Skriftlig beretning 2012 - Skanderborg-Odder Lærerkreds

kreds131.dk

Skriftlig beretning 2012 - Skanderborg-Odder Lærerkreds

2012

Generalforsamling Skanderborg-

Odder Lærerkreds.

Onsdag den 14. marts kl.

17:00

på Niels Ebbesen Skolen

i Skanderborg

Skanderborg-Odder Lærerkreds


2

FORRETNINGSORDEN

For generalforsamlingen i kreds 131

1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.

2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden.

Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen

opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på

dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes.

Dirigenten har til opgave at søge generalforsamlingen afviklet i overensstemmelse med den

udarbejdede tidsplan. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter

dirigentens afgørelser.

4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og

forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en

kort svarreplik.

5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid

være undtaget fra denne bestemmelse.

6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de indtegnede talere

samt formanden og forslagsstilleren kan få ordet.

7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, de er fremsat fra

talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til

afstemning.

8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes §13, hvorefter

ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer

stemmer herfor.

Afstemningen kan foregå ved håndsrækning, men skal være skriftlig, hvis 3 af de fremmødte

begærer det.

Formanden eller kredsstyrelsen kan til enhver tid foranlede skriftlig afstemning


Indholdsfortegnelse

Forretningsorden ............................................................................................................................................... 2

Foreløbig dagsorden: ......................................................................................................................................... 5

Beretning 2012 – indledning ............................................................................................................................ 6

OK 13 ................................................................................................................................................................. 6

Løn ..................................................................................................................................................................... 6

Arbejdstid .......................................................................................................................................................... 7

Arbejdstid i Odder ............................................................................................................................................. 8

Arbejdstid Skanderborg ..................................................................................................................................... 9

De kommunale budgetter ................................................................................................................................. 9

Skanderborg .................................................................................................................................................. 9

Besparelsernes konsekvenser ..................................................................................................................... 10

Odder ........................................................................................................................................................... 11

Løntilskudsjob .............................................................................................................................................. 11

Kongres 2011 ................................................................................................................................................... 12

Arbejdsmiljø ..................................................................................................................................................... 12

Pædagogiske forhold ....................................................................................................................................... 13

Kontraktmål ................................................................................................................................................. 13

Inklusion ...................................................................................................................................................... 13

Vi læser for livet........................................................................................................................................... 14

Enhedsskolen ............................................................................................................................................... 15

Pædagogiske overvejelser vedr. læringscenteret ....................................................................................... 15

Samarbejdet med kommunerne ..................................................................................................................... 15

Skanderborg .................................................................................................................................................... 15

Odder ............................................................................................................................................................... 17

Fremtidens skole. ........................................................................................................................................ 17

iPads ............................................................................................................................................................ 18

MED-systemet i Odder ................................................................................................................................ 19

Odderdøgnet ............................................................................................................................................... 20

Skolelederne .................................................................................................................................................... 20

KSØ – det forpligtende kredssamarbejde Østjylland. ................................................................................. 20

Pædagogisk Udviklingsforum ...................................................................................................................... 20

Kursusudvalget ............................................................................................................................................ 21

3


Arbejdsmiljøudvalget................................................................................................................................... 21

KIS .................................................................................................................................................................... 22

Arrangementer ................................................................................................................................................ 22

Kompetenceafdækning ............................................................................................................................... 22

Lokal-kreds-kursus ....................................................................................................................................... 22

Åbent kursus ................................................................................................................................................ 22

Ungeudvalg. ................................................................................................................................................. 22

Pensionisterne ................................................................................................................................................. 23

Hjemmesiden ................................................................................................................................................... 23

Fra kassereren: ................................................................................................................................................ 23

Regnskab.......................................................................................................................................................... 23

Fonde: .......................................................................................................................................................... 24

AKUT-fonden ............................................................................................................................................... 24

Særlig Fond .................................................................................................................................................. 24

Revisors påtegning. ..................................................................................................................................... 25

Ledelsespåtegning og kritiske revisorer. ..................................................................................................... 26

Regnskab 2011............................................................................................................................................. 27

Indkomne forslag. ........................................................................................................................................ 36

Budget 2013. ............................................................................................................................................... 37

Til noter: .......................................................................................................................................................... 38

Kontoret:.......................................................................................................................................................... 40

4


Foreløbig dagsorden:

5

GENERALFORSAMLING

SKANDERBORG-ODDER LÆRERKREDS

ONSDAG D. 14/3 2012 KL. 17.00-19.30

PÅ NIELS EBBESEN SKOLEN, HØJVANGENS TORV 4, SKANDERBORG.

1. VALG AF DIRIGENT

2. BERETNING

3. REGNSKAB

4. INDKOMNE FORSLAG

FORSLAG TIL DAGSORDEN SKAL FORELIGGE SKRIFTLIGT HOS FORMANDEN

SENEST 10 DAGE FØR GENERALFORSAMLINGEN

5. FASTSÆTTELSE AF YDELSER TIL

STYRELSESMEDLEMMER OG VEDERLAG TIL LØNNET MEDHJÆLP.

6. BUDGET OG FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT

7. VALG

8. EVENTUELT.

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER SPISNING.

MED VENLIG HILSEN

KREDSSTYRELSEN


Beretning 2012 – indledning

I denne skriftlige del af beretningen vil vi som kredsstyrelse samle sammen på en lang række

emner, begivenheder og beslutninger, som har haft betydning for kredsens arbejde og dermed

for medlemmerne. Vi får sikkert ikke det hele med, men der er god mulighed for at stille

supplerende spørgsmål ved generalforsamlingen.

Den mundtlige del af beretningen bliver givet på generalforsamlingen. Her vil formanden give

et bud på, hvad der kommer til at påvirke vores arbejde og arbejdsforhold i det kommende år.

I denne skriftlige del af beretningen beskæftiger vi os hovedsageligt med de emner, der ligger

ud over det daglige arbejde med medlemsadministration, daglig drift og sagsbehandling i

forhold til de medlemmer, der får hjælp i forbindelse med vanskeligheder i jobbet.

Beretningen kommer således ikke til at handle om de medlemmer, der får bisidder og anden

hjælp i forbindelse med afsked, sygefravær og andre vanskelige samtaler. Der bliver heller

ingen redegørelse for de mange gange, vi fanger en fejl i lønindplaceringen, når lærere bliver

ansat, og vi skriver heller ikke i denne beretning noget om pensionsberegningerne for

tjenestemænd.

OK 13

Indeværende overenskomstperiode er toårig. Der er derfor overenskomstforhandlinger i

foråret 2013.

Der har i februar været afholdt en konference for kredsformændene med henblik på at finde

frem til de væsentligste overskrifter i forbindelse med de kommende

overenskomstforhandlinger.

Tanken er som sædvanlig, at der skal være en debat om overenskomstkravene blandt

medlemmerne forud for den kongres, som i efteråret vedtager de endelige overenskomstkrav.

På konferencen stod det klart, at det stadig er vigtigt, at vi fastholder en reguleringsordning,

så vores løn følger lønudviklingen på det private område.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling er det store emne ved de kommende

overenskomstforhandlinger.

Vi skal være forberedte på, at KL vil stille krav i forhold til arbejdstiden. Her er det

overordentligt vigtigt, at vi fastholder vores dagsorden om kvalitet i skolen.

Løn

6


På grund af den negative udmøntning fra reguleringsordningen i 2010 var der for alle

offentlige ansatte en ”gæld” der skulle betales, så ved OK11 blev det aftalt, at der i perioden

april – december ikke ville blive nogen lønforhøjelser. Altså et reallønsfald.

I indeværende kalenderår vil lønnen stige med 2,95 %, således at reallønnen i 2012 skulle

være sikret.

I øjeblikket indgås der overenskomster på det private område, og indtil nu har

organisationerne accepteret en reallønsnedgang. Det viser, hvad vores forhandlere er oppe

mod ved OK 13.

Arbejdstid

Endnu engang har der været pres på lærernes arbejdstidsaftale. Denne gang er det KL, der har

stået bag noget, der ligner en bevidst smædekampagne mod lærerne. KL indledte med at

relancere en gammel undersøgelse om lærer/elev ratioen i de europæiske landes folkeskoler.

Undersøgelsen er fejlbehæftet, hvad angår de danske tal. Undervisningsministeriet har for et

år siden erkendt, at de har indberettet forkerte tal. Alligevel – helt bevidst og mod bedre

vidende – offentliggør KL endnu engang de gamle tal. Det har kun ét formål: Det skal være

tydeligt for enhver, at de danske lærere går og lopper den sammenlignet med deres

europæiske kolleger.

Det forekommer mildest talt fuldkommen besynderligt, at KL som arbejdsgiver arrangerer

smædekampagner og på anden vis bestræber sig på at udstille en personalegruppe som dovne

og forkælede i forhold til andre.

Ved KL´s Kommunaløkonomisk Konference i Århus - en konference for kommunernes

direktioner, borgmestre og økonomiudvalg - midt i januar præsenterede KL resultatet af det,

de har kaldt” Partnerskab vedr. bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid”. Partnerskabet har

gennem 2011 omfattet 20 kommuner. Arbejdet har bestået i at benchmarke kommunerne og

skolerne i kommunerne. KL laver beregninger over, hvor meget kommunerne kan spare.

Beregningerne laves ud fra laveste fællesnævner og besparelserne forudsætter, at man

opsiger A08 og vender tilbage til den gamle A05 aftale.

Den gennemgående ide er, at lærerne sagtens kan undervise mere, end de gør i dag, for de kan

bare bruge mindre tid på samarbejde og forberedelse af undervisningen.

I forbindelse med KL- mødet havde DLF udarbejdet et regneeksempel, som viste, at en lærer,

som underviser 20 elever i 25 lektioner om ugen ved et beskedent antaget antal timer til

forskellige opgaver, kommer op på 1760 timer om året. Vores nettoarbejdstid er 1680 timer.

Vi arbejder altså allerede i dag mere end rigeligt.

I regneeksemplet har man anlagt et meget beskedent bud på teamsamarbejde – 40 timer. Fra

scenen fortalte KL´s konsulent, at KL´s partnerskabsundersøgelse i virkeligheden viser, at der

bruges 80 timer i gennemsnit til teamsamarbejde. Konsulenten konkluderede, at der kan

spares 800 millioner blot ved at bruge Lærerforeningens egne tal.

7


Referater fra mødet siger, at stemningen bedst kan beskrives som det, der foregår ved

vækkelsesmøder i religiøse bevægelser. Læser man reportagen i KL´s eget blad Danske

Kommuner, bliver denne opfattelse bekræftet. I artiklen bliver man desuden præsenteret for

det bagvedliggende ledelsessyn – et ledelsessyn, som er dybt forældet og for længst forladt

alle andre steder i det danske samfund.

Situationen er ganske absurd. KL har et kontor, der forhandler arbejdstid – og øvrige aftaler

på lærerområdet - og så har man et andet kontor, som gør sit yderste for at ødelægge det, der

er opnået.

Det er tilsyneladende ikke muligt at få KL med på at samarbejde om at lave kvalitet i

folkeskolen.

Denne langvarige og bevidste forfølgelse og miskreditering af lærerne – fra arbejdsgiveren! –

fik Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening til enstemmigt at indkalde til ekstraordinær

kongres.

Hovedformålet med kongressen var at få sagt til danskerne, regeringen og KL, at: Nok er nok!

Endvidere er det vigtigt, at alle ved, at vi meget gerne deltager i arbejdet for at bedre

kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.

Arbejdstid i Odder

For lidt over et år siden var Odder i centrum for store besparelser på skoleområdet. Odder

Kommune havde søgt hjælp hos de selvsamme konsulenter, som senere stod bag det ovenfor

omtalte partnerskab. Odder blev brugt som ”prøveklud”. Øvelsen i Odder gik ud på at få

lærerne til at undervise en halv time mere om dagen.

Sådan gik det som bekendt langt fra, men desværre kunne vi kun lande en aftale, hvis vi

nedsatte faktoren. Det blev derfor aftalt, at elevernes pauser blev afkortet med 10 minutter

om dagen på en sådan måde, at skoledagen blev 10 minutter kortere.

Konsekvensen er, at den enkelte lærer skal undervise mere. For at lette på den øgede

forberedelsesbyrde aftalte vi, at lektionslængden skulle øges fra 45 til 50 minutter .Hensigten

med forøgelsen af lektionslængden var at sikre, at den øgede undervisningstid ikke også ville

medfører forberedelse af flere lektioner.

Disse aftaler har givet anledning til en del utilfredshed. Det er faktisk alle berørte parter –

lærere, ledere, forældre og elever - der er utilfredse.

Vi har i vores tolkning af aftalens tekst udvist meget stor fleksibilitet og imødekommenhed i

forhold til de enkelte skolers ønsker. Der er således ingen skoler, der længere har 50

minutters lektioner, hvor det før aftalen blot var en enkelt skole, der ikke havde 45 minutters

lektioner.

Vi ser eksempler på, at vores åbenhed i forhold til fortolkning af aftalen har givet anledning til,

at der nogle steder er blevet flere lektioner.

Vi har meddelt skolerne, at vi næste skoleår vil anlægge en langt mere tekstnær forståelse af

8


aftalen. Det er i den forbindelse vigtigt, at de enkelte lærere retter frustrationer og vrede mod

kommunens besparelser på arbejdstiden. Vi har i denne sammenhæng en konflikt med Odder

Kommune. Konflikten indebærer desværre, at vi ikke på skolerne kan indgå i aftaler om mere

hensigtsmæssige planlægninger af skoledagen, og det indebærer, at vi er nødt til at holde

regnskab med elevernes pauser.

Arbejdstid Skanderborg

I Skanderborg vedtog politikerne ved budgetforliget for 2012, at der skulle spares 1,2 mio.kr.

på lærernes arbejdstid, og der blev peget på, at det var muligt at finde pengene ved ændring af

aftalen for læringscentrene. Vi er på vej til at indgå en aftale, som indebærer, at

læringscenteraftalen er taget ud af A08- aftalen og erstattet af en selvstændig kommunal

akkordaftale. Det finder vi helt naturligt, da arbejdet i læringscenteret i arbejdstidsaftalen

henføres under andre opgaver. Når vi har haft det inde som en del af selve aftalen, skyldes det

et ønske om at fremme læringscentertanken på skolerne. Det er vores vurdering, at

tankegangen er blevet godt udbredt. Det er ligeledes vores vurdering, at læringscenteret ikke

kan friholdes fra besparelser, i en tid hvor alle øvrige områder er blevet besparet.

I Skanderborg har der været afholdt en del møder om A08 på skolerne. Kredsformanden har

deltaget i møderne - ofte sammen med chefkonsulenten for skoleområdet.

Vi mener, at møderne har været nyttige. Det er en almindelig erkendelse, at vi på mange

måder er i gang med det første år med A08 – i den forstand, at bevidstheden om den nye aftale

først er slået igennem i dette skoleår.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at tillidsrepræsentanterne har svaret på mange af de

tvivlsspørgsmål, der opstår, når man begynder at forholde sig til den nye aftale. Skulle TR eller

skoleleder være i tvivl, så har vi stadig det såkaldte ”sund fornuft udvalg”, som kan træde

sammen.

De kommunale budgetter

Skanderborg

Besparelserne i forhold til budget 2011 medførte, at der skulle ske besparelser på

skoleområdet for knap 2 mio. kr., og der skulle gennemføres effektiviseringer for 0,5 % af

budgettet. Samtidig havde en del skoler oparbejdet et underskud som følge af de meget store

besparelser året før.

Dette resulterede i, at der skulle forflyttes i alt 12 lærere. De 9 af disse skulle forflyttes fra

Stilling Skole.

De meget store budgetunderskud, og andre omstændigheder i forbindelse med forflyttelserne

fra Stilling, foranledigede kredsstyrelsen til at rette henvendelse til Fagsekretariatet.

Forflyttelserne skete i henhold til de aftaler, kredsen har indgået med Skanderborg Kommune.

9


Forflyttelsesprocessen forløb ikke helt tilfredsstillende. Det var et problem, at der ikke blev

skabt flere ”huller” end præcis det antal, der skulle bruges. Det betød, at det ikke var muligt at

sammensætte gode tilbud til alle de forflyttede.

Det er vores håb, at vi med den reviderede aftale, som vil virke fra dette forår, har skabt en

større ansvarlighed hos alle skoler for at løse problemerne i forbindelse med forflyttelserne.

Desværre er det sådan ved forflyttelser og afskedigelser, at de tidsbegrænset ansatte pr.

definition er uden arbejde, og det er kredsens politik, at uuddannede lærere ligeledes står til

afsked inden forflyttelserne sættes i værk.

I forbindelse med budget 2012 deltog kredsformanden sammen med det øvrige HovedMED i

budgetseminaret. I lighed med tidligere gav medarbejdersiden udtryk for et ønske om, at

politikerne undgår grønthøstermetoden og i stedet peger på hvilke aktiviteter og opgaver, der

ikke længere skal udføres.

Budget 2012 er blevet vedtaget med bestemmelser om, at der skal ske effektiviseringer i de

nærmeste år – en halv pct. om året stigende til tre pct. Vi har en opgave i at få styr på

forskellen mellem besparelser og effektiviseringer.

På vores område skal der, som nævnt i forrige afsnit, spares 1,2 mio. kr. på

læringscenteraftalen. Der skal spares 290.000 kr. på ledelsestiden og 1,5 mio. kr. på

specialundervisningsområdet.

Det er kredsstyrelsens opfattelse, at der ikke er udsigt til, at budgetterne vil blive udvidet i de

kommende år. Det betyder, at det bliver særdeles vigtigt, at vi tager ved lære af de

besparelser, som fandt sted i 2009 og 2010.

Besparelsernes konsekvenser

Kredsstyrelsen har med stor hjælp fra tillidsrepræsentanterne lavet en undersøgelse af de

seneste års besparelser på skoleområdet.

Undersøgelsen var todelt. Den første del undersøger skolernes planlagte timetal, mængden af

holddeling/samlæsning, holdstørrelser, to-lærertimer, deletimer og støttetimer på alle klasser

og årgange. Vi er lige nu i gang med at bearbejde det store talmateriale.

Den anden del undersøger andre af skolens områder: Hvor mange skoler har lejrskoler,

hytteture, skolefester og lignende sociale arrangementer? Hvordan er vikardækningen?

Er der skåret i skoleakkorderne og andre af skolens opgaver som AKT, specialundervisning og

tid til vejledere? Har man lavet om på skoledagens struktur? Undersøgelsen skal gerne

afdække hvilke konsekvenser besparelserne har haft - både de negative og positive.

PPR har ligeledes været udsat for besparelser. Besparelserne har ikke ført til afskedigelser,

men er blevet klaret ved naturlig afgang og fratrædelsesaftaler.

10


Odder

I foråret 2010 blev der - som tidligere beskrevet - vedtaget en spareplan for Odder Kommune

af et samlet byråd.

På skoleområdet var det en besparelse, der bevirkede en reduktion på små 40 stillinger eller

ca. 20% og lukning af to oplandsskoler.

På daværende tidspunkt var det den største procentvise besparelse på noget kommunalt

skolevæsen, vi endnu havde set.

Ved opstarten på skoleåret 2011/12 slog besparelserne for alvor igennem på skoleområdet.

Randlev og Ørting-Falling skoler blev lukket, og på de resterende skoler i kommunen blev der

nedlagt stillinger, sådan at der i alt blev opsagt 34 lærere og børnehaveklasseledere.

Heldigvis blev der genansat flere af de afskedigede på de nyoprettede privatskoler, og da der

var en vis naturlig afgang endte sparerunden med, at 23 medlemmer af DLF stod uden arbejde

ved skoleårets start.

Der var aftalt afskedigelsesprocedurer i Hovedudvalget (HU). Derudover indgik vi en aftale

om etablering af en jobpulje. Vi havde også et beredskab klar, men alligevel var det naturligt

nok en barsk oplevelse for de afskedigede at skulle forlade deres arbejdspladser – selvom

grunden udelukkende skyldtes besparelser.

I forbindelse med etablering af jobpulje blev der indført et ansættelsesstop i kommunen og i

skrivende stund er alle medlemmer af DLF fra jobpuljen i arbejde enten i faste jobs eller også i

tidsbegrænsede stillinger.

Jobpuljen løber frem til august 2012, således at evt. ledige fra puljen har fortrinsret til nye

faste job i kommunen ved starten på kommende skoleår.

Løntilskudsjob

Under forhandlingerne om besparelser på skoleområdet, blev der afsat 500.000 kr. til

efter/videreuddannelse af lærere. Det er ikke mange penge til et helt skolevæsen, så for at

flest muligt fik glæde af midlerne, aftalte vi med kommunen, at uddannelsen blev organiseret

som jobrotation med løntilskud.

Ideen var, at skolerne kunne sende et bestemt antal lærere på et 6 ugers kursus i inklusion.

Vikarerne for kursisterne skulle findes blandt kommunens ledige lærere – primært fra

jobpuljen. Vilkårene i løntilskudsjobbet var, at den ledige arbejdede et antal uger – f.eks. 12 –

på dagpenge og herefter det samme antal uger på ordinær løn. De afskedigede ville på denne

måde bevare kontakten til eller få foden indenfor på kommunens skoler og man kunne ikke –

mod sin vilje – blive sendt ud på sin ”gamle” skole. Kollegerne i jobpuljen fik også tilbud om

deltagelse i inklusionsmodulet.

11


Det var frivilligt for de ledige at deltage i projektet og jobpuljen blev hurtigt tømt. Alligevel var

ikke alle lige tilfredse med ordningen.

En lærer fra Odder klagede til Hovedstyrelsen over kredsen. Vi blev derfor bedt om at give en

redegørelse for sagens sammenhæng.

Vores behandling af sagen kom til at danne en væsentlig del af grundlaget for den politik på

området, som Lærerforeningen derefter fulgte.

Det er vores opfattelse, at det er særdeles utilfredsstillende at nå frem til en konklusion, der

indebærer, at den bedste måde vi hjælper vores medlemmer på er, at indgå en aftale, der

betyder, at de kan komme til at arbejde for dagpengesatsen i et lærerjob.

På foranledning af kredsformanden i Silkeborg vedtog kongressen enstemmigt en resolution,

som bl.a kræver, at lovgivningen ændres, så alle former for løntilskudsjob udføres på

overenskomstmæssig løn.

Et lille lys i det økonomiske mørke, der har sænket sig over Odder Kommune, i hvert fald set

fra vores synsvinkel var, at budgettet for 2012 for skoleområdet blev forøget med 600.000 kr.,

der specifikt skulle tilføres mellemtrinnet.

Set fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt ligger der lidt mere end én lærerstilling i det

beløb.

I kommunens samlede budget for 2012 er der ikke sket yderligere besparelser, men da der er

en nedgang i børnetallet kan det selvfølgelig påvirke beskæftigelsen på skolerne.

Kongres 2011

På kongressen var der to sager, som interesserede kredsens delegerede lidt mere end de

andre emner. Ud over spørgsmålet om løntilskudsordninger, som er omtalt ovenfor, var

kredsens delegerede optaget af valget af næstformand. Den særlige interesse skyldtes, at

kredsformanden var blevet bedt om at holde støttetalen for den ene kandidat umiddelbart

forud for valget.

Talen forløb godt, og kredsformandens kandidat, Dorte Lange, blev valgt til næstformand for

Danmarks Lærerforening frem til udgangen af kongressen i 2015.

Arbejdsmiljø

Den første trivselsundersøgelse er nu gennemført i Skanderborg Kommune. Overordnet kan

det konstateres, at de ansatte i Skanderborg Kommune vurderer trivslen og det psykiske

arbejdsmiljø som overvejende mere tilfredsstillende end landsgennemsnittet.

Besvarelsesprocenten på 58,8 må betegnes som mindre tilfredsstillende. Desværre er

12


esvarelsesprocenten på børn- og ungeområdet endnu lavere, nemlig 55,8 %. På børn og

unge- området er de væsentligste ressourcer indenfor disse dimensioner: arbejdets

organisering, ledelse og værdier. Der er behov for ændring inden for disse dimensioner:

arbejde-familie forhold, følelsesmæssige krav og trusler om vold.

I trivselsundersøgelsen var der mulighed for at gruppere medarbejderne i lærere, pædagoger

og andre, så undersøgelsen også kan bruges på de enkelte personalegrupper. Det meget

vigtige arbejde med at tolke og handle på resultaterne foregår nu i de lokale MED-udvalg. På

et par af kommunens skoler har vi fået afdækket nogle store trivselsproblemer, så her skal der

arbejdes ekstra grundigt med at forbedre trivselen.

På årets første arbejdsmiljømøde var trivselsundersøgelsen også på dagsordenen. Af andre

punkter kan nævnes bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, arbejdsmiljøet i

en sparetid og erfaringsudveksling. Det ser ud til at besparelserne nu er meget synlige på

skolerne: Der spares på rengøring, der indføres årgangstimer, der laves afdelingssamlinger,

der spares på pædagogtimer i indskolingen, klassestørrelsen øges.

Pædagogiske forhold

Kontraktmål

Kvalitetsrapporter og/eller kontraktmål er en del af skolernes dokumentation for årets arbejde. Der

indberettes til såvel embedsmænd som politikere på kommunalt niveau og ofte hovedingrediensen til

disses billede af virkeligheden. Det er derfor vigtigt, at vi som ansatte har et vist indblik i, hvilken

dokumentation der fremsendes, da den kan ligge til grund for kommunale beslutninger på skoleområdet.

Om der diskuteres på lærermøder, informeres på Intra eller det er tillidsrepræsentanten, der har snor i

processen, kan være forskelligt fra skole til skole.

Det skal dog pointeres, at bare fordi oplysninger om kvalitet og mål er nedfældet på papir og afleveret

til kommunen, bliver de ikke til lov. Skolens forhold kan til stadighed gøres til genstand for dialog og

debat.

Inklusion

Ovenstående har vi talt rigtig meget om de sidste år. Begrebet bliver mere og mere aktuelt, jo

mere kommunernes økonomi strammer til. Specialundervisningsressourcen reduceres og

eleverne forventes inkluderet i normalklasserne. Langt de fleste steder har man netop talt om

inklusion, men ikke fået snakket om, hvordan denne udfordring tackles. Det betyder, at den

enkelte lærer i mange tilfælde står med sin sædvanlige klasse og pludselig har en eller flere

elever, der kræver en særlig indsats. Hvad stiller man så lige op i den situation? Nogle steder

klares udfordringen med fornuftig snak og ad hoc-løsninger, men mange lærere føler sig alene

og utilstrækkelige, når de ikke ved, hvad de skal stille op.

Vi har gennem tillidsrepræsentanterne opfordret til, at man på den enkelte skole får lavet

handleplaner for inklusion. I en sådan kan der indgå flere forskellige elementer – f.eks. kan det

13


debatteres om AKT, støttelærer og specialundervisningsressourcen anvendes optimalt? Har

lærerne den rette uddannelse til at varetage inklusionsopgaven? Hvordan skaffer vi midler til

efter/videreuddannelse på dette felt og skal det prioriteres over andre kurser? Vil det være

givtigt med en inklusionsvejleder, der kan sparre med og støtte kollegerne? Hvad er ledelsens

og kollegaernes holdning og forventninger til lærerne i de klasser, hvor der inkluderes? Kan

det forlanges, at man når de krævede mål, hvis der skal bruges uforholdsmæssigt meget tid på

enkelte elever? Herudover kan der selvfølgelig være lokale forhold, der er væsentlige i en

handleplan for inklusion – det vigtige er, at den bliver lavet.

Der arbejdes også på kommunalt plan. I Odder har vi aftalt et efter/videreuddannelsesprojekt,

hvor et antal lærere på hver skole får mulighed for at deltage i et 6 ugers PD-modul i

inklusion, men samtidig dog påpeget, at inklusionsproblematikken dermed ikke er løst. Mange

lærere i Skanderborg har været på en uges kick-off kursus, og vi har på et møde med

kommunaldirektøren og andre repræsentanter fra kommunen opfordret til forskellige tiltag:

Uddannelse af inklusionsvejledere, bedre udnyttelse af PPR som konsulenter, trække viden

fra specialskolelærere ud i normalområdet, inddragelse af forældre, m.m.

Vi læser for livet

DLF har med dette projekt valgt at sætte fokus på kvalitet i undervisningen.

Beslutningstagernes manglende samarbejdsvilje, den rigide debat om undervisningsprocent

og kritik af lærernes evner gjorde, at vores fagforening – helt ekstraordinært – afsatte 5 mill.

kroner til et læseløft i folkeskolen. Omdrejningspunktet er faglig læsning, samt læsning på

mellemtrin og i udskoling. Alle landets skoler har kunnet ønske en ekspert i læsning til et

introduktions/inspirationsmøde med senere opfølgning på den anvendte praksis. 5 skoler på

landsplan har desuden været så heldige, at få bevilget et længerevarende forløb, hvis

resultater gerne skal komme os andre til gavn.

Ingen af kredsens skoler blev blandt de 5 pilotprojekter, men 11 fik tildelt den ønskede

ekspert (Vestermarkskolen i Odder og 10 Skanderborg-skoler). Desuden har

læsekonsulenterne i Skanderborg taget initiativ til, at samtlige kommunens skoler kan få

glæde af eksperterne gennem ledere og læsevejledere, da denne gruppe er tilmeldt som en

selvstændig ”skole”. Kredsstyrelsen har opfordret tillidsrepræsentanterne til at støtte

læsevejlederne i indsatsen for faglig læsning, da det kan være svært at stå alene over for de

(få?) faglærere, der ikke kan se ideen med læsning i alle fag.

Alle ledere, tillidsrepræsentanter og læsevejledere fra de deltagende skoler har haft mulighed

for at komme til et regionalt møde, hvor både læseeksperter og DLF centralt gør status og

fortæller om nye tiltag i ”Vi læser for livet”. En udløber af indsatsen er desuden, at DLF og

Undervisningsministeriet i fællesskab har søsat et projekt omkring faglig læsning, der løber af

stabelen i 2013 på udvalgte skoler. Erfaringerne herfra tænkes udbredt til hele landet.

14


Enhedsskolen

I Danmark har vi siden 1993 haft den udelte enhedsskole, hvor eleverne er inddelt i klasser

efter deres alder og ikke deres faglige niveau. Forskningen viser, at denne skoleform er den

bedste for alle elever. De fagligt stærkeste profiterer ikke af, at blive samlet på hold med

ligesindede og de svagere har i den grad gavn af at gå i klasse med kammerater, der er

dygtigere end dem selv.

Enhedsskolen er imidlertid under pres. Kommunernes skrantende økonomi bevirker at

klasserne bliver større, samlæsning mere udbredt og inklusion af elever, der kræver en særlig

indsats i normalundervisningen eskalerer. Ansøgningerne på folkeskoleområdet fra de

såkaldte frikommuner bekræfter med al tydelighed tendensen. Disse forhold gør det sværere

for læreren at differentiere og dermed leve op til målene for de enkelte fag. Flere steder i

landet tyr man derfor til den ”nemme” løsning – nemlig en mere eller mindre skjult

niveaudeling af eleverne på forskellige hold. Man får på denne måde en mere homogen

elevsammensætning, hvorved behovet for undervisningsdifferentiering minimeres.

Denne løsning er dog ikke langtidsholdbar. De fleste elever vil blive demotiverede og mangle

udfordringer – vi vil igen se de negative konsekvenser af den niveaudelte skole, med en

samfundsmæssig katastrofe lurende lige om hjørnet. I stedet for at springe over, hvor gærdet

er lavest, må vi bide tænderne sammen og i fællesskab kæmpe for, at forholdene i den danske

folkeskole er af en sådan karakter, at enhedsskolen kan bevares til gavn for alle.

Pædagogiske overvejelser vedr. læringscenteret

I begge vores kommuner er udviklingen af skolebibliotekerne som skolens læringscenter

fortsat, så vi nu arbejder med begrebet: ” skolens læringscenter”.

Det er vores opfattelse, at en af de muligheder, vi har for at effektivisere undervisningen,

ligger i læringscenteret. Det er med læringscenteret gjort muligt at udnytte de faglige

kompetencer hos vejlederne langt bedre, end det hidtil har været tilfældet.

Læsevejlederen, matematikvejlederen og andre vil få et organisatorisk tilholdssted, hvor det

bliver muligt at sparre og koordinere med andre vejledere. Læringscenteret gør det muligt for

skolelederen at henvende sig ét sted, når der skal følges op på og tages initiativer til

pædagogisk og faglig udvikling på skolen.

De faglige vejledere vil få deres indsats sat ind i en større sammenhæng, og det vil

forhåbentligt betyde, at de vanskeligheder, der traditionelt har været for vejlederne med at

aflevere deres merviden til kollegerne, vil forsvinde. Med placeringen i læringscenteret vil

vejlederne arbejde på skolen med en tydeligere ledelsesmæssig opbakning i ryggen.

Samarbejdet med kommunerne

Skanderborg

15


I ugen op til og i ugen efter sommerferien 2011, blev der udbudt kursus for alle lærerne i

indskoling og på mellemtrinet. Vi var af den opfattelse, at såfremt der skulle udbydes kurser

så tæt på ferien til så mange lærere, var det afgørende, at kurserne var af høj kvalitet med

dygtige undervisere og med emner, der har en konkret anvendelighed for de deltagende

lærere.

Vi gav udtryk for, at det var positivt at satse på uddannelse af alle i forbindelse med den øgede

inklusion. Vi gjorde samtidig opmærksom på det store behov for at få uddannet

inklusionsvejledere på diplomniveau.

Vi gjorde endvidere fagsekretariatet opmærksom på, at ved at placere kurser i de to uger

gøres der indhug i sommerferien, idet det vil være nødvendigt for mange teams at planlægge

det kommende skoleår inden eleverne møder.

I lighed med tidligere år har vi et fint samarbejde med fagsekretariatet i forbindelse med

resursetildelingen til skolerne. Vi får en gennemgang af modellen og af de faktiske resurser.

I MEDsystemet har vi medvirket aktivt til oprettelsen af et lokalt MED i PPR.

Formanden beklæder fortsat posten som næstformand i HovedMED udvalget. Formanden i

udvalget er kommunaldirektøren. Vi har haft et godt samarbejde med den tidligere

kommunaldirektør og det ser ud til, at den tradition kan fortsætte. Samarbejdet med den nye

kommunaldirektør, Lisbeth Binderup, er kommet vældig godt fra start.

Vores formand var bl.a. involveret i den del af kommunaldirektørens introduktion, der

drejede sig om samarbejdet med organisationerne. I personalebladet samarbejder formanden

med kommunaldirektøren om at skrive en klumme til personalebladet ”Os Imellem”.

Endvidere har de samarbejdet om en møderække for tillidsrepræsentanter i forbindelse med

det kommunale indsatsområde: Aktiv borgerinddragelse/frivillighed.

Det er politisk besluttet, at Skanderborgmodellen skal evalueres i 2012. Det ser ud til, at vi

bliver inddraget i den proces.

Mellem de lokale MED-udvalg og HovedMED-udvalget ligger OmrådeMED for Børn og Unge.

OmrådeMED er sammensat som de øvrige MED-udvalg med ledere og

medarbejderrepræsentanter fra alle sekretariatets faggrupper. I modsætning til de 2

førstnævnte udvalg, har OmrådeMED dog ingen beslutningskompetence.

Vi har en plads i udvalget og er medvirkende til, at der bliver diskuteret arbejdsmiljø

(APV/trivsel), lavet forslag til retningslinjer (f.eks. ved afskedigelser), udarbejdet struktur- og

praksisplaner for jobrotation, samt hvad der ellers er aktuelt for Børn og Unges område.

Der er også mulighed for at nedsætte Ad Hoc-grupper, hvis der er specifikke problemstillinger

på f.eks. skoleområdet, der skal behandles.

Formand og næstformand har været værter ved et møde med direktionen og børn- og

ungechefen. Mødets emne var de udfordringer, vi står overfor lige nu i skolerne. Vi havde

inviteret to skoleledere, skolebibliotekskonsulenten, specialundervisningskonsulent og

16


chefkonsulenten for skoleområdet. Vi fik en god drøftelse af nogle af de mest centrale emner i

forbindelse med effektiviseringer i skolen. Vi drøftede muligheder vedr. inklusion, faglig

vejledning og efteruddannelse.

Der arrangeres for anden gang ”Skanderborgdøgn”, med deltagelse af skolelederne,

tillidsrepræsentanterne og repræsentanter fra kredsstyrelsen. Emnet for årets møde er

effektiviseringer. Byrådet har i forbindelse med budgettet besluttet, at der skal fokus på

effektivisering overalt i organisationen. Vores hensigt med at drøfte emnet i denne

sammenhæng er, at få skolerne til at deltage aktivt i denne proces.

Vi har aftalt møde på kredskontoret for det politiske udvalg – børne- og

undervisningsudvalget. Emnet for mødet, der afvikles 8. marts, vil være A08.

Odder

Fremtidens skole.

I foråret 2011 nedsatte udvalget for børn, unge og kultur (BUK) en arbejdsgruppe som skulle

lave et oplæg til proces for ny skolestrategi.

Med udgangspunktet i fire væsentlige temaer: Skolestruktur, læringsmiljøer,

børnekompetencer og voksenkompetencer skulle arbejdsgruppen undersøge og drøfte

skoleforhold med politikere og skolens brugere, herunder primært forældre og elever.

I maj blev der afholdt et temamøde for skolebestyrelserne og BUK- udvalget. Temaet var

processen for ny skolestrategi, herunder digitalisering og læringsmiljøer. Kredsen var indbudt

som deltagere. For at bidrage til og nuancere debatten fremsendte kredsen et brev til både

BUK og forvaltning med lærerforeningens folder ”Morgendagens folkeskole – en fælles

forpligtigelse”.

Fra starten af dette skoleår blev der afholdt en række temamøder og dage for elevrådene,

skolebestyrelserne, skolelederne og BUK - kredsen har været indbudt til flere af dem.

Desværre har lærerne på skolerne ikke undervejs været inddraget i processen og har først

meget sent haft mulighed for at kommentere lidt på oplægget til skolestrategien gennem

MED-udvalgene på skolerne.

Ud over temamøderne blev den offentlige debat om fremtidens skole henlagt til en facebook-

side og et debatforum på oddernettet.dk.

Kredsen har været meget aktiv i forhold til at kommentere arbejdet med fremtidens skole og

har flere gange fremsendt materiale til både forvaltningens konsulent, arbejdsgruppen og

politikerne for yderligere at kvalificere debatten. Udover lærerforeningens eget materiale er

der fremsendt materiale fra Dansk Clearinghouse, hvor danske og internationale forskere har

17


påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere,

skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på.

Deadline for skolebestyrelsernes indlæg var den 11. november, og kredsen bidrog også med

et indlæg. En sammenfatning af alle indlæggene blev sendt i høring, og på baggrund af

høringssvarene blev strategien for fremtidens folkeskole sendt i politisk behandling og blev

primo februar endelig vedtaget i byrådet.

Det centrale i skolestrategien er, at skoledagen for indskolings- og mellemtrinselever skal gå

fra 8-14. På oddernettet.dk fremgår det ligeledes, at det også skal gælde for lærerne.

En længere skoledag for eleverne var et ønske fra mange sider, og der har i forbindelse med

besparelserne i Odder været stor fokus på, at elever enkelte steder kunne gå tidligt hjem fra

skole.

iPads

Parallelt med arbejdet omkring fremtidens skole blev der mere i det skjulte arbejdet på det

element i skolestrategien, der hed digitalisering.

Kort før sommerferien blev planen præsenteret. Alle elever og lærere skulle udstyres med en

tablet i løbet af skoleåret 11/12. Efter en udbudsfase blev det besluttet at indkøbe iPads.

Beslutningen blev mødt af flere holdninger, og timingen i forhold til den forudgående

besparelse med mange afskedigelser var ikke god. Det skal siges, at finansieringen af iPads

ikke havde noget som helst med besparelsen at gøre, men var dækket af de kommende tre års

driftsbudget for det eksisterende IT udstyr. Kredsen har forholdt sig positivt til

digitaliseringen og fra starten meldt ud, at det måtte være en forudsætning, at lærerne blev

holdt omkostningsfrie i forbindelse med udleveringen af iPads. Det er de blevet, og for at

anerkende alle læreres omstillingsparathed har kommune og kreds aftalt et løntillæg for

dette.

Kredsen har i høringssvar om strategien for implementeringsplanen for tablets understreget,

at tablets er et læremiddel som rummer store muligheder for at understøtte god undervisning

og for at leve op til de fælles mål for IT og mediekompetancer; men tablets er ikke

undervisningen alene.

Undervisningen tilrettelægges og gennemføres af dygtige lærere, som løbende arbejder med

deres didaktiske praksis. Derfor er det positivt og nødvendigt, at der i implementeringsplanen

arbejdes kontinuerligt med efteruddannelse af lærerne for at understøtte, udbygge og

fastholde det didaktiske fokus.

Der blev udleveret iPads til alle lærerne onsdag den 12. oktober, og den 5. januar var der iDay

for 2200 elever i Odder.

18


MED-systemet i Odder

Afsnittet om MED er en sammenskrivning af emner, der har været behandlet i HU og HMUbørn-,

unge og kultur.

I forbindelse med den store sparerunde i 2010 sendte kommunaldirektøren et pålæg til alle

de kommunale ledere om, hvordan de skulle forholde sig til besparelserne. Pålægget var ikke i

overensstemmelse med reglerne for ytringsfrihed, så efter at ombudsmanden havde været

indblandet og påtalt kommunaldirektørens overtrædelse af reglerne, blev vi i HU enige om, at

vores lokale kommunikationspolitik skulle tages frem og ses efter.

En jurist med speciale i ytringsfrihed afholdt to seminarer. Et for HU og HMU og et for alle

ledere og tillidsrepræsentanter. Med udgangspunkt heri er Odder Kommunes

kommunikationspolitik blevet justeret og godkendt i HU.

For knap tre år siden skulle alle arbejdspladser i kommunen arbejdsmiljøcertificeres af et

privat firma.

I MED-systemet er der tilfredshed med certificeringen og dens resultater, så HU anbefaler, at

den fortsætter yderligere tre år.

På skoleområdet er Gylling og Parkvejens skoler endnu ikke certificeret, hvilket skyldes

bygningsmæssige forhold.

Hvert år får HU forelagt et arbejdsmiljøregnskab. Det umiddelbart mest interessante er

statistikkerne over sygefraværet i kommunen som helhed og på de enkelte områder.

I 2010 var det samlede sygefravær i Odder Kommune på 4,8 % - et lille fald i forhold til året

før – og blandt lærere og børnehaveklasseledere var der også et lille fald til 4,7 %.

Man kan frygte, at nedlæggelsen af de mange stillinger og den samme arbejdsopgave, der skal

løses, kan betyde en forhøjelse af sygefraværet. Det vil vise sig i foråret 2012 og fuldt ud i

2013.

Der er i efteråret lavet en evaluering af den trivselsmåling, der blev foretaget blandt alle

kommunens ansatte netop som spareplanen rullede af stablen i foråret 2010.

Svarprocenten på målingen var 45, og det er ikke nok til at komme med entydige

konklusioner på trivslen i kommunen generelt. Ved næste måling i efteråret skal procenten

være højere, så der skal mere opbakning til målingen fra ledelser, TR-ere og AMR-ere.

I øjeblikket arbejder en gruppe medarbejderrepræsentanter fra HU med at formulere en ny

lønpolitik. Den nuværende er helt uaktuel og tager ikke højde for, at de daglige

arbejdsopgaver, der varetages af store grupper ansatte som et kollektivt anliggende, også skal

tilgodeses, når nylønsmidlerne fordeles.

Medarbejdersiden i HU har fremsat ønske om, at der i MED-organisationen skal drøftes

problemstillinger omkring frivilligt arbejde, og at der evt. skal udformes en politik på

området.

Ved sidste overenskomst blev et af resultaterne, at der skulle ske en forenkling af

rammeaftalen for MED-systemet. Det har givet anledning til, at en arbejdsgruppe nedsat i HU

har fremlagt et forslag til fornyelse af Odder kommunes lokale MED-aftale. Dette forslag er nu

under behandling i et forhandlingsudvalg med repræsentanter fra forskellige organisationer

19


og kommuneledelsen. En af de større forandringer i forslaget er, at valgperioden for MEDudvalgene

forlænges fra de nuværende to år til fire.

Der er allerede nu gang i arbejdet frem mod trivselsmålingen i efteråret 2012 og ligeledes

arbejdet omkring MED-aftalen. HU har også besluttet at forstærke indsatsen for at nedbringe

sygefraværet yderligere. Hvordan indsatsen skal forløbe er endnu ikke aftalt.

I efteråret sendte BUK-udvalget et forslag om ny tildelingsmodel vedrørende specialområdet

til høring i skolebestyrelserne. Vi benyttede lejligheden til at give vores kommentarer til

modellen.

Formålet med den nye tildelingsmodel er at fremme inklusionen og derved opnå en

økonomisk gevinst. Hvis denne øvelse skal lykkes, så mener vi, at forudsætningerne skal være

i orden. Det kan gøres ved at sikre den nødvendige efteruddannelse af lærerne og få uddannet

inklusionsvejledere, så der mindst er én på hver skole. Hvis forudsætningerne ikke er til stede,

så er der en stor risiko for at inklusionen mislykkes - også til skade for almenundervisningen.

Odderdøgnet

Det har gennem de sidste 10 år været en tradition i Odder, at TR-er, skoleledere og

repræsentanter for kredsstyrelsen mødes for at diskutere skoleforhold.

I år mødtes ovennævnte i november på Snaptun Færgegård, hvor temaerne var iPads, den

reviderede arbejdstidsaftale og konsekvenserne heraf.

Det er udmærket for samarbejdet at mødes under nogle mere uformelle forhold.

Skolelederne

Samarbejdet med skolelederne kommer i lighed med de forrige års beretning til at fylde

meget lidt. Det skyldes, at vi kan konstatere, at vi ikke har noget formelt samarbejde med

skolelederforeningen i nogen af vores kommuner.

Vi kan dog med tilfredshed konstatere, at vi har et godt samarbejde med skolelederne i det

daglige, hvor vi jævnligt har kontakt med de enkelte skoleledere i mange forskellige

sammenhænge.

Vi ligeledes med tilfredshed noteret os, at vi har et godt samarbejde i forbindelse med Odderdøgn

og Skanderborg-døgn.

KSØ – det forpligtende kredssamarbejde Østjylland.

Pædagogisk Udviklingsforum

Det primære formål for de 8 østjyske kredse, der er repræsenteret i Pædagogisk

Udviklingsforum (PÆU), er at udveksle erfaringer om de forhold, som påvirker den

pædagogiske hverdag på skolerne. Der har i det forløbne år været nok at tage fat på.

Hovedoverskrifterne har været undervisningsdifferentiering, inklusion, eliteskoler og

20


enhedsskolen (se ”Pædagogiske forhold”). Med enkelte variationer står vi alle med de samme

udfordringer, så de 5 årlige møder er givtige i det lokale kredsarbejde.

PÆU kan også pålægges arbejdsopgaver med pædagogisk tilsnit af det overordnede KSØ,

ligesom der kan komme forslag om fælles tiltag den anden vej. Kreds 131 har

tovholderfunktionen i PÆU.

Arbejdet koordineres på landsplan af hovedstyrelsens Skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Kursusudvalget

Kursusudvalget arrangerer kurser for tillidsrepræsentanter og kredsstyrelser i det østjyske

område. Vi planlagde to (næsten) identiske kurser i foråret 2011 på Skarrildhus. Temaet for

kurserne var ”Tillidsrepræsentant i en sparetid” med følgende underpunkter:

Arbejdstidsaftalerne under pres (Odder blev brugt som eksempel), DLF’s syn på presset, TR’s

rolle og ansvarsområder i en utryg situation og en mindre dyster afslutning med Niels

Villemoes meget muntre foredrag om ”hvorfor alting hele tiden skal spares væk”. Kurserne er

populære, blandt andet fordi der altid på kurserne er afsat tid til erfaringsudveksling på tværs

af de østjyske kredse.

En gang om året er der møde indkaldt af DLF for tovholderne i de respektive forpligtende

kredssamarbejder. Her ses på den generelle kursusindsats i hele Danmark. I KSØ

kursusudvalg mener vi, også set i forhold til hele landet, at vi har et godt niveau for arbejdet

med kurser. Vi afholder også gerne korte tema-kurser, hvis der bliver behov for det.

Arbejdsmiljøudvalget

Årets arbejde har haft to hovedretninger:

1. Det generelle arbejde med arbejdsmiljøet set ud fra DLF’s synsvinkel. På dagsordenen har

der blandt andet været den ny A-miljølov, implementering (også set i forhold til MEDsystemet),

nye roller for arbejdsmiljørepræsentanterne (kurser, uddannelse), krav til MEDarbejdet,

lærere (og elevers) brug af sociale medier, samt bekendtgørelsen om fremme af god

orden i folkeskolen.

2. Kursusaktivitet. I det østjyske område (KSØ) afholder vi kurser både for de nyvalgte og de

mere erfarne arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Vi har aktive arbejdsmiljørepræsentanter i

kreds 131, som tager godt imod vores kursustilbud. Som regel bliver mindst et af disse kurser

afholdt i Skanderborg, hvor kredskontoret er en god ramme for kursusafviklingen. Næste år

forsøger vi os med en ny kursustype. Vi vil meget gerne have arbejdsmiljørepræsentant og

tillidsrepræsentant fra samme skole af sted på det samme kursus. Det er vigtigt for lærerne på

en skole at have et velfungerende team bestående af AMR og TR - et team der kan matche

ledelsesteamet!

21


Der er mulighed for, at de små medlemsgrupper kan danne netværk på tværs af kredse og

kommuner med økonomisk støtte fra KSØ. For vores vedkommende har denne mulighed

været benyttet af tillidsrepræsentanterne fra PPR.

KIS

Samarbejdet mellem organisationerne for de kommunalt ansatte i Skanderborg er formelt

organiseret i KIS. Vi deltager fortsat i dette samarbejde, men vi må konstatere, at

aktivitetsniveauet har været meget lavt det seneste år.

Arrangementer

Kompetenceafdækning

Tillidsrepræsentanternes kompetencer og kursusbehov blev undersøgt på en temadag

bestående af kompetencespil i grupper og efterfølgende besvarelse af et elektronisk

spørgeskema. Dagen gav et godt indblik i de mange kompetencer vores tillidsrepræsentanter

er i besiddelse af, men også et billede af kursusbehov og hvilke tema-drøftelser, der vil være

relevante på TR-møderne.

Lokal-kreds-kursus

Vi afholder hvert år et fælles kursus for Silkeborg Lærerforening og Skanderborg-Odder

Lærerkreds. I år var det kreds 131, der stod for planlægningen. Som tema valgte vi:

Enhedsskolen under pres. Et særdeles relevant tema når vi ser, hvad der sker af ændringer af

skolestruktur og organisering rundt omkring i Danmark. Jens Rasmussen gav et rids af

enhedsskolens historie med særlig fokus på begrebet undervisningsdifferentiering. Stefan

Hermann udfordrede tanken om enhedsskolen ud fra talentrapporten. DLF’s synspunkt blev

fremført af Birgitte Baktoft. Den efterfølgende debat mellem Birgitte og Stefan blev nuanceret

med plads til åbenhed i forhold til modparten. Kurset blev sluttet af på bedste vis med Peter

Bredsdorff-Larsen, der talte om at de bedste resultater skabes med godt humør. Hvis vi ser på

resultatet ved EM i herrehåndbold, må der være noget om snakken!

Åbent kursus

Desværre blev der ikke Åbent Kursus i 2012. Økonomien tillod det ikke. Det åbne kursus er et

vigtigt led i samarbejdet med medlemmerne i kreds 131. Vi er derfor parate til at arrangere

kurset så snart økonomien er til stede.

Ungeudvalg.

Der har ikke i indeværende skoleår været afholdt møder i ungeudvalget, som består af fire

repræsentanter for de yngre medlemmer og to kredsstyrelsesmedlemmer. Sidste års

arrangement var der desværre ikke tilslutning til, og udvalget modtager meget gerne idéer og

22


initiativer til aktiviteter, som kan have interesse og relevans for yngre/nyuddannede

medlemmer. Det kan være vanskeligt at skabe interesse for det faglige arbejde blandt yngre

medlemmer, og kredsen forsøger at kommunikere det fagpolitiske arbejde ud dels via ”Nyt fra

kredsen”, som udsendes af TR, foreningens hjemmeside samt facebook siden – men den

kollegiale omtale er nok den væsentligste måde at udbrede kendskabet til fagforeningen på.

Så snak med de yngre kollegaer om det.

Udvalget er hele tiden åben for nye medlemmer og idéer.

Pensionisterne

Fra og med 2011 har pensionistgruppens aktivitetsudvalg overtaget hele forpligtigelsen med

pensionistarrangementerne. Det har udvalget gjort rigtig godt. Således har der også i 2011

været en række gode tilbud med en fin tilslutning:

Herskindrevyen ”De tre tenorer”, besøg på Flyvestation Karup, Vejle Ådal med besøg på

foreningens kursusejendom Haraldskær, Bindeballe Købmandsgård, Engelsholm Slot mm.

samt årsmøde/julefrokost på Sølyst.

Kredsens pensionister opfordres til at besøge kredsens hjemmeside, hvor der blandt andet

orienteres om fremtidige arrangementer:

http://www.kreds131.dk/for+medlemmer/pensionister

Hjemmesiden

http://www.kreds131.dk håber vi, at mange besøger og gør brug af de forskellige links til

lærerrelevante emner. Der er også links til forskellige tjenester og blanketter, som kan

forenkle forretningsgangen for både dig som medlem og os på kredskontoret.

Opmærksomheden henledes også på ”Min side”. Her kan du tilmelde dig kurser, se personlige

oplysninger, og efterhånden vil der blive flere muligheder for selvbetjening.

Fra kassereren:

Regnskab.

På generalforsamlingen i 2010, da budgettet for 2011 blev fremlagt, var der tegn på trange

tider forude. Det misforhold, der i 2011 opstod mellem nedgang i medlemstal og den deraf

23


følgende nedgang i kontingentindtægter og stigende udgifter til blandt andet kurser og

uddannelsesfrikøb af TR’erne, forudså vi til en vis grad på generalforsamlingen i 2011,

hvorfor der blev fremsat forslag om kontingentforhøjelse med ikrafttræden 2. kvartal 2011.

Imidlertid var dette ikke tilstrækkelig til at forhindre et større underskud end budgetteret,

hvilket fremgår af regnskabet.

Kredsstyrelsen anser det for sandsynligt, at et stigende elevtal og forhåbentlig deraf følgende

medlemstilgang vil skabe balance i regnskabet.

Fonde:

Der bliver i regnskabet nævnt to fonde:

AKUT-fonden

Til tillidsrepræsentanternes arbejde og uddannelse administrerer DLF centralt nogle midler

indbetalt af landets kommuner. Kredskassereren anviser udbetalingen fra disse midler.

Særlig Fond

DLF’s konfliktmidler er placeret i Særlig Fond. Kredsen administrerer en del af midlerne og

aflægger regnskab for disse.

24


Revisors påtegning.

25


Ledelsespåtegning og kritiske revisorer.

26


Regnskab 2011.

27

Danmarks Lærerforening, Kreds 131

Resultatopgørelse for tiden 1/1 - 31/12 2011

Note

INDTÆGTER

2011

Budget

t.kr.

1 Kontingentindtægter 2.439

2 Andre indtægter 575

INDTÆGTER I ALT 3.014

3

UDGIFTER

Styrelsesudgifter 1.750

4 Mødeudgifter 180

5 Kurser og arrangementer 564

6 Lokaleomkostninger 119

7 Personaleomkostninger 313

8 Kontordrift m.v. 162

9 Kredsblad 18

10 Regnskab 55

UDGIFTER IALT 3.161

RESULTAT FØR RENTER -147

11 Renter 40

ÅRETS RESULTAT -107

2011

2.361.594

456.405

2.817.999

1.707.538

187.744

636.633

121.735

354.368

92.411

0

49.664

3.150.093

-332.094

27.746

-304.348

2010

2.386.451

715.446

3.101.897

1.653.707

165.706

787.140

128.582

337.376

119.753

15.813

49.167

3.257.244

-155.347

32.187

-123.160


Note

28

AKTIVER

Tilgodehavende kontingenter

Andre tilgodehavender

Indestående girokonto

Indestående Nordea

OMSÆTNINGSAKTIVER

AKTIVER I ALT

PASSIVER

12 Egenkapital

EGENKAPITAL

13 Skyldige beløb

Skyldig A-skat og AM-bidrag

Skyldig frikøb

Skyldig pension

Kortfristede gældsforpligtelser

GÆLDSFORPLIGTELSER

PASSIVER I ALT

BALANCE

Jvf. instruks fra Danmarks Lærerforening til kasserer

opgøres

den samlede formue således

Ikke anvendte midler i Akutfonden udgør

31/12 2011

4.464

28.041

4.578

2.471.199

2.508.282

2.508.282

839.507

839.507

103.580

92.835

1.068.065

404.295

1.668.775

1.668.775

2.508.282

5.374.824

749

31/12 2010

2.968

17.487

4.908

2.679.791

2.705.154

2.705.154

1.143.855

1.143.855

74.669

90.970

1.075.660

320.000

1.561.299

1.561.299

2.705.154

5.607.224

-63.119


Note

29

NOTER

Budget

t. kr.

1 Kontingentindtægter

Kontingenter medlemmer 2.468

Kontingenter ledere via DLF

Kontingent KSØ -25

Kontingent KIS -4

2.439

2 Andre indtægter

Administrationsbidrag særlig fond 25

Diverse indtægter 10

Akutfonden (forbrug) 540

575

3 Styrelsesudgifter

Frikøb og styrelsestillæg (incl. pension) 1.750

1.750

4 Mødeudgifter

Kørselsgodtgørelse kredsstyrelsen 85

Kørselsgodtgørelse TR 32

Fortæring 40

Kongresudgifter 23

180

2011

2.388.787

0

-23.998

-3.195

2.361.594

25.000

0

431.405

456.405

1.707.538

1.707.538

96.021

28.671

32.928

30.124

187.744

2010

2.412.713

0

-22.992

-3.270

2.386.451

14.000

9.754

691.692

715.446

1.653.707

1.653.707

84.894

31.609

36.412

12.791

165.706


Note

30

NOTER

Budget

t. kr.

5 Kurser og arrangementer

Generalforsamling 25

Kredskursus 10

TR kursus 180

Pensionistgruppen / -udflugt 50

Diæter TR og KS 26

Gaver 14

Medlemsmøder 12

Medlemskurser 85

Fagpolitisk aktivitet 2

Frikøb TR (incl. Tr kursus) 160

564

6 Lokaleomkostninger

Husleje 89

Varme 18

El 8

Vedligeholdelse udenomsarealer m.v. 2

Renholdelse 2

119

7 Personaleudgifter

Lønninger 251

ATP, barsels- og sociale bidrag 2

Pensionsbidrag 37

Kursus 8

Lønsumsafgift 15

313

2011

21.985

19.053

200.706

50.000

14.148

15.762

12.817

77.250

5.505

219.407

636.633

90.600

17.730

6.273

3.283

3.849

121.735

285.755

2.967

42.248

5.973

17.425

354.368

2010

28.022

43.882

177.512

54.361

38.592

19.031

10.803

85.047

6.260

323.630

787.140

90.600

18.537

6.357

9.241

3.847

128.582

267.223

2.692

39.926

11.190

16.345

337.376


Note

31

NOTER

Budget

t. kr.

7 Personaleudgifter

Lønninger 251

ATP, barsels- og sociale bidrag 2

Pensionsbidrag 37

Kursus 8

Lønsumsafgift 15

313

8 Kontordrift m.v.

Kontorartikler m.v. 35

Leje fotokopimaskine og fax 30

Porto 15

Telefon 17

Dataløn 4

Småanskaffelser 10

Regulering hensættelse inventar 10

Reparation og vedligeholdelse 0

Forsikringer 17

Bøger og tidsskrifter 8

Abonnementer 0

EDB køb hard- og software 14

Hjemmeside 1

DR licens 1

162

9 Kredsblad

Trykning 18

18

2011

285.755

2.967

42.248

5.973

17.425

354.368

4.375

33.260

5.341

12.568

4.410

0

0

58

16.588

6.333

4.875

2.753

943

907

92.411

0

0

2010

267.223

2.692

39.926

11.190

16.345

337.376

13.694

34.309

12.435

13.687

4.373

4.964

0

424

16.907

7.150

5.619

4.505

795

891

119.753

15.813

15.813


Note

32

NOTER

Budget

t. kr.

10 Regnskab

Revision (incl. reg. tidl. år.) 20

Gebyrer PBS m.v 35

11 Renter

Renter pengeinstitutter 40

12 Egenkapital

Egenkapital primo

Årets resultat

13 Skyldige beløb

Revisor

Lønsumsafgift

Øvrige

55

40

2011

25.375

24.289

49.664

27.746

27.746

1.143.855

-304.348

839.507

22.500

5.125

75.955

103.580

2010

21.000

28.167

49.167

32.187

32.187

1.267.015

-123.160

1.143.855

21.000

5.045

48.624

74.669


Kapitalafkast

Renteindtægter obligationer

Renteindtægter bank

Kurstab ved udtrækning af obligationer

Kapitalafkast i alt

Ejendommens drift

Huslejeindtægter

Ejendomsskat og vandafledning

Forsikringer

Vedligeholdelse og istandsættelse af lokaler

Afskrivning inventar

Gebyr

Ejendommen i alt

Administration

Administrationsgebyr til kredsen

Revisor

RESULTAT FØR SKAT

Skat

ÅRETS RESULTAT

33

Kreds 131´s Særlige Fond

Resultatopgørelse for tiden 1/1 - 31/12 2011

2011

84.006

11.363

95.369

41

95.328

90.600

90.600

8.548

5.949

60.799

5.806

1.378

82.480

8.120

25.000

6.500

31.500

71.948

0

71.948

2010

68.411

5.330

73.741

64

73.677

90.600

90.600

10.159

5.793

1.351

5.806

1.286

24.395

66.205

14.000

6.100

20.100

119.782

0

119.782


AKTIVER

Ejendom

Saldo pr. 1/1 2011

Tilgang

Ejendom i alt

(ejendomsvurdering 2010 kr. 780.000)

Inventar

Saldo pr. 1/1 2011

Tilgang stole og borde

Afgang, stole

Afskrivning

ANLÆGSAKTIVER

Tilgodehavende

Obligationsbeholdning (kostpris)

(dagsværdi kr.35.529 )

Investeringsf. obligationsbaseret (kostpris)

(dagsværdi kr. 1.472.025)

Lån og Spar Bank

OMSÆTNINGSAKTIVER

AKTIVER I ALT

34

BALANCE

31/12 2011

839.693

0

839.693

78.102

0

0

-5.806

72.296

911.989

0

33.122

1.500.267

2.122.492

3.655.881

4.567.870

31/12 2010

839.693

0

839.693

44.732

43.676

-4.500

-5.806

78.102

917.795

8.596

44.744

1.500.267

2.012.067

3.565.674

4.483.469


PASSIVER

Egenkapital

Saldo primo

Årets resultat

EGENKAPITAL

Skyldig revisor, ansat

Skyldige beløb DLF

Anden gæld (administrationsgebyr)

KORTFRISTET GÆLD

PASSIVER I ALT

35

4.463.369

71.948

4.535.317

6.100

1.453

25.000

32.553

4.567.870

4.343.587

119.782

4.463.369

6.100

0

14.000

20.100

4.483.469


Indkomne forslag.

Forslag til ydelser til styrelsesmedlemmer

samt størrelsen af vederlag til lønnet medhjælp

fra 1/1 2013

Forslag til lønnet medhjælp

28 timer pr. uge incl. pension og ferie 345.000

Forslag til frikøb samt ydelser til styrelsen:

formand 0,49*1924 timer 4 tillæg

næstformand 0,62*1924 timer 2 tillæg

kasserer 0,45*1924 timer 2 tillæg

4 styrelsesmedlemmer 0,96*1924 timer 8 tillæg

3 kongresdelegerede 0,03*1924 timer

fælles pulje 0,41*1924 timer

i alt 2,96*1924 timer 16 tillæg

Samlede udgifter:

frikøb incl. pens. bidrag 1.335.000

tillæg incl. pens. bidrag 403.000

I alt 1.738.000

36

Forslag til kontingent 2013

Hovedkassen Kreds I alt

fraktion 1-3 213 227 440

fraktion 4 71 40 111

fraktion 6 94 56 150


Budget 2013.

post BUDGET 2013 (regnskab 2011)

kontingent 2.501.600 2.361.594

andre indtægter 525.000 456.405

indtægter i alt 3.026.600 2.817.999

styrelsesudgifter 1.738.000 1.707.538

mødeudgifter 170.000 187.744

kurser 501.000 636.633

lokaleudgifter 127.000 121.735

personaleudgifter 360.100 354.368

kontordrift 110.500 92.411

kredsblad 0 0

regnskab 52.000 49.664

udgifter i alt 3.058.600 3.150.093

resultat -32.000 -332.094

renter 32.000 27.746

resultat incl. renter 0 -304.348

37


Til noter:

38


Kontoret:

40

More magazines by this user
Similar magazines