Mundtlig beretning

abm.arbejdermuseet.dk

Mundtlig beretning

smøde 2001

FOA: Pædagogisk sektor

Mundtlig beretning


Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson

Forsidefoto: Mike Kollöffel

Layout og indhold: Pædagogisk sektor

Oplag: 300

Tryk: FOAs trykkeri


Mundtlig beretning

Sektorens mundtlige beretning ..................................................5

Ny fagpolitik – sektorens arbejdsgrundlag................................5

Sektorsektionen ...........................................................................6

Bemanding i pædagogisk sektor__________________________6

Overenskomst 2002 .....................................................................8

Ny løn ..........................................................................................10

Dagplejere__________________________________________10

Dagplejepædagoger __________________________________11

Omsorgsmedhjælpere_________________________________12

Pædagogiske konsulenter______________________________12

Legepladsansatte ____________________________________13

Dag- og døgnområdet i LFS ____________________________13

Ny løn og de ”bløde” værdier ...................................................14

Arbejdsmiljøet på det pædagogiske

område ........................................................................................15

Ergonomi i dagplejen _________________________________15

Sikkerhedsarbejdet i dagplejen __________________________15

Kvalitet i dagtilbud .....................................................................16

KiD-projektet ________________________________________16

Lederindsatsen i FOA ................................................................18

Pjecen ”Grib mulighederne som

personaleleder” ______________________________________18

Uddannelse.................................................................................20

Forældretilfredshed i dagplejen................................................22

3


Respons fra forældre _________________________________ 22

Landskonferencen ”Kvalitet i dagplejen”................................23

Tilsynet i dagplejen __________________________________ 23

Landskonferencen 2002 ______________________________ 24

Sammen er vi stærke.................................................................27

Pædagogisk branche i DKK____________________________ 27

Indsats for omsorgsmedhjælperne_______________________ 28

Afslutning ...................................................................................29

4


Sektorens mundtlige beretning

I den skriftlige statusrapport, som I alle forud for sektorårsmødet har fået

tilsendt, er sektorens aktiviteter, publikationer og konferencer beskrevet.

Jeg vil derfor i dag koncentrere mig om nogle udvalgte aktiviteter og emner,

og således kan emner, der ikke er nævnt i den skriftlige statusberetning

godt være nævnt i den mundtlige beretning og vise versa.

Dermed udgør den skriftlige statusrapport og denne mundtlige beretning

en samlet enhed, der både beskriver og uddyber sektorens aktiviteter.

Ny fagpolitik – sektorens arbejdsgrundlag

Sektoren har i årets løb revideret fagpolitikken, som er udgangspunkt for

hele sektorens arbejdsgrundlag.

Det er meget vigtigt, at vi har de fagpolitiske holdninger, så vi hele tiden

føler os á jour med medlemmernes meninger og holdninger, og dermed kan

forholde os til vores bagland.

Netop demokratiet i arbejdsgangen med fagpolitikken gør, at der lokalt

foretages drøftelser med medlemmerne, så det er deres tilbagemeldinger der

arbejdes ud fra. Og medlemmerne er jo præcis dem, vi skal tilgodese, med –

og i – vores fagpolitik.

Denne arbejdsproces er af stor vigtighed for fagbevægelsens fremtid. Det

er altafgørende, at vi lytter til medlemmernes ønsker og signaler - og tager

dem alvorligt. Dette er, måske endnu mere end tidligere, meget vigtigt, da vi

desværre oplever medlemstilbagegang i øjeblikket.

Der kan være mange årsager til medlemstilbagegangen, som kan være svær

at gisne om. Dog tror vi det er vigtigt, at vi er dér, hvor vores medlemmer

befinder sig, at vi medvirker til at udvikle vores fag og vores faglighed.

5


Med fagpolitikken kan vi arbejde bevidst ud fra medlemmernes ønsker

omkring løn- og arbejdsforhold, uddannelse, sikkerhed i ansættelsen m.v.

Sektorsektionen

Den 1. april 2001 blev sektorsektionen dannet ved at sammenlægge UROsektionen

(udlicitering, rationalisering og omstilling) og sektorsekretariatet,

som bestod af de fire sektorer: Køkken- og Rengøringssektoren, Social- og

Sundhedssektoren, Teknik- og Servicesektoren og Pædagogisk sektor.

Sektorsektionen er blevet en integreret del af fagligt sekretariat, som består

af fire andre faglige sektioner, nemlig: Faglig uddannelse, Miljø, Arbejdsskade

og teknologi, Samfundsforhold og økonomi samt Forhandling og

overenskomst.

Alle Sektioner har et fagligt grundlag, og sektorsektionens faglige grundlag

er arbejdspladsudvikling og velfærd, med hovedvægten lagt på arbejdspladsudvikling

(kvalitetsudvikling, selvevaluering, organisationsudvikling, udlicitering,

kontraktstyring, Den lærende organisation m.m.). Sektorsektionen er

desuden tovholder for tværgående interne opgaver som f.eks. serviceinformation

og afdelingsprojekter.

Baggrunden for at danne sektorsektionen er, at styrke koordinering og prioritering

af arbejdsopgaver ved at samle serviceringen af alle politikere i et

sekretariat, at få en bedre ressourceudnyttelse, og at skabe en ny kultur med

klarere adskillelse af de politiske og administrative opgaver, ikke mindst omkring

de ledelsesmæssige opgaver.

Bemanding i pædagogisk sektor

Vi har, i det forgangne år, måttet sige farvel til vores sektorkonsulent Christina

Barfoed-Høj, som har fået nyt job i Socialministeriet, hvor hun fortsat

arbejder med børne- og ungeområdet. Vi har haft stor glæde af at have Christina

ansat, og ønsker hende al mulig held i det nye job.

6


Desværre medførte Christinas opsigelse, at vi i fire måneder manglede en

sektorkonsulent. Det kan mærkes, når man mangler én ud af fem personer,

og det kræver en ekstra indsats fra de øvrige. Men vi synes selv vi har klaret

det tilfredsstillende, selvom det har medført en del ekstra arbejdstimer for os

alle.

Nu har vi endelig fået ansat en ny konsulent, Birgit Stechmann, som vi allerede

har et godt samarbejde med. Vi er forhåbningsfulde i forhold til vores

samarbejde med Birgit, og vi synes det tegner rigtig godt. Birgit kommer fra

en stilling i Kulturdirektoratet i Frederiksberg kommune, og har tidligere været

ansat i Børne- og kulturforvaltningen i Roskilde kommune.

Ydermere skal vores HK’er, Ann-Marie Nielsen, på barsel til oktober. Derfor

får vi brug for en dygtig vikar, og det er vores håb, at vi finder én der kan

påbegynde arbejdet umiddelbart efter, at Ann-Marie er gået på barsel.

7


Overenskomst 2002

Én af sektorens store udfordringer i den kommende periode er overenskomstforhandlingerne.

Det er altid spændende at se, hvad det er for krav vores faggrupper har til

overenskomsterne.

Proceduren for de specielle krav er den samme som den har været de forrige

gange, idet de faglige udvalg diskuterer, bearbejder og prioriterer kravene

for til sidst at prioritere dem.

De generelle krav diskuteres på FOA’s strategimøde den 22. oktober 2001,

hvor afdelingerne, hovedbestyrelsen, sektorbestyrelserne og de faglige udvalg

for hele forbundet deltager. Kravene besluttes efterfølgende af hovedbestyrelsen.

Det store spørgsmål bliver så, hvad vi får at forhandle for og hvordan

midlerne fordeles.

Vi må afvente og se, hvordan KTO-forliget bliver, og om de øvrige organisationer

i FTF, AC og LO vil være med til, at der tages penge til de specielle

indsatsområder, før der afsættes midler til organisationspuljerne. Måske

foretrækker de alle, at få deres egne puljemidler, det ved vi ikke på forhånd.

Helt grundlæggende er det et spørgsmål om solidaritet, og det bliver spændende

at erfare, hvorvidt vores forhandlere kan overbevise alle organisationerne

om, at der stadig er indsatsområder der skal løses i fællesskabet.

Et af de indsatsområder, som sektoren vil pege på, er dagplejen. Der er

dagplejere der arbejder 48 timer om ugen, som endnu ikke er indplaceret på

løntrin 14. Derfor vil vi kæmpe for, at dagplejerne opnår løntrin 14, ikke

mindst af hensyn til, at de så kan opnå fuld understøttelse ved ledighed.

Ingen må være i tvivl om, at vi ønsker fuld løn for en fuldtids arbejdsuge.

Vi ved endnu ikke, om der er andre indsatsområder vi vil pege på fra bestyrelsens

side, blandt andet fordi lederområdet ikke er færdigdebatteret.

Dog er det umiddelbart vores opfattelse, at vi har problemer med lønni-

8


veauet for vores medlemmer. Det er problemer, som også andre KTO-organisationer

kan nikke genkendende til.

Når vi kommer til FOA’s egen pulje, vil sektoren pege på pgu-området, da

vi gerne ser, at legepladsmedarbejdere kan tage pgu. Endvidere skal alle, når

de er færdige med pgu’en, aflønnes ensartet med tre ekstra løntrin.

Endnu ved vi blot, at planen er, at der nu skal indsendes krav som herefter

behandles. Dernæst afventer vi KTO-forliget, før vi kan komme i gang med

de reelle forhandlinger. På strategimødet den 22. oktober 2001 vil vi få yderligere

informationer, og indtil da må vi være afventende.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne er det vigtigt at have for

øje, at det ikke kun er organisationerne, og for Jeres vedkommende pædagogisk

sektor, der stiller krav. Det gør arbejdsgiverne også. KL har meldt ud, at

temaet for de kommende forhandlinger er ”Forenkling for alvor”.

KL har tidligere brugt ordet forenkling, men denne gang påpeger de, at de

mener det alvorligt. Det bliver derfor en udfordring at se, hvad de finder på

omkring sektorens faggrupper.

Når jeg bruger ordet udfordring, er det fordi jeg har set nogle af KL’s udmeldinger.

Jeg vil her nævne et par eksempler:

• Når vi siger ”generelle lønstigninger” siger KL ”kun grundløn, resten til

de lokale forhandlinger”, hvilket vil sige, at de vil have halvdelen af midlerne,

altså 50 pct., udlagt til lokale forhandlinger (i dag er det ca. 14

pct.).

• Når vi siger ”flere centralt aftalte tillæg og ulempetillæg”, siger KL ”lokale

forhandlinger”.

• Når vi siger ”tidsfrister ved forhandlinger, tvungen voldgift og lokal konfliktret”,

siger KL ”at tvisteløsningssystemet fungerer godt”.

Den eneste trøst i denne henseende er, hvis det ellers kan kaldes for en

trøst, at vi måske ikke får opfyldt alle vores krav, at det gør de heller ikke!

Derfor er det forhåbentligt forståeligt for alle, at der ligger en enorm udfordring

forude i forbindelse med de kommende forhandlinger.

9


Ny løn

Vi har nu haft Ny løn for de fleste af sektorens faggrupper i en hel overenskomstperiode.

Forhandlingsmæssigt har det været en meget travl periode for afdelingerne

og de lokale sektorer, idet der har været brugt meget tid på henholdsvis forhandlingerne

og på opfølgning af dem.

Ud fra de tilbagemeldinger, som afdelingerne har været flinke til at indsende

til os, kan vi konstatere, at der kan opnås gode resultater, som både

løn- og arbejdsmæssigt kommer medlemmer til gode.

I sektoren følger vi udviklingen med Ny løn, ved løbende at ajourføre de

forhandlingsresultater som opnås ude i afdelingerne. Vi har modtaget resultater

fra 140 kommuner, hvilket svarer til godt 50 pct. af landets kommuner,

og det giver os et godt overblik over, hvad der opnås ved forhandlingerne.

Dagplejere

Der er indgået rigtig mange forhåndsaftaler om Ny løn på dagplejeområdet.

Dog kan det være vanskeligt at gisne om, hvor mange dagplejere, i de enkelte

kommuner, der får glæde af forhåndsaftalerne.

Det fremgår af FLD’s lønstatistik for perioden 1998 til 2001, at den del af

dagplejernes løn der gives som tillæg, udover grundlønnen, er steget fra gennemsnitlig

kr. 42,- pr. måned til kr. 1.418,- pr. måned, hvilket må betegnes

som en stor stigning.

En væsentlig årsag til denne stigning skal dog findes i udmøntningen af

den obligatoriske kvalifikationsløn for henholdsvis 4 og 6 års ansættelse. I

opgørelsen indgår ligeledes de øvrige obligatoriske funktions- og kvalifikationsløndele

af tillægget, hvilket gør det endnu sværere at bedømme, hvor

mange dagplejere der i realiteten får lønstigninger via forhåndsaftalerne.

I mange kommuner gives der funktionsløn til en legestue- eller gruppekoordinator,

og i ca. en trediedel af kommunerne er der lavet aftaler om funktionstillæg

for modtagelse af pgu-elever.

10


Herudover kan vi nævne, at der nogen steder gives funktionsløn for benyttelse

af egen telefon, samt rådighed for telefonopkald uden for normal arbejdstid.

Tillidsrepræsentanterne tilgodeses også i forbindelse med Ny løn, hvilket vi

synes er meget glædeligt. Aftalerne varierer meget lige fra, at der gives

tidskompensation til friholdelse for børn til, at der gives tillæg og løntrin.

Kvalifikationsløn gives i hovedreglen for uddannelse og erfaring. Der gives

mellem 1 og 4 løntrin for en pædagoguddannelse, og gennemsnitligt 1 løntrin

for et grundkursus.

Samtidig er det også meget glædeligt, at der i nogle kommuner nu aftales

funktions- eller kvalifikationsløn til rekruttering og fastholdelse af dagplejere.

Dagplejepædagoger

Dagplejeledernes lønstigning i perioden 1998 til 2001 er på 14 pct..

Hovedparten af de gamle rådighedstillæg til ledere og souschefer, er overgået

til at være et obligatorisk funktionstillæg uden, at der er ændret i beløbets

størrelse. Dog er der også eksempler på, at tillægget er blevet væsentligt

forhøjet. Der er nogle kommuner, hvor tillægget er omlagt til løntrin, som en

del af lederens grundløn uden, at der knyttes funktionsbestemmelser til. En

sådan omlægning giver mulighed for at forhandle yderligere funktionsløn.

Pr. 1. april 2000 steg grundlønnen for dagplejeassistenter med 2 løntrin

med gennemslag. Det er glædeligt at konstatere, at de fleste dagplejeassistenter

har kunnet mærke lønstigningen. Det er kun ganske få steder der har

været aftalt mulighed for udligning ved grundlønsstigningen. I perioden 1998

– 2001 har dagplejeassistenterne haft en lønudvikling på 12,8 pct..

Der findes nu souschefer, eller stedfortrædere, i 265 dagplejeformidlinger,

hvor der i 1998 blot var souschefer eller stedfortrædere i 232 dagplejeformidlinger.

Der er sket en fordobling af ansættelse af souschefer i perioden,

og en reducering på 30 pct. af stedfortræderstillingerne.

11


Lønudviklingen for souschefer, der er på 13 pct., ligger meget tæt op ad

dagplejeledernes, mens lønudviklingen for stedfortrædere er en anelse lavere,

nemlig 11,4 pct..

Der gives funktionsløn for en bred vifte af forskellige funktioner, blandt

andet pædagogiske, ledelsesmæssige, tilsyns- og administrative opgaver.

Kvalifikationsløn gives for det samme som de øvrige faggrupper, nemlig

erfaring, uddannelse, rekruttering og fastholdelse i ansættelsen.

Omsorgsmedhjælpere

Pr. 1. april 2000 overgik omsorgsmedhjælperne til Ny løn, og sektoren har

allerede modtaget de første forhandlingsresultater fra fem amter.

Vi håber på, at afdelingerne fortsat vil indsende forhandlingsresultaterne,

når de foreligger, så vi også på omsorgsmedhjælperområdet kan være á jour

med udviklingen af Ny løn. Forhåbentlig modtager vi så mange tilbagemeldinger,

at der på sigt kan udarbejdes et idékatalog om Ny løn for faggruppen.

Nogle af de funktioner, som omsorgsmedhjælperne får Ny løn for, er deltagelse

i koloni, vejledning af praktikanter, specialfunktioner, administration

og ansvar. Kvalifikationsløn gives bl.a. for erfaring, rekruttering og uddannelse.

Pædagogiske konsulenter

De pædagogiske konsulenter har i perioden 1998 til 2001 haft en lønfremgang

på næsten 14 pct..

Der har fundet en forhøjelse sted, med Ny løn-tillæg, idet en pædagogisk

konsulent i dag gennemsnitligt får kr. 3.437,- i tillæg om måneden, hvorimod

der i 1998 kun blev givet kr. 452,- i tillæg.

Funktionsløn gives blandt andet for ansvar, supervision og ledelse af støttepædagogkorps,

ledelses- og/eller administrative opgaver, antallet af institutioner,

og for tilsyn med private pasningsordninger eller frit-valgordninger.

Bløde kvalifikationer, som for eksempel engagement, selvstændighed og

personlige kvalifikationer er blandt det, som faggruppen får kvalifikationsløn

12


for. Også uddannelse, erfaring, rekruttering og fastholdelse er, som for de

øvrige faggrupper, med i kvalifikationslønningerne.

Legepladsansatte

På de pædagogisk ledede legepladser i København og Århus har Ny løn betydet,

at tillæg til grundlønnen er steget fra kr. 152,- i 1998 til kr. 1.411,- pr.

måned i gennemsnit i 2001. I tillægget indgår den obligatoriske kvalifikationsløn,

som i visse tilfælde gives efter henholdsvis efter 6 og 10 års ansættelse

som legepladspædagog.

På de københavnske legepladser er Ny løn desværre endnu ikke færdigforhandlet.

I Århus gives der blandt andet funktionsløn for arbejdsopgaver i forbindelse

med dyrehold, integration af fremmedsprogede børn og administrative

opgaver.

Kvalifikationsløn gives, som for de øvrige faggrupper, for uddannelse og

erfaring.

Dag- og døgnområdet i LFS

På dagområdet er der lavet rammeaftaler for pædagogmedhjælpere, pædagoger

og ledelsespersonale. Der er blandt andet lagt vægt på erfaring, praktikanthonorar

og koloniforbedringer. For ledelsespersonalet er der sket en

større udbygning af funktionsaflønningen end de 3 grundlønsaflønninger i

overenskomsten, dette er grundet ledelsesomfanget.

På døgnområdet er der lavet aftaler om praktikanthonorar og koloni, og

forhandlingerne på ca. 50 pct. af området foregår nu på institutionsplan

mellem tillidsrepræsentanterne og forstanderne. Der er endvidere fase 2 forhandlinger

om erfaring for denne faggruppe.

13


Ny løn og de ”bløde” værdier

Når vi taler Ny løn, er der ét ret vigtigt element, som vi ikke må glemme når

vi forhandler, og det er de såkaldte bløde værdier.

Helt grundlæggende kan man sige, at det ofte er de bløde værdier der er

udslagsgivende for, hvorvidt en arbejdsplads er velfungerende eller ej.

- Eksempelvis kan det være en blød værdi at have et dybfølt engagement i

det enkelte barns udvikling, såvel socialt som familiemæssigt.

- Et kærligt stryg på kinden til den fysisk og psykisk handicappede, kan også

betegnes som værende en blød værdi.

- Samtidig må en leders forståelse over for en ansat, der har en dårlig dag,

også kendetegnes som en blød værdi.

Men det kan være meget svært at måle. For hvordan måler vi hvor mange

knus, kram og smil der gives i løbet af dagen? Hvordan måler vi nærværet,

hengivenheden og omsorgen i arbejdet?

Umuligt vil nogen sige. Men det skal vi ikke lade os skræmme af, og derfor

vil vi i sektoren forsøge at fokusere mere på de bløde værdier.

Vi planlægger at afholde en temadag omkring emnet, hvor det f.eks. kunne

være en mulighed at få rektoren for Danmarks Pædagogisk Universitet, Lars-

Henrik Schmidt, til at komme og fortælle om de bløde værdier. Han har,

blandt andet i diverse fagblade forholdt sig til emnet, og han har mange interessante

synspunkter om det.

Samtidig kunne det være spændende at høre hvad KL har at sige om de

bløde værdier, og hvordan de synes, vi kan måle dem.

Temadagen kunne også omhandle arbejdsmiljøet i dagplejen, og måske

kunne miljøafdelingen i FOA bidrage med en evaluering af det igangsatte arbejde

på området.

14


Arbejdsmiljøet på det pædagogiske

område

Ergonomi i dagplejen

Kampagnen om bedre ergonomi i dagplejen, som Branchearbejdsmiljørådet

(BAR) har stået for, har vist sig at være vellykket.

Der er, i forbindelse med kampagnen, udarbejdet nogle meget brugbare

materialer, som kort og præcist giver anvisninger på, hvordan man i dagplejen

kan arbejde med ergonomien.

Kampagnen har også budt på nogle temamøder, som har været velbesøgte.

Det fremgår, ud fra deltagernes evalueringer, at både selve kampagnen og

temamøderne har bidraget til at forbedre arbejdsmiljøet i dagplejen.

Sikkerhedsarbejdet i dagplejen

På sidste års sektorårsmøde blev der udtrykt ønske om, at der blev iværksat

en arbejdsmiljøindsats inden for dagplejen.

Derfor har sektoren og arbejdsmiljøafdelingen i FOA nedsat en arbejdsgruppe,

så vi kunne medvirke til, at der i større omfang blev etableret et netværk

blandt dagplejens sikkerhedsgrupper.

I sektorbestyrelsen er vi så heldige at have Olaf Christensen, LFS, som

medlem. Olaf er vores ekspert på arbejdsmiljøområdet, og han er en af

ildsjælene bag arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et koncept til afholdelse af regionale temadage

om arbejdsmiljø, forslag til handleplaner, og etablering af netværk.

Konceptet er et skriftligt materiale, der blandt andet indeholder oplysninger

om lovgivning, eksempler på APV-skemaer og netværksmodeller. Materialet

skal medvirke til at kvalificere det lokale arbejdsmiljøarbejde inden for

dagplejens sikkerhedsgrupper.

15


Kvalitet i dagtilbud

KiD-projektet

Socialministeriet, KL og BUPL har igangsat et projekt med at dokumentere,

og komme med bud på, hvordan kvaliteten i dagtilbud kan udvikles.

Hertil nedsattes der fem arbejdsgrupper, som blev opdelt med følgende

overskrifter:

16

• Indholdssiden – den pædagogiske opgave (gruppe 1)

• Rammer, organisation og økonomi (gruppe 2)

• Samarbejde – ansvar (gruppe 3)

• Ledelse og medarbejderudvikling (gruppe 4)

• Dagplejen (gruppe 5)

Ved opstarten af projektet var FOA kun inviteret til at deltage i gruppe

fem omkring dagplejen, og blot med én repræsentant.

Derfor rettede vi henvendelse til Socialministeriet og gav udtryk for vores

utilfredshed, både i forhold til at vi blot havde én plads i gruppe fem, men

sandelig også, fordi vi ikke havde nogen pladser i de øvrige arbejdsgrupper.

Vi mente også, at vi var berettiget til at deltage i disse grupper, idet FOA også

repræsenterer de københavnske kommunale daginstitutioner og faggruppen

der omfatter de pædagogiske konsulenter.

Vores henvendelse gav pote, idet den resulterede i, at vi fik to pladser i

gruppe fem omkring dagplejen, samt én plads i hver af de fire andre arbejdsgrupper.

Hermed lykkedes det at få alle sektorens faggrupper repræsenteret i

arbejdsgrupperne, ganske som vi mener de bør være.

Og med god og kvalificeret hjælp fra LFS fik sektoren leveret et godt arbejde

i alle arbejdsgrupperne.

Første fase af arbejdet er nu afsluttet, og er udmøntet i nogle foranalyser,

der skal danne grundlag for det videre arbejde.


Anden fase af arbejdet baseres på tematiserede emner, på baggrund af den

politiske stillingtagen, og dette arbejde forventes afsluttet senest i april 2002.

På landskonferencen i marts 2002 er samtlige af deltagerne i paneldebatten

medlemmer af arbejdsgruppe 5, der omhandler dagplejen, så her kan vi få

nogle gode diskussioner og oplysninger om, hvilke indsatsområder de enkelte

har udvalgt for dagplejen.

17


Lederindsatsen i FOA

Et af FOA’s indsatsområder er lederområdet. I de sidste par år er der sket en

hel del nytænkning på området, hvilket blandt andet vores nyoprettede ledersekretariat

er et bevis på.

Ledersekretariatet, som er under politisk ledelse af forbundssekretær Lisa

Dahl Christensen, servicerer de medlemsgrupper der har lederstatus. Dette

arbejde sker i et samarbejde med sektorerne.

Ledersekretariatet har i de seneste år afholdt ”Ledertræf”, hvilket har været

nogle vellykkede og velbesøgte arrangementer. Også i år afholdes der ledertræf,

og vi håber de tidligere års succes gentager sig.

Til støtte for FOA’s skærpede indsats på lederområdet, er der oprettet et

fagligt udvalg for ledere.

Udvalget består af lederrepræsentanter, som er valgt af lederrepræsentanterne

selv, og hver af forbundets fire sektorer har én repræsentant.

I det faglige udvalg er sektoren repræsenteret ved dagplejepædagog Rikke

Heinecke, Frederikssund kommune, og pædagog Marianne Hørdam, LFS.

Herudover er pædagogisk sektor repræsenteret ved sektorformand Ruth

Nielsen.

Pjecen ”Grib mulighederne som personaleleder”

Sektoren har, for at medvirke til at styrke indsatsen på lederområdet, udarbejdet

pjecen ”Grib mulighederne som personaleleder”. Pjecen er udarbejdet

i samarbejde med konsulentfirmaet OPUS, og der har været stor interesse

for pjecen.

Pjecen giver nogle bud på, hvad det er medarbejderne forventer af lederne,

og hvad lederne forventer af deres medarbejdere. Den giver gode idéer til,

hvordan man kan komme videre i nogle situationer, som for nogen kan virke

uoverskuelige. Samtidig indeholder den givtige oplysninger om publikationer

18


omkring emnet, men også brugbare adresser og hjemmesider, hvor man kan

søge inspiration.

19


Uddannelse

På uddannelsesområdet er der sket mange spændende ting.

En del at de reaktioner vi ofte møder, når vi taler om uddannelse for dagplejere,

er, at det alt for tit er økonomien der bremser mulighederne for at

komme på kursus og uddannelse.

Der er kommuner der klart melder ud, at det primært er social- og sundhedsområdet

der satses på rent uddannelsesmæssigt.

Desværre er uddannelse til dagplejere heller ikke et af KL’s indsatsområder,

idet de også, ifølge KL’s formand, sætter spot på social- og sundhedsområdet,

og det finder vi tankevækkende. Ikke mindst, fordi nogle af problemerne

på social- og sundhedsområdet skyldes, at man ikke løbende har

draget omsorg for området.

Uddannelse kunne have været et af midlerne til at fastholde medarbejderne

med. Og samtidig kunne uddannelse have været medvirkende til, at

medarbejderne kunne løfte opgaverne på en bedre måde.

Det ville ærgre os meget, hvis dagplejen kommer til at stå i en tilsvarende

situation om nogle år. Derfor skal vi fortsat påvirke beslutningstagerne på

området. De skal vide, at dagplejen også skal udvikles, hvis vi fortsat skal

være på forkant med de krav der stilles.

Dagplejen skal stadig være en attraktiv arbejdsplads om 10 år. Dagplejen

skal fortsat være et fag i udvikling, og denne udvikling skal blandt andet finde

sted gennem uddannelse.

En dagpleje i udvikling er en af garantierne for, at der stadig vil kunne rekrutteres

nye dagplejere.

Både i forbundet, og ude lokalt, skal der kæmpes for mere uddannelse til

dagplejerne, så vi alle er med til at sikre, at vi stadig kan levere den gode

kvalitet, som kendetegner dagplejen.

Vi kan dog konstatere, at der nu er flere dagplejere end nogensinde, der

tager AMU-kurser, og det er en positiv udvikling.

20


Kigger vi på nyansatte dagplejeres deltagelse i grundkurser, så har en positiv

udvikling fundet sted, idet en stor del af dem ret tidligt i ansættelsesforløbet

deltager i grundkurset, og flere end tidligere bliver tilbudt grundkurser.

Denne udvikling fremgår blandt andet klart i vores tilsynsrapport ”To sider

af samme sag”.

Forbundet står ikke alene for denne udvikling. Der er også, ude lokalt i

landet, gjort et stort arbejde for at ændre på forholdene. I har haft succes

med at overbevise kommunerne om vigtigheden af, at dagplejerne skal uddannes

og deltage i grundkurserne. Det skal I have ros for, det er et flot arbejde.

Men, ingen roser uden torne.

Desværre forholder det sig stadig sådan, at hver femte dagplejer ikke får et

grundkursus, og nogen får slet ingen, eller alt for få, supplerende kurser.

Endvidere er den pædagogiske grunduddannelse, pgu’en, ikke i så høj kurs

ude i landet for dagplejerne, og det må vi forsøge at lave om på. Ligesom vi

også skal have muliggjort, at legepladsmedarbejdere kan benytte pgu’en som

uddannelsestilbud.

Vi har på uddannelsesområdet nået en hel del, men vi har stadig et stykke

arbejde foran os.

21


Forældretilfredshed i dagplejen

Respons fra forældre

Sektoren har, i samarbejde med Bureau 2000, Psykologisk Forum og dagplejen

i henholdsvis Roskilde og Århus kommune, udarbejdet en edb-baseret

spørgeskemaundersøgelse.

Materialet er udsendt til samtlige af landets dagplejeformidlinger, og består

af en diskette og en brugermanual.

Undersøgelsen kan bruges til at give et overblik over forældrenes vurdering

af kvaliteten i dagplejen, idet forældrene spørges om deres oplevelser

og synspunkter på væsentlige områder, som har stor indflydelse på børnenes

hverdag.

Materialet kan medvirke til at forbedre den pædagogiske kvalitet og sikre

dialog på vigtige områder, samt skabe udvikling.

Det er frivilligt for kommunerne, om de ønsker at gøre brug af materialet.

Det er dog vores håb, at nogen vil benytte det, da vi anser det for at være et

meget brugbart redskab til videreudvikling af kvaliteten i dagplejen.

Vi har allerede modtaget et par meget positive tilbagemeldinger på materialet,

hvilket tyder på, at nogle kommuner gør brug af det og at de er glade

for det.

22


Landskonferencen ”Kvalitet i

dagplejen”

Tilsynet i dagplejen

Sektoren afholdte i maj måned landskonference for femte gang. Det overordnede

tema var ”Kvalitet i dagplejen – samarbejde og fællesskab”, mens vi

endvidere satte fokus på to væsentlige emner, nemlig tilsynet og legestuerne i

dagplejen.

Omkring tilsynet i dagplejen havde vi fået Socialforskningsinstituttet (SFI)

til at udarbejde en stor undersøgelse for os. Ikke mindre end samtlige dagplejepædagoger

og 2.000 dagplejere deltog i undersøgelsen, hvor de blandt

andet blev spurgt om udbytte, forventninger og barrierer i forbindelse med

tilsynsbesøgene.

Undersøgelsen resulterede i rapporten ”To sider af samme sag”, som blev

offentliggjort på landskonferencen, og som siden hen har dannet grobund

for mange gode diskussioner rundt om i landet.

Rapporten indeholder rigtig mange spændende elementer, som der kan arbejdes

videre ud fra, og derfor har vi fået SFI til at udarbejde en værktøjskasse.

Værktøjskassen er en uddybning af kommentarerne til undersøgelsen, og

indeholder meget brugbare materialer, som er lette at benytte. Idéen med

den er, at der lokalt arbejdes videre med at udvikle kvaliteten af tilsynet i

dagplejen. Nogle af emnerne der fokuseres på i værktøjskassen er blandt andet:

• Hindringer og barrierer set ud fra både dagplejeres og dagplejepædagogers

synspunkter

• Tilsynets indhold som det er i dag, og som det ønskes

• Hvorfor skal der være tilsyn?

• Hvordan skaber vi fælles forventninger?

23


• Idéer til forbedringer/udfordringer

I forbindelse med offentliggørelse af værktøjskassen afholder sektoren en

temadag, hvor indholdet af materialet gennemgås.

Socialministeriet, som endvidere støttede tilblivelsen af rapporten økonomisk,

har ytret ønske om at medvirke til dette initiativ med en analyse af tilsynet

i dagplejen, og KL vil ligeledes gerne tage del i temadagen, samt fortælle

lidt om deres syn på det fremtidige tilsyn i dagplejen.

På temadagen deltager endvidere cand.pæd. Søren Gundelach, Konsulent

Forum, som vil opsamle de kommentarer og idéer som temadagen bringer.

Herefter vil der blive udarbejdet et idékatalog, som deltagerne kan benytte til

en lokal temadag eller lignende.

Temadagen afholdes den 14. november 2001 på Hotel Nyborg Strand.

Sektoren er desværre nødsaget til at gøre brug af deltagerbetaling, men forsøger

at holde udgifterne så lavt som overhovedet muligt.

Alle fra afdelingerne, med interesse for at deltage, er velkomne. Ligeledes

håber vi på, at mange dagplejeledere og souschefer fra kommunerne vil vise

interesse for temadagen. Ikke mindst på grund af, at vi finder de materialer,

der udleveres på temadagen meget brugbare, og modsvarer de ønsker, som

vi blandt andet har hørt fra faggruppen dagplejepædagoger.

Materialerne kan medvirke til igangsættelse af de lokale debatter, der gerne

skulle være medvirkende til at fortsætte den udvikling af tilsynsbesøgene der

allerede er i gang.

Landskonferencen 2002

Der er udsendt programmer med tilmeldingsblanketter til landskonferencerne

der afholdes til næste år, og vi har allerede modtaget ca. 1.000 tilmeldinger,

knap halvanden måned før tilmeldingsfristen udløber.

I år 2002 sætter vi, udover kvalitet i dagplejen, fokus på dagplejepædagogik,

forældresamarbejde og gæsteplejen. Vi er blandt andet ved at få udarbejdet

en debatfilm om dagplejepædagogik.

24


Vi har flere kommuner involveret i vores forberedelser til landskonferencen,

hvilket til dels skal være med til at sikre aktualiteten i programmets indhold,

men også medvirke til at sætte spot på og profilere aktiviteterne i dagplejen.

Formålet med at afholde landskonferencerne er, foruden at medvirke til at

udvikle kvaliteten i dagplejen, at synliggøre dagplejen. Det er alt for let, for

de politiske beslutningstagere at overse dagplejen, når dagtilbudsområdet er

til debat.

Derfor har vi i flere år arbejdet med at gøre opmærksom på det store arbejde,

der hver dag udføres i dagplejen. Og det er ved at lykkes for os. Flere

og flere fra den pædagogiske verden, samt repræsentanter fra medieverdenen,

stiller nogen gange spørgsmålet: ”Hvad mener I fra dagplejen?” – og

det er nyt for os.

Desværre sker det flere steder, at man fra politisk side mener, at daginstitutionspædagoger

kan overtage tilsynsforpligtelserne i dagplejen. Det er vi

naturligvis meget uenige i, og derfor skal der ydes en indsats for at synliggøre

dagplejens særpræg.

Som følge deraf tager vi nu fat på at få formuleret en dagplejepædagogik,

så vi kan få sat ord på pædagogikken i dagplejen. Alle med kendskab til dagplejen

ved pædagogikken eksisterer, men vi har forsømt at synliggøre den.

Dog ved vi godt, at vi ikke bare kan afholde en konference, og så få en

færdigformuleret dagplejepædagogik på skinner ad den vej. Men vi kan påbegynde

en proces og efterfølgende arbejde videre med emnet, for så at tage

fat på diskussionen igen.

Ikke mindst af ovennævnte årsager er det vigtigt, at vi har en bred deltagerskare

på landskonferencerne. Det være sig både dagplejere, dagplejepædagoger,

politikere, byrådsmedlemmer, embedsmænd, forældrebestyrelsesrepræsentanter

m.fl.. Samtidig er det også vigtigt for os, at deltagere fra hele

landet får mulighed for at deltage.

Vores landskonferencer skal fortsat være noget specielt. De skal have et

budskab, og de skal være igangsættende lokalt. Herudover skal de stadigvæk

25


medvirke til at udvikle kvaliteten i dagplejen. Det er store krav at stille, men

vi er ret sikre på, at vi nok skal få dem opfyldt.

Igen i år 2002 afholdes der to landskonferencer, med fuldt ud identiske

programmer. Den 1. konference afholdes den 18. – 19. marts 2002 og den 2.

konference afholdes i umiddelbar forlængelse heraf, nemlig den 20. – 21.

marts 2002 på Hotel Nyborg Strand.

26


Sammen er vi stærke

Pædagogisk branche i DKK

I Det Kommunale Kartel (DKK) er der på såvel det pædagogiske område

som på social- og sundhedsområdet blevet oprettet brancher.

I den pædagogiske branche, hvor sektoren er repræsenteret sammen med

KAD, PMF, SiD og SL, skrider arbejdet stille og rolig fremad. BUPL deltager

endvidere aktivt i branchens arbejde, og det er vores håb, at de på sigt vil

tilslutte sig branchearbejdet som ordinære medlemmer.

Formålet med etablering af branchearbejdet er at skabe et tættere og bedre

samarbejde mellem vores forskellige medlemsgrupper, ud fra arbejdspladsfællesskabet.

En af forhindringerne for arbejdet i branchen, set fra pædagogisk sektors

side, har været uddelegering af kompetence, samt fordeling og bevilling af

økonomiske midler i branchen. Men på FOA’s hovedbestyrelsesmøde, som

netop er afholdt tidligere på måneden, blev et forslag om kompetence og

økonomi ved brancheopbygningen vedtaget.

For pædagogisk sektor er der tale om en bevilling på kr. 200.000,- og der

skal, når der er opgaver som bør løses i branchen, ansøges i FOA's hovedbestyrelse

om økonomi hertil.

Sektoren hilser naturligvis bevillingen velkommen og er positive over for,

at der er sket en afklaring på området, idet det hidtil har været en anelse problematisk

at arbejde med konkrete projekter i branchen, når såvel de kompetencemæssige

som de økonomiske rammer ikke har været afklarede.

I branchen har der allerede været afholdt flere arrangementer, blandt andet

et par konferencer, hvor der har været fokus på problematikkerne i forbindelse

med udlicitering og kontraktstyring, rammeaftaler, fremtidens forhandlingsstruktur,

kvalitet i dag- og døgntilbud samt faggruppen omsorgsmedhjælpere.

27


Indsats for omsorgsmedhjælperne

En af sektorens mange grunde til at deltage i branchesamarbejdet er at styrke

faggruppen omsorgsmedhjælpere.

Faggruppen har nogle ret specielle vilkår, ikke mindst at den er organiseret

i hele fire forskellige fagforbund. Det kan medføre en del besværligheder,

men det er vores håb, at der kan etableres en fastere ”base” for faggruppen i

den pædagogiske branche.

Faggruppen har igennem længere tid ytret ønske om, at der blev afholdt en

landskonference for faggruppen, hvilket p.t. endnu ikke har kunnet lade sig

gøre. Når fire fagforbund er involveret i sådan et planlægningsarbejde, kan

der let opstå problemer, ikke mindst af politisk karakter.

Faggruppens årsmøderepræsentant deltager i arbejdet i udvalget, og der er

signaler i branchearbejdet der tyder på, at der fremadrettet kunne være en

mulighed for at afholde arrangementer af den art, for den samlede faggruppe.

I den pædagogiske branche har man undersøgt faggruppen indgående, og

udarbejdet en profil af faggruppen. På landsplan er der 5.241 omsorgsmedhjælpere,

hvoraf FOA har 909 organiseret. KAD og SL står for hovedparten

af medlemmerne, med hver ca. 1.600 medlemmer.

Hovedparten af FOA’s omsorgsmedhjælpere er mellem 30 og 50 år. Over

halvdelen af dem har arbejdet som omsorgsmedhjælpere i mindre en fem år,

mens ca. 20 pct. har arbejdet i faget i mere end ti år.

Som opfølgning på profilen af faggruppen, og såfremt der ikke opnås enighed

i branchen vedrørende afholdelse af en landskonference, kunne det muligvis

være en løsning, at FOA afholdt et ekstraordinært faggruppelandsmøde

for faggruppen. Denne mulighed skal dog drøftes nærmere, ikke

mindst sammen med faggruppens faglige udvalg.

Ydermere er det også et spørgsmål om økonomi, hvilket eksempelvis kunne

løses via en ekstrabevilling i hovedbestyrelsen. Men status på dette helt

konkrete ønske fra faggruppen er indtil videre, at vi afventer det positive

samarbejde i branchen.

28


Afslutning

Her ved afslutningen af denne beretning, vil jeg påpege vigtigheden af, at

sektoren fortsat arbejder ud fra de fastsatte fagpolitiske mål i sektorens fagpolitik,

som skal godkendes her på dette årsmøde. Fagpolitikken er blevet

revideret, så den på ny lever op til de nutidige krav, der stilles til vores arbejde.

Jeg håber vi vil få en god debat om fagpolitikken, og at I vil deltage aktivt

med alle Jeres gode råd og idéer. Det er demokratiet i denne arbejdsform der

gør os stærke, for vi står stærkest, når vi har de samme grundholdninger at

arbejde ud fra.

Afslutningsvis vil jeg også gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til

sektorbestyrelsen. Tak for Jeres indsats, hjælp og støtte i sektorens arbejde.

Jeg synes, vi har et godt sammenhold i bestyrelsen, og jeg tror, at den tværfaglige

sammensætning er medvirkende til, at vores samarbejde er så velfungerende.

Der er både plads til gode diskussioner og medmenneskelighed i

bestyrelsen, og det sætter jeg stor pris på.

Der skal også lyde en stor tak til alle Jer, der har brugt tid på at hjælpe os i

vores baggrundsgrupper. Uden Jeres aktive deltagelse, havde vi ikke kunne

udarbejde relevant og kvalificeret materiale.

Tak til alle fra lokalsektorerne og afdelingerne for god opbakning og opmuntring.

Og til sidst en stor tak til sektorens personale for et godt samarbejde.

Tak for ordet.

29

More magazines by this user
Similar magazines