Killingeboom står for døren

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 1 • marts 2009 

Vildkatte 

Fra Åbenrå 

til Kenya 

Ny forskning 

Din kat får 

Alzheimers 

Nu er det tid til at få katten neutraliseret 

Killingeboom står for døren

LEDER Af Michael Christiansen 

KAtteNs VeNNer 1 2009 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt 

Oplag: 19.000 

ISSN 0902-9745. 

Deadline 

Materiale til Kattens Venner nr. 2 skal være 

os i hænde senest 30.05. 2009. Bladet 

udkommer primo juni 2009. 

Layout 

Essens Kommunikation ApS. 

tryk 

J. P. Trykservice. 

Indlæg 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk 

for indsenderens holdning. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte artikler. Indsendt materiale returneres 

ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for 

manuskripter med videre, som indsendes 

uopfordret. 

Ansvarshavende 

Poul Holm, Formand for Kattens Værn. 

redaktør 

Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 1 • marts 2009 

Nu er det tid til at få katten neutraliseret 

Killingeboom står for døren 

Forsidefoto: 

Brian Gerfort. 

02 

Vildkatte 

Fra Åbenrå 

til Kenya 

Ny forskning 

Din kat får 

Alzheimers 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 

Nyt udseende 

Velkommen til et helt nyt udseende 

på ”Kattens Venner”, nyt layout, nye 

billedmontager, men med et velkendt 

indhold for alle, der holder af katte. 

Michael Christiansen, direktør 

Poul Holm, bestyrelsesformand 

Vi vil i næste nummer af Kattens Venner fortælle lidt mere 

om overvejelserne omkring ændring af layout m.v., for både 

bladet og hjemmesiden. 

Og vi hører naturligvis gerne fra alle Jer læsere, når I har haft 

tid til at tænke lidt over bladets ”nye ansigt”. 

Ellers er foråret vel så småt på vej – og når dette nummer af 

Kattens Venner er på gaden, er vi godt på vej mod lunere og 

lysere tider. Dermed går vi også mod bedre tider for alle de 

herreløse katte, som findes ude i landet. Kattens Værn (KV) 

mener fortsat, at der er mellem en halv og en hel million herreløse 

katte i Danmark. 

Vore dygtige og flittige inspektører kan til stadighed berette 

om herreløse katte, som lever et usselt liv – og vores dejlige 

og engagerede medarbejdere må så tage det grimme slæb med 

at finde, samle og i nødvendigt omfang hjælpe disse mange 

katte. 

Antallet af herreløse katte gør det også nødvendigt ind i mellem, 

at træffe de tunge beslutninger om at reducere bestanden. 

Ingen skal tro, at det er en let opgave og at vi kan li’ den 

– tværtimod. 

Men hvis ikke Kattens Værn påtog sig denne opgave, ville tilværelsen 

for landets mange herreløse katte se helt anderledes 

ud. Når man forestiller sig, at en hunkat kan avle 3 kuld killinger 

om året, kan ethvert fornuftigt tænkende væsen forestille 

sig, hvorledes vi i løbet af få år ville blive oversvømmet 

af killinger, som var henvist til en endnu mere ydmygende 

tilværelse end dens forældre havde haft. Vi ville langsomt 

men sikkert få en bestand af herreløse katte, hvor sygdomme 

og underernæring var endnu mere udbredt end i dag og med 

levevilkår, som slet ikke kan forsvares af os tobenede, der tænker 

i reelt dyrevelfærd. 

Skal bestanden af herreløse katte være bæredygtig, må der 

træffes definitive beslutninger omkring de svageste af dem. 

Nogle mennesker og organisationer mener, at det er nemmere 

at vende det blinde øje til, eller håber og be’r til, at bestanden 

nok vil regulere sig selv. KV ønsker ikke at udsætte en stadig 

større gruppe af herreløse katte, for et stadigt ringere katteliv, 

bare fordi det ikke er god tone hos visse dyreværnsforkæmpere, 

at se realiteterne i øjnene, frem for at have en romantisk 

drøm om konsensus og livets uforgængelighed. 

Og så ser vi jo heldigvis i disse år, at alle vores genudsætningsprojekter 

bærer frugt, at flere og flere borgere lokalt melder 

sig, og har en lyst til at hjælpe med katteværns arbejdet, netop 

i deres område. Det er også en fornøjelse at møde unge mennesker, 

der kommer i vores internater, for at købe en kat for 

første gang. Disse unge mennesker er særdeles bevidste om 

dyrevelfærd og særdeles bevidste om at en kat skal ha’ haft det 

godt og kærligt på internatet, inden den formidles videre. Vi 

får rigtigt mange spørgsmål og bliver udfordret af disse mennesker 

og det er dejligt at mærke deres engagement og deres 

klare holdninger til dyrevelfærd. Og heldigvis har mange af 

disse købere været på andre internater først, men ender så 

med at købe deres kat hos KV – det betragter vi som ”et blåt 

stempel” vi kan være stolte af. 

Rigtigt glædeligt forår til alle vores medlemmer og mange 

øvrige læsere.

06 

kattensvenner 

Indhold nr. 1 2009 

04 Killingeboom 

Forårets killingeboom står lige for døren. Kattens Værn 

opfordrer katteejere til at neutralisere deres katte. 

06 Fra Åbenrå til Kenya 

Dorte kender de vilde katte fra Åbenrå. Følg hendes rejse 

til de vilde katte i Kenya. 

08 Katte får alzheimers 

Forskerhold fra England, Skotland og USA har fundet ud af, 

at katte kan få Alzheimer akkurat ligesom mennesker. 

14 Årsberetning fra Kattens Værn 

16 Forårstilbud fra Kattens Værn 

18 Den efterladte kat er ikke sin egen 

Det er nu, det vrimler med efterladte katte i 

sommerhusområderne. Hvis ansvar er de? 

20 Hittekatte 

Historien om Blomme, Mango & Fersken …og alle de andre. 

22 Léos historie 

Den sidste beretning om Léo 

nr. 1 marts 2009 INDHOLD 

24 Kronisk mundhulebetændelse 

Den fjerde artikel i Jens Ruhnaus serie om tandsygdomme. 

25 En øretatovering er vigtig 

Øretatoveringer fungerer også i virkeligheden. 

28 Indkaldelse til generalforsamling 

I hVert NuMMer 

10 Støt kattene 

12 Stort og småt fra foreningen 

13 Du er alligevel min (s)kat 

16 Nyt fra foreningen 

23 Skyd på dyrlægen 

26 Nye medarbejdere 

27 Lokalafdelingerne 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Kattevelfærd 

se den lille kattekilling 

– hvem skal tage sig af den? 

Af: Anne-Sofie Holten 

Findes der noget mere yndigt end en “dunet” 

kattekilling med øjne så blå? Hvem vil ikke gerne 

have sådan én? Og hvem har ikke impulsivt sagt 

“Ja tak” og ved nærmere eftertanke “Nej tak” til 

det henrivende lille dyr? De fleste begejstres og 

springer fra. Det bør katteejere, som er grebet 

af tanken om, at deres hunkat skal prøve at have 

bare et kuld killinger, skrive sig bag øret, og se at 

få hunkatten neutraliseret i en fart, også selvom 

de har en mistanke om, at den allerede er drægtig. 

Det siger Kattens Værns internatsleder på Frederiksberg, 

Tine Fosdal. 

Hun står midt i et telefonkimende killingeboom, 

som falder betænkeligt sammen med 

sommerferien, hvor mange katteejere har helt 

andre planer, end at skulle passe missemor og 

hendes killinger. Det kommer bag på mange, 

at deres knapt et halvt år gamle hunkat, som i 

deres øjne stadig er en killing, er kønsmoden og 

allerede drægtig. Får katten kun fire killinger, 

er det overskueligt for både kat og familie. Folk 

kommer og kigger og beundrer, men efterhånden 

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

Forårets killingeboom står lige for 

døren. Vi opfordrer katteejere til at 

neutralisere deres katte, for der er 

flere små, yndige killinger, end der 

er kærlige hjem til. 

som killingerne bliver større og mere mobile 

og undersøgende, springer mange interesserede 

killinge-aftagere fra. De kommer i tanke om, 

hvad det kræver af tid og omsorg at have sådan 

et lille energibundt på vej til at blive teenager. En 

kat kan nemt blive 18 år, så det er vigtigt, at man 

tænker tingene godt igennem, før man falder for 

en killing. Har man brug for nogen at snakke det 

igennem med, er man velkommen til at ringe til 

Kattens Værns internater, siger Tine Fosdal. 

– Når killingerne er omkring fem uger, begynder 

de at bevæge sig rundt og spise selv, siger Tine 

Fosdal. De begynder at udfordre verden og bliver 

måske lidt irriterende og belastende for familien. 

Og hvad med sommerferien? Man vil gerne af 

sted. Så man ringer rundt og siger, “Nu er killingerne 

klar!” Nogle spørger, om de kan vente 

med at hente deres killing, til de har været på 

sommerferie. Andre ved, at killingen ikke ligesom 

hundehvalpen må tages fra moderen, når den er 

otte uger. Den skal være 12 uger. Men den er jo 

kun otte uger. De skal holde fast i, at killingen 

skal være 12 uger gammel. Selvom killingerne 

både spiser og drikker selv, og moderen ser ud til 

at være træt af dem, så er de i gang med at lære 

at blive selvstændige killinger, som kan klare en 

omstilling til nyt hjem, når de er 12 uger. Før er 

missemor ikke færdig med at opdrage dem. Tager 

man killingen som otte uger gammel, risikerer 

man adfærdsproblemer, som går ud over både 

kat og ejere resten af kattens liv. Særligt de katte 

vil være meget dårligt rustede til at stå med et 

afkom, som de skal opdrage. 

Hjælp med betingelser 

Hvis man ikke kan komme af med sine killinger, 

kan man aflevere dem hos Kattens Værn. Men 

det er ikke uden betingelser. Killingerne skal være 

12 uger gamle og være socialiserede som kælne 

familiekillinger. Det er vigtigt, at det er gjort i de 

første uger, siger Tine Fosdal. Samtidig skal der 

være dokumentation for, at missemor er blevet 

steriliseret og øremærket. – Ellers har vi som 

forening ikke lavet noget dyreværnsarbejde, for så 

gentager historien sig jo bare, siger Tine Fosdal. 

På denne her måde hjælper ejeren og Kattens 

Værn hinanden. Man kan sterilisere misssemor 

længe inden, at killingerne er 12 uger. Der falder

langt mere ro over mor og killinger, og det betyder 

ikke noget for hendes evne til at give mælk. 

Det er bare om at få det gjort, for missemor kan 

gå ud og blive parret allerede et par dage efter 

fødslen, og hvis man hurtigt får et kuld mere, så 

begynder situationen at blive panisk. Derfor er 

det vigtigt, at hun bliver holdt inde efter fødslen, 

og indtil hun er blevet neutraliseret. 

– Det er ikke synd at neutralisere en hunkat, 

man har opdaget er drægtig, siger Tine Fosdal, 

for katten har ingen forventninger til moderskabet. 

Moderfølelsen kommer i det øjeblik, hun har 

født, og mælkeproduktionen træder til. Så er det 

synd at tage killingerne fra hende. Man kan vælge 

at få aflivet to eller tre killinger og lade missemor 

beholde to som et minimum. Også af hensyn til 

killingerne, selvom en singlekilling kan lege med 

sin mor, så får den ikke øvet sin katteadfærd på en 

kuldssøskende. De skal kunne bruge hinanden og 

beskytte og varme hinanden. 

– Når Kattens Værn formidler killinger videre, 

skriver de nye ejere under på, at inden en bestemt 

dato skal katten tilbage hertil og vaccineres, 

øremærkes og neutraliseres. Det kan man også 

forlange som privatperson. Når man har sagt, 

at man gerne vil opleve at have et kuld killinger, 

så har man et medansvar for, at de killinger 

bliver neutraliserede. Ellers sender man et killingeproblem 

videre. Man skal også sørge for at 

killingerne bliver søde og venlige familiekatte. 

Man kan godt mærke, om killinger kommer fra 

et godt socialt miljø med kærlige mennesker og 

ikke mindst kærlige børn. De bliver langt mere 

udadvendt og imødekommende, og det præger 

dem hele deres liv. Er de vokset op i et meget 

stille miljø, så bliver de mere reserverede. 

Det er ikke synd at 

neutralisere en hunkat, 

man har opdaget 

er drægtig. 

Tine Fosdal 

– Kattens Værn formidler ikke killinger ud til 

hjem, hvor de skal være alene i ni timer om dagen. 

Killingen er at betragte som et familiemedlem, 

der ikke kan overlades til sig selv. Jo mere du 

hjælper en killing på vej, jo færre problemer kommer 

der senere hen. Der skal komme og gå nogen 

i hjemmet i løbet af dagen. Gerne store børn, som 

har godt af at lære at tage ansvar for killingen. 

Den er jo bare et lille væsen på fire poter, som har 

mistet sin mor og sine kuldssøskende, siger Tine 

Fosdal, det er en ordentlig mundfuld for den, så 

den har brug for nærvær og ikke kun i weekenden. 

Mange mennesker vælger at have to killinger 

sammen. Så har de hinanden til at støtte sig til 

og afreagere på og lege med. Det er en stor glæde 

for mange katte. Og for deres mennesker. Det er 

meget nemmere at begynde sit kattehold sådan, 

end først at få én og så skulle integrere endnu én 

til næste år, når kat nummer et er veletableret og 

har sine ejerfornemmelser. 

Mere om kattevelfærd på: 

www.kattens-vaern.dk 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

05

Vildkatte 

Fra Aabenraa til Kenya 

– omsorg i begge verdner 


Dorte Baumgarten deler uden 

problemer sin kærlighed mellem 

de vilde katte i Åbenrå, de store 

katte og fadderbørnene i Kenya.

Aabenraas vilde katte mærker dagligt Dorte 

Baumgarts store kærlighed for dyr: Hver dag, 

inde arbejdet som marketingskoordinator kalder, 

går hun ned på Kirkepladsen i Aabenraa for 

at give en gruppe på syv katte næringsrig mad 

fra dyrlægen. Og hun sikrer sig, at de har det 

varmt nok i de tre lune og isolerede kattehuse, 

som Dorte har lavet sammen med kæresten 

Allan. Hjemme i lejligheden har hun selv fem 

katte at tage sig af, så der er meget at se til. 

Nu har Dorte også prøvet at være tæt på et 

noget større kattedyr: På en nylig rejse i Kenya 

fik hun den helt unikke oplevelse at få lov til at 

komme ind i buret hos en stor, kælen gepard 

og at holde en lille, spindende fire uger gammel 

unge. 

– Dorte var i Kenya sammen med sin kæreste 

Allan for at besøge de fadderbørn, de som 

PlanFaddere kender fra breve og billeder. 

Mødet med fadderbørnene og besøget i deres 

De hårde livsvilkår 

for både dyr og 

mennesker har 

brændt sig ind på 

Dorte og Allans 

nethinder. 

At være så tæt på en granvoksen gepard, 

er en helt speciel oplevelse som flere burde prøve. 

hjem blev en oplevelse for livet for de to 

sønderjyder. 

De besøgte bl.a. også skoler og en sundhedsklinik, 

og overalt mødte Dorte og Allan positivitet, 

gæstfrihed og taknemmelighed ud over det 

sædvanlige. 

– På Kenya-turen blev der også tid til at 

besøge Nairobis National Park og stedets lille 

zoologiske have, der tager sig af forældreløse dyreunger 

fra nationalparken. Det var her, Dorte 

fik lov at holde en kun én måned gammel gepardunge. 

Og som det er få forundt, klappede 

hun og Allan også en granvoksen gepard, som 

dyrepasserne har taget sig af, siden den var en 

lille, efterladt unge. 

– Alt i alt blev turen til Kenya en kæmpe oplevelse, 

fyldt med rørende, sjove og livsbekræftende 

episoder. De mange dyr og befolkningens 

store gæstfrihed og livsvilje gjorde et stort 

indtryk – men også de hårde livsvilkår for både 

dyr og mennesker har brændt sig ind på Dorte 

og Allans nethinder. Det var dog fantastisk at 

opleve, hvordan de selv som PlanFaddere er 

med til at gøre en forskel. 

– Tilbage i Aabenraa fortsætter Dorte sin 

omsorg for byens vilde katte. Dette med 

henblik på at få dyrlægen til at hjælpe med at 

neutralisere kattene og at undgå, at der kommer 

sygdom i bestanden. Men nu har også Afrikas 

store kattedyr og Kenyas fattige børn fået plads 

i Dortes hjerte; og det er bestemt ikke sidste 

gang, at Dorte har besøgt Kenya, sit fadderbarn 

og de store katte. 

Læs mere om Dorte og Allans 

tur til Kenya på: 



07

Forskning 

Katte kan også få 


? 

Forskerhold fra England, Skotland og 

USA har fundet ud af, at katte kan få 

Alzheimer akkurat ligesom mennesker. 

Men diagnosen er noget sværere at stille 

hos katten, siger Kattens Værns dyrlæge. 

Alzheimers sygdom 


Alzheimer er en sygdom i hjernen, vi alle ved 

lidt om. Sidste år fik vi den ind i stuen søndag 

aften fint fortolket af skuespilleren Jesper Langberg 

i tv-serien om familien Sommer. Når man 

har Alzheimer, bliver koordineringen i hjernen 

langsomt ringere og ringere. Vi ved, at sygdommen 

hovedsagelig rammer ældre mennesker, 

men vi er ikke vant til at tænke på lige netop 

Alzheimer, når vores kære gamle kat begynder 

at opføre sig anderledes og virker desorienteret. 

Forskerne fra Edinburgh, Bristol og Californien 

har imidlertid dokumenteret lidelsen Alzheimer 

hos katte og forsker nu videre i en målrettet 

behandling, der giver håb for katte og måske 

også for mennesker. 

– Mennesker og katte har nu en fælles 

interesse i, at der bliver forsket i det her, siger 

Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen. 

Hvis katte kan få Alzheimer, der svarer til 

menneskers, så kan mennesker måske også få 

glæde af, at man behandler og undersøger katte. 

De har en kortere levetid end mennesker, og 

derved kan man hurtigere få undersøgt, om et 

medicinsk produkt virker på ældre katte. 

Man har længe kendt symptomerne hos katte, 

man har bare ikke vidst, at det var sammenligneligt 

med menneskers lidelse, siger Tom 

Schantz Kristensen. Vi har troet, at det var 

almindelige senile forandringer. Hvis et menneske 

får Alzheimer, er der hurtigt fokus på 

sygdommen fra familiens side. Man lægger 

mærke til, hvad den pågældende siger eller 

glemmer. Det kan være med til at stille diagnosen. 

Det er sværere med katte, og de er ofte 

? ? 

? 

langt i sygdomsforløbet, inden nogen opdager 

noget. Katteejeren er tilbøjelig til bare at slå 

kattens ændrede opførsel hen med, at den jo er 

gammel. 

– Og vi elsker vores gamle katte. Vi synes de 

er kloge, de har nogle rutiner, gør nogle ting, 

som vi nærmest beundrer. Men pludselig kan 

de begynde at gøre mærkelige ting, selvom 

vi passer godt på dem og sørger for, at de får 

regelmæssige dyrlægetilsyn, seniorcheck og 

seniordiæt. Alt sammen så de lever længere. 

Og det gør de! I hele den vestlige verden. I 

USA er populationen af katte, der er over 10 år 

gamle, steget med 15 procent inden for 10 år. I 

Danmark er der ca. 750.000 ejerkatte, og ca. 30 

procent af dem, altså 225.000 katte, er over 10 

år. Alzheimer er en aldersrelateret lidelse, som vi 

skal holde øje med. Men heldigvis rammer den

? 

langtfra alle gamle katte. 

Det kan være så meget andet 

Alzheimer hos katte udvikler sig som hos mennesker, 

forklarer Tom Schantz Kristensen. Et 

protein hober sig op i nervecellerne og laver 

blokeringer i transmissionen mellem nervecellerne, 

så beskeden fra den ene nervecelle til den 

anden ikke fungerer, som den skal. Det går for 

langsomt til, at man kan koordinere og gøre 

fornuftige ting. Det kan ses på hjernen som 

grå pletter. Men katten har ikke den samme 

komplekse tankevirksomhed som mennesket. 

Så det er på et andet niveau, den får Alzheimerproblemer. 

– Symptomerne hos katten minder om 

symptomer på en lang række andre sygdomme, 

den kan få. Det kan umiddelbart være svært 

at sige, om katten har dårlige nyrer, gigtproblemer, 

blodtryksproblemer, problemer med 

skjoldbruskkirtlen eller er senil. Det giver alt 

sammen symptomer, som kan minde om Alzheimersymptomer. 

Så der er en masse, der skal 

udelukkes først. 

- I hvert tilfælde indtil man ved mere om det, 

siger Tom Schantz Kristensen. Vi ser, at katten 

har svært ved at bestemme afstande, standser 

op og kan ikke finde ud af, hvor den er, og kan 

blive ”fanget”, hvor den står i et hjørne og kigger 

ind i væggen. Den kan ikke finde ud af at 

komme videre. Eller pludselig begynder katten 

at gå rundt og mjave og kalde i en grad, så folk 

bliver generede af det. Vi har troet, at det havde 

noget med kattens syn eller hørelse at gøre, men 

det kan godt være, det er en del af Alzheimerkomplekset. 

Det er ret hyppigt hos gamle katte. 

Jeg har altid kaldt det senil vokalisering. Der 

er katte, som i årevis har indrettet sig efter familiens 

søvnrytme. Når de bliver gamle, har de 

lige pludselig svært ved at finde ud af, hvornår 

de skal sove, og hvornår de skal være vågne. Så 

er de vågne om natten og kalder og jamrer til 

stor gene for deres mennesker. Og så er det, at 

ejerne ringer til dyrlægen, for de får ikke nogen 

søvn. Det er et symptom hos gamle katte, som 

godt kan være Alzheimer. Urenlighed kan også 

være et meget stort problem hos gamle katte. 

De går ved siden af bakken eller sidder og be- 

? 

? 

Mennesker og katte 

har nu en fælles interesse 

i, at der bliver 

forsket i det her. 

Tom Schantz Kristensen 

sørger ud over kanten. De begynder måske også 

at gå og klatte, og holder ikke længere sig selv 

rene. De mister evnen til soignering og sådan 

noget. Så der er absolut katte med demenslignende 

symptomer. Nu har vi bare muligheden 

for at sige, at det minder om det, mennesker 

har, som hedder Alzheimer. Det åbner op for 

den rigtige behandling med Alzheimermedicin, 

som dog endnu ikke er lavet specifikt til katte. 

En anden form for behandling handler om 

livsstil, siger Tom Schantz Kristensen. Diæter, 

som indeholder mange grøntsager. Dog kan 

katte ikke være vegetarer, de skal have proteiner, 

fordi de har et konstant højt kvælstofstofskifte 

og ikke kan undvære animalske proteiner. 

Dyrefoderfirmaerne har allerede meget fokus på 

specielle foderblandinger med antioxydanter og 

E-vitaminer. Kombinationen af foder og eventuelt 

medicin ville i nogen grad kunne afhjælpe 

symptomerne og forhale sygdommen. 

? 

– Det siges om mennesker med Alzheimer, at 

hjernen skal udfordres for at udskyde problem- 

stillingen lidt. Det samme gælder den gamle 

kat, men her advarer Tom Schantz Kristensen. 

Man kan ikke lige pludselig starte en voldsom 

aktivering. Laver man for meget om på den 

gamle kats daglige rutiner, så bliver den stresset 

og udvikler symptomer i retning af, at den 

vasker og slikker sig voldsomt meget, bliver 

urenlig og måske aggressiv. Så aktivitet skal være 

på et niveau, hvor den kan følge med, og helst 

kun med ting, den er bekendt med. 

Læs mere om katte på: 


? 

? ? 


09

støt kattene 

Kattens Værn er så heldige at have frivillige folk, der donerer deres tid. 

Det kan være i form af at pakke breve på kontoret eller gøre rent på 

internatet. Trods den frivillige indsats er det dog nødvendigt at have 

fuldtidsansatte både på kontor og internater. Det er nødvendigt at have 

folk med ekspertise ved hånden. Ved at støtte Kattens Værn økonomisk, 

er du med til at opretholde den offentlige service, vi tilstræber at give. 

Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, sørge for øremærkning, 

sørge for, at der er folk til at besvare nødopkald og folk til at give 

professionel rådgivning overalt i landet. 

Testamente 

Du kan betænke kattene også efter din bortgang. Man regner med, at 

der findes mellem en halv og en hel million vildtlevende, herreløse katte 

i Danmark, og Kattens Værn er den eneste organisation, der tager sig 

af disse katte. Foreningen hjælper alt det, vi kan, men et så omfattende 

arbejde koster mange penge hvert år. Hele dit testamenterede beløb går 

ubeskåret til arbejdet for kattene i Danmark, hvis du testamenterer til 

fordel for Kattens Værn. Foreningen er godkendt efter § 8A og betaler 

derfor ikke boafgift til staten. 

Testamentet oprettes gratis hos foreningens 

advokat Jytte Holm-Larsen, ADVO- 

DAN, Toftebæksvej 2, 2800 Lyngby, e-mail: 

jyhl@advodan.dk, Tlf.: 45880555. 

Fradragsregler i 2008 

Kattens Værn er fritaget for gave- og boafgift. Det betyder, du kan få et 

skattefradrag, hvis du giver gaver og bidrag til Kattens Værn, når gaven 

overstiger 500 kr. I 2007 er det maksimale fradragsbeløb 13.600 kr. 

Bidrag til de enkelte foreninger skal andrage mindst 500 kr., og de første 

500 kr. af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger er ikke 

fradragsberettigede. 

Bidragsydere på nettet 

Kattens Værn takker alle bidragsydere for at hjælpe landets katte. Alle 

bidragsydere vil blive vist på www.kattens-vaern.dk, i 3 mdr. fra vi har 

registreret indbetalingen. 

Tilmeld dig betalingsservice 

Vi er glade for de mange, der allerede har meldt sig til at betale kontingent 

og/eller gave til Kattens Værn via Betalingsservice-kuponen i vores 

medlemsblade. Hvis ikke du har gjort det endnu, skal du blot udfylde 

kuponen her på siden og sende den til os. På den måde vil du fremover 

spare turen til banken eller posthuset – og du sparer også de dyre gebyrer 

for indbetaling af girokort. 


Det arbejde som Kattens Værn 

udfører, kræver en del ansatte. 

Derfor har vi brug for din hjælp. 

Det er også en fordel for kattene, da Kattens Værn bedre kan planlægge 

den langsigtede indsats for blandt andet de vildtlevende, herreløse katte. 

Det er både muligt at tilmelde sin kontingentindbetaling samt give en 

årlig eller månedlig gave til foreningen. 

Hvis du fra d. 1/1 2008 er interesseret i at kunne fratrække gave-beløb 

på selvangivelsen, er det meget vigtigt, du sætter kryds i feltet om, at 

vi må videregive dit cpr.nr. til skattemyndighederne. Cpr.nr. opbevares 

efter de gældende regler. 

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 

50 kr. 100 kr. andet beløb: 

150 kr. 200 kr. 

Kontingent (175 kr. pr. år): 

Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skattemyndighederne. 

Det valgte beløb hæves i hver af de afkrydsede måneder: 

jan. feb. marts april maj juni 

juli aug. sep. okt. nov. dec. 

Startmåned: År: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

CPR-nr. (skal udfyldes for at aftalen kan oprettes): 

Pengeinstitut: 

Pengeinstitut reg. nr.: Kontonr.: 

Medlemsnummer*): . 

Dato og underskrift: 

send kuponen i en lukket kuvert mærket ”LG” til: 

Kattens Værn, administrationen, att. Regnskabschef Lene Gjerløw, 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg. 

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad ved dit navn, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

Vil du have gode råd om pleje 

vets’ no.1 choice 

af din hvalp eller killing? 

vets’ no.1 choice 

Klik ind på www.hillspet.dk 

Vil du have gode råd om pleje af 

din hvalp eller killing? 

Registrer dig på vores nye hjemmeside og få adgang til de 

mange nyttige og interessante informationer og råd om 

pleje af din hvalp eller killing. 

Hvis du registrerer dig inden d. 31. maj 2009, får du en rabat- 

kupon og er samtidig med i konkurrencen om et års gratis 

forbrug af Hill’s TM Science Plan TM eller Hill’s TM Natures’ Best TM . 

Klik ind på www.hillspet.dk 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 11

Stort og småt fra foreningen 

stOrt & småt 

fra foreningen 

10% rabat 

til medlemmer 

af Kattens Værn 

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk 


Gaver i form af kontantbeløb til 

Kattens-Værn og ny hjemmeside 

Nye regler for indberetning til 

SKAT af modtagne gavebeløb. 

Foreningen der modtager beløbet, er forpligtet 

til at indberette beløbets størrelse og yderens 

navn og cpr-nummer til SKAT, hvis yderen 

skal kunne benytte sin mulighed for at fradrage 

gavebeløbet på sin selvangivelse. 

Efter indberetning registreres fradraget automatisk 

på gaveyderens selvangivelse – men dette 

betyder naturligvis, at gaveydere fremover skal 

oplyse cpr-nummer, såfremt man ønsker at 

benytte sig af fradragsretten. 

KATTESYGEFORSIKRING 

Vi hjælper dig – når du har mest brug for det... 

Hjemmesiden 

www. kattens-vaern.dk 

Vi arbejder for øjeblikket på højtryk for at få en 

layout og en lidt mere brugervenlig opbygning 

af vores hjemmeside på plads. 

Vi forventer, at vi kan præsentere hjemmesiden 

i løbet af marts måned – vi glæder os til at høre 

reaktionerne efterfølgende. 

Følg med i udviklingen: 


wiegaarden.dk

♥Du er alligevel min (s)kat 

”Du er alligevel min (s)kat”, er en ny klumme hvor vi – og gerne læserne – 

kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end 

almindeligvis. 

thorbjørn 

og hullet i vejen 

Af Lise Thorsen, Thorsen Tekst & Medier 

Det er egentlig ikke fordi han spiser mere end 

andre katte. Nej, Thorbjørn er tyk, fordi han 

ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt. 

Især om vinteren udgør Thorbjørns definition 

på ”højst nødvendigt” ruten fra madskål til sofa 

og tilbage igen. 

Måske med en afstikker til den nærmeste vindueskarm 

på de dage, hvor han synes, der skal 

ske lidt mere. I vindueskarmen kan han nemlig 

ligge og kigge ud på livet bag glasrudens trygge 

værn, uden selv at behøve at deltage. 

Thorbjørn er nemlig ikke bare tyk. Han er heller 

ikke særlig begavet. Onde tunger hævder, at 

han faktisk er dum som en dør. 

Derfor er Thorbjørn et typisk mobbe-offer. De 

andre katte på vejen ved nemlig godt, at han 

hverken kan eller vil slås, men allerhelst bare 

Jeg har en kat, der hedder 

Thorbjørn. Han er lidt buttet, lidt 

rund i det. Eller for at være helt 

ærlig: Thorbjørn er faktisk tyk. 

vil tulle rundt i sin egen lille verden. Så i bedste 

fald ignorerer de ham - i værste fald langer de 

ham en klo eller to. 

Når det bliver sommer og varmt i vejret, sker 

det alligevel, at Thorbjørn beslutter sig for at 

gå en lille tur. Og det var på en af de ture, han 

opdagede det, som resten af vejens katte for 

længst havde set: Der var et hul i asfalten, og 

nede i det hul boede der rotter. 

Det var spændende. Nabostridigheder og 

anden ufred mellem vejens katte blev bilagt 

for en stund, og i en uges tid sad de alle 

skulder ved skulder, pote ved pote, og stirrede 

opmærksomt ned i hullet. Der kunne være 

lidt skubberi for at sikre sig de bedste pladser 

ved hullet, men ellers åndede alt fred og idyl 

i kattelejren. Der var plads til alle – også til 

Thorbjørn. 

Men en dag var hullet væk. Fyldt op med ny 

asfalt af kommunens folk. Og vejens katte 

blev ret hurtigt trætte af at slå et slag forbi det 

sted, hvor hullet havde været. De indså, at det 

var slut med underholdningen fra den kant, 

og vendte tilbage til hverdagen på hver deres 

matrikel. 

Undtagen Thorbjørn. 

Hans lille hjerne havde langt om længe fattet, 

at det gjaldt om at være hurtig for at få en god 

plads foran rottehullet. Men ikke at hullet var 

væk. Så hver morgen gungrede han ned ad 

vejen for at komme først. Og når han lagde an 

til landing, kunne man se hele hans tykke krop 

dirre af begejstring: 

YES: Jeg kom først! Og ikke nok med det – 

vel ankommet satte han sig godt til rette for 

at stirre opmærksomt mod det sted, hvor der 

engang havde været et hul. I timevis. Helt 

alene. Indtil han blev sulten og luntede hjem til 

frokost. Bare for at vende tilbage dagen efter, og 

dagen efter igen. I flere uger. 

Nej, Thorbjørn hører bestemt ikke til de kvikkeste. 

Han er en tøsedreng, men så mild og god 

som dagen er lang. 

Og så gør han ikke en kat fortræd. 


13

Årsberetningen 

Årsberetning 

– for Kattens Værn, 2008 

Af: Michael Christiansen, direktør KV 

Katteværnstjenesten 

Vi har ansat to nye medarbejdere i løbet af 

året. Dels sagde Tommy Dissing i Midtjylland 

op, for at blive håndværker igen – det var før 

finanskrisen, så vi håber alle, at det stadig går 

Tommy godt – dels blev vi i efteråret konfronteret 

med den tragiske kendsgerning, at vores 

inspektør på Midt- og Vestsjælland havde taget 

sit eget liv. Et selvmord er en svær størrelse at 

forholde sig til, fordi man sjældent har den 

dybere indsigt i årsagen til et selvmord og dette 

var ingen undtagelse. 

– Begge de nyansatte inspektører er faldet 

rigtigt god til og er et par dygtige piger, så 

endnu engang velkommen til Mikala i det jyske 

og Susanne på Sjælland. 

– Vi er startet på en løbende udskiftning af 

vores biler, og skifter derfor vores VW transportere 

ud med Toyota High Ace. Toyota er 

billigere i drift, ganske enkelt. Inspektørerne er 

naturligvis med til at ”indrette” deres biler, som 


Hermed følger et par ord om 

foreningens virke i løbet af året, 

malet med en bred pensel, uden 

at være overfladisk. 

i en stor del af deres arbejdsdag, skal være både 

dagligstue og værksted. 

– I løbet af året har vi også arbejdet med at 

programmere et helt nyt kommunikationssystem, 

som afløser for det hidtidige, der til 

forveksling lignende det system man finder i 

en taxa, desværre blot noget mindre pålideligt. 

Når jeg skriver vi, er det faktisk forkert, for det 

er alene Brian Gerfort, vores fremragende ITmedarbejder, 

der har stået for både udvikling, 

programmering, test og implementering. 

Systemet er baseret på iPhone-teknologi, således 

at hver enkelt medarbejder nu har telefon, sms, 

e-mail, fotografiapparat samt vores rekvisitionssystem 

samlet i telefonen. Genialt og fremtidssikret, 

så meget dette nu kan lade sig gøre, i 

disse digitalt omskiftelige tider. 

– Vi har øget vores samarbejdskommuner 

med tre styk, vi har fået konverteret seks kommuner 

til brugere af vores webbaserede rekvisitionssytem 

og vi har en fortsat dialog med de 

kommuner, der ikke har en aftale med KV. 

– Endeligt ser vi lidt på de fælder vi bruger til 

indfangning – de er relativt tunge, så i øjeblikket 

eksperimenterer Lars Johnsen, som er vores 

inspektør på Fyn/Sydjylland, med lidt forskellige 

materialer. Lars er en rigtig handyman, så 

vi venter spændt på at se den første prototype i 

funktion. 

Internaterne 

Man kan vel roligt sige, at vi har været igennem 

lidt af hvert med vores internater. Efter en nøje 

afvejning af driften i Hjørring, besluttede KV 

sig for at indstille sit engagement i internatet i 

Bæklund. Til gengæld har vi gennem det meste 

af året talt med Svendborg Dyrehospital om et 

internatssamarbejde, for at styrke vores indsats 

i det sydfynske og endeligt har vi talt med 

Sønderborg og Omegns Kattelaug (SOK) om et 

tættere økonomisk samarbejde for internatet i 

Sønderborg, uden at dette skal ændre omfanget 

af SOK’s solide arbejde og velkendte profil i 

lokalområdet. 

– I Ålborg har vi stort set afsluttet bygningen 

af den nye internatsbolig, til- og ombygning af 

selve internatet og i tilslutning hertil, etableringen 

af ny tilkørsel og p-plads (i samarbejde med 

Jordbrugsskolen under Aalborg Tekniske Skole) 

samt reetablering af øvrige udenomsarealer. Der 

er nu plads til ca. 60 katte på internatet, hvilket 

dog ikke skal hindre en hurtig afsætning af 

internatets daglige beboere, så der bliver plads 

til at hjælpe så mange katte som muligt, i de 

nye og meget imødekommende omgivelser i 

Ålborg. 

– Også på Frederiksberg er der bygget en 

smule, eller snarere renoveret, således at gulv 

og vægge i kælderen under internatet er blevet 

sikret mod fugt, og rummene i kælderen har 

fået en gennemgribende istandsættelse, så de er 

blevet langt bedre egnede til at til at være en del 

af kattenes domæne på internatet. 

Sekretariatet 

I sekretariatet er der også kommet et par nye 

ansigter bag skrivebordene, nemlig Pernille og 

Ingeborg – begge har prøvet at være frivillige på 

internatet og kender derfor en hel del til KV’s 

dagligdag. Pernille blev ansat som et nødvendigt 

supplement, for at kunne servicere alle 

de daglige telefonhenvendelser. Ingeborg som 

ansat som afløser for Liza, der har genoptaget 

sine studier på dyrepasseruddannelsen og er

flyttet til Roskilde. Velkommen til jer begge, der 

er brug for jeres indsats, i den hektiske hverdag. 

– Og lige præcis ved årsskiftet, ansatte vi Lene 

som ny bogholder efter Lisbeth, som sagde sit 

job op i efteråret 2008. Det tog lidt tid at finde 

den rigtige afløser for Lisbeth, som var en dygtig 

bogholder, med jeg er sikker på, at det kunne 

betale sig at vente – så også et stort velkommen 

til Lene. 

– For at imødekomme et længe næret ønske, 

har vi udvidet telefontiden på kontoret, således 

der nu er yderligere fire timer om ugen, hvor 

vi kan servicere vores medlemmer, kommunale 

samarbejds-partnere og andre der gerne vil tale 

med os om kattehold og dyrevelfærd. 

Medlemmerne 

– Siden sidste generalforsamling har vi arbejdet 

med de forslag vi fik fra forsamlingens deltagere 

og andre forslag til ændringer/forbedringer, som 

vi selv har formuleret, når vi i hverdagen er stødt 

på områder, der kunne trænge til et eftersyn. 

Alle ændringer og forbedringer har dels sigte 

på at gøre hverdagen så smidig som mulig for 

medarbejderne, så de kan servicere foreningens 

medlemmer bedst muligt og dels at sikre, at 

vores mange ressourcer bruges så effektivt som 

muligt, i foreningens fortsatte arbejde for kattene 

og dyrevelfærden. 

– Et af områderne vi målrettet har arbejdet på, 

er en forbedring (eller en revitalisering, 

kan man vel kalde det) af KV’s hjemmeside, 

www.kattens-vaern.dk. Vi vil gerne kunne 

formidle vores budskaber og holdninger til 

omverdenen via dette medie, samtidig med 

at vores medlemmer skal kunne finde både 

informationer om KV, faglige artikler om 

katte og historier med et smil i øjet, fra vores 

medlemmers hverdag, alt sammen serveret i en 

overskuelig indpakning, hvor man hurtigt kan 

finde det man søger. 

– Vores webshop med brugs- og gaveartikler 

har vi trukket hjem til KV igen, så vi lige nu 

er ansvarlige for både at præsentere varerne på 

hjemmesiden eller i ”Kattens Venner”, tage imod 

bestillingerne og pakke og afsende varerne. Vi 

påtænker også, at forny det sortiment vi hidtil 

har tilbudt til vores medlemmer, og hele tiden 

sørge for at præsentere nye emner og ideer i 

webshoppen. 

Økonomi 

Generelt har det økonomisk været et fornuftigt 

år for KV. På den ene side har medlemmernes 

frivillige bidrag og indkomne arvesager været 

inde i en positiv udvikling. På den anden side 

har vi arbejdet med at tilpasse foreningens 

omkostninger og det vil vi fortsat gøre i årene 

fremover. 

– Vi har dog ønsket at signalere til medarbejderne, 

at de er en naturlig del af det arbejdsmar- 

I 2009 vil vi også se 

på det image KV har 

i befolkningen. 

Michael Christiansen 

ked der omgiver dem og vi har derfor tilsluttet 

os den lønudvikling som blev aftalt ved forårets 

overens-komstforhandlinger. 

– Vi har i løbet af året søgt tilskud og fonde, 

bl.a. Lotto- og Tipsmidler, Kulturministeriets 

Bladpulje og Justitsministeriets Dyrevelfærdspulje. 

Vi er heldigvis blevet tilgodeset i alle vores 

ansøgninger og det tolker vi som et udtryk for, 

at vores arbejde i foreningen er særdeles kendt – 

og anerkendt. 

Nye opgaver 

Arbejdstilsynet har ikke tidligere haft fokus 

på dyreværnsforeninger, men dette har ændret 

sig over året. KV har haft besøg af tilsynet på 

Frederiksberg, i Odense og i Ålborg, altså på 

alle vores egne internater. Vi har gennemført en 

Arbejdspladsvurdering (APV) blandt medarbejderne 

og har arbejdet struktureret med de 

problemstillinger der fremkom via Arbejdspladsvurderingen. 

Vi har sørget for solafskærmning 

og støjdæmpning på kontoret på Mariendalsvej 

og på Dr. Olgas Vej og vi arbejder som tidligere 

skrevet, med at finde en ny løsning på de meget 

tunge kattefælder, som inspektørerne skal håndtere 

hver dag. Herudover har tilsynet bedt om 

at der udfærdiges lister over de rengøringsmidler 

der bruges, hvor de bruges og hvad de indeholder 

– en sådan beskrivelse følger heldigvis altid 

med fra leverandøren. Endeligt skal vi i løbet af 

foråret 2009 udfærdige en beskrivelse af mulige 

smittekilder fra katte til mennesker samt symptomer 

på modtaget smitte. 

– Alt i alt har tilsynets besøg fortalt os, at 

tilsynet arbejder meget, meget forskelligt fra 

region til region, at tilsynets overvejelser og 

påbud i en del tilfælde, beror på en meget smal 

og meget teoretisk viden om det daglige arbejde 

i vores forening – til gengæld gør vi gerne hvad 

vi kan, for at sikre medarbejderne bedst muligt 

mod skader og ulykker. Ikke at vi har forsømt 

dette indtil nu, blot har vi ikke vurderet, at det 

var nødvendigt med de meget omstændelige 

beskrivelser, som tilsynet har forlangt. Vi har et 

omfattende skrivearbejde foran os…!!! 

- Vi meldte os i 2008 ind i ISOBRO, som er 

indsamlingsorganisationernes fællesorganisation, 

med et meget velfungerende sekretariat, 

som tilbyder forskellige kursusformer, holder 

øje med lovgivningen på området, holder øje 

med SKAT’s forskellige tiltag og direktiver på 

området og som er en aktiv lobbyist på alle disse 

områder. I samme moment som vi meldte os 

ind, forpligtede vi os også til at udfærdige et sæt 

etiske retningslinier for KV’s organisation og 

dens virke. Dette arbejde er vi i gang med og 

processen har været rigtig god, og vi har fået sat 

ord på en masse holdninger, som allerede eksisterede, 

men ikke var skrevet officielt ned. Og når 

vi nu var ved det, gik vi også i gang med at se på 

vores frivillighedspolitik og revidere den på visse 

punkter. Det hele bliver naturligvis lagt ud på 

hjemmesiden og publiceret i ”Kattens Venner”, 

når vi snart er færdige. 

- Vi har gennem mange år ønsket at fastholde 

en social dimension i vores frivillighedsarbejde. 

Vi har derfor altid arbejdet sammen med det offentlige, 

fx ved at være et sted, hvor borgere kan 

komme i arbejdsprøvning efter længerevarende 

sygdom, hvor dømte borgere kunne aftjene deres 

samfundstjeneste og hvor langtidsledige kan 

komme i aktivering. Denne sociale dimension 

forstærker vi i 2009 via en mentor ordning, hvor 

vi kan tilbyde kvinder af anden etnisk herkomst, 

at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet. Det 

er Tine, vores internatsleder på Frederiksberg, 

der står i spidsen for ordningen hos KV. Præcis 

for de frivillige, ønsker vi at styrke den fælles 

identitet, så vi ser i øjeblikket også på en løsning 

med ens beklædning, for de frivillige på vores 

internater. 

- I 2009 vil vi også se på det image KV har i 

befolkningen – vi vil meget gerne styrke dette 

image og vi vil arbejde på at profilere foreningen 

skarpere end det er sket indtil nu. Vi ønsker 

naturligvis, at endnu flere støtter op om vores 

arbejde, ved at melde sig ind i foreningen. Før 

man melder sig ind i hvilken som helst forening, 

vil man naturligvis vide hvad foreningen står 

for, og derfor vil vi både lokalt og nationalt gøre 

opmærksom på KV, vi vil motivere vores mange 

samarbejdspartnere blandt dyrlægerne, til at fortælle 

om KV og vi vil intensivere vores arbejdet 

på vores internater, hvor vi jo har den allerførste 

kontakt med mange af de katteejere, der ville 

være naturlige aspiranter til et medlemskab af 

Dyreværnsforeningen Kattens Værn. 

Dette var så ordene om 2008 aktiviteterne – 

tilgiv venligst, hvis noget skulle være smuttet i 

min hukommelse i farten eller hvis jeg har været 

for omfattende i min beskrivelse af enkelte aktiviteter. 

Jeg håber at I alle har læst beretningen i 

samme positive ånd, som den er skrevet – Og vi 

ses forhåbentligt til generalforsamlingen, den 2. 

april 2009. 


15

T-shirts 

Mørkeblå eller hvide 

Størrelser i XS - XXXXL 

Blåt eller gråt motivtryk 

100% bomuld 

NB: Vi er udgået for mørkeblå medium og samtlige 

T-shirts er store i forhold til danske størrelser. 

Cap 

Mørkeblå, onesize, metalspænde i 

nakken, 100% børstet bomuld, broderet 

motiv 

45,- 

Forårstilbud 

på restvarer 

75,- 

Vi sælger ud af vores pr-varer 

for at skabe plads til nye! 

Tilbudet gælder til 31. maj 2009 

Sports-/fritidstaske 

Sort, kraftig kvalitet, super rummelig, 

broderet motiv 

165,-

Nøglebånd 

Sort med sikkerhedsspænde. Til nøgler, 

mobil, MP3 afspiller - køb et bånd til 

hver. 

Porcelænskrus 

Mørkeblå/hvid, 25 cl. 

Tåler maskinvask 

Vær 

Vær 

opmærksom 

opmærksom 

på, 

på, 

at Vær 

at Vær 

denne opmærksom 

denne opmærksom 

bestillingsseddel på, at denne 

bestillingsseddel på, at denne 

kun bestillingsseddel 

kun bestillingsseddel 

kan 

kan 

bruges 

bruges 

sammen kun kan bruges 

sammen kun kan 

med 

bruges med 

en sammen 

en sammen 

check. med en check. 

check. med en check. 

Husk 

Husk 

at 

at 

lægge 

lægge 

kr. 

kr. 

70,00 

70,00 

til 

til 

porto, 

porto, 

oveni HUSK 

oveni HUSK det at 

det at samlede lægge kr. 70,00 

samlede lægge kr. beløb. til porto, oveni det samlede beløb. 

70,00 beløb. til porto, oveni det samlede beløb. 

Bestilling - Husk at skrive med blokbogstaver 

- Husk at skrive med blokbogstaver 

Navn_________________________________________________________________________ 

Navn_________________________________________________________________________ 

Adresse_______________________________________________________________________ 

Adresse_______________________________________________________________________ 

Postnr. __________________ By __________________________________________________ 

Postnr. __________________ By __________________________________________________ 

Telefonnr. (dag) _______________________ (aften) ____________________________________ 

Telefonnr. (dag) _______________________ (aften) ____________________________________ 

E-mail ________________________________________________________________________ 

E-mail ________________________________________________________________________ 

Hvid Blå 

Hvid Blå 

_____ stk. T-shirts á kr. 75,- Str.: ____ 

_____ stk. Krus á kr. 45,- 


_____ stk. Krus á kr. 45,- 


_____ stk. Rygsække á kr. 145,- 


_____ stk. Rygsække á kr. 145,- 


_____ stk. Fritidstasker á kr. 165,- 


_____ stk. Fritidstasker á kr. 165,- 


_____ stk. Nøglebånd á kr. 20,- 


_____ stk. Nøglebånd á kr. 20,- 


_____ stk. Caps á kr. 45,- 


_____ stk. Caps á kr. 45,- 


_____ stk. Paraplyer á kr. 135,- 


_____ stk. Paraplyer á kr. 135,- 


_____ stk. Muleposer á kr. 45,- 


_____ stk. Muleposer á kr. 45,- 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

20 ,- 

45 ,- 

Paraply 

Sort, nylon, træhåndtag, chromestivere. 

Luxusmodel. 130 130 cm cm udslået 

135 ,- 

Mule-/indkøbspose 

Mørkeblå, meget kraftig kvalitet, 

12 cm. i i dybde- og sidefals 

45 ,- 

Rygsæk 

Sort, Sort, slidstærk kvalitet, kvalitet, broderet broderet motiv. motiv. 

Med Med aftagelig aftagelig mobiltaske 

145 ,- 

KattensVÆRN-Butik 

KattensVÆRN-Butik 

Dronning Olgas Vej 4 

Dronning Olgas Vej 4 

2000 Frederiksberg 

2000 Frederiksberg 

Du kan også bestille varerne 

med dit Dankort på 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Du kan også bestille varerne 

med dit Dankort på 

www.kattens-vaern-butik.dk

Sommerhuskatte 

Den efterladte kat 

er ikke sin egen! 


Hvis man går en tur i sommerhusområdet eller 

bare står og kigger ud af køkkenvinduet i sit 

sommerhus på denne årstid, så opdager man 

måske, at der ude i regnen er en kat, der gerne 

vil i kontakt med én. Den mjaver, følger efter 

én, når man går, vil faktisk gerne med ind i 

bilen. Den er ikke spor vild, den er en forladt 

kælekat, og den er sulten og be´r om hjælp. 

Hvad gør man? Internatsleder i Kattens 

Værn Tine Fosdal er ikke i tvivl om, hvad man 

gør. Man hjælper katten, siger hun, ellers har 

man et alvorligt problem med at føle samvittighed. 

Hun erkender, at man pludselig og uventet 

kan komme til at stå midt i et dyreværnsproblem, 

man ikke har anden andel i end, at man 

tilfældigvis er til stede dér, hvor katten er. 

- Det kan godt kræve nogle ressourcer af én. 

Men alt, hvad man møder på ens vej, især når 

det rejer sig om levende væsner, kan komme til 

at koste én ressourcer. Nogle økonomiske og 

nogen tid og energi på at finde ud af, hvordan 

man får hjulpet, siger Tine Fosdal. Når en kat 

beder om hjælp, så vil det ansvarlige menne- 


Det er nu, det vrimler med efterladte 

katte i sommerhusområderne. Hvis 

ansvar er de? Hvad gør man, hvis 

man møder én? Man hjælper den, 

siger internatsleder fra Kattens Værn 

ske stoppe op og tænke, ”jeg bliver nødt til at 

gøre noget. Jeg bliver nødt til som minimum 

at fodre den og så prøve at høre i lokalområdet, 

om der er en dyreværnsforening, der kan 

være behjælpelig”. Når man beslutter sig til 

at ville hjælpe katten, så betyder det, at man 

selv må være aktiv, få fat i et bur og køre den 

til et internat. Det er den ansvarsfølelse for, 

at hjælpen bliver gennemført, der skal træde i 

kraft. Det er ikke bare, at man tager mobiltelefonen 

og siger ”Her render en kat, kom ud og 

hent den”. Ingen dyreværnsforeninger har 24 

timers service eller kapacitet til at søge på må og 

få efter katte efter en områdebeskrivelse. Er det 

muligt at få katten ind i bilen, må man selv yde 

katten den assistance, at man kører den af sted 

til et internat. Man skal nok være indstillet på 

at skulle køre et stykke vej for at komme til at 

aflevere katten. 

- Hvis man har taget katten med hjem, så har 

man påtaget sig et ansvar. Men det behøver ikke 

betyde, at man har fået kat for de næste 15 år. 

Kattens Værn kunne ikke drømme om at sige 

til folk, der hjælper en kat, ”Det er dit problem 

nu, du har taget dig af katten”, men det kan 

godt være, vi be´r om, at de vil hjælpe os, til vi 

har plads. Vores internater bugner med kattekillinger 

i øjeblikket, specielt i Jylland, men også i 

resten af landet, dog mindst i hovedstadsområdet. 

Der handler det mere om de voksne katte 

fra fem år og ældre. Så når man ringer til et 

internat, kan det godt være, at der her og nu 

mangler kapacitet til at tage flere katte ind. 

Men Internaterne gør, hvad de kan så hurtigt 

som muligt. Der kan man hjælpe katten og 

dyreværnsforeningen med at passe på katten, til 

der er plads. Kattens Værn har haste ventelister, 

hvor vi hjælper familier, der hjælper os og 

hjælper kattene og tager sig af dem. Man 

betaler selv for foder, mens man har katten, 

men det er stadig en tilløber, så vi overtager 

katten, når vi kan, og appellerer til, at man yder 

et bidrag til dens fortsatte fodring på internatet, 

hvor Kattens Værn betaler for øremærkning, 

vaccination og neutralisering. 

Killinger på kirkegården 

Der er forskel på efterladte katte. Der er killinger, 

som, hvis de ikke bliver fundet i tide og 

gjort tamme, bliver til små spruttende vildkatte

og som regel aldrig rigtig tamme. Og så er der 

kælekillingerne, som er kasseret af mennesker! 

Tine Fosdal har netop modtaget små ni uger 

gamle killinger fundet henholdsvis på en rasteplads 

og på en kirkegård, hvor de sad og hylede. 

Nogen havde anbragt dem der. De blev hjulpet 

af tilfældigt tilstedeværende mennesker. Og det 

har vist sig, at de er fuldstændig tamme og ved, 

hvordan man bruger en tissebakke og elsker at 

blive nusset og kælet for. Men deres ejere var 

blevet trætte af dem og havde bare overladt dem 

til sig selv – Eller til andre? 

- Der er mennesker, der ikke kan lide tanken 

om at tage liv, at lade for eksempel uønskede 

killinger aflive, siger Tine Fosdal, så vil de hellere 

smide dem fra sig på en rasteplads og leve 

med usikkerheden på, om nogen har fundet 

killingerne. 

De efterladte voksne katte er en tiltagende 

gruppe. De er ofte tamme, og der kan man for 

at hjælpe katten sørge for, at den kommer på et 

internat, så den kan formidles videre til et godt 

hjem. Det er specielt i Københavnsområdets 

sommerhusområder, at de fastboende bemærker 

de voksne, fremmede ikke øremærkede katte, 

som går forladte omkring. Nogen bruger sommerferien 

til at glemme denne her kat, man 

havde med i sommerhuset. Man gider ikke have 

den med tilbage til bylejligheden. ”Det ser jo ud 

til, at den klarer sig meget godt”. Men en lille 

sky, steriliseret indemis fra en lejlighed i byen vil 

klare sig helt forfærdeligt dårligt ude i efterårsregnen. 

- Men det er ikke alle de efterladte katte, 

som er blevet efterladt med vilje, siger Tine 

Fosdal. Nogen tror, de har mistet deres kat og 

afskriver den meget hurtigt. Så kommer de til 

internatet og henter en ny kat. Men det hænder, 

at folk, fordi katten er øremærket og registreret 

i Dette Danske Katteregister, får den gamle kat 

tilbage. Endog efter halvandet år. Folk er lidt 

hurtige til at sige, ”Den er væk”, og så får de en 

ny. Det er umagen værd at køre op i sommerhusområdet 

et par gange og kalde på katten. For 

en tam kat, der er kommet ud på et fremmed 

område, den gemmer sig i starten, det er dens 

måde at overleve på. 

Der er mennesker, 

der ikke kan lide 

tanken om at tage 

liv, at lade for 

eksempel uønskede 

killinger aflive. 

Tine Fosdal 

De halvvilde katte, som ikke vil lade sig 

indfange, er et helt specielt problem. Der må vi 

appellere til, at folk starter med at fodre katten 

et bestemt sted og på den måde trække katten 

til. Når katten holder til på foderstedet, har en 

inspektør større mulighed for at fange den i 

en fælde, end hvis den bevæger sig omkring i 

området uden et fast tilholdssted. Indfangning af 

vildtlevende katte foregår ved, at man henvender 

sig til kommunen. Og forhåbentlig har 

kommunen taget sit ansvar på sig og har lavet 

en ordning for sine borgere, så det ikke hedder 

brugerbetaling. Forhåbentlig har kommunen et 

samarbejde med Kattens Værn og kan rekvirere 

en katteinspektør til at komme ud og fange 

katten. Hvis der er fastboende mennesker i 

området, som vil påtage sig at fodre kattene, kan 

der etableres en genudsætningsplan. 

Det er igen et spørgsmål om at ville involvere 

sig og tage ansvar, siger Tine Fosdal. 

Læs mere på: 



19

Hittekatte 

historien om Blomme, 

Mango & Fersken 

…og alle de andre 


Dette er ikke kun historien om, hvordan tre 

halvstore katte en efterårsdag bliver efterladt 

i en hæk hos Kattens Værn på Frederiksberg. 

Dette er også en historie om, hvordan mange 

katte havner hos Kattens Værn, fordi deres 

ejermænd ikke har overvejet, at tid til pleje 

og omsorg mange år ude i fremtiden, er en 

stor del af det at have kat.

Af: Nadia Jill Carver 

Det var en spinkel og sirlig håndskrift, der på det 

linjerede papir forklarede, hvordan de tre katte i 

transportkassen ikke trivedes som lejlighedskatte. 

Ejermanden havde slet ikke penge til at have kattene, 

og derfor havde personen nu valgt at skille 

sig af med dem. I brevet stod der også, hvordan 

ejeren håbede på, at medarbejderne på Kattens 

Værn ikke tænkte dårligt om ham eller hende. 

Men der er ingen harme at spore hos internatleder 

Tine Fosdal over den person, der valgte 

at efterlade sine tre katte foran Kattens Værn 

sammen med et pænt sammenfoldet brev på et 

A4-ark. Dog opfordrer hun på det kraftigste til, 

at kommende katteejere tænker sig om en ekstra 

gang, inden de vælger at anskaffe sig en kat. Det 

kan nemlig spare ejerne – men måske vigtigst af 

alt katten – for mange problemer, hvis forholdet 

mellem kat og menneske bliver for problematisk. 

Selvom det ikke var tilfældet med de tre 

katte, understreger hun, at det ikke er i orden 

at efterlade sine katte i en papkasse, hvor de har 

mulighed for at slippe fri, og risikere aldrig at 

blive fundet igen – eller værre endnu: At blive 

kørt over. 

”Det var tre velholdte og pæne katte, der sad i 

transportkassen og forskræmt kiggede ud for at 

se, hvad der foregik,” fortæller Tine Fosdal om 

den septemberdag, hvor en af medarbejderne 

hos Kattens Værn tilfældigvis ser transportkassen 

med de tre katte, der er efterladt i den hæk, der 

omkranser internatet. 

”Vi har i tidens løb haft mange oplevelser med 

katte, der er blevet efterladt af deres ejere forskellige 

steder, men det er første gang, at vi har modtaget 

et brev sammen med kattene”, siger hun. 

På billeder af Blomme, Mango og Fersken, 

som personalet vælger at kalde de tre katte, er 

det tydeligt at se, hvordan kattene alle er både 

livlige og sociale, og ser ud til at trives godt 

sammen med de andre katte i den periode, de er 

hos Kattens Værn. Det viser sig senere hen, at 

det ikke er svært at finde et nyt kærligt hjem til 

de tre katte. Men så let går det desværre langt fra 

hver gang, fortæller Tine Fosdal. 

Den hektiske hverdag 

Der kan være mange grunde til, at nogle katteejere 

vælger at skille sig af med deres kat. 

Eksempelvis glemmer mange ejere til langhårede 

katte at afse tid til omhyggelig pleje af kattens 

pels flere gange om ugen. Når det går hen og bliver 

for tidskrævende og besværligt, lader ejeren 

sig skille af med katten. 

Men i langt de fleste tilfælde skyldes det, at 

hvad der startede med en betagelse af en nuttet 

lille killing, ender med en irritation over en 

kat, der ikke passer ind i et hektisk familieliv. 

Her drukner omsorg og pleje af katten i en 

overbooket ugeplan og lange udenlandsrejser i 

børnenes ferier. Og den dårlige samvittighed 

Man anskaffer sig 

ikke bare en kat, 

for at smide den 

væk igen. 

Tine Fosdal 

melder sig, når man er væk det meste af en dag 

eller når man igen skal bede venner og familie 

om at passe katten, mens man tager på ferie. 

”Som nybagt ejer til en sød killing kan der 

være en tendens til at glemme, at katten ikke altid 

forbliver killing. Når forelskelsen har lagt sig, 

og katten er blevet større, glemmer katteejerne, 

at det at have en kat er en forpligtelse, der rækker 

mange år ud i fremtiden”, understreger Tine 

Fosdal. 

Men hun er samtidig klar over, at det for selv 

den mest forudseende, kan være svært at gisne 

om, hvilken drejning ens liv tager efter nogle 

år. ”Af samme årsag er en af vores mærkesager 

netop at skaffe kærlige hjem til voksne katte, og 

dermed sende et signal til kommende katteejere 

om, at man sagtens kan få et godt venskab med 

en voksen kat. Man kan bedre skue fremad med 

en voksen kat, der har nogle år på bagen frem 

for en killing, der har helt katteliv foran sig,” 

fremhæver hun. 

At det til tider kan være svært at få den travle 

hverdag til at gå op i en højere enhed, er der fuld 

forståelse for hos Kattens Værn. Derfor gør Tine 

Fosdal opmærksom på, at Kattens Værn altid 

står klar med gode råd, hvis katteejere er kørt 

fast i forholdet til katten, og har problemer med 

at forene den travle hverdag med det at være 

katteejer. Nogle gange kan en snak med en af 

Kattens Værns medarbejdere hjælpe katteejerne 

med at få et nyt perspektiv på tingene, mens 

det andre gange desværre ender med en ekstra 

firbenet beboer på internatet. 

Når katten bliver overflødig 

Har man først besøgt et af Kattens Værns 

internater, er man ikke i tvivl om, at det bestemt 

ikke er plads, der er mest af. Derfor kniber det 

til tider med at få plads til alle de katte, som 

man dagligt får henvendelser om, hvilket i visse 

tilfælde betyder, at man er nødt til at skrive kattene 

på en venteliste. ”Det kan have sin fordel, at 

vi skriver kattene på en venteliste, da det køber 

ejeren lidt ekstra tid til at tænke over, om de nu 

virkelig også vil af med katten. Men vi arbejder 

altid ud fra udgangspunktet om, at der skal være 

plads til en ekstra kat hos os, selvom det er en 

daglig kamp at få puslespillet til at gå op”, siger 

Tine Fosdal. 

Når man først har valgt at overlade sin kat til 

Kattens Værn, er det desværre langt fra sikkert, 

at processen med at aflevere en kat hos et 

internat og efterfølgende finde en ny familie 

til katten, foregår uden problemer. Ejerkatte 

kan nemlig godt blive mopsede og fornærmede 

over at blive anbragt et andet sted end, hvor de 

normalt befinder sig. ”Vurderer vi, at katten ikke 

med tiden vil falde til hos hverken os eller en ny 

familie, tager vi kontakt til ejerne for at høre, om 

der er mulighed for, at de tager katten tilbage,” 

siger Tine Fosdal. 

Men langt de fleste, der vælger at aflevere 

deres kat hos Kattens Værn, ønsker slet ikke at 

vide, hvad der efterfølgende sker med katten. 

Ifølge Tine Fosdal nytter det ikke noget at lukke 

øjnene for de nye problemer, der kan opstå, når 

man efterlader katten hos et internat. ”Hvis ikke 

ejeren har mulighed for at tage katten tilbage, 

er vi i nogle situationer nødt til at overveje, 

om ikke det er bedre for en kat at blive aflivet i 

stedet for at tvinge den til at bo et sted, hvor den 

mistrives og konstant føler sig som en fremmed. 

I bund og grund er det jo ikke katten, 

der er problemet. Problemet er visse katteejeres 

manglende omtanke i forhold til det ansvar, der 

påhviler dem som katteejer i hele kattens levetid. 

Man anskaffer sig ikke bare en kat, for at smide 

den væk igen,” slutter Tine Fosdal. 




21

Léos historie 

Léos historie 

– eller Léos sidste rejse 

Af: Laura og Pia Gro Nielsen 

D. 8. december lå medlemsbladet og ventede. 

Desværre fik jeg det først læst om natten. Léo 

skulle nemlig til dyrlægen, da han pludselig 

var blevet vældig tyk. I uge 43 var han blevet 

vaccineret hos en lokal dyrlæge, der anbefalede 

laktulose – da Léo jo var en ”ældre” kat på 12 

år. 

På det tidspunkt var hans facon helt normal 

– men så gik det pludselig stærkt, og vi tog så 

igen til Roskilde Dyreklinik, hvor de stadig 

holder stilen med, at ejer kan være med hele 

vejen igennem. 

Dyrlæge Jens Sejer så straks, at det var helt galt 

med Léo. Min datter og jeg fik simpelthen et 

chok og kunne slet ikke høre, hvad det var, Jens 

stod og sagde : knude i maven, væskeophobning, 

alvorligt. Da vi endelig forstod budskabet, 

kunne jeg selv holde ham, mens han fik tømt 

en masse væske ud af sin mave. Den tapre fyr 

sagde ikke en lyd – ikke før vi nåede til røntgen, 


Vi har før hørt om Léo i Kattens 

Venner 02/08. Her er så den sidste 

beretning om ham. 

hvor det må have gjort ondt at blive lagt i stilling 

til de forskellige optagelser. 

Jens kom med billederne og viste os, at Léo 

ulykkeligvis havde fået en meget aggressiv 

cancer, der næsten udfyldte bughulen, og han 

fortalte på en fin måde, hvad der ville være det 

bedste efter et dyrlægefagligt synspunkt, hvorefter 

han lod os være alene, mens vi traf det svære 

valg: Léos sidste time var kommet. 

Selve aflivningen forløb så smukt, som den slags 

kan: vi kunne selv vælge, hvor vi ville sidde – vi 

hoppede op på undersøgelsesbordet og havde 

begge Léo på skødet, da han først fik bedøvelsen 

og senere den terminale indsprøjtning. 

Under hele forløbet var der stor accept af og 

forståelse for vores reaktioner, og det skal 

indrømmes, at både jeg og min datter græd 

stærkt undervejs. Da Leo var erklæret død, blev 

han båret ud – og vi skyndte os at gå. Vi havde 

ikke brug for trøst af andre end hinanden, og 

Dyrehospitalet havde brugt meget tid på os. Jeg 

tror, vi forlod klinikken 20.30, og vores tid var 

18.15. 

Jeg skriver dette indlæg, da der var en lille artikel 

om Léo i bladet i april – og fordi jeg lå og læste 

et læserbrev om netop aflivning, hvor skribenten 

var af den mening, at det er for dyrt at få sin kat 

aflivet! Léos konsultation var bestemt ikke billig, 

men vi betalte med glæde, da han modtog en 

top professionel behandling undervejs. For os 

var Léo et højtskattet medlem af vores familie 

gennem 12 dejlige år, og da han skulle herfra, 

var prisen ikke af betydning for os! 

Det vigtigste for os var ubetinget, at alt blev 

undersøgt og forklaret for os, så vi selv kunne 

træffe den beslutning, der kom totalt uventet 

for os. 

Igen vil jeg sende roser til Roskilde Dyreklinik 

Léo4ever - R.I.P. 

Laura og Pia Gro Nielsen

Brevkassen 

skyd på 

dyrlægen... 

? 

Kære Kattens Værn, 

Jeg håber at jeg kan skrive til jer 

om råd. Vores kat fik killinger – et 

kuld på 3 og bor hos os som en 

hel kattefamilie. Vi adopterede så en kat som 

ellers ville være blevet hjemløs, og det er denne 

kat, som er problemet. Følgende er problemer 

omkring denne kat: 

1. Hun vil ikke gå på samme bakke som de andre 

katte. Den skider udenfor bakken, på gulvet. 

2. Hun tisser på plastic, hvis det ligger på gulvet. 

Et tabt låg bliver hurtigt til hendes toilet. 

3. Hun går op på vores bord og tisser i de kopper 

som står på bordet. 

4. Efter hun er færdig med at spise af kattenes 

skål på gulvet, står hun op og tisser i den. 

Vores kattebakke er altid ren og de andre katte 

benytter den. Hun er begyndt at enes med de 

andre katte og kangodt være i rum sammen 

med dem. Dog angriber hun dem meget (hun 

laver overraskelsesangreb).Hun er desværre 

derfor nødt til at sove i vores fyrkælder (dejlige 

varme fyrkælder). Hvad kan vi gøre for at gøre 

hendes og vores liv lettere ? 

På forhånd tak. 

Helle Nordskilde 

Skriv til Kattens Venners dyrlæge 

Tom Kristensen og få svar på dine 

spørgsmål omkring katte. 

! 

Hej Helle, 

Tak for din mail til Kattens Værn. 

Det er et gevaldigt problem, du 

har fået med den nye kat. Urenlighed 

med både urin og afføring i det omfang, 

du beskriver, er et næsten uløseligt problem. 

Katten har tilsyneladende aldrig lært at bruge 

en bakke. Min erfaring med så svær urenlighed 

er desværre meget negativ. Det er sjældent, at 

det lykkes at få katten til at bruge en bakke. 

Forsøgene må gå på lade katten være i et lille 

rum i et stykke tid. Her skal kun være mulighed 

for at den kan bruge bakken. Sæt 2 bakker 

op og sørg for, at de altid er fine. Hvis katten 

begynder at bruge bakken regelmæssigt, så kan 

man forsøge at udvide dens territorium, når 

den er godt bakketrænet. En anden mulighed er 

at lade den komme ud gennem en permanent 

åben kattelem. Sæt en bakke op lige inden 

for lemmen og lav et toilet et tørt sted uden 

for, f.eks. med løst sand. Mange katte, der har 

adgang til det frie, vil gøre deres toilette uden 

for. Der er ikke nogen mulighed for medicinsk 

behandling af katten. 

Dens aggressive adfærd over for de andre katte 

vil formentlig ændre sig i positiv retning med 

tiden, men jeg håber ikke, at den ligefrem 

tyranniserer de andre katte. 

Husk også at få neutraliseret moderkatten og 

dens killinger, ellers vil du hurtigt få mange 

katte og det vi helt sikkert ikke gøre tilstanden 

bedre. 

Du er velkommen til at ringe til mig, hvis du 

ønsker svaret uddybet. 

Med venlig hilsen 

Tom Kristensen, 

Dyrlæge 


23

Tandsygdomme hos katte 

Kronisk 

mundhulebetændelse 

Af: Jens Ruhnau, specialdyrlæge 

Sygdomen er en kronisk betændelse i 

tandkød og mundhuleslimhinden. Det er min 

erfaring, at Maine Coon katte hyppigst er ramt 

af sygdommen, men den ses dog hos alle racer 

og blandinger. 

Lidelsen kaldes Feline Kronisk Gingivitis- 

Stomatitis Syndrom (FCGSS), men beskrives i 

mange artikler også som Plasmacelle Stomatit. 

Lidelsen er kendetegnet ved, at tandkødet 

og mundhuleslimhinden i varierende grad er 

kraftigt betændt. Betændelsen ses som kraftig 

rødme af tandkødet rundt om tænderne og af 

mundhuleslimhinden i nærheden af tænderne. 

Ofte er tilstanden værst bagest i munden, altså 

omkring de bageste tænder og i mundhuleslimhindens 

omslagsfold i begge sider af svælget. De 

forandrede områder bliver kraftigt røde og bløder 

let. I nogle tilfælde ses også en fortykkelse 

af vævet og tandkødet kan vokse ned og næsten 

dække for tænderne med et nopret nærmest 

hindbæragtigt udseende. 

Sygdommen er smertefuld og påvirker kattens 

almenbefindende. I svære tilfælde taber 

katten sig meget, pelsen soigneres ikke og katten 

savler mere end normalt. Der kan også være 

en udtalt dårlig lugt fra munden. 

Tager man en vævsprøve fra mundhuleslimhinden 

og tandkødet, finder man, at reaktionen 

består af mange lymfocytære og plasmacytære 

celler (deraf navnet plasmacelle stomatit). 


I denne fjerde artikel om kattes 

sygdomme i mundhulen, skal vi se på 

en sygdom, der de senere år har haft 

en kraftig opblussen blandt tamkatte. 

Sygdommen starter ofte hos unge katte (under 

2 år) og bliver med tiden værre og værre. Katte 

kan godt have de tidligere beskrevede resorptive 

læsioner, samtidigt med at de har FCGSS. 

Reaktionerne i munden ligner nærmest en 

allergi overfor plaque, der dannes på tænderne. 

Da mundhulens lokale immunforsvar er meget 

effektivt, kan en sådan reaktion give voldsomme 

resultater, som det ses ved FCGSS. 

Årsagen til sygdommen er delvist ukendt. Feline 

Calicivirus FCV, spiller tydeligvis en rolle, 

da de syge katte praktisk talt altid er bærere af 

FCV. FCV kan dog ikke alene give FCGSS. 

Der skal være en eller flere andre faktorer 

tilstede. I mundhulen findes en ræke forskellige 

bakterier, der også spiller ind, men de har 

tilsyneladende ikke så markant en rolle som 

FCV. Man har heller ikke kunnet ”genskabe” 

sygdommen ved at pode raske katte med FCV. 

Tilsyneladende skal kattens immunforsvar være 

påvirket i en grad, så FCGSS kan udvikles. 

Stress er en kendt faktor til at påvirke immunforsvaret, 

og stress i forbindelse med at mange 

katte bor sammen, deltagelse i udstillinger og 

rejseaktivitet er også mistænkt for at kunne 

udløse sygdommen. 

Man har ikke kunnet påvise en sammenhæng 

mellem FCGSS og de tre vira Feline Immundeficiens 

Virus (FIV), Feline Leukæmi Virus 

(FeLV) og Feline Herpes Virus (FHV). 

Årsagen til udbredlsen af FCV er ikke helt 

kendt, men vaccinationen af katte mod FCV 

kan være en årsag til, at en lille del af kattene 

bliver kroniske bærere af virus. 

Behandlingen af FCGSS kan være både lang- 

varig og frustrerende. Først må den korrekte 

diagnose dog stilles. Hertil behøver man en 

vævsprøve fra det betændte område af munden. 

Desuden bør laves en fuldstændig blodprøve for 

at udelukke, at andre organsygdomme er årsag 

til forandringerne. 

Når den korrekte diagnose er stillet, stiler 

behandlingen i første omgang mod at afhjælpe 

symptomerne og dæmpe reaktionerne. Da 

reaktionerne kan sammenlignes med en allergi 

(eller intolerance) overfor plaque, forsøger man 

at holde plaquen væk fra munden. Det gøres 

ved en begyndende tandrensning (ofte i forbindelse 

med udtagelsen af en vævsprøve). Herefter 

renses tænderne dagligt. Det gøres med tandbørstning, 

samt desinfektion med chlorhexidin. 

Som supplement til denne behandling gives 

antibiotika i en længere periode ( fire til seks 

uger ) og smertestillende. Som smertestillende 

bør bruges NSAID og ikke binyrebarkhormon. 

Binyrebarkhormon kan påvirke virusudskillelsen 

og øge risikoen for udvikling af bl.a. 

sukkersyge. Desuden er der set eksempler på, at 

når man behandler med binyrebarkhormontilstanden, 

forværres tilstanden markant efter en i 

begyndelsen god effekt. 

Desuden anbefales det at skifte til et hypoallergent 

foder. 

Man kan desuden supplere med kosttilskud 

som Aloe Vera eller kapsler med gær-ekstrakt. 

Der foreligger ingen dokumentation for effekten 

af disse kosttilskud, men det er min 

erfaring, at det i nogle tilfælde kan have en 

gavling effekt. 

Behandlingen kan også suppleres med stof- 

fer, der påvirker immunforsvaret. Tidligere

lev brugt Thalidomid. Idag anvendes Felin 

Recombinant Interferon. Interferon gives som 

injektioner under huden og eventuelt direkte i 

det syge væv i mundhulen. Injektionerne gives i 

perioder alt efter behov og effekt. Der foreligger 

forskellige protekoller for dosis og intervaller. 

(Det sidste nye man undersøger, er om medicin 

mod mavesår kan have en effekt på FCGSS.) 

Man forsøger altså med en blanding af disse 

tiltag; mekanisk rens og desinfektion, antiinflammatorisk 

og smertestillende medicin, 

antibiotika, fodring, kosttilskud og immunmodulerende 

behandling – at finde en cocktail 

tilpasset det enkelte dyr / den enkelte ejer, så 

sygdommen forsvinder eller symptomerne bliver 

ubetydelige. 

I mange tilfælde lykkes dette dog ikke. I disse 

tilfælde anbefales ekstraktioner af tænderne. 

Det kan virke som en dramatisk behandling, 

men den er ganske effektiv og giver kattene en 

markant forbedret livskvalitet bagefter. 

Behandlingen med ekstraktioner af tænderne 

Behandlingen af 

FCGSS kan være 

både langvarig og 

frustrerende 

Jens Ruhnau 

er klart den mest effektive af alle de nævnte 

tiltag. Hvis alle tænderne trækkes ud, ses en 

helbredelse på over 85 %. Dvs. at kattene bliver 

symptomfrie og ikke behøver yderligere medicinsk 

behandling. I tilfælde hvor betændelsen 

udelukkende ligger bagest i munden; i svælget 

og omkring de bageste kindtænder, kan det forsøges 

at lade hjørnetænderne og evt. fortænderne 

sidde. 

Ekstraktion af tænderne kan virke som en 

meget dramatisk løsning, men det er efter min 

erfaring alligevel den bedste løsning for de fleste 

katte ( og deres ejere ). Det kan på sigt også 

vise sig at være den økonomisk mest fornuftige 

løsning. Vigtigst er det dog fra start at få stillet 

den rigtige diagnose. 

2008-05-04 Specialdyrlæge Jens Ruhnau. 


www.tanddyreklinikken.dk 

en øretatovering er vigtig! 

Ved 17-tiden ser vi en kat løbe efter et ungt par. Næste 

dag opsøger den samme kat min far, da vi er ude 

og gå tur. Han tager katten med ind, og giver den 

nystegt medisterpølse. Katten er meget sulten, men 

den ser sund og rask ud. Vi lukker den ud igen da 

den har spist – vi er sikre på, at den bor i feriecentret, 

men efter en time, sidder den igen ved vores feriehus 

og kigger ind til os. Så bliver man lidt blød om 

hjertet og lukker naturligvis katten ind igen og så står 

den på mad og fløde. Igen bliver katten efterfølgende 

lukket ud med besked om ”at gå hjem”. 

Men klokken ti om aftenen sidder katten stadig på 

trappen og ingen tvivl om, at den er stærkt utilfreds 

med at døren ind til ”det forjættede land” er blevet 

lukket. – Nå, men vores hjerter er jo ikke blevet 

hårdere den sidste times tid, så igen bliver katten luk- 

En novemberdag er vi fire personer i 

vores ferie lejlighed ved Grønhøj Strand. 

ket ind og den lægger sig straks til rette i en blød læ- 

nestol. Nu bliver vi enige om at vi hellere må tjekke 

den, for at se om den er øremærket – det er katten 

ikke helt tilfreds med, men vi får konstateret at den 

er øretatoveret og vi får også læst de tal og bogstaver, 

som mærkningen består af. På internettet kan vi se at 

den er efterlyst og at den hedder Frida. Den reagerer 

også på navnet, da vi kalder på den. Og så kan vi se, 

at den kommer fra Viborg. Vi kontakter Fridas ejere, 

som vi tror opholder sig i feriecentret. Men nej, det 

viser sig, at Frida har været væk i 4 mdr. og at ejerne 

er hjemme på deres bopæl i Viborg. Ejeren, som vi 

straks ringer til – en meget glad én af slagsen, i dette 

øjeblik – fortæller, at Frida blev væk ved Løkken fire 

måneder tidligere. Frida var med i sommerhus, og 

familien havde helt opgivet at få hende tilbage. 

Frida har gået ca. 10 km i den rigtige retning mod 

Øremærkning 

Viborg, men er nok blevet noget sulten og tørstig 

undervejs og har derfor aflagt besøg hos os. Nu 

bliver der hentet sand i sandkassen og opvaskebakken 

ofres til toilet og Frida sover det meste af natten i 

fodenden af vores seng, og næste formiddag afhentes 

Frida af dens ejere. Havde Fridas ejere ikke fået den 

øremærket og registreret i det Danske Katte Register, 

havde den nok ikke klaret vinteren ude i naturen .Vi 

ved, at Frida har det godt og at der er en familie der 

er meget glade for at ha’ hende tilbage. 

Mange hilsner fra familien Guldbrandsen i Charlottenlund 

– også til familien Bonde i Viborg og til 

Frida. 

Læs mere om øremærkning: 

www.katteregister.dk 


25

Personalenyheder fra foreningen 

Personalenyheder 

fra foreningen 

Lene 

Lene Gjerløw 

Vi har 1. januar ansat Lene Gjerløw som ny 

bogholder, med base i Sekretariatet på Mariendalsvej, 

på Frederiksberg. 

Lene er 52 år og har mange års erfaring i 

regnskabets kunst, fra ansættelser i det private 

erhvervsliv og med en teoretisk ballast fra merkonomlinien, 

i økonomi- og ressourcestyring. 

Lene er her foreløbigt tre dage om ugen, mens 

hun i fællesskab med vores tidligere bogholder 

afslutter årsregnskabet og stille og roligt kommer 

ind i vores rutiner og metoder, og dermed 

bliver ansvarlig for 2009 regnskabet. 

Benedikte Halvorsen 

I forbindelse med at vi afviklede vores 

engagement i Hjørring, har vi heldigvis 

kunne overtale Benedikte Halvorsen 

til at flytte sin arbejdskraft til 

Ålborg – det er vi rigtigt glade for, 

så vi stadig kan gøre brug 

af Benediktes store erfaring på 

internatsområdet. 

Benedikte 


Vi er glade for at præsentere de nye 

medarbejdere hos Kattens Værn. 

Susanne Kjelgaard 

Vi har lige før jul ansat Susanne Kjelgaard som 

ny inspektør på midt- og vestsjælland. 

Susanne er 38 år og bor nær ved Korsør – hun 

er uddannet indenfor jagt og vildtforvaltning og 

har i mange år haft ansvar for natur, vildtpleje 

og praktisk land- og skovbrugsdrift, på forskellige 

større godser på Sjælland. Susanne er allerede 

kommet rigtigt godt i arbejdet og vi er sikre 

på, at både borgerne og kommunerne i hendes 

område, vil få en meget kompetent og imødekommende 

samarbejdspartner, i årene fremover. 

Susanne 

Maria Johanning 

Pr. 1. februar startede Maria Johanning på fuld 

til på internatet i Sønderborg. Maria har indtil 

nu været ansat 3 timer om dagen, men der er 

brug for en fuldtidsmedarbejder i hverdagen, 

så vi kan frigøre vores internatsleder Solvejg, en 

smule mere i dagligdagen. Maria kender som 

sagt internatet som sin egen bukselomme, så vi 

glæder os alle til at kunne trække på din katteviden, 

når der er brug for det. 

Maria

Lokalafdelinger 

Internater 

1. Kattens Værn Frederiksberg 

Internatsleder Tine Fosdal 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 88 12 00, 

telefontid mandag til torsdag 10 – 13. 

Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13 til 18, 

første lørdag i måneden kl. 13 til 16. 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

2. Kattens Værn Odense 

Internatsleder Sonja A. Nielsen 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. 

Telefon: 65 95 71 75, telefontid onsdag til lørdag kl. 13 – 15 

Åben for formidling: onsdag til torsdag kl. 15 – 17, 

fredag kl. 15 – 19 og lørdag kl. 15 – 17. 

E-mail: odense@kattens-vaern.dk 

3. Kattens Værn Aalborg 

Internatsleder Christian R. Poulsen 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17 og lørdag kl. 12 – 15, 

eller efter aftale. 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

4. Vorup Dyrehospital 

Kattens Værn Randers 

ved/ veterinærsygeplejerske Grete Garbus 

Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9 – 13 

og lørdag kl. 9 – 11. 

Åben for formidling alle hverdage kl. 9 – 16 samt lørdage 

kl. 9 – 11. 

E-mail: vorup@kattens-vaern.dk 

6 

5 

3 

8 

4 

2 

7 

5. sønderborg og Omegns Kattelaug 

Formand: Solvejg Johanning 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

www.kattelaug.dk 

Telefon: 74 42 13 10 

Åben for formidling: onsdag kl. 19 – 21, lørdag kl. 14 – 16. 

E-mail: soenderborg@kattens-vaern.dk 

6. herning Dyrehospital 

v/ veterinærsygeplejerske Heidi Jensen 

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. 

www.herningdyrehospital.dk 

Telefon: 97 12 77 44 

Telefontid: hverdage kl. 11 – 12. 

Åben for formidling hverdage kl. 14-16, eller efter aftale. 

7. slagelse Dyrehospital A/s 

Internatsleder Bettina Petersen 

Rugvænget 12, 4200 Slagelse 

www.slagelsedyrehospital.dk 

Telefon: 58 50 51 44 

Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13 – 15 

Åben for formidling: onsdag kl. 15.30 - 17.30 

Lørdage i lige uger kl. 12 – 15 

E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk 

Kattens Værns repræsentanter 

8. Kattens Værns repræsentant på Fyn 

Yvonne Thomsen 

E-mail: yft@kattens-vaern.dk 

OBs: Kattens Værns repræsentanter formidler ikke katte, 

men giver udelukkende rådgivning. 

1 

KAtteNs VærN 

Butik 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid man. til fre. kl. 10.00 - 14.00 

Kattens Værns bestyrelse 

• Poul Holm, cand. jur., formand 

• Grethe Gren Jensen 

• Birgit Bærentzen 

• Mogens Wilbert 

• Ib Rasmussen 

• Helle Christiansen 

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge 

suppleanter 

• Adam Pade 

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge 

• Karen-Margrethe Bloch 

Kattens Værns administration 

Administrationschef Tina Johansen, 

e-mail: tj@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn: 

• Driver internater over hele landet 

• Har landsdækkende formidling 

af katte fra vores internater 

• Støtter genudsætning af 

vildtlevende herreløse katte 

• Er medlem af foreningen Det Danske 

Katteregister 

• Giver professionel rådgivning om katte 

Gavebeløb og medlemskab 

Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. 

Det skattefradragsberettigede 

bidrag er fra 2007 steget til 13.600 kr. årligt. 

Bidrag til den enkelte forening skal andrage 

mindst 500 kr. 

OBS: De første 500 kr. af det samlede bidrag 

til almenvelgørende foreninger godkendt 

efter § 8A er ikke fradragsberettigede. Du 

kan finde flere oplysninger på www.skat. 

dk. Det koster 175 kr. at være medlem af 

Kattens Værn. 

Gaver og kontingenter kan indbetales på 

giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens 

hjemmeside www.kattens-vaern.dk 

eller du kan få tilsendt et girokort ved at 

henvende dig til Kattens Værns sekretariat. 

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice 

via kuponen på side 10. 

Husk altid at skrive navn, adresse samt 

om der er tale om et gavebeløb eller et 

kontingent på din indbetaling. 

Kattens Værn er medlem af 

Dyrenes Dags Komité og 

Dyreværnsorganisationernes 

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO 


27

ID: 42244 

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk 

Dagsordenen er følgende 

• Valg af dirigent 

• Indlevering og godkendelse af fuldmagter 

• Bestyrelsens beretning 

• Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 

• Indkomne forslag 

• Fastsættelse af kontingent 

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

• Valg af revisor og revisorsuppleant 

• Eventuelt 

Igen i år afholdes generalforsamlingen i: 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

hermed indkaldes til Kattens Værns 

årlige generalforsamling 

Generalforsamlingen finder sted 

torsdag den 2. april, kl. 17.00. 

Københavns Zoologiske Have, Roskildevej 34, 2000 Frederiksberg 

Vi har lejet havens store Auditorium, som ligger i bygningen der fungerer 

som receptions-, oplysnings- og udstillingsbygning, på højre hånd, ved 

indgangen til haven. 

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol 

af medlemsnumre m.v., fra kl. 16.00. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen

Killingeboom står for døren - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Killingeboom står for døren - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?