17 københavnske kirker – en screening - Kirken i København ...

17 københavnske kirker
- en screening
Hannelene Toft Jensen

Indhold
Absalon Kirke s. 1
Ansgar Kirke s. 5
Bavnehøj Kirke s. 8
Blågårds Kirke s. 12
Davids Kirke s. 17
Enghave Kirke s. 22
Fredens Kirke s. 27
Gethsemane Kirke s. 31
Lutherkirken s. 35
Samuels Kirke s. 40
Sankt Andreas Kirke s. 44
Sankt Lukas Kirke s. 53
Sankt Pauls Kirke s. 60
Solbjerg Kirke s. 66
Tagensbo Kirke s. 71
Utterslev Kirke s. 77
Ålholm Kirke s. 84
Sankt Andreas Kirke, Sankt Lukas Kirke og Sankt Pauls Kirke vurderes at kunne bygningsfredes
Davids Kirke, Lutherkirken, Solbjerg Kirke, Tagensbo Kirke og Utterslev Kirke vurderes at have
høj bevaringsværdi

Absalon Kirke
Absalon Kirke beliggende på Sønder Boulevard 73 på Vesterbro er tegnet af arkitekterne Arthur
Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe og for menighedshusets vedkommende opført i 1926, medens selve
kirken kom til i 1934.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Absalons Kirke set fra Sønder Boulevard
Arkitekturhistorie
Absalon Kirke er opført i to etaper. Bag den lille mellembygning ligger menighedshuset, der
opførtes i 1926, dengang som sidebygning til den trækirke, der var forgænger for den nuværende
Absalon Kirke. Selve kirken opførtes i 1936 efter indsamlinger flere steder Kirken er en
Kirkefondskirke, med de funktioner, der ligger i kirkefondsideologien.
Absalons Kirke er opført i en forenklet, tillempet romansk stil.
Miljømæssig værdi
Absalons Kirke falder fint ind i facaderækken og fremhæver sig samtidig markant med sit tunge
dobbelttårn og det røde murværk. Ingen kan være i tvivl om, at her ligger kirken. Absalons Kirke
har miljømæssig værdi som kirkemarkør i et tæt bebygget beboelseskvarter.
1

Kirken med dens omgivelser
Kulturhistorisk værdi
Som de andre kirkefondskirker skaber Absalons Kirke kulturhistorisk værdi dels i sig selv som
kirke og dels i kraft af sine mange sidefunktioner med socialt sigte. Bag den lille sidebygning ligger
et mindre gårdanlæg med opgang til menighedslokaler og til en børnehave, placeret på kirkens loft.
Kirkens indgangsdør står til stadighed vidtåben – herved forbindes kirkerummet med gaden udenfor
og bliver på denne måde en aktiv medspiller i gadens liv.
Gårdanlægget med opgang til menighedssal og børnehave og sammenbygningen med nabohuset
2

Den åbne kirke med kig til alteret
Arkitektonisk værdi
Kirkens nøgterne tillempede romanske stil virker både i det ydre og i det indre spartansk. Der er kun
ganske få udsmykningsdetaljer – i det ydre to søjler i et vinduesfelt over indgangsdøren og i det
indre retkantede pilastre mellem vinduerne. Kun i dobbelttårnets allusion til Absalon og Tveje-
Merløse kirke tillader arkitekterne sig lidt spræl. Den arkitektoniske værdi ligger i det renfærdige
arkitektoniske udtryk.
Kirkeskibet
3

Døbefont og træloft
Kulturstyrelsen finder ikke, at Absalon Kirke kan bygningsfredes.
Kirkeskibet set mod orglet og den åbne dør
4

Ansgar Kirke
Ansgar Kirke på Mågevej 33 i Københavns nordvestkvarter er bygget efter tegning af arkitekt
Valdemar Thisted i 1932-33 og har fået tilbygget menighedslokaler i 1986-91 tegnet af arkitekt
Søren Rassov.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Ansgar Kirke på Mågevej
Arkitekturhistorie
Murhøjden i Ansgar Kirke var planlagt opført til det dobbelte. Økonomien gjorde, at dette kun blev
gennemført i selve korskæringen. Som følge af dette fremtræder kirken med et uegalt
bygningsudtryk med rodede tagflader. Den lille glaspyramide med klokkerne bidrager ikke til at
fremhæve det arkitektoniske udtryk.
Miljømæssig værdi
Kirkens areal udgør en karré i sig selv – man kan gå hele vejen rundt om den. Den virker lav i
forhold til de omgivende etageboligbebyggelser, men den lille søjlegang med granitsøjlerne giver
en klosteragtig oplevelse og indikerer således, at dette er en kirke.
5

Ansgar Kirkes hovedindgang med de tilbyggede menighedslokaler
Den nye tilbygning og kirkens ene korsarm
Kirkens apsis og kor
6

Nyopført cykelskur
Kirkens miljømæssige værdi ligger i kirkekompleksets røde murmassiv og i placeringen som en
karré i sig selv.
Kulturhistorisk værdi
En kirke har altid en kulturhistorisk værdi. I forhold til Kirkefondets ideal om kirke til hele ugen er
det først med opførelsen af de nye menighedslokaler at Ansgar Kirke opfylder dette ideal.
Arkitektonisk værdi
Kirkens arkitektoniske ydre fremtræder noget tilknappet og med en enkel strenghed i udtrykket.
Såvel ude som inde er der en tilbageholdenhed med dekorative elementer. I kirkesalen er den skrå
korsarm lukket af med orglet. Korsarmene har omtrent samme bredde som kirkeskibet, hvilket
forvirrer orienteringen i kirkerummet.
Kirkerummet med Arne Haugen Sørensens korsfæstelsesmotiv.
Kulturstyrelsen finder ikke, at Ansgar Kirke kan bygningsfredes.
7

Bavnehøj Kirke
Bavnehøj Kirke beliggende på Tranehavevej 21 ved Vestre Kirkegård er opført i 1977 og tegnet af
arkitekt Holger Jensen.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving
og Bertelsen.
Bavnehøj Kirke på Tranehavevej
Arkitekturhistorie
Bavnehøj Kirke er bygget i 1977 som erstatning for en midlertidig kirke, der var indrettet i en
træbarak. Arkitekten var Holger Jensen, kendt som den arkitekt, der har bygget flest kirker i nyere
tid. Hans kirkebygninger er funktionalistiske, beskedne af størrelse og fleksible.
Miljømæssig værdi
Bavnehøj Kirke ligger for enden af Bavnehøj Allé, men er trukket til side i forhold til alléen. Kirken
er lavere end de omgivende boligkarréer og bidrager ikke væsentligt til bymiljøet. Kirken forholder
sig ikke til den nære beliggenhed til Vestre Kirkegård.
Kulturhistorisk værdi
Som eksempel på en lille nøgtern kirke i modernistisk stil har kirken en vis kulturhistorisk værdi.
8

Arkitektonisk værdi
Bavnehøj er en lille kirke, der først på et senere tidspunkt har fået tilføjet en sidefløj med køkken og
kapel. Selve kirkebygningen kan ses som en leg med abstrakte geometriske former med en stærk
skrånende tagflade. Sidefløjen, der er sammenbygget med naboen, en børnehave, har som denne
barakkarakter.
Bavnehøj Kirke på hjørnet af Bavnehøj Allé og Tranehavevej
Den vinduesløse bagside
9

Bavnehøj Kirkes knækkede grundform er lagt beskedent tilbage på hjørnegrunden, med en lille
kirkeplads foran. Kirkens indre følger den knækkede form med et gang-og forareal lagt på siden af
kirkerummet og mødelokalet.
I kirkerummet er alteret placeret i hjørnet mod Bavnehøj Allé. Kirkens skrå form udlignes ved
denne placering og der dannes en form for processionsgang ned gennem kirken.
Alteret placeret i hjørnet og det kolde nordvest lys falder ind gennem en sprække
Kirkerummet med foldedøren til mødelokalet, også her er en sprække til lyset
10

Det skrå vindue over forhallen
Konfirmandrum
Præsteværelse
Kulturstyrelsen finder ikke, at Bavnehøj Kirke kan bygningsfredes
11

Blågårds Kirke
Blågårds Kirke på Blågårds Plads 6A er opført af Andreas Clemmensen og Johan Nielsen i 1925-
1926.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Blågårds Kirke med pladsen foran
Arkitekturhistorie
Blågårds Kirke afløser en midlertidig kirke fra 1905. Mangel på byggematerialer under 1.
verdenskrig gjorde at kirkens opførelse måtte vente til 1925-26. Det markante blændingsmotiv på
facaden mimer det middelalderlige gotiske kirkebyggeri.
Miljømæssig værdi
Blågårds Kirke ligger på langsiden af Blågårds Plads med et åbent areal i form af en lille stikvej
foran. Kirkebygningen er sammenbygget med høje etagehuse på begge sider. Kirken har ingen
fremtrædende plads på Blågårds Plads, man skal lede efter den. Først når man står frontalt foran den
træder den markante gavl frem. Den dobbeltløbede granittrappe skygger for hoveddøren og
indbyder ikke til besøg i kirken.
Frontalt opleves kirken som havende miljømæssig værdi.
12

Kulturhistorisk værdi
Som det er tilfældet med de mange andre af Kirkefondets kirker er der lagt vægt på, at kirken skulle
fungere med mange andre aktiviteter end højmessen om søndagen. Kirken har en stor rummelig
krypt og et storkøkken, hvor der tre gange om ugen laver mad til 80-100 personer.
Krypten indrettet til bespisning
Bespisningen i Blågårds Kirke er vigtig for kvarteret
13

Blågårds Kirkes kulturhistoriske værdi ligger i kirkens tætte tilknytning til kvarteret og til
opretholdelsen af Kirkefondets teologiideal.
Arkitektonisk værdi
Blågårds Kirke er en udpræget facadekirke. Den blændingsprydede trappegavl i modificeret gotisk
stil fylder næsten hele facaden Kun facaden træder frem, selve kirkebygningen skjuler sig i den
tætte bebyggelse.
Først med gårdsaneringerne i 1980’erne blev det muligt at frilægge de tre spidsbuede fyldninger
over alteret. Her blev i 1993 indsat glasmosaikker i lyse pastelfarver af kunstneren Mogens
Jørgensen.
Glasmosaikkerne
Kig gennem porten til nedgangen til krypten
14

Kirkerummet med det hvælvede træloft
Kirkerummet set mod orglet
De lyse glasmosaikvinduer og det markante buede træloft bidrager til at skabe et stemningsfyldt
kirkerum.
15

Blågårds Kirkes arkitektonisk værdi ligger i den blændingsprydede gavl og i det indre i det buede
træloft og de nyere mosaikvinduer.
På trods heraf finder Kulturstyrelsen ikke, at Blågårds Kirke kan bygningsfredes.
16

Davids Kirke
Davids Kirke beliggende Koldinggade 11 på Østerbro er tegnet af arkitekt Johan Nielsen.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Davids Kirke i Koldinggade
Arkitekturhistorie
Foreningen til Små Kirkers Opførelse i København blev stiftet af tre unge kvinder i 1886.
Foreningens ideal var at opføre mindre kirkerum i begrænsede sogne. Davids Kirke er en af disse
små kirker – en af de mindste i København. Den blev opført efter principperne i
kirkefondsteologien. Her var børnehave på 1. sal med vinduer ind til kirkerummet og her en sal med
døre til kirkerummet, så de to rum kan fungere sammen. Børnehaven er i dag flyttet til en ny
bygning, der ligger med legeplads bag kirken.
17

Miljømæssig værdi
Davids Kirke ligger fint i flugt med de høje etageboligbebyggelser i Koldinggade. Kirkens tårn er
sammenbygget med nabobebyggelsen og udligner på denne måde højdeforskellen mellem
etagehusene og den noget mindre kirke. Kirkens facade med de to granitsøjler om indgangspartiet
og det store rosettevindue udgør et markant træk i facaderækken.
Kulturhistorisk værdi
Som kirkebygning har Davids Kirke i sig selv stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer at den
bevidst er opført som en lille kirke, der skulle betjene en mindre menighed. Indretningen og
udsmykningen af Davids Kirke havde som udgangspunkt, at et helt færdigt kirkeinventar –
altertavle, døbefont i grønt porfyr, alterbord og bemalet prædikestol - var til rådighed fra Mariæ
Kirkesal, som lå på Vesterbro. Det var arkitekt Valdemar Koch der havde stået for dette inventar og
hans blomsterglæde satte sig igennem i kirkens udsmykning. Et sådant genbrug har stor
fortælleværdi og således også kulturhistorisk værdi.
Det tillægges desuden kulturhistorisk værdi at kirkesal og menighedssal kan lægges sammen og
fungere som et rum.
Detaljer fra kirkens udsmykning
Prædikestolen med julerosen, påskeliljen og pinseliljen
18

Arkitektonisk værdi
Davids Kirke er opført i en tillempet romansk stil med skønvirke udsmykning i det indre. Facadens
og tårnets enkle murværk med de små romanske vinduer tjener til at fremhæve det markante
indgangsparti og det meget fine rosettevindue. Mod øst findes tre store vinduespartier i udfoldet
romansk stil, medens vestsiden i kirkerummet er sammenbygget med hjælpelokaler i to etager.
Østgavlens romanske vinduer
Rosettevinduet
19

Kirkerummet med det hvælvede, udskårne træloft
Alterbillede af Skovgaard og udskåret dekoration, der sammen med andre har siddet over alterbilledet
20

Salen ved siden af kirkerummet der kan lægges sammen med kirken
Davids Kirkes rene nyromanske stil med det store rosettevindue og kirkesalens intime rum med det
udskårne træloft har arkitektonisk værdi.
Kulturstyrelsen vurderer, at Davids Kirke har høj bevaringsværdi.
21

Enghave Kirke
Enghave Kirke beliggende Sønder Boulevard 120 er opført i to etaper- menighedshuset i 1923-24
ved arkitekt Julius Smith og selve kirkebygningen i 1960 ved arkitekt Richard Jessen.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving
og Bertelsen.
Enghave Kirke – kirkebygningen fra 1960
Arkitekturhistorie
Kirkens to byggeperioder ses i den arkitektoniske udformning. Menighedsfløjen er i traditionel
Bedre Byggeskik, medens selve kirkebygningen er i traditionel stil i en nyere udformning.
Miljømæssig værdi
Mod nord ligger Enghave Kirke omgivet af høje boligblokke i røde sten og kirken passer fint ind i
dette røde, solide kvarter. Mod syd vender kirken ud mod et stort udflydende rum med
autoværksteder, benzintank og affald – et ikke-rum. Til denne side kan Enghave Kirke ikke
miljømæssigt gøre sig gældende.
22

Rummet foran kirken
Kulturhistorisk værdi
Enghave Kirke er som de andre kirkefondskirker indrettet til at være kirke hele ugen. Her er
menighedssal og øverst oppe er indrettet en børnehave. Enghave Kirke er multifunktionel og dette
er en kulturhistorisk værdi, der knytter sig til det københavnske kirkeliv.
Menighedsfløjen med børnehaven øverst oppe
23

Arkitektonisk værdi
Enghave Kirke sender arkitektonisk mange signaler. Lidt traditionelt købstadskirkepræg,
modernistisk med de store saddeltage uden udhæng og bagved kirken ligger menighedsfløjen i
Bedre Byggeskik med klosterpræg.
Kirken med menighedsfløj, gårdanlæg og legeplads
.
Klokketårnet er opført i beton med åbent klokkerum og korsformede udsmykninger.
Enghave Kirkes indre er et stort næsten kvadratisk rum, der underdeles af seks betonsøjler. Over
Forhallen er placeret et højt vindue med mosaikudsmykning, ligeledes er der mosaikudsmykkede,
smalle vinduer på hver side af kirkerummet.
24

Kirkerummet set mod alteret
Hovedindgangen med det høje vindue Sidevindue med den nedtonede mosaik
25

Forhal
Dåbsværelse
Menighedssalen, der før var kirkerum
Kulturstyrelsen finder ikke, at Enghave Kirke kan bygningsfredes
26

Fredens Kirke
Fredens Kirke, Ryesgade 68 B, opført år 1899, tårnet tilføjet i 1906. Arkitekt på kirken var Ludvig
Knudsen og på tårnet Martin Nyrop.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
.
Fredens Kirke med kirkesalen til højre, tårn og menighedslokaler og –børnehave midtfor og præstebolig til venstre
Arkitekturhistorie
Fredens Kirke er en om- og tilbygning i 1898 af det daværende forlystelsesetablissement
”Sortedamslund”. Dansesalen blev til kirkesal og også andre steder i kirkebygningen findes
reminiscenser af den tidligere brug af lokalerne, bl.a. ses stadig en madelevator og en lang gang,
hvor der tidligere var keglebane. Kirken var ikke meget synlig i den tætbebyggede Ryesgade,
hvorfor der i 1906 blev tilføjet et tårn anbragt i en tværfløj, tårnet tegnet af Martin Nyrop.
27

Miljømæssig værdi
Fredens Kirke ligger i en lille smøge, vinkelret på Ryesgade. Hverken kirkebygningen eller
præsteboligen bidrager synsmæssigt til miljøet. Tårnet ligger som point-de-vue i smøgen og
markerer, at her ligger kirken. Portpillerne og gitrene adskiller på fornem vis kirkens område fra
boligbebyggelserne. Kirkens forplads med kirkebygningen til højre, tårnet i tværfløjen og
præsteboligen til venstre, det hele afgrænset af portpiller og gitre, har stor miljømæssig værdi
Præsteboligen
Portpiller og gitre
28

Kulturhistorisk værdi
Fredens Kirke ligger helt på linje med Den Københavnske Kirkefonds teologiske retning, at kirken
ikke blot skal være en søndagskirke, men en kirke, der er i funktion hele ugen. I dag er her
børnehave, boliger og kontorer udlejet til kirkelige formål. Tidligere har her været søndagsskole
samt møder af forskellig art gennem ugen, også i dag er her arrangementer ugen igennem. Hertil
kommer historien om ombygningen af en dansesal til kirkesal. Den fortæller om, med hvilken hast
Kirkefondet søgte at opfylde behovet for en kirke i kvarteret.
Kirkesalen med kors og korvæg opsat i 1960’erne
Kirkens orgel
29

Arkitektonisk værdi
Arkitekt Ludvig Harald Knudsen var elev af Hetsch, og tegnede hos Christian Hansen og Ferdinand
Meldahl. Hans arkitektoniske stil var historicismen. En stor del af hans virke foregik på Nørrebro i
de hektiske udbygningsår.
Fredens Kirke fremstår arkitektonisk som den blanding, bygningshistorien tilsiger, men fremtræder
ikke med den store arkitektoniske værdi.
Kulturstyrelsen finder ikke, at Fredens Kirke kan bygningsfredes.
30

Gethsemane Kirke
Gethsemane Kirke er beliggende i Dannebrogsgade 53 på Vesterbro. Kirken er opført i to tempi,
tårnet blev rejst i 1900, medens kirkebygningen kom til i 1915-16. Gethsemane Kirke er tegnet af
stadsarkitekt Hans Bech Wright.
Gethsemane Kirke er taget ud af brug som gudstjenestekirke og fungerer nu som ”Ungdomskirke”.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Gethsemane Kirke i Dannebrogsgade
31

Arkitekturhistorie
Den hurtige udbygning af Vesterbro medførte løbene et behov for kirkebygninger. I
dannebrogsgade var der en ledig grund. På denne blev opført en midlertidig kirkebygning i 1894.
Den havde et noget skrabet udseende og blev i folkemunde kaldt ”Stalden”. Kirkeklokker, der
kunne kalde folk sammen, manglede. Efter indsamling af midler – først til klokker dernæst til en
tårnbygning – blev tårnet opført i år 1900. I årene 1915-16 kom endelig den nye kirkebygning til.
Tårnet er placeret i gadeplan, medens selve kirkebygningen er rykket tilbage, så der dannes en lille forplads
Miljømæssig værdi
Henover en åben nyindrettet plads ligger Gethsemane Kirke til den ene side og vis-a-vis ligger
Oehlenschlægersgades Skole. Det åbne rum er med til at fremhæve de to bygninger og skaber en
sammenhæng mellem kirke og skole. Begge bygninger får her igennem miljømæssig værdi.
Oehlenschlægergades Skole vis-a-vis kirken
32

Kulturhistorisk værdi
Gethsemane Kirke har som andre kirker kulturhistorisk værdi, alene fordi kirkebygningen så klart
siger ”kirke”. Hertil kommer fortællingen om Vesterbros hastige udbygning og den nutidige
byudvikling, der har medført færre beboere og dermed færre kirkegængere.
Arkitektonisk værd
Gethsemane Kirke er opført i nygotisk stil med spidsbuede vinduer, stræbepiller, krydshvælv og
pulpiturer i de to sideskibe. Set forfra ligger tårn og kirkeskib forskudt for hinanden, med tårnet
synsmæssigt skyggende for kirkegavlen.
.
Kirkegavlens amputerede symmetri
Kirkeskibet er bygget over en høj krypt og er forsynet med en bred granittrappe, der fører op til
hovedindgangen.
Granittrappen og hovedindgangen
33

Indvendig er kirken under omdannelse. En del af kirkebænkene er fjernet og nogle er brugt til
opbygning af en bardisk. På en del af kirkegulvet er anbragt sofaer og lænestole. Den nye og
anderledes indretning kan tjene som eksempel på, med hvor få midler et kirkerum kan omdannes til
anden brug, uden at rummet som sådan mister sit oprindelige udtryk.
Kirkeskibet set mod alteret
Den omdannede del af kirkeskibet med barområdet i baggrunden
Kulturstyrelsen finder ikke, at Gethsemane Kirke kan bygningsfredes
34

Lutherkirken
Lutherkirken i Randersgade 5 på Østerbro er opført i 1918 og tegnet af arkitekterne Martin Nyrop
og Julius Smith.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Lutherkirken
Arkitekturhistorie
Lutherkirken skulle være færdig i 1917 som en markering af 400-året for den Lutherske
reformation. Mangelen på byggematerialer gjorde dog, at den først var færdig i 1918.
Lutherkirken opfylder på eksemplarisk vis Kirkefondets teologiske ideologi om det altomfattende
kirkeliv. Udover selve kirkesalen findes her menighedssal, børnehave og boliger for præst og
kapellan. Den ene bolig er i dag benyttet til kontorer.
Miljømæssig værdi
Lutherkirken udfylder en trekantet grund mellem Randersgade og Sankt Jacobs Gade. Kirken er
lavere end de omgivende bygninger og har intet tårn. Med sin røde blankmur, bastante
bygningskrop og det lille haveanlæg adskiller den sig dog fra omgivelserne, og har som sådan
miljømæssig værdi..
35

Lutherkirkens sidefløj set fra Sankt Jacobs Gade
Apsis og sidefløj med den lille hegnede have set fra Sankt Jacobs Gade
Kulturhistorisk værdi
36

Det vinkelbyggede anlæg rummer de funktioner, der opfyldte Kirkefondets teologiske idégrundlag.
Udover selve kirkesalen var her menighedssal, børnehave og boliger for præst og kirketjener. Alt er
opført samtidigt, her findes ikke senere tilbygninger. Med murene omkring kirken antydes en
klosterlignende bebyggelse.
Den kulturhistoriske værdi bæres af bygningskompleksets tydelige udsagn om kirkeliv.
Børnehave i sidefløjens stueetage
Det lille hegnede haveanlæg
Arkitektonisk værdi
37

Kirkens indre markerer sig med større arkitektonisk værdi end kirkens ydre. Den
håndværksmæssige værdi er høj og i det indre er ornamentik, bemaling og anden udsmykning gjort
med stor indføling. Kirkerummet virker lyst og rummeligt, hvilket blandt andet skyldes at
pulpiturernes udstrækning kun dækker halvdelen af rummet.
Kirkerummet set mod alteret
Udsmykning i apsis, glasmosaikvinduer udført af Ernestine Nyrop
38

Udsmykning på prædikestolen og Nyrops kors over alteret
Kirkerummet set mod orglet Trappe til pulpituret
Lutherkirken kan næppe bygningsfredes, men kirken og specielt kirkerummet har høj
bevaringsværdi.
39

Samuels Kirke, Thorsgade 65, er opført 1924-32, tegnet af arkitekt Carl Schiøtz.
Samuels Kirke
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Samuels Kirke
Arkitekturhistorie
Samuels Kirke er opført i to tempi. Kirkens krypt og de to portfløje blev bygget i 1925, og krypten
fungerede i en årrække som kirkesal. Efter at der var samlet penge ind til at færdiggøre kirken, stod
denne færdig i 1932. De to byggeperioder ses tydeligt i facadens murværk.
Miljømæssig værdi
Kirkens facade med det store vindue og de to porte markerer sig i facaderækken, med sit større
volumen end de tilstødende bygninger. Samtidig ligger Samuels Kirke som point de vue for enden
af P.D. Løvs Allé. Kirken har således miljømæssig værdi for bybilledet.
Kirken som point de vue
40

Kulturhistorisk værdi
Kirkens bygningshistorie, der fortæller om de store bestræbelser for at få bygget en kirke og om
behovet for et kirkeliv i området, eksemplificeret ved at krypten blev taget i brug, før hele kirken
var bygget, har kulturhistorisk fortælleværdi. Hertil kommer, at kirken opfylder Kirkefondets ønske
om, at kirken ikke alene skulle være en søndagskirke, men en kirke, der var i brug hele ugen.
Kirkens krypt bruges til mange formål, her til børnecafé
Arkitektonisk værdi
Samuels Kirke er en facadekirke, idet kun facaden fremtræder arkitektonisk. Selv bygningskroppen
skjuler sig i den tætte bebyggelse. Kirken har intet tårn.
På begge sider af selv kirkebygningen ligger bag de store porte en smal gård.
Kig gennem porten til vestre
41

Kig gennem porten til højre
Facaden domineres af det store runde vindue og de lave buer med spids over blændingerne, buerne
kaldes Tudorbuer efter engelsk forbillede.
Kirkesalen
42

Kirkens indre er et nøgternt hvidkalket rum med en stor farvestrålende mosaikrude over alteret.
Den arkitektoniske værdi ligger i facadens fremtræden i gadebilledet.
Kulturstyrelsen finder ikke, at Samuels Kirke kan bygningsfredes
43

Sankt Andreas Kirke
Sankt Andreas Kirke ligger på Gothersgade 148 som nabo til Kommunehospitalet. Kirken er tegnet
af Martin Borch og opført i årene 1898-1901.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Sankt Andreas Kirke med facade mod Farimagsgade
Arkitekturhistorie
Andreas Kirke fremstår som et sluttet bygningskompleks med mindelser om et middelalderligt
klosteranlæg. Kirken ligger på en hjørnegrund hvor kirkens gavl med tårnet vender mod Øster
44

Farimagsgade, mod Gothersgade ligger en tværbygning med menighedssale og kontorer, medens
der mod Bartholinsgade imod kirkens kor er lagt en lille tilbygning med et kapel. Bygningerne mod
Bartholinsgade omslutter et lille gårdanlæg.
Der var planer om at placere kirken på Israels Plads, dengang Grøntorvet, men da Københavns
Kommune forærede Kirkefondet grunden ved Gothersgade blev det den endelige placering.
Arkitekten Martin Borch var stærkt optaget af de middelalderlige byggeteknikker og stiltræk. Sankt
andres Kirke er opført med disse teknikker, og Martin Borch gik så vidt, at han lod høns gå på de
håndstrøgne sten for at få dem grove og uens. Borchs udnyttelse af den skæve grund er gjort med
stor snilde og resultatet er bemærkelsesværdigt.
Den lille pladsdannelse mod Gothersgade med indgang til menighedslokalerne
Miljømæssig værdi
Sankt Andreas Kirke placerer sig markant på hjørnet af Øster Farimagsgade og Gothersgade.
Kirkens tårn kan ses fra mange gader og fungerer som pejlemærke for kvarteret. Kirkens tunge røde
bygningskrop spiller fint op mod Kommunehospitalets lyse lethed, begge bygningskomplekser har
de romanske buer som fællestræk.
45

Romanske buer i to udgaver
Kulturhistorisk værdi
Sankt Andreas Kirke har stor kulturhistorisk værdi alene ved at være en så markant kirke. Hertil
kommer, at udførelsen af Kirkefondets idé om kirke til hele ugen netop i Sankt Andreas Kirke er
gennemført på forbilledlig vis ved at lægge sig op ad et klosterlignende kompleks.
Det lille gårdanlæg
46

Arkitektonisk værdi
I ”Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950” skriver Knud Millech: ”skabte Martin Borch på en
overordentlig vanskelig, skæv hjørnegrund med Andreaskirken et anlæg af en plastisk og stoflig
helstøbthed, som den dag i dag er enestående. Materialerne er hjemlige; granit, røde munkesten
blandet i mange sorteringer og røde tegltage. Også formerne har deres udspring i dansk romansk
arkitektur. Som i ingen anden nyere kirke er her stemningen af den middelalderlige klosterkirkes
anlæg fortsat.”
Kirkekomplekset mod Bartholinsgade
Det lille kapel bygget på kirkens kor
47

Menighedshuset
Hovedindgangen Indgang til menighedshuset
48

Eksempel på murbehandling Munkestensforbandt
Den smalle og skæve grund har bevirket at Andreaskirken kun har et sideskib og et pulpitur. På
trods af dette forekommer kirkerummet harmonisk. Dekorationsstilen i såvel kirkerum som
menighedshus er afdæmpet skønvirke.
Kirkerummet
49

Gardinmotiv og bort Søjlefod
Fra sideskib mod kirkerummet
50

”Livstræet” – bemaling bag alteret Orglet
Pulpituret med orgelsamlingen
51

Menighedslokale i stueetagen
Den store menighedssal Detalje fra salen
Sankt Andreas Kirke kan bygningsfredes
52

Sankt Lukas Kirke
Sankt Lukas Kirke er beliggende på Christian Richardts Vej 1A på Frederiksberg. Den er opført i
1897 og er tegnet af arkitekt Otto Valdemar Koch.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Sankt Lukas Kirke
53

Arkitekturhistorie
Sankt Lukas Kirke blev opført som en af de første af Kirkefondets stationære kirker. Kirkefondets
ideer om en lille kirke bygget op om en menighed, der ikke blot kom i kirken om søndagen, men
benyttede kirken hele ugen afspejler sig i Sankt Lukas Kirke. Foruden selve kirkerummet er her
som selvstændigt bygningselement tilføjet en smallere tilbygning med menighedssal, køkken og
kontorer.
Kirken var opført uden våbenhus. Kirken fik i 1995 våbenhus, dåbsværelse og toilet opført i en
treleddet tilbygning.
Kirken set fra nordøst
Kirken er opført i romansk stil med mange referencer fra italienske middelalderkirker.
Miljømæssig værdi
Sankt Lukas Kirke ligger tilbagetrukket fra Falkonér Allé med et lille anlæg foran. Kirken er helt
omgivet af høje boligblokke og skaber ved sit mindre volumen og, i forhold til omgivelserne,
fremmede arkitektur et fint stillerum.
54

Sankt Lukas Kirke omgivet af boligblokke
Kulturhistorisk værdi
Sankt Lukas Kirke er eksempel på Kirkefondets lidt tøvende gennemførelse af sin idé om kirke til
hele ugen. Menighedssalen, køkken og kontorer er til stede, men beskedent anbragt bag kirken.
Sankt Lukas Kirke var en af de første af Kirkefondets kirker, de senere kirker fik langt mere
udbyggede sekundære funktioner. Sankt Lukas Kirke har kulturhistorisk værdi dels i sig selv som
kirke og dels som fortællingen om den omhu, der blev selv en lille kirke til del.
Kirkens nordside
55

Arkitektonisk værdi
Sankt Lukas Kirke er, som Bertelsen og Scheving udtrykker det, ”et eksemplarisk byggeri inden for
historicismen med den romanske kridtstensarkitektur som udgangspunkt”.
Kirken er opført i røde mursten på en granitsokkel og med båndornamentering, reliefudsmykninger
og figurer i lysere stenarter. Mod vest ses et fint og spinkelt klokkespir.
Murdetaljer
Gavlens stenløver og anden udsmykning
56

Kirkerummet set mod alteret
Kirkens arkitekt Valdemar Koch har samtidig tegnet inventaret og udsmykningen i kirken. Sankt
Lukas Kirke må således betegnes som et ”gesamtkunstverck”.
Kirkerummet har tøndehvælvet loft, to sidepulpiturer og orgelpulpitur. Over alteret en arkade med
søjler af norsk marmor, der kan åbnes ind mod menighedssalen.
I de Kochske dekorationer var blomster et hovedmotiv, der genfindes i andre kirker f.eks. Davids
Kirke.
Kirkerummet set mod orglet
57

Detaljer af udsmykningen
58

Om indgangsdøren en kopi af Joakim Skovgaards Bebudelsen
Menighedssalen
Sankt Lukas Kirke er en markant og uspoleret repræsentant for den før så forkætrede historicisme.
Kirken fremstår som en fornem samlet komposition af arkitektoniske udtryk og ornamentik.
Sankt Lukas Kirke er fredningsværdig og kan bygningsfredes.
59

Sankt Pauls Kirke
Sankt Pauls Kirke beliggende på Sankt Pauls Plads midt i Nyboder er tegnet af arkitekt
J.E.Gnudtzmann og opført 1872-77.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Sankt Pauls Kirke på Sankt Pauls Plads
Arkitekturhistorie
Sankt Pauls Kirke er som en af de ganske få af de her omtalte kirker ikke en Kirkefondskirke, og
har derfor heller ikke den kirkefondsteologiske opbygning med menighedssal og andre funktionelle
rum. Sankt Pauls Kirke er traditionel kirke med et stort kirkerum og små værelser til præst og
betjening.
Behovet for en kirke i området opstod da det blev opgivet at færdiggøre Marmorkirken.
Københavns Kommune bidrog med en væsentlig del af opførelsessummen og Københavns
Magistrat fik tilkendt patronatet over kirken.
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og selvom Gnudtzmann kun fik 2. præmie, blev det
ham der fik opgaven. Kirken blev opført i romansk stil med stærk inspiration fra norditalien.
60

Miljømæssig værdi
Sankt Pauls Kirke ligger som point de vue for enden af Adelgade. Blandt de omliggende lave
bygninger tårner kirken sig op og ligger billedlig talt som hønen, der vogter over sine kyllinger.
Sankt Pauls Kirke har stor miljømæssig værdi.
Sankt Pauls Kirke med de omgivende lave bygninger
Kulturhistorisk værdi
Sankt Pauls Kirke har kulturhistorisk værdi som et af de få eksempler på en senere opført kirke med
de samme intentioner som de store købstadskirker. Kirken er opført til gudstjenester og der har ikke
været intentioner om at dække sociale behov i kvarteret. Den adskiller sig således væsentligt fra
kirkerne i brokvartererne.
Arkitektonisk værdi
Kirken er opført i røde sten på en granitsokkel. Den består af et kor med apsis og præsteværelser, et
kirkeskib i form af en basilika og en forhal med tårnet i midten. Murværket er udsmykket med en
overdådighed af blændinger, bueslag, små søjler og pinakler. Materialer og den håndværksmæssige
kunnen er af stor kvalitet.
Kor og apsis
61

Murdetaljer
De stribede murstensspir
Kirkens indre med det høje midterskib og de lavere sideskibe nævnes flere steder som den mest
fuldendte basilika i København. Kirkesalen opleves som meget lys. Lyset falder ind fra de høje
vinduer over sideskibene og fra vinduerne i sideskibene. Massive, blankpolerede søjler skille
midtskib og sideskibe. Kirken er rigt dekoreret og har i kor og apsis stjernehimmel. Kirken blev
62

istandsat i 1990’erne og fik ved samme anledning en ny farvesætning, der får kirken til at fremstå
”i tidens ånd”.
Kirkeskibet set mod alteret
Kirkeskibet set mod orglet
63

Bemalede lofter i midtskib og sideskibe
Dekorationer i kor og apsis
64

Kirkekontor i korrundingen med bemalet loft
Sankt Pauls Kirke udstråler stor arkitektonisk styrke både i det ydre og i det indre, hertil kommer en
høj håndværksmæssig standard.
Styrelsen finder at kirken kan bygningsfredes.
65

Solbjerg Kirke
Solbjerg Kirke er beliggende på Howitzvej 34 på Frederiksberg. Den er opført i 1908 og er tegnet af
arkitekt Kristoffer Varming.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Solbjerg Kirke før pladsen foran blev lagt om
Arkitekturhistorie
Frederiksberg fik sin egen kirkefond, der på flere punkter adskilte sig fra den københavnske.
Befolkningen på Frederiksberg var bedre stillet end den var i sognene i København. Der var på
Frederiksberg ikke brug for tilskud fra det offentlige eller fra landsindsamlinger, borgerne betalte
selv for opførelse af kirkerne og en af disse var Solbjerg.
Idealet fra det københavnske kirkefond om kirke for hele ugen går igen ved kirkerne på
Frederiksberg, og således også i Solbjerg Kirke. Kirkebygningen står med tårn indbygget mod vest
og med en tværfløj ved korets sydside indeholdende menighedssal, spejdersal, menighedsrådets
mødesal og kontorer.
66

Tværfløjen med kolonnaden
Miljømæssig værdi
Solbjerg Kirke er med en kolonnade forbundet med politistationen som igen er forbundet med
Domhuset. De tre bygninger kranser et lille anlæg med mønstret stenbelægning, og en græsplæne
med statue i midten. Det er et meget stemningsfuldt bybillede, som er yderligere accentueret ved
opførelsen af det nye domhus. Som en del af dette har Solbjerg Kirke stor miljømæssig værdi.
Domhus, politistation og Solbjerg Kirke omkring anlægget
67

Pladsen foran det nye domhus og kirken
Kulturhistorisk værdi
På et ganske lille areal har Frederiksberg Kommune placeret domhus. Politistation, brandstation,
bibliotek og kirke. Store magtfulde bygninger med de funktioner, som en storbykommune kan
tilbyde offentligheden. Det er en bemærkelsesværdig samling, som fortæller om selvbevidstheden
hos en velhavende kommune. Solbjerg Kirke blev opført i 1908, politi- og brandstation, domhus og
bibliotek kom til senere. Solbjerg Kirke har som en del af dette kompleks stor kulturhistorisk værdi.
Solbjerg Kirke set fra anlægget
68

Arkitektonisk værdi
Solbjerg Kirke er bygget i røde sten. Vestfacaden har et tårn på 36 m. med nybarokke træk.
Hovedindgangen er gennem en sandstensindrammet portal. Bygningen er i middelalderlig romansk
stil med pilastre mellem de høje vinduer med sandstensudsmykninger.
Solbjerg Kirke fremtræder med stor enkelhed, og de dekorative elementer som sandstenskorsposten
i vinduerne, puttier omkring hvert vindue og pilastrene opleves først ved nærmere eftersyn.
Indvendig blev Solbjerg Kirke ramt af en brand i 1980 og kirkesalen blev efterfølgende renoveret
og fornyet.
Kirkerummet set mod alteret
Kirkerummet er hvidkalket med tøndehvælvet loft og rundbuede vinduer. Stolerækkerne er de
oprindelige, men er blevet malet. Rummet fremstår renfærdigt og enkelt med dekorationer og
alterbillede af Bodil Kaalund.
69

Solbjerg Kirkes orgel
Maleri i vinduesfelt af Bodil Kaalund
Solbjerg Kirke har, specielt i kraft af sin beliggenhed og miljømæssige værdi, høj bevaringsværdi.
70

Tagensbo Kirke
Tagensbo Kirke, beliggende på Landsdommervej 35 i nordvest, er tegnet af arkitekt Hans Christian
Hansen.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving
og Bertelsen og ”Tagensbo Kirke af arkitekt Hans Christian Hansen” af Ola Wedebrunn.
Tagensbo Kirke
Miljømæssig værdi
Tagensbo Kirke lægger sig ind i facaderækken af store etageboligblokke med samme gesimshøjde
og samme facadeudstrækning. Den mimer således at være en del af facaderækken. Set på langs af
facaderækken er det kun det åbne tårn der skiller sig ud fra rækken. Først helt nær på fortæller
facadeudtrykket, at der her sker noget særligt. Aksialt overfor Tagensbo Kirke ligger Tagensbo
Skole og begge bygningsanlæg ligger som stopklodser for det langstrakte grønne område –
Bispeparken.
Tagensbo Kirke har miljømæssig værdi som eksempel på ideen om demokratisering af
kirkebygningen.
71

Tagensbo Kirke i facaderækken
Kulturhistorisk værdi
Tagensbo Kirke blev indviet i 1970. Kirken er en indsamlingskirke og tilhører Det Københavnske
Kirkefond. Udbygningen af kvarteret skete i perioden fra 1930’erne til 1940’erne og
befolkningstilvæksten var stor. I perioden fra 1945 til 1965 betjente en lille barakkirke den voksende
menighed, indtil den nye kirke stod færdig. Kirken er opført efter Kirkefondets idealer om kirke til hele
ugen. I den 5-etages bygning optager kirkerummet de tre nederste etager. På 4. sal er der indrettet
børnehave, medens kirken har menighedssal og kontorer på 3. sal.
Tagensbo Kirke har kulturhistoriske værdi som eksempel på Kirkefondets ideal i en moderne udgave.
Tagensbo Kirkes menighedssal med panelloft
72

Arkitektonisk værdi
Tagensbro Kirke lægger sig formmæssigt ind i husrækken, men facadeskemaet skiller sig ud. Facaden
er sammensat af en tæt skov af betonsøjler- og bånd, holdt sammen af rødt murværk mellem søjlerne.
De tre nederste etagers vinduer, der vender ind mod kirkesalen, er placeret, så de leder tanken hen på et
skib – kirkeskibet. Klokketårnet består af søjler og plader med åbne rum. Senere er klokkerummet klædt
ind med glas.
Klokketårnet På bagsiden er senere indrettet en hovedindgang
Kirkens indre fremstår som et fint, intimt kirkerum. Rummet er tværstillet med alter og prædikestol
formet som to skranker midt på den ene langside. I denne kirke vender præsten ikke ryggen til
menigheden, men forretter gudstjenesten med ansigtet mod menigheden.
Alter, døbefont og prædikestol
73

Det tværstillede kirkerum
Kirken er indvendig skalmuret med kalksandsten udført med stor variation og håndværksmæssig
kunnen. Pulpiturernes forsider er som loftet udført som et fletværk, pulpiturene er malede, medens
loftet står i behandlet træ.
Pulpiturets fletværk Murbehandling og vinduernes placering
74

Eksempel på murværk
Det flettede loft
75

Den arkitektoniske værdi udtrykker sig i facaden i dualismen mellem at falde ind som en del af
etageboligbebyggelserne og facedeudtrykkets særpræg med de lodrette betonsøjler og
vinduessætningens fortælleværdi,.
I det indre ligger den arkitektoniske værdi i rummets intime stemning og den høje
håndværksmæssige standard.
Tagensbo Kirke har høj bevaringsværdi som eksempel på en moderne kirke.
.
76

Utterslev Kirke
Utterslev Kirke beliggende på Rentemestervej 109 ved Utterslev Torv er tegnet af Povl Ernst Hoff
og Bennet Windinge i 1963.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving
og Bertelsen.
Utterslev Kirkes facade mod Utterslev Torv
Arkitekturhistorie
Før opførelsen af den nuværende Utterslev Kirke fandt de kirkelige handlinger sted i en kirkesal
indrettet i en ombygget stald. Denne kirkesal er i dag bygget sammen med den nuværende kirke.
Utterslev Kirke ligger i et bygningskompleks bestående af en børnegård, en menighedssal og
kirken, bygningskomplekset omsluttet børnegårdens legeplads. Arkitekterne P.E. Hoff og B.
Windinge blev i 1951 bedt om at tegne børnegården med besked om, at der skulle levnes plads til
en kirke. Kirken kom til i 1963.
Legepladsen omsluttet af bygningskomplekset
77

Indgangen til børnegården
Miljømæssig værdi
Utterslev Kirke ligger markant mod Utterslev Torv og gadekæret. Kirken holder sig højdemæssigt
på linje med de omliggende bygninger og skaber med sit noget større volumen ro i det meget
blandede kvarter.
Kulturhistorisk værdi
De mange aktiviteter i bygningskomplekset gør det til et naturligt midtpunkt i kvarteret. Kirken
kom til sent efter en årelang indsamling af midler, bl. a. gennem indsamling af brugte frimærker, et
forhold, der i 1960’erne gav kirken navnet ”Frimærkekirken”.
Utterslev Kirke set fra Rentemetervej
78

Arkitektonisk værdi
Utterslev Kirke består af to hvide, enkle blokke med taghældning hver sin vej. Klokketårnet på
siden af kirken har samme højde som den høje del af kirken og danner således modspil til kirkens
volumen. Kirken er sammenbygget med den ældre kirkesal, der nu fungerer som menighedssal.
Sammenbygningen og den lave kontorfløj skaber et rodet indtryk.
Kirke, kontorfløj og menighedssalen
Kirkesalen oplyses på siderne af smalle, høje vinduesåbninger medens altret får lys fra det store
ovenlysvindue.
Den høje vinduesrække findes på begge sider af kirkerummet
79

Lyset kastes ned fra ovenlyset over altervæggen
De indvendige detaljer er karakteriseret ved en næsten forfinet materialebehandling.
Dørhåndtag på dør fra våbenhus til kirkesal og skindbeklædt gelænder
80

Kirke og menighedssal forbindes med disse døre
Alterområdet og altertæppet
81

Orglet på kirkens nordvæg med åbent galleri
Den nye kirke og den ældre kirkesal er sammenbygget, den sidste fungerer i dag som menighedssal
På trods af det smukke, gennemarbejdede kirkerum finder Kulturstyrelsen ikke, at Utterslev Kirke
kan bygningsfredes. Den har høj bevaringsværdi.
82

Ålholm Kirke
Ålholm Kirke beliggende Bramslykkevej 18B i Valby er opført i 1938-39 tegnet af arkitekterne
Adam Møller og J. Bruus-Jensen.
For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se ”Storbyens virkeliggjorte længsler” ved Anne-
Mette Gravgaard og ”19 københavnske kirker” et udkast ved Scheving og Bertelsen.
Ålholm Kirke set fra Bramslykkevej
Arkitekturhistorie
Ålholm Kirke er opført for indsamlede midler. Specielt var det lokale engagement stort. Som det
var tilfældet ved de andre kirkefondskirker skulle Ålholm Kirke have både kirkesal og
menighedssal. Der var udgravet til menighedssalen, den skulle ligge ud mod Roskildevej, men
materialemanglen under besættelsen satte en stopper for arbejdet og der blev i stedet opført
beskyttelsesrum. Disse beskyttelsesrum ligger der endnu.
Ålholm Kirke er opført i en nøgtern, renfærdig modernistisk stil uden anden ornamentering end to
murede kors udvendigt– et på tårnet og et på korvæggen.
I 1970 blev Ålholm Kirke udvidet langs kirkeskibet med lokaler til menighedssal, kontorer, køkken
og toiletter.
84

Ålholm Kirke set fra Roskildevej med dækningsgraven foran
Miljømæssig værdi
Skjult bag dækningsgravens bevoksning vender Ålholm Kirke ryggen til Roskildevej. På
Bramslykkevej ligger der foran kirken et lille anlæg og visa-vis kirken ligger en
etageboligbebyggelse i røde sten med fremhævet midterparti. De to bygninger er i visuel kontakt og
skaber et fint lille lokalt miljø.
Kirken og boligbebyggelsen
85

Kulturhistorisk værdi
Ålholm Kirke har kulturhistorisk værdi, alene fordi det er en kirke. Hertil kommer menighedens
interesse for at fortælle kirkens historie – om de forskellige steder, der har været benyttet som
nødkirker og om det aktive indsamlingsarbejde. Kirken har på denne måde betydning for
lokalområdet.
Arkitektonisk værdi
Ålholm Kirke knytter sig til den arkitektoniske retning, der er blevet kaldt den funktionelle
tradition. Bygningen er nøgtern, renfærdig uden ornamentering men kendetegnet ved godt
håndværk. Kirken havde ved opførelsen to tilbygninger på hver side, ved tårnet og ved koret. I 1970
blev arealet mellem disse udfyldt med tilbygninger.
Foran selve kirkebygningens kor og skib ses cykelskur, oprindelig lille fløj og den nyere tilbygning
Hoveddøren
I det indre ligger menighedslokaler, kontorer, køkken og toiletter i de senere tilbygninger.
86

Menighedslokale
Menighedslokale
87

Menighedslokale
Præstens kontor
Kikrens indre er lige så nøgternt som det ydre. I det høje, hvide kirkerum er der træloft og koret er
hævet fire trin over gulvet i skibet. Kirkeskibet er forberedt til at kunne have anden funktion end
kirke. I en niche mellem kor og skib findes et gardin der kan trækkes for, så alter og kors skjules.
88

Kirkeskibet set mod alteret
Kirkeskibet set mod orglet
89

Nichen i væggen, der kan afgrænse kirkeskibet
Arkitektonisk er Ålholm Kirke interessant som eksempel på den tilbageholdne, nøgterne stil, der
blev kaldt den funktionelle tradition.
På trods heraf mener Kulturstyrelsen ikke, at Ålholm Kirke kan fredes.
90