Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

revisor.team.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer

Nr. 1

36. Årgang · Marts 2009

Danske Revisorer 1-2009


2

ERFAgrupper

Støt dig selv

Udveksel erfaring

Deltag i ERFA-grupperne

Danske Revisorer 1-2009

ERFA-grupper

Jylland Nord/Vest:

Knud Hartvigsen

Idumlundvej 25

7500 Holstebro . . . . 97 48 51 81

Vendsyssel:

Elsebeth Schiønning

Frejasvej 39

9700 Brønderslev . . . 98 80 02 52

Landbrug Nord:

Carsten Mikkelsen

Præstegaardsvej 5

9600 Aars . . . . . . . . 98 62 12 44

Jylland Midt/Nord:

Kristen Stagstrup

Vestergade 21

9610 Nørager . . . . . 98 55 14 44

Limfjorden:

Jørgen Poulsen

Frydendalsvej 7, Boks 525

9100 Aalborg . . . . . . 98 11 38 00

Jylland Midt II:

Kaj Jensen

Markedsplads 1

8961 Allingåbro . . . . 86 48 13 35

Jylland Syd:

Ib Schjødt Jensen

Ørnelundvej 13, Darum

6740 Bramming . . . 75 17 91 11

Østjylland:

Kaj Erik Nielsen

Vibevej 11

8543 Hornslet . . . . . 86 19 46 66

Fyn:

Torben Henriksen

Ådalen 27

5863 Ferritslev . . . . 65 98 19 05

Vestsjælland:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse . . . . . . 58 53 07 65

Storstrøm:

Hans Jesper Løje

Byskovvej 4

4863 Eskildstrup . . . 54 43 73 00

Roskilde:

Pia Nielsen

Åsvejen 30

4330 Kirke Hvalsø . . 46 37 31 18

Hovedstaden:

Anders Kronborg

Stokkevad 3

2850 Nærum . . . . .45 80 40 99


Danske

Revisorer

Udgiver:

FORENINGEN DANSKE REVISORER

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

Webadresse: www .fdr .dk

E-mail: sekretariat@fdr .dk

DANSKE REVISORER’s målsætning

er at bringe kortfattede, relevante

faglige artikler .

Synspunkter, der kommer til udtryk i

DANSKE REVISORER, behøver ikke

nødvendigvis at være udtryk for

foreningens eller bestyrelsens

standpunkt .

Redaktion:

Tom Karstensen, Odense (ansvarsh .)

Ole Nielsen, Randers

Liselotte Jensen, Kalundborg

Keld Dupont, Århus

DANSKE REVISORER udkommer:

medio marts – medio september

medio juni – medio december

Der tages forbehold for forsinkelser i

udgivelsestidspunktet .

Abonnementspris:

Pr . årgang kr . 125,- incl . moms og

forsendelse . Løssalg kr . 35,- .

Annoncepriser:

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,-

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,-

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,-

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,-

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,-

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . 7000,-

Alle priser er excl . moms .

Ovenstående er gældende for

annoncer i 4 farver .

Gentagelsesrabat:

4 indrykninger 10% .

Annoncemateriale:

Elektronisk .

Indleveringsfrist:

4 uger før udgivelse .

Tryk:

Rounborgs grafiske hus

7500 Holstebro,

tlf . 9742 2344 .

Oplag

1000 eksemplarer .

Eftertryk tilladt med tydelig

kildeangivelse .

Medlem af

Dansk

Fagpresseforening

INDHOLD nr. 1 • 2009

4

10

16

Momsmæssige faldgruber

- forhold som virksomheder og deres rådgivere

bør være opmærksomme på

Af Susanne Johnsen,

Kathrine Emanuel

og Søren Engers,

Ernst & Young A/S

24

28

Mange nye udfordringer

Af registreret revisor FDR Merete Leth,

formand for FDR

FINANSKRISEN – på godt og ondt

Af Henning Harder, Harder Capital A/S, Odense

Undgå stress?

Aktuelt om moms og afgifter

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen,

BDO ScanRevision

Af Per Waarst, Certificeret NLP Master Coach

og NLP Stresskonsulent, 123Coaching ApS

Arbejdsudleje

Af seniorskattekonsulent Annie Baare,

BDO ScanRevision

Dækningsafgift

Af skattekonsulent, cand .jur . Lone Løschenkohl,

BDO ScanRevision

Finansielle kontrakter

– hvad er det og hvordan er

den skattemæssige behandling

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S

6

12

20

26

Jobklausulloven spøger igen

Af advokat Dorte Thyrring

og advokatfuldmægtig

Mirja Kiel Knudsen, Bech-Bruun

Danske Revisorer 1-2009

3


4

Mange nye

udfordringer

Ord som finanskrise og kreditkrise er

ord vi alle konstant møder i pressen og

på tv – ja vi kan ikke åbne en avis eller

tænde for tv’et uden at blive konfronteret

med den aktuelle situation i Danmark

som i resten af verden .

Der er ingen tvivl om, at vi befinder

os i en meget turbulent tid, der sætter

ekstra pres på os som revisorer med

mange nye udfordringer i samarbejdet

med vore kunder og øvrige samarbejdspartnere

.

Sæsonen med mange regnskabsaflæggelser

står for døren, hvilket sammen

med de mange nye udfordringer som

denne tid byder på, vil give ekstra pres

på revisionskontorerne .

Hertil kommer øgede krav til efteruddannelse,

der nu for mange er blevet

obligatorisk i et ikke uvæsentligt omfang

. Vi skal også forholde os til mange

nye love og tiltag, her på det seneste

den nye lov om aktie- og anpartsselskaber

nu samlet kaldet selskabsloven,

bankpakke 1 og 2, Skattekommissionens

forslag til ny skattereform, Regeringens

og Dansk Folkepartis forårspakke

og forslag om forlængede kredittider

for indbetaling af skat og moms .

Personligt håber jeg på en langtidsholdbar

skattereform med vægt på

forenkling – ikke lappeløsninger, men

en reform i ordets bogstaveligste forstand

.

Lappeløsning er hvad jeg vil kalde forlængelse

af kredittider for moms og

Danske Revisorer 3-2008 1-2009

Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR

skat – ikke at det ikke er kærkomment

for mange virksomheder lige nu, men

vi taler midlertidig udskydelse, en kort

midlertidig udskydelse . Hvis situationen

ikke bedres hen over de næste

seks måneder kan dette blive det sidste

søm i ligkisten for mange virksomheder,

hvis SKAT sætter tommelskruer på

og fortsætter den hårde inddrivelsespolitik

de har iværksat . Er likviditeten

brugt er det ikke sandsynligt, at den er

til rådighed når der skal tilbagebetales

og bankerne står næppe i kø for, at låne

ud til skatte- og momsrestancer - hvad

sker der så?

Vi skal være ekstra opmærksomme på

vort arbejde og på de årsrapporter vi

hjælper med at udarbejde, idet mange

aktiver er faldet væsentligt i værdi .

Specielt ejendomme skal vi være meget

forsigtige med værdiansættelsen af .

Banker og kreditinstitutter vil nærlæse

årsrapporterne i forbindelse med evt .

forlængelse af eksisterende kreditter og

ny kreditgivning og er aktiverne ikke

værdiansat korrekt og er der ”glemt” at

tage forbehold for going koncern, - ja

så kan vi revisorer komme i problemer .

Insolvens er et ord vi i høj grad skal

forholde os til .

Der er rigtigt mange udfordringer for

alle i denne tid også for os revisorer

men vi skal tage positivt imod disse udfordringer,

der byder på mangeartede

opgaver, hvor vores indsats kan have

stor betydning for vore kunder og samarbejdspartnere

og os selv .

Rigtig god arbejdslyst .

FoRENINgEN

DANSKE REVISoRER

Munkehatten 32

5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

BEStyRELSE:

Formand:

Merete Leth

Ulstrupvej 10

4682 Tureby

Tlf . 56 20 60 00

Næstformand:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse

Tlf . 58 53 07 65

Ole Nielsen

Mariagervej 17

8900 Randers

Tlf . 86 40 30 02

Keld Dupont

Humlevej 17, 8240 Risskov

Tlf . 86 17 17 60

Poul Thomsen

Wagnersvej 156, 7500 Holstebro

Tlf . 97 41 41 85

Arne M . Jacobsen

Jens Grøns Vej 7

7100 Vejle

Tlf . 76 40 83 88

Liselotte Pilegård Jensen

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg

Tlf . 59 56 15 71

StÅENDE UDVALg:

Lovudvalg:

Merete Leth, formand

Ejgil Petersen

Poul Thomsen

Responsumudvalg/klageudvalg:

Merete Leth, formand

Keld Dupont

Arne Jacobsen

Optagelsesudvalg:

Liselotte Pilegård Jensen,

formand

Ejgil Petersen

Redaktionsudvalg:

Ole Nielsen, formand

Keld Dupont

Liselotte Jensen

Kursusudvalg

Keld Dupont, formand

Ole Nielsen

Liselotte Jensen

De stående udvalg kan supplere

sig med andre medlemmer i og

uden for foreningen i forbindelse

med løsningen af mere specielle

opgaver m .v .

Foreningen har nedsat forskellige

projektgrupper, der arbejder

inden for områder som faglitteratur,

revisors fremtidsmuligheder,

edb m .v ., ligesom foreningen er

repræsenteret i forskellige udvalg

og arbejdsgrupper .


Bestil en

præsentation

af vores partnermodel

eller få

en gratis demo

i 14 dage.

Kontakt os på

tlf. 8820 4840

eller send en mail:

info@e-conomic.dk

TAL for dig selv

- og kundens økonomi

e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er

specielt udviklet til små og mellemstore virksomheder.

Systemet er meget enkelt og gør, at bogføringen bliver både

nem, tidssvarende, hurtig og omkostningseffektiv.

Både dig som revisor, bogholderen og kunden får samme adgang

til et online program, som er både brugervenligt og driftsikkert.

Læs mere på www.e-conomic.dk/revisorer og se, hvorfor der

allerede nu er mere end 17.000 virksomheder og 3.000 revisorer,

der arbejder the e-conomic way®

Fuld webadgang

Høj driftsikkerhed

Stor overskuelighed

Meget høj brugervenlig

Komplet online backup

Fremtidssikret løsning

Ingen serverinstallationer

Gratis hotline og mailsupport

Gratis administrator uddannelse

Abonnement fra kr. 149/måned

e-conomic danmark a/s • Ny Østergade 3 • 1101 København K • tlf. 8820 4840

Fohlmann.communication


6

FINANSKRISEN – på godt og ondt

Min mor, som nu er hinsides,

fortalte mig ofte, at min generation

aldrig ville opleve en så

voldsom udvikling, som hun

havde oplevet . Hun voksede op

i Vestjylland og havde oplevet

et samfund uden biler, boliger

uden rindende vand og det vigtigste

arbejdsredskab i landbruget

var hesten . Jeg er da i dag

forstående overfor denne opfattelse,

idet udviklingen for den

forrige generation jo i megen

høj grad har været af materiel

karakter – man har virkelig på

ens egen krop kunnet mærke

fremskridtene, samfundet blev

mekaniseret, husstandene fik

biler og boliger blev moderniseret

eller nyopført med alt, hvad

vi i dag finder ganske naturligt

– d .v .s . badeværelser, samtalekøkkener

og andre moderne faciliteter

. For denne generation

må den materielle udvikling fra

omkring 1930/40 og fremefter

alt andet lige have virket overvældende

.

Om udviklingen for vor generation

– de seneste 25 år - har været

større eller mindre end den

ovenfor beskrevne skal jeg ikke

her tage stilling til – det er ikke

sammenligneligt – vi har oplevet

en teknologisk udvikling,

som også på væsentlige områder

har ændret vor dagligdag,

her tænkes ikke mindst udbredelsen

af PC-ere og etablering

af Internettet, som i væsentlig

grad har påvirket såvel vort arbejds-

som vort privatliv . Man

siger, at 80% af danske husstande

har en computer og adgang

til Internettet, som er blevet en

integreret del af hele vor tilværelse

. Alt kan findes på Nettet,

man kan fra hjemmet følge

med på alverdens børser døgnet

rundt, og nyhedsstrømmen er

enorm – verden er rykket ind i

både hjemmene og virksomhe-

Danske Revisorer 1-2009

derne . Dette har og vil fortsat afstedkomme

en nedbrydning af

grænserne mellem arbejds- og

privatliv .

Historisk set har de økonomiske

strukturer i vort samfund udviklet

sig fra lokale/regionale økonomier

over national til international

økonomi . Virksomhederne

solgte således deres varer

lokalt/regionalt, lokale banker

finansierede dem, arbejdskraften

var lokal og økonomien

var i udstrakt grad begrænset

til de enkelte områder . Markederne

blev udvidet, først nationalt,

bankerne fulgte med udviklingen

og etablerede afdelinger

rundt omkring i landet . Det

samme skete i forbindelse med

virksomhedernes stigende eksport

og etableringer i udlandet

- bankerne fulgte med, idet forretningsområder

opstod . Med

internationaliseringen fulgte

også en større afhængighed af

de internationale konjunkturer .

Økonomisk fokuserede man typisk

på udviklingen på de 3 hovedmarkeder

– USA – Europa og

Asien . I et par årtier forholdt det

sig typisk sådan, at væksten over

tid skiftede mellem de nævnte

markeder – udviklingen gik typisk

ikke i samme retning på alle

tre markeder samtidigt !!

Gennem de seneste år er ordet

”Globalisering” ofte blevet anvendt,

og globalisering betyder i

bund og grund verdensomspændende

. Virksomheder etablerer

sig, hvor det er mest givtigt, varer

og råstoffer købes, hvor de er

billigst og grundet den deraf afledte

større samhandel landene

imellem, stiger den internationale

pengestrøm og økonomiske

afhængighed . Gennem de

senere år har vi eksempelvis oplevet

et kraftigt prisfald på elektriske

apparater, som typisk pro-

duceres i lavtlønsområder som

Asien . Transportomkostningerne

målt pr . enhed er reduceret

kraftigt, bl .a . grundet bygningen

af kæmpe containerskibe .

Det er jo fantastisk, at man kan

købe en DVD afspiller for 249

kr . når man ved, at råvarerne

skal transporteres til produktionslandet,

den skal fabrikeres,

emballeres, sendes til Danmark,

der skal betales moms og flere

led skal tjene penge på den . Man

forstår det jo næsten ikke !!!!! Et

andet eksempel er Indien, som

grundet billig arbejdskraft har

formået at specialisere sig i udvikling

af edb-programmer .

Ud over en øget omsætning

har globalisering skabt et økonomisk

afhængighedsforhold

landene imellem, givetvis større,

end nogen havde forestillet

sig før finanskrisen kom, hvilket

bl .a . er årsagen til at krisens virkninger

kom bag på mange . Man

havde godt nok i 2007 hørt om

sup-primelån i USA . Sup-primelån

blev ydet til amerikanernes

køb af fast ejendom . I forbindelse

med bevillingen af disse

lån lagde man mere vægt på

ejendommens værdi end debitors

betalingsevne . Stigende arbejdsløshed,

stigende rente og

dermed faldende ejendomspriser

medførte imidlertid, at mange

af disse lån blev nødlidende .

De 2 største udbydere - Freddie

Mac og Fannie Mae – havde

tilsammen udbudt obligationer

med pant i disse for 26 .500

mia ., hvoraf mange blev solgt

til forsikringsselskaber, pensionskasser,

banker og andre institutionelle

investorer over

hele verden . Mange europæiske

finansielle virksomheder måtte

imidlertid konstatere store tab

på disse obligationer, hvilket

de efterfølgende er blevet klandret

for . Kritikken er ikke saglig

begrundet, idet obligationerne

af internationale bureauer var

”ratede” – godt nok efter særlige

forudsætninger, men problemstillingen

for investorerne

på købstidspunktet var, at kapitalplaceringen

var vanskelig

– man kunne ikke anbringe kapitalerne

til et fornuftigt afkast .

Angsten for den finansielle sektor

blev forstærket, da den amerikanske

investeringsbank Lehman

Brothers i september 2008

gik konkurs med en gæld på

3 .200 mia .kr . 2008 blev skæbnesvangert

for mange pengeinstitutter

verden over, hvilket

medførte, at der mellem pengeinstitutterne

opstod mistillid

– hvem kan betale – hvem kan

ikke – med det resultat, at den

indbyrdes långivning blev indstillet

. Alene i 2009 er 8-10 amerikanske

banker ophørt med at

eksistere !!!

Globaliseringen har tillige medført,

at virksomheder er vokset

til en størrelse, som vi ikke

tidligere har set, så store, at

selv enkeltstater vil have problemer

med at yde førstehjælp

i krisesituationer . Eksempelvis

Citigroup i USA . Selskabet, der

i november 2008 fik tilført garantier

og kapital for i alt godt

350 mia . USD, - 2 .000 mia . kr .

- har 350 .000 ansatte, 200 mio .

kunder og er repræsenteret i 100

lande . I november måned 2008

fyrede man 52 .000 medarbejdere

på én gang !!!!!!!!

Rentepolitik

Rentepolitikken i Europa og

USA er væsentlig forskellig derved,

at den amerikanske Centralbanks

målsætning er at bevare

arbejdspladser . Baggrunden

herfor er, at ca . 80% af den

amerikanske økonomi relaterer

sig til indenlandsk forbrug . Det

er derfor vigtigt, at den amerikanske

privatøkonomi holdes


intakt, således at folk kan blive

boende i deres huse samt opretholde

forbruget . Derfor er man

også meget opsat på at yde førstehjælp

til den betrængte amerikanske

bilindustri, som ultimo

2008 af Senatet fik bevilget en

hjælpepakke på ca . 80 mia . kr .

Skulle Chrysler, General Motors

og Ford lukke, ville det betyde

tab af ca . 3 mio . arbejdspladser,

hvortil kommer, at ca . 900 .000

amerikanske pensionister ville

miste sundhedsforsikringen,

som de 3 selskaber har forpligtet

sig til at betale .

Den europæiske rentepolitik

er en ganske anden, idet målsætningen

for den Europæiske

Centralbank (ECB) alene er at

begrænse inflationen . Uhensigtsmæssigheder

omkring den

måde systemerne er indrettet

på viser sig ofte i krisetider . EU

omfatter i dag 27 lande, hvoraf

16 er medlemmer af eurosamarbejdet

. Selvom de enkelte lande

skal leve op til de fastsatte konvergenskrav,

er forskellen mellem

landene vidt forskellige,

hvilket gør en fælles rentepolitik

problematisk . Man ser tillige,

at det accepteres, at enkeltlande

i perioder ikke lever op til

de fastsatte konvergenskrav, og

for mig at se er forskellighederne

medlemslandene imellem

for store til en centralt styret

pengepolitik . Grundet virkningerne

fra finanskrisen pressede

flere lande i efteråret 2008 på for

at ECB skulle nedsætte renten .

ECB afventede alligevel inflationstal

før beslutningen om rentenedsættelsen

blev truffet, og

det er vel et spørgsmål om ikke

– situationen taget i betragtning

-renten på et tidligere tidspunkt

skulle have været nedsat væsentligt

. Det er vel alt andet lige

vigtigere at komme helskindet

igennem den igangværende kri-

se – bevare beskæftigelsen – end

at fokusere på, hvorvidt inflationstallene

ligger på 1,9% eller

2,2% !!!! Man kunne godt tænke

sig, at andre også har denne situation

in mente – måske skulle

man ændre ECBs struktur hen

imod den amerikanske model –

det kunne der være gode grunde

til !!

Ser vi generelt på renten som

styringsværktøj har globaliseringen

medført at rentens virkemidler

er blevet reduceret .

Tidligere var det således, at investeringslysten

i produktionsmidler

kunne styres med renten

– en nedsættelse af renten gav

en stigning i investeringerne og

omvendt . Som tidligere nævnt

placeres produktionen i dag der,

hvor arbejdskraften er billig – alternativt

hvor råvarer/markeder

er . Rentens virkemidler er efter

min overbevisning i dag reduceret

til at tiltrække kapital og

dermed stabilisere valutakurser

i de enkelte lande samt regulere

privatforbruget .

Således også i Danmark . Da

man indførte variable forrentede

realkreditlån udtalte den

daværende nationalbankdirektør

Bodil Nyboe Andersen , at

låntagerne skulle passe på, idet

Nationalbanken ikke i sin pengepolitik

ville tage hensyn til de

private låntagere . En meget klog

udtalelse, som dog skulle blive

overhalet af udviklingen, idet

der ad åre blev omlagt og optaget

variable forrentede lån i stor

stil . Renten faldt, ejendomspriserne

steg, og långivningen accelererede

i stor stil til forbrug -

en ren folkefest, som jeg senere

skal vende tilbage til . Langt hen

ad vejen gik det rigtig godt med

stor aktivitet indenfor byggeri,

moderniseringer og forbrug

i øvrigt . Problemet var bare, at

Af Henning Harder, Harder Capital A/S, Odense

man ikke forudså at renten rent

faktisk kunne stige med deraf

følgende højere ydelser, lavere

forbrug – og faldende ejendomspriser

. I eksempelvis Tyskland

og England har man altid

haft variable ejendomslån . Der

ved man, at såvel huslejen som

ejendomspriserne varierer med

renteniveauet .

Volumen af variabelt forrentede

lån er nu så stort, at Nationalbanken

sammen med Erhvervs-

og økonomiminister Lene

Espersen i efteråret 2008 fremkom

med en pakke til pensionskasserne

med henblik på at de

kunne aftage nogle af obligationerne

i forbindelse med fornyelsen

i november og december, og

Den Sociale Fond placerede 22

mia . kr . i samme forbindelse .

Beslutningen var rigtig, herom

hersker der ingen tvivl, men det

viser tydeligt, hvor stor en indflydelse

den private låntagning

har fået på samfundsøkonomien

. Man tør nærmest ikke tænke

på konsekvenserne, såfremt

fornyelsen ikke var blevet understøttet

. Privatforbruget ville

grundet rentestigningen været

gået helt i sort !!!!

Finanskrisen

Finanskrisen startede i 2007, og

mangt og meget blev omtalt i

den forbindelse . Nervøsiteten

var ikke overvældende, man

vidste godt, at noget var galt

og mange – også jeg - troede,

at vi i juli/august 2008 havde

finanskrise, men vi skulle alle

blive klogere . Finanskrisen tog

til i styrke, og i sidste halvdel af

september fik vi at mærke, hvad

den såkaldte finanskrise var . Situationen

er unormal derved, at

verden aldrig tidligere har oplevet

en verdensomspændende likviditetskrise

– samtlige 3 markeder

– Europa, USA og Asien

– mangler likviditet . Bankerne

stoppede som tidligere omtalt

den indbyrdes långivning og

både private og virksomheder

begyndte at flytte likviditet fra

pengeinstitutter med problemer

. Hjælpepakker til den finansielle

sektor dukkede op, og da vi

hørte om den første hjælpepakke

i USA på 3 .700 mia . kr . var vi

nok mange, der reelt ikke kunne

forholde os til et sådant beløb . I

oktober/november blev det oplyst,

at der globalt var etableret

hjælpepakker for 22 .000 mia .

kr . og det seneste tal (december

2008), der har været fremme lyder

på et totalbeløb omfattende

likviditet og garantier på 40 .000

mia . kr . Der er vel ingen der kan

fatte, hvad 40 .000 .000 .000 .000

egentlig er . Uden saglig baggrund

kunne man jo spørge sig

selv om, hvorvidt man kunne

give hele Afrikas befolkning

rindende vand for 10 .000 mia .

– jeg ved det ikke, men én eller

anden form for relatering af

beløbets størrelse, er der vel behov

for med henblik på bare at

forholde sig nogenlunde til beløbets

størrelse . Opsigtsvækkende

er det imidlertid, at EU kommissionen

netop har oplyst, at

man vurderer, at europæiske

banker har ”giftige” aktiver for i

alt 134 .000 mia . kr ., hvilket beløb

svarer til det dobbelte af hele

EU’s BNP . Såfremt dette er rigtigt,

er der flere enkeltstater, der

ikke han håndtere en løsning .

Tidligt i forløbet troede man,

at Kina – dersom man kunne

overbevise dem - med en valutabeholdning

i niveauet 10 .000

mia . kr . kunne løfte finanskrisen,

men efterfølgende har man

måtte erkende, at dette beløb

rækker som skrædder i H…… .

Også børserne rundt omkring i

verden har selvfølgelig mærket

konsekvenserne af denne krise,

idet de store institutionelle inve-

Danske Revisorer 1-2009


7



8

FINANSKRISEN – p

storer grundet likviditetsmangel

har forsøgt at sælge såvel aktier

som obligationer, hvilket har

afstedkommet så alvorlige kursfald,

at flere børser, især den russiske

flere gange har måttet lukke

for handlen .

Bankernes rolle

Finanskrisen rammer selvfølgelig

de danske banker med indlånsunderskud

hårdt . Den danske

banksektor havde i 2008 et

indlånsunderskud i niveauet

400 mia . kr . som løbende skal

finansieres . Da likviditetskrisen

er global, vanskeliggøres refinansieringen,

rentetillæggene

forhøjes, d .v .s . finansieringsudgiften

for slutbrugeren bliver

større . Nationalt set oplevede vi

i efteråret 2008 et stor tilbagesalg

af aktier og obligationer –

kronen kom under pres – og Nationalbanken

var nødsaget til at

forhøje renten med henblik på

en stabilisering . Når bankerne

presses på likviditeten, vil bankkunderne

blive bedt om at nedbringe

eksisterende lån og kreditter,

yderligere kreditgivning

sættes stort set på stand by – der

er kun én målsætning – nedbringelse,

nedbringelse og atter nedbringelse

. Sjovt nok påstår den

finansielle sektor, at dette ikke

pågår, desuagtet at erhvervslivet

i stor stil påstår det modsatte –

man skulle da tro, at én af parterne

har ret !!!!! Skulle det være

rigtigt, at pengeinstitutterne

gennemtvinger nedbringelser

af engagementer og bevidst har

stoppet nyudlån med henblik

på at nedbringe egne balancer

mest muligt, modarbejder de jo

egentligt regeringens intentioner

og målsætning omkring de

ydede hjælpepakker, og det er

hverken etisk eller moralsk korrekt

. Den franske præsident var

omkring årsskiftet mere konkret

da han udtalte, at såfremt den

Danske Revisorer 1-2009

finansielle sektor ikke normaliserede

sin udlånspolitik, ville de

alle blive nationaliseret !!!

Finanskrisen må dog rettelig siges

ikke at være den eneste årsag

til, at den danske banksektor

har problemer . Journalist Niels

Sandø fra Jyllandsposten har

igennem over eet år arbejdet på

sagen ”Det Store Ejendomsspil”,

hvor et lille antal ejendomsspekulanter

indbyrdes har handlet

ejendomme, finansieret med

pantebreve, til helt urealistiske

priser . Pantebrevene blev belånt

i en række danske banker . Niels

Sandø kunne på et tidligt tidspunkt

se, at der i disse handler

var noget rivende galt – det

kunne vi andre også - men bankerne

fortsatte belåningen af de

udstedte pantebreve, som ikke

var mere værd end papiret de

var skrevet på . Man ydede lån

i mia .-klassen til denne gruppe

aktører, desuagtet at mange faresignaler

blinkede – eksempelvis

havde én af aktørerne ikke

mindre end 16 banker og regnskaberne

viste, at indtjeningen

udelukkende bestod af ejendomsopskrivninger

. Man købte

ejendomme til et afkast på

1-2% og finansierede til en gennemsnitsrente

på 8-9%, hvilket

enhver – dog bortset fra et antal

banker - kan se er en dårlig forretning

. Ejerskabet af en sådan

ejendom vil kræve løbende tilførsel

af likviditet . Man påregner,

at der på denne lille gruppe

spekulanter skal afskrives tocifrede

mia .-beløb . Finanskrisen

har desværre fuldstændig overskygget

denne problemstilling,

men givet er det, at et antal

banker ville have fået problemer,

uanset finanskrisen . Også

bankengagementer relateret til

andre brancher er dukket op i

sidste halvdel af 2008 - engagementer

der i størrelse overstiger

alt, hvad vi tidligere har hørt

om . Det kunne i den forbindelse

være interessant at høre, hvorledes

bankernes tab fordeler sig på

dårligt kreditvurderede engagementer

og reelt på finanskrisen .

Det må være svært for den private

bankkunde at forstå størrelsen

og bevillingsproceduren for de i

pressen nævnte lån og kreditter .

Tilsyneladende føler et stort antal

private kunder også, at man i

nogle situationer er rådgivet forkert

. Dette kan der dog være flere

årsager til, dels at mange private

kunder stadig titulerer deres

kontaktperson i banken som

rådgiver, hvilket desværre er en

total misforståelse, idet ”bankrådgiveren”

set med mine øjne

er afgået ved døden for flere år

siden . I dag er der tale om sælgere,

hvilket den enkelte bankkunde

skal være bevidst om . Det

er et spørgsmål om man ikke af

hensyn til den generelle opfattelse

helt skulle afskaffe begrebet

”bankrådgiver” !!!

Desuagtet denne problemstilling

må det desværre konstateres,

at nogle bankdirektioner

ikke har stoppet salget af bankens

aktier, selvom man har

vidst, at banken stod på afgrundens

rand – som eksempel kan

nævnes både Bank Trelleborg

og Roskilde bank . Dette er kritisabelt,

ikke mindst da bankens

direktion (Roskilde Bank), der

forhåbentlig var vidende om

bankens økonomiske situation,

skyndte sig at afhænde sine

egne aktier . Etik og moral må for

disse mennesker være et fremmedord

. Gennem det seneste år

er der i pressen omtalt en række

kritisable forhold, som der her

ikke skal tages stilling til, men

såfremt de nævnte sager er korrekte,

må det siges, at den finansielle

sektor har fået et både etisk

og moralsk tilbageslag . Jeg me-

ner på denne baggrund, at man

burde forbyde banker at sælge

egne aktier til egne kunder .

Når alt dette er sagt, skal det af

hensyn til ”de andre” i den finansielle

sektor nævnes, at der

stadig findes mange seriøse bestyrelser,

direktioner og ansatte

i sektoren, som besidder såvel

etik som moral - man skal bare

lede lidt længere efter dem !!!!!!

Hvorfor gik det sådan

Påstår nogen i dag at man kunne

have forudset finanskrisen

og dens styrke, omgås de sandheden

letsindigt . Man kan ikke

forudse det ukendte, og en global

likviditetskrise har vi ikke

oplevet før, så derfor, nej, den

kunne ikke forudses . Grundet

nervøsitet i markedet og likviditetsmangel

blev den indbyrdes

långivning i den finansielle

sektor stoppet . Man begyndte at

sælge ud af værdipapirer, som

faldt kraftigt i kurs med deraf afledte

tab til følge, og det skulle

de private investorer også komme

til at mærke .

Men der var imidlertid adskillige

ting der pegede på, at vi i 2007

og 2008 bevægede os fra en højkonjunktur

mod en lavkonjunktur,

hvilket man historisk altid

gør, når nybyggeriet overstiger

efterspørgslen . I 2007 var tallet

for projekterede nye boliger i

Odense eksempelvis ca . 3 .000,

og mange spurgte sig selv om,

hvem det nu lige var, der skulle

bebo disse . Endvidere kunne der

allerede på det tidspunkt spores

en nedgang hos arkitekterne,

som naturligvis er det første led,

der bemærker en nedgang i byggeriet

. Siden spredtes den lavere

aktivitet som ringe i vandet til

transportbranchen, detailhandelen

o .s .v .


å godt og ondt

Der var også andre tegn på, at

den opbyggede forbrugsvolumen

ikke kunne blive ved . Ejendomme

blev købt til skyhøje

priser – efterspørgslen var af en

sådan størrelse, at sagde man

ikke ja til et ejendomskøb her

og nu, ja, så var den solgt til anden

side . Der blev gennemført

moderniseringer i stor stil og til

beløb, som ikke var oplevet før .

Det samme gjaldt fritidshuse og

ferielejligheder, som blev købt

til høje priser, såvel i Danmark

som i udlandet . På TV så man

folk, som på en ferierejse pludselig

havde besluttet at købe en

lejlighed til 1,6 mio . kr . – andre

gjorde det samme – bare i Danmark,

jo der blev rigtignok forbrugt,

også på andre områder,

eksempelvis biler og ferierejser .

Set med en gammel bankmands

øjne, gik der vist inflation i nullerne,

men hvad angår finansieringen

var der imidlertid intet

problem . Primært banker og realkreditinstitutter

– men også

mange andre – stod klar . Mange

mistede bevidstheden om, hvor

mange penge man gældsatte sig

for samt hvor stor en risiko man

bevægede sig ud i . Har man variabelt

forrentede lån, som mange

jo har, er der over en 30 års

periode typisk perioder med lav

rente, hvilket jo er dejligt, hvorimod

højrenteperioderne kan føles

lidt mere triste . En anden risiko

for familien er beskæftigelsen,

idet der skal tjenes mange

penge - i mange år - for at servicere

en gæld på eksempelvis

3 mio . kr . !!!!!

I modsætning til tidligere ”kriser”,

hvor aktiviteten gradvist

er aftaget over en periode med

deraf følgende glidende stigning

i arbejdsløsheden, oplevede

vi denne gang, at krisen,

desuagtet at den slumrede hele

2008, med eet slag slog igennem

i sidste halvdel af september måned,

hvor ingen mere havde likviditet

. En mærkelig situation,

idet lønmodtageren rent faktisk

aldrig har haft så god en økonomi

som nu, og ledighedsprocenten

er ultra lav (endnu) . Et

andet interessant fænomen er,

at tabenes placering denne gang

er anderledes, idet de store tab

relaterer sig til højtlønnede og

tidligere særdeles velhavende

mennesker . Dette bunder i, at

denne gruppe af investorer gennem

en årrække har haft utrolig

let adgang til finansiering

– bankerne har stået i kø for at

låne dem penge, og den enkeltes

eksponering og investeringssammensætning

er ændret ganske

voldsomt gennem de seneste

25 år, nemlig mod en større

risiko . Årsagen hertil ligger i

dels den mængde af finansielle

uigennemsigtige produkter, der

via den finansielle sektor er solgt

til kunderne, og dels kundernes

manglende evne eller vilje til at

sætte sig ind i, dels størrelsen

af investeringen, og dels hvad

man har investeret i . Mange har

investeret med bind for øjnene

med henblik på at få den store

gevinst, men har nu måttet sande,

at træerne ikke vokser ind i

himlen . Det er af denne grund,

at et stort antal investorer, som

man ellers troede var velhavende,

nu er blanket helt eller delvist

af .

Hvad kommer der så herefter

Husk – der er ingen ændringer,

der ikke ender op med noget,

der er bedre, end det var før . ’

Denne krise har også sine fordele,

nemlig at der bliver ryddet

op såvel den finansielle sektor

som i andre brancher . Back

to earth – d .v .s . vi skal træde et

par skridt tilbage til de gamle dyder,

hvor man forholdt sig sagligt

til tingene . Man hører p .t .

ofte fra de private – ”det retter

sig hurtigt igen”, men det skal

man ikke tage for givet . Da Japan

fra 1990-94 havde 3 recessioner

stod aktieindekset i 36 .000

– år 2008 ligger samme indeks i

9 .000 - indekset har altså ikke

over 15 år rettet sig !!!

Den nuværende situation er

vanskelig, men en global krise

skal løses globalt, og det gøres

der via forskellige hjælpepakker

også en stor indsats for, herunder

også i Danmark . Med størrelsen

af de sidst nævnte behov

for hjælpepakker er det imidlertid

et spørgsmål, om denne specielle

situation kan løses uden

et globalt kollaps !!!!!! Man må

imødese et mere realistisk samfund,

når tingene begynder at

rette sig, med større fokus på selskabernes

bestyrelser og direktioner

. Aktionærer, såvel institutionelle

som private, herunder

også private investorer via pensionsordninger,

bør fremover i

langt højere grad sætte fokus på

såvel selskabernes politikker og

strategier som på kvalifikationerne

hos bestyrelsesmedlemmer

og direktioner . Man burde

i den forbindelse indføre en regel

om, at en siddende bestyrelse

ikke på generalforsamlinger

kan indstille nye kandidater til

bestyrelsen, idet disse anbefalinger

i vid udstrækning hindrer et

naturligt valg af bestyrelsesmedlemmer

. Den enkelte aktionær

må i egen interesse være mere

bevidst omkring sit medejerskab

af det enkelte selskab .

Det største problem er imidlertid

den private gældsætning,

idet gælden skal tilbagebetales,

med deraf følgende nedgang

i privatforbruget . Julehandlen

faldt eksempelvis for tøjbranchen

og radiobranchen ca . 9%,

og mange andre brancher ople-

ver p .t . fald i omsætningen . Det

er meget alvorligt, hvilket underbygges

af, at der er fyringer

undervejs i stort set alle brancher

. Går privatforbruget i stå,

har vi virkelig et problem, idet

mange af de vestlige økonomier

p .t . er i recession, og det store

spørgsmål er, om disse økonomier

efterfølgende går i depression

. Skulle dette alligevel ske,

vil den finansielle sektor opleve

en ny lavine af tab - tab i en størrelsesorden,

som man på intet

tidspunkt havde forestillet sig .

Opgaven er derfor lige nu at få

forbrugerne til at forbruge, og

dette kan ske ved en periodevis

nedsættelse af såvel skatter som

renter .

Da såvel aktiviteten som inflationen

er faldende stort set overalt,

kan man meget vel kunne

opleve et renteniveau i Danmark

på 1-2% (Sverige har sat

renten ned til 1%) ultimo 2009 .

Likviditetstilførslen –hjælpepakkerne

– og den lave rente vil

alt andet lige være med til at stabilisere

aktivernes værdi, herunder

ejendomspriserne, skabe optimisme

og dermed sætte gang i

forbruget, hvilket er nøglen til

løsningen af de nuværende problemer

.

Det er i den forbindelse uheldigt,

at den ny skattepakke lanceres

netop nu, da den jo er udtænkt

i en periode med en helt anden

økonomisk situation – men der

er jo en anden sag !!!!!!!!!

Danske Revisorer 1-2009

9


10

Danske Revisorer 1-2009

Skal vi undgå stress?

Vi skal forstå stress . Her tænker jeg

både på dig som person men også

på dig med ansvaret for andre mennesker

.

Jeg læser ofte overskrifter som ”undgå

stress”, ”bliv stressfri”, ”stress er

en sygdom”, o .l . På mig virker sådanne

overskrifter lidt misvisende

og kan give en opfattelse af, at vi

per definition bliver syge af det og

samfundet skal være stressfri zone .

Stress er en ressource, som vi er født

med . Vi benytter denne fantastiske

ressource, når vi skal yde en ekstraordinær

indsats . Det giver derfor

ikke mening, at skulle undgå den .

Og lidt provokerende ønsker vi vel

næppe et samfund af zombier .

Hvis vi eksempelvis ikke havde

stress, så ville vi næppe få indleveret

virksomhedernes årsregnskaber

til tiden . Vi kræver nemlig alle på

samme tid, at revisorerne står på

hovedet for os . Så netop her skal

ydes en ekstraordinær indsats – der

skal stresses .

Respekter din stress

Når det er sagt, skal vi naturligvis

være opmærksomme på, at vores

ressource ikke er ubegrænset og

derfor ikke må misbruges .

Jeg vil sige det på den måde, at du

skal behandle din stress, som du

behandler din partner . Naturligvis

med omtanke, forståelse, pleje og

respekt .

Brug derfor din stress med omtanke

og hvor den giver dig størst værdi .

Forstå dens virkemåde og respekter

dens begrænsninger . Nyd dens eksistens

og husk den skal plejes .

Forstå din stress

Hver fjerde dansker føler sig stresset

i et eller andet omfang og mange

forskellige faktorer trækker på

vores stressressource . Dette både

arbejdsmæssigt, privat og i form af

hændelser i vores dagligdag . Dine

tankemønstre og overbevisninger

kan også forbruge af dine ressourcer

. Stresstærsklen er meget individuel

og det er derfor en god idé

løbende at kende sit aktuelle stressniveau

– eks . nogle gange årligt eller

hvis man føler ændring af eget

stressniveau . Der findes forskellige

tests til formålet og få eventuelt

også hjælp af en professionel person

med speciale indenfor stress, så

du får en konkret og personlig vurdering

af situationen . Få afdækket

Undgå stress?

Af Per Waarst, Certificeret NLP Master Coach og NLP Stresskonsulent, 123Coaching ApS

din personlige stressstrategi og de

områder hvor du bør fokusere eller

ændre adfærd .

Opfat din stress som en del af et

ressourceregnskab, hvor du løbende

udgiftsfører på kontoen . Stille

og roligt forbruger du – men sørger

du også for, at der indtægtsføres

på din konto ? . Har du eksempelvis

indflydelse på din arbejdsmæssige

situation ?, er der balance i dine

ambitioner og ressourcer ?, har du

nødvendigt overblik over dine opgaver

og gøremål ?, er din planlægning

realistisk ?, føler du forudsigelighed

?, får du sagt fra ?, dyrker du

motion og lever du sundt ?, sover

du om natten ?, giver du dig selv

mentalt ro og holder du ferie på ferien

? . Listen er lang og du kan gøre

mange ting for at sikre, at bundlinjen

ikke bløder .

Hvem har ansvaret?

Hvem har egentlig ansvaret for, om

bundlinjen bløder ? . Er det vores

arbejdsgiver, partner eller alle de

andre ?

Vi har alle et ansvar . Men først og

fremmest har du naturligvis selv

et ansvar . Du skal jo være til stede

for at kunne misbruge din stress .

Mærk derfor efter om du føler dig


StRESS UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS

UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS

UNDgÅ

i risikozonen og sørg for, at du har

den nødvendige viden på området .

Desværre er det ikke altid tilfældet,

at vi selv er opmærksomme på et

stressmisbrug og det opdages derfor

af omgivelserne pga . vores adfærd

. Det er derfor en god idé ikke

at gøre det til et tabu . Vær åben

omkring stress og hjælp hinanden

i den svære situation . Nogle gange

skal vi have støtte, en person at tale

med eller blot et lille skub i den rigtige

retning . Virksomhederne har

naturligvis også et ansvar . Mange

har eks . lavet stress-, trivsels- og

sundhedspolitikker og ønsker at

bidrage til det sociale ansvar .

Vær proaktiv

Som Albert Einstein sagde: ”Intellektuelle

løser problemer, genier forebygger

dem”.

Så vær et geni – vær proaktiv i forhold

til stress . Mange virksomheder

benytter business-, stress- og

personlig coaching . Således kan

man eksempelvis afværge stressproblematikker

samt sikre velfungerende

og tilfredse medarbejdere .

Vær dog opmærksom på, at stress

ikke altid skal coaches i traditionel

forstand . Vælg derfor coaches

med speciale i området og gerne

med personlig erfaring fra eget liv .

Tilstanden at være stressramt pga .

et stressmisbrug er meget svær at

sætte sig ind i . Man kan komme

så langt ud, at man pludselig bukker

under med eksempelvis en depression

og måske føler sig som en

zombie . Tilstanden er meget uvirkelig

og coaches disse personer i

traditionel forstand vil deres situation

kunne forværres . Vælg derfor

din coach med omtanke .

Så husk!

Så… . . der kan være en zombie i

begge ender af stressskalaen . Og

NEJ - du skal ikke undgå stress eller

være stressfri men respekter stress

og misbrug ikke din gave . Forstå

den og sørg for, at du kender din

egen stresstærskel og løbende kender

dit aktuelle stressniveau . Et

misbrug kan medføre en sygdom,

så undgå den negative stress ved

at være proaktiv og forebyggende .

Som moderne virksomhed kan du

bidrage til det sociale ansvar og i

øvrigt højne trivsel, arbejdsglæde

samt optimere medarbejderens

indsats . Husk – hvis medarbejderens

bundlinje bløder vil dette jo

naturligt smitte af på virksomhedens

bundlinje . Og bløder bundlinjen

netop nu - så få omgående

hjælp .

Danske Revisorer 1-2009

11


12

ktuelt om mo

Aktuelt om moms og afgifter

Kantinemoms – nye regler

for gæsteservering mv.

I det seneste nummer af Danske

Revisorer har vi omtalt de

nye regler om betaling af moms

i virksomhedskantiner, der er

trådt i kraft den 1 . januar 2009 .

Nye regler om momsfritagelse

for kantinernes servering af

mad for forretningsforbindelser

og virksomhedens personale i

forbindelse med møder i virksomheden

er nu føjet til .

De nye regler har baggrund i

2 sager, som har været forelagt

EF-domstolen af Vestre Landsret

. Domstolen fastslår i sin

dom, at en virksomhedskantines

gratis servering af måltider

for forretningsforbindelser og

for virksomhedens eget personale

i tilknytning til møder, der

afholdes i virksomhedens lokaler,

på visse betingelser er fritaget

for moms . Samtidig gives

der ret til fuldt momsfradrag for

omkostninger, der knytter sig til

den gratis servering .

For gæsteserveringen gælder

det, at bespisningen skal være

strengt erhvervsmæssigt begrundet,

medens servering af

måltider for eget personale skal

være begrundet i virksomhedens

behov, herunder eksempelvis

en hensigtsmæssig tilrettelæggelse

og gennemførelse af

møder i virksomhedens lokaler .

Beregning af kantinemoms

SKAT har udsendt nye retningslinier

for virksomheder, der har

valgt at afregne kantinemoms

efter de forenklede beregningsregler,

som tidligere er udmeldt,

idet der nu gives mulighed for,

at det momsgrundlag, der er beregnet

efter de forenklede ordninger,

kan reduceres med værdien

af den momsfri servering .

Danske Revisorer 1-2009

Hvis eksempelvis 10 % af virksomhedens

kantineleverancer

vedrører gratis bespisning af

forretningsforbindelser og personale

i forbindelse med møder

i virksomheden, skal der alene

afregnes kantinemoms af 90 %

af det beregnede momsgrundlag

.

Reduktionen kan i det løbende

år ske med samme andel, som

det foregående år udgjorde virksomhedens

gratis kantineydelser

til de omhandlede formål .

Nystartede virksomheder kan

det første år anvende et velbegrundet

skøn . Momsgrundlaget

reguleres ved regnskabsårets

udløb i forhold til den faktiske

fordeling .

I stedet for en faktisk opgørelse

af den momsfrie andel, kan virksomheden

vælge en fast reduktionsprocent

på 3 af kantinemomsgrundlaget

.

Virksomheder med delvis fradragsret

kan ved beregning af

kantinemomsen foretage delvist

fradrag for købsmomsen

for den del af indkøb til kantinedriften,

der forholdsmæssigt

kan henføres til den gratis bespisning

. For de øvrige udgifter i

tilknytning til kantinedriften er

der fuld fradragsret efter de hidtidige

regler .

BDO mener

EF-domstolen overlader til Vestre

Landsret at vurdere rækkevidden

af krav om såvel den

erhvervsmæssige begrundelse

som det virksomhedsrelaterede

behov for espisningen af personalet

i forhold til de konkrete

sager .

Den praksis, der følger af EFdommen,

må derfor nødven-

digvis tage udgangspunkt i

landsrettens vurdering .

SKAT har i første omgang taget

stilling til den momsmæssige

behandling af gæsteservering

og servering for medarbejdere i

tilknytning til møder i virksomhedens

lokaler .

Man må dog notere sig, at dommen

efter sin ordlyd ikke udelukker

momsfritagelse for gratis

bespisning af virksomhedens

personale i andre situationer,

hvis bare bespisningen på arbejdsgiverens

regning anses

som nødvendig af hensyn til

virksomhedens behov .

Andre situationer kunne eksempelvis

være beordret overarbejde

eller kursusaktiviteter i virksomhedens

lokaler .

Vi må dog konstatere, at SKAT

indtil videre hverken har fundet

det nødvendigt eller hensigtsmæssigt

at offentliggøre overvejelser

om EF-dommens betydning

for den danske momspraksis

ud over, hvad der præcist kan

læses af dommen .

Man skulle ellers mene, at der

var rigeligt at tage fat på .

Hvad med konkurrencen?

EF-dommen bør hurtigt følges

op af lovændringer eller administrative

bestemmelser, der tilgodeser

de konkurrencemæssige

skævheder, der er konsekvensen

af den nu udmeldte praksis .

Vil man eksempelvis tage skridt

til at udligne den momsmæssige

fordel ved at afholde møder

med forretningsforbindelser og

personale i virksomheden frem

for i lokaler ude i byen, hvor

virksomheden kun ville kunne

fratrække købsmomsen af fortæringsudgifter

med 25 %?

Og hvad med virksomheder,

der ikke har egen kantine? Skal

disse virksomheder selv afholde

momsen af mad, som købes ude

i byen hos cateringfirmaer mv .,

og som serveres i virksomhedens

lokaler i forbindelse med

mødeaktiviteter for forretningsforbindelser

og personale?

Opfordring

Der er mange uafklarede spørgsmål

om de nye regler om kantinemoms,

og SKATs hidtidige

tavshed er frustrerende for erhvervslivet

. Vi må opfordre til,

at SKAT forholder sig til det virkelige

liv og kommer på banen

med information om den praktiske

håndtering af reglerne .

Foreninger er da altid

momsfrie — eller?

En udbredt misforståelse er, at

foreninger pr . definition er fritaget

for moms . En misforståelse

som i den senere tid er kommet

til udtryk i en række bindende

svar, hvor flere foreninger har

fundet ud af, at de er momspligtige

. Skatterådet har i sagerne

statueret momspligt alene af

den grund, at foreningens formål

ikke lever op til fritagelsesbestemmelsens

krav hertil .

Hvornår kan en forening så anses

for momsfritaget?

Momsfri foreninger

Udgangspunktet i momsloven

er, at en forening er momspligtig

af indtægter i form af kontingentbetalinger

og andet salg

til foreningens medlemmer . Under

visse forudsætninger kan en

forenings salg af varer og ydelser

til foreningens medlemmer i

disses fælles interesse dog være

momsfri .


ms og afgifter

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision

Momsfriheden er betinget af, at

følgende betingelser alle er opfyldt:

• foreningen må ikke arbejde

med gevinst for øje

• salget har nær tilknytning til

foreningens formål og er finansieret

ved kontingent (og

ikke særskilte betalinger)

• momsfritagelsen må ikke

fremkalde konkurrenceforvridning

• foreningen skal have ét af

følgende formål:

• politisk, fagforeningsmæssigt,

religiøst, patriotisk, filosofisk,

filantropisk, eller formål,

der vedrører borgerlige

rettigheder .

Ud fra de nævnte krav har Skatterådet

for nyligt nægtet momsfritagelse

for en forening, der

afholdte netværksarrangementer

med det formål at være

et professionelt samlingssted

for business developere samt

en forening, hvis formål er at

fremme den psykosociale rehabiliteringsindsat

i Danmark .

I begge sager lagde Skatterådet

alene vægt på, at foreningernes

formål ikke levede op til de udtømmende

krav i momslovens

regler om momsfritagelse . Foreningerne

var derfor momspligtige

af medlemskontingenter og

øvrige aktiviteter .

Sports – eller

idrætsforeninger

Amatørsports- eller idrætsforeninger

(DIF- og DGI-regi), der

ikke arbejder med gevinst for

øje, er momsfritaget for deres

ikke-kommercielle udbud

af sports- og idrætsaktiviteter,

f .eks . salg til medlemmer af adgang

til at benytte bowlingbaner,

motionsredskaber, deltagelse

i tilrettelagt træning og kampe

mv . Vederlaget for adgangen

hertil vil typisk bestå i medlemmernes

kontingentbetaling .

Fritagelsen omfatter kun ydelser

i nær tilknytning til udøvelsen

af sport eller fysisk træning . Der

skal derfor som udgangspunkt

betales moms af enhver form for

varesalg . Dette gælder både salg

til medlemmer og ikke-medlemmer

af foreningen, f .eks . salg af

kioskvarer, sportsrekvisitter,

badges, bannere mv .

Entreindtægter fra sportsarrangementer

er som udgangspunkt

momsfrie, med mindre blot én

af deltagerne i arrangementet er

professionel ved fodboldkampe

er momspligten dog betinget af,

at der deltager professionelle på

begge hold) .

En forening kan blive momsfri

af indtægter fra enkeltstående

arrangementer . Fritagelsen er

betinget af en række nærmere

vilkår og kan kun opnås ved forudgående

ansøgning til SKAT .

Velgørende og

almennyttige foreninger

Foreninger, hvis formål kan anses

som velgørende eller på anden

måde almennyttigt, kan

vælge at være momsfritaget for

deres aktiviteter . Det kan f .eks .

være foreninger hvis formål

er amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse,forebyggende

børne- og ungdomsforsorg,

u-landshjælp, kirkeligt arbejde

o .lign . Da støtteforeningers formål

udelukkende er at give støtte,

vil sådanne foreninger pr .

definition ikke være omfattet af

fritagelsen .

Fritagelsen er frivillig og kræver

ikke forudgående ansøgning til

SKAT . Fritagelsen stiller dog følgende

betingelser:

• Fritagelsen må ikke kunne

fremkalde konkurrenceforvridning

(gælder også en potentielkonkurrenceforvridning)

• Foreningens overskud skal

fuldt ud anvendes til foreningens

egne formål

• Overskuddets anvendelse

skal kunne dokumenteres

overfor SKAT .

Såfremt ovenstående er opfyldt,

omfatter fritagelsen alle aktiviteter,

der ligger indenfor og i tilknytning

til foreningens formål .

Den generelle fritagelse betyder,

at foreningen er momsfritaget

for samtlige aktiviteter, der ikke

er af forretningsmæssig karakter

og at foreningen ikke kan vælge

at være momsregistreret for en

del af sine i øvrigt momspligtige

aktiviteter .

F .eks . kan en idrætsforening, der

bruger momsfritagelsen, sælge

f .eks . mad- og drikkevarer, badges,

tørklæder mv . i forbindelse

med afholdelse af et stævne eller

lignende samt sponsorater, bandereklamer

mv . uden moms .

Fritagelsen er dog ikke til hinder

for, at en forening kan opretholde

en frivillig registrering for

udlejning af fast ejendom .

Derimod er salg af forretningsmæssig

karakter ikke momsfrit .

F .eks . vil salg fra et fast salgssted

med almindelige åbningstider,

hvor salget fortrinsvis sker til

eksterne kunder, være momspligtigt

. Andet salg ”ud af huset”

kan blive anset for salg af forretningsmæssig

karakter, uanset

der ikke er tale om salg fra

et fast salgssted . Som eksempel

herpå kan nævnes en sejlklubs

udlejning af bådpladser til ikkemedlemmer,

en rideklubs opstaldning

af ikke-medlemmers

heste, en idrætsklubs foredrags-

virksomhed, f .eks . et kursus i

teambuilding for en virksomheds

ansatte mv .

BDO mener

Som det fremgår, er en forenings

formål af afgørende betydning

for, om foreningen kan anses

for momsfritaget . Vi skal derfor

opfordre til, at foreninger, der i

dag anser sig selv for momsfritagne,

får kigget deres vedtægter

grundigt igennem for at sikre,

at de lever op til de lovbestemte

krav .

Moms ved udelukkende

udenlandske aktiviteter

Skatterådet har i et svar tilkendegivet,

at det er muligt at

blive momsregistreret i Danmark

selvom de afgiftspligtige

aktiviteter foregår i udlandet .

SKM2008 .1014 .SR

Spørger var et investorselskab,

der havde til formål at drive

en teaktræsplantage i udlandet

(udenfor EU) . I den forbindelse

ville det spørgende selskab afholde

en række udgifter til bl .a .

rådgivning og administration .

Selskabet forventede ingen løbende

indtægter fra plantagen

de første 12 år . Derefter forventedes

der indtægter fra salg af

træ fra plantagen .

Skatterådet svarede, at der er

adgang til momsregistrering, da

selskabet vil drive økonomisk

virksomhed i Danmark og dermed

have adgang til at fradrage

momsen af udgifter, der relaterede

sig den momspligtige

virksomhed . Herudover svarede

Skatterådet bekræftende på adgangen

til momsfradrag for udgifter,

der knytter sig til udstedelse

af nye anparter

Danske Revisorer 1-2009


13



14

ktuelt om mo

BDO mener

BDO er helt på linje med Skatterådet

og er derfor enig i adgangen

til både momsregistrering

og momsfradrag .

Det interessante i spørgsmålet er

efter vores opfattelse, at der formentlig

er en række virksomheder,

der ikke har udnyttet denne

mulighed og dermed ikke har

fået adgang til momsfradrag for

de omkostninger, som virksomheden

har afholdt her i landet .

Indenfor de almindelige forældelsesfrister

på momsområdet

er der mulighed for at hente

denne moms tilbage fra SKAT .

Nye momsregler for

udenlandske virksomheder

Nye momsregler betyder, at færre

udenlandske virksomheder

skal momsregistreres, når de leverer

ydelser her i landet .

Pr . 1 . januar 2009 bliver udenlandske

virksomheders levering

af f .eks . byggeydelser i Danmark,

omfattet af reglerne omkring

omvendt betalingspligt

(reverse charge) . Omvendt betalingspligt

betyder, at udenlandske

virksomheder ikke skal

opkræve moms, når de sælger

ydelser til erhvervsdrivende (afgiftspligtige

personer) i Danmark

og at pligten til at afregne

momsen i stedet flyttes til køberen

af ydelsen .

Efter de nye regler er brugen

af omvendt betalingspligt obligatorisk

og gælder i alle tilfælde,

hvor køber af ydelsen er

erhvervsdrivende – uanset om

denne er momsregistreret eller

ej . Udenlandske virksomheder,

der udelukkende har salg til erhvervsdrivende

skal derfor afmeldes

for moms . Reglerne om

omvendt betalingspligt anvendes

ikke, når der sker salg til pri-

Danske Revisorer 1-2009

vatpersoner . I disse tilfælde skal

den udenlandske virksomhed

opretholde sin momsregistrering

og opkræve dansk moms

som hidtil - dog kun ved salg til

privatpersoner .

Udenlandske virksomheders

salg til andre udenlandske

virksomheder

De nye regler skal også anvendes,

når to udenlandske virksomheder,

der ikke er etableret

her i landet, leverer/køber

de ydelser der pr . 1/1 2009 er

blevet omfattet af reglerne om

omvendt betalingspligt (se listen

nedenfor) . I disse tilfælde

skal den udenlandske køber af

ydelsen afregne momsen i Danmark

. Udenlandske købere,

der ikke har et momsnummer

i Danmark, skal således momsregistreres

for at kunne afregne

momsen .

Et eksempel herpå kunne være

følgende:

En tysk virksomhed arrangerer

en medicinalkonference i København

. Deltagerne er både

danske og udenlandske erhvervsdrivende(afgiftspligtige

personer) . Den tyske arrangør

skal ikke momsregistreres

i Danmark for afholdelsen af

konferencen, da alle deltagere

er erhvervsdrivende og brugen

af omvendt betalingspligt derfor

er obligatorisk . Alle deltagere

på konferencen modtager

således en faktura uden dansk

moms med påtegnelsen ”reverse

charge, buyer settles the

VAT” og skal herefter selv angive

momsen til de danske skattemyndigheder

.

Hvilke ydelser er omfattet

Langt de fleste ydelser vil fremadrettet

være omfattet af reglerne

omkring omvendt betalingspligt

.

Som eksempler herpå kan nævnes:

• udlejning af arbejdskraft

• Rådgivningsydelser

• overdragelse af rettigheder

• elektronisk leverede tjenesteydelser

• NYT - Byggeydelser i forbindelse

med opførelse, reparation

og vedligeholdelse af

ejendomme her i landet,

• NYT - Ydelser i forbindelse

med kunst og kultur, herunder

messer, konferencer,

sports- og underholdningsarrangementer,undervisning

mv .

• NYT - Sagkyndig vurdering

og arbejde udført på løsøregenstande

• NYT - Transportydelser og

ydelser tilknyttet transport

Modtagelse af faktura

uden moms

Virksomheder, der modtager

faktura for en ydelse, omfattet

af omvendt betalingspligt,

skal selv angive momsen via

momsangivelsen . Pr . 1 . januar

2009 er momsangivelsen ændret,

således at der ved angivelsen

af momsen nu skelnes mellem;

• moms af varer og ydelser fra

udlandet

• moms af køb af byggeydelser

og arbejdsudleje med omvendt

betalingspligt

Moms, der fejlagtigt er opkrævet

fra en udenlandsk virksomhed

er ikke fradragsberettiget . Virksomheder,

som fra udenlandske

virksomheder modtager en

faktura med fejlagtigt opkrævet

moms, skal derfor anmode om

en kreditnota og en korrekt faktura

uden moms .

Gulpladebiler – ændringer

pr. 1. januar 2009

Regeringen har siden september

2007 arbejdet på en smidiggørelse

af regelsættet for brug af

varebiler på gule plader . Dette

udmøntede sig i første omgang

i en række administrative ændringer,

herunder indførelsen

af begrebet ”specialindrettede

køretøjet” i momspraksis . Reglerne

trådte i kraft i april 2008,

som følge af et politisk forlig

mellem regeringen og dele af

oppositionen .

Ændringerne, som nu træder i

kraft, er de initiativer i det politiske

forlig, som har krævet en

lovændring .

Indførelse af dagsbeviser for

varebiler op til 4 tons

De nye regler giver mulighed

for at ”frikøbe” varebiler på op

til 4 tons, som er registreret til

udelukkende erhvervsmæssig

anvendelse, således at bilen kan

anvendes privat . Dette sker ved

køb af såkaldte dagsbeviser, som

udstedes for én dag af gangen i

op til 20 dage årligt pr . bil (en

stigning på 10 dage i forhold til

det oprindelige lovforslag) .

Prisen på dagsbeviserne er 225

kr . pr . dag, som dækker samtlige

skatte- og afgiftsmæssige krav

mod virksomheden 1 . Uanset

den private anvendelse af bilen,

betragtes anvendelsen af bilen

således udelukkende som er-

1 Det skal dog bemærkes, at en arbejdsgivers

betaling af dagsbeviser for den

ansatte, betragtes som et skattepligtigt

personalegode for den ansatte.


ms og afgifter

hvervsmæssig, når virksomheden

har rekvireret et dagsbevis .

Dagsbeviset udstedes ved betaling

og skal medbringes under

kørsel med bilen den pågældende

dag . Beviset skal på forlangende

forevises politiet eller

SKAT og er dokumentation

for, at den private anvendelse af

bilen er lovlig . Det skal understreges

at der ikke er mulighed

for at købe dagsbeviser med tilbagevirkende

kraft . Ordningen

kan således ikke anvendes som

et redningsnet ved ”ulovlig”

anvendelse af den pågældende

bil .

Lovforslaget er vedtaget i Folketinget,

men da ændringen

er en fravigelse af bestemmelserne

i EU momsdirektivet, afventer

ikrafttrædelsesdatoen en

godkendelse fra EU-Kommissionen

.

Det vil i forbindelse med ikrafttrædelsen

blive muligt at rekvirere

dagsbeviset via TastSelv systemet

på SKATs hjemmeside .

Papegøjeplader

Pr . 1 . januar 2009 afløses det meget

omdiskuterede hvide klistermærke,

som synliggør at den pågældende

bil må anvendes privat,

med særlige nummerplader

– den gamle kending ”papegøjenummerpladen”

(se billede) .

Genindførslen af papegøjepladerne

er en konsekvens af, at der

i stigende grad blev snydt med

klistermærkerne .

Varebiler, der indregistreres efter

d . 1 . januar 2009 til privat eller

Rådgivning · Logistik · Distribution

Prepress · Tryk · Bogbind

Reklamebureau

privat/erhvervsmæssig benyttelse,

vil således blive forsynet

med papegøjeplader . Prisen for

papegøjepladerne er den samme

som for almindelige nummerplader

(1 .180 kr .) .

Den nye ordning har udelukkende

fremadrettet virkning,

hvorfor varebiler, der i dag er

forsynet med det hvide klistermærke,

kan forsætte under

denne ordning . Virksomheder,

der ønsker at skifte klistermærket

ud med de nye nummerplader,

skal betale normalprisen på

1 .180 kr . for de nye plader .

BDO mener

Det oprindelige lovforslag omkring

dagsbeviser omhandlede

kun varebiler til og med 3 tons .

Grænsen blev oprindeligt fast-

sat af hensyn de momsmæssige

regler, hvor varebiler netop opdeles

i kategorien under/over 3

ton . Grænsen blev dog sat op til

4 ton under lovbehandlingen

for at bringe overensstemmelse

med den grænse mellem større

og egentlige lastbiler, der benyttes

i både vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven

.

Grænsen på 4 tons giver derfor

god mening, og giver flere virksomheder

mulighed for at anvende

reglerne .

Muligheden for køb af dagsbeviser

er en længe ventet lempelse

af reglerne og hilses generelt velkommen

. Samtidig er det vores

håb, at sagerne omkring ulovlig

brug af gulpladebiler i fremtiden

kan nedbringes .

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro

www.rounborg.dk

REKLAMEBUREAU ROUNBORG

Danske Revisorer 1-2009

15


16

Arbejdsudleje

Danske Revisorer 1-2009

Mange danske virksomheder har

de senere år gjort brug af arbejdskraft

fra udlandet . Dette har fået

de danske skattemyndigheder til – i

stigende omfang – at anse de udenlandske

arbejdstagere for omfattet

af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens

§ 2, stk . 1, nr . 3, jf .§ 48 B .

Herved pålægges virksomheden at

indbetale en arbejdsudlejeskat på

30% samt 8% AM-bidrag .

Hvad er arbejdsudleje

Det, der er kendetegnende ved arbejdsudleje

er, at en dansk virksomhed/kunde

skal have udført et

bestemt stykke arbejde i Danmark .

De arbejdstagere, der skal udføre

arbejdet, er fortsat ansat i den

udenlandske virksomhed, hvorfra

de modtager deres løn . Den udenlandske

virksomhed sender en faktura

til den danske virksomhed for

det udførte arbejde – oftest på timebetaling

.

De udenlandske arbejdstagere opholder

sig i en eller flere perioder

i Danmark for at udføre arbejdet,

men de betaler skat til deres hjemland

.

Der er derimod ikke tale om arbejdsudleje,

hvis en dansk virksomhed

ansætter udenlandsk arbejdskraft

til at udføre arbejde i Danmark .

Disse arbejdstagere skal registreres

på almindelig vis hos SKAT og have

udstedt et skattekort . Endvidere er

de arbejdstagere, som er fuldt skattepligtige

til Danmark, ikke omfattet

af arbejdsudlejereglerne .

De danske skattemyndigheder lægger

vægt på følgende ved afgørelsen

af, om der foreligger arbejdsudleje:

• Udlejeren (den udenlandske

virksomhed) ikke bærer ansvaret

eller risikoen for arbejdsresultatet

• Hvervgiveren (den danske virksomhed/kunde)

har instruktionsbeføjelsen

over arbejdstageren

• Arbejdet udføres på en arbejdsplads,

som hvervgiveren kontrollerer

og er ansvarlig for

• Vederlaget til udlejeren beregnes

på grundlag af den tid, der

er medgået, eller i andre henseender

under hensyntagen til en

sammenhæng mellem dette vederlag

og den løn, som arbejdstageren

modtager

• Hovedparten af arbejdsredskaber

og materiel stilles til rådighed

for arbejdstageren af hvervgiveren

• Antallet af arbejdstagere og deres

kvalifikationer ikke ensidigt

bestemmes af udlejeren

Ovenstående betingelser indgår

alle i vurderingen af, om der foreligger

arbejdsudleje, men det bemærkes,

at SKAT i en række afgørelser

har lagt specielt vægt på, om vederlaget

beregnes efter medgåede

timer . Herved har SKAT anset den

danske virksomhed for at have det

økonomiske ansvar, idet udlejeren

blot fakturerede antallet af forbrugte

timer og derved ikke påtog sig en

selvstændig økonomisk risiko .

Personer, der stilles til rådighed for

at udføre arbejde her i landet som

udøvende kunstner, musiker, artist

eller sportsudøver, vil ikke være begrænset

skattepligtige efter arbejdsudlejereglen,

jf . skatte- og afgiftsudvalgets

betænkning af 28 . maj

1982 (L 130 1981-82, 2 . samling) .

Arbejdsudlejesynspunktet kan ikke

umiddelbart gøres gældende, hvis

der er tale om en ekspert med sådanne

kvalifikationer og hvis arbejdet

bærer præg af selvstændig

konsulentvirksomhed, at hvervgiveren

er uden forudsætninger for

at varetage instruktionsbeføjelsen

og den overordnede ledelse af den

opgave, der skal udføres . Der skal

dog ske en konkret bedømmelse af

det udførte arbejde i hver enkelt situation

.

I SKM2007 .232 .SR (TfS 2007, 202)

(TfS 2007, 515) fandt Skatterådet,

at der var tale om arbejdsudleje i en

situation, hvor et dansk rekrutteringsfirma

indgik aftale med udenlandske

konsulentfirmaer om, at

disse firmaer skulle stille udenlandske

konsulenter med specialviden

til rådighed for danske kunder, der

havde overladt rekrutteringsopgaven

til det danske rekrutteringsfirma

. Konsulenterne var ansat i de

udenlandske konsulentfirmaer, der

også udbetalte løn til konsulenterne

. På trods heraf ville de danske

kunder være forpligtet til at indeholde

arbejdsudlejeskat samt AM-

og SP-bidrag .


Beregning af arbejdsudlejeskat

på 30%

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk . 1,

nr . 3 fremgår det, at en person der

erhverver indkomst i form af vederlag

for personligt arbejde i forbindelse

med at være stillet til rådighed

for at udføre arbejde her i

landet, er omfattet af den begrænsede

skattepligt . Det er uden betydning

for skattepligten, hvilken

form vederlaget udbetales i .

Det fremgår videre af kildeskattelovens

§ 48 B, at 30% skatten beregnes

af bruttoindtægten, herunder

eventuel godtgørelse til dækning af

udgifter til rejse og ophold mv .

Det bemærkes, at i forbindelse med

forenkling af reglerne om begrænset

skattepligt, jf . lov nr . 425 af 6/6-

2005 (L 148 – 2 04/05) blev kildeskattelovens

§ 2 ændret .

Ifølge de før lovændringen gældende

regler var beregningsgrundlaget

for arbejdsudlejeskatten vederlaget

i penge samt i forbindelse hermed

fri kost og logi, herunder en eventuel

godtgørelse til dækning af udgifter

til rejse og ophold mv .

Som en konsekvens af at udvide

den begrænsede skattepligt, blev

beregningsgrundlaget udvidet til

udover de før nævnte vederlag også

at omfatte alle andre former for vederlag,

herunder alle skattepligtige

personalegoder . Virkningen trådte

i kraft 1 . januar 2006 .

Af seniorskattekonsulent Annie Baare, BDO ScanRevision

Det skal dog bemærkes, at bruttoindkomsten

i kildeskattelovens §

48 B fortsat ikke omfatter udlæg

efter regning, dvs . arbejdsgiverens

dækning af regninger afholdt af

lønmodtageren, når udgifterne er

arbejdsgiverens .

Ved opgørelsen af trækgrundlaget

må den danske virksomhed derfor

skaffe sig oplysning om, hvor

stor en del af vederlaget til udlejeren,

der skal anses som vederlag til

den udlejede arbejdstager . Hvis den

danske virksomhed ikke kan få oplyst,

hvor stor en del af det samlede

vederlag, der viderebetales som

løn til den arbejdsudlejede arbejdstager,

er udgangspunktet for opgørelsen

af trækgrundlaget det samlede

vederlag .

Der kan ikke foretages nogen form

for fradrag i indkomst, hvori der af

hvervgiveren skal indeholdes en

endelig skat på 30%, medmindre

arbejdstageren har valgt beskatning

som grænsegænger efter kildeskattelovens

§ § 5 A-5 D . Dette

betyder, at 30% beskatningen fravælges

og arbejdstageren i stedet

beskattes efter almindelige beskatningsregler

.

Hvis arbejdstageren har valgt at blive

beskattet, som om den pågældende

var omfattet af kildeskattelovens

§ 2, stk . 1, nr . 1, og hermed

blev sidestillet med at udføre arbejde

her i landet for en dansk arbejdsgiver,

jf . kildeskattelovens § 2, stk .

4, 2 .-4 ., kan der ligeledes foretages

fradrag (se nedenfor) .

Grænsegængerreglerne

Hvis den skattepligtige opfylder

betingelserne i kildeskattelovens

§§ 5 A-5D, herunder at den skattepligtiges

personlige indkomst fra

Danmark udgør mindst 75% af den

samlede globalindkomst optjent i

indkomståret, kan den skattepligtige

vælge at blive behandlet som

grænsegænger . Det betyder, at der

kan opnås fradrag i indkomsten efter

skattelovgivningens almindelige

regler, herunder visse udgifter

afholdt i den pågældendes hjemland

.

Valg af beskatning efter

almindelige beskatningsregler

Som det fremgår ovenfor kan den

skattepligtige dog vælge at blive beskattet,

som om den pågældende

var omfattet af kildeskattelovens §

2, stk . 1, nr . 1, jf . kildeskattelovens

§ 2, stk . 4, 2 . – 4 pkt . Det betyder,

at den skattepligtige beskattes efter

de almindelige beskatningsregler

og kan derved opnå fradrag for de

udgifter, der vedrører den skattepligtige

indkomst . Valget skal træffes

senest den 1 . maj i året efter det

pågældende indkomstår, men kan

omgøres til og med den 30 . juni

i det andet kalenderår efter indkomstårets

udløb .

Social sikring

En arbejdstager der fortsat bor i et

andet EU/EØS land og som arbejder

i Danmark, er omfattet af hovedreglen

i EU forordning 1408/71,

hvilket betyder, at arbejdstageren er

omfattet af den sociale sikring i arbejdslandet,

det vil sige Danmark .


Danske Revisorer 1-2009

17


18

➞ Arbejdstageren skal herefter beta- opholdet i Danmark har overste- Afrunding

Danske Revisorer 1-2009

le 8% AM-bidrag, ligesom der skal

indbetales ATP mv . i Danmark .

Hvis arbejdstageren anses for arbejdsudlejet

i Danmark, hvorved

den danske virksomhed/kunde

bliver pålagt at indbetale 30% arbejdsudlejeskat,

skal der herudover

betales 8% AM-bidrag .

Hvis arbejdstageren – udover at udføre

arbejde i Danmark – udfører

arbejde i sit hjemland, f .eks . i friuger,

er den pågældende omfattet

af den sociale sikring i hjemlandet .

Det betyder, at der ikke skal indbetales

AM-bidrag og ATP mv ., men

at der i stedet skal betales sociale afgifter

i den pågældendes hjemland .

Dette kan både omfatte medarbejderbidrag

samt arbejdsgiverbidrag .

I denne forbindelse skal der indhentes

en attest E 101 i hjemlandet

som dokumentation for, at arbejdstageren

er omfattet af den sociale

sikring i hjemlandet .

Entrepriseaftaler

Det bemærkes, at hvis en udenlandsk

virksomhed for egen regning

og risiko har indgået en entrepriseaftale

med en dansk virksomhed/kunde

vedrørende udførelse

af arbejde i Danmark er arbejdstagerne

ikke omfattet af arbejdsudlejebestemmelserne

. Om hvorvidt

medarbejderne anses for skattepligtige

til Danmark afgøres ud

fra bestemmelserne i den konkrete

dobbeltbeskatningsaftale mellem

medarbejdernes bopælsland og

Danmark . Her er det afgørende om

medarbejderen anses for fuldt eller

begrænset skattepligtig samt om

get 183 dage indenfor kalenderåret

eller en 12 måneders periode .

Hvis den udenlandske virksomhed

anses for at udøve virksomhed gennem

et fast driftssted i Danmark,

anses de medarbejdere, som er tilknyttet

det faste driftssted i Danmark,

for at have en dansk arbejdsgiver

– nemlig det faste driftssted .

Det betyder, at medarbejderen skal

have et ganske almindeligt skattekort

og dermed ikke er omfattet af

reglerne om arbejdsudleje .

SKAT har afgjort en sag, jf . SKM

2008 .444 SR, hvor Skatterådet godkendte

en entrepriseaftale, selvom

faktureringen skete efter medgåede

timer . I den konkrete sag blev der

lagt vægt på en række momenter,

der trak i retning af, at der forelå

entrepriseforhold . Disse forhold

var:

• den udenlandske virksomhed

havde efter kontrakten instruktionsmyndigheden

over arbejdstageren

• antallet af arbejdstagere og deres

kvalifikationer bestemmes af

den udenlandske virksomhed

• arbejdsredskaber stilles til rådighed

af den udenlandske virksomhed

• materiel stilles til rådighed for

arbejdstageren af den udenlandske

virksomhed

• den udenlandske virksomhed

har påtaget sig en dagbod i tilfælde

af forsinkelse

De senere år har SKAT afgjort en

lang række sager, hvor de har anset

medarbejdere for omfattet af

de danske arbejdsudlejeregler . Det

bemærkes således, at der er en righoldig

praksis, som vi ikke har gennemgået

i nærværende artikel, idet

vi alene har foretaget en beskrivelse

af reglerne .

Afgrænsningen mellem arbejdsudleje

og entreprise er hårfin . Det er

vores erfaring, at SKAT i en række

situationer hellere anser medarbejdere

for omfattet af arbejdsudlejereglerne

end at undersøge de nærmere

konkrete omstændigheder .

Deres afgørelse er ofte baseret på

et interview med nogle medarbejdere

i virksomheden, uden at sagens

fakta er bekræftet af virksomheden

. Dette er i sig selv kritisabelt

og det ville tillige klæde SKAT at

henvise til afgørelser, hvor SKAT

ikke har fået medhold i statuering

af arbejdsudleje .

På baggrund af ovenstående kan

det derfor anbefales, at aftalen

mellem den danske virksomhed og

den udenlandske virksomhed indgås

skriftligt for bedre at kunne dokumentere,

at aftalen opfylder de

ovenfor nævnte kriterier .


Til vores økonomisektion på fem

engagerede medarbejdere søger vi

en dygtig og erfaren faglig leder.

Økonomisektionens overordnede

opgave er at styre Finansforbundets

centrale økonomi, som inde bæ rer

udarbejdelse af budgetter og regn -

skaber, periodiske budgetopfølgninger

og analyse arbejder. Sektionen

har også ansvaret for forbundets

bogføring, ligesom de forestår bog-

holderi og regnskabsudarbejdelse

for en del af forbundets kredse.

OPGAVEN:

Som koordinator for økonomi sektionen

har du det faglige ansvar og

er overordnet ansvarlig for sek tio-

nens opgaver.

Du skal stå for den løbende kontakt

til vores revisor og pengeinstitutter.

I forhold til den politiske del af

organisationen vil der være løbende

kontakt med kassererne for vores 10

decentrale kredse, ligesom du skal

deltage i møderne i forbundets

centrale budget- og fi nansudvalg.

Endelig vil en væsentlig opgave være

udarbejdelse af diverse analyser af

forbundets økonomi samt økono-

misk ekspertbistand ved henvendelser

fra kolleger og politikere om

stort og småt.

DINE KVALIFIKATIONER:

Der er fl ere veje ind i dette job. Det

ØKONOMI- ANSVARLIG

kan være, at du har en længere

økonomisk uddannelse bag dig samt

nogle års praktisk erfaring med

lignende opgaver. Måske har du

arbejdet som revisor, og er nu parat

til næste skridt i karrieren, eller du

er efter nogle år vokset ud af en

stilling som bogholder eller con -

troller. Det vigtigste er dine kniv-

skarpe kompetencer inden for

budget/regnskab, afrapportering

og analyse.

Din arbejdsstil skal være kendetegnet

ved en resultatorienteret

tilgang til dine opgaver og en evne

til at holde overblikket uden at miste

kendskabet til detaljen. Du arbejder

effektivt, analytisk og struktureret,

ligesom du er god til at fremdrage

og formidle økonomiske data i

oversigter og notater.

IT-mæssigt er det af afgørende be-

tydning, at du behersker Excel på

superbrugerniveau. Dybtgående

kendskab til Navision eller til sva-

rende økonomisystem er nødvendigt.

Erfaring med at begå sig i politisk

styrede organisationer vil være en

fordel.

PERSONLIGE EGENSKABER:

Som person er du udadvendt og

kommunikerende, og formår at begå

dig over for alle slags mennesker og

interessenter.

Du er initiativrig og selvstændig, men

også indstillet på at indgå i teams. Du

er meget ansvarsbevidst og arbejder

grundigt og omhyggeligt med opga-

verne. Du trives med udfordringer,

men er også indstillet på at skulle

løfte mere rutineprægede opgaver i

en travl hverdag, hvor du er tæt på

dine kolleger – som du sætter pris på

at dele et godt grin med.

VI TILBYDER:

En spændende og udviklende stilling

i et stærkt fagligt miljø. Her er gode

muligheder for videreuddannelse og

kompetenceudvikling, og vi tilbyder

attraktive løn- og arbejdsvilkår efter

intern overenskomst.

Vil du vide mere, kan du kontakte

afdelingschef Lars Broberg eller

koordinator Erik Andresen på

3296 4600.

ANSØGNINGSFRIST TORSDAG

DEN 19. MARTS 2009.

SAMTALER FINDER STED

ONSDAG DEN 25. MARTS 2009

Ansøgning mærket ”Økonomiansvarlig”

sendes til Finansforbundet,

Applebys Plads 5,

1411 København K

Att. HR-konsulent Annette Holck,

eller via mail til

ah@fi nansforbundet.dk

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for ca. 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med

tilknytning til den fi nansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste

arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles værdigrundlag med en

decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Danske Revisorer 1-2009

19


20

Momsmæssige faldgruber

- forhold som virksomheder

og deres rådgivere bør være

opmærksomme på

Personaleomkostninger

En momsregistreret virksomhed

har som udgangspunkt ret

til momsfradrag vedrørende indkøb

af varer og ydelser, som anvendes

til virksomhedens momspligtige

aktiviteter . Fradragsretten

kan imidlertid være indskrænket/

begrænset, når det drejer sig om

virksomhedens personaleomkostninger

. Her afhænger fradragsretten

af, hvilken type udgift der er

tale om og i visse tilfælde, hvordan

varen/ydelsen anvendes . Virksomheden

kan således have enten fuld,

delvis eller ingen momsfradragsret,

hvilket nedenstående eksempler illustrerer

.

Telefoni

Når en virksomhed stiller en telefon

til rådighed for en medarbejder

kan det enten være i form af

Af Susanne Johnsen, Kathrine Emanuel og Søren Engers, Ernst & Young A/S

På moms- og afgiftsområdet er der i den senere tid sket flere væsentlige ændringer og yderligere ændringer

vil træde i kraft i den kommende tid. Når der gennemføres sådanne lov- eller praksisændringer kan dette skabe

usikkerhed hos virksomhederne. Yderligere er der visse områder inden for moms- og afgiftsretten, som næsten pr.

tradition volder virksomhederne vanskeligheder.

Moms- og afgiftsretten er derfor et område, der af adskillige virksomheder bør tillægges øget interesse, da det ved

en korrekt håndtering sikres, at virksomheden betaler det de er forpligtet til, hverken mere eller mindre.

Danske Revisorer 1-2009

en fastnettelefon eller en mobiltelefon

. Virksomhedens udgifter vil

i den forbindelse omfatte anskaffelse

af telefon, abonnement og

samtaleudgifter . Momsfradraget

for disse udgifter afhænger af, om

der er tale om en fastnettelefon eller

mobiltelefon .

Fastnettelefoni

Når det er tale om udgifter til en

fastnettelefon, som installeres hos

en medarbejder, kan virksomheden

fradrage 50 % af momsen . Det er

en betingelse herfor, at medarbejderen,

i et vist omfang, benytter telefonen

arbejdsmæssigt . Momsfradraget

på 50 % er i princippet uafhængigt

af den faktiske anvendelse

af telefonen . Praksis viser imidlertid,

at reglen om de 50 % kan fraviges,

når særlige omstændigheder

gør sig gældende . I en konkret sag,

indrømmede Højesteret en virksomhed

fuldt momsfradrag for

udgifter til telefoner og ISDN forbindelser,

da disse var etableret på

medarbejdernes hjemmekontorer,

som var adskilt fra den private beboelse

.

Generelt vil der dog være en formodning

for, at telefonen også bliver

anvendt privat, når telefonen

er anbragt på medarbejderens private

adresse . Den almindelige regel

om 50 % momsfradrag bør således

være udgangspunktet .

Mobiltelefoni

Er der i stedet tale om en mobiltelefon

er momsfradraget baseret på

et skøn over den erhvervsmæssige

henholdsvis den private anvendelse

. Såfremt mobiltelefonen udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt


er momsfradraget 100 % . Benyttes

mobiltelefonen imidlertid også

privat, er det op til virksomheden

at fastsætte den erhvervsmæssige

andel skønsmæssigt . I praksis har

det tidligere været udbredt at anvende

et skøn på 50 % ud fra det

synspunkt, at momsfradraget for

stationære telefoner lovmæssigt

var fastsat til 50 % . Skatterådet har

imidlertid i et bindende svar gjort

op med denne praksis og fastslået,

at der skal foretages et reelt skøn .

For mobiltelefoner er det således

gældende, at momsfradraget afhænger

af den faktiske anvendelse

modsat fastnettelefoner, hvor der

opereres med en fast fradragsprocent,

der er uafhængig af anvendelsen

.

Internet

Når en virksomhed stiller internetadgang

til rådighed for en medarbejder,

vil udgifterne omfatte

installation og det løbende forbrug

. I forhold til momsfradraget

vedrørende disse udgifter skal der

sondres mellem ISDN-forbindelser

(fastnetforbindelser) og andre internetopkoblinger,

herunder AD-

SL-forbindelser .

ISDN-forbindelse

ISDN-forbindelser, der installeres

hos en medarbejder, anses for en

fastnetforbindelse . Derfor er fradragsreglerne

de samme som beskrevet

for fastnettelefoner ovenfor

. Momsfradraget for omkostninger

til en ISDN-forbindelse er

derfor som udgangspunkt også

50 % . Som tidligere nævnt er der

i særlige tilfælde mulighed for et

højere momsfradrag . Dette forudsætter

imidlertid, at virksomheden

kan dokumentere, at den erhvervsmæssige

anvendelse overstiger 50

% .

ADSL-forbindelse

Afholder en virksomhed omkostninger

til en medarbejders ADSLforbindelse,

fastlægges momsfradraget

på grundlag af et skøn . En

ADSL-forbindelse, som udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt,

berettiger dermed til et momsfra-

erhvervsmæssig anvendelse er det

op til virksomheden at skønne fordelingen

. Den skønsmæssige ansættelse

af den erhvervsmæssige

andel foregår således på samme

måde som beskrevet under mobiltelefoner

.

Andre personaleomkostninger

Frugt, kaffe, te & vand

Frugt, kaffe og te som virksomheden

gratis stiller til rådighed for

medarbejderne berettiger ikke til

momsfradrag . De nævnte mad- og

drikkevarer sidestilles med kost,

hvilket der ikke er momsfradrag for .

For så vidt angår den momsmæssige

behandling af vand er praksis

uklar, men SKAT hælder mest til,

at der ikke er fradrag for momsen

vedrørende indkøb af vand på flasker/beholdere

.

Personalearrangementer

En virksomhed har ikke fradrag for

momsen af udgifter til personalefester,

herunder julefrokost, jubilæumsmiddage,

fødselsdage og

lignende arrangementer, når disse

holdes i virksomhedens egne lokaler

.

Afholdes personalearrangementet

ude i byen, det vil sige på restaurant,

kro mv . har virksomheden ret

til at fradrage 25 % af momsen . Det

er en forudsætning, at udgiften er

strengt erhvervsmæssig . Dette udelukker

imidlertid ikke, at ledsagere

deltager i arrangementet, fx en julefrokost

. Kun hvis udgiften er af

privat karakter kan fradrag nægtes

.

Dokumentationskrav

For at opnå momsfradrag er det en

grundlæggende betingelse, at udgiften

relaterer sig til momspligtige

aktiviteter, hvilket ovenstående eksempler

illustrerer . Momsfradragsretten

er imidlertid også betinget

af, at visse dokumentationskrav er

opfyldt .

Først og fremmest skal virksomheden

kunne fremlægge en faktura,

herunder en forenklet faktura som

dokumentation for købsmomsen .

Det er endvidere en betingelse, at

fakturaen er stilet til virksomhe-

den . I forbindelse med personalegoder,

er det ofte forekommende,

at fakturaen er stilet til en medarbejder,

som herefter får refunderet

udgiften af arbejdsgiveren . Dette

indebærer imidlertid tab af momsfradragsret

. Selvom virksomheden

er den endelige betaler af fakturaen,

er momslovens betingelser

ikke opfyldt og fradragsretten udelukkes

.

Denne problemstilling er først og

fremmest relevant i forhold til telefon

og internet, som stilles til rådighed

for medarbejdere, men også

for en række andre personalegoder,

hvor den enkelte medarbejder står

opført som abonnent .

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående

varierer momsfradraget alt efter,

hvilken type personaleomkostning

der er tale om . Virksomheden bør

derfor være opmærksom på, hvor

stort et momsfradrag den er berettiget

til .

Det er endvidere vigtigt, at virksomheden

overholder dokumentationskravene

. Ud fra virksomhedens

synspunkt er det uhensigtsmæssigt

at miste momsfradragsretten vedrørende

udgifter til personalegoder

og derfor må virksomheden indgå

de relevante abonnementer for at

opretholde fradragsretten .

Tab på debitorer

Virksomheder har under visse betingelser

mulighed for at fradrage

tab på debitorer . Virksomheder kan

således fradrage 80 % af konstaterede

tab på fordringer i momsgrundlaget,

når det efterfølgende konstateres,

at virksomheden ikke modtager

det aftalte vederlag .

Momspligtige leverancer

Det er alene tab vedrørende momspligtige

leverancer, der kan fradrages

. Tab vedrørende gave- eller lånedispositioner

kan således ikke

fradrages . Yder en virksomhed

kredit udover, hvad der kan anses

som sædvanligt indenfor den pågældende

branche, eller fortsætter

leveringen på trods af, at virksomheden

er velvidende om, at debi-

drag på 100 % . Ved både privat og ➞

Danske Revisorer 1-2009

21


22


Danske Revisorer 1-2009

tor ikke er i stand til at betale, kan

en konkret vurdering medføre, at

der ikke foreligger en momspligtig

levering, hvorfor det ikke vil være

muligt at fradrage tab, der opstår i

forbindelse hermed .

Endeligt konstaterede tab

Det er en betingelse for adgangen

til at foretage momsmæssig regulering

ved tab på debitorer, at tabet

er endeligt konstateret . Det er alene

under særlige omstændigheder, at

det kan anses som sandsynliggjort,

at en fordring er endelig tabt . Sådanne

særlige omstændigheder vil

under nærmere definerede forudsætninger

bl .a . foreligge ved debitors

indtrådte konkurs, ved gennemførelse

af tvangsakkord eller

likviditetsakkord, ved frivillig akkord

eller når det af udskrift af fogedprotokollen

fremgår, at fogedforretning

for den pågældende fordring

har været forgæves .

Man skal derfor være opmærksom

på, at en frivillig aftale om, at debitor

kun betaler en andel af sin

skyld, hvorefter der meddeles saldokvittering

på restskylden, ikke

kan danne grundlag for en momsmæssig

regulering . Kun hvis betingelserne

for en frivillig akkord,

hvilket blandt andet betyder, at akkorden

skal omfatte mindst 50% af

debitors samlede skyld, er opfyldt,

kan der ske regulering .

Mindre fordringer

Ved tab på fordringer på 3000 kr .

eller derunder kan disse tab fradrages

i momsgrundlaget, når inddrivelse

af fordringen opgives, efter at

virksomheden, virksomhedens advokat

eller anden inkassovirksomhed

skriftligt har rykket debitor for

det skyldige beløb . Det er en forudsætning

for, at der kan foretages

fradrag for tab på de omhandlede

fordringer, at der er foretaget tilstrækkelige

handlinger i forhold til

fordringens inddrivelse . Yderligere

vil det normalt være en forudsætning,

at handelsforholdet med debitor

afbrydes i mindst et år før der

foretages regulering .

Overdragelse af fordringer

Virksomheder overdrager ofte fordringer

til tredjemand, eksempelvis

factoringselskaber eller finansieringsselskaber

. Overdragelse af

fordringer kan enten være til sikkerhed

eller eje . Virksomheder skal

i denne forbindelse være opmærksomme

på, at det alene er den, der

bærer kreditrisikoen, som kan foretage

fradrag for eventuelle tab på

fordringen . Det er således alene

den oprindelige sælger af en vare

eller tjenesteydelse, der har afregnet

salgsmoms, som kan fradrage

et eventuelt tab på den pågældende

debitor . Den eneste undtagelse

herfra er ved virksomhedsoverdragelse,

såfremt fordringer overdrages

til kurs pari . Her vil den nye

virksomhedsindehaver ved efterfølgende

tab på debitorerne kunne

foretage fradrag i momsgrundlaget

. Noget helt andet er, at der som

oftest følger en hensættelse til imødegåelse

af tab med, hvorfor overdragelse

til kurs pari som oftest er

illusorisk .

Eventuelle kurstab, der opstår i

forbindelse med overdragelse af en

fordring til eje, vil ikke berettige til

regulering af momsen . Virksomheder

kan derfor med fordel overveje,

hvorvidt fordringer på nødlidende

debitorer skal blive i virksomheden

.

Varebiler

I 2008 blev momspraksis ændret

vedrørende varebiler med en tilladt

totalvægt under 3 tons . Ændringerne

indebar en lempelse i forhold til

den dagældende praksis .

Specialindrettede køretøjer

Det skattemæssige begreb ”specialindrettet

køretøj” blev indført

på momsområdet . Ved specialindrettede

køretøjer forstås varevogne,

som er indrettet med fastmonterede

hylder eller lignende fast udstyr

til erhvervsmæssig brug . Sådanne

specialindrettede køretøjer anses

ikke som egnede til privat kørsel .

Afgørelsen af, hvorvidt en varebil

anses som et specialindrettet køretøj

afhænger af en konkret vurdering

af det enkelte køretøj . Ved be-

dømmelsen kan der blandt andet

lægges vægt på elementer som ejerens

branche og om køretøjet ved

sin indretning er blevet mindre egnet

til privat brug . Ligeledes kan

varebilens fremtoning have betydning

. Er køretøjet således tilsmudset

som følge af den erhvervsmæssige

anvendelse, kan dette være en

indikation af, at bilen er uegnet til

privat brug .

Specialindrettede køretøjer kan

uden momsmæssige konsekvenser

anvendes til kørsel mellem brugerens

private bolig og den faste arbejdsplads

. Private ærinder tillades,

såfremt den erhvervsmæssige

rute ikke fraviges væsentligt . Hermed

menes afvigelser på ikke mere

end ca . 200 meter . Foruden disse

svinkeærinder er der adgang til

privat kørsel op til 1000 km . årligt,

så længe det sker i tilknytning til

den erhvervsmæssige kørsel . Man

anvender i denne forbindelse ikke

kalenderåret, men en 12 måneders

periode .

Øvrige varebiler under 3 tons

For varebiler under 3 tons gælder

det, at kørsel mellem hjem og fast

arbejdssted er privat kørsel, hvorfor

sådan benyttelse af køretøjet

vil medføre, at retten til fradrag for

momsen mistes . Der forekommer

imidlertid visse tilfælde, hvor kørsel

mellem hjem og arbejde ikke

har momsmæssige konsekvenser .

Dette gælder i følgende situationer:

• Kørsel mellem skiftende arbejdssteder

• Kørsel som led i en vagtordning

• 25-dages reglen, som indebærer,

at der uden momsmæssige

konsekvenser kan køres

fra arbejdspladsen til hjemmet

op til 25 gange årligt pr . køretøj,

når bilen den efterfølgende

dag udelukkende skal benyttes

erhvervsmæssigt, eksempelvis

kørsel til møde mv .

Kørsel i relation til arbejde

Praksisændringen medførte yderligere,

at der i arbejdstiden kan køres


til spisning ligesom der kan hentes

mad til ansatte uden momsmæssige

konsekvenser . Det tillades også,

at en kollega afhentes eller afsættes

ved kørsel til og fra et arbejdssted,

såfremt arbejdsgiveren beordrer

dette .

Men herudover må almindelige

varebiler under ingen omstændigheder

anvendes til private formål,

herunder kørsel med børn til

børneinstitution, private indkøb

o .lign .

Lovændringer

Folketinget har den 19 . december

2008 vedtaget nye regler vedrørende

varebiler, med ikrafttrædelse

pr . 1 . januar 2009 . For så vidt angår

dagsbeviser afventes datoen for

ikrafttræden stadig .

Papegøjeplader

Ændringerne genindførte de såkaldte

papegøjeplader til mærkning

af varebiler, der er anmeldt

til privat eller blandet privat og

erhvervsmæssig anvendelse . Disse

plader erstatter den eksisterende

mærkatordning . Varebiler der er

registreret før 1 . januar 2009 forbliver

imidlertid under mærkatordningen

.

Prisen for disse plader er 1180 kr .

svarende til prisen for almindelige

plader . Ændres anvendelsen fra erhvervsmæssig

brug, således at varebilen

skal påføres papegøjeplader

er prisen 160 kr .

Dagsbeviser

For at gøre privat brug af alle varebiler

med tilladt totalvægt på under

4 tons mere fleksibel, indføres

der dagsbeviser for privat brug af

varebiler . Det bliver således muligt

for medarbejderen at ”købe” sig

til privat anvendelse af en varebil,

uden at dette har momsmæssige

konsekvenser . Prisen for et dagsbevis

vil være 225 kr . pr . dag og der

kan købes op til 20 dages privatbenyttelse

pr . varebil pr . år .

Konklusion

Virksomheder bør i stigende grad

fokusere på en korrekt håndtering

af moms og afgifter, da dette kan

medføre omkostningsbesparelser .

Særligt i forbindelse med virksomheders

personaleomkostninger er

det essentielt, at fakturaen udstedes

til virksomheden, idet virksomheden

ellers kan miste retten

til fradrag for momsen vedrørende

de pågældende omkostninger . Dette

vil betyde en indirekte meromkostning

for virksomheden .

Et yderligere område af økonomisk

interesse er håndteringen af virksomheders

tilgodehavender . Det er

således alene den oprindelige sælger,

der kan regulere for tab på debitorer

. Virksomheder, der agter at

overdrage fordringer enten til eje

eller sikkerhed, bør derfor overveje,

hvilke fordringer, der overdrages .

Det vil således ikke være muligt

for virksomheden at regulere for

eventuelle kurstab på overdragne

fordringer .

Endelig er det vigtigt, at virksomhederne

overholder de retningslinier,

som er gældende for varebiler,

da virksomheden ellers kan

risikere at blive mødt med moms-

og afgiftsmæssige krav . Hidtil har

SKAT fokuseret på åbenlys ulovlig

anvendelse (kørsel til private

arrangementer, ærinder o .lign .),

men det må forventes, at kontrollen

i højere grad vil blive målrettet

mod reglerne om skiftende arbejdssteder

m .fl .








Danske Revisorer 1-2009

23


24

ækningsaf

Dækningsafgift

Hvad er dækningsafgift?

Der er en række skatter og afgifter

forbundet med at eje eller

leje fast ejendom . En af disse afgifter

kaldes dækningsafgift, og

opkræves af kommunerne . Det

er den enkelte kommune, der

bestemmer, om der skal opkræves

dækningsafgift vedrørende

de ejendomme, som ligger i

kommunen og anvendes til afgiftspligtige

formål . Dækningsafgiften

opkræves ved siden af

den egentlige ejendomsbeskatning

.

Afgiften opkræves med op til 10

promille af den faste ejendoms

forskelsværdi, i det omfang forskelsværdien

overstiger 50 .000

kr .

Forskelsværdien er reelt værdien

af bygningerne på den faste

ejendom, idet den opgøres som

forskellen mellem værdien af

den faste ejendom og værdien

af grunden i henhold til den offentlige

ejendomsvurdering .

Dermed vil ubebyggede grunde

reelt ikke være omfattet af dækningsafgiften,

idet der ikke er

nogen forskelsværdi at beregne

dækningsafgiften af . Ubebyggede

grunde kan både være grunde,

der aldrig har været bebyggede,

og grunde, hvor bygningerne

f .eks . er revet ned .

Et eksempel til illustration:

Hvis en ejendom er vurderet til

1 .020 .500 kr ., og grundværdien

udgør 403 .700 kr . heraf, er forskelsværdien

616 .800 kr . Beregningsgrundlaget

for dækningsafgiften

vil derfor være 566 .800

kr ., da der som nævnt ovenfor

gives et nedslag på 50 .000 kr . i

forskelsværdien .

Danske Revisorer 1-2009

Hvis grundværdien i eksemplet

i stedet er ansat til 970 .800 kr .,

vil forskelsværdien være 49 .700

kr . Dermed er beregningsgrundlaget

for dækningsafgiften 0 kr .,

da forskelsværdien ikke overstiger

nedslaget på de 50 .000 kr .

Overvejelser om

dækningsafgiften

Det er jo de færreste, der har lyst

til at betale en skat eller en afgift,

hvis de ikke er nødt til det .

For at sikre sig, at man ikke betaler

unødig dækningsafgift, er

der et par ting, man bør undersøge:

• Anvendes ejendommen til

formål, der er dækningsafgiftsbelagte?

• Svarer omfanget af anvendelsen

forholdsmæssigt til

den pålagte dækningsafgift?

• Er vurderingen af den faste

ejendom korrekt?

Disse overvejelser er ikke forbeholdt

ejere af fast ejendom . Lejere,

hvor lejekontrakten overvælter

udgiften til dækningsafgift

på lejeren, bør bestemt også

interessere sig for disse spørgsmål

.

Anvendelsen af ejendommen

er afgørende for betaling af

dækningsafgiften

Hvordan en fast ejendom er anvendt,

er afgørende for afgørelsen

af, om der skal betales dækningsafgift

.

Den vurderingsmæssige registrering

af ejendommen tillægges

således ikke afgørende betydning

for afgørelsen af, om

der skal betales dækningsafgift .

Det er også vigtigt at være opmærksom

på, at der ikke er nogen

myndighed, der automatisk

undersøger anvendelsen af

ejendommen - der er således

ikke nogen automatisk indberetning

ved ændret anvendelse

af ejendommen, det er alene op

til ejeren/lejeren at få dette registreret

korrekt .

Afgørelserne af, om en given

ejendom er dækningsafgiftspligtig

eller ej, er ofte uhyre konkrete,

idet den erhvervsmæssige

tilknytning til ejendommens

anvendelse oftest tillægges afgørende

vægt . Der kan derfor være

penge at spare på at undersøge

nærmere, om bygningernes anvendelse

er i overensstemmelse

med den anvendelse, kommunen

har lagt til grund for opkrævningen

.

Ejendomme, der anvendes til

kontor, forretning, hotel, fabrik,

værksted og lignende øjemed

kan pålægges dækningsafgiften

.

’Lignende øjemed’ omfatter

bl .a . ejendomme, der anvendes

til banker, sparekasser, biografer,

restaurationer, slagterier, mejerier,

vaskerier og servicestationer

. Disse typer ejendomme vil

som hovedregel kunne pålægges

dækningsafgift . Også ejendomme,

der benyttes til lagerbygninger,

pakhuse, siloanlæg,

tankanlæg og kølehuse vil kunne

pålægges dækningsafgift,

hvis bygningerne anvendes som

led i forretnings– eller fabrikationsvirksomhed

.

Ejendomme, som anvendes til

land– og skovbrug, frugtplantager,

gartnerier og havebrug er

ikke omfattet af dækningsafgiften

. Selvstændige garageanlæg

og busstationer er heller ikke

dækningsafgiftspligtige . Opbevaringsrum

og opbevaringsplads,

der udlejes til privat benyttelse,

vil heller ikke være en

anvendelse, der medfører dækningsafgift

.

Ejendomme, der anvendes til

undervisningsbrug er heller ikke

omfattet af dækningsafgiften .

Dette gælder også, selvom undervisningen

måtte have karakter

af værkstedslignende aktivitet,

f .eks . autoværksted, så længe

der er tale om undervisningsaktiviteter

og ikke erhvervsmæssig

virksomhed på værkstedet .

For udlejede ejendomme er det

lejerens anvendelse, der er afgørende

for, om der skal betales

dækningsafgift .

Hvis ejendommens anvendelse

er registreret forkert, risikerer

man således at betale unødig

dækningsafgift . Man bør derfor

sikre sig, at anvendelsen af ejendommen

er i overensstemmelse

med de dækningsafgiftspligtige

anvendelser, hvis man betaler

dækningsafgift .

Fredede ejendomme og ejendomme

ejet af det offentlige er

uanset anvendelsen ikke dækningsafgiftspligtige

.

Anvendelsens omfang

Ikke enhver anvendelse af en

fast ejendom til kontor, forretning

mv . medfører, at der skal

betales dækningsafgift . Anvendelsen

til dækningsafgiftspligtige

formål skal således have et

vist omfang, førend der pålægges

dækningsafgift .


giftAf

skattekonsulent, cand.jur. Lone Løschenkohl, BDO ScanRevision

Ejendomme med mere end

én anvendelse (blandet

anvendelse hele året)

Hvis det ikke er hele ejendommen,

der anvendes til kontor,

forretning mv ., kan dette forhindre

opkrævning af dækningsafgift

.

Der kan nemlig kun opkræves

dækningsafgift, hvis mindst

halvdelen af forskelsværdien af

hele ejendommen kan henføres

til den del af ejendommen,

som anvendes til kontor, forretning

mv .

Hvis mere end halvdelen af forskelsværdien

kan henføres til

den del af ejendommen, som

anvendes til kontor, forretning

mv ., skal der beregnes en forholdsmæssig

dækningsafgift for

denne del af ejendommen .

Det kan naturligvis volde vanskeligheder

at få fordelt værdien

af ejendommen på de forskellige

aktiviteter, der foregår

på ejendommen . Hvis der kun

er én bygning på ejendommen,

må fordelingen formentlig foretages

efter den kvadratmæssige

fordeling på aktiviteterne, med

mindre det kan godtgøres, at

bygningens værdi ikke er ligeligt

fordelt på kvadratmeterne .

Et par eksempler kan illustrere

halvdelsreglen:

En ejendom har en forskelsværdi

på 1 .800 .000 kr ., og der er

tre bygninger på ejendommen .

Værdien af disse tre bygninger

kan fordeles således: 800 .000 kr .

af værdien kan henføres til bygning

A, 600 .000 kr . til bygning B

og 400 .000 kr . til bygning C .

Eksempel 1:

Bygning A anvendes til kontor

og forretning, mens bygning B

er udlejet til naboen, som opbevarer

private indbogenstande i

bygningen, og bygning C er lejet

ud til genboen, som opbevarer

sine skovbrugsmaskiner der,

når de ikke er i brug . I denne

situation vil alene bygning A

være anvendt til dækningsafgiftspligtige

formål, og derfor

kan alene 800 .000 kr . af forskelsværdien

på 1 .800 .000 kr . henføres

til dækningsafgiftspligtige

formål . I denne situation skal

der ikke betales dækningsafgift,

fordi værdien af den bygning,

der anvendes til dækningsafgiftspligtige

formål, udgør under

halvdelen af ejendommens

samlede forskelsværdi .

Eksempel 2:

Bygning A anvendes fortsat til

kontor og forretning, og bygning

B udlejes til naboens opbevaring

af privat indbo, mens

bygning C nu anvendes af genboen

til værksted i forbindelse

med hans virksomhed som cykelsmed

. Dermed bliver værdien

af de bygninger, der anvendes

til dækningsafgiftspligtige

aktiviteter samlet 1 .200 .000 kr .

Ejeren af ejendommen kan derfor

ikke benytte halvdelsreglen

til at undgå dækningsafgiften,

men må beregne dækningsafgift

af et grundlag på 700 .000 kr . efter

nedslaget på 500 .000 kr .

Ejendommens anvendelse

skifter over året (kun én

anvendelse ad gangen)

Hvis ejendommen ikke anvendes

til kontor, forretning mv .

hele året, skal der også kun beregnes

en forholdsmæssig dækningsafgift

. Opgørelsen sker på

kvartalsmæssigt grundlag .

Et eksempel herpå kan f .eks .

være en efterskole, der i sommerferien

udlejer elevernes værelser

som hotelværelser til turister

i 2 1/2 måned . Benyttelsen

til dækningsafgiftspligtige formål

i en del af året medfører, at

der skal betales en fjerdedel af

den fuld dækningsafgift opgjort

på årsbasis .

Ejendommens anvendelse

skifter over året (flere

anvendelser ad gangen)

Hvis en ejendom hen over året

anvendes til blandede aktiviteter,

kan det blive nødvendigt at

kombinere halvdelsreglen med

reglen om forholdsmæssig regulering

af dækningsafgiften på

grund af, at anvendelsen skifter

hen over året .

Et relevant eksempel herpå kan

være en hotelejendom, der i videst

muligt omfang anvendes til

kursusaktiviteter, men hvor den

ledige værelseskapacitet sælges

til almindelig overnatning som

hotelværelser .

For sådan en ejendom kan det

sagtens lade sig gøre, at der i

nogle kvartaler slet ikke skal beregnes

dækningsafgift for ejendommen

pga . halvdelsreglen,

mens der i andre kvartaler skal

beregnes dækningsafgift for

hele ejendommen . Dette kan

f .eks . være tilfældet, hvis ejendommens

anvendelse til hotelvirksomhed

(et dækningsafgiftspligtigt

formål) svinger mellem

30 og 70 % af ejendommens kapacitet

hen over året . I de kvartaler,

hvor kursusaktiviteten

lægger beslag på mere end 50

% af ejendommen, skal der pga .

halvdelsreglen ikke beregnes

dækningsafgift for ejendom-

men, mens der i de kvartaler,

hvor anvendelsen til hoteldrift

er oppe over 50 % af ejendommen,

skal beregnes dækningsafgift

for hele ejendommen .

Hvad skal man gøre, hvis der

er betalt dækningsafgift på

forkert grundlag

Hvis der er betalt dækningsafgift

på et forkert grundlag, f .eks . hvis

der er opkrævet dækningsafgift

hvor ejendommens anvendelse

ikke er dækningsafgiftspligtig,

kan dækningsafgiften som udgangspunkt

søges tilbagebetalt

5 år tilbage i tid . Selve betalingskravet

forældes efter reglerne i

forældelsesloven .

Hvis den forkerte betaling skyldes

fejl i vurderingen, f .eks . hvis

værdien af ejendommen er sat

for højt eller grundværdien er

sat for lavt, kan man klage over

vurderingen, hvis klagefristen

overholdes . Klagefristen udløber

for almindelige vurderinger

og omvurderinger den 1 . juli efter

vurderingsårets udløb . For

andre vurderinger udløber klagefristen

3 måneder efter modtagelsen

af afgørelsen . Klagen

skal indgives til vurderingsankenævnet

.

Hvis klagefristen er udløbet, kan

der anmodes om genoptagelse

ved vurderingsmyndigheden .

Fristen for genoptagelse er, at

anmodningen skal indgives inden

1 . maj i det fjerde år efter

vurderingsårets udløb . Dermed

minder genoptagelsesreglerne

om reglerne for skatteansættelser

. Genoptagelse af en ejendomsvurdering

ud over denne

frist kræver Skatterådets godkendelse

heraf .

Danske Revisorer 1-2009

25


26

Finansielle kontrakter

– hvad er det og hvordan er

den skattemæssige behandling

Finansielle kontrakter kan have

mange forskellige ansigter, idet

det kun er fantasien hos udbyderne,

der sætter grænser for

hvad kontrakterne skal indeholde

.

Kendetegnende for finansielle

kontrakter er, at de stort set kan

sammenlignes med væddemål,

idet kontrakterne hovedsageligt

indeholder forventninger om

en eller anden udvikling i en given

periode .

I denne artikel vil der være en

beskrivelse af de mest kendte finansielle

kontrakter og til sidst

en overordnet beskrivelse af beskatningsreglerne

for finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstlovens

§ 29, idet en detaljeret

gennemgang nærmest er

umulig, idet det er den konkrete

sammensætning af kontrakten,

der afgør efter hvilke regler beskatning

skal foretages .

Hvad kendertegner en

finansiel kontrakt:

Finansielle kontrakter er kendetegnet

ved at der indgår følgende

bestanddele i kontrakten:

• Der er en bindende aftale.

• Der er en tidsmæssig forskydning

mellem aftaletidspunktet

og det givne afviklingstidspunkt

. Der ses både

tidsubegrænsede så vel som

tidsbegrænsede aftaler .

• Der skal på aftaletidspunktet

være indgået en afviklingspris

eller en kurs . Den aftalte

afviklingspris må ikke være

forbundet med væsentlig

usikkerhed .

kursgevinstlovens § 29:

Terminskontrakter

Indeholder en aftale om overdragelse

af et aktiv m .v . til en på

forhånd fastsat pris, hvor afvikling

af kontrakten sker efter aftaletidspunktet

.

Købsterminskontrakt giver udstederne

og erhververen pligt til at

sælge og købe en fastsat mængde

af et bestemt aktiv eller passiv

på en bestemt fremtidig dato

til den pris der er aftalt i kontrakten

.

Erhververens forventning er, at

den indgåede pris ligger under

den pris, som han ellers ville

skulle have givet for det pågældende

aktiv på afviklingstidspunktet

.

Udstederens forventning er, at

han allerede på forhånd har sikret

sig en bestemt betaling for

det pågældende aktiv, uanset

udviklingen i markedsprisen på

aktivet .

Tilsvarende gælder ved salgsterminskontrakter,

hvor det så bare

er erhververen, der sikrer sig en

bestemt pris for aktivet, og hvor

udstederen maksimerer den

pris, som han skal give for det

pågældende aktiv .

Købe- og salgsretter

Køberetter kaldes normalt for

call-optioner og salgsretter kaldes

put-optioner .

For de omtalte kontrakter har

udstederen en pligt til enten at

købe eller sælge, hvorimod erhververen

har en ret, men ikke

en pligt til at købe eller sælges .

Erhververen betaler normalt en

præmie til udstederen . Som udgangspunkt

er erhververens risiko

for tab maksimeret til præmien,

idet erhververen ikke behøver

at udnytte retten .

Udstederens risiko for tab er

modsat nærmest ubegrænset,

idet erhververen selvfølgelig ved

gunstig udvikling i markedsforholdene

altid vil udnytte retten,

og dermed opnå en fortjeneste .

Der er således ikke symmetri

mellem parternes risiko ved indgåelse

af købe- og salgsretter .

Warrants

Warrants har flere betydninger

og kan bl .a . ses i forbindelse

med aktier, obligationer eller

valuta .

Da warrants ikke har en fast definition,

så må den skattemæssige

behandling af warrants altid afgøres

ud fra en helt konkret vurdering

af hvad den enkelte warrantskontrakt

omfatter .

og salgsretter til aktier ikke omfattet

af § 29, idet sådanne tegningsretter

og købe- og salgsretter

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

normale regler .

Bytteretter:

En bytteret indebærer en ret til

at afstå et aktiv mod samtidig

at erhverve et andet aktiv, og er

derfor både en afståelses- og erhvervelsesret

.

Forward Rate Agreement

Består normalt af modsatrettede

terminskontrakter og er derfor

omfattet af kursgevinstlovens

§ 29 .

Swaps

En swapaftale er en ubetinget

gensidig forpligtelse mellem 2

parter, der f .eks . kan indeholde

en aftale om at bytte rente på 2

lån eller fordringer .

Der er mange forskellige swaps

på markedet, og de er meget forskellige

og har meget forskelligt

indhold (elemeneter), så det er

derfor som udgangspunkt ikke

muligt at sige at en swapaftale er

en finansiel kontrakt omfattet af

kursgevinstlovens § 29 eller om

swapaftalen skal behandles ud

fra de skattemæssige regler, der

er for de elementer, der indgår i

swapaftalen .

Futures er standardiserede ter-

Det er vores opfattelse, at swapminskontrakter

medhensyn til

aftalerne meget ofte går på at

f .eks . løbetid, kontraktens stør- En warrant kan f .eks . således bytte rente på 2 lån, hvorimod

relse og de underliggende akti- også være en ret til at købe el- vi ikke har set et større antal af

ver .

ler sælge allerede udstedte aktier swapaftaler med andre elemen-

eller en ret til at erhverve obliter .

Fælles for alle terminskontrakgationer .

inansielle

ter er der symmetri mellem par-

Det kan bemærkes, at det er

k

ternes risiko, da en terminskon- En warrant ses også i forbindel- SKATs hovedsynspunkt, at

Beskrivelse af forskellige trakt er en gensidig forpligtelse se med tegningsretter, men er swapaftaler sædvanligvis er omkontraktstyper

omfattet af mellem aftaleparterne .

i dette tilfælde, ligesom købe .

Danske Revisorer 1-2009


fattet af skattepligten i kursgevinstlovens

§ 29 .

Puljeordninger

Der er også tilfælde, hvor finansielle

kontrakter indgår i puljeordninger,

hvor f .eks . et pengeinstitut

samlet foretager investering

for en række af investorer

og at disse investeringer sker

ved anvendelse af finansielle

kontrakter .

På baggrund af en afgørelse fra

Landsskatteretten fra 1995 anses

sådanne puljeordningen for

indgået af den enkelte investor,

og den enkelte investor skal således

opgøre sin gevinst/tab på

sådanne finansielle kontrakter .

Undtagelser for den

generelle skattepligt på

finansielle kontrakter

Skattepligten på finansielle kontrakter

gælder ikke følgende finansielle

kontrakter, jf . kursgevinstlovens

§ 30:

• Aftaler vedrørende fast ejendom,

bortset fra aftaler indgået

mellem nærtstående,

jf . boafgiftslovens § 22 . Det

drejer som, børn, stedbørn

og deres børn, afdødt barns

eller stedbarns efterlevende

ægtefælle, forældre, samlevende

(mindst 2 års samliv),

plejebørn, stedforældre og

bedsteforældre, svigerbørn

og ægtefæller .

• Aktietegningsretter, idet disse

er omfattet aktieavancebeskatningsloven

.

• Kurskontrakter på lån der er

omfattet af kursgevinstlovens

§ 7 – (lån mod pant i fast

ejendom og lånet skal være

ydet af en person eller et sel-

sakb, der driver næringsvirksomhed

ved finansiering)

• Konverteringsretter

• Aktier

• Valutakontrakter, og køb og

salg af værdipapirer, hvis afvikling

finder sted inden for

normal afviklingsfrist .

• Almindelige aftaler om fremtidig

levering af varer og andre

aktiver

• Afståelse af virksomhed

Der er knyttet nogle meget vigtige

betingelser til undtagelserne,

idet undtagelserne ikke gælder,

såfremt:

1 . kontrakterne afvikles ved differenceafregning

2 . at kontrakterne afstås

3 . Der må ikke være indgået

modgående kontrakter eller

forretninger på samme aktiv .

Kontrakter indgået af ægtefælle,

koncernforbundet selskab

og hovedaktionærselskab

anses for indgået af den

skattepligtige og tæller med i

vurdering af om der er modgående

kontrakter .

Hvis disse betingelser ikke opfyldes,

så vil kontrakterne uanset

ordlyden af § 30 stk . 1 nr . 3, 5-7

og 8 blive anset for skattepligtige

efter kursgevinstlovens § 29 .

Opgørelse af den

skattepligtige gevinst eller

tab på finansielle kontrakter:

Opgørelse af skattepligtig

fortjeneste:

Det fremgår af bestemmelserne i

kursgevinstlovens § 33, at der er

et tvunget lagerprincip ved opgørelse

af fortjeneste eller tab på

finansielle kontrakter omfatter

af kursgevinstlovens § 29 .

Af John Rasmussen, Skatterådgiver, TimeTax A/S

Det betyder, at der årligt ved udgangen

af kalenderåret skal ske

en værdiregulering af den pågældende

kontrakt . Fortjeneste

eller tab opgøres som forskellen

mellem anskaffelsessummen og

værdien på statustidspunktet

(udgangen af indkomståret) .

Ved kontrakter der løber over

f .eks . 3 år, er gevinsten det første

år forskellen mellem anskaffelsessummen

og værdien på statustidspunktet

. I år 2 er gevinsten

forskellen mellem værdien

primo år 2 og ultimo år 2 og i

det 3 . år er gevinsten forskellen

mellem værdien primo år 3 og

afståelsessummen .

Eks . Der er erhvervet en kontrakt

for 100 .000 den 1/8 2008 .

Afståelsessummen er aftalt til

125 .000 kr . den 1/2-2010 .

Værdien pr . 31/12-2008 er

102 .000, værdien pr . 31/12-

2009 100 .000 .

Der skal herefter medregnes følgende

gevinster ved opgørelsen

af den skattepligtige kapitalindkomst:

Indkomståret 2008

skal medregnes

102 .000 – 100 .000 = 2 .000

Indkomståret 2009

skal medregnes

100 .000 – 102 .000 = 2 .000

Indkomståret 2010

ved udløb skal medregnes

125 .000 – 100 .000 = 25 .000

Nettogevinst 25 .000

Behandling af tab på

finansielle kontrakter:

Der gennemgås kun principperne

for tab for personer, idet

selskaber generelt har fradrags-

ret for tab, bortset fra tab på aktiebaserede

kontrakter .

Personer:

Tab kan som udgangspunkt ikke

fratrækkes i den skattepligtige

indkomst .

Der gælder dog den undtagelse,

at såfremt kontrakten har

tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed, så er der ubegrænset

tabsfradrag på finansielle

kontrakter . Ved vurderingen af

tilknytningen til erhvervsmæssig

virksomhed, må det afgøres i

det konkrete tilfælde, f .eks . som

i situationen, hvor en landmand

fik godkendt fradrag for tab på

futureskontrakter, idet kontrakterne

vedrørte afdækning af risikoen

for prisfald på svinekød .

Herudover kan tab kun fratrækkes

i det omfang tabet ikke overstiger

tidligere års skattepligtige

nettogevinster på finansielle

kontrakter . Dog længst tilbage

til indkomståret 2002 .

Afslutning

Artiklen er som nævnt ikke en

fuldstændig gennemgang af lovreglerne

vedrørende finansielle

kontrakter, men alene en appetitvækker

til at udforske emnet

lidt nærmere, og specielt i disse

tider med finanskrise m .v . hvor

spørgsmål om tab på sådanne

kontrakter nok vil være relevant

for mange i modsætning til

de foregående år, hvor de fleste

formentlig har haft overskud på

disse finansielle kontrakter .

ontrakter27

Danske Revisorer 1-2009


28

Jobklausulloven spøger igen

Danske Revisorer 1-2009

Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler

trådte i kraft den 1. juli 2008.

Men pr. 1. juli 2009 gælder loven

også for alle gamle jobklausuler, der

er indgået før 1. juli 2008. Derfor bør

arbejdsgivere få alle gamle aftaler og

kontrakter op af skufferne til en forårsrengøring.

Loven rammer bredt

Kært barn har mange navne, hvilket

også gør sig gældende for en

jobklausul, der kan gemme sig under

mange forskellige betegnelser,

fx hemmelige klausuler, virksomhedsklausuler,

non-solicitation aftaler,

ikke-rekrutteringsklausuler

mv .

Jobklausulloven rammer bredt,

herunder alle aftaler, som arbejdsgiver

indgår med:

• andre virksomheder for at hindre

eller begrænse en lønmodtagers

muligheder for at blive

ansat i en anden virksomhed

• en medarbejder (fx ledende

medarbejder eller direktør) for

at hindre eller begrænse andre

lønmodtageres muligheder for

at blive ansat i en virksomhed .

Både direkte og indirekte klausuler,

der indeholder erhvervsbegrænsende

elementer for lønmodtagere,

er omfattet af loven . Arbejdsgiver

skal derfor være omhyggelig med

alle aftalegrundlag med både kunder,

samarbejdspartnere, direktører

og medarbejdere .

Loven undtager imidlertid vikarbureauers

gebyrer til arbejdsgivere,

der kan udløses, når arbejdsgiver

vælger at fastansætte en udlånt vi-

kar . Derudover er visse jobklausuler

undtaget, hvis de er indgået i

forbindelse med virksomhedsoverdragelse

.

Krav til gyldige jobklausuler

Loven stiller en række betingelser,

for at en jobklausul er gyldig - en

skriftlig informationspligt kombineret

med betaling af en kompensation

til de ramte lønmodtagere .

Arbejdsgiver skal være opmærksom

på, at lovens betingelser skal være

opfyldt over for de lønmodtagere,

som rammes af en jobklausul .

Hvis fx virksomhedens direktør i

sin ansættelseskontrakt er underlagt

et generelt forbud mod at rekruttere

virksomhedens medarbejdere

i en nærmere bestemt periode

efter sin fratræden, så vil dette

forbud ramme alle ansatte medarbejdere

i virksomheden . I dette

tilfælde vil informationspligten og

kravet om kompensation udløses

over for alle virksomhedens medarbejdere

.

Informationspligt

Informationspligten betyder, at

jobklausulen skal aftales skriftligt

med den enkelte lønmodtager,

som klausulen rammer .

Det skal desuden fremgå af den

skriftlige aftale, hvordan jobklausulen

konkret begrænser lønmodtagerens

jobmuligheder . Det kan

fx være, hvor lang tid jobklausulen

gælder, hvem jobklausulen er indgået

med, den geografiske udstrækning,

og hvilke job lønmodtageren

afskæres fra .

Kompensation

Informationspligten betyder også,

at lønmodtageren skal oplyses om

sin ret til kompensation .

Arbejdsgiveren skal nemlig betale

kompensation til lønmodtageren i

den periode, hvor jobklausulen begrænser

lønmodtagerens jobmuligheder

. Kompensationen skal svare

til mindst 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet,

og den skal

udbetales løbende i de faste lønudbetalingsterminer,

der var gældende

i ansættelsesforholdet .


Af advokat Dorte Thyrring og advokatfuldmægtig Mirja Kiel Knudsen, Bech-Bruun

Hvis lønmodtageren får andet passende

arbejde, kan arbejdsgiver dog

modregne den nye løn i kompensationen

. Det fremgår af almindelige

tabsbegrænsningsprincipper,

at lønmodtageren er forpligtet til

aktivt at søge andet passende arbejde

.

Betalingen af kompensation kender

vi allerede fra funktionærlovens

bestemmelser om konkurrence-

og kundeklausuler (§§ 18 og

18a) . Jobklausullovens kompensationsbestemmelse

er også ment

som værn mod arbejdsgivers forsøg

på at omgå netop disse regler

ved at placere jobklausuler uden for

selve ansættelseskontrakten . Kompensationen

beregnes efter samme

metode som i funktionærloven og

indeholder derfor alle løndele, herunder

bonus, værdi af fri bil, telefon,

pension mv .

Uden for funktionærlovens anvendelsesområde

vil beregningen

af kompensationen kunne tage sit

udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger

over medarbejderens

sædvanlige løn i en retvisende periode

frem til fratrædelsen .

Kompensationen bortfalder, hvis

arbejdsgiveren berettiget bortviser

lønmodtageren .

Opsigelse af klausul

Arbejdsgiver kan opsige jobklausuler

med samme varsel, som gælder

for ansættelsesforholdet . Opsigelsesvarslet

kan dog højst udgøre én

måneds varsel til udgangen af en

måned . Opsigelsen kan ske på et


Danske Revisorer 1-2009

29


30


Danske Revisorer 1-2009

hvilket som helst tidspunkt - såvel

under som efter ansættelsen .

Forholdet mellem jobklausuler

og konkurrence- og

kundeklausuler

Reglerne om konkurrence- og kundeklausuler

i funktionærlovens §

18 og § 18a er fortsat gældende .

Jobklausullovens krav om skriftlig

information og kompensation kan

være opfyldt allerede ved en fyldestgørende

beskrivelse af en konkurrence-

og/eller kundeklausul i

en ansættelseskontrakt . Arbejdsgiver

kan i sådanne situationer undgå

at skulle give yderligere informationer

efter jobklausulloven .

Arbejdsgiver skal heller ikke betale

kompensation, hvis lønmodtageren

allerede modtager kompensation

i medfør af funktionærlovens

regler om konkurrence- og kundeklausuler

.

I princippet er det derfor muligt for

arbejdsgiver i perioder, hvor klausulerne

er sammenfaldende, at få

tre klausuler for éns pris .

Hvis en jobklausul reelt indeholder

en konkurrence- og/eller kundeklausul,

skal arbejdsgiver fortsat

være opmærksom på, at reglerne

i funktionærlovens § 18 og § 18a

skal overholdes .

Begræns forbud mod

medarbejderrekruttering

Da både informations- og kompensationsforpligtelsen

er tung for en

virksomhed, anbefaler vi, at virksomheder

overvejer deres brug af

klausuler med generelt forbud mod

medarbejderrekruttering, som oftest

findes i direktør- og ledelseskontrakter

.

Derudover er det en overvejelse

værd at indskrænke fx direktørens

forbud mod medarbejderrekruttering

til kun at omfatte nærmere

specifikke jobfunktioner, som

fx økonomidirektør, salgsdirektør

mv . Dermed afgrænses den grup-

pe medarbejdere, som berøres af

klausulen, herunder både informations-

og kompensationsforpligtelsen

.

Sanktion, hvis jobklausulloven

ikke overholdes

Hvis arbejdsgiver ikke overholder

jobklausullovens krav, får jobklausulen

ingen virkning . Loven indeholder

ikke sanktioner for tilsidesættelse

af lovens krav, som fx

betaling af godtgørelse, som man

kender det fra andre ansættelsesretlige

love .

Arbejdsgiver kan dog stadig blive

ramt af ansættelsesbevislovens

godtgørelseskrav . Det er nemlig i

retspraksis fastslået, at en jobklausul

må anses for et væsentligt ansættelsesvilkår,

som arbejdsgiveren

i medfør af ansættelsesbevisloven

er forpligtet til at oplyse lønmodtagerne

om .

I den aktuelle sag kom arbejdsgiveren

til at betale en godtgørelse

svarende til ca . seks ugers løn . Ansættelsesbevisloven

giver dog ved

skærpende forudsætninger adgang

til godtgørelser på helt op til 20

ugers løn .

Det kan derfor hurtigt blive dyrt,

hvis arbejdsgiver ikke overholder

jobklausullovens krav - specielt eksemplet

med direktørens generelle

forbud mod medarbejderrekruttering,

der rammer alle medarbejdere

i virksomheden .

Loven rammer gamle aftaler

Arbejdsgiver har forhåbentligt styr

på alle aftaler og kontrakter med

jobklausuler, der er indgået efter 1 .

juli 2008 .

Men pr . 1 . juli 2009 rammer loven

også alle gamle aftaler og kontrakter,

som indeholder en jobklausul

. Dog alene klausuler, hvis varighed

strækker sig ud over den 1 .

juli 2009 .

Loven får således ingen virkning i

den situation, hvor fx en fratrådt

direktør, hvis kontrakt indeholdt et

generelt forbud mod medarbejderrekruttering,

og forbuddet udløber

ved udgangen af juni 2009 . Løber

forbuddet derimod til udgangen

af juli 2009, så rammer loven aftalen

.

Det kan virksomheden gøre

Har en arbejdsgiver gamle ansættelseskontrakter

med et generelt

forbud mod medarbejderrekruttering,

er der flere løsninger .

Arbejdsgiver kan vælge at lade klausulen

stå – klausulen vil ingen virkning

få – men der er risiko for, at de

medarbejdere, som ville være blevet

ramt af klausulen, fremsætter

krav efter ansættelsesbevisloven .

Et sådan krav kan blive en større

økonomisk mundfuld for virksomheden,

og derfor anbefaler vi ikke

denne løsning .

Alternativt kan arbejdsgiver vælge

helt at fjerne klausulen . Dette anbefaler

vi, hvis arbejdsgiver vurderer,

at der slet ikke er brug for

klausulen . I denne situation skal

arbejdsgiver sørge for at tilbagekalde/opsige

klausulen skriftligt .

Hvis virksomheden vurderer, at der

er brug for forbuddet mod rekruttering,

bør virksomheden analysere,

hvilke jobfunktioner der er vigtige

at beskytte og dermed afgrænse

klausulen til kun at ramme disse

funktioner . I den forbindelse skal

virksomheden huske at opfylde informationspligten

efter jobklausulloven

i forhold til de medarbejdere,

som klausulen stadig rammer . Både

afgrænsningen af klausulen og informationen

til de ramte medarbejdere

kan laves som et tillæg til

ansættelseskontrakterne .

Tiden er altså kommet til at smøge

ærmerne op og få lavet en forårsrengøring

af alle aftaler og kontrakter,

der ligger rundt omkring i

skufferne .


FDR’s SAMARBEJDSPARTNER

Professionel rådgivning

FORSIKRINGER

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til

at rådgive Dem.

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden,

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område.

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.”

FDR kontakt

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 75 km@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers a/s

Christians Brygge 28, 1559 København V

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75


Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ

Økonomistyring uden grænser

Køb en revisorversion, ring til din partner og få et tilbud du ikke

kan sige nej til.

Ved køb af WinKompas får du en fuld version som indeholder ubegrænset antal regnskaber og

ubegrænset antal posteringer. WinKompas er et åbent system som er baseret på MS SQL, hvorved

integration med andre systemer lettes. Mulighed for tilretning af rapporter med Crystal Report.

For alle typer virksomheder gælder det om at udnytte sine

ressourcer optimalt, så produktiviteten er størst mulig.

Uanset om der er tale om en enkelt kontorbruger eller et

revisionskontor med 50 ansatte, leverer WinKompas hurtigt

og effektivt den nødvendige information til at skabe

overblik over virksomhedens økonomi.

2do EDB ApS

Kalundborg - 5951 1500

Kontakt person - Tommy Jensen

Her nder du din autoriserede:

ComputerShoppen A/S

Frederikshavn - 9843 1303

Kontakt person -Karl Stricker

n-tree ApS

Svendbog - 7026 5130

Kontakt person - Svend Madsen

DataLinkNord

Bindslev - 9656 1900

Kontakt person - Peter Houkjær

BALANCE IT ApS

Veksø Sj.- 7027 9277

Kontakt person - Claus Porsborg

FirmaIT ApS

Vejle - 7020 8340

Kontakt person - Bo Christiansen

House4IT ApS

Kolding - 7021 4700

København - 7021 4700

Kontakt person - Elwin Jepsen

IT Connect ApS

Esbjerg - 7515 9334

Kontakt person - Carsten Villasen

ScanITech ApS

Grindsted - 7677 5000

Kontakt person - Otto Dagnæs

Time2count

Hillerød - 4822 7519

Kontakt person - Brian Hansen

WinKompas kan udvides

med følgende moduler

• WinKompas Detail.

• Web og Shop løsning.

• Fås som hosted løsninger.

WinKompas

•100% Dansk udviklet program

• Fleksibelt og brugervenligt

• Ubegrænset antal regnskaber

• Gennemskuelig prisstruktur

• Høj ydeevne og driftsikkerhed

• Fuld Office integration

• Konsolidering af regnskaber

• Budgettering på flere dimensioner

• E faktura

• Projekt styring

24 mdr. opdateringsabonnement er

obligatorisk kr. 950,- halvårligt

Ekstra bruger kr. 3500,-

More magazines by this user
Similar magazines