AUGUST 2010 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

4 Svært helt at undvære pesticider Esbjerg Byråd den 3. maj, punkt 10 på dagsordnen: Vej & Park skærer i servicen for at spare otte millioner kroner. I sparepakken foreslås bl.a. at sprøjte på belægninger i stedet for at flammebehandle. Det vil lette forvaltningens betrængte budget for en halv til en hel million kroner. Efter små 12 minutter runder borgmester Johnny Søtrup (V) diskussionen af, og byrådet stemmer. 16 for. 14 imod. Forslaget er vedtaget. Det gik ellers så godt. Fra 1995 til 2006 lykkedes det kommunerne at nedsætte deres forbrug af pesticider med 90%. Siden er afviklingen fladet lidt ud, og de nyeste tal fra 2008 viser at en del kommuner stadig sprøjter. Nogle få smider håndklædet i ringen og begynder igen - med Esbjerg som det hidtil mest markante eksempel. ’Fortsat afvikling’ Tilbage i 1998 aftalte Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunerne Landsforening at holde op med at sprøjte på alle offentlige arealer. Ideen var at gå foran i at beskytte grundvandet. Aftalen lagde op til at alle skulle være i nul med udgangen af 2002. Det lykkedes ikke helt, og i 2007 fornyede parterne aftalen med ’fortsat afvikling’ som mål. En kattelem åbner dog mulighed for at ’der midlertidigt anvendes plantebeskyttelsesmidler på begrænsede områder’ hvis hensyn til sikkerhed og drift kræver det. Forudsætningen er at kommunen har en plan for at afvikle. Det gælder også hvis man sprøjter kæmpebjørneklo, sådan som aftalen åbnede mulighed for i 2002. Et stykke til nul Kommunernes forbrug af pesticider blev målt første gang i 1995. På det tidspunkt sprøjtede stort set alle kommuner, og de brugte 66 kg aktivt stof i Kommunerne er næsten holdt op med at sprøjte. Men ikke helt. Alternativerne er stadig besværlige og dyre at arbejde med. Af Tilde Tvedt SPRØJTENDE KOMMUNER Andel kommuner der sprøjter Aktivt stof, forbrug i gennemsnit gennemsnit. I 2006 sprøjtede næsten to tredjedele af kommunerne, men de brugte meget mindre mængder, i gennemsnit 10 kg hver. For 2008 svarede kun 56 ud af 98 kommuner på undersøgelsen. Derfor lavede Miljøstyrelsen ikke en samlet opgørelse, men offentliggjorde kun de rå tal. Tallene viser at 37 ud af de 56 kommuner sprøjtede, og at de brugte 19 kg aktivt stof i gennemsnit. Det er næsten dobbelt så meget som i 2006, men tallene kan ikke helt sammenlignes fordi de RISIKO FOR GRUNDVANDET Aktivt stof, forbrug i alle kommuner Andel kommuner der svarede 1995 97% 66 kg 13.721 kg 77% 2000 69% 21 kg 3.647 kg 92% 2002 60% 17 kg 2.383 kg 85% 2006 63% 10 kg 1.319 kg 75% 2008* (66%) (19 kg) (717 kg) (57%) * For 2008 svarede kun 56 ud af 98 kommuner. Derfor lavede Miljøstyrelsen ikke en samlet opgørelse, men offentliggjorde kun de rå tal. Procenter og gennemsnit er beregnet af forfatteren. Efter kommunalreformen er der færre og større kommuner. Derfor kan det gennemsnitlige forbrug ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Da ikke alle kommuner var med i opgørelsen, dækker tallet for forbrug i alt ikke hele landet. fleste kommuner er større efter kommunalreformen i 2007. Tilfældigheder kan også spille ind fordi så relativ få har svaret. Til sammen brugte de 37 kommuner 717 kg aktivt stof, men de få svar betyder at tallet ikke giver et dækkende billede af det samlede forbrug. Problembørn For en del kommuner er kæmpebjørneklo stadig et problembarn. I 2008 svarede 13 kommuner at de ikke brugte pesticider. 11 andre sagde at de kun sprøjtede bjørneklo. ■ Kommunernes forbrug fylder ikke meget i det samlede regnskab. 56 kommuner indberettede deres forbrug i 2008. De brugte 717 kg aktivt stof. Haveejerne brugte 23.075 kg aktivt stof (egentlige kemiske midler, der ikke omfatter mosog sneglemidler). I alt blev der solgt 4.528.000 kg aktivt stof, langt den største del til landbruget. ■ Selv om kommunerne bruger ret lidt, kan pesticiderne alligevel true grundvandet under byerne. I 2008 fandt GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) næsten lige mange pesticider under byer og landbrugsområder selv om landmændene bruger 20 gange mere. Det tyder på at byområder formentligt er langt mere sårbare over for pesticider end landbrugsområder. ■ Geolog Walter Brüsch, GEUS, forklarer hvorfor: „I rodzonen under markerne arbejder millioner af bakterier. Denne aktive biomasse kan være med til at omsætte pesticider. I byerne forsvinder meget af den biologisk aktive rodzone når man bygger veje, huse og andre anlæg. Derfor risikerer pesticider og pesticidrester nemmere at ende i grundvandet.“ Undersøgelsen spurgte også om hvor der er opstået nye problemer efter en årrække uden pesticider. Her er kæmpebjørneklo med på listen sammen med andre aggressive planter som japansk pileurt, gyldenris og rynket rose. En kommune fortæller om så mange bellis på boldbanerne at dommerne har svært ved at dømme kampe fordi de ikke kan skelne de hvide streger. Andre nævner at ukrudtet vokser gennem asfalten på stier og ødelægger kanterne. Flere siger at de må vælge mellem mere ukrudt eller dyrere drift. Gammeldags metoder På belægninger er det især et problem at de alternative metoder ikke rigtigt følger med tiden. Grundlæggende fungerer de på samme måde som for 15-20 år siden: Gasflammer, damp eller vand varmer ukrudtet op så cellerne springer. Planterne tørrer ud og dør i bedste fald. For at overføre energi nok, skal maskinerne helt ned på 1-2,5 km i timen. Derfor tager det tid at bruge metoden, og det kan være frustrerende for maskinføreren at skulle køre så langsomt. Desuden er timingen vigtig. Planterne skal behandles, mens de er små hvis metoden skal være effektiv. Derfor er man nødt til at køre ret ofte. Ellers kan ukrudtet rende fra en og blive umuligt at få bugt med. Alt i alt gør det indsatsen dyr. Metoderne er forbedret lidt undervejs, men mangler det helt store tekniske spring fremad, mener seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab. Han har arbejdet med ukrudtsbekæmpelse i mere end 20 år og peger på at mangel på penge og risikovillighed har fået udviklingen til at stå i stampe. „Maskinproducenterne i Danmark er gennemgående små. De har ikke penge til de investeringer der skal til for at GRØNT MILJØ 6/2010
Lugten minder lidt om bål i haven. Tør og krydret. Den lille grønne maskine pruster frem og tilbage mellem træer og pullerter. Hvæser som en vred kat. Udsender små skyer af gråhvid damp. Winnie Rasmussen fra Center for Renhold er i gang med at bekæmpe ukrudt på gruset langs Dag Hammerskjölds Allé i København. Under den skrammede kasse foran tænder de orange flammer hele tiden små bål der hurtigt slukkes igen. Bagpå seks blanke gasflasker og en vandslange. Foto: Tilde Tvedt. Kommunal sprøjtning anno 1986. Nu er det så småt på vej tilbage. udvikle nyt udstyr. Desuden er markedet ikke så stort at de kan forvente at sælge i tusindvis af maskiner,“ siger Palle Kristoffersen. Skov & Landskab har gennemført flere udviklingsprojekter bestilt af blandt andre Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og en række amter og kommuner. Men projekterne har mest handlet om at bruge de kendte metoder bedre og kombinere dem på nye måder. Sådan har bestillingerne nemlig lydt, fortæller Palle Kristoffersen. Derfor er det heller ikke herfra revolutionerne er kommet. Svag opbakning Afviklingsaftalen lægger op til at parterne skal ’samarbejde om at udvikle og afprøve materiel, metoder og strategier til at forebygge og bekæmpe ukrudt og skadevoldere.’ I aftalens første år arbejdede parterne ret aktivt. Allerede i 1998 sendte Kommunernes Landsforening ’Håndbog i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse’ ud til alle kommuner. I 2002 stod Miljøministeriet bag to hæfter om pesticidfri bekæmpelse på belægninger og boldbaner der er trykt i flere oplag. Siden var der lidt stille. Da parterne fornyede aftalen i 2007, tog de initiativ til en konsulentordning. Firmaet NIRAS A/S fik opgaven, og tre konsulenter rådgav gratis om afvikling. Miljøministeriet betalte. Ordningen kørte i 2007 og 2008, men det var svært at GRØNT MILJØ 6/2010 5
Page 1 and 2: 4 Svært helt at undvære pesticide
Page 3: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 6/2010 7
Page 9 and 10: GRØNT Nellemann MILJØ Agro AS 6/2
Page 11 and 12: DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOV
Page 15 and 16: alt andet i byens fire distrikter.
Page 17 and 18: Det oprindelige navn for Århus er
Page 19 and 20: Rygsprøjter med skærme fra Micron
Page 21 and 22: Rigtig og forkert anhugning med str
Page 23 and 24: Røde egern, grå egern og jordeger
Page 25 and 26: skab begyndte naturen også generob
Page 27 and 28: korrosion i ave, slukkede den janua
Page 31 and 32: gødningsbehovet ud fra indholdet a
Page 33 and 34: SikkerVand hedder vandingsposen der
Page 35 and 36: Randzoner der skal passe En standar
Page 37 and 38: Vi vil helst have rododendron og æ
Page 39 and 40: Det førte i 1989 til Folketingets
Page 41 and 42: PAS PÅ HEDEN Ved stærk varme er f
Page 43 and 44: Angrebet eterlader en hæk med stor
Page 45 and 46: forbi en juletræsplantage med nord
Page 47 and 48: En ny cylinderklipning MowOn har ud
Page 49 and 50: Lovpligtige eftersyn af maskiner og
Page 51 and 52: Ud i naturen. www.udinaturen.dk. Sk
Page 53 and 54: Dream Gardens of England: 100 Inspi
Page 55 and 56:
Haveselskabet hedder Det kongelige
Page 57 and 58:
Nyt erhvervsblad fra Dansk Byggeri
Page 59 and 60:
KALENDER KURSER & KONFERENCER AUGUS
Page 61 and 62:
Loven giver ret til at sprøjte hel
Page 63 and 64:
EVAPOTRANSPIRATION, DUG OG GUTTATIO
Page 65 and 66:
GAMLE NYHEDER For 75 år siden „E
Page 67 and 68:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?