Nummer 3 (forår 2012) - Skolen ved Sundet

SVeSken
SKOLEN
VED
SUNDET
1. Nummer Marts
2012
Dette nummer af SveSken indeholder blandt andet et indlæg fra
ledelsen om, at vi alle bør handle, hvis et barn ser ud til ikke at
trives. Skolebestyrelsen informerer om arbejdet med
undervisningsdifferentiering, som pt. er på dagsordenen. Vi har
også fulgt eftervirkningerne af skoledistriktsomlægningen.
Og så har 0.-9. V bidraget til bladet med særligt godt stof og
berigende oplevelser fra skoledagen, stor tak til jer.
Venlig hilsen
redaktionen
SVeSkens redaktion har hørt om ‘udeskolen’ og synes,
det er et pragtfuldt initiativ, som resten af skolen skal
høre om.
I 3.u foregår undervisningen nemlig udendørs på
Kastrupfortet. Hver tirsdag kl. 8 cykler klassen afsted for
at modtage undervisning i det fri frem til 12.40.
Nye læringsveje
Initiativet er startet i september 2011 af lærer og
naturvejleder Christina Weichardts, som gennem sin
friluftsvejlederuddannelse har koncentreret sig om
udeskole-begrebet og værdierne, der ligger gemt heri.
Idéen er sidenhen videreudviklet sammen med lærer
Mette Rohde Madsen for at kunne integrere alle 3.u’ s
fag i udeundervisningen.
Lærerne varetager hhv. matematik, n/t, kristendom og
idræt (Christina), dansk, billedkunst, idræt og engelsk
SvS Udeskolen
Indhold:
Indholdsmæssig ansvarlig for skolebladet
Udeskolen - Det grønne Klasserum 1
På bekymringens grundlag 2
Undervisningsdifferentiering 3
KribleKrable i Experimentariet (FLS) 4
En uge på vestamager (0. V) 5
Troldene i syvskoven (1. V) 6
2. Klasserne overnatter på skolen (2. V) 7
Nytårstale (3. V) 8
Teatret Zebu (4. V) 8
Halloween digte i Engelsk (5. V) 9
Hvorfor skal der altid være... (6. V) 10
Kayas Dagbog (7. V) 10
Topmøde endte uforløst (8. V) 11
Siden første dag (9. V) 12
Skoleleder, Niels Hannibal
Redaktion og layout: Mette Lynge Hansen, Margrethe Holm Andersen, Mikkel Egede
Birkeland og Per Janus Strange.
Idéer og kommentarer bedes mail’et til: mette.lynge.hansen@gmail.com
Side 1

Udeskolen - Det Grønne Klasserum
(Mette), og de har sammen skullet finde anderledes tilgange til undervisningen, der ikke længere
begrænses af klasseværelse og ringetider.
Naturmiljø + undervisnig
Naturmiljøet giver andre læringsveje, der kan udnytte mulighederne for sansemæssige oplevelser og
kropslige erfaringer, med andre ord at inddrage hjerne, hjerte og krop for at øge det læringsmæssige
udbytte. 3.u er også på fortet for at opleve/udforske naturen og lære at være i naturen.
Der er samtidigt et stort fokus på gruppearbejde, samarbejde og kommunikation mellem 3.u’ s elever.
Katederundervisning er bevidst skiftet ud med vejledende undervisning, der i højere grad videregiver
initiativet til børnene og skaber større selvstændighed til klassen. De fordele, det giver, kan klassen
tage med ind i klasseværelset på skolen og på sigt i deres fremtidige klassesammenhold.
Til næste skoleår er det tanken at udvide initiativet med en 1. klasse og en 6. Klasse.
På bekymringens grundlag
Skolens værdiregelsæt fortæller om den måde,
vi gerne vil indgå i samarbejde med vores elever
og forældre på. Det er selvfølgelig særligt
forpligtende for skolen og dens ansatte, men
det kræver noget af alle parter, som har fokus
på børnenes/elevernes sociale og faglige
udvikling. Både skole og hjem kan i den nogle
gange svære afklaring af børnenes udsagn
være i tvivl om, hvad man skal reagere på.
Der er ikke noget klart regelsæt – men der kan
være en vejledning, hvis man har et fælles
grundlag at handle på. Dette grundlag bør være
bekymringen. Den lille bekymring er langt bedre
at handle på end den store – for hvorfor har den
fået lov at vokse sig stor?
En lille bekymring kan nogen gange være svær
at sætte ord på – det er en fornemmelse, og
man kan være i tvivl om, hvordan man bliver
opfattet, når man kontakter hinanden om en
sådan ”fornemmelse”. I vores værdier, dvs. det
værdiregelsæt som findes på skolens
hjemmeside, står der: ”alle har pligt til at fortælle
af Lærer Christina Weichadt
Indlæg fra skoleledelsen
en voksen, hvis et af børnene ikke trives (hvilket
ikke er at sladre)”
Alene bekymringen for om en af børnene ikke
trives burde være nok til at man tager kontakt til
en anden forælder (evt. kontaktforælderen) eller
læreren. Bare det at høre om andre har samme
opfattelse, eller om man kan lægge sin
bekymring væk, er godt både for den enkelte
og for den person, som man er bekymret for.
Nogen gange venter vi for længe… hvorfor ikke
handle på bekymringens grundlag?
Side 2

Undervisningsdifferentiering
Skolebestyrelsen har indledt det nye års arbejde
med emnet undervisningsdifferentiering, fordi
forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen
ønskede at få indsigt i, hvordan skolerne FLS og
SvS arbejder med begrebet. I Folkeskoleloven
defineres undervisningsdifferentiering sådan her:
”Undervisningsdifferentiering er et princip for
tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor
den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at
man bevarer fællesskabets muligheder.”
Generelt er der sjældent tale om individuel
undervisning af eleven, men derimod om at man
arbejder med individuelle mål, som både lærer,
elev og hjemmet skal følge op på. Det
forudsætter at læreren kontinuerligt følger
eleven, elev- motivation og fokus fra hjemmets
side på de individuelle mål.. Tre vigtige
elementer, der skal fungere i samspil.
Nogle skoler har forskellige udfordringer og
skoleprofiler, der er medvirkende til at variere
princippets integration i den daglige
undervisning. Men hvordan arbejdes der så
med princippet netop på Skolen ved Sundet. ?
For os forældre kan det være sært at
gennemskue, og derfor synes vi i
skolebestyrelsen, at der var behov for en
italesættelse af princippet, og hvordan der
arbejdets med det i dagligdagen.
Indtil videre har skolebestyrelsen fået en
orientering af SvS’s matematikvejleder, der bl.a.
kunne fortælle, at:
Undervisningsdifferentiering er et bærende
pædagogisk princip for al undervisning, der
tilsigter, at læreren inden for klassefællesskabet
tilpasser undervisningen til de forskellige elevers
behov og forudsætninger.
Undervisningsdifferentiering skal medtænkes i
alle undervisningens faser: Målsætning –
Gennemførelse – Evaluering.
Skolebestyrelsen informerer
Det blev også fremlagt, hvordan skolerne SvS
og Friluftsskolen arbejder med
undervisningsdifferentiering, og I forældre skulle
gerne kunne genkende flere af nedenstående
metoder:
Elevdifferentiering: Klassen deles f.eks. efter
niveau og undervises hver for sig i grupper i
forskelligt stof.
Opgavedifferentiering: Eleverne undervises
efter det sammen grundmateriale, men regner
ikke de samme opgaver.
Tempodifferentiering: Eleverne regner ikke lige
mange opgaver eller bruger ikke lige lang tid på
arbejdet.
Metodedifferentiering: Eleverne kan vælge
eller hjælpes til at vælge forskellige vejen til at få
en viden eller løse et matematisk problem.
Måldifferentiering: Eleverne sætter sig faglige
mål eller hjælpes til at sætte sig mål
Evalueringsdifferentiering: Eleverne evaluerer
deres læring ud fra de individuelle mål
Eleverne evaluerer deres læring ved hjælp af
forskellige evalueringsredskaber ud fra bøger,
elevplaner, elevplansværksteder,
skolehjemsamtaler samt i tilrettelæggelsen af
undervisningen.
Matematikvejlederen fremhævede, at god
undervisningsdifferentiering favner bredt – og
gav eksempler på, hvordan åbne opgaver kan
gøre det muligt at løse opgaverne på mange
forskellige måder, sådan at alle elever får noget
ud af undervisningen. Hun sluttede sit oplæg af
med at spørge: Hvornår er undervisningen
tilstrækkeligt differentieret?
Ud fra det åbne spørgsmål skal de kommende
SB-møder bl.a. handle om, om der eventuelt
kan komme flere elementer i spil for at opnå den
fulde effekt af undervisningsdifferentieringen,
som den praktiseres i dag. Redaktionen vil
berette om arbejdet med
undervisningsdifferentiering i de kommende
numre af SveSken.
Side 3

Undervisningsdifferentiering ...fortsat
Skoledistriktsomlægning
Skolebestyrelsen følger fortsat effekten af
skoledistriktsomlægningen, bl.a. har vi fokus
på, hvor mange elever fra det nye
grunddistrikt, der har ladet sig indskrive på
skolen, og hvor mange børn fra det øvrige
København, der gennem
Københavnermodellen har ladet sig indskrive
på skolen.
Tallene viser, at 46 børn fra det nye
grunddistrikt er indmeldt, mens kun et barn
fra Københavnermodellen starter i det nye
skoleår 12/13. Skolen er derudover forpligtet
til at overholde søskendegarantien, der i alt
giver 15 nye elever. Det samlede antal lander
dermed på 62 børn, hvilket ikke er
tilfredsstillende med en fordeling på tre 0.
klasser. Som forventet har
distriktsomlægningen resulteret i et for lavt
elevtal. Skolen ved Sundet vil derfor også i
det kommende år optage elever fra de
nærliggende skoledistrikter. Det bidrager til at
KribleKrable i Experimentariet
opnå det, der svarer til et økonomisk
tilfredsstillende grundlag for opstart af en ny
årgang.
Skolen har derudover evalueret det interne
forløb med at afholde introduktionsmøder for
familier, der er henvist gennem
Københavnermodellen, og har fundet det
meget lidt udbytterigt. Det viser sig for de
fleste familier, at et skolevalg afgøres af helt
andre praktiske familie- eller elevrelaterede
faktorer end det politiske ideal om at blande
de københavnske skolebørn mest
hensigtsmæssigt ud fra forskellige
socioøkonomiske og ressourcemæssige skel.
Erfaringerne overbringes i et brev til
Borgerrepræsentationen med en opfordring til
at gentænke Københavnermodellen område
for område, skole for skole.
Venlig hilsen
Skolebestyrelsen
Fredag den 18. november 2011 var 5.z på FLS i Experimentariet,
og vi så en udstilling, der hed KribleKrable. Den handlede om alle
de små dyr, der er rundt omkring os, både dem vi kan se, og dem
vi ikke kan se. Det er f.eks. husstøvmider, mikroorganismer og
myrer. Man kunne bruge et mikroskop og se husstøvmiderne
bevæge sig. Vi så også mad rådne og det så næsten ud som om
det bevægede sig.
På billedet ses Bjarke, der var i en
formindskelsesmaskine og blev fotograferet
sammen med nogle husstøvmider.
Skolebestyrelsen informerer
af Friluftsskolen
Side 4

KribleKrable i Experimentariet ...fortsat
Her er nogle af klassens kommentarer til udstillingen:
af Friluftsskolen
”Det var virkelig klamt at se maden rådne! Jeg læste også om mikroorganismer f.eks. kan didinium
spise 3 tøffeldyr (både didinium og tøffeldyr er mikroorganismer) på 4 timer, ” sagde Sam.
”Det var godt, men dårligt indrettet for kørestole,” sagde Bjarke.
”Det bedste var at man kunne få taget et KribleKrable bevis med billede og sanserummet. Det dårlige
var, at der kom folk ind i sanserummet med sko på, selvom man ikke måtte,” sagde Muhmen.
”Det er mærkeligt at tænke på, at vi har så mange mikroorganismer omkring os uden at vi kan se
dem,” sagde Hafsa.
En Uge på Vestamager
0.v har været tæt på naturen, og lært en masse
om de danske dyr. Vi var så heldige at fange en
hel del dyr, som vi fik studeret og rørt ved. Alle
overlevede – de blev behandlet nænsomt og sat
fri inden vi tog hjem (måske blev de samme dyr
fanget igen næste dag).
De, der havde lyst, fik holdt en snog, firben, frø
og vinbjergsnegle. Der blev fisket småfisk, igler,
haletudser og insekter. En flok ænder kom
gående forbi og hilste på, og flere af børnene
var sikre på, de hørte en mus.
Vi holdt også udkig efter dådyr, med
forsigtighed, da de var i brunst. Alle holdt vejret,
da han hjorten med sit store skovlformede gevir
stod og overvejede, om vi var farlige og han
af 0. V
skulle angribe os. Men så snart hans flok af
hunner var væk, var også han væk i to spring.
0.v synes det var en god uge, de gik i højt siv,
fik lavet en bro, spiste madpakker i et træ, fik
vand i gummistøvlerne og sad fast i mudret.
Vi er i øjeblikket i gang med et Storyline-forløb
om Troldene i Syvskoven. Vi har alle sammen
lavet vores egen trold. Vi har tegnet dem,
klippet dem ud og pyntet dem med fx garn,
perler, papir og smykker. Nu er vi i gang med at
lave Id-kort til vores trolde, så alle andre kan
vide hvad vores trolde render og laver.
Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med det
hele, og vi gør os rigtigt umage med vores
arbejde.
Side 5

En Uge på Vestamager ...fortsat
Vi har også lavet et troldelandskab, der er blevet rigtig flot. Det fylder næsten hele vores store
opslagstavle. Vi har blandt andet lavet en flot sø, en å og en masse huse. Både normale- og troldesvampe-huse,
som troldene bor i. Der er mange forskellige byer på vores landskab og veje imellem
dem allesammen. Vi mangler dog at få lavet en vej til det store slot. Men det skal vi nok nå.
Nu skal vi snart til at lave vores egne troldespil – og vi skal selv opfinde dem og lave vores egne
trolderegler. Vi skal også skrive troldepostkort og sende dem til hinanden.
Troldene i syvskoven
af 1. V
Vi er i øjeblikket i gang med et Storyline-forløb om Troldene i Syvskoven. Vi har alle sammen lavet
vores egen trold. Vi har tegnet dem, klippet dem ud og pyntet dem med fx garn, perler, papir og
smykker. Nu er vi i gang med at lave Id-kort til vores trolde, så alle andre kan vide hvad vores trolde
render og laver.
Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med det hele, og vi gør os rigtigt umage med vores arbejde.
Vi har også lavet et troldelandskab, der er blevet rigtig flot. Det fylder næsten hele vores store
opslagstavle. Vi har blandt andet lavet en flot sø, en å og en masse huse. Både normale- og troldesvampe-huse,
som troldene
bor i. Der er mange forskellige
byer på vores landskab og veje
imellem dem alle sammen. Vi
mangler dog at få lavet en vej
til det store slot. Men det skal
vi nok nå.
Nu skal vi snart til at lave vores
egne troldespil – og vi skal selv
opfinde dem og lave vores
egne trolderegler. Vi skal også
skrive troldepostkort og sende
dem til hinanden.
af 0. V
Delikate hønsefødder
1. klasse har i fordybelsesugen haft troldeprojekt og bl.a. lavet
troldesuppe på hønsefødder og grisetæer. Eleverne har virkelig
taget det til sig, og langt de fleste smagte de delikate
hønsefødder. Det var en fornøjelse.
Side 6

2. Klasserne overnatter på skolen
Torsdag inden juleferien overnattede vi på skolen
sammen med de andre 2. klasser. Mange elever
havde aldrig prøvet det før, så vi var meget
spændte. Klokken 18.30 mødtes vi alle sammen i
natur/teknik. Vi gjorde vores dyner og soveposer
klar. Efter det skulle vi alle sammen mødes i aulaen.
Vi fik programmet for, hvad der skulle ske i løbet af
aftenen. Vi skulle på stjerneløb rundt på skolen. Det
var rigtigt sjovt, selvom vi blev meget forpustede.
Efter stjerneløbet fik vi æbleskiver, saftevand og slik
mens vi så ”Nissebanden i Grønland”. Der var delte meninger
om dette arrangement. Nogle ville hellere lege end se
julekalender.
Nu skulle der igen brændes kalorier af, så vi skulle danse om
juletræet i aulaen. Det var ret vildt, da flere elever prøvede at
”fælde” hinanden, mens vi dansede. Det var meget morsomt
at danse rundt om juletræet.
Efter dansen omkring træet var der fri leg i natur/teknik i en
halv time. Klokken 22.00 skulle der være ro i lokalerne. Det
tog kun 1,5 time at få alle til at sove. Der var en gruppe piger,
der syntes, at de ville drille nogle drenge, så de lagde en
Barbiedukke hos en af drengene, der sov. Der var også nogle,
der havde knæklys med, hvilket vi kunne se længe efter, at
lyset var slukket.
Fredag morgen spiste vi morgenmad og gik til morgensamling
med alle de andre klasser på skolen. Derefter var der hygge i
klassen, inden vi ønskede hinanden god juleferie.
Bogfremlæggelser
af 2. V
Vi har fremlagt bøger i vores klasse for allerførste gang. Det var sjovt at fremlægge for
klassen. Det var også lidt pinligt og mærkeligt. For de fleste var det fint, da de først
var kommet i gang. Vi har fået meget ros af vores lærer. Han syntes, at vi var meget
dygtige til at fremlægge.
Vi glæder os til at gøre det igen, for nu er vi blevet mere trygge og opmærksomme
på, hvordan det skal foregå.
Side 7

2011/12 - Nytårstale
Året der gik:
af Siff 3. V
Skolen fyldte 73 år og vi samlede mange penge ind
til børnene i Afrika. Lad os sige tak til alle de lærere,
som hver dag møder på job for at lære os noget.
Lad os takke rengøringsdamen, pedellen,
mælkemanden og koret som tit synger for os i
morgensang. Eleverne på SVS læser hver dag i tyve
minutter. Det kalder vi for Snesen. Om 20 år, når vi
sidder hjemme i lænestolen, eller hvor vi nu er, vil vi
takke dem der opfandt Snesen. Danmark er et rigt
land, og det skal vi være glade for. Vi er heldige at
gå i skole hver dag, og vi kan få os en god
uddannelse. Den mulighed er det ikke alle der har. 2011 blev også året hvor vi fik en ny legeplads.
Siff 3. V
Tur til “Zebu”
af Beatrice, Maria og Emilia fra 4. V
I januar var 4. V i Teatret Zebu for at se et stykke, der hedder Body Rhythm Factory. Det var et
”stompstykke” med tre mænd der spillede på skraldespande, pander, flasker, klaver, trommer og et
akvarium.
Det var et musikalsk stykke. De talte ikke så meget, og de sagde kun nogle enkelte lyde. Den ene
havde et plaster på næsen, den anden havde en forbryderhue på, og den tredje havde et pandebånd
og var usej, fordi han hele tiden slikkede sig om munden. Forestillingen varede i ca. 50 min.
Bagefter var vi på MC Donalds, hvor alle havde 50-60 kr. med.
Der var en elev, der skulle have en stor burgermenu. Da hun havde bestilt, fandt hun ud af hun
manglede 5 kr. så hun måtte låne af en voksen. Da hun fik maden og havde sat sig ned på sin plads,
skulle hun til at tage en bid, så tabte hun den på gulvet, og så kunne hun kun spise pomfritter .
Det var en super sjov og hyggelig tur. Vi anbefaler den for alle klasser mellem 0.- 6. klasse.
Kærlig hilsen 4. V
Side 8

Halloween digte i Engelsk
1.
Trick or treat or trick or treat.
May I get some candy sweet.
Costume on and off we go
We will kill you very slow.
You’ll survive and you can breath
If you give some candy sweet.
2.
Creepy creepy creepy stuff
Oh my God, I ‘ve got enough
Spiders ghost and other things.
Soon I get a bit pling pling.
Creepy creepy creepy stuff.
Oh my god, I’ve got enough.
3.
Vampires, monsters, Dracula.
Jack O’lantern is a guy.
And he has a pumpkin pie.
On Halloween you’re gonna die.
Jack o’lantern is a guy
And he has a pumpkin pie.
4.
Ghost ghost fly around
Just around China Town.
Monsters come and kill me now.
Now I run over to a haunted house.
There I’m safe until now.
Because there’re Zombies in the haunted
house.
5.
Hallo Hallo Halloween.
I want to hear some people scream.
Killing, dying trick or treat.
Skeleton who wants to eat
Candy in the haunted house
And the cat will eat the mouse.
6.
Skele- skele- skeletons
They are running with the guns.
Killing people all the time.
Rapping like Busta Rhymes.
Skele- skele- skeletons
They are running with the guns.
7.
Do you know the Halloween.
I will tell about a scene.
And it is an evil witch
Who is eating stupid kids.
Bats inside my haunted house
They are pets of Mickey Mouse.
8.
Ske-le-tons are they alive?
Can they dance or maybe fly.
I don’t know oh me oh my!
Come on please, and tell me why.
Skeletons are they alive?
Can they dance or maybe fly.
af 5. V
5. V har skrevet Halloween-digte i engelsk. Digtene er skrevet på melodien ”Twinkle twinkle little Star”.
Side 9

Hvorfor skal der altid være et spørgeskema ?
I 6. V har vi arbejdet med projektopgave og
dataindsamlingsmetoder. Vi er bl.a. blevet
klogere på, hvorledes man indsamler
informationer, og hvilke metoder man skal
overveje at vælge, når man gør dette. Det er
nemlig ikke lige meget hvilken metode man
vælger, når man skal finde svar på forskellige
problemstillinger. Det er f.eks. ikke altid det
rigtige valg, når man vælger en
spørgeskemaundersøgelse. Måske man skulle
have valgt et livsorienterede interview, eller en
anden interviewform. Eller også skulle man have
valgt fotodokumentering, eller en helt tredje
Kayas Dagbog
Kære dagbog
Eller det er vel det man skriver? Jeg har
fået dig af Julie, min bedsteveninde. Du er
fin og lyserød, og på forsiden står der:
”Kayas dagbog”. I dag var vi på tur,
Nationalmuseet, dødssygt efter min
mening (men det er skolen i det hele taget
også). Men det syntes Nicklas og Mads
selvfølgelig ikke, de var vildt optaget af
vikingeudstillingen, og de gik helt op i røven af
rundviseren. Nicklas og Mads er ”klassens
nørder”, de er begge to klamme og bumsede.
Nanna og Sophia rendte rundt sammen med
Lasse og Marcus, de grinte fjoget, hver gang
drengene sagde noget. De gjorde alt for at få
deres opmærksomhed. Marcus er den lækreste
dreng i verden! Lasse er min bedsteven, vi har
kendt hinanden, siden vi var helt små. Vi
fortæller hinanden alt, men jeg kan bare ikke
fortælle ham, at jeg er helt vildt forelsket i hans
bedsteven Marcus… Det virker ligesom forkert,
man går jo ikke bare over og siger: ”Lasse! Jeg
er smask forelsket i din allerbedste ven”. Når
men jeg smutter, jeg skal jo have min
skønhedssøvn.
Møsser Kaya
metode. Eller flere forskellige metoder i
forlængelse af hinanden.
af 6. V
I klassen har vi arbejdet ud fra det overordnede
emne ungdom, og ud fra det emne har hver elev,
enten alene eller i gruppe, valgt et tema, en
problemformulering og en række centrale
problemstillinger.
Det har været både sjovt, nyt og spændende at
arbejde med disse selvvalgte emner. Vi glæder os
til at præsentere vores arbejde for hinanden i
fordybelsesugen i uge 6.
af Kaya 7. V
Kære dagbog
I dag var Julie totalt irriterende, vi skændtes
over de latterligste ting. Sådan er vores
venskab, den ene dag får vi grineflip, den næste
er vi ved at slå hinanden ihjel. Der er bare kaos i
mit liv lige nu, for mange lektier, sure lærere og
så er der jo også lige min konfirmation. Vi fik
nye pladser i dag, jeg sidder lige bagved
”Hottien”. I matematiktimen vendte han sig
pludselig om, mit hjerte stoppede med at slå i
et par sekunder. Men til min store skuffelse, ville
han desværre bare låne en blyant. Jeg var til
håndbold i dag, imod min egen vilje. Jeg fik fire
bolde i hovedet, typisk mig! Nanna går
desværre også på mit hold, skide irriterende
fordi hun er så pisse god. Jeg hader virkelig
håndbold, men min mor bliver ved at fable om,
hvor godt det er at være med i det sociale
Side 10

Kayas Dagbog ...fortsat
fællesskab. Efter jeg havde været til håndbold,
kom jeg hjem til den klamme lugt af fisk. Jeg
hader sushi, men min familie elsker det, og det
var selvfølgelig det, vi skulle have i dag. Ses,
prøver at huske at skrive i dig i morgen.
Xoxo Kaya
Kære dagbog
Ups jeg glemte at skrive i dig, de sidste 4 dage.
Nå - men jeg var sammen med Julie i går, vi
lavede den ultimative tøsedag! Vi var i biffen,
lagde ansigtsmasker og talte om drenge. Jeg
fortalte hende alt om mine følelser for Marcus,
plus hvor svært jeg har det med at holde det
hemmeligt for Lasse. Hun satte sig virkeligt ind i
min situation, det var dejligt at dele det med
nogen. I dag blev vi delt i to-mandsgrupper, jeg
smeltede inden i, da Marcus og jeg kom i
samme gruppe. Han smilede sødt til mig, og jeg
var lige ved at falde ned af stolen. Efter skole
tog vi hjem til mig for at fortsætte på vores
projektopgave. Vi sad og snakkede, pludselig
brasede min mor ind og spurgte, om vi ville
have noget japansk te. Marcus var ved at dø af
grin, pga. min mors mega pinlige japanske
accent.
Topmøde endte uforløst
Torsdag d. 26/1 – 2012 var en gruppe af
verdens lande samlet for at diskutere verdens
problemer i forbindelse med fattigdom. Mødet
endte desværre uden en endelig
aftale.
Efter at have beskæftiget sig
med emnet fattigdom, havde 8.v
inddelt sig i syv grupper, hvor
hver gruppe repræsenterede et
land. Hvert land skulle derefter
præsentere sit syn på verdens problematikker i
forbindelse med fattigdom, og eventuelle
løsningsforslag. Uden at sige for meget, kan
af Kaya 7. V
Han tog hjem lidt inden, vi skulle spise, og det
kan jeg sagtens forstå, da min mors mad
stinker.
Ses lektierne kalder.
Kys fra Kaya
Kære dagbog
Jeg er VIRKELIG skuffet! Da jeg kom hjem efter
skole, tændte jeg min computer og gik ind på
facebook, idet jeg så Julies nye status
opdatering ”fra single til i et forhold”, blev jeg så
glad på hendes vegne. Jeg fiskede straks min
telefon op af min lomme og ringede Julie op.
Jeg spurgte nysgerrigt, hvem hendes nye
kæreste var. Der blev lidt tavshed i den anden
ende af røret. Hun sagde drengens navn,
glæden sænkede sig, og skuffelsen slog til.
Drengens navn var MARCUS!
Så nu ligger jeg her grædefærdig i min seng og
tænker på lækre Marcus og fucking tarvelige
Julie.
Farvel fra den ydmygede pige.
af 8. V
man roligt sige, at debatten var interessant.
Adskillige emner blev berørt, heriblandt miljø og
klima, uddannelse, arbejdspladser, hungersnød,
pirateri, international handel og
økonomi, og der blev revet op i
gamle sår som kolonisering.
Mødet endte desværre uforløst,
men dog med en række
interessante drejninger
undervejs, bl.a. var Somalia parat
til at afgive suverænitet til USA, hvis USA altså
var parat til at betale for udviklingen af landet.
Side 11

Siden første dag
Der er sket meget på de sidste 10 år, men har skolen ændret sig meget fra da vi gik i de mindre
klasser?
Der er gået 10 år, siden vi første gang trådte ind af dørene til livets første forpligtigelser. For 10 år
siden samlede vi os i en række og fik taget et billede, helt uvidende om, at dette ville blive et
eksempel på vores tidligere selv. For 10 år siden var vi nødt til at kikke op for at se de større børn, der
dengang var på højde med skyskrabere, havde en bredde på 5 okser, og en så dyb stemme, at de
ville kunne få vandet til at skælve. Da vi var de mindste børn på hele skolen, føltes 9. klasserne som
store dæmoner, man var nødt til at have respekt for. Ellers var der hård afstraffelse. Men hvis man
spørger de mindste børn i dag, svarer de, at de store børn ikke generer dem. Hvordan kan det være
muligt, at de kan slappe så meget af omkring os?
Ja… måske har skolen ændret sig.
Men turen gik videre, og vi nåede til det tidspunkt, hvor
man flyttede op af de mange orange trapper hele vejen op
til 1.sal. Vi var blevet 40 cm. højere, og vores mægtige
fabeldyr kunne nu kun beskytte os i 27 år mere. Vi var nu
alle blevet klar over, at vi skulle blive på skolen i 6 år mere.
Men nu, 6 år efter, føles de 6 år som intet i forhold til, de
næste som venter. Måske går tiden i skolen ikke så
langsomt endda. Når man spørger 3. klasserne på skolen
om, hvad de glæder sig mest til ved at gå i 9. klasse, så
svarer de, at der ingen lektier er, og så er der ikke så lang
tid til, at man går ud af skolen. Allerede i 3. klasse vil man
gerne forlade det sted, hvor vi hver dag har tilbragt vores
tidlige morgentimer i en forsamling af de børn, man har
kendt i størstedelen af sit liv. Måske går vigtigheden af at
have et sammenhold først op for dem, når de selv bliver
større, ligesom det gjorde for os.
Men årene går, og selv det mindste menneske bliver større.
Der sker meget for os elever, når vi går fra de små klasser til
slutningen af mellemtrinnet. Man begynder at få en
stemme, der kan blive hørt i en forsamling, og nu hjælper vores tapre fabeldyr os kun 24 år endnu. Vi
kan huske, da vi gik i 6. klasse, frygten for at gå ud på græsset, fordi man ikke ville blive badet i det
store hvide hav af sne. Men har 6. klasserne det på samme måde i dag? Vi har personligt spurgt
dem, og den frygt der nu engang er for de største børn, når de skinnende 6 kantede snefnug falder
på skolen, den bliver hængende lige meget hvilket årti man kommer fra. Men er det bare fordi vi er
større end dem? Kan man virkelig blive frygtet så meget, bare pga. ens størrelse?
Ja. Skolen har ændret sig meget på de sidste 10 år.
Skrevet af 9.v.
af 9. V
Side 12