Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer 

Nr. 1 

36. Årgang · Marts 2009 

Danske Revisorer 1-2009

2 

ERFAgrupper 

Støt dig selv 

Udveksel erfaring 

Deltag i ERFA-grupperne 

Danske Revisorer 1-2009 

ERFA-grupper 

Jylland Nord/Vest: 

Knud Hartvigsen 

Idumlundvej 25 

7500 Holstebro . . . . 97 48 51 81 

Vendsyssel: 

Elsebeth Schiønning 

Frejasvej 39 

9700 Brønderslev . . . 98 80 02 52 

Landbrug Nord: 

Carsten Mikkelsen 

Præstegaardsvej 5 

9600 Aars . . . . . . . . 98 62 12 44 

Jylland Midt/Nord: 

Kristen Stagstrup 

Vestergade 21 

9610 Nørager . . . . . 98 55 14 44 

Limfjorden: 

Jørgen Poulsen 

Frydendalsvej 7, Boks 525 

9100 Aalborg . . . . . . 98 11 38 00 

Jylland Midt II: 

Kaj Jensen 

Markedsplads 1 

8961 Allingåbro . . . . 86 48 13 35 

Jylland Syd: 

Ib Schjødt Jensen 

Ørnelundvej 13, Darum 

6740 Bramming . . . 75 17 91 11 

Østjylland: 

Kaj Erik Nielsen 

Vibevej 11 

8543 Hornslet . . . . . 86 19 46 66 

Fyn: 

Torben Henriksen 

Ådalen 27 

5863 Ferritslev . . . . 65 98 19 05 

Vestsjælland: 

Ejgil Petersen 

Nygade 5 

4200 Slagelse . . . . . . 58 53 07 65 

Storstrøm: 

Hans Jesper Løje 

Byskovvej 4 

4863 Eskildstrup . . . 54 43 73 00 

Roskilde: 

Pia Nielsen 

Åsvejen 30 

4330 Kirke Hvalsø . . 46 37 31 18 

Hovedstaden: 

Anders Kronborg 

Stokkevad 3 

2850 Nærum . . . . .45 80 40 99

Danske 

Revisorer 

Udgiver: 

FORENINGEN DANSKE REVISORER 

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

Webadresse: www .fdr .dk 

E-mail: sekretariat@fdr .dk 

DANSKE REVISORER’s målsætning 

er at bringe kortfattede, relevante 

faglige artikler . 

Synspunkter, der kommer til udtryk i 

DANSKE REVISORER, behøver ikke 

nødvendigvis at være udtryk for 

foreningens eller bestyrelsens 

standpunkt . 

Redaktion: 

Tom Karstensen, Odense (ansvarsh .) 

Ole Nielsen, Randers 

Liselotte Jensen, Kalundborg 

Keld Dupont, Århus 

DANSKE REVISORER udkommer: 

medio marts – medio september 

medio juni – medio december 

Der tages forbehold for forsinkelser i 

udgivelsestidspunktet . 

Abonnementspris: 

Pr . årgang kr . 125,- incl . moms og 

forsendelse . Løssalg kr . 35,- . 

Annoncepriser: 

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,- 

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,- 

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,- 

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,- 

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,- 

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . 7000,- 

Alle priser er excl . moms . 

Ovenstående er gældende for 

annoncer i 4 farver . 

Gentagelsesrabat: 

4 indrykninger 10% . 

Annoncemateriale: 

Elektronisk . 

Indleveringsfrist: 

4 uger før udgivelse . 

Tryk: 

Rounborgs grafiske hus 

7500 Holstebro, 

tlf . 9742 2344 . 

Oplag 

1000 eksemplarer . 

Eftertryk tilladt med tydelig 

kildeangivelse . 

Medlem af 

Dansk 

Fagpresseforening 

INDHOLD nr. 1 • 2009 

4 

10 

16 

Momsmæssige faldgruber 

- forhold som virksomheder og deres rådgivere 

bør være opmærksomme på 

Af Susanne Johnsen, 

Kathrine Emanuel 

og Søren Engers, 

Ernst & Young A/S 

24 

28 

Mange nye udfordringer 

Af registreret revisor FDR Merete Leth, 

formand for FDR 

FINANSKRISEN – på godt og ondt 

Af Henning Harder, Harder Capital A/S, Odense 

Undgå stress? 

Aktuelt om moms og afgifter 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, 

BDO ScanRevision 

Af Per Waarst, Certificeret NLP Master Coach 

og NLP Stresskonsulent, 123Coaching ApS 

Arbejdsudleje 

Af seniorskattekonsulent Annie Baare, 


Dækningsafgift 

Af skattekonsulent, cand .jur . Lone Løschenkohl, 


Finansielle kontrakter 

– hvad er det og hvordan er 

den skattemæssige behandling 

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S 

6 

12 

20 

26 

Jobklausulloven spøger igen 

Af advokat Dorte Thyrring 

og advokatfuldmægtig 

Mirja Kiel Knudsen, Bech-Bruun 


3

4 

Mange nye 

udfordringer 

Ord som finanskrise og kreditkrise er 

ord vi alle konstant møder i pressen og 

på tv – ja vi kan ikke åbne en avis eller 

tænde for tv’et uden at blive konfronteret 

med den aktuelle situation i Danmark 

som i resten af verden . 

Der er ingen tvivl om, at vi befinder 

os i en meget turbulent tid, der sætter 

ekstra pres på os som revisorer med 

mange nye udfordringer i samarbejdet 

med vore kunder og øvrige samarbejdspartnere 

. 

Sæsonen med mange regnskabsaflæggelser 

står for døren, hvilket sammen 

med de mange nye udfordringer som 

denne tid byder på, vil give ekstra pres 

på revisionskontorerne . 

Hertil kommer øgede krav til efteruddannelse, 

der nu for mange er blevet 

obligatorisk i et ikke uvæsentligt omfang 

. Vi skal også forholde os til mange 

nye love og tiltag, her på det seneste 

den nye lov om aktie- og anpartsselskaber 

nu samlet kaldet selskabsloven, 

bankpakke 1 og 2, Skattekommissionens 

forslag til ny skattereform, Regeringens 

og Dansk Folkepartis forårspakke 

og forslag om forlængede kredittider 

for indbetaling af skat og moms . 

Personligt håber jeg på en langtidsholdbar 

skattereform med vægt på 

forenkling – ikke lappeløsninger, men 

en reform i ordets bogstaveligste forstand 

. 

Lappeløsning er hvad jeg vil kalde forlængelse 

af kredittider for moms og 

Danske Revisorer 3-2008 1-2009 

Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR 

skat – ikke at det ikke er kærkomment 

for mange virksomheder lige nu, men 

vi taler midlertidig udskydelse, en kort 

midlertidig udskydelse . Hvis situationen 

ikke bedres hen over de næste 

seks måneder kan dette blive det sidste 

søm i ligkisten for mange virksomheder, 

hvis SKAT sætter tommelskruer på 

og fortsætter den hårde inddrivelsespolitik 

de har iværksat . Er likviditeten 

brugt er det ikke sandsynligt, at den er 

til rådighed når der skal tilbagebetales 

og bankerne står næppe i kø for, at låne 

ud til skatte- og momsrestancer - hvad 

sker der så? 

Vi skal være ekstra opmærksomme på 

vort arbejde og på de årsrapporter vi 

hjælper med at udarbejde, idet mange 

aktiver er faldet væsentligt i værdi . 

Specielt ejendomme skal vi være meget 

forsigtige med værdiansættelsen af . 

Banker og kreditinstitutter vil nærlæse 

årsrapporterne i forbindelse med evt . 

forlængelse af eksisterende kreditter og 

ny kreditgivning og er aktiverne ikke 

værdiansat korrekt og er der ”glemt” at 

tage forbehold for going koncern, - ja 

så kan vi revisorer komme i problemer . 

Insolvens er et ord vi i høj grad skal 

forholde os til . 

Der er rigtigt mange udfordringer for 

alle i denne tid også for os revisorer 

men vi skal tage positivt imod disse udfordringer, 

der byder på mangeartede 

opgaver, hvor vores indsats kan have 

stor betydning for vore kunder og samarbejdspartnere 

og os selv . 

Rigtig god arbejdslyst . 

FoRENINgEN 

DANSKE REVISoRER 

Munkehatten 32 

5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

BEStyRELSE: 

Formand: 

Merete Leth 

Ulstrupvej 10 

4682 Tureby 

Tlf . 56 20 60 00 

Næstformand: 


Nygade 5 

4200 Slagelse 

Tlf . 58 53 07 65 

Ole Nielsen 

Mariagervej 17 

8900 Randers 

Tlf . 86 40 30 02 

Keld Dupont 

Humlevej 17, 8240 Risskov 

Tlf . 86 17 17 60 

Poul Thomsen 

Wagnersvej 156, 7500 Holstebro 

Tlf . 97 41 41 85 

Arne M . Jacobsen 

Jens Grøns Vej 7 

7100 Vejle 

Tlf . 76 40 83 88 

Liselotte Pilegård Jensen 

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg 

Tlf . 59 56 15 71 

StÅENDE UDVALg: 

Lovudvalg: 

Merete Leth, formand 


Poul Thomsen 

Responsumudvalg/klageudvalg: 

Merete Leth, formand 

Keld Dupont 

Arne Jacobsen 

Optagelsesudvalg: 

Liselotte Pilegård Jensen, 

formand 


Redaktionsudvalg: 

Ole Nielsen, formand 

Keld Dupont 

Liselotte Jensen 

Kursusudvalg 

Keld Dupont, formand 

Ole Nielsen 

Liselotte Jensen 

De stående udvalg kan supplere 

sig med andre medlemmer i og 

uden for foreningen i forbindelse 

med løsningen af mere specielle 

opgaver m .v . 

Foreningen har nedsat forskellige 

projektgrupper, der arbejder 

inden for områder som faglitteratur, 

revisors fremtidsmuligheder, 

edb m .v ., ligesom foreningen er 

repræsenteret i forskellige udvalg 

og arbejdsgrupper .

Bestil en 

præsentation 

af vores partnermodel 

eller få 

en gratis demo 

i 14 dage. 

Kontakt os på 

tlf. 8820 4840 

eller send en mail: 

info@e-conomic.dk 

TAL for dig selv 

- og kundens økonomi 

e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er 

specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder. 

Systemet er meget enkelt og gør, at bogføringen bliver både 

nem, tidssvarende, hurtig og omkostningseffektiv. 

Både dig som revisor, bogholderen og kunden får samme adgang 

til et online program, som er både brugervenligt og driftsikkert. 

Læs mere på www.e-conomic.dk/revisorer og se, hvorfor der 

allerede nu er mere end 17.000 virksomheder og 3.000 revisorer, 

der arbejder the e-conomic way® 

Fuld webadgang 

Høj driftsikkerhed 

Stor overskuelighed 

Meget høj brugervenlig 

Komplet online backup 

Fremtidssikret løsning 

Ingen serverinstallationer 

Gratis hotline og mailsupport 

Gratis administrator uddannelse 

Abonnement fra kr. 149/måned 

e-conomic danmark a/s • Ny Østergade 3 • 1101 København K • tlf. 8820 4840 

Fohlmann.communication

6 

FINANSKRISEN – på godt og ondt 

Min mor, som nu er hinsides, 

fortalte mig ofte, at min generation 

aldrig ville opleve en så 

voldsom udvikling, som hun 

havde oplevet . Hun voksede op 

i Vestjylland og havde oplevet 

et samfund uden biler, boliger 

uden rindende vand og det vigtigste 

arbejdsredskab i landbruget 

var hesten . Jeg er da i dag 

forstående overfor denne opfattelse, 

idet udviklingen for den 

forrige generation jo i megen 

høj grad har været af materiel 

karakter – man har virkelig på 

ens egen krop kunnet mærke 

fremskridtene, samfundet blev 

mekaniseret, husstandene fik 

biler og boliger blev moderniseret 

eller nyopført med alt, hvad 

vi i dag finder ganske naturligt 

– d .v .s . badeværelser, samtalekøkkener 

og andre moderne faciliteter 

. For denne generation 

må den materielle udvikling fra 

omkring 1930/40 og fremefter 

alt andet lige have virket overvældende 

. 

Om udviklingen for vor generation 

– de seneste 25 år - har været 

større eller mindre end den 

ovenfor beskrevne skal jeg ikke 

her tage stilling til – det er ikke 

sammenligneligt – vi har oplevet 

en teknologisk udvikling, 

som også på væsentlige områder 

har ændret vor dagligdag, 

her tænkes ikke mindst udbredelsen 

af PC-ere og etablering 

af Internettet, som i væsentlig 

grad har påvirket såvel vort arbejds- 

som vort privatliv . Man 

siger, at 80% af danske husstande 

har en computer og adgang 

til Internettet, som er blevet en 

integreret del af hele vor tilværelse 

. Alt kan findes på Nettet, 

man kan fra hjemmet følge 

med på alverdens børser døgnet 

rundt, og nyhedsstrømmen er 

enorm – verden er rykket ind i 

både hjemmene og virksomhe- 


derne . Dette har og vil fortsat afstedkomme 

en nedbrydning af 

grænserne mellem arbejds- og 

privatliv . 

Historisk set har de økonomiske 

strukturer i vort samfund udviklet 

sig fra lokale/regionale økonomier 

over national til international 

økonomi . Virksomhederne 

solgte således deres varer 

lokalt/regionalt, lokale banker 

finansierede dem, arbejdskraften 

var lokal og økonomien 

var i udstrakt grad begrænset 

til de enkelte områder . Markederne 

blev udvidet, først nationalt, 

bankerne fulgte med udviklingen 

og etablerede afdelinger 

rundt omkring i landet . Det 

samme skete i forbindelse med 

virksomhedernes stigende eksport 

og etableringer i udlandet 

- bankerne fulgte med, idet forretningsområder 

opstod . Med 

internationaliseringen fulgte 

også en større afhængighed af 

de internationale konjunkturer . 

Økonomisk fokuserede man typisk 

på udviklingen på de 3 hovedmarkeder 

– USA – Europa og 

Asien . I et par årtier forholdt det 

sig typisk sådan, at væksten over 

tid skiftede mellem de nævnte 

markeder – udviklingen gik typisk 

ikke i samme retning på alle 

tre markeder samtidigt !! 

Gennem de seneste år er ordet 

”Globalisering” ofte blevet anvendt, 

og globalisering betyder i 

bund og grund verdensomspændende 

. Virksomheder etablerer 

sig, hvor det er mest givtigt, varer 

og råstoffer købes, hvor de er 

billigst og grundet den deraf afledte 

større samhandel landene 

imellem, stiger den internationale 

pengestrøm og økonomiske 

afhængighed . Gennem de 

senere år har vi eksempelvis oplevet 

et kraftigt prisfald på elektriske 

apparater, som typisk pro- 

duceres i lavtlønsområder som 

Asien . Transportomkostningerne 

målt pr . enhed er reduceret 

kraftigt, bl .a . grundet bygningen 

af kæmpe containerskibe . 

Det er jo fantastisk, at man kan 

købe en DVD afspiller for 249 

kr . når man ved, at råvarerne 

skal transporteres til produktionslandet, 

den skal fabrikeres, 

emballeres, sendes til Danmark, 

der skal betales moms og flere 

led skal tjene penge på den . Man 

forstår det jo næsten ikke !!!!! Et 

andet eksempel er Indien, som 

grundet billig arbejdskraft har 

formået at specialisere sig i udvikling 

af edb-programmer . 

Ud over en øget omsætning 

har globalisering skabt et økonomisk 

afhængighedsforhold 

landene imellem, givetvis større, 

end nogen havde forestillet 

sig før finanskrisen kom, hvilket 

bl .a . er årsagen til at krisens virkninger 

kom bag på mange . Man 

havde godt nok i 2007 hørt om 

sup-primelån i USA . Sup-primelån 

blev ydet til amerikanernes 

køb af fast ejendom . I forbindelse 

med bevillingen af disse 

lån lagde man mere vægt på 

ejendommens værdi end debitors 

betalingsevne . Stigende arbejdsløshed, 

stigende rente og 

dermed faldende ejendomspriser 

medførte imidlertid, at mange 

af disse lån blev nødlidende . 

De 2 største udbydere - Freddie 

Mac og Fannie Mae – havde 

tilsammen udbudt obligationer 

med pant i disse for 26 .500 

mia ., hvoraf mange blev solgt 

til forsikringsselskaber, pensionskasser, 

banker og andre institutionelle 

investorer over 

hele verden . Mange europæiske 

finansielle virksomheder måtte 

imidlertid konstatere store tab 

på disse obligationer, hvilket 

de efterfølgende er blevet klandret 

for . Kritikken er ikke saglig 

begrundet, idet obligationerne 

af internationale bureauer var 

”ratede” – godt nok efter særlige 

forudsætninger, men problemstillingen 

for investorerne 

på købstidspunktet var, at kapitalplaceringen 

var vanskelig 

– man kunne ikke anbringe kapitalerne 

til et fornuftigt afkast . 

Angsten for den finansielle sektor 

blev forstærket, da den amerikanske 

investeringsbank Lehman 

Brothers i september 2008 

gik konkurs med en gæld på 

3 .200 mia .kr . 2008 blev skæbnesvangert 

for mange pengeinstitutter 

verden over, hvilket 

medførte, at der mellem pengeinstitutterne 

opstod mistillid 

– hvem kan betale – hvem kan 

ikke – med det resultat, at den 

indbyrdes långivning blev indstillet 

. Alene i 2009 er 8-10 amerikanske 

banker ophørt med at 

eksistere !!! 

Globaliseringen har tillige medført, 

at virksomheder er vokset 

til en størrelse, som vi ikke 

tidligere har set, så store, at 

selv enkeltstater vil have problemer 

med at yde førstehjælp 

i krisesituationer . Eksempelvis 

Citigroup i USA . Selskabet, der 

i november 2008 fik tilført garantier 

og kapital for i alt godt 

350 mia . USD, - 2 .000 mia . kr . 

- har 350 .000 ansatte, 200 mio . 

kunder og er repræsenteret i 100 

lande . I november måned 2008 

fyrede man 52 .000 medarbejdere 

på én gang !!!!!!!! 

Rentepolitik 

Rentepolitikken i Europa og 

USA er væsentlig forskellig derved, 

at den amerikanske Centralbanks 

målsætning er at bevare 

arbejdspladser . Baggrunden 

herfor er, at ca . 80% af den 

amerikanske økonomi relaterer 

sig til indenlandsk forbrug . Det 

er derfor vigtigt, at den amerikanske 

privatøkonomi holdes

intakt, således at folk kan blive 

boende i deres huse samt opretholde 

forbruget . Derfor er man 

også meget opsat på at yde førstehjælp 

til den betrængte amerikanske 

bilindustri, som ultimo 

2008 af Senatet fik bevilget en 

hjælpepakke på ca . 80 mia . kr . 

Skulle Chrysler, General Motors 

og Ford lukke, ville det betyde 

tab af ca . 3 mio . arbejdspladser, 

hvortil kommer, at ca . 900 .000 

amerikanske pensionister ville 

miste sundhedsforsikringen, 

som de 3 selskaber har forpligtet 

sig til at betale . 

Den europæiske rentepolitik 

er en ganske anden, idet målsætningen 

for den Europæiske 

Centralbank (ECB) alene er at 

begrænse inflationen . Uhensigtsmæssigheder 

omkring den 

måde systemerne er indrettet 

på viser sig ofte i krisetider . EU 

omfatter i dag 27 lande, hvoraf 

16 er medlemmer af eurosamarbejdet 

. Selvom de enkelte lande 

skal leve op til de fastsatte konvergenskrav, 

er forskellen mellem 

landene vidt forskellige, 

hvilket gør en fælles rentepolitik 

problematisk . Man ser tillige, 

at det accepteres, at enkeltlande 

i perioder ikke lever op til 

de fastsatte konvergenskrav, og 

for mig at se er forskellighederne 

medlemslandene imellem 

for store til en centralt styret 

pengepolitik . Grundet virkningerne 

fra finanskrisen pressede 

flere lande i efteråret 2008 på for 

at ECB skulle nedsætte renten . 

ECB afventede alligevel inflationstal 

før beslutningen om rentenedsættelsen 

blev truffet, og 

det er vel et spørgsmål om ikke 

– situationen taget i betragtning 

-renten på et tidligere tidspunkt 

skulle have været nedsat væsentligt 

. Det er vel alt andet lige 

vigtigere at komme helskindet 

igennem den igangværende kri- 

se – bevare beskæftigelsen – end 

at fokusere på, hvorvidt inflationstallene 

ligger på 1,9% eller 

2,2% !!!! Man kunne godt tænke 

sig, at andre også har denne situation 

in mente – måske skulle 

man ændre ECBs struktur hen 

imod den amerikanske model – 

det kunne der være gode grunde 

til !! 

Ser vi generelt på renten som 

styringsværktøj har globaliseringen 

medført at rentens virkemidler 

er blevet reduceret . 

Tidligere var det således, at investeringslysten 

i produktionsmidler 

kunne styres med renten 

– en nedsættelse af renten gav 

en stigning i investeringerne og 

omvendt . Som tidligere nævnt 

placeres produktionen i dag der, 

hvor arbejdskraften er billig – alternativt 

hvor råvarer/markeder 

er . Rentens virkemidler er efter 

min overbevisning i dag reduceret 

til at tiltrække kapital og 

dermed stabilisere valutakurser 

i de enkelte lande samt regulere 

privatforbruget . 

Således også i Danmark . Da 

man indførte variable forrentede 

realkreditlån udtalte den 

daværende nationalbankdirektør 

Bodil Nyboe Andersen , at 

låntagerne skulle passe på, idet 

Nationalbanken ikke i sin pengepolitik 

ville tage hensyn til de 

private låntagere . En meget klog 

udtalelse, som dog skulle blive 

overhalet af udviklingen, idet 

der ad åre blev omlagt og optaget 

variable forrentede lån i stor 

stil . Renten faldt, ejendomspriserne 

steg, og långivningen accelererede 

i stor stil til forbrug - 

en ren folkefest, som jeg senere 

skal vende tilbage til . Langt hen 

ad vejen gik det rigtig godt med 

stor aktivitet indenfor byggeri, 

moderniseringer og forbrug 

i øvrigt . Problemet var bare, at 

Af Henning Harder, Harder Capital A/S, Odense 

man ikke forudså at renten rent 

faktisk kunne stige med deraf 

følgende højere ydelser, lavere 

forbrug – og faldende ejendomspriser 

. I eksempelvis Tyskland 

og England har man altid 

haft variable ejendomslån . Der 

ved man, at såvel huslejen som 

ejendomspriserne varierer med 

renteniveauet . 

Volumen af variabelt forrentede 

lån er nu så stort, at Nationalbanken 

sammen med Erhvervs- 

og økonomiminister Lene 

Espersen i efteråret 2008 fremkom 

med en pakke til pensionskasserne 

med henblik på at de 

kunne aftage nogle af obligationerne 

i forbindelse med fornyelsen 

i november og december, og 

Den Sociale Fond placerede 22 

mia . kr . i samme forbindelse . 

Beslutningen var rigtig, herom 

hersker der ingen tvivl, men det 

viser tydeligt, hvor stor en indflydelse 

den private låntagning 

har fået på samfundsøkonomien 

. Man tør nærmest ikke tænke 

på konsekvenserne, såfremt 

fornyelsen ikke var blevet understøttet 

. Privatforbruget ville 

grundet rentestigningen været 

gået helt i sort !!!! 

Finanskrisen 

Finanskrisen startede i 2007, og 

mangt og meget blev omtalt i 

den forbindelse . Nervøsiteten 

var ikke overvældende, man 

vidste godt, at noget var galt 

og mange – også jeg - troede, 

at vi i juli/august 2008 havde 

finanskrise, men vi skulle alle 

blive klogere . Finanskrisen tog 

til i styrke, og i sidste halvdel af 

september fik vi at mærke, hvad 

den såkaldte finanskrise var . Situationen 

er unormal derved, at 

verden aldrig tidligere har oplevet 

en verdensomspændende likviditetskrise 

– samtlige 3 markeder 

– Europa, USA og Asien 

– mangler likviditet . Bankerne 

stoppede som tidligere omtalt 

den indbyrdes långivning og 

både private og virksomheder 

begyndte at flytte likviditet fra 

pengeinstitutter med problemer 

. Hjælpepakker til den finansielle 

sektor dukkede op, og da vi 

hørte om den første hjælpepakke 

i USA på 3 .700 mia . kr . var vi 

nok mange, der reelt ikke kunne 

forholde os til et sådant beløb . I 

oktober/november blev det oplyst, 

at der globalt var etableret 

hjælpepakker for 22 .000 mia . 

kr . og det seneste tal (december 

2008), der har været fremme lyder 

på et totalbeløb omfattende 

likviditet og garantier på 40 .000 

mia . kr . Der er vel ingen der kan 

fatte, hvad 40 .000 .000 .000 .000 

egentlig er . Uden saglig baggrund 

kunne man jo spørge sig 

selv om, hvorvidt man kunne 

give hele Afrikas befolkning 

rindende vand for 10 .000 mia . 

– jeg ved det ikke, men én eller 

anden form for relatering af 

beløbets størrelse, er der vel behov 

for med henblik på bare at 

forholde sig nogenlunde til beløbets 

størrelse . Opsigtsvækkende 

er det imidlertid, at EU kommissionen 

netop har oplyst, at 

man vurderer, at europæiske 

banker har ”giftige” aktiver for i 

alt 134 .000 mia . kr ., hvilket beløb 

svarer til det dobbelte af hele 

EU’s BNP . Såfremt dette er rigtigt, 

er der flere enkeltstater, der 

ikke han håndtere en løsning . 

Tidligt i forløbet troede man, 

at Kina – dersom man kunne 

overbevise dem - med en valutabeholdning 

i niveauet 10 .000 

mia . kr . kunne løfte finanskrisen, 

men efterfølgende har man 

måtte erkende, at dette beløb 

rækker som skrædder i H…… . 

Også børserne rundt omkring i 

verden har selvfølgelig mærket 

konsekvenserne af denne krise, 

idet de store institutionelle inve- 


➞ 

7

➞ 

8 

FINANSKRISEN – p 

storer grundet likviditetsmangel 

har forsøgt at sælge såvel aktier 

som obligationer, hvilket har 

afstedkommet så alvorlige kursfald, 

at flere børser, især den russiske 

flere gange har måttet lukke 

for handlen . 

Bankernes rolle 

Finanskrisen rammer selvfølgelig 

de danske banker med indlånsunderskud 

hårdt . Den danske 

banksektor havde i 2008 et 

indlånsunderskud i niveauet 

400 mia . kr . som løbende skal 

finansieres . Da likviditetskrisen 

er global, vanskeliggøres refinansieringen, 

rentetillæggene 

forhøjes, d .v .s . finansieringsudgiften 

for slutbrugeren bliver 

større . Nationalt set oplevede vi 

i efteråret 2008 et stor tilbagesalg 

af aktier og obligationer – 

kronen kom under pres – og Nationalbanken 

var nødsaget til at 

forhøje renten med henblik på 

en stabilisering . Når bankerne 

presses på likviditeten, vil bankkunderne 

blive bedt om at nedbringe 

eksisterende lån og kreditter, 

yderligere kreditgivning 

sættes stort set på stand by – der 

er kun én målsætning – nedbringelse, 

nedbringelse og atter nedbringelse 

. Sjovt nok påstår den 

finansielle sektor, at dette ikke 

pågår, desuagtet at erhvervslivet 

i stor stil påstår det modsatte – 

man skulle da tro, at én af parterne 

har ret !!!!! Skulle det være 

rigtigt, at pengeinstitutterne 

gennemtvinger nedbringelser 

af engagementer og bevidst har 

stoppet nyudlån med henblik 

på at nedbringe egne balancer 

mest muligt, modarbejder de jo 

egentligt regeringens intentioner 

og målsætning omkring de 

ydede hjælpepakker, og det er 

hverken etisk eller moralsk korrekt 

. Den franske præsident var 

omkring årsskiftet mere konkret 

da han udtalte, at såfremt den 


finansielle sektor ikke normaliserede 

sin udlånspolitik, ville de 

alle blive nationaliseret !!! 

Finanskrisen må dog rettelig siges 

ikke at være den eneste årsag 

til, at den danske banksektor 

har problemer . Journalist Niels 

Sandø fra Jyllandsposten har 

igennem over eet år arbejdet på 

sagen ”Det Store Ejendomsspil”, 

hvor et lille antal ejendomsspekulanter 

indbyrdes har handlet 

ejendomme, finansieret med 

pantebreve, til helt urealistiske 

priser . Pantebrevene blev belånt 

i en række danske banker . Niels 

Sandø kunne på et tidligt tidspunkt 

se, at der i disse handler 

var noget rivende galt – det 

kunne vi andre også - men bankerne 

fortsatte belåningen af de 

udstedte pantebreve, som ikke 

var mere værd end papiret de 

var skrevet på . Man ydede lån 

i mia .-klassen til denne gruppe 

aktører, desuagtet at mange faresignaler 

blinkede – eksempelvis 

havde én af aktørerne ikke 

mindre end 16 banker og regnskaberne 

viste, at indtjeningen 

udelukkende bestod af ejendomsopskrivninger 

. Man købte 

ejendomme til et afkast på 

1-2% og finansierede til en gennemsnitsrente 

på 8-9%, hvilket 

enhver – dog bortset fra et antal 

banker - kan se er en dårlig forretning 

. Ejerskabet af en sådan 

ejendom vil kræve løbende tilførsel 

af likviditet . Man påregner, 

at der på denne lille gruppe 

spekulanter skal afskrives tocifrede 

mia .-beløb . Finanskrisen 

har desværre fuldstændig overskygget 

denne problemstilling, 

men givet er det, at et antal 

banker ville have fået problemer, 

uanset finanskrisen . Også 

bankengagementer relateret til 

andre brancher er dukket op i 

sidste halvdel af 2008 - engagementer 

der i størrelse overstiger 

alt, hvad vi tidligere har hørt 

om . Det kunne i den forbindelse 

være interessant at høre, hvorledes 

bankernes tab fordeler sig på 

dårligt kreditvurderede engagementer 

og reelt på finanskrisen . 

Det må være svært for den private 

bankkunde at forstå størrelsen 

og bevillingsproceduren for de i 

pressen nævnte lån og kreditter . 

Tilsyneladende føler et stort antal 

private kunder også, at man i 

nogle situationer er rådgivet forkert 

. Dette kan der dog være flere 

årsager til, dels at mange private 

kunder stadig titulerer deres 

kontaktperson i banken som 

rådgiver, hvilket desværre er en 

total misforståelse, idet ”bankrådgiveren” 

set med mine øjne 

er afgået ved døden for flere år 

siden . I dag er der tale om sælgere, 

hvilket den enkelte bankkunde 

skal være bevidst om . Det 

er et spørgsmål om man ikke af 

hensyn til den generelle opfattelse 

helt skulle afskaffe begrebet 

”bankrådgiver” !!! 

Desuagtet denne problemstilling 

må det desværre konstateres, 

at nogle bankdirektioner 

ikke har stoppet salget af bankens 

aktier, selvom man har 

vidst, at banken stod på afgrundens 

rand – som eksempel kan 

nævnes både Bank Trelleborg 

og Roskilde bank . Dette er kritisabelt, 

ikke mindst da bankens 

direktion (Roskilde Bank), der 

forhåbentlig var vidende om 

bankens økonomiske situation, 

skyndte sig at afhænde sine 

egne aktier . Etik og moral må for 

disse mennesker være et fremmedord 

. Gennem det seneste år 

er der i pressen omtalt en række 

kritisable forhold, som der her 

ikke skal tages stilling til, men 

såfremt de nævnte sager er korrekte, 

må det siges, at den finansielle 

sektor har fået et både etisk 

og moralsk tilbageslag . Jeg me- 

ner på denne baggrund, at man 

burde forbyde banker at sælge 

egne aktier til egne kunder . 

Når alt dette er sagt, skal det af 

hensyn til ”de andre” i den finansielle 

sektor nævnes, at der 

stadig findes mange seriøse bestyrelser, 

direktioner og ansatte 

i sektoren, som besidder såvel 

etik som moral - man skal bare 

lede lidt længere efter dem !!!!!! 

Hvorfor gik det sådan 

Påstår nogen i dag at man kunne 

have forudset finanskrisen 

og dens styrke, omgås de sandheden 

letsindigt . Man kan ikke 

forudse det ukendte, og en global 

likviditetskrise har vi ikke 

oplevet før, så derfor, nej, den 

kunne ikke forudses . Grundet 

nervøsitet i markedet og likviditetsmangel 

blev den indbyrdes 

långivning i den finansielle 

sektor stoppet . Man begyndte at 

sælge ud af værdipapirer, som 

faldt kraftigt i kurs med deraf afledte 

tab til følge, og det skulle 

de private investorer også komme 

til at mærke . 

Men der var imidlertid adskillige 

ting der pegede på, at vi i 2007 

og 2008 bevægede os fra en højkonjunktur 

mod en lavkonjunktur, 

hvilket man historisk altid 

gør, når nybyggeriet overstiger 

efterspørgslen . I 2007 var tallet 

for projekterede nye boliger i 

Odense eksempelvis ca . 3 .000, 

og mange spurgte sig selv om, 

hvem det nu lige var, der skulle 

bebo disse . Endvidere kunne der 

allerede på det tidspunkt spores 

en nedgang hos arkitekterne, 

som naturligvis er det første led, 

der bemærker en nedgang i byggeriet 

. Siden spredtes den lavere 

aktivitet som ringe i vandet til 

transportbranchen, detailhandelen 

o .s .v .

å godt og ondt 

Der var også andre tegn på, at 

den opbyggede forbrugsvolumen 

ikke kunne blive ved . Ejendomme 

blev købt til skyhøje 

priser – efterspørgslen var af en 

sådan størrelse, at sagde man 

ikke ja til et ejendomskøb her 

og nu, ja, så var den solgt til anden 

side . Der blev gennemført 

moderniseringer i stor stil og til 

beløb, som ikke var oplevet før . 

Det samme gjaldt fritidshuse og 

ferielejligheder, som blev købt 

til høje priser, såvel i Danmark 

som i udlandet . På TV så man 

folk, som på en ferierejse pludselig 

havde besluttet at købe en 

lejlighed til 1,6 mio . kr . – andre 

gjorde det samme – bare i Danmark, 

jo der blev rigtignok forbrugt, 

også på andre områder, 

eksempelvis biler og ferierejser . 

Set med en gammel bankmands 

øjne, gik der vist inflation i nullerne, 

men hvad angår finansieringen 

var der imidlertid intet 

problem . Primært banker og realkreditinstitutter 

– men også 

mange andre – stod klar . Mange 

mistede bevidstheden om, hvor 

mange penge man gældsatte sig 

for samt hvor stor en risiko man 

bevægede sig ud i . Har man variabelt 

forrentede lån, som mange 

jo har, er der over en 30 års 

periode typisk perioder med lav 

rente, hvilket jo er dejligt, hvorimod 

højrenteperioderne kan føles 

lidt mere triste . En anden risiko 

for familien er beskæftigelsen, 

idet der skal tjenes mange 

penge - i mange år - for at servicere 

en gæld på eksempelvis 

3 mio . kr . !!!!! 

I modsætning til tidligere ”kriser”, 

hvor aktiviteten gradvist 

er aftaget over en periode med 

deraf følgende glidende stigning 

i arbejdsløsheden, oplevede 

vi denne gang, at krisen, 

desuagtet at den slumrede hele 

2008, med eet slag slog igennem 

i sidste halvdel af september måned, 

hvor ingen mere havde likviditet 

. En mærkelig situation, 

idet lønmodtageren rent faktisk 

aldrig har haft så god en økonomi 

som nu, og ledighedsprocenten 

er ultra lav (endnu) . Et 

andet interessant fænomen er, 

at tabenes placering denne gang 

er anderledes, idet de store tab 

relaterer sig til højtlønnede og 

tidligere særdeles velhavende 

mennesker . Dette bunder i, at 

denne gruppe af investorer gennem 

en årrække har haft utrolig 

let adgang til finansiering 

– bankerne har stået i kø for at 

låne dem penge, og den enkeltes 

eksponering og investeringssammensætning 

er ændret ganske 

voldsomt gennem de seneste 

25 år, nemlig mod en større 

risiko . Årsagen hertil ligger i 

dels den mængde af finansielle 

uigennemsigtige produkter, der 

via den finansielle sektor er solgt 

til kunderne, og dels kundernes 

manglende evne eller vilje til at 

sætte sig ind i, dels størrelsen 

af investeringen, og dels hvad 

man har investeret i . Mange har 

investeret med bind for øjnene 

med henblik på at få den store 

gevinst, men har nu måttet sande, 

at træerne ikke vokser ind i 

himlen . Det er af denne grund, 

at et stort antal investorer, som 

man ellers troede var velhavende, 

nu er blanket helt eller delvist 

af . 

Hvad kommer der så herefter 

Husk – der er ingen ændringer, 

der ikke ender op med noget, 

der er bedre, end det var før . ’ 

Denne krise har også sine fordele, 

nemlig at der bliver ryddet 

op såvel den finansielle sektor 

som i andre brancher . Back 

to earth – d .v .s . vi skal træde et 

par skridt tilbage til de gamle dyder, 

hvor man forholdt sig sagligt 

til tingene . Man hører p .t . 

ofte fra de private – ”det retter 

sig hurtigt igen”, men det skal 

man ikke tage for givet . Da Japan 

fra 1990-94 havde 3 recessioner 

stod aktieindekset i 36 .000 

– år 2008 ligger samme indeks i 

9 .000 - indekset har altså ikke 

over 15 år rettet sig !!! 

Den nuværende situation er 

vanskelig, men en global krise 

skal løses globalt, og det gøres 

der via forskellige hjælpepakker 

også en stor indsats for, herunder 

også i Danmark . Med størrelsen 

af de sidst nævnte behov 

for hjælpepakker er det imidlertid 

et spørgsmål, om denne specielle 

situation kan løses uden 

et globalt kollaps !!!!!! Man må 

imødese et mere realistisk samfund, 

når tingene begynder at 

rette sig, med større fokus på selskabernes 

bestyrelser og direktioner 

. Aktionærer, såvel institutionelle 

som private, herunder 

også private investorer via pensionsordninger, 

bør fremover i 

langt højere grad sætte fokus på 

såvel selskabernes politikker og 

strategier som på kvalifikationerne 

hos bestyrelsesmedlemmer 

og direktioner . Man burde 

i den forbindelse indføre en regel 

om, at en siddende bestyrelse 

ikke på generalforsamlinger 

kan indstille nye kandidater til 

bestyrelsen, idet disse anbefalinger 

i vid udstrækning hindrer et 

naturligt valg af bestyrelsesmedlemmer 

. Den enkelte aktionær 

må i egen interesse være mere 

bevidst omkring sit medejerskab 

af det enkelte selskab . 

Det største problem er imidlertid 

den private gældsætning, 

idet gælden skal tilbagebetales, 

med deraf følgende nedgang 

i privatforbruget . Julehandlen 

faldt eksempelvis for tøjbranchen 

og radiobranchen ca . 9%, 

og mange andre brancher ople- 

ver p .t . fald i omsætningen . Det 

er meget alvorligt, hvilket underbygges 

af, at der er fyringer 

undervejs i stort set alle brancher 

. Går privatforbruget i stå, 

har vi virkelig et problem, idet 

mange af de vestlige økonomier 

p .t . er i recession, og det store 

spørgsmål er, om disse økonomier 

efterfølgende går i depression 

. Skulle dette alligevel ske, 

vil den finansielle sektor opleve 

en ny lavine af tab - tab i en størrelsesorden, 

som man på intet 

tidspunkt havde forestillet sig . 

Opgaven er derfor lige nu at få 

forbrugerne til at forbruge, og 

dette kan ske ved en periodevis 

nedsættelse af såvel skatter som 

renter . 

Da såvel aktiviteten som inflationen 

er faldende stort set overalt, 

kan man meget vel kunne 

opleve et renteniveau i Danmark 

på 1-2% (Sverige har sat 

renten ned til 1%) ultimo 2009 . 

Likviditetstilførslen –hjælpepakkerne 

– og den lave rente vil 

alt andet lige være med til at stabilisere 

aktivernes værdi, herunder 

ejendomspriserne, skabe optimisme 

og dermed sætte gang i 

forbruget, hvilket er nøglen til 

løsningen af de nuværende problemer 

. 

Det er i den forbindelse uheldigt, 

at den ny skattepakke lanceres 

netop nu, da den jo er udtænkt 

i en periode med en helt anden 

økonomisk situation – men der 

er jo en anden sag !!!!!!!!! 


9

10 


Skal vi undgå stress? 

Vi skal forstå stress . Her tænker jeg 

både på dig som person men også 

på dig med ansvaret for andre mennesker 

. 

Jeg læser ofte overskrifter som ”undgå 

stress”, ”bliv stressfri”, ”stress er 

en sygdom”, o .l . På mig virker sådanne 

overskrifter lidt misvisende 

og kan give en opfattelse af, at vi 

per definition bliver syge af det og 

samfundet skal være stressfri zone . 

Stress er en ressource, som vi er født 

med . Vi benytter denne fantastiske 

ressource, når vi skal yde en ekstraordinær 

indsats . Det giver derfor 

ikke mening, at skulle undgå den . 

Og lidt provokerende ønsker vi vel 

næppe et samfund af zombier . 

Hvis vi eksempelvis ikke havde 

stress, så ville vi næppe få indleveret 

virksomhedernes årsregnskaber 

til tiden . Vi kræver nemlig alle på 

samme tid, at revisorerne står på 

hovedet for os . Så netop her skal 

ydes en ekstraordinær indsats – der 

skal stresses . 

Respekter din stress 

Når det er sagt, skal vi naturligvis 

være opmærksomme på, at vores 

ressource ikke er ubegrænset og 

derfor ikke må misbruges . 

Jeg vil sige det på den måde, at du 

skal behandle din stress, som du 

behandler din partner . Naturligvis 

med omtanke, forståelse, pleje og 

respekt . 

Brug derfor din stress med omtanke 

og hvor den giver dig størst værdi . 

Forstå dens virkemåde og respekter 

dens begrænsninger . Nyd dens eksistens 

og husk den skal plejes . 

Forstå din stress 

Hver fjerde dansker føler sig stresset 

i et eller andet omfang og mange 

forskellige faktorer trækker på 

vores stressressource . Dette både 

arbejdsmæssigt, privat og i form af 

hændelser i vores dagligdag . Dine 

tankemønstre og overbevisninger 

kan også forbruge af dine ressourcer 

. Stresstærsklen er meget individuel 

og det er derfor en god idé 

løbende at kende sit aktuelle stressniveau 

– eks . nogle gange årligt eller 

hvis man føler ændring af eget 

stressniveau . Der findes forskellige 

tests til formålet og få eventuelt 

også hjælp af en professionel person 

med speciale indenfor stress, så 

du får en konkret og personlig vurdering 

af situationen . Få afdækket 

Undgå stress? 

Af Per Waarst, Certificeret NLP Master Coach og NLP Stresskonsulent, 123Coaching ApS 

din personlige stressstrategi og de 

områder hvor du bør fokusere eller 

ændre adfærd . 

Opfat din stress som en del af et 

ressourceregnskab, hvor du løbende 

udgiftsfører på kontoen . Stille 

og roligt forbruger du – men sørger 

du også for, at der indtægtsføres 

på din konto ? . Har du eksempelvis 

indflydelse på din arbejdsmæssige 

situation ?, er der balance i dine 

ambitioner og ressourcer ?, har du 

nødvendigt overblik over dine opgaver 

og gøremål ?, er din planlægning 

realistisk ?, føler du forudsigelighed 

?, får du sagt fra ?, dyrker du 

motion og lever du sundt ?, sover 

du om natten ?, giver du dig selv 

mentalt ro og holder du ferie på ferien 

? . Listen er lang og du kan gøre 

mange ting for at sikre, at bundlinjen 

ikke bløder . 

Hvem har ansvaret? 

Hvem har egentlig ansvaret for, om 

bundlinjen bløder ? . Er det vores 

arbejdsgiver, partner eller alle de 

andre ? 

Vi har alle et ansvar . Men først og 

fremmest har du naturligvis selv 

et ansvar . Du skal jo være til stede 

for at kunne misbruge din stress . 

Mærk derfor efter om du føler dig

StRESS UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS 

UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS 

UNDgÅ 

i risikozonen og sørg for, at du har 

den nødvendige viden på området . 

Desværre er det ikke altid tilfældet, 

at vi selv er opmærksomme på et 

stressmisbrug og det opdages derfor 

af omgivelserne pga . vores adfærd 

. Det er derfor en god idé ikke 

at gøre det til et tabu . Vær åben 

omkring stress og hjælp hinanden 

i den svære situation . Nogle gange 

skal vi have støtte, en person at tale 

med eller blot et lille skub i den rigtige 

retning . Virksomhederne har 

naturligvis også et ansvar . Mange 

har eks . lavet stress-, trivsels- og 

sundhedspolitikker og ønsker at 

bidrage til det sociale ansvar . 

Vær proaktiv 

Som Albert Einstein sagde: ”Intellektuelle 

løser problemer, genier forebygger 

dem”. 

Så vær et geni – vær proaktiv i forhold 

til stress . Mange virksomheder 

benytter business-, stress- og 

personlig coaching . Således kan 

man eksempelvis afværge stressproblematikker 

samt sikre velfungerende 

og tilfredse medarbejdere . 

Vær dog opmærksom på, at stress 

ikke altid skal coaches i traditionel 

forstand . Vælg derfor coaches 

med speciale i området og gerne 

med personlig erfaring fra eget liv . 

Tilstanden at være stressramt pga . 

et stressmisbrug er meget svær at 

sætte sig ind i . Man kan komme 

så langt ud, at man pludselig bukker 

under med eksempelvis en depression 

og måske føler sig som en 

zombie . Tilstanden er meget uvirkelig 

og coaches disse personer i 

traditionel forstand vil deres situation 

kunne forværres . Vælg derfor 

din coach med omtanke . 

Så husk! 

Så… . . der kan være en zombie i 

begge ender af stressskalaen . Og 

NEJ - du skal ikke undgå stress eller 

være stressfri men respekter stress 

og misbrug ikke din gave . Forstå 

den og sørg for, at du kender din 

egen stresstærskel og løbende kender 

dit aktuelle stressniveau . Et 

misbrug kan medføre en sygdom, 

så undgå den negative stress ved 

at være proaktiv og forebyggende . 

Som moderne virksomhed kan du 

bidrage til det sociale ansvar og i 

øvrigt højne trivsel, arbejdsglæde 

samt optimere medarbejderens 

indsats . Husk – hvis medarbejderens 

bundlinje bløder vil dette jo 

naturligt smitte af på virksomhedens 

bundlinje . Og bløder bundlinjen 

netop nu - så få omgående 

hjælp . 


11

12 

ktuelt om mo 

Aktuelt om moms og afgifter 

Kantinemoms – nye regler 

for gæsteservering mv. 

I det seneste nummer af Danske 

Revisorer har vi omtalt de 

nye regler om betaling af moms 

i virksomhedskantiner, der er 

trådt i kraft den 1 . januar 2009 . 

Nye regler om momsfritagelse 

for kantinernes servering af 

mad for forretningsforbindelser 

og virksomhedens personale i 

forbindelse med møder i virksomheden 

er nu føjet til . 

De nye regler har baggrund i 

2 sager, som har været forelagt 

EF-domstolen af Vestre Landsret 

. Domstolen fastslår i sin 

dom, at en virksomhedskantines 

gratis servering af måltider 

for forretningsforbindelser og 

for virksomhedens eget personale 

i tilknytning til møder, der 

afholdes i virksomhedens lokaler, 

på visse betingelser er fritaget 

for moms . Samtidig gives 

der ret til fuldt momsfradrag for 

omkostninger, der knytter sig til 

den gratis servering . 

For gæsteserveringen gælder 

det, at bespisningen skal være 

strengt erhvervsmæssigt begrundet, 

medens servering af 

måltider for eget personale skal 

være begrundet i virksomhedens 

behov, herunder eksempelvis 

en hensigtsmæssig tilrettelæggelse 

og gennemførelse af 

møder i virksomhedens lokaler . 

Beregning af kantinemoms 

SKAT har udsendt nye retningslinier 

for virksomheder, der har 

valgt at afregne kantinemoms 

efter de forenklede beregningsregler, 

som tidligere er udmeldt, 

idet der nu gives mulighed for, 

at det momsgrundlag, der er beregnet 

efter de forenklede ordninger, 

kan reduceres med værdien 

af den momsfri servering . 


Hvis eksempelvis 10 % af virksomhedens 

kantineleverancer 

vedrører gratis bespisning af 

forretningsforbindelser og personale 

i forbindelse med møder 

i virksomheden, skal der alene 

afregnes kantinemoms af 90 % 

af det beregnede momsgrundlag 

. 

Reduktionen kan i det løbende 

år ske med samme andel, som 

det foregående år udgjorde virksomhedens 

gratis kantineydelser 

til de omhandlede formål . 

Nystartede virksomheder kan 

det første år anvende et velbegrundet 

skøn . Momsgrundlaget 

reguleres ved regnskabsårets 

udløb i forhold til den faktiske 

fordeling . 

I stedet for en faktisk opgørelse 

af den momsfrie andel, kan virksomheden 

vælge en fast reduktionsprocent 

på 3 af kantinemomsgrundlaget 

. 

Virksomheder med delvis fradragsret 

kan ved beregning af 

kantinemomsen foretage delvist 

fradrag for købsmomsen 

for den del af indkøb til kantinedriften, 

der forholdsmæssigt 

kan henføres til den gratis bespisning 

. For de øvrige udgifter i 

tilknytning til kantinedriften er 

der fuld fradragsret efter de hidtidige 

regler . 

BDO mener 

EF-domstolen overlader til Vestre 

Landsret at vurdere rækkevidden 

af krav om såvel den 

erhvervsmæssige begrundelse 

som det virksomhedsrelaterede 

behov for espisningen af personalet 

i forhold til de konkrete 

sager . 

Den praksis, der følger af EFdommen, 

må derfor nødven- 

digvis tage udgangspunkt i 

landsrettens vurdering . 

SKAT har i første omgang taget 

stilling til den momsmæssige 

behandling af gæsteservering 

og servering for medarbejdere i 

tilknytning til møder i virksomhedens 

lokaler . 

Man må dog notere sig, at dommen 

efter sin ordlyd ikke udelukker 

momsfritagelse for gratis 

bespisning af virksomhedens 

personale i andre situationer, 

hvis bare bespisningen på arbejdsgiverens 

regning anses 

som nødvendig af hensyn til 

virksomhedens behov . 

Andre situationer kunne eksempelvis 

være beordret overarbejde 

eller kursusaktiviteter i virksomhedens 

lokaler . 

Vi må dog konstatere, at SKAT 

indtil videre hverken har fundet 

det nødvendigt eller hensigtsmæssigt 

at offentliggøre overvejelser 

om EF-dommens betydning 

for den danske momspraksis 

ud over, hvad der præcist kan 

læses af dommen . 

Man skulle ellers mene, at der 

var rigeligt at tage fat på . 

Hvad med konkurrencen? 

EF-dommen bør hurtigt følges 

op af lovændringer eller administrative 

bestemmelser, der tilgodeser 

de konkurrencemæssige 

skævheder, der er konsekvensen 

af den nu udmeldte praksis . 

Vil man eksempelvis tage skridt 

til at udligne den momsmæssige 

fordel ved at afholde møder 

med forretningsforbindelser og 

personale i virksomheden frem 

for i lokaler ude i byen, hvor 

virksomheden kun ville kunne 

fratrække købsmomsen af fortæringsudgifter 

med 25 %? 

Og hvad med virksomheder, 

der ikke har egen kantine? Skal 

disse virksomheder selv afholde 

momsen af mad, som købes ude 

i byen hos cateringfirmaer mv ., 

og som serveres i virksomhedens 

lokaler i forbindelse med 

mødeaktiviteter for forretningsforbindelser 

og personale? 

Opfordring 

Der er mange uafklarede spørgsmål 

om de nye regler om kantinemoms, 

og SKATs hidtidige 

tavshed er frustrerende for erhvervslivet 

. Vi må opfordre til, 

at SKAT forholder sig til det virkelige 

liv og kommer på banen 

med information om den praktiske 

håndtering af reglerne . 

Foreninger er da altid 

momsfrie — eller? 

En udbredt misforståelse er, at 

foreninger pr . definition er fritaget 

for moms . En misforståelse 

som i den senere tid er kommet 

til udtryk i en række bindende 

svar, hvor flere foreninger har 

fundet ud af, at de er momspligtige 

. Skatterådet har i sagerne 

statueret momspligt alene af 

den grund, at foreningens formål 

ikke lever op til fritagelsesbestemmelsens 

krav hertil . 

Hvornår kan en forening så anses 

for momsfritaget? 

Momsfri foreninger 

Udgangspunktet i momsloven 

er, at en forening er momspligtig 

af indtægter i form af kontingentbetalinger 

og andet salg 

til foreningens medlemmer . Under 

visse forudsætninger kan en 

forenings salg af varer og ydelser 

til foreningens medlemmer i 

disses fælles interesse dog være 

momsfri .

ms og afgifter 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision 

Momsfriheden er betinget af, at 

følgende betingelser alle er opfyldt: 

• foreningen må ikke arbejde 

med gevinst for øje 

• salget har nær tilknytning til 

foreningens formål og er finansieret 

ved kontingent (og 

ikke særskilte betalinger) 

• momsfritagelsen må ikke 

fremkalde konkurrenceforvridning 

• foreningen skal have ét af 

følgende formål: 

• politisk, fagforeningsmæssigt, 

religiøst, patriotisk, filosofisk, 

filantropisk, eller formål, 

der vedrører borgerlige 

rettigheder . 

Ud fra de nævnte krav har Skatterådet 

for nyligt nægtet momsfritagelse 

for en forening, der 

afholdte netværksarrangementer 

med det formål at være 

et professionelt samlingssted 

for business developere samt 

en forening, hvis formål er at 

fremme den psykosociale rehabiliteringsindsat 

i Danmark . 

I begge sager lagde Skatterådet 

alene vægt på, at foreningernes 

formål ikke levede op til de udtømmende 

krav i momslovens 

regler om momsfritagelse . Foreningerne 

var derfor momspligtige 

af medlemskontingenter og 

øvrige aktiviteter . 

Sports – eller 

idrætsforeninger 

Amatørsports- eller idrætsforeninger 

(DIF- og DGI-regi), der 

ikke arbejder med gevinst for 

øje, er momsfritaget for deres 

ikke-kommercielle udbud 

af sports- og idrætsaktiviteter, 

f .eks . salg til medlemmer af adgang 

til at benytte bowlingbaner, 

motionsredskaber, deltagelse 

i tilrettelagt træning og kampe 

mv . Vederlaget for adgangen 

hertil vil typisk bestå i medlemmernes 

kontingentbetaling . 

Fritagelsen omfatter kun ydelser 

i nær tilknytning til udøvelsen 

af sport eller fysisk træning . Der 

skal derfor som udgangspunkt 

betales moms af enhver form for 

varesalg . Dette gælder både salg 

til medlemmer og ikke-medlemmer 

af foreningen, f .eks . salg af 

kioskvarer, sportsrekvisitter, 

badges, bannere mv . 

Entreindtægter fra sportsarrangementer 

er som udgangspunkt 

momsfrie, med mindre blot én 

af deltagerne i arrangementet er 

professionel ved fodboldkampe 

er momspligten dog betinget af, 

at der deltager professionelle på 

begge hold) . 

En forening kan blive momsfri 

af indtægter fra enkeltstående 

arrangementer . Fritagelsen er 

betinget af en række nærmere 

vilkår og kan kun opnås ved forudgående 

ansøgning til SKAT . 

Velgørende og 

almennyttige foreninger 

Foreninger, hvis formål kan anses 

som velgørende eller på anden 

måde almennyttigt, kan 

vælge at være momsfritaget for 

deres aktiviteter . Det kan f .eks . 

være foreninger hvis formål 

er amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse,forebyggende 

børne- og ungdomsforsorg, 

u-landshjælp, kirkeligt arbejde 

o .lign . Da støtteforeningers formål 

udelukkende er at give støtte, 

vil sådanne foreninger pr . 

definition ikke være omfattet af 

fritagelsen . 

Fritagelsen er frivillig og kræver 

ikke forudgående ansøgning til 

SKAT . Fritagelsen stiller dog følgende 

betingelser: 

• Fritagelsen må ikke kunne 

fremkalde konkurrenceforvridning 

(gælder også en potentielkonkurrenceforvridning) 

• Foreningens overskud skal 

fuldt ud anvendes til foreningens 

egne formål 

• Overskuddets anvendelse 

skal kunne dokumenteres 

overfor SKAT . 

Såfremt ovenstående er opfyldt, 

omfatter fritagelsen alle aktiviteter, 

der ligger indenfor og i tilknytning 

til foreningens formål . 

Den generelle fritagelse betyder, 

at foreningen er momsfritaget 

for samtlige aktiviteter, der ikke 

er af forretningsmæssig karakter 

og at foreningen ikke kan vælge 

at være momsregistreret for en 

del af sine i øvrigt momspligtige 

aktiviteter . 

F .eks . kan en idrætsforening, der 

bruger momsfritagelsen, sælge 

f .eks . mad- og drikkevarer, badges, 

tørklæder mv . i forbindelse 

med afholdelse af et stævne eller 

lignende samt sponsorater, bandereklamer 

mv . uden moms . 

Fritagelsen er dog ikke til hinder 

for, at en forening kan opretholde 

en frivillig registrering for 

udlejning af fast ejendom . 

Derimod er salg af forretningsmæssig 

karakter ikke momsfrit . 

F .eks . vil salg fra et fast salgssted 

med almindelige åbningstider, 

hvor salget fortrinsvis sker til 

eksterne kunder, være momspligtigt 

. Andet salg ”ud af huset” 

kan blive anset for salg af forretningsmæssig 

karakter, uanset 

der ikke er tale om salg fra 

et fast salgssted . Som eksempel 

herpå kan nævnes en sejlklubs 

udlejning af bådpladser til ikkemedlemmer, 

en rideklubs opstaldning 

af ikke-medlemmers 

heste, en idrætsklubs foredrags- 

virksomhed, f .eks . et kursus i 

teambuilding for en virksomheds 

ansatte mv . 

BDO mener 

Som det fremgår, er en forenings 

formål af afgørende betydning 

for, om foreningen kan anses 

for momsfritaget . Vi skal derfor 

opfordre til, at foreninger, der i 

dag anser sig selv for momsfritagne, 

får kigget deres vedtægter 

grundigt igennem for at sikre, 

at de lever op til de lovbestemte 

krav . 

Moms ved udelukkende 

udenlandske aktiviteter 

Skatterådet har i et svar tilkendegivet, 

at det er muligt at 

blive momsregistreret i Danmark 

selvom de afgiftspligtige 

aktiviteter foregår i udlandet . 

SKM2008 .1014 .SR 

Spørger var et investorselskab, 

der havde til formål at drive 

en teaktræsplantage i udlandet 

(udenfor EU) . I den forbindelse 

ville det spørgende selskab afholde 

en række udgifter til bl .a . 

rådgivning og administration . 

Selskabet forventede ingen løbende 

indtægter fra plantagen 

de første 12 år . Derefter forventedes 

der indtægter fra salg af 

træ fra plantagen . 

Skatterådet svarede, at der er 

adgang til momsregistrering, da 

selskabet vil drive økonomisk 

virksomhed i Danmark og dermed 

have adgang til at fradrage 

momsen af udgifter, der relaterede 

sig den momspligtige 

virksomhed . Herudover svarede 

Skatterådet bekræftende på adgangen 

til momsfradrag for udgifter, 

der knytter sig til udstedelse 

af nye anparter 


➞ 

13

➞ 

14 

ktuelt om mo 

BDO mener 

BDO er helt på linje med Skatterådet 

og er derfor enig i adgangen 

til både momsregistrering 

og momsfradrag . 

Det interessante i spørgsmålet er 

efter vores opfattelse, at der formentlig 

er en række virksomheder, 

der ikke har udnyttet denne 

mulighed og dermed ikke har 

fået adgang til momsfradrag for 

de omkostninger, som virksomheden 

har afholdt her i landet . 

Indenfor de almindelige forældelsesfrister 

på momsområdet 

er der mulighed for at hente 

denne moms tilbage fra SKAT . 

Nye momsregler for 

udenlandske virksomheder 

Nye momsregler betyder, at færre 

udenlandske virksomheder 

skal momsregistreres, når de leverer 

ydelser her i landet . 

Pr . 1 . januar 2009 bliver udenlandske 

virksomheders levering 

af f .eks . byggeydelser i Danmark, 

omfattet af reglerne omkring 

omvendt betalingspligt 

(reverse charge) . Omvendt betalingspligt 

betyder, at udenlandske 

virksomheder ikke skal 

opkræve moms, når de sælger 

ydelser til erhvervsdrivende (afgiftspligtige 

personer) i Danmark 

og at pligten til at afregne 

momsen i stedet flyttes til køberen 

af ydelsen . 

Efter de nye regler er brugen 

af omvendt betalingspligt obligatorisk 

og gælder i alle tilfælde, 

hvor køber af ydelsen er 

erhvervsdrivende – uanset om 

denne er momsregistreret eller 

ej . Udenlandske virksomheder, 

der udelukkende har salg til erhvervsdrivende 

skal derfor afmeldes 

for moms . Reglerne om 

omvendt betalingspligt anvendes 

ikke, når der sker salg til pri- 


vatpersoner . I disse tilfælde skal 

den udenlandske virksomhed 

opretholde sin momsregistrering 

og opkræve dansk moms 

som hidtil - dog kun ved salg til 

privatpersoner . 

Udenlandske virksomheders 

salg til andre udenlandske 

virksomheder 

De nye regler skal også anvendes, 

når to udenlandske virksomheder, 

der ikke er etableret 

her i landet, leverer/køber 

de ydelser der pr . 1/1 2009 er 

blevet omfattet af reglerne om 

omvendt betalingspligt (se listen 

nedenfor) . I disse tilfælde 

skal den udenlandske køber af 

ydelsen afregne momsen i Danmark 

. Udenlandske købere, 

der ikke har et momsnummer 

i Danmark, skal således momsregistreres 

for at kunne afregne 

momsen . 

Et eksempel herpå kunne være 

følgende: 

En tysk virksomhed arrangerer 

en medicinalkonference i København 

. Deltagerne er både 

danske og udenlandske erhvervsdrivende(afgiftspligtige 

personer) . Den tyske arrangør 

skal ikke momsregistreres 

i Danmark for afholdelsen af 

konferencen, da alle deltagere 

er erhvervsdrivende og brugen 

af omvendt betalingspligt derfor 

er obligatorisk . Alle deltagere 

på konferencen modtager 

således en faktura uden dansk 

moms med påtegnelsen ”reverse 

charge, buyer settles the 

VAT” og skal herefter selv angive 

momsen til de danske skattemyndigheder 

. 

Hvilke ydelser er omfattet 

Langt de fleste ydelser vil fremadrettet 

være omfattet af reglerne 

omkring omvendt betalingspligt 

. 

Som eksempler herpå kan nævnes: 

• udlejning af arbejdskraft 

• Rådgivningsydelser 

• overdragelse af rettigheder 

• elektronisk leverede tjenesteydelser 

• NYT - Byggeydelser i forbindelse 

med opførelse, reparation 

og vedligeholdelse af 

ejendomme her i landet, 

• NYT - Ydelser i forbindelse 

med kunst og kultur, herunder 

messer, konferencer, 

sports- og underholdningsarrangementer,undervisning 

mv . 

• NYT - Sagkyndig vurdering 

og arbejde udført på løsøregenstande 

• NYT - Transportydelser og 

ydelser tilknyttet transport 

Modtagelse af faktura 

uden moms 

Virksomheder, der modtager 

faktura for en ydelse, omfattet 

af omvendt betalingspligt, 

skal selv angive momsen via 

momsangivelsen . Pr . 1 . januar 

2009 er momsangivelsen ændret, 

således at der ved angivelsen 

af momsen nu skelnes mellem; 

• moms af varer og ydelser fra 

udlandet 

• moms af køb af byggeydelser 

og arbejdsudleje med omvendt 

betalingspligt 

Moms, der fejlagtigt er opkrævet 

fra en udenlandsk virksomhed 

er ikke fradragsberettiget . Virksomheder, 

som fra udenlandske 

virksomheder modtager en 

faktura med fejlagtigt opkrævet 

moms, skal derfor anmode om 

en kreditnota og en korrekt faktura 

uden moms . 

Gulpladebiler – ændringer 

pr. 1. januar 2009 

Regeringen har siden september 

2007 arbejdet på en smidiggørelse 

af regelsættet for brug af 

varebiler på gule plader . Dette 

udmøntede sig i første omgang 

i en række administrative ændringer, 

herunder indførelsen 

af begrebet ”specialindrettede 

køretøjet” i momspraksis . Reglerne 

trådte i kraft i april 2008, 

som følge af et politisk forlig 

mellem regeringen og dele af 

oppositionen . 

Ændringerne, som nu træder i 

kraft, er de initiativer i det politiske 

forlig, som har krævet en 

lovændring . 

Indførelse af dagsbeviser for 

varebiler op til 4 tons 

De nye regler giver mulighed 

for at ”frikøbe” varebiler på op 

til 4 tons, som er registreret til 

udelukkende erhvervsmæssig 

anvendelse, således at bilen kan 

anvendes privat . Dette sker ved 

køb af såkaldte dagsbeviser, som 

udstedes for én dag af gangen i 

op til 20 dage årligt pr . bil (en 

stigning på 10 dage i forhold til 

det oprindelige lovforslag) . 

Prisen på dagsbeviserne er 225 

kr . pr . dag, som dækker samtlige 

skatte- og afgiftsmæssige krav 

mod virksomheden 1 . Uanset 

den private anvendelse af bilen, 

betragtes anvendelsen af bilen 

således udelukkende som er- 

1 Det skal dog bemærkes, at en arbejdsgivers 

betaling af dagsbeviser for den 

ansatte, betragtes som et skattepligtigt 

personalegode for den ansatte.

ms og afgifter 

hvervsmæssig, når virksomheden 

har rekvireret et dagsbevis . 

Dagsbeviset udstedes ved betaling 

og skal medbringes under 

kørsel med bilen den pågældende 

dag . Beviset skal på forlangende 

forevises politiet eller 

SKAT og er dokumentation 

for, at den private anvendelse af 

bilen er lovlig . Det skal understreges 

at der ikke er mulighed 

for at købe dagsbeviser med tilbagevirkende 

kraft . Ordningen 

kan således ikke anvendes som 

et redningsnet ved ”ulovlig” 

anvendelse af den pågældende 

bil . 

Lovforslaget er vedtaget i Folketinget, 

men da ændringen 

er en fravigelse af bestemmelserne 

i EU momsdirektivet, afventer 

ikrafttrædelsesdatoen en 

godkendelse fra EU-Kommissionen 

. 

Det vil i forbindelse med ikrafttrædelsen 

blive muligt at rekvirere 

dagsbeviset via TastSelv systemet 

på SKATs hjemmeside . 

Papegøjeplader 

Pr . 1 . januar 2009 afløses det meget 

omdiskuterede hvide klistermærke, 

som synliggør at den pågældende 

bil må anvendes privat, 

med særlige nummerplader 

– den gamle kending ”papegøjenummerpladen” 

(se billede) . 

Genindførslen af papegøjepladerne 

er en konsekvens af, at der 

i stigende grad blev snydt med 

klistermærkerne . 

Varebiler, der indregistreres efter 

d . 1 . januar 2009 til privat eller 

Rådgivning · Logistik · Distribution 

Prepress · Tryk · Bogbind 

Reklamebureau 

privat/erhvervsmæssig benyttelse, 

vil således blive forsynet 

med papegøjeplader . Prisen for 

papegøjepladerne er den samme 

som for almindelige nummerplader 

(1 .180 kr .) . 

Den nye ordning har udelukkende 

fremadrettet virkning, 

hvorfor varebiler, der i dag er 

forsynet med det hvide klistermærke, 

kan forsætte under 

denne ordning . Virksomheder, 

der ønsker at skifte klistermærket 

ud med de nye nummerplader, 

skal betale normalprisen på 

1 .180 kr . for de nye plader . 

BDO mener 

Det oprindelige lovforslag omkring 

dagsbeviser omhandlede 

kun varebiler til og med 3 tons . 

Grænsen blev oprindeligt fast- 

sat af hensyn de momsmæssige 

regler, hvor varebiler netop opdeles 

i kategorien under/over 3 

ton . Grænsen blev dog sat op til 

4 ton under lovbehandlingen 

for at bringe overensstemmelse 

med den grænse mellem større 

og egentlige lastbiler, der benyttes 

i både vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven 

. 

Grænsen på 4 tons giver derfor 

god mening, og giver flere virksomheder 

mulighed for at anvende 

reglerne . 

Muligheden for køb af dagsbeviser 

er en længe ventet lempelse 

af reglerne og hilses generelt velkommen 

. Samtidig er det vores 

håb, at sagerne omkring ulovlig 

brug af gulpladebiler i fremtiden 

kan nedbringes . 

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro 

www.rounborg.dk 

REKLAMEBUREAU ROUNBORG 


15

16 

Arbejdsudleje 


Mange danske virksomheder har 

de senere år gjort brug af arbejdskraft 

fra udlandet . Dette har fået 

de danske skattemyndigheder til – i 

stigende omfang – at anse de udenlandske 

arbejdstagere for omfattet 

af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens 

§ 2, stk . 1, nr . 3, jf .§ 48 B . 

Herved pålægges virksomheden at 

indbetale en arbejdsudlejeskat på 

30% samt 8% AM-bidrag . 

Hvad er arbejdsudleje 

Det, der er kendetegnende ved arbejdsudleje 

er, at en dansk virksomhed/kunde 

skal have udført et 

bestemt stykke arbejde i Danmark . 

De arbejdstagere, der skal udføre 

arbejdet, er fortsat ansat i den 

udenlandske virksomhed, hvorfra 

de modtager deres løn . Den udenlandske 

virksomhed sender en faktura 

til den danske virksomhed for 

det udførte arbejde – oftest på timebetaling 

. 

De udenlandske arbejdstagere opholder 

sig i en eller flere perioder 

i Danmark for at udføre arbejdet, 

men de betaler skat til deres hjemland 

. 

Der er derimod ikke tale om arbejdsudleje, 

hvis en dansk virksomhed 

ansætter udenlandsk arbejdskraft 

til at udføre arbejde i Danmark . 

Disse arbejdstagere skal registreres 

på almindelig vis hos SKAT og have 

udstedt et skattekort . Endvidere er 

de arbejdstagere, som er fuldt skattepligtige 

til Danmark, ikke omfattet 

af arbejdsudlejereglerne . 

De danske skattemyndigheder lægger 

vægt på følgende ved afgørelsen 

af, om der foreligger arbejdsudleje: 

• Udlejeren (den udenlandske 

virksomhed) ikke bærer ansvaret 

eller risikoen for arbejdsresultatet 

• Hvervgiveren (den danske virksomhed/kunde) 

har instruktionsbeføjelsen 

over arbejdstageren 

• Arbejdet udføres på en arbejdsplads, 

som hvervgiveren kontrollerer 

og er ansvarlig for 

• Vederlaget til udlejeren beregnes 

på grundlag af den tid, der 

er medgået, eller i andre henseender 

under hensyntagen til en 

sammenhæng mellem dette vederlag 

og den løn, som arbejdstageren 

modtager 

• Hovedparten af arbejdsredskaber 

og materiel stilles til rådighed 

for arbejdstageren af hvervgiveren 

• Antallet af arbejdstagere og deres 

kvalifikationer ikke ensidigt 

bestemmes af udlejeren 

Ovenstående betingelser indgår 

alle i vurderingen af, om der foreligger 

arbejdsudleje, men det bemærkes, 

at SKAT i en række afgørelser 

har lagt specielt vægt på, om vederlaget 

beregnes efter medgåede 

timer . Herved har SKAT anset den 

danske virksomhed for at have det 

økonomiske ansvar, idet udlejeren 

blot fakturerede antallet af forbrugte 

timer og derved ikke påtog sig en 

selvstændig økonomisk risiko . 

Personer, der stilles til rådighed for 

at udføre arbejde her i landet som 

udøvende kunstner, musiker, artist 

eller sportsudøver, vil ikke være begrænset 

skattepligtige efter arbejdsudlejereglen, 

jf . skatte- og afgiftsudvalgets 

betænkning af 28 . maj 

1982 (L 130 1981-82, 2 . samling) . 

Arbejdsudlejesynspunktet kan ikke 

umiddelbart gøres gældende, hvis 

der er tale om en ekspert med sådanne 

kvalifikationer og hvis arbejdet 

bærer præg af selvstændig 

konsulentvirksomhed, at hvervgiveren 

er uden forudsætninger for 

at varetage instruktionsbeføjelsen 

og den overordnede ledelse af den 

opgave, der skal udføres . Der skal 

dog ske en konkret bedømmelse af 

det udførte arbejde i hver enkelt situation 

. 

I SKM2007 .232 .SR (TfS 2007, 202) 

(TfS 2007, 515) fandt Skatterådet, 

at der var tale om arbejdsudleje i en 

situation, hvor et dansk rekrutteringsfirma 

indgik aftale med udenlandske 

konsulentfirmaer om, at 

disse firmaer skulle stille udenlandske 

konsulenter med specialviden 

til rådighed for danske kunder, der 

havde overladt rekrutteringsopgaven 

til det danske rekrutteringsfirma 

. Konsulenterne var ansat i de 

udenlandske konsulentfirmaer, der 

også udbetalte løn til konsulenterne 

. På trods heraf ville de danske 

kunder være forpligtet til at indeholde 

arbejdsudlejeskat samt AM- 

og SP-bidrag .

Beregning af arbejdsudlejeskat 

på 30% 

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk . 1, 

nr . 3 fremgår det, at en person der 

erhverver indkomst i form af vederlag 

for personligt arbejde i forbindelse 

med at være stillet til rådighed 

for at udføre arbejde her i 

landet, er omfattet af den begrænsede 

skattepligt . Det er uden betydning 

for skattepligten, hvilken 

form vederlaget udbetales i . 

Det fremgår videre af kildeskattelovens 

§ 48 B, at 30% skatten beregnes 

af bruttoindtægten, herunder 

eventuel godtgørelse til dækning af 

udgifter til rejse og ophold mv . 

Det bemærkes, at i forbindelse med 

forenkling af reglerne om begrænset 

skattepligt, jf . lov nr . 425 af 6/6- 

2005 (L 148 – 2 04/05) blev kildeskattelovens 

§ 2 ændret . 

Ifølge de før lovændringen gældende 

regler var beregningsgrundlaget 

for arbejdsudlejeskatten vederlaget 

i penge samt i forbindelse hermed 

fri kost og logi, herunder en eventuel 

godtgørelse til dækning af udgifter 

til rejse og ophold mv . 

Som en konsekvens af at udvide 

den begrænsede skattepligt, blev 

beregningsgrundlaget udvidet til 

udover de før nævnte vederlag også 

at omfatte alle andre former for vederlag, 

herunder alle skattepligtige 

personalegoder . Virkningen trådte 

i kraft 1 . januar 2006 . 

Af seniorskattekonsulent Annie Baare, BDO ScanRevision 

Det skal dog bemærkes, at bruttoindkomsten 

i kildeskattelovens § 

48 B fortsat ikke omfatter udlæg 

efter regning, dvs . arbejdsgiverens 

dækning af regninger afholdt af 

lønmodtageren, når udgifterne er 

arbejdsgiverens . 

Ved opgørelsen af trækgrundlaget 

må den danske virksomhed derfor 

skaffe sig oplysning om, hvor 

stor en del af vederlaget til udlejeren, 

der skal anses som vederlag til 

den udlejede arbejdstager . Hvis den 

danske virksomhed ikke kan få oplyst, 

hvor stor en del af det samlede 

vederlag, der viderebetales som 

løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, 

er udgangspunktet for opgørelsen 

af trækgrundlaget det samlede 

vederlag . 

Der kan ikke foretages nogen form 

for fradrag i indkomst, hvori der af 

hvervgiveren skal indeholdes en 

endelig skat på 30%, medmindre 

arbejdstageren har valgt beskatning 

som grænsegænger efter kildeskattelovens 

§ § 5 A-5 D . Dette 

betyder, at 30% beskatningen fravælges 

og arbejdstageren i stedet 

beskattes efter almindelige beskatningsregler 

. 

Hvis arbejdstageren har valgt at blive 

beskattet, som om den pågældende 

var omfattet af kildeskattelovens 

§ 2, stk . 1, nr . 1, og hermed 

blev sidestillet med at udføre arbejde 

her i landet for en dansk arbejdsgiver, 

jf . kildeskattelovens § 2, stk . 

4, 2 .-4 ., kan der ligeledes foretages 

fradrag (se nedenfor) . 

Grænsegængerreglerne 

Hvis den skattepligtige opfylder 

betingelserne i kildeskattelovens 

§§ 5 A-5D, herunder at den skattepligtiges 

personlige indkomst fra 

Danmark udgør mindst 75% af den 

samlede globalindkomst optjent i 

indkomståret, kan den skattepligtige 

vælge at blive behandlet som 

grænsegænger . Det betyder, at der 

kan opnås fradrag i indkomsten efter 

skattelovgivningens almindelige 

regler, herunder visse udgifter 

afholdt i den pågældendes hjemland 

. 

Valg af beskatning efter 

almindelige beskatningsregler 

Som det fremgår ovenfor kan den 

skattepligtige dog vælge at blive beskattet, 

som om den pågældende 

var omfattet af kildeskattelovens § 

2, stk . 1, nr . 1, jf . kildeskattelovens 

§ 2, stk . 4, 2 . – 4 pkt . Det betyder, 

at den skattepligtige beskattes efter 

de almindelige beskatningsregler 

og kan derved opnå fradrag for de 

udgifter, der vedrører den skattepligtige 

indkomst . Valget skal træffes 

senest den 1 . maj i året efter det 

pågældende indkomstår, men kan 

omgøres til og med den 30 . juni 

i det andet kalenderår efter indkomstårets 

udløb . 

Social sikring 

En arbejdstager der fortsat bor i et 

andet EU/EØS land og som arbejder 

i Danmark, er omfattet af hovedreglen 

i EU forordning 1408/71, 

hvilket betyder, at arbejdstageren er 

omfattet af den sociale sikring i arbejdslandet, 

det vil sige Danmark . 

➞ 


17

18 

➞ Arbejdstageren skal herefter beta- opholdet i Danmark har overste- Afrunding 


le 8% AM-bidrag, ligesom der skal 

indbetales ATP mv . i Danmark . 

Hvis arbejdstageren anses for arbejdsudlejet 

i Danmark, hvorved 

den danske virksomhed/kunde 

bliver pålagt at indbetale 30% arbejdsudlejeskat, 

skal der herudover 

betales 8% AM-bidrag . 

Hvis arbejdstageren – udover at udføre 

arbejde i Danmark – udfører 

arbejde i sit hjemland, f .eks . i friuger, 

er den pågældende omfattet 

af den sociale sikring i hjemlandet . 

Det betyder, at der ikke skal indbetales 

AM-bidrag og ATP mv ., men 

at der i stedet skal betales sociale afgifter 

i den pågældendes hjemland . 

Dette kan både omfatte medarbejderbidrag 

samt arbejdsgiverbidrag . 

I denne forbindelse skal der indhentes 

en attest E 101 i hjemlandet 

som dokumentation for, at arbejdstageren 

er omfattet af den sociale 

sikring i hjemlandet . 

Entrepriseaftaler 

Det bemærkes, at hvis en udenlandsk 

virksomhed for egen regning 

og risiko har indgået en entrepriseaftale 

med en dansk virksomhed/kunde 

vedrørende udførelse 

af arbejde i Danmark er arbejdstagerne 

ikke omfattet af arbejdsudlejebestemmelserne 

. Om hvorvidt 

medarbejderne anses for skattepligtige 

til Danmark afgøres ud 

fra bestemmelserne i den konkrete 

dobbeltbeskatningsaftale mellem 

medarbejdernes bopælsland og 

Danmark . Her er det afgørende om 

medarbejderen anses for fuldt eller 

begrænset skattepligtig samt om 

get 183 dage indenfor kalenderåret 

eller en 12 måneders periode . 

Hvis den udenlandske virksomhed 

anses for at udøve virksomhed gennem 

et fast driftssted i Danmark, 

anses de medarbejdere, som er tilknyttet 

det faste driftssted i Danmark, 

for at have en dansk arbejdsgiver 

– nemlig det faste driftssted . 

Det betyder, at medarbejderen skal 

have et ganske almindeligt skattekort 

og dermed ikke er omfattet af 

reglerne om arbejdsudleje . 

SKAT har afgjort en sag, jf . SKM 

2008 .444 SR, hvor Skatterådet godkendte 

en entrepriseaftale, selvom 

faktureringen skete efter medgåede 

timer . I den konkrete sag blev der 

lagt vægt på en række momenter, 

der trak i retning af, at der forelå 

entrepriseforhold . Disse forhold 

var: 

• den udenlandske virksomhed 

havde efter kontrakten instruktionsmyndigheden 

over arbejdstageren 

• antallet af arbejdstagere og deres 

kvalifikationer bestemmes af 

den udenlandske virksomhed 

• arbejdsredskaber stilles til rådighed 

af den udenlandske virksomhed 

• materiel stilles til rådighed for 

arbejdstageren af den udenlandske 

virksomhed 

• den udenlandske virksomhed 

har påtaget sig en dagbod i tilfælde 

af forsinkelse 

De senere år har SKAT afgjort en 

lang række sager, hvor de har anset 

medarbejdere for omfattet af 

de danske arbejdsudlejeregler . Det 

bemærkes således, at der er en righoldig 

praksis, som vi ikke har gennemgået 

i nærværende artikel, idet 

vi alene har foretaget en beskrivelse 

af reglerne . 

Afgrænsningen mellem arbejdsudleje 

og entreprise er hårfin . Det er 

vores erfaring, at SKAT i en række 

situationer hellere anser medarbejdere 

for omfattet af arbejdsudlejereglerne 

end at undersøge de nærmere 

konkrete omstændigheder . 

Deres afgørelse er ofte baseret på 

et interview med nogle medarbejdere 

i virksomheden, uden at sagens 

fakta er bekræftet af virksomheden 

. Dette er i sig selv kritisabelt 

og det ville tillige klæde SKAT at 

henvise til afgørelser, hvor SKAT 

ikke har fået medhold i statuering 

af arbejdsudleje . 

På baggrund af ovenstående kan 

det derfor anbefales, at aftalen 

mellem den danske virksomhed og 

den udenlandske virksomhed indgås 

skriftligt for bedre at kunne dokumentere, 

at aftalen opfylder de 

ovenfor nævnte kriterier .

Til vores økonomisektion på fem 

engagerede medarbejdere søger vi 

en dygtig og erfaren faglig leder. 

Økonomisektionens overordnede 

opgave er at styre Finansforbundets 

centrale økonomi, som inde bæ rer 

udarbejdelse af budgetter og regn - 

skaber, periodiske budgetopfølgninger 

og analyse arbejder. Sektionen 

har også ansvaret for forbundets 

bogføring, ligesom de forestår bog- 

holderi og regnskabsudarbejdelse 

for en del af forbundets kredse. 

OPGAVEN: 

Som koordinator for økonomi sektionen 

har du det faglige ansvar og 

er overordnet ansvarlig for sek tio- 

nens opgaver. 

Du skal stå for den løbende kontakt 

til vores revisor og pengeinstitutter. 

I forhold til den politiske del af 

organisationen vil der være løbende 

kontakt med kassererne for vores 10 

decentrale kredse, ligesom du skal 

deltage i møderne i forbundets 

centrale budget- og fi nansudvalg. 

Endelig vil en væsentlig opgave være 

udarbejdelse af diverse analyser af 

forbundets økonomi samt økono- 

misk ekspertbistand ved henvendelser 

fra kolleger og politikere om 

stort og småt. 

DINE KVALIFIKATIONER: 

Der er fl ere veje ind i dette job. Det 

ØKONOMI- ANSVARLIG 

kan være, at du har en længere 

økonomisk uddannelse bag dig samt 

nogle års praktisk erfaring med 

lignende opgaver. Måske har du 

arbejdet som revisor, og er nu parat 

til næste skridt i karrieren, eller du 

er efter nogle år vokset ud af en 

stilling som bogholder eller con - 

troller. Det vigtigste er dine kniv- 

skarpe kompetencer inden for 

budget/regnskab, afrapportering 

og analyse. 

Din arbejdsstil skal være kendetegnet 

ved en resultatorienteret 

tilgang til dine opgaver og en evne 

til at holde overblikket uden at miste 

kendskabet til detaljen. Du arbejder 

effektivt, analytisk og struktureret, 

ligesom du er god til at fremdrage 

og formidle økonomiske data i 

oversigter og notater. 

IT-mæssigt er det af afgørende be- 

tydning, at du behersker Excel på 

superbrugerniveau. Dybtgående 

kendskab til Navision eller til sva- 

rende økonomisystem er nødvendigt. 

Erfaring med at begå sig i politisk 

styrede organisationer vil være en 

fordel. 

PERSONLIGE EGENSKABER: 

Som person er du udadvendt og 

kommunikerende, og formår at begå 

dig over for alle slags mennesker og 

interessenter. 

Du er initiativrig og selvstændig, men 

også indstillet på at indgå i teams. Du 

er meget ansvarsbevidst og arbejder 

grundigt og omhyggeligt med opga- 

verne. Du trives med udfordringer, 

men er også indstillet på at skulle 

løfte mere rutineprægede opgaver i 

en travl hverdag, hvor du er tæt på 

dine kolleger – som du sætter pris på 

at dele et godt grin med. 

VI TILBYDER: 

En spændende og udviklende stilling 

i et stærkt fagligt miljø. Her er gode 

muligheder for videreuddannelse og 

kompetenceudvikling, og vi tilbyder 

attraktive løn- og arbejdsvilkår efter 

intern overenskomst. 

Vil du vide mere, kan du kontakte 

afdelingschef Lars Broberg eller 

koordinator Erik Andresen på 

3296 4600. 

ANSØGNINGSFRIST TORSDAG 

DEN 19. MARTS 2009. 

SAMTALER FINDER STED 

ONSDAG DEN 25. MARTS 2009 

Ansøgning mærket ”Økonomiansvarlig” 

sendes til Finansforbundet, 

Applebys Plads 5, 

1411 København K 

Att. HR-konsulent Annette Holck, 

eller via mail til 

ah@fi nansforbundet.dk 

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for ca. 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med 

tilknytning til den fi nansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste 

arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles værdigrundlag med en 

decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere. 


19

20 

Momsmæssige faldgruber 

- forhold som virksomheder 

og deres rådgivere bør være 

opmærksomme på 

Personaleomkostninger 

En momsregistreret virksomhed 

har som udgangspunkt ret 

til momsfradrag vedrørende indkøb 

af varer og ydelser, som anvendes 

til virksomhedens momspligtige 

aktiviteter . Fradragsretten 

kan imidlertid være indskrænket/ 

begrænset, når det drejer sig om 

virksomhedens personaleomkostninger 

. Her afhænger fradragsretten 

af, hvilken type udgift der er 

tale om og i visse tilfælde, hvordan 

varen/ydelsen anvendes . Virksomheden 

kan således have enten fuld, 

delvis eller ingen momsfradragsret, 

hvilket nedenstående eksempler illustrerer 

. 

Telefoni 

Når en virksomhed stiller en telefon 

til rådighed for en medarbejder 

kan det enten være i form af 

Af Susanne Johnsen, Kathrine Emanuel og Søren Engers, Ernst & Young A/S 

På moms- og afgiftsområdet er der i den senere tid sket flere væsentlige ændringer og yderligere ændringer 

vil træde i kraft i den kommende tid. Når der gennemføres sådanne lov- eller praksisændringer kan dette skabe 

usikkerhed hos virksomhederne. Yderligere er der visse områder inden for moms- og afgiftsretten, som næsten pr. 

tradition volder virksomhederne vanskeligheder. 

Moms- og afgiftsretten er derfor et område, der af adskillige virksomheder bør tillægges øget interesse, da det ved 

en korrekt håndtering sikres, at virksomheden betaler det de er forpligtet til, hverken mere eller mindre. 


en fastnettelefon eller en mobiltelefon 

. Virksomhedens udgifter vil 

i den forbindelse omfatte anskaffelse 

af telefon, abonnement og 

samtaleudgifter . Momsfradraget 

for disse udgifter afhænger af, om 

der er tale om en fastnettelefon eller 

mobiltelefon . 

Fastnettelefoni 

Når det er tale om udgifter til en 

fastnettelefon, som installeres hos 

en medarbejder, kan virksomheden 

fradrage 50 % af momsen . Det er 

en betingelse herfor, at medarbejderen, 

i et vist omfang, benytter telefonen 

arbejdsmæssigt . Momsfradraget 

på 50 % er i princippet uafhængigt 

af den faktiske anvendelse 

af telefonen . Praksis viser imidlertid, 

at reglen om de 50 % kan fraviges, 

når særlige omstændigheder 

gør sig gældende . I en konkret sag, 

indrømmede Højesteret en virksomhed 

fuldt momsfradrag for 

udgifter til telefoner og ISDN forbindelser, 

da disse var etableret på 

medarbejdernes hjemmekontorer, 

som var adskilt fra den private beboelse 

. 

Generelt vil der dog være en formodning 

for, at telefonen også bliver 

anvendt privat, når telefonen 

er anbragt på medarbejderens private 

adresse . Den almindelige regel 

om 50 % momsfradrag bør således 

være udgangspunktet . 

Mobiltelefoni 

Er der i stedet tale om en mobiltelefon 

er momsfradraget baseret på 

et skøn over den erhvervsmæssige 

henholdsvis den private anvendelse 

. Såfremt mobiltelefonen udelukkende 

anvendes erhvervsmæssigt

er momsfradraget 100 % . Benyttes 

mobiltelefonen imidlertid også 

privat, er det op til virksomheden 

at fastsætte den erhvervsmæssige 

andel skønsmæssigt . I praksis har 

det tidligere været udbredt at anvende 

et skøn på 50 % ud fra det 

synspunkt, at momsfradraget for 

stationære telefoner lovmæssigt 

var fastsat til 50 % . Skatterådet har 

imidlertid i et bindende svar gjort 

op med denne praksis og fastslået, 

at der skal foretages et reelt skøn . 

For mobiltelefoner er det således 

gældende, at momsfradraget afhænger 

af den faktiske anvendelse 

modsat fastnettelefoner, hvor der 

opereres med en fast fradragsprocent, 

der er uafhængig af anvendelsen 

. 

Internet 

Når en virksomhed stiller internetadgang 

til rådighed for en medarbejder, 

vil udgifterne omfatte 

installation og det løbende forbrug 

. I forhold til momsfradraget 

vedrørende disse udgifter skal der 

sondres mellem ISDN-forbindelser 

(fastnetforbindelser) og andre internetopkoblinger, 

herunder AD- 

SL-forbindelser . 

ISDN-forbindelse 

ISDN-forbindelser, der installeres 

hos en medarbejder, anses for en 

fastnetforbindelse . Derfor er fradragsreglerne 

de samme som beskrevet 

for fastnettelefoner ovenfor 

. Momsfradraget for omkostninger 

til en ISDN-forbindelse er 

derfor som udgangspunkt også 

50 % . Som tidligere nævnt er der 

i særlige tilfælde mulighed for et 

højere momsfradrag . Dette forudsætter 

imidlertid, at virksomheden 

kan dokumentere, at den erhvervsmæssige 

anvendelse overstiger 50 

% . 

ADSL-forbindelse 

Afholder en virksomhed omkostninger 

til en medarbejders ADSLforbindelse, 

fastlægges momsfradraget 

på grundlag af et skøn . En 

ADSL-forbindelse, som udelukkende 

anvendes erhvervsmæssigt, 

berettiger dermed til et momsfra- 

erhvervsmæssig anvendelse er det 

op til virksomheden at skønne fordelingen 

. Den skønsmæssige ansættelse 

af den erhvervsmæssige 

andel foregår således på samme 

måde som beskrevet under mobiltelefoner 

. 

Andre personaleomkostninger 

Frugt, kaffe, te & vand 

Frugt, kaffe og te som virksomheden 

gratis stiller til rådighed for 

medarbejderne berettiger ikke til 

momsfradrag . De nævnte mad- og 

drikkevarer sidestilles med kost, 

hvilket der ikke er momsfradrag for . 

For så vidt angår den momsmæssige 

behandling af vand er praksis 

uklar, men SKAT hælder mest til, 

at der ikke er fradrag for momsen 

vedrørende indkøb af vand på flasker/beholdere 

. 

Personalearrangementer 

En virksomhed har ikke fradrag for 

momsen af udgifter til personalefester, 

herunder julefrokost, jubilæumsmiddage, 

fødselsdage og 

lignende arrangementer, når disse 

holdes i virksomhedens egne lokaler 

. 

Afholdes personalearrangementet 

ude i byen, det vil sige på restaurant, 

kro mv . har virksomheden ret 

til at fradrage 25 % af momsen . Det 

er en forudsætning, at udgiften er 

strengt erhvervsmæssig . Dette udelukker 

imidlertid ikke, at ledsagere 

deltager i arrangementet, fx en julefrokost 

. Kun hvis udgiften er af 

privat karakter kan fradrag nægtes 

. 

Dokumentationskrav 

For at opnå momsfradrag er det en 

grundlæggende betingelse, at udgiften 

relaterer sig til momspligtige 

aktiviteter, hvilket ovenstående eksempler 

illustrerer . Momsfradragsretten 

er imidlertid også betinget 

af, at visse dokumentationskrav er 

opfyldt . 

Først og fremmest skal virksomheden 

kunne fremlægge en faktura, 

herunder en forenklet faktura som 

dokumentation for købsmomsen . 

Det er endvidere en betingelse, at 

fakturaen er stilet til virksomhe- 

den . I forbindelse med personalegoder, 

er det ofte forekommende, 

at fakturaen er stilet til en medarbejder, 

som herefter får refunderet 

udgiften af arbejdsgiveren . Dette 

indebærer imidlertid tab af momsfradragsret 

. Selvom virksomheden 

er den endelige betaler af fakturaen, 

er momslovens betingelser 

ikke opfyldt og fradragsretten udelukkes 

. 

Denne problemstilling er først og 

fremmest relevant i forhold til telefon 

og internet, som stilles til rådighed 

for medarbejdere, men også 

for en række andre personalegoder, 

hvor den enkelte medarbejder står 

opført som abonnent . 

Afrunding 

Som det fremgår af ovenstående 

varierer momsfradraget alt efter, 

hvilken type personaleomkostning 

der er tale om . Virksomheden bør 

derfor være opmærksom på, hvor 

stort et momsfradrag den er berettiget 

til . 

Det er endvidere vigtigt, at virksomheden 

overholder dokumentationskravene 

. Ud fra virksomhedens 

synspunkt er det uhensigtsmæssigt 

at miste momsfradragsretten vedrørende 

udgifter til personalegoder 

og derfor må virksomheden indgå 

de relevante abonnementer for at 

opretholde fradragsretten . 

Tab på debitorer 

Virksomheder har under visse betingelser 

mulighed for at fradrage 

tab på debitorer . Virksomheder kan 

således fradrage 80 % af konstaterede 

tab på fordringer i momsgrundlaget, 

når det efterfølgende konstateres, 

at virksomheden ikke modtager 

det aftalte vederlag . 

Momspligtige leverancer 

Det er alene tab vedrørende momspligtige 

leverancer, der kan fradrages 

. Tab vedrørende gave- eller lånedispositioner 

kan således ikke 

fradrages . Yder en virksomhed 

kredit udover, hvad der kan anses 

som sædvanligt indenfor den pågældende 

branche, eller fortsætter 

leveringen på trods af, at virksomheden 

er velvidende om, at debi- 

drag på 100 % . Ved både privat og ➞ 


21

22 

➞ 


tor ikke er i stand til at betale, kan 

en konkret vurdering medføre, at 

der ikke foreligger en momspligtig 

levering, hvorfor det ikke vil være 

muligt at fradrage tab, der opstår i 

forbindelse hermed . 

Endeligt konstaterede tab 

Det er en betingelse for adgangen 

til at foretage momsmæssig regulering 

ved tab på debitorer, at tabet 

er endeligt konstateret . Det er alene 

under særlige omstændigheder, at 

det kan anses som sandsynliggjort, 

at en fordring er endelig tabt . Sådanne 

særlige omstændigheder vil 

under nærmere definerede forudsætninger 

bl .a . foreligge ved debitors 

indtrådte konkurs, ved gennemførelse 

af tvangsakkord eller 

likviditetsakkord, ved frivillig akkord 

eller når det af udskrift af fogedprotokollen 

fremgår, at fogedforretning 

for den pågældende fordring 

har været forgæves . 

Man skal derfor være opmærksom 

på, at en frivillig aftale om, at debitor 

kun betaler en andel af sin 

skyld, hvorefter der meddeles saldokvittering 

på restskylden, ikke 

kan danne grundlag for en momsmæssig 

regulering . Kun hvis betingelserne 

for en frivillig akkord, 

hvilket blandt andet betyder, at akkorden 

skal omfatte mindst 50% af 

debitors samlede skyld, er opfyldt, 

kan der ske regulering . 

Mindre fordringer 

Ved tab på fordringer på 3000 kr . 

eller derunder kan disse tab fradrages 

i momsgrundlaget, når inddrivelse 

af fordringen opgives, efter at 

virksomheden, virksomhedens advokat 

eller anden inkassovirksomhed 

skriftligt har rykket debitor for 

det skyldige beløb . Det er en forudsætning 

for, at der kan foretages 

fradrag for tab på de omhandlede 

fordringer, at der er foretaget tilstrækkelige 

handlinger i forhold til 

fordringens inddrivelse . Yderligere 

vil det normalt være en forudsætning, 

at handelsforholdet med debitor 

afbrydes i mindst et år før der 

foretages regulering . 

Overdragelse af fordringer 

Virksomheder overdrager ofte fordringer 

til tredjemand, eksempelvis 

factoringselskaber eller finansieringsselskaber 

. Overdragelse af 

fordringer kan enten være til sikkerhed 

eller eje . Virksomheder skal 

i denne forbindelse være opmærksomme 

på, at det alene er den, der 

bærer kreditrisikoen, som kan foretage 

fradrag for eventuelle tab på 

fordringen . Det er således alene 

den oprindelige sælger af en vare 

eller tjenesteydelse, der har afregnet 

salgsmoms, som kan fradrage 

et eventuelt tab på den pågældende 

debitor . Den eneste undtagelse 

herfra er ved virksomhedsoverdragelse, 

såfremt fordringer overdrages 

til kurs pari . Her vil den nye 

virksomhedsindehaver ved efterfølgende 

tab på debitorerne kunne 

foretage fradrag i momsgrundlaget 

. Noget helt andet er, at der som 

oftest følger en hensættelse til imødegåelse 

af tab med, hvorfor overdragelse 

til kurs pari som oftest er 

illusorisk . 

Eventuelle kurstab, der opstår i 

forbindelse med overdragelse af en 

fordring til eje, vil ikke berettige til 

regulering af momsen . Virksomheder 

kan derfor med fordel overveje, 

hvorvidt fordringer på nødlidende 

debitorer skal blive i virksomheden 

. 

Varebiler 

I 2008 blev momspraksis ændret 

vedrørende varebiler med en tilladt 

totalvægt under 3 tons . Ændringerne 

indebar en lempelse i forhold til 

den dagældende praksis . 

Specialindrettede køretøjer 

Det skattemæssige begreb ”specialindrettet 

køretøj” blev indført 

på momsområdet . Ved specialindrettede 

køretøjer forstås varevogne, 

som er indrettet med fastmonterede 

hylder eller lignende fast udstyr 

til erhvervsmæssig brug . Sådanne 

specialindrettede køretøjer anses 

ikke som egnede til privat kørsel . 

Afgørelsen af, hvorvidt en varebil 

anses som et specialindrettet køretøj 

afhænger af en konkret vurdering 

af det enkelte køretøj . Ved be- 

dømmelsen kan der blandt andet 

lægges vægt på elementer som ejerens 

branche og om køretøjet ved 

sin indretning er blevet mindre egnet 

til privat brug . Ligeledes kan 

varebilens fremtoning have betydning 

. Er køretøjet således tilsmudset 

som følge af den erhvervsmæssige 

anvendelse, kan dette være en 

indikation af, at bilen er uegnet til 

privat brug . 

Specialindrettede køretøjer kan 

uden momsmæssige konsekvenser 

anvendes til kørsel mellem brugerens 

private bolig og den faste arbejdsplads 

. Private ærinder tillades, 

såfremt den erhvervsmæssige 

rute ikke fraviges væsentligt . Hermed 

menes afvigelser på ikke mere 

end ca . 200 meter . Foruden disse 

svinkeærinder er der adgang til 

privat kørsel op til 1000 km . årligt, 

så længe det sker i tilknytning til 

den erhvervsmæssige kørsel . Man 

anvender i denne forbindelse ikke 

kalenderåret, men en 12 måneders 

periode . 

Øvrige varebiler under 3 tons 

For varebiler under 3 tons gælder 

det, at kørsel mellem hjem og fast 

arbejdssted er privat kørsel, hvorfor 

sådan benyttelse af køretøjet 

vil medføre, at retten til fradrag for 

momsen mistes . Der forekommer 

imidlertid visse tilfælde, hvor kørsel 

mellem hjem og arbejde ikke 

har momsmæssige konsekvenser . 

Dette gælder i følgende situationer: 

• Kørsel mellem skiftende arbejdssteder 

• Kørsel som led i en vagtordning 

• 25-dages reglen, som indebærer, 

at der uden momsmæssige 

konsekvenser kan køres 

fra arbejdspladsen til hjemmet 

op til 25 gange årligt pr . køretøj, 

når bilen den efterfølgende 

dag udelukkende skal benyttes 

erhvervsmæssigt, eksempelvis 

kørsel til møde mv . 

Kørsel i relation til arbejde 

Praksisændringen medførte yderligere, 

at der i arbejdstiden kan køres

til spisning ligesom der kan hentes 

mad til ansatte uden momsmæssige 

konsekvenser . Det tillades også, 

at en kollega afhentes eller afsættes 

ved kørsel til og fra et arbejdssted, 

såfremt arbejdsgiveren beordrer 

dette . 

Men herudover må almindelige 

varebiler under ingen omstændigheder 

anvendes til private formål, 

herunder kørsel med børn til 

børneinstitution, private indkøb 

o .lign . 

Lovændringer 

Folketinget har den 19 . december 

2008 vedtaget nye regler vedrørende 

varebiler, med ikrafttrædelse 

pr . 1 . januar 2009 . For så vidt angår 

dagsbeviser afventes datoen for 

ikrafttræden stadig . 

Papegøjeplader 

Ændringerne genindførte de såkaldte 

papegøjeplader til mærkning 

af varebiler, der er anmeldt 

til privat eller blandet privat og 

erhvervsmæssig anvendelse . Disse 

plader erstatter den eksisterende 

mærkatordning . Varebiler der er 

registreret før 1 . januar 2009 forbliver 

imidlertid under mærkatordningen 

. 

Prisen for disse plader er 1180 kr . 

svarende til prisen for almindelige 

plader . Ændres anvendelsen fra erhvervsmæssig 

brug, således at varebilen 

skal påføres papegøjeplader 

er prisen 160 kr . 

Dagsbeviser 

For at gøre privat brug af alle varebiler 

med tilladt totalvægt på under 

4 tons mere fleksibel, indføres 

der dagsbeviser for privat brug af 

varebiler . Det bliver således muligt 

for medarbejderen at ”købe” sig 

til privat anvendelse af en varebil, 

uden at dette har momsmæssige 

konsekvenser . Prisen for et dagsbevis 

vil være 225 kr . pr . dag og der 

kan købes op til 20 dages privatbenyttelse 

pr . varebil pr . år . 

Konklusion 

Virksomheder bør i stigende grad 

fokusere på en korrekt håndtering 

af moms og afgifter, da dette kan 

medføre omkostningsbesparelser . 

Særligt i forbindelse med virksomheders 

personaleomkostninger er 

det essentielt, at fakturaen udstedes 

til virksomheden, idet virksomheden 

ellers kan miste retten 

til fradrag for momsen vedrørende 

de pågældende omkostninger . Dette 

vil betyde en indirekte meromkostning 

for virksomheden . 

Et yderligere område af økonomisk 

interesse er håndteringen af virksomheders 

tilgodehavender . Det er 

således alene den oprindelige sælger, 

der kan regulere for tab på debitorer 

. Virksomheder, der agter at 

overdrage fordringer enten til eje 

eller sikkerhed, bør derfor overveje, 

hvilke fordringer, der overdrages . 

Det vil således ikke være muligt 

for virksomheden at regulere for 

eventuelle kurstab på overdragne 

fordringer . 

Endelig er det vigtigt, at virksomhederne 

overholder de retningslinier, 

som er gældende for varebiler, 

da virksomheden ellers kan 

risikere at blive mødt med moms- 

og afgiftsmæssige krav . Hidtil har 

SKAT fokuseret på åbenlys ulovlig 

anvendelse (kørsel til private 

arrangementer, ærinder o .lign .), 

men det må forventes, at kontrollen 

i højere grad vil blive målrettet 

mod reglerne om skiftende arbejdssteder 

m .fl . 

 

 

 

 

 

 

 


23

24 

ækningsaf 

Dækningsafgift 

Hvad er dækningsafgift? 

Der er en række skatter og afgifter 

forbundet med at eje eller 

leje fast ejendom . En af disse afgifter 

kaldes dækningsafgift, og 

opkræves af kommunerne . Det 

er den enkelte kommune, der 

bestemmer, om der skal opkræves 

dækningsafgift vedrørende 

de ejendomme, som ligger i 

kommunen og anvendes til afgiftspligtige 

formål . Dækningsafgiften 

opkræves ved siden af 

den egentlige ejendomsbeskatning 

. 

Afgiften opkræves med op til 10 

promille af den faste ejendoms 

forskelsværdi, i det omfang forskelsværdien 

overstiger 50 .000 

kr . 

Forskelsværdien er reelt værdien 

af bygningerne på den faste 

ejendom, idet den opgøres som 

forskellen mellem værdien af 

den faste ejendom og værdien 

af grunden i henhold til den offentlige 

ejendomsvurdering . 

Dermed vil ubebyggede grunde 

reelt ikke være omfattet af dækningsafgiften, 

idet der ikke er 

nogen forskelsværdi at beregne 

dækningsafgiften af . Ubebyggede 

grunde kan både være grunde, 

der aldrig har været bebyggede, 

og grunde, hvor bygningerne 

f .eks . er revet ned . 

Et eksempel til illustration: 

Hvis en ejendom er vurderet til 

1 .020 .500 kr ., og grundværdien 

udgør 403 .700 kr . heraf, er forskelsværdien 

616 .800 kr . Beregningsgrundlaget 

for dækningsafgiften 

vil derfor være 566 .800 

kr ., da der som nævnt ovenfor 

gives et nedslag på 50 .000 kr . i 

forskelsværdien . 


Hvis grundværdien i eksemplet 

i stedet er ansat til 970 .800 kr ., 

vil forskelsværdien være 49 .700 

kr . Dermed er beregningsgrundlaget 

for dækningsafgiften 0 kr ., 

da forskelsværdien ikke overstiger 

nedslaget på de 50 .000 kr . 

Overvejelser om 

dækningsafgiften 

Det er jo de færreste, der har lyst 

til at betale en skat eller en afgift, 

hvis de ikke er nødt til det . 

For at sikre sig, at man ikke betaler 

unødig dækningsafgift, er 

der et par ting, man bør undersøge: 

• Anvendes ejendommen til 

formål, der er dækningsafgiftsbelagte? 

• Svarer omfanget af anvendelsen 

forholdsmæssigt til 

den pålagte dækningsafgift? 

• Er vurderingen af den faste 

ejendom korrekt? 

Disse overvejelser er ikke forbeholdt 

ejere af fast ejendom . Lejere, 

hvor lejekontrakten overvælter 

udgiften til dækningsafgift 

på lejeren, bør bestemt også 

interessere sig for disse spørgsmål 

. 

Anvendelsen af ejendommen 

er afgørende for betaling af 

dækningsafgiften 

Hvordan en fast ejendom er anvendt, 

er afgørende for afgørelsen 

af, om der skal betales dækningsafgift 

. 

Den vurderingsmæssige registrering 

af ejendommen tillægges 

således ikke afgørende betydning 

for afgørelsen af, om 

der skal betales dækningsafgift . 

Det er også vigtigt at være opmærksom 

på, at der ikke er nogen 

myndighed, der automatisk 

undersøger anvendelsen af 

ejendommen - der er således 

ikke nogen automatisk indberetning 

ved ændret anvendelse 

af ejendommen, det er alene op 

til ejeren/lejeren at få dette registreret 

korrekt . 

Afgørelserne af, om en given 

ejendom er dækningsafgiftspligtig 

eller ej, er ofte uhyre konkrete, 

idet den erhvervsmæssige 

tilknytning til ejendommens 

anvendelse oftest tillægges afgørende 

vægt . Der kan derfor være 

penge at spare på at undersøge 

nærmere, om bygningernes anvendelse 

er i overensstemmelse 

med den anvendelse, kommunen 

har lagt til grund for opkrævningen 

. 

Ejendomme, der anvendes til 

kontor, forretning, hotel, fabrik, 

værksted og lignende øjemed 

kan pålægges dækningsafgiften 

. 

’Lignende øjemed’ omfatter 

bl .a . ejendomme, der anvendes 

til banker, sparekasser, biografer, 

restaurationer, slagterier, mejerier, 

vaskerier og servicestationer 

. Disse typer ejendomme vil 

som hovedregel kunne pålægges 

dækningsafgift . Også ejendomme, 

der benyttes til lagerbygninger, 

pakhuse, siloanlæg, 

tankanlæg og kølehuse vil kunne 

pålægges dækningsafgift, 

hvis bygningerne anvendes som 

led i forretnings– eller fabrikationsvirksomhed 

. 

Ejendomme, som anvendes til 

land– og skovbrug, frugtplantager, 

gartnerier og havebrug er 

ikke omfattet af dækningsafgiften 

. Selvstændige garageanlæg 

og busstationer er heller ikke 

dækningsafgiftspligtige . Opbevaringsrum 

og opbevaringsplads, 

der udlejes til privat benyttelse, 

vil heller ikke være en 

anvendelse, der medfører dækningsafgift 

. 

Ejendomme, der anvendes til 

undervisningsbrug er heller ikke 

omfattet af dækningsafgiften . 

Dette gælder også, selvom undervisningen 

måtte have karakter 

af værkstedslignende aktivitet, 

f .eks . autoværksted, så længe 

der er tale om undervisningsaktiviteter 

og ikke erhvervsmæssig 

virksomhed på værkstedet . 

For udlejede ejendomme er det 

lejerens anvendelse, der er afgørende 

for, om der skal betales 

dækningsafgift . 

Hvis ejendommens anvendelse 

er registreret forkert, risikerer 

man således at betale unødig 

dækningsafgift . Man bør derfor 

sikre sig, at anvendelsen af ejendommen 

er i overensstemmelse 

med de dækningsafgiftspligtige 

anvendelser, hvis man betaler 

dækningsafgift . 

Fredede ejendomme og ejendomme 

ejet af det offentlige er 

uanset anvendelsen ikke dækningsafgiftspligtige 

. 

Anvendelsens omfang 

Ikke enhver anvendelse af en 

fast ejendom til kontor, forretning 

mv . medfører, at der skal 

betales dækningsafgift . Anvendelsen 

til dækningsafgiftspligtige 

formål skal således have et 

vist omfang, førend der pålægges 

dækningsafgift .

giftAf 

skattekonsulent, cand.jur. Lone Løschenkohl, BDO ScanRevision 

Ejendomme med mere end 

én anvendelse (blandet 

anvendelse hele året) 

Hvis det ikke er hele ejendommen, 

der anvendes til kontor, 

forretning mv ., kan dette forhindre 

opkrævning af dækningsafgift 

. 

Der kan nemlig kun opkræves 

dækningsafgift, hvis mindst 

halvdelen af forskelsværdien af 

hele ejendommen kan henføres 

til den del af ejendommen, 

som anvendes til kontor, forretning 

mv . 

Hvis mere end halvdelen af forskelsværdien 

kan henføres til 

den del af ejendommen, som 

anvendes til kontor, forretning 

mv ., skal der beregnes en forholdsmæssig 

dækningsafgift for 

denne del af ejendommen . 

Det kan naturligvis volde vanskeligheder 

at få fordelt værdien 

af ejendommen på de forskellige 

aktiviteter, der foregår 

på ejendommen . Hvis der kun 

er én bygning på ejendommen, 

må fordelingen formentlig foretages 

efter den kvadratmæssige 

fordeling på aktiviteterne, med 

mindre det kan godtgøres, at 

bygningens værdi ikke er ligeligt 

fordelt på kvadratmeterne . 

Et par eksempler kan illustrere 

halvdelsreglen: 

En ejendom har en forskelsværdi 

på 1 .800 .000 kr ., og der er 

tre bygninger på ejendommen . 

Værdien af disse tre bygninger 

kan fordeles således: 800 .000 kr . 

af værdien kan henføres til bygning 

A, 600 .000 kr . til bygning B 

og 400 .000 kr . til bygning C . 

Eksempel 1: 

Bygning A anvendes til kontor 

og forretning, mens bygning B 

er udlejet til naboen, som opbevarer 

private indbogenstande i 

bygningen, og bygning C er lejet 

ud til genboen, som opbevarer 

sine skovbrugsmaskiner der, 

når de ikke er i brug . I denne 

situation vil alene bygning A 

være anvendt til dækningsafgiftspligtige 

formål, og derfor 

kan alene 800 .000 kr . af forskelsværdien 

på 1 .800 .000 kr . henføres 


formål . I denne situation skal 

der ikke betales dækningsafgift, 

fordi værdien af den bygning, 

der anvendes til dækningsafgiftspligtige 

formål, udgør under 

halvdelen af ejendommens 

samlede forskelsværdi . 

Eksempel 2: 

Bygning A anvendes fortsat til 

kontor og forretning, og bygning 

B udlejes til naboens opbevaring 

af privat indbo, mens 

bygning C nu anvendes af genboen 

til værksted i forbindelse 

med hans virksomhed som cykelsmed 

. Dermed bliver værdien 

af de bygninger, der anvendes 


aktiviteter samlet 1 .200 .000 kr . 

Ejeren af ejendommen kan derfor 

ikke benytte halvdelsreglen 

til at undgå dækningsafgiften, 

men må beregne dækningsafgift 

af et grundlag på 700 .000 kr . efter 

nedslaget på 500 .000 kr . 

Ejendommens anvendelse 

skifter over året (kun én 

anvendelse ad gangen) 

Hvis ejendommen ikke anvendes 

til kontor, forretning mv . 

hele året, skal der også kun beregnes 

en forholdsmæssig dækningsafgift 

. Opgørelsen sker på 

kvartalsmæssigt grundlag . 

Et eksempel herpå kan f .eks . 

være en efterskole, der i sommerferien 

udlejer elevernes værelser 

som hotelværelser til turister 

i 2 1/2 måned . Benyttelsen 

til dækningsafgiftspligtige formål 

i en del af året medfører, at 

der skal betales en fjerdedel af 

den fuld dækningsafgift opgjort 

på årsbasis . 

Ejendommens anvendelse 

skifter over året (flere 

anvendelser ad gangen) 

Hvis en ejendom hen over året 

anvendes til blandede aktiviteter, 

kan det blive nødvendigt at 

kombinere halvdelsreglen med 

reglen om forholdsmæssig regulering 

af dækningsafgiften på 

grund af, at anvendelsen skifter 

hen over året . 

Et relevant eksempel herpå kan 

være en hotelejendom, der i videst 

muligt omfang anvendes til 

kursusaktiviteter, men hvor den 

ledige værelseskapacitet sælges 

til almindelig overnatning som 

hotelværelser . 

For sådan en ejendom kan det 

sagtens lade sig gøre, at der i 

nogle kvartaler slet ikke skal beregnes 

dækningsafgift for ejendommen 

pga . halvdelsreglen, 

mens der i andre kvartaler skal 

beregnes dækningsafgift for 

hele ejendommen . Dette kan 

f .eks . være tilfældet, hvis ejendommens 

anvendelse til hotelvirksomhed 

(et dækningsafgiftspligtigt 

formål) svinger mellem 

30 og 70 % af ejendommens kapacitet 

hen over året . I de kvartaler, 

hvor kursusaktiviteten 

lægger beslag på mere end 50 

% af ejendommen, skal der pga . 

halvdelsreglen ikke beregnes 

dækningsafgift for ejendom- 

men, mens der i de kvartaler, 

hvor anvendelsen til hoteldrift 

er oppe over 50 % af ejendommen, 

skal beregnes dækningsafgift 

for hele ejendommen . 

Hvad skal man gøre, hvis der 

er betalt dækningsafgift på 

forkert grundlag 

Hvis der er betalt dækningsafgift 

på et forkert grundlag, f .eks . hvis 

der er opkrævet dækningsafgift 

hvor ejendommens anvendelse 

ikke er dækningsafgiftspligtig, 

kan dækningsafgiften som udgangspunkt 

søges tilbagebetalt 

5 år tilbage i tid . Selve betalingskravet 

forældes efter reglerne i 

forældelsesloven . 

Hvis den forkerte betaling skyldes 

fejl i vurderingen, f .eks . hvis 

værdien af ejendommen er sat 

for højt eller grundværdien er 

sat for lavt, kan man klage over 

vurderingen, hvis klagefristen 

overholdes . Klagefristen udløber 

for almindelige vurderinger 

og omvurderinger den 1 . juli efter 

vurderingsårets udløb . For 

andre vurderinger udløber klagefristen 

3 måneder efter modtagelsen 

af afgørelsen . Klagen 

skal indgives til vurderingsankenævnet 

. 

Hvis klagefristen er udløbet, kan 

der anmodes om genoptagelse 

ved vurderingsmyndigheden . 

Fristen for genoptagelse er, at 

anmodningen skal indgives inden 

1 . maj i det fjerde år efter 

vurderingsårets udløb . Dermed 

minder genoptagelsesreglerne 

om reglerne for skatteansættelser 

. Genoptagelse af en ejendomsvurdering 

ud over denne 

frist kræver Skatterådets godkendelse 

heraf . 


25

26 

Finansielle kontrakter 

– hvad er det og hvordan er 

den skattemæssige behandling 

Finansielle kontrakter kan have 

mange forskellige ansigter, idet 

det kun er fantasien hos udbyderne, 

der sætter grænser for 

hvad kontrakterne skal indeholde 

. 

Kendetegnende for finansielle 

kontrakter er, at de stort set kan 

sammenlignes med væddemål, 

idet kontrakterne hovedsageligt 

indeholder forventninger om 

en eller anden udvikling i en given 

periode . 

I denne artikel vil der være en 

beskrivelse af de mest kendte finansielle 

kontrakter og til sidst 

en overordnet beskrivelse af beskatningsreglerne 

for finansielle 

kontrakter omfattet af kursgevinstlovens 

§ 29, idet en detaljeret 

gennemgang nærmest er 

umulig, idet det er den konkrete 

sammensætning af kontrakten, 

der afgør efter hvilke regler beskatning 

skal foretages . 

Hvad kendertegner en 

finansiel kontrakt: 

Finansielle kontrakter er kendetegnet 

ved at der indgår følgende 

bestanddele i kontrakten: 

• Der er en bindende aftale. 

• Der er en tidsmæssig forskydning 

mellem aftaletidspunktet 

og det givne afviklingstidspunkt 

. Der ses både 

tidsubegrænsede så vel som 

tidsbegrænsede aftaler . 

• Der skal på aftaletidspunktet 

være indgået en afviklingspris 

eller en kurs . Den aftalte 

afviklingspris må ikke være 

forbundet med væsentlig 

usikkerhed . 

kursgevinstlovens § 29: 

Terminskontrakter 

Indeholder en aftale om overdragelse 

af et aktiv m .v . til en på 

forhånd fastsat pris, hvor afvikling 

af kontrakten sker efter aftaletidspunktet 

. 

Købsterminskontrakt giver udstederne 

og erhververen pligt til at 

sælge og købe en fastsat mængde 

af et bestemt aktiv eller passiv 

på en bestemt fremtidig dato 

til den pris der er aftalt i kontrakten 

. 

Erhververens forventning er, at 

den indgåede pris ligger under 

den pris, som han ellers ville 

skulle have givet for det pågældende 

aktiv på afviklingstidspunktet 

. 

Udstederens forventning er, at 

han allerede på forhånd har sikret 

sig en bestemt betaling for 

det pågældende aktiv, uanset 

udviklingen i markedsprisen på 

aktivet . 

Tilsvarende gælder ved salgsterminskontrakter, 

hvor det så bare 

er erhververen, der sikrer sig en 

bestemt pris for aktivet, og hvor 

udstederen maksimerer den 

pris, som han skal give for det 

pågældende aktiv . 

Købe- og salgsretter 

Køberetter kaldes normalt for 

call-optioner og salgsretter kaldes 

put-optioner . 

For de omtalte kontrakter har 

udstederen en pligt til enten at 

købe eller sælge, hvorimod erhververen 

har en ret, men ikke 

en pligt til at købe eller sælges . 

Erhververen betaler normalt en 

præmie til udstederen . Som udgangspunkt 

er erhververens risiko 

for tab maksimeret til præmien, 

idet erhververen ikke behøver 

at udnytte retten . 

Udstederens risiko for tab er 

modsat nærmest ubegrænset, 

idet erhververen selvfølgelig ved 

gunstig udvikling i markedsforholdene 

altid vil udnytte retten, 

og dermed opnå en fortjeneste . 

Der er således ikke symmetri 

mellem parternes risiko ved indgåelse 

af købe- og salgsretter . 

Warrants 

Warrants har flere betydninger 

og kan bl .a . ses i forbindelse 

med aktier, obligationer eller 

valuta . 

Da warrants ikke har en fast definition, 

så må den skattemæssige 

behandling af warrants altid afgøres 

ud fra en helt konkret vurdering 

af hvad den enkelte warrantskontrakt 

omfatter . 

og salgsretter til aktier ikke omfattet 

af § 29, idet sådanne tegningsretter 

og købe- og salgsretter 

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 

normale regler . 

Bytteretter: 

En bytteret indebærer en ret til 

at afstå et aktiv mod samtidig 

at erhverve et andet aktiv, og er 

derfor både en afståelses- og erhvervelsesret 

. 

Forward Rate Agreement 

Består normalt af modsatrettede 

terminskontrakter og er derfor 

omfattet af kursgevinstlovens 

§ 29 . 

Swaps 

En swapaftale er en ubetinget 

gensidig forpligtelse mellem 2 

parter, der f .eks . kan indeholde 

en aftale om at bytte rente på 2 

lån eller fordringer . 

Der er mange forskellige swaps 

på markedet, og de er meget forskellige 

og har meget forskelligt 

indhold (elemeneter), så det er 

derfor som udgangspunkt ikke 

muligt at sige at en swapaftale er 

en finansiel kontrakt omfattet af 

kursgevinstlovens § 29 eller om 

swapaftalen skal behandles ud 

fra de skattemæssige regler, der 

er for de elementer, der indgår i 

swapaftalen . 

Futures er standardiserede ter- 

Det er vores opfattelse, at swapminskontrakter 

medhensyn til 

aftalerne meget ofte går på at 

f .eks . løbetid, kontraktens stør- En warrant kan f .eks . således bytte rente på 2 lån, hvorimod 

relse og de underliggende akti- også være en ret til at købe el- vi ikke har set et større antal af 

ver . 

ler sælge allerede udstedte aktier swapaftaler med andre elemen- 

eller en ret til at erhverve obliter . 

Fælles for alle terminskontrakgationer . 

inansielle 

ter er der symmetri mellem par- 

Det kan bemærkes, at det er 

k 

ternes risiko, da en terminskon- En warrant ses også i forbindel- SKATs hovedsynspunkt, at 

Beskrivelse af forskellige trakt er en gensidig forpligtelse se med tegningsretter, men er swapaftaler sædvanligvis er omkontraktstyper 

omfattet af mellem aftaleparterne . 

i dette tilfælde, ligesom købe . 


fattet af skattepligten i kursgevinstlovens 

§ 29 . 

Puljeordninger 

Der er også tilfælde, hvor finansielle 

kontrakter indgår i puljeordninger, 

hvor f .eks . et pengeinstitut 

samlet foretager investering 

for en række af investorer 

og at disse investeringer sker 

ved anvendelse af finansielle 

kontrakter . 

På baggrund af en afgørelse fra 

Landsskatteretten fra 1995 anses 

sådanne puljeordningen for 

indgået af den enkelte investor, 

og den enkelte investor skal således 

opgøre sin gevinst/tab på 

sådanne finansielle kontrakter . 

Undtagelser for den 

generelle skattepligt på 

finansielle kontrakter 

Skattepligten på finansielle kontrakter 

gælder ikke følgende finansielle 

kontrakter, jf . kursgevinstlovens 

§ 30: 

• Aftaler vedrørende fast ejendom, 

bortset fra aftaler indgået 

mellem nærtstående, 

jf . boafgiftslovens § 22 . Det 

drejer som, børn, stedbørn 

og deres børn, afdødt barns 

eller stedbarns efterlevende 

ægtefælle, forældre, samlevende 

(mindst 2 års samliv), 

plejebørn, stedforældre og 

bedsteforældre, svigerbørn 

og ægtefæller . 

• Aktietegningsretter, idet disse 

er omfattet aktieavancebeskatningsloven 

. 

• Kurskontrakter på lån der er 

omfattet af kursgevinstlovens 

§ 7 – (lån mod pant i fast 

ejendom og lånet skal være 

ydet af en person eller et sel- 

sakb, der driver næringsvirksomhed 

ved finansiering) 

• Konverteringsretter 

• Aktier 

• Valutakontrakter, og køb og 

salg af værdipapirer, hvis afvikling 

finder sted inden for 

normal afviklingsfrist . 

• Almindelige aftaler om fremtidig 

levering af varer og andre 

aktiver 

• Afståelse af virksomhed 

Der er knyttet nogle meget vigtige 

betingelser til undtagelserne, 

idet undtagelserne ikke gælder, 

såfremt: 

1 . kontrakterne afvikles ved differenceafregning 

2 . at kontrakterne afstås 

3 . Der må ikke være indgået 

modgående kontrakter eller 

forretninger på samme aktiv . 

Kontrakter indgået af ægtefælle, 

koncernforbundet selskab 

og hovedaktionærselskab 

anses for indgået af den 

skattepligtige og tæller med i 

vurdering af om der er modgående 

kontrakter . 

Hvis disse betingelser ikke opfyldes, 

så vil kontrakterne uanset 

ordlyden af § 30 stk . 1 nr . 3, 5-7 

og 8 blive anset for skattepligtige 

efter kursgevinstlovens § 29 . 

Opgørelse af den 

skattepligtige gevinst eller 

tab på finansielle kontrakter: 

Opgørelse af skattepligtig 

fortjeneste: 

Det fremgår af bestemmelserne i 

kursgevinstlovens § 33, at der er 

et tvunget lagerprincip ved opgørelse 

af fortjeneste eller tab på 

finansielle kontrakter omfatter 

af kursgevinstlovens § 29 . 

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S 

Det betyder, at der årligt ved udgangen 

af kalenderåret skal ske 

en værdiregulering af den pågældende 

kontrakt . Fortjeneste 

eller tab opgøres som forskellen 

mellem anskaffelsessummen og 

værdien på statustidspunktet 

(udgangen af indkomståret) . 

Ved kontrakter der løber over 

f .eks . 3 år, er gevinsten det første 

år forskellen mellem anskaffelsessummen 

og værdien på statustidspunktet 

. I år 2 er gevinsten 

forskellen mellem værdien 

primo år 2 og ultimo år 2 og i 

det 3 . år er gevinsten forskellen 

mellem værdien primo år 3 og 

afståelsessummen . 

Eks . Der er erhvervet en kontrakt 

for 100 .000 den 1/8 2008 . 

Afståelsessummen er aftalt til 

125 .000 kr . den 1/2-2010 . 

Værdien pr . 31/12-2008 er 

102 .000, værdien pr . 31/12- 

2009 100 .000 . 

Der skal herefter medregnes følgende 

gevinster ved opgørelsen 

af den skattepligtige kapitalindkomst: 

Indkomståret 2008 

skal medregnes 

102 .000 – 100 .000 = 2 .000 


skal medregnes 

100 .000 – 102 .000 = 2 .000 


ved udløb skal medregnes 

125 .000 – 100 .000 = 25 .000 

Nettogevinst 25 .000 

Behandling af tab på 

finansielle kontrakter: 

Der gennemgås kun principperne 

for tab for personer, idet 

selskaber generelt har fradrags- 

ret for tab, bortset fra tab på aktiebaserede 

kontrakter . 

Personer: 

Tab kan som udgangspunkt ikke 

fratrækkes i den skattepligtige 

indkomst . 

Der gælder dog den undtagelse, 

at såfremt kontrakten har 

tilknytning til erhvervsmæssig 

virksomhed, så er der ubegrænset 

tabsfradrag på finansielle 

kontrakter . Ved vurderingen af 

tilknytningen til erhvervsmæssig 

virksomhed, må det afgøres i 

det konkrete tilfælde, f .eks . som 

i situationen, hvor en landmand 

fik godkendt fradrag for tab på 

futureskontrakter, idet kontrakterne 

vedrørte afdækning af risikoen 

for prisfald på svinekød . 

Herudover kan tab kun fratrækkes 

i det omfang tabet ikke overstiger 

tidligere års skattepligtige 

nettogevinster på finansielle 

kontrakter . Dog længst tilbage 

til indkomståret 2002 . 

Afslutning 

Artiklen er som nævnt ikke en 

fuldstændig gennemgang af lovreglerne 

vedrørende finansielle 

kontrakter, men alene en appetitvækker 

til at udforske emnet 

lidt nærmere, og specielt i disse 

tider med finanskrise m .v . hvor 

spørgsmål om tab på sådanne 

kontrakter nok vil være relevant 

for mange i modsætning til 

de foregående år, hvor de fleste 

formentlig har haft overskud på 

disse finansielle kontrakter . 

ontrakter27 


28 

Jobklausulloven spøger igen 


Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler 

trådte i kraft den 1. juli 2008. 

Men pr. 1. juli 2009 gælder loven 

også for alle gamle jobklausuler, der 

er indgået før 1. juli 2008. Derfor bør 

arbejdsgivere få alle gamle aftaler og 

kontrakter op af skufferne til en forårsrengøring. 

Loven rammer bredt 

Kært barn har mange navne, hvilket 

også gør sig gældende for en 

jobklausul, der kan gemme sig under 

mange forskellige betegnelser, 

fx hemmelige klausuler, virksomhedsklausuler, 

non-solicitation aftaler, 

ikke-rekrutteringsklausuler 

mv . 

Jobklausulloven rammer bredt, 

herunder alle aftaler, som arbejdsgiver 

indgår med: 

• andre virksomheder for at hindre 

eller begrænse en lønmodtagers 

muligheder for at blive 

ansat i en anden virksomhed 

• en medarbejder (fx ledende 

medarbejder eller direktør) for 

at hindre eller begrænse andre 

lønmodtageres muligheder for 

at blive ansat i en virksomhed . 

Både direkte og indirekte klausuler, 

der indeholder erhvervsbegrænsende 

elementer for lønmodtagere, 

er omfattet af loven . Arbejdsgiver 

skal derfor være omhyggelig med 

alle aftalegrundlag med både kunder, 

samarbejdspartnere, direktører 

og medarbejdere . 

Loven undtager imidlertid vikarbureauers 

gebyrer til arbejdsgivere, 

der kan udløses, når arbejdsgiver 

vælger at fastansætte en udlånt vi- 

kar . Derudover er visse jobklausuler 

undtaget, hvis de er indgået i 

forbindelse med virksomhedsoverdragelse 

. 

Krav til gyldige jobklausuler 

Loven stiller en række betingelser, 

for at en jobklausul er gyldig - en 

skriftlig informationspligt kombineret 

med betaling af en kompensation 

til de ramte lønmodtagere . 

Arbejdsgiver skal være opmærksom 

på, at lovens betingelser skal være 

opfyldt over for de lønmodtagere, 

som rammes af en jobklausul . 

Hvis fx virksomhedens direktør i 

sin ansættelseskontrakt er underlagt 

et generelt forbud mod at rekruttere 

virksomhedens medarbejdere 

i en nærmere bestemt periode 

efter sin fratræden, så vil dette 

forbud ramme alle ansatte medarbejdere 

i virksomheden . I dette 

tilfælde vil informationspligten og 

kravet om kompensation udløses 

over for alle virksomhedens medarbejdere 

. 

Informationspligt 

Informationspligten betyder, at 

jobklausulen skal aftales skriftligt 

med den enkelte lønmodtager, 

som klausulen rammer . 

Det skal desuden fremgå af den 

skriftlige aftale, hvordan jobklausulen 

konkret begrænser lønmodtagerens 

jobmuligheder . Det kan 

fx være, hvor lang tid jobklausulen 

gælder, hvem jobklausulen er indgået 

med, den geografiske udstrækning, 

og hvilke job lønmodtageren 

afskæres fra . 

Kompensation 

Informationspligten betyder også, 

at lønmodtageren skal oplyses om 

sin ret til kompensation . 

Arbejdsgiveren skal nemlig betale 

kompensation til lønmodtageren i 

den periode, hvor jobklausulen begrænser 

lønmodtagerens jobmuligheder 

. Kompensationen skal svare 

til mindst 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet, 

og den skal 

udbetales løbende i de faste lønudbetalingsterminer, 

der var gældende 

i ansættelsesforholdet .

Af advokat Dorte Thyrring og advokatfuldmægtig Mirja Kiel Knudsen, Bech-Bruun 

Hvis lønmodtageren får andet passende 

arbejde, kan arbejdsgiver dog 

modregne den nye løn i kompensationen 

. Det fremgår af almindelige 

tabsbegrænsningsprincipper, 

at lønmodtageren er forpligtet til 

aktivt at søge andet passende arbejde 

. 

Betalingen af kompensation kender 

vi allerede fra funktionærlovens 

bestemmelser om konkurrence- 

og kundeklausuler (§§ 18 og 

18a) . Jobklausullovens kompensationsbestemmelse 

er også ment 

som værn mod arbejdsgivers forsøg 

på at omgå netop disse regler 

ved at placere jobklausuler uden for 

selve ansættelseskontrakten . Kompensationen 

beregnes efter samme 

metode som i funktionærloven og 

indeholder derfor alle løndele, herunder 

bonus, værdi af fri bil, telefon, 

pension mv . 

Uden for funktionærlovens anvendelsesområde 

vil beregningen 

af kompensationen kunne tage sit 

udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger 

over medarbejderens 

sædvanlige løn i en retvisende periode 

frem til fratrædelsen . 

Kompensationen bortfalder, hvis 

arbejdsgiveren berettiget bortviser 

lønmodtageren . 

Opsigelse af klausul 

Arbejdsgiver kan opsige jobklausuler 

med samme varsel, som gælder 

for ansættelsesforholdet . Opsigelsesvarslet 

kan dog højst udgøre én 

måneds varsel til udgangen af en 

måned . Opsigelsen kan ske på et 

➞ 


29

30 

➞ 


hvilket som helst tidspunkt - såvel 

under som efter ansættelsen . 

Forholdet mellem jobklausuler 

og konkurrence- og 

kundeklausuler 

Reglerne om konkurrence- og kundeklausuler 

i funktionærlovens § 

18 og § 18a er fortsat gældende . 

Jobklausullovens krav om skriftlig 

information og kompensation kan 

være opfyldt allerede ved en fyldestgørende 

beskrivelse af en konkurrence- 

og/eller kundeklausul i 

en ansættelseskontrakt . Arbejdsgiver 

kan i sådanne situationer undgå 

at skulle give yderligere informationer 

efter jobklausulloven . 

Arbejdsgiver skal heller ikke betale 

kompensation, hvis lønmodtageren 

allerede modtager kompensation 

i medfør af funktionærlovens 

regler om konkurrence- og kundeklausuler 

. 

I princippet er det derfor muligt for 

arbejdsgiver i perioder, hvor klausulerne 

er sammenfaldende, at få 

tre klausuler for éns pris . 

Hvis en jobklausul reelt indeholder 

en konkurrence- og/eller kundeklausul, 

skal arbejdsgiver fortsat 

være opmærksom på, at reglerne 

i funktionærlovens § 18 og § 18a 

skal overholdes . 

Begræns forbud mod 

medarbejderrekruttering 

Da både informations- og kompensationsforpligtelsen 

er tung for en 

virksomhed, anbefaler vi, at virksomheder 

overvejer deres brug af 

klausuler med generelt forbud mod 

medarbejderrekruttering, som oftest 

findes i direktør- og ledelseskontrakter 

. 

Derudover er det en overvejelse 

værd at indskrænke fx direktørens 

forbud mod medarbejderrekruttering 

til kun at omfatte nærmere 

specifikke jobfunktioner, som 

fx økonomidirektør, salgsdirektør 

mv . Dermed afgrænses den grup- 

pe medarbejdere, som berøres af 

klausulen, herunder både informations- 

og kompensationsforpligtelsen 

. 

Sanktion, hvis jobklausulloven 

ikke overholdes 

Hvis arbejdsgiver ikke overholder 

jobklausullovens krav, får jobklausulen 

ingen virkning . Loven indeholder 

ikke sanktioner for tilsidesættelse 

af lovens krav, som fx 

betaling af godtgørelse, som man 

kender det fra andre ansættelsesretlige 

love . 

Arbejdsgiver kan dog stadig blive 

ramt af ansættelsesbevislovens 

godtgørelseskrav . Det er nemlig i 

retspraksis fastslået, at en jobklausul 

må anses for et væsentligt ansættelsesvilkår, 

som arbejdsgiveren 

i medfør af ansættelsesbevisloven 

er forpligtet til at oplyse lønmodtagerne 

om . 

I den aktuelle sag kom arbejdsgiveren 

til at betale en godtgørelse 

svarende til ca . seks ugers løn . Ansættelsesbevisloven 

giver dog ved 

skærpende forudsætninger adgang 

til godtgørelser på helt op til 20 

ugers løn . 

Det kan derfor hurtigt blive dyrt, 

hvis arbejdsgiver ikke overholder 

jobklausullovens krav - specielt eksemplet 

med direktørens generelle 

forbud mod medarbejderrekruttering, 

der rammer alle medarbejdere 

i virksomheden . 

Loven rammer gamle aftaler 

Arbejdsgiver har forhåbentligt styr 

på alle aftaler og kontrakter med 

jobklausuler, der er indgået efter 1 . 

juli 2008 . 

Men pr . 1 . juli 2009 rammer loven 

også alle gamle aftaler og kontrakter, 

som indeholder en jobklausul 

. Dog alene klausuler, hvis varighed 

strækker sig ud over den 1 . 

juli 2009 . 

Loven får således ingen virkning i 

den situation, hvor fx en fratrådt 

direktør, hvis kontrakt indeholdt et 

generelt forbud mod medarbejderrekruttering, 

og forbuddet udløber 

ved udgangen af juni 2009 . Løber 

forbuddet derimod til udgangen 

af juli 2009, så rammer loven aftalen 

. 

Det kan virksomheden gøre 

Har en arbejdsgiver gamle ansættelseskontrakter 

med et generelt 

forbud mod medarbejderrekruttering, 

er der flere løsninger . 

Arbejdsgiver kan vælge at lade klausulen 

stå – klausulen vil ingen virkning 

få – men der er risiko for, at de 

medarbejdere, som ville være blevet 

ramt af klausulen, fremsætter 

krav efter ansættelsesbevisloven . 

Et sådan krav kan blive en større 

økonomisk mundfuld for virksomheden, 

og derfor anbefaler vi ikke 

denne løsning . 

Alternativt kan arbejdsgiver vælge 

helt at fjerne klausulen . Dette anbefaler 

vi, hvis arbejdsgiver vurderer, 

at der slet ikke er brug for 

klausulen . I denne situation skal 

arbejdsgiver sørge for at tilbagekalde/opsige 

klausulen skriftligt . 

Hvis virksomheden vurderer, at der 

er brug for forbuddet mod rekruttering, 

bør virksomheden analysere, 

hvilke jobfunktioner der er vigtige 

at beskytte og dermed afgrænse 

klausulen til kun at ramme disse 

funktioner . I den forbindelse skal 

virksomheden huske at opfylde informationspligten 

efter jobklausulloven 

i forhold til de medarbejdere, 

som klausulen stadig rammer . Både 

afgrænsningen af klausulen og informationen 

til de ramte medarbejdere 

kan laves som et tillæg til 

ansættelseskontrakterne . 

Tiden er altså kommet til at smøge 

ærmerne op og få lavet en forårsrengøring 

af alle aftaler og kontrakter, 

der ligger rundt omkring i 

skufferne .

FDR’s SAMARBEJDSPARTNER 

Professionel rådgivning 

FORSIKRINGER 

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og 

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til 

at rådgive Dem. 

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden, 

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning 

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område. 

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og 

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.” 

FDR kontakt 

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 75 km@dahlberg.dk 

dahlberg assurance brokers a/s 

Christians Brygge 28, 1559 København V 

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75

Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ 

Økonomistyring uden grænser 

Køb en revisorversion, ring til din partner og få et tilbud du ikke 

kan sige nej til. 

Ved køb af WinKompas får du en fuld version som indeholder ubegrænset antal regnskaber og 

ubegrænset antal posteringer. WinKompas er et åbent system som er baseret på MS SQL, hvorved 

integration med andre systemer lettes. Mulighed for tilretning af rapporter med Crystal Report. 

For alle typer virksomheder gælder det om at udnytte sine 

ressourcer optimalt, så produktiviteten er størst mulig. 

Uanset om der er tale om en enkelt kontorbruger eller et 

revisionskontor med 50 ansatte, leverer WinKompas hurtigt 

og effektivt den nødvendige information til at skabe 

overblik over virksomhedens økonomi. 

2do EDB ApS 

Kalundborg - 5951 1500 

Kontakt person - Tommy Jensen 

Her nder du din autoriserede: 

ComputerShoppen A/S 

Frederikshavn - 9843 1303 

Kontakt person -Karl Stricker 

n-tree ApS 

Svendbog - 7026 5130 

Kontakt person - Svend Madsen 

DataLinkNord 

Bindslev - 9656 1900 

Kontakt person - Peter Houkjær 

BALANCE IT ApS 

Veksø Sj.- 7027 9277 

Kontakt person - Claus Porsborg 

FirmaIT ApS 

Vejle - 7020 8340 

Kontakt person - Bo Christiansen 

House4IT ApS 

Kolding - 7021 4700 

København - 7021 4700 

Kontakt person - Elwin Jepsen 

IT Connect ApS 

Esbjerg - 7515 9334 

Kontakt person - Carsten Villasen 

ScanITech ApS 

Grindsted - 7677 5000 

Kontakt person - Otto Dagnæs 

Time2count 

Hillerød - 4822 7519 

Kontakt person - Brian Hansen 

WinKompas kan udvides 

med følgende moduler 

• WinKompas Detail. 

• Web og Shop løsning. 

• Fås som hosted løsninger. 

WinKompas 

•100% Dansk udviklet program 

• Fleksibelt og brugervenligt 

• Ubegrænset antal regnskaber 

• Gennemskuelig prisstruktur 

• Høj ydeevne og driftsikkerhed 

• Fuld Office integration 

• Konsolidering af regnskaber 

• Budgettering på flere dimensioner 

• E faktura 

• Projekt styring 

24 mdr. opdateringsabonnement er 

obligatorisk kr. 950,- halvårligt 

Ekstra bruger kr. 3500,-

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?