Projektrapport (kkw-rapport.pdf) - Kulturstyrelsen

Kreative 

kulturworkshops 

for, med og af unge 

i det performative biblioteksrum 

viborg bibliotekerne 

2012

Kreative 

kulturworkshops 

for, med og af unge 

i det performative biblioteksrum

Kreative kulturworkshops 

for, med og af unge i det performative 

biblioteksrum, 2012 

Udgivet af: 

Viborg Bibliotekerne 

Vesterbrogade 15 

8800 Viborg 

Udarbejdet af: 

Kathrine Sørensen Bech, 

Marlene Lønholdt, 

Tiril Mark Høj & 

Line Madsen 

PR-materiale: 

Lisbeth Priebe Kjær 

Foto & video: 

Frederik Høegh-Guldberg 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Morten Brunbjerg Bech 

4

Indhold 

Intro 7 

Anbefalinger 11 

Baggrund for projektet 15 

Målgruppen 19 

PR 23 

Partnerskaber 29 

Afvikling af workshops 35 

1. workshop 39 



4. & 5. workshop 51 


Inspiration fra Stockholm 59 

Afsluttende ord 63 

Læs mere 65 

5

”Det har været vildt fedt!” udbryder en 

pige, da vampyrklanens overhoved nysgerrigt 

spørger ind til aftenens forløb. 

Det er en veloverstået rollespilsvampyrmiddag 

på Hovedbiblioteket en stormende 

lørdag aften sidst i november, der 

evalueres. 

Forud for evalueringen er gået en lang 

dag for arrangørerne: rollespilsforeningen 

Einherjerne, en håndfuld unge fra 

Forfatterskolen i Viborg samt personale 

ved Viborg Bibliotekerne. Der er blevet 

puslet i køkkenet hele dagen, ”kogt blod” 

af Ribena og kartoffelmel, skarpe hjørnetænder 

limet fast, sminken lagt, cykelkælderen 

omdannet til krypt med kister 

og middagsbordet dækket på bibliotekets 

torv, Skakbrættet. Jule-patchwork-udstillingen 

er diskret flyttet til et mørkt 

hjørne - vampyrmiddag og jule-patchwork 

er et no-go! 

Intro 

en rÆkke af WorksHops for 15-19-Årige 

en nY dag truer – Hvem rYdder op? 

biblioteket tester nYe muligHeder 

7 

Så da deltagerne til vampyrmiddagen 

ankommer, er Hovedbiblioteket ikke 

længere et traditionelt bibliotek, men 

omdannet til hjemsted for blodtørstige 

vampyrer og klamme ghouls. Her skal 

deltagerne påvirke vampyrhistoriens 

gang og slutning - og kigge sig over skulderen, 

sære ting venter i bogmagasinets 

mørke. 

EN RÆKKE AF WORKSHOPS FOR 

15-19-ÅRIGE 

Ideen om en vampyrmiddag udspringer 

af den Dark Fantasy-litteratur, som mange 

unge læser. Rollespilsaftenen er den 

sidste i en række af arrangementer, som 

Viborg Bibliotekerne har afholdt igennem 

2011 for de 15-19-årige. I samarbejde 

med nogle af byens uddannelses- og 

kulturinstitutioner har biblioteket arrangeret 

og lagt hus til “kreative kulturworkshops” 

for målgruppen.

I foråret 2011 fik en gruppe unge mulighed 

for at lave vind-installationer i bibliotekshaven 

med den japanske kunstner 

Rikuo Ueda i samarbejde med Kunsthal 

Brænderigården. Med 2000 forskellige 

ord for vind forstår man bedre, hvorfor 

lige netop vinden spiller en så stor rolle i 

den japanske kunstners bevidsthed. 

I samarbejde med Egnsteatret Carte 

Blanche og den spanske underviser Gabriel 

Hernandez fik unge fra blandt andet 

Musical Talentskole Viborg, i en 3-dagsworkshop, 

stiftet bekendtskab med og 

afprøvet det sensoriske teater i biblioteksrummet. 

Unge har fotograferet Viborg midtby og 

udstillet deres fotos på biblioteket. Med 

hjælp fra fotograf og underviser Michael 

Lange fra Medieskolerne har deltagerne 

fået bedre styr på det digitale kamera og 

de gode motiver. Midtbyen er trukket 

ind på biblioteket – set gennem de unges 

linse. 

I en weekendworkshop hjalp Hanne Pedersen 

fra The Animation Workshop og 

Peter Jezn fra ElektroRum deltagerne 

med at udleve deres elektroniske drømme 

gennem en kombination og produktion 

af animation og elektronisk musik. 

Resultatet blev en spændende og aldeles 

ukorrekt anatomisk animationsfilm! 

EN NY DAG TRUER – HVEM RYDDER 

OP? 

Evalueringen af vampyr-middagen er næ- 

8 

sten slut. På falderebet vil rollespilsforeningens 

formand gerne vide, om deltagerne 

er klar på endnu en rollespilsaften 

på biblioteket: “JAAAA!” - lyder det fra 

alle deltagere. Der grines og pjattes mens 

deltagerne forsvinder ud i den mørke novemberaften. 

For arrangørerne venter et par timers 

oprydning. Spildt ”blod” skal tørres op, 

hjørnetænder afmonteres, cykelkælderen 

normaliseres og sidst men ikke mindst 

skal jule-patchworkudstillingen retur på 

Skakbrættet. 

I morgen skal der igen langes romaner, 

billedbøger, film og cd’er over disken. 

Biblioteket skal igen være... nå ja, et ”bibliotek”… 

BIBLIOTEKET TESTER NYE MULIG- 

HEDER 

Rækken af workshops har modtaget støtte 

fra Kulturstyrelsens udviklingspulje. 

Kan man med workshops udforske biblioteksrummet, 

lege med nye samarbejdspartnere 

samt flytte unges forestilling 

om biblioteket på én gang? Og samtidig 

mixe en kulturel cocktail for målgruppen, 

hvor den skabende proces, kvalitet og 

autenticitet er i fokus? 

Vi ved, at kulturel udfoldelse og æstetisk 

skaben er væsentlige redskaber i unges 

identitetsskabelse. Ved at inddrage 

kunstnere og professionelle formidlere 

har biblioteket fyret 6 kulturworkshops 

af, hvor målet har været at nytolke, ny-

tænke og omdefinere unges brug og opfattelse 

af biblioteket og dets rum. Og ja, 

biblioteket kan faktisk være et sted, hvor 

unge møder og arbejder med kulturelle 

udtryk samt et udstillingsrum for både 

den kulturelle proces og slutproduktet. 

9

Anbefalinger 

Hvad virker? Her følger projektets væsentligste 

erfaringer og anbefalinger i 

kort form. 

PR 

Vær omhyggelig og præcis med at skræddersy 

PR og budskab til hver enkelt aktivitet 

og formidl det til forskellige interessegrupper 

og subkulturer. 

Brug viral, visuel og ung til ung PR. Læg 

PR ud på de virale medier som unge bruger 

som samtale- og kommunikationsrum. 

Synliggør budskabet – på en spændende 

visuel måde. Og benyt ung til ung 

metoden - via bibliotekets bogopsættere 

fx. 

INDDRAGELSE 

Brug ikke brugerinddragelse for enhver 

pris, den er i høj grad situationsbestemt. 

Skeln mellem de unge der foretrækker 

convinience – uforpligtende tilbud der er 

pr 

inddragelse 

aktiviteter 

rummet 

samarbejdspartnere 

11 

lette at gå til - og de unge der i forvejen 

brænder så meget for aktiviteten, at brugerinddragelsen 

er naturlig og en del af 

helhedsoplevelsen. 

Find og anvend de rigtige unge som hubs. 

De rigtige unge er dem med store sociale 

netværk og dem som andre unge gerne 

vil identificeres med. 

AKTIVITETER 

Giv de unge kvalitative smagsprøver på 

forskellige kulturelle udtryksformer, 

som de kan bruge som inspiration og 

meningsgiver i deres identitetsproces og 

som matcher ungegruppens fragmenterede 

mangfoldighed. 

Skab kreative kulturelle øjebliksnedslag, 

gerne af nichepræget karakter, der kan 

ses som et supplement til fritidsaktiviteter 

arrangeret af voksne og de aktiviteter, 

som de unge selv organiserer.

RUMMET 

Lad biblioteksrummet fremstå som en 

scene for kreativ udfoldelse – hermed 

sætter man biblioteket og bibliotekets 

kendetegn ind i en ny og spændende kontekst 

med nye muligheder, der inkluderer 

og skaber nye fællesskaber. 

Synliggør aktiviteten ved at brede den ud 

i huset og ud af huset, forsøg at trække 

indoor ud og outdoor ind både under den 

kreative proces samt som udstillingsrum. 

SAMARBEJDSPARTNERE 

Søg de gode samarbejdspartnere som 

med autenticitet og engagement kan 

sikre indhold, kvalitet og troværdighed i 

bibliotekets tilbud. 

Giv tid og rum til nye måder at samarbejde 

på. Det sikrer den lokale sammenhængskraft 

og hjælper biblioteket til at 

se egen institution i nyt lys og anden 

kontekst. 

12

Baggrund for 

projektet 

Bag den snørklede projekttitel: Kreative 

kulturworkshops for, med og af unge i 

det performative biblioteksrum gemmer 

sig en række forsøg med at skabe nye kulturtilbud 

for unge på biblioteket. 

Viborg Bibliotekerne har gennem de sidste 

3-4 år haft øget fokus på formidlingen 

til de 15-19-årige herunder etablering af 

et netværk af frivillige unge - BibUng -, 

har udarbejdet lokale undersøgelser af de 

unges brug af og kendskab til biblioteket, 

iværksat PR- og markedsføringstiltag 

samt foretaget forsøg med implementering 

af netværket BibUng i Viborg Kommunes 

opland i 2010-2011 med støtte 

fra Landdistriktspuljen. 

Set i det lys har det været naturligt at 

fortsætte og videreudvikle bibliotekets 

tilbud til ungegruppen ved at inddrage 

nye samarbejds- og sparringspartnere og 

dermed sætte det traditionelle indhold 

Hvad er meningen? 

kulturens betYdning 

i et større perspektiv 

15 

og fysiske rum ind i en ny og anden kontekst. 

HVAD ER MENINGEN? 

Projektets formål har været at nytænke 

bibliotekets formidling og indhold ved 

at involvere unge i eksperimenteren med 

rum, rammer og kulturelle udtryk. Samt 

at nytolke og omdefinere unges brug af 

og opfattelse af biblioteket og dets rum, 

til et hus, der har potentiale til at være 

et sted, hvor målgruppen kan mødes og 

arbejde med kulturelle udtryk. Aktører 

inden for forskellige kunst- og kulturformer 

har været inddraget som undervisere, 

mentorer og sparringspartnere. Ved 

at indgå partnerskaber med andre kulturinstitutioner 

har kvaliteten været sikret 

i de kulturelle og kreative aktiviteter. 

Biblioteket har samtidig fungeret som 

et udstillingsrum for både den æstetiske 

og kreative proces samt de efterfølgende 

unikke produkter.

Lidt mere konkret skulle projektet skabe 

kulturelle workshops for, med og af unge 

i og omkring biblioteket. Ved at inddrage 

udøvende kunstnere og professionelle 

formidlere har biblioteket iværksat og efterfølgende 

faciliteret 6 kulturworkshops 

med forskellige udtryk. 

KULTURENS BETYDNING 

Kulturel udfoldelse og æstetisk skaben 

er vigtige parametre, når unge skaber og 

leger med deres identitet. Kultur skaber 

mening og sammenhæng og bringer andre 

intelligenser og kompetencer i spil. 

Den giver redskaber til at tolke vores 

erfaringer og til at eksperimentere med 

livet. Den giver både en menings- og en 

interpersonel dimension. 

De kulturelle muligheder, som samfundet, 

de kulturelle institutioner og organisationer 

samt bibliotekerne stiller til 

rådighed, er helt afgørende for individets 

identitetsdannelse og værdiorientering. 

Og fordi unge er i færd med at danne deres 

personlighed, stiller det høje krav til 

samfundet og dets kulturelle tilbud til 

denne målgruppe. 

Kultur er blevet et fast holdepunkt i et 

ellers norm- og traditionsløst samfund. 

Det er bl.a. via kulturen, at unge realiserer 

sig selv. Kulturen inkluderer og skaber 

fællesskaber. Det gælder alle former 

for kultur, både med, af og for de unge. 

Det var helt tydeligt at de medvirkende 

unge, som deltog i forskellige workshops, 

16 

kom fra forskellige miljøer og subkulturer. 

Nogle var sporty, andre lidt nørdede 

mens andre igen havde piercinger og blåt 

hår. Det, der bandt dem sammen på tværs 

af forskellighederne, var nysgerrigheden 

og interessen for den pågældende kulturworkshop. 

De vovede sig ud og prøvede 

af – sammen. 

Autenticiteten i tilbudet har været afgørende. 

Samarbejdspartnere har uden 

tvivl tilført projektet troværdighed og 

seriøsitet. Fordi underviserne og kunstnerne 

brændte for at løse deres opgave og 

tog de unge alvorligt. Fokus var altid på 

den æstetiske skaben og vejen dertil - intet 

andet end netop det. 

Folkebibliotekerne bidrager generelt til 

kulturelle aktiviteter af høj kvalitet og af 

stor bredde. At fremme kulturel aktivitet 

er netop ét af folkebibliotekernes formål. 

Dette brede og i grunden meget ukonkrete 

formål blev i dette projekt gjort til 

håndfaste og konkrete tiltag. 

I ET STØRRE PERSPEKTIV 

I et større perspektiv kan kunst og kultur 

i en både smal og bred forståelse understøtte 

sammenhængskraften i samfundet. 

2 ud af 3 danskere bruger folkebiblioteket. 

I 2008 registrerede bibliotekerne 

mere end 34 mio. besøg. Dette gør folkebibliotekerne 

til det mest populære, offentlige 

kulturtilbud. Tal som disse forpligter. 

Forpligtelse til at sikre, at kløften 

mellem dem, der bruger kultur og dem, 

der ikke gør, mindskes. At kunst og kul-

tur opleves som noget, der inkluderer og 

ikke ekskluderer. 

Folkebibliotekerne og andre kulturinstitutioner 

bærer et fælles ansvar for, at de 

økonomiske krisetider, vi befinder os i 

lige nu, ikke også ender i en kulturel krise 

og dermed på længere sigt identitetskrise. 

Samfundet har brug for katalysatorer, 

der bidrager til hvert enkelt individs 

identitetsdannelse. 

Projekt Kreative kulturworkshops for, 

med og af unge i det performative biblioteksrum 

(herefter: projekt KKW) var på 

mange måder et projekt til tiden. 

17

Målgruppen 

Jo større forståelse af, hvem målgruppen 

er, jo bedre er vi i stand til at imødekomme 

deres behov og understøtte deres 

interesser. Det gælder mere end nogensinde, 

at folkebibliotekerne skal kende 

sine målgrupper. Men opgaven er ikke 

nem for folkebibliotekerne. 

Unge er pr. definition på forkant og derfor 

en god indikator for hvilke biblioteksydelser, 

der vil blive efterspurgt i fremtiden. 

Når en potentiel brugergruppe, 

der repræsenterer væsentlige tendenser 

i samfundsudviklingen, går udenom biblioteket, 

får vi ikke altid kendskab til afgørende 

forhold, ændringer og trends i 

samfundet. 

SIGNALEMENT AF EN UNG 

Det er umuligt at give et entydigt signalement 

af en ung. Et væsentligt kendetegn 

ved unge og begrebet ungdomskultur er 

netop mangfoldighed og fragmenterede 

signalement af en ung 

netvÆrkets betYdning 

viborg kommunes unge 

19 

virkeligheder. Unge er en meget differentieret 

målgruppe: grænsesøgende, 

eksperimenterende, ressourcestærke, 

ressourcesvage, selvbevidste, de er stille, 

tænksomme, anonyme, larmende, iscenesættende. 

De zapper sig vej gennem 

medierne OG ungdomsårene – livet leves 

her og nu, de er spontane, har mange 

muligheder, skal nå meget, er hurtige til 

at vælge fra og gå videre til næste tilbud. 

De ser tv mens de lytter til musik, spiller 

WoW, sender en sms og laver en svær matematikopgave. 

(Engel, 2010) 

Deres kultur er sammensat af både mod- 

og subkulturer, der skabes af dem selv 

og en mere mainstreamkultur, der administreres 

og tilbydes af voksne. Mange 

unge er situider (Engel, 2010) – individer 

der som sociale kamæleoner skifter identitet, 

så de passer ind i en hvilken som 

helst situation og sammenhæng.

Som et kulturtilbud placerede projekt 

KKW sig et sted midt i mellem mainstreamkulturen 

og subkulturen. 

NETVÆRKETS BETYDNING 

Unge vil både være individer og indgå i 

fællesskaber/netværk. De har et personligt 

projekt – at danne sig en identitet, 

men søger også interessefællesskaber, 

netværk og subkulturer, fordi de er med 

til at skabe den personlige fortælling om 

dem selv. En fortælling, som er i konstant 

og tiltagende hurtig forandring. Der er 

mange indtryk fra en globaliseret verden, 

der skal bearbejdes. 

Medieeksperten Morten Bay (2009) 

kalder det netværksmennesket - Homo 

conexus – som har decentraliseret sin 

måde at agere på. Alle tidligere centrale 

netværk er nu ligeværdige og dermed decentrale. 

Dette medfører et skifte i unges 

fritidsparadigme. 

Bibliotekerne skal måske i højere grad 

forsøge at fungere som et fysisk knudepunkt, 

som unge har lyst til at vende tilbage 

til for at få ny inspiration og danne 

nye netværk – og ikke et sted, man bliver 

hængende i årevis. Hvis dette er korrekt, 

handler det om at gøre erfaringer og de 

gode eksempler så synlige og tilgængelige 

som muligt. 

VIBORG KOMMUNES UNGE 

De 15-19-årige udgør cirka 6 % af kommunens 

borgere – cirka 6300 spredt ud 

på Danmarks næststørste kommune, ge- 

ografisk set. Antallet af unge stiger i Viborg 

Kommune, men unges andel af det 

samlede udlån på biblioteket falder. 

Biblioteket offentliggjorde i 2010 en 

større undersøgelse af unge og biblioteket 

med titlen ”Markedsføring af: Fremtidens 

bibliotek for unge”. Her er en kort 

opsummering af de svar, som bibliotekets 

undersøgelse af de unges brug af og 

kendskab til biblioteket gav: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

20 

Unge kommer primært på bibliotekerne 

for at låne materialer til deres 

skoleopgaver. 

Det er utrendy at ”hænge ud” på biblioteket. 

De vil gerne komme på bibliotekerne, 

hvis det er et hyggeligt sted at være 

med vennerne. 

Biblioteket skal være opdateret i forhold 

til film, musik, mode, sport og 

spil. 

Miljøet og materialerne skal opretholde 

en høj kvalitet. 

Langt de fleste ser ikke biblioteket 

som et oplevelsessted. 

Dette kan sammenholdes med, at de 

15-19-årige typisk rejser fra byen, når de 

er færdige med gymnasiet, handelsskolen 

osv. Det er en generel tendens, at unge i 

de små og mellemstore byer søger til de 

større byer, når de når en vis alder. 

Et forsigtigt bud vil være at denne udvikling 

og disse svar fra Viborgs unge vil 

være signifikante for rigtig mange kom-

muner og folkebiblioteker. At indhente 

best pratice udenfor storbyerne kan give 

mening på et andet plan. 

Andre tiltag for målgruppen på Viborg 

Bibliotekerne viser, at unge ikke som tidligere 

generationer er bundet af tid, sted 

og lokale tilhørsforhold. Gruppen er faktisk 

ret mobil. De vil gerne rejse med bus 

og tog for at indgå i de rigtige netværk 

og arrangementer, hvor andre unge, som 

de føler fællesskab med, kommer. Viborg 

by trækker ofte unge fra oplandet – det 

er mere cool at tage til den større by og 

opleve end at blive hjemme i landsbyen 

med dem, man i forvejen kender og ser 

i skolen. 

Det er ligeledes en erfaring fra bibliotekets 

netværk for unge - BibUng -, at det 

som regel er en god ide med faste rammer, 

men at unge udmærket kan fylde 

indhold i rammerne. Med rammer menes, 

at der er voksne der hjælper, støtter 

og sørger for det praktiske. 

21

HAR DU EN 

SKUESPILLER 

• Vild med teater & drama? 

• Afprøv dit talent 

• Lav din egen fortælling 

• Alle 15-19 årige kan deltage 

med/uden erfaring 

ER DU DEN NYE 

I mAVEN? 

Biblioteket & Egnsteatret Carte Blanche præsenterer en 

enestående teaterworkshop på Hovedbiblioteket, Viborg 

Den 26. og 27. oktober kl. 16-21 

samt Kulturnatten den 28. oktober 

GRATIS! (inkl. mad og drikke) 

Tilmelding nødvendig på: billetter.bemaerkedage.dk 

TRENTE 

mØLLER? 

• Vild med elektronisk musik? 

• Vil du lave det selv? 

• Lav animerede musikvideoer 



Biblioteket & ElektroRum præsenterer en elektronisk 

musikworkshop på Hovedbiblioteket, Viborg 

Lørdag den 19. november kl. 10-14 

og/eller 

Søndag den 20. november kl. 12-16 



22 

SKYD FOTOS SOm EN 

STjERNE 

FOTOGRAF 

• Vild med at tage fotos? 

• Lær at tage gode fotos 

• Prøv et prof kamera 



Biblioteket & Medieskolerne præsenterer 

en fotoworkshop på Hovedbiblioteket, Viborg 


GRATIS! 


ANImATION 

- FOR bEGYNDERE 

• Vild med film fra Pixar? 

• Vil du prøve selv? 

• Sæt musik til din film 



Biblioteket & The Animation Workshop præsenterer 

en animationsworkshop på Hovedbiblioteket, Viborg 


og/eller 

Søndag den 20. november kl. 12-16 


Tilmelding nødvendig på: billetter.bemaerkedage.dk

PR 

voksenkultur vs. subkultur 

de vigtige knudepunkter 

signalvÆrdi 

før, under og efter WorksHops 

For at opnå størst mulig gennemslagskraft 

og omtale af både projektet og projektets 

tilbud havde vi stort fokus på PRdelen. 

PR-arbejdet var tilrettelagt med 

differentierede budskaber, så de passede 

til forskellige mediekanaler. Traditionelle 

medieplatforme er i kraftig tilbagegang – 

vi oplever en større og større brug af digitale 

platforme. 

Tiden er moden til at erkende, at analoge 

medier går hånd i hånd med de digitale. 

For de digitalt indfødte er alle medieplatforme 

ligeværdige. 

Målgruppen er i virkeligheden en meget 

fragmenteret gruppe, som indeholder 

både folkeskoleelever samt unge under 

videregående uddannelse. Sekundært 

rettede budskabet sig til forældre, familienetværk 

og andre voksenkontakter, 

som kunne viderebringe det. 

Succeskriterierne for markedsføringen 

var: 

• 

• 

23 

At målgruppen så biblioteket som en 

indgang til kulturelle smagsprøver 

og oplevelser i projektperioden. 

At projektet skabte genlyd i pressen. 

PR-delen bestod af en bred vifte af traditionelle 

men også lidt mere utraditionelle 

greb. 

Fysiske tiltag: 

Banner på bibliotekets mur – ”Test dit talent”, 

omtale i Viborg Bibliotekernes arrangementsfolder 

”BemærkeDage”, pressemeddelelser 

til hver enkelt workshop, 

annoncer i lokalaviserne samt udformning 

af flyers og plakater. 

Virtuelle tiltag: 

Hjemmeside - herunder Viborg Bibliotekernes 

forside samt unge-side, infoskær-

me på bibliotekerne og andre relevante 

steder i byen, som biblioteket har udvekslingsaftaler 

med, folkeskolernes elevintranet, 

Lectio på gymnasierne, bibliotekets 

Facebook-gruppe BibUng, sociale 

medier - herunder Facebook og Twitter, 

videooptagelser til YouTube samt billeder 

på Picasa. 

Den personlige kontakt: 

Direkte henvendelse til journalister, aktivering 

af bibliotekets bogopsættere, relevante 

ungekontakter, direkte henvendelser 

til subkulturerne samt voksne som 

administrerer kulturtilbud for unge. 

VOKSENKULTUR VS. SUBKULTUR 

Hver workshop blev analyseret af projektgruppen 

for at ramme eventuelle 

subkulturer og interesserede unge, som 

befinder sig i de kulturtilbud, som voksne 

administrerer. Det er mere ligetil at nå de 

grupper af unge, som befinder sig under 

”voksenadministration”. Det lykkedes 

da også fint at få interesserede unge til 

workshops via den kanal. Det er ofte det 

greb, vi læner os op ad som institution, 

når vi søger deltagere til projekter. 

Det var straks sværere at finde oplagte 

kontakter i fx. subkulturerne. Mest fordi 

det kræver et stort netværk eller indgående 

kendskab til byens forskellige fraktioner 

af unge. Der er ingen tvivl om, at 

hvis man får fat i subkulturerne, får man 

også engagerede unge, hvor aldersdifferentieringen 

spiller en uvæsentlig rolle, 

fordi subkulturen, modkulturen, niche- 

24 

kulturen - den fælles interesse - er drivkraften. 

Viborg Bibliotekerne har således 

haft stor succes med Manga-dage arrangeret 

af, for og med børn og unge. 

Det kan som sagt være vanskeligt at få 

kontakt til subkulturerne. Det er svært at 

vurdere, om det er lykkedes i dette projekt, 

fordi vi som institution har svært 

ved at følge med i de selvorganiserede 

netværk. Som tidligere nævnt er det dog 

vores indtryk, at de forskellige workshops 

trak et bredt udsnit af ungegruppen. 

DE VIGTIGE KNUDEPUNKTER 

Projektet viser, at unge med stor fordel 

kan inddrages, når det gælder formidling 

af tilbud. Der er sket et skifte i mange 

menneskers referenceramme. Dette er 

en tendens, som især slår igennem ved 

de digitalt indfødte. De er ikke længere 

autoritetstro og retter ikke nødvendigvis 

blikket mod traditionelle institutioner, 

som folkebiblioteket eller ungdomsklubben, 

når de søger indsigt og afklaring. 

Ofte tillægges venners råd og anbefalinger 

større værdi. 

Denne udvikling udnyttede projektet 

ved at inddrage bibliotekets bogopsættere 

som ambassadører. Også unge fra 

Viborg Ungdomsråd formidlede tilbudet 

om workshops. Disse unge er ofte meget 

aktive på sociale platforme og har høj 

status. Målet var at formidle bibliotekets 

tilbud ud i flere og større ungenetværk 

ved at bruge de unge, som andre unge 

gerne vil kobles sammen med og måske

endnu vigtigere stoler på. Ung til ung formidling 

giver mening. Ifølge Morten Bay 

kendetegnes ung til ung formidling ved 

pareto-effekten, hvor 20% har betydning 

for 80%. Eller med andre ord: Få fat i de 

20%, som de 80% lytter til. 

Hvis man som institution vil arbejde målrettet 

med brugerinddragelse af unge, 

kan det anbefales at starte med at finde 

og anvende de rigtige unge som hubs/ 

knudepunkter. 

SIGNALVÆRDI 

Fordi unge er mangfoldige, er det umuligt 

at ramme alle, når man udformer fx 

det visuelle blikfang. Det er overvejelser 

værd, om man vil gå bredt eller snævert 

ud. Skillelinjen mellem at kikse med et 

brag og få budskabet igennem med den 

rigtige signalværdi er hårfin. 

Kommunikationsrådgiver Christian Have 

besøgte Viborg Bibliotekerne i 2011. 

Hans råd til kulturinstitutionerne inspirerede 

dette projekt. Have mener bl.a., at 

det er en god ide at hente inspiration fra 

den kommercielle del af kulturen, tage 

det med tilbage til egen banehalvdel og 

gøre brug af det stjålne. 

Samtidig er troværdighed i kommunikation 

essentiel, fordi informationssamfundet 

er præget af tom information 

og misinformation. Unge er knivskarpe 

forbrugere, der kan spotte ”fake” med 

det samme. Der skal være sammenhæng 

mellem signal og virkelighed. 

25 

Vi forsøgte at kombinere de to elementer. 

”Er du den nye Trentemøller?” eller 

”Skyd fotos som en stjernefotograf” var 

kommercielle udsagn, men de var krydret 

med troværdighed via et sobert, gennemgående 

og ikke-råbende design på plakater 

og flyers. 

Overskriften ”Kan du li’ True Blood & 

Twilight?” til plakaten med rollespilsmiddagen 

kiksede i forhold til subkulturen 

indenfor rollespil. Unge der er interesserede 

i at spille rollespil, vil ikke associeres 

med Twilight. Det var en lærerig 

evaluering og understreger det faktum, 

at grænsen mellem fiasko og succes i forbindelse 

med det visuelle udtryk er knivskarp. 

Man skal være utrolig præcis i sin 

kommunikation. 

FØR, UNDER OG EFTER WORK- 

SHOPS 

Vi skal finde ud af, hvordan vi indbygger 

det fysiske i det digitale. Internettet og 

mobiltelefonen er allerede samtale- og 

samværsmedier som udfylder et digitalt, 

socialt rum hos unge. Da homo conexus’ 

identitet er bygget op omkring at dele 

med vennerne, er viralt indhold en måde 

at få budskaber spredt. Det skal være 

nemt, hurtigt og ligetil at dele – ellers 

sker det ikke. 

Vi benyttede den sociale netværkstjeneste 

YouTube som direkte kommunikationsplatform 

mellem workshops. Til 

hvert arrangement blev der produceret 

en video af 1½ til 2 minutters varighed.

Videoerne blev uploadet til YouTube og 

opnåede den ønskede effekt og en del visninger 

efter lokale standarder. 

Ved at skabe et viralt produkt, som let 

kan deles af deltagerne, forlænger biblioteket 

effekten af en vellykket workshop. 

Workshoppen har fået et virtuelt rum, 

hvor oplevelsen lever videre og fortsat 

brander biblioteket og dets samarbejdspartnere 

overfor målgruppen. 

De virtuelle platforme såsom YouTube, 

Facebook, billeder på Picasa var i spil før, 

under og efter til både PR, for at dokumentere 

forløbene undervejs samt for at 

forlænge interessen for projektet. 

Det er naturligvis vigtigt at understrege, 

man skal have de unges tilladelse til at offentliggøre 

billeder og videoer. 

26

KAN DU LI’ 

TRUE BLOOD 

& TWILIGHT? 

• Vild med Dark fantasy? 

• Prøv rollespil 

• Deltag i en vampyrhistorie 



Biblioteket & rollespilsforeningen Einherjerne præsenterer 

en rollespilsaften på Hovedbiblioteket, Viborg 




27

Partnerskaber 

en daglig investering 

skal vi lege? 

mødet med den autentiske voksne 

Unge efterspørger gode rammer og kvalitet 

– det viser Viborg Bibliotekernes 

undersøgelse ”Markedsføring af: Fremtidens 

bibliotek for unge” fra 2010. Men de 

vil selv være med til at skabe indholdet. 

Desuden definerer de med stor sandsynlighed 

rammerne anderledes end voksne. 

De unges samvær er præget af de sociale 

medier. Facebook, mobilen og Internettet 

skaber nye muligheder og rammer. Der er 

kort vej fra beslutning til handling, hvilket 

kan gøre det til en frustrerende affære 

at skulle sætte de fysiske rammer for 

tilbud til unge. 

Og det gælder samtidigt mere end nogensinde, 

at unge stemmer med fødderne 

– de går bare et andet sted hen, hvis de 

ikke kan lide dit tilbud. Verden er fuld af 

muligheder. 

Dette er en kæmpe udfordring, når man 

arbejder med unge. Udfordringen med at 

29 

sikre gode vilkår og muligheder for unge 

løses blandet andet ved at samarbejde, 

indgå partnerskaber eller skabe nye organiseringer 

mellem kulturinstitutionerne 

og dermed opdage nye vinkler og muligheder. 

EN DAGLIG INVESTERING 

Som både rapporten ”Folkebiblioteket i 

Videnssamfundet” (2010) opsummerer 

og som dette projekt viser, stiller et skifte 

til en fælles opgaveløsning i forhold 

til målgruppen anderledes krav til den 

måde, vi traditionelt har prioriteret tiden 

og organiseret arbejdet. 

Viborg Bibliotekerne etablerede nye og 

anderledes partnerskaber i projekt KKW. 

Fire af samarbejdspartnerne var udvalgt 

blandt byens mest specielle og anerkendte 

kultur- og uddannelsesinstitutioner. 

To partnere blev fundet i regionen.

Det er vores erfaring, at det ikke er omkostningsfrit 

at pleje og udvikle partnerskaber, 

men det vil være nyttigt, 

om bibliotekerne i højere grad benytter 

samarbejde som en investering i det innovative 

bibliotek. Især i de geografiske 

områder hvor der er længere afstand 

mellem ikke bare kulturinstitutionerne, 

men også mere afstand mellem institutionerne 

og de potentielle brugere – som 

i Viborg Kommune. 

SKAL VI LEGE? 

I projekt KKW arbejdede biblioteket sammen 

med en bred vifte af forskellige institutioner 

for at skabe tilbud af performativ 

karakter: 

Kunsthal Brænderigården 

Brænderigården viser skiftende udstillinger 

af dansk og international samtidskunst, 

maleri, skulptur, foto, installation, 

video. Brænderigården har til huse i et 

smukt historisk bygningskompleks med 

en attraktiv beliggenhed ved Viborg-søerne. 

I forbindelse med stedet er der et 

levende kunstmiljø. I Brænderigårdens 

smukke gårdrum afholdes i løbet af året 

forskellige arrangementer. 

Carte Blanche 

Carte Blanche er egnsteater med bopæl 

på det gamle kaserneområde i Viborg. 

Teatret arbejder med scenografi, rekvisitter, 

skuespillere, lys og lyd som ligestillede 

udtryk. Forestillingernes forløb er 

ikke baseret på handling og historiefortælling, 

men på form og rytme, der ska- 

30 

ber poesi, humor og nysgerrighed. Carte 

Blanche arbejder også med oplevelsesinstallationer 

og sensorisk teater. Carte 

Blanche viser nye veje i dansk teater. 

Medieskolerne, Media College Denmark 

Medieskolernes mål er at være én af de 

mest moderne skoler i Europa inden for 

billedmedier og kommunikation. Skolen 

har specialiseret sig i billedmedier, 

dvs. i faste billeder, i levende billeder og 

i skærm- og internetbaserede kommunikationsformer. 

Især uddannelserne i Viborg 

er kendt for et højt kvalitetsniveau. 

The Animation Workshop 

Videncenter for Animation er Danmarks 

førende institution på animationsområdet. 

Skolens aktiviteter spænder over uddannelse, 

kulturudvikling og kommunikation, 

alt sammen med animation som 

kerne. The Animation Workshop er en 

uafhængig afdeling under VIA University 

College og har kontakt til et stort netværk 

af internationale studier, kunstnere 

og uddannelsesinstitutioner. 

ElektroRum v/ Peter Jezn 

ElektroRum handler om at få en praktisk 

indføring i at lave elektronisk musik med 

alt, hvad det kan indebære. Hovedværktøjet 

er programmet Ableton Live, som 

man stort set kan gøre alt i - både sample 

og selv programmere, redigere lyd, lægge 

effekter på, og bedst af alt, kan man arrangere 

nummeret, mens det spiller, i 

real time. Peter Jezn underviser på mu-

sikskoler og musikuddannelser i Midt- og 

Sønderjylland. 

Foreningen Einherjerne 

Einherjerne er en forening med base 

i Aarhus. Foreningen tilbyder en lang 

række aktiviteter for medlemmerne og 

afholder løbende arrangementer af forskellig 

størrelse. Liverollespil med mere 

end 100 deltagere er dét, foreningen er 

mest kendt for. 

Samarbejdspartnerne har været afgørende 

for projektets værdi. Som den korte 

beskrivelse af hver institution antyder, 

har de vidt forskellige specialer og fagligheder. 

Fællesnævneren har dog været en 

udpræget professionalisme og lyst til at 

løse lige netop deres opgave i projektet: 

at skabe gode kulturoplevelser for unge. 

At invitere andre institutioner ind i biblioteksrummet 

og slippe dem løs var med 

til at udfordre og røre ved mange års tillagte 

vaner og faste procedurer. Samarbejdspartnernes 

faglighed skubber til vores 

egen faglighed på den gode måde og 

tvinger os til at se på vores egen institution 

i et andet lys og i en anden kontekst. 

Projektet har allerede kastet nye meget 

konkrete og mere ukonkrete tiltag af 

sig. Nyt projekt med musik i folkeskolen 

som omdrejningspunkt (ElektroRum 

og Kulturprinsen i Viborg), overvejelser 

mellem Carte Blanche og biblioteket 

omkring Kultursaloner, Carte Blanche 

tester ide om teaterforestilling på bib- 

31 

lioteker, implementering af jævnlige kaffemøder 

mellem kulturinstitutionerne, 

fotoworkshops for voksne og andre fototiltag 

samt fælles dialogforum omkring 

udvikling af nye roller for kulturinstitutionerne. 

Det er ligeledes en erfaring, at 

samarbejde falder mere naturligt mellem 

de institutioner, som har en art af public 

service-forpligtelse. 

Hvis kulturen skal understøtte sammenhængskraften 

generelt i samfundet, mener 

vi, man også i samme omgang skal 

tale om en lokal sammenhængskraft i de 

enkelte kommuner – her bør samarbejde 

mellem institutionerne være noget nær 

receptpligtigt. 

MØDET MED DEN AUTENTISKE 

VOKSNE 

Undervisernes autenticitet har været afgørende 

for projektets succes. De har på 

hver deres unikke måde brændt igennem 

med stor faglighed, personlighed og engagement. 

En respekt i forhold til opgaven som smittede 

af på deltagerne og gav de forskellige 

workshops en grundstemning af seriøsitet 

og fordybelse – kreativ og æstetisk 

skaben har været omdrejningspunktet. 

Vi så det allerede i den første workshop, 

som handlede om mødet med kunsten - 

at lave kunst i form af vindinstallationer. 

En meget anderledes og speciel aktivitet, 

som gav anledning til bekymring hos arrangørerne: 

kunne det fænge de unge?

Bekymringen viste sig ubegrundet. 

Den japanske kunster Rikuo Ueda, og 

hans passion for at arbejde kunstnerisk 

med vind inspirerede til mange fantasifulde 

installationer. I Japan findes der 

2000 forskellige ord for vind og det er tydeligt, 

fænomenet optager Rikuo. Hans 

engagement, motivation og fascination 

smittede af på alle deltagere og gjorde 

helhedsoplevelsen så meget desto stærkere 

og autentisk. 

I alle de efterfølgende workshops gjorde 

vi lignende erfaringer. Undervisernes 

personlighed, faglighed, humor og evne 

til at tage ansvar for samspilsrelationer, 

var forudsætninger for både proces 

og resultat. Det beskrives her som et 

princip for kreativitet: ”Kreativitet er 

relationsafhængig, den lever på og af 

de gnidninger og bevægelser den udsættes 

for.” (http://www.rian.dk/index. 

php?page=kreativitet) 

32

Afvikling af 

workshops 

erfaringer med tilmelding 

Efter tilsagn om støtte fra Kulturstyrelsen 

gik projektgruppen i gang med at tilrettelægge 

en kick-off dag med de lokale 

samarbejdspartnere. I mødet deltog også 

Viborg Kommunes børnekulturkonsulent 

samt institutionen Kulturprinsen, da 

disse havde udtrykt interesse for projektet 

og arbejder med samme målgruppe. 

Børnekulturkonsulent Frida Jensen fra 

Roskilde Kommune kom på mødet med 

et oplæg med udgangspunkt i projektet 

’Mobil din by’. Kulturstyrelsen havde i sin 

indstilling opfordret til erfaringsudveksling 

mellem de to unge-projekter. 

Internt afviklede projektgruppen et orienterings- 

og brainstormmøde, hvor alle 

medarbejdere ved Viborg Bibliotekerne 

var inviteret, således alle interesserede 

fik mulighed for at bidrage med ideer og 

vinkler på projektet. 

ConvenienCe 

35 

Efterfølgende blev der afholdt konkrete 

planlægningsmøder med hver enkelt 

samarbejdspartner, hvor forløb, PR og 

det praktiske blev aftalt. Undervejs har 

biblioteket udsendt nyhedsbreve til interessenterne. 

Af praktiske grunde og i forhold 

til målgruppen blev alle workshops 

på nær én afviklet i efteråret 2011. Det 

var måske ikke den bedste løsning rent 

organisatorisk, men PR-mæssigt gav en 

tæt række af workshops et mere markant 

aftryk. De afviklede workshops har appelleret 

til unge med vidt forskellige interesser. 

ERFARINGER MED TILMELDING 

Vi diskuterede forskellige former for tilmeldingsprocedure. 

Skulle det gøres via 

Facebook? Skulle det være uden tilmelding? 

Vi endte alligevel med tilmelding 

via Viborg Bibliotekernes elektroniske 

billetsystem: billetter.bemaerkedage.dk 

af praktiske grunde. Vi ville gerne kunne

følge med i tilmeldingerne. En tilmelding 

via formular med opgivelse af navn og 

adresse signalerede forpligtelse og seriøsitet. 

For voksne lyder det måske logisk og naturligt 

med tilmelding. Unge er anderledes 

vanskelige at fastholde. De er sværere 

at få til at dukke op, når de har tilmeldt 

sig et arrangement. Tid og rum har mistet 

betydning og aftaler har ikke den 

samme værdi som tidligere. 

Det viste sig også, at der til de fleste 

workshops var tilmeldte, som ikke dukkede 

op. Som arrangør var det ærgerligt, 

da flere workshops var booket op. 

Der er altså nogle overvejelser omkring 

tilmeldingsprocedure, som man skal gøre 

sig, når man laver tilbud til unge. Hvis et 

arrangement kan bære et minimum af 

mere formelle procedurer, foretrækkes 

det af de unge. Det kræver, at man som 

arrangør har is i maven. Ofte vil man 

først et par dage før eller på selve dagen 

vide, om de unge dukker op. 

CONVENIENCE 

Convenience og instant gratification (øjeblikkelig 

tilfredsstillelse) (Bay, 2009), er 

essentielt for mange unge. Rækken af 

workshops var tilrettelagt efter convenience-parameteren. 

Med mange tilbud og 

et hastigt tempo skal tilbud være nemme 

at gå til for målgruppen. 

Biblioteket og samarbejdspartnerne har 

36 

så vidt muligt sørget for alt praktisk såsom 

forplejning, materialer og udstyr.

” Det var fedt, at se de andres 

billeder på udstillingen. Man 

kunne se hvor forskellige vi 

alle var. 

Alt i alt var det en rigtig god 

dag, som jeg rigtig gerne vil 

komme til igen :)” 

37 

- Anne

1. workshop 

kan man lave kunst med vind? 

Den første workshop blev afholdt kort efter 

tilsagn om støtte fra Kulturstyrelsen 

og kick-off dagen. Kunstworkshoppen 

var planlagt i samarbejde med Kunsthal 

Brænderigården med den japanske 

kunstner Rikuo Ueda som mentor. Rikuo 

Ueda har i sit mangeårige virke skabt 

værker af stor poesi gennem interaktion 

mellem natur og kunst ved at inddrage 

vinden direkte i værkerne. Natur er således 

en vigtig medspiller, når Rikuo Ueda 

skaber sine værker. 

Workshoppen indgik i bibliotekets projektansøgning 

og skulle give deltagerne 

en unik mulighed for at møde og skabe 

kunst i deres hverdag. 

Den japanske kunstner fungerede som 

guide og vejleder for en gruppe unge en 

fredag eftermiddag midt i marts 2011. 

Rikuo viste film fra sit vind-studie i Japan 

- en træhytte langt oppe i træerne 

- og fortalte om sin baggrund og arbejde 

med vinden. Derefter gik turen ud i 

bibliotekets hyggelige have, hvor alle fik 

installeret op til flere vind-’maskiner’. Efterfølgende 

lavede alle vind-fugle-huse i 

musikafdelingen, som har flot udsigt til 

bibliotekshaven. Deltagerne viste stor 

39 

interesse for Rikuo og hans arbejde med 

vinden og de var meget optagede af selv 

at bygge vindmaskiner og lægge arm med 

vindkræfterne. 

En klasse fra den visuelle HF fra Viborg 

Gymnasium og HF var inviteret til workshoppen, 

samtidig med der også var enkeltvise 

tilmeldinger. Det var ikke tidsmæssigt 

muligt at nå andre PR-tiltag end 

den traditionelle pressemeddelelse. 

At workshoppen foregik i åbningstiden 

– i både inde- og uderummet - åbnede 

op for, at nysgerrige kunstinteresserede 

kunne kigge kunstner og de unge over 

skuldrene, mens de sammen skabte vindinspirerede 

kunstværker. Processen og 

resultaterne var således synlige inde som 

ude gennem hele dagen.

2. workshop 

Har du en skuespiller i maven? 

I slutningen af oktober 2011 blev en 

3-dages teaterworkshop afviklet i samarbejde 

med Carte Blanche. Workshoppen 

var en enestående mulighed for at blive 

undervist af den colombianske kunstner 

Gabriel Hernandez, som kommer fra det 

spanske teaterkompagni ”Teatro de los 

sentidos”. Gabriel er en efterspurgt underviser 

i sensorisk dramaturgi og har 

bl.a. givet workshops på Statens Teaterskoles 

efteruddannelse. 

I bibliotekets foredragssal underviste 

han to aftner et hold fra Viborgs nye Musical 

Talentskole samt andre tilmeldte i 

en overbooket teaterworkshop. På den 

3. og sidste aften, som samtidig var Viborg 

bys Kulturnat, deltog de unge i 

Kulturnatsoptoget. Deres nyerhvervede 

kompetencer blev sat i spil og testet af i 

de små sanselige og poetiske scener, som 

Gabriel og deltagerne iscenesatte i selve 

biblioteksrummet på Kulturnatten. 

En af udfordringerne ved denne workshop 

var at omsætte den faglighed og 

retorik, som Carte Blanche repræsenterede, 

til noget tilgængeligt for målgruppen. 

Her var Christian Haves vejledning 

til kulturinstitutionerne om at bruge 

41 

kommercielle udsagn i kombination med 

saglighed, som beskrevet i PR-afsnittet, 

meget nyttig. 

Workshoppen var samtidig en test på, om 

man kunne blande unge som allerede beskæftigede 

sig med teater og drama i de 

organiserede fritidstilbud, med unge som 

måske bare var interesseret i at snuse til 

kulturformen samt afprøve muligheden 

og egne talenter. Det var vores gode erfaring, 

at unge med kompetencer, de ressourcestærke, 

var mere end villige til at 

tage et ansvar for tingenes tilstand og 

støttede de unge, som var mere uprøvede 

og usikre. Ingen tvivl om, at den motivation 

som Talentskolens elever havde 

med, smittede af på hele workshoppens 

forløb. 

Både kunst- og teaterworkshoppen var 

øjebliksnedslag i kulturel skaben. Workshops, 

der havde karakter af oplevelser/ 

events i biblioteksrummet. Det kan ses 

som en velkommen kommentar til den 

del af bibliotekets opgaveløsning, som 

traditionelt handler om magasinering, 

arkivering og genfinding, hvordan man 

bevarer kultur.

Et mere varigt input sættes forhåbentlig 

i de kreative dele af hjernen på et ungt 

menneske. Det er ikke en hverdagsevent 

at møde en kunstner fra Japan eller en 

spansk teaterinstruktør på biblioteket. 

Videospot: 

bit.ly/teaterworkshop 

42

”Jeg synes godt vi kunne have 

brugt biblioteket mere. Måske 

set steder på biblioteket, 

man ikke kommer hver dag 

osv. Jeg var som sagt rigtig 

glad for workshoppen og har 

lært rigtig meget af de øvelser 

Gabriel lavede med os. 

Det var selvfølgelig ærgerligt 

at det var så kort, men sådan 

er det jo altid.” 

43 

- OliviA

3. workshop 

skYd fotos som en stjernefotograf 

Det tredje arrangement i rækken af 

workshops blev lidt af et tilløbsstykke – 

og igen overbooket. Denne gang drejede 

det sig om en fotoworkshop arrangeret i 

samarbejde med Medieskolerne. 

Første lørdag i november 2011 startede 

for deltagerne med et spændende oplæg 

på Skakbrættet om fototeknik og 

gode motiver ved underviser og fotograf 

Michael Lange. Oplægget fandt sted i 

åbningtiden. Bagefter blev deltagerne 

udstyret med et professionelt kamera 

og sendt ud i midtbyens rum, hvor alle 

skulle skyde løs med kameraet. 

Det var et krav, at de unge skulle dokumentere 

byen og dens mennesker. Senere 

på dagen blev fotografierne efterbehandlet 

med hjælp fra både studerende og undervisere 

fra Medieskolerne. Der opstod 

en god synergi mellem de studerende fra 

Medieskolerne og de deltagende unge. 

Hver deltager udvalgte sit bedste foto, 

som efterfølgende blev printet i stort format 

af Medieskolerne. 

Fotografierne blev til en flot udstilling 

på Hovedbiblioteket og blev vist på bib- 

45 

liotekets infoskærme. En uformel fernisering 

trak deltagere, familiemedlemmer 

og venner ind på biblioteket. Med hjælp 

fra deltagerne trak vi således byen ind på 

biblioteket – set gennem de unges linse. 

Videospot: 

http://bit.ly/fotoworkshoppen

BYeN & 

deNs MeNNesKer 

Unge udstiller fotos 

fra Viborg midtby på 

HoVed 

biblioteket 

21. nov - 30. dec 

46 

2011

Foto: Anne Lykkebo Kristensen & Stine Elsgaard 

47

Foto: Amanda Marie Thaarsti Witzel 

48

Foto: Simon Møller Andersen 

49

4. & 5. workshop 

er du den nYe trentemøller? 

& animation – for begYndere 

Allerede på kick-off dagen fandt underviserne 

Peter Jezn, ElektroRum og Hanne 

Jensen, The Animation Workshop sammen. 

De foreslog, at lægge deres to workshops 

sammen til én med fokus på det digitale 

– elektronisk musik og animation. 

Over en weekend midt i november 2011 

blev deltagerne guidet i elektronisk musikproduktion 

og leg med beats med programmet 

Abelton Live på Macs. 

Animationerne blev produceret på pc’er, 

hvor materialet var fra bibliotekets kasserede 

børnebøger og især Lademanns 

Lægeleksikon. 

Sammenlægningen gav på mange måder 

god mening. Det var interessant at opleve, 

hvordan samarbejdspartnerne også 

netværkede indbyrdes. 

Ingen tvivl om at de to workshops ville 

have været nemmere at formidle hver for 

sig. På den anden side lykkedes det gruppen 

af deltagere at producere en animationsfilm 

med et elektronisk lydspor. Flere 

fik også lavet egne tracks, som blandt andet 

er brugt som underlægningsmusik til 

51 

video-spottet fra workshoppen. 

Workshoppen blev placeret på balkonen 

på Hovedbiblioteket i åbningstiden, hvilket 

gjorde det muligt for Peter Jezn at 

optage og sample det korarrangement, 

som fandt sted på bibliotekets gulvplan 

samme lørdag formiddag. 

Igen blev biblioteksrummet og de mere 

traditionelle biblioteksaktiviteter sat i 

spil på en ny måde. Tidens ungdom leger 

med kulturen, laver om på den, blander 

den og gør den til dens egen. Remix og 

mash-up er blevet kunstarter i sig selv. 

Den færdige animationsfilm blev uploadet 

til Youtube. Video og animationsrekvisitter 

blev efterfølgende udstillet med 

en kort beskrivelse ved indgangspartiet 

på Hovedbiblioteket. Videoen fik titlen 

”Medulla” (Marv, på dansk) og bibliotekets 

30 kasserede bind af Lademanns 

Lægeleksikon spillede en ret stor rolle. 

Det var sjovt at opleve, hvordan bibliotekets 

kasserede materialer blev genbrugt i 

en ny kontekst.

Videospot: 

http://bit.ly/elektroworkshop 

Medulla: 

http://bit.ly/videomedulla 

52

”Det blev da et godt resultat 

... og en vildt mærkelig video! 

;D 

Det var et rigtig godt arrangement, 

men næste gang skal 

I nok finde et lukket lokale så 

vi kan larme noget mere ;) ” 

53 

- YOAh

6. workshop 

kan du li’ true blood & tWiligHt? 

Den sidste workshop var på mange måder 

et mash-up af forskellige kulturformer. 

Udgangspunktet var litteratur. Egentlig 

var ideen til denne workshop meget traditionel 

– et forfatterbesøg med en efterfølgende 

skriveproces. I Viborgs børnebibliotek 

havde man dog tanker, der gik 

i en anden retning. Kunne man med udgangspunkt 

i den pt. mest populære litteraturgenre 

– Dark Fantasy – arrangere 

en vampyrmiddag med elementer fra rollespilsverdenen 

og på den måde skabe en 

unik oplevelse for deltagerne, læserne af 

Dark Fantasy? 

Ret hurtigt blev projektgruppen tændt 

på ideen og biblioteket etablerede kontakt 

til Foreningen Einherjerne, som 

gerne ville løse opgaven. Foreningens 

medlemmer blev koblet sammen med frivillige 

unge fra Viborg Bibliotekernes forfatterskole. 

Via jævnlige møder i løbet af 

sommeren og efteråret voksede en vampyrhistorie 

med et blodigt plot frem. En 

historie som udsprang af Viborgs historie 

og som skulle forløses en stormende aften 

i november. 

Dark Fantasy-workshoppen benyttede 

brugerinddragelse gennem hele planlæg- 

55 

ningsprocessen og afviklingen. De lokale 

forfatterspirer og de unge rollespillere 

bosat i Aarhus havde stort set frie hænder 

til at løse opgaven – torturscener blev 

dog frabedt. Det var imponerende at betragte 

den seriøsitet, som begge grupper 

mødte op med og løste opgaven på. Og 

selvom processen forvandlede den oprindelige 

ide, var der på intet tidspunkt betænkeligheder, 

ved at overlade opgaven 

til de unge, fra bibliotekets side. 

Så en lørdag aften i november 2011 kl. 18 

stod Hovedbiblioteket klar til at modtage 

de deltagere, som havde tilmeldt sig aftenen. 

Et flot bord var dækket på Skakbrættet, 

hvor en 3-retters middag blev 

indtaget med bibliotekets ansatte som 

serveringspersonale. Rundt omkring på 

kontorer, gange, kældre var der placeret 

scener, som deltagerne skulle igennem 

for at løse historiens plot. Hele biblioteket 

var praktisk talt omdannet til hjemsted 

for blodtørstige vampyrer. 

Da aftenen efterfølgende blev evalueret 

af deltagerne, var begejstringen stor. 

Men PR-delen var kikset – især plakaterne 

med ”Twilight” var et turnoff. Det 

havde faktisk den modsatte effekt på den

ollespillende subkultur, som var en del 

af målgruppen, hvilket var en lærerig erfaring. 

Samme aften afholdt Ungdomsskolen i 

øvrigt et stort rollespilsarrangement for 

samme målgruppe. Ærgerligt for alle – 

men især de unge - da en by af Viborgs 

størrelse knap kan bære to rollespilsarrangementer 

i samme tidsrum. Den slags 

arrangementer skal naturligvis koordineres. 

Da selve vampyrmiddagen havde karakter 

af en enkeltstående event, var arrangementet 

synliggjort i biblioteksrummet 

forud for aftenen med et fint opstillet 

middagsbord med blodpletter i indgangspartiet. 

Videospot: 

http://bit.ly/rollespilsworkshop 

56

”Mødet med andre kreative 

unge har gjort et stort 

indtryk på mig og jeg håber 

stærkt på lignende projekter 

i fremtiden. Det at stå for at 

udfolde sine historier visuelt, 

var en kæmpe øjenåbner 

og har helt klart gjort mig 

hungrende efter flere af disse 

slags events!” 

- MAthilde, FOrFAtterskOlen 

57

Inspiration fra 

Stockholm 

trovÆrdigHed 

Som inspiration tog vi til Stockholm, 

hvor vi bl.a. besøgte biblioteket Tio Tretton 

for de 10–13-årige, Dieselverkstadens 

Bibliotek i Sickla. Begge biblioteker 

er placeret i større kulturhuse og har en 

særlig synergi i forhold til de omgivende 

kreative værksteder. Vi besøgte også Fabel 

Kommunikation, som har kontor i 

Stockholm. 

TROVÆRDIGHED 

I Tio Tretton er biblioteket en integreret 

del af et større værkstedsområde. Her 

kan man performe på en scene både med 

musik og drama, man kan lave poesi, arbejde 

med håndarbejde og sågar lave mad. 

Det særlige er, at litteraturen er ligestillet 

som aktivitet på linje med de mere kreative 

aktiviteter. Formålet med den særlige 

form for biblioteksdrift er at etablere et 

værested for 10–13-årige, hvor der er lagt 

vægt på kreativitet og kulturel skaben. 

I lighed med vores erfaringer fra projekt 

et godt greb i de unge 

CroWdCulture.se 

tilbage i viborg 

59 

KKW blev aspekter som plads til fordybelse 

og det relationelle møde vægtet 

meget højt. De ansatte på Tio Tretton 

pointerede, hvor vigtigt det er, at de unge 

”kommer ned i gear”, så de kan fordybe 

sig i den valgte aktivitet. Og hvor vigtigt 

det er, at de unge føler sig velkomne og 

godt tilpas i samspillet med personalet. 

I Tio Tretton er personalet ansat efter 

deres særlige kompetencer inden for de 

forskellige kreative felter: håndarbejde, 

drama, film, musik, poesi osv. Og I den 

forbindelse er aspekter som fleksibilitet 

og autenticitet meget vigtige. Som én af 

de ansatte sagde: ”Hvis de unge vil lave 

noget, jeg ikke ved så meget om, så siger 

jeg bare, som det er: Det ved jeg ikke så 

meget om, men lad os prøve ad”. Her er 

alle muligheder åbne og der er aldrig en 

fast dagsorden. Samtidig er der ingen forstillelse 

- fordi man er voksen, ved man 

ikke nødvendigvis alt. Her er det vigtige-

e, at man er sig selv og er troværdig både 

på det personlige og på det faglige plan. 

Den tidligere leder Katti Hofflin har 

også arbejdet målrettet med at ændre 

personalet fra introverte individer til et 

ekstrovert og handlingsorienteret team. 

(http://www.danmarksbiblioteker.dk/ 

Default.aspx?ID=6514) 

ET GODT GREB I DE UNGE 

Selvom man tydeligt kan mærke den 

samme stærke atmosfære i hele huset 

forbundet med lys, rummelighed, lyd og 

akustik, er Dieselverkstadens Bibliotek 

afskåret i forhold til de mange kreative 

aktiviteter i huset. Her er der i højere 

grad tale om et mere traditionelt bibliotek. 

Men der er gjort noget særligt i forhold 

til de unge og deres interesser. 

Dieselverkstadens Bibliotek har godt fat i 

de unge. Og især fat i en målgruppe som 

danske biblioteker traditionelt set har 

meget svært ved at tiltrække – mænd i 

alderen 20–45 år. 

Denne succes er på ingen måde tilfældig, 

fordi man bevidst har gjort noget ekstra. 

På biblioteket ansætter man flere mænd 

med mediekompetencer i personalegruppen, 

lader mænd indkøbe specifikt til 

mænd, man har fokus på ny teknologi 

og indkøber kvalitetsbevidst, snævert 

og nichepræget. Biblioteket er indrettet 

og interiøret sammensat i forhold til de 

målgrupper, man vil nå. Kort sagt; man 

har skabt en stærk signalværdi, en ma- 

60 

terialesamling, plads og rum, der virker 

i forhold til målgruppen. Samtidig har 

man med stor succes skabt private rum i 

det offentlige rum. 

CROWDCULTURE.SE 

I Stockholm har man ligeledes testet borgernes 

muligheder for at skabe, finansiere 

og udvælge byens kulturtilbud. Det er 

Fabel Kommunikation, som i samarbejde 

med SICS (Swedish Institute of Computer 

Science), har skabt en elektronisk 

platform, som lige nu også afprøves i andre 

svenske regioner. 

Ideen stammer fra de amerikanske crowfunding-sites, 

hvor alle kan støtte udbudte 

projekter via mikrobetaling. I denne 

skandinaviske model finansierer 50% af 

de kulturinteresserede borgere kulturprojekterne, 

mens det offentlige støtter 

med et tilsvarende beløb. Crowdculture 

adskiller sig derfor fra andre crowdfunding-projekter 

ved den kulturpolitiske 

vinkel; at det offentlige bidrager med 

penge. 

Skaberen Max Valentin lægger vægt på, 

at netop brugerinddragelsen og -involveringen 

er pointen ved tiltaget. Crowdculture 

skal være med til at vise en vej, 

så talenter og kulturinteresserede kan 

finde en fælles platform for at skabe og 

finansiere kulturprojekter. I virkeligheden 

får det offentlige kulturstøttesystem 

mere kultur for færre penge, et forum for 

talentudvikling, mangfoldighed i kulturudbudet 

fordi alle i princippet har ind-

flydelse samt mere dialog og samarbejde 

mellem bidragsydere og kunstnere. 

Ideen med at opmuntre til og finansiere 

nye kulturelle aktiviteter via en crowdculture-platform 

lyder relevant i forhold 

til vores målgruppe, fordi de originale 

ideer kan realiseres bagom det formelle 

og etablerede kulturbudget. Kultur bliver 

noget, der udvikles mellem mennesker og 

ikke til mennesker. Og samtidig en måde 

hvorpå undergrunden eller modkulturen, 

som i høj grad repræsenteres af unge, kan 

få lys, plads og rammer. 

TILBAGE I VIBORG 

Man kan ikke nødvendigvis sidestille Viborg 

Bibliotekernes erfaringer fra de kreative 

kulturworkshops med erfaringer 

fra en storby som Stockholm. Hertil er 

demografien, vilkår og opvækst forskellig. 

Men der er alligevel flere forskellige 

parametre, man som bibliotek har mulighed 

for at skrue op og ned på, når det 

gælder unge. Erfaringerne fra Stockholm 

viser, at det er muligt at skabe biblioteker, 

som appellerer til målgruppen. Og 

at nye måder at organisere og finansiere 

kulturtilbud på måske bedre kan tilgodese 

og understøtte unges behov for og 

efterspørgsel på fleksible rammer og muligheder 

for at skabe kultur. 

Viborg Kommune har ikke umiddelbart 

en befolkningsandel af unge, der vil kunne 

legitimere et decideret ungdomsbibliotek. 

Og spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt 

at konkurrere med andre 

institutioner – fx. klubber –, der har mål- 

61 

sætningen at være værested for unge. 

I stedet kan vi tage de plus ord med os, 

som vi gennem projekt KKW og studiebesøg 

har lært, virker. Ord som: kreativitet, 

fordybelse, autenticitet, fleksibilitet - og 

sætte dem ind i den demografiske virkelighed.

Afsluttende ord 

Der er ikke ret mange arenaer tilbage for 

unge i det moderne samfund, hvor det 

ikke udelukkende handler at skulle forberede 

sig til noget. Biblioteket kan dog 

fortsat være et rum, hvor unge har mulighed 

for at komme frivilligt og være fælles 

om en aktivitet eller et arrangement som 

fx. workshops uden ydre krav og læreplaner. 

Projektet har haft fokus på nicherne og 

har givet kvalitative smagsprøver på kulturelle 

udtryksformer, som de unge kan 

bruge som meningsgivere som led i deres 

identitetsprojekt. Modsat den mainstreamkultur, 

som ofte produceres, tilrettelægges 

og serveres af voksne. 

For unge er biblioteket ikke et sted, 

hvor man jævnligt tjekker ind. Livslangt 

medlemskab er ikke en mulighed hos 

målgruppen. Men rækken af workshops 

viste, at biblioteket kan skabe relevante 

pÅ den lange bane 

63 

fritidsaktiviteter og kulturelle nedslag 

for målgruppen med varierende projekter 

og med netværket som omdrejningspunkt. 

Netværk forstået på to måder, 

nemlig som det netværk som kulturinstitutionerne 

opbygger indbyrdes samt det 

netværk, som er de unges eget og som 

kan bruges til at synliggøre bibliotekets 

fritidstilbud. Tilbud, hvor alle kan være 

med og hvor grupper af unge mødes på 

tværs af de normale institutionelle rammer, 

men i interessefællesskaber til gavn 

for sammenhæng, forståelse og dynamik 

i lokalsamfundet. 

Bibliotekets workshops var et supplement 

til de mere organiserede fritidsaktiviteter 

arrangeret af voksne og de aktiviteter, 

som unge selv organiserer. Unge 

tilpasser i højere grad et liv i fritiden på 

egen hånd. Det er en væsentlig pointe, at 

bibliotekets tilbud til unge lægger sig et 

naturligt og realistisk sted i denne virke-

lighed. Bibliotekets tilbud har samtidig 

mulighed for at være et rum, hvor unge 

med kompetencer fungerer som inspiratorer 

for de unge, som har sværere ved at 

indgå i faste fritidstilbud. 

Ved at samarbejde med andre institutioner 

træder man ud af sin egen tryghedszone, 

hvilket kan være grænseoverskridende. 

Men når man lægger sin egen 

faglighed og engagement sammen med 

andres, er det projektets erfaring, at der 

opstår ny energi og synergi til at skabe relevante 

tilbud og ofte en lyst til at afprøve 

nye muligheder. Det er i virkeligheden en 

øvelse, man bør teste engang imellem for 

ikke at hvile i den vante dagligdag. 

Projektet som sådan gav ikke en entydig 

opskrift på, hvordan man som bibliotek 

griber en opgaveløsning an i forhold til 

målgruppen. Ofte vil situationen eller 

arrangementstypen bestemme i hvor høj 

grad og i hvilken form, brugerinddragelse 

er relevant. Folkebibliotekets kulturtilbud 

til unge bør dog spejle sig i det miljø, 

hvori det er lokaliseret i henhold til demografien. 

Biblioteket har en vigtig rolle i forbindelse 

med unges opgaveskrivning. Hvis 

man som bibliotek har ønske om at spille 

en rolle i deres fritidssfære, er kvalitet og 

autenticitet af stor betydning for unges 

deltagelse. De vil gerne have aktiviteter, 

som de bliver klogere af. 

Biblioteket fik med disse workshops karakter 

af kulturhus – et hus, man nor- 

64 

malt kun finder i metropoler. By- og 

uderummet såvel som biblioteksrummet 

blev i høj grad sat i spil i alle workshops. 

At skabe og gøre oplevelser og kulturelle 

processer synlige i alle rum skaber ikke 

bare synlighed og mening, men vækker 

også nysgerrigheden. 

Vi har erfaret fra bibliotekets bogopsættere, 

at ikke alle unge har lyst til at sætte 

sig selv i spil. Ikke alle unge har samme 

behov for at udtrykke sig via kulturel 

kreativitet, som har været projektets omdrejningspunkt. 

PÅ DEN LANGE BANE 

Udvikling fra transaktioner og samlinger 

til relationer er allerede iværksat. Med 

Danskernes Digitale Bibliotek, og dermed 

konturerne til en ny digital infrastruktur 

med en overordnet styring af distribution 

og digitale forretningsmodeller, 

åbnes der muligheder i det fysiske rum. 

DDB kan muligvis frisætte ressourcer til 

at fokusere mere på formidling, indhold, 

facilitering og relation i det lokale rum. 

Projektet har således afprøvet en model, 

hvor biblioteket i højere grad er ramme 

om og samlingspunkt for lokal kulturel 

aktivitet, snarere end indholdsdistributør 

i traditionel forstand.

Læs mere 

9 dybe principper for kreaivitet : Ouafa 

Rian. http://www.rian.dk/index. 

php?page=kreativitet. Besøgt den 1. april 

2012. 

Bay, Morten: Homo conexus: Netværksmennesket. 

Gyldendal Business, 2009. 

Biblioteket i byudviklingen: Oplevelse, 

kreativitet og innovation. Danmarks Biblioteksforening, 

Det Informationsvidenskabelige 

Akademi, 2011. 

Drotner, Kirsten: At skabe sig selv: Ungdom, 

æstetik og pædagogik. Gyldendal, 

1995. 

Engel, Stine: Ungekultur i nye rammer: 

Projektmodning omkring kunst og kultur 

for, med og af unge. Børnekulturens 

Netværk, 2010. 

Folkebiblioteket i videnssamfundet: Rapport 

fra Udvalget om videnssamfundet. 

Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010. 

65 

Jensen, Helle & Kathrine Sørensen: Et 

bud på folkebibliotekets fremtidige opgaveløsning 

i forhold til de unge. Danmarks 

Biblioteksskole, Aalborgafd., 1999. 

Nyborg, Charlotte (red.): Kampen om de 

unges fritidsliv: Inspiration til debat og 

refleksion. Ungdomsringen, 2011. 

Rum för Barn: en kulturel krafstation: 

Hellen Niegaard. http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=6514. 

Besøgt den 2. april 2012. 

Schultz Hansen, Sørensen: Årgang 2012. 

Informations Forlag, 2011. 

Vestergaard, Line: Markedsføring af: 

Fremtidens bibliotek for unge. Erhvervsakademi 

Dania-Mercantec Viborg, 2010. 

Ziehe, Thomas: Ambivalenser og mangfoldighed. 

Politisk Revy, 1989.

Projektrapport (kkw-rapport.pdf) - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?