00 Referat med bilag - Svendborg Kommune - PolitikerWeb

Referat 

Udvalget for Kultur og Planlægning's møde 

Tirsdag den 06-12-2011 Kl. 13:30 

Udvalgsværelse 3 

Deltagere: 

Bruno Hansen, Flemming Madsen, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Morten Petersen, Ulrik Sand 

Larsen, Lærke Jensen 

Indholdsfortegnelse 

Sag Tekst Sidenr. 

1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1 

2. Områdefornyelse...................................................................................................1 

3. Endelig vedtagelse af kommunens kollektive trafikplan 2012 efter endt høring ..............3 

4. Proces for Udviklingsplan for Svendborg Havn...........................................................6 

5. Midlertidige aktiviteter på Frederiksø .......................................................................8 

6. Forslag til lokalplan 549 for område til offentligt formål og boliger ved Stationsvej, 

Stenstrup samt tillæg 2009.02 til kommuneplanen for område til offentligt formål. 

Offentliggørelse. ..................................................................................................9 

7. Drøftelse af forslag til lokalplan for ny boligområde ved Gambøt. ...............................10 

8. Lokalplanforslag for Elleruphus, Ellerup ..................................................................13 

9. Forslag til lokalplan 548 for et område til dagligvarebutik mv. ...................................14 

10. Revision af kommuneplanen................................................................................16 

11. Udvidelse Svendborg Lystbådehavn - økonomi og geometri .....................................17 

12. Godkendelse af skema B for almene boliger i Tankefuld ..........................................21 

13. Principbeslutning vedr. muligheden for kommerciel udlejning af SG-hallen på Johannes 

Jørgensensvej....................................................................................................23 

14. Ny lov for Folkeoplysningen pr. 1. august 2011......................................................25 

15. Driftsaftale mellem hallerne under Haludvalget og Svendborg Kommune...................27 

16. Ændring af priser for benyttelse af haller under Haludvalget ....................................28 

17. LAG - ansøgning om mellemfinansiering ...............................................................28 

18. Puljen til lokale initiativer....................................................................................30 

19. Opera på Valdemars Slot ....................................................................................31 

20. Børne- og Ungdoms Teatret ................................................................................33 

21. Den Fynske Kulturaftale .....................................................................................34 

22. Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav - ny behandling...............................34 

23. Orientering .......................................................................................................36 

24. Næste møde .....................................................................................................36 

25. Lukket - Ekspropriationsbeslutning.......................................................................37 

26. Lukket - Salg af Juelsbjergvej 5, Stenstrup ...........................................................37 

27. Lukket - Salg af kommunale ejendomme ..............................................................37

Udvalget for Kultur og Planlægning’s møde den 06-12-2011 

1. Godkendelse af dagsorden 

09/39368 

Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den 06-12-2011: 

Godkendt. 

Pkt. 9 behandles, dog skal kortmateriale fremsendes inden behandling i 

Økonomiudvalget. 

2. Områdefornyelse 

11/23884 

Beslutningstema: 

MCH 

Ansøgning om støtte til områdefornyelse i overgangszonen mellem bymidte 

og havn. 

Sagsfremstilling: 

Gennemførelse af byrumsprojektet "Omdannelse af Torvet og 

tilgrænsende byrum" forudsætter køb og nedrivning af et mindre 

byhus for at skabe ’hul’ mellem gågade og byskrænt og derved 

opnå en direkte forbindelse mellem bymidte og havn. De 

tilgrænsende ejendomme og friarealer trænger til en bearbejdning, 

der kan give området et byarkitektonisk løft. Derudover er der et 

behov for og et potentiale i at videreudvikle ’overgangszonen’ 

mellem Møllergade, Havnegade, Toldbodvej og Krøyers Stræde, når 

forbindelsen mellem Møllergade og Toldbodvej er etableret. 

Den vedtagne strategiplan for overgangszonen er at åbne og 

aktivere en række private friarealer for passage, ophold og 

oplevelse. 

For at optimere resultatet af byrumsprojektet og samtidig sikre det 

bedst mulige grundlag for realisering af strategien for 

overgangszonen kan kommunen søge om støtte til gennemførelse 

af områdefornyelse. Støtten kan bruges til at: ”forny gader og veje, 

torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i 

gang”. Desuden kan kommunen opnå støtte til planlægning, 

udredning og organisering i forbindelse med et omdannelsesprojekt. 

En forudsætning for støtten er, at interessenterne i området 

inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. 

Køb og nedrivning af ejendom vil eventuelt kunne finansieres med 

støtte fra Socialministeriet. Derudover kan tilsagn til et 

områdefornyelsesprojekt yderligere give kommunen mulighed for at 

søge ekstraordinære bygningsfornyelsesmidler til at forbedre 

private friarealer og facader. Dele af bygningerne i overgangszonen 

trænger til vedligeholdelse af facader, og vi har en formodning om, 

at flere boliger trænger til en opgradering til tidssvarende standard. 

1


Tanken er, at områdeprojektet skal supplere aktiviteterne ift. 

byrumsprojektet. Som konsekvens af det omdannelsesprojekt, der allerede 

pågår på havneområdet, og den planlagte nye forbindelse mellem 

Møllergade og Toldbodvej, vil det være oplagt at søge om støtte til 

områdefornyelse og bygningsfornyelse i overgangszonen og derved sikre 

en helhedsløsning for byen. Som en ekstra dimension kan projektet 

understøtte bylivet og medvirke til at styrke handelslivet i den nordlige del 

af Møllergade og samtidig skabe synergi ift. udviklingen på havneområdet. 

Byfornyelsesselskabet sbs rådgivning og Socialministeriet vurderer, 

at der er god sandsynlighed for at opnå støtte til bl.a. køb og 

nedrivning af ejendom, renovering af de private arealer, der 

tilgrænser den nye forbindelse mellem Møllergade og Toldbodvej og 

bygningsfornyelse af tilgrænsende ejendomme. Der indgås 

private/offentlige partnerskaber mellem ejere og brugere af 

passagerne mellem Møllergade og Toldbodvej med henblik på en 

fælles anvendelse og drift og vedligehold. 

Der indtænkes muligheder for at styrke eksisterende 

kulturfaciliteter i området og forskellige udsatte grupper, der i dag 

anvender havnearealet til ophold tilbydes et værested, evt. flere 

lokaliteter afhængig af gruppernes indbyrdes forhold. 

LAG-midler anvendes i det omfang det er muligt at opnå støtte. 

Disse projektelementer drøftes allerede med de direktørområder, 

der vil blive berørt med henblik på at kvalificere ansøgningen og 

supplere med flere projektelementer. 

Byrumsprojektet vil være det styrende projekt, som de eventuelle 

byfornyelsesaktiviteter skal respektere. Det betyder, at projekterne 

gennemføres tids- og procesmæssigt uafhængigt af hinanden, 

herunder vil det være hensigtsmæssigt at udføre 

områdefornyelsesaktiviteterne i to etaper: 

Etape 1: Tilgrænsende bygninger og friarealer i forhold til den nye 

forbindelse mellem Møllergade og Toldbodvej. 

Etape 2: Bygninger og friarealer i resten af overgangszonen. 

Ansøgningsfristen til ministeriet er 9. januar 2012. Socialministeriet 

giver et eventuelt tilsagn ultimo april. Programmering af 

områdefornyelsen vil ske i efteråret 2012 efter politisk behandling 

af grundlaget herfor. 

Økonomiske konsekvenser: 

Et tilsagn fra Socialministeriet vil betyde statslig støtte på 33% af 

udgiften. Der kan højst tildeles 10 mio. kr. Det forudsættes, at 

kommunen bidrager med mindst det dobbelte (20 mio. kr.), d.v.s., 

at projekter op til 30 mio. kr. kan opnå støtte. Herudover kan 

kommunerne søge om andel i en særlig ramme til 

bygningsfornyelse af private ejendomme og friarealer. 

Der er ikke foretaget økonomisk kalkulation for et områdefornyelsesprojekt. 

Plan og Erhverv anbefaler, at Svendborg 

Kommune søger om det maksimale støttetilsagn. 

Svendborg Kommune har pt. en kommunal ramme på 4 mio. kr. til 

byfornyelse. Der er budgetlagt 1 mio. kr. årligt fra 2012. 

Den kommunale andel (2/3) af udgiften til områdefornyelse kan 

tillægges den kommunale andel af udgifterne forbindet med 

byrumsprojektet, herunder køb, nedrivning og omdannelse af en 

række byrum, dog under forudsætning af, at der ikke iværksættes 

2


byrumsarbejder før der foreligger en endelig godkendelse af et 

program for områdefornyelsen (efteråret 2012). 

Plan og Erhverv vurderer, at de to projekter matcher tidsmæssigt i 

det etape 1 i byrumsprojektet (Torvet) først iværksættes i 2013. 

Lovgrundlag: 

Lov om byfornyelse. 

Indstilling: 

Direktionen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget, at 

Bilag: 

Socialministeriet ansøges om maksimalt 

støttetilsagn til områdefornyelse i 

overgangszonen mellem Møllergade, 

Havnegade, Toldbodvej og Krøyer Stræde. 


Indstilles. 

3. Endelig vedtagelse af kommunens kollektive trafikplan 2012 

efter endt høring 

10/32846 


ANB 

Udkastet til kommunens Kollektive Trafikplan 2012 har været i høring og 

skal nu endelig vedtages. 


Den 9. august 2011 besluttede Udvalget for Kultur og Planlægning at 

sende forslaget til kommunens kollektive trafikplan i høring via 

Borgerportalen på fynbus.dk. 

Der har i perioden 12. september til og med 22. oktober 2011 været 

mulighed at komme med kommentarer hertil. 

Høringen gav ca. 200 henvendelser og de er blevet sammenfattet og 

behandlet. Sammenfatningen af alle indkomne kommentarer kan findes i 

Bilag 1 sammenfatningen af borgerhøring om nyt busnet i Svendborg. 

Derudover er der udarbejdet et supplerende notat, der har til formål, at 

skabe et grundlag for behandling af resultatet af høringsprocessen samt at 

give en status for arbejdet. 

3


Notatet understøtter den tekniske rapport, som blev udvalgsbehandlet den 

9. august 2011. 

Med udgangspunkt i resultatet af borgerhøringen, er der vurderet og 

prioriteret indsatsområder, som er beskrevet i notatet som et ”katalog” 

Størstedelen af de muligheder kataloget giver, vil kunne lade sig gøre 

teknisk, men være et merkøb set i forhold til den plan, der var i høring. 

Notat kollektiv trafikplan 2012 er vedlagt indstillingen. 

Udbuddet er offentliggjort og der skal derfor træffes beslutning om, 

hvordan kommunens endelige Kollektive Trafikplan skal se ud efter endt 

høring ud fra de indsatsområder, der er i kataloget. 

Såfremt der ikke træffes beslutning om, hvilke indsatsområder, der skal 

prioriteres, men som efterfølgende ønskes tillagt til kontrakten, vil 

kommunen gøre brug af udsvingsbåndet allerede ved kontraktens start, 

hvilket vil være uheldigt i en kontrakt, der strækker sig over en 6-8 årig 

periode. 


I budget 2012 er der afsat en samlet ramme på 24,2 mio. kr. til kollektiv 

trafik (nettoudgift til Fynbus), svarende til det forventede 

nettoudgiftsniveau til nuværende trafikplan. Hertil kommer budgetterede 

udgifter til den del af den lukkede skolekørsel, der fremover flyttes til den 

åbne rutekørsel. 

Udkastet til den kollektive trafikplan 2012 er prisfastsat til 26,2 mio. kr. 

Hertil tillægges de indsatsområder, der eventuelt tilkøbes, jf. kataloget. 

I denne udgift indgår, at der i trafikplanen er taget højde for, at 

rutekørslen skal afløfte en væsentlig del af den lukkede kørsel, hvilke 

betyder, at lokalområderne fremover bliver bedre betjent til og fra skole, 

ligesom kommunen med den nye kollektive trafikplan får ½ times drift på 

busruterne i byen, hvilket samlet er udtryk for et serviceløft af den 

kollektive trafik. 

Det anslås, at den nye trafikplan vil afløfte 60% af den nuværende lukkede 

skolekørsel. Den budgetlagte udgift hertil udgør 3,5 mio. kr. Udgiften til 

trafikplanen skal derfor sammenholdes med det nuværende budget til 

Fynbus på 24,2 mio. kr. tillagt 3,5 mio. kr., i alt 27,7 mio. kr., idet det 

forudsættes at mindreudgiften til lukket kørsel medgår til finansiering af 

trafikplanen. Kommunens merudgift til skolekort til den åbne kørsel 

afholdes af Børn og Unge, men modsvares af tilsvarende merindtægt under 

Kultur, Erhverv og Udvikling og budgetterne forudsættes tilpasset, således 

af virkningen for udvalgenes budgetter er neutral. 

Det knytter sig dog usikkerhed til mindreudgiften til lukket kørsel, idet 

denne udgift først kan opgøres, når de fremtidige ruter for denne kørsel 

konkret er fastlagt og har været i udbud, hvilket skal ske med virkning fra 

skoleåret 2012/13. 

Det gøres opmærksom på, at merudgiften i forhold til den budgetterede 

udgift til Fynbus i 2012 kun vil blive halvdelen af beløbet, idet den nye 

trafikplan først træder i kraft til august. 

4


Endvidere gøres der opmærksom på, at der knytter sig usikkerhed til 

udbudsprisen, idet de nævnte skøn er Fynbus estimat. 

I forhold til høring af forslaget til trafikplan er der peget på mulige tilkøb på 

i alt op til 1,9 mio. kr. jf. kataloget med indsatsområder. Heraf vurderes 

dubleringskørsel til Nymarksskolen og Rantzausmindeskole som 

uomgængelige. 

1. Odensevej og Grønnemosevej udgiftsneutralt) 

2. Betjening af Gl. Skårupvej, som medfører, at 

rute 240 flyttes til Fruerstuevej (Flytningen af 

rute 240 har en udgift på 190.000 kr.) 

3. Udvidet betjening med teletaxi i lokalområderne 

og byen (teletaxi i byen 75.000 kr. og teletaxi i 

lokalområder 100.000 kr.) 

4. Direkte busruter mellem Thurø/Nymarkskolen 

og Vestre Skoledistrikt/Rantsausminde eller som 

dubleringskørsel. (direkte kørsel 785.000 kr. 

eller dubleringskørsel 675.000 kr.) 

5. Budget til yderligere dubleringskørsel ved 

kapacitetproblemer som følge af omlægning af 

lukket kørsel (buffer på 675.000 kr.) 

6. Beslutning om rute 240 skal køre til Egense som 

endestation eller til Svendborg Vest fra 

Rantzausminde afgangene. (merudgift 73.000 

kr.) 

Indstilling: 

Direktionen indstiller, at 

Forslag til kollektiv trafikplan godkendes som 

grundlag for udbud 

Eventuelle tilkøb som følge af høringer drøftes 

og prioriteres i lyset af den nævnte usikkerhed 

om udgift til lukket kørsel og resultat af udbud. 

Bilag: 

Åben - Notat Kollektiv trafikplan 2012_231111.pdf 

Åben - Bilag 1_Sammenfatning af borgerhøring om nyt busnet i Svendborg 

2012_231111.pdf 


Godkendt. 

5


ad 4. Direkte kørsel valgt. Flemming Madsen (A) tilkendegiver, at han 

synes den direkte kørsel skulle holde sig til samme omkostninger som 

dubleringskørsel. 

4. Proces for Udviklingsplan for Svendborg Havn 

10/13267 


KJO 

Beslutning af proces for udviklingsplan for Svendborg Havn. 


Byrådet behandlede på mødet den 28.06.2011 planprocessen for udvikling 

af Svendborg Havn. Forud for mødet havde konsulentfirmaet NIRAS for 

Svendborg Kommune gennemført en undersøgelse af investeringsmiljøet. 

Undersøgelsens konklusioner var, at det er "et krav fra investorer og 

kommercielle interesser, at der foreligger en samlet plan for hele 

havneområdet", samt at der "(gen)skabes tillid og troværdighed mellem 

kommune og erhvervsliv". 

På den baggrund besluttede byrådet bl.a., at ”udarbejdelse af en 

overordnet plan for Frederiksøen og tilstødende kajer fremskyndes og 

igangsættes umiddelbart. Planprocessen er endnu ikke beskrevet, men 

forventes afsluttet medio 2012, afhængigt af processens indhold”. 

Udarbejdelsen af en plan for Frederiksøen med tilstødende kajer lå allerede 

i Byrådets beslutning fra november 2010. Der var med NIRAS´ anbefaling 

således tale om en fremskyndelse af dette arbejde for at skabe bedre 

betingelser for efterfølgende udvikling af delområder. NIRAS pegede ikke 

på en traditionel fysisk plan med fastlæggelse af detaljerede bygnings- og 

belægningskrav. Men i stedet en planlægning, der "begrundes i økonomisk 

bæredygtige principper ud fra behov og interesser fra forskellige 

operatører, investorer og byens borgere". 

Kultur, Erhverv og Udvikling har gennemført en udbudsrunde af 

rådgiverydelsen til udviklingsplanen og valgt at pege på firmaet Pluss 

Leadership v/Johan Bramsen. Johan Bramsen har et bredt 

erfaringsgrundlag fra lignende udviklingsprocesser, herunder udviklingen af 

Køge og Fredericia havne. Pluss Leaderships procesforslag tager 

udgangspunkt i de pejlemærker, der blev formuleret i NIRASundersøgelsen 

og formulerer følgende mål for udviklingsplanen: 

· Udviklingsplan med høj kvalitet i indhold og form 

· Realistisk i forhold til markedet 

· Fælles ejerskab blandt centrale aktører 

Møderække med temaer 

Rent praktisk foreslås udviklingsplanen bragt til veje gennem et forløb af 6 

temamøder vinter-forår 2012. Temaerne er tilrettelagt således at 

6


rammerne for havnedrift, erhvervsudvikling og markedsforhold belyses ved 

de indledende møder, efterfulgt af møder, som er mere fremadrettede med 

fokus på havnens relation til byen og karakteren af fremtidens havn. 

Undervejs i processen skærpes og vinkles problemstillingerne, således at 

det sidste og afsluttende møde kan rumme en opsamling af 

hovedpunkterne til udviklingsplanen, som formuleres i et samarbejde 

mellem proceskonsulent og projektgruppe 

Forløb 

De 6 temamøder er alle konstrueret efter den samme skabelon og 

strækker sig fra eftermiddag til sen aften. Temamødet er delt op tre 

sektioner. Først afholdes et møde for interessenter og den 

politisk/administrative styregruppe, dernæst et møde alene for den 

politisk/administrative styregruppe og til sidst et offentligt borgermøde. 

Borgermødet gør det muligt for alle at kommentere på og diskutere det 

specifikke tema der er på tale. Samtidig gør det det muligt at følge og 

forstå processen frem til den endelige udviklingsplan. 

I forlængelse af møderne samles der op og formuleres opgaver og 

spørgsmål i relation til det efterfølgende temamøde. I tiden mellem 

temamøderne arbejder en projektgruppe i Svendborg Kommune med 

spørgsmål, der trænger til belysning og uddybning. 

Deltagere 

Interessenterne inviteres i forhold til de temaer der tages op på de enkelte 

møder. Nogle interessenter kan således være gennemgående, andre have 

særlige interesser og måske derfor kun deltage ved ét møde. 

I betragtning af udviklingsplanens centrale betydning for den fremtidige 

udvikling af Svendborg Havn, foreslås der, som ovenfor beskrevet, 

etableret en politisk/administrativ styregruppe, som af hensyn til en smidig 

proces ikke bør være for stor. Pluss Leadership anbefaler en gruppe på 3-5 

politikere, 3 direktører samt sekretær. 

Ved møderne deltager proceskonsulenten og særligt indbudte personer 

med indgående kendskab til det specifikke emne for det enkelte 

temamøde. Kortbilag med afgrænsning af planområdet, drejebog for det 

enkelte temamøde samt en oversigt over temamødernes indhold og minicv’er 

for indbudte videnspersoner er vedlagt som bilag. 

Tidsplan 

Temamøderne afvikles inden sommerferien 2012, og udviklingsplanen 

forventes at kunne ligge klar til politisk behandling efteråret 2012. 


Processen omkring udarbejdelse af en udviklingsplan for Svendborg Havn 

vil kunne rummes indenfor allerede afsatte midler til havneomdannelse. 

Lovgrundlag: 

Lov om planlægning. 

Indstilling: 


· processen for udarbejdelse af en udviklingsplan for Svendborg 

Havn igangsættes efter en skabelon, som beskrevet i 

dagsordenen 

7


· der nedsættes en styregruppe med deltagelse af 3-5 politikere 

og 3 direktører. 

Bilag: 

Åben - Procesforslag_temamøder.docx 

Åben - Drejebog_temaarrangementer.docx 

Åben - Svendborg Havn 3000.pdf 


Indstilles. 

Udvalget indstiller, at udvalgets formand deltager i styregruppen. 

5. Midlertidige aktiviteter på Frederiksø 

11/41982 


KJO 

Beslutning om at afprøve midlertidige aktiviteter på Frederiksø. 


Med beslutningen om at igangsætte udarbejdelse af en udviklingsplan for 

Svendborg Havn bliver mål og retning udstukket for den langsigtede 

udvikling og omdannelse af havnen. Udviklingsplanen vil blive fulgt op af 

kommune- og lokalplanlægning, som indebærer bindende rammer for 

udviklingen. I perioden frem til at konkrete bygge- og anlægsprojekter kan 

tage deres begyndelse kan der være god grund til at opnå erfaringer med 

hvordan nye aktiviteter i havnen kan samspille med hinanden og med 

igangværende aktiviteter. 

Erfaringer fra ind- og udland viser dels, at afprøvning af midlertidige 

aktiviteter kan åbne øjnene for nye sammenhænge og give større kvalitet i 

den endelige planlægning, dels at de midlertidige aktiviteter kan øge 

dynamikken i og attraktiviteten af de havne- eller erhvervsområder de er 

placeret i. Blandt eksempler på arbejdet med midlertidige aktiviteter kan 

der peges på Aalborg Havn samt en række havne- og erhvervsområder i 

København. De midlertidige aktiviteter har her indholdsmæssigt spændt 

over en bred vifte, fra helt flygtige og kortvarige events og 

kulturbegivenheder til etablering af tidsbegrænsede lejemål for f.eks. 

erhverv og kultur samt andre offentlige formål. Indenrigs- og 

Socialministeriet har udgivet en publikation bygget på erfaringerne fra 

Aalborg, under titlen ”Mental byomdannelse – midlertidig anvendelse som 

kickstarter for en omdannelsesproces”: Bilag er vedlagt sagen. 

I lyset af, at Svendborg Havn står overfor en langsigtet udviklings- og 

omdannelsesproces, foreslås det derfor, at Byrådet tilkendegiver en 

interesse i at afprøve muligheden for etablering af midlertidige aktiviteter 

på Frederiksø indenfor f.eks. en 3-5 årig periode. Af hensyn til den forsøgs- 

og udviklingsmæssige karakter af en sådan tilkendegivelse, bør der være 

en rimelig åbenhed overfor hvilke typer af midlertidige aktiviteter der vil 

8


kunne tillades. Her spiller miljøreguleringen imidlertid en væsentlig rolle. 

Det vurderes umiddelbart, at forskellige former for administrative og 

lettere erhverv, kulturelle samt rekreative og offentlige formål ville være 

relevante at afprøve i en midlertidighed. 


Beslutningen om at åbne for midlertidige aktiviteter på Frederiksø har 

ingen direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. 

Indstilling: 


· byrådet tilkendegiver interesse i at afprøve muligheden for etablering 

af midlertidige aktiviteter på Frederiksø, indenfor en 

omdannelseperiode af op til 5 år 

· midlertidige aktiviteter forstås som anvendelser og aktiviteter 

indenfor administrative og lettere erhverv, kulturelle samt rekreative 

og offentlige formål. 

Bilag: 

Åben - Mental byomdannelse_rapport.pdf 


Indstillet. 

6. Forslag til lokalplan 549 for område til offentligt formål og 

boliger ved Stationsvej, Stenstrup samt tillæg 2009.02 til 

kommuneplanen for område til offentligt formål. Offentliggørelse. 

10/39262 


MOC 

Godkendelse af forslag til lokalplan 549 med område til boliger samt 

område til offentligt formål ved Stationsvej, Stenstrup samt tillæg 

2009.02 til kommuneplan. Offentliggørelse i 8 uger. 

Godkendelse af Miljøscreening, som ikke forudsætter udarbejdelse af 

miljøvurdering, til offentliggørelse i 4 uger. 


Region Syddanmark ønsker at opføre en institution – Sydbo – med ca. 24 

plejeboliger og tilhørende servicefaciliteter samt administration i 

Stenstrup. Der planlægges opført ca. 2600 m² bebyggelse på den ca. 

22.000 m2 store grund. Bebyggelsen opføres i 1-2 etager koncentreret 

midt på grunden omgivet af naturprægede grønne områder med mulighed 

for placering af regnvandsbassin. Inde i bebyggelsen anlægges de mere 

intensivt udnyttede uderum med gårdhaver, terrasser, sansehaver medens 

9


yderområderne gives et mere ekstensivt præg og med mulighed for 

dyrehold. 

Nærmest Stationsvej anvendes areal på ca. 6000 m2 til ”huludfyldning” 

med en fortrinsvis åben-lav boligbebyggelse i 1-2 etager. 

Der sikres een fælles vejadgang fra Stationsvej. Der er indgået aftale med 

regionen om at bekoste hastighedsdæmpende foranstaltninger på 

Stationsvej. 

Der sikres mulighed for etablering af internt stisystem i lokalplanområdet 

med forbindelse til de kommende boligudbygningsområder i 

kommuneplanen 

Lokalplanområdet udgør i kommuneplan 2009 en del af område 

09.01.B2.471 forbeholdt boligformål i form af overvejende fritliggende 

énbolighuse. Området er udpeget i boligrækkefølgeplanen som kategori 1, 

medens tilgrænsende ledige boligarealer i området en kategori 2 og 3. 

Da institutionsbyggeri med overnattende beboere og personale normalt 

ikke placeres i områder udlagt til boligformål i kommuneplanen, men i 

områder med offentligt formål, er der udarbejdet tillæg nr. 2009.02 til 

kommuneplanen - 09.01.O4.942. Der har forinden været afholdt 

foroffentlig høring uden indsigelser. 


Ingen. 

Lovgrundlag: 

Planloven 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Indstilling: 

Direktionen anbefaler, at der træffes beslutning om, at 

· lokalplanforslag 549 og forslag til kommuneplantillæg 2009.02 

videresendes til byrådets beslutning og at planerne 

offentliggøres i 8 uger 

· der ikke foretages yderligere 

miljøvurdering. Afgørelsen offentliggøres i 4 

uger 

· der afholdes borgermøde i forbindelse med 

planernes offentliggørelse. 

Bilag: 

Åben - Tillæg nr 2009.02.docx 

Åben - lokalplanforslag 549_28.11.pdf 


Indstilles. 

7. Drøftelse af forslag til lokalplan for ny boligområde ved Gambøt. 

10

11/24515 



MOC 

Drøftelse af projektforslag for 32 ny boliger på havnefronten I Gambøt. 

Drøftelse af nødvendig planlægning. 


Kommunen har afholdt møder med rådgivere for grundejer og på den 

baggrund netop modtaget projektskitser for omdannelse af Thurø 

Yachtværft til boligområde. Projektskitserne indeholder følgende 

beskrivelse: 

”Igennem mange år har Thurøbund Yachtværft haft sine aktiviteter ved de 

gamle værftsbygninger i Thurøbund ved Gambøt. Der har ligeledes 

igennem årene været en del sejlsportsaktivitet på stedet, hvor bådejere 

har kunnet have deres både liggende ved de tre broer, der ligger i naturlig 

forlængelse af broerne ved Thurø sejlklub. 

Ejeren, af Thurøbund yachtværft A/S, P&S har imidlertid besluttet, at flytte 

og samle deres aktiviteter på deres nuværende adresse på Østre Havnekaj 

og Frederiksøen, hvorfra de fortsat vil servicere de både der ligger i 

Marinaen i Gambøt. Dette forhold rejser således spørgsmålet: hvad skal 

der ske ved de gamle værftsbygninger? 

Området omkring de gamle værftsbygninger har meget store 

naturværdier, med de stejle træbevoksede skråninger mod nord og vandet 

mod syd. Den nuværende bygningsmasse er efter vores opfattelse ikke 

særlig klædelig i de naturskønne omgivelser, og vi foreslår derfor, at 

bygningsmassen nedrives for at give plads til en ny boligbebyggelse. Vi 

foreslår, at de nye bygninger rykkes lidt frem på grunden, for at give plads 

til parkeringspladser bagved boligerne, hvorved de parkerede biler ikke 

bliver synlige fra søsiden. Boligerne er hævet over det eksisterende 

terrænniveau hvorved der opstår mulighed for parkering under boligen. 

Boligerne opføres i to etager over P. niveauet, og vil således fremstå som 3 

etages bygninger fra søsiden. Bygningerne opføres i en højde så der er 

udsyn over tagene for de bagved boende, ligesom der åbnes for nogle kig 

imellem husene, hvilket er en forbedring i forhold til de nuværende haller. 

- Det er tanken, at offentligheden også kan parkere i området bagved 

boligerne. 

Den offentlige sti på skråningen bagved boligerne bibeholdes. I den 

sydøstlige ende af grunden sker der et lille opfyld langs kajkanten. 

Der påtænkes opført i alt 32 boliger på hver 118m², men med mulighed 

for, at to boliger kan lægges sammen til en bolig. Boligerne forsynes med 

forholdsvis store terrassearealer, idet det kun er disse udearealer og 

arealerne imellem husene der vil fremstå som egentlige private udearealer. 

Boligerne tænkes opført i sort træbeklædning eller tegl, og tagene 

beklædes med græs, således, at bebyggelsen fremstår som en grøn flade, 

når den ses oppe fra skrænten. 

Havnefronten får offentlig adgang og der placeres bænke i forbindelse med 

havnefronten, ligesom der placeres skure til brug for såvel offentligheden 

som beboerne i området, meget i lighed med de små hytter der er placeret 

11


længere mod øst i området. Broerne i området vil fortsat fungere som 

marina og skal bidrage til liv og aktivitet i området. Det bør nævnes, at det 

i høj grad er terrassearealerne og skurene til offentligheden, der bidrager 

til den forholdsvis høje bebyggelsesprocent, der kommer i området”. 

Området og naboejendom med Thurø lystbådehavn er omfattet af 

bevarende lokalplan 151.294 fra 1998, som udlægger området specifikt til 

· Lystbådehavn, fiskeredskabshuse og stejleplads – (offentligt formål) 

· Bådeværft med dertil hørende aktiviteter + stejleplads og fiskehuse. 

(Erhvervsformål) 

· Kommuneplanen udlægger samme områder til: 

· 05.01.R3.358 Rekreativt område- Gambøt havn 

· 05.01.E3.777 erhvervsformål i form af mellemtungt erhverv, max højde 

12 m og 60% 

· Nødvendig planlægning for realisering af projektidé: 

· Afholdelse af foroffentlighedsfase 

· Udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag 

· Udarbejdes spildevandstillæg (M&T) 

· Miljøscreening/Miljøvurdering 

· Planforhold der i særlig grad bør vurderes nærmere: 

· Bevaring af kultur værdier og sammenhæng med det maritime miljø, 

herunder ejerforhold til de kajnære arealer og deres størrelser (offentligt 

formål/overtagelsespligt) 

· Behov for attraktive boliger – er behovet dækket af lokalplan 523 for 

boligområde Myrehøjvej-Svendborg Sund? 

· Behov for anden udnyttelse, f. eks fastholdelse af reparations- og 

opbevaringssted for de lokale lystbåde eller andet? 

· Trafikforhold – er adgangsvejen dimensioneret til den ændrede 

trafikstruktur? 


Ingen. 

Lovgrundlag: 

Planlov 


Indstilling: 


· fremsendte projektforslag drøftes og 

12


· der tages stilling til nødvendig planlægning, herunder 

afholdelse af en forudgående høring med borgermøde. 

Bilag: 

Åben - Projekt Mappe fra C&W 18.11.2011.pdf 


Udvalget er positiv i forhold til en omdannelse af området. Udvalget 

besluttede at indlede en dialog om påbegyndelse af den nødvendige 

planlægning efter 1. maj 2012. 

Ulrik Sand Larsen (V) tog forbehold for omdannelse fra erhverv til salg. 

8. Lokalplanforslag for Elleruphus, Ellerup 

11/41946 


MOC 

Udarbejdelse af lokalplanforslag 563 og tillæg til kommuneplanen for et 

område ved Mullerup Hovvej 18, Ellerup. Drøftelse af nødvendig 

planlægning. 


På byrådets møde d. 1. november 2011 blev det besluttet, at Miljø og 

Teknik fremsender anmodning om udarbejdelse af lokalplan for Elleruphus 

til Udvalget for Kultur og Planlægning. 

Der foreligger en ansøgning fra en mulig køber af ejendommen Elleruphus 

om anvendelse af den pågældende ejendom til privat beboelse, udlejning 

af bolig eventuelt til medhjælp på ejendommen, bofællesskab og senere 

etablering af bed & breakfast. Endvidere ønskes etableret virksomhed med 

"mad ud af huset", da der forefindes større køkken. 

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 59, som alene 

omfatter denne ejendom, og som 

overfører ejendommen til byzone. 

Den ønskede anvendelse af ejendommen er ikke i 

overensstemmelse med lokalplanen, hvis formål er 

at give mulighed for offentlige formål (boinstitution for 

psykisk handicappede og dermed beslægtede formål). 

Kommuneplanen angiver om områdets anvendelse: 

"Offentlige formål i form af sociale og 

sundhedsmæssige institutioner og offentlig 

administration" 

Nødvendig planlægning for realisering af købers ønsker om anvendelse: 

· Afholdelse af foroffentlighedsfase 

· Udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag 

· Miljøscreening/Miljøvurdering 

Planforhold der bør vurderes nærmere: 

13


· Kommuneplanrammer og lokalplanens 

bestemmelser bør ses i forhold til Ellerup 

landsby og de muligheder, som her findes for 

nye erhverv typisk i overflødiggjorte bygninger, 

dvs. en planlægningssituation inden for 

begrebet blandet bolig- og erhverv. 

Det skal bemærkes, at i den forestående 

planlægningssituation ønskes en planlægning, 

som tilpasser sig placeringen i det åbne land, 

men som skal administreres efter planlovens 

bestemmelser gældende for byzoneformål. 

· Ved anvendelsesbestemmelser for blandet 

bolig- og erhverv kan lokalplanlægningen 

benytte muligheden for at bestemme, hvilken 

miljøklasse der skal gælde for fremtidige 

erhvervsvirksomheder og graden af nybyggeri. 

Der skal sikres en tilpasning mellem de ønskede 

muligheder for småerhverv med en 

rummelighed og størrelsesorden, hvor det 

samtidig er muligt at sikre en landskabelig 

tilpasning til det åbne land. 

· Det bør vurderes om bygningsmassen forsat 

skal give mulighed for institutioner i offentlig 

og/eller privat regi – uden at dette medføre en 

offentlig overtagelsespligt. 


Ingen. 

Lovgrundlag: 

Lov om planlægning 


Indstilling: 


· fremsendte anmodning fra Udvalget for Miljø og Teknik 

drøftes, herunder nødvendig planlægning. 


Udvalget besluttede at igangsætte den nødvendige planlægning. 

9. Forslag til lokalplan 548 for et område til dagligvarebutik mv. 

11/9484 


14


JAR 

Vedtagelse af forslag til lokalplan for et område til dagligvarebutik og 

tankanlæg ved Tvedvej. 


Svendborg Kommune er i forbindelse med tidligere udbud af Tvedvej 139a, 

som er udlagt til lokalcenterformål ved at indgå aftale om salg af del af 

lokalplanområdet. Som en del af aftalen forpligter køber sig til etablering af 

tidligere planlagt vejforbindelse mellem Tvedvej og Nordre Ringvej. 

Svendborg Kommune forpligtiger sig til at etablere det fornødne 

plangrundlag. 

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udlagt til butiksformål. Lokalplanen 

er i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer. 

Lokalplanen muliggør således byggeri til en dagligvarebutik på 1.100 kvm. 

samt et tankanlæg med selvbetjeningsanlæg, butik og vaskehal. 

Som forudsætning for områdets ibrugtagning etableres vejstykke, i 

princippet som beskrevet i lokalplan 221, som forbinder Tvedvej og Nordre 

Ringvej. Der etableres vejadgang til område til detailhandel og til 

tankanlægget fra det nye vejstykke. Der etableres endvidere vejadgang 

fra Tvedvej til detailhandelsområdet. 

Vare- og kundekørsel til butiksområdet sker fra det nye vejstykke. 

Det er endvidere en del af lokalplanens formål at der opnås en æstetisk 

tilfredsstillende forhold angående bygning såvel som ubebyggede arealer, 

herunder arealerne langs Nordre Ring Vej og Tvedvej. Yderligere 

begrænses udendørs oplag, ligesom skiltning skal overholde Svendborg 

Kommunes retningslinjer for facader og skiltning. 

Lokalplanen er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og 

programmer og det vurderes ikke at der er behov for at udarbejde 

en miljøvurdering. 


Ingen. 

Lovgrundlag: 

Planloven. 


Indstilling: 

Direktionen anbefaler, at sagen oversendes til Økonomiudvalget med 

indstilling om, at 

forslag til lokalplan 548 vedtages til offentlig 

fremlæggelse 

specifikt om miljøvurdering: ”der ikke foretages 

yderligere miljøvurdering. Afgørelsen 

offentliggøres i 4 uger” 

der afholdes høring med borgermøde i området. 

15



Udsat. 

Ulrik Sand Larsen (V) var fraværende. 


Indstilles. 

Kortmateriale skal fremsendes inden behandling i Økonomiudvalget. 

10. Revision af kommuneplanen 

11/2132 


ALT 

Drøftelse af principper for revision af kommuneplanen med henblik på 

færdiggørelse af planstrategi. 


Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld 

gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har 

i løbet af sommer og efteråret 2011 været afholdt dialogmøder med 

Byrådet og workshops og konference med borgere og interessenter. 

Administrationen er i gang med at samle de mange input til én samlet 

strategi, der forventes sendt til politisk behandling i januar 2012. 

Planstrategien fungerer bl.a. som grundlag for den kommende revision af 

kommuneplanen, som skal vedtages endeligt inden udgangen af 2013. 

Således er et af kravene til en planstrategi, at den indeholder en 

beslutning om kommuneplanens revision. Byrådet kan vælge at 

· revidere hele kommuneplanen, eller 

· revidere planen delvis - en tema- eller områderevision. 

Ved en temarevision genvedtages resten af kommuneplanen for en ny 4årig 

periode. Det betyder i praksis, at en stor del af kommuneplanen 

videreføres og at kun en lille del af kommuneplanen ændres. 

Administrationen anbefaler, at der gennemføres en temarevision af 

kommuneplanen. Argumenterne herfor er uddybet i vedlagte bilag. 


Ingen direkte. 

Lovgrundlag: 

Planloven. 

Indstilling: 

Direktionen indstiller til oversendelse til Økonomiudvalget, at: 

Følgende principper skrives ind i planstrategien: 

o Kommuneplan 2013 bliver en temarevision. 

16


o Følgende temaer/områder revideres fuldt og sættes til debat: 

§ Turisme 

§ Kulturarv og bevaring 

§ Landskab, kyst og geologi 

§ Jordbrug 

§ Svendborg Havn 

§ Udsatte boligområder 

o Følgende temaer revideres i mindre omfang: 

§ Detailhandel 

§ Børn, unge og uddannelse 

§ Social, ældre og handicap 

§ Natur 

Bilag: 

Åben - Revision af kommuneplan 


Indstilles. 

11. Udvidelse Svendborg Lystbådehavn - økonomi og geometri 

09/44832 


HAS 

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn - Økonomi og geometri. 


Med baggrund i vedtaget lokalplan 513, der beskriver muligheden for at 

udvide Svendborg Lystbådehavn, blev Udvalget for Kultur og Planlægning i 

februar 2010 præsenteret for 2 forslag for udvidelse af Svendborg 

Lystbådehavn, henholdsvis A og B, som kvalificering af Lokalplan 513 samt 

Pk3 skitseforslag. 

Administrationen vurderede, at tilpasningsforslag B ville give den bedste 

og mest funktionelle havn. Det var administrationens vurdering, at denne 

model kunne løse de urolige strøm- og bølgeforhold i den eksisterende 

havn, ligesom den ville passe bedre ind i stedets plangeometri. 

Det blev godkendt, at der arbejdedes videre med projektet, men at de 

tekniske forhold vedrørende tilpasningsforslag B skulle afklares og herefter 

forelægges udvalget sammen med økonomien. 

De tekniske undersøgelser er nu gennemført og der forligger et nyt 

tilpasningsforslag C, som forventes at kunne blive godkendt af 

Kystdirektoratet. Administrationen har været i løbende dialog med 

Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen under udarbejdelsen af forslaget. 

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke skal udarbejdes en VVM for 

projektet, ligesom der ikke skal udarbejdes lokalplan for maritime anlæg. 

Tilpasningsforslag ”C’s” plangeometri er blevet ændret i forhold til 

17


tilpasningsforslag ”B”, således at ydermolerne er blevet trukket tilbage, så 

de ikke bryder den eksisterende havnegrænse. Samtidig er havnens 

indsejling blevet flyttet, og ydermolernes krumning mod vest justeret. 

Det er havneadministrationens vurdering, at tilpasningsforslag ”C” er den 

mest optimale løsning, som kan godkendes. Løsningen vil sikre en rolig 

havn, sejladssikkerheden og samtidig give mulighed for den mest ideelle 

indretning af havnen. 

Havneadministrationen mener fortsat, at efterspørgslen på bådepladser 

fordrer, at der tilvejebringes flere bådepladser i Svendborg Kommune. 

Dette set i forhold til en fortsat lang venteliste samt den omstændighed, at 

bådepladser kan være et vigtigt parameter i forbindelse med tiltrækning af 

tilflyttere. Men lige så vigtigt er det, at de bådepladser, der tilbydes, er 

tilpasset den efterspurgte størrelse. Dette er ikke tilfældet i dag, hvorfor 

det er meget svært at hjælpe bådejere, som ønsker at skifte til større 

både, eller nye lejere med store både. Den vedlagte skitse til indretning af 

bassinerne er forsøgt tilpasset behovet for større pladser, således er 

pladserne i den eksisterende havn også er forstørret. Derfor mangler der 

ca. 40 pladser i forhold til lokalplanens maksimum. Dette forhold kan 

naturligvis justeres. Kajmeterkapaciteten efter udvidelsen vil være 144 % i 

forhold til den eksisterende kapacitet, således henholdsvis 906 meter kaj i 

eksisterende havn og 1304 meter kaj efter udvidelsen. Opmåling vedlagt 

som bilag. 

Med reference til den fremlagte præsentation på udvalgsmødet februar 

2010 omhandler nedenstående økonomi helhedsprojektets fase 1, hvilket 

vil sige: 

- Udvidelse af marineanlægget 

- Renovering af den eksisterende Havn 

- Disponering af landområdet samt etablering af nødvendige 

sejlerfaciliteter 

- Vinterplads 

Fase 2 angår etablering af ”Det nye Byrum” - Havnepromenade jf. forslag 

udarbejdet af PK3. 

Økonomi 

Jvf. udarbejdet detaljeret anlægskalkulation for tilpasningsforslag ”B” kan 

det samlede projekt gennemføres for 28 – 30 mio. kr. De gennemførte 

ændringer i tilpasningsforslag ”C” forventes ikke at fordyre projektet, 

hvorfor der ikke er brugt yderligere ressourcer på tilpasning til dette på 

nuværende stade. 

Det skal bemærkes, at der i projekt ”Sikring af Havnes Værdier” er afsat 

2,4 mio. kr. til renovering af den eksisterende havn. Dette beløb kan 

således fratrækkes det samlede projekt. Projektet økonomi fastsættes 

derfor til 28 mio. kr., som skal finansieres. 

Nedenfor præsenteres til beslutning finansieringsforslag i 

overensstemmelse med det fremlagte på udvalgsmødet i februar 2010: 

Finansiering (fremlagt februar 2010) 

Da det er muligt at lånefinansiere anlægsudgifter til kommunale havne, 

forventes det, at det vil være muligt at lånefinansiere projektets fase 1. 

18


Den endelige låneopgørelse vil dog bero på det konkrete projektforslags 

indhold i forhold til afgrænsning af havneudgifter. Der er frie lånerammer 

til havnebyggeri, hvorfor kommunens låneramme ikke belastes. 

Der tages udgangspunkt i, at udvidelsens fase 1 er brugerfinansieret, samt 

at finansiering er solidarisk for alle de kommunale bådepladser. Lånet 

finansieres således ved indskudsmidler samt stigning i den årlige 

bådepladsleje. Mulighed for fondsdonationer til fase 1 udfordres dog 

samtidig. 

En takststigning for en gennemsnits bådeplads på 2.000 kr. årligt vil jfr. 

Cowi´s simuleringsmodel give mulighed for tilbagebetaling af et lån på ca. 

28 mio. kr. ved fast rente over 25 år. 

En takststigning på kr. 2.000,- vil have nedennævnte konsekvens for 

bådepladslejen i de kommunale havne gældende for en standard båd med 

længe 30 fods (9,14m) samt bredde 2,5m: 

Trafikhavnen samt Svendborg og Rantzausminde Lystbådehavn: 

2010 takster Før udvidelse kr. Efter udvidelse kr. 

Indskud 26.650 26.650 

Årlig pladsleje 3.974 5.974 

Lundeborg Lystbådehavn: 


Indskud 35.417,50 26.650 

Årlig pladsleje 3.443,25 5.974,00 

Ø-havnene: 


Indskud 0 0 

Årlig pladsleje 3.402,75 5.402,75 

Broerne i Svendborg Sund: 


Indskud 15.000,00 15.000,00 

Årlig pladsleje 3.402,75 5.402,75 

Sammenligningspriser fra andre kommunale lystbådehavne på Fyn 

(Standard båd 30 fod x 2,5 m) i 2009 takster: 

Nyborg Indskud 0 kr. 

Leje: 5.270 2010 takster 

kr. 7.041 kr. 

Middelfart Indskud 0 kr. 

Leje: 7.084 

kr. 

Fåborg 

Indskud 13.608 Leje: 6.032 

kr. 

kr. 

Ved fastsættelse af nye takster bør forskellige former for differentiering af 

bådepladsleje i forhold til størrelser, modeller etc. undersøges. Samtidig 

bør der indføres harmonisering af priser, således at leje og indskud i 

Lundeborg tilpasses forholdene i havnene i den gamle Svendborg 

Kommune. 

Finansieringen af fase 2 foreslås ikke finansieret af sejlerne. Her er tale om 

udvikling af et nyt byrum samt havnepromenade m.m. 

19


Det foreslås, at projektet med udvikling af byrum, promenade m.v. 

beskrives, hvorefter der søges eksterne samarbejdsparter med 

udgangspunkt i fundraising. 

Plangeometri 

Tilpasning forslag ”C’s” plangeometri er i overensstemmelse med det 

fremlagte til orientering på udvalgsmødet den 5. april 2011. Det er som 

nævnt ovenfor den geometri, som havneadministrationen vurderer som 

den mest optimale løsning. Det kan ikke afvises, at en 

arkitektbearbejdning kan give et mere æstetisk udtryk. En evt. ny 

formgivning vil kræve tilpasning af de tekniske undersøgelser samt en ny 

anlægskalkulation. 


Administrationen foreslår, at de løbende omkostninger til projektudvikling 

frem til projektering finansieres via havnens rådighedspulje til anlæg. 

Indstilling: 


udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal 

arbejdes videre med projektet. 

Såfremt projektet tiltrædes bedes udvalget tage stilling til, 

at der arbejdes videre med den anførte takst- og 

finanseringsmodel 

havnens plangeometri. 

Bilag: 

Åben - Tilpasning Forslag C - Svendborg Lystbådehavn 

Åben - Bilag 3 - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Rev. 

01.pdf 

Åben - plan_opmåling_eksistPladser - Før udvidelse 

Åben - plan_opmåling_NyePladser.Tilpasningsforslag C 

Åben - Kommentar til finansiering - Brugerudvalgene 


Godkendes, at der arbejdes videre med projektet. Der afholdes et møde 

med brugerudvalget, havneadministrationen og udvalgsformanden. 

Flemming Madsen (A) og Gert Rasmussen (A) ønsker en finanseringsform, 

hvor indskudsmidlerne indgår. 

Ulrik Sand Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling. 


Godkendt, at der arbejdes videre med projektet. 

Godkendt med den bemærkning, at der arbejdes med det æstetiske udtryk 

af havnens ydermole. 

Flemming Madsen (A) ønsker en finansieringsform, hvor indskudsmidlerne 

indgår. 

20


12. Godkendelse af skema B for almene boliger i Tankefuld 

11/32703 


Godkendelse af skema B for 67 almene familieboliger i Tankefuld, etape 1 

og 2. 


På mødet den 21. december 2010 gav Byrådet tilsagn til opførelse 

af almene familieboliger i Tankefuld - i alt 66 3 og 4 værelses lejemål. 

Lokalplanen (nr. 540) for området blev endelig godkendt på Byrådsmødet 

den 21. december 2010. 

Svendborg Andelsboligforening har nu udarbejdet et projekt og afholdt 

licitation. Projektet har vist sig at kunne indeholde et fælleshus på knap 

100 kvadratmeter og 67 lejemål med 

· 11 lejemål på ca. 114 m 2 fordelt på 4-5 værelser 

· 32 lejemål på ca. 112 m 2 fordelt på 3-4 værelser 

· 24 lejemål på ca. 90 m 2 fordelt på 3 værelser 

Licitationsresultatet er højere end godkendt med Skema A, svarende til 

en øget anskaffelsessum på 7,123 mio. kr. Bygherre vurderer, at 

anskaffelsessummen ikke kan sænkes uden at gå på kompromis med 

byggeriets kvalitet, besparelser kan kun findes ved at ændre på projektets 

hovedidé og byggeriets synlige bestanddele. 

Fyns almennyttige Boligselskab anmoder derfor om, at Svendborg 

Kommune godkender en anskaffelsessum på et beløb svarende til et 

forventet maksimumsbløb for 2012 - anslået til 130,519 mio. kr. 

Den øgede anskaffelsessum kan tilskrives tre hovedårsager 

jordbundsforhold, der kræver ekstra fundering 

indeksering 

et licitationsresultat, der samlet ligger over den 

økonomiske ramme 

En øget anskaffelsessum vil få konsekvenser for såvel husleje som for den 

kommunale garanti for belåningen. 

Det skal bemærkes, at maksimumsbeløbet for 2012 forventes fastsat at 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i sidste halvdel af december 

2011. 

Administrationen anbefaler, at Byrådet bemyndiger administrationen til at 

godkende skema B, når maksimumsbeløbet er fastsat under forudsætning 

af, at den samlede anskaffelsessum, hverken overstiger 

maksimumsbeløbet eller 130,159 mio. kr. Med godkendelse af skema B 

godkendes huslejen samtidig. 

21



Den samlede finansieringsberettigede anskaffelsessum udgør for de to 

projekter 130,159 mio. kr. fordelt på Tankefuld 1 med 67,668 mio. kr. og 

på Tankefuld 2 med 62,851 mio. kr. 

Den kommunale udgift - den kommunale grundkapital - andrager i 

alt 9,136 mio. kr. For Tankefuld 1 er grundkapitalen 4,736 mio. kr. og for 

Tankefuld 2 er grundkapitalen 4,400 mio. kr. En merudgift i forhold til 

skema A på 0,499 mio. kr. Merudgiften foreslås finansieret af anlægsmidler 

Tankefuld. 

Kommunen skal i forbindelse med låneoptagelse garantere for den del af 

lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. 

Lånetilbuddene til Fyns Almennyttige Boligselskab indikerer en kommunal 

garanti på henholdsvis 27,364 og 26,706mio. kr., i alt 54,070 mio. kr. Den 

endelige garanti vil kunne variere afhængig af ejendomsværdien på 

tidspunktet for låneoptagelsen. 

Huslejen for en gennemsnitlig bolig på 105 kvadratmeter stiger med 

gennemsnitlig 682 kr. pr måned i forhold til skema A. 

Tankefuld 1 + 

2 

Skema A 2012-niveau Difference 

Anskaffelsessum 123,396 130,519 7,123 

Grundkapital 8,638 9,136 0,499 

Garanti, anslået 37,817 54,070 16,253 

Husleje pr m2 703-730 799 69-96 

Boligudgift pr 

mnd 

6.043 6.725 682 

Lovgrundlag: 

Lov om almene boliger. 

Indstilling: 

Direktionen anbefaler, at Udvalget for Kultur og Planlægning indstiller til 

Byrådets endelig beslutning, at 

administrationen bemyndiges til at godkende en 

maksimal samlet anskaffelsessum for Tankefuld 

1 på 67,668 mio. kr. 

administrationen bemyndiges til at godkende en 

maksimal samlet anskaffelsessum for Tankefuld 

2 på 62, 851 mio. kr. 

en maksimal bevilling til en 

kommunalgrundkapital på 4,736 mio. kr. for 

Tankefuld 1 frigives 

en maksimal bevilling til en 

kommunalgrundkapital på 4,400 mio. kr. for 

Tankefuld 2 frigives 

22


der for Tankefuld 1 og Tankefuld 2 fortsat stilles 

en garanti for den del af låneoptagelsen, der har 

pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens 

værdi 

boligafgiften for både Tankefuld 1 og Tankefuld 

2 på 799 kr. pr kvadratmeter pr år eksklusiv 

forbrug godkendes 

merudgiften på 0,499 mio.kr. vedr. den 

kommunale grundkapital finansieres af 

anlægsmidler til Tankefuld. 


Indstilles. 

13. Principbeslutning vedr. muligheden for kommerciel udlejning af 

SG-hallen på Johannes Jørgensensvej 

11/42092 


PL 

Principbeslutning vedr. muligheden for at udleje dele af SG-hallen på 

Johannes Jørgensensvej til kommerciel aktør. 


Byrådet besluttede på møde den 30. august 2011 at anlægge SG-huset på 

Ryttervej. Beslutningsdagsorden er vedhæftet som bilag. 

Beslutningen omfattede, ud over nyanlæg af hallen på Ryttervej også, at 

Svendborg Kommune køber den nuværende SG-hal på Johannes 

Jørgensensvej. 

Administrationen havde i samme dagsorden opstillet en række muligheder 

for den fremtidige brug af hallen og området på Johannes Jørgensensvej. 

Administrationen skrev: 

Det er administrationens vurdering, at hallen rummer en række nye 

muligheder under overskriften Midtbyens foreningshus/forsamlingshus: 

· Hallen ligger bynært og samtidig med meget kort 

afstand til motorvejsindkørsel 

· Logistikmæssig god placering i forhold til overnatning 

på hotel og vandrerhjem og transport generelt 

23


· Svendborg Skyttekreds kan blive i de nuværende 

lokaler og samtidig have mulighed for at udbygge, når 

finansiering findes 

· Hallens størrelse vil give mulighed for at gennemføre 

større idrætsarrangementer og events, herunder f.eks. 

teater og musikarrangementer som ikke kan rummes i 

andre bygninger 

· Der kan etableres et kultur og idrætsmiljø på tværs af 

aldersgrupper og områder 

· Der kan eventuelt udmatrikuleres areal til privat eller 

offentligt byggeri på området 

· Hallens mødelokaler vil kunne afhjælpe manglende 

møde og kursusfaciliteter til foreningsbrug og kommunal 

brug 

· Hallen vil fortsat kunne udlejes til skoleaktiviteter for 

f.eks. Byskolen, Haahrs Skole, Ida Holst m.v. 

· Senioridrætten vil fortsat kunne udbydes i en bynær hal 

· Mulighed for etablering af f.eks. sundhedscenter 

· Større arrangementer i forhold til kommunale 

sundhedsprojekter vil kunne rummes i hallen 

· Mulighed for etablering af ´Pay and Play´-koncept 

· Hallen understøtter de politiske intentioner om gode 

faciliteter til børn og unge 

Der vil være grundlag for, på et senere tidspunkt at søge fonde f.eks. 

Lokale og Anlægsfonden m.h.p., at foretage ombygning og renovering ud 

fra ovenstående betragtninger. 

Af ovenstående fremgår ikke muligheden for at etablere længerevarende 

private lejemål af kommerciel karakter. 

Administrationen har modtaget henvendelse fra en virksomhed, som 

ønsker at leje sig ind i hallen. 

Der vil derfor være behov for, at udvalget for Kultur og Planlægning tager 

principiel stilling til, at man ønsker denne form for indtægtsdækket 

virksomhed i SG-hallen. 

Administrationen har sammen med repræsentanter for de selvejende 

institutioner – Svendborg Idrætshal og SG-hallen - udarbejdet et 

sammenhængende budget baseret på samdrift mellem SG-hallen, SG 

Huset, Svendborg Idrætshal, Svendborg Tennishal som blev fremlagt i 

forbindelse med beslutningen af 30. august 2011. 

I dette budget fremgår det, at indtægter i SG-hallen på Johannes 

Jørgensensvej primært vil være baseret på udlejning til foreninger, 

idrætsarrangementer og enkeltstående events. Herunder er indtænkt 

muligheden for at ’hjemtage’ foreninger som for tiden er i private lejemål 

og modtager tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. 

Såfremt det besluttes, at administrationen kan arbejde videre med at 

udleje en del af SG-hallen til kommercielt formål, vil det økonomisk være 

med afsæt i markedspris for udlejning. 

Yderligere vil det være på vilkår som grundlæggende medvirker til at sikre 

dels hallens drift, som en del af det samlede kompleks, og dels formål som 

falder ind under begreberne bevægelse, sundhed og forebyggelse. 

Såfremt en given lejer ønsker at ombygge indenfor lejemålet, vil dette kun 

kunne gennemføres med accept fra Svendborg Kommune. 

24


Det er administrationens vurdering, at der vil kunne udlejes op til 1000- 

1100m2 på en måde som fortsat gør det muligt at gennemføre en række 

af de aktiviteter som er anført ovenfor. Afhængig af lejemålets størrelse vil 

der skulle foretages genplaceringer af nuværende brugere til andre haller. 

Udtalelse fra Svendborg Idræts Samvirke foreligger til udvalgets møde. 

Eventuel lejekontrakt og konsekvenser ved et givent lejemål forelægges 

udvalget til godkendelse. 


Eventuel udlejning af hallen vil foregå til markedspris, og kun i det omfang, 

at den samlede økonomi i projektet er af positiv karakter. 

Indstilling: 

Sagen fremsendes til udvalgets beslutning. 

Bilag: 

Åben - Politisk beslutning om anlæg af SG-Huset på Ryttervej 


Udvalget traf principbeslutning om at arbejde videre med udlejning. 

14. Ny lov for Folkeoplysningen pr. 1. august 2011 

11/27352 


PL 

Ny lov for Folkeoplysningen - nedsættelse af §35, stk. 2 udvalg - 

delegering af kompetence. 


Folketinget vedtog den 7. juni 2011 en ny Folkeoplysningslov med 

ikrafttræden den 1. august 2011. 

Den nye lov giver Kommunalbestyrelsen hele kompetencen for 

den Folkeoplysende virksomhed i kommunen. 

Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. januar 2012 vedtage og 

offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. 

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i 

kommunen inddrages i form af nedsættelse af et eller flere udvalg med 

repræsentation af den virksomhed, der kan få tilskud efter lovens kapitel 3 

(folkeoplysende foreninger - folkeoplysende aftenskoler - udviklingsarbejde 

inden for lovens område/selvorganiserede grupper). 

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der afsættes en udviklingspulje som 

skal anvendes inden for lovens område. 

(Puljen kan søges af eksisterende foreninger og selvorganiserede) 

25


Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere kompetencen for den 

folkeoplysende virksomhed helt eller delvis til det/de nye udvalg. 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kompetencen for den 

folkeoplysende virksomhed forbliver hos kommunalbestyrelsen - dog vil 

det/de nedsatte udvalg have udtaleret på følgende områder: 

Folkeoplysningspolitikken 

Budget for området 

Tilskudsreglerne 

For at sikre løbende udvikling af folkeoplysningspolitikken og 

brugerinddragelse er bloktilskud til kommunerne øget med kr. 5,7 mio. kr. 

i 2011 og 7,1 mio. kr. følgende år. 

(For Svendborg betyder det i 2011 kr. 59.850 og kr. 74.550 i følgende år). 

Svendborg Kommune har i dag et Folkeoplysningsudvalg som bredt 

repræsenterer hele den folkeoplysende virksomhed i kommunen. 

Byrådet har delegeret kompetence og ansvar for hele Folkeoplysningsloven 

til Folkeoplysningsudvalget for at styrke brugerdemokratiet samt fremme 

ansvarlighed og engagement. 

Indstilling: 

Folkeoplysningsudvalget har i møde den 27. oktober 2011 vedtaget 

at indstille til Byrådet, at 

Byrådet nedsætter et §35, stk 2 udvalg. 

Udvalget består af det nuværende 

Folkeoplysningsudvalg, idet sammensætningen 

af udvalget fuldt ud lever op til kravene i den 

nye lov 

Byrådet delegerer kompetence for hele 

folkeoplysningslovens område til det nye udvalg 

pr. 1. januar 2012, bortset fra fastsættelse af 

den samlede budgetramme for Folkeoplysningen 

i Svendborg Kommune. 

Byrådet godkender, at navnet på det nye 

udvalg er Folkeoplysningsudvalget. 

Byrådet godkender, at Folkeoplysningsudvalget 

varetager opgaven med udfærdigelse af den 

lovpligtige 

folkeoplysningspolitik, Forretningsorden og 

valgregler for Folkeoplysningsudvalget til 

efterfølgende godkendelse i Byrådet. 

Byrådet godkender proces- og tidsplan. 

Bilag: 

Åben - Process- og tidsplan.pdf 

Åben - Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11.07.2011 


Indstillet. 

26


15. Driftsaftale mellem hallerne under Haludvalget og Svendborg 

Kommune 

09/36057 


PL 

Driftsaftale mellem de selvejende haller under Haludvalget og Svendborg 



De selvejende idrætshaller under Haludvalget, som består af Tvedhallen, 

Tåsingehallen, Thurøhallen, Skåruphallen, Svendborg Idræts- og Tennishal, 

SG-hallen, Badmintonhallen, Svendborg Ridehal og Vester Skerninge 

Hallen har sammen med Kultur og Fritid arbejdet med et oplæg til en 

driftsaftale med Svendborg Kommune. 

Haludvalget er foruden de selvejende institutioner også repræsenteret af 

brugerrepræsentanter fra de 2 kommunale skolehaller, Lundbyhallen og 

Rantzausmindehallen. Administrationen af disse 2 haller samt 

Nymarkhallen, som ikke er medlem af Haludvalget, sker overvejende 

efter driftsaftalens principper i et samarbejde mellem 

brugerrepræsentanter, skolernes ledelse og Kultur og Fritid. 

Formålet med en driftsaftale er at få sikret hallerne et langsigtet, stabilt og 

økonomisk grundlag samt skabe gode muligheder for udviklingen af 

udbudte fritidsaktiviteter i Svendborg Kommune. 

Driftsaftalen skal desuden sikre, at det mangeårige samarbejde med 

Svendborg Kommune bliver formaliseret. 

Indstilling: 


driftsaftalen godkendes med ikrafttrædelse 1. 

januar 2012 

administrationen bemyndiges til at underskrive 

driftsaftalen sammen med hallernes bestyrelser 

Bilag: 

Åben - Driftaftale, tilrettet pr. 15. august 2011 

Åben - Appendiks Vester Skerninge hallen 

Åben - Appendiks Svendborg Ridehus 


Godkendt. 

27


16. Ændring af priser for benyttelse af haller under Haludvalget 

08/25186 


PL 

Ændringer af priser for benyttelse af haller under Haludvalget. 


Idrætshallerne under Haludvalget takserer udlejning ud fra en prisliste, 

senest behandlet i Udvalget for Kultur og planlægning i 2008. 

Haludvalget ønsker at ændre takseringen af en enkelt kategori på 

prislisten, som vedrører ”Idrætsstævner med entre” 

I den nuværende godkendte prisliste skal hallerne opkræve ”25% af 

entreindtægten efter fradrag af stævneudgiften (kontrollører, 

dommergebyrer, annoncer), dog minimum 100 kr. pr. time og maksimum 

1.500 kr.”. 

Haludvalget oplever, at taksten er svær at håndtere for såvel brugerne 

som for hallerne, og fremsætter følgende ændringsforslag: 

”Idrætsstævner afhængig af arrangementets art: 90–450 kr. for halrum og 

30-300 for birum”. 

Ved ændringsforslaget ser man en mindre administrationsbyrde for både 

brugere og haller, ligesom det er muligt fortsat at skelne mellem 

professionel idræt og amatøridrætten. Man vil også kunne håndtere, når 

kampe sælges til sponsor uden, at en entreindtægt er kendt. 


Ændringen vurderes ikke at give mer-/mindreindtægter for hallerne. 

Indstilling: 


ændringsforslaget godkendes med virkning pr. 

1. januar 2012. 


Godkendt. 

17. LAG - ansøgning om mellemfinansiering 

11/40865 


28

PL 


Ansøgning om mellemfinansiering af foreninger hjemmehørende i 

Svendborg Kommune, der har opnået tilsagn om tilskud fra LAG-midlerne. 


Baggrunden er, at LAG Svendborg årligt har ca. 1,8 mio. kroner til 

fordeling til projekter i Svendborg iht. Landdistriktsprogrammet 2007- 

2013. 

Problemet for tilskudsmodtagerne er, at tilskuddet fra EU og 

Fødevareministeriets Landdistriktsprogram er bagudbetalt og derfor skal 

de lægge pengene ud og får først tilskuddet udbetalt, når revisor har 

godkendt alle udgiftsbilag. 

Konsekvensen er, at projekter som er bevilget penge fra LAG ofte ikke kan 

gennemføres p.g.a. manglende likviditet i en eventuel anlægs- eller 

forberedelsesfase. Lån i pengeinstitutter ses pt. ikke som en reel mulighed 

uden kommunal lånegaranti. 

LAG-Svendborg ansøger derfor Svendborg Kommune om at stille sig til 

rådighed med mellemfinansiering for foreninger hjemmehørende i 

Svendborg Kommune. 

Det skal noteres, at forudsætningen for at få mellemfinansieret tilskuddet 

skal være, at projektet er almennyttigt, og at tilskudsmodtageren er en 

ikke-kommerciel aktør. 

Administrationen bemærker, at der i praksis kan være tale om, at et 

projekt får direkte mellemfinansiering via et kassetræk eller via kommunal 

lånegaranti. 

Juridisk afdeling bemærker, at mellemfinansiering juridisk set er mulig i 

forhold til foreninger og institutioner som der almindeligvis kan ydes 

tilskud til. 


Garantistillelse er omfattet af den kommunale lånebekendtgørelse, hvilket 

medfører, at kommunen skal deponere et tilsvarende beløb som der gives 

garanti for. 

Garantistillelse er at sidestille med en underskudsgaranti, og i det tilfælde 

at projektets økonomi skrider, vil projektets bankforbindelse kunne stille 

krav om udbetaling af garantien fra Svendborg Kommune. 

Mellemfinansiering af kassen vil indebærer samme risiko, som ved en 

garantistillelse. 

Det maksimale kassetræk eller garantistillelse vil maksimalt være 1,8 kr. 

årligt i 2012/13. 

Kultur og Fritidsafdelingen kan ikke pege på finansiering inden for det 

vedtagne budget. 

Lovgrundlag: 

Svendborg Kommunes egne rammer. 

Indstilling: 

29



· sagen videresendes til Økonomiudvalgets beslutning. 

Kultur og Fritid kan ikke anvise finansiering. 

Bilag: 

Åben - Ansøgning fra LAG Svendborg vedr. mulighed for 

mellemfinansiering af projekter 


Oversendes med anbefaling. 

18. Puljen til lokale initiativer 

11/38925 


PL 

Beslutning om kriterier for udmøntning af ’Puljen til lokale initiativer’. 


Byrådet i Svendborg Kommune besluttede i forbindelse med budgetforliget 

for 2012 at afsætte en pulje til lokale initiativer på 3 mio. kr. i 2012 og 2 

mio. kr. årligt i overslagsårene. 

Uddrag af budgetforligets tekst: 

Pulje til medfinansiering af lokale initiativer. 

Der afsættes 3 mio. kr. i 2012 og yderligere 6 mio. kr. i årene 

2013-2015 til området. Beløbet skal understøtte mulighederne 

for at realisere de projekter, der udvikles med henblik på at 

skabe bedre kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne 

Administrationen har udarbejdet forslag til kriterier og procedurer for 

udmøntning af puljen som fremgår af vedlagte bilag. 

Der foretages evaluering af de vedtagne principper og procedurer i 

november/december 2012 som forelægges Udvalget for Kultur og 

Planlægning. 


Ved fuld udmøntning af puljen vil der være en økonomisk konsekvens på: 

2012 3 mio. kr. 

2013 2 mio. kr. 

2014 2 mio. kr. 

30

2015 2 mio. kr. 


Total 9 mio. kr. 

Det forudsættes, at projekterne ikke medfører behov for ekstrabevillinger 

til drift, men at denne holdes inden for det konkrete projekts egne rammer 

eller administrationsområdernes vedtagne budgetter. 

Lovgrundlag: 

Svendborg Kommunes egne rammer. 

Indstilling: 


de beskrevne kriterier tiltrædes 

de beskrevne procedurer tiltrædes 

administrationen fremlægger evaluering af det 

samlede sagsforløb i november/december 2012 

for Udvalget for Kultur og Planlægning 

der frigives en ramme på kr. 3 mio. til 

gennemførelse af besluttede projekter 

finansieringen foregår via kassebeholdningen 

sagen videresendes til Økonomiudvalget. 

Bilag: 

Åben - Kriterier for puljen til lokale initiativer 


Indstillingen tiltrådt med bemærkning om, at 

børn og unge erstattes med borgere 

øget vægt på medfinansiering. 

19. Opera på Valdemars Slot 

11/33744 


PL 

Genbehandling af ansøgning af 1. oktober 2011 fra Den Fynske Opera. 


Den Fynske Opera søger tilskud på 200.000 kr. til gennemførelse af 

sommeropera på Valdemars Slot 2012. 

Den Fynske Opera har - efter aftale med foreningen for Opera på 

Valdemars Slot, der de sidste 6 år har gennemført opera i slotsparken - 

overtaget Opera På Valdemars Slot. Konceptet for operaen vil være det 

31


samme som tidligere. Anne Barslev vil fortsat være operaens instruktør, 

der vil fortsat blive sunget på dansk, ligesom lokale amatørkor fortsat vil 

være med i operaen. Operaen gennemføres også stadig i et tæt 

samarbejde med det sydfynske erhvervsliv. 

Den Fynske Opera håber på, at det lokale samarbejde kan blive en 

inspiration for unge lokale sydfynske sangere og musikere, som via 

samarbejdet om årets opera kan få et indblik i den professionelle 

operaverden. Herudover er det Den Fynske Operas vision med tiden at 

løfte opera på Valdemars Slot op på et internationalt niveau, der tåler 

sammenligning med lignende scener i Europa, og også på den måde være 

med til at styrke turismen på Sydfyn. 

Operaen, der ønskes opført i 2012 vil være Poppæas Kroning af 

Monteverdi. Forestillingen opføres 8 gange i august måned med 300 

pladser pr. aften til en billetpris af 267 kr. 

Det samlede budget for operaens gennemførelse er på 1.543.000 kr. Den 

Fynske Opera´s egenudgift budgetteres til 700.000 kr. og billetindtægten 

til 360.000 kr. medens restbeløbet på 483.000 kr. foruden nærværende 

ansøgning søges dækket ind ved tilskud fra sponsorer på samlet 283.000 

kr. 

Administrationens bemærkninger: 

Udvalget meddelte på mødet den 8. november 2011 afslag på nærværende 

ansøgning begrundet i, at der allerede var modtaget tilskud på 65.000 kr. 

fra PR udvalget. 

Administrationen bemærker, at operaen på Valdemars Slot i alle årene har 

modtaget tilskud fra såvel PR udvalget som fra de frie kulturmidler, i 2008 

75.000 kr. fra hver og i 2010 70.000 kr. fra hver. 

Ingen tvivl om, at Opera på Valdemars Slot vil få et væsentligt kvalitetsløft 

ved at være lagt i regie af Den Fynske Opera, der også i ansøgningen 

henviser til drøftelser i 2010 med repræsentanter for Svendborg Kommune 

omkring et tættere samarbejde mellem Den Fynske Opera og Svendborg 

Kommune. Den Fynske Opera ser overtagelse af Opera på Valdemars Slot 

som et naturligt og rigtigt skridt i den retning. 

PR udvalget har besluttet at støtte årets opera med et tilskud på 65.000 

kr. ud af de ansøgte på 200.000 kr. 

Udvalget for Kultur og Planlægning støttede operaen i 2010 med en 

underskudsgaranti på 70.000 kr. på baggrund af et udgiftsbudget på 

690.000 kr. Hele garantien kom til udbetaling. 

Det bemærkes, at det i retningslinierne for tilskud fra de frie kulturmidler 

er fastsat, at tilskud normalt bevilges som en underskudsgaranti, hvor der 

kan være usikkerhedsfaktorer i indtægtsbudgettet, som eksempelvis i 

forbindelse med entréindtægter og andre tilskud. 

Operaens finansieringsbehov falder uden for Musikrådets ramme i henhold 

til den indgåede samarbejdsaftale mellem Musikrådet og Udvalget for 

Kultur og Planlægning, hvorfor Musikrådet er blevet bedt om en 

musikfaglig udtalelse. Musikrådet udtaler:"Sommeroperaen er en af 

Svendborgs kulturperler, som mange svendborgensere og turister ser frem 

til - og med Anne Barslev ved roret også i 2012 er man uden tvivl igen 

sikret en original og overraskende opsætning. Og så tæller det da på 

32


plussiden, at projektet involverer en lang række lokale kræfter på mange 

planer, bl.a. en stor gruppe korsangere. At det nu er Den Fynske Opera, 

der står som arrangør, ser Musikrådet som en styrkelse". 

Indstilling: 

Oversendes til udvalgets behandling. 

Bilag: 

Åben - Ansøgning om tilskud fra De Frie kulturmidler til opførelse af opera 

på Valdemar Slot.doc 

Åben - Popæas Kroning Valdemar Slot 12 13.xls 


Ansøgningen imødekommet. 

20. Børne- og Ungdoms Teatret 

11/42032 


PL 

Behandling af ansøgning fra Børne- og Ungdoms Teatret om tilskud til 

teatrets forestillingsaktiviteter i 2012. 


B&U Teatret søger tilskud på 75.000 kr. til teatrets forestillingsaktiviteter i 

2012. 

Der er tale om 3 produktioner, en poetisk rejse, en teatermaraton og 1 

teatercollage. Desuden deltager teatret i den nordiske børneteaterfestival, 

der i 2012 gennemføres i Bodø, ligesom der arbejdes med teaterlejr, Café 

Kultra (åben scene for børn/unge), teaterkurser og et nyt samarbejde med 

Shopping Svendborg. 

Budgettet for disse aktiviteter er på i alt 213.600 kr. med forventet 

billetsalg og sponsorer på 138.600 kr. Det budgetterede underskud på 

75.000 kr. søges dækket ind ved nærværende ansøgning. 

Teatret gør opmærksom på, at ansøgningen om 75.000 kr. skal ses i lyset 

af de 45.000 kr., som teatret de seneste år har modtaget fra Svendborg 

Kommune, det tidligere amtstilskud på 22.250 kr., samt de ekstra 

produktionsomkostninger, teatret får som følge af deltagelse i den nordiske 

børneteaterfestival. 

Administrationens bemærkninger: 

Svendborg Kommunes engagement i B&U Teatret har i flere år været delt 

op i et fast driftstilskud, som i 2012 udgør 204.364 kr., hvoraf 184.608 kr. 

33


er ren husleje samt – efter konkret ansøgning – en underskudsgaranti til 

gennemførelse af teatrets forestillingsaktiviteter. 

Den kommende samarbejdsaftale, der forventes indgået med virkning fra 

2013, vil lægge op til en harmonisering af tilskuddene til B&U Teatret 

således, at der fremadrettet vil blive tale om et samlet tilskud til driften og 

teatrets aktiviteter. 


Tilskud vil være at afholde af konto 3 64 De frie kulturmidler. 

Indstilling: 

Oversendes til udvalgets behandling. 

Bilag: 

Åben - Ansøgning om forestillingstilskud 2012.doc 

Åben - Forventet resultat forestillinger 2011.docx 


Ansøgningen imødekommet. 

21. Den Fynske Kulturaftale 

11/34501 


PL 

Orientering fra mødet i den politiske styregruppe 21. november 2011 ved 

formanden. 

Indstilling: 

Til efterretning. 


Til efterretning. 

22. Etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav - ny behandling 

08/15372 


Natur og Vand 

34


Beslutning om at indstille til Miljøministeren, at staten etablerer 

"Nationalpark Det Sydfynske Øhav." 

Sagen behandles endvidere i Udvalget for Kultur og Planlægning den 

6. december 2011. 


Svendborg Kommune besluttede den 30. august 2011 at ansøge staten om 

at etablere Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Efter denne beslutning er 

der sket ændringer i det samlede projekt, hvorfor sagen sendes til fornyet 

behandling. 

Væsentligst er, at Ærø Kommune har besluttet ikke at deltage i 

nationalparken. Assens Kommune har endvidere lavet en mindre justering, 

men tilslutter sig projektet med bred opbakning i kommunalbestyrelsen. 

Fastholdes de hidtidige politiske beslutninger vil det fortsat være muligt at 

etablere en sammenhængende sydfynsk nationalpark, som rummer natur 

og kulturhistoriske værdier af international betydning (bilag 1). Dette ses 

også ved, at den vil indeholde 8 Natura2000-områder. (bilag 2) 

Den nye nationalpark vil være på 640 km² mod 800 km² før ændringerne. 

Af de cirka 160 km² der udgår, er knap 30 km² på landjorden. I det nye 

projekt er der 290 km² landjord og 350 km² vand. 

Nationalparkens særpræg vil fortsat være Øhavet og de sydfynske 

randmorænebakker. Nationalparken vil rumme 6 af de 8 beboede øer og 

vigtige dele af det lavvandede øhav. Hertil kommer de to største 

købstæder. 

Styregruppens nationalparkplan fremsætter 30 forslag til projekter som 

bør gennemføres i en kommende nationalpark til gavn for områdets natur, 

kultur, beboere og erhvervsliv. Disse forslag vil med mindre justeringer 

fortsat kunne gennemføres uden Ærøs deltagelse, hvorfor Ærøs udtræden 

ikke har givet anledning til, at denne plan revideres på nuværende 

tidspunkt. 

Den nye afgrænsning vil flytte nationalparkens investeringer mod Sydfyn, 

men på baggrund af de hidtidige erfaringer fra de andre danske 

nationalparker vurderes den samlede investering af statslige midler ikke at 

blive mindre. Nationalparkens muligheder for at markedsføre Sydfyn som 

en attraktiv destination ved Øhavet må ligeledes vurderes at være 

uændret eller måske styrket. 

Med den nye afgrænsning vil en kommende nationalpark Det Sydfynske 

Øhav være den næststørste nationalpark i Danmark. 

Vælger miljøministeren at etablere en nationalpark forventes det 

forberedende arbejde at tage 1-2 år. I denne fase vil det forsat være let og 

hurtigt for Langeland og Ærø at tilslutte sig nationalparken. Efter 

nationalparkens etablering vil det ligeledes være muligt at udvide 

nationalparken. Dette kræver, at der udarbejdes en ny bekendtgørelse 

som skal sendes i offentlig høring hos kommunalbestyrelser og alle 

involverede lodsejere. 


Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. 

35


Lovgrundlag: 

Lov om nationalparker. 

Indstilling: 

Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at 

Svendborg Kommune fastholder beslutning af 

30. august 2011 om at indgå i Nationalpark Det 

Sydfynske Øhav, som beskrevet i "Plan for 

Nationalpark Det Sydfynske Øhav" med ændring 

i afgrænsningen som angivet i bilag 1. 

Naturturisme I/S koordinerer en fælles 

ansøgning fra kommunerne til miljøministeren 

om at staten etablerer Nationalpark Det 

Sydfynske Øhav. 

Bilag: 

Åben - bilag 1, ny afgrænsning 

Åben - bilag 2, ny afgrænsning med Natura2000 

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 05-12-2011: 

Indstilles. Birger Jensen (V), Jeppe Ottosen (V) og Jens Munk (DF) 

stemmer imod, idet man ikke kan støtte forslag til nationalpark i det 

sydfynske område med henvisning til den massive modstand, som er 

tilkendegivet i de mere end 4000 høringssvar. 


Et flertal indstiller sagen. 

Lærke Jensen (V) og Ulrik Sand Larsen (V) kan ikke støtte forslaget til en 

nationalpark begrundet i den manglende folkelige opbakning, der er 

tilkendegivet i de mere end 4000 høringssvar. 

23. Orientering 

09/39368 


Sager til orientering. 


Udvalgsformanden: 

Udvalgsmedlemmer: 

Orientering: 

36


24. Næste møde 

09/39368 


10. januar 2012. 

25. Lukket - Ekspropriationsbeslutning 

26. Lukket - Salg af Juelsbjergvej 5, Stenstrup 

27. Lukket - Salg af kommunale ejendomme 

37


Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:30 

Bruno Hansen 

Gert Rasmussen 

Morten Petersen 

Lærke Jensen 

38 

Flemming Madsen 

Bo Hansen 

Ulrik Sand Larsen

Bilag: 3.1. Notat Kollektiv trafikplan 2012_231111.pdf 

Udvalg: Udvalget for Kultur og Planlægning 

Mødedato: 06. december 2011 - Kl. 13:30 

Adgang: Åben 

Bilagsnr: 284196/11

Svendborg Kommune 

Forslag til kollektiv 

trafikplan 

- Supplerende notat til den tekniske rapport 

behandlet i Udvalget for Kultur og Plan den 9. 

august 2011

Indholdsfortegnelse 

1 Formål ............................................................................................................................................................................... 3 

2 Indledning ......................................................................................................................................................................... 3 

3 Sammenfatning ................................................................................................................................................................ 4 

4 Indsatsområde – Bybusrute 230 (og 240) ................................................................................................................ 7 

5 Indsatsområde – Bybusrute 240 ................................................................................................................................. 9 

5.1 Analyse – frekvensreduktion på bybus Rute 240 ........................................................................................ 11 

5.2 Analyse – bybusrute 240 + lokalrute 212 ..................................................................................................... 12 

5.3 Analyse – omlægning af regionalrute 930 ..................................................................................................... 13 

6 Direkte busbetjening til Nymarkskolen og Rantzausminde skole .................................................................... 14 

6.1 Busbetjening fra Grasten/Thurø til Nymarkskolen ..................................................................................... 14 

6.2 Busbetjening fra Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde skole (og Ollerup Friskole) ........................ 17 

7 Udvidet betjening i lokalområderne og Bybustaxa .............................................................................................. 21 

7.1 Udvidet betjening i lokalområderne ............................................................................................................... 21 

7.2 Udvidet aftensbetjening på Bybustaxa ............................................................................................................ 22 

Side 2 af 22

1 Formål 

Notatet er et supplement til den tekniske rapport, som blev behandlet i Udvalget for Kultur og Plan den 9. 

august 2011. Der etableres en status for arbejdet, samt skabes et grundlag for behandling af resultatet af 

høringsprocessen i eftersommeren og det tidlige efterår 2011. 

Notatet beskriver muligheder/alternativer der kan indgå i Udvalget for Kultur og Plan afslutning af 

trafikplanarbejdet. 

Målgruppen er som følge heraf de politiske beslutningstagere og embedsmænd knyttet til projektet. 

2 Indledning 

Den 9. august 2011 besluttede Udvalget for Kultur og Plan at sende forslaget til kommunens kollektiv 

trafikplan 2012 i høring via Borgerportalen på www.fynbus.dk. I den forbindelse har FynBus markedsført 

høringen med annoncer, radioreklamer, flyers, hængeskilte i busserne mm. 

Derudover har Svendborg Kommune den 29. september inviteret borgerne til borgermøde i samarbejde 

med FynBus. 

I perioden 12. september til og med 22. oktober 2011 har det været muligt at komme med kommentarer til 

den enkelte rute og første udkast til køreplaner. 

De ca. 200 kommentarer er blevet sammenfattet og behandlet i den nedsatte arbejdsgruppe bestående af: 

Klaus Johannesen, planafdelingen Svendborg Kommune 

Anette Bergmann, miljø- og teknikafdelingen Svendborg Kommune 

Saleh Zaabalawi, planafdelingen FynBus 

Søren Junker, planafdelingen FynBus 

Mikkel Henriksen, kommunikationsafdelingen FynBus 

Arbejdsgruppen suppleres af referencegrupper bestående af personale fra FynBus’ Drift & 

Kvalitetsafdeling, samt medarbejdere og ledelsesrepræsentanter fra ARRIVA, der har kontrakt på 

kørslen i Svendborg Kommune. 

Arbejdsgruppen refererer til en direktørgruppe bestående af Tim Jeppesen, Svendborg Kommune og 

Carsten Hyldborg, FynBus. 

Arbejdsgruppen har ud fra sammenfatning prioriteret hvilke henvendelser, der skal arbejdes videre med 

som indsatsområder, med udgangspunkt i en vurdering af konsekvenser og den økonomiske ramme, der er 

til rådighed. Sammenfatning af alle indkomne kommentarer kan findes i BILAG 1. 

Side 3 af 22

3 Sammenfatning 

Af sammenfatningen fra den tekniske rapport fra sommeren 2011 fremgik bl.a. følgende: 

I rammerne for den samlede økonomi har der ikke været stillet sparekrav. I de økonomiske kalkuler er anlagt en 

samlet vurdering af Svendborg Kommunes økonomi, det vil sige at konsekvenserne af, at lukket kørsel fra Børn- og 

Ungeforvaltningens budgetområde bliver til åben kørsel, er medtaget. (fra den tekniske rapport afsnit 9.2: Det 

bemærkes, at der til sammenligning med det foreslåede system er medtaget en andel af den lukkede kørsel 

på 60 % af de oplyste udgifter på 6,6 mio. kr.) 

Budgettet for indtægter er fra FynBus’ budgetoverslag. 

Udgifterne til rutekørsel er beregnet detaljeret på udkastene til køreplaner ud fra de aktuelle kontraktforhold i 

2012-priser på baggrund af Trafikselskaberne i Danmarks skøn over prisudviklingen. 

Udgifterne til den behovsbestemte kørsel er for kørslen i landdistrikterne vurderet ud fra forventninger og erfaringer i 

andre kommuner, med fokus på Nordfyn. For bybustaxaen er de beregnet ud fra de aktuelle passagertal i busserne 

på de tidspunkter, hvor kørslen erstattes med taxa. 

Som det fremgår af Tabel 1 forneden er det foreslåede system lidt billigere end det nuværende. 

Tabel 1, sammenligning af nettoudgifter 

Samlet 

Udgifter 

pr. år 

Kontraktudgifter rute- og telekørsel inkl. andel af lukket kørsel 35.856.726 

Fællesudgifter inkl. adm. af telekørsel 3.900.000 

Udgifter i alt 39.756.726 

Indtægter 12.297.000 

Nettotilskud 27.459.726 

Eksisterende system Foreslået system 

Køreplantimer 

Udgifter 

pr. år 

Køreplantimer 

Konklusionen skal dog tages med alle mulige forbehold, både fordi behovsbestemt kørsel er en væsentlig del af 

tilbuddet og fordi udbudsresultatet kan ændre resultatet markant i både positiv og negativ retning. 

Under forudsætning af, at Svendborg Kommunens budget er uændret 2012 og at der forsat medtages en 

andel af den lukkede kørsel på 60 % af de oplyste udgifter på 6,6 mio. kr., vil der være ca. 1,3 mio. kr. til 

rådighed i den økonomiske ramme. 

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i resultatet af borgerhøringen vurderet og prioriteret 

indsatsområder, ud fra en vurdering af konsekvenser og den økonomiske ramme, der er til rådighed. 

Yderligere har arbejdsgruppen lavet analyser afledt af indsatsområderne. Disse analyser skal danne/supplere 

et beslutningsgrundlag for den videreproces i forbindelse med forslag til justeringer i det tidligere forslag til 

Trafikplan 2012. Tabel 1 sammenfatter de elementer, der er vurderet. 

44.684 

34.557.710 

3.900.000 

38.457.710 

12.297.000 

26.160.710 

37.312 

Side 4 af 22

Rute og ejer Beskrivelse af indsatsområderne Afsnit Ca. merudgift 

Bybusrute 230 (og 

240) 

Bybusrute 240 

Ændring/udvidelse af ruteforløb. 

Ønske om at udvide/ændre ruteforløbet for at 

tilgodese Odensevej-området og Grønnemosevej 

(bl.a. Grønnemoseværkstedet). 

Ønske om betjening af Gl. Skårupvej. 

Analyse af, om det er muligt at omlægge ruteforløbet på 

bybusrute 240 fra Christiansmindevej til Fruerstuevej ifm. 

evt. ruteomlægning af bybusrute 230 for at tilgodese 

betjening af Gl. Skårupvej. 

Udvidelse af ruteforløbet. 

Ruten ønskes udvidet, således at 

Forsamlingshuset i Egense bliver endestation 

fremfor rundkørslen ved Højensvej. 

Ændring af ruteforløb. 

Ruten ønskes ændret, således at alle afgange fra 

Rantzausminde kører via Svendborg Vest. 

Reducering af frekvens fra ½-timesdrift til timedrift på 

bybusrute 240. 

Analysen har til formål at undersøge, hvor mange 

driftsbusser, der kan frigøres for at tilgodese 

problematikken omkring elevbefordring fra 

Grasten/Thurø og Vestre Skoledistrikt, samt hvilke 

konsekvenser en reducering i frekvensen vil have for de 

øvrige brugere (uddannelsessøgende, pendlere, tilslutning 

til Svendborg-banen m.m.) på ruten. 


Bybusruten ønskes udvidet, således at Ollerup 

Friskole betjenes på udvalgte afgange for at sikre 

at elever fra Rantzausminde-området har en 

direkte busforbindelse. 

Bybusrute 240 og lokalrute 212 (der betjener 

Ollerup Friskole og opsamler elever til begge 

afdelinger under Vestermarkskolen) ønskes 

udvidet (ruteforløb), med henblik på at skabe 

korrespondance ved Forsamlingshuset i Egense 

og dermed skabe transportmulighed for eleverne 

til Ollerup Friskole fra Rantzausminde-området. 

Analyse af, om ruteforløbet for regionalrute 930-932 kan 

ændres på delstrækningen Ollerup-Svendborg til Ollerup- 

Rantzausminde-Svendborg. 

4 

4 

5 

5 

5.1 

5.2 

5.3 

Udgiftsneutral 

190.000 kr./år 


OBS! ikke muligt at 

vælge, hvis Svendborg Vest 

ønskes betjent med flere 

afgange. 


OBS! ikke muligt at 

vælge, hvis Egense ønskes 

som endestation. 

Analyseopgave, 

derfor ingen 

udgiftsberegning. 


derfor ingen 



derfor ingen 


Side 5 af 22

Direkte 

busbetjening til 

Nymarkskolen og 

Rantzausminde 

skole 

Udvidet betjening i 

lokalområderne og 

Bybustaxa 

Etablering af direkte busbetjening ifm. 

skolestrukturændring (overbygning). 

Direkte busbetjening fra Grasten/Thurø til 

Nymarkskolen i vinterperioden (lokalrute 280) 

__________________________________ 

Direkte busbetjening fra Vestre Skoledistrikt til 

Rantzausminde skole i vinterperioden (lokalrute 

281) 

Analyse af dubleringsbehov ifm. kapacitetsproblemer i 

busbetjening om morgnen (spidsbelastning) fra 

Grasten/Thurø og Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde i 

vinterperioden i samarbejde med Nymarkskolen og 

Rantzausminde skole. 

Udvidet betjening i lokalområderne og Bybustaxa 

Morgenbetjening (bus eller teletaxa) i 

lokalområderne ønskes udvidet med en tidligere 

afgang, så fx pendlere og elever på 

ungdomsuddannelser kan komme til Nyborg eller 

Svendborg By. 

Teletaxabetjening om eftermiddagen ønskes 

udvidet med en tidlig eftermiddagsafgang omkring 

kl. 13 i lokalområderne. 

Ønske om sent aftensafgang i Bybustaxa omkring 

kl. 23 på hverdage for at tilgodese fritidslivet om 

aftenen (biograf, teater m.m.). 

6.1 

6.2 

6.1+6.2 

Tabel 1 – Indsatsområderne og de iværksatte analyser, ”katalog” med økonomiske konsekvenser ift. det forslag som er sendt borgerhøring 

Resultatet af borgerhøringen kan sammenfattes med følgende økonomiske resultat: 

7.1 

7.2 

Kørsel kun i vinterperiode: 


Kørsel på skoledage: 


Fast-dublering: 


______________ 

Kørsel kun i vinterperiode: 


Kørsel på skoledage inkl. 

betjening af Ollerup: 


Fast-dublering: 



Lokalrute 280: 


Lokalrute 281: 


Morgen- og 

eftermiddagsbetjening med 

teletaxa: 

100.000 kr./år 

KUN Morgenbetjening 

med lokalruterne: 



Justeringer på bybusrute 230 og 240, 260.000 kr. 

Dubleringer som følge af skolestruktur eller 2 nye skoleruter (280 og 281) 675.000 – 1.040.000 kr. 

Udvidelse af teletaxabetjening, anslået 100.000 kr. 

Udvidelse af bybustaxa, anslået 75.000 kr. 

Med basis i de nuværende kontraktudgifter vil de behandlede justeringer altså kunne holdes indenfor den 

økonomiske ramme, der er skitseret for trafikplanen. 

Side 6 af 22

4 Indsatsområde – Bybusrute 230 (og 240) 

Rute og type Indsatsområder 

Bybusrute 230 (og 240) 

Ændring/udvidelse af ruteforløb. 

Tabel 2 - Bybusrute 230 (og 240), indsatsområderne og iværksatte analyser 

Ønske om at udvide/ændre ruteforløbet for at tilgodese Odensevejområdet 

og Grønnemosevej (bl.a. Grønnemoseværkstedet). 

Ønske om betjening af Gl. Skårupvej. 

Analyse af, om det er muligt at omlægge ruteforløbet på bybusrute 240 fra 

Christiansmindevej til Fruerstuevej ifm. evt. ruteomlægning af bybusrute 230 for at 

tilgodese betjening af Gl. Skårupvej. 

På bybusrute 230 er i borgerhøringen peget på den mistede busbetjening af Odensevej-området, 

Grønnemoseværkstedet og Gl. Skårupvej som i det nuværende trafiksystem har busbetjening. 

I Figur 1 forneden er udfordringerne i forslaget visualiseret (jf. borgerhenvendelserne). 

Figur 1 - Udfordringerne jf. borgerhenvendelserne i forslaget som er sendt i borgerhøring 

Ruten kan omlægges uden merudgift, dog vil Fruerstuevej ikke længere blive busbetjent. 

Arbejdsgruppen har undersøgt, hvorvidt det er muligt at ændre ruteforløb for bybus 240 for at bevare 

busbetjening på Fruerstuevej fremfor Christiansmindevej, hvor kundepotentialet er meget lavere, og hvilke 

økonomiske konsekvenser en ændring i ruteforløbet vil indebære. 

Side 7 af 22

Ruteforløbet for bybus 240 kan justeres uden at køreplanen bryder sammen. Justering af bybus 240 i 

sammenhæng med ruteomlægning på bybus 230 vil give en merudgift, idet omlægningen vil betyde at antallet 

af køreplantimer (KPT) øges med ca. 340 timer pr. år. Det svarer til en anslået merudgift på ca. 190.000 

kr./år. Justeringen ses i Figur 2. 

Figur 2 - Revideret bybusnet jf. borgerhenvendelserne 

Side 8 af 22

5 Indsatsområde – Bybusrute 240 


Bybusrute 240 


Ruten ønskes udvidet, således at Forsamlingshuset i Egense bliver 

endestation fremfor rundkørslen ved Højensvej. 

Ændring af ruteforløb. 

Ruten ønskes ændret, således at alle afgange fra Rantzausminde kører via 

Svendborg Vest. 

Reducering af frekvens fra ½-timesdrift til timedrift på bybusrute 240. 

Analysen har til formål at undersøge, hvor mange driftsbusser der kan frigøres for 

at tilgodese problematikken omkring elevbefordring fra Grasten/Thurø og Vestre 

Skoledistrikt, samt hvilke konsekvenser en reducering i frekvensen vil have for de 

øvrige brugere (uddannelsessøgende, pendlere, tilslutning til Svendborg-banen m.m.) 

på ruten. 


Tabel 3 - Bybusrute 240, indsatsområderne og iværksatte analyser 

Bybusruten ønskes udvidet, således at Ollerup Friskole betjenes på 

udvalgte afgange for at sikre at elever fra Rantzausminde-området har en 

direkte busforbindelse. 

Bybusrute 240 og lokalrute 212 (der betjener Ollerup Friskole og 

opsamler elever til begge afdelinger under Vestermarkskolen) ønskes 

udvidet (ruteforløb), med henblik på at skabe korrespondance ved 

Forsamlingshuset i Egense og dermed skabe transportmulighed for 

eleverne til Ollerup Friskole fra Rantzausminde-området. 

Analyse om ruteforløbet for regionalrute 930 kan ændres på delstrækning Ollerup- 

Svendborg til Ollerup-Rantzausminde-Svendborg. 

Bybusrute 240 havde i det første udkast endestation i Ollerup på udvalgte morgen- og eftermiddagsafgange. 

Dog viste det sig under køretidsmålingerne, i samarbejde med Arriva, at køretiden til og fra Ollerup ikke 

var tilstrækkelig. 

Derfor vil køreplanen ”bryde sammen”, især i myldretiden, med mindre der indsættes yderligere en 

driftsbus. 

Resultat blev, at det første udkast af ruteforløbet ændret til at ruten har endestation ved rundkørslen på 

Højensvej. Bussen holder i det forslag, som er sendt høring, i ca. 18 min. ved rundkørslen, inden næste 

afgang mod Grasten køres. 

Dette betyder at ventetiden på 18 min. ved rundkørslen på Højensvej giver mulighed for at udvide 

ruteforløbet til enten Forsamlingshuset i Egense i tur- og returretning eller at alle afgange på bybusrute 240 

fra Rantzausminde kører via Svendborg Vest på vej mod Grasten. 

I forslaget betjener bybusrute 240 kun Svendborg Vest om morgenen i begge retninger på de afgange, hvor 

ringetid på uddannelsesinstitutioner og busbetjening kan koordineres. Om eftermiddagen vil det være 

muligt at benytte bybusrute 250 og regionalrute 911, 912, 913 og 930 for at komme videre ind til 

Svendborg Station og herfra komme videre rundt i kommunen. 

Side 9 af 22

En udvidelse af ruten til og fra Forsamlingshuset i Egense vil betyde, at ruten udvides med ca. 5 min. på alle 

afgange (tur/retur fra rundkørslen på Højensvej til Forsamlingshuset i Egense vil tage ca. 10 min.). 

Udvidelsen af ruteforløbet med øget betjening af Svendborg Vest på alle afgange fra Rantzausminde vil 

betyde, at ruten udvides med ca. 10 min. 

Hvis man ønsker at udvide ruten med endestation ved Forsamlingshuset i Egense eller vælger at øge 

betjeningen af Svendborg Vest på alle afgange fra Rantzausminde, anslås merudgiften, uanset hvilket 

alternativ man ønsker, være på ca. 73.000 kr./år. 

Side 10 af 22

5.1 Analyse – frekvensreduktion på bybus Rute 240 

FynBus har foretaget en nærmere analyse af hvilke fordele og konsekvenser en frekvensreduktion fra ½timesdrift 

til timedrift vil have. 

Fordel Konsekvens 

Ingen fordel. 

Det vil være muligt at 

frigøre to driftsbusser, 

men af hensyn til 

kapacitetsproblemer i 

myldretiden vil det 

være nødvendigt med 

dubleringskørsel og 

derfor vil der reelt ikke 

være tale om frigørelse 

af driftsbusserne. 

Tabel 4 - Fordele og konsekvenser ved frekvensreducering på bybusrute 240 

Kapacitetsproblemer i myldretiden fra Grasten til Svendborg. 

I det nuværende system er bybusruten 201 Svendborg-Grasten med 

timedrift kapacitetsbelastet i myldretiden, også udenfor vinterperioden. 

FynBus har i samarbejde med Nymarkskolen foretaget en analyse, hvor 90 

ud af 143 elever forventer at tage bussen i vinterperioden. 

Kapacitetsproblemer i myldretiden fra Svendborg til Rantzausminde. 

I det nuværende system er bybusrute 202 kapacitetsbelastet i myldretiden 

og især i vinterperioden, set i sammenhæng med den nye skolestruktur. 

FynBus har i samarbejde med Rantzausminde skole foretaget en analyse, 

hvor 75 elever forventer at tage bussen i vinterperioden. 

Yderligere oplyste Rantzausminde skole under et møde ifm. trafikplan 

arbejdet, at ½-timesdrift om eftermiddagen vil give skolen meget fleksibilitet 

og reducere elevernes ventetid på bussen. Ved timedrift vurderer skolen, at 

der kan opstå kapacitetsproblemer, da man vil være nødt til at sende mange 

elever hjem på en gang, af hensyn til bustransport. 

Svendborg-banen vil i den nye køreplan fra december 2011 have ½timesdrift. 

Dette betyder, at man skal prioritere hvilken afgang man ønsker 

at busbetjene over dagen. Derudover vil fleksibiliteten med at komme 

videre rundt i Svendborg Kommune med kollektiv trafik blive begrænset, da 

man mister én korrespondance til Svendborg-banen. 

Om morgenen i spidsbelastningen, men også om eftermiddagen, vil det være 

nødvendigt at prioritere imellem flere målgrupper. Fx pendlere, som skal 

videre fra Thurø og Rantzausminde mod Nyborg/Odense, eller 

overbygningselever, som skal transporteres i skole til ringetiden (ved 

timedrift vil der kun være én morgenafgang fremfor to afgange). 

Side 11 af 22

5.2 Analyse – bybusrute 240 + lokalrute 212 

Analyse Konklusion af analysen 

Bybusruten ønskes udvidet, således at 

Ollerup Friskole betjenes på udvalgte afgange 

for at sikre at elever fra Rantzausmindeområdet 

har en direkte busforbindelse. 

Bybusrute 240 og lokalrute 212 ønskes 

udvidet (ruteforløb), med henblik på at skabe 

korrespondance ved Forsamlingshuset i 

Egense og dermed skabe transportmulighed 

for eleverne til Ollerup Friskole fra 

Rantzausminde-området. 

Bybusrute 240 havde i det første udkast endestation i 

Ollerup på udvalgte morgen- og eftermiddagsafgange. Dog 

viste det sig under køretidsmålingerne, i samarbejde med 

Arriva, at køretiden til og fra Ollerup ikke var 

tilstrækkelig. Køreplanen ville derfor ikke være 

sammenhængende og ville bryde sammen i myldretiden. 

Det er muligt at udvide ruteforløbet på både bybusrute 

240 og lokalrute 212, dog vil det ikke være muligt at 

sikre/skabe korrespondance mellem begge ruter for at 

sikre, at børnene kan komme i skole til tiden fordi: 

Bybusrute 240 har i forvejen mange bindinger: 

Elevbefordring til Nymarkskolen 

(korrespondance ved Svendborg station 

til øvrig kollektiv trafik) 

Svendborg-banen 

Ringetid på uddannelsesinstitutioner 

(Svendborg Vest) 

Elevbefordring til Rantzausminde 

Lokalrute 212: øget rejsetid pga. udvidet 

ruteforløb for børnene, da bussen ved ankomst til 

Forsamlingshuset i Egense allerede har samlet en 

del børn op undervejes. 

En mulig løsning vil være, at alle skoler i skoledistriktet 

Vestermarkskolen, herunder begge friskoler, koordinerer 

deres ringetid ud fra, hvornår bybusrute 240 har ankomst 

ved Forsamlingshuset i Egense. 

Det bemærkes at, arbejdsgruppen tidligere i processen 

har været i dialog med skolerne for at drøfte 

koordinering af ringetid og bus, dog har det ikke været 

muligt for arbejdsgruppen at komme videre i den del af 

processen. Skolerne har givet udtryk for at man i 

forbindelse med skolesammenlægninger, ser en skole med 

to eller flere matrikler som en skole og at ringetiderne 

derfor skal være ens. 

Tabel 5 - Analyse og konklusion af korrespondance mulighed mellem bybusrute 240 og lokalrute 212 ifm. Ollerup Friskole 

Side 12 af 22

5.3 Analyse – omlægning af regionalrute 930 

FynBus har vurderet muligheden for at omlægge de faste basisture på regionalrute 930-932 mellem 

Svendborg og Faaborg via Rantzausminde, jf. Figur 3 nedenfor. 

Figur 3 - omlægning af regionalrute 930 

Konsekvenserne af omlægningen medfører en øget køretid på mindst 6 minutter, samt at 17 nuværende 

stoppesteder på strækningen ruten mellem Ollerup og Svendborg Vest ikke længere betjenes på disse ture. 

I forhold til den nye køreplan for rute 931 og 932 vil der være 417 ugentlige ture, der i givet fald skal 

omlægges. Der er regnet med omlægning af alle ture, herunder også de ekstra pendlerture i myldretiden. 

Omlægningen vil få følgende overordnede konsekvenser: 

Øget årlig driftsudgift for Region Syddanmark i størrelsesordenen 900.000 kr. 

En årlig mindreindtægt for Region Syddanmark på mindst 300.000 kr. som konsekvens af den 

manglende betjening af stoppestederne på Faaborgvej og omvejskørslen for de kunder, der sidder i 

bussen på strækningen mellem Ollerup og Svendborg Vest. 

Samlet set vurderes omlægningen at medføre en budgetforringelse for Region Syddanmark på mindst 

1.200.000 kr. årligt. Der er ikke vurderet på de afledte muligheder for driftsoptimering af bybusdriften i 


På baggrund af budgetforringelsen for Region Syddanmark, er analysens konklusion, at ruteforløbet på 

regionalrute 930-932 ikke ændres. 

Side 13 af 22

6 Direkte busbetjening til Nymarkskolen og Rantzausminde skole 


Direkte busbetjening til Nymarkskolen og 

Rantzausminde skole 

Ejer: borger 

Ejer: arbejdsgruppen 

Tabel 6 - Direkte busbetjening til Nymarkskolen og Rantzausminde skole, indsatsområderne og iværksatte analyser 

Etablering af direkte busbetjening ifm. skolestrukturændring 

(overbygning). 

Direkte busbetjening fra Grasten/Thurø til 

Nymarkskolen i vinterperioden. 

Direkte busbetjening fra Vestre Skoledistrikt til 

Rantzausminde skole i vinterperioden. 

Analyse af dubleringsbehov ifm. kapacitetsproblemer i 

busbetjening om morgenen (spidsbelastning) fra 

Grasten/Thurø og Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde i 

vinterperioden i samarbejde med Nymarkskolen og 

Rantzausminde skole. 

En stor andel af borgerreaktionerne drejer sig om elevbefordring af overbygningselever fra Grasten/Thurø 

til Nymarkskolen og Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde. 

Af henvendelserne fremgår det, at mange forældre ønsker en direkte busbetjening til skolen i 

vinterperioden, hvor det ikke vil være muligt at cykle i skole, som det er muligt og praksis i 

sommerperioden. 

FynBus har i den forbindelse været i ”marken” for at danne sig et overblik over, hvor mange der reelt 

cykler i skole fra Grasten/Thurø til Nymarkskolen og mod Rantzausminde Skole fra Svendborg By. 

6.1 Busbetjening fra Grasten/Thurø til Nymarkskolen 

Tællingen viser at mange elever cykler i skole om morgenen. Fra Grasten/Thurø er der tale om lidt over 60 

cyklister (tælling ved Thurø-dæmningen). I en spørgeskemaanalyse, foretaget af FynBus i samarbejde med 

Nymarkskolen, forventer 90 ud af 143 elever, som er bosat på Thurø, at tage bussen i vinterperioden. 

Derudover blev der foretaget en manuel tælling på afgangen kl. 7.00 fra Grasten med ankomst kl. 07.30 på 

Svendborg station med nuværende bybusrute 201. Her har der i alt været 37 påstigere hvor 35 påstigere 

(formentlig pendlere og elever til uddannelsesinstitution i Svendborg Vest) står af bussen ved Svendborg 

station og 2 påstigere skulle videre mod Nymarkskolen. 

En vurdering ud fra ovenstående er, at der må forventes, at ca. 130 passagerer, bestående af 

overbygningselever, pendlere og studerende, vil benytte den kollektive trafik i vinterperioden om morgenen 

– under forudsætning af, at ingen af overbygningselever køres i bil i skole i vinterperioden og at de elever, 

der tilkendegiver, at de vil benytte kollektiv trafik rent faktisk gør det. 

I forslaget til Trafikplan 2012 er skitseret ½-timesdrift fremfor timedrift i dag, og dermed 2 busser i timen. 

Den ene morgenafgang fra Grasten (omkring kl. 06.30 med ank. til Svendborg station ca. kl. 07.10) vil 

forventeligt blive benyttet af pendlere som skal møde på arbejde i Svendborg omkring kl. 07.00, eller skal 

videre mod Odense med ankomst omkring lidt i kl. 08.00. 

Den efterfølgende morgenafgang fra Grasten (omkring kl. 07.00 med ank. til Svendborg station ca. kl. 07.40) 

vil sandsynligvis blive benyttet af overbygningselever, studerende på fx gymnasium og pendlere, som skal 

møde på arbejde i Svendborg kl. 08.00. 

Det vil sige, at der vil være kapacitetsproblemer på afgang omkring kl. 07.00 fra Grasten, da det vurderes at 

størsteparten (ca. 80-90 passagerer) af de ca. 130 passagerer vil benytte samme afgang om morgenen. Altså 

flere end der kan være i en bus, og der må imødeses dubleringer. 

Side 14 af 22

Et alternativ til ovenstående udfordring med kapacitetsproblemer om morgenen, og for at imødekomme 

ønsket fra borgerne er, at oprette en lokalrute (lokalrute 280) som kører direkte fra Grasten/Thurø til 

Nymarkskolen i vinterperioden (uge 43 til og med marts som svarer til ca. 103 skoledage). Et udkast til 

ruteforløb kan ses i Figur 4 herunder. 

Figur 4 – Forslag til ny lokalrute, lokalrute 280 

Hvis kravene til bussen specificeres optimalt vil Lokalrute 280 Grasten-Thurø-Nymarkskolen vil kunne 

flytte skoleleverne direkte til Nymarkskolen, samtidig med at resten kan tage bybusrute 240 til Svendborg 

Station og herfra skifte til andre ruter. 

Lokalrute 280 vil koste ca. 375.000 kr. pr. år inkl. busudgift med udgangspunkt i én morgenafgang og tre 

eftermiddagsafgange som svarer til ca. 211 køreplantimer pr. år til en timepris på ca. 600 kr. og en busudgift 

på ca. 250.000 kr./år. Den anslåede forholdsvis høje timepris skyldes, at udbudspriserne ikke er kendt 

endnu og at bussen kører i en meget begrænset periode. 

Lokalrute 280 er medtaget i det kommende udbud som option – det betyder, at Svendborg Kommune efter 

at udbudspriserne er kendt, kan vælge eller fravælge optionen. 

Hvis Svendborg Kommune ønsker at tilbyde kørsel i 200 skoledage med lokalrute 280, anslås det, at 

udgiften vil være ca. 470.000 kr. pr. år inkl. busudgift med udgangspunkt i én morgenafgang og tre 

eftermiddagsafgange. 

Det svarer til ca. 410 køreplantimer pr. år til en timepris på ca. 525 kr. og en busudgift på ca. 250.000 

kr./år. 

Side 15 af 22

Det nødvendige ”vinteralternativ” kan blive at indsætte en fast morgendublering på bybusrute 240 med 

direkte busbetjening til Nymarkskolen (variant). Svendborg Kommune har i nuværende kontrakt ingen aftale 

om dubleringskørsel og har ikke afsat midler til dubleringskørsel. 

I de øvrige fynske kommuner, hvor dubleringskørsel anvendes, afregnes fast-dublering ud fra følgende 

regnestykke: 

2 gange køretiden + 10% af køretiden ganget med den kontraktlige timepris + busudgift, 

idet entreprenøren skal anskaffe en dubleringsbus. 

Udgiften for en fast morgendublering med udgangspunkt i samme ruteforløb og køretid (33 min./afgang), 

som for foreslåede alternativ med lokalrute 280, vil svare til en udgift på 320.000 kr. pr. år inkl. busudgift på 

250.000 kr./år. 

Merudgiften for etablering af en ny skolerute, set i forhold til kørsel i 200 skoledage og en fast 

morgendublering, anslås til 150.000 kr. 

Uanset hvilket alternativ Svendborg Kommune vælger (lokalrute 280 eller fast-dublering), anbefales 

Svendborg Kommune at afsætte ca. 320.000 kr./år til yderligere dublering på strækningen, i tilfælde af at der 

skal flyttes mere end 90 passagerer, hvilket vil udløse kapacitetsproblemer og medføre, at passagerer 

efterlades ved stoppestederne om morgenen. 

Side 16 af 22

6.2 Busbetjening fra Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde skole (og Ollerup 

Friskole) 

Analogt til Thurøproblematikken viser tællinger, at mange elever cykler i skole om morgenen. I en 

spørgeskemaanalyse, foretaget af FynBus i samarbejde med Rantzausminde skole, forventer i alt 75 elever at 

bruge bussen fra Vestre Skoledistriktet i vinterperioden. Dette er i overensstemmelse med en tilsendt 

elevliste fra Rantzausminde Skole over overbygningslever fra Vestre Skoledistrikt. Overbygningselevernes 

bopæl i Vestre Skoledistrikt er visualiseret i Figur 5 forneden, samt det forslåede bybusnet som er sendt i 

høring. 

Figur 5 - Udfordringerne i bybusnet ift. overbygningselever fra Vestre Skoledistrikt med udgangspunkt i forslaget som er sendt i borgerhøring 

Som det fremgår af Figur 5, så er der et ”hul”, set i forhold elevbefordring fra Vestre Skoledistrikt til 

Rantzausminde skole, i det forslåede bybussystem omkring Odensevej-området. Som det tidligere i notatet 

fremgik (se afsnit 4), så er der forslået et ændret ruteforløb omkring Odensevej-området og 

Grønnemosevej ud fra borgerhenvendelser. 

I Figur 6 forneden er overbygningselevernes bopæl i Vestre Skoledistrikt visualiseret med udgangspunkt i 

forslaget om ændring af ruteforløbet, så Grønnemosevej med mere betjenes. 

Side 17 af 22

Figur 6 - Revideret bybusnet jf. borgerhenvendelserne set i forhold til overbygningselever fra Vestre Skoledistrikt til Rantzausminde skole 

Hvis Svendborg Kommune beslutter at ændre ruteforløbet for bybusrute 230 vil det være muligt for elever 

med bopæl på Odensevej-området at benytte bybusrute 230 indtil Svendborg station og herfra skifte over 

til bybusrute 240 mod Rantzausminde skole. 

Elever, som er bosat tæt på Svendborg Vest (Skovsbovej), kan benytte bybusrute 240 herfra om morgenen 

og om eftermiddagen skifte til bybusrute 250, regionalrute 911, 912, 913 og 930 fra Svendborg station for 

at komme til Svendborg Vest og Odensevej-området, medmindre Svendborg Kommune vælger jf. afsnit 5 

om at betjene Svendborg Vest på alle afgange fra Rantzausminde med bybusrute 240. 

Som det fremgår, er det mange muligheder for at komme i skole for overbygningseleverne fra Vestre 

Skoledistrikt. 

Dog er der en stor sandsynlighed for kapacitetsproblemer på bybusrute 230 om morgenen, alt afhængig af 

vejrforholdene og især i vinterperioden. Derudover skal der også tages højde for kapacitetsproblemer på 

bybusrute 240, da ruten vurderes til at være godt kapacitetsudnyttet om morgenen med elever til 

uddannelsesinstitutionerne i Svendborg Vest fra Svendborg station. 

Et alternativ til udfordringen med kapacitetsproblemer om morgenen og for at imødekomme et stort ønske 

fra borgerne er, at oprette en lokalrute (lokalrute 281) som kører direkte fra Vestre Skoledistrikt til 

Rantzausminde skole i vinterperioden (uge 43 til og med marts som svarer til ca. 103 skoledage). Et udkast 

til ruteforløb kan ses i Figur 7 forneden. 

Side 18 af 22

Figur 7 - Forslag til ny lokalrute, lokalrute 281 

Lokalrute 281 Vestre Skoledistrikt-Rantzausminde vil kunne flytte ca. 45 passagerer direkte til 

Rantzausminde skole og resten vil være nødt til at tage bybusrute 230 til Svendborg Station og herfra skifte 

til bybusrute 240. 

Lokalrute 281 vil koste ca. 410.000 kr. pr. år inkl. busudgift med udgangspunkt i én morgenafgang og tre 

eftermiddagsafgange, hvilket svarer til ca. 263 køreplantimer pr. år til en timepris på ca. 600 kr. og en 

busudgift på ca. 250.000 kr./år. 

Lokalrute 281 er medtaget i udbuddet som option – det betyder, at Svendborg Kommune, efter at 

udbudspriserne er kendt, kan vælge eller fravælge optionen. 

En del af de mange borgerhenvendelser udtrykker et ønske om direkte busbetjening mellem Rantzausminde 

og Ollerup Friskole. Som nævnt i afsnit 5.2, så er det ikke muligt at skabe denne rejserelation med 

bybusrute 240. 

Med lokalrute 281 vil det være muligt at tilbyde en direkte busbetjening mellem Rantzausminde og Ollerup, 

dog vil det være nødvendigt at tilbyde kørsel i 200 skoledage, da kørsel i vinterperioden ikke vil være 

tilstrækkeligt jf. borgerønskerne. 

Hvis Svendborg Kommune ønsker at tilbyde en direkte busbetjening til Ollerup med lokalrute 281 i 200 

skoledage, anslås det at udgiften vil være ca. 570.000 kr. pr. år inkl. busudgift med udgangspunkt i én 

morgenafgang og tre eftermiddagsafgange som svarer til ca. 600 køreplantimer pr. år til en timepris på ca. 

525 kr. og en busudgift på ca. 250.000 kr./år. 

Side 19 af 22

En anden løsning er, at indsætte en fast morgendublering på bybusrute 230 med direkte busbetjening til 

Rantzausminde skole via Svendborg station, hvorfra bussen følger ruteforløbet på bybusrute 240 via 

Svendborg Vest. 

I de øvrige fynske kommuner, hvor dubleringskørsel anvendes, afregnes fast dublering ud fra følgende 

regnestykke: 

2 gange køretiden + 10% af køretiden ganget med den kontraktlige timepris + busudgift 

idet entreprenøren skal anskaffe en dubleringsbus. 

Udgiften for en fast morgendublering med udgangspunkt i det foreslåede ruteforløb og en køretid på ca. 50 

min., vil svare til en udgift på 355.000 kr. pr. år inkl. busudgift på 250.000 kr./år. 

Merudgiften for etablering af en ny skolerute, set i forhold til kørsel i 200 skoledage og en fast 

morgendublering, anslås til 215.000 kr. 

Uanset hvilket alternativ Svendborg Kommune vælger (lokalrute 281 eller fast-dublering), anbefales 

Svendborg Kommune at afsætte ca. 355.000 kr./år til yderligere dublering på strækningen, i tilfælde af at der 

skal flyttes flere passagerer end buskapaciteten kan holde til og passagerer derfor efterlades ved 

stoppestederne om morgenen. 

Side 20 af 22

7 Udvidet betjening i lokalområderne og Bybustaxa 


Udvidet betjening i 

lokalområderne og 

Bybustaxa 

Ejer: borger 

Udvidet betjening i lokalområderne og Bybustaxa 

Tabel 7 - Udvidet betjening i lokalområderne og Bybustaxa, indsatsområderne 

Morgenbetjening (bus eller teletaxa) i lokalområderne ønskes udvidet med 

en tidligere afgang, så pendlere kan komme tidligt til Nyborg eller Svendborg 

By. 

Teletaxabetjening om eftermiddagen ønskes udvidet med en tidlig 

eftermiddagsafgang omkring kl. 13 i lokalområderne. 

Ønske om sen aftenafgang i Bybustaxa omkring kl. 23 på hverdage for at 

tilgodese fritidslivet om aftenen (biograf, teater m.m.). 

7.1 Udvidet betjening i lokalområderne 

En del borgere, som er bosat i lokalområderne, har igennem borgerhøring efterlyst en tidligere 

morgenafgang, for at kunne komme på arbejde eller til ungdomsuddannelser i Svendborg By eller for at 

kunne komme videre mod Nyborg. 

Man har samtidig ønsket en tidligere eftermiddagsafgang på hverdage, blandt andet fordi mange elever på 

ungdomsuddannelser ellers ville få lang ventetid. 

På samtlige lokalruter i Svendborg Kommune kører den første morgenafgang med udgangspunkt i skolernes 

ringetid, og tager derfor ikke højde for andre brugere end skoleelever. Yderligere kører lokalruterne kun 

på skoledage, som svarer til 200 dage om året, hvorimod der er 250 hverdage om året. 

FynBus har i efteråret 2010 gennemført en passagertælling i samarbejde med chaufførerne på teleruterne i 

kommunen. Sammenfatning kan ses i Tabel 8 forneden. 

212 

458 

459 

747 

748 

Afg. Time 06-07 09-10 10-11 11-12 12-13 15-16 16-17 

Pass. 0 1 2 

Afg. kl. 08.15 09.45 1 10.30 1 15.07 * 16.07 

Pass. 1-5 0-2 0-4 0 

Afg. kl. 08.15 09.00 11.15 15.07 * 16.07 

Pass. 0-1 0-1 

0-1 0-2 0-2 

Afg. kl. 06.50 08.05 09.10 10.10 11.10 12.10 13.10 14.10 15.10 15.50 ** 16.05 

Pass. 0-1 0-1 0-1 

0 0 2 

Afg. kl. 07.00 08.10 09.10 10.10 11.10 12.10 13.10 14.10 15.10 

Pass. 0-7 3-5 0-3 0-2 0-3 0-17 ***** 0-7 

1 afgangen benyttes af ca. 11-30 elever fra Oure Skole til Gudme Hallen fra tirsdag til torsdag. Eleverne fremgår ikke af tabellen. 

* kører kun fredag 

** kører kun skoledage 

*** elever fra Kirkeby Skole, benyttes mandag til torsdag 

**** elever fra Egebjerg Friskole, benyttes kun om fredagen 

***** elever fra Vester Skerninge Skole, benyttes kun om onsdagen 

Tabel 8 - Passagertælling gennemført i efterår 2010, i samarbejde med chauffører fra Arriva 

0-2 

Med udgangspunkt i Tabel 8, vil ca. 20 til 30 borgere i hele kommunen have brug for en tidligere afgang med 

enten teletaxa eller tidligere afgang på lokalruterne. 

0 

2 

0-2 0-11 *** 2-17 *** 1-12 **** 0-2 0 

2-4 

0-4 

0-1 

Side 21 af 22

Set ud fra kørselsbehovet vil en tidligere afgang med teletaxa i hele kommunen være den mest økonomiske 

løsning, også set i forholdt serviceniveau, da man kan blive hentet fra adressen og blive kørt direkte til en 

regionalrute eller til Svendborg-banen fx v. Stenstrup. 

Yderligere efterlyser borgere i lokalområderne en tidligere eftermiddagsafgang med teletaxa, som det også 

vil være muligt at løfte med ordningen. 

Hvis kommunen vælger at imødekomme de efterspurgte afgange om morgenen og eftermiddagen på 

hverdage, anslås merudgiften til teletaxa i alle lokalområderne i kommunen til at være ca. 100.000 kr. pr. år. 

Hvis man ønsker at løfte opgaven med en tidligere morgenafgang på alle lokalruter i kommunen og kun på 

skoledage, vil udgiften være ca. 845.000 kr. pr. år. Det bemærkes, at pendlere, som ikke har anden 

transportmulighed, ikke vil have busbetjening på skolefridage som svarer til 50 dage om året. 

Det vil ikke være muligt at imødekomme ønsket om en tidligere eftermiddagsafgang med korrespondance 

til enten regionalrute eller Svendborg-banen, da busserne om eftermiddagen er optaget med at køre 

skoleelever hjem. 

7.2 Udvidet aftensbetjening på Bybustaxa 

Fritidslivet og muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter har også været et emne på borgerportalen. Flere 

borgere har givet udtryk for et ønske om en senere afgang omkring kl. 23 på hverdage. 

Dermed vil det være muligt for borgerne at kunne komme i fx teater eller se den sidste biografforestilling, 

jf. henvendelserne. 

Hvis kommunen ønsker at udvide aftenbetjeningen på bybustaxaen, anslås merudgiften til at være på 75.000 

kr. pr. år. 

Side 22 af 22

Bilag: 3.2. Bilag 1_Sammenfatning af borgerhøring om nyt busnet i 

Svendborg 2012_231111.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 284193/11

Bilag 1 

- Sammenfatning af borgerhøring om nyt busnet i 

Svendborg 2012

Problemstilling Beskrivelse Ca. antal 

henvendelser 

Mulige løsninger / kommentarer Handling 

Hvordan vil man undgå Flere borgere spurgte til muligheden for indsættelse af 

Emne på 

Svendborg Kommune skal beslutte, om der skal afsættes penge til 

kapacitetsproblemer i det nye dubleringsbusser, når det er nødvendigt. Svendborg Kommune har i borgermøde dublering. 

busnet? 

dag ikke afsat en økonomisk ramme til ”løs dublering”, dvs. 

indsættelse af ekstrabusser på strækninger, hvor de almindelige 

afgange er fyldt. 

Manglende dialog Skolerne vil gerne inddrages yderligere i processen omkring de nye Emne på 

Vi har efterfølgende holdt møder med 3 skoler, der havde 

køreplaner. 

borgermøde konkrete problemer med det nye busnet. 

Manglende rejsemuligheder om Ønske om senere teletaxi‐afgange end de foreslåede. Det begrænser 5 Den nye køreplan for regionalrute 930‐932 har aftenafgange fra Der kan indsættes en ekstra bybustaxiafgang 

aftenen. 

muligheden for fx at tage i biografen om aftenen, hvis sidste afgang 

med bybustaxi eller regionalbus er kørt, når man er færdig. Især et 

problem fredag og lørdag. Sidste afgang på 930‐932 mod Nyborg er 

allerede 21:46, sidste bybustaxi‐tur er 22:10. Ønske om natbusser til 

Thurø. Ønske om natafgange kl 3 lørdag og søndag på bybustaxi, så 

unge kan komme hjem fra byen. 

Svendborg mod Nyborg kl. 21:30, 22:00 og 23:30 

i alle tre områder kl 23 på alle hverdage. 

Kan der ikke laves separat 

sommer‐ og vinterkøreplan? 

Mange borgere ønsker at cykle det meste af året, men vil gerne have 

muligheden for at tage bussen om vinteren. 

Ønske om ringrute Ønske om ringrute, der kører uden om bymidten, så man kan komme 

hurtigere på tværs. 

Yderområderne bliver glemt Centrum prioriteres med halvtimesdrift, men til gengæld reduceres 

serviceniveauet i yderområderne ‐ flere områder mister helt 

busforbindelsen. Bliver prisen for forbedringerne for høj? I centrum 

har man alternativer, fx cykel ‐ det har man ikke i yderområderne 

pga. afstand og trafikfarlige veje. 

Generelle henvendelser 

Emne på 

borgermøde + 3 

Vi arbejder med samme køreplan hele året. Udgiften til 

driftsbusserne er konstant. Hvis Svendborg Kommune vil afsætte 

penge til dublering, kan der indsættes ekstrabusser på afgange 

med kapacitetsproblemer, fx om vinteren. 

1 De fleste passagerer rejser til og fra centrum ‐ en ringrute vil gå 

på tværs af disse rejsemønstre. Tvivlsomt, om der er 

passagergrundlag til en sådan rute. 

Emne på 


henvendelser 

Der kører flest busser, hvor der er flest rejsende. Formålet med 

det nye busnet er blandt andet at gøre tilbuddet mere attraktivt 

for flertallet. Mange ruter i udkantsområderne kører i dag med 

meget få passagerer, på de tidspunkter, hvor de ikke kører til og 

fra skolerne. I stedet kører der teletaxi i yderområderne. 

Ønske om tilpasning til tog Vigtigt, at busserne passer til togene til og fra Odense 1 Tilpasning til tog er indtænkt i køreplanerne for det nye busnet.

Problemstilling Beskrivelse Antal Mulige løsninger Handlinger 

Manglende direkte bus fra Thurø 

til Nymarkskolen 

Hvorfor skal bussen køre til 

Tankefuld, når der ikke er nogen 

beboere endnu? 

Manglende bus til området 

omkring Odensevej 

Rute 240 bør køre til Svendborg 

Vest 

Elever fra det vestlige Svendborg 

får svært ved at komme til 

Rantzausminde. 

Manglende rute mellem 

Rantzausminde og Ollerup 

Manglende forbindelse til 

konfirmationsforberedelse i 

Egense 

Mange er utilfredse med, at bussen fra Thurø kører ad 

Christiansmindevej ind til banegården. 7.‐9.‐klasseselever fra Thurø 

skal til Nymarkskolen om morgenen, og skal derfor på en omvej 

omkring banegården for at skifte til rute 230 eller 930‐932. 

Problemet eksisterer også i dette skoleår, og forældrene er især 

bekymrede for den kommende vinter, hvor færre kan cykle i skole. 

Der vil være bygget 70 almene boliger ultimo 2012, hvor busnettet 

træder i kraft. Desuden er det vigtigt at få etableret busruten fra 

starten for at beboerne i området benytter den. 

Udover eleverne fra dette område, der skal til Rantzausminde, er 

mange andre beboere også utilfredse med, at rute 230 kun kører til 

Femte Maj Plads – det giver lang gangafstand. Desuden er der mange 

passagerer til Grønnemoseværkstedet. I øjeblikket flytter mange 

børnefamilier ind i området. Der er ikke forbindelse til 

industriområdet ‐ Svendborg vil gerne være Erhvervskommune. 

Emne på 


henvendelser 

Emne på 


Emne på 


henvendelser 

Flere foreslår, at ruten på udvalgte afgange tilpasset skolens 

ringetid kunne køre ad Linkenkærsvej til krydset 

Nyborgvej/Ørbækvej, så eleverne kunne gå det sidste stykke til og 

fra skole. 

Det er muligt at gå tilbage til et tidligere udkast, hvor rute 230 

kører i sløjfe fra Porthusvej og betjener Odensevej, 

Erhversområde Nordvest og Grønnemosevej, hvis der er køretid 

til det. 

Sammenhæng med togtrafik + Hensyn til gymnasie og handelsskole 1 Rute 930‐932 kører direkte til Svendborg Vest (men ikke fra Thurø 

og Rantzausminde). 

På grund af den nye skolestruktur skal 7.‐9.‐klasseseleverne fra den 

vestlige del af Svendborg til Rantzausminde skole. Den nye rute 240 

kører ikke langt nok nordpå til at tage disse elever med. Problemet 

eksisterer også i dette skoleår, og forældrene er især bekymrede for 

den kommende vinter, hvor færre kan cykle i skole. 

Mange elever kommer til Ollerup Friskole med bussen sydfra. I den 

nye forslag kører rute 240 ikke længere end til Rantzausminde. Dette 

vil især give problemer til vinter. Børn, der kommer med rute 930‐ 

932 fra Svendborg skal krydse en trafikeret vej for at komme over til 

skolen fra stoppestedet. 

Bybusnettet 

Emne på 

borgermøde + 4 (+ 

12 kopier af samme 

kommentar) 

Emne på 


henvendelser 

Mange foreslår i stedet en løsning, hvor ruten på udvalgte 

afgange om morgenen og eftermiddagen kan køre omkring en 

opsamlingsplads, fx ved krydset Johs Jørgensens Vej / A P 

Møllersvej eller ved Svendborg Vest, og tage eleverne med om 

morgenen og sætte dem af om eftermiddagen. På denne måde 

undgår man også kapacitetsproblemer, da ruten om morgenen 

kan sætte elever til gymnasiet og handelsskolen af, inden den 

samler de fleste af eleverne til Rantzausminde skole op. 

Mange ønsker rute 240 forlænget på udvalgte afgange, tilpasset 

skolens ringetider. 

Elever fra Ollerup (Også sydfra?) 1 Svendborg Kommune ønsker ikke at indføre ekstra afgange på 

lokalruterne tilpasset konfirmationskørsel. 

En mulighed er at etablere en ny lokalrute 

mellem Grasten og Nymarksskolen. Se også 

beskrivelsen af, hvad det vil medføre, at gå 

ned på timesdrift på rute 240 og frigøre en 

bus, der kan løse andre opgaver inden for 

den samme økonomiske ramme. 

Det er muligt at ændre rute 230, så den kører 

omkring Odensevej i retning fra Porthusvej. 

Rute 240 kan enten køre til Egense eller køre 

oftere via Svendborg Vest og Wandallsvej ‐ 

der er ikke køretid til begge dele. 

Der kan laves en ekstra lokalrute, der kører 

mellem Vestre Skoledistrikt og 

Rantzausminde. 

Rute 240 kan ikke korrespondere med 

lokalrute 212 ved Egense Forsamlingshus og 

derved skabe forbindelse mellem Ollerup og 

Egense/Rantzausminde til skolernes typiske 

ringetider. En alternativ mulighed er at lade 

lokalruten mellem Vestre Skoledistrikt og 

Rantzausminde Skole fortsætte til Ollerup.

Manglende forbindelse til ny 

ungdomsklub i Ollerup 

Bekymring over nedlæggelse af 

stoppesteder 

Manglende busbetjening af 

kvarteret, der afgrænses af Gl. 

Skårupvej, Egenappevej og 

Stevneskovvej. 

I Ollerup har man fået tilskud fra Svendborg Kommune til en 

ungdomsklub, som mange kommer til fra området omkring 

Rantzausminde. Uden en busforbindelse vil de have svært ved at 

benytte dette tilbud. 

Flere ældre borgere er bekymret over, at der bliver nedlagt 

stoppesteder, da det kan medføre længere gangafstand. 

I forslaget til det nye busnet kører bussen på Linkenkærsvej, og det 

betyder over 1 kilometers gang, hvilket er et problem for specielt 

ældre, svagt gående borgere. 

Kun få afgange til Grasten Grasten vil stadig kun have timesdrift, ikke halvtimesdrift, med det 

nye system. 

Dårligt bustilbud i den del af 

Vindeby, der kun betjenes i 

retning mod Troense. 

Hvorfor skal rute 240 køre ad 

Christiansmindebakken? 

Unge fra Thurø skal skifte på 

banegården, når de skal hjem fra 

ungdomsuddannelser 

Hvis bor på "den stiplede del" af ruten og skal mod Svendborg by, skal 

man enten køre med til Troense og tilbage igen, eller gå langt for at 

komme til de stoppesteder, der kun betjenes på tilbagevejen. Specielt 

et problem for ældre og gangbesværede. 

Der er kun få passagerer på denne strækning. Flere vil have glæde af 

bussen, hvis den kører længere nordpå. 

Køreplanudkastet for rute 240 har kun direkte afgange til Gymnasie / 

Handelsskole om morgenen, ikke i modsatte retning om 

eftermiddagen. 

Lang gåafstand fra Wandallsvej Der kører ikke længere bus på Wandallsvej ‐ der bor mange ældre i 

kvarteret, som nu får længere at gå til stoppestederne på Skovsbovej 

eller Kogtvedvej. 

Hvor skal rute 240 vende på Rolf 

Krakes Vej? 

For langt til stoppestederne på 

Thurø 

Forbindelse til Vindebyøre 

(Camping og lejerskole) 

Der er ikke et naturligt sted at vende en bus på de afgange, hvor den 

ikke kører helt til Grasten. 

Emne på 


Emne på 

borgermøde 

Emne på 


henvendelser 

Emne på 

borgermøde 

Elever, der vil mellem Rantzausminde og Ollerup kan skifte 

mellem rute 240 og 930‐932 i Svendborg By. 

Det er kun på steder, hvor stoppestederne ligger meget tæt ‐ for 

eksempel hvor bybusser og regionalbusser har haft hver sine 

stoppesteder. Nu hvor det er et samlet system med fælles 

billetter, betjener busserne de samme stoppesteder. 

I området ville man gerne have rute 230 til at køre på Gl. 

Skårupvej igennem skoven og via Nyborgvej til Solsikkevej. 

Grasten har halvtimesdrift om formiddagen ‐ men 

passagergrundlaget er lavt. 

2 Der er ikke luft nok i bussens omløb til at betjene hele Vindeby i 

begge retninger. Desuden er det i modstrid med ønsket om at 

rette busruterne ud. Samme tilbud som i dag ‐ udfra forslag fra 

chaufførerne. 

1 specifikt, mange 

om Thurø til 

Nymarkskolen 

Der er ikke luft nok i bussens omløb til at køre helt op til krydset 

Nyborgvej/Ørbækvej. Desuden er det i modstrid med ønsket om 

at rette busruterne ud. Hvis rute 230 skal bruge mere køretid for 

at betjene Gl. Skårupvej, kan det dog komme på tale, at flytte 

rute 240 til Fruerstuevej, men det kræver, at der er plads i 

omløbet. 

1 Hvis man vil acceptere længere køretid, og der er plads i omløbet, 

kan flere afgange køre denne vej. Dette giver dog dårligere 

betjening på en del af Kogtvedvej. 

2 Hvis man vil acceptere længere køretid, og der er plads i omløbet, 

kan flere afgange køre denne vej. Dette giver dog dårligere 

betjening på en del af Kogtvedvej. 

1 Bussen kører en sløjfe i Thurø By og holder i buslommen ved 

Bergmannsvej 17 

Ny køreplan vil give længere gåafstand til stoppestederne på Thurø 1 Busserne betjener de samme veje som i dag. 

Rute 250 kører på Troensevej 1 Der er mellem 600‐1000 meters gangafstand til Troensevej. 

Rute 230 kan tilpasses, så den betjener 

området. Hvis ruten føres denne vej, kan der 

eventuelt etableres stop nær Egenappevej, så 

der er kortere gangafstand til størstedelen af 

området. 

Hvis rute 230 skal betjene Egenappevej kan 

rute 240 flyttes til Fruerstuervej, som den så 

overtager fra 230. 






der er ikke køretid til begge dele.

Forslag til alternativ ruteføring 

på 930‐932 

Serviceforringelse for Egense og 

Skovsbo ‐ kan rute 240 ændres? 

Ønske om ruteføring via 

Dyrekredsen på rute 240 

Fra borger: "hvad med at lade rute 931 køre Fåborg over 

Rantzausmindevej ‐Kogtvedvej Wandallsvej evt skolerne ‐‐‐Nyborg og 

omvendt. derved løser man problemet for Ollerup Friskole ‐ 

kursisterne Mærsk Træningscenter til og fra Nyborg . Hermed kunne 

man udnytte bybusruten til og fra Egense i en anden del af vestre 

bydel. " 

I det nye forslag har Egense og Skovsbo ikke forbindelse til Svendborg 

med bus ‐ kun via teletaxi og skift til regionalbus. Ingen forbindelse til 

Svendborg Vest. Elever fra Egense, der går på Rantzausminde skole 

kan ikke komme til og fra skolen. 

Mange ældre mennesker i området vil få længere gangafstand til 

bussen. 

Længere gåafstand i Skårup Ikke længere bybus til Skårup ‐ det giver lang gangafstand til rute 930‐ 

932s stoppesteder ved hovedvejen. Fra den nordvestlige del af 

Skårup, der ligger længst fra hovedvejen er der over 1 km til 

nærmeste regionalbus‐stoppested. 

1 I modstrid med Region Syddanmarks principper om hurtige og 

direkte ruter mellem de store rejsemål. Regionale ruter har så 

mange hensyn, at det bliver vanskeligt. 

1 Bussen kan ikke køre fra rundkørslen ad Juulsgårdsvej og ned ad 

Dyrekredsen pga. vejforholdende ‐ det kan evt. blive en mulighed 

i fremtiden, hvis vejene forbedres. Afhænger af lokalplanen for 

området. 

2 Regionalruter forbinder de større rejsemål direkte, dvs. de kører 

primært ad hovedveje. Svendborg Kommune har ikke ønsket en 

lokalrute til Skårup. 

Manglende bus til Græsholmevej Ønske om bus til industriområdet 1 Der kører bus til Porthusvej, 200 meter væk fra Græsholmevej. 

Rute 250 bør køre mere snoet i 

Troense 

Ruteføring omkring 

Tåsingeskolen på Eskjærvej 


Nymarkskolen fra det vestlige 

Svendborg 

Ønske om at rute 250 i Troense kører ad Gammel Nybyvej og 

Badstuen. Der er 500 meters gangafstand fra de fjerneste dele af 

dette kvarter til busstoppestederne på Eskjærvej. 

Rute 250 kører kun forbi skolen i retning mod byen, ikke mod 

Troense ‐ skal elever, der skal til Troense så med hele vejen til Tved 

og tilbage først? 

Store elever fra kvarteret omkring Høje Bøgevej og Skt. Jørgensvej 

kan kun komme til Nymarkskolen ved at tage regionalbus fra Sygehus 

Fyn lidt i 7. De kan ikke nå at skifte på banegården til en bybus, der 

kører til skolen 

Køretid på 240 er for optimistisk Der er afsat 14 minutter fra Banegården til lystbådehavnen i 

Rantzausminde ‐ det tager længere tid at køre strejkningen i bil, og 

den skal ikke holde ind ved stoppesteder undervejs. 

5 Forslag om ændret ruteføring på rute 240, så den fra 

Rantzausminde fortsætter nordpå ad Højensvej og ad Skovsbovej 

og A P Møllersvej tilbage mod byen. Alternativt er der forslag om 

at køre rute 230 fra Tankefuld til Egense, Rantzausminde og 

tilbage via Kogtved. Dette forslag vil give meget lang omvejskørsel 

for passagerer, der fx skal fra Kogtvedvej og ind til centrum. Det 

er desuden i modstrid med ambitionen om direkte ruter og mere 

brugervenlighed ‐ systemet bliver sværere at overskue, når 

ruterne ikke kører samme vej frem og tilbage. Køretiden kan også 

blive et problem. Til sidst er der få passagerer på strækningen v. 

Egense og Skovsbo i forhold til passagergrundlaget i 

Rantzausminde, som vil få væsentlig dårligere betjening. 

2 Ønske om hurtige og direkte ruter, manglende plads i omløbet. 

Hvis ruten omlægges, vil flertallet af passagerer have færre 

afgange og et dårligere tilbud. Forslaget er, at bussen skal køre på 

samme rute, som den gør i den nuværende køreplan. 

1 Nej, de kan krydse vejen (lysreguleret kryds med 

fodgængerovergange) og tage bussen i retning mod Troense fra 

stoppestedet på Bjernemarksvej ‐ gangafstanden er ca. 250 

meter. 

1 Der kører en bus fra Sygehus Fyn kl. 7:33 i den nuværende 

køreplan for 930‐932 ‐ den kommer forbi Nymarkskolen 

(Køreplan fra 22. januar: afg. Kl. 7:32) 

1 Ruterne er kørt igennem med stopur i samarbejde med Arriva‐ 

chaufførerne. 




Svendborg Kommune skal overveje, om 

vejforholdende skal ændres, så dette kan 

lade sig gøre.

De særlige morgenafgange til 

Erhvervsskolen og Gymnasiet på 

rute 240 passer dårligt til 

mødetiderne. 

Man ankommer enten 1/2 time for tidligt eller for sent i forhold til 

almindelig mødetid ‐ kan det forbedres? 

Tilpasning til Drejø‐færgen Tilpasning til færgen Højestene ‐ elever fra Drejø kommer med 

færgen og skal videre med bus til Rantzausminde. Det passer fint om 

morgenen, men mindre godt om eftermiddagen. Færgen sejler kl. 

14:45, bussen med eleverne ankommer til Banegården 14:44 (+5 

minutters gang mellem Banegård og havn) 

Kan 250 ikke skiftevis køre den 

ene og den anden vej rundt i den 

nordlige sløjfe? 

Bedre tilpasning til skolernes 

mødetider 

1 Kan afgangen fra banegården kl. 7:48 ikke køre forbi Gymnasiet, 

Erhvervsskolen og Svendborg Vest i stedet? 

1 Busserne er tilpasset andre hensyn ‐ skoler, 

uddannelsesinstitutioner, busnettets korrespondancer v. 

Banegården mm. 

Ønske om at komme hurtigere og mere direkte frem. Vil give elever 

på Nymark‐ og Tved Skole bedre muligheder for at komme begge veje 

med bussen 

2 Køreplanen vil blive mindre brugervenlig. 

Busser kommer til skoler i fx Tved for tidligt eller for sent 2 Der er mange hensyn at tilpasse ruterne til ‐ skoler flere steder 

langs ruterne, korrespondancer med andre 

bybusser/regionalbusser/tog på banegården, arbejdspladser mm. 

Vi undersøger. 

Vi afventer ringetider for næste skoleår fra 

Tved Skole, ligesom en afklaring afventes fra 

de andre skoler i kommunen.

Problemstilling Beskrivelse Antal Mulige løsninger Handlinger 

Manglende mulighed for at 

komme til Svendborg til kl. 8 og i 

weekenden 

Manglende mulighed for at 

komme hjem efter sidste 

skolebus er kørt 

Nedlæggelsen af de fleksible 

telebusruter (747 og 748) vil give 

dårligere service. 

Manglende forbindelse fra 

Stenstrup/Kirkeby‐området til 

skolerne i Ollerup og Vester 

Skerninge. 

Lokalruterne kører kun ifbm. 

skolernes mødetider 


Åbyskov og Skårupøre. 

Lokalruterne kører første morgentur tilpasset mødetiderne på 

skolerne i lokalområdet – det er for sent til at man kan komme ind til 

regionalbusstoppesteder eller tog og komme videre, fx til Svendborg 

by. Dette er bl.a. et problem for elever på ungdomsuddannelser og 

erhvervspendlere. Problemet eksisterer også, for borgere, der har 

weekendarbejde (kun 1 henvendelse ang. weekend). 

Borgere, der skal hjem med bussen om eftermiddagen, og som 

kommer fra fx Svendborg med regionalbus efter de sidste afgange på 

lokalruterne er kørt, har svært ved at komme hjem. I mange tilfælde 

vil man skulle vente længe på teletaxi‐afgange. 

Flere borgere påpeger, at faste lokalruter, der kun kører til skolernes 

mødetider er et dårligere tilbud end det eksisterende, og vil skade 

sammenhængen i området. Mange af skolerne i området bruger 

desuden telebusserne til udflugter og lignende. 

Forældre i Stenstrup og Kirkeby, der har valgt at sende deres børn i 

skole i Ollerup eller Vester Skerninge, kommer til at mangle rute 747 

og 748. Henvendelse fra Vester Skerninge friskole nævner også dette 

problem. (Det drejer det sig om 10 elever på Vester Skerninge 

Friskole og 7 på Ollerup Friskole ‐ Hvad med de andre skoler?) 

Manglende muligheder for at komme rundt i lokalområdet på andre 

tidspunkter. Teletaxi er mere besværligt, og fjerner muligheden for 

mere spontane rejser pga. bestillingstid. 

Der kører ikke længere bybus til Åbyskov og Skårupøre og direkte til 

Svendborg. Kun lokalrute ifbm. skolernes mødetider + teletaxi‐ 

ordning på andre tidspunkter. Mange udtrykker bekymring over, at 

området bliver afskåret. Det er mere besværligt med teletaxi, da man 

skal bestille og skifte til/fra regionalbus for at komme til Svendborg. 

Lokalrutenettet 

Emne på 


henvendelser 

En tidligere morgentur på lokalruterne ønskes. Hvad med 

weekend ‐ hvornår er behovet? 

10 henvendelser En senere eftermiddagstur på lokalruterne, tilpasset fx elever der 

kommer fra ungdomsuddannelserne med regionalbus eller 

tilpasset typiske mødetider for erhverspendlere. Alternativt 

flyttede eller ekstra afgange i teletaxi‐ordningen tilpasset disse 

behov. 

Emne på 


henvendelser 

Emne på 


henvendelser 

Der kører også teletaxi i området – også med afgange aften og 

weekend. Disse kører dog kun inden for skoledistrikterne. 

Svendborg Kommune fastsætter serviceniveau, og har ønsket et 

ensartet tilbud i hele kommunen. 

Svendborg Kommunes ønske har været, at lokalruterne skulle 

betjene skolerne inden for skoledistriktsgrænserne med 

udgangspunkt i afstandskriterierne fra folkeskolelovens paragraf 

26. I nogle tilfælde vil man kunne tage toget til Svendborg og 

skifte til 930‐932 for at komme til Ollerup og Vester Skerninge. 

Dette er dog et problem for mindre børn, der før kunne rejse 

alene med telebusserne. En mulig løsning, hvis Svendborg 

Kommune vil give mulighed for rejser over distriktsgrænser, er, at 

vi undersøger, om der kan skabes en korrespondance mellem den 

nordlige og sydlige del af kommunen ved Egebjerg Friskole. 

1 Teletaxi‐ordningen i landdistrikterne erstatter lokalbusserne på 

de tidspunkter, hvor elever ikke skal køres til og fra skole. 

Teletaxierne kører desuden aften og weekend. 

9 Brug teletaxi‐ordningen ‐ den kører også på tidspunkter, hvor der 

ikke tidligere var busbetjening. Der er på nuværende tidspunkt 

meget få passagerer på strækningen, så ressourcerne kan bruges 

bedre på steder, hvor flere borgere vil have glæde af dem. Forslag 

om at 930‐932 kan køre til Åbyskov/Skårupøre på udvalgte 

afgange er ikke muligt pga. Region Syddanmarks ønske om 

hurtigere og direkte ruter, samt hensyn til køretid/togtilpasning 

mellem Svendborg og Nyborg. 

Der kan indføres flere teletaxi‐ eller 

busafgange tidligere om morgenen på 

hverdage. Vil Svendborg Kommune have et 

tidligere tilbud i weekenden også? 

Der kan indføres flere teletaxi‐afgange på 

hverdagseftermiddage. 

Det kan ikke lade sig gøre at etablere en 

korrespondance ved Egebjerg Friskole, så 

man kan komme mellem den nordlige og den 

sydlige del af Gl. Egebjerg. 

Der kan indsættes en ekstra afgang på 

lokalruterne eller i teletaxi‐ordningen, så man 

kan komme til et af regionalbussens 

stoppesteder tidligt om morgenen og 

tidligere om eftermiddagen.

Busankomst for tæt på ringetid i 

Gudme 

Besværligt at komme fra den 

vestlige del af Tåsinge til 

Sundhøjskolen (og videre til 

Svendborg) 

Behold rutenumre ‐ det er 

børnene vandt til. 

Rute 221 kommer til Gudme Skole 8:07 ‐ kun 8 minutter før ringetid. 

Børnene skal gå fra stoppestedet til børnehaveklassen, af med 

overtøj og taske (skiftesko om efterår/vinter), ind med madkasse og 

være klar til at gå til morgensamling 8:15. Bussen skal ikke være 

meget forsinket, før det kan blive svært at nå. 

Fra den del af Tåsinge, der dækkes af rute 201, skal man skifte til rute 

200 (alternativt 911‐913) i Lundby for at komme til Sundhøjskolen. 

Henvendelse om nuværende 210, 211 og 212 på Tåsinge ‐ men 

generel problematik. 

1 Ankomsttider og ringetider for næste for næste skoleår er ikke 

endeligt fastlagt. 

3 Forslag om omlægning af rute 911‐913, så de kører en omvej over 

Tåsinge er i modstrid med RSDs ønsker til de regionale ruter. 

1 Pga. store ændringer på ruterne, og for at indikere, at det er et 

nyt bussystem, gives ruterne nye numre. Dette giver også en 

bedre logik i kommunens bustilbud (alle ruter bliver til 2XX) 

Skal busserne køre på markveje / Flere steder er lokalruterne ført af markveje eller lignende Emne på 

Ruterne revideres og testkøres inden august i samarbejde med 

biveje? 

borgermøde + 4 chaufførerne. 

Tilpasning til ringetider på Øster Godt at Øster Åby Friskole er tænkt ind i planen, men bussen er kørt, 1 Der sker en tilpasning, når vi kender skolernes ringetider. 

Åby Friskole 

når det ringer ud 15:05. 

Manglende busrute til 

Brændeskov 

Tilpasning til ringetider på 

Tåsinges skoler 

Ønske om stoppested på 

Udflyttervej (rute 231) 

Lokalrute 200 ‐ Stenoddenvej er 

trafikfarlig 

Lokalrute 200 ‐ mangler på 

Vårøvej 


Stenstrup Skole 

Manglende bus til Sydtåsinge om 

aftenen 

Ønske om direkte bus til Svendborg ‐ Brændeskov er en større 

landsby. 

Flere henvendelser om manglende koordination mellem ringetider og 

skolebusser på Tåsinge. Fx kører bussen fra Lundby Skole 13:40, men 

eleverne har fri fra 6. lektion kl. 13:45. 

1 Der kører lokalruter tilpasset skolerne, ellers kan teletaxi benyttes 

til Hesselager eller Vejstrup, hvor man kan skifte til 930‐932 (lang 

omvej). Mere logisk med teletaxi til Stenstrup / Stenstrup Syd? 

Ekstrabetaling for at køre kortere? 

9 Der sker en tilpasning, når vi kender skolernes ringetider. 

Lang gåafstand på farlig vej til nærmeste stop i Gesinge (Skovballevej) 1 Der er 700‐800‐meters gangafstand til busruten (i værste 

tilfælde). Vejen er ikke klassificeret som trafikfarlig, jf. oplysninger 

fra Svendborg Kommune. 

Vejen er for farlig at sende skolebørn ud til 1 Vejen er ikke klassificeret som trafikfarlig, jf. oplysninger fra 


Vejen er trafikfarlig, men bussen kører der ikke ‐ børn skal gå langs 

vejen for at komme til busstop / vinkezone. 

Bussen ankommer 7:25, timerne starter 8:15. Den er fremme ved 

Egebjerg Friskole 7:40 ‐ eleverne skal møde 8:00 ‐ hvorfor kører den 

ikke 15 min tidligere i det mindste? Også problemer om 

eftermiddagen. 

1 Vejen er ikke klassificeret som trafikfarlig, jf. oplysninger fra 



1 Brug teletaxi‐ordningen og skift til regionalbusserne (911‐913). 

Der kan indsættes en tidligere afgang på 

teletaxi‐ordningen, så det bliver lettere at 

komme til Svendborg by inden kl. 8. 

Vi kigger på, om områdegrænserne skal 

ændres, eller om den vestlige del af de to 

nordlige områder også kan være en del af 

Stenstrup‐området. Fra andre kommuners 

teletaxi‐ordninger kendes delområder, der er 

en del af to områder.

Rute 221 til Oure Friskole Ruten kører i forslaget ikke til Oure Friskole 1 Man kan skifte til 223 i Gudme 

Er der garanterede 

korrespondancer mellem 

busserne i Stokkebækskolens 

distrikt? 

Slæbæk Skov og Rårudvej bør 

høre til Stenstrups teletaxi‐ 

område 

Man er afhængig af skift mellem de forskellige ruter for at komme til 

og fra skole ‐ venter busserne på hinanden ved forsinkelse? 

Dette område er tættere på Kirkeby og Stenstrup, og hører til det 

skoledistrikt. Nærmeste indkøbsmuligheder ligger også der. 

Forbindelse til Brænderup Brænderup har ikke lokalruter til skolerne i området ‐ desuden 

ønskes bus på andre tidspunkter også. 

Direkte busrute til Kirkeby Lokal borgergruppe har lavet undersøgelse af behovet blandt 

beboerne i Kirkeby ‐ ca. 200 har tilkendegivet ønske om direkte 

busrute (se henvendelse). 


Kirkeby Skole 

For tidlig ankomst, bussen kører om eftermiddagen 2 minutter før 

eleverne får fri = 58 min til næste bus. 

Rute 216 bør køre på Rårudvej Rute 216 bør køre på Rårudvej, ellers skal børn selv transportere sig 

til Assensvej for at komme til Issøskolen afd. Stenstrup. 

Kan Tåsinges teletaxi 

Ønske om at man kan køre til et af rute 250s stoppesteder på Tåsinge 

korrespondere med bybusnettet? med teletaxi‐ordningen og fortsætte med bybussen (og omvendt). 

Bus til Gravvængevej Rute 220 eller 221 bør kører til Gravvængevej, så elever kan komme i 

skole. 

1 Det er udgangspunktet. De bør vente på hinanden ved 

forsinkelser. 

1 Kan områder justeres? (Mulighed for at køre på tværs af områder 

vil gøre det dyrere at komme til det logiske centerpunkt?) 

2 Kørselsberettigede skoleelever, der ikke kan benytte 

lokalbusnettet tilbydes "lukket kørsel". På andre tidspunkter kan 

teletaxi‐ordningen benyttes. I landsbyen bor 16 børn/unge under 

20 år. 

1 I forslaget til det nye busnet er Kirkeby betjent af skolebusser ‐ på 

andre tidspunkter kan teletaxi‐ordningen benyttes til Stenstrup / 

Stenstrup Syd, hvorfra man kan tage tog til og fra Svendborg. 


1 De to børn, der bor på Rårudvej kan blive tilbudt transport med 

lukket kørsel. 

1 Kan det lade sig gøre, eller er det i modstrid med tanken om, at 

man skal køre til centerpunkt og benytte regionalbusser? 

Området skal ikke udvides meget nordpå, før man kan inkludere 

rute 250s stoppesteder. 

1 Er eleverne kørselsberettigede og skal de eventuelt visiteres til 

lukket kørsel?

Bilag: 4.1. Procesforslag_temamøder.docx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 283191/11

Svendborg Havn 

PROCESFORSLAG – TEMAMØDER 

Uddybning af oplæg 

22. november 2011 / rev.23. november 2011 

1. Temamøde: City governance og proces 

Mødets formål er at belyse og diskutere 

• Hvad er en erhvervspolitik/-strategi? 

• Hvad er erhverv, nu og i fremtiden? 

• Hvor placerer forskellige typer af erhverv sig og hvorfor? 

• Hvordan og hvor meget kan udviklingen påvirkes? 

• Hvem skal agere og hvordan? 

• Hvad sker der, når en by vokser, når den ikke gør? 

• Byledelse, hvad er det? 

• Den tilrettelagte proces? 

Belyst ved generelle erfaringer og eksempler tilpasset de respektive fora, 

der indgår i forløbet. 

Indlæg og afvikling v. Johan Bramsen 

2. Temamøde: Svendborg i DK og markedet 


• Hvordan ser markedet for erhvervsudvikling i Danmark ud? 

• Hvordan ser markedet for boligudvikling ud? 

• Hvordan er Svendborg placeret i forhold til disse markeder? 

• Markedet nu og ”normalmarkedet” – problemer og muligheder? 

• Hvad gør konkurrenterne, og hvem er de? 

• Gode råd om økonomisk strategi for udviklingen af Svendborg havn 

Belyst ved generelle erfaringer, eksempler og lokale analyser. 

Indlæg v. Kurt Albæk. Afvikling v. Johan Bramsen 

Kurt Albæk er bestyrelsesformand i Sadolin og Albæk. Stort 

markedskendskab. Anvendelse, pris, realisme. 

Procesforslag_temamøder 1 

LEADERSHIP 

Pluss Leadership A/S 

□ Frederiksgade 72 

DK-8000 Århus C 

□ Sortedam Dossering 1, st.th. 

DK-2200 København N 

T +45 7026 5126 

F +45 7026 5127 

E post@pluss.dk 

W www.pluss.dk

3. Temamøde: Havneudvikling i DK og nabolande 


• Hvordan er udviklingen mellem transportarterne? 

• Hvilke typer gods og opgaver håndteres i havnene? 

• Hvor meget og hvad går over kaj? 

• Hvordan er konkurrencesituationen mellem havnene? 

• Hvor går godset hen? 

• Hvordan agerer havne i tilbagegang/fremgang? 

• Hvilken rolle spiller persontransporten gennem havnene? 

• Hvad er fremtiden for Svendborg og lignende havne? 

• Hvad er fremtidens havneerhverv – hvad kræver det? 

Belyst ved generelle erfaringer og eksempler. 

Indlæg v. Michael Henriques. Afvikling v. Johan Bramsen. 

Michael Henriques er chefrådgiver i Incentive Partners. Specialist i 

godstransport og udvikling i transportmarkedet. 

4. Temamøde: Når by og havn blandes 


• Havnedriften kræver stadig mindre areal – hvad sker der, når byen 

flytter ind? 

• Hvordan håndteres interessekonflikter? 

• Erfaringer fra KøgeKyst – miljøforhold, nabogener, konkurrence mv. 

• Hvad betyder den enestående by? 

• Hvor lang tid tager processen? 

• Hvordan holdes den i gang? 

• Hvem er investorerne? 

Belyst ved generelle erfaringer og eksempler. 

Indlæg v. Jørgen Nue Møller. Afvikling v. Johan Bramsen. 

Jørgen Nue Møller er bestyrelsesformand i KøgeKyst, adjungeret professor 

ved CBS, tidl. Direktør i Dansk Arkitektur Center, bestyrelsesformand i 

RealDania, ledende poster i kreditforening, boligbevægelse og KL. 

5. Temamøde: Fra industrihavn til byhavn? 


• Hvad kan man lære af Malmö – Bo-01 

• Hvad kom ud – hvad kom ind og hvorfor? 

• Hvordan lavede I planen? 

• Hvilke interesser blev tilgodeset/tilsidesat? 

• Hvad med industrien og dens beskæftigede, herunder værftet? 

• Hvordan tiltrak I opmærksomhed og kunder? 

• Hvad har Malmö fået/mistet? 

Belyst ved særlige erfaringer fra Malmö. 

Indlæg v. Mats Olsson. Afvikling v. Johan Bramsen. 

Mats Olsson er privat konsulent, tidligere stadsbygningsinspektør i Malmø. 

Belønnet af Det Svenske Kunstakademi for fremragende byplanlægning. 

6. Temamøde: Konklusion / Udviklingsplanen 

Mødets formål er at præsentere og diskutere hovedlinjerne i en ny 

• Udviklingspolitik 

2

• Udviklingsstrategi 

• Udviklingsplan 

• Udviklingsproces med tilhørende organisation og arbejdsdeling i det 

videre arbejde 

Præsentationen foretages enten af borgmesteren eller Johan Bramsen, der 

leder den efterfølgende debat. 

3

Bilag: 4.2. Drejebog_temaarrangementer.docx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 283187/11

Svendborg Havn 

Drejebog for temaarrangementer 

11. november 2011 

Dag 1 

14.30 Ankomst og indkvartering for eksterne 

15.00 Interessentmøde 

17.15 

(Sandwich) 

Velkomst v. borgmester 

Oplæg v. ekstern 

19.00 Borgermøde 

Debat i forsamlingshus-model v. Johan 

Sammenfatning v. Johan 

Afslutning v. borgmester eller ansvarlig embedsmand 

Møde i politisk/administrativ styregruppe 

Spørgsmål til/dialog med ekstern 

Grundlag for det videre arbejde 

– foreløbige beslutninger/behov for nærmere belysning 

Velkomst v. borgmester 

Oplæg v. ekstern 

Cafediskussion v. Johan 

Tilbagemelding v. Johan 

Sammenfatning v. Johan 

Afslutning v. borgmester 

21.00 Slut for Dag 1 

Drejebog for temaarrangementer 1 

LEADERSHIP 

Pluss Leadership A/S 

□ Frederiksgade 72 

DK-8000 Århus C 

□ Sortedam Dossering 1, st.th. 

DK-2200 København N 

T +45 7026 5126 

F +45 7026 5127 

E post@pluss.dk 

W www.pluss.dk

Dag 2 

08.30 Møde i arbejdsgruppen, dvs. de faste medarbejdere 

suppleret med relevante fagpersoner 

12.00 Frokost 

Konklusioner fra gårsdagen v. Johan 

Diskussion og uddybning i dialog med ekstern 

Oplæg til beslutninger 

12.30 Farvel og tak 

. 

Opgaver inden næste runde 

Præcisering af oplæg til næste indkaldte ekspert 

Konklusion af møde v. Johan 

Referat efterfølgende v. Klaus 

2

Bilag: 4.3. Svendborg Havn 3000.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 283179/11

Bilag: 5.1. Mental byomdannelse_rapport.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 289273/11

Mental byoMdannelse 

Midlertidig anvendelse soM kick starter for en oMdannelsesproces

kolofon 


Midlertidig anvendelse som kick starter for en omdannelsesproces 

Publikationen er udgivet af: 

Indenrigs- og Socialministeriet 

Publikationen er udarbejdet af: 

Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign 

Anne Mette Boye, Tina Vestermann Olsen, Inger Haarup Borchmann og 

Anne Lærke Jørgensen (layout) 

Aalborg Kommune: Annette Rosenbæk, Rie Malling, Bodil Henningsen og 

Thomas Birket-Smidt 

Fotos: metopos by- og landskabsdesign, hvor intet andet er angivet 

Illustrationer: metopos by- og landskabsdesign, hvor intet andet er 

angivet 

Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst tegnestuen 

Layout: Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign 

Forside grafik: Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign 

Tryk: Sangill Grafisk 

ISBN: 978-87-7546-607-8 (trykt) og 978-87-7546-608-5 (elektronisk) 

© Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 

Publikationen kan rekvireres hos: 

Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

Telefon 33 92 93 00 

www.ism.dk


Midlertidig anvendelse soM kick starter for en oMdannelsesproces 

INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 2009 

1

Udsigt fra Platform 4 ud over havnebassinet på Østre Havn, Aalborg

INDHOLD 

INTRODUKTION s.4 

- Det kan du læse om s.6 

- Til dig der arbejder med byudvikling s.6 

- Hvad er mental byomdannelse? s.6 

- Hvor ses de midlertidige anvendelser? s.6 

- Hvorfor er behovet opstået? s.8 

- Midlertidige anvendelser er aktuelle.... s.9 

- Mental byomdannelse i byplanlægningen s.10 

- Kort fortalt om mental byomdannelse s.11 

- Læsevejledning s.11 

AKTØRER s.12 

- Tre typer initiativtagere s.14 

- Byrumspionererne s.14 

- Myndighederne s.15 

- Grundejerne s.15 

- Eksempler på de tre aktørers roller s.16 

PILOTPROJEKTER s.18 

- To pilotprojekter s.20 

- Østre havn, Aalborg s.22 

- Nibe bymidte s.30 

- Opsamling: Fra erfaring til anbefalinger s.38 

VæRKTØJSKASSEN s.42 

- Afklarende spørgsmål s.46 

- Fasebeskrivelse s.48 

- Redskaber s.52 

- Tilladelser s.54 

CASES s.56 

- Danske eksempler s.58 

- Musicon, Roskilde s.59 

- Bazar vest, Århus s.60 

- Spinderihallerne, Vejle s.61 

- Udenlandske eksempler s.62 

- Mellowpark, Berlin, Tyskland s.63 

- Nedre Elvehavn, Trondheim, Norge s.64 

- NDSM, Amsterdam, Holland s.65 

INSPIRATIONSKATALOG s.66 

BAG OM MENTAL ByOMDANNELSE s.74 

- Et paradimeskifte i byplanlægningen? s.76 

REFERENCER OG ILLUSTRATIONER s.80 

3

INTRODUKTION 

Hvad sker der, hvis man bringer debatten om byens udvikling ud i det offentlige rum? Kan man 

skabe en proces, hvor udvikling af stedet sker samtidig med planlægningen af det? Sagt på en 

anden måde: Kan man kick starte byens udvikling via midlertidige anvendelser? 

- De gør det i København, i Berlin, i Tronheim og i Amsterdam. Private aktører, kommuner og 

grundejere igangsætter midlertidig brug af byens rum og bygninger og giver dem dermed ny 

anvendelse og identitet. 

Men - hvad kan midlertidige anvendelser i forhold til byomdannelse og en byplanlægningsproces? 

Læs denne publikation - og få et bud på svaret.

Katharina Sulzer Platz, Winterthur - Schweiz. Midlertidig plads mellem nedlagte industrihaller. Området er planlagt til fremtidige boliger. 

1 - Introduktion 

5

6 


INTRODUKTION 

det kan du læse oM 

Projektet Mental Byomdannelse undersøger, hvordan 

man kan bruge midlertidig anvendelse som et strategisk 

redskab i en byplanlægningsproces. Formålet er at 

beskrive en metode, som peger på: 

Hvordan man kan igangsætte identitetsskabende 

processer tidligt i en omdannelsesproces 

Hvordan man kan anvende stedet, mens det er 

under omdannelse til midlertidige anvendelser, og 

dermed pege på stedets potentialer frem mod det 

ønskede fremtidige byliv i området 

Hvordan man kan skabe offentlig bevidsthed om, at 

omdannelsen er i gang, og derigennem gøre det mere 

virkeligt og relevant for en bred gruppe af borgere at 

involvere sig i udviklingen 

Hvordan man via mental byomdannelse kan bruge 

ventetiden på at udfordre vores forestillinger om, 

hvad stedet kan bruges til, med henblik på at skabe 

kulturel, social og økonomisk merværdi til stedet 

Publikationen her guider dig ind bag nogle af de 

mekanismer, mental byomdannelse indebærer, og den 

giver dig eksempler på, hvor det er gjort tidligere, og 

hvad det har betydet. Den dokumenterer og opsamler 

erfaringer fra to pilotprojekter, som er gennemført i 2008 

– et på Østre Havn i Aalborg og et i Nibe. På den baggrund 

præsenterer publikationen en værktøjskasse, som byder 

på redskaber og ideer til, hvordan man kan sætte en 

mental omdannelsesproces i gang i byens rum. 

til dig der arbejder Med byudvikling 

Publikationen er en afrapportering af et 

metodeudviklingsprojekt. Projektet er støttet 

af Indenrigs- og Socialministeriets forsøgs- og 

udviklingsmidler under byfornyelsesloven og er blevet til 

i et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune, metopos 

by- og landskabdesign og en lang række private aktører. 

Publikationen retter sig primært til alle professionelle, 

der beskæftiger sig med byudvikling, dvs. arkitekter, 

urban designere, planlæggere, rådgivere, kommunale 

embedsmænd, politikere og developere. Andre 

nysgerrige vil også kunne finde inspiration til en ny 

måde at udvikle byens rum. 

Hvad er Mental byoMdannelse? 

Mental byomdannelse handler om at undersøge et 

steds potentialer, igangsætte en ny anvendelse og 

fortælling om stedet og derigennem opbygge en ny 

identitet og skabe værdiforøgelse for området. netop 

værdiforøgelsen ved mental byomdannelse er et vigtigt 

fælles motiv – både for byens borgere og politikere og 

for grundejeren – kulturelt, socialt eller økonomisk. 

Af og til sker det, at byområder som er under omdannelse 

indtages midlertidigt - uorganiseret og uofficielt - til 

rekreation, fest, sport eller blot som mødested. Denne 

indtrængen betragtes ofte som ulovlig og bliver 

enten tålt med et blindt øje eller forvist. Men netop 

disse spontane/uorganiserede drivkræfter kan måske 

anvendes aktivt i byomdannelser og byfornyelse. 

Erfaringerne fra pilotprojekterne og andre eksempler på 

midlertidige omdannelser af byens bygninger og rum 

viser, at de kan virke som katalysator for udvikling. Den 

midlertidige anvendelse kan teste visioner for byrummet 

i 1:1, involvere byens borgere og skabe et dynamisk felt 

mellem de traditionelle byplanlægningsredskaber og 

stedets anvendelse. 

Midlertidig anvendelse kan fx komme i stand i kraft af 

en strategisk satsning fra kommunen eller på baggrund 

af en bevidst markedsføring af et område fra en privat 

developer. Men ofte igangsættes processen af private 

aktører (enkelt individer, grupper såvel som foreninger 

og virksomheder), som ser et uudnyttet potentiale i et 

område. Det betyder dog, at der skal opbygges en kultur 

ved myndigheder, politikere og grundejere, som giver 

rum og plads til initiativerne – både rent fysisk og ved at 

løsne midlertidigt på regulativer. 

Hvor ses de Midlertige anvendelser? 

Midlertidige anvendelser af byens rum er flygtige og kan 

bestå i enkeltstående events på en time, eller de kan få 

en mere varig rolle over flere år, mens andre viser sig så 

bæredygtige, at de bliver permanente. Anvendelsen kan 

påvirke mindre steder eller føre til omdannelse af større 

byområder. Midlertidige anvendelser foregår ofte på 

steder, som har både historie og identitet - fx et gammelt 

skibsværft eller et godsbaneareal.

Stemningsbillede af en mulig midlertidig anvendelse på Østre Havn i Aalborg 

1 - Introduktion 7

8 


Som Hayden og Temel påpeger, kan man betragte de 

midlertidige anvendelser som ”… screens onto which 

something is projected” (Temporary Urban Spaces, 2006: 

59). Dvs. at den identitet stederne har overlejres med en 

ny anvendelse, og således får de en ny identitet når de 

omdannes midlertidigt. 

Fælles for de steder som bruges midlertidigt er, at de ofte 

er uinteressante for det traditionelle ejendomsmarked 

på det tidspunkt, hvor processen sættes i gang. Deres 

beliggenhed kan spille ind. Måske ligger de langt 

væk i forhold til byen, eller måske har de en identitet 

som steder, som ligger udenfor byens bevidsthed, på 

trods af at de fysisk ligger tæt på byen – det så man på 

luftkastellet i København. 

Publikationen fokuserer på, hvordan midlertidig 

anvendelse kan bruges i byplanlægningsprocesser. For 

det første gennem et pilotprojekt på Aalborg havn - 

det er den type områder, der er mest erfaring med. For 

det andet gennem et pilotprojekt i Nibe 15 km øst for 

Aalborg i et etableret, eksisterende byrumsmiljø, hvor 

man ønsker at starte en debat om stedets omdannelse. 

Hvorfor er beHovet opstÅet? 

De seneste år er der sket et boom i udviklingen af nye 

byområder – især langs byernes havnefronter. Der, hvor 

de havnerelaterede erhverv tidligere havde til huse, 

er bygget nye kontordomiciler og boliger med udsigt. 

Typisk er der lagt stor vægt på æstetik og på at skabe 

kvalitet i det fysiske miljø i omdannelsen. Alligevel 

kritiseres disse ”færdigt” omdannede områder for at 

mangle liv og identitet. Kritikken vidner om, at identitet 

ikke kun skabes af investeringer i bygninger og fysisk 

byrumskvalitet, men at et byområdes identitet også i høj 

grad opbygges gennem de fortællinger, begivenheder 

og ikke mindst mennesker, der bruger stedet. 

I dag (2009) står byerne overfor endnu en stor udfordring, 

nemlig opbremsningen i byggeriet, som er forårsaget 

af finanskrisen. Opbremsningen har betydet, at 

udviklingen af mange byområder er sat på standby. 

Samtidig kan byrum bære præg af, at planlægning 

og gennemførelse af byomdannelse tager tid. Fx har 

overflødiggjorte industriområder typisk stor historisk 

vægt i byens bevidsthed, men betragtes samtidig ofte 

som utilgængelige ”huller i byen” i borgernes bevidsthed, 

bl.a. fordi omdannelsesprocessen er så langstrakt. Der 

ligger altså en spændende udfordring i at bruge tiden 

”mens vi venter” – aktivt. 

østre Havn - aug. 2008: tone (Sofie nielsen) 

optræder på den elektroniske fesival: apart 

nibe - sep. 2008: Unge nibenitter ruller Græs ud 

og bygger mål til den midlertidige boldbane ved 

centeret

anvendelsesskift over tid 

Eksisterende sted 

Afventer omdannelse 

! 

Midlertidig anvendelse = Ny identitet 

Nyt sted i byen 

Procesdiagram over omdannelsen af et sted over tid. Fra eksisterende 

funktion, til nedlægning, midlertidig anvendelse og nyt område. 

Midlertidige anvendelser er aktuelle... 

for en kommune når: 

En ønsket udvikling af et område er gået i stå. 

Det går for hurtigt med at omdanne et område. 

Grundejeren har måske for travlt med at omdanne ! 

området og kommunen er bekymret for den lokale 

forankring og stedets liv 

en offentlighedsfase skal påbegyndes. Her kan 

midlertidig anvendelse tages i brug til at sætte spot 

på en bestemt problematik 

Det ønskes at gå i dialog med borgerne om, hvordan 

de forestiller sig deres lokalområde skal udvikle sig 

for byrumspionerer når: 

! 

Dit netværk mangler et sted at være. Måske er jeres 

forhenværende lokalitet blevet utilgængelig, eller 

jeres krav til lokalefaciliteter har ændret sig 

Der er opstået en idé til et projekt, som I hverken har 

penge eller lokaler til at udføre 

for grundejere når: 

Det er ikke det rette tidspunkt at få solgt din grund, 

fx på grund af manglende interesse fra investorer 

udviklingen er gået i stå, og grunden står og 

forfalder. Måske udsættes den endda for hærværk 

Du ønsker at øge grundens attraktionsværdi 

Du vil gerne bakke gode initiativer op, som bidrager 

til at aktivere din grunds nærområde 


9

STED 

10 


Mental byoMdannelse i byplanlægningen 

Mental byomdannelse bygger på ideen om 

Vidensopsamlingen, som er udført i forbindelse med 

dette metodeudviklingsprojekt, understøtter tesen 

om, at byliv ikke blot kan skabes gennem bygninger og 

landskabsarkitektur. Hvis man vil sikre bylivet når man 

omdanner, skal man planlægge med alle parametrene 

for stedskonstruktion for øje: Stedskonstruktion handler 

nemlig ikke alene om at skabe stedet på baggrund af 

dets fysiske ramme, men også dets praksis (hvordan det 

anvendes) og dets fortællinger (de historier, rygter og 

erindringer, det indeholder). 

Samtidig viser pilotprojekterne i Aalborg havn og Nibe 

by, at et sted har mange identiteter og indgår i en lang 

række netværk på forskellige skalaer. Det kan derfor være 

nødvendigt at sætte flere processer i gang samtidig, hvis 

man vil udvikle steder med mange potentialer, netværk 

og kommende brugergrupper. 

Vidensopsamlingen illustrerer, at man ved at bruge 

midlertidige anvendelser i byens rum som supplement 

til byplanlægningsprocessen, netop kan arbejde med 

stedskonstruktionens tre parametre på en gang - dets 

fysik, dets anvendelse og dets fortælling. Dermed kan 

man altså sikre, at stedet ikke blot omdannes på det 

fysiske plan. Midlertidige anvendelser tillader med andre 

ord en mere legende og eksperimenterende tilgang, 

som kan være et godt supplement til de traditionelle 

byplanlægningsprocesser. 

stedskonstruktionens parametre 

Fysik 

Lokalplan 

STED 

Fortælling 

Anvendelse 

Projektet bygger på en forståelse af byudvikling og omdannelse 

af steder som stedskonstruktion, hvor stedet bygges op af dets 

fysik, dets praksis (anvendelser ) og dets fortællinger 

Mental byomdannelse som kick starter 

I dette projekt foreslås det, at den midlertidige anvendelse 

bruges til at kick starte en omdannelsesproces på steder, 

der allerede er etableret og kendte i byen. Argumenterne 

bygger på samme grundlag, nemlig at omdannelsen 

af steder skal tage udgangspunkt både i den fysiske 

omdannelse, stedets praksis og fortælling. Ved at tage 

et sted i brug på en ny måde overlejres anvendelsen 

både med en ny praksis og en ny fortælling. De fysiske 

installationer stiller spørgsmål til, hvordan vi bruger 

byrummet, og hermed er kimen lagt for en ny oplevelse 

og tankeproces om stedet. 

Mental byomdannelse som supplement til 

byplanlægningsprocessen 

Det er en vigtig pointe, at projektet ikke lægger 

op til, at de midlertidige anvendelser skal erstatte 

byplanlægningsarbejdet. Vi har en lovgivning vedrørende 

byplanlægning, som både fungerer restriktivt og 

beskyttende, og som i højere og højere grad også fungerer 

som igangsætter for processer. Det juridiske dokument 

stiller rammer op for nogle fremtidige muligheder, som 

giver alle – borgere, såvel som grundejere – mod på at 

lægge ressourcer i et område. Samtidig er plansystemet 

så åbent, at man i en byplanlægningsproces kan give 

mulighed for at indarbejde tid og udpege steder til 

midlertidigt brug. 

I Aalborg lancerer man med Kommuneplan ’09 en 

egentlig strategi for midlertidige anvendelser af ledige 

byarealer. Man ser et potentiale for industribyens mange 

byomdannelsesområder i at udnytte den uundgåelige 

"ventetid" aktivt gennem midlertidige anvendelser. 

Strategien skal ses som et modtræk til arealernes 

indbyggede risiko for negative udviklingsspiraler og 

forfald. Målet er, at man gennem den midlertidige brug 

kan skabe de nødvendige kim til udvikling af byliv, positiv 

historiefortælling og derigennem identitetsopbygning 

og stedskonstruktion. 

BRUGERINFORMATION 

- envejskomunikation 

Udstillinger 

Offentlig høring 

Brugerobservationer 

Brugerinterviews 

Workshops 

Midlertidige anvendelser 

BRUGERDREVET UDVIKLING 

- direkte input/arbejde 

Mental byomdannelse er brugerdrevet byudvikling

kort fortalt oM Mental byoMdannelse 

- erfaringer, metoder og perspektiver 

Mental byomdannelse skal ses som en åben proces, 

hvor rammerne stilles til rådighed og brugerne 

udvikler indholdet efter egen interesse indenfor 

rammens muligheder. Processen er meget lig open 

source - den metode, som bruges til udvikling af ITprogrammer 

Den fysiske planlægning skal først og fremmest 

koncentreres om at opstille muligheder og de mest 

nødvendige rammer for en omdannelsesproces 

- frem for at tegne en konkret og bindende 

"masterplan" 

Planlægning, analyse og udvikling af stedet sker 

simultant i en byomdannelsesproces i 1:1 tests 

Udvikling og realisering af mental byomdannelse er 

et resultat af indspark fra og sammenspil mellem 

mange forskellige aktører og deres logikker og 

interesser 

I den mentale byomdannelse arbejdes der stedsligt 

og lokalt med konkrete projekter og events 

læsevejledning 

Publikationen er opdelt i syv afsnit: 

FORMEL ByPLANLæGNING Mental byoMdannelse 

BRUGERDREVEN UDVIKLING 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Første afsnit indeholder en introduktion til mental 

byomdannelse samt et overblik over publikationens 

opbygning. 

Andet afsnit beskriver aktørerne i den mentale 

byomdannelsesproces og deres respektive roller. 

Tredje afsnit dækker de to pilotprojekter henholdsvis 

i nibe og på Østre Havn i aalborg. 

Fjerde afsnit er publikationens værktøjskasse - her 

kan du læse om en metode til, hvordan du kan gribe 

en midlertidig anvendelsesproces an, herunder 

afklarende spørgsmål, forskellige faser, redskaber og 

tilladelser. 

Femte afsnit indeholder cases fra ind- og udland. 

Sjette afsnit er et inspirationskatalog, som giver et 

overblik over en række kort beskrevne eksempler på 

midlertidige anvendelser. 

Syvende og sidste afsnit går bagom mental 

byomdannelse. 

Mental byomdannelse er et bindeled mellem den formelle byplanlægningsproces og brugerdreven byudvikling. De midlertidige anvendelser 

påvirker planlægningen af stedet, og visionerne for stedet kan påvirke de midlertidige anvendelser 


11

AKTØRER 

”Hvis man kan få den [energien i byens frivillige 

netværk] aktiveret, så er der en arbejdsmuskel i en by, 

man slet ikke kan forestille sig. Det er bare et spørgsmål 

om at trykke på de rigtige knapper, stille nogle ting til 

rådighed – og så lade byen få det til at vokse” (Christian 

Villum, Platform4). 

”Jeg tror, man kan få øje på nogle ting, som man ikke vil 

få øje på ved at bruge de kendte planlægningsprocesser 

... fordi det er fysiske rammeplaner. Her kan man få øje 

på nogle andre ressourcer, som kan tilføre stederne 

værdi – samtidig med, at man kortlægger et område 

med andre øjne” (Rie Malling, Aalborg Kommune). 

”Vi vil meget gerne være med til at starte en god proces. 

Ikke blot for at få positiv omtale. Det er interessant 

at nogen tænker anderledes, og det har været sjovt at 

komme ned på Platform4 – folk er meget entusiastiske” 

(Søren Lundby, repræsentant for grundejer på Østre 

Havn i Aalborg).

I August 2008 slog Platform 4 dørene op til det gamle pakhus på Østre Havn i Aalborg. En af de første afholdte aktiviteter blev workshoppen 

’ARTificial/ Kunstig’ som behandlede feltet mellem design, kunst, arkitektur og teknologi. 

2 - Aktører 

13

14 

2 - Aktører 

AKTØRER 

tre typer initiativtagere 

Pilotprojekterne og casene peger på tre typer initiativtagere 

– byrumspionerer, myndigheder og grundejere. 

Hver har forskellige dagsordener og baggrunde for at gå 

ind i et samarbejde. De mange interesser betyder, at det 

er vigtigt at få afklaret både organisationsopbygning 

og rollefordeling såvel som forholdet mellem styring og 

ikke-styring. Der skal skabes ejerskab og fordeles ansvar. 

Det handler om at give spillerum til nye uforudsete 

initiativer og samtidig sikre, at grundejerne kan føle sig 

så trygge, at de tillader den midlertidige anvendelse. 

”Man får nogle brugere ind, som normalt ikke har 

adgang til disse faciliteter … i dette tilfælde rum 

og udearealer, som kan noget andet end det den 

planlagte del af byen kan. Det er muligt at tænke 

planlægning på en mere oprigtig måde, så det 

ikke er en planlægning nedefra og op, hvor man 

inviterer nogle folk og taler om det, men at sige: 

´Hvad kan I gøre?´ Det åbner mere op for en helt 

anden type brugerperspektiv” (Lasse Andersson, 

Aalborg Universitet). 

byruMspioner 

byruMspionererne 

MyndigHed 

grundejer 

Hvad gør de? 

Med inspiration fra bogen Urban Pioneers (2007) kaldes 

de civile aktører her byrumspionerer. Byrumspionererne 

har ofte en god idé og lyst til at afprøve nye ting i praksis. 

De tiltrækkes ofte af de rå industrielle steder, hvor de 

kan få frit spil og sætte deres præg på stedet gennem 

anvendelsen. Projekterne vokser sjældent alene - den 

ene begivenhed og aktivitet tiltrækker den anden, og 

der opstår hurtigt formelle og uformelle netværk. De 

arbejder ofte spontant, og er gode til at danne netværk. 

Ikke mindst har de lysten og troen på at skabe noget 

nyt. 

Hvorfor? 

Nogle byrumspionerer har kommercielle ambitioner 

- måske vil de starte mindre butikker med særlige 

nichevarer eller nye kulturelle eller rekreative tilbud. 

Andre tænker i ikke-kommercielle formål som fælles 

haver, aktiviteter for børn og unge, kunst- eller 

sportsprojekter. Fælles er villigheden til at lægge en stor 

personlig indsats. Uanset om motivet er kommercielt 

eller ej, er byrumspionererne en enorm ressource, som 

kan bruges i en dynamisk byudvikling. 

Hvad er vigtigt? 

Mange byrumspionerer har et meget lille økonomisk 

budget. De arbejder delvist frivilligt eller er støttet af 

fonde og sponsorer. De leder derfor efter steder, som 

er gratis eller meget billige at leje. Det kan dreje sig om 

officielle, egentlige lejekontrakter eller en accept fra 

grundejer af deres tilstedeværelse. Det har vist sig, at 

flere projekter med tiden udvikler sig til professionelle 

forretninger og bliver en del af den urbane økonomi. 

Groft sagt kan man sige, at jo mere langsigtede aftalerne 

er, jo mere er de villige til at investere ressourcer i 

stedet. 

en ny rolle? 

Aktiviteten viser sig flere steder at skabe social, kulturel 

eller økonomisk værdi. Det betyder, at byrumspionererne 

fremstår som reelle og vigtige samarbejdspartnere. Den 

nye rolle kan give flere muligheder og indflydelse, men 

det kan også betyde krav om større organisering og 

”ansvarlighed”. Der er en skarp balancegang mellem 

det at stille krav om professionalisme og det at give 

frihed til at skabe. Det handler grundlæggende om 

at sikre, at ildsjæle og gode initiativer ikke drukner i 

administration. 

”Der er en ambition om at lave noget, som er fedt 

for byen og fedt for os – fedt for den del af byen 

som vi repræsenterer. Der er en motivation, 

som ligger gemt og er utrolig stærk, hvis man 

får den engageret – ikke kun hos os, men hos 

mange mennesker. [...] Man tilsidesætter 

egentlig den personlige vinding som sådan, fordi 

tilfredsstillelsen ligger i at se det realiseret” 

(Christian Villum, Platform4).

MyndigHederne 

Hvad gør de? 

Myndighederne kan gå ind i projektet på flere forskellige 

niveauer: 

en del af en byplanlægningsproces: Midlertidige 

anvendelser kan arbejdes ind i byplanlægningen, så 

en særlig procedure for midlertidighed sætter ind, 

når områder skal omdannes 

støtte: Kommunen kan levere støtte (økonomisk 

eller med mandskab) til de midlertidige aktiviteter 

Mediator: Kommunen kan være igangsætter eller 

tage rollen som mediator i forhold til fx grundejere 

eller naboer 

Hvorfor? 

Der er stadig mere fokus på, at vellykket byomdannelse 

handler om mere og andet end fysiske forandringer 

– omdannelse handler også om identitetsopbygning 

og stedskonstruktion. Myndighederne kan aktivere 

områder, som ellers ligger øde hen, ved at igangsætte 

en mental omdannelsesproces og derved gøre dem 

attraktive og kendte på bykortet. Hos myndigheder 

og politikere er der desuden i disse år særligt fokus på 

udvikling af byens kreative netværk, inddragelse af 

borgerne og at området bidrager positivt til hele byens 

udvikling. 


Det er væsentligt, at der opnås en forståelse for og 

et engagement i de midlertidige anvendelser i hele 

organisationen. Det kan gøres ved at oprette et task 

force for de midlertidige anvendelser, som arbejder 

tværfagligt og tværsektorielt. I Berlin har de lokale 

myndigheder nedsat en tværfaglig gruppe, som 

faciliterer de midlertidige anvendelser – herunder hjælp 

til kontraktforhandling med grundejere, indhentelse af 

tilladelser mv. 

en ny rolle? 

Fra at have været leverandør af store planer, strategier 

og regulering af planlægningen har myndighederne i dag 

også rollen som en slags fødselshjælper eller facilitator. 

Det er vigtigt, at den lokale myndighed er positivt 

involveret i projektet, uanset hvem projektets ejer er. 

Det har bl.a. betydning for, hvordan ansøgninger til de 

midlertidige anvendelser bliver modtaget og behandlet. 

”Planlægningens natur handler om at styre en 

udvikling, hvor midlertidighed handler om et 

fravær af styring. Man bliver nødt til at give noget 

frit og sige, at nu prøver vi det her og ser, hvad der 

sker. Om det er med til at hjælpe området i den 

rigtige retning … man ved det jo faktisk ikke helt, 

når man starter. Når man giver et område frit til at 

nogen kan bruge det midlertidigt, bliver man nødt 

til at give slip for nogle ting – velvidende at det kan 

gå galt” (Annette Rosenbæk, Aalborg Kommune). 

grundejerne 

Hvad gør de? 

Grundejeren udlåner eller lejer sin grund/bygning ud. 

Dvs, at han stiller sin ejendom til rådighed. Det kan 

være byrumspionererne, der står for istandsættelse og 

indhentning af tilladelser, eller det kan være grundejeren, 

der står for det praktiske. 

Hvorfor? 

Grundejerens incitament består ofte i markedsføring af 

området for at øge markedsværdien. Det kan også være 

et ønske om at udnytte grunden, forhindre hærværk 

og forfald samtidig med, at stedets værdi fastholdes 

eller øges, indtil det er attraktivt at starte en større 

omdannelse. At grundejeren viser åbenhed og vilje til 

at inddrage forskellige typer af borgere som et bidrag 

til at udvikle bylivet i området, må ses som et aktiv. 

Grundejerens deltagelse kan desuden give positiv 

omtale. 


Pilotprojektet på Østre Havn viste, at det er afgørende for 

grundejeren, at rolle - og ansvarfordeling blev afklaret 

tidligt i processen. Samtidig er det vigtigt, at potentialet 

for den midlertidige anvendelse er klart - fx gennem 

eksempler på, hvilke betydninger den midlertidige 

anvendelse har haft lignende steder, hvad der kan ske 

på den aktuelle grund, hvilke byrumspionerer, der 

kunne tages kontakt til og helt praktisk, hvordan det kan 

foregå. 

en ny rolle? 

Mange virksomheder og boligejere efterspørger 

placeringer med en stærk identitet og god fortælling. 

Det krav søger projektudviklerne at efterleve, og en af 

måderne er at foreslå placeringer tæt på steder, hvor 

subkulturelle miljøer trives. Grundejerens fokus drejes 

derved mod fremme af identitetsskabende processer. 

2 - Aktører 15

16 

2 - Aktører 

ekseMpler pÅ de tre aktØrers roller 

Her vises eksempler på de tre aktørers roller i en mental 

byomdannelsesproces. Det interessante er, at den 

klassiske skarpe opdeling mellem interesserne ofte 

viskes ud til fordel for at skabe win-win-win situationer. 

Hver aktør har fortsat sin type magt og sine interesser, 

men frem for at kæmpe mod hinanden, arbejdes der 

taktisk med hinandens interesser på en positiv måde. 

1 

grundejeren som tovholder 

En grundejer ser en fordel i at lade sin grund anvende 

midlertidigt for at skabe identitet og gøre den til et 

sted i byen. Han vælger derfor at udleje sin bygning 

over 10 år til forskellige events og kunstnere. Han står 

selv for at indgå lejeaftaler med byrumspionererne 

og har ansvar for bygningernes sikkerhed og dialog 

med naboer og myndigheder. 

Grundejeren indtager rollen som tovholder – han 

har ansvaret og bestemmer suverænt. Lejerne 

kan bruge lejemålene, men de har ikke indflydelse 

på stedets overordnede idé, eller hvem de øvrige 

lejere er. Grundejeren lægger en liste over ledige 

lejemål ud på en hjemmeside og forhandler direkte 

med byrumspionererne. Myndighederne kan for 

eksempel have ansvar for trafikal adgang og for at 

anlægge stier og offentlige arealer, men de har ikke 

nødvendigvis en rolle i projektet. 

Lignende projekter: Bazar Vest - Århus, TMV- 

Trondheim, Silo 52 - København 

”Hvis der er styr på, hvem der har ansvar for 

myndighedskontakten og tilladelse, ville vi gerne 

gøre det igen. Fx har vi tilladt en maleriudstilling 

i en bygning et andet sted. Her har vi pointeret, at 

de selv skulle stå for det praktiske med tilladelse 

og de tiltag, der skal til for at gøre det lovligt” 

(Søren Lundby, repræsentant for grundejer på 

Østre Havn i Aalborg). 

2 

3 

Myndighederne som kick starter 

Myndighederne ejer en større industrigrund og 

har ansvar for at udvikle den som en ny bydel. 

Myndighederne kan indkalde forslag om, hvilke 

interessenter og aktiviteter, der kunne have 

interesse i at anvende området (evt. via konsulenter). 

Der nedsættes en styregruppe bestående af 

repræsentanter for alle parterne (myndighed, 

byrumspionere, evt. naboer og grundejer), der 

udvælger projekter. En arbejdsgruppe koordinerer 

aktiviteterne. Myndighederne har ansvar for 

bygningernes og områdets sikkerhed. 

Lignende projekter: Musicon - Roskilde, NDSM – 

Amsterdam. 

byrumspioneren lever drømmen 

En byrumspioner ønsker at bruge et sted til en 

midlertidig aktivitet. Han finder stedet og starter 

han sin aktivitet op. Han er villig til at lægge et 

stort personligt arbejde i stedet, men har ingen 

økonomiske midler til at realisere aktiviteten. Det 

kan være drømmen om en bynær hockeybane eller 

en café med udstillinger af lokale kunstnere. I forhold 

til grundejeren er han nødt til at bevise, at han ikke 

forringer grundens værdi, og at han er villig til at 

flytte, når grundejeren igen vil bruge grunden. 

Lignende projekter: Luftkastellet – København, 

Wooloo Productions – Berlin 

”Kvaliteten ved platform4 er, at det ikke er en 

institution. Det er en rå ramme, hvori der kan 

være alle mulige projekter. Det er projekterne, 

der bestemmer. Hvis man begynder at box’e det, 

så forsvinder det.” (Lasse Andersson, Aalborg 

Universitet).

Sommercaféer ved vandet , Berlin 

2 - Aktører 

17

PILOTPROJEKTER 

”For mig personligt har det betydet et lille skub: Stilheden og tavsheden 

skal have en ende. Vi har nu taget initiativ til at skabe en tænketank for 

40-50 mennesker. Første møde er afholdt og andet møde er undervejs” 

(Jens Østergaard Madsen, Formand for Kulturelt Samråd i Nibe, tidligere 

borgmester i Nibe). 

”Min mormor syntes, det var ’herligt’, at vi unge blev sat lidt i gang - på 

en god måde, hvor vi syntes det var sjovt” (Malene, 8.a, Nibe). 

”Os, der laver sådan nogle ting, har nogle ambitioner og en nydelse ved 

at skabe og der er man ikke økonomisk drevet. Det er mere, at man har 

nogle ambitioner om, hvad man kan skabe i en by – og hvad der er fedt 

i vores verden” (Christian Villum, Platform4).

Pilotprojekt Platform 4 på Østre Havn i Aalborg. Strandbar, værksted, udstillinger, workshops og festivaler for elektronisk kunst og musik er 

rykket midlertidigt ind i det gamle pakhus for en periode på 4 år. 

3 - Pilotprojekter 

19

20 


PILOTPROJEKTER 

to pilotprojekter 

Afsnittet indeholder en erfarings- og vidensopsamling 

med fokus på mental byomdannelse i praksis. 

Pilotprojekterne er gennemført for at undersøge, hvad 

midlertidighed kan i forhold til en byplanlægningsproces. 

Afsnittet afsluttes med en opsamling af erfaringer fra 

de beskrevne eksempler og anbefalinger til, hvordan 

mental byomdannelse kan bruges som supplement til 

byplanlægningen. 

Metodiske overvejelser 

For hver af pilotprojekterne er der gennemført bygnings- 

og byrumsanalyser, netværksanalyser, fødselshjælp til 

netværksdannelser og konkrete kick off arrangementer 

med efterfølgende erfaringsopsamling. 

De fysiske registreringer er baseret på kendte 

byplananalytiske værktøjer, herunder rumlige og 

strukturelle registreringer og bygningernes tilstand 

suppleret med mere fænomenologiske analyser af 

stemningen og det oplevede rum. 

Netværksanalysen blev i begge pilotprojekter 

gennemført med metoden ”rullende interviews”. 

Metoden baserer sig på interviews af tilfældige personer, 

der gennem et interview giver deres holdninger til 

kende og henviser til to andre personer, de mener, er 

relevante for emnet. Den underliggende tese er, at den 

personlige henvisning er et kraftfuldt redskab, når man 

skal afdække netværkskonstellationer, sammenhænge 

og uformelle netværk. 

rullende interviews 

Start 1 

nøgleperson 

Interview 

nøgleperson 

Interview 

To eksempler på rullende interviews og kortlægning af vigtige aktører og uformelle netværk 

valg af de to pilotprojekter 

To byområder er udvalgt til pilotprojekter - det ene er 

Østre Havn i Aalborg, det andet er Nibe midtby. Der 

er tale om to forskellige steder – indbyggermæssigt, 

historisk og typologisk. Østre Havn står overfor en 

omfattende omdannelse fra industriområde til bydel. 

Nibe står overfor en moderniseringsproces med fokus 

på byens fremtidige rolle og udvikling. Fælles for begge 

steder er, at man ønsker at bygge videre på stedernes 

eksisterende kvaliteter, herunder den historiske identitet, 

bebyggelsens kulturarv og den lokale bevågenhed. Man 

ønsker at starte en åben proces, som giver plads til 

lokalt initiativ og forankring, uforudsete muligheder 

og derigennem skabe debat om stedernes fremtid og 

identitet. 

beskrivelse af pilotprojekterne 

Hvert pilotprojekt bygges op efter en beskrivelse af: 

stedet: Dets fysiske rammer, dets fortællinger og 

planmæssig anvendelse 

formål: Hvad vil man med stedet på sigt, og hvad er 

formålet med den midlertidige anvendelse? 

proces: Hvordan er pilotprojektet forløbet, og hvad 

var nøglebegivenhederne? 

status: Hvad sker der nu på det pågældende sted? 

roller: Hvilke aktører var involveret, deres roller og 

hvem der havde ansvar for hvad? 

særlige komplikationer: Særlige forhold som havde 

indflydelse på, hvordan processen forløb 

erfaringer: De vigtigste erfaringer uddrages på 

baggrund af bl.a. interviews med aktørerne 

nøgleperson 

Interview 

Start 2 

Interview 

nøgleperson

Østre Havn, aalborg 

nibe byMidte 


21

22 


ØSTRE HAVN, AALBORG 

stedet 

Østre Havn ligger ved Aalborgs havnefront. Havnefronten 

er gennem de seneste år blevet renoveret med satsninger 

som havnepromenade, havnebad, Utzon Centeret, 

Nordkraft og Musikkens Hus – Østre Havn ligger i 

forlængelse af det lange stræk. 

Østre Havn består i dag af industribygninger med 

etagehøjder op til 20 meter. Hermed sprænger stedet 

byens skala og tegner sig som et markant punkt i Aalborgs 

skyline. Bygningernes skala, siloelementer, kornskakter 

og overløbende rør tegner i den rumlige skala et særligt 

landskab. Nogle af bygningerne er dog i fysisk dårlig 

stand, og der er konstateret risiko for forurening som 

vanskeliggør genbrug af bygningerne. Andre er udpeget 

som bevaringsværdige og må ikke nedrives – herunder 

Pakhus 4, som nu danner ramme om Platform4. 

fortællingen 

Østre Havnebassin var det første industrielle havneanlæg 

i Aalborg, og Østre Havn har været udgangspunkt for en 

omfattende produktion af korn og foderstoffer i mange 

år. Produktionen er efterhånden afviklet totalt, og 

området skal nu spille en rolle i den samlede omdannelse 

af havnefronten – stedet skal blive en ny bydel i byen. 

Det funktionelle produktionslandskab byder, hverken 

i skala eller stemning, den almene borger indenfor. 

Samtidig står det klart, at Østre Havn, som et centralt 

beliggende område ved havnen, får en vigtig betydning i 

Aalborg i fremtiden. 

byplanlægningsmæssig status og sammenhæng 

Området ejes af A. Enggaard A/S. A. Enggaard købte det i 

2005, og står som developer af mange forskellige områder 

i Aalborg og er derfor en vigtig aktør i udviklingen af 

Aalborg. 

Som en del af processen har der været arbejdet med 

en byomdannelsesstrategi med fokus på, hvordan man 

med midlertidige anvendelser kan lægge kimen til et 

mangfoldigt byområde. Også på Østre Havn er der en 

overhængende risiko for, at virksomhedsdomicilerne 

og velhaverboligerne kommer til at dominere. Samtidig 

betyder områdets størrelse, at udviklingen vil strække sig 

over årtier. Projekt Mental Byomdannelse tænkes som et 

vigtigt element i arbejdet med at skabe identitet og liv i 

området sideløbende med, at den fysiske byomdannelse 

bliver konkretiseret. 

forMÅl 

Den midlertidige anvendelse skal undersøge områdets 

potentiale og sætte en mental omdannelsesproces i 

gang. Østre Havn skal gå fra at være et ”blind spot” i byen 

til at være et ”hot spot”. 

De midlertidige aktiviteter skal åbne Østre Havn op 

for byens borgere. Stedet er ikke midtby, forstad eller 

opland og indgår ikke i de kendte byrumsnormer og 

-fortællinger. Derfor skal de midlertidige anvendelser 

definere stedets identitet på ny. 

proces 

registrering af området 

Arbejdet med pilotprojektet begyndte med en afdækning 

af områdets fysiske og netværksmæssige potentialer. 

Denne fase startede i begyndelsen af foråret 2008 og 

indebar en nøgtern registrering af områdets fysiske 

karakteristika. Her blev det tydeligt, at arkitekturens 

rumligheder og mellemrummenes karakter gav mange 

forskellige muligheder. Mange af bygningerne måtte 

dog udelukkes – enten pga. nedstyrtningsfare, meget 

store krav til oprydning eller mistanke om forurening. 

Østre Havn, aalborg 

kommune: Aalborg Kommune 

sted: Udtjent industriområde beliggende centralt ved 

havnefronten 

indbyggere: 0 

aktører: Enggaard A/S (grundejer), Platform4 v. Kristian 

Ravn-Ellestad, Sofie Nielsen og Christian Villum; 

Aalborg Universitet v. Lasse Andersson og Aalborg 

Kommune v. Tonny Skovsted Thorup, Rie Malling og 

Bodil Henningsen; Borgmesterens forvaltning samt 

Teknisk forvaltning v. planlægger Annette Rosenbæk 

og byggesagsbehandler Thomas Birket-Smidt 

det midlertidiges karakter: Workshops, udstillinger, 

festival, koncerter, strandbar, Kulturnat 

effekt: Anvendelse af pakhus til 

netværksorganisationen Platform4, delvist istandsat 

af grundejer og – udlånt i 4 år, nyt tegnestuefællesskab 

i lodstårnet, den musiske skole flytter ind i 

administrationsbygningen. Østre Havn findes på 

taxiernes GPS. Projektets videreførsel er delvist støttet 

økonomisk af Aalborg Universitet.

Pakhus 4 før omdannelsen 

Registreringskort af Østre Havns fysiske og netværksmæssige kvaliteter og potentialer 

Østre Havn set fra Limfjordens nordside 


23

24 


tidslinie 

dec 2006 

aug 2007 

Dialog med grundejer 

Platform 4 kommer på banen 

marts 2008 

Netværksanalyse, byrumanalyse, 

vurdering af miljø 

aktørnetværk 

Afkodningen af mulige aktører gennemførtes 

indledningsvist med ca. 20 interviews. Gruppen af 

aktører valgte at arbejde videre med en idé om at blande 

kunst og teknologi under overskriften Techne. Ideen var 

formuleret i et samarbejde mellem Aalborg Kommune 

og Aalborg Universitet. Projektet havde et godt drive, og 

det kunne rumme mange af de øvrige aktører. En gruppe 

unge lokalt forankrede initiativtagere fra Bretteville 

Hotspot endte med at være dem, der skulle skabe 

indholdet i bygningen. Platform 4 var født. 

involvering af lokale politikere 

Sideløbende med registreringen af området og 

netværksanalyserne, blev der på tomandshånd 

gennemført samtaler med de lokale politikere. Dialogen 

lagde vægt på at forankre ideen i den politiske sfære, 

give politikerne mulighed for at stille spørgsmål og få 

input fra politikerne til visioner for stedet. 

aftale med grundejer 

I juni kom en aftale i stand med grundejer A. Enggard. 

Pakhus 4 kunne bruges gratis de næste fire år og 

grundejer ville sætte det delvist i stand. 

5. maj 2008 

Tilladelse fra Enggard 

april 2008 

Samtaler med lokale 

politikere 

Dialog med Enggard 

12. juni 2008 kick start 

Dialog og skitser 

2. grundlag 

juli 2008 

Myndighedstilladelser 

Ombygning 

Enggard 

aug 2008 ´spor i byen´ 

31. juli 2008 

Åbning af strandbar 

projektbeskrivelse 

Hermed var aktører, sted og den overordnede aftale 

på plads. Med Platform4 i front blev det store arbejde 

med at klargøre huset, få det godkendt til ophold og 

større arrangementer etc. sat i gang. Organisatorisk 

skulle der etableres et interessefællesskab omkring 

Platform4. For at invitere så mange som muligt indenfor, 

startede Platform4 op med at afholde en workshop, 

hvor en bred kreds af Aalborgs ildsjæle og kunstneriske 

aktørerer, herunder de interviewede, blev inviteret. 

Formålet var i fællesskab at skabe indholdet gennem 

en workshop-konkurrence. Her skulle lokale grupper 

over en uge åbne Pakhuset til et arbejdende værksted 

og producere og udstille projekter i forbindelse med 

åbningen af pakhuset. Vinderne fik økonomisk støtte 

til fuldførelsen af deres projekt. Workshoppen gav både 

mange hænder til at løse de forskellige opgaver, men 

også kontakt til folk, der var villige til at lægge masser af 

energi, tankevirksomhed og frivillige kræfter i udvikling 

af Platform 4. 

kick start af området 

Området blev åbnet med en strandbar d. 31. juli 2008. 

På dette tidspunkt var projektets hjemmeside også i

11-16. aug 2008 

18-24. aug 2008 

´gaden rykker indenfor´ Workshop og fernisering 

Street art festival [artificial//kunstig] 

Nedrivning af bygninger 

3-26. sep 2008 

ludinno designworkshop 

4-6. sep 2008 

apart elektronisk festival 

10. okt 2008 kulturnat 

luften (www.platform4.dk). Derudover blev der afholdt 

en større åbning af udstillingen ARTificial/KUNSTig, hvor 

både kommunen, pressen og samarbejdspartnere var 

inviteret til et officielt åbningsarrangement. Her blev 

holdt oplæg om projektets baggrund og idé. Samtidig 

havde folk mulighed for at møde folkene bag Platform4. 

Dette arrangement tjente god gavn, fordi det øgede 

folks opmærksomhed om stedet og bidrog til en generel 

information om hvad og hvorfor. 

Samtidig med åbningen af pakhuset blev delprojektet, 

’Spor i byen’, gennemført med en forbindelse fra 

midtbyen til Østre Havn. Formålet var at åbne området 

op og tiltrække Aalborgs borgere fra midtbyen og ud 

til området. ’Spor i byen’ indebar opsætning af mindre 

byrumsinstallationer og pile på Østre Havn. De pegede 

på stedets potentialer og understregede bygningernes 

store skala i forhold til den menneskelige. Eksempelvis 

var der sat et borde-bænke sæt op på en solplet, en 

kikkert og en skammel ved et godt udsigtspunkt og en 

basketball kurv ved en høj mur. Postkort, som fortalte 

om åbningen af Østre Havn og Platform4, blev omdelt til 

caféer, butikker og det lokale bibliotek. 

1. nov 2008 simpel 

status 

Opstart erfaringsindsamling 

interviews og formidling 

13. dec 2008 presencia 

Sommer 2009 

elektronisk festival 

Udvikling 

af organisering 

A.Enggard har indgået en aftale med Platform4, som 

sikrer brugen af Pakhus4 de næste 4 år. En ombygning, så 

husets første sal kan komme i brug, er på vej. Det betyder, 

at aktiviteterne vil fortsætte, og at området vil vedblive 

med at være en aktør i Aalborgs byrumsscene. Der er 

allerede nu lagt op til APART (elektronisk festival) `09, 

Liquid Borderland (en flygtig-kunst-festival), Elektronisk 

Skattejagt, RE-Evolution (genbrugs-kunst-festival) og 

Sail-In Biograf. I efteråret 2008 blev der oprettet en 

deltidsstilling til kræfterne bag Platform4 finansieret 

af Aalborg Universitet, som sikrer, at der vil være både 

tid og råd til det organisatoriske arbejde med at skabe 

indhold i det gamle pakhus. 

Universitetet forventes i fremtiden at leje sig ind for at 

give de studerende en ekstra arbejdsplads. 

Som et forarbejde til en egentlig rammeplan godkendte 

Aalborg byråd i sommeren 2008 en række principper 

for Østre Havn og principper for omdannelsens 

tilrettelæggelse. 


25

26 


roller 

roller og ansvar 

Kommunen, og særligt borgmesterens forvaltning, 

var centrale aktører i etableringen og stadfæstelsen 

af Platform4. Teknisk forvaltning spillede en 

vigtig rolle i forhold til udvikling af projektet og 

tilladelser. Samtidig var Teknisk Forvaltning også 

sparringspartner og planmyndig for grundejer A. 

Enggaard. Omdannelsesplanen har været under 

udvikling samtidig med, at de midlertidige aktiviteter 

blev etableret. Dette har både givet fordele og ulemper 

i processen – da tilladelsen til at bruge området 

midlertidigt kan bruges som genstand i forhandlingen. 

Også den indholdsmæssige idémand fra universitetet, 

Lasse Andersson, har spillet en vigtig rolle som en slags 

konsulent for Platform4 gruppen. 

A. Enggaard, Grundejer. udlåner pakhus gratis i 

minimum 4 år til ikke-kommercielle aktiviteter. 

Finansierer forbedringer af bygningen 

Aalborg Kommune, Teknisk forvaltning: Plan- 

og byggesagsmyndighed, fødselshjælper og 

ophavsmand til metodeudviklingsprojektet 

Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning: 

støtte til idéudvikling og organisering af platform4. 

Giver økonomisk støtte 

Lasse Andersson, Aalborg Universitet: ophavsmand 

til ideen om techne, samarbejdspartner for 

Platform4 gruppen. Deltager i projektet som en del 

af sit forskningsprojekt. 

Platform4: Christian Villum, Kristian Ravn Ellestad, 

og Sofie Nielsen: drivkræfterne bag platform4. Står 

for arrangementernes indhold samt de praktiske 

gøremål i forbindelse hermed. Deltager på opfordring 

af kommunen, men har lille økonomisk andel i 

projektet – kun aktiv interesse i foretagendet 

Bretteville Hotspot. oprindeligt mødested for 

Platform4, har desuden støttet projektet økonomisk 

Platform4 interessefællesskab: Deltager på privat 

initiativ på grund af interesse. Hjælper til med de 

praktiske gøremål i forhold til driften af Pakhus4 og 

med arrangementerne 

Kunstnerne/artisterne: deltager på opfordring af 

Platform4 

Lejerne: Dele af pakhuset lejes ud til eksempelvis 

Aalborg Universitet 

Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign: 

Byudviklingskonsulenter. Ophavsmænd til 

nærværende metodeudviklingsprojekt. Metopos 

stod især for ideudvikling, opstart af processen 

herunder registrering af området, netværksanalyse, 

indledende kommunikation med grundejer, samtaler 

med politikere og generel projektudvikling i tæt 

sammen med Platform4 og Aalborg Kommune. 

formidling 

Det var vigtigt, at medierne fik fat i historien, så 

aalborgenserne kunne blive oplyst om de ting, der var 

undervejs. Det indebar særligt fra Platform 4 en tæt 

kontakt til de lokale medier, men også udarbejdelse af 

en hjemmeside, som kunne danne base for tilgængelig 

information om projektet – dets baggrund og formål – 

samt information om kommende arrangementer. 

Derudover indgik gadens netværk som en vigtig 

formidler. Rygtet spredtes gennem gademiljøet og nåede 

derfor ud til mange, dog primært folk fra ungdoms- og 

iværksættermiljøet. 

særlige koMplikationer 

Myndighedsgodkendelse 

En af projektets væsentligste udfordringer har været 

indhentning af tilladelser. Det kræver en række 

godkendelser og dispensationer at tage området i 

brug - især når der inviteres til arrangementer med 

op til 400 deltagere. Særligt har det været vanskeligt 

at få godkendelse fra brandmyndigheden. Netop 

sikkerhedshensyn i forbindelse med brand satte 

kommunens myndighedsrolle voldsomt under pres, og 

det var en overgang tæt på at få aktørerne til at opgive 

projektet. Det blev i sommeren 2008 løst ved at indsætte 

en brandvagt. Nu arbejdes der på en mere varig løsning, 

som tillader brug under visse betingelser. 

Herudover viste det sig, at forskellige forhold fik særlig 

indflydelse på pilotprojektets forløb: 

Visse dele af området blev stadig anvendt til andre 

formål og afmærkningerne var svære at aflæse. Det 

betød, at besøgende til stedet kunne komme i tvivl, 

om det var tilladt at færdes der

Arbejdet med at skaffe brandtilladelser viste sig at 

være meget besværligt 

Kommunen sad i flere dobbeltroller – dels 

som konsulent for grundejer og som medejer 

til nærværende projekt, dels som igangsætter/ 

fødselshjælper og myndighed. Dobbeltrollerne var 

til tider svære at administrere 

Den interne rollefordeling i den samlede aktørgruppe 

var ikke helt afklaret til at begynde med. Det 

resulterede i usikkerhed om, hvem der havde ansvar 

for, at tingene blev gjort. I sidste ende blev tidsplanen 

presset og få hænder måtte løse de større opgaver 

erfaringer 

Det er vigtigt på forhånd at definere rollefordelingen, 

så alle ved, hvad der forventes af dem 

Kommunen bør tidligt i processen forholde sig til 

sine dobbeltroller og overveje, hvordan man kan 

agere i dem 

Kommunen har en vigtig rolle i at guide aktørerne 

igennem, hvilke tilladelser og dispensationer, der er 

nødvendige for midlertidig ibrugtagen 

kommunen skal turde give en smule slip – de kan 

ikke vide præcis, hvad de får 

God idé at lave en præcis projekt- og aktivitetsplan 

- både en plantegning af, hvordan det pågældende 

sted ser ud, en tidsplan for, hvornår aktiviteterne 

skal ske, liste over samarbejdspartnere, budget, 

oversigt over, hvad man skal bruge af materiel. Med 

en præcis beskrivelse er det nemmere at få folk til at 

forstå projektet (grundejer og kommune), og få råd 

til, hvilke tilladelser, der kræves. Samtidig er planen 

er en god retningslinje internt i projektgruppen 

spørgerunde i aalborg om kendskabet til Østre Havn 

Adspurgte: 51 

Kender til Platform4: 11 – 21% 

Har deltaget i arrangementer/events: 2 – 3% 

Kender til ’Spor i byen’: 3 – 5% 

Har set installationer/postkort: 4 – 7% 

pilotprojekt: nibe 

kick-off mødet fokuserede mere på at skabe 

indhold til pakhus 4 end at skabe visioner 

pakhus 4: reception i teknisk forvaltning 


27

28 


snapshots af aktiviteter på Østre Havn 

optrædende ved Apart 

Forestillingerne ved kulturnatten tiltrak mange 

besøgende 

”indvielse” af havnebassinet 

Tilskuere til 'Apart' festival for elektronisk 

musik, video og kunst 

indgåede formelle aftaler: 

Tidsbegrænset generel tilladelse til anvendelse af 

bygning 

Spiritusbevilling 

Aftale om brug af pakhuset i 4 år uden vederlag. 

Bygningen sættes desuden i stand af grundejer ud 

fra nogle aftalte kriterier 

Kontrakt om deltidsstilling, som oprettes til en 

person fra det etablerede Platform4, som sikrer en 

videreførelse af projektet

spor i byen 

afholdte events på Østre Havn, 2008 

Gaden rykker indenfor - kunstudstilling 

Spor i byen - forbindelse til midtbyen 

Strandbar 

ARTificial/KUNSTig- workshop 

APART - elektronisk festival 

Ludinno - workshop 

SIMPEL - Musik event 

Kulturnat 2008 

Presencia - Performativ kunst arrangement 

brug af områdets øvrige bygninger 

Administrationsbygningen: Den musiske skole 

Halbygning: Anvendes til veteranbiler og 

reparation 

Lodstårnet: Tegnestuefællesskab 

Til kick-off mødet havde platform4 iscenesat 

rummet - iscenesættelsen viste rummets potentialer 

og gav mod på mere 

spor i byen 

Forberedelserne til kulturnattens flydende scene 

en bred skare af Aalborgs mange netværk blev inviteret 

til kick-off mødet. her viste mange interesse for at bruge 

pakhuset og meldte sig til workshoppen i august. 


29

30 


NIBE ByMIDTE 

stedet 

Nibe ligger ca. 15 km vest for Aalborg, smukt placeret 

mellem Limfjorden og et fantastisk bagvedliggende 

bakkelandskab. Byen har ca. 8000 indbyggere, der 

fordeler sig i nyere parcelhuskvarterer og en ældre bydel, 

som er kendt for sit særlige købstadsmiljø. For mange 

er det netop her byens kvaliteter ligger: Nærheden til 

landskabet og Limfjorden, samt købstadsmiljøet 

med velbevarede huse. 

fortælling 

Nibes historie er nært knyttet til Aalborgs udvikling, 

men Nibe har samtidig en stærk egen-identitet, bygget 

op om Limfjordens sildefiskeri og siden landbrug og 

købmandskab. Med kommunesammenlægningen skal 

Nibe, fra at have været hovedby i Nibe Kommune, til at 

se sig som en del af Aalborg Kommune og som en del af 

en større administrativ enhed på lige fod med Aalborg 

Kommunes øvrige byer. Her handler det om at fastholde 

og udvikle sin identitet som en selvstændig by. 

planmæssig status 

Som en del af strategien er Nibes kvaliteter blevet 

kortlagt, og byens rolle er blevet defineret i forhold til 

kommunens øvrige byer. Byens indre købstadsmiljø er 

yderst velbevaret, og lokalplanerne fokuserer her på 

bevaring af de gamle huse. En ny kommuneplan har 

desuden sat en diskussion i gang om byens udvikling. 

Aalborg Kommune havde lagt op til at søge om et 

områdefornyelsesprojekt i Nibe, men i sensommeren 

2008 stod det klart, at områdefornyelsen foreløbigt ville 

blive udskudt. 

forMÅl 

Når man taler om fornyelse i Nibe har der været meget 

fokus på bevaring af det særlige købstadsmiljø. Men med 

et ensidigt sigte på bevaring er Nibes muligheder for 

fremskridt begrænsede. Tilgangen rummer en indbygget 

risiko for at tabe de udviklingsmuligheder på gulvet, 

der ligger i byens mange andre potentialer: At det er et 

godt og attraktivt bosætningssted 20 minutters kørsel 

fra Aalborg, byen har nærhed til Limfjorden og har et 

godt lokalt miljø med et stærkt kultur-, forenings- og 

handelsliv. 

Udvælgelsen af Nibe som pilotprojekt er derfor sket 

med det for øje at undersøge, om man ved midlertidige 

anvendelser af Nibes byrum kan igangsætte en mental 

forandringsproces omkring udviklingen af byrummet. 

På den måde fungerer 

pilotprojektet i Nibe som en undersøgelse af, hvordan 

vi kan igangsætte en mental omdannelsesproces i et 

område, hvor der allerede eksisterer en stærk fortælling 

og stort ejerskab. 

proces 

registrering af området 

Byens karakter af at være en gammel handelsby kan 

tydeligt aflæses i byens strukturelle opbygning og 

arkitektur. Her findes ældre velbevarede huse og 

krogede gader og ”tilfældigt” opståede pladser og 

kryds. Byens status som bosætningsby for folk, der 

arbejder i Aalborg Kommune har ydermere resulteret 

i, at omfattende villakvarterer har udvidet byen mod 

syd. Parcelhuskvarterne ligger som en kant om den 

gamle del af byen, og i brug og struktur ligger der en 

barriere mellem de to dele. Også lystbådehavnen med 

de tilhørende friluftsboliger og Nibe Bryggeri er adskilt 

fra byen. 

I løbet af registreringen af Nibe stod det dog klart, at 

byens pladser og forbindelser rummede muligheder, 

som fysisk og mentalt kunne sammenbinde de tre 

adskilte dele af byen. 

aktørnetværk 

Kortlægningen af byens eksisterende netværk og 

interviews synliggjorde et omfattende lag af initiativrige 

mennesker og foreninger. Årligt tilbagevendende 

begivenheder som Nibe Festival, Nibe Kulturnat 

og Sildefestival er eksempler på byens drivkraft og 

seriøsitet. Folk i Nibe er vant til at være aktive i deres 

lokale miljø og er meget bevidste om at værne om deres 

ressourcer. De adspurgte aktører i byen – både private, 

erhvervsdrivende og organiserede, kom med udtalelser, 

der pegede hen mod et ønske om at indgå i en debat om, 

hvordan Nibe skal positionere sig i fremtiden: Hvad er det 

byen skal satse på, hvori består byens styrker? Formår vi 

at sætte denne diskussion på dagsordenen, så Aalborg 

Kommune anerkender vores virkelyst? 

kick start af området 

Netop virkelysten og den forestående Nibe Festival 

betød, at det var svært at finde aktører til en midlertidig 

anvendelse af byens rum over sommeren, samtidig 

oplevede vi en bred og stærk interesse blandt byens 

aktører om byens fremtid. Dette satte kursen mod en 

debat om anvendelse af byens rum. Vi valgte at sætte 

fokus på rummene i den gamle del af byen, da der netop 

her er stor fokus på bevaring – men bevaring hvordan?

En af de mange pladser i Den ”gamle” del af byen 

- idag brugt til parkeringCenteret- bygget midt i 80'erne 

Registreringskort af Nibe midtby 

nibe 

kommune: Aalborg Kommune 

sted: 15 km til Aalborg, beliggende ved Limfjorden 

indbyggere: 8000 

aktører: 50 8. Klasse elever fra Nibe Skole, metopos 

by- og landskabsdesign, samt Aalborg Kommune v. 

arkitekt Rie Malling 

det midlertidiges karakter: Byens rum i 1:1 - Workshop 

i uge 37, fernisering og åben debat. Debatskabende 

midlertidige byrumsinstallationer på byens pladser - 

bænke, mødesteder, fuglekasser, byhaver, skulpturer, 

boldbane. Installationerne stod i 2 uger 

effekt: Debat om byens rum og nye anvendelser. 

Dannelse af en tænketank på ca. 50 personer med 

fokus på byens udvikling. Aalborg Kommune 

undersøger netop nu muligheden for at stille en grund 

til rådighed en årrække for midlertidige aktiviteter 

- daglig handel 

Parcelhuskvartererne ligger i periferien 


31

32 


tidslinie 

april 2008 

Byrumsanalyse 

maj 2008 

Opstart af netværksanalyse 

juni 2008 

Kontakt til skolen 

Til at igangsætte debatten valgte vi at involvere en 

gruppe af borgere, der ofte ikke er så synlige i debatten 

om byen - nemlig de unge. Vi tog derfor kontakt til to 

8.klasser fra Nibe Skole og indbød dem til et workshopforløb 

over 4 dage. Det indebar, at eleverne skulle ud 

og interviewe de øvrige nibenitter om deres mening, 

derudfra identificere nogle temaer i beboernes og deres 

egne ønsker, og til sidst over to dage bygge en konkret 

byrumsinstallation. De udvalgte byrum var forskellige 

af type - byens torv, et grønt område ved byens kirke, 

en byggegrund ved indkøbscenteret og arealet ved 

Brugsen, som ligger tæt på hinanden langs en gammel 

stiforbindelse – Tyvedalsstien. Byrumsinstallationerne 

skulle bringe nye anvendelser ind i den gamle del af 

byen og dermed indbyde til debat og reaktioner. Den 

midlertidige event i Nibe kom til at hedde ’Nibes rum 

rummer?’ 

formidling 

Workshoppen blev afsluttet med en fælles byvandring, 

hvor eleverne holdt oplæg om deres ideer foran de 

fremmødte (ca. 70 personer - repræsentanter fra 

erhvervslivet, deres lærere og forældre samt den almene 

Nibenit). Til åbningen var 3 personer tilknyttet særligt 


Den lokale gruppe melder fra 


Netværksanalyse 2 

juli 2008 

Dialog med lokale ildsjæle om 

projektet ´speaker’s corner´ 

Myndighedstilladelser 

8.-11. sep 2008 

Workshop på skolen 

Avisartikel og plakater sættes op 

indbudte ildsjæle, der havde været med til at præge 

snakken om, hvad den midlertidige event kunne være. 

De havde til opgave at være med til at diskutere ideerne 

undervejs og komme med opfølgende kommentarer til 

sidst. Efterfølgende stod byrumsinstallationerne 2 uger 

på pladserne. Der var opsat nogle store opslagstavler, 

som informerede om projektet, samt postkasser, hvori 

Nibenitterne kunne aflevere sedler med kommentarer 

til installationerne eller ideer til andre ting. 

Uformelt havde debatten fundet sted mellem eleverne 

under workshoppen, men også mellem eleverne og de 

forbipasserende. Pludselig havde en dreng på 14 og en 

dame på 64 en anledning til at tale sammen om byens 

rum - det var for hende frit og naturligt at spørge til 

”hvad de dog var ved at lave”. 

Derudover spillede den lokale avis en stor rolle. Som 

optakt til projektet førte den en ½ sides artikel om 

projektet, dets baggrund og idé. Avisen fulgte også 

workshoppen tæt og åbningen blev dokumenteret 

med masser af billeder af elevernes projekter. Samtidig 

refererede artiklen til oplæggene og de kommentarer, 

som udstillingen fik.

11. sep 2008 

Åbning af udstilling og debat 

status 

29. sep 2008 

Udstillingen fjernes 

nov 2008 

Møde med politikerne 

-den videre proces 

Byrumsinstallationerne skabte en god debat. Projektet 

har dermed formået at sætte Nibes fremtid på 

dagsordenen. På lokalt initiativ er nedsat en tænketank 

på 40-50 mennesker, som sammen diskuterer Nibes 

fremtid med den forhåbning, at de kan finde et fælles 

sæt af værdier, de kan arbejde ud fra i fremtiden. Her 

planlægges nye events, bl.a. Bænketænk, hvor der 

opsættes bænke i byen, hvor butikker som bænken er 

placeret udenfor er forpligtet til at give en kop kaffe til 

dem, der sætter sig. 

konkrete resultater 

Kommunen undersøger nu, om byggegrunden kan 

bruges midlertidigt til fx en sportsbane 

Der er på lokalt initiativ nedsat en tænketank, der 

arbejder videre med at diskutere Nibes fremtid 

Der er taget initiativ til projektet ’Bænketænk’, som 

handler om at komme i dialog med byens borgere og 

få en debat i gang 


Opstart af erfaringsopsamling 

Interviews og formidling 

roller 


Nyhedsbrev 

Planlægning af 

forårsaktiviteter 

Den midlertidige anvendelse under Ńibes rum rummer´ 

kom i høj grad til at handle om at samle byen, og her blev 

Nibe Skole og 8.klasserne centrale medspiller. 

roller: 

Aalborg Kommune: 1) ophavsmand til 

metodeudviklingsprojektet 2) grundejer af nogle af 

områderne i byen, hvor der blev sat installationer op 

3) Myndighed 

Nibe Skole: Medansvar for elevernes virke. Stiller 

lærerne, lokaler og materialer til rådighed 

Skoleinspektør Anders Bang, Formand for Kulturelt 

samråd Jens Østergaard Madsen, Kunstner Thorvald 

Odgaard, Formand for Handelstandsforeningen 

Bjarne Svendsen deltog i interviews og idéudvikling 

Nogle af dem er nu med til at føre debatten videre 

Grundejere: Nibe Menighedsråd, Super Brugsen, 

Super Best, Rema 1000 


33

34 


Sponsorater: Fra lokale erhvervsdrivende, fx en lokal 

malerforretning, som sponserede maling og Super 

Brugsen, som sponserede vand og frugt til eleverne 

Nibe Avis – formidling af projektet gennem artikler i 

avisen 

Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign: 

Byudviklingskonsulenter. Ophavsmænd til 

nærværende metodeudviklingsprojekt. Generel 

projektudvikling, kick starter, gennemførelse af den 

fysiske registrering, aktøranalysen og workshoppen 

særlige koMplikationer 

Forskellige forhold fik særlig indflydelse på 

pilotprojektets forløb: 

Den initierende netværksscanning blev foretaget, 

da hele Nibe var i færd med planlægningen og 

udførelsen af Nibe Festival. Derfor havde de lokale 

kræfter hænderne fulde og kunne ikke på eget 

initiativ løfte eller rumme endnu et projekt 

Der var ikke noget direkte samspil til en 

sideløbende kommunal byplanlægningsproces 

vedrørende områdefornyelse. Det var derfor svært 

for nogle aktører at se pointen ved at engagere sig 

og se det som en optakt og en del af ”noget større” 

spørgerunde i nibe om kendskab til projektet 

Adspurgte: 31 

Har set installationer: 24 – 77% 

Har læst annoncer: 8 – 25% 

Var med til åbningen (har reageret på invitationen): 0 

Har deltaget i debatten (postkasser): 1 – 3% 

”Man kan jo ikke gå ud i Nibe og se, at der er 

forandret noget. Derfor er udfordringen at 

retfærdiggøre den indsats, man gør, fordi det er 

oppe i hovedet på folk, der er flyttet noget. Det er 

ikke ligeså håndgribeligt, som hvis man havde skabt 

nogle konkrete, fysiske resultater. Der synes jeg, 

begrebet mental byomdannelse [dvs. midlertidige 

anvendelser] har noget svært indbygget i sig, i 

forhold til at brede det ud som noget, man bruger 

energi og kræfter på som kommune” (Annette 

Rosenbæk, Aalborg Kommune). 

erfaringer 

Midlertidig anvendelse kan igangsætte en mental 

omdannelsesproces - også i eksisterende områder. 

Hvis initiativtageren er kommunen, kan en konkret 

gulerod - fx et byfornyelsesinitiativ, anvendelse af en 

bygning eller byggegrund - være motiverende 

børn er gode til at komme med ideer, men børn 

er også flygtige og hurtigt videre – det betyder, at 

det kræver et stort arbejde for at ideerne kan føres 

videre 

den direkte samtale med aktørerne giver den 

bedste respons 

Det er vigtigt med en klar definition af målet med 

den midlertidige anvendelse og en afgrænsning af 

den midlertidige anvendelses sted. Uklarhed skaber 

forvirring blandt potentielle aktører og mindsker 

lysten til aktiv deltagelse 

Stedets skala og afstande hænger tæt sammen med, 

hvilken type af event, stedet kan bære 

de midlertidige installationer blev brugt, og de viste 

nye måder at bruge byen på 

de fysiske installationer – som blev opsat hvor folk 

normalt færdes – fungerer, fordi man tvinges til at 

møde dem, og de giver noget at tale om

fodboldbanen blev brugt meget i de følgende uger. Aalborg kommune, som ejer grunden, er ved at 

undersøge, om den kan anlægges midlertidigt indtil grunden skal bebygges. 


35

36 


snapshots af aktivitetet i forbindelse med eventet 

”Busskurene er oplagte mødesteder - man står jo 

og venter - ofte sammen med de samme mennesker” 

”vi mangler steder, hvor man kan sidde sammen 

i tørvejr” 

”byen mangler udsmykning og smukke budskaber” 

indgåede formelle aftaler: 

Tilladelse til midlertidig opsætning af 

byrumsinstallationer fra politimyndighed 

Tilsagn fra grundejere til midlertidig opsætning af 

byrumsinstallationer 

Tilsagn fra skolen om samarbejde med klassernes 

lærere i den pågældende uge 

kommentarer på de grønne tavler. Der er efterfølgende 

dannet en borgergruppe på 40-50 medlemmer - 

første møde er afhold - det næste er planlagt

på de grønne tavler man læse om 

installationerne og give kommentarer 

”Byen skal give plads til boldspil og leg” 

afholdte events i forbindelse med ’nibes rum rummer’ 

Workshop på skolen 

Interviews af byens borgere 

Opsætning af installationer 

Udstilling og byvandring 

Opslagstavler og debat 

Nyhedsbrev 

efterfølgende tiltag 

Nedsætning af tænketank 

Planlægning af ´Bænketænk´ 

”Der mangler flere grønne og hyggelige steder!” 

”byen skal være bæredygtig og bruge vindkraft” 

”fuglekasser skal give liv til byen” 


37

38 


opsaMling: fra erfaring til anbefaling 

De to pilotprojekter viser, at midlertidig brug kan 

sætte en mental omdannelsesproces i gang på meget 

forskellige steder. På Østre Havn er en ny anvendelse af 

området i gang – i Nibe har en ny anvendelse af byens 

rum genoplivet og aktiveret en selvkørende debat om 

byens rum. 

stedets status og aktivitetens timing 

Stedets type har indvirkning på de mennesker, det 

tiltrækker, og hvad man kan gøre. 

Et etableret sted med forankring og et vigtigt offentligt 

rum i byen er i høj grad allerede kodede. Denne kodning 

kan afholde byrumspionerer fra at indtage stedet. 

Modsat kan den midlertidige omdannelse netop have 

stor effekt her, fordi den ses af mange og mange har en 

holdning til stedet. Det giver grobund for en bred debat. 

Modsat ligger steder uden eksisterende anvendelse, 

fx Østre Havn, Musicon i Roskilde eller NDSM værftet 

i Amsterdam, som blankt papir. Der er ikke ejerskab 

til stedet, og ofte kan det tages i brug over længere 

tid. I forhold til et offentligt rum kan stedet her blive 

byrumspionerernes eget. 

roller 

Midlertidige anvendelser i byens rum kan gennemføres 

med mange forskellige konstellationer af aktører. Nogen 

gange er kommunen både idémand og grundejer – hvilket 

selvfølgelig letter processen med gennemførslen. 

Det viser sig dog, at er kommunen initiativtager, er 

det vigtigt, at der er klarhed omkring præmisserne for 

den midlertidige anvendelse. Er det en del af en større 

kommunal strategisk satsning i forhold til et byområde, 

der resulterer fx i fysiske omdannelser og fornyelser? 

Eller er der tale om et mere løsrevet tilbud om nogle 

særlige muligheder i en given situation, som man så 

lokalt kan vælge at gribe og bygge videre på på privat 

initiativ? 

Ofte står kommunen med rollen som mediator mellem 

mange aktører. Det der er vigtigt her er at få afklaret 

rollefordelingen til at starte med. Aktørerne skal være 

på det rene med, hvad der forventes af dem, og hvad 

de kan forvente af andre. Kommunens eventuelle 

dobbeltroller skal synliggøres og afklares. Hvornår er 

kommunen konsulent for byrumspionererne, og hvornår 

er man rådgiver og samarbejdspartner for developer/ 

grundejer? Hvornår og hvordan udfylder man sin 

myndighedsrolle samtidig med at man er konsulent for 

byrumspionerer,som gerne vil have dispensationer til at 

gennemføre deres projekt? 

Første skridt på vejen mod at engagere byrums 

-pionererne er, at man får dem i tale - næste skridt er at 

give dem et incitament for at gå ind i processen. Kontakt 

dem direkte - fx gennem samtaler, via gadenetværk og 

’street-smarts’. Man satser på en villighed til personligt 

engagement og en frivillig indsats, som er sjælden at 

opdrive, men svær at undvære, hvis aktiviteterne skal 

lykkes og forankre sig. Det at involvere sig skal derfor 

give en personlig tilfredsstillelse. 

”Der var masser af ideer, når det kom til stykket. 

For at gøre det, tror jeg man skal have gang i 

netværkene … bruge nogle aktører i byen til 

at forme et budskab og en kampagne – det 

giver en form for berøring med deres retorik 

og kommunikationsplatforme. Det handler om 

at ryste arrangører ud af byens potentiale…” 

(Christian Villum, Platform4). 

Frem for alt er det vigtigt at lette byrumspionererne for 

de opgaver, de ikke ser som det vigtige (fx ved at guide 

dem gennem søgning af tilladelser). Det handler om få 

fat i og ryste flere arrangører ud af byens potentiale. 

Det har vist sig at være vigtigt ikke at undervurdere den 

opgave, der ligger i at kommunikere indsatserne til den 

almene bys befolkning! Det er ressourcekrævende og 

nogle gange kan det være svært at ramme de rigtige 

kommunikationskanaler. Det har også vist sig at være 

vigtigt at gøre det nemt for folk at reagere. Oplys dem 

om, hvem de skal kontakte, og henvend dig direkte til 

dem. Reaktionerne kommer ikke af sig selv, de fleste skal 

forpligtes og motiveres gennem personlige relationer og 

kontakter. 

”Det er vanens magt, men det er en anden måde 

at håndtere en proces på, fordi vi ikke ved præcist, 

hvad der kommer ud af det – og det ved vi ikke, 

for det er ikke det, der er ideen med projektet. 

Der er mere tale om en proces og en øjenåbner 

[…]. Vi giver planlægningen fri. Vi styrer ikke, som 

vi plejer” (Rie Malling, Aalborg Kommune).

Platform 4 

39

40 


forventninger og incitamenter 

De forskellige aktører i den mentale byomdannelse 

kommer til bordet med forskellige dagsordener. Man 

kan ikke forvente at byrumspioneren, der har sin egen 

drivkraft, er på linje med eksempelvis grundejeren - 

eller kommunen, som nødvendigvis må overveje mange 

aspekter ved anvendelsen på samme tid. De forskellige 

dagsordner er alle vigtige drivkræfter i processen - og 

det er helt legalt, at de er forskellige! Men erfaringerne 

viser, det er vigtigt, at de forskellige parters incitamenter 

og forventninger klarlægges og synliggøres for at undgå 

misforståelser. 

udviklingsmuligheder 

”Selvfølgelig kan man gøre nogle ting ved den 

fysiske omdannelse. Men der er bare også 

rigtig rigtig meget, man ikke kan gøre. Der 

kan man anvende midlertidighed til at sætte 

en udvikling i gang i et område i forhold til en 

udvikling, der peger i den retning, man gerne 

vil. Og det synes jeg, Platform4-projektet passer 

godt med. De passer jo som fod i hose med at 

skabe nogle oplevelsesmuligheder i byen. De 

kan skabe nogle clash i forhold til pænheden 

og noget af det mere undergrundsagtige, og 

det er måske i virkeligheden det, der er med til 

at skabe dynamik i sådan en bydel som Østre 

Havn. Så det der med at bruge midlertidighed 

til noget, som kan være med til at understøtte 

nogle af planlægningsvisionerne, det kan jeg 

se potentiale i” (Annette Rosenbæk, planlægger 

Aalborg Kommune). 

Erfaringerne viser, at metoden supplerer den 

traditionelle planlægning. I Nibe fungerede de fysiske 

byrumsinstallationer som en måde at lodde stemningen 

på og komme de lokale kræfter i møde. De kunne 

bruges som en metode til at sætte en debat i gang og 

provokere til reaktioner. På Østre Havn fungerer den 

midlertidige anvendelse af Pakhus 4 som en slags 

øjenåbner, der tydeliggør ideer og særlige potentialer, 

og derigennem forandres den kollektive bevidsthed 

om området langsomt i en ellers lang, og til tider uklar, 

byplanlægningsproces. 

Derudover kan man med de konkrete aktiviteter og 

mulige installationer få fat i folk på en anden måde 

end ved at snakke og udvikle plandokumenter, osv. Det 

betyder, at debatten flyttes ud i byens rum – i stedet for 

at tale om visioner, skabes der indhold, som kan bruges 

her og nu. 

Midlertidige anvendelser i byens rum kan sætte mentale 

omdannelsesprocesser i gang. Områder, der ellers blot 

ville ligge øde, og måske endda virke utrygge, viser sig 

nu som et aktiv i byen. Steder der er fastlåst i en særlig 

forestilling om, hvordan det bør være, kan åbnes op. 

Flot sagt øger metoden byens kulturelle, sociale og 

økonomiske værdi og giver plads til aktiviteter, der ellers 

ville have svært ved at finde sted. Endelig kan metoden 

sætte gang i steder, som ellers ikke ville være betragtet 

som attraktive for anvendelse. 

”Det er vigtigt at lægge vægt på den personlige 

kontakt, hvis man vil have folk i tale. Folk 

reagerer og kommenterer ikke på dem, hvis man 

ikke konfronterer dem” (Jens Østergaard Madsen, 

Formand for Kulturelt Samråd i Nibe, tidligere 

borgmester i Nibe) 

”Hvis alle står og klapper i hænderne, så er der 

ikke noget ved det … det skal vække uenighed 

og debat, før det rykker ved noget i folk! Det er 

en god modpol til de faste byplanlæggere og 

arkitekter, der kommer ind i en rytme og ikke ser 

de farer, der ligger i at gøre det samme som de 

gør i København eller Århus. Det er godt at gå ind 

med nogle mere skæve ting. Man tænker: Det er 

skægt med sådan en boldbane. Og kommunerne 

har brug for et spark. Typisk får de en ’skide go’ 

ide’ og så kører de med den. Der er ikke nogen til 

at bremse dem op – ryste dem ud deres hverdag” 

(Thorvald Odgaard, lokal kunstner i Nibe).

Afsluttende udstilling og byvandring i Nibes bymidte 

41

VæRKTØJSKASSEN 

Værktøjskassen beskriver en metode 

til, hvordan du kan gribe en midlertidig 

anvendelsesproces an. I afsnittet kan du 

læse om metodens 4 elementer: Afklarende 

spørgsmål, faser, redskaber og tilladelser.

I forbindelse med eventen´Spor i Byen´ blev der på Østre Havn opstillet små installationer, her en kikkert til at kigger ud over fjorden 

4 - - Værktøjskassen 43

44 

4 - Værktøjskassen 

VæRKTØJSKASSEN 

baggrunden for metoden - mental byomdannelse 

Metoden er udviklet på baggrund af den forudgående 

vidensindsamling, herunder erfaringerne fra 

pilotprojekterne og studierne af cases fra ind- og udland 

(afsnit 5). 

Metodens 4 elementer 

Den udviklede metode giver inputs til forløbet fra 

man får en idé til en midlertidig anvendelse til den 

praktiske gennemførelse. Den peger på, hvad man 

skal være opmærksom på i løbet af processen, og den 

stiller konkrete spørgsmål, som kan hjælpe til at afklare 

usikkerheder og præcisere, hvad næste træk kan være. 

Metoden består af: 

Afklarende spørgsmål 

Faser 

Redskaber 

Tilladelser 

de afklarende spørgsmål er punkter, som man bør 

overveje før man går i gang med at anvende byrum eller 

bygninger midlertidigt – eller undervejs i processen. 

fasebeskrivelsen inddeler hele processen i mindre 

bidder, så man kan danne sig et overblik over, hvilke 

skridt, man skal igennem, for at få et udbytterigt forløb. 

redskaberne er en liste over tiltag, man kan vælge at 

gøre brug af undervejs som processen forløber. 

listen over tilladelser giver dig som kommune, grundejer 

eller byrumspioner et bud på , hvilke tilladelser, du skal 

anskaffe, fra hvem og hvornår. 

De afklarende spørgsmål er en tjekliste af punkter, 

som samlet set hjælper med at afklare vigtige emner i 

projektets opstart. Spørgsmålene skal ikke nødvendigvis 

afklares kronologisk - den rækkefølge de angives i her er 

vilkårlig. Nogle punkter behøves der først at blive taget 

stilling undervejs.

Event - ´RAM Odense´. Her blev midlertidige installationer brugt til at sætte en debat igang om byens arkitektur. 

4 - Værktøjskassen 45

46 


AFKLARENDE SPØRGSMÅL 

Hvad er forMÅlet Med den Midlertidige anvendelse? 

1 ? 

2 

Det er vigtigt, at der tidligt i processen er enighed 

blandt de centrale aktører om, hvad formålet er 

(ikke hvad der skal ske). Er det et sted med stor 

offentlig bevågenhed og er der stor interesse for 

at bruge stedet, eller er det et ”ukendt” sted, man 

ønsker at gøre opmærksom på? Måske ønsker man 

at sætte en debat i gang i forhold identitet eller nye 

brugergrupper? 

Hvad kendetegner stedets situation? 

Hvad er stedets landskabelige, bymæssige og 

sociale/kulturelle karakter og planmæssige 

status? Hvilke barrierer findes umiddelbart 

i forhold til at bruge stedet midlertidigt? Fx 

myndighedstilladelser, dispensation, forurening, 

* ? 

HveM er de Mulige aktØrer? 

3 Hvilke politikere, aktivister, institutioner, 4 

foreninger, netværk og/eller forskellige 

Hvad er aktØrernes roller? 

forvaltninger kunne have interesse i stedet? Er 

der brug for professionel hjælp? Kortlægningen af 

Projektets organisering og ansvars- 

aktørerne kan pege hen imod, hvilke aktører, der er 

fordelingen mellem aktørerne kan 

relevante at samarbejde med. 

klarlægges. Herunder ligger der 

en afstemning af forventninger 

i forhold til, hvem der leverer 

hvad. Hvem har ansvar for fx 

projektudvikling, forundersøgelser, 

myndighedstilladelser og kommunikation? 

* ? 

risiko for nedstyrtningsfare, ejerforhold og 

naboer. Hvilke potentialer besidder stedet? 

Fx gode rummelige bygninger, karakterfulde 

uderum, anvendelig infrastruktur, rekreative 

kvaliteter så som vand, beplantning eller lign.

5 

HveM er de forventede brugere? 

Har de midlertidige anvendelser et bredt 

sigte, eller går man efter at få fat i særlige 

målgrupper? Hvis aktivitetens succes afhænger 

af opmærksomheden fra en snæver gruppe, kan 

kommunikationsstrategier etc. målrettes dem ret 

direkte. 

6 

Hvor frie tØjler vil Man give? 

Arbejder man frem mod en vision for stedet - fx 

et sted for unge, eller ønsker man bred debat og 

idéfase om mulige aktiviteter? Det hænger sammen 

med, hvor meget man som initiativtager ønsker at 

styre processen. Er der fx en begrænsning på hvem, 

der accepteres som aktører? Hvor meget styring er 

nødvendig for at bevare opbakningen fra politikere 

og/eller grundejer? 

7 

Hvad kan Man bidrage Med? 

Hvor mange ressourcer vil man afsætte - dels i form af 

egentlig økonomi og dels gennem mandetimer? Er der 

støtte fra private grundejere, sponsorer, støtte fra fonde, 

frivilligt arbejde? Vil man bidrage med direkte økonomisk 

støtte, måske rydde op på grunden, renovere eksisterende 

bygninger, udlåne materiel, hjælpe til med fondsansøgninger 

eller etablere en midlertidig infrastruktur? Hvilke krav kan 

man som myndighed dispensere fra? Kan man som grundejer 

udlåne eksisterende bygninger eller byrum uden vederlag? 

8 

TILLADELSE 

Hvilke tilladelser er nØdvendige? 

Et af de allervæsentligste afklarende forhold er at 

undersøge grundigt, hvilke myndighedstilladelser 

den midlertidige anvendelse kræver. Fx er sikringen 

af forsvarlige brandforhold ved genbrug af tidligere 

industribygninger til publikumsorienterede 

aktiviteter en væsentlig knast, som kræver særlig 

opmærksomhed. 

9 

Hvilke faciliteter er nØdvendige? 

Måske er det nødvendigt med specielt teknisk 

udstyr, måske afhænger den planlagte aktivitet 

af ordentlige toilet og/eller køkkenforhold. 

10 

Hvordan koMMunikerer vi? 

Skal der lanceres en hjemmeside for 

projektet – eller en netværksblog? Hvad 

med fx sms-kæder og go-cards? Hvilken 

historie skal formidles og hvornår? Hvem 

udtaler sig til pressen? 


47

48 


FASEBESKRIVELSE 

Fasebeskrivelsen inddeler hele processen i mindre 

bidder, så man kan danne sig et overblik over, hvilke 

skridt man kan forvente af komme igennem. 

fase 1: ideen fØdes 

Den første fase defineres her som den periode, hvor 

ideen til en midlertidig anvendelse opstår. Ideen kan 

opstå af forskellige årsager, men omdrejningspunktet 

er, at man har en formodning om, at den midlertidige 

anvendelse kan flytte noget – at den kan hjælpe til med 

at nå et bestemt mål. Ideen kan komme fra kommunen 

såvel som fra grundejeren eller byrumspioneren. 

I denne tidlige opstartsfase er det også vigtigt at gøre 

sig nogle overvejelser på en overordnet by-skala. Har 

der tidligere fundet andre former for midlertidige 

anvendelser sted? Hvem stod for det, hvor blev det 

gjort, og hvem tiltrak de? Byens kreative potentiale er 

en vigtig ressource, men den er ikke uudtømmelig. Hvis 

en aktivitet har skabt noget godt på et sted, kan det ikke 

garanteres, at det genererer samme fordele ved at blive 

overført, så lad være med at kopiere. Miljøet trives ved 

nytænkning og originalitet. 

fase 2: registrering af oMrÅdet 

I denne fase drejer det sig om at opnå en viden om, hvilke 

muligheder for midlertidig anvendelse, det pågældende 

sted lægger op til. Her skal man koncentrere sig om 

at kortlægge områdets fysik: Adgangsmuligheder, 

bygningerne og deres tilstand, byrum og fx beplantning, 

mv. Registreringen af området kan i høj grad være med 

til at præge, hvilken form for midlertidig aktivitet, som 

kan foregå på et sted. 

Der skal også hurtigt sættes fokus på, hvor meget det 

vil kræve at gøre et sted klar til en mulig anvendelse. 

Særligt vedrørende tilladelser er det vigtigt at være på 

forkant, hvis man vil undgå bremsekloder og uønskede 

ændringer i projektet undervejs. Hvis det drejer sig om 

ibrugtagning af en offentlig plads i byen, hvor der skal 

afholdes et teaterstykke, så er der brug for tilladelser fra 

politi og vejmyndigheden. Hvis der derimod er tale om 

ibrugtagning af en ældre fabriksbygning, som har stået 

tom i flere år, bør fokus rettes mod tidlig dialog med 

brand- og miljømyndigheder. Vær opmærksom i denne 

fase – vær åben overfor at det valgte steds egenskaber 

kan gøre det nødvendigt at ændre kurs. 

ideer: kortlægning af ruMlige 

potentialer og krav til tilladelser – 

forMidles eventuelt via store kort

fase 3: Mediering af aktØrnetværk 

I fase 3 drejer det sig om at danne et netværk af relevante 

aktører, som kan fungere som samarbejdspartnere i 

løbet af hele processen. 

I denne fase kan man vælge at afholde en større event, 

hvis indhold går ud på at synliggøre det interesserede 

vækstlag og stedets potentialer, og herudfra danne en 

gruppe, som er interesseret i at arbejde videre med en 

midlertidig anvendelse. Det kan være en konkurrence, 

som efterspørger forslag til midlertidige aktiviteter 

på stedet – målrettet alle borgere i byen eller særlige 

netværk. 

fase 4: Handlingsplan og aftaler 

I denne fase udvikles der en projektbeskrivelse gennem 

et samarbejde mellem aktørnetværkets medlemmer. 

Den skal indeholde en redegørelse for alle relevante 

aspekter ved projektet, fx: 

- en plan for, hvordan et givet sted skal bruges 

- et budget, der redegør for, hvordan projektet forventes 

finansieret 

- en rollefordeling 

- en liste over mulige fonde, der kan søges 

- en oversigt over hvilket materiel, der skal bruges 

- en tidsplan over begivenhedernes forløb 

- en liste over tilladelser, som skal søges – med 

deadlines 

- et udkast til kontrakter med ejere og andre centrale 

aktører 

- en kommunikationsstrategi 

”Når man kommer ind i sådanne projekter fra 

gaden, så er der en helt masse indforståede data 

og overblik, som ikke står skrevet nogen steder 

– og det kunne derfor måske være en god idé 

at have en slags handlingsplan, som løbende 

opdateres” (Christian Villum, Platform4). 

ideer: forMaliser aktØrnetværk 

opret Mailingslister 

dan en Hotline for aktØrer 

En sådan projektbeskrivelse vil lette et eventuelt arbejde 

med at søge fonde eller sponsorater. Først og fremmest 

tjener projektbeskrivelsen dog det formål at holde 

projektet på sporet og samle op på alle oplysningerne. 

Derudover bør der i denne fase udformes en egentlig 

kontrakt eller udlånsaftale mellem grundejer og den 

midlertidige bruger. Det vil som oftest være en god ide 

at samarbejde på grundlag af en underskreven kontrakt. 

Men, hvis den midlertidige anvendelse er meget 

kortvarig, kan man vurdere, at en decideret kontrakt er 

unødvendig. Ved anvendelser som varer over 3 måneder 

anbefales det, at få aftalen nedfældet på skrift. 

ideer: projektbeskrivelse 

kontrakt/er eller udlÅnsaftale 

tilladelser 


49

50 


Østre Havn foran Platform 4

fase 5: kick start af oMrÅdet 

Afhængig af hvem, der er initiativtager til den midlertidige 

anvendelse, og hvad funktionen af det givne område 

skal være, drejer denne fase sig om at få sat den givne 

anvendelse i gang. Man kunne forestille sig både et 

åbent hus arrangement, en workshop eller andre events. 

I forbindelse hermed skal man også huske at skabe en 

god kontakt til de lokale medier. 

Hvis man arbejder med midlertidig anvendelse i nedlagte 

industriområder, eksisterer der ofte et image-problem. 

Den midlertidige anvendelse kan i sådanne situationer 

rent praktisk anskues som del af en større branding 

strategi, som søger at sætte fokus på området og åbne 

det op for almen brug. 

fase 6: Mental forankring 

Nu er vi i gang – og hvad så? Hvordan får vi bredt 

historiefortællingen omkring de nye muligheder ud? 

Hvordan fastholder vi interessen i aktørnetværket og i 

medierne? Hvilke nye aktiviteter og events er der basis 

for? Er der behov for hjælp til dannelse af mere blivende 

organiseringer af netværk omkring stedet? 

ideer: lav events og skab 

MedieopMærksoMHed. der snakkes oM det 

ude i byen… 

ideer: der opnÅs ejerskab til projektet. 

MÅske laves der nye aftaler soM sikrer, at 

den Midlertidige anvendelse kan fortsætte 


51

52 


REDSKABER 

Redskaberne er en liste af tiltag, man kan vælge at gøre 

brug af undervejs som processen forløber. 

koMMunal strategi for Midlertidig brug 

Som kommune kan man vælge at se midlertidig brug 

af ledige byarealer som et strategisk redskab i en 

byomdannelsesproces, hvor sigtet er at udnytte en 

”ventetid” aktivt til udvikling af byliv og begyndende 

identitetsdannelse. Kortlæg fx. mulige områder, som kan 

tages i brug midlertidigt, beskriv stedernes potentialer 

samt de drivkræfter og netværk, som kan bringes i 

spil. Skitser en vision for de udpegede steder med 

afsæt i potentialerne. Visionen skal blandt andet sikre 

væsensforskellige midlertidige anvendelser, som ikke 

konkurrerer om de samme aktører og brugergrupper. 

MyndigHeds-task force 

Som kommune kan man oprette et hold på tværs 

af de kommunale forvaltninger og afdelinger. Bred 

forståelsen for midlertidig anvendelse ud, fx gennem 

oplæg og workshops, som har fokus på muligheder frem 

for begrænsninger. Skab gennem dialogen langsomt 

basis for en forvaltningskultur med opmærksomheden 

rettet mod, hvordan man kan give fødselshjælp 

gennem midlertidige tilladelser. Det indebærer en 

klarlægning af, hvornår man som myndighed vil og kan 

dispensere, og hvor man ikke vil. Skab klarhed og tydelig 

formidling overfor aktørerne om, hvem man skal rette 

ansøgningerne til – og hvordan procedurerne er. 

netværksdannelse 

Bring de eksisterende netværk, potentielle parter, 

kommende byrumspionerer og andre sammen gennem 

events, workshops, konkurrencer mv., der stiler mod at 

skabe konkret indhold på stedet. Ved at formidle kontakt 

imellem byrumspionerer, sikrer man en erfarings- og 

energiudveksling. 

Giv de nye netværk et fysisk sted, en hjemmeside og en 

fast kontaktperson ved kommunen. 

Mulige metoder: 

Rundbordsdialog mellem byrumspioner og 

grundejer 

Koordinationsenheder 

Samarbejde om konkrete initiativer og events 

gadeaMbassadØrer 

En mulighed er, at kommune eller grundejer opretter 

en stilling til en person, der kan fungere som 

gadeambassadør. Det handler om at opnå en forståelse 

af, hvem der er aktive og på banen i det pågældende 

område. Det kan være fint at iværksætte egne 

undersøgelser – ringe rundt osv. – men hvis man virkelig 

ønsker at få fat i de folk, der tør gøre og synes noget, så 

er gadeambassadøren et vigtigt redskab. 

industrivirksomhed 

Østre havn åbnes gennem et kick-off møde- her bruges dele af området stadig til

konkrete aftaler 

Pakhus 4 bliver mødested med åbne værksteder. netværksanalysen, Platfom4s 

netværk, og projektets fokus på at engagere folk ”på gaden” tiltrak mange 

brugere, besøgende og frivillige 

Lav kontrakter/samarbejdsaftaler med direkte berørte 

parter/bidragydere (fx grundejer), så der er klare linjer 

om, hvem der har lovet hvad, og hvem der har ansvar for 

hvad. 

eksempler 

1 

2 

3 

kontrakt om tidsbegrænset brug 

Svarer til en almindelig lejekontrakt - den definerer 

bare et kort tidsrum. Derudover kan udlejer 

indarbejde en ændring af opsigelsesfristen, så lejen 

kan opsiges hurtigt 

overdragelseskontrakt 

Overdragelsen af et områdes brug uden 

ændringer af ejerforhold 

vedligeholdelseskontrakt 

Brugeren vedligeholder stedet eller bygningen mod 

fri afbenyttelse 

forventningsafsteMning 

Lav en løbende forventningsafstemning gennem 

mødereferater o.l. - fx om hvad der er aftalt, og hvem 

der har ”aben”. Det er lettere at se, om man er enig, når 

det kommer på skrift - og det er vigtigt for fremdriften i 

processen. I forbindelse hermed er det godt at benytte 

listen med de afklarende spørgsmål som en tjekliste. 

installationer og aktiviteter 

Konkrete fysiske installationer og events er gode til at 

skabe opmærksomhed, tilgængelighed og synliggøre nye 

aktivitetsmuligheder. Afmærkning af midlertidige ruter 

og områder, som kan indtages. Hertil anvendes skiltning, 

åbning af hegn og midlertidige byrumsinstallationer. 

koMMunikationsstrategi 

Hvornår skal pressen involveres, og hvilken historie vil 

vi fortælle? Andre virkemidler: Konkurrencer, go-cards, 

sms-kæder, plakater, hjemmesider, blogs, osv. 


53

54 


TILLADELSER 

Tilladelser til hvem, til hvad og hvordan? Det følgende 

afsnit behandler de mest almindelig spørgsmål 

vedrørende tilladelser til opstartningen af en midlertidig 

anvendelse og kommer med gode råd til, hvordan 

de kan håndteres. Afsnittet har særlig relevans for 

byrumspionerer. 

Midlertidig brug pÅ private arealer 

spØrgsMÅl: Hvordan fÅr vi lov til at bruge 

en bygning Midlertidigt? 

svar: I skal søge tilladelse til ændret anvendelse af 

en bygning hos Teknisk Forvaltning. Bygningsmyndigheden 

har ansvaret for at checke, at 

den midlertidige anvendelse er forsvarlig ud fra 

bygningsreglementets bestemmelser. Man vil typisk 

have særligt fokus på sikkerhedshensyn - dvs. at 

bygningen er i forsvarlig stand, at brandsikkerheden 

er i orden, og at der ikke er miljøforhold, der udgør en 

risiko for brugernes sundhed. Krav om fx etablering af 

et personaletoilet kan der lettere dispenseres fra, når 

der er tale om midlertidig brug. Hvis stedet udvikler sig 

til noget mere permanent, skal stedet indrettes, så alle 

arbejdsmiljøkrav opfyldes. 

Hvordan gør vi? For at være fri for at søge tilladelse til 

hvert enkelt arrangement kan det være en god idé at 

lave en ansøgning om en ”generel tilladelse til ændret 

anvendelse”. 

I denne ansøgning til kommuner og myndigheder 

beskrives: 

1. De forskellige typer af arrangementer/kontinuert brug 

som I påregner at iværksætte og deres varighed 

2. Hvor mange deltagere, I forventer 

3. Hvordan I forventer at bruge bygningen og arealerne 

omkring i de forskellige situationer 

Angiv disse betragtninger på en plantegning, som 

også viser, hvor der er døre/porte til det fri (flugtveje). 

Medbring en indretningsplan med møblering og flugtveje 

inkl. døre og brandslukningsmateriel osv. indtegnet. 

Så kan forvaltningen give jer en tidsbegrænset generel 

tilladelse på de nødvendige vilkår. 

godt råd: Få brandmyndighederne med ud og kigge på 

stedet tidligt i forløbet - brandkrav kan være en væsentlig 

”snublesten”! 

spØrgsMÅl: Hvor Meget MÅ vi larMe? 

svar: Kommunen blander sig som udgangspunkt ikke i, 

hvor meget I larmer på privat grund. Hvis der kommer 

klager fra naboer, har miljømyndigheden dog mulighed 

for at meddele et påbud om, hvor meget/hvor lidt, I må 

larme. 

Hvordan gør vi? Der skal ikke nogen egentlig tilladelse til 

musikarrangementer på privat grund. 

godt råd: Lad være med at larme så meget at naboerne 

klager - send evt. et informationsbrev rundt. 

spØrgsMÅl: Hvordan slipper vi af Med 

affald? 

svar: Adressen skal tilmeldes en renovationsordning - 

der findes typisk forskellige ordninger, som kan tilpasses 

jeres behov. 

Hvordan gør vi? Det er ejeren af en bygning, som skal 

tilmelde sin matrikel til en renovationsordning hos 

det lokale renovationsselskab. Ejeren kan så evt. sende 

regningen videre til lejerne. 

godt råd: Check mulighederne på renovationsselskabets 

hjemmeside og lav en aftale med ejeren. 

Midlertidig brug pÅ offentlige arealer 

spØrgsMÅl: Hvordan fÅr vi lov til at bruge 

et byruM Midlertidigt? 

svar: I skal have en tilladelse fra Teknisk Forvaltning til 

at bruge byens gader og pladser til arrangementer og 

aktiviteter. 

Hvordan gør vi? Send en ansøgning til Teknisk Forvaltning 

og politiet med beskrivelse af, hvad det er I vil, i hvilket 

tidsrum - og på hvilken lokalitet. I den forbindelse kan 

der blandt andet blive stillet vilkår om, hvor meget I må 

larme på forskellige tidspunkter. 

godt råd: Måske er der et særligt ansøgningsskema, som 

skal udfyldes. Check kommunens hjemmeside. 

Gælder både privat og offentligt areal.

Pakhus 4 er velegnet til elektronisk kunst og musik - rammerne er rå og giver de udøvende frit spil. 

Der blev brugt meget energi på indhentning af brandtilladelse. Desuden blev der indhentet spiritus 

bevilling og indgået formel aftale med grundejeren - A. Enggaard A/S - om brug af bygningen i 4 år 

spØrgsMÅl: MÅ vi sælge Øl? 

svar: I skal have en tilladelse fra politiet/bevillingsnævnet 

for at få lov til at sælge øl og spiritus ud over ”privat festsammenhæng”. 

Hvordan gør vi? Hvis I ønsker tilladelse til at servere 

alkohol til et enkeltstående arrangement skal der søges 

om en lejlighedstilladelse hos politiet. Hvis I ønsker 

tilladelse til egentlig cafédrift på ”daglig” basis, skal 

I først og fremmest søge om at få et næringsbrev og 

herefter en alkoholbevilling - også hos politiet. 

godt råd: Check de nærmere vilkår på politiets 

hjemmeside. 

spØrgsMÅl: MÅ vi sætte skilte op? 

svar: Der skal søges om tilladelse til skiltning. Formålet 

er især at undgå problemer ifht. trafiksikkerhed mv. 

Hvordan gør vi? Send en ansøgning til Teknisk Forvaltning 

med beskrivelse af skiltet, hvor det skal sættes op og i 

hvilken periode. 

godt råd: Spørg forvaltningen og politiet til råds inden I 

kommer for langt med jeres planer. 


55

CASES 

Dette afsnit indeholder eksempler på cases fra ind- og udland. 

Casene beskrives ud fra følgende spørgsmål: Hvor har den 

midlertidige anvendelse fundet sted? Hvad er der sket? Hvem 

er aktørerne? og - hvordan er processen forløbet?

Indendørs skatebane på Musicon, Roskilde 

5 - Cases 57

60 

58 

5 - Cases 

CASES 

danske ekseMpler: 

bazar vest, ÅrHus 

spinderiHallerne, vejle 

Musicon, roskilde

Midlertidig aktivitet: minigolf 

Musicon, roskilde 

Hvor 

Roskilde, Sjælland. 

Området dækker et areal på 250.000 m2 og blev købt af 

Roskilde Kommune i 2003. Grunden indeholder stadig 

gamle haller og spor fra fabrikken Unicon. Området 

ligger i Roskildes sydby tæt på Dyrskuepladsen, hvor 

Roskilde Festival afholdes hvert år. 

Hvad 

En ny levende bydel på kommunalt initiativ. 

esport (computerspil) i den gamle kantine 

Roskilde Kommune vil skabe en ny bydel med et levende 

bymiljø, der skal styrke kommunens position inden for 

oplevelsesøkonomien. Området skal rumme en blanding 

af boliger, erhverv, butikker, kultur- og fritidsaktiviteter, 

herunder et rockmuseum, en højskole, et væksthus, 

samt innovative virksomheder, kunstnerværksteder og 

boliger til kreative mennesker. Tanken er at lade aktører 

og kreative iværksættere få mulighed for at vise, hvad de 

kan gennem eksperimenter og midlertidige aktiviteter. 

Hvis aktiviteten kan bære, kan deres tilstedeværelse 

i bydelen blive permanent. Andre, mere bæredygtige 

projekter vil få mulighed for at etablere sig permanent 

med det samme. 

Aftenmøde i den gamle hal 9 

aktører 

Roskilde Kommune 

Byens eksisterende aktørnetværk, herunder byens 

skatere, Roskilde Festival, Måltidets Hus, Iværksætterne, 

Danmarks Rockmuseum. 

proces 

Projektideen er gennem de sidste 3-4 år blevet udviklet 

i nært samarbejde mellem Roskilde Kommune og de 

forskellige aktuelle og potentielle aktører. Kommunen 

købte arealet i 2003 og i slutningen af 2007 blev der afholdt 

et fremtidsspil for alle involverede. I forbindelse hermed 

blev der også udarbejdet en publikation, som beskriver 

intentionerne og spilleregler i den åbne proces for 

udviklingen af området. Som et supplement til ’Strategi og 

spilleregler’ udviklede metopos by- og landskabsdesign 

en masterplan i form af et øjebliksbillede over Musicon 

området. I dag bruges grunden og bygningerne bl.a. til 

skatere og computerspil. 

grundejer: Roskilde Kommune – som forventes at sælge 

til de enkelte aktører. 

finansiering: Roskilde Kommune og de enkelte aktører 

resultat: Projektet er i sin opstartsfase, men grunden 

er allerede nu indtaget af forskellige midlertidige 

anvendelser, fx skatere og projektsekretariat. 

5 - Cases 

59

60 

5 - Cases 

Det største tilløbsstykke er bazarens 

mange frugt og grønt Butikker 

bazar vest, ÅrHus 

...stedet fungerer samtidig som lokalt 

knudepunkt og mødested 

Hvor 

Bazar Vest, Edwin Rahrs Vej ved Gellerup Parken i 

Brabrand/Århus. 

Hvad 

Bazar Vest: Et indkøbssted af en anden verden. 

Her kan man opleve Østens velduftende og farverige 

butikker – og gæsterne kan fornemme lyde, lugte og 

stemning. Bazaren har 70 forretninger fordelt over 100% 

udlejede stadepladser på et overdækket areal på ca. 7000 

m2, som giver beskæftigelse til ca. 200 personer af mange 

forskellige nationaliteter. Bazar Vest er åbent 6 dage om 

ugen og har et besøgstal på ca. 20.000 om ugen, hvoraf 

ca. 10.000 besøger bazaren alene i weekenden. 

aktører 

Olav de Linde, byggeselskab og idémand 

Lokale erhvervsdrivende 

proces 

Bazar Vest blev sat i værk i december 1996. Olav de Linde 

fik ideen til Bazar-projektet, renoverede bygningerne fra 

den tidligere varmekedelfabrik og fik indrettet området 

til et overdækket marked. Bazaren er et enestående 

beskæftigelses- og integrationsprojekt i privat regi og 

bazar vest er populær - både for almindelige 

handlende og som regionalt udflugtsmål 

uden tilskud fra de offentlige myndigheder. Bazarchef 

Jørgen Skov står for den daglige ledelse, administration, 

markedsføring, udlejning af stadepladser og meget 

mere. Bazar Vest har desuden afholdt et demokratisk 

valg mellem alle lejerne af stadepladserne. Der er valgt 

og nedsat et Brugerråd på 2 personer, som skal støtte 

arbejdet og markedsføringen af Bazar Vest, herunder 

aktivt deltage i planlægningen af nye aktiviteter i Bazar 

Vest. 

grundejer: Olav de Linde 

finansiering: Grundejer har stået for renovering af 

bygningen og indretning af stadepladser. Afhængig af 

beliggenheden varierer huslejen for en enkelt stadeplads. 

Der kræves 3 måneders husleje inkl. fællesudgifter i 

depositum. Bidrag til fællesudgifter dækker varme, 

rengøring, renovation, vedligeholdelse, markedsføring 

og fælles el. 

resultat: Projektet har 12 år på bagen. 200 mennesker 

med forskellige nationaliteter er beskæftigede i 

forbindelse med bazaren. Den har 20.000 besøgende 

om ugen og udvider til decideret bydelscenter med 

værksteder og forsamlingshus.

´Machine-raum´ - biennale for videokunst og digital 

kultur i farveriet 

spinderiHallerne, vejle 

Hvor 

Vejles vestby. Spinderigade ligger i det gamle 

fabriksanlæg Spinderihallerne. 

Hvad 

Midlertidig anvendelse inden istandsættelse. 

De gamle spinderibygninger i Spinderigade skal omdannes 

til et tidssvarende kulturelt vækstcenter. Bygningerne 

kommer til at indeholde Vejle Museum, bydelscenter, 

café og BIZ-ART: Et erhvervs- og kulturprojekt, der skal 

samle kunstneriske og kreative udøvere og virksomheder. 

Derudover skal hallerne også huse messe-, konference-, 

og udstillingsfaciliteter samt Vejle Amatørscene og 

forskellige servicefunktioner. Inden selve omdannelsen 

tog fart, blev hallerne udlejet til kunstnere og BIZ-ART 

er allerede flyttet ind og huser i det gamle farveri et 

virksomhedsmiljø for 22 microvirksomheder indenfor 

kreative og æstetiske erhverv. Når renoveringen er færdig 

vil op til 50 microvirksomheder inklusiv de 22 flytte ind i 

spinderihallerne. Under renoveringen har hallerne også 

været brugt til loppemarkeder og kunstudstillinger. 

aktører 

Vejle Kommune, Realdania, BIZ-ART, The factory, Vejle 

Amatørscene, Vejle Museum 

Børnekonference i Spinderihallerne, samarbejde 

mellem biz-art og dansk textil og beklædning 

(dtb) 

proces 

Spinderihallerne producerede bomuld fra 1896 til 2004, 

hvor al produktion lukkede ned. I 2005 indgik Vejle 

Kommune og Realdania et samarbejde om på ny at 

sætte liv i de gamle haller, så de kunne danne ramme om 

kulturelt indhold i byen. I 2006 blev der som led i denne 

plan udskrevet en større arkitektkonkurrence, som 

handlede om at give bud på bevaringen, restaureringen 

og revitaliseringen af det nye Spinderihallerne, så 

stedet kan blive en vigtig medspiller på Vejles kulturelle 

scene, samtidig med at det sætter en høj standard for 

genanvendelsen af et historisk industrikompleks. 

grundejer: Vejle Kommune 

Iværksættermiljø i det gamle farveri 

finansiering: Projektet, der har et budget på 100 millioner 

støttes af Realdania med 36 millioner og Indenrigs- og 

Socialministeriet med 10 millioner. 

resultat: Selv om den fysiske omdannelse er i fuld gang 

har de midlertidige anvendelser af Spinderihallerne 

været med til at gøre området til et velkendt og brugt 

sted i byen. Mange har en aktie i omdannelsen, og det 

har resulteret i, at Spinderihallernes fremtid og succes 

nu er et fælles projekt for byen. 

5 - Cases 

61

62 

5 - Cases 

udenlandske ekseMpler 

nedre elveHavn, trondHeiM 

ndsM, aMsterdaM 

Mellowpark, berlin

Mellowpark, berlin 

Hvor 

Berlin, Tyskland 

parken er idag vokset til europas 

største ungdomspark 

Hvad 

Fabriksområde omdannes til Europas største ungdoms- 

og aktivitetspark. 

En gruppe unge fra Berlin fik en idé om at etablere en 

sportsplads på et nedlagt fabriksområde. I dag er ideen 

gjort til virkelighed og får opbakning fra både grundens 

ejer og den lokale kommune. Parken hedder MellowPark. 

De sportslige aktiviteter i parken har grebet om sig, og 

nu afholdes her både BMX mesterskaber, årlige sommer 

værksteder for de lokale unge samt større koncerter, der 

tiltrækker mange mennesker. 

aktører 

Ungdomsklub ALL 

Kabelwerk-Poliklinik, Friedrichshagener Strasse 

Berner Gruppen 

proces 

Bygningerne, der tidligere husede Kabelwerk-Poliklinik, 

blev som en overgangsløsning i 1998 overdraget 

til ungdomsklubben ALL, som havde mistet sine 

oprindelige lokaler. I 1999 og 2000 vandt projektgruppen 

Berliner Senatets konkurrence: ”Jugend entwickelt das 

neue Berlin” – Unge udvikler det nye Berlin, med deres 

idé om at anvende industri braklandet til en sports- og 

underholdelsespark. I 2001 fik ungdomscentrum ALL 

rådighed af TLG over det 1 hektar store industribrakland 

med opbakning fra grundejeren og den lokale 

kommune har en gruppe unge etableret en 

sportsplads på et nedlagt fabriksområde 

for en symbolsk leje (1000 DM). Aftalen er midlertidig 

anvendelse på ubestemt tid. Kontrakten fastsatte en 

opsigelsesfrist på 6 måneder. 

Berner Gruppen – en privat investor – bød på den 

nærtliggende grund; et tidligere fotokemisk værk. Her 

ville de bygge eksklusive boliger. Dog på en betingelse; 

at Mellow Park ville lukke, når sæsonen sluttede 

(december 2008). Derfor gik Amtet ind i arbejdet med 

at ændre på arealbenyttelsen for det område, som 

Mellow Park befandt sig i. Dermed kunne det inddrages 

til boligformål. Efterfølgende var der en del diskussion 

omkring, hvorvidt man kunne flytte Mellow Park til et 

nyt område: Paul-Zobel-Sportanlage in Berlin-Köpenick. 

grundejer:Treuhand Liegenschaftsgesellschaft (TLG) 

finansiering: Byens delområde og Jugendamtet støtter 

projektet med 75.000 Euro om året. Heraf finansieres 

driftsomkostninger og tre steder for social og 

ungdomsarbejde. Projektet er derfor omkostningsfrit for 

det offentlige områdekontor. MellowPark støttes også 

af en række af sponsorer, blandt andet: Eastpak, Adidas 

og Carhartt. 

resultat: De sidste seks år har projektet udviklet sig til 

Europas største Ungdoms-, Sports og Fritidspark og i dag 

er MellowPark årligt mødested for 20.000 unge og familier; 

et samlingssted for subkultur og et drømmeværksted. 

Derudover tiltrækker skaterparken næsten 400 unge hver 

sommer. De sportslige aktiviteter har været en succes, 

som har tiltrukket andre ting. eksempelvis et firma, der 

specialiserer sig i at bygge ramper og et bladmagasin. 

5 - Cases 

63

64 

5 - Cases 

nedre elvehavn 

nedre elveHavn, trondHeiM 

Hvor 

Trondheim, Norge 

Hvad 

Developer udnytter investeringsnedgang til midlertidig 

anvendelse og opnår dermed øgning af kapital. 

Allerede i 1960’erne, da værftet lukkede blev den første 

konkurrence om Nedre elvehavn gennemført. I 1985 

blev den viderudviklet til en masterplan for omdannelse 

af Nedre Elvehavn fra skibsværftsområde til nyt 

byområde med kulturelle, sociale funktioner, børnehave, 

småindustri, boliger og kontorer i forskellige størrelser. 

En lavkonjunktur i 1990erne betød, at byggeriet blev sat 

på standby. I mellemtiden blev bygningerne lejet ud til 

kreative kræfter og kulturinstitutioner. TMV-festival 

(Trondheim Midt i Verden) blev en årlig begivenhed. 

Byggeriet gik i gang igen, og mange blev flyttet til et nyt 

sted. 

aktører 

Private lejere 

Kunstinstitutioner 

Trondheim Kommune 

proces 

TMW var et stort område for skibsbyggeri ved elven 

i Trondheim. Det ejes af Tage Land Davidsen som i 

1980’erne havde mod på at lade området bruges til 

midlertidige anvendelser da tiden ikke var til nye 

investeringer. I den periode tillod han at byens folk og 

kunstgrupper kunne bruge området. Det tiltrak bl.a. 

På området bliver der afholdt flere stører events, 

der trækker mennesker til fra hele byen. 

kunstskolens udstillinger, rockkoncerter og teater, men 

ingen slog sig ned i området permanent. 

Lokalerne blev lejet direkte gennem Tage Land Davidsen, 

som havde opsat en løs organisation og ansat nogen til 

at tage sig af det administrative. Aktiviteterne gjorde 

området kendt i byen, og da konjunkturerne igen 

blev gunstige, startede han langsomt byggeriet op og 

etablerede og drev selv cafeer i området. Han istandsatte 

den gamle Værftshal og renoverede den gamle bro mellem 

området og byen. Trondheim Kommune byggede endnu 

en bro med støtte fra fonde og sponsorer. Det betød, at 

området blev bundet sammen med byen – både fysisk og 

mentalt. Det nye lejemål blev beboet af multinationale 

virksomheder som Yahoo og Price Waters Coopers. 

grundejer: Tidligere: Tage Land Davidsen 

Nu: Forskellige grundejere 

finansiering: De enkelte grupper, som har anvendt 

området, har finansieret sig selv 

resultat: Der er i Trondheim en forståelse for, at vil man 

have viden, må man også have kultur. I dag er Nedre 

Elvehavn et attraktivt sted med restauranter, natteliv, 

mindre butikker, kontorer og boliger i forskellige 

størrelser. Det har desuden vist sig, at perioden, hvor de 

kreative kræfter fik mulighed for at udfolde sig har givet 

genlyd i byen. Man mener, at det har været med til at 

styrke og udvikle grundlaget for den kulturelle aktivitet 

i byen.

de enkelte aktører bygger selv deres studios i 

metalskellettet. i halbygningen gives plads til offentlig 

brug og funktioner (fx skatere), og der arrangeres 

offentlige events 

ndsM, aMsterdaM 

Hvor 

Amsterdam, Holland 

I Amsterdam er der en tradition for at besætte tomme 

bygninger, og en bygning som ikke har været i brug i et år, 

kan besættes lovligt. De besatte bygninger fungerer som 

sociale mødesteder, de tilfører ressourcer til området og 

er katalysatorer for det sociale liv. 

Hvad 

Projektet NDSM er et nedlagt værft, der består af en 

hangar på 20.000 m2 og en dok. Her er etableret er 

tværfagligt miljø med forskellige typer af kunstnere og 

aktiviteter. Der kommer 170.000 besøgende hvert år for 

at deltage i markeder, festivaler, teater, udendørs biograf 

og events. 

aktører 

Amsterdam Kommune og NDSM 

Koordinationsgruppen Kinetisch Noord 

Grupper af billedkunstnere, skatere, teaterfolk m.fl. 

proces 

En koordineringsgruppe blev udvalgt efter en 

konkurrence, udskrevet af bystyret for Amsterdam, 

om værftets udvikling. Gruppen NDSM stod for at 

igangsætte og koordinere tiltag. Et særligt koncept 

dannede grundlag for udviklingen af NDSM: ”Byen 

udvikles af brugerne i organisk vækst”. Strategien går ud 

på, at brugerne udvikler visionen og realiserer den med 

de sociale og fysiske ressourcer, der er på stedet. 

Kunstnerbyen har nu 200 atelierer og arbejdspladser. 

Stedets popularitet har bl.a. gjort, at 

MTV er flyttet ind på nabogrunden 

Brugerne bygger selv deres arbejdssted. For at 

komme ind i kunstnerbyen, skal brugeren godkendes 

af mindst 10 andre lejere. NDSM fokuserer på det 

nye eksperimenterende, industrielle, teknologiske, 

bæredygtige og kunstneriske, og det er derfor ikke alle, 

der kan komme ind i kunstnerbyen. Kravene til de nye er, 

at de skal være motiverende og investere penge og tid i 

projektet. Den årlige husleje i kunstnerbyen er nu ca. 240 

kr. pr. m2. 

grundejer: Amsterdam Kommune, Kinetisch Noord har 

udarbejdet et lejemål på 10 år 

finansiering:Den koordinerende gruppe blev de første 

to år finansieret af Amsterdam Kommune. De enkelte 

lejere bidrager med et indskud. NDSM har fået ca. 54 mio. 

kr. fra Projekt Broedplaatsen, 32 mio. kr. fra kommunen, 

ungdomsforvaltningen og staten. 74 mio. kr. har 

kunstnerne selv samlet via aftaler. 

resultat: Stedet er kendt som et hotspot for kunst og 

musik og tiltrækker international opmærksomhed. 

Eksempelvis har MTV købt grunden ved siden af NDSM. 

Bystyret for Amsterdam Nord har udset MediaWharf og 

NDSM til at fungere som katalysator for bydelens 30 års 

udviklingsplan. Planen er, at Amsterdam Nord, ved hjælp 

af de kreative miljøer, skal være med til at generere hele 

området. 

5 - Cases 65

INSPIRATIONSKATALOG 

Inspirationskataloget præsenterer en række projekter, som er udvalgt, 

fordi de viser forskellige eksempler på, hvad mental byomdannelse 

er, hvad der kan komme ud af de midlertidige omdannelser, og hvem 

der kan have glæde af dem. Kataloget beskriver mental byomdannelse 

i forbindelse med forskellige temaer som kunst, kultur, renovering, 

samt sport og politik. Formålet er at give inspiration til nye former for 

midlertidig anvendelse. Kort sagt: Læs afsnittet og få nye ideer!

Ópen Burble´midlertidig interaktiv kunstprojekt i det offentlige rum, Singapore 

6 - Inspirationskatalog 67

68 

6 - Inspirationskatalog 

INSPIRATIONSKATALOG 

parking-to-parks 

beskrivelse: Parking-to-parks er et kunstprojekt, der først 

fandt sted i San Francisco i 2005 som et politisk budskab om, 

at byen manglede flere grønne parker. En af byens centrale 

parkeringspladser blev belagt med et græstæppe og indrettet 

med træ og bænk. 

Konceptet blev en inspiration til organisationen Trust for Public 

Land om at starte en national Park(-ing) dag, og konceptet har 

derefter spredt sig til andre amerikanske og engelske byer. 

Formålet med dagen er at sætte fokus på manglen på grønne rum 

i byen og at få folk til at tænke over, hvorledes de urbane rum 

benyttes. 

type aktivitet: kortvarig politisk event 

sted: san francisco - usa 

tidsraMMe: 2005 - 

kunstner: rebar 

(http://www.planetizen.com/node/27147 - fundet 10.03.09) 

open burble 

beskrivelse: Den Interaktive digitale skulptur Ópen Burble´ 

blev første gang konstrueret til 2006 Biennalen i Singapore, men 

er senere blevet opført i London. 

Kunstinstallationen er unik i den forstand, at den er designet, 

konstrueret og senere styret af frivillige borgere. Deres fælles 

arbejde og kreativitet gør dem midlertidigt i stand til at påvirke 

byens rum, eller som kunstergruppen bag projektet siger:” 

the Burble enables people to contribute at an urban scale to a 

structure that occupies their city, albeit for only one night”. 

type aktivitet: event 

sted:singapore 

tidsraMMe: 2006 

kunstner: Haque design and researcH ltd. 

(http://haque.co.uk/openburble.php - fundet 30.03.09)

sulzer areal 

beskrivelse: Sulzer Areal er en 20 ha gammel lokomotivfabrik 

centralt placeret i Winterthur, Schweiz. Efter fabrikken lukkede 

ned og mens planlægningen af området stod på, rykkede mindre 

foreninger, kunstnergrupper og kontorer midlertidigt ind i 

bygningerne. I 1995 var halvdelen af arealet taget midlertidigt i 

brug. 

Området udviklede sig derved indefra og ud, og det regenererede 

sig selv på baggrund af de individuelle initiativer. I 2001 overtog 

en privat virksomhed planlægningen af området og flere af de 

midlertidige anvendelser blev udbygget og gjort permanente. I 

dag har arealet et varieret indhold af boliger, butikker, kontorer og 

uddannelsesinstitutioner, foreninger og kultur- og fritidstilbud. 

type aktivitet: kortvarigt privat projekt 

sted: wintertHur - scHweiz 

(http://www.sulzerareal.com/- fundet 27.05.09) 

das kücHenMonuMent 

beskrivelse: Das Küchen monument er baseret på et 

eventkoncept, som har fundet sted i forskellige storbyer i 

Europa. 

Monumentet har to stadier. Den lukkede, hårde zink kasse 

udfolder sig som et trykluftdrevet, plastisk, urbant rum, der 

former sig efter omgivelserne. 

Alt efter formålet og stedet kan dette kollektive rum danne 

utraditionelle rammer for fester, konferencer, filmfremvisninger, 

koncerter, overnatninger, sports arrangementer eller dampbade. 

type aktivitet: Mobilt event baseret prograM 

sted: duisburg - tyskland 

tidsraMMe: 29.04 - 01.05 2006 

kunstner:rauMlabor og plastique fantastique 

(http://www.raumlabor.net/ - fundet 30.03.09) 


69

70 


loki areal (sulzer areal) 

beskrivelse: Betegnelsen Loki Areal dækker over en række 

minde rum spredt ud over det gamler Sulzer togvognsfabriks 

areal. Det samlede områdes enorme størrelse gør, at 

omdannelsesprocessen sker etapevis. De røde træer, bænkene, 

bommene og de optegnede parkeringspladser markerer 

midlertidige funktioner, der med tiden kommer til at vige 

pladsen for andre programmer. På den måde indtænkes og 

udnyttes de rum, der pt er på standby i udviklingsprocessen og 

den røde farve markerer funktionens flygtighed for brugerne 

af området. 

type aktivitet: Midlertidige prograMMer 

sted: wintertHur - scHweiz 

landskabsdesign: rotzler krebs partner 

(http://www.rotzler-krebs.ch/- fundet 27.05.09) 

p.s.1 

beskrivelse: P.S. 1 startede i 1971 som et selvstændigt nonprofit 

projekt for at skabe rammerne for ny og moderne kunst. 

Organisationen slog sig ned i en gammel skole på Long Island og 

omdannede de gamle klasselokaler til studios og udstillingrum. 

Gennem årene har P.S.1 været arrangør af midlertidige 

kunstudstillinger og andre events, bl.a. den årlige 

YAP arrangenment som er en serie af konkurrencer for byens 

unge arkitektkontorer beregnet på at give dem en chance for at 

promovere for sig selv. Som vinderprojektet fra 2008 Public Farm 

1 fra Work AC. 

I 2000 blev P.S.1 fast tilknyttet the Museum of Modern Art og 

fungerer nu som en selvstændig afdeling dertil. 

type aktivitet: faciliteter til Midlertidig kunst 

sted: new york - usa 

tidsraMMe: 1971 - 

(http://ps1.org/ - fundet 30.03.09) 

projekt sØfodbold 

beskrivelse:´Projekt Søfodboldér et forslag til at imødekomme 

behovet for boldbaner i Indre København, samt at få 

skabt velfungerende midlertidige byrum i området omkring 

Sortedam Sø. Projektet skal finde sted mens byggeriet af den nye 

metroring står på, og en del af søen omdannes til byggeplads. 

Behovet for flere fodboldbaner opstår i forbindelse med, at 

metrobyggeriet flere steder påvirker eksisterende baner. 

Formålet med konstruktionen af de midlertidige baner er derfor 

også at vise, at metrobyggeriet kan give anledning til at skabe 

nye spændende midlertidige byrum. 

type aktivitet: forslag til koMMunalt prograM 

sted: kØbenHavn - danMark 

tidsraMMe: start 2009 

(http://soefodbold.mono.net/ - fundet 30.03.09)

Halvandet 

beskrivelse: ´Halvandet´ er navnet på en sommerbar, 

restaurant, klub, marina og aktivitetscenter, der hvert år siden 

2002 har haft åbent fra april til september. 

Det 6000 kvm gamle industrielle friareal skaber en oase midt i 

København med plads og aktiviteter til alle både store og små, 

samtidig med, at det aktiverer en del af byen, der resten af året 

ligger øde og lukket hen. 

type aktivitet: tilbagevendende privat prograM 

sted: kØbenHavn - danMark 

tidsraMMe: april - septeMber 

(http://www.halvandet.dk/ - fundet 10.03.09) 

slackline 

beskrivelse: Slackline er et kunstfærdigt udformet net af 

hængekøjer, der inviterer til omhold og leg, samt til indirekte at 

styrke den legendes motorik og balanceevne. Hængekøjen er 

designet til nemt at kunne fastgøres til og tilpasses forskellige 

kontekster. 

type aktivitet: kortvarige opHold 

sted: villaManin - italien 


kunstner: clinostraat 

(http://www.cliostraat.com/ - fundet 30.03.09) 

´raM´ odense 

beskrivelse: ´RAMÓdense er tre midlertidige events i 

forbindelse med udarbejdelsen af Odense Arkitekturstrategi. Den 

havde til formål at få byens borgere og andre interesserede til at 

udpege særlige steder i byen og derved starte en debat om dens 

fysiske kvaliteter og potentialer. Den sidste event var en udstilling 

i Kongens Have, der viste de særlige steder og nogle af ideerne, til 

hvordan de skal udvikle sig. 

type aktivitet: tre kortvarigt event 

sted: odense - danMark 

tidsraMMe: april-Maj 2009 

design: Metopos by- og landskabsdesign 


71

72 


letten areal 

beskrivelse: Promenade, flodbad, café, bar, skater-baner 

og beachvolley. Lettenareal er et tidligere baneareal som før 

været et verdenskendt sted for Europas narkohandel. I 1995 

blev området ryddet og kommunen udskrev en konkurrence 

for omdannelsen af området. 

I dag er Letten Areal er et urbant knudepunkt og naturreservat, 

hvor der er taget højde for brugere, forbipasserende og det 

lokale dyreliv. Områdets sommerbar og café drives af et privat 

firma, der lejer sig ind for en begrænset periode og som også 

arrangere forskellige events i løbet af sommeren. 

type aktivitet: tilbagevenden soMMer bar og cafe 

sted: züricH- scHweiz 

færdiggjort: 1997 -2005 

landskabsdesign: rotzler krebs partner 

(http://www.rotzler-krebs.ch/- fundet 27.05.09) 

play or rewind 

beskrivelse: ´Play or Rewind´ er en serie af midlertidige 

boldbaner og andre sportsmarkeringer, som er superimposeret 

ned på forskellige af byens centrale pladser. Installationerne er 

lavet som et enkelt event i forbindelse med en sports- og legedag 

for byens unge og gamle. 

type aktivitet: enkeltsÅende koMMunalt event 

sted: siena - italien 


kunstner: clinostraat 

(http://www.cliostraat.com/ - fundet 10.03.09) 

urban caMping 

beskrivelse: Midlertidig anvendelse af urbane rum kan foregå 

med forskellige hensigter. Et eksempel på den lidt sjove, meget 

hverdagsagtige og alligevel politisk provokerende er er konceptet 

Úrban camping´. I dette tilfælde midt på Times Square i New 

York. 


sted: tiMes square, ny - usa 

(http://weburbanist.com/2007/09/28/urban-camping-subversivecity-living-from-times-square-to-the-car-tent/ 

- fundet 10.03.09)

silo3 

Silo3 er en 15x30 meter interaktiv lysende opslagstavle placeret 

på en gammel industrisilo på Østre Havn i Aalborg. Tavlen 

gør det muligt for tilskueren via sin mobiltelefon at give sin 

mening til kende og komme med nye ideer til byens udvikling. 

Beskederne projekteres op på siloens facade, hvis farveskift 

gengiver vindens bevægelse omkring bygningen. 

Silo3 forener byen, kunsten, arkitekturen og teknologien og 

giver byens borgere mulighed for at give deres mening til 

kende i det offentlige rum. 


sted: Øster Havn, aalborg - danMark 

kunstnere: esben skouboe poulsen, lasse andersson 

(Pressemeddelelse 19.03.09, Lasse Andersson) 

katHarina sulzer platz 

beskrivelse: Katharina Sulzer Platz er den tidligere 

hovedindkørselsvej for Sulzer Areal. Den ligger udspændt 

mellem to gamle fabrikshaller, hvoraf den ene er omdannet til 

boliger, erhverv og uddannelsesfunktioner, og den anden står 

tom eller bruges midlertidigt. 

Pladsen er designet som et opholdsareal, der udtrykker stedets 

tidligere funktion og skala. Efterhånden som området og de 

eksisterende bygninger omdannes til nye formål, er det også 

meningen at pladsen skal omdannes fx. til boliger. 

type aktivitet: længerevarende Midlertidig plads 

sted: wintertHur scHweiz 

færdiggjort:2002-2004 

landskabsdesign: vetscH und nipkow 

(http://www.vetschpartner.ch/ - fundet 25.05.09) 

tHe flying carpet 

beskrivelse: The flying carpet er et 32 x 58 meter stort tæppe 

vævet af forskellige slags kunstigt græs i et klassisk persisk 

mønster. 

Tæppet er baseret på et koncept om at skabe midlertidige frirum 

til ophold og events, hvor det behøves. Tæppet kan bruges som et 

politisk redskab til at gøre opmæksom på manglen af grønne rum 

i byen eller det kan bruges mere uskyldigt som et redskab til at 

invitere folk til at samles. 

Tæppet har sin egen hjemmeside, hvor man kan følge dets rute og 

man kan invitere det til ens by. 

type aktivitet: offentlige og private events 

sted: Holland 

kunstner: Hunk-design 

(http://flyinggrasscarpet.org/concept.php - fundet 10.03.09) 


73

BAG OM MENTAL 

ByOMDANNELSE 

Hvorfor tillader (og ligefrem tilskynder) byplanlæggerne, 

myndigheder og grundejere ”pludselig”, at et sted 

bruges og udvikles af grupper af borgere til strandbarer, 

boldbaner, events og udstillinger? Hvorfor viser DAC en 

udstilling om moderne byrumsinstallationer og henviser 

til Situationisternes spetakler? Hvorfor kommer disse 

”spetakler” i arkitekturtidsskrifterne på lige fod med 

anden visionær arkitektur og byudvikling? Og hænger det 

sammen med, at konkurrenceprogrammerne ikke længere 

efterspørger masterplaner, men fleksible strategier, og 

ikke kun arkitekter, men sociologer, antropologer og 

kunstnere, når et nyt område skal udvikles?

Solbadning på Letten Areal, Zürich Schweiz 

7 - Bag om mental byomdannelse 75

76 

BAG OM MENTAL 

ByOMDANNELSE 

et paradiMeskift i byplanlægningen ? 

Dette afsnit peger på, at interessen for den midlertidige 

brug af byens rum i byudviklingen, og efterspørgslen 

på langsommere og mere fleksible omdannelser, kan 

være udtryk for et paradigmeskift i byplanlægningen. 

Afsnittet kan læses som inspiration og som grundlag for 

projektets idé. 

fra masterplan til en langsom lokalbaseret open source 

byudvikling 

Opgøret med den altomfattende plan startede allerede 

som en reaktion på modernismen, repræsenteret 

tydeligst og mest radikalt ved Situationisterne i 1950- 

60erne. 

Situationisternes mål var at rekonstruere byen, og deres 

tilgang var revolutionær og koncentrerede sig om en 

søgen efter den autentiske by. De var af den opfattelse, 

at byen lå under modernismens slør af masseproduktion, 

billeder og aktiviteter sat i værk af forretningsmænd og 

bureaukrati (The Situationist City, 1998: 15). 

Situationisterne fremsatte blandt meget andet ideen 

”situation construite”: Hver konstrueret situation skulle 

have så stor en kraft, at den kunne stimulere til en ny 

praksis. Den konstruerede situation skulle være et 

kig ind i et forbedret fremtidigt socialt liv, baseret på 

menneskelige ressourcer og leg. Dette var et opbrud 

med den traditionelle kunst, hvor beskuer og værk er 

adskilt, et opbrud med adskillelsen mellem produktion 

og forbrug (The Situationist City, 1998: 105). Byen skulle 

kort sagt rekonstrueres gennem borgernes praksis. 

Situationisternes ideer fremhæver en brugerinddragende 

og lokal stedslig tilgang til læsningen af byen. 

Byens skala er menneskets skala, og der er fokus på den 

enkeltes oplevelse af det specifikke sted. Initiativerne 

tages af den enkelte og i fælles front. Der arbejdes 

lokalt og direkte i byrummet - det er stedet, som sætter 

rammerne og mulighederne i situationen. 

Udvikling af tankerne om byen som en dynamisk og 

uforudsigelig størrelse, der er bygget op af mange 

identiteter, steder og begivenheder, ses som en 

pendant til det mere formelle plansystem op gennem 

7 - Bag om mental byomdannelse 

århundredet. Det udvikles blandt mange andre fx af 

Henri Lefevre, Jane Jacobs, Michel de Certeau, Margaret 

Crawford, Crimson og Kirsten Simonsen, Lebbours 

Woods, Christian Norberg-Schulz, Jan Gehl og Raul 

Bundschöten, og gennem udvikling af metoder med 

særlig fokus på borgerinddragelse blandt andre 

Patsy Healey, Kvarterløftprojekterne, Bliss Brown og 

Supertanker. 

Der arbejdes i menneskets skala med oplevelser og 

omdannelse af specifikke steder. Tilgangen sætter en 

omdannelsesproces i gang, modner omdannelsen og 

viser dens potentialer. 

opgøret med masterplanen i dag 

I dag ses nationalt og internationalt et opgør med 

masterplanen og en bevægelse mod en langsom 

planlægning, som arbejder med både den fysiske 

omdannelse af stedet, med stedets praksis og med 

stedets fortælling. 

På Musicongrunden i Roskilde arbejder man netop nu 

med en åben planlægning, hvor midlertidige anvendelser 

af grunden lægger kimen til grundens udvikling. I stedet 

for at tegne en færdig plan for udviklingen, tegnes 

øjebliksbilleder, der illustrer, hvordan grunden kan 

struktureres gennem landskabelige greb, som giver 

plads til en dynamisk udvikling. 

I Berlin tillader (og tilskynder) kommunen og grundejere, 

at kunstnere bruger byggetomter og bygninger til 

atelierer og udstillinger (se fx Wooloo Arts, der udstillede 

i lejligheder udlånt af Tekker Group i 2008). 

I Ruhr distriktet har man brugt naturen som formidling 

i en omdannelseproces. Nogle af de gamle industrikomplekser 

er blevet omdannet til offentlige parker 

med forskellige typer af aktiviteter. Således har man 

fundet en anden måde at gøre områderne tilgængelige 

på og indlejre dem i befolkningens bevidsthed om 

byen. Stederne bruges aktivt, og stedernes store skala 

udnyttes til helt nye typer parker og demonstrerer 

stedets potentialer i 1:1. 

Sagt på en anden måde – borgerne inviteres indenfor, 

og der arbejdes ligeværdigt med omdannelse af stedets

fysisk, praksis og fortælling gennem relativt lette 

omdannelser og midlertidige omdannelser – før eller 

samtidig med en egentlig nybygning. 

Det er denne mekanisme, der arbejdes med i begge 

pilotprojekter – i Nibe i forhold til kick start af en 

moderniserings proces, og på Østre Havn som grobund 

for identitetsdannelse af et mangfoldigt sted. 

den uforudsigelige by 

Den generelle kritik af masterplanerne er, at de bygger 

på en forståelse af byudvikling som en kontrollerbar 

størrelse, hvor alle faktorer kan analyseres og herefter 

planlægges. Virkeligheden viser sig langt mere kompleks. 

Ikke blot i forhold til, at det at bygge et sted handler om 

mere end at bygge bygninger, men også i forhold til, at 

markedet kan tage nye drejninger (som vi ser det netop 

nu i år 2009), og samfundet og politiske tendenser skaber 

nye prioriteringer. Med midlertidige anvendelser åbnes 

der op for det uforudsigelige i byen. De midlertidige 

anvendelser præsenteres her i projektet under en slags 

planlægningens kontrol (om end det blot er visioner for 

stedet). 

Det synes i sig selv at være et paradoks – kan man 

planlægge det uplanlagte? Eller skal stedet være helt 

åbent? Er argumentet for at betragte midlertidige 

anvendelser som et supplement til planprocessen, at 

planlægningen netop kan give plads til det midlertidige? 

En sammenligning kunne være skiltet: ”Adgang forbudt”, 

som ændres til ”Velkommen! Brug stedet” . 

vækstbyer eller sovebyer? 

En af de nyeste kritikker af masterplanen er født af 

den hastige udvikling af fx havnearealer. Mange er 

de seneste år udviklet til områder for nye kontor og 

boligdomiciler. Attraktionen er vandet og nogle gange 

bygningskultur og stedets historie. Redskabet har været 

ofte været ”færdige” masterplaner udviklet i samarbejde 

mellem investorer og arkitekter med øje på købernes 

(ofte det grå gulds) ønsker. Denne kritik er måske mest 

aktuel i perioder med byggeboom, hvor der ikke er tid 

til forandring, tilpasning og evaluering. Stedets historie 

(som også er dets aktiv) fremstår ofte som en kulisse, der 

mimer særlige kulturelle træk. Mange steder er revet ned 

og nyt er bygget op. Kritikken lyder: Det er glat og perfekt 

– for perfekt – hvor er sjælen? Områderne er blevet til 

enklaver i byen og tilbyder ikke den mangfoldighed og 

byliv, som efterlyses i viden eller kultursamfundet. 

Kritikken betyder, at jagten på den særlige identitet er sat 

ind – og man har fået øjnene op for, at byudvikling handler 

om mere end det fysiske; skala, bebyggelsesprocent og 

materialer, men også om at stedet skal have en praksis 

og ikke mindst en fortælling. Den aktuelle krise bremser 

netop nu den hurtige udvikling, og det er interessant, 

om stederne bliver sat helt i stå, eller om man fx gennem 

midlertidige omdannelser sætter udviklingen af stedet i 

gang. - Enten med et økonomisk rationale om at afbøde 

faldet i ejendomspriserne ved at demonstrere, at stedet 

er under omdannelse, eller med et kulturelt rationale om 

at give grobund til byens lokale kræfter. 

stat! marked! borger? 

Som publikationen har vist, er midlertidige 

anvendelser en ny og meget direkte måde at involvere 

borgerne i udviklingen af byens rum. I midlertidige 

omdannelsesprocesser bliver borgeren en indsparker 

af visioner og ideer. Det giver på den ene side borgeren 

en mulighed for at indgå i det offentlige rum med meget 

personlige ytringer og initiativer. Det har vist sig ikke 

bare at skabe forankring, lokal udvikling og innovation, 

men også at skabe en mere vedkommende proces, der 

spreder sig som ringe i vandet til andre borgere og 

grupper. Der kan på den side dannes en kultur (både hos 

stat, marked og borger), som accepterer og tilskynder 

forskellige typer af private bruge af byens rum. 

Der har i nyere tid været fokus på borgerinddragelse 

i planlægningen. Byfornyelsesprojekteter og 

kvarterløftsprojekter er gået foran med nye metoder, men 

i områder med private investorer og store økonomiske 

interesser fx. ved omdannelse af industrihavne har 

der flere steder været kritik af fraværet af borgerne i 

udviklingen. Udviklingen har været drevet af markedet 

og staten. De har så at sige skabt rammerne, hvorefter 

borgerne har kunnet anvende området efter de regler 

og den praksis som stedet er designet til. Den klassiske 

tredeling af magten mellem stat, marked og civilsamfund 

er ikke til stede. 

! 


77

78 

Ser vi på deres roller og interesse i forhold til midlertidig 

anvendelse kunne det se således ud: 

Hvem aktører interesse Medie 

Stat Kommunen Styre/sætte i gang Magt/service 

Marked Erhvervsliv/grundejere Profit Penge/ejerskab 

Civil Borger/Byrumspioner Det gode liv/ Udvikling af egen idé Solidaritet/Egen arbejdskraft og energi 

Pointen er, at man ved at inddrage borgene i den direkte 

udvikling af stedet giver dem en egen interesse i stedet. 

De ved, at de er med til at skabe værdi på stedet, og de 

bliver reelle samarbejdspartnere for byen. Herved skabes 

balance mellem de tre parter. 

vidensamfundet kræver skæve tiltag i byen 

Innovation, kreativitet og det mangfoldige har været 

kodeord i byplanlægningens svar på samfundets 

udvikling. Der er sket et slags fælles skred mod 

kulturplanlægning, som for alvor startede, da Richard 

Florida i starten af det nye årtusind holdt sit indtog i 

Danmark og lærte faguddannede, politikere og lægmænd, 

at fremtidens dynamoer var lig med den kreative klasse. 

Siden har kritikken af hans teori nuanceret billedet, men 

tilbage står fortsat en stærk kontur som fortæller, at vil 

vi vidensamfundet, skal vi også ville mangfoldigheden, 

netværk og de skæve tiltag. 

Fokus på kultur og oplevelsesindustri har medvirket 

til, at byerne ikke bare betragtes som en dynamo for 

udvikling, men også som et brand og æstetisering 

af kulturspor. Dette fokus på kultur ses i alle dele af 

samfundet - både i forretningslivet, finansverdenen og 

oplevelsesindustrien. 

Også i kommunernes forvaltninger ses flere steder en 

sammensmeltning mellem kultur og byplanlægning. 

Herning og Odense var nogle af de første til at lægge 

forvaltningerne sammen og arbejde med by- og 

kulturudvikling – helt bogstaveligt under samme tag. 

Denne sammensmeltning giver nye reelle muligheder for 

at sammentænke by- og kulturudvikling. Kulturstrategier 

hægtes op på byens rum og bygninger og kulturen dyrkes 

på forskellige niveauer og flettes sammen med bylivet. 

Bylivet ses ikke blot som et vigtigt parameter for at 

komme på landkortet, men som mødested og ramme for 

social sammenhængskraft, for vores sundhed og trivsel. 


et paradigmeskift? 

Midlertidighed i byens rum og bygninger giver netop 

plads til en mere eksperimenterende tilgang til 

udviklingen af byen. Det kan give plads til aktiviteter og 

grobund for netværk, der tidligere ikke har eksisteret 

eller som har manglet et sted at udfolde sig. Samtidig ses 

det, at mange af de midlertidige anvendelser af byens 

rum i dag ofte gennemføres af det kulturelle vækstlag – 

dvs. dem som man netop ser som fremtidens dynamoer 

og derfor gerne vil støtte. 

Projektet her viser dog at byrumspionererne kan være 

andre end ”den traditionelle kreative klasse”, men at også 

skoleelever og borgere i almindelighed kan være med til 

at skabe ny debat og identitet for steder. Projektet viser 

også, at midlertidige anvendelser ikke blot er aktuelle i 

forhold til en byplanlægningsproces på byggetomter og 

industrigrunde, men også er relevant som kick starter på 

veletablerede steder, der står overfor fx byfornyelse. 

Fokus på midlertidighed, fleksible helhedsplaner og 

tværfaglig byudvikling kan ses som byplanlægningens 

svar på videnssamfundets behov for skæve tiltag. 

Der arbejdes værdibaseret med ikke-færdige planer, 

uvisheden ses som en præmis, mange muligheder sættes 

i spil på en gang, og der arbejdes med flere aktører i 

omfattende formelle og uformelle netværk. 

Måske er vi allerede godt på vej til en fornyet bevidsthed 

om vigtigheden af at arbejde med midlertidighed, 

tværfaglighed og mentale omdannelsesprocesser som 

redskaber i byudviklingen.

Udstillingen ´RAM Odense´ forår 2009 

Byens rum 1:1, Nibe. 2008 

Midlertidig workshopbolig på Østre havn, aalborg 

Festivalen APART, Østre havn, Aalborg, august 2008 

Øjebliksbillede. Musicon, Roskilde, 2008. 

metopos by- og landskabsdesign 


79

REFERENCER OG 

ILLUSTRATIONER

´Spor i byen´ - Østre Havn, Aalborg 

8 - Referancer Refferancer og illustrationer 81

82 

REFERENCER OG 

ILLUSTRATIONER 

referencer 

8 - Referancer og illustrationer 

Carlberg, N. og Christensen, S. M.: Byliv og Havnefront. København: Museum Tusculanums Forlag, 2005. 

Ferguson, F. ”Instant Urbanism: Tracing the Theories of the Situationists in Contemporary Architecture and Urbanism”, 

s. 1-2 i S AM no 2: Instant Urbanism. Basel: Christoph Merian Verlag, 2007. 

Haydn, F. et al. : Temporary Urban Spaces - Concepts for the Use of City Spaces. Basel: Birkhauser, 2006. 

Hoffer, C. (red.): Byplan. nr. 1, marts 2009/61. årgang, 2009. 

Juul,H. (red.) : Byens rum - Det fremmede i det kendte.Holbæk: Arkitekturforlaget, 2008. 

Kulturministeriet: Arkitekturnationen Danmark rammer for liv - rammer for vækst. København: 2007. 

Nielsen, T. : Gode intentioner og uregerlige byer. Århus: Arkitektskolens Forlag, 2008. 

Overmeyer, K. (red.), Senatsverwaltung für Stadtentwicklung Berlin: Urban Pioners - Temporary Use and Urban 

Development in Berlin. Berlin: Jovis Verlag, 2007. 

Sadler, S. : The Situationist City. Cambridge : MIT Press, 1998. 

Sehested, K. (red.): Bypolitik mellem hieraki og netværk. Viborg: Nørhaven Book, 2003. 

Simonsen, K.: Byens mange ansigter - konstruktion af byen i praksis og fortælling. Frederiksberg: Roskilde 

Universitesforlag, 2005.

illustrationsliste 

s. 8: - Apart: © Jean Marc Luneau 

s. 13 : © Dan Lythje 

s.19 : © Erik Møller 

s. 23 - © Panorama: Sune Petersen 

s. 25 - ARTificial/Kunstig: © Dan Lythje 

- Apart:©Jean Marc Luneau 

- Precencia: © Platform4 

- Kulturnatten: © Mathias Brinkmann 

s. 27: - Reception: © Erik Møller 

s. 28 - Apart (2): © Jean Marc Luneau 

- Kulturnatten: © Erik Møller 

s. 29 - Kulturnatten: © Mikkel Ahrenkiel 

s. 39 : © Platform 4 

s. 50 : © Erik Møller 



s. 57 - Musicon: © Bo Ejstrup, Roskilde Skate 

s. 59: - Musicon eSport: © Roskilde eSport 

- Musicon (2): © Musiconsekreteriatet 

s. 61: - Spinderihallerne iværksættermiljø: © Henrik Kastenskov, fotoco 

- Spinderihallerne Machine-RAUM: © Knud Erik Serup, itena Aps 

- Spinderihallerne børnekonference: © Knud Erik Serup, itena Aps 

s. 63: - Mellowpark (2): © Studio UC, Klaus Overmeyer 

s. 64 : © Knut Haugrønning 

s. 65: © Lasse Andersson 

s. 67 : © Eng Kiat Tan 

s. 68: - Parking-to-Parks: © Rebar, Jeff Conlon 

- Oben Burble: © Eng Kiat Tan 

s. 69: - Das Küchenmonument: © Christoph Franz 

s. 70: - P.F.1 på P.S.1: © Elizabeth Felicella 

- Projekt Søfodbold: © Mette Boye 

s. 71: - Halvandet: © Uffe Kongsted 

- Slacklines: © Cliostrat 

s. 72: - Play or Rewind: © Cliostrat 

- Urban Camping: © Amit Gupta 

s. 73 - The Flying Carpet: © HUNK-Design 

- Silo 3: © Esben Skouboe Poulsen 

s. 79: - Apart: © Jean Marc Luneau 

- Bolig på Østre Havn: © Erik Møller 

83

Indenrigs- og Socialministeriet har med afsæt i ”Lov om byfornyelse og udvikling af byer” støttet forsøgsprojektet 

samt udarbejdelsen af publikationen ”Mental Byomdannelse – Midlertidig anvendelse som kick starter for en 

omdannelsesproces”. 

I publikationen præsenteres metoden ”Mental Byomdannelse”. Metoden viser, hvordan man via midlertidig brug af 

grunde kan undersøge et steds potentialer, tage et område i brug tidligt i en byomdannelsesproces og derved bidrage 

til at opbygge en ny identitet for området. I publikationen præsenteres en værktøjskasse, som giver redskaber og ideer 

til, hvordan man kan sætte en mental omdannelsesproces i gang i byens rum. 

Metoden der præsenteres er udviklet i et samarbejde mellem metopos by og landskabsdesign og Aalborg Kommune. 

Metoden bygger på to cases i Aalborg Kommune, hhv. Østre Havn og Nibe. 

Publikationen henvender sig både til kommunale planlæggere, politikere, developere samt byrumspionerer - som 

eksempelvis borgere, der ønsker at anvende et sted til en midlertidig aktivitet. Øvrige med interesse for byudvikling vil 

dog ligeledes kunne finde viden og inspiration i publikationen. 

Udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet 2009

Bilag: 6.1. Tillæg nr 2009.02.docx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 283103/11

Tillæg nr. 2009.02 

Udvalget for Kultur, Plan og Erhverv har den 11. januar 2011 principbesluttet, at igangsætte 

lokalplanlægning for område til offentligt formål og boliger ved Stationsvej, Stenstrup samt 

udarbejde tillæg til kommuneplanen med foroffentlighedsfase. 

Kommuneplan 2009-2021 for Svendborg Kommune 

Indhold 

Dette tillæg omfatter del af kommuneplanens delområde 09.01.B2.471 – Boligområde 

Stationsvej, Stenstrup. 

Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det 

aktuelle projekt for byggeri i en del af rammeområde 09.01.B2.471 og den igangværende 

lokalplanlægning for rammeområdet. 

Kommuneplanens bestemmelser for lokalplanlægningen: 

Før 

Området er beliggende syd for Stationsvej og i kanten af den østlige del af Stenstrup By og 

benyttes i dag til jordbrugsformål. Området er vist på kortbilag 1 

Området er i den gældende kommuneplan udlagt til boligområde i form af overvejende 

ènfamiliehuse. Området må max bebygges 30% , max 2 etager og max 8,5 m i højden. 

Fællesbestemmelser for B2 områder 

Anvendelse: Områdets anvendelse fastlægges boligformål. Boligerne skal anvendes til 

helårsboliger. Herudover kan der i mindre omfang tillades kollektive anlæg, institutioner og 

serviceerhverv, som er forenelige med anvendelsen som boliger. I lokalplaner kan den nærmere 

erhvervsanvendelse specificeres. Der tillades ikke butikker i området. 

For samtlige områder gælder, at der kun må udøves virksomhed i miljøklasse 1 (ingen forurening) 

eller på nærmere vilkår højst virksomhed i miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende 

afstandskrav på 20 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved 

etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges 

nævneværdigt, og at behovet for parkering skal rummes indenfor pågældende ejendom. Derudover 

skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, 

parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdig. 

Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse.

Efter 

B2 området ønskes anvendt til både parcelhusbyggeri nærmest Stationsvej, medens den 

overvejende del skal anvendes til institutionsbyggeri. Region Syddanmark ønsker at opføre ca. 

24 plejeboliger med tilknyttede fælles servicefaciliteter 

Tillægget ændrer bestemmelserne for fremtidige lokalplaners indhold for den del af arealet, 

som skal anvendes til offentligt formål – se kort 1: 

Områderne skal anvendes til offentlige formål samt private institutioner mv. af almen karakter, som 

naturligt kan indpasses i det pågældende område. 

Det kan tillades, at der til hver institution/anlæg opføres eller indrettes enkelte boliger til portner 

eller andre personer med lignende tilknytning til institutionen/anlægget. 

Der må kun udføres virksomhed til og med miljøklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende 

afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 

Bygningsregulerende bestemmelser 

Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur og 

bygningsvolumen under hensyn til de for områdets anvendelse nødvendige bygninger og anlæg. Der 

fastsættes endvidere i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesprocent, etageantal, 

bygningshøjde, opholdsarealers størrelse og parkering. 

Området må max. bebygges 40% , max. 2 etager og max. 11 m i højden. 

Miljøvurdering 

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har 

derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at 

projektet ikke påvirker omgivelserne i en sådan grad at der stilles krav om udarbejdelse af miljøvurdering af 

planforslaget. 

Miljøscreeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med lokalforslag nr. 549 for område til 

offentligt formål og boliger ved Stationsvej, Stenstrup. 

Vedtagelsespåtegning 

Kommuneplantillægget er vedtaget til offentliggørelse 

Sag nr.: 

Svendborg Byråd, den xx xx xxxx 

Offentligt bekendtgjort, jf. planlovens § 30 

i Svendborg Ugeavis den xx.xx.2011

Kortbilag 1: 

Nyt kommuneplanområde 09.01.O4.942 vist med orange signatur og grå signatur forbliver uændret.

Bilag: 6.2. lokalplanforslag 549_28.11.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 286819/11

Lokalplan 549 

for boligområde og område til offentlig 

formål, Stationsvej, Stenstrup 

FORSLAG

2 

Svendborg Kommune - Kultur og Plan, december 2011 

FORSLAG TIL LOKALPLAN nr. 549 OG FORSLAG 

TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2009.02 

Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til tillæg til kommuneplanen 

og forslag til lokalplan for et boligområde og område til 

offentlig område, Stationsvej, Stenstrup. 

OFFENTLIG HØRING 

Svendborg Byråd har den dd.mmm.åå vedtaget at planforslagene 

skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. 

Den offentlige høring er fra den 4. januar 2012 til den 29. februar 

2012 

I denne periode kan der fremsættes indsigelsesforslag 

imod forslaget eller ændringsforslag, ideer 

og kommentarer til lokalplanforslaget. 

FREMSÆTTELSE AF 

INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG 

Har du indsigelser, ændringsforslag, ideer og bemærkninger 

skal du sende dem til kommunen, så de er planafdelingen 

i hænde senest den 29. februar 2012: 

Svendborg kommune 

Dir. Kultur, Udvikling og Erhverv 

Afd. Kultur og Plan 

Ramsherred 5 

5882 Svendborg 

Email: kulturogplan@svendborg.dk 

Mærk venligst brevet eller mailen med Lokalplan nr. 549 

Har du spørgsmål til planen kan du kontakte 

Landskabsarkitekt Mogens Christiansen på telefon: 62 23 30 51 

eller 

Arkitekt Elisabeth Ulbæk på telefon: 62 23 30 64

Indhold 


Lokalplanens redegørelse 

Baggrund 5 

Lokalplanområdet 5 

Formål og indhold 5 

Forhold til anden planlægning og lovgivning 

Kommuneplan 7 

Gældende planer 7 

Regn og spildevand 7 

Tekniske forhold 8 

Miljøforhold 9 

Miljøvurdering 9 

Habitatområde 10 

Jordforurening 10 

Vejtrafi kstøj/jernbanestøj/virksomhedsstøj 11 

Landskab- og Naturbeskyttelsesinteresser 11 

Landbrugsloven 12 

Museumsloven 12 

Tilladelse, dispensationer fra andre myndigheder 12 

Foreløbige retsvirkninger 12 

Lokalplanens bestemmelser 

§1 - Lokalplanens formål 14 

§2 - Område og status 14 

§3 - Anvendelse 14 

§4 - Udstykniger 14 

§5 - Vej, sti- og parkeringsforhold 14 

§6 - Bebyggelsens placering og omfang 15 

§7 - Bebyggelsens udseende 15 

§8 Ubebyggede arealer 16 

§9 - Skiltning og belysning 16 

§10 - Grundejerforening 16 

§11 - Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 

§12 - Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt, dekl. 

16 

§13 - Servitutter 16 

Kortbilag 

Kort 01 - Matrikelkort, eksisterende forhold 20 

Kort 02 - Matrikelkort fremtidige forhold 21 

3

4 


Hvad er en lokalplan ? 

Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område 

og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i 

sammenhæng med planlægningen som helhed. 

Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et 

større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i 

gang. Hensigten er at sikre en sammenhæng i planlægningen. 

Lokalplaner indeholder en fysisk plan, hvori byrådet kan fastsætte 

bindende bestemmelser for et område, f.eks. om 

- anvendelse, 

- udstykning, 

- vej-, sti- og parkeringsforhold, 

- placering, udformning af bebyggelse og materialer 

- bevaring af bygninger og landskabstræk, 

- sikring af friarealer, 

- fællesanlæg 

En lokalplan omfatter to hoveddele, 

først en ”Redegørelse” 

og dernæst ”Lokalplanbestemmelser”. 

I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt planens 

forhold til anden planlægning. Som indledning til redegørelse 

og bestemmelser gives en kort præsentation af lokalplanområdet 

samt baggrunden for og formålet med lokalplanen. 

Lokalplanbestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende 

bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en 

række kortbilag mv., som fi ndes bagerst i planen. 

For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger 

og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag til lokalplan, 

inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget 

annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger. 

Når offentlighedsperioden er slut vurderer Byrådet i hvilket omfang 

man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag 

Lokalplanen regulerer kun fremtidig adfærd mens den hidtidige (indtil 

offentliggørelsen af lokalplanforslaget) lovlige anvendelse kan fortsætte.

Forslag til Lokalplan nr. 549 for boligområde og område til offentlig formål, Stationsvej, Stenstrup 

Lokalplanområdet vist på luftfoto 


Lokalplanens baggrund 

Region Syd har i dialog med Svendborg Kommune fundet en egnet 

placering for et nyt bosted og aktivitetstilbud - Sydbo - med plads 

til 24 boenheder med tilknyttede servicefaciliteter ved Stationsvej i 

Stenstrup. En mindre del af området nærmest Stationsvej planlægges 

forsat udnyttet til boliger. 

Regionen har indledt forhandling med den private grundejer for køb 

af det nødvendige areal til institutionsbyggeriet. 

Lokalplanområde 

Lokalplanens område er beliggende i Stenstrups østlige del - øst 

for jernbanestrækningen Svendborg-Odense og syd for Stationsvej, 

som en form for “huludfyldning” mellem 2 boligområder bygget i 50- 

60erne. 

Områder dyrkes i dag med jordbrugsafgrøder og afgrænses mod syd 

og øst af levende hegn og mod vest grænser det op til en naturbeskyttet 

eng. Området er beliggende i landzone, men overføres i planen 

til byzone. 

Lokalplanens formål og indhold 

REDEGØRELSE 

Det er lokalplanens formål, at sikre at området kan anvendes til offentlige 

formål, således at der kan opføres et antal plejeboliger med 

fællesfaciliteter såsom værksteder, fælleshus, servicefaciliteter og 

administrative funktioner for personale. 

Lokalplanens område opdeles i 2 delområder, hvor der foruden det på 

5

6 

Forslag til Lokalplan nr. 549 for boligområde og område til offentlig formål, Stationsvej, Stenstrup REDEGØRELSE 


Illustrationsskitse for fremtidigt institutionsbyggeri beliggende syd 

for området med nye parcelhuse 

illustrationsskitsen viste institutionsbyggeri kan opføres ca. 6 parcelhuse 

eller lignende 

åben-lav boligbebyggelse nærmest Stationsvej. 

Lokalplanens bestemmelser sikrer at der kan opføres boligbebyggelse 

med en bebyggelsesprocent på 30 % og institutionsbyggeri med 

40%. Byggeriet kan opføres i op til 2 etager. 

Der er for institutionsbyggeriet angivet byggefelt, som respekterer de 

beskyttede diger og tekniske ledninger. 

Hele området skal vejbetjenes ad en fælles vejadgang fra Stationsvej 

i områdets vestligste del. Tilslutningen her sker af trafi ksikkerheds 

mæssige hensyn ligesom, der vil blive etableret hastighedsdæmpende 

foranstaltninger på Stationsvejen ud for lokalplanområdet og en 

skiltning med hastighedsdæmpning til 30 km/t. 

Der sikres reservation til nye stier gennem lokalplanområdet med 

forbindelse til de fremtidige boligudbygningsområder. 

Der sikres arealer til tilstrække parkering, regnvandsbassin og friarealer. 

Friarealerne vil foruden havearealer fremstå som store ekstensivt 

plejede græsningsarealer med mulighed for dyrehold. 

Regnsvandsbassiner eller nedsivningsanlæg udformes så naturpræget 

som muligt og der etableres beplantninger til minimering af nybyggeriets 

påvirkning af omgivelserne.


Lokalplanområdet vist på luftfoto 

Kommuneplanens rækkefølgeplan for boligudbygningen i Stenstrup. Lokaplanens område er angivet med 

rødt og nummereringen angiver rækkefølgen i udbygningen 

Kommuneplantillæg 2009.02 

- orange område viser nyt område 

til offentligt formål. 


REDEGØRELSE 

Lokalplanens forhold til anden planlægning 

og lovgivning. 

Kommuneplanen 

Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur virkeliggøres. 

Lokalplanområdet udgør en tredieldel af et større område i kommuneplanens 

boligudbygningsplaner, som skal medvirke til at Stenstrup i 

planperiodens 12 år har et tilstrækkeligt udbud af muliger for nye 

boliger. 

Da arealet, som skal anvendes til institutionsformål, normalt ikke 

ønskes placeret i kommuneplanområder udlagt til boligbebyggelse, 

men i områder til service-eller offentligt formål, er der udarbejdet et 

tillæg ( 2009.02) til kommuneplanen. 

I den forbindelse har der været afholdt en forudgående høring i overensstemmelse 

med planlovens bestemmelser. Kommunen modtog 

ingen bemærkninger fra borgere i området. 

Kommuneplantillægget udlægger den sydligste del af lokalplanområdet 

til offentligt formål - institutioner - og området nærmest Stations 

vej fastholdes til åben-lav parcelhusbyggeri. 

Området er i kommuneplanens boligudbygningsplan udlagt som 1. 

prioritet. De næste etaper vil kunne planlægges i takt med efterspørgslen. 

7

8 



Generelle bestemmelser 

Følgende bestemmelser er gældende for lokalplanlægningen: 

Parkering for delområde A: 

Der skal udlægges areal for 2 parkeringspladser på egen grund pr. 

parcelhus, jf kommuneplanens generelle bestemmelser. 

Opholdsarealer for delområde A: 

Der vurderes ikke grundet det beskedne antal parcelhuse at være 

behov for udlæg af areal til fælles friareal. 

Parkering for delområde B: 

Der skal udlægges parkeringspladser svarende til 1 plads per 50 m2 

af institutionens etageareal. 

Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, 

er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre 

tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige 

pladser til personale og gæster. 

Opholdsarealer for delområde B 

Der skal normalt etableres opholdsarealer af samme størrelsesorden 

som institutionens etageareal. 

Rammebestemmelser 

Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 

09.01.B2.471 

For rammeområde 09.01.B2.471 gælder følgende: Området skal 

anvendes til boligformål overvejende fritliggende étfamilieshuse. 

Grundene må max bebygges med 30% i max 2 etager og i en højde 

af max 8,5 meter 

For rammeområde 09.01.O4.942 gælder følgende: 

Området skal anvedes til offentlige formål i form af sociale og sundhedsmæssige 

institutioner samt offentlig administration. Områdets 

bebyggelsesprocent er max. 40 % og bebyggelsen må max opføres 

i 2 etager eller 11 meter i højden. I øvrigt gælder fællesbestemmelserne 

for O4-områder i kommuneplanen. 

Bæredygtighed 

Svendborg Byråd ønsker at minimere energiforbruget i nybyggeri, 

ved at stille krav til lavenergirammer, så det som minimum kan klassifi 

ceres som energiklasse 2015, jf. bygningsreglementet.



Tekniske forhold 

Vand og Renovation 

REDEGØRELSE 

Vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 

21, 5700 svendborg. 

Området er omfattet af den kommunale renovationsordning efter 

gældende regulativ. Der henvises til ovennævnte selskabs regulativer, 

vedtægter m.m. 

El 

Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/s. Der henvises 

i øvrigt til det liberale elmarked. 

Kollektiv trafi k 

Der er ca. 300 m til Stenstrup station med togforbindelse til Odense 

og Svendborg. 

Varmeforsyning 

Lokalplanområdet er beliggende inden for energiforsyningsområde 

der kan forsynes med fjernvarme fra Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a 

og med naturgas fra selskabet Naturgas Fyn A/S. Der er ikke tilslutningspligt 

til fjernvarme/naturgas. 

Miljøforhold 

Miljøvurdering 

Svendborg Kommune har i henhold til § 3, stk. 2 i Lov om Miljøvurdering 

af Planer og Programmer foretaget en screening af kommuneplantillæg 

og lokalplan for at se, om der er behov for en nærmere undersøgelse 

af miljøforholdene. Konklusionen af screeningen er, at der 

ikke er behov for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene, idet 

planerne alene fastlægger bestemmelser for byggeri, som kan indpasses 

uden væsentlig påvirkning af natur- og miljøinteresser samt 

påvirkning af levevilkårene for tilgrænsende byområder. 

Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. 

Resumé af screening: 

Der er foretaget en screening af kommuneplantillæg og lokalplanforslag. 

Planernes område er beliggende inden for den godkendte spildevandsplan 

for Svendborg, men det fremgår af spildevandsplanen 

at der skal udarbejdes derfor tillæg til spildevandsplanen i forbindelse 

med fremtidig lokalplanforslag. 

Rørlagt vandløb gennem delområde A forventes forlagt til en placering 

fri af kommende byggeri. Flytningen sker i overensstemmelse 

9

10 



med gældende målsætning for vandløbet. 

Lokalplanen sikrer gennem byggefelter en passende afstand til 

beskyttede sten- og jorddiger. 

Byggefelterne rummer ingen beskyttede lokaliteter eller arkæologiske 

fund. Arealet er d. 15. september 2011 frigivet til byggeri af 

Svendborg Museum. 

Beslutningen om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planerne 

bekendtgøres samtidigt med fremlæggelse af lokalplanforslaget. 

Efter planlovens § 58, stk.1, nr. 4, kan beslutningen om miljøvurdering 

påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. 

Skriftlige klager sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 

15, 4. sal, 1360 København K, eller sendes som e-mail til 

nkn@nkn.dk. Klager skal være modtaget inden 4 uger fra afgørelsens 

offentliggørelse. 

Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. for 

klager fra privatpersoner og 3000 kr. for virksomheder, organisationer 

og offentlige myndigheder. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke 

påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning 

om gebyrordningen kan fi ndes på Natur- og Miljøklagenævnet 

hjemmeside www.nkn.dk. 

Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din 

klage. 

Såfremt afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges 

senest 6 måneder efter offentliggørelsesdato. 

Klageberettiget er Miljøministeren og enhver med retlig interesse i 

sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. 

Habitatbekendtgørelsen §6 

Der er ikke registreret dyr eller planter optaget på liste over bilag IV 

arter. 

Habitatdirektivet er fra 1992 og har til formål at beskytte sjældne og 

truede dyre- og plantearter, samt særlige naturtyper. 

Jordforurening 

Der er ikke kortlagt forurening på vidensniveau 1 eller 2 efter Jordforureningsloven 

på ejendomme inden for lokalplanområdet. 

I følge Jordforureningsloven kan der ske kortlægning på 2 niveauer: 

- Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en given 

ejendom, og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til 

mistanke om risiko for forurening. 

- Vidensniveau 2: Hvis der er konkret viden om forurening på en given 

ejendom, f.eks.i form af større eller mindre undersøgelser med 

analyser af jordprøver. 

Vejstøj 

Af Kommuneplan 2009-2021 for Svendborg fremgår at støj fra veje 

først og fremmest skal forebygges gennem planlægning af støjføl-



REDEGØRELSE 

Stationsvej set i retning mod Lunde på stedet for ny vejtilslutning. Strækningen her vil blive forsynet med 

hastighedsdæmpende foranstaltninger. 

som anvendelse i tilstrækkelig afstand fra veje. Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdier for vejstøj i forhold til områder anvendt til 

boliger, skoler, hospitaler etc. er 58 dB(Lden). 

Stationsvej er i kommuneplanens vejregister at betragte som en lokalvej 

med en årsdøgntrafi k på under 1560 og fartbegrænsning på 

50 Km/t. 

I forbindelse med denne lokalplans realisering vil der på Stationsvej 

blive etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger, som reducerer 

tilladte hastighed til 30 km/t ud for denne lokalplans område. 

Foreløbige beregninger viser at støjgrænserne kan overholdes såfremt 

ny boligbebyggelse placeres min. 12 m fra vejmidte. 

Nye privatveje og -fællesstier 

Der vil i forbindelse med lokalplanens realisering skulle anlægges en 

adgangsvej - til henholdsvis parcelhusområde A og institutionsområde 

B. Adgangsvejen får status af privat fællesvej. 

Stationsvej blive forsynet med trafi k- og hastighedsdæmpende foranstaltninger, 

der muliggør den i lokalplanen viste vejtilslutning samt 

fremtidigt byggeri langs Stationsvej. 

I lokalplanen sikres reservation af areal til stier, som skal sikre forbindelser 

i og gennem lokalplanområdet i takt med udbygningen af 

lokaplanområdet og de tilstødende boligområder. Boligudbygningsplanerne 

for denne del af Stenstrup fremgår af kommuneplanens bo- 

11

12 



ligudbygningsplan som vist på luftfoto side 9. 

Virksomhedsstøj 

Mod nordvest på den anden side af Stationsvej fi ndes en tidligere 

Korn- og foderstofvirksomhed omfattet af lokalplan 51.18, som angiver 

anvendelsen som erhverv. Området forventes ifl g. kommuneplan 

2009-2021 at overgår til tæt-lav boligbebyggelse 09.01.B3.719. 

Jernbanestøj 

Afstanden til jernbanesporet til nærmeste lokalplangrænse er 190 m. 

Ifølge nyeste tal, som er fra 1997 og beregnet efter tidligere godkendt 

metode, kan både støjgrænsen og grænsen for vibrationer overholdes. 

Forskellen mellem ny og tidligere anerkendt metode vurderes 

ikke at ændre planlægningsmulighederne i det konkrete tilfælde. 

Regn og spildevandsforhold 

I Spildevandsplan 2008-2012 er en del af lokalplanområdet udlagt 

som separatkloakeret. En anden del af området er udlagt til at en 

evt. kloakering fastlægges i forbindelse med en kommende lokalplan. 

Der udarbejdes derfor sideløbende med lokalplanen tillæg til kommunens 

spildevandsplan. 

Tillægget indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen, som sikrer 

at bortskaffelse af spildevande og afl edning af regnvand sker på 

et opdateret grundlag. Målsætningen er at mest muligt regnvand opsamles 

fra de faste belægninger og tage og ledes til nedsivning eller 

forsinkelse i basiner. 

Spildevandstillægget indeholder retningslinier for klimatilpasning og 

krav til anlægsfasen. Forhold der vil blive varetaget samtidigt med 

byggesagsbehandlingen. Der skal søges om særskilt tilladelse til udledning 

af overfl adevand til recipienten. 

Landskab- og naturbeskyttelsesinteresser 

Lokalplanområdet ligger inden for det i kommunenplanen udpegede 

område med særlige geologiske interesser i området Stenstrup - Egebjerg. 

Udpegningen skal særlig beskytte mod sløring af de geologiske 

bakkeformationerne ved Egense Ås samt issødannelsen ved Stenstrup. 

I det konkrete tilfælde er der tale om en “huludfyldning” mellem 

eksisterende bymæssig bebyggelse på Stationsvej i Stenstrup, 

som ikke skønnes at påvirke beskyttelsesinteresserne. Der vurderes 

derfor ikke at være behov for visualisering. 

Rørlagt vandløb/dræn: 

Lokalplanområdet gennemskæres fra det nordøstlige hjørne mod 

sydvest af et rørlagt vandløb, som ikke er beskyttet i henhold til 

naturbeskyttelsesloven, men den planlagte omlægning kræver en tilladelse 

i henhold til vandløbsloven.


Landbrugsforhold 


REDEGØRELSE 

Lokalplanens område udgør ca. 3 ha af en landbrugsbedrift - Lundevej 

2 - på sammenlagt 118 ha. 

Lokalplanområdet er beliggende i landzone, som ved denne lokalplans 

endelige vedtagelse bliver overført til byzone. 

Grundejer/bygherre skal i forbindelse med planens realisering ansøge 

Jordbrugskommissionen om ophævelse af landbrugspligten i henhold 

til Landbrugslovens bestemmelser herom. 

Museumsloven 

Svendborg Museum har foretaget en arkæologisk forundersøgelse indenfor 

lokalplanområdet og har ikke fundet levn fra oldtiden. Museet 

har derfor frigivet arealet den 15. september 2011. 

I det østlige og sydlige skel fi ndes sten- og jorddiger, som er beskyttet 

i henhold til Museumslovens § 29. Planen respekterer beskyttelsesinteresserne. 

Tilladelser fra andre myndigheder 

• Området ligger i landzone og matr. nr. 4v, Lunde By, Lunde er omfattet 

af landbrugspligt. Grundejer/bygherre skal sørge for, at der 

indhentes tilladelse fra Jordbrugskommissionen for ophævelse af 

landbrugspligten. 

Foreløbige retsvirkninger 

Ifølge Lov om Planlægning § 17 må ejendomme, der er omfattet 

af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes 

på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige 

plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom 

kan fortsætte som hidtil. 

Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen 

bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med 

forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen 

og ikke er lokalplanpligtigt. 

De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne 

eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog 

længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. 

Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget 

inden tre år fra offentliggørelsen. 

13

14 

Forslag til Lokalplan nr. 549 for boligområde og område til offentlig formål, Stationsvej, Stenstrup BESTEMMELSER 


Lokalplanens bestemmelser 

I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. 

juni 2007) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 

nævnte område. 

§1 - Lokalplanens formål 

1.1. Det er lokalplanens formål: 

• at fastlægge anvendelsen af området dels til boligformål dels 

til offentligt formål. Der kan etableres plejeboliger, sociale - og 

sundhedsmæssige institutioner med tilhørende servicefaciliteter 

samt offentlig administration. 

• at sikre at ny boligbebyggelse i område A sker efter en samlet 

bebyggelses- eller udstykningsplan 

• at sikre at ny bebyggelse til offentligt formål opføres efter en 

samlet plan og placeres inden for byggefelt i område B 

• at sikre fælles vejadgang fra Stationsvej til område A og B 

• at sikre udlæg af areal til områdets stier 

• at sikre afskærmende beplantning mellem område A og B 

§2 - Lokalplanens område og zonestatus 

2.1. Lokalplanens område er vist på kortbilag 1 og omfatter matrikelnumrene: 

del af matr. nr. 4v, Lunde By, Lunde og alle parceller, 

der efter den xx.xx. 2012 udstykkes fra nævnte ejendom inden for 

lokalplanområdet. 

2.2. Lokalplanområdet ligger i landzone. Med byrådets offentlige bekendtgørelse 

af den vedtagne lokalplan overføres det i stk. 1 nævnte 

område til byzone.


BESTEMMELSER 

§3 - Anvendelse 


3.1. Lokalplanområdet opdeles i delområderne A og B: 

Område A udlægges til boligformål i form af åben lav / tæt lav (Ollekoller). 

Område B udlægges til offentlige formål i form af sociale og sundhedsmæssige 

institutioner med tilhørende servicefaciliteter samt offentlig 

administration. 

§4 - Udstykninger 

4.1. Udstykninger inden for området skal ske i overensstemmelse 

med kortbilag 2. 

4.2. Udstykning af grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (parcelhuse) 

skal have et grundareal på min. 700 m², og dobbelthuse min. 

1.000 m² i alt. Grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse skal for hver 

boligenhed have et grundareal på min. 250 m² excl. eventuel adgangsvej 

og inkl. eventuel andel af fællesareal. 

§5 - Vej, sti- og parkeringsforhold 

5.1. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Stationsvej i lokalplanområdets 

vestlige del og skal tjene som vejadgang til delområde A og B. 

Vejen får status af privat fællesvej. 

5.2. Adgangsvejen udlægges i en bredde af min. 10 meter. 

Inden for udlægget skal der anlægges fast belægning i en bredde 

af min. 5½ meter. Der anlægges rabatter som forsynes med fortov 

minimum i een side. 

Adgangsvejen til område B skal som minimum forsynes med stibelysning 

for den gående færdsel. 

5.3. Tilslutningen til Stationsvej skal udføres som overkørsel i hævet 

niveau med fortov. 

5.4. Inden for område A udlægges 2 parkeringspladser pr. fritliggende 

ènfamiliehus 

5.5. Inden for område B skal der etableres de nødvendige parkeringspladser 

til beboere, gæster og personale. Der udlægges parkeringsarealer 

svarende til 1 plads pr. 50 m2 etageareal. 

5.6. Der skal sikres stiforløb gennem lokalplanområdet med forbindelse 

til de kommende boligudbygningsområder mod syd og øst for 

lokalplanområdet, i princippet som vist på kortbilag 2. 

5.7 Der skal sikres et stiudlæg på min. 4 m i bredden til etablering af 

et sammenhængende stisystem, i princippet som vist på kortbilag 2. 

§6 - Bebyggelsens omfang og placering 

6.1. Ny bebyggelse i område B skal placeres inden for det på kortbilag 

2 viste byggefelt, undtage herfra er mindre bygningsdele som 

karnapper, terrasser, havehuse, udhuse, fæhuse og lignende. 

6.2. Byggefelterne er placeret 6 m fra bevaringsværdige sten- og 

jorddiger og min. 5 m fra naturgasledning.( Det er bygherrens ansvar 

at sikre sig ledningens rette placering og deklarationens bestemmelser). 

15

16 



6.3. Befæstelsesgrad på grunde må max være 25 %. 

6.4. For delområde A gælder, 

- at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 

30. 

- at bebyggelsen max må opføres i 2 etager og max. 8,5 i højden. 

Boliger med énsidig taghældning må højden ikke overstige 6 m. 

- at boligbebyggelsen skal overholde en afstand af 2,5 meter fra naboskel. 

Dog gælder for dobbelthuse at de kan sammenbygges over 

skel. 

- at selvstændigopført udhus, garage og lignende skal placeres mindst 

1 m fra vej-, sti- og naboskel. Dette gælder ikke for småbygninger 

under 10 m2 

- at ved fritliggende énfamilieboliger kan udhuse, garager, carporte 

opføres med et samlet etageareal på højst 50 m2. Heri indgår ikke 

småhuse under 10 m2. 

- at ny boligbebyggelse skal respektere en byggelinjeafstand til vejmidte 

af Stationsvej på minimum 12 meter. 

6.5. For delområde B gælder 

- at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 

40 og 

- at ny bebyggelse maksimalt må opføres i 2 etager ekskl. kælder og 

makismalt gives en højde på 8,5 m ekskl. elevatortårn. 

§7 - Bebyggelsens udseende 

7.1. For område A og B gælder 

- at byggeriet skal opføres som lavenergibebyggelse så det som 

minimum kan klassifi ceres som energiklasse 2015 jf. bygningsreglementet. 

- at energisparende foranstaltninger og andre tekniske anlæg skal 

udformes og indtænkes, så det indgår som en integreret del af bygningens 

arkitektur. 

- at carporte og garager skal have en materiale eller farvemæssig 

sammenhæng med hovedbebyggelse eller-hus. 

- at bebyggelsen skal opføres i et ikke-refl ekterende materialevalg 

så der ikke opstår nabogener, dog undtaget herfra er solenergianlæg. 

7.2. For delområde B gælder 

- at bebyggelsen skal sikres tilgængelighed for alle, hvor indretningen 

af ramper er integreret i bygningens og udearealernes arkitektur, 

så tilgængeligheden bliver en naturlighed helhed uden at virke 

skæmmende og særligt iøjnefaldende 

- at materialegårde og renovationsløsningerne skal afskærmes og 

indgå, som en integreret del af helheden. 

§8 - Ubebyggede arealer


BESTEMMELSER 


8.1. For område A og B gælder: 

- at der må ikke oprettes oplagsplads af nogen art på ejendommene 

- at inden for lokalplanområdets ubebyggede arealer, herunder arealer 

som er indrettet til parkering og lignende, må der ikke ske opbevaring 

af både, campingvogne, samt uindregistrerede køretøjer 

- at der ikke små ke terrænændringer, som beskadiger sten- og jorddiger 

eller fjernelse af digets beplantning. Der kan ske nødvendig 

beskæring af beplantningen på diget, som led i en bevarende driftscyklus. 

Udgået hegnsplantning skal genplantes med danske løvtræsplanter 

eller buske 

8.2. For delområde A gælder: 

- at støjdæmpning af vejstøj skal alene ske ved afstandsdæmpning. 

- at der må ikke opføres støjvolde eller støjmure mod Stationsvej. 

- at hegn mod Stationsvej må kun etableres som levende hæk eller 

lave havehegn på max. 120 cm. Hække skal plantes mindst 40 

cm bag skel mod vej eller sti. I tilfælde af niveauforskelle ved fortov 

skal hække plantes i fortorvsniveau og terrænforskellen udlignes ved 

skråning, der lægges på egen grund. 

8.3. For delområde B gælder: 

- at udendørs opholdsarealer skal udformes og indrettes således, at 

de tilgodeser bevægelseshæmmede og handicappedes færden. 

-at der skal udarbejdes en samlet beplantnings-, belægnings- og 

belysningsplan til godkendelse. 

- at der skal etableres afskærmende beplantning i form af hæk, buskbeplantning, 

espalier eller lignende mod parcelhusområdet i område 

A. 

- at der skal etableres så store naturprægede ekstensive natur- og 

græsningsarealer som muligt. 

- at regnvandsbassin/forsinkelsesbassin skal udformes som rekreativt 

element og indgå som en naturlig integreret del af områdets 

grønne arealer og nærrekreative havearealer. 

- at der i tæt tilknytning til bebyggelsen kan etableres indre grønne 

have- eller gårdrum, sansehaver, terasser og lignende. 

§9 - Skiltning og belysning 

9.1. Der kan indenfor lokalplanens område opsættes navne-, orienterings- 

og henvisningsskilte på bygninger og de i de ubebyggede 

arealer. 

9.2. Der kan etableres sti- og havebelysning med karakter af parkbelysning 

med afskærmet eller dæmpet lyskilde. 

§10 - Grundejerforening 

10.1 Såfremt der etableres fællesanlæg for område A og B skal der 

dannes en fælles grundejerforening. Alle ejere af ejendomme i bebyggelsen 

er pligtige at være medlem. 

17

18 



Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af de private 

fællesveje og vedligeholdelse af grønne arealer. 

§11 - Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 

• at støjgrænseværdier er dokumenteret og overholdt 

• at der er etableret fælles vejadgang samt etableret tilstrækkeligt 

med opholdsarealer og parkeringspladser. Ved etapevis udbygning 

kan byrådet godken de, at de nævnte arbejder udføres 

etapevis i takt med områdets udbygning/behov. 

§12 - Servitutter 

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenlige 

med okalplanen, fortrænges indenfor lokalplanens område af 

lokalplanen. 

Lokalplanens retsvirkninger 

Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan må ejendomme, 

der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning § 18 kun 

udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med 

planens bestemmelser. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte 

som hidtil. 

Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de 

anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af 

lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer 

den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) 

ved lokalplanen. 

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved 

tilvejebringelse af en ny lokalplan. 

Dispensation fra lokalplanloven 

Byrådet kan, ifølge Planlovens § 19 og § 20, meddele dispensation 

fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen 

ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser 

fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse 

af en ny lokalplan.


BESTEMMELSER 


19

20 

Kortbilag 01 - matrikler 

4v Lunde By, Lunde 


Målestoksforhold 1:1500

Kortbilag 02 - fremtidig anvendelse 

Svendborg Kommune - Kultur, og Plan, december 2011 

Målestoksforhold 1:1500 

21

Bilag: 7.1. Projekt Mappe fra C&W 18.11.2011.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 280841/11

THURØBUND MARINA 

Thurøbund Marina A/S - Thurøbund Marina / sags. nr. 08072 - 18.11.2011

EKSISTERENDE FORHOLD - 1:1000 

Thurøbund Marina A/S - Thurøbund Marina / sags. nr. 08072 - 18.11.2011 

3

4 

PERSPEKTIV AF EKSISTERENDE FORHOLD SET FRA SYDVEST 


PERSPEKTIV AF FREMTIDIGE FORHOLD SET FRA SYDVEST 


5

6 

PERSPEKTIV AF EKSISTERENDE FORHOLD SET FRA SYDØST 


PERSPEKTIV AF FREMTIDIGE FORHOLD SET FRA SYDØST 


7

8 

PERSPEKTIV AF EKSISTERENDE FORHOLD SET FRA NORDØST 


PERSPEKTIV AF FREMTIDIGE FORHOLD SET FRA NORDØST 


9

10 

PERSPEKTIVSKITSE AF HAVNEFRONTEN 


PERSPEKTIV AF HAVNEFRONTEN SET FRA VEST 


11

12 

Dige 

SITUATIONSPLAN - 1:500 

+ 3.00 


have 


+ 10.90 

Offentlig parkering 

have 

+ 13.0 

+ 12.0 

have 


have 

have 


have 

+ 10.90 

have 


Matrikel oplysninger: 

Dige / overkørsel 

+ 2.50 

Matrikel 81B: 7954 m 2 

Matrikel 81Æ: 1443 m 2 

Matrikel 81Ø: 36 m 2 

Ialt: 9433 m 2 

Eksist. bruttoetageareal: 3235 m 2 

Eksist. bebyggelsesprocent %: 34,2 % 

32 boligenheder af 118 m2: 3776 m 2 

Skure og carporte med fradrag 

for 16 enheder: 960 m2 

Altaner og terrasser: 750 m2 

Fremtidig bebyggelsesprocent: 58,0 %

THURØBUND MARINA A/S 

HISTORIE: 

Igennem mange år har Thurøbund Yachtværft haft 

sine aktiviteter ved de gamle værftsbygninger i 

Thurøbund ved Gambøt. Der har ligeledes igennem 

årene været en del sejlsportsaktivitet på stedet, 

hvor bådejere har kunnet have deres både liggende 

ved de tre broer, der ligger i naturlig forlængelse af 

broerne ved Thurø sejlklub. 

Ejeren, af Thurøbund yachtværft A/S, P&S har 

imidlertid besluttet, at fl ytte og samle deres 

aktiviteter på deres nuværende adresse på Østre 

Havnekaj og Frederiksøen, hvorfra de fortsat vil 

servicere de både der ligger i Marinaen i Gambøt. 

Dette forhold rejser således spørgsmålet: hvad skal 

der ske ved de gamle værftsbygninger? 

OMRÅDET: 

Området omkring de gamle værftsbygninger 

har meget store naturværdier, med de stejle 

træbevoksede skråninger mod nord og vandet mod 

syd. Den nuværende bygningsmasse er efter vores 

opfattelse ikke særlig klædelig i de naturskønne 

omgivelser, og vi foreslår derfor, at bygningsmassen 

nedrives for at give plads til en ny boligbebyggelse. 

Vi foreslår, at de nye bygninger rykkes lidt frem 

på grunden, for at give plads til parkeringspladser 

bagved boligerne, hvorved de parkerede biler ikke 

bliver synlige fra søsiden. Boligerne er hævet over 

det eksisterende terrænniveau hvorved der opstår 

mulighed for parkering under boligen. Boligerne 

opføres i to etager over P. niveauet, og vil således 

fremstå som 3 etages bygninger fra søsiden. 

Bygningerne opføres i en højde så der er udsyn over 

tagene for de bagved boende, ligesom der åbnes for 

nogle kig imellem husene, hvilket er en forbedring i 

forhold til de nuværende haller. - Det er tanken, at 

offentligheden også kan parkere i området bagved 

boligerne. 

Den offentlige sti på skråningen bagved boligerne 

bibeholdes. 

I den sydøstlige ende af grunden sker der et lille 

opfyld i langs kajkanten. 

PROJEKTBESKRIVELSE OG PLANTEGNINGER - 1:200 


BOLIGERNE: 

Der påtænkes opført i alt 32 boliger på hver 118m2 

men med mulighed for, at to boliger kan lægges 

sammen til en bolig. Boligerne forsynes med 

forholdsvis store terrassearealer, idet det kun er 

disse udearealer og arealerne imellem husene der vil 

fremstå som egentlige private udearealer. 

Boligerne tænkes opført i sort træbeklædning eller 

tegl, og tagene beklædes med græs, således, at 

bebyggelsen fremstår som en grøn fl ade, når den 

ses oppe fra skrænten. 

HAVNEFRONTEN: 

Havnefronten får offentlig adgang og der placeres 

bænke i forbindelse med havnefronten, ligesom der 

placeres skure til brug for såvel offentligheden som 

beboerne i området, meget i lighed med de små 

hytter der er placeret længere mod øst i området. 

Broerne i området vil fortsat fungere som marina og 

skal bidrage til liv og aktivitet i området. 

Det bør nævnes, at det i høj grad er 

terrassearealerne og skurene til offentligheden, der 

bidrager til den forholdsvis høje bebyggelses% ygg der 

kommer i området. 

Ikke udgravet Ikke udgravet 

Skur 

Parkering 

Grønt dige / have 

Soveværelse 

Værelse 

Plan i 1.salsniveau 

Skur Altan 

Altan 

Plan i parkeringsniveau Plan i stueniveau 

Stue 

Altan 

Soveværelse 

Værelse 

Stue 

Soveværelse 

Altan 

Værelse 

Stue 

Soveværelse 

Værelse 

Stue 

13

14 

HØJDEKOTER FRA LANDMÅLER - 1:500 


MATRIKELKORT MED GRUNDJUSTERINGER - 1:1000 


© BlomInfo A/S og KMS 

15

16 

Udsigtsperspektiv 6 


SIGTELINIER FOR UDSIGTSPERSPEKTIVER 





Udsigtsperspektiv 1


LÆNGDESNIT I SIGTELINIE 4 - 1:300 

+ 10.90 

+ 07.60 

+ 04.30 


Øjenhøjde 1.7 meter over terræn 



+ 14.70 

17

18 

UDSIGTSPERSPEKTIV 1 - EKSISTERENDE FORHOLD 


UDSIGTSPERSPEKTIV 1 - FREMTIDIGE FORHOLD 


19

20 





21

22 





23

24 





25

26 





27

28 





29

Bilag: 10.1. Revision af kommuneplan 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 284956/11

Revision af kommuneplan 

Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den 

procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011 

været afholdt dialogmøder med Byrådet og workshops og konference med borgere og interessenter. 

Administrationen er i gang med at samle de mange input til én samlet strategi, der forventes sendt 

til politisk behandling i januar 2012. 

Planstrategien fungerer bl.a. som grundlag for den kommende revision af kommuneplanen, som 

skal vedtages endeligt inden udgangen af 2013. Således er et af kravene til en planstrategi, at den 

indeholder en beslutning om kommuneplanens revision. Byrådet kan vælge at 

• revidere hele kommuneplanen, eller 

• revidere planen delvis - en tema- eller områderevision. 

Ved en temarevision genvedtages resten af kommuneplanen for en ny 4-årig periode. Det betyder i 

praksis, at en stor del af kommuneplanen videreføres og at kun en lille del af kommuneplanen 

ændres. 

Kommuneplan 2009 

I december 2010 vedtog Byrådet Kommuneplan 2009-21 endeligt. Kommuneplan 2009 var en fuld 

revision, hvor der blev udarbejdet en helt ny kommuneplan med fokus på sammenskrivning og 

supplementer til de tre gamle kommuneplaner for Svendborg, Egebjerg og Gudme kommuner samt 

Fyns Amts Regionplan 2005. Kommuneplan 2009 indeholder således mange nye emner efter 

kommunalreformen i 2007, og i forhold til Kommuneplan 2005 var der flere emner, der skulle 

revideres og uddybes. Ligeledes der var en lang række nye krav til kommuneplanerne efter 

kommunalreformen, hvor en konsekvens af nedlæggelsen af amterne var, at regionplanerne skulle 

afløses af retningslinjer i kommuneplanerne. 

En række emner, f.eks. bymønster, detailhandel og naturnetværk har således gennemgået en fuld 

revision. Derudover har Svendborg Kommune fået en ny opdeling i lokalområder, og 

kommuneplanrammerne har fået en total revision, således der nu i vid udstrækning gælder ens 

regler for eksempelvis byggeri i hele kommunen. 

Flere temaer er dog i stor udstrækning videreført fra tidligere planer, selvom der er tale om en fuld 

revision. For en række emner, f.eks. turisme, kulturarv, fritid og jordbrug, er der derfor i 

Kommuneplan 2009 lagt op til en opfølgende planlægning. 

Samlet set er der dog tale om en grundig og robust plan med visioner, mål og retningslinjer for 

udviklingen og arealanvendelsen i Svendborg Kommune mange år fremover. 

Revision af temaer i Kommuneplan 2013 

Med ovenstående in mente er det administrationens anbefaling, at der gennemføres en temarevision 

af kommuneplanen. I det følgende begrundes hvorfor/hvorfor ikke, at de enkelte temaer i 

Kommuneplan 2009’s hovedstruktur indstilles til revision: 

1

Byudvikling 

En stor del af arbejdet med Kommuneplan 2009 var udarbejdelse af et nyt bymønster for hele 

kommunen og opdeling i lokalområder med tilhørende principper for byudvikling. Der vurderes 

ikke at være sket ændringer, der foranlediger revision. 

Bosætning og boliger 

Et andet stort element i Kommuneplan 2009 var planlægning og justering af boligudlæg, der både 

sikrer at der er byggemuligheder i hele kommunen, og som skaber det planmæssige grundlag for 

Tankefuld. Selvom der er global finanskrise, og boligbyggeriet ikke går i et tempo, som var en del 

af forudsætningen for boligplanlægningen i Kommuneplan 2009, er det administrationens 

vurdering, at de planlægningsmæssige forhold stadig er gældende og relevante på den lange bane, 

dvs. 10 år+. Ligeledes vurderes det ikke relevant at ændre på de politiske mål for fortætning og 

byfornyelse. 

Administrationen indstiller dog, at afsnittet om udsatte boligområder revideres, da det er et område, 

hvor der er brug for løbende overordnet planlægning, de mange store projekter i området in mente. 

Erhverv og turisme 

Både politikere og borgere har tilkendegivet, at turisme skal være en af overskrifterne i 

planstrategien. Der er aldrig lavet en samlet turistplanlægning i Svendborg Kommune. Derfor 

indstilles turisme til at blive revideret i næste kommuneplanrevision. Dvs. formulering af samlede 

turistpolitiske overvejelser med tilhørende planlægning for feriecentre og overnatning, 

campingpladser, hoteller mv. 

Med hensyn til erhverv gennemgik det en moderat revision i Kommuneplan 2009, hvor der blev 

justeret på arealerne. Byrådet tilkendegav i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009, at 

de ville arbejde for at udlægge mere erhvervsareal omkring Kirkeby. Det indstilles, at dette gøres 

gennem et kommuneplantillæg i forbindelse med en konkret lokalplan, når det bliver aktuelt, da der 

på dette sted er nogle særlige forhold at tage hensyn til i forhold til sikring af grundvandet. 

Detailhandel 

Detailhandel gennemgik en fuld revision i Kommuneplan 2009, hvor bymidteafgrænsningen blev 

udvidet, der blev udpeget nye lokal- og bydelscentre og arealer til særlig pladskrævende butikker. 

Der er dog flere forhold, der taler for at lave en (mindre) revision igen. Bl.a. er der sket et ændring 

af Planloven i forhold til store udvalgsvarebutikker. I lighed med de fem største byer har alle byer 

over 27.000 indbyggere nu mulighed for at planlægge for op til tre nye udvalgsvarebutikker med et 

bruttoetageareal på mere end 2.000 m² i bymidten og/eller i de bestående aflastningsområder 

(omkring Svendborg Storcenter i vores tilfælde). 

Det er administrationens anbefaling, at Byrådet udnytter denne mulighed, for bl.a. at sikre Byrådets 

mål på detailhandelsområde. Det er et lovkrav, at Byrådet træffer beslutning herom i planstrategien. 

Bykvalitet 

Afsnittet Bykvalitet var en ”nyskabelse” i Kommuneplan 2009 for at sætte fokus på attraktive 

byområder med spændende rum mellem husene, god arkitektur, rekreative, anvendelige 

opholdsarealer, attraktive boliger og en alsidig blanding af byfunktioner - kort sagt indbydende 

steder at opholde sig. Det er administrationens vurdering, at de politiske mål og principper, som er 

angivet i afsnittet fortsat er relevante og derfor ikke behøver revision. 

2

Kulturarv og bevaring 

Udover udpegning af stævningsskove var afsnittet Kulturarv og bevaring i Kommuneplan 2009 i 

vid udstrækning en sammenskrivning af eksisterende plangrundlag. Det er et lovkrav, at 

kommuneplanen indeholder retningslinjer til sikring af ”kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder 

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.” 

I forhold til dette mangler der kortlægninger af kulturhistoriske helheder i både købstaden, 

stationsbyer og landsbyer. Endnu har der heller ikke været et samlet overblik på sporene fra den 

nyere tid: andelstid, og industri- og velfærdssamfundets opbygning. Dette var baggrunden for, at 

Byrådet i 2010 afsatte midler til en kulturmiljøregistrering. 

Det er administrationens indstilling, at afsnittet Kulturarv og bevaring gennemgår en fuld revision 

med udgangspunkt i ovennævnte kulturmiljøregistrering og arbejdet omkring 

kulturarvskommuneprojektet, som Svendborg sammen med de øvrige tre sydfynske kommuner 

deltog i i 2008-2011 om havnenes kulturarv. Arbejdet med planstrategien har desuden gennem 

workshops med borgere afdækket, at kulturmiljø og –arv er væsentlige i forhold til lokal 

stedsidentitet. 

Kultur og fritid 

Det vurderes ikke, at være relevant at revidere afsnittet Kultur og fritid. Både politikere og borgere 

har tilkendegivet, at maritime oplevelser og aktiviteter skal være et element i den nye planstrategi. 

Det vurderes dog i vid udstrækning at kunne sikres indenfor den gældende planlægning. Med 

hensyn til lystbåde fremstår det stadig som mål, at Byrådet vil ”arbejde for at fastholde og udbygge 

havnekapaciteten.” Med kommunens økonomi in mente anbefales det ikke, at planlægge for 

udvidelsesmuligheder udover udvidelsen af den Runde Lystbådehavn, som allerede er omfattet af 

planlægningen. 

Børn, unge og uddannelse 

Afsnittet Børn, unge og uddannelse udgør en mindre del af kommuneplanen, men det er et område, 

hvor der er sket store ændringer siden 2009-revisionen, bl.a. en ny skolestruktur, som bl.a. har 

medført en række overflødige bygninger. Desuden har politikerne på møder tilkendegivet, at viden, 

kreativitet og uddannelse skal være en af overskrifterne i den nye planstrategi. Derfor indstilles 

dette afsnit til revision. 

Social, ældre og handicap 

Social, ældre og handicap er et andet mindre afsnit i kommuneplanen, som dog ikke har set større 

ændringer eller ændringer i forudsætningerne. Administrationen indstiller alligevel, at afsnittet 

revideres, da den eksisterende tekst kan uddybes og kvalificeres. 

Trafik og infrastruktur 

I forhold til Trafik og infrastruktur foreligger der ingen ideer til større nyanlæg, som ikke er 

indeholdt i Kommuneplan 2009, eller ændrede forudsætninger, som giver anledning til en samlet 

revision af afsnittet. Med hensyn til stier vil der givetvis komme nogle ændringer, hvis man tager 

udmeldingerne fra politikere og borgere i processen indtil videre i betragtning. Det er dog på 

nuværende tidspunkt uklart i hvilket omfang, der vil være tale om kommuneplanændringer eller 

rettelser i sektorplanerne for området. Kollektiv trafik skal rettes til jf. ny kollektiv trafikplan, men 

principperne er stadig gældende. Med hensyn til vejreservationer kan der blive tale om at ændre på 

3

vejreservationen på Tåsinge, afhængigt af hvornår og indholdet af Vejdirektoratets forprojekt og 

efterfølgende VVM for opgradering af forbindelsen fra Svendborg til Femern. 

Tekniske anlæg og forsyning 

Et af de store diskussionsspørgsmål i forbindelse med revision af Kommuneplan 2009 var, hvorvidt 

der skulle være nye muligheder for at stille store vindmøller op i Svendborg Kommune. Der er ikke 

sket ændringer, som umiddelbart foranlediger revision af hverken vindmølleplanlægningen, eller 

placeringen af tekniske anlæg. 

Natur 

En af Kommuneplan 2009’s nyskabelser var udpegningen af et samlet naturnetværk for hele 

Svendborg Kommune, dvs. arealer, der vil egne sig som nye naturområder og som nye økologiske 

forbindelser (spredningskorridorer). Det er dog relevant at give naturplanlægningen et 

serviceeftersyn. F.eks. er det nødvendigt at udpege nye vådområder for at leve op til Statens 

vandplaner. Politikere og især borgere har også i processen peget på naturkvaliteter som meget 

væsentlige for Svendborg Kommune. Administrationen indstiller således, at naturafsnittet revideres 

i mindre omfang. 

Landskab, kyst og geologi 

Regionplanens udpegninger af landskabelige bevaringsinteresser samt retningslinjer for 

varetagelsen af de landskabelige bevaringsværdier er overført til Kommuneplan 2009. 

Udpegningerne og planlægningen er imidlertid ikke så detaljeret, at den f.eks. kan bruges som 

datagrundlag for udpegning af arealer til placering af landbrugets driftsbygninger. Bl.a. derfor har 

Byrådet afsat penge til gennemførelse af en landskabsanalyse efter Landskabskaraktermetoden. 

Denne analyse blev færdig i 2011. 

Byrådet skrev i Kommuneplan 2009, at de vil revidere udpegningen af de landskabelige 

bevaringsinteresser i forbindelse med næste kommuneplanrevision (Kommuneplan 2013). Det er 

administrationens indstilling, at man gør dette. 

Jordbrug 

Svendborg Kommunes Kommuneplan 2009 indeholder ikke en udpegning af særligt værdifulde 

landbrugsområder, som ellers er et lovkrav. Regionplan 2005, som er overført til kommuneplanen, 

indeholdt en udredning om jordbrugets arealforhold, strukturudvikling, regionaløkonomiske forhold 

samt beskæftigelse, men ikke en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. 

Siden sidste kommuneplan er det endvidere blevet et lovkrav, at kommunerne planlægger for 

placering af biogasanlæg og udpeger arealer til placering af store husdyrbrugs driftsbygninger og - 

anlæg. Begge forhold, der har stor betydning for investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for 

de enkelte landbrug. Det er administrationens indstilling, at jordbrugsafsnittet revideres helt bl.a. på 

baggrund af Statens nye jordbrugsanalyse, Statens vand- og Natura 2000-planer samt kommunens 

nye landskabsanalyse. 

Anvendelse af vandområder og grundvand 

Der er ikke sket væsentlige ændringer på dette område, der afstedkommer en revision. Med hensyn 

til grundvand kan der blive tale om at lave mindre justeringer i forhold til statens vandplaner, 

afhængig af hvornår de er færdige. Ligeledes forventes der foretaget ændringer i udpegningen af 

badeområder som en konsekvens af ny lovgivning på området. 

4

Klima 

Klima blev et selvstændigt afsnit i Kommuneplan 2009 for at sætte særlig fokus på området og de 

handlemuligheder, som den fysiske planlægning giver. Som noget nyt blev der bl.a. stillet krav om 

lavenergi i både kommunale og private nybyggerier fremover. Man kunne revidere afsnittet, hvis 

man ønskede at sætte mere fokus på det. Bl.a. kunne man gennemgå hele kommunen geografisk 

med hensyn til en differentieret indsats, - f.eks. kunne man overveje om områder skulle trækkes helt 

ud af planen, fordi der er for stor oversvømmelsesrisiko. 

Størstedelen af kommunens klimapolitik er dog formuleret i Klimapolitikken, som revideres 

jævnligt. Og det er administrationens indstilling, at kommuneplanen blot justeres i forhold til dette, 

ressourcerne taget i betragtning. 

Svendborg Havn / særlige områder 

Rammeplanlægning af Tankefuld var, som tidligere nævnt, et væsentlige del af Kommuneplan 

2009-revisionen. Det forventes, at Svendborg Havn bliver det store "område", der skal planlægges 

for i næste kommuneplanrevision. 

Administrationen anbefaler, at resultaterne af udviklingsplanen for hele havnen, som forventes 

færdig i 2012, indarbejdes og evt. omsættes til planlægning i Kommuneplan 2013. Derudover skal 

det bl.a. overvejes hvilke planlægningsmæssige instrumenter, der skal bruges for at sikre 

udviklingsplanens gennemførelse. Det kunne være udpegning af omdannelsesområder, som giver 

nogle lempeligere krav til støj i en periode, eller ibrugtagningskrav. 

Opsamling 

Administrationen anbefaler således, at følgende bliver en del af planstrategien: 

• Kommuneplan 2013 bliver en temarevision. 

• Følgende temaer/områder revideres fuldt og sættes til debat: 

o Turisme 

o Kulturarv og bevaring 

o Landskab, kyst og geologi 

o Jordbrug 

o Svendborg Havn 

o Udsatte boligområder 

• Følgende temaer revideres i mindre omfang: 

o Detailhandel 

o Børn, unge og uddannelse 

o Social, ældre og handicap 

o Natur 

De øvrige afsnit i kommuneplanen forventes ikke ændret. Dog med forbehold for 

konsekvensændringer, som bl.a. angivet i ovenstående tekst, på baggrund af ændret lovgivning eller 

overordnet planlægning samt opdateringer og ændringer af redaktionel/sproglig karakter. 

5

Bilag: 11.1. Tilpasning Forslag C - Svendborg Lystbådehavn 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 85304/11

Bilag: 11.2. Bilag 3 - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg 

- Rev. 01.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 125706/11

Areal til lejlighedsvis 

parkering (Krav i Lokalplanen) 

- Plads til større arrangementer fx. 

Havnefestival, loppemarked, cirkus 

Opbevaring af grej 

Servicebygning 

- Badefaciliteter 

- Toiletter 

- Køkken/Opholdstue 

- Vaskerum 

Masteskur (Joller) 

Slæbested 

for joller 

Spuleareal 

for joller 

Stenkastningsmole 

- Topkote 2.50 

‘Øhavsstien’ 

Renovation 

Plads til havkajakker 

Cykel-P 

Parkeringsareal 

Bredden af bassin udvides 

Masteskur 

‘Havnemesterens Hus’ 

- Penge/vekselautomat 

Dommerhus 

- Ophold 

Cykel-P 


Udsigt over Svendborg Havn 

10 m 20 m 30 m 40 m 50 m 

Promenade langs lystbådehavnen, 

kobler sig på 


Vindebyfærgen 

- Café/Grill 

- Kiosk 

- m.m. 

Servicekaj med 

tankanlæg

Bilag: 11.3. plan_opmåling_eksistPladser - Før udvidelse 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 130449/11

N 

80m 

80m 

162m 

27m 

36m 

54m 54m 

77m 

46m 

74m 

25m 

38m 

69m 

27m 

57m 

Lngde af bdpladser - eksist.: 906m

Bilag: 11.4. plan_opmåling_NyePladser.Tilpasningsforslag C 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 130446/11

130m 

205m 

130m 

162m 

27m 

113m 

36m 

54m 54m 

71m 

45m 

188m 

63m 

9m 

7 pladser 5x14m 

17m 

N 

Lngde af bdepladser - nye: 1304m

Bilag: 11.5. Kommentar til finansiering - Brugerudvalgene 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 137769/11

Til: Svendborg Havn 


Fra: Brugerudvalgene i 

- Lundeborg 

- Den Runde Lystbådehavn 

- Rantzausminde 

Vedr. Finansieringen af udvidelsen af den Runde Lystbådehavn i Svendborg. 

Svendborg 18.05.2011 

16.05.2011 afholdt brugerudvalgene for Lundeborg, Den Runde Lystbådehavn samt Rantzausminde et 

fællesmøde, for at drøfte de oplysninger, som udvalgene på nuværende tidspunkt er i besiddelse af omkring 

finansieringen af den planlagte udvidelse af den Runde Lystbådehavn. 

Overordnet vil brugerudvalgene gerne benytte lejligheden til at udtrykke vores store tilfredshed med 

udvidelsen af havnen. Vi ser det som en stor fordel for såvel nuværende brugere, kommende brugere samt 

ikke mindst kommunen i sin helhed. Vi ser derfor frem til projektets udførsel. 

Brugerudvalgene er ikke i besiddelse af præcise oplysninger om konsekvenserne i det planlagte projekt. 

Brugerudvalgene imødeser derfor et tættere samarbejde i det videre forløb. Hvor vi imødeser at samarbejdet 

omfatter både selve projektet samt finansieringen og konsekvenserne heraf. 

Brugerudvalgene er på nuværende tidspunkt orienteret om at selve ”havneprojektet” er budgetteret til 28 – 

30 millioner. Hvoraf omkring 3 millioner dækker renovering af den eksisterende Runde Lystbådehavn. Der 

lægges op til at finansieringen skal være 100% brugerbetalt. Således at havnens brugere skal skaffe hele 

beløbet. Det finansieringsforslag brugerudvalgene er blevet forelagt, indebærer at der optages et lån på det 

samlede beløb, hvorved den årlige havneleje stige med anslået 2.000,- pr båd. Dette vil have store 

konsekvens for brugerne af havnen. 

Brugerudvalgene accepterer at udvidelsen bliver brugerfinansieret, men mener dog, at en del af 

finansieringen allerede er på plads. Brugerudvalgene mener at de 3 millioner, der dækker renovering af den 

eksisterende del af den Runde Lystbådehavn helt klart skal kunne skaffes gennem driftsbudgettet der er 

dækket af den årlige leje. Efter udvidelsen af Rantzausminde Lystbådehavn blev det oplyst havnens 

brugere, at alle fremtidige indskudspenge blev hensat på en konto netop til udvidelse af den Runde 

Lystbådehavn. Ifølge de oplysninger havnens brugere gennem årene (en periode på ca. 30 år) har modtaget 

af havneadministrationen samt kommunen på adskillige brugermøder, bør der i denne pulje ligge et beløb på 

godt 10 millioner. 

Brugerudvalgene foreslår derfor følgende finansieringsmodel: 

EU midler 20%: 6.000.000,- (Forslag fra 

havneadministrationen) 

Fonds midler: 2.000.000,- (Forslag fra 

havneadministrationen) 

Andel dækkes af vedligeholdelsesbudgettet: 3.000.000,- 

Indskuds penge: 10.000.000,- (Allerede indbetalt og opsparet til 

dette projekt) 

Lån: 9.000.000,- 

Samlet: 30.000.000,- 

Med undtagelse af EU midler og fondsmidler er denne finansieringsmodel 100% brugerfinansieret. Samtidig 

vil stigningen i den årlige leje kunne holdes på et acceptabelt niveau på omkring 700-800,- pr bruger. 

Vi håber at blive hørt i denne, for havnens brugere vigtige sag, og ser frem til et tættere samarbejde omkring 

beslutningsprocesserne. 

Med venlig hilsen 

På vegne af:

Brugerudvalgene i Lundeborg, Den Runde Lystbådehavn samt Rantzausminde

Bilag: 13.1. Politisk beslutning om anlæg af SG-Huset på Ryttervej 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 286211/11

Byrådet’s møde den 30-08-2011 

SG-Huset - En del af Svendborg Idrætscenter 

11/6853 


Beslutning om køb af den selvejende institution SG-hallen på Johs. 

Jørgensensvej og iværksættelse af anlægsarbejdet ´SG-Huset´ 

samt drift af Svendborg Idrætscenter. 

Svendborg Idrætscenter omfatter driftsmæssigt SG-Huset, Svendborg 

Idrætshal, Tennishallen, Svømmehallerne og Midtbyhallen. 

I nærværende materiale omtales det samlede center som 

’SVENDBORG IDRÆTSCENTER’ og SG-hallen på Johs. Jørgensensvej 

som ’MIDTBYHALLEN’ – disse navne skal kun opfattes som arbejdstitler 

og ikke som de fremtidige navne. 

Det skal præciseres, at bygherre er ´Den selvejende institution SGhallen´ 

som er ansvarlig for hele anlægsopgaven, og at dette 

materiale er udformet af Kultur og Fritidsafdelingen m.h.p. politisk 

behandling på baggrund af en række møder i projektets styregruppe og 

arbejdsgruppe vedr. drift og økonomi. 

Ud over disse to grupper, har der internt i SG været nedsat en række 

arbejdsgrupper vedr. de fysiske rammer. 

Svendborg Gymnastikforening bliver primær bruger af SG-Huset. 

Der henvises generelt til bilag 1, hvori det samlede projekt er beskrevet. 


Siden Svendborg Idrætshal blev indviet i 1969 har der været mange 

forslag fremme om udvidelser og tilbygninger til det nuværende center. 

Sidst der blev sat en milepæl, var ved indvielsen af Svendborg 

Svømmeland i 1994, som sammen med ’Landsstævnet 94’, med sine 

40.000 gymnaster og gæster, markerede Svendborg på det nationale 

landkort. En anlægsopgave og begivenhed, som nød bred politisk 

enighed og som gav stolthed blandt kommunens borgere. 

Igennem perioden fra 2000-2010 har administrationen været udførende 

i forhold til de visioner som skiftende byråd, erhvervsliv og frivillige har 

haft om etablering af et ’Sport og Kulturcenter’, et ’Forum Svendborg’, 

en ’Arena’ og sidst projekt ’Svendborghallerne’. 

Alle projekter af en høj kvalitet rundet af gode visioner, men overhalet 

af den økonomiske virkelighed, som ramte hele samfundet og en politisk 

divergens om projekternes art og karakter. Konkret betød det, at 

Byrådet i 2009 udsatte projektet. 

I perioden fra 2005 til 2010 har SG-Huset udgjort en del af projekterne, 

og står nu tilbage som den part, som sammen med de nuværende 

faciliteter på Ryttervej, kan realisere en lang række af de mål, som 

udsprang af de tidligere nævnte visioner. 

Før 2005 arbejdede Svendborg Gymnastikforening på at udbygge den 

1


nuværende hal på Johs. Jørgensensvej, men en række tilkendegivelser 

fra idrætten ændrede fokus til nærværende projekt på Ryttervej. 

Det skal noteres, at der i den fysiske placering af SG-Huset er taget 

højde for de pladsmæssige forhold ved etablering af en fremtidig arena. 

SG-Huset 

En del af Svendborg Idrætscenter 

En del af udviklingen af Tankefuld 

En del af CittaSlow 

En del af vækststrategien 

Det er SG’s vision, at centret skal være magnet for grupper og 

enkeltpersoner, som repræsenterer det etablerede idrætsliv, ligesom 

centret skal rumme forskellige former for aktiviteter for grupper og 

enkeltpersoner, som foreningerne ikke tidligere har været i stand til at 

tiltrække. 

Nøglen til dette er nye og progressive faciliteter kombineret med nye og 

utraditionelle aktiviteter, som tilbydes i en meget fleksibel form. 

SG´s vision er at opføre et bevægelsescenter, som i et tæt samarbejde 

med de øvrige idrætsfaciliteter i det samlede idrætscenter, i udtrykket 

er åbent, appellerende, provokerende og indbydende. 

SG udtrykker ønske om at være en innovativ dynamo, som i et 

samarbejde med øvrige brugere af centret, og med de mange 

muligheder, det samlede nye idrætscenter nu repræsenterer, 

understøtter og er med til at udvikle nye aktivitetsområder. 

Foruden de arkitektoniske kvaliteter rækker projektet bredt set ind over 

de politiske ønsker om, 

Bevægelse for alle i alle aldre i et mangfoldigt miljø med særlig fokus på muligheder for 

børn og unge 

Mulighed for træning, talent, elitetræning og konkurrence 

Mulighed for at dække manglende plads til VIP-arrangementer i Idrætshallen 

Et bevægelsestilbud til de, som ikke ønsker at være medlem af en forening 

Et ungdomsmiljø med nye bevægelsesformer 

Et møde og oplevelsessted for alle, hvor idræt, kultur og sociale relationer forenes 

Et fyrtårn i forhold til udbygningen af Tankefuldområdet 

Svendborg Gymnastikforening er en traditionsrig gymnastikforening 

med stort set så mange idrætsaktive, som deres faciliteter tillader. 

Foreningen fastholder en tæt tilknytning til gymnastikken, men forsøger 

herudover at knytte bånd til nye idrætsaktiviteter. Dette har ført til, at 

man har designet et hus, som skaber mulighed for mødet mellem 

etablerede og ikke etablerede idrætsgrene, men samtidig et hus, som er 

nytænkende og nyskabende i sit udtryk. Man inviterer til kulturmøde 

mellem forskellige idrætsgrene. 

Midtbyhallen - Johs. Jørgensensvej 

På Byrådets møde den 30. marts 2010 blev det besluttet, at Svendborg 

Kommune skal købe Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej. 

2


Det er administrationens vurdering, at hallen rummer en række nye 

muligheder under overskriften Midtbyens foreningshus/forsamlingshus: 

Hallen ligger bynært og samtidig med meget kort afstand til motorvejsindkørsel 

Logistikmæssig god placering i forhold til overnatning på hotel og vandrerhjem og 

transport generelt 

Svendborg Skyttekreds kan blive i de nuværende lokaler og samtidig have mulighed for 

at udbygge, når finansiering findes 

Hallens størrelse vil give mulighed for at gennemføre større idrætsarrangementer og 

events, herunder f.eks. teater og musikarrangementer som ikke kan rummes i andre 

bygninger 

Der kan etableres et kultur og idrætsmiljø på tværs af aldersgrupper og områder 

Der kan eventuelt udmatrikuleres areal til privat eller offentligt byggeri på området 

Hallens mødelokaler vil kunne afhjælpe manglende møde og kursusfaciliteter til 

foreningsbrug og kommunal brug 

Hallen vil fortsat kunne udlejes til skoleaktiviteter for f.eks. Byskolen, Haarhs Skole, Ida 

Holst m.v. 

Senioridrætten vil fortsat kunne udbydes i en bynær hal 

Mulighed for etablering af f.eks. sundhedscenter 

Større arrangementer i forhold til kommunale sundhedsprojekter vil kunne rummes i 

hallen 

Mulighed for etablering af ´Pay and Play´-koncept 

Hallen understøtter de politiske intentioner om gode faciliteter til børn og unge 

Der vil være grundlag for, på et senere tidspunkt at søge fonde f.eks. 

Lokale og Anlægsfonden m.h.p., at foretage ombygning og renovering 

ud fra ovenstående betragtninger. 

Matrikulære forhold Ryttervej 

Området hvorpå SG-Huset skal opføres, består i dag af 2 matrikler. 

Svendborg Kommune ejer matr. nr. 23-a, Sørup, Svendborg Jorder 

og matr. nr. 11-a, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder. 

Da skellet mellem de to matrikler ’skærer’ igennem det kommende SGhus, 

vil der således være behov for, at matriklerne sammenlægges. 

Eventuelle udgifter hertil afholdes inden for det samlede anlægsbudget. 

Grund - Lejeaftale 

På Udvalget for Kultur og Planlægnings møde den 4. maj 2010 

besluttedes det: 

at tiltræde en principgodkendelse af, at der udarbejdes et anlægsprojekt, hvori den 

selvejende institution SG-hallen kan disponere over et areal på op til 5500 m² 

at arealet stilles vederlagsfrit til rådighed for Den selvejende institution SG-hallen 

at der udarbejdes en endelig aftale mellem Svendborg Kommune og Den Selvejende 

Institution SG-hallen om arealets størrelse og vilkårene for brugsretten. 

Udbudsform 

Projektet udføres i en totalentreprise efter prækvalifikation med kriteriet 

”økonomisk mest fordelagtige bud”. 

Som grundlag for totalentrepriseudbudet, har SG - efter annoncering, 

valgt C&W arkitekter som totalrådgiver med Rambøll som 

3


underrådgiver. Bygherrerådgiver-teamet udarbejder et materiale på 

projektforslagsniveau. 

Projektet henholder sig til gældende udbudsregler og den budgetterede 

anlægssum. 

Daglig drift 

Den daglige drift varetages af den nuværende driftsorganisation i 

Svendborg Idrætscenter/Svømmehallerne suppleret af personalet fra 

Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej. Personalet i Midtbyhallen tilbydes 

overflytning i henhold til lov om ´Virksomhedsoverdragelse´. 

Til at varetage det overordnede driftsansvar nedsættes en 

koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra hver af ´Den 

selvejende institution Svendborg Idrætshal, ´Den selvejende institution 

SG-hallen´ og Svendborg Kommune. 

Formålet med koordinationsudvalget (KU) vil være at sikre en hurtig og 

smidig drift med fokus på: 

1. Den samlede økonomi i centeret 

2. Den daglige drift 

3. De fysiske rammer herunder udvikling og vedligehold 

4. Forsikringsforhold 

5. Kvalitetssikring af centeret generelt 

6. Udlejning af haller 

Udvalget er forpligtiget til at holde en høj grad af kommunikation med 

de øvrige bestyrelser og centerlederen. 

Koordinationsudvalget og de specifikke bestyrelser er underlagt 

Haludvalget i Svendborg Kommune. 


Byggeriets samlede anlægssum udgør 55,7 mio. kr. 

Svendborg Kommune bidrager med i alt 20,7 mio. kr. til henholdsvis 

køb af Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej og øvrig anlægsfinansiering. 

Endvidere indgår tidligere afsatte midler til driftsfinansiering (1,521 mio. 

kr.) i projektet. Der henvises til det vedlagte anlægs og driftsbudget 

bilag 1 side 12-14. 

I forhold til den samlede anlægsramme har der vist sig et lånebehov på 

op til 14,7 mio. kr., hvortil der ønskes kommunal lånegaranti. 

Sammenhængen mellem Den selvejende institution SG-hallen og 

Svendborg Kommune gør, at et lån vil påvirke den kommunale 

låneramme. 

Der er ikke umiddelbart ledig låneramme, hvorfor kommunen skal 

deponere et tilsvarende beløb. Der vil for 2012 blive mulighed for at 

ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en andel af lånepuljen 

vedr. kvalitetsfondsområdet, og ved et positivt svar kan deponeringen 

reduceres tilsvarende. 

Det skal bemærkes, at der gennem projektfasen har været arbejdet 

4


koncentreret med fundraising m.h.p. at kunne undgå låneoptagelse, 

men arbejdet har kun medført positiv tilbagemelding fra to fonde. 

(Lokale og Anlægsfonden 8 mio. kr. og Fonden Svendborg Sparekasse 1 

mio. kr.). 

Yderligere har der været arbejdet på en alternativ konstruktion, som 

bl.a. omfattede, at Den selvejende institution SG-hallen skulle fjernes 

fra sin tilknytning til Svendborg Kommune, og dermed undgå at påvirke 

lånerammen, men denne har vist sig ikke at være rentabel på 

driftssiden. 

Særligt skal dog bemærkes: 

Svendborg Kommune køber Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej af 

´Den selvejende institution SG-hallen´ inden for rammen af de 

afsatte 20,7 mio. kr. 

Det direkte anlægstilskud fra Svendborg Kommune til byggeriget (20,7 

mio. kr., fradraget købsprisen for Midtbyhallen) indgår som pant i SGhuset. 

Tilsvarende vil dette også gælde for et eventuelt kommunegaranteret 

lån som finansieres af det afsatte rammebeløb til drift. 

Det skal endvidere bemærkes, at alle typer af lån, grundet halordningen 

i Svendborg Kommune, vil påvirke lånerammen. 

Grundfinansieringen af byggeriet sammensættes således af midler fra: 

Lokale og Anlægsfonden 8 mio. kr. 

Rasmus Mortensenfonden 14 mio. kr. 

Den selvejende institution SG-hallen egenkapital fra salg af Midtbyhallen samt direkte 

tilskud fra Svendborg Kommune 20,7 mio. kr. 

Fonden for Svendborg Sparekasse 1 mio. kr. 

Eventuelt lån med kommunegaranti op til 14,7 mio. kr. baseret på fast rente og en 

løbetid på 25 år. 

Lånets størrelse kan ændres i forhold til udfaldet af udbuddet - men vil 

ikke overskride 14,7 mio. kr. 

Det skal noteres, at anlægstilskud fra Rasmus Mortensen Fonden og 

Fonden Svendborg Sparekasse pålægges en momsafgift på 17,5% 

svarende til et fradrag på 2,7 mio. kr. 

Driftsbudgettet og noter til dette fremgår af vedlagte bilag. 

Indstilling: 

Administrationen indstiller, at: 

Svendborg Kommune afsætter i alt 20,7 mio. kr. til køb af Midtbyhallen på Johs. 

Jørgensensvej og et direkte anlægstilskud til SG-Huset 

der udstedes pant i ´SG-Huset´ i forhold til det direkte anlægstilskud 

administrationen bemyndiges til at købe Midtbyhallen på Johs. Jørgensensvej inden for 

den afsatte ramme på 20,7 mio. kr. 

der mellem institutionerne Svendborg Svømmeland, Svendborg Idrætshal og SG-Huset 

udarbejdes en hensigtsmæssig samarbejdsaftale, hvad angår den bygningsmæssige del 

der udstedes kommunegaranti m.h.p., at Den selvejende institution SG-Hallen kan 

optage et fastforrentet lån på op til 14,7 mio. kr. med en løbetid på 25 år 

5


der deponeres op til 14,7 mio. kr., men samtidig ansøges om 14,7 mio. kr. fra lånepulje 

til kvalitetsfondsområdet i 2012 hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på 

at undgå deponering 

der udstedes pant i institutionen ´SG-Huset´ på op til 14,7 mio. kr. 

Svendborg Kommune indgår aftale med Den selvejende institution SG-hallen om 

at udleje et areal på op til 5500 m2 vederlagsfrit i 25 år til opførelse af SG-huset 

der foretages en matrikelregulering af området således, at matr. nr. 23-a, Sørup, 

Svendborg Jorder og matr. 11-ak, Skt. Jørgens, Svendborg Jorder sammenlægges 

der udarbejdes en model for samdrift mellem institutionerne 

projektet sendes i udbud og gennemføres på de anførte vilkår 

der gives anlægsbevilling på bruttoudgift 55,7 mio. kr. finansieret via afsat 

rådighedsbeløb på 20,7 mio. kr., fondsindtægter på netto 20,3 mio. kr. samt 

låneoptagelse på 14,7 mio. kr. 

sagen videresendes til Økonomiudvalget. 

Bilag: 

Åben - SG-projekt marts 2011 - Bilagsmateriale 

Åben - Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget, SIS og Haludvalget vedr. SG-Huset, 

Idrætscentret 

Åben - Høringssvar Danske Handicaporganisationer vedr. etablering af SG-huset v/Svendborg 

Idrætscenter 


Indstillet af A og F. V begærer sagen i Byrådet. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-06-2011: 

A, F og T anbefaler indstillingen. V og C ønsker sagen udsat med henblik 

på drøftelser i forligskredsen for budget 2011 og overslagsår. A, F og T 

ønsker sagen behandlet i byrådet. 

Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 

Beslutning i Byrådet den 28-06-2011: 

Mødet blev suspenderet i 10 min. 

Borgmesteren foreslog herefter, at sagen blev udsat. Sagen rejses igen 

på møderne i august. 

Ulla Larsen (V) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Som suppleanter var 

indkaldt Niels Høite Hansen (V) og Knud Clemmensen (Ø). 


A- og F-grupperne kan tiltræde indstillingen. 

V-gruppen ønsker sagen fremsendt til drøftelse i Byrådet. 

Morten Petersen (V) var fraværende. 


Udsat. 


A, C, F, T og V er enige om at igangsætte SG-byggeriet, sådan som det 

var indstillet på byrådets dagsorden d. 28. juni 2011. Dette indebærer 

bl.a., at SG-Hallen kan optage et lån på op til 14,7 mio.kr, hvilket 

Svendborg Kommune skal stille garanti for. Dette indebærer deponering 

af et tilsvarende beløb, et beløb vi samtidig ansøger om lånedækning af 

fra lånepulje til kvalitetsfondsområdet. Den politiske beslutning om SG- 

6


byggeriet træffes på byrådsmødet den 30. august 2011, således at 

udbud og byggeri kan fremskyndes. 

A, C, F, T og V er ligeledes enige om, at der for budget 2012 reserveres 

en anlægsramme på 5 mio. kr. til støtte for borgerrettede initiativer i 

kommunens lokalområder. Udmøntning af puljen aftales mellem A, C, F, 

T og V i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2012. 

Liste Ø kan ikke støtte indstillingen, idet SG-Hallen vil lægge beslag på 

anlægsmidler, uden der er sikkerhed for, at der kan anlægges de 

nødvendige cykelstier med henblik på trafiksikre skoleveje. 

Beslutning i Byrådet den 30-08-2011: 

Godkendt. 

Liste O og liste Ø var imod. Liste O fordi den fortsat var en midtbyhal og 

Liste Ø med henvisning til egen mindretalsudtalelsen 

fra Økonomiudvalget. 

7

Bilag: 14.1. Process- og tidsplan.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 278694/11

Bilag: 14.2. Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11.07.2011 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 278602/11

Bilag: 15.1. Driftaftale, tilrettet pr. 15. august 2011 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 197977/11

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de 

selvejende institutioner 

Tvedhallen 

Tåsingehallen 

Thurøhallen 

Skåruphallen 

Svendborg Idræts- og tennishal 

SG-hallen 

Svendborg Badmintonhal 

Svendborg Ridehus 

Vester Skerninge Hallen 

Gældende fra 1. januar 2012

INDHOLD 

1. Formål 

2. Overordnede mål og indsatsområder 

3. Hallens vedtægt 

4. Generelle bestemmelser 

5. Budget og regnskab 

6. Særlige indtægter 

7. Kontrakter og låneoptagelse 

8. Opsigelse

1 FORMÅL 

1.1 Med det formål at sikre hallen et langsigtet, stabilt og økonomisk grundlag 

samt skabe gode muligheder for udviklingen af udbudte fritidsaktiviteter i 

Svendborg Kommune, indgås følgende driftsaftale mellem Svendborg 

Kommune og den selvejende institution x-hallen. 

Driftsaftalen skal sikre hallens drift og udvikling samt understøtte og være 

medspiller i forhold til indsatsområder på fritidsområdet. 

1.2 Driftsaftalen fastlægger: 

At økonomien styres decentralt jævnfør en godkendt ramme, hvor det af 

Svendborg Kommune og Haludvalget godkendte driftsbudget skal 

opfattes som en nettoramme. Denne styring skal samtidig sikre 

Svendborg Kommune stabil økonomistyring og give hallerne mulighed for 

at effektivisere gennem et øget økonomisk incitament. 

At personalenormeringen styres ud fra en godkendt lønsum. 

At det er hallens bestyrelse og ledelse der lokalt fastlægger alle forhold 

vedrørende hallens drift, dog under hensyntagen til de i denne 

driftsaftale aftalte og anførte betingelser, herunder de af Svendborg 

Kommune og Haludvalget godkendte takster. 

Driftsaftalen skal respektere de overordnede målsætninger for hallen, 

herunder at hallen først og fremmest er et samlingssted for den lokale 

idræt specifikt og lokalbefolkningen generelt. 

Hallens bestyrelse har ret til at forhandle og indgå aftaler med de faglige 

organisationer om den lokale løndannelse. Forhandlingen foretages efter 

Svendborg Kommunes retningslinier. 

Hallens bestyrelse er ansvarlig for, at der er budgetmæssig dækning for 

aftalte lønninger og lønelementer, og at disse følger de af Svendborg 

Kommune fastsatte retningslinjer og rammer. 

Lønbudgetterne skal fremskrives med arbejdsmarkedets 

overenskomstmæssige stigninger. 

2 OVERORDNEDE MÅL OG INDSATSOMÅRDER 

2.1 Hallens bestyrelse og personale skal til stadighed forholde sig til den 

overordnede politik, som Svendborg Kommune har på fritidsområdet, således 

at der samlet set, skabes helhed og dynamik på halområdet.

3 HALLENS VEDTÆGT 

3.1 Der skal af hallens repræsentantskab oprettes en vedtægt for hallen, som 

skal godkendes af Svendborg Kommune. Vedtægten danner grundlag for 

driftsaftalen. Alle ændringer af vedtægten skal godkendes af Svendborg 


3.2 Vedtægten skal indeholde bestemmelser omkring hallens anvendelse, valg 

af bestyrelse, ansvar og hæftelse, hallens ledelse, regnskab og revision, samt 

formue og anvendelse heraf. 

4 GENERELLE BESTEMMELSER 

4.1 Med driftsaftalen respekterer Svendborg Kommune at den umiddelbare 

forvaltning af hallen foretages af hallens bestyrelse. 

4.2 Såfremt der er begrænsninger af hallens anvendelse til særlige aktiviteter, 

udlejninger og lignende, skal dette anføres i et tillæg til driftsaftalen. 

4.3 Hallens bestyrelse forpligtiger sig til at stille hallen og de heri tilknyttede 

faciliteter til rådighed til skolernes brug og foreninger og klubber der er 

omfattet af Folkeoplysningsloven. 

4.4 Hallen kan stilles til rådighed for skolebrug i perioden 1. august – 1. juli i 

tidsrummet 08.00-15.00 på hverdage og for foreningsbrug i perioden 1. august 

- 1. juli i tidsrummet efter kl. 15.00. 

For så vidt angår weekender og helligdage, kan hallen stilles til rådighed for 

træning, stævner og turneringer eller udlejes kommercielt. 

4.5 Den enkelte halbestyrelse fastlægger selv ferie- og lukkeperioder. 

4.6 Fordelingen af timerne til foreningerne på hverdage sker på foranledning 

af Haludvalgets forretningsudvalg efter vedtagne retningslinjer og 

fordelingsparametre. 

Hallen forestår selv udlån/udlejning i weekender. 

4.7 Hallen forpligtiger sig til at registrere brugerne efter regler givet af 

Haludvalget, herunder angivelse af tildelte timer til trænings- og 

turneringsbrug, ad hoc-timer samt forbrugte timer i alt. Al registrering skal ske 

via bookingsystem.

4.8 Opkrævning på baggrund af indberettede timer i bookingsystem foretages 

af den enkelte hal. 

4.9 Hallen er ansvarlig for at der foretages arbejdspladsvurdering (APV) jf. 

Arbejdsmiljølovgivningens retningslinier. 

4.10 Hallerne kan frit modtage administrative råd og vejledning fra Kultur og 

Fritid, Svendborg Kommune. 

5 BUDGET OG REGNSKAB 

5.1 Budgetforslag for hallens drift udarbejdes af hallens bestyrelse og 

fremsendes årligt til Haludvalget senest den 1. august. Haludvalget drøfter og 

godkender budgettet med skyldig hensynstagen til Byrådets budgetvedtagelse 

i oktober måned. 

5.2 I driftsbudgettet medregnes alle udgifter og indtægter, der er 

vedkommende for hallens drift. 

Såfremt der i tilknytning til hallen er indgået aftaler om vedligeholdelse og drift 

af andre anlæg og faciliteter, medtages dette i budgettet på særskilt konto. 

5.3 Hallens bestyrelse forpligtiger sig til at overholde det godkendte 

driftsbudget. 

5.4 Den enkelte hal kan højst overføre 5 % af nettorammen til det 

efterfølgende år, såfremt der er tale om negativ overførsel. Der er ikke 

begrænsninger for størrelsen af positive overførsler. 

5.5 Hallens driftsbudget er opført i Svendborg Kommunes økonomisystem. 

Økonomisystemet stilles gratis til rådighed for hallerne. 

5.6 Ansvaret for hallens bogholderi og regnskabsførelse påhviler alene hallens 

bestyrelse. Revision af regnskab sker uden udgift for hallen. 

5.7 Lønadministration foretages vederlagsfrit af Svendborg Kommunes HRafdeling. 

Hallerne kan ligeledes vederlagsfrit modtage råd og vejledning i 

personalerelaterede spørgsmål, herunder lønindplacering, ansættelser og 

afskedigelser. 

5.8 Svendborg Kommunes Økonomiafdeling opstiller regnskab, som 

fremsendes til formandens underskrift ultimo februar, hvorefter det 

fremsendes til ekstern revisor. Bestyrelsen modtager revideret regnskab i maj

måned til godkendelse og underskrift. Godkendelsen skal fremgå af 

mødereferatet. 

5.9 

Bestyrelsen forpligter sig til at indlevere referater fra årets bestyrelsesmøder 

samt liste over bestyrelsesmedlemmer. Dette skal ske samtidig med, at der 

returneres opstillet regnskab med formandsunderskrift. 

6 SÆRLIGE INDTÆGTER 

6.1 Indtægter ved udlejning af hallen til andre formål, udstillinger og lignende 

indgår i budgetlægningen og driftsbudgettet for hallen. 

6.2 Indtægter ved salg af sponsor- og reklameindtægter indgår ikke i hallens 

indtægtsbudget. 

6.3 Svendborg Kommune godkender taksterne for udlejning af hallerne efter 

indstilling fra Haludvalget. 

7 KONTRAKTER OG LÅNOPTAGELSE 

7.1 Uden tilladelse eller godkendelse fra Svendborg Kommune: 

Kan hallen ikke indgå løbende kontrakter til finansiering af formål, som 

ikke har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel i det godkendte 

driftsbudget. 

Må hallen ikke pantsætte, sælge eller udleje hallens faste ejendomme 

eller benytte disse til andet formål, end det der er anført i den af Kultur 

og Planlægningsudvalgets godkendte vedtægt for hallen. 

Kan hallens bestyrelse ikke træffe beslutning om optagelse eller 

overtagelse af lån — ej heller ved mellemregning med andre haller — 

foretage ændringer i lånevilkår eller forpligtige sig ved kaution eller 

anden garanti. 

Kan hallen ikke påtage sig forpligtigelser, der skal finansieres gennem 

optagelse af lån. 

Kan hallen ikke indgå leje- og leasingaftaler.

8 OPSIGELSE 

8.1 Driftsaftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til en 1. august. Ved en 

opsigelse af driftsaftalen tages der stilling til, hvorledes fastsatte retningslinjer, 

eksempelvis regler om overførselsadgang, skal kunne finde anvendelse i den 

periode, hvor opsigelsesvarslet løber. Aftaleparterne kan anmode om 

genforhandling af nærværende driftsaftale og af eventuelle tillæg til samme. 

Svendborg, den / 2011

Bilag: 15.2. Appendiks Vester Skerninge hallen 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 281983/11

Appendiks til driftsaftale mellem Svendborg 

Kommune og den selvejende institution Vester 

Skerninge Hallen 

5.5 Vester Skerninge Hallen bogfører ikke på Svendborg Kommunes 

økonomisystem, men foretager bogføring i eget regi. 

5.6 Vester Skerninge Hallen modtager tilskud til revision af regnskab. 

5.7 Vester Skerninge Hallen foretager selv lønudbetaling til ansatte. 

5.8 Vester Skerninge Hallen bestyrelse opstiller selv regnskab, som revideres 

af ekstern revisor og forelægges hallens repræsentantskab til godkendelse 

senest 1. maj. Det godkendte og underskrevne regnskab fremsendes til 



Bilag: 15.3. Appendiks Svendborg Ridehus 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 264828/10

Appendiks til driftsaftale mellem Svendborg 

Kommune og den selvejende institution 

Svendborg Ridehus 

1.2 Svendborg Ridehus har ingen ansatte, og derfor ingen lønsum. Hallen 

drives primært på frivillig basis i samarbejde med Svendborg Rideklub. 

Svendborg Ridehus betaler dog tilskud til Rideklubben for varetagelse af 

rengøring og tilsyn med hallen. 

4.6 Svendborg Ridehus har pt. kun 1 lejer, som lejer sig ind med et aftalt årligt 

timeforbrug. Større ændringer og udsving i brugen vil blive tilrettet i forhold til 

opkrævning af halleje. 

4.7 Svendborg Ridehus benytter ikke bookingsystem, men afregner overfor 

lejer en årlig halleje på et aftalt timeforbrug. 

4.8 Svendborg Ridehus har ikke ansat personale, hvorfor opkrævning af halleje 

foretages af Kultur og Fritid, Svendborg Kommune. 

5.5 Svendborg Ridehus har ikke ansat personale, hvorfor bogføring af bilag 

foretages af Kultur og Fritid, Svendborg Kommune. 


Bilag: 17.1. Ansøgning fra LAG Svendborg vedr. mulighed for 

mellemfinansiering af projekter 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 278126/11


c/o Kommunaldirektør Erik Bendorf 

Rådhuset 

5700 Svendborg 

Sendt d.d. pr. mail til svendborg@svendborg.dk og 

Erik.Meldgaard.Bendorf@svendborg.dk 

Ansøgning om mellemfinansiering og tilskud til projekter 

LAG Svendborg fremsender hermed en ansøgning om: 

Ballen, den 15. november 2011 

1) Mellemfinansiering af foreninger hjemmehørende i Svendborg Kommune, der 

har opnået tilsagn om tilskud fra LAG midlerne. 

2) Tilskud på kr. 500.000 i hvert af årene 2012 og 2013 til supplering af LAG 

Svendborgs midler til tilskud til projekter inden for LAG Svendborgs rammer. 

LAG Svendborg er en forening af borgere i Svendborg Kommune. LAG Svendborgs 

formål er ud af et årligt budget på ca. kr. 1,8 mio., at bevilge tilskud til projekter i 

landdistrikterne i Svendborg Kommune iht. Landdistriktsprogrammet 2007 – 2013 

og iht. LAG Svendborgs Udviklingsstrategi. 

LAG Svendborg har i perioden oplevet en stigende interesse for finansiering af 

projekter til forbedring af levevilkårene og til at skabe/bevare arbejdspladser i 

landdistrikterne med LAG midler. 

LAG Svendborg kan konstatere fine effekter af LAG finansierede projekter, og vi 

forventer i projektperioden at overgå de målsætninger, der blev formuleret i 

forbindelse med udformningen af foreningens Udviklingsstrategi. 

Ad. 1) Et projekt, der bliver bevilget tilskud fra LAG midlerne, skal selv mellemfinansiere 

projektet, idet LAG midler først kan udbetales når projektet er 

gennemført. 

Formentlig som følge af kreditkrisen kan LAG Svendborg konstatere, at 

projektholdere i stigende omfang har svært ved at opnå mellemfinansiering i 

pengeinstitutterne. 

Formand Kurt Sorknæs 

Rosevej 11, Ballen 

5762 Vester Skerninge 

Tlf. 64 24 35 72 

Mobil 21 20 26 56 

e-mail: ks@lag-svendborg.dk 

CVR nr. 30660986 

LAG Svendborgs Sekretariat 

c/o Landdistrikternes Hus 

Att.: Merethe Juul Thysen 

Nørregade 12 

6600 Vejen 

Tlf. 76 34 03 53 

Mobil 20 28 56 68 

e-mail: mjt@lag-svendborg.dk 

www.lag-svendborg.dk

Derfor ansøger vi Svendborg Kommune om at stille sig til rådighed med 

mellemfinansiering for foreninger hjemmehørende i Svendborg Kommune, der er 

bevilget tilskud af LAG midler til forbedring af levevilkårene i landdistrikterne i 


Vi er bekendt med, at kommunerne Sønderborg og Tønder har indført lignende 

ordning. Samtidig er vi bekendt med at Silkeborg Kommune, hvor vores 

koordinator også arbejder, er ved at arbejde med at indføre ordningen. 

Ad. 2) LAG Svendborg har med interesse registreret, at Svendborg Byråd har afsat 

midler til udvikling af landdistrikterne. 

LAG Svendborg har god erfaring og gode resultater med at skabe udvikling for 

relativt beskedne midler. Og med den øgede interesse for projekter/LAG midler, 

vil vi foreslå, at kommunen i hvert af årene 2012 og 2013 supplerer LAG 

Svendborgs midler med ikke under kr. 500.000. 

Såfremt ansøgningen imødekommes skal det understreges, at midlerne vil blive 

anvendt alene til projektstøtte – og altså ikke til administration eller andet. 

LAG Svendborg ser frem til Svendborg Kommunes forhåbentligt positive 

behandling af vores ansøgninger. 


Kurt Sorknæs 

Formand for LAG Svendborg

Bilag: 18.1. Kriterier for puljen til lokale initiativer 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 267100/11

Sag nr. 11/38925 

17. November 2011 

Kriterier for puljen til lokale initiativer. 

Byrådet i Svendborg Kommune besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2012 at afsætte 

en pulje til lokale initiativer på kr. 3 mio. i 2012 og kr. 2 mio. årligt i overslagsårene. 

Uddrag af budgetforligets tekst: 

Pulje til medfinansiering af lokale initiativer. 

Der afsættes 3 mio. kr. i 2012 og yderligere 6 mio. kr. i årene 2013-2015 til området. 

Beløbet skal understøtte mulighederne for at realisere de projekter, der udvikles med 

henblik at skabe bedre kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne 

Der kan være tale om hel eller delvis finansiering af anlægsprojekter, inventar og rekvisitter. 

Overordnet formål: 

Initiativerne skal falde indenfor rammerne af flg. fokusområder: 

Initiativer som tilgodeser børn og unges fysiske, kulturelle og sociale liv. 

Initiativer som har til formål at fremme fællesskaber på tværs af alder, køn og etnisk 

tilhørsforhold. 

Initiativer som generelt fremmer sundhed og forebyggelse. 

Som eksempler kan nævnes anlæg af legeområde, idrætsfaciliteter, tilgængelighedsforbedringer 

for handicappede, skulpturpark, etablering af fællesareal, opstilling af permanent 

scene m.v. 

De afsatte midler kan anvendes som fuld finansiering af et projekt, eller som med- eller 

delfinansiering af anlægsprojekter der finansieres via fonde, sponsorater, lokalindsamling m.v. 

Generelt om kriterier for tildeling af støtte: 

Puljemidlerne må ikke medføre øgede kommunale driftsudgifter. Afledte driftsudgifter skal 

kunne rummes inden for projektets egen drift, eller allerede eksisterende budgetter. 

Projektet kan gennemføres i ét lokalområde eller i et samarbejde på tværs af lokalområder 

inden for Svendborg kommune. 

Der lægges vægt på, at initiativer er bredt forankret i lokalsamfundet, og retter sig mod så 

bred og åben en kreds af deltagere/brugere som muligt. 

For Initiativer, der vedrører specialiserede anlæg og rekvisitter, skal det tydeligt kunne vises, 

at faciliteten vil kunne anvendes af en så bred målgruppe som muligt, som ikke nødvendigvis 

har tilknytning til en forening eller en institution.

Der vil blive lagt vægt på, om der er indtænkt tilgængelighed for handicappede til/i 

projekterne. 

Der vil ske en prioritering af midlerne således, at projekter der vurderes realistiske at 

gennemføre fremmes. 

Der kan ikke ydes støtte til: 

Drift 

Renoveringsopgaver 

Arrangementer - events 

Enkeltpersoners studier, rejser o.lign. 

Initiativer af kommerciel karakter. 

Ansøgning: 

Der kan søges 1 en gang årligt. Første gang i 2012. 

Ansøgning fremsendes til Kultur og Fritidsafdelingen senest 1. marts m.h.p. politisk behandling 

i udvalget for Kultur, Erhverv og Udvikling samt Byrådet i maj måned. 

Hvem kan søge: 

Ansøgninger til initiativ-puljen kan indsendes af foreninger, sammenslutninger og selvejende 

institutioner. 

Hvis projektholder er en arbejdsgruppe eller underafdeling under en forening, er det 

”hovedforeningen” der skal ansøge. Den egentlige projektholder kan angives som 

kontaktperson. 

Krav til ansøgninger 

Ansøgningen skal være rettidig fremsendt. 

Ansøgningsskema skal benyttes. 

Der skal opstilles et budget for projektets samlede udgifter, og der skal vedlægges 

dokumentation for alle større udgiftsposter – f.eks. tilbud eller indhentede listepriser. 

Der skal vedlægges en finansieringsplan for projektet, hvori det beskrives, hvordan eventuelle 

øvrige midler til projektet vil blive tilvejebragt. 

Det skal desuden oplyses, hvis der er eller vil blive søgt midler i andre kommunale puljer, eller 

ved andre forvaltninger. 

Ved etablering af stier, legepladser mv. skal vedlægges dokumentation for ejerskab af jord, og 

skriftlig lodsejeraftale hvis projektet foregår på anden mands jord. 

Eventuelt indhentede tilladelser og andre relevante oplysninger skal vedlægges. 

Foreninger og institutioner skal vedlægge vedtægter til ansøgningen.

Administrativ Proces: 

Indkomne ansøgninger registreres af Kultur og Fritidsafdelingen. 

Svarbreve for modtagelse udsendes senest 10 dage fra modtagelse. 

Ansøgningerne behandles administrativt m.h.p. fremlæggelse for Udvalget for Kultur, erhverv 

og udvikling. 

Efter politisk behandling/proces fremsendes skrivelse til alle ansøgere om udfaldet. 

Der aftales et implementeringsforløb med ansøgere som har modtaget tilsagn om støtte 

Politisk proces: 

Udvalget for Kultur, Erhverv og Udvikling foretager prioritering på baggrund af det fremlagte 

materiale. 

Ansøgninger som indstilles fremsendes til Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet til 

endelig politisk behandling. 

Øvrige forhold: 

I forbindelse med tilskud til anlægsprojekter kan der stilles krav om pant for det bevilgede 

beløb. 

Tildelte midler over kr. 0,2 mio. udbetales ved projektafslutning under forudsætning af, at 

projektet er gennemført som beskrevet. Administrationen bemyndiges dog til at udbetale 

beløbet i rater – med efterfølgende orientering til udvalget. 

Tildelte midler under kr. 0,2 mio. kan udbetales ved projektstart. 

Peter Larsen

Bilag: 19.1. Ansøgning om tilskud fra De Frie kulturmidler til 

opførelse af opera på Valdemar Slot.doc 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 236695/11

OPERA PÅ VALDEMARS SLOT 

Til Svendborg Kommunes Kultur og Fritids-udvalg 

Teaterhuset 

Filosofgangen 19 

5000 Odense C 

Telefon +45 63 11 78 30 

Fax +45 66 11 77 27 

denfynskeopera@denfynskeopera.dk 

SE-nr 19584933 

Odense 1.10.11 

Ansøgning vedr. støtte til afholdelse af sommeropera på Valdemars Slot 2012. 

Foreningen for Opera på Valdemars Slot har de sidste 6 år haft et tæt og frugtbart 

samarbejde med Svendborg Kommune. Gennem tiden har de modtaget støttekroner, 

materiel og mange konsulentsamtaler og dette og hint. Foreningen har kvitteret med 

at øge kulturturismen til området. Skabt national medieomtale og styrke lokal 

opmærksomhed, omk. klassisk musik og opera. 

Operaerne er vokset for hvert år og det virker derfor helt naturligt at tænke i større 

samarbejdspartnere, finde legekammerater med gennemslagskræft, kunstnerisk og 

finansiel muskelmasse. 

Derfor har Den Fynske Opera nu overtaget Opera på Valdemars Slot. 

Opera på Valdemars Slot kommer fortsat til at ligne sig selv. Anne Barslev vil fortsat 

være operaens instruktør, Jonas Nørgaard er dirigent. Tom Pelle Jensen er stadig med 

og sikre et tæt samarbejde med det sydfynske erhvervsliv. 

Der synges stadig på dansk og har selvfølgeligt lokale amatørkor med i parken på 

Valdemar Slot. 

Den Fynske Opera håber fortsat på velvillighed og samarbejde med Svendborg 


I sommeren 2012 sætter vi endnu en klassiker op: Monteverdis ”Poppæas Kroning” 

Til formålet ansøger vi hermed Svendborg Kommune om 200.000 kr. ud af det 

samlede budget på i alt 1.543.000,- kr. 


Jesper Buhl 

Operachef 

Den Fynske Opera 

________________________________________________________________________ 

____ 

Se Den Fynske Operas hjemmeside på 

www.denfynskeopera.dk

Fakta 

Man har med tiden fundet et rigtig godt kernehold af samarbejdspartnere omkring 

vores slotsopera. Derfor går mange af de samme navne igen, fra tidligere 

ansøgninger. 

Opera: Poppæas Kroning af Monteverdi. 

Sted: Valdemars Slots Alexanderpark 

Tidspunkt: August 2012, med i alt 8 spilledage. 

Publikum: 300 pladser pr. aften. 2400 i alt for hele perioden. 

Arrangør: Den Fynske Opera. 

Instruktør: Anne Barslev. 

Dirigent: Jonas Nørgaard. 

Musik: Barokensemblet Spielgarten 

Kostumier: Gøje Rostrup 

Korinstr.: Povl Balslev, Organist v. Vor Frue Kirke. 

Prod.leder: Peter Barslev. 

Budget: Er vedlagt. 

En stor del af det produktionen bliver varetaget af mange lokale frivillige, der hjælper 

med at løfte opgaven. Dette gør det selvfølgeligt mere overkommeligt rent økonomisk 

at stable projektet på benene. 

Vi bestræber os ydermere på at finde unge, gode professionelle sangere og musikere, 

der hos os får chancen for at tumle store klassiske roller. 

Dette er kombineret med den energi vi bruger på at opdyrke et velsyngende lokalt 

amatørkor, der indgår i operaen. 

________________________________________________________________________ 

____ 

Se Den Fynske Opera’s hjemmeside på 


Historik 

Allerede i 2010, nærmere den 23.juni havde Borgmester Curt Sørensen, 

kulturudvalgsformand Bruno Hansen, Kultur og fritidschef Tim Jeppesen og operachef 

Jesper Buhl et møde omkring et tættere samarbejde mellem Den Fynske Opera og 

Svendborg Kommune. Den Fynske Operas overtagelse af Opera på Valdemar Slot ser 

Den Fynske Opera, som et naturligt og rigtigt skridt i den retning. 

Vision 

Vi håber på at kunne være en inspiration for unge lokale sydfynske sangere og 

musikere, som via vores lokale samarbejde kan få et indblik i den professionelle 

operaverden. 

Med tiden, at løfte opera på Valdemar Slot op på et internationalt niveau, der tåler 

sammenligning med lignende scener i Europa. 

Samtidig vil vi være med til at styrke turismen på Sydfyn, da vi af erfaring ved at 

publikum kommer langvejs fra. Opera på Valdemar Slot har efterhånden et trofast 

publikum! 

Synopsis 

1. akt 

Når Ottone vender hjem får han vide at hans elskede Poppea har bleve elskerinde til 

kejser Nero og at kejseren ønsker at skille sig af med kejserinde Ottavia. Poppeas 

amme Arnalta forsøger at advare hende mod Ottavias jalousi men Poppea er sikker på 

at hun vinder kampem om Nero´s hjerte. Nero´s lærer Seneca prøver at overtale 

kejseren om at holde sig fra Poppea, men hun overbeviser Nero om at Seneca er 

Ottavias allierede. Seneca får ordre om at tage eget liv. 

2. akt 

Seneca tager afsked med sine elever og Nero triumferer. Ottavia har overtalt Ottone 

tilat dræbe Poppea selv om han stadig elsker hende. Han bruger tjenestepigen 

Drusillas kappe for at komme ubemærket ind til den sovende Poppea, men 

kærlighetsgudinden vækker hende tidsnok så attentatet mislykkes. 

3. akt 

Drusilla blir arresteret da hennes kappe er observeret, og af kjærlighet til Ottone 

tager hun skylden på sig. Ottone tilstår imidlertid for at redde hende, og Nero 

landsforviser dem begge. Samtidig har han fået bevis for at Ottavia har konspireret 

mod ham, så nu kan han skille sig af med konen og gifte sig med Poppea. 

________________________________________________________________________ 

____ 



Hovedkræfter 

Den Fynske Opera. 

Helt tilbage fra 1940erne stammer operahuset i Odense – i 1948 blev Den Fynske 

Opera nemlig for første dannet med en succesopsætning af La Bohème. Det blev kun 

til 16 års virke for institutionen i første omgang, men behovet for et operahus i 

Odense var der stadig. I starten af 1990erne fik sanger Niels Thåstrup derfor ideen til 

at gendanne Den Fynske Opera, og i 1996 genopstod Den Fynske Opera med Lars 

Waage som kunstnerisk leder og en anmelderrost opsætning af Per Nørgårds Det 

guddommelige Tivoli. 

Siden har Den Fynske Opera fået status som fast kammeropera i Odense og Lille 

storbyteater og med Odense Kommune som hovedsponsor og med midler fra 

offentlige og private fonde og Kulturregion Fyn er vi i dag i stand til at præsentere et 

bredt repertoire af forestillinger af høj kvalitet. 

På Den Fynske Opera elsker vi klassikerne og har blandt andet haft operaer som La 

Bohème og Madame Butterfly på plakaten med stor succes. Men vi tror også på, at 

operaen er en levende kunstart, og vi brænder for at iscenesætte ny dansk opera, 

som formår at nye store, gribende musikfortællinger til publikum, og 

bestillingsværket, bestilt af nulevende danske komponister er vores flagskib. Den 

Fynske Opera har indtil videre uropført 13 operaer og opført 10 operaer komponeret 

efter 1960 – heraf en dansk førsteopførelse: The Fall of the House of Usher af Phillip 

Glass. Vi er stolte af at være med til at videreudvikle operaen i Danmark, og vi sætter 

en ære i at samarbejde med landets bedste, mest fremadstormende kunstnere. 

Den Fynske Opera har tidligere arbejdet sammen med Svendborg Kommune. Vi har 

blandt andet spillet Don Giovanni og Figaros Bryllup af Mozart på Svendborg Teater, 

Operakabareten Katinka-Katinka, luk vinduet op, ligesom vi i 2011 bidragede til 

Svendborg Festdage med operaforestillingen Kærlighedens Stier. 

Anne Barslev, Instruktør. F. 1975. Uddannet operainstruktør fra Hogeschool vor de 

Kunsten i Amsterdam i samarb. med OA, konservatoriet i Amsterdam. Anne har været 

involveret i den danske operaverden siden sit 15. år og her gennem tiden lavet opera i 

både ind og udland. 

Hun har bla. instrueret ”Don Pasquale” og ”Fængselsoperaen”, med KammerOperaen, 

”Four Note Opera”, La Bohemé” og ”Konsumia” på Den Fynske Opera. ”Dido og 

Aeneas og LÓrfeo på Valdemars Slot. Hun har derudover lavet dramatiske projekter 

på Odense Kons. Og MGK i København. 

________________________________________________________________________ 

____ 



Jonas Nørgaard, Dirigent. F 1978. Uddannet på Det Kongelige Danske 

Musikkonservatorium. Stifter og leder af barokensemblet Spielgarten med hvilket han 

har opført opera, koncerter og kammermusik. Fra 2007- 08 studerede Jonas i Köln 

hos prof. Ketil Haugsand. Har desuden stor koncertvirksomhed i ind- og udland. 

Gøje Rostrup, Kostumedesigner. F. 1964. Uddannet beklædningsformgiver fra 

Danmarks Designskole i 1988. Har efter 2 års ophold i Hollywood med 

kostumearbejde på bl.a. Kevin Costners ”Danser med Ulve” siden arbejdet i Danmark 

med design af kostumer til Teater, Dans og Opera på bl.a. ”Hamlet”, Gladsaxe Ny 

Teater, ”Dido og Aeneas”, Valdemars Slot v. Tåsinge, ”Don Quixote”, Det Ny Teater, 

”Tre Søstre”, Odense Teater, ”Billimil”, Det Kongelige Teater, ”Odysseen”, Aarhus 

Teater, ”Melampe”, Det Kongelige Teater, ”West Side Story”, Den Jyske Opera. Four 

Note Opera, Den Fynske Opera. LÓrfeo, Valdemars Slot. Har siden 2004 desuden 

været ansat som referent for faget kostume på Statens Teaterskole. 

Peter Barslev, Produktionsleder. F. 1951. Uddannet elekltroniktekniker i 1972. 

Startede i 1978 som allround teatertekniker på Baggårdteatret, det stadig 

eksisterende børne- og ungdomsteater i Svendborg. Fra 1984 arbejdede jeg freelance 

som produktionsleder. I ´89 indledte jeg samarbejde med Musikteatret 

Undergrunden, startende i Rosenhaven i Odense, hvor jeg var daglig leder. Vi lavede 

stationær opera og opsøgende børneopera. Siden 1995 har jeg været freelance stadig 

med hovedvægten på Undergrunden. 

Vi krydser fingre og håber på godt sommervejr i 2012 og velvilje fra Svendborg 


Venlig hilsen 

Jesper Buhl Anne Barslev 

Operachef Instruktør 

Den Fynske Opera 

________________________________________________________________________ 

____ 



Bilag: 19.2. Popæas Kroning Valdemar Slot 12 13.xls 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 236689/11

Den Fynske Opera sæson 12/13 

Popæas Kroning på Valdemar Slot 

Produktions budget 

1. Produktionsomkostninger 

Publikumsopbygning 

Scenografi/rekvisitter/kostumer 

Teknisk udstyr 

Rejser og ophold 

Diverse 15% af produktion 

Total 

2. Lønninger 

oversætter 

Instruktør 

Scenograf 

Dirigent 

lysdesigner 

Total 

Gager (sangere/musikere m.fl. 

Sangere, 6 stk. a 20.000, pr. mdr. i 3 mdr 

Musikere 

Repetitør/ korsyngemester a 30.000 pr mdr. i 1½ mdr 

Kostumier a 21.000 pr mdr. i 1½ mdr 

Teknikere 2 stk a 25.000 pr mdr. i 1½ mdr 

A-indkomster i alt 

Total 1 + 2 

3. Salg og PR 

Foto 

Plakater og programmer 

Annoncering 

Total

Udgifter i alt (1+2+3) 

Indtægter 

Billetter: 

Fonde/ sponsorater: 

Svendborg Kommune: 

Den Fynske Opera: 

Indtægter i alt 

Balance

kr 60.000,00 









kr 100.000,00 









kr 1.507.000,00 




kr 36.000,00







kr -

Bilag: 20.1. Ansøgning om forestillingstilskud 2012.doc 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 287695/11

Til 

Udvalget for Kultur og Planlægning 

Svendborg kommune 

Ramsherred 5 

5700 Svendborg 

Teatergade 3. 1 - 5700 Svendborg - Mobil: 40 16 64 02 

bu@buteatret.dk - www.buteatret.dk 

Svendborg d. 28. november 2012 

Børne & Ungdoms Teatret i Svendborg søger udvalget for Kultur og Planlægning om 

75.000 kr. i tilskud til foreningens forestillingsaktiviteter i 2012. 

Der er tale om 3 produktioner, en poetisk rejse, en teatermaraton og 1 teatercollage. 

Aktiviteterne har til hensigt at udfordre eleverne i teatret og samtidig værne om det 

fællesskab, som er forbundet med de processer børnene og de unge vil komme igennem i 

arbejdet med en produktion. Vi prøver hele tiden at forny teatret, så i år satser vi på at 

lave ”en poetisk rejse”, som bliver til i et samspil med alle holdene i teatret og hvor mange 

ukendte rum i Borgeforeningen vil blive brugt til at optræde i. Endnu et nyt udspil bliver 

Teatermaraton, som bliver afviklet i Krøyers Have med nonstop teater i 6 timer. 

Vi gentager succesen med vores teatercollage til efteråret, og har desuden udveksling 

med Svendborgs venskabsby Bodö, hvor vi er inviteret til teaterfestival i juni derudover 

skal vi spille forestillingen ”Folk og røvere i Kardemomme By” på Naturama og har planer 

om en juleforestilling/show til jul. Desuden har vi mange andre aktiviteter på programmet 

såsom: Teaterlejr, Café Kultra (åben scene for børn/unge), Teaterkurser og et nyt 

samarbejde med Shopping Svendborg. Læs mere på næste side om aktiviteter 2012. 

Ønskes der yderligere information vedrørende denne ansøgning står jeg til jeres 

disposition. 

med venlig hilsen 

Preben Birkeholm 

Teaterleder

Her en oversigt på forestillingerne og deres spilleperiode: 

1. En poetisk rejse 

Opføres i perioden uge 11 og 12 2012 

B&U Teatrets undervisningshold arbejder sammen på et fælles projekt. 

2. Teatermaraton 

Opføres d. 28. april 2012 

Spilles af 50 elever i alderen 8-22 år. 

3. Teaterfestival i Bodö 

Er i perioden d. 14. – 18. juni 2012 i Bodö 

Et udvalg af B&U Teatrets elever er ambassadører for Svendborg kommune og teatret. 

4. ”Folk og røvere i Kardemomme By” på Naturama 

Opføres i perioden d. 11. oktober – 17. oktober 2012 

Spilles af 40 elever i alderen 9-15 år 

5. Juleforestilling 

Opføres i perioden december 2012 

Opføres af 15-20 elever i alderen 15 år+ 

B&U Teatres aktivitets kalender 2012: 

Januar: Nye elever - Cafe Kultra – Teaterlejr – teaterkursus 

Februar: Café Kultra- Fastelavn 

Marts: Café Kultra – en poetisk rejse – open by night 

April: Café Kultra – Teatermaraton 

Maj: prøver på efterårets forestilling og teaterfestival 

Juni: open by night - Teaterfestival i Bodö 

Juli: sommerferie 

August: Festdage/Torvedag– teaterkursus – open by night 

September: nye elever 

Oktober: Folk og røvere i Kardemomme by på Naturama – Halloween 

November: Halloween – Teatercollage – juletræet tændes 

December: optræden i byens gader – julemanden kommer til byen - juleforestilling 


bu@buteatret.dk - www.buteatret.dk

BUDGET for B&U Teatrets forestillinger 2012 

En poetisk rejse 

billetsalg 200 bill. A´ 30 kr. -6.000 

kostumer 1.000 

instruktører 5 x 200 kr. 1.000 

teknik 1.000 

PR 1.500 

administration 1.500 

I alt 0 

Teatermaraton 

sponsorer -40.000 

leje af mobil scene 3.750 


PR 5.000 

I alt -29.250 

Teaterfestival Bodö for 8 

personer 

Venskabsbypuljen -18.600 

togrejse svbg.-kbhn. 5.000 

Flyrejse kbhn.-bodö 13.600 

kostumer/sminke/rekvistter 5.000 

manuskript 2.000 

scenografi 1.500 


I alt 10.000 

Bemærk: rejsen betales af venskabsbypuljen. 

Folk og røvere i kardemomme 

By 

billetsalg - løssalg -50.000 

billetsalg - skoler/institutioner -10.000 

kostumer/sminke (40 børn) 6.000 

scenografi/rekvisitter 13.000 

leje af scene 17.500 


transport 3.000 

rettigheder 10.000 

Lønninger 30.000 

PR (plakat) 5.000 

Buffer (ca. 5%) 6.000 

I alt 70.500 

Teatercollage efterår 

billetsalg -4.000 

kostumer/sminke 1.000 


instruktører (5x200 kr.) 1.000 

administration 500 

I alt 0 

Juleforestilling 

billetsalg -10.000 

kostumer/sminke (15 unge) 2.250 

scenografi/rekvisitter 3.000 


rettigheder 4.000 

lønninger 10.000 

PR (plakat/annonce) 5.000 

Buffer 1.500 

I alt 23.750 

Underskud: 75.000 kr. 



Bilag: 20.2. Forventet resultat forestillinger 2011.docx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 287699/11

Budget Budget 

Indtægter Udgifter Resultat 

Teaterfestival (andre tilskud) 50.000 kr. 50.000 kr. 

Optræden 30.000 kr. 31.910 kr. 

Eksterne puljer (fonde m.m.) 28.000 kr. 27.173 kr. 

Billetsalg 75.000 kr. 63.147 kr. 

Tilskud fra Svendborg kommune 45.000 kr. 

Indtægter i alt resultat 217.230 Kr. 

Kostumer/sminke 8.000 kr. -8.666 kr. 

Materialer: kulisser/rekvisitter 15.000 kr. -25.407 kr. 

Leje af scener (guldsal – teaterfestival) 20.000 kr. -31.250 kr. 

Teknik lyd/lys 55.000 kr. -60.911 kr. 

Transport 5.000 kr. -556 kr. 

Rettigheder 12.000 kr. -11.200 kr. 

Instruktion 53.000 kr. -53.748 kr. 

Øvrige udgifter 6.800 kr. -3.556 kr. 

Kost/logi (teaterfestival) 20.000 kr. -14.500 kr. 

Workshop 7.200 kr. -6.650 kr. 

PR 31.000 kr. -24.417 kr. 

Udgifter i alt (resultat) -240.861 kr. 

I alt indtægter 183.000 kr. kr. 

I alt udgifter 233.000 kr. kr. 

Tilskuddet på 22.250 kr. som er tilsvarene beløbet fra det tidligere Amt nu region Syd, er 

ikke medregnet i ovenstående, men indregnet under aktiver ender det forventede 

regnskab på -1.381 kr. for B&U Teatrets forestillinger i 2011. 



Bilag: 22.1. bilag 1, ny afgrænsning 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 270335/11

Nationalparkgrænse oktober 2011 

Nationalparkgrænse juni 2011

Bilag: 22.2. bilag 2, ny afgrænsning med Natura2000 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 270340/11

Nationalparkgrænse oktober 2011 

Nationalparkgrænse juni 2011 

Natura 2000

00 Referat med bilag - Svendborg Kommune - PolitikerWeb

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?