22.07.2013 Views

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4 Svært helt at undvære pesticider<br />

10 Nye normer for anlægsgartnerarbejde<br />

14 Åen skabte byen, nu skaber byen åen<br />

20 Anhugning<br />

24 Urtidslandskabet kan genopstå på 50 år<br />

30 Planteanalyser af græs<br />

32 Fuldt sortiment og færdige løsninger<br />

38 Store offentlige skovrejsninger er bedre end små private<br />

44 Saltskader afslører vinterens massive vejsaltning<br />

62 Hold igen med at vande på golfbanen<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

6 / <strong>AUGUST</strong> <strong>2010</strong><br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 1


2<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

www.kortegaard.dk<br />

Kvalitet året rundt!<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

REGNEN I HAVERNE<br />

Lokal afledning af regnvand er efter over 20 års faglig udvikling<br />

og debat ved at blive politisk virkelighed. Det blev<br />

understreget med miljøminister Karen Ellemanns forslag<br />

om at give kommuner bedre lovmuligheder for at få grundejere<br />

til at holde regnen på egen grund. Man skal også<br />

kunne tage afgifter det regnvand der forlader grunden.<br />

Det er et vigtigt element i en grøn løsning hvor regnvandet<br />

vendes fra et problem til en økologisk og rekreativ ressource,<br />

og hvor man undgår at overbelaste og derfor udvide<br />

kloakker og renseanlæg. En løsning hvor der også indgår<br />

f.eks. grønne tage, grøfter, regnbede, kanaler og søer, ikke<br />

bare i parcelhuskvarteret, men i hele byen.<br />

Hvem kan have noget mod det? Flere, viste den følgende<br />

debat. Husejere frygter udgifter. De støttes af en socialdemokratisk<br />

klima- og energiordfører der mener at husejerne<br />

var sluppet gratis hvis man havde fulgt partiets klimajobplan.<br />

Kommunernes Landsforening mener det bliver alt for<br />

svært at måle hvor meget regn der løber i kloakken. Og fra<br />

Dansk Byggeri hedder det bl.a. at afgiften kun forslår som<br />

‘en dråbe i havet’, at nedsivning ikke dur i lerjord, at regn<br />

skal bruges til at selvrense kloakken og at sammenflettede<br />

afløb kan give husejere store udgifter.<br />

Boligejernes frygt er forståelig. Derfor er det vigtigt at ændringerne<br />

ikke betyder en samlet større afgift, og at det<br />

tydeliggøres at boligejere eventuelle investering hurtigt er<br />

er tjent hjem. De øvrige udmeldinger er kun forståelige set<br />

i en snæver politisk eller erhvervsmæssig sammenhæng.<br />

Tag f.eks. Dansk Byggeri der gør ministerens udspil til en<br />

pelitesse - selv om regnvandet fra parcelhusenes tage og<br />

belægninger bidrager stærkt til den samlede afledning. Og<br />

som bruger så firkantede betragtninger om nedsivning i lerjord<br />

og selvrensning at de næsten er forkerte. Baggrunden<br />

for Dansk Byggeris udmeldinger er imidlertid at man i flere<br />

år har ført en ensidig kampagne for at renovere kloakkerne<br />

med store entreprenørløsninger, f.eks. større og tryksatte<br />

rør. Andre løsninger forties. Det er på tide at den ellers dynamiske<br />

forening får et mere nuanceret udgangspunkt. Det<br />

ville i det hele taget være rart at slippe for de afledende<br />

agendaer der let kan forplumre et fint initiativ.<br />

FORSIDEN. Århus Å ser dagens lys. Billedet er taget fra<br />

Grønnegade i retning af Vester Allé og Mølleparken - en<br />

del af åen der blev fritlagt i 2008. Det sidste stykke å ud til<br />

havnen forventes åbnet i 2015. Foto: Lars Thorsen.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.<br />

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig<br />

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør<br />

eller uddannelsessøgende. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige<br />

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive<br />

abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 3


4<br />

Svært helt at undvære pesticider<br />

Esbjerg Byråd den 3. maj,<br />

punkt 10 på dagsordnen:<br />

Vej & Park skærer i servicen for<br />

at spare otte millioner kroner.<br />

I sparepakken foreslås bl.a. at<br />

sprøjte på belægninger i stedet<br />

for at flammebehandle.<br />

Det vil lette forvaltningens betrængte<br />

budget for en halv til<br />

en hel million kroner. Efter<br />

små 12 minutter runder borgmester<br />

Johnny Søtrup (V) diskussionen<br />

af, og byrådet stemmer.<br />

16 for. 14 imod. Forslaget<br />

er vedtaget.<br />

Det gik ellers så godt. Fra<br />

1995 til 2006 lykkedes det<br />

kommunerne at nedsætte deres<br />

forbrug af pesticider med<br />

90%. Siden er afviklingen fladet<br />

lidt ud, og de nyeste tal fra<br />

2008 viser at en del kommuner<br />

stadig sprøjter. Nogle få smider<br />

håndklædet i ringen og<br />

begynder igen - med Esbjerg<br />

som det hidtil mest markante<br />

eksempel.<br />

’Fortsat afvikling’<br />

Tilbage i 1998 aftalte <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />

Amtsrådsforeningen<br />

og Kommunerne Landsforening<br />

at holde op med at sprøjte<br />

på alle offentlige arealer.<br />

Ideen var at gå foran i at beskytte<br />

grundvandet. Aftalen<br />

lagde op til at alle skulle være<br />

i nul med udgangen af 2002.<br />

Det lykkedes ikke helt, og i<br />

2007 fornyede parterne aftalen<br />

med ’fortsat afvikling’ som<br />

mål. En kattelem åbner dog<br />

mulighed for at ’der midlertidigt<br />

anvendes plantebeskyttelsesmidler<br />

på begrænsede områder’<br />

hvis hensyn til sikkerhed<br />

og drift kræver det. Forudsætningen<br />

er at kommunen har<br />

en plan for at afvikle. Det gælder<br />

også hvis man sprøjter<br />

kæmpebjørneklo, sådan som<br />

aftalen åbnede mulighed for i<br />

2002.<br />

Et stykke til nul<br />

Kommunernes forbrug af pesticider<br />

blev målt første gang i<br />

1995. På det tidspunkt sprøjtede<br />

stort set alle kommuner, og<br />

de brugte 66 kg aktivt stof i<br />

Kommunerne er næsten holdt op med at sprøjte. Men ikke helt.<br />

Alternativerne er stadig besværlige og dyre at arbejde med.<br />

Af Tilde Tvedt<br />

SPRØJTENDE KOMMUNER<br />

Andel<br />

kommuner<br />

der sprøjter<br />

Aktivt stof,<br />

forbrug i<br />

gennemsnit<br />

gennemsnit. I 2006 sprøjtede<br />

næsten to tredjedele af kommunerne,<br />

men de brugte meget<br />

mindre mængder, i gennemsnit<br />

10 kg hver.<br />

For 2008 svarede kun 56 ud<br />

af 98 kommuner på undersøgelsen.<br />

Derfor lavede <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

ikke en samlet opgørelse,<br />

men offentliggjorde kun<br />

de rå tal. Tallene viser at 37 ud<br />

af de 56 kommuner sprøjtede,<br />

og at de brugte 19 kg aktivt<br />

stof i gennemsnit. Det er næsten<br />

dobbelt så meget som i<br />

2006, men tallene kan ikke<br />

helt sammenlignes fordi de<br />

RISIKO FOR GRUNDVANDET<br />

Aktivt stof,<br />

forbrug i alle<br />

kommuner<br />

Andel<br />

kommuner<br />

der svarede<br />

1995 97% 66 kg 13.721 kg 77%<br />

2000 69% 21 kg 3.647 kg 92%<br />

2002 60% 17 kg 2.383 kg 85%<br />

2006 63% 10 kg 1.319 kg 75%<br />

2008* (66%) (19 kg) (717 kg) (57%)<br />

* For 2008 svarede kun 56 ud af 98 kommuner. Derfor lavede <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

ikke en samlet opgørelse, men offentliggjorde kun de rå tal. Procenter<br />

og gennemsnit er beregnet af forfatteren. Efter kommunalreformen<br />

er der færre og større kommuner. Derfor kan det gennemsnitlige forbrug<br />

ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Da ikke alle kommuner<br />

var med i opgørelsen, dækker tallet for forbrug i alt ikke hele landet.<br />

fleste kommuner er større efter<br />

kommunalreformen i 2007.<br />

Tilfældigheder kan også spille<br />

ind fordi så relativ få har svaret.<br />

Til sammen brugte de 37<br />

kommuner 717 kg aktivt stof,<br />

men de få svar betyder at tallet<br />

ikke giver et dækkende billede<br />

af det samlede forbrug.<br />

Problembørn<br />

For en del kommuner er kæmpebjørneklo<br />

stadig et problembarn.<br />

I 2008 svarede 13<br />

kommuner at de ikke brugte<br />

pesticider. 11 andre sagde at<br />

de kun sprøjtede bjørneklo.<br />

■ Kommunernes forbrug fylder ikke meget i det samlede<br />

regnskab. 56 kommuner indberettede deres forbrug i 2008.<br />

De brugte 717 kg aktivt stof. Haveejerne brugte 23.075 kg<br />

aktivt stof (egentlige kemiske midler, der ikke omfatter mosog<br />

sneglemidler). I alt blev der solgt 4.528.000 kg aktivt stof,<br />

langt den største del til landbruget.<br />

■ Selv om kommunerne bruger ret lidt, kan pesticiderne alligevel<br />

true grundvandet under byerne. I 2008 fandt GEUS (De<br />

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)<br />

næsten lige mange pesticider under byer og landbrugsområder<br />

selv om landmændene bruger 20 gange mere. Det<br />

tyder på at byområder formentligt er langt mere sårbare<br />

over for pesticider end landbrugsområder.<br />

■ Geolog Walter Brüsch, GEUS, forklarer hvorfor: „I rodzonen<br />

under markerne arbejder millioner af bakterier. Denne<br />

aktive biomasse kan være med til at omsætte pesticider. I byerne<br />

forsvinder meget af den biologisk aktive rodzone når<br />

man bygger veje, huse og andre anlæg. Derfor risikerer pesticider<br />

og pesticidrester nemmere at ende i grundvandet.“<br />

Undersøgelsen spurgte også<br />

om hvor der er opstået nye<br />

problemer efter en årrække<br />

uden pesticider. Her er kæmpebjørneklo<br />

med på listen<br />

sammen med andre aggressive<br />

planter som japansk pileurt,<br />

gyldenris og rynket rose.<br />

En kommune fortæller om<br />

så mange bellis på boldbanerne<br />

at dommerne har svært ved<br />

at dømme kampe fordi de ikke<br />

kan skelne de hvide streger.<br />

Andre nævner at ukrudtet<br />

vokser gennem asfalten på<br />

stier og ødelægger kanterne.<br />

Flere siger at de må vælge<br />

mellem mere ukrudt eller dyrere<br />

drift.<br />

Gammeldags metoder<br />

På belægninger er det især et<br />

problem at de alternative metoder<br />

ikke rigtigt følger med<br />

tiden. Grundlæggende fungerer<br />

de på samme måde som<br />

for 15-20 år siden: Gasflammer,<br />

damp eller vand varmer<br />

ukrudtet op så cellerne springer.<br />

Planterne tørrer ud og dør<br />

i bedste fald. For at overføre<br />

energi nok, skal maskinerne<br />

helt ned på 1-2,5 km i timen.<br />

Derfor tager det tid at bruge<br />

metoden, og det kan være frustrerende<br />

for maskinføreren at<br />

skulle køre så langsomt. Desuden<br />

er timingen vigtig. Planterne<br />

skal behandles, mens de<br />

er små hvis metoden skal være<br />

effektiv. Derfor er man nødt til<br />

at køre ret ofte. Ellers kan<br />

ukrudtet rende fra en og blive<br />

umuligt at få bugt med. Alt i<br />

alt gør det indsatsen dyr.<br />

Metoderne er forbedret lidt<br />

undervejs, men mangler det<br />

helt store tekniske spring<br />

fremad, mener seniorrådgiver<br />

Palle Kristoffersen fra Skov &<br />

Landskab. Han har arbejdet<br />

med ukrudtsbekæmpelse i<br />

mere end 20 år og peger på at<br />

mangel på penge og risikovillighed<br />

har fået udviklingen<br />

til at stå i stampe.<br />

„Maskinproducenterne i<br />

Danmark er gennemgående<br />

små. De har ikke penge til de<br />

investeringer der skal til for at<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Lugten minder lidt om bål i haven. Tør og krydret. Den lille grønne maskine<br />

pruster frem og tilbage mellem træer og pullerter. Hvæser som en<br />

vred kat. Udsender små skyer af gråhvid damp. Winnie Rasmussen fra<br />

Center for Renhold er i gang med at bekæmpe ukrudt på gruset langs<br />

Dag Hammerskjölds Allé i København. Under den skrammede kasse<br />

foran tænder de orange flammer hele tiden små bål der hurtigt slukkes<br />

igen. Bagpå seks blanke gasflasker og en vandslange. Foto: Tilde Tvedt.<br />

Kommunal sprøjtning anno 1986. Nu er det så småt på vej tilbage.<br />

udvikle nyt udstyr. Desuden er<br />

markedet ikke så stort at de<br />

kan forvente at sælge i tusindvis<br />

af maskiner,“ siger Palle<br />

Kristoffersen.<br />

Skov & Landskab har gennemført<br />

flere udviklingsprojekter<br />

bestilt af blandt andre<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen, Vejdirektoratet<br />

og en række amter og kommuner.<br />

Men projekterne har<br />

mest handlet om at bruge de<br />

kendte metoder bedre og<br />

kombinere dem på nye måder.<br />

Sådan har bestillingerne nemlig<br />

lydt, fortæller Palle Kristoffersen.<br />

Derfor er det heller ikke<br />

herfra revolutionerne er<br />

kommet.<br />

Svag opbakning<br />

Afviklingsaftalen lægger op til<br />

at parterne skal ’samarbejde<br />

om at udvikle og afprøve materiel,<br />

metoder og strategier til<br />

at forebygge og bekæmpe<br />

ukrudt og skadevoldere.’ I aftalens<br />

første år arbejdede parterne<br />

ret aktivt. Allerede i<br />

1998 sendte Kommunernes<br />

Landsforening ’Håndbog i<br />

pesticidfri ukrudtsbekæmpelse’<br />

ud til alle kommuner. I<br />

2002 stod <strong>Miljø</strong>ministeriet bag<br />

to hæfter om pesticidfri bekæmpelse<br />

på belægninger og<br />

boldbaner der er trykt i flere<br />

oplag. Siden var der lidt stille.<br />

Da parterne fornyede aftalen<br />

i 2007, tog de initiativ til<br />

en konsulentordning. Firmaet<br />

NIRAS A/S fik opgaven, og tre<br />

konsulenter rådgav gratis om<br />

afvikling. <strong>Miljø</strong>ministeriet betalte.<br />

Ordningen kørte i 2007<br />

og 2008, men det var svært at<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 5


Timingen er vigtig når man flammebehandler. Planterne skal behandles, mens de er små, hvis metoden skal være effektiv. Foto: Tilde Tvedt.<br />

gøre den kendt nok, konstaterer<br />

konsulenterne i deres evaluering.<br />

Måske fordi NIRAS var<br />

en helt ny aktør på området.<br />

Undervejs ringede konsulenterne<br />

til alle kommuner for at<br />

orientere om aftalen og gav<br />

samtidig råd på det uformelle<br />

plan. I alt 22 kommuner fik<br />

egentlig konsulentbistand.<br />

Hos Kommunernes Landsforening<br />

indrømmer kontorchef<br />

Eske Groes, Kontoret for Teknik<br />

og <strong>Miljø</strong>, at foreningen ikke<br />

for nylig har ydet kommunerne<br />

moralsk opbakning til at<br />

afvikle. „Ikke siden den første<br />

aftale trådte i kraft i 1998. Forbruget<br />

er jo faldet meget,“ siger<br />

han. Hvis flere gør som Esbjerg,<br />

vil foreningen forholde<br />

sig konkret til det.<br />

Laser, UV-lys og hvidløg<br />

Ib Doktor er vej- og parkchef i<br />

Fredericia og formand for faggruppen<br />

for veje, trafik og trafiksikkerhed<br />

i Kommunalteknisk<br />

Chefforening. Han mener<br />

ikke at kommunerne når helt<br />

til målstregen med de kendte<br />

teknologier.<br />

„De ’gammeldags’ metoder<br />

er for dyre og besværlige, og<br />

der ligger sikkert noget af<br />

6<br />

grunden til Esbjergs kovending,“<br />

siger han. Ib Doktor<br />

foreslår at kigge på landbruget.<br />

Her arbejder man blandt<br />

andet på at bruge laser til at<br />

udrydde ukrudt. „Kommunalteknisk<br />

Chefforening ser gerne<br />

at kommuner, forskere og leverandører<br />

samler sig om et<br />

udviklingsprojekt der kan bane<br />

vejen for ny teknologi,“ opfordrer<br />

han.<br />

Hos Skov & Landskab tror<br />

Palle Kristoffersen på UV-lys<br />

som den mulige teknologiske<br />

revolution. På kort sigt ligner<br />

mere effektiv flammebehandling<br />

en mulighed. Et ph.d.-projekt<br />

undersøger netop nu<br />

langtidseffekten af gasflammer.<br />

„Noget tyder på at få behandlinger<br />

med høj dosis varme<br />

giver lige så godt resultat<br />

som mange behandlinger med<br />

lav dosis. Det giver store fordele<br />

for økonomien,“ siger<br />

Palle Kristoffersen.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen tilbyder en ny<br />

mulighed der udspringer af regeringens<br />

plan ’Grøn Vækst’:<br />

En medarbejder arbejder nu<br />

udelukkende med at få flere<br />

alternative bekæmpelsesmidler<br />

tilladt. Funktionsleder Anita<br />

Fjelsted fra afdelingen for<br />

Pesticider og Genteknologi<br />

fortæller at det også kan komme<br />

kommunerne til gode.<br />

„F.eks. betyder nye EU-regler<br />

at et hvidløgsmiddel nu kun<br />

må bruges mod insekter. Her<br />

kan vi arbejde for at det bliver<br />

tilladt at bruge mod ukrudt<br />

som tidligere.“<br />

Kan ikke undværes helt<br />

Eske Groes fra Kommunernes<br />

Landsforening glæder sig over<br />

at kommunernes forbrug af<br />

pesticider allerede ligger lavt.<br />

Samtidig mener han at springet<br />

ned til nul er stort. Jo lavere<br />

forbrug, jo sværere bliver<br />

det at komme endnu længere<br />

ned. Han tror ikke at kommunerne<br />

kan undvære pesticiderne<br />

helt. „Der er store værdier<br />

på spil. Derfor vil det være en<br />

fordel en gang imellem at<br />

kunne rydde op med pesticider<br />

og så bruge alternativerne<br />

resten af tiden,“ mener han.<br />

Kommunernes Landsforening<br />

vil derfor gerne have en ny aftale<br />

der lægger op til samme<br />

procentvise reduktion som er<br />

vedtaget for landbruget - i stedet<br />

for nul forbrug. Eske Groes<br />

har prøvet, men foreløbig<br />

uden held. ❏<br />

KILDER<br />

Esbjerg Kommune (<strong>2010</strong>): Referat af<br />

møde i byrådet 03.05.10 inkl. bilag 1:<br />

Reduktioner i serviceniveau.<br />

www.esbjergkommune.dk.<br />

Esbjerg Kommune (<strong>2010</strong>): Video fra<br />

møde i byrådet 03.05.10.<br />

www.esbjergkommune.dk.<br />

Esbjerg Kommune (<strong>2010</strong>): Økonomisk<br />

redegørelse <strong>2010</strong> for Vej & Park ekskl.<br />

kollektiv trafik. Vej & Park, Administrationen,<br />

Esbjerg Kommune, 8.3.<br />

<strong>2010</strong>. www.esbjergkommune.dk.<br />

GEUS (<strong>2010</strong>): Grundvandsovervågning<br />

1989-2008. www.geus.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2007): Aftale om fortsat<br />

afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler<br />

på offentlige arealer,<br />

29. marts 2007. www.mst.dk<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2007): Undersøgelse<br />

af pesticidforbruget på offentlige<br />

arealer 2006, <strong>Miljø</strong>projekt nr. 1171,<br />

2007, <strong>Miljø</strong>styrelsen. www.mst.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2009): Konsulentordning<br />

til kommuner, regioner og statslige<br />

institutioner for at afvikle brugen<br />

af pesticider på offentlige arealer.<br />

Sammenfattende rapport, <strong>Miljø</strong>projekt<br />

nr. 1302. www.mst.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (<strong>2010</strong>): Ingen samlet<br />

opgørelse af pesticidforbruget i 2008<br />

på offentlige arealer. www.mst.dk<br />

19.05.10.<br />

Interviews med: Palle Kristoffersen,<br />

seniorrådgiver i Skov & Landskab,<br />

Eske Groes, kontorchef i Kommunernes<br />

Landsforening, Ib Doktor, formand<br />

for faggruppen for veje, trafik<br />

og trafiksikkerhed i Kommunalteknisk<br />

Chefforening, Anita Fjelsted,<br />

funktionsleder i <strong>Miljø</strong>styrelsen og<br />

Walter Bürsch, geolog i GEUS (De Nationale<br />

Geologiske Undersøgelser<br />

for Danmark og Grønland).<br />

SKRIBENT<br />

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />

videnskabsjournalist.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 7


Grusstiens vaskebrædt<br />

Også uden kørende trafik kan der opstå<br />

bølger i ellers fine grusstier, måske på grund<br />

af hyppig brug af slæbenet<br />

Grusstier anlagt efter alle<br />

kunstens regler skal også<br />

vedligeholdes, for ellers bliver<br />

de ujævne med tendens til at<br />

danne vaskebrædt. Mere end<br />

en opretning og efterfølgende<br />

komprimering hvert tredje år<br />

skal der dog næppe til.<br />

Det viser en bedømmelse af<br />

ni år gamle grusstier i Frederiksberg<br />

Have. Bedømmelsen<br />

af foretaget af Palle Kristoffersen<br />

fra Skov & Landskab på<br />

opfordring af havens forvalter,<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

Stierne er de første egentlige<br />

stier anlagt med Slotsgrus,<br />

en velgraderet og leret 0-8<br />

mm grus med meget knust<br />

materiale. Det bedste der fås.<br />

Gruset blev i et cirka 10 cm<br />

tykt lag lagt ud med asfaltudlægger<br />

og komprimeret med<br />

vibrationstromle. Bunden var<br />

en eksisterende befæstelse.<br />

Stierne er årligt vedligeholdt<br />

med slæbenet op til 3-4 gange<br />

årligt samt med løvblæsning<br />

op til 3-4 gange om året suppleret<br />

med håndrivning. Ikke<br />

andet. Hertil kommer at stierne<br />

om vinteren gruses for ikke<br />

at være glatte. Der er brugt 2-<br />

3 mm skærver af samme oprindelse<br />

som Slotsgruset. I vinter<br />

er der tilført ret meget, og det<br />

udgør nu en løs knasende<br />

overflade oven på den ellers<br />

faste overflade.<br />

På især de ældste og mest<br />

befærdede med Slotsgrus er<br />

Relativ højde, mm<br />

8<br />

0<br />

der opstået bølgelignende<br />

ujævnheder. De følger et rytmisk<br />

mønster ligesom det<br />

‘vaskebrædt’ man kender fra<br />

grusveje, men her skråt i forhold<br />

til stiens hovedretning.<br />

Ujævnhederne er målt på<br />

tre strækninger på hver 25<br />

meter, i alle tilfælde i højderyggen<br />

midt på stien. Det viser<br />

sig at overfladen bølger med<br />

op til 50 mm i højden, typisk<br />

omkring 30 mm. Der er 10-13<br />

højdepunkter, altså omkring 1<br />

for hver 2 meter i gennemsnit.<br />

Strækningerne veksler dog<br />

mellem mindre tætte bølger<br />

og større bølger med større afstand.<br />

Det viser sig at bølgerne til<br />

dels kan genfindes nede i råjordsplanum.<br />

Overfladens og<br />

råjordsplanums profil er delvist<br />

sammenfaldende. Det kan<br />

man man se fordi man i hvert<br />

punkt, hvor man målte på<br />

overfladens jævnhed, også<br />

målte afstanden til råjordsplanum.<br />

Lagtykkelsen i bølgetoppene<br />

er i gennemsnit 16 mm<br />

tykkere end i bølgedalene,<br />

cirka det halve af den typiske<br />

bølgehøjde.<br />

Spørgsmålet er så hvad der<br />

kom først. Er det bevægelser i<br />

råjorden der skaber bølgerne i<br />

i overfladen? Eller omvendt?<br />

Og kan det spille en rolle at<br />

sammenfaldet i de to profiler<br />

er mindst udtalt på den strækning<br />

der ligger på blød bund?<br />

5 10 15 20 25<br />

meter<br />

STIERNES JÆVNHED. De tre strækninger a 25 meter er vist i hver sin<br />

farve med råjordsplanum vist i sort nedenunder. Overfladen bølger med<br />

op til 50 mm. Når strækningen i midten har et hængende længdeprofil,<br />

skyldes det at de to endepunkter ligger relativt højt.<br />

De udlagte pinde markerer bølgernes skrå forløb på grusstierne.<br />

På grusveje hvor vaskebrædtet<br />

ligger vinkelret på køreretningen,<br />

er årsagen den erosion<br />

og sortering af gruspartiklerne<br />

der sker i forbindelse<br />

med relativt hurtige hjulpassager.<br />

Men på stierne i Frederiksberg<br />

Have er der kun ret langsomme<br />

gartnermaskiner. Og<br />

så ligger bølgerne på skrå.<br />

Palle Kristoffersen vurderer<br />

at den primære årsag til bølgerne<br />

er det kørende materiel.<br />

De skaber materialeflytninger i<br />

toppen, men de dynamiske<br />

belastninger kan også forskyde<br />

råjordsplanum med en reduceret<br />

effekt. Virkningen kan<br />

forstærke sig selv fordi gruslaget<br />

er tyndere og mere fugtigt<br />

end i toppene. Og når bølgerne<br />

først er dannet, er materialet<br />

for stabilt til selv at udjævne<br />

sig.<br />

Den kørende trafik er ikke<br />

så tæt, tung og hurtig at den<br />

burde lave bølger, men det<br />

kan tænkes at brugen af slæbenet<br />

kan forstærke virkningen.<br />

Der bør derfor ifølge Kristoffersen<br />

ses nærmere på<br />

denne metodens praktiske ud-<br />

SÅDAN BLEV UJÆVNHEDEN MÅLT<br />

I stiens top (stimidten) udspændte<br />

man en mire-ret snor fra højdepunkt<br />

til højdepunkt. Parallelt<br />

med snoren udspændtes et målebånd.<br />

For hver 10 cm målte man<br />

med tommestok gabet fra snor til<br />

fast grusoverflade. Man kunne<br />

derefter tegne en længdeprofil.<br />

I alle højde- og lavpunkter udgravede<br />

man huller i gruset med<br />

hammer og mejsel for at konstatere<br />

afstanden fra råjordsplanum<br />

til målesnoren. Så kunne man<br />

fastlægge råjordsplanums længdeprofil<br />

og beregne lagtykkelsen.<br />

Fotos: Palle Kristoffersen.<br />

førelse. At bølgerne forløber<br />

skråt, kan ikke forklares ud af<br />

denne undersøgelse, men Kristoffersen<br />

mener at afstrømning<br />

af regnvand kan spille en<br />

væsentlig rolle.<br />

I alle tilfælde overstiger bølgerne<br />

kravet i Normer og Vejledning<br />

for Anlægsgartnerarbejde<br />

om maksimalt 10 mm<br />

gab på en 3 meter retskede.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

bør derfor overveje i hvilket<br />

omfang anlægsstandarden bør<br />

afspejle sig i driftsstandarden<br />

og overveje hvad man vil gøre<br />

for at opretholde den ønske<br />

standard.<br />

Kristoffersen anbefaler selv<br />

at stierne afrettes med et hydraulisk<br />

styret graderblad der<br />

kan skrabe, flytte og udjævne<br />

materialet. Og bagefter bør<br />

overfladen komprimeres. Mere<br />

end hvert tredje år mener han<br />

dog ikke det er nødvendigt at<br />

udgører opretningen. sh<br />

KILDE<br />

Palle Kristoffersen (<strong>2010</strong>): Notat vedrørende<br />

overfladejævnhed af slotsgrusstier<br />

i Frederiksberg Have. Notat.<br />

Skov & Landskab, KU.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GRØNT<br />

Nellemann<br />

MILJØ<br />

Agro AS<br />

6/<strong>2010</strong><br />

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand<br />

Telefon 43 73 64 00<br />

Telefax 43 73 71 62<br />

E-mail info@nellemannagro.dk<br />

www.johndeere.dk<br />

9


Nye normer for anlægsgartnerarbejde<br />

Efter fire år er anlægsgartnernormerne<br />

igen lavet<br />

om. Normer og Vejledning for<br />

Anlægsgartnerarbejde hedder<br />

de retteligt og forkortes NOVA<br />

10. Baggrunden for ændringerne<br />

er først og fremmest at<br />

en række referencer er fornyet<br />

eller udgået. F.eks. er DS401<br />

og sand-, grus- og stenmaterialer<br />

udgået. Her er opdaterede<br />

vejregler i stedet anvendt<br />

som grundlag. Også Bygningsreglementet<br />

er ændret. Andre<br />

ændringer skyldes en tilpasning<br />

til det praktiske behov eller<br />

ny faglig udvikling.<br />

I forbindelse med revisionen<br />

er der også skelet til de nye<br />

BIPS-anvisninger om jord, beplantning<br />

og befæstelser (se<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 4/<strong>2010</strong>), men et<br />

egentligt samarbejde har ikke<br />

fundet sted. En oversigt over<br />

de væsentligste ændringer ses<br />

på næste side. Til ændringerne<br />

hører også en vis omstrukturering.<br />

Jord og plantning er delt<br />

i to kapitler, og kapitlet om<br />

10<br />

Finstofindhold er partiklerne under<br />

0,063 mm (før 0,075 mm), dvs.<br />

ler, silt og lidt af det fineste finsand.<br />

Det er det materiale der ikke kan<br />

sigtes (vådsigtes) yderligere.<br />

Sandækvivalent (SE): Den procentdel<br />

som de ikke-plastiske partikler<br />

(dvs. grove partikler) udgør af<br />

det samlede volumen.<br />

Overkorn er de korn der er større<br />

end den fraktion som definerer materialet.<br />

F.eks. har stabilt grus (0-<br />

31,5 mm) altid korn på op til 31,5<br />

mm, men kan have op til 25% overkorn<br />

på op til 63 mm.<br />

Skadelige mængder af planterester,<br />

muld, ler- og siltklumper er en<br />

formulering der bruges flere steder i<br />

vejreglerne hvor begrebet ikke er<br />

kvantificeret nærmere. Det er op til<br />

en faglig vurdering om hvorvidt<br />

planter, muld, ler og siltklumper<br />

forringer produktet i forhold til den<br />

aktuelle anvendelse.<br />

Fraktioner er kornstørrelsesintervaller<br />

for sand, sten og grus. Sammen<br />

danner de kornstørrelsesfordelingen.<br />

Ordet fraktion bruges også<br />

om et materiales hovedfraktion der<br />

suppleres af overkorn og underkorn.<br />

F.eks. defineres stabilt grus af<br />

fraktionen 0-31,5 mm. Det betyder<br />

at der altid er korn på op til 31,5<br />

mm, men der kan være overkorn på<br />

op til 63 mm.<br />

36<br />

BEFÆSTELSER<br />

MATERIALER<br />

BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS<br />

Bundsikring af sand og grus skal overholde kravene i DS/EN<br />

13285, DS/EN 13242 og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter<br />

for bundsikring af sand og grus (Vejdirektoratet<br />

2003a). Kravene er gengivet i skema B1.<br />

Bundsikring af sand og grus anvendes som bundsikringslag der<br />

fordeler belastningen fra bærelaget, beskytter underbunden<br />

mod frost og magasinerer og bortleder vand fra befæstelsens<br />

side, bund og top. Bundsikringsgrus har mindre bæreevne end<br />

stabilt grus, men normalt større porøsitet, især kvalitet I. Det<br />

kan ved små belastninger erstatte stabilt grus som bærelag.<br />

STABILT GRUS<br />

Stabilt grus skal overholde kravene i DS/EN 13285, DS/EN 13242<br />

og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt<br />

grus (Vejdirektoratet 2003b) som definerer to kvaliteter i fraktionen<br />

0-31,5 mm. Kravene er gengivet i skema B1.<br />

DS/EN 13285 og DS/EN 13242 opstiller en række kategorier som<br />

grus kan defineres efter. Det er ud fra disse kategorier at Vejdirektoratet<br />

har defineret stabilt grus i to kvaliteter.<br />

Stabilt grus er beregnet til bærelag, ikke som bundsikringslag.<br />

Det er i komprimeret stand meget tæt og især velegnet hvor<br />

B1) BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS NORM<br />

Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og<br />

grus (Vejdirektoratet 2003a)<br />

■ Fraktionen skal være 0-63 mm med højst 15% overkorn.<br />

■ Finstofindholdet skal være højst 5% for kvalitet I og højst 9%<br />

for kvalitet II.<br />

■ Sandækvivalenten skal være mindst 40 for kvalitet I og mindst<br />

30 for kvalitet II.<br />

■ Der må ikke være skadelige mængder af planterester, muld,<br />

ler- og siltklumper.<br />

■ Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne<br />

indbygges til et lag der har fornøden bæreevne, drænevne,<br />

frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod<br />

finkornet underbund.<br />

Kravene er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242 der opstiller klasser<br />

som grus og sten kan kategoriseres efter.<br />

NOVA10<br />

tagbeplantning er flyttet bagud<br />

og kaldes nu taghaver.<br />

Udgiveren er som alle otte<br />

gange før siden 1962 Danske<br />

Anlægsgartnere. I sin nuværende<br />

form - og titel - er det<br />

dog kun tredje udgave siden<br />

2005. På foreningens web<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

kan man finde en mere komplet<br />

ændringsliste. Ændringerne<br />

er dog så mange at det<br />

sikreste vil være at købe de<br />

nye normer.<br />

Kort fortalt beskriver normerne<br />

hvad faget betragter<br />

som fagmæssigt korrekt anlægsgartnerarbejde.<br />

Som sådan<br />

er de et udgangspunkt for<br />

anlægsgartnerens arbejde når<br />

der ikke foreligger særlige aftaler<br />

om hvordan arbejdet skal<br />

udføres. Normerne kan endvidere<br />

anvendes som et projektværktøj<br />

og som reference for<br />

udbudsmateriale.<br />

Normerne kan ses som en<br />

referenceopsamling der giver<br />

en oversigt over relevante reg-<br />

B2) STABILT GRUS NORM<br />

Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt grus<br />

(Vejdirektoratet 2003b)<br />

% gennemfald<br />

mm<br />

Grænsekurver for stabilt grus, kvalitet I, jf. Vejdirektoratet 2003b,<br />

der er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242. De stiplede indre<br />

kurver skal producenten overholde i sin kontrol og deklaration.<br />

Kvalitet II adskiller sig for så vidt der ikke stilles krav til gennemfald<br />

på 0,5 mm og 2 mm-sigterne, og at gennemfaldet er 0-35% på 1<br />

mm-sigten og 15-60% på 4 mm-sigten. De indre bånd følger med.<br />

Krav til stabilt grus, kvalitet I og II<br />

Kvalitet I Kvalitet II<br />

Blanding 0-31,5 mm<br />

Kornkurve Jvf. figur<br />

Overkorn Maks. 25% (min. 75% skal passere 31,5 mm-sigten)<br />

Finstof (


DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOVA10<br />

JORDARBEJDE<br />

Jdarbejde og plantning er delt i hvert sit<br />

kapitel.<br />

Tørrumvægt. Tørrumvægten i råjord<br />

og muld måles med en tolerance på 0,1<br />

g/cm 3 og som et snit af tre målinger.<br />

pH. Det anbefalede reaktionstal er nedjusteret<br />

fra 6,0-7,5 til 5,8-7,0. Fejl i ledningstallet<br />

er rettet.<br />

Beskyttelse af jord og vegetation.<br />

Vegetation som skal bevares, skal beskyttes<br />

mod fysiske skader og komprimeret<br />

jord. Et træ skal beskyttes i en afstand<br />

der mindst svarer til træets dryplinie,<br />

øvrig beplantning i en afstand der<br />

mindst svarer til beplantningens højde.<br />

Det anbefales at beskytte et stort træ i<br />

større afstand end dryplinjen.<br />

PLANTNING<br />

Hækplanter og buske. Har fået hver<br />

sit afsnit.<br />

Frugttræer. Oplysning om normal opstamning<br />

af frugttræer er ændret fra<br />

norm til vejledning.<br />

GRÆS<br />

Gødskning. Tilpasset opdateret lovreference<br />

til gødning- og jordforbedringmidler.<br />

Kultivering. Alt om kultivering er samlet<br />

under kapitlet om jord. At jorden<br />

‘skal være tjenlig’ bevares som norm,<br />

mens detaljerede krav om vandindhold<br />

er nedgraderet til vejledning.<br />

Tolerance på koter. Nyanlagte græsarealer<br />

skal ved aflevering være ½-1 cm<br />

lavere end tilstødende belægninger.<br />

Kotetolerance er lempet hvor sports- og<br />

prydplæne møder huse og befæstelser.<br />

Såning. Tætheden i sportsplæne, prydplæne,<br />

brugsplæne, græsflade og fælledgræs<br />

skal kontrolleres cirka tre uger<br />

efter fremspiring. Bare pletter må højst<br />

være 5 cm². Vejledende tilføjelser om<br />

fordeling af græsarterne og nedrivning<br />

af arealet.<br />

Færdiggræs. Kravet om at jorden skal<br />

have en temperatur på mindst 8 grader<br />

ved udlægning, og at jorden skal være<br />

våd er bortfaldet.<br />

BEFÆSTELSER<br />

Bundsikring af sand og grus. De generelle<br />

krav i Vejdirektoratets udbudsforskrift<br />

for bundsikring er tilføjet.<br />

Afretningsgrus. Tilpasset ny reference<br />

(Vejdirektoratets udbudsforskrift for<br />

brolægning) i stedet for den udgåede<br />

DS401. Fraktioner ned til 0-4 mm kan accepteres.<br />

Fugemateriale. Tilpasset ny reference<br />

(Vejdirektoratets udbudsforskrift for<br />

brolægning).<br />

Sten og makadam. Tilpasset ny reference<br />

(Vejdirektorats nye udbudsforskrift<br />

om makadam) i stedet for DS 401.<br />

Leret sti- og vejgrus. Leret grus kan<br />

også bruges som bærelag.<br />

Stenmel. Vejledende materialebeskrivelse<br />

medtaget.<br />

Natursten. Styrkeangivelsen for fliser<br />

og kantsten er forenklet.<br />

Kunstbelægninger. Tilpasset ny reference<br />

for kunstgræs (DBU 2009).<br />

Dæksler og riste. Det præciseres hvad<br />

belastningsklasserne dækker over.<br />

Ledninger og rør. Tilføjet krav til fyldning<br />

af ledningsgrave der ikke er autoriseret<br />

arbejde.<br />

Dimensioneringsskema. Skærpede<br />

krav til naturstensflisers tykkelse, fra 6<br />

til 8 cm (trafiklasse T1), fra 8 til 10 cm<br />

(trafikklasse T2). Leret grus tilføjet som<br />

bærelag i trafikklasse T1 og T2. Betonflisers<br />

tykkelse hævet fra 8 til 10 cm i<br />

trafikklasse T2. Kravet om at flisers tykkelse<br />

skal være mindst 1/4 af længden<br />

er forladt.<br />

Bund og bundlag. Kravet om 30 o/oo<br />

fald på råjordsplanum er forladt. Faldet<br />

på overfladen skal til gengæld svare til<br />

den kommende belægningsoverflade.<br />

Kravet til ‘skuldre’ er præciseret til<br />

mindst 45 grader. Der accepteres afretningslag<br />

i uens tykkelse under kombinerede<br />

materialer, blot afretningslaget er<br />

velkomprimeret. Laget kan være med<br />

blødt eller hårdt aftræk, men der anbefales<br />

ikke noget.<br />

Komprimering. Tilpasset opdateret reference<br />

(Vejdirektoratets udbudsforskrift<br />

for jordarbejder), især hvad angår<br />

råjord. Leret grus anvendt som bærelag<br />

er medtaget på linje med stabilgrus.<br />

Afvanding. På grusarealer bør faldet<br />

være højst 35 o/oo for at undgå erosion.<br />

Rendestensfald rettet fra 7% til 7 o/oo.<br />

Fald i skotrender ændret fra 5 til 7 o/oo.<br />

Sokkel og adgang. Tilpasset det nye<br />

Bygningsreglement. Faldet bør medføre<br />

en vandret eller ret sokkelbund.<br />

Jævnhed. Tolerance for brudsten er tilføjet.<br />

Højder. Præciseres at belægninger der<br />

etableres på ubundne lag og belastes af<br />

efterfølgende trafik skal indbygges med<br />

en overhøjde på op til 10 mm.<br />

Tilpasning. Tilpasningen bør foretages<br />

så man undgår trekanter og kiler. Kantsten<br />

må ikke tilpasses til under 40 cm.<br />

Fuger. Præciseres at fugerne skal være<br />

fyldte ved aflevering. Sten i koblede systemer<br />

bør sorteres hvis fugerne ellers<br />

bliver for brede. Fugebredde for brudfliser<br />

bør ligge fra 10 til 40 mm. Ingen<br />

brudflise bør være under 400 cm 2 , og de<br />

bør ikke lægges spids mod spids.<br />

Mønstre. For studsfuger i forlængelse af<br />

hinanden skal fugemidten omtrentligt<br />

danne et lige ubrudt sigte. Afvigelsen<br />

må være +/- 5 mm målt på 3 meter retskede.<br />

Kanter. Belægninger skal om nødvendigt<br />

udføres med en kant der sikrer at de<br />

vandrette kræfter der påføres belægningen<br />

ikke ødelægger den.<br />

Udfældninger. Er der tydelige udfældninger<br />

ved modtagelsen, bør produktet<br />

kasseres.<br />

TERRÆNTRAPPER<br />

Geometri. Anbefaling af trappeformel.<br />

Nederste trin må afvige i højden i forhold<br />

til de øvrige trin.<br />

Overflade. Fugebredder ændret fra 2-5<br />

mm til 0-5 mm (minimal risiko for overbelastning,<br />

undgå at materiale udvaskes).<br />

Kan det være hensigtsmæssigt at<br />

tætne fugerne. Fugeretningerne skal<br />

være gennemgående, max. afvigelse 10<br />

mm på 3 meter retskede eller +/- 5 mm i<br />

forhold til gennemgående tynd tråd.<br />

TERRÆNMURE<br />

Fundament/bærelag. I anlægsgartneriet<br />

er der ikke tradition for at fundere til<br />

frostfri dybde. Bundsikringsgrus anbefales<br />

i en mindstelagtykkelse på 20 cm.<br />

Smig. Kravet kan fraviges ved trapper<br />

vinkelret på støttemuren. Smig kan også<br />

fraviges hvor jordtrykket er neutraliseret,<br />

f.eks. ved hjælp af bagstøbning, geonet<br />

eller elementer beregnet til at stå i lod.<br />

Fuger. Studsfuger må højest være 5 mm<br />

bredde. Opbygges støttemure med synlig<br />

forbandt må de lodrette studsfuger<br />

højst afvige +/- 5 mm fra lod.<br />

INVENTAR<br />

Holdbarhed. Gran uden jordkontakt<br />

har lang holdbarhed.<br />

Trykimprægneret træ. Holdbarheden<br />

for træ med jordkontakt forlænges ikke<br />

nævneværdigt ved behandling, f.eks.<br />

Celloc eller Superwood.<br />

TAGHAVER<br />

Kapitlet er flyttet til sidst i normen og titlen<br />

ændret fra tagbeplantning.<br />

Tagkonstruktion. Som udgangspunkt<br />

indbygges ikke deciderede bærelag oven<br />

på dæk og drænlag.<br />

Membran, drænlag og fiberdug. For<br />

at sikre at drænsystemet ikke lukkes, anvendes<br />

normalt vaskede skærver til afretningslag<br />

(2-5 mm). Under belægninger<br />

med kørende trafik, bør der indbygges<br />

to lag glidefolie imellem tagmembran/tagpap<br />

og systemopbygningen for<br />

at udligne en friktion der hurtigt kan<br />

nedbryde konstruktionen.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 11


250 huse i Allinge får faskiner i haven<br />

At aflede regnvandet på egen<br />

grund og dermed lette trykket<br />

på kloakkerne er et princip<br />

som omsider begynder at slå<br />

igennem. Et eksempel er Aarsleff<br />

Rørtekniks samarbejde<br />

med Bornholms Forsyning om<br />

et projekt i Allinge. Projektet<br />

omfatter cirka 250 husstande<br />

hvor regnvandet i fremtiden<br />

skal håndteres lokalt. Af de<br />

første 46 husstande fik de 36<br />

anlagt en faskine med overløb<br />

til en lergrav, et vandløb eller<br />

Nyt BR10 uden følger for udemiljøet<br />

Et mere miljøvenligt byggeri<br />

hvor man sparer på energien<br />

og får et sundere indeklima.<br />

Det er sigtet med det nye Bygningsreglement<br />

BR10 som er<br />

præsenteret af Erhvervs- og<br />

Byggestyrelsen kun to år efter<br />

at forgængeren BR08 udkom.<br />

Der er derimod ingen ændringer<br />

i de regler der vedrører<br />

udemiljøet<br />

„Vi skal sikre de bedst mulige<br />

rammer for at bygge<br />

grønt. Med det nye bygningsreglement<br />

gennemfører vi en<br />

række vigtige initiativer i bestræbelserne<br />

på at sænke<br />

energiforbruget i bygninger,“<br />

12<br />

Piers Sellers i<br />

rumkapslen med<br />

æblekvisten og et<br />

billede af Newton.<br />

Æble-kvist<br />

i det store<br />

tomme<br />

rum<br />

en grøft som løber langs en<br />

nedlagt jernbane. De resterende<br />

10 husstande skal have anlagt<br />

større faskiner med overløb.<br />

Lokal afledning af regnvand<br />

forebygger oversvømmelse<br />

og kælderopstuvninger,<br />

reducerer overløb med forurenet<br />

vand og gør renseanlæggene<br />

mere effektive. Desuden<br />

sparer man en kloakudbygning<br />

- og i det aktuelle tilfælde<br />

også at pumpe vandet frem<br />

til rensning.<br />

siger direktør i Erhvervs- og<br />

Byggestyrelsen Finn Lauritzen.<br />

Nye bygninger der opføres<br />

efter det nye bygningsreglement,<br />

skal spare 25% på energiforbruget<br />

til bl.a. opvarmning<br />

og ventilation. Når man<br />

bygger om, skal man desuden<br />

vælge rentable, energirigtige<br />

løsninger. De nye krav til indeklimaet<br />

indebærer bl.a. at der<br />

fastsættes en maksimal grænse<br />

for hvor meget radon CO 2<br />

der må være i indeluften.<br />

BR10 træder i kraft den 30.<br />

juni <strong>2010</strong>. I en overgangsperiode<br />

året ud kan der bygges<br />

efter både BR08 og BR10.<br />

Et lille stykke af det æbletræ der i 1666 gav Isaac Newton<br />

(1643-1727) ideen til teorien om tyngekraften, har for en<br />

kort stund været i vægtløs tilstand - det vil sige uden<br />

tyngdekraftens påvirkning, skriver det britiske haveselskab<br />

RHS på sin hjemmeside.<br />

Den britiske astronaut Piers Sellers tog en kvist på cirka ti<br />

centimeter med på en 12-dages tur med rumfærgen Atlantis<br />

i maj <strong>2010</strong> til den internationale rumstation ISS for at markere<br />

Newtons opdagelse af tyngekraften, da han så et æble<br />

falde fra træet. Og træet - madæblet<br />

’Flower of Kent’ som ikke<br />

plantes ret tit længere – står stadig<br />

i Woolshorpe Manor i Lincolnshire<br />

hvor Newton boede.<br />

Kvisten der har været i rummet,<br />

var med på en udstilling, der<br />

skulle markere briternes Royal<br />

Societys 350 års jubilæum. Det<br />

var Sellers’ tredje tur med en<br />

rumfærge. Og æbletræets første.<br />

Arne Kronborg<br />

Isaac Newton i 1689.<br />

Gengivet fra Wikipedia.<br />

Ukrudtet på fairways kan anes som<br />

mere mørkeområder, med især<br />

vejbred, kløver og mælkebøtte.<br />

18 års golfpleje uden gift<br />

Hofgårds Golfklub i Sverige er fremtidens bane<br />

Af Torben Kastrup Petersen<br />

Der kan sagtens spilles god<br />

golf på en golfbane der<br />

bliver passet helt uden pesticider.<br />

Sådan var konklusionen<br />

efter en grundig gennemgang<br />

af Hofgårds Golfklubs bane<br />

sammen med chefgreenkeeperen,<br />

baneejeren og en banekonsulent<br />

fra det svenske golfforbund.<br />

Klubbens 500 medlemmer<br />

er da også i det store<br />

og hele tilfredse med banen.<br />

Hofgårds Golfklub, der ligger<br />

ved Varberg i Halland, har<br />

18 års erfaring i banepleje<br />

uden pesticider. Ikke uinteressant<br />

når man tænker på at de<br />

danske golfbaner snart skal<br />

udfase pesticiderne helt.<br />

Hofgårds Golfklub blev anlagt<br />

i 1992. Plejestrategien<br />

blev fra starten tilrettelagt ud<br />

fra den frivillige forudsætning<br />

at der ikke skulle bruges pesticider.<br />

Det skulle være en bæredygtig<br />

bane indpasset i naturen.<br />

Ukrudt er der da også<br />

mere af, især på fairway og<br />

semirough, og især på de lerede<br />

jorder. Her ses navnlig kløver,<br />

mælkebøtter og vejbred.<br />

På fairway klippes i 13 mm<br />

højde, og der gødes kun en<br />

enkelt gang om foråret for at<br />

få gang i væksten. Der anvendes<br />

her cirka 100 kg N pr. ha<br />

om året. I danske klubber bruges<br />

typisk 60-70 kg N pr. ha.<br />

Som på de fleste danske<br />

golfbaner vander man ikke<br />

fairway. Kun greens. I alt bruges<br />

cirka 5000 m3 vand om<br />

året, cirka halvdelen af hvad<br />

en typisk dansk klub bruger.<br />

Den lange og kolde vinter<br />

var hård ved greens i Hofgårds<br />

Golfklub, men de var kommet<br />

sig fint efter angreb af sneskimmel.<br />

Rødsvinglen var på<br />

vej til at fylde pletterne ud.<br />

Greens er opbygget efter de<br />

gængse forskrifter med et veldrænet<br />

sandbaseret vækstlag<br />

med 2-3% organisk materiale.<br />

Forudsætningerne er altså<br />

bedre end på mange danske<br />

baner med gamle ‘push up -<br />

greens’ baseret på den eksisterende<br />

jord og uden et optimalt<br />

sammensat vækstlag.<br />

Græsset på greens består<br />

som på danske baner mest af<br />

rødsvingel og almindelig hvene<br />

samt enårig rapgræs. Gødningsniveauet<br />

ligger på 110-<br />

120 kg N om året hvilket også<br />

er normalt for en dansk green.<br />

Klippehøjden varierer fra 5,5<br />

til 3,9 mm i løbet af sæsonen.<br />

Ifølge baneejer Per-Göran<br />

Pettersson gøres der ikke noget<br />

særligt for at forklare<br />

medlemmerne om den miljøvenlige<br />

drift. Kun det grønne<br />

miljøflag og diverse diplomer<br />

dokumenterer indsatsen.<br />

På banen er der et vandløb<br />

med gydende laks - en sjældenhed<br />

på en golfbane. Normalt<br />

ville det umuliggøre anlæg<br />

af en golfbane. Men altså<br />

ikke her takket være den positive<br />

dialog som klubben har<br />

med lokale lystfiskere, naturfredningsforeninger<br />

og myndigheder.<br />

❏<br />

SKRIBENT<br />

Torben Kastrup Petersen, er banechef<br />

i Dansk Golf Union. tkp@dgu.org. Tlf.<br />

4040 9102.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 13


Åen skabte byen, nu skaber byen åen<br />

Efter at have været gemt under asfalten i årtier, er åen vendt tilbage til Smilets By der snart<br />

åbner den sidste strækning ud til havnen. Åen er dejlig - og er et affaldsproblem.<br />

Af Lars Thorsen<br />

Århus, undskyld Aarhus, ville<br />

slet ikke eksistere hvis<br />

det ikke var for dens å. Men<br />

som et utaknemmeligt barn<br />

glemte Århus sit ophav da byen<br />

voksede sig større, og trafikken<br />

kom brølende i 1930’erne.<br />

Derfor blev åen overdækket<br />

så bilerne kunne komme<br />

frem, og det stinkende vand,<br />

fyldt med uhumsk spildevand<br />

fra tilstødende industrier og<br />

husholdninger, blev skjult.<br />

Sådan henlå byens oprindelige<br />

livskilde skjult under<br />

Åboulevarden i 60 år, og mennesker<br />

nåede at blive født og<br />

dø uden nogensinde at se åen.<br />

De gik forbi gaden Immervad<br />

14<br />

uden at tænke over at her engang<br />

havde været et vadested<br />

der aldrig blev for dybt til at<br />

krydse når de fortidige århusianere<br />

skulle over åen der<br />

dengang bugnede af laks.<br />

Men så en dag i de sene<br />

1980’ere skulle overdækningen<br />

på Åboulevarden renoveres.<br />

Vejfolkene hakkede hul<br />

og kiggede ned, og som om et<br />

kollektivt hukommelsestab<br />

pludselig forsvandt, gik det op<br />

for århusianerne at de havde<br />

en å, en mægtig naturressource,<br />

lige under deres fødder.<br />

Alt det liv som åen oprindeligt<br />

havde bragt til byen, skulle<br />

nu genoplives. Åen skulle fly-<br />

Driftsingeniør Lars Skovgaard på broen over den første strækning af Århus<br />

Å der blev åbnet i 1996-1998. Selv om en stor del af hans arbejde<br />

går med at fjerne affald i og omkring åen, sætter han stor pris på den. I<br />

den fjerne ende ses Mindebrogade hvorfra den sidste etape af å-åbningen<br />

vil strække sig ud til havnen. Foto: L. Thorsen.<br />

STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />

Kommunerne og de grønne<br />

forvaltninger og driftsafdelinger<br />

er lagt sammen. Det<br />

har betydet nye vilkår og<br />

nye udfordringer for både<br />

praktikere og planlæggere,<br />

men efter et par år er man<br />

klar til at tage fat på 10’erne.<br />

Med ti artikler - her den<br />

fjerde - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

den kommunale temperatur.<br />

de igen. Århus skulle defineres<br />

af sit vand. Dette arbejde er<br />

ved at være til ende, hvor åbningen<br />

af den sidste åstrækning<br />

er på tegnebrættet, og<br />

byens driftsfolk for længst har<br />

vænnet sig til at vedligeholde<br />

vandet og dets omgivelser.<br />

Fra mosen til ådalen<br />

Århus Å begynder sit løb 54<br />

meter over havets overflade<br />

dybt inde i Astrup Mose ved<br />

Stilling-Solbjerg Sø, 40 kilometer<br />

fra havet. På vejen løber<br />

åen gennem Brabrand Sø før<br />

den rinder ned gennem Århus<br />

Ådal og ind gennem byen. Ole<br />

Skou Rasmussen, projektchef i<br />

Teknik & <strong>Miljø</strong> i Århus Kommune<br />

og ekspert i Århus Ådal,<br />

fortæller:<br />

„Et af Århus’ særkender er<br />

at vi har en tæt kontakt til det<br />

åbne land selv om det er en<br />

stor by med 305.000 indbyggere.<br />

Når man kommer kørende<br />

på sydsiden af Brabrand Sø,<br />

midt i naturen, er man 5 minutter<br />

fra bymidten. Det billede<br />

prøver vi på mange leder<br />

og kanter at fastholde,“ siger<br />

Ole Skou Rasmussen.<br />

Det gælder også i Århus<br />

Ådal som han kalder kommunens<br />

mægtigste grønne element.<br />

Ådalen ligger som en kile<br />

mellem to af de store færdselsårer<br />

ind i Århus. Lige som<br />

København er Jyllands hovedstad<br />

nemlig en såkaldt fingerby<br />

der har bredt sig ud langs<br />

en håndfuld indfaldsveje. Her i<br />

ådalen har naturen fået lov til<br />

at passe sig selv, og derfor be-<br />

gynder Århus Å sit løb ind i<br />

byen fra vest i frodig vildskab.<br />

„Byen har vendt ryggen til<br />

åen i årevis, og indløbet er blevet<br />

plejet som natur af kommunens<br />

folk i det omfang det<br />

overhovedet er blevet plejet.<br />

Det har medført at der er opstået<br />

helt ny natur, så der er<br />

masser af relativt sjældne arter<br />

som har levet i ådalen i relativ<br />

ubemærkethed. Det skal vi bevare,<br />

og denne natur har man<br />

bestræbt sig på at få hele vejen<br />

ind i byen, så det er en<br />

naturå så langt ind mod bycenteret<br />

som muligt,“ fortæller<br />

Ole Skou Rasmussen.<br />

Åen ankommer til Århus<br />

omgivet af hængende pil og<br />

vildtvoksende bredder. Men<br />

det bliver den ikke ved med på<br />

sin rejse fra naturå til byå. Jo<br />

nærmere åen kommer sit mål -<br />

havnen og havet - jo mere urbane<br />

bliver dens omgivelser.<br />

Først pynter piletræerne og<br />

klatreplanter stenvæggene<br />

ned til åen, så følger en strækning<br />

med kun slyngplanter.<br />

Dernæst en stribe hårdt pressede<br />

lindetræer og til sidst<br />

blot byens granit - i en å på<br />

menneskets præmisser.<br />

Åen i midtbyen<br />

Århus sagde ‘velkommen tilbage<br />

gamle jas’ til åen i 1996<br />

hvor strækningen fra Immervad<br />

og til Mindebrogade blev<br />

åbnet i to etaper. Den blev<br />

hurtigt en publikumsmagnet,<br />

og fra at have været en grå og<br />

trafikeret gade er Åboulevarden<br />

i dag en af byens mest levende<br />

gader med et rigt caféliv.<br />

I juni 2008 blev åen så åbnet<br />

videre mod vest fra Immervad<br />

og ud til Vester Allé. Med<br />

det arbejde fulgte også en renovering<br />

af den traditionsrige<br />

Mølleparken.<br />

Bag driften står Danmarks<br />

største kommunale entreprenør<br />

- Natur og Vej Service. Her<br />

er 350 mand ansat til at vedligeholde<br />

grønne områder, asfalt,<br />

belægninger, vintertjeneste,<br />

skilte, renhold og næsten<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


alt andet i byens fire distrikter.<br />

Det vanskeligste distrikt er Århus<br />

Midt hvor åen løber igennem.<br />

Og det er noget der kan<br />

mærkes af Lars Skovgaard der<br />

er driftsingeniør i Natur og Vej<br />

Service. Han beskæftiger sig<br />

mest med midtbyen hvor 90 af<br />

de 350 ansatte er tilknyttet.<br />

„Det er et svært område at<br />

arbejde i for der er enormt<br />

mange mennesker, og nede<br />

ved åen er der endnu flere,“<br />

fortæller Lars Skovgaard og<br />

kommer hurtigt ind på et af<br />

storbyens største problemer og<br />

mest unødvendige udgiftsposter,<br />

skraldet: „Den der finder<br />

idéen til hvordan man får folk<br />

til at tage affaldet med sig, vil<br />

aldrig behøve arbejde mere.<br />

Det er i hvert fald et kæmpe<br />

problem vi har, og det kræver<br />

utroligt meget. Byens udseende<br />

er et vigtigt parameter til<br />

et trække folk til byen, så<br />

kommunen bruger mange<br />

penge på at holde det rent,<br />

men der er rigtigt meget affald.<br />

Derfor gør man meget ud<br />

af at forhindre at åen bliver et<br />

affaldsobjekt.“<br />

At holde sin å ren<br />

Blandt andet har de banket<br />

flere store skilte ned durk midt<br />

i åen. „Tak fordi du ikke fodrer<br />

ænderne med dit affald,“<br />

står der på skiltet. Kønt er det<br />

ikke, og indtil videre har det<br />

heller ikke forhindret publikum<br />

i at svine som besatte. „Vi<br />

har nogle steder hvor inventaret<br />

ryger ned i åen hvis vi ikke<br />

fastgør det. Skraldespande,<br />

Århusianerne nyder sommersolen<br />

i den såkaldte Abegrotte der er et<br />

niveauinddelt opholdsområde på<br />

den første etape af åbningen.<br />

Som det kan ses på skiltet er det<br />

ikke alle der tager skraldet med<br />

når de går. Århus Kommunes Natur<br />

og Vej Service bruger mange<br />

ressourcer på at holde åen ren.<br />

Foto: L. Thorsen.<br />

bænke, alt,“ fortæller Lars<br />

Skovgaard, men understreger,<br />

at det er fåtallet som opfører<br />

sig sådan.<br />

Under alle omstændigheder<br />

står Natur og Vej Service tilbage<br />

med problemet omkring<br />

hvordan man renser en å. I Århus<br />

er det kloakfolkene som<br />

heldigvis har en båd der står<br />

for det meste. De sejler gennem<br />

åen med et anker som<br />

fanger cykler og det meste andet,<br />

men når det ikke er nok,<br />

ringer de efter forstærkning<br />

fra et privat dykkerfirma.<br />

Og når dykkerne springer i<br />

vandet, finder de lidt af hvert.<br />

På en gennemsvømning i 2007<br />

fandt de i omegnen af 700<br />

cykler og 100 indkøbsvogne,<br />

fjernsyn og computere. Selv<br />

brændeovne og store olietønder<br />

fyld med beton er også<br />

blevet fundet i åen. Mest voldsomt<br />

var nok det vognlæs betonstykker<br />

og jern som en lastbil<br />

havde tømt ned i åen ved<br />

Thorvaldsensgade.<br />

På den først åbnede strækning<br />

mellem Immervad og<br />

Mindebrogade opdager vi også<br />

straks flere vejmarkeringspæle<br />

som nok er blevet kylet i<br />

vandet af en lidt for frisk ungersvend.<br />

Dem skal Lars Skovgaard<br />

også sørge for at få fjernet.<br />

Alligevel ville han ikke<br />

bytte åen væk. „Den skaber jo<br />

et rigtigt interessant miljø og<br />

giver et sjovere arbejde,“ siger<br />

han. Desuden skaber de mange<br />

broer i flere forskellige niveauer<br />

og et væld af forskellige<br />

belægninger en fornemmelse<br />

af en dynamisk by med<br />

åen som livsåre.<br />

Nat og dag i Mølleparken<br />

Genåbningen af åen har også<br />

medført nye helhedsplaner for<br />

de tilstødende områder og<br />

åens løb mod vest. Derfor stod<br />

den også på en komplet<br />

istandsættelse af åens nabo<br />

Mølleparken da åens anden<br />

strækning blev åbnet i 2008.<br />

Tidligere havde parken et dårligt<br />

ry. Den lå lidt lavere end<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 15


På den nyåbnede strækning fra Vester Allé og Mølleparken og ind til Immervad har åens bredder en frodig beplantning af urter og piletræer.<br />

Længere inde bliver miljøet hårdere og hårdere. Lindetræerne længere ude mod havnen lever et meget presset liv med små plantehuller.<br />

vejene omkring og de ting der<br />

foregik i træernes dybe mørke,<br />

var skjult bag krat, bøgehække<br />

og kronernes skygger. Sådan<br />

er det ikke længere.<br />

„Vi ville gerne have en lethed<br />

og gennemskinnelighed i<br />

parken. Nu kan du kigge dig<br />

omkring og se alle de kendte,<br />

gamle bygninger og kunstmuseet<br />

Aros fra overalt i parken.<br />

Derfor kan du fornemme byrummet,<br />

og det er ret storslået,“<br />

forklarer landskabsarkitekt<br />

Anne Lundager fra Natur<br />

og <strong>Miljø</strong> i Århus Kommune.<br />

Der er plantet nye fire meter<br />

høje kirsebærtræer i rækker i<br />

parken. Langs åen, hvor de<br />

gamle, poppelsyge popler<br />

stod, er der plantet pil. Tilbage<br />

er en enkel og åben park, hvor<br />

der i stedet for stier er et belægningsareal<br />

som indbyder<br />

publikum til frit at gå på kryds<br />

og tværs gennem parken.<br />

I den ene ende af parken<br />

ligger hovedbiblioteket som<br />

de lokale børn tror har fået sit<br />

navn på grund af alle stenhovederne<br />

af berømte forfattere<br />

der står ude foran biblioteket.<br />

I den anden ende ligger åen<br />

16<br />

hvor et bredt trappeområde i<br />

træ fortsætter belægningsarealet<br />

ned til åen. Her bliver de<br />

nederste trin nogle gange<br />

oversvømmet når åen står<br />

højt. Så ændrer den faktisk<br />

også retning og flyder den anden<br />

vej, for når vandet står for<br />

højt i havnen, så sørger en sluse<br />

under Vester Allé for at vandet<br />

løber den anden vej tilbage<br />

mod Brabrand Sø.<br />

Men selv om byrummet ser<br />

dejligt ud i sommervarmen,<br />

har byens virkelighed dog også<br />

sneget sig ind i landskabsarkitekternes<br />

og byplanlæggernes<br />

visioner. Der er bl.a.<br />

opstillet pissoirer af plastik, og<br />

bag de spæde kirsebærtræer<br />

sidder en broget, brægende<br />

flok og - med Gasolins ord -<br />

drikker sig ihjel som de altid<br />

har gjort i Mølleparken.<br />

„Det er et af de virkeligt<br />

hårde områder for os,“ forklarer<br />

driftsingeniør Lars Skovgaard.<br />

„Nogle gange tror du<br />

ikke dine egne øjne om morgenen.<br />

Det er en svinesti hernede.<br />

Her kommer alt fra autonome,<br />

narkomisbrugere og<br />

sælgere til studerende og bør-<br />

nefamilier. Mølleparken bruger<br />

vi både som grønne folk<br />

og rengøringsfolk enorme ressourcer<br />

på.“<br />

En af grundene er at Folkets<br />

Hus ligger lige på den anden<br />

side. Folkets Hus er tilholdssted<br />

for mange unge som har<br />

prøvet lidt af hvert. De slæber<br />

sofaer med i parken og gør<br />

generelt hvad de vil. Mølleparken<br />

er dog ganske fredelig<br />

sådan en solbestrålet juni formiddag<br />

hvor <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> kigger<br />

forbi. I nærheden af de<br />

brede opholdstrapper ned til<br />

åen står en højgul isvogn og<br />

lyser op. Den er ankommet<br />

fordi byrådet gerne vil have et<br />

andet og mere omgængeligt<br />

klientel til at bruge parken.<br />

Visioner og virkelighed<br />

Selv det mere almindelige<br />

publikum som nyder arealet<br />

omkring Magasin og Europa<br />

Plads, kan svine. „Dette er nok<br />

det mest besøgte sted på<br />

Åboulevarden. Der er spisesteder<br />

og caféer på stribe, og<br />

man har lavet noget der minder<br />

om den spanske trappe<br />

derhenne, men den bliver po-<br />

pulært bare kaldet abegrotten,“<br />

fortæller Lars Skovgaard.<br />

Det er ikke svært at se sammenligningen<br />

med Zoologisk<br />

Haves bavianer i klipperne.<br />

„Folk morer sig, men når vi<br />

kommer om morgenen, så er<br />

det desværre også en svinesti.<br />

Vores fornemmeste opgave er<br />

at sørge for at når byen starter<br />

op, er der rent over det hele.“<br />

Det er ikke kun menneskeabernes<br />

affald som Lars Skovgaards<br />

Natur og Vej Service<br />

skal tage sig af. De skal også<br />

sørge for at alt det grønne<br />

som strækker sig langs åen ser<br />

pænt ud. Og det er lettere<br />

sagt end gjort.<br />

„I en stor kommune som Århus<br />

er der rigtigt mange planlæggere<br />

involveret i de forskellige<br />

projekter, og tit tænker<br />

de ikke rigtigt på at områderne<br />

også skal vedligeholdes<br />

bagefter.“ Her tænker Lars<br />

Skovgaard især på den afsats<br />

som stikker frem over åen omkring<br />

en meter under gadeplan.<br />

På afsatsen er plantet diverse<br />

klatrende og hængende<br />

planter fra Immervad og ud<br />

mod Vestergade og Møllepar-<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Det oprindelige navn for Århus er Aros som bl.a. kunstmuseet har taget<br />

navn efter. Ar betyder å. Os betyder munding. Åens munding. Man skal<br />

ikke mange år tilbage før Århus næsten blev udtalt som Ar-os. Byen<br />

blev allerede i 900-tallet befæstet på grund af sin udsatte beliggenhed<br />

ud til havet. Gadenavnene Volden og Graven peger på hvor dele af befæstningen<br />

lå. Immervad var stedet hvor man krydsede åen for at<br />

komme ind i byen. Tegning gengivet fra Skalk 2/2005.<br />

ken. Det ser levende ud og<br />

skaber et langt mere frodigt<br />

udtryk end en gold stenside.<br />

Desværre er afsatsen ikke lige<br />

til at komme til.<br />

„Det ser jo godt ud, men vi<br />

kan ikke sætte folk på uden at<br />

de har sikkerhedsudstyr og line<br />

i hele tiden. Det besværliggør<br />

det og gør det dyrere, og<br />

det betyder at vi nogle gange<br />

ikke er så tit over det som vi<br />

burde være. Hvis der er pres<br />

på, så er det en af de opgaver<br />

som ryger bagerst i køen,“ afslører<br />

Lars Skovgaard.<br />

Langs Åboulevarden ned<br />

mod Mølleparken løber en<br />

bred gågade med en kunstfærdig<br />

belægning der er med<br />

til at forskønne området og<br />

som må have set godt ud på<br />

tegnebrættet. Omkring ‘abegrotten’<br />

og den først åbnede<br />

strækning af åen, er belægningen<br />

lige så kunstfærdig,<br />

men igen har virkeligheden<br />

svært ved at følge visionerne.<br />

„Vi har virkelig haft store<br />

problemer med at belægningerne<br />

ikke kunne klare de store<br />

belastninger der opstår når<br />

lastbilerne skal ind og aflevere<br />

varer til caféerne og de mange<br />

spisesteder. Fliserne ligger<br />

skæve og bliver kørt i stykker.<br />

Det er et kæmpearbejde at få<br />

vedligeholdt dem, for lige så<br />

snart de stikker op, er de til<br />

fare,“ forklarer Skovgaard.<br />

Åens munding<br />

De sidste par hundrede meter<br />

fra Mindebrogade og ud til<br />

havnen skal åbnes i forbindelse<br />

med byggeriet af et nyt,<br />

stort multimediehus på havnen.<br />

Ifølge planen går NCC<br />

Construction Danmark i gang<br />

med byggeriet i august 2011.<br />

Hele projektet kaldes ‘Urban<br />

Mediaspace Aarhus’ og omfatter<br />

opførelse af Multimediehuset,<br />

et automatisk parkeringsanlæg<br />

med 1000 pladser,<br />

nye havnepladser, fritlægning<br />

af den sidste del af Århus Å<br />

samt omlægning af infrastrukturen<br />

i området. Multimediehuset<br />

bliver bl.a. Århus’ nye<br />

hovedbibliotek og forventes at<br />

stå færdigt sidst i 2014, mens<br />

Havnepladsen er klar i 2015.<br />

Det er endnu umuligt at<br />

vide hvordan området bliver<br />

at vedligeholde for Lars Skov-<br />

gaard og hans folk. I stedet vil<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> viderebringe hvad<br />

bedømmelsesudvalget skrev,<br />

da de i marts 2009 valgte arkitektfirmaet<br />

Schmidt, Hammer,<br />

Lassen architects og landskabsarkitekt<br />

Kristine Jensens Tegnestue<br />

til at stå for projektet:<br />

„Det nye havnebyrum fungerer<br />

i sin helhed som et<br />

hængsel der på meget overbevisende<br />

måde fanger stedets<br />

bevægelsesmønstre. Funktionelt<br />

supplerer Havnepladsen<br />

midtbyens historiske torvedannelser<br />

og opfordrer med sin<br />

fleksibilitet og åbenhed til<br />

nye banebrydende aktiviteter<br />

for byens borgere og erhvervsliv<br />

på en særlig livgivende måde<br />

(...) Bygningskomplekset er<br />

- med den hævede bastion,<br />

der rummer parkeringsanlægget<br />

og ankomstcentret, det<br />

enkle glasprisme med mediaspace<br />

og den svævende tagflade<br />

med kontorer - let at forstå<br />

og fungerer set fra Åboulevarden<br />

som et markant landmark.“<br />

Århus Å vil altså afslutte sin<br />

færd mod havet med manér.<br />

Det gør den ikke i dag. Hav-<br />

Bykort fra 1925 viser åen før tildækningen.<br />

Første fritlægning var<br />

fra Immervad og ud til Mindebrogade.<br />

Næste stykke var opstrøms<br />

fra Immervad til Vester Allé. Nu<br />

venter kun det yderste stykke.<br />

Åboulevarden hed inden overdækningen<br />

af åen Ågade.<br />

Model af det nye multimediehus<br />

som skal opføres på havnen sammen<br />

med en ny havneplads. Modellen<br />

viser også den sidste del af<br />

åen der endnu ikke er åbnet. Model<br />

af Schmidt, Hammer & Lassen.<br />

nen ligger næsten øde hen og<br />

venter på alt det liv, byplanlæggerne<br />

vil genskabe, og åen<br />

løber ubemærket ud i vandet<br />

bag Honnørkajen hvor de kongelige<br />

lægger til når de lægger<br />

til. Længere mod nord<br />

strækker øde og ubrugte havnearealer<br />

sig indtil man når<br />

den nye strandbar og beachvolleybanen<br />

i den fjerne ende.<br />

I vinters lå der også en skøjtebane<br />

som kun var sjældent<br />

brugt, og som Natur og Vej<br />

Service flere gange var ude og<br />

skrabe fri for sne. Der ligger<br />

også et stort hul i jorden. Det<br />

er fundamentet til det præstigefulde<br />

byggeri ‘Lighthouse’<br />

som Sekretariatet for De Bynære<br />

Havnearealer har sat i<br />

søen. Når man kigger ud mod<br />

silhuetterne af kraner over de<br />

store, tomme asfaltflader,<br />

tænker man at sekretariatets<br />

planlæggere i hvert fald ikke<br />

mangler plads at folde deres<br />

visioner ud på. Vandet er løbet<br />

tilbage i århusianernes drømme.<br />

Lad os så se hvad der sker<br />

når det løber ud i virkeligheden,<br />

og praktikerne skal holde<br />

styr på det. ❏<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 17


Hærværksmænd<br />

fælder træer i skov<br />

En eller flere ukendte hærværksmænd<br />

skabte i maj flere<br />

farlige situationer ved at fælde<br />

træer med håndsav i Hareskovene<br />

nordvest for København,<br />

oplyser Skov- og Naturstyrelsen.<br />

En inspektion viste<br />

at der var fældet mindst otte<br />

træer. Nogle var flækket under<br />

fældningen, mens andre<br />

var efterladt stående op ad<br />

nabotræer. Det højeste træ på<br />

cirka 25 meter blev efterladt<br />

hængende i nabotræet. Et andet<br />

stort træ var væltet ned<br />

over en ride- og gangsti. Styrelsen<br />

fik hurtigt ryddet op.<br />

”Hærværksmændene har efter<br />

alt at dømme ikke haft overblik<br />

over hvilke farer de har<br />

udsat sig selv eller andre skovgæster<br />

for,” siger skovrider<br />

Kim Søderlund.<br />

Jordforurening i<br />

børneinstitutioner<br />

Børneinstitutioner er højt prioriteret<br />

i regionernes arbejde<br />

med at kortlægge og oprense<br />

jordforurening. Det viser en<br />

undersøgelse gennemført af<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen der også understreger<br />

at kommunerne samtidig<br />

gør et stort arbejde for at<br />

rådgive institutionerne om<br />

den lettere forurening. Alle regioner<br />

blev i efteråret 2009<br />

spurgt om deres indsats og<br />

strategier i forhold til at opspore<br />

de alvorlige forureninger<br />

i børneinstitutioner, mens<br />

udvalgte kommuner blev<br />

spurgt om deres rådgivning.<br />

Undersøgelsen er samlet i rapporten<br />

‘Opfølgning på kortlægning<br />

af jordforurening i<br />

børneinstitutioner’ fra <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

<strong>2010</strong>. www.mst.dk.<br />

18<br />

For travle forretningsfolk kan det være beroligende med planter i blå farver, rislende vand og dufte af<br />

lavendel og timian. F.eks. under de bare fødder. Foto: Mia Ebsen.<br />

Timian aer forretningsmandens fødder<br />

Terapihavens virkemidler kan udnyttes mere alment i ‘health design’<br />

Højt tempo, tæt trafik, konstant<br />

larm, et stillesiddende<br />

indeliv. Og ikke ret meget<br />

grønt. Vores vilkår er langt fra<br />

de som mennesket blev udviklet<br />

i. Nutidens bøvl med træthed<br />

og stress kan derfor dulmes<br />

og afhjælpes ved at søge<br />

vore forfædres verden ude i<br />

det grønne. Effekten kan målrettes<br />

i terapihaver beregnet<br />

til stressramte mennesker, men<br />

terapihavens veldokumenterede<br />

virkemidler kan også udnyttes<br />

mere generelt som<br />

‘health design’.<br />

„Naturen har en helbredende<br />

kraft fordi vi kommer i kontakt<br />

med noget helt basalt. Fra<br />

da mennesket levede i og med<br />

naturen har vi en gammel<br />

erindring,“ siger Mia Ebsen<br />

der er sygeplejerske og siden<br />

har taget terapihaveuddannelsen<br />

på Sveriges Lantbrugsuniversitet.<br />

„I naturen finder<br />

man den ro og det livstempo<br />

vi oprindeligt er tænkt at leve<br />

i. Hjernen bruger mindre energi<br />

når vi er i naturen. Her lader<br />

vi op indtil vi igen befinder os i<br />

de energikrævende opgaver<br />

f.eks. at arbejde ved en computer<br />

eller køre i en bil.<br />

„Læg mærke til at mange af<br />

vore psykiatriske sygehuse fra<br />

slutningen af 1800-tallet ligger<br />

i smukke parklignende omgivelser.<br />

I 1950- og 60´erne<br />

glemtes denne viden for atter<br />

at blive genopdaget det seneste<br />

årti,“ forklarer Mia Ebsen.<br />

„Langsomt erkendes det i vo-<br />

res samfund at der skal mere<br />

til end blot receptpligtig medicin<br />

når vi behøver hjælp ved<br />

f.eks. en depression, eller når<br />

vi bliver nødt til at sygemeldes,<br />

på grund af et langvarigt arbejdspres<br />

har gjort os syge.“<br />

I dag findes uddannelse inden<br />

for haveterapi i USA, England,<br />

siden 2001 i Sverige og<br />

siden sidste år på Københavns<br />

Universitet. I Alnarp ved Sveriges<br />

Lantbruksuniversitet Sverige<br />

kan man også gennemgå<br />

et 12 ugers forløb i en terapihave.<br />

Siden 2001 har man her<br />

modtaget patienter med udbrændthedssymptomer,<br />

angst<br />

og depression. I Danmark er<br />

en tilsvarende terapihave på<br />

vej, nemlig Nacadia der hører<br />

under Københavns Universitet.<br />

Terapihaverne er beregnet<br />

til syge mennesker. Men den<br />

tankegang og viden der ligger<br />

bag terapihaven, kan også<br />

bruges mere alment.<br />

„Jeg synes at vi skal bruge<br />

den viden vi har om hvordan<br />

naturen kan hjælpe os til at<br />

leve godt i dagens moderne<br />

og krævende verden. Vi kan<br />

ved hjælp af naturen skabe<br />

bedre sundhed og større velvære<br />

i børnehaver, skoler, institutioner,<br />

hospitaler, plejehjem<br />

og på arbejdspladser. Vi<br />

skal sørge for at der findes<br />

områder tæt ved os som vi kan<br />

gå ud i. Områder der skaber<br />

netop det miljø som vi behøver,“<br />

forklarer Mia Ebsen.<br />

„For travle forretningsfolk<br />

kan det f.eks. være rolige haver<br />

med planter i blå farver,<br />

rislende vand og dufte af lavendel<br />

og timian. Det føles stimulerende<br />

og opbyggende.<br />

De ældre skal have et trygt og<br />

genkendeligt havemiljø. Blomster<br />

fra deres tid, gerne i stærke<br />

farver der er til at få øje på<br />

for den svagtseende, og et<br />

sted hvor man ikke kan blive<br />

væk hvis hukommelsen er begyndt<br />

at svigte.“<br />

Lyde, dufte, former og farver<br />

giver vores hjerne mulighed<br />

for at lade op. Væksterne<br />

påvirker os på forskellig måde,<br />

og udfordringen er at vælge<br />

dem som giver de effekter der<br />

øger livskvaliteten hos den enkelte<br />

målgruppe. Naturlyde<br />

vækker vores følelser, og vi bliver<br />

opmærksomme på en afslappende<br />

måde. Vandets bevægelser,<br />

om det er sagte eller<br />

brusende, er livgivende, forklarer<br />

Mia Ebsen<br />

At designe en terapihave eller<br />

det der ligner, kræver god<br />

indsigt i menneskers behov,<br />

understreger Mia Ebsen. Med<br />

sin baggrund tilbyder hun<br />

gennem sit firma Grönska<br />

samarbejde med grønne fagfolk:<br />

„I Grönska skaber vi adgang<br />

til terapihavemiljøer<br />

hvor mennesker bevarer godt<br />

helbred og øger deres potentiale.<br />

Grönska kan udvide anlægsgartnerens<br />

kapacitet.“ sh<br />

Mia Ebsen, Grönska, mia@gronska.dk<br />

Tlf. 4140 2002. www.gronska.dk.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Rygsprøjter med<br />

skærme fra Micron<br />

To rygsprøjter med skærme fra<br />

fra den engelske producent<br />

Micron Sprayers er lanceret af<br />

Dansk Skovkontor A/S. De er<br />

udviklet til at hindre sprøjtetåge<br />

fra f.eks. Roundup i at<br />

ende de forkerte steder. Model<br />

600 S har en 80 cm bred,<br />

rund skærm der er bedst til et<br />

fladt jævnt terræn uden de<br />

store hindringer. Er det sværere<br />

at komme til, kan man<br />

vælge Micron Handydome der<br />

har en 35 cm bred drejelig<br />

skærm. Det sprøjtemiddel der<br />

rammer skærmens inderside,<br />

samles af børster i kanten og<br />

tørres af på ukrudtet.<br />

www.dansk-skovkontor.dk.<br />

Hako<br />

Trailer med hejs og<br />

hydraulisk tiplad<br />

En trailer kan også forsynes<br />

med hydraulisk tippelad og<br />

kroghejs. En sådan kombination<br />

er udviklet som et alternativ<br />

til mindre lastbiler af CN<br />

Industries ApS. Tip og hejs drives<br />

af en oliepumpe der igen<br />

drives af en lille Honda-motor.<br />

Den tilladte totalvægt på 3,5<br />

ton giver 2,1-2,3 tons nyttelast<br />

afhængig af ladtype. Den kan<br />

derfor trækkes af bl.a. firhjulstrækkere<br />

og ladvogne. EC Flex<br />

- som den toakslede trailer<br />

hedder - specialfremstilles efter<br />

ønske. Kranen kan forsynes<br />

med grab, krog, gafler<br />

mv. www.ecflextrailer.dk.<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som<br />

det kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />

Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 19


20<br />

ANHUGNING<br />

Anhugning er ikke et ord vi<br />

er vant til i anlægsgartneriet.<br />

Nogle tror måske at anhugning<br />

er at hugge sten.<br />

Næh, nej. Anhugning er at<br />

fastgøre byrder til en kran på<br />

byggepladsen. Den der gør<br />

det, er ‘anhugger’. Når man<br />

frigør byrderne, taler man om<br />

udhugning. Det er en fast del<br />

af bygge- og entreprenøruddannelserne<br />

og et væsentligt<br />

forhold når man taler om sikkerhed<br />

på arbejdspladsen.<br />

For anlægsgartnere er mindre<br />

kranløft en fast del af arbejdet.<br />

De modtager også tit<br />

materialer med større lastbilkraner,<br />

og her skal de tit tage<br />

imod som anhugger. I begge<br />

tilfælde kræves ikke certifikat,<br />

men man bør vide noget om<br />

kranløft og anhugning - f.eks.<br />

ved at læse om anhugning i<br />

Brolæggerbogen og i Arbejdstilsynets<br />

vejledninger. Eller<br />

blot se referatet her.<br />

Med og uden certifikat<br />

Der er mange slags kraner.<br />

Byggepladsen store tårndrejekraner<br />

er velkendte. Hertil<br />

kommer mobile kraner på<br />

gummihjul eller larvebånd. Og<br />

mindre kraner monteret på<br />

lastbil, traktor eller entreprenørmaskine.<br />

Andre krantyper<br />

er bl.a. havnens portalkraner,<br />

værftets højbanekraner og<br />

værkstedernes travers- og konsolkraner.<br />

På byggepladsen<br />

kan man også finde små hejseredskaber<br />

som etagekraner,<br />

byggehejs, skråhejs og traktormonterede<br />

byggelifte.<br />

Som kranfører skal man have<br />

certifikat svarende til krantypen.<br />

Det får man på AMUkurser.<br />

A-certifikat dækker de<br />

store faste byggepladskraner,<br />

mens B-certifikat dækker de<br />

mobile kraner og de største<br />

monterede kraner. Andre certifikater<br />

dækker samme krantyper,<br />

men i mindre størrelser.<br />

Mindre kraner monteret på<br />

lastbil, traktor og entreprenørmaskiner<br />

kræver ikke certifikat<br />

ifølge Arbejdstilsynets regler.<br />

Det forudsættes at der kun udføres<br />

af- og pålæsning, og at<br />

kranerne ikke er større end 8<br />

tonsmeter. Kan en kran løfte 2<br />

tons i en vandret afstand af 4<br />

meter, har den en kapacitet på<br />

8 tonsmeter.<br />

Kraner monteret på entreprenørmaskiner<br />

må - uden certifikat<br />

- godt bruges til andet<br />

end af- og pålæsning. Det er<br />

tilladt hvis der ikke er personer<br />

nær byrden under arbejdet,<br />

og hvis byrden ikke løftes mere<br />

end 1 meter over terræn.<br />

Desuden forudsættes at maskinerne<br />

efterses efter leverandørens<br />

anvisninger.<br />

Et D-certifikat giver ret til at<br />

føre monterede kraner op til<br />

25 tonsmeter. Det kan eventuelt<br />

være relevant for anlægsgartnere.<br />

Man kan også nøjes<br />

med et G-certifikat der giver<br />

ret til at føre kraner monteret<br />

på entreprenørmaskiner. For<br />

gaffeltrucks gælder særlige<br />

regler. Er de monteret med<br />

kranarm, må de kun føres af<br />

personer med B-certifikat.<br />

Byrde, kæde og strop<br />

Det kranen bærer, kaldes byrden.<br />

Når kranen drejer, siger<br />

man at den krøjer. Løftet forudsætter<br />

en tilsvarende modsatrettet<br />

kraft der kan komme<br />

Byrden løftes med kæder eller stropper. De<br />

har øjer som kranens krog kan tage fat i. Kæder<br />

og stroppe holder fast i byrden på forskellig<br />

vis. De kan være slynget rundt om byrden<br />

eller fastgjort til byrden til øjer, sjækler<br />

eller pladekløer. Et løfteåg eller en magnetog<br />

sugekop kan danne mellemled.<br />

På arbejdspladsen arbejder man også med at fastgøre og frigøre byrder fra kraner.<br />

Det indbefatter en masse regler, teknikker og specielle fagudtryk<br />

fra en kontravægt. Byrden løftes<br />

med kæder eller stropper.<br />

Stropper kan være af stål,<br />

hamp eller kunstfibre. De har<br />

som regel et lukket øje i hver<br />

ende som kranens krog kan<br />

tage fat i.<br />

Kæder og stroppe holder<br />

fast i byrden på forskellig vis.<br />

De kan være slynget rundt om<br />

byrden eller fastgjort til byrden<br />

til øjer, sjækler eller pladekløer.<br />

Et løfteåg, bæreramme<br />

eller magnet- og sugekop<br />

kan danne mellemled.<br />

Så roligt som muligt<br />

Anhugger og kranfører skal<br />

være forberedte, understreger<br />

Arbejdstilsynets vejledninger.<br />

De skal have sorteret defekt<br />

anhugningsgrej fra og have<br />

oplysninger om byrdens vægt<br />

og tyngdepunkter og anhugningssteder.<br />

Anhuggere skal<br />

bruge hjelm, sikkerhedsskov<br />

og eventuelt handsker. Landingspladsen<br />

skal være ryddet<br />

og klar så byrden hænger så<br />

kort tid i luften som muligt.<br />

Man skal også bedømme<br />

vindens retning og styrke.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Rigtig og forkert anhugning med<br />

stropper til kranens krog. På opstillingen<br />

til højre - hvor stropperne<br />

er uden øjer - kan grejet let<br />

komme til at glide.<br />

Til løft af bl.a. betonelementer<br />

som rør kan man bruge et løfteåg.<br />

Så belastes byrden ikke nær så<br />

meget. Løfteåg findes i mange<br />

former, her med stilbart åg. Når<br />

man bruger lange åg til lange bøjelige<br />

byrder kan det være nødvendigt<br />

med en krog i midten.<br />

Sjækler. Typen til venstre skrues i<br />

og skal altid skrues helt i bund.<br />

Typen til højre lukkes med split eller<br />

kontramøtrik. Sjækler bruges<br />

til at forbinde forskelligt anhugningsgrej,<br />

f.eks. to kæder.<br />

Øjebolte må kun bruges til lodret<br />

træk, med mindre den er forstærket<br />

med bryst som typen til højre.<br />

Pladekløer bruges til at få tag i<br />

plader. De må kun løfte én plade<br />

ad gangen og ikke over 1½ meter<br />

over niveau. Man må heller ikke<br />

løfte plader med skrå flader. Kun<br />

hvis pladekløerne har sikkerhedslås<br />

må man løfte en plade fra<br />

vandret til lodret - og omvendt.<br />

Kranarbejde indstilles normalt<br />

i stiv kuling (13,9 m/s). Den tilladte<br />

vindstyrke er anført i instruktionsbogen.<br />

Man skal dog<br />

altid indstille kranarbejdet hvis<br />

selv en behersket vind er et<br />

problem, f.eks. når byrden har<br />

en form som vinden let kan<br />

tage fat i.<br />

Før et løft skal man endvidere<br />

sørge for at krogen skal<br />

hænge over byrdens tyngdepunkt,<br />

og at kæder og stropper<br />

er stramme. Hvis løse<br />

stropper pludselig strammes,<br />

øges belastningen forbigående<br />

med op til tre gange.<br />

Anhugger og kranfører koordinerer<br />

løftet gennem en<br />

standardiseret tegngivning der<br />

ikke er til at misforstå. Tegnet<br />

for hurtigt stop er et nødstop<br />

der altid skal respekteres af<br />

kranføreren - uanset hvem der<br />

giver det.<br />

Efter kontrollen af tyngdepunkt<br />

og stropper træder anhuggeren<br />

væk fra byrden og<br />

giver tegn til hejs. Anhuggeren<br />

hjælper derefter med sine<br />

tegn kranføreren til at styre<br />

byrden på plads. Hænder og<br />

fødder må ikke placeres under<br />

byrden, og man må aldrig stå<br />

så man kan komme i klemme. I<br />

blæst bør man holde sig i vindsiden.<br />

Inden stropperne slækkes<br />

helt, tjekkes det at byrden<br />

står stabilt. Først da kan man<br />

begynde at ‘udhugge’, altså<br />

tage stropper og kroge af.<br />

Man begynder og slutter<br />

løftet i laveste hastighed. Ved<br />

bare normal acceleration i<br />

hejsebevægelsen øges byrdens<br />

vægt 10-30%. Laveste hastighed<br />

skal fortsætte indtil byrden<br />

er fri af underlaget.<br />

Svingninger<br />

Når en kran kører eller krøjer,<br />

skal byrden holdes så meget i<br />

ro som muligt. Hvis den kommer<br />

i svingninger, kan kranen<br />

blive så ustabil at den vælter.<br />

Svingninger kan opstå bare<br />

fordi en byrde yder modstand<br />

når den sættes i bevægelse og<br />

standses. Under krøjning kan<br />

centrifugalkraften sætte byrden<br />

i svingninger. En svingning<br />

kan modvirkes ved at lade<br />

kranen følge byrdens bevægelser<br />

- bevæge den til<br />

samme side som byrden.<br />

En monteret kran anvender<br />

køretøjets egenvægt og eventuel<br />

last som kontravægt, men<br />

egenvægten svinger ikke med<br />

rundt når kranen drejer. Derved<br />

der kan opstå fare for at<br />

den vælter. I en mobilkran<br />

drejer kontravægten med<br />

rundt, men hvis byrden forskydes<br />

eller byrdens vægt øges i<br />

forhold til kontravægten, kan<br />

stabiliteten også her falde.<br />

Krav til grejet<br />

Der er - som man kan se i Arbejdstilsynets<br />

vejledninger - en<br />

masse krav til anhugningsgrejet.<br />

Det skal mærkes med den<br />

tilladte belastning der angives<br />

Hejs Fir<br />

Kør Stop<br />

Åben grabben Luk grabben<br />

Hurtigt stop Ved store<br />

afstande bruges<br />

‘slikkepinden’ til<br />

tegngivning<br />

Ikke forstået<br />

TEGNGIVNING<br />

Mindre kraner monteret på lastbil, traktor og entreprenørmaskiner kræver ikke kranførercertifikat. Det<br />

forudsættes at der kun udføres af- og pålæsning, og at kranerne ikke er større end 8 tonsmeter.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 21


Hældningsvinkel<br />

30 o<br />

W =<br />

B<br />

x<br />

L<br />

2 H<br />

W =Stropbelastning<br />

B = Byrdens vægt<br />

L = Stroppens længde<br />

H = Afstand fra spidsen af<br />

vinklen til byrden<br />

22<br />

60<br />

Spredningsvinkel<br />

= stropvinkel<br />

o<br />

Når man løfter i to eller flere<br />

stropper, har stropvinklen (her<br />

60 o ) betydning for den belastning<br />

som stroppen påvirkes med.<br />

Sammenhængen kan beregnes<br />

med formlen:<br />

som SWL (safe working load)<br />

eller WLL (working load limit).<br />

Stropper af kunstfiber kan<br />

også være mærket med kode,<br />

farve eller streger - og hvis der<br />

er brugt kode, skal der være<br />

en signaturforklaring på pladsen.<br />

Tungt grej som bæreåg<br />

og bærerammer skal være<br />

mærket med deres egenvægt.<br />

Grejet skal dog kunne bære<br />

byrdens vægt flere gange. Den<br />

såkaldte sikkerhedsfaktor angiver<br />

hvor mange gange. Den<br />

er 7 for fibertovværk, 5 for wirer,<br />

4 for kæder, kroge og<br />

sjækler. Når der transporteres<br />

personer med kranen, stiger<br />

kravene. Man må dog kun<br />

transportere personer med<br />

kranen hvis det er sikrere end<br />

at de står andre steder for at<br />

udføre arbejdet.<br />

Kravene fortsætter: Grejet<br />

må ikke kunne glide i kranens<br />

krog. Specialgrej må kun bruges<br />

til deres specielle formål.<br />

Grejet skal holdes i forsvarlig<br />

stand. Der skal være skriftlig<br />

anvisning på dansk. Der er<br />

endvidere kriterier for hvornår<br />

grejet er så slidt at det skal<br />

kasseres. Det skal ståltove<br />

f.eks. hvis de er slidt mere end<br />

10% af den oprindelige diameter<br />

og den enkelte tråd er<br />

slidt over en tredjedel ned.<br />

Stropper<br />

Stropper der lægges om skarpe<br />

kanter skal beskyttes med<br />

Den lastbilmonterede krav løfter<br />

taget på plads på tårnet på<br />

Rispebjerg på Bornholm. Tårnet<br />

er en rekonstruktion af et 5000<br />

år gammelt tårn som Skov- og<br />

Naturstyrelsen opførte i 2008.<br />

Foto fra www.skovognatur.dk.<br />

et mellemlæg der giver stropperne<br />

en blødere bøjning.<br />

Mellemlæg fås som specialgrej<br />

i kunststof og stål udformet i<br />

forskellige vinkler, men to<br />

stykker træ, klude og stykker<br />

af bildæk kan også bruges.<br />

Når man løfter i to eller flere<br />

stropper uden åg, danner<br />

stropperne en skrå vinkel. Den<br />

vinkel stropperne danner med<br />

hinanden, kaldes for spredningsvinklen<br />

eller stropvinklen.<br />

Den påvirker den belastning<br />

stropperne påvirkes med.<br />

Jo større vinkel, desto større<br />

belastning. Bruges to stropper,<br />

vil belastningen i de to stropper<br />

tilsammen altså blive større<br />

end byrdens vægt.<br />

Bruger man flere stropper<br />

eller kæder, kan man ikke helt<br />

vide hvordan belastningen fordeler<br />

sig. Er stropvinklen op til<br />

30 grader, er man normalt<br />

nødt til at regne med at hver<br />

strop eller kæde skal kunne<br />

bære den halve vægt. Er stropvinklen<br />

fra 30 til 90 grader,<br />

skal hver strop kunne bære tre<br />

fjerdedele af byrdens vægt. Er<br />

stropvinklen fra 90 til 120 grader,<br />

skal hver strop kunne bære<br />

hele byrdens vægt. Over<br />

120 grader er slet ikke tilladt.<br />

Kroge, sjækler, kæder, åg<br />

Når man anhugger med en<br />

krog, skal krogen altid gribe<br />

helt i øjet. Hvis den kun har fat<br />

med spidsen, kan den kun bæ-<br />

Sikkerhedskrog<br />

der lukker og<br />

låser automatisk<br />

takket være en<br />

fjederbelastet pal.<br />

re omkring en tredjedel af sin<br />

maksimale last. Det kan derfor<br />

være en fordel at bruge en<br />

sikkerhedskrog der lukkes og<br />

låser automatisk når den belastes.<br />

Krogen kan kun åbnes<br />

ved at trykke den fjederbelastede<br />

pal ned. Man anhugger<br />

altid med krogspidserne vendt<br />

udad. Så mindskes risikoen for<br />

utilsigtet at hægte byrden af<br />

hvis stropperne slækkes.<br />

Sjækler er løse led der bruges<br />

til at forbinde forskelligt<br />

anhugningsgrej, f.eks. to kæder<br />

eller når man vil have et<br />

kraftigt øje for enden af strop-<br />

pen for at lave en ‘sansning’.<br />

En sansning er når en strop<br />

slynges rundt om en byrde og<br />

føres gennem sjæklen. Den<br />

strop der glider, må dog ikke<br />

sidde om sjæklens bolt så den<br />

kan trække bolten rundt.<br />

Sansning reducerer stroppens<br />

bæreevne med op til 30%.<br />

Kæder må kun bruges når<br />

der ikke er risiko for at skade<br />

byrdens overflade. De må ikke<br />

være snoede når de belastes.<br />

Løfteåg nedsætter belastninger<br />

i stropperne, fordi stropperne<br />

belastes lodret. Løfteåg<br />

bruges til lange og lidt skrøbelige<br />

emner der kan risikerer at<br />

gå i stykker hvis de anhugges<br />

direkte med f.eks. to stropper.<br />

Pladekløer må kun løfte én<br />

plade ad gangen og ikke over<br />

1½ meter over niveau. Uden<br />

sikkerhedslås må pladekløer<br />

ikke vende en plade fra vandret<br />

til lodret eller omvendt. sh<br />

KILDER<br />

Brolæggerbogen. Erhvervsskolernes Forlag 2009.<br />

Arbejdstilsynets At-meddelelser der vedrører kranløft og anhugning:<br />

Anhugning. At-anvisning nr. 2.3.0.4. 1997.<br />

Anhugningsgrej. At-meddelelse nr. 2.02.10.1996.<br />

Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. At-meddelelse nr.<br />

2.02.11.1999.<br />

Fibertove (tovværk). At-meddelelse nr. 2.02.6.1985.<br />

Gaffeltruckførercertifikat. At-meddelelse nr. 2.01.2.1995.<br />

Kranførercertifikat. Vejledning om Arbejdstilsynets bestemmelser for<br />

kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1.2000.<br />

Lænkekæder. At-meddelelse nr. 2.02.8.1995.<br />

Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber.<br />

At-anvisning nr. 2.3.0.2.1996.<br />

Personløft med kran. At-meddelelse nr. 2.02.2.1995.<br />

Ståltove (wirer). At-meddelelse nr. 2.02.4.1995.<br />

Tovlåse til ståltove. At-meddelelse nr. 2.02.5.1995.<br />

Figurtegninger er gengivet de nævnte AT-vejledninger og fra Brolæggerbogen.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Røde egern, grå<br />

egern og jordegern<br />

Det amerikanske grå egern<br />

blev set i en have i Fredericia,<br />

kunne man læse i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4/<strong>2010</strong>. Falsk alarm viste det<br />

sig. Det grå egern var bare et<br />

rødt egern med farvenuance,<br />

fortæller seniorrådgiver Iben<br />

Rødt egern.<br />

Disneys Chip og Chap<br />

var modelleret over det<br />

grå egern. Det er det<br />

ikke. Chip og Chap er<br />

chipmonks, jordegern,<br />

skriver en af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />

læsere Henriette<br />

Lyngsted. Tak for begge<br />

rettelser. sh<br />

Det røde - grå -<br />

egern set i Fredericia.<br />

M. Thomsen, Skov & Landskab. Meldingen<br />

om det grå egern kom fra<br />

Dansk Skovforening der frygter indvandring<br />

fordi dyret går meget hårdere<br />

til træernes bark end det røde<br />

egern og kan udkonkurrere det røde.<br />

Det grå egern stammer fra Amerika<br />

og indført som kæledyr til England<br />

hvor det har bredt sig. Det er større<br />

end det røde egern og mindre sky.<br />

Men ikke nok med det. Vi skrev at<br />

Jordegern<br />

(chipmonks)<br />

som Chip og<br />

Chap er<br />

tegnet over.<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

The noble art of digging<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 23<br />

www.syre.se<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23


Urtidslandskabet kan genopstå på 50 år<br />

Forestil dig at vi bliver nødt til at forlade Danmark i 50 år. Imens vil det danske<br />

landskab forvandle sig til en overgroet, våd og farlig verden<br />

Af Lars Thorsen<br />

Præcis hvad der skete så vi<br />

alle måtte flygte over hals<br />

og hoved og forlade vores<br />

fædreland i 50 år, skal vi ikke<br />

komme ind på her. Men en tilfældig<br />

vintermorgen var vi<br />

væk. Og dér lå Danmark så tilbage.<br />

Med vinden susende<br />

igennem uplejede marker, og<br />

lyssignalerne blinkende til de<br />

tomme gader. Tiden gik. Langsomt<br />

og ubønhørligt begyndte<br />

alt det vi har brugt en hel civilisation<br />

på at opbygge, at<br />

smuldre. Naturen brød frem.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt med en<br />

stribe eksperter om hvordan<br />

byerne og det danske landskab<br />

vil forvandle sig til en<br />

overgroet, våd og farlig verden.<br />

En fascinerende verden.<br />

Dyrene i byerne<br />

1.437 byer lå bredt ud over det<br />

danske landskab den dag vi<br />

flygtede. Her strejfede de husdyr<br />

som vi ikke fik med, og<br />

som ikke var låst inde, omkring<br />

og jagede, som regel forgæves.<br />

Uden Whiskas eller<br />

Pedegree Pal i madskålene var<br />

der kun lynhurtige harer og<br />

rotterne med deres tusinde<br />

skjulesteder tilbage.<br />

Den første vinter tog derfor<br />

næsten alle vores magelige<br />

kæledyr. Selv om kattene var<br />

bedst til at klare sig på mus og<br />

rotter, blev deres antal også<br />

beskåret så voldsomt at man<br />

efter den første vinter kunne<br />

trave de efterladte gader tynde<br />

uden at se andre dyr end<br />

fuglene. Selv rotterne styrtdykkede<br />

i antal da menneskets<br />

nærmest uendelige forsyning<br />

af madrester og andet affald<br />

forsvandt.<br />

Inde i centrum af de større<br />

byer var det sværest at finde<br />

liv på grund af de åbne pladsers<br />

flisebelægninger, bygningerne<br />

og de brede asfaltveje,<br />

der udgjorde et klippelandskab<br />

i det ellers flade land.<br />

Rundt om stenene i midtbyen<br />

blev parcelhuskvartererne byens<br />

nye knudepunkter, fulde<br />

af spirende urter, frugt og<br />

24<br />

grøntsager for fugle, harer og<br />

med dem også de ræve som<br />

lynhurtigt rykkede dybere ind<br />

i byerne i vores fravær. Men<br />

da solen brød frem over byernes<br />

første menneskeløse forår,<br />

var det tydeligt at selv den<br />

hårdeste del af stenbroen ikke<br />

kunne holde naturen fra døren<br />

uden vores hjælp.<br />

Planternes indtog<br />

Uden gadefejere blæste blade<br />

og planterester omkring i gaderne<br />

sammen med avisrester<br />

og andet let affald. Her endte<br />

det i kroge og steder med læ<br />

overalt i byen, formuldede og<br />

skabte en ny grobund. Det var<br />

herfra de første urter spirede<br />

frem, og planterne begyndte<br />

at bemægtige sig byen.<br />

Frøene kom ikke af sig selv.<br />

Nogle kom ned fra himlen<br />

med fugleklatterne. Tjørn, røn<br />

og æble drattede ud af solnedgangens<br />

solsorte, mens de<br />

sad og sang ud over hustagene<br />

i den tyste by. Resten kom<br />

med vinden. Birketræernes frø<br />

kom flyvende og spredte sig<br />

sammen med de andre lette<br />

frø fra blandt andet popler, el,<br />

lærk og ahorn. Alle steder,<br />

hvor rødderne kunne klemme<br />

sig ned og finde døende plantemateriale<br />

og lidt vand, startede<br />

kampen om at få erobret<br />

denne nye verden.<br />

Mægtige kolonier af grove<br />

urter som tidsler og brændenælder<br />

bredte sig langs veje<br />

og på øde arealer, og selv på<br />

hårde belægninger foldede<br />

I Pripyat er en birkeskov vokset op over hustagene siden 1986. Men de<br />

lette birkefrø er også blæst ind i lejlighederne i de store betonbyggerier.<br />

Med tiden har der været nok fugt og dødt plantemateriale eller isolering<br />

eller lignende til at et postapokalyptisk birketræ har kunnet vokse<br />

op midt i det gamle sovjetiske gulv. Foto: BLH.<br />

den blot sine rødder ud oven<br />

på det lag af plantemateriale<br />

der kom til at samle sig. Også<br />

byernes få nåletræer prøvede<br />

at indtage nyt land, men de<br />

voksede de første år kun to cm<br />

om året og kunne ikke holde<br />

trit med urterne eller birk og<br />

rødel der kan skyde 40-50 cm<br />

på en sæson.<br />

I disse første år var alt en<br />

kamp. En langsom, smuk kamp<br />

da et farvevæld af urter foldede<br />

sig ud langs veje og overalt.<br />

På overraskende kort tid blev<br />

selv vejene brudt op, eftersom<br />

asfalt bliver skrøbeligt når det<br />

ikke konstant bliver sammenpresset<br />

af myldretidens hjul.<br />

De største veje med deres til tider<br />

1 meter dybe komprimerede<br />

jord under, holdt sig dog<br />

forholdsvis fri for opportunistiske<br />

rødder i begyndelsen.<br />

På alle sider af de store veje<br />

begyndte de første diffuse<br />

skridt til en skov at vokse op.<br />

Især birketræerne vandt frem.<br />

Der er mange birketræer i byernes<br />

haver, og med op mod<br />

60.000 frø i et kilo birkefrø spirede<br />

flere hundrede små birketræer<br />

per m 2 op i nærheden<br />

af eksisterende birketræer og<br />

kæmpede mod hinanden på<br />

deres vej højere og højere op<br />

mod lyset.<br />

På samme måde bredte livet<br />

sig ud fra de steder hvor det i<br />

forvejen havde sine rødder<br />

dybt nede i byens oasers muld.<br />

Parker, haver og selv altankasser<br />

fungerede som ‘hotspots’,<br />

hvorfra et væld af arter bredte<br />

sig i et forunderligt og tilfældigt<br />

mønster. Og da vi og vores<br />

børn vendte tilbage i 2060<br />

og så os om - agtpågivende<br />

for det var ikke en ufarlig verden<br />

vi begav os ind i - kunne<br />

de nysgerrige med lidt held<br />

sige hvorfra de nye skovområder<br />

var opstået. Det ældste<br />

træ i nærheden længst mod<br />

vest var som regel et godt bud.<br />

Det våde landskab<br />

Uden for byerne i det lysåbne<br />

og kultiverede danske land-<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


skab begyndte naturen også<br />

generobre det land den havde<br />

mistet. Det meste markante<br />

angreb var vandets. Millioner<br />

af kilometer af drænrør under<br />

landmændenes marker stoppede<br />

til og faldt sammen i løbet<br />

af de første år, og moser<br />

og vandhuller begyndte at opstå<br />

overalt. Men også langt<br />

større oversvømmelser kom til<br />

i takt med at dæmninger og<br />

afvandingssystemer bristede.<br />

Tørlagte søer så som Kolindsund,<br />

Sjørring Sø, Tastum Sø,<br />

Gårdbo Sø og Søborg Sø svømmede<br />

over igen, og langsomt<br />

begyndte det kultiverede danske<br />

landskab i højere og højere<br />

grad at minde om sig selv<br />

flere hundrede år forinden.<br />

I store områder i Sønderjyl-<br />

Med tiden vil vores dæmninger, dræn og grøfter give fortabt, og vandet<br />

vil flyde tilbage til sine gamle åer og bække og oversvømme lavtliggende<br />

marker. Dermed ville det danske landskab begynde at ligne det<br />

oprindelige so her vd Tryggevælde Å. Moser, vandhuller, åer og sæsonprægede<br />

oversvømmelser ville opstå overalt. Foto: Inge Ambus.<br />

Her er et gammelt baneareal som pludselig blev ubrugeligt med blokaden<br />

mellem Øst- og Vesttyskland i 1951. I næste 50 år har denne jernbane<br />

i Schöneberger Südgelände Nature Park i Berlin ligget øde hen,<br />

spærret af jerntæppet. Som det ofte er tilfælde, var birketræerne på<br />

pletten som de første. I dag er området blevet omdannet til park, og<br />

området bugner af meget sjældne planter der er kommet ind og dryssede<br />

af togvognene fra Østpreussen i sin tid. Foto: Torben Dam.<br />

land stod der nu vand mange<br />

måneder om året, og også<br />

Lammefjorden vendte tilbage<br />

med et brag da dæmninger og<br />

afvandingskanaler omsider<br />

gav op og skyllede ind over de<br />

56 km 2 godt landbrugsland i<br />

Odsherred, der var blevet tørlagt<br />

ned til 7 meter under havoverfladen.<br />

Herude på landet var birketræerne<br />

også lynhurtige til at<br />

spire frem, men mange af dem<br />

døde igen da vandet begyndte<br />

at brede sig om deres rødder. I<br />

stedet var det især pil og rødel<br />

der kolonialiserede de åer og<br />

søbredder hvor de kunne komme<br />

frem i kamp med bjørnekloen<br />

som bredte sig uhæmmet<br />

i de første år.<br />

Landskabet undergik også<br />

en anden, mere hemmelig forandring.<br />

I årevis havde skovejere,<br />

kommuner og især landmænd<br />

postet i nærheden af 1<br />

million tons gødning ud over<br />

landet og gjort jorden langt<br />

mere næringsrig end den var<br />

fra naturens hånd. Nu stoppede<br />

denne kunstige tilførsel af<br />

kvælstof, fosfor, kalium og<br />

meget andet, og langsomt<br />

blev store dele af det danske<br />

landskab mere til en fugtig,<br />

næringsfattig savanne. Her<br />

voksede en langt mere alsidig<br />

urtekultur og en spirende skov<br />

op, end mennesket har set magen<br />

til herhjemme uden for de<br />

botaniske haver.<br />

Vilde dyr erobrer landet<br />

Det hele blev dog ikke til én<br />

stor skov i løbet af de 50 år. I<br />

byerne holdt de hårde belægninger<br />

opblomstringen nede,<br />

mens hjorte samt undslupne<br />

dyr fra vores utallige stalde<br />

holdt et højt græsningstryk<br />

ude i landskabet. Kun ganske<br />

få promille af besætningerne<br />

undslap, og færre endnu overlevede<br />

den første vinter, men<br />

det betød stadig at tusindvis af<br />

heste, køer og grise smaskede<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 25


undt i al den nye mad som<br />

skød op overalt. Skovbrynene<br />

bød på bog og agern, og markerne<br />

bugnede med afgrøder<br />

og korn der aldrig blev høstet.<br />

Vores nyttedyr var dog langt<br />

fra de eneste - og slet ikke de<br />

bedst egnede - der trivedes<br />

med den nye verden. Alene<br />

den manglende trafik betød at<br />

over 5 millioner dyr - fra pindsvin<br />

og egern til grævlinge og<br />

kronhjorte - undgik at blive<br />

kørt ihjel på vejene det første<br />

år uden os.<br />

Danmarks oprindelige dyreliv<br />

bredte sig ud over marker<br />

og veje, gamle gårdarealer og<br />

sammenfaldne rønner. Harer,<br />

hjorte og ræve kunne finde<br />

mere føde, men også agerhønen<br />

fik grund til at baske begejstret<br />

med vingerne. Deres<br />

føde havde ellers næsten været<br />

forsvundet, for de havde<br />

især ernæret sig med ukrudt<br />

og urter i vores marker, men<br />

på grund af det mere og mere<br />

effektive landbrug var markerne<br />

blevet alt for rene til<br />

agerhønen i årene, inden vi<br />

flygtede.<br />

Nu kæmpede f.eks. hvede<br />

og byg på lige stængel med<br />

resten af naturen i et land som<br />

blev mindre og mindre egnet<br />

til dem i takt med at næringen<br />

skyllede ud, og vandet vendte<br />

tilbage. Sammen med den<br />

manglende sprøjtning og mekaniske<br />

lugning var der pludselig<br />

intet til at holde den<br />

voldsomme opvækst af urter<br />

tilbage. Overalt i landet blev<br />

de ensartede marker hurtigt til<br />

en farverig mosaik af plantearter<br />

som dyrene nød godt af.<br />

Vildsvinet var et af de dyr,<br />

som allerførst traskede over<br />

26<br />

grænsen fra Tyskland. Det europæiske<br />

vildsvins yndlingslandskab<br />

er marker med tilstødende<br />

skov, så selv om Danmark<br />

var en smule koldere end<br />

sine sydligere naboer, trivedes<br />

vildsvinet herhjemme.<br />

Indtil for få år siden mente<br />

eksperter ellers at Kielerkanalen<br />

var en effektiv barrierer<br />

mellem de tyske vildsvin og<br />

Danmark, men i 2008-2009<br />

blev der skudt op mod 80 vildsvin<br />

på den ‘forkerte’ side af<br />

Kielerkanalen. I hele Slesvig-<br />

Holsten blev der skudt flere og<br />

flere vildsvin. 5.318 i 1998,<br />

8.388 i 2004 og 14.541 i 2009.<br />

Men nu var der ingen til at<br />

løbe rundt med gevær og bekymre<br />

sig om svinepest, så<br />

vildsvinene væltede over<br />

grænsen og udkonkurrerede<br />

med tiden endda tamsvinene<br />

der ikke var vant til at klare sig<br />

uden kraftfoder og penicillin.<br />

Også mårhunde, bæverrotter<br />

og bævere kom fra syd til vores<br />

spirende, våde land. Det<br />

samme gjorde de første ulve<br />

siden 1813. Det livlige dyreliv<br />

betød masser af hjortevildt at<br />

jage for koblerne, og i skovene<br />

var en stille ro hvor de kunne<br />

opfostre unger.<br />

Over de 50 år medførte indvandringen<br />

af nye rovdyr og<br />

de eksisterende rovdyrs anden<br />

guldalder at de få tilbageværende<br />

hunde og katte til sidst<br />

måtte give fortabt. Efter to<br />

heftige isvintre i træk omkring<br />

2030 fandt selv los, elge og de<br />

brune bjørne vej fra Sverige til<br />

de nordsjællandske skove og<br />

Amagers vildnis. Og til sidst,<br />

efter 50 år uden menneskelig<br />

påvirkning, var det svært at<br />

skelne nutidens dyreliv i Dan-<br />

Et kunstnerisk bud på hvordan London vil se ud i 2090 år efter massive<br />

oversvømmelser på grund af den stigende vandstand. Det er fra udstillingen<br />

‘Flooded London’ vist på Medcalf Gallery i Clerkenwell i 2008<br />

OPLEV SELV CIVILISATIONENS FORFALD<br />

Det er ikke kun i journalisters fantasi at mennesker pludselig<br />

forlader store byområder og lader dem forfalde. Hvis du vil<br />

se forfaldet med egne øjne, er der oprettet flere landskabsparker<br />

i Tyskland i ruinøse områder, der tidligere sitrede af<br />

menneskelig aktivitet. Du kan eksempelvis besøge:<br />

■ Nature Park Südgelände, Berlin: www.bi-suedgelaende.de/<br />

■ Landschaftspark i Duisburg-Nord:<br />

www.landschaftspark.de/en/home/.<br />

■ Zeche Zollverein, Gelsenkirchen. www.zollverein.de.<br />

■ Du kan også besøge ødelandet omkring Tjernobyl, læs<br />

mere på www.tourchernobyl.com.<br />

På 100 hektar land nord for Essen ligger resterne af et kulmineområde<br />

kaldet Zollverein. Det er blevet omdannet til landskabspark og er i dag<br />

på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Det sidste kul blev trukket op<br />

af jorden i 1986, og de sidste maskiner slukkede i 1993.<br />

mark fra stenalderens. Kun<br />

den store, uddøde urokse<br />

manglede.<br />

Skoven København<br />

Det er denne urverden vi vender<br />

tilbage til i 2060. Heldigvis<br />

står de store broer stadig, så vi<br />

er ikke nødt til at bygge skibe<br />

for at vende hjem da vi ankommer<br />

fra øst. Helt stabile er<br />

de mægtige bygningsværker<br />

dog langt fra. Øresundsbroen<br />

fik sin sidste store omgang maling<br />

i 2000, men selv med de<br />

moderne malesystemer skal<br />

malingen fornyes hvert 30. år.<br />

Det er den selvsagt ikke blevet,<br />

og nu løber rusten i lange,<br />

røde strømme ned af betonen<br />

og er tydelig overalt. Endnu<br />

værre er det usynlige rustangreb<br />

inde i broen. Tørluftsanlæggene<br />

der holder den indre<br />

Den fortabte by. Pripyat blev forladt efter ulykken i Tjernobyl. Siden er<br />

en skov vokset op om de skeletlignende betonbyggerier der højst sandsynligt<br />

kommer til at stå en eller to menneskealder endnu. Foto: BLH.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


korrosion i ave, slukkede den<br />

januarmorgen i 2011 hvor<br />

strømmen gik for sidste gang.<br />

Broen holder dog stadig fint<br />

til vores gåben. Hvis det skulle<br />

lykkes nogen at få gang i en<br />

personbil, kan den da også køre<br />

over uden problemer. Det<br />

kan en fast strøm af trafik dog<br />

ikke, og selv et enkelt godstog<br />

vil kunne bringe Danmarks<br />

største bro i knæ med braget<br />

fra 320.000 m 3 beton og<br />

82.000 tons stål der kollapser.<br />

Inde på land kan vi skimte<br />

spiret af Vor Frelser Kirke, Rådhustårnet<br />

og den runde kup-<br />

SKRUMPENDE BYER<br />

pel fra Marmorkirken. De står<br />

endnu og knejser over skoven<br />

København sammen med de<br />

firkantede hotalsilhuetter og<br />

inaktive skorstene. Formerne<br />

er ikke så skarpe, for mange er<br />

dækket helt eller delvist af<br />

klatreplanter og mos.<br />

Vi bevæger os ind i vildnisset.<br />

Selv for en indfødt københavner<br />

er byen uigenkendelig.<br />

Man kan ane strukturerne,<br />

men de fleste huse er ruiner.<br />

Det afgørende er om taget<br />

holder. Så snart regnvandet<br />

kommer ned i konstruktionen,<br />

begynder al træet at rådne i<br />

Skrumpende byer, shrinking cities, er blevet et forskningsområde.<br />

Vi kender det fra yderområder herhjemme, men det<br />

sker i større målestok i Tyskland, eksempelvis i Dessau hvor<br />

befolkningstallet er styrtdykket fra 170.000 til 75.000 på ti år.<br />

Hele områder rives nu ned så forfaldet ikke trækker håbet<br />

ud af resten af byen. Desuden stopper kloakkerne med at<br />

virke, når de ikke bliver brugt nok så byplanlæggerne må<br />

lægge hovederne i blød. Vil du vide mere om shrinking<br />

cities, så besøg www.iba-stadtumbau.de. Her er 20 skrumpende<br />

byer gået sammen for at hitte ud af hvordan de kan<br />

bruge de forladte områder.<br />

Efter nedsmeltningen i Tjernobyl-atomkraftværket har et landskab og<br />

byområde på flere tusinde km 2 ligget øde hen. Katastrofen skete i 1986,<br />

hvilket altså er halvt så lang tid som i denne artikels scenario. Billedet er<br />

fra en tidligere forlystelsespark i byen Pripyat. Selv på det hårde, ubrudte<br />

gulv under radiobilerne vokser urterne og de spæde træer nu, mens<br />

den omkringliggende natur for længst har sejret. Foto: Cheyenne Weil.<br />

løbet af få måneder. De fleste<br />

parcelhuse er bygget så tagspærene<br />

udgør en trekant.<br />

Når først der opstår råd i den<br />

vandrette side i trekanten, bliver<br />

bæreevnen hurtigt nedbrudt,<br />

og så vil presset fra taget<br />

på trekantens to øverste<br />

sider skubbe væggene ud. Selv<br />

hvis det ikke sker, vil vandet<br />

løbe længere ned i huset hvor<br />

bjælkelaget og gulvet rådner.<br />

Resultatet er dog altid det<br />

samme - en ruin.<br />

De huse, som mistede en<br />

tagsten eller to i de første efterårsstorme<br />

eller blev ramt af<br />

et væltet træ, opdager vi derfor<br />

kun som overbegroede<br />

høje. Ganske få steder dukker<br />

en solid muremestervilla pludselig<br />

frem af vildnisset. De står<br />

som et fatamorgana i skyggerne<br />

af elmetræer, ahorntræer<br />

og kirsebærtræer og andre<br />

træer med tætte kroner. De<br />

har overtaget i mellemtiden<br />

og er begyndt at dække for lyset<br />

til de hurtige pionértræer<br />

som startede erobringen for<br />

50 år siden.<br />

Dybere inde i byen, på den<br />

anden side af villakvarterernes<br />

jungle, står Københavns Rådhus<br />

og troner over skoven,<br />

som er vokset frem på Rådhuspladsen.<br />

Det er dog langt fra<br />

en parklignende skov med store,<br />

ranke træer der har bredt<br />

sig ud over landets mest kendte<br />

plads. Trods det hårdt belagte<br />

areal lykkedes det enkelte<br />

frø at få rødderne ned<br />

og vokse op, og med tiden fik<br />

flere træer fat.<br />

Men det er svært at få rødderne<br />

ordentlig ned gennem<br />

en solid belægning. En tør<br />

sommer fik mange af de første<br />

træer til at visne helt væk,<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 27


men på nogle træer overlevede<br />

en enkelt gren. Den voksede<br />

videre ud fra træet, mens<br />

andre træer knækkede i<br />

stormvejr og dog stadig var i<br />

stand til at gro og begynde en<br />

forkrøblet kamp hen ad de<br />

stadig mere begravede fliser.<br />

Rådhuspladsen er blevet en lav<br />

troldeskov. Vi kan høre skrigene<br />

fra havørnen som svæver<br />

højt over rådhusets spir.<br />

Mens vi går videre, er det tydeligt<br />

at byen er livsfarlig. Det<br />

er som at gå i skoven i stormvejr<br />

- man skal bare lade være.<br />

Visse dele af de store ejendomme<br />

kræver kun en ganske<br />

lille påvirkning før de styrter<br />

sammen. Mange steder, hvor<br />

bygningerne stadig står, læner<br />

mursten og træer sig mod hinanden<br />

og venter blot på at<br />

den anden skal knække under<br />

tidens tand.<br />

Ulvene har også fundet herind,<br />

og det samme har flere<br />

bjørne. Overalt er der huler at<br />

sove i, lysninger med græssende<br />

byttedyr, bær, spiselige<br />

rødder og gamle, døende træer<br />

hvor bierne har kronede<br />

dage og samler honning i hobevis.<br />

Sankt Jørgens Sø er for<br />

længst løbet over sine bredder,<br />

og her ved dens sumpede<br />

28<br />

bred opdager vi en særlig stor<br />

hanbjørn trave gennem vandet<br />

på jagt efter fisk. Eller et<br />

andet dyr den kan æde. Vi<br />

vælger en anden vej.<br />

Længere fremme genkender<br />

vi Frederiksberg Allé. Nordens<br />

Champs-Élysées, der strækker<br />

sig op mod Frederiksberg Have,<br />

er ikke så fuldstændigt<br />

overgroet som det meste af<br />

byen. Det er de prægtige rækker<br />

af lindetræer der i alle årene<br />

har bredt mørket ud under<br />

sig og har forhindret en voldsom<br />

tilgroning af konkurrerende<br />

træarter.<br />

Civilisation 2.0<br />

Vi fortsætter gennem den<br />

ujævne skov de kaldte København<br />

og ud af de vakkelvorne<br />

bygningers skygge. Ud i det<br />

nye danske urtidslandskab. I<br />

de gamle overdrev blev tjørn<br />

og rosen også kaldt ‘skovens<br />

vugge’ fordi dyrene ikke kunne<br />

komme og spise de spirende<br />

træer i et stikkende krat.<br />

Præcis ligesom dengang er<br />

taknemmelighed dog svær at<br />

finde i naturen, og næste dag<br />

opdager vi forkrøblede tjørnekrat<br />

og rosenbuske ved foden<br />

af flere ahorntræer og bøge.<br />

Efter de tornede grene havde<br />

Landschaftspark Duisburg Nord. I midten af den 200 ha store park ligger<br />

det lukkede jernværk. Flere hallerne og administrationsbygninger<br />

ombygget og bruges både kulturelt og kommercielt. Blandt andet bliver<br />

en mægtig gasbeholder brugt som Europas største kunstige dykkercenter.<br />

Alpine, klatrende haver er blevet bygget i en af de gamle malmbunkere<br />

og smelteovnene er forvandlet til tårne med panoramaudsigt.<br />

sikret træerne i deres opvækst,<br />

lukkede de tætte kroner nemlig<br />

hurtigt af for lyset og kvalte<br />

deres tidligere beskyttere.<br />

En af de første aftener finder<br />

vi ly på 3. sal i, hvad der<br />

kommer til at blive det nye<br />

samfunds mest eftertragtede<br />

boliger, betonbyggeriet. Beton<br />

er solidt og rådner ikke.<br />

Derfor er de gamle ghettobebyggelser<br />

i forstæderne uundværlige,<br />

og deres højde giver<br />

os et overblik over det sumpede,<br />

tilgroede, ruinøse landskab<br />

hvor dyrene har glemt at<br />

frygte mennesket. Det skal de<br />

dog snart lære igen.<br />

De tilbageværende bastarder<br />

af hunden og deres slægtning<br />

ulven er ikke på vores side.<br />

Vi er konkurrerende rovdyr.<br />

Resultatet af tusinde års<br />

træning og avl af hunde er<br />

forsvundet. Dyret der logrede<br />

til os er uddødt. Der er kun<br />

vilddyr tilbage. Vi har mistet<br />

vores civiliserede dyr.<br />

Det samme gælder mange<br />

af vores civiliserede planter.<br />

Mange roser er sarte og kultiverede<br />

arter som ville dø væk<br />

og efter at være blevet fremelsket<br />

i århundreder er kun<br />

grundstammen tilbage. Vores<br />

arbejde og bedrifter i toppen<br />

af fødekæden som evolutionens<br />

spydspidser er skyllet væk<br />

på én generation. Og ved nogen<br />

tilfældigvis hvordan vi laver<br />

noget strøm? Nej?<br />

Ok, forfra. Heldigvis kan vi<br />

finde flint et sted ude i vildnisset.<br />

Brænde er der nok af, så<br />

ilden er på vej. Det er let nok.<br />

Så skal vi have hittet ud af at<br />

opfinde den dybe tallerken. ❏<br />

KILDER<br />

Artiklen er opbygget på baggrund af<br />

interviews med:<br />

Henning Høgh Jensen, forskningschef,<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Jørgen Nielsen, adjungeret professor<br />

og civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut.<br />

Mikkel Stelvig, Zoolog, Zoologisk<br />

Have i København.<br />

Niels Jørgen Gimsing, professor emeritus,<br />

Danmarks Tekniske Universitet.<br />

Torben Dam, lektor og landskabsarkitekt,<br />

Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 29


Jordanalyser er velkendte,<br />

men i mange år har det<br />

også været almindelig praksis i<br />

gartneri og skovbrug at anvende<br />

planteanalyser. De bruges<br />

som grundlag for at sammensætte<br />

gødningen eller til<br />

at vurdere afgrøden med henblik<br />

på at optimere planteproduktion<br />

og kvalitet.<br />

At bruge planteanalyser i<br />

grønne områder kan også være<br />

relevant på de mest intensivt<br />

plejede græsarealer, først<br />

og fremmest greens, men måske<br />

også de mest intensivt benyttede<br />

boldbaner. I Norge og<br />

Sverige har planteanalyser i<br />

flere år været brugt på greens.<br />

Her sakker Danmark bagud.<br />

Årsagen er dels den relativt<br />

høje pris, dels udfordringen<br />

med at tolke data og mangel<br />

på pålidelige referencetal. Hvis<br />

man ikke ved om et analyseresultat<br />

er højt eller lavt, er<br />

det ingenting værd.<br />

Tørstof eller plantesaft<br />

Planteanalyser kan anvendes<br />

til en generel vurdering af<br />

græssets tilstand med hensyn<br />

til den aktuelle næringsstatus.<br />

30<br />

Forholdet mellem næringsstoffer er ens uanset græsart og målemetode.<br />

Det optimale N-indhold er 3,2-4,8% i tørstof alt efter græsart<br />

Planteanalyser af græs<br />

Optimal gødningsmængde<br />

Er der mangel på et eller flere<br />

næringsstoffer i planten?<br />

Bagefter skal man finde årsagen<br />

til en eventuel ubalance<br />

eller dårlig vækst og hvordan<br />

problemet kan afhjælpes. Årsagen<br />

behøver ikke være utilstrækkelig<br />

gødning, men kan<br />

også være kompakt jord, højt<br />

pH eller dårlig dræning. Alle<br />

disse faktorer skal med i den<br />

samlede vurdering af hvad der<br />

skal til for at optimere græssets<br />

vækst og næringsindhold.<br />

De fleste laboratorier analyser<br />

de enkelte næringsstoffer i<br />

plantens tørstof. Andre analyserer<br />

plantesaften. Begge metoders<br />

brugbarhed i praksis<br />

forudsætter at man kender<br />

værdierne for optimal vækst.<br />

Af Bente Mortensen<br />

Optimal<br />

gødningsmængde<br />

kg N/ha<br />

Enårig rapgræs - 1,12 4,8<br />

Krybende hvene, Independence 180 1,00 4,2<br />

Alm. hvene, Barking 130 0,72 3,4<br />

Hundehvene, Legendary 90 0,71 3,7<br />

Rødsvingel uden udløbere, Center 30 0,55 3,3<br />

Rødsvingel med korte udløbere, Cezanne<br />

KILDE: Tom Eriksson<br />

30 0,33 3,2<br />

Forhold mellem næringsstoffer<br />

KILDE: Steins Eurofins<br />

Græsblandinger<br />

Forhold<br />

Laboratorierne Steins Eurofins<br />

og LMI tilbyder begge<br />

planteanalyser og vurdering af<br />

græs på greens. De repræsenterer<br />

samtidig de to forskellige<br />

analysemetoder. Laboratorierne<br />

er dog enige om at forholdet<br />

mellem de enkelte næringsstoffer<br />

er ens for de græsarter<br />

der bruges på greens.<br />

I tabellen herunder er vist<br />

forholdet mellem makronæringsstoffer<br />

i forskellige græsarter<br />

udregnet på basis af normer<br />

fra Eurofins. LMI har ikke<br />

oplyst konkrete tal. Forholdet<br />

mellem næringsstoffer for<br />

græsblandinger svarer til hvad<br />

Skov & Landskab før har fundet<br />

i græs på fodboldbaner.<br />

Laboratorierne er også eni-<br />

Krybende<br />

hvene<br />

Rødsvingel<br />

Kvælstof, N 1 1 1 1<br />

Fosfor, P 0,1 0,1 0,1 0,1<br />

Kalium, K 0,5 0,4 0,8 0,7<br />

Magnesium, Mg 0,05 0,04 0,1 0,05<br />

Calcium, Ca 0,1 0,1 0,1 0,1<br />

Svovl, S 0,1 0,1 0,1 0,1<br />

% N (TS)<br />

i bladet ved<br />

optimal gødskning<br />

Alm.<br />

hvene<br />

ge om at der er stor forskel på<br />

hvilken mængde gødning de<br />

enkelte græsarter har behov<br />

for. Spørgsmålet er dog fortsat<br />

hvad der er den optimale gødningsmængde.<br />

De optimale mængder<br />

Tom Eriksson fra Sveriges Lantbruksuniversitet<br />

har arbejdet<br />

med at finde frem til de optimale<br />

gødningsmængder til de<br />

forskellige græsser på greens.<br />

Filosofien er at behovet for de<br />

enkelte næringsstoffer i græsplanten<br />

er den samme året<br />

rundt. Derfor skal gødningens<br />

sammensætning være den<br />

samme sæsonen igennem<br />

Derimod skal gødningsmængden<br />

afpasses græssets vækst.<br />

Det niveau hvor planterne<br />

vokser optimalt, er i laboratorieforsøg<br />

bestemt til cirka 60%<br />

af den maksimale gødningstildeling.<br />

I tabellen herover ses<br />

den optimale gødningsmængde<br />

og N-indholdet i de forskellige<br />

græsarter når der gødes<br />

optimalt. N-indhold varierer<br />

fra 3,2% til 4,8% i tørstof.<br />

Det fremgår af tabel 2 at det<br />

kan være svært at udregne<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


gødningsbehovet ud fra indholdet<br />

af næringsstoffer i<br />

planten. At opnå et N-indhold<br />

på 3,2% i rødsvingel kræver 60<br />

kg gødning, og et N-indhold<br />

på 3,5% N i almindelig hvene<br />

kræver 130 kg gødning. Ved<br />

at udbringe gødning i de<br />

mængder hvor græsset trives<br />

bedst, styrkes konkurrencen<br />

for netop dette græs hvilket<br />

også er almindelig praksis. I<br />

praksis skal mængderne justeres<br />

efter årstid, jordbundsforhold<br />

og klimatiske forhold.<br />

Tages med forbehold<br />

Planteanalyser kan være et<br />

supplement til kontrol af<br />

græssets indhold og forholdet<br />

mellem næringsstoffer. Man<br />

skal dog være opmærksom på<br />

at laboratoriernes normtal for<br />

optimale mængder er baseret<br />

på analyser og erfaringer. Der<br />

er kun få konkrete undersøgelser<br />

af hvad der er den optimale<br />

næringsstofmængde i<br />

græsset i forhold til kvaliteten<br />

og udviklingen af rødder og<br />

blade. Der er også forskel på<br />

hvilke gødningsmængder der i<br />

praksis anses for at være optimale<br />

i Sverige og Danmark.<br />

Det får mig til at tænke på<br />

et foredrag jeg hørte hvor kvaliteten<br />

af greens var blevet undersøgt<br />

på ti forskellige hollandske<br />

golfbaner. Der blev<br />

foretaget utallige kemiske og<br />

fysiske undersøgelser af planter<br />

og jord, men den eneste<br />

parameter som statistisk relaterede<br />

til kvaliteten var rodlængden.<br />

Det er en parameter<br />

som er værd at tage med, når<br />

man skal vurdere resultaterne<br />

af planteanalyserne. ❏<br />

PRISER PÅ PLANTEANALYSER<br />

Eurofins. Bladanalyse (beregnet på<br />

tørstofindhold) af N, P, K, Mg, S, Ca,<br />

Mn, Cu, Zn, B, Fe, Na, Al. Vurdering<br />

og rådgivning indgår i prisen. Pris:<br />

550 kr. + moms.<br />

LMI AB. Bladanalyse (baseret på<br />

plantesaft) af N, P, K, Mg, Mg, S, Ca,<br />

Na, Cl, Mn, B, Cu, Fe, Mb, Al. Vurdering<br />

og rådgivning indgår i prisen.<br />

Pris: 419 SEK + moms.<br />

REFERENCER<br />

Björn Gustavsson, Eurofins Food &<br />

Agro AB, www.eurofins.se.<br />

Ingvar Månsson, LMI,<br />

www.lmiab.com.<br />

Tom Ericsson (2009): Fertilizer Strategies<br />

for Golf Turf: Implications for<br />

Physiological Driven Fertilization,<br />

www.sterf.golf.se.<br />

Skov & Landskab (1999). Videnblad<br />

nr. 5.6-26, 1999.<br />

SKRIBENT<br />

Bente Mortensen er hortonom og indehaver<br />

af rådgivningsfirmaet Green-<br />

Project med speciale i græs og miljø.<br />

Meget af den danske smånatur findes kun på papiret<br />

Op mod 15% af smånaturen<br />

eksisterer kun på papiret. Det<br />

fremgår af en ny landsdækkende<br />

undersøgelse som Con-<br />

Terra ApS har lavet for DanmarksNaturfredningsforening.<br />

Talrige små moser, heder,<br />

enge, overdrev og småsøer<br />

der skulle være beskyttet<br />

af §3 i naturbeskyttelsesloven,<br />

forsvinder uden at det registreres<br />

hos myndighederne.<br />

Dyrkningsoplysningerne i de<br />

enkelte markblokke er sammenlignet<br />

med de registrerede<br />

beskyttede naturtyper som<br />

der skulle findes 229.142 ha af<br />

Farremosen 4<br />

DK-3450 Allerød<br />

Tlf.: (+45) 48 17 31 26<br />

Fax: (+45) 48 14 09 86<br />

www.birk-holm.dk<br />

inden for markblokkene. Derved<br />

kan man se at mindst 7%<br />

af det samlede areal med beskyttede<br />

naturtyper i markblokkortet<br />

for 2006 var landbrug<br />

i omdrift m.m. i 2009.<br />

Derudover er der tvivl om en<br />

tilsvarende andel af vores natur<br />

der muligvis er omlagt fordi<br />

man ikke kan vurdere de<br />

enkelte marker. Tallene dækker<br />

over større geografiske variationer.<br />

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening<br />

dokumenterer<br />

undersøgelsen foreningens påstand<br />

om at der ikke er styr på<br />

Åbent Åbent hus<br />

hus<br />

fredag fredag den den den 27 27. 27 27 . augus august augus t <strong>2010</strong> <strong>2010</strong><br />

<strong>2010</strong><br />

fr fra fr a kl. kl. 13:00 13:00 til til 1 117:00<br />

11<br />

:00<br />

75 5 år års år s Jubilæum<br />

Jubilæum<br />

Kom og hjælp os med at fejre de første 75 år<br />

Hver halve time er der kørende rundvisning på<br />

planteskolen. Vi fokuserer bl.a. på nyheder,<br />

SikkerVand®, Springring,kontraktproduktioner,<br />

Skyline-hæk, ny bunddækkende Rhus, taghaver m.m.<br />

I det hele taget byder vi op til en festlig faglig dag.<br />

Alle vil få et eksemplar af vores 75-års Jubilæumsskrift.<br />

Med venlig hilsen<br />

Birkholm Planteskole a·s<br />

Danmarks smånatur. „Danmarks<br />

Naturfredningsforening<br />

ønsker en langt mere klar og<br />

stærk lovgivning på området<br />

og arbejder netop nu målrettet<br />

på at få lukket en række<br />

huller, kattelemme og faldlemme<br />

i den snart 20 år gamle<br />

naturbeskyttelseslov,“ siger direktør<br />

René la Cour Sell. sh<br />

KILDER<br />

Conterras (<strong>2010</strong>): Beskyttet natur og<br />

landbrugsdrift. Sammenligning af<br />

dyrkningsoplysninger og registrerede<br />

beskyttede naturtyper.<br />

Danmark Naturfredningsforening<br />

(<strong>2010</strong>): Op mod 15 procent af smånaturen<br />

er væk. www.dn.dk 7.6.10.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 31


Fuldt sortiment og færdige løsninger<br />

Den 75 års-jubilerende Birkholm Planteskole forener traditionerne med nye tiltag<br />

Af Lotte Bjarke<br />

Færdige løsninger, levering<br />

af fuldt sortiment og levering<br />

næsten når som helst. Det<br />

hører til kardinalpunkterne i<br />

den strategi der gearer Birkholm<br />

Planteskole til fremtidens<br />

marked. Planteskolen fejrer<br />

netop i år sit 75 års jubilæum.<br />

Uden at hvile på laurbærrene.<br />

Ole Schjellerup og Ove Møller<br />

der sammen ejer Birkholm<br />

Planteskole, har en fælles<br />

aversion for vendingen ‘jamen,<br />

vi plejer’. Det afspejles i<br />

planteskolens udvikling gennem<br />

deres ti år ved roret hvor<br />

det er lykkedes at holde fast i<br />

de gode traditioner og samtidig<br />

tilpasse dem til nye tider.<br />

I jubilæumsåret er det således<br />

som det altid har været,<br />

det store sortiment af bytræer<br />

og solitærbuske der er kerneproduktionen<br />

i virksomheden,<br />

og det er fortsat de professionelle<br />

brugere, planteskolen<br />

servicerer og forsyner med alt<br />

det grønne til byer, parker, boligområder<br />

og så videre. Men<br />

alligevel er alt ikke ved det<br />

gamle.<br />

„Birkholm Planteskole er en<br />

af de få der er tilbage i Danmark<br />

som har det store, brede<br />

sortiment på produktionslisten.<br />

Men vi har skåret det sortiment<br />

vi selv producerer, meget<br />

til for at gøre produktionen<br />

rationel. Vi koncentrerer<br />

os om træer og solitærbuske<br />

og om træer i containere og<br />

går målrettet efter at en sta-<br />

32<br />

Ole Schjellerup, Morten Schjellerup og Ove Møller. Foto: Lotte Bjarke.<br />

dig større del af produktionen<br />

sker på kontrakt,“ siger Ole<br />

Schjellerup.<br />

Den strategi betyder imidlertid<br />

ikke at man som kunde i<br />

Birkholm Planteskole ikke kan<br />

bestille præcist de planter man<br />

har brug for.<br />

„Vi køber planter hjem fra<br />

underleverandører, og det<br />

gælder også ungplanter af<br />

kulturer vi får kontraktbestillinger<br />

ind på. Med det produktionsapparat<br />

vi råder over, er<br />

vi gearet til at gå ind i alle former<br />

fra kontraktproduktion af<br />

alt fra slyngplanter til stedsegrønne,“<br />

siger Ove Møller.<br />

Færdigt arbejde<br />

Som et tydeligt eksempel på<br />

den voksende kontraktproduktion<br />

står der aktuelt 4.000<br />

store, stedsegrønne adresseret<br />

til Malmø Kommune der samtidig<br />

skal have en flok giganti-<br />

ske Ginkgo-træer med i købet.<br />

„En tendens der er helt tydelig,<br />

og som vi selvfølgelig<br />

har indrettet os efter, er at<br />

kravet til planters størrelse er<br />

vokset og vokset gennem de<br />

seneste 20 år. Når man laver et<br />

anlæg, skal det simpelthen se<br />

færdigt ud med det samme. Så<br />

tidligere tiders nedskalering af<br />

plantestørrelser for at spare<br />

penge - og planteskolernes<br />

mindskelse af planteafstanden<br />

i marken af samme grund - er<br />

en saga blot her i planteskolen.<br />

Vi er gået den modsatte<br />

vej og har givet stadig mere<br />

plads til planterne og dermed<br />

mere lys og luft til harmonisk<br />

udvikling. Det har betydet<br />

store investeringer i materiel<br />

og så videre, men vi har gjort<br />

det, og det er lykkedes,“ understreger<br />

Ole Schjellerup.<br />

ElementHæk er et nyt koncept<br />

skabt på grundlag af mar-<br />

kedets krav om et færdigt resultat<br />

umiddelbart efter plantning.<br />

ElementHæk er færdige<br />

hækplanter på op til 8 meter.<br />

De er retvinklet klippet og helt<br />

tætte, lige til at danne en fuld<br />

færdig afskærmning.<br />

Spring Ring<br />

Levering af endog meget store<br />

træer i Spring Ring-konceptet<br />

er et andet eksempel. „Produktion<br />

i Spring Ring er den<br />

dyreste form for produktion<br />

men også den bedste og etableringsmæssigt<br />

en klar nummer<br />

1,“ påpeger Ove Møller.<br />

Spring Ring Airpots er et system<br />

udviklet i Australien til<br />

produktion af træer dyrket på<br />

containerpladser oven på jorden.<br />

Ud over at fungere som<br />

container med jordblanding<br />

m.m. indebærer systemet også<br />

en naturlig ‘luftbeskæring’ af<br />

rødderne takket være små huller<br />

i overfladen. Når rødderne<br />

når ud i området med lys og<br />

luft, forgrener de sig naturligt.<br />

Desuden kan man ‘omplante’<br />

idet ringen blot udvides, og<br />

frisk jordblanding tilføres<br />

langs yderkanten.<br />

„Vi har med stor succes<br />

brugt systemet gennem de sidste<br />

fire sæsoner til kontraktproduktion<br />

til Malmø Kommune.<br />

Vi har p.t. 65 store træer<br />

fra 20-25 cm op til 40-45 cm<br />

stående og agter at øge andelen<br />

af denne produktionsmetode.<br />

Forhåbentlig kan vi også<br />

snart overbevise danske byg-<br />

Quercus robur ’Coccinea’ produceret i SpringRing er et eksempel på Birkholm Planteskoles voksende kontraktproduktion. Birkholm Planteskole<br />

producerer træer og solitærbuske på 65 ha i Allerød. Fotos: Birkholm Planteskole.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


SikkerVand hedder vandingsposen<br />

der holder nyplantede<br />

træer med vand i etableringsfasen<br />

og eventuelt også efter.<br />

Foto: Lotte Bjarke.<br />

herrer om det fornuftige i<br />

denne form for kontraktproduktion,“<br />

siger Ove Møller.<br />

Stadig jagt på nyheder<br />

Filosofien bag de mange nyskabelser<br />

i Birkholm Planteskole<br />

er at man må udvikle sig<br />

når man bliver presset på sine<br />

kernekompetencer.<br />

„Hvis vore kunder f.eks. køber<br />

ind direkte hos udenlandske<br />

konkurrenter, må vi sørge<br />

for at have noget at tilbyde de<br />

ikke kan få andre steder. Vi<br />

har en enorm erfaring og kan<br />

trække på et gigantisk netværk<br />

der er skabt gennem 75<br />

år. Vi lægger samtidig vægt på<br />

at få nye, unge kræfter med<br />

friske øjne til at give deres besyv<br />

med,“ pointerer Ole Schjellerup<br />

der glæder sig over at<br />

næste generation, Morten<br />

Schjellerup, kan bidrage med<br />

friske input efter et års arbejde<br />

i USA og et kortere forløb i tyske<br />

planteskoler.<br />

Der er to veje til egentlige<br />

sortimentsnyheder i Birkholm<br />

Planteskole. Enten finder planteskolen<br />

interessante produkter<br />

på verdensmarkedet, eller<br />

også går den selv ind i egentlig<br />

selektion og udvikling. Det<br />

sidste gælder blandt andet i<br />

lind hvor Birkholm Planteskole<br />

nu kan markedsføre Tilia platyphyllos<br />

’Gartner Ejner’ der<br />

oprindeligt er fundet i Nordjyllland<br />

af Poul Erik Brander og<br />

selekteret i samarbejde med<br />

ham. Det er en stærk og sund<br />

sort der egner sig godt til det<br />

nordiske klima.<br />

Birkholm Planteskole har og<br />

overtaget produktionen af<br />

Acer x San, oprindeligt lanceret<br />

af Svend Andersen. Der er<br />

også to nye birke på produktionsplanen,<br />

Betula nigra ’Heritage’<br />

og Betula albosinensis<br />

’Fascination’ som planteskolen<br />

har store forventninger til.<br />

SikkerVand<br />

Inspirationen udefra smitter<br />

ikke kun af på plantesortimentet.<br />

Birkholm Planteskole<br />

har også andre produkter at<br />

byde på som f.eks. professionelle<br />

beskæreredskaber. Ny og<br />

nyttig er SikkerVand-løsninger<br />

som planteskolen har forhandlingen<br />

af. Det drejer sig om en<br />

vandingspose i flere forskellige<br />

udformninger der sikrer at et<br />

nyplantet træ får alt det vand<br />

det har brug for for at komme<br />

GENNEM TIDEN<br />

■ Oskar Nielsen grundlægger<br />

Birkholm Planteskole i 1935.<br />

■ Eva Nielsen og Mogens<br />

Nielsen overtager planteskolen<br />

i 1958, og siden bliver<br />

Mogens Nielsen eneejer.<br />

■ Ole Schjellerup og Ove<br />

Møller bliver medejere i<br />

1994. Generationsskiftet var<br />

endeligt gennemført i 2000.<br />

■ 28 engagerede medarbejdere<br />

producerer planter på<br />

65 ha i Birkholm Planteskole<br />

der har adresse i Allerød<br />

nord for København.<br />

godt fra start. SikkerVand posen<br />

monteres om stammen, og<br />

vandet frigives stille og roligt.<br />

Samtidig mindsker posen fordampningen<br />

fra jorden og<br />

hæmmer ukrudtets vækst.<br />

Ove Møller lover at der er<br />

flere produkter der kan lette<br />

hverdagen på vej. Som noget<br />

helt nyt vil man fra dette efterår<br />

kunne bestille såvel planter<br />

som tilbehør i Birkholm<br />

Planteskoles nye webshop,<br />

uanset hvornår på døgnet<br />

man har lyst. Webshoppen går<br />

i luften den 1. oktober.<br />

Grønne tage<br />

Birkholm Planteskole er også<br />

gået ind på det voksende marked<br />

for grønne tage. Morten<br />

Schjellerup er i samarbejde<br />

med en anerkendt hollandsk<br />

leverandør, SemperGreen, i<br />

fuld gang med at udvikle<br />

dansk ekspertise i etablering<br />

og vedligeholdelse af grønne<br />

tage. Målet er at planteskolen<br />

kan tilbyde taghaveløsninger i<br />

alle varianter og til alle taghældninger<br />

samt den professionelle<br />

rådgivning der skal til.<br />

Dertil kommer som noget<br />

helt nyt produktet Vertical<br />

Garden der gør det muligt at<br />

etablere plantevægge i bymiljøet.<br />

„Det patenterede system<br />

er enkelt og de igangværende<br />

afprøvninger ser lovende ud,<br />

så det regner vi også med at<br />

kunne tilbyde vore kunder inden<br />

længe,“ siger Morten<br />

Schjellerup. ❏<br />

ÅBENT HUS<br />

Fredag 27. august inviteres planteskolens<br />

kunder og leverandører til<br />

åbent hus. Lørdag 28. august holder<br />

Birkholm åbent hus for alle tidligere<br />

og nuværende elever, praktikanter og<br />

udvekslingsstuderende.<br />

SKRIBENT<br />

Lotte Bjarke er hortonom og fagredaktør<br />

på Gartnertidende.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 33


Sandstrande og kystklitter er<br />

ikke bare vigtige friluftsområder,<br />

men også naturtype<br />

med en unik flora og fauna.<br />

Det gælder især den jyske<br />

vestkyst hvor man kan se alle<br />

klitudviklingens trin og de karakteristiske<br />

plantesamfund.<br />

Sandstrande og sandklitter er<br />

også en naturtype vi har så<br />

meget af i Danmark at vi let<br />

glemmer at den i international<br />

målestok er noget særligt. I<br />

Europa findes der kun flere<br />

klitter i Frankrig. Råbjerg Mile<br />

er Europas største vandreklit.<br />

Sandstrande og kystklitter<br />

trues dog også af tilgroning,<br />

erosion og slitage. I de seneste<br />

årtier er de naturligt næringsfattige<br />

strande derfor blevet<br />

færre. Dermed forsvinder også<br />

de arter der har tilpasset sig de<br />

specielle vilkår.<br />

„Vi kan fremme bevarelsen<br />

af åbne sandstrande og klitter<br />

ved at mindske næringsbelastningen<br />

til havet, hindre slitage<br />

og spredning af rynket rose<br />

samt ved at modarbejde klimaforandringer<br />

og vise hensyn<br />

når vi besøger strandene,“<br />

hedder det fra Nordisk Ministerråd<br />

i faktaarket ‘Sandstran-<br />

34<br />

VEGETATIONSZONER<br />

■ Sandstrande og klitter dannes på svagt skrånende kyster hvor<br />

vegetationen ikke nemt kan slå rod på grund af sandets bevægelse.<br />

Sandstrandene er en naturlig næringsfattig naturtype,<br />

selv om bølger og is aflejrer alger og andet organisk materiale.<br />

■ Vindens påvirkning af sandet og andre naturkræfter langs kysten<br />

skaber parallelle vegetationszoner. Jo længere ind man<br />

kommer, desto mere vegetation er der.<br />

■ Strandkantens arter har tilpasset sig ændringer i vandstanden<br />

og til et liv med varierende vind, saltholdighed, fugtighed og<br />

temperatur samt et ustabilt vækstunderlag. Strandene har et<br />

rigt liv da de omfatter arter fra både hav og land.<br />

SANDSTRANDENES SÆRLIGE LIV TRUES<br />

denes særlige liv trues’. Det er<br />

udgivet som led i informationsprojektet<br />

‘Nordens natur -<br />

frem mod <strong>2010</strong>’. Her beskrives<br />

udviklingstendenser i Nordens<br />

biologiske mangfoldighed og<br />

årsager og løsninger til at vende<br />

udviklingen.<br />

Mange sandstrande hører til<br />

landets mest uberørte natur.<br />

De hører også til de mest beskyttede.<br />

I en zone på 300 meter<br />

fra vandkanten må man<br />

ikke bygge eller ændre strandenes<br />

tilstand. I sommerhusområder<br />

er byggegrænsen dog<br />

100 meter. Klitter dækket af<br />

vegetation er desuden beskyttet<br />

af naturbeskyttelsesloven.<br />

Alligevel er det ikke nok.<br />

Rynket rose<br />

Hybenrose eller rynket rose<br />

(Rosa rugosa) er oprindeligt<br />

indført fra Asien som prydplante,<br />

men har spredt sig invasivt<br />

til sandstrande og klitter<br />

hvor den presser de oprindelige<br />

arter ud. Den er svær at bekæmpe<br />

da den spreder sig effektivt<br />

med rodskud og dens<br />

frø nemt transporteres med<br />

fugle og med vandet.<br />

I både Danmark, Norge og<br />

■ Organiske tangvolde dannes når tang slides løs, og bølgerne<br />

samler det til en banke lige over vandkanten. Tangen danner et<br />

substrat for vegetation der tåler salt og kraftig næring.<br />

■ Højere op trives arter der er hårdføre og har et stærkt rodsystem<br />

som gør dem i stand til at modstå tørke og vind. Typisk<br />

er marehalm (Leymus arenarius) og rynket rose (Rosa rugosa).<br />

Højest oppe hvor forholdene er mere stabile går stranden over i<br />

strandeng, overdrev, eng eller skov.<br />

■ Gemt i sandet og beskyttet af vegetation lever en specialiseret<br />

og truet insektfauna. Insekter er vigtig føde for mange trækfugle<br />

og fugle der yngler på strandene.<br />

Finland har man forsøgt at udrydde<br />

rynket rose med maskiner<br />

efterfulgt af manuel bekæmpelse.<br />

I Tisvildeleje på<br />

Sjællands nordkyst fjernede<br />

man i 2007 roserne på en 1,5<br />

km strækning med gravemaskiner.<br />

Planteresterne blev begravet<br />

dybt i sandet. Den<br />

hårdhændede metode viste sig<br />

at være effektiv og i 2009 voksede<br />

så få planter frem at de<br />

kunne fjernes med spade. I<br />

både Danmark og de andre<br />

nordiske lande testes i disse år<br />

forskellige metoder.<br />

Tilplantning og byggeri<br />

En anden trussel er tilplantning.<br />

Især sommerhusejere<br />

planter sandhjælme (Ammophila<br />

arenaria) og nåletræer<br />

for at hindre klitternes naturlige<br />

udvikling. Klitterne udvikler<br />

sig i stedet til skov.<br />

Høfder, diger og bølgebrydere<br />

der skal hindre erosion<br />

dæmper også sandstrandenes<br />

og klitternes naturlige dynamik.<br />

Det gælder også metoden<br />

med at pumpe sand fra<br />

havbunden tilbage til eroderede<br />

sandstrande. Sandindvinding,<br />

dræning af fugtige om-<br />

Fanø. Foto: sh<br />

råder og skovdrift på klitterne<br />

er andre aktiviteter der skader<br />

strandene og klitterne.<br />

Bebyggelse langs stranden<br />

kan også i sig selv være et problem<br />

fordi det hindrer det<br />

vandrende sand i at erobre<br />

nye områder. Råbjerg Mile er<br />

en undtagelse hvor man ved<br />

hjælp af arealfredninger sikrer<br />

klittens vandring fra Nordsøen<br />

til Kattegat. Bebyggelse fører<br />

desuden slitage med sig på<br />

grund af større trafik.<br />

Forurening<br />

En af de største trusler mod<br />

sandstrandene og klitter er<br />

eutrofiering. Det gælder især<br />

strandene ved Østersøen. Næringsbelastning<br />

fra landbrug,<br />

skibsfart og spildevand fra<br />

byer har øget væksten af trådalger<br />

og rørskov. Algerne flyder<br />

i land og skaber gode<br />

vækstbetingelser for arter som<br />

trives med meget næring. Det<br />

giver mindre rum for de typiske<br />

planter på sandstrandene<br />

og øger tilgroningen. sh<br />

KILDE<br />

Nordisk Ministerråd (<strong>2010</strong>): Sandstrandenes<br />

særlige liv trues. Nordens<br />

natur - frem mod <strong>2010</strong>. www.blst.dk<br />

> biodiversitet > nordensnatur.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Randzoner der skal passe<br />

En standard på ti meter som Grøn Vækst,<br />

opererer med, kan let blive spild af penge<br />

Randzoner langs vandløb er<br />

et vigtigt virkemiddel i regeringens<br />

plan Grøn Vækst og<br />

i vandplanerne. Det der lægges<br />

op til - en ti meter bred zone<br />

overalt - kan dog let blive<br />

spild af penge. Randzonerne<br />

skal nemlig passer til stedet.<br />

Ikke kun hvad angår bredden,<br />

men også hvad angår form, tilplantning<br />

og pleje. Så bremser<br />

man ikke bare udledningen af<br />

kvælstof, fosfor og pesticider<br />

bedst muligt. Man får også<br />

bedre effekter i forhold til naturværdier<br />

og friluftsliv.<br />

Det skriver Brian Kronvang<br />

og Annette Baattrup-Pedersen<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />

Goswin Heckrath fra<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet samt Irene Wiborg fra<br />

Videncentret for Landbrug i<br />

Jord og Viden (9/<strong>2010</strong>). Et eksempel<br />

er randzonens evne til<br />

at tilbageholde jord og fosfor.<br />

Evnen er veldokumenteret,<br />

men afhænger af erosionsrisi-<br />

koen. Nogle steder er ti meter<br />

randzone alt for meget. Andre<br />

steder er det alt for lidt.<br />

I alle tilfælde savner Kronvang<br />

& co. dog mere sikker viden,<br />

bl.a. om randzonernes effektivitet.<br />

Hvor længe virker<br />

zonen som fosforfilter og hvad<br />

kan man gøre for at bevare filtrets<br />

effektivitet? Den seneste<br />

forskning viser at et af midlerne<br />

være en aktiv pleje og tilplantning<br />

med træer og buske.<br />

Det reducerer både jordog<br />

fosfortabet.<br />

Desuden efterlyses viden om<br />

hvordan randzonerne påvirker<br />

naturværdier og friluftslivet.<br />

Det anbefales dog for biodiversitetens<br />

skyld at tage udgangspunkt<br />

i den eksisterende<br />

natur. Er der uforstyrret natur i<br />

nærheden, kan man f.eks. få<br />

en bedre indvandring af arter<br />

til randzonen. Træer kan ogsåøge<br />

den biologiske variation<br />

fordi grov, ensformig urtevegetation<br />

skygges. Muligheden<br />

for stier skal tænkes med. Hvis<br />

man dobbelthegner mod å og<br />

mark, beskytter man afgrøderne<br />

og gør det muligt at lade<br />

får afgræsse randzonerne.<br />

„Det er vigtigt at vi ikke udlægger<br />

50.000 ha randzoner<br />

uden blik for hvor vi får mest<br />

ud af pengene,“ skriver de fire<br />

som advarer mod at plante<br />

energipil i randzonen - noget<br />

Grøn Vækst ellers tillader. Man<br />

risikerer både udvaskning af<br />

næringsstoffer og faldende<br />

biodiversitet. Og den er svær<br />

at fjerne igen på grund af sin<br />

kraftige genvækst.<br />

AREALER MED JORDEROSION<br />

Høj risiko<br />

Mellem risiko<br />

Lav risiko<br />

Arealer med sedimentation<br />

Vandløb<br />

Risikoen for erosion til<br />

vandløbene bør være med til<br />

at afgøre randzonens bredde.<br />

Eksempel fra forfatternes<br />

‘P-risiko-værktøj’.<br />

Fra gammel tid krævede<br />

vandløbsmyndighederne en<br />

udyrket bræmme på en meters<br />

penge. Med vandløbsloven fra<br />

1992 blev det to meter, bl.a.<br />

for at beskytte bredden mod<br />

de tungere maskiner. I Vandmiljøplan<br />

III i 2003 blev 10 meter<br />

et nyt mål der skulle nås i<br />

2015. Det skal randzoneplanen<br />

i Grøn Vækst hjælpe med. sh<br />

KILDE<br />

Brian Kronvang, Irene Wiborg, Goswin<br />

Heckrath, Annette Baattrup-Pedersen<br />

(<strong>2010</strong>): Multifunktionelle<br />

randzoner for natur, miljø og friluftsliv.<br />

Jord og Viden 9/<strong>2010</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 35


Roser er måske ikke lige det<br />

man først forbinder med<br />

Norge. Og alligevel. F.eks. kan<br />

man i Røyse, 50 km fra Oslo,<br />

finde Maiken Thims gartneri<br />

Rosa Røyse. Det ligger i et område<br />

med frodig landbrugsmuld<br />

som vi kender det hjemmefra,<br />

men samtidig bliver<br />

området kærligt omfavnet af<br />

omliggende fjelde og fjorde. I<br />

dette rosenparadis har jeg været<br />

så heldig at komme i praktik<br />

14 dage i foråret for at suge<br />

til mig af viden på min<br />

færd mod at blive gartner.<br />

Målet var at udvide min viden<br />

om roser, ikke mindst historiske<br />

roser som er gartneriets<br />

speciale. Jeg skulle bl.a. lære<br />

at okulere ‘øjne’ på rosengrundstammer<br />

og gennemgå<br />

hele processen i at fremstille<br />

og passe roser.<br />

Rosa Røyse er et lille gartneri<br />

hvor produktionen foregår<br />

på den gammeldags måde.<br />

Der passes godt på hver enkelt<br />

rose, og det resulterer i et anslag<br />

på 90%. Et imponerende<br />

tal når man kæmper mod vejr<br />

og jordrotter. Maiken Thim er<br />

uddannet planteskolegartner i<br />

Danmark og står selv for den<br />

Produktionen fra efteråret som lige er ‘nakket ned’. Bambusstokkene angiver rækkerne af roserne og starten<br />

og slutningen på en sort. Der bliver ikke lavet så mange roser af hver sort. Nogle af de roser der bl.a. bliver<br />

fremstillet, er Gerbe rose (Faque 1904). Rosa wichuraiana x Baronne Adolphe de Rothschild, Blanc double de<br />

Coubert (Cochet-Cochet 1892) og Mme Louise Levêque Lévêque 1898. Se sortimentet på www.rosaroyse.no.<br />

36<br />

To uger i Røyse<br />

vækkede den<br />

indre rose<br />

NORSKE<br />

ROSER<br />

Tekst, foto og akvarel:<br />

Cecilie Balling<br />

daglige drift. Jeg fik lov til at<br />

følge processen fra de første<br />

grundstammer blev sat til pakken<br />

skulle sendes til kunden.<br />

En dag i marken<br />

I den periode jeg deltog i arbejdet,<br />

skulle vi plante omkring<br />

1200 grundstammer ud.<br />

Marken var pløjet af en lokal<br />

landmand, og ploven er den<br />

eneste maskine der bliver<br />

brugt i produktionen. Herefter<br />

målte vi rækker op, fjernede<br />

ukrudt, trampede jorden i<br />

rækken til og gik i gang med<br />

skovl for at lave en rende til at<br />

plante grundstammerne i.<br />

Jeg undrede mig over at<br />

man trampede jorden til, nu<br />

den var fin og blød. Maiken<br />

kunne lære mig at det var lettere<br />

at grave en rende hvis jorden<br />

ikke er alt for løs. Det vigtigste<br />

er dog at jorden holder<br />

på fugtigheden når den er lidt<br />

fast. Efter at grundstammerne<br />

var kommet i jorden, hyppede<br />

vi jorden op omkring, igen for<br />

at holde på fugtigheden og<br />

for at beskytte rosen.<br />

Ved siden af stod produktionen<br />

fra sidste år. Der kunne<br />

jeg se de okulationer som var<br />

Podningskviste<br />

blevet lavet i efteråret og nu<br />

havde små skud. Her skulle<br />

grundstammen som er cirka 25<br />

cm høj, ‘nakkes’ ned til cirka 2<br />

cm over okulationen, og beskyttelsesplasteret<br />

fjernes så<br />

knoppen kunne komme frem.<br />

Dagen i marken bød også på<br />

opgravning af salgsklare roser.<br />

Kunderne bestiller via gartneriets<br />

hjemmeside og får sendt<br />

deres varer gennem posten.<br />

Marken ligger lige ned til<br />

Tyrifjorden. Arbejdet i sig selv<br />

er spændende. Derfor kan det<br />

kun ses som en bonus når man<br />

til frokost ser ud over det fantastiske<br />

landskab. Hvilken natur.<br />

Det er stort for en københavnerkvinde<br />

som jeg, men er<br />

det ikke også en af glæderne<br />

ved at være gartner?<br />

De 3 p’er<br />

Når dagen havde rundet middag<br />

returnerede vi til gården,<br />

hvor roserne blev pakket eller<br />

pottet. Der havde været en del<br />

jordrotter der desværre er meget<br />

glade for rosenrødder.<br />

Derfor opgravede vi nogle af<br />

de sorter der ikke var så mange<br />

af før eventuelle jordrotteangreb.<br />

Det er ærgerligt at se<br />

en rose man har passet og plejet<br />

i 2-4 år kun for at blive aftensmad<br />

for en rotte.<br />

Hver pakke blev omhyggeligt<br />

polstret så rosen kunne<br />

klare transporten og blev afsendt<br />

samme eftermiddag. På<br />

gården var der et lille udvalg<br />

af pottede roser. De bruges<br />

hovedsagelig til blomstermarkeder<br />

hvor gartneriet deltager.<br />

Engang imellem kom der -<br />

efter aftale - et par kunder<br />

forbi for at hente deres bestilling.<br />

Så kunne de samtidig se<br />

rosensortimentet.<br />

Okulation og podning var<br />

også en del af formålet med<br />

mit praktikophold. Hvad gør<br />

man så når dette arbejde slet<br />

ikke gøres hos Rosa Røyse om<br />

foråret? Det var der selvfølgelig<br />

en løsning på. Jeg fik nogle<br />

friske æblegrene og sad på<br />

terrassen og øvede mig på<br />

forskellige snit og metoder.<br />

Det vækkede min nysgerrighed.<br />

Det er utroligt hvad man<br />

kan skabe med disse metoder.<br />

Min indre rose er vækket<br />

Det har været en fantastisk tur<br />

både fagligt og privat. Jeg har<br />

genfundet glæden ved gartnerarbejdet<br />

efter en lang og<br />

kedelig vinter. Og så fik jeg<br />

foråret to gange. Foråret kommer<br />

cirka 14 dage senere til<br />

Røyse end til Danmark. Jeg<br />

fandt også lysten til at begynde<br />

at tegne igen, for hvor finder<br />

man bedre inspiration end<br />

hos roserne.<br />

Sådan en tur kan kun give<br />

en fornyet energi og tørst efter<br />

endnu mere viden inden<br />

for ens fag. Der ligger en verden<br />

af roser og venter på os,<br />

så hvis du har muligheden, så<br />

søg den, hvad enten du er elev<br />

eller gammel rotte i faget.<br />

Men ingen jordrotter, tak!<br />

SKRIBENT<br />

Cecilie Balling er produktionsgartnerelev.<br />

Kirsten Wiedemanns Legat støttede<br />

rejsen.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Vi vil helst have rododendron og æbler<br />

En have med æbletræer, rododendron,<br />

solsorte, egern og<br />

ingen svalderkål. Det er sikre<br />

elementer i danskernes drømmehave<br />

ifølge en undersøgelse<br />

i IdéNyts villapanel i juni<br />

hvor 9056 ud af 25.000 haveejere<br />

har anført hvilke blomster,<br />

frugttræer, dyr og fugle<br />

de holder mest af.<br />

Inden for blomster vinder<br />

rododendron foran roser,<br />

stauder, tulipaner og liljer. Ser<br />

man kun på Fyn og Sjælland,<br />

er det dog rosen der vinder.<br />

Ser man på frugter, bær og<br />

grøntsager vinder æbler foran<br />

jordbær, tomater, kartofler og<br />

kirsebær. De ældre har dog<br />

kartoflen på andenpladsen.<br />

Ser man på det mest irriterende<br />

ukrudt vinder skvalderkål<br />

foran mælkebøtter for<br />

mos, brændenælder og tidsler.<br />

Ser man på dyr i haven, vinder<br />

pindsvin, foran egern, rådyr,<br />

hare og kronhjort. Blandt fuglene<br />

er solsort mest populær<br />

foran musvit, blåmejse, gråspurv<br />

og rødhals.<br />

Hydraulikcylindre kan da sættes i stand<br />

Hydraulik bruges i de fleste<br />

entreprenørmaskiner, men<br />

den snilde teknologi er også<br />

sårbar. Et enkelt sandkorn kan<br />

ødelægge både cylinder og<br />

stempel. Og så skal hydraulikcylinderen<br />

udskiftes - eller repareres.<br />

Reparation af defekte<br />

hydraulikcylindre tilbydes af<br />

Dani-tech Support i Haderslev.<br />

Og en reparation er både hurtigere<br />

og billigere end at bestille<br />

en ny, lyder det fra virksomheden<br />

der er et dattersel-<br />

skab til hydraulik- og transmissionsvirksomhedenDanitech.<br />

Dani-tech Support renoverer<br />

i dag omkring 10.000 cylindre<br />

årligt. En fast kunde<br />

gennem 15 år er Kolding Maskinforretning<br />

der som regel<br />

får renoveret defekte hydraulikcylindre<br />

frem for at bestille<br />

nye hos producenten. Undtaget<br />

er dog cylindre til nogle<br />

skovningsmaskiner og hvor hydraulikken<br />

skal bruges til personløft.<br />

www.dani-tech.com.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

RAPID EURO<br />

med<br />

LIPCO<br />

stennedlægningsfræser<br />

Basismaskinen er<br />

fuldhydraulisk<br />

med el-tilkobling<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 37


Store offentlige<br />

skovrejsninger er<br />

bedre end små private<br />

Det gælder især i forhold til friluftsliv, men<br />

også naturindhold og vedproduktion. Til<br />

gengæld er etableringen dyrere, viser en ny<br />

evaluering af de støttede skove<br />

.<br />

Staten satser på at støtte privat<br />

skovrejsning, men faktisk<br />

er de skove som staten selv<br />

rejser af bedre kvalitet. Det<br />

skyldes især at de er meget<br />

større og bedre udformet, og<br />

at Skov- og Naturstyrelsen, der<br />

forvalter de offentlige skove,<br />

har et mere kyndigt personale.<br />

Mange private skove er simpelt<br />

for små til at spille en væsentlig<br />

samfundsgavnlig rolle.<br />

Det viser en ny undersøgelse<br />

som den rådgivende organisation<br />

Landskabsværkstedet har<br />

udført. Undersøgelsen er den<br />

første som ser på hvad staten<br />

har fået ud den milliardstøtte<br />

som er givet til skovrejsning.<br />

Det offentlige har siden 1989<br />

brugt 1.700-1.850 mio. kr. på<br />

de sidste 20 års skovrejsning<br />

ifølge Landskabsværkstedets<br />

skøn. Midlerne er nogenlunde<br />

lige fordelt på offentlig skovrejsning<br />

og på støtte til privat<br />

skovrejsning.<br />

38<br />

Sammenholder man beløbet<br />

med det opnåede antal hektar<br />

skov, er omkostningerne ved<br />

at etablere statslig skovrejsning<br />

75-100% større pr. hektar<br />

end støtten til privat skovrejsning.<br />

Til gengæld er de statslige<br />

skove mere værd. De har<br />

især større friluftsværdi, men<br />

har også større naturværdi og<br />

leverer mere og bedre ved når<br />

den tid kommer. Investeringen<br />

er derfor formentligt bedre på<br />

lang sigt - og kunne også være<br />

det på kort sigt hvis man solgte<br />

skoven. Der er dog ikke foretaget<br />

en totaløkonomisk<br />

analyse for en hel trægeneration<br />

og som mere detaljeret<br />

kunne belyse den økonomiske<br />

sammenhæng.<br />

Som led i støtten til den private<br />

skovrejsning, bør det sikres<br />

at de privare skovrejsninger<br />

kommer samfundet mere<br />

til gavn, anbefales det i rapporten.<br />

Man kan f.eks. kræve<br />

at de nye skove er mindst 10<br />

ha. De evaluerede private<br />

skove havde et gennemsnit på<br />

6,4 ha. Man kan også indføre<br />

samme adgangsregler som i de<br />

offentlige skove og stille krav<br />

til træarter og åbne arealer.<br />

Det handler om at få mest mulig<br />

samfundsgavnlig skov for<br />

pengene, understreges det.<br />

Faktisk kan man også få mere<br />

ud af de offentlige skovrejsninger.<br />

Nok er de bedre end<br />

de private, men de har også<br />

manglet inspiration og idéer,<br />

fremgår det af evalueringen.<br />

36 skove evalueret<br />

Evalueringen, der fandt sted i<br />

2009, omfatter 36 skove plantet<br />

på 1700 ha tidligere landbrugsjord<br />

i 1990’erne. De 13 er<br />

statslige skove. De øvrige 23 er<br />

private hvoraf 18 er plantet<br />

med tilskud og 5 plantet uden.<br />

Evalueringen følger op på<br />

en evaluering der i 1999 blev<br />

Private skove spænder fra helt urørte tilplantninger til skove hvor ejere, ofte pensionister, omhyggeligt passer<br />

bevoksningerne. Her eksempel på det sidste hvor der er afstandsreguleret i en egebevoksning.<br />

At gå ind i de nye skove kan kræve lidt mod. Her er vilkårene endda<br />

forbedret. Et skilt hvor der stod ‘her pågår jagt’ er fjernet efter at en<br />

skovgæst påtalte at sådan permanent skiltning var ulovlig.<br />

udført af Landskabsværkstedet<br />

og Landbrugets Rådgivningscenter<br />

i samarbejde med<br />

Skov- og Naturstyrelsen. Skovene<br />

var da i etableringsfasen,<br />

nogle helt nyplantede. Man så<br />

på skovenes lokalisering i forhold<br />

til planinteresser (naturværdier,<br />

grundvand, landskab,<br />

kulturhistorie) samt skovenes<br />

rekreative muligheder. Endvidere<br />

blev der set på skovenes<br />

udformning og etablering,<br />

navnlig i forhold til rekreation,<br />

natur og vedproduktion.<br />

Landskabsværkstedet besluttede<br />

ti år senere at gense de<br />

samme 36 skove der siden er<br />

groet til som rigtige skove.<br />

Den nye evaluering har særlig<br />

fokus på hvordan skovene har<br />

udviklet sig i forhold til rekreation,<br />

naturhensyn og produktion,<br />

mens analyser af skovenes<br />

lokalisering ikke er gentaget.<br />

Især er de rekreative forhold<br />

vurderet grundigt fordi<br />

arbejdet er støttet af Tips- og<br />

Lottomidlerne til friluftslivet.<br />

Ud over de 36 skovregistreringer<br />

er der lavet telefoninterview<br />

med potentielle skovgæster<br />

(naboer og lokale foreninger/institutioner/skoler)<br />

i<br />

12 skove. De blev spurgt om<br />

hvordan de bruger skovene,<br />

og hvilke ønsker de har til<br />

dem. Endelig er der lavet et<br />

studie i to skove om indvandring<br />

af skovbundsvegetation.<br />

Skovfordoblingen<br />

Skovrejsningen kom på den<br />

politiske dagsorden midt i<br />

1980’erne. Overskudsproduktionen<br />

af landbrugsprodukter<br />

i EU trak marginale landbrugsarealer<br />

ud af produktion. Samtidig<br />

var der stigende opmærksomhed<br />

på skovens fordele.<br />

Ikke blot som vedproducent,<br />

men også i form af friluftsliv,<br />

natur og miljø.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Det førte i 1989 til Folketingets<br />

beslutning om at fordoble<br />

det danske skovareal i løbet<br />

af en trægeneration på 80-100<br />

år. Politikken er bekræftet flere<br />

gange, bl.a. i Danmarks Nationale<br />

Skovprogram fra 2002.<br />

Natur- og miljøbegreber som<br />

biodiversitet og klimahensyn<br />

har i mellemtiden fået stigende<br />

betydning. Skove optager<br />

og lagrer CO 2, både i den levende<br />

og døde vedmasse.<br />

Skovtilplantningen er dog<br />

ikke fundet sted i det tempo<br />

politikerne har besluttet. Målet<br />

er 4.500 ha pr. år i 100 år, i<br />

alt 10% af landets areal hvorved<br />

man i alt når op på godt<br />

20% skov. Ifølge Skov & Landskab<br />

er der 1990-2005 rejst<br />

45.000 ha ny skov svarende til<br />

kun 3.000 ha om året eller i alt<br />

1% af landets areal. Omkring<br />

halvdelen af skovrejsningen er<br />

enten offentlig skovrejsning<br />

eller privat skovrejsning med<br />

skovrejsningsstøtte.<br />

Bedre målemetoder har<br />

samtidig hævet den officielle<br />

skovprocent fra 10,3% i 1989<br />

til 13,2% i 2009. Det ser fint ud<br />

hvis målet er 20% skov om 60-<br />

80 år. Hvis målet fortsat er en<br />

fordobling af skovprocenten i<br />

1989, ser det knap så fint ud.<br />

Det er især i den offentlige<br />

skovrejsning at der er et efterslæb.<br />

Den er de sidste ti år faldet<br />

fra en femtedel til en tiendedel<br />

af den tilstræbte målsætning.<br />

Det forklares generelt<br />

med dårlig økonomi og<br />

prioriteringer. Og det er problematisk<br />

da det især er den<br />

offentlige skovrejsning der le-<br />

ver op til samfundets forventninger<br />

om indhold og kvalitet,<br />

understreger rapporten.<br />

Friluftsliv i private skove<br />

Der er private skove med fine<br />

oplevelsesmuligheder, og nogle<br />

ejere er også meget imødekommende<br />

over for skovgæster,<br />

men set i forhold til friluftslivet<br />

kommer de private<br />

skove gererelt til kort. Kun én<br />

privat skov får en god bedømmelse.<br />

Tit er det kun skovejeren<br />

selv og nogle få jagtlejere<br />

eller naboer der har glæde af<br />

skoven. Samtidig findes der<br />

private skovejere som virker<br />

både nidkære og uimødekommende<br />

over for skovgæster<br />

trods de betragtelige offentlige<br />

midler der er gået til skovrejsningen.<br />

Ringe Skov er en offentlig skovrejsning plantet i 1999, overvejende med eg som hovedtræart. Ridning er<br />

tilladt. Det skaber tilsyneladende ikke problemer selv om det er de samme skovveje der bruges.<br />

I to tredjedele af de støttede<br />

private projekter er der ikke<br />

tilstrækkelig adgang. I nogle<br />

tilfælde kan man slet ikke<br />

komme ind i skoven. Begrænsningen<br />

er oftest en psykisk<br />

barriere, idet den besøgende<br />

enten skal tæt forbi en privat<br />

bolig, mødes af private skilte<br />

eller på anden måde føler sig<br />

på privat område. Nogle skovejere<br />

udfolder en adfærd der<br />

direkte holder - eller skræmmer<br />

- folk bort. Det kan bl.a.<br />

forklares med et begrænsede<br />

kendskab til lovgivningen.<br />

Samtidig er der problemer<br />

med skovenes indre veje og<br />

stier. Oftest dur de ikke til almindeligt<br />

fodtøj, eller også er<br />

der dårlig sammenhæng rundt<br />

i skoven. I de fleste private<br />

skovrejsninger kan stier og veje<br />

heller ikke bruges til almindelig<br />

cykling. Problemet er<br />

særligt mærkbart fordi skovgæster<br />

i privat skov ikke må<br />

færdes uden for stier og veje.<br />

Endelig er der oftest kun få<br />

oplevelsesværdier som naturrigdom,<br />

kulturhistorie, fysisk<br />

aktivitet og socialt samvær tilstede<br />

i de nye private skove,<br />

ofte på grund af skovenes begrænsede<br />

størrelse.<br />

De private skove ligger oftest<br />

i landdistrikter. Alene derfor<br />

kommer der ikke mange<br />

skovgæster, og dem der kommer<br />

- og måske er i tvivl om de<br />

må besøge skoven - har andre<br />

naturmuligheder i nærheden.<br />

Derfor er tabet til at overse,<br />

men spørgsmålet er fortsat om<br />

skovrejsningsmidlerne er brugt<br />

på den bedste måde.<br />

Friluftsliv i offentlige<br />

I de større statslige skovrejsninger<br />

kan det oftest både ses<br />

og mærkes at friluftslivet er et<br />

vigtigt formål. Skovene er ofte<br />

mere tilgængelige, og har en<br />

bredere variation af faciliteter<br />

og oplevelsesmuligheder. Samtidig<br />

er der gerne tænkt mere<br />

over skovens tilpasning i landskabet.<br />

De offentlige skove<br />

imødekommer også friluftslivet<br />

med en mere bynære beliggenhed.<br />

Det udstiller dog<br />

også et dilemma: Brugerne vil<br />

gerne have at der kal være<br />

stille i skovene, men de ligger<br />

tit nær større veje og industri.<br />

Stierne og vejene er generelt<br />

bedre i de statslige skove,<br />

både i teknik, linjeføring og<br />

og sammenhæng med andre<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 39


Bukkerup Skov er en af de gode private skovrejsninger. Den veksler mellem åbne arealer og lukkede<br />

bevoksninger. Stier på i alt 5 km slynger sig samtidig elegant rundt i skoven.<br />

stier og veje. Lovgivningen sikrer<br />

i alle tilfælde bedre adgang<br />

i statsskovene.<br />

Træartsvalget er også mere<br />

professionelt i de statslige skove<br />

med større variation i både<br />

skovudtryk og plantevalg. Der<br />

er mere fokus på løvtræ og<br />

lokalitetskortlægning. Hertil<br />

kommer de bedre forudsætninger<br />

i form af et forstligt<br />

personale som også er en fordel<br />

hvis man ønsker en naturnær<br />

skovdyrkning.<br />

Evalueringen vanskeliggøres<br />

af at der er mange forskellige<br />

holdninger til hvad der gør de<br />

ny skove optimale for friluftslivet.<br />

Præferenceundersøgelser<br />

peger dog på at det generelt<br />

er populært med en lysvenlig<br />

skov eller en søjlehal præget<br />

af løvtræer og gerne med et<br />

rigt indhold af åbne arealer,<br />

søer og vandhuller. Det er en<br />

tendens der bekræftes i interviewundersøgelsen.<br />

Staten har traditionelt understøttet<br />

det stille friluftsliv,<br />

men fysisk aktivitet, motion og<br />

specialiserede aktiviteter har<br />

fået større vægt, bl.a. i form af<br />

mountainbikeruter og hundeskove.<br />

Samtidig er der kom-<br />

40<br />

met mere fokus på pædagogiske<br />

funktioner som ‘Skolen i<br />

skoven’ og naturvejledning.<br />

Altid bedre natur<br />

De nye skove, både offentlige<br />

og private, store og små, forbedrer<br />

artsdiversiteten i landskabet.<br />

Det er især tydeligt når<br />

man sammenligner med den<br />

artsfattige landbrugsjord som<br />

den skovene er rejst på.<br />

Skovene er dog ikke lige gode.<br />

Artsdiversiteten er størst<br />

hvor skovene har indbygget<br />

andre naturtyper end skov,<br />

især lysåbne arealer, og hvor<br />

skovene knytter sig til en eksisterende<br />

grøn struktur. Sådan<br />

er det mest i de større skove,<br />

altså de offentlige. I de små<br />

skove er der ikke altid levnet<br />

plads til andre naturtyper end<br />

lige skov. De savner variation<br />

og er sjældent optimalt lokaliserede<br />

i forhold til andre grønne<br />

strukturer som krat, vandhuller<br />

og åbræmmer.<br />

Ellers har både store og små<br />

skove deres berettigelse, de<br />

store som kerneområder for<br />

flora og fauna, de små som<br />

trædesten i agerlandets spredningskorridorer.<br />

Generelt er markukrudtet<br />

ved at blive skygget bort i de<br />

nu 10-20 årige skove. Samtidig<br />

er en del overdrevsarter ved at<br />

etablere sig på stier og i lysninger.<br />

Det er i det hele taget<br />

mest den lyskrævende flora -<br />

og den tilknyttede fauna - der<br />

først får glæde af de nye skove.<br />

Samtidig optræder enkelte<br />

store og konkurrencedygtige<br />

arter som skvalderkål, febernellikerod<br />

og stor nælde, nok<br />

på grund af den kraftigt gødede<br />

landbrugsjord.<br />

Man kan endnu kun finde<br />

enkelte skovarter. Ikke så underligt,<br />

for de spredes normalt<br />

langsomt med f.eks. myrer eller<br />

vegetativt. De enkelte anemoner<br />

man ser, kan være indført<br />

af mennesker eller dyr. Til<br />

typiske skobundsarter hører<br />

ud over anemone bl.a. skovhullæbe,<br />

skov padderok, almindelig<br />

mangeløv, dunet<br />

steffensurt og knoldet brunrod.<br />

Bregner der spredes med<br />

vinden, er der allerede flere af.<br />

Efterhånden som skovene<br />

slutter sig og bliver mørkere,<br />

og jorden udvaskes for næringsstoffer,<br />

vil der efterhånden<br />

indfinde sig en egentlig<br />

skovnatur. Skovens vilde dyr,<br />

planter, insekter og svampe<br />

flytter stille og roligt ind, godt<br />

hjulpet af fuglene og hjortevildtet<br />

der spreder sig let over<br />

store afstande og tit medbringer<br />

frø af vilde planter, f.eks.<br />

brombær, hindbær, vild kaprifolium,<br />

hyld, kirsebær, æble<br />

og anemone.<br />

Vedproduktion<br />

Skovene skal også producere<br />

ved, og her står de offentlige<br />

skove også bedst. Det skyldes<br />

især at de er større med mindre<br />

randpåvirkning og en bedre<br />

arrondering. Årsagen er<br />

dog også personalets forstlige<br />

kompetencer der har sikret en<br />

vellykket kulturfase og et lokalitetstilpasset<br />

træartsvalg. I<br />

de private skove findes ofte<br />

usikre træartsblandinger.<br />

Denne generelle tendens<br />

dækker dog over stor variation.<br />

I mange offentlige skove<br />

trækker det ned at der er et<br />

driftsefterslæb med manglende<br />

udtynding og afstandsregulering<br />

samt manglende<br />

efterbedring og tilsyn med<br />

bl.a. askesyge eller andre sygdomme.<br />

Det kan på lang sigt<br />

medføre tab af kvalitetstræ<br />

hvis man ikke får indhentet<br />

driftsefterslæbet.<br />

Omvendt er der også mange<br />

eksempler på at de private<br />

skove passes fint. Skovejerens<br />

entusiasme gør at skoven bliver<br />

passet, også selv om det ud<br />

fra en rationel cost-benefit-betragtning<br />

er uøkonomisk. Driften<br />

udføres ofte af en skoventreprenør<br />

der i nogle tilfælde<br />

udfører arbejdet mod at sælge<br />

flisen fra de udtyndede træer.<br />

Det efterlader ofte meget brede<br />

spor som især i små skove<br />

virker meget dominerende og<br />

gør skoven mindre attraktiv<br />

set med rekreative øjne. sh<br />

LANDSKABSVÆRKSTEDET<br />

Landskabsværkstedet er en privat organisation<br />

der udfører rådgivning inden<br />

for formidling, konceptudvikling,<br />

planlægning og analyse samt udfører<br />

mindre designprojekter, alt sammen<br />

knyttet til skov og natur.<br />

KILDER<br />

Landskabsværkstedet (<strong>2010</strong>): Skovrejsninger<br />

fra 1990’erne - et eftersyn.<br />

Landskabsværkstedet (<strong>2010</strong>): Rekreation<br />

og friluftsliv i de nye skove II -<br />

interviewundersøgelse.<br />

Landskabsværkstedet (<strong>2010</strong>): Skovrejsninger<br />

fra 1990’erne - resumé og<br />

anbefalinger.<br />

Landskabsværkstedet (<strong>2010</strong>): Privat<br />

skovrejsning dumper. Pressemeddelelse<br />

7.10.10.<br />

Se rapporterne på www.landskab.nu.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


PAS PÅ HEDEN<br />

Ved stærk varme er fugtig luft<br />

en ekstra belastning for kroppen.<br />

Ikke mindst når man som<br />

anlægsgartner arbejder ude. I<br />

høj og fugtig varme er det<br />

sværere at komme af med varmen.<br />

Vi køler ved at svede, og<br />

svendkølingens effektivitet falder<br />

under fugtige forhold. Risikoen<br />

for udmattelse, hedeslag<br />

og solstik stiger. Drik<br />

vand, hold pause, søg skygge<br />

og kølighed.<br />

Hedeindekset, som er præsenteret<br />

af Danmarks Meteorologiske<br />

Institut, kombinerer<br />

varme og fugt til et tal der viser<br />

risikoen - under vedvarene<br />

påvirkning vel at mærke. Er<br />

Ved vedvarende påvirkning<br />

Minimal risiko,<br />

udmattelse mulig.<br />

Tiltagende risiko, solstik<br />

og udmattelse mulig.<br />

Fare, hedeslag eller<br />

solstik sandsynlig.<br />

Stor fare, hedeslag eller<br />

solstik meget sandsynlig.<br />

temperaturen f.eks. 30°C og<br />

fugtigheden 75%, så føles det<br />

som 36°C. Børn og ældre er<br />

særligt udsatte i varmen.<br />

Det er heldigvis sådan at det<br />

er den relative fugtighed som<br />

er relevant i forbindelse med<br />

hedeindeks. Og den falder<br />

drastisk når temperaturen stiger<br />

fordi varm luft kan indeholde<br />

mere fugt. Det er derfor<br />

sjældent at det samtidig er<br />

både meget varmt og meget<br />

fugtigt. Men det kan ske.<br />

Levering lige til døren<br />

Kvalitetsprodukter til din have<br />

Forhandles gennem dit havecenter<br />

Leveringstid: 22-7 7 dage dage.<br />

Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark<br />

www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 41


42<br />

OK grøn anlæg<br />

- grundlaget for<br />

kvalitet i top<br />

Pleje og vedligeholdelse<br />

Anlægsarbejde<br />

Jordarbejde og kloak<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

Inspirerende<br />

udemiljøer anlægges<br />

og vedligeholdes<br />

Når roden tømmer jordvæskens fosfor<br />

Planten optager kun fosfor opløst i jordvæsken højest 2 mm fra roden.<br />

Denne zone tømmes til gengæld 40 gange i døgnet<br />

Af Asbjørn Nyholt<br />

Fosfor (P) er et af hovednæringsstofferne<br />

og er vigtig<br />

for transport og lagring af<br />

energi i planten. Symptomerne<br />

på fosformangel ser man<br />

først i form af nedsat bladvækst.<br />

Ved øget mangel ses en<br />

mørk til sortfarvning af bladene,<br />

og ved udtalt mangel bliver<br />

bladene røde til violette.<br />

Det er kun det fosfor der er<br />

opløst i jordvæsken inden for<br />

en afstand på højest 2 mm fra<br />

roden som planten er i stand<br />

til at optage. Denne zone tømmes<br />

cirka 40 gange pr. døgn<br />

når græsset er i god vækst.<br />

Rødderne udskiller syrer der er<br />

med til at opløse fosfor til<br />

jordvæsken. Der lever også en<br />

mængde mikroorganismer tæt<br />

på roden som er med til at frigive<br />

fosfor.<br />

De lettilgængelige reserver<br />

kan frigives hurtigt i løbet af<br />

timer, dage eller uger. Om<br />

græsplantens forsyning af fosfor<br />

er tilstrækkelig, afhænger<br />

af mængden og fordelingen<br />

af rødder, og om der er mange<br />

rodhår på rødderne.<br />

I en frugtbar landbrugsjord<br />

er der opløst 100-200 g fosfor i<br />

jordvæsken i de øverste 30 cm<br />

på en hektar (pløjelaget). I<br />

god vækst optager en bygafgrøde<br />

600 g fosfor om dagen<br />

pr. ha. Da fosfor kun kan bevæge<br />

sig 1 mm på 3 uger i<br />

jordvæsken eller 1 cm på 5 år,<br />

kan afgrøden kun få fosfor<br />

nok ved at rødderne hele tiden<br />

vokser frem til nye områder<br />

i jorden.<br />

Cirka 90% af vækstjordens<br />

forfor er utilgængelig for<br />

plantevækst. Denne fosfor er<br />

bundet til jordmineraler og organisk<br />

materiale. En mindre<br />

del på 5-10% er på en form, så<br />

det kan blive plantetilgængeligt.<br />

Det er fra denne lille pulje<br />

det opløste fosfor i jordvæsken<br />

kommer fra. Man kan<br />

tænke på det som forbundne<br />

kar. Fjernes lidt fra jordvæsken,<br />

rykker det langsomt baglæns<br />

i systemet.<br />

Det er velkendt at rodhårene<br />

bliver kortere på planter<br />

der er overforsynet med fos-<br />

Fosformangel ses her som de violette farver. Nyetablerede græsplanter<br />

med et uudviklet rodnet i en kold forårsjord udviser ofte tegn på fosformangel.<br />

Foto: Asbjørn Nyholt.<br />

for. Meget fosfor kan derfor<br />

indirekte komme til at hindre<br />

optagelsen af tilstrækkeligt<br />

mangan (Mn) da optagelsen af<br />

Mn er afhængig af aktive rødder<br />

med mange rodhår. Mangan<br />

bevæger sig endnu mindre<br />

i jorden og binder sig endnu<br />

hårdere end fosfor gør.<br />

Forskere ved KU-Life arbejder<br />

på at udvikle nye analysemetoder<br />

til at bestemme jordens<br />

evne til at forsyne planterne<br />

med næringsstoffer. De<br />

gamle metoder er ikke gode<br />

nok for de næringsstoffer (P,<br />

Cu og Mn) der ikke bevæger<br />

sig frem til roden.<br />

De nye metoder bygger på<br />

stoffernes evne til at vandre<br />

gennem en membran og kaldes<br />

DGT (Diffusive Gradients in<br />

Rodspids med rodhår. Nyvækst i<br />

roden og mængden af rodhår er<br />

afgørende for optagelsen af fosfor.<br />

Roden kan kun optage fosfor<br />

højest 2 mm væk fra roden. Billedet<br />

er 60 µ (0,06mm) bredt. En µ<br />

(= my, mikrometer) er en milliontedel<br />

meter, altså 0,000001 meter.<br />

Thin films). Metoden er endnu<br />

ikke praktisk tilgængelig. Med<br />

den nuværende metode, fosfortal<br />

(Pt), udtrækker laboratoriet<br />

cirka 10% af fosforindholdet<br />

i en grovsandet jord,<br />

svarende til den pulje der kan<br />

blive tilgængelig.<br />

Cirka 15% af det fosfor som<br />

planterne optager, stammer<br />

fra den nyligt tilførte fosfor.<br />

Resten stammer fra jordens<br />

puljer. Handelsgødning er<br />

med til at opbygge både den<br />

svært tilgængelige pulje og<br />

den der kan blive tilgængelig.<br />

Plænegræs har typisk et fosforbehov<br />

på ca. 13 kg P på en<br />

vækstsæson. Det skal dækkes<br />

ind af det organiske materiale<br />

der følger med topdressingen,<br />

af omsætningen af organisk<br />

materiale i vækstlaget, af reserver<br />

i vækstlaget og af den<br />

tilførte handelsgødning. Behovet<br />

for tilførsel er størst i de<br />

kolde forår og til unge planter<br />

med et uudviklet rodnet som<br />

ved ny- og eftersåning. ❏<br />

KILDER<br />

Lars Stoumann Jensen (<strong>2010</strong>): Jordens<br />

næringsstofsressourcer.<br />

S. Husted og J. K. Schjøring (<strong>2010</strong>):<br />

Bedre bestemmelse af plantetilgængelig<br />

fosfor og mikronæringsstoffer i<br />

jord. Plantekongres <strong>2010</strong>.<br />

Lars Stoumann Jensen (2000): Næringsstoffernes<br />

Funktion.<br />

G. Rubæk, G. Heckrath og L. Knudsen<br />

(2005): Fosfor i dansk Landbrugsjord.<br />

Grøn Viden Markbrug nr. 312, 2005.<br />

SKRIBENT. Asbjørn Nyholt er hortonom<br />

og privat rådgiver.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Angrebet eterlader en hæk med store brune felter. www.pictokon.net.<br />

Svampesygdom i buksbom breder sig<br />

Svampesygdommen Cylindrocladium<br />

buxicola der angriber<br />

buksbom, er ved at brede sig i<br />

Europa, men har endnu ikke<br />

nået Danmark bortset fra at<br />

sygdommen i 2009 er set i<br />

planter indkøbt i Holland.<br />

Et angreb begynder med<br />

brune og sorte pletter på bladene<br />

og sorte linjer på stænglerne.<br />

Efter nogle dage falder<br />

bladet af. Senere kan skud,<br />

grene og hele planten dø.<br />

Hække står tilbage med store<br />

brune mellemrum.<br />

Buksbom havde indtil for<br />

nylig ingen alvorlige trusler fra<br />

sygdomme og skadedyr som så<br />

mange andre vedplanter. Så-<br />

dan er det ikke mere, og det<br />

kan bl.a. blive et problem for<br />

de historiske haver hvor buksbom<br />

bruges som hæk- og parterreplante.<br />

Sygdommen blev opdaget i<br />

Storbritannien i 1994. Siden<br />

har den spredt sig til kontinentet.<br />

Ifølge Malgorzata Kepler,<br />

GartneriRådgivningen (Gartnertidende<br />

18/2009) spredes<br />

svampen via sporer i jord,<br />

planter eller på redskaber.<br />

Først angribes rødder og rodhals.<br />

Det er uvist om alle arter<br />

og sorter angribes, men man<br />

kan i hvert fald se at flere sorter<br />

af den meget brugte Buxus<br />

sempervirens angribes. sh<br />

Asbjørn Nyholt<br />

Hortonom<br />

Gl. Nyborgvej 61<br />

DK-5772 Kværndrup<br />

Mobil +45 4020 9613<br />

asbjoern@nyholt.dk<br />

www.nyholt.dk<br />

Uvildig rådgivning<br />

Græspleje: Strategi og sparring<br />

Jordprøver: Analyse og tolkning<br />

Ring gerne - så ser vi,<br />

hvor vi kan samarbejde<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 43


Saltskader afslører vinterens massive vejsaltning<br />

Mange træer og buske vil få deres vækst sat tilbage eller miste deres gode udseende. Eller dø<br />

Af Lars Bo Pedersen, Morten Ingerslev og Mads M. Krag<br />

Saltskadet hæk på hovedvej tæt på Hald Ege. Hækken springer kun ud over cirka 1 meter højde. Læg mærke<br />

til midterrabatten der domineres af den saltelskende engelskgræs. Foto: Lars Bo Pedersen.<br />

Massevis af træer, buske<br />

og hække langs vore<br />

større trafikårer er hårdt skadet<br />

som følge af vinterens ekstreme<br />

forbrug af vejsalt. Skadebilledet<br />

var i juni præget af<br />

tusindvis af træer med døde<br />

grene og døde rødfarvede<br />

nåle og blade. Mange træer<br />

og hække virkede helt døde<br />

uden et eneste blad.<br />

Det ser ud til at være gået<br />

værst ud over fyr, men også<br />

gran og bøg er hårdt ramt.<br />

Skaderne ser værst ud i Jylland<br />

og på Fyn, men øerne er ikke<br />

gået ramt forbi. Et forsigtigt<br />

44<br />

DET GIFTIGE VEJSALT<br />

skøn antyder at op mod hvert<br />

tredje træ i de første rækker<br />

langs vejene på en eller anden<br />

måde er skadet af vejsalt. Tiden<br />

vil vise om skaderne aftager<br />

eller er uoprettelige.<br />

Vi så første gang skaderne<br />

1.-2. juni da vi var på tur til Jylland<br />

i anden anledning. Turen<br />

udviklede sig hurtigt til et studie<br />

af de massive svidningsskader<br />

fra vejsalt på træer og buske<br />

langs vejene, sådan som de<br />

så ud fra bilruden. Observationerne<br />

blev suppleret med stop<br />

når tid og kørselsforhold tillod<br />

det. Og de blev udvidet ugen<br />

■ Salt består af natrium (Na) og klorid (Cl). Begge stoffer er<br />

plantegifte, men klorid regnes for at være den værste.<br />

■ Foruden at være plantegift udtørrer vejsalt planter, man<br />

kalder det fysiologisk tørke. Denne udtørring kan ske både i<br />

jordbunden, hvor saltet udtørrer rodsystemet, og på plantens<br />

overjordiske dele, typisk på knopper, blade og nåle.<br />

■ Når Na eller Cl er til stede i store mængder i jordbunden,<br />

kan de også undertrykke optagelsen af næringsstoffer som<br />

f.eks. kalium (K) og nitrat (NO 3).<br />

■ Endvidere har Na en uheldig effekt på jordbundens partikler<br />

fordi Na mindsker jordens indhold af porer og dermed<br />

transporten af vand, luft og næringsstoffer til rødderne.<br />

efter på en afdelingstur. Vi har<br />

aldrig set så massivt et skadebillede<br />

før.<br />

Stort forbrug af vejsalt<br />

Vinteren 2009/<strong>2010</strong> var usædvanlig<br />

hård med en intensiv og<br />

udvidet glatførebekæmpelse.<br />

Vejdirektoratet har brugt<br />

17.000 tons vejsalt sidste vinter,<br />

cirka 10.000 tons mere end<br />

sidste år. Vi har ikke set den<br />

endelige opgørelse af det samlede<br />

saltforbrug, men normalt<br />

ligger landsgennemsnittet omkring<br />

1 kg/m 2 , lidt mindre når<br />

vinteren er mild, og lidt mere<br />

når vinteren er hård og lang.<br />

Lagrene af vejsalt blev tømt<br />

i <strong>2010</strong> og alternativerne brugt<br />

op. Nye bestillinger fulgte og<br />

også disse leverancer blev<br />

brugt. Og fra flere kommuner<br />

hørte vi advarsler når vejstrækninger<br />

ikke var blevet saltede<br />

og gjort farbare. Foreløbige<br />

tal peger på et forbrug over<br />

2,5 kg vejsalt pr. m 2 som landsgennemsnit<br />

for 2009-10.<br />

Sidst vi så så stort et forbrug,<br />

var i 1996 som også var en<br />

hård og lang vinter med massive<br />

skader på træer, buske,<br />

hække, skovkanter og juletræer<br />

langs trafikårerne. Meget<br />

peger på at skaderne denne<br />

vinter har været endnu større.<br />

I en forskningsundersøgelse i<br />

København er der målt saltkoncentrationer<br />

i jordvæsken<br />

på 13 gram pr. liter. Det er tæt<br />

på saltholdigheden i Østersøen<br />

nær Bornholm.<br />

Observationer af skader<br />

Kilometer efter kilometer betragtede<br />

vi de saltsvidede træer,<br />

buske og hække. Værst i<br />

Jylland, måske en anelse mindre<br />

på Fyn og mindst på Sjælland<br />

og i København.<br />

Skaderne var værst langs hovedveje<br />

og motorveje der hvor<br />

buske, træer og hække står relativt<br />

tæt på og i samme niveau<br />

som vejkanten. Men vi så<br />

også flere steder hvor svidningsskaderne<br />

forekom på<br />

træer der stod 10 til 20 meter<br />

væk fra vejkanten og på træer<br />

og buske der stod på skråninger<br />

en eller to meter over vejniveau.<br />

Skaderne androg både<br />

offentlige og privat plantede<br />

træer og buske såvel som selvsåede<br />

vedplanter.<br />

I Jylland var skaderne værst<br />

på den vestvendte side af vejene,<br />

formodentlig på grund<br />

af kraftig og hyppigere østenvind<br />

i perioden med glatførebekæmpelse.<br />

Mindst berørt<br />

var de mindre veje hvor saltforbruget<br />

antageligvis har været<br />

betydeligt mindre end på<br />

de store trafikårer. Endvidere<br />

er kørselshastigheden også lavere<br />

på de mindre veje hvilket<br />

også kan begrænse den<br />

mængde salt der hvirvles op<br />

og spredes af bilerne. Når der i<br />

København ikke ses så mange<br />

saltskader kan det skyldes et<br />

mindre saltforbrug og flittig<br />

brug af saltværn.<br />

Både nåle- og løvtræer<br />

Værst er det gået ud over nåletræer<br />

der står med nåle hele<br />

vinteren. Især fyr er hårdt<br />

ramt, men der er også mange<br />

skader på gran. Det er både<br />

enkelttræer og skovkanter der<br />

er ramt. Et enkelt sted kørte vi<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


forbi en juletræsplantage med<br />

nordmannsgran hvor træerne<br />

tættest på vejen var svidet.<br />

Det var gudskelov ikke en<br />

salgsklar kultur, for så havde<br />

det økonomiske tab været betydeligt.<br />

Symptomerne hos nåletræerne<br />

er typisk kraftig rødfarvning<br />

(nekroser, døde nåle) af<br />

træernes nedre nåle. Skaderne<br />

var som oftest værst på den<br />

side af træerne der vender ud<br />

mod vejen. Det antyder at<br />

skaderne især kan henføres til<br />

en retningsbestemt påvirkning<br />

- altså en direkte overjordisk<br />

afsætning af salt på nålene.<br />

Skaderne var til tider så<br />

voldsomme at det er spørgsmålet<br />

om disse særligt hårdt<br />

ramte træer overhovedet er i<br />

stand til at restituere. På mindre<br />

nåletræer var skaderne fra<br />

tid til anden så udbredte at<br />

samtlige nåle var nekrotisk<br />

rødfarvede. Måske var mange<br />

døende eller døde.<br />

Løvtræer er bedre beskyttet<br />

mod overjordiske skader fra<br />

vejsalt fordi træerne ikke har<br />

blade om vinteren. Men heller<br />

ikke de løvfældende planter er<br />

gået ram forbi. Især bøg fremstod<br />

som hårdt ramt. Mange<br />

buske og løvtræer havde et<br />

meget dårligt udspring med få<br />

og små blade, men mange var<br />

slet ikke sprunget ud.<br />

Buske og løvtræers blade<br />

var skadet fra jordhøjde op til<br />

1 til 2 meter og værst ud mod<br />

vejsiden. De retningsbestemte<br />

skader antyder at saltbetinget<br />

udtørring af grene, kviste og<br />

knopper har været en stor del<br />

af årsagen til det ringe udspring,<br />

men det kan ikke udelukkes<br />

at salt optaget via jordbunden<br />

har spillet og vil komme<br />

til at spille en stor rolle for<br />

udviklingen af saltskader hos<br />

løvtræerne.<br />

Mange vil givetvist dø<br />

Det er (i juni) endnu for tidligt<br />

at stikke entydige konklusioner<br />

ud fordi vi næppe har set<br />

det fulde omfang af saltskaderne.<br />

Saltstress via jordbunden<br />

foregår nemlig især i sommermånederne.<br />

Men et er sikkert:<br />

Mange træers, buskes og<br />

hækkes udseende vil de kommende<br />

år være påvirket af vinterens<br />

salt. Deres vækst er sat<br />

tilbage, og mange planter får<br />

måske aldrig et attraktivt udseende<br />

tilbage.<br />

Mange træer og buske dør<br />

givetvist, men det er for tidligt<br />

at spå om omfanget. Også<br />

jordernes frugtbarhed langs<br />

vejene vil være forringet med<br />

dertil hørende forringet plantevækst<br />

og favorisering af saltelskende<br />

plantesamfund. ❏<br />

OBSERVATIONSRUTE<br />

Første tur: Fra København over Sjælland<br />

og Fyn. Færgen til Als. Op gennem<br />

Jylland til Ry og videre til Viborg.<br />

Videre til Rold Skov og til Clausholm<br />

Slot og Århus. Derfra til Odden<br />

og derfra med bil videre til København.<br />

Anden tur: Over Sjælland og Fyn til<br />

Ry og videre til Barritskov vest for<br />

Vejle. Retur samme vej.<br />

SKRIBENTER<br />

Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev<br />

er seniorforskere. Mads M. Krag er<br />

laboratoriefuldmægtig. Alle på Skov<br />

& Landskab, Københavns Universitet.<br />

Buskads langs en hovedvej hvor alt overjordisk tilsyneladende er gået<br />

ud. Foto: Lars Bo Pedersen.<br />

Start et langt<br />

venskab<br />

VANDPUMPE<br />

WB 20XT DRX<br />

En let og meget mobil<br />

pumpe med stor kapacitet.<br />

600 ltr./min., indløb og<br />

afgang: 50 mm, (2”).<br />

Pris ekskl. moms<br />

kr. 3.320,-<br />

GENERATOR<br />

EU 20i F<br />

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.<br />

Handy generator i moderne<br />

design. EU20 med inverter kan parallelforbindes<br />

for dobbelt ydelse,<br />

er effektivt støjdæmpet og vejer<br />

kun 21 kg.<br />

Pris ekskl. moms<br />

kr. 10.380,–<br />

TRANSPORTER<br />

HP 450 BE1<br />

Stærk, driftssikker og støjsvag transporter<br />

m. gummibælter. Klarer stigninger<br />

op til 25 (gradtegn) med helt<br />

op til 350 kg. last. Fleksibelt lad kan<br />

indstilles i forskellige bredder.<br />

Pris ekskl. moms<br />

kr. 25.576,-<br />

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med<br />

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre.<br />

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der<br />

gør dit arbejde til en ren fornøjelse.<br />

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 45<br />

15056 · bureauLIST.dk


Direktør Per Darmer<br />

fylder 60 år<br />

Virksomheden har<br />

20 års jubilæum<br />

I den forbindelse holdes<br />

reception fredag den 10.<br />

september <strong>2010</strong> kl. 12-15<br />

hvor der bydes på lidt<br />

godt at spise og drikke på<br />

Baldersbækvej 40, Ishøj.<br />

Velkommen !<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

46<br />

RECEPTION<br />

Dem der ved mindst sprøjter mest<br />

Haveejere er ivrigst med at bruge pesticider i det grønne. Professionelle<br />

bruger mindre, men forvalter også mere ekstensive arealer<br />

Af Bente Mortensen<br />

Langt den største mængde<br />

pesticider som anvendes inden<br />

for det grønne område,<br />

spredes af private haveejere.<br />

Og det kan de gøre uden at vide<br />

noget særligt om det. Kun<br />

en fjerdedel af pesticidforbruget<br />

sker erhvervsmæssigt. Her<br />

er der uddannelseskrav, færre<br />

midler at bruge og visioner om<br />

at helt at udfase pesticiderne.<br />

Noget af et paradoks.<br />

I private haver blev der i<br />

2009 brugt 30.644 kg aktivt<br />

stof mod ukrudt, insekter og<br />

sygdomme eller omkring 2%<br />

af det totale danske forbrug.<br />

Det svarer til 0,35 kg pr. ha<br />

hvis man sætte havearealet til<br />

90.000 ha (600 m2 gange 1½<br />

million haveboliger inklusiv<br />

sommerhuse). Her er ikke<br />

medregnet 57 tons jernsulfat<br />

til mosbekæmpelse samt midler<br />

mod myrer, alger, utøj og<br />

mus mv. samt desinfektionsog<br />

træbeskyttelsesmidler. En<br />

undersøgelse fra Københavns<br />

vestegn viser at haveejere<br />

sprøjter selv om otte ud af ti<br />

tror det kan skade grundvand<br />

og drikkevand.<br />

For golfbaner er der i 2009<br />

brugt 2.808 kg aktivt stof de<br />

tilsammen 11.700 ha. De svarer<br />

til 0,10% af det samlede<br />

pesticidforbrug eller 0,24 kg<br />

aktivt stof pr. ha. Forbruget<br />

stagnerer ifølge de indberetninger<br />

af grønne regnskaber<br />

som Dansk Golfunion har<br />

modtaget de seneste fire år.<br />

På golfbaner anvendes pesticider<br />

mest til at bekæmpe sneskimmel<br />

og til at bekæmpe<br />

ukrudt på fairway.<br />

I det offentlige var forbruget<br />

i 2006 5.120 kg aktivt stof.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen har ikke opgjort<br />

forbruget i 2008 grundet en<br />

lav besvarelsesprocent, men<br />

man prøver igen for 2011. Forbruget<br />

pr. ha er meget svært<br />

at anslå, men må - når alle typer<br />

arealer tages med - ligge<br />

på brøkdel af forbruget i haver<br />

og på golfbaner. Det er i<br />

øvrigt svært at få et godt overblik<br />

fordi forbruget også omfatter<br />

forpagtede og udliciterede<br />

arealer samt områder ved<br />

hospitaler, skoler, institutioner<br />

m.v. som drives af andre.<br />

I det offentlige bruges især<br />

ukrudtsmidler, navnlig glyphosat<br />

til bjørneklo og belægninger<br />

og hormonmidler som<br />

MCPA i græs. I kommunerne<br />

var forbruget i 2006 fordelt på<br />

512 kg på idrætsanlæg, 301 kg<br />

på veje og stier, 155 kg i skove<br />

og natur, 107 kg i parker og<br />

anlæg samt 66 kg på torve og<br />

pladser. I staten bruges de fleste<br />

pesticider til banearealer.<br />

Ikke nok med at haveejerne<br />

bruger mest. De har også flest<br />

midler at vælge imellem. I<br />

<strong>2010</strong> blev der forhandlet 18<br />

aktivstoffer til plantebeskyttelse<br />

i private haver. Til sammenligning<br />

blev der til golfbaner<br />

forhandlet 10 aktivstoffer. Det<br />

er de samme aktivstoffer man<br />

bruger i haver og andre steder,<br />

men koncentrationen er<br />

ofte mindre i produkterne beregnet<br />

til havebrug.<br />

Når pesticider udbringes på<br />

golfbaner eller offentlige arealer<br />

kræves uddannet personale.<br />

Man skal besidde et gyldigt<br />

sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat<br />

og gennemgå et 1dags<br />

opfølgningskursus hver<br />

fjerde år. Og det skal dokuenteres.<br />

Haveejere skal derimod<br />

ikke kunne noget.<br />

Det kan forekomme paradoksalt<br />

at dem dem der bruger<br />

mest pesticid - haveejerne<br />

- også der dem der stilles færrest<br />

krav til. Man kunne derfor<br />

konkludere at viden medfører<br />

lavere forbrug. Det skal dog<br />

også med at haver generelt er<br />

mere intensivt drevet end golfbaner<br />

og offentlige grønne<br />

områder set under ét. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Bente Mortensen er hortonom, Master<br />

of Environmental Management,<br />

GreenProject.<br />

KILDER<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2006): Undersøgelse<br />

af pesticidforbruget på offentlige<br />

arealer i 2006. <strong>Miljø</strong>projekt nr. 1171.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2009): Forbruget af<br />

pesticider til plantebeskyttelse i private<br />

haver i 2008.<br />

Dansk Golf Union (2009): Golfens<br />

grønne regnskab 2008 og 2009.<br />

www.trufgrass.dk.<br />

<strong>Miljø</strong>styrelsen (2009): Konsulentordning<br />

til kommuner, regioner og statslige<br />

institutioner for at afvikle brugen<br />

af pesticider på det offentlige<br />

areal. <strong>Miljø</strong>projekt nr. 1302.<br />

Processor og Sylvester Hvid & Co<br />

(2009): Analyse af haveejeres forbrug<br />

af pesticider, brugerundersøgelse.<br />

www.mst.dk<br />

www.middeldatabasen.dk.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


En ny cylinderklipning<br />

MowOn har udviklet en unik, enkel klipper<br />

der både forbedrer og billiggør princippet<br />

Man tager en stribe små<br />

cylinderklippere af den<br />

slags man kender fra små<br />

håndskubbere, bare meget<br />

stærkere. Man sætter dem<br />

sammen på en måde så trækkraften<br />

omdannes til skubbekraft<br />

samtidig med at klippemodulerne<br />

trykkes ned. Resultatet<br />

er et spændende og moderne<br />

bud på den efterhængte<br />

og hjultrukne cylinderklipper<br />

som tidligere var almindelig<br />

på boldbaner og i parker.<br />

Bag den nye klipper står det<br />

danske firma MowOn i Pandrup<br />

ledet af Bernd Heitlinger<br />

og Henrik Jonstrup. Efter flere<br />

års udvikling hvor de første<br />

maskiner er solgt til tyske golf-<br />

baner, går MowOn nu ind på<br />

det danske marked, både med<br />

store maskiner til professionel<br />

brug og med mindre maskiner<br />

til private. Klippererne er lette,<br />

hurtigkørende og energibesparende.<br />

Det gør dem meget<br />

miljøvenlige og driftsøkonomiske,<br />

oplyser MowOn.<br />

Cylindrene med de selvslibende<br />

knive er udviklet i samarbejde<br />

med ALKO Ginge. Cylindrene<br />

er dimensioneret meget<br />

kraftigere end hos håndskubbere,<br />

bl.a. i lejer og underkniv.<br />

Derfor kan de - som<br />

praksis også viser - holde til<br />

professionel brug en hel sæson<br />

eller mere på f.eks. fairway.<br />

Når cylindrene er slidt,<br />

sendes de til genbrug, og man<br />

køber nye til at montere i ophænget.<br />

Det tager kun et par<br />

minutter pr. cylinder. Hvert<br />

klippemodul vejer kun 20 kg.<br />

Mere vægt er ikke nødvendig<br />

takket være konstruktionen<br />

der ændrer trækket til et skub.<br />

Fordi klippemodulerne er så<br />

lette og ikke drives af hydraulik,<br />

kan man nøjes med en lille<br />

traktor. 25 hk er nok til en<br />

klipper med fire meters klippebredde.<br />

Desuden kan man køre<br />

hurtigt, op til 30 km/t. Det<br />

får knivene op mod 2000 omdrejninger<br />

i minuttet, meget<br />

mere end en håndskubber nogensinde<br />

når. Det sparer tid og<br />

brændstof. Op til 50-70%<br />

brændstof kan man angiveligt<br />

spare i forhold til en tilsvarende,<br />

almindelig klipper. Og<br />

man dæmper samtidig komprimeringen<br />

af vækstjorden.<br />

De enkelte klippemoduler<br />

kan sættes sammen i klippebredder<br />

fra 112 til 400 cm. Det<br />

svarer til 3 og 11 klippemoduler.<br />

På grund af de små moduler<br />

følger klipperen terrænet<br />

præcist så man får en jævn<br />

klipning, også i ujævnt terræn<br />

hvor hver enhed følger terrænet<br />

hver for sig.<br />

Cylindrene kan justeres til<br />

klippehøjder mellem 8 og 37<br />

mm. Her slipper man ikke for<br />

at skulle indstille hver cylinder<br />

for sig, men ifølge MowOn tager<br />

det kun tre minutter for 11<br />

cylindre. www.mowon.dk. sh<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 47


gmPUBLIKATIONER<br />

De rigtige<br />

sommerhuse<br />

Lange, Lindhe og<br />

Andersson går til<br />

forsvar for de<br />

oprindelige kvaliteter<br />

Rigtige sommerhuse er små<br />

intime og enkle huse med<br />

nærkontakt til en ret ufriseret<br />

natur. Udenfor går sommerhuset<br />

i ét med landskabet. Indenfor<br />

vidner interiøret en<br />

familiær kulturhistorie med<br />

gammelt porcelæn og farmors<br />

kaffefilterholder på væggen.<br />

Rigtige sommerhuse markerer<br />

et sceneskift i forhold til helårshuset.<br />

De er uden komfort,<br />

men beregnet til et afslappet<br />

sommerliv hvor vi slipper perfektionen.<br />

En slags eskapisme.<br />

Græsset gror, mens man læser<br />

sin sommerkrimi. Tøjet dufter<br />

af de fyrretræer som det hænger<br />

til tørre under.<br />

Sådan er det i hvert fald ifølge<br />

arkitekt Bente Lange, fotograf<br />

Jens Lindhe og landskabsarkitekt<br />

Stig L. Andersson som<br />

i deres ‘Rigtige sommerhuse’<br />

går til forsvar for sommerhusenes<br />

oprindelige kvaliteter.<br />

Med risiko for at blive kaldt<br />

for elitære smagsdommere.<br />

48<br />

En sammenvævet komposition af rum ude og inde med nærkontakt med naturen og vejret. Sådan lyder det<br />

om dette sommerhus der - naturligvis - ejes af en arkitekt. Det understreges at stor arkitektonisk kvalitet kan<br />

skabes med begrænsede økonomiske midler. Gengivet fra bogen.<br />

For tiden er sommerhuskulturen<br />

på vej et helt andet sted<br />

hen - til trods for den begejstring<br />

for det slidte og det lette<br />

romantisk forfald som visse<br />

kredse har dyrket de sidste årtier.<br />

Undersøgelser bekræfter<br />

det billede som man selv meget<br />

hurtigt kan få på en tur i<br />

sommerlandet. Husene bliver<br />

større og komfortable med<br />

carporte, belægninger og pyntede<br />

haver. Hele villastilen importeres.<br />

Naturen holdes nede.<br />

Vi skifter ikke livsstil i ferien.<br />

Det kan hænge sammen<br />

Forslag til placering af sommerhuse i et småkuperet landskab. Husene<br />

er små og nemme at putte ind. Kuperingen er skabt af dozere.<br />

med at sommerhuset ikke bruges<br />

i én lang sommerferie,<br />

men hele året rundt. Sommerhuset<br />

bliver bolig nr. to, og<br />

hverdagen følger med, også i<br />

det fysiske udtryk, selv om det<br />

mest bliver i discountudgave.<br />

Det er ikke et ‘rigtigt’ sommerhus,<br />

men udfylder en ny funktion<br />

for især ældre mennesker<br />

i et økonomisk rigt samfund<br />

med høj fysisk mobilitet.<br />

Men hvis man har mulighed<br />

for to boliger hvorfor så ikke<br />

øge kontrasten mellem dem<br />

og derved skærpe oplevelsen?<br />

Det skal man nok søge efter<br />

psykologiske forklaringer på.<br />

Måske det er trygheden ved<br />

det kendte der afgør sagen.<br />

Måske kunne årsagen også<br />

være almindelig fantasiløshed.<br />

Noget som ‘Rigtige sommerhuse’<br />

så kan råde bod på.<br />

Det gælder ikke mindst sommerhuslandskabet<br />

som er ved<br />

at udvikle sig til noget der ligner<br />

parcelhusområder. Det<br />

drejer sig om at bygge i samspil<br />

med naturen. Sommerhuset<br />

skal ‘ligge i’ med landskabet,<br />

f.eks. lægge sig bag bakker<br />

og skrænter. Et kuperet<br />

landskab er en gave, og findes<br />

det ikke i forvejen, kan man få<br />

en dozer til at lave det, foreslår<br />

forfatterne uden at komme<br />

ind på de traktoseproblemer<br />

der uvægerligt vil følge.<br />

Den mest eftertragtede beliggenhed<br />

er hvis sommerhuset<br />

både ligger lige ved vandet og<br />

i et kuperet område, men selv<br />

langt fra vandet er det kuperede<br />

noget der lokker og hæver<br />

priserne.<br />

Ellers opstilles tre regler for<br />

at et nyt sommerhusområde<br />

blive vellykket: Matrikelskel<br />

skal ikke markeres med hegn.<br />

Beplantningen skal være varieret.<br />

Og husene skal være bygget<br />

til stedet, gerne som flere<br />

små bygninger så de ikke fylder<br />

så meget i landskabet.<br />

‘Rigtige sommerhuse’ er en<br />

stor flot bog med mange billeder<br />

og en frit causerende tekst<br />

der inddrager referencer fra<br />

havekunsthistorien, guldalderog<br />

skagensmalere. Og fra<br />

gamle sommerhuskonkurrencer<br />

med tegninger masser af<br />

enkle og små sommerhuse.<br />

Det er først og fremmest en<br />

bog der skaber stemninger.<br />

Stemninger der måske kan<br />

lokke de over 200.000 sommerhusejerne<br />

til at bevare de<br />

kvaliteter som nu hastigt er på<br />

retur. Den tager dog ikke det<br />

næste skridt og forklarer hvordan<br />

man bevarer kvaliteterne i<br />

i de eksisterende sommerhusområder<br />

når sommerhusene<br />

bruges på en ny måde. Man<br />

kan ikke bevare al den klassiske<br />

enkelthed når huset også<br />

skal bruges i juleferien. En fornyelse<br />

er i alle tilfælde nødvendig.<br />

En rigtig konservativ<br />

vil bevare ved at forandre. sh<br />

Bente Langer, Jens Lindhe, Stig L. Andersson:<br />

Rigtige sommerhuse. Gyldendal<br />

<strong>2010</strong>. 256 s.<br />

www.gyldendal.dk.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Lovpligtige eftersyn af maskiner<br />

og værktøjer. IndustriensBranchearbejdsmiljøråd.<br />

60 s. www.i-bar.dk.<br />

Krav til lovpligtige eftersyn<br />

af maskiner og værktøjer som<br />

bruges af metal- og maskinindustrien<br />

- men også af entreprenører.<br />

Hertil hører bl.a. spil,<br />

kraner, tiplad, tov, kæder, karabinhager,<br />

stiger, stilladser og<br />

vinkelslibere. I vejledningen<br />

kan man også finde metoder<br />

til at gribe opgaverne an og<br />

læse om en virksomhed som<br />

har prøvet de præsenterede<br />

skemaer og metoder.<br />

Lovpligtige uddannelser. IndustriensBranchearbejdsmiljøråd.<br />

44 s. www.i-bar.dk.<br />

Krav til lovpligtige uddannelser<br />

knyttet til opgaver i metalog<br />

maskinindustrien - og som<br />

også entreprenører kan komme<br />

ud for, bl.a.truckkørsel og<br />

arbejde med epoxyprodukter.<br />

Også her beskrives hvordan<br />

opgaverne kan gribes an og<br />

hvordan et firma har brug de<br />

opstillede metoder.<br />

Tungeløft i jordbruget. Bar<br />

Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg<br />

<strong>2010</strong>. 44 s.<br />

www.barjordtilbord.dk.<br />

Beskrivelser og vurderinger<br />

af tunge løft inden for landbrug,<br />

skovbrug, gartneri og<br />

anlægsgartneri samt løsninger<br />

der retter sig mod både løfteteknik<br />

og tekniske hjælpemidler.<br />

For anlægsgartneri fokuseres<br />

på håndtering tvillingehjul,<br />

dunke og tromler, løft af<br />

planter, sække, store sten og<br />

kantsten, løft i forbindelse<br />

med læsning og aflæsning,<br />

hækklipning, fliselægning og<br />

optagning, manuel udlægning<br />

af sand, jord og flis samt udlægning<br />

af rullegræs.<br />

Forsøg til en historisk beretning<br />

om vejvæsnet i<br />

Danmark. Af Carl Ludvig<br />

Poulsen. Dansk Vejhistorisk<br />

Selskab og Syddansk Universitetsforlag<br />

2009. 298 s.<br />

www.universitypress.dk.<br />

Manuskript fra 1824, for første<br />

gang trykt efter næsten<br />

200 år i Rigsarkivet. Historisk<br />

redegørelse for vejvæsnet og<br />

vejbygningen frem til 1793<br />

hvor den store vejordning<br />

kom. C.L. Poulsen (1791-1842)<br />

skrev som fuldmægtig i Rentekammerets<br />

Vejkontor, datidens<br />

Vejdirektorat. Han bruger<br />

både tidens tekniske kilder<br />

(bl.a. den næsten samtidige<br />

John McAdams, navngiver til<br />

makadam), klassiske referencer<br />

og almen viden. Grundigt<br />

forord af Michael Hertz.<br />

Mulighedernes skove - et<br />

idékatalog om flersidig<br />

skovrejsning. Af Jørgen<br />

Nimb Lassen og Søren Præstholm.<br />

Landskabsværkstedet<br />

<strong>2010</strong>. 92 s. www.landskab.nu.<br />

Idékatalog henvendt til jordejere<br />

der overvejer at gå i<br />

gang med skovrejsning, herunder<br />

baggrund, artsvalg, skovopbygning,<br />

adgang og faciliteter,<br />

etablering og pasning<br />

samt en gennemgang af seks<br />

temaskove. Publikationen, der<br />

kun fås elektronisk, er bl.a. baseret<br />

på Landskabsværkstedets<br />

evaluering af nye skove plantet<br />

i 80’erne (se artiklen s. 38).<br />

Muren, der nedbryder<br />

alle grænser<br />

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle<br />

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for<br />

slyngplanter.<br />

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.<br />

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel<br />

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af<br />

specialblokke.<br />

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til<br />

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det<br />

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og<br />

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en<br />

grænseløs mur – ganske enkelt.<br />

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.<br />

www.starka.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 49


gmPUBLIKATIONER<br />

Taghaver og<br />

grønne facader<br />

Patrick Blanc giver i sin nye<br />

bog ‘Vertikale Gärten’ en<br />

eminent faglig indføring i<br />

lodrette haver<br />

Af Ole Fournais<br />

Kan man lave lodrette haver? Nej, det<br />

kan man normalt ikke fordi begrebet<br />

have uløseligt er knyttet til jorden. Men i<br />

århundreder har mennesket ønsket at udvide<br />

havebegrebet: både med taghaver<br />

og grønne facader som kan udsmykke<br />

vore byer.<br />

Siden de berømte hængende haver i<br />

Babylon har mennesket forsøgt sig med<br />

forskellige planteløsninger både på vandrette<br />

flader og lodrette linier især med<br />

slyng- og klatreplanter. Det har der i Danmark<br />

kun været en ganske lille tradition<br />

og interesse for, mens lande som Tyskland<br />

og Nederlandene har en længere og mere<br />

varieret tradition.<br />

Flere store og mindre byer i udlandet<br />

rummer særdeles spændende projekter<br />

med både taghaver og grønne facader<br />

som vi bedst kan betegne de vertikale<br />

arealer. Således kan man ved selvsyn i<br />

f.eks. London, Paris eller München se<br />

hvordan sådanne projekter kan laves med<br />

stor succes.<br />

Man kan også se det i Patrick Blancs<br />

flotte og fremragende bog ‘Vertikale Gärten<br />

- Die Natur in der Stadt’ der giver en<br />

rigtig god faglig indføring i emnet og<br />

omtaler en række spændende projekter i<br />

flere lande. Patrick Blanc har som arkitekt<br />

og designer beskæftiget sig med emnet i<br />

en længere årrække og har desuden haft<br />

ansvaret for flere konkrete projekter. Desuden<br />

er han næsten lidenskabeligt optaget<br />

af menneskets samhørighed med naturen.<br />

Det forklarer han tydeligt i et længere<br />

afsnit med beskrivelse af jord, sten,<br />

klipper, m.m. alt set i sammenhæng med<br />

relevante plantegrupper ofte i mere eksotiske<br />

egne.<br />

Bogens andet afsnit rummer eksempler<br />

på naturens indvirken på menneskets verden,<br />

f.eks. hvordan junglens planter vandrer<br />

ind i huse, templer og andre bygninger.<br />

Det bedste afsnit er dog bogens tredje<br />

med fremragende billeder og beskrivelser<br />

af realiserede projekter med taghaver<br />

og grønne facader. Flotte og velvalgte billeder<br />

i meget høj kvalitet supplerer de<br />

velskrevne korte tekster som på glimrende<br />

vis forklarer de enkelte projekter.<br />

Blandt de ypperste er det efterhånden<br />

meget omtalte nye etnografiske museum<br />

50<br />

Paris Musée du quai Branly er efterhånden blevet et valfartsmål. Foto gengivet fra bogen.<br />

i Paris Musée du quai Branly tæt ved Eiffeltårnet.<br />

Dette sted er efterhånden blevet<br />

et valfartsmål for mange turister som<br />

ønsker at opleve den enestående facade<br />

på 3-4 etager helt fyldt op med planter<br />

fra fortov til taget. Og der er ikke blot<br />

tale om en almindelig grøn facade, men<br />

om en meget varieret plantesamling med<br />

mange farver, blomster, bladformer og en<br />

meget tydelig årstidsvariation. I begyndelsen<br />

blev stedet betragtet som en kuriositet,<br />

men det har med tiden opnået noget<br />

nær kultstatus. Paris markedsfører sig bl.a.<br />

med denne ‘grønne’ bygning.<br />

Fra Paris omtales desuden spektakulære<br />

projekter som f.eks. Parc Floral, Cartierfonden,<br />

Hotel Pershing, Palais de la Découverte,<br />

Aquarium Nausicaa, Spa Ken<br />

Club, parkeringshuset Des Ternes og private<br />

boliger - plus en stribe også realiserede<br />

projekter i Madrid, Brüssel, New<br />

York, Osaka, Seoul, New Delhi m.fl. Alt i<br />

alt bliver bogen til en spændende og oplevelsesrig<br />

rejse til inspirerende projekter<br />

af vidt forskellig type og udformning. Det<br />

er en fagligt tankevækkende og æstetisk<br />

nydelse. Gennem hele bogen fornemmer<br />

man tydeligt Patrick Blancs lidenskabelige<br />

interesse for emnet og hans meget store<br />

erfaringsgrundlag.<br />

Som alle der beskæftiger sig bare en<br />

smule med taghaver og grønne facader<br />

ved, er dette arbejdsområde yderst kompliceret<br />

både teknisk, plantemæssigt og<br />

æstetisk. Men med denne flotte bog har<br />

også danske fagfolk mulighed for at lære<br />

meget mere - og lade sig inspirere. Med<br />

de store billeder kan bogen uden problemer<br />

bruges ved kundevejledninger og -<br />

besøg. Desuden kan den blive et fast element<br />

på vore fagskoler både for elever,<br />

kursister og studerende. Anbefales på det<br />

kraftigste. ❏<br />

Patrick Blanc: Vertikale Gärten - Die Natur in der<br />

Stadt. Ulmer Verlag 2009, 192 sider. www.ulmer.de.<br />

ANMELDER<br />

Ole Fournais er cand.mag. i dansk og faglærer på<br />

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Ud i naturen. www.udinaturen.dk.<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

<strong>2010</strong>. Siden er en del af<br />

styrelsens hjemmeside www.<br />

skovognatur.dk.<br />

Ny internetportal der samler<br />

naturoplevelser så det nu bliver<br />

lettere at finde oplysninger<br />

om natur på nettet. Baggrunden<br />

er at vi mere og mere går<br />

på nettet før vi går i skoven. I<br />

2004 foregik 40% af danskernes<br />

informationssøgning om<br />

naturen på internettet. I 2008<br />

var det steget til 64%.<br />

Landbrugsdrift og beskyttelse<br />

af særlige arters yngle-<br />

og rasteområder. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

og Videncentret for<br />

Landbrug <strong>2010</strong>. 54 s.<br />

www.skovognatur.dk.<br />

Ifølge EU-direktiver og en justeret<br />

dansk lovgivning skal<br />

den store vandsalamander,<br />

markfirbenet, hasselmusen og<br />

36 andre dyrearter have deres<br />

yngle- og rasteområder beskyttet<br />

bedre. Arterne er truet<br />

på europæisk niveau, men ikke<br />

nødvendigvis på dansk. Vejledningen<br />

vejleder om de nye<br />

regler i forhold til landmændene.<br />

Publikationen udbygges<br />

når der er etableret en rådgivningsordning<br />

og når tilskudsmulighederne<br />

er endeligt fastlagt.<br />

Indtil da findes publikationen<br />

kun som pdf-fil.<br />

God praksis for skovarealer<br />

med flagermus. Skov- og Naturstyrelsen<br />

<strong>2010</strong>. 14 s.<br />

www.skovognatur.dk.<br />

Ifølge EU-direktiver og en justeret<br />

dansk lovgivning fra<br />

2009 skal 36 dyrearter, herunder<br />

flagermus, have deres yngle-<br />

og rasteområder beskyttet<br />

bedre. Flagermusene har fået<br />

deres særlige vejledning fordi<br />

dyrene er tilknytte skov og<br />

henvender sig til skovejere.<br />

Adgangsvejledning. www.<br />

skovognatur.dk. Skov- og Naturstyrelsen<br />

<strong>2010</strong>.<br />

Vejledning der grundigt forklarer<br />

naturbeskyttelseslovens<br />

og adgangsbekendtgørelsens<br />

regler om adgang til naturen<br />

med eksempler til. Vejledningen<br />

er bygget op om en matrix<br />

hvor man klikker rundt og<br />

får oplyst de regler som gælder<br />

for strand, privat skov, offentlig<br />

skov, udyrkede arealer<br />

og veje og stier i det åbne<br />

land. Siden er en af Skov- og<br />

Naturstyrelsens hjemmeside.<br />

Vejledning om indkøb af<br />

træ. Skov- og Naturstyrelsen<br />

<strong>2010</strong>. www.skovognatur.dk.<br />

Ny udgave om om offentligt<br />

indkøb af lovligt og bæredygtigt<br />

træ. Den erstatter <strong>Miljø</strong>ministeriets<br />

to tidligere vejledninger:<br />

‘Tropisk træ, <strong>Miljø</strong>vejledning’<br />

fra 2003 og ‘Midlertidig<br />

vejledning for offentligt<br />

indkøb af træ - sikring af lovlighed’<br />

fra 2006. Vejledningen<br />

beskriver standarder, udbudsregler,<br />

dokumentation med<br />

certificeringsordninger mv., og<br />

hvordan man som indkøber eller<br />

byggeansvarlig kan stille<br />

krav til leverandørerne. Vejledningen<br />

er en del af Skov- og<br />

Naturstyrelses hjemmeside.<br />

Sanderumgaards Romantiske<br />

Have. Af Anne Christiansen.<br />

Forlaget Odense Bys Museer<br />

<strong>2010</strong>. 132 s. 148 kr.<br />

www.museum.odense.dk.<br />

På herregården Sanderupgaard<br />

på Fyn fik kammerherre<br />

Johan Bülow i 1793-1828 anlagt<br />

en romantisk landskabshave<br />

med kanaler, øer, snoede<br />

stier, mindesmærker og bygninger.<br />

Haven er nu med Realdanias<br />

medvirken blevet renoveret<br />

i overensstemmelse med<br />

Bülows 200 år gamle intentioner,<br />

og der er blevet offentlig<br />

adgang. Gennemgangen illustreres<br />

med bl.a. de malerier<br />

som C.W. Eckersberg malede i<br />

haven 1806-07.<br />

Yderligere information<br />

og tilmelding 8747 5700<br />

eller se mere på www.ju.dk<br />

<br />

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER<br />

MED BLOMSTERLØG<br />

<br />

<br />

<br />

AMU kurser 2. halvår <strong>2010</strong><br />

(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt)<br />

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11.<br />

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11.<br />

Betjening og vedligeholdelse af<br />

motorkædesave<br />

Betjening og vedligeholdelse af<br />

mindre gartnermaskiner<br />

5 dage<br />

10 dage<br />

04.10.<br />

01.11.<br />

25.10.<br />

29.11.<br />

15.11.<br />

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11.<br />

Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11.<br />

Etablering af basis for tagbeplantning<br />

med belægninger<br />

Etablering af mindre anlæg med<br />

<br />

Etablering og pleje af<br />

kirkegårdsanlæg<br />

4 dage<br />

20 dage<br />

15 dage<br />

12.10.<br />

06.09.<br />

04.10.<br />

04.10. 01.11.<br />

Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11.<br />

Opmåling og tegning af mindre<br />

grønne anlæg<br />

5 dage 22.11.<br />

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11.<br />

Plantevækst og etablering af<br />

grønne anlæg<br />

15 dage 08.11.<br />

Plantebeskyttelse 10 dage 06.12.<br />

Pleje og pasning af kirkegårdens<br />

arealer<br />

8 dage 04.10.<br />

Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12.<br />

Pleje af grønne områder<br />

– vinterbeskæring<br />

5 dage 29.11.<br />

Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09.<br />

Træer og buske om sommeren 15 dage 23.08.<br />

Brandforanstaltninger ved<br />

ukrudtsbekæmpelse<br />

1 dag 11.11. 25.11. 09.12.<br />

1 dag 28.10. 23.11. 07.12.<br />

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET<br />

BEPLANTNING NU.<br />

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL<br />

AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />

0045 70 20 52 22<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 51


gmPUBLIKATIONER<br />

Læringsmiljø - nærmiljø. Af<br />

Richard Hare m.fl. Skov &<br />

Landskab <strong>2010</strong>. 36 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Ti konkrete forslag der kan<br />

fremme brugen af grønne områder<br />

i skolernes udeundervisning.<br />

Udgangspunktet er et<br />

forsknings- og udviklingsprojekt<br />

om pædagogiske aktiviteter<br />

og landskabs- og oplevelsesanalyse<br />

baseret på 36 observationer<br />

af udeundervisningsforløb<br />

på 10 forskellige lokaliteter<br />

i København 2008-2009.<br />

Beskyttet natur og landbrugsdrift.<br />

ConTerra ApS<br />

<strong>2010</strong>. 16 s. www.dn.dk.<br />

Sammenligning af dyrkningsoplysninger<br />

og registrerede<br />

beskyttede naturtyper. Op<br />

mod 15% af små moser, heder,<br />

enge, overdrev og småsøer<br />

der skulle være beskyttet<br />

af §3 i naturbeskyttelsesloven,<br />

eksisterer kun på papiret.<br />

Fra høj hat til gummistøvler.<br />

Af Kim Greiner. Borgen<br />

<strong>2010</strong>. 167 s. www.borgen.dk.<br />

Fortællinger fra Landbohøjskolen<br />

og Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet. Sådan er undertitlen<br />

til bogen der samler knap<br />

50 fortællinger om bygninger,<br />

skulpturer og begivenheder,<br />

planter, træer, folk og fæ. Forfatteren<br />

er som seniorgartner<br />

med til at holde ‘universitetshaverne’<br />

og står for rundvisningerne<br />

i haverne.<br />

52<br />

Så skønne de nationalparker dog er<br />

Stoltze dokumenterer potentialet, men heller ikke så meget mere<br />

Danmark er stadig dejligt<br />

med en rig og smuk natur,<br />

ikke mindst i de nye og kommende<br />

nationalparker. Hvis<br />

ikke man tror på det, kan man<br />

selv tage ud og opleve landskabet<br />

og naturen. Eller man<br />

kan begynde med at læse Michael<br />

Stoltzes ‘Danmarks nationalparker’<br />

hvis formål netop<br />

er at få flere til at opdage værdierne<br />

og selv drage ud og opdage<br />

dem i virkeligheden.<br />

Globalt set er nationalparker<br />

en vigtig og udbredt form for<br />

naturbeskyttelse. Alle lande<br />

har det for at beskytte den<br />

vilde natur og give menensker<br />

mulighed for at opleve den.<br />

Men kan man overhovedet<br />

have nationalparker i et tætbefolket<br />

landbrugsland? Jo,<br />

det kan man selvfølgelig hvis<br />

begrebet snittes til. Men glem<br />

Yellowstone og Sarengeti.<br />

Efter lov om nationalparker<br />

fra 2007 har vi indviet to danske<br />

nationalparker, Nationalpark<br />

Thy (244 km2 ) og Nationalpark<br />

Mols Bjerge (188 km2 ).<br />

Tre mere er på vej: Vadehavet,<br />

Skjern Å og Kongernes Nordsjælland.<br />

Flere andre kan måske<br />

komme til senere. Stoltze<br />

beskriver ni muligheder, heraf<br />

flere tidligere officielle kandidater<br />

som Det sydfynske Øhav<br />

og Møns Klint.<br />

Rømø indgår i Nationalpark Vadehavet.<br />

Bag de brede sandstrande hvor de fleste<br />

mennesker kommer, kan man finde<br />

områder med klitter, klitsøer og heder.<br />

Gengivet fra bogen.<br />

Formidlingen af lokaliteterne<br />

sker især gennem billeder,<br />

sekundært gennem kort og<br />

tekst. Der suppleres med en<br />

kort generel beskrivelse af den<br />

danske natur og dens dannelse,<br />

udvikling og problemer, og<br />

hvilken rolle nationalparkerne<br />

kan få i naturbeskyttelsen. Og<br />

der redegøres for hvordan nationalparkerne<br />

blev en politisk<br />

mulighed.<br />

Nationalparkloven er sådan<br />

indrettet at der gælder præcis<br />

de samme regler inden for nationalparkgrænsen<br />

som udenfor.<br />

Inden for rammen må<br />

man blot forvente at naturbeskyttelse,<br />

naturpleje og naturgenopretning<br />

bliver prioriteret<br />

særligt højt. Hvor højt prioritetet<br />

må fremtiden vise, skriver<br />

Stoltze tilsyneladende uden alt<br />

for stor optimisme. På Mols er<br />

Syddjurs Kommune ved at fælde<br />

vejtræerne i de hovedveje<br />

der går gennem nationalparken.<br />

Det kan måske ses som et<br />

dårligt tegn.<br />

Nationalparkerne redder ikke<br />

Danmarks natur, understreger<br />

Stolze der er biolog og<br />

næstformand i Danmarks Naturfredningforening.<br />

Men som<br />

han forklarer, er nationalparkerne<br />

et godt signal til omverdenen<br />

om den utroligt varierede<br />

danske natur som vi bør<br />

værne om og udvikle til glæde<br />

for os selv om fremtidige generationer.<br />

Bogen er ikke en kritisk analyse<br />

af nationalparkerne og af<br />

de planmæssige, forvaltningsmæssige<br />

og politiske udfordringer<br />

der venter, f.eks. afvejningen<br />

mellem adgang og beskyttelse.<br />

Det kunne ellers også<br />

have været interessant at<br />

læse om. Vinklen understreges<br />

af billedvalget hvor der fokuseres<br />

- skarpt og fint - på de<br />

smukke landskabsscenerier og<br />

naturdetaljer.<br />

Man kan derfor heller ikke<br />

finde en diskussion af begrebet<br />

nationalpark, og hvad det<br />

kan udvikles til. Som det er nu,<br />

er selv små byer så vidt muligt<br />

skåret ud af nationalparkerne<br />

og Stolzes forslag. Kunne man<br />

f.eks. forestille sig en model<br />

hvor de er med, og hvor bebyggelse<br />

og byudvikling på<br />

landskabets og naturens betingelser<br />

er en del af grundlaget?<br />

Med Stolzes bog har vi i første<br />

omgang en begejstringsbog<br />

der viser at potentialet for<br />

nationalparker trods alt er til<br />

stede. Men emnet er langt fra<br />

udtømt. sh<br />

Michael Stolze: Danmarks nationalparker.<br />

Lindhardt & Ringhof <strong>2010</strong>.<br />

248 s. 400 kr. www.lindhardtog<br />

ringhof.dk.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Dream Gardens of England:<br />

100 Inspirational Gardens.<br />

Af Barbara Baker. Merrell<br />

<strong>2010</strong>. 352 s. www.merrellpublishers.com.www.plantarum.dk.<br />

100 forskellige haver fra alle<br />

dele af England, i forskellige<br />

stilarter og størrelser, sofistikerede<br />

og romantiske, små i<br />

byen og store på landet.<br />

Dræbersneglen og andre<br />

større havesnegle. Af Sussie<br />

Pagh og Frank Jensen. Naturhistorisk<br />

Museum Århus <strong>2010</strong>.<br />

36 s. www.nathist.dk.<br />

Gennemgang af ‘lungesneglene’,<br />

herunder deres biologi,<br />

føde, fjender, artsbeskrivelser,<br />

artsbestemmelse, snegleæg,<br />

udnyttelse, snegle som skadedyr<br />

og bekæmpelse. Byg-selv-projekter til haven.<br />

Af Anna Jeppsson, Anders<br />

Jeppsson og Hans-Ove<br />

Ohlsson. Nordisk Forlag Arnold<br />

Busck <strong>2010</strong>. 199 kr.<br />

www.nytnordiskforlag.dk.<br />

65 byg-selv-projekter til gørdet-selv-manden,<br />

herunder<br />

terrasser, blomsterkasse, udekøkken,<br />

stakitter, udhuse,<br />

bænke, carporte, altanborde,<br />

blomsterkasser og fodboldmål.<br />

Projekterne præsenteres med<br />

billeder, tegninger og byggevejledninger<br />

og suppleres med<br />

råd og tips om fundamenter,<br />

Frugtkvalitet af æblesorter.<br />

Af Birka Falk Kühn. Grøn Viden.<br />

DJF Havebrug nr. 178.<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet, Aarhus Universitet<br />

<strong>2010</strong>. 8 s. www.agrsci.au.dk.<br />

Bestemmelse af frugtkvalitet<br />

via fysiske og kemiske analyser<br />

og smagspanel. Omfatter Discovery,<br />

Sunrise, Rød Gråsten,<br />

Summerred, Amorosa, Elstar,<br />

Rød Ingrid Marie, Cox Orange,<br />

Gala, Gloster og Jonagold.<br />

Trafiksikkerhed. Effekter af<br />

vejtekniske virkemidler. Af<br />

Søren Underlien Jensen m.fl.<br />

Vejdirektoratet <strong>2010</strong>. 92 s.<br />

www.vejsektoren.dk.<br />

Gennemgang af trafiksikkerhedsmæssige<br />

virkemidler som<br />

kommuner og Vejdirektoratet<br />

kan bruge. Til midlerne hører<br />

bl.a. adgangsregulering, bedre<br />

fodgængerovergange, rabatsanering,<br />

rumleriller, vejbelysning<br />

samt sanering af faste<br />

genstande hvortil vejtræer hører.<br />

Kriterierne for udvalget er<br />

at virkemidlerne er med i<br />

Færdselssikkerhedskommissionens<br />

handlingsplan, og at de<br />

hører til de mest veldokumenterede.<br />

materialer, love og overfladebehandlinger.<br />

Skovflåten, forunderlig og<br />

farlig. Af Doris Nielsen og Anna<br />

Jørgensen. Turbine Forlaget<br />

<strong>2010</strong>. 82 s. 198 kr.<br />

www.turbineforlaget.dk.<br />

Skovflåten der kan overføre<br />

borrelia og det der er værre,<br />

skal man gardere sig imod når<br />

man går eller arbejder i skovog<br />

naturområder. Bogen gennemgår<br />

forebyggelse, symptomer<br />

og behandling.<br />

AMU kurser på<br />

Selandia CEU<br />

Målrettede kurser inden for:<br />

Anlægsgartneri<br />

Jord og planter<br />

<br />

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />

Timan fjernstyret<br />

buskrydder RC-750<br />

Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />

Lav højde - 500 mm<br />

<br />

- Skån ryg og ben for<br />

nedslidende belastning,<br />

anvend derfor den<br />

nye fjernbetjente<br />

buskrydder RC-750...<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 53<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kirkegårde<br />

<br />

<br />

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />

gave<br />

du beskæftiger dig med.<br />

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />

<br />

individuelle mål.<br />

Se også vores kursuskalender på<br />

<br />

Eller kontakt os for yderligere information<br />

på telefon: 58 56 73 02


BRANCHE<br />

E-indberetning<br />

af arbejdsskader<br />

Når der er sket en arbejdsulykke,<br />

skal arbejdsgiveren nu anmelde<br />

ulykken digitalt. Reglen<br />

trådte i kraft 1. juli. Anmeldelsen<br />

sker gennem systemet<br />

EASY som der er adgang til fra<br />

Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens<br />

hjemmeside<br />

(www.at.dk og www.ask.dk).<br />

Man kan også benytte et kommercielt<br />

system som har integrationsaftale<br />

med EASY. I alle<br />

tilfælde skal virksomheden<br />

først tilmelde sig og bestille<br />

pin-kode. En arbejdsulykke er -<br />

nu som før - anmeldepligtig<br />

når ulykken har medført fravær<br />

i én dag eller mere ud<br />

over tilskadekomstdagen. Fristen<br />

for at anmelde er også<br />

uændret, nemlig inden ni dage<br />

efter første fraværsdag.<br />

Når kommunerne<br />

sagsbehandler<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />

oplyser nu på sin hjemmeside<br />

www.blst.dk kommunernes<br />

sagsbehandlingstider. Man<br />

kan sammenligne hvor længe<br />

en kommune er om at sagsbehandle<br />

en byggesag i forhold<br />

til f.eks. nabokommunen. Den<br />

nye oversigt viser at de mest<br />

effektive kommuner er i stand<br />

til at afslutte deres byggesager<br />

inden for gennemsnitligt 2-3<br />

uger, mens kommunerne i den<br />

tunge ende af skalaen er 2-3<br />

måneder i gennemsnit om at<br />

færdigbehandle ansøgninger.<br />

Solums nye affaldsog<br />

kompostcenter<br />

Solum Gruppen har indviet et<br />

nyt kompost- og affaldscenter<br />

ved motorvejen lige øst for<br />

Roskilde. Her modtager man<br />

alt almindeligt erhvervsaffald<br />

og have- og parkaffald. Med<br />

tilbage kan man tage kompost,<br />

biobrændsel og jord- og<br />

gødningsprodukter. Ellers kan<br />

man tage grus og sten med<br />

fra en af de nærliggende grusgrave.<br />

Ved altid at køre med<br />

fyldte lad kan man begrænse<br />

transport og energiforbrug,<br />

understreger Solum Gruppen<br />

hvis nye center ligger på Vester<br />

Hedevej 34, 4000 Roskilde.<br />

54<br />

SLA arbejder bevidst med funktion, materialer, farver, lys og lyd. Frederiksberg. Foto: Nykredit.<br />

Nykredits Arkitekturpris gik til SLA<br />

Med afsæt i landskabsarkitektur har tegnestuen flyttet fagets grænser<br />

Arkitektkontoret SLA A/S<br />

med Stig L. Andersson i<br />

spidsen fik Nykredits Arkitekturpris<br />

<strong>2010</strong> på 500.000 kr. Prisen<br />

gives som en anerkendelse<br />

for en årelang praksis med<br />

værker af en usædvanlig<br />

bredde, forklarer Nykredit.<br />

Med et udgangspunkt i landskabsarkitektur<br />

har tegnestuen<br />

flyttet fagets forståelse for<br />

hvor de traditionelle faggrænser<br />

ligger. Den er en tværfaglig<br />

organisation der arbejder<br />

på tværs af landskab, byrum,<br />

analyse og planlægning.<br />

„Med projekter som Glostrup<br />

Rådhuspark, Frederiksberg<br />

nye byrum og Sønder<br />

Boulevard har tegnestuen<br />

skabt en række fabulerende<br />

og poetiske rum i byen der<br />

ikke bare løser en bymæssig<br />

opgave, men også løfter kvaliteten<br />

for en hel bydel,“ forklarede<br />

arkitekt Carsten E. Holgaard,<br />

formand for Nykredits<br />

prisudvalg, i motivationen. Og<br />

byrummene er samtidig meget<br />

oplevelsesrige. „Oplevelser<br />

skabes i alle skalatrin, og tegnestuen<br />

arbejder bevidst med<br />

ingredienser som funktion,<br />

materialer, farver, lys og lyd.“<br />

SLA har også sat en ny standard<br />

for hvordan natur kan<br />

bruges som omdrejningspunkt<br />

for udformningen af fælles fysiske<br />

omgivelser, fortsatte<br />

Stig L. Andersson: Formgivningen<br />

skal være så robust at den hele<br />

tiden kan klare små nedbrud.<br />

Holgaard og pegede på projekter<br />

som Langagergård i<br />

Greve og Ullerødbyen i Hillerød.<br />

Han roste desuden SLA<br />

for at kunne styre processen<br />

fra idé til udført projekt og at<br />

bruge denne evne kunstnerisk:<br />

„Tegnestuen udviser en sjælden<br />

evne til at beherske de<br />

byggematerialer deres arbej-<br />

der bliver udført i. Således ser<br />

man en detaljerigdom og præcision<br />

der altid opleves naturlig<br />

og gennemtænkt.“<br />

„I vores arbejde ligger naturligvis<br />

en særlig arbejdsmetode<br />

og æstetik som vi har udviklet<br />

igennem alle årene,“ replicerede<br />

Stig L. Andersson der<br />

bruger ‘procesurbanisme’ som<br />

indgangsvinkel til byplanlægningen:<br />

„Procesurbanisme tager<br />

afsæt i en erkendelse af at<br />

byer er nogle komplekse og<br />

ret uhåndterlige størrelser. De<br />

opfører sig aldrig som politikerne,<br />

planlæggerne og borgerne<br />

vil have dem til.“ Det<br />

gælder derfor at være operationel<br />

i forhold til det uforudsete,<br />

forklarede Andersson.<br />

Formgivningen skal være robust<br />

og fleksibel så den kan<br />

klare små nedbrud hen ad vejen.<br />

Det er med til at skabe<br />

bæredygtige løsninger.<br />

Prisen blev overrakt den 20.<br />

maj af kulturminister Per Stig<br />

Møller. Nykredits Arkitekturpris<br />

er Skandinaviens største.<br />

Den er siden 1987 uddelt til<br />

bl.a. arkitekterne Jørn Utzon,<br />

Henning Larsen og kunstneren<br />

Olafur Eliasson. sh<br />

KILDER<br />

Nykredit (<strong>2010</strong>): Nykredits Arkitekturpris<br />

går til SLA. www.nykredit.dk<br />

29.4.<br />

Landskab 4/<strong>2010</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Haveselskabet hedder Det kongelige Danske Haveselskab<br />

Haveselskabet hedder nu Det<br />

Kongelige Danske Haveselskab!<br />

Det var der også noget<br />

der hed dengang der var tre<br />

haveselskaber. Da de blev slået<br />

sammen 1. januar 2008 blev<br />

det kongelige selskab en afdeling<br />

i Haveselskabet. Nu hedder<br />

den Frederiksberg Afdeling<br />

fordi afdelingens største<br />

aktiv er Det Kongelige Danske<br />

Haveselskabs Have som netop<br />

ligger på Frederiksberg.<br />

Navneskiftet blev vedtaget<br />

på Haveselskabets landsmøde<br />

24. april. Direktør Ole Münster<br />

forklarer i Haven (6/<strong>2010</strong>) at<br />

det nye, gamle navn kan have<br />

stor værdi, f.eks. i forbindelse<br />

med ansøgninger, men at man<br />

fastholder det gamle navn i<br />

daglig tale og også beholder<br />

det eksisterende logo.<br />

Landsmødet var også det<br />

sidste hvor der blev valgt repræsentanter<br />

til bestyrelsen<br />

fra de tre gamle foreninger,<br />

Det Danske Haveselskab Øerne,<br />

Det Jyske Haveselskab og<br />

Det Kgl. Danske Haveselskab.<br />

Fremover vælger landsmødet<br />

hele bestyrelsen. Det understreger<br />

at selskabet nu arbejder<br />

som én og ikke som tre<br />

foreninger, oplyser Münster.<br />

Af de nyvedtagne vedtægter<br />

fremgår endvidere at selskabet<br />

nu defineres som en almennyttig<br />

forening. „Det be-<br />

tyder at Haveselskabets virke<br />

kommer til at række ud over<br />

den enkelte haveejer, og at<br />

Haveselskabet vil bidrage til at<br />

løse samfundsmæssige udfordringer.<br />

Som et eksempel kan<br />

nævnes Haveselskabets arbejde<br />

med regnvand,“ forklarer<br />

Münster.<br />

Haveselskabet vil faktisk gøre<br />

det til en mærkesag at sikre<br />

en bæredygtig udnyttelse af<br />

regnvandet så det nedsives eller<br />

bruges i haverne frem for<br />

at det havner i kloakkerne og<br />

bliver til et problem. Haveselskabet<br />

arbejder for en national<br />

regnvandsplan der gør haveejerne<br />

til en central spiller.<br />

Haveselskabet har 42.000<br />

medlemmer der er organiseret<br />

i 126 kredse og 18 afdelinger.<br />

Selskabet ejer selv to haver. Ud<br />

over haven på Frederiksberg<br />

er det Haveselskabets Have<br />

på Clausholm hvor også Havens<br />

redaktion hører hjemme.<br />

I tilknytning til Frederiksberg<br />

Have har Haveselskabet<br />

også 92 kolonihaver. sh<br />

Bygge- og anlægskrisen fortsætter 2011 med<br />

Der er igen positive økonomiske<br />

tegn i dansk økonomi,<br />

men væksten er for svag til at<br />

vende udviklingen i bygge- og<br />

anlægsaktiviteten i <strong>2010</strong> og<br />

2011. Det viser Dansk Byggeris<br />

konjunktur-update fra 29. juni.<br />

Måler man i påbegyndt byggeri,<br />

kan faldet opgøres fra 10,5<br />

mio. m 2 i 2007 til 6,1 mio. m 2 i<br />

2009. For <strong>2010</strong> og 2011 ventes<br />

4,95 mio. m 2 og 4,35 m 2 .<br />

Beskæftigelsen i bygge- og<br />

anlægsbranchen ventes også<br />

at falde yderligere. Næste år<br />

vil man ende med 135.000 be-<br />

Ole Münster: Haveselskabet vil bidrage<br />

til at løse samfundsmæssige<br />

udfordringer.<br />

Omsætningen i bygge- og anlægsbranchen, sæsonkorrigeret i mio. kr. Efter Dansk Byggeri Barometer 2/<strong>2010</strong>.<br />

Omsætningen er angivet i faste priser, dvs. reguleret for inflation.<br />

skæftigede. Det er 25% mindre<br />

end i 2007 og 12,6% mindre<br />

end i 2003 og 2004 før<br />

boomet for alvor satte ind. Ser<br />

man på omsætningen i byggeog<br />

anlægsbranchen, kan man<br />

se et fald siden januar 2008.<br />

Omsætningen er nu lavere<br />

end i 2003. De fortsat faldende<br />

tal skyldes især faldende nybyggeri,<br />

men der er også fald<br />

inden for reparation, vedligehold<br />

og anlægsvirksomhed.<br />

I 2009 steg statens, regionernes<br />

og kommunernes samlede<br />

faste nyinvesteringer gan-<br />

ske vist med 20,1% takket<br />

være regeringens finanpolitik.<br />

De offentlige investeringer i<br />

bygninger steg imidlertid med<br />

kun 1,8% fra 2008 til 2009,<br />

mens de offentlige investeringer<br />

i anlæg faldt med 6,1%.<br />

De offentlige investeringer i<br />

maskiner, inventar og transportmidler,<br />

herunder computerudstyr,<br />

steg derimod med<br />

51,1%. „Den ekspansive finanspolitik<br />

har ikke hjulpet<br />

bygge- og anlægsaktiviteten,“<br />

fastslår Finn Bo Frandsen, seniorøkonom<br />

i Dansk Byggeri.<br />

Glad får import af<br />

Ifor-trailere<br />

Glad Trading A/S i Kalundborg<br />

er 1. juni <strong>2010</strong> blevet ny distributør<br />

af de walisiske Ifor Williams<br />

trailere. Den britiske producent<br />

er en af verdens største<br />

producenter af trailere og hestetrailere<br />

og har skiftet importør<br />

i forventning om et stigende<br />

salg. Den tidligere importør<br />

Saga Trailer satser i stedet på<br />

det irske mærke Nugent der er<br />

helt ny i Danmark. Nugent har<br />

ifølge Saga Trailer nogenlunde<br />

samme sortiment som Ifor Williams<br />

og samme kvalitet, bl.a.<br />

med kraftige bladfjedre.<br />

Knivloven lempes<br />

for håndværkere<br />

Knivloven bliver nu ændret.<br />

Den har siden skærpelsen af<br />

loven kunnet være et problem<br />

for håndværkere der bruger<br />

knive i deres arbejde. Efter<br />

ændringen kan håndværkerne<br />

lovligt gøre ophold undervejs<br />

med deres knive hvis det ud<br />

fra en samlet vurdering af omstændighederne<br />

må anses for<br />

rimeligt. Hidtil har det været<br />

ulovligt at have kniv i lommen<br />

eller bilen hvis man ikke var i<br />

arbejdssammenhæng, f.eks.<br />

hvis man hentede barn i børnehaven<br />

på vej fra arbejde.<br />

Materielgårdene<br />

bør da sælges<br />

Hvis de kommunale materielgårde<br />

blev frasolgt og opgaverne<br />

udliciteret, ville kommunerne<br />

hente over 600 mio. kr. i<br />

effektiviseringsgevinst. Det viser<br />

en analyse fra Dansk Byggeri.<br />

Mere end halvdelen af de<br />

kommunale vej- og parkopgaver<br />

varetages stadigvæk af<br />

kommunerne, oplyser organisationen<br />

der opfordrer kommunerne<br />

til at sælge materielgårdene<br />

og udlicitere opgaverne.<br />

„Det er uforståeligt at<br />

kommunerne vælger at beholde<br />

opgaver som vedligeholdelse<br />

af veje og grønne områder<br />

i deres eget regi når det<br />

flere gange er dokumenteret<br />

at private virksomheder kan<br />

løse opgaverne til en lavere<br />

pris,“ siger chefkonsulent Kathrine<br />

Stampe Andersen.<br />

KILDE<br />

Dansk Byggeri (<strong>2010</strong>): Kommunerne<br />

kan udlicitere 90 procent af vej- og<br />

parkopgaverne uden at sænke kvaliteten.<br />

Notat.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 55


Den grønne humanist<br />

Landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt er død,<br />

86 år. Hans alsidighed favnede hele faget<br />

Af Jørgen Nimb Lassen og Søren Holgersen<br />

En af de store i landskabsarkitekt-<br />

og anlægsgartnerfaget,<br />

Jørn Palle Schmidt, døde<br />

den 24. juni, 86 år. Han var en<br />

humanistisk planlægger og<br />

plantekyndig gartner der favnede<br />

hele faget og gav det en<br />

stærk personlig og erfaringsbaseret<br />

pondus.<br />

Han var fagligt aktiv næsten<br />

lige det sidste. Og næsten fra<br />

det første. Palle Schmidt blev<br />

født 14. august 1923 og fik<br />

snart sin egen havelod af sin<br />

haveinteresserede far. Han fik<br />

en gartneruddannelse og blev<br />

havebrugskandidat med alle<br />

de fag man dengang kunne få<br />

om have og landskab.<br />

Interesse og evner førte ham<br />

videre til landskabsarkitektfaget<br />

med egen tegnestue og siden<br />

til undervisning og forskning.<br />

Og til en professorstilling<br />

i planteanvendelse og anlægsgartneri<br />

ved den daværende<br />

Landbohøjskole. Alsidigheden<br />

hørte hans generation til, men<br />

næppe nogen anden spændte<br />

over så mange faglige facetter<br />

som Palle Schmidt.<br />

Hans varemærke var især<br />

det frodige, frugtbare og vitale.<br />

Planterne skal trives, gro<br />

kraftigt og hurtigt. Planteanvendelsen<br />

skal være robust,<br />

blomstrende, varieret og af-<br />

Palles popler. Sådan kaldes blandt fagfolk disse gråpopler ved Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet ved Københavns Universitet, tidligere Landbohøjskolen.<br />

Palle Schmidt yndede popler som med deres robuste og frodige<br />

vækst var gode til at danne grønt modspil til de store betonbyggerier.<br />

Poplerne er Populus canescens ‘De Moffart’ plantet i 1976.<br />

56<br />

spejle det lokale landskab.<br />

Derfor skal levevilkårene og<br />

jorden være i orden. Af samme<br />

grund er træer i belægninger<br />

og enkelttræer i græs ikke<br />

rigtigt noget at samle på. Men<br />

om nødvendigt må man plante<br />

popler eller andet med<br />

speed for at få en hurtig effekt.<br />

Der skal gang i det grønne,<br />

men i en bevidst smuk og<br />

funktionel form der skaber et<br />

effektivt modspil til de store<br />

bygninger og veje.<br />

Hans inspiration var i høj<br />

grad hentet fra havearkitekten<br />

G.N. Brandt og hans arvtager<br />

Aksel Andersen som Jørn Palle<br />

Schmidt havde et kortvarigt,<br />

men betydningsfuldt samarbejde<br />

med som ung. Og som<br />

han livet igennem idoliserede.<br />

Palle Schmidts faglige meriter<br />

blev i 2007 beskrevet i Annemarie<br />

Lunds bog ‘Grøn<br />

Form. <strong>Grønt</strong> modspil’ der især<br />

fokuserede på den måde som<br />

han brugte planter på i grønne<br />

anlæg. Noget moderne<br />

landskabsarkitekter kunne lære<br />

meget af som Lund understregede.<br />

Blandt hans arbejder<br />

hører Kingohusene i Helsingør,<br />

Fredensborg Terasser,<br />

Nordre Kirkegård i Herning og<br />

beplantninger ved motorveje.<br />

Alle båret af kreativitet, fro-<br />

Jørn Palle Schmidt begyndte som gartner, og gartnerbaggrunden drog<br />

han fordel af i al hans senere arbejde. Her sidder han i drivhuset der var<br />

en del af hans landskabslaboratorium i Ulkerup. Foto: J.N. Lassen.<br />

dighed og blik for brugernes<br />

behov. Og med sans for at få<br />

meget ud af ofte få ressourcer.<br />

Til hans øvrige arbejde hører<br />

bl.a. hans arbejde med selektionen<br />

af frø- og klonkilder og<br />

Plantgruppens fine vejledning<br />

fra 1975 ‘Plant & Plej’ med Palle<br />

Schmidt som primus motor.<br />

Den var også et tungtvejende<br />

indlæg i tidens faglige debat<br />

som Palle Schmidt deltog i<br />

uden taktiske omsvøb. Han<br />

skrev gerne, helst i sin smukke<br />

håndskrift, men ikke større<br />

sammenhængende værker.<br />

Dem savnede de studerende.<br />

Og vi savner dem i dag.<br />

Det faglige udgangspunkt<br />

var en del af hans personlighed.<br />

Palle Schmidt var selv en<br />

meget vital, beleven gentleman.<br />

Også over for kvinder,<br />

især når de struttede af livsmod<br />

og frodighed. Tre gange<br />

blev han gift, sidst med Pia<br />

Vilhelmsen som han delte de<br />

sidste 15 år med.<br />

Før da havde han sammen<br />

med landskabsarkitekten Agnete<br />

Muusfeldt etableret sig i<br />

et husmandssted i Ulkerup i<br />

Odsherred hvor bygninger,<br />

have og landskab dannede en<br />

smuk helhed og et praktisk<br />

landskabslaboratorium. Stedet<br />

emmer af Palle Schmidts ånd<br />

og virke. Set med faglige briller<br />

er det bevaringsværdigt.<br />

Måske som et landskabslaboratorium<br />

med et nyt indhold?<br />

Det ligner stadig et gammelt<br />

husmandssted. Palle var også<br />

selv husmand i hjertet. Ingen<br />

fine fornemmelser eller akademisk<br />

hovmod. Han foretrak<br />

det enkle, men veltilberedte.<br />

En stærk kop te med hjemmebagt<br />

brød med marmelade.<br />

Blandt Palle Schmidts mange<br />

udmærkelser var den største<br />

C.F. Hansen-medaljen som<br />

Akademiraadet gav ham i<br />

2004. Det er den højeste man<br />

kan få som arkitekt. I begrundelsen<br />

hedder det: „I sine arbejder<br />

har han stræbt efter at<br />

planlægge oplevelser af paradisisk<br />

grøn frodighed som gav<br />

velvære til andre. Palle<br />

Schmidt ønsker at åbne sindene<br />

for den iboende storhed<br />

i jord, vand og planter.“<br />

LÆS F.EKS. MERE HER:<br />

Søren Holgersen (2006): Vitalt og varieret.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/06 s. 4-7.<br />

Annemarie Lund: Jørn Palle Schmidt,<br />

grøn form, grønt modspil. Arkitektens<br />

Forlag 2007.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Nyt erhvervsblad<br />

fra Dansk Byggeri<br />

Dansk Byggeri Barometer er et<br />

nyt erhvervspolitisk blad fra<br />

Dansk Byggeri. Det retter sig<br />

mod både medlemmer, presse<br />

og politikere og vil i egne ord<br />

lægge vægt på politik, dokumentation<br />

og analyse. Og tale<br />

Dansk Byggeris sag.<br />

„Vi vil være et erhvervsblad<br />

som står ærligt på interessevaretagelse.<br />

Vi vil være med til at<br />

gøre bygge- og anlægssektorens<br />

rammebetingelser synlige<br />

og dermed være med til at<br />

sikre politisk indflydelse,“ siger<br />

redaktør Martin Christensen.<br />

Dansk Byggeri udgiver stadig<br />

Magasinet Byggeriet, men<br />

kun fire gange om året mod<br />

før ni og nu som decideret<br />

medlemsblad. Alt erhvervspolitisk<br />

stof er flyttet til det nye<br />

blad der er på 12 sider, udkommer<br />

hver tredje uge og er<br />

gratis. www.danskbyggeri.dk.<br />

Arbejdsmiljøtjek nu også på villavejene<br />

Arbejdstilsynet vil nu også<br />

kontrollere at arbejdsmiljø og<br />

sikkerhed overholdes når man<br />

som håndværker har jobs i villaområderne.<br />

Derved bliver<br />

det også kontrolleret at udenlandske<br />

håndværkere - der er<br />

uden dansk domicil - holder<br />

arbejdsmiljøloven og er regi-<br />

streret korrekt. At det kan stå<br />

skidt til med arbejdsmiljøet<br />

blandt udenlandske håndværkere<br />

på villavejene, viser det<br />

seneste eksempel med en beruset<br />

polsk arbejder, anfører<br />

Dansk Byggeri. Han kom til at<br />

køre to kollegaer over med en<br />

rendegraver.<br />

Naturstyrelsen samler planlægningen<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet har med virkning fra 1. januar 2011 slået Byog<br />

Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen sammen<br />

til én styrelse under navnet Naturstyrelsen.<br />

Det er ikke mere end tre år siden at de to styrelser blev<br />

delt. Det skete i 2007 i lyset af kommunalreformen hvor Byog<br />

Landskabsstyrelsen blev målrettet de opgaver der var<br />

knyttet til kommunerne. Skov- og Naturstyrelsen skulle tage<br />

sig af forvaltningen af statens skove og friluftslivet.<br />

„Dengang besluttede vi at vi måtte have en styrelse som<br />

kunne forestå den store opgave med vand- og naturplanlægningen,<br />

og som kunne få miljøcentrene implementeret i<br />

ministeriet. Det har virket, men jeg er overbevist om at vi<br />

ved at tænke naturområdet sammen kan få endnu mere ud<br />

af de ressourcer vi har,“ siger Marianne Thyrring, departementschef<br />

i <strong>Miljø</strong>ministeriet, til Altinget.dk (10.6.<strong>2010</strong>).<br />

I udmeldingen fra <strong>Miljø</strong>ministeriet forklarer hun videre:<br />

„Vi har lagt vægt på at vi også fremover skal være stærkt til<br />

stede lokalt og på statens arealer. Og med en mere strømlinet<br />

og effektiv organisation der samler vores opgaver under<br />

ét, får vi skabt grundlag for stærkere faglige miljøer - ikke<br />

mindst lokalt. Samtidig bliver vejen fra arbejdet med natur<br />

og miljø til politikudvikling kortere.“<br />

De to styrelser deler allerede nu hus i København, men decentralt<br />

vil fusion betyde at By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre<br />

lægges sammen med Skov- og Naturstyrelsens lokale<br />

enheder. Styrelsen vil bestå af tre landsdele, Nord, Syd og<br />

Øst, placeret i Aalborg, Ribe og Roskilde. Samtidig flyttes<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>portal fra By- og Landskabsstyrelsen til Kort<br />

& Matrikelstyrelsen, mens virksomhedsområdet fremover både<br />

organisatorisk og fagligt skal høre til i <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

NYT!<br />

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

Specialisten<br />

til anlæg af græs<br />

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />

til anlægning og omlægning af græs.<br />

IMPORTØR<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL A<br />

S<br />

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 57


58<br />

ANNONCØRER<br />

I GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong><br />

MASKINER<br />

Birkelyriven, 46<br />

Elkær Maskiner, 61<br />

Engcon, 23<br />

Flex Trading A/S, 31<br />

GMR, 59<br />

H.G. Enemark, 37, 46<br />

Hako Danmark A/S, 19, 61<br />

Ketner Outdoor, 13<br />

Nelleman Agro A/S, 9<br />

OG Maskiner A/S, 7<br />

SC Svend Carlsen A/S, 29<br />

SH Teknik A/S, 43<br />

Special Maskiner A/S, 59<br />

Svenningsens Maskinforr., 41<br />

Sønderups Maskinhandel, 57<br />

Tima Products A/S, 45, 63<br />

Timan, 53<br />

PLANTER & JORD<br />

Birkholm Planteskole A/S, 31<br />

Champost, 41<br />

DSV Transport, 57<br />

Hjorthede Planteskole A/S, 59<br />

Johansens Planteskole, 2<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

Prodana Seeds A/S, 35<br />

RGS90, 68<br />

Solum, 23<br />

Verver Export, 51<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Flisehaven, 37<br />

Fokdal Springvand, 67<br />

Hitsa-Hejls A/S, 65<br />

Sportsbyg A/S, 47<br />

Starka, 49<br />

Vestre, indstik<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Asbjørn Nyholt, 43<br />

Henrik Ravn Træpleje, 18, 67<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 67<br />

OK Grøn Anlæg A/S, 42<br />

P. Malmos, 2<br />

Plantefokus, 61<br />

Robert Smith Sørensen, 67<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech, 67<br />

UDDANNELSE<br />

Jordbrugets Udd.Center, 51<br />

Roskilde Tekniske Skole, 19<br />

Selandia CEU, 53<br />

STILLINGER<br />

F.J. Poulsens Anlægsgart., 66<br />

Se også www.grontmiljo.dk med<br />

alle årets annoncører og lænker<br />

til deres hjemmesider.<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Abonnement<br />

Annoncering<br />

Annoncører<br />

Gamle numre som PDF<br />

Registre<br />

Særtryk<br />

Gamle normer<br />

Klosterhaven<br />

ved Øm er<br />

blevet renoveret<br />

Klosterhaven ved Øm Kloster<br />

Museum, Danmarks ældste<br />

klosterhave, er blevet restaureret.<br />

Bedene er sat i stand<br />

med nye kanter og ny vækstjord,<br />

mens stauderne er delt<br />

og nænsomt genplantet. Renoveringen<br />

lod sig gøre takket<br />

være et legat fra Havefonden<br />

af 2007. Tirsdag 22. juni var<br />

der officiel åbning.<br />

Efter reformationen i 1536<br />

forlod munkene gradvist klostret.<br />

Det blev ribbet for byggematerialer,<br />

men ellers lå<br />

tomten urørt indtil 1912 da de<br />

første arkæologiske udgravninger<br />

fandt sted. Det fik bulmeurt<br />

og andre reliktarter fra<br />

middelalderen til at spire frem<br />

fra hengemte frø.<br />

Den lokale apoteker og botaniker<br />

Jens Lind undersøgte<br />

området og fandt 13 reliktarter.<br />

De blev grundstammen i<br />

den klosterhave som Lind fik<br />

anlagt i 1926. I haven indgik<br />

også 53 andre arter som han<br />

vurderede kunne have vokset<br />

på stedet i klostertiden. Det<br />

Solcelletaget driver Club Car-golfbilen<br />

Med solceller på taget kan el-golfbiler drives af solen. Bilen er<br />

den amerikanske Club Car beregnet til kørsel med redskaber,<br />

materialer og gæster. Solcellerne er fra danske Solar Drive. Solar<br />

Drive er designet som 200 watt moduler som kan tilføre bilen 1-<br />

9 kWh pr. m 2 om dagen afhængig af vejret. Selv under danske<br />

vejrforhold oplades batterierne normalt tilstrækkeligt, lyder det<br />

fra Club Car-importøren H.C. Petersen Danmark A/S. Det er påvist<br />

efter en etårig test hvor solcellebilen er sammenlignet med<br />

en traditionel batteridrevet version. Solcelletaget kan også monteres<br />

på eksisterende rammer. www.hcpetersen.dk.<br />

Klosterhaven efter anlæg.<br />

Foto: Øm Kloster Museum.<br />

var lægeplanter, spiseurter eller<br />

planter der på anden måde<br />

blev brugt i husholdingen.<br />

Haven bestod af 63 kvadratiske<br />

bede på 1x1 m 2 i en form<br />

der blev taget fra udenlandske<br />

kilder til middelalderlige klosterhaver.<br />

„Man ved ikke hvordan<br />

munkenes have har set ud<br />

på Øm Kloster, eller hvor på<br />

området den har ligget. Men<br />

det er sandsynligt at der var<br />

snorlige gange og retvinklede<br />

bede. Bedene har sikkert hævet<br />

sig over gangene og været<br />

beklædt med brædder,“ hedder<br />

det på museets hjemmeside<br />

www.herbariet.dk.<br />

Ny luksusgolfbane på Amager<br />

Royal Championship Course hedder banen, Royal<br />

Golf Center hedder anlægget og Royal Golf Club<br />

hedder klubben. Det er golf det drejer sig om, og<br />

banen er Danmarks nyeste med en officiel åbning<br />

den 10. maj på Vestamager. Der satses på det<br />

mere eksklusive publikum - sådan som det også<br />

antydes af navnene, kendissværmen ved åbningen<br />

og en greenfeetakst på 950 kr.<br />

Med sin beliggenhed ved siden af Bella Center<br />

er banen samtidig den golfbane der ligger tættest<br />

på Københavns midte. Banen er speciel på<br />

den måde at næsten alle arealer uden for fairway<br />

består af lavtliggende moser som bolden let triller<br />

ned i. Bag designet står den amerikanske golfbanearkitekt<br />

Ron Kirby.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

<strong>AUGUST</strong> <strong>2010</strong><br />

Byer uden grænser. Herning 19-<br />

20/8. CSB.<br />

Naturnær og traditionel skovbrug.<br />

Gunnerslevholm 21/8. SL.<br />

Natura 2000 - status, planlægning<br />

og implikationer på ejendomsniveau.<br />

Djursland 25/8. SL.<br />

SEPTEMBER <strong>2010</strong><br />

Lokal bæredygtighed. Valby 1/9.<br />

DB.<br />

Græsklipperobotter - muligheder<br />

og behov nu og i fremtiden.<br />

København 2/9. SL.<br />

<strong>Miljø</strong>- og klimatilpasset vejafvanding.<br />

Fredericia 8/9. VEU.<br />

Fra Jakriborg til Sluseholmen.<br />

New urbanism i den virkelige<br />

verden. Ekskursion 9/9. DB.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Ishøj 13-15/9. DB.<br />

Horta in urbe - urbs in horta.<br />

Landskabsarkitekt Jens Jensen,<br />

Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr.<br />

Museum Sønderjylland.<br />

pedr@museum-sonderjylland.dk.<br />

Danske Parkdage. Fremtidens<br />

grønne byer. Kolding 20-22/9.<br />

SL, KPN.<br />

Den gode vækstjord. Roskilde<br />

21/9. ½ dag. SL.<br />

Komprimering af ubundne materialer.<br />

Hedehusene 21/9. VEU.<br />

Golfbanen- et areal til idræt,<br />

natur og friluftsliv. København<br />

22-23/9. STE.<br />

Teknik og <strong>Miljø</strong> <strong>2010</strong>-2020. KTCkonferencen<br />

<strong>2010</strong>. København<br />

23-24/9. KTC.<br />

Ugekursus i afløbssystemers<br />

opbygning og funktion. Tåstrup<br />

27/9-1/10. TIR.<br />

OKTOBER <strong>2010</strong><br />

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.<br />

Integrerede projekter i det åbne<br />

land. Jylland 7/10. SL.<br />

Kampen om investeringer. Det<br />

60. danske Byplanmøde. Århus<br />

7-8/10. DB.<br />

Samtidskunst, leg og midlertidighed<br />

i det offentlige rum. 14/<br />

10. SL.<br />

Managing the Urban Rural Interface.<br />

København 18-21/10. SL.<br />

PLUREL: Managing the Urban<br />

Rural Interface. 19-22/10. SL.<br />

Studietur til Argentina. 19-30/<br />

10. DB.<br />

NOVEMBER<br />

3D-arbejdsmetode i terræn. København<br />

10/11 plus følgende 3<br />

fredage og projekt. SL.<br />

Bytræseminar <strong>2010</strong>: Beskæring.<br />

København 10/11. SL, DTF.<br />

Byplanhistorisk seminar <strong>2010</strong>.<br />

Hørsholm 12/11. DB.<br />

Erhvervsudvikling i landdistrikter.<br />

København 18/11. SL.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Skov & Teknik. Langesø, Fyn, 9/9<br />

<strong>2010</strong>. www.langesoe.dk.<br />

Have & Landskab 2011. Slagelse<br />

24-26/8. www.hl5.dk.<br />

CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se.<br />

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Skærpet kurs mod løse hunde i skoven<br />

Kursen over for løse hunde i<br />

statens skove og naturområder<br />

strammes. Hidtil har Skov- og<br />

Naturstyrelsen fulgt en strategi<br />

om at gå i dialog med hundelufterne.<br />

Kun ved gentagne<br />

overskridelser er de politianmeldt.<br />

Nu vil de som udgangspunkt<br />

blive meldt til politiet<br />

hver gang en medarbejder ser<br />

at reglerne ikke bliver holdt,<br />

oplyser <strong>Miljø</strong>ministeriet.<br />

Løse hunde stresser, skræmmer<br />

og skambider de vilde dyr<br />

og deres unger og gør skovgæster<br />

bange. Og problemet<br />

stiger, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Efter naturbeskyttelsesloven<br />

er det ulovligt at lufte<br />

hunde uden snor i naturen,<br />

med mindre der er tale om<br />

særlige områder som hundeskove.<br />

Det bliver ikke altid taget<br />

alvorligt, især ikke i bynære<br />

skove hvor man også finder<br />

Skov- og Naturstyrelsens<br />

165 hundeskove. Men hundeskovene<br />

og gentagne informationskampagner<br />

har mod forventning<br />

ikke hjulpet. Der er<br />

en gruppe man ikke kan nå.<br />

”Langt de fleste hundeejere<br />

opfører sig ansvarligt i naturen.<br />

Det er ofte de samme<br />

hundeejere som gentagne<br />

gange ikke overholder reglerne,”<br />

siger miljøminister Karen<br />

Ellemann. Ud over at melde<br />

flere til politiet vil Skov- og<br />

Naturstyrelsen fortsætte med<br />

at etablere små aflukkede<br />

hundeskove.<br />

SPECIAL MASKINER A/S<br />

Individuelle<br />

løsninger tilpasset<br />

kundens ønsker<br />

og behov<br />

Turf Cutter. Lille og effektiv<br />

maskine til udskiftning af græs på<br />

bl.a. golfbaner og sportpladser.<br />

Pris: 21.000,- ekskl. moms.<br />

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667<br />

vejarbejde • skov græs vandløb snerydning<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 59


60<br />

VINDUET<br />

Flere vådområdeprojekter<br />

I vandplanerne har regeringen låst sig<br />

fast på hvor mange kg kvælstof der skal<br />

fjernes i de respektive vandoplande - og<br />

ikke mindst på måden, siger Dorte Olsen,<br />

natur- og miljøchef i Guldborgsund<br />

Kommune, i Teknik og <strong>Miljø</strong> 6/<strong>2010</strong>.<br />

„I arbejdet med at finde egnede vådområder<br />

er det blevet klart at vi kan<br />

etablere langt flere vådområdeprojekter<br />

end der lægges op til i vandplanerne. I<br />

vandoplandsplanen for Smålandshavet<br />

skal der ifølge vandplanen samlet etableres<br />

vådområder på maksimalt 1.202<br />

ha. Denne indsats anslås at reducere<br />

kvælstofudledningen med 136 tons om<br />

året. Udgiften til denne indsats er ifølge<br />

vandplanen 19.474.000 kr. - hvilket svarer<br />

til en udgift på cirka 143.000 kr. pr.<br />

ton reduceret kvælstof. Det har imidlertid<br />

vist sig at der findes langt mere end<br />

1.202 ha som med fordel kan anvendes<br />

til etablering af vådområdeprojekter. Vi<br />

har alene i oplandet for Smålandsfarvandet<br />

lokaliseret ikke mindre end 4.116<br />

ha som tilsammen vil kunne reducere<br />

udledningen af kvælstof med 497 tons<br />

pr. år.“<br />

Bylivet, træene og cyklerne<br />

Det er ikke kun bygninger, men også<br />

byrum som Københavns Kommunes ny<br />

stadsarkitekt, Tina Saaby, vil lægge<br />

vægt på i sit arbejde. Der skal være<br />

plads til flere eksperimenter, cykler og<br />

liv, fortæller hun i Politiken 27.6.<strong>2010</strong>.<br />

„Efter at vi har været gennem en højkonjunktur<br />

med en udvikling der bare<br />

er feset derudaf med nye byggerier,<br />

glæder jeg mig til at komme lidt ned i<br />

byen og se den i øjenhøjde. Vi skal ud<br />

og iagttage det byliv der er derude. Er<br />

der nok, og er det godt nok?“<br />

Et af problemerne er den kaotiske cykelparkering.<br />

Tina Saaby: „Ved Skolen<br />

på Islands Brygge er der en asfaltbelægning<br />

med cykelstativer. Når cyklerne står<br />

der, virker det rodet. Men foran skolen<br />

er også tre store træer. Og når cyklerne<br />

står under dem, ser det faktisk ikke rodet<br />

ud. Her er det træerne og ikke cyklerne<br />

der træder i karakter. Det ser flot<br />

ud. Så måske noget mere grønt vil klæde<br />

nogle flere cykler.“<br />

Leverpostej over hele linjen<br />

Den politiske indsats for at løfte de økonomisk<br />

trængte yderdistrikter kan ende<br />

med at gå ud over natur og landskab,<br />

skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident<br />

for Danmarks Naturfredningsforening,<br />

i Natur & <strong>Miljø</strong> 2/<strong>2010</strong>.<br />

Cykelparkering kan let virke rodet, men når cyklerne står under træer er det træerne og ikke<br />

cyklerne der træder i karakter. Så måske noget mere grønt vil klæde nogle flere cykler.<br />

“Synspunktet hos flere politikere er<br />

tydeligvis at større hensyn til naturen og<br />

den biologiske mangfoldighed ganske<br />

enkelt står i vejen for det industrielle<br />

landbrug og der udviklingen i Danmarks<br />

yderdistrikter. (...) Det er også stærkt<br />

problematisk at ville tillade mere byggeri<br />

i kystnærhedszonen, lempe reglerne<br />

for byggeri i det åbne land og give flere<br />

dispensationer for beskyttelseslinjer omkring<br />

naturområder, for det fjerner<br />

grundlaget for enhver positiv udvikling<br />

af udkantsområderne. At bygge i et<br />

uberørt landskab giver kun midlertidig<br />

økonomisk gevinst, mens vi for altid mister<br />

noget af Danmarks bedste natur.<br />

Og netop naturen har stor betydning<br />

for ejendomsværdien og folks lyst til at<br />

bo på landet. Det er derfor en farlig vej<br />

når politikerne begynder at udviske<br />

grænsen mellem by og land. Det giver<br />

ikke smukkere landskaber. Det giver bare<br />

trøsteløs leverpostej over hele linjen.“<br />

Wilhjelm ni år efter<br />

Wilhjelmudvalgets rapport ‘En rig natur<br />

i et rigt samfund’ om naturen i Danmark<br />

er ni år gammel. Den blev lanceret ligesom<br />

en ny regering skulle profilere sig -<br />

og det var ikke lige på miljøområdet.<br />

Nils Wilhjem, der lagde navn til rapporten,<br />

ser tilbage i ‘Natur & <strong>Miljø</strong>’ 2/<strong>2010</strong>:<br />

„Vi må konstatere at naturen går tilbage,<br />

og at der ikke er sket ret meget<br />

siden vi afleverede rapporten fra Wilhjelm-udvalget.<br />

Det er trist. Vi afleverede<br />

en ambitiøs rapport. Der var enighed<br />

om den. Men det eneste der stort<br />

set er realiseret, er nationalparker.<br />

Nationalparker havde politisk bonitet.<br />

Det var konkret, synligt og spektakulært.<br />

Og så er det en smuk tanke at udpege<br />

og pleje nogle perler i den danske<br />

natur. Men nationalparkerne betyder intet<br />

i den store sammenhæng. De redder<br />

ikke den danske natur.“<br />

Pesticider på golfbanerne<br />

Forbruget af pesticider i de grønne område<br />

har været faldende de senere år,<br />

men nu flader kurven ud. Også på golfbanerne.<br />

Formanden for greenkeeperforeningen<br />

Martin Nilsson skriver i<br />

Greenkeeperen 2/<strong>2010</strong>:<br />

„I januar stoppede forhandlingerne<br />

med miljøministeren omkring en ny pesticidaftale.<br />

Ministeren var ikke tilfreds<br />

med branchens indsats. Siden da har vi<br />

gået og ventet på at et indgreb ville afgøre<br />

hvor meget og hvordan vi må anvende<br />

pesticider på vores golfbaner.<br />

Ikke til vores fordel. Indtil videre er der<br />

ikke rigtigt sket noget fra politisk hold.<br />

De har sikkert nok at se til, men ventetiden<br />

opfatter jeg positivt - en åbning til<br />

at påvirke opfattelser. Ventetiden giver<br />

nemlig os greenkeepere chancen til at<br />

fortsætte med at fintune vores forbrug<br />

af specielt ukrudtsmidler, og hvis vi er<br />

heldige når vi måske at få endnu et år<br />

med i det grønne regnskabs statistik. De<br />

sidste par år er den nedadgående tendens<br />

i forbruget af pesticider desværre<br />

stagneret, men vi skal længere ned hvis<br />

vi skal leve op til aftalens mål.“<br />

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


Loven giver ret til at sprøjte helt op til et skel. Foto: Karna Maj.<br />

Dialog skal forebygge sprøjteskader<br />

Marksprøjtningerne der især<br />

finder sted i maj og juni betyder<br />

også hvert år mange sprøjteskader<br />

i private haver. Løsningen<br />

er en bedre dialog,<br />

foreslår Landsforeningen Praktisk<br />

Økologi. Foreningen får<br />

hvert år henvendelser fra folk<br />

der har fået de lokale landmænds<br />

sprøjtning at føle. I<br />

bedste fald skyldes det utryghed<br />

over hvad der er i sprøjten.<br />

I værste fald drejer det sig<br />

om omfattende bevoksningsskader<br />

fordi giftskyer er drevet<br />

hen over hegn og skel.<br />

Landmænd sprøjter ikke naboens<br />

grund med overlæg,<br />

men der skal ikke meget til før<br />

det kan gå galt. Bare en forkert<br />

indstillet dysse eller turbulens<br />

fra traktoren kan være<br />

nok til vinddrift. Det kan gå<br />

galt selv om landmanden tror<br />

at alt er i orden. Loven giver<br />

vel at mærke landmænd ret til<br />

at sprøjte helt op til et skel.<br />

Når sprøjtegifte driver ind<br />

over hegnet, krænkes den private<br />

ejendomsret. Derfor burde<br />

det være lige til at få erstatning.<br />

Men det er det ikke. Det<br />

kan nemlig være meget svært<br />

at fastslå en sprøjteskades omfang,<br />

og for privatpersoner<br />

kan det være kostbart at be-<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Transporthastighed 28 km/t<br />

To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

vise at der har været sprøjtet<br />

og med hvad. Et civilt søgsmål<br />

er dyrt og tidskrævende, og<br />

står ikke mål med erstatningen<br />

eller tab af godt naboskab, så<br />

her havner sagerne sjældent.<br />

Som lovgivningen ser ud nu,<br />

er den eneste farbare vej derfor<br />

dialog, før, under og efter<br />

at skaden er sket, understreger<br />

Landsforeningen. Men det er<br />

lettere sagt end gjort. En henvendelse<br />

om sprøjtning kan<br />

nemt opfattes som en provokation.<br />

Faren for dårligt naboskab<br />

lurer lige om hjørnet, hvis<br />

ikke sagen gribes rigtigt an.<br />

En hjælp kan findes i et materiale<br />

på www.oekologi.dk<br />

som Landsforeningen har lavet<br />

i samarbejde med bl.a. Danmarks<br />

Naturfredningsforening<br />

og Danmarks Aktive Forbrugere.<br />

Materialet indeholder bl.a.<br />

et brev, haveejeren kan give til<br />

sin landmandsnabo. Her beder<br />

man også om oplysninger om<br />

giftenes tilbageholdelsesfrist,<br />

dvs. hvor længe der må gå før<br />

afgrøder må bruges til menneske-<br />

eller dyrefoder, efter de<br />

har været sprøjtet med den<br />

pågældende gift. Fristen kan<br />

være op til 90 dage. sh<br />

Hako<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

Svend Andersen<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 61


Hold igen med at vande på golfbanen<br />

STERFs vandingsprojekt viser at underskudsvanding faktisk er en fordel<br />

Af Asbjøn Nyholt<br />

Golfbanegræs har mere<br />

end dobbelt så stort vandforbrug<br />

hvis man dagligt vander<br />

op til markkapacitet i stedet<br />

for vande moderat og skabe<br />

moderat tørkestress. Det<br />

gælder både green og fairway.<br />

Det viser det nordiske<br />

forskningsprojekt ’Fordampning<br />

og underskudsvanding af<br />

græs på golfbaner’ der havde<br />

sin første vækstsæson i 2009,<br />

og som nu præsenterer sine<br />

første foreløbige resultater.<br />

At vande op til markkapaci-<br />

62<br />

MINI-LYSIMETER<br />

■ Mini-lysimeteret bruges til at bestemme<br />

vandforbruget. Det består af et metalrør<br />

(Ø 10 cm og 30 cm langt) med et uforstyrret<br />

vækstlag. Røret placeres i et lidt større<br />

rør på green eller fairway. Det trækkes op<br />

hvert døgn for at blive vandet og vejet.<br />

■ Der testes fem sorter til green:<br />

Rødsvingel uden udløbere ’Center’<br />

Rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’<br />

Almindelig hvene ’Barking’<br />

Krybende hvene ’Independence’<br />

Hundehvene ’Legendary’<br />

■ Og fem sorter til fairway:<br />

Rødsvingel uden udløbere ’Center’<br />

Rødsvingel med korte udløbere ’Barcrown’<br />

Rødsvingel med lange udløbere ’Celianna’<br />

Alm. rajgræs ’Bargold’<br />

Engrapgræs ’Limousine’.<br />

■ For hver sort er der 6 lysimetre. De tre<br />

vandes op til markkapacitet hver dag. De 3<br />

andre vandes ikke. Opvandingen sker ved<br />

langsom overbrusning indtil der drypper<br />

vand fra bunden. Efter en times afdrypning<br />

sættes jordsøjlerne på plads igen.<br />

■ Resultaterne stammer fra tre serier målinger<br />

i tørre perioder i 2009: 27. maj-8.<br />

juni, 24. juni-2. juli og 10.-14. august<br />

tet - så tørven altid er fugtig -<br />

koster ikke alene meget vand.<br />

Det medfører også dårlig rodudvikling,<br />

meget filt og fare<br />

for at udvaske næringsstoffer.<br />

Det er ikke en vandingsstrategi<br />

forskerne anbefaler.<br />

Resultaterne viser desuden<br />

at hundehvene og til dels krybende<br />

hvene har et mindre<br />

vandforbrug end rødsvingel<br />

og almindelig hvene. Det er<br />

især tydeligt når der er vand<br />

ad libitum, men tendensen ses<br />

også ved moderat tørkestress.<br />

Evapotranspiration, mm<br />

Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for<br />

rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ 27. maj-8. juni 2009.<br />

Øverst til venstre er mini-lysimeteret taget ind til vejning.<br />

Til højre sættes det tilbage på plads på fairway med<br />

rødsvingel. Det sættes ned i et ydre rør som man kan se<br />

herunder. Fotos: Trygve S. Aamlid.<br />

Forskningen udføres af det<br />

fællesnordiske STERF (Scandinavian<br />

Turfgrass Environment<br />

Research Foundation).<br />

Fokus er på hvor meget vand<br />

de forskellige græsarter bruger<br />

på green og fairway, både<br />

ved ubegrænset adgang til<br />

vand og ved gradvis udtørring.<br />

Ved forøget bruger man et<br />

mini-lysimeter til at bestemme<br />

vandforbruget.<br />

For Festuca rubra ’Cezanne’<br />

på green er vandbruget vist<br />

for den første måleperiode<br />

(27. maj-8. juni) i figuren. Det<br />

daglige vandforbrug varierer<br />

lidt med temperatur- og vindforholdene,<br />

men vandforbruget<br />

var i gennemsnit 7,7 mm<br />

pr. dag ved daglig gennemvanding<br />

mod kun 2,9 mm pr.<br />

dag ved moderat tørkestress.<br />

Et mål med underskudsvandingen<br />

der skaber moderat<br />

stress, er at nedsætte tilvæksten<br />

og dermed behovet for<br />

klipning. Og tilvæksten falder<br />

faktisk. Den daglige højdetilvækst<br />

var i forsøgsdagene på<br />

1,1 mm ved daglig vanding og<br />

0,9 mm uden vanding. Altså<br />

en reduktion på 22%. Reduktionen<br />

var størst i rødsvingel<br />

og almindelig hvene og mindre<br />

i krybende hvene og hundehvene.<br />

Tallene er gennemsnit<br />

for de fem arter på green<br />

og tre måleperioder.<br />

Vandingen gav de fleste arter<br />

et lidt bedre helhedsindtryk<br />

ved daglig vanding. Hundehvene<br />

så derimod bedre ud<br />

uden daglig vanding. Da der<br />

ikke var sygdomsangreb i perioden<br />

er helhedsindtrykket en<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


EVAPOTRANSPIRATION, DUG OG GUTTATION<br />

■ Græssets vandforbrug - fordampningen - kaldes evapotranspiration.<br />

Den består af transpiration (vandtabet fra bladene<br />

gennem spalteåbningerne) og evaporation (fordampningen<br />

fra en fri vandoverflade eller fra bar jord). Fra en<br />

tæt klippet plæne er næsten al fordampning transpiration.<br />

■ De vanddråber der hænger i græsset om morgenen - dug<br />

- dannes fordi nattens kolde luft ikke kan rumme så meget<br />

vanddamp som dagens varme luft. Vanddampen kondenserer<br />

på bl.a. havemøbler, bilruder og græs.<br />

■ På bladspidsen kan der om morgenen sidde en stor vanddråbe.<br />

Det er ikke dug, men vand der er presset ud gennem<br />

bladspidsen på grund af rodtrykket. Processen kaldes for<br />

guttation). Guttationsdråber er normalt større end dugdråber<br />

og indeholder sukker og mineraler som anden plantesaft,<br />

mens dugdråberne er rent vand. Forsøget sandsynliggør<br />

at vandtabet ved guttation ved daglig vanding er langt<br />

større end hidtil antaget.<br />

kombination af dækningsprocent,<br />

farve og tæthed. Rødsvingel<br />

havde tendens til visuelt<br />

at lade sig påvirke mere<br />

ved tørke end almindelig hvene<br />

og krybende hvene.<br />

Alt i alt gav det første år i<br />

projektet overraskende resultater<br />

i forhold til rødsvingel<br />

med et stort vandforbrug og<br />

ringe tørketolerance. Det skal<br />

undersøges mere i <strong>2010</strong>. ❏<br />

VANDINGSANLÆG<br />

mm underskud<br />

Daglig vanding<br />

Underskudsvanding<br />

KILDER<br />

DaCosta, M.; B. Huang (2006): Minimum<br />

water requirements for creeping,<br />

colonial and velvet bentgrass<br />

under fairway conditions. Crop Science<br />

46: 81-89.<br />

William, D.W.; A.J. Powell, C.T. Dougherty;<br />

P. Vincelli (1998): Separation<br />

and qualification of the sporces of<br />

dew on creeping bentgrass. Crop<br />

Science 38: 1613-1617.<br />

SKRIBENT. Asbjørn Nyholt er hortonom<br />

og privat rådgiver. Artiklen er<br />

redigeret til dansk efter en artikel af<br />

Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein og<br />

Trond Pettersen, Bioforsk Norge.<br />

Automatiske vandingsanlæg som Rainbird bestemmer vandingsbehovet<br />

ud fra registreringer fra den opsatte vejrstation.<br />

Programmet tager udgangspunkt i en ET 0-værdi (en<br />

standard evapotranspiration) der er ens for alle græsarter<br />

og alle græsarealer.<br />

Systemet er dog opbygget så det kan tilpasses den enkelte<br />

græsart eller klippehøjde ved at gange ET 0-værdien med en<br />

Kc (Crop eller afgrøde koefficient). Forsøgene med vandingsbehov<br />

skal danne grundlag for at tilpasse Kc til de aktuelle<br />

forhold. De foreløbige anbefalinger for greens er:<br />

Kc = 1,0 for rødsvingel og alm. hvene, altså ingen justering.<br />

Kc = 0,9 for krybende hvene, altså lidt mindre vanding.<br />

Kc = 0,8 for hundehvene.<br />

I figuren herunder vises tre vandingsstrategier. Daglig<br />

vanding (rød kurve) svarer til ubegrænset vandtilgang. Ved<br />

gennemvanding ved tørke (blå kurve) og underskudsvanding<br />

(grøn kurve) er der oftest underskud af vand i rodzonen<br />

svarende til moderat tørkestress.<br />

Dag i tørkeperioden<br />

Gennemvanding<br />

Start et langt<br />

venskab<br />

FRÆSER<br />

FG 110 K1 DET<br />

Let startende, robust og støjsvag<br />

fræser til urtehaven eller rosenbedet.<br />

Arbejdsbredde 23 cm.<br />

Let at pakke sammen og transportere<br />

i bilens bagagerum.<br />

Kampagnepris ekskl. moms,<br />

begrænset periode<br />

kr. 2.952,-<br />

Spar 800,-<br />

BUSKRYDDER<br />

PLÆNEKLIPPER<br />

HRX 537 VYEA<br />

Avanceret rustfri luksusklipper med variabel<br />

fremdrift og græsbehandling, hvor man kan<br />

kombinere bioklip og opsamling eller<br />

udkast. Kraftig GCV 190 motor.<br />

Pris ekskl. moms<br />

kr. 6.456,-<br />

UMS 425E LNET<br />

Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning.<br />

Arbejder ubesværet i alle stillinger og<br />

er 360° vendbar. Halvauto-matisk trimmerhoved med<br />

”Tap’n’Go”.<br />

Kampagnepris ekskl. moms<br />

begrænset periode<br />

kr. 1.992,–<br />

Spar 228,-<br />

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med<br />

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre.<br />

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der<br />

gør dit arbejde til en ren fornøjelse.<br />

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 63<br />

15027 · bureauLIST.dk


64<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

UDDANNELSE,<br />

FAGLIGHED<br />

OG TALERØR<br />

Ole Kjærgaard, landsformand<br />

NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE <strong>2010</strong><br />

NOVA10<br />

Danske Anlægsgartnere har eksisteret siden 1902 som samlet<br />

organisation for de selvstændige anlægsgartnere i Danmark.<br />

Oprindelig var der selvstændige lav og foreninger<br />

rundt omkring i købstæderne, men også dengang indså<br />

man at det giver styrke at samle kræfterne.<br />

Siden foreningens stiftelse har foreningen beskæftiget sig<br />

med en række gennemgående aktiviteter - og vi gør det<br />

stadig. Måske på lidt andre måder og i hvert fald i et tempo<br />

som er langt højere ned den gang.<br />

Uddannelse af nye anlægsgartnere er en af de aktiviteter<br />

som står højt på listen. Uden tilgang til faget dør det. Det er<br />

derfor vi bruger meget krudt på at sikre en fornyet tilgang<br />

til faget. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne<br />

fik vi vedtaget nye regler som kompenserer de virksomheder<br />

der sender deres elever på skolehjem. Det skulle gerne<br />

hjælpe til tilgangen af praktikpladser hos vore medlemmer.<br />

Danske Anlægsgartnere er talerør for vore medlemmer i<br />

forhold til politikere og forvaltning. Den seneste tid har vi<br />

brugt energi på at sikre at udenlandske kolleger overholder<br />

de samme love og regler som vore medlemmer skal. Et arbejde<br />

hvor vi er fælles med fagbevægelsen.<br />

Vi gør meget for at sikre at faget overlever som selvstændigt<br />

fagområde. Vi ser tendenser ude i verden på at ‘det<br />

grønne’ risikerer at blive en underentreprise under vedligeholdelse<br />

af bygninger eller under ‘vagt og sikkerhed’. Det<br />

må ikke ske herhjemme idet resultatet vil blive et ubærligt<br />

tab af faglighed som ingen kan leve med.<br />

Danske Anlægsgartneres position som førende for fagets<br />

normer og standarder strækker sig langt tilbage i historien.<br />

Vi bliver heldigvis ofte hørt i forbindelse med ændring af<br />

normer og standarter inden for byggeriet. Vi har endvidere<br />

lige gennemført en revision af vore egne ‘normer’ som just<br />

er kommet på gaden.<br />

I konsekvens af at der ligesom i andre fag opstår specialisering,<br />

har Danske Anlægsgartnere etableret sektioner for<br />

bl.a. vand og kloak, drift & og vedligeholdelse, taggartnere<br />

m.m. Det er vigtigt for foreningen at blive set og hørt, og<br />

det arbejder vi med løbende. Hav en fortsat god sommer!<br />

www.dag.dk<br />

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />

Hydrema MCV910, en<br />

tidligere model i aktion.<br />

Foto: Hydrema.<br />

Hydrema leverer mineryddere til USarmy<br />

Den danske producent af<br />

dumpere og entreprenørmaskiner<br />

Hydrema har vundet et<br />

udbud på mineryddere til det<br />

amerikanske forsvar, nemlig<br />

US Army Engineers. Kontrakten<br />

dækker levering af Hydremas<br />

minerydder MCV 910 serie<br />

2 samt uddannelse, reservede<br />

og vedligeholdelse. Kontraktens<br />

størrelse er udefineret,<br />

men har et budgetloft på 168<br />

Bisoner er på vej til Almindingen<br />

En skovtur i Almindingen på<br />

Bornholm kan i fremtiden byde<br />

på synet af fritgående europæisk<br />

bisonokser, Europas<br />

største landdyr. Foreløbig har<br />

Skov- og Naturstyrelsen iværksat<br />

en forundersøgelse for at<br />

se om det går an. Bisonoksen<br />

har været væk fra den danske<br />

natur siden jernalderen for<br />

godt 2500 år siden.<br />

Bisonoksen spiser især græs<br />

og siv som ikke er en del af<br />

råvildtets menu, men skaber<br />

lysåbninger i skoven. På den<br />

måde er bisonen en effektiv<br />

naturplejer der øger biodiversiteten.<br />

Formålet med at få bisonen<br />

til Bornholm er dog så<br />

at medvirke til at beskytte en<br />

truet art og skabe en attraktion<br />

der kan smitte positivt af<br />

på den bornholmske turisme.<br />

Bisonen er et ret sky dyr der<br />

mio. dollars. Hydrema har været<br />

etableret i USA siden 2006<br />

og har i forvejen leveret et<br />

mindre antal MCV’ere til US<br />

Airforce. MCV anvendes også<br />

som standardudstyr i flere andre<br />

Nato-lande. Den nye version<br />

opfylder de strengere<br />

krav fra det amerikanske forsvar<br />

der betegner maskintypen<br />

Area Mine Clearing Vehicles<br />

(AMCS). www.hydrema.com.<br />

flygter når det ser mennesker<br />

eller biler. Trods sin størrelse er<br />

bisonen ikke et aggressivt dyr.<br />

Almindingen er landets femte<br />

største skovområde og lever<br />

med sin størrelse og karakter<br />

op til de vilkår som den europæiske<br />

bison kræver.<br />

Hvis der gives grønt lys, vil<br />

en stamme fra Polen blive sejlet<br />

til Bornholm hvor de i første<br />

omgang vil være i et hegnet<br />

forsøgsområde hvor bisonens<br />

adfærd og naturpåvirkning<br />

vil blive undersøgt, inden<br />

hegnet flyttes, og bisonerne<br />

lukkes ud i det fri.<br />

Det er ikke den første oprindelige<br />

art der vender tilbage<br />

til landet. Bæveren er blevet<br />

genudsat i både Jylland og sidste<br />

efterår på Sjælland. I år<br />

2003 blev der sat vilde heste<br />

ud på Langeland.<br />

Europæisk bison i Bialowieza-skoven der er artens kerneområde.<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GAMLE NYHEDER<br />

For 75 år siden<br />

„Efter længere Tids Vacance er nu endelig<br />

det vigtige Embede som Direktør for den<br />

tyske Rigshovedstads Parkvæsen blevet besat<br />

med den kun 36-årige Stads-Gartendirektor<br />

Pg. Pertl fra Mannheim. Hvor betydningsfuldt<br />

dette Embede er, vil følgende<br />

Oplysninger give et Indtryk af: Berlins Indbyggertal<br />

er noget over 4 Millioner og dens<br />

samlere Areal 88,000 hektare. Heraf er<br />

2.333 ha. Anlæg og Parker (Grünflächen),<br />

hvori der dog er indbefattet 557 ha Statshaver<br />

(Tiergarten m.fl.), men ikke Kirkegårde<br />

og Kolonihaveanlæg. Parkanlægget omfatter<br />

ikke færre end 1400 større og mindre<br />

Anlæg, og der findes 480.000 Allé- og Vejtræer<br />

i Berlin.“ (M.G., Havekunst 1935).<br />

For 50 år siden<br />

„Landbrugsminister Karl Skytte har d. 14. juli d. å. underskrevet en bekendtgørelse<br />

om deling af havebrugsstudiet i en gartneri- og frugtavlslinje og en<br />

anlægsgartnerisk linje. Ordningen der træder i kraft fra 1. september d. å., betyder<br />

at de studerende, der dels ved studiets begyndelse er klar over at deres<br />

fremtid skal ligge i haverne, ved parker eller kirkegårde, tager eksamen uden<br />

at belemres med en del overflødig viden af erhvervs-gartneri-mæssig karakter,<br />

og at de som følge deraf kan optage en større fond af viden på netop det specielle<br />

område, haven, som skal blive deres virkefelt fremover. Og så bliver det<br />

morsomt at der i et af de kommende år muligvis skal oprettes et professorat i<br />

anlægsgartneri - tænk i anlægsgartneri - hverken i landskabsgartneri, havekunst<br />

eller havearkitektur. Nå - nå.“ (Jon., Anlægsgartneren, august 1960).<br />

Golfens økologiske fodaftryk til debat<br />

Footprint - økologisk fodaftryk-<br />

bruges når man skal spare<br />

på energiforbruget og optimere<br />

driften økologisk som<br />

økonomisk. Nu har denne udvikling<br />

også nået golfsektoren.<br />

En analyse af tre engelske<br />

golfklubber viser at de udleder<br />

mellem 125 og 325 tons CO 2<br />

pr. golfklub pr. år. Til sammenligning<br />

viser beregninger baseret<br />

på Golfens Grønne Regnskab<br />

at danske golfklubber<br />

udleder 67 tons CO 2 pr. år som<br />

Alle nye tage på både private<br />

og offentlige bygninger med<br />

en hældning på under 30%<br />

skal beplantes med grønne<br />

vækster. Det har Københavns<br />

Kommunes politikere vedtaget<br />

i fuld enighed. Et grønt tag tilbageholder<br />

regnvand, isolerer<br />

huset og er levested for dyr og<br />

planter. Det spiller også en rolle<br />

for beslutningen at grønne<br />

tage er smukke og forlænger<br />

tagets levetid. Til gengæld<br />

fordyres det grønne tag med<br />

cirka 600 kr. pr. m 2 . Det svarer<br />

Ewaldsgadekarréen.<br />

Foto fra <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, september 1985.<br />

gennemsnit af 47 klubber. Det<br />

kom frem på Foreningen Private<br />

Golfbaners generalforsamling<br />

på Stensballegård 28.<br />

april hvor sammenligneligheden<br />

og muligheder for at reducere<br />

udslippet også blev diskuteret.<br />

Det blev bl.a. foreslået<br />

at golfklubber køber CO 2kvoter<br />

for at blive CO 2-neutrale<br />

da det er en billig løsning.<br />

Andre løsninger er at optimere<br />

energiforbrug og plejestrategi<br />

i roughen. Bente Mortensen<br />

Alle tage under 30 o skal være grønne<br />

dog kun under 0,5% af den<br />

samlede byggesum, har kommunen<br />

beregnet. De nye retningslinjer<br />

gør hovedstaden til<br />

indehaver af verdens mest ambitiøse<br />

politik for grønne tage.<br />

Kommunen har i dag kun omkring<br />

30 beplantede tage,<br />

f.eks. på Nationalbanken, Posthuset<br />

på Jagtvej og Hotel Palace<br />

ved Rådhuspladsen og det<br />

nye Rigsarkiv. De grønne tage<br />

er en del af kommunens ambitiøse<br />

plan om at være CO 2neutral<br />

i 2025.<br />

For 25 år siden<br />

„Stenbroen er ikke kun sten. Faktisk ligger<br />

årets grønne anlæg i det område der er blevet<br />

kendt som den ‘sorte firkant’, et af landets<br />

ældste og tætteste spekulationsbyggerier.<br />

At dette overhovedet ladet sig gøre, ville<br />

det have været svært at forestille sig for blot<br />

en halv snes år siden. Men siden da har byfornyelse<br />

på godt og ondt fejet hen over bydelen.<br />

Den har omfattet moderniseringer, gårdrydninger<br />

og en stærkt omdiskuteret fremgangsmåde<br />

med hensyn til nedrivninger og<br />

nybyggeri. Der rives for meget ned. Kvaliteten<br />

i det gamle byggeri overses. Nybyggeriet<br />

er for monotont og dyrt og tvinger folk til at<br />

flytte fra kvarteret. Sådan har kritikken lydt.<br />

For Ewaldsgadekarréen er kritikken imidlertid<br />

skudt forbi.“ (Søren Holgersen og Michael H.<br />

Nielsen, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, september 1985).<br />

For 10 år siden<br />

„Det er dyrt ikke at bekæmpe ukrudtet på<br />

belægningerne. Ganske vist bliver driften billigere,<br />

men belægningens levetid forkortes,<br />

så man må renovere den oftere. Det viser beregningseksempler<br />

(...) Ifølge scenarierne kan<br />

det være over tre gange så dyrt at lade<br />

ukrudtet ødelægge belægningerne - og omlægge<br />

belægningen to gange i beregningsperioden<br />

- som at foretage normal ukrudtsbekæmpelse<br />

med otte årlige flammebehandlinger.“<br />

(sh, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, august 2000).<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 65


66<br />

søger konduktør til ledelse og<br />

udvikling af vedligeholdelsesafdeling<br />

Du vil få ansvaret for den daglige drift og ledelse af<br />

vedligeholdelsesafdelingen med base i Tåstrup. Du skal<br />

lave opsøgende arbejde og videreudvikle afdelingen i<br />

samarbejde med virksomhedens ledelse.<br />

Din opgaver bliver:<br />

Regne tilbud til licitationer og private.<br />

Skabe tætte relationer med landskabsarkitekter,<br />

virksomheder og kommuner.<br />

Budget og økonomiansvar for afdelingen.<br />

Styring og administration af vedligeholdelsessager.<br />

Arbejde med ledelse af andre mennesker på en<br />

positiv måde.<br />

Vi forventer:<br />

Du er en erfaren leder med overblik og kan håndtere<br />

en travl hverdag.<br />

Du er fagligt dygtig og har en stærk baggrund inden<br />

for faget. Du er f.eks uddannet tekniker, skov- og<br />

landskabsingeniør eller landskabsarkitekt.<br />

Du er ordensmenneske der får fuldt op på opgaverne<br />

og afsluttet sagerne.<br />

Du er kvalitetsbevidst og kundeorienteret.<br />

Du har fokus på medarbejderne og kan motivere<br />

såvel formænd som medarbejdere.<br />

Vi tilbyder:<br />

Handlefrihed og stor medindflydelse til at udvikle<br />

afdelingen.<br />

Et udfordrende arbejde i et fagligt inspirerende miljø.<br />

Gode kollegaer.<br />

Firmabil, telefon m.m.<br />

Tiltrædelse efter aftale.<br />

Din ansøgning sendes til:<br />

Snubbekorsvej 8, 2630 Tåstrup<br />

att. Martin Z. Poulsen<br />

mp@fjp-anlaeg.dk Tlf. 4676 9244, 4095 9651<br />

F.J. Poulsens Anlægsgartneri A/S er et 40 år gammelt firma der er<br />

startet op som et énmandsfirma og siden har vokset sig til en mellemstor<br />

og anerkendt virksomhed. Vi laver hovedsagelig gårdsaneringer,<br />

renovering af udearealer i beboelsesområder, nyanlæg ,<br />

kloak og vedligeholdelse som for det meste er i HT-området.<br />

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere.<br />

INDSTILLINGER TIL HAVEKULTURFONDENS HÆDERSPRIS<br />

Havekulturfondens bestyrelse anmoder om nomineringer til<br />

modtagere af Havekulturfondens Hæderspris ‘De kurtiserende<br />

Traner’. Den uddeles til en person der i særlig grad har<br />

virket for havekulturens fremme, idet ordet ‘have’ tages i videste<br />

betydning som beplantning i forbindelse med bebyggelse.<br />

Nomineringer til Havekulturfondens Hæderspris <strong>2010</strong><br />

kan sendes til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800<br />

Kgs. Lyngby senest den 1. september <strong>2010</strong>.<br />

<strong>Miljø</strong>venlig brug af træ i have og landskab<br />

MILJØVENLIG BRUG AF<br />

TRÆ<br />

I HAVE OG LANDSKAB<br />

HAVE & LANDSKABSRÅDET<br />

<strong>Miljø</strong>venlig brug af træ i have og landskab<br />

Det nu nedlagte Have & Landskabsrådet udgav i 2001<br />

hæftet ‘<strong>Miljø</strong>venlig brug af træ i have og landskab’ med<br />

Dorte Klarskov Petersen som hovedforfatter.<br />

På 28 sider gennemgås anvendelsen af træ til småkonstruktioner<br />

i udemiljøet med særlig vægt på den konstruktive<br />

beskyttelse så man undgår at bruge imprægneret og<br />

overfladebehandlet træ. Man kan også læse om træets<br />

opbygning og nedbrydning, træmaterialer, konstruktioner,<br />

overfladebehandling og om marked og pristendenser.<br />

Hæftet blev publiceret som en del af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 5/2001<br />

og som særtryk der bl.a. blev anvendt på udstillingen Have<br />

& Landskab 2001. Særtrykket er udsolgt, men indholdet er<br />

stadig relevant og aktuelt. Det kan derfor nu ses på <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>s hjemmeside www.grontmiljo.dk (> særtryk).<br />

Tre nye Giant<br />

redskabsbærere<br />

Giant har lanceret tre nye redskabsbærermodeller:<br />

V4502T<br />

(billedet) i 3200 kg-klassen,<br />

V5003 i 3300 kg-klassen og<br />

V6004T i 3400 kg-klassen. Motorerne<br />

er fra 45 til 60 hk og<br />

løftehøjden fra 324 til 329 cm.<br />

Alle modeller er fremstillet<br />

med ‘Z-kinematic’ i løftearmen<br />

med parallelføring. Det giver<br />

stor brydekraft og et godt udsyn<br />

hen over redskabet. Dansk<br />

importør er Brdr. Holst Sørensen<br />

A/S, www.bhsribe.dk.<br />

Får går og græsser<br />

på golfbanerne<br />

Græssende dyr er for alvor ved<br />

at blive en del af golfbanedriften.<br />

På Smørum Golfcenter<br />

indførte man får til at bekæmpe<br />

vanskeligt ukrudt som f.eks.<br />

bjørneklo. Nu er de blevet en<br />

fast, integreret del af plejen<br />

og har fået følgeskab af kvæg.<br />

Hørsholm Golf har desuden<br />

gode erfaringer fra sidste års<br />

udsætning af får som er med<br />

til at holde kløver nede. Det<br />

kom frem på Foreningen Private<br />

Golfbaners generalforsamling<br />

i april. De fremmødte<br />

var enige om at nogle praktiske<br />

forhold skal være på plads<br />

før man kan bruge dyr, og at<br />

det er en fordel at samarbejde<br />

med folk med forhåndskendskab<br />

til dyr. Bente Mortensen<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>


GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. der har været siden den<br />

første i 1962. Man kan dog<br />

hverken se de normer der nu<br />

gælder eller ‘Pleje af grønne<br />

områder’ fra 1989.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

Varde Å i nye sving<br />

og dobbelt bredde<br />

Varde Å har over 20 km fået<br />

35 nye sving og dobbelt bredde<br />

for at kunne rumme alt det<br />

vand der hidtil er løbet gennem<br />

Ansager Kanal. Desuden<br />

er der etableret ni store gydebanker<br />

og fjernet to store<br />

spærringer. Dermed ser åen<br />

næsten ud som den gjorde før<br />

reguleringen i 1950’erne hvor<br />

Ansager Kanal blev gravet for<br />

at lede åvand til et lille vandkraftværk.<br />

I alt er en halv million<br />

m 3 jord gravet op og skal<br />

bl.a. bruges til at fylde kanalen<br />

op igen. Projektet er en del af<br />

‘snæbelprojektet’ som Skovog<br />

Naturstyrelsen udfører i fire<br />

sydvestjyske åer med støtte fra<br />

EU’s LIFE-fond. Sigtet er at give<br />

den stærkt truede laksefisk,<br />

snæblen, adgang til nye gydeområder.<br />

Snæblen var engang<br />

udbredt i hele Vadehavet,<br />

men findes nu kun i Danmark.<br />

Projektet gavner også bl.a. odderen,<br />

padder, krybdyr, fugle<br />

og diverse fisk. Desuden dæmpes<br />

forureningen til åerne og<br />

Vadehavet. Projektet startede i<br />

2005 og afsluttes i 2011.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Rustikke havehegn<br />

lavet af birkeris<br />

Havehegn kan også fremstilles<br />

af birkeris. Det gør anlægsgartner<br />

Tommy Bladt-Pytlich i<br />

sit firma Unikke Hegn der tilbyder<br />

færdigproducerede<br />

birkerishegn i de størrelser og<br />

mål kunden ønsker. Standard<br />

er fag på 175x175 cm og<br />

175x85 cm. Hegnene er rustikt,<br />

naturligt udseende, og<br />

de holder godt. Bladt-Pytlich<br />

henviser til 25 år gamle hegn<br />

der står endnu. Birkerisene<br />

skæres i skoven, sorteres og<br />

samles manuelt i fag med trykimprægnerede<br />

trærammer.<br />

Fagene monteres til stolper<br />

som man selv må sætte op. Og<br />

hegnene holder, oplyser<br />

www.unikkehegn.dk.<br />

NAVNESKIFT<br />

ADRESSESKIFT<br />

TILMELDINGER<br />

AFMELDINGER<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> skal<br />

fremover ske til et nyt<br />

sted, nemlig til<br />

ia@teknovation.dk<br />

eller 4613 9000.<br />

Vi henstiller til så vidt<br />

muligt at bruge e-mail.<br />

Så undgår vi lettere fejl.<br />

Og det er samtidig<br />

nemmere for os.<br />

Det er Inge Andersen<br />

der modtager e-mails<br />

og opkald. Hun styrer<br />

nu <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> abonnenter,<br />

også hvad angår<br />

betaling.<br />

Rettelser blev før sendt til Danske<br />

Anlægsgartnere. Ændringen<br />

er sket som et led i forpagtningen<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Det er stadig<br />

Danske Anlægsgartnere der ejer<br />

bladet, men driften af bladet er<br />

forpagtet ud til Gror ApS. Bag<br />

dette selskab står <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />

mangeårige redaktør Søren<br />

Holgersen og annoncekonsulent<br />

Steen Lykke Madsen.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 67


68<br />

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!