uddrag - Boyes Fond

gere om at tegne hver deres mentale kort over byen, og
ud fra disse kort skabte han notationssystemet med de
fem symboler, som er forklaret på figur 4.1.
Formålet med en Kevin Lynch-analyse er at fremdrage
de kendetegn i byens anatomi, der gør det muligt ‘at
navigere’. Selv om bogen kun handler om byer, har metoden
også vist sig anvendelig i det åbne land. I bogen
beskrives, hvordan metoden er skabt og udviklet, ligesom
der er eksempler på, hvordan den er anvendt. I det
følgende lægges vægten derimod på dens tillempning
til praktisk brug.
Metoden er brugbar i alle skalatrin, fra regionens store
til havens lille skala, blot skifter signaturerne betydning
fra det ene trin til det andet. F.eks. er København et ‘knudepunkt’
på Danmarkskortet, Rådhuspladsen er et ‘knudepunkt’
på Københavnskortet, og rådhusets hovedindgang
er et ‘knudepunkt’ på kortet over Rådhuspladsen.
Med hensyn til type hører Kevin Lynch-analyse til gruppen
af kvalitative analyser - modsat kvantitative analyser.
Kevin Lynch-analyse er dog ikke en værdianalyse, fordi
oplevelsen af objekterne ikke vurderes positivt eller negativt.
Objektet for en Kevin Lynch-analyse er de landskabstræk,
der repræsenteres af de fem symboler vist på figur
4.1. Afhængigt af situationen kan man modificere symbolerne
og supplere med nye, der er væsentlige for, hvordan
man orienterer sig i landskabet. Også Kevin Lynch
‘Paths’
Færdselsårer. Kan afhængig
af skalaen være
stier, ganglinier, veje,
jernbaner mv.
‘Edges’
Rumbegrænsninger.
Grænse mellem to forskellige
områder. Kan
være mere eller mindre
gennemtrængelig.
‘Districts’
Karakteristiske områder.
Ensartede områder
med egen identitet.
‘Nodes’
Knudepunkter. Strategiske
punkter, hvor man kan passere.
Det er hovedsageligt
kryds mellem forskellige
veje eller trafikarter.
‘Landmarks’
Orienteringspunkter. Betydningsfulde
for indbyggernes orientering
i byen. Skal opleves
udefra. Normalt et fysisk objekt,
som i stor skala kan være en bygning,
et tårn eller bjerg og i mindre
skala en markant facade, et
træ eller en høj.
brugte symbolerne helt udogmatisk, når han selv udførte
landskabsanalyser.
Til gengæld er symbolerne oversat og fortolket til dansk
i denne bog (figur 4.1). F.eks. er betegnelsen færdselsåre
bedre end den direkte oversættelse ‘sti’ (path), fordi betegnelsen
også skal omfatte ganglinje, vej, jernbane, kanal
mv. Rumbegrænsning erstatter ord som ‘kant’ eller
‘grænse’ (edge) for at indsnævre betydningen af begrebet
til ‘væg i et landskabsrum’. Karakteristisk område foreslås
i stedet for ‘distrikt’ eller ‘område’ (district), fordi benævnelsen
kun skal omfatte områder, der i særlig grad
har egen identitet. I stedet for ‘landmærke’ (landmark)
foreslås orienteringspunkt, fordi ‘landmærke’ i almindeligt
sprogbrug betyder ‘en genstand på kysten, som søfarende
kan orientere sig efter, f.eks. en bygning eller en
bakke’ (Politikens Nudansk Ordbog 1999). Benævnelsen
‘vartegn’ strider også mod almindeligt sprogbrug, f.eks.
i betydningen ‘Gåsetårnet er Vordingborgs vartegn’. I
kommuneatlassene (SAVE-metoden) anvendes betegnelsen
‘fikspunkt’, der er synonymt med orienteringspunkt.
‘Node’ er oversat direkte til knudepunkt.
Kilden til analysen er kort og eventuelt også luftfoto
suppleret med rekognoscering i marken. Da symbolerne
er relative inden for opgaveområdet, og de ikke bestemmes
efter, hvor store elementerne er målt i meter, men
hvordan analytikeren opfatter deres betydning, er der et
væsentligt element af personligt skøn i en Kevin Lynch-
FFFFFigur igur igur igur igur 4. 4. 4.1 4. 4. 1 1 1 1 KK
Keeeeevin KK
vin vin vin vin LL
Lync LL
ync ync ynch-anal ynch-anal
h-anal h-analyyyyyse, h-anal se, se, se, se, Bos Bos Bosttttton Bos Bos on on on on
Kortet viser, hvordan Bostons struktur er tolket ved hjælp af
fem forskellige symboler. Da hvert symbol er gradueret på to
niveauer, fås altså i alt ti forskellige signaturer. Der er kraftige
rumbegrænsninger mod Charles River i nord og havnen i øst.
De fleste hovedfærdselsårer peger mod bycentrum i øst, hvor
også den største koncentration af knude- og orienteringspunkter
findes. Den rastede rektangel langs floden i nord er
et kvarter, der skiller sig ud fra byen i øvrigt ved at bestå af
karréer i røde mursten. Det er derfor et af de karakteristiske
områder. Målforhold 1:44.000. (Lynch, 1960 s.19).
Kapitel 4: Rumlig analyse
13