(ENERGI…) OG ADFÆRD - Energiforum Danmark

energiforumdanmark.dk

(ENERGI…) OG ADFÆRD - Energiforum Danmark

(ENERGI…)

OG ADFÆRD

Joan Rytter, organisationspsykolog

jry@alectia.com, 30 10 97 09


ALECTIA PEOPLE

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver

Landsdækkende

Rådgiver om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, fx

Indeklima

Støj

Trivsel

Sundhed

Arbejdsmiljøcertificering

Mange af vores opgaver indebærer, at der skal ændres

adfærd, fx støj, sikkerhedsadfærd, intern færdsel,

omgangstone, stressforebyggelse


DAGSORDEN

Hvorfor er det så svært at ændre adfærd?

Hvordan kan adfærdsændringer motiveres?


HVORFOR ER DET SVÆRT…?

Vanens magt

Prøv at…

Prøv at …

Hvilken sko plejer du at tage på først? Prøv at

starte med den anden næste gang…

Uvant = mærkeligt / utrygt /umuligt…?

Adfærd = forbindelser mellem nerveceller

Ved gentagelse styrkes forbindelserne

Det bliver nemmere og går hurtigere

Til sidst gør man tingene ubevidst

Fx køre cykel

Køre bil

Køre på arbejde – lagde du

mærke til, hvad der skete undervejs?

Vaner sparer opmærksomhed


HVORFOR ER DET SVÆRT (2)…?

”Vi gør for det meste som vi plejer.

Og netop fordi vi for det meste gør det,

har vi indimellem overskud af energi og kraft

til at gøre noget andet

end vi plejer

med reflekteret omtanke og indsigt”

Berger og Luckmann (1966/2010): Den sociale konstruktion af virkeligheden.


HVORFOR ER DET SVÆRT (3)…?

Normer i grupper handler om det kollektivets personer

normalt foretager sig i normale situationer

Normer består af forventninger til adfærd, som

optræder rimeligt ensartet, med en vis varighed og

stabilitet

Normer udgør et socialt tryk mod at man handler efter

overensstemmelse med dem

Fx foredrag, restaurantbesøg, socialpsykologiske eksperimenter,

mobning

Normer er socialt skabte og kan derfor bedst ændres i

sociale sammenhænge

Kilde: Boje Katzenelson (1994): Homo Socius. Socialpsykologisk grundbog


LEWINS MADVANEFORSØG

USA 1941

Ønske fra regeringens side om øget anvendelse af

indmad og andre atypiske fødevarer i husholdningerne

Forsøget

A: Foredrag + opskrifter (3%)

B: Kort intro + diskussionsgrupper + prøve det i praksis +

opskrifter (32%)

Kilde: Benedicte Madsen (2001): En feltdynamisk teori om individ og gruppe.

Gensyn med Kurt Lewin.


HVORDAN KAN ADFÆRDSÆNDRING

MOTIVERES? CASE

Et mejeri ønsker, at medarbejderne ændrer adfærd på

flere områder

Hygiejne

Rygning

Omgangstone


MÅLRETTET INDSATS

Styregruppe med alle ledere, SR og TR spiller central

rolle

Hvad tror I er nemmest at tage fat på først?

Start med det mindst indgribende – hygiejne

Øget chance for succes

Læring til næste indsatsområde

Direktøren går forrest, forklarer baggrunden og

fremsætter forventninger til medarbejderne

Medarbejderne inddrages:

Hvordan kunne I forestille jer, at vi kan nå målet?

Alle i styregruppen giver håndslag på at bakke hinanden

op

Konkrete aftaler om hvad vi gør

Kampagne kører over 1 måned


MEJERIET - RESULTAT

Målet var, at hårnet, skægnet og handsker bliver brugt,

uden at man hele tiden skal gå og minde hinanden om

det.

Det gik meget bedre, end de havde turdet håbe på

Stor succes

Hårnet, skægnet og handsker bliver nu brugt


CENTRALE ASPEKTER

Ledelsen skal gå forrest, klare holdninger, løbende

fokus og evt. konsekvens

Løbende fokus via styregruppemøder hvor processen

løbende evalueres og justeres

Medarbejderne skal inddrages – ejerskab for løsninger

Tænke faldgruber igennem

”Hvad nu hvis…”, ”Det kan ikke lade sig gøre, fordi…”

Laver aftaler om, hvordan faldgruber undgås og håndteres

Konkrete aftaler om tiltag

Tiltag, ansvarlig, deadline, opfølgning (dato og ansvarlig)


MOTIVATIONEN DANNES VIA…

Det meningsfulde

Direktør orienterer om, hvorfor det er vigtigt

Viden, information og dialog

Involvering: Det jeg selv har været med til at foreslå /

bestemme

Ejerskab og meningsfuldhed

At ideerne og beslutningerne formes i fællesskabet

De fælles (nye normer) og at være en del af fællesskabet

At der som en sidste udvej er en konsekvens (direktør

orienteres og evt. påtale til de meget genstridige)


FORANDRINGEN FASTHOLDES VIA

Helt konkrete aftaler

Hvem gør hvad, hvornår, hvordan?

Løbende opfølgning og justering

Hvor langt er vi kommet – hvad mangler – er der nogle af vores

aftaler, som skal justeres?

Synliggøre resultater for medarbejdere

Ledelsesfokus


KØBENHAVNS UNIVERSITET

Vil reducere energiforbrug og CO2-udslip m. 20 % inden 2013

20 % af reduktionen skal komme fra ændret brugeradfærd

Metoder

Kampagner

Grønne ambassadører

Konkurrencer

Synlighed via sladretavler

Kollektive beslutninger

Ledelsesbeslutninger


Kilde: Artikel i bladet Kureren, juni 2008. Lene Düwel: Grønne vaner nytter


SPØRGSMÅL TIL DIALOG

Hvad har du især været optaget af?

På hvilken måde er emnet relevant for dig i dit daglige

arbejde?

Hvad er du blevet inspireret til at gå i gang med?

Tak for i dag

Joan Rytter, organisationspsykolog

jry@alectia.com, 30 10 97 09

More magazines by this user
Similar magazines