marts 2013 - Biblioteksmedier as

biblioteksmedier.dk

marts 2013 - Biblioteksmedier as

l.a:

Nyt fra BiBlioteksmedier - marts 2013

Behold+

på alle udenlandske bøger

Randers Bibliotek

skruer op for formidlingen

Nye PR-materialer

i 2013

fire årtiers erfaring med

lydbøger


02

LEDER

Formidling

er Fremtiden

Redaktion:

steen lund,

sl@bibmed.dk

Jeppe Nyrup,

jeppe@katkom.dk

layout: Hanne støvring,

hst@bibmed.dk

forsidefoto: Jakob Boserup

Energivej 9 · 2750 Ballerup

Tel 44 86 78 88

www.biblioteksmedier.dk

Bibliotekernes rolle i fremtiden er til debat mere end nogensinde før

– så meget, at det er blevet hovedtemaet ved danmarks Bibliotekers

årsmøde 2013. Vi følger som materialeleverandør udviklingen tæt, så

vi hele tiden kan servicere bibliotekerne på den bedst mulige måde.

et af de temaer, der springer i øjnene i de mange indlæg og diskussioner

om emnet, er formidling. idéerne til nye og bedre måder at formidle

på viser sig i efterhånden i mange kommuner. som du kan læse

længere inde i bladet, har randers Bibliotek sat et stort projekt i søen,

hvor visionen er at blive meget mere proaktiv i det lokale mediebillede.

de vil ikke bare være til stede for borgerne – de vil tage et ansvar for

at gøre folk interesserede i aktuelle emner.

Når borgerne har bevæget sig ned på biblioteket, skal de gerne møde

et inspirerende univers, hvilket vi fra Biblioteksmediers side forsøger

at hjælpe med via de mange Pr-materialer, som vi hvert år tilbyder til

bibliotekerne. også her forsøger vi konstant at udvikle nye, kreative

elementer, som du kan læse om på de følgende sider.

men at skrue op på formidlingsindsatsen kræver ekstra ressourcer,

hvilket jo desværre er en mangelvare på mange biblioteker. og kan

man ikke tiltrække flere ressourcer, må man jo prioritere og bruge

dem, man har, mere effektivt. Vi har over de senere år løbende udviklet

vores services til at effektivisere materialeflowet, og der bliver hele

tiden lagt nye lag på. således har vi nu fået udviklet en løsning, så

vi kan levere udenlandske bøger med Behold+ - også selvom poster

endnu ikke er fuldt katalogiseret. det giver en stor effektiviseringsgevinst,

som betyder kortere leveringstid og færre omkostninger til

glæde for både biblioteket og brugerne.

Vi ønsker, at vores magasin skal være en platform for videndeling og

eksponering af gode eksempler - så står i med et spændende projekt,

så send endelig en mail til redaktionen (se i kolofonen til venstre). Jeg

håber, at denne udgave vil være inspirerende læsning.

med venlig hilsen

Hans ole Poulsen

adm. direktør


Indhold:

Årets nye PR-materialer .............................................................03-04

Få Behold+ på alle udenlandske bøger .............................................05

Et kig bag om lydbogen .............................................................06-07

Randers tænker i nye formidlingsbaner .......................................08-09

Pakkepost med kvalitet ..............................................................10-11

Filmbokse sælges samlet .................................................................12

Friske pust

til udstillingerne

Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2013

Tryk: Nofoprint, Helsingør

Varenr.: xxx

A

Amsterdam ............ 47.1

Andalusien ............. 47.44

At h e n ..................... 47.77

Australien .............. 48.91

B

Bali ......................... 48.247

Barcelona ............... 47.44

Berlin ..................... 44.4

Bornholm ............... 46.4

Budapest ................ 44.7

C

Costa del Sol .47.44

Costa Rica .............. 48.676

Cuba ...................... 48.681

D

Danmark ................ 46

E

Egypten .................. 48.42

England .................. 43

F

Florida .................... 48.64

Frankrig .................. 42

G

Galapagos .............. 48.825

Gotland .................. 45.8

Gran Canaria 48.448

Grækenland ........... 47.7

Grønland ................ 46.7

H

Holland .................. 47.1

I

Irland ..................... 43.8

Italien ..................... 47.5

K

Kenya ..................... 48.478

Kilimanjaro ............ 48.479

Kina ........................ 48.28

Kos ......................... 47.77

Kreta ...................... 47.77

København ............. 46.3

L

Lissabon ................. 47.45

London ................... 43.7

M

Madeira ................. 48.448

Madrid ................... 47.44

Maldiverne ............ 48.237

Mallorca ................. 47.44

Mexico ................... 48.65

N

Nepal ..................... 48.234

New York ............... 48.64

New Zealand .......... 48.94

Norge ..................... 45.3

P

Paris ....................... 42.7

Peru ....................... 48.83

Portugal ................. 47.45

Prag........................ 44.91

R

Rhodos ................... 47.77

Rom ....................... 47.57

S

San Francisco 48.64

Skotland ................. 43.9

Skåne ..................... 45.8

Spanien .................. 47.4

Stockholm .............. 45.8

Sverige ................... 45.6

Sydafrika ................ 48.487

T

Tenerife .................. 48.448

Thailand ................. 48.248

Toscana .................. 47.57

Tyrkiet .................... 48.21

Tyskland ................. 44.1

U

USA ........................ 48.63

V

Venedig .................. 47.47

Wien ...................... 44.57

Vietnam ................. 48.246

Ø

Østrig ..................... 44.5

POPULÆRE REJSEMÅL

Hvor står bøgerne om dyr?

A

Aborre ..................................... 58.6

Aber ....................................... 58.99

Akvariefisk ............................. 64.45

Alligatorer ................................ 58.7

B

Bavianer................................. 58.99

Bier ...................................... 58.441

Biller .................................... 58.442

Bjørne .................................... 58.95

Blæksprutter .......................... 58.47

Brandmænd ........................... 58.41

Brilleslanger ............................. 58.7

Bæltedyr ....................58.04 / 64.42

Bævere .................................. 58.93

C

D

Chimpanser ........................... 58.99

Dafnier ................................... 58.42

Delfiner .................................. 58.96

Dinosaurer ............................... 55.5

Dovendyr ................................. 56.1

Dromedarer ............................. 58.7

Duer ..................................... 58.885

E

Edderkopper .......................... 58.43

Egern ..................................... 58.93

Elefanter ................................ 58.98

Elge ........................................ 58.97

F

F a l ke .................................... 58.882

F i n k e r .......................58.888 / 64.43

Firben ...................................... 58.7

Fisk .......................................... 58.6

Flagermus .............................. 58.92

Flamingoer .............................. 58.8

Flodheste ............................... 58.97

Fluer .................................... 58.444

Frøer ........................................ 58.7

Fugle ............................58.8 / 64.43

Få r ..............................58.97 / 63.63

Fårekyllinger ............................... 58

G

Geder ........................58.97 / 63.63

Geparder ............................... 58.95

Giraffer .................................. 58.97

Gnuer..................................... 58.04

Gopler .................................... 58.41

Gorillaer ................................. 58.99

Gribbe .................................. 58.882

Grise ..........................58.97 / 63.64

Græshopper .......................... 58.44

Gråspurve ............................ 58.888

Guldsmede ............................ 58.44

H

Hajer ........................................ 58.6

Haletudser ............................... 58.7

Hamstere ...................58.93 / 64.42

Hejrer .................................. 58.889

Heste ............ 58.97 / 63.61 / 79.64

Hjorte .................................... 58.97

Hugorme .................................. 58.7

Hummere .............................. 58.42

Hunde ........................58.95 / 63.67

Hvaler .................................... 58.96

Hvalrosser .............................. 58.96

Hvepse ................................. 58.441

Hyæner .................................. 58.95

Høns ......................58.883 / 63.651

I

J

K

Insekter.................................. 58.44

Isbjørne ................................. 58.95

Jordegern ............................... 64.42

Jærv ....................................... 58.95

Kalkuner ................58.883 / 63.659

Kameler ................................. 58.97

Kanariefugle ............58.888 / 64.43

Kaniner ....... 58.93 / 63.681 / 64.42

Katte ..........................58.95 / 63.66

Klapperslanger ......................... 58.7

Koalaer .................................. 58.91

Kobraslanger ............................ 58.7

Kolibrier ............................... 58.889

Krabber .................................. 58.42

Krager .................................. 58.888

Krebs ...................................... 58.42

Krokodiler ................................ 58.7

Kænguruer ............................. 58.91

Køer (kvæg) ...............58.97 / 63.62

L

Laks .......................................... 58.6

Lamaer ................................... 58.04

Leoparder .............................. 58.95

Lopper .....................58.44 / 61.612

Los ......................................... 58.95

Lus ...........................58.44 / 61.612

L æ r k e r ................................. 58.888

Løver ...................................... 58.95

M

Mambaslange .......................... 58.7

Mariehøns ........................... 58.442

Marsvin ......... 58.93 / 58.96 / 64.42

Mink ...................................... 58.95

Muldvarpe ............................. 58.92

Mus............................58.93 / 64.42

Muslinger .............................. 58.47

Myg ...................................... 58.444

Myrer ................................... 58.441

Myresluger ............................ 58.04

Måger .................................. 58.884

Mårer ..................................... 58.95

N

O

P

Næbdyr .................................. 58.91

Næsehorn .............................. 58.97

Oddere .................................. 58.95

Orme ..................................... 58.41

Orangutanger ........................ 58.99

Papegøjer ................58.886 / 64.43

Pandaer ................................. 58.95

Pindsvin ................................. 58.92

Pingviner ............................. 58.889

Piratfisk .................................... 58.6

Pumaer .................................. 58.95

Python ..................................... 58.7

Påfugle ................................. 63.659

R

Rejer ...................................... 58.42

Regnorme .............................. 58.41

Rensdyr .................................. 58.97

Rotter ..................................... 58.93

Rovfugle ............................... 58.882

Ræve ...................................... 58.95

Rødkælke ............................. 58.888

Rødspætter .............................. 58.6

Rådyr ..................................... 58.97

S

Salamander ............................. 58.7

Sild ........................................... 58.6

Skildpadder..................58.7 / 64.46

Skorpioner ............................. 58.43

Slanger .........................58.7 / 64.46

Snegle .................................... 58.47

Snoge ....................................... 58.7

Sommerfugle ....................... 58.443

S t o r k e .................................. 58.889

Strudse ................................ 58.889

Svaler ................................... 58.888

Svaner .................................. 58.881

Sæler ..................................... 58.96

Søheste .................................... 58.6

Søstjerner ................................ 58.4

T

T a p i ..................................... r e r

58.9

Tasmanske djævle ................. 58.91

Terner .................................. 58.884

Tigre....................................... 58.95

T r a n e .................................. r

58.889

Tudser ...................................... 58.7

Tusindben .............................. 58.43

T æ g ..................................... e r

58.44

U

V

Ugler .................................... 58.887

Ulve ....................................... 58.95

Undulater ................58.885 / 64.43

Vandmænd ............................ 58.41

Vandrende pinde .......58.44 / 64.46

Vaskebjørne ........................... 58.95

Veraner .................................. 58.97

Vildsvin .................................. 58.97

Vipstjert ................................. 58.83

Z

Æ

Ø

Å

Zebraer .................................. 58.97

Ænder .................................. 58.881

Æsler ........................................ 63.6

Øgler ........................................ 58.7

Ørentviste .............................. 58.44

Ørne .................................... 58.882

Ål ............................................. 58.6

Illustrator: Ursula Seeberg

Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2013

Tryk: Nofoprint, Helsingør

Varenr.: xxx

Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk

Biblioteksmedier fornyer hele tiden Pr-materialerne til landets

biblioteker. igen i år kommer de populære emnelister og

kataloger hver måned om relevante temaer, men derudover

bliver der sendt to nye dk5-plakater på gaden, og der er

flere muligheder for at købe og låne forskellige pakker med

udstillingsmaterialer.

emneplakater med dk5-angivelser er meget anvendt af

brugerne på biblioteket, og derfor er der hele tiden stor efter-

spørgsel på nye og aktuelle plakater. i år kommer der to nye

plakater; en til voksne og en til børn.

Plakaten til voksne har titlen Populære rejsemål og er en

opdatering af den gamle ’Verden på langs’-plakat, der efterhånden

har nogle år på bagen. Verden har ændret sig på

mange fronter og danskernes foretrukne rejsemål ligeså, og

derfor var der behov for at genoverveje indholdet.

anette thede, der er digital redaktør på Helsingør kommunes

Biblioteker, har stået for at vælge destinationerne ud, så

plakatens indhold har fået et fagligt velbegrundet fundament.


04

”der er mange brugere på biblioteket, der søger inspiration,

og derfor er det rigtig godt at kunne få et overblik på sådan

en plakat. Jeg har forsøgt at lave et udvalg, der afspejler

danskernes rejsemål, og samtidig er steder, hvor der findes

et udvalg af litteratur,” siger hun og fortæller lidt om overvejelserne

bag nogle af rejsemålene.

”Jeg overvejede meget, om egypten skulle med. der har

jo været meget uro dernede de senere år, som stort set har

lukket egypten som rejsemål, men pyramiderne trækker, og

jeg tror, det vil blive en yndet attraktion igen. en ny trend, der

er opstået siden sidst, er, at danskerne rejser langt. derfor er

destinationer som kilimanjaro og Galapagos kommet med

på listen. og så har jeg også valgt at tage københavn med,

fordi omkring tre millioner danskere ikke bor lige i nærheden,

og derfor kan hovedstaden godt betegnes som et rejsemål,”

forklarer anette thede.

Årets børneplakat er en helt ny idé.

”der er rigtig stor efterspørgsel på bøger om dyr på børne-

og skolebibliotekerne, og derfor har vi valgt at lave en plakat

om emnet. Vi har fået kunstneren Ursula seeberg til at lave

illustrationer til plakaten, og den giver et rigtig godt overblik

over alt fra aber til ål,” fortæller Pia maiken Henriksen, der er

Pr-ansvarlig hos Biblioteksmedier.

Hendes arbejde består blandt andet i at finde nye emner

til plakaterne, og hun modtager altid gerne gode idéer og

forslag fra bibliotekerne.

www.BiBlioTEksmEdiER.dk

Randers Bibliotek brugte

Otto er et næsehorn til at

sætte fokus på Ole Lund

Kirkegaards populære

klassikere

Foto: Inge Müller,

Randers Bibliotek

Temaudstillinger

igen i år har en animeret biograffilm givet anledning til at

sætte fokus på ole lund kirkegaards populære klassikere.

denne gang er det otto er et næsehorn, der i øjeblikket trækker

tusindvis af biografgængere til. Biblioteksmedier har i den

forbindelse lavet et samarbejde med sf film om en kasse

med alle mulige effekter, der har med filmen at gøre - lige

fra plakater, udstansede figurer og næsehornsfodspor til at

klistre på gulvet til kasketter, fribilletter og t-shirts, som kan

bruges som præmier i konkurrencer. Biblioteksmedier vil på

samme måde forsøge at stable et samarbejde på benene

med andre filmselskaber, når der er film, som kan skabe en

synergi mellem biograferne og bibliotekerne. et eksempel

herpå kunne være kenneth Bøgh andernsens antboy, der får

biografpremiere til oktober, men andre muligheder er også i

kikkerten.

”Vi kører lige nu et projekt sammen med dansk sikkerhedsråd,

hvor vi sender en sikkerhedsudstilling ud til børnebibliotekerne.

den indeholder blandt andet en oppustelig sofa,

en trampolin, bøger, film, tegnematerialer og en masse

reklamer om sikkerhed i hjemmet og på skolen. det er finansieret

af dansk sikkerhedsråd, så den er gratis for bibliotekerne

at få ud,” fortæller Pia maiken Henriksen.

der er tre komplette udstillinger, som cirkulerer mellem

bibliotekerne. det er muligt at låne en udstilling i 14 dage ad

gangen i hele 2013 ved at kontakte Pia maiken Henriksen

hos Biblioteksmedier.


Behold+ på alle

udenlandske bøger

Biblioteksmedier kan nu tilbyde at klargøre alle udenlandske

bøger med Behold+, hvilket vil betyde en markant forbedret

leveringstid for bibliotekerne. Hidtil har det kun været muligt

at tilbyde Behold+ på titler, der allerede var katalogiserede,

mens ikke-katalogiserede materialer har haft en lang og

besværlig vej fra forlag til bibliotekshylde.

kernen i problematikken er klassemærket, som er nødvendigt

for at kunne klargøre en bog, så den kan opstilles korrekt

på biblioteket. Praksis på bibliotekerne er, at klassemærket

ikke bliver tildelt i forposterne. det betyder, at bogen først

skal sendes til biblioteket for at blive katalogiseret. dernæst

skal den sendes til Biblioteksmedier for at blive klargjort, og til

sidst skal bogen sendes tilbage til biblioteket igen. det er en

lang og uhensigtsmæssig proces for begge parter.

Biblioteksmedier har derfor udviklet en løsning, hvor biblioteker,

der ønsker at få udenlandske bøger klargjort før den

endelige katalogisering, kan angive klassemærket i det lokale

felt G52 ved bestillingen. dataene fra dette felt bliver herefter

automatisk printet på Behold+etiketten og ryggen på bogen.

det indebærer selvfølgelig en risiko for, at bøgerne kan blive

klargjort med et forkert klassemærke, men gevinsterne i tid

og ressourcer mener vi til fulde opvejer eventuelle ulemper.

man sparer nemlig udgifter til forsendelse og ekstra håndtering

hos både bibliotek og Biblioteksmedier. desuden kommer

bøgerne ind i det normale klargøringsflow hos Biblioteksmedier,

hvilket forkorter klargøringstiden og i sidste ende

også leveringstiden med adskillige dage.

de første biblioteker er sat op på systemet, og bestillingerne

er begyndt at komme igennem, og de næste måneder skal

bruges på at høste erfaringer og vurdere antallet af eventuelle

fejl. for at komme i gang med Behold+ på udenlandske

ikke-katalogiserede bøger, er det nødvendigt at kontakte

kundeservice hos Biblioteksmedier, så bestillingerne bliver

gennemført korrekt fra start.

Kortere leveringstid

det er ikke kun på ikke-katalogiserede materialer, at leveringstiden

er forbedret. Vi har generelt oplevet en faldende

leveringstid på udenlandske bøger. det er sket i takt med,

at flere kunder er begyndt at købe udenlandske bøger. en

større volumen resulterer i mere regelmæssige leverancer, og

samtidig har vi kunnet styrke relationerne til leverandørerne i

udlandet.

det har betydet, at den gennemsnitlige leveringstid på

udenlandske bøger er kommet ned omkring 13 dage for en

klargjort bog, og vi arbejder på, at den skal endnu længere

ned. det er stadig muligt at optimere processerne, så den

forhåbentlig kan reduceres yderligere.


06

En lydbog bliver til

Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk

Foto: Jakob Boserup og Jeppe Nyrup

Biblioteksmedier er en af landets mest erfarne lydbogsproducenter.

i årtier er der blevet indspillet romaner, børnebøger

og biografier. først på kassettebånd, senere på cd og nu,

hvor lydbogen står på tærsklen til et egentligt kommercielt

gennembrud, også som mp3 og downlån. Biblioteksmedier

står årligt bag udgivelsen af omkring 100 lydbogstitler, der

udelukkende bliver solgt til danske biblioteker.

”forlagene har fået øje på, at der er et marked og en stigende

efterspørgsel efter lydbøger, så de får efterhånden produceret

de fleste bestsellere selv. men der er jo stadig rigtig mange

titler, som forlagene ikke ønsker at lave til lydbøger. Vi har arbejdet

med lydbøger i mange år og har opbygget nogle gode

relationer til forlagene, så vi er i løbende dialog med dem om

www.BiBlioTEksmEdiER.dk

at få lydbogsrettigheder på titler, der kan være interessante

for bibliotekerne,” fortæller rikke skov, der er lydbogsredaktør

hos Biblioteksmedier.

”På børneområdet kommer der mange pigeserier, men der

udkommer faktisk ikke ret meget til drengene, så jeg prioriterer

at få noget ud på lydbøger til dem. specielt fordi man jo

ved, at der er mange drenge, der har problemer med at læse

– med lydbøger kan de få det ind som lyd, mens de læser.

langt størstedelen af lydbogsmaterialet er dog til voksne.

krimier er altid gode, hvis jeg kan få nogle af dem, men også

smallere dansk skønlitteratur ligger godt i tråd med at opfylde

bibliotekernes formål med at stille materiale til rådighed

gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. men vi går bestemt

også efter populære biografier og romaner som erik Valeurs

det syvende barn,” fortæller hun.

Faste, konkurrencedygtige priser

Biblioteksmedier havde for år tilbage en anden forretningsmodel

for lydbøgerne, hvor de blev prissat efter antallet af

skiver, hvilket ofte gjorde de egenproducerede lydbøger ret

bekostelige. men den teknologiske udvikling har betydet,

at produktionen af skiverne er blevet forholdsvis effektiv og

dermed billig. Biblioteksmedier har indkøbt udstyr, der effektivt

kan producere selv små oplag, hvis en titel fra det store

bagkatalog bliver genbestilt.

Når det drejer sig om nye titler, skal produktionsomkostninger

til blandt andet indlæsning dækkes af de relativt små oplag,


FAKTA:

Biblioteksmedier har en årelang erfaring med salg af

lydbøger til biblioteker og langt det største udvalg til det

danske biblioteksmarked. Biblioteksmedier kan levere

ca. 85% af alle udbudte lydbogstitler til det danske biblioteksmarked,

som alle kan klargøres med en Behold+

etiket. klargøringen inkluderer som standard altid klassemærke

på ryggen, så lydbøgerne kan stilles direkte på

udlånshylderne.

danske biblioteker kan aftage. derfor koster Biblioteksmediers

nye lydbøger i dag op til 1.300 kroner, mens der ofte er

kampagner på bagkataloget til priser på under halvdelen.

Effektiv indlæsning

Biblioteksmedier samarbejder med en række studier, der

har specialiseret sig i at producere lydbøger. et af dem er

lydbogsstudiet i odense, der, som navnet antyder, ikke laver

andet end indlæsning. lokalerne ligger lidt uden for centrum

og rummer seks studier, hvor korpset af speakere, der

hovedsageligt består af skuespillere og medieansatte, kan

komme døgnet rundt og indlæse. Ved at stikke et personligt

hukommelseskort i computeren i studiet bliver alle indstillinger

til mikrofon og lydniveau tilpasset, og speakerne styrer

helt selv teknikken i studierne.

i studie 1 sidder skuespiller randi Winther og indlæser de

sidste kapitler af det store Hus af Nicole krauss. Hun har

indlæst lydbøger i 20 år, og den lange erfaring kommer hende

til gode i studiet.

”Jeg kan være enormt effektiv og koncentreret, men samtidig

have det fornødne overblik og ro, der giver en harmonisk

oplæsning. Når jeg sidder med bogen, har jeg allerede set

hele den næste sætning, inden jeg læser den op. det gør,

at jeg laver meget få fejl, og dermed er der mindre, der skal

rettes,” fortæller hun.

Hun får bøgerne tilsendt på forhånd, og forberedelsen består

i at finde den sproglige tone og få overblik over bogens opbygning

og handling. Når hun så sidder i studiet, trækker hun

store veksler på skuespillerfaget.

”en god lydbog skal først og fremmest være talenær, synes

jeg. det virker mest naturligt, at man taler i stedet for at læse

op. så bliver sproget mere flydende. især ved romaner kan

jeg bruge evnerne som skuespiller ved at danne mig et klart

billede af sindet hos en hovedperson,” siger randi Winther.

en lydbog varer typisk 10-15 timer, men speakerne bruger

som regel to til tre gange så lang tid i studiet. medregnet

tiden til produktion og indhentning af rettigheder tager det

omkring 3 måneder fra bestilling, til den færdige lydbog kan

leveres. lydbøger, der er udkommet, bliver leveret på under

en uge.

Print-on-demand

tilbage på kontoret i Ballerup sidder rikke skov og holder

øje med, hvad der rører sig på bog- og lydbogsmarkedet.

Hun holder sig opdateret via anmeldelser og lektørudtalelser,

og hun følger bogindkøbet på bibliotekerne nøje, så hun altid

har et overblik over retningen på efterspørgslen.

”forlagene udgiver ofte kun bøgerne som mp3 eller til

download, men der er mange af de ældre lånere, der ikke er

gået over til disse medietyper. derfor laver vi ofte aftaler med

forlagene om at udgive dem som audio-cd’ere til bibliotekerne.

Når indlæsningen er lavet, og vi har lyd-filerne, kan vi

tilmed levere enkelte eksemplarer som en print-on-demand

service med biblioteksklargøring inklusiv klassemærket,”

forklarer hun.

tilsvarende bliver der løbende digitaliseret fra Biblioteksmediers

enorme arkiv af lydbøger, der går helt tilbage til starten i

1976, hvis lydkvaliteten og efterspørgslen fra bibliotekerne er

til det.


08

Randers rækker ud

Tekst og foto: Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk

Bibliotekernes rolle er til stor debat i øjeblikket. Hvilken

funktion skal bibliotekerne have i samfundet, og hvordan

skal de som kulturinstitution navigere i landskabet af

stadig flere medieplatforme, der hele tiden udvikler sig? i

randers mener de, at biblioteket i langt højere grad end

i dag skal arbejde med formidling. ikke bare inde bag

murene mellem reolerne – randers Bibliotek vil række

ud og give kommunens borgere perspektiv og gøre dem

klogere.

som led i at indfri den vision har biblioteket ansat allan

malver i en nyoprettet stilling som formidlingskoordinator.

Han kommer med en baggrund i den journalistiske

verden, hvor formidling er noget ganske andet end det,

der normalt er kutymen på et bibliotek.

”Vi har diskuteret, hvad formidling kan være. det at stille

bøgerne på hylden – måske med forsiden fremad, eller

svare fyldestgørende på et spørgsmål - er efter min

mening bare at gøre bøgerne tilgængelige. ser man på

www.BiBlioTEksmEdiER.dk

begrebet formidling i en mere journalistisk kontekst, skal

man række ud til folk. det er en af grundene til, at vi

gennemfører en markant ændring i organisationen i løbet

af foråret, og der låner vi helt klart fra den journalistiske

værktøjskasse,” fortæller allan malver.

”Vi sætter en egentlig redaktion op og kigger løbende

på, hvad der er relevant i samfundet, hvordan vi kan

gribe fat i de emner, og hvad vi som bibliotek kan

tilbyde i forhold til det. som bibliotek skal vi ikke bare

følge strømningerne i massemedierne og gøre det,

som alle de andre gør. Vi er dygtige til at vise det brede

perspektiv, og det er egentligt det, vi skal gøre endnu

mere, endnu bedre og på endnu flere kanaler. Vi kan

give mennesker inspiration og viden og vise dem, hvilke

alternativer der er. Vi kan gøre dem klogere, smartere og

bedre til at vælge mellem ting, når de kender mulighederne,”

mener han.

Eksperter i medierne

i forbindelse med biografpremieren på Hobbitten i december

2012 gjorde randers Bibliotek for første gang


alvor af snakken. i tæt samarbejde med randers amtsavis

skrev en bibliotekar en artikelserie omkring tolkiens

forfatterskab, Hobbit-universet og forholdet mellem

film og bog. de holdt også oplæg i biografen og stod til

rådighed for den lokale radiostation som eksperter dagen

efter premieren.

”med den slags initiativer får vi vist omverdenen, at

biblioteket ikke bare er et sted, man går hen, fordi der

er gratis bøger på hylden, men at biblioteket er relevant

og kan levere aktuel viden til de emner, der rører sig lige

nu. Vi vil ikke kun stille materialer til rådighed for folk,

der har en interesse for et emne. Vi vil tage ansvar for,

at flere bliver interesserede, og at de får øjnene op for

perspektiver, som medierne ikke beskæftiger sig med,”

siger allan malver.

På biblioteket – online som fysisk - var der, mens filmen

kørte, rig mulighed for at hente inspiration med ’vidste

du at-facts’ og forslag til alternativ læsning. alt sammen

serveret i en appetitlig ramme, som formidlingskoordinatoren

dog ikke vil kalde en udstilling.

”Bare det at kalde noget en udstilling giver en association

til noget, man ikke må røre ved. Vi skal over til at lave

et udvalg i stedet; en kvalificeret samling af de ting, vi

mener, er relevante for at få en bred viden om et emne.

det er jo bare nogle andre ord, men det er faktisk også tit

dem, der styrer adfærden, så jeg mener, det er vigtigt at

ændre hele tankegangen,” begrunder han.

Ny organisation

for at projektet skal lykkes, kræver det nogle gennemgribende

omstruktureringer af organisationen, men langt

de fleste af de nye opgaver kan klares af kræfter i huset.

”mange af de nødvendige ressourcer har vi allerede, men

der skal nok prioriteres lidt om, og opgaverne skal måske

redefineres. eksempelvis har en del af formidlingsopgaven

hidtil ligget i at vælge den litteratur, der skulle stå på

hylderne, og hvilke bøger der skulle pilles ned. det bliver

fremover automatiseret meget mere. Vi kan se, at det ofte

er de samme bøger, der bliver bestilt, så den opgave vil

blive centraliseret. det giver rum og tid til det, jeg kalder

proaktiv formidling,” fortæller allan malver.

Han medgiver, at det er en udfordring af bibliotekarernes

faglige integritet, at materialevalget ikke længere skal

ligge hos dem.

”det går selvfølgelig ud over deres identitet som bibliotekarer,

og der vil også gå noget viden tabt, men jeg

mener, at vi kan låne noget fra den journalistiske proces.

en journalist ved ikke alt om vindmøller, men han kan

risikere at skulle skrive om det. så vi skal lære nye metoder

til at skaffe ny viden om eksempelvis nye bøger,

musik og film. Vi skal se på, hvordan vi kan udvikle nye

redskaber, så brugerne bedre kan udveksle med hinanden.

det er relevant at lade dem dele deres erfaringer, og

samlet set har de læst flere bøger end os,” siger han.

at forstå formidling på en ny måde kræver også nye kompetencer

som at kunne forstå og formidle på forskellige

mediekanaler.

”det undrer mig meget, at man ikke har skriftlig formidling

på bibliotekaruddannelsen. Jeg mener, det er vigtigt

i en tid med så mange nye mediekanaler, at man lærer

at håndtere dem. at kunne skrive gode og medrivende

tekster er et behov, som de fleste mediekanaler kræver,

og når vi har en ambition om at nå alle, er vi nødt til at

komme ud over, at folk skal komme til os. Vi skal ikke

alene være tilgængelige på internettet og alle mulige

andre platforme - vi skal også kunne forstå at bruge dem

rigtigt og producere til dem,” siger han med en fortrøstning

og optimisme i stemmen.

”Bibliotekarfagligheden skal ikke udjævnes. den skal

dyrkes. Bibliotekarer er enestående til navigere i infor-

mationsstrømmen. deres evner til at finde kvalificeret

viden er unik, og behovet er større end nogensinde før.

Bibliotekarer er meget omstillingsparate, og de har en

stor lyst til at imødekomme brugernes behov. og når alt

kommer til alt, er det det, vi er her for,” pointerer allan

malver.

randers Bibliotek går for alvor i gang med at realisere de

nye visioner med en gennemgribende organisationsændring,

der træder i kraft medio marts 2013.

Redaktionen ønsker fremover at give plads til

videndeling og inspiration bibliotekerne imellem.

Derfor håber vi, at denne artikel kan være inspiration

til at fortælle os om de spændende udviklingsprojekter,

værdifulde erfaringer eller best

practices, I måtte have hos jer. Derfor håber vi,

at I vil sende en mail til jeppe@katkom.dk med

et tip eller en idé til næste udgave af Bl.a:


10

Effektiv pakkepost fra A til Z

www.BiBlioTEksmEdiER.dk

Når fragtmanden fra GLS afleverer kassen fra Biblioteksmedier

ved skranken, er det sidste stop på en hektisk, men særdeles

strømlinet rejse. GLS har over den seneste håndfuld år oplevet

en vækst på 50 procent i Danmark. Et vokseværk, der bygger

på effektiv logistik, service og hensyn til miljøet.


Af Jeppe Nyrup – jeppe@katkom.dk

Foto: GLS

Hver eneste eftermiddag henter Gls pakker i pallevis hos

Biblioteksmedier i Ballerup med udlånsmaterialer til de danske

biblioteker. Pakker der for langt de flestes vedkommende

allerede bliver leveret næste formiddag. i den mellemliggende

periode kan pakkerne have passeret gennem flere centraler

og være blevet omlæsset mellem biler flere gange – hele

tiden stramt styret af scannere, automatiske transportbånd

og videokameraer.

Hvis en pakke eksempelvis skal fra Ballerup til tønder, bliver

den først bragt til en terminal i tåstrup og derefter kørt til

kolding, hvor den igen bliver kørt igennem systemet. Her

bliver den fordelt til den rigtige bil og chauffør, som tager

den med på ruten ud til biblioteket. Hver gang pakken bliver

håndteret, bliver den scannet, og på terminalerne bliver den

også vejet, så der hele tiden er styr på, hvor pakken er – og at

den er intakt.

samtidig er der på centralerne installeret mellem 200 og

400 videokameraer, som også overvåger pakkerne. Hvis en

pakke eksempelvis ændrer vægt mellem to centraler, er det

meget nemt at gå tilbage i optagelserne og se, hvad der er

sket med den.

Kvalitet starter hos medarbejderne

men det er ikke kun på det tekniske plan, at Gls arbejder

med kvalitet. Hovedparten af de 480 distributionsbiler er

bemandet med selvstændige vognmænd. Hver gang en ny

chauffør starter i virksomheden, har Gls trænere ansat til at

oplære ham i procedurer og god kundeservice, og hver gang

Gls indfører nye tiltag, bliver chaufførerne sendt på efteruddannelse.

desuden ligger der en kontant gulerod og venter

på chaufførerne i form af en kvalitetsbonus til dem, der gør et

godt stykke arbejde.

Gls gør samtidig en del for at følge op på de hændelser,

der er knap så heldige. fejl og mangler ved selve leverancen

bliver tjekket med det samme, og skulle der komme en klage

over en chauffør, bliver der også øjeblikkeligt fulgt op med en

samtale, så problemet bliver løst.

GLS tager socialt ansvar

Gls’ medarbejderstab består af en lang række nationaliteter.

alle er velkomne, men det er nødvendigt, at de er i stand til

at kommunikere i skrift og tale på dansk for at kunne yde

kunderne en ordentlig service.

desuden er en transportvirksomhed som Gls, der hvert år

tilbagelægger kilometer i tusindevis, nødt til at tage et stort

hensyn til miljøet.

Chaufførernes skannere har en indbygget GPs, så it-systemet

kan hjælpe med at lægge den mest optimale rute. dermed

undgår de stjernekørsel, hvor bilen kører på kryds og tværs.

det sparer brændstof og er dermed også skånsomt overfor

miljøet. derudover tænker Gls på miljø og bæredygtighed

i alle større beslutninger. Når der skal bygges nye terminaler

spiller miljøhensynet ind på den geografiske placering, og

grønne løsninger som eksempelvis genbrug af regnvand til

toiletterne bliver, så vidt det er muligt, tænkt ind i byggerierne.


En boks er en boks

Trods nye katalogiseringsregler er det ikke muligt at

bestille dele af et samlet box-set

dBC indførte for nogle måneder siden nye procedurer

for, hvordan bokse med flere film og tv-serier skal

katalogiseres. det betyder, at bibliotekerne i teorien

kan bestille hver del i en dvd- eller bluray-boks som en

selvstændig vare.

desværre er det ikke en model, filmselskaberne er

med på. i deres øjne er en boks en boks, og vi er som

materialeleverandør nødsaget til at bestille hele boksen

hjem. de nye regler for katalogisering giver derfor nogle

udfordringer – ikke mindst i forhold til klargøringen, fordi

disse bokse fremover skal håndteres som individuelle

varer til bibliotekerne.

derfor vil bokse, der er katalogiseret som flerbindsværk,

fremover blive klargjort i det antal, de er katalogiseret i.

æ

Hvis en boks består af seks diske, vil den fremover blive

klargjort som seks enheder, og biblioteket skal dermed

betale for seks gange klargøring.

Hvis der bliver bestilt en del af et flerbindsværk, vil

Biblioteksmedier tage kontakt til biblioteket og informere

om, at de er nødt til at bestille hele værket for at

kunne få det leveret. i nogle tilfælde kan de lade sig

gøre at bestille titlerne enkeltvis. det kan eksempelvis

være olsen Banden, der er udgivet både som separate

film og som samlet boks. men mulighederne afhænger

af, hvad der er tilgængeligt fra filmselskaberne.

Bemærk dog, at det er muligt at bestille erstatningseksemplarer

enkeltvis, hvis en disk er ridset, knækket eller

bortkommet, og det vil her ikke være nødvendigt at

levere alle diskene klargjort.

More magazines by this user
Similar magazines