionen skal også vurdere forskellige modeller
for eventuelt at ændre opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner.
Kommissionen har desuden fået i opdrag at vurdere fordele og ulemper ved at afskaffe
amterne.
Hovedbestyrelsen nedsatte på sit møde i december 2002 en følgegruppe, der bl.a.
fik til opgave at tage initiativ til drøftelser i hovedbestyrelsen af en kommende
kommunalreform.
På hovedbestyrelsesmøderne i maj og juni 2003 har emnet været på dagsordenen.
I maj drøftedes de foreløbige erfaringer fra dannelsen af Bornholms Regionskommune
– herunder bl.a. en række problemer, som arbejdsgiverens valg af
overenskomst, udformning af ansættelsesbreve mv. giver for medlemmerne og
for forbundet i form af muligt tab af medlemmer i Teknik- og servicesektoren
som følge af overgang til især SiD-overenskomster.
I juni holdt formanden for Strukturkommissionen oplæg for hovedbestyrelsen om
de temaer, som kommissionen drøfter.
I september mødtes forbundets strukturudvalg til en konference for at gøre midtvejsstatus
på arbejdet i udvalget.
Hovedorganisationerne
På hovedorganisationsniveau er der mellem LO, FTF og AC nedsat et fælles udvalg
om Strukturkommissionen, hvor FOA er repræsenteret ved forbundsformanden.
Hovedorganisationerne har indtil videre henvendt sig til kommissionen om den
fremtidige beskæftigelsespolitik og om voksen- og ungdomsuddannelserne. M.ht.

- 10-
beskæftigelsesindsatsen har organisationerne anbefalet, at indsatsen fortsat styres
på regionalt niveau i beskæftigelsesrådene. På uddannelsesområdet foreslås det
bl.a., at social- og sundhedsuddannelserne flyttes fra amterne til staten og organiseres
i selvejende institutioner ligesom erhvervsuddannelserne.
Også sundhedsområdet og kollektiv trafik er blandt de opgaveområder, som det
fælles udvalg har besluttet at drøfte. FOA bidrager aktivt til disse drøftelser.
I KTO drøftes de problemstillinger mht. løn- og ansættelsesvilkår, som er knyttet
til dannelsen af Bornholms Regionskommune og fremtidige
(amts)kommunesammenlægninger. Det er besluttet at udarbejde en værktøjspjece
til medlemsorganisationerne om disse spørgsmål.
Eftersom FOA’s medlemmer stort set alle er offentligt ansatte, vil en eventuel
kommunalreform kunne betyde skift af arbejdsgiver og overenskomst, nye ledelses-
og samarbejdsforhold mv. for mange af forbundets medlemmer.
Hertil kommer, at en kommunalreform uden tvivl vil fordre ændringer af den lokale
struktur i forbundet, så denne svarer til den (amts)kommunale struktur.
Sundhedsområdet med fokus på sygehusene
Som et led i Forbundets fagpolitiske målsætninger om at påvirke samfundsudviklingen
og udviklingen af et solidarisk velfærdssamfund har FOA udarbejdet et
sundhedspolitisk debatoplæg, der har fokus på sygehusene. Debatoplægget blev
godkendt af Hovedbestyrelsen den 11. juni 2003.
Udgangspunktet for debatoplægget er en vision om det gode patientforløb i fremtidens
sundhedsvæsen set med borgerens øjne.
Det gode patientforløb indebærer mange udfordringer, og FOA har valgt at behandle
følgende 7 områder:
• Økonomi og tilbud til borgerne
• Struktur
• Organisation
• Ledelse
• Rekruttering, fastholdelse og uddannelse
• Forskning
• Etik
I lighed med de fagpolitiske målsætninger ønskes et offentligt, politisk styret og
skattefinansieret sygehus- og sundhedsvæsen, hvor det grundlæggende princip er
solidarisk og indeholder fri og lige adgang til ydelserne.

- 11-
FOA ønsker, at fremtidens sygehuse kommer til at indeholde den højt specialiserede
behandling og pleje, mens forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning
m.m. kommer til at foregå i lokalområderne tæt på borgerne.
Der er store strukturændringer på vej, og FOA lægger vægt på fortsat at have direkte
og demokratisk valgte politiske niveauer til at styre sundhedssektoren. I forhold
til strukturændringerne ser FOA også et behov for nogle større amter eller
regioner til at drive og finansiere sygehusvæsenet og sygesikringen.
Fremtidens sundhedsvæsen vil have behov for et nyt mødested mellem praktiserende
læger og sygehusene. Det bliver nødvendigt at definere mødestedet. En mulighed
er et lokalt sundhedscenter med varieret faglig sammensætning og tilbud.
Hvordan man bedst muligt kan tilrettelægge arbejdet i sundhedsvæsenet er der ikke
et entydigt svar på, men udgangspunktet må være en organisering så den enkelte
patient føler sig set og får et sammenhængende og godt forløb.
Det gode patientforløb
Udviklingen og forandringerne kræver dygtige og forandringsvillige ledere. Derfor
bør man satse mere på professionel ledelse i sundhedssektoren med fokus på
udvikling og på en dynamisk organisering af arbejdet. Det kræver, at man kompetenceudvikler
og uddanner lederne.
Det gode patientforløb kræver dygtige og engagerede medarbejdere. Skal de være
til stede i fremtidens sundhedsvæsen, må der gøres noget ved pleje- og omsorgssektorens
dårlige image. Arbejdspladserne må gøres mere attraktive og indeholde
mulighed for kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse. Der må tænkes
mere i selvorganisering, jobudvikling og jobudvidelse, og personalets kompetencer
skal udnyttes fuldt ud. Sidst, men ikke mindst bør samfundet udtrykke sin anerkendelse
af sundhedspersonalet i lønnen.
Forskningsmæssigt må den tilføres forskningen flere økonomiske midler. Der
vigtigt at der i fremtiden lægges mere vægt på forskning i sundhedsfremme og forebyggelse.
Mange patienter føler sig behandlet som en diagnose, der er til stede på systemets
betingelser. Derfor er den største udfordring af dem alle, at få det samlede sundhedspersonale
til at arbejde sammen og behandle patienterne som hele mennesker
i både ord og handling.
Hver enkelt patient har ret til individuelle ønsker, behov og valg, samt at behandlingen
og plejen tilrettelægges i samarbejde med patienten ud fra disse principper.
Det gode patientforløb hviler på værdier som respekt, tryghed, forståelse og medinddragelse
gennem dialog.
Skal det gode patientforløb blive en succes, kræver det vilje og engagement af
personalet, samt løbende drøftelser og udvikling af etisk og kommunikativ kompetence.
Det betyder også et opgør med den traditionelle hierarkiske sygehuskul-

- 12-
tur, hvor patienten er den mindst betydningsfulde, som må vente på, at sundhedspersonalet
kan afse tid.
Det gode patientforløb kræver også noget af ledere og myndigheder. Gode fysiske
rammer og tid til at tale uforstyrret med den enkelte patient er nødvendige betingelser,
hvis det gode patientforløb skal blive til mere end ord. Ledere og myndigheder
bør gå forrest og skabe rammerne for, at personalet kan udvikle en ny kultur,
hvor et godt patientforløb af høj kvalitet ikke kun kommer til at handle om
hurtig udskrivning og fravær af komplikationer.
Tredje udfordring: Fagbevægelsens og FOA´s eksistensberettigelse i det individuelle
samfund.
Forbundet har i beretningsperioden udarbejdet debatoplæg om både frit valg og
tilkøbsydelser, som har været drøftet flere gange i hovedbestyrelsen.
Det fremgår af flere undersøgelser, at der er bredt politisk flertal for frit valg, og
at frit valg modtages med kyshånd af vælgerne. Både de Radikale, Socialdemokratiet
og SF har været for dårlige til at skabe debat om emnet. Det samme kan
man måske sige om fagbevægelse.
Forbundet har også deltaget i debatten om LO´s nye værdigrundlag og har med
debatoplægget ”Syv skridt på vejen mod kongressen og et nyt FOA” taget hul på
egen værdidebat.
Det er ikke mere nogen selvfølge at være medlem af en fagforening. Engang var
det for store dele af befolkningen utænkeligt ikke at være medlem af en fagforening.
Sådan er det ikke mere.
Det er der i hvert fald tre årsager til:
• Økonomi
• Individualisering
• Nytteværdi
Nogle fravælger fagforeningen af økonomiske årsager. De vil ikke eller har svært
ved at afse penge til kontingentet. Denne overvejelse knytter sig ofte til en vurdering
af, hvad fagforeningen skal gøre godt for – hvad dens nytteværdi er. Den enkelte
spørger sig selv: Hvad får jeg ud af at være medlem i en fagforening? Det er
blevet uklart. Fagbevægelsens kamp og meget store succes fortoner sig i historien.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen deler æren for dels det velfærdssamfund
og dels det aftalebaserede arbejdsmarkedet, som vi kender i dag.
De færreste kan for alvor forestille sig velfærdssamfundet grundlæggende ændret
eller arbejdsmarkedet reguleret på en helt anden måde. Mange tror, at de kan selv.
I det individuelle samfund tror flere og flere, at fællesskab og solidaritet ikke er
nødvendigt.

- 13-
Men det kan blive anderledes. Det er afgørende at fagbevægelsen peger på, at
kampen for et godt samfund og et godt arbejdsmarked ikke er slut – at den aldrig
slutter. Det er endnu vigtigere, at fagbevægelsen peger på udviklingsmuligheder,
så velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet forsat kan være på det høje niveau,
som vi kender.
Fagbevægelsens grundlæggende problem er, at der er stillet spørgsmålstegn ved
dens eksistensberettigelse, og det er lykkedes at så tvivl om dens eksistensberettigelse.
Hvis den enkelte kan varetage sine interesser selv, behøver fagbevægelsen ikke at
være der som aftalepart. Der er heller ikke brug for fagbevægelsen som ”vagthund”,
fordi de færreste kan forestille sig et helt andet samfund og et helt andet
arbejdsmarked. Det kan føre til et fuldstændigt atomiseret samfund, hvor fællesskab
og solidaritet er helt fraværende.
Det er indtil nu ikke lykkes fagbevægelsen at argumentere tydeligt og overbevisende
for fællesskabets og solidaritetens betydning for den enkelte. Det er til gengæld
lykkedes de borgerlige kræfter at tegne et billede af virkeligheden, hvor både
fagbevægelsen og Socialdemokratiet står for ufrihed og ensretning af den enkelte.
Moderniseringen af LO til ”Nyt LO” er et af forsøgene på at nutidsgøre og fremtidssikre
fagbevægelsen.
Det er afgørende for fagbevægelsen at gøre opmærksom på, hvor galt det kan gå.
Det er endnu vigtigere at vise at der er masser af muligheder for både velfærdssamfundet
og arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at fagbevægelsen fremhæver fællesskabets
betydning for den enkelte – at fællesskabet er til for den enkelte. Fagbevægelsen
skal ikke retfærdiggøre sin eksistens, men vise sin eksistensberettigelse
ved tydeligt at forklare, hvad fagbevægelsen kan byde på. Det skal være enkelt og
meget konkret.
Unge og midaldrende er opdraget til at være kritiske. De kræver at kunne se mening
med tingene, og de vil have valuta for pengene. Det kræver de også af fagbevægelsen.
Det kræver en stor indsats af fagbevægelsens aktive, fordi det personlige
møde med medlemmer og kommende medlemmer er afgørende. Mennesker
er solidariske med mennesker – ikke med systemer.
Fjerde udfordring: Fremtidens forhandlingssystem.
I forlængelse af evalueringsdiskussionen efter overenskomstfornyelsen 2002 blev
der i såvel FOA som i KTO sat fokus på, hvordan et fremtidigt forhandlingssystem
skulle bygges op.
FOA har behandlet emnet flere gange i hovedbestyrelsen, på KTO-konferencer
samt udsendt sit bidrag på Fremtidens forhandlingssystem til de øvrige medlemsorganisationer
i KTO.

- 14-
Den overordnede målsætning for FOA er at fastholde et stærkt forhandlingsfællesskab
samtidig med, at forhandlingerne kan rykke tættere på de enkelte organisationer
og dermed tættere på medlemmerne.
Derfor har FOA fremlagt et bud på et 3-delt forhandlingssystem.
Der skal stadig være et KTO-niveau, hvor de vigtigste generelle krav forhandles i
fællesskab. Det drejer sig først og fremmest om de generelle lønstigninger og reguleringsordningen,
hvor målsætningen er, at disse elementer kan sikre reallønnen
for alle.
En række forhandlingsemner skal efter FOA´s opfattelse flyttes til et brancheniveau,
så aftalerne kan tilpasses de enkelte brancheområder og arbejdspladser.
Som mulige eksempler herpå kan nævnes arbejdstidsregler, samt forskellige modeller
for lokale lønforhandlinger. På den måde vil der i højere grad end i dag være
mulighed for at tilpasse lokale lønforhandlinger de kulturer, der er gældende på
forskellige typer arbejdspladser. En række af de generelle rammeaftaler vil også
med held kunne forhandles på de enkelte brancheområder.
Med hensyn til de enkelte organisationers forhandlinger er det FOA’s opfattelse,
at KTO alene skal sikre en mindstepulje, samt at de enkelte organisationer kan aftale
højere puljer, såfremt de kan komme igennem med kravet overfor arbejdsgiveren.
Endelig må vi erkende, at aftalerne i dag er blevet alt for komplicerede og vanskelige
at håndtere for de lokale repræsentanter. Det vil derfor være et krav, at aftalerne
forenkles.
På baggrund af erfaringerne fra 2002, hvor forhandlingerne som bekendt endte i
Forligsinstitutionen, selvom det var et mindretal af organisationerne, der ikke
kunne tilslutte sig det generelle resultat, er vi nødsaget til at diskutere KTO’s vedtægter.
Efter FOA’s opfattelse skal et mindretal ikke kunne tvinge et flertal til at sige nej.
Og modsat skal et flertal ikke kunne ”trække et resultat ned over hovedet” på et
mindretal. Disse synspunkter har som konsekvens, at der må ændres ved vetoretten,
således at et flertal kan godkende et generelt forlig samtidig med, at den enkelte
organisation har mulighed for at træde ud af forhandlingsfællesskabet og
forsøge at forhandle sig til et andet resultat.
Femte udfordring: FOA´s struktur og organisationsudvikling.
Der er grøde ikke bare i debatten, men også i de konkrete overvejelser om forbundets
fremtidige struktur. En række afdelinger har gennem længere tid undersøgt
mulighederne for tættere samarbejde og i nogle tilfælde egentlig fusion.
Nogle få steder er en fusion allerede foreslået, men forslagene har ikke vundet
opbakning fra medlemmerne.
Som beskrevet under den tredje udfordring står fagbevægelsen overfor meget store
udfordringer. Fagbevægelsen bærer selv en del af ansvaret for det image, den

Syv skridt
- 15-
har i befolkningen. Borgerlige kræfter gør hvad de kan for at bekræfte og underbygge
dette billede.
Det stiller store krav til fagbevægelsens branding. En tydelig branding kræver, at
man internt i fagbevægelsen og i det enkelte forbund er klar over, hvad man vil,
og at fagbevægelsen er parat til at tage konsekvensen af det i form af en organisationsudvikling,
der understøtter de kort- og langsigtede mål.
Det er på tide at sætte ind med en grundlæggende fornyelse af fagbevægelsen og
det enkelte forbund. Der er tid endnu. Der er endnu mulighed for at iværksætte
den udvikling, der er rigtig og nødvendig. Om få år vil økonomisk tvang tegne
udviklingen.
Kongressen i 2004 er på mange måder skelsættende. Det er her de nødvendige
beslutninger skal træffes og det er i de efterfølgende 2 – 3 år, at beslutningerne
skal føres ud i livet.
Hovedudfordringen er at skabe en holdbar relation til medlemmer og mulige
medlemmer. Det skal være en personlig relation, hvor den enkelte føler sig respekteret
som individ, og hvor den enkelte føler sig tryggere i fællesskabet end
alene. Det skal også være en relation, hvor den enkelte kan se sig selv. Medlemmerne
skal ikke se et stort uigennemtrængeligt forbund, men sin egen faglighed
og sine egne arbejdsmæssige interesser godt og tydeligt varetaget i fællesskabet.
Det er ikke nogen ny debat, men debatten er på ny sat øverst på dagsordenen med
debatoplægget: ”Syv skridt på vejen mod kongressen og et nyt FOA”, som blev
vedtaget på hovedbestyrelsens møde i juni 2003. Debatoplægget udgør herefter
grundlaget for udviklingen frem mod det nye FOA.
Første skridt er en udbredt debat på alle niveauer i forbundet. Det er afgørende at
en række ting tydeliggøres og afklares inden kongressen i 2004. Debatoplægget
og debatten skal være grundlag for et egentligt beslutningsgrundlag, og har debatten
ikke været grundig og indholdsrig nok, vil beslutninger på kongressen blive
tilsvarende ringere. Der vil ikke blive truffet de nødvendige beslutninger, og de
beslutninger, der bliver truffet er måske ikke vidtrækkende og modige nok.
”Syv skridt” skitsere et forbund med et fornyet og nærværende demokrati – en
medlemsstyret fagforening, hvor der lægges vægt på, at den enkelte kan blive
hørt. Ret til indflydelse er ikke nok. FOA skal på alle niveauer være opsøgende
og lyttende, og medlemmerne skal have, hvad der efterspørges. Det betyder ikke
”frit valg på alle hylder”. Det skal være meget tydeligt, hvad FOA kan og vil levere.
Det betyder heller ikke, at FOA skal leve efter devisen ”kunden har altid
ret”. FOA skal have mod til at udfordre medlemmerne og at gøre ting, der ved
første øjekast virker ulogisk eller er upopulært, men som på længere sig er, hvad
der skal til.

- 16-
Fremover skal forskellige medlemmer have individuel service. Der er brug for en
meget systematisk feedback, så FOA løbende har et klart billede af, hvad der leveres
til medlemmerne, og om det er det rigtige, der leveres. Det handler om
størst mulig effektivitet – at gøre det rigtige på den rigtige måde.
Alle aktiviteter i forbundet, sektorerne og lokalafdelinger skal vurderes i lyset af
hvilken nytteværdi det skaber for medlemmerne. Der skal både være plads til det
individuelle og det kollektive.
Det skal tydeliggøres, at FOA ikke er noget politisk parti, men heller ikke upolitisk.
FOA skal være synlig som en del af fagbevægelsen og have klare politiske
synspunkter. Hvis FOA udvikler sig til at være en upolitisk serviceorganisation
eller forsikringsordning, så er alt for alvor tabt.
FOA skal først og fremmest være kendt for sin indsats på arbejdspladserne, fordi
medlemmerne identificerer sig langt mere med deres fag og deres arbejdsplade
end med deres fagforening. FOA skal samle kræfterne om det, der opleves som
meningsfuldt og nødvendigt af medlemmerne. Der skal både være plads til det
individuelle og det kollektive.
FOA skal være kendt for at bygge på to værdier: Tryghed og faglighed. Tryghed
er en traditionel kerneydelse. Faglighed er også en af FOA traditionelle indsatsområder.
Kampen har dels været at skaffe medlemmerne uddannelse og dels at få
anerkendt medlemmernes faglighed, fordi faglighed i vores samfund knyttes tæt
til formel uddannelse.
Hermed er udfordringerne beskrevet. Spørgsmålet er nu hvilket fællesskab, hvilken
struktur og hvilken arbejdsdeling disse udfordringer kræver. Hvordan skal
FOA skrues sammen for at løse opgaven? Det handler den sjette udfordring om.
Sjette udfordring: Prioritering af arbejdsopgaver i FOA – hvordan er arbejdsdelingen
mellem afdelinger og forbund i FOA?
Med debatoplægget ”Syv skridt” er der nu taget initiativ til en debat om, hvilket
fællesskab, hvilken struktur og hvilken arbejdsdeling der er behov for, hvis FOA
skal fornys som skitseret ovenfor. Målet er et fællesskab, en struktur og en arbejdsdeling,
der vender sig mod medlemmerne og løser opgaverne med størst mulig
effektivitet.
Medlemmerne er ikke ligeglade med strukturen, men god service betyder mere
for dem. Der har indtil nu været lagt stor vægt på nærhedsprincippet, og dette
princip skal fortsat være en grundsten i FOA. Spørgsmålet er imidlertid om der
kan skabes nærhed på nye måder.
Grundlaget for en fornyelse af FOA´s fællesskab, struktur og arbejdsdeling er et
mere forpligtende fællesskab mellem forbund og afdelinger. Afdelinger er i dag
suveræne. Det er sat til diskussion, om der er behov for et mere forpligtende fællesskab
forbund og afdelinger imellem.

- 17-
Det er også sat til diskussion, hvem der skal gøre hvad. Svarene skal findes i det
kommende år, når ”Syv skridt” debatteres. Helt overordnet skitseres det, at sektorerne
nok er dem, der skal tage ansvar for fagligheden og medlemmernes faglige
udvikling. Forbundet levere platformen og tager sig af den overordnede politik,
samfundsdebatten og den kollektive tryghed. Afdelingerne tager ansvaret for
medlemmernes nære og individuelle tryghed og faglighed.
Arbejdspladserne er i centrum. Derfor er det afgørende at drøfte, hvilken rolle tillidsrepræsentanterne
skal spille fremover. De er forbundets og især afdelingernes
nærmeste og vigtigste samarbejdspartnere.
Strukturen presser sig på
Spørgsmålet om struktur presser sig på. Skal der være 49 afdelinger til at løse opgaven?
Hvad er det optimale medlemsgrundlag for en FOA afdeling? Spørgsmålene
er mange.
En omstillings- og strukturpuljen på 60 mio. kr. understøtter fornyelsen af FOA
både med hensyn til teknologisk udvikling og organisationsudvikling..
Således skal ”Projekt arbejdsdeling” understøtte debatten frem mod kongressen.
Der er fra omstillings- og strukturpuljen afsat 5,5 mio. kr. til gennem undersøgelser,
analyser, m.m. at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for kongressen.
Uanset hvilken struktur og arbejdsdeling, der i sidste ende vælges, så er det
grundlæggende princip et mere forpligtende fællesskab, som kan udmøntes i såkaldte
servicedeklarationer. En servicedeklaration er et løfte om, hvad man kan
forvente. Det kan være den enkelte afdelings løfte overfor medlemmerne. Det kan
være forbundets løfte overfor afdelingerne. Osv. En servicedeklaration er et forpligtende
løfte. Det er afgørende at synliggøre, hvad afdelingerne kan forvente fra
forbundet og omvendt.
Det er ligeledes afgørende at synliggøre, hvad medlemmerne kan forvente fra afdelingerne
– og ikke mindst, hvor grænserne går. Forskellige medlemmer skal
have forskellig behandling. Derfor kan det måske komme på tale med grundydelser
og individuelle ydelser, og måske skal skridtet tages fuldt ud, så medlemmerne
har krav på nogle minimumsydelser, der er ens landet over. Disse kan udbygges
med individuel tilpasset service.
De næste skridt
Arbejdet med de seks indsatsområder vil fortsætte med fuld styrke frem til kongressen
som led i den fornyelsesproces, som er så vital for FOA.
Der bliver brug for alle kræfter i dette arbejde.

- 18-
OVERENSKOMSTOMRÅDET
Det offentlige område
OK-2002 blev - som fremhævet i beretningen for år 2002 - et vanskeligt og hektisk
forhandlingsforløb med sammenbrud i KTO-forhandlingerne, efterfølgende
generelle og specielle forhandlinger under Forligsinstitutionen, spinkelt flertal for
mæglingsforslaget og tekniske problemer med gennemførelse af urafstemningen i
FOA – og deraf følgende medieomtale.
Ud over de nødvendige evalueringsdiskussioner og overvejelser om ændringer i
forhandlingsstrukturen, skulle 2003 være et mere ”stilfærdigt år”, hvor nye færdigredigerede
overenskomster og aftaler blev anvendt i amter og kommuner.
Sådan blev det ikke.
Overenskomster og aftaler skulle have været redigeret løbende under overenskomstforhandlingerne
med arbejdsgiverne.
Den korte frist til færdiggørelse af forhandlingerne og aflevering af forhandlingsresultater
til forligsinstitutionen umuliggjorde denne arbejdsform.
Efterfølgende viste det sig, at især Amtsrådsforeningen havde svært ved at leve
op til forudsætningerne om en hurtig udformning af overenskomst- og aftaleudkast.
Selv om den sene færdiggørelse af overenskomster og aftaler har vakt berettiget
irritation, var det de 2 arbejdstidsaftaler på SOSU-området, der stjal billedet fra
alt andet i denne beretningsperiode.
Arbejdstidsaftaler – SOSU
I beretningen til forbundets årsmøde 2002 stod der herom på side 14 – under afsnittet
”Overenskomstfornyelse 2002 – synspunkter og vurderinger”:
”På arbejdstidsområdet sker den store omlægning af systemet på SOSU-området
1. april 2003 med fordele for de fleste – men også med begrænsede forringelser
for nogle”.
Denne noget tørre konstatering viste sig, at indeholde sprængstof, som satte FOA
under pres i foråret og – indtil videre – sommeren 2003, og fik medlemmer på
barrikaderne i protester mod effekterne af de nye arbejdstidsaftaler og ”skaffede”
organisationen megen negativ omtale i medierne.
Nogle uheldige sammenfald var med til at forstærke problemerne:
• Nettoficeringen af lønnen, som er en rent teknisk forenkling, gav nogle det
indtryk, at de herved gik ned i løn.

- 19-
• ”April-problemet”, som bestod i, at den faste løn faldt for faste aften- og nattevagter
i april måned 2003. Ulempetillæggene steg ganske vist fra samme dato,
men blev ikke udbetalt før i efterfølgende måneder. Dette problem burde ikke
være opstået, men hverken FOA – eller arbejdsgiversiden - var opmærksom
herpå, da aftalerne blev indgået.
Det afgørende problem var, at forbundet (og arbejdsgivernes forhandlere) havde
undervurderet omfanget af de negative effekter ved arbejdstidsaftalerne for faste
aften- og nattevagter.
Vurderingsgrundlaget viste sig at være for spinkelt – og fejlagtigt.
Først efter ændring af de faste aften og nattevagters ansættelsesbrøk fra */34 til
*/37 er det blevet muligt ud fra lønstatistikken at se, hvor mange faste aften- og
nattevagter, der risikerede lønnedgang ved omlægning af arbejdstidsreglerne.
Efterfølgende specialudtræk fra lønstatistikken tyder på, at op til ca. 8000 medlemmer
kan risikere en lønnedgang ved omlægningen.
Som konsekvens af uroen blandt medlemmerne og mediernes omtale af problemerne
indkaldte SOSU-sektoren til ekstraordinært årsmøde i juni måned 2003.
Ved mødet blev der stillet et mistillidsvotum til sektorformand Lene B. Hansen,
som blev vedtaget af et flertal. Den øvrige sektorbestyrelse meddelte, at de på
denne baggrund også stillede deres mandater til rådighed.
På sektorens årsmøde i september 2003 var der derfor valg af ny formand, næstformand
og til samtlige poster i sektorbestyrelsen.
Forhandlinger skal sikre mod lønnedgang
Efterfølgende har forbundet taget over i forhold til nogle af de opgaver, der hidtil
i stort omfang blev varetaget af sektoren på dette område.
Forbundet har ført forhandlinger med de centrale arbejdsgiverparter med henblik
på at finde løsninger centralt – eller lokalt – som kan sikre medlemmer mod lønnedgang.
Forbundet har i sommeren 2003 udsendt en samlet vejledning til afdelingerne om
sikring mod lønnedgang ved lokale forhandlinger. Dette initiativ beror på en beslutning
i forbundets hovedbestyrelse på møde den 24. juni 2003.
Hovedbestyrelsesbeslutningen – og den udsendte vejledning – præciserer den altafgørende
opgave – nemlig ved (lokale) forhandlinger at sikre medlemmer mod
lønnedgang.
Primo august 2003 tyder noget på, at det som hovedregel kan lykkes for afdelingerne
at nå de nødvendige forhandlingsresultater med arbejdsgiverne lokalt, der
hvor det ikke allerede er sket tidligere i forløbet.

Vurderinger og perspektiver
- 20-
Det er ikke muligt allerede nu at drage en samlet konklusion af de beskrevne begivenheder.
Vurderingen og perspektiveringen af forløbet er derfor begrænset til nogle overordnede
overvejelser og udsagn til diskussion, som vedrører FOA samlet:
• Medlemmerne bør inddrages mere aktivt i forhandlingsprocessen, især når der
forhandles noget, der for den enkelte kan spille en meget afgørende rolle – som
for eksempel arbejdstid.
• Samspillet/kommunikationen mellem forbund og afdelinger skal forbedres og
systematiseres. Afdelingernes viden om de faktiske forhold lokalt bør indsamles
og bruges mere systematisk.
• En aftale, der indebærer væsentlige ændringer for de enkelte medlemmer bør
være færdig i god tid før ændringerne træder i kraft – eller udsættes.
• Store reformer bør ikke færdigforhandles i regi af Forligsinstitutionen – under
stærkt tidspres.
• I forhandlinger, hvor et resultat er fordelagtigt for en stor del af medlemmerne,
bør der fokuseres mere på at sikre mod forringelser for mindretallet – også selv
om mindretallet konkret er meget lille i en fremtidig situation. Udtrykt på en
anden måde: De individuelle rettigheder bør ikke fortabes af syne i en ”kollektiv
fremmarch”.
• Ingen medlemmer må nogensinde gå ned i løn som følge af et forhandlingsresultat.
Lønudviklingen på det offentlige område
Den generelle tendens i ny løn på det (amts-)kommunale er desværre uændret:
Der udmøntes mindre end det forudsatte ved de generelle forlig. Der udmøntes
store lønstigninger lokalt til de højestlønnede, d.v.s. cheferne. De lavtlønnede har
generelt svært ved at opnå en rimelig andel af lønforbedringerne ved de lokale
forhandlinger, og kvinderne har fortsat svært ved at følge med lønudviklingen hos
mændene.
Man er ved at nå til sidste udkald for lønsystemets overlevelse i sin nuværende
form, hvis ikke – især kommunerne – tager sig gevaldigt sammen og indgår solide
aftaler om ny løn til blandt andre FOA´s medlemsgrupper.
På statsområdet kan der måles en generelt positiv lønudvikling. En del af denne
udvikling skyldes ikke nødvendigvis, at de statsansatte får så meget mere i lønposen,
men i et vist omfang, at personalesammensætningen ændres ved at der bliver
færre ansatte i staten – og at det især er de i forvejen lavestlønnede, som forsvinder
fra ansættelse i staten.

Det private område
- 21-
Sikring af fornuftige løn- og ansættelsesvilkår til medlemmerne ved overgang fra
offentlig til privat ansættelse, er et prioriteret indsatsområde.
Det frie valg
Uanset FOA´s overordnede holdning til udlicitering af - blandt andet – pleje og
omsorgsopgaver, igangsatte forbundet en offensiv indsats for at overenskomstdække
firmaer, som bød ind på den fritvalgs-ordning, der trådte i kraft 1. januar
2003.
Forbundet fremsender overenskomstudkast til de firmaer, som er godkendt af de
enkelte kommuner til at varetage ”driftsmæssige opgaver inden for pleje og omsorg
for danske (amts-) kommuner”.
I forbindelse med denne offensiv besluttede hovedbestyrelsen, at afdelingerne kan
forhandle med de enkelte lokale firmaer om tilpasninger i forhold til den udsendte
standardoverenskomst. Der er således taget hul på en udvikling, hvor afdelingerne
har en mere aktiv rolle ved forhandling om lokale overenskomster.
På centralt plan er det afklaret med Servicebranchens Arbejdsgiverforening
(SBA), at FOA´s eksisterende overenskomst også dækker fritvalgsområdet.
I foråret 2003 er der forhandlet en overenskomst med Dansk Handel & Service på
fritvalgsområdet. Overenskomsten blev godkendt af Hovedbestyrelsen på møde i
august 2003.
Det ser ud til, at det lykkes at sikre medlemmernes ansættelsesvilkår i fritvalgsområdet,
og at FOA bliver en markant organisation på dette område.
Om frit valg af hjælp til pleje- og omsorg m.v. bliver en form, der kommer til at
”fylde” noget væsentligt i social- og sundhedsområdet er usikkert.
Portører
Et mere dramatisk forløb har forhandlingerne med Service Branchens Arbejdsgiverforening
- SBA - om en overenskomst, der dækker udliciteret portørarbejde,
haft.
Det afgørende grundlag for problemerne er, at forbundet i 90-erne afviste at indgå
overenskomst med det private firma, som overtog driften af Aabenraa Sygehus.
Herefter dækkede Dansk Funktionærforbund arbejdet med en overenskomst for
”serviceportører” med SBA som overenskomstpart.
Sønderjyllands Amt udliciterede senere portørarbejdet ved de øvrige sygehuse i
amtet og som konsekvens heraf aftalte FOA ved OK-98 med SBA, at søge indgået
en portøroverenskomst fælles med Dansk Funktionærforbund.

- 22-
Af forskellige grunde har det varet meget længe før der for alvor kom gang i forhandlingerne
– først mellem FOA og Dansk Funktionærforbund om forhandlingsudspil
og grænseforhold. Herefter mellem de 2 organisationer og SBA og
ISS (som har kontrakt om portørtjenesten med amtet).
Forhandlingerne med arbejdsgiversiden har været meget vanskelige – og da der
endelig syntes at være udsigt til et konkret resultat – fortrød arbejdsgiverne alligevel
i foråret 2003. De havde fundet ud af, at overenskomsten ville blive for dyr
for dem.
Denne udvikling førte til omfattende arbejdsnedlæggelser blandt portørerne ved
de sønderjyske sygehuse – og krav til ISS om erstatning for manglende overholdelse
af kontrakten fra Sønderjyllands Amt.
Overenskomstforhandlingerne blev afsluttet med enighed om en ny overenskomst
i starten af august 2003.
Opsigelser
Antallet af afskedigelser af ansatte efter FOA´s overenskomster og aftaler er ikke
ændret afgørende fra de ca. 9000 årligt.
På de følgende sider bringes tabeller, der viser antallet af afskedigede opdelt på
medlemmer, TR- og SR-medlemme.
Blandt de ca. 9000 opsigelser årligt, er der ca. 300, der ender som sager i forbundet.
Der er ikke samlede opgørelser over hvor mange opsigelsessager, der forhandles
og løses endeligt af afdelingerne.

Medlemmer
- 23-
STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds- I alt
2002 Rational andet pligt
Januar 131 158 294 118 701
Februar 146 198 241 84 669
Marts 142 158 248 113 661
April 154 284 263 123 824
Maj 175 179 274 126 754
Juni 282 239 365 156 1042
Juli 184 211 209 106 710
August 215 154 244 112 725
September 221 137 263 133 754
Oktober 205 215 314 160 894
November 223 188 326 164 901
December 148 140 276 129 693
I Alt 2226 2261 3317 1524 9328
STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds- I alt
2003 Rational andet pligt
Januar 205 188 326 166 885
Februar 210 145 297 165 817
Marts 230 174 311 158 873
April 258 185 319 138 900
Maj 138 168 321 154 781
Juni 198 170 300 169 837
Juli 0
August 0
September 0
Oktober 0
November 0
December 0
I Alt 1239 1030 1874 950 5093

Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter:
- 24-
STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds I alt
2002 Rational andet pligt
Januar 1 1 6 8
Februar 1 4 1 6
Marts 1 2 2 1 6
April 3 3
Maj 1 1 4 2 8
Juni 4 1 6 11
Juli 3 1 4
August 4 4
September 2 1 3
Oktober 1 1 9 1 12
November 1 3 1 5
December 1 1 2
I Alt 9 10 45 8 72
STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds I alt
2003 Rational andet pligt
Januar 3 5 2 10
Februar 1 4 5
Marts 2 1 5 1 9
April 1 2 1 4
Maj 3 1 2 1 7
Juni 1 7 3 11
Juli 0
August 0
September 0
Oktober 0
November 0
December 0
I Alt 9 4 25 8 46
Grænsekonflikter
På LO´s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 blev der vedtaget et nyt regelsæt
for behandling af grænsekonflikter.
Hovedindholdet i det nye regelsæt er blandt andet, at der indføres en mæglingsinstans,
før der eventuelt skal ske en behandling i grænsenævnet. Mæglingsmanden
behøver ikke at være en jurist, men kan eksempelvis være en arbejdsmarkedsfor-

- 25-
sker eller en anden person, der har indsigt i arbejdsmarkedets udviklingstendenser,
og som samtidig kan forventes at være en kreativ mægler.
Grundlaget for mægling og afgørelse i grænseudvalget er ikke alene, hvilken organisation
der ejer overenskomsten. Mægleren og grænseudvalget skal samtidig
lægge væsentlig vægt på medlemmernes ønsker om organisationsforhold samt
hvilket forbund, der generelt organiserer området, hvor uddannelsen hører til osv.
I kølvandet på den ekstraordinære kongres har SiD rejst to grænsesager i forhold
til FOA. Det drejer sig begge to om sager inden for busområdet, nemlig buschauffører
ansat ved de private firmaer i HUR-området samt buschauffører ansat ved
Århus Sporveje.
Sagen vedrørende HUR er kun på det indledende stadium, idet sagen efter FOA’s
opfattelse burde afvente opfyldelsen af et fælles protokollat, som de lokale afdelinger
af SiD og FOA indgik ved LO-formandens mellemkomst umiddelbart før
den ekstraordinære kongres. Dette protokollat havde blandt andet som målsætning
at sikre en fælles overenskomst for alle buschauffører i hovedstadsområdet.
Sagen vedrørende Århus Sporveje vedrører organiseringen af overenskomstansatte
buschauffører. I dag er det sådan, at FOA har en tjenestemandsaftale omfattende
over 700 tjenestemænd, mens SiD har en overenskomst omfattende under 100
overenskomstansatte.
FOA’s forslag har været, at såvel tjenestemandsaftale som overenskomst blev
gjort fælles samt at de ansatte frit kunne vælge, hvor de ville organisere sig. SiD
fastholder, at de overenskomstansatte skal organiseres i SiD, selvom de stort set
alle sammen i dag har valgt at organisere sig i FOA.
Parterne er nu blevet enige om at anmode en arbejdsmarkedsforsker om at være
mæglingsmand.
Også på Køkken- og Rengøringsområdet har FOA været inddraget i en grænsesag
i det forløbne år. Det drejer sig om institutionerne under Fyns amt, hvor sagen er
løst i mindelighed mellem FOA og KAD. Som udgangspunkt blev alle institutionerne
og de berørtes ansættelsesforhold taget op til en gennemgang. Efter en konkret
vurdering blev medarbejderne ud fra en række kriterier aftalt mellem parterne
derefter henført til den relevante overenskomst, medmindre de ikke allerede
befandt sig der.

- 26-
FOKUS PÅ UDVIKLING
Store dele gennemført
På forbundets kongres 2000 blev de kommende års arbejde med udvikling og udlicitering
lagt fast i de fagpolitiske målsætninger: ”Fokus på udvikling”. På hovedbestyrelsens
møde i december 2000 blev de fagpolitiske målsætninger for
”Fokus på udvikling” udpeget som indsatsområde i kongresperioden, og der blev
efterfølgende udarbejdet en handlingsplan 2000 - 2002, som blev vedtaget på hovedbestyrelsens
møde i april 2001. Det har efterfølgende været nødvendigt at revidere
planen tidsmæssigt, så den i stedet løber over årene 2002 – 2003.
Store dele af planen er ved beretningsperiodens afslutning gennemført og de sidste
planlagte aktiviteter gennemføres inden årets udgang. Nogle enkelte elementer
i planen er opgivet, enten af ressourcehensyn eller fordi samfundsudviklingen har
gjort andre aktiviteter mere nødvendige.
Den siddende regering søger med mange forskellige initiativer at fremme markedsgørelsen
af den offentlige sektor – og gerne en afvikling af store dele af den
offentlige sektor.
Det betyder at forbundet sammen med resten af fagbevægelsen må sætte endnu
større fokus på udvikling. Det er især helt afgørende at vise, at der er alternativer
til regeringens billede af fremtidens samfund og arbejdsmarked – bedre alternativer.
Arbejdspladsudvikling og faglighed
Der er i beretningsperioden sat fokus på faglighed og arbejdspladsudvikling som
centrale indsatsområder.
Det er det arbejdspladsnære og fagligheden, der er afgørende for medlemmerne.
Herudover er det i og med fagligheden at medlemmerne kan se sig som en del af
et stort forbund som FOA. Det er afgørende, at medlemmerne kan se sig selv som
en del af FOA, og at de føler, at deres interesser bliver godt varetaget. Ellers vil
FOA og fagbevægelsen miste gennemslagskraft, indflydelse og tilslutning.
Sektorerne er garant for at forbundets aktiviteter i forhold til medlemmernes faglige
udvikling og udviklingen af deres arbejdspladser er i orden set ud fra forbundets
politiske mål, men især set ud fra en faglig og kvalitetsmæssig vurdering.
Sektorerne er forbundets ”finger på pulsen” i forhold til faggruppernes situation
og udviklingsbehov gennem samarbejde med sektorbestyrelser, faglige udvalg og
faggrupper samt de lokale sektorer.

Fra udlicitering til frit valg
- 27-
FOA har inden for området udvikling og udlicitering gennem en årrække været
førende inden for fagbevægelsen på dette område. Det er centralt at beholde denne
position, da det stiller forbundet stærkt som samarbejdspartner over for arbejdsgiverne
og som deltager i den offentlige debat.
Regeringen har skiftet sprogbrug, så der ikke tales om udlicitering mere. Man taler
i stedet om frit valg og udfordringsret. Målet er stadig det samme – at markedsgøre
den offentlige sektor. At få flest mulige velfærdsopgaver på private
hænder.
Regeringen har også foretaget et skift med hensyn til styring af kommunerne.
Indførelsen af bl.a. udfordringsret, krav om udarbejdelse af servicestrategi og frit
valg på ældreområdet har sat det kommunale selvstyre under pres.
Forbundet har informeret bredt om de nye emner. Der har bl.a. været afholdt en
temadag om udfordringsret, frit valg, osv. Desuden er der udarbejdet debatoplæg
til hovedbestyrelsen om både frit valg og tilkøbsydelser.
Der blev på hovedbestyrelsesmødet i september 2002 diskuteret frit valg af velfærdsydelser.
I oplægget til mødet var en diskussion af, hvilke betingelser man
kan stille, når der tales om frit valg mellem offentlig og privat. Når der skal være
konkurrence om at levere velfærd, så skal der være lige muligheder for leverandørerne
på markedet. Spørgsmålet er, om der reelt kan være lige muligheder for
offentlig og privat? Hvilke hensyn kan ikke overlades til private? Hvilke muligheder
har private i forhold til en offentlig leverandør?
Initiativet til at indføre frit valg i kommunerne er på nogle områder ikke længere
hos kommunen selv, men via lovgivning lagt hos private. Derfor er det vigtigt, at
der bliver taget fat i, hvilke betingelser der skal være opfyldt, når man åbner markedet
for velfærdsydelser for både offentlig og private leverandører.
Der har i længere tid været diskussion om konkurrenceforholdet mellem offentlig
og privat. Hvilke konsekvenser kan det få, når offentlige velfærdsydelser bliver
suppleret med tilkøbsydelser – og hvem skal i givet fald have ansvaret for tilkøbsydelserne?
Diskussionen er blevet forstærket med, at regeringen nu stiller krav
om, at borgerne skal have frit valg mellem offentlige og privat producerede ydelser.
Forudsætningen for frit valg
Når man indfører frit valg er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt:
• Der skal være konkurrence på markedet
• Alle skal have god information
• Det skal være enkelt, billigt og uden risiko at bruge markedet
• Alle skal være tilskyndet til at få mest muligt ud af pengene

- 28-
• Dårlige kunder må ikke blive stillet dårligere
På mange områder er det ikke længere tidspunktet for at diskutere, om man gerne
vil have konkurrence på velfærdsydelser. Der er allerede konkurrence. Man kan
som borger allerede vælge mellem offentlig og privat – og en del steder er det
helt omkostningsfrit at vælge, da der ikke er ekstrabetaling for den enkelte borger.
Det vil sige, at der allerede er konkurrence om borgerne, der nu er blevet til kunder.
Regeringen lægger ikke skjul på, at den har en opfattelse af, at offentlige ydelser
ikke tager hensyn til ressourcer. At det er en antagelse, der ikke har hold i virkeligheden,
kan der vist ikke længere være tvivl om.
Presset på den offentlige økonomi har gennem de seneste mange år gjort, at alle
offentlige udgifter har været til eftersyn for besparelser. At der ikke skaltes og
valtes med skattekronerne, når der produceres offentlige ydelser, kan også ses
gennem de mange tilfælde, hvor opgaver er sendt i udbud, men hvor det har vist
sig, at det offentlige tilbud er det økonomisk mest fordelagtige.
Der har flere gange fra forbundets side, været politiske udmeldinger om vores betænkeligheder
ved de forskellige former for krav om markedsgørelse af velfærdsydelser.
I de høringssvar der er givet fra forbundet, er der lagt vægt på de umiddelbare
ulemper, der er ved at markedsgøre velfærd. Et andet vigtigt punkt for
FOA har været spørgsmålet om, hvordan man kan sikre, at en markedsgørelse af
offentlige velfærdsydelser ikke får en social slagside. Der er desuden lagt vægt
på, at hvis der skal være et marked med private leverandører, så er det nødvendigt,
at der som minimum gives samme muligheder for de offentlige leverandører,
som der gives til de private leverandører.
Samlet set har indsatsen fra FOA været præget af en argumentering for, at velfærdsydelser
ikke bør markedsgøres, da konsekvenserne vil blive en forringelse
af vores nuværende velfærdssamfund. At gøre velfærd til en handelsvare vil betyde,
at det bliver økonomisk formåen der bliver afgørende frem for behov.
Udover de nævnte temadage har forbundet afholdt kurser for ledermedlemmer om
deres stilling og handlemuligheder, når der skal udbydes og evt. udliciteres opgaver.
Ledermedlemmerne er i en dobbeltrolle. Dels skal de som ledere trimme arbejdspladsen,
og de skal forberede et udbud. Dels er de selv truet, hvis opgaven
udliciteres. Der er afholdt to kurser med ca. 35 ledermedlemmer pr. kursus for at
ruste dem bedst mulig til at tackle den dobbeltrolle, de står i.
I foråret 2003 blev afholdt et tilsvarende kursus for tillidsrepræsentanter inden for
teknik- og serviceområdet.
Herudover har forbundet løbende rådgivet afdelingerne i deres arbejde med servicestrategier,
godkendelse af firmaer til levering af velfærdsydelser, m.m.
Sideløbende hermed har forbundet rådgivet på en række andre område f.eks. gennemlæsning
og kommentering af udbudsmaterialer, dokumenter og rapporter
samt vejledning i afdelingernes og tillidsrepræsentanters strategier overfor det politiske
niveau. Forbundet har i nogle tilfælde deltaget i møder rundet om i landet

- 29-
og har ydet vejledning i juridiske spørgsmål om f.eks. virksomhedsoverdragelse,
udliciteringsprotokollat, EU-direktiv m.v.
Medarbejderportalen og udbudsportalen
Forbundets informationsindsats er blevet styrket i samarbejde med de øvrige forbund.
LO, FTF og DKK har i beretningsperioden indgået et samarbejde om at lave
en portal (www.medarbejderportalen.dk) med fokus på at levere vejledning og
information om medarbejderforhold i forbindelse med omstilling, udbud og udlicitering.
Forbundet deltager i følgegruppen og har deltaget i undergrupperne om ældreområdet,
kontrolbud, arbejdsmiljø, sygehusområdet, service og rengøring samt i et
ad hoc projekt om servicestrategi og medbestemmelse. Portalen bliver løbende
forbedret og udviklet og udbygges med konkrete erfaringer, baggrundsmateriale
og nye temaer. Der har været gennemført brugermøder, og input fra disse møder
anvendes til at forbedre portalen.
Et af de nyere, større initiativer er en præsentation af data på kommuneniveau.
Ligeledes har medarbejderportalen gennemført en analyse og vurdering af samtlige
kommuners servicestrategier og udbudspolitik og givet dem ’karakter’ efter i
hvor høj grad de lever op til lovens krav.
Forbundet gør en indsats for at informere afdelinger og medlemmer om medarbejderportalens
eksistens ved relevante lejligheder, og portalen er bl.a. blevet
brugt aktivt på seminarer og kurser. Ligeledes vil information om portalen indgå i
det faglige materiale om udlicitering på TR grunduddannelsen.
Udliciteringsnetværket
Udliciteringsnetværket består af en ressourceperson fra hver afdeling samt konsulenter
fra forbundet. Netværket har fungeret siden 1999. I Udliciteringsnetværket
udveksler afdelingerne erfaringer fra arbejdet med udlicitering, og forbundet formidler
information til afdelingerne om aktuelle problemstillinger. Hidtil er der
blevet afholdt et årligt seminar samt udsendt nyhedsbreve ca. hvert kvartal. I det
forgangne år er nyhedsbrevene i nogen grad blevet erstattet af temadage med afdelingsrepræsentanter
hvor forbundet har informeret om den nye lovgivning vedrørende
frit valg på ældreområdet, servicestrategi og udfordringsret. Til disse temadage
blev der udarbejdet en materialesamling som ligger på FOA-Net og siden
er blevet anvendt i en række andre sammenhænge. Det er planen at gøre status for
netværket i det tidlige efterår og høre afdelingerne om hvorvidt interessen for
netværket i form af seminarer og nyhedsbreve stadig er til stede.

Arbejdspladspuljen
- 30-
På kongressen blev afsat 250.000 kr. til arbejdspladsudvikling. FOA ønskede med
puljen at støtte små, konkrete ideer til at udvikle arbejdspladserne i en positiv retning.
Der er medio juni 2003 blevet udbetalt 241.085 kr. og der er 8.915 kr. tilbage. I
det forløbne år er der givet støtte til:
• Studietur til Göteborg for Dagplejen Centrum i Århus kommune
• Kursus og supervision med fokus på ’Det gode arbejdsmiljø’ i Dagplejen i
Lyngby-Taarbæk kommune
• Temadag for medarbejdere om bedre psykisk arbejdsmiljø ved Dagplejen i
Ikast kommune
• Livsstilskursus for buschauffører ved Odense Bytrafik
• Kursus der muliggør brug af ’de grønne naturbaser’ i Dagplejen i Risskov
• Materialer og redskaber der muliggør ugentlig skovdag i dagplejen i Hjortshøj
Alle der har fået støtte fra arbejdspladspuljen, er blevet bedt om at komme med
en tilbagemelding om de aktiviteter der er blevet støttet. Da puljen nu stort set er
blevet brugt, vil der i løbet af efteråret 2003 blive lavet en samlet vurdering af
puljens anvendelse og udbyttet.
Samarbejde med Dansk Sygeplejeråd
Siden 2000 har Dansk Sygeplejeråd og FOA haft et formelt samarbejde om problemstillinger
på ældreområdet. Politikere og sekretariat fra de to organisationer
mødes 8 -10 gange årligt og drøfter problemstillinger og mulige fælles aktiviteter.
Samarbejdet er nok mest kendt for de fælles udmeldinger om etik i ældreplejen
og de ti rettigheder til ældre. Dette er resultat af en tværgående arbejdsgruppes
arbejde med etiske problemstillinger og handlingsanvisninger.
FOA og DSR afholdt i november et seminar i Vejle for politikere og repræsentanter
for faggrupperne, hvor det blev drøftet, hvilke nye initiativer vi i fællesskab
skal sætte i gang. Blandt andet blev det anbefalet, at nye initiativer bygger videre
på etik i ældreplejen og det fælles kvalitetspapir som udgangspunkt. Man ønskede
også at udvide samarbejdet med andre organisationer, og fortsætte arbejdet med
løbende kontakt med KL, ministerier, ældreorganisationer med videre.
Ældresagen var inviteret til seminarets anden halvdel og redegjorde for deres aktiviteter
og syn på fremtidens problemstillinger inden for ældreplejen.
I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe, med det formål at belyse aspekter vedrørende
magtanvendelse. Ændringen af Loven om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten, som træder i kraft 1. juli 2003, har fornyet fokus

- 31-
på magtanvendelse i almindelighed samt udvikling og kvalitet i ældreplejen i
særdeleshed.
FOA og DSR ønsker at sætte begrebet ”magtanvendelse” på dagsordenen, og især
ønsker vi at fokusere på, hvilke muligheder medarbejdere og ledere har for at
undgå magtanvendelse over for den gruppe af borgere i samfundet, som hører til
de allersvageste.
Etik i ældreplejen
FOA er sammen med DSR og Ældreplejen i Søllerød kommune i gang med et
udviklingsprojekt om etik i ældreplejen. I materialet ’For meget forlangt?’ præsenteres
et bud på ældres 10 rettigheder i forhold til at modtage hjælp og de dilemmaer
der er knyttet hertil. Til materialet hører også et ’spil’ med dilemmakort
der beskriver konkrete situationer og lægger op til diskussion af de indbyggede
etiske dilemmaer. Dette materiale har dannet udgangspunkt for udviklingsprojektet
i Søllerød.
Samtlige medarbejdere i kommunens ældrepleje skal over en periode diskutere
dilemmakort på arbejdspladsen. I projektets første fase har medarbejdere fra plejehjem,
aktivitetscentre, daghjem og bofællesskaber deltaget, og forløbet blev afsluttet
i maj 2003. Resultaterne af første fase har været meget positive, både set
fra medarbejdernes og kommunens synsvinkel. I efteråret 2003 vil kommunens
hjemmepleje gennemgå samme forløb. Projektet forventes afsluttet ved udgangen
af 2003 med en fælles afslutningskonference.
Pædagogik i dagplejen
Der har længe været dokumentation for dagplejens værd gennem forældrenes udsagn
i brugerundersøgelser. 9 ud af 10 forældre er tilfredse eller meget tilfredse
med dagplejen. Det har blandt andet en undersøgelse foretaget af Kommunernes
Landsforening i år vist. Især dagplejens evne til at skabe trivsel for børnene og
den daglige kontakt til forældrene er tilfredsstillende. Her scorer dagplejen generelt
højere end daginstitutionerne. Men forældre til børn i dagplejen, er også mere
tilfredse med den pædagogiske indsats i forhold til børnene, end forældre til børn
i daginstitutioner.
Med rapporten ”Børnene med i hverdagen – Dagplejepædagogik” har pædagogisk
sektor nu også fået anerkendte forskere på børneområdets ord for, at der er
pædagogik i dagplejen. Rapporten blev præsenteret på Pædagogisk sektors årlige
landskonference i maj måned, og den skal nu bruges - blandt andet til at skaffe
uddannelse til dagplejen. For anerkendelse i ord er ikke nok.

- 32-
Børn med særlige behov – Hvad kan dagplejen rumme?
Deltagerne på årets landskonference modtog debathæftet ”Børn med særlige behov
– hvad kan dagplejen rumme”. Med hæftet er der sat gang i en debat om dagplejens
styrke og begrænsninger i forhold til den lille gruppe af børn i dagpleje,
som har særlige behov.
På landskonferencen offentliggjordes ”Et barn er et barn – rapport om den flerkulturelle
dagpleje”. Rapporten overbeviste mange om, at dagplejen er et godt
sted at integrere familier med anden etnisk baggrund – hvor også de danske familier
lærer af mødet.
En række folketingsmedlemmer var til landkonferencen blevet interviewet om
dagplejens fremtid. Flere folketingsmedlemmer gav her udtryk for, at de først ved
at læse sektorens rapport havde fået øjnene op for, hvor godt et sted dagplejen var
til at integrere tosprogede børn og deres familier i det danske samfund. På opfordring
fra folketinget, er rapporten ved at blive oversat til engelsk – idet der allerede
er interesse for at læse den i Holland.
Tv-avisen havde få dage før konferencen bragt et indslag om konklusionerne i
rapporten om den flerkulturelle dagpleje. I indslaget, der blev vist på storskærm
på konferencen, fortalte både forældre til børn i dagpleje og en dagplejer, hvorfor
dagplejen var velegnet til at integrere familier i det danske samfund. Dagplejen er
en god indgang til et liv i Danmark, fordi de to familier mødes i dagplejen – i et
dansk hjem.
At der også er gode muligheder for at lære at tale dansk i dagplejen, har en undersøgelse
af de mindste børns sprog netop vist. Undersøgelse er foretaget af Syddansk
Universitet og viser, at de børn i undersøgelsen, der bliver passet hjemme,
har et ordforråd der er dobbelt så stort, som de børn der passes i vuggestue, mens
børnene i dagpleje lå midt i mellem.
Arbejdspladsudvikling på køkken og rengøringsområdet
På baggrund af bl.a. forbundets førtidspensionsundersøgelse har Køkken og rengøringssektoren
søgt og fået bevilget midler via EU’s Socialfond til iværksættelse
af et stort projekt, der foregår i hhv. Frederiksborg amt og Vestsjællands Amt. I
Frederiksborg amt deltager 3 plejehjem (køkken/rengøring) og i Vestsjællands
Amt deltager et plejehjem (køkken/rengøring) og en kaserne (køkken).
Projektet foregår i tæt samarbejde med de lokale sektorer/afdelinger i hhv. Hillerød
og Slagelse.
Helt overordnet har projektet følgende mål:
• Forebyggelse af nedslidning gennem uddannelse og ændret arbejdsorganisering
• Fastholdelse på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet
• Større fleksibilitet for arbejdspladsen.

- 33-
Det har samtidig været målet at iværksætte et anderledes projekt, og de fornyende
elementer er:
• Køkken- og rengøringsområdet er kendt for sine arbejdsmiljøproblemer. Der er
behov for at gå nye veje for at forbedre arbejdsmiljøet og sikre kompetenceudvikling.
Gennem udviklingsprojekter på i alt 6 arbejdspladser i 2 amter skaber
projektet forskellige modeller for langsigtede arbejdsmiljøløsninger på området.
I projektet deltager både kommunale, statslige og private arbejdspladser,
hvilket giver mulighed for at etablere erfaringer med arbejdspladsudvikling på
forskellige arbejdspladstyper.
• Projektet kombinerer uddannelse og arbejdspladsudvikling på nye måder. Uddannelse
ses traditionelt som et redskab til at ruste medarbejderne til at håndtere
nye krav i arbejdet. Uddannelse benyttes typisk først efter, at beslutninger
om, hvordan arbejdspladsen skal udvikles, er truffet. I dette projekt bruges uddannelse
i stedet til at ruste medarbejdere og ledere til at indgå aktivt i udvikling
af arbejdet og arbejdspladsen. Projektet kombinerer formel uddannelse
med kompetenceudvikling på arbejdspladsen og tilrettelægger individuelt tilpassede
kompetenceudviklingsforløb for deltagerne.
• Projektets aktiviteter tager udgangspunkt i de enkelte arbejdspladsers ønsker
og behov. Gennem temagrupper inddrages medarbejdere og ledere i planlægningen
af den enkelte arbejdsplads’ aktiviteter i projektet. Derved opnås høj
grad af medejerskab og dermed forhåbentligt høj effekt af projektets initiativer.

- 34-
UDDANNELSESOMRÅDET
Besparelser og rationalisering
Det har været centralt for FOA at modvirke og imødegå regeringens angreb på
vore medlemsgruppers vilkår for deltagelse i efter- og videreuddannelse. Her har
vi især fokuseret på relevante arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.
Vi har i bestyrelserne for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og i
Arbejdsgivernes ElevRefusion arbejdet for at reducere deltagerbetaling og undgå
adgangsbegrænsning i forhold til medlemmernes deltagelse i disse uddannelser.
Kompetenceudvikling har fået en stadig mere betydningsfuld rolle i spillet om
lønudvikling og jobfastholdelse. Uanset hvilke brancher vi betragter, er det helt
centralt for vore medlemmer, at de får mulighed for at udvikle såvel de brede almene
kompetencer og de snævre faglige spidskompetencer.
Regeringen har i beretningsåret fortsat de forandringer, den lagde op til i handlingsplanen
”Bedre uddannelser”. Der er gennemført en række lovgivninger, der
markant har ændret styrings- og rådgivningsstrukturen på grund- og voksen- og
efteruddannelsesområdet. Finansieringen af voksen- og efteruddannelsesområdet
er med finansloven 2003 atter nedskåret, og der er blevet lovgivet om en omlægning
af beskrivelsessystemet for AMU-uddannelserne.
På voksen- og efteruddannelsesområdet har regeringen i tre faser gennemført et
større reformarbejde. Den finansieringsmæssige styring er omlagt og den er tilvejebragt
en enstrenget institutionsstruktur. Senest har man ved lov om arbejdsmarkedsuddannelser
tilvejebragt grundlag for et nyt beskrivelsessystem inden for
AMU. De ca. 2.500 AMU-uddannelser er nu ved at blive samlet i ca. 150 fælles
kompetencebeskrivelser.
Arbejdsmarkeds Uddannelses Finansiering (AUF) er blevet nedlagt, og hovedparten
af de kompetencer der lå i AUF er nu lagt over i det nye udvalg Rådet for Erhvervsrettede
Voksen- og Efteruddannelse (REVE), der blev konstitueret den 24.
juni 2003.
De mange nye love og de mange nye regler og ændringer har betydet, at der har
været brugt mange ressourcer på at forberede og implementere de mange ændringer.
Arbejdet med disse fortsætter 2003 ud, idet flere af lovene først implementeres
på uddannelsesinstitutionerne fra 2004.
Kompetent – ganske enkelt
I forbindelse med OK-02 aftalen blev det aftalt, at der skal opstilles udviklingsmål
for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere. I forlængelse
af dette blev det besluttet af HB, at FOA iværksatte en indsats, der på baggrund
af dialog og konkret handling skaber grundlag for en dialog på arbejdspladserne
om opstilling af individuelle udviklingsmål.

- 35-
Den særlige indsats skal gennemføres i 3 faser, hvor fase 1: At skabe fælles sprog
om begrebet kompetenceudvikling, og fase 2: Dialog på arbejdspladserne om
kompetenceudvikling er igangsat i første halvår af 2003.
I forbindelse med indsatsen er der udarbejdet forskellige materialer, bl.a. websiden
www.kompetent.dk. pjecen ”Kompetent – ganske enkelt” og der er gennemført
en række regionale møder med afdelinger og TR. Der er blevet bragt en
række artikler i FOA-bladet og et indstik i bladets maj-nummer om indsatsen og
om kompetenceudvikling.
Der har været afholdt fem regionale møder som fyraftensmøder af ca. 5 timers varighed.
Afdelingerne har amtsvis samarbejdet om møderne.
Forbundets indsats om kompetenceudvikling er blevet suppleret af den særlige
indsats mellem Det kommunale Kartels Sygehusbranche, Sundhedskartellet samt
Foreningen af yngre Læger om etablering af en fælles hjemmeside
www.sygehusansatte.dk. Hjemmesiden, der gik i luften 7. maj, skal bruge til støtte
for det lokale arbejde. Et af de frem centrale indholdselementer på hjemmesiden,
kompetenceudvikling, er udviklet i samarbejde mellem personaleorganisationerne
på sundhedsområdet. Siden er et godt supplement til FOA’s egen hjemmeside
kompetent.dk. FOA har været tovholder på denne del.
Konferencer, pjecer og forskning
Årets konferencer og temadage har spændt bredt på alle de uddannelsesområder,
der målretter sig FOA’s medlemmer.
Der har været afholdt seks konferencer med 360 deltagere og fem fyraftensmøder
om kompetenceudvikling med 460 deltagere. Desuden har der været afholdt regionale
møder med borgmestre og amtsborgmestre om specielt elevforholdene på
erhvervsuddannelserne, og forbundets uddannelseskonsulenter har deltaget i regionale
konferencer tilrettelagt af afdelingerne. Der har ligeledes været afholdt koordineringsmøder
i forbundshuset for de FOA-medlemmer der sidder i centrale
råd og udvalg.
Som tidligere år har forbundet udgivet en række pjecer og debathæfter om uddannelse,
og en række forskere har bidraget til at få udgivet deres aktuelle forskning i
en let og læselig form.
Forberedende voksenundervisning (FVU)
En række afdelinger har iværksat omfattende FVU-aktiviteter. Forbundet har indledt
et samarbejde med de lokale FVU-koordinatorer, og forbundet vil bruge de
lokale erfaringer i det videre arbejde med FVU.

Reformen af erhvervsuddannelserne
- 36-
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog som led i finanslovsaftalen
2003 en flerårsaftale for erhvervsskolerne. Herefter har FOA i foråret
2003 deltaget i samtaler med regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og andre
LO-organisationer med henblik på bidrag til en reform af erhvervsuddannelserne.
Forligspartierne har allerede på nuværende tidspunkt aftalt at iværksætte en række
’her og nu’ initiativer, som skal medvirke til at forny erhvervsuddannelserne.
De faglige udvalg opfordres til:
• At skabe helt nye uddannelser, som går på tværs af det merkantile og det tekniske
område.
• At udarbejde forslag til nye, korte forløb, hvor der er et arbejdsmarked for det.
Desuden skal Undervisningsministeriet:
• Iværksætte en indsats for at oprette de individuelt tilpassede uddannelser i
form af et indsatsområde i årets forsøgs- og udviklingsprogram.
• Tage initiativ til forsøg med fleksible virksomhedsgodkendelser, sådan at evt.
flaskehalse for oprettelse af praktikpladser elimineres.
• Tage initiativ til forsøg med korte uddannelsesaftaler, der kun rummer dele af
en uddannelse.
• Opfordrer Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg til at arbejde målrettet
på kraftigt at øge antallet af forsøg med kombinationsaftaler.
• I samarbejde med de faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet etableres en
systematisk overvågning af uddannelsernes relevans i forhold til beskæftigelsesfrekvens.
• Iværksætte en styrket tilsyns- og vejledningsindsats for, at skolerne efterlever
kriterierne for optagelse i skolepraktik. Kriterierne går på, at eleverne skal være
Egnede, geografisk Mobile, fagligt Mobile og Aktivt søgende (EMMA).
FOA har fulgt udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet nøje. Vi er generelt
positive i forhold til at skabe nye og mere tidssvarende erhvervsuddannelser. Men
der er en række forudsætninger, som FOA har prioriteret højt og fortsat vil arbejde
for at sikre i forhold til reformen.
For det første skal kvaliteten af uddannelserne bevares, så de færdiguddannede
matcher arbejdsmarkedets kompetencebehov.
For det andet skal der være et reelt arbejdsmarkedspolitisk behov for den delkompetence,
som en ny afkortet erhvervsuddannelse giver.
For det tredje skal alle have ret til på et senere tidspunkt at gennemføre den resterende
del af erhvervsuddannelsen på ordentlige økonomiske vilkår, således at den
enkelte senere er i stand til at erhverve sig den fulde faglige kompetence på brancheområdet.

Arbejdsmarkedsuddannelserne
- 37-
Arbejdsmarkedsuddannelserne har igen haft et meget turbulent år. Der er blevet
vedtaget en nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og forbundets repræsentanter
i efteruddannelsesudvalgene har arbejdet hårdt med at omskrive de hidtidige
AMU-uddannelser i de nye fælles kompetencebeskrivelser. Og der er opsat mål
og rammer for de grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer inden for
hver fælles kompetencebeskrivelse. De fælles kompetencebeskrivelser angiver
både de hidtidige mål i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne,
der dækker ind under den fælles kompetencebeskrivelse (jobområde).
Den nye lov betyder, at der igen sker grundlæggende ændringer på det lokale niveau,
og der er fra foråret 2003 blevet lagt ressourcer i at informere alle led om de
nye AMU-uddannelser og måden, disse kan bruges på og strikkes sammen på.
AUF erstattes af REVE
Med loven er Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering blevet erstattet det nye
Råd for erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser (REVE).
REVE overtager de problemer, AUF stod i.
Det er bekymrende, for på trods af en mindre nedgang i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten
indenfor det offentlige, må vi konstatere, at behovet er større
end forbruget. Dette misforhold i forbruget i 2002 og i starten af 2003 kan tillægges
den ”stop and go” politik de mange økonomiske omlægninger på voksen- og
efteruddannelsesområdet - specielt social- og sundhedsskolerne - har været ramt
af dette.
Social- og sundhedsområdet
I løbet af efteråret 2002 kunne FOA for første gang danne sig et overblik over,
hvad reformen af social- og sundhedsuddannelserne havde betydet for rekruttering
til uddannelserne. Ligeledes var der mulighed for at danne sig et første overblik
over tilfredsheden med uddannelserne, og de første elever med de nye uddannelser
fra forsøgsforløbene dimenterede i oktober måned.
Det hidtidige statistikgrundlag på social- og sundhedsuddannelserne har været
meget dårligt, og der har under den gamle lov ikke været mulighed for at få oplysninger
om, hvor mange der har ansøgt om at blive ansat og få uddannelsen.
Dette har ændret sig med skoleoptaget, og FOA fik i 2002 for første gang statistik
på antal ansøgere til uddannelserne.

- 38-
Årsstatus 2002 over de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Uddannelse Dimensionering Antal ansøgninger Antal optag
Grundforløb 1.199 1.733 1.440
Social- og sundhedshjælper 7.339 8.609 5.961
Social- og sundhedsassistent 3.474 3.979 2.915
Det kan konstateres, at der stadig er et stort misforhold mellem antal optagne og
dimensioneringen. Det har undret forbundet, idet antallet af ansøgninger til alle
dele af uddannelserne har været større end de optagne.
Det har ikke været muligt at afdække misforholdet mellem antal ansøgere og optagne.
Det kan konstateres af den halvårsstatus for 2003, at der stadig er et misforhold
mellem forventede antal ansøgninger og forventede antal optagne.
Halvårsstatus 2003 på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Uddannelse Dimensionering Forventet antal
ansøgninger
Grundforløb 1.635 2.395 1.171
Social- og sundhedshjælper 7.329 11.984 6.700
Social- og sundhedsassistent 3.394 5.048 3.041
Forventet antal
optag
Det store misforhold mellem antal af ansøgere og optagne kan have flere grunde.
Vi ved, at mange over 25 år efter ansøgning alligevel ikke ønsker optag på uddannelserne,
da de ikke kan få opfyldt deres forventninger om voksenløn. Amtsrådsforeningen
oplyser desuden, at nogle af ansøgerne ikke har de formelle
og/eller de supplerende kvalifikationer til at komme ind på uddannelserne. Desværre
har vi ikke en cpr. statistik så vi kan se, om der er dobbeltansøgere til flere
skoler.
Dimensioneringen opfyldes ikke
Ved en gennemgang af den mere detaljerede amtsstatistik kan vi konstatere, at
der i mange amter ikke optages det antal elever, der er dimensioneret til. Forbundet
har derfor gennemført en miniundersøgelse for at afdække årsagerne til dette.
Det viser sig, at en del kommuner af sparegrunde ikke optager det antal elever,
som de burde jf. dimensioneringen. Nogle skoler har desuden reduceret i antallet
af hold efter nedskæring af deres økonomi.
Engelsk var et af de nye fag der blev indført med reformen af social- og sundhedsuddannelserne.
Der var en del polemik i efteråret 2001 om behovet for en-

- 39-
gelsk på uddannelserne, og efter pres gav Undervisningsministeriet mulighed for
dispensation på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Under pres fra integrationsministeren
I efteråret 2002 kom social- og sundhedsuddannelserne under pres fra integrationsministeren.
Presset udsprang af regeringens oplæg ”På vej mod en ny integrationspolitik”.
Ministeren ønskede, at uddannelsen skulle være en ”jobåbner” for
flygtninge/indvandrere og foreslog en række konkrete initiativer.
Rådet for Social- og sundhedsuddannelserne var bekymrede for, at social- og
sundhedsuddannelserne skulle gøres til genstand for en ”devaluering” ved at
flygtninge og indvandrere kunne tage dele af uddannelserne, og herefter arbejde
på området uden at være faglærte, og uden en sikkerhed for, at de ville blive det.
Rådet foreslog i stedet at benytte de integrationsmetoder, social- og sundhedsskolerne
i forvejen bruger for at forberede flygtninge og indvandrere til at klare de
sproglige, personlige og faglige krav, som de ordinære uddannelser stiller.
Opskoling – er det en saga blot!
Både i 2002 og første halvår 2003 har forbundet kunnet konstatere, at antallet af
elever der søges ind på opskolingsuddannelserne er faldende. Ses på forbundets
statistikker over antallet af hjemmehjælpere, sygehjælpere m.fl. uddannede under
de gamle uddannelsesordninger kan det undre, at antallet af optagne på opskolingsuddannelserne
har været så markant faldende inden for det sidste år. Der er
ikke nogen umiddelbart forklaring på dette, og i skrivende stund er forbundet
sammen med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i gang med at
undersøge, om de tal man er i besiddelse af er de rigtige, samt om hvilke strategier
og mål, arbejdsgiverne har for de kommende års uddannelse af medarbejdere
med de gamle uddannelser.
Forbundet har kunnet konstatere, at en række kommune og amter ikke har villet
sende deres medarbejdere på opskolingsuddannelser, da disse uddannelser som
bekendt opskoler til uddannelserne under den gamle lov om grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser.
Rådet for social– og sundhedsuddannelserne er bekendt med dette problem, og
har forelagt undervisningsministeren denne problematik. Målet er at få ændret
opskolingsuddannelserne, så de retter sig mod de nye uddannelser. Til nu har ministeren
været henholdende.

- 40-
Evaluering af social- og sundhedsuddannelserne
Da loven om social- og sundhedsuddannelserne blev vedtaget blev det samtidig
bestemt, at loven skulle tages op til revision i folketingsåret 2005-06 efter at uddannelserne
var blevet evalueret.
Undervisningsministeriet tog i vinteren 2002-03 initiativ til at igangsætte en evaluering
af uddannelserne. Forbundet deltager som de øvrige parter på området i
en følgegruppe, men har ud over dette ingen indflydelse på evalueringen.
Rådet for social- og sundhedsuddannelserne nedlagt
Den nye lov om ændring af lov erhvervsuddannelser har bl.a. til formål at forenkle
rådsstrukturen og sikre fleksibilitet og effektivitet i uddannelsessystemet. I
overensstemmelse med regeringens mål om åbenhed og gennemskuelighed, blev
Rådet for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser nedlagt med udgangen
af juni 2003.
Med loven tilrettelægges den overordnede koordinerende rådgivning inden for det
grundlæggende erhvervsrettede uddannelsesområde i det nye Råd for de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser (REU). Udenfor REU kan parterne på social-
og sundhedsområdet oprette et udvalg for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Såvel forbundet, arbejdsgiverne som Rådet for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser har både samlet og hver for sig gjort indsigelser mod, at
Rådet for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skulle nedlægges.
Undervisningsministerens stod imidlertid ikke til at rokke, og de amtskommunale
partere og LO-forbundene indledte kort før sommerferien drøftelser om nedsættelse
af udvalget.
Det pædagogiske område
2003 finansloven indeholdt stramninger i forhold til godtgørelsesmulighederne
for pædagoger og andre med videregående uddannelse i forhold til efteruddannelse.
Det betyder, at det ikke er muligt at modtage statens voksen uddannelsesstøtte
(SVU) i forbindelse med fagspecifikke kurser. Begrundelsen er, at disse korterevarende
fagspecifikke kurser ikke afsluttes med eksamen, og derfor formelt ikke
er kompetencegivende.
Forbundet ser det som et problem, at disse faggrupper nu selv skal til at finansiere
egen fagspecifik efteruddannelse. Vi kan frygte, at arbejdsgiverne med den
spændte økonomi på børne- og ungdomsområdet vil have svært ved at kunne honorere
en fortsat kompetenceudvikling.

- 41-
Pædagoguddannelsen er blevet evalueret, og i den forbindelse blev der rejst en
hård kritik af vitale områder som undervisningskvalitet, praktik og elevernes egnethed.
Undervisningsministeren har i forlængelse af evalueringen nedsat en arbejdsgruppe,
der skal arbejde med gode råd og ideer til, hvad der kan gøres på baggrund
af evalueringen. Arbejdsgruppen vil arbejde henover vinteren 2003-2004.
Den pædagogiske grunduddannelse
Forbundet anser kommunernes politik overfor pgu’en som meget bekymrende.
Skrækscenariet er, at pgu’en langsomt vil blive kvalt. Og dette til trods for, at antallet
af ansøgere til pgu’en stadig er meget stor. 659 elever blev optaget på den
ordinære pgu i 2002, men 2.863 elever ansøgte officielt om at blive optaget. Men
forbundet ved, at langt flere opgav fra at søge optagelse grundet det lave antal
elevpladser, der udbydes.
På pgu-meriten blev der optaget 654 elever i 2002, hvilket nogenlunde svarer til
antallet af pladser året før.
Køkken- og rengøring / teknik- og service – erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne på serviceområdet har en flot fremgang, mens sikkerhedsvagtuddannelsen
ligger stille, idet man afventer en revision af uddannelsen.
Sektorerne har til stadighed arbejdet på at motivere arbejdsgiverne til at oprette
flere praktikpladser på det offentlige område. Der er afholdt møder og konferencer
både centralt og lokalt, ligesom FOA har udsendt informationsmaterialer om
de forskellige erhvervsuddannelser. Dette har båret frugt på to områder.
Ejendomsserviceassistentuddannelsen og serviceassistentuddannelsen er efterhånden
ved at blive kendte og accepterede rundt omkring i landet. Det er glædeligt,
at vi igen i år kan se en markant fremgang både hvad angår færdiguddannede
og indgåede uddannelsesaftaler.
Antallet af færdiguddannede ejendomsserviceassistenter er steget med ca. 50 %,
mens antallet af uddannelsesaftaler er steget med 25 %. Samtidigt er det glædeligt,
at svendeprøverne viser en imponerende kvalitet. Vi kan konstatere, at over
halvdelen af de nye ejendomsserviceassistenter med specialet Erhvervs- og institutionsservice
har bestået med ros eller bestået med bronzemedalje.
På serviceassistentuddannelsen er aktiviteten ligeledes steget bemærkelsesværdigt.
Antallet af færdiguddannede er steget med ca. 30 %, mens antallet af uddannelsesaftaler
er steget med 58 %.
Sikkerhedsvagtuddannelsen er gået i stå. Der er færdiguddannet 10 sikkerhedsvagter
på landsplan, men ikke indgået en eneste uddannelsesaftale p.t.

PERSONALEPOLITIK
Personalepolitisk Forum
- 42-
Partssamarbejdet i Personalepolitisk Forum er kommet godt i gang siden efteråret
2002. Under overskriften ”attraktive kommunale arbejdspladser” er der igangsat
et større projekt i 4 kommuner og 2 amter. Projektet er organiseret som en Stafet,
der videreføres af andre kommuner og amter.
Der blev afholdt et såkaldt startseminar for projekterne den 20. maj 2003 på Nyborg
Strand med knap 200 deltagere fra kommuner og amter. Stafetten blev overrakt
til lokale styregrupper, og der vil nu blive arbejdet med bl.a. rekruttering og
fastholdelse, forebyggelses- og arbejdsmiljøindsatser, ledelsesudvikling og kompetence
udvikling. Alle aktiviteter og resultater vil blive præsenteret på den Personalepolitiske
Messe i 2004.
Personalepolitisk Forum har prioriteret dette større projekt og afholdelse af en
stor ny Personalepolitisk Messe i Bella Centret i denne OK-periode.
Forarbejdet til Messen er i gang. Der er i foråret 2003 udsendt opfordringer til, at
kommunale arbejdspladser tilmelder bidrag til messen, ligesom FOA så småt er
gået i gang med at forberede vores deltagelse heri. De lokale samarbejdsorganer
er den primære målgruppe for Messen og bidragene hertil vil være klar i efteråret.
Personalepolitiske projekter
Samarbejdet med henholdsvis KL og Amtsrådsforeningen er kommet i gang omkring
de personalepolitiske projektmidler efter OK 02.
Administrativt er der i KTO-samarbejdet sket omstrukturering af den sekretariatsmæssige
styring og koordinering af disse projektmidler.
Samarbejdet med arbejdsgiverne foregår forskelligt, idet KL og ARF har forskellige
ønsker til anvendelsen af de personalepolitiske midler og der er derfor etableret
separate styregrupper ( § 5 styregruppe).
De prioriterede personalepolitiske indsatser fremgår mere deltaljeret af KTOforliget
og der er generelt arbejdet med bedre formidling af resultater og erfaringer
fra de mange forskellige projektindsatser, se www.personaleweb.dk
Fastholdelse af social- og sundhedspersonale
Der er bevilget projektmidler til et projekt, som har til formål at udvikle nye ideer
og metoder til at skabe attraktive arbejdspladser for at fastholde social- og sundhedspersonale.

- 43-
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem KTO/FOA og KL og der sættes
fokus på de elementer, der skaber den attraktive arbejdsplads i ældreplejen. Der er
foretaget interview med social- og sundhedsansatte og kommunerne er valgt ud
fra, hvor der har været et stort gennemtræk af ansatte, og hvor der har været et
meget lille gennemtræk. Samstemmende for alle medarbejdere og ledere er, at
det, der ønskes, er gode kolleger, indflydelse på eget arbejde, udviklingsmuligheder
i jobbet og et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø.
Der er udsendt en folder til kommunerne og FOA’s afdelinger om muligheden for
at få støtte til at afprøve konkrete ideer og metoder inden for nedenstående temaer
som personalepleje, samarbejde og fleksibilitet, kommunikation og jobudvikling
og læring
Projekt ”Hvordan beriges rengøringsarbejdet med servicefunktioner i kommunerne”
FOA har igangsat et projekt, hvor vi sammen med KAD og KL søger at finde og
beskrive praktiske anvisninger på, hvordan vi kan give rengøringsjobbet en bredere
og mere varieret profil.
I projektet fokuseres der på følgende arbejdspladser:
• Rengøringen på skoler set i forhold til virksomhedsservicespecialet i serviceassistentuddannelsen
• Rengøringen på plejehjem set i forhold til hospitals- og virksomhedsservicespecialet
i serviceassistentuddannelsen
• Rengøringen på rådhuse m.m. set i forhold til virksomhedsservicespecialet i
serviceassistentuddannelsen.
• Rengøringen på børneinstitutioner set i forhold til virksomhedsservicespecialet
i serviceassistentuddannelsen
Projekt om ” det gode praktikforløb”
I samarbejde med KL og Socialrådgiverforeningen har vi igangsat en undersøgelse
af det gode praktikforløb. Undersøgelsen gennemføres af RUC, og formålet
med undersøgelsen er at give redskaber til at forstå, hvad der skal til for at praktikanten
oplever, at et praktikforløb er et værdifuldt element i uddannelsen, og
hvad arbejdspladserne forventer af praktikanterne.
På H:S området har der i det forløbne år været afsat overenskomstmidler i den såkaldte
VEU-pulje. Hospitalerne under H:S har kunnet søge midler fra puljen, og
en række af de projekter, der er igangsat berører også FOA’s medlemmer. Puljen
til Videre- og Efteruddannelse samt Omstilling er i de forløbne år primært gået til
en række omstillingsprojekter på afdelingsniveau.
På Amtsrådsforeningens område er der indsamlet evalueringer af de mange personalepolitiske
projekter gennemført decentralt i amterne i perioden 99-02.

- 44-
En del centrale større projekter er blevet afsluttet og formidlingsaktiviteter er
igangsat. Det drejer sig bl.a. om projekter om etnisk ligestilling, om formidling af
pædagogisk praksis, om mellemledernes vilkår og muligheder og om opfølgningsaktiviteter
på rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler.
Partssamarbejdet på sygehusområdet (SUS II) er evalueret og det nye partssamarbejde
bygger på erfaringerne herfra. Det nye projekt er kommet i gang ved at der
er udsendt tilbud til sygehusene i juni måned under overskriften ” gør sygehuset
endnu bedre”. Projekterne vil prioritere kompetenceudviklingen og udviklingen i
arbejdsorganiseringen og anvendelsen af de eksisterende rammeaftaler.

- 45-
BESKÆFTIGELSESPOLITIK
Ny beskæftigelsesreform: ”Flere i arbejde”
I oktober 2002 resulterede Regeringens beskæftigelsespolitiske udspil ”Flere i arbejde”
i en politisk aftale med Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Kristeligt
Folkeparti og Dansk Folkeparti. Aftalen er siden blevet udmøntet i en ny lov om
aktiv beskæftigelsespolitik, der er trådt i kraft i to tempi: første del pr. 1. januar
2003, anden del pr. 1. juli 2003. Samtidig er der vedtaget en ny lov om styringen
af den aktive beskæftigelsespolitik.
FOA har deltaget aktivt i flere af de arbejdsgrupper, der har haft til opgave at
drøfte LO’s holdning til reformen, ligesom forbundet gennem sin deltagelse i
Landsarbejdsrådet har bidraget til høringer om lovforslag og bekendtgørelser.
Desuden har FOA holdt møder med partiernes beskæftigelsespolitiske ordførere
for at præsentere forbundets synspunkter.
Af centrale nyskabelser i beskæftigelsesreformen kan nævnes:
Regeringens mål er et enstrenget system med én fælles indgang for alle ledige.
Dette mål er dog ikke en formuleret del af den politiske aftale. FOA har sammen
med LO hilst det nærmere samarbejde mellem AF og kommunerne velkomment,
men samtidig advaret mod et totalt enstrenget system. Efter FOA’s (og LO’s)
mening bør kompetencen til at prioritere og dimensionere indsatsen for de arbejdsmarkedsparate
ledige fortsat ligge i de regionale arbejdsmarkedsråd. Både
for at sikre fagbevægelsens indflydelse, og fordi en statslig myndighed med partsrepræsentation
er garant for en kvalitet i indsatsen, som kommunerne samlet set
ikke vil kunne levere.
Harmonisering af regler
Som et led i det sammentænkte system vurderes alle ledige fremover efter samme
principper og samme visitationsmodel, ligesom de tilbydes de samme aktiveringsredskaber.
Dermed imødekommes et krav, som FOA har formuleret i sit beskæftigelsespolitiske
udspil ”Kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken” fra 2001.
Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen. FOA er glad for, at andre
aktører end AF og kommunerne nu får større mulighed for at deltage i beskæftigelsesindsatsen.
Over hele landet har FOA’s faglige afdelinger – alene eller for de
flestes vedkommende sammen med LO og AOF – budt ind på AF’s udbud af opgaver
i den beskæftigelsespolitiske indsats, især i forhold til kontaktforløbet. Der
er i denne forbindelse bl.a. afholdt kurser om ”Aktørrollen” som led i organisationslederuddannelsen.
Fremover skal AF, kommunen eller en anden aktør have kontakt med de ledige
hver 3. måned – for særlige grupper af ledige, f.eks. på flaskehalsområder, endnu
oftere. FOA er tilfreds med denne intensiveringen af kontakten, der vil styrke op-

- 46-
følgningen på den enkeltes ledighedsforløb og undgå, at de ledige kører fast i udsigtsløs
aktivering.
Forenkling og harmonisering af aktiveringsredskaber
Med den nye lov reduceres de hidtidige aktiveringsredskaber til tre: vejledning og
opkvalificering, ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik. FOA støtter
forenklingen, men har sammen med LO beklaget opkvalificeringens svage placering
i den nye lov.
FOA har i lovprocessen arbejdet for en permanentgørelse af voksenlærlingeordningen
på social-og sundhedsområdet og bl.a. holdt særskilte møder med Beskæftigelsesministeriet
om sagen.
I sine høringssvar har FOA kritiseret den manglende ligestilling mellem tilskudsansættelser
(tidl. jobtræning) på offentlige og private arbejdspladser. Det er lykkedes
at få harmoniseret varigheden og beregningsgrundlaget for lovens krav om
merbeskæftigelse. Men flere uligheder eksisterer stadig, herunder løn- og timeloftet
i det offentlige, det mindre løntilskud til private arbejdsgivere, samt de større
krav til medarbejderindflydelse på private virksomheder.
I forhold til virksomhedspraktikken har FOA især slået på behovet for hyppig
kontrol og opfølgning. I modsætning til den tidligere individuelle jobtræning er
der i loven lagt grænser for varigheden af virksomhedspraktik. Til gengæld er det
tidligere forbud mod udførelse af ordinært arbejde fjernet. De sociale koordinationsudvalg
vil få et stort arbejde med at undgå misbrug af dette redskab.
Nedskæringer i kontanthjælpen
Reformen berører ikke dagpengeydelsen, men indeholder flere former for nedskæringer
af kontanthjælpen. For eksempel bliver der sat et loft over kontanthjælpen
efter 6 mdr. FOA har kritiseret dette og også det såkaldte ’tørklædetillæg’,
der gives til familier på kontanthjælp, hvor den ene part ikke antages at stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. FOA frygter, at det især vil ramme indvandrerkvinder,
dvs. en gruppe, der netop har brug for at blive integreret på arbejdsmarkedet.
Endelig sammenlægges Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd og skifter navn til
Beskæftigelsesrådet. Dette forventes dog ikke at få betydning for FOA’s repræsentation
i rådet.
FOA har i sine høringssvar generelt kritiseret lovens mange bemyndigelser til beskæftigelsesministeren.

Fagbevægelsens Jobformidlingssystem
- 47-
LO har besluttet at etablere et elektronisk jobformidlingssystem som hjælpeværktøj
til formidlingsarbejdet i LO-fagbevægelsen. FOA deltager i projektet sammen
med HK, PMF og SL, og flere forbund forventes at følge efter. Baggrunden for
projektet er fagbevægelsens ønske om at markere sig stærkere og mere offensivt i
jobformidlingsarbejdet, bl.a. som led i beskæftigelsesreformens nye muligheder
for andre aktører.
Formidlingssystemet tager sit udgangspunkt i jobs, der allerede er lagt ud på nettet
og i indtastede CV’er på forbundenes hjemmesider. I løbet af efteråret vil jobformidlingssystemet
blive implementeret på FOA’s hjemmeside. Afdelingerne i
Ringkøbing Amt lægger hus og medlemmer til det indledende pionerprojekt.
Regeringens udspil om sygefravær
Regeringen holdt den 6. maj 2003 en konference om sygefravær. I den forbindelse
blev regeringens debatoplæg ”Hvad gør vi ved sygefraværet?” præsenteret.
Udover debatoplægget havde regeringen udarbejdet en analyserapport og en eksempelsamling.
Alle tre kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
www.bm.dk
FOA har efter regeringens konference i LO-regi søgt indflydelse på det videre arbejde.
LO har nedsat 2 arbejdsgrupper, som dels arbejder med partnerskabsaftaler
og dels med en LO-pjece om sygefravær. LO har holdt møder med DA for at undersøge,
om der evt. kan udarbejdes et fælles papir. Pjecen præsenteres på LO’s
årskonference for RAR/koordinationsudvalgsmedlemmerne den 17. og 18. september
2003.
Regeringen har nedsat flere arbejdsgrupper bl.a. vedr. forbedret statistisk grundlag,
hvor parterne ikke i første omgang er blevet inviteret med. Regeringen forventer
at komme med deres handlingsplan i oktober 2003.
HB´s ad hoc udvalg om kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken
Hovedbestyrelsens ad hoc-udvalg om kursskifte i arbejdsmarkedspolitik fortsatte
sit arbejde i perioden. Regeringens store reform ”Flere i arbejde” forlængede udvalgets
arbejde, som forventes afsluttet denne sommer med forslag til en revideret
opgavefordeling mellem forbundet/hovedkassen, afdelingerne og lokalenhederne
samt forslag til en samlet beskæftigelsespolitisk handlingsplan.
Udvalget blev på HB-mødet i august 2002 udvidet med to socialpolitisk ansvarlige.
Begrundelsen var, at regeringen havde bebudet, at man i første fase af ”Flere i
arbejde” bl.a. ville drøfte en sammentænkt indsats for såvel dagpengemodtagere
som kontanthjælpsmodtagere og i anden fase sygedagpengeområdet, flygtninge-
og integrationsområdet samt de svage kontanthjælpsmodtageres mulighed for en
mere aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedspolitisk konference
- 48-
Forbundets og a-kassens fælles arbejdsmarkedspolitiske konference blev afholdt
den 29. - 30. januar 2003.
Det gennemgående tema var fremtidens udfordringer og muligheder på arbejdsmarkedet,
udfordringer for fagbevægelsen og FOA´s strategier samt konsekvenserne
af ”Flere i arbejde”. Afdelingernes socialpolitisk ansvarlige var derfor inviteret
med til konferencen.
En af de nye udfordringer arbejdsmarkedspolitisk er en langt mere omfattende
brug af andre aktører i indsatsen for at få de ledige tilbage i ordinær beskæftigelse,
og repræsentanter fra Randers afdeling og lokalenhed fortalte om deres erfaringer
som aktør som inspiration til de øvrige afdelinger. HB besluttede i december
2002, at de afdelinger, som kan magte opgaven som anden aktør, bør byde ind
på opgaven.
Beskæftigelsesministeren kom med regeringens tanker om ”Flere i arbejde – konsekvenser–
og visioner”. Ministerens oplæg blev fulgt op af en paneldebat om det
nye sammentænkte arbejdsmarkedssystem i praksis mellem repræsentanter fra
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Arbejdsmarkedsstyrelsen og
LO.
Arbejdsmarkedspolitiske områdemøder
De arbejdsmarkedspolitiske områdemøder i oktober 2002 og marts 2003 beskæftigede
sig begge med regeringens reform af arbejdsmarkedspolitikken ”Flere i arbejde”,
herunder især harmoniseringen af lovene om social- og arbejdsmarkedspolitik
til en lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1.7.2003. Alle ledige skal
fremover vurderes ud fra de samme principper og samme visitationsmodel af hhv.
AF-systemet, a-kasserne og kommunerne.
De ansvarlige for koordinationsudvalgene var inviteret med til møderne i marts
2003, hvor der blev givet en status på andre aktører og rollefordelingen mellem
afdeling og lokalenhed. Marts-møderne fokuserede også på den igangværende digitalisering
af kasserne, herunder AF´s job- og CV-bank og ledige medlemmers
forpligtigelse til at lægge et CV ud på nettet.
De regionale arbejdsmarkedsråd - RAR-konferencer
Op til årsmødet i oktober 2002 afholdt forbundet en to-dages konference for
RAR-medlemmer og -suppleanter. I 2003 er der blevet afholdt 2 endags møder.
Konferencen i oktober havde et besøg i Vollsmose ved Odense på programmet.
Her blev udvalget orienteret om Vollsmose-projektet, som har indvandrere som
målgruppe.

- 49-
RAR-møderne har i øvrigt især koncentreret sig om ”Flere i arbejde”, bl.a. andre
aktører, rådenes tanker om udbud og de beskæftigelsespolitiske udfordringer, den
nye sammentænkte indsats sætter FOA overfor, bl.a. et helt andet og mere intenst
samarbejde mellem FOA´s RAR-medlemmer og FOA´s medlemmer af KOU.
Arbejdsløsheden er steget blandt medlemmer af OAA
Den gennemsnitlige ledighed i OAA (Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse) er
fortsat lavere end ledigheden blandt samtlige forsikrede.
I følge Danmarks Statistik var 3,9 procent af medlemmerne ledige i juni 2003.
Det samme gjaldt for 6,2 procent af samtlige forsikrede i hele landet.
I løbet af det seneste år – fra juni 2002 til juni 2003 – er ledigheden steget blandt
medlemmerne – fra 3,3 procent til de nævnte 3,9 procent. Stigningen i ledigheden
har dog været større på landsplan end i OAA.
Dagpengemodtagere i OAA – fordelt på sektorer
I juni 2003 modtog i alt 7.983 OAA-forsikrede dagpenge. Omregnet til fuldtidsledige,
kaldet ’gennemsnitligt antal dagpengemodtagere’, udgør disse 5.064 personer.
Antallet af dagpengemodtagere er steget i forhold til året før, hvor i alt
7.025 personer, svarende til 4.566 fuldtidsledige, modtog dagpenge.
Nedenfor er vist antallet af dagpengemodtagere og ledighedsindekset for juni
2003 fordelt på sektorer.
Tabel. Dagpengemodtagere i OAA i juni 2003 fordelt på sektorer
Antal dagpengemodtagere
Gennemsnitligt
antal dagpenge-modtagere
(fuldtidsledige)
Akassemedlemmer
ekskl. efterløn og
overgangsydelse
Ledighedsrisiko*)
Procentvis
ændring ift.
juni 2002
Social- og sundhedssektor 1.483 2.639 102.144 82 4 %
Teknik- og servicesektor 1.593 325 10.790 95 19 %
Pædagogisk sektor 4.459 1.095 31.003 112 2 %
Køkken- og rengøringssektor 439 994 15.838 198 13 %
Alle sektorer inkl. uden for
sektor
7.987
5.064
159.912
Kilde: FOA-Nøgletal
*) Ledighedsrisikoen er udregnet som indeks ved at sammenholde det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere og
antal a-kassemedlemmer for hver sektor med tallet for sektorerne under et (5.064/159.912).
I juni 2003 var der i alt 16 dagpengemodtagere uden for sektor.
100
6 %

- 50-
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der godt dobbelt så stor risiko for at være
på dagpenge i køkken- og rengøringssektoren (indeks 198), som for alle sektorerne
samlet (indeks 100). Risikoen for at blive ledig er således størst i Køkken- og
rengøringssektoren. Omvendt er den lavest i SOSU-sektoren (indeks 82).
I tabellen nedenfor er antal dagpengemodtagere og ledighedsindekset vist for udvalgte,
større stillingsgrupper. Heraf ses, at der inden for hver sektor kan være
store variationer i ledighedsindekset mellem forskellige faggrupper. Eksempelvis
har husassistenter langt større risiko for at blive ledige (indeks 252) end kantineledere
(indeks 152). Begge grupper er i Køkken- og rengøringssektoren. Risikoen
for at blive ledig er ikke udelukkende sektorbestemt; den er også i høj grad bestemt
af, hvilken stillingsgruppe man tilhører.
Tabel. Dagpengemodtagere i OAA, juni 2003, fordelt på udvalgte stillingsgrupper
A-kasse medlem-
Antal Gennemsnitligt mer ekskl. efterdagpenge-
antal dagpengeløn og overgangsLedighedsmodtageremodtagereydelserisiko*) Husassistenter (K og R) 667 469 5.882 252
Kantineledere (K og R) 28 17 360 149
Dagplejere (Pæd) 932 684 21.736 99
Social- og.sundhedsassistenter 703 372 24.112 49
Hjemmehjælpere (SOSU) 592 375 10.981 108
Social- og sundhedshjælpere (SOSU) 1.773 978 23.986 129
Portører (T og S) 83 63 2.213 90
Buschauffører (T og S) 150 114 2.464 146
Alle stillingsgrupper 7.987 5.064 159.912 100
Kilde: FOA-Nøgletal
*) Ledighedsrisikoen er udregnet som ved at sammenholde det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere og antal akassemedlemmer
for hver sektor med tallet for sektorerne under et (5.064/159.912).
I juni 2003 var der i alt 16 dagpengemodtagere uden for sektor.
Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for medlemmer af OAA
Forbundet har fået lavet en særkørsel fra Danmarks Statistik, som belyser de arbejdsmarkedspolitiske
foranstaltninger, som medlemmer af Offentligt Ansattes
Arbejdsløshedskasse deltog i i hhv. første kvartal 2002 og første kvartal 2003.
I første kvartal 2003 var der i alt 29.519 OAA-medlemmer i en eller anden form
for arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning mod 30.235 året før. Tilbagetrækningsordninger
(overgangsydelse og efterløn) regnes med hertil og omfatter i alt
20.971 medlemmer.
Resten, dvs. 8.548 personer, fordelte sig som vist i tabellen nedenfor.

- 51-
Tabel. OAA-medlemmer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, ekskl. efterløn og
overgangsydelse.
Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 1. kvartal 2002 1. kvartal 2003
Procentvis ændring
Støttet beskæftigelse 2.124 2.008 -5,5 %
Orlov 1.919 684 -64,0 %
Uddannelse 3.457 2.870 -16,9 %
Integrationsuddannelse 4 8 100 %
Anden aktivering 134 224 67,2 %
Fleks- og skånejob 2.050 2.755 34,3 %
I alt
Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel
9.688 8.548 -11,8 %
Størstedelen af de 2.008 OAA-medlemmer i støttet beskæftigelse i første kvartal
2003 var i dagpengeberettiget jobtræning (972 personer) eller i servicejob 1 (809
personer).
97 % af de 972 dagpengeberettigede medlemmer i jobtræning var i offentlig jobtræning.
Af disse var langt størstedelen (774 personer) i kommunal jobtræning,
og kun en mindre del var i amtslig eller statslig jobtræning. Kun 3 procent var i
privat jobtræning.
40 medlemmer var i ikke-dagpengeberettiget jobtræning og 184 personer var i individuel,
kontanthjælpsberettiget jobtræning.
Fortsat overledighed blandt indvandrere og efterkommere
Forbundet har igen i år fået foretaget en samkøring af oplysninger om forsikrede i
Offentligt Ansattes A-kasse og ledighed fordelt på oprindelsesland. Samkøringen
viser, at der blandt forsikrede i OAA fortsat er en markant overledighed blandt
indvandrere og efterkommere i forhold medlemmer af dansk oprindelse, men at
den er blevet mindre. 2
I år 2002 var ledigheden blandt OAA-forsikrede med dansk oprindelse 3,7 procent,
mens den for indvandrere og efterkommere fra ”vestlige” lande var på 5,3
procent 3 . For indvandrere og efterkommere fra ”ikke-vestlige” lande var ledighedsprocenten
oppe på 8,3.
1 Pr. 1. april 2002 er servicejobordningen ophørt, så der ikke længere kan gives tilskud til at oprette nye servicejob.
2 En indvandrer defineres af Danmarks Statistik som en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er
udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og man er født i
udlandet, betragtes som også som indvandrer. En efterkommer er født i Danmark, og begge forældre er enten indvandreree
eller efterkommere. Hvis der ikke er oplysninger om forældrene, og man er udenlandsk statsborger, betragtes
man også som efterkommer. Man skal således have mindst en forældre, der er dansk statsborger og født i
Danmark, for ikke at blive betragtet som indvandrer eller efterkommer.
3 Vestlige lande er USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og de fleste europæiske lande, dog undtaget Tyrkiet,
Cypern og dele af det tidligere Sovjetunionen. Ikke-vestlige lande er resten af verden, d.v.s. Tyrkiet, Cypern,
dele af det tidligere Sovjetunionen, Mellemøsten, Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika.

14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
- 52-
Siden 1999, hvor FOA første gang fik foretaget en lignende samkøring, er ledigheden
for alle forsikrede faldet fra 5,1 procent til 3,9 procent. Dette viser figuren
nedenfor, der viser udviklingen i ledigheden i OAA, dels for medlemmer med
dansk oprindelse, dels for medlemmer, der er indvandrere eller efterkommere.
Fra 2001 til 2002 er ledighedsprocenten for alle medlemmer af OAA faldet fra
4,7 til de nævnte 3,9. Ledighedsprocenten for indvandrere og efterkommere er
faldet relativt mere end ledighedsprocenten for medlemmer med dansk oprindelse.
I hele perioden 1999-2002 er der gjort et relativt større indhug i ledighedsprocenten
for medlemmer fra ikke-vestlige lande end for medlemmer, som har deres oprindelse
i Danmark eller et andet vestligt land.
5,1%
6,9%
Gennemsnitlig ledighed for OAA-medlemmer fordelt på
oprindelsesland
12,6% 12,0%
10,9%
4,9%
5,1%
7,3%
4,9%
4,7%
6,9%
4,5%
3,9%
5,3%
8,3%
1999 2000 2001 2002
3,7%
Alle forsikrede
Mere udviklede lande
Mindre udviklede lande
Dansk oprindelse

SOCIALPOLITIK
Nye regler for førtidspension
- 53-
De nye regler for førtidspension trådte i kraft den 1. januar 2003. De foreløbige
erfaringer er, at der er blevet tilkendt færre førtidspensioner i det første halve år
end året før. Det kan dels skyldes, at kommunerne har presset relevante borgere
igennem systemet før de nye regler trådte i kraft og dels at en række tiltag for at
beholde borgeren på arbejdsmarkedet skal være forsøgt før en førtidspensionssag
kan indledes. Der vil derfor typisk være et længerevarende forløb før en førtidspensionssag
indledes.
FOA har deltaget i udviklingen af undervisningsmateriale og tilrettelæggelsen af
temadage om arbejdsevnemetoden.
Forbundet følger nøje udviklingen på førtidspensionsområdet for at se virkningen
af reformen og evt. negative konsekvenser/praksisser.
Projekt syge ledige
Projekt syge ledige er nu afsluttet. Projektet har foregået i Roskilde, Nakskov,
Fredericia og Skive kommuner. Projektet er blevet afsluttet med en evalueringsrapport
og 4 redskabshæfter. Hæfterne mv. kan findes på LO’s hjemmeside
www.LO.dk
De sociale koordinationsudvalg
FOA’s medlemmer af koordinationsudvalgene var i februar sammen med FOA’s
medlemmer af RAR for at diskutere konsekvenserne af Flere i arbejde.
I juni var koordinationsudvalgsmedlemmerne samlet for dels at høre om regeringens
udspil om sygefravær og koordinationsudvalgenes rolle i det og dels for at
udveksle erfaringer på tværs af koordinationsudvalg.
Medlemmer af De sociale nævn og Den sociale ankestyrelse
FOA´s repræsentanter i De sociale nævn og i Den sociale ankestyrelse har været
samlet for dels at udveksle erfaringer og dels konkret viden om, hvad man særlig
skal være opmærksom på ved ankesager.

- 54-
Temadag om det rummelige arbejdsmarked
Den årlige temadag havde titlen: Det rummelige arbejdsmarked – status og fremtid.
Dagen handlede bl.a. om hvilke krav til arbejdsmarkedet der er, når arbejdsevnen
er nedsat og om arbejdsevnebegrebet.
Førtidspensionsundersøgelse
Forbundet foretog i løbet af 2002 en registersamkøring af medlemsregistret
(FIKS) med Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister. Undersøgelsen
dækker perioden 1999-2001.
Samkøringen dokumenterer, at FOA’s medlemmer har en risiko, der er mere end
50 % højere end den øvrige befolkning for at ende på førtidspension. Typisk får
medlemmerne nedslidt bevægeapparatet og årligt bliver ca. 1.200 nye medlemmer
af forbundet førtidspensionister.
Det er tanken at gentage undersøgelsen i løbet af 2004, således at effekten af førtidspensionsreformen,
der trådte i kraft den 1. januar 2003, kan evalueres.
Undersøgelsen gav fin omtale både i radio og TV.
Fleksjobbere i FOA og på landsplan
Antallet af personer i fleksjob stiger både i landet som helhed og for FOAmedlemmer.
I hele landet var der i første kvartal 2003 i alt 22.881 personer i
fleksjob. Dette er en stigning på 5.600 personer eller 32 % i forhold til året før.
Lidt over halvdelen af fleksjobbene er i den den offentlige sektor.
Siden januar 2001 har FOA’s afdelinger kunne registrere medlemmer, der er i
fleksjob, i FIKS-systemet. Disse oplysninger er tilgængelige på FOA-Net. 30 afdelinger
har indtil videre registeret medlemmer i fleksjob. 19 afdelinger har således
endnu ikke registeret medlemmer i fleksjob. Der kan derfor forventes reelt at
være flere medlemmer i fleksjob end registreret.
Pr. 30. juni 2003 var der registreret 835 FOA-medlemmer i fleksjob, hvilket er en
stigning på 491 i forhold til juni året før. Den voldsomme stigning i antallet af
fleksjobbere skyldes formentligt, at registreringen stadig er i en opstartsfase.
Der er stor variation i udbredelsen af fleksjob mellem de fire sektorer. Andelen af
fleksjobbere er størst inden for Køkken- og rengøringssektoren og lavest inden
for Pædagogisk sektor. Køkken- og rengøringssektoren har 14 personer i fleksjob
pr. 1.000 medlemmer, Teknik- og servicesektoren 7, SOSU-sektoren 5 og Pædagogisk
sektor kun 1 person i fleksjob pr. 1.000 medlemmer.
Fordelt på faggrupper er der flest fleksjobbere indenfor faggrupperne: Husassistenter,
SOSU-hjælpere, sygehjælpere og tekniske servicemedarbejdere.
Mest udbredt er 2/3-løntilskud og derefter ½-løntilskud.

- 55-
Tabel. Antal medlemmer i fleksjob pr. 30. juni 2003. 4
Sektor Fleksjobbere
Antal fleksjobbere pr. 1.000
erhvervsaktive medlemmer
Køkken- og rengøringssektoren 229 14
Pædagogisk sektor 45 1
Social- og sundhedssektoren 482 5
Teknik- og servicesektoren 79 7
I alt
Kilde: FOA-nøgletal
835 5
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Pen-Sam har senest pr. 30. september 2002 opgjort, hvor mange medlemmer (af
Pen-Sam) der er ansat i fleks- og skånejob. Tallene fra Pen-Sam omfatter både
fleksjob, skånejob med løntilskud og aftalebaserede job på særlige vilkår. Det er
ikke muligt at skille de 3 jobtyper ad, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste
af jobbene er fleksjob.
I løbet af den periode, Pen-Sam har fulgt udviklingen, er antallet i fleks- og skånejob
steget fra 590 pr. 30. september 2000 til 1.076 året efter og senest til 1.801
medlemmer pr. 30. september 2002. Det vil sige, at antallet er 3-doblet på 2 år, jf.
figuren nedenfor.
Pen-Sam-medlemmer i fleks- og skånejob
30.sep 2000 30.sep 2001 30.sep 2002
859 eller knapt halvdelen af de 1.801 medlemmer, der var i fleks- eller skånejob
pr. 30. september 2002, var nyoptagne som følge af ansættelsen i fleks- eller skånejobbet.
1/3 af fleks- og skånejobbene er oprettet i P12 5 og 2/3 i P90 6 . Fordelingen er skæv
i forhold til, hvordan de ikke-pensionerede medlemmer fordeler sig på P12 og
4 Der gøres opmærksom på, at kun 30 ud af de 49 afdelinger har registreret medlemmer i fleksjob, hvorfor tallene
formentligt undervurderer det reelle antal personer i fleksjob.
5 P12 omfatter Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper, Pensionsordningen for portører, Trafikfunktionærernes
Pensionsordning, Pensionsordningen for amtsvejmænd m.fl., Pensionsordningen for den pædagogiske sektor
og Pensionsordningen for FOA-ledere.

- 56-
P90. 54 procent hører til P12 og 46 procent til P90. Fleks- og skånejob er således
relativt mere udbredt blandt medlemmerne af P90 end i P12.
81 procent af de Pen-Sam-medlemmer, der er i fleks- eller skånejob, er kvinder.
Der foreligger ikke umiddelbart præcise tal for, hvor stor en andel kvinderne udgør
af de ikke-pensionerede medlemmer – Pen-Sam skønner, at andelen er ca. 90
procent. I FOA er 88 procent af de erhvervsaktive medlemmer kvinder.
Mændene er derfor overrepræsenteret blandt de Pen-Sam-medlemmer, der er i
fleks- eller skånejob.
Pen-Sam har set på, hvilke faggrupper de enkelte medlemmer i fleks- eller skånejob
tilhører. Faggrupperne lønarbejdere 7 , hjemmehjælpere, sygehjælpere, servicemedarbejdere,
social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
tegner sig for næsten 80 procent af de medlemmer, der er i fleksjob eller skånejob.
6
P90 er Pensionsordningen af 01.04.90 og omfatter bl.a. dagplejere, hjemmehjælpere, skolepedeller, rengøringsassistenter,
servicemedarbejdere, rådhusbetjente og lønarbejdere.
7
Lønarbejdere består her af amtsbetjente, specialarbejdere, husassistenter og husmedhjælpere, husassistenter ved
alderdomshjem og vaskeriarbejdere.

- 57-
ARBEJDSMILJØARBEJDET
Den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet
Beskæftigelsesministeren opfordrede i 2002 Arbejdsmiljørådet til at afgive en
indstilling til det fremtidige arbejdsmiljøsystem. Beskæftigelsesministeren understregede,
at det var regeringens klare opfattelse, at arbejdsmarkedets parter skal
have større indflydelse på og ansvar for arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørådets strukturudvalg kom med en rapport i januar 2003. FOA har
været repræsenteret ved forbundssekretær Lisa Dahl Christensen.
Parterne har stået langt fra hinanden i Strukturudvalget og derfor kunne der ikke
opnås en enig indstilling til ministeren om den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet.
Der har været en hektisk aktivitet om arbejdsmiljøreformen, koordineret
bl.a. i LO´s miljøstrategiske udvalg (MSU)
Regeringens reformudspil for et godt arbejdsmiljø
Beskæftigelsesministeren er med baggrund i Strukturudvalgets arbejde i juni
2003 fremkommet med regeringens udspil, som indeholder følgende elementer:
• Arbejdstilsynet screener alle virksomheder
• Alle virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø får et gennemgribende tilsyn
• Rådgivningsordningen omlægges, så alle virksomheder med behov for rådgivning
får en rådgivningspligt
• Virksomheder med orden i arbejdsmiljøet slipper for screening, tilsyn og rådgivningspligt
• Arbejdsmarkeds parter skal have bedre muligheder for at indgå aftaler på arbejdsmiljøområdet
• En uvildig evaluering af arbejdsmarkeds parters arbejdsmiljøindsats
• Forhåndsgodkendelse af konkrete sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold
• Udvidet overvågning af arbejdsmiljøets tilstand og bedre viden om, hvad der
virker
• Målrettet arbejdsmiljøuddannelse
FOA finder at intentionerne bag reformen ligger i forlængelse af de anbefalinger,
som der har været enighed om i Strukturudvalget. Det tager udgangspunkt, i at de
gode virksomheder skal belønnes og omvendt kommer vi efter dem, der ikke kan,
eller vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø.
FOA er utilfreds med, at der ikke er fastlagt en udvidelse af BST (Bedriftssundhedstjenesten).
Der er tværtimod lagt op til, at BST’s rådgivningspligt forsvinder

- 58-
over en årrække, enten ved at virksomhederne bliver arbejdsmiljøcertificeret, eller
de gennemgår Arbejdstilsynets screening og her bliver klassificeret som en
virksomhed med et godt arbejdsmiljø.
Det positive er, at alle virksomheder bliver stillet lige og skal igennem Arbejdstilsynets
screening og de virksomheder der bliver bedømt med det dårligste
arbejdsmiljø får et gennemgribende tilsyn og pålagt rådgivning for at forbedre arbejdsmiljøet.
Der forventes, at reformudspillet kommer til debat i Folketinget i efteråret 2003
og her bliver der mulighed for arbejdsmarkedets parter og de politiske partier at
komme med ændringer. FOA vil sammen med de kommunale og amtskommunale
arbejdsgivere finde frem til de systemer og modeller, som vil være bedst egnet
inden for de kommunale og amtskommunale arbejdspladser til at forebygge arbejdsskader
og nedslidning og reducere det store sygefravær.
HB’s udvalg om arbejdsmiljølovgivningen mv.
Et af de gennemgående emner på udvalgets møder har været FOA’s indsats for
det psykiske arbejdsmiljø, der blev indstillet til HB i oktober 2001. De første erfaringer
med det udviklede materiale og opfølgning herpå har således været drøftet
på de fire udvalgsmøder, der har været afholdt.
Udvalget har løbende arbejdet med de centrale ændringer på arbejdsmiljøområdet,
herunder Prioriterings- og Strukturudvalgets arbejde.
I forhold til strukturen på arbejdsmiljøområdet har udvalgets drøftelser drejet sig
om FOA’s rolle i forhold til at indgå aftaler med arbejdsgiverne på arbejdsmiljøområdet,
samt certificering af arbejdsmiljøet på de amtskommunale arbejdspladser.
Disse emner vil udvalget fortsat arbejde med.
Temamøde med Arbejdsmiljøinstituttet om sammenhænge mellem arbejdsmiljø
og sygdom
Den 19. marts 2003 afholdt forbundet møde med Arbejdsmiljøinstituttet om bl.a.
undersøgelsen af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygdom. Undersøgelsen
er baseret på erhverv og hospitalsbehandlingsregisteret og giver indsigt i omfanget
af indlæggelser fordelt på branchegrupper. Forbundet var interesserede i en
nærmere redegørelse for data for FOA-medlemmers risici.
Temamødet bragte lys over AMI’s forskellige statstikker og muligheden for at
komme mere i dybden ved kombinere disse. AMI’s undersøgelser fungerer således
som overvågning og er en vigtig kilde til information om medlemmernes arbejdsvilkår.

- 59-
Indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø
Hovedbestyrelsen besluttede i efteråret 2001, at FOA skulle iværksætte en særlig
indsats målrettet FOA’s lokalafdelinger og tillidsvalgte for at styrke afdelingernes
indsats om psykisk arbejdsmiljø.
Forbundet udviklede derfor en FOA-håndbog og pjece om psykisk arbejdsmiljø,
der i oktober og november 2002 blev præsenteret på 6 regionale temadage i samarbejde
med afdelingerne. FOA’s fremtidige indsats for det psykiske arbejdsmiljø
er blevet drøftet på disse temadage og på arbejdsmiljøkonferencen i november
2002.
Som opfølgning herpå har vi bl.a. udviklet kurset ”Psykisk arbejdsmiljø fra teori
til praksis” under organisationslederuddannelsen. Kurset afvikles første gang oktober
2003. Målgruppen for kurset er valgte og ansatte i FOA´s afdelinger, der
arbejder med området. Formålet er udover erfaringsudvekslingen:
• At give redskaber til i praksis at forbedre og udvikle det psykiske arbejdsmiljø
på arbejdspladserne og i relation til rådgivningen af medlemmer.
• Begrebsafklaring og afprøvning af metoder til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Psykiske arbejdsskader
Forbundet modtager et stigende antal henvendelser /sager fra afdelingerne omkring
dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Som konsekvens heraf har vi udarbejdet en guideline, der beskriver, hvordan man
som sagsbehandler kommer godt fra start i sager omkring mobning og chikane.
Forbundets styrkede indsats og fokus på området har bl.a. bevirket, at flere medlemmer
nu får anerkendt deres lidelser i Arbejdsskadestyrelsen.
FOA har dog indtil videre været meget tilbageholdende med at føre retssager mod
arbejdsgiverne, da erfaringerne har vist, at det er særdeles vanskeligt at få domstolene
med på at håndhæve ansvaret i sager om psykisk dårligt arbejdsmiljø.
Guidelinen findes på intranettet under Fagligt stof/arbejdsskader og vil løbende
kunne udvikles med aktuelle eksempler fra sagsbehandlingen, praksisændringer
og domme på området. Guidelinen er tillige blevet trykt og sendt til afdelingerne.
Arbejdsskader
FOA har foretaget en registersammenkørsel mellem medlemsregistret og Arbejdsskadestyrelsens
skaderegister. Forbundet fik resultatet heraf i marts 2003, og
kunne på baggrund heraf dokumentere antallet af skadede FOA-medlemmer på
landsplan, på typer af skader, omfang af anmeldelser, anerkendelse osv.

- 60-
Ved denne samkøring fik vi viden om samtlige medlemmers anmeldte arbejdsskader,
og ikke kun de sager der kræver FOA’s bistand og vejledning eller sagsbehandling.
Udviklingen for FOA’s medlemmer går den forkerte vej og det blev hermed dokumenteret,
der fortsat er et stort behov for en langt mere effektiv forebyggende
indsats på stort set alle områder. Hver år anmeldes der i Danmark 36.000 arbejdsskader
og FOA’s medlemmer tegnede sig for knapt 5.000 heraf.
Samkørslen dokumenterede, at FOA er overrepræsenteret i såvel anmeldte som
anerkendte sager. Vi fik en del presseomtale og en dialog med KL omkring en
mere intensiv forebyggende indsats. Samtidig blev der sat fokus på antal fraværsdage
som følge af arbejdsskader.
Ny arbejdsskadereform
I foråret 2003 blev den længe ventede reform på arbejdsskadeområdet endelig en
realitet. Der forelå i første omgang en politisk aftale om reformen, hvor hovedpunkterne
var positiv set i forhold til de krav, som FOA systematisk har arbejdet
på at få opfyldt.
Der blev endelig taget hul på en ændring af ulykkesbegrebet, så det kan formuleres
mere enkelt og forståeligt og dokumentation af problemerne med begrebet
forventelighed fører også til, at dette ophører med at være afvisningsårsag i Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadereformen blev stort set positivt modtaget, og nu udestår arbejdet
med vurderinger af konsekvenser af de enkelte elementer i reformen.
En afgørende ændring var koblingen til det mere forebyggende arbejde, og det afspejler
bl.a., at administrationen af arbejdsskadelovgivningen herunder Arbejdsskadestyrelsen
er flyttet til Beskæftigelsesministeriets område.
Der nye ulykkesbegreb træder først i kraft 1. januar 2004, og FOA har indtil da
arbejdet intensiv på de eksisterende sager for at få anerkendelsesprocenten højere
op.
Sundhedsfremme
Forbundet deltager i Arbejdsmiljørådets ad hoc udvalg om sundhedsfremme og
har bl.a. i samarbejde med Arbejdsmiljørådets service center været med til at udarbejde
magasinerne ”Godt!” 1 og 2, der viser en række gode eksempler på hvordan
man kan arbejde med sundhedsfremme og hvor svært det til tider kan være.
Det kan i øvrigt anbefales, at kigge på Arbejdsmiljørådets nye hjemmeside om
sundhedsfremme www.sundtarbejde.dk. Her kan man få inspiration og overblik
over igangværende aktiviteter, informationsmateriale mv.

- 61-
Herudover har Forbundet bl.a. samarbejdet med Hjerteforeningen, i forbindelse
med foreningens kampagne ”Pas på dig kvinde” (se www.foa.dk – dagens hjerteråd).
Denne kampagne har sat fokus på kvinders store risiko for at udvikle hjerte-kar
sygdomme – hver femte danske kvinde rammes desværre af hjerte-kar sygdom og
op til 10 % af disse vil kunne undgås gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats
(ifølge arbejdsmiljøinstituttet).
Endelig har forbundet ved Køkken- og Rengøringssektoren inviteret til en temadag
om sundhedsfremme den 11. juni 2003. En bred vifte af spændende oplægsholdere
var inviteret og bidrog til, at mange fik ny inspiration til at beskæftige sig
med området lokalt.
FOA´s arbejde i Branchearbejdsmiljørådene (BAR)
FOA deltager i BAR for transport og en gros (chauffør- og brandmandsområdet),
BAR for Service- og tjenesteydelser, BAR for Social- og sundhed, BAR for undervisning
og forskning samt BAR for bygge og anlæg.
De enkelte branchearbejdsmiljøråd har revurderet planlagte og igangværende projekter
i lyset af Arbejdsmiljørådets prioritering af den fremtidige arbejdsmiljøindsats.
I Arbejdsmiljørådet er både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden repræsenteret,
og her er man nået til enighed om at den fremtidige arbejdsmiljøindsats skal være
målrettet 4 arbejdsmiljøproblemer:
• Alvorlige ulykker – reduceres med 15 %
• Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) – reduceres med 10 %
• Tunge løft – reduceres med 15 %
• Psykisk arbejdsmiljø – reduceres med 5 %
Alle disse problemområder er desværre relevante for FOA´s medlemmer, og det
vurderes derfor at være en fordel, at der i BAR systemet såvel som i de enkelte
organisationer nu rettes et øget fokus på at få dem reduceret.
I 2003 har de enkelte råd endvidere udarbejdet vejledningsmateriale og afholdt
temadage om bl.a. :
• Arbejdsmiljøbelastninger ved rengørings- og køkkenarbejde
• Arbejdstid og arbejdsmiljø
• Psykisk arbejdsmiljø, herunder mobning og vold
• Indeklima
• Arbejdsmiljø for tekniske servicemedarbejdere
• Personløft

• APV i eget hjem
- 62-
Forskning
Beskæftigelsesministeriet har nedsat en Arbejdsmiljøforskningsfond med det
formål at styrke arbejdsmiljøforskningen i Danmark gennem en forskningsstrategi
og uddeling af midler.
Fonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forebygge,
begrænse og afhjælpe udstødning af personer fra arbejdsmarkedet på grund af arbejdsulykker,
arbejdsbetingede lidelser, nedslidning mv.
Fonden råder i perioden 2003 – 2006 over ca. 120 mio. kr
Fonden består af to udvalg: Det strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg, hvor
arbejdsmarkedets parter, herunder FOA, er repræsenteret, og Det Videnskabelige
Arbejdsmiljøforskningsudvalg, hvor forskerne er repræsenteret.
Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer ansøgninger efter
kvalitetskriterier. Det strategiske forskningsudvalg vurderer ansøgninger efter relevanskriterier.
Det strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller forskningsstrategi og uddeling
af midler til beskæftigelsesministerens godkendelse.
I første ansøgningsrunde der er opslået juni 2003 er der afsat 20 mio. kr. til forsknings-
og udviklingsaktiviteter i relation til temaerne:
• Forebyggelse af udstødning og sygefravær
• Forbedret psykisk arbejdsmiljø med henblik på nedbringelse af sygefravær
Se endvidere arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk
Forbedring af social- og sundhedshjælperes og assistenters arbejdsmiljø indenfor
ældreområdet
Arbejdsmiljøinstituttet har fået bevilget 22 millioner kr. over 4 år til et tværfagligt
forskningsprogram som de kalder ROK-SOSU (Ressourcer og krav indenfor social
og sundhedssektoren).
Projektets formål er at bidrage til at reducere jobgruppernes høje fravær og førtidige
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt at øge arbejdsglæden og trivslen
blandt de ansatte.
Projektet omfatter 3 hovedelementer:
• Kortlægning af regionale forskelle i arbejdsbetingelser, herunder det psykosociale
og fysiske arbejdsmiljø, ledelsesstrukturer mv. med inddragelse af erfaringer
fra BST og Sverige

- 63-
• Gennemførelse af interventionsprojekter, der giver videnskabelig dokumentation
for effekten af forebyggende tiltag
• Udvikling af interventionsværktøj, der sætter kommuner og servicevirksomheder
i stand til systematisk og effektivt at gennemføre og effektvurdere indsatser
der forbedrer arbejdsmiljøet.
I forbindelse med projektet er der den 13. juni 2003 afholdt et dialogmøde for arbejdsmiljøprofessionelle
og branchens parter om projektet ligesom der er nedsat
en styregruppe, hvor FOA er repræsenteret med 2 repræsentanter.
Vold som udtryksform
Vold som udtryksform er en aktivitet, som FOA fortsat deltager i, og som har til
formål at forebygge vold og trusler om vold på de amtskommunale arbejdspladser.
Vold som udtryksform har en styregruppe, hvor FOA er repræsenteret sammen
med DSR og SL. Aktiviteterne er primært lokale aktiviteter i de 5 regioner, som
landet er delt op i. Der udføres kursustilbud og udvikles materialer og erfaringsudveksling
for at der kan fastlægges en voldspolitik og handleplaner på de enkelte
arbejdspladser.
Socialt Udviklingscenter (SUS) er sekretariat og tovholder på aktiviteterne og der
er fortsat netværksgrupper inden for områderne psykiatri, forsorgshjem, børn og
unge og udviklingshæmmede.
Projekt PARIS (psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold)
Det er et projekt, som blev gennemført fra sats-puljemidler og det er Social Udviklingscentret,
der står for gennemførelsen af projektet. FOA deltager i følgegruppen
hertil.
Formålet med projektet er at videreudvikle den voldsforebyggende indsats på 2
områder:
1. At sætte gang i konkrete udviklingsprojekter der forebygger volden og dens
skadevirkninger
2. At støtte formidlingen fra projekter under volds- og kommunikationsmiddel
Der har været afholdt 2 netværksmøder i 2003, hvor det primært er erfarings- og
idéudveksling mellem udviklingsprojekterne. Projektet afsluttes med en konference
i foråret 2004, hvor nogle af erfaringerne fra projekterne præsenteres.

- 64-
DET INTERNATIONALE OMRÅDE
Internationalen for stats- og kommunalt ansatte (ISKA)
Den 27. verdenskongres i Canada i september 2002 vedtog at igangsætte en verdensomspændende
kampagne for offentlig tjeneste af god kvalitet.
Kampagnens vision er at opnå ”en verden, hvor der er ligestilling og mindre fattigdom,
hvor alle samfundsborgere har lige adgang til offentlige tjenester af god
kvalitet, og hvor de som udfører disse tjenester opnår fulde rettigheder og har
trygge ansættelsesvilkår.”
De foreløbige erfaringer har vist, at mange mennesker anerkender, at offentlige
tjenester af god kvalitet, er et afgørende element i bekæmpelsen af fattigdom og
opbyggelsen af retfærdige samfund. Men desværre kæmper mange nationale regeringer
med manglende resurser, ledelsesproblemer og ofte mangel på politisk
vilje. Også på internationalt plan trækkes der i den forkerte retning. Stærke kræfter
i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond er fortsat af den opfattelse,
at de frie markedskræfter er den bedste løsning.
ISKA bruger en anselig mængde af sine resurser på arbejde i Verdenshandelsorganisationen,
WTO. Under WTO har der i de seneste 6-7 år foregået de såkaldte
GATS-forhandlinger (Generel Agreement on Trade in Services). ISKA kæmper
for at sikre, at vitale offentlige tjenester inden for uddannelse, social og sundhed
samt vandforsyning ikke bliver underlagt WTO’s regler og dermed åben for private/multinationale
selskaber.
European Federation of Public Service Unions (EPSU)
Det europæiske arbejde har især været fokuseret på 3 områder:
1. Den sociale dialog
2. Kongresforberedelse
3. Konventets arbejde
Den sociale dialog (eller som vi siger på dansk – forhandlingerne mellem arbejdsmarkeds
parter) på europæisk plan har som beskrevet allerede i statusnotatet
for 2002, været præget af en række repræsentativitets diskussioner. Heldigvis ser
det i skrivende stund ud til, at en løsning på det kommunale og amtskommunale
område nu er ved at falde på plads.
Styrekomiteen skal på næste møde i september godkende et udspil fra kommissionen
om sammensætningen af en formel sektordialog komite.
Forberedelserne til EPSU’s næste ordinære kongres i 2004 er i fuld gang. En resolutionskomite
har de seneste måneder arbejdede med resolutionsforslag om:
1. Den offentlige sektor

- 65-
2. Kollektiv forhandlingspolitik
3. Arbejdsmarkedspensioner
4. Ligestilling
5. Den offentlige sektor i et udvidet EU
Kongressen finder sted i Stockholm d. 14. – 17. juni 2004.
Som bekendt har et konvent under ledelse af Valery Giscard d’Estaing fremlagt et
udkast til en ny forfatningstraktat for EU. Forud er gået en lang forhandlingsproces,
hvor EPSU både selvstændigt men også via den Europæiske Faglige Sammenslutning
(EFS), er kommet med bidrag. Især 2 områder har været vigtige for
EPSU, nemlig at parternes rolle skulle indskrives i traktatudkastet, og at unionen
anerkender tjenesteydelser af almen interesse som en væsentlig del af sit værdigrundlag.
Kommunalt ansattes nordiske samarbejde (KNS)
Sammen med de øvrige nordiske kommunalarbejderforbund har der været holdt
en række meget aktuelle og vigtige konferencer.
Alle 4 KNS forbund kører i øjeblikket hvervekampagner for at rekruttere nye
medlemmer. En konference om dette tema blev derfor afholdt i november 2002.
I februar 2003 var konferencetemaet ”det faglige-politiske samarbejde”. Repræsentanter
fra KNS forbundenes politiske ledelse diskuterede udviklingen med repræsentanter
fra LO’erne i de 4 nordiske lande.
I maj 2003 fik de uddannelsesansvarlige mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer
om medlemsgruppernes kompetenceudvikling.
Umiddelbart før sommerferien mødtes den politiske ledelse og forhandlingscheferne
i KNS for at diskutere forskelle og ligheder i de 4 landes forhandlingssystemer.
Af særlig interesse kan nævnes, at der blandt svenske og danske kommunalt ansatte
tilsyneladende er divergerende opfattelser vedrørende decentrale lønforhandlinger.
På samme måde som i Danmark sker det også i de øvrige nordiske lande, en fusionsudvikling
indenfor fagbevægelsen.
I 2002 optog Svensk Kommunalarbejder Forbund det lille forbund Landarbejderne
med 14.000 medlemmer.
I juni 2003 blev Norsk Kommune Forbund og Norsk Helse- og Social Forbund
sammenlagt og danner nu ”Fagforbundet” med i alt ca. 300.000 medlemmer.

TR-UDDANNELSE
- 66-
FOA´s nye værdioplæg – en god udfordring
Der stilles stadig større og større krav til FOAs tillidsvalgte, både på arbejdspladserne
og i FOAs lokalafdelinger. Det er derfor vigtigt, at uddannelse af tillidsvalgte
følger med de krav, der stilles. Der stilles krav til fleksibilitet i udbud, til
planlægning og afvikling af kurser. Der stilles krav til praktisk anvendelighed og
til kvalitet i undervisningen. Det betyder, at der konstant er nye udfordringer til
TR- og organisationslederuddannelsen i FOA.
Med vedtagelsen af FOAs debatoplæg ”7 skridt på vejen mod kongressen og et
nyt FOA” på HB-mødet i maj 2003 sættes der fokus på behovet for kompetenceløft
på mange niveauer i organisationen. Oplægget sætter fokus på værdier som
faglighed og tryghed, både i forhold til individet og det kollektive.
Disse fire værdier arbejdes der nu løbende med at få implementeret på både organisationslederuddannelsen
og i TR-grunduddannelsen.
Desuden arbejder FOA centralt hen imod tekniske løsninger, der giver hurtig og
opdateret adgang til viden (Fællesskab på nettet), mulighed for fleksibel afvikling
(e-læring) samt støtter og udvikler pædagogiske forhold og metoder (en ny udgave
af FOAs pædagogiske Institut).
Målrettet uddannelse i forhold til TR-indsatsen
I den indeværende periode er der besluttet nogle overordnede målsætninger for
forbundets arbejde med TR, bl.a for at der kan opnås større effekt af TR’ernes arbejde
og for at fastholde de tillidsvalgte længere i jobbet.
Det er besluttet, at TR-indsatsen så vidt muligt tilpasses den enkelte TR, hvor målet
for den samlede indsats er, at TR-arbejdet skal være lærerigt og udviklende,
men ikke for svært!
Der er igangsat et projekt, hvor der arbejdes målrettet med tillidsrepræsentanternes
kompetenceudvikling. Projektet har til formål at sikre:
• Øget kapacitet til uddannelse
• Bedre planlægning af uddannelsen, så den passer til mere individuelle profiler
• Bedre kommunikation og information til TR
• Refleksion og effektmåling
At udvide uddannelseskapaciteten betyder ”mere uddannelse for de samme midler”,
fx ved større målrettet planlægning og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
og ved mere målrettet brug af e-læring.

- 67-
Det betyder også, at der er igangsat et arbejde med bedre planlægning af uddannelsen,
så den passer til mere individuelle TR-profiler. Kompetenceafklaring og
uddannelsesplanlægning udgør sammen med webportalen – ”Fællesskab på Nettet”
– de faste elementer i TR-indsatsen og sikrer ”den rette læring på det rette
tidspunkt”, som er nødvendig, hvis TR skal blive i stand til at honorere de mange
forskellige krav, der stilles til deres arbejde.
Samtidig udvikles der et IT-baseret værktøj, som direkte skal understøtte den systematiske
kompetenceudvikling, og som samtidig giver mulighed for en mere
målrettet og fokuseret TR-indsats gennem en central database.
Overordnet skal TR-arbejdet opfattes som en sammenhængende læreproces. Det
stiller krav til uddannelsesplanlægning og materialeproduktion, som i langt højere
grad skal tilpasses TRs behov.
Spillet ”Kompetencer i spil”
Første del af den mere målrettede kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning
er igangsat med udviklingen af værktøjet ”Kompetencer i spil”. Spillet er
udviklet til at kunne afdække de tillidsvalgtes kompetencer set i forhold til de opgaver,
de skal løse på deres arbejdsplads.
Spillet tager udgangspunkt i den enkelte lokalafdelings TR-profil eller i en beskrivelse
af opgaver, som afdelingen har beskrevet som værende dem, de tillidsvalgte
skal løse i fremtiden.
Målet med processen i spillet er at afdække det kompetencegab, der er mellem de
kompetencer, den enkelte har og dem, der er nødvendige for at løse opgaven.
Analysematerialet danner efterfølgende basis for en personlig uddannelsesplan
målrettet de aktuelle TR-opgaver. Næste skridt er udvikling af en database, som
er igangsat men ikke færdigudviklet.
TR-koordinationsgruppen i forbundet
På HB-mødet i november 2002 blev ”Principper for forbundets TR-indsats” besluttet.
I forbindelse med arbejdet med principperne blev der nedsat en koordinationsgruppe
for TR-indsatsen. Det er gruppens opgave at sikre, at der sker en systematisk
dialog og vidensdeling på tværs i forbundshuset omkring TR-indsatsen,
og at TR-indsatsen i højere grad bliver målrettet den enkelte TR samt, at der udvikles
én samlet strategi for indsatsen.
Arbejdet med en samlet strategi for TR-indsatsen hænger meget direkte sammen
med diskussionen af FOAs fremtid, værdier, kerneydelser og servicedeklarationer
– samt omstillingsprojektet ”Fremtidig arbejdsdeling i FOA”.

- 68-
På sigt skal afdelingerne derfor også inddrages direkte i arbejdet. Visionen er, at
koordineringen af TR-indsatsen kommer til at gælde for hele organisationen, så vi
får en hensigtsmæssig arbejdsdeling og undgår dobbeltarbejde.
Synlighed er prioriteret højt i TR-koordinationsgruppens arbejde, hvis tanker og
arbejde er tilgængeligt på FOA-net. Derudover planlægger TRkoordinationsgruppen
en række konkrete projekter, som er nødvendige for, at den
kan nå de skitserede målsætninger. Helt aktuelt drejer det sig om at udvikle en
model for, hvordan der skal arbejdes med de politisk prioriterede indsatsområder
samt for, hvordan der skal samles op på de mange erfaringer, der hver dag gøres
rundt omkring i forbundet.
Fællesskab på nettet
Idéen og visionen om et ”Fællesskab på nettet” – en web-portal for tillidsvalgte –
blev besluttet på den ordinære kongres 2000. I december 2002 fik projektet tildelt
budget via omstillingspuljen på 60 millioner.
Indtil januar 2003 har der været foretaget et forprojekt og en behovsanalyse.
Forprojektet bestod bl.a. af en foranalyse, som bestod i en spørgeskemaundersøgelse
på TR-træffet 2002. Analysen skulle belyse, om TR og SR har adgang til pc
og internet og i de tillidsvalgtes IT-færdigheder og behov for uddannelse.
Analysen viste bl.a., at kun ca. 2% af FOAs tillidsvalgte ikke har adgang til en pc.
91% mener, at en hjemmeside for TR og SR er en god ide, og 90% tilkendegav,
at de vil bruge en sådan hjemmeside. Analysen af behovet for indhold på en webportal
peger på, at værktøjer til at håndtere overenskomster og Ny løn er et stort
ønske hos de tillidsvalgte.
FOA Herning og SOSU-afdelingen i København er tilknyttet som pilotafdelinger
i udviklingsfasen. Hver pilotafdeling har tilknyttet lokale tillidsvalgte som sparringspartnere
og testpiloter for projektgruppen i forbundshuset. Det skal sikre relevans,
kvalitet samt, at værktøjet udvikles med udgangspunkt i de tillidsvalgtes
konkrete behov og ønsker i hverdagen.
E-læring
I det forløbne år har FOA på e-læringsområdet især arbejdet med udviklingen af
de redskaber, der er nødvendige for at kunne anvende e-læring i organisationen.
Blandt andet har vi i samarbejde med LO-IT stået for videreudvikling af FIU-
NET, der er en fælles e-læringsportal for alle forbund under LO.
Videreudviklingen af FIU-NET indebærer bl.a. et re-design af hele portalen samt
en udvidelse af funktionaliteterne, så portalen er blevet mere anvendelig for både
kursister og undervisere. Til udvikling af indhold til FIU-NET har FOAs elæringsområder
udarbejdet en e-checkliste samt en række skabeloner, der skal let-

- 69-
te udviklingsarbejdet og kvalitetssikre de produkter, der bliver tilgængelige på
FIU-NET.
E-checklisten og skabelonerne har været i brug i forbindelse med det første lærselv
materiale fra e-læringsområdet, der omhandler rammeaftaler med speciel fokus
på MED-aftalen. Materialet har været afprøvet på et toårigt grunduddannelsesforløb
i Svendborg og skal i efteråret indgå i yderligere tre grunduddannelsesforløb.
Desuden skal materialet i mindre dele indgå som elementer på T-net (Fællesskab
på Nettet).
Af igangværende aktiviteter kan nævnes udviklingen af Vidensportalen
(fiu.net.dk), som er en portal, hvor undervisere kan planlægge kurser, udveksle
erfaringer og indhente ny viden. Derudover arbejdes der med en videreudvikling
af FOAs Pædagogiske Institut – et planlægningsværktøj for undervisere – der skal
indgå som et element i Vidensportalen.
Vidensportalen forventes at være klar i løbet af efteråret.
TR-grunduddannelsen
FOAs decentraliserede TR-grunduddannelse fungerer indtil videre i de kendte
rammer med spændende forsøg rundt omkring. Der eksperimenteres med alternative
måder at strukturere de forskellige grundkurser på, ligesom der afprøves nye
undervisningsformer. Der arbejdes med uddannelsesformer, hvor AMU-kurser er
et fælles tilbud i grunduddannelsen for de tillidsvalgte.
”Svendborg-projektet” er f.eks. et forsøg med TR-grunduddannelsen fordelt på 4
semestre over 2 år. Altså et noget længerevarende forløb på ca. 43 dage. I uddannelsen
inddrages der flere elektroniske hjælpemidler. Der arbejdes med e-læring,
ligesom kommunikationssystemet ”Centra” også benyttes. Ud over det tætte samarbejde
med AMU samarbejdes der også mere direkte med kommunerne i afdelingens
område.
Udover projektet i Svendborg arbejdes der flere steder med at tilrette og udvide
grunduddannelsen med kursusmoduler, afviklet i samarbejde med offentlige uddannelsesinstitutioner.
Der er igangsat samarbejde med arbejdsgiverne mange
steder rundt om i landet, og derudover afvikles der lokale uddannelsesforløb, der
er målrettet sikkerhedsrepræsentanter.
G4-kurser
En stor del af G4-undervisningen foregår nu på kurser med 60 til 80 deltagere.
Deltagerne deles op i flere ”underhold”, hvor der som udgangspunkt er 22-26 deltagere,
og flere gange i løbet af ugen mødes alle om flere fælles oplæg og diskussioner.
På denne måde opnås der et større socialt fællesskab.

- 70-
Hvor målet på den decentrale grunduddannelse er udvikling af færdigheder og
faglige kompetencer, er det på G4-kurserne udvikling af kompetencer på det politiske,
det kommunikative, det demokratiske og det organisatoriske felt, det gælder.
De store G4-kurser afholdes på Esbjerg Højskole og Bymose Hegn Kursuscenter
og afvikles som internatkurser.
Samtidig med disse kurser afvikles der kurser for FOA-medlemmer med anden
etnisk baggrund end dansk. På disse kurser sættes der fokus på etnisk ligestilling
både i fagbevægelsen og på arbejdspladsen. Der er udviklet en speciel folder til
uddeling i afdelingerne og på arbejdspladserne.
Øvrige kursusaktiviteter
Der har været meget stor efterspørgsel på forbundets OK-kurser i foråret 2003, og
kurserne afvikles i en lang række afdelinger hele efteråret igennem.
I samarbejde med sektorerne er der udviklet overbygningskurser specifikt rettet
mod de enkelte sektorers behov.
Også grund- og overbygningskurser for seniorer er blevet afviklet, ligesom kurser
for fællestillidsrepræsentanter er blevet gennemført.
FOAs pædagogiske institut (FPI)
Der er i det forløbne år indgået samarbejde med FIU om udvikling af en ny og
dermed bedre udgave af FPI. Udviklingsopgaven ligger i FOA-regi og opdateres
med bedre IT-kvalitet og et værktøj, der ikke bare er med til at sikre kvaliteten i
materialer men også en bedre online - tilgang til selve værktøjet. Det nye værktøj
forventes færdigudviklet i løbet af efteråret 2003.
Der har i den forløbne periode været arbejdet meget med at uddanne underviserne
i brugen af det pædagogiske værktøj. Der er bl.a. uddannet nogle superbrugere,
der skal være deres kollegaer behjælpelige i brugen af værktøjet, ligesom de
fremadrettet vil kunne undervise nye og andre i brugen heraf.
Organisationslederuddannelsen
Organisationslederuddannelsen for valgte og ansatte organisationsledere i FOA
har i perioden fra oktober 2002 til september 2003 haft det mest omfangsrige kursusudbud
nogensinde – med et bredt, aktuelt og varieret program – bestående af
to lange grundforløb, faglige politiske kurser, færdighedskurser og personlig kvalificerende
kurser.

- 71-
Følgende kurser har været afviklet i perioden:
• Introduktion til FOA for nyvalgte og nyansatte (3 dage)
• Ledelse og organisationsudvikling (3 gange 3 dage)
• Den politiske leder (3 gange 3 dage)
• Budget A (2 dage)
• Budget B (2 dage)
• Sociallovgivning (3 dage)
• Ny løn (3 dage)
• Sagsbehandling (3 dage)
• FOA som aktør (2 kurser á 3 dage)
• Løn- og medlemsstatistik (2 dage)
• FOAs Pædagogiske Institut (1 dag)
• Projektstyring (3 dage)
• Psykisk arbejdsmiljø (3 dage)
• Helbred og livsstil (5 kurser á 2 gange 1 dag)
• Temadag om barsel og ferie
• Bestyrelseskurser (2 - 3 dage)
Bestyrelseskurser
Udover de interne uddannelsesaktiviteter har forbundet, i samarbejde med Fagbevægelsens
Kompetence Center (FKC), udbudt en 2-årig diplomuddannelse for
valgte og ansatte ledere i fagbevægelsen. Diplomuddannelsen er en formel kompetencegivende
uddannelse, der retter sig mod erfarne ledere. Det første hold startede
– med succes – i oktober 2002, og det næste starter i september 2003.
Der har været udbudt 5 forskellige moduler af bestyrelseskurser. Endvidere har
der været afviklet kurser målrettet nye bestyrelsesmedlemmer, hvor indholdet er
grundlæggende rettighed og pligter for bestyrelsesmedlemmer. Kurserne afvikles
– modsat bestyrelseskurserne, der afvikles i samarbejde med lokalafdelingerne –
efter samme principper som organisationslederuddannelsen.
Efter sommerferien 2003 ændrede bestyrelseskurserne indhold. De nye bestyrelseskurser
tager udgangspunkt i FOAs værdioplæg ”7 skridt mod kongressen og et
nyt FOA”. Der arbejdes målrettet med FOAs værdier, mål og strategier for det
fremtidige arbejde. Der er ligeledes indgået et samarbejde med AOF om tilbud til
sektorerne om kurser i bestyrelsesarbejde målrettet FOAs bestyrelser. Dertil er de

Øvrige aktiviteter
- 72-
regionale konsulenter stadig afdelingerne behjælpelige, hvis de har brug for at afvikle
bestyrelseskurser med specielt indhold.
FOA deltager med erfaringerne fra organisationslederuddannelsen i følgende to
referencegrupper under Fagbevægelsens Kompetencecenter (FKC): 1. Kompetenceudvikling
og 2. Evaluering og effektmåling af uddannelse. Det konkrete arbejde
fra referencegrupperne føres tilbage til arbejdet med organisationslederuddannelsen
- specielt i forbindelse med planlægningsarbejdet.
Den fremtidige organisering af kompetenceudvikling i FOA
Den 1. juni 2003 blev kompetenceudvikling, uddannelse og e-læring – til valgte
og ansatte i FOA – samlet i ”TR afdelingen – sektion for udvikling og uddannelsesplanlægning”.
Det overordnede formål er at gøre FOA i stand til at imødegå de fremtidige udfordringer
og sikre, at FOA og den enkelte medarbejder/leder/tillidsvalgt har den
nødvendige kompetence i forhold til opgaverne.
Indsatsen med kompetenceudvikling og uddannelse har hidtil været fordelt rundt
om i forbundet med det resultat, at der ikke har været sammenhæng og en fælles
retning på aktiviteterne.
En samlet strategi og en systematisk indsats på disse områder er afgørende for, at
FOAs mål, værdier og indsatsområder bliver implementeret med samme kvalitet
og koordineret form – i hele organisationen. Derfor blev kompetenceudvikling,
uddannelse og e-læring – til valgte og ansatte i FOA – samlet i ”TR afdelingen –
sektion for udvikling og uddannelsesplanlægning”.
En fælles forankring af indsatsen vil give de bedste rammer for at videreføre, videreudvikle
og systematisere den proces, vi satte i gang med kompetenceudviklingsprojektet
og vil i højere grad kunne udnytte den helt naturlige og nødvendige
sammenhængende kraft, der er mellem kompetenceudvikling og læringsaktiviteter
– i forhold til at geare FOA til de fremtidige udfordringer.
Pc-kørekort for valgte og ansatte
Som led i forbundets kompetenceudviklingsstrategi blev der af omstillingspuljemidlerne
bevilget et beløb (3,3 mio.), så alle valgte og ansatte kunne tilbydes at
tage et pc-kørekort i Office XP og Windows2000.
Uddannelsen afvikles efter konceptet ”Lær selv – men ikke alene” hvilket betyder,
at alle får udleveret lær-selv-materialet, samt tilbudt supplerende undervisning
og vejledning. I forløbet anvendes de elektroniske værktøjer FIU-NET (til
undervisning) og Centra (kommunikationsværktøj).

E-læreruddannelsen
- 73-
Til at forestå uddannelsen har 21 personer (blandet valgte og ansatte) deltaget i et
EU-projekt. De har gennemgået en særlig e-læreruddannelse, hvor sigtet er, at de
efterfølgende kan indgå i udvikling af e-læring og afvikling af kurser, hvori elæring
indgår.
Uddannelsen er blevet gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet HC Ralking
og Viborg Handelsskole. På uddannelsen blev der, udover at udvikle et elæringskoncept
for pc-kørekortet, også arbejdet med organisering og planlægning,
lære- og vejlederroller og funktion, asynkron og synkron dialog og kommunikation,
undersøgelse og analyse, materialeudvikling i krydsfeltet mellem pædagogik
og teknologi, træning i brug af FOAs e-læringsværktøj og evaluering.
Som en del af uddannelsesprojektet har deltagerne på e-læreruddannelsen gennemført
et antal testkurser på pc-kørekort for udvalgte grupper af valgte og ansatte
i FOA. Test-personernes opgave var – udover at tage pc-kørekortet – at indgå i
finpudsning af pc-kørekortuddannelsen samt at gennemføre tests af de værktøjer,
der anvendes til afvikling af e-læringsforløbet. Efter sommerferien 2003 blev tilbuddet
givet til resten af forbundets valgte og ansatte.
Pc-kørekort for Tillidsvalgte
Hvor tilbuddet om pc-kørekort tidligere har været målrettet Tillidsrepræsentanter,
er det i 2003 udvidet til at omfatte alle Tillidsvalgte. Der er udarbejdet en ny pjece,
som er sendt ud til lokalafdelingerne.
Det regionale område
Det regionale arbejde har som vanligt ændret sig i den forløbne periode. De regionale
opgaver har ændret sig til nu også i stor udstrækning at dreje sig om rådgivning
og vejledning i forbindelse med grunduddannelsen.
Arbejdet med at udnytte ressourcerne bedst muligt arbejdes der stadig med. De
regionale konsulenter slipper mere og mere den konkrete planlægning, i det tempo
lokalafdelingerne er parate til selv at overtage flere og flere af opgaverne, bl.a.
samarbejdet med underviserne. De regionale konsulenter løser stadige de opgaver,
afdelingerne har fundet nødvendige, men de indgår mere og mere i forskellige
projekter og udviklingsopgaver lokalt.
Profilarbejde og kompetenceudvikling af tillidsrepræsentanterne er ligeledes godt
i gang flere steder.
Mange afdelinger har, i samarbejde med de regionale konsulenter via pilotprojekter
finansieret af centrale midler, eksperimenteret med TR-uddannelsen. Der vil
fremadrettet satses mere på opsamling og erfaringsudveksling de lokale områder
og TR-afdelingen imellem, således at de lokale og centrale tiltag i større udstrækning
vil kunne komme alle til gode.

- 74-
Eksempler på konkrete projekter:
Kollegial supervision i Esbjerg, var et projekt der blev finansieret af forsøgs- og
udviklingsmidlerne under grunduddannelsen. Formålet var at uddanne tillidsvalgte
til at supervisere hinanden.
Der blev med projektet i Esbjerg gjort erfaringer, som fremadrettet vil kunne
overføres til en egentlig mentorordning. Der blev udarbejdet en evalueringsrapport
over projektet, således at andre afdelinger kan drage nytte af arbejdet.
Svendborg afdeling og AMU har i forbindelse med etablering af grunduddannelse
givet sit bud på ændringer til den fremtidige grunduddannelse. Fremadrettet vil
der ved sådanne lokale projekter blive foretaget erfaringsopsamling, som vil være
tilgængelig for alle interesserende.
Akademimerkonomuddannelse for tillidsvalgte i FOA-Aalborg har efterhånden
bredt sig til flere steder i landet. På denne baggrund er der er indgået et mere formelt
samarbejde med FKC (Fagbevægelsens KompetenceCenter) og FOA-
Aalborg, Esbjerg, København (SOSU) og afdelingerne i Frederiksborg amt.
FOA-ferie
I sommeren 2003 blev der afholdt 6 FOA-ferieuger. FOA-ferie er stadig en succes,
som medlemmerne er glade for. Det er et sommerferietilbud med indhold og
oplevelser.
Familieugerne blev, på baggrund af tidligere års erfaringer med søgningen til de
enkelte uger, ændret til at der blev udbudt to forskellige indholdspakker, som blev
gennemført to uger. Det ene tilbud har temaet ”København” og det andet ”Sjælland”.
På familieugerne i uge 27 og 29 var der tur til Nordsjællands Sommerpark på
programmet, ligesom besøg på Lejre forsøgscenter, Vikingemuseet og Roskilde
Domkirke.
I ugerne 26 og 28 var programmet en tur til Bakken og Dyrehaven, Kanalrundfart
og besøg på Christiania, en tur til Københavns Bymuseum og en sightseeing i
Købehavn.
Seniorugerne 30 og 31 var baseret på forskellige værkstedstilbud på Bymose
Hegn – bl.a. Hatteværksted. På programmet var der bl.a. også ture til Den Alternative
Landsby, Statens Museum for Kunst, kanalrundtur og Amalienborg Slot.
TR-træf
Den 4. og 5. december 2002 var knap 400 tillidsrepræsentanter fra hele landet
samlet til TR-træf i Vingstedcentret ved Vejle. Træffets tema var ”Fremtidens offentlige
arbejdsplads”, hvor der blev sat fokus på følgende spørgsmål:
• Hvor vil regeringen hen med den offentlige sektor?

- 75-
• Hvordan vil regeringen nå sine mål og med hvilke midler?
• Hvad mener forbundet og sektorerne?
• Hvordan kan du som tillidsvalgt være med til at udvikle en spændende arbejdsplads?
• Hvordan tiltrækker og fastholder vi de unge i den offentlige sektor?
• Hvordan kan vi integrere det faglige arbejde på arbejdspladserne?
Der var ligeledes tid til drøftelse af deltagernes eget syn på arbejdspladsudviklingen.
Drøftelserne sluttede med, at deltagerne fremkom med forslag til udviklingsmuligheder,
som inspiration til det videre arbejde med at udvikle arbejdspladserne.
TR-festival
I anledning af FOAs 10-års jubilæum blev der afviklet en TR-festival. Den 22. –
24. august 2003 afholdtes der en gigantisk festival på Bymose Hegn Kursuscenter
i Helsinge. Søgningen til festivalen var meget stor, og der var desværre ikke plads
til alle. Langt over 1500 havde søgt, men der var kun plads til 1200.
Programmet var en bred vifte af oplevelser og faglige input. De musikalske indslag
stod Allan Olsen, Nulle og Verdensorkestret, Røde Mor samt Sweetharts for.
Under ledelse af Trine Sick blev der sat fokus på, hvor tiderne (samfundet) bevæger
sig i retning af. Her var det Carsten Jensen, Anne Vig Schelde Ebbe, Tor Nørretranders
og Karen Salomonsen, der var debatører.
FIU
Den samlede undervisning i FIU har siden aktiviteterne toppede i starten af 1990
ligget forholdsvis stabilt med mellem 34.000 og 36.000 deltageruger i de seneste
5 år.
Den største ændring fra 2001 og til 2002 er fordelingen mellem korte forløb og
ugekurser, hvor der i 2002 er registreret flere korte forløb. Derudover er der i
2002 åbnet op for en registrering af netlæringslektioner på et kursus, dem var der
i 2002 ialt 265 kursister på, hvilket svarer til 53 uger.
I 2002 er andelen af kvinder, der deltagere på FIU-kurserne igen steget til 48,2%
mod 48% i 2001 og 42% i 1993.
FOA og FIU-kurser
Aktiviteten for FOAs vedkommende ligger utroligt stabil fra 2001 til 2002. Ændringerne
er så små, at der måtte medtages decimaler i procentudregningen. Der

- 76-
er reelt sket et fald på 0,8 procent, hvilket svarer til 55 deltageruger, fra 7138 til
7083 deltageruger.
Fordelingen ser således ud:
Grundkurser 49 %
Særlige forbundsaktiviteter 25 %
Tværfaglige 26 %

UNGDOMSARBEJDET
Fuld fart på
Ny struktur
- 77-
Det sidste år har sloganet for FOA-ungdom været ”FOA-ungdom spirer og gror, -
steder du slet ikke tror! ”Baggrunden for dette slogan var den kontinuerlige
vækst, der har været igennem de sidste to år (med ca. 100 % pr. år). I år har resultatet
af vores fælles indsats slået alle rekorder, - En fremgang i antallet af aktive
unge medlemmer på ikke mindre end 400 % - dette skyldes flere ting.
Forsøget med den nye struktur i FOA-ungdom har vist sig at være en succes. Tema-grupper
som omdrejningspunkt i forhold til forskellige faglige interesseområder,
har været en ny måde at organisere unge på landsplan og den kvantitative
fremgang viser, at det er en måde unge gerne vil organisere sig og blive faglig aktive.
Hvorvidt denne kvantitative opblomstring, viser sig at bære frugt, i forhold
til kvaliteten i gruppernes arbejde vides endnu ikke, - men det forventes!
Ungdomsarbejdet i disse grupper skaber god grobund for at få flere unge tillidsvalgte
og på sigt flere unge undervisere på TR-uddannelserne.
På nuværende tidspunkt er opblomstringen et frisk pust, men det er også en pædagogisk
udfordring at få så mange nye ind i disse grupper på en gang. Desuden
ligger der en organisatorisk opgave i forhold til at gøre disse temagrupper mere
selvstyrende og gøre arbejdet i grupperne mere projektorienteret.
Temagrupperne
Især to af grupperne har været meget aktive og bør fremhæves.
Den politiske gruppe har knoklet med at lave ”Principper & Visioner” for FOAungdom.
Det har været en lang proces med svære problemstillinger, men resultatet
er blevet flot! Udover at definere vores mission, visioner, værdier og principper
er det også en beskrivelse af FOA-ungdoms arbejdsgrundlag og målsætninger.
På landsmødet i maj blev ”Principper & visioner” drøftet og vedtaget.
Medlemshvervningsgruppen i FOA-ungdom har tilbudt afdelingerne at komme
ud på skoler og i afdelingerne og fortælle om ungdomsarbejdet og hvorfor man
som ung har en fordel i at være medlem.
Mange afdelinger har taget imod tilbuddet og den målrettede indsats i disse afdelinger
har resulteret i indmeldelser og aktive ungdomsudvalg i næsten alle disse
afdelinger.
I årets løb er der opstået to nye temagrupper:

- 78-
• ”Faglige unge imod krig”. En tværfaglig gruppe, der opstod på baggrund af
krigen i Irak, hvor aktivister fra FOA-ungdom har været med til at starte det
op.
• ”FOA-ungdoms Internationale gruppe”.
Marie Welling, der er blevet uddannet som international ambassadør, har taget
initiativ til dette og er blevet formand.
Nyt ungdomsnetværk
På landsmødet 2003 var der ikke mindre end 109 tilmeldinger. Som noget nyt
havde man gæster med fra de andre forbund under LO.
Udover at vedtage ”Principper & Visioner” for FOA-ungdom blev der valgt et nyt
ungdomsudvalg for de næste to år.
Den tværfaglige ungdomsindsats
Hvem siger unge ikke gider tage på kurser?. Der er i øjeblikket en bølge af unge,
der søger på kurser og de kommer igen, når de først har været afsted!
Mindscope, som er et tværfaglige ungdomssekretariat på Esbjerg Højskole har
været igennem en del omstruktureringer det sidste år, men de ændringer, der er
blevet foretaget har fået Mindscope til at fremstå meget mere professionelt og
indholdet på kurserne er at dømme efter evalueringerne også blevet betydeligt
bedre.
Det er så stor en succes, at forbundet ikke længere kan betale for alle, der ønsker
at komme på disse kurser. I øjeblikket arbejdes der på nogle retningslinier for og
en løsning på dette positive problem som er en konsekvens af ungdomsarbejdets
succes!
Elevarbejdet
Generelt går elevarbejdet godt. Som noget nyt har der været afholdt to møder med
de elevansvarlige og det er tydeligt, at der har været brug for at mødes og drøfte
elevarbejdet på social og sundhedsuddannelserne på landsplan.
Der er en udbredt optimisme blandt de elevansvarlige. Flere afdelinger/skoler
havde haft besøg af FOA-ungdom, der havde været forbi med deres stand. Udover
at synliggøre FOA på en anden måde har dette resulteret i nye medlemmer
og flere aktive lokalt i elevklubberne.

Landselevbestyrelsen
- 79-
Den nye landselevbestyrelse har holdt 5 møder i år. Det har været en meget aktiv/produktiv
bestyrelse, hvorunder der har været nedsat en række forskellige arbejdsgrupper,
som har arbejdet med diverse emner. Blandt de elevansvarlige har
været nedsat en energi-gruppe, som fik til opgave at være med til at udarbejde et
idekatalog omkring hvervning på skolerne sammen med to repræsentanter fra
landselevbestyrelsen og en ekstern konsulent.
Nye elevlommebøger
Sidste år var der en del problemer med elevlommebøgerne, som en konsekvens af
dette har forbundet opsagt vores aftale med leverandøren. Der er fundet et bedre
format, men det er stadig en toårs kalender. Indholdet kommer i første omgang til
at ligne det fra den tidligere kalender, men sproget er strammet op så den er mere
direkte og den bliver noget anderledes layoutmæssigt.

- 80-
MEDLEMSUDVIKLINGEN
Fald i medlemstallet
Pr. 30. juni 2003 havde FOA 189.980 medlemmer. I forhold til samme tidspunkt
året før er det et fald på 3.279 personer, eller 1,7 procent. Tilbagegangen gælder
alle afdelinger på nær FOA Esbjerg og L.F.S. i København, der har haft en beskeden
medlemsfremgang.
Næsten hele faldet i medlemsbestanden skyldes et fald i antallet af erhvervsaktive
medlemmer på 3.035 i forhold til året før. Også antallet af elever er faldet. Antallet
af pensionister er derimod steget med 514. Dette fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel. Medlemsudvikling for delt på medlemstyper, juni 2002 og juni 2003
Juni 2002 Juni 2003 Ændring
Procentvis ændring
Efterløn 15.519 15.451 -68 -0,4
Elever 5.112 4.812 -300 -5,9
Erhvervsaktive* 155.306 152.271 -3.035 -2,0
Overgangsydelse 1.281 891 -390 -30,4
Pensionister 16.041 16.555 514 3,2
I alt 193.259 189.980 -3.279 -1,7
*) Hvilende medlemmer er inkluderet i gruppen af erhvervsaktive. Alt udgør disse 280 i juni 2003.
De seneste års fald i medlemstallet ser således ud til at fortsætte. Ydermere er
medlemstabet større i denne periode end de foregående år, hvor det har ligget på
ca. 3.000 medlemmer.
Tabellen nedenfor viser medlemstallet fordelt på sektorer. Det største procentvise
fald er sket inden for Køkken- og rengøringssektoren, hvis medlemstal er faldet
med 4,7 procent det seneste år, mens Social og sundhedssektoren har oplevet det
laveste medlemstab på 1,5 procent. Dette er en fortsættelse af udviklingen inden
for sektorerne de foregående år.
Tabel. Sektorfordelt udvikling for erhvervsaktive
Sektor Juni 2002 Juni 2003 Procentvis ændring
Køkken og rengøringssektoren 16.648 15.860 -4,7
Pædagogisk sektor 31.187 30.188 -3,2
Social- og sundhedssektoren 102.422 100.857 -1,5
Teknik- og service sektoren 11.225 10.908 -2,8
Hovedtotal 161.699 157.974 -2,3

Ind- og udmeldelser
- 81-
Som nævnt er medlemstallet faldet med 3.279 fra juni 2002 til juni 2003. Medlemstabet
dækker over en række bevægelser i medlemsbestanden, jf. tabellen nedenfor,
der dog vedrører året 2002.
Tabel. Ind- og udmeldelser af FOA i løbet af 2002 fordelt på medlemstyper
Medlemstype Indmeldte Udmeldte Tilgang
Erhvervsaktive 12.539 11.768 771
Efterløn 7 2.323 -2.316
Pensionister 102 1.621 -1.519
I alt 12.648 15.712 -3.064
Som det fremgår af tabellen, dækker medlemstabet i 2002 over en nettotilgang på
771 erhvervsaktive medlemmer (12.539 indmeldte, 11.768 udmeldte). Når bestanden
af erhvervsaktive alligevel er faldet med 3.035, er det, fordi en væsentlig
del af de erhvervsaktive trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. De bliver så efterlønsmodtagere
eller pensionister og udmeldes først senere.
Næsten halvdelen af de 12.000 udmeldte erhvervsaktive udmeldes efter eget ønske.
På baggrund af en samkøring i Danmarks Statistik er udarbejdet en frafaldsanalyse,
der tyder på, at mange af disse udmeldte (specielt blandt gruppen under
35 år) stadigt er beskæftiget inden for forbundets arbejdsområder. Dette vil blive
undersøgt nærmere med henblik på bedre fastholdelse i fremtiden.
Faldende organisationsprocenter
FOA har fået foretaget en samkøring mellem FIKS og Det Fælleskommunale
Lønstatistiksystem for at belyse organisationsprocenten i hhv. 1999 og 2002. 8
Overordnet set er organisationsprocenten faldende.
I 1999 var den samlede organisationsprocent på FOA’s område 78, mens den i
2002 var faldet til 76. Over en treårig periode er organisationsprocenten således
faldet med to procentpoint. Dette fremgår også af tabellen nedenfor.
8 Rapporten ”Organisationsprocenter i FOA 1999 og 2002” er tilgængelig på FOA-Net.

- 82-
Tabel. Organisationsprocenter for FOA på landsplan
Alle ansatte i kommuner og amter
Månedslønnede
Månedslønnede ekskl. elever og personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger
Elever
Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger
Timelønnede
Ansatte på ”ren” FOA-overenskomst (time- og månedslønnede)
Ansatte på fællesoverenskomst (time- og månedslønnede)
1999 2002
78 76
84 82
87 85
63 55
45 42
20 18
82 80
60 58
Som det fremgår af tabellen er de månedslønnede bedst organiserede. De har en
organisationsprocent på 82, mens de timelønnede har en organisationsprocent på
18.
Elever er relativt dårligt organiserede, og deres organisationsprocent er faldet mere
markant end alle andre grupper. Fra 1999 til 2002 er elevernes organisationsprocent
således faldet med 8 procentpoint til 55.
De alders- og kønsfordelte organisationsprocenter for månedslønnede fremgår af
tabellen nedenfor. Heraf fremgår det, at de yngre er dårligere organiserede end de
ældre. For personer under 35 år er organisationsprocenten på 69, mens den for
personer over 35 år er på 86 procent. Dog skal det nævnes, at elevernes lave organiseringsgrad
trækker ned i den samlede organisering blandt yngre.
Desuden fremgår det, at kvinder er bedre organiserede end mænd. Kvindernes
samlede organisationsprocent i 2002 var således 83. For mændene var den 74.
Tabel. Alders- og kønsfordelte organisationsprocenter (Månedslønnede)
Alder
Kvinder Mænd Alle
1999 2002 1999 2002 1999 2002
Under 35 år 76 71 62 53 74 69
35 – 49 år 89 87 82 78 88 86
50+ 88 87 82 79 87 86
Hovedtotal 85 83 78 74 84 82
Kilde: Organisationsprocenter i FOA 1999 og 2002, Analyse- og dokumentationsenheden

Medlemmernes aldersfordeling
- 83-
Den gennemsnitlige alder for FOA-medlemmer (inkl. pensionister og efterlønnere)
ligger på 48 år. De foregående tre år er den gennemsnitlige alder for medlemmerne
steget med ca. et halvt år pr. år. Denne forskydning i alderssammensætningen
illustreres i figur 2.
Andelen af medlemmer under 30 år udgør nu 8 procent af det samlede medlemstal,
mens andelen over 50 år udgør 46 procent. Dette er bekymrende, da gruppen
over 50 år inden for en overskuelig fremtid (10 – 15 år) står overfor tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet, og det derfor bliver afgørende at få indmeldt og fastholdt
de yngre i forbundet.
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Figur 2
Erhvervsaktive medlemmer fordelt på alder,
2000 og 2003
16
21
26
31
36
41
46
51
56
61
66
71
76
Alder
maj-00
maj-03
Kønsfordeling
Kønsfordelingen blandt FOA’s medlemmer har ikke ændret sig. Af FOA’s
157.048 erhvervsaktive medlemmer er 137.722 personer eller 88 procent kvinder
og 19.326 eller 12 procent er mænd.
Blandt de tillidsvalgte og i de besluttende organer er kvinder underrepræsenterede.
I hovedbestyrelsen udgjorde kvinderne pr. 30. juni 2003 55 procent. I Politisk
Ledelse er kvinde-andelen 64 procent, og blandt afdelingsformænd er den 65 procent.
Kvinderne er bedst repræsenterede blandt de tillidsvalgte, hvor de udgør
omkring 80 procent. Dette fremgår af figur 3 nedenfor.
De sidste 8 år har kønsfordelingen ligget stabilt blandt medlemmer, afdelingsformænd,
Politisk ledelse, TR, SU og SR.
I hovedbestyrelsen svinger kønsfordelingen noget. I juni 2002 var der således 57
procent kvinder, året før 54 procent, og i 2000 var andelen af kvinder oppe på 63
procent. I år er andelen af kvinder i hovedbestyrelsen som nævnt på 55 procent.

Sikkerhedsrep.
Samarbejdsudvalgsmedl.
Tillidsrep.
Afd. formænd
Daglig ledelse (PL)
Medlemmer
- 84-
Medlemmer med anden etnisk oprindelse
HB
Figur 3
Kønsfordeling pr. 30. juni 2003
55
65
64
79
79
83
88
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Forbundet har igen i år fået foretaget en særkørsel fra Danmarks Statistik, der viser
antallet af indvandrere og efterkommere, der er medlemmer af Offentligt Ansattes
A-kasse.
OAA har i alt 161.381 medlemmer. Heraf er 152.742, svarende til 95 procent, af
dansk oprindelsen, mens 8.511 medlemmer eller 5 procent har udenlandsk herkomst.
Disse fordeler sig med 8.079 indvandrere og 485 efterkommere. 9 75 medlemmer
har uoplyst herkomst.
Andelen af medlemmer med udenlandsk oprindelse fordeler sig ligeligt på personer
fra ”vestlige og ikke-vestlige” 10 udviklede lande, jf. tabellen.
Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere 8,4 procent af befolkningen
mellem 16 og 66 år. Indvandrere og efterkommere er således underrepræsenterede
blandt OAA’s medlemmer i forhold til deres andel af befolkningen som
helhed.
9 En indvandrer defineres af Danmarks Statistik som en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er
udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og man er født i
udlandet, betragtes som også som indvandrer. En efterkommer er født i Danmark, og begge forældre er enten indvandrere
eller efterkommere. Hvis der ikke er oplysninger om forældrene, og man er udenlandsk statsborger, betragtes
man også som efterkommer. Man skal således have mindst en forældre, der er dansk statsborger og født i Danmark,
for ikke at blive betragtet som indvandrer eller efterkommer (Danmarks Statistik).
10 Mere udviklede lande er USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og de fleste europæiske lande, dog undtaget
Tyrkiet, Cypern og dele af det tidligere Sovjetunionen. Mindre udviklede lande er resten af verden, d.v.s. Tyrkiet,
Cypern, dele af det tidligere Sovjetunionen, Mellemøsten, Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika
45
35
36
21
17
21
12
Kvinder
Mænd

- 85-
Tabel. Medlemmer af OAA fordelt efter oprindelse, 2002.
Oprindelsesland Antal Procent
Danmark 152.742 94,6
Vestlige lande 4.255 2,6
Ikke-vestlige lande 4.271 2,6
Uoplyst 75 0,0
I alt 161.381 100
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel
Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i OAA er steget gennem de
senere år. I 1999 var der 7.506 OAA-medlemmer, der var indvandrere og efterkommere.
Det svarede til 4,4 procent af samtlige medlemmer af a-kassen. I 2002
var disse tal steget til henholdsvis 8.601 og 5,3 procent.
Tabel. Medlemmer i OAA fordelt på oprindelse, 1999 – 2002.
Dansk oprindelse
1999 2000 2001 2002
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal pct.
162.224
95,6
157.636
95,4
155.356
95,1
152.742
Udenlandsk
herkomst
Heraf:
7.506 4,4 7.620 4,6 7.961 4,9 8.601
Mere vestlige - -
lande
2,5
2,5
Ikke-vestlige - -
lande
2,1
2,3
I alt 169.730 100 165.256 163.343 161.381
94,6
5,3
2,6
2,6

- 86-
INFORMATION OG PRESSE
Styrke og svagheder
Nye muligheder
Information og Presse har i det forløbne år udvidet bestræbelserne på at placere
FOA som en central aktør i mediebilledet. Det er vigtigt - både over for medlemmerne
og af hensyn til forbundets gennemslagskraft - at FOA optræder synligt og
at der står respekt i offentligheden om forbundets synspunkter.
I en række tilfælde har forbundet også fremtrådt som den fornyende del af dansk
fagbevægelse, når medierne har tegnet et billede af os. Forbundet har fået gennemført
et kommunikationsregnskab, hvor mediemæssige styrker og svagheder er
blevet afbilledet. Generelt kan det konkluderes, at forbundets medieomtale er
svagt stigende. Desuden får vi bredt set en positiv omtale i medierne. Og undersøgelsen
fortalte også om en generel medlemstilfredshed i organisationen. Vore
svagheder er blandt andet, at det stadig er for få i offentligheden, der kender os.
Seks ud af ti ved, hvem FOA er. Det tal skal vokse de kommende år.
Under Information og Presse ligger udover pressekontakten også ansvaret for
FOAs hjemmeside, FOAs intranet og FOA-BLADET. Desuden har afdelingen efter
intern omstrukturering nu også ansvaret for intern information, herunder biblioteket
i forbundet. www.foa.dk
Hjemmesiden havde sidste år 338.749 unikke besøgende. I gennemsnit var der
28.229 besøgende pr. måned. Hvis den stigende trafik på vores hjemmeside vokser
som den har gjort hidtil, så vil vi i år vise mere end fire millioner sider via vores
hjemmeside. En del af den stigende trafik stammer fra afdelingerne, hvor 22
afdelinger nu har egen hjemmeside under www.foa.dk. 35 afdelinger er tilmeldt
projektet og yderligere 3 har ytret interesse for projektet.
En ny redesignet forside med fokus på medlemsservice er gået i luften i begyndelsen
af april. Det gælder også FOA førstehjælp og "Rent ud sagt" (FOA mener),
som der er direkte adgang til fra forsiden. Der udsendes jævnligt nyhedsbreve
fra tre sektorer/forbundet og lægges dagligt nyheder på hjemmesiden. Dertil
kommer, at 15 nye temaer er kommet til i den forgangne år. I det kommende år
vil hjemmesiden blive yderligere udbygget med flere selvbetjeningsmuligheder
og øget medlemsservice: FOA Fagjob, web a-kasse, et konferencesystem og en
overenskomst-database, der gør det muligt at søge i overenskomster og aftaler. Et
andet indsatsområde i det kommende år vil være udbygning af stof, der understøtter
forbundets faglighed, hvor første skridt bliver en madopskrift-database til
køkkenpersonale med mulighed for at lave ugeplaner. Opskriftdatabasen bliver en
del af et nyt tema om sund kost.

FOA NET
- 87-
FOAs intranet - FOA NET - har nu eksisteret i 4 år og udbygges stadig uge for
uge. Siden marts 2000 har afdelingerne haft mulighed for at se informationerne
på FOA NET, og pt. er Esbjerg, Holstebro og SOSU-afdelingen som de første pilotafdelinger
succesfuldt på FOA NET med fulde brugerrettigheder og egne dokumenter.
I løbet af efteråret 2003 rulles ud over alle afdelinger, som vil på FOA NET med
ca. 2-3 afdelinger pr. uge. Den løsning der er valgt betyder, at vi får ét fuldt integreret
sammenhængende FOA NET, hvor vi bl.a. får et sammenhængende overblik
over alles ansvarsområder m.m. Da der fra pilotafdelingerne gives klart udtryk
for, at der ønskes mere undervisning og implementeringshjælp generelt, så
kombineres udrulningen i det omfang det er muligt med undervisning af både de
lokale FOA NET redaktører og brugerne lokalt. Under udviklingen af systemet
har der været lagt vægt på at få et system, som passer til den almindelig brugers
behov og som fungerer så brugervenligt så muligt. Den generelle opfattelse er, at
dette er lykkedes. Mange bruger FOA NET hver dag, og FOA NET er for de fleste
ansatte en integreret del i organisationens daglige arbejde.
Overordnet arbejdes der efter 5 hovedmål i FOA NET projektet:
• Skabe grundlag for vidensdeling
• Øge FOA og OAA´s generelle E-parathed
• Forbedre FOA og OAA´s kommunikation
• Effektivisere informations krævende arbejdsprocesser
• Forbedre servicen fra Staunings Plads til afdelinger
FOA-BLADET
Kompetence-udvikling er fortsat et af de emner, fagbladet fokuserer meget på. I
det forløbne år har der ud over artikler og temaer været bragt riv-ud-sider om emnet
i marts-nummeret - koordineret med lanceringen af forbundets hjemmeside
om emnet. Et andet fokusområde har været de unge medlemmer, hvilket er i god
tråd med forbundets bestræbelser på at organisere de unge, allerede mens de er i
gang med at uddanne sig. Aktiviteterne i anledning af forbundets 10-års-jubilæum
har præget fagbladet i form af en række konkurrencer, som medlemmerne viser
stor interesse for at deltage i. Medlemmerne har skaffet nye medlemmer til forbundet,
fundet kandidater til årets tillids- eller sikkehedsrepræsentant, digtet, lavet
forslag til FOA-slogan, sendt billeder fra deres arbejdspladser osv. FOA-
BLADET fik lavet en læserundersøgelse på baggrund af september-nummeret.
Svarpersonerne giver FOA-BLADET denne positive bedømmelse:
• 99,1 % finder bladet relevant og vedkommende (83,9)
• 90 % mener, det er en vigtig informationskilde (77,4)

- 88-
• 92,9 % finder, det er troværdigt (82,2)
• 95,6 % siger, bladet er let at læse (88,7).
(Tallene i parentes er fra læserundersøgelsen i 2001).
Tidsforbruget er også steget: 9 ud af 10 bruger mere end et kvarter på at læse (8
ud af 10). Og bladet bliver mere og mere brugt som diskussionsoplæg: 8 ud af 10
diskuterer mindst engang imellem bladets indhold med kollegerne (2 ud af 3).
Desuden viser undersøgelsen, at det som i forrige læserundersøgelse er de faglige
artikler, der er de mest læste.

IT
IT i fokus
- 89-
IT er for FOA et værktøj til at skabe nye og bedre serviceydelser overfor medlemmerne
og til at løse opgaverne mere effektivt.
De seneste års udvikling omkring internettet og de teknologier, der er knyttet til
Internettet, giver nye muligheder for opgaveløsning i Forbundet og for udvikling
af organisationen. Teknologien giver også mulighed for øget samarbejde indenfor
Forbundet og på tværs af de traditionelle organisatoriske rammer samt mellem
lokalafdelingerne.
Omstillings- og strukturpuljen
Formålet med struktur- og omstillingspuljen er at skabe den økonomiske ramme
for at forandre og udvikle organisationen, så den i større omfang er tidssvarende
og i stand til at løse de fremtidige opgaver. I første omgang er der frem til udgangen
af 2004 afsat en pulje på 60 millioner kroner hertil.
Der skal iværksættes projekter, som er målrettet investering i organisatoriske/faglige
kompetencer samt ny teknologi.
Projekterne skal sikre, at pris, kvalitet og service er i god balance. Der skal tillige
sikres driftsbesparelserne gennem de vedtagne projekter.
Der kan både være tale om forbunds- og afdelingsrettede projekter.
Nedenfor redegøres for de igangsatte projekter.
Fællesskab på nettet: Formålet med projektet er at udvikle en web-portal (hjemmeside)
til FOA’s tillidsvalgte. Budgetrammen er 4.5 millioner kroner.
Køb af WEB-A-Kasse: Der er tale om en løsning, der gør det muligt for medlemmerne
at få udbetalt dagpenge m.v. via en pin-kode adgang til www.foa.dk.
I løbet af nogle år vil medlemmerne kunne betjene sig over internettet i forhold til
indtastning af ydelseskort, feriedagpenge m.v.
De samlede udgifter udgør 2.162 millioner kroner.
E-læringsindsats: Hensigten er at etablere et e-læringsområde, hvor en række
medarbejdere udvikler e-læring til de valgte og over en 3-årig periode også til de
ansatte.
Samlede udgifter 4 millioner kroner.
PC-kørekort for valgte og ansatte: Kørekortet består af 7 moduler. Først når alle
7 moduler er gennemført er kørekortet i hus. Der er tale om et tilbud til både valgte
og ansatte.

- 90-
Såfremt alle tager imod tilbuddet vil udgiften maksimalt andrage 3.3 millioner
kroner. Beløbet er bevilget over struktur- og omstillingspuljen.
Datastuer i lokalafdelinger: Der er tale om en udvidelse og renovering af afdelingernes
datastuer. Der blev bevilget en budgetramme hertil på 1.74 million kroner.
Etablering af ESDH: Bag bogstaverne ESDH gemmer sig et af de projekter, der
er tænkt som hovedinitiativerne i omstillings- og strukturpuljen. ESDH står for
Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering. Alle sager, alle papirer, alle breve, al
korrespondance, e-mails, regnskaber, bilag m.v. skal gemmes i et elektronisk kartotek.
Alle, der er tilsluttet systemet, har principielt adgang til alt, som kan kaldes
frem.
Et ESDH-system er i første række et meget velegnet fundament for vidensdeling
og organisatorisk at ændre på tilrettelæggelsen af arbejdet.
Der er bevilget 21.7 millioner kroner til projektet.
Integration af telefoni og IT: Projektet skal ses i sammenhæng med ESDHprojektet.
Projektet skal skabe mulighed for et fælles telefonisystem for forbund,
afdelinger og A-kasse og muliggøre etablering af kontaktcentre.
Der er bevilget 8.8 millioner kroner til projektet.
Projektstøtte til FOA Vestsjælland: Projektstøtten blev givet til fremme af sammenlægningen
mellem 4 af afdelingerne i Vestsjællands amt.
Sammenlægningen blev imidlertid forkastet af medlemmerne.
Der var givet en rammebevilling til projektet på 350.000 kroner.
Medlemsorganisering 2003/2004: Medlemsudviklingen er alvorlig. Der tabes
medlemmer. Derfor er der udarbejdet en række elementer i en samlet handlingsplan,
som har til formål at bringe medlemstallet i vejret.
Der er tale om både centrale og lokale aktiviteter.
Til brug herfor er bevilget 2.2 millioner kroner af omstillings- og strukturpuljen.
Fremtidig arbejdsdeling i FOA: Baggrunden for projektet er spørgsmålet om den
fremtidige arbejdsdeling mellem forbund, afdelinger, sektorer og tillidsrepræsentanter.
Dels falder medlemstallet og dels giver medlemmerne i forskellige analyser udtryk
for behov for mere kvalitet i de traditionelle kerneydelser og ønsker desuden
en mere personlig rådgivning.

- 91-
Med oplægget ”7 skridt mod kongressen og et nyt FOA” som bl.a. er en udløber
af den dialog, som formand og næstformand har haft med afdelingerne, er der givet
et bud på, hvad den fælles retning er. Nu skal initiativerne konkretiseres. Derfor
afsættes der de fornødne midler fra omstillingspuljen til et projekt, som kan
understøtte igangværende forandringsprocesser og skabe beslutningsgrundlaget
for en fremtidig arbejdsdeling i FOA.
Der bevilges 5.5 millioner kroner til projektet.
FOA’s jobformidlingssystem: Projektet er et fælles jobformidlingssystem mellem
FOA, hvor FOA indgår i et delprojekt, og LO hvor LO står for et centralt projekt.
Øvrige deltagende forbund er HK, PMF og SL.
Jobformidlingssystemet med søgefaciliteter skal integreres på FOA’s hjemmeside.
Alle interesserede skal kunne lægge deres CV ud i anonym form på hjemmesiden.
Etableringsudgifterne udgør 1.3 millioner kroner, som er bevilget over omstillings-
og strukturpuljen.
Sikkerhedsportal
Der er den 1. november 2002 åbnet en IT-sikkerhedsportal på FOA NET. Formålet
er at skabe åbenhed omkring IT-sikkerhed, herunder mål og midler, således at
IT-sikkerhed bliver en integreret del af medarbejdernes hverdag både lokalt og i
forbundshuset. Der er under punktet gode råd, nyheder, vejledninger, artikler,
henvisninger med mere samt særlige punkter til superbrugere og indehavere af
hjemme Pc’er.
DataWareHouse på FOA NET.
”FOA’s Nøgletal og Statistik” formidler en lang række medlemsoplysninger, som
ikke tidligere har været umiddelbart tilgængelige. Systemet er placeret på FOA-
NET. Det sigter mod at lægge alle relevante medlemsoplysninger ud til valgte og
ansatte i organisationen, og at oplysningerne kan hentes hurtigt og nemt. De oplysninger,
der formidles, er af rent statistisk karakter.
FOA's nøgletal består af en række uafhængige databaser, der er lavet ud fra medlemsregistret
FIKS. På baggrund af databaserne kan man se standardrapporter, lave
egne forespørgsler samt læse varedeklarationer over, hvad databaserne indeholder
af oplysninger. Systemet er siden sin start i oktober 2002 løbende blevet
udbygget med nye oplysninger og består nu af følgende tre hovedområder, Medlemsstatistik,
Arbejdsmarked og Tilbagetræksordninger. Der er mulighed for, at
brugerne kan designe deres egne statistikker.

FOA.dk
FIKS
- 92-
En ny re-designet forside med fokus på medlemsservice gik i luften i foråret
2003. Herunder FOA førstehjælp og ”Rent ud sagt” (FOA mener), som der er direkte
adgang til fra forsiden.
Der nu i alt er 17 afdelinger på hjemmesiden. 35 afdelinger er tilmeldt projektet
med afdelingshjemmesider på FOA.dk
Sektorerne har nu egne sider, der giver overblik over faggrupper, nyhedsbreve,
pjecer og nye og veludbyggede sider om faglig uddannelse. Der er direkte adgang
til sektorsiderne fra den nye forside. Der udsendes jævnligt nyhedsbreve fra 3
sektorer/Forbundet og lægges dagligt nyheder på hjemmesiden. Nye temaer om
Arbejdsskade, Arbejdsmiljø, FOA 10 år, FOA’s historie og Frit Valg er kommet
til.
FIKS er hjørnestenen i vores betjening og administration af medlemmer. FIKS er
eget udviklet og består af en række delsystemer. FIKS er baseret på centrale servere,
der er placeret hos Pen-Sam. Ved design af brugergrænsefladen er der lagt
vægt på at tilgodese sagsbehandlere, der har et stort indtastningsbehov.
Den faglige del af forsøget styres gennem FIKS Faglig, der med en browser
grænseflade tilgodeser personer med et begrænset indtastningsbehov. Der er endvidere
FIKS Lister, hvor man lokalt kan udtrække forskellige former for lister og
labels.
Det decentralt placerede beredskab, som nu varetager supporten overfor brugerne,
består af 10 medarbejdere placeret i 9 forskellige lokalenheder, besvarer ca. 200-
250 henvendelser pr. måned, hvoraf ca. 60 % af henvendelserne klares umiddelbart,
mens resten kræver en nærmere sagsbehandling.
Nyudvikling på FIKS
Arbejdet med nyudvikling i FIKS har været præget af programmering af løsninger.
Der laves i gennemsnit ca. 100 ændringer og forbedringer pr måned på FIKS,
de fleste er mindre rettelser, men af større opgaver kan nævnes: Vandrejournaler
og styring af debitorer, ligesom klippekortet endnu engang har gennemgået en
større ændring, hvilket har givet anledning til at kommunikationen til og fra
Amanda også har skulle ændres, ændringer som i skrivende stund endnu er i fuld
gang.
Desuden er der foretaget ganske mange ændringer med det formål at sikre at brugerne
får det bedst mulige grundlag for at kunne godkende ændringer i udbetalingerne
til medlemmerne.

Datakvaliteten i FIKS
- 93-
Der har i perioden været foretaget et analysearbejde af, hvordan vi sikrer kvaliteten
af data til kommende urafstemninger. Dette arbejde er nu tilendebragt og der
er startet 2 projektet om dette emne:
1. Datagenopretning og kvalitetssikring i FIKS. (mere teknisk)
2. Faglige forretningsgange/bruger kompetence. (mere brugervendt)
I begge projekter deltager der afdelingsrepræsentanter. Projekterne og de tilknyttede
opgaver forventes afsluttet ultimo 2003.
Der er positive erfaringer med, at afdelingsrepræsentanterne indgår i projektet
med forbedringen af FIKS datakvaliteten (nedsat efter sidste urafstemning).
De fire afdelingsrepræsentanter har en meget positiv indflydelse på projektet. De
besidder en stor viden om emnerne, og er gode til at formidle afdelingernes behov.
Det er vores forventning at afdelingsrepræsentanterne kan være til stor hjælp
for alle afdelingerne, når datagenopretningsprocessen for alvor kommer i gang.
NY LØN
Der er i perioden udviklet et system til registrering og søgning af aftaler om ny
løn.
WINDOWS 2000
Der er henover foråret sket en opgradering af visse af de centrale servere i vores
netværk til Windows 2000 og Microsoft netværksstyring. Dette har både givet et
mere stabilt netværk, samt mindsket ressourcetrækket. Der er desuden en besparelse
på licenskontoen til det gamle system.
Netværk
Der er skrevet kontrakt på en opgradering af det overordnede netværk i løbet af
efteråret. Opgraderingen begrundes i overgang til billigere teknologi, samt forberedelse
til telefoni, esdh samt andre applikationer.
Til afløsning af 7 år gammelt udstyr er der er påbegyndt en opgradering af de lokale
netværk i de kommende måneder i efteråret. Hastigheden på det interne net i
afdelingerne stiger fra 10 Mbit til 100 Mbit.
Opgraderingerne giver mulighed for at få datastue, jobnet og vejledningspc’er ind
på det overordnede netværk på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

ORGANISATIONEN
Hovedbestyrelsen pr. 28. juli 2003
- 94-
AMT/SEKTOR HB-MEDLEM HB-SUPPLEANT
Forbundet Dennis Kristensen
Margit Vognsen
Winnie Lindner
Lisa D. Christensen
Inger Bolwinkel
John Dupont
Københavns Amt 1. Palle Nielsen, SOSU-afdelingen 1. Ulla Johansen, SOSU
2. Karen Stæhr, SOSU-afdelingen 2. Anne-Lise Nielsen, SOSU
3. Ellen Pedersen, KLS 3. Berit Clemmensen, KLS
4. Britt Petersen, LFS 4. Pia B. Ludvigsen, LFS
5. Ken Petersson, afdeling 1 5. Lars W. Svane, afdeling 1
6. Peter Kvist Jørgensen, TF 6. Bent Møller, TF
Frederiksborg Amt 1. Finn Olesen, Hillerød 1. Charlotte Jacobsen, Frederikssund
2. Frank Hansen, Helsingør 2. Inger Engdahl, Hillerød
Roskilde Amt 1. John Jensen, Roskilde 1. Jonna Slott, Køge
Vestsjællands Amt 1. Jutta Larsen, Odsherred/Svinninge
1. Hanne Ulendorf, Holbæk
2. Sigurd Gormsen, Slagelse 2. Anne Juhl Jensen, Kalundborg
Storstrøms Amt 1. Bent Derning, Sydsjælland 1. Werner Mollerup, Vestlolland
2. Bent Hvolgaard, Næstved 2. Annie Pilegaard, Møn
Bornholms Amt 1. Gitte Giese, Bornholm 2. Jens Ove Knudsen, Bornholm
Fyns Amt 1. Kirsten Johansen, Odense 1. Grethe N. Smidt, Odense
2. Hanne Skafte, Svendborg 2. Lisa Pihl Jensen, Svendborg
3. Gert Nelander, Middelfart 3. Mona Ôstmann, Middelfart
Sønderjyllands Amt 1. Karen Bertelsen, Vojens 1. Karen Holst, Tønder
2. Per Plambeck, Sønderborg 2. Eva Schmidt, Aabenraa
Ribe Amt 1. Alis Boesen, Esbjerg 1. Inge-Dora Josefsen, Esbjerg
2. Ruth Nykjær, Varde 2. Ida Sørensen, Varde

- 95-
AMT/SEKTOR HB-MEDLEM HB-SUPPLEANT
Vejle Amt 1. Hanne M. Petersen, Horsens 1. Marianne Andersen, Fredericia
2. Lone Snedker, Vejle 2. Mona Striib, Kolding
Ringkøbing Amt 1. Marianne H. Christensen, Herning
2. Karen Margrethe Thor Straten,
Holstebro
1. Poul Holt, Herning
2. Kirsten Højland, Holstebro
Århus Amt 1. Allan Hørsted, Randers 1. Marianne Carøe, Randers
2. Hanne Tingggard Bak, Randers 2. Birgitte Rasmussen, Silkeborg
3. Søren S. Petersen, Silkeborg 3. Birthe Enemark, Silkeborg
4. Kirsten N. Andersen, Århus 4. Ib Rasmussen, Århus
Viborg Amt 1. Vibeke Pedersen, Viborg 1. Sonja Ottosen, Morsø
2. Anders Holm, Skive 2. Leif Vestbjerg-Nielsen, Thisted
Nordjyllands Amt 1. Ina Jensen, Hjørring 1. Kirsten Eg, Frederikshavn
2. Søren Dahl, Aalborg 2. Pia Pedersen, Aalborg
3. Karen Christiansen, Hobro 3. Kjeld Eduardsen, Brønderslev
Køkken- og rengøringssektoren
Ann Marie Liepke 1. Ulla Warming, Århus
Gina Liisborg 2. Johanne Jensen, Hjørring
Steen Andersen, Hillerød
Pædagogisk sektor Ruth Nielsen 1. Benedicte Helvad, Frederikssund
Karen Halling-Illum 2. Eva Fogh, Hjørring
Olaf Christensen, LFS
Jytte Mose, Esbjerg
Social- og sundhedssektoren
Teknik- og servicesektoren
p.t. ubesat 1. Dorte Thomasen, Århus
Jens Folkersen 2. Connie Geissler, Esbjerg
p.t. ubesat
Jonna Abrahamsson, SOSU-afd
Lene Kirkeby, Helsingør
Kristian Gaardsøe, Ålborg
Ulla Vestergaard, Thisted
Bent Larsen 1. Kurt Bentsen, Aalborg
Reiner Burgwald
Jens Erik Stigaard, Holstebro

- 96-
Udskiftninger i hovedbestyrelsen i kongresperioden 2000-2003
Hovedbestyrelsesmedlemmer
Navn på fratrådt Valgkreds Dato Navn på indtrådt
1. Mogens Larsen Storstrøms Amt 28. maj 2001 Bent Hvolgaard
2. Eva Persson Københavns Amt 9. august 2001 Ellen Pedersen
3. Helle Poder Nordjyllands Amt 31. december 2001 Kirsten Eg
4. Asger Schmidt Sønderjyllands Amt 31. december 2001 Karen Bertelsen
(pr. 21/2)
5. Søren Goldmann Århus Amt 1. januar 2002 Birthe Enemark
6. Claus Petersen Roskilde Amt 23. januar 2002 John Jensen
(pr. 19/3-02)
7. Benny G. Hansen Vestsjællands Amt 12. april 2002 Jutta Larsen
8. Alice S. Pedersen Fyns Amt 18. april 2002 Kirsten Johansen
(pr. 30/4)
9. Dennis Kristensen Københavns amt 17. maj 2002 Ken P. Petersson
(pr. 20/6)
10. Leif Duus Social- og sundhedssektoren
24. januar 2003 Kristian Gaardsøe
(7/2)
11. Grethe Enevoldsen Århus 4. juni 2003 Kirsten Normann
Andersen
12. Birthe Enemark Århus 4. juni 2003 Søren Søgård Petersen
13. Ulla Poulsen Århus 4. juni 2003 Hanne Tinggaard
Bak
14. Kirsten Eg Nordjylland 4. juni 2003 Ina Jensen
15. Lene B. Hansen Social- og sundhedssektoren
16. Gunner Serup Jensen Social- og sundhedssektoren
27. juni 2003
15. juli 2003

Hovedbestyrelsessuppleanter
- 97-
Navn på fratrådt Valgkreds Dato Navn på indtrådt
Birthe Østermark Fyn 30. marts 2001 Lisa Pihl Jensen
Jeanine Sørensen Storstrøms Amt 28. maj 2001 Werner Mollerup
Marianne Engers Storstrøms Amt 28. maj 2001 Annie Pilegaard
Elsie Nielsen Frederiksborg 14. juni 2001 Charlotte Jacobsen
Ellen Pedersen København 1. november Berit Clemmesen
Kirsten Eg Nordjylland 1. januar 2002 Ina Jensen
Birthe Enemark Århus 1. januar 2002 Søren Goldmann
Karen Bertelsen Sønderjylland 21. februar 2002 Eva Schmidt
Jutta Larsen Vestsjælland 16. april 2002 Hanne Ulendorf
Kirsten Johansen Fyn 30. april 2002 Grethe N. Smidt (pr. 14/5)
Niels Primdahl Viborg 13. juni 2002 Sonja Ottosen
Ken P. Petersson København 17. maj 2002 Lars Svane (pr. 20/6)
Christel Smedegaard Ribe 30. september 2002 Connie Geissler
Jens Peter Andersen København 31. december 2003 Pia B. Ludvigsen (pr.
26/3)
Tom Lundsgaard København 8. januar 2003 Bent Møller Jensen
Kristian Gaardsøe SOSU-sektoren 7. februar 2003 skal ikke besættes.
Connie Geissler (på
amt-pladsen)
Ribe 18. marts 2003 Inge-Dora Josefsen
Søren Goldmann Århus 7. marts 2003 Birthe Enemark (4/6)
Hanne Tinggaard Bak Århus 4. juni 2003 Ib K. Rasmussen
Ina Jensen Nordjylland 4. juni 2003 Kirsten Eg
Jubilæumsaktiviteter
Forbundets hovedbestyrelse har i forbindelse med jubilæet vedtaget at gennemføre
en række aktiviteter i 2003.
Blandt disse er følgende:
TR-aktiviteter: Hensigten med de ekstraordinære TR-aktiviteter og at gøre jubilæumsåret
til TR-år er at sætte fokus på tillidsrepræsentanternes opgave og rolle.
Vise og fortælle at de er værdsatte og populære. Når TR-året er omme er forbun-

- 98-
det klar med et "TR-charter", der redegør for, hvad forbund og afdelinger og hvad
tillidsrepræsentanterne selv forventer af opgaven og rollen. Og hvad tillidsrepræsentanterne
kan forvente af sin afdeling og sit forbund. Det skal være en slags
grundlov eller fælles overenskomst - gerne med karakter af at TR har nogle rettigheder,
som forbund og afdeling altid skal leve op til. Aktiviteterne indeholder
bl.a:
En ekstraordinær IT-indsats:
• Alle forbundets TR tilbydes PC-kørekort
• Forbundet har i TR-året premiere på sine nye web-portal for TR "Fællesskab
på nettet".
• Afdelingerne opfordres til ekstraordinær indsats i sine datastuer, så alle TR har
basale computer-færdigheder
En ekstraordinær faglig indsats:
• Med henblik på udarbejdelse af TR-charter laves en kvalitativ undersøgelse af
TR's forventninger til afdelinger og forbund.
• Der skal i det kommende år i alle faglige initiativer indtænkes en TR-vinkel.
• Der skal være større fokus på organiseringsinitiativer.
.
Historisk udstilling: Der er lavet en udstilling i forhallen med fragmenter af
HAF's, DKA's og FOA's historie. Udstillingen varede i seks uger, og blev efterfølgende
tilbudt afdelingerne som vandreudstilling. Odense og Ålborg afdeling
tog imod dette.
Medlemsengagement: Der er etableret en jubilæums-konkurrence i FOA-
BLADET.
Udvidet TR-træf: Forbundet har afholdt TR-træf den 22-24. august på Bymose
Hegn. Bymose Hegn blev omdannet til en udendørs TR-festival, hvor der var
camping, teltplads, boder, børneaktiviteter, debataktiviteter og festtelt.
FOA's jubilæumspris: Der er uddelt jubilæumspriser til en tillidsrepræsentant og
en sikkerhedsrepræsentant på hver 50.000 kroner - og desuden tre priser - som er
uddelt til "den gode kollega" på 15.000 kroner.
Regionale temadage om seniorpolitik og socialt kapitel
Der har i efteråret år 2002 været afholdt i alt 15 regionale temadage, heraf
• 5 fyraftensmøder udelukkende om seniorpolitik og
• 10 dagmøder med både seniorpolitik og socialt kapitel på programmet.
Deltagerantallet pr. møde var generelt mellem 35-45, men enkelte over 50 og under
20, i alt deltog 503 personer.

- 99-
Arrangementerne blev etableret ud fra et lokalt ønske og behov og det var lokalafdelingernes
planlægning, der var styrende for arrangementernes afholdelse.
Der blev udarbejdet nyt informationsmateriale om rammeaftalerne og forbundets
pjecer ”Gang i seniorpolitikken” og ”Med på vognen ” blev opdateret.
Ligestillingsarbejdet
Hovedbestyrelsens ad-hoc udvalg om ligestilling har fortsat sit arbejde med opfølgning
på handlingsplanen for ligestilling. Udvalget har afholdt 3 møder i perioden
oktober 2002 til september 2003. På udvalgsmøderne har der været drøftelse
af konsekvenser og muligheder på de indsatsområder, som handlingsplanen rummer:
• Nye regler for barselsorlov, herunder konsekvenser af en forlænget barselsorlov
for begge køn
• Ligeløn
• Overenskomstfornyelsen
• Det kønsopdelte arbejdsmarked
• Statistik over kønsfordelingen
• Unge og ligestilling
FOA’s faglige seniorer
Ved udgangen af 2002 var der i alt 18.313 medlemmer af FOA’s seniorklubber,
hvilket er en stigning på godt 500 medlemmer i forholdet til året før. Der er seniorklubber
i 45 af FOA’s afdelinger, 3 afdelinger har flere klubber, og 3 afdelinger
har ingen klub.
Forbundet holder 2 årlige landsmøder for repræsentanter for de lokale seniorklubber.
Landsmødet i oktober 2002 blev arrangeret som forberedelse til LO Faglige seniorers
kongres, hvor seniorklubformændene er delegerede.
På landsmødet i maj 2003 var der beretninger om arbejdet i det faglige udvalg og
i LO faglige seniorer og valg af repræsentanter. Derudover debat med næstformand
Margit Vognsen, og oplæg om ”Ældreidræt og motion”.
Forbundets faglige udvalg for seniorer holder møde 4 gange årligt, og bidrager
bl.a. til planlægningen af landsmøderne. Der er udarbejdet en folder ”Vær med i
seniorklubben”, som udleveres til medlemmer, der forlader arbejdsmarkedet. Folderen
er udsendt til FOA’s afdelinger.

Ældreråd og klageråd
- 100-
Der er registreret 74 FOA medlemmer af ældreråd og 26 medlemmer af klageråd.
Forbundet holdt i november 2002 en konference for medlemmerne, hvor formålet
var at give deltagerne lejlighed til at udveksle erfaringer om arbejdet i ældrerådene
og formidle FOA’s fagpolitiske holdninger til aktuelle spørgsmål inden for ældreområdet.
Der var endvidere en drøftelse af samarbejdet med FOAs lokale afdelinger
og seniorklubber.
FOA´s klageinstans 2002
FOA´s Klageinstans har i 2002 modtaget 25 klager fra medlemmerne, mod tidligere
28, 27, 45 og 43 klager i henholdsvis 1998, 1999, 2000 og 2001. Antallet af
klager er således faldet væsentligt og er det laveste nogensinde.
21 sager er afgjort. 4 sager er fortsat under behandling.
Klagerne omhandlede i 2002 overvejende påstande om mangelfuld bistand og
sagsbehandling i Forbundet af Offentligt Ansatte, (FOA) og i Offentligt Ansattes
Arbejdsløshedskasse, (OAA). Nogle sager vedrørte fagpolitiske spørgsmål, som
Klageinstansen ikke kunne tage stilling til.
I 2002 har 7 medlemmer opnået et positivt resultat ved at forelægge deres klage
for FOA´s Klageinstans.
Fritagelse for partipolitiske bidrag
Revisionsinstituttet har igen i år foretaget en opgørelse på afdelinger over medlemmer,
der ikke ønsker at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål.
Ifølge optællingen ønsker 10.968 medlemmer sig fritaget for bidraget. Dette svarer
til 5,7 % af forbundets medlemmer. I tallet indgår erklæringer modtaget hos
Revisionsinstituttet senest den 1. maj 2003.
Det ses at den procentvise andel af nej-erklæringer i forhold til medlemstallet ikke
ændres væsentligt fra år til år.

År
Antal nej-
erklæringer
- 101-
tigning /fald
i f.t. året
forud
% nej erklæringer
i.f.t.
medlems-
Dato for opgørelse
1993 3.562 tallet 24. feb. 1993
1994 5.026 41% 15. apr. 1994
1995 6.321 26% 26. apr. 1995
1996 7.717 22% 24. apr. 1996
1997 8.305 8% 20. maj 1997
1998 8.887 7% 13. maj 1998
1999 11.287 27% 5,6% 20. apr. 1999
2000 11.829 5% 5,9% 11. maj 2000
2001 11.510 -3% 5,8% 9. maj 2001
2002 11.528 0,2% 5,9% 1. maj 2002
2003 10.968 -5% 5,7% 1. maj 2003
Følgegruppe vedrørende strukturkommissionens arbejde
Hovedbestyrelsen besluttede sig på møderne i efteråret 2002 for, at FOA skulle
søge indflydelse på arbejdet i Strukturkommissionen og en kommende kommunalreform
– både hvad angår den fremtidige styring af sygehusvæsenet og de øvrige
spørgsmål, der indgår i Strukturkommissionens kommissorium.
Hovedbestyrelsen besluttede derfor.
• At der skal ske en løbende debat i HB, mens kommissionen arbejder
• At der skal indhentes input fra eksterne eksperter kombineret med input fra
sektorbestyrelserne
• At der skal inddrages udenlandske erfaringer
• At PL overvejer en eventuel projektansættelse af ekspertise på sygehusområdet
• At der nedsættes en følgegruppe.
Følgegruppen skal følge Strukturkommissionens arbejde i 2003 og drøfte og vurdere
konsekvenserne for FOA’s medlemmer af kommissionens analyser og forslag.
Gruppen skal kvalificere hovedbestyrelsens debat og FOA’s udmeldinger i 2003
om kommissionens arbejde, herunder forberede evt. temadrøftelse i hovedbestyrelsen
medio 2003.
Gruppen skal i 2004 følge den videre politiske proces mod en kommunalreform
og kvalificere hovedbestyrelsens debat og beslutninger i den forbindelse.
Følgegruppen fik følgende sammensætning:
1 FOA-medlem af en kommunalbestyrelse

- 102-
1 FOA-medlem af et amtsråd
1 FOA-medlem, der dækker Københavns og Frederiksberg Kommuner.
1 repræsentant for hver sektor
3 HB-medlemmer
1 medlem af Politisk Ledelse, der leder gruppens møder.
Humanitær støtte
På hovedbestyrelsesmødet i maj måned fastlagde hovedbestyrelsen retningslinier
for forbundets humanitære støtte.
Disse er:
• At FOA’s bidrag til humanitær og international solidaritetsbistand som
hovedregel gives til de mest betrængte.
• At flygtninge, hungerramte og ofre for naturkatastrofer er målgrupper for
hjælp.
• At beløbene som hovedregel gives gennem ASF Dansk Folkehjælp
• At den nuværende praksis med, at politisk ledelse vurderer sagen i hvert enkelt
tilfælde og inddrager hovedbestyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, fortsætter.
• At sagen såfremt den er akut og hastende kan forelægges for hovedbestyrelsen
elektronisk udenfor møderne.
Der er både før og efter vedtagelsen af retningslinierne ydet støtte til en lang række
projekter. Disse fremgår af hovedbestyrelsens referater.
Større kulturelle aktiviteter
Der er af forbundets hovedbestyrelse indgået en sponsoraftale på 2 millioner kroner
til filmen ”Villa Paranoia” af Erik Clausen. Filmen handler om Anna, 24 år
gammel, som har taget job som handicaphjælper, da hun er arbejdsløs skuespiller.
Sponsoraftalen giver FOA en række fordele i forhold til filmen.
Forbundets hovedbestyrelse har besluttet at støtte Bjørn Afzelius Internationale
Kulturfond i en 3-årig periode med 35 øre pr. medlem.
Fonden skal medvirke til at videreføre det kulturelle, internationale udviklingsarbejde,
Bjørn Afzelius arbejdede så engageret med hele livet igennem.
OPUS
Forbundet har solgt sit analysevirksomhed OPUS til direktør Claus Balle. OPUS
er efterfølgende fraflyttet sine lokaler på Staunings Plads.

REGNSKAB FOR 2002
Forbund og a-kasseadministration
- 103-
I 2002 har de samlede indtægter i forbundet og a-kasseadministrationen udgjort
561,907 mio. kr. Af dette beløb udgjorde kontingentindtægterne 543,890 mio. kr.
Forbundet havde i 2002 et overskud på 9,138 mio. kr. og overskuddet i akasseadministrationen
blev på 19,942 mio. kr. efter regulering for de sidste afskrivninger
på FIKS-bevillingen.
Af de følgende grafer fremgår, hvorledes indtægter og udgifter var sammensat i
2002 for forbundet og arbejdsløshedskassen.
Da forbundet og arbejdsløshedskassen har indgået en administrationsaftale, hvor
arbejdsløshedskassen betaler et administrationshonorar til forbundet, til dækning
af den fælles administration, er indtægter og udgifter vist samlet.
Fordeling af indtægter (mio. kr.)
600
400
200
0
543,9
2002
0,02
Som det ses, består indtægterne foruden af kontingentindtægter, også af finansielle
poster og andre indtægter.
Kontingentindtægten i forbundet er en smule større end budgetteret – specielt
medlemmer på efterløn afviger i positiv retning. De finansielle indtægter afviger
en smule i modsat retning. Alt i alt er de samlede indtægter 1,208 mio. kr. højere
end budgetteret.
I posten andre indtægter, indgår bl.a. bod fra arbejdsgivere, honorarer for projektledelse
o.l.
De finansielle poster var budgetteret til 18,665 mio. kr., og det lykkedes at realisere
17,993 mio. kr. I de finansielle poster indgår ikke-realiserede kurstab på
8,334 mio.kr., hvor der ikke var noget budget.
17,9
Kontingenter
Andre indtægter
Finansielle poster

Fordeling af udgifter (mio. kr.)
250
200
150
100
50
0
2002
- 104-
Mødeomkostninger 17,4
Medlemsaktiviteter 23,0
Information og presse 14,5
Bevillinger, hensættelser o.l. 21,8
Lønomkostninger 243,0
Kontorhold 49,4
Kontingentudgifter 63,2
IT-omkostninger 32,0
Ejendomsudgifter 35,7
Afskrivninger 33,1
I 2002 har de samlede udgifter udgjort 533,043 mio. kr.
Af grafen fremgår hvordan udgifterne har fordelt sig på hovedposter. Lønudgifter
er langt den største post. Ved udgangen af 2002 var der i alt 616 antal fuldstillinger,
til sammenligning var antallet på 626 fuldtidsstillinger i januar måned 2002.
Faldet i fuldtidsstillinger skyldes overvejende nedlæggelse af stillinger i lokalenhederne.
Af de samlede kontingentudgifter på 63,2 mio.kr. udgør kontingentet til LO
46,513 mio. kr.
Afskrivningerne har været 1,918 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket skyldes
færre afskrivninger på IT end forventet.
Kontorholdsomkostningerne var budgetteret til 52,403 mio. kr. Udgiften har udgjort
49,418 mio. kr. Afvigelsen skyldes for en stor dels vedkommende mindreforbrug
på efterbehandling af dagpengekort.
I ejendomsudgifter indgår husleje for Staunings Plads, der ejes af Strejkefonden.
Forbundet og arbejdsløshedskassen betaler husleje til strejkefonden i forhold til
den kapital, strejkefonden har investeret i ejendommen. Udover huslejen betales
alle omkostninger vedrørende ejendommen. I udgiften for lokalenhederne indgår
husleje, der afregnes i forhold til de indgåede lejekontrakter med de enkelte faglige
afdelinger.
I år 2002 er mødeomkostningerne været præget af mindreforbrug over hele linien.
Samlet set beløber mindreforbruget sig til 1,692 mio.kr.

- 105-
Under posten medlemsaktiviteter indgår udgifter bl.a. ulykkesforsikring og ferieformål
samt til uddannelsesaktiviteter. Samlet har udgiften været 23,002 mio. kr.
I dette beløb indgår refusioner fra Akut-fonden med 66,851 mio. kr. samt refusioner
fra FIU-fonden med 26,321 mio. kr. Refusionerne fra de to fonde har været
1,046 mio. kr. højere end budgetteret og har i alt udgjort 93,172 mio. kr. Samlet
har der på TR-uddannelserne været et mindreforbrug på 3,577 mio. kr. Af dette
mindreforbrug skyldes 1,046 mio. kr. højere refusioner, mens aktiviteterne udviser
et mindreforbrug på 2,185 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en kraftig besparelse
på de Tværfaglige kurser - kurserne er blevet billigere, der er ikke tale om et
fald i deltagerantallet - og manglende tilmeldinger til ”Kursustilbud efter Grunduddannelsen”.
I posten bevillinger indgår de rammebeløb sektorerne har til egne aktiviteter, kasseansvarssager/tab
på dagpengedebitorer, konferencer og temadage, medlemshvervning,
bevillinger samt hensættelser til kongres. Overforbruget i forhold til
budgettet (2,083 mio.kr.), skyldes den vedtagne overskudsudlodning til afdelingerne
på t.kr. 10.500.
Forbundets aktiver (mio. kr.)
700
600
500
400
300
200
100
0
1998 1999 2000 2001 2002
IT systemer
IT udstyr
Ejendomme
Værdipapirer
Likvider
Øvrige aktiver

Forbundets passiver (mio. kr.)
600
500
400
300
200
100
0
- 106-
1998 1999 2000 2001 2002
Egenkapital
Hensættelser
Gæld
Graferne viser udviklingen i aktiver og passiver fra den 31. december 1998 til den
31. december 2002. De samlede aktiver og passiver balancerer med 700,885 mio.
kr.
Af figuren ses det, at posten IT-systemer er faldende over årene og FIKSsystemet
er fuldt afskrevet ved udgangen af 2002. Samtidig ses tydeligt en fortsat
stigning i beholdningen af værdipapirer.
Overgangen til ny årsregnskabslov gældende pr. 1. januar 2002, har betydet en
ændring i anvendt regnskabspraksis i forhold til værdipapirer, og har betydning
for både resultatopgørelse og værdifastsættelserne i balancen.
For forbundets beholdning af aktier i Pen-Sam Holding betyder ændringen, en
stigning i ”Andre reserver” på 108,250 mio.kr., og dermed samme stigning i den
samlede egenkapital. Denne opskrivning er den væsentligste årsag til, at forbundets
egenkapital er steget fra 390,107 mio. kr. til 516,123 mio. kr. med udgangen
af 2002.
Beholdningen af værdipapirer består alt overvejende af obligationer - kun 9,1
procent af beholdningen er sat i aktier. Afkastet på værdipapirerne har i 2002 været
på 18,586 mio. kr. mod et budgetteret afkast på 14,710 mio. kr.
Den samlede afkast på forbundet og strejkefonden har i 2002 været på 5,04 procent,
hvilket er en forbedring i forhold til et afkast på 4,62 procent i 2001.

Strejkefonden
- 107-
I 2002 har strejkefonden haft et positivt resultat på 34,0 mio. kr. mod et budgetteret
resultat på 28,7 mio. kr. Der har således været et ekstra overskud på 5,3 mio.
kr.
Strejkefondens indtægter består af huslejeindtægter og af finansielle indtægter.
Huslejeindtægten er faldet med 1,583 mio.kr., fordi beregningsgrundlaget, som er
diskontoen, er faldet. Ejendomsudgifterne er steget en smule mere end forventet
(0,325 mio.kr.) og der er foretaget en afskrivning på ejendomme på 1,238 mio.kr.
På de finansielle poster er der samlet set et overskud på t.kr. 8.481. Dette beløb er
sammensat af kursgevinster (urealiseret og realiseret) på i alt t.kr. 5.573 og ingen
realiserede kurstab, hvor der var et budget på t.kr. 2.000. Dertil kommer et afkast
på 17,729 mio.kr. overfor et budget på 17,033 mio. kr.
Strejkefondens aktiver (mio. kr.)
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1998 1999 2000 2001 2002
Strejkefondens passiver (mio. kr.)
1998 1999 2000 2001 2002
Ejendomme
Værdipapirer
Likvidbeholdning
Øvrige aktiver
Egenkapital
Hensættelser
Gæld

- 108-
Af graferne fremgår udviklingen i aktiver og passiver i perioden fra 31/12 1998
til 31/12 2002. Herudover fremgår fordelingen på de enkelte poster pr. 31. december
de enkelte år.
Aktiver og passiver balancerer med 763,421 mio. kr. pr. 31. december 2002.
Strejkefondens værdipapirbeholdning består udelukkende af obligationer. Som
tidligere nævnt ligger forbundets og strejkefondens samlede afkast for 2002 på
5,04 procent, hvilket er en forbedring i forhold til 2001, hvor afkastet var på 4,62
procent.
Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse
I 2002 udbetalte a-kassen ydelser for i alt 3.833,89 mio. kr. Den væsentligste del
af udbetalingerne er dagpenge, efterløn og uddannelsesgodtgørelse mv.
I a-kassen var der budgetteret med et yderligere opkrævet kontingent på 15,499
mio. kr. til genetablering af a-kassens negative egenkapital, men medlemstallet
faldt mere end forudsat, så meropkrævningen af kontingent blev på kun 11,453
mio. kr. Til gengæld var der et overskud på administrationen af a-kassen på
19,942 mio. kr.
Alt i alt blev a-kassens overskud på 31,478 mio.kr., hvorved a-kassens egenkapital
har et plus på 15,029 mio.kr. pr. 31. december 2002.
Udbetalte ydelser (mio. kr.)
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
714,0
2390,9
92,0
174,9
2002
16,6
297,3 148,1
Dagpenge
Efterløn
Feriedagpenge
Overgangsydelser
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Uddannelsesgodtgørelse mv.
Orlovs ydelser m v.

Budgetter
- 109-
På hovedbestyrelsesmødet i oktober 2002 blev budgettet for 2003 godkendt og
rammebudgetterne for perioden 2003–2006 fremlagt. I budgetterne er indregnet
fortsatte fald i medlemstallene. Faldet i medlemstallet fra januar 2000 til april
2002 er brugt som fremskrivningsmodel for 2003 og frem.
Principperne for fastsættelse af administrationskontingentet blev vedtaget således,
at beløbet nedsættes med 4 kr. fra 133,85 kr. til 129,85 kr. pr. md.
Udgifterne til driften af forbundet vil stige de kommende år som følge af løn- og
prisstigninger samtidig med at et fortsat fald i medlemstallet giver faldende kontingentindtægter.
HB besluttede derfor i november 2003 at etablere en omstillings- og strukturpulje
i FOA for at skabe den økonomiske ramme for at forandre og udvikle organisationen,
så den i større omfang er tidssvarende og i stand til at løse de fremtidige
opgaver.
Puljen er også tænkt udlagt til afdelingerne i forbindelse med evt. opgaveændringer
mellem forbund og afdelinger.
Frem til udgangen af 2004 anses behovet for puljen at være på 60,0 mio.kr., som
finansieres ved LO’s mediepulje for 2003 (12,7 mio. kr.), forventet overskud Akassen
i 2003 (11,0 mio. kr.), A-kassens IT investeringsbudget 2003 (2,5 mio.
kr.), A-kassens IT investeringsbudget 2004 (4,5 mio. kr.) og slutteligt et forventet
træk på forbundets egenkapital (29,3 mio. kr.).
Budgettet for 2003
I 2003 er budgetteret med samlede kontingentindtægter på 527,467 mio. kr., hvilket
er et fald i forhold til 2002 på 19,285 mio. kr. Ud over kontingentindtægter er
budgetteret med finansielle indtægter på 21,813 mio. kr., hvilket er en stigning på
3,148 mio. kr. i forhold til tallet for 2002.
Budgetterede indtægter (mio. kr.)
300
250
200
150
100
50
0
-50
244,4
23,35
283,1
Forbundet A-kasse
-1,5
Kontingentindtægter
Finansielle poster

- 110-
De budgetterede udgifter udgør 541,705 mio. kr. Totalt set er der budgetteret med
et overskud på 7,579 mio. kr., der fordeler sig med et underskud på forbundet på
4,071mio. kr. og et overskud i arbejdsløshedskassen på 11,650 mio.kr.
Budgetterede udgifter fordelt på forbund og arbejdsløshedskasse (mio. kr.)
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Forbund A-kassen
Af grafen fremgår de budgetterede udgifter fordelt på forbund og arbejdsløshedskasse.
Budgetterede udgifter i alt (mio. kr.)
250
200
150
100
50
0
2003
Mødeomkostninger
Medlemsaktiviteter
Information og presse
Bevillinger, hensættelser o.l.
Lønomkostninger
Kontorhold
Kontingentudgifter
IT-omkostninger
Ejendomsudgifter
Afskrivninger
Mødeomkostninger 16,3
Medlemsaktiviteter 28,4
Information og presse 14,2
Bevillinger, hensættelser o.l.
35,5
Lønomkostninger 244,8
Kontorhold 54,9
Kontingentudgifter 51,1
IT-omkostninger 35,1
Ejendomsudgifter 43,9
Afskrivninger 17,5

- 111-
På langt de fleste områder fortsætter igangværende aktiviteter samt udmøntningen
af de fagpolitiske målsætninger som blev vedtaget på kongressen. Dog skal det
bemærkes, at der som tidligere nævnt er truffet beslutning om at etablere en omstillings-
og strukturpulje i FOA for at skabe den økonomiske ramme for at forandre
og udvikle organisationen.

Forbundet af
Offentligt Ansatte
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 33 43 46 00
www.foa.dk