Kontrolrum ude af kontrol? - Foreningen af Kommunale ...

NR. 9 • NovembeR 2008 

BRANDVÆSEN 

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer 

Kontrolrum ude af kontrol? 

De kontrolrum, der skal give beredskabet det store, forkromede overblik over alle 

de styrker, der hurtigst kan sættes ind ved enhver form for brand, ulykke og 

katastrofe, skulle have været taget i brug for længst. Først nu er en ny, revideret 

tidsplan ved at falde på plads med forventet endelig aflevering november 2009. 

Side 12-21

BRANDVÆSEN 

NR. 9 • NovembeR 2008 • 6. ÅRGANG 

ISSN1603-0362 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

Redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

E-mail: peter@0203.dk 

Journalist Erik Weinreich 

Larsen & Partnere 

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

E-mail: erik@0203.dk 

Ekspedition 

LH Kontorservice 

Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen 

Telefon 75 58 01 43 

E-mail: lhkontor@vejen-net.dk 

Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 

Annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

Oplag, pris og udgivelse 

Oplag: Forventet 3.200 eks. 

Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms 

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. 

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto 

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

Bladudvalg 

beredskabschef Peter Staunstrup (formand), 

beredskabschef Sven Urban Hansen, 

viceberedskabschef Ole Nedahl, 

beredskabschef Jørgen Pedersen, 

beredskabsinspektør Anders Enggaard 

og brandchef Steen Finne Jensen 

Lay out 

Fingerprint reklame 

www.fingerprint.dk 

Telefon: 23 83 84 20 

Tryk 

Rosendahls Bogtrykkeri A/S 

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N 

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Deadline for annoncer og artikler til 

BRANDVÆSEN december 2008 

er 24. november 2008 

2 

BRANDVÆSEN 

Indhold 

LeDeR: 

600 iNDSatSLeDeRe på eFteRUDDaNNeLSe 

Af Niels Christensen bestyrelsesmedlem i FKB ............................... side 3 

KReDSLøbSappaRateR: 

Særligt udstyr til lange indsatser under jorden ............................... side 4 

Københavner model til 2 timer .................................................... side 5 

NavNe: 

Dødsfald: Per Miller 

Af John Bejerholm .................................................................. side 7 

Farvel til det grå guld: Johnny G. Larsen 

Af Jesper Djurhuus ................................................................. side 8 

Farvel til John Bejerholm 

Af Peter Johansen og Knud Aage Eriksen ................................... side 9 

CtiF bRaNDmaNDSKoNKURReNCe i tøNDeR ............................. side 10 

SiNe: 

Lukkede nummersiloer, sikkerhed og begrænsninger ...................... side 12 

Tidsplan i tre faser ..................................................................... side 13 

Terma: Ny tidsplan holder ........................................................... side 13 

Nødknap på alle terminaler ......................................................... side 13 

God økonomi i fælles vagtcentral .................................................. side 14 

IHM-protest mod Gartner-rapport ................................................ side 15 

Finland: Alarm for alarmcentralen ................................................ side 15 

Sjællands samarbejde for henholdsvis 11 og 6 kommuner ............... side 16 

Super-vagtcentral planlægges på Slagelse Sygehus ........................ side 16 

”Det faglige udbytte står ikke mål med økonomien” ......................... side 17 

Falcks SINE-kontrolrum er endnu ikke i drift ................................... side 18 

Nyt princip i Danmark, at nærmeste skal slukke ............................. side 19 

Region Sjælland har ikke overblik over SINE ................................... side 20 

Region Midtjylland vil selv disponere ambulancer ............................ side 20 

Region Syddanmark indretter vagtcentral på OHU .......................... side 21 

Region Hovedstaden får vagtcentral på Herlev Sygehus ................... side 21 

Region Nordjylland vil knytte vagtcentral til akutmodtagelsen ............ side 21 

Ambulancer i skrigende farver ..................................................... side 21 

StøttepUNKteR: 

Støttepunktberedskaberne er kommet for at blive 

Af Peter Staunstrup ................................................................ side 22 

Forsvarsudvalget besøgte truet støttepunkt i Greve ........................ side 23 

Flytning af Støttepunkt Greve sendt i høring ................................... side 24 

Høringssvar: Støttepunktet skal blive i Greve ................................. side 25 

Tidsfaktoren er nr. 1 .................................................................. side 26 

Støttepunkterne er landets billigste beredskab ............................... side 27 

Renseplads ............................................................................... side 28 

Fredericia Støttepunkt: Frivilligt udkald med pager .......................... side 29 

Værdiløs beredskabsrapport 

Af Bjarne Kjems ..................................................................... side 30 

DaNmaRK FåR LægeheLiKopteRe i 2011 .................................. side 32 

3-DeLt SymbioSe i KjeLLeRUp ................................................... side 33 

hvem SæLgeR ........................................................................... side 34

Leder: 

600 indsatsledere 

på efteruddannelse 

FKB mærkesag får din debut i april 2009, hvor første hold skal gennem 

Den Obligatoriske Overgangsuddannelse 

Under årsmødet i Roskilde blev der orienteret om den nye indsatslederuddannelse af syv 

ugers varighed. Uddannelsen vil være obligatorisk for alle nye indsatsledere, der uddannes 

efter den 1. januar 2009. Den udvidede uddannelse er et resultat af regeringens handlingsplan 

for terrorbekæmpelse, hvoraf det fremgår, at der skal ske en styrkelse af indsatslederuddannelsen 

i forhold til varetagelsen af den tværfaglige operative skadestedsledelse. 

Udvidelsen af indsatslederuddannelsen har gennem mange år været en mærkesag for 

FKB, og enhver styrkelse af indsatslederuddannelsen bør modtages med begejstring. 

Alle nuværende indsatsledere vil blive tilbudt en efteruddannelse, kaldet Den Obliga- 

toriske Overgangsuddannelse. Formålet hermed er at sikre, at alle nuværende indsatsledere 

får de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som de nyuddannede indsatsledere. 

Lad det være nævnt med det samme, at redningsberedskabet i dag råder over rigtig 

mange erfarne og veluddannede indsatsledere. Meget har dog ændret sig i samfundet, 

men en indsatslederuddannelse af to ugers varighed, der blev gennemført for måske 

20-25 år siden, lever ikke op til regeringens nye målsætning. 

3 ugers overgangsuddannelse 

Kort efter årsmødet i Roskilde mødtes arbejdsgruppen for Den Obligatoriske Overgangsuddannelse 

for første gang. Arbejdsgruppen er sammensat af en række erfarne kolleger, 

politiet, Falck, Sundhedsstyrelsen og lærere fra skolen i Tinglev. Efter aftale med den 

øvrige arbejdsgruppe vil jeg i det efterfølgende redegøre for arbejdet hidtil. 

Der er enighed om, at overgangsuddannelsen bør have en varighed på tre uger, hvoraf 

de første to uger bliver en beredskabsfaglig del og den tredje uge bliver en tværfaglig del. 

I den beredskabsfaglige del vil redningsarbejde og store uheld med farlige stoffer lægge 

beslag på størstedelen af tiden, ligesom indsatsen ved terrorhandlinger vil blive behandlet 

grundigt. I den tværfaglige del vil indsatsen ved terrorhandlinger og store ulykker være 

i fokus, samtidig vil samarbejdet mellem aktørerne på et skadested blive vægtet højt. 

Mellem den beredskabsfaglige del og den tværfaglige del tilstræbes en pause på mindst 

en uge. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der skal bestås. 

om 5 år har alle været på kursus 

Antallet af kursister, der skal gennemgå og bestå uddannelsen, anslås foreløbigt til mellem 

500 og 600 personer. Det stiller ganske store krav til logistikken omkring kursernes afvikling, 

og det må forventes at tage op imod fem år, inden alle har gennemført uddannelsen. 

Arbejdsgruppen har indgående drøftet, at uddannelsen jo er obligatorisk, og hvilke 

konsekvenser et resultat ”ikke bestået” vil have. Konklusionen er, at ingen indsatsleder vil 

kunne fratages sin nuværende kompetence. Det vil alene være arbejdsgiveren, der kan 

beslutte hvilke konsekvenser, det skal have. 

Det første kursus forventes at starte i uge 17, 2009, og det er arbejdsgruppens håb, at 

overgangs-uddannelsen bliver godt modtaget og, at kurserne vil blive velbesøgte fra start. 

niels Christensen 

bestyrelsesmedlem i FKb 

Foreningen af 

Kommunale Beredskabschefer 

BRANDVÆSEN 

3

Særligt udstyr 

til lange indsatser 

under jorden 

Det er unikt for Københavns Brandvæsen med kredsløbsapparat 

til almindelig indsats 

Af Erik Weinreich 

På tre af Københavns syv 

brandstationer bruger 

røgdykkerne (alle brandmændene) 

altid kredsløbsapparater, 

for så er de dus 

med dem, når det for alvor 

gælder lange indsatser, fortæller 

brandinspektør Hans 

Jørgen Brandt Larsen. 

Det er man formentlig 

ene om i verden, idet andre 

storby-brandvæsener har 

specialkøretøjer med apparater 

til lang indsats, og de 

benyttes ikke i det daglige, 

på grund af de større driftsudgifter 

til åndingskalkpatroner. 

Alle brandmænd i København 

er røgdykkere, og for at blive 

kredsløbsrøgdykker på en 

af de tre stationer, skal man 

gennemgå et krævende 

4 BRANDVÆSEN 

STP8000 

BÆRBAR 

Den seneste TETRA terminal 

fra Sepura, er en robust bærbar 

terminal med høj sendeeffekt, stort 

tydeligt display, sidekonnektor og 

let udskifteligt batteri samt IP55. 

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 

43 74 44 60 | www.radiocom.dk 

kursus, hvor man er i brandhus 

hver dag. Røgdykkerne 

presses hårdt, så de lærer 

deres krop og kroppens 

begrænsninger at kende, ved 

optagelse til kurset skal 

røgdykkerne bestå en lægeprøve 

og en fysisk test. En 

gang om året skal alle bestå 

fysisk test. Det er ganske 

enkelt vigtigt, at både fysik 

og psyke hele tiden er i orden 

til lange indsatser. 

I modsætning til almindelige 

røgdykkere, der bruger 

trykluftsapparater med 

almindelig luft, indånder 

kredsløbsrøgdykkeren en 

blanding af ren ilt og ”renset” 

udåndingsluft, idet kuldioxiden 

fra udåndingsluften 

bindes i en særlig kalkpatron 

i apparatet. 

NYHED! 

De tre udvalgte brandstationer 

i København, der kører 

med kredsløbsrøgdykkere, er 

dem, der ligger nærmest ved 

Metroen, hvor lange indsatser 

især vil kunne komme 

på tale. Det er Hovedbrandstationen 

samt brandsta- 

tionerne på Christianshavn 

og Vesterbro. 

lange indsatser 

En almindelig trykluftrøgdykker 

har luft til ca. 30 minutters 

indsats, mens man med 

kredsløbsapparater kan klare 

to timers indsats, og med de 

seneste apparater endda fire 

timer. 

I Københavns Metro er det 

kun kredsløbsrøgdykkere, 

der kan udføre rednings- og 

slukningsarbejde i tunneldelen 

på grund af de lange, 

tidskrævende adgangsveje, 

som kan være på over 600 

meter. 

– Når det tager 20-25 

minutter at forcere 600 

meter i Metroen, vil luften 

derfor være næsten brugt, 

før man når frem til brandstedet, 

og uden apparater 

med lang indsatstid vil der 

ikke være tilstrækkeligt luft 

til at komme tilbage efter 

en indsats, understreger 

brandinspektør Hans Jørgen 

Brandt Larsen. 

Kredsløbsapparater er 

derfor uundværlige ved ind- 

satser i Metroen, i fjern- 

varmetunnelen under 

Københavns Havn og i større, 

komplekse byggerier 

med lange angrebsveje som 

Operaen, DR-Byen, Panum 

Instituttet og store underjordiske 

parkeringshuse. Det 

samme gælder Storebæltsforbindelsen, 

hvor Københavns 

Brandvæsen indgår 

i beredskabet. 

københavn 

førende 

Rent historisk har Københavns 

Brandvæsen anvendt 

røgdykkere siden 1932, 

oprindelig for at kunne slukke 

brande i lastrum på skibe, og 

med baggrund i de mange 

års erfaring, holder Niels Ole 

Blirup, der er chef for Brand- 

og Redningsafdelingen hos 

Københavns Brandvæsen, 

foredrag for europæiske 

kolleger om, hvordan man 

som brandvæsen ruster sig 

bedst muligt til de nye bystrukturer 

med stadig større 

dele af infrastrukturen under 

terræn: 

– Vi vil se flere opgaver, 

hvor der skal anvendes røgdykkere. 

Hvis jeg skal gætte, 

vil jeg sige, at vi en dag vil 

se, at busholdepladsen og 

trafikken på Rådhuspladsen 

bliver gravet ned, så vi får 

et flot parkområde i stedet. 

Denne udvikling, som vi ser 

mange steder i udlandet og 

vil se i København, stiller 

store krav til at brandvæsenet 

har de rette kompetencer 

og udstyr, fastslår Niels Ole 

Blirup. 

Det stiller særlige krav til 

de lokale brandvæsener, og 

det er her, man gerne vil 

høre, hvordan vi har løst det 

i København, oplyser Niels 

Ole Blirup. 

Han understreger samtidig, 

at indvendig sluk- 

ning af bygningsbrande 

er den mest effektive arbejdsmetode 

og den eneste 

effektive måde at redde 

personer ud af et brændende 

eller røgfyldt lokale, 

samt at begrænse skaderne 

på værdier.

efter flere ændringer blev biopak modellen vurderet som den bedste beskyttelse. her fra en af de mange afprøvninger i overtændingscontainer. 

KøBENhAVNER moDEL tIL 2 tImER 

Københavns brandvæsen aktivt med i afprøvning og udvikling af kredsløbsapparater 


Det er alt for meget med et 

kredsløbsapparat, der kan 

holde fire timer, sådan som 

det nye BioPak 240 Revolution 

fra USA-virksomheden Scott, 

mener man hos Københavns 

Brandvæsen, der er gået stik 

mod den sædvanlige tendens 

til at ønske alt større og kraftigere. 

Derfor har hovedstadens 

brandvæsen fået fremstillet en 

særlig københavner-model, beregnet 

til en to timers indsats. 

– Vi har brug for apparater 

til lange indsatser, men vi har 

ingen steder, hvor røgdykkerne 

kan forvente en uafbrudt 

indsats på over to timer, så vi 

har valgt en mindre iltflaske 

og mindre kalkpatroner end 

standard, fortæller brandinspektør 

Hans Jørgen Brandt 

Larsen. Derved sparer man 

yderligere på vægten på det 

i forvejen lette apparat. 

Men det er ikke den eneste 

ændring på københavner- 

modellen, som Københavns 

Brandvæsen har købt 60 eksemplarer 

af. Ved adskillige afprøvninger 

i overtændingscontainer 

med ekstrem varme viste 

der sig flere svage punkter, som 

producenten og den danske 

repræsentant, Procurator, har 

rettet i et tæt samarbejde med 

Københavns Brandvæsen. 

Blandt andet smeltede masken 

og selve huset til apparatet. 

Huset har nu fået en krombelægning, 

så det bedre kan 

modstå ekstrem strålevarme, 

og Scotts helmaske er udskiftet 

med en anden maske. Desuden 

har ud- og indåndingsslangerne 

fået en aluminiumsfolie- 

beskyttelse, så de ikke absorberer 

strålevarme i samme 

omfang og dermed medfører 

varmere indåndingsluft. 

Alt i alt en lang række 

forbedringer på et i forvejen 

topmoderne apparat. Ikke 

alle ændringer bliver dog 

umiddelbart standard på 

BioPak 240 modellen. 

bedste valg 

I forbindelse med, at Københavns 

Brandvæsens gamle 

kredsløbsapparater stod for 

udskiftning, har et udvalg opstillet 

kriterier for valg af nye 

apparater og stået for test af 

relevante muligheder. 

Kriterierne handler bl.a. 

om overtryk i apparatet, 

advarselssignaler, bestandighed 

overfor varme, køling af 

åndingsluften m.m 

– Udvalget vurderer, at 

BioPak 240 Revolution bedst 

opfylder alle betingelser og 

forudsætninger. Apparatet indeholder 

færre dele, som skal 

serviceres og vedligeholdes, 

og et skift af apparat mellem 

røgdykkere er muligt, uden 

at det skal rengøres. Man kan 

blot skifte lungesækken samt 

ind- og udåndingsslanger. 

Flere dele har evighedsgaranti, 

og udvalget mener 

generelt, det er lettere og 

mere brugervenlig, fortæller 

Hans Jørgen Brandt Larsen og 

fortsætter: 

– Det er også væsentligt, 

at apparatet har opretholdt 

en acceptabel temperatur for 

indåndingsluften under de 

forsøg, vi har foretaget, og at 

der er mindre åndingsmodstand 

og hurtigere skift af 

indsatsdele. 

københavn 

sætter standarder 

– Netop fordi vi er en slags 

Fortsættes side 6 

BRANDVÆSEN 5

6 

Fortsat fra side 5 

foregangsland på området, 

har producenten været åben 

for udvikling og ændring, 

indtil vi følte os parate til at 

afgive en ordre. Det er flot, 

at man kan få udviklet et apparat, 

så det modsvarer vore 

ønsker og behov. Det er ikke 

en imødekommenhed, vi har 

mødt andre steder. 

– Omvendt kan jeg godt få 

øje på, at det ikke er uden interesse 

at kunne leve op til vores 

krav. Gør man det, kan man 

efter dagens standard matche 

krav fra brandvæsener over 

hele kloden, så det at imødekomme 

os må ses som en 

investering for producenten. 

Det bekræfter Per Sørensen, 

der er teknisk specialist inden 

for brand og redning hos forhandleren 

Procurator. Han anser 

Københavns Brandvæsen 

som førende, når det drejer 

sig om at sætte standarder for 

den slags udstyr. 

BRANDVÆSEN 

masser af sammenligninger er gået forud for valget af nye kredsløbsapparater. her ifører røgdykkere 

sig Dräger travox (til venstre) og biopak (til højre) inden en øvelse. alt er vurderet, og bl.a. er biopaks 

seletøj blevet rost for, at man ikke mærker, at man bærer ca. 15 kg i standardmodellen og 14 kg i 

Københavner-modellen. 

Det bedste - til De bedste! 

Albatros er flyttet - Du finder os fremover 

på adressen: 

Albatros International A/S 

Bransagervej 4 

9490 Pandrup 

Tel. 55 56 45 13 

Fax. 55 56 46 92 

www.albatrosint.dk 

info@albatrosint.dk 

44447747#8416

Dødsfald 

Tidligere formand for brandinspektørerne og æresmedlem 

i FKB, Per Miller, blev 72 år 

Af John Bejerholm 

Dansk Brandinspektørforenings 

tidligere formand, 

Per Miller, døde den 8. oktober 

efter længere tids 

sygdom. 

Per Miller blev udlært 

som tømrer, og efter endt 

værnepligt og ingeniøruddannelse 

blev han ansat 

som brandinspektør ved 

Aalborg Brandvæsen under 

S.H. Andersen. 

Per Miller blev senere 

udnævnt til vicebrandchef, 

og ved S.H. Andersens 

pensionering var Per Miller 

den naturlige arvtager til 

stillingen som brandchef. 

Under de to brandchefer 

udviklede Aalborg Brandvæsen 

sig til landets førende, 

kommunale brand- 

væsen med nye køretøjer 

og ny brandstation. 

I 1978 blev Per Miller indvalgt 

i bestyrelsen for Dansk 

Brandinspektørforening, hvor 

han to år senere efterfulgte 

J. Brade Johansen, Gentofte 

Brandvæsen, som formand. 

Det følgende tiår blev 

meget positivt og givende 

for såvel Per Miller som 

for Dansk Brandinspektørforening. 

Med sit faglige 

meget velfortjent var per miller 

også æresmedlem af Foreningen 

af Kommunale beredskabschefer. 

fundament og sine rige menneskelige 

egenskaber 

nød han stor anerkendelse 

hos de centrale myndigheder, 

Justitsministeriet og 

Statens Brandinspektion. 

Per Miller var medlem af 

utallige udvalg, råd og 

nævn, men det, der stod 

hans hjerte nærmest, var 

nAvnE 

Statens Brandråd, hvor 

medlemmerne under deres 

inspektionsrejser rundt 

i landet stort set aftalte 

alt omkring dansk brandvæsen, 

som det senere ud- 

møntede sig i love og bekendtgørelser. 

Men alting får en ende, 

også i brandvæsenet. Da 

Schlütter-regeringen besluttede 

at overføre brandlov- 

givningen og Statens 

Brandinspektion fra Justitsministeriet 

til Indenrigsministeriet 

fra 1. januar 

1992, ændrede forholdene 

sig radikalt, hvilket Per 

Miller påpegede under et 

farvel-party på Den gyldne 

Fortun med deltagelse af 

daværende justitsminister 

Hans Engell, ledende folk 

fra departementet, Statens 

Brandinspektion, DBI m.fl. 

I sin tale understregede Per 

Miller, at nu havde brandvæsenet 

været under Indenrigsministeriet 

i 14 dage, det 

var nok, og nu ville vi gerne 

tilbage. 

Efter en organisationsændring 

i Aalborg Kommune 

primo 1994 overgik Per Miller 

til rådighedsløn og nedlagde 

i den forbindelse sit formandskab. 

For sin indsats for dansk 

brandvæsen modtog Per 

Miller en lang række danske 

og udenlandske ordner og 

medaljer, herunder ridderkorset. 

Per Miller blev 72 år og 

efterlader sig hustruen Lissi 

og datteren Ann-Britt, som er 

under uddannelse til politibetjent. 

Æret være Per Millers minde. 

:: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO 

:: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING 

:: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK 

:: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED 

SE MERE PÅ 

WWW.BSSUPPORT.DK 

TLF. 26 11 41 41 · ANELYSTPARKEN 50 · 8381 TILST 

BRANDVÆSEN 7

Med udgangen af november 

går en værdsat beredskabsfaglig 

og konstruktiv person 

desværre på pension – nemlig 

8 BRANDVÆSEN 

nAvnE 

i sin bagage har johnny g. Larsen bl.a. internationale ledelsesopgaver i armenien, aserbadjan og 

indien. efter fem år på bornholm slutter karrieren med afskedsreception fredag den 21. november på 

beredskabsstyrelsen bornholm. 

FaRveL tiL 

”Det gRå gULD” 

på boRNhoLm 

Kolonnechef Johnny G. Larsen går på pension 

Af Jesper Djurhuus, næstformand FKB 

chefen for Beredskabsstyrelsen 

Bornholm, Johnny G. Larsen. 

Når man lader øjet falde 

tilbage på Johnnys livsforløb, 

kan vi konstatere, at han 

trådte sine ungdomssko 

i forsvaret med et afsæt 

i Jægerkorpset, hvor han 

gjorde tjeneste i otte år fra 

1970. Efterfølgende blev han 

stabsofficer i Hjemmeværnet. 

På baggrund af sin brede 

lederuddannelse og menneskesyn 

gik turen i 1984 til 

et civilt job som uddannelses- 

og personaleudviklingschef 

i Carlsbergkoncernen. 

I 1990 vendte Johnny 

tilbage til det uniformerede 

liv som chef for logistik, uddannelse 

og de frivillige ved 

Beredskab Storkøbenhavn 

– og her lærte jeg Johnny at 

kende. 

fremsynethed 

Som en af de få i Beredskab 

Storkøbenhavn forstod 

Johnny at anlægge et beredskabsmæssig 

helhedssyn 

med fokus på det niveaudelte 

beredskab, som jo grundlæggende 

bygger på det kommunale 

beredskab. 

Det medførte, at Johnny 

tog initiativ til et tæt samarbejde 

med de storkøbenhavnske 

beredskabschefer, 

og i den forbindelse blev 

der holdt flere temadage for 

beredskabscheferne, hvor der 

bl.a. blev sat fokus på alarmering 

og koordinering. 

Som en konsekvens af dette 

blev der etableret et pilotforsøg 

med direkte kommunikation 

fra 112 til indsatslederne 

i de kommuner, der havde 

entreprisebrandvæsen. Dette 

har gennem årene udviklet 

til et fast og velfungerende 

koordineringssystem, som 

bør tilskrives Johnnys fremsynethed. 

Det lå Johnnys hjerte 

meget nært at se helheden 

i og medvirke til udviklingen 

af beredskabet. Som en konsekvens 

heraf deltog han fra 

1997 til 2002 i FKBs arbejde 

som næstformand i kreds 1, 

hvor han aktivt satte fokus på 

det beredskabsfaglige samarbejde 

og var medvirkende 

til at skabe det Storkøbenhavnske 

Beredskabsforum for 

beredskabscheferne. 

Netop helheden i beredskabet 

gjorde, at Johnny 

også var dybt engageret i det 

internationale hjælpearbejde, 

hvor han har ledet og deltaget 

i utal af internationale 

beredskabsopgaver. 

Chef på bornholm 

I 2003 fandt Johnny vejen 

til klippeøen, hvor han blev 

chef for Beredskabsstyrelsen 

Bornholm og regionschef for 

Beredskabsregion VII. Også 

i denne funktion have 

Johnny sit helhedssyn med 

i rygsækken, så det bornholmske 

brandvæsen kunne 

nyde godt af et velfungerende 

samarbejde på øen. 

Som nævnt indledningsvis 

er Johnny tvunget til at gå på 

pension med udgangen af 

november, idet han runder 

de 60 år. Det er ærgerligt og 

uforståeligt, at en erfaren 

beredskabsfaglig og helhedsorienteret 

chef ikke kan 

forblive i sin funktion. Det er 

trist, at der stadig i samfundet 

er nogle tåbelige regler, 

der hindrer at udnytte det 

”grå guld”. 

God vind fremover Johnny!

Formand for bestyrelsen i DBI 

– Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut – John Bejerholm, 

fyldte den 25. oktober 70 år. 

I den anledning træder han 

ud af DBIs bestyrelse ved 

årsskiftet. 

John Bejerholm er født 

i Faaborg og ud af brandmandsslægt, 

idet hans farfar 

var brandinspektør og hans 

far vicebrandinspektør og 

Falckleder. 

Efter ingeniøruddannelse 

og endt militærtjeneste blev 

John Bejerholm i 1964 ansat 

ved Grønlands Tekniske 

Organisation og arbejdede 

som byggeleder i forskellige 

grønlandske byer, hvor han 

samtidig var leder af de stedlige 

brandvæsener. 

I 1974 tiltrådte han som 

brandinspektør i Ebeltoft Kommune. 

Efter fire år blev han 

brandinspektør og civilforsvarsleder 

i Kolding og senere 

tillige i Lunderskov Kommune. 

Siden blev han udnævnt til 

beredskabsdirektør i Kolding 

Kommune, og han sluttede for 

nylig sin ansættelse her som 

associeret direktør. 

John Bejerholms næsten 

30-årige virke i Kolding 

startede og sluttede med to af 

de største brande i Danmark 

i denne periode: branden på 

farvefabrikken Gori i sommeren 

1978 og fyrværkeriulykken 

i Seest i november 2004. 

første formand 

I en længere årrække var 

John Bejerholm bestyrelsesmedlem 

i Dansk Brandinspektørforening, 

hvor han 

bl.a. var kasserer og senere 

næstformand. Som sådan blev 

han i 1994 en af de centrale 

personer ved dannelsen af 

Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer (FKB) 

– som en sammenlægning 

af Dansk Brandinspektørforening 

(DBF) og Foreningen 

af Civilforsvarsledere 

i Danmark 

(FCD). 

Helt naturligt 

blev John 

Bejerholm den 

nye forenings 

første formand 

i seks år indtil 

2000, hvor han 

fratrådte på generalforsamlingen 

og med ledsagende 

nAvnE 

Farvel til bejerholm 

John Bejerholm, FKBs første formand, er blevet 70 og trækker sig som bestyrelsesformand 

i DBI 

Af Peter Johansen, administrerende direktør i DBI, og Knud Aage Eriksen, sekretær i FKB 

stående klapsalver blev udnævnt 

til æresmedlem. 

dbi 

Bejerholm blev indvalgt som 

medlem af og 

næstformand 

i DBIs bestyrelse i 1994 og 

valgt til formand i 2003. Som 

næstformand og formand i 

DBI har John Bejerholm været 

en frontfigur i arbejdet med 

at udvikle DBI fra et rent 

brandteknisk institut til en 

organisation med en bred 

sikringsmæssig profil. En 

udvikling som med nye forretningsområder 

har styrket 

DBI både fagligt og økonomisk. 

Samtidig er DBI blevet 

styrket gennem opkøb af 

prøvningsaktiviteter fra Dansk 

Gasmateriel Prøvning og 

uddannelsesvirksomheden 

NUSA i Frederikshavn. 

John Bejerholm er 

en god strateg og en 

dygtig leder, som 

med sin stilfærdige 

fremtræden og en 

god portion humor 

har opnået mange 

resultater. 

i 2000 modtog john 

bejerholm Ridderkorset 

for sin indsats for 

dansk brandvæsen, og 

for tre år siden fik han 

tildelt Ridderkorset af 

1. grad på baggrund af 

sit arbejde for Dbi. 

BRANDVÆSEN 

9

10 

Klar, parat! værtsholdet tønder opnåede bronzemedalje blandt hold uden alderspoints. Foto: Claus petersen. 

Konkurrencer 

og røverhistorier 

Alle danske deltagere fra konkurrencerne i Tønder går videre 

til det internationale brandmands-OL i Tjekkiet i 2009 


CTIF brandmandskonkurrencerne 

er meget andet end 

konkurrencer. Vigtigt er bl.a. 

det kammeratlige samvær 

fredag aften, hvor deltagerne 

udveksler ”røverhistorier” 

inden den sidste træning, og 

inden det for alvor går løs 

lørdag eftermiddag. 

Sommerens konkurrencer, 

hvor Tønder var vært, blev 

traditionen tro indledt med 

by- og indmarch lørdag 

eftermiddag, inden de ti hold 

gik til den med slangeudlægninger 

og stafetløb, der nu 

er på 400 meter og dermed 

50 meter kortere end i gamle 

dage. For at alle kan være 

med, gives ekstra points til 

deltagere over 30 år. 

BRANDVÆSEN 

For hold uden alderspoints 

gik guld, sølv og bronze til 

henholdsvis Herning Brandvæsen, 

Billund-Grindsted 

Brandkorpsforening og 

Tønder Frivillige Brandværn, 

mens den tilsvarende 

placering for hold med 

alderspoints blev Falck Hornslet, 

Viborg Brandvæsen og 

Frederikshavn Brandvæsen. 

Herning Brandvæsen fik 

både pokalen for hurtigste 

slangeudlægning og hurtigste 

forhindringsstafetløb, 

mens Fyrkatpokalen for Fair 

play gik til Frederikshavn 

Brandvæsen med den 

begrundelse, at holdet altid 

er med til at skabe godt 

humør ved stævnerne, samt 

CTIF er en international 

organisation for udveksling 

af erfaringer inden for brand 

og redning. Dansk CTIFs 

Brandmandskonkurrenceforening 

er en selvstændig 

forening under Dansk CTIF. 

CTIF er en forkortelse for 

Comité Technique International 

de Prevention et 

d’Extinction du Feu (International 

teknisk komité for 

forebyggelse og slukning af 

brand). 

at holdet er træningspartner 

med Brannidrettsgruppen fra 

Karmoy Brann- og Redningsvesen, 

og på denne måde er 

med til at holde gejsten oppe 

hos de norske venner, som 

trofast møder op år efter år. 

Stævnet sluttede lørdag 

aften med festmiddag, præmieoverrækkelse 

og underholdning 

på sønderjysk. 

alle til tjekkiet 

Alle deltagere i sommerens 

konkurrencer i Tønder kan 

glæde sig til næste år at 

deltage i de internationale 

konkurrencer i Ostrava 

i Tjekkiet. Hvert land må 

nemlig stille med ti hold, og 

da udefrakommende begivenheder 

forhindrede to af 

de tilmeldte hold i at deltage, 

stod konkurrencen i Tønder 

kun mellem ni danske hold, 

samt det norske gæstehold. 

Efterfølgende har Beredskabsstyrelsen 

takket ja til 

den sidste danske plads 

i Tjekkiet. 

Hele den danske delegation 

bliver på 110 deltagere, idet 

Danmark også stiller med 

otte dommere. Dertil kommer 

en delegationsleder og 

en træner. 

De internationale CTIF 

konkurrencer – brandmandsolympiaden 

– finder sted hvert

en af opgaverne er et forhindringsløb, 

der bl.a. går gennem 

en otte meter langt kryberør 

med en diameter på 80 cm. 

Foto: Claus petersen. 

fjerde år, hvor man i Danmark 

så vælger ikke at arrangere en 

national konkurrence. 

efterlyser 

flere deltagere 

Årets konkurrencer i Tønder 

var de 19. i rækken, og 

deltagelsen var præget af 

beredskabets mange ændringer 

i de senere år. I en tid 

med sammenlægninger, generationsskift 

og skift i de nye 

kommuner mellem kommunalt 

og Falck-baseret brandvæsen 

har det været svært 

også at få overskud til den 

slags, beklager Poul Laustsen, 

Billund, der er formand for 

Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening. 

Han håber, at udviklingen vil 

vende, og at flere beredskabschefer 

vil bakke op om konkurrencerne, 

så man kan nå i hvert 

fald et stykke op mod den store 

deltagelse for blot en halv snes 

år siden, hvor der kunne være 

25 deltagende hold. 

Det burde være muligt nu, 

hvor de enkelte brandvæsener/beredskaber 

har fået et 

større volumen. 

Da næste konkurrence 

som nævnt først finder 

sted i 2010, er der god tid 

til at danne lokale konkur- 

Scania passer på dem, 

der passer på os andre... 

I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den 

legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række. 

Scania CrewCab er designet og produceret i den 

sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste. 

rencegrupper og anskaffe 

noget materiel så der kan 

trænes kvalificeret, og så vil 

det være rigtig godt, hvis 

”gamle” medlemmer fra tidligere 

hold kan motivere nye 

brandmænd til at indgå i en 

konkurrencegruppe. 

BRANDVÆSEN 

11

12 

Lukkede nummersiloer 

giver både sikkerhed 

og begrænsninger 

Hver organisation får sin del af SInE-nettet 


Den overordnede nummerstruktur 

i SINE er nu ved at 

falde på plads med et forslag 

fra en arbejdsgruppe under 

SINEs arkitekturgruppe. Forslaget 

går ud på følgende: 

Alle SINE-numre har syv cifre. 

Det første ciffer fortæller, 

hvilken organisation, nummeret 

tilhører, mens de to 

næste cifre giver oplysninger 

om, hvor i organisationen, 

terminalen hører hjemme. 

Organisationen kan derefter 

selv råde over de sidste 

fire cifre med den undtagelse, 

at fastlagte talegrupper altid 

har ”0” som fjerde ciffer. 

Den overordnede inddeling 

for første ciffer er følgende: 

1) Politi 

2) Brand og redning 

3) Kommuner 

4) Forsvar 

5) Sundhedsberedskabet 

6) Beredskabsstyrelsen 

7) og 9) er ledige, mens 8) 

kan dække øvrige organisationer 

som Falck, DSB, Banedanmark, 

S-Tog og Movia 

Det første ciffer bliver således 

indgang til en hel nummergruppe 

for samme organisation, 

også kaldet en nummersilo 

eller en VPN (Virtual 

Private Netverk), der er et lukket 

forum. Det vil altid være 

muligt at ringe til et direkte 

nummer i en anden VPN, men 

det bliver ikke muligt i en akut 

situation at oprette talegrupper 

på tværs af flere VPN’er. 

lukkede 

nummergrupper 

Al kommunikation på SINE 

BRANDVÆSEN 

SInE 

er krypteret, så hverken tale 

eller data kan aflyttes af 

uvedkommende, men denne 

sikkerhed bliver i praksis 

mindre i det øjeblik, der kommunikeres 

til en hel gruppe 

terminaler på én gang, fordi 

man i realiteten ikke kan vide, 

om det nu er de rigtige mennesker 

bag alle terminaler. 

Derfor giver det god 

mening med lukkede nummersiloer 

til gruppekald. 

Det gælder ikke mindst for 

politiet, men også fx sundhedsvæsenet 

har behov for at 

kunne sende personfølsomme 

data om patienter ud fra en 

sikker forvisning om, at ingen 

fremmede kan lytte med. 

på tværs 

Ulemperne ved VPN strukturen 

er tilsvarende, at man 

ved store hændelser ikke fra 

indsatsledelsen kan give en 

melding til alle indsatsgrupper 

samtidig. Derfor har 

arbejdsgruppen defineret 

VPN 0 til tværgående kommunikation, 

altså på tværs af 

de førnævnte VPN’er. 

I hvert fald i den første tid 

skal al tværgående kommunikation 

for mere end to terminaler 

imidlertid kodes ind på de 

enkelte terminaler i forvejen. 

skadestedssæt 

Det er så her, at skadestedssættene 

kommer ind. Fra 

starten defineres 200 skadestedssæt 

med helt bestemte 

muligheder. Skadestedssættene 

kan bedst sammenlignes 

med de nuværende skadestedsradioer, 

der har faste 

kanaler og en begrænset rækkevidde. 

Et SINE skadestedssæt 

er derimod landsdækkende 

og kan meget mere: 

Et skadestedssæt består af 

seks talegrupper for forskellige 

indsatsgrupper og er 

beregnet til den tværgående 

kommunikation på lederplan 

mellem: Indsatsleder politi, 

indsatsleder brand, KST 

(kommandostade), holdleder-brand, 

KOOL (koordinerende 

læge) samt ”andre”, 

eksempelvis kommunale 

enheder og hjemmeværnet. 

Det er meningen, at enhver 

hændelse med flere indsatsgrupper 

skal tildeles et skadestedssæt, 

og vurderingerne 

fra både 112 alarmcentralerne 

og fra Odin-systemet, der 

samler indberetninger om 

hændelser, lyder på, at 200 

sæt er rigeligt. Der vil aldrig 

blive behov for flere end 200 

på samme tid, og når en 

indsats er slut, vil skadestedssættet 

være klar til brug ved 

en ny hændelse. 

De 200 skadestedssæt med 

tilsammen 1.200 talegrupper 

bliver fra starten lagt ind i 

alle terminaler, der skal kunne 

bruges på et skadested. 

Enhver med en terminal, 

der har indlagt skadestedssæt, 

kan i princippet lytte 

med på, hvad alle de andre 

siger blot ved at dreje sig 

frem til et skadestedssæt, der 

er i brug. 

Kontrollen ligger så i, at 

man efterfølgende i en elektronisk 

log har mulighed for 

at se præcis, hvilke terminaler, 

der har lyttet med, og ved 

misbrug kan de pågældende 

terminaler lukkes. 

Når først et skadested er 

tildelt et skadestedssæt, kan 

indsatsleder-brand eksempelvis 

kommunikere på tværs 

med andre ledere på stedet 

og samtidig i sin anden terminal 

tale med egen indsatsgruppe, 

dvs. alle brandfolk 

på stedet. Menige brandfolk 

taler sammen på talegrupper 

i egen VPN. 

I første omgang vil skadestedssættene 

blive tildelt 

manuelt fra politiets vagtcentraler, 

men det forventes, 

at tildelingen på et senere 

tidspunkt vil kunne ske automatisk 

fra en central server. 

talegrupper 

De faste (statiske) talegrupper 

programmeres således ind 

på forhånd. Det gælder også, 

hvis to nabokommuner eksempelvis 

har behov for fælles 

gruppe-kommunikation. 

Tetra-systemet giver også 

mulighed for akut at oprette 

dynamiske talegrupper fra 

kontrolrummet, men foreløbig 

fravælges denne mulighed 

til brug i stor skala på 

grund af for stor usikkerhed. 

Bl.a. er der en begrænsning 

i selve SINE-nettet på, hvor 

hurtigt en dynamisk talegruppe 

kan oprettes i en terminal. 

vejledning 

I løbet af december forventer 

SINE-sekretariatet at lægge 

en læs-let vejledning om 

kommunikationen på 

SINE-nettet ud på 

www.sikkerhedsnet.dk

tidsplan i tre faser 

ny aftale om, hvornår kontrolrummene skal være færdige, 

nærmer sig 


Når Terma ikke kan levere de 

lovede kontrolrum til tiden, 

må tiden rette sig efter, hvornår 

Terma kan levere. Ved at 

dele tidsplanen for SINE kontrolrummene 

i tre faser ser 

det ud til, at i hvert fald nogle 

af kontrolrummene vil kunne 

komme i drift sidst på foråret 

2009, mens andre først forventes 

færdig afprøver den 

1. november. 

I hele spillet om tidsplan 

har regionerne fået første- 

prioritering, for uden kontrolrum 

vil de ikke kunne 

disponere ambulancerne, 

som de fire af regionerne 

overtager ansvaret for til 

næste år. Regionerne har ikke 

som Brandvæsener, Falck og 

politi et eksisterende radionet, 

der kunne få forlænget 

indsatstid. 

Ud over at have overblikket 

over ambulancerne og 

disponere dem til de rigtige 

patienter på det rigtige 

tidspunkt er det også vigtigt, 

at de programmer, der 

måler tidsforbrug og styrer 

økonomi og dermed afregning, 

fungerer. 

Mens teknikerne hos 

Terma arbejder videre med 

at bygge de styrende programmer 

til kontrolrummene 

sammen, har SINE-sekretariatet 

og Terma brugt måneder 

på at diskutere tidsplan, 

og ved redaktionens slut- 

ning så arbejdsresultatet 

således ud: 

1. fase 

Kontrolrum med en basisløsning 

(version 1), der bl.a. 

indeholder opgave- og ressourcestyring. 

Denne forventes 

færdig og installeret hos 

brugerne den 1. februar 2009. 

Herefter følger to måneders 

driftstest frem til 1. april. 

2. fase 

Kontrolrum med en basisløsning 

(version 2). Denne 

indeholder nu også logning 

(alle data og tidspunkter 

gemmes) og rapportering, 

og den forventes installeret 

inden den 1. maj. Også her 

følger to måneders driftstest 

inden forventet aflevering 

den 1. juli. 

3. fase 

Den 3. version af basisløsningen 

indeholder nu også 

automatisk alarmering af 

ressourcer. Efter planen skal 

den være klar til driftstest 

senest den 1. september med 

forventet endelig aflevering 

den 1. november. 

bestillinger 

kan vente 

Denne tidsplan burde tilgodese 

regionernes behov 

bedst muligt, men der forhandles 

fortsat om lidt elastik 

i tidsfristerne, og endnu er 

planen ikke endelig godkendt 

af begge parter. Blandt andet 

ønsker SINE-sekretariatet 

sikkerhed for, at kontrolrummene 

nu også vil virke som 

planlagt, så der ikke tilløber 

yderligere forsinkelser. 

I forhold til de store forsinkelser 

omkring kontrolrum, 

har SINE-sekretariatet slækket 

meget på kravene om hurtig 

bestilling af især kontrolrummene. 

Nu gælder det om at finde 

de rigtige løsninger og finde 

nogle fornuftige fællesskaber, 

og så kan bestillingerne 

godt vente. Når det gælder 

terminaler, anbefaler SINEsekretariatet 

dog, at beredskaberne 

bestiller nu, så 

ventetiden bruges til at lære 

terminalerne rigtig godt at 

kende. 

SInE 

Centrale 

knudepunkter 

Samtidig med den tidsmæssige 

opdeling forhandles der 

på flere planer om centraliseringer, 

som både skal skabe 

ekstra sikkerhed og bedre 

overblik. Det gælder ikke 

kun inden for de kommunale 

beredskaber. Også 112-alarmerne 

er i spil. 

Et forslag går således ud på, 

at alle 112-alarmer samles ét 

sted centralt i SINE systemet, 

hvorfra de så sendes ud til de 

enkelte beredskaber. 

Nødknap 

på alle terminaler 


Alle SINE terminaler bliver 

forsynet med en nødknap, 

der giver opkaldet fortrinsret 

før alt andet, hvis der i en 

ekstrem situation skulle blive 

så meget radiotrafik, at nogle 

opkald kommer i vente-kø. 

Hvis terminalen er sat op 

i TMO, dvs. på det fælles net, 

vil nødkaldet altid blive vist 

i kontrolrummet. Desuden 

går nødkaldet til enten ens 

Ny 

tidsplan 

holder 

ingen tvivl hos 

terma 


Den nye tidsplan for implementering 

af kontrolrum, 

som Terma og SINEsekretariatet 

har forhandlet 

på plads, er endelig. Den 

holder 100 %, og der er 

ingen tvivl om, at Terma 

vil kunne opfylde den, 

lover projektleder Michael 

Lentge Andersen, der hos 

Terma har det overordnede 

ansvar på området. 

Regionerne, der i løbet 

af 2009 overtager disponeringen 

af ambulancer 

og skal klare opgaven fra 

helt nye vagtcentraler, behøver 

derfor ikke at være 

bekymrede. Kontrolrummene 

og alle ni Termatilvalg 

vil fungere til tiden, 

siger Michael Lentge. 

egen talegruppe eller en 

anden, forudbestemt talegruppe. 

SINE-sekretariatet 

anbefaler her, at man vælger 

sin egen gruppe. 

Hvis man har sat sin terminal 

i DMO, hvor den fungerer 

som walkie-talkie, er der ikke 

forbindelse til det fælles net. 

Her går nødkaldet derfor kun 

til de andre i gruppen, der lytter 

på samme DMO-frekvens. 

BRANDVÆSEN 13

14 

Ikke overraskende konkluderer 

analysefirmaet Gartner, 

at der er penge at spare ved 

en fælles, døgnbemandet 

vagtcentral, frem for at klare 

sig selv. Af hensyn til kommunikations-arkitekturen 

er 

der desuden en meget høj 

risiko ved at fortsat at bruge 

delvis bemandede vagtcentraler. 

Det er kommunaldirektørerne 

i Region Sjælland, 

der har bestilt en analyse af 

mulige løsninger for vagtcentraler, 

og ifølge Gartner 

er kun to ud af fire muligheder 

realistiske: 

1) En fælles vagtcentral, 

baseret udelukkende på 

SINEs kontrakt med 

Terma. Da Terma har 

kontrakt på at levere et 

færdigt kontrolrum med 

de nødvendige tilvalg 

og til nogenlunde fast 

pris, burde den tekniske 

og økonomiske sikkerhed 

her være i orden. 


baseret på et Terma type 

3 kontrolrum kombineret 

med IBS tilvalg. Rent 

teknisk konkluderer 

Gartner, at denne løsning 

er ok, men skriver samtidig, 

at det er meget 

uklart, hvorledes IBS 

scenariet kan give økonomiske 

fordele til 

kommunerne! Desuden er 

der en vis risiko ved at 

have to leverandører frem 

for en. 

BRANDVÆSEN 

”duer ikke” 

De to løsningsmuligheder, 

som Gartner kasserer, er: 

SInE 

goD øKoNomi 

i FæLLeS 

vagtCeNtRaL 

Klar anbefaling til de sjællandske kommuner fra analysefirmaet 

Gartner 


3) En lokal, døgnbemandet 

vagtcentral, leveret af 

Terma. Denne vil ganske 

enkelt være alt for dyr, 

selv for en kommune, der 

allerede i dag har døgnbemandet 

vagtcentral, 

og som herfra disponerer 

mange andre opgaver 

end lige brand og redning. 


baseret på en Terma 

basisløsning kombineret 

med en ubemandet IHM 

vagtcentral. Denne løsning 

er umiddelbart 

billig, men Gartner fravælger 

den meget kontant 

ud fra flere kriterier, 

herunder, at det i øjeblikket 

ikke vides, om det 

overhovedet er tilladt 

ikke at være koblet op på 

en bemandet vagtcentral, 

fordi det er målet, at SINE 

skal forbedre kommunikationen 

på tværs af beredskabet. 

Dernæst sår Gartner tvivl 

om IHMs økonomiske 

formåen og om kontraktforholdet 

mellem IHM 

og Terma med risiko for en 

stor licensafgift til Terma. 

Direkte skriver Gartner 

desuden, at de nuværende 

IHM Com4500 kontrolrum 

ikke kan håndtere 

alarmer. 

Endelig vil de kommuner, 

der måtte vælge en sådan 

løsning, kunne forudse store 

udgifter, fordi nye EU-regler, 

der er på vej, vil kræve en 

kostbar sikring af de lokale 

vagtcentraler. 

pris for ren terma 

En døgnbemandet Terma 

vagtcentral vil ifølge Gartner 

koste næsten 5 mio. kr., som 

i Region Sjælland principielt 

kan deles mellem 17 

kommuner. Prisen er vel at 

mærke uden bygninger. 

Lige så vigtig er driftsomkostningerne, 

som med en 

vis usikkerhed kan beregnes 

både pr. alarm og pr. indbygger. 

Desuden bør vagtcentralen 

løse mange andre 

opgaver end de direkte 

beredskabsmæssige, skriver 

Gartner uden dog at regne 

på konsekvenserne heraf. 

Hvis alle 17 kommuner i 

regionen går sammen om 

én fælles Terma vagtcentral, 

hvis ikke bygningen regnes 

med, og hvis investeringen 

fordeles over fem år, og de 

årlige driftsudgifter på ca. 

3,6 mio. kr. om året lægges 

til, vil vagtcentralen ifølge 

Gartner årligt koste 5,50 kr. 

pr indbygger. 

ibs og ihm 

En tilsvarende beregning for 

en fælles Terma/IBS vagtcentral 

giver ifølge Gartner 

en årlig udgift på 6 kr. pr. 

indbygger, men med meget 

større usikkerhed. 

Gartner er endnu mere 

usikker omkring prisen for 

en Terma/IHM løsning. Den 

fælles investering ligger 

omkring en mio. kr., hvortil 

kommer lidt over en kvart 

mio. kr. pr. tilsluttet vagtcentral. 

Gartner har ikke beregnet, 

hvad driften vil koste. 

Generelt er der stor usikkerhed 

omkring rapportens 

økonomiske beregninger, 

der bl.a. er baseret på en 

statistik fra Beredskabs- 

styrelsen, lige som husleje 

slet ikke er regnet med. 

anbefaling 

Alle 17 kommuner bør 

beslutte sig for om én, 

fælles vagtcentral, leveret 

af Terma, og kontrolrumsopgaven 

bør udbydes 

mellem offentlige og private 

leverandører, anbefaler 

Gartner. 

Kommunerne bør dernæst 

finde en fornuftig organisation 

til at stå for vagtcentralen. 

Gartner vil ikke fremhæve 

den ene selskabsform 

frem for den anden, men 

nøjes med at understrege, 

at der er tale om et frivilligt 

samarbejde mellem brugere 

(kommuner). 

En sådan organisation skal 

have en bestyrelse, der skal 

udarbejdes en opgaveliste, 

samt en fordelingsnøgle 

for udgifter, herunder en 

model for betaling på tværs 

af kommunegrænser i forbindelse 

med udkald efter 

”nærmeste vogn” princippet.

SInE 

Ihm-pRotESt moD 

GARtNER-RAppoRt 

Rapporten konkluderer, at ihm ikke kan det, de allerede gør 


Gartner-rapporten om fælles 

vagtcentraler giver ikke mange 

points til Ingeniørfirmaet H. 

Mortensen, IHM. Ganske vist 

har IHM leveret kontrolrum 

til Falck og til 31 beredskaber 

over hele Danmark, og ganske 

vist er IHM underleverandør 

til Terma og skal levere Tilvalg 

5 til SINE projektet, men 

analysefirmaet Gartner sætter 

alligevel store spørgsmålstegn 

ved IHMs formåen. 

Ingeniør Hardy Mortensen 

har efterfølgende kraftigt 

tilbagevist flere påstande fra 

Alarmcentralen i Helsingfors 

dækker alle nødopkald til 

politi, brand, redning og 

ambulancer for 570.000 

mennesker. Oprindelig var 

alarmcentralen kommunal, 

men i 2005 blev den over- 

taget af staten, og her, tre 

år efter, er det stadig ikke 

lykkedes at opnå den sam- 

me responstid, som den 

havde før. 

Overtagelsen skete som led 

i opbygningen af det landsdækkende 

tetra-radionet for 

både beredskab og andre 

myndigheder, Virve. Mens 

radiokommunikationen 

fungerer upåklageligt, er 

alarmcentralen løbet ind 

i enorme problemer på grund 

af uerfarne medarbejdere. 

Gartner, og bedt om at få 

rapporten ændret for at få 

korrigeret udokumenterede 

påstande. 

Ifølge Gartner rapporten 

skulle IHM ikke kunne håndtere 

112-alarmer, ABA-alarmer, 

nødkald og lignende, 

selv om disse funktioner er 

færdigudviklet og i drift på 

alle IHM vagtcentraler. 

Hardy Mortensen medgiver, 

at tilslutningen til 

Termas infrastruktur ikke 

er færdigudviklet, men 

der står intet i rapporten 

Senior brandchef Yrjö 

Niiranen fra Helsingfors 

Brand og Redning fortæller 

således til BRANDVÆSEN: 

– Fejl i procedurer, mangel 

på uddannelse og manglende 

erfaring fik responstiden til 

at stige helt uacceptabelt. 

En vigtig årsag har været 

om årsagen, nemlig at de 

nødvendige grænseflader, 

og specifikationer ikke er 

tilgængelige på nuværende 

tidspunkt. Alligevel har IHM 

valgt at give en fast pris på 

integrationen mod kontrolrumsløsningen. 

ihm må gerne 

sælge direkte 

Ligeledes påstås det i Gartner 

rapporten, at IHM økonomisk 

er meget afhængig af at være 

underleverandør til Terma, 

og der vil direkte være udsigt 

usædvanlig mange udskiftninger 

blandt medarbejdere. 

På kun tre år har 58 stillinger 

på alarmcentralen været 

besat af 400 personer, hvoraf 

mange har været unge, 

arbejdsløse politifolk med 

en utilstrækkelig erfaring 

omkring nødkald inden for 

brand og redning! 

Døgnbemandingen på 

Helsingfors alarmcentral 

består af en leder plus 8-10 

operatører, alt afhængig af, 

hvor travlt der er. 

Målet er, at alle alarmer 

bliver besvaret inden for 

ti sekunder, men sidste år 

lykkedes det kun for 87 % af 

opkaldene. 

189.000 af de i alt 504.000 

opkald til alarmcentalen 

til en konflikt mellem IHM og 

Terma, hvis IHM selv sælger 

3.-parts løsninger til beredskaberne. 

Også det er noget sludder, 

siger Hardy Mortensen 

og understreger, at det er 

aftalt, at IHM fortsat kan 

sælge og opdatere egne 

kontrolrum sideløbende 

med Tilvalg 5, der netop 

indeholder håndtering af 

112-alarmer, ABA-alarmer, 

nødkald og lignende. 

Gartner konkluderer, at 

der er alt for stor teknisk og 

økonomisk usikkerhed ved at 

koble et IHM kontrolrum på 

Termas basisløsning. Faktisk 

er løsningen slet ikke relevant, 

fordi man ikke vil kunne 

koordinere disponeringen af 

alarmer, skriver Gartner. Også 

denne konklusion mener IHM 

er forkert. 

IHM har ikke fået svar på sin 

henvendelse om rapporten. 

alarm for alarmcentralen 

Helsingfors: Manglende erfaring hos de ansatte går ud over responstiden 


Helt tilbage i 2002 kunne 

Finland indvi et landsdækkende 

Tetra-baseret 

radionetværk for beredskabet, 

kaldet Virve, Der er 

en forkortelse for ”digitalt 

myndigheds netværk”. 

Nettet benyttes i dag 

af 29.000 brugere fra alle 

myndigheder. 

i 2007 gav anledning til en 

eller anden form for udrykning 

eller udkald. Heraf tog 

politiet sig af de 77.280, de 

50.840 gjaldt ambulancer, 

mens brand og redning rykkede 

ud 8.020 gange. 

BRANDVÆSEN 

15

Som udgangspunkt er kommunaldirektørforeningen 

i Region Sjælland, K-17, nået 

langt i det tværkommunale 

samarbejde omkring SINE 

kontrolrum/vagtcentraler. 

Dette ses af, at K17 fra et 

møde sidst i oktober har 

fremsendt en indstilling 

til regionens kommunale 

kontaktråd, KKR (borg- 

mestrene). 

SInE 

Sjælland øger 

det tværkommunale 

samarbejde 

11 kommuner går sammen, og seks vil fortsætte med deres 

ubemandede vagtcentraler 


Kursen er lagt for en supervagtcentral 

for både Region 

Sjælland og foreløbig 11 ud 

af regionens 17 kommuner, 

De 11 kommuner ønsker én 

fælles, døgnbemandet vagtcentral, 

mens de seks kommuner 

ønsker at fortsætte 

med de nuværende, ubemandede 

vagtcentraler, som så 

og står det til beredskabschef 

Carsten Iversen i Roskilde, 

skal vagtcentralen disponere 

alt, hvad der overhovedet 

er muligt af beredskabets 

mange opgaver: 

– Vi får her en enestående 

chance for at gøre noget for 

det danske beredskab. Tænk, 

hvis vi fra et og samme sted 

kan koordinere ambulancer, 

paramediciner, brandudrykning, 

løftegrej, højderedning 

og dykkerberedskab. 

– Jeg kan godt forstå, hvis 

nogen stejler over så store 

visioner, men vi skal tænke 

stort. Mit udgangspunkt er, 

at vagtcentralen skal kunne 

klare alt, også ABA-alarmer, 

hjemmepleje og alle de andre 

opgaver, vi i dag tager os 

af hver for sig, sige Carsten 

Iversen, der er parat til et 

kan bindes op på SINE-nettet 

via et såkaldt integrationspunkt, 

fortæller kommunaldirektør 

i Greve Kommune, 

Torben Kjærgaard, der har 

været K-17’s tovholder omkring 

SINE/kontrolrum. 

Indstillingen går derfor på, 

at Koordinationsgruppen for 

Beredskabschefer i Region 

Sjælland arbejder videre med 

såvel den fælles vagtcentral 

som etablering af et integrationspunkt, 

således at de 

respektive kommunalbestyrelser 

kan træffe beslutninger 

herom på deres møder 

i december. I løbet af nogle 

år er det målsætningen, at 

alle 17 kommuner kommer 

med i den fælles løsning, og 

med forslaget fra K17 er der 

således taget et væsentligt 

skridt i denne retning. 

SupER-VAGtcENtRAL 

SKAL KuNNE KLARE NÆStEN ALt 

11 sjællandske kommuner inviterer sig indenfor hos regionens vagtcentral 

på Slagelse Sygehus 


16 BRANDVÆSEN 

Region 

Sjælland 

Region Sjælland har 

812.000 indbyggere fordelt 

på 17 kommuner. Regionen 

dækker et areal på 7.273 

kvadratkilometer. 

nedlægge sin egen, døgnbemandede 

vagtcentral 

i Roskilde den dag, hvor den 

fælles vagtcentral er kørt ind 

og kan overtage. 

På den måde vil sundhedssektoren 

for alvor hænge 

sammen, så man langt bedre 

kan følge patienterne, fra 

de sendes fra sygehuset og 

”overtages” af hjemmeplejen.

Ud over, at en fælles vagtcentral 

for region og kommuner 

åbner mulighed for 

en effektiv og hurtig respons, 

forventer Carsten Iversen 

også, at økonomien vil se 

ganske fornuftig ud. Den del 

er der imidlertid ikke regnet 

på endnu. 

god økonomi 

Den ideelle placering af en 

fælles vagtcentral for kommuner 

og region er Slagelse 

Sygehus, hvor Region 

Seks kommuner i Region 

Sjælland har valgt at stå uden 

for samarbejdet om en fælles, 

døgnbemandet vagtcentral. 

Ikke fordi der er noget galt 

med en døgnbemandet vagtcentral, 

men fordi fordelene 

i øjeblikket slet ikke står i et 

rimeligt forhold til de økonomiske 

mer-omkostninger. 

Sådan lyder det fra beredskabschef 

John Olesen, Slagelse. 

De andre kommuner, 

som vil følge et andet spor, er 

Sorø, Ringsted, Kalundborg, 

Odsherred og Lejre. 

Alle har i dag ubemandede 

vagtcentraler model 

Com4500 fra IHM, og 

forventningen er, at disse 

opgraderes og indgår i et 

fælles netværk, som tilsluttes 

SINE-nettet via et kontrolrum 

type 3. Samarbejdet mellem 

de seks kommuner betyder, 

at der gives en stor lokal selvstændighed, 

særligt omkring 

tekniske alarmer, samtidig 

med, at kommunerne får 

et overblik over hinandens 

ressourcer og kan disponere 

Sjælland placerer sin vagtcentral. 

Regionen er positiv 

over for et sådant samarbejde, 

og så begynder der 

lige pludselig at komme en 

fornuftig økonomi i projektet, 

siger Carsten Iversen. 

Der vil kunne spares en hel 

del investeringer i både bygninger 

og udstyr. 

Vagtcentralen er den mest 

komplicerede del af beredskabets 

virksomhed. Den bygger 

ikke mindst på ordentligt 

personale, som bliver en af 

disse direkte på tværs af udrykningsområderne 

hvis det 

ønskes. 

Desuden kan de automatiske 

(ubemandede) vagtcentralerne 

bemandes afhængig 

af situationen. I dag bemandes 

vagtcentralen i Slagelse 

således altid i forbindelse 

med indsats, altså efter behov, 

tilføjer John Olesen. 

for dyrt 

Slagelse Kommune har 

80.000 indbyggere, og ifølge 

Gartner-rapportens beregninger 

vil en fælles vagtcentral 

for regionens 17 kommuner 

koste kommunen 5,50 kr. 

pr. indbygger, hvis alle 17 er 

med, svarende til 440.000 kr. 

om året. 

Efter samme beregningsmodel 

vil Slagelse Kommune 

kunne fortsætte med sin 

ubemandede vagtcentral for 

under 2 kr. pr. indbygger. 

– Jeg kan sagtens finde 

andet at bruge 300.000 kr. 

om året på, og jeg mener slet 

ikke, at det beredskabsfaglige 

SInE 

de ting, der skal ses nøje på. 

Carsten Iversen forventer da 

også, at infrastruktur, uddannelse 

og personale vil være 

på plads i god tid. 

køreplan 

SINE-sekretariatet er begejstret 

for samarbejds-modellen, 

fortæller en glad 

Carsten Iversen. Nu skal 

kommunerne have nedsat en 

styregruppe og en teknikergruppe 

til at se på det praktiske. 

Der skal udarbejdes en 

udbytte svarer hertil. Det skal 

være langt større, hvis vi skal 

være med, siger John Olesen 

og fortsætter: 

– Det er klart, at Slagelse 

– eller en hvilken som helst 

anden kommune – som 

helhed vil kunne have gavn af 

en døgnbemandet vagtcentral 

for døgnplejen, overvågning 

af P-kældre, ja hvad 

som helst, men her og nu 

har vi valgt at få den beredskabsmæssige 

del op at køre 

hurtigst muligt. Det er jo det, 

SINE er etableret for. 

– Det kan da godt være, at 

vi vil noget andet om 3-4 år, 

når SINE er på plads, men vi 

taber ikke noget ved at vente. 

Vi seks kan godt have is i 

maven. 

hellere hos politiet 

– Døgnbemandingen har i 

princippet intet med SINE at 

gøre, og der er heller intet 

krav om det fra SINEs side, 

selv om kommunikationsstruktur 

og andre forhold 

forsat står hen i det uvisse. 

organisationsplan, og Carsten 

Iversen vil gerne tilbyde en 

observatørpost til de seks 

kommuner, der i første omgang 

ikke vil være med. 

Målet er at få alle kommuner 

med. 

– Det bliver den største ændring 

siden beredskabslovens 

vedtagelse. Der bliver masser 

af områder, hvor der skal 

tænkes nyt. Vi kan kalde det 

en globalisering af beredskabet, 

siger Carsten Iversen. 

– Det faglige udbytte står 

ikke mål med økonomien 

Seks kommuner foretrækker ubemandede IHM vagtcentraler. I hvert fald ind til videre 


Hvis der er det, kan de bare 

sige det – og give os DUTmidler 

med. 

– Den døgnbemandede 

vagtcentral er derimod en 

god idé for politi og ambulancer, 

der ved alarmer skal 

disponere den nærmeste 

enhed i hele politikredsen og 

regionen, men det gælder 

ikke for brandbiler. Her slukker 

vi selv inden for kommunen 

– eller i visse områder 

hos naboen, hvis vi har aftalt 

det på forhånd. Det er jo 

en del af den risikobaserede 

dimensionering, som vi har 

brugt rigtig mange ressourcer 

på. 

- Hvis man endelig vil 

bygge en fælles vagtcentral 

for brand og redning, ville 

den i øvrigt ligge mindst lige 

så godt hos politiet som hos 

regionen på sygehuset, men 

det er ikke undersøgt nærmere, 

slutter John Olesen. 

BRANDVÆSEN 17

Falcks vagtcentral i Holbæk, 

der blandt andet betjener 

pilotkommunerne Lolland og 

Guldborgsund, har for længst 

fået installeret de første 

tilgængelige dele af et SINE 

kontrolrum type 3, men det 

virker ikke og har aldrig virket 

efter hensigten. 

Det er meningen, at Falcks 

nuværende kommunikations- 


server fra Hardy Mortensen 

skal integreres med SINE 

kontrolrummet, sådan som 

SINE-sekretariatet selv har 

opfordret til, at man kan 

gøre, men to væsentlige 

krav er endnu ikke opfyldt, 

fortæller Claus Canzella, der 

er ledende IT-medarbejder 

hos Falck i forhold til SINE 

projektet. 

SInE 

Falcks SiNekontrolrum 

er 

endnu ikke i drift 

... for Terma har ikke leveret alle protokoller til kontrolrummet, 

og kontrolrummet virker ikke 


DIN SIKKERHED 

I TRAFIKKEN 

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING 

- EN DEL AF LS NORDIC APS 

FOLDAGERVEJ 12A 

4623 LILLE SKENSVED 

TLF: 56 16 19 20 

FAX: 56 16 19 29 

WEB: WWW.AUTOTEC.DK 

VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR 

LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. 

RING OG HØR NÆRMERE OM 

HVAD VI KAN TILBYDE LIGE 

PRÆCIS DIG OG HVILKEN 

LØSNING DER PASSER DIG BEDST. 

SE SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM 

HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER 

KONTAKT OS. 

For det første skal Terma 

levere nogle såkaldte protokoller 

for kontrolrummet, for 

at Falcks egne IT-folk kan få 

det gamle og det nye kontrol 

kontrolrum til at arbejde 

sammen. Flere af disse 

protokoller har Terma endnu 

ikke leveret. 

Bagefter skal integrationsløsningen 

afprøves i forhold 

til et test-anlæg, så tredjeparts-løsningerne 

kan blive 

godkendt, men test-anlægget 

er tilsyneladende slet ikke 

udviklet. 

Dermed har Falck meget 

svært ved overhovedet at 

komme videre i udviklingen 

af den nye SINE vagtcentral. 

5 falCk 

vagtCentraler 

I de fleste brandslukningskontrakter 

mellem Falck og 

kommuner indgår, at Falck 

også varetager vagtcentralfunktionen, 

og Falck har 

naturligt valgt indtil videre 

at beholde sine fem vagtcentraler 

– en i hver region 

– hvorfra der både disponeres 

brand og andre af Falcks 

udkald. 

I det hele taget giver det 

god mening med fælles vagtcentraler, 

siger Claus Canzella 

og fortsætter: 

– Det er den rigtige måde 

at gøre det på, det har Falck 

gjort i mange år, og hvis en 

sådan vagtcentral kommer 

i udbud, kan jeg ikke se, 

hvorfor Falck ikke skulle 

kunne levere den ydelse også. 

På Falcks vagtcentral 

i Holbæk forventer man, 

at den del, der skal betjene 

brand og redning, med de 

nuværende aftaler vil kunne 

klares med højst to betjeningspladser. 

Vi har i hvert fald et eksisterende 

og velfungerende 

system, hvor vi kan fremvise 

funktionaliteten – allerede 

i dag. 

sine-kontrolrum 

i problemer 

Men tilbage til SINE. Claus 

Canzella er absolut ikke imponeret: 

Vi kan ikke komme i gang 

med at teste og udvikle, som 

vi gerne vil, så lige nu kan vi 

ikke gøre andet end at vente. 

Så længe Terma ikke leverer, 

hvad de har forpligtet sig til, 

kan vi ikke leve op til vores tilslutningsforpligtelse 

i forhold 

til lovgivningen. 

– For at vores personale 

skulle kunne prøve den rent 

kommunikationsmæssige 

del og lære at betjene kontrolrummet, 

skulle vi så 

have en ”skrabet” dispatchløsning, 

som kun er beregnet 

til tale-trafik. Den 

gik Terma i gang med at 

etablere. Den står her også 

og kan vise billeder, men nu 

har man to gange prøvet at 

lave en afleveringsforretning 

– uden held. 

– Talekvalitet var ikke god 

nok, og der er problemer 

med individuelle kald, hvor 

det er lidt uklart for os, om 

det er et problem hos Terma 

eller hos Dansk Beredskabskommunikation. 

Vi havde 

ventet en løsning i form 

af en opgradering senest 

i begyndelsen af oktober, 

og her sidst på måneden har 

vi netop erfaret, at Terma 

igen udsætter opgraderingen 

– hvor længe ved vi 

ikke. Vi kan blot konstatere, 

at vi stadig ikke kommer ud 

af stedet.

SInE 

Nyt pRINcIp 

I DANmARK, 

At NÆRmEStE 

SKAL SLuKKE 

Falck beregner ca. 50 øre pr. indbygger 

til SiNe kontrolrum 


Nærmest-princippet er 

noget helt nyt for brand- 

væsener i Danmark. Tidligere 

har brandslukning været 

et ansvar inden for de enkelte 

kommuner, med mindre der 

var aftalt sluknings forpligtelse 

mellem nabokommuner. 

Nu har kommunaldirektørerne 

i de 17 kommuner 

i region Sjælland – K-17 – 

tanker om, at nærmeste 

brandstation skal slukke, 

og det vil ikke genere Falck, 

siger projektchef Poul Erik 

Therkelsen: 

– Vi kan sætte vores vagtcentral 

op til at disponere 

hvem, det skal være, så rent 

praktisk bliver der ingen 

problemer. 

– Men når det er helt nyt, 

at et nabobrandvæsen skal 

kunne tilkaldes som førsteudkald, 

hvis det ligger nærmest, 

så vil Falck selvfølgelig drøfte 

emnet i forhold til de indgåede 

kontrakter. 

Ca. 50 øre 

Som udgangspunkt etablerer 

Falck egne SINE vagtcentraler 

for at overholde sine 

forpligtelser over for de kommuner, 

det servicerer. Som 

verden ser ud nu, forventer 

Poul Erik Therkelsen ikke, at 

der etableres én vagtcentral 

for alle kommuner i en 

region. 

Det første overslag fra Falck 

lød på, at indførelse af SINE 

ville betyde en ekstra kommunal 

udgift på 1,50 kr. pr. 

indbygger om året de næste 

fem år, men siden er bl.a. 

omkostningerne til uddannelse 

af brandmænd i at benytte 

SINE-terminaler faldet bort, 

så nu forventer Falck kun en 

ekstra udgift på omkring 

50 øre pr. indbygger. 

Det er meningen, at uddannelsen 

alene vil kunne klares 

via de 12 årlige brandøvelser, 

som brandmændene alligevel 

skal deltage i. 

BRANDVÆSEN 19

20 

Rent fysisk står Region 

Sjællands nye vagtcentral på 

Slagelse Sygehus klar, rummet 

er etableret, men kun et 

par af i alt fem betjeningspladser 

er nødtørftigt sat op. 

Egentlig burde netop denne 

vagtcentral have været langt 

mere færdig, for den har 

allerede kørt lidt forsøg 

i forhold til SINEs pilotprojekt 

på Lolland og Falster. Termas 

forsinkelse af kontrolrumstilvalg 

til bl.a. at disponere 

ambulancer gør imidlertid, at 

man ikke er meget længere 

end de andre regioner. 

Chefkonsulent Peter Monrup 

Braad fra regionen håber på, 

at kontrolrummet vil kunne 

stå færdigt til indkøring den 

1. februar 2009, og først 

derefter vil man kunne træne 

den egentlige disponering 

BRANDVÆSEN 

SInE 

SINE SKAL GIVE DEt StoRE oVERBLIK 

men Region Sjælland har ikke overblik over SiNe 


af ambulancerne. Endnu er 

han dog ikke blevet lovet en 

bestemt dato for et færdigt 

kontrolrum 

I Region Sjælland skal 

ambulance-entreprenørerne 

selv stå for disponeringen, 

forstået på den måde, at 

vagtcentralen bemandes 

af Samariten og Roskilde 

Brandvæsen. På den måde vil 

entreprenørerne selv have det 

fulde ansvar for at overholde 

responstiderne. 

Efter ambulanceudbuddet 

skal Samariten overtage ambulancekørslen 

i de meste af 

regionen den 1. marts næste 

år, men Falck har en forpligtelse 

til at køre op til et halvt 

år længere, hvis der skulle 

blive behov for det. 

Roskilde Brandvæsen har 

i mange år kørt ambulance- 

mIDtjyLLAND VIL 

SELV DISpoNERE 

Ny inddeling af ambulancekørsel 


Mens regionerne for længst 

har taget beslutninger om 

de kommende vagtcentraler, 

er der stadig en del uklarhed 

omkring den praktiske disponering 

af ambulancer efter, 

at regionerne en gang 

i 2009 overtager ansvaret. 

Det største problem lige nu 

er, at Terma ikke har leveret 

de kontrolrum, der skal give 

det store overblik og sørge 

for kommunikationen. 

I Region Midtjylland bliver 

vagtcentralen en del af en ny, 

selvstændig driftsorganisation 

for den præhospitale indsats, 

fortæller kontorchef Morten 

Helleberg, der har ansvaret 

for denne organisation. 

Selve vagtcentralen placeres 

på Oluf Palmes Allé ikke 

langt fra Skejby Sygehus, og 

regionen har valgt selv at 

ansætte mandskab til vagtcentralen. 

ny kørsels-inddeling 

Samtidig med, at regionerne 

overtager ansvaret for ambulancekørsel, 

indføres en ny 

inddeling af patienttransport. 

I dag inddeles ambulancekørsler 

i tre grupper for: 

kørsel i sit lokalområde, og 

her sker ingen ændringer. 

altid nærmeste 

Indførelse af SINE skulle 

gerne give alle disponerende 

kontrolrum i beredskaberne 

et langt bedre overblik over 

ressourcerne end hidtil. Ikke 

mindst fra regionerne lyder 

der et klart budskab om, at 

det fremover altid vil være 

den nærmeste, disponible 

ambulance, der tilkaldes. 

Dette uanset, om nærmeste 

ambulance holder i en naboregion 

eller om den er på 

tom hjemkørsel fra en lang 

patienttransport. Og uanset, 

hvem ambulancen tilhører. 

Regionernes erfaringer 

med det store overblik og 

disponering af nærmeste ambulance 

skulle gerne komme 

1) livstruende, haster 

2) ikke-livstruende, haster 

3) liggende transport, 

ikke-akut. 

Denne inddeling ændres 

næste år til fire grupper: 

A) livstruende, haster 

B) ikke-livstruende, haster 

C) ikke-hastende, men 

patientens tilstand kan 

blive ustabil, behov for 

ambulancebehandler 

i bilen 

D) liggende transport uden 

behov for behandleruddannet 

personale 

i ambulancen 

Den nye inddeling vil kræve 

en yderligere sundhedsfaglig 

vurdering af de indgående 

opkald, og en arbejdsgruppe 

ser nu på, hvorvidt det fortsat 

skal ske på 112 alarmcentralerne, 

eller om opkaldet skal 

viderestilles til vurdering på 

regionernes vagtcentral. 

de andre dele af beredskabet 

– brand, redning, politi, osv. 

– til gode, men i øjeblikket er 

der ingen erfaringer at høste af. 

alle ambulanCer ens 

I region Sjælland vil både 

akut og liggende patienttransport 

ske med fuldt 

udstyrede ambulancer og 

mandskab. Den liggende patientbefording 

er ikke skilt ud, 

oplyser Peter Monrup Braad. 

VAGtcENtRAL 

I uDBuD 

Syddanmark indretter 

sig på oUh 


Region Syddanmark vil ikke selv 

drive den vagtcentral, der skal 

disponere ambulancerne. Driften 

af vagtcentralen er i udbud 

lige som selve ambulancerne, 

og regionen studerer i øjeblikket 

de indkomne tilbud. 

Selve vagtcentralen skal 

ligge på Odense Universitets 

Hospital, hvor lokalerne er 

under ombygning, fortæller 

AC-fuldmægtig Morten 

Hestbech. Byggeriet ventes 

afsluttet inden årsskiftet. 

Tidslinien ligger ikke mere 

fast, end at regionen blot forventer, 

at vagtcentralen efter 

en testfase vil kunne tages 

i brug medio 2009. 

Den daglige bemanding bliver 

to eller tre personer, men 

for også at kunne klare spidsbelastninger, 

indrettes den 

med fem betjeningspladser.

hoVEDStADENS 

VAGtcENtRAL 

på hERLEV 

SyGEhuS 

Ser frem til levering af kontrolrum 

til februar 


Region Hovedstaden har 

foreløbig udpeget de lokaler 

på Herlev Sygehus, der skal 

rumme den kommende 

vagtcentral for ambulancedisponering, 

og meget mere 

kan man heller ikke gøre på 

nuværende tidspunkt, fortæller 

overlæge Jan Nørtved, der 

har ansvaret vagtcentralen. 

Region Nordjylland har valgt, 

at regionens kommende 

kontrakt vedrørende ambulancetjenesten 

skal træde i 

kraft 1. januar 2010. Samtidig 

etablerer regionen egen vagtcentral, 

hvorfra ambulanceentreprenøren 

skal varetage 

den tekniske disponering af 

den akutte kørsel. 

Denne opgave, som p.t. 

varetages af Falck på korpsets 

vagtcentral i Brønderslev, skal 

således i fremtiden varetages 

af regionens kommende 

Senest er han blevet lovet, 

at kontrolrummets basisløsning 

med de nødvendige 

tilvalg vil blive leveret til 

afprøvning den 1. februar, og 

det er den tidsramme, som 

regionen arbejder ud fra. 

Selve vagtcentralen på 

Herlev Sygehus skal drives af 

regionens egne medarbejdere. 

VAGtcENtRAL 

på AALBoRG 

SyGEhuS 

Region Nordjylland vil knytte 

vagtcentral til akutmodtagelsen 


ambulanceentreprenør på 

den nye vagtcentral, der er 

placeret på Aalborg Sygehus 

i tæt tilknytning til akutmodtagelsen. 

På vagtcentralen skal regionen 

samtidig varetage den 

sundhedsfaglige visitation af 

den akutte kørsel. 

Søren Christiansen, der er 

projektleder for ambulanceudbuddet, 

forventer, at den 

nye vagtcentral får brug for 

en døgnbemanding på to 

personer. 

SInE 

Den 23. oktober blev en såkaldt “demolance” – iklædt de nye 

farver – vist frem på odense Universitetshospital. Det er en vW 

Crafter, som i øvrigt er landets første ambulance af den model. 

Foto: jørgen Diswal. 

Skrigende 

ambulancer 

Samme design til alle landets akutambulancer 


Som en del af ambulanceudbuddet 

skal alle landets 

akut-ambulancer males 

i en skrigende, fluorescerende 

gulgrøn farve, der for 

alvor vil lyse op i gadebilledet. 

Alle akut-ambulancer 

bliver ens med undtagelse 

af et regions-mærke og et 

operatør-logo. 

Foreløbig er en enkelt 

demo-ambulance malet i de 

nye farver. Den er købt af fire 

regioner i fællesskab for bl.a. 

at afprøve de nye muligheder, 

som SINE-netværket 

vil give både i forhold til GPS 

positionering og i forhold 

til overførsel af patientdata. 

Når først systemet er kørt 

ind, bliver der mulighed for 

krypteret overførsel af langt 

større datamængder mellem 

ambulance og skadestue, 

end i dag, og dermed også 

for en behandling af patienter, 

inden de ankommer til 

skadestuen, også selv om 

lægen fysisk sidder et andet 

sted. 

BRANDVÆSEN 21

Støttepunktberedskaberne 

har nu 10 års jubilæum. 

Kommunerne, herunder FKB, 

har fra starten arbejdet for 

etablering af disse statslige 

støttepunktberedskaber, der 

med kort responstid supplerer 

de kommunale redningsberedskaber 

ved særlige 

indsatser. Efter 10 år – og 

set i lyset af kommunalreformen 

og den gennemførte 

risikobaserede dimensionering 

– er det naturligt at gøre 

status og give ordningen et 

serviceeftersyn. FKB vil naturligvis 

gå konstruktivt ind 

i dette arbejde. 

Støttepunkterne blev 

introduceret sidst i 90’erne 

– som Beredskabsstyrelsens 

supplement til det statslige 

redningsberedskab på beredskabscentrene. 

Ideen var at 

udbygge det niveaudelte redningsberedskab, 

så kommunerne 

kan rekvirere assistance 

af særligt specialmateriel fra 

niveau 2-beredskabet over alt 

i landet inden for en responstid 

på ca. 1 time. 

Selve konceptet øgede 

dermed beredskabets robusthed 

betragteligt, da et finmasket 

net af specialmateriel 

blev spændt ud over landet. 


blev etableret dels 

på Beredskabscentrene og 

dels sluttelig ved ni kommunaleredningsberedskaber 

– geografisk fordelt over 

landet, så responstiden 

med det statslige specialmateriel 

på ca. 1 time kan 

overholdes. 


STøTTEPunKTEr 


er kommet for at blive 

AG DIMSun – Arbejdsgruppen vedrørende Dimensioneringen af det statslige 

redningsberedskab – er færdig med sit arbejde. Peter Staunstrup var medlem af 

arbejdsgruppen og fortæller her om sine forventninger til den del af det statslige 

beredskab, der betegnes som ”niveau 2” eller de kommunale støttepunkter 

Af beredskabschef Peter Staunstrup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 

Fra Beredskabsstyrelsens 

side blev specialmateriellet 

på støttepunkterne ved 

starten lanceret som ”vand, 

lys og luft” (dvs. tankvogne, 

slangemateriel, lysmateriel 

og røgdykker-kompressorer) 

samt specialmateriel efter 

lokal aftale med redningsberedskaberne 

i det pågældende 

område. Det særlige 

specielmateriel er ofte bl.a. 

pionermateriel og kemikalierenseudstyr. 

Bemandingen på de 

kommunale støttepunkter 

har ofte et kraftigt islæt af 

frivillige redningsberedskabsfolk. 

Det har vist sig, 

at niveau 2-beredskabet er 

meget velegnet for frivillige, 

som sagtens kan varetage en 

vagtordning for støttepunktberedskabet 

med lejlighedsvise 

alarmeringer. Erfaringen 

viser endvidere, at de frivillige 

magter at løse opgaverne 

fuldt tilfredsstillende i forbindelse 

med indsatser. 

staten betaler 

Finansieringen af niveau 

2-beredskabet er statens opgave. 

Driftsomkostningerne 

har relativt set været meget 

lave – af størrelsesordenen 

4 – 500.000 kr. årligt pr. støttepunktberedskab. 

Og det er 

billigt! 

Det kan derfor undre, at 

der fra Beredskabsstyrelsens 

side er lagt så megen energi 

i at problematisere netop 

denne del af det samlede 

beredskab. De samlede omkostninger 

er særdeles lave 

– både målt i forhold til det 

samlede statslige budget på 

beredskabsområdet og målt 

i forhold til den robusthed og 

nytteværdi, som støttepunkterne 

skaber for det samlede 

system. 

Gennem årene har støttepunktberedskaberne 

kun 

været aktiveret forholdsvis 

sjældent med rednings- og 

kemikalieudstyret, men dette 

forhold berettiger – efter 

FKBs opfattelse - ikke til en 

unuanceret diskussion om 

evt. nedlæggelse af støttepunkterne. 

Vi er dog 

selvfølgelig parate til at give 

støttepunktberedskaberne et 

generelt serviceeftersyn og 

foretage nødvendige justeringer. 

nyt materiel 

til nye trusler 

I den netop afsluttede rapport 

om dimensionering af 

det statslige redningsberedskab 

er det slået fast, at 

støttepunktberedskaberne 

– som en del af det niveaudelte 

beredskab – er kommet 

for at blive. I arbejdsgruppen 

DIMSUNs anbefalinger 

peges der dog på forskellige 

tilpasninger. 

Støttepunktberedskabernes 

oprindelige grundkoncept 

”vand, lys og luft” bør revurderes 

i lyset af de nye større 

kommuner og det ændrede 

trusselsbillede. 

FKB er enig i, at støttepunktberedskabernesspecialmateriel 

i højere grad bør 

koncentreres omkring særligt 

materiel til rednings- og 

miljøopgaver m.m., tilpasset 

den forøgede terrortrussel og 

klimaændringerne. Beredskabsstyrelsens 

særlige Logistiske 

Koordinationsudvalg vil 

sikkert få til opgave at afklare 

behovet for specialmateriel til 

de forskellige støttepunktberedskaber 

under hensyntagen 

til den specifikke risikoprofil 

i det enkelte dækningsområde, 

og FKB ser frem til, at 

dette vigtige arbejde indledes 

i udvalget. 

Arbejdsgruppen har som 

bekendt også foreslået en tilpasning 

af støttepunktberedskabernes 

geografisk placering. 

Der peges på mulighed 

for nedlæggelse af støttepunktberedskabet 

i Fredericia 

og styrkelse af beredskabet 

i Nordjylland med etablering 

af et helt nyt støttepunktberedskab 

dér. Endvidere foreslås 

støttepunktberedskabet 

i Greve flyttet til Frivilligcentret 

i Hedehusene. 

billigt at bevare 

frederiCia 

Overordnet har arbejdsgruppen 

anbefalet en egentlig 

risikobaseret dimensionering 

af det statslige redningsberedskab, 

herunder støttepunktberedskaberne 

– som 

en naturlig opfølgning på 

den risikobaserede dimensionering 

af kommunernes 

redningsberedskaber. Det er 

FKBs holdning, at eventuel 

gennemførelse af ovennævnte 

”flytteforslag” må afvente 

denne risikobaserede

dimensionering af støttepunktberedskaberne. 

Og selvom Fredericia- 

området får for god en dækning 

på niveau 2 området, 

er det måske alligevel i den 

store sammenhæng fornuftigt 

at bevare dette støttepunktberedskab. 

Udgiften 

hertil er ikke særlig stor, og 

i beredskabsmæssige spørgsmål 

er formålet jo ikke at 

gøre beredskabet lige dårligt 

for alle, men så godt som 

muligt for alle. Og herudover 

er trekantområdet blandt de 

hurtigst voksende områder 

i Danmark. 

behov for 

væsentlig styrkelse 

i københavn 

Vedr. støttepunktet i Greve 

er spørgsmålet mere kompliceret. 

Viceborgmester Brigitte 

Klintskov Jerkel er som andre 

medlemmer af byrådet 

i Greve stolt over at have et 

professionelt drevet støttepunkt 

”i Superligaen”, som 

hun i sidste måned beskrev 

det for Folketingets Forsvarsudvalg. 

Besøget var arrangeret 

allerede i foråret, og det 

fandt meget belejligt sted, 

netop som arbejdsgruppen 

DIMSUN har foreslået, 

at netop dette støttepunkt 

flyttes til Hedehusene. Både 

byrådet og beredskabskommissionen 

ønsker at bevare 

støttepunktet i Greve, så 

viceborgmesteren fik en god 

Arbejdsgruppens ønske er 

en markant styrkelse af den 

statslige del af beredskabet 

i Københavnsområdet, der 

p.t. hovedsageligt varetages 

fra beredskabscentret i Næstved 

med lang responstid til 

følge. Endvidere har områdets 

specialmateriel en relativ 

begrænset kapacitet, især på 

CBRN-området, hvorfor der 

er behov for en revurdering 

af såvel placering som sammensætning 

af den statslige 

del af redningsberedskabet 

i Hovedstadsområdet. 

Og jeg må tilføje – for egen 

regning – at styrkelsen skal 

være væsentlig. Her er der 

tale om materieltyper i art og 

mængde, som ikke indgår 

i de nuværende støttepunkters 

bestykning, men som 

skal være beregnet til at 

anvendes ved komplicerede, 

lejlighed til at protestere mod 

en sådan flytning. 

I DIMSUN rapporten står 

der tilmed, at flytningen til 

Hedehusene kan ske uden 

yderligere dokumentation, 

mens alle andre ændringer 

omkring det statslige beredskab 

bør afvente resultatet af 

undersøgelser. 

Som baggrund for en 

flytning af støttepunktet 

nævner konsulentfirmaet 

bag rapporten bl.a., at der 

i hovedstadsområdet mangler 

ressourcer til at kunne matche 

de nye udfordringer fra 

ekstreme vejrfænomener, 



omfattende hændelser i et 

komplekst indsatsmiljø. Så 

spørgsmålet drejer sig her 

måske mere om niveau 3 end 

niveau 2 støtten. 

Efter min opfattelse vil 

Frivilligcentret i Hedehusene 

være det naturlige omdrejningspunkt 

om denne ønskede 

styrkelse af beredskabet 

i Københavnsområdet – både 

af driftsøkonomiske, faglige 

og geografiske grunde. Hvorvidt 

støttepunktet i Greve vil 

passe ind i det nye indsatskoncept 

er usikkert og ligger 

nu i politikkernes hænder, 

men også på dette område 

kunne en samlet analyse 

skabe større klarhed. 

Igen vil FKB gerne minde 

om, at et etableret støttepunktberedskab 

er en endda 

meget billig beredskabsmæssig 

ressource, hvorfor der skal 

være væsentlige argumenter 

for at nedlægge det. 

stærkt og billigt 

Overordnet set er det danske 

niveaudelte redningsberedskab 

et godt koncept. 

Niveau 2 med støttepunktberedskaberne 

som 

supplement til de statslige 

beredskabscentre er kommet 

for at blive – og konceptet er 

så stærkt og billigt, at man 

kunne overveje at lægge 

større dele af den statslige 

beredskabsforpligtigelse ud til 

støttepunkterne. Og denne 

overvejelse kunne få fornyet 

aktualitet, såfremt værnepligten 

afskaffes. 

Nærhed til borgerne er 

afgørende for de beredskabsresourcer, 

der skal redde liv 

og værdier. 

Forsvarsudvalget 

besøgte truet støttepunkt 

Allerede i foråret indbød Beredskabsforbundet til ”Beredskabets Dag” i Greve den 

23. oktober. Tidspunktet kunne ikke være mere aktuelt 


BRANDVÆSEN 23


teknologiske svigt og terrortruslen. 

Det kan være lænse- 

og slangekapacitet til at sætte 

ind imod oversvømmelser, 

kemikalieindsatsdragter samt 

ventepladser og rensestationer 

til store dekontaminerings-opgaver. 

Flytning sendt til høring 

Sidste frist for bemærkninger er 24. november 



– Så placér dog den slags 

på frivillighedscenteret 

i Hedehusene, men lad støttepunktet 

blive i Greve, som 

det er, sagde Brigitte Jerkel 

til medlemmerne af Forsvarsudvalget. 

Under alle omstændigheder 

mente hun, at det vil 

være dybt forkert med en 


flytning uden først at analysere 

behovet for støttepunkternes 

geografiske placering, 

materiel- og opgaver. 

– Når man for kun fem år 

siden valgte at placere et 

støttepunkt her i Greve, 

så var det på grund af den 

unikke beliggenhed og 

fordi, vi i forvejen havde 

Flytningen af støttepunktet fra 

Greve til Hedehusene behøver 

ikke afvente en analyse, fremgår 

det af DIMSUN rapporten, 

og Forsvarsministeriet er da 

også begyndt på de indledende 

øvelser. Således er flytningen 

sendt i høring i Greve og 

de 21 andre kommuner, som 

støttepunktet dækker. 

Senest den 24. november 

skal ministeriet have eventuelle 

bemærkninger til en flytning, 

et stærkt frivilligt beredskab 

med mange engagerede og 

veluddannede mennesker, 

der finder det naturligt at 

gøre en stor indsats for 

borgerne – på ganske frivillig 

og ulønnet basis, understregede 

hun. 

gæsterne lyttede opmærksomt, da redder per Kaludan fra Falck i greve fortalte om frigørelsesteknik. Fra venstre: peter jespersen, 

talsmand for de frivillige på støttepunktet, bjarne Laustsen, formand for beredskabsforbundet, helge adam møller (C), medlem af Forsvarsudvalget, 

Karsten Nonbo (v), medlem af Forsvarsudvalget, Finn bøge, medlem af beredskabskommissionen, samt beredskabschef 

jan Funk Nielsen, greve. 

hvorefter ministeriet vil træffe 

den endelige beslutning. 

Forsvarsministeriet er 

opmærksom på de frivillige 

i Greve, der er tilknyttet 

støttepunktet, og de kan 

sagtens fortsætte som frivillige 

i kommunen, hvis de og 

kommunen ønsker det, eller 

de kan melde sig til den frivillige 

indsatsstyrke (DFI) på 

Frivilligcenter i Hedehusene, 

skriver ministeriet.

Man forbedrer ikke assistanceberedskabet 

i hovedstadsområdet 

ved at lukke 

støttepunktet i Greve og 

oprette et nyt i Hedehusene, 

og det er heller ikke økonomisk 

forsvarligt at flytte rundt 

hele tiden, skriver Greve 

Beredskabskommission i sit 

høringssvar til Forsvarsministeriet. 

Kommissionen har 

ingen forståelse for forslaget 

om at flytte støttepunktet, 

uden at at konsekvenserne 

på nogen måde har været 

undersøgt. 

Det gælder både konsekvenserne 

for indsatsens 

hurtighed og effektivitet og 

konsekvenserne for hele frivilligdelen 

af Greves beredskab. 

I det hele taget bør den 

risikobaserede analyse af det 

statslige assistanceberedskab 

komme først, så man kan 

sikre sig, at tandhjulene i det 

niveaudelte beredskab passer 

sammen. Først efter en analyse 

kan man begynde at se på 

ændringer i niveau 2 beredskabets 

(støttepunkternes) 

geografiske placering, materielsammensætning 

og opgaver. 

Beredskabskommissionen 

i Greve er overbevist om, at 

en sådan analyse til falde ud 

til fordel for at bevare støttepunktet 

i Greve. Ikke alene 


Demonstrationen for Forsvarsudvalget fik ikke mindst på greves effektive samspil mellem frivillige og faste brandfolk samt reddere 

i forbindelse med frigørelse. med greves beliggenhed lige op til motorvejen trafikulykker en vigtig del af udfordringerne for det samlede 

beredskab. 

– StøttEpuNKtEt SKAL BLIVE I GREVE 

høringssvar: greve beredskabskommission kræver analyse før ændringer 


er responstiden en halv time 

hurtigere herfra end fra 

Hedehusene, hvis man beregner 

den ud fra Beredskabsstyrelsens 

Odin-system. Også 

i forhold til projektet om en 

ny jernbane fra København 

til Ringsted vil placeringen 

i Greve være den bedste. 

Det er helt fint at lade 

Hedehusene få de nye, mandskabs-krævende 

opgaver som 

pumpning ved oversvømmelser, 

men støttepunktet bør 

bevares i Greve, lyder den 

kraftige udmelding fra Greves 

Beredskabskommission, hvor 

man slet ikke forstår spillet 

om at flytte en sikker og 

effektiv del af beredskabet, 

der kun koster 425.000 kr. 

om året. 

BRANDVÆSEN 25

26 

Når alarmen lyder til et støttepunkt, 

er der afgang inden 

for 15 minutter, og hele 

dækningsområdet skal kunne 

BRANDVÆSEN 


Det kan naturligvis være vanskeligt at forudse slukningstiden på en brand, erkender Kaj petersen, men når nu brugen af støttepunktet 

ikke koster noget, burde indsatslederne være hurtigere til at rekvirere hjælp, mener han. 

tidsfaktoren er nr. 1 

60 minutter kan være meget lang tid at vente, når der skal fyldes luft 

på røgdykkernes flasker 


nås inden for 60 minutter fra 

alarmering. 

– Det er også fint nok, men 

typisk tilkaldes vi en halv time 

efter den egentlige alarm og 

på et tidspunkt, hvor indsatslederen 

kan se, at indsatsen 

trækker ud. På det tidspunkt 

har røgdykkerne brugt det 

første sæt flasker, og så er 60 

minutter lang tid. Som ved 

al anden indsats er tidsfaktoren 

også det vigtigste for 

støttepunktet, understreger 

beredskabschef Kaj Petersen, 

Fredericia. 

Hvis nogen mangler luft 

og vand her og nu, er det 

derfor også døgnvagten hos 

Fredericia Brandvæsen, der 

inden for få minutter kører ud 

med støttepunktets materiel. 

Så er der ikke tid til at vente 

på de frivillige. 

Endnu er hjælpen med luft 

til røgdykkernes flasker da 

heller ikke kommet for sent, 

men et par gange har det 

været tæt på, at luften var 

brugt op. 

Uanset om det gælder luft, 

lys, frigørelse eller anden hjælp, 

bør reaktionstiden være minutter 

frem for timer, og niveau-2 

hjælpen bør altid komme fra 

det hurtigste støttepunkt: 

– Eksempelvis kan vi på 

grund af de trafikale forhold 

komme hurtigere til en stor 

del af Horsens Kommune 

end Århus kan, lige som vi 

kan nå Billund hurtigere end 

Esbjerg kan. Ved en katastrofeøvelse 

i Billund for tre 

år siden var vi fremme på 45 

minutter. 

– Generelt betyder tidsfaktoren 

meget for alt, hvad vi 

disponerer, og det er derfor 

meget opgavespecifikt, 

hvem vi sender. Vores typiske 

afgangstid er ét minut for 

døgnvagten, fem minutter for 

tilkaldvagten og 15 minutter 

for de frivillige, siger Kaj 

Petersen.

StøttEpuNKtERNE 

ER LANDEtS BILLIGStE 

BEREDSKAB 

Støttepunkternes opgaver og materiel bør løbende tages op 

til revision 


Støttepunktet skal være klar til 

at hjælpe, hvor andre ikke har 

det nødvendige materiel, og 

man bør løbende diskutere, 

om sammensætningen er rigtig, 

siger beredskabschef Kaj 

Petersen i Fredericia, der har 

et af landets ni støttepunkter. 

Støttepunkterne er et 

indskudt beredskab mellem 

det kommunale redningsberedskab 

og den statslige 

Beredskabsstyrelse. De består 

af statsligt materiel, som passes 

og betjenes af udvalgte, 

kommunale beredskaber, og 

ideen er, at støttepunkterne 

skal yde støtte, hvor de kommunale 

beredskaber ikke har 

det nødvendige materiel. 

Mest brugt er luft, lys og 

vand: Luft fra en mobil kompressor 

til påfyldning af røgdykkernes 

flasker, lys til at sikre 

det store overblik ved større 

hændelser om natten, og tankvogne 

til at sikre tilstrækkelig 

vandforsyning ved store og 

længerevarende brande. 

Mindre brugt, men nok så 

vigtig er rensepladsen: 

– Det er naturligt, at støttepunktet 

skal have sådan 

en, for det er en større investering 

både i indkøb og 

i træning af mandskab. Den 

bruges sjældent i skarpe situationer, 

men vi har fx været 

ude for en pulveralarm, og vi 

kan ikke tillade os ikke at have 

den, siger Kaj Petersen. 

hvad med afstivning 

og pumper? 

– Men støttepunktet kunne 

også sagtens have særligt 

udstyr til afstivning, til brøndulykker, 

simpelt faldsikringsudstyr 

til redningsvognen, 

samt lænsepumper. Vi synes, 

Brandsikkert kamera! 

K1000 Elite termisk kamera 

benytter Megapictureteknologi, 

der er udviklet specielt 

til brug i forbindelse med 

brand- og redningsind- 

sats. 

Teknologien sikrer kry- 

stalklare billeder og præcise 

målinger uanset hvilken 

temperatur, kameraet benyttes 

ved. 

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration 

på 70 13 52 00. 

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk 


man bør fokusere noget 

mere på behov og på, hvad 

får man ud af støttepunktet, 

tilføjer beredskabschefen. 

Han bakkes op af Bo Laursen, 

der er talsmand for de frivillige, 

der passer støttepunktet i det 

daglige. Ikke mindst forventer 

han, at skader som følge af 

klimaændringer vil blive en af 

fremtidens store udfordringer: 

– Jeg mener, at støttepunktet 

bør opgraderes til at kunne 

klare flere opgaver i forhold til 

oversvømmelser og storme, 

hvor tage flyver af og bygninger 

står i fare for at vælte. Det vil 

sige materiel til afstivning og afdækning, 

samt kraftige pumper 

til brug ved oversvømmelser. 

– Dertil kommer store situationer 

som terror og katastrofer, 

som jeg tror, at politikerne 

glemmer. Det er vigtigt, at vi 

har et spredt net af folk, der 

er uddannet til at træde til 

i ekstreme situationer, og som 

også har noget ordentligt 

materiel, og lige her burde vi 

opdateres med nyt udstyr til 

avanceret førstehjælp, redning 

og vente/behandlingsplads. 

– Rensepladsen er vigtig og 

materiellet er gennemtænkt 

bortset fra, at det ikke kan 

holde til det hårde slid under 

øvelser. Det bør opdateres 

med noget kraftigere udstyr. 

– Egentlig kan støttepunktets 

tankvogn synes overflødig i forhold 

til de mange tankvogne, 


44447747#8400 

BRANDVÆSEN 27

28 


der holder rundt om i Danmark, 

men man skal lige huske 

på, at den er vigtig i forhold til 

rensepladsen, siger Bo Laursen. 

billigt beredskab 

De kommunale støttepunkter, 

også kaldet beredskabets niveau 

2, blev besluttet i 1999 og skulle 

være operative fra den 1. januar 

2000. I 2003 vedtog Folketinget 

”terror-pakkerne”, der bl.a. gav 

BRANDVÆSEN 


bo Laursen og jess Damgaard viser redningsvognens materiel til svær frigørelse. Løftepuderne kan løfte op til 58 tons, og det hydrauliske 

værktøj kan klare 55 tons. alt det viste materiel har været i brug i forbindelse med ”skarpe” indsatser. 

redningsvogne og kemikaliedragter 

til støttepunkterne. 

Det er gratis for de kommunale 

redningsberedskaber at rekvirere 

hjælp fra et støttepunkt, 

der formentlig er den billigste 

enhed inden for beredskabet. 

Eksempelvis kostede driften af 

støttepunktet i Fredericia i 2007 

kun Staten 450.000 kr. 

Støttepunkterne er placeret, 

så de supplerer den 

hjælp, som de fem statslige 

beredskabscentre kan levere. 

Renseplads 

En renseplads er først og fremmest beregnet til dekontaminering 

af indsatsmandskab, der er blevet forurenet under en 

indsats. Det vil sige fjernelse eller uskadeliggørelse af smitstoffer 

eller giftstoffer, som mandskabet måtte være blevet forurenet 

med ved fx kemiske uheld. Rensningen foregår tæt ved skadestedet, 

så forureningen ikke breder sig til sygehuse eller andre 

steder. 

Rensepladsen kan også anvendes til rensning af tilskadekomne 

eller andre personer, der har været udsat for forurening.


Frivilligt udkald med pager 

Støttepunktet giver ansvar og motiverer de frivillige 


Centralnerven for støttepunktet 

i Fredericia er 20 aktive 

frivillige, der er ligestillet med 

de faste brandfolk, og som 

tilkaldes på pager, når de dele 

at støttepunktet, som de har 

med at gøre, skal bruges. 

Holdningen er, at motivationen 

stiger i takt med, at de frivillige 

tildeles et ansvar, og når 

nu de frivillige bruger deres 

dyrebare fritid på beredskabet, 

skal de have nogle meningsfyldte 

opgaver, der passer i 

deres kram. Det giver et godt 

resultat, fortæller viceberedskabschef 

Jess Damgaard. 

Fredericia ligger som et 

knudepunkt midt i Danmark. 

Her mødes motorveje, jernbaner 

og skibstrafik. Byen har 

Danmarks største havn målt 

i årlig tonnage, og her ligger 

også Shell raffinaderiet og en 

række virksomheder omfattet 

af Seveso direktivet. 

Med andre ord en central 

placering for et støttepunkt, der 

da også har 20-25 udkald om 

året i snit. Men de frivillige får 

også lokale udkald via 112-centralens 

pickliste. Som en fast 

procedure tilkaldes de således 

ved alle alarmer med flere end 

fem tilskadekomne, samt ved 

alle bus- og togulykker. 

Når de frivillige selv har indrettet støttepunktets redningsvogn, føler de også ejerskab til den. materiellet 

står på vogne, der hurtigt kan trækkes frem ved ankomst til et skadested, fortæller bo Laursen, 

der er talsmand for de 20 frivillige. i det civile arbejder han med kontrol af it-sikkerhed hos bankdata 

i Fredericia, men en stor del af sin fritid bruger han på det frivillige beredskab. Det er spændende, og 

så får han mulighed for at hjælpe andre. 

det er deres bil … 

Engagementet ligger dybt i de 

frivillige, forklarer Bo Laursen, 

der har været med i 25 år, og 

som sammen med sine kolleger 

har stået for indretningen 

af støttepunktets store 

redningsvogn. Her mente 

de ikke, at standard-udstyret 

fra Beredskabsstyrelsen var 

nok, så for kommunens 

regning har de bl.a. tilføjet 

flere akuttasker, spineboard, 

stiger, lænsepumpe og ekstra 

lysudstyr. 

Netop hele akut-beredskabet 

har høj prioritet, og fire af 

de frivillige er således uddannet 

som nødbehandlere, ligesom 

alle har fået en 20 timers 

uddannelse i håndtering af 

tilskadekomne (HAT) bygget 

ovenpå deres udvidede 

førstehjælp. Derfor rykker de 

også ud til fx større sportsstævner, 

hvor de sammen 

med læger står for avanceret 

førstehjælp og behandling af 

tilskadekomne. 

De frivillige har desuden samme 

uddannelse inden for brand 

og redning som deltidsansatte 

og fuldtidsansatte brandmænd 

– og med samme instruktører. 

Det har alle stor glæde af, og 

beredskabschef Kaj Petersen er 

da heller ikke i tvivl om, at både 

de frivillige og støttepunktet 

gør en forskel. 

BRANDVÆSEN 

29


Beredskabscenter Aalborg søger: 

Beredskabsmester/instruktør 

Beredskabscenter Aalborg /Beredskabsskolen 

søgeren instruktør med tiltrædelse 1. februar 2009. 

En af vores gode instruktører har valgt at tage et 

karrierespring, så nu mangler vi en dygtig medspiller 

til vores team af engagerede og fagligt kompetente 

instruktører, hvor samarbejde, kvalitet og service er 

nogen af nøgleordene. 

Din hovedopgave vil være undervisning primært i vores 

"brand- og redningsgruppe" bl.a. uddannelser for de 

grønlandske brandvæsener samt redningsuddannelser 

bredt. Herudover deltager du i afdelingens daglige drift 

og i diverse serviceopgaver - herunder 

tilkaldebrandmand i dag- eller døgnvagt. 

Vi forventer at du 

• har en bred beredskabsmæssig baggrund på 

minimum holdlederniveau. 

• har gennemgået "brandinstruktøruddannelser" 

(røgdykker og overtænding) har gennemgået 

førstehjælpsinstruktøruddannelsen 

• har erfaring med og lyst til undervisning 

• kan arbejde selvstændigt, er fleksibel, samarbejds- 

og serviceorienteret 

Vi ser gerne at du 

• har en redningsuddannelse - og gerne som holdleder 

• har gennemgået indsatslederudannelsen. 

• Har gennemgået - eller er indstillet på at gennemgå 

PHTLS 

Du skal være indstillet på undervisning uden for normal 

arbejdstid, ligesom rejseaktivitet kan forekomme. 

Tillige skal du være villig til at gennemgå beredskabsrelaterede 

uddannelser 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende 

overenskomst (Ny løn) 

Vil du vide mere - om Beredskabsskolen eller 

Uddannelsesgruppen? 

Kontakt afdelingsleder Jan Nedza (tlf. 99 31 72 24) 

eller områdeleder Jakob Schmidt (tlf. 99 31 72 81). 

Ansøgningen skal sendes til: 

Beredskabscenter Aalborg 

Thomas Boss Gade 6 

9000 Aalborg 

att.: Jan Nedza 

så den er os i hænde senest 5. december 2008 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 50. 


44447747#8417 

væRDiLøS 

beReDSKabSR 

Lad kommuner og private overtage det statsli 

og værnepligtige. Det vil være billigere og mer 

Af Bjarne Kjems, civilingeniør og tidligere skolechef hos Beredskabsstyre 

Politikerne vil have et godt 

og effektivt beredskab, og 

derfor er der lavet en analyse 

af det statslige redningsberedskab. 

Dimensioneringen af 

det statslige beredskab skulle 

fastsættes ud fra en vurdering 

af risici og trusler og sådan, 

at det statslige redningsberedskab 

kun skal lave de 

opgaver, som kommunerne 

ikke selv skal klare. Nu er rapporten 

færdig, og den siger, 

at der skal laves yderligere 

analyser! Men der er slet ikke 

lavet en dimensionering af 

beredskabet. 

En dimensionering går ud 

på at beregne størrelse, antal 

og placering af det materiel 

og mandskab, der skal til for 

at løse opgaverne i en katastrofesituation. 

Derfor skal 

der opstilles konkrete uheldsscenarier 

på basis af aktuelle 

risici og trusler, og opgaverne 

for det samlede beredskab 

skal beskrives. 

Rapporten fortæller ikke, 

hvilke opgaver det kommunale 

redningsberedskab 

samlet set kan løse i store 

ulykkes- og katastrofesituationer. 

Rapporten kan derfor 

ikke forholde sig til, hvor stort 

det statslige redningsberedskab 

skal være. Alligevel står 

der i rapporten, at der ikke er 

fundet overflødige kapaciteter 

i det statslige redningsberedskab! 

dimensionering 

efter internationale 

opgaver? 

Rapportens mange beskrivelser 

af trusselsniveauer, 

opgaver og kapaciteter er 

så luftige, at rapporten 

bliver intetsigende. Desuden 

inddrages internationale 

nødhjælpsopgaver i ”dimensioneringen” 

af beredskabet, 

og så bliver opgaven helt 

uoverskuelig. Dimensioneres 

det nationale danske 

beredskab efter behovet for 

internationale nødhjælpsindsatser, 

skal vi mangedoble 

vort beredskab! 

Rapporten er værdiløs og 

politikerne kan ikke bedømme, 

om skatteborgerne 

får valuta for pengene i det 

statslige redningsberedskab. 

masser af folk 

Fyrværkeribranden i Seest 

fortæller lidt om, hvilket katastrofeberedskab, 

vi har behov 

for. I Seest var der indsat ca. 

350 redningsberedskabsfolk 

i den mest belastede fase. 

Dette antal er meget lille 

i forhold til kommunernes 

samlede styrke på flere end 

10.000 beredskabsfolk, der 

i løbet af timer og døgn kan 

indsættes på et eller flere 

store skadesteder. 

Med en effektiv mandskabsudnyttelse 

på tværs 

af kommunegrænserne kan 

kommunerne bekæmpe alle 

ulykker og katastrofer uden 

statslig assistance. Kommunerne 

tilkalder i dag assistance 

fra Beredskabskorpsets 

værnepligtige, fordi de 

findes, og fordi de er gratis 

for kommunerne. Det koster 

staten ca. 300 mio. kr. om 

året. 

hvad med 

private aftaler? 

I stedet for at opretholde 

store statslige kapaciteter, kan

appoRt 

ge redningsberedskab og glem Hjemmeværn 

e sikkert 

lsen 

beredskabet gennem beredskabsplaner,ressourceoversigter 

og aftaler med private 

virksomheder og organisationer 

sikre, at det materiel 

og personel, der sjældent er 

behov for, er tilgængeligt i 

en katastrofesituation. I en 

national katastrofesituation vil 

der overalt i samfundet være 

stor forståelse for, at normale 

daglige opgaver må vige for 

katastrofeindsatsen. 

eller kommunale 

aftaler? 

Rapporten er præget af 

forandringsmodstand. F.eks. 

konstaterer rapporten, at 

beredskabscentret i Thisted 

er uhensigtsmæssigt placeret, 

men centret skal blive, hvor 

det er, fordi det for dyrt at 

flytte. Det vil være bedre og 

billigere at nedlægge centret 

i Thisted, og i stedet lade et 

par store kommuner eller 

Falck løse assistanceopgaverne. 

Rapporten forudsætter, 

at det statslige redningsberedskab 

er bedst til at 

udføre komplicerede specialopgaver. 

Det er simpelt hen 

forkert. Det vil være sikrere 

og billigere at lade de store 

kommuners redningsberedskaber 

løse de komplicerede 

specialopgaver. 

Kommunerne kan løbende 

uddanne fast mandskab og 

frivillige, og opbygge en erfaren 

mandskabsstyrke med 

stor specialviden og ajourførte 

kompetencer. 

Beredskabsstyrelsens værnepligtige 

bliver hjemsendt 

efter seks måneder, når de 

netop er færdiguddannede, 

og så starter Beredskabsstyrelsen 

forfra med at specialuddanne 

nye værnepligtige. 

Det er molboarbejde. 

intet behov 

for værnepligtige 

og hjemmeværn 

Helt grotesk bliver over- 

dimensioneringen af sam- 

fundets beredskab, når Hjemmeværnet 

uddanner 800 

officerer, der skal lede 12.000 

hjemsendte militære værnepligtige 

og 23.000 frivillige 

hjemmeværnsfolk. Ingen tror 

på, at der nogensinde bliver 

behov for disse styrker. 

Efter afslutningen af den 

kolde krig er beredskabsopgaverne 

blevet pustet op og 

er blevet den krog, som flere 

af de deltagende organisationer 

hænger deres eksistensberettigelse 

op på. 

Eksperterne fra Beredskabsstyrelsen, 

Forsvaret, Hjemmeværnet 

og kommunerne har 

mod bedre vidende lavet en 

værdiløs rapport. 


Danmarks dygti gste inden for 

skadebegrænsning… 

...Verdens største inden for 

fugtt eknik 

24 ti mers døgnvagt 

70 11 00 44 

Skadebegrænsning 

Brand 

Vand 

Miljø 

Indeklima 

Yderligere information på www.polygon.dk 

Polygon & Munters 

Rypevang 5, DK-3450 Allerød 

Tlf. +45 4814 0555 

Fax +45 4814 0554 

www.polygon.dk 

Email: munters@polygon.dk 

BRANDVÆSEN 

31


LX4 tekstpersonsøger 

- effektiv alarmering af mandskab 

• Robust, handy, lille & let 

• Programmerbar med op til 256 

adresser 

• Forberedt for op til 16 brugerprofiler 

• Display der kan vise 3 eller 4 linjer og 

huske op til 120 tegn pr. side 

• Skarp LED-belysning af displayet 

• Op til 1.400 timer med et almindeligt 

1,5V batteri 

• Nem at bruge 

• Forberedt på ”selvprogrammering” 

med et USB programmeringsudstyr 

Vandtårnsvej 87 – 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31 

www.ihm.dk 

E-post info@ihm.dk 

Danmark 

får lægehelikoptere 

i 2011 

Små, hurtige helikoptere skal bringe 

kritiske patienter hurtigt til behandling 


Nu kommer lægehelikopterne. 

I takt med, at der bliver 

længere til de store, specialiserede 

sygehuse, skal der 

skabes en flyvende læge-service 

til kritiske patienter. Her 

tænkes først og fremmest 

på hårdt kvæste trafikofre, 

der hurtigst muligt skal til 

et traumecenter, men også 

andre patienter på fx øer kan 

komme på tale. 

Regeringen, Dansk Folkeparti 

og Liberal Alliance er 

netop blevet enige om fra 

2011 at bevilge 100 mio. kr. 

til lægeambulancer, der skal 

kunne nå frem formentlig 

inden for en halv time, og 

hvor lægen efterfølgende 

kan ledsage patienten til 

behandling på et relevant 

hospital. 

I dag er traumepatienter til 

Rigshospitalet ofte adskillige 

timer undervejs, fordi 

der går tid med transport 

til et lokalt sygehus, hvor 

patienterne undersøges og 

stabiliseres inden den videre 

transport med ambulance. 

Med lægehelikoptere vil man 

i mange tilfælde kunne flyve 

direkte fra skadestedet til 

det rigtige hospital, og som 

ved al anden indsats er tiden 

altafgørende. 

Lægehelikoptere skal ikke 

sammenlignes med flyvevåbnets 

redningshelikoptere. 

Lægehelikoptere skal være 

så små, at de kan lande 

næsten hvorsomhelst på en 

græsplæne eller på taget af 

hospitaler, hvor der kan indrettes 

landingspladser som 

heliporten på Rigshospitalet, 

blot i mindre størrelse. 

I første omgang tales om 

tre, måske fire lægehelikoptere 

til at dække hele landet, 

og de kunne passende blive 

tilknyttet de tre store hospitaler, 

Rigshospitalet, Odense 

Universitets Hospital og 

Skejby Sygehus 

Hidtil har kun Sønderjylland 

været dækket af en 

lægehelikopter, der med 

base i Tyskland har haft 

i gennemsnit et par flyvninger 

om uger, vel at mærke 

med gode erfaringer fra 

lægeside. Patienterne har 

typisk været ofre ved trafikulykker, 

hjertepatienter 

og mennesker med hjerneblødning 

eller blodprop 

i hjernen. 

Vore nabolande, Tyskland, 

Sverige og Norge, har 

allerede lægehelikoptere.

3-DELt SymBIoSE I KjELLERup 

Brand, ambulance og politi under samme tag 


For første gang nogensinde 

i Danmark er brand, politi 

og ambulance samlet under 

samme tag. Samlingen er 

sket i Kjellerup, hvor nærpolitiet 

er flyttet ind i ledige 

lokaler på brandstationen. 

Den købte Silkeborg Kommune 

af Falck samtidig 

med, at kommunen overtog 

brandslukningen, og her 

har Falck fortsat placeret en 

dagambulance. 

Beredskabschef T.K. Jensen 

er glad for fællesskabet for de 

tre parter, der i forvejen løser 

mange opgaver sammen. 

Samtidig givet det en ekstra 

sikring af brandstationen, 

at de to landbetjente har 

kontor her. 

politi, Falck-ambulance og Silkeborg brandvæsen deler husleje på brandstationen på Søndergade 

i Kjellerup. Foto: torben Larsen, midtjyllands avis. 

BRANDVÆSEN 33

34 

BRANDVÆSEN 

1. adgangskontrol 

l ruko a/s 

Marielundvej 20, 2730 Herlev 

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 

rr@ruko.dk, www.ruko.dk 

2. affugtningsanlæg 

munters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, depoter, 

slangetørringsrum 

3. alarm- og meldeudstyr 

l dansk brandteknik a.s. 

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 

www.danskbrandteknik.dk 

s fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 

l kidde danmark a/s 

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg tlf. 98 38 36 11 

Århus tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg tlf. 74 42 85 55 

Info@kidde-danmark.dk 

www.kidde-danmark.dk 

lotek a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

metorion musiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 

Talevarslingsanlæg 

s tyCo fire & integrated solutions 

n (denmark) a/s 

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ 

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk 

4. aspirationssystemer 

s falCk teknik 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 

l siemens a/s, building teChnologies 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 





5. beklædning 

C.l.seifert a/s 

Storeregnegade 12, 1110 København K 

Tlf: 33 12 02 97 

cba@seifert.dk, www.seifert.dk 

6. beredskabskurser 

lotek a/s 



7. brandanlæg 

l lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 




8. brandbegrænsende 

bygningsdele, beklædning m.m. 

firesafe as 

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 

Totalleverandør af entrepriser og produkter 

9. brandlaboratorier 

dfl – danish fire laboratories 

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg 

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk 

Danmarks største brandtesthal 

10. brandsimulering 

abC brandteknik 

Sortevej 40, 8583 Hornslet 

Telefon 96 19 10 19 

www.abcbrandteknik.dk 

11. bs- bd- og f-døre samt jalousier 

HvEM SÆLGEr ... 

deko, loft+væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

jsa brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner og styringer 





12. brandventilation 

lotek a/s 



13. brandvæsenets materiel 

og udstyr 

aC. mejerimaskiner 

Løkkenvej 196, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 37 

www.ac-mejerimaskiner.dk 

Rustfrie vandtankvogne 

albatros international a/s 

Bransagervej 4, 9490 Pandrup 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

info@albatrosint.dk, www.albatrosint.dk 

autoteC aps 

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

avk international a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. 

bfi optilas a/s 

Langebjergvænge 8 B. 1. th., 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 

info.dk@bfioptilas.com 

www.bfioptilas.com 

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD 

dansk uniform 

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

www.danskuniform.dk 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

drÄger safety danmark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

dÜver brandmateriel a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ferno norden a/s 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

foerstehjaelpsudstyr.dk 

www.foerstehjaelpsudstyr.dk 

Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 

mobil 23 39 46 86 

udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk 

Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr 

Kurser – Førstehjælpsudstyr 

Piktogrammer m.m. 

fyns kran udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 

gkv brandmateriel 

Gråsten Karosseriværksted ApS 

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars 

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 

www.gkv.dk, fg@gkv.dk 

iCm sikkerhedsmateriel a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




s linde brandmateriel 

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

lotek a/s 



proCurator safety denmark, 

fire & resCue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 

www:procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, 

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt 

i personligt sikkerhedsudstyr 

resCue trading 

skovbyvej 7, 6500 Vojens 

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 

www.rescuetrading.dk 

– DERES TOTALLEVERANDØR – 

saWo a/s 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

viking life-saving eQuipment a/s 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14 

vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

14. dørlukningsanlæg 

og portautomatik 

dorma danmark a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 






Salg - montering - service 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Abloy dørlukkere for ABDL systemer 





15. eksplosionsforebyggelse 

og eksplosionssikring 

drÄger safety danmark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 



Tlf. 36 86 96 00 



16. forureningsbekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ld handel & miljø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. 

Markedets bredeste program. Mulighed for 

levering døgnet rundt. 

17. gnistdetektering og -slukning 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

safe-vent 

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring 

Tlf. +45 72 28 73 70, Fax +45 96 23 60 69 

18. håndildslukkere, 

salg og opsætning 

brandsikring danmark 

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 

www.brandsikringdanmark.dk 

= DS = godkendt værksted 



Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


s gloridan a/s 


Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 

= DS = godkendt 



Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 


lotek a/s 




norit brandserviCe 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 


rednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 


studsgaard brandmateriel 

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 


19. informationssystemer 

dansk essenteCh 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook 

20. lofts- og vægbeklædning 

deko, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

21. maritimt sikkerhedsudstyr 

pablo diversity aps 

Gåseagervej 8, 8250 Egå 

www.pablo.dk 

Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 

Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter 

og redningsveste 

pro-safe refleCtion a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, gummibåde, kompressorer, 

reflekser. 

uni-safe 

Amager Strandvej 124, 2300 København S 

Tlf. 32 58 16 15 

www.unisafe.dk

22. nødbeslag 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 


Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag 

23. radio-/kommunikationsudstyr 

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

lmr radiosystemer a/s 

Egevej 4, 6200 Aabenraa. 

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 

www.lmr.as, 112@lmr.as 

mørkedal teleCom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds- 

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, 

Hjelmgarniture og SWISSPHONE 

alarmmodtagere 

niros CommuniCations a/s 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

radioCom danmark 

Baldershøj 26A, 2635 Ishøj 

Tlf. 43 74 44 60, Fax 43 74 44 80 

www.radiocom.dk 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. 

Marineradioer. Flyradioer. Scannere. 

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og 

mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. 

tp serviCeCenter fyn 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt- 

centraler. 

Zenitel denmark a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

MOTOROLA distributør og Tetra SW 

Applikations Partner 

24. rådgivende firmaer 

dansprinkler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo a/s – vvs 

Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

novenCo fire fighting a/s 

Industrivej 17, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 

www.novenco-group.com 

firefighting@novencogroup.com 

l ruko a/s 


Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 


Ruko arkitektafdeling 





vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge. 

www.vidaps.com 

25. sikringsskilte 

brandsikring danmark 

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 

www.brandsikringdanmark.dk 




Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

26. stationære slukningsanlæg 

s brøndum a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 66 64 00 



Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 


dansprinkler aps 

Kongevejen 120, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

enCo a/s – vvs 

Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup 

Tlf. 43 43 37 77 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 




Tlf. 36 86 96 00 



s gW sprinkler a/s 

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg 

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 

l & h rørbyg a/s 

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 








27. total renovering 

af sekundærskader 

arepa fireneW a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 

iss damage Control a/s 

Skadeservice, 24 timers døgnvagt 

på samtlige telefonnumre 

Generatorteknik (Nødstrøm) 

København: Tlf. 38 10 40 11 

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 

Rønne: Tlf. 56 95 60 65 

Odense: Tlf. 65 93 03 30 

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 

Thisted: Tlf. 97 93 45 64 

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 

Herning: Tlf. 97 20 82 44 

Randers: Tlf. 86 42 65 65 

Århus: Tlf. 86 25 20 11 

Vejle: Tlf. 75 72 73 48 

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 

neris skadeserviCe a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

skadeserviCe danmark 

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

HvEM SÆLGEr ... 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

Landsdækkende døgnvagt 

Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

polygon skadebegrænsning 

munters fugtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

28. tv- og videoovervågning 

metorion musiC a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 

Talevarslingsanlæg 

29. vagtCentraler 

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

innovative business softWare a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk, info@innovative.dk 

intergraph danmark 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 

mørkedal teleCom a/s 

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

30. vandfyldte slangevinder 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 




Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

venti as 

Banevænget 3, 8362 Hørning 

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 

info@venti.dk 

www.venti.dk 

31. vandtåge slukningsanlæg 



Tlf. 36 86 96 00 



novenCo fire fighting a/s 

Industrivej 17, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41 

www.novenco-group.com 

firefighting@novencogroup.com 




vid aps 

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. 

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 

vid@vidaps.dk 

Brandslukning med vandtåge 

www.vidaps.com 

s medlem af dansk 

brandsikrings forening 

l medlem af 

sikkerhedsbranchen 

n dansk leverandør 

af ståldøre 

tEGN EN optAGELSE uNDER 

“hvem SæLgeR ...” 

Ring til: 

ekström annonce Service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN 35

Al henvendelse: LH Kontorassistance, lthansen@stofanet.dk, Tlf. 75 58 01 43 

Når skaden er sket... 

er SSG på pletten! 

Døgnvagt 

70 15 38 00 

mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk 

- så er alt i orden! 

Besøg vores 

nye website 

www.ssg.dk 

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249 

Om SSG A/S 

SSG A/S er førende specialist inden 

for facility- og skadeservice. Vi er 

grundlagt i 1993, og er i dag en af 

markedets dygtigste til at vedligeholde 

bygningsaktiver, forebygge 

og minimere skader samt redde 

værdier. 

Vores markante succes skyldes 

evnen til at kombinere menneskelige 

og håndværksmæssige dyder 

med smarte metoder og systemer, 

der giver vores kunder tids- og 

ressourcebesparelse. 

Det har givet os branchens bedste 

renommé, og beviser at det knivskarpe 

fokus på høj kvalitet og 

unik kundeservice, sikret af dygtige 

med arbejdere med den rette indstilling, 

betaler sig.

Kontrolrum ude af kontrol? - Foreningen af Kommunale ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?