Ansøgning

JULI 2012 

RENO DJURS I/S 

UDVIDELSE AF 

DEPONERINGSANLÆGGET 

VED GLATVED STRAND 

ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE

JULI 2012 

RENO DJURS I/S 

UDVIDELSE AF 

DEPONERINGSANLÆGGET 

VED GLATVED STRAND 

ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 

PROJEKTNR. A024744 

DOKUMENTNR. SNS0020016-04 

VERSION 01 

UDGIVELSESDATO 10. juli 2012 

UDARBEJDET SNS 

KONTROLLERET 

GODKENDT SNS 

ADRESSE COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Danmark 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW COWI.DK

UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND - MGK 

INDHOLD 

1 Ikke-teknisk resumé 9 

2 Ansøger og ejerforhold - Stamdata: 12 

3 Oplysninger i ansøgningsmaterialet 13 

3.1 Oplysninger om virksomhedens art 13 

3.2 Oplysninger om etablering 14 

3.3 Gældende miljøgodkendelser 15 

4 Beliggenhed og lokalisering 16 

4.1 Lokalisering af udvidelsen 16 

5 Affald 21 

5.1 Affaldstyper og -mængder 21 

5.2 Positivliste 23 

5.3 Klassificering i anlægsklasser 23 

6 Indretning af udvidelsen 26 

6.1 Anlæggets indretning 26 

6.2 Anlæggets drift 35 

6.3 Udledninger 41 

7 Miljøbeskrivelse 43 

7.1 Beboelse og erhverv 43 

7.2 Plan- og fredningsmæssige bindinger 43 

7.3 Klimatiske forhold 44 

7.4 Geologi 45 

7.5 Potentialekort 47 

7.6 Overfladevand (ferske og marin) 48 

E:\My documents 9-5-12\Glatved etape II\Etape 3\VVM-SMV-MGK\MGK\MGK Vers 01\MGK Ans SNS0020016-04 Vers 01.docx 

5

6 UDVIDELSE AF RENO DJURS I/S' DEPONERINGSANLÆG VED GLATVED STRAND - MGK 

8 Miljøpåvirkninger og forureningsbegrænsende 

foranstaltninger 51 

8.1 Spredning af miljøbelastende stoffer til 

recipienter 51 

8.2 Indvirkning på landskabelige forhold 52 

8.3 Støj 53 

8.4 Spildevand/overfladevand 53 

8.5 Lugt 54 

8.6 Luft / støv og røg 54 

8.7 Papir- og plastflugt 54 

8.8 Skadedyr 54 

8.9 Driftsforstyrrelser og uheld 55 

9 Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger 56 

9.1 Perkolatdannelse 56 

9.2 Grundvandsforurening 56 

9.3 Drift 57 

9.4 Kontrolprogrammer 57 

9.5 Uddannelse og træning 57 

10 Moniterings- og kontrolprogram 58 

10.1 Affald 58 

10.2 Perkolat 58 

10.3 Grundvand 59 

10.4 Recipienter 61 

10.5 Kriterier for at gøre aktive systemer passive 61 

10.6 Støj 61 

10.7 Luft 62 

10.8 Dokumentation 62 

E:\My documents 9-5-12\Glatved etape II\Etape 3\VVM-SMV-MGK\MGK\MGK Vers 01\MGK Ans SNS0020016-04 Vers 01.docx

BILAG 


Bilag A Indretningsplan 63 

Bilag B Landskabsplan 64 

Bilag C Beregning af belastning på kystvandet 65 

Bilag D Positivliste 66 

Bilag E Beregning af belastning på kystvandet - 

langtidstilstand 69 

Bilag F Forslag til vilkårsændringer 70 


7


1 Ikke-teknisk resumé 

På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at 

der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper 

indenfor ca. 6 år. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for 

herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejerkommunerne. Reno 

Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil 

opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. 

Som en del af projektet ønsker Reno Djurs I/S at ændre det fremtidige landskab i 

forhold til de bestemmelser om landskab, som er indeholdt i den gældende lokalplan 

for området. 

Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: 

› Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald. 

› Flytning af det eksisterende komposteringsanlæg 

› Måle- og reguleringsbygværk (til prøvetagning og disponering af perkolat) 

› Perkolattanke (til oplagring af perkolat inden afledning til fx renseanlæg) 

› Flytbar kompaktorgarage 

› Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat 

› Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat 

› Adgangsveje 

Reno Djurs I/S skal med fremsendelsen af ansøgningsmaterialet ansøge om godkendelse 

efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til: 

› Udvidelse af deponeringsanlægget med nye deponeringsenheder på Etape III, 

A 


9


› Flytning af komposteringsaktiviteterne til ny placering de nye deponeringsenheder. 

VVM Projektet omfatter etablering af deponeringsenheder til farligt affald og er således 

omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 1, pkt. 9. Der skal derfor, ifølge 

VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, gennemføres en vurdering af projektets indvirkninger 

på miljøet (VVM). Der skal endvidere meddeles miljøgodkendelse for 

udvidelsen, jf. VVM-bekendtgørelsens § 9, stk. 3. 

Med det formål, at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og 

for den endelige beslutning om tilladelse til gennemførelse af projektet skal der 

udarbejdes en VVM-redegørelse, som skal: 

› Gøre rede for, hvilke foranstaltninger, der skal tages for at modvirke eller 

nedbringe uønskede virkninger af projektet på miljøet. 

› Undersøge, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på 

mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle 

goder og kulturarv, samt samspillet mellem ovennævnte faktorer. 

› Indeholde en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske 

eller kompensere for eventuelle negative påvirkninger. 

VVM-reglerne er nærmere beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 

15. december 2010. 

Norddjurs Kommune er planmyndighed og forestår dermed gennemførelsen af 

VVM-proceduren, og giver på baggrund heraf den nødvendige VVM-tilladelse. 

Miljøvurdering af planer Der er i den gældende lokalplan for området omfattende både det eksisterende 

deponeringsanlæg og den planlagte udvidelse fastlagt bestemmelser om det fremtidige 

landskab. Reno Djurs I/S har i forbindelse med projektet fremlagt forslag til 

ændring af dette landskab. En gennemførelse af disse ændringer kræver, at der tages 

stilling hertil og vedtages en ny lokalplan i overensstemmelse hermed. 

Norddjurs Kommune skal således som planmyndighed udarbejde kommuneplantillæg 

og lokalplan for den planlagte udvidelse af Reno Djurs I/S’ deponeringsanlæg 

før udvidelsen kan realiseres. Lokalplanen og det til VVM-redegørelsen knyttede 

kommuneplantillæg er omfattet af reglerne i Miljøministeriets lovbekendtgørelse 

nr. 936 af 24. september 2009 for gennemførelse af en miljøvurdering af planer 

(SMV). Kommuneplantillægget, der udarbejdes i forbindelse med VVM-processen 

er omfattet af krav om en miljøvurdering i medfør af lovens § 3, stk. 1. Lokalplanen 

er omfattet af et krav om screening af indvirkningerne på miljøet, forud for en 

stillingtagen til hvorvidt en miljøvurdering er påkrævet, jf. bilag 3 i lov om miljøvurdering 

af planer og programmer. Da en af projektets dominerende indvirkninger 

er den ændrede landskabsplan er det antaget at en miljøvurdering er påkrævet. Resultaterne 

heraf afrapporteres i en miljørapport. 

Det er en forudsætning for at kunne give en VVM-tilladelse, at der foreligger en 

vedtaget lokalplan, som giver mulighed for gennemførelsen af projektet. 


Parallel myndighedsbehandling 


Der er stor grad af overlap i kravene til VVM-redegørelsen for deponeringsanlæggets 

udvidelse og forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan for udvidelsen. 

Derfor har Norddjurs Kommune besluttet at gennemføre de administrative processer 

parallelt og rapportere resultaterne i en samlet rapport, der opfylder såvel kravene 

til en VVM-redegørelse og kravene til en miljørapport. Redegørelsen er ikke 

indeholdt i nærværende ansøgningsmateriale. 

Miljøgodkendelse Etablering af nye deponeringsanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg er 

godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Reno Djurs I/S skal derfor 

udarbejde og fremsende det nødvendige ansøgningsmateriale til Norddjurs Kommune, 

som er den godkendende miljømyndighed. 

Parallel myndighedsbehandling 

Der er i gældende lovgivning krav om parallelitet mellem den planlovsmæssige og 

den miljømæssige myndighedsbehandling således, at det endelige forslag til VVMtilladelse 

og til miljøgodkendelse med tilhørende vilkår offentliggøres samtidigt. 

Det er derfor aftalt med Norddjurs Kommune, at kommunen foretager den nødvendige 

miljøsagsbehandling parallelt med VVM-proceduren og miljøvurderingen af 

kommuneplantillæg og af ændringerne i lokalplanen. 

Læsevejledning 

Der er i nærværende ansøgningsmateriale fremlagt de nødvendige oplysninger for 

ansøgningsmaterialet for en miljøgodkendelse af udvidelse af et deponeringsanlæg 

- dvs. at der fremlægges oplysninger både i henhold til kravene i godkendelsesbekendtgørelsens 

bilag 3 og i henhold til deponeringsbekendtgørelsens bilag 2. 

I en efterfølgende tekst er der derfor markeret referencer til disse ved margintekster, 

som følger: 

BEK 719 BIL 1-1 henviser til deponeringsbekendtgørelsens bilag 1 afsnit 1 

B-6 henviser til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B 

punkt 6 


11


2 Ansøger og ejerforhold - Stamdata: 

A-1: Ansøger: (som virksomhed) 

A-2: Virksomheden: Reno Djurs I/S 

Nymandsvej11 

8444, Balle 

56 87 77 77 

CVR: 20 21 74 72 

P-nr.: 1.009.572.941 

A-4:Kontaktperson Morten Therkildsen 

Nymandsvej11 

8444, Balle 

56 87 77 77 

mt@renodjurs.dk 

B-1: Listebetegnelser Hovedaktivitet: K 105:Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, 

som enten modtager mere end 10 tons affald 

pr. dag, eller som har en samlet kapacitet 

på mere end 25.000 tons, med undtagelse af 

anlæg for deponering af inert affald. 

Bi-aktiviteter: K 102: Anlæg for bortskaffelse af farligt affald 

2) efter en af metoderne D1 – D9 eller D11 - 

D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen. 

(i) 


K 214: Komposteringsanlæg i øvrigt med en 

kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. 

år eller derover bortset fra husdyrgødning

B-6 


3 Oplysninger i ansøgningsmaterialet 

Det skal indledningsvist bemærkes, at Reno Djurs I/S med fremsendelsen af nærværende 

ansøgning ansøger om: 

› Miljøgodkendelse af den planlagte udvidelse af deponeringsanlægget i form af 

et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse dateret 30. oktober 2006. 

› Tilladelse til indenfor den gældende miljøgodkendelse inkl. tillæg (1) af 23. 

januar 2009, at flytte komposteringsaktiviteterne til en ny placering på de nye 

deponeringsenheder på Etape III, A. 

Nærværende ansøgningsmateriale skal derfor ses i sammenhæng med de oplysninger, 

forhold og vilkår, der allerede fremgår af ovennævnte miljøgodkendelse med 

tillæg (1). Der er således i ansøgningsmaterialet angivet de oplysninger, der er 

nødvendige for vurderingerne i forbindelse med en tilladelse til den ansøgte udvidelse 

af deponeringsarealerne henholdsvis den ansøgte flytning af komposteringsanlægget. 

3.1 Oplysninger om virksomhedens art 

Udvidelse af deponeringsanlægget 

På Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved Strand kan det nu forudses, at 

der på den igangværende Etape II, A vil mangle kapacitet for visse affaldstyper 

indenfor ca. 6 år. Reno Djurs I/S ønsker derfor, at udvide deponeringsanlægget for 

herved at sikre fortsat og langsigtet deponeringskapacitet for ejer kommunerne. 

Reno Djurs I/S forventer endvidere, at deponeringsanlægget i stadig større grad vil 

opnå position som et regionalt anlæg, som vil betjene større oplande end i dag. 

Udvidelsen af deponeringsanlægget omfatter etablering af følgende: 

› Nye deponeringsenheder til farligt, blandet og mineralsk affald.. 

› Nyt måle- og reguleringsbygværk, 2 nye perkolattank 

› Flytbar kompaktorgarage 


13


B-7 

B-8 

C-9 

C-10 

› Arealreservation til muligt fremtidigt behandlingsanlæg for perkolat 

› Nedsivningsanlæg til overfladevand og perkolat 

› Adgangsvej 

De eksisterende faciliteter på Reno Djurs I/S' anlæg i form af administrationsbygninger, 

brovægte, anlæg til sorterings- og oplagsfaciliteter, vaskeanlæg, nedsivningsanlæg, 

pumpestationer mv. vil ikke blive ændrede og skal fortsat fungere. 

Udvidelsen med den nye Etape III, A er en driftsmæssig udvidelse af det bestående 

deponeringsanlæg. 

Flytning af komposteringsanlæg 

Reno Djurs I/S har ved "Tillæg (1) til miljøgodkendelse" af 23. januar 2009 tilladelse 

til at kompostere have- og parkaffald på deponeringsenhederne C og D på 

anlæggets Etape II, A , som samlet udgør et areal på ca. 15.000 m 2 . 

I forbindelse med etableringen af Etape III, B ønsker Reno Djurs I/S, at flytte komposteringsaktiviteterne 

til en ny placering på Etape III, B. Komposteringsanlægget 

agtes etableret på 3 af de nye deponeringsenheder på etapen under ganske de samme 

forhold som ved Etape II, A., idet dog det tilgængelige areal vil blive ca. 26.000 

m 2 . 

Øvrige oplysninger 

Det vurderes, at den ansøgte udvidelse af deponeringsanlægget ikke er omfattet af 

Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med 

farlige stoffer. 

Det ansøgte projekt er ikke midlertidigt. Deponering af affald på den enkelte deponeringsenhed 

vil typiske strække sig over en 5-8 år, hvorefter enheden vil blive 

nedlukket og slutafdækket. Efterfølgende overgår enheden til sin efterbehandlingsperiode, 

der forventes at være ca. 30 år. Den samlede periode, hvor anlæggets drift 

skal være dækket af miljøgodkendelsen er dermed i størrelsesordenen 50-80 år afhængigt 

af affaldsmængderne og af efterbehandlingstiderne for de enkelte enheder. 

3.2 Oplysninger om etablering 

Der skal i forbindelse med etablering af udvidelsen ikke etableres bygningsmæssige 

udvidelser / ændringer, andet end perkolattanke, måle- og reguleringsbygværket, 

samt en flytbar kompaktorgarage. 

Etableringen af de nye deponeringsenheder forventes påbegyndt indenfor 4 år, så 

snart de nødvendige tilladelser og godkendelser foreligger. 

Anlægsperioden vurderes til ca. 9 mdr. efter anlægsarbejdernes start. 

De første deponeringsenheder forventes idriftsat umiddelbart efter ibrugtagningstilladelsen 

foreligger og senest om 5-6 år. 



3.3 Gældende miljøgodkendelser 

Godkendelse af: Dato 

Overgangsplan – påbud vedrørende nedlukning for Reno Djurs I/S, 30. oktober 2006 

etape 1, Glatved 

Reno Djurs I/S, Glatved – etape IIa 30. oktober 2006 

Afledningstilladelse – Afledning af spildevand til det kommunale 3. februar 2009 

kloaksystem. 

Nedsivningstilladelse – Nedsivning af perkolat og overfladevand 20. januar 2009 

fra deponeringsanlæg etape IIa. 

Tillæg (1) til miljøgodkendelse - Komposteringsanlæg til have- og 23. januar 2009 

parkaffald 

Inden for det af Reno Djurs I/S ejede areal i Glatved er der desuden meddelt følgende 

miljøgodkendelser til andre virksomheder, der opererer på arealet: 

Godkendelse af: Dato 

Etablering af indvindingsanlæg for lossepladsgas, NRGI A/S 27. maj 1998 

Behandlingsanlæg for forurenet jord samt bygge- og anlægsaffald, 

RGS 90 A/S 

26. september 2005 

Biologisk jordrenseanlæg, Dansk Jordrens A/S 29. november 2005 1 

Nedsivningstilladelse - Nedsivning af let forurenet overfladevand 

fra jordbehandlingsanlæg 

4. juni 2009 

Modtagelse, oplagring og behandling af imprægneret træ og jernbanesveller. 

18. december 2009 

Modtagelse og håndtering af udtjente dæk 24. august 2010 

1 Erstatter tidligere godkendelse af 4. marts 1999 til RGS 90 A/S, der udløb 31. december 2005. 


15


D-11 

BEK 719-BIL 1-1 

4 Beliggenhed og lokalisering 

Placeringen af både det eksisterende deponeringsanlæg og den ansøgte udvidelse er 

angivet på nedenstående figur: 

Figur 4-1: Beliggenhed af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg ved Glatved 

4.1 Lokalisering af udvidelsen 

Til- og frakørsel til 

Reno Djurs I/S 


Deponeringsanlæg v. 

Glatved - Etape II 

Nedlukket deponi 

Etape I 

Ansøgt Etape III, A 

Den planlagte Etape III ligger mellem 0,3 km og 1,3 km fra kysten til Kattegat og 

er dermed i kystnærhedszonen, men udenfor kystbeskyttelseslinjen.

BEK 719-BIL 1-1 

BEK 719-BIL 1-1 

BEK 719 BIL 1-5 

D-14 


Udvidelsen bliver etableret over den øverste vandstandslinje på kysten mod Kattegat 

med en bundkote beliggende i kote ca. 2,2 - 5,8 m over DNN. Den beregnede 

højvandsstatistik (100 års vandstand) ved Grenå Havn viser, at den maksimale 

vandstand ved Grenå Havn ikke vil overstige ca. 178 cm over DNN (Kystinspektoratet, 

1997). Der anses derfor ikke at være risiko for oversvømmelse på udvidelsen. 

Deponeringsanlægget og hovedparten af den planlagte udvidelse er beliggende i en 

tidligere råstofgrav, hvor der er foretaget udgravninger i indtil 18-20 m under det 

omkringliggende terræn. Dog er ca. en tredjedel af den samlede Etape III placeret 

på et område, som ikke tidligere har været udgravet. 

Underbunden under udvidelsen består af glaciale aflejringer af grus, sten, sand og 

kalk og vurderes som udgangspunkt ikke at ville give anledning til sætninger af en 

størrelsesorden, der kan være kritisk for integriteten eller funktionen af membran- 

eller perkolatopsamlingssystemerne. Imidlertid er der ved de tidligere råstofudvindingsaktiviteter 

etableret såkaldte skylle-huller, som er udgravet til et niveau op til 

6-7 m under det nuværende terræn. Der er i disse skyllehuller sedimenterede aflejringer 

af sand og silt fra skylleaktiviteterne, som ikke har været is-belastede, og 

derfor kan give anledning til sætninger. Placeringen og udstrækningen er kendt og i 

forbindelse på baggrund af detailundersøgelserne for den videre projektering vil 

der blive taget stilling til hvorledes sådanne sætninger kan undgås. F.eks. ved komprimering 

eller udskiftning af de sætningsgivende aflejringer. 

Ved anlægsarbejderne for udvidelsen vil der langs Etape III, A's nordlige og nordøstlige 

afgrænsning blive foretaget udgravninger i ind til ca. 12 m under det eksisterende 

terræn. Udgravnings skråninger bliver reguleret til en hældning 1:3. Det 

vurderes, at der dermed ikke vil være risiko for jordskred på anlægget. 

Det nedlukkede deponi med restprodukter fra energiproduktionen er etableret uden 

membransystem eller tæt overdækning. De vestvendte, slutafdækkede skrænter af 

deponiet står med hældninger mellem 1: 3 til 1:5. Udvidelsen med Etape III, A vil 

alene berøre dette deponi i etapens sydøstligste hjørne, hvor udvidelsen skal etableres 

op ad disse skråninger. Den østlige afgrænsning af en fremtidig udvidelse med 

Etape III, B skal etableres primært op ad disse skråninger. 

Som udgangspunktet skal der ved etableringen af udvidelsen alene foretages afretning 

ved påfyldning af ren jord fra udgravningsarbejderne på det nedlukkede deponi, 

og der vil således ikke være tale om egentlige afretningsarbejder i det deponerede 

affald. I det sydøstligste hjørne af Etape II; B ligger der dog en mindre mængde 

restprodukter i et op til ca. 4 m højt, slutafdækket deponi. Dette affald vil ved anlægsarbejderne 

for Etape III, B blive flyttet og indbygget i skråningerne og afdækket. 

Til- og fra kørsel til anlægget 

Der vil på den nye Etape III, A blive modtaget affaldsmængder til deponering i 

samme størrelsesorden som hidtil modtaget på Etape II, A. Der vil således ikke ske 

en væsentlig ændring i antallet af transporter til og fra anlægget i forhold til tidligere, 

som i 2011 udgjorde ca. 12.050 transporter til anlægget. 


17


BEK 719-BIL 1-1 

Der er ikke tidligere modtaget klager over støj fra omgivelserne. 

På denne baggrund vurderes det, at støjbelastningen fra til- og frakørsel til anlægget 

ikke påvirker omgivelserne uacceptabelt. 

4.1.1 Omgivelserne 

Beboelse og erhverv i området 

Placeringen af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg og den udvidelse heraf som er 

omfattet af projektet er gengivet i nedenstående figur, sammen med en afmærkning 

af beboelse og erhverv i området. 

1 

Figur 4-2Placering af beboelse og erhverv i projektets umiddelbare nærhed: 

Beboelse 

Landbrugsejendom 

Erhverv 

Eksisterende depot til restprodukter fra energiproduktion (DONG) 

I området findes landbrugsejendommene Nymandsgård (1) og Glatved Nygård (2), 

beboelsesejendommene langs Nymandsvej og Glatved Strandvej, samt kystanlæggene 

Glatved Strand Industrihavn og Glatved Strand Ladeplads (3). 


2 

3

BEK 719-BIL 1-1 


Afstanden mellem beboelsesejendomme og deponeringsanlægget er som følger: 

Afstande til beboelse Eks. deponeringsen- Udvidelsen 

heder - Etape II, A Etape III, A 

Nymandsgård 330 m 940 m 

Glatved Nygård 940 m 280 m 

Ejendomme Glatved Strandvej 780 - 970 m 150 - 200 m 

Ejendomme Nymandsvej 75 - 140 m 720 - 760 m 

Tabel 4-1 Afstande fra anlægget til beboelsesejendomme 

Rekreative arealer, mv. 

De primære rekreative områder findes langs med kysten og i de beskyttede områder 

syd ved og syd for nymandsvej, samt kyst- og skovområder nord og nordøst for 

Nymandsvej. 

Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter, mv. 

På Figur 7-2er vist de planmæssige bindinger og udpegninger, der har relevans for 

hhv. landskab, jordbund og friluftsliv samt kulturarv. Projektområdet ligger i kystnærhedszonen. 

Figur 4-3 Beskyttelseslinjer i projektområdet 

Der er ikke i projektområdet registreret arkæologiske fundsteder eller udpeget arealer 

af arkæologisk interesse. Ligeledes findes der ej heller indenfor projektområdet 


19


BEK 719-BIL 1-1 

D-12 

BEK 719-BIL 1-1 

beskyttede stendiger og beskyttelseslinjer for skov, å og strand ligger alle uden for 

området. 

Der er ikke kortlagt forurenet jord i projektområdet eller i dets umiddelbare opland. 

Nedstrøms for udvidelsens Etape III, A ligger det nedlukkede og slutafdækkede 

deponi med restprodukter fra energiproduktion. Deponeringsanlægget er anlagt 

uden bundmembran og perkolatopsamling. 

Lokaliseringsovervejelser 

Området ved Glatved Strand har siden 1980 været benyttet til deponering af affald. 

I forbindelse med en lokalisering af egnede deponeringsarealer i 1998 er området 

af myndighederne blevet udpeget som den bedst egnede placering for et deponeringsanlæg 

i Østjylland. Den vurdering baseres på relativ stor afstand til naboer, 

kystnær beliggenhed og ingen særlige grundvandsinteresser i området, Samt en stor 

opblandingskapacitet i både grundvand og kystvandet. 

Der er på denne baggrund ikke overvejet andre mulige placeringer af udvidelsen af 

anlægget. 


BEK 719-BIL 1-2 

F-16 


5 Affald 

5.1 Affaldstyper og -mængder 

På deponeringsanlægget modtages affald fra de 2 interessentkommuner i Reno 

Djurs I/S, samt fra Aarhus Kommune og Reno Syd I/S, som Reno Djurs I/S samarbejder 

med om udveksling af behandlingskapacitet. 

Affald fra Aarhus Kommune og Reno Syd I/S omfatter udelukkende deponeringsegnet 

affald, herunder forurenet jord. 

Tilført affald 

Tilført affald omfatter 

› deponeringsegnet affald til deponering, 

› have- og parkaffald til kompostering, der fraføres efter endt behandling 

› genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald, der efterfølgende evt. oplag 

fraføres 

I 2011 blev der tilført 99.422 tons affald til Reno Djurs I/S´ anlæg i Glatved fordelt 

på 12.059 vejninger (lastbiler). De samlede affaldsmængder tilført Reno Djurs I/S 

er steget med ca. 6,5 % i forhold til 2010. 

Samlede affaldsmængder til deponering 

De indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser fremgår af nedenstående 

tabel. 


21


Oversigt over tilført deponeringsegnet affald i 2011. 

Affaldsklasse Affaldstyper Indvejet mængde (ton) 

Farligt Shredderaffald og affald fra skibsophug 39.477 

Mineralsk Asbest 7.732 

Mineralsk affald 2.160 

Blandet Blandet affald 27.940 

Forurenet jord 256 

Modtaget på Etape II, A i alt 2011 77.565 

Tabel 5-1 Tilført affald til deponering på Etape II, A - 2011 

Udvikling i affaldsmængder 

De seneste 10 års udvikling af mængder til deponering fra kommunerne i Reno 

Djurs I/S fremgår af nedenstående oversigt. Ren jord, der anvendes som driftsmiddel, 

er ikke medtaget i denne opgørelse. 

Mængder i ton 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

40.632 

21.572 

Udvikling i mængder til deponering fra 

kommuner i Reno Djurs I/S 

Figur 5-1 Udviklingen i mængder til deponering 

Affaldsmængden til deponering er i 2011 steget med ca. 42 %, som primært skyldes 

en levering af farligt affald stammende fra neddeling af skibe. 

Affaldstyper og mængde til Etape III, A. 

På udvidelsen ønsker Reno Djurs I/S, at modtage de samme affaldstyper, som der 

hidtil er modtaget på Etape II, A med nogenlunde den samme fordeling og årlige 

mængde. 


55.961 

19.471 

39.359 

21.075 

44.028 

33.829 

47.141 

38.504 

49.356 

36.417 

81.829 

59.291 

55.301 

48.171 

41.357 

40.559 

57.588 

57.455 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Inkl. forurenet jord Ekskl. forurenet jord

BEK 719-BIL 1-2 

BEK 719-BIL 1-2 


Dem samlede deponeringskapacitet af den ansøgte udvidelse Etape III, A og den 

Udvidelsens samlede deponeringskapacitet forventes at blive ca. 3 mio. m 3 fordelt 

på deponeringsenheder med følgende grundflader: 

Mineralsk i alt 152.000 m 2 

Blandet i alt 152.000 m 2 

Farligt i alt 76.000 m 2 

5.2 Positivliste 

380.000 m 2 

På baggrund af affaldets oprindelse, sammensætning og egenskaber er der udarbejdet 

et forslag til positivliste for de nye deponeringsenheder. 

Reno Djurs I/S ønsker på Etape III, A at modtage de samme affaldstyper som modtaget 

hidtil på Etape II, A, hvorfor der ansøges om samme positivliste, se Bilag D. 

I bilag D er endvidere vedlagt resultaterne af gennemførte grundlæggende klassificeringer 

af affaldet. 

5.3 Klassificering i anlægsklasser 

Alle deponeringsenhederne på udvidelsens Etape III, A ligger ganske tæt på kystlinjen, 

og med en udbrudt grundvandsstrøm mellem enhederne og kystlinjen opfyldes 

kriterierne for at deponeringsenhederne både på Etape II, A og på evt. fremtidige 

enheder på en Etape III, B kan klassificeres som kystnære deponeringsenheder 

til farligt affald, blandet affald, eller mineralsk affald. 

Anlægsfaktorberegning 

Det fremgår af BEK619 Bilag 3, afsnit 4, at der ved beregningen af anlægsfaktoren 

skal tages udgangspunkt i arealet af alle enheder - også dem som er nedlukket efter 

1. juli 2001. Etape II, A er allerede klassificeret som værende kystnære anlæg og 

der er til tilsynsmyndigheden fremsendt en anlægsfaktor beregning herfor. 

Imidlertid befinder deponeringsenhederne på Etape III, A og en evt. fremtidig udvidelse 

på en Etape III, B sig i en selvstændig strømkanal i grundvandet, jf. potentialekortet 

i Figur 10-1, i forhold til de allerede nedlukkede enheder på Etape I hhv. 

de igangværende enheder på Etape II, A. Det vurderes på denne baggrund muligt at 

foretage en beregning af anlægsfaktoren for udvidelsen alene - omfattende Etape 

III, A og den evt. fremtidige udvidelse på en Etape III, B. 

Med udgangspunkt i et samlet deponeringsareal på i alt 380.000 m 2 svarende til 

etape Etape III, A og den evt. fremtidige udvidelse på en Etape III, B kan der gennemføres 

en anlægsfaktor beregning som følger: 


23


BEREGNING AF ANLÆGSFAKTOR 

Etape III Aktuel dep.areal Fortyndingskrav Aktuel fortynding 

DA FK SA Akt.Fort. AF 

(m 2 ) (m 2 ) 

Mineralsk 152.000 250 10.000 10.000 0,38 

Farligt 76.000 1.300 10.000 10.000 0,988 

Blandet 152.000 250 10.000 10.000 0,38 

Areal i alt 380.000 m 2 

På baggrund af ovenstående beregning skal Reno Djurs I/S anmode om, at enhederne 

ved godkendelse klassificeres som følger: 

› Enheder til mineralsk affald som Kystnære enheder (MA1) 

› Enheder til blandet affald som Kystnære enheder (BA) 

› Enheder til farligt affald som Kystnære enheder (FA3) 

En beregning af den vægtede anlægsfaktor: 

BEREGNING AF VÆGTET ANLÆGSFAKTOR 

Etape III Aktuel dep.areal Fortyndingskrav Aktuel fortynding 

DA FK SA Akt.Fort. AF 

(m2) (m2) 

Mineralsk (MA1) 152.000 250 10.000 10.000 0,38 

Farligt (FA3) 76.000 200 10.000 10.000 0,152 

Blandet 152.000 250 10.000 10.000 0,38 

Areal i alt 380.000 m 2 VF = 0,912 < 1,0 

Jf. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 6 kan det hermed tillades, at acceptkriterierne 

kan hæves med en faktor 3 for en række parametre, idet det dog 

samtidigt kræver, at "godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har foretaget en vurdering 

af, at en tilladelse til lempeligere grænseværdier ikke udgør en forøget fare 

for miljøet." 

Reno Djurs I/S har endvidere foretaget en beregningsmæssig vurdering af belastningen 

på recipienten dels på kort sigt (alle affaldstyper) og dels på langt sigt (farligt 

affald). I Bilag C er belastningen af kystvandet beregne baseret på en JAGG 

beregning for en samlet udvidelse (Etape III, A og Etape III, B) med udgangspunkt 

i de perkolatkoncentrationer, der hidtil er målt på Etape II,A. I Bilag E er foretaget 

en beregning af den nødvendige fortynding i recipienten efter de samme principper 


BEK 719-BIL 1-3 


som ligger til grund for fastlæggelsen af acceptkriterierne. Der er ved denne beregning 

taget udgangspunkt i de udvaskningsegenskaber, der bestemt ved den grundlæggende 

karakterisering af shredder affald, jf. oplysningerne herom i Bilag D. 

Beregningerne viser, at der hverken på kort eller langt sigt vil ske overskridelser af 

miljøkvalitetskriterierne for recipienten. 

På denne baggrund ønsker Reno Djurs I/S, at der for alle grænseværdier for MA1 

og FA3 meddeles en lempelse heraf med en faktor 3. Følgende parametre dog undtaget, 

jf. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 9: 

- Udvaskningsegenskaber for cadmium, kviksølv, bly og DOC 

- Faststofindholdet af TOC for farligt affald. 

Dokumentation for specifikke affaldstyper 

Reno Djurs I/S ønsker at have den samme positivliste for de nye enheder på udvidelsen, 

som for nærværende er gældende for enhederne på Etape II, A. Der er således 

tidligere fremsendt dokumentation for relevante affaldstyper til tilsynsmyndigheden. 

Fysisk stabilitet og bæreevne 

Der skal på enheder for farligt affald alene deponeres shredder affald, som Reno 

Djurs I/S for nærværende modtager på deponeringsenhederne A og B på Etape II, 

A. Erfaringerne fra nævnte enheder viser, at shredder affaldet kan indbygges uden 

problemer i form af fysisk in-stabilitet eller manglende bæreevne. Det er ligeledes 

intet i affaldets sammensætning, foretagne udvaskningsforsøg eller analyser af perkolatet, 

der antyder, at affaldet efter deponeringen vil blive nedbrust eller udvasket 

i en sådan grad, at der efterfølgende vil opstå fysiske in-stabilitet eller manglende 

bæreevne i forhold til den endelige terræn udformning. 

Shredder affaldets indhold af bio-omsætteligt materiale er relativt begrænset, hvorfor 

der ej heller forventes sætninger i affaldet, som på sigt kan forårsage instabilitet 

eller bæreevnesvigt. 

5.3.1 Sikkerhedsstillelse 

Reno Djurs I/S fremsender forud for idriftsættelse af de enkelte enheder på udvidelsens 

Etape III, A en beregning af sikkerhedsstillelsen herfor efter de i Deponeringsbekendtgørelsen 

fastsatte retningslinjer. 


25


6 Indretning af udvidelsen 

6.1 Anlæggets indretning 

Figur 6-1 Overordnet indretning af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg: 

Administration og vejebod 

Nedlukket Etape I 

Igangværende deponeringsenheder - Etape II, A 

Ikke-etableret Etape II, B (GRS90 jordbehandlingsanlæg) 

Sorteringshal og oplagsområder 

Disponibelt område m. perkolattank, vaskeanlæg, brovægt og 

nedsivningsanlæg 

Udvidelsens Etape III, A 

Mulighed for fremtidig deponeringskapacitet 

Eksisterende depot til restprodukter fra energiproduktion (DONG) 



E-15 Den overordnede indretning af Reno Djurs I/S' deponeringsanlæg inklusive 

udvidelsen er skitseret på ovenstående figur 6-1. 

Ny perkolattank 

til recirkulation 

Nyt komposteringsareal 

Måle- og reguleringsbygværk 

m. 

pumpebrønde 

Ny perkolattank 

Nyt nedsivningsanlæg 

til overfladevand 

og perkolat 

Eksisterende perkolattank 

m. pumpestation 

til afledning 

til Aquadjurs 

Udvidelsen er på Bilag A gengivet i fast målestok og med angivelse af nordpil. 

Figur 6-2 Indretning af udvidelsen - Etape III, A 

Adgangsvej fra sorteringsområdet 

Intern servicevej 

Intern adgangsvej - midlertidig 

Afgrænsning af komposteringsanlægget 

Slutafdækket deponi 

til restprodukter 

fra energiproduktion 

Etape III, A er alene en driftsmæssig udvidelse af deponeringsarealet for deponeringsanlægget. 

Deponeringsanlæggets øvrige faciliteter vil derfor alle fortsat blive 

drevet efter anlæggets samlede eller faciliteternes særskilte miljøgodkendelser. 

Der henvises derfor til den gældende miljøgodkendelse for deponeringsanlægget, 

henholdsvis de særskilte godkendelser, for beskrivelser af indretning og drift heraf. 

I nærværende beskrivelse er alene medtaget beskrivelse er således alene medtaget 

anlæggene på den ansøgte udvidelse. 

Det skal bemærkes, at komposteringsanlægget til haveaffald, der i dag er placeret 

på Etape II, A, vil blive flyttet til ny placering på udvidelsesområdet, jf. ovenståen- 


27


D-14 

D-13 

BEK 719 BIL 1-15 

de figur. Komposteringsanlæggets areal vil ved den nye placering få et samlet areal 

på ca. 26.000 m 2 mod ca. 15.000 m 2 ved den nuværende placering. 

6.1.1 Adgang til udvidelsen 

Til- og frakørsel til deponeringsanlægget sker via hovedindkørslen fra Nymandsvej, 

jf. ovenstående Figur 3-1. Efter modtagelsesproceduren ved indkørslen køres 

ad den centrale adgangsvej ned over anlæggets Etape 1 og langs Etape II; A til sorteringsområdet. 

Herfra fortsættes transporten op til Etape III, A og ud til den relevante 

deponeringsenhed. 

Deponeringsegnet affald fra sorterede læs transporteres ligeledes fra sorteringsområdet 

og op til deponeringsenhederne på etapen. 

6.1.2 Modtagelse af affald 

Åbningstider 

Deponeringsanlægget har åbnings- og driftstider som følger: 

Mandag - fredag Lørdag Søndag 

Åbningstider 07:00 - 16:00 (lukket) (lukket) 

Driftstider 06:00 - 18:00 07:00 - 12:00 (lukket) 

Der er altid opsyn på anlægget i åbningstiden. 

Der vil ikke være støjende aktiviteter udenfor de ovenfor angivne driftstider. 

Kontrol ved modtagelse 

Ved enhver modtagelse af affald føres kontrol med, 

at der fra affaldsproducenten/-leverandørens side foreligger den fornødne dokumentation, 

jf. §§ 49 a og 49 b i affaldsbekendtgørelsen, 

at affaldet må deponeres på anlægget i henhold til gældende miljøgodkendelse, 

og 

at affald, der aflæsses på en deponeringsenhed er i overensstemmelse med de 

typer af affald, der må deponeres på den pågældende enhed. 

Ved enhver modtagelse af affald: 

› Registreres mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato og producent. 

For farligt affald registreres den nøjagtige placering på deponeringsenheden. 

› Inspiceres affaldet visuelt ved indgangen til anlægget og på deponeringsstedet. 

Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dokumentationen 

sker der en yderligere kontrol af affaldet, jf. nedenstående. 



› Udsteder Reno Djurs I/S en skriftlig kvittering for modtagelse af hvert læs 

affald, der modtages til deponering på deponeringsanlægget. 

På sorteringsområdet har Reno Djurs I/S faciliteter, hvor modtaget affald kan aflæsses 

til nærmere visuel kontrol. Denne benyttes til stikprøve kontrol af overensstemmelse 

mellem det modtagne affald og den medfølgende dokumentation inden 

deponering på den relevante deponeringsenhed. 

I lighed med de eksisterende deponeringsenheder etableres et min. 1,8 m højt trådhegn 

om hele Etape III, A således, at der ikke er uautoriseret adgang hertil. Alle 

låger vil være aflåste udenfor normal driftstid. 

6.1.3 Deponeringsenhederne 

De eksisterende faciliteter på deponeringsanlægget bibeholdes, idet udvidelsen alene 

omfatter etablering og drift af nye deponeringsenheder til erstatning for enheder, 

der fyldes op og skal nedlukkes. 

De nye deponeringsområder indrettes med membran- og perkolatopsamlingssystemer, 

måle- og reguleringsbygværk, pumpebrønde til transport af perkolat til bortledning, 

rensning eller nedsivning, perkolattanke og nedsivningsanlæg til overfladevand 

og perkolat. Endvidere indrettes området med de nødvendige adgangs- og 

serviceveje. 

Deponeringsenhederne etableres over en årrække efterhånden som der er behov og 

der etableres standplads/garage for kompaktor på området. 

Komposteringsanlægget 

På en del af området etableres et komposteringsanlæg til erstatning for komposteringsanlægget 

på Etape II, A. Anlægget etableres på 3 deponeringsenheder idet der 

over disse enheders perkolatopsamlingssystem udlægges følgende (beskrevet i 

rækkefølgen nedefra og op): 

› Signalnet til beskyttelse af perkolatopsamlingssystemet 

› 1,0 m sand, der opfylder filterkriterierne mod perkolat drænlaget 

› 0,3 m stabil grus til kørestabilt underlag for kompostmadrasser og adgangsveje 

Ovenstående opbygning vil sikre perkolatopsamlings- og membransystemerne mod 

skader fra aktiviteterne på komposteringsanlægget, samt sikre, at anlægget kan 

fjernes igen uden at disse beskadiges. 

Disponibelt område 

Det disponible område indeholder for nærværende nedsivningsanlæg til overfladevand 

og perkolat fra Etape II, A og fra sorteringsområdet, perkolattank og pumpestation 

for bortledning af perkolat, samt et vaskeanlæg og en intern vejebro. På området 

kan det tænkes, at der fremtidigt etableres supplerende rensningsmuligheder 


29


for perkolat, faciliteter for forbehandling af affald forud for deponering, forsøgsområder, 

mv. 

På ovenstående Figur 6-2 er skitseret opdelingen af projektområdet i deponeringsenheder 

med system for opsamling og håndtering af perkolat. 

Frembygningstakt 

Deponeringsenhederne agtes etableret over flere faser efterhånden som behovet for 

deponeringskapacitet opstår. På nuværende tidspunkt tænkes frembygningen etableret 

som illustreret nedenstående figurer: 

Figur 6-3: Etablering af 1. Fase af Etape III, A 

Deponeringsenheder 

Komposteringsanlæg 



Figur 6-4 Etablering af 2. Fase af Etape III, A 

Deponeringsenheder Fase 1 

Deponeringsenheder Fase 2 

Komposteringsanlæg 

I en sidste fase fjernes komposteringsanlægget og enhederne - hvorpå komposteringsanlægget 

er placeret - overgår til deponering. 

Anlægsarbejder 

Som det fremgår, skal der foretages omfattende udgravningsarbejder i området for 

Etape III, A. Der skal således på ca. 50 % af etapens areal foretages udgravning fra 

den nuværende terrænkote på 5-20 m DNN til 4-6 m DNN. Omvendt skal der 

fremtidigt på Etape III, B tilføres en jordmængde til regulering af deponeringsenhedernes 

bund. Ligeledes skal der bruges en vis mængde jord til regulering af terrænet 

umiddelbart uden for Etape III, A's nordlige og nordøstlige afgrænsning op 

til kote ca. 18 m DNN. 


31


Reno Djurs I/S planlægger, at foretage ovennævnte udgravnings- og reguleringsarbejder 

i forbindelse med etableringen af de første deponeringsenheder, jf. Figur 6-2 

ovenfor. 

Bunden af begge etaper reguleres til et ensidigt fald ca. 5-10 ‰ ind mod måle- og 

reguleringsbygværkerne. Der etableres ca. 1,5 m høje skelvolde som adskillelse 

mellem de enkelte deponeringsenheder. 

Membransystem og perkolathåndtering 

På deponeringsenhedernes bund og op ad udgravningsskråningerne - henholdsvis 

op ad skråningerne af restprodukt deponiet - etableres membransystemer med geologisk 

barriere og plastmembran efter gældende bestemmelser i DS/Inf 466. 

Der etableres på alle membrandækkede flader et dræn- og beskyttelseslag af sand 

og grus. På bunden af de enkelte enheder etableres et perkolatopsamlingssystem 

med drænrør i stenfaskiner, der leder til en samle- og rensebrønd i det dybeste 

punkt i den enkelte enhed. Drænledningerne vil blive forlænget med en tæt ledning 

op ad de afgrænsende skråninger til et niveau svarende til det fremtidige terræn. 

Der skabes således mulighed for at drænledningerne også efter at den enkelte deponeringsenhed 

er fyldt op kan vedligeholdes ved trykspuling og kan tv-inspiceres. 

Figur 6-5 Snit i afgravningsskråninger 

For de enheder, der ikke er placeret helt ude ved deponeringsanlæggets afgrænsende 

skråninger, etableres lignende tætte ledninger op af opfyldningsfronten på naboenhederne, 

hvorved der også for disse skabes muligheder for vedligeholdelse. 



Efterhånden som enhederne bliver fyldt op, vil samle- og rensebrøndene blive 

dækket af affald. Etableringen af de skrå renseledninger vil sikre, at drænledningerne 

fortsat kan renses herefter. 

Figur 6-6Afslutning ved samlebrønd og opføring af spulerør 

Fra samle- og rensebrøndene etableres tætte ledninger under membransystemet i de 

øvrige enheder og frem til måle- og reguleringsbygværket. Umiddelbart før måle- 

og reguleringsbygværket etableres rensebrønde på den enkelte ledning således, at 

transportledningerne kan vedligeholdes herfra. 

I måle- og reguleringsbygværket kan der udtages perkolatprøver fra den enkelte 

enhed ligesom perkolatmængden kan måles. Det er endvidere muligt med et ventilsystem 

i bygværket, at lede perkolatet til én af tre pumpestationer etableret umiddelbart 

op til bygværket. Herfra kan perkolatet pumpes enten videre til en ny perkolattank, 

til et nedsivningsanlæg ved udvidelsen eller til bortledning til rensning 

på Aquadjurs' Renseanlæg i Grenå. Sidstnævnte vil ske via den eksisterende pumpestation 

og trykledning fra på det disponible område, der er tilsluttet det offentlige 

spildevandssystem. 

Recirkulation af perkolat 

Reno Djurs I/S ønsker at have muligheder for at recirkulere perkolatet over det deponerede 

affald. Der etableres derfor en trykledning fra den nye perkolattank op til 

en højt beliggende ny perkolattank i Etape III, A's nordvestlige hjørne. Der tænkes 

etableret en tæt ledning herfra til ventilbrønde placeret langs servicevejen ud for de 

enkelte enheder. Fra disse ventilbrønde kan perkolatet recirkuleres over affaldet på 

enhederne ved sprinkling eller ved nedsivningsanlæg udlagt i eller over affaldet. 

Nedsivning 

For nærværende har Reno Djurs I/S på Etape II, A tilladelse til at nedsive perkolat 

fra enheder med asbest og med forurenet jord i det omfang, at perkolatet overfolder 


33


BEK 719 BIL 1-13 

BEK 719 BIL 1-10 

BEK 719 BIL 1-10 

fastsatte grænseværdier. Reno Durs I/S agter på tilsvarende vis og under tilsvarende 

forhold, at nedsive dele af perkolatet fra udvidelsen. Den endelige placering af 

ét eller flere nedsivningsanlæg til dette formål er ikke fastlagt endnu, men forventes 

placeret nedstrøms for Etape III, A eller på det disponible område. Der fremsendes 

separat ansøgning om nedsivningstilladelse. 

Reno Djurs I/S forventer fremadrettet, at der skal undersøges muligheder for at 

rense alt perkolat til nedsivnings- eller udledningskriterier lokalt på anlægget. 

Nedlukning af deponeringsenhederne 

Efterhånden som indfyldningen af affald når den maksimale højde på den enkelte 

enhed, etableres slutafdækning på denne. 

6.1.4 Dimensionering mv. 

Membransystem 

Jf. de geologiske forhold, som beskrevet i afsnit 7.4, eksisterer der ingen naturlig 

geologisk barriere under deponeringsanlægget. De nye deponeringsenheder til mineralsk, 

blandet og farligt affald etableres derfor med flg. membransystem 

› en kunstigt etableret geologisk barriere, min. 0,5 m med en permeabilitetskoefficient, 

k ≤ 1*10 -10 m/s. Den geologiske barriere etableres ved brug af dertil 

egnede naturlige ler-materialer eller med bentonitforstærket råjord. 

› bundmembran i form af en 1,5 mm tyk HDPE (high density polytethylen) polymermembran. 

I forbindelse med fremsendelsen af detailprojekt til myndighedsgodkendelse vil der 

blive fremlagt oplysninger om dimensionering, udlægning og kontrol af membransystemets 

enkelte komponenter svarende til kravene i DS/Inf. 466. 

Perkolatopsamlingssystemet 

Reno Djurs I/S ønsker at kunne foretage recirkulering af perkolat og/eller vanding 

med rent vand over affaldet i deponeringsenhederne - både under indbygningen og 

i efterbehandlingsperioden. Perkolatsystemet skal derfor dimensioneres for denne 

supplerende hydrauliske belastning. 

I forbindelse med fremsendelsen af detailprojekt til myndighedsgodkendelse vil der 

blive fremlagt oplysninger om dimensionering, udlægning og kontrol af perkolatopsamlingssystemets 

enkelte komponenter svarende til kravene i DS/Inf. 466. 

Perkolatopsamlingssystemet vil bestå af et 0,5 m dræn- og beskyttelseslag af grus 

og sand etableret over membransystemet, samt filter- og bortledningselementer. 

Filter- og bortledningselementer påtænkes etableret som stenfaskiner med drænrør 

i PEHD. 

Samle- og spulebrønden er en midlertidig konstruktion i den forstand, at når den 

enkelte enhed er fyldt vil brønden være dækket af affaldet, og er ikke længere til- 


F-16, F-17 


gængelig. Det vil imidlertid være muligt ude fra at spule de enkelte drænrør henholdsvis 

at spule transportledninger fra brønden. 

Perkolattanke og pumpebrønde 

De to perkolattanke udføres delvist over terræn som tætte konstruktioner af f.eks. 

plansiloelementer i beton og med støbt bund. 

Alle pumpebrønde etableres som tætte konstruktioner. 

Både pumpebrønde og perkolattanke etableres med kontrolsystemer for vandstand 

og pumpestop, og med alarm til sikring mod overløb. 

Ledninger 

Alle ledninger udenfor og under membrandækkede arealer udføres som tætte svejste 

ledninger i PEH. 

6.2 Anlæggets drift 

Ved etablering af Etape II, A og under forudsætning af, at der fastlægges en ny 

landskabsplan for hele området i kommuneplanen forventer Reno Djurs I/S, at den 

nye etape III, A vil have en kapacitet på ca. 3,0 mio. m 3 svarende til godt 2,0 mio. 

ton affald. 

Et deponeringsanlæg er ikke en produktionsvirksomhed og har dermed ikke en 

produktionskapacitet. Der skal i forbindelse med driften af det samlede deponeringsanlæg 

bruges diesel (til kørende materiel) og el til administrationsbygning, 

pumper, belysning, vejebod, etc. Endvidere benyttes ren jord som driftsmiddel til 

afdækning mv. 

Reno Djurs I/S har for 2011 opgjort forbruget af primære råstoffer i form af jord og 

vand, samt neddelt byggeaffald benyttet som driftsmidler som følger: 


35


BEK 719 BIL 1-15 

Enhed med: Sand, sten og 

grus 

Oversigt over tilførte driftsmidler i 2011 (ton) 

Ren jord Byggematerialer 

til anlæg 


Vand *) 

Shredderaffald 2.036 66 24 10.000 

Asbest 3.139 0 0 119 

Forurenet jord 51 0 0 0 

Inert 0 0 0 0 

Mineralsk 6 0 0 0 

Blandet 1.397 52 772 152 

Haveaffald 0 0 381 0 

Etape II, A i alt 2011 6.629 118 1.177 10.271 

Tabel 6-1 Tilførte driftsmidler 

*) henter Reno Djurs I/S fra egne indvindingsboringer på området 

Da der som udgangspunkt skal modtages de samme mængder affald til deponering 

som på det eksisterende anlæg, forventes forbrug af råstoffer at være af samme 

størrelsesorden for den nye Etape III, A. 

Herudover vurderes det - på baggrund af forbruget i 2011 og de forventede affaldsmængder, 

at der samlet, årligt skal bruges ca. 49 m 3 diesel og ca. 274 MWh 

fordelt som følger: 

Samlet elforbrug (kWh) 273.577 

Heraf: 

Varme og ventilation i administrationsbygninger 105.117 

Vaskeanlæg 19.054 

Pumper inkl. pladsbelysning 64.580 

Øvrigt (opvarmning af maskinhal, køling server- rum, 

it-udstyr, bomme etc.) 

Tabel 6-2 El-forbrug på deponeringsanlægget 2011 

6.2.1 Håndtering af affald 

Modtagelse 

84.826 

Kunderne har pligt til at oplyse om affaldets art og oprindelse samt for affald til 

deponering at deklarere affaldet efter særlig procedurer. 

Personalet ved vægten foretager følgende procedure: 

• Besigtiger læsset via kamera. 

• Træffer afgørelse af, om affaldet kan modtages på grundlag af deklaration (i tvivlsfælde 

foretages proceduren i samråd med teknikere). 

• Anviser, hvor affaldet skal aflæsses.


• Tilkalder ved usikkerhed om læssets indhold maskinfører, der besigtiger ved aflæsning. 

• Tilkalder ved modtagelse af jord og deponiaffald altid maskinfører, der besigtiger 

ved aflæsning. 

• Indvejer og registrerer affaldet på edb-system. 

Personalet på pladsen udfører følgende: 

• Kontrollerer affald ved aflæsning. 

• Meddeler til vejerbod om eventuelle fejlsorteringer. 

• Meddeler godkendelse/ikke godkendelse til vejebod om deponiaffald. 

• Vejleder kunderne. 

For affald til deponering følges der særlige procedurer i overensstemmelse med 

bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Dette indebærer bl.a., at alt affald til deponering 

skal følges af en af affaldsproducenten udfyldt deklaration for affaldet. Ligeledes 

skal affaldet kontrolleres både ved indvejning og aflæsning. 

Stikprøvekontrol 

Der udtages rutinemæssigt stikprøvekontroller af deponeringsegnet blandet affald 

til udvidet kontrol. Den udvidede kontrol foretages i sorteringshallen og læsset finsorteres 

i affaldsklasserne: Inert, mineralsk, blandet og farligt. 

6.2.2 Indbygning af affaldet 

Mineralsk affald 

Mineralsk affald er kendetegnet ved ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, 

mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 

maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang 

kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. 

Asbest er mineralsk affald og deponeres i særskilt enhed til mineralsk affald. Der 

deponeres ikke-støvende asbest og emballeret støvende asbest. Affaldet dækkes 

løbende med sand for at mindske risikoen for emission af asbestfibre. Der foretages 

i forbindelse med indbygningen ikke kompaktering af asbestaffaldet, og transport 

over allerede deponerede materialer begrænses mest muligt, jf. de særskilte regler 

for deponering af asbest affald i Deponeringsbekendtgørelsen. 

Andre mineralske affaldstyper deponeres i øvrige deponeringsenheder til mineralsk 

affald. Disse affaldstyper vil typisk være aske stammende fra bio-kraftvarmeværker, 

gartnerier m.v. I forbindelse med indbygningen foretages ikke særlige tiltag 

som f.eks. kompaktering. 

PCB-holdigt, ikke-farligt mineralsk affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 

50mg/kg TS og med TOC < 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald 

(EAK: 17 09 04). Affaldet deponeres i overensstemmelse med retningslinjerne 

i bekendtgørelse om deponeringsanlæg samt Miljøstyrelsens Orientering om 

håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald af 5. juli 2011 - dvs. for nærværende 

i en særskilt celle I på deponeringsenhed H-I til mineralsk affald på Etape II, 


37


A. På Etape III, A vil dette affald ligeledes blive deponeret på en særskilt celle på 

en enhed til mineralsk affald. 

Blandet affald 

Blandet affald er ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk 

materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere 

per kg tør prøve. 

Affaldet aflæsses på tippen, hvor kompaktoren udlægger affaldet i maksimalt 30 

cm tykke lag, der overkøres gentagne gange for at sikre neddeling og effektiv 

komprimering. 

PCB-holdigt, ikke-farligt blandet affald (dvs. med et PCB indhold mindre end 

50mg/kg TS og med TOC > 5 %) modtages som blandet bygnings og nedrivningsaffald 

(EAK: 17 09 04). På Etape III, A vil dette affald blive deponeret på en særskilt 

celle på en enhed til blandet affald. 

Ren jord og forurenet jord modtages på særskilte enheder til blandet affald. Jord 

modtages kun efter anvisning fra oprindelseskommunen. Administrationen skal 

godkende analyseresultater og den kommunale anvisning, inden jorden modtages. 

Ren jord anvendes til anlægsarbejder og afdækning/slutafdækning på deponierne. 

Muldjord lægges i mellemdepot til senere anvendelse som afdækning af skråninger. 

Forurenet jord, som ikke er karakteriseret som farligt affald, deponeres på afgiftsfritaget 

specialdepot og må ikke indeholde fremmedlegemer - f.eks. mursten, betonrør 

mm. Jorden kontrolleres ved aflæsning. 

Farligt affald 

Shredderaffald er klassificeret som farligt affald. 

Shredderaffald modtages kun fra én leverandør. I 2011 blev der ekstraordinært foretaget 

en oprydning på en erhvervsgrund i Grenaa, hvor affaldet blev klassificeret 

som farligt affald og havde karakter af shredderaffald. Farligt affald deponeres på 

afgiftsfritaget specialdepot, hvor tipfronten er begrænset. Der afdækkes løbende 

med sand. 

I forbindelse med indbygningen af affald tilsættes rent vand og/eller - efter særlig 

tilladelse - perkolat. Affaldet spredes ud ved tipfronten og vandes grundigt, hvorefter 

det med kompaktoren bygges ind i tipfronten med adskillige overkørsler. Der 

sikres med denne fremgangsmåde en stor grad af homogenitet, et maksimalt vandindhold 

og en høj komprimeringsgrad 

Sorteringsegnet affald 

Blandet affald, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er udsorteret farligt, genanvendeligt 

og/eller forbrændingsegnet affald, kan ikke modtages til deponering. Reno 

Djurs I/S modtager i stedet dette til sortering. Sorteringen foretages i sorteringshal- 


BEK 719 BIL 1-11 

BEK 719 BIL 1-12 


len i sorterings- og oplagsområdet med gravemaskine med sorteringsudstyr. Der 

foretages kun maskinel sortering. Der sorteres i følgende fraktioner: 

• Forbrændingsegnet 

• Jern og metal 

• Plastrør 

• Møbler og madrasser med jernrammer eller fjedre 

• Tegl og beton 

• Deponeringsegnet 

Deponeringsegnet affald føres til deponi. Forbrændingsegnet affald køres til forbrænding 

i Aarhus og Grenaa. Jern og metal afhentes af skrothandler til omsmeltning. 

Plastrør afsættes til genanvendelse. Møbler og madrasser med jernrammer 

eller fjedre neddeles med specialneddeler og køres til forbrænding. Tegl og beton 

føres i nødvendigt omfang til videre sortering på eksternt anlæg, hvorefter det oparbejdes 

til stabilt grus. 

6.2.3 Gasindvindingsanlæg, indretning og drift 

Der vil kun blive deponeret affaldsfraktioner med meget begrænset indhold af bionedbrydeligt 

affald på udvidelserne. Det forventes derfor kun at give anledning til 

en særdeles ringe produktion af metangas herfra. 

Efter nedlukning af de enkelte deponeringsenheder agter Reno Djurs I/S at gennemføre 

årlige moniteringer af metan emissionen. I det omfang det viser sig, at der 

fra de nedlukkede deponeringsenheder er en væsentlig og uacceptabel emission 

(f.eks. ved at metangasproduktionen overstiger den fremtidige slutafdæknings omsætningskapacitet) 

vil Reno Djurs I/S etablere den nødvendige opsamling og affakling 

/ udnyttelse af gassen. 

6.2.4 Afhjælpning af gener fra lugt, støv, skadedyr etc. 

Der kan ske en vis lugtafgivelse i forbindelse med driften af deponeringsanlægget. 

Deponeringsanlægget modtager slam eller slamlignende affaldstyper, der potentielt 

kan give anledning til lugtgener. Ved modtagelse af sådanne lugtende affaldstyper 

dækkes disse umiddelbart efter deponering for at mindske udbredelsen af lugte 

mest muligt. 

I tørre perioder kan der forekomme støvgener fra deponeringsanlægget. Støvgener 

begrænses gennem følgende tiltag: 

› Særligt støvende affald udlægges straks efter modtagelse og overdækkes med 

jord eller andet ikke støvende affald. 

› Støvende affald som asbest, aske m.v. leveres og deponeres emballeret eller 

befugtet. Ikke støvende cementbundet asbest dækkes løbende med sand for at 

undgå støvdannelse. 

› Arealer og interimsveje befæstet med stabilt grus vandes i tørre perioder for at 

binde støvet. 


39


BEK 719 BIL 1-12 

BEK 719 BIL 1-14 

BEK 719 BIL 1-13 

Skadedyr som f.eks. rotter kan tiltrækkes af deponeret affald såfremt dette kan fungere 

som føde. Gennem kontrol af affaldet og effektiv kompaktering mindskes tilgængeligheden 

af mulige fødeemner. 

Personalet er ligeledes opmærksomt på tilstedeværelsen af skadedyr. Konstateres 

der skadedyr, kontaktes Norddjurs Kommunes skadedyrsekspert, således en effektiv 

bekæmpelse kan iværksættes. 

Papir, plast og andre lette materialer vil kunne give anledning til affaldsflugt i forbindelse 

med blæsevejr. Affaldsflugt bekæmpes ved løbende kompaktering og afdækning 

af det modtagne affald samt anvendelse af mobile hegn, der opstilles i 

umiddelbar nærhed af affaldstippen. 

Desuden foretages der løbende renholdelse af anlægget og arealer udenfor anlægget 

kontrolleres jævnligt for affald. 

Det vurderes, at da der på etapen ikke vil ske anden håndtering af affald med et 

organisk indhold end aflæsning og indbygning eller håndtering af perkolat i fri luft 

vil der ikke kunne ske en betydende emission af aerosoler fra affaldet. 

6.2.5 Drift og vedligehold 

For alle Reno Djurs I/S aktiviteter på anlægget foreligger der drifts- og vedligeholdelsesinstrukser. 

Disse instrukser fastlægger alle aktiviteterne med det formål at 

sikre korrekt udførelse af aktiviteterne og for minimering af uheld og påvirkninger 

på medarbejderne og på miljøet og at det i øvrigt sker i overensstemmelse med 

gældende miljøgodkendelse. 

Der vil tillige være regelmæssige kontrol og eftersyn af brønde, pumper, dræn, befæstelser, 

kontrol af maskiner og udstyr, så nedbrud, funktionsstop og uheld kan 

forebygges og evt. uheld kan opdages i tide og konsekvenserne minimeres. 

Alle dræn- og transportledninger til perkolat etableres således, at det er muligt at 

foretage spuling og eftersyn, både under driften og efter den enkelte deponeringsenhed 

er nedlukket. 

6.2.6 Nedlukning og efterbehandling 

Slutafdækning 

Opfyldte deponeringsenheder slutafdækkes, når færdig fyldhøjde er nået, hvorved 

der sikres kontrol med indsivning af overfladevand til affaldet og dermed med perkolatdannelsen. 

Slutafdækningen har en samlet lagtykkelse på ca. 1,0 m og består af: 

› Nederst: min. 0,8 m mineraljord 

› Øverst: min. 0,2 m stærkt kalkholdigt jord 


BEK 719 BIL 1-14 

BEK 719 BIL 1-8 

BEK 719 BIL 1-12 


Efterbehandling 

Efter nedlukning fortsætter driften af perkolatopsamlingssystemer, behandling af 

perkolat, opsamling og behandling af deponigas, samt af og kontrolsystemer indtil 

det tidspunkt, hvor anlægget kan overgå til passiv drift. 

I efterbehandlingsperioden vil 

› Alle afværgeforanstaltninger blive efterset og vedligeholdt på samme niveau, 

som under indfyldningsperioden. 

› Egenkontrol af klima, perkolat, grundvand og recipient fortsætte efter samme 

kontrolplan som under indfyldningsperioden idet det dog forventes, at antallet 

af prøveudtagelser kan nedsættes, jf. mulighederne herfor som nævnt i Deponeringsbekendtgørelsen. 

› Sætninger af overfladen af de nedlukkede enheder blive målt årligt. 

6.3 Udledninger 

6.3.1 Overfladevand 

Overfladevand - der fremkommer ved afstrømning fra interne køreveje med asfaltbelægning 

- nedsives direkte langs kørevejene idet det forventes, at der kan opnås 

nedsivningstilladelse hertil i lighed med håndteringen af overfladevandet fra belagte 

arealer på den eksisterende del af deponeringsanlægget. 

Overfladevand - opsamlet i deponeringsenheder, der endnu ikke er taget i brug - 

føres via enhedens perkolatopsamlingssystem og samlebrønd til nedsivning umiddelbart 

udenfor enhedens areal. 

6.3.2 Perkolat 

Jf. ovenstående beskrivelse af systemerne til håndtering af perkolat fra udvidelsens 

deponeringsenheder, vil perkolatet blive opsamlet og recirkuleret eller sendt til 

rensning på Grenaa Renseanlæg. I det omfang at der kan opnås nedsivningstilladelse 

hertil forventes det, at dele af perkolatstrømmene kan nedsives direkte på arealerne. 

6.3.3 Støj 

I forbindelse med driften af udvidelsen med Etaperne III, A og III, B er der følgende 

kilder, som kan give et støjbidrag til omgivelserne 

› Lastbiltrafik til og fra anlægget 

› Kørsel med kompaktor på deponeringsenhederne 


41


› Intern kørsel med gummihjulslæsser og gravemaskiner. 

I forhold til den nuværende drift af det eksisterende anlæg vil der ikke ske en forøgelse 

af den samlede støjemission fra deponeringsanlægget. Dog vil aktiviteterne 

med de ovennævnte maskiner flytte fra Etape II, A til de nye etaper. Herved vil støj 

emissionen flytte væk fra boliger og skovarealerne syd for Etape II, A (hvor de 3 

nærmeste boliger ligger 75-150 m fra kanten af deponiet) og op mod beboelsesejendommene 

langs Glatved Strandvej. Disse bygninger vil komme til at ligge i en 

tilsvarende afstand fra udvidelsens afgrænsninger mod nord og mod nordøst. 

Det bemærkes, at der ikke hidtil er modtaget klager over støj fra anlægget. Indtil 

opfyldningen af deponeringsenhederne når en niveau med det omgivende terræn - 

svarende til en opfyldningshøjde på ca. 12-15 m - vil alle støjende aktiviteter foregå 

afskærmet i forhold til omgivelserne. Ved opfyldning op over det omgivende 

terræn vil Reno Djurs I/S holde opfyldningen langs deponiets kant højere end tipfronten 

således, at der fortsat sker en afskærmning i forhold til omgivelserne. 

Andre støjende aktiviteter på deponeringsanlægget vil ikke blive ændret ved etablering 

og drift af udvidelsen. 

Tidligere støjberegninger i forbindelse med myndighedsbehandlingen af Etape II, a 

har vist, at gældende støjgrænser i skel og omgivelser ikke ville blive overskredet. 



7 Miljøbeskrivelse 

7.1 Beboelse og erhverv 

1 

2 

Figur 7-1Placering af beboelse og erhverv i projektets umiddelbare nærhed: 

Beboelse 

Landbrugsejendom 

Erhverv 

I området findes landbrugsejendommene Nymandsgård (1) og Glatved Nygård (2), 

beboelsesejendommene langs Nymandsvej og Glatved Strandvej, samt kystanlæggene 

Glatved Strand Industrihavn og Glatved Strand Ladeplads (3). 

7.2 Plan- og fredningsmæssige bindinger 

På Figur 7-2er vist de planmæssige bindinger og udpegninger, der har relevans for 

hhv. landskab, jordbund og friluftsliv samt kulturarv. Projektområdet ligger i kystnærhedszonen. 


3 

43


Figur 7-2 Beskyttelseslinjer i projektområdet 

Der er ikke i projektområdet registreret arkæologiske fundsteder eller udpeget arealer 

af arkæologisk interesse. Ligeledes findes der ej heller indenfor projektområdet 

beskyttede stendiger og beskyttelseslinjer for skov, å og strand ligger alle uden for 

området. 

7.3 Klimatiske forhold 

De nærmeste målestationer, udvalgt som repræsentative for den oprindelige fortyndingsmodel 

og dækkende referenceperioden 1961-1990, ligger henholdsvis nord 

for Glatved ved Fornæs Fyr og sydvest for Ebeltoft. For disse stationer var gennemsnitsnedbøren 

i referenceperioden henholdsvis 643 mm/år og 595 mm/år og 

dermed altså betydeligt under gennemsnittet for landet som helhed. For referenceperioden 

1961-1990 var landsgennemsnittet 712 mm/år 

I 1981 blev Gravlev station, beliggende ved Glatved strand ca. 8 km SV for det 

fremtidige deponi, taget i brug. I overlapsperioden 1981-1990 er den registrerede 

nedbør målt til 627 mm svarende til 96 % af gennemsnittet for Fornæs og Ebeltoft. 

Denne station vurderes som den mest repræsentative for området. 

Der er foretaget en simpel vurdering af udviklingen i nedbørsmængden i området. 

Udviklingen i Gravlev følger overordnet en tendens til stigende nedbørsmænge, 

som også er set i resten af landet. Således var nedbøren i perioderne 82-90, 91-00, 


BEK 719 BIL 1-5 


01-07 henholdsvis 627 mm, 671 mm og 730 mm. Der forventes at ske en gennemsnitlig 

øgning af nedbøren med 8-10 % sammenholdt med referenceperioden 1961- 

1990 samt forekomme mere vinternedbør og kortere men kraftigere sommernedbør. 

Modelberegninger indikerer, at der kan forventes stigninger i nettonedbør på 

mellem 22-27 %. 

Klimaforandringer 

Det vurderes, at 1996-2005, hvor nedbøren er ca. 20 % højere end i DMIs referenceperiode 

1961-1990, er repræsentativ i forhold til klimaforandringer indtil 2050. 

Der forventes en yderligere stigning i nedbør, med nogle få procent af det anvendte. 

Da denne ændring i nedbøren ikke ændrer væsentligt på forholdet mellem perkolatmængde 

og grundvandsdannelse, bibeholdes fortyndingsfaktorerne i grundvandsmagasinet 

i al væsentlighed. Derimod kan strømningsmønsteret ændres som 

følge af højere grundvandsstand som til dels styres af havniveauet. 

Balanceforholdet mellem grundvand og den marine recipient vil ændres, men det 

udstrømmende vand set i forhold til den marine recipient er stadig meget begrænset, 

så dette vurderes af mindre betydning. Der er til gengæld stor usikkerhed for, 

hvilken effekt klimaforandring har på vandniveauet og vandstrøm i de indre danske 

farvande og dermed betydningen for fortyndingen langs den berørte kyststrækning. 

7.4 Geologi 

Området består af kvartære aflejringer aflejret på Danien-kalk, hvis overflade i området 

ligger i kote -10 til -30 m. Udbredte kvartære aflejringer bestående af sand, 

grus, sten og blokke er baggrunden for etablering af grusgraven som i dag delvis er 

indrettet som Reno Djurs' deponeringsanlæg for affald. De geologiske forhold ved 

Glatved er yderligere beskrevet i en tidligere VVM-redegørelse (COWI, 1998). 

Der er udarbejdet et nyt geologisk tværsnit baseret på boringer i området. 


45


Deponi 

Etape III 

Figur 7-3 Geologisk tværsnit gennem Etape III: 

DS Smeltevandssand 

DG Smeltevandssand og -grus 

ML Moræneler 

DI Smeltevandssilt 

K Kalk 

Sammenholdt med geologiske tværsnit udarbejdet i forbindelse med af den tidligere 

VVM-redegørelse (COWI, 1998) fremgår det, at kalkoverfladen generelt varierer 

mellem kote -10 m og -30 m. Under deponeringsarealerne på etape III varierer 

kalkoverfladen fra korte -20 m til kote -30 m. Over kalken er hovedsagelig aflejret 

grovkornede glaciale sedimenter af sand, grus, sten og blokke. De mest grovkornede 

aflejringer forekommer formodentlig i øst-vest gående erosionskanaler. Placeringen 

af disse erosionskanaler er ikke veldefineret, men det vurderes, at de kvartære 

aflejringer er stort set uforstyrrede, og ligger omtrent horisontalt. 

Med hensyn til den horisontale udbredelse tyder de geologiske data på, at der generelt 

forekommer relativt mere finkornede sedimenter (sand) mod syd mod Hoed Å, 

mens de mere grovkornede sedimenter forekommer under områderne med råstofgravningen. 

Det er nærliggende at antage, at de mest grovkornede lag ligger netop 

der hvor der graves eller er blevet gravet efter råstoffer. Denne antagelse støttes af 

potentialekort for området. 

Aflejringerne under deponi Etape III består af varierende lag af sand, grus, sten og 

blokke. De meget grovkornede lag af grus og sten veksler med relativt mindre 

grovkornede lag af sand. De meget grovkornede lag har ikke kunnet følges i et bestemt 

niveau under depotet. Det vurderes dog at lagene i størrelsesorden 20-30 m 


Deponi DONG

BEK 719 BIL 1-6 


under depotet består af højpermeable aflejringer hvorigennem der kan strømme 

betydelige vandmængder. 

Der er ikke på arealerne ler-forekomster, der vurderes egnede som en geologisk 

barriere - hverken som in-situ barriere eller indbygget som en kunstigt etableret 

barriere. Ligeledes vurderes det, at forekomsten af siltede sandmaterialer ikke uden 

væsentlig bearbejdning er anvendelige til drænlag mv. Derimod er materialerne 

velegnede som fyldmaterialer i anlægsarbejderne, bortset for siltede jordtyper i de 

tidligere skyllehuller - disse materialer vil blive udskiftede og evt. benyttet som 

afdækningsmaterialer. 

7.5 Potentialekort 

På basis af synkronpejlerunde udført d.18. juni 2008 er der udarbejdet et potentialekort, 

der viser strømnings- vandspejlsforholdene i området. Selvom der er udarbejdet 

potentialekort for 2010 og 2011 vurderes det, at datagrundlaget for potentialekortet 

fra 2008 er det bedste og det mest gennemarbejdede. 

Figur 7-4 Potentialekort 


47


Potentialekurverne i områder længere inde i landet vest og nordvest for Reno Djurs 

I/S' deponeringsområde er hovedsageligt baseret på ældre pejlinger, heriblandt enkelte 

der går helt tilbage til boringernes udførselstidspunkt. Det er vurderet at disse 

ældre pejlinger dog tilføjer kortet væsentlig værdi. 

Grundvandets generelle strømningsretning går fra nordvest og mod sydøst ud mod 

Kattegat. Det fremgår tydeligt, at grundvandet fra omgivelserne fra begge sider 

bevæger sig mod det centralt beliggende delområde 3, hvor der tidligere blev gravet 

grus. 

Det fremgår af potentialekortet, at grundvandet, der strømmer under Etape III kun i 

meget ringe grad bliver opblandet med grundvandet, der strømmer under de tidligere 

etaper I og II beliggende syd og sydvest for etape III. 

De hydrauliske gradienter er højst i den vestlige del og aftagende mod øst. Det vil 

sige, at de lave gradienter findes i depotområdet og ud mod Kattegat. De lave hydrauliske 

gradienter svarer til høje transmissivitetsværdier (T-værdier) og omvendt. 

Dette er i overensstemmelse med T-værdier beregnet på basis af prøvepumpningstest. 

På basis af potentialforholdene vurderes gradienten af grundvandsspejlet i de kvartære 

aflejringer under deponiet i på gennemsnit omkring 2 0 /00.beregnet som gennemsnitsgradienten 

mellem 0,5 m og 2 m potentialkurverne. 

Der er direkte hydraulisk forbindelse mellem magasinet for det ferske grundvand 

og havet via de grovkornede glaciale sedimenter. Dette fremgår dels af den geologiske 

opbygning af området og dels af den konstaterede saltvandsindtrængning i 

forbindelse med den tidligere kystnære oppumpning af grundvand til vaskning af 

råstofmaterialer. 

Udsivning af grundvand til havet 

Som nævnt er grundvandsmagasinet frit, og der er derfor ikke mulighed for opbygning 

af et kraftigt hydraulisk tryk ud mod havet, men derimod et fladt potentiale 

med en grundvandskote på ca. 0 m i kystzonen. Der er således ikke tilstrækkeligt 

tryk på grundvandet til, at opsivningen til havet vil foregå længere ude end i brændingszonen 

som følge af saltvandets større densitet. Udledning til havet vil være 

betinget af sedimenternes kornstørrelsesfordeling, og en evt. kanaldannelse ud mod 

havet (opfyldt med grove sedimenter), der vil medføre en større lokal vandtransport. 

7.6 Overfladevand (ferske og marin) 

Ferske recipienter 

Hoed Å er relativt klarvandet, og flere steder er der en kraftigt udviklet kantvegetation 

af høje urter og rør-Græs, der tyder på nogen næringsstofbelastning. Hvor åen 

løber gennem skoven er vandet mere brunt, formodentligt pga. humus. 

Det fremgår af kommunens vandplan, at Hoed Å i den nedre del er målsat som laksefiskevand 

(B1-målsat). Det drejer sig om strækningen fra nordvest for Balle og 



til udløbet. Åen har et meget varieret forløb gennem marker, enge og bymæssig 

bebyggelse. 

Strækningen før udløbet ved Glatved Strand er sammen med den øvre del af Hoed 

Å de strækninger, der har det største fald og de mest varierede fysiske forhold. De 

danner derfor også grundlag for den mest varierede og værdifulde fiskefauna, og 

vandløbet har her den bedste vandkvalitet. 

Bunden består på disse strækninger af sand, grus og sten, og flere steder er der en 

veludviklet grøde af Smalbladet Mærke, der giver skjul til fisk og smådyr. Langs 

vandløbet vokser flere steder Rød-El, der giver skygge til vandløbet, befæster brinkerne 

og er levested for fisk. 

Det eneste vandområde, der findes i omgivelserne, er et mindre vandhul beliggende 

på forstranden ud for den sydlige del af Reno Djurs området. Der er tale om et lavvandet, 

temmelig tilgroet vandhul med vegetation domineret af rør-græs og buske, 

der tyder på en vis næringsstofbelastning. 

Marin recipient 

Glatved Strand ligger ud mod Kattegat. Der er relativt dybt tæt under kysten og 

dybden tiltager hurtigt. Der er ca. 8 m dybt 1 km fra land. 

Det fremgår af Århus Amt recipientkvalitetsplan, at kysten langs Glatved Strand er 

underlagt generel målsætning. Vandmiljøet skal være upåvirket eller må kun være 

svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. 

Vandudskiftningen i Kattegat ud for Glatved Strand er betydelig. Der forekommer 

hyppigt strømhastigheder på op til 1-2 m/s. De dominerende vandbevægelser er 

nordgående. Bevægelserne er induceret af tidevand og af forskelle mellem densiteterne 

af vandmasserne, samt meteorologiske forhold, der primært påvirker hydrografien 

i Kattegat. 

Der vurderes, at forekomme en god opblanding af vandmasserne det meste af året. 

Der kan forekomme lagdeling, men kun dybere end 10 meter og primært mellem 

20-30 meters dybde. 

Vestenvind er den mest fremherskende vindretning. Ved Glatved Strand svarer vestenvind 

omtrent til fralandsvind. Den medfører en udadgående strøm i overfladen, 

væk fra land. Samtidig induceres en indadgående strøm langs bunden og ind mod 

kysten. Denne strøm transporterer bundvand fra et område foran kysten ind mod 

land, hvor det løftes op til overfladen helt inde ved kysten. 

Det vurderes, at der er gode iltforhold ned til 10 m dybde. På dybere vand fra 20-30 

m, kan der sensommer og efterår optræde iltsvindslignende forhold. Disse forhold 

skyldes dog iltfattigt bundvand fra Kattegat og vurderes derfor ikke at kunne relateres 

til udledninger fra kysten ved Glatved Strand. 

Intet tyder på, at bundfaunaen ved Glatved Strand har været væsentligt påvirket af 

iltsvind. 


49


Sedimentet ud for Glatved Strand består primært af lyst finsand fra 2-3 m med lavt 

indhold af organisk stof. Fra kystzonen og 50-75 m ud fra land er der en næsten 

sammenhængende zone med sten. Bundforholdene er i øvrigt varierende med hård 

bund og rest sediment af sand, grus og sten. Den hårde bund er bevokset af fastsiddende 

alger (64 arter) ud til 10-12 m dybde. Vegetationens dækningsgrad vurderes 

til at være væsentligt mindre end 50% i området foran Glatved Strand. 

Forekomsten af bunddyr ud for Glatved Strand er blevet undersøgt fra 5-26 m dybde. 

Biomassen af bunddyr er domineret af muslinger, mens der er flest arter af børsteorm 

(VKI, 1992). Samlet vurderes bundfaunasamfundene ved Glatved Strand, at 

være varierede, rige på arter og med et stort antal individer. 

Der drives erhvervsfiskeri i området. Der fanges primært rødspætter og torsk, men 

også mange andre arter. Området betegnes som rigt fiskeområde, og der fiskes intensivt 

hele året. 


BEK 719 BIL 1-8 


8 Miljøpåvirkninger og 

forureningsbegrænsende 

foranstaltninger 

Den primære spredning af miljøbelastende stoffer vurderes at kunne ske til grundvandet 

og via dette til overfladevand ved deponeringsområdet. Det fremgår af potentialeforholdene, 

at der næppe vil ske en væsentlig opblanding af det grundvand, 

der strømmer under Etape III og det grundvand, der strømmer under deponeringsanlæggets 

Etaper II og I. 

I det efterfølgende er derfor alene påvirkningen fra Etape III beskrevet. 

8.1 Spredning af miljøbelastende stoffer til 

recipienter 

Der er i det efterfølgende taget udgangspunkt i, at der ikke sker eller vil ske udvinding 

af grundvandet nedstrøms for deponeringsanlægget, hvorfor der alene er set 

på påvirkningen af den marine recipient. 

De fremtidige deponeringsenheder på Etape III, A vil blive drevet aktivt med opsamling 

og behandling af perkolatet. Der vil i etapens opfyldningsperiode henholdsvis 

i efterbehandlingsperioden kun være meget begrænset perkolatudsivning - 

gennem membransystemet - mindre end 1 % af det dannede perkolat. 

Reno Djurs I/S agter at ansøge om nedsivningstilladelse for den del at perkolatet, 

som kan nedsives uden at dette vil medføre en uacceptabel belastning af den marine 

recipient. Som udgangspunkt vil dette omfatte perkolat fra enheder med asbest 

og enheder med forurenet jord. 

Perkolatet fra de øvrige enheder vil blive afledt til Auquadjurs' renseanlæg i Grenaa. 

Reno Djurs I/S agter derudover, at undersøge mulighederne for at etablere en 

lokal rensning på området, således at perkolatet efter rensning kan nedsives eller 

udledes. 

Ca. 30 år efter nedlukning af etapen, når perkolatet har en kvalitet, der kan accepteres 

nedsivet i det omgivende grundvand og i recipienten, forventes deponeringsenhederne 

på etapen at kunne overgå til passiv drift. Perkolatet fra de enkelte deponeringsenheder 

kan da nedsives separat - f.eks. via nedsivningsanlæg langs etapens 

nedstrøms afgrænsninger. 

Som grundlag for ansøgningsmaterialet er udført en konservativ beregning af opblandingen 

af grundvandet under Etape III, A. Denne beregning er vedlagt som 


51


BEK 719 BIL 1-13 

bilag C, hvortil der henvises for mængder og sammensætning af perkolat, baggrundsbelastning, 

opblandingsforhold i grundvand og recipient, mv. 

Der er i beregningen foretaget en forudsætning om, at perkolat fra enheder med 

asbest og forurenet jord nedsives i nedsivningsanlæg ved etapen. 

Det fremgår, at der for stort set alle stoffer ikke vil ske en overskridelse af recipientkvalitetskriterierne, 

idet dog arsen - bl.a. på grund af en høj baggrundsbelastning 

i det opstrøms grundvand - alene kan overholde kriterierne som tillægsværdi. 

Det konkluderes således, at Miljøministeriets kriterier for alle stoffer, hvortil der er 

stillet krav overholdes i det marine miljø. 

8.1.1 Ferske recipienter 

Den nærmest liggende ferskvandsrecipient er Hoed Å, syd for deponeringsanlægget. 

På grund af potentialeforholdene vurderes, at grundvandsstrømmen generelt vil 

være rettet bort fra Hoed Å. Kun ved en kraftigt forøget og næppe sandsynlig vandindvinding 

i indvindingsboringer syd for åen, kan potentialebilledet evt. vendes, 

således at nedsivet perkolat fra deponeringsanlæggets etape I og II kan påvirke den 

nederste del af åen. 

Det vurderes ligeledes på baggrund af potentialekortet ikke for sandsynligt, at 

grundvandet under Etape III, A kan påvirke Hoed Å. 

8.2 Indvirkning på landskabelige forhold 

Under drift 

Alle Reno Djurs I/S' aktiviteter på Etape III, A vil foregå enten nede i det tidligere 

udgravningsområde - dvs. 12-20 m under det omgivende terræn eller bag afskærmende 

voldanlæg ved anlæggets periferi. Reno Djurs I/S vil endvidere etablere en 

midlertidig tilplantning med hurtigt voksende træer og buske langs deponiets kanter 

på de steder, hvor dette måtte blive nødvendigt. Der er således i anlæggets 

driftsperiode en effektiv afskærmning mod indsigt til anlæggets arealer. 

Efter driftsperioden 

Den eksisterende ydre skråning og overdrev ved Reno Djurs I/S østlige afgrænsning 

bevares så vidt muligt uændret. Ved slutretableringen af anlægget forudsættes 

benyttet næringsfattig mineraljord og kalk-rig overjord/kalk udgravet i forbindelse 

med anlægsarbejderne. Herved fremmes spredningen og genetableringen af de 

mange sjældne og lokalt udbredte plantearter i området. 

Deponiets slutudformning tilsigter et kulturlandskab, der afspejler de aktiviteter, 

der forudgående er sket i området, og følger den landskabsudformning, som er angivet 

i den for området gældende lokalplan. 

Indvirkningen på landskabet er nærmere beskrevet - bl.a. via visualiseringer - i Bilag 

B. 


H-30, H-31, H-32 

H-26, H-27 


Figur 8-1 Retableret terræn på Reno Djurs I/S deponeringsanlæg 

8.3 Støj 

De væsentlige støjkilder på virksomheden er neddelere, kompaktor, lastbilkørsel til 

og fra området, samt intern kørsel med gummihjulslæssere og gravemaskiner. 

Der er tidligere (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe, Jylland ApS, 2001) foretaget 

beregninger af støjbelastningen på omgivelserne fra driften af etape I. Ved beregningen 

vurderedes på baggrund af tre referencepunkter ved de nærmestliggende 

beboelser, at Reno Djurs I/S ikke vil overskride gældende grænseværdier under 

normale driftsbetingelser. Forholdene - hvad angår støjkildernes styrke og det niveau 

hvor de vil være aktive - er ikke ændret væsentligt under aktiviteterne på anlæggets 

Etape II, A, og der ikke modtaget klager eller registreret uacceptabel støjpåvirkning 

i omgivelserne herfra. 

Ved overflytning af deponeringsaktiviteterne til Etape III, A vil der ikke ske en 

ændring af kildestyrkerne af det benyttede materiel eller arbejdsintensiteten heraf. 

Aktiviteterne vil ligeledes her ske bag afskærmende skrænter eller volde. 

Det vurderes derfor, at der næppe vil ske en uacceptabel støjpåvirkning i omgivelserne 

fra driften af Etape III, A. 

8.4 Spildevand/overfladevand 

Driften af Etape III, A vil ikke medføre forøget produktion og afledning af sanitært 

spildevand fra deponeringsanlægget. 

Overfladevand fra belagte arealer, hvilket alene omfatter adgangsvejen fra sorteringsområdet 

til etapens centrale plads, vil blive nedsivet direkte langs samme. 


53


BEK 719 BIL 1-8 

H-22 

H-22 

BEK 719 BIL 1-12 

Hvor der fra det omgivende terræn er risiko for, at afstrømmende overfladevand 

kan trænge ind over deponeringsenhedernes afgrænsninger - f.eks. langs adgangsvejen 

ved etapens afgrænsning vestlige, nordlige og nordøstlige afgrænsninger - 

etableres en afskærende grøft med afledning herfra til det omgivende terræn eller 

til nedsivning udenfor det membrandækkede område. 

8.5 Lugt 

Der kan ske en vis lugtafgivelse i forbindelse med driften af deponeringsanlægget 

og herunder Etape III, A. Det vurderes, at lugtgener i omgivelserne vil være begrænsede, 

idet der ikke vil blive deponeret affald med væsentlige mængder af let 

omsætteligt organisk affald. Ligeledes vil de åbne forhold og den tætte beliggenhed 

til kysten sikre en god opblanding. 

8.6 Luft / støv og røg 

Røg vil kun forekomme ved brand i affaldet på anlægget, hvilket i givet fald straks 

vil blive håndteret i henhold til sikkerhedsbestemmelserne i driftsinstruksen. 

I tørre perioder er der risiko for støvgener fra deponeringsanlægget. Der foretages 

driftsmæssige tiltag til forebyggelse og afværgelse af støvgener. 

Ved støvgener på eller uden for pladsen hidrørende fra aktiviteter på pladsen, befugtes 

kilden til støvgenerne ved sprinkling. 

8.7 Papir- og plastflugt 

Ved håndtering af affald indeholdende papir og plastik, vil der kunne forekomme 

papir- og plastflugt i tilfælde af blæsevejr. 

Papir- og plastflugt bekæmpes gennem kompaktering af det modtagne affald, daglig 

afdækning, og ved at det opfanges på flytbare hegn, der placeres nær affaldstippen 

samt hegnet/voldene omkring etapen og hele centeret. 

Reno Djurs I/S foretager løbende renholdelse af pladsen samt de tilstødende arealer. 

8.8 Skadedyr 

Der modtages normalt ikke affaldstyper, der er fødeemner for skadedyr. 

Hvis der konstateres skadedyr på anlægget, bekæmpes disse ved at sikre mindst 

mulig tilgængelighed af mulige fødeemner gennem grundig kompaktering af affaldet 

og daglig afdækning. 

Personalet vil ved jævnlige eftersyn og i det daglige være opmærksomme på tegn 

på skadedyr. Såfremt der konstateres skadedyr på deponeringsanlægget, underrettes 

Norddjurs kommunes skadedyrsekspert, således at en effektiv bekæmpelse kan 

påbegyndes. 


H-38, H-39, H-40 

BEK 719 BIL 1-12 


8.9 Driftsforstyrrelser og uheld 

Under forudsætning af, at der kun modtages godkendte affaldstyper, vurderes risikoen 

for, at der opstår driftsforstyrrelser eller uheld - der kan medføre væsentlig 

øget forurening - som værende meget lille. 

Personalet på Reno Djurs I/S´ deponeringsanlæg er instrueret om egenskaberne af 

de stoffer der håndteres, om de sikkerhedsforanstaltninger der skal overholdes, og 

om forholdsregler i tilfælde af spild eller brud på emballage. 

Personalet er ligeledes ved den gældende driftsinstruks instrueret om de foranstaltninger 

til imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld. 


55


H-22 til H-36 

BEK 719 BIL 1-8 

H-36 

9 Forebyggende og afhjælpende 

foranstaltninger 

Udformningen af de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i form af tekniske 

og driftsmæssige tiltag, der påtænkes gennemført på etape III, A, er beskrevet i 

afsnit 6 ovenfor. 

De følgende afsnit giver en overordnet beskrivelse af de bagvedliggende principper 

for forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med drift af etapen 

Det er kendskabet til det affald, der deponeres, der udgør det væsentligste element i 

miljøbeskyttelsen. Derudover gennemføres en række forebyggende og afhjælpende 

foranstaltninger gennem den daglige drift af deponeringsenhederne. Endeligt foretages 

der kontrol af grundvand og overfladerecipient. 

Princippet for etapens drift er, at tilstrømning og afstrømning til hver en tid kendes, 

og at det via kontrolprogrammerne er muligt at kende miljøpåvirkningerne. 

Ved projekteringen af etape III, A anvendes de nyeste teknologier på området. 

Et andet væsentligt element i miljøbeskyttelsen er driftspersonalets bevidsthed og 

færdigheder i forbindelse med affaldshåndtering på deponeringsanlægget. 

9.1 Perkolatdannelse 

Via moniterings- og kontrolprogrammerne følges påvirkningerne på grundvand og 

recipient nøje. Hvis der imod forventning viser sig at der er en uacceptabel påvirkning 

med perkolat fra deponeringsenheder på etapen, kan der etableres en tæt afdækning 

af de aktuelle deponeringsenheder. Derved reduceres perkolatdannelsen 

til et minimum. 

Retableringen af terrænet over etapen og slutafdækningens opbygning er planlagt 

udformet således, at perkolatdannelsen kontrolleres uden at infiltration forhindres, 

dvs. med materialer, der ikke medfører en tæt slutafdækning, men tillader en vis 

infiltration til affaldet. 

Der foretages en registrering af mængden af perkolat, der pumpes bort fra de enkelte 

deponeringsenheder. 

9.2 Grundvandsforurening 

På etapen etableres for hver deponeringsenhed et membransystem og et separat 

system til opsamling af perkolatet. Dermed kan perkolatet med en høj grad af sik- 


BEK 719 BIL 1-12 

I-37 

BEK 719-BIL 2-4 


kerhed fjernes fra oversiden af membransystemet og således reduceres risici for 

forurening af grundvand og recipient. 

Opsamlet perkolat transporteres til rensning på kommunalt renseanlæg, medmindre 

analyser af perkolatsammensætningen viser, at det uden fare kan nedsives eller udledes 

til recipienten. I det omfang at der fremtidigt etableres faciliteter for rensning 

af perkolatet på stedet vil disse blive benyttet. 

Moniterings- og kontrolprogrammet for perkolat, grundvand og recipient giver mulighed 

for at følge udviklingen i perkolatmængde og sammensætning nøje, ligesom 

en evt. påvirkning af grundvand og recipient kan afsløres. 

9.3 Drift 

Reno Djurs I/S agter inden etableringen af de første deponeringsenheder på etapen 

at revidere den nuværende driftsinstruks således, at alle aktiviteter på etapen inkluderes. 

Driftsinstruksen vil ligesom som nu indeholde en beskrivelse af de driftsmæssige 

procedurer, der skal følges for at imødegå risici for driftsforstyrrelser og uheld. 

Den gældende driftsinstruks indeholder en sikkerhedsinstruktion, der beskriver de 

procedurer, der skal følges i tilfælde af, at der alligevel opstår driftsforstyrrelser 

eller uheld med potentiel fare for forurening af omgivelserne. 

Sikkerhedsinstruktionen omhandler alle forhold, der har sikkerhedsmæssig betydning 

for ansatte hos Reno Djurs I/S. Disse omfatter forholdsregler ved ulykker, 

uheld, brand, samt personlige forholdsregler ved håndtering af affaldet så som 

færdsel på pladsen, arbejdsbeklædning, indtag af mad og drikke på pladsen mv. 

Der er videre indarbejdet en beredskabsplan i ovennævnte driftsinstruktion, som 

skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget 

eller på oplaget af forbrændingsegnet affald. 

9.4 Kontrolprogrammer 

Etapen etableres med membransystem og perkolatopsamlingssystem, og perkolatet 

ledes separat fra enheden frem til det centrale måle- og reguleringsbygværk. Det er 

herved muligt, at udtage prøver af perkolatet fra de enkelte deponeringsenheder og 

at registrere mængden af det perkolat, der bortpumpes fra enhederne. 

Der vil alene blive udtaget perkolatprøver i deponeringsenhedernes aktive fase, 

dvs. indtil overgangen til passiv drift. 

9.5 Uddannelse og træning 

Driften af Etape III, A varetages af de samme medarbejdere og den samme ledelse, 

som forestår driften af deponeringsanlægget i sin helhed. Alle medarbejdere og 

ledelsespersoner har de relevante uddannelsesbeviser, jf. vilkår i den nugældende 

miljøgodkendelse. 


57


I-37 

BEK 719 BIL 1-8 

10 Moniterings- og kontrolprogram 

Kontrolrutinerne for de enkelte funktioner er beskrevet i de efterfølgende afsnit. 

Omfanget af egenkontrollen omfatter bl.a. kontroller for: 

› accept af affald til deponering 

› perkolat, grundvand og overfladevand 

› støj 

› andet (lugt, støv, skadedyr etc.). 

10.1 Affald 

Kun affald, der 

› har den fornødne dokumentation for affaldstype og oprindelse, samt 

› ved modtagekontrollen viser sig at være i overensstemmelse med den medfølgende 

dokumentation, 

vil blive modtaget på deponeringsanlægget til deponering. 

Ethvert læs affald, der modtages på deponeringsanlægget registreres i henhold til 

retningslinjerne i driftsinstrukserne med angivelse af mængde, karakteristika og 

oprindelse, leveringsdato, producent og for farligt affald den nøjagtige placering på 

deponeringsenheden. 

Der foretages visuel inspektion af ethvert læs både ved indgangen til anlægget og 

på deponeringsstedet. Der sker yderligere kontrol ved begrundet mistanke om 

uoverensstemmelse mellem affaldet og dets dokumentation. 

10.2 Perkolat 

Formålet med monitering af perkolatet er at beskrive perkolatets sammensætning, 

forureningsgrad og udviklingen i denne, samt den dannede perkolatmængde. 

Der foreslås udtaget og analyseret perkolatprøver efter kontrolprogrammet for anlæggets 

Etape II, A - dvs. 4 gange årligt med udførelse af analyser efter et rutineprogram 

3 gange og et udvidet program 1 gang årligt.. Alle analyser vil blive foretaget 

på akkrediteret laboratorium. 

Der udtages kun prøver i deponeringsenhedens aktive fase - dvs. indtil anlægget er 

overgået til passiv drift. 


BEK 719 BIL 1-9 

BEK 719 BIL 1-7 


10.2.1 Analyseparametre 

Udtagning af prøver og analyser af samme vil følge det samme program som for 

deponeringsanlæggets Etape II, A, dvs. med 4 årlige prøvetagningsrunder - 3 med 

rutine analyseprogram og 1 med et udvidet analyseprogram. 

10.2.2 Mængder 

Der foretages en registrering af mængden af perkolat, der ledes bort fra de enkelte 

deponeringsenheder. 

10.2.3 Meteorologiske data 

Data om nedbørsmængder og fordampning rekvireres gennem DMI's GRID-system 

og indføres i årsrapporten. 

Baseret på disse data gennemføres beregningsmæssige vurderinger af den samlede 

perkolatproduktion til kontrol med de registrerede perkolatmængder fra deponeringsenhedernes 

perkolatopsamlingssystem. 

10.3 Grundvand 

I overensstemmelse med godkendelsen af anlæggets Etape II, A er etableret 7 moniteringsboringer. 

I forbindelse med etableringen af Etape III, A foreslår Reno 

Djurs I/S, at der etableres yderligere 2 opstrøms. Det undersøges, om de eksisterende 

boringer - DGU nr. 81.195 og 81.207 - kan anvendes til udtagning af grundvandsprøver. 

Såfremt dette er muligt foreslås disse inddraget som moniteringsboringer 

for etapen. I modsat fald påregnes etableret 2 nye nedstrøms moniteringsboringer 

med stort set samme placering 

Placeringen af de eksisterende og foreslåede nye boringer fremgår af nedenstående 

figur. Boringerne agtes etableret i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejderne 

for den første fase af deponeringsenhederne. 


59


Figur 10-1 Moniteringsboringer 

Ny boring 

Eksisterende boring 

Potentialeforhold 

Under deponeringsanlæggets aktive fase gennemfører Reno Djurs I/S 2 gange årligt 

pejlinger af grundvandet i de moniteringsboringer, der er knyttet til deponeringsområderne. 

Derudover foretager Elsam A/S tilsvarende moniteringer. Resultaterne 

fra alle pejlingerne registreres hos Reno Djurs I/S. 

Formålet med registrering af vandstanden er, at 

› verificere de beskrevne strømningsforhold i området. Dette gælder specielt 

strømningsretning og variationerne i denne, strømningsforholdene nær recipienter, 

de vertikale trykforskelle i området og sæsonvariation i grundvandsstand. 


BEK 719 BIL 1-7 

BEK 719 BIL 1-7 


› konstatere eventuelle ændringer i strømningsforhold f.eks. i forbindelse med 

ændring af vandløb eller indvindingsforhold. 

Placeringen af nuværende pejle- og moniteringsboringer fremgår af ovenstående 

figur. 

Grundvandsprøver 

Formålet med grundvandskontrollen er: 

› Vurdering af baggrundsniveauet i området opstrøms deponeringsanlægget. 

› Bestemmelse af vandkvaliteten i grundvandsmagasinet til nærmere vurdering 

af belastningen af recipienten (Kattegat) 

Det foreslås, at der i de 4 nye moniteringsboringer udtages grundvandsprøver 2 

gange årligt og at de analyseres efter det samme program, som for deponeringsanlæggets 

Etape II, A. Alle analyser foretages af akkrediteret laboratorium. 

10.4 Recipienter 

Da Reno Djurs I/S´ deponeringsanlæg er beliggende umiddelbart ud til kysten, skal 

grundvandskontrollen suppleres med (evt. erstattes af) recipientmonitering af Kattegat. 

I henhold til godkendelsen af deponeringsanlæggets Etape II, A er der gennemført 

recipientundersøgelse i 2011. Der kunne ikke ved denne undersøgelse påvises 

en påvirkning af recipienten. Undersøgelserne er skemasat til at skulle foretages 

hvert 5.år. Der netop i 2011 gennemført en sådan undersøgelse samordnet med 

recipientundersøgelse for DONG's deponi 

Det foreslås på baggrund af de hidtidige undersøgelser, at der samlet foretages lignende 

recipientundersøgelser omfattende hele deponeringsanlægget hvert 10. år. 

Efter endt deponering fortsætter kontrolprogrammet efter ovenstående retningslinjer 

indtil deponeringsenhederne overgår til passiv drift. 

10.5 Kriterier for at gøre aktive systemer passive 

Inden der tages endelig stilling til at lade etapen overgå fra aktiv til passiv drift skal 

koncentrationsniveauerne i perkolatet have været stabile og på samme niveau eller 

mindre end beregnede accepterede koncentrationer i en periode på mindst 2 år. 

Det skal på baggrund af kendte udvaskningsdata fra affaldets grundlæggende karakterisering 

og overensstemmelsestestning sandsynliggøres, at der ikke herefter 

vil ske uacceptable stigninger i koncentrationerne, hvorved recipientkvalitetskriterierne 

kan blive overskredet. 

10.6 Støj 

Målinger/beregninger til dokumentation for at støjvilkår er overholdt vil finde sted 

på tilsynsmyndighedens forlangende. 


61


10.7 Luft 

På deponeringsenhederne for blandet affald og for shredder affald vil der blive foretaget 

monitering af hvor meget deponigas, der dannes. 

10.8 Dokumentation 

10.8.1 Årsrapport 

Reno Djurs I/S indrapporterer resultaterne af egenkontrollen i en årsrapport til tilsynsmyndigheden. 

Resultaterne fra egenkontrollen for Etape III, A indeholdes i denne årsrapport. 



Bilag A Indretningsplan 


63


Bilag B Landskabsplan 



Bilag C Beregning af belastning på 

kystvandet 


65


Inert affald 



Bilag D Positivliste 

EAK-kode Affaldsfraktion Affaldsoprindelse 

10 11 03 Affaldsglasbaserede fibermaterialer Affald fra fremstilling af glas og glaspro- 

10 11 12 Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under 10 

11 11 

dukter 

17 01 01 Beton Beton, mursten, tegl og keramik 

17 01 02 Mursten 

17 01 03 Tegl og keramik 

20 01 02 Glas Separat indsamlede fraktioner (med undtagelse 

af 15 01) 

20 02 02 Jord og sten Have- og parkaffald (inkl. affald fra kirkegårde) 


02 04 01 Jord fra rengøring og vask af roer Affald fra sukkerfremstilling 

06 03 14 Salte i fast form og opløsninger heraf, bortset fra 

affald henhørende under 06 03 11 og 06 03 13 


Affald fra fremstilling, formulering, distribution 

og brug af salte og opløsninger 

heraf samt metaloxider 

06 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra fremstilling, formulering, distribution 

og brug af silicium og siliciumderi- 

10 01 01 Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelvater 

Affald fra kraftværker og andre forbrænstøv 

henhørende under 10 01 04) 

dingsanlæg (med undtagelse af 19) 

10 01 02 Flyveaske stammende fra kul 

10 01 03 Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ 

10 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 

10 02 01 Affald fra slaggebehandling Affald fra jern- og stålindustrien 

10 02 02 Ubehandlet slagge 


10 03 02 Anodeaffald Affald fra termisk baserede aluminiums- 

10 03 05 Aluminiumoxidaffald 

værker 

10 03 20 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende 

under 10 03 19 

10 03 22 Andet partikelformet materiale og støv (herunder 

fra kuglemøller), bortset fra affald henhørende 

under 10 03 21 


10 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra termisk baserede blyværker 

10 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra termisk baserede zinkværker 

10 06 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning Affald fra termisk baserede kobberværker 

10 06 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og 

sekundær forarbejdning 

10 06 04 Andet partikelformet materiale og støv 


10 07 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning Affald fra termisk baserede sølv-, guld- og 

10 07 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og 

sekundær forarbejdning 

platinværker 

10 07 03 Fast affald fra røggasrensning 

10 07 04 Andet partikelformet materiale og støv 



10 08 04 Partikelformet materiale og støv Affald fra andre termisk baserede ikke- 

10 08 09 Andre slagger 

jernmetalværker 

10 08 11 Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald 

henhørende under 10 08 10 

10 08 16 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende 

under 10 08 15 

10 08 18 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra 

affald henhørende under 10 08 17 


10 09 03 Ovnslagge Affald fra jernstøberier

Farligt affald 


10 10 03 Ovnslagge Affald fra metalstøberier 

10 11 05 Partikelformet materiale og støv Affald fra fremstilling af glas og glaspro- 

10 11 10 Affald af råvareblandinger før termisk behandling, 

bortset fra affald henhørende under 10 11 09 

dukter 

10 11 16 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald 


10 12 03 Partikelformet materiale og støv Affald fra fremstilling af keramikvarer, 

10 12 06 Kasserede forme 

mursten, tegl og byggematerialer 

10 12 10 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald 


10 13 04 Affald fra brænding og læskning af kalk Affald fra fremstilling af cement, kalk og 

10 13 06 Partikelformet materiale og støv (med undtagelse 

af 10 13 12 og 10 13 13) 

mørtel og produkter baseret herpå 

12 01 01 Filspåner og drejespåner af jern Affald fra formning, tildannelse samt fy- 

12 01 02 Metalstøv og -partikler af jern 

sisk og mekanisk overfladebearbejdning af 

12 01 03 Filspåner og drejespåner af ikke-jernmetal metal og plast 

12 01 04 Metalstøv og -partikler af ikke-jernmetal 

12 01 13 Affald fra svejsning 

15 01 04 Metalemballage Emballageaffald 

16 11 02 Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra 

metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende 

under 16 11 01 

Affald fra foringer og ildfaste materialer 

16 11 04 Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske 

processer, bortset fra affald henhørende under 

16 11 03 

16 11 06 Foringer og ildfaste materialer fra ikkemetallurgiske 

processer, bortset fra affald henhørende 

under 16 11 05 

17 02 02 Glas Træ, glas og plast 

17 06 04 Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende Isolationsmateriale og asbestholdige byg- 

under 17 06 01 - 17 06 03 

gematerialer 

17 06 05 Asbestholdige byggematerialer 

17 08 02 Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald 


Gipsbaserede byggematerialer 

17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsmateriale bortset Bygnings- og nedrivningsaffald med TOC 

fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 

17 09 03 fra bygnings og nedrivningsaffald 

< 5% og PCB < 50 ppm 

19 01 02 Jernholdigt materiale fjernet fra bundaske Affald fra forbrænding eller pyrolyse af 

19 01 12 Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende 

under 19 01 11 

affald 

19 01 14 Flyveaske, bortset fra affald henhørende under 19 

01 13 

19 04 01 Forglasset affald Forglasset affald og affald fra forglasning 


19 10 03 Den lette fraktion og støv indeholdende farlige 

stoffer 

Affald fra fragmentering af metalholdigt 

affald 

17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest Bygnings- og nedrivningsaffald 

17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende 


67


Blandet affald 


Ingen EAK 

kode 

Diverse deponeringsegnet affald. Med dette menes 

læs med både mineralske forbrændingsegnede 

affaldstyper fra kilder hvor forsortering ikke har 

været mulig og som ikke kan adskilles uden forholdmæssig 

store omkostninger. 

07 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra fremstilling, formulering, distri- 

10 09 05 Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende 

farlige stoffer 

bution og brug 

af primære organisk-kemiske forbindelser 

Affald fra jernstøberier 

10 09 06 Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra 

affald henhørende under 10 09 05 

10 09 07 Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige 

stoffer 

10 09 08 Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald 


12 01 05 Plastspåner Affald fra formning, tildannelse samt fy- 

12 01 16 Affald fra sandblæsning indeholdende farlige stofsisk og mekanisk overfladebearbejdning af 

fer 

metal og plast 

12 01 17 Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende 

under 12 01 16 

16 06 04 Alkaliske batterier (undtagen 16 06 03) Batterier og akkumulatorer 

16 06 05 Andre batterier og akkumulatorer 

17 02 04 Hård PVC til deponi Glas, plast og træ, som indeholder eller er 

forurenet med farlige stoffer 

17 05 03 Jord og sten indeholdende farlige stoffer Olieforurenet jord 

17 05 04 Jord og sten, bortset fra affald henhørende under Tungmetalforurenet jord 

17 05 03 

Lettere forurenet jord 

17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsmateriale bortset 

fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 

17 09 03 fra bygnings og nedrivningsaffald 

19 02 03 Forblandet affald, som udelukkende består af ikkefarligt 

affald 


Olieforurenet jord med fremmedlegemer 

Tungmetalforurenet jord med fremmedlegemer 

Lettere forurenet jord med fremmedlegemer 

Bygnings- og nedrivningsaffald med TOC 

> 5% og PCB < 50 ppm 

Affald fra fysisk/kemisk behandling af 

affald (herunder fjernelse af chrom eller 

cyanid samt neutralisering) 

Affald fra aerob behandling af fast affald 

19 05 01 Ikke-komposteret fraktion af kommunalt indsamlet 

affald og lignende affald 

19 05 02 Ikke-komposteret fraktion af animalsk og vegetabilsk 

affald 

19 05 03 Kompost, som ikke overholder specifikationerne 

19 06 04 Fermentat fra anaerob behandling af kommunalt 

indsamlet affald 

Affald fra anaerob behandling af affald 

19 06 06 Fermentat fra anaerob behandling af animalsk og 

vegetabilsk affald 

19 08 01 Ristegods Affald fra spildevandsrensningsanlæg, 

19 08 05 Slam fra behandling af byspildevand 

ikke andetsteds specificeret 

19 08 14 Slam fra anden behandling af industrispildevand, 

bortset fra affald henhørende under 19 08 13 

20 03 03 Affald fra gadefejning Andet kommunalt indsamlet affald


Bilag E Beregning af belastning på 

kystvandet - langtidstilstand 


69


Bilag F Forslag til vilkårsændringer 

Reno Djurs I/S forslår, at der som konsekvens af godkendelsen af Etape III, A foretages 

følgende ændringer/tilføjelser af vilkårene for deponeringsanlægget. 

Vilkår A1 

"opdateret" slettes. 

" nr. 650 af 29. juni 2001" erstattes af "nr. 719 af 24. juni 2011" 

Vilkår B1 

Vilkåret bortfalder idet det er opfyldt og alene havde relevans for Etape II, A 

Vilkår C1 

"lokalplan 116,. der er vedtaget af Grenå Byråd 7. marts 1995" erstattes af "den 

gældende lokalplan for området" 

Vilkår C3 

"kalksandsten" erstattes af "kalksandsmaterialer" 

Vilkår C4 

"650 af 29. juni 2001" erstattes af "719 af 24. juni 2011" 

Vilkår D1 

Der tilføjes: "Den totale mængde til deponering på Etape III, A må ikke overstige 

3,0 mio. m 3 " 

Vilkår D2 

Der tilføjes: 

"4) Mineralsk affald med et PCB indhold på mindre ens 50 mg/kg TS må deponeres 

et særskilt område på en enhed til mineralsk affald 

5) Blandet affald med et PCB indhold på mindre ens 50 mg/kg TS må deponeres 

et særskilt område på en enhed til blandet affald 

Vilkår D5 

"På deponeringsanlæg med blandet affald skal der foretages monitering af, hvor 

meget deponigas, der dannes." Udgår da dette er beskrevet af ´´i vilkår G3. 

Vilkår D6 

Vilkåret erstattes i sin helhed af: 

"I driftsperioden skal der minimum en gang årligt og for hver af deponeringsanlæggets 

enheder foretages en opgørelse af det samlede deponeringsareal, mængde 

og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og 

varigheden af deponeringen, samt en beregning af deponeringsanlæggets samlede 

restvolumen. I efterbehandlingsperioden erstattes ovenstående opgørelse af en registrering 

af sætningerne i det deponerede affald." 


Vilkår F1 


"lokalplan 116" erstattes af "den gældende lokalplan for området" 

Vilkår G3 

"registreres gasdannelse" erstattes af "registreres gas emission fra nedlukkede enheder" 

idet der altid vil være gasdannelse - og dermed gas emission - fra alle enheder, 

der indeholder bio-omsætteligt materiale. I driftsperioden, hvor enhederne er 

åbne - er det i praksis stort set umuligt at forhindre en gas emission fra disse enheder. 

Vilkår J3 

"Etape II,a" ændres til "deponeringsanlægget" 

Vilkår J6 

"pumpe- og målebrønd" erstattes af "samlebrønd" 

Vilkår J7 

"Målebrøndene" erstattes af "Afledningen af perkolatet fra de enkelte enheder" 

Vilkår J10 

Efter "lokalt i planområdet" tilføjes "ved lokal vejrstation eller ved DMI's GRIDdata 

i det omfang at disse er repræsentative herfor. Registreringerne er " 

I tabel over klimadata udgår temperatur, vindretning og styrke, samt luftfugtighed. 

Vilkår K1 

" … 5 moniteringsboringer, heraf 3 opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget." 

ændres til " … 9 moniteringsboringer. heraf 5 opstrøms og 4 nedstrøms 

for deponeringsanlægget." 

Vilkår N1 

Hele vilkårsteksten udgår og erstattes af følgende: 

"Der skal forud for ibrugtagning af nye deponeringsenheder på anlægget foreligge 

en godkendelse af sikkerhedsstillelsens størrelse og grundbeløbet for enhederne på 

etapen. Fastsættelsen foretages af godkendelsesmyndigheden senest i forbindelse 

med accept af detailprojektet, jf. vilkår A1. 

Beløbsstørrelse og sikkerhedsstillelsesordning skal endvidere være accepteret af 

tilsynsmyndigheden, jf. vilkår N4. 

Sikkerhedsstillelsen skal endvidere omfatte modtageområdet og grundbeløbet skal 

pristalsreguleres i overensstemmelse med entrepriseindekset for jordarbejder mv." 

Positivlisten 

Under "Farligt affald" udgår 

"17 09 03 Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende 

farlige stoffer" 


71


Under "Mineralsk affald" tilføjes: 

17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsmateriale bortset fra 

affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 

03 fra bygnings og nedrivningsaffald 

Under "Blandet affald" tilføjes: 

17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsmateriale bortset fra 

affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 

03 fra bygnings og nedrivningsaffald 

Bygnings- og nedrivningsaffald med TOC < 

5% og PCB < 50 ppm 

Bygnings- og nedrivningsaffald med TOC > 

5% og PCB < 50 ppm

Ansøgning - Norddjurs Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Ansøgning - Norddjurs Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?